Teknik & Miljø - februar 2010

FEBRUAR 2010 • NR.2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Nøhr og Holmer i Vordingborg:

Makkerskab på tværs af politik og teknik Opfordring til direktionen:

Skab plads til netværkssamarbejdet Vand- og naturplaner omsider i luften Afbureaukratisering på miljøområdet

Kommuner har ikke styr på CO2kortlægning

Nye regler for affaldsregulativer

Afrapportering fra Vejforum

Løsninger der holder vand

I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige.

Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afløbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier.

Læs mere på securingwater.com

7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1

08/01/10 12.10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Vand- og naturplaner Statens længe ventede forslag til nye vand- og naturplaner blev overrakt

en af kommunernes vigtigste opgaver, der kræver tæt samarbejde med

til kommunerne den 14. januar, og en intensiv forhøring med frist den 1.

miljøcentre, organisationer m.fl. Flere kritiske røster melder sig dog også.

marts er nu i gang. Modtagelsen af planerne hos kommuner og andre

Flere borgmestre frygter for landbrugets betingelser under de nye krav,

interessenter er blandet. KTC-formand Torben Nøhr ser positivt på opga-

mens DN på den anden side kritiserer planerne for ikke at tage højde for

ven, som kommunerne står godt rustet til at løse i kraft af nogle stærke,

den forværring af naturen, der er sket de seneste år. Endelig stiller en arti-

faglige miljøer. Desuden er det ifølge Torben Nøhr vigtigt med politisk

kel skarpt på den organisatoriske udfordring i vandplanerne, der har stor

opmærksomhed omkring arbejdet med vand- og naturplanerne, som er

betydning for løsningernes holdbarhed. Læs fra s. 28

Ledelse og organisation Samarbejdet mellem Vordingborgs borgmester Henrik Holmer og teknik- og miljødirektør Torben Nøhr har efterhånden en række år på bagen. Tidligere var Torben Nøhr Henrik Holmers direktør, men nu er rollerne byttet om. Makkerskabet på tværs af politik og teknik giver stadig et godt afsæt for udvikling, og deres fælles mål er at revitalisere Vordingborg som et kraftcenter på Sydsjælland. Blandt de aktuelle udfordringer er klimaarbejdet, byudvikling, omorganisering og regionalt samarbejde. Læs også reportagen fra KTC’s faggruppekonference, hvor Torben Nøhr opfordrede til mere netværkssamarbejde i kommunerne for at sikre kvalitet og faglighed. Læs fra s.18

Ny redaktør for Teknik & Miljø

Perspektiver på CO2-kortlægning

Som ny redaktør på Teknik & Miljø har

CO2-beregninger, der er væsentligt under halvdelen af den reelle klima-

KTC ansat Irene Brandt, som tiltræder 1.

belastning. Et geografisk perspektiv og et forbrugerperspektiv giver vidt

Vi har ikke styr på grundlaget for klimaindsatsen i Danmark og bruger

marts. Hun er journalist og har mange års

forskellige resultater i en CO2-kortlægning, men samlet set

erfaring som redaktør på fagbladet Leder-

begrænser kommunerne sig til den geografiske

Forum, som er blad for lederne i ældre-

beregning, som kun udgør ca. 50 % af den

sektoren. Gennem mange år har Irene

samlede belastning. En kombination af

Brandt opbygget Lederforums kommuni-

udregningsmetoder vil derfor give det

kation, og inden for det seneste år har

bedst mulige overblik over klimaud-

hun gennemført en stor omlægning af

fordringen, og hvad vi kan gøre ved

LederForum, så det i dag fremstår som et

den. Se også artiklen om en ny bran-

moderne attraktivt magasin af stor rele-

chedeklarering, der hjælper kommu-

vans for foreningens medlemmer og øvri-

nerne til at gennemskue markedet for

ge interessenter. Læs side 47

”grøn strøm”. Læs fra side 40

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder FEBRUAR 2010 • NR.2

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Nøhr og Holmer i Vordingborg:

Makkerskab på tværs af politik og teknik Opfordring til direktionen:

Skab plads til netværkssamarbejdet Vand- og naturplaner omsider i luften Afbureaukratisering på miljøområdet

Kommuner har ikke styr på CO2kortlægning

Nye regler for affaldsregulativer

Afrapportering fra Vejforum

Foto: Steen Knarberg

Fagbladet Teknik & Miljø Karen Olsdatterstræde 6, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Velfærd under pres

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

E-mail: ktc@ktc.dk

/ Af teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

budgetterne inden for de seneste år, inden for den tekniske sektor, påvirke vores egen velfærdsopfattelse.

Det billede, der meget hurtigt kan komme til at tegne

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

sig, er - bygninger med et dårligt indeklima på grund

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Under overskriften ”Miljø og Teknik skaber velfærd”,

af ingen eller mangelfuld vedligeholdelse – veje som

har der gennem hele efteråret 2009 været sat fokus

bliver mere hullede og lappede år for år – veje som

på den tekniske sektors rolle og betydning for sikring

bliver mindre trafiksikre på grund af en dårlig vejvedli-

og udvikling af velfærden i vores samfund.

geholdelse – den kollektive trafikbetjening bliver indskrænket, og det bliver så som så med grønne attrakti-

Sats: Grafikom A/S.

Vi har alle i kommunerne været gennem budgetlæg-

ve åndehuller i byerne. Alt sammen forhold, som af

ninger for det kommende år, og mange kommuner

mange kædes sammen med den generelle opfattelse

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

går stramme tider i møde i forhold til at få den ”dagli-

af, hvad velfærd er.

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

side er der stillet en del tilskudsmidler til rådighed for

Spørgsmålet er, hvordan vi kan formå at trænge igen-

ge husholdning” til at hænge sammen. Fra statens kommunerne og disse tilskudsmidler er en kærkom-

nem med vores budskaber i konkurrence med inve-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

men håndsrækning for mange.

steringer inden for ældreområdet – inden for skole-

Oplag: Kontrolleret af

Selv om der i de statslige puljer også afsættes midler

En af de udfordringer, som vi står over for, er vores

til brug inden for det tekniske område, må vi konstate-

produkt. Det er for mange er en selvfølgelighed - så

re, at en meget stor del af det kommende års investe-

længe det fungerer! Først når det ikke fungere, kan der

ringer bliver lagt på det, der benævnes ”de borger-

skabes forståelse for, at også det tekniske område er

nære områder”. Med det menes ikke de traditionelle

en vigtig brik i velfærden!

området og inden for institutionsområdet?

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

80-2-289

tekniske kerneområder.

Spørgsmålet er nu, hvordan vi kan få skabt forståelse

Det er det billede, vi har en fælles interesse i at få

for, at - kommunal infrastruktur - trafiksikkerhed -

brudt, således at der ikke fremover skal bruges unødi-

indeklima i kommunale bygninger – bygningsvedlige-

ge investeringer på at rette op på en manglende

holdelse og et godt bymiljø, også har noget at gøre

opmærksomhed for et område, som om noget hand-

med vores opfattelse af, om vi har en god velfærd.

ler om vores velfærd.

På sigt vil de nedskæringer, der er gennemført på

Altså Teknik og Miljø skaber og fastholder velfærd!

COWI – one stop shopping

I COWI kobler vi rådgivning om teknik og management, så hverdagen hænger sammen Vi rådgiver også om: s s s s s s s s

$RIFTSOPTIMERING )NTERN OG EKSTERN KOMMUNIKATION !RBEJDSMILJ OG SYGEFRAV R 5DBUD OG KONTRAKT "YUDVIKLING 3TRATEGISK EVALUERING AF KOMMUNALE BYGNINGER &ACILITY MANAGEMENT %FFEKTMÍLING

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby

www.cowi.com

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Ledelse og organisation 18 I Makkerskab på tværs af politik og teknik Borgmester Henrik Holmer og teknik- og miljødirektør Torben Nøhr skal revitalisere Vordingborg som nyt kraftcenter på Sydsjælland.

22 I Skab plads til netværkssamarbejde!

Indspil fra det faglige bagland bidrager til bedre regler, bedre administration og bæredygtige løsninger. Men kun hvis forvaltningerne bruger tid på netværkssamarbejdet.

42

24 I Kvalitetsledelse fra mål til helhed Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har indfriet direktionens beslutning om en ISO 9001-certificering af forvaltningen.

Klima i kommunerne 40 I Klar besked om klimavenlig strøm Branchedeklareringen ”Strøm med klimavalg” hjælper kommunerne til at gennemskue markedet for ”grøn strøm”.

Vandplaner 28 I Vand- og naturplaner i luften

42 I Afbureaukratisering på miljøområdet

Kommunerne modtog 14. januar statens forslag til vandog naturplaner. Tidsrammen for arbejdet er stram – forhøringen løber til 1. marts.

Afbureaukratiseringsinitiativ er sat i gang på Miljøministeriets område i et samarbejde mellem Finansministeriet, Miljøministeriet og KL.

30 I Vandplaner kan ende med store fejlinvesteringer

44 I Kommunerne har ikke styr på CO2-kortlægning

De nye vandplaner stiller krav om god økologisk tilstand i 2015. Det bliver svært at opnå, for planerne tager ikke højde for klimaændringer.

Et geografisk perspektiv og et forbrugerperspektiv giver vidt forskellige resultater i en CO2-kortlægning.

En kombination giver derfor det bedste overblik.

32 I Afrapportering fra Vejforum 2009

Diverse

38 I Vandplanernes største udfordringer er organisatorisk!

47 I Teknik og Miljø har fået ny redaktør

Tværfaglig projektorganisering er nøglen til at integrere alle planer på vandområdet. Men det er ikke nemt at tænke på tværs i komplekse organisationer.

Teknik & Miljøs nye redaktør er nu fundet. Det er lykkedes at få en erfaren journalist med lang og solid bladerfaring.

48 I Der arbejdes med landskabet Seks sydjyske kommuner arbejder med at forenkle og målrette landskabskaraktermetoden på en workshop.

50 I Færre pesticider på jernbanerne Pesticidaftalen har sat fokus på brugen af pesticider på banelegemer. Ny teknologi og tilbagevenden til tidligere strategier har medført betydelige reduktioner.

54 I Nye regler for affaldsregulativer Den nye affaldsbekendtgørelse får betydning for kommunernes udarbejdelse af regulativer om håndtering af affald.

56 I Oversvømmelseslovgivning er slået fejl Oversvømmelsesdirektivet ser hverken ud til at sikre borgerne mod oversvømmelse eller udnytte synergieffekter med vandplanlægningen.

Kort nyt 22

38

58 I Nyt om jura 60 I Erhvervsnyt 62 I KTC-nyt

HĂ˜JDESERVICES

Fyrkat, Hobro

BlomInfos digitale højdemodel

DTM DANMARK

BlomInfos højdeservices via WMS: t )“KEFLVSWFS t 'BSWFLPEFU I“KEFNPEFM $PMPVS %&. t -ZT PH TLZHHF LPSU )JMMTIBEF t -�OHEFQSPmMFS t ,PSU PWFS I�MEOJOHTSFUOJOH "TQFDU t -VOLFLPSU o Bn“CTM“TF MBWOJOHFS t )�MEOJOHTLPSU 4MPQF t )FOU VETOJU MPLBM BOBMZTF BG I“KEFEBUB

www.blominfo.dk

Masnedøgade 20 2100 København Ă˜ Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Dumpekarakter til dansk miljøindsats En ny undersøgelse fra de anerkendte amerikanske universiteter Yale

Ny håndbog i trafiksikkerhedsrevision

og Columbia placerer Danmark på en sølle 32.-plads, når det kommer til vores miljøindsats. Det placerer Danmark side om side med blandt andre Peru, El Salvador og Equador.

Hovedårsagen til den dårlige placering er vores store forbrug af fossile brændsler, men også landbruget og fiskeriet står for skud. En af forskerne bag undersøgelsen, Christine Kim fra Yales Center for Enviromental Law, siger til Politiken: ”Når det gælder udledning af drivhusgasser, er I ikke så meget foregangsland, som danskerne måske selv tror, når de kigger ud ad vinduet og ser, hvordan folk sorterer affald og cykler til arbejde. Det skyldes især den måde, I bruger og producerer energi på.”

Danmark bliver betragtet som et foregangsland inden for vindenergi, men de godt 20 pct. af vores energi, der stammer derfra, kan ikke opveje de omkring 50 pct., der stadig stammer fra kulkraftværker.

Også landbrug og fiskeri kritiseres. Landbruget for en ødelæggende effekt på landets biodiversitet på grund af dets store udledning af kvælstof fra husdyr og pesticider. Målt alene på fiskeriet placeres Danmark på en 121. plads, først og fremmest på grund af dets brug af trawl.

Danmarks 32.-plads betyder, at lande som Sverige, Norge og Finland for længst er løbet fra os på miljøområdet. De befinder sig på miljøindeksets 4., 5., og 12.-plads, mens Island placerer sig helt i front.

Den ny håndbog i trafiksikkerhedsrevision og -inspektion kan bidrage til at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt, inden

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

de anlægges og tages i brug. Håndbogen behandler også, hvordan side

eksisterende veje systematisk kan forbedres sikkerhedsmæssigt.

Efterhånden som trafiksikkerhedsrevision og -inspektion får større udbredelse, kan metoden bidrage væsentligt til at forebygge

Grontmij-Carl Bro A/S

2

Vejforum

33

COWI A/S

5

Rambøll

37

Blominfo A/S

7

Arkitours

45

Orbicon A/S

9

Chef i teknik og miljø

53

Denios ApS

10

Tankegang A/S

57

Ferskvandscentret

13

COK

62

uheld og skader i trafikken. Den nye håndbog erstatter ”Håndbog i trafiksikkerhedsrevision” fra 1997.

I de senere år har viden og erfaringer indenfor trafiksikkerhed gennemgået en hurtig udvikling. Best practise i dag omfatter "safe design"-princippet, hvor det tilstræbes, at kroppen ikke udsættes for kræfter, den ikke kan holde til, bl.a. gennem sikkert design og styring af hastigheden.

Konceptet omfatter bl.a. tilgivende veje (herunder sikre vejsider), selvforklarende veje (i henhold til funktionalitet), konfliktfrie

RGS 90 A/S

14

Niras A/S

15

DTU

68

veje (adskillelse af retninger og trafikanttyper) og lavere hastighed.

Opdateringen bunder også i, at EU har vedtaget et nyt direktiv for trafiksikkerhed, der skal være fuldt implementeret i 2010/2011.

Renosam

16

Århus Universitet

21

Dakofa

25

Direktivet omfatter bl.a. krav om trafiksikkerhedsrevision og -inspektion af veje omfattet af det Transeuropæiske vejnet (TEN-T) og anbefaling af, at det udbredes til det øvrige vejnet.

Kilde: Vejsektoren.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Bio-energi rådner på markerne Rundt omkring i det danske landskab står bunker af halm svøbt ind i plast og glaner på markerne. Dér bliver mange af dem stående helt frem til foråret, hvor de begynder at rådne.

Landmændene har bjærget halmen for at sælge den til de danske kraftværker, men efter en usædvanlig god høst kan kraftværkerne ikke aftage al halmen. Derimod køber kraftværkerne stadigt flere træpiller,

tigt, vil de blive hentet fra skove med et areal næsten lige så stort som

som bliver sejlet hertil fra især Baltikum og fyret som en klimavenlig

Sjællands.

erstatning for kul. Danmark er Europas største importør af træpiller med næsten en million ton i 2008.

En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at afbrændingen af halm i el- og varmeforsyningen vil falde fra de 1,4 millioner ton i år til

Formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, påpeger, at yderligere 2,4 millioner ton halm fra de danske marker kan udnyttes til energi. ”Skal vi bjærge det CO2-neutrale brændsel herhjemme, eller skal jeg

800.000 ton om 10 år. Afbrændingen af træ fordobles derimod allere-

sige til mine medlemmer: "Hold op med det pjat. Vi vil hellere fyre

de i løbet af syv år.

med piller eller flis fra et andet land," spørger han.

Den foreløbige konklusion på en analyse, som Dansk Energi har sat

De vigtigste årsager til, at kraftværkerne foretrækker træpiller, er, at

i gang, lyder på, at den største vækst i den danske produktion af vedva-

de er enklere at håndtere end halm, og at de kan pulveriseres ligesom

rende energi de næste 10 år kommer fra biomasse. Elselskaberne for-

kul og blæses ind i de samme kedler. Halm kræver derimod større

udser, at vi vil bruge, hvad der svarer til 3,5 millioner ton tørt træ ekstra

investeringer i kraftværkerne eller kan kun brændes sammen med kul i

frem mod 2020.

begrænset omfang. Halmen er langt sværere at have med at gøre.

Langt hovedparten, måske 80 procent, vil blive sejlet hertil som træpiller fra udenlandske skove. Alene kraftværkerne vil således tre- til firedoble Danmarks import af træpiller. Skal de produceres bæredyg-

Blandt andet giver den askebelægninger og korrosion i kedlerne, og det er langt mere omkostningsfuldt at rense røgen for NOx. Kilde: Ing.dk

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

vandmiljø, energioptimeringer, organisations-

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

ændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Smådyr lever i vandrør overalt i Danmark

95 mio. kr. til den kollektive bustrafik

I hver tusinde liter drikkevand lever et par små vandbænkebidere, et

Trafikstyrelsen har behandlet ansøgninger om støtte til projekter, der

større antal vandlopper, nogle mikroskopiske krebsdyr, dafnier og led-

forbedrer den kollektive bustrafik og tildeler samlet 95,3 mio. kr. til i

orme. De små bløddyr lever i biofilmen på vandledningernes sider

alt 43 projekter over hele landet. Alle projekter, der opnår støtte fra

og kommer normalt ikke helt ud igennem vandhanerne, fordi de fan-

puljerne, vurderes at forbedre den kollektive bustrafik og skabe et

ges i filtre i vandforsyningssystemet, skriver Jyllands-Posten.

varigt løft i antallet af passagerer.

VandCenter Syd, som leverer vand til 153.000 borgere i Odense, satte for nylig en større undersøgelse i gang for at få undersøgt grundigt, hvor stort problemet var, efter at smådyrene i to-tre tilfælde var endt ude hos forbrugerne.

DTU har stået for undersøgelsen, og professor på DTU Miljø HansJørgen Albrechtsen siger til jp.dk, at det ser ud til, at organismerne lever i alle de større vandforsyninger, som er blevet undersøgt i Odense, Århus og København. ”Det er en overraskende opdagelse, og vi skal nu finde ud af, hvad det betyder. Der er dog ingen grund til bekymring, fordi de har været her så længe. Hvis der var grund til det, ville vi nok have fået problemer for længe siden. Men vi skal have undersøgt, om de udgør en risiko. Vi skal også have fundet ud af, hvad de lever af, hvor de kommer fra, hvad vi skal gøre for at slippe af med dem, og om det er nødvendigt,” siger professoren.

De to puljer, Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen, er etableret som led i aftalen om ”En Grøn Transportpolitik” fra januar 2009. Puljemidlerne skal støtte projekter, der løfter serviceniveauet i den kollektive bustrafik og tiltrækker flere passagerer.

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED

Overholder du loven !

Passagerpuljen støtter i denne ansøgningsrunde 19 projekter med i alt 41 mio. kr. Bl.a. er der givet 7,8 mio. kr. til at opsætte omkring 100 informationsstandere, der skal gøre det nemmere for kunden at søge information om rejsen. Dette projekt går godt i spænd med regeringens ønske om, at der skal være bedre sammenhæng i den offentlige transport.

Fremkommelighedspuljen støtter 19 projekter med 54 mio. kr. i alt. Denne gang er der især tildelt penge til projekter, der skal øge informationerne til kunderne samt til opgradering af busstoppesteder og terminaler. Bl.a. er der tildelt 7,2 mio. kr. til et projekt, der skal forbedre informationsniveauet for passagererne på Vejle Trafikcenter. Et nyt ITS-system skal lede busserne frem til ledige perroner og informere passagererne om bussernes placering og afgangstider. Det nye ITS-system skal endvidere øge fremkommeligheden i byen ved at give busprioritering gennem signalanlæggene på indfaldsvejene til

Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varmeeller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.

Vejle og på udvalgte strækninger i midtbyen. Endelig skal der etableres realtidsvisning på udvalgte centrale stoppesteder i området.

DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser.

Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80

Endvidere modtager Skive Kommune 10,5 mio. kr. til en kompakt trafikterminal med korte gangafstande og direkte forbindelse mellem terminalen og bymidten. Også andre byer som Holbæk, Hobro og Bjerringbro bliver tildelt midler til at forbedre terminalforholdene.

Derudover gives der støtte til en lang række projekter, der forventes at øge kundetilfredsheden blandt buspassagererne.

www.denios.dk

Kilde: Transportministeriet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Påmindelse om at anvende nøgletal i alment byggeri

Positiv evaluering af Plan09 Nytænkning og originale aktiviteter har skabt større engagement blandt kommunale planlæggere og rykket planlægning længere op på den lokalpolitiske dagsorden.

Det konkluderer Oxford Research om den effekt, som Plan09-projektet har haft på den kommunale planlægning i perioden 2006 til 2009. Undersøgelsen er baseret på interviews med 15 nøglepersoner indenfor dansk planlægning.

I alt 27 kommunale eksempelprojekter, en lang række seminarer, faglige netværk og publikationer og en hjemmeside med over 4 millioner hits har alt sammen indgået i den modernisering af kommuneplanlægningen, som Plan09 har stået i spidsen for.

Plan09 blev lanceret af Miljøministeriet og Realdania på det helt rigtige tidspunkt, vurderer undersøgelsen. Kommunalreformen skabte det opbrud, som gjorde det muligt at løfte den kommunale planlægning op fra den daglige administration til et mere strategisk niveau.

Mange nye kommuner oplevede dog så meget arbejdspres med at

Indenrigs- og Socialministeriet er blevet opmærksom på, at nøgletals-

skrive kommuneplaner, at de først nu har overskud til den faglige

bekendtgørelsen ikke i alle tilfælde overholdes af kommunerne. Der-

udvikling, som også var formålet med Plan09. Flere kommuner efterly-

for har ministeriet bedt KL om at minde om følgende:

ser, at der også fremover kommer dialog mellem stat og kommuner og

•

Krav om nøgletalsevaluering skal fremgå i udbudsmateriale, så

peger på, at der også fremover bliver behov for nationale - og internati-

rådgivere og entreprenører er varslet om, at de vil blive evalueret.

onale eksempler på fornyelse af planlægningen.

•

Indberetningerne af rådgivere til BOSSINF skal foretages rettidigt.

Udvikling af nye metoder inden for planlægningsområdet er dog

•

Kontaktoplysninger skal indgå som led i indberetning af stamop-

ikke slut. Miljøministeren har fx bedt By- og Landskabsstyrelsen om at

lysningerne.

igangsætte et bypolitisk initiativ, som vil levere ny viden til kommuner-

Siden 1. marts 2007 har der været krav om brug af nøgletal for entreprenører i alment byggeri som led i udvælgelsen af tilbudsgive-

ne.

Kilde: Bygge- og Landskabsstyrelsen

re. Siden 1. maj 2008 har disse krav også inkluderet rådgivere. Pr. 1. januar 2010 er der endelig indført krav om nøgletal for bygherre og forretningsfører.

Det er bygherres ansvar at anvende nøgletal som led i udvælgelse af tilbudsgivere, ligesom det er bygherres ansvar at indsamle nøgletalsoplysninger i fællesskab med rådgiver og entreprenør under en byggesag.

Kilde: KL

Service-eftersyn af § 3-naturen Miljøminister Troels Lund Poulsen sætter nu gang i et service-eftersyn af den såkaldte § 3-natur. Det er naturområder som moser, heder, enge og søer, der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, og som kommunerne har ansvaret for.

Baggrunden er den seneste tids debat om § 3-naturen og påstande

Deltag i international konference LIVCOM

om, at der ikke bliver passet tilstrækkeligt på disse naturområder, at de er for dårligt registrerede, og at kommunerne fører for lidt tilsyn med dem. ”Debatten har gjort indtryk på mig, og derfor har jeg iværksat en undersøgelse af de forhold, som Kommunernes Landsforening og Dan-

I november 2010 afholdes for 14. år i træk den internationale kon-

marks Naturfredningsforening har påpeget. Grundlæggende har jeg tillid

kurrence LIVCOM, som er en forkortelse for Liveable Communities.

til, at kommunerne kan løfte opgaven. Men vi har brug for at se på, om vi

Du kan stille op i flere kategorier, enten med en præsentation af hele

kan få det til at virke bedre,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i

din bys fortræffeligheder eller med en præsentation af et udvalgt

en pressemeddelelse.

projekt. Du dyster med andre lande indenfor de kategori om medaljerne. Dommerne er fagfolk fra hele verden.

I 2010 afholdes konferencen i Chicago fra den 4.-8.- november.

Du kan læse mere på www.livcomawards. com.

I næste nummer vil der blive bragt en artikel, der fortæller om Odense Kommunes deltagelse i LIVCOM i 2009 i Pilzen.

Serviceeftersynet vil bestå af: (1) Analyse af § 3-registreringerne, (2) analyse af administrationspraks, (3) styrke håndhævelsen, (4) bedre information til lodsejere og (5) en naturplejeportal med gode råd til kommuner og lodsejere om, hvordan man plejer de beskyttede § 3- naturtyper.

Service-eftersynet forventes gennemført hurtigst muligt.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ringbyen - ny vision for byerne langs Ring 3

Nyt kommunalt belægningsindeks

Ti kommuner i hovedstadsregionen er gået sammen med Realdania

kommunerne igen klar til en beregning af indekset, som fortæller om

om at skabe en ny byvision, der rummer arealer af økonomisk

vejenes standard. Indsamling af data for 2009 startede ved årsskiftet

omfang som Ørestad.

og forventes offentliggjort medio 2010.

Visionen skal vise vejen for de mange arealer, som kommer i spil i

Det er ved at være længe siden, at der sidst er foretaget en beregning af Det Kommunale Belægningsindeks. Men nu er SAMKOM og

Kommuner, der er interesserede i at deltage med data i Belæg-

den nye ringby, når der sandsynligvis kommer en letbane langs Ring

ningsindekset skal henvende sig til SAMKOM-sekretariatet

3. Samtidig skal visionen inspirere byer verden over til at skabe bære-

(ane@vd.dk). SAMKOM er et samarbejde om de kommunale veje

dygtig omformning af forstadsområder, så man opnår selvstændige

mellem Vejdirektoratet og KTC.

byområder af høj kvalitet. Et internationalt, tværfagligt team er udvalgt

Belægningsindekset bruges til at måle vejenes tilstand og er der-

til at udarbejde visionen, og der er afsat ca. 4,7 mio. kr. til arbejdet,

med en vigtig parameter, når kommunerne skal træffe beslutninger

som forventes klar i sensommeren.

om, hvor der skal sættes ind med ressourcer og penge i den kom-

Målet er at skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og

munale forvaltning.

I Beregningsindekset måles hver vejklasse og det samlede kom-

Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som

munale vejnet på tre værdier: Det Funktionelle Indeks, som er et

trafikal rygrad. I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af

samlet udtryk for det serviceniveau, som vejbelægningen tilbyder tra-

plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som

fikanterne og vejens naboer. Det Strukturelle Indeks, som er et sam-

fundament for fremtidige og nytænkende bykvarterer over de næste

let udtryk for vejkonstruktionens tilstand, og FornyelsesIndekset, som

mange år.

indikerer indsatsen på slidlagsområdet i de sidste 10 år.

