Teknik & Miljø - April 2019

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 4

APRIL 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

DIGITALISERING & BEREDSKABER

KRONPRINSEN SNØRER LØBESKOENE IGEN

KOMMUNER BAKKER OP OM ROYAL RUN GRØNNE LØSNINGER MED DATA

20

BORGERE KAN FOREBYGGE OVERSVØMMELSER

APRIL 2019

KLIMAAMBITIØSE KOMMUNER SØGES

TEKNIK & MILJØ

1

MOBILE MAPPING Få et års landmåling på få timer Mobil laserscanning gør det hurtigt, sikkert og effektivt at planlægge vejudvidelser, ekspropriering eller placering af knudepunkter – uden at vi behøver måle på vej og lave afspærringer.

Mobil laserscanning har mange anvendelsesmuligheder: Vektorisering til projektering – et prisvenligt alternativ til traditionel landmåling.

Asset mapping af skilte, lygtepæle, by- og vejudstyr samt reetablering af afmærkning.

Kontrol af afvanding og volumen til LAR. Kortlægning af vejtilstande.

LER-LOVEN Digitalisering af ledninger og anlæg Mølbak Landinspektører A/S er specialiseret i digitalisering af blandt andet forsyningsledninger, vejafvandning og gadebelysning.

Vi hjælper ledningsejere med at blive klar til LER-lovens krav: Opmåling af forsyningsledninger.

Indsamling af data og opbygning af databaser.

Digitalisering – også af de tekniske papirtegninger.

Rådgivning – også om interne processer.

7020 0883 · molbak@molbak.dk · www.molbak.dk

LEDER

MICHEL VAN DER LINDEN

Direktør Kalundborg Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

Digitalisering er ikke noget nyt og særligt ikke på teknik- og miljøområdet, der er faktisk en god og lang tradition for at tænke digitale løsninger ind i opgaveløsningen.

Man kunne dog sige, at meget af den digitalisering som har fundet sted, har været med et ’indefra-ud -perspektiv’, eller måske kunne man ligefrem sige, at teknik og miljø har brugt meget af sin digitaliseringsindsatser på at forbedre den systemiske verden. I de senere år har der været betydeligt mere fokus på borgernes og erhvervslivets behov, således at digitale løsninger i højere grad har taget udgangspunkt et ’udefra-ind-perspektiv’, som for eksempel de sidste udgaver af Byg og Miljø.

FORRETNINGSPOTENTIALER I DIGITALISERING Fremadrettet skal kommunerne også turde investere i ny teknologi og digitalisering – de skal turde eksperimentere og tænke agilt i forhold til udviklingsprojekter. Der er stadig væsentlige forretningspotentialer i den forsatte digitalisering af det tekniske område.

Det er også lykkedes at lave flere og flere standarder for de data, som vi anvender, på tværs af de offentlige myndigheder og dermed en styrkelse for leverandører for at tilbyde værdiskabende løsninger for kommunerne, borgere og erhvervsliv som kan være mindre

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

omkostningstungt. Vi er er ikke i mål, men allerede nu har fremtidige udviklinger, som bygger på disse standarder, sørget for betydelig mindre omkostninger - for både kommuner og leverandører.

PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER Teknik- og miljøområdets opgaver, i den kommende tid, er i et krydspres mellem mange forskellige interne aktører i den kommunale verden, og vores område

Udover at teknik- og miljøområdet skal spille en aktiv rolle i alle kommuner, skal vi også tænke i at spille sammen, udover kommunegrænser. Nogle gange med alle 98 kommuner samtidig, men ofte også i mindre samarbejder, hvor 3-8 kommuner har et fælles og konkret behov for en opgaveløsning. Når vi ser på de emner, vi har været optaget af i de sidste år, så kan fx mobilitet, smart city og klimatilpasninger kræve at vi ser, hvordan vi kan bidrage til gode

Udover at teknik- og miljøområdet skal spille en aktiv rolle i alle kommuner, skal vi også tænke i at spille sammen, udover kommunegrænser.

Nogle gange med alle 98 kommuner samtidig, men ofte også i mindre samarbejder skal være og gøre opmærksom på, at der er mange gode erfaringer og systematiker som vi gerne vil spille ind med for at løse nogle af fremtidens udfordringer omkring de kommunale opgaver. Eksempelvis kunne vi tænke kobling mellelem geografiske data og FLIS, og på den måde skabe et meget bedre beslutningsgrundlag. Samtidig kræver det, at vi ser på, om vi har – og hvordan - vi opbygger kompetencer på dette område.

løsninger på tværs af landet og på tværs af kommuner, som har forskellige størrelser.

Det vigtigste er, at vi fortsat, men måske med et bredere udsyn og mere i samspil med hinanden, benytter vores digitaliseringskompetencer til at gøre kommunerne mere effektive, og at vores borgere og erhvervsliv får løsninger, som tager udgangspunkt i deres hverdagsbehov.

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.014

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto Jan Kejser

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

APRIL 2019

TEKST /

VI SKAL BRUGE VORES DIGITALE STYRKER OG ERFARINGER

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA DIGITALISERING & BEREDSKABER

KOMMUNER UDVIKLER GRØNNE LØSNINGER MED DATA 20 kommuner er gået sammen i Den Regionale Datahub om at løse fælles udfordringer gennem bedre og mere strategisk brug af data.

Vejen frem er at udvikle og teste innovative grønne løsninger i tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder.

SIDE 18

GEO FYN LØFTER FÆLLES DATA-OPGAVE FOR TI KOMMUNER Kommunerne ønsker at inddrage nye teknologier og data i deres beslutninger og opgaveløsninger. De vil være datadrevne. Udfordringen er, at det kræver et databeredskab, som kan være en stor opgave for den enkelte kommune. På Fyn er ti kommuner gået sammen om fælles strategi.

SIDE 10

SMART DATA FORBEDRER BUSTRAFIKKEN I SILKEBORG

BRANDHANER - TIKKENDE BAKTERIEBOMBER

Bybusserne i Silkeborg indsamler GPS data, mens de kører deres ruter. Det effektiviserer bustrafikken og løfter service­ niveauet, og det økonomiske potentiale er ikke uvæsentligt.

Stillestående vand i brandhaner er en overset forureningskilde. Derfor er det vigtigt, at overflødige brandhaner nedlægges eller frakobles forsyningsledningen.

SIDE 12

SIDE 24

BYGGESAGSBEHANDLERE SKAL HUSKE AT SAMARBEJDE FOR BRANDSIKKERHEDENS SKYLD APRIL 2019

Brandtekniske informationer om nybyggeri må ikke falde mellem to stole, når certificeringsordningen for brand­ rådgivere træder i kraft i januar 2020. Danske Beredskaber opfordrer til at indgå samarbejdsaftaler mellem beredskaber og kommuner, så beredskaberne fortsat kan levere en optimal operativ indsats i tilfælde af brand.

SIDE 20

4

TEKNIK & MILJØ

4. – 5. DECEMBER 2019 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2019 VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Tilmeld dit bidrag

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren.

Her kan virksomheder vise deres specialer frem og præsentere ny viden og erfaring for hele den danske vejsektor.

Læs mere på www.vejforum.dk og tilmeld dit bidrag til konferencen senest 25. maj 2019.

Planlægning, trafik & transport Autonome systemer

Klimatilpasning

Erhvervstransport

Kollektiv trafik

Fremkommelighed

LAR

Trafikplanlægning

ITS

Lette trafikanter

Trafiksikkerhed

Udbud, anlæg & drift Trafikanalyser

AB18

Trafiksignaler

ABR18

Støjplanlægning

Transportplanlægning

Trafikafvikling

VVM

Tilgængelighed

Omkørsler

Vejarbejder

Belysning

Projektering

Vejdrift

Belægninger

Støjafskærmning

Vejlovgivning

Anlægsprojekter

Det digitale anlæg

Asset management

Grønne områder ved vejen

Vejudstyr

Udbud og kontrakter

Vintertjeneste

Indhold

8

16

Silkeborg synkroniserer data om egne bygninger med BBR

Eksperter med autisme digitaliserer kommunens matrikelarkiv

APRIL 2019

6

Realdania søger 20 kommuner til at gå forrest med ambitiøse klimaplaner

TEKNIK & MILJØ

L EDER Vi skal bruge vores digitale styrker og erfaringer

5

Temaindhold

TEMA: DIGITALISERING

Silkeborg synkroniserer data om egne bygninger med BBR

8

10

Geo Fyn løfter fælles data-opgave for ti kommuner

12

Smart data forbedrer bustrafikken i Silkeborg

14

Vandselskab i Kolding går fra grønt til blåt

16

Eksperter med autisme digitaliserer kommunens matrikelarkiv

18

Kommuner udvikler grønne løsninger med data

TEMA: BEREDSKAB

20

Byggesagsbehandlere skal huske at samarbejde for brandsikkerhedens skyld

22

Borgere kan forebygge og afhjælpe oversvømmelser

24

Brandhaner - tikkende bakteriebomber

KL-KONFERENCE

25

Kommunerne arbejder for sammenhæng

28

Ejerstrategier giver retning og bevidst lederskab

KYSTSIKRING

33

Internationale eksperter fortæller om stormflodsbarrierer

BYGGERI

34

Realdania søger 20 kommuner til at gå forrest med ambitiøse klimaplaner

36

Bygherrer skal træffe beslutninger ud fra totalomkostninger

CIRKULÆR ØKONOMI

38

Murerhammer baner vej for OPP-pilotprojekt

34

3

FORSYNING

42

Ny LER-bekendtgørelse skærper krav til ledningsejere

44

Skoldhede småsten lagrer grøn energi

INDEKLIMA

46

Skolernes indeklima skal være i fokus hver dag

KLIMA

48

Skybrudsplanlægning sikrer optimal brug af ressourcer

PLANLÆGNING

50

Sådan tackler rådhuset butiksdøden

52

Stadsarkitekter kan skabe vækst i kommuner

TEKNIK, MILJØ & IDRÆT

54

Royal Run kan noget særligt

TRAFIK & VEJE

54

CE-detalje skaber ændringer i vej-branchen

ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG 1.

2.

3.

1. Vand på vejen, 2. Nedslidt vejafvanding, 3. Renovering af stikledning uden opgravning.

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen.

For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

DIGITALISERING

Silkeborg synkroniserer data om egne bygninger med BBR I forbindelse med den nye ejendomsvurdering stiller SKAT krav til erhvervslivet og de private om en korrekt registrering af ejendomme. I Silkeborg Kommune stiller man samme krav til sig selv og gennemfører en omfattende gennemgang af kommunens egne ejendomme.

TEKST / JAKOB HARDING KIRKEGAARD

Informatikchef Silkeborg Kommune

V APRIL 2019

urderingsstyrelsens nye ejendomsvurderingssystem skal baseres på bedre data, og alle bygninger i Danmark gennemgås, registreres og geokodes derfor både i Bygnings- og Boligregistret* (BBR) og i GeoDanmarks database for at sikre mere retvisende ejendomsvurderinger.

Det omfatter naturligvis også kommunale bygninger, og dem har

8

TEKNIK & MILJØ

Silkeborg Kommune valgt selv at tage hånd om.

FORMÅL MED PROJEKTET Formålet med projektet er, at datakvaliteten i registreringen af Silkeborg Kommunes bygninger bliver komplet i BBR, og at Silkeborg Kommunes bygninger kodes korrekt i GeoDanmarks database.

I dag er viden om en kommunal ejendom delt på to systemer, BBR

som er det fælles kommunale system og Kommunens eget ejendomssystem. Projektet vil give kommunens ejendomsafdeling en vigtig sidegevinst, idet det kommunale ejendomsadministrationssystem i fremtiden vil være synkroniseret med BBR-registret via en direkte adgang. Denne integration til grunddata systemerne, i det her tilfælde BBR, er i direkte tråd med intentionerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

PROCES At få data fra BBR-registret og georeferencer for alle kommunale bygninger til at passe sammen bliver et

NY VIDEN

Bygnings- og Boligregistret I Bygnings- og boligregistret (BBR) findes oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark. Der er mange oplysninger om hver enkelt bygning, fx hvor de ligger, hvad de bruges til, deres størrelse og alder.

Informationerne i BBR er grunddata og er tilgængelige via OIS (Den offentlige informationsserver).

Geokodning Via geokodning påføres bygningen i BBR-registret og i GeoDanmarks database den samme ident, således at der skabes sikkerhed for, at der er et match mellem bygningen i kortet (og dermed i virkeligheden) og bygningen i BBR-registret.

omfattende projekt for landets kommuner.

Silkeborg Kommune har i samarbejde med Geopartner Landinspektører A/S udviklet en metode til at gennemføre projektet. Geopartner udfører, med deres landinspektørfaglige ekspertise, det forberedende arbejde og arbejdet i marken, og kommunens BBR-ansvarlige registerførere gennemfører kvalitetssikring samt endelig indberetning af rettelser til BBR. I processen anvendes både luftfotos, skråfotos, gadefotos og byggesagsarkiv til at verificere og geokode Silkeborg Kommunes bygninger. Gennemgangen er manuel, og tildeling af

GeoDanmark GeoDanmark er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og de 98 kommuner om at vedligeholde en kortlægning af by og landskab, som er præcis og aktuel.

Data i GeoDanmarks database er frie grunddata og udstilles via datafordeleren og Kortforsyningen.

bygningsnumre og verifikation klares i 75 procent af tilfældene fra computeren.

De sidste 25 procent bestemmes ved inspektion på stedet.

Det er blandt andet nødvendigt i forbindelse med sportsanlæg, hvor der fx er opført pavilloner, der er dækket af træer, eller ved bygninger langt væk fra veje og i skov.

Resultaterne af markarbejdet indberettes til Silkeborg Kommunes BBR-ansvarlige, der kvalificerer informationerne og efterfølgende indberetter rettelser og tilføjelser i BBR-registret.

Processen har været i gang i et halvt år og forventes afsluttet inden udgangen af 2019, således at alle kommunale bygninger derefter vil være korrekt registreret og geokodet både i BBR-registret og i GIS-systemerne (GeoDanmarks database)

GEVINSTER OG OMKOSTNINGER Det er vanskeligt at kalkulere på en opgave af denne karakter, idet de bebyggede ejendomme har meget forskellig karakter.

Størrelsen svinger fra et enkelt jordstykke med et teknisk anlæg på, fx en transformatorstation og til et skolebyggeri med mange bygninger på.

Erfaringerne fra projektet i Silkeborg Kommune viser, at gennemgangen af de bebyggede ejendomme koster mindre end 1.000,- kr. pr. stk. i honorar til Geopartner. I Silkeborg afregnes der på timebasis, og prisen skal vurderes for den enkelte kommune, idet denne kan variere betragteligt i forhold til, hvor komplekse en kommunes ejendomme er.

Silkeborg Kommunes ejendomschef Lene Søgård udtrykker tilfredshed med projektet og udtaler: - Pengene for dette er godt givet ud, når kigger på de gevinster, der opnås. Kommunens drift af ejendomme kan fremover baseres på grunddata i BBR-registret, og data skal kun vedligeholdes ét sted. Det er en godt at vide, at datene er opdaterede og valide – også når vi benchmarker.

Er du med på DIGITALISERING?

Gennem vores specialistviden skaber vi tryghed via digitalisering og rådgivning på en lang række områder

• Monitering • Scanning • Måling • Ejendomsret • Vejlovgivning • Forvaltningsret • Kurser

Interesseret i at høre mere? Så ring på 63 13 68 00 LIFA har i alt 10 kontorer i Danmark. Find os på lifa.dk

DIGITALISERING

GEO FYN LØFTER FÆLLES DATA-OPGAVE FOR TI KOMMUNER TEKST / JESPER GAARDBOE JENSEN

Projektchef, Geo Fyn

Kommunerne ønsker at inddrage nye teknologier og data i deres beslutninger og opgaveløsninger. De vil være datadrevne. Udfordringen er, at det kræver et databeredskab, som kan være en stor opgave for den enkelte kommune.

På Fyn er ti kommuner gået sammen om fælles strategi.

S

om et svar på udfordringen har Geo Fyn og de ti ejerkommuner netop landet strategien ”Sammen om data 2019-2021”, som udstikker, at det er oplagt at samarbejde på tværs af kommunerne med dataanalyse, visualisering og udstilling – og i fællesskab løse opgaverne i forbindelse hermed som datadrift og -administration.

- Kun ved at samarbejde om data kan vi understøtte kommunernes arbejde med kerneopgaverne på flere niveauer fra den enkelte sagsbehandling til større fælleskommunale strategiske initiativer, siger Anne Velling, administrerende direktør i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning og bestyrelsesformand i Geo Fyn.

APRIL 2019

DRIFTS- OG DATAFÆLLESSKAB Geo Fyn er derfor ved at etablere en dataplatform, som giver ejerkommunerne mulighed for at indgå i et fællesskab om drift, administration og udstilling af data (primært geodata) på dataportal og webkort.

Driftsopgaven i forbindelse med en dataplatform er meget ressourcekrævende og kompleks. Gennem et datafællesskab vil Geo Fyn og ejerkommunerne kunne samarbejde om disse opgaver med mulighed for besparelser, bedre drift og support samt deling af datakompetencer. Altså kunne frigøre ressourcer i kommunerne fra datadrift til dataanvendelse.

Et andet initiativ er i arbejdet med ledelsesinformation, hvor alle Geo Fyns kommuner er tilsluttet

Figuren viser Geo Fyn og ejerkommunernes fælles webkort.

10

TEKNIK & MILJØ

Figuren viser FLIS-vieweren, som viser nøgletal i grafer og kort.

Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS).

FLIS består af mere end 1200 nøgletal (også for det tekniske område) med historik, der er altså tale om store datamængder og kompleksitet.

I projektet har der været arbejdet med fælles drift, som er samlet hos Odense Kommune. Dette gør løsningens driftsudgifter billigere bl.a. ved, at de involverede leverandører kun skal lave ændringer i ét IT- og database-miljø.

BEDST MULIG UDNYTTELSE AF DATAKOMPETENCER Noget andet der er fokus på i Geo Fyn og ejerkommunerne er bedst mulig udnyttelse af de samlede datakompetencer på tværs af kommunegrænser og faggrupper.

Eksempelvis er der i FLIS-projektet nedsat et netværk, hvor GIS/geodata-medarbejdere (geografiske analyser og visualisering på kort) og økonomi/analyse-konsulenter (kendskab til nøgletal, historik, prognoser og statistik) mødes regelmæssigt og samarbejder om ibrugtagning af FLIS-data. På den måde udnyttes de samlede kompetencer optimalt, gode eksempler og cases kan kopieres fra kommune til kommune, og der er mulighed for fællesfinansiering.

FÆLLESPROJEKTER OG -KOMPETENCEUDVIKLING Vi er i en tid, hvor der hele tiden kommer nye trends

NY VIDEN

FOSAKO Forum for samarbejde om geodata i kommunerne, FOSAKO, er en sammenslutning af de kommunale geodatasamarbejder Geo Fyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og Sydkort.

FOSAKO understøtter kommunernes samarbejde om kort- og geodata, herunder sikre overblik på tværs af kommunerne, understøtte geodata medarbejderes kompetenceudvikling og varetage kommunikationen mellem kommunerne og styrelser, ministerier og andre samarbejdspartnere.

og teknologier til. Fx Smart City, IoT, kunstig intelligens, droner og robotteknologi. Disse teknologier giver nye spændende muligheder, men udfordringen er, at den enkelte kommune ikke nødvendigvis har ressourcer og kompetencer til at tage teknologierne i anvendelse. Vi er simpelthen nødt til at samarbejde.

For at tage hul på Smart City, IoT og sensordata, som bl.a. giver os mulighed for at få indblik i, hvorledes kommunernes faciliteter i bred forstand (fx veje, bygninger og events) bruges, har vi valgt at udvikle én fælles Open Source Smart City platform, hvor alle kommunernes sensordata kan samles, analyseres og visualiseres.

Ligeledes er det oplagt at samarbejde om test af sensortyper, fx affaldsbeholder-sensorer, wifi-sniffing, kameratællinger, etc. Opgaven er stor, og det er vigtigt, at gode erfaringer med sensorer og cases deles mellem kommunerne.

DATAKULTUR OG -STRATEGI Der er altså igangsat initiativer for at blive datadrevne. Men er er der brug for yderligere initiativer? Ser vi på teknologibegrebet, arbejder man ofte med de fire bestanddele, som ses i figuren.

I forhold til Teknik kommer der, som nævnt, hele tiden nye og spændende former for teknik til, der giver interessante muligheder. I relation hertil har vi skabt flere rammer for deling af kompetencer og viden (Viden), hvilket sker ved at samarbejde på tværs af kommunegrænser og fagligheder (Organisation).

I forhold til Organisation er der dog en stor opgave med at få skabt en datakultur i kommunerne. Den dat-

GEO FYN Geo Fyn er et selskab ejet af ti kommuner i det fynske, som har to medarbejdere, der refererer til en bestyrelse bestående af direktører fra ejerkommunerne.

Geo Fyn arbejder tæt sammen med kommunerne, hvor omdrejningspunktet er dataanvendelse, primært geografiske dataanalyser og -visualiseringer.

FOSAKO er en underfaggruppe til KTC-faggruppen for Digital forvaltning.

Se mere på www.fosako.dk.

adrevne kommune er en stor organisatorisk og ledelsesmæssig opgave, som kommer til at tage år. Data og analyser herpå skal italesættes som en del af løsningen. Man skal turde udpege cases, hvor man tror på, at data kan give nye indsigter og ændre opgaveløsningerne. Her har de tekniske chefer en opgave.

En anden udfordring, kommunerne oplever, er manglen på en overordnet datastrategi.

Der er i dag mange datakilder, fx Datafordeleren, OIS, Serviceplatformen, Kortforsyningen, Danmarks Miljøportal, osv., og det kan være svært at overskue, hvor man skal hente hvad. Ligeledes igangsættes der løbende en række ressourcekrævende dataopgaver, som foregår ukoordineret og derfor i perioder presser kommunerne.

