Teknik & Miljø - marts 2010

MARTS 2010 • NR.3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Overblik - det mener de om affald lige nu..

KL, DI, Dansk Energi, RenoSam og KTC Europæisk affaldspolitik i kommunernes hænder KTC studieture til Sverige og England Program Politisk Forum – Teknik og Miljø

Affald – En vigtig indenlandsk CO2venlig energiressource

1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører

Bergens affald skal under jorden

Løsninger der holder vand

I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige.

Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afløbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier.

Læs mere på securingwater.com

7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1

08/01/10 12.10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Skrald fra A til Z! Første del af affaldsreformen er på plads med den nye affaldsbekendt-

ner sig. KL skriver ligefrem, at det har haltet med hensyntagen til den

gørelse, der trådte i kraft d. 1. januar. Den har været lang tid under vejs

praktiske virkelighed i lovgivningsprocessen.

og vi har taget temperaturen på sektoren her og nu? Vi bringer bl.a. syns-

Og så kan du selvfølgelig læse masser af gode eksempler om alt fra erfa-

punkter fra KL, DI, Dansk Energi og RenoSam. Væsentlige ting er spørgs-

ringer med selskabsdannelse til information - fra den praktiske virkelighed

målet om de private aktørers rolle – skal der mere marked og liberalise-

i affaldsselskaber, kommuner og virksomheder.

ring eller er de fælleskommunale affaldsselskaber de bedste til at løse

Temanummeret er tilrettelagt i et tæt samarbejde med RenoSam. Anled-

opgaverne?

ningen er foreningens årsmøde og at der sker en masse spændende og

Forløbet omkring bekendtgørelsen får også ord med på vejen – billedet

væsentlige ting lige nu. Vi takker for et godt samarbejde og ønsker fore-

af en uskøn og forceret høringsproces og dårligt vejledningsmateriale teg-

ningen et godt årsmøde. God læselyst!

Hård medfart til gebyrregler Hvordan skal byrderne fordeles mellem de forskellige grupper på affaldsområdet – og hvordan afvejes hensynet til den højere retfærdighed og ambitionen om at begrænse administrativt bøvl?

De nye gebyrregler får en hård medfart - et forfejlet forsøg på millimeterdemokrati, der rammer langt over målet og medfører mere administrativt bøvl. Ønsket om, at forureneren betaler er så kostbart at gennemføre, at det alt i alt bliver dårligere og dyrere for virksomhederne, lyder det. I et andet indlæg påpeges smuthuller i de nye gebyrregler, der betyder at visse virksomheder nu har retskrav på gratis at kunne benytte de kommunale affaldsydelser.

Læs fra side 72

Studieture til Sverige Rum for kommunale ambitioner Temaet for 2010-udgaven af Politisk Forum - KL’s årlige konference for og England teknik- og miljøområdet - er ”Rum for kommunale ambitioner”. KonferenKTC er klar med programmerne for årets

studieture. De går til henholdsvis Sydsverige – Malmø og Helsingborg samt Birmingham og West Midlands i England. Svenskerne er langt med bæredygtighed og har masser af gode eksempler på banebrydende byggerier og projekter – tæt på Danmark.

I England har politikerne mange års erfaring med offentligt-private partnerskaber som instrument til at løse offentlige investeringsog driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Så der er masser af muligheder for at hente inspiration.

Check www.ktc.dk og annoncerne i dette blad på side 94 - 95.

cen finder sted 28. og 29. april i Odense.

Temaet sætter rammen for debatten om kommunernes opgaver med vand- og naturplaner, klimaaftaler, trafik, byudvikling, det åbne land og meget mere. Man kan bl.a. høre om helhedstænkning på by- og kulturområdet i Odense Kommune og omegn. Konferencen omfatter bl.a. udflugter i Odense med eksempler på kommunens tværgående organisering.

Læs opvarmningsartikel og program på side 86 - 87.

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder

Foto: Istock

Fagbladet Teknik & Miljø Redaktion dette nummer: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Ny redaktør: redaktør Irene Brandt, KTC Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf: 25 55 28 27 E-mail: ib@teknikogmiljo.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Forsyningssektoren – mellem effektivisering og frit marked / Af teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, formand for KTC

gevel har vi set hastværk. Allerede i januar var der behov for at udsende en revideret bekendtgørelse. Et lidt uskønt billede, når vi så samtidigt har set en

Sats: Grafikom A/S.

meget forceret proces omkring høringer om love og

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

Bevægelsen mod selskabsdannelse i forsyningssekto-

bekendtgørelser. Det er ikke det bedste afsæt for en

ren skaber en række dilemmaer. En større del af opga-

ny start og man kan frygte unødigt bureaukrati og

verne overlades til selskaber, der skal agere på mar-

administrativt bøvl. Og uklarhederne kan give uheldige

kedsbetingelser. Målsætningen for liberaliseringen er

konflikter og uensartet administration på tværs af lan-

klar – højere effektivitet og lavere priser gennem den

det. Optimeringen og effektiviseringen er svær at få

Oplag: Kontrolleret af

frie konkurrence. Fine målsætninger som ingen kan

øje på – her på den korte bane.

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

læg fra DI og Dansk Energi; foreningerne efterspørger

De nye organiseringsformer bryder potentielt nogle

bl.a. mere marked ud fra den logik, at det er marke-

fornuftige sammenhænge mellem drift, planlægning

det, der finder de bedste løsninger. Den helt store

og myndighedsudøvelse. I værste fald kan det gå ud

udfordring er, at den danske affaldssektor i dag for-

over miljøet og den service som borgere og virksom-

mentligt er én af de mest effektive, og at priserne er

heder oplever. Vi skal for alt i verden undgå, at den

de laveste i Europa – for sammenlignelige ydelser.

offentlige sektor kommer til at fremstå som ukoordi-

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

være uenige i. Midlerne kan diskuteres.

I dette temablad om affald kan man bl.a. læse ind-

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

81-1-290

På denne plads vil jeg også gerne påpege en fælles udfordring på tværs af forsyningsområderne.

Sektorens benchmarking viser, at der hele tiden

neret – omkostningen kan være dårligere miljøindsats,

sker optimeringer. Så bare fordi det er offentligt orga-

ringere borgerservice og højere priser. Derfor opfordrer

niseret behøver det ikke at være ineffektivt og dyrt!

jeg til, at kommuner og selskaber har det som et

Den nye affaldsbekendtgørelse trådte i kraft d. 1. januar 2010. Den har været på vej i lang tid, men alli-

særligt fokuspunkt at sikre koordinering og fælles målsætninger, uanset ejerforhold og organisering.

Fra affald til ressource

COWI sørger for helhedsorienterede

s !FFALDSPLANER OG REGULATIVER

løsninger, der sikrer kvalitet og bære-

s "RUGERUNDERS GELSER OG GEBYRSTUDIER

dygtighed i håndteringen og behand-

s )NDSAMLING OG GENANVENDELSE

lingen af ressourcer, herunder både

s + RETIDSANALYSER

almindeligt og farligt affald. Vi trækker

s 5DBUD

på en årelang erfaring fra vor alsidige medarbejderstab inden for affaldsområdet. Vores rådgivning dækker hele COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund.

COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

spektret fra planlægning og analyser over projektering, udbud og tilsyn til

s /PTIMERING OG DESIGN AF GENBRUGS PLADSER s "EHANDLINGS OG DEPONERINGSANL G s 6ISUALISERING AF ANL G

driftsoptimering. Tværfaglige projekter

s -ILJ OG KLIMAVURDERINGER

løses med specialistinput fra COWIs

s 6UGGE TIL VUGGE OG ,#!

egne udbuds- og miljøjurister, økono-

s 3TRATEGIER FOR ORGANISERING OG

mer, hydrogeologer m.v.

SAMARBEJDER

COWI Lyngby 45 97 22 11 COWI Esbjerg 79 18 17 77

COWI Odense 63 11 49 00

COWI Svendborg 62 21 43 11

COWI Aabenraa 73 75 45 50

COWI Holstebro 97 40 42 33

COWI Ringsted 45 97 19 10

COWI Vejle 76 42 64 00

COWI Aalborg 99 36 77 00

COWI Kolding 76 33 86 00

COWI Silkeborg 87 22 57 00

COWI Viborg 86 61 40 44

COWI Århus 87 39 66 00

www.cowi.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Affald – reform, politik og inspiration 16 I Der er politik i affald Enkle og effektive affaldsløsninger er målet, men der er politik i skidtet. Synspunkt fra RenoSam.

18 I Affaldsforbrænding bidrager med vedvarende energi Affaldsforbrænding er vedvarende energi, mener klima- og energiminister Lykke Friis.

24 I Europæisk affaldspolitik Kommunerne skal sikre den bæredygtige implementering, mener direktøren for Det Europæiske Miljøagentur.

28 I Ujævn start med ny bekendtgørelse Kommuner og affaldsselskaber har haft en svær opstart med den nye affaldsbekendtgørelse, lyder det i en rundspørge.

30 I Erhvervsaffald skal håndteres af private Det mener DI, der opfordrer affaldsselskaberne til at overholde lovgivningen!

32 I Status på affaldsreformen Uskønt forløb og adminsitrativt bøvl - lyder det fra KL..

32 I Brug affaldet hvor det skaber værdi Det sker i et frit og effektivt marked for forbrændingsegnet affald, mener Dansk Energi

35 I Trekantområdet er knapt så firkantet Fællesskab, kvalitet, nytænkning og bæredygtighed er fælles værdier for kommunerne i Trekantområdet.

36 I Fremtidens organisering af affaldsområdet i kommunen?

Mange nye lovtiltag betyder nye rammer for affaldsområdet og organisationsformen.

38 I Affaldsbekendtgørelsen version 2010 Sidste øjebliks politiske forhandlinger endte godt, så en ny affaldsbekendtgørelse kunne træde i kraft 1. januar 2010.

42 I Den gode arbejdsplads!

På RenoSams Affaldsdage 2009 blev det diskuteret, hvor dan man bevarer arbejdsglæden.

48 I Mere strøm i affaldet Fremtidens effektive forbrændingsanlæg producerer mere strøm. Se forklaringen.

49 I Affald – CO2-venlig energiressource Fremsynet miljø- og energipolitik og god planlægning har udviklet det mest effektive affaldsbehandlingssystem i Europa.

54 I Fire år på kommunernes enemærker Med EU’s miljølovgivning om producentansvar trådte nye aktører ind på et af kommunernes enemærker - genbrugspladserne.

60 I Mindre affald = mere glæde Vi ville aldrig smide pizzabakker i vores egen have, men i byer og natur flyder det med mere og mere affald.

62 I Innovation – mulighedernes vindue Innovation er målrettet arbejde, som smitter af på bundlinjen, skriver forfatteren til ”Innovationens ABC”.

64 I Fra forbrændingsanstalt til energiselskab Engang skaffede ”forbrændingsanstalten” samfundet af med affald. I dag sælger kraftvarmeværket energi på de frie markeder.

66 I 1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører ”Ved at involvere børnene og tage dem alvorligt kan vi ændre deres vaner i den rigtige retning.”

70 I Målrettet affaldsinformation på nettet Ved at indtaste sin adresse på nettet får affaldskunderne i Helsingør overblik over deres affaldsordninger.

Affald og økonomi 72 I ”Forurenerens kollegaer betaler” Visse virksomheder har nu retskrav på gratis at kunne benytte hele paletten af kommunale affaldsydelser.

74 I Gebyrfritagelserne i bekendtgørelsen Den 1. januar 2010 blev en lang række virksomheder undtaget fra betaling af affaldsgebyrer.

78 I Finansiering af såkaldt ”herreløst affald” Ifølge Miljøministeriet skal affaldsindsamling i naturområder skattefinansieres, men de forhold, taler for gebyrfinansiering.

80 I Nye regler om gebyrer De nye gebyrregler for virksomheder stemmer ikke overens med målet om mindre administrativt bøvl.

84 I Affaldet fra Bergen skal under jorden!

Bergens affaldsselskab – BIR – vedtog i 2008, at et affaldssuge-anlæg skal betjene hele Bergens centrum.

Prisen er 600 mill. Nkr.

Diverse 88 I Rum for kommunale ambitioner Temaet for 2010-udgaven af Politisk Forum for teknik- og miljøområdet er ”rum for kommunale ambitioner”.

90 I Affaldskanon 2009 For fjerde år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal indenfor affaldsområdet.

94 I KTC studieture til Sverige og England Se programmer for årets KTC-studieture og check www.ktc.dk for flere oplysninger.

96 I Nyt om jura 98 I Erhvervsnyt 100I Hovsa-lov om kloakbetaling?

Den afgående redaktør giver det gamle blad et par ord med på vejen.

102 I KTC-nyt

1.499,4.999,D25901K. SDS-Max. 10 kg. Quick Change-mejselfæste sikrer hurtig justering af mejslen i en af de 12 faste positioner. Aktiv Vibrationskontrol som mindsker vibrationsniveauet.

Slagstyrke fra 5-25J.

MAKITA BENZINKÆDESAV DCS4610 kædesav 35 cm. Elektronisk tænding og omgående start. Automatisk kædesmøring. Safety-Matic kædebremse. God afvibrering og perfekt balance.

Cylindervolumen 46 cm3.

956,NILFISK HØJTRYKSRENSER E 140.2-9 PS X-TRA. • Pumpetryk: 140 bar.

• Vandmængde, max.: 500 ltr./time.

1.799,-

Inkl. 9 m højtryksslange, C&C Tornado PR dyse, C&C PowerSpeed dyse, C&C Skumsprayer + dunk, Patio Plus terrassevasker og vægbeslag.

INKL. PATIO PLUS

2 STK. H IM 2,0 Ah N IER BATTER

DEWALT BOREMASKINE DC733KB. Kraftfuld 14,4V boremaskine til bore- og skrueopgaver. Ergonomisk design med gummibeklædt greb sikrer komfort og brugervenlighed.

www.xl-byg.dk

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 31. marts 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

DEWALT NEDBRYDNINGSHAMMER

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommuner må arbejde for vandselskaber En fortolkning fra By- og Landskabsstyrelsen slår fast, at kommuner

Hovedstadskommuner satser på elbiler

godt må arbejde for nyudskilte vandselskaber.

Vandsektorloven spænder ikke ben for, at kommunerne må udføre arbejde for de vandselskaber, som er ved at blive udskilt fra kommunerne og omdannet til aktieselskaber. Det skriver By- og Landskabsstyrelsen i et notat, som arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen fra Socialdemokraterne har bedt om. ”Jeg tror, at efter denne præcisering vil det ikke give de store knuder ude i kommunerne. Nu slås det fast, at kommunalfuldmagtens regler fortsat gælder. Og i kommunerne vil det ikke være specielt meget anderledes end med så mange andre aktiviteter,” siger Torben Hansen ifølge 3F. Også et svar fra EU siger, at kommunerne fortsat kan byde på opgaver omkring vand. Blot de ikke er konkurrenceforvridende, men "afgiver tilbud på helt lige fod med andre selskaber". Det skriver EUkommissionen i et svar til S-parlamentariker Christel Schaldemose.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

Hovedstadens beboere skal skifte deres osende benzinbiler ud side

med elbiler i en fart, mener politikerne i Københavns og HøjeTaastrup Kommune. Ifølge en ny beslutning skal den centrale

Grontmij-Carl Bro A/S

2

Danfiber/Danbørs

53

COWI A/S

5

ABB A/S

55

XL-BYG

7

SOLUM

57

Orbicon A/S

9

STENA Averhoff + CO

59

”Skal vi nå vores klimamål, skal vi hurtigst muligt væk fra benzinbiler og over til elbiler, cykler og kollektiv transport. Derfor vil vi

Kommune Kemi A/S

11

BRAMIDAN

63

Denios APS

12

Dakofa

68

Bornholm Regions Kommune 13

Dansk Styrings Teknik

69

Niras

H.J. Hansen Genvindingsteknik 71

15

bydel i København lægge jord til op mod 500 parkeringspladser og ladestandere, der udelukkende reserveres til elbiler, skriver Berlingske Tidende.

nu klistre byen til med parkeringspladser og ladestationer til elbiler,” siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til avisen.

Teknik- og Miljøudvalget satser på, at det bliver muligt at gøre det billigere at parkere elbilerne. De har derfor bedt transportmini-

PWS Danmark A/S

17

Phoenix Danmark

73

Elbek & Vejrup A/S

21

JOCA

77

RGS 90 A/S

23

Tankegang A/S

79

Også i Høje-Taastrup begynder et netværk af ladestationer at

Ferskvandscentret

27

MICODAN A/S

81

vokse frem i løbet af 2010, så det bliver praktisk muligt at eje elbil i

Rambøll

29

WAMATECH A/S

83

kommunen.

AL Control

33

Logica Danmark A/S

85

Vand center syd

34

KL

87

Advokatfirmaet Energi og miljø37

Promonitor ApS

89

siger Michael Ziegler (C), borgmester i Høje-Taastrup Kommune

Advokatfirmaet Bech-bruun 39

ZENZO GROUP APS

91

ifølge dk.nyt.

Eurofins

Niras

93

41

Strukturforsyningen

45

COK

102

Trioplast A/S

47

DTU

108

W.L. Gore Scandinavia

50

steren om at ændre loven, så betaling for parkering kan differentieres i forhold til bilers miljøbelastning.

”Netværket af ladestandere skal binde vores nye CO2-neutrale bydel sammen med resten af kommunen, og aftalen understøtter vores muligheder for at konvertere kommunens bilpark til elbiler,”

Industrien og flere centrale aktører har tidligere påpeget, at den manglende afklaring om fremtidens beskatning af elbiler bringer den danske drøm om elbiler i fare. Den nuværende afgiftsfritagelse udløber i 2012, og regeringen er endnu ikke kommet med et bud på, hvornår en løsning ligger klar.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Gladsaxe investerer 500 millioner i fjernvarme

Nedrivning med borgerinddragelse

Fjernvarmeforsyningen i Gladsaxe Kommune bliver i de kommende år

Borgerne i Tønder Kommune skal være med til at kortlægge, hvilke

udbygget til det tredobbelte med ca. 565 nye kunder, når fjernvarme-

slidte rønner der skal rives ned, og hvilke der skal renoveres for at

forsyningen bliver udvidet til områder, der i dag har naturgasforsyning.

styrke boligmiljøet i lokalområdet.

Både Gladsaxe Fjernvarme og I/S Vestforbrænding bidrager til investeringen, der kommer til at ligge omkring en halv milliard kroner.

Udvidelsen betyder, at fjernvarmedækningen i Gladsaxe kommer op

Tønders borgmester opfordrer således alle ejere af forfaldne ejendomme i kommunen til at

på 60 procent frem for i dag cirka 20 procent. Dermed kommer Glads-

søge penge og beder andre bor-

axe op på den gennemsnitlige dækning på landsplan.

gere om at være med på råd, når

De nye kunder vil være erhvervsvirksomheder, boligselskaber og kommunale bygninger. Foreløbig er det for dyrt at forsyne parcelhuse

ejendommene skal udpeges og kortlægges.

med fjernvarme, men Gladsaxe Kommune vil følge udviklingen i ener-

”Vi har fået 3,5 mio. kr. fra

gisektoren og løbende vurdere, hvornår det vil være en god ide også at

regeringens indsatspulje for 2010

forsyne private boliger.

til forskønnelse og oprydning i landområderne, og vi lægger selv 1,2

Udbygningsplanerne er med til at nedbringe udledningen af CO2 og

mio. kr. oveni. Dermed kan vi komme i gang med at skabe bedre

er et vigtigt element i kommunens CO2-handlingsplan, som netop er

boliger og bedre miljøer til styrkelse og udvikling af landområderne,”

sendt i høring. Samtidig er der planer for at erstatte kul og naturgas i

siger borgmester Laurids Rudebeck (V) ifølge Danske Kommuner.

fjernvarmeproduktionen i Storkøbenhavn. Gladsaxe Kommune vurde-

Ejerne af de gamle bygninger skal dermed ikke betale for nedriv-

rer, at den samlede reduktion fra fjernvarmeudbygningen kan komme

ning. Det er samtidigt muligt at få tilskud til udvendig renovering af

helt op i nærheden 10 procent af kommunens samlede udledning af

ejendomme på 25 procent, eller 33 procent hvis det er særligt beva-

CO2.

ringsværdige ejendomme.

Kilde: Gladsaxe Kommune

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

miljømæssigt og økonomisk.

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater -

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

COWI-direktør ny formand for FRI

Søvand i Københavns vandhaner Klorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelig-

Foreningen af Rådgivende Ingeniører valgte 4. marts Peter Hostrup

hed for næsten 400.000 indbyggere i 12 storkøbenhavnske kommu-

Rasmussen, regional vice president for COWI Central- og Østeuropa,

ner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med

som ny formand. Han afløser dermed Søren Holm Johansen, Ram-

nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje

bøll, der har beklædt posten i tre år.

nye løsninger, skriver Berlingske Tidende. Det svenske selskab Syd-

Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Garver, er Peter Hostrup Rasmussen ”et stærkt valg”: ”Peter har et detaljeret kendskab til branchens internationale

vatten kan levere vandet i en rørledning under Øresund eller over Øresundsbroen. ”Sydvatten kan levere vand i god kvalitet og til en favorabel pris,

udfordringer, og samtidig var han en del af det hold, der forhandlede

der betyder, at forbrugerne ikke kommer til at betale mere for van-

FRI's optagelse i DI. Peter vil på alle områder kunne varetage med-

det,” siger Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S), der er formand for

lemmernes interesser."

det sjællandske vandsamarbejde, Vandsamarbejde Sjælland A/S.

Optagelsen i DI er ifølge Henrik Garver en milepæl for foreningen

Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Københavns

og sikrer en øget styrke og indflydelse, ligesom FRI under Søren

Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig

Holm Johansens formandskab har fået et langt skarpere fokus som

mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke

organisationen for rådgivende ingeniørvirksomheder. Den nyslåede

interesseret i søvandet fra Sverige på grund af dårlige erfaringer med

formand vil bl.a. holde et globalt fokus.

forsøgsmæssig brug af søvand i 2007. Da fik mere end 100 klager

”Vores marked bliver mere og mere globalt, og vi skal i øget

over smagen selskabet til at droppe forsøget.

omfang se os selv i en global kontekst. Og så skal vi fastholde fokus på at bevare en høj rådgiveretik," siger Peter Hostrup Rasmussen, der også taler for en øget videndeling: "Det er vigtigt, at vi fortsætter det gode arbejde med at styrke rådgivernes position. Jo mere vi taler om viden og grøn teknologi, jo større samfundsmæssig betydning har vi rådgivere. Der er nok at tage fat på, og meget af arbejdet skal ske i samarbejde med andre videnorganisationer for at sikre maksimalt fokus på udfordringerne for videnerhverv i Danmark.”

Kilder: FRI og COWI

Varmeværker i skatteklemme Skat er ikke en nødvendig omkostning, og selvom I skal betale skat, må I som udgangspunkt ikke opkræve pengene hos borgerne.

Et opsigtvækkende notat fra Energitilsynet har bragt en stor del af landets 431 kraftvarmeværker og fjernvarmeselskaber i en uhjælpelig økonomisk klemme mellem to offentlige myndigheder, skriver Jyllands Posten. Ifølge Dansk Fjernvarme risikerer nogle af værkerne i værste fald at måtte dreje nøglen om og dermed lukke for det varme vand.

Det er især de fleste

Middelfart nomineret for ESCO-indsats Middelfart Kommune har været en af de første kommuner herhjemme til at gøre brug af ESCO-modellen. Initiativet bliver nu belønnet af EUKommissionen med en nominering til Energy Award.

ESCO er betegnelsen for energiservicevirksomheder og dækker over en forholdsvis ny samarbejdsmetode ved energirenoveringer. ESCOvirksomhederne arbejder ud fra princippet om ”no cure-no pay” og garanterer på forhånd aftalte energibesparelser for kunden. Desuden fungerer modellen således, at energiinvesteringerne betales af den efterfølgende besparelse på energiregningen.

ESCO har længe været brugt i resten af verden, men i Danmark tøver kommunerne med at tage modellen i brug. Én af undtagelserne er dog Middelfart kommune, som sammen med Kalundborg og Gribskov kommuner deltager i projektet ESCOmmuner.

ESCOmmuner har som mål at skabe en drejebog for ESCO’er i danske kommuner baseret på de tre pionérkommuners egne erfaringer.

af landets 285 kraftvarmeværker, der rammes af den nye fortolkning, fordi de ud over at producere varme også producerer elektricitet. Det giver værkerne en biindtægt, som de skal betale skat af. Men den skat må de ifølge afdelingsleder Lone Hansen, Dansk Fjernvarme, ikke mere lægge oven i varmeregningen. ”Som udgangspunkt kan skatten ikke indregnes i varmepriserne, fordi varmeforsyningerne er reguleret efter et hvile-i-sig-selv-princip.

Et varmeselskab kan derefter ikke oparbejde et overskud. Når der alligevel ofte skal betales skat, skyldes det, at selskaberne af regnskabstekniske årsager alligevel får overskud. Det betyder, at skatten må betales over selskabernes egenkapital. Og hvis ikke der er penge at finde der, kan ejerne, der typisk er andelshavere eller aktionærer, vælge at indskyde yderligere midler. Ellers må selskabet gå konkurs, og det er naturligvis en uholdbar situation," siger Lone Hansen.

Dansk Fjernvarme forventer, at lovgivningen meget snart bliver ændret, så skat kan henregnes til at være en nødvendig omkostning.

Vi skaber værdier af farligt affald

=¤YKP Skabe flest mulige værdier ud af farligt affald: Udvinde - Omdanne Genanvende - Forbrænde

4PSQ¥

Afgifte kredsløbet af stoffer: Fjerne - Neutralisere Uskadeliggøre

<K]PRSPUN Udvikle miljømæssigt forsvarlige og omkostningseffektive teknologier

www.kommunekemi.dk

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Albertslund ny formand for Green Cities Fra 1. marts står Albertslund Kommune i spidsen for det forpligtende miljøsamarbejde Green Cities, der udover Albertslund består af Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København Kommune. Formandskabet overtages fra Herning Kommune, der de sidste to år har ført an. ”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det forpligtende miljøsamarbejde de kommende år. Albertslund var for 10 år siden én af pionerkommunerne, som var med til at starte samarbejdet. Vi har gode idéer til, hvordan samarbejdet kan udvikles til gavn for natur, mennesker og miljø, og jeg vil arbejde for, at endnu flere kommuner deltager i Green Cities-samarbejdet,” udtaler Leif Pedersen, formand for Miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune.