”Det vil være fantastisk, hvis vi med Ringbyen og forstæderne som case kan give et bud på hvordan byvækst kan håndteres på en bære-

133 kommuner bidrog med data sidst belægningsindekset blev beregnet - i 2005.

Kilde: KL

Sidste frist for trafikpuljer 1. marts Der er frist den 1. marts 2010 for 3. ansøgningsrunde til puljen om busfremkommelighed og til puljen om flere passagerer i den kollektive trafik. De to puljer er etableret som led i aftale om grøn transportpolitik af 29. januar 2009.

I Fremkommelighedspuljen kan der søges om 200 mio. kr. pr. år frem til og med 2013. Der er et krav om medfinansiering på mindst 50 %, hvor ansøgeren sammen med evt. medansøgere skal bidrage med mindst det samme beløb, som der søges om.

Ansøgerkredsen er offentlige myndigheder (kommuner), trafikselskaber eller offentligt ejede selskaber. Puljen er oprettet til særlige initiativer og innovative tiltag, der kan gøre busser mere konkurrencedygtige og attraktive. Der er et ønske om at forbedre bussernes fremdygtig måde. Det samlede mål er at vende en nedslidningsrisiko til et

kommelighed og øge bussernes samspil med den øvrige kollektive

udviklingsscenarie, der udnytter områdets store potentialer for højere

transport.

bykvalitet, ny bosætning og erhvervsudvikling,” siger Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe og formand for ringbysamarbejdet.

Visionsprojektet er politisk forankret i ringbysamarbejdet, som består af de 10 kommuner, Region Hovedstaden, By- og Landskabssty-

I Passagerpuljen kan der søges om 100 mio. kr. om året frem til og med 2011. I denne pulje er der ikke en fast ramme for medfinansiering, men medfinansieringsgraden vil have betydning for udvælgelsen af projekter.

relsen og Transportministeriet. Det er nyt i Danmark, at så mange

Der kan søges om midler til forsøg, der kan afdække nye ideer,

myndigheder går ind i et projekt med det formål at arbejde for en

eller til projekter/ordninger, der giver en generel forbedring af tilbud-

samlet by- og trafikudvikling. Byvision Ringbyen forventes at blive

det til passagerer og derigennem tiltrækker flere passagerer.

præsenteret i efteråret 2010 – blandt andet i form af en publikation og en udstilling.

Kilde: Realdania

I begge puljer lægges der vægt på projekter, som kan give et varigt løft til den kollektive trafik. Trafikstyrelsen administrerer de to puljer.

Kilde: KL

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Nedbrydningsordning skal udbredes til kommunerne

Kommuner glade for natureftersyn

En statslig pulje på 150 mio. kr. til

Miljøministeren har bebudet et serviceeftersyn af § 3-naturen. Løftet

oprydning i landdistrikterne er nu

kommer efter længere tids debat om kommunernes forvaltning af

blevet uddelt til 34 kommuner.

området – og ikke mindst de vilkår og rammer, de har for at varetage

Ud over statens støtte på 150

opgaven. KL er glad for, at ministeren har taget dette initiativ.

mio. kr. skal kommunerne selv

"Vi har længe efterlyst især to forhold vedr. § 3-naturen: Der er dels

bidrage med ca. 37 mio. kr., så

behov for en forbedret registrering, og dels bør kommunernes mulig-

der er udsigt til oprydning og for-

heder for at håndhæve beskyttelsen forbedres," siger Jens Stenbæk,

skønnelse af landdistrikter for 187

formand for KL´s Teknik- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

mio. kr. i 2010. Det forventes, at

§ 3-natur, også kaldes hverdagsnaturen, dækker ca. 9,5 % af Dan-

en stor del af pengene vil gå til opkøb og nedrivning af faldefærdige

marks areal og består af ca. 240.000 arealer som vandhuller, heder og

landbrugsbygninger.

enge. Kommunerne overtog sagsområdet fra amterne i 2007 og arve-

Imidlertid viser en rundringning, som Dansk Byggeri har foretaget til de 34 kommuner, at 65 pct. ikke kender Nedbrydningsbranchens

de en naturregistrering af meget blandet kvalitet.

Danmarks Naturfredningsforening har igennem det seneste år kriti-

Miljøkontrolordning og ikke stiller krav om den ved udbud af ned-

seret kommunerne for ikke at tage vare på §3-naturen. KL har imidler-

brydningsopgaver. Dansk Byggeri vurderer, at tallet er endnu højere.

tid fremlagt grundige kommunale analyser, der viser, at de påståede

”Det er beklageligt, at så få kommuner har kendskab til Nedbryd-

overtrædelser er sket, før kommunerne fik ansvaret for området. På

ningsbranchens Miljøkontrolordning, da ordningen er garant for, at

den baggrund har miljøministeren udtrykt tillid til kommunernes vareta-

nedbrydning sker miljømæssigt forsvarligt og med en høj grad af

gelse af opgaven.

genanvendelse,” siger Lars Høier, der er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Derfor har Dansk Byggeri nu opfordret Folketinget til, at kommunerne bliver forpligtet til at følge Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning ved udbud af nedbrydningsopgaver. Kravet gælder allerede for statslige bygherrer. Samtidig bør der ske en opdatering af ordningen.

Ifølge Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, også kaldet NMK 96, skal nedbrydning foregå planlagt og systematisk. Bygningsmaterialer og miljøskadelige stoffer skal fjernes, inden man begynder at rive selve konstruktionen ned, og alt affald skal sorteres nøje på pladsen.

Kilde: Dansk Byggeri

Danmarks koralrev beskyttes Otte nye områder af det danske hav er nu blevet beskyttet. I disse områder vil man kun kunne give tilladelse til projekter som havvindmøller, gasledninger og råstofgravning, hvis man kan dokumentere, at projektet ikke skader de boblerev, stenrev og marsvin, som områderne er udpeget for at beskytte.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra By- og Landskabsstyrelsen, der fastlægger afgrænsningen af både de otte nye områder og 13 eksisterende naturområder, der udvides.

Den samlede forøgelse af naturområder på havet er 8.200 kvadratkilometer. Områderne i både Skagerrak, Nordsøen, Østersøen og

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Risikovirksomheder . . . og . . .miljøområdet . . . . . . . . . . .–. efter . . . . .certificeringen . . . . . . . . . . . .........26.

2.-3. mar.

Kvalitetsstyring på naturjan.

Formandeni afløbssystemer 2010 - Genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.-4. mar.

Grundkursus ........................................................................27.-28. jan.

Mikroskopering af aktivt slam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.-9. mar.

Udbud af kloakopgaven........................................................................................1.-2. feb.

Landzoneadministration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. mar.

Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb.

Sikkerhed på genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . 9.-10. mar.

Temadag om og ny sundhed afværgevejledning........................................................................4. feb.

Vandløbslovgivning -administration - grundkursus . . . . 10.-11. mar.

Drift af pumpestationerog1..................................................................................8.-10. feb.

Grundkursusogi spildevandsrensning (intro. 8.-9. mar.) . . . . 10.-12. mar.

Godkendelser tilladelser på dambrug.......................................................9.-10. feb.

Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier . . . . . . . . 11. mar.

Vand i byen .............................................................................................................9.-10. feb.

Praktisk lederskab: Dig selv som leder . . . . . . . . . . . . . . . . 15.-16. mar.

Praktisk lederskab: Dialog og kommunikation ..........................................10.-11. feb.

Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer . . . . . . . . . . 15.-16. mar.

BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. feb.

WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen . . . . . . . . . . . . 16. mar.

Risikovirksomheder................................................................................................2.-3. mar.

Planloven i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16.-17. mar.

Formanden - Genbrugsstationer............................................................3.-4. mar.

Okker - et2010 problem vi kan gøre noget ved . . . . . . . . . . . . . 17.-18. mar.

Praktisk drift af afløbssystemer modul A....................................................3.-4. mar.

Lovpligtige sygefraværssamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18. mar.

Introduktion til 1grundkursus mar.

Procesteknik . . . . . . . . .............................................................................8.-9. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.-24. mar.

Mikroskopering af aktivt slam ...........................................................................8.-9. mar.

Råstoffer for nørder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23. mar.

Landzoneadministration............................................................................................9. mar.

Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering . . . . . . . 24.-25. mar.

Sikkerhed ogafsundhed mar.

Screening vandløbpå genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . . . .............................................9.-10. . . . . . . . . . . . . . . . 24.-25. mar.

Vandløbslovgivning og -administration mar.

Renovering af afløbssystemet . . . . .-. grundkursus.........................10.-11. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.-8. apr.

Grundkursus i spildevandsrensning.............................................................10.-12. mar.

Procesteknik 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.-9. apr.

Praktisk lederskab: Dialog og og kommunikation . . ...................................11. . . . . . . . . . 12.-13. apr.

Administration af NBL's byggebeskyttelseslinier mar.

Livet i lederskab: vandløbet Samarbejde . . . . . . . . ....................................................................15.-16. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.-13. apr.

Praktisk mar.

Betalingsregler/vedtægter for spildevand ........................................15.-16. . . . . . . . . . . . . . . 13.-14. apr.

Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer mar.

i indre danske farvande er udpeget som habitatområder og indgår nu i det europæiske Natura 2000-netværk af særlig værdifuld natur.

Kilde: Miljøministeriet

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Natur- og miljøcertificering skal være på plads De sidste kommuner skulle nu gerne være blevet naturog miljøcertificerede med udgangen af 2009. Her udløb den frist, Folketinget satte for kommunerne tilbage i 2006.

nem. For at opnå kvalitetscertifikatet skal kommunens ledere og medarbejdere kunne dokumentere, at kommunen har styr på sine processer, så lovgivningens mange krinkelkroge overholdes til punkt og prikke.

Kvalitetsstyringsordningen hverken lemper eller skærper det materielle indhold af natur- og miljølovgivningen. Den drejer sig alene om at håndtere reglerne bedre i kommunerne – og helst på en sådan måde, at bor-

Alle landets kommuner skal senest 1. januar 2010 have indført et kvali-

gernes forventninger og tillid til kommunens ydelser kommer i top.

tetsstyringssystem inden for natur- og miljøområdet, som er godkendt af et certificeringsfirma.

Kommunerne har dog en frist frem til 31. marts til at oplyse, om certi-

Stopper ikke med certifikatet Køge Kommune er en af de kommuner, der senest har fået officielt papir

ficeringen er opnået. Miljøministeriet har derfor endnu ikke det fulde

på, at natur- og miljøsagerne bliver behandlet efter alle kunstens regler.

overblik over, om kommunerne har levet op til forpligtelsen, men 75

Det skete uden anmærkninger, men ifølge afdelingschef Bjarne Bringedal

kommuner har allerede meldt tilbage, at de er blevet certificeret. Desu-

Svendsen skal Natur og Miljø stadig videre fra det opnåede niveau og

den er alle statslige miljøcentre blevet certificeret.

tage hånd om nye udfordringer.

I maj 2006 vedtog Folketinget en lov om et kvalitetsstyringssystem for

”Staten er på vej med nye vand- og naturplaner. Dem skal vi som

den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Det skete

kommune involvere os i på en sådan måde, at indsatsen i sidste ende

for at sikre faglig kvalitet i kølvandet på kommunalreformen, der netop

bliver til gavn for borgere og virksomheder i vores kommune. Vi skal med

havde udløst en hel masse nye opgaver for kommunerne på natur- og

andre ord levere godt miljø til kommunens borgere på de betingelser, et

miljøområdet.

dynamisk samfund i konstant forandring leverer,” siger Bjarne Bringedal

Certificeringen sker ved, at en uafhængig akkrediteringsvirksomhed ser kommunens sagsbehandling på natur- og miljøområdet grundigt i gen-

Svendsen til kommunens hjemmeside. red.

DE FLESTE MENER, AT VAND LØBER NEDAD – I NIRAS MENER VI, AT DET GÅR PÅ TVÆRS

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk

VAND OG -NATURPLANER PÅVIRKER FORVALTNINGER OG FORSYNINGER PÅ TVÆRS AF FAGLIGE OG ADMINISTRATIVE GRÆNSER. I NIRAS SKABER VI BÆREDYGTIGE HELHEDER. KONTAKT OS OG HØR, HVORDAN VI HJÆLPER JER MED AT OPNÅ MERVÆRDI OG SYNERGI.

NIRAS A/S

www.niras.dk

%% +#

1 $ - .2 , 2 X 1 2 , # $

I=NPO Md *LIAFKDERP LD "LJTBII *LIAFKD

/1.& 1 , 3 ( 1 2 # & # $ - , 1 3 2 , @AOPA@ *KH@EJCDQO ,=NG@=JANOC=@A *KH@EJC

%N= >KNCIAOPAN PEH *+ BKNI=J@ EJ@AJNECOIEJEOPAN KC KLI=J@ R 3DKNGEH@ 2EIKJOAJ 3ELOHFIA 2FJLKPBK E>O E>CQ BQ I>KDQ LD ?BDFSBKEBAPOFDQ IFS F HLJJRK>I MLIFQFH 3ELOHFIA 2FJLKPBK P>A F YOERP !VOdA CLO 2L@F>IABJLHO>QBOKB CO> C OPQ PLJ OdAJ>KA LD PBKBOB PLJ ?LODJBPQBO F dO +LH>IMLIFQFHHBK ?IBS RASFABQ QFI *+ ESLO E>K P>A dO F ?BPQVOBIPBK EBO >C K PQBK dO PLJ CLOJ>KA BIIBO K PQCLOJ>KA #B HLJJRK>IMLIFQFPHB BOC>OFKDBO HLJ LDPd 3ELOHFIA 2FJLKPBK QFI DLAB A> CLOIFDPM>OQFBOKB ?>D HLJJRK>IOBCLOJBK ?>A E>J S OB LMJ>KA F BK O HHB LJPQOFAQB HLJJRKBP>JJBKI DKFKDBO ORKAQ LJ F I>KABQ 3ELOHFIA 2FJLKPBK SFI IBSBKAB LD FKAPFDQPCRIAQ CLOQ IIB LJ BQ I>KDQ IFS F HLJJRK>IMLIFQFH

-=PI=@ #BO H OBO PERQQIB?RP JI *LIAFKDERP LD "LJTBII CO> HI #BKKB >CQBK BO PMLKPBOBQ >C #>K%F?BO #>K! OP LD 1>J? II

. - 2 # & # $ - , 1 3 2 , @AOPA@ "KISAHH *KH@EJC 2GKR>NUJAP *KH@EJC

,KNCAJG=BBA KC NACEOPNANEJC E Q@OPEHHEJCAJ

5AHGKIIAJ PEH *KH@EJC S !LODJBPQBOBK F *LIAFKD (JPNK@QGPEKJ PEH 1AJK2=IO GKJBANAJ?A KC cNOI @A S 5>DK +>OPBK CLOJ>KA CLO 1BKL2>J

/+$5@=JOGA PKLLKHEPEGANA @A>=PPANA =BB=H@ GHEI= KC AJANCE

'5.1%.1 +(!$1 +(2$1$ %% +#2%.1!1 -#(-&$- ,AC=PNAJ@O KC JUA OLEHHANACHAN BNAI IK@ cN R /APAN 'AOOAH@=DH (IL=?P >U #=JBKOO %KN>N J@EJCOOAGPKNAJ E $QNKL= R ) NCAJ '=QGKDH 1=I> HH $NB=NEJCAN BN= 2RANECA R 'cGKJ 1UH=J@AN 2UO=R 2RANECA 1AJK2=IO IAJEJC R 5=CJ +=NOAJ BKNI=J@ BKN 1AJK2=I .OAPQVOBO )>@L? ' 2FJLKPBK AFOBHQ O CLO 1BKL2>J

%NKGKOP KC Q@OPEHHEJC

#A JUA EJEPE=PERAN 1BDBOFKDBK LD FHHB JFKAPQ JFIG JFKFPQBOBK P>JQ HIFJ> LD BKBODFJFKFPQBOBK E>O E>CQ QO>SIQ AB PBKBPQB dO CC>IAPOBCLO JBK BO RKABO FJMIBJBKQBOFKD F HLJJRKBO LD PBIPH>?BO OB DBOFKDBKP >CC>IAPPQO>QBDF BO RAPBKAQ >CC>IAPO>JJBAFOBHQFSBQ PH>I FJMIBJBKQBOBP ABO BO CLO?BOBAQ LD ELIAQ HIFJ>QLMJ AB F #>KJ>OH LD ABQ PH>I ABO K>QROIFDSFP C IDBP LM Md IQ ABQQB SFI Cd PQLO ?BQVAKFKD CLO ?LODBOB LD SFOHPLJEBABO %LO BK O HHB >C LMD>SBOKB E>O HLJJRKBO LD >CC>IAPPBIPH>?BO BK @BKQO>I OLIIB KdO AB PH>I C OBP RA F IFSBQ ,BK ES>A BO OBDBOFKDBKP CLOSBKQKFKDBO QFI HLJJRKBOKB 'S>A BO AB S PBKQIFDPQB RACLOAOFKDBO LD ESLO I>KDQ Ed?BO J>K >Q SF BO KdBQ LJ dO KdO ABQ E>KAIBO LJ P>JPMFIIBQ JBIIBJ >CC>IA HIFJ> LD BKBODF .LH C RA@ GHEI= KC AJANCEIEJEOPAN AJ@JQ EGGA =BGH=NAP KC IEHF IEJEOPAN 3NKAHO +QJ@ /KQHOAJ .OAPQVOBO )>@L? ' 2FJLKPBK AFOBHQ O CLO 1BKL2>J

# $ ! 3 3Z 1

=BB=H@ONABKNIAJO GKJOAGRAJOAN

+ 2 , $ 1 $ . , 1 $ - . 2 , 2 Y 1 2 , # $ / Y 6 6 6 1 $ - . 2 , # *

3$ 3 $,, 3$ , #ALKJANEJCOO=I=N>AF@AP *>K ABO EBKQBP DBSFKPQBO Md P>J>O?BGAB LD ESLOA>K PBO COBJQFABK RA CLO AB A>KPHB ABMLKBOFKDP>KI D CC>IAP PBIPH>?BO LD HLJJRKBO C IDBO JBA FKQBOBPPB JRIFDEBABK CLO >Q BCCBHQFSFPBOB AOFCQBK >C ABMLKFBO LD ABOJBA PFHOB BK PRKA LD HLKHROOBK@BAVDQFD HLKLJF Md ABMLKFBOKB JdPHB H>K ABO EBKQBP BK DBSFKPQ Md P>J>O?BGAB JBIIBJ ABMLKFBOKB 'S>A HLJJBO AB KVB ABMLKBOFKDPOBDIBO QFI >Q ?BQVAB CLO ABMLKFBOKB MOLAR@BKQBOKB LD P>J>O?BGABO Md QS OP >C PBIPH>?BOKB

/=QOA KC Q@OPEHHEJC

XNOI @APO NA PAI=AN 3$, #ALKJANEJCOO=I=N>AF@AP 3$, %KNQ@O PJEJCAN BKN EJJKR=PEKJ 3$, 'ANNAH OP =BB=H@ 3$, GPQAHP AIJA #BQ BO LDPd JRIFDQ >Q ?BP DB PQ>KABKB

/=QOA KC Q@OPEHHEJC

1ALN OAJP=JPOG=>OI @A KC Q@OPEHHEJC

5AHGKIOP@NEJG "KISAHH *KH@EJC

%AOPIE@@=C IA@ QJ@ANDKH@JEJC

3. 1 2 # & #$- , 132

3QNA I @AOPA@ "KISAHH *KH@EJC 3 4 1 %=CHEC PQN 3 4 1 GKH=NEAP 3 4 1 #AOECJOGKHAJ E *KH@EJC 3 4 1 &KHB

%NKGKOP EBOBCQBO EGBJOBGPB

&K@ BKNJ FAHOA

# $ +3 &

E EJPANAOO=JPA PAI=I @AN

3$ , %KNQ@O PJEJCAN BKN EJJKR=PEKJ #>KJ>OH PH>I F COBJQFABK IBSB >C FKKLS>QFLK ( BK FKQBKP HLK HROOBK@B H>K J>K FHHB LMOBQELIAB BQ SBIC OAPP>JCRKA JBA QFIE OBKAB E GB I KKFKDBO LD ABOJBA E GB LJHLPQKFKDBO SBA >Q HLKHROOBOB Md FKARPQOFP>JCRKABQP MO JFPPBO #BQ PFAPQB BO BKP?BQVABKAB JBA >Q HLKHROOBOB Md PH>I>CLOABIB JBKP >IQBOK>QFSBQ #>KJ>OHP COBJQFA BO >Q HLKHROOBOB Md >Q S OB RKFH LD Md >Q PH>?B CLOOBQKFKDPJLABIIBO ABO BO ?>PBOBQ Md LMIBSBIPBO LD AFCCBOBKQFBOFKD

3$ , 'ANNAH OP =BB=H@ #BQ Q>DBO dO CLO MI>PQ >Q KBA?OVABP F K>QROBK

MLPBO >PHBO LPS #BQ Q>DBO dO CLO I LD PLA>S>KAPAdPBO >C >IRJFKFRJ >Q ?IFSB KBA?ORAQ F K>QROBK #BQ Q>DBO dO CLO IQBO@FD>OBQQBO >Q ?IFSB KBA?ORAQ F K>QROBK , KDABK >C >CC>IA PLJ IFDDBO F K>QROBK PQFDBO #BO J>KD IBO FHHB JRIFDEBABO CLO >Q ?LODBOB LD SFOHPLJEBABO H>K HLJJB >C JBA ABOBP >CC>IA #BQ DdO PLJ ELSBAOBDBI KQ KdO ?LODBOB LD SFOHPLJEBABO ?B KABO PFD Md ABOBP BDBK J>QOFHBI /OL?IBJBQ LMPQdO Md LCCBKQIFDB PQBABO 'SBJ E>O >KPS>OBQ CLO >Q KAOB Md ABK PFQR>QFLK .D ESLOA>K

3$ , GPQAHP AIJA -VQ >CC>IAPO>JJBAFOBHQFS KV >CC>IAP?BHBKAQD OBIPB LD KVB ?VOdA ?BQVABO >Q ABO H>K HLJJB >HQRBIIB BJKBO LM PLJ Md KRS OBKAB QFAPMRKHQ BO RCLORAPFDBIFDB (KAELIABQ F ABQQB QBJ> SFI ABOCLO C OPQ ?IFSB CLOJRIBOBQ RJFAABI?>OQ FKABK dOPJ ABQ

18 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION

Holmer og Nøhr i Vordingborg:

Makkerskab på tværs af politik og teknik Et stærkt makkerskab mellem borgmester Henrik Holmer og teknik- og miljødirektør Torben Nøhr skal revitalisere Vordingborg og skabe et nyt kraftcenter i Sydsjælland. / Af chefredaktør Michael Nørgaard

Med en baggrund som landskabsarkitekt og en fortid som Vejog Parkchef, så har borgmester Henrik Holmer (S), Vordingborg, helt særlige forudsætninger for at løfte opgaverne på teknik- og miljøområdet. Og man mærker straks, at indsigten i området er stor og

Borgmester Henrik Holmer foran Vordingborgs gamle rådhus på Slotstorvet. Rådhuset skal restaureres af Realea og bl.a. have funktion som turistinformation og butik for Danmarks Borgcenters. Foto: Steen Knarberg.

overblikket godt. Holmer sætter uden tøven fingeren på de vigtigste

vandløbene blive en bombe under

mune. Det betyder, at Vordingborg

og prioriteter i forbindelse med

udfordringer på området. ”Vandmil-

den kommunale økonomi,” siger

Kommune frem til år 2025 skal

opstart af denne valgperiode. Byrå-

jøet og vand- og naturplanerne er

Holmer.

nedsætte CO2-udledningen med to

det har nedsat både et Miljø- og kli-

”Klimaarbejdet er en anden vig-

procent årligt. ”Det er et godt signal

maudvalg og et Teknisk Udvalg,

munen på teknik- og miljøområdet

tig udfordring; her tænker jeg både

og vidner om det engagement som

ligesom Økonomiudvalget er blevet

i øjeblikket – ingen tvivl om det,”

på vores egen bygningsdrift og hele

byrådet ligger i hele miljøindsat-

til Udvalg for Økonomi, Planlæg-

siger Henrik Holmer. ”Kloakering i

energiindsatsen, men også sikring

sen,” konstaterer teknik- og miljødi-

ning og Udvikling”.

det åbne land er også en stor

af de lavtliggende områder i vores

rektør Torben Nøhr. ”Også på andre

opgave og blot én af de opgaver,

kommune,” siger Henrik Holmer.

områder synes jeg som embeds-

understreger, at det er vigtigt for

mand, at der er gode signaler fra

byrådet at italesætte prioriteringer-

den vigtigste opgave vi har i kom-

Henrik Holmer supplerer og

der har betydet, at vores vandafled-

Vordingborg er også én af de

ningsafgift er steget meget. Så vidt

kommuner, der har indgået en afta-

byrådet i Vordingborg. Bl.a. har 2 af

ne, bl.a. ved navngivningen af

jeg kan se, så kan vandmiljøet og

le med DN om, at blive klimakom-

de stående udvalg fået nye navne

udvalg.

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION 19

Slotstorvet - er ved at blive omdannet fra en parkeringsplads til byens smukke torv, støttet af Realdania. Foto: Steen Knarberg.

Byudvikling på dagsordnen

af politik og teknik giver stadig et

Lys i alle rådhuse

Selvom der er økonomisk krise og

Makkerskab på tværs af politik og teknik

godt afsæt for udvikling og gode

Vordingborg Kommune er i fuld

få midler til anlægsprojekter, så er

Samarbejdet mellem borgmester

resultater.

drift efter kommunalreformen, kon-

Vordingborg Kommune alligevel i

Henrik Holmer og teknik- og mil-

Torben Nøhr kom til Vordingborg

gang med 2 vigtige byomdannel-

jødirektør Torben Nøhr har efter-

i 2007, hvor Holmer efter formand-

”Men vi har så at sige stadig lys i

sesprojekter: Kommunens ældste

hånden en række år på bagen. I

skabet i sammenlægningsudvalget

alle de 4 gamle rådhuse; den ide-

torv - Slotstorvet - er ved at blive

perioden fra 1991 til 2000 var Tor-

blev borgmester i det nye Vording-

elle situation ville nok være at sam-

omdannet fra en parkeringsplads til

ben Nøhr teknisk direktør i Køge og

borg.

le vores administration, men det vil

byens smukke torv, støttet af Real-

i en stor del af den samme periode

Henrik Holmer er i øvrigt nyvalgt

formentligt koste i størrelsesordnen

dania, samtidig med at byens æld-

var Henrik Holmer Vej- og Parkchef

formand for Kommunekontaktrådet

af 200 mill. kr.; en sum som vi ikke

ste bygning på Torvet - Det gamle

i kommunen.

(KKR) for Sjælland, mens Torben

kan afsætte til formålet. Vi har i ste-

Nøhr i efteråret 2009 blev valgt til

det valgt at operere med de enkel-

formand for KTC.

te rådhuse som kompetencecentre

Rådhus – totalistandsættes af Realdania. Bygningen skal herefter bru-

Nu er rollerne byttet, så Holmer er chefen. Makkerskabet på tværs

staterer borgmester Henrik Holmer.

ges af Danmarks Borgcenter, der skal formidle historien om konger og magt i middelalderen - godt støttet af Gåsetårnet.