VIDEN Datakompetencer

KTC-FAGGRUPPE TAGER INITIATIV Det er en af grundene til, at KTC-faggruppen for Digital forvaltning (DFO) har igangsat et initiativ med det formål at blive skarpere på, hvilke visioner og strategiske pejlemærker, der skal arbejdes efter på dataområdet. Der er basis for mere helhedstænkning og bedre udnyttelse af de mange datagrundlag med ikke uvæsentlige fremadrettede effektiviseringspotentialer.

- I faggruppen for Digital forvaltning mener vi, at der er brug for at sætte mere retning i forhold til dataudnyttelsen og benyttelsen på Teknik- og Miljøområdet – vi skal have flere fælles navigationsog handleværktøjer, siger Jakob Kirkegaard, der er informatikchef i Silkeborg Kommune og formand for KTC-faggruppen for Digital forvaltning.

ORGANISATION Samarbejde på tværs

Vidensdeling

Datakultur og -strategi!

TEKNIK Data, infrastruktur, IoT, kunstig intelligens, droner, osv.

PRODUKT Datadrevne kommuner

APRIL 2019

Figuren viser Open Source Smart City platformen.

Se mere på www.geofyn.dk.

Teknologiens 4 bestanddele.

TEKNIK & MILJØ

11

DIGITALISERING

SMART DATA

FORBEDRER BUSTRAFIKKEN I SILKEBORG Bybusserne i Silkeborg indsamler GPS data, mens de kører deres ruter. Det effektiviserer bustrafikken og løfter serviceniveauet, og det økonomiske potentiale er ikke uvæsentligt.

TEKST / JAKOB H. KIRKEGAARD

Informatikchef OG FLEMMING F. CHRISTENSEN

Vej- og trafikchef Silkeborg Kommune TEGNING/ FREEPIK.COM

S

ilkeborg gennemgår lige nu og i de kommende år store forandringer med ombygning af store dele af midtbyen, flere virksomheder slår sig ned, og stadig flere borgere flytter til kommunen. Det øger presset på vores veje og kalder på smartere løsninger. Samtidig har vi en ambition om at blive CO2-neutral i 2025 for kommunen som virksomhed.

Derfor er vi som mange andre kommuner optagede af, hvordan vi kan bruge data og teknologi til at gøre Silkeborg smartere.

For at effektivisere trafikken og nedbringe rejsetiderne for dem, der bor og arbejder i kommunen, har vi gennem de seneste to-tre år indsamlet data om afgange og ankomster for samtlige busstoppesteder og busser i kommunen.

I kombination med eksisterende trafikmålinger og droneoptagelser har det givet et nyt og bredere billede af trafikmønstret i kommunen. Med datagrundlaget i hånden har vi truffet mere kvalificerede beslutninger og effektiviseret dele af busdriften og forbedret den kollektive trafik – og det økonomiske potentiale er bestemt til stede.

APRIL 2019

ØKONOMISKE GEVINSTER Via et ledelsesinformationssystem kan vi følge hver eneste bus på sin rute rundt i kommunen, fra et stoppested til det næste. Konkret registrerer vi en række nøgledata via GPS hvert 15 sekund. Det giver et overblik over busnettet og fortæller os, hvad der sker i trafikken: Hvor stopper busserne? Hvor lang tid tager det at komme fra et stop til det næste? Hvor på ruterne holder de eventuelt stille?

På den måde kan vi se, om bus12

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

BEDRE SERVICE FOR BUSPASSAGERER Datagrundlaget har allerede ført til flere optimeringer af køreplanerne og et øget serviceniveau. Eksempelvis lægger flere ruter i dag vejen forbi vores trafikterminal i Silkeborg midtby til gavn for mange buspassagerer, der slipper for at skifte bus. Og da data viste, at det stoppested, vi var i færd med at nedlægge på grund af et større anlægsarbejde, faktisk blev flittigt

benyttet, oprettede vi et midlertidigt stoppested.

Mulighederne med at forbedre og effektivisere den kollektive trafik og trafikken i al almindelighed på baggrund af data er mange, og vi er kun lige begyndt. Kan vi i fremtiden koble GPS data med fx tælledata og pendlerdata fra rejsekortet, åbner det for et langt større indblik i det faktuelle rejsemønster.

NYE SPØRGSMÅL REJSER SIG De indsamlede data har også rejst nye spørgsmål på området. I Silkeborg må der i udgangspunktet ikke være mere end 500 meter i gåafstand til et busstoppested. Men hvis data dokumenterer, at et busstoppested aldrig bliver brugt, kan det synes uhensigtsmæssigt at opretholde det udelukkende for reglens skyld – og ressourcer kunne formentlig bruges mere fornuftigt et andet sted.

I et fremadrettet digitaliseringsperspektiv kan brugen af kunstig intelligens måske også hjælpe med at se nye trafikale mønstre med henblik på at optimere yderligere på den eksisterende trafikale infrastruktur.

APRIL 2019

serne er forsinkede eller hurtigere i forhold til køreplanen, og hvilke stoppesteder, der bliver anvendt. Kobler vi samtidig dataene med tidspunkt på dagen og året, kan vi hele året igennem se, hvornår der er mest trafik på vejene, og hvordan trafikken afvikles i ferieperioder og i forbindelse med events.

Det giver os mulighed for mere præcist at planlægge, hvor vi eksempelvis skal placere vores læskærme, så de er til gavn for flest mennesker, hvilke strækninger vi skal afsætte mere tid til, og på hvilke ruter vi kan hente tid eller tilpasse tiden, så den enkelte chauffør undgår at holde stille for at holde tidsplanen.

Kan vi eksempelvis hente bare et minut hver vej på vores busruter, kan vi spare op mod en million kroner om året på grund af mere effektive køreplaner.

TEKNIK & MILJØ

13

DIGITALISERING

TEKST / JESPER WITH

Journalist ILLUSTRATION/ BlueKolding

S

Vandselskab i Kolding går fra grønt til blåt Digitaliseringen af BlueKoldings processer er gået ind i en ny fase.

Vandforsyningsselskabet kan nu skabe endnu mere værdi ud af alt – lige fra renseprocessen over biogas- og energiudnyttelse til køb og salg af grøn el.

APRIL 2019

om det første anlæg i verden skruer vi op og ned for renseprocessen i forhold til prisen og balancen på elmarkedet. Det giver store besparelser på vores energiregning og reducerer CO2-udledningen, siger direktør Per Holm. Han er en hovedkraft i den digitale omstilling af vandforsyningsselskabet BlueKolding.

- Det, vi gør, er, hvad det vil sige at være Blue. Vi går fra at gøre mindre skade – det grønne – til at gøre mere gavn – det blå. På den måde hæver vi ambitionsniveauet og er en del af den cirkulære tankegang, hvor vi skaber værdi af alt, siger Per Holm.

FLERE PARAMETRE AT STYRE PÅ Etableringen af et avanceret SMARTGrid-system med tæt samspil mellem rensning af spildevand og prisen på elmarkedet var første kæmpe skridt fremad for BlueKolding. SMARTGrid baserer sig på et it-system, som Krüger har udviklet sammen med BlueKolding.

Nu har man så gennemført Version 2.0, som tilføjer mange flere parametre, man kan styre på. Dertil er den cloud-baseret, og det øger sikkerheden.

- Da vi har flere variabler at vurdere på, bliver vores optimering bedre. Vi får en endnu mere stabil drift og dermed større sikkerhed for økonomiske besparelser, siger Per Holm.

Han understreger, at SMARTGrid-styringen selvfølgelig ikke sker på bekostning af en sikker rensning af spildevandet. Tværtimod betyder digital styring en mere stabil drift og mindre risiko for at påvirke miljøet negativt. Det kunne fx være ved slamflugt eller et opstået uheld, der gør, at man ikke renser tilstrækkeligt.

Her kan driftsfolkene straks sætte ind, for fejlen bliver lynhurtigt afsløret i it-systemet.

- Så digitaliseringen gavner miljøet og sørger samtidig for, at anlægget bruger mindre strøm og giver os mulighed for, at den strøm, vi køber på elbørsen, er grøn strøm, siger Per Holm.

El-handelsselskabet EnergiDanmark er hyret til at handle el på den nordiske elbørs på BlueKoldings vegne.

- De handler for os på timebasis. Det giver os også mulighed for at købe mere grøn el og selv at producere mere grøn el og sælge den på de rigtige tidspunkter, siger Per Holm.

BlueKoldings renseanlæg dækker hele kommunen

14

TEKNIK & MILJØ

Elspot prices – DK - Hourly – DKK/MWh

Styring af afløbssystemet går helt overordnet ud på at styre afløbssystemet, så der sker mindst mulig oversvømmelse og skade på vandmiljøet, og mest mulig vand renses på renseanlæggene Citat: Per Holm, Direktør BlueKolding

og står for spildevandsrensning for by og opland af 15 millioner m3 regn- og spildevand årligt.

SAMSTYRING MED ELNETTET Dansk energipolitik har fokus på udfasning af fossile energikilder, og elforsyningen er i stigende grad baseret på vedvarende energikilder som sol og vind. Det øger behovet for at kunne udnytte energien smart, så der forsat opretholdes en forsyningssikker leve-

ring af el, samtidig med at nettet er i balance, og der ikke er behov for dyr og CO2-tung aflastning eller indkøb af el til og fra udlandet.

BlueKoldings anlæg kan producere og aftage el og dermed levere balancering af elnettet med kort responstid. Det sker ved intelligent styring af afløbssystemet, renseanlægget og energiproducerende enheder, der bl.a. er baseret på vejrmodeller og radarvarsling.

- Vi kan så øge produktionen af

NY VIDEN

- Vi er med til at påvirke den teknologiske udvikling på verdensplan i samarbejde med det private erhvervsliv. Vi viser, hvad vi kan bruge de nye digitale muligheder til, og vi viser selve meningen med den grønne omstilling. Det er rigtigt spændende at være med til, siger direktør Per Holm fra BlueKolding.

STYRING FORUDSIGER PROCESSEN Krüger har ideudviklet og etableret SMARTGrid sammen med BlueKolding. Systemet giver ifølge pro-

jektleder Torben Pørksen fra Krüger en forventet årlig besparelse på 400-500.000 kr. ved at strømmen bliver handlet på prisgunstige tidspunkter.

- BlueKolding og Krüger demonstrerer i Version 2.0, at ved at deltage på balancemarkedet kan der hentes store gevinster ved at til- og frakoble energi på det helt rigtige tidspunkt, siger Torben Pørksen.

Den styring, man har udviklet, har den styrke, at den kan forudsige processen ved hjælp af matematiske og statistiske modeller, der bliver koblet sammen med online data fra renseanlægget og prognoser fra vejrsatelitter, så man fx kan forberede sig på ekstremregn. Forventningen om flere ekstreme regnskyl fremover betyder, at der er risiko for kraftige oversvømmelser i oplandet og udledning af urenset spilde-

vand til vandløb, søer og havet fra overløb i kloaknettet. Styringen giver mulighed for tilbageholdelse af store vandmængder og mindsker risikoen for oversvømmelser.

- Styring af afløbssystemet går helt overordnet ud på at styre afløbssystemet, så der sker mindst mulig oversvømmelse og skade på vandmiljøet, og mest mulig vand renses på renseanlæggene, siger Torben Pørksen og fortsætter: - BlueKolding har innovative folk, der fra start har været med på vores idéer. De er vant til at holde spildevand tilbage til det rigtige tidspunkt at rense på, og SMARTGrid giver dem endnu bedre grundlag for at vælge den optimale timing.

FAKTA: BlueKolding ønsker at gå foran og deltage i innovationsprojekter. SMARTGrid er derfor højt prioriteret og bidrager til Kolding Kommunes arbejde med reduktion af energiforbrug og CO2-udledning. BlueKolding planlægger også at udnytte overskudsvarme fra selskabets elproduktion til opvarmning af boliger i Kolding.

Selskabet har desuden etableret et 690 kW solcelleanlæg.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

vedvarende energi med eksempelvis biogas, vandturbine og solceller, og det er samtidig med til at øge fleksibiliteten. Integration af det samlede anlæg med SMARTGrid giver os mulighed for at balancere ved at justere systemets øjeblikkelige energiforbrug og -produktion, siger Per Holm.

BlueKolding har allerede reduceret driftsudgifterne fra 60 til 43 millioner kr. på tre år gennem den digitale styring og ved at gennemføre en række tiltag. Det tal vil falde yderligere, når SMARTGrid Version 2.0 har kørt et helt kalenderår.

15

DIGITALISERING

IT-konsulenterne Gísli Balthazaar Karason og Henrik Vestergaard Simonsen fra Special Minds i arkivet sammen med Danny Kristensen, Morsø Kommune.

Eksperter med autisme

digitaliserer kommunens matrikelarkiv TEKST / BRIAN MØLLER NIELSEN

Kommunikationskonsulent Morsø Kommune OG HELLE FLOHR KOCH

APRIL 2019

Kommunikationskonsulent Special Minds

Morsø Kommune samarbejder med den socialøkonomiske virksomhed Special Minds, som skal scanne de mange papirer i arkivet med ejendomssager.

Det vil tage omkring et halvt år at gøre arkivet digitalt, hvorefter kommunen kan søge effektivt i arkivet – og får plads frigivet.

A

rkivskabe bugner med byggesager i et stort rum hos Teknik og Miljø i Morsø Kommune. I ’Matrikelarkivet’ opbevares oplysninger om ejendomme på Mors. Kommunen har længe ønsket at få de 250 hyldemeter arkiv gennemgået og digitaliseret, og det er nu blevet muligt med hjælp fra it-virksomheden Special Minds.

- Det er de helt rigtige folk til opgaven, og det bliver virkelig en stor hjælp for os. Det er et meget omfattende arbejde at scanne de mange papirer og gøre arkivet digitalt. Vi ville ikke selv have ressourcer til at klare opgaven, fortæller Danny Kristensen, koordinator og tovholder på projektet for Morsø Kommune.

SÆRLIGE EVNER Special Minds er en socialøkonomisk virksomhed, som har 16

TEKNIK & MILJØ

IT-konsulent Henrik Vestergaard Simonsen (til venstre på billedet) kigger her i matrikelarkivet sammen med Danny Kristensen fra Morsø Kommune. Henrik skal i det næste halve år være med til at scanne og digitalisere de mange dokumenter i arkivet. Den erfarne konsulent beskriver den omfattende opgave som nærmest hyggelig.

NY VIDEN

Det er de helt rigtige folk til opgaven, og det bliver virkelig en stor hjælp for os. Det er et meget omfattende arbejde at scanne de mange papirer og gøre arkivet digitalt Citat: Danny Kristensen, Koordinator i Morsø Kommune

SPECIAL MINDS Hos Special Minds beskæftiger man mennesker med autisme eller hjælper dem til uddannelse. Der er hovedafdeling i Aarhus og afdelinger i Aalborg, Silkeborg og Kolding.

• De særlige evner, mennesker med en autismeprofil besidder, er eftertragtede som specialistydelse i erhvervslivet.

• Special Minds løser blandt andet opgaver indenfor softwaretest, digitalisering og datakonvertering samt teknisk support.

• “Det der gør Special Minds til et godt sted at arbejde er, at vi ved, hvad vi skal, og hvad der foregår. Der er ingen hemmelighedskræmmeri, og der bliver taget stilling og hensyn til den individuelle medarbejder. Vi løser opgaver fra egne kontorer og har et arbejdsmiljø, der er godt for medarbejderne”, siger IT-konsulent Gísli Balthazaar Karason, Special Minds.

Se mere om virksomheden på specialminds.dk

Special Minds besøgte Morsø Kommune og så blandt andet nærmere på kommunens matrikelarkiv. Fra venstre i billedet er det Arne Kirk (direktør for Teknik og Miljø i Morsø Kommune), Theresa Høgenhaug (forretningsudvikling & strategiske partnerskaber hos Special Minds), Gísli Balthazaar Karason (IT-konsulent hos Special Minds), Henrik Vestergaard.

mennesker med autisme ansat som konsulenter. Virksomheden er ekspert i at finde de særlige evner hos den enkelte og benytte disse evner optimalt til opgaver med IT. Virksomheden har blandt andet konsulenter med speciale i digitalisering via scanning. De skal stå for at scanne de mange papirer fra kommunens matrikelarkiv og få dem arkiveret elektronisk, så de hurtigt kan søges frem på en computer. Opgaven forventes at tage omkring et halvt år.

- En opgave som denne her er perfekt for nogle af vores konsulenter. For dem er det afstressende og terapi, mens det for mange vil være mere udfordrende og kedeligt efter et par timer. De er skarpe til at vurdere, hvordan indholdet skal arkiveres, og har en stærk sans for struktur, og så har de erfaring fra lignende opgaver, lyder det fra Orla Pedersen, som er erhvervschef hos Special Minds.

FLERE FORDELE Når opgaven er klaret, kan kommunens medarbejdere lynhurtigt søge på forespørgsler på tegninger og forskelligt materiale omkring ejendoms-, kloak- og matrikelsager. I øjeblikket skal de gå ud i arkivet og stå og bladre i mapper for at lede efter sagerne. Ved en søgning på computeren kan de med det samme konstatere, om dokumenterne findes eller ej. Behovet for plads er også stort for medarbejdere i Teknik og Miljø. I stedet for at bygge nye, dyre kvadratmeter kan det store rum, som i dag huser arkivet, tages i brug til kontorer.

- Vi ser frem til samarbejdet med Special Minds. Det er en virksomhed, som giver nogle gode rammer, så deres dygtige medarbejdere kan bidrage med deres evner. Deres arbejde kan være med til at gøre os mere effektive og give mere plads, og det har en stor værdi for os, siger Meiner Nørgaard, formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Morsø Kommune.

APRIL 2019

• Virksomheden er en socialøkonomisk virksomhed, hvor IT-konsulenterne er mennesker med en autismeprofil som for eksempel Aspergers syndrom eller tilsvarende træk. En socialøkonomisk virksomhed bruger sit overskud til at hjælpe på et menneskeligt og samfundsmæssigt plan, for eksempel ved at etablere arbejdspladser til udsatte.

TEKNIK & MILJØ

17

DIGITALISERING

KOMMUNER UDVIKLER GRØNNE LØSNINGER MED

20 kommuner er gået sammen i Den Regionale Datahub om at løse fælles udfordringer gennem be af data. Vejen frem er at udvikle og teste innovative grønne løsninger i tæt samarbejde mellem komm

DEN REGIONALE DATAHUB • Projektet Den Regionale Datahub er et to-årigt innovationsprojekt, der er startet ud fra idéen om, at et tværkommunalt datasamarbejde kan løse en bred vifte af kommunale udfordringer, fremme intelligent byudvikling, øge borgernes livskvalitet og samtidig skabe grøn vækst.

• Visionen er at skabe værdi for borgere, kommuner, regioner og virksomheder i Greater Copenhagen ved øget brug af data på tværs af kommunegrænserne.

• Projektet løber fra september 2017 til december 2019.

TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

APRIL 2019

Gate 21

18

TEKNIK & MILJØ

T

rafikpropper, vejarbejde og store mængder regnvand er velkendte problemstillinger for de fleste kommuner. Det er også problemer, der vokser i takt med, at byerne bliver større, og klimaforandringerne bider sig fast. Derfor skal der findes nye løsninger, og flere af dem skal bygges på bedre brug af data, som kommunerne allerede ligger inde med, men ikke har ressourcer til at bruge strategisk.

- Vores evne til at indsamle, håndtere og omsætte data er helt afgørende for, at vi kan finde gode, grønne og bæredygtige løsninger for både byer og landsamfund. Løsninger, der også kan gøre vores samfund

• Der er 20 kommuner med i Den Regionale Datahub: • Albertslund, Ballerup, Dragør, Egedal, Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Roskilde, Rødovre, Vallensbæk, Vordingborg Kommuner.

• Derudover er relevante statslige styrelser, vidensinstitutioner og virksomheder med i et advisory board, der er tilknyttet projektet.

• Den Regionale Datahub er finansieret af LOOP CITY og Region Hovedstaden.

NY VIDEN

D DATA

edre og mere strategisk brug muner og virksomheder. nemmere at være borger i – og som kan skaleres og skabe grønne danske arbejdspladser, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Gate 21.

Han forklarer, at den markante efterspørgsel på grønne løsninger, der bygger på data i en række hovedstadskommuner, har skabt projektet Den Regionale Datahub, som ledes af Gate 21 på vegne af Region Hovedstaden.

I første omgang vil Den Regionale Datahub fokusere på at løse kommunale udfordringer inden for mobilitet, klimasikring og driftsoptimering.

VALLENSBÆK MODVIRKER TRAFIKPROPPER MED DATA Vallensbæk Kommune tester i april en intelligent transportsystem-løsning, der skal sikre, at vejkapaciteten på en af kommunens hovedveje bliver bedre udnyttet. Sammen med virksomheden Technolution udvikler kommunen en løsning, der kan øge fremkommeligheden i trafikken både i og uden for myldretiden.

En lang række data kommer i spil: kommunale data, data fra Movia, lyssignaler og realtidsdata (floating car data).

Målet er at styre lyssignalerne i forhold til den reelle trafik i stedet for ved hjælp af statiske forudsigelser.

Det skal modvirke flaskehalse i trafikken, samtidig med at bilisterne bliver informeret om rejsetiden til for eksempel motorvejen. På den måde håber Vallensbæk Kommune at kunne få trafikken til at glide bedre og derved mindske frustrationer hos trafikanterne og reducere CO2-udledningen.

- Kommunerne har ofte længere perspektiver, når de skal bygge eller installere noget nyt, for eksempel for at forbedre infrastrukturen. Men når det kommer til digitale løsninger, kan vi ikke sætte noget op og lade tingene stå i 30 år. Den digitale verden udvikler sig enormt hurtigt, og vi kan være specialister i noget lige nu, og så kan vi være bag om dansen om kort tid,

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

PROTYPER TESTES LØBENDE FOR AT SIKRE FREMDRIFT I Den Regionale Datahub er der relativt kort vej fra idé til handling. De forskellige udfordringer er blevet defineret i tæt dialog med kommunale medarbejdere, og projektet sikrer, at mindst to kommuner sidder med samme type udfordring, så løsningerne kan bruges flere steder.

Efter en markedsdialog med virksomhederne bliver de bedste løsningsforslag udvalgt, og projektet indgår offentlig-private-aftaler med de virksomheder, som skal udvikle prototyperne til kommunerne. Efter tre måneders udvikling bliver prototyperne testet i en måned.