Green Cities samarbejdet blev startet i 2000 af Albertslund, Ballerup og København under navnet Dogme 2000. I 2009 skiftede samarbejdet navn til Green Cities, og der er mange eksempler på initiativer, der har hjulpet til at forbedre miljøet. Eksempelvis grønne indkøb, miljøcertificeringen af de kommunale institutioner, udskiftning af belysningsarmaturer og vandsparekampagner.

Teknisk direktør skal byudvikle Køges tekniske direktør Jes Møller forlader kommunen for at stå i spidsen for byudviklingsprojektet Køge Kyst. Dermed forlader han kommunen 1. maj.

56-årige Jes Møller er uddannet civilingeniør med speciale i planlægning. Han har stor erfaring med ledelse af projekter i offentlig regi, blandt andet som plandirektør i Hovedstadens Udviklingsråd.

Direktør Jes Møller

”Jeg er glad for, at vi har fundet den helt rigtige mand til jobbet. Jes Møller har i de sidste tre år arbejdet intenst med at skabe grundlaget for Køge Kyst-projektet og har i øvrigt erfaringer fra andre projekter, der kan være til stor nytte her,” konstaterer bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller.

Borgmester Marie Stærke (S) beklager afskeden med Jes Møller, men glæder sig over, at samarbejdet fortsætter i et nyt regi. ”Køge Kyst-projektet er et af de vigtigste udviklingsprojekter for Køge Kommune de næste mange år. Det betyder meget for os, at projektchefen ud over solid udviklingserfaring også kender byen og nyder respekt både i kommunen og hos de mange andre aktører i Køge,” siger hun.

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED

Overholder du loven !

Markant fald i elforbruget blandt kurveknækkere 2,3 procent, 9.300 MWh eller 14 millioner kroner. Det er, hvad de 131 offentlige institutioner, der har en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden, har skåret af elforbruget i 2009.

Tallene kommer fra en helt ny årsopgørelse fra Elsparefonden og viser, at de offentlige institutioner, der arbejder målrettet med at reducere forbruget, skaber konkrete resultater. ”Elforbruget i den offentlige sektor er steget stødt med en til halvanden procent om året de sidste ti år. Den nye årsopgørelse viser, at den udvik-

Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varmeeller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.

ling er ved at vende. Det er andet år i

DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser.

Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80

reducere elforbruget. I 2008 faldt for-

træk, det lykkes for kurveknækkerne at bruget med ca. to procent og i 2009 altså med 2,3 procent,” siger projektleder Anders Hjorth Jensen fra Elsparefonden.

De nye tal stammer fra Se Elforbrug, som er Elsparefondens værktøj til at følge og analysere elforbruget. I alt ca. 1.900 offentlige arbejdssteder har koblet deres elmåler til Se Elforbrug, og deres elforbrug udgør ca. 35 procent af den samlede offentlige sektors forbrug.

www.denios.dk

Kilde: Elsparefonden

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Genopslag Der er rift om de gode medarbejdere, så vi prøver igen:

Bornholm mangler chef til teknik- og forsyningsområdet Kan du skabe visioner og vise retning, udvise styrke, tillid og anerkendelse, lede ledere og medarbejdere og samtidig overholde dit budget?

Hvis du desuden tænder på udfordringer, har politisk tæft og synes, at kommunen er til for borgernes skyld, har vi den helt rigtige stilling til dig.

Bornholm står lige nu i en vanskelig situation med faldende indbyggertal og stigende ledighed. Der er brug for at udvikle erhvervslivets rammebetingelser uden at gå på akkord med miljøet eller de historiske bymiljøer. Og Bornholm er også stadig et levende og børnevenligt samfund med storslået natur, mange fritidsaktiviteter og gode boliger til overkommelige priser.

Regionskommunen er en moderne, udviklingsorienteret kommune under stadig forandring. Under mottoet: Central styring – decentral ledelse arbejder vi med aftalestyring samt mål- og rammestyring, og lige nu er de vigtigste interne udfordringer i jobbet: Fortsat organisationsudvikling, kulturopbygning, dokumentation og evaluering samt effektivisering.

Stillingen Stillingen omfatter både funktionen som områdechef for teknik- og forsyningsområdet og funktionen som virksomhedsleder for den administrative enhed Teknik & Miljø. Denne dobbelte ledelsesfunktion kræver, at du er bevidst om og kan håndtere de to funktioners forskellighed.

Personen Du er en stærk person, der kan skabe overblik og formidle sammenhænge, såvel inden for det tekniske område som i relationerne til resten af organisationen og verden udenfor.

Du har en solid ledelseserfaring, gerne fra det tekniske område, kombineret med en egentlig lederuddannelse Som områdechef er du rådgiver for Teknik- og Miljøud- og en akademisk baggrund. valget og koordinerer hele fagområdet, der består af Teknik & Miljø og tre forsyningsvirksomheder. Du refe- Yderligere oplysninger Stillingen ønskes som udgangspunkt besat på overensrerer til kommunaldirektøren og er medlem af chefkomstvilkår. De nærmere vilkår skal aftales mellem gruppen – regionskommunens øverste strategiske leBornholms Regionskommune og den forhandlingsberetdelsesforum. tigede organisation. Åremålsansættelse eller kontraktSom virksomhedsleder har du selv ledelsen af Teknik & ansættelse kan evt. komme på tale.

Miljø, der har fem afdelinger med tilsammen ca. 80 engagerede medarbejdere.

Kontakt Kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning, 5692 1000, Virksomheden befinder sig i slutningen af en organisakenth.halfdan.ferning@brk.dk, eller personalechef Tortionsudviklingsproces, og du vil skulle forestå impleben Munch, 5692 1102, torben.munch@brk.dk, og få menteringen af organisationsændringerne og videreudmere at vide om jobbet. vikle den interne kultur mellem de nye afdelinger.

Du bliver en aktiv medspiller i mange spændende net- Du kan også læse mere i job- og personprofilen på værk, og jobbet stiller derfor store krav til din forhand- www.brk.dk/job.

Ansøgningsfrist: 6. april 2010 kl. 12.00. lings– og kommunikationsevner.

Nye gode trafikforbindelser betyder, at Bornholm er rykket langt tættere på resten af Danmark.

I fly, tog, bus og bil er transporten fra København mellem ½ til 2½ time. Heldigvis går det ikke ud over charmen ved at bo på en ø. Bornholm er fortsat vidunderlig på alle tider af året, og et sted hvor det gode liv prioriteres højt.

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kalundborg nomineret til EU-pris

KTC: KU og Vesselbo langt ude!

Kalundborg Kommune og Den Industrielle Symbiose, som er et sam-

Københavns Universitet og Eyvind Vesselbo er langt ude i skoven

arbejde mellem virksomheder om udnyttelse af hinandens affalds-

med kritik af kommunernes miljø- og overvågningsindsats, skriver

produkter, har modtaget en fornem anerkendelse ved at blive nomi-

Flemming Lehbert Sørensen, formand for KTC’s faggruppe Natur og

neret til en stor EU-pris i kategorien "Market Transformation including

Overfladevand, i dette debatindlæg.

voluntary commitments". Prisen er en årlig pris i forbindelse med EU’s Energiuge.

Hovedprincippet for alle de delprojekter der indgår i Den Industri-

I artiklen ”Søer og åer skranter” i Danske Kommuner den 3. marts

elle Symbiose er "Den enes affald er den andens råvare". Alle sym-

2010 kritiserer Venstres miljøord-

bioseprojekterne er mellem forskellige selskaber, som er uafhængige

fører Ejvind Vesselbo og Peter

af hinanden. Den oprindelige tilgang til symbioseprojekterne var at

Stæhr fra Københavns Universitet

spare penge, men med tiden er der blevet lagt mere vægt på de mil-

kommunerne for ikke at føre

jømæssige fordele.

ordentlig kontrol med miljøet, og

Kalundborg EU kontor har bidraget betydeligt de seneste år til

for at den kommunale naturover-

udbredelsen af kendskabet til Den Industrielle Symbiose. Således har

vågning har et meget begrænset

kinesisk stats-tv været på besøg i Kalundborg og produceret flere

omfang.

udsendelser på denne baggrund. Kina har desuden ladet sig inspire-

Det sidste er fuldstændig rig-

re af Den Industrielle Symbiose i forbindelse med udarbejdelse af

tigt. Vand- og naturovervågning er

politik vedrørende industriel økologi.

nemlig slet ikke kommunernes

”Symbiosen er internationalt forbillede, hvilket vi så i sommeren

opgave. Det er de statslige Mil-

2009, hvor Kalundborg var vært for mere end 70 forskere og profes-

jøcentres, og det er forhåbentlig

sorer, hvoraf bl.a. en Yale University professor udtalte, at Kalundborg

mod bedre vidende, at både Københavns Universitet og Eyvind Ves-

er industriel symbioses vugge, idet begrebet faktisk er opfundet her,”

selbo bringer kommunerne ind i denne debat.

siger Martin Andersen, leder af Kalundborg EU-kontor.

Kilde: Kalundborg Kommune

Flemming Lehbert Sørensen.

Når forskningslektor Peter Stæhr fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, udtaler, at ”kommunernes kontrol med miljøet har store mangler”, er det umiddelbart svært at vide, hvad der sigtes mod. I forhold til landbrug og industrivirksomheder er kommu-

DN vil have marine nationalparker

nernes tilsynsforpligtelse lovbestemt. På naturområdet har kommu-

Hver dag udsættes havet for næringsstofsbelastning, giftstoffer, råsto-

opgave- og strukturreformen.

findvinding og overfiskeri. Danmarks Naturfredningsforening (DN)

nerne samlet set styrket indsatsen i forhold til amternes indsats før Vi har i KTC lavet en ressourcesammenligning, der viser, at kom-

peger derfor på otte marine nationalparker som en effektiv måde at

munerne i forhold til den tidligere amtslige indsats har styrket naturre-

beskytte det sårbare hav.

gistreringen og -beskyttelsen. Der er selvfølgelig forskel på kommu-

”De danske havområder er

nerne. Men det overordnede billede er tydeligt: Der bruges flere res-

unikke og rummer store natur-

sourcer på at registrere og beskytte vores naturområder end tidligere.

værdier. Men de er også sårbare

I kommunerne ved vi godt, at naturområdernes tilstand forværres

og ikke synlige økosystemer, der

mange steder. Hvis denne udvikling skal vendes, vil det kræve flere res-

fortjener den samme beskyttel-

sourcer, end kommunerne har til rådighed. Selv med den indsats, der

se som sårbar natur på landjor-

skitseres i regeringens Grøn Vækst, og som udmøntes i statslige indsat-

den,” siger Ella Maria Bisschop-

splaner og i konkrete kommunale handleplaner, vil mange af de ca.

Larsen, præsident i DN.

300.000 mindre naturområder forsvinde eller miste naturkvalitet.

De otte områder rummer

Det samme konkluderede Wilhjemudvalget i 2001. Eneste væs-

vigtige habitatområder, som er

entlige ændring siden da er, at naturovervågningen, som Miljøcentre-

EU-beskyttede som såkaldte Natura-2000 områder. I praksis er der dog

ne i dag står for, er reduceret med omkring 200 mio. kr. i forhold til

ingen beskyttelse, fordi politikerne endnu ikke har defineret, hvad

den overvågning, amter og stat tilsammen udførte før opgave- og

beskyttelsen skal bestå i.

strukturreformen.

”Havet lider under vores adfærd, og det er de færreste, der har ind-

Vi kan fra kommunerne komme med adskillige eksempler på, at vi

sigt i, hvilke skader vi reelt påfører naturen i havet. Derfor kan udpeg-

gør og kan gøre en forskel for både naturområder og truede dyre- og

ningen af de nye, marine nationalparker være med til at højne bevidst-

plantearter. Udfordringen er dog så stor, at det med de nuværende

heden om naturværdierne i havet, ligesom udpegningen af landjor-

ressourcer er umuligt at sikre alle naturområder. Naturkvaliteten vil

dens nationalparker har været det,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

forringes, og naturområder vil forsvinde.

DER KAN VÆRE 5 I BILEN!

Kasper Dam Mikkelsen Projektleder T: 3078 7515 E: kdm@niras.dk

MEN FOR DET MESTE SIDDER DER KUN ÉN. DERFOR HAR NIRAS UDVIKLET ET DIGITALT SAMKØRSELSMODUL, DER GIVER MEDARBEJDERNE I JERES VIRKSOMHED NYE MULIGHEDER FOR AT DELE TRANSPORT. I klikker med musen og lærer hinanden bedre at kende – og sparer benzin og CO2 oven i købet.

Få mere at vide om fordelene for jeres virksomhed.

NIRAS A/S

www.niras.dk

16 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

RenoSam – synspunkt:

Der er politik i affald Kommuner og affaldsselskaber skal skabe enkle og effektive affaldsløsninger til borgere og virksomheder.

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

muner og affaldsselskaber væsentlige politiske udfordringer i de kommende år.

Så der er ikke kun masser af lokal politik i affald. Det handler også om de langsigtede og overbare affald, som er produceret ved

Vi kan godt indstille os på, at vi skal

ordnede politiske linjer, som er af

brug af fossile brændsler, såsom

til at tænke i nye baner. Deponier-

væsentlig betydning for den over-

kul og olie. Affaldsforbrænding skal

ne skal tænkes som enheder, der

ordnede samfundsmæssige udvik-

også i fremtiden kunne betragtes

opbevarer ressourcer til det tids-

ling. Det er derfor også vigtigt, at vi,

som en vedvarende energikilde på

punkt, hvor det miljø-, energi- og

som kommuner og affaldsselska-

linje med vindkraft, geotermi eller

klimamæssigt bedre kan betale sig

ber, står sammen for at varetage

biomasse.

at udnytte dem.

vores fælles interesser, bl.a. igen-

Affaldspolitisk skal kommuner

På alle disse områder får kom-

nem RenoSam.

og affaldsselskaber skabe robuste Der er politik i affald. Affaldspolitik

miljø- og klimarigtige, enkle og

og miljø- og sundhedspolitik har

effektive affaldsløsninger til borgere

fulgtes ad som en treenighed igen-

og virksomheder.

nem mange år. Nu kan man ikke

Vi skal politisk arbejde for at

længere tænke politik om affald,

fremme genanvendelsen. Vi skal sik-

uden man også tænker klima og

re den bedst mulige udnyttelsen af

energipolitik. Det er en væsentlig

de begrænsede ressourcer, vi råder

politisk udfordring. Mange kommu-

over. Når det ikke længere mil-

ner arbejder med klimapolitikker.

jømæssigt kan betale sig at genan-

Nogle kommuner er endda så

vende, skal vi nyttiggøre ressourcer-

ambitiøse, at de målrettet sigter

ne i affaldet ved at brænde det med

mod en energiforsyning helt uden

den højest mulige energiudnyttelse.

anvendelse af fossile brændsler.

Det bør derfor også være en

Her kan affaldsforbrændingen, der

affaldspolitisk målsætning at arbejde

hovedsagelig er CO2 neutral, få en

stenhårdt for at øge energieffektivite-

central rolle. Det er derfor også vig-

ten i affaldsforbrændingen.

tigt, at vi politisk arbejder målrettet på at få fjernet de dele i det brand-

Deponiområdet er et affaldspolitisk sikkerhedsnet under systemet.

Affaldsselskaberne har brug for fælles interessevaretagelse - der er politik i affald.

PWS udvikler fremtidens affaldssystem

Velkommen til vores stand på

Renosam i Kolding PWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk

18 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Affaldsforbrænding bidrager med vedvarende energi Affaldsforbrænding er med til at udbygge vedvarende energi, selvom 40 procent af affaldet er plastik og andet af fossil oprindelse, mener klima- og energiminister Lykke Friis (V). Hun prioriterer dog genanvendelse og forebyggelse, men ser stadig fremtid i energiudnyttelse af affaldet.

med bidrager affaldsforbrændingen med vedvarende energi og til at fortrænge de fossile brændsler.

En betydelig del af affaldet, omkring 40 procent, er dog af fossil oprindelse - herunder især plastik, som jo dybest set er et olieprodukt.

Derfor kan affaldsforbrænding ikke, i samme omfang som vindenergi, betragtes som ren vedvarende energi. Men under alle omstændigheder er affaldet et bidrag til at reducere anvendelse af fossile

Af Klima- og energiminister Lykke Friis

brændsler.

Affaldsforbrænding skal dog ses som en del af hele affaldsbehand-

Affald blev tidligere anset som et

lingskæden. Det gælder først og

miljøproblem, der skulle bortskaffes

fremmest om at undgå, at affaldet

på en miljømæssigt forsvarlig

overhovedet opstår. I det tilfælde,

måde. Det har ændret sig til i dag,

hvor affald ikke kan undgås, priori-

hvor affaldsforbrændingsanlægge-

terer vi genbrug og genanvendelse

ne bidrager betydeligt til den dan-

højest, fordi vi herigennem får den

tig dygtige. De danske affaldsfor-

elproduktionen. Samtidig skal der

ske energiforsyning, både som var-

bedste udnyttelse af ressourcerne i

brændingsanlæg er blandt de bed-

betales højere afgift af affald med

meleverandører til de danske fjern-

affaldet. I Danmark genbruger eller

ste til at udnytte affaldets energires-

højt energiindhold, hvilket oftest er

varmenet og til elforsyningen.

genanvender vi ca. 70 pct. af affal-

sourcer, og den udvikling skal

affald med højt plastindhold. Det

det, og den andel er forhåbentlig

fortsættes.

giver incitament til at udsortere en

Det er regeringens målsætning,

Klima- og energiminister Lykke Friis (V).

at Danmark skal blive uafhængig af

noget, vi med tiden kan forbedre.

Den seneste omlægning af

større del af plasten fra affaldet,

fossile brændsler. Som et led i den

Der vil dog altid produceres

affaldsafgiften til en energiafgift på

hvorved den fossile andel med

omstilling skal der både ske væs-

affald, der ikke kan genbruges eller

den producerede varme er et skridt

udledning af drivhusgasser i affal-

entlige energibesparelser og gen-

genanvendes, og i dette tilfælde er

i den rigtige retning. Den andel af

det vil falde.

nemføres markant udbygning med

det vigtigt at udnytte energiressour-

affaldets energiindhold, der bliver til

vedvarende energi. En stor del af

cen i affaldet bedst muligt. I den

elektricitet, er fritaget for afgift, og

affaldsforbrændingen, men der er

affaldet består af biomasse, og der-

sammenhæng er vi i Danmark rig-

det giver incitament til at forbedre

stadig ting, der kan forbedres.

Alt i alt er vi nået langt med

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 19

Mangel på genbrugsplast til klare affaldssække Formålet i fokus

Det kan ikke lade sig gøre at aflevere husholdningsaffald i helt gennemsigtige plastsække og samtidig opfylde et mål om at styrke miljøet. Skal sækkene være af genanvendt materiale, må man acceptere en ”grumset” kvalitet.

Der er derfor et stort behov for at finde en rimelig tolerance i forståelsen af begrebet klare plastsække. Klar betyder nemlig ikke glasklar, men må nødvendigvis betyde gennemsigtig i en eller anden grad. Man skal kunne se indholdet tydeligt nok til at vurdere, om det skal i brændbart affald, eller om det kræver yderligere sortering af borgeren, inden det afleveres på genbrugspladsen.

Den 1. januar i år trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft, der

Der er mangel på genbrugsplast til at producere klare affaldssække med.

Meget af det plastaffald, der i dag regenereres og anvendes til

bl.a. indeholder følgende paragraf (§ 32) under overskriften ”Etable-

indført med succes: Beregninger

betyder at behovet for klare affalds-

produktion af affaldssække har en

ring af og krav til visse ordninger for

viser, at mængden af brændbart

sække fordrer en materialemæng-

farvenuance af enten svagt rødligt,

husholdninger”:

affald falder med op til 30 procent.

de på ca. 3500 – 4000 ton afhæn-

svagt grønligt, svagt blåligt mm. Det

gigt af renhed mm.

betyder, at sækkene i oprullet form

Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning i form

Kæmpe behov

af en bringeordning, der giver hus-

Der bliver således et stort behov

rent plastspild er meget presset. I

sække er de faktisk gennemsigtige.

holdninger i kommunen adgang til

for klare plastsække til borgerne,

dag genanvender langt de fleste

”Hvis ikke denne kvalitet er til-

en genbrugsplads.

”Markedet for rent og forholdsvis

virker farvede, men som enkelte

når loven er fuldt implementeret. Et

plastvirksomheder deres eget plast-

strækkelig, vil det ikke være muligt

Stk. 2: Kommunalbestyrelsen

behov der bør og skal dækkes via

spild, hvilket gør mængden på det

at producere affaldssækkene i

skal sikre, at det alene er tilladt for

genoparbejdet plast, hvis det skal

frie marked begrænset, dyrere og

regenereret plast, men kun i rene

husholdningerne i kommunen at

give mening.

af meget varierende kvalitet.

råvarer, hvilket er miljømæssigt for-

Det kan blive svært at finde til-

kert og prismæssigt fordyrende,”

brugspladser, hvis affaldet er

kunne se sådan ud: I Danmark er

strækkelige mængder råmateriale,

siger Bent Jessen, der mener, at

emballeret i klare plastsække.

der ca. 2.6 mio. husstande med et

der kan oparbejdes og genanven-

fokus børe være på formålet med

Ordningens formål er klart at

anslået gennemsnitligt forbrug pr.

des til produktion af klare affalds-

lovgivningen: At sikre en bedre og

styrke miljøet gennem en bedre

husstand på 20 stk. klare affalds-

sække,” siger Bent Jessen fra Triop-

mere miljørigtig sortering, frem for

sortering af affaldet, således at

sække om året, bliver det til 52

last Nyborg, som er Skandinaviens

at det er muligt på afstand at afko-

mest muligt kan genbruges. I flere

mio. sække i alt pr. år. En standard

største producent af affaldssække i

de, hvad indholdet i sækkene er.

kommuner er ordningen allerede

affaldssæk vejer ca. 70g, hvilket

plast.

aflevere emballeret affald på gen-

Et overslag over mængderne

ktj

20 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

S vil mindske forbrændingen Socialdemokraternes klima- og energiordfører Mette Gjerskov mener ikke, at Danmarks meget høje forbrændingsandel er holdbar.

mængden af emballage og følge vugge til vugge-princippet. ”Vi skal sikre genanvendelse af varerne, så de slet ikke bliver til affald, men bliver i husholdningerne. Det handler om, at varerne skal holde længere, og det er producenterne,

”Vi er rigtig gode til at brænde affaldet af og

der skal løfte den indsats. Vi har i stigende

få energi ud af det, men vi har ikke været

grad en ’køb og smid væk-kultur’, og vi vil i

gode nok til at se på affaldshierakiet og gen-

stedet gerne have computere og mobiltelefo-

anvende maksimalt. Vi skal hen imod at for-

ner – og alt muligt andet - med længere

brænde så lidt affald som muligt,” siger Mette

varighed,” siger klima- og energiordføreren,

Gjerskov (S), der kritiserer regeringens

Mette Gjerskov.

delen i affaldet og dermed CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen.

der ser kommuner og affaldsselskabers vigtigste rolle i at sikre, at så meget som muligt bli-

affaldsstrategi for ikke at have styr på plastanMette Gjerskov vil reducere affaldsmæng-

ver sorteret og genanvendt.

derne ved blandt andet at gøre noget ved

ktj

290 blade på samvittigheden 290 udgaver af dette blad har han på samvittigheden – grafiker Flemming Kastor. Det har taget 26 år.

Nu er den sidste side produceret, og tiden skal helliges golf, børnebørn og en lang række frivillige lederposter i foreningslivet i hjembyen Maribo.

”I 1992 skete et afgørende teknologispring, hvor opsætningen af bladet for første gang skete på PC. Redaktøren hed nu Kurt Ojgaard og med ham fik bladet et kæmpe løft – som det ser ud fra min stol. Både indholdsmæssigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk. Ojgaard løftede i starten opgaven som et fritidsjob og siden blev det en hel virksomhed med professionelt annoncesalg m.m. og flere ansatte som i dag,” fortæller Kastor. ”Ojgaard lavede

/ Af redaktøren

et helt præcist forelæg af bladet, så behovet for kreative indspil var beskedent. Det er blevet sjovere med tiden.”

Han har slidt 3 redaktører op og været med i

”Det har været utroligt spændende at være

hele udviklingen af Stads- og havneingeniøren

med hele vejen i den udvikling som er sket

fra et lille beskedent 30 siders foreningsblad

med bladet. Nu har jeg det imidlertid også fint

til det omfattende fagblad som ”Teknik & Mil-

med at slippe opgaven helt.

jø” er i dag. ”I de første år i midten af 80`erne foregik

Det er sundt med helt nye øjne på opga-

Flemming Kastor

ven og ny inspiration som kan bringe bladet

produktionen ved papirmontage og den pro-

endnu et skridt videre i udviklingen. Det er

lidsposter i det lokale foreningsliv i Maribo.

ces som man kendte dengang. Redaktøren

også et naturligt tidspunkt at stoppe på, når

Det handler om alt fra jazz til håndbold.

var Kaj Nielsen, der havde en fortid som

der også sker skift på redaktørposten” siger

stadsingeniør i Maribo. Dengang var det vist

Kastor.

en lille forening som blev drevet i fritiden,” fortæller Kastor som han tiltales i hverdagen.

Den ekstra fritid vil fremover blive brugt på golf, børnebørnene i England og et hav af til-

Fra redaktionens side takker vi for et godt og fleksibelt samarbejde igennem de sidste 7 år og ønsker held og lykke med de mange fritidssysler.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 21

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling.

Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 13 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r n i po yose r r e m g r rte Trig jælpe lsme e afh musk og

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune og Københavns Kommune

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Glostrup | Herning | Esbjerg | Vejen · elbek-vejrup.dk

22 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Vagn Larsen brænder for affald!

Europas billigste priser på affaldsbortskaffelse – det er et af de resultater som Vagn Larsen kan skrive på CV`et. RenoSams afgående formand advarer mod bureaukrati – sporene fra vandsektoren skræmmer.