Det andet vigtige projekt er omdannelse af Banegårdspladsen, hvor det ved dygtig brug af forskellige statslige puljer er lykkedes at skabe statslig financieing på mere end 2/3 af de samlede omkostninger. Banegårdspladsen bliver et vigtigt trafikalt knudepunkt mellem busser og tog, men samtidig en plads, der særlig appellerer til de unge i byen.

Byen er sæde for flere afdelinger af University College Sjælland og målet er, at byplanlægningen skal give gode muligheder for udfoldelse.

Torben Nøhr, Direktør for Teknik, Miljø og Udvikling i Vordingborg, foran Borgmuseet i Vordingborg; en nutidig attraktion og en væsentlig del af byens historie.

20 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION

Sjællandsprojektet Miljøministeren, de 17 borgmestre i Region Sjælland og regionrådsforman-

Havnemiljø i Vordingborg – et vigtigt aktiv i bestræbelserne på at tiltrække turister.

den blev den 19. august 2008 enige om et kommissorium for et dialogprojekt,

tæt på borgerne,” fortæller Henrik

nisation og med en helhedsorien-

tur i regionen med et perspektiv på

der i daglig tale går under

Holmer.

teret tilgang, ” siger Torben Nøhr.

20-30 år. Vores mål er at skabe

navnet Sjællandsprojektet.

”Det er vores fornemste formål at

sammenhold i regionen,” siger

Målet med Sjællandsprojek-

samlet funktionerne under ét tag,

løse flere udfordringer af gangen;

KKR-formand Henrik Holmer. ”Vi

tet er at fremme en bære-

således, at planlægning, myndighed

natur på den ene side og sundhed,

har bl.a. i et fælles trafikoplæg

dygtig region med høj til-

og drift ligger på samme adresse. Vi

motion og bevægelse på den

peget på de vigtigste spørgsmål;

gængelighed, gode vækst-

har dermed afmonteret BUM på

anden er et godt eksempel på

bl.a. skal pendlerne i regionen have

betingelser og levende

området, men samlet opgaverne og

hvordan fagområderne hænger

langt bedre forhold, både på tværs

byer. Konkret vil projektet

fået en god og sammenhængende

godt sammen.”

af regionen og mod København.”

på baggrund af 2 scenarier

Torben Nøhr supplerer: ”Vi mangler

for udviklingen af Region

”På Vej- og trafikområdet har vi fx

administration af området med fokus på opgaver,” siger teknik- og

Sammenhold i regionen

sammenhængende mobilitetsplan-

Sjælland opstille et struktur-

miljødirektør Torben Nøhr.

Kommunekontaktrådet og samar-

lægning mellem såvel de regionale

billede af regionen i år

bejdet i Region Sjælland er vigtige

som de statslige aktører, og det går

2030.

direktørens rolle også ændret, kon-

aktiviteter set fra Rådhuset i Vor-

ud over pendlerne.”

staterer Torben Nøhr, der mere får

dingborg.

Med den nye organisering er

en rolle som direktionsmedlem,

”Social- og sundhedsområdet er

vores område, og får vi også etable-

Forhåbninger til Femern

ret noget hotelkapacitet, så vil vores

der skal drive udvikling og koordi-

vigtige prioriteter i vores region;

Det store projekt med Femern Bælt

område over de næste par år blive

nering mellem de forskellige fag-

også det såkaldte ”Sjællandspro-

skaber forhåbninger på borgme-

styrket væsentligt,” siger borgmester

områder og fagchefer. ”Det giver

jekt” er et nøgle-projekt. Det er et

sterkontoret i Vordingborg

Henrik Holmer, der også fremhæver

en god position til at løse opgaver

samarbejde om den fysiske plan-

på tværs af den kommunale orga-

lægning og den trafikale infrastruk-

Født 1956

Blå Bog – Henrik Holmer

Landskabsarkitekt, cand. hort. 1988 Vej- og Parkchef i Køge Kommune 1993 -2001 Borgmester for Langebæk Kommune 1. januar 2002 – 31. december 2006 Formand for Sammenlægningsudvalget for Ny Vordingborg Kommune Borgmester for Vordingborg Kommune fra 1. januar 2007

”Vi håber, at Femern Bælt-forbindelsen kan blive en god drivkraft i

turisme som et område med et væsentligt udviklingspotentiale.

Blå Bog – Torben Nøhr

Født 1953 Kulturgeograf 1981.

Fuldmægtig i Amtsrådsforeningens Kontor for Teknik og Miljø 1981-1986 Miljøchef i Københavns Amt 1986-1991 Teknisk direktør i Køge Kommune 1991-2000 Teknisk direktør på Frederiksberg 2000-2006 Direktør for Teknik, Miljø og Udvikling i Vordingborg Kommune siden 2007

0DVWHU L 0LOMยก RJ (QHUJLUHW

ย QVNHU GX VSHFLDOYLGHQ LQGHQ IRU HQHUJL RJ PLOMยกUHW VDPW HQ KHOKHGVIRUVWnHOVH DI GH UHWOLJH SROLWLVNH RJ ยกNRQRPLVNH UDPPHU Sn RPUnGHW" 0DVWHUXGGDQQHOVHQ L 0LOMยก RJ (QHUJLUHW JLYHU GHOWDJHUQH HQ JUXQGLJ LQG IยกULQJ L GHQ QDWLRQDOH UHJXOHULQJ RJ EUXJ DI YLUNHPLGOHU Sn PLOMยก RJ HQHU JLRPUnGHW RJ VW\UNHU GHUPHG YLUNVRPKHGHU RJ P\QGLJKHGHUV NQRZKRZ 0DVWHU L 0LOMยก RJ (QHUJLUHW HU HW GHOWLGVVWXGLXP RYHU WR nU RJ XQGHUYLVQLQJHQ HU WLOUHWWHODJW Vn GHW HU PXOLJW DW NRPELQHUH MRE RJ VWXGLH

,1)250$7,2160ย '(5 2GHQVH 7RUVGDJ G IHEUXDU NO .ยกEHQKDYQ 7RUVGDJ G PDUWV NO cUKXV 7LUVGDJ G PDUWV NO

1<7 +2/' 67$57(5 , $8*867 $16ย *1,1*6)5,67 -81,

7LOPHOG GLJ LQIRUPDWLRQVPยกGH Sn WHOHIRQ HOOHU Sn ZZZ PHHO GN

=Q ""3)64 6/*7&34*5&5

22 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION

Opfordring til direktionen:

Skab plads til netværkssamarbejde!

Viden og indspil fra det faglige bagland bidrager til bedre love og regler. Det giver bedre og mere kvalificeret administration og mere bæredygtige løsninger; men det forudsætter, at forvaltningerne sætter tid af til netværkssamarbejdet. Sådan lyder opfordringen fra KTC-formand Torben Nøhr. / Af chefredaktør Michael Nørgaard

Stor sagsmængde og mere synlighed Udmeldingen kom i forbindelse med KTCs årlige faggruppekonference som blev afholdt i Kolding i slutningen af januar måned. Her var medlemmer af KTCs faggrupper, associerede foreninger, repræsentanter fra KL og KTCs bestyrelse – i alt 100 personer – samlet til den årlige milepælskonference.

Og tallene viser, at der er mange sager igennem faggrupperne; fx har I forgrunden KTCs næstformand Anders Thanning, der fortalte om KTCs kommunikationsstrategi. Læs mere herom på www.ktc.dk

faggruppen for miljø og grundvand i 2009 forholdt sig til 42 sager; andre faggrupper har andre typer af opgaver; fx faggruppen for digital

Der er fuld fart på lovgivningsarbej-

kommer til at arbejde under i frem-

tigt, at der kommer klare og utvety-

forvaltning, der i dialog med KL skal

de og udformning af nye love og

tiden. Derfor skal det prioriteres,

dige signaler fra både topledere og

bidrage til en digitaliseringsstrategi

regler på teknik- og miljøområdet;

det har vi i kommunerne en fælles

mellemledere om, at netværkssam-

for teknik- og miljøområdet.

én af målsætningerne er afbureau-

interesse i,” siger KTC-formand Tor-

arbejdet er prioriteret og at det er

kratisering, men mange nye regler

ben Nøhr. ”Vi har forståelse for, at

vigtigt at deltage i samarbejder som

behov for at arbejde i netværk vid-

opleves både af borgere, virksom-

forvaltningerne er pressede på res-

fx KTCs faggruppearbejde.”

ner den medlemsfremgang som

heder og kommuner stik modsat,

sourcerne. Men den tid der inve-

på trods af de sympatiske intentio-

steres i netværkssamarbejdet kom-

ner. Derfor er forarbejdet utroligt

mer tilbage igen i form af både tid

vigtigt; dette løftes bl.a. i et tæt

og bedre og mere kvalificerede

samarbejde mellem KTC og KL i

love og regler. Samtidigt er delta-

• Vand og naturplaner - realisering af grøn vækst

KTCs faggruppesystem.

gelsen både med til at styrke kom-

• Husdyrområdet- nedbringelse af sagspukkel

At der er stor interesse og stort

Teknik- og miljø området top 5 opgaver i 2010

”Forarbejdet og de høringssvar

petencerne hos den enkelte og til

• Klimaindsats - strategiske energiplaner og klimatilpasning

og udredninger som vi producerer i

at skabe faglig bæredygtighed og

• Trafik - trafikformerne skal spille sammen

KTCs faggrupper giver et væsentligt

sammenhæng i sektoren,” siger

• Digitalisering - digitaliseringsstrategi, miljøportal og FOT

bidrag til kvaliteten af de regler vi

KTC-formanden. ”Derfor er det vig-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION 23

KTCs faggruppekonference i Kolding samlede 100 deltagere til debat og ideudvikling.

KTC har haft om. ”Vi er glade for at

der udspringer af øget aktivitet i

sagde Rasmus Nielsen. Dermed er

betydning under dette indsatsom-

KTC har fået 100 nye medlemmer

faggrupperne og i foreningen.

sektoren lidt bagud på en bane,

råde,” sagde Eske Groes. KL har

hvor konflikter og anskueliggørelse

også tidligere meldt ud, at indsat-

siden vi i efteråret udvidede medlemsgrundlaget; mange nye med-

Tungt stof at formidle

af voldsomme konsekvenser sætter

sen i forhold til vand- og naturpla-

lemmer har deres baggrund på

Teknik – og miljøstoffet kan være

dagsordnen.

nerne er én af de 5 vigtigste kom-

miljø- og naturområdet og det har-

tungt og svært at formidle og de

monerer godt med, at det er på

mere nuancerede budskaber van-

indflydelse og deltage i kampen

2010. Vicekontorchef Pia Færch,

dette område nogle af de største

skelige at få igennem til medierne.

om ressourcerne. Derfor skal I selv-

KL, fortalte at arbejdet med en fæl-

og vigtigste opgaver ligger i de

Direktør Rasmus Nielsen, Altinget,

følgelig benytte de redskaber, der

leskommunal digitaliseringsstrategi

kommende år,” konstaterer Torben

sammenlignede i sit indlæg på fag-

giver synlighed. Lav spin på det det

er skudt i gang. ”Ambitionen er at

Nøhr.

gruppekonferencen, repræsentan-

rigtige tidspunkt. Få rådgivning fra

få erstattet den nuværende relativt

KTC-formanden konstaterede

terne fra sektoren med matematik-

professionelle og find 8-10 lokale

ukendte strategi med en ny og for-

også, at det er lykkedes for KTC at

professorer, ”svært tilgængelige”. ”Vi

repræsentanter med medietalent

ankret strategi. Målet er at skabe

være synlig i mediebilledet og

opfatter jer som en tung kildegrup-

og gå i gang med at lægge arm

mere økonomisk råderum og vise,

dagsordnen i en række sager, bl.a.

pe at interviewe og samtidigt, så er

med landbruget og industrien,” lød

at kommunerne kan flytte sektoren.

på vejområdet og i forhold til vand-

embedsfolk loyale over for deres

opfordringen fra Rasmus Nielsen.

Til april skal der ligge en digitalise-

og naturplanerne; samlet set noget

arbejdsgiver. Det gør det svært,”

”Men det er jo legitimt at søge

munale prioriteringer overhovedet i

ringsstrategi for teknik- og miljøom-

Top 5-opgaver i 2010

rådet, som bl.a. skal indeholde bud

Faggruppekonferencen er også den

på hvordan standardisering af data

årlige lejlighed, hvor KL præsente-

på tværs af kommunerne kan opti-

rer årets vigtigste arbejdsområder;

meres,” sagde Pia Færch.

således præsenterede kontorchef

Øvrige højt prioriterede områder

Eske Groes de 5 vigtigste arbejds-

er husdyrområdet, hvor regeringen

områder på teknik- og miljøområ-

og kommunerne har aftalt, at den

det i 2010.

sagspukkel som er på området skal

”Der er ingen tvivl om, at indsatsen i forhold til det åbne land og

nedbringes. Også klimaindsats og trafik er på årets Top 5 liste i 2010.

arbejdet med vand- og naturplaner er den vigtigste prioritering i 2010.

Eske Groes fortalte om de vigtigste opgaver på teknik og miljøområdet i 2010.

Der er en vigtig miljøopgave med

Faggrupper

en væsentlig økonomi. Også regu-

Læs mere om KTCs faggrupper

leringen af dambrug er en vigtig

på www.ktc.dk

opgave med stor miljømæssig

24 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION

Kvalitetsledelse fra mål til helhed - Vejen til ISO 9001-certificering og videre frem 4. november 2009 blev en historisk dag i Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Da kunne Ole Lundis og Søren Hald fra Det Norske Veritas meddele, at ca. 170 medarbejdere havde indfriet forventningerne til direktionens beslutning om en ISO 9001-certificering af forvaltningen.

besluttede en enig direktion, at vi ville gå ud over lovkravet og satse på en ISO-certificering i hele forvaltningen.

Allerede i 2004 havde stadsingeniøren set fremtiden i øjnene.

Denne fremsynethed resulterede i et pilotprojekt i Trafik og Veje, der havde nogle erfaringer fra et tidligere kvalitetsstyringssystem. Direktionens tanke var, at kvalitetsledelse efterfølgende skulle udbredes i hele den daværende Teknisk Forvaltning.

By og Miljø, Park og Natur samt Ledelsessekretariatet var ved at komme med indover, da kvalitets-

at svare på. Vi er blevet meget klo-

gode argumenter til at fortsætte

loven så dagens lys, og med ét fik

gere, siden vi startede kvalitetsle-

arbejdet. Eller sagt på en anden

/ Af Michael Laden, kvalitetskoordinator i Aalborg

kvalitetsledelse i Teknik- og Miljøfor-

delsesprojektet. Vi har bl.a. fundet

måde: Alle trænes i at søge og for-

Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

valtningen et ekstra argument ift.

ud af at sige med få ord, hvad kva-

klare, hvori værdien består.

værditilvækst.

litetsledelse drejer sig om: ”Vi skal gøre det, vi siger, vi gør”.

Værditilvækst

Målhierarkiet

Den største udfordring i den for-

I forbindelse med vores præ-audit i

Og hvorfor og hvordan ser vi så

bindelse er at blive enige om, hvad

juni 2009 blev vi for alvor opmærk-

værdi i kvalitetsledelse? Det er ikke

vi siger. Men vi bliver mere og

somme på, at vi skulle have et

Kvalitetsledelse i Teknik- og Mil-

en særlig lang diskussion om hvor-

mere præcise for hver dag, der går.

bedre overblik over sammenhæn-

jøforvaltningen i Aalborg Kommune

for. Hvis man spørger en hvilken

Og så stiller vi ofte os selv et meget

gen i vores mål. Hvorfor er der

bliver ikke opfattet som en kvali-

som helst seriøs virksomhed i Dan-

vigtigt spørgsmål, når vi er i gang

overhovedet noget, der hedder

tetslov, vi er tvunget til at leve op til.

mark, om de kunne tænke sig, at

med en tidskrævende og omfangs-

Teknik- og Miljøforvaltningen?

Da vi første gang for alvor smagte

deres produkter har et kvalitets-

rig dokumentation: ”Giver dette

på ordet ”kvalitet”, spurgte vi os

stempel, tror jeg, man skal lede

stykke arbejde værdi til Teknik- og

medarbejdere og ledere, som alle

selv, om det var noget, vi kunne se

længe efter den, der svarer nej.

Miljøforvaltningen”?

er med i kvalitetsgruppen, og her

værdi i. Og det var det. Derfor

Hvordan tog dog lidt længere tid

Hvis svaret er nej, skal der ekstra

Der blev udpeget en gruppe af

blev målhierarkiet for kvalitetsledel-

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION 25

se opfundet. Det er bestemt ikke antallet af mål, vi mangler, men der

”Bas-al” er maskot for kvalitetssystemet og mottoet ”Vi skal gøre det, vi siger, vi gør”.

skal mere overskuelighed til, og vi skal være mere opmærksomme på, hvad der er vigtigst.

Efter certificeringen er kvalitetsledelse ”reduceret” til et arbejdsredskab. På lige fod med en pc, en kuglepen og en e-mailindbakke, er kvalitetsledelse nu forsimplet til blot at være den måde, vi arbejder på.

Der arrangeres jævnligt KVALIcaféer, hvor der informeres om de vigtigste ting inden for kvalitetsledelse. Der udsendes nyhedsbreve med samme begrundelse, og det er tanken, at alle forvaltningens teams har kvalitetsledelse som fast punkt på dagsordenen til teammø-

Helheden følger

der.

Er vi nu færdige? Ja og nej. Projektet er afsluttet, og der skal laves en

Organisering og engagement

projektevaluering inden udgangen

Vi er meget opmærksomme på, at

af maj 2010. Til gengæld skal

uden den rette organisation, entusi-

arbejdet først rigtigt til at begynde.

asme og energi kunne det ikke

Medarbejderne skal til at bruge

lade sig gøre. Det gælder medar-

”Basal”, som er vores it-kvalitetssy-

bejderne men først og fremmest

stem, og mest af alt skal vi til at for-

ledelsen. Hvis ikke ledelsen tydeligt

bedre en masse ting.

Den store energisluger for 2010

og klart viser vejen, er der ofte tale om spildt arbejde for et så omfat-

bliver helhedstænkning. I 2010 bli-

tende projekt, som det, de danske

ver fokus lagt på Plan og Byg, Par-

kommuner har været udfordret

ker og Ledelsessekretariatet, og når

med i forbindelse med kommunal-

alle forvaltningsgrene er med, skal nistrationschefen og ledelsens

har inviteret medarbejderne til info-

helhedstankegangen for alvor i

repræsentant har fremtrædende

møder. Efterhånden er ingen med-

fokus. Det er der, den største værdi

nen været styregruppe på kvalitets-

roller, og de har været i særligt

arbejdere i tvivl om, hvad topledel-

ligger, og måske også der, den

ledelsesprojektet. Direktøren, admi-

fokus, når kvalitetskoordinatoren

sen gerne vil.

største udfordring er placeret.

reformen og kvalitetslovens fødsel.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,-

konference

Lige præcis derfor har direktio-

2 DAKOFA-konferencer i marts

Vugge-til-Vugge – en sag for alle Tirsdag den 9. marts 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset Vugge-til-Vugge-konceptet er for alvor ved at vinde indpas i designerkredse og hos store produktionsvirksomheder. Der gives konkrete eksempler på, hvordan man kommer i gang.

Brugerdreven innovation – også i affaldssektoren Tirsdag den 16. marts 2010 kl. 09.00-16.00 hos I/S Vestforbrænding, Ejbymosevej 219, Glostrup Brugerdreven innovation er andet og mere end et buzz-word, og princippet kan finde fri udfoldelse også på affaldsområdet, hvor bruger/borger-involvering erfaringsmæssigt fører til langt de bedste resultater. Konferencen giver praktiske eksempler.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Studietur til Malmø og Helsingborg

Malmø og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri Torsdag den 17. juni – fredag den 18. juni 2010

Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med succes er kommet så langt på den anden side Sundet.

Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front.

I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre flere steder, hvor løsningerne bliver demonstreret.

Målgruppe Målgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.

Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bæredygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.

Foreløbigt program Torsdag den 17. JUNI

Fredag den 18. JUNI

Kl. 09.00

Afgang med bus Kastrup Lufthavn.

kl. 09.00

Kl. 09.30

Bes¯g Malm ø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtighed.

Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.

Kl. 10.30

Kl. 11.00

Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.

Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i informationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø.

Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havneomdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.

Frokost i Västra Hamnen.

Kl. 14.00

Kl. 16.30

Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønstereksempel på boligbebyggelse.

Via byomdannelse satses på så mange bæredygtige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsninger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området.

Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde.

Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.

Kl. 18.00

Indkvartering i centrum.

Kl. 19.00

Fælles middag.

Kl. 13.45

Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.

Praktiske oplysninger: Pris: 3480,- kr. pr. deltager.

Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfly i Danmark.

Der benyttes dansk rejseguide på turen.

Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme.

Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt.

Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

Program på vej!

Studietur til Birmingham og West Midlands

Birmingham og West Midtlands – Mere Infrastruktur med OPP og OPS Efteråret 2010 Politikerne i England har mange års erfaring med offentligtprivate-partnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter.

Og ikke mindst er der gennemført omfattende driftsoverdragelse til private virksomheder i form af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift.

Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskuterede.

Men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark.

Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktørerne

omkring OPP og OPS. Man er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så erfaringerne er mange.

Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedligeholde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner.

Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfaringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen.

Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor international lufthavn er det let at flyve direkte til Birmingham.

KTCs studietur vil finde sted i slutningen af oktober 2010.

Studieturen varer 4 dage.

Se det endelige udbud og programmet i Teknik & Miljø, marts 2010.

Kommune gør detailhandlen grøn Energibyen Kolding har gjort en særlig indsats for at påvirke de småhandlende til at fokusere på miljø- og energiforbedringer. I dag er flere end 120 butikker i kommunen med i diplomordningen ’Grøn Butik’, og ordningen har nu spredt sig til flere byer.

for klimaet og naturen, men har bare ikke vidst, hvordan de skulle gribe det an,” siger Karin Raaby, Grøn Butik-koordinator i Kolding.

En god forretning Hver Grøn Butik skal udvælge tre indsatsområder inden for energi og miljø, som de ønsker at fokusere på i løbet af året. I følge estimater fra Energitjenesten kan de Grønne Butikker i gennemsnit spare 1200

I butikkerne i energibyen Kolding står elapparaterne ikke længere og

kwh, hvilket svarer til en CO2-nedbringelse på næsten 1 ton om året.

blinker på standby om natten, og vinduesbelysningen brænder ikke i

Og det er ikke kun klimaet, der kan få gavn af ordningen. Det kan

døgndrift. Kolding Kommunes store indsats for at gøre detailhandlen

også være en god forretning, forklarer Merete Buchhave Jensen,

grønnere har haft effekt og er en af årsagerne til, at kommunen under

butiksejer i Picobello, der er en af de grønne butikker:

COP15 blev profileret af Klima- og Energiministeriet som en af de seks officielle energibyer i Danmark.

Kommunens initiativer overfor de små erhvervsdrivende er allere-

”Det tager lidt tid at få udskiftet pærerne, som er en stor lige-nuog-her investering. Men ifølge energitjekket giver det os et besparelsespotentiale på op til 15.000 kr. om året, så det kan det godt betale

de en succes. Indtil nu har 122 butikker taget imod tilbuddet om at få

sig – især fordi de nye pærer har meget længere levetid. Investerin-

et gratis miljø- og energitjek af Grøn Butik-ordningens konsulenter.

gen er derfor allerede hentet hjem på 2-3 år.”

Butikkerne har bl.a. fået vejledning om, hvordan de kan spare penge på at integrere miljø- og energiforbedringer i den daglige drift. ”Der har været meget opmærksomhed omkring de store virksom-

Siden Grøn Butik-ordningen blev sat i gang i Kolding Kommune, har konceptet spredt sig til resten af landet. På landsplan findes der i dag over 320 Grønne Butikker i over 13 byer, som frivilligt har fokus

heder, når det handler om miljø- og klimaindsatser. I Kolding Kommu-

på miljø og energi i forbindelse med den daglige drift og indkøb, heri-

ne ønskede vi at brede indsatsen ud og få de små erhvervsdrivende

blandt Energibyerne Albertslund og København.

med. Responsen har været rigtig god. Mange har ønsket at gøre mere

Kilde: Energistyrelsen

28 TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER

Vand og naturplaner i luften Repræsentanter for alle 98 kommuner modtog d. 14. januar statens forslag til Vand- og naturplaner. Tidsrammen for arbejdet er stram – forhøringen af planerne løber frem til 1. marts. Modtagelsen er blandet. / Af chefredaktør Michael Nørgaard

”Tidsrammen for arbejdet er kort og det bliver en presset proces i denne handleplanperiode,” siger KTC-formand, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr. ”Men vi synes det er positivt, at arbejdet nu for alvor kan skydes i gang. Der er mange udfordringer for kommunerne i de rammer, som er lagt for arbejdet med vand- og naturplanerne, men ganske mange kommuner har gode erfaringer fra tidligere samarbejder om genopretning af naturen.

De vil kunne anvendes i det videre arbejde,” siger KTC-formanden. ”Vi

Repræsentanter for alle 98 kom-

føler os i kommunerne i det hele

muner fik d. 14. januar overrakt

taget godt rustet til opgaverne; vi

første udkast til statens forslag til

har kompetencerne, de rigtige

natur- og vandplaner. Det foregik

medarbejdere og nogle stærke fag-

på en konference i Vingstedcentret

lige miljøer som er opbygget efter

i Vejle arrangeret af By- og land-

kommunalreformen og overtagel-

kommunerne og får dette arbejde

det om denne vigtige opgave,” siger

skabsstyrelsen, KL og KTC.

sen af de amtslige medarbejdere.”

gjort til en vigtig indsats i alle kom-

Torben Nøhr.

De kommunaltekniske direktører

Kommunerne fik udleveret det statslige udspil til Vand- og naturplanerne; her teknisk direktør Jørgen Lerhard, Høje Taastrup, med planerne for kommunen.

munalbestyrelser. Jeg er glad for at

og natur- og miljøcheferne er glade

Politisk opmærksomhed

høre, at KL melder ud til kommu-

Samarbejde

for at have fået opgaven overdraget

”Det er også vigtigt, at vi får skabt

nalbestyrelserne, at opgaven med

”Jeg er glad for at konstatere, at det

og ser frem til samarbejdet med de

politisk opmærksomhed om arbej-

vand- og naturopgaverne er én af

fra alle parter på dagens konferen-

statslige miljøcentre.

det med vand- og naturplanerne i

de 5 vigtigste opgaver i den byråds-

ce blev tilkendegivet, at man skulle

periode som netop er skudt i

sikre en samlet samarbejdende

gang,” siger Torben Nøhr.

offentlig sektor. Denne opgave er

”Nu forestår først en teknisk

for vigtig til at de offentlige myndig-

høringsfase frem til 1. marts, hvor

heder skal slås indbyrdes. En forud-

kommunernes natur- og miljøforvalt-

sætning for at den utroligt stramme

ninger skal gennemse planere og

tidsplan kan holde, er en tæt og

rette op på eventuelle fejl og mang-

konstruktiv dialog mellem kommu-

ler. Siden kommer den egentlige

ner, miljøcentre og øvrige aktører,”

høringsfase, hvor også lodsejere,

siger Torben Nøhr.

landmænd, natur- og friluftsorganisationer m.v. inddrages.

Det er organisationer, som kommunernes tekniske forvaltninger Der var fuldt hus i Vingstedcenteret med 300 deltagere til konferencen om Vand- og naturplaner.