- Vi forventer at udvikle 10-12 prototyper i løbet af 2019, som alle skal testes og evalueres i tæt samarbejde med de involverede kommuner.

De mange tests, vi laver rundt omkring i kommunerne, er ligesom en masse mindre living labs, forklarer Lise Søderberg, der er seniorprojektleder i Gate 21.

Selvom projektkommunerne arbejder med konkrete udfordringer, som testes specifikke steder i byerne, er der ofte tale om generelle problemstillinger, så løsningerne kan bruges af andre kommuner. Derfor er det ønsket, at de bedste løsninger udbredes til flere kommuner både i og uden for hovedstadsregionen og blive til permanente løsninger i byrummet.

- Vi har ramt en nerve her, og vi tror så meget på prototypernes potentiale, at vi håber, næste skridt efter projektet kan blive at skalere de gode løsninger, så de kan komme andre kommuner til gavn, siger Lise Søderberg.

Den nationale konference på natur- og miljøområdet: Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed Samarbejde Natur, miljø og planlægning

APRIL 2019

VerDensmålene er Vore mål

fordi markedet har udviklet nye, bedre løsninger, siger Kristine Klæbel, der er chef for Center for Teknik i Vallensbæk Kommune.

- Da vi ikke til dagligt sidder hands on og udvikler digitale løsninger, ved vi ikke alt om den nyeste teknologi. Til gengæld ved vi, hvilke problemer vi har. Projektet kan fungere som en arena, hvor vi kan kaste tingene op i luften og blande vores viden med producenternes for at prøve nye løsninger af. På den måde kan vi levere en bedre service over for borgene i forhold til infrastrukturen og dermed give borgerne en bedre oplevelse, uddyber Kristine Klæbel.

Den Regionale Datahub har derudover fokus på at udarbejde dataprincipper - fx at kommunerne skal have ejerskab til egne data.

bæreDygtigheD

hotel nyborg strand den 27. og 28. maj 2019 www.naturogmiljo2019.dk

natur ViDen

TEKNIK & MILJØ

19

BEREDSKAB

BYGGESAGSBEHANDLERE SKAL HUSKE AT SAMARBEJDE FOR BRANDSIKKERHEDENS SKYLD Brandtekniske informationer om nybyggeri må ikke falde mellem to stole, når certificeringsordningen for brandrådgivere træder i kraft i januar 2020. Danske Beredskaber opfordrer til at indgå samarbejdsaftaler mellem beredskaber og kommuner, så beredskaberne fortsat kan levere en optimal operativ indsats i tilfælde af brand.

TEKST / CECILIE HEDEGAARD PETERSEN

APRIL 2019

Journalist Danske Beredskaber

I

ntentionerne om liberalisering af byggesagsbehandlingen i den såkaldte certificeringsordning er ved at blive rullet ud.

Det betyder nye private aktører og en anden sagsgang end hidtil, når nybyggeri skal godkendes – og når viden om brandsikkerheden i nybyggeri skal samles og omsættes til vigtig forberedelse for beredskabet.

I dag udfører mange af landets kommunale beredskaber den brandtekniske byggesagsbehandling for kommunerne på både det indsatstaktisk traditionelle byggeri og det indsatstaktisk utraditionelle byggeri, og som minimum er der et samarbejde om processerne mellem byggemyndigheden og beredskabsmyndigheden. Det vil sige, at beredskaberne ad denne direkte vej får den nødvendige viden om byggeriets placering, fysiske indretning, materialevalg og indsatsmæssige forhold, som er afgørende for, at beredskabet kan levere en effektiv, hurtig og optimal operativ indsats i tilfælde af brand i bygningen.

ÆNDRINGER PÅ VEJ Fra nytår kan den viden risikere 20

TEKNIK & MILJØ

at gå tabt, når certificeringsordningen for brandrådgivere træder i kraft. Til den tid står det nemlig bygherren frit for at benytte sig af en certificeret brandrådgiver i stedet for en kommunal brandteknisk byggesagsbehandler, når der er tale om indsatstaktisk traditionelt byggeri. I praksis betyder det, at kommunerne alene får mulighed for at forholde sig til byggeriets ydre rammer og ikke har indflydelse på den brandtekniske sikring af byggeriet.

Et tæt samarbejde mellem kommune og beredskab bliver derfor – om muligt – endnu vigtigere i fremtiden, fortæller Anders Brosbøl, der til daglig er ansat i Nordjyllands Beredskab. Han er koordinator for Danske Beredskabers nationale Netværk Forebyggelse, der er et samarbejds- og sparringsforum for de 24 kommunale redningsberedskaber med fokus på forebyggelse og myndighedsområdet.

- Byggemyndigheden og beredskabsmyndigheden har nogle alvorlige fælles udfordringer, når certificeringsordningen træder i kraft i forhold til at få og dele den viden, vi i dag får og deler helt naturligt. Vi, i beredskabet håber,

DEBAT

SAMARBEJDSAFTALER GIVER STORE FORDELE Frem til 31. december i år kører sagsbehandlingen i realiteten efter det gamle system. Det vil sige, at kommunerne fortsat varetager den brandtekniske byggesagsbehandling, ligesom der er rigtig mange beredskaber, som udfører brandteknisk byggesagsbehandling for eller sammen med kommunerne.

- Det gør vi for eksempel i Nordjyllands Beredskab. Vi har en ret detaljeret samarbejdsaftale med de 11 ejerkommuner, som beskriver helt ned på byggesagsbehandlerniveau, hvilke sager vi skal have til udtalelse. Vi udfører den brandtekniske gennemgang for kommunerne, laver et høringssvar og sender retur til kommunerne, som de så bruger i deres afgørelse om byggetilladelse, siger Anders Brosbøl.

Han er ikke i tvivl om, at det

strukturerede samarbejde har store fordele. Beredskabet ved, hvilke byggerier der findes i kommunen, og der er tæt kontakt med både erhvervsliv, kommuner og rådgivere.

På den måde detekterer beredskabet bygninger, som for eksempel skulle henhøre til en anden lovgivning eller kategorisering, og kommune og beredskab kan i fællesskab rådgive erhvervslivet meget tæt i forhold til brandsikkerhed, så de får den bedste løsning, uden det bliver økonomisk belastende.

Men samarbejdet er også vigtigt af en anden og meget tungtvejende årsag: - Vi får en naturlig kobling til det operative arbejde, fordi vi får den vigtige viden om bygningernes placering, materialer og indsatsmæssige forhold. Når vi har den viden, får vi de mest optimale betingelser for at udføre vores arbejde, hvis der en dag skulle gå ild i bygningen, og vi skal redde både liv og værdier, siger Anders Brosbøl.

VÆRDIFULD VIDEN MÅ IKKE GÅ TABT Det er derfor helt oplagt, at kommuner og beredskaber får formule-

ret en samarbejdsaftale frem mod januar 2020, så grundlaget for den tætte dialog mellem kommuner og beredskaber fortsat er på plads.

Ud over samarbejdsaftalen foreslår Anders Brosbøl, at der i certificeringsordningen stilles krav til de certificerede rådgiveres overdragelse af informationer til beredskaberne.

- Det vil give rigtig god mening, at der blev indarbejdet et krav om hvordan, hvornår og hvor meget information, der skal sendes til beredskabet omkring de indsatsmæssige forhold m.v. Informationerne bør fremsendes i standardiseret form som eksempelvis en standardiseret brandplan udført efter en anerkendt standard, siger han og fortsætter: - Det vil have flere fordele. De certificerede rådgivere bliver kendt med opgaven og vil dermed kunne medtage brandplanen i det naturlige arbejde med at udføre brandstrategier og tegninger til byggeriet. Og hvad der er endnu mere vigtigt; Beredskaberne vil få den nødvendige viden om byggeriet, som vil være altoverskyggende for at udføre en god indsats til gavn for hele samfundet.

APRIL 2019

vi kan skabe en fælles bevidsthed om, at beredskaberne skal kunne håndtere bygningerne, og at de til det bruger den byggetekniske viden, som de ikke naturligt får fremadrettet. Der har vi brug for at få viden fra kommunerne fremover, siger han.

TEKNIK & MILJØ

21

BEREDSKAB

Borgere kan forebygge og afhjælpe oversvømmelser Oversvømmelser er en stigende udfordring for beredskabet og kræver stadig flere ressourcer. Ny håndbog peger på store potentialer ved at etablere samarbejder med borgere både i forebyggelsen, i forberedelsen op til en krise og i selve krisehåndteringen. Potentialer, der i dag er langt fra realiseret.

TEKST / NINA BARON

D

Det 63 km lange dige på sydkysten af Lolland administreres af Lollands Digelag

ter i forebyggelsen og som frivillige i krisesituationer. En god indsats fra borgernes side kan mindske både personskade og sundhedsfare samt skader på værdier og natur og

APRIL 2019

Adjunkt Københavns Professionshøjskole Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser

et kræver handling, både når oversvømmelser rammer, og når man vil styrke udviklingen af et mere klimarobust samfund i byer og landdistrikter og ved kyster.

Disse udfordringer kan næppe løses af det professionelle redningsberedskab alene. Det skaber behov for nye samarbejder mellem kommuner, redningsberedskaber og forsyninger samt med rådgivere, entreprenører og producenter – og med private borgere, lodsejere og lokalsamfund.

Det er afgørende for samfundet og den enkelte familie, at borgere og lodsejere handler hensigtsmæssigt, fx sikrer deres hus, bringer sig i sikkerhed og undgår sundhedsrisici. Aktive borgerne kan også styrke robustheden i lokalsamfund ved fx at bidrage med viden og kontak-

Borgere kan også tage initiativ til klimatilpasning. Her er det beboerne i Grundejerforeningen Øresund, der mødes, for at finde fælles løsninger. (foto: GF Øresund)

22

TEKNIK & MILJØ

desuden øge den enkeltes og samfundets mulighed for at komme videre efter en krise. Endelig kan det også ses som et potentiale for at øge demokrati og grøn vækst.

I håndbogen “Borgere i beredskabet - Håndtér oversvømmelser gennem øget samarbejde med borgere” udfolder vi mulige ressourcer og roller, som borgerne kan bidrage med i de forskellige faser i arbejdet med at øge robustheden over for oversvømmelser. Der er store potentialer i at samarbejdet. Samtidig må vi konstatere, at der ikke er mange danske eksempler eller erfaringer med aktive og frugtbare samarbejder med borgere, og at potentialerne er langt fra at blive realiseret.

DE PROFESSIONELLE SYSTEMER OG DE PASSIVE BORGERE Det er et paradoks, at vi i Danmark har mange engagerede og dygtige frivillige i beredskabet, ikke mindst i digelag og som frivillige brand-

NY VIDEN

FRA INFORMATION TIL SAMARBEJDE Et robust samfund handler om de samlede evner til at håndtere en usikker fremtid med konkrete, uønskede hændelser – og til at lære og udvikle sig herigennem. Det er et dynamisk perspektiv, der udfoldes i samspillet mellem natur, teknologi, menneskelige ressourcer, organisering og læring.

Et robust samfund kan ikke etableres alene gennem teknologisk udvikling og professionelle systemer. Det kræver borgernes aktive diskussioner og medvirken på en række områder. I håndbogen ser vi dette i et samarbejdsperspektiv, hvor forskellige grupper af borgere

rådet afholdt et borgertopmøde netop om at prioritere indsatsen i forbindelse med kommunens klimatilpasningsplan. Der blev lavet tre scenarier med overskrifterne: ”Vi beskytter os”, ”Vi tilpasser os” og ”Vi lader stå til”, som borgerne diskuterede og tog stilling til.

Omkring 500 borgere deltog, og resultatet viste, at borgerne tænker langsigtet og kan bidrage til svære beslutninger i forhold til de udsatte områder.

Hvis vi skal reducere skaderne fra oversvømmelse i fremtiden, må der arbejdes med både langsigtet forebyggelse i form af klimatilpasning og planlægning samt med opbygning af organiseringer, der kan forberede beredskabet, når de tidlige varsler lyder; det afhjælpende beredskab under selve krisesituationen; og det opfølgende beredskab med oprydning og genopbygning i tiden efter, hvor man desuden analyserer og lærer af forløbet. I alle disse faser er der muligheder for, at borgerne kan få nye og mere aktive roller.

og professionelle har forskellige former for viden og ressourcer. Disse skal aktiveres i forhold til de mange forskellige opgaver i et robust beredskab. Det er en langsigtet innovations- og læreproces, og i håndbogen beskriver vi eksempler, der rummer viden og inspiration til at komme i gang med at udvikle samarbejde med borgerne.

BORGERTOPMØDE I KALUNDBORG Mange vil sikkert mene, at det er svært at inddrage borgerne i at vurdere og prioritere lokale værdier, men Kalundborg Kommune har sammen med Teknologi-

FAKTA: Håndbogen “Borgere i beredskabet - Håndtér oversvømmelser gennem øget samarbejde med borgere” er skrevet af: Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet, Sektionen for Bæredygtig Design og Omstilling, uddannet byplaningeniør og har i mange år forsket og undervist i samspillet mellem professionelle og borgere i byens udvikling og drift.

Nina Baron, Københavns Professionshøjskole, Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, uddannet sociolog og forsker og underviser i klimatilpasning og beredskab med et særligt fokus på borgeres viden, perspektiver og roller.

DET LOLLANDSKE DIGELAG Det Lollandske dige på 63 km bestyres af et digelag. Laget har indset, at hvis en alvorlig hændelse truer, kan det ikke forvente, at det kommunale beredskab har ressourcer til at beskytte hele denne lange strækning. Laget har derfor udviklet sit eget beredskab med digelagets egne ansatte samt flere gård- og boligejere bag diget.

Der er formuleret Actioncards, så når højvande bliver varslet, organiserer de vagt på diget. Hvis et digebrud truer, er der placeret halmdepoter på strategiske steder hos private gårdejere samt lavet planer for at transportere halmen, så det kan forstærke diget det pågældende sted.

Det er to eksempler på måder, hvorpå borgere har taget ansvar eller blevet involveret i processer der enten kan forebygge eller reagere på oversvømmelser. De viser, at borgerne kan have roller både på det strategiske niveau, når de store og langsigtede beslutninger tages.

Og i det praktiske arbejde ved et højvandsvarsel.

F

BEHOV FOR EKSPERIMENTER OG UDVIKLING Hvis vi i Danmark skal udnytte potentialerne ved at samarbejde med borgerne om at styrke et robust samfund, er det nødvendigt at udvikle viden og nye eksempler. Det kan være svært i en travl hverdag med fokus på effektivitet her og nu. Vi opfordrer derfor til lokalt at iværksætte mindre pilotprojekter.

De kan udvikle kompetencer og eksempler og lægge trædesten til nye veje.

For at styrke innovationen og sikre, at viden, eksempler og erfaringer opsamles og deles, arbejder vi på at iværksætte udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner, beredskaber og forsyninger samt rådgivere og styrelser.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

mænd. Samtidig er den dominerende opfattelse i beredskabet, som i mange andre dele af det offentlige, at borgere ses som en passiv målgruppe og ikke som ressourcer og samarbejdspartnere. Hvorfor har vi denne relation?

Vores systemer er opbygget til at servicere borgerne, ikke samarbejde. Danmark er et højteknologisk samfund, og størstedelen af vores landskab er formet af mennesker.

Ved at bygge diger og installere pumper er det blevet muligt at bosætte sig steder, der fra naturens side ellers ville være ubeboelige.

Det ville heller ikke være muligt at bo så mange, så tæt i vores byer uden stærkt professionelle systemer som vandforsyning og kloakering. Set fra borgernes side har disse systemer samtidig skabt en distance til, hvad naturen og klimaet kan byde på, og opbygget en grundlæggende forventning om at ’systemet’ passer på os og løser problemerne.

Parallelt hermed har de professionelle systemer fokus på at levere god service til borgerne, så de ikke skal bekymre sig. Information er den centrale tilgang, når vi alligevel har brug for at aktivere borgerne, fx om hvordan man bør sikre sit huse og forholde sig ved stormvejr.

Vi laver pjecer og websider og bruger endda nye sociale medier.

Alligevel gør borgerne ikke, hvad vi siger. Forskningen viser, at det sjældent slår til med information og kampagner, når man skal ændre folks praksis – og slet ikke i forhold til de komplekse udfordringer ved at øge et klimarobust samfund.

Hvordan kan vi blive bedre til at inddrage borgerne som ressource?

23

BEREDSKAB

TEKST / HENRIK BLOMHØJ TEKNISK RÅDGIVER

Dannske Vandværker

Stillestående vand i brandhaner er en overset forureningskilde.

Derfor er det vigtigt, at overflødige brandhaner nedlægges eller frakobles forsyningsledningen.

E

APRIL 2019

n vandprøve fra en brandhane viste et indhold af colibakterier på mere end 200 samt kimtal 22oC og kimtal 37oC på mere end 3.000. Hertil kommer markante overskridelser af jern og mangan. Det er ikke et problem, når vandet bruges til brandslukning, men som drikkevand udgør kvaliteten en sundhedsrisiko.

I dag kræver brandslukning mindre vand end tidligere, og ofte medbringer brandvæsenet selv vandet. Det er årsagen til, at brandhaner mange steder er overflødige. Efter en periode kan stillestående vand i en brandhane ikke overholde grænseværdierne for drikkevandskvalitet, og sker der tilbageløb til vandværkets forsyningsledninger, vil drikkevandet blive forurenet.

Derfor er det vigtigt, at overflø-

24

TEKNIK & MILJØ

Brandhaner - tikkende bakteriebomber

dige brandhaner bliver nedlagt. Det er kommunen, der ejer brandhanerne, men desværre prioriteres nedlæggelse af disse ikke altid lige højt. Det stiller vandværkerne i en vanskelig situation: Enten skal vandværket selv betale for at få nedlagt kommunens installation eller håbe på, at der ikke sker en forurening, inden kommunen vælger at få arbejdet udført. Vandværket må nemlig ikke afbryde vandtilførsel til kommunens brandhaner, selv om de udgør en aktuel forureningsrisiko. Alligevel er det muligt at finde en løsning.

FRAKOBLING UDEN BORTSKAFFELSE Ofte er det en mindre opgave at frakoble en brandhane fra forsyningsledningen end at nedlægge og bortskaffe den. En aftale om afkobling højner drikkevandskvaliteten, og samtidig kan kommunens udgift i første omgang begrænses.

Forureningsrisikoen nedsættes betydelig ved at gennemskylle brandhanen minimum to gange årligt. Det stillestående vand udskiftes, og skulle der ske tilbageløb fra brandhanen, vil konsekvensen være mindre alvorlig. Det gælder både overflødige og nødvendige brandhaner.

Hvis kommunen ikke selv ønsker at stå for denne opgave, bør vandforsyningen sørge for, at arbejdet bliver udført. Betalingen for det udførte arbejde aftales med kommunen.

NEDLÆG BRANDHANER VED RENOVERINGER En mulighed er at vandværk og kommune indgår en aftale om, at vandværket mod betaling nedlægger ubrugte brandhaner, når der alligevel bliver udført renoveringer af vandledninger med brandinstallationer. På den måde kan afkoblingen af brandhaner tage mange år. Derfor er det bedre, hvis de overflødige brandhaner kan nedlægges hurtigt. Gevinsten er i så fald, at drikkevandssikkerheden højnes, og kommunens udgifter til tilsyn, vedligehold og udskylninger af brandhaner forsvinder.

KONTRAVENTILER PÅ NYE BRANDHANER Nogle steder etableres der nye brandhaner, og de bør altid være forsynet med en tilbagestrømsventil.

Hvis der bliver valgt en brandhane uden tilbageløbssikring, bør vandværket sammen med kommunen sørge for, at der bliver monteret en kontraventil mellem brandhanen og forsyningsledningen.

Kontraventilen skal være korrekt dimensioneret og driftssikker. Hvis brandhanen er placeret på en længere, blind ledning, bør kontraventilen placeres så tæt på forsyningsledningen som muligt.

Det er ikke lovpligtigt, at en brandhane skal sikres med en kontraventil. Men det vil være en dårlig sag for kommunen, hvis årsagen til en drikkevandsforurening kan spores til en af kommunens brandhaner.

NY VIDEN

KL KONFERENCE

Kommunerne arbejder for SAMMENHÆNG KL sætter fokus på sammenhæng, når kommuner og andre aktører samles til dialog og erfaringsudveksling på konferencen TEKNIK & MILJØ ’19. ber. Cool klimatilpasning. Hurtigere sagsbehandling. Højere genanvendelse. Naturlige vådområder. Og meget mere ønsker vi at se og løse i sammenhæng. Kommunerne er på stadig jagt efter de gode helhedsorienteret løsninger.

I kommunerne arbejder vi for sammenhæng mellem …

TEKST / METTE JENSEN OG TROELS GAARDE RASMUSSEN

KL

… DET LOKALE, NATIONALE OG GLOBALE I Danmark bakker både regeringen og kommunerne op om FN’s 17 verdensmål. Adskillige kommuner er gået helhjertet ind i arbejdet med verdensmålene. Kommunerne sætter ambitionsniveauet højt.

Den lokale indsats og det høje ambitionsniveau er med til at sikre, at Danmark opfylder de globale mål, når vi når 2030.

I januar 2019 blev Danmarks første baseline for et verdensmål lanceret. Baselinen kortlægger, hvor langt Danmark er med at opfylde verdensmål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”. Baselinen markerer et vigtigt fremskridt i kommunernes arbejde med verdensmålene. Den giver forudsætningerne for, at vi kan udvikle indsatsen. Den sikrer, at vi kan

erfaringsudveksling på konferencen TEKNIK & MILJØ ’19.

I kommunerne er vi dagligt i kontakt med borgere, virksomheder og de fysiske omgivelser.