Europa. Den hænger både sam-

der modtager kildesorteret genan-

men med at vi løbende optimere

vendeligt erhvervsaffald. Vores

og effektivisere og at vi i Danmark

synspunkt var og er, at de eksiste-

har den unikke og fornuftige sam-

rende kommunale anlæg naturlig-

menhæng mellem affaldsfor-

vis skal have mulighed for at

brænding, fjernvarme og elproduk-

fortsætte. Alt andet ville være spild

tion,” siger den afgående Reno-

af kommunale værdier og borger-

Sam-formand.

nes penge. I elvte time fik Reno-

Vagn Larsen, der også har plads

Sam sikret mulighederne for, at

i DANVAs bestyrelse, ser et skræm-

eksisterende anlæg kan fortsætte.

mescenarie i den organisering af

Det er vi stolte af. Det er et kontant

vandsektoren som den nye lovgiv-

resultat af vores affaldspolitiske

ning har medført.” Vi skal for alt i

arbejde, der har væsentlig økono-

verden undgå, at affaldssektoren

misk betydning for vores medlem-

Han brænder for affald og har gjort

bliver omfattet af det samme

mer og borgere og virksomheder”.

det som formand for det fælle-

bureaukrati med firkantede regler

”Jeg ønsker RenoSams nye

og dokumentationskrav. Målet er

bestyrelse alt mulig held og lykke

bedste og billigste løsninger, hvor

med det videre arbejde med at

for RenoSam i 2 perioder. Ved årets

hensyn til miljø og klima har toppri-

fortsætte den positive udvikling og

repræsentantskabsmøde takker

oritet. Uden unødvendigt bureau-

resultatorienterede professionalise-

krati”

ring af vores fælles forening, som

/ Af Michael Nørgaard

skommunale affaldsselskab L90 i Midtjylland i 12 år og som formand

Vagn Larsen.

han af. Vi har i den anledning taget

for én branche, tjener måske ikke

en snak med Vagn Larsen, der som

helheden og erhvervene under et.

base har været byrådsmedlem for

Erhvervene har også en interesse i,

Takker af som formand

Venstre i Silkeborg i 24 år.

at hensyn til miljø og den samlede

Ved årets repræsentantsskabmøde

jeg synes, vi har oplevet de seneste år.”

økonomi tages med i afvejningen,”

takker Vagn Larsen af som formand

spændende at være med i første

siger Vagn Larsen. ”Snakker vi

for foreningen.

række. Affaldssektoren har kæmpe-

monopoler, så har min holdning

stor betydning miljømæssigt og

altid været, at der kun er en ting,

muner og affaldsselskaber, står

Byrådsmedlem i Silkeborg i 24

økonomisk og de beslutninger om

der er værre end offentlige mono-

sammen for at varetage vores fæl-

år, som formand eller næstfor-

affaldssektoren der bliver truffet har

poler, nemlig private monopoler. Vi

les interesser igennem RenoSam.

mand i udvalg vedr. teknik og

vidtrækkende konsekvenser,” siger

skal undgå monopoler i affaldssek-

Vi har mere end nogensinde brug

forsyning i hele perioden.

Vagn Larsen.

toren.”

for en stærk interessevaretager, der

Bestyrelsesformand for affalds-

som aktiv med- og modspiller til

selskabet L90 i 12 år.

”Jeg synes det har været utroligt

”Erhvervene markerer nogle ret

Vagn Larsen har dokumentatio-

”Det er vigtigt, at vi, som kom-

Blå bog Vagn Larsen (V)

markante synspunkter omkring

nen i orden i sin argumentation for,

centraladministrationen og politiker-

Formand for RenoSam i 2 peri-

offentligt monopol og de frie mar-

den rolle som de offentligt ejede

ne på Christiansborg kan være

oder, afgår i år.

kedskræfter i denne tid. Jeg mener,

affaldsselskaber spiller.”Vi kan i

med til at sikre en hensigtsmæssig

Udtrådt af Silkeborg Byråd ved

at det er vigtigt at være opmærk-

Danmark i dag præstere de billigste

udvikling af vores sektor”.

årsskiftet, Indvalgt i Regionrå-

som på, at erhvervsinteresserne

priser på affaldsbortskaffelse i hele

”Jeg synes vi har markeret sek-

reelt er meget sammensatte; det

Europa; mit eget selskab (L90,red)

toren godt og bl.a. kæmpet en hård

der kan være en snæver interesse

har den billigste pris overhovedet i

kamp for de kommunale anlæg,

det – Region Midjtylland

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 23

en del af

koncernen

24 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Europæisk affaldspolitik er i kommunernes hænder Den europæiske affaldslovgivning er, som den skal være, men kommunerne bærer nøglen til at sikre den bæredygtige implementering. Det handler ikke mindst om at gøre det gennemsigtigt for borgerne, hvad der sker med deres affald, mener Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur. / Af Kristian Jørgensen

McGlade, der er professor i mil-

brænding, hvor folk reelt kan se, at

”Der er en række kommuner,

jøinformatik, deler spørgsmålet om

der er en gevinst men også en

der præsenterer et årligt score card,

bæredygtigt affaldshåndtering op i

bagside ved at producere affald.

fx et bæredygtighedsindex. Jeg tror,

to dimensioner, den europæiske og

Jeg tror, det er vigtigt, at kommu-

det er den slags markering og certi-

den lokale. Den europæiske del

nerne opererer åbent og gennem-

ficeringsprocedurer, der kan

består i at lovgive og udforme de

sigtigt, for det er virkelig gennem

demonstrere, hvorvidt der er ægte

rigtige direktiver, og det arbejde har

dem, at offentligheden kan se kon-

implementering. Desværre lever vi i

resulteret i en god europæisk

sekvenserne af mængden af affald

en verden, der kræver beviser, og

affaldslovgivning. Så er der det

pr. indbygger. Så de skal være

intet kan overlades til tilliden. Så

lokale niveau, hvor det afgørende

meget bedre til at vise hele cyklus-

der er behov for meget klarere

arbejde med at realisere direktiver-

sen,” siger Jacqueline McGlade.

besked fra starten om grønt indkøb, som kan blive ført an af kom-

ne finder sted. Her er kommunerne altafgørende i forhold til at være

Større gennemsigtighed

munerne. Det gælder, hvordan

bindeled til de borgere, hvis adfærd

Overordnet set springer affaldspoli-

materialer bliver købt, hvilke materi-

det i sidste ende handler om.

tikken et led over fra det euro-

aler der er tilgængelige og en

pæiske niveau og ned til det kom-

meget mere ansvarlig tilgang til ind-

bevidsthed hos forbrugerne om,

munale niveau. Kommunerne er

samlingen og behandlingen af

”Der er brug for en større hvad man kan gøre for at reducere

typisk dem, der har ansvaret for

affald samt rapportering af det til-

Direktøren for Det Europæiske Mil-

sin mængde af affald. Men der er

affaldsindsamlingen og behandlin-

bage til offentligheden. En række

jøagentur, engelske Jacqueline

også brug for en tro på, at mekanis-

gen på lokalt niveau, og deres vig-

kommuner i Danmark og resten af

McGlade, tager imod i et højloftet,

merne i genanvendelsessystemet

tigste opgave er at indsamle affal-

Skandinavien gør disse ting, men

smukt lokale i miljøagenturets

faktisk virker. Vi har nogle steder set

det, så en høj andel kan genbruges

det er ikke almindelig praksis,” for-

domicil på Kongens Nytorv i

en skepsis over for, om affaldshie-

eller genanvendes. For eksempel

klarer Jaqueline McGlade.

København. Med et venligt og lidt

rakiet virkelig fungerer. Der er ofte

kan kommunerne opsætte separat

træt smil undskylder Jacqueline

en fejlagtig antagelse om, at selv-

indsamling af specifikke affaldsty-

dog i den rigtige retning på euro-

McGlade den korte forsinkelse af

om vi sorterer vores affald, ender

per og favorisere bæredygtig

pæisk niveau. De rigtige politikker

interviewet, som hun må starte

det alligevel i den samme bunke.

affaldshåndtering gennem differen-

er på plads, genanvendelsesgraden

med at få bragt noget mad efter en

Så jeg tror stadig, der er meget at

tieret betaling. Desuden kan de gå

stiger og modsat med deponering.

travl formiddag. Det bliver dog kun

gøre på det kommunale niveau for

foran som et godt eksempel med

Problemet er, at genereringen af

til et energigivende stykke chokola-

at sikre bæredygtig affaldshåndte-

hensyn til affaldsforebyggelse og

affald stiger. Jacqueline McGlade

de, inden hun får talt sig varm og

ring. For det er kun i kommunerne,

genanvendelse, for eksempel ved

peger på, at produktionen af farligt

glemmer alt om kurven med brød

at man har den virkelige samtale

at købe materialer og varer af gen-

affald er steget 15 procent i perio-

og frugt.

om eksempelvis lokal affaldsfor-

anvendte materialer.

den 1997-2006, selvom alle kan

I det store hele går udviklingen

blive enige om, at netop farligt

har hjulpet med at fremme genan-

Øget bevidsthed

affald skal nedbringes mest muligt.

vendelsen. Så det er meget vigtigt,

Det Europæiske Miljøagenturs eget

Et andet eksempel er det, man kal-

at vi får alle omkostninger i

arbejde har indtil for nylig især

der emballageaffald, som også er

affaldskæden med. Det bliver en

været rettet mod analyser af

steget, men med enorme forskelle

drivkraft for integreret produktpoli-

affaldsudviklingen i EU på bag-

mellem landene. Irland producerer

tik, som begynder med at skabe

grund af forskellige direktiver.

245 kg emballage pr. indbygger,

produkter, der ikke bare er produ-

Blandt andet for at udpege kilderne

mens Bulgarien producerer 41 kg

ceret effektivt, men også genererer

til affald og evnen til at leve op til

pr. indbygger, dvs. kun 1/6.

mindre affald.”

mål for genanvendelse samt for at

Prisen afgørende for genanvendelse

De usynlige kemikalier Det europæiske niveaus rolle ligger

Miljøagenturet er nu begyndt at

Et centralt spørgsmål i dansk sam-

ifølge Jacqueline McGlade i at have

bevæge sig mere hen imod, hvilke

menhæng er forbrænding af affald

overblik over affaldshierakiet og i at

instrumenter der kan påvirke

som energikilde. Det europæiske

fremme opmærksomheden på at

affaldsdannelsen. Hensigten er at

affaldshieraki indebærer følgende

tilføre så få resurser som muligt til

se hele cyklussen af produktion,

prioritering: Forebyggelse, genbrug,

affaldsstrømmen. For eksempel gen-

forbrug og affaldshåndtering som

genanvendelse, anden nyttiggørel-

nem produktpolitikken og ved at

ét element til at forbedre resurseef-

se (fx i form af energi), bortskaffel-

regulere priser, handel med CO2-

fektiviteten, så man kommer mod

se. Forbrænding med høj energiud-

emissioner osv. Det er især nødven-

større effektivitet ved at angribe for-

digt at skabe klarhed om produkters

skellige dele af affaldshierakiet.

bevise, at mængden af hushold-

nyttelse har betydeligt større miljøfordele end bortskaffelse (deponi, forbrænding uden energiproduktion), men det handler ifølge

”Det er gennem kommunerne, at offentligheden kan se konsekvenserne af mængden af affald,” mener Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur.

Jacqueline McGlade om at sikre

ningsaffald fortsætter med at stige.

”Vi er meget optaget af at tælle

sammensætning og miljøpåvirkning. ”Et sted, hvor jeg kan se proble-

op, hvad affaldet er lavet af og

mer, er affaldslinjer, der ikke er vel-

belyse områder, hvor en anden

definerede. Ikke fordi vi har negli-

prissættelse eller økonomiske

incitamentet til at gå videre til de

mere genanvendelse. Forbrænding

geret det, men fordi vi begynder at

instrumenter kan få en effekt. Jeg

øverste trin, hvor resurserne ikke

er ikke den optimale løsning på

forstå. For eksempel med mange

tror det er vigtigt, at folk forstår,

forsvinder ud af affaldscyklussen.

lang sigt, fordi resurserne bliver

kemikalier, som vi er blevet meget

hvordan produkter er fremstillet, og

mindre tilgængelige. Hvis prisen på

mere opmærksomme på tilstede-

hvordan de skal håndtere det som

ver kun en høj prioritet, når resur-

resurser bliver en større faktor, så

værelsen af, men det er ikke klart,

affald. Det er vigtigt, fordi affald

serne i affaldsstrømmen har en

vil man begynde at tænke over at

hvor de kommer fra. Så jeg tror, at

genererer et miks af kemikalier,

pris, der giver mening. Eftersom

genanvende nogle af materialerne

efterhånden som vi øger bevidsthe-

som ikke var der før, og resurserne

energipriserne fortsætter med at

– det er simpel økonomi,” siger

den om den langvarige, lave udled-

kan ikke genanvendes, når affaldet

stige, kan det stadig betale sig at

miljøagenturets direktør og uddyber

ning af en myriade af kemikalier i

ikke bliver sorteret.

bruge affald til at producere energi.

omkring det økonomiske aspekt

produktionsprocessen, som siver

Det afgørende for os er, at hvis du

ved effektiv resurseudnyttelse:

ud i vandet og luften, vil vi se

hænder, og det er det samme med

meget større påpasselighed på

emballage og alt andet,” siger

”Genanvendelse og genbrug bli-

har en høj energiudnyttelse, og

”At håndtere affald er en meget,

Det er faktisk i forbrugernes

energipriserne er høje, så giver det

meget dyr affære. Deponering af

europæisk niveau om, hvad der

Jacqueline McGlade og understre-

stort incitament. Men eftersom

husholdningsaffald er siden 1995

indgår i produkter og ender som

ger igen kommunernes afgørende

resurserne bliver mere og mere

gået ned fra 62 procent til 41 pro-

affald. Men vi er der ikke endnu, og

rolle i forhold til forbrugernes

kostbare, vil den kalkulering måske

cent i EU, og høje jordpriser samt

det er her, udfordringen ligger lige

affaldsadfærd.

begynde at trække i retning mod

prisstigninger på nogle materialer

nu,” siger Jacqueline McGlade.

Copenhagen Ressource Institute Copenhagen Resource Institute (CRI), der er en selvejende institution under Miljøministeriet, har siden 1997 stået i spidsen for det europæiske samarbejde inden for affaldsområdet.

nisationer i Tyskland, England, Italien, Sverige

nye områder såsom resurse-effektivitet og

og Ungarn.

bæredygtigt forbrug og produktion.

Instituttet laver analyser af udviklingen i

Den nuværende aftale med Det euro-

affaldsmængder, politiske virkemidler og mil-

pæiske Miljøagentur løber frem til 2014.

jøeffekter (læs mere på www.cri.dk).

Arbejdsopgaverne løses i regi af ’European

Arbejdsopgaverne løses i et tæt samarbejde med EU Kommissionen, EU’s statistiske

CRIs opgave løses for Det europæiske Miljøa-

kontor samt EU’s medlemslande. I de senere

gentur i tæt samarbejde med en række orga-

år er arbejdsfeltet blevet udvidet til at omfatte

Topic Centre on Sustainable Consumption and Production (læs mere på http://scp.eionet.europa.eu).

26 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Første livtag med ny bekendtgørelse:

Virksomhedsadgang giver hovedbrud Affaldsbekendtgørelsens første og største udfordring er uden tvivl at sikre virksomheder adgang til genbrugspladserne og få styr på, hvordan betalingen herfor skal foregå.

23. december, havde vi travlt. Vi startede med det praktiske og har siden regnet på, hvad de skulle betale. Meget af det andet var myndighedsopgaver, så det skulle vi ikke røre ved,” siger Thomas B. Jørgensen, adm. direktør i Odense Renovation, og nogenlunde samme svar kommer fra Svendborg

/ Af Kristian Jørgensen

Affalds driftsleder, Finn Kallehauge: ”Vi har regnet gebyrer ud for virksomhederne. I uge 1 udsendte vi så en folder til alle virksomheder

Den nye affaldsbekendtgørelse har

i kommunen for at fortælle, hvad

givet kommuner og affaldsselska-

de skal betale, og hvad de kan

ber sved på panden. Og det er

komme af med på genbrugsstatio-

først og fremmest virksomhedernes

nerne. Så har der været nogle myn-

adgang til genbrugspladserne, samt

dighedsopgaver med regulativer

hvordan og hvor meget de skal

osv., som kommunen har taget sig

betale, indsatsen har koncentreret

af, men rent driftsmæssigt har virk-

det er så blevet efterreguleret, for vi

være faldgruber i forhold til virk-

sig om.

somhedernes adgang været i

kunne simpelthen ikke nå det. Hold

somhedsadgangen og betalingen

fokus.”

da op, det er en hård nyser, og det

herfor. I Helsingør kørte man tidli-

er kun lige startet,” siger Poul Møl-

gere virksomhederne ud fra cvr-

ler, affaldschef i Revas.

registeret, men så enkelt kan det

Der er i hvert fald enighed blandt de affaldsselskaber, Teknik &

Virksomhedernes adgang og betaling til genbrugspladser volder stadigt problemer.

Miljø har spurgt om, hvilke dele af

Afventer udviklingen

affaldsbekendtgørelsen der har haft

Spørgsmålet om virksomhedsad-

førsteprioritet. For eksempel var der

gang og gebyrer er ikke ens for alle,

har været lidt afventende med dele

ikke den store tvivl i Odense Reno-

eftersom man mange steder har

af arbejdet for at se, hvordan det

virksomheder der skal betale, hvor

vation om, hvad man først skulle

haft adgang i forvejen, men nu har

udvikler sig. Dermed håber man at

meget de skal betale, og om vi nu

kaste sig over.

måttet ændre ordningerne. Blandt

undgå at lave om på noget, der alli-

rammer de rigtige. Vi har fra andre

andet hos Revas i Viborg.

gevel viser sig ikke at være helt på

kommuner hørt, at man ofte sen-

plads.

der regninger ud til de forkerte virk-

”Vi skulle sørge for, at virksomhederne fik adgang på vores gen-

”Vi opkrævede i forvejen geby-

brugspladser. Det skulle jo ske 1.

rer, men det var jo ikke efter Mil-

januar, og da bekendtgørelsen kom

jøministeriets nye retningslinjer, og

Han forklarer videre, at Revas

Også i Helsingør Affald er de opmærksomme på, at der kan

ikke længere gøres. ”Vi skal nu finde ud af, hvilke

somheder og så skal til at betale penge tilbage. Så derfor er det

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 27

Erhvervsaffald; Hvem skal nu betale og hvem skal ikke - administrationen kan blive vanskelig.

væsentligt, om man rammer rigtigt,

frihjul. Vi er også i gang med en

eller om man kommer til at mangle

fremtidig strategi som oplæg til

som vi ikke synes er hensigtsmæs-

administration. Så jeg synes, det

penge, fordi man har budgetteret

politikerne, for vi har 33 genbrugs-

sig. Jeg havde hellere set en obliga-

skulle være et offentligt tilbud, som

med flere virksomheder, end man

pladser, og dem skal vi have redu-

torisk ordning for alle. Alt kan jo alli-

man så kan benytte sig af eller lade

ender med at få penge fra, ” siger

ceret og gjort mere brugervenlige,”

gevel ikke blive 100 procent retfær-

være,” siger Finn Kallehauge.

Peter Kjær Madsen, affaldschef i

siger affaldskoordinator Yvonne

Helsingør Affald.

Thagaard Andersen.

Han peger også på en anden ubekendt konsekvens af den nye

Hvem skal betale?

bekendtgørelse, nemlig hvor meget

Administrationen af hvilke virksom-

erhvervsaffald, der egentlig kom-

heder der skal betale står generelt

mer på genbrugspladsen.

som det, der kommer til at volde

”Vi har haft åbent for erhverv i

mest besvær. Thomas B. Jørgensen

mange år, men har haft en maksi-

fra Odense Renovation ser det som

mumgrænse på to ton om året.

bekendtgørelsens største udfor-

Det kan godt være, at vi bliver væl-

dring, fordi mange øjner en mulig-

tet omkuld, men vi ved det ikke, og

hed for at slippe for afgiften:

det er vi meget spændt på. Desu-

”Udfordringen ligger i, at vi skal

den har vi kun én genbrugsplads til

håndtere alle de virksomheder,

61.000 indbyggere, så det gør os

som i princippet skal fritages for at

ekstra sårbare,” siger Peter Kjær

betale den årlige afgift. I Odense

Madsen.

har vi 18.000 virksomheder, og på

I Ringkøbing-Skjern Kommune

den første liste vi fik, var 9.000 af

har de derimod et problem med, at

dem fritaget – og der er åbnet op

man har for mange genbrugsplad-

for, at andre bliver fritaget. Admini-

ser. Det giver nemlig en udfordring

strationen af det bliver vanskeligt.”

med at regulere, hvor meget farligt affald erhvervene afleverer. ”Erhvervene må kun aflevere

Samme problemstilling står de med i Svendborg Affald, hvor affaldschef Finn Kallehauge ikke er

200 kilo farligt affald om året, og

begejstret for den resurse-sluger,

eftersom vi har flere pladser, skal vi

det vil blive at besvare det hav af

lige finde ud af det. Der er nok

ansøgninger fra virksomheder, som

nogen, der kommer til at køre på

ikke vil betale gebyret.

”Det er tilrettelagt på en måde,

digt, uden det bliver meget dyrt i

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Råstoffer for nørder.................................................................................................23. mar.

Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar.

Screening af vandløb.......................................................................................24.-25. mar.

Pumpetræf 2010, Slagelse .....................................................................................25. mar.

Renovering af afløbssystemet.............................................................................7.-8. apr.

Konference: Status og udfordringer for den danske natur .......................8.-9. apr.

Livet i vandløbet.................................................................................................12.-13. apr.

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................15. apr.

Praktisk vedligehold af vandhuller ...............................................................15.-16. apr.

Strategi for slamhåndtering ...........................................................................19.-20. apr.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug - intro.............................................................20. apr.

DVFI - prøvetagning og Fysisk Indeks..................................................................20. apr.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere ........................21.-22. apr.

Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................21.-22. apr.

Virksomhedstilsyn og -administration.........................................................26.-28. apr.

Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.

Grundkursus for naturplejere..............................................................................3.-4. maj Nedsivningstilladelser .................................................................................................4. maj Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................5. maj Pumpetræf 2010, Ferskvandscentret......................................................................5. maj Ekstern støj .....................................................................................................................6. maj Vandløbsplanter..................................................................................................17.-18. maj

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

28 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Ujævn start med ny bekendtgørelse Kommuner og affaldsselskaber har travlt med at tilpasse sig den nye affaldsbekendtgørelse. Den sene udmelding og flere tvivlsspørgsmål har givet svære betingelser i opstarten, lyder det i en rundspørge.

december og endda ikke havde alle rettelser med. ”Så må man lave det så godt som muligt og håbe, det holder.

Der kom også en ny udgave 13. januar med nye bilag, og der kommer måske flere. For der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som bekendtgørelsen ikke svarer på,” siger Finn Kallehauge, og samme

/ Af Kristian Jørgensen

udfordring er en af største for Renosyd, fortæller direktør Annemette Fuglsang. ”Det er en udfordring at håndte-

Selskabet bruger meget tid på at implementere de nye regler.

Kommuner og affaldsselskaber har

re den hast, hvormed ændringerne

nu haft et par måneder til arbejdet

kommer. Dels at bekendtgørelsen

hvad har det af konsekvenser.” For

endnu ikke har styr på fra Miljømi-

med den nye affaldsbekendtgørel-

kom lige før jul, og dels at der alle-

det lille ord ”sorterede” gør jo en

nisteriets side,” siger Poul Møller,

se, der blev offentliggjort lige før jul.

rede er kommet en ændring. Det

væsentlig forskel. Så er der hele

der er formand for RenoSams sty-

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1.

tager hårdt på en lille virksomhed

spørgsmålet, om man skal bekræf-

regruppe for affaldsdatasystemet.

januar 2010, og det var derfor med

som vores. Og så det at håndtere

te sin status som kommunal

meget kort varsel, bekendtgørelsen

alle de data på en ny måde. Det er

enhed, skal man blive et A/S eller

de og nye problemstillinger. Flere

kom, selvom store dele af indhol-

en kæmpe opgave, når der ikke føl-

noget helt andet?,” siger Poul Møl-

steder har man allerede udført –

det blev kendt tilbage i oktober.

ger retningslinjer med, og vi selv

ler, som dog forventer at bruge flest

eller er i gang med – de tiltag,

skal udvikle de systemer, der skal

resurser på det nye affaldsdatasy-

affaldsbekendtgørelsen indeholder.

håndtere de mange data.”

stem.

sent, og at det har været svært at

Uklare regler

rigtig meget tid på. Vi kommer nok

for vi er meget på forkant med de

implementere indholdet, fordi alt

Poul Møller, affaldschef i Revas, ser

til at bruge halvandet til to år på at

andre regler. Blandt andet har vi

endnu ikke er på plads. Ifølge Finn

den største udfordring i selv at få

få det op at køre og få data ind. Vi

deltaget i benchmarking i mange

Kallehauge, driftsleder i Svendborg

styr på, hvad de nye regler betyder,

skal ud og kræve op på p-numre,

år, og vi lever også allerede op til

Affald, var det meget svære betin-

og hvilke konsekvenser de får.

og dem kan man have mange af i

kravet om, at affaldet skal i klare

”Hvad er for eksempel ”den sor-

en virksomhed, så der er stadig

plastposer,” siger Peter Kjær Mad-

terede, genanvendelige fraktion”, og

nogle uafklarede ting, som man

sen, affaldschef i Helsingør Affald.

En af de store udfordringer ved den nye bekendtgørelse har også

”Affaldsdatasystemet bruger vi

netop været, at den er kommet så

gelser at være klar 1. januar, når bekendtgørelsen udkom 23.

Det hele er dog ikke ekstraarbej-

”Erhvervsaffaldsgebyrerne vil klart være den største udfordring,

Rambølls digitale planlægningsværktøj, RamEplan, samler alle kommunens planer i ét og samme system. RamEplan er samtidig dynamisk og interaktivt, og understøtter hele planlægningsprocessen fra udarbejdelse til implementering.

WWW.RAMBOLL.DK

30 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

DI – synspunkt:

Erhvervsaffald skal håndteres af private Opfordring til de fælleskommunale affaldsselskaber: Det er tid til orden i egne rækker - accepter at forandringens vinde blæser over affaldsområdet / Af chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI

Som bekendt har vi fra 1. januar

for nogen, at der er trådt nye regler

fase II. Som reglerne er i dag, må

følgende udmøntning af denne i

i kraft, og heller ikke hvad de inde-

mange private affaldsvirksomheder

den reviderede affaldsbekendt-

holder. Heldigvis kan vi i DI konsta-

kæmpe en hård kamp for at få lov

gørelse, er det klart hvilke regler,

tere, at langt de fleste har valgt at

til at udfylde den rolle, som et

der gælder fremadrettet for det kil-

tage mod de nye rammevilkår i en

bredt flertal i Folketinget har til-

desorterede genanvendelige

positiv ånd. Men at enkelte fælle-

tænkt dem. De aktuelle problemer

erhvervsaffald. En opfordring fra DI

skommunale affaldsselskaber mod-

understreger, at den eneste admi-

til Renosams årsmøde skal derfor

arbejder reglerne og direkte mod-

nistrativt fornuftige løsning i fase II

være at sørge for orden i egne ræk-

sætter sig at rette sig efter Miljøsty-

er at indrette den danske regulering

ker. Lad ikke de få, der vælger at

relsens anvisninger; det er ikke

som det øvrige Europas; nemlig at

ignorere udviklingen i reglerne,

acceptabelt.

det overlades til private aktører at

ødelægge det for de mange, der

håndtere erhvervslivets affald.

forsøger at skabe et konstruktivt

De problemer, som vi ser lige

Med Folketingets vedtagelse af

2010 fået nye regler for kildesorte-

nu, viser med al tydelighed, at vi

ret genanvendeligt erhvervsaffald.

mangler en gennemførelse af

fase I i omorganiseringen af affalds-

Reglerne betyder, at kommuner og

affaldssektorens omorganisering

sektoren, og Miljøstyrelsens efter-

samarbejde mellem de forskellige parter – offentlige som private.

fælleskommunale selskaber ikke længere skal stå for indsamling og genanvendelse af denne del af erhvervslivets affald. Fra DI’s side undrer vi os over, at der tilsyneladende er flere kommuner og fælleskommunale selskaber, der ikke har tænkt sig at følge de nye regler.