Fra Kommunernes Landsforening er der tilfredshed med at arbejdet nu er skudt i gang. ”Fra kommunal side glæder vi os

gennem mange år har haft relatio-

over, at planerne nu er ude over

ner til og vi glæder os til samarbej-

rampen. Nu tager kommunerne fat

TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER 29

Paneldebat med – fra venstre - direktør Torben Kjærgaard, KL, direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen og Natur- og miljødirektør Egon Dall, Vejle Kommune.

og sørger for, at der sker noget lokalt til gavn for naturen og vandmiljøet” siger Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. ”Vi er overbevist om, at vi med planerne får et bedre grundlag for at forvalte natur og vandmiljø. Dermed skaber staten nogle rammer for de kommende års kommunale forvaltning – det er den helt rigtige

udvaskningen af kvælstof skal redu-

tilbagegang i naturen, kom der intet

vej at gå”, siger Jens Stenbæk.

ceres med 46 procent. Det har fået

ekstra fra miljøminister Troels Lund

flere borgmestre til at slå alarm. De

Poulsen, da han præsenterede sine

Afdæmpet begejstring

frygter, at kravene vil gøre det umu-

nye vand- og naturplaner, der min-

Den umiddelbare begejstring for

ligt at drive landbrug omkring Lim-

der om ”Kejserens nye Klæ’r”. Sådan

vandplanerne er svær at finde hos

fjorden. Det skriver Altinget.dk.

skriver DN i en pressemeddelelse

de politiske partier og de øvrige

Fra andre sider undre man sig

organisationer. Venstrebaglandet er

over de virkemidler som ikke er

mildt sagt ikke begejstrede for Mil-

taget i anvendelse.

jøministerens udspil.

Fra flere sider spørger man fx,

med kommentarer til udspilllet. ”En ting er, at planerne kommer for sent. Værre er det, at de så oven i købet kan for lidt. Naturen har ikke

hvorfor gen-etablering af stenrev i

stået standby i alle disse år, hvor

og dur ikke og vil skade landbruget –

fjorde ikke er brugt som indsats i

den har været politisk nedprioriteret,

sådan lyder en væsentlig del af kritik-

vandplanerne. Forsøg viser, at sten-

men har der imod gennemgået en

ken fra ministerens egen baggård...

revene er effektive og gode for

betydelig forværring. Det tages der

dyre- og plantelivet.

ikke højde for i de nye vand- og

Vandplanerne er helt urealistiske

Vandplanerne stiller forskellige

naturplaner,” siger Ella Maria Bis-

krav til de forskellige vandoplande.

Et af de steder, der stilles størst

DN kritisk

schop-Larsen, præsident i Danmarks

krav til, er Limfjordsområdet, hvor

På trods af den veldokumenterede

Naturfedningsforening.

Vand- og naturplaner – regeringens udspil

•

Kommunerne sveder i disse dage over regeringens udspil til Vandog naturplaner. Regeringens egne målsætninger med planerne betyder forbedringer i vandløb, mere på kloakering i det åbne land og nye krav til landbruget.

•

og der etableres mindst 10.000 hektar

EU`s vandrammedirektiv EU’s vandrammedirektiv stiller krav om, at al overflade- og grundvand skal have en god tilstand i 2015. EU’s habitatog fuglebeskyttelsesdirektiver stiller krav om at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Staten har udarbejdet vandplaner for Danmarks 23 vandopland og naturplaner for 246 internationale naturområder. Kommunerne skal implementere indsatsen i form af handleplaner og konkrete tiltag i perioden 2011-2015.

Mængden af kvælstof langs kysterne skal reduceres med 19.000 tons.

•

Mængden af fosfor i søer skal reduceres med 210 tons.

•

Dyre- og plantelivet skal forbedres i 7.300 km vandløb.

Mere spildevand skal renses.

vådområder. ”Trods tre vandmiljøplaner lever vores

Natura 2000-planen

vand stadig ikke op til EU’s standarder, og vi

På naturområdet lancerer regeringen den

tager derfor helt nye metoder i brug. For

første samlede plan for Danmarks 246 vær-

første gang regner vi baglæns, så vi tager

difulde Natura 2000-områder. Planen opstil-

udgangspunkt i, hvordan eksempelvis Guden-

ler blandt andet mål om, at:

åens kvalitet skal være, og derefter finder ud

•

af, hvad vi skal gøre for at nå målet. De nye

130.000 hektar naturarealer får ekstensiv drift for at forhindre tilgroning.

7.300 kilometer vandløb skal forbedres.

vandplaner bliver omfattende og kostbare for

Tusindvis af husstande skal kloakeres, og

samfundet, men de vil også gøre vandet

vandforhold ved indsats mod dræn og

rensningsanlæg udbygges. Landmændene

renere til glæde for mennesker, dyr og plan-

udtørring.

skal til at dyrke efterafgrøder for at fjerne

ter,” siger Troels Lund Poulsen.

kvælstof fra vandets kredsløb. Der indføres 10 meter randzoner langs vandløb og søer,

Vandplanerne opstiller følgende mål for, hvad der skal nås inden 2015:

•

•

16.000 hektar naturarealer får forbedret

20.000 hektar skovnatur sikres ved at stoppe opsplitning og sammenkæde små arealer.

30 TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER

Vandplaner kan ende med store fejlinvesteringer De nye vandplaner stiller krav om god økologisk tilstand i vandløb, søer og havet i 2015. En sådan tilstand vil imidlertid blive vanskelig at opnå for flertallet af danske vandområder. Vandplanerne tager nemlig ikke højde for klimaændringerne, hvilket kan føre til store fejlinvesteringer.

Herefter vil statens Miljøcentre

om reduktion af udledningen af

og grundvandets tilstand skal fore-

udarbejde de endelige vandplaner

næringssalte ved hjælp af vinteraf-

bygges, og hvor tilstanden er forrin-

og sende dem i offentlig høring.

grøder m.v. samt skabelse af 10

Forringelsen af overfladevandets

get, skal der foretages forbedringer.

Danmark er delt i 23 vandoplan-

december 2015 have mindst god

der udarbejdes og vedtages en

tilstand, dog med mulighed for

vandplan med tilhørende indsats-

bygge bassiner til spildevand og

undtagelser.

program. Vandplanerne gælder i

regnvand, bedre rensning af spilde-

perioder på seks år, og parallelt

vand, rensning af spildevand i det

er stærkt fysisk forandret, kan

med vandplanerne skal der udar-

åbne land, stop for vedligeholdelse

under særlige omstændigheder

bejdes seksårige planer for Natura

af vandløbene, fjernelse af spærrin-

udpeges som stærkt modificerede

2000-områder, som i størst mulig

ger i vandløbene, restaurering af

med miljømål som ”godt økologisk

omfang skal koordineres med

vandløb og genopretning af

potentiale”.

vandplanlægningen.

vådområder.

Visse overfladevandområder, der

skal styrkes. Udledningen af farlige

•

Enhver væsentlig opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket

•

som helst forurenende stof i grund-

Udpegning af beskyttede områ-

Kommunale handleplaner

der og områder med særlige

Når vandplanerne er færdige, skal

drikkevandsinteresser

hver kommune i løbet af seks

Kort over økologisk og kemisk

måneder udarbejde en handleplan

tilstand

for, hvordan vandplanen og ind-

vandet skal vendes. Anvendelsen af

•

Miljømål

satsprogrammet vil blive realiseret

vand skal gøres mere bæredygtig

•

Virkemidler og indsatsprogram

inden for kommunens geografiske

for at nå målene

område og den kystnære del af

Redegørelse for offentlighedens

vanddistriktet.

og baseres på langvarig beskyttelse Vand- og naturplanerne er en kon-

Kommunerne får ansvaret for at

Vandplanerne indeholder bl.a.:

stoffer skal standses eller udfases.

Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

løbene.

de, og for hvert vandopland skal

Indsatsen mod forureningen

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for

meter brede bræmmer langs vand-

Alle vandforekomster skal senest

af vandressourcerne.

•

inddragelse

sekvens af Miljømålsloven, som er

Kommunens forslag til handle-

en udmøntning af EU’s Vandram-

Vandplaner

medirektiv. Vandrammedirektivet

Staten har sendt de nye Vandpla-

De særligt udpegede beskyttelses-

halvt år efter vandplanens offentlig-

foreskriver, at vandområderne i EU

ner i et års høring, som består af 8

områder er drikkevandsforekomster,

gørelse.

skal have god tilstand i år 2015.

ugers forhøring i perioden 14. janu-

skalddyrfarvande, badeområder,

Med god tilstand menes, at den

ar - 11. marts 2010 efterfulgt af et

næringsfølsomme områder og inter-

ugers frist for indsigelser mod for-

økologiske, kemiske og biologiske

halvt års offentlig høring. I forhørin-

nationale naturbeskyttelsesområder.

slaget. Kommunen skal vedtage

tilstand kun må afvige lidt fra den

gen skal kommunerne rette fejl i

Staten får ansvaret for indsatsen

handleplanen senest et år efter

uberørte tilstand.

forudsætninger og datagrundlag.

plan skal offentliggøres senest et

over for landbruget. Det drejer sig

Herefter er der mindst otte

vandplanens offentliggørelse.

TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER 31

Vandområderne skal have god tilstand i 2015

Klimaændringer

Vandløb og søer vil få højere tem-

Vandplanerne tager imidlertid ikke

peraturer, mere grøde og mindre

højde for klimaændringerne, hvilket

ilt, hvorfor vandkvaliteten vil forrin-

medfører betydelig risiko for store fejlinvesteringer.

Nye tal for udledningen af driv-

•

Fjernelse af spærringer i vand-

mindre hydraulisk kapacitet af

løb.

vandløb er således i modsætning til

•

Mange vandløb skal restaureres

klimaændringernes dårligere økolo-

ges. I havet vil vi opleve flere alger,

og genslynges med heraf føl-

giske kvalitet, øgede udledninger

mindre sigtedybde, mere iltsvind

gende mindre hydraulisk kapa-

og behov for større hydraulisk

og større døde havområder.

citet.

kapacitet af vandløbene. De nye

De højere temperaturer vil øge

husgasser viser, at stigningen i

vandplaner er derfor ikke tilstræk-

udledningerne er større end tidlige-

forbruget af vand, hvilket yderligere

Klimaændringerne vil derimod

re antaget. Dette medfører, at men-

vil presse de trængte grundvands-

medføre:

neskeheden nu befinder sig på det

ressourcer på Sjælland og land-

•

Dårligere økologisk kvalitet af

vandløb og fjernelse af spærringer

værste scenarie i FN´s klimamodel-

brugsområder i Jylland med

vandløb, søer og havet på

vil føre til massive oversvømmelser

ler med en global temperaturstig-

markvanding. De højere temperatu-

grund af stigende temperatur

af bygninger og infrastruktur, så

ning på 4,0 °C i år 2100.

rer vil øge risikoen for sundheds-

og større udvaskning af

kommunerne efterfølgende både

Ny forskning viser, at den globale havvandstand vil stige med 1-5

skadelig bakterieudvikling i drikkevandsforsyningen.

•

meter i år 2100, især på grund af

kelige og delvist forfejlede.

Ophør af vedligeholdelse af

næringssalte.

må skabe større hydraulisk kapaci-

Der skal afledes betydeligt

tet i vandløbene og udbedre ska-

større mængder vand.

derne på infrastruktur og bygninger.

•

Meget større overløb af spilde-

Grønland. DMI har ud fra FN´s mid-

Vandplaner og klimaændringer i modstrid

vand til vandområderne.

på at omskabe kystnære områder

delscenarie A2 beregnet tempera-

Vandplanerne kræver:

•

Afledningen af renset og uren-

ifølge vandplanerne; områder som

turens stigning i Danmark til 3-5 °C

•

God økologisk kvalitet af vand-

set spildevand samt regnvand

om nogle år alligevel vil blive over-

områder.

bliver vanskeligere på grund af

svømmet eller må omkranses af

Meget mindre overløb af spilde-

øget vandspejl i vandområder-

diger. Vandplanerne kan føre til, at

vand i form af størrelse og hyp-

ne og dårligere hydraulisk kapa-

kommunerne giver tilladelse til

pighed.

citet af vandløb.

udvidelse af grisefarme, som sene-

Mere uvedkommende vand i

re må trækkes tilbage.

øget afsmeltning af Antarktis og

i år 2100. Intensiteten af den maksimale sommernedbør i Danmark

•

vil øges omkring 20 % eller mere.

Den øgede nedbør vil give store problemer med at få nedbøren

•

Bedre renset spildevand fra

•

Der kan bruges mange penge

Risikoen for store fejlinvesterin-

afledt gennem afløbssystemer og

renseanlæg og regnvand fra

kloaksystemerne på grund af

vandløb. Det vil føre til store fremti-

bassiner.

stigende vandspejl i vandområ-

ger sammenholdt med kommuner-

dige problemer med oversvømmel-

•

ser af kældre, huse, haver, veje,

rensning af spildevand i det

elinstallationer m.v.

Udvaskningen af næringsstoffer

Fuldstændig gennemførelse af åbne land.

•

•

derne og mere nedbør.

nes stramme økonomi og prisloftet

Voldsom stigning i antal og

for de nye vandselskaber medfører

sværhedsgrad af oversvømmelser.

behov for alvorlige kommentarer fra kommunerne og vandselskaber-

Ophør eller nedsat vedligeholdel-

fra landbrugsarealer vil øges på

se af vandløb med heraf følgen-

Vandplanernes krav om god økolo-

grund af mere nedbør om vinteren.

de mindre hydraulisk kapacitet.

gisk kvalitet, mindre udledninger og

ne til statens nye Vandplaner.

32 TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER

Vejforum sætter rekord igen!

950 deltagere 70 faglige indlæg, 14 workshops og 27 udstillere fra hele vejbranchen. Vejforum 2009 slog alle rekorder og er stadig Danmarks mødested for fagfolk.

Mere dialog og debat

to prismodtagere har sammen

Sekretariatschef Jens E. Pedersen

introduceret et såkaldt 2-generati-

er tilfreds med afviklingen af de

ons bio-ethanol på det danske

mange aktiviteter på Vejforum

marked.

2009. ”Workshopsene er en god

Vegecol er baseret på vedvaren-

udvikling af Vejforum; de giver en

de planteressourcer, f.eks. raps og

langt bedre mulighed for dialog og

bio-restprodukter og kan erstatte

diskussion. Den form er der man-

bitumen i produktion og udlægning

ge, der er tilfredse med, så den

af asfalt. Anvendt i varme asfaltpro-

Mange konferencearrangører må

form vil videreudvikle,” siger Jens E.

dukter kan blandetemperaturen

være misundelige, når de høre

Pedersen. ”En workshop har jo

sænkes med 40° C i forhold til

hvordan pladserne til Vejforum bli-

typisk 3 oplægsholdere, så udbud-

standarden.

ver revet væk. De første 500 plad-

det af oplægsholdere bliver absolut

Det betyder en kraftig reduktion

Sekretariatschef Jens E. Pedersen

ikke mindre og det vil vi gerne syn-

i CO2-forbruget under produktion af

og alle 950 pladser var væk den

optimisme og for at styrke hverda-

liggøre endnu bedre. Vi arbejder i

asfaltprodukter. Desuden binder

første dag. Tilmeldingssystemet var

gen," sagde formand for Vejforum,

øvrigt på en række områder med at

produktet ca. 2 kg CO2 pr. kvadrat-

belastet som var det en koncert

Jane Olesen, Frederikshavns Kom-

videreudvikle alt fra tilmeldingssy-

meter udlagt vej, hvor den traditio-

med U2!

mune i sin åbning af konferencen.

stem til workshops og konference-

nelle bitumen udleder ca 4,5 kg

Blandt de mange emner, der

form,” siger Jens E. Pedersen. Vej-

CO2. Det skyldes, at råvarerne har optaget CO2 i deres levetid.

ser var revet væk på 15 minutter

OG der er meget at komme efter – networking med kollegaer-

drøftes på Vejforum, fylder miljø-

forum 2010 er i øvrigt 10 års jubi-

ne – 950 folk fra branchen, 70 fag-

og klimadebatten en hel del.

læum for arrangementet

lige indlæg, 16 workshops og 27

Udpegning af "Blue Spots" (områ-

udstillere fra hele vejbranchen.

der med særlig risiko for oversvøm-

Miljøpris til bio-binder

ning Kommune, NCC Roads, Vejdi-

melse), råstofbesparelser og CO2-

Nordisk Vejforum uddelte sin 7.

rektoratet, Ribe Amt, Inceco A/S og

klimaets påvirkning af vejene, øko-

besparende foranstaltninger er nog-

miljøpris, der gik til Dansk Overfla-

Pankas A/S

nomisk vejdrift og vejsektorens visi-

le af de emner, der bliver behand-

debehandling og Colas Danmark

oner.

let på Vejforum.

for udviklingen af Vegecol - et vege-

Og et solidt program om bl.a.

"Finanskrisen og samfundets

På flere workshops og sessioner

Tidligere vindere tæller blandt andre Københavns Kommune, Her-

tabilsk bindemiddel til asfalt.

Vejforum er resultat af et bredt samarbejde mellem vejsekto-

krav til stadig bedre og billigere veje

diskuteres initiativer til at reducere

gør videndeling inden for vejsekto-

vejsektorens energiforbrug, herun-

overrakte årets miljøpris til Finn

rens aktører. Man kan resume-

ren utrolig vigtig og afgørende for

der udviklingen af metoder til lave-

Jensen og Lars Ladehoff fra hen-

re fra indlæg på Vejforum

vejenes fremtid. Derfor er samar-

re rullemodstand og mere mil-

holdsvis Dansk Overfladebehand-

2009 på www.vejforum.dk.

bejde meget afgørende for at give

jøvenlig udlægning af asfalt.

ling I/S og Colas Danmark A/S. De

Udvalgsformand Mads Jegsen

Vejforum 2009

Rapportering Vejforum 2009 havde 950 deltagere, det hidtil største antal deltagere. Fagligheden var igen i år høj efter deltagernes vurdering. Netværksmulighederne var gode. Der blev gennemført hele 10 workshopper, flere end der plejer. De var alle godt besøgt og godt bedømt. Ved at have udbudt langt flere dobbeltværelser i Nyborg-området end vi plejer, lykkedes det faktisk at få alle på nær 4 til at bo i Nyborg. Sidste år sendte vi ca. 120 til Odense, så det var en væsentlig forbedring.

Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Til næste år får Nyborg Strand godt 50 enkeltværelser mere. Det burde betyde, at vi ikke længere behøver at reservere værelser i Odense. Med 27 firmaudstillere er rammerne for udstillingen fyldt helt ud, hvis alle udstillere skal være samlet. Alle, der anmodede om at udstille, inden tidsfristen udløb, kom med. Der var en række henvendelser senere på året, som måtte afvises. Der kommer i 2010 en udbygning på ca. 125 m2, som måske kan anvendes til udstilling, hvis der er behov for det.

www.vejforum.dk

Vejforums deltagere Hvor kommer de 950 deltagere fra, som i år deltog i Vejforum?

Kommunerne er i dag langt den største gruppe. 35 % af deltagerne kommer fra kommunerne, mens entreprenører, rådgivere og Vejdirektoratet har omkring 17-18 % af deltagerne hver, og de sidste 10 % kommer fra andre private og offentlige firmaer. Ikke den store forskydning i forhold til sidste år. Vejdirektoratet har efter aftale med Vejforum begrænset deres deltagerantal til 150. Det var et mål at få mindst 300 deltagere fra kommunerne med. Der var intet behov for at gøre noget specielt for det, allerede den første dag var der 300 tilmeldinger fra kommunerne.

Der var ca. 850 deltagere per dag, da nogle kun deltog én dag.

Ingeniører og andre akademikere udgør 87 %, altså langt den største del af deltagerne. Tekniske designere udgør 9 %, og andre udgør 4 %.

Martin Lidegaard præsenterede arbejdet fra CONCITO - der blandt otte afdelinger også har en trafik- og transportgruppe, der analyserer klimaudfordringerne for vejsektoren. Han præsenterede en række facts og statements fra tænketanken, der tæller medlemmer fra både rådgivere, producenter, arkitekter, forskermiljøet og foreninger.

Prognoserne fra vejsektoren, set i et klimaperspektiv, er dystre. På grund af en vækst i trafikken på 2,2 % om året, og på trods af introduktionen af miljøsparende foranstaltninger, som f.eks. elbiler, vil CO2udledningen fra sektoren være konstant frem til 2020, nemlig 5,8 % tons CO2 om året. Og det er værd at bemærke, at bilerne står for 80 % af udledningen af CO2 i transportsektoren, så indsatsområdet er oplagt. Spørgsmålet er derfor, hvilke værktøjer vi kan benytte for at imødegå de kolossale udfordringer i de kommende år.

Fig. 1 Deltagernes ansættelsessted Tilmelding I år gik det rigtig stærkt, nok fordi der ikke var så mange enkeltværelser i Nyborg. På de første 15 min. efter åbning for tilmelding havde vi 500 tilmeldinger. Det var næsten mere, end systemet kunne håndtere. Nogle få kom til at hænge fast eller køre i ring. På ca. 4 min. var alle enkeltværelser i Nyborg-området udsolgt.

90 % har tilkendegivet, at tilmeldingen fungerede godt, 3 % mener, den var decideret dårlig. Det er formodentlig nogle af dem, der kom til at hænge i systemet og ikke nåede at få et enkeltværelse. Enkelte har givet udtryk for, at det var for dårligt, at enkeltværelserne på Nyborg Strand var udsolgt på få minutter, men det var svært at undgå. Vi havde valgt, at 2/3 af værelserne på Nyborg Strand skulle være dobbeltværelser, og 1/3 skulle være enkeltværelser. De øvrige enkeltværelser var placeret på hoteller rundt om i Nyborg. Det gav plads til ca. 750 overnatninger i hele Nyborg, hvilket stort set dækkede behovet. I 2010 får vi nogle flere enkeltværelser, da Nyborg Strand udvider med godt 50 enkeltværelse. Det betyder reelt, at der bliver ca. 100 flere enkeltværelser i 2010 end i 2009. Åbningen Vejforum blev åbnet med indlæg fra formanden Jane Olesen fra Frederikshavn Kommune og Martin Lidegaard, formand for CONCITO, Danmarks Grønne Tænketank. ”Finanskrisen og samfundets krav til stadig bedre og billigere veje gør videndeling inden for vejsektoren utrolig vigtig og afgørende for vejens fremtid. Derfor er samarbejdet meget afgørende for at give optimisme og for at styrke hverdagen”, sagde Jane Olesen blandt andet.

CO2-udledningen i transportsektoren vil stige frem mod 2020. Elbiler kan i heldigste fald reducere udledningen med 12 % og kørselsafgifter ditto med 7-20 %. Nogle vigtige erkendelser er ifølge Martin Lidegaard, at mere trafik ikke er det samme som høj mobilitet, at vi må skabe mere effektivitet i den nuværende infrastruktur, og at vi har akut behov for kreative løsninger, hvor vi tænker ud af boksen og arbejder tværgående og holistisk.

Fagligt indhold i Vejforum Med 73 indlæg og 10 workshopper var der en bred dækning af alle sektorens hovedopgaver. Det er en øgning i antallet af workshopperne i forhold til tidligere år. Det skyldes 2 ting; dels at workshopperne generelt er blevet bedre bedømt end de almindelige sessioner, og dels at faggruppen i år havde fået væsentligt flere forslag til workshopper end tidligere. Med ca. 115 forslag til indlæg og workshopper har faggruppen måttet vælge fra. At blive valgt fra er ikke ensbetydende med, at de indsendte indlæg ikke var gode nok, men med så mange indlægsforslag, så måtte faggruppen vælge ud. Der bliver ved udvælgelsen bl.a. lagt væk på, hvor stor en gruppe et emne vil interessere, at det er en nyhed, og at der er resultater. Forslag til indlæg, der indeholder en undersøgelse man vil udføre, bliver normalt bedømt lavere end en undersøgelse, hvor der foreligger resultater. Faggruppen vælger også indlæg, der f.eks. har været præsenteret på Trafik Dage i Ålborg, fra. Og så skal programmet være nogenlunde helstøbt. Alligevel vil der være sessioner, hvor ikke alle indlæg hører tæt sammen. Det kan ikke undgås. Men med sessioner med henholdsvis 2, 3 eller 4 indlæg tilstræbes det at få det sat fornuftigt sammen.

I 2009 var der følgende fordeling af indlæg og workshopper

Sikkerhed Vejdrift Projektering Vejforvaltning Klima Planlægning Støj Vintertjeneste Anlæg Kompetence Trafik EU-midler Fremtiden

Indlæg 11 9 12 3 15

9 5 2 3

Workshop 1 2 1 1

4 1 2 1 1

I evalueringen efterlyste vi emner, som var savnet. Der bliver nævnt flere ting, men langt de fleste bliver kun nævnt af en enkelt person.

ITS, klima og kollektiv trafik nævnes mere end én gang.

Broer og tunneller bliver nævnt. Der blev blandt andet skrevet: ”Jeg mener, vi skal øge interessen for broer og brovedligeholdelse, nu kommunerne har fået mange broer, efter amterne blev nedlagt.”

Hidtil har der været få forslag til indlæg om broer. Det bliver formodentligt dækket af Brodagen. Det meget praktisk orienteret inden for drift og vedligeholdelse bliver muligvis ikke dækket af Brodagen.

Der er ingen emner, der i stort omfang bliver efterlyst.

Den faglige bedømmelse af Vejforum er fortsat god. 94 % mener, at det faglige niveau er godt eller derover, og 6 % vurderer det til mindre godt. Ingen synes, at det faglige niveau er dårligt. Vurdering er på linje med sidste års vurdering.

Fig. 2 Faglig bedømmelse Faglig bedømmelse af de enkelte indlæg Evalueringen af de enkelte indlæg kunne bedømmes med karakteren 1 til 5.

Gennemsnitlig fik indlæggene karakteren 3,3, hvilket er det samme resultat som sidste år. Spredningen i bedømmelsen går fra 2,3 til 4,3.

Det er en ganske god bedømmelse.

Fig. 3 Vurdering af de enkelte indlæg Faglig bedømmelse af workshop Workshopperne blev fagligt bedømt højere end indlæggene. Sådan har det også været tidligere. Gennemsnittet i bedømmelsen var 3,9 hvilket er højere end sidste år, hvor den var 3,7, men det er små variationer. Det er tydeligt, at der er stor tilfredshed med workshopperne.

I år var der 10 workshopper. Flere workshopledere giver udtryk for, at de er meget glade for, at der er knyttet en facilitator til workshopperne. Facilitatoren sikrer på forhånd, at der er tage stilling til, hvilke spørgsmål man ønsker diskuteret.

Udstilling 27 firmaer var der blevet plads til. 23 inde i det store udstillingslokale og 4 ude i foyeren sammen med 3 sektorstande. Det er det største antal firmaer, der har udstillet. Lige op til åbningen af Vejforum var der nogle firmaer, som ringede og ville udstille. Det ønske havde vi ikke mulighed for at imødekomme. De 27, der udstillede, var alle nogen, som havde søgt i maj om at få en udstillingsplads, og alle, der søgte om at udstille inden tidsfristen udløb, kom med. Der var 26 firmaer, der udstillede i 2008. Der var stor tilfredshed med udstillingen, idet 93 % syntes, at udstillingen var god, 6 % syntes den var mindre god, og 1 % at den var dårlig.