Det ligger i vores DNA. De resultater, vi skaber, sker hele tiden i en sammenhæng med andre. For når vi gør det, skaber vi endnu bedre resultater. Sådan arbejder vi. Bedre byomdannelse. Robuste beredska-

APRIL 2019

I

den kommunale teknik- og miljøsektor arbejder vi med at skabe sammenhæng. I den fysiske verden, hvor fx veje, vand og byrum hænger uløseligt sammen. I den processuelle verden, hvor omverdenen skal have en helhedsorienteret proces og løsning. Derfor sætter KL fokus på sammenhæng, når kommuner og andre aktører samles til dialog og

TEKNIK & MILJØ

25

KL KONFERENCE

duktion, forbrug og affaldsvaner. Én af de indsatser, der er med til at sikre 2022-målsætningen er piktogramsystemet. Piktogramsystemet er udviklet af Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen og KL. Hele 62 kommuner har allerede taget det i brug. Piktogramsystemet sikrer sammenhæng og ensretning i kommunikationen til borgerne - på tværs af kommunegrænser. Det understreger en vigtig pointe: At det er nemt at affaldssortere.

følge realiseringen af enkelte mål.

Og den gør det muligt at sammenligne indsatser på tværs af kommuner. Baselinen for verdensmål 11 og udarbejdelsen af fremtidige baselines er helt centralt for at skabe sammenhæng i Danmarks verdensmålsindsats.

APRIL 2019

… PRODUKTION, FORBRUG OG AFFALDSVANER I 2022 skal Danmark genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet. I kommunerne har vi et stort ansvar for affaldshåndteringen

26

TEKNIK & MILJØ

og dermed en helt central rolle i at opnå målsætningen. Et aktuelt spørgsmål er, hvordan den fremtidige organisering af affaldsområdet skal udformes, herunder organisering af genanvendelse og affaldsforbrænding. Her er EU-pakken om cirkulær økonomi og revisionen af en række affaldsdirektiver af stor betydning for kommunernes fremtidige arbejde med affald.

I kommunerne arbejder vi aktivt med ressourcestrategien. Der skal sikres sammenhæng mellem pro-

… TEKNIK- OG MILJØFAGOMRÅDERNE Teknik og miljø er et bredt forvaltningsområde. Derfor er det vigtigt at sikre sammenhæng i opgaveforvaltningen. Et godt eksempel er Vejle Kommunes samtænkning af klimasikring og byrum. Vejle Kommune er særligt udsat for oversvømmelser. Klimasikring er derfor afgørende. For at løse udfordringen har kommunen indsat pumper og sluser, men kommunen er ikke stoppet her. Fremfor blot at sikre byen mod oversvømmelser, har Vejle Kommune brugt vandet til at skabe et nyt og attraktivt byrum. Det løser en aktuel udfordring og skaber samtidig merværdi for borgerne.

Det er smart, effektivt og innovativt. Det skal vi arbejde mere for. … DE KOMMUNALE VELFÆRDSOMRÅDER Sammenhæng er ikke kun vigtig mellem teknik- og miljøfagområder. Teknik og miljø skal også tænkes i sammenhæng med andre kommunale velfærdsområder. For eksempel er gode cykelruter sundhedsfremmende, men sikrer også skoleveje. I Egedal Kommune er de smarte. Kommunen har anlagt en tryg og sjov cykelsti, der ved hjælp af smart teknologi motiverer børn og unge til at cykle og bruge cykelhjelm. Langs cykelstien står ni store skulpturer af dyr, som lyser op, når en cyklist med chip i cykelhjelmen kommer cyklende forbi.

Den smarte cykelsti har gjort det sjovt at cykle i skole og fået flere børn og unge op på cyklen. Samtidig motiverer den børn og unge til at lære mere om smart teknologi.

Både dyr og chip på cykelhjelmen kommer fra børnenes egne ideer.

Det er smart. Det er sundhedsfremmende. Og det skaber sammenhæng mellem de kommunale velfærdsområder.

NY VIDEN

… CIVILSAMFUNDET OG DET OFFENTLIGE Kommunerne er indgangen til det offentlige, og vi fremmer medborgerskab. Idérige og engagerede medborgere skaber stor værdi for kommunen og lokalområdet.

Det lokale engagement skal plejes gennem lokale foreninger, sportsklubber og kommunale institutioner. På teknik- og miljøområdet kan mobilisering af borgere styrke fællesskabet og sammenhængskraften i kommunen. Det har vi set i Vordingborg Kommune. Vandreruten ’Camønoen’ er etableret i et samarbejde mellem kommunen, Møns Museum og lokale ildsjæle. Projektet har koblet steder og aktører sammen og skabt nye oplevelsesmuligheder for lokale og turister. Det tjener som endnu et eksempel på, at sammenhæng er et nøgleord i kommunerne.

SAMMENHÆNG ER ET NØGLEORD Sammenhæng er et nøgleord i den kommunale hverdag anno 2019.

Kompleks lovgivning skal gøres gennemskuelig og give mening for borgerne. Kommunerne skal være bindeled mellem stat og region.

Og borgerne skal opleve sammenhæng mellem de forskellige offentlige myndigheder.

På dette års konference vil vi i særlig grad udfordre os selv. Os i den kommunale verden. Os i teknik- og miljøsektoren. Fordi vi kan og vil skabe endnu mere sammenhæng. Derfor bliver der igen i år tid til det, vi alle sætter pris på.

Engagement, det gode argument, højt til loftet. For i vores verden er vi fælles om at ville gøre en forskel.

Sammen – og i sammenhæng med vores omverden.

Kom og vær med, bidrag til sammenhængen i Fredericia d. 25.-26. april på TEKNIK &MILJØ´19. Vi glæder os til at se jer.

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø? Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed Samarbejde Natur, miljø og planlægning

APRIL 2019

VerDenSmålene er Vore mål

bæreDygtigheD

hotel nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019 www.naturogmiljo2019.dk

natur ViDen

TEKNIK & MILJØ

27

KL KONFERENCE

Ejerstrategier giver re og bevidst lederskab Bestyrelser har en vigtig rolle i at sikre veldrevne selskaber, der kan leve op til ejernes formål med selskabet. På det kommunale område står især forsyningsselskaberne for komplekse opgaver samt mere vidtforgrenede selskabskonstruktioner. Kommunalt ejerskab bliver et emne på flere møder under den årlige Teknik og Miljøkonference, TM19.

TEKST / NETE HERSKIND

APRIL 2019

Chefkonsulent, KLs kontor for Teknik og Miljø OG KALLE SYBERG KJÆR

Chefkonsulent, KLs Ledelses­sekretariat

28

TEKNIK & MILJØ

I

de senere år har der været et stigende fokus på godt bestyrelsesarbejde i offentligt ejede selskaber.

For de enkelte bestyrelsesmedlemmer betyder det stigende fokus, at kravene til indsigt og ansvar er øget markant. Bestyrelsesmedlemmer skal fx håndtere ejerønsker, stå i spidsen for store organisationer med mange ansatte og have øje for kundernes behov på én og samme tid.

Ejerstrategier er et værktøj til det aktive og bevidste lederskab af de kommunalt ejede forsyningsvirksomheder. KL har undersøgt kommunernes arbejde med ejerstrategierne. Svaret er klart: Kommunerne udøver aktivt og bevidst ejerskab og bruger ejerstrategierne,

og der er fokus på de politiske mål. Det bliver et emne på flere møder under TM19.

GOD SELSKABSLEDELSE Regeringens forsyningsstrategi fra 2016 har god selskabsledelse som det tredje ud af fem principper.

I takt med at forsyningssektoren omorganiseres til mere gængse selskabskonstruktioner og underlægges stram økonomisk styring, skabes der armslængde mellem ejere og selskaber. Derfor spiller det en vigtig rolle for både kommunalbestyrelserne og selskabernes bestyrelser, hvordan det kommunale ejerskab reelt praktiseres.

NY VIDEN

etning Det er ikke sektorspecifikt, om kommunen har en ejerstrategi Multiforsyning Vand

Beredskab

Ejerstrategiens fokusområder* Retning for økonomi og udvikling i værdierne Tydeliggøre roller og ansvar Fokus på kommunens politikker i selskabets strategi

*Det var muligt at vælge flere fokusområder

Et vigtigt element i god ejerskabsudøvelse er, at ejere handler som aktive ejere og er i dialog med forsyningsselskabernes bestyrelser, så der stilles klare mål og forventninger til selskaberne og deres resultater.

KL gennemførte i december 2018 en undersøgelse af kommunernes ejerstrategier. 64 kommuner deltog, og en tydelig konklusion af undersøgelsen er, at kommunerne arbejder aktivt med ejerstrategier, idet 85 pct. svarer, at kommunen har udarbejdet ejerstrategier for forsyningsselskaber.

DER ER EJERSTRATEGIER I ALLE SEKTORER Målet og baggrunden for det offentlige ejerskab er at sikre forsyning af vand, varme, affaldshåndtering, spildevand, havneinfrastruktur, redningsydelser etc. til alle borgere i hele landet til rimelig pris.

Undersøgelsen viser også, at kommunernes ejerstrategier spæn-

AKTIVT KOMMUNALT EJERSKAB Når kommunerne udarbejder ejerstrategier, viser kommunalbestyrelsen som ejer tydeligt, hvad der skal være selskabets sigtepunkter i arbejdet. Det er gavnligt for både selskab og ejer med en tydelige ejer, der sætter de overordnede rammer.

Det er kendetegnende, at kommunerne bruger strategierne til at understøtte de borgernære ydelser og forsyningssikkerheden samt muligheden for at koble forsyningsområdet til kommunens øvrige ansvarsområder og politikker.

Undersøgelsen viser, at ejerstrategierne ikke bruges til at detail-regulere. Der er et politisk sigte med ejerstrategierne, og stort set alle ejerstrategier er godkendt i kommunalbestyrelserne. Det kommunale ejerskab sikrer en demokratisk kontrol over forsyningen og de meget store værdier, kommuner ofte har bundet forsyningsselskaberne.

TM19: ”SAMMENHÆNG I FORSYNINGEN” På den årlige Teknik og Miljøkonference - TM19 - er ”Sammenhæng” hovedtemaet. Der bliver god mulighed for at diskutere det kommunale ejerskab på mindst to sessioner: ”Forsyning i fremtiden – er det en offentlig opgave?” og ”Hvorfor er bestyrelsesarbejde i forsyningsselskaber noget særligt?”

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

Fjernvarme

der over alle forsyningsarter. Kommunerne har således ejerstrategier indenfor alle kommunalt ejede forsyningssektorer.

29

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

APRIL 2019

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Jeg er stadig forholdsvis ny faggruppeformand og har sammen med faggruppen brugt tid på at udarbejde et nyt kommissorium samt konsolidering af gruppens arbejde og bemanding. Vi har arbejdet med et årshjul, så vi får et bedre overblik over vores aktiviteter og prioriteringer. Derudover mangler vi stadig et par aktive medlemmer til faggruppen - så kom frisk!

Data er digitaliseringens væsentligste råstof, og derfor er ”datastrategi” et emne, som optager faggruppen for tiden. Vi planlægger en workshop, hvor vi skal arbejde med visioner, strategiske pejlemærker og ledelsesmæssig retning i forhold til dataanvendelse med fokus

30

TEKNIK & MILJØ

på teknik- og miljøområdet. Faggruppen ser et behov for en bedre helhedstænkning og styring/governance på området. Der er fortsat et væsentligt potentiale for større forretningsmæssig værdi og bedre udnyttelse af de mange datagrundlag. Skal vi arbejde for færre datasiloer, og skal alt blot samles i en national fælles database? Hvem holder styr på datamodellerne, og er flere standarder svaret? Hvilke initiativer/ indsatser skal og kan vi prioritere før andet, fx ”Opendata.dk” vs. ”Fælles kommunalt geodata samarbejde (FKG-data)”? Det er nogle at de spørgsmål, som faggruppen sammen med KL arbejder videre med her i 2019.

Herudover er faggruppen også optaget af at øge samspillet og samarbejdet med de øvrige KTC-faggrupper. Vi har haft en god

dialog med flere, hvor en række fælles faglige snitflader er blevet drøftet og diskuteret, men der er stadig basis for yderligere samarbejde. Vi har også nogle tanker om at etablere tværgående underfaggrupper.

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Digitalisering, teknologi- og dataanvendelse vil fortsætte med at vokse over de kommende år. I de sidste mange år har digitalisering været med til at skabe væsentlige effektiviseringer, serviceforbedringer og også mere selvbetjening og bedre kommunikation. Så set i dét lys, er der bestemt noget at glædes over.

På teknik- og miljøområdet er størstepar-

ten af de seneste års digitaliseringsbølger gennemført med relativ stor succes og har også for det meste givet god mening. Der har dog også været tilfælde, hvor halvfærdige digitaliseringsinitiativer er blevet mast igennem på baggrund af urealistiske business cases – så hermed et lille opmærksomhedspunkt fremover.

Næsten alle lavthængende digitaliseringsfrugter er efterhånden høstet, og tilbage står de mere komplekse initiativer.

Der er fortsat potentiale for yderligere digitalisering samt operationalisering og forretningsudnyttelse af hele Smart City/ society-tænkningen.

Hertil kommer hele IOT-udviklingen, hvor flere enheder/sensorer bliver forbundet til internettet, så de løbende kan sende data, som organisationen har

behov for. Jeg mener bestemt, der er grund til at se positivt på udviklingen, og jeg kan kun opfordre kommunerne til at ride med på bølgen.

Som faggruppeformand oplever jeg ikke en decideret bekymring. Der er dog grund til en vis respekt og skepsis i forhold til datasikkerhed og dataetik. Med en eksponentielt voksende datamængde bliver disse emner mere aktuelle.

Hvor går grænsen for myndighedernes brug af data og samkøring af data, fx fra sociale medier, og i hvilket omfang kan/må myndighederne indsamle data, fx igennem videoovervågning? De spørgsmål med flere vil faggruppen sammen med underfaggruppen på geodataområdet ”FOSAKO” og KL arbejde videre med i 2019.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Der er meget at glædes over i digitaliseringsbølgerne, som er gennemført med succes, mener formand for KTC faggruppen for digital forvaltning, Jakob Kirkegaard. Til daglig er han informatikchef i Silkeborg Kommune.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Jeg har brugt meget tid på ajourføring og opdatering af afdelingens digitaliseringsstrategi, herunder at sikre en god proces og afstemme organisationens behov med afsæt i et projekt- og handlingskatalog. Digitaliseringsstrategien skal gøre det nemmere

at være digital, bidrage til at skabe yderligere sammenhængende arbejdsgange på tværs af fag- og IT-systemer samt fungere som et styringsredskab – både retorisk og konkret.

Jeg har løbende fokus på at optimere vores evne til at tænke værdi og forretningsudnyttelse, gøre organisationen mere datadreven og arbejde for en øget dataanvendelse i både

politiske, ledelsesmæssige og faglige beslutningsprocesser. En øget dataanvendelse, digitaliserings- og teknologiudnyttelse skal bidrage til at understøtte kommunens politiske vækstambitioner, bl.a. ved at sikre, at borgere og erhvervsliv får adgang til flere data, som kan danne grundlag for innovation og nye forretningsmuligheder. Der er også flere initiativer på Smart

City og IOT-området, som ledelsesmæssigt kræver en del fokus og styring. Fx arbejder vi med mere intelligent parkering, måling af bevægelsesmønstre i byrum, naturen og trafikken samt Smart City i forhold til renovering af Silkeborgs gågader.

Jeg har også ansvaret for grunddata- og ejendomsskatteområdet, hvor der over de seneste år er sket store forandringer og flere er

på vej, fx opgaveflytning imellem stat og kommune og ny vurderingslov. Det er forhold, som får en væsentlig betydning for den eksisterende kommunale opgaveportefølje.

Jeg følger udviklingen i både lovapparatet og de tilhørende økonomiforhandlinger.

MEDLEM AF UDVALGET?

LÆS TEKNIK & MILJØ!

TEKNIK & MILJØ

31

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

APRIL 2019

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

Kort Nyt – fra hele Danmark /

VANDMILJØ

DRIKKEVAND

Drikkevandet skal beskyttes bedre

DANMARK MISSER VANDMILJØMÅL I et høringssvar til EU-Kommissionen har Miljø- og Fødevareministeriet bedt om forlængelse af fristen for målene i EU’s vandrammedirektiv. Årsagen er ”naturgivne forhold.”

Miljø- og Fødevareministeriet mener, at Danmark har brug for mere tid end EU’s vandrammedirektivs absolut sidste frist i 2027 til at kunne at få vores vandmiljø i god, økologisk stand. Det fremgår af et høringssvar til EU-Kommissionen, som Miljø- og Fødevareministeriet indsendte i starten af marts. Ministeriet angiver, at ”tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer vanskeliggør at nå miljømålene fuldt ud.”

Ifølge Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gambler vi med befolkningens opbakning, hvis målene – som også andre EU-lande har svært ved at nå – er for ambitiøse. En række eksperter mener, at problemerne er selvforskyldte, fordi politikerne ikke i tide har grebet ind – og at landbrugspakken har bidraget til problemet.

TEGN ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ PÅ KTC.DK Fås også som digitalt abonnement

Forbud mod pesticider i nærheden af drikkevandsboringer er et skridt på vejen, men ikke nok til at beskytte det danske drikkevand i fremtiden.

Det mener vandsektorens brancheorganisation, DANVA. Selv om organisationen stiller med roser til politikerne for at vedtage forbuddet mod pesticider i nærheden af drikkevandsboringer, slår DANVA tonen an til kamp for, at forbuddet snarest muligt udvides til også at omfatte sårbare områder i de grundvandsdannende oplande samt i strategiske områder omkring byer og åer.

Kilde: DANVA.

TRAFIK & VEJ

VEJDIREKTORATET VADER I SUCCES Efter alt at dømme bliver det til både tiden og til budgettet, at Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord bliver færdig til december. Når det røde bånd bliver klippet over, kan Vejdirektoratet samtidig fejre sejr nummer 33. For siden 2010 er i alt 33 ud af 34 projekter gennemført inden for både tidsplan og bevilling, og i mange tilfælde væsentligt billigere. Kun et projekt, omfartsvejen ved Nykøbing Falster er gået over budget.

Vejdirektoratets succes med anlægsarbejder har bevirket, at direktoratet har fået ansvaret for en lang række byggerier, der ikke har noget med veje at gøre, blandt andet det nye Naturhistorisk Museum ved København.

Kilde: Ingeniøren.

Kilde: Jyllands Posten

OFFENTLIGT ANSATTE

Konflikter fylder hos offentligt ansatte

APRIL 2019

32

TEKNIK & MILJØ

og samtidig tage hensyn til politiske og forvaltningsmæssige interesser. Ifølge de to forskere er offentligt ansatte ofte overladt til selv at finde løsninger, og her er de bedste våben ”en kop dialog-kaffe”, ”at trække kommune-kortet” eller at engagere borgerne i ”vores bydel”. Forskerne efterlyser dog professionel træning i konflikthåndtering for offentligt ansatte.

Kilde: Videnskab.dk

Illu.: macrovector, freepik.com

”Borgeren i centrum”, ”samskabelse” eller ”co-creation” – kær idé har mange navne. Men mange offentligt ansatte oplever, at de ikke er rustede til at løse konflikter med borgerne, når de uvægerligt opstår i forbindelse med projekter, hvor der er modsatrettede interesser. Det skriver to forskere fra Roskilde Universitet. Offentligt ansatte agerer ofte i konfliktfyldt farvand, når de skal koble fagfaglig viden med borgernes lægviden

NY VIDEN

KYSTSIKRING

Internationale eksperter fortæller om stormflodsbarrierer

Teknologien bag stormflodsbarriererne er velkendt fra en række europæiske storbyer. Blandt andet har London siden midten af 1980’erne været beskyttet mod oversvømmelse af Thames Barrier, der er bygget over floden Themsen ved Woolwich Reach. Nu vokser interessen for stormflodsbarrierer også i Danmark.

Kystdirektoratet inviterer den 23. maj til faglig konference om stormflodsbarrierer.

Eksperter fra Holland, Tyskland og England deler ud af deres erfaringer med etablering, drift og vedligehold af stormflodsbarrierer.

Specialkonsulent Kystdirektoratet FOTO/ Barry March

F

DANSK INTERESSE FOR STORMFLODSBARRIERER Arrangør af konferencen, Kaija Jumppanen Andersen fra Kystdirektoratet, fortæller om baggrunden: - Allerede sidste år fik vi udarbejdet en rapport

om stormflodsbarrierer, som der var meget stor interesse for. Og vi ved, at man flere steder i Danmark er begyndt at overveje at opføre stormflodsbarrierer.

Konferencen åbner mulighed for at drage nytte af erfaringerne fra vores nabolande, hvor stormflodsbarrierer gennem mange år har været en vigtig del af beskyttelsen også i meget befolkningstætte områder.

- Ikke mindst vil vi gerne give interesserede kommuner herhjemme mulighed for at opbygge viden og kontakter, inden de for alvor begynder at sætte streger på papiret til barriereprojekter. Den mulighed får de med konferencen, ligesom der også vil være lejlighed til at høre om danske erfaringer med sluser, miljøpåvirkning og meget andet. Det er en chance, som er værd at benytte sig af, siger Kaija Jumppanen Andersen.

Kontakten til de europæiske stormflodsbarriere-eksperter, der taler på konferencen, er skabt dels gennem Kystdirektoratets deltagelse i EU-projektet FAIR og medlemskab af det europæiske fag-netværk, I-Storm.

Det er muligt at tilmelde sig konferencen på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk frem til den 6. maj 2019.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

TEKST / LENE BONDE

or første gang afholdes i Danmark en konference af internationalt format om stormflodsbarrierer.

En række eksperter, som arbejder med etablering, drift og vedligeholdelse af nogle af Europas største stormflodsbarrierer, fortæller om deres arbejde og deler ud af deres erfaringer på konferencen, der afholdes den 23. maj 2019 i Musikteateret i Holstebro.

Konferencens hovedtaler er seniorrådgiver Marc Walraven fra den hollandske styrelse for miljø og infrastruktur, Rijkswaterstat. Han fortæller blandt andet om erfaringerne fra den gigantiske Maeslant Barriere, der i tilfælde af stormflod lukker indsejlingen til Rotterdam.

Blandt indlægsholderne er desuden Andrew Batchelor, der er driftsansvarlig hos engelske Thames Tidal Defences, som omfatter Thames Barrier, der beskytter Londons godt 8 mio. indbyggere mod oversvømmelse.