Det lægger gift ud for det fremtidige samarbejde mellem kommunerne og de private aktører, når man fra kommunal side ikke ønsker at overholde lovgivningen.

Affaldssektorens organisering har været diskuteret i mange år blandt politikere og embedsfolk samt på utallige møder i branchen.

Derfor er det ikke en overraskelse

DI opfordrer affaldsselskaberne til at få orden i egne rækker og overholde lovgivningen!

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 31

KL – synspunkt:

Status på affaldsreformen 8 år er gået siden miljøministeren nedsatte en arbejdsgruppe, som kulegravede organiseringen af affaldsområdet. Nu står vi så med den ny affaldsbekendtgørelse, der implementerer den første del af den nye organisering.

Hvordan ser status ud?

lovgivningsprocessen mere og

række nye spørgsmål og fortolknin-

mere sammen uden megen hen-

ger, der igen giver anledning til en

KL etablerer et affaldsnetværk

syntagen til den praktiske virkelig-

række nye spørgsmål – det er en

For at understøtte kommunernes

hed.

glidebane.

arbejde på området, etablerer KL

De nye regler giver derfor anled-

KL ser gerne, at Miljøstyrelsen

ning til en del udfordringer for kom-

udarbejder en egentlig vejledning

Formålet er at skabe rammerne for

muner og virksomheder, og de

til bekendtgørelsen, og gerne i

udveksling af viden og erfaringer

medfører bureaukrati og administra-

samarbejde med KL og kommu-

imellem kommunerne. Netværket

tivt bøvl. De digitale systemer, der

nerne. Både kommuner og virk-

om affald, vil have særligt fokus på

skal understøtte den nye organise-

somheder har brug for enkle, effek-

myndighedsrollen.

ring, er heller ikke færdige og i drift,

tive og robuste regler.

selv om de nye regler er trådt i kraft.

”kommunernes affaldsnetværk”.

Der vil være fire netværksmøder årligt. Første møde afholdes forventeligt i maj 2010 med fokus på

trådte i kraft den 1. januar 2010.

Hvordan med det fremtidige tilsyn?

Men allerede 19. januar 2010 blev

Et andet væsentligt fokusområde i

ver de fysiske møder vil netværks-

der udsendt en revideret bekendt-

reformen er det fremtidige tilsyn.

deltagerne også have mulighed for

Dengang som nu er KL positive

gørelse grundet graverende fejl og

De nye regler ændrer ikke på det

at diskutere indbyrdes i et til formå-

overfor initiativet om en ny organi-

mangler.

forhold, at det er kommunen der

let dannet elektronisk netværk. Net-

fører generelt tilsyn med, at miljø-

værket er kun for kommuner, og KL

beskyttelsesloven overholdes.

fungerer som sekretariat for net-

/ Af Kontorchef Eske Groes, KL

sering af affaldssektoren. Vi så frem

Den nye affaldsbekendtgørelse

Nu følger så en lind strøm af vej-

gebyrer, regulativer og tilsyn. Udo-

til, at parterne i fællesskab fandt

ledende udtalelser fra styrelsen, der

løsninger, som alle parter dermed

ikke er drøftet med KL eller kommu-

har et medansvar for. Den del af

nerne: Om anmeldelser af kommu-

kvalitetssikring af affaldsdata, og

de: www.kl.dk/Fagomrader/Teknik-

det lykkedes jo meget godt.

nale behandlingsanlæg, Ny vejle-

fremtidens tilsyn med affaldsprodu-

og-miljo

dende udtalelse om affaldsbekendt-

center og indsamlere, er eksempler

Vi bombarderes med papir, der ikke hjælper

gørelsens gebyrbestemmelser, Om

på kommunale myndighedsopga-

Og nu kommer slutspurten

adgang til genbrugspladsen: supple-

ver, hvor niveauet for opgaveløsnin-

Forude venter den fulde imple-

Desværre er reglerne bagefter

rende oplysninger om de nye regler,

gen langt fra er afklaret.

mentering af affaldsrammedirekti-

hastet igennem, og de er langt fra

Om opkrævning af gebyrer på bag-

gennemtænkte i forhold til den

grund af oplysninger i CVR-registret

meren 2009 overfor KL, at de var

ber 2010 – det er der ikke så lang

kommunale administration.

om antal ansatte m.m.

enige i at revitalisere tilsynsområ-

tid til.

Høringsprocesser om love og

Lovgivningen er på en række

Men opgaver som klassificering,

Miljøstyrelsen tilkendegav i som-

det. KL ser nu frem til at få gang i

bekendtgørelser har ofte været

punkter uklar, og de vejledende

den proces, så fremtidens affaldstil-

meget kort, og staten har presset

udtalelser giver blot anledning til en

syn kan udvikles.

værket. Se mere på KL’s hjemmesi-

vet. Det skal nås inden 10. decem-

32 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Dansk Energi – synspunkt:

Brug affaldet hvor det skaber størst værdi Et effektivt marked for forbrændingsegnet affald vi skabe nogle gode og stabile rammer for, at affaldet i fremtiden kan bruge affaldet, hvor det skaber størst værdi. / Af Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energi

brændingssektoren er uheldig og

forbrændingsområdet en lidt uhel-

uhensigtsmæssig.

dig sammenblanding af kommu-

For det første ved vi ikke, om

nernes kasketter. Der er en reel risi-

affaldet bliver brugt, hvor det gør

ko for, at der sker en sammenblan-

mest gavn. Det kan sagtens være,

ding af kommunernes myndig-

at kommunerne er bedst til at

hedsrolle og driftherrerolle, som i

brænde affaldet af. Vi ved det bare

givet fald indebærer en forskelsbe-

ikke. Der kunne tænkes at være

handling mellem de kommunale

private virksomheder, der kunne

og de private affaldsforbrændings-

gøre det endnu bedre, hvis marke-

anlæg.

det blev givet fri. For eksempel ved

Et effektivt marked for forbrænd-

at bruge affaldet til noget helt

ingsegnet affald vi skabe nogle

andet end traditionel kraftvarme-

gode og stabile rammer for, at affal-

produktion. DONG Energy og Ama-

det i fremtiden kan bruge affaldet,

‘Affald er ikke bare affald. Det er en

gerforbrænding eksperimenterer

hvor det skaber størst værdi.

ressource, som har værdi. Derfor

blandt andet med at anvende

gælder det om at bruge affaldet, hvor det gør størst gavn. Problemet

Afdelingschef Lars Hansen, DE.

affald til at producere biogas, bioethanol og benzin. Det er lagringssta-

er bare, at vi i dag ikke rigtigt ved,

bile energiformer, som kan bruges,

hvor det er. I hvert fald ikke når det

når og hvor der er størst behov. Det

gælder det forbrændingsegnede

kan blive en fordel for klimaet, og

affald. Forklaringen er, at vi ikke har

egnet affald. I dag er det kommu-

det kan blive en fordel for det sam-

noget marked for affald. Normalt er

nerne, der bestemmer, hvem der

lede energisystem. Den slags vil vi

det sådan, at den, der kan få mest

skal have lov at brænde forbræn-

helt sikkert komme til at se mere af

ud af en bestemt vare, også er den,

dingsegnet affald af. I langt de fle-

i fremtiden. Det gælder om at sæt-

der er villig til at give mest for den.

ste tilfælde sender kommunerne

te affaldsressourcen fri fra traditio-

På den måde sikrer et ganske

affaldet til deres egne affaldsfor-

nel vanetænkning.

almindeligt marked med fri konkur-

brændingsanlæg. Der findes dog

rence på elegant vis, at varerne

også nogle enkelte privatejede

været af fri konkurrence, at der ikke

søger derhen, hvor de skaber den

affaldsforbrændingsanlæg, der for-

er noget pres udefra for at effektivi-

største værdi.

brænder affald på kontrakt med en

sere driften.

Sådan er det desværre endnu ikke på området for forbrændings-

eller flere kommuner.

Denne organisering af affaldsfor-

For det andet indebærer fra-

For det tredje er der med den nuværende organisering af affalds-

Udvaskningstests Prøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg.

– Grundlæggende karakterisering – Overensstemmelsestestning

For mere information kontakt: ALcontrol AB Bent Mikkelsen Tlf: 40 40 55 04 e-mail: bent.mikkelsen@alcontrol.dk

www.alcontrol.dk

34 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

G.O. Andrups Grundvandspris

2010

Prisen VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt omkring den 1. november. I 2009 gik prisen til geolog Gyrite Brandt fra Kommunernes Landsforening og produktchef Jens Andersen fra Københavns Energi.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidater Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2010.

Prisoverrækkelse Pris og diplom uddeles ved en ceremoni på Ejby Mølle i Odense fredag den 29. oktober 2010 kl. 13-15.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift DanskVAND.

Vandværksvej 7 5000 Odense C Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Priskomité Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand. Se mere på vandcenter.dk

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 35

Trekantområdet er knap så firkantet Fællesskab, kvalitet, nytænkning og bæredygtighed er fælles værdier for kommunerne i Trekantområdet. Det er medvirkende til, at Trekantområdet fremstår som en åben, grøn storby, der tilbyder storbyens oplevelser og funktioner med naturen lige om hjørnet.

Det fælleskommunale selskab TAS, der ejer og driver affaldsforbrændingsanlægget i Kolding, er et eksempel på en konkret udmøntning af de fælles værdier mellem

Et firkantet billede fra Trekantsområdet; TAS i Kolding, hvor RenoSams udlugter går til.

de fire kommuner Fredericia, Kol-

Nytænkning om varmeforsyning

bindelse med dannelsen af TAS i

nationale mål og andre kommuner,

2003. Den sammenkobling mel-

når det gælder CO2-reduktion.

ovnlinje fra 2007, der i form af en

Ud over et moderne og højteknolo-

lem TAS og TVIS, der p.t. er under

høj, firkantet glasbygning nærmest

gisk forbrændingsanlæg, der sikrer,

etablering, indgår i såvel TAS’ strate-

Naturen lige om hjørnet

fremstår som et vartegn langs Ny

at forbrændingen af affald foregår

giplan som i TVIS’ nye, ambitiøse

Trekantområdet byder på mange

Esbjergvej i Kolding, er et resultat af

uden at belaste miljøet, så betyder

og nytænkende ”Klimavarmeplan”.

naturoplevelser ud over det sæd-

kommunernes evne til at se nye og

omdannelsen af affaldet til varme

bedre muligheder ved at gøre ting

og el, at der spares på kul, gas og

sammen med blandt andre TAS,

Fredericia, Svanemosen i Kolding,

sammen. Et samarbejde, der kun

olie. Derved bidrager TAS til de fire

DONG Energy og forsyningsselska-

Håre Bjerge i Middelfart samt Ringi-

er velfungerende ved, at de delta-

kommuners klimaindsats med en

bet Tre-For. Planen fastslår, at med

ve Kommuneplantage i Vejle.

gende kommuner ser knap så

CO2-reduktion.

en fremtidig varmeforsyning baseret

ding, Middelfart og Vejle.

Forbrændingsanlæggets nye

snævert og firkantet på, hvad der er

I den sammenhæng er det

Klimavarmeplanen er udarbejdet

vanlige: Blandt andet Trelde Næs i

Med Trekantområdet kendeteg-

på en blanding af overskudsvarme

net som en grøn storby, der har

den enkelte kommunes interesse. I

værd at bemærke, at TAS leverer

fra TAS’ affaldsforbrænding og var-

naturen lige om hjørnet, spiller det

stedet ser de i højere grad på, hvad

affaldsvarme til TVIS-systemet, der

me fra biomasse ved en ombygning

en central rolle, at storbyen indret-

der gavner erhvervsliv og borgere i

forsyner mere end 55.000 hus-

af Skærbækværket vil Trekantområ-

tes, så naturens mangfoldighed bli-

hele Trekantområdet.

stande i området med miljø- og

det opnå en CO2-reduktion på mere

ver bevaret. Med TAS’ forbrænd-

prisvenlig fjernvarme.

end 60 % i forhold til den nuværen-

ingsanlæg som en synlig del af byli-

de situation.

vet er det tilsigtet samtidig at sende

Affaldssamarbejdet og det fælles forbrændingsanlæg er samtidig et

Visionerne om en billig, stabil og

godt eksempel på, hvordan Tre-

miljømæssigt bæredygtig varmele-

kantområdet arbejder med værdi-

verance til borgerne i de fire kom-

dericia, Kolding, Middelfart og Vejle

om at passe på områdets unikke

begrebet bæredygtighed.

muner blev fastslået allerede i for-

tilegner sig en position foran både

naturværdier.

Det betyder, at kommunerne Fre-

et signal til områdets befolkning

36 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Fremtidens organisering af affaldsområdet i kommunen?

Mange nye lovtiltag betyder nye rammer for affaldsområdet. En række økonomiske, juridiske og strukturelle faktorer har betydning for organisationsformen.

og kompetencerne hos de medar-

kan der opnås tværgående synergi-

bejdere, der udfører opgaverne.

er inden for forsyningsområdet. Det

Konkurrenceevnen hviler på kom-

er derfor nærliggende at overveje

petencer, volumen og adgang til

– typisk som en del af en Kom-

denne selskabsform også inden for

kapital. Stillingtagen til organisati-

munal multiforsyningsvirksom-

affaldsområdet.

onsformen påvirkes af en række

Det må forudses, at der vil være en stigende konkurrenceudsættelse

/ Af Niels Juul Jensen, STRUKTURforsyningen

2. Overføre driften til et fælles-

multiforsyningsvirksomhed. Herved

økonomiske, juridiske og strukturel-

kommunalt affaldsselskab 3. Udskille driften i et aktieselskab

hed 4. Udlicitere driften

le faktorer: De forskellige hovedveje har for-

på driften inden for alle forsyningsområderne dels i form af bench-

Grundlæggende er der fire hoved-

skellige styrker og svagheder i for-

marking og dels via liberalisering

veje for den videre udvikling inden

hold til rammevilkårene og må

Vi har det sidste år fået en lovæn-

gennem øget forbrugervalg. De

for affaldsområdet, som kan over-

også vurderes i lyset af de histori-

dring og adskillige bekendtgørelses-

effektiviseringskrav som dette rej-

vejes:

ske og politiske forudsætninger i

ændringer på affaldsområdet.

ser, handler dels om selve driften,

1. Lade driften (fortsat) være en

den enkelte kommune.

Meget mere er i sigte. De kom-

men sætter også fokus på værdien

del af den kommunale forvalt-

mende år vil være en løbende for-

af de aktiver, som indgår i driften

ning

Hvilken af disse hovedveje der skal vælges, afhænger således pri-

andringsproces. Nærværende ind-

mært af kommunens mål og stra-

læg handler om driftsområdet,

tegi for affaldsområdet. Der er der-

men udfordringerne til myndigvent bare til at der skal laves nye affaldsregulativer og sammenhæn-

for god grund til at gennemtænke

Udbud

hedsområdet er heller ikke små –

mål og strategi i lyset af de løbenHvile-i-sigselv

Myndighed

de forandringer af rammevilkårene.

Når der er skabt sammenhæng

gende tilsynsstrategier i løbet af

mellem kommunens vurdering af

året.

den mest sandsynlige udvikling af

I det følgende er det forudsat, at serviceniveauet for borgere og virk-

Offentlig ret

Organisationsform

Privat ret

rammevilkårene og kommunens mål og strategi, er der grundlag for at vælge hovedvej.

somheder fastlægges i regulativet.

Det er således ikke del af driften.

For at sikre et godt grundlag for

Udviklingen indenfor driften af

den videre udvikling er det vigtigt,

de øvrige forsyningsområder (vand, spildevand, el mv.) trækker i retning af, at driftsopgaven udskilles i aktieselskaber, som indgår i en

Forretning

Drift In-house

at dette analysearbejde sker i en struktureret proces, som skaber gennemsigtighed og konsensus om de valg, der træffes.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 37

Den rette vej

Den danske affaldssektor står overfor flere store udfordringer i disse år. Folketinget vedtog i 2009 lovpakken om ny organisering af affaldssektoren. Lovændringerne har udmøntet sig i en ny affaldsbekendtgørelse. Der er blandt andet indført en mere detaljeret regulering af affaldsgebyrer, og nye standardregulativer skal udarbejdes af kommunerne. Affaldssektoren står desuden overfor ændrede krav, som betyder, at sektoren skal nytænkes.

Advokatfirmaet Energi & Miljø rådgiver affaldssektoren om den rette vej i dette krydsfelt mellem jura, teknik og politik.

Energi & Miljø | Åboulevarden 49, 4. sal | 8000 Århus C | Tlf. 86 18 00 60 | post@energiogmiljo.dk

38 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Affaldsbekendtgørelsen version 2010 En hæsblæsende december måned i Miljøstyrelsen og sidste øjebliks politiske forhandlinger mellem forligsparterne om affaldsbekendtgørelsen endelige indhold, endte godt. Det lykkedes at få en bekendtgørelse på plads inden jul, så den kunne træde i kraft den 1. januar 2010. Næsten da…

/ Af seniorkonsulent Niels Remtoft, RenoSam

svar. RenoSam har adgang til et

loven, at kommunale anlæg, der var

en anden historie. Det afgørende er,

udkast til høringsnotat på 143 sider!

i drift og godkendt den 26/2-2009

at de kommunale behandlingsan-

Der var fart på i Miljøstyrelsens kon-

kan fortsætte deres aktiviteter. Det

læg kan fortsætte deres aktiviteter.

tor for Jord & affald.

var vi i RenoSam tilfredse med, men desværre vidste der sig at være mal-

Er vi tilfredse?

Politiske forhandlinger om kommunale behandlingsanlæg

urt i bægeret.

Med så mange interessenter på

relsen det krav, at anlæggene skulle

vil have det. Men i lyset af oven-

For RenoSam er det vigtigt, at de

gennemføre egentlige genanvendel-

nævnte resultat, er vi i RenoSam til-

kommunale behandlingsanlæg, der

sesoperationer for at kunne fortsæt-

fredse med det indhold affaldsbe-

behandler genanvendeligt erhvervs-

te. Det betød, at de fleste kommu-

kendtgørelsen har, og med de ram-

affald, kan fortsætte med aktiviteter-

nale behandlingsanlæg ikke kunne

mer den sætter for kommuner og

ne. Aktiviteterne er sat i gang i god

fortsætte med at modtage genan-

affaldsselskabers fremtidige opgave-

tro, da det er kommuner og affalds-

vendeligt erhvervsaffald. Den tolk-

løsning på affaldsområdet.

selskaber, der har haft ansvaret for

ning af det politiske forlig kom en

at virksomhederne kunne komme af

del bag på RenoSam….

med deres alt deres affald. Uanset

I første omgang stillede Miljøsty-

Heldigvis kom det også bag på

banen, kan vi ikke få alt som vi helst

Det er selvfølgelig ikke kønt at se på, at Miljøministeren må udstede en ny affaldsbekendtgørelse den 13.

om det skulle genanvendes, for-

en række af forligsparterne. Så Mil-

januar 2010, fordi den der blev

brændes eller deponeres.

jøministeren indkaldte til forhandlin-

udstedt den 23. december 2009

ger i starten af december 2009,

indeholdt fejl og mangler.

Det er ikke rimeligt at kommunaDer var travlt i Miljøstyrelsen i efter-

le værdier går tabt, blot fordi håndte-

hvor de sidste knaster blev slebet til.

året 2009. Affaldsbekendtgørelsen

ringen af genanvendeligt erhvervsaf-

Forhandlingerne endte med, at også

og vi overlever nok, så vi kan gå i

var i høring, og i starten af novem-

fald ikke længere er et kommunalt

kommunale anlæg, der udføre

gang med opgaverne. Nogle af dem

ber væltede det ind med hørings-

ansvar. Langt de fleste kommunale

(”for”)behandlingsaktiviteter, kan

er beskrevet i det følgende.

svar. Miljøministeren ville have

behandlingsanlæg genanvender ikke

fortsætte deres aktiviteter. De skal

bekendtgørelsen ud inden årets

erhvervsaffaldet. Der sker typisk en

blot anmelde sig til Miljøstyrelsen

Ved virksomhederne det?

udgang, så der skulle trædes på

(for)behandling i form af fx sorte-

senest den 1. marts 2010

Siden den 1. januar 2010 har kom-

gaspedalen.

ring, balletering, sammenpresning,

Men Miljøminister, Miljøstyrelsen

At Miljøstyrelsen i bekendtgørel-

munerne ikke længere haft ansvaret

demontering eller knusning, hvoref-

sen har gjort det en smule besvær-

for det kildesorterede genanvendeli-

og styrelsen tog stilling til, hvilke

ter affaldet transporteres videre til

ligt at anmelde sit anlæg, blandt

ge erhvervsaffald. Ansvaret er over-

indspark man arbejdede videre

egentlige genanvendelsesoperatio-

andet ved at kræve en masse oplys-

ladt til de private aktører. Virksomhe-

med, og hvilke man afviste. Lidt af

ner.

ninger, der synes irrelevante og/eller

derne skal selv finde ud af, hvem

umulige at skaffe eksakte tal for, er

der skal kører med deres affald

Høringssvarene blev bearbejdet,

en opgave med de mange hørings-

Det fremgår af miljøbeskyttelses-

FOKUS PÅ AFFALDSSEKTOREN

Specialiseret juridisk rådgivning Med affaldsbekendtgørelsen på gaden er liberaliseringen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald trådt i kraft. De kommunale behandlingsanlægs skæbne afventer Miljøstyrelsens godkendelse.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder dog også andre betydelige ændringer som virksomhedernes krav på adgang til de kommunale genbrugspladser og en mere detaljeret regulering af gebyrfastsættelsen.

Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større behov for specialiseret juridisk rådgivning.

Bech-Bruuns afdeling for offentlig virksomhed har fokus på affaldsselskabers og offentlige myndigheders retsforhold. Vores specialister rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.

Skræddersyede løsninger Vi rådgiver dagligt kommuner, affaldsselskaber og offentlige virksomheder over hele landet.

Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag.

Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.

Læs mere om affald og affaldsbekendtgørelsen på www.bechbruun.com/affald

og/eller hvilket anlæg der kan

ansatte, håndværkere og anlægs-

eller selskabet for at brokke. Desu-

bestemme, hvordan vores affalds-

behandle det korrekt. Oplysninger

gartnere med 02-10 ansatte og

den viser erfaringer at op til 10-15

ordninger skal se ud.

skal de kunne finde i et affaldsregi-

håndværkere og anlægsgartnere

% af virksomhedsoplysningerne i

ster. Problemet er, at det register

med over 10 ansatte. Virksomheder-

registeret kan være fejlbehæftet. I

Tidsfrister!

først kommer op og stå den 1. sep-

ne betaler for, at de får stillet ydel-

kan læse mere om CVR i anden arti-

Med en affaldsbekendtgørelse der

tember 2010. Indtil da kan virksom-

sen til rådighed.

kel i dette blad.

udstedes en uge før den træder i

heder, der fx ønsker at indsamle,

Der er delte meninger om den

Administrationen tynges yderlige-

kraft, vil det selvsagt være umuligt

transportere eller behandle kildesor-

løsning, men det er helt fint at virk-

re af, at der er en række virksomhe-

for kommuner og selskaber at nå at

teret genanvendeligt erhvervsaffald

somhederne kan komme på gen-

der der skal eller kan fritages for at

ændre deres ordninger, gebyrer,

lade sig registrere i et midlertidigt

brugspladserne. Men kommuner og

betale gebyr. I Miljøstyrelsen

regulativer m.v. pr. 1. januar. Når den

register hos Miljøstyrelsen.

affaldsselskaber skal være opmærk-

stræben efter ”millimeterretfærdig-

så yderligere ændres 3 uger efter, er

som på de konsekvenser det kan

hed”, har man sat nogle rammer for

det helt håbløst.

om Miljøstyrelsens midlertidige regi-

få. Det kan få betydning for den

fritagelser, der nok skal give kommu-

ster rent faktisk fungere vides ikke.

type affald man modtager, de

nernes og affaldsselskabernes

en række overgangsbestemmelser,

Virksomheder har siden midten af

mængder man modtager og den

”gebyrfolk” noget at arbejde med.

hvor det i bekendtgørelsen fast-

februar kunne lade sig registrere på

daglige drift.

Hvor mange der har gjort det, og

Miljøstyrelsens hjemmeside.

Det har Miljøstyrelsen løst med

Der er ingen tvivl om, at de nye

lægges hvilke regler der fx gælder

Heldigvis er det muligt at stille

gebyrregler vil belaste kommuner og

for gebyropkrævning og adgang til

supplerende adgangskrav ud fra sag-

selskaber betydeligt i år. Mere inter-

genbrugspladserne pr. 1. januar. Det

åbent spørgsmål, om de private

lige hensyn. Det kan være hensynet

essant bliver det dog at følge, i hvil-

betyder at kommunens egne regula-

aktører er klar over at de nye regler

til pladsernes drift og kapacitet samt

ket omfang det føre til en perma-

tiver suspenderes på disse områder,

er trådt i kraft. I RenoSams medlem-

de (trafik)sikkerhedsmæssige for-

nent administrativ belastning.

indtil der er vedtaget fx regulativer

skreds kan vi konstatere, at flere

hold. Der skal dog gælde de samme

medlemmer er blevet kontaktet af

krav på den enkelte plads for såvel

Standardregulativer

virksomheder der tilsyneladende

borgere som virksomheder.

De private aktører har i mange år

Det må også siges at være et

ikke kender de nye regler. Nogle af

Fremover vil det alene være til-

og gebyrbestemmelser efter bekendtgørelsen.