Flere giver udtryk for, at der på visse tidspunkter er trængsel på udstillingen. Det er ikke nemt at gøre noget ved det, udover at begrænse deltagerantallet, og det er der ingen, der foreslår.

www.shc.dk

Fig. 4 Udstilling

Fig. 6 Vurdering af overnatning

Netværk Et af formålene med Vejforum er at skabe mulighed for at dyrke og etablere netværk. Her er stort set alle enige om, at det er der gode muligheder for. 2 % synes, at de er mindre gode og 1 person, at de er dårlige.

Underholdning Underholdningen blev bedømt noget dårligere end sidste år. I 2008 syntes 87 %, at underholdningen var god, mens kun 78 % syntes det i år. I de skriftlige kommentarer går det igen, at Tørfisk ikke var egnet til den store sal, at man vil have et decideret danseorkester i den store sal. Vi troede, at et danseorkester i cafeen ville være godt, men der er ønsker om et godt orkester at danse til.

Der er nogle få som skriver, at de ikke kunne lide, brødrene Lund Madsen. Vi ser hvert år, at underholdningen ikke falder i alles smag. Men at finde nogen, som alle 780, der deltager om aftenen, kan lide er nok svært, men vi forsøger at finde underholdning, der rammer bredt.

Middagen Middagen blev bedømt dårligere end sidst; der er nogle der skriver, at kødet var sejt, især i første servering. Det trækker jo altid ned. Nyborg Strand har fået besked.

Fig. 5 Mulighed for at dyrke netværk Overnatning Den lange transport til Odense i forbindelse med overnatningen har i alle årene været et minus for Vejforum. I år havde repræsentantskabet så besluttet at tilbyde flere dobbeltværelser i Nyborg-området på bekostning af enkeltværelser. Ca. 1/3 af værelserne var enkeltværelser, og 2/3 var dobbeltværelser. Enkeltværelserne i Nyborg blev udsolgt på 4-5 min., men hvis man ville bo på enkeltværelse, så var det stadig muligt at vælge enkeltværelse i Odense. Langt de fleste valgte at bo på dobbeltværelse i Nyborg, således at ca. 10 valgte enkeltværelse i Odense. Vi ved godt, at det er af nød, deltagerne vælger dobbeltværelse, langt de fleste ønsker enkeltværelse, men det er bare ikke muligt at opfylde i Nyborg. I 2010 bliver det dog lidt bedre, da Nyborg Strand udvider med 50 enkeltværelser. Vi er godt klar over, at når der er 500 tilmeldinger på de første 15 min., så er det i håbet om at få et enkeltværelse. Der var ca. 200 enkeltværelser og 250 dobbeltværelser i 2009. I 2010 vil vi i Nyborg-området udbyde knap 300 enkeltværelser og godt 200 dobbeltværelser. Derudover vil det være næsten ubegrænset med enkeltværelser i Odense.

Flere var tilfredse med overnatningen i år sammenlignet med 2008.

93 % mod 87 % syntes, at overnatningsmulighederne var gode. 2 % syntes, at de var decideret dårlige.

Det bliver til stadighed nævnt, det med plads ved bordene. Det foregår lidt kaotisk, men vi kan ikke finde på en bedre måde, end at man går ind og finder en plads sammen med dem, man gerne vil sidde sammen med. Der er nogen trængsel, men der findes desværre ikke en enkelt løsning på problemet, så havde vi allerede taget den i brug.

Fig. 7 Vurdering af festmiddagen Konklusion Alt i alt bliver Vejforum rigtig godt bedømt både fagligt, netværksmæssigt og socialt. Der er mange, som roser både det praktiske arrangement og det faglige indhold. Tilstrømningen er vel en god parameter for, at Vejforum giver et godt udbytte. Ingen andre faglige konferencer kan melde udsolgt på så kort tid.

Men det forpligter også, så Vejforums repræsentantskab, faggruppe og organisationsgruppe takker for den store opbakning og er allerede i gang med at planlægge Vejforum 2010, som bliver det 10. Vejforum. Det vil blive markeret, bl.a. med en ny hjemmeside, og andre ting er i støbeskeen.

TRITON er et WebGIS-beslutningsstøtteværktøj, der hjælper med at prioritere den indsats, der skal til for at nå miljømålene for Danmarks vandområder.

TRITON er udviklet i samarbejde mellem Rambøll og LE34 til brug i høringsfasen og til udarbejdelse af handleplaner.

WWW.RAMBOLL.DK

38 TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER

Vandplanernes største udfordring er organisatorisk!

Den vigtigste udfordring i arbejdet med vandplanerne er ikke faglig – den er organisatorisk. Tværfaglig projektorganisering er nøglen til at sikre en helhedsorienteret planlægning, der integrerer alle planer på vandområdet og sikrer holdbare investeringer. Men det er ikke så lige til at tænke på tværs i komplekse organisationer.

Tværfaglig projektorganisering Erfaringerne viser, at tværfaglig projektorganisering er svært at håndtere i komplekse organisationer, både offentlige og private. Hvorfor mon?

Fordi vi alle er fagligt uddannede og i meget høj grad identificerer os med vores fag. Fremover skal vi stadig kunne vores fag, men vores primære fokus skal være på helhedsorienterede løsninger og på de Den tværfaglige projektorganisation tager fra alle niveauer af basisorganisationen, men er løsrevet fra dennes traditionelle hierarki.

interessenter, der har brug for dem.

Det er en større udfordring, end vi tror, og her er tværfaglig pro-

/ Af Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs, og

vandområdet op i en række sepa-

lave en fælles, prioriteret plan på et

jektorganisering et værktøj af

Henrik Lynghus, markedschef Vand, begge Niras

rate områder uden tradition for et

højt detaljerings- og konkretise-

afgørende betydning. Men det går

tværgående og udviklingsorienteret

ringsniveau på meget kort tid!

ikke af sig selv, for projektarbejdet

samarbejde. Internationalt har der

Det er en meget vigtig øvelse at

kvæles ofte i basisorganisationerne,

været en mere helhedsorienteret

komme igennem. Ikke alene vil et

der er stive, langsomme og konser-

Lige nu sidder rigtig mange vandfolk

tilgang til vandkredsløbet, som også

godt stykke arbejde her kunne

vative. Projektarbejdet skal gå hur-

af alle slags i kommuner og virksom-

Vandrammedirektivet lægger op til.

lægge grunden til at få styr på hele

tigt, være fleksibelt og skabe udvik-

heder begravet i at finde hoved og

Det er der da også mange i Dan-

vandområdet i Danmark i en lang

ling, så der er ofte konflikter mel-

hale i de statslige vandplaner. Der er

mark, der har erfaringer med, ikke

årrække fremover.

lem tværfaglige projektorganisatio-

meget, der skal være styr på, og det

mindst fra ulandsarbejdet på vand-

skal gå stærkt.

området gennem årtier – som en

nale proces vil også sikre, at vi fin-

del af indholdet i denne artikel

der de optimale løsninger, så vi får

stammer fra.

løst problemerne bedst og billigst

ledes, end vi plejer, f.eks. gå frem

Og det er ikke kun vandplanerne, det handler om: Hvis vi ikke skal

Den tværfaglige og tværkommu-

ner og de basisorganisationer, de skal arbejde i.

Det handler om at tænke ander-

muligt; det kan handle om mange

efter følgende spørgsmål:

løsninger, skal vi have dette arbejde

dring på selve vandområdet, men

100 millioner kroner, måske endda

•

integreret med hele klimatilpasnin-

også med at få inddraget økono-

milliarder.

gen, med naturplanerne, med over-

mer, planlæggere, naturfolk, land-

svømmelsesdirektivet etc. Vi skal

brugsfolk med mere. Herudover

dens problemer i det danske sam-

kort sagt lave en helhedsorienteret

kræver vandplanerne et tæt samar-

fund i stigende omfang løses i

planlægning for hele vandkreds-

bejde med landbruget, så her bliver

tværfaglige, projektorienterede og

løbet, hvor der er taget højde for alt.

også noget at lære. Endelig har vi

meget dynamiske samarbejder. Så

Det har vi ikke mange erfaringer

en opdeling i hovedoplande, hvor

nu har vi alle tiders chance for at få

skal vi derfor involvere for at få

der er op til 20 kommuner, der skal

det lært via vandplanerne!

styr på den?

bruge mange penge på forkerte

med i Danmark, for vi har delt

Vi har altså en tværfaglig udfor-

Hvad er opgaven, totalt set? – med et absolut ”wide-screen”-

Endelig skal nutidens og fremti-

perspektiv!

•

Hvilke fagligheder involverer den, hvis vi tænker helt ”ud af boksen”?

•

Hvilke professioner og personer

TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER 39

• •

Hvem er projektlederen (måske

være vanskelig (ellers var den ble-

det vigtigste af alle spørgsmål)?

vet løst i basisorganisationen) og

Hvilke øvrige interessenter,

første fase af arbejdet vil bestå i at

aktører og parter vil arbejdet

opfinde en brugbar løsning på den.

Da der ofte også er tidspres

samlet set berøre?

•

•

Hvordan involverer og håndte-

(opgaver med god tid løses i

rer vi alle disse interessenter?

basisorganisationen), er det helt

Og hvordan projektorganiserer

afgørende nødvendigt med fleksibi-

vi samarbejdet mellem aktører-

litet, dynamik og beslutningskraft.

ne?

Kort sagt skal PO’en have alt det,

…og først, når alt dette er på

som basisorganisationen ofte ikke

plads, begynder vi at strukturere

har. Spillereglerne for organisatio-

og udføre det faglige arbejde

nen er enkle:

indenfor de lagte rammer!

•

gruppe.

tværfagligt og interessentorienteret perspektiv – og så det faglige arbej-

Der er to ledelsesniveauer: Styregruppe og projektledelses-

Altså først organisering med et •

Projektledelsesgruppen udgør den egentlige ledelse af projek-

de!

tet under normale forhold. ProVandplanerne handler i sidste ende om vandområder som Lyngby Åmose på billedet. For at sikre de bedste løsninger må man dog starte et helt andet sted, nemlig med planlægning og organisation

Hvordan går vi i gang?

jektlederen er formand, og alle

Vi starter arbejdet ved nøje at

vigtige fagligheder og interes-

udvælge de fagfolk og andre rele-

senter i opgaven er repræsen-

vante folk ud af basisorganisatio-

teret, så beslutningsgrundlaget

Kobling til vandplanerne

samlede projektorganisation,

nen og sætte dem sammen for at

er optimalt. Deltagerne skal

Vandplanarbejdet skal organiseres

med baglandet i de enkelte

forstå og analysere det tværfaglige

have både faglig og formel

som projekter. I den enkelte kom-

kommuner, interessenterne og

problem, de står overfor. Det skal

beslutningskompetence, så folk

mune skal der etableres en PO

de have klare rammer, rimelige res-

ikke hele tiden ”skal hjem og

med et tværgående samarbejde

sourcer og stærk ledelsesopbak-

spørge”.

mellem alle de vigtige aktører på

bejdet i VOS’en, der skaber en

Styregruppen har kun til opgave

vandområdet og med en koordine-

retfærdig fordeling af de samle-

ning til.

•

offentligheden.

•

Økonomisk grundlag for samar-

at sikre projektledelsesgruppen

rende projektleder med ledelses-

de omkostninger, så dette ikke

rum til at tale sammen: Samtale

klare rammer og arbejdsro. Den

og beslutningskompetence i kom-

skaber unødige konflikter

mellem engagerede og samvittig-

skal kun i spil, hvis der opstår

munens basisorganisation. Særligt

hedsfulde mennesker, der har en

problemer i projektet, som pro-

fokus i første planperiode er vand-

vigtig og seriøs opgave at løse og

jektledelsesgruppen ikke kan

løb og spildevand.

er nødt til at lære hinanden og hin-

løse.

Herudover skal de have tid og

andens baggrunde og forudsætnin-

undervejs.

•

samlede vandplanarbejde mellem kommunerne.

De 23 hovedvandoplande skal ifølge aftalen mellem staten og KL

Skriftligt aftalegrundlag for det

•

Kriseberedskab i tilfælde af, at

ger at kende. Mennesker som skal

Der er tale om en ledelsesmæssigt

etablere PO’er med reference til

aftaler og spilleregler ikke over-

lære at lytte til hinanden, have tillid

meget flad organisation, hvilket sik-

VandOplandsStyregruppen

holdes, eller der indtræffer

til hinanden, kunne lide hinanden

rer dynamik, fleksibilitet og beslut-

(VOS’en). I denne PO skal alle de

andre akutte hændelser.

og sammen undersøge deres

ningskraft. Her kan det være et pro-

koordinerende projektledere fra

opgave med nysgerrighed og åben-

blem, når en PO med to ledelses-

kommunerne indgå, og der skal

Ledelsen af det samlede vandplan-

hed.

niveauer er forankret i en basisor-

vælges en projektleder/projektle-

arbejde er en meget udfordrende,

De skal tale om spørgsmålene

ganisation med et hierarki med

delse til at koordinere det samlede

tidsmæssigt presset og kompliceret

ovenfor i den anførte rækkefølge.

4–6 ledelsesniveauer, f.eks. en

vandplanarbejde i hovedoplandet.

opgave. Det bør overvejes at til-

Og når de er besvaret nogenlunde

offentlig forvaltning eller en større

Der skal udarbejdes en projektma-

knytte professionelle eksterne res-

fyldestgørende, skal den samlede

privat industri. Her vil man ofte tvin-

nual for arbejdet med følgende

sourcer til denne opgave for at kun-

projektorganisation (PO) etableres,

ge PO’en ind i basisorganisationen,

indhold:

ne råde over tilstrækkelige ledelses-

og det konkrete arbejde påbegyn-

dvs. i et lignende antal ledelsesni-

•

Beskrivelse af den samlede pro-

mæssige og faglige kompetencer

des.

veauer. Det vil gå galt.

jektorganisation for vandplanar-

samt kapacitet til at opretholde

Basisorganisationerne skal give

bejdet og de relevante arbejds-

fremdrift i arbejdet. Det er ofte let-

Hvad er en projektorganisation?

slip på PO’en og uddelegere ansva-

processer. Herunder mødeform

tere at lede projekter internt i store

ret for at løse opgaven 100 procent

og frekvens for møder i VOS’en,

organisationer, når man ikke selv er

En PO skal lave noget nyt eller ska-

til denne og respektere PO’ens for-

den fælleskommunale pro-

en del af dem.

be udvikling, den skal have et res-

udsætninger, rammer og arbejds-

jektorganisation, projektorgani-

sourcegrundlag i mennesker og

praksis. Det kræver kortslutning af

sationerne i de enkelte kommu-

planarbejdet er ikke faglig – den er

penge, en tidsfrist, nogle succes- og

en række niveauer i basisorganisati-

ner etc.

organisatorisk og tværfaglig, og den

stopkriterier m. m. Ofte vil opgaven

onen i projektet.

Kommunikationsveje i den

skal tages meget alvorligt!

•

Den vigtigste udfordring i vand-

40 TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE

Klar besked om klimavenlig strøm ”Grøn strøm” med forkerte beskrivelser af effekten har betydet, at kommunerne har svært ved at gennemskue markedet. Ofte er de blevet forledt til at tro, at produkterne har langt større effekt, end tilfældet er. Det er baggrunden for branchedeklareringen ”Strøm med klimavalg”. / Af Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd

Mange kommuner vil gerne gøre en indsats for klimaet og er også villige til at betale ekstra for det.

Branchedeklarationen og strømprodukter med klimavalg kan findes på www.elpristavlen.dk, hvor man også kan finde den faktiske pris for de forskellige strømtyper fra forskellige el-handelsselskaber.

Men det afgørende er, at det faktisk har en effekt. blevet forledt til at tro, at det pro-

neutral, og at man herved sparer

oprindelsesgarantier, som blot

Strøm” med alle mulige overdrevne

dukt, som de købte og betalte

klimaet for udledning af CO2. Dette

dokumenterer, at der er produceret

og forkerte beskrivelser af effekten

overpris for, faktisk havde langt

forleder kommuner til at tro, at

strøm på norsk vandkraft eller på

har været hverdag i en årrække.

større effekt end tilfældet var.

man faktisk får leveret denne

vindmøller i Danmark. Men denne

strøm, og at det har reel effekt til

strøm produceres under alle om-

Annoncering af såkaldt ”Grøn

Det betyder, at kommuner, som gerne vil gøre en forskel til gavn for

Sådan blev kommuner snydt

gavn for klimaet. Begge dele er for-

stændigheder uanset annullering af

klima og/eller udbygningen med

Mange el-handlere reklamerede

kert.

garantier eller ej. Kommunernes

vedvarende energi, har haft endog

med, at man hos dem kunne købe

meget svært ved at gennemskue

strøm fra norsk vandkraft eller eksi-

tet, så købes og annulleres der i

hverken på udbygningen af vedva-

markedet. I mange tilfælde er de

sterende vindkraft, som er CO2-

praksis en tilsvarende mængde

rende energi eller på udledningen

Hvis kommuner køber produk-

køb har således ingen faktisk effekt,

TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE 41

af CO2, da der er så rigeligt med

der for at købe strøm, hvor der

garantier på markedet.

betales ekstra for at gennemføre CO2-reducerende projekter i u-lan-

Branchedeklaration af klimavalg

dene uden for FN’s system – dvs.

For at forbedre situationen har en

ekstra CO2 til gengæld. Disse pro-

arbejdsgruppe bestående af Dansk

jekter kan være med til at overføre

Energi, Forbrugerrådet,

teknologi til fattige lande og samti-

Energinet.dk, Danmarks Naturfred-

dig skabe jobs og udvikling i lande-

ningsforening, Energistyrelsen og

ne. Der er i dag kun ét projekt på

Det Økologiske Råd i fællesskab

det danske marked.

udarbejdet en branchedeklarering for ”Strøm med klimavalg” Det betyder, at elhandlerne fra

uden at rige lande får lov til udlede

Endelig forventer vi, at der bliver udbudt strøm med køb af certifikater

DN anbefaler Samsømodellen Danmarks Naturfredningsforenings (DN) Klimakommuner tæller i dag langt over halvdelen af landets kommuner. Flere af Klimakommunerne har længe ønsket klare linjer omkring ”grøn strøm”. DN peger også på Samsømodellen som den bedste måde at sikre en ambitiøs VE-udbygning for kommuner. ”Modellen svarer til fondsmodellen i deklarationen, som er den, vi anbefaler andre brugere, så det er vejen frem. Vi håber at se en række gode løsninger, baseret på fonde og kommunale VE-selskaber, som kan skubbe på VE-udbygningen, når nu de europæiske og nationale mål ikke slår til”, siger miljøpolitisk medarbejder i DN, Christian Poll.

fra vedvarende energianlæg, som

1. januar 2010 har forpligtet sig til

højst er to år gamle. Det betyder, at

at følge nogle minimumskrav til

der kan blive skabt et reelt marked,

tig investering og medvirke til at få

sats for kommunerne er at spare

deres tilbudte strømprodukter, og

som kan være med til at fremrykke

det nødvendige lokale medejerskab

på energien. Mange kommuner er

har bundet sig til en række define-

beslutninger om mere vedvarende

til vedvarende energianlæg tilbage

godt i gang, mens andre kommu-

rede og langt mere ærlige beskri-

energi politisk og økonomisk.

til danskerne.

ner desværre endnu ikke har taget

velser af strømprodukternes klima-

opgaven på sig. Mange el-handels-

effektivitet. Deklareringen omfatter i

Kommunerne kan selv

princippet tre produkttyper:

I stedet for at give penge til fonde

om, at den bedste og meget ofte

spare på energien, som en plusef-

1. Strøm med annullering af CO2-

eller lignende med henblik på at

også billigste energi- og klimaind-

fekt til køb af klimavenlig strøm.

kvoter.

2. Strøm med bidrag til opstilling

til produktion af vedvarende energi, så bør kommunerne alvorligt over-

tioner.

veje selv at investere direkte i ny

garantier fra vedvaredne energi-

vedvarende energiproduktion.

Mange kommuner er ikke klar

produktion.

over denne mulighed og tror fejlag-

En del kommuner har tidligere

tigt, at de bliver trukket i bloktilskud

købt eller overvejet at købe strømpro-

eller skal betale straf til staten, hvis

dukt fra kategori 3, som på trods af

de selv investerer i vedvarende

pristillæg er den billigste. Samtidig er

energi. Det er forkert.

det desværre også den kategori, hvor

selskaber tilbyder hjælp til også at

fremrykke opførelsen af flere anlæg

af nye VE-anlæg gennem dona3. Strøm med køb af oprindelses-

Slutteligt er det værd at erindre

Samsø Kommune har som den

De forskellige typer ”Strøm med klimavalg”: 1. Strøm med CO2-reduktion 1.1.Ved at annullere rettigheder til udledning af CO2 er kommunerne med til at reducere rettigheden til at udlede CO2 hos de energitunge virksomheder i EU. På grund af overskud af kvoter i 200812, så kan det først frem mod 2020 forventes, at annulleringen vil betyde, at virksomhederne må reducere deres faktiske udslip.

1.2.Kommunale investeringer i CO2-reduktioner via projekter i fattige lande kan give CO2-reduktioner ud over det aftalte i FN-regi.

vildledningen om effekten af

eneste danske kommune oprettet

Sådanne projekter kan have andre fordele, såsom teknologiover-

strømkøbet har været størst. Branche-

et kommunalt ejet aktieselskab

førsel og elementer af udviklingsbistand. Man skal gennemgå de

deklarationens krav skulle gerne hjæl-

med det ene formål at opstille og

faktiske projekter, før man vælger dette produkt.

pe kommunerne til at træffe valg på

drive fem vindmøller på havet syd

et bedre grundlag end tidligere.

for Samsø. Overskuddet, ud over

Dette produkt har en effekt, men kommunerne kan få mere ud af

afdraget på omkring 125 mio. kro-

selv at investere direkte i nye vedvarende energianlæg.

Bedre produkter på vej

ner, må uden afgift bruges til ener-

Vi forventer, at udarbejdelsen af

girelaterede formål, f.eks. nye inve-

branchedeklarationen vil sætte

steringer i energianlæg og energief-

gang i en række nye og bedre kli-

fektiviseringer af kommunens byg-

mavenlige strømprodukter - både

ninger. Men det kan ikke bruges til

faktiske strømprodukter og betyde-

finansiering af kommunens øvrige

ligt bedre valgmuligheder. Samt

drift eller til opførsel af nye kom-

naturligvis at oplysningerne om

munale bygninger.

strømprodukterne på elpristavlen

Kommunale investeringer kan

2. Bidrag til nye VE-anlæg

3. Oprindelsesgarantier fra VE-produktion 3.1.Køb af strøm med køb og annullering af oprindelsesgarantier fra vedvarende energianlæg, som er højst to år gamle, kan føre til en reel mangel på garantier og dermed til en reel pris på disse. Herved tilskyndes økonomisk til at opføre yderligere vedvarende energianlæg.

3.2.Køb og annullering af oprindelsesgarantier fra vedvarende energianlæg, som er højst ti år gamle, kan muligvis føre til en reel mangel på disse.

rettes til, så de fremover fremstår

samtidig være med til at få gang i

korrekte. Dansk Energi, som organi-

opstillingen af vindmøller på land

serer el-handlerne, har forpligtet sig

eller udbygningen af biogasanlæg

energianlæg uden aldersbegrænsning har ingen effekt, hverken

til at tage fat i de el-handlere, som

ved at investere sammen med bor-

for udbygning af vedvarende energi eller for reduktion af udled-

ikke har forstået budskabet.

gere og private lokale investorer.

ninger af CO2. Der er langt flere garantier på markedet, end der er

Kommunerne kan således på en

købere til. Køb af strøm i denne kategori bør undlades.

Vi forventer ligeledes, at forbrugerne vil blive tilbudt flere mulighe-

og samme tid både gøre en fornuf-

3.3.Køb og annullering af oprindelsesgarantier fra gamle vedvarende

42 TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE

Afbureaukratisering på miljøområdet I 2010 er regeringens afbureaukratiseringsinitiativ kommet til Miljøministeriets område. Indsatsen gennemføres som et samarbejde mellem Finansministeriet, Miljøministeriet og KL. Et af målene er at sikre, at der kommer konkrete forslag til, hvordan det er muligt at forenkle opgaveløsningen i kommunerne

med den har kommuner og regioner fået større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses på områder som fx dagtilbud, ældre, handicap, integration og sundhed.

I 2010 er turen kommet til Miljøministeriets område. Indsatsen for mindre bureaukrati gennemføres som et samarbejde mellem Finansministeriet, Miljøministeriet og KL. Miljøministeriets område, som spænder lige fra planlægning til regulering af virksomheder og land-

/ Af Christina Føns, chefkonsulent, KL og

brug over naturområdet, er præget af komplekse og overlappende

I projektet vil der blive set på

andet blev der i efteråret 2007

regelsæt og af bindinger, som

regler og processer i forhold til de

afholdt en række workshops i

stammer fra EU-regler. Projektet har

miljømæssige formål de varetager.

Århus og Roskilde med repræsen-

derfor en pragmatisk tilgang, hvor

Der vil blive gennemført en række

tanter fra Miljøministeriet, et antal

Regeringen har i 2008 igangsat en

der ikke er ambitioner om, at alt

interviews med chefer og mil-

kommuner og KL. Her blev der

indsats for mindre bureaukrati. For-

kan blive ændret på én gang. Deri-

jømedarbejdere i 10 kommuner

opsamlet en række forslag, som

målet er at reducere den tid, kom-

mod har det tidligere vist sig, at en

om den praktiske opgaveløsning.

Miljøministeriet efterfølgende har

munale medarbejdere bruger på

grundig analyse af udvalgte områ-

Det er afgørende for forslagene til

bearbejdet.

administrative opgaver og frigøre

der kan medføre betydelige lettel-

afbureaukratisering, at de bygger på

Nogle forslag har ført til ændrin-

tid til kerneopgaver. Indsatsen skal

ser. De fire udvalgte områder i den

erfaringer fra de kommunale ledere

ger af regler og vejledninger, nogle

samtidigt sikre kommunerne større

kommende analyse er: Miljøregule-

og medarbejdere, som til daglig

undersøges fortsat, mens andre

frihed i varetagelsen af deres opga-

ring af virksomheder, Lokalplanlæg-

administrerer reglerne.

ikke har vist sig mulige at gennem-

ver og skabe et større lokalt ledel-

ning, Samspillet mellem SMV- og

sesrum. De første resultater af ind-

VVM-godkendelser samt Jordområ-

satsen blev præsenteret i regeringens forenklingspakke ”Mere tid til

Hanne Kristensen, kontorchef, Miljøministeriet

føre af juridiske, praktiske eller politiske årsager.

det. Projektet har en åben tilgang i

Resultater af tidligere dialog om forenkling

forhold til nye vinkler, der kan give

Det er ikke første gang, kommuner-

afbureaukratiseringskatalog, som KL

velfærd” i 2009. Planen indeholder

konkrete resultater og gode råd til

nes miljøopgaver sættes under en

lancerede i 2009.

samlet 105 konkrete initiativer, og

afbureaukratisering.

afbureaukratiserings-lup. Blandt

Flere af forslagene gik igen i det

TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE 43

Som eksempler på konkrete

Hvad sker der i 2010?

resultater af tidligere dialog om for-

Forslagene fra de tidligere dialog-

enkling kan nævnes, at

runder har - sammen med de for-

Februar: Afklaring af fokusområder og deltagende kommuner

slag, som er kommet ind fra kom-

Marts:

på jordforureningsområdet

munerne via Udfordringsretten -

April:

arbejder Miljøministeriet med

spillet en central rolle i forbindelse

mulighederne for at samkøre

med udvælgelsen af de fire

Maj:

regler om anmeldelse af jord-

fokusområder for afbureaukratise-

Juni:

flytning med regler om genan-

ringsprojektet, som løber af stabe-

vendelse af jord, hvilket bl.a.

len i 2010.