Deltagerne vil også få lejlighed til at høre om et af de store stormflodsbarrierer, der ligger tættest på Danmark, nemlig den næsten fem kilometer lange Ejder Dæmning, der regulerer vandtilstrømningen mellem Nordsøen og udmundingen af floden Ejderen.

33

BYGGERI

Realdania søger 20 kommuner til at gå forrest med ambitiøse klimaplaner 20 danske kommuner får nu mulighed for at udvikle topambitiøse klimaplaner med hjælp fra verdens førende byer inden for klima. Invitationen kommer fra foreningen Realdania, som med bidrag fra det internationale bynetværk C40 og Danmarks grønne tænketank CONCITO, vil bistå kommunerne. Målet er at sætte skub i implementeringen af Parisaftalen i Danmark og bringe danske kommuners klimaløsninger ud til resten af verden.

TEKST / PELLE LIND BOURNONVILLE

Projektchef Realdania FOTO S. 32/ Emilie Koefod

Bydelen Eternitten i Aalborg. Et eksempel på, at klimaarbejde og byudvikling i en kommune er komplekst.

I

APRIL 2019

2015 underskrev de 196 medlemslande i FNs klimakonvention Parisaftalen og den ambitiøse målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5° C. Verdens 94 førende klimabyer går forrest i C40 bynetværket og har blandt andet sat en global standard for, hvordan byer og kommuner kan bidrage til at opnå Parisaftalens målsætninger. Faktum er, at verdens byer har både volumen, musklerne og viljen til at indfri op mod 40 pct. af de globale CO2-reduktioner, som er målet. Men

34

TEKNIK & MILJØ

tiden er knap, og det kræver en yderst ambitiøs indsats.

København er vært for C40 borgmestertopmødet i København den 9.-12. oktober 2019. Her vil borgmestrene blandt andet diskutere arbejdet inden for Deadline 2020 programmet, hvor byerne bliver understøttet i at udarbejde egentlige klimaplaner, som lever op

til målsætningerne. Københavns værtskab er den oplagte anledning til at sætte fokus på vores arbejde med at nå Parismålene i Danmark.

ÅBEN INVITATION TIL DANSKE KOMMUNER Vi søger lige nu 20 klimaambitiøse danske kommuner, som vil deltage i DK2020 projektet. Projektet, der

NY VIDEN

FÅ TRÆNING I C40’S STANDARD FOR KLIMAPLANLÆGNING C40 har lagt et enormt arbejde i at udvikle en global standard for klimaarbejdet, så det blandt andet er muligt at beregne effekten af indsatserne og prioritere arbejdet i realistiske og ambitiøse delmål. Vi tilbyder vejledning i, hvordan værktøjerne kan bruges konkret i samarbejde med internationale og danske eksperter fra C40 og den grønne tænketank CONCITO. Kompetenceopbygningen kommer dels til at ske i fælles workshops, men også i målrettede forløb, der tager afsæt i en analyse af hver enkelt kommunes eksisterende klimaarbejde. Og så ser vi selvfølgelig frem til, at de deltagende kommuner kan dele erfaringer med deres internationale kolleger fra en række af C40-byerne i forbindelse med borgmestertopmødet i oktober.

CONCITO GIVER MÅLRETTET ASSISTANCE Kommunerne får teknisk hjælp og sparring til at udvikle, opdatere eller tilpasse deres eksisterende klimaarbejde, så det lever op til C40’s globale standard.

Målet er, at kommunernes klimaplaner indeholder konkrete anvisninger til, hvordan de bliver netto-nuludledere senest i 2050, tilpasser sig til klimaforandringerne og indgår de nødvendige partnerskaber for at nå målene. Kommunerne er tæt på borgerne og har en unik mulighed for at gøre arbejdet konkret og håndgribeligt, så klimaomstillingen også bliver oplevet som et meningsfyldt, fælles projekt.

På nuværende tidspunkt er omkring 50 storbyer i verden ved at udvikle Pariskompatible klimaplaner. Og

kun otte (København, New York, London, Paris, Barcelona, Melbourne, Oslo og Stockholm) har til dato udviklet færdige planer. Målet med DK2020 projektet er at få udviklet 20 mere for danske kommuner og byer og være med til at vise, hvordan vi på forskellig vis forankrer klimaindsatsen lokalt.

NETVÆRK GIVER INSPIRATION OG SPARRING En vigtig del af arbejdet i DK2020 er at give plads til at udveksle løsninger og erfaringer med de andre kommuner som ”peer-learning”. Vi er helt overbeviste om, at de bedste løsninger opnås i fællesskab og samarbejde.

Vi håber, at mindre kommuner vil ansøge om at komme med.

Rundt om i landet er der mange eksempler på ambitiøse initiativer, der kan inspirere andre. Fx Samsø Kommune, der efter at være blevet 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi har som næste mål at blive fossilfri ø.

Middelfart Kommune, som satser på klimalaboratorium og ESCO partnerskaber. Eller Albertslund Kommune, der har taget fat på den van-

skelige opgave at påvirke borgernes forbrugsrelaterede udledninger.

Ud over København har en række store kommuner allerede lanceret ambitiøse mål om at blive CO2-neutrale, fx Sønderborg (2029) og Aarhus (2030). Vi håber også, at de vil ansøge. Både for at kunne inspirere andre kommuner og dele erfaringerne med hinanden om at implementere planerne. Men måske især for at få adgang til den internationale ekspertise, så planerne møder Parisaftalens mål.

Det er vigtigt at understrege, at ingen er udvalgt til netværket endnu – så få ansøgningerne af sted inden ansøgningsfristen.

MULIGHED FOR KONSULENTBISTAND Data er afgørende for at vide, hvad vi måler på, og hvor meget vi måler. Det er måske et af de områder, hvor vi på individuel basis og i begrænset omfang kan gå ind med konsulentbistand i projektet. Vi ved, at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med databåren klimaplanlægning. Og vi må se i forløbet, hvordan behovet er og udvikler sig.

FAKTA DK2020: • Læs mere om DK2020 og ansøg senest 23. april kl. 12.00 på https://realdania.dk/projekter/dk2020 • Vi lægger vægt på et bredt udsnit af kommuner fra alle regioner i både by- og landdistrikter.

• En målsætning om at få en ambitiøs klimaplan er mindst lige så vigtig for deltagelse, som at kommunen allerede har udviklet en.

• Ansøgende kommuner skal være villige til at forankre projektet politisk og tage de nødvendige skridt til at opdatere eller videreudvikle deres klimaplan/-strategi, så den er handlingsorienteret.

APRIL 2019

netop er blevet lanceret, er et 1-årigt forløb (fra maj 2019 til april 2020) inspireret af C40’s Deadline 2020 program. I et workshop- og ”peer learning”-forløb stiller Realdania, C40 og CONCITO teknisk hjælp, sparring, adgang til C40’s værktøjer samt danske og internationale eksperter til rådighed for de 20 kommuner.

Målet er at accelerere og konkretisere kommunernes klimaarbejde, som et vigtigt skridt på vejen til at gøre Danmark til netto-nuludleder senest i 2050. Det vil sige, at vi som nation ikke udleder flere drivhusgasser, end vi selv kan kompensere for. Det kan fx være ved at plante mere skov, så vi har flere træer til at optage CO2 fra atmosfæren. Eller ved at finansiere tiltag, der skaber reduktion af drivhusgasser i andre EU-lande.

Samtidig vil vi også vise, hvordan vi i Danmark går foran med både store og små løsninger for at nå målet.

Så opfordringen er: Læs mere om projektet og skriv en ansøgning. Der er stort udbytte for kommunerne ved at være med.

• Realdania, C40 og CONCITO udvælger de deltagende kommuner inden udgangen af april.

TEKNIK & MILJØ

35

BYGGERI

TEKST / HELEN EGEBØL

Administrerende direktør, Schneider Electric

Bygherrer skal træffe beslutninger ud fra totalomkostninger Ved at se på de samlede omkostninger for et byggeri frem for at give ordren til entreprenøren med den laveste her og nu-pris kan vi skrue op for energieffektiviseringen af vores bygninger og spare offentlige penge.

E

t tænkt eksempel: Du skal melde dig ind i et fitnesscenter. Her kan du vælge mellem to typer af medlemskab. Det ene koster 100 kr. i oprettelse og 299 kr. om måneden.

Det andet koster 1.000 kr. i oprettelse, men til gengæld kun 199 kr. om måneden.

Hvilket medlemskab er at foretrække? Det afhænger naturligvis af, hvor længe man er medlem. I dette tilfælde bliver medlemskabet med den laveste månedlige ydelse det økonomisk bedste valg efter mindre end et år.

Men det kan være fristende at vælge den model, hvor man skal have færrest penge op af lommen her og nu. Særligt hvis der er betydelig flere ubekendte i regnestykket, end det er tilfældet i ovenstående eksempel.

APRIL 2019

BREMSER DEN GRØNNE OMSTILLING Mens det er meget forskelligt, hvor længe den enkelte er medlem af et træningscenter, ligger det rimelig fast, at et byggeri oftest har en forventet levetid på mindst 50 år.

Dermed er der virkelig god grund til at kigge grundigt på driftsudgifterne – eller de samlede udgifter i bygningens levetid – frem for at vælge den billigere, men måske mindre sammenhængende løsning i etableringsfasen.

Alligevel er der mange eksempler på, at bygherrer i Danmark – offentligt såvel som private – vælger den tilbudsgiver med den laveste her og nu-pris frem for at vælge de innovative og grønne løsninger, som meget vel kan vise sig både billigst og bedst for omgivelserne 36

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

på den lidt længere bane. Det er en skam, for valget kan let ende med at bide sig selv i halen, lige som det er en bremseklods for den nødvendige grønne omstilling af vores bygninger, som tegner sig for omkring 40 procent af vores energiforbrug.

Jeg er stødt på eksempler, hvor nye bygninger er opført efter de fineste principper og er certificeret med de bedste bæredygtighedsstempler, altså moderne og energieffektivt på overfladen. Alligevel kan det se anderledes ud, når man ser på det faktiske energiforbrug og sammenhængen mellem de tekniske anlæg.

Måske kører radiatorerne for fuld kraft samtidig med kølesystemerne, fordi disse ikke fungerer som en samlet enhed. Det skaber et byggeri, der bruger markant mere energi end nødvendigt, og mere end energimærkningen fortæller.

Sådanne eksempler findes både i offentlige og private bygninger.

ANBEFALING FRA GRØNT VÆKSTEAM I Schneider Electric arbejder vi målrettet på at forbedre energieffektiviteten i danske bygninger i bred forstand. Det seneste halve år har jeg på vegne af Schneider Electric været repræsenteret i det regeringsnedsatte Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi. Vi leverede vores anbefalinger i slutningen af januar. Blandt anbefalingerne er, at regeringen bør stille krav til, at bygherrer træffer beslutninger med baggrund i byggeriernes totalomkostninger og fulde livscyklus med det formål at forhindre offentligt byggeri uden tilstrækkeligt fokus på energieffektivitet.

Der findes faktisk allerede lovkrav om dette i form af bekendtgørelsen 1176/2016, som vedrører totaløkonomi i offentligt byggeri. Men det anvendes desværre alt for sjældent, og netop dette dokument kan faktisk være driftsorganisationens stærkest værktøj til at påvirke beslutningsprocessen, så de langsigtede løsninger prioriteres. Kun på den måde finder energieffektivitet og energibesparelser i tilstrækkelig grad vej til nye danske byggerier.

Ifølge udbudsreglerne skal større opgaver udbydes i licitation, hvilket er fornuftigt og en måde at sikre, at man får mest muligt for pengene. Problemet er, når man i stedet for at vælge det bedste projekt, vælger det der er billigst, selvom det lidt dyrere projekt er det mest energieffektive og det økonomisk mest fornuf-

tige løsning set over en længere årrække.

Kort fortalt bliver de fleste nye byggerier i Danmark til via en totalentreprise, hvor der bydes på et overordnet byggeprogram med overvejende fokus på prisen. Totalentreprenøren indbyder en række underentreprenører til at byde på delopgaverne vvs, el, ventilation osv. Typisk bruges et begrænset beløb på rådgivning til at beskrive de enkelte fagentrepriser, og her ligger fokus igen mere på prisen end på den energibesparende sammenhæng, der kunne opnås imellem de tekniske anlæg med en grundig og samordnet beskrivelse. Det kan give et byggeri, hvor delelementerne ikke spiller så godt sammen, som de kunne.

LAV EN ORDENTLIG KRAVSSPECIFIKATION Et konkret sted at sætte ind er at de-

dikere langt større ressourcer til de bygherrerådgivere, man hyrer, når man står over for et stort offentligt byggeprojekt. Frem for at udarbejde en relativt overordnet kravsspecifikation bør man i mine øjne gå langt mere detaljeret til værks.

Ellers er risikoen nemlig, at man modtager et tilbud fra totalentreprenøren, der ganske vist lever op til kravene og er det billigste upfront, men som ikke nødvendigvis er det bedste for kunden på den lange bane.

Ved at være meget nøjagtigt i specifikation af, hvad man ønsker af en kommende bygning, kan man i højere grad sikre, at man så at sige får, hvad man betaler for – i den kvalitet, man forestillede sig.

Den tilgang kræver flere ressourcer i den indledende fase, men betaler sig i de fleste tilfælde på den længere bane – både økonomisk og for vores omgivelser.

TEGN ABONNEMENT PÅ APRIL 2019

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 885,- PR. ÅR

37

CIRKULÆR ØKONOMI

Murerhammer baner vej for OPP-PILOTPROJEKT TEKST / HELLE JUDITH THOMASEN

Freelancejournalist

APRIL 2019

FOTOS/ Helle Judith Thomasen og AVV

38

TEKNIK & MILJØ

Det kommunalt-ejede affaldsselskab AVV I/S i Nordjylland og firmaet Gamle Mursten i Svendborg indledte for et par år siden et OPP-samarbejde.

Nordjyderne har bygget en fabrik i Brønderslev, hvor de lokale afleverer deres brugte mursten fra før 1960’erne. Foreløbig har ti udsatte borgere fået job på fabrikken med at rense mursten.

OPP-samarbejdet er Danmarks første, og begge direktører håber, andre kommuner bliver inspireret til at gå samme vej, fordi der bl.a. spares tonsvis af CO2.

Sidste år gennemførte man - med Teknologisk Institut ved sin side - et forsøg: Man tabte genbrugsmursten fra tre meters højde for at se, om de kunne holde. Det kunne de. Murstenene kan altså holde de næste 140 år, men kun, hvis man bruger kalk-mørtel. Cementmørtel dur ikke.

E

n murerhammer blev hovedpersonen i det pilotprojekt, som Gamle Mursten ApS i Svendborg og det kommunalt-ejede affaldsselskab, AVV i Nordjylland, nu har indledt.

På Folkemødet på Bornholm i 2017 havde Gamle Mursten et telt ved siden af AVV. Forretningsudvikler, Henrik Risgaard, skulle være auktionarius, men han manglede en auktionshammer.

-Jeg lånte ham vores murerhammer. Vi kom i snak, og derfor har vi nu fået sat et bæredygtigt, spændende genbrugsprojekt i gang. På den nye fabrik i Brønderslev renser medarbejderne stenene, så det giver øget beskæftigelse i kommunen. Vi får også flere genbrugs-mursten, og dem sælger vi videre til nybyggerier, fortæller den 56-årige direktør i Gamle Mursten ApS i Svend-

NY VIDEN

GAMLE MURSTEN APS I TAL • Claus Juul Nielsen, i dag 55 år, overtog firmaet Gamle Mursten i 2003 fra iværksætteren Rudi Rusfort Krag.

• Firmaet har hovedsæde i Svendborg.

• Det renser gamle mursten ved hjælp af en patenteret vibrations-teknologi og bruger derfor hverken vand eller kemikalier.

• Gamle Mursten i Svendborg kan rense 10.000 sten om dagen.

• Alle mursten, der typisk stammer fra byggerier frem til 1960’erne, bliver sorteret i hånden og stablet.

• Firmaet har i dag 17 ansatte i Svendborg og 10 ansatte i Brønderslev. Hver anden ansat er en kollega, som ”ikke passer ind andre steder”. Den Sociale Kapitalfond er nemlig med-ejer af Gamle Mursten.

• Gode dialoger med Væksthus Syddanmark, Realdania og Miljøstyrelsen har været med til at forme firmaets erhvervsprofil, som den fremstår i dag.

• Ifølge en rapport fra Miljøministeriet kan 2.000 gamle mursten, som genanvendes, spare miljøet for ca. et ton CO2. Det svarer til, at én genbrugt mursten sparer miljøet for ½ kilo CO2.

Sidste år gennemførte man - med Teknologisk Institut ved sin side - et forsøg: Man tabte genbrugsmursten fra tre meters højde for at se, om de kunne holde. Det kunne de. Murstenene kan altså holde de næste 140 år, men kun, hvis man bruger kalk-mørtel. Cementmørtel dur ikke.

redygtighed og social retfærdighed. De kalder det for de tre M’er: Mennesker, miljø og mening.

- Vi skaber arbejdspladser i lokalområdet, især til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi bruger resurser, som ellers ville være affald. Det er cirkulær økonomi i praksis og til gavn for miljøet. Med mening mener vi, at det skaber

værdi for virksomheden, samfundet og medarbejderne. Verden er udfordret pga ressourceknaphed, så vi er på vej mod en cirkulær samfundsmodel. Vi tænker, løsningen er handling i stedet for ”snak”, siger Steen Madsen.

Han fortsætter: - I stedet for ”godt tænkt” eller ”godt talt” skal det være ”godt gjort”. Cirkulær økonomi kræver handling på alle niveauer.

Steen Madsen mener, at vi i højere grad skal samles om

STÅR PÅ TRE SOLIDE BEN I det nordjyske nikker AVV-direktør for Gamle Mursten Nord, Steen Madsen: - I vores fabrik praktiserer vi cirkulær økonomi. Byggeaffald bliver til nye materialer, som kan bruges i nybyggeri.

Gamle Mursten Nord står på tre ben og hviler dermed på en tredobbelt bundlinje: Begrebet indebærer en samtidig afvejning af økonomisk indtjening, miljømæssig bæ-

APRIL 2019

borg, Claus Juul Nielsen. Han understreger: - Når vi genbruger murstenene, sparer vi samtidig miljøet for tonsvis af CO2-udledning, så der er kun plusser at skrive hjem om.

Den Sociale Kapitalfond er medejer af Gamle Mursten, så derfor er målet, at hver anden kollega kommer fra udsatte grupper i samfundet. Uanset hvem, der arbejder med stenene, sker det ved håndkraft. Fotoet her er fra Gamle Mursten i Svendborg.

TEKNIK & MILJØ

39

CIRKULÆR ØKONOMI

de store udfordringer. Løsningen er samarbejde på tværs, hvilket også ses i ejerskabet af Gamle Mursten Nord. En tredjedel ejes af Gamle Mursten, en tredjedel af Den Sociale Kapitalfond, og den sidste tredjedel ejes af Godt Gjort Fonden. Godt Gjort Fonden er en ny platform til samarbejdet. Mennesker, miljø og mening er de tre nøgleord.

- Mennesker, fordi det er borgere på kanten af arbejdsmarkedet, som vi i det nye OPP-samarbejde får ind på jobscenen igen. Vores mål er at få 100 borgere på kanten ind på arbejdsmarkedet i løbet af fem år. Vi bruger ressourcer, som skulle have været affald. Det er cirkulær økonomi i praksis. Totalt set giver det mening for virksomheden, samfundet og medarbejderne, siger Steen Madsen.

RYSTER GAMMEL MØRTEL AF Efter folkemødet i 2017 har Steen Madsen og kolleger været rundt for at præsentere projektet for andre kommuner, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere i Region Nordjylland.

- Vi møder meget goodwill. Vi har endnu ikke nået at snakke med alle, men det er vores mål at komme rundt til samtlige kommuner i regionen i løbet af året, siger han.

Foreløbig er produktionslinjen i Brønderslev i fuld sving med at ryste de indleverede mursten, så mørtelen falder af - helt uden brug af vand og kemikalier. Rense-metoden er patenteret, og det færdige produkt er CE-mærket, så det kan bruges direkte i nybyggeri. Gamle Mursten Nord forventer at kunne producere 1,2 millioner ”nye” mursten om året, så: - I fremtiden håber jeg, at alle de mursten, vi har i regionen fra nedrevne bygninger, kommer forbi rensningsanlægget i Brønderslev, siger Steen Madsen.

APRIL 2019

MANGE GODE NORDJYSKE KOLLEGER Også direktøren i Danmarks al-

40

TEKNIK & MILJØ

Afdelingsleder i Gamle Mursten Nord i Nordjylland, Kurt Brandi, står for den daglige produktion og er interesseret i at modtage gamle mursten.

lerførste virksomhed af sin art, nemlig Gamle Mursten i Svendborg, Claus Juul Nielsen, håber, at pilotprojektet får andre kommuner til at følge efter: - Vi har med projektet i Nordjylland skabt en platform til offentligt-privat samarbejde på en enkel måde, som et koncept der let kan genanvendes. Vi er det første land i verden, der overhovedet gør det muligt at genbruge gamle mursten.

Det er spændende at bygge nyt op. Det er sjovt at gå på arbejde, selv om det er svært at opbygge en virksomhed indenfor byggeriet. Men det er nok derfor, det er så sjovt. Og vi har en masse gode kolleger, både her og i Nordjylland, siger han.

Claus Juul Nielsen overtog for 16 år siden Gamle Mursten på Skotlandsvej. Og der er fuld gang i forretningen.

- Bygningerne fra 1960’erne og før er opført med kalkmørtel, og det betyder, at murstenene kan renses og fremstå som helt nye – bare med sjæl og historie i sig, siger han. Årligt renser Gamle Mursten tre millioner mursten. Det er en brøkdel af, hvad der – ifølge tal fra

Miljøministeriet - ligger derude fra bl.a. nedrevne skoler, offentlige bygninger og institutioner.

- Ministeriet oplyser, at der er 47,3 millioner mursten om året fra ejendomme bygget før 1960, så der er et kæmpe marked, som venter på os, og mit håb er, at mange flere kommuner ser potentialet i at genbruge mursten både hér og i udlandet. De skaber vækst i deres lokale områder, de genbruger, de sparer miljøet for CO2-udledning, og borgere kommer i arbejde, siger Claus Juul Nielsen.