Det er fint nok, men der er stadig

klaget over, de mange forskellige

meget der kan gå galt. Affaldsdata-

dem stiller sig i øvrigt undrende

ladt for virksomheder og borgere af

regulativer og regler for affaldshånd-

modellen er endnu ikke ordentlig

overfor, at de ikke længere kan

aflevere emballeret affald på gen-

teringen i kommunerne. De har haft

afprøvet. De præcise rammer for

benytte de kommunale ordninger.

brugspladser, hvis affaldet er embal-

held med deres mission, så senest

affaldsregisteret er heller ikke på

leret i klare plastsække. Sådanne

den 1. januar 2011 må kommuner-

plads. Den nationale regulativdata-

aktørers brancheorganisationer, der

regler laves, når folketingspolitikere

ne kun have to affaldsregulativer. Et

base er heller ikke kommet op og

jo har været frontkæmperne for den

glemmer at de ikke er lokalpolitike-

for husholdningsaffald og et for

stå, hvilket skulle være sket den 1.

nye ansvarsfordeling, har brugt tid

re…

erhvervsaffald.

januar 2010. Der er som bekendt

I hvilket omfang de private

og ressourcer på at informere deres

Miljøstyrelsen har udarbejdet et

heller ingen garanti for at systemet

Virksomhederne skal opkræves gebyrer via CVR

paradigme for hvert regulativ, som

fungerer fra dag 1. CVR har endnu

ring, kan du læse om andet steds i

kommunerne skal lave deres lokale

ikke en kvalitet, der er betryggende i

dette blad.

CVR står for det Centrale Virksom-

regulativer efter. Det ligger som bilag

forhold til den gebyropkrævning

heds Register. Hidtil har kommuner-

til affaldsbekendtgørelsen, og vil des-

registeret skal bruges til.

Virksomhederne får adgang til genbrugspladserne

ne kunne opkræve gebyrer hos den

uden blive lagt i en national regulati-

der er tinglyst adgang til ejendom-

vdatabase, hvor alle landets gælden-

om længe har fået en ny bekendt-

Løsningen på dette spørgsmål har

men. En række kommuner har dog

de regulativer skal placeres.

gørelse. Men hastværk har præget

fyldt meget i reformarbejdet. Det er

også opkrævet via BBR og CVR. Fra

et emne, som alle kan og gerne vil

1. januar 2010 er det et krav, at

generel del, som kommunerne ikke

medfører mange åbne spørgsmål.

have en mening om. Det skal jeg

gebyret opkræves via CVR.

må ændre i. Desuden indeholder

De næste år må vise udfordringerne

paradigmerne en særlig del, hvor

omfang.

medlemmer om den nye organise-

Paradigmerne indeholder en

Det er godt, at vi endelig langt

den sidste del af arbejde, hvilke

ikke trætte læserne med, men kon-

Om det er den bedste løsning er

statere at virksomhederne fremover

der delte meninger om. Men der er

kommunen fastlægger reglerne for

skal kunne aflevere affald (også kil-

ingen tvivl om, at det er en opgave

de enkelte affaldsordninger (og frak-

følger udviklingen, så der om 3 år

desorteret genanvendeligt) på de

der vil kræve flere ressourcer end

tioner). Den særlige del består pri-

kan laves en kvalificeret evaluering

genbrugspladser, hvor borgerne

gebyropkrævningen fra virksomhe-

mært af skabeloner for de enkelte

af den nye organisering af affalds-

også kommer. De må komme i

der gør i dag. Det viser al erfaring fra

ordninger, som kommunerne i vidt

sektoren, som det er aftalt i det poli-

køretøjer på op til 3.500 og må ger-

de kommuner og affaldsselskaber,

omfang kan udfylde med den tekst

tiske forlig.

ne have en trailer med. Endelig må

der har prøvet det.

de selv ønsker.

de højst aflevere 200 kilo farligt affald om året.

Ikke mindst første gang man

Man kan diskutere om standardi-

opkræver gebyret via CVR, vil der bli-

seringen af regulativerne løser et

ve trukket hårdt på administrationen.

reelt problem, men som kommune

opdelt virksomhederne i fire katego-

Virksomhederne der ikke tidligere

og affaldsselskab kan vi glæde os

rier; øvrige virksomheder, håndvær-

har betalt eller som skal betale mere

over, at standardregulativer ikke beg-

kere og anlægsgartnere med 0-1

end før, kontakter typisk kommunen

rænse vores muligheder for selv at

Hvad angår betalingen har man

Det er afgørende at alle parter

TEKNIK & MILJร I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 41

s ,UFTMยนLINGER s 0ERKOLAT s !SKE s 'RUNDVAND s

!FFALD $EPONI

42 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

RenoSams Affaldsdage 2009:

Den gode arbejdsplads!

I november 2009 var ca.

80 ansatte fra RenoSams medlemmer samlet i halvandet døgn for at snakke om ”Den gode arbejdsplads”. Det blev diskuteret, hvordan man bevarer glæden og gejsten på arbejdspladsen, når kommuner og selskaber de kommende år skal implementere de nye regler på affaldsområdet. / Af Hans Erik Jensen, direktør for REFA og formand for RenoSams arbejdsgruppe for kurser og konferencer.

Ca. 80 deltagerne diskuterede arbejdsmiljø på RenoSams Affaldsdage, hvor man kom frem til bud på udfordringer og løsninger.

Efter mange års venten skal kom-

på de udfordringer, opgaver og

Forandringer handler om adfærd,

er desværre ofte en tendens til at

muner og affaldsselskaber endelig

løsninger, de står overfor, når affalds-

herunder viden, ledelse, lederskab

”vaner vinder over planer”.

implementere affaldsreformen

bekendtgørelsen skal implemente-

og vaner.

lokalt. Affaldsbekendtgørelsen, der

res. Forandringer påvirker altid en

lægger rammerne for de

organisation, så deltagernes egen

ler ind, og deltagerne skal forstå,

afgørende at bruge dem, der gerne

(fælles)kommunale opgaver blev

opfattelse af, hvad de står overfor,

acceptere og handle.

vil forandringen, og ikke lade sig

udstedt i januar måned 2010. Alle-

blev suppleret af oplæg udefra.

rede i november 2009 kendte vi

De organisatoriske rammer spil-

Helt afgørende er det, at der er en mening med forandringsproces-

Der skal sættes fokus på det positive, og for lederne er det

kue af dem, der ikke vil.

På lang sigt vil de bøje sig for

dog hovedindholdet af bekendt-

Afgørende accept

sen, og at denne bliver forstået og

forandringen eller forlade organisa-

gørelsen, da den blandt andet hav-

Tina Hansen, som er ekstern lektor

accepteret af deltagerne. I proces-

tionen.

de været i høring.

ved Copenhagen Business School,

sen er det vigtigt, at man sætter

gav input til, hvordan man håndte-

fokus på alt det nye og glemmer

Mange udfordringer

rer forandringer i en organisation.

det, man skal lade være med. Der

Deltagerne fremhævede en række

I løbet af konferencen ”Den gode arbejdsplads” skulle deltagerne pege

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 43

Hvad kan man gøre?

Udfordring: CVR er et registreringssystem, der indeholder fejl og

Herunder er eksempler på udfordringer og løsninger, der blev nævnt

kræver ressourcer.

på affaldsdagene.

Eksempel 3

Løsning: Køb af sorterede udtræk fra CVR. RenoSam/Miljøstyrelsen laver en fælles kravspecifikation til udtræk og køber i fællesskab et system til elektronisk overførsel af data. Renosam arbejder for, at dag-

Eksempel 1

renovation fra erhverv forbliver opkrævet via BBR. Miljøstyrelsen infor-

Udfordring: Forbud mod kommunal indsamling af kildesorteret genan-

merer i god tid virksomhederne, så CVR er ajourført, inden vi får udt-

vendeligt erhvervsaffald.

rækkene.

Løsning: Opgaven overdrages til private. Myndigheds-/tilsynsindsatsen øges for at fastholde den høje genanvendelsesprocent. Den kom-

Eksempel 4

munale behandlingskapacitet tilpasses.

Udfordring: System til minimering af telefonstorm i forbindelse med affaldsgebyropkrævningen (hos virksomheder).

Eksempel 2

Løsning: Internt callcenter med faste medarbejdere og eget tele-

Udfordring: Hvem skal føre tilsyn med affaldsproducenter, godkendte

fonnummer. Gebyropkrævning opdelt i grundgebyr og genbrugsplad-

indsamlere og modtageanlæg?

ser, herunder efter størrelse og branchekode. Information - fx på

Løsning: Den kommune, hvor virksomheden (affaldsproducenten,

hjemmesiden - om hvor man kan finde informationer om gebyrsam-

indsamleren og modtageanlægget) hører til, fører tilsyn. Tilsynet sam-

mensætninger. Et web-baseret system, som kan registrere henvendel-

menholdes med registreringerne i affaldsdatamodellen, så man kan

ser. Endelig skal der lægges en kommunikations- og informationsplan,

følge affaldsstrømmene.

inden gebyropkrævninger udsendes.

emner som nogle af de større eller

løsningerne på udfordringerne.

Man skal vågne mandag morgen

arbejdere lever længere og skaber

mindre udfordringer, vi står overfor

Som inspiration kan I læse nogle

og tænke ”yes – der ligger hele

bedre resultater for arbejdspladsen.

i 2010. Der kan nævnes informati-

eksempler på løsninger her på

fem skønne arbejdsdage foran mig

on om nye regler for erhvervsaffald,

siden.

med gode kollegaer og spænden-

løsninger deltagerne pegede på,

kvitteringer for aflevering af farligt

Husk glæden

de opgaver”.

forandringsprocesser og arbejds-

affald på genbrugspladser, opkræv-

Efter en god middag og en hyggelig

Oplægget varierede mellem

ning af gebyr fra virksomheder,

aften mødte alle op fredag morgen

inspirerende ”enetaler” og små

www.renosam.dk/affaldsdage2009.

mere og anderledes affald på gen-

for at få den sidste inspiration til

aktiviteter, hvor deltagerne fx skulle

RenoSams næste Affaldsdage hol-

brugspladserne, brugerundersøgel-

øget arbejdsglæde med hjem. Alex-

lære at sige ordentligt goddag om

des den 18-19. november 2010.

ser, tidsfrister for at fastsætte geby-

ander Kjerulf fra projekt arbejdsglæ-

morgenen, rose hinanden i det

rer, affaldsdataregistrering samt til-

de har viet sit liv til at udbrede bud-

daglige og glæde sig over succeser-

syn og vejledning af virksomheder.

skabet om nødvendigheden af, at

ne – store som små. Konklusionen

Sidst på dagen drøftede deltagerne

man er glad på sin arbejdsplads.

er i al sin enkelthed, at glade med-

Ønsker du at læse mere om de

glæde kan du finde materiale på

44 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Kortlægning af emissioner til luften fra affaldsforbrænding Emissionen til luften fra affaldsforbrændingsanlæg er reduceret kraftigt som følge af ny lovgivning. Ny kortlægning resulterer i lavere og mere præcise emissionsfaktorer.

Opgørelserne er baseret på målinger udført på danske anlæg.

Foreligger der ikke troværdige data, anvender man emissionsfaktorer fra internationale opgørelser.

Nye krav, ny måling Med bekendtgørelsen om forbrænding af affald fra 2003 er der

/ Af Annemette Geertinger, teknisk chef,

sket en væsentlig stramning i mil-

Jørgen Boje, Arne Oxbøl, Ole Schleicher og

jøkravene til affaldsforbrændingsan-

Karsten Fuglsang, alle Force Technology, og

læggenes emissioner. Den første

Claus Degn, Analytech

grundige undersøgelse af emissio-

Energinet.dk har finansieret en ny

ner fra affaldsforbrændingsanlæg

brændingslinjer med affald som

målinger for de enkelte røggasrens-

fra 2003 var baseret på målinger

hovedbrændsel (se tabel 1).

ningsteknologier. Disse specielle

foretaget i perioden fra 1990 –

Affaldsforbrændingsanlæg, der ikke

parametre omfatter dioxinlignende-

2000.

er elproducerende, indgår ikke i

PCB, HCB, bromerede dioxiner,

undersøgelsen.

napthalen, fine og ultrafine partikler

Energinet.dk har derfor ønsket

For alle 25 anlæg blev teknolo-

(PM2.5, PM1 og PM0.1), samt NH3 og

kortlægning af emissioner og emis-

en ny kortlægning af emissionerne,

sionsfaktorer fra danske decentrale

så der kan beregnes nye pålidelige

gierne kortlagt, og for 12 linjer blev

N2O, der er en følgeemission fra

kraftvarmeværker med en indfyret

emissionsfaktorer, efter alle for-

der rapporteret målinger, der dæk-

NOx-rensningen med SNCR.

effekt under 25 MW. Dansk Gastek-

brændingsanlæggene har installeret

kede bekendtgørelsens krav for

nisk Center er projektleder, mens

yderligere røggasrensning, så de

perioden 2005-2007.

Force Technology og Analytech har

nye emissionsgrænseværdier kan

udført den del af projektet, der

overholdes.

De indsamlede data blev sup-

Disse stoffers potentiale for at forårsage negative effekter på miljø og/eller sundhed gør det relevant

pleret med akkrediterede målinger

at kortlægge emissionen i røggas-

udført af Analytech og Force

sen fra affaldsforbrændingsanlæg.

omfatter affaldsforbrændingsanlæg.

Emissionsfaktorerne dækker

Hvert år opgør Energinet.dk og

normale driftsforhold og er alene

Technology. Måleprogrammet hav-

Danmarks MiljøUndersøgelser

baseret på de akkrediterede målin-

de to formål: At tilvejebringe målin-

Kravene overholdt

emissionen ud fra en række para-

ger i perioden 2005-2009 for at

ger for de røggasrensningsteknolo-

Det er kendetegnende for bekendt-

metre til brug i henholdsvis miljøva-

sikre, at kravene i den nye bekendt-

gier, hvor der kun forelå få data, og

gørelsens parametre, at emissionen

redeklarationen og opgørelser

gørelse var slået fuldt igennem.

gennemføre målinger af en række

af de enkelte parametre varierer en

specielle parametre, hvor der ikke

del, dog ligger hovedparten af alle

forelå målinger eller kun ganske få

målinger et godt stykke under

under internationale aftaler om emissioner fra nationalstaterne.

I perioden 2005-2009 var der 25 elproducerende affaldsfor-

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 45

– rådgivning om overordnet ledelse og strategi

STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:

omstruktureringer af forsyningsområdet fusion af virksomheder udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller etablering af selskaber bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde effektivisering køb og salg af forsynings- og entreprenørvirksomheder

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er: Niels Juul Jensen, Partner.

Med erfaring fra forsynings- og energisektoren som vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns energi samt direktør i DONG. Per Johansen, Partner.

Med erfaring fra energisektoren som økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk

Tag en uforpligtende snak med os – vi har prøvet det før!

Tlf: +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk

46 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Emissionen fra affaldsforbrænding er reduceret kraftigt, det viser tal fra Energinet og DMU.

bekendtgørelsens krav til døgnmid-

logier sikrer, at bekendtgørelsens

været størst under forbrænding af

for alle parametre (med undtagelse

delværdien. Emissionen af de spe-

krav til udledninger overholdes.

mellemlagret affald.

af SO2), jf. figur 1. Figuren viser

Det gælder dog ikke for SO2,

cielle parametre ligger lavt uanset

emissionen af partikler, SO2, Hg og

hvor der i perioder har været pro-

Tydelig forbedring

dioxin for de røggasrensningstekno-

Generelt er der ikke nogen

blemer med at overholde grænse-

Flere nye røggasrensningsteknologi-

logier, der fandtes i forbindelse

røggasrensningsteknologi, der ren-

værdierne på flere anlæg. Årsagen

er er taget i brug siden undersøgel-

med såvel opgørelsen fra 2003

ser bedst, når alle parametrene

hertil er endnu ikke klarlagt, men

sen i 2003. Udviklingen i emissio-

som denne nye opgørelse(2008).

tages i betragtning. Men alle tekno-

problemerne har tilsyneladende

nerne viser generelt et kraftigt fald

For udvalgte parametre er usikker-

røggasrensningsteknolog

heden på emissionsfaktoren beregnet inden for hver røggasrensningsteknolog.

Usikkerheden på dette projekts emissionsfaktorer er generelt lav (under 30 %), hvilket er en klar forbedring ift. de usikkerheder, hidtidige emissionsopgørelser er behæftet med.

Det er tydeligt, at den lovgivning, der blev indført i 2003, har haft en mærkbar effekt i form af lavere emissioner som følge af forbedret røggasrensning. Men en del af faldet må også tilskrives bedre emissionsmålinger med lavere detektionsgrænser.

Herudover har bekendtgørelsens krav om egenkontrol i form af Automatisk Målende Systemer (AMS-målinger) og udvidet miljørapportering ført til, at affaldsforbrændingsanlæggene har øget fokus på emissioner og uhensigtsmæssig drift.

Figur 1: Udvikling i emissioner fra 2003 til 2008 ESP+WET+FB: Elektrofilter, våd og posefilter

• ESP+WET+FB: Elektrofilter og våd • SD+FB: Semitør m. posefilter

Borgerne, er rigtig glade for dagrenovationssække af genbrugsplast.

Favrskov Kommune har afprøvet alternativer til den eksisterende affaldsordning. En efterfølgende brugerundersøgelse blandt kommunens borgere har med et klart resultat afgjort, at affaldssække af genbrugsplast foretrækkes i dagrenovationen.

Lone Beider fra Favrskov Kommune udtaler: ”Foruden borgernes vurdering kan vi sige, at der er langt bedre økonomi i at anvende dagrenovationssække af genbrugsplast. Vi har en økonomisk besparelse på ca. 50 øre pr. sæk, hvilket i alt er ca. 450.000 kr. pr år. Penge vi meget bedre kan anvende til at give borgerne endnu bedre service” Ifølge Plastindustrien har plastsækken en meget høj brændværdi, ca. 3 gange bedre end en tilsvarende papirssæk.

I Favrskov Kommunes tilfælde kan man sige besparelsen kommer dobbelt igen ved at anvende plast frem for papir.

Hos Trioplast Nyborg er de heller ikke i tvivl om kvaliteten i en dagrenovationssæk af plast. Salgskonsulent Bent Jessen siger: ”Der er rigtigt mange fordele ved en dagrenovationssæk af genbrugsplast. Udover at det er en miljørigtig – og bæredygtig løsning, så er plastsækken stærkere og mere modstandsdygtig overfor vand, sne mm. Sækkene er også meget lette, hvilket betyder at de medarbejdere, der skal håndtere sækkene i dagligdagen ikke skal løfte så mange kilo sammenlignet med en sæk af papir. Forskellen mellem de to sække en næsten den dobbelte vægt. For en kommune som Favrskov svarer det til ca. 350 ton mindre, der skal løftes om året”.

Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produktion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højtudviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne.

På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mere end 30 kommuner.

Vore øvrige produkter er

·· ··

sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt returplastsække - tager hånd om transportemballagen

Besøg Trioplast' udstilling ved Renosam's årskonference den 24. marts 2010 i Kolding

48 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Mere strøm i affaldet Fremtidens effektive forbrændingsanlæg producerer mere strøm. Men hvordan kan det lade sig gøre rent teknisk?

/ Af afdelingschef for teknologiudvikling Thomas Norman, Vølund

I Danmark er affald ikke kun et miljøproblem men en måde at sikre energiforsyningen i fremtiden. For danske forbrændingsanlæg producerer i dag både fjernvarme og

Der kommer mere strøm ud af affaldsforbrændingen fremover.

strøm ud af affaldet. Om få år kan anlæggene udskiftes med mere

affald eller reducere affaldets volu-

effektive og driftssikre anlæg, der

men til at betragte det som en res-

fokus på at optimere anlæggenes

for er der her endnu større fokus

øger produktionen af klimavenlig

source, der skal anvendes så effek-

produktion af strøm for at opnå en

på at kunne producere strøm. Men

strøm til gavn for mennesker og

tivt som muligt.

mere effektiv energiproduktion.

hvordan kan ønsket om en større

Den store interesse i Danmark og

elvirkningsgrad kommes i møde?

miljø i hele verden.

I dag er der for alvor kommet

duktion ikke særlig udbredt, og der-

Mere affektive anlæg

resten af Skandinavien for at øge

stant udvikling ligesom den tekno-

Anlæggene skal derfor ikke længe-

strømproduktionen skal blandt

førende på viden om energipro-

logi, der anvendes til at tage hånd

re kun bortskaffe affald men sikre

andet ses i lyset af prisudviklingen

duktion baseret på affald, teknologi

om affaldet. Forbrænding af affald

ejerne af anlæggene en høj indtje-

på el og fjernvarme.

og udstyr til forbrænding af affald

fra virksomheder og husholdninger

ning på energiproduktionen. Samti-

begyndte for ca. 100 år siden.

dig skal de fungere som effektive

mere fordelagtigt at producere

kraftværker, der vil kunne produce-

Siden er forbrænding af affald gået

kraftværker, der påvirker miljøet

strøm frem for fjernvarme. Uden

re langt mere strøm. Når vi udvikler

fra at handle om kun at bortskaffe

mindst muligt.

for Skandinavien er fjernvarmepro-

et nyt effektivt anlæg, er vi bevidste

Holdningen til affald er i kon-

Som situationen er nu, er det

Vølund, der er blandt verdens

og biomasse, er snart klar med nye

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 49

om, at det er vigtigt, at man ikke kun ser på elvirkningsgraden. Det er anlæggets samlede virkningsgrad og udledningen af emissioner, der er afgørende for, hvor godt et anlæg er.

Det er ikke svært at opnå en høj elvirkningsgrad, hvis turbinens kondenser køles med f.eks. havvand.

Men det er ikke en holdbar løsning, for problemet er, at man i det tilfælde vil bortkøle og hermed miste 40–70 procent af det samlede energiindhold i affaldet. Men hvad er så en teknologisk god løsning?

RenoNord som forbillede RenoNord linje 4 i Aalborg repræsenterer ’state-of-the-art’ for forbrændingsanlæg, som både producerer strøm og fjernvarme. An-

Figur: Snittegning af RenoNords forbrændingsanlæg i Aalborg. Anlægget har en høj virkningsgrad og udnytter 97 procent af energien i affaldet.

lægget er bygget med tidens bedste løsninger med hensyn til forbrændingsristen, styringen, materia-

til turbinens kondenser

vil sige et trin med høj temperatur

duktion af strøm vokse yderligere,

lerne og kedeldesignet. Derfor kan

•

En optimeret kredsproces

og et trin med lav temperatur. Der-

og det vil presse dampdata op til

anlægget køre stabilt og sikkert

•

En stabil og robust styring

ved opnås en delvis kondensering

440–480 C og 70–160 bar. Der er

med lav temperatur, og dermed for-

anlæg, som i dag eksperimenterer

bedres elvirkningsgraden.

med disse dampdata, og fremtiden

med relativt høje dampdata på o

o

425 C og 50 bar. En årsag til den

Damptemperaturen er primært

høje virkningsgrad er også, at

begrænset af korrosion på overhe-

kredsprocessen er optimeret ved

derne på grund af den meget

meres ved blandt andet at forvar-

balance mellem produktion af

blandt andet at forvarme konden-

aggressive røggas. En høj damp-

me kondensatet før fødevandstan-

strøm og driftsomkostninger.

satet ved hjælp af røggaskøling

temperatur opnår man dels ved at

ken. Ved hjælp af f.eks.

efter kedlen.

forbedre korrosionsmodstanden for

røggaskøling, ristekøling og dam-

WasteBoost™ og to-trinsforbrænd-

de materialer, der anvendes til

pudtag fra turbinens lavtryksende

ing indgå som løsninger, der løfter

energien i affaldet med en elvirk-

overhederne. Dels ved hjælp af en

kan der hentes halve og hele pro-

dampdata til et endnu højere

ningsgrad på 27 %. Hvis man på

stabil og robust styring af forbrænd-

center på virkningsgraden.

niveau. De to koncepter er under

dette anlæg havde anvendt

ingen og hele kredsprocessen, så

havvand fra Limfjorden til at køle

røggassens og dampens tempera-

ensartede driftsforhold, da sam-

R&D-program. WasteBoost™ bygger

turbinens kondenser, havde elvirk-

tur bliver stabile. Herved undgår

mensætningen af affaldet kan vari-

på at anvende en ren gas fra for-

ningsgraden været ca. 35 %, men

man blandt andet store oversving

ere meget. Men en stabil og robust

gasning som brændsel i en ekstern

den samlede udnyttelse af energi

af temperaturerne, som kan med-

styring sikrer, at forbrændingspro-

overheder. To-trinsforbrænding byg-

ville kun være 35 % og ikke 97 %

føre acceleration af korrosionen.

cessen er optimal, og at hele pro-

ger på at dele forbrændingen op i

cessen kører uden store udsving.

to faser ved at bygge en skillevæg

inconel-belægning i fordamperde-

Dermed kan alle indstillinger

ind i ovnen. I den første fase får

RenoNord udnytter 97 % af

som i dag. Samlet set er det en mindre effektiv løsning.

Højt tryk opnås ved at anvende

Hele kredsprocessen kan opti-

Det kan være vanskeligt at have

vil vise, hvad der giver den bedste

På lang sigt vil koncepter som

udvikling og er en del af Vølunds

len af kedlen. Jo højere tryk, jo

lægges tættere på deres øvre

man trukket klor og andre aggressi-

Hvordan får vi mere strøm?

mere inconel. Dermed bliver over-

grænse, uden at der f.eks. opstår

ve stoffer ud af affaldet, så man får

I de sidste fem år har Vølunds

fladerne i kedlens fordampningsdel

problemer med korrosion. Samtidig

en mere ren forbrænding i den

ingeniører haft fokus på at optime-

beskyttet mod stigende korrosion

bliver turbinens virkningsgrad bedre

anden fase, der foregår længere

re produktionen af strøm, og vores

som følge af den stigende for-

vurderet over længere tid, fordi

nede på forbrændingsristen.

erfaring er, at der er fem forhold,

dampningstemperatur, som følger

anlægget kører i stabil drift uden

Røggassen fra den rene forbrænd-

som har afgørende indflydelse på

med det stigende tryk.

store op og nedreguleringer.

ing ledes op gennem en ekstra

et anlægs evne til at producere

Når et anlæg skal producere fjer-

overheder, hvor damptemperatu-

strøm:

nvarme, er det ikke muligt at anven-

•

Damptemperaturen

de en lav temperatur i turbinens

Fremtidens forbrændingsteknologi

•

Damptrykket

kondenser. Til gengæld er det muligt

I den nærmeste fremtid vil kravene

•

Temperaturen af kølemiddelet

at anvende to-trinskondensering, det

til forbrændingsanlæggenes pro-

ren kan hæves ekstra.

EXPERIENCE WITH GREATER DEPTH AND DIMENSIONS.