-

betyder, at jorden som

-

Screening og kortlægning af opgaveløsning Landsdækkende konference, kontrolmålinger og færdiggørelse af opgavekataloger Valideringsworkshops og udkast til afrapporteringer Færdiggørelse af rapport med kortlægning, måling samt konkrete forslag

Dette afbureaukratiseringspro-

udgangspunkt kun skal analyse-

jekt adskiller sig fra tidligere proces-

res og deklareres én gang og at

ser ved, at der vil blive anvendt vel-

de udvalgte fokusområder i kom-

afbureaukratisering. I skrivende

reglerne om prøvetagningsfre-

afprøvede og målrettede metoder

munerne.

stund har allerede 11 kommuner

kvens ved analyse af jorden for-

til at indsamle forslag samt danne

Metodemæssigt vil der blive

enkles

sig et overblik over lovgivningen på

trukket på erfaringerne fra de tilsva-

se. Alle deltagende kommuner vil

brugerbetalingsbekendtgørelsen

rende projekter på velfærdsområ-

modtage en ’mini-rapport’ med

vil blive revideret og præciseret

derne i den forstand, at det er sam-

kommunens resultater fra analysen,

der på husdyrområdet overve-

spillet mellem regler og praksis, der

som giver mulighed for at kommu-

jes en række nye undtagelser

skal undersøges.

nen kan arbejde videre med egen

givet foreløbigt tilsagn om deltagel-

delse med visse mindre

Kontaktpersoner i Miljøministeriet og KL

mer konkrete forslag til, hvordan

ændringer af husdyrbrug, der

Miljøministeriet, Bo Møller

det er muligt at forenkle opgave-

ikke indebærer en udvidelse af

Gottlieb, bomgo@mst.dk

løsningen i kommunerne. Cirka 10

merferien med fremlæggelsen af

antal dyreenheder

KL, Christina Føns, cef@kl.dk

kommuner vil deltage i projektet

en række konkrete forslag til for-

gennem fokusgruppeinterviews og

enklinger baseret på de gennem-

spørgeskemaundersøgelser, der

førte interviews og observationer

bidrager til at finde potentiale for

om opgaveløsningen.

fra godkendelsespligten i forbin-

-

Forløbet i 2010

der arbejdes på en ny mindre vejledning om samspillet mel-

Læs om projektet på www.kl.dk

lem VVM og SMV-reglerne

Formålet er at sikre, at der kom-

tilrettelæggelse af de udvalgte opgaver.

Projektet afsluttes inden som-

Dansk Brodag 2010 den 18. marts Programmet for Dansk Brodag 2010 er klar / Af Holger Duus, Ingeniør, Sønderborg Kommune

Ud over temaet vil der være en række forskelligartede indlæg, der spænder bredt inden for arbejdet med broer. Det drejer sig blandt andet om hvordan man garderer sig over for store regnskyl, der kan

Sikkerheden er den overordnede styrende parameter, når vedligehol-

borterodere broer – en problemstilling der er uhyggelig aktuel for rigtig

det af en bygværksmasse skal optimeres. Men hvordan sikres, at sik-

mange vandløbsbroer, -tunneler og –rør i Danmark. Der berettes også

kerheden til stadighed er intakt på hver enkelt bro i en samlet

om en kompliceret forstærkning af en pille på Vilsundbroen, om Fun-

bygværksmasse på flere tusinde bygværker?

der Ådalbroen, der bygges ved at den skubbes over 700 m ud over dalen samt om det store spagettianlæg med 13 broer i udkanten af

Dette spørgsmål besvares på årets brodag 2010 torsdag den 18.

København. 14 dage efter brodagen træder de nye nationale annekser

marts af en række indlægsholdere under temaet ”Lad falde, hvad ikke

til Eurocodes i kraft og der gives derfor en oversigt over dette kom-

kan stå – hvor langt tør vi gå? De kommer ind på sikkerhedsgrænser,

pleks af normer og regler.

prognosticering af reparationsbehov og bæreevnevurdering af bl.a.

Og som sædvanlig afsløres den store hemmelighed om, hvem der

AKR-skadede broer, og der gives konkrete eksempler på beslutninger

bliver årets modtager af bro- og tunnelprisen. Det endelige program

om udbedring af broer, hvor sikkerheden er truet.

kan ses på: www.danskbrodag.dk.

44 TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE

Kommunerne har ikke styr på CO2-kortlægning Et geografisk perspektiv og et forbrugerperspektiv giver vidt forskellige resultater i en CO2-kortlægning.

En kombination af udregningsmetoder giver derfor det bedst mulige overblik over klimaudfordringen, og hvad man kan gøre ved den.

hæng benyttede vi en Carbon

område. Det kaldes derfor også for

den gennemsnitlige udledning af

Fotoprint-beregner, der er udviklet

et produktionsperspektiv. Denne

drivhusgasser per indbygger i kom-

af Niras til CO2-kortlægninger i for-

metode medtager udledninger for-

munen være væsentligt større i for-

bindelse med produkter. Den vide-

bundet med den produktion, der

brugerperspektivet. Generelt for

reudviklede vi til at kunne beregne

foregår inden for områdets

Danmark gælder det, at vi har en

Carbon Footprint for borgere i Dan-

grænser, men som ofte forbruges

større klimapåvirkning gennem

mark og i Allerød Kommune som

andetsteds. Samtidig medtager

vores forbrug end gennem vores

et supplement til KL’s CO2-bereg-

man ikke de udledninger, der er

direkte udledninger - i modsætning

ner.

forbundet med forbrug af produk-

til lande med et lavere indkomstni-

ter, der er produceret i resten af

veau og større produktion som

Danmark og udlandet.

f.eks. Kina og Indien.

Forskelle og sammenhænge Udledning af drivhusgasser er et

Der reguleres altså ikke for

Forskellen mellem de to meto-

/ Af Niels Erik von Freiesleben og Annette Linda

globalt problem, der i høj grad skal

balancen mellem import og eks-

der kan illustreres med biltransport.

Pedersen, Allerød Kommune, og Kasper Dam Mik-

løses gennem lokale handlinger.

port af produkter, og dermed får

I produktionsperspektivet indgår

kelsen og Henrik Kærgaard, Niras.

Men valget af indsatser afhænger

man ikke et retvisende billede af

CO2-udledningen fra al den trans-

af, hvordan man kortlægger klima-

den globale udledning, som ind-

port, der finder sted inden for det

belastningen. Gennem Kyoto-proto-

byggerne i kommunen reelt er

geografiske område, f.eks. kommu-

kollen har Danmark som geografisk

ansvarlig for.

negrænsen. Udledningen fra al den

Spørgsmålet om perspektiv i CO2-

område forpligtet sig til at nedsætte

kortlægning er vigtigt. Hvordan får

udslippet af drivhusgasser.

Et klimafodaftryk (Carbon Foot-

transport, som går gennem kom-

print) angiver udledningen af driv-

munen på grund af dens beliggen-

Denne tilgang er blevet overført

husgasser i et globalt forbrugerper-

hed medregnes. I klimafodaftrykket

hvor stor klimaudfordringen virkelig

til kommunernes klimakortlægnin-

spektiv. Ved et forbrugerperspektiv

indgår både udledningen fra den

er, hvor det er vigtigst at sætte ind,

ger, og flere kommuner har som

fratrækkes de udledninger, som er

transport, kommunens borgere er

og hvem der skal gøre hvad? Vi ved

geografisk område forpligtet sig til

knyttet til den produktion, der eks-

ansvarlige for inden for kommunen

alle, at den nuværende tilgang til

at nedsætte udslippet af drivhus-

porteres til resten af Danmark og

og uden for kommunen. Derudo-

CO2-kortlægninger er god og opera-

gasser inden for kommunegræn-

udlandet. Til gengæld medtages de

ver indregnes også den udledning

tionel – men også, at den ikke er

sen. Man kan dog også kortlægge

udledninger uden for kommunen,

af drivhusgasser, der er forbundet

dækkende.

udledningerne ud fra et klimafodaf-

som er forårsaget af forbruget i

med produktion og vedligehold af

tryk set i et globalt forbrugsperspek-

kommunen.

bilen. Den transport, som går gen-

vi det bedst mulige overblik over,

I forbindelse med udarbejdelsen af en klimastrategi for Allerød Kom-

Hvis en kommune er kendeteg-

tiv.

nem kommunen, men som kom-

net ved høje indkomster og højt

munen reelt kun er ansvarlig for på

angives den udledning, der er pro-

forbrug uden væsentlig lokal føde-

grund af sin beliggenhed, og som

duceret inden for et bestemt lokal-

vareproduktion og storindustri, vil

ikke har noget med kommunens

mune besluttede vi derfor at finde

I det geografiske perspektiv

frem til en mere dækkende tilgang.

Som nyt værktøj i den sammen-

TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE 45

Forskellige metoder medregner forskellige former for CO2-udledning.

Derfor vil en kombination være den optimale løsning.

forbrug at gøre, tæller ikke med. De

indkøb, der påvirker det globale kli-

inden for den geografiske afgræns-

to tilgange har altså to forskellige

ma mest. Den samlede indsats skal

ning ovenfor. Dette tal viser den

skal nedsætte sit CO2- udslip med

input og giver to forskellige resulta-

ideelt set besluttes ud fra en afvej-

danske udledning korrigeret for

16-17 tons eller 80-90 % inden

ter.

ning af begge perspektiver.

import og eksport og inkluderer

2050.

betyder at en gennemsnitsdansker

desuden en række forhold, som

Ved at anvende begge metoder får man det stærkest mulige grund-

Konsekvens for danskerne

videnskaben i dag er enig om vig-

lag for at vurdere, hvilke indsatser i

I det geografiske område Danmark

tigheden af, men som Kyoto-aftalen

Og konsekvens for Allerøds borgere

kommunen, der har den største

producerede vi i 2007 66,6 mio.

ikke tager højde for.

Eftersom Allerød Kommune er ken-

effekt på klimaudfordringen. Pro-

tons CO2-ækvivalenter. Det svarer til

duktionsperspektivet er især rettet

et gennemsnit på ca. 12,2 tons pr.

maproblem er det klimafodaftryk-

højt forbrug uden væsentlig lokal

mod indsatser over for lokale kilder

indbygger.

ket, der gælder, og her er udfor-

fødevareproduktion og storindustri,

dringen for alle indbyggere i vestli-

vil den gennemsnitlige udledning af

For løsningen af det globale kli-

detegnet ved høje indkomster og

til CO2-udledning, såsom landbrug,

Udregnes udledningen af driv-

virksomheder, drift af bygninger og

husgasser i et forbrugerperspektiv,

ge lande stor. Hvis vi skal holde

drivhusgasser per indbygger i Alle-

køretøjer i kommunen. Forbruger-

som viser det globale klimafodaf-

temperaturstigningen under de 2

rød Kommune være væsentligt

perspektivet er til gengæld velegnet

tryk, er udledningen ca. 19 tons

grader, som FN anbefaler, skal den

større, når der anlægges et globalt

til at vurdere, hvilke dele af kom-

CO2-ækvivalenter per dansker. Altså

gennemsnitlige globale udledning

forbrugerperspektiv end i et lokalt

munens og borgernes forbrug og

ca. 7 tons mere end beregningen

ned på 2-3 tons per indbygger. Det

geografisk perspektiv.

Mød bygherren, arkitekten og brugerne sammen med dine kolleger på kursus/ekskursion Tirsdag den 23. marts kl. 9-17.

Formiddag Rødovre Kommune: Danmarks første kombinerede skøjtehal og tennishal og bæredygtig daginstitution opført med præfabrikerede elementer, ONV Arkitekter.

Offentligt byggeri til fremtiden.

Bland funktioner og få god synergi.

Tilmelding Arkitekt Dorte Augustenborg · www.arkitours.dk

Foto: Mirakelpfoto

Kursus | ekskursion 2010

Eftermiddag Gentofte Kommune: Munkegårdsskolen, ny utraditionel udvidelse under jorden med nye faglokaler og pædagogisk udviklingscenter, Dorte Mandrup Arkitekter. Ordrup Multihal og Bibliotek, Nord Arkitekter, SLR Arkitekter, Mangor & Nagel.

46 TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE

også mange forhold i den geo-

Dette betyder, at Allerød-borgerens

grafiske beregning.

samlede udledning nok er større end landsgennemsnittet (de 22

•

Det bliver svært at måle frem-

tons mod de 19 tons pr. år pr. bor-

driften ordentligt på en række

ger), men at udledningen beregnet

områder (gælder også geografisk beregning).

på grundlag af den geografiske afgrænsning nok er for lavt sat. Det

•

Vi er afhængige af borgernes og

betyder igen, at forbrugsdelen nok

virksomhedernes adfærd. Det

er stor i Allerød, men ikke så stor

er vi faktisk på alle områder, da

som forskellen mellem de 22 og

kommunens egen andel af pro-

de 9 tons pr. år pr. borger antyder.

blemet er ret lille – ca. 10 % i Allerød.

Brug to perspektiver Samlet set begrænser vi os i kom-

Fordelene:

munerne foreløbigt til at tage

•

dringens reelle omfang og der-

beregning, som kun udgør ca. 50

med et bedre grundlag for rele-

% af vores samlede belastning i et

vante handlinger og målrettet indsats.

globalt perspektiv.

Denne beregning udfører vi

Klimafodaftrykket er kompliceret at kortlægge, men i Allerød forsøger de sig med en ny og mere nøjagtig metode.

For en indbygger i Allerød Kom-

Vi får bedre overblik over udfor-

udgangspunkt i den geografiske

•

Vi får mulighed for at give bor-

samtidig på en måde, så den tilsy-

gerne og virksomhederne bed-

neladende giver for lave værdier.

re information om de faktiske

Vi har altså overhovedet ikke styr

forhold. Herunder hvad der bat-

på grundlaget for klimaindsatsen i

ter noget, og hvad de selv kan

vitet i Allerød Kommune.

Danmark og bruger beregninger,

gøre - og det er faktisk meget.

Det har tydeligt vist sig, at

der er væsentligt under halvdelen

perspektivet således ca. 22 tons.

beregninger udført med KL’s

af den gennemsnitlige danskers

Vi har et problem med baseline og

Det er mere end dobbelt så meget

CO2-beregner i kommuner over

reelle klimabelastning.

med at måle fremskridtene præcist

som beregningen inden for den

hele landet giver for lave værdi-

Derfor bør vi fremover bruge

geografiske afgrænsning, der er på

er for den geografiske afgræns-

begge perspektiver. Men lad os

vi får med stadig flere forhold i

ca. 9 tons og er foretaget med KL’s

ning, idet alle kommuner indtil

opregne ulemper og fordele her-

samfundet. Men det forhindrer os

CO2-beregner. Der er flere grunde

videre ligger betydeligt under

ved. Først ulemperne:

ikke i at handle – og heller ikke i at

til forskellen, og de vigtigste er føl-

landsgennemsnittet. Der er

•

Det problem, vi står overfor at

kunne vurdere, hvad der virker, og

gende:

ingen enkel forklaring herpå, da

løse bliver væsentligt større –

hvor godt det virker. Hvis vi fokuse-

•

Et væsentligt højere velstands-

beregningerne foretages med

og det var stort nok i forvejen.

rer på virkelig at få flyttet noget, der

niveau end landsgennemsnittet

forskellige forudsætninger i

Det er begrænset, hvor præcist

kan ses og mærkes via aktiv hand-

med dertil hørende højere for-

kommunerne.

vi kan opgøre Carbon Footprint

ling, gør det måske heller ikke så

i en kommune. Det gælder dog

meget.

mune er udledningen i forbruger-

•

brug, større bilpark og rejseakti-

Fakta om klimafodaftrykket Nedenfor er indholdet af slutforbrug i klimafodaftrykket detaljeret med henblik på, hvor indsatsen bedst kan lægges i forhold til at ændre indkøb og forbrugeradfærd: Bolig: Her kommer ca. 1/3 af drivhusgasudledningen fra konstruktion af bygningerne, mens ca. 2/3 kommer fra driften af bygningerne fordelt ca. ligeligt mellem el- og varmeforbrug.

Fødevarer: Omtrent 2/3 af udledningen tilknyttet fødevareproduktion stammer fra animalske produkter, især kød, mens 1/3 stammer fra øvrige fødevarer. CO2-aftrykket fra animalske produkter er mellem 5 og 20 gange større per kilo end de øvrige varer. Der er derfor gode muligheder for at reducere klimafodaftrykket ved at ændre kostvaner. Her er der en meget fin synergi med øget sundhed og velvære, idet klimarigtig mad og sund mad er stort set det samme.

•

– og det må vi nok vænne os til, at

Transport og rejser: I kategorien mobilitet kommer ca. 35 % af udledningen fra benzin og dieselforbrug til privat bilkørsel, knap 25 % kommer fra brændstof til private flyrejser. Fremstilling og vedligehold af biler har også et signifikant klimaaftryk på 15-20 % af udledningen inden for mobilitet. Klimaaftrykket fra el og diesel til tog og bus udgør under 5 %, og resten af udslippet kommer fra konstruktion af infrastruktur som veje, jernbaner og lufthavne.

Service: Cirka 2/3 af kategorien service er offentlig administration, uddannelse, forsvar og sundhed, mens 1/3 kommer fra andre serviceydelser. Øvrig shopping: Kategorien øvrig shopping omfatter tøj (ca. 25 %), maskiner og udstyr (ca. 35%), kemikalier til husholdningsbrug, elektronisk udstyr og boligudstyr.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

Fra vores egen verden:

Teknik & Miljø har fået ny redaktør Teknik & Miljøs nye redaktør er nu fundet. Det er lykkedes at få en erfaren journalist med lang og solid bladerfaring. Den nye redaktør får plads i KTCs sekretariat. Dermed samler KTC aktiviteterne i Silkeborg.

Som ny redaktør på Teknik & Miljø har KTC netop ansat Irene Brandt, som tiltræder 1. marts. Hun er journalist og har mange års erfaring fra fagbladet LederForum, som er blad for lederne i ældresektoren.

Irene Brandt er uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole i Århus i 1989 og kommer fra en stilling som redaktør på fagbladet LederForum. Inden da har hun været journalist på Sælgerne i et par år. Gennem mange år har Irene Brandt opbygget Lederforums kommunikation og udgivet bladet LederForum.

Irene Brandt.

Inden for det seneste år har Irene Brandt

randører. Med min journalistiske baggrund vil

Baggrund for

gennemført en stor omlægning af LederFo-

jeg gerne være med til at indsamle viden, der

KTCs nuværende redaktør Michael Nørgaard

rum, så det i dag fremstår som et moderne

formidles med læsernes ønsker og behov for

Andersen traf sidste år beslutning om at søge

attraktivt magasin af stor relevans for forenin-

øje og være med til at skabe en nyttig faglig

nye udfordringer efter 7 år med ansvar for

gens medlemmer og øvrige interessenter.

debat. Artiklerne bør også inddrage synspunk-

bladproduktionen. ”KTC har været meget til-

ter fra interessenter, som ikke er enige”, siger

fredse med Michaels virke som redaktør på

Teknik & Miljø’s nye redaktør Irene Brandt.

Teknik & Miljø,” siger næstformand Anders

Mere faglig debat

Thanning. ”Michael har løftet en stor opgave

”Jeg glæder mig til at være med til at give Teknik & Miljø redaktionel og grafisk fornyel-

Kommunikation på dagsordnen

for KTC og har forandret Stads- og Havnein-

se. Det er min erfaring, at den grafiske tilret-

”Vi har valgt at ansætte en journalist som også

geniøren fra et temmelig støvet blad til det

telæggelse af et blad kan fremme læsernes

kan være med til at styrke KTCs kommunikati-

moderne magasin Teknik & Miljø. Han har

mulighed for at orientere sig i bladet. Man

on på andre måder end gennem Teknik og

også givet sit væsentlige bidrag til at udvikle

skal lynhurtigt kunne vurdere, om en artikel

miljø” siger Anders Thanning, næstformand i

årsmøderne og foreningen igennem de år

er relevant at læse” siger Irene Brandt. ”Da

KTC. ”Det betyder, at bestyrelsen med tiden

han har været med. Derfor er vi også glade

Teknik & Miljø har en meget bred målgruppe

forventer, at KTC kan give bestyrelse og fag-

for aftalen med Michael om, at han fortsætter

er det urealistisk at tro, at alle interesserer sig

grupper mere støtte til den dagsordenssætten-

som free-lance skribent for KTC i de kom-

lige meget for alt, der står i bladet”.

de kommunikation. Den primære opgave bli-

mende år”.

”Det er også flot, at der i dag er mange artikler i Teknik & Miljø fra eksterne leve-

ver dog fortsat Teknik & Miljø, som Irene Brandt skal i gang med at videreudvikle”.

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Der arbejdes med landskabet Seks sydjyske kommuner arbejder med at forenkle og målrette landskabskaraktermetoden på en workshop. Der diskuteres metoder til landskabsanalyser og planlæggerne afprøver også metoden i udvalgte caseområder.

pevis. Derudover er det væsentligt at bruge en del af metoden til at danne sig et overblik over hele kommunens landskab fra starten. Det er blandt andet den kobling, der er forventninger til at få sat lidt mere i system. Et overordnet mål er, at videreudvikle og forenkle metoden. I den sammenhæng er der ønsker om i højere grad at bruge fordelene ved de elektroniske muligheder – eksempelvis i

/ Af Anette Ginsbak, By- og Landskabsstyrelsen og Christina Føns, KL

Planlæggerne på workshoppen besøger en række lokaliteter i området for at drøfte, hvad der er afgørende for landskabets karakter.

form af mere aktive skemaer, brug af kort og større udnyttelse af den digitale højdemodel.

KL og By- og Landskabsstyrelsen

muneplanlægningen” (2007) og

En deltager mener, at det er vig-

har tilrettelagt et projektforløb, der

”Apropos – Landskabskarakterme-

tigt at påpege, at metoden afdæk-

’Hvad er skalaen i dette landskab?’

afvikles her i foråret. Projektet er

toden og byudvikling” (2008).

ker landskabsbilledet og de værdi-

spørger Vibeke Nellemann fra

opdelt i flere dele: en workshop, en

Skov&Landskab den frysende flok

arbejdsperiode på ca. to måneder

Nellemann fra Skov & Landskab

afklarer alle interessekonflikter i det

planlæggere. Til trods for hvad der

og en afsluttende workshop. Heref-

underviser i metoden. Deltagerne er

åbne land. Andre mener, at det bli-

føles som 20 minusgrader står det

ter redigeres arbejdsresultaterne til

planlæggere fra Esbjerg, Haderslev,

ver godt at afprøve de faglige

hurtigt klart, at det sneklædte land-

bl.a. en eksempelsamling, som

Kolding, Sønderjylland, Vejen og

beskrivelser på kommunens borge-

skab er et mellemskala-landskab

offentliggøres.

Aabenraa kommuner, og i en del af

re, fx ved at spørge lokale beboere

kurset også kommunernes GIS-folk,

om, hvad synet af kornsiloen bety-

andre kommuner og konsulenter.

der for dem. Helt konkret er der

med en forholdsvis kort tidsdybde.

Målet er, at udbrede viden om

Ole Hjorth Caspersen og Vibeke

De elementer, der karakteriserer

landskabskaraktermetoden og at

landskabet fremhæves, og der er

videreudvikle den, så den i højere

På workshoppen diskuteres

en god stemning af, at afkodningen

grad forenkles og målrettes kom-

metoden af både erfarne og min-

af landskabet giver mening.

munernes arbejde.

dre erfarne i landskabsanalyser.

er, der ligger heri, men at den ikke

forslag om, at gøre mere ud af de første indtryk fra en besigtigelse.

Gesten afslutter en tredages work-

metoden introduceret med

den i udvalgte caseområder i de

Der skal være plads til det hele

shop i Kolding om landskabskarak-

udgangspunkt i de vejledninger By-

respektive kommuner.

Lisbet Mærsk-Møller, som er geolog

termetoden, som blev afholdt i

og Landskabsstyrelsen har udsendt:

januar.

”Vejledning om landskabet i kom-

Turen ud i landskabet omkring

På første workshop blev LKM-

Planlæggerne afprøver også meto-

Det giver hurtigt mening at kort-

i Esbjerg Kommune, deltager i kur-

lægge kommunernes landskab eta-

set sammen med to kolleger. Hun

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

Kort og GIS er en integreret del af arbejdet med landskabskaraktermetoden.

håber, at især en øget brug af GIS

Flere kommuner har udskudt

vet flotte målsætninger for landska-

På workshoppen i april skal

landskabsplanlægningen til kom-

bet: ’Byrådet er meget bevidste

resultaterne af den første kortlæg-

muneplanrevisionen er overstået

om kommunens unikke landskabs-

ningsdel drøftes. Derudover skal

det de gamle amtsudpegninger i

og står nu over for et mere og

værdier.’

der arbejdes med kortlægningen,

kommuneplanen, men har haft

mere presserende behov for at

svært ved at finde grundlaget for

kunne forholde sig til landskabet.

kan forenkle metoden.

Esbjerg Kommune har indarbej-

udpegningerne.

Lisbet Mærsk-Møller mener, at

Det var anledningen for planlæggere i nogle sydjyske kommu-

Han mener, at workshoppen ’er

hvordan den kan overføres til stra-

en kærkommen mulighed for en

tegier for de enkelte landskaber, og

opkvalificering af vores kompeten-

hvordan strategierne kan indarbej-

cer.’

des i kommuneplanlægningen.

der ’skal der være plads til både

ner til at indgå et samarbejde. Dels

landbrug, landskab og mennesker

med henblik på at lære LKM i fæl-

sere på et delområde i kommunen,

På By- og Landskabsstyrelsens

efter en afvejning på baggrund af

lesskab, dels for at få skabt enighed

der indeholder en masse forskelli-

hjemmeside www.blst.dk om Land-

LKM. Vores ambition er, at lave en

om udpegningerne på tværs af

ge funktioner som byudvikling,

skabskaraktermetoden (under

grundig analyse af Esbjerg Kom-

kommunegrænserne. Initiativet har

spredt erhverv og store tekniske

Landskab) har alle mulighed for at

mune, så vi har et godt fagligt fun-

ført til dette samarbejdsprojekt.

anlæg i form af motorvej og høj-

orientere sig om landskabskarakter-

spændingsledninger. I samme

metoden, kurset, oplæg og delre-

dament, når vi skal pege på

Ifølge en anden deltager i kurset

I Haderslev har de valgt at foku-

løsningsmodeller overfor det politi-

Poul Jørgen Christensen, plan-

område findes fine, fredede kultur-

sultater. I juni vil også kommuner-

ske system.’

lægger i Haderslev Kommune har

historiske anlæg. Alt dette ligger i et

nes landskabsanalyser og resultatet

’nogle af vores kolleger snuset til

meget varieret landskab - fra flad

af metodeudviklingen kunne ses på

mest ud af ved deltage i workshop-

den eksisterende model før, men

moræneflade til tunnel- og smelte-

hjemmesiden. På KL’s hjemmeside

pen var at opleve metodikken: ’Jeg

kun en i kredsen har arbejdet

vandsdal.

www.kl.dk er der oprettet et debat-

er vant til at lave landskabsanaly-

aktivt med den i forbindelse med

ser om landbrugsbyggeri, antenne-

amtets østkyst- og vadehavsprojek-

april måned og i den mellemlig-

skabet har mulighed for at debatte-

master, vindmøller m.m., men det

ter’.

gende periode arbejder kommu-

re, inspirere og komme med for-

nerne med at kortlægge, besigtige

slag til forenkling af metoden. For

Det Lisbet Mærsk-Møller fik

at få en form for køreplan og over-

Blandt planlæggerne er der

Den næste workshop afholdes i

forum, hvor interesserede i land-

blik er meget nyttigt. Desuden er

bekymring over ressourcebehovet i

og beskrive et geografisk afgrænset

nærmere information om det

det godt, at der sker en vis ensret-

arbejdet med landskabet og om

område i de enkelte kommuner.

igangværende projekt kan Anette

ning af ord og begreber.’

det vil føre til alternative løsninger,

Desuden arbejder kommunerne

Ginsbak fra By- og Landskabsstyrel-

som ikke bliver anvendeligt på

med selvvalgte emner, som land-

sen træffes på agi@blst.dk eller

tværs af kommunerne.

brugsbygninger, biogasanlæg, land-

Christina Føns fra KL på cef@kl.dk.