HVORFOR GØRE FORSKEL? Ifølge en anden rapport fra Miljøministeriet kan 2000 gamle mursten, som genanvendes, spare miljøet for cirka et ton CO2.

Det dér med CO2 kan være svært at forstå, mener Claus Juul, så han har tegnet sit eget billede: - Tænk på din egen brændeovn.

Den kan blive 230 grader varm. En ovn på et teglværk er 1060 grader varm, og så er den 200 meter lang, så derfor er det væsentligt mere CO2, der kommer ud i atmosfæren i et teglværk.

Nogle nye mursten er væsentligt billigere end dem, som Gamle Mursten forhandler. Det er fordi, de tunge industrier som fx teglværkerne slipper for en del af NOx-afgifterne: - Det er i høj grad konkurrenceforvridende, så jeg studser over, at de bliver fritaget for NOx’en. Det er hul i hovedet, mener Claus Juul Nielsen.

Ny teknik -og cirkulære indkøb /

Tekniske gadgets og bæredygtige produkter

Støvsugernes Tesla

Efter at have ødelagt adskillige testvindende støvsugere igennem årene, havde denne tester endelig fundet fred med et ordentligt skrummel af en erhvervsstøvsuger af den slags der bruges i det hårde miljø på skoler og institutioner. Konklusionen var, at i en familie med tre børn og en stor hund, kunne kun det skrappeste grej stå distancen. Derfor var skepsis stor, da den batteridrevne Dyson blev pakket ud. Dyson havde før skuffet med en af deres poseløse støvsugere, og den her ligner jo mest noget legetøj fra Star Wars hylden, så forventningerne kunne ligge på et meget lille sted. Skepsis blev dog hurtigt gjort til skamme: Damn, den er fantastisk! Det er simpelthen skønt at slippe for bøvl med ledninger, den er lynhurtig at tage frem og stille hen, og så tager den med sit

selvkørendse støvsugerhoved virkeligt noget skidt i en fart. Denne Dyson er simpelthen støvsugernes svar på Tesla, og den gamle erhvervsstøvsuger har ikke været fremme en eneste gang på de tre måneder testperioden har varet. Eneste væsentlige minus ved maskinen er, at den ved maksimal sugestyrke kun holder strøm i en halv time, men det er - for denne tester - alt rigeligt.

Pros: • Ledningsfri • God sugeevne • ”Selvkørende” støvsugerhoved • Let tømning • Let vask af filter • Godt tilbehør

Cons: • Batterilevetid • Relativ lang opladningstid • Kan ikke komme ind under laveste møbler • Pris

Produkt testet: Dyson cyclone v10 absolute Pris: ca. 5.000,- DKK

100% biobaserede akustiske paneler De akustiske paneler fra svenske BAUX kombinerer lydabsorption, sikkerhed og bæredygtighed.

Panelerne er 100 % bio-baserede og biologisk nedbrydelige.

BAUXs ’Acoustic Pulp’ er udviklet i samarbejde med designvirksomheden Form Us With Love og KTH Royal Institute of Technology i Stockholm, der arbejder med organisk modificere cellulosefibre fra svenske fyr- og grantræer.

GULVTÆPPER AF GAMLE FISKEGARN Desso udnytter efterladte plastikfangstnet ved at bruge dem til at producere ECONYL-garn, et 100% genanvendt nylonmateriale.

Dessos AirMaster tæppe er desuden bedre til at fange støv end standard tæpper, og hjælper med at forbedre luftkvalitet.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

Den hollandske virksomhed har som mål at få alle sine produkter tilpasset til Cradle-to-Cradle-principperne inden 2020, hvor et produkt kan genbruges eller bortskaffes på en måde, der ikke skader miljøet.

41

FORSYNING

NY LER-BEKENDTGØRELSE SKÆRPER KRAV TIL LEDNINGSEJERE Ledningsejerne skal bogstaveligt talt gå i dybden med de nye LER-krav, som netop er sendt i høring. Det vil give store fordele, men også koste flere ressourcer for ledningsejerne, lyder det fra rådgivningsvirksomheden Mølbak Landinspektører.

TEKST / SIGNE LUND

APRIL 2019

Kommunikationsrådgiver

42

TEKNIK & MILJØ

Z

-koordinatet – altså hvor dybt, ledningen eller kablet ligger – bliver et af de nye krav, hvis den seneste LER-bekendtgørelse bliver vedtaget. Det er en skærpelse i forhold til de eksisterende ledninger, fortæller områdechef Else-Marie Ulvsgaard fra Mølbak Landinspektører A/S. Hun leder Mølbak Landinspektørers digitaliseringsafdeling, som er specialiseret i forsyningsledninger og kabler. Her rådgiver hun ledningsejere om digitalisering af forsyningsledninger og kabler, og hun har nærstuderet det nye udspil til LER-bekendtgørelsen.

- Ledningsejerne vil skulle bruge flere ressourcer, for de skal udlevere oplysninger om ledninger på en ny måde. Det vil blive en af konsekvenserne af LER-udkastet,

som blev sendt i høring i marts. Det er en ret betydelig ændring, og det skal ledningsejerne være forberedt på, siger Else-Marie Ulvsgaard.

GRAVESKADER KOSTER SAMFUNDET MILLIONER LER-loven eller lov om registrering af ledningsejere har til formål at reducere antallet af graveskader på ledninger og kabler i jorden.

Siden 2011 har kommuner og andre ledningsejere været forpligtet til at registrere sig i Ledningsejerregistret (LER). Ledningsejere skal registrere de arealer, hvor de har forsyningsledninger og kabler i jorden. Graveaktøren (fx en entreprenør), som skal udføre et gravearbejde og ønsker oplysninger om ledningernes placering, så han undgår at grave kabler og ledninger over, skal oprette en

forespørgsel i LER for at få et overblik over ledningsejere inden for graveområdet.

Graveskader på eksempelvis gadebelysning og afvandingsanlæg er et omfattende problem med store omkostninger. Årligt koster overgravningerne anslået 150-200 millioner kroner for ledningsejerne og entreprenører – og dertil kommer de samfundsmæssige konsekvenser som mørklagte gader, usikker trafik på grund af defekte trafiklys, gasudslip, ødelagte kloakker eller drikkevandsledninger.

MANGLENDE LEDNINGSOPLYSNINGER Else-Marie Ulvsgaard peger på, at en primær årsag til graveskaderne ganske enkelt er manglende ledningsoplysninger.

- Der er ingen tvivl om, at det vil løfte hele samfundet og spare en masse ressourcer, når graveaktøren fremover lettere kan få et overblik over alle ledningsoplysninger på én gang og ikke selv skal bruge tid på at sammenstille ledningsoplysningerne. De sammenstillede ledningsoplysninger vises direkte i LER gennem en kortviser, som LER stiller til rådighed, og ledningsoplysningerne vil også kunne trækkes ind i graveaktørens egne programmer, siger Else-Marie Ulvsgaard.

I dag indeholder LER oplysninger om selve ledningsejeren og deres interesseområde. Her kan graveaktøren oprette en graveforespørgsel og få en liste over ledningsejere inden for graveområdet. I løbet af fem arbejdsdage modtager graveaktøren ledningsplaner direkte fra ledningsejerne

DIGITALISERING – ELLER UDRYKNING HVER GANG Videreudvikling af LER-systemet er i gang, og efter planen vil ledningsejerne fra årsskiftet kunne begynde at lægge deres oplysninger ind. Senest i 2023 skal alle ledningsejere registrere deres oplysninger om kabler og ledninger i jorden – eller i det mindste kunne pege på placeringen.

- Der er stadig den kattelem, at ledningsejeren skal kunne tilvejebringe oplysningerne inden for to timer.

Principielt har ledningsejeren derfor mulighed for hver gang at tage ud på selve gravestedet og anvise placeringen af ledningen. Det vil dog kræve mandskab i en grad, som næppe er realistisk, så digitalisering i et samlet register vil være vejen frem for de fleste, siger Else-Marie Ulvsgaard.

Imidlertid vil nogle ledningsejere få udfordringer med at leve op til digitaliseringen og især de nye skærpede krav, vurderer hun.

- Ikke alle ledningsejere har tradition med opmåling af ledninger og komponenter i x,y,z. Kravet om

standardisering kan volde besvær for nogle af ledningsejerne. Ledningsoplysningerne kommer i mange forskellige formater. Vi ser en del eksempler på tekniske papirtegninger, som er udarbejdet for 80 år siden – og det skal alt sammen digitaliseres, siger Else-Marie Ulvsgaard.

3D-REGISTRERING AF KABLER OG LEDNINGER Og nu skærpes kravene til digitaliseringen altså, hvis den nye LER-bekendtgørelse udstedes som i høringen.

Fremover vil ledningsejerne også skulle registrere ledningernes Z-koordinater og dimensioner og ikke som tidligere blot et interesseområde. Formålet med de skærpede krav er at styrke nøjagtigheden og søgbarheden af ledningsoplysningerne. Dettskal reducere graveskaderne og dermed omkostningerne for alle parter.

- Ledningsejeren skal registrere de nye ledninger tredimensionelt, og det er selvsagt et mere omfattende arbejde end kravene for de eksisterende ledninger. For eksisterende ledninger kan man registrere z-koordinaten og dimensionen som ukendt, men fremover kan ledningsejeren blive forpligtet til at registrere i dybden, siger Else-Marie Ulvsgaard.

I henhold til udkastet til LER-bekendtgørelsen bliver det fastsat, hvornår en ledning er en ny eller en eksisterende ledning.

LER-DATAMODEL SKAL DANNE KONSENSUS Desuden indeholder udkastet til den nye LER-bekendtgørelse et længe ventet oplæg til en standardiseret LER-datamodel: ”Dataudvekslingsformatet for ledningsoplysninger, der vil udveksles mellem ledningsejer, LER og graveaktør, er Geography Markup Language (GML). Derfor skal ledningsoplysninger i sidste ende opfylde alle stillede krav i GML-standarden, GML-applikationsskemaerne for LER-datamodellen og de tilhørende restriktioner” lyder beskrivelsen i udkastet til LER-bekendtgørelsen.

Else-Marie Ulvsgaard og Mølbak Landinspektører har set frem til de konkrete formater.

- Vi rådgiver ledningsejere om dataindsamling og aflevering af oplysningerne til LER, og vi har været lidt i venteposition det seneste år. Nu har vi et godt udgangspunkt for dialog, så alle parter bidrager til en ensartet udveksling af ledningsoplysningerne: Hvilke oplysninger skal registeret eksempelvis indeholde, og hvordan skal man som graveaktør kunne hente oplysningerne for at kunne få det overblik, der skal sikre mod graveskaderne, siger Else-Marie Ulvsgaard.

APRIL 2019

og skal selv sammenstille dem.

Graveaktøren skal vente med at grave, indtil alle ledningsejere har svaret, for at sikre, at alle oplysninger er modtaget.

- Registeret fungerer, hvis entreprenøren projekterer et kommende gravearbejde, men somme tider er der jo brud på en ledning, og det skal stoppes nu og her. Ledningsoplysningerne bliver måske slet ikke fremskaffet eller er ikke tilstrækkeligt nøjagtige, og det er en betydelig årsag til graveskader. Det medfører frustrerende omkostninger og forsikringssager for entreprenøren og uundgåelige omkostninger for ledningsejeren, siger Else-Marie Ulvsgaard.

TEKNIK & MILJØ

43

FORSYNING

Skoldhede småsten lagrer grøn energi Skal den grønne omstilling lykkes, er det nødvendigt at kunne lagre de stigende mængder vedvarende energi. Det forskes der i på livet løs.

Et stenlager ved Risø er et bud på, hvordan den gordiske knude kan løses.

TEKST / MORTEN KIDAL

Teamleder & pressechef SEAS-NVE

S

olen skinner, blæsten går frisk over Limfjordens vande, og den grønne, vedvarende energi vælter ind i energisystemet. Herfra føres den ud i vores boliger, fabrikker, skoler, sygehuse og alle de mange andre steder, hvor vores høje levestandard er afhængig af en stabil forsyning.

Det er den ideelle grønne omstilling, som vi stræber efter. Men en helt central problemstilling er ikke løst endnu: Hvordan opbevarer vi den grønne energi til de perioder, hvor skyer skygger for solen, og vinden ikke er kraftig nok til at skubbe rotorbladene rundt på de mange møller, der skyder op i landskabet og på havene omkring os?

PARTNERE I PROJEKTET ER:

APRIL 2019

SEAS-NVE, DTU, Aarhus Universitet, Dansk Energi, Energinet.dk, EUDP (der har støttet projektet med forskningsmidler) og Rockwool.

Niras har bidraget til arbejdet med at konstruere anlægget, der står på Risø.

44

TEKNIK & MILJØ

INTENS INDSATS Den nød arbejder mange intenst på at knække. Der forskes blandt andet i batterier, i energilagring i kemikalier som brint og ammoniak, og hos energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE har man nu præsenteret et testanlæg, som selskabet vurderer er en miljøvenlig og billig løsning. Det skete mandag den 18. marts, parallelt med at SEAS-NVE sammen med Dansk Industri, Dansk Energi og DTU opfordrede politikerne til at bevilge 100 millioner kroner om året til et nationalt center for energilagring.

At der er politisk fokus på emnet, bekræftede Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister, da han indviede SEAS-NVE’s testanlæg. Her sagde han blandt andet: - Her er universiteter, erhverv og energiselskaber gået sammen. Der er tale om iværksætteri i høj klasse, og løsningen har potentiale langt ud over Danmarks grænser.

Det taler til hjertet, når et projekt er til at forstå som dette. Hvis resultaterne af testmodellen bliver gode, ville jeg som investor også se kommercielle muligheder i energilageret, ud over de åbenlyse samfundsmæssige fordele.

NY VIDEN

Arbejdet med at bygge testanlægget startede på Risø i 2017.

Først afprøvede man opvarmning af sten i en forstørret skotøjsæske på 2x2 meter, der siden blev pakket ind i isolering. Standard Rockwool rækker ikke, når temperaturen rammer 600 grader.

Alligevel er isoleringen, ligesom stenene, relativt billig. Det er med til at gøre et stenlager til en meget attraktiv løsning i forhold til batterier. Med et storskala stenlager vil prisen for at lagre energi kun være en tiendedel af prisen for lagring på et batteri.

Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har ydet støtte til, at projektet kan køre i en pilotfase i to et halvt år til 2019. Herefter går projektet ind i en demonstrationsfase til 2024, hvor projektet skal testes i større skala. Det er endnu ikke planlagt, hvor et ”rigtigt” lager i fuld skala skal placeres, men det forventes at blive i Region Sjælland.

ET IKEA-VAREHUS FYLDT MED STEN Om perspektiverne og den videre proces siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE: - Vi er gode til at være pionerer i Danmark, og vi har været mange om at realisere ideen om et stenlager. Som energiselskab har vi pligten og evnen til at bidrage til den grønne omstilling. Det gør vi blandt andet via dette projekt, og nu står vi over for nogle meget interessante måneder. Vi skal analysere data og regne på business casen. Håbet er, at vi på sigt får en storskalaløsning, der kan være med til at løse en af samfundets væsentligste udfordringer – nemlig at minimere brugen af fossile brændsler og hjælpe den grønne omstilling på vej.

I fuld størrelse kan et energilager blive på størrelse med et IKEA-varehus fyldt med sten. Et lager i denne dimension vil kunne dække hele Danmarks elforbrug i fire til seks timer.

APRIL 2019

SÅDAN LAGRES ENERGI I STEN Testanlægget på Risø kan sammenlignes med en stor, halvt nedgravet kuglegrill. Heri ligger cirka fem ton småsten. Når der er masser af grøn energi i energisystemet, opvarmes stenene via en varmeblæser. Stenene opnår en temperatur på cirka 600 grader, og takket være isoleringen kan temperaturen opretholdes i flere dage. Når sol og vind ikke er nok til at forsyne os med varme og strøm, kan lageret tømmes for energi. Det sker ved at blæse kold luft ind. Den kolde luft trækker varmen ud af stenene, og den varme luft kan herefter indgå i en proces, hvor der blandt andet dannes damp, der kan bruges til at producere både el og fjernvarme.

Man kan få cirka 40 pct. af den el, man placerede i lageret, ud som el igen. 59 pct. af energien vil komme ud som varme, og dermed er stenlagre oplagte i et energisystem som det danske, hvor fjernvarme er udbredt.

TEKNIK & MILJØ

45

INDEKLIMA

Sjældent 2%

Ønsker ikke at svare 1%

Aldri…

Skolernes indeklima skal være i fokus hver dag En gang imellem 10%

Meget t 42%

Strategiske indeklimaplaner, trivselsmålinger og små sensorer koblet på internettet er blandt de seks anbefalinger, som ifølge Tit brancheorganisationen VELTEK vil give bedre indeklima på skoler - og44% dermed bedre trivsel.

TEKST / LENNART ØSTERGAARD SEKTIONSCHEF

VELTEK

D

anmark ønsker at være et førende videnssamfund med uddannelser i verdensklasse.

Alligevel konstaterer vi gang på gang, at skolernes indeklima er så ringe, at det går ud over eleverne. Eleverne klarer sig ringere i de årlige nationale tests, når luftkvaliteten er dårlig, og de bliver mere syge.

Den 6. februar 2019 var der høring på Christiansborg om skolernes indeklima. I forbindelse med arrangementet havde den tekniske brancheorganisation VELTEK bidraget til et katalog med seks anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre indeklimaet. Hovedtanken er, at vi skal have en langt større opmærksomhed på det gode indeklima i hverdagen, da vi ellers glemmer at handle på problemerne.

KRÆV STRATEGISKE INDEKLIMAPLANER Silkeborg kommune er i dag en foregangskommune, som har lagt en ambitiøs strategi for at sikre godt indeklima i alle kommunens skoler. Men sådan har det ikke altid været.

- Tilbage i 2014 fik vi i Silkeborg påbud fra Arbejdstilsynet om at gøre noget ved indeklimaet på flere af kommunens skoler, fortæller Lars Thygesen, teamleder for Energi & Teknik i Silkeborg Kommunes Ejendomme. Han fortsætter: - Vi nåede ret hurtigt frem til, at en reaktiv tilgang med blot at kigge på indeklimaet de steder, hvor vi havde fået et påbud, ikke var vejen frem for os.

I stedet anlagde Silkeborg en proaktiv tilgang med en samlet plan for renovering af skolerne med fokus på indeklima, energioptimering samt drift og vedligehold.

Meget t 6%

Ønsker ikke at svare 1% Aldrig 16%

Tit 13%

En gang imellem 29%

Sjældent 35%

Hvor tit har du ondt i hovedet?

Trivselsmåling 2018, hele landet 7.-9. klassetrin

Sjældent 2%

Ønsker ikke at svare 1%

Aldri…

En gang imellem 10% Meget t 42%

APRIL 2019

Tit 44%

Figur: I Silkeborg Kommune anlægges en helhedsorienteret tilgang til forbedringen af skolernes indeklima.

46

TEKNIK & MILJØ

Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne?

Trivselsmåling 2018, hele landet 7.-9. klassetrin

Ønsker ikke at svare 1%

Meget t 6%

DEBAT

- Vi har i øjeblikket renoveret omkring 12 ud af 32 skoler med rigtig gode resultater. Vi håber, at vores tilgang kan inspirere andre kommuner og er glade for, at vi er udvalgt til at deltage i Realdanias pilotprojekt, hvor vi skal sætte yderligere strategisk fokus på indeklimaet og bidrage til en samling af løsninger og metoder, som alle landets kommuner kan bruge eller lade sig inspirere af, siger Lars Thygesen.

Vi bør interessere os mere for disse spørgsmål, når vi arbejder med skolernes indeklima. Det vil også være relevant at udbygge skolernes obligatoriske trivselsmåling. Et par velformulerede spørgsmål om luftkvalitet og termisk komfort vil kunne give nyttig viden i forhold til at vurdere, hvorledes eleverne reagerer på det aktuelle indeklima: • Jeg synes, luften i klassen er frisk, når jeg kommer ind fra et frikvarter • Jeg synes, der er for varmt i min klasse om sommeren • Jeg synes, der er for koldt i min klasse om vinteren

MÅL INDEKLIMAET Markedet for små, internetopkoblede sensorer, som kan måle temperatur, CO2 og fugtighed er vokset kraftigt på det seneste, og sensorer af tilfredsstillende kvalitet kan i dag fås i et prisniveau fra ca. 1.000 – 2.000 kr. pr. stk.

Måling af indeklimaet i de enkelte klasselokaler vil give betydelige fordele: • Målerne kan give direkte besked til lærerne, hvis indeklimaet ikke er godt nok, hvorefter der kan tages umiddelbar handling – fx ved at åbne vinduet. Varer problemerne ved, kan målingerne være et grundlag for en dialog om en udbedring • Sensorerne kan anvendes til behovsstyring af ventilationen • Indeklimaet kan fjernovervåges • Indeklimaet dokumenteres, hvilket kan benyttes både ved tilsyn og i dialog med forældrene

KRÆV BEHOVSSTYRET VENTILATION Selvom Bygningsreglementet muliggør anvendelse af behovsstyret ventilation i skoler, er det langt fra altid styringsprincippet anvendes i praksis – heller ikke nødvendigvis efter en renovering.

Imidlertid er fordelene så store, at vi bør kræve behovsstyret ventilation som en naturlig del af et ventilationsanlæg i en skole efter en renovering og ved nybyggeri. Udover lavere energiforbrug vil vi også sikre bedre indeklima.

Indikativt energiforbrug ved forskellige styringsstrategier. CAV: konstant luftstrøm, fx baseret på ur- og/eller ugestyring, VAV: variabel luftstrøm, fx i afhængighed af tilstedeværelse, DCV: behovsstyret ventilation, hvor der ventileres efter de aktuelle behov målt via sensorer.

INDFØR OBLIGATORISK VENTILATIONSKONTROL Manglende viden om og fokus på ventilationsanlægget på en skole kan betyde, at indeklimaet over tid forringes. Det kan fx være, hvis anlægget ikke løbende serviceres, og man derfor ikke får udført nødvendige reparationer eller udskiftning af filtre.