See us at 2010 og årsmøde e c n re fe n o K Reno Sam – ng Annual Meeti

Achieve a higher level of productivity with the resources and expertise of the GORE® Filtration Products network. Gore Brings more than 30 years experience and a globally connected applications team to your dust collection process. The result is better initial design, optimized system performance, and faster problem resolution.

Support teams located in 18 countries provide you with the broadest and fastest access to expertise in the industry. Our leadership role in membrane filtration means you’ll stay ahead of the technology curve in baghouse efficiency. Gore’s expertise, together with its global support network, and reliable performance, is the perfect ©2010 GORE & Design are trademarks of W. L. Gore & Associates

combination for optimizing dust collection.

Fore more information call +46 31 706 7800 or visit our website at gore.com/filtration

GORE Filtration Products ®

P R O V E N

SUPPORT ANYWHERE

T O

O P T I M I Z E

VAST EXPERIENCE

S Y S T E M

P E R F O R M A N C E

CONFIDENT CHOICE

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 51

Affald

– En vigtig indenlandsk CO2-venlig energiressource Gennem en fremsynet miljø- og energipolitik kombineret med en god offentlig planlægning har Danmark udviklet det mest effektive affaldsbehandlingssystem i Europa. / Af Peter Heymann, Rambøll – Waste-to-Energy

I Danmark er det kommunerne, der er ansvarlige for affaldshåndterinkompostering) og der produceres

danske import af træpiller, som pt.

husholdningsaffaldet og skal derud-

brændingsanlæg i alt 3,6 mio. ton

10 GJ el og varme med henholds-

er Europas største.

over pege på, hvor erhvervslivet

affald, svarende til ca. 26% af den

vis kul, olie eller naturgas som

kan få behandlet deres affald.

samlede mængde affald. Herved

energikilde. Da størstedelen af CO2-

blev der produceret miljøvenlig el

emissionen fra affald endvidere er

Modernisering af den danske forbrændingskapacitet

affaldet skal det først og fremmest

og fjernvarme svarende til forbruget

biogen, er der tale om en signifi-

I dag har vi 29 anlæg i drift, hvoraf

genanvendes. Den største del af

i ca. 450.000 husstande.

kant CO2-besparelse, ved substituti-

de 24 er kraftvarmeværker, som

onen af fossile brændsler.

leverer både el og fjernvarme. Af

gen. De indsamler og behandler

For at udnytte ressourcerne i

I 2008 brændte de danske for-

det affald, der ikke kan genanvendes, brændes i anlæg, der produ-

CO2-venlig energiressource

cerer varme og elektricitet. Kun det

Der opnås en væsentlig besparelse

indenlandsk brændsel, som udover

produceret på ældre varmtvands-

affald, som ikke kan genanvendes

af CO2-emissionen, når affaldsfor-

at begrænse brugen af fossile

producerende ovnlinier, mens 5

eller brændes, må deponeres. Dan-

brændingsanlæg i én proces bort-

brændsler, medvirker til at øge for-

mindre anlæg alene producerer

mark er det første land i Europa,

skaffer affald og producerer energi.

syningssikkerheden i Danmark.

fjernvarme. Tilsammen råder

der har kunnet gennemføre et for-

Det illustreres nedenfor, hvor den

Skulle den samme energimængde

anlæggene over 59 ovnlinier med

bud mod deponering af forbrænd-

totale CO2-emission ved affaldsfor-

produceres med træpiller ville det

en samlet opgjort kapacitet på ca.

ingsegnet affald. Det er en stor

brænding sammenlignes med

betyde, at yderligere 2 mio. tons

3,6 millioner tons affald per år. I

gevinst for samfundsøkonomien og

emissionen, når der bortskaffes 1

træpiller skulle importeres svarende

2008 var den danske kapacitet

miljøet.

ton affald ved deponering (eller

til en tredobling af den nuværende

fuldt udnyttet.

Der er samtidig tale om et

disse supplerer 10 med fjernvarme

ligvis blive øget. Hertil kommer, at

de nuværende ca. 3,6 mio. ton pr.

nævnte godkendelser fremgår af

ske levetid for forbrændingsanlæg

der på moderne anlæg kan regnes

år med ca. 1,6% pr. år. Rambølls

figuren.

anses normalt for at være 20 år.

både med en højere el-virknings-

egne prognose, FAF, fremskriver

Som det fremgår af nedenstående

grad som følge af en termisk opti-

affaldsmængderne til forbrænding

figur, er mere end 30% af den

mering af vand/dampkredsen

en anelse lavere end FRIDA med

Forbrændingsanlæggene udviser rettidig omhu

danske kapacitet mere end 20 år

og/eller ved at operere med højere

ca. 1,3% pr. år. Således forventes

Mens en række anlæg forsat afven-

gammel. Da det tager 4-6 år at

dampdata og med en højere varm-

affaldsmængderne til forbrænding

ter svar fra Energistyrelsen på deres

planlægge og etablere en ny ovnli-

evirkningsgrad, f.eks. ved at anven-

at stige med 50.000 - 60.000 ton

kapacitetsansøgning, kan det kon-

nie, er det ligeledes væsentligt at

de kondenserende røggasrensning,

pr. år. I år 2009 har der været et

stateres, at behovet for ny kapacitet

bemærke, at over 50% af den be-

hvor dette er muligt. Hvis alle

fald i BNP, hvilket formentligt også

ikke alene et spørgsmål om stigen-

stående kapacitet er mere end 15

anlæg i 2008 havde produceret

vil kunne ses på affaldsmængder-

de affaldsmængder men i høj grad

år gammel

0,75 MWh el og 2,2 MWh varme

ne, når disse er gjort op, men

også en konsekvens af behovet for

Dette er en af hovedårsagerne

pr. ton affald, svarende til de nyeste

omvendt forventer Finansministeri-

at udskifte anlæg, som har passeret

til, at en række danske anlæg har

anlæg i Danmark, ville de have pro-

et igen stigning i BNP i både 2010

den teknologiske og økonomiske

søgt Energistyrelsen om kapacitets-

duceret 50 % mere elektricitet og

og 2011.

levetid. Den ansøgte kapacitet sva-

godkendelse af ny kapacitet. Desu-

4% mere varme end de faktiske

den søges om kapacitetsgodken-

præstationer.

Den teknologiske og økonomi-

delse for at øge energiudbyttet og

rer godt til den nødvendige ajour-

Behov for ny kapacitet

føring af kapacitetsbehovet og de

Nedenfor er fremskrivningen af for-

danske forbrændingsanlæg har ved

Affaldsmængderne vil også stige i fremtiden

brændingsegnet affald sammen-

ansøgning om kapacitetsgodken-

holdt med forbrændingskapaciteten

delse netop udvist rettidig omhu.

Miljøstyrelsen har påvist, at affalds-

i Danmark. Af figuren fremgår, at

En modernisering af den ældre del

Mere moderne anlæg giver højere virkningsgrad

dannelsen er tæt korreleret med

eksisterende kapacitet, som har en

af den danske kapacitet, vil ikke

bruttonationalproduktet.

alder på 25 år eller mere, skal leve-

blot sikre den nuværende høje kva-

Ud fra de grønne regnskaber for

Således er det konstateret, at

tidsforlænges af hensyn til at sikre

litet i affaldsbehandlingen men også føre til en forøget energieffek-

for at tage højde for stigende affaldsmængder.

2008 kan det for anlæggene

væksten i affaldsmængden siden

den samlede forbrændingskapaci-

beregnes, at de i gennemsnit pro-

1999 stort set har svaret til væk-

tet indtil ny kapacitet står parat.

ducerede 0,50 MWh el og 2,11

sten i BNP, men dog med en svag

MWh varme pr. ton affald for-

tendens til at affaldsintensiteten,

Der er ansøgt Energistyrelsen om

have Europas mest effektive

brændt, men disse snitværdier

dvs. forholdet mellem affaldsdan-

kapacitetsgodkendelse for knap 1,6

affaldsbehandling.

dækker over betydelige udsving.

nelsen og BNP, er stigende.

mio. tons ny kapacitet til erstatning

Miljøstyrelsens model FRIDA

af eksisterende udtjent kapacitet og

0 (anlæg uden el-produktion) til

2008, for fremskrivning af affalds-

for at imødekomme stigningerne i

0,74 MWh pr. ton, mens varmepro-

mængderne, er netop baseret på

affaldsmængderne.

duktionen på de egentlige kraftvar-

at koble den historiske udvikling i

Foreløbig er der blot givet kapaci-

manlæg typisk ligger på op til 2,2

affaldsmængderne med Finansmi-

tetsgodkendelse til 2 nye anlæg

MWh/t.

Således varierer el-produktionen fra

tivitet og en tilsvarende CO2-reduktion. Således kan Danmark fortsat

nisteriets fremskrivninger af den

KARA/Noveren ovlinie 6 på 25 t/h

Ved at alle større anlæg med

økonomiske udvikling. På basis af

samt L90 på 27,5 t/h svarende til i

tiden bliver kraftvarmeanlæg, vil

FRIDA 2008 forventes mængden

alt 420.000 ton pr. år. Kapaci-

den specifikke elproduktion natur-

af affald til forbrænding at stige fra

tetsansøgningerne inklusiv de 2

1) Affaldsforbrænding i Danmark – Europa’s mest effektive affaldsbehandling, Udarbejdet af Rambøll for RenoSam, oktober 2005

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 53

Har du brug for assistance...

Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere: • • • •

Salg Oparbejdning Afregning Fragtaftaler

• • • • •

Markedsinformation Kvalitetsrådgivning Reklamationsbehandling Forsikring Miljøstyring

• Kvalitetsstyring • Juridisk bistand • Internationale medlemsskaber • IT og statistikker

Kig forbi vores stand ved RenoSams årsmøde 2010!

Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk

54 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Udmøntning af WEEE-ordningen:

Fire år på kommunernes enemærker Da EU’s miljølovgivning om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr blev implementeret i Danmark, trådte nye aktører ind på et af kommunernes enemærker – nemlig genbrugspladserne. Hvor kommunerne havde haft det fulde ansvar for befolkningens affald, var der nu nogle affaldsfraktioner, som skulle administreres af andre.

DPA-System blev organisationen, der blev nedsat til at få producentansvaret til at fungere. / Af Johnny Bøwig, adm.direktør, DPA-System DPA-System fordeler forpligtelserne til afhentning og behandling af el-skrot mellem producenterne.

Det overordnede formål med at ind-

således sikre, at producenterne ikke

Miljøbeskyttelsesloven etableret et

DPA-System gennemføre opgaverne

føre producentansvar for udvalgte

kun har fokus på udvikling og salg af

producentregister. Det overvåger via

i tæt samspil med Miljøministeriet,

produktgrupper er at begrænse

elektrisk udstyr, men også tager

producenternes registrering og årlige

producenter, kollektive producent-

affaldsmængden og de miljømæssi-

ansvaret for at sikre en god indsam-

indberetninger markedsføringen af

ordninger, kommuner, transportører,

ge påvirkninger heraf. Det skal ske

ling og behandling, når udstyret bli-

elektriske udstyr og de affaldsstrøm-

genvindingsvirksomheder og

ved at anspore producenter til at

ver til affald.

me, der bliver et resultat heraf. I

erhvervsorganisationer.

Danmark varetages registeropgaven

udvikle produkter, som både er ressourcebesparende i produktionsfa-

Aktører og opgaver

sen, og når produkterne forefalder

For at sikre overholdelse af produ-

som affald. Producentansvaret skal

centansvaret har man i medfør af

af DPA-System.

Producentansvaret omfatter mange forskellige aktører. Derfor skal

Tvungen arbejdsdeling Da producentansvaret blev indført i 2005, opstod en ny konstellation i

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 55

Byer der bruger 30 % mindre energi?

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk

Selvfølgelig.

forholdet mellem kommunerne og

ligst til udtryk ved, at kommunerne

Kommunernes ønsker

informationer om indsamlingssteder,

producenterne; en form for tvungen

via DPA-Systems hjemmeside regi-

I slutningen af 2008 afholdt Reno-

materiel mv. De har også mulighed

arbejdsdeling på affaldsområdet,

strerer de kommunale indsamlings-

sam, Affald Danmark, DPA-System

for upload af aftaledokumenter sam-

som før hen var et rent kommunalt

steder, hvor producenterne kan

og producent-organisationerne en

men med producenterne og ind-

anliggende.

afhente elskrot.

work-shop for kommunerne, produ-

hentning af statistiske oplysninger i

centerne og deres operatører, hvor

interaktion med producenterne.

Producentansvaret repræsenterer

Kommunerne bestiller også antal

en centralisering af systemerne ved-

af opsamlingsmateriel og informerer

problemstillingerne i forbindelse

rørende behandling af affald fra

om ønskede afhentningstidspunkter

med producentansvaret blev drøftet.

at der i fremtiden bliver sendt infor-

elektrisk og elektronisk udstyr. Cen-

via DPA-Systems hjemmeside. DPA-

I den forbindelse formulerede kom-

mationsbreve ud, så erfaringsudvek-

traliseringen består bl.a. i dannelsen

System videregiver via et it-system

munernes aktører en række ønsker

slingen når en bredere interessent-

af den systemansvarlige organisation

disse informationer til producenter-

til, hvilken rolle den systemansvarli-

gruppe. Hjemmesiden er opdelt i de

DPA-System, som fra centralt hold

ne. DPA-System fungerer dermed

ge organisation skulle spille i fremti-

produktområder, som DPA-System

fordeler forpligtelserne til afhentning

som en slags informationsformidler

dens producentordning. Ønskerne

allerede varetager: Elektronik og bat-

og behandling af affaldet mellem

mellem kommuner og producenter.

kan opdeles i fire hovedgrupper:

terier – samt udtjente biler når lov-

1. DPA-System skal aktivt medvirke

givningen er implementeret.

producenterne.

Det bliver også via hjemmesiden,

Ikke problemfrit

til at klargøre ansvarsfordelingen

lere fælles regler og procedurer for

Den beskrevne proces forekommer

mellem aktørerne. DPA-System

implementeret producentansvaret

samarbejdet mellem kommuner og

enkel, men der findes en række

skal desuden have kompetence

for batterier fuldt ud og afvente den

producenter. Ligesådan er det i en

områder, hvor der eksisterer betyde-

til at løse konflikter mellem

nye elskrotbekendtgørelse, som for-

vis udstrækning blevet forsøgt at

lige interessemodsætninger mellem

aktørerne som en retfærdig

ventes at indeholde nye rammevil-

ensarte opsamlingsmateriellet, som

kommuner og producenter.

administrator af producentansva-

kår for kommunerne. Opgaverne er

ret.

således ikke løst, men erfaringen har

I perioden er det forsøgt at etab-

anvendes af de producentorganisati-

De typiske problemer opstår

I øjeblikket er udfordringen at få

vist, at det bedste grundlag for at

oner, der varetager afhentning og

både i den praktiske håndtering af

behandling af affaldet. Tidligere kun-

elskrottet, fx hvad angår afhentnings-

høringspart over for lovgivere

løse opgaverne er en høj grad af

ne den enkelte kommune og/eller

tidspunkter og kvaliteten af opsam-

fremme synspunkter for alle

gensidig respekt og en klar beskrivel-

kommunalt affaldsselskab etablere

lingsmateriel, men også i forbindelse

aktører med henblik på at skabe

se af rammerne for den enkelte

sine egne lokale systemer og proce-

med tolkningen af den gældende

en retfærdig udmøntning af pro-

part. Det er nødvendigt for at få hele

durer, herunder anvende opsam-

regulering.

ducentansvaret.

systemet til at fungere effektivt.

lingsmateriel efter eget valg.

Eller manglen på samme vil

2. DPA-System skal som aktiv

3. DPA-System skal opbygge en

Der er høstet mange erfaringer i

nogen måske anføre. Bla. fik rygter

central informationsportal med

de første fire år, siden producent-

Samarbejdet med aktørerne

om en ny opdeling af de fem frakti-

relevante informationer knyttet til

ansvaret blev indført – og meget

Den praktiske håndtering af elskrot

oner, som kommunen sorterer

alle aspekter af producentansva-

kan endnu gøres for at få det hele til

fra de private husholdninger vareta-

elskrottet i, skabt relativ stor forvirring

ret.

at virke mere hensigtsmæssigt for

ges overordnet ved et samarbejde

på genbrugspladserne.

mellem kommuner, producentord-

DPA-System ser det som en vig-

4. DPA-System skal udarbejde informations- og nyhedsbreve,

alle parter.

For mere information se: www.dpa-system.dk

ninger og DPA-System. Kommuner-

tig opgave at opsamle de synspunk-

som hjælper de mange aktører

ne indsamler eller modtager skrottet

ter, som fremkommer i den daglige

til hurtigt at forstå lovgivningen

fra borgerne og sorterer det i fem

dialog med aktørerne, og viderefor-

og den praktiske udmøntning.

fraktioner. DPA-System fastlægger én

midle dem til lovgiverne. Derfor har

gang om året ud fra en markedsba-

DPA-System og kommunerne, eller

DPA-Systems fremtid

seret beregningsmetode, hvilke pro-

de kommunale affaldsselskaber, ofte

I rollen som bindeled mellem man-

System) er en forkortelse af

ducenter der skal afhente de enkel-

en tæt dialog, når der opstår proble-

ge forskellige aktører har DPA-

Dansk Producentansvarssy-

te elskrotfraktioner hos den enkelte

mer mellem kollektive ordninger og

System, trods ”børnesygdomme”,

stem. DPA-System varetager de

kommune. Dette benævnes tilde-

kommuner med at fortolke reglerne

fået udarbejdet en lang række ret-

administrative opgaver, som er

lingsordningen.

om producentansvar.

ningslinjer for den ansvarsfordeling,

forbundet med miljølovgivnin-

Der er dog to kendsgerninger,

der i løbet af årene er opnået enig-

gens regler om producentan-

kommunerne om resultatet af tilde-

som skal pointeres i forhold til DPA-

hed om. Erfaringer og synspunkter

svar for affald fra elektrisk og

lingsordningen, samt hvilken opera-

Systems rolle. Den ene er, at DPA-

nået via kontakt og dialog er videre-

elektronisk udstyr, udtjente bat-

tør den givne producentordning har

System har en meget begrænset

givet til lovgivere i forbindelse med

terier og udtjente biler.

valgt at benytte sig af. Derfor er der

formel kompetence i forhold til at

revision af regelsættene.

også mange kommuner der kalder

afgøre tvisterne mellem producenter

denne tid på året for ”skiftedag”. Her-

og kommuner.

DPA-System informerer hvert år

DPA-System DPA-System (tidligere WEEE-

DPA-System har som hoved-

Som det seneste har DPA-

formål at virke som en uafhæn-

System netop offentliggjort en ny

gig og konkurrenceneutral orga-

hjemmeside på www.dpa-

nisation, der skal etablere og

efter afhenter producenterne skrottet

Den anden er, at åben drøftelse

og varetager den videre behandling

og en objektiv gennemgang af regel-

system.dk, som i højere grad end

vedligeholde et effektivt system

via en miljøgodkendt oparbejder.

sættene ofte kan afhjælpe mange

tidligere tilgodeser alle aktører. Her

til administration af producen-

problemstillinger i at vokse sig for

vil kommunerne via en ”my space”-

tansvaret.

store.

funktion få adgang til kommunens

Samarbejdet mellem kommunerne og DPA-System kommer væsent-

EEE A=:C; 1=;

4y Y\cab ]U dWRS`ST]`[WRZSb RWb U`¤\\S OTTOZR Z]YOZb A]Zc[ bWZPgRS` Ob Y\caS XS`Sa aY]d VOdS ^O`Y OTTOZR Z]YOZb ^y T£ZR\W\UaabSRSb SZZS` US\P`cUa^ZORaS\ ]U dWRS`ST]`[WRZS RSb [SR RSb aO[[S 1W`YO # YO\ Uy bWZ S\S`UWT]`[yZ ]U %# bWZ U¤R\W\U Y][^]ab 2S`[SR aZW^^S` 7 T]` Vy\RbS`W\U ]U b`O\a^]`b 2Sb UWdS` ]Uay Sb PSR`S 1= `SU\aYOP ]U S\ ZOdS`S ][Y]ab\W\U

9]\bOYb ]a T]` gRS`ZWUS`S W\T]`[ObW]\ ^y "! '' #

4/9B/ 4`O aY]d VOdS ^O`Y OTTOZR bWZ PW]P`£\RaSZ 3b U]Rb OZbS`\ObWd bWZ aY]dÀWa RO VOdS ^O`Y ]dS`aYcRRSb a]`bS`Sa T¤` Y\ca\W\U

58 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Kommunernes nye redskab i kampen mod affald Det er svært at gøre noget ved et problem, som man ikke kender omfanget af. Derfor har Hold Danmark Rent udviklet landets første fælles metode til at opgøre mængden, typen og placeringen af det herreløse affald, som ligger i byen, på landet, i skoven og på stranden.

stede affald. Selvom der blev brugt millioner tiv måde at gøre noget ved det. Det er derfor

Deltagende kommuner

en kæmpe løftestang til – og hele grundlaget

Albertslund, Assens, Ballerup, Esbjerg,

for – en virkningsfuld indsats,” forklarer hun.

Frederiksberg, Haderslev, Helsingør,

på at fjerne det, har der aldrig været en effek-

Herning, Hillerød, Ishøj, Kolding, Ran-

Forum for erfaringer

ders, Sønderborg, Tønder, Vejen, Vor-

Ud over at den nye metode kan kortlægge

dingborg, Åbenrå.

affaldet for et lokalområde, gør den det også muligt for kommunerne at opgøre forskelle i

/ Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent

Herudover har Vejdirektoratet medvirket

henkastede affaldsmængder fra det ene lokalområde til det andet - og samtidig vurdere sandsynlige årsager til henkastning af affald.

Cigaretskod og tyggegummi står for hver 32

For eksempel kan der i ét område have været

% af det affald, som danskerne lige kommer

minimalt brug for renhold, men åbner der for

etablere et grundlag for en effektiv indsats i

til at smide fra sig, hvor de går og står. Heref-

eksempel en fritidsklub, en bar eller andet,

lokalområderne. Samtidig kan kommunerne

ter følger kategorien ”papir, pap og cigaretpak-

øges mængden af bestemte typer affald.

ved at være medlem af Hold Danmark Rent

ker” med 14 %.

Det er bare nogle af resultaterne af den

”Det fantastiske ved kortlægningsmetoden er, at den giver kommunerne mulighed for at

også erfaringsudveksle og gå sammen om at lave kampagner. Der er jo ingen grund til at

første, danske kortlægning af henkastet affald.

lave 98 forskellige kampagner mod for

Og resultaterne er lidt af et guldæg i hånden

eksempel tyggegummi, hvis vi eller en kom-

på kommunerne, som gerne vil have deres

mune har udviklet én, som virker,” siger Anne

borgere til at ændre adfærd og ikke længere

Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.

smide affaldet, hvor kommunens folk bagef-

Fakta

ter skal rydde op.

Alle kommuner har udvalgt min. seks

Fremtiden

målepunkter inden for følgende kategorier:

Planen er, at der skal foretages målinger mini-

Bycentrum, byområde, landsbyer, ind-

mum hvert halve år. Derved kan den enkelte

Millioner kan spares 17 af landets kommuner er med fra starten i

faldsveje, åbent land, rekreative

kommune og Hold Danmark Rent se resulta-

et affalds-måleprojekt, som Hold Danmark

områder/strand.

terne af de forskellige tiltag for at mindske affaldsproblemet. Hold Danmark Rent vil des-

Rent har fået udviklet i samarbejde med syv kommuner, og hvor første optælling blev fore-

Hvert stykke affald er registreret inden for

uden arrangere seminarer, hvor kommunerne

taget i oktober måned. Det sker ud fra tanken

følgende kategorier:

kan udveksle erfaringer og gå sammen om fælles kampagner.

om, at man ikke kan gøre noget målrettet ved

Metaldåser og øvrigt metal

problemet, før man kender dets omfang,

Fast food-emballage

typer af affald, og hvor det ligger.

Papir, pap, cigaretpakker

muner vil tilslutte sig kortlægningsmetoden

Glas og flasker

og kampagnerne mod det henkastede affald,

og flere penge – flere hundrede millioner kro-

Plast – flasker, poser, andet

så hele landet efterhånden kommer med på

ner hvert år på landsplan - på at fjerne affald,

Organisk affald, madrester

bølgen mod et renere land.

men der har ikke tidligere eksisteret en ensar-

Cigaretskod

Kommunerne vurderer, at der bruges flere

Håbet er selvfølgelig, at flere og flere kom-

Hold Danmark Rent planlægger blandt

tet metode for hele landet til at måle mæng-

Tyggegummi

mange andre ting at lave en stort anlagt

den af det henkastede affald.

Boner

”skodkampagne” samt et fremstød over for

Diverse

affald smidt ud af bilvinduer i 2010. Begge

Anne Holm Hansen, direktør i Hold Dan-

dele vil forhåbentlig kunne aflæses i kommu-

mark Rent, er ikke i tvivl om, at metoden er en gave til kommunernes kamp mod affaldet: ”Mere end 94 % af kommunerne havde, indtil denne metode blev udviklet, aldrig foretaget nogen form for opgørelse af det henka-

Målemetoden er endnu ikke udviklet til benchmarking. Altså kan man endnu ikke sammenligne kommunerne.

nernes optællinger fremover.

Læs mere om kortlægningsmetoden og Hold Danmark Rents andre projekter på www.holddanmarkrent.dk

Den direkte vej til markedsrigtige priser, moderne og effektive behandlingsanlæg samt miljøgodkendte processer går via

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

• Jern & Metal • Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik • Miljøaffald • Elektronik Og vi yder tilhørende service:

• Rådgivning og miljøregistrering • Transport & logistik • Bemanding af genbrugsplader m.m.

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder mød os på Reno-Sams årsmøde i Kolding!

Vi ses

www.stenametall.dk

60 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Mindre affald = mere glæde Vi ville aldrig smide papir, pizzabakker eller tyggegummi hjemme i vores egen have. Men i byerne, skovene, langs kysterne og på landet flyder det mange steder med mere og mere affald. Organisationen Hold Danmark Rent vil ved hjælp af projekter og kampagner vende udviklingen og give danskerne glæden ved et smukt og rent land tilbage. / Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent

me på problemet og får et kærligt

per for at nedbryde alt det, som bli-

puf til at ændre adfærd, vil de også

ver smidt, hvor det regelmæssigt

være med til at vende udviklingen,”

bliver fjernet. Det er måske overra-

siger Anne Holm Hansen, som er

skende for nogle, at cigaretskod og

direktør i Hold Danmark Rent.

tyggegummi er op mod fem år om at blive nedbrudt, og at ispinde -

Dyrene lider

som jo er laminerede - ligger ti år,

Dyrene lider også under menne-

før de er væk. Værst er det med

skers tankeløshed. Det er ikke det

plastik og glasflasker, som kan være

bare sjov at være ræv og stikke

op til henholdsvis 1000 og 4000

snuden ned i en bøtte, der dufter

år om helt at forsvinde.

godt af mad – for det dør man af…

Skovens andre dyr kan heller ikke

Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.

tåle at spise fx sølvpapir og plastik,

Hvad bliver der så gjort ved proble-

fuglenes næb klistrer sammen af

met? Hold Danmark Rent vil gerne

smidt tyggegummi, og dådyr får let

bløde alt det negative ved at smide

geviret viklet ind i efterladt reb og

affald op med positive budskaber.

net, hvorefter de kan hænge fast i

Anne Holm Hansen mener, at dan-

buske og træer og dø af sult.