Nu er muligheden der

skaber på tværs af kommuneg-

Mange planlæggere vil gerne i gang med landskabsplanlægningen, som

Der skal også ryddes op

rænser, landskaber med forskellige

er en af de nye, centrale opgaver i

I Haderslev Kommune er der ifølge

anlæg og funktioner, samt vindmøl-

kommunerne.

Poul Jørgen Christensen tilkendegi-

ler og byudvikling.

Læs mere her: http://www.blst.dk/Landskab/

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Færre pesticider på jernbanerne Med kommunernes, regionernes og statens indgåelse af pesticidaftalen er der endnu større fokus på at minimere brugen af pesticider på de danske banelegemer. Anvendelse af den nyeste teknologi kombineret med en tilbagevenden til tidligere strategier har medført betydelige reduktioner i forbruget af pesticider.

i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

BaneDanmark har i en årrække haft fokus på at minimere brugen af pesticider, og med tiltrædelse af pesticidaftalen er indsatsen styrket.

Således er der fastlagt en strategi for den fremtidige behandling af sporarealer, som tager sit udgangspunkt i følgende parametre: •

Anvendelse af nyeste teknologi

•

Inddrage sporombygningsplaner og ballastrensninger

•

Nedbringe behandlingshyppighed til én behandling pr. år

/ Af Henrik Bay, Niras

•

Udvælge baner som kun skal behandles hvert andet år

• I marts 2007 blev der indgået en aftale om fortsat afvikling af brugen

•

af pesticider i det offentlige. Underskriver af aftalen var staten, Kom-

•

munernes Landsforening samt Danske Regioner. Formålet med aftalen er fortsat at afvikle brugen

•

Der udføres kun behovsrelateSærligt kortlægningen af begro-

rede sprøjtninger og ingen

Målet er således at udbringe

”kosmetiske” behandlinger

pesticider efter behov og maksimalt

ningen af banestrækningerne vil i

Inddrage projekter omkring

en gang om året på spor i drift. Det

fremtiden potentielt kunne sikre, at

særligt følsomme områder

samlede forbrug af aktivt stof (pes-

den opnåede reduktion fastholdes.

Faglig korrekt udvælgelse og

ticider) må fra 2009 ikke overstige

Man skal dog være opmærksom

kombination af pesticider

1200 kg/år.

på, at ikke to vækstsæsoner er ens,

Aktiv forsøgsvirksomhed og deltagelse i europæisk samarbejde

af plantebeskyttelsesmidler på

Med denne strategi er det som

hvorfor der fra år til år altid vil være

vist i tabel 1 lykkedes at reducere

en klimabetinget variation i den

anvendelsen af pesticider betragte-

anvendte mængde af pesticider.

offentlige arealer og derved be-

Banedanmark vil medvirke til at

ligt. Der er siden 2006 sket et kon-

grænse risikoen for grundvandsfor-

forebygge forurening af jorden og

stant fald i mængden af pesticider,

Hvorfor anvende pesticider?

urening samt at beskytte natur og

grundvandet ved at målrette indsat-

der er anvendt af BaneDanmark,

Den helt primære årsag til at ren-

menneskers sundhed. Aftalen

sen, minimere forbruget og deltage

og der blev i 2008 anvendt ca. 1/3

holde de eksisterende spor er sik-

omfatter som udgangspunkt plan-

i udviklingen af alternative metoder

af den mængde pesticider, der blev

kerhed. For at sikre sporets stabilitet

tebeskyttelsesmidler som defineret

til renholdelse af pesticider.

anvendt i 2006.

og farbarhed er det nødvendigt at

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

renholde sporets overbygning for

et meget stort energiforbrug, uden

planteproduktion. På figur 1 er vist

at det er lykkedes at renholde

den traditionelle opbygning af et

banestrækningerne med en til-

banelegeme.

strækkelig stor hastighed.

Det er ikke selve ukrudtet, der

Et vigtigt indsatsområde i strate-

udgør et problem for jernbanedrif-

gien for at minimere forbruget af

ten. Derimod er det essentielt, at

pesticider var at ophøre med bru-

regnvand kan ledes væk. Findes der

gen af pesticider på de områder,

således massiv begroning af lege-

hvor dette umiddelbart var muligt

mets skuldre, vil regnvandets mulig-

(rangerterræn, lukkede spor, ned-

hed for at sive væk mindskes. Der-

lagte baner og arealerne imellem

med bliver legemet følsomt over for

sporene). Udfasningen er sket i

variationer i temperatur, potentielt

perioden 1993 - 2008 og er altså

med ødelagte skinner og sikker-

en af årsagerne til det fald i brugen

hedsrisiko til følge. Der er således en

af pesticide.

meget markant grund til at renholde banen så effektivt som muligt.

Der er udført en række forsøg

Optimeret sprøjtning Gennem en årrække er det udeluk-

Figur 2. Fotooptisk registrering monteret til pilotforsøget. Bemærk hvordan de veldefinerede skuldre på banelegemet mindske begroningen af banen.

med anden, f.eks. mekanisk, vedli-

kende Glyphosat, der er anvendt til

geholdelse af jernbanelegemer,

renholdelse af skinnerne. En af årsa-

men ingen har vist sig optimale. En

gerne er, at Glyphosat har myndig-

af Glyphosat og sprøjtninger flere

ning af pesticider. Det vil sige et

vigtig årsag hertil er en konstant og

hedernes accept, og det er den

gange i vækstsæsonen, men uden

sprøjtetog, hvor der forrest på

ofte intensiv trafik på jernbanerne,

generelle opfattelse, at Glyphosat –

nævneværdig succes.

lokomotivet er placeret flere kame-

hvorfor det ikke er muligt helt at

anvendt korrekt - ikke udgør en trus-

aflukke strækninger eller del-

sel mod vores grundvandsressource.

råd med Forskningscenter Flakke-

les via computer, som identificerer,

Den ensidige anvendelse af Gly-

Derfor har BaneDanmark, i sam-

raer. Data fra kameraerne behand-

bjerg, søgt og fået dispensation til

hvor der gror ukrudt på banelege-

anvendelse af pesticider til renhol-

phosat har derimod medført en

at bruge en blanding af MCPA og

met. Denne information bruges

delse af banestrækningerne er det

dominerende monokultur af ager-

Glyphosat (0,75 l MCPA og 3 l Gly-

online til at docere pesticiderne via

muligt at udføre opgaven, mens

padderokker (Equisetum arvense),

phosat/Ha). Herved har det været

den række af dyser, som er monte-

sprøjtetoget kører ca. 50 km/t.

der i praksis er resistente over Gly-

muligt at reducere renholdelsen af

ret på sprøjtetoget. Herved sprøjtes

phosat, på flere jernbanestræknin-

banelegemet fra 2. gange per

præcist på den del af sporet, der er

ske behandlingsmetoder som

ger. Det er forsøgt at bortsprøjte

vækstsæson til 1 gang årligt i perio-

bevokset (såvel i længderetningen

skum, infrarød og damp har været

agerpadderokken ved større dosis

den maj – august.

som bredden). På figur 5 er vist

strækninger under rengøring. Ved

Fælles for forsøg med mekani-

Figur 4. Begroning af banelegemet. Bemærk dels at strækningen Tønder – Bramming er kørt to gange med samme resultat til følge. Bemærk endvidere at denne strækning er i dårligere stand en andre strækninger, og derfor har en markant højere begroning.

Behovsorienteret sprøjtning

Figur 3. Strækninger for fotooptisk registrering kørt på pilot projektet.

eksempel på fotooptisk registrering.

I 2008 er der udført pilotforsøg

Tilgroningen med ukrudt sker

med tre eksterne entreprenører,

typisk langs skuldrene af banelege-

som alle har anvendt fotooptisk

met, hvilket er præcist det kritiske

udstyr til behovsorienteret udbring-

sted for bortledningen af vand fra

52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

banelegemet. Ved anvendelsen af

sammenfattes til: Anvendelse af

fotooptisk registrering, bliver der

ren ballast (så ukrudtsfrø ikke kan

primært sprøjtet på en 1,0 – 1,3 m

få fæste), bred ballastflanke, velde-

bred stækning langs kanten af

finerede skuldre samt korrekt højde

banelegemet. Effekten af fotooptisk

af stenballast og underballast.

Erfaringerne viser, at det varer

registrering ses således også direkte af statistikken, og fra 2007 –

op til 8-10 år, før det bliver nødven-

2008 er der opnået en markant

digt at vedligeholde sporene, hvis

reduktion i brugen af pesticider.

det bliver opbygget korrekt. Derfor er der også fokus på at renovere

Kortlægning

sporstrækninger. Ved denne proces

Systemet med fotooptisk registre-

løftes skinnerne, så skærverne kan

ring er koblet til GPS. På figur 3 og

blive rystet og rengjort. Herefter

4 er vist de strækninger, der er

opbygges en korrekt sporoverbyg-

kortlagt med fotooptisk registrering

ning, og skinnerne lægges igen.

Der findes maskiner, der kan

i forbindelse med pilotprojektet, samt hvor stor en tilgroning de for-

udføre denne proces fuldautomatisk

skellige banestrækninger har.

og i én arbejdsgang, og det er muligt at renovere op til 2 km om

Det fremgår af tabellen, at der er markant forskel på tilgroningen

dagen. Der er naturligvis tale om en

af de forskellige strækninger. Den

bekostelig metode, og derfor er

primære årsag er banelegemets

renoveringen prioriteret i et fast pro-

nuværende tilstand. Således er

gram for vedligeholdelse af banen.

banestrækningen på Tønder-Bramming præget af, at skuldrene er

Fremtiden

sunket sammen. Det betyder, at

Som det fremgår, er der ydet en

overgangen fra ballast til skuldre er

betydelig indsats for at minimere

diffus, hvilket øger muligheden for,

anvendelse af pesticider til renhol-

at ukrudt kan gro ind over skuldre-

delse af BaneDanmarks stræknin-

ne og op i ballast. Desuden er sel-

ger. Der er opnået markante resul-

ve banelegemet indsunket i en

tater, og med den øgede kortlæg-

grad, så der er støv, sand og jord imellem skærverne i banelegemet.

Figur 5. Registrering af begroningen af banelegemet.

Og ballast med ophobning af orga-

Kortlægningen af begroningsgra-

muligt at fastholde den opnåede reduktion i fremtiden og dermed

nisk plantemateriale, sand og jord er et godt frøbed for ukrudtsfrø.

ning vil det sandsynligvis være

overholde de opstillede mål. strækningen, såfremt man sprøjter

have betydning for invasion fra

en strækning hvert år. Derimod skal

de omkringliggende arealer)

renholdelsen af banelegmet yderli-

Vækstsæsonen generelt

gere. Derfor forsøger BaneDanmark

den kan i fremtiden bruges til at

man måske renholde 30 % af

optimere renholdelse af sporene.

strækningen, hvis man renholder

Således kan man afgøre, hvorvidt

den hver andet år, fordi der sker en

det er mest effektivt at renholde en

accelererende begroning.

Dette vil sandsynligvis være

given strækning hvert år, eller om

•

BaneDanmark søger at forbedre

i samarbejde med Forskningscenter

Nye spor og renovering af eksisterende spor

Flakkebjerg at etablere lysimeterforsøg for at afklare, om pesticider

I forbindelse med anlæg af nye

anvendt på banelegemet kan træn-

det vil være mere optimalt at ren-

afhængigt af en række faktorer:

spor optimeres disse med henblik

ge videre ned i jorden.

holde strækningen eksempelvis

•

Banelegemets tilstand og evt.

på mindst mulig begroning. Der er

alder

som tidligere beskrevet en række

brættet, så den endelige udform-

hvert andet år.

Projektet er endnu på tegne-

Umiddelbart vil man forvente

•

Strækninger beliggende i skygge

tiltag, der vil minimere den fremti-

ning er ikke fastlagt. Man kan fore-

mindre brug af pesticider ved min-

•

Omkringliggende jordbund (kan

dige begroning. Faktorerne kan

stille sig, at et af formålene bliver at

dre hyppig sprøjtning. Det afhæn-

afklare, om de anvendte stoffer fak-

ger imidlertid af, hvordan begronin-

tisk er optimale til brug på bane-

gen af banelegemerne sker. Det vil

strækninger. Endvidere vil det være

være naturligt at antage, at såfremt

relevant at afklare, hvorvidt en årlig

ukrudt har fået rodfæste på en

sprøjtning på f.eks. 10 % af banele-

given strækning, vil det nemmere

gemet øger belastningen af i mil-

kunne spredes på langs af

jøet i forhold til en sprøjtning af 30

strækningen. Er det tilfældet, vil der

% af banelegemet hvert andet år.

kunne opstå en situation, hvor man alene skal renholde 10 % af

Figur 6. Sprøjtedyserne på togsættet.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53

Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 25. – fredag d. 26. marts 2010

Kreativitetsfremmende lederskab

På konferencen møder du

Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer.

• Fremtidens udfordringer i den tekniske sektor • Personlige udfordringer i forhold til at skabe resultater gennem nytænkning • En ny dagsorden for den tekniske sektor • Utraditionelle løsninger skabt af kollegaer • Indblik i konformitet i gruppeprocesser – hvad har vi lært af Challenger katastrofen

D. 25. – 26. marts 2010 Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive skarpere og nå kreative løsninger i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunal velfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning vi har brug for at blive kreative og synlige!

Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrige sektorer om at forme fremtidens velfærdstilbud og være en central aktør, som kommer med nye løsninger, der både er effektive og kreative. Trivsel, levevilkår og rammen om det gode liv handler også om rent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v Snævre rammer kræver helhedstænkning og utraditionelle løsninger – at man kan se muligheder i begrænsningerne.

På konferencen får du • Ledetråde til at sætte teknik og miljø ind i tværsektoriel sammenhæng • Nye øjne på den tekniske sektors ydelser internt i organisationen og hos slutbrugere • Inspiration og tilpasse forstyrrelser af egen tankevirksomhed • Udvidet dit netværk Er du i målgruppen?

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes Teknik- og Miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed også på lederskab af kreativitet.

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber.

Igen i år med en stor opfordring til at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Selve konferencen løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Ny affaldsbekendtgørelse:

Nye regler for affaldsregulativer 1. januar trådte den nye affaldsbekendtgørelse i kraft. Det får betydning for kommunernes udarbejdelse af regulativer om håndtering af affald fra husholdninger og en del af affaldet fra virksomhederne.

i forhold til standardregulativer og

kendtgørelsens § 21, stk. 1, og §

og affaldsbekendtgørelsens § 103,

reguleringen på jordområdet.

22, stk. 1, krav om, at kommunen i

stk. 4, viderefører derfor også de

En væsentlig del af regelforenk-

regulativerne fastlægger de kom-

regulativer, der er udstedt i medfør

lingsambitionen ved hele den nye

munale affaldsordningers tilrette-

af den gamle bekendtgørelse –

organisering af affaldssektoren byg-

læggelse og omfang mv., herunder

ger på de nye standardregulativer,

krav om kildesortering. Derudover

som kommunerne ifølge affaldsbe-

har kommunerne for henholdsvis

kendtgørelsens § 19, stk. 3, skal

indsamlings- og anvisningsordnin-

bruge fra senest 1. januar 2011.

ger udtrykkeligt mulighed for at

Resumé

Regulativerne skal indgå i en cen-

fastsætte bestemmelser om de i

Kommunerne kan i medfør af

tral internetbaseret database, jf.

affaldsbekendtgørelsens § 21, stk.

overgangsbestemmelserne i

affaldsbekendtgørelsens § 19, stk.

2, og 22, stk. 2, opregnede emner.

affaldsbekendtgørelsen drive

5, og der er indført krav om, at et

Det må dog være klart, at der ikke

deres affaldsordninger lovfor-

regulativ tidligst kan træde i kraft 8

er tale om en udtømmende opreg-

meligt på ”trods” af den revi-

dage efter offentliggørelse, jf.

ning, idet kommunerne må have

derede affaldsbekendtgørelse,

affaldsbekendtgørelsens § 19, stk.

hjemmel til de bestemmelser, der

Bekendtgørelse nr. 1473 af 21.

Affaldsbekendtgørelsens materielle

6. Det fremgår af lovbemærknin-

kræves for at sikre tilrettelæggelsen

december 2009 om affald. .

bestemmelser om regulativpligt er i

gerne til miljøbeskyttelsesloven, at

af velfungerende affaldsordninger i

Der er ved overgangsbestem-

vid udstrækning en videreførelse af

der tidligere var mere end 8.000

medfør af miljøbeskyttelseslovens

melsen sikret et hjemmels-

de eksisterende bestemmelser.

gældende affaldsregulativer, mens

§ 45, stk. 4, og affaldsbekendt-

grundlag for de ”gamle” regu-

det nye system vil ensarte opbyg-

gørelsens § 21, stk. 1, og § 22,

lativer, og på samme måde er

19, stk. 1, er kommunerne forplig-

ningen af affaldsregulativerne sam-

stk.1.

der ved overgangsbestemmel-

tede til at udarbejde regulativer om

tidig med, at der højst kan være tre

håndtering af affald fra husholdnin-

regulativer pr. kommune, inkl. jord-

Regulativerne i 2010

grundlag for virksomhedernes

ger og en del af affaldet fra virk-

regulativet.

Et vigtigt nyt element i den revide-

adgang til genbrugspladserne

rede affaldsbekendtgørelse er, at

og de gebyrregler, der trådte i kraft 1. januar 2010.

/ Af Jacob Brandt, Bech-Bruun

Efter affaldsbekendtgørelsens §

ser sikret et tilstrækkeligt

somhederne. Det er som noget nyt

Derudover er indført krav til en

fastslået i bestemmelsens stk. 2, at

forudgående offentlighedsfase på

kommunerne efter affaldsbekendt-

kommunalbestyrelsen skal udarbej-

linie med affaldsplanens vedtagel-

gørelsens § 24, stk. 2, ikke kan

de et selvstændigt regulativ for jord,

sesprocedure – dog således at

etablere ordninger for kildesorteret

bekendtgørelsens bestemmel-

som er affald. Der foreligger dog

høringsfristen for regulativerne kun

genanvendeligt erhvervsaffald. Alle

ser om regulativer, og introdu-

ikke på dette tidspunkt noget i

er 4 uger mod 8 uger ved affalds-

kommunale ordninger for kildesor-

cerer systematikken i standard-

særligt om, hvordan Miljøstyrelsen

planens vedtagelse.

teret genanvendeligt erhvervsaffald

regulativerne.

har tænkt regulativet skal udformes

Helt overordnet stiller affaldsbe-

er derfor uden hjemmelsgrundlag,

Artiklen gennemgår affalds-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

Affaldsbekendtgørelsen op til en forenkling af reglerne for affaldshåndtering

dog således at alle bestemmelser

dernes adgang til de kommunale

udforme den enkelte ordning på

af affaldsbekendtgørelsens kapitel

om kildesorteret genanvendeligt

genbrugspladser. Affaldsbekendt-

en måde, så det passer til de for-

6 etableres, og der kan for den

erhvervsaffald er ophævet pr. 1.

gørelsens § 104, stk. 2, nr. 1-6, er

hold, der gør sig gældende i kom-

enkelte ordning være særlige krav

januar 2010.

således udtryk for en kodificering af

munen, herunder det serviceniveau

eller valg, som kommunen skal

kommunalbestyrelsens forpligtelser

som kommunen ønsker.

tage stilling til. Det gælder f.eks.

Indtil det nye regulativ er vedtaget, vil det altså være de gamle regulativer, der fortsat er gældende

efter affaldsbekendtgørelsens § 38.

Der er ingen tvivl om, at Mil-

I den generelle del findes for-

ordningen for husholdningernes

målsbestemmelsen, angivelse af

dagrenovation, som skal etableres

– om end i en amputeret version.

jøministeriet med overgangsbe-

hjemmelsgrundlaget, generelle ret-

som en indsamlingsordning i form

Hvis kommunen ikke har fået ved-

stemmelserne har tilsigtet en lette-

tigheder og pligter, gebyrbestem-

af en henteordning, jf. affaldsbe-

taget et regulativ på det nye hjem-

re overgang for kommunerne, men

melser o.lign. som i høj grad er

kendtgørelsens § 25, stk. 1, eller

melsgrundlag, der giver virksomhe-

det er alligevel interessant, hvordan

bestemmelser, som er en gentagel-

minimumskravene til ordningen for

derne adgang til de kommunale

en generel ophævelse af regulativ-

se af kravene til kommunens admi-

papiraffald, jf. affaldsbekendtgørel-

genbrugspladser, jf. affaldsbekendt-

bestemmelserne om kildesorteret

nistration efter affaldsbekendtgørel-

sens § 26, stk. 1.

gørelsens § 104, stk. 1, hvilket må

genanvendeligt erhvervsaffald virker

sen.

anses som sandsynligt i lyset af

i praksis.

Med placeringen af disse

Ved visse ordninger indeholder standardregulativerne forslag til

bestemmelser i regulativets gene-

valgfrie standardformuleringer som

gørelse i Lovtidende den 23.

Affaldsregulativer anno 2011

relle del gøres regelgrundlaget

f.eks. § 12.2 i bilag 9, men der er

december 2009 – det er med

Som nævnt ovenfor skal kommu-

mere tilgængeligt for kommunens

også ganske få obligatoriske tekster.

andre ord nok de færreste kommu-

nerne før 1. januar 2011 have ved-

borgere og virksomheder, idet de

Det gælder f.eks. § 13.3 i bilag 10,

ner, der har haft kommunalbesty-

taget nye affaldsregulativer, som

som altovervejende hovedregel kan

hvor kravet om brugen af klare

relsen på arbejde mellem jul og

skal bygge på de paradigmer, som

få et overblik over kommunens

plastsække på genbrugspladsen i

nytår, og de velforberedte kommu-

fremgår af affaldsbekendtgørelsens

administrationsgrundlag i regulati-

overensstemmelse med affaldsbe-

ner, der har vedtaget nye regulati-

bilag 9 og 10, jf. affaldsbekendt-

vet.

kendtgørelsens § 38, stk. 3. Gene-

ver på baggrund af høringsversio-

gørelsens § 19, stk. 3.

affaldsbekendtgørelsens offentlig-

Den særlige del anvendes til at

relt gælder det dog, at kommuner-

fastsætte de bestemmelser, der

ne i alle tilfælde har mulighed for

er delt op i en generel del og en

angiver en ordnings omfang og til-

at udfylde og supplere med fritekst,

særlig del. Den generelle del er

rettelæggelse m.v. Som minimum

som passer på udformningen af

bestemmelser bør hurtigt få dem

med ganske få undtagelser fuld-

skal det af den særlige del fremgå

ordningerne i kommunen.

ophævet, og de kan herefter - lige-

stændig fastlagt i bekendtgørelsen,

for hver ordning hvilket affald, der

som de ”lidt sløvere” kommuner -

og den bliver således meget ensar-

er omfattet af ordningen, hvem

bruge regelgrundlaget i affaldsbe-

tet fra kommune til kommune. Den

ordningen gælder for og en nær-

kendtgørelsens § 104, stk. 2, i for-

særlige del giver derimod kommu-

mere beskrivelse af ordningen.

hold til reguleringen af virksomhe-

nerne næsten frie hænder til at

nen, kan være blevet snydt af den endelige formulering.

Kommuner med forkerte

De såkaldte standardregulativer

En del ordninger skal i medfør

56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Oversvømmelseslovgivning er slået fejl Oversvømmelsesdirektivet er nu delvist gennemført i dansk lovgivning. Det ser dog hverken ud til at sikre borgerne mod oversvømmelser eller at udnytte synergieffekter med vandplanlægningen.

/ Af Rasmus Kruse Andreasen, landskabsforvalter,

ligt blive overset, stik imod direktivets hensigt.

Oversvømmelsesdirektivet er

Målsætningsniveau

således knyttet snævert til vand-

Om der overhovedet bliver udpe-

rammedirektivet, og planlægningen

get nogen områder med væsentlig

Oversvømmelsesdirektivet

til reducering af oversvømmelsesri-

risiko for oversvømmelser, er det

Fællesskabets øvrige vandplanlov-

sikoen skal følge vandrammedirek-

første spørgsmål. Jf. lovgivers

givning, herunder især vandram-

tivets planlægningskadence.

bemærkning til lovforslaget: ”Over-

medirektivet, tager ikke særlige

For at opnå fælles synergier og

svømmelsesdirektivet retter sig ikke

hensyn til oversvømmelser eller de

fordele under hensyn til de mil-

mod typiske danske oversvømmel-

fremtidige ændringer i oversvøm-

jømål, der er fastsat efter vandram-

sessituationer, men mod styring af

melsesrisikoen som følge af kli-

medirektivet, skal medlemslandene

oversvømmelsesrisikoen i en

maændringer. Det er med denne

koordinere gennemførelsen af

størrelsesorden og med et skad-

begrundelse, at EU-medlemslande-

oversvømmelsesdirektivet med

eomfang, som man så det i Cen-

ne har fundet det nødvendigt at

gennemførelsen af vandrammedi-

traleuropa i perioden 1998-

udarbejde et datterdirektiv til van-

rektivet (helt i overensstemmelse

2002….Det er risikoen for over-

drammedirektivet, der sigter direkte

med det miljøretlige integrations-

svømmelser af et sådant omfang,

på styring af oversvømmelsesrisici.

princip i EF-traktaten).

som direktivet først og fremmest

Odsherred Kommune

Det såkaldte oversvømmelsesdirektiv er nu delvist gennemført i Danmark. Men vil den danske implementeringslovgivning så også på lang sigt sikre borgerne mod de ikke ubetydelige skader i forbindelse med de relativt hyppige nedbørshændelser og højvandssituationer?

Nej, det vil umiddelbart ikke være tilfældet, og koordineringen med vandplanlægningen vil angive-

Oversigt over samspillet mellem myndighedsvalg og opgaver efter miljømålsloven og oversvømmelsesdirektivet i Danmark.

GO D H ISTO R I E nerne er det derfor i teorien ganske hensigtsmæssigt at lade kommunerne udarbejde begge planer.

I implementeringslovgivningen synes der dog ikke at være lagt meget vægt på koordineringen med vandplanlægningen. I direktivet har koordineringen sit eget kapitel, og den er relativt udførligt beskrevet i betragtningerne. I den danske lovgivning er den blot nævnt ved henvisning til retsakternes bilag (der kort beskriver, hvad risikostyringsplanerne skal indeholde).