Det er også set, at ventilationsanlæg er blevet slukket pga. støj fra anlægget, driftsomkostninger eller manglende viden om anlæggets drift og vedligehold. Årsager, der typisk skyldes manglende kendskab til anlægget, eller at anlægget er forældet og burde have været udskiftet.

Skoler kan også ændre på undervisningens organisering, eller klassekvotienten kan blive hævet på grund af behov for besparelser eller ved nødvendig fortætning i større byer. Hermed er et eksisterende ventilationsanlæg ikke nødvendigvis korrekt dimensioneret længere.

I Sverige håndterer man disse udfordringer med en obligatorisk ventilationskontrol, hvor en uafhængig sagkyndig hvert tredje år foretager kontrol af indeklimaet på skolerne.

Kommunerne bør overveje, om deres aktuelle tilsyn er tilstrækkeligt, eller om der jævnligt bør indhentes en uvildig status for indeklimaet, inklusiv anbefalinger til forbedringer.

SUPPLER MED SKOLERNES EGENKONTROL Skolerne bør have indeklimaet inde på livet og bidrage til god drift af anlæggene.

Skolerne kunne derfor en gang om året gennemføre en egenkontrol af indeklimaet og for eksempel sikre: • at skolen har en serviceaftale på ventilationsanlægget • hvornår seneste servicebesøg har fundet sted • om evt. filtre er skiftet, og nødvendige reparationer er foretaget • om skolens driftsorganisation har den fornødne viden til drift af anlægget

APRIL 2019

SPØRG ELEVERNE Hvert år gennemfører skolerne en lovpligtig trivselsmåling for elever på alle klassetrin.

Allerede i dag indeholder undersøgelsen spørgsmål, som har relation til indeklimaet. Fx spørgsmål om forekomsten af hovedpine og om, hvor let det er at høre læreren i timerne. Der kan ligge andre faktorer bag, men det er alligevel tankevækkende, at knap 20 pct. af eleverne i udskolingen har ondt i hovedet tit eller meget tit, og at dette symptom forekommer hyppigere som funktion af stigende CO2-koncentration, sundhedsskadeligt støv og skimmelsvampe.

TEKNIK & MILJØ

47

KLIMA

TEKST / TEKST/ KATJA LITZIA HENSCHEL

Hillerød Kommune MORTEN BEHA PETERSEN

Hvidovre Kommune HELENA ÅSTRÖM OG LOUISE MEIER

Orbicon

V

SKYBRUDSPLANLÆGN SIKRER OPTIMAL BRUG AF RESSOURCER Skybrudsplanlægning er afgørende for at sikre borgere og værdier og for at få det optimale ud af ressourcerne. I denne artikel gennemgås tre tilgange til skybrudsplanlægning, som fører til øget synergi med anden planlægning – den tekniske, den samfundsøkonomiske og den grønne byudvikling.

APRIL 2019

i skal være klar til at beskytte vores samfund, når himmel og hav står i et. Med målbevidst skybrudsplanlægning finder vi løsninger, der opmagasinerer eller afleder regnvandet, så det ikke løber ind i bygninger, eller bliver stående på vejene. Det bedste resultat får vi, når skybrudsplanlægning udføres i synergi med anden planlægning. Skybrudsløsninger kan fx bygges ind i vejstrukturer eller i parker. De kan også forskønne

48

TEKNIK & MILJØ

byen med mere attraktive grønne arealer. På den måde får borgerne dagligt glæde af skybrudsløsningerne, samtidig med at løsningerne spiller en vigtig rolle ved skybrud.

Skybrudsplanlægning er en tværfaglig udfordring for kommunerne, og det er vigtigt, at man tager dialogen om, hvilken tilgang

der passer bedst i forhold til de udfordringer, der ellers står højt på dagsordenen. I artiklen her præsenterer vi tre overordnede måder at igangsætte skybrudsplanlægningen på. De tager alle udgangspunkt i den enkelte kommunes situation og behov.

Hvidovre Kommune vil arbejde tæt

NY VIDEN

DEN TEKNISKE START I HVIDOVRE I Hvidovre Kommune inddrages borgerne i skybrudsplanlægningen og valget af løsningstyper.

Kommunen har startet skybrudsplanlægningen med at udvide den tekniske forståelse af regnvandshåndtering for at få et bedre kendskab til, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i terrænforhold og hydraulik. Det har stor betydning for hvilke løsningstyper, der kan tilbydes borgerne.

I Hvidovre Kommune har man arbejdet med skybrudssikring i en længere periode, og man har en god overordnet forståelse for, hvilke gener oversvømmelserne forårsager. Kommunens planlægning er derfor meget handlingsorienteret, og man vil udarbejde attraktive løsninger indenfor rammerne for, hvad der er teknisk muligt og realistisk.

Orbicon og Hvidovre har arbejdet med at få styr på de tekniske beskrivelser, som skal bruges i dialogen med borgerne. Blandt andet en kortlægning af, hvor i kommunen skybrudsvandet skal opmagasineres lokalt, og hvor det er muligt at aflede vandet til en recipient, fx et vandløb. Det hjælper kommunen med at afgrænse, hvilke løsningstyper den kan arbejde videre med i forskellige delområder, og forklare borgerne, at alle områder ikke kan bruge de samme løsninger grundet forskellige terrænforhold.

Hvidovre Kommune har fokus på dynamisk skybrudsplanlægning, hvor man løbende opdaterer plangrundlaget i takt med, at man bliver klogere på, hvordan byen udvikles, og klimakonsekvenserne øges. Et konkret eksempel, som allerede har medført ændringer i skybrudsplanen, er den nye Ringstedbane.

Med gennemførelsen af det indledende hydrauliske arbejde er Hvidovre Kommune for alvor begyndt at få overblik over, hvilke deloplande der skal arbejdes videre med, og hvilke beregninger der skal bruges for at opnå robust skybrudssikring. Der er opbakning til skybrudsplanen i hele kommunen, og det indledende hydrauliske arbejde benyttes som beslutningsgrundlag, når man går videre til at drøfte de gode løsninger med HOFOR og borgerne. Udfordringen fremover er at italesætte, hvordan den løbende planlægningsproces konkret udføres, og at problemet ikke kan løses på en gang, men over en længere periode.

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE RAMME I HILLERØD I Hillerød Kommune skal skybrudssikringen i kommunen udformes i tæt synergi med anden planlægning. Sikringsniveauet fastlægges ud fra samfundsøkonomiske analyser. Det giver mening, fordi kommunens penge skal bruges, så omkostningen står mål med effekten, når borgerne sikres mod gener fra skybrud.

Tanken er, at skybrudssikringen implementeres med synergi til anden planlægning i byområderne i takt med, at byen udvikles eller renoveres. Der er mange fordele i at benytte behovet for skybrudssikring som en gulerod for mere multifunktionelle løsninger med mange grønne og rekreative værdier.

Med analysen har Hillerød Kommune valgt, at klimasikring skal indgå i planlægningen. Det vil sige, at der skal planlægges, hvordan regnhændelser, som er større end den hverdagsregn afløbssystemet kan modtage, skal håndteres. Den samfundsøkonomiske ramme viser overfor borgerne, at kommunen fremover målbevidst vil arbejde for at indtænke skybrudssikring ud fra det behov, rammen angiver. Der er politisk opbakning til skybrudsplanlægning, og den opbakning er

nødvendig for, at planlægningen kan leve videre i kommunen, og for at skybrudsplanlægning kan udvikles til en vigtig del af kommunens daglige arbejde.

Det næste trin i Hillerød Kommune er at arbejde videre med at blive klogere på lokale forhold, hvordan vandet skal opholdes eller løbe videre på terræn, og hvordan planen kan give synergi med lokale projekter. Skybrudsvandet skal som udgangspunkt håndteres på terræn, og løsningerne skal være nytænkende med fokus på øget trivsel for borgerne, idet Hillerød Kommune ønsker en grønnere by med mere natur og flere naturværdier.

GRØN BYUDVIKLING GIVER MULIGHEDER Byomdannelse og specielt udvikling af grønne, rekreative arealer, byrum og øvrig infrastruktur kan også være et godt sted at starte skybrudssikringen. I Lyngby-Taarbæk Kommune har behovet for klimatilpasning og borgerønsker været udgangspunktet for et grønt byrum i Bondebyen, der i øjeblikket er på tegnebrættet hos Orbicons landskabsarkitekter og ingeniører.

Det nye byrum er et multifunktionelt projekt, der styrker kvarterets identitet og giver et fælles, grønt udendørs mødested, som samtidig håndterer hverdagsregn synligt og sikrer, at skybrud ikke skader borgernes ejendomme.

Projekttilgangen skaber handling og løser problemerne lokalt, der hvor de er. Skybrudshåndtering kan sagtens indgå i enkeltstående projekter, uden at man har en stor forkromet plan, der kobler vandoplandene – især for områder med et begrænset opland. Fælles for byprojekterne er, at vandhåndteringen kan integreres uden nødvendigvis at være hovedformålet. Dog er der meget fornuft i at lave vandhåndtering med skybrudssikring, da det ofte er mindre tiltag, der kan gøre en stor forskel for borgernes tryghed. For nogle kommuner er det måske ikke nødvendigt at have en skybrudsplan, det afhænger af de lokale forhold, oplevede gener ved skybrud og behovet for at lave integreret langsigtet planlægning.

Vores bedste råd er at komme i gang med skybrudplanlægningen så hurtigt som muligt, hvis skybrud på nogen måde vil påvirke kommunen.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

NING

sammen med borgerne, fordi mange borgere har oplevet skybrud og kan hjælpe med input til tekniske løsninger. Her tager kommunen udgangspunkt i at forstå de tekniske udfordringer, som på grund af kommunens nærhed til havet og terræn kan lægge begrænsninger på typen af skybrudløsninger.

I Hillerød Kommune er forholdene mere eftergivende, og der kan derfor ses mere bredt på, hvordan borgernes penge kan bruges fornuftigt til multifunktionelle løsninger. Her er kommunen begyndt med at fastlægge overordnede rammer for, hvordan skybrudsplanlægning kan ske i synergi med anden planlægning.

I Lyngby-Taarbæk Kommune udføres klimatilpasningsprojekter og skybrudssikring, der byforskønner sammen med borgerne – her skabes nye byrum med flere funktioner, der kan spille ind i en fremtidig skybrudsplan.

49

PLANLÆGNING

Sådan tackler rådhuset butiksdøden Læg mere lempelige lokalplaner, indfør lavprisbutikker i bymidten og flyt borgerservice ud på handelsstrøget. Sådan lyder nogle af budene fra en række eksperter til kommuner, der døjer med presset detailhandel og affolkede bymidter og handelsgader.

D

etailhandlen er under hårdt pres.

Siden finanskrisen satte ind i 200708, er antallet af butikker faldet mærkbart i både små, mellemstore og store byer. Tomgangen har ifølge mæglernes

TEKST /

TENDENSER SIDEN FINANSKRISEN

NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

• Fald i antallet af butikker m.v.

• Tomgangen tredoblet fra 2008-2012, herefter svagt fald, men igen stigning det seneste år • Tomme lokaler på handelsstrøg og sidegader i mindre byer • Tomme lokaler og ”huller” på lange indkøbsgader i større byer • Uden opsving de senere år havde udviklingen været endnu stærkere • Detailhandlen kan blive yderligere presset, hvis opsvinget klinger af • Nogle byer risikerer om få år kun at have dagligvarer Færre butikker med…: • Udvalgsvarer – presset af nethandel • Kiosker/minikøbmænd – pres fra lempet lukkelov • Fotobutikker, pladebutikker etc.

– presset af teknologisk udvikling • Posthuse – afløst af postbutikker i supermarkeder m.v.

• Banker – lukker mange filialer, nogle steder har lokalbanker åbnet • Telebutikker Flere butikker med…: • Cafeer/spisesteder – vokset markant de senere år, måske ved at stagnere • Frisører samt sundheds-/velværeklinikker

APRIL 2019

• Møbler/interiør (Kilder: Sammenskrevet på baggrund af vurderinger fra EDC Erhverv, ICP, Nordicals og Retail Institute Scandinavia samt talmateriale fra Ejendomstorvet.dk.)

50

TEKNIK & MILJØ

• Apoteker – lettere at åbne filialer med ny lov • Kurérfirmaer • Normal og andre nye koncepter

RÅD TIL RÅDHUSENE • Koncentrer handlen på en kortere strækning • Åbn for alternativ anvendelse af butikslokaler, fx med friere lokalplaner • Overvej at åbne for boliger, kontorer etc. – især i udkanten af handelsstrøg • Sørg for parkeringspladser • Inddrag alle interessenter, fx handelsforening, udlejere og foreningsliv • Overvej at skabe plads til lavprisbutikker i bymidten frem for ved indfaldsveje • Flyt borgercenter, jobcenter eller bibliotek ud på handelsstrøgene • Skab bedre rammer for ophold og evt. kulturelle aktiviteter på handelsstrøgene • Inddrag fonde i planer

portal, Ejendomstorvet.dk, bidt sig fast omkring seks procent eller tre gange så meget som før finanskrisen, ja, tallet er endda steget lidt de seneste kvartaler.

Hovedforklaringen er øget nethandel, som især gør ondt på butikker med udvalgsvarer. Ved indgangen til året gik eksempelvis Fætter BR/ Toys”R”Us konkurs, og kort efter varslede Stof 2000-kæden 15 butikslukninger.

Institut for Center-Planlægning (ICP), som rådgiver en række kommuner om detailhandel, har opstillet scenarier for udviklingen, og i værste fald vil mange byer miste deres status som handelsbyer og stort set kun have dagligvarebutikker tilbage.

Cafeer, spisesteder, frisører og velværeklinikker har overtaget nogle af de tomme lokaler, men langt fra dem alle. Resultatet er, at mange små og mellemstore byer døjer med tomme lokaler i bymidten, på handelsstrøg og i sidegader. Også hovedstaden og de øvrige store byer er ramt.

Mange store handels- og indkøbsgader har fået lange ”øer” uden butikker.

Teknik & Miljø har talt med fire eksperter, som giver deres råd og anbefalinger til, hvad det lokale rådhus kan gøre for at fastholde og styrke handel og pulserende liv i bymidter og på indkøbsstrøg.

Frank Heskjær, retailchef i mæglervirksomheden EDC Erhverv Poul Erik Bech med 17 erhvervscentre over hele landet.

- Mange kommuner ligger faktisk, som de har redt. Lavpriskæderne har fået lov til at ligge i udkanten af byen, fx ved indfaldsveje, og det suger liv ud af bymidterne. I nogle byer bør man overveje, om der kan skabes plads til lavprisbutikker i centrum, fx med parkeringspladser og vareleverancer.

- Kommunerne skal også være realistiske, for hvis skohandleren og boghandleren først er lukket, kommer der nok aldrig skohandel eller boghandel tilbage.

Derfor bør kommunerne overveje alternativ anvendelse, eventuelt med nye lokalplaner. Hvis der er befolkningsunderlag, kan det nogle steder være bedre at

indrette kontorer eller boliger frem for at have tomme butikslokaler liggende.

- Kommunerne og deres forvaltninger skal også være fleksible inden for de eksisterende rammer. Vi hjalp på et tidspunkt en fitnesskæde, som ville åbne i en mindre by med et center med gabende tomme lejemål. Det var en træg proces, hvor der undervejs blev stillet flere krav, fx om handicaptoilet, som slet ikke er relevant i et almindeligt fitnesscenter.

Det lykkedes efter lang tid at finde en løsning, men hvad mon der var sket, hvis kæden havde mistet tålmodigheden og valgt en anden by i stedet? Mon der havde været noget i lokalerne i dag?

- Udlejerne skal også indstille sig på nye tider, både i de mindre byer og mange steder i de større byer. Det er ikke nok at få en lejer ind og så regne med en fast lejeindtægt de næste mange år, for hvis ikke butikken går godt, lukker den jo, og så mister udlejeren sin indtægt. Udlejere bør samarbejde med lejerne om at skabe gode rammer for butikkerne – det kan handle om bedre adgangsforhold, parkering, indretning og facade. Der er måske mulighed for at nedlægge et lager og skabe mere salgsareal. Mange udvalgsbutikker har ikke brug for så meget lagerplads, som før i tiden.

NY VIDEN

FLEKSIBEL FORVALTNING

BLÆS TIL SAMLING Henning Bahr, indehaver af Retail Institute Scandinavia, som især rådgiver butikskæder, fx om de mest optimale placeringer.

- Vi ser en del udtynding, selv om fx lavprisfrisører og take away-butikkker overtager nogle lejemål. Derfor bør kommunerne mange steder forsøge at blæse til samling, så handelslivet bliver koncentreret på et mindre område frem for at ligge spredt på lange handelsgader og sidegader.

- At skabe den samling kan være en udfordring for en kommune, og nogle

udlejere i udkanten af et strøgområde vil måske ikke ændre butikslokaler til boliger, fordi klassisk detailhandel har givet højere lejeindtægt.

- Det er oplagt at finde på løsninger sammen med den lokale handels- eller cityforening, og mange byer har velfungerende city- og handelsforeninger med lokale ildsjæle. Det er fx en fordel at have marketing- og eventplaner, så der

sker noget i handelsmiljøet. Hillerød og Vejle er byer, hvor flere interessegrupper er blevet samlet, ikke mindst city- og handelsforeningerne.

- Kommunen kan også lægge flere offentlige tilbud ud på handelsstrøgene, hvis der er ledige lokaler. Det kan være et sundhedscenter, borgercentret eller biblioteket.

RÅDHUSET UD PÅ HANDELSSTRØGET Jens Chr. Petersen, partner i Institut for Center-Planlægning (ICP), som rådgiver blandt andre kommuner om detailhandel og byudvikling.

- Detailhandlen er trængt, og de senere års tendens bliver måske forstærket.

Særligt mange mindre byer må indstille sig på, at koncentrere butikker og andre funktioner på kortere gågader eller handelsstrøg. Kommunerne skal tænke på bymidterne som andet og mere end butikker. Det handler om at skabe oplevelser og gøre bymidterne til en del af

borgernes identitet. Rådhusene kan ikke gøre det alene, meget afhænger fx af de lokale handelsforeninger, men kommunen kan være fødselshjælper.

- Lavpriskæder som Lidl og Netto vil gerne ligge i udkanten af byerne, fordi de har krav om tilgængelighed og parkering, og de krav forsvinder ikke. For de butikker kunne kommunerne forsøge at

skabe nogle attraktive beliggenheder til i bymidterne for at trække handel og liv til. Tønder har fx skabt fysisk plads til en H&M-butik i bymidten – og er formentlig den mindste by i verden med en H&M-butik. Der er mange gode eksempler, og Vordingborg vil fx flytte nogle af sine funktioner ud af rådhuset og ind på Algade.

PAS PÅ P-PLADSER Stig Plon Kjeldsen, analysechef i erhvervsmæglerkæden Nordicals (tidligere Nybolig Erhverv) med 23 afdelinger over hele landet. kaler, og så bør de arbejde for at skabe tilstrækkelige parkeringsmuligheder.

I hovedstaden er det blevet gjort sværere at køre og parkere på traditionelle handelsgader som Amagerbrogade og Nørrebrogade, og det har bestemt ikke

gavnet handlen. To nabokommuner har derimod indtænkt parkering, og det gavner butikkerne på Hellerup Strandvej i Gentofte og fx Gl. Kongevej på Frederiksberg.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

- Udviklingen med færre butikker havde nok været stærkere i en del byer, hvis ikke de havde haft stigende indbyggertal.

- Kommunerne bør tænke i alternative anvendelser af tomme butikslo-

51

PLANLÆGNING

STADSARKITEKTER KAN SKABE VÆKST I KOMMUNER

TEKST / KATRINE NYLAND SØRENSEN

Journalist

Danske Arkitektvirksomheder slår et slag for, at der ansættes flere stadsarkitekter rundt om i landets kommuner. Det handler om at sikre smukke, bæredygtige bygninger, byer og landskaber over alt i landet gennem en mere bevidst arkitekturpolitik. For kvalitet i byudvikling kommer ikke af sig selv.

M

APRIL 2019

åske kan det umiddelbart undre, hvorfor Danske Arkitektvirksomheder, som er en brancheorganisation for private rådgivende arkitektvirksomheder, gerne ser, at kommunerne begynder at ansætte stadsarkitekter.

- Vi vil gerne være med til at sætte arkitektur og arkitekturens værdi højere på dagsorden i kommunerne, siger Morten Toft Jensen, som er formand for Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik.

- For os handler det om at få løftet kvaliteten af det byggede miljø til fordel for hele Danmark. Her mener vi, at stadsarkitekterne bla. vil kunne spille en central rolle.

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder hænger livskvalitet og byudvikling sammen. Det er derfor vigtigt, at kommuner, store som små, har en tilgang til, hvordan man sikrer kvaliteten af udviklingen og sikrer, at byudviklingen uanset skala og placering går i den retning, man ønsker.

- Attraktive byer og attraktive boligområder tiltrækker borgere og skaber vækst i kommunerne.

Derfor er det vigtigt for os at gøre borgerne, embedsfolkene og beslutningstagerne mere bevidste om, hvor stor en betydning en klar arkitekturpolitik har for kommunens udvikling, siger Morten Toft Jensen.

ALTMODISCH TITEL MED SÆRLIG KLANG Fokusudvalget for arkitektur- og byggepolitik satte sidste år gang i en undersøgelse for at afdække 52

TEKNIK & MILJØ

de syv stadsarkitekters arbejde og beføjelser. Der er nemlig ikke en samlende jobbeskrivelse for stadsarkitekterne i henholdsvis København, Aalborg, Aarhus, Vejle, Frederiksberg, Rødovre og Kolding. Det er heller ikke alle af disse kommuner, som har en egentlig arkitekturpolitik, men det gør en forskel, når der er en ansat i kommunen, som har ”stadsarkitektkasketten” på.

- Det kan godt være, at det lyder lidt altmodisch at kalde det stadsarkitekt, men det har nu en særlig klang. Og så sender det et klart fagligt signal om, at her i kommunen tager vi faktisk arkitekturen alvorligt, siger Peder Baltzer, som har været stadsarkitekt for Aalborg Kommune siden 2010.