De fleste mennesker i Danmark er enige om, at det er moralsk forkert

Mange grunde til at handle Kommunerne skønner, at der er

”Mange ved ikke, hvor alvorligt det kan være for dyrene for eksem-

at smide affald – uanset hvor det

et stigende problem med henka-

pel at efterlade affald ved siden af

sker. De fleste kan også nikke ja til,

stet affald, og at der hvert år bliver

en fyldt skraldespand, hvor man

at det generer øjet at se på det.

brugt flere hundrede millioner kro-

regner med, at der kommer nogle

Alligevel kan mange af os godt fin-

ner på at fjerne alt det affald, som

og fjerner det. Vi er så vant til, at

de på at smide affald. Bare lidt.

danskerne smider i skovene, på

nogen kommer og rydder op efter

Bare en gang imellem.

landet, langs kysterne, vejene og i

os, men når man tager noget med

Derfor blev organisationen Hold

byerne.

ud i naturen, så er det også ens

Danmark Rent stiftet i august 2008.

”De skattekroner, som kommu-

Positive løsninger

eget ansvar at tage det med derfra igen,” forklarer Anne Holm Hansen.

Arbejdet med at ændre danskernes

nerne bruger på at rydde op, kunne

adfærd, så vi sammen kan skabe et

sagtens bruges på meget mere for-

renere land, blev dermed skudt i

nuftige områder. Vi tror på, at hvis

skerne må og skal lære bedre

gang.

danskerne bliver gjort opmærksom-

”skralde-etik”, er, at naturen kæm-

En sidste god grund til, at dan-

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 61

Hold Danmark Rent blev stiftet i 2008 og har til formål at få danskerne til at smide mindre affald.

skerne skal mødes på egne

Flere end 10.000 børn mellem

præmisser og ikke med en ham-

fem og otte år i ni af landets kom-

mer i hovedet:

muner har lært skraldehelten Reno

”Vi danskere er ikke gode til løfte-

at kende – både gennem bøger,

de pegefingre og større bøder. Det

sange, lege og en afsluttende musi-

bliver vi bare kontrære ”Rasmus

cal. Børnene bliver i Skraldiaden

Modsat’er” af. Derfor tror vi på, at vi

udnævnt til ”affaldsdetektiver”, som

med humor, nye, gode affaldsløsnin-

skal hjælpe Reno med at holde

ger og positiv dialog skal have folk til

skoven ren og finde ud af, hvor alt

at forstå, hvor meget gladere de vil

skraldet kommer fra.

blive, hvis de får et renere land.”

Projektet har været en stor suc-

Hold Danmark rent er allerede i

ces, og forældre i de ni kommuner

gang med et hav af forskellige pro-

bliver nu med sikkerhed irettesat af

jekter, som rammer bredt ud over

deres børn, hvis de skulle komme

hele landet. Et af de første projek-

til at smide affald fra sig det forker-

ter, som Hold Danmark Rent har

te sted. Forebyggelse af affaldspro-

gennemført og håber på at tage op

blemet er vejen frem, og håbet er

igen, er ”Skraldiaden”.

naturligvis, at lærdommen om god skralde-adfærd hænger ved til voksenlivet.

Et andet gennemført projekt var et forsøg med at samle dåser ind i Esbjerg. Pantfrie, tyske dåser ender ofte i skraldespanden eller naturen.

For i stedet at få genbrugt alle disse dåser uddelte Esbjerg Kommune i samarbejde med Hold Danmark Rent poser, som dåserne kunne

Hvis bøtten dufter godt, og pindsvinet stikker hovedet derned, risikerer den at sidde fast pga. piggene – og dø af sult.

lægges i. Poserne kunne herefter stilles ud ved fortovet til afhentning.

Læs om alle Hold Danmark Rents projekter på www.holddanmarkrent.dk

Aktuelle kampagner Fokus på cigaretskod Det skønnes, at der hvert år smides cirka 3,3 mia. cigaretskod i Danmark. Hvis man medregner, at skoddene kan ligge helt op til fem år, før de er nedbrudt, bliver de små skod pludselig et ret stort problem.

Ikke mindst på landets togstationer, hvor de både er at finde i stationsbygninger, på perroner og banelegemer – og her forsvinder de ikke af sig selv. Alle disse skod vil der blive sat fokus på i løbet af 2010 med nye smarte løsninger til at komme af med dem.

Ren Roskilde Festival Roskilde festivalen er hver sommer Danmarks tredjestørste by. Det giver selvsagt en masse problemer med henkastet affald, og festivalen bruger hvert år op mod et halvt år på at fjerne og sortere affald fra markerne i Roskilde. Derfor har Hold Danmark Rent og Roskilde Festival indgået et samarbejde, der i år vil fokusere på alle de cigaretskodder, som normalt vil ende under 110.000 par dansende fødder.

Skrald-to-go På fastfood restauranter og tankstationer kan alt efterhånden fås ”togo”. Kaffekrus, burgerindpakning og ispapir ender desværre ofte med at ryge ud af bilvinduet, når indholdet er spist. Det sætter Hold Danmark fokus på i en kampagne rettet mod de danske bilister i 2010.

Sand uden skrald Det er nu rarest ikke at træde i fedtet ispapir, når man kommer op fra en tur i havet. Denne sommer vil Hold Danmark Rent ramme strandgæsterne med en kampagne, som opfordrer til at lufte bikinien og badebuksen en ekstra gang og bevæge sig hen til nærmeste skraldespand med sit affald.

62 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Innovation – mulighedernes vindue Ægte innovation er ikke blot luftig kreativitet, det er målrettet arbejde, som alle kan iværksætte. Bliver det udført med de rigtige metoder, kan det give en virksomhed et betydeligt løft, som smitter af på bundlinjen, skriver forfatteren til ”Innovationens ABC” i dette indlæg.

mig på at fortælle om mine egne praktiske erfaringer – på godt og ondt - med innovation i forskellige virksomheder inden for medie- og oplevelsesbranchen. De oplevelser kan sagtens overføres på affaldsbranchen.

Succes kræver flid Jeg har oplevet, hvordan innovation kan være drivkraft på markedet, hvordan det fungerer som svar på konkurrenters indtrængen på markedet og som sidste mulighed

/ Af Trine Nielsen, forfatter og markedsdirektør i

inden en lukning. Men jeg har også

KODA

haft glæden ved at se innovation

Innovation er ikke lyse idéer, der opstår ud af ingenting.

som kilde til ny motivation i en virk-

havde gjort arbejdet godt nok og

Ingen hokus pokus

somhed, hvor udvikling var trængt i

ikke var lykkedes med at beskrive

For mig er innovation er ikke magi.

baggrunden af administrative pro-

konceptet ordentligt og anskuelig-

Det er i høj grad en rationel praksis

cesser og systemer. Endelig har jeg

gøre forhindringer godt nok.

og en tilstand, man befinder sig i

Innovation er ikke en nem disci-

Der ligger sund forskning og solide

oplevet, hvordan innovation kan

erfaringer bag moderne innovation.

påvirke en virksomheds bundlinje i

plin, men det er heller ikke en

Det er værd at slå fast. Innovation

positiv retning.

umulig disciplin. Det kræver øvelse,

har ikke meget med magi at gøre,

Men jeg har naturligvis – det lig-

værktøjer og arbejde. Og det

som organisation og virksomhed.

Innovation er noget, man aktivt vælger til.

Jeg har oplevet, at alle kan være

det er ikke blot luftige kreative ideer

ger i sagens natur – oplevet frustra-

kræver en kogebog, der fortæller

innovative, både organisationer og

og heller ikke kun en teoretisk

tionen, når gode og innovative ide-

om alt fra ingredienser, til hvor læn-

mennesker. Innovation handler

disciplin. Innovation fordrer fokuse-

er er gået galt. For år tilbage udvik-

ge kagen skal bage.

nemlig ikke om opfindelser eller

ret og engageret bestræbelse på at

lede vi på Berlingske Tidende et

udvikle en virksomhed, så den

Øresundstillæg. Efter vores bedste

der er blevet en integreret del af mit

langt højere grad om hele tiden at

befinder sig i en vedvarende inno-

vurdering ville det blive et hit. Vi var

arbejde, og jeg har oplevet, at det

bevæge sig opad i værdikæden og

vativ tilstand.

bare 10 år, et svensk kursfald og en

virker, fordi man med innovation

føre værdi til alle produkter og tje-

bro for tidligt ude.

tænker sin virksomhed 360 grader

nesteydelser. Det kan alle i virk-

rundt. Man er både styret af besty-

somheden, fra servicemedarbejderen til direktøren.

At det ikke er tomme ord kan man forvisse sig om ved at under-

Jeg har også oplevet, hvordan

Innovation og innovative meto-

om at være kreativ, det handler i

søge nogle af de mest succesrige

innovation blev givet videre til

relsens, medarbejdernes og kunder-

virksomheder i Danmark. I min bog

andre for tidligt og endte et helt

nes fordringer og ønsker, og man får

”Innovationens ABC” har jeg samlet

andet sted end beregnet. Det

en metode til at omsætte dette til

vindue, som man som virksomhed

nogle gode eksempler og bestræbt

skyldtes simpelthen, at man ikke

konkrete projekter og handlinger.

skal sørge for at holde åben.

Innovation er et mulighedens

Dine fordele:

Brug for en rationel og driftssikker komprimeringsløsning?

Ş Stor erfaring med dimensionering Ş Driftssikre løsninger, som fungerer Ş Egen landsdækkende serviceafdeling

Bramidan har en bred vifte af udstyr til komprimering af pap, plastik, småt og stort AQ¡MCA@QS @Ƥ@KC O JNLLTM@KD FDMAQTFROK@CRDQ Kontakt os og få en aftale om en uforpligtende FDMMDLF@MF @E IDQDR JNLOQHLDQHMFRADGNU

Bramidan A/S Industrivej 69 6740 Bramming 3DK VVV AQ@LHC@M CJ

64 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Fra forbrændingsanstalt til energiselskab Et kig ind i kontrolrummet fortæller om den rivende udvikling, danske affaldsforbrændingsanlæg har gennemgået de sidste 30 år. En gang var ”forbrændingsanstalten” et sted, hvor samfundet skaffede sig af med affald. I dag er det et kraftvarmeværk, der sælger ren energi på de frie markeder. / Af vicedirektør Søren Møller-Madsen, REFA

af røggasserne, og de relativt få,

de eller indgå andre og ofte kom-

men store anlæg blev omstillet til

plekse aftaler.

De nye muligheder blev hurtigt udnyttet. I dag ejer REFA to anlæg

kraftvarme. Dioxin-emissionen faldt

Som noget nyt kan man også

for biomassebaseret fjernvarme i

til omkring 20 gram pr. år i 1999. I

blive straffet for at producere el på

henholdsvis Nykøbing Falster og

2000’erne kom kraftvarmeprodukti-

det forkerte tidspunkt. Gør man

Stubbekøbing. Desuden driver sel-

onen til at omfatte over 80 procent

det, får man ikke penge for strøm-

skabet Holeby Halmvarmeværk for

af forbrændingskapaciteten, og

men, men en regning!

værkets ejerkreds. Alle tre anlæg

efter indførelse af dioxin-rensetrin

Kontrolrummet er ikke længere

overvåges fra REFAs døgnbeman-

faldt den samlede danske dioxin-

kun en overvågningscentral for for-

dede kontrolrum. Aktiviteterne er

emission fra affaldsforbrænding til

brænding af affald, men også et

delvist udskilt i et selvstændigt akti-

omkring 1 gram pr. år.

nervecenter, hvor salg, el- og fjern-

eselskab, REFA Energi A/S.

Dermed blev affaldsforbrænding

varme følges tæt. Operatøren skal

Oprindeligt var det også tanken,

for alvor en ikke-miljøtung og inte-

også holde øje med vejrprognoser

at have/parkaffald modtaget på

greret del af dansk energiforsyning.

og de aktuelle el-priser på spotmar-

genbrugspladserne skulle anvendes

Denne positive synergi er langt fra

kedet.

som en del af brændslet. Det har dog i praksis vist sig vanskeligt at

en selvfølge, men tværtimod noget unikt i Danmark, som udenlandske

Bioenergi

oparbejde den slags affald til en til-

gæster ser på med misundelse.

REFA på Lolland-Falster har været

fredsstillende kvalitet inden for en

hele turen igennem sammen med

fornuftig økonomi. Sorteringsarbej-

Det var dioxin-debatten i begyndelsen af 1980’erne, som stillede nye

Elafregning

de øvrige selskaber i branchen.

det og spildet ser ud til at blive for

krav til affaldsforbrændingsanlæg.

Med omstillingen fra ”fjernvarme-

Men de seneste par år har vi taget

stort.

Der skulle styr på temperaturfor-

værker” til ”kraftvarmeværker” har

yderligere skridt på energi-siden. I

hold, iltoverskud og kontinuerlig

affaldsforbrændingsanlæggene fået

forbindelse med kommunalrefor-

Stordriftsfordele

drift. De nye krav lukkede flere små

flere varer på hylderne. Nu handles

men og en revision af selskabets

Der er nogle klare stordriftsfordele

anlæg, men samtidig faldt den

der både fjernvarme og el.

vedtægter, har REFA fået mulighed

ved at drive flere mindre anlæg i

for at etablere og drive energiforsy-

en fælles større organisation. Den

fra affaldsforbrænding fra anslået

marked og har gjort nye begreber

ningsanlæg på basis af andre ener-

mest iøjnefaldende fordel er over-

1600-3200 gram pr. år til omkring

som spotpris, finansielle kontrakter,

gikilder end affald. Den strategiske

vågningen fra et fælles kontrolrum.

35 gram pr. år i 1984.

grundbeløb og rådighedsbetaling til

overvejelse bag er et ønske om at

Herfra kan man eksempelvis reage-

samlede årlige udledning af dioxin

Salget af el foregår på det frie

en del af hverdagen. Der er frit valg

give REFA en størrelse og en

re på alarmer og lukke et anlæg

hvor energien kunne afsættes i

mellem flere salgsmetoder. Man

robusthed, som kan sikre virksom-

ned. Det centrale kontrolrum redu-

form af fjernvarme. I 1990’erne

kan følge spotprisen, låse prisen

heden som et selvstændigt sel-

cerer belastningen på de eksiste-

etablerede man syre-neutralisering

fast for kortere eller længere perio-

skab.

rende vagtordninger markant.

Nye anlæg blev kun etableret,

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 65

REFAs højteknologiske kontrolrum hvor ikke bare forbrændingen, men også elpriser og vejrprognoser følges.

Der er også stordriftsfordele på

transmissionsledninger forsyne

andre områder: Uddannelse af

mindre bysamfund, som isoleret

REFAs værker

medarbejdere, udnyttelse af med-

set ellers ikke har udsigt til fjern-

arbejder-ressourcer, indkøb af

varmeforsyning.

Biomasseværk Nykøbing Anlægget er bygget som et spidsbelastningsværk for at sikre, at over 90 procent af energien til fjernvarmenettet i Nykøbing Falster kan leveres fra affald og biomasse samt industriel overskudsvarme, som Energistyrelsens ”specifikke forudsætningsskrivelse” fra 1993 kræver.

Det krav til fjernvarmeforsyningen var ikke længere opfyldt i 2006.

Efter aftale med Guldborgsund Kommune blev etableret en supplerende varmeproduktion baseret på biomasse. Anlægget blev bygget af REFA og indviet i begyndelsen af 2008. Det udnytter våd træflis som brændsel og har en effekt på 9 MW kedeleffekt plus 1,5 MW effekt fra det kondenserende røgvasker-anlæg. Der forventes en årlig produktion på omkring 25.000 MWh. Kapaciteten er 80.000 MWh pr. år, men da anlægget er et spidsbelastningsværk, forventes det kun at være i drift cirka fire måneder om året.

brændsler, reservedelslagre, kunde-

En anden mulighed for videre-

rådgivning samt udnyttelse af eks-

udvikling ligger i at sikre, at brænds-

pertise i miljøsager og personalead-

let er lokalt produceret. Det kan

ministration. Fordele som umuligt

f.eks. ske ved at indgå kontrakter

kan opnås i en lille organisation på

med landmænd om dyrkning af

2-4 personer.

energipil.

Fremtidsperspektiver

ger ideen om at udvikle fælles CO2-

REFA ser flere muligheder for at

neutral energiforsyning i det åbne

videreudvikle konceptet. En mulig-

land baseret på lokalt producerede

hed er naturligvis at inddrage flere

råvarer. Man kunne forestille sig et

produktionsanlæg i ”fællesskabet”

selskab, der ejer, driver og leverer

via driftsaftaler eller ejerskab.

rapsolie til individuelle rapsoliefyr

Lidt længere ud i fremtiden lig-

En anden mulighed er at forbin-

eller leverer metanol til brænd-

de flere mindre forsyningsområder

selsceller, som selskabet ejer og

med transmissionsledninger. Det

driver.

giver nye fordele. Den økonomiske

Den nyeste bioteknologi vil

drivkraft er, at overskydende energi

åbne muligheder, som også har

fra det affaldsfyrede kraftvarme-

interesse for de affalds- og energi-

værk kan udnyttes optimalt i som-

selskaber, der i dag er en etableret

merperioden. Samtidig kan andre,

del af den CO2-neutrale energifor-

mindre produktionsanlæg lukkes

syning i Danmark.

ned i perioder, hvor man i ro og mag kan vedligeholde anlæggene, afvikle ferie med videre.

Med et sammenhængende net med flere produktionsanlæg opnås en større forsyningssikkerhed.

Endelig kan man langs sådanne

REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S Anlægget forsyner fjernvarmenettet i Stubbekøbing. Nettet har i flere år haft godt 600 tilslutninger, men i efteråret 2009 blev tilsluttet godt 100 nye forbrugere. Anlægget har en anslået kapacitet til yderligere 100 husstande. Effekten er på 5,5 MW kedeleffekt plus 1,0 MW fra det kondenserende røgvasker-anlæg. Der forventes en produktion på 20.000 MWh pr. år.

Anlægget blev indviet i slutningen af 2008 og udnytter våd træflis som brændsel. REFA overtog ejerskabet 1. juli 2009 efter at have stået for selve byggeriet i samarbejde med det nu nedlagte Stubbekøbing Fjernvarme a.m.b.a.

Holeby Halmvarme Anlægget er ejet af en kreds af landmænd, som fra 2007 har bedt REFA om at forestå drift og administration af anlægget. Halmvarmeværket leverer fjernvarme til Holeby Fjernvarme a.m.b.a. med omkring 630 tilslutninger og til Erhvervspark Lolland. Anlægget anvender halm som brændsel og har en effekt på 6,5 MW.

66 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører - Ved at involvere børnene og tage dem alvorligt kan vi ændre deres vaner i den rigtige retning, så de bliver bevidste og selv tager ansvar for miljøet. Det siger affaldschef Poul Møller fra Revas i Viborg, som gennem et nyskabende projekt - Co2ntainer - har fået 1000 skoleelever til at arbejde med affald og genbrug.

station, de skrev og indspillede

sonligt ansvar for at passe ordent-

deres egne sange, lavede reklame-

ligt på vores klode. Vi tror på, at vi

slogans, skrev artikler til den lokale

ved at involvere børnene kan ænd-

avis og legede videnskabsmænd,

re deres vaner i den rigtige retning

der løste nørdede opaver. Alt sam-

og herved skabe resultater, siger

men med affald, genbrug og miljø

Poul Møller.

som omdrejningspunkt.

Det er ham, der har fået ideen til Co2ntainer-projektet, som har

Børn er en vigtig målgruppe

taget konkret form i tæt samarbej-

Co2ntainer hed det visionære pro-

de med reklamebureauet Byro i

jekt, der var sat i scene af Viborg

Viborg. Det er primært Byro, som

Kommunes affaldsselskab, Revas,

har kreeret de enkelte elementer i

og som havde god opbakning af de

Co2ntainer-projektet. Herunder

lokale skoler.

også navnet.

Skolerne leverede de op mod Gennem tre travle uger i marts har

1000 elever fra 6. klasse, der var

Verdens første af sin slags

op mod 1000 12-13-årige skole-

hovedpersonerne i Co2ntainer-pro-

Det var nemlig langt fra nogen

børn i Viborg Kommune været dybt

jektet, og som fremover gerne skal

optaget af, hvordan vi kan reducere

tjene som gode affalds- og gen-

hed, som det gjorde. Alle de mate-

affaldsmængderne, fremme gen-

brugsambassadører i Viborg Kom-

rialer, som børnene skulle bruge i

brug og genanvendelse og derved

mune. Ikke blot over for andre børn

løbet af projektet, fik de således

forbedre miljøet.

og unge, men i lige så høj grad

ver det i endnu højere grad i de

leveret i en lille grøn container. Én

over for deres forældre og andre

kommende år, når de selv stifter

container pr. elev. Ved kampagnens

voksne.

familie og kommer ud på arbejds-

afslutning blev alle elev-materialer-

markedet,” siger affaldschef Poul

ne igen pakket ned i containerne,

Møller fra Revas.

som med indhold blev returneret til

Det foregik ikke blot ved at høre på, hvad lærerne havde af gode

Poul Møller, affaldschef i Revas.

tilfældighed, at Co2ntainer-projektet

løsningsmuligheder. I Viborg var det

”Hidtil har vores informations-

nemlig børnene selv, der skulle fin-

og reklamekampagner over for bor-

de svarene. Og det skete i en ræk-

gerne primært henvendt sig til de

ke spændende og udfordrende

voksne. Med Co2ntainer-projektet

discipliner med appel til børnenes

havde vi valgt at fokusere på bør-

nysgerrighed, interesser og engage-

nene, fordi de er en meget vigtig

- Formålet med Co2ntainer-projek-

ment.

målgruppe. Det er de her og nu,

tet har været at give børnene en

verdens første 100 procents gen-

hvor børnene er affaldsproducenter

oplevelse af, at affald er en nyttig

brugskampagne,” forklarer Niels Søn-

på linje med de voksne, Og de bli-

ressource, og at de selv har et per-

derby og Jesper Sørensen fra Byro.

For eksempel havde Viborg-børnene deres egen midlertidige tv-

Revas. Så kan det bruges igen til

Resultater gennem involvering

næste år, hvor det er planen at gentage Co2ntainer-projektet. ”På denne måde er Co2ntainer

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 67

Skolebørn fra Viborg har under Co2ntainerprojektet arbejdet med at genbruge og reducere affaldsmængder.

68 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Samarbejde, konkurrencer og verdens største affaldscontainer I de seneste tre uger har en næsten syv meter høj, grøn affaldscontainer turneret rundt mellem skolerne i en række byer i Viborg Kommune.

ge og rappe til det mere nørdede.

Der er blevet samarbejdet på kryds og tværs, men også konkurreret

Affaldscontaineren, der er verdens største, har fungeret som symbol

til den store guldmedalje. Det hele blev afsluttet med en storstilet fina-

på det visionære Co2ntainer-projekt, hvor 1000 børn fra 6. klasserne i

leevent i Tinghallen for samtlige medvirkende elever og deres lærere.

Viborg Kommune har arbejdet med affald, genbrug og miljø.

Her var der mad, musik og underholdning samt store gevinster på

Det er sket gennem et væld af sjove og spændende aktiviteter, hvor

højkant. Blandt andet blev de bedste løsninger inden for de enkelte

børnenes evner er blevet sat på prøve inden for mange forskellige

kategorier belønnet med en tur til Djurs Sommerland til alle involvere-

kategorier. Børnene har selv kunnet vælge, hvilke temaer de ville arbej-

de elever.

de med. Valgmulighederne spændte fra det kreative til det håndværksmæssige, fra det videnskabelige til det udtryksmæssige og fra det hurti-

De skal blive bevidste om, at

Hvis fremtidige generationer

det har nogle konsekvenser, hvis

ikke skal blive kvalt under stadig

de smider pizzabakken og ispapiret

voksende affaldsbjerge, må vi have

på gaden i stedet for at lægge det i

vendt udviklingen og holde op med

skraldespanden. Med udgangs-

at producere affald i det omfang,

punkt i det nære og konkrete fra

det sker i dag. Det er det lidt mere

børnenes egen hverdag sætter

forkromede mål med Co2ntainer-

Co2ntainer-projektet emner som

projektet, og det er et budskab,

Gode vaner og øget bevidsthed

ønsker vi at give børnene nogle

affald, genbrug og miljø ind i en

som eleverne gerne har villet for-

gode vaner med hensyn til affald,

større lokal, national og global sam-

holde sig til,” siger Poul Møller fra

”Alle forandringer begynder hos dig

genbrug og miljø.

menhæng.

Revas, som regner med at gentage Co2ntainer-projektet til næste år.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist 13. april 2010

konference

selv. Med Co2ntainer-projektet

Deponeringsbekendtgørelsens 1-års fødselsdag Tirsdag den 20. april 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset Den deponeringsbekendtgørelse, der endeligt gennemførte deponeringsdirektivet fra 1999, fylder 1 år den 2. april 2010, og i den forbindelse ses tilbage på det første år med de nye bestemmelser: Hvordan fungerer de? Hvor er der uklarheder? Hvilke værktøjer er udviklet og hvilke er på vej?

Behøver sektoren flere vejledende udtalelser og støtteværktøjer?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 69

SRO-anlæg til affaldsdeponi pladser

Automatisk overvågning af vand– og perkolatboringer

Mød os på ”Affald 2010”

Odense

Århus

Sønderborg

Tlf. 63 17 45 45 ds@dsautomation.dk www.dsautomation.dk

70 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

Gebyrfritagelserne i affaldsbekendtgørelsen Den 1. januar 2010 blev en lang række virksomheder undtaget fra betaling af affaldsgebyrer. Den nye affaldsbekendtgørelse indeholder regler, der har til formål at sikre, at virksomheder uden nævneværdig affaldsproduktion skal betale affaldsgebyr. Dermed imødegås en kritik der over årene løbende er blevet fremført mod, at gebyrreglerne på affaldsområdet er blevet administreret for firkantet af kommunerne.

melse med bekendtgørelsens § 60, stk. 2, men efter bestemmelsen skal virksomheder med 0-1 ansatte undtages i 2010, medmindre kommunen vedtager et midlertidigt regulativ i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 106, stk. 1. Et evt. regulativ kan dog kun få virkning fra vedtagelsen.

Det er dog kun et udgangspunkt, at virksomheder, som er omfattet, er fritaget for betaling af gebyr, idet anvendelse af en eller flere af indsamlingsordningerne i Nye regler for affaldsgebyrer - nogle virksomheder kan slippe.

vel kan opkræves gebyr. Der kan dog kun opkræves gebyr for de Artiklen bygger i det hele på Mil-

/ Af Jacob Brandt, Bech-Bruun

kommunen medfører, at de allige-

Efter samme systematik skal virk-

ordninger, som virksomheden

jøstyrelsens vejledende udtalelse

somheder med 0 ansatte på p-

benytter samt administrationsgebyr.

om gebyrer fra februar 2010, som i

nummer-adressen, hvor virksomhe-

I praksis vil kommunerne få van-

sin helhed er tilgængelig på Mil-

dens virksomhedsform fremgår af

skeligt ved at kontrollere, om und-

jøstyrelsens hjemmeside.

bilag 8, punkt 1, som udgangspunkt

tagelsen er opfyldt.

fritages, jf. affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 2. Efter bestemmelsen gæl-

og virksomhedsform. Derudover

Branchekode og virksomhedsform – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 1 og 2

lægges der vægt på virksomhedernes omsætning og deres eventuelle eksport af affald. Endelig er der

virksomheder, hvor virksomhedens

åbnet mulighed for, at kommuner-

branchekode fremgår af affaldsbe-

vigtigt at være opmærksom på, at

ne kan fritage virksomheder, hvis

kendtgørelsens bilag 7, hvis virk-

der har sneget sig en fejl ind i

de kan lægge til grund, at virksom-

somheden på p-nummer-adressen

affaldsbekendtgørelsens § 106, stk.

omsætning, der kan opgøres for

heden ikke har en egentlig affalds-

har 0-1 ansatte, jf. affaldsbekendt-

3, nr. 2. Bestemmelsen skulle have

det indkomstår, der ligger to år før

produktion.

gørelsens § 60, stk. 1, 1. pkt.

været i fuldstændig overensstem-

det år, som der skal opkræves

Fritagelserne bygger bl.a. på mulighederne i CVR-registrets anvendelse af betegnelserne branchekode

med 0-1 ansatte på p-nummer-

Omsætning under kr. 50.000 – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3

adressen er fritaget fra betaling af

Affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.

Efter bestemmelsen skal kommu-

gebyr, hvis virksomhedsformen

3, indebærer, at en virksomhed har

nerne som udgangspunkt fritage de

fremgår af bilag 8, punkt 2.

krav på fritagelse for affaldsgebyr,

der det desuden, at virksomheder

Det er i denne sammenhæng

hvis de kan dokumentere, at omsætningen er under kr. 50.000.

Efter bestemmelsen er det den

/ 1 /(5:,5 .,5=05+05.:05+<:;90 .,5=05+05. +09,2;, *6 ),:7(9,5+, Genvinding af jern- og metalskrot gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. Sammenlignet med jomfruelige materialer er genvinding mindre energikrævende, mindre forurenende og direkte CO2-besparende!

Fx hver gang vi genvinder 1 ton aluminium, sparer vi miljøet for udledning af 10 tons CO2.

Som en del af genvindingsbranchen gør vi meget for at sprede det budskab.

2304(+,)(;)6.,5 ¸65, 469, ;04,¹ Global opvarmning er et af de emner, der står øverst på den internationale dagsorden.

Kommende generationers fremtid afhænger af vores evne til at finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne og træffe de rigtige valg.

H.J.Hansen er din sikre samarbejdspartner til miljørigtig håndtering af jern- og metalskrot.

Hos os kan du også få en CO2 beregning for det skrot, du leverer.

Læs mere om vores miljø- og klimapolitik på vores hjemmeside www.hjhansen.dk. Her kan du også bestille vores klimaregnskab samt klimadebatbogen One More Time.

H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S 0 Havnegade 100 D 0 5000 Odense C 0 Tlf.: 63 10 91 00 0 info@hjhansen.dk 0 www.hjhansen.dk

Med affaldsbekendtgørelsens §

gebyr for, som skal lægges til

enkelt kommune, som vil blive

brugspladsen, for alt andet affald

grund. Fritagelse efter bestemmel-

fremsendt til kommunen.

end det kildesorterede genanven-

60, stk. 1-4, er en lang række virk-

delige erhvervsaffald. Dertil kom-

somheder uden nævneværdig

mer, at der ligesom ved de fleste

affaldsproduktion blevet undtaget

øvrige fritagelsesbestemmelser kan

fra at skulle betale affaldsgebyr. Der

eksempelvis nystartede virksomhe-

Affald til nyttiggørelse – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4

opkræves genbrugspladsgebyr,

vil imidlertid være nogle virksomhe-

der ikke automatisk vil være fritaget

Denne fritagelse udspringer af et

såfremt genbrugspladsen benyttes.

der, som vil påpege overfor kom-

efter bestemmelsen, idet sådanne

krav fra Konkurrencestyrelsen. Reg-

virksomheder ikke kan påvise en

len er således hovedsageligt

degivet, at affaldsbekendtgørelsens

registreret omsætning to år før virk-

begrundet i hensynet til EU’s kon-

§ 60, stk. 4, skal fortolkes således,

somhedens eksistens. Sådanne

kurrenceregler.

at fritagelsen alene omfatter virk-

60, stk. 5, har man derfor medtaget

sen forudsætter, at der to år før var en registreret omsætning på under 50.000 kr. Det indebærer, at

Miljøstyrelsen har derfor tilken-

munen, at de også bør undtages for at betale gebyr.

Efter affaldsbekendtgørelsens §

somheder, der enten kan doku-

en yderligere mulighed for, at kom-

at søge fritagelse for gebyr efter

virksomheder, som har en aftale

mentere,

munen kan fritage virksomheder

affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.

med en privat virksomhed om, at de

1) at de eksporterer alt affald til

uden egentlig affaldsproduktion.

5, hvis deres affaldsproduktion er

håndterer alt virksomhedens affald

så lille, at gebyrfritagelse kommer

til nyttiggørelse, som udgangspunkt

2) at en privat virksomhed håndte-

melse forudsætter, at kommunen

på tale. Det afgørende for fritagelse

fritages fra genbrugspladsgebyr fast-

rer alt deres kildesorterede gen-

kan lægge til grund, at virksomhe-

efter bestemmelsen er således den

sat i medfør af affaldsbekendtgørel-

anvendelige, og de eksporterer

den ikke har egentlig affaldsproduk-

omsætning, der er registreret hos

sens § 59, stk. 4.

alt det øvrige affald til nyttig-

tion. Det er således op til kommu-

gørelse.

nen at afgøre hvilken grad af doku-

virksomheder er således henvist til

SKAT.

Efter bestemmelsens ordlyd skal

Miljøstyrelsen har imidlertid

nyttiggørelse, eller

Fritagelse efter denne bestem-

udtalt, at bestemmelsen skal fortol-

I begge tilfælde gælder, at virksom-

mentation, der skal til for, at der

munen mulighed for af egen drift

kes i lyset af affaldsbekendtgørel-

heden må dokumentere, at deres

kan ske fritagelse efter bestemmel-

at vedtage en generel undtagelse

sens § 41 om benyttelsespligt. Ind-

deponeringsegnede affald ikke afle-

sen.

for alle virksomheder med en

holdet af denne bestemmelse er

veres på genbrugspladsen.

omsætning på mindre end kr.

derfor i realiteten begrænset til virk-

50.000. Dette indebærer, at kom-

somheder, som foranlediger alt

oplyst, at reglen vil blive præciseret

nen skal derfor træffe afgørelse på

munen selv indhenter de fornødne

affald til nyttiggørelse eksporteret,

i overensstemmelse med denne

et sagligt grundlag på baggrund af

oplysninger fra eksempelvis SKAT.

idet virksomhederne i medfør af

fortolkning ved førstkomne lejlig-

en konkret vurdering, men kommu-

Miljøstyrelsen forventer dog at træf-

affaldsbekendtgørelsens § 41 er

hed.

nen er som udgangspunkt ikke for-

fe aftale med SKAT om, at SKAT

forpligtet til at benytte de kommu-

leverer de fornødne lister for hver

nale ordninger, herunder evt. gen-

Efter bestemmelsen har kom-

Miljøstyrelsen har desuden

Egentlig affaldsproduktion – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5

De almindelige forvaltningsretlige regler gælder dog, og kommu-

pligtet til at fritage nogen virksomheder efter bestemmelsen.

Innovationscenter for fremtidens affald Partnerfra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og organisationer fra energi- og affaldsbrancherne er gået sammen for at skabe rammerne for RESURSIUM – et europæisk innovationscenter for fremtidens affald.

Kredsenrepræsenterer de kræfter, der skal til for at skabe et europæisk innovationscenter for fremtidens ressourcehåndtering. Alle parter har bekræftet behovet for RESURSIUM og et ønske om at involvere sig.

Formålet med den første workshop i partnerskabskredsen bliver at sætte rammerne og lave en arbejdsfordeling i forbindelse med etableringen af RESURSIUM.

Danmark mangler en inspirerende, koordinerende, igangsættende og

RESURSIUM - et innovationsmiljø for affaldscleantech

skabende institution som centrum for udviklingen af affald til ressour-

Som en del af Copenhagen Cleantech Cluster vil RESURSIUM samle

cer. Med etablering af RESURSIUM tager Vestforbrænding nu handsken

innovation indenfor affald og ressourcer. Det primære fokus er fuldska-

op for at udfylde den ledige rolle som det nye nationale kraftcenter for

la demonstrationsprojekter af nye affaldsløsninger.

bæredygtigt affald.

Vestforbrænding vil som drivende part åbne sit forretningssystem op

”I RESURSIUM vil vi samle landets dygtigste ressourcefolk og sætte

for innova-torer og stille sin unikke adgang til markedet, de store anlæg

dagsordenen på området ved at være stedet, hvor vi skaber og udveksler

og logistiksystemer, internationale netværk i affaldssektoren, og adgang

ny viden, hvor vi genererer og afprøver ideer, og hvor det bliver muligt at

til affald til rådighed for innovation.

udvikle, teste og demonstrere fremtidens teknologier og affaldsløsninger,” fortæller udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding.

Læs mere på www.cphcleantech.com

Fra holdningsændring til handling Det er forunderligt, at når vi selv skal have ny teknik, internet, ny biltelefon eller fladskærm, lytter og ser vi med spænding på alle de nye muligheder.

Men når det gælder trafiksikkerhed tager vi det for givet, at det er der noget de andre ordner det for os.

Det gør vi gerne

Mød os på Renosams årsmøde i Kolding.

DALAGER 15, 2605 BRØNDBY Tlf: +45 43 42 52 82

74 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Målrettet affaldsinformation på nettet Selvbetjening på internettet har nået affaldsområdet i Helsingør. Ved at indtaste sin adresse på nettet får kunderne overblik over, hvilke affaldsordninger der er tilmeldt, og hvornår der er afhentning. Samtidig kan kunderne modtage påmindelser via sms, mail eller facebook.

dresse og få adgang til de affaldsinformationer, der er relevante for netop ham/hende.

Vores overordnede mål har været at kommunikere personligt, papirløst og meget målrettet til den enkelte kunde. Derfor har vi fravalgt den traditionelle løsning med en indgang for hver målgruppe, fx en indgang for hhv. borgere i villaer og borgere i etageejendomme. I stedet har vi valgt at give kunderne et simpelt felt på forsiden, hvor man

/ Af Lotte Wammen Rahbek, affaldsplanlægger, Helsingør Affald A/S

indtaster sin adresse. Vi ved jo, når de skriver deres adresse, hvem de er.

Min affaldsplan Helsingør Affald A/S – som siden

Når kunderne har skrevet sin adres-

den 1. januar 2010 har været en

se, viser vi dem, hvilke affaldsord-

del af Helsingør Forsyning A/S –

ning som er tilmeldt. De kan også

har fået ny hjemmeside. Og med

se, hvornår vi henter på adressen

den har kommunens borgere også

(dagrenovation, storskrald, haveaf-

fået en ny hjemmeside. Det er

fald og papiraffald), hvor meget (fx

nemlig kunderne, der helt bogsta-

to 140 liters papircontainere) og

veligt og meget bevidst er kommet

hvornår. Ud over de affaldsfraktio-

i centrum på den nye hjemmeside.

ner, vi henter ved bopælen, viser

Når kunderne klikker sig ind på

”Min affaldsplan” også, hvor de

affaldssiden, vil funktionen ”Min

nærmeste kuber til glas og papir er

affaldsplan” springe i øjnene. Den

placeret. Samtidig har vi valgt at

er placeret som en boks midt på

vise genbrugsstationens åbningsti-

siden i en klar blå farve. I boksen

der, da det jo nok er den oplysning,

kan kunden indtaste sin bopælsa-

som flest kunder faktisk leder efter

Min affaldsplan - fakta om affaldsordninger skræddersyet til den enkelte adresse.

på landets affaldshjemmesider.

Som en ekstra gevinst kan ”Min affaldsplan” give målrettede beske-

der til den enkelte kunde: Hvordan storskrald skal stilles eller emballeres, hvornår papircontainere skal

TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 75

køres frem om morgenen (hvis man skal det på sin adresse), eller hvordan man pakker haveaffald.

Endelig viser ”Min affaldsplan”, hvor man skal ringe, hvis affaldet ikke er blevet hentet.

Nu hvor funktionen er færdig, virker den banal og helt naturlig; skriv din adresse, så fortæller vi dig, hvad vi ved. Vi forventer, at konceptet skal udbygges i det forsyningsfællesskab, som Helsingør Affald A/S er blevet en del af. Vi regner også med at udbygge med flere typer oplysninger, bl.a. de økonomiske. Data er næsten klar, men da vi ikke ønsker en funktion, der bliver begrænset af digitale signaturer eller login, skal vi finde niveauet.

Affaldsbeskeder på Facebook

Hvornår er det nu der tømmes skraldespand og genbrug ?I Helsingør kan man få informationer om affaldsordningerne via sms og facebook som en del af en ny serviceorientering.

De oplysninger, der vises på ”Min affaldsplan” er typisk gyldige for et

Glem hierarkier

enkelte affaldsordninger mulighed

det nemt og personligt for den

år. Langtidsplanlægningen er nød-

Hjemmesiden adskiller sig også fra

for at samle alle oplysninger samme

enkelte kunde, men forsiden må

vendig i forhold til vores aftaler

tidligere versioner ved at sætte fokus

sted, hvilket giver kunden et bedre

gerne være et sted, der inspirerer.

med vognmændene, og for at der

på ”produkterne i butikken”, som i

overblik. Eksempelvis kan man ved

For i sidste ende vil vi jo gerne

er harmoni mellem elektroniske og

dette tilfælde er vores affaldsordnin-

besøg på oversigtssiden for dagren-

have kunden til at sortere mest og

trykte planer. For kunderne betyder

ger: Dagrenovation, storskrald &

ovation finde oplysninger om, hvad

bedst muligt. Til gengæld har vi

det, at de trygt kan printe ”Min

haveaffald, papir, glas, farligt affald

der indgår i ordningen, hvad det

gemt en lang række mere indad-

affaldsplan” ud.

og genbrugsstation. De enkelte

koster, hvor man bestiller ekstra

vendte oplysninger om fx organise-

Påmindelser er vigtige, for at

affaldsordninger er placeret i en top-

sække og specifik information for

ring længere væk.

kunderne får sat affaldet frem i

bjælke, så navigationen helt naturligt

forskellige målgrupper. På den

tide. Derfor håber vi selvfølgelig, at

bliver centreret om vores produkter.

måde skal kunden ikke klikke sig ind

Ikke spidsen af en jetjager

under ”priser” ét sted og ”særligt for

Det har fra projektets start været

at printe deres egen affaldsplan ud

som enhver anden forretning finder

villaer” et andet sted. Vi har dog

prioriteret, at løsningen skulle etab-

og hænge den op på køleskabet.

det vigtigt at vise vores produkter

beholdt en sektion for Erhverv og

leres inden for en rimelig økono-

Men vi ved godt, at et ophæng på

frem:

Institutioner, da de er omfattet af

misk ramme. Sammen med kom-

mange særlige ordninger.

munikationsvirksomheden Operate

de vil benytte sig af muligheden for

køleskabet mellem klassebilleder,

Der er flere grunde til, at vi lige-

For det første ønsker vi at være

madplaner og fødselsdagsinvitatio-

åbne og synlige omkring, hvilke

ner ikke altid er nok.

opgaver vi udfører.

Derfor har vi også valgt at inte-

I en periode med stigende servi-

A/S identificerede vi tilgængelige

Mere liv på forsiden

affaldsdata og fik skitseret en enkelt

Overordnet set drejer det sig om at

løsning.

grere en selvbetjeningsmulighed på

ceorientering på forsyningsområdet

nedbryde de meget hierarkiske

”Min affaldsplan”. Her kan kunder-

finder vi det nødvendigt at konkreti-

strukturer, vi ser på mange myndig-

hjemmesiden, som teknisk set

ne tilmelde sig en påmindelsesser-

sere, hvilke ydelser forbrugerne

hedssider. Hierarkiske strukturer

henter oplysningerne til ”Min

vice. Det betyder helt konkret en

modtager.

kræver, at kunden lige præcis ved,

affaldsplan” gennem en webservice

hvor de skal hen.

fra Helsingør Affalds it-system til

service, hvor kunderne modtager

For det andet mener vi, at det er

Operate har designet og udviklet

en besked fx seks dage før afhent-

det, brugerne søger. De fleste kun-

ning af haveaffald. Det sker ud fra

der klikker ind, fordi en specifik situ-

omlægningen til at give mere liv på

udviklet af Grontmij | CarlBro).

teorien om, at kun de færreste kan

ation i deres hverdag har givet

forsiden. Ud over den meget synlige

Sammen med en skabelon i Hels-

nå at klippe hækken fra dag til dag.

anledning til spørgsmål. Fx når en

”Min affaldsplan” kan vi trække

ingørs Affalds hjemmesidesystem

Omvendt vil beskeden først kom-

villaejer efter den første solrige forår-

nyheder, aktuelle spørgsmål og

og Google Maps præsenteres alle

me dagen før, hvis der er tale om

sweekend tænker ”hvad indgår

”mest efterspurgte affaldsprodukter”

data på samme side. På den måde

papirindsamling.

egentlig i haveaffald?” Vi skal prøve

frem på forsiden. Det kunne jo

kunne budgettet holdes i tocifrede tusindtal.

Derfor har vi også benyttet

Som en naturlig del af web 2.0-

at sætte os i kundernes sted – også

være, at kunden fik øje på noget, de

bølgen kan man få beskeden sendt

når det gælder affald – og bruge de

ikke vidste, de var på udkig efter.

til Facebook – eller til de ”gamle”

ord, kunderne også anvender.

medier sms og email.

For det tredje giver fokus på de

I opbygningen af hjemmesiden har vi hele tiden haft for øje at gøre

håndtering af affald (RenoWeb,

Se hjemmesiden på www.affald.helsingor.dk

76 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Nyt begreb i dansk miljøret:

”Forurenerens kollegaer betaler-princippet” Den nye affaldsbekendtgørelse kan betragtes som det politiske svar på en række af affaldssektorens udfordringer anno 2010.

Bekendtgørelsen introducerer en række interessante nyskabelser. Denne artikel fokuserer på en enkelt, nemlig det forhold, at visse virksomheder nu har retskrav på gratis at kunne benytte hele paletten af kommunale affaldsydelser.

Hidtidige gebyrprincipper

Gratisydelser

enhedsgebyr resulterede i en reg-

Lad os indledningsvis få klarlagt,

Lad os i lyset af ovennævnte prin-

ning (= et gebyr) på et millionbe-

hvad et gebyr er. Ifølge hidtidig for-

cipper dvæle lidt ved rækkevidden

løb. Dem fik vi. Men det er tanke-

tolkning fra Miljøstyrelsen er et

af de nye regler om gebyrfrihed. At

vækkende, at virksomheden efter

gebyr den ”pris”, kommunalbesty-

kommunalbestyrelsen ikke må

dagens regler måske kunne have

relsen fastsætter over for borgere

opkræve gebyr hos virksomheder,

påkaldt sig retskrav på ikke at skulle

og virksomheder for at dække

som kan dokumentere, at de to år

modtage gebyr for den benyttede

kommunens omkostninger ved at

før gebyråret havde en omsætning

anvisningsordning, hvis virksomhe-

stille affaldsordninger – i form af

under 50.000 kr., kan umiddelbart

den i 2008 havde haft en omsæt-

såvel indsamlings- som anvisnings-

lyde harmløst; alle ”rigtige” virksom-

ning på under 50.000 kr.

ordninger - til rådighed.

heder, som trækker på de kommu-

Perspektivet er skræmmende.

Et gebyr skal fastsættes ud fra

nale affaldsydelser, må antages at

Med mindre det er udtryk for en

hvile-i-sig-selv-princippet. Det bety-

omsætte for væsentligt mere. Men

paranoid, konspirationsteoretisk

der, at gebyrerne skal hvile-i-sig-selv,

læg mærke til følgende forhold:

vrangforestilling at forestille sig, at

dvs. at de skal dække de omkostnin-

•

Omsætningsgrænsen skal

visse ”omkostningsbevidste” virk-

ger, kommunen har til den enkelte

opgøres to år før gebyråret

somheder aktivt vil søge at bringe

affaldsordning, hverken mere eller

(hvorved fx en virksomhed,

sig i en situation, hvor de kan lægge

mindre. Gebyrer skal endvidere fast-

som er etableret så sent i

omkostningstunge affaldsaktiviteter i

sættes efter ”forureneren betaler”-

2008, at omsætningen ikke er

selskaber, der tilfældigvis altid er

princippet. Dette princip, som bl.a.

oversteget 50.000 kr. i 2008,

oprettet to år før gebyråret, og som i

er fastslået i miljøbeskyttelsesloven

har retskrav på gebyrfrihed i

år 1 tilfældigvis altid har haft en

Miljøbeskyttelseslovs § 48 fastslår, at

og EU-retten, betyder, at den, der

hele 2010).

omsætning på under 50.000 kr.?

kommunalbestyrelsen skal fastsætte

forurener - i dette tilfælde trækker

gebyrer til bl.a. planlægning, etable-

på kommunale affaldsordninger -

bestemmelsen, kan benytte

tet er realistisk. Og understøttet af

ring, drift og administration af

selv skal betale omkostningerne for-

hele paletten af kommunale

bekendtgørelsen. Det nye princip

affaldsordninger. Bestemmelsen

bundet hermed.

affaldsydelser uden at blive

kan passende kaldes ”forurenerens

opkrævet gebyr herfor (omfat-

kolleger betaler”-princippet: Efter-

/ Af direktør Morten Therkildsen, Renodjurs

understøtter ”forureneren betaler”-

Det betyder, at gebyret inden for

•

Virksomheder, der falder under

Jeg mener, at tankeeksperimen-

pricippet, som er et grundlæggende

rimelige grænser skal svare til den

tende indsamlings- såvel som

som den enkelte affaldsordning fort-

element i dansk miljøpolitik og-ret.

ydelse, som leveres eller stilles til

anvisningsordninger, dvs. der frit

sat skal hvile i sig selv, er der kun

rådighed for den enkelte bruger,

kan rekvireres affaldsbeholdere

virksomhedens kolleger i samme

nye affaldsbekendtgørelse imidler-

der ud fra en gennemsnitsbetragt-

til restaffald; leveres affald til

brugergruppe til at finansiere den

tid dette grundlæggende princip

ning må antages at have gavn af

forbrændings- og deponerings-

kommunalt leverede gratisydelse.

når det handler om visse virksom-

ordningen.

anlæg, rekvireres afhentning af

Af uvisse grunde opløser den

heder:

Gebyrer skal desuden fastsættes

farligt affald osv. osv.)

Man kan med god ret spørge, hvad der er rationalet – og lovligheden - bag det nyintroducerede gratis-

§ 60, stk. 3: Kommunalbestyrel-

efter lighedsgrundsætningen. Det

sen må ikke opkræve gebyr hos

betyder, at gebyrer ikke må fastsæt-

Der vil ikke nødvendigvis være tale

princip, som udhuler en række

virksomheder, som overfor kom-

tes således, at visse brugere betaler

om småbeløb. Fx havde vi for kort

grundlæggende miljø- og forvalt-

munalbestyrelsen dokumente-

væsentligt mere end svarende til

tid siden en sag med en relativt

ningsretlige principper?

rer, at de har en årlig omsæt-

den ydelse, de modtager eller får

nystartet virksomhed, som aflevere-

Man kan også spørge: Hvis det

ning under 50.000 kr. Omsæt-

stillet til rådighed, mens andre

de forurenet jord fra en byggemod-

politiske svar er, at kommunerne skal

ningen opgøres for det indkom-

betaler væsentligt mindre end ydel-

ning på vort deponeringsanlæg.

levere gratis forsyningsydelser til vis-

står, som ligger to år før gebyr-

sen. Sammenlignelige forhold skal

Mængden af affald multipliceret

se virksomheder – hvad var spørgs-

året (…).

med andre ord behandles lige.

med det kommunalt fastsatte

målet så?

TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 77

UDSTYR TIL GENBRUGSPLADSER - KOMPRIMATORER - UN-GODKENDTE • PALLEBOKSE • 140/240 l • 660 l TIL F.EKS. MALING ELLER SPRAYDÅSER - MINI-ECCO CONTAINERSKJUL - ALM. 2- OG 4-HJULEDE CONTAINERE - BATTERIBOKSE

Ring for yderligere information.

Industrivej 6 • DK-7830 Vinderup • Tel. +45 9744 3666 • Fax +45 9744 3668 • joca@joca.dk

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse

78 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Finansiering af såkaldt "herreløst affald" Ifølge Miljøministeriet må indsamling af affald i kommunale park- og naturområder skattefinansieres, fordi andre end en afgrænset kreds af brugere kan benytte ordningen. Ministeriet har dog overset flere juridiske forhold, der taler for, at en gebyrfinansiering er i orden.

af 4. december 2009 definerer Miljøministeriet begrebet "skat" som en offentligretlig bestemt ydelse til det offentlige, som ikke udgør vederlag for en særlig modydelse fra det offentliges side.

Herefter – og uden at definere "herreløst affald" - konkluderer Miljøministeriet i notatet, at renholdelsen af f.eks. en kommunes naturog parkområder må skattefinansieres i