Igen med henvisning til bemærkningen om, at oversvømmelsesdirektivet ikke retter sig mod danske forhold, kan opgaven tænkes at blive opfattet som en ren Situationer som denne vil umiddelbart ikke blive hindret af det nye oversvømmelsesdirektiv, som retter sig mod mere ekstreme situationer. For at sætte ind over for mere ’almindelige’ oversvømmelser må man opfatte direktivet som en minimumslovgivning.

beredskabsopgave med mindre vægt på sikring af de miljømæssige forhold. Bliver opgaven lagt i kommunernes beredskabsafdelinger, risikerer koordineringen derfor helt

ORANGE MÆND YDER GOD SERVICE

sigter på at opnå en bedre styring

ges i spil her, er det fordi de egent-

at blive overset, såfremt der ikke

af”.

lige afværgeforanstaltninger skal

eksisterer et tværfagligt forankret

udføres efter den gældende sektor-

samarbejde mellem de kommuna-

katastrofelignende tilstande med

lovgivning, som fx kystbeskyttelses-

le beredskabs- og miljøafdelinger.

En lille orange mand er blevet

dødsfald til følge, før en oversvøm-

og vandløbsloven. Akkurat som i

Samlet set sættes der derfor

Frederikshavn Forsynings sym-

melse er væsentlig.

dag. Lovgiver argumenterer da også

store krav til kommunernes admini-

med, at de mindre oversvømmel-

strative medarbejderes indsigt,

artikel 3, at også oversvømmelser

ser netop kan forebygges inden for

overblik og faglige formåen for at

fra havet i kystområder kan define-

rammerne af den eksisterende lov-

omsætte koordineringen i praksis.

res som en ’oversvømmelse’. Det

givning.

Det er selvfølgelig ikke et forhold,

Der kræver åbenbart noget nær

Det fremgår dog af direktivets

kan derfor undre lidt, hvis ikke

Det kræver dog næppe megen

de oplevede. De kunne udfylde

indsigt i administrationen af disse

det det burde fremgå klarere af lov-

love at vide, at afværgeforanstalt-

teksten eller forarbejderne, hvad

Danmark. Det må i hvert fald anses

ningerne kun vanskeligt lader sig

der egentlig er omfattet af loven.

som tvivlsomt, om de direkte

gennemføre i større skala uden

berørte borgere og forsikringssel-

offentlig styring og subsidiering.

Opfordringen skal derfor lyde på at opfatte lovgivningen som en minimumslovgivning og rette fokus

Koordinering med vandplanlægningen

mod sikring af ’almindelige’ over-

’risikoområder’, kan bemærkningen

Oversvømmelsesforanstaltningerne

den bør man koordinere indsatsen

desuden få betydning for risikosty-

kan virkelig komme til sin ret, hvis

med vandplanlægningen og ikke

ringsplanerne. Som ovenfor nævnt

de koordineres med vandmiljøpro-

blot tjekke, om den er i strid her-

er det kommunerne selv, der skal

jekterne.

med.

Såfremt der vitterligt udpeges

fastsætte ’risicimålsætningsniveauet’.

en kampagne, hvor kunderne kunne melde ind om den service,

land med kystnær bebyggelse som

punkt.

gennemførte i efteråret 2009

lovgiver kan tage hensyn til, men

direktivet retter sig mod et fladt

skaber er enige i lovgivers syns-

bol på god service. Forsyningen

svømmelsessituationer også. Desu-

et lille kort eller gå på nettet, hvor alle kunne følge kundernes svar. Resultatet var høj tilfredshed fra kunderne – og øget fokus på den gode kundeservice hos medarbejderne.

Dels er der angiveligt i forvejen støttemuligheder via Grøn Vækst,

Under henvisning til kommuner-

og dels kan der tænkes at være

nes knappe resurser kan man der-

bredere opbakning fra de politiske

for frygte, at kommunerne fastsæt-

beslutningstagere til projekter, der

Frederikshavn

ter et lavt målsætningsniveau og

både tilgodeser miljøet og kommu-

København

derfor vælger den pragmatiske

nens borgere.

T: 70 12 44 12

løsning; at oversvømmelser hører sig Centraleuropa til.

Når kommunens økonomi brin-

For at sikre den koordinerede

www.tankegang.dk

helhedsplanlægning mellem risikostyringsplanerne og vandhandleplavanebrydende visuel kommunikation

Nyt om Jura

Salg af fredsskovareal uden offentligt udbud Statsforvaltningen har meddelt samtykke til, at Tønder Kommune kan sælge et stykke fredskovareal uden forudgående offentligt udbud Tønder Kommune anmodede Statsforvaltningen om samtykke til at undlade offentligt udbud ved salg af et areal til en køber, som tidligere havde erhvervet en del af arealet efter et offentligt udbud.

I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale blev kommunen opmærksom på, at arealet ikke stod opført som fredsskov. Tønder Kommune bad derfor Skov- og Naturstyrelsen om en udtalelse herom. Kommunen modtog imidlertid ikke svar fra styrelsen, og arealet blev solgt på betingelse af, at Kort- og Matrikelstyrelsen kunne godkende udstykning/arealoverførsel.

Skov- og Naturstyrelsen afgjorde efterfølgende, at den pågældende skov var fredsskov og påpegede, at sammenhængende fredsskovpligtige arealer ikke må udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, jf. skovlovens § 12.

Statsforvaltningen udtalte, at dispensation fra offentligt udbud alene er tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. Navnlig hvor det må antages, at krav om offentligt udbud vil kunne lægge hindringer i vejen for salget, og hvor et offentligt udbud ikke vil kunne fremkalde højere købstilbud., jf. udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Da restarealet ikke kunne udstykkes fra det allerede solgte fredskovsareal, og et offentligt udbud derfor ikke kunne fremkalde et højere købstilbud, meddelte statsforvaltningen samtykke til, at fredskovsarealet kunne sælges til vedkommende køber uden forudgående offentligt udbud.

Tvist om fredskovpligt Naturklagenævnets afgørelse om ikke at pålægge fredsskovpligt på arealer i Skibby ned mod Bredvig ved Roskilde Fjord er anset for gyldig.

I forbindelse med købsforhandlinger om en ejendom imødekom Københavns Statsskovdistrikt en ansøgning om at pålægge fredskovpligt på nogle skovbevoksede arealer af ejendommen. Afgørelsen blev af Danmarks Naturfredningsforening indbragt for Naturklagenævnet, der efterfølgende ændrede Københavns Statsskovdistrikts afgørelse til et afslag.

Køber af ejendommen indbragte derefter Naturklagenævnets afgørelse for Retten i Hillerød og gjorde blandt andet gældende, at der forelå særlige omstændigheder, samt at afgørelsen var en ændring af gældende praksis.

Retten udtalte, at Naturklagenævnets afgørelse var begrundet i de hensyn, som skal varetages efter skovlovens § 4 og inden for rammerne af det skøn, som kan udøves ved administrationen af loven. Blandt andet

Høring af vand- og naturplaner Miljøministeren fremlagde den 14. januar 2010 nye vand- og naturplaner.

oplysninger om bevoksning af arealet og retten til genplantning indgik i grundlaget for Naturklagenævnets afgørelse.

At sagsøger havde erhvervet ejendommen i forventning om, at Natur-

Vandplanerne har til formål at forbedre vandområder i Danmark. Hver

klagenævnet ville stadfæste afgørelsen og den økonomiske betydning

vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i søer, vand-

heraf, indgår ikke i de hensyn, som skal varetages efter skovlovens § 4.

løb, kystvande og grundvand.

Natura 2000-planerne gennemføres i forbindelse med Danmarks implementering af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Der er tale om områder i EU med særligt værdifuld natur, og målet er at sikre eller

Sagsøgte var ikke blevet partshørt, men Retten fandt, at der ikke ved en høring ville være fremkommet nye oplysninger, der ville have haft betydning for Naturklagenævnets afgørelse.

Endelig udtalte Retten, at Naturklagenævnets afgørelse ikke var udtryk

genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantear-

for en ændring af fast praksis for at pålægge fredskovpligt i tilsvarende

ter. De nærmere krav til planlægningen er fastsat i miljømålsloven og i

sager. Derfor havde sagsøger ikke krav på at blive hørt om påtænkt

skovloven.

ændring af Københavns Statsskovdistrikts afgørelse.

Miljøministeriet meddeler, at udkast til de statslige vandplaner for 23

Retten i Hillerød fandt derefter ikke, at Naturklagenævnets afgørelse

vandoplande og Natura 2000-planer er sendt i høring hos de berørte

skulle ophæves, eller at der forelå sagsbehandlingsfejl, der kunne begrun-

statslige, regionale og kommunale myndigheder med høringsfrist den 11.

de afgørelsens ugyldighed.

marts 2010.

(Dom afsagt den 12. januar 2010 af Retten i Hillerød)

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Særskilt betaling for tømning af hustanke

Vindmøller berettigede ikke til særligt tilskud

Ekstra bidrag for forgæves kørsel i forbindelse med tømning af hustanke

Vindmøllebekendtgørelsens overgangsregler om en særlig gunstig prisaf-

(bundfældningstanke) skal opkræves særskilt og kan ikke opkræves på

regning for eksisterende vindmøller krævede, at vindmøllerne skulle være

ejendomsskattebilletten.

tilladt opstillet i henhold til en endeligt vedtaget lokalplan inden udgangen

Statsforvaltningen modtog fire borgerhenvendelser vedrørende Aabenraa Kommunes opkrævning af ekstra bidrag via ejendomsskattebilletten

af 1999.

Ved en el-reformaftale af 3. marts 1999 etableredes en overgangsord-

ved forgæves kørsel i forbindelse med tømning af hustanke. Det fremgår

ning, hvorefter eksisterende vindmøller blev sikret rimelige afskrivningsvil-

af § 5 i Regulativ for kontrol og tømning af hustanke, at ekstra bidrag skal

kår. Private vindmøller, der var købt inden udgangen af 1999 og havde de

opkræves særskilt. Statsforvaltningen udtalte efterfølgende, at Aabenraa

fornødne tilladelser, var at betragte som ”eksisterende”.

Kommunes administration af regulativet i forbindelse med opkrævning af

Aftalen blev fulgt op af en bekendtgørelse i marts 2001, som fastslog,

ekstra bidrag i 2008 var i strid med lovgivningen, da ekstrabidraget skal

at en vindmølle inden udgangen af 1999 skulle være udtrykkelig tilladt i

opkræves særskilt. Aabenraa Kommune meddelte derefter, at opkræv-

henhold til en endelig vedtaget lokalplan eller landzonetilladelse, hvis den

ning af ekstra bidrag i forbindelse med tømning i 2008 efter individuelt

skulle anses at være eksisterende og dermed berettiget til afregning efter

ønske kunne ske på særskilt regning, og at opkrævning af ekstra bidrag

bekendtgørelses regler.

ved tømning i 2009 og fremover opkræves på særskilt regning.

Statsforvaltningen foretog sig derefter ikke yderligere i sagen.

Kolding Kommune vedtog i juni 1999 en ”bonuslokalplan”, som fastlagde retningslinjerne for op til tre vindmøller i lokalplanområdet. Vindmøllerne måtte have en navhøjde på op til 45 meter. Nogle vindmølleejere ansøgte i november 1999 om tilladelse til at opføre vindmøller på op til 50 meter og fik den 24. januar 2000 dispensation hertil. Vindmølleejerne blev desuden oplyst, at det ikke ville få betydning for, om vindmøllerne var ”eksisterende”, at dispensationen først blev givet efter den 1. januar 2000.

Energistyrelsen traf imidlertid afgørelse om, at vindmøllerne ikke efter overgangsreglerne var ”eksisterende” ved udgangen af 1999. Afgørelsen blev stadfæstet af Energiklagenævnet.

Højesteret udtalte, at det fremgår utvetydigt af ordlyden af vindmøllebekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1, at det er den konkrete vindmølle, som senest den 31. december 1999 skal være tilladt opstillet i henhold til en endeligt vedtaget lokalplan. Det er således ikke er tilstrækkeligt, at lokalplanen tillader opstilling af vindmøller.

Højesteret tiltrådte herefter Landsrettens resultat, hvorefter der ikke var

Digital tinglysning og opkrævning af ejendomsskat Mange kommuner er i gang med eller har sendt opkrævninger om ejendomsskat ud, men støder ind i tvivlsspørgsmål på grund af de fortsat mange ophobede sager i den digitale tinglysning. De forsinkede sager betyder nemlig, at kommuner kommer til at sende opkrævninger til ejere, der har indgået aftale om salg af deres ejendom.

Det er KL’s vurdering, at så længe der ikke er sket tinglysning af en handel, er det fortsat den registrerede ejer, der hæfter for ejendommen. Derfor er det ejerens ansvar at betale denne, selvom der er indgået aftale om salg af ejendommen.

KL forventer således, at sælger og køber selv sørger for, at regningen betales af den rette, f.eks. i forbindelse med en refusionsopgørelse.

Der er dog også eksempler på enkelte tilfælde, hvor der er sket tinglysning, men hvor kommunen ikke er blevet orienteret om ejerskiftet. I de tilfælde bør kommunen naturligvis annullere den første opkrævning og sende opkrævningen til den nye ejer.

Kilde: KL

grundlag for at ophæve Energistyrelsens og Energiankenævnets afgørelser eller for at anse Energistyrelsen for erstatningsansvarlig over for vindmølleejerne.

(Højesteretsdom af 21. december 2009)

Erhvervsnyt

Luftledning til 2,5 mia. skal sikre vindenergi En 180 km lang, ekstra 400 kV ledning på nydesignede el-master skal

Borgmestre ser skævt til udbud De største holdningsmæssige barrierer for at bruge private leverandører

mere end fordoble den mængde strøm, som kan overføres mellem

i kommunerne ligger ikke hos borgerne; de ligger hos borgmestrene og

Tjele ved Viborg i nord og Kassø ved Aabenra i Syd.

kommunaldirektørerne.

Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for DI blandt borgmestre og kommunaldirektører i samtlige 98 kommuner.

For mens et flertal af borgerne mener, at private leverandører leverer en bedre kvalitet, når de løser kommunale serviceopgaver, ser borgmestrene anderledes på det.

Ifølge undersøgelsen mener 31 pct. af kommunaldirektørerne og de nyvalgte borgmestre, at kommunerne leverer en bedre service end private leverandører, mens 52 pct. mener, at kvaliteten er på niveau med private leverandører. Ingen af de spurgte har svaret, at de private leverer en bedre kvalitet.

Samme billede viser sig, når man spørger til omkostningseffektivitet.

Her mener kun fire pct., at private leverandører er mere omkostningseffektive, mens henholdsvis 54 pct. og 27 pct. mener, at kommunerne er lige så – eller mere omkostningseffektive end private leverandører.

Kilde: DI

Skole sparede 81 procent på el Frederikshavn er blandt landets mest ambitiøse kommuner, når det Fordoblingen af kapacitet, som koster 2,5 mia. kroner, er ifølge

gælder klima og miljø. Nu er de målrettede tiltag på klima- og ener-

Energinet.dk nødvendig for at kunne indpasse en stor andel af vedva-

giområdet flyttet helt ind på skoleområdet. På Strandby Skole er top-

rende energi i elsystemet, og derfor har Energinet.dks bestyrelse sagt

moderne lys og akustik i to gennemrenoverede naturfagslokaler ble-

god for den nye ledning.

vet kombineret med en reduktion af elforbruget til en femtedel.

”Vi skal kunne transportere vindmøllestrømmen ud til husholdnin-

”Vores indgangsvinkel var, at vi ikke ville lave lappeløsninger. Vi vil-

ger og virksomheder, vi skal kunne eksportere strømmen, når det

le have helhedsløsninger, og det vil sige lokaler, hvor hvert eneste til-

blæser meget - og vi skal kunne importere strøm fra naboerne, når

tag, der giver en energibesparelse, samtidig øger komforten for lære-

det er mere vindstille. Derfor har vi planer om både at forstærke el-

re og elever,” fortæller energiansvarlig i kommunen, Bo Niebuhr.

transmissionsnettet i Danmark - herunder forbindelsen mellem Kassø

Enkle tiltag har en stor effekt. Et vigtigt skridt i renoveringen af

og Tjele - og at bygge nye el-forbindelser til Norge og Holland,” siger

Strandby Skoles naturfagslokaler var at fjerne det mørke gulv og

direktør Torben Glar Nielsen, Energinet.dk, i en pressemeddelelse.

belægge det med lyst linoleum. Væggene og loftet blev malet hvide -

En stærkere ledning mellem Kassø og Tjele også er nødvendig for, at Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber kan gennem-

og ikke for at følge et modelune om lyse overflader. ”Jo bedre et lokale reflekterer lys, jo mindre lys skal der bruges.

føre planerne om først at lægge de mindre højspændingsledninger på

Samtidig bliver dagslyset mere jævnt fordelt i rummet, når gulve,

132 og 150 kilovolt i jorden. Det er også planen - når kabel-teknologi-

vægge og lofter er lyse. Det betyder, at elever, der sidder længst fra

en er udviklet - at ledningerne på 400 kilovolt skal lægges i jorden.

vinduet, ikke længere føler sig presset ud i lokalernes mørke hjørner,”

Udbygningen er budgetteret til 2,5 mia. kr. under forudsætning af, at den foreslåede linjeføring, som indgår i VVM-redegørelsen, realise-

fortæller Bo Niebuhr.

Samme dobbelte effekt har de nye belysningsarmaturer, som er

res. VVM-redegørelsen i forbindelse med udbygningsplanerne udar-

støbt ind i loftet. Det sikrer maksimal spredning af lyset i lokalet og

bejdes af Miljøcenter Århus og Miljøcenter Odense, og redegørelsen

dermed et minimalt forbrug af el. Teknologien spiller også en stor rol-

forventes i offentlig høring i foråret 2010.

le i form af dagslysfølere, der regulerer det elektriske lys efter indfaldet af dagslys. I alt kapper systemet 81 procent af elforbruget, og det

Kilde: Ing.dk

giver en tilbagebetalingstid på kun ni år

Kilde: Elsparefonden

Erhvervsnyt

Bundfældningstanke skyld i dårlig rensning Orbicon | Leif Hansen har i samarbejde med Århus Kommune

Klimaledelse er god forretning Det blev ikke til en global klimaaftale i København i december, men

undersøgt renseløsninger i det åbne land, og resultatet er ikke opløf-

både offentlige og private virksomheder har alt at vinde ved at gøre

tende. Rigtig mange af anlæggene virker ikke, og synderen er bund-

noget for klimaet. Det er budskabet i bogen ”God klimaledelse –

fældningstanken, som enten er konstrueret forkert eller ikke har til-

Lederens guide til styring af klimaindsatsen”, skrevet af tre af Dan-

strækkelig kapacitet.

marks førende klimarådgivere.

Undersøgelsen har blandt andet været medvirkende til, at By- og

Klimaledelse kan ikke alene føre til store besparelser og øget ind-

Landskabsstyrelsen har udsendt en skrivelse til producenterne af

tjening, men kan også få både ledere, medarbejdere og andre aktører

minirenseanlæg vedrørende deres forpligtigelser i henhold til type-

til at tænke i helt nye baner og dermed give virksomhedens strategi

godkendelsesordningen. Heri indskærpes det, at producenterne har

og udvikling nye dimensioner.

ansvaret for at meddele en køber, hvilken egnet bundfældningstank

Bogen hjælper lederen i gang med de to hovedfacetter af klimale-

der skal sættes foran det pågældende anlæg, så det kommer til at

delse: At reducere virksomhedens belastning af klimaet og at tilpasse

rense tilfredsstillende.

virksomheden til klimaforandringerne så godt som muligt. Klima skal indtænkes i virksomhedens vision og strategi, og samtidig skal der skabes systematik i klimaledelsen.

Endelig skal lederen have et grundlag at træffe sine beslutninger på. Det bliver en af de helt store udfordringer, da forskerne langt fra er enige om, hvordan og hvornår klimaforandringerne vil påvirke os. ”God klimaledelse” er ikke blot en startguide for private og offentlige ledere. Den kan også bruges som et kritisk værktøj af de virksomheder, der allerede er i gang med at ’klimalede’, og som motivation, inspiration og støtte til alle klimaledere mange år frem.

Kilde: Grontmij l Carl Bro

Mange ejendomme i det åbne land mangler stadig at få etableret

nedsivningsanlæg, beplantet filteranlæg m.fl., kan opfylde kravene,

Ny direktør for Grontmij | Carl Bro

men med for små eller forkert konstruerede bundfældningstanke bli-

Søren Larsen, divisionsdirektør for Byggeri og Pro-

ver renseeffekten alligevel ikke god nok. Det medfører forurening af

ject Management i Grontmij | Carl Bro, bliver

søer og vandløb.

administrerende direktør for virksomheden.

forbedret rensning af spildevandet, hvilket skal være på plads inden udgangen af 2012. Forskellige anlægstyper, så som minirenseanlæg,

Når slammet ikke tilbageholdes i bundfældningstanken løber det

”Søren Larsen kom til virksomheden i 1992

over i minirenseanlægget. Det resulterer i, at minirenseanlægget

og har med succes varetaget en række vigtige

slammer til og ikke længere renser optimalt. Når anlægget ikke fun-

internationale og nationale poster – senest som

gerer, vil dårligt renset spildevand løbe ud i recipienten og forurene.

divisionsdirektør for Byggeri og Project Manage-

Før i tiden skulle bundfældningstanke have en VA-godkendelse,

ment-divisionen. Jeg er overbevist om, at Søren

men efter 2005 skulle de blot være CE-mærket, for at få adgang til

er den rette til at lede Grontmij | Carl Bro videre

det danske marked. CE-mærket sikrer desværre ikke at funktionalite-

mod yderligere vækst og til at implementere

ten af bundfældningstanken er i orden.

Grontmijs nye ’Strategi 2010 - 2015’, der fokuserer

”Vi foreslår, at kommunen sætter supplerende krav til bundfæld-

Søren larsen

på bæredygtige helhedsløsninger til gavn for både nationale og internatio-

ningstankene, når de modtager ansøgninger på etablering af rense-

nale kunder,” siger Gert Dral, bestyrelsesformand for Grontmij | Carl Bro

løsninger fra kloakmestrene. Der er allerede forskrifter, som man kan

A/S.

bruge. Teknologisk Institut har lavet en anvisning 013. Hvis tanken er

Samtidig med udnævnelsen af Søren Larsen til administrerende direk-

konstrueret herefter, ville man slippe for mange problemer med

tør er der i Grontmij | Carl Bro udpeget tre business line directors, der skal

minirenseanlæg og andre anlægstyper, der ikke fungerer efter hen-

være med til at lede virksomhedens nye organisation.

sigten,” fortæller Anette Løkken fra Orbicon | Leif Hansen.

Kilde: Orbicon | Leif Hansen.

I den nye organisation vil tidligere divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller lede rådgivningen inden for vandområdet i Danmark. Vand er et fokusområde i Grontmij og hans opgave vil være at sikre forretningsudvikling og innovation inden for dette område på tværs af koncernen.

62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nyt fra COK

KTC byder velkommen

De nye medlemmer fortsætter med at strømme ind i KTC. Siden nytår har foreningen budt velkommen til 30 nye medlemmer.

KTC har nu over 60 natur- og miljøchefer i medlemskredsen og de tegner sig for den største enkeltgruppe blandt de nye KTC-medlemmer.

Der er omkring 40 planchefer og ca. det samme antal forsyningsdirektører og – chefer.

En anden stor gruppe er de ca. 30 drifts- og ejendomschefer; men der er grupper af alle faglige kategorier fra de tekniske forvaltninger i medlemskredsen nu.

KTC opfordrer fortsat alle interesserede chefer til at melde sig ind i foreningen.

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer siden sidste nummer af Teknik & Miljø: DirektørMarianne Andersen, Greve forsyning Miljø- og naturchefAnnette Bæk, Assens kommune TeamlederAnders Melamies, Solrød kommune TeamlederLars Christian Würtz, Solrød kommune TeamlederLotte Lodberg Kjær, Solrød kommune Afdelingschef - MiljøchefJesper, Raad PetersenHerlev kommune TeamledeLene StevnhovedSolrød, kommune TeamledeBirgitte Blaaberg Olsen, Solrød kommune TeamlederJette Zimmerman Pedersen, Solrød kommune OmrådechefVibeke Barkentin, Københavns kommune BygningschefBent Ellegaard, Lyngby-Taarbæk kommune Teknisk chefLars-Bo Johansen, Faaborg-Midtfyn kommune SekretariatschefAnne Grete Axelsen, Tønder Kommune Natur- og miljøchePeter Krongaard-Kruse, Fredericia kommune Plan- og ByggechefKarsten Stig Nielsen, Assens kommune

Chef i teknik og miljø Den Kommunale Højskole 25.-26.03.2010. Det er muligt at komme dagen før til networking m.v.

Konferencen skabes i et samarbejde mellem KTC og COK. Årets tema for konferencen chef i teknik og miljø er Kreativitetsfremmende lederskab, med undertitlen:Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer.

Konferencen sætter fokus på, hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunal velfærd – Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning, vi har brug for at blive kreative og synlige.

Auditoruddannelsen Uddannelsen kvalificerer deltageren til at varetage funktionen som systemansvarlig eller intern auditor i kommunen, bliver i stand til at udvikle, opbygge og implementere et kvalitetsstyringssystem samt foretage den løbende audit af systemet. I uddannelsen indgår en gennemgang af et certificeringsforløb hos et akkrediteret certificeringsorgan. Deltagerne trænes i auditorkompetencer og metodik. Uddannelsen afsluttes med eksamen.

Afholdes regionalt 26.-28.04.2010 Kvalitetsstyring – optimering af indsatsen Systemansvarlig – rolle og handlemuligheder På kurset understøttes den systemansvarliges videre arbejde med at optimere og integrere systemet, således at forvaltningen kan høste flest mulige gevinster af kvalitetsstyringssarbejdet.

Den Kommunale Højskole 26.05. – 27.05.2010 Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltning Temadag for ledere Målstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i den tekniske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdet har temaet fået fokus emd Lov om kvalitetsstyring der nu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse af kvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare mål fra sommeren 2010 Østdanmark 01.06.2010. Vestdanmark 08.09.2010 Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) Få Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byggesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik. Forståelse for samarbejdet med andre myndigheder. Lejlighed til at drøfte og reflektere over begrebet service og kvalitet i byggesagsbehandlingen.

Den Kommunale Højskole den 02.-04.03. og 28.-30.09.2010 Juraen Rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed.

Den Kommunale Højskole 12.-14.04.2010

Driftschef og ForsyningsdirektørTom Søderhamn, Høje-Taastrup kommune

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig

AfdelingslederNiels Hermansen, Holbæk Kommune

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

Teknisk chefKjeld M. Christensen, Ringkøbing-Skjern kommune KontorchefPia Buch-Madsen, Næstved kommune SekretariatschefMogens Caspersen, Norddjurs kommune

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup.

Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

GADE- OG PARKINVENTAR ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata.

Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65 Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

SCANNING

SPILDEVANDSRENSNING

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

FOKDAL SPRINGVAND A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk <http://www.pilebyg.dk> eller ring 98962071. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at identificere forandringsmuligheder • at iværksætte forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndigheder og virksomheder

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage).

Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2010 Studiestart: 26. august 2010 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk

Velkommen til informationsmøder København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet

ells.dk

Åben Uddannelse

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.