- Du kan sagtens have planchefer eller kontorchefer med arkitektfaglige kompetencer, men når jeg ser læserbreve i avisen eller mødes med developere, kan jeg godt fornemme, at det er vigtigt for dem, at have en person, som de kan adressere deres begejstring eller utilfredshed til. De siger aldrig, ”Peder Baltzer skal

have stryg”, eller ”det var sgu flot, at Peder Baltzer fik det projekt gennemført.” Nej, de siger ”stadsarkitekten.” De henviser til min faglighed og ikke til min person.

Men det betyder også, at jeg skal være klar til at stå på mål for det hele. Både de projekter, som vi er lykkedes med – og de knap så heldige, siger han.

POLITISK TÆFT Lisbet Wolters, som har været stadsarkitekt i Vejle Kommune siden 2015, har også erfaret, at stadsarkitekttitlen er god, fordi den har indbygget en eller anden form for respekt. Men lige som Peder Baltzer i Aalborg Kommune og Bjarne Rieckmann i Rødovre Kommune ved hun også, at en fin titel ikke er nok. Hvis man ikke har politisk tæft, kommer man ingen vegne som stadsarkitekt.

- Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget formel magt du har som stadsarkitekt.

Hvilken placering du har i hierarkiet, og hvilke ansvarsområder du har fået tildelt. Men du skal være dygtig til at navigere i det politiske

DEBAT som arkitekter bliver for abstrakte, står de af. En sætning som ”byens indramning” giver ikke nødvendigvis mening for ikke-arkitekter. Som fagfolk er det vores opgave at gøre opmærksom på kommunens udviklingsmuligheder – og sætte ord på, så det giver mening, siger han.

system. Og så skal man være megadygtig til at kommunikere sit fag på en måde, så alle kan forstå det, fortæller Lisbet Wolters.

Hun fortæller, at det er hendes job at klæde politikerne på.

- Jeg kan være med til at sikre, at vi får rigtig høj kvalitet ud af de investeringer, som politikerne beslutter sig for at lave. Jeg gør det også muligt for dem at forholde sig til arkitektur og byggeri ved at forklare, hvad det er for forskellige kvaliteter, der er i de projekter, som de sidder med. Noget af det, som arkitekter især er gode til, er at tænke i helheder på tværs af forvaltningsområderne i kommunen. Det nytter fx ikke, hvis politikerne den ene dag beslutter sig for at beskære busdriften i et byområde og så den næste dag vedtager, at vi her skal udvikle et nyt boligområde, hvor vi opfordrer folk til at bruge bilen mindst muligt, siger hun.

Lisbet Wolters fortsætter: - Den værdi, jeg skaber for politikerne og for borgerne i kommunen, er, at der er mere sammenhæng i tin-

KAN SÆTTE ORD PÅ Der er stor forskel på, hvor meget formel magt stadsarkitekterne i de syv kommuner har. Mens stadsarkitekterne i København og Kolding har en mere rådgivende funktion, er stadsarkitekterne i fx Aalborg, Vejle og Rødovre også fagchefer med en stor medarbejderstab med planstrategiske beføjelser.

Bjarne Rieckmann har været stadsarkitekt i Rødovre Kommune siden 2006. Han har en klar oplevelse af, at den politiske forståelse for stadsarkitektens betydning er øget markant, efter kommunens befolkningsmæssigt er vokset med eksplosiv fart gennem de seneste år.

- Der var en gang, hvor politikerne måske nogle gange tænkte, hvad de skulle med sådan en som mig, for folk skal da have lov til selv at bestemme, hvordan deres hus skal se ud, hvis de har sparet op til det hele livet, fortæller han.

Efterhånden som Bjarne Rieckmanns afdeling er blevet knivskarp på at sætte ord på arkitekturpolitik og visioner for byens udvikling, er politikerne blevet langt mere engagerede.

- Det er jo lægfolk, der sidder i en kommunalbestyrelse. Når vi

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

gene, at vi har visioner og byudviklingsstrategier for, hvordan vi rent faktisk vil udvikle vores kommune.

Det har politikerne rigtig meget brug for for at kunne træffe de rigtige beslutninger.

KVALIFICERET MODSPIL I Rødovre Kommune har man både en arkitekturpolitik og en manual for arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i kommunen. Ifølge Bjarne Rieckmann er det nyttige værktøjer: - Når folk ønsker at bygge i kommunen, skal de opfylde en række kvalitetsparametre, som handler om brugen af byen, og hvordan man oplever byen. Vi giver med andre ord developerne ”lektier for”, inden vi mødes med dem. Det er et godt dialogværktøj, så vi allerede i en tidlig fase får afklaret, om vi nu også har den samme opfattelse af kvalitet i udvikling af byen.

Aalborg Kommune har hidtil ikke haft en arkitekturpolitik, men får det nu. Det er ifølge Peder Baltzer ud fra en erkendelse af, at byudviklingen er gået meget stærkt.

Måske også for stærkt.

- Vi vil allerede tidligt i processen gerne have developerne til at forholde sig til konteksten og ikke bare til den sokkel, som de bygger på. Vi vil gerne vide, hvad de – med et fortærsket udtryk – vil give tilbage til byen, så vi kan få fælles fodslag om byggeprojekterne allerede i starten af processen.

Noget af det bedste ved jobbet som stadsarkitekt er ifølge Peder Baltzer at ”omvende sure borgere.”

- Jeg får et kick ud af at diskutere byudvikling med borgerne.

Bølgerne kan gå højt, men det er skideskægt, siger han.

Lisbet Wolters ser også jobbet som stadsarkitekt som mere end ”bare” et arbejde.

- Jeg er meget optaget af det offentlige rum, og jeg tror, at vi vil kunne løse mange samfundsudfordringer, hvis bare vi går ind og tager det offentlige rum lige så alvorligt, som man gjorde for 60 år siden. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre en forskel ved at sætte arkitekturpolitik højere på dagsordenen, siger hun.

53

TEKNIK, MILJØ & IDRÆT

ROYAL RUN kan noget særligt

Kronprinsen snører løbeskoene igen og løber Royal Run i sommeren 2019. Frederiksberg Kommune ser begivenheden som en god mulighed for at få flere borgere til at motionere.

E

n ukendt dansker lejede under Royal Run i 2018 en helikopter for at kunne komme rundt i Danmark så hurtigt, at han opnåede at løbe med kronprinsen i alle Royal Run-løb. For som han sagde på landsdækkende TV: “Det er jo ‘once in a lifetime’, at man sådan kan løbe sammen med Kronprinsen.”

Men han tog fejl! I 2019, nærmere bestemt den 10. juni, bliver der igen Royal Run, og hr. og fru Danmark er inviteret. Kronprins Frederik bakker op - og det er med løbeskoene på.

Kronprinsen forventes at løbe One Mile i Aarhus, kronprinsessen at løbe 5 km i Aalborg, og dagen sluttes for kronprinsens vedkommende af med et 10 km løb i København/Frederiksberg.

Også Bornholm er med i løbet – dog uden royal deltagelse. Den 1. juni er kronprinsen på Færøerne for at starte Royal Run der.

TEKST / ANNI KÆR PEDERSEN

Foto: Lars Møller

APRIL 2019

Freelance journalist

54

TEKNIK & MILJØ

BEVÆG DIG FOR LIVET Et ambitiøst partnerskab med betegnelsen ”Bevæg dig for livet”, dannet af DGI, DIF og Dansk Atletikforbund, står bag Royal Run og en række andre aktiviteter, der konkret har et mål om at få os alle til at bevæge os. Deraf navnet.

En væsentlig dialogpart for Royal Run er de kommuner, der løbes i. Bla. Frederiksberg Kommune, der som visionskommune for ”Bevæg Dig For Livet” og i samarbejde med den lokale idrætsorganisation FIU har sat et ambitiøst mål om at øge andelen af idrætsaktive borgere over en periode på fem år.

NY VIDEN Foto: Jan Kejser

NYE LØBERE - Der kan Royal Run noget helt særligt. 28 pct. af de tilmeldte til Royal Run-løbet i år har aldrig før deltaget i et motionsløb. Det vil sige, at vi får fat i helt nye løbere/motionister. Det er virkelig positivt, og det viser, at løbet formår at komme igennem med budskabet om, at motion er for alle. Du kan mere, end du tror, lyder sloganet.

Der har været meget stor interesse for løbet, og der er solgt et rekordstort antal startnumre allerede.

- Der er mange deltagere fra Frederiksberg, hvoraf en stor del er førstegangsløbere. På den måde skaber Royal Run en helt særlig og bred opmærksomhed på bevægelse. Det bruger vi til at sætte endnu skarpere

fokus på træningsaktiviteter i løb og gang – både op til og efter selve eventen, siger Simon Aggesen.

KONGELIGT ENGAGEMENT ER VIGTIGT Ifølge Simon Aggesen er det i meget høj grad Kongehusets – og især kronprins Frederiks – engagement i løbet, der trækker opmærksomheden og opbakningen fra borgerne.

- Det betyder, at mange flere får øjnene op for løb og bevægelse, og det er klart en af årsagerne til, at vi på Frederiksberg bakker op om Royal Run, selvom vi jo også lægger gader til andre store løb i årets løb – for eksempel Copenhagen Half og Copenhagen Marathon, siger han.

MYNDIGHEDSTILLADELSER OG SPARRING Det er Sparta, der som løbsarrangør står for planlægningen af løbet og underholdningen langs ruten. By-, kultur- og miljødirektør Ulrik Winge fra Frederiksberg Kommune fortæller, at kommunen fungerer som sparringspartner i forhold til underholdning, aktivitet langs ruten og kontakt til lokale aktører.

Sparta står også for at sikre de nødvendige løbstilladelser. Nogle af disse skal Sparta søge om i Frederiksberg Kommunes forvaltning.

ROYAL RUN I 2020 I forhold til 2020 vil formand for Kultur- og Fritidsudvalget Simon Aggesen gerne arbejde for at få mere af løbet til Frederiksberg. Et bud kunne være One Mile-løbet.

APRIL 2019

KOMMUNAL OPBAKNING Formand for Frederiksbergs Kultur- og Fritidsudvalg Simon Aggesen er glad for, at kommunen støtter Royal Run på flere måder.

- Med bred politisk opbakning til Royal Run 2019 i både Kultur- og Fritidsudvalget og By- og Miljøudvalget, er der stillet en underskudsgaranti på 250.000 kr. Derudover har kommunen støttet lokale motionsforeninger i at danne fortræningshold – altså gå- eller løbehold, der sætter en af Royal Run distancerne som mål. Ambitionen er, at grupperne fortsætter, når Royal Run er overstået. Det med motionen må jo rigtig gerne blive en vane, betoner Simon Aggesen.

Som Bevæg dig for livet-kommune har Frederiksberg et særligt fokus på gruppen af borgere, som ikke rører sig i hverdagen. Simon Aggesen siger:

Hans kongelige højhed Kronprins Frederik under Royal Run i 2018.

TEKNIK & MILJØ

55

TRAFIK & VEJE

CE-detalje skaber ændringer i vej-branchen For nogle år siden skiftede det gamle byggevaredirektiv for vejudstyr status og blev til en byggevareforordning. Det betyder, at vejudstyr nu skal CE-mærkes. Vejregelgruppen har afholdt dialog-møde med branchen, hvor der er usikkerhed om de nye regler. efteråret hele branchen til dialog-møde om afmærkningsmateriel, fortæller formanden for Vejregelgruppen Udstyr for veje og bygværker, Michael Aakjer Nielsen, Vejdirektoratet.

TEKST / GORDON VAHLE

Freelancejournalist Sciencejournalist.dk

APRIL 2019

ILLUSTRATIONER/ Vejdirektoratet

56

TEKNIK & MILJØ

S

er man rigtig godt efter på nye vejskilte, vil man i kanten se en lang kode, der starter med ’CE’.

Det lille CE-mærke har stor betydning for alle, der arbejder med udvikling, projektering, udbud, indkøb, produktion eller vedligeholdelse af udstyr til veje. Vejudstyr skal nu CE-mærkes, og det skyldes, at vejudstyr er såkaldte ’byggevarer’ og dermed omfattet af EU’s Byggevareforordning.

For nogle år siden skiftede det gamle byggevaredirektiv for vejudstyr status og blev til en byggevareforordning. En forordning er på EU-sprog det samme som en lov. Forordninger skal indarbejdes i medlemslandenes lovgivning, mens et direktiv ikke stiller så bombastiske krav.

Derfor måtte alle vejmedarbejdere, som havde stillet det gamle direktiv op på hylden, tage det frem igen for at lære om nye begreber som CE-mærkning, standarder, funktionskrav og varers fri bevægelighed.

- I vejregelgruppen oplevede vi en stor usikkerhed om betydningen af alle de nye begreber hos leverandører, aftagere og rådgivere, og derfor inviterede vi i

FRI KONKURRENCE ÆNDRER UDBUDSFORM Vejregelgruppen tog fat i skiltebranchen først, fordi det var hér, usikkerheden var størst. Men de nye forhold gælder for alle, der arbejder med vejudstyr som fx autoværn og støjskærme. ”Varers fri bevægelighed” er et afgørende mantra i EU. For at sikre, at alle udbydere har lige vilkår, er varer – og altså herunder også byggevarer – underlagt fælles certificeringskrav, test og mærkningsordninger.

Det gør, at alle aftagere kan være sikre på, at udstyret ’performer’ ens, uanset hvem der har projekteret, produceret og monteret det.

De krav, der stilles i udbudsmaterialet, er nu funktionskrav. Vejmyndighederne bestiller i princippet blot en tavle med et bestemt udseende og opstillet på en bestemt lokation. Det skal opfylde en række krav til CE-mærkning, refleksion, vindlast mv., men det er op til leverandørerne, hvordan kravene bliver opfyldt.

Et udbud indeholder ikke beskrivelser af materialer, master, beslag, fundamenter mm. - ud over funktionskrav hertil. Det giver frihed til leverandørerne til selv at udvikle løsninger, og innovation er da også et andet formål med Byggevareforordningen.

DIALOG SKABER MINDRE USIKKERHED - Det er et stort skridt at tage for aktører i en branche, hvor der traditionelt har været stillet meget detaljerede krav til tekniske specifikationer og arbejdets udførelse i udbudsmaterialet. Tilbud kunne tidligere i princippet udarbejdes ud fra en materialeliste og et estimat over timeforbruget. I dag er design og dimensionering lagt over til leverandøren, der på baggrund af de produkter, som vedkommende har fået CE-mærket, sammensætter det enkelte skilt. Det var sådanne spørgsmål, der fik os til at invitere til dialogmøde i branchen, fortæller Michael Aakjer Nielsen. I samme åndedrag pointerer han, at overgangen til nye udbudsformer bestemt heller ikke er problemfrit for kommunale og statslige vejmyndigheder.

- Hidtil har bestilleren haft fuld kontrol over udstyret. Helt ned til den mindste møtrik har vejmyndighe-

REPORTAGE

NYE ROLLER – NYE MULIGHEDER Charlotte Sejr fra Vejdirektoratet uddybede den nye rollefordeling mellem bestiller og udfører af en tavleentreprise, og hun pointerede, at det også ville betyde nye muligheder for producenter og entreprenører.

- Når et udbud er baseret på udførelseskrav, hvor opgaven er projekteret ned til mindste detalje, udnytter vi ikke entreprenørernes kompetencer og erfaring. Nu får de frihed til at inddrage den bedste og nyeste praksis og får chancen til at udvikle metoder og produkter, som kan gavne konkurrenceevnen på længere sigt – også i forhold til udlandet, sagde Charlotte Sejr blandt andet.

Der var en livlig debat efter mødet, og det stod hurtigt klart, at nye udbudsformer ikke er noget, man bare indfører over en nat.

Udbud før: Nøje beskrivelse af udførelse og tekniske specifikationer. Udbud nu: En frit svævende tavle med angivelse af dimensioner og lokation. Resten er op til entreprenøren.

DIALOGEN FORTSÆTTER - Problemet er tiden, lød det fx fra salen.

- En tavleentreprise er som regel blot en mindre del af et anlægs-

projekt, og hvis vi er heldige, får vi en uge til at udregne vores tilbud, inden hovedentreprenøren skal aflevere det hele. Hvis vi så skal designe og lave beregninger for hver eneste tavle, udvikle nye smarte og billige metoder, som skal testes, inden de kan bringes i omløb, så kan det være, vi må tage weekenden med, forsatte entreprenøren underfundigt.

Vejdirektoratet kunne godt se problemet og vil fx overveje, om de større tavleentrepriser i højere grad udbydes selvstændigt og ikke som en del af jordentrepriserne. For var der én ting, alle var enige om, så var det, at dialog er afgørende, og at dialogmøderne mellem aktørerne i branchen skal fortsætte.

- Uanset om man er en kommune eller en statslig virksomhed, så er det en god idé at mødes med en branches aktører men jævne mellem. Vi har i hvert fald sjældent lært så meget som dén dag, vi holdt dialogmøde, lyder vejregelformandens gode råd til kommunernes tekniske afdelinger.

FUNKTIONSKRAV SOM FØLGE AF CE-MÆRKET • Afmærkningsmateriel er ”byggevarer” og skal være CE-mærkede for at måtte sælges i EU. • CE-mærkning sikrer varers fri bevægelighed på det europæiske marked.

• En producent garanterer med CE-mærket, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav.

• Aftagere kan ikke stille specielle krav, som udelukker nogle leverandører fra konkurrencen.

• Krav om CE-mærkning og ensartede egenskaber medfører automatisk funktionsudbud i stedet for udbud baseret på tekniske specifikationer.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2019

den kunnet bestemme, hvad skal leveres, og hvordan udstyret skal monteres. Nu er det tilbudsgiveren, der bestemmer, hvordan opgaven skal løses. Det kræver, at der opbygges nye kompetencer hos leverandører og entreprenører, men det kan også skabe en vis usikkerhed om, hvad det betyder for fx drift, lagerbeholdning og muligheder for at tilpasse udstyret efter individuelle behov hos bestilleren, uddyber Michael Aakjer Nielsen.

Dialogmødet havde således til formål at fjerne usikkerheder hos alle parter. Mødedeltagerne blev præsenteret for nogle af de hjælpemidler, der kan bruges, når udbudsmateriale skal udarbejdes eller tilbud afgives. De håndbøger og udbudsparadigmer, der er for de forskellige udstyrselementer, er opdateret i forhold til byggevareforordningen og skulle gerne give den fornødne vejledning til alle parter.

57

Stort & småt om natur & miljø /

NATUR

KONFERENCE

Friluftsmuligheder i kommunerne Naturstyrelsen inviterer sammen med KL alle kommunale topchefer til friluftskonference ”Mulighedernes rum – friluftsliv i vores fælles natur”. Her stilles der skarpt på, hvordan et partnerskab mellem kommuner og Naturstyrelsen kan forbedre friluftsmulighederne for kommunernes borgere. Det er gratis at deltage i konferencen, som foregår på Vingsted Hotel og konferencecenter ved Vejle den 7. maj 2019.

Læs mere på nst.dk/naturoplevelser/ konference.

FRILUFTSLIV

DANMARK HAR FÅET 11 NYE ØER Fra 2015-2018 har Naturstyrelsen registreret 11 nye øer i Danmarks rige. Mere nøjagtigt er seks nye, større øer dukket op ved Sækkesand nord for Møn, mens fem nye småøer i Nissum Fjord er kommet frem i landskabet. Øerne ved Sækkesand er opstået, fordi erosionen ved Møns klint er

meget stor. Havet fører materialet langs nordkysten af Møn og på et tidspunkt falder havstrømmenes energi, så sten og sand samler sig til øer som Sækkesand. Øerne ved Sækkesand fungerer som fuglereservat og nye fristeder, hvor fuglene kan yngle. Læs mere på nst.dk/nyheder.

DYRELIV

MÅRHUND FANGET PÅ FYN

Tidligere flyvestation er nu helt åben

APRIL 2019

Naturstyrelsen har fjernet det sidste hegn ved Flyvestation Værløse. Det giver fri adgang til hele naturområdet på den tidligere flyvestation. De sidste cirka 1000 meter hegn, der førhen var med til at lukke et militært område, er nu fjernet. Dermed er forvandlingen fra flyvestation til unikke friluftsmuligheder kun 20 kilometer fra Københavns Rådhusplads fuldendt.

Læs mere på nst.dk/nyheder.

58

TEKNIK & MILJØ

Siden november har flere GPS-mærkede mårhunde – såkaldte judas-mårhunde – bevæget sig rundt på Fyn for at opspore artsfæller. Formålet er, at judas-mårhundene skal danne par med andre mårhunde, hvorefter GPS-halsbåndet afslører deres position. Der var bid 6. marts, hvor en af de udsatte judas-mårhunde blev fanget i selskab med en mage nordøst for Odense. Magen er en gammel han, som nu bliver ny judas-mårhund. Fangsten viser, at indsatsen mod mårhundene virker.

Læs mere på nst.dk/nyheder.

KLIMAFORANDRINGER

10 MIO. KR. I PULJE TIL BYER DER ER TRUET AF OVERSVØMMELSE Lige nu er der 10 mio. kr. i en pulje i partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand”, som er indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania. Midlerne kan søges af kommuner, som allerede er i gang med et projekt, der skal hindre oversvømmelse af en by. Der vil blive lagt vægt på, at projekterne er nyskabende og innovative, og de skal ud over

at beskytte byen mod vand i gaderne, også danne ramme for nyt byrum nær vandet. Det kan eksempelvis være til nye boliger eller til rekreative formål.

Ud over økonomisk støtte, vil der også være støtte i form af vejledning.

Læs mere på www.kyst.dk/Nyheder

Leverandørregister /

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

STRATEGISK BYUDVIKLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

APRIL 2019

ADVOKATBISTAND

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Vi har spurgt 4.700 borgere i Danmarks ti største byer og tre byklynger om deres holdning til bæredygtighed, og hvad de godt vil have deres kommune til at prioritere.

BORGERNE ØNSKER BÆREDYGTIGE BYER (DET KRÆVER, AT VI TÆNKER LØSNINGERNE SAMMEN) Læs mere på ramboll.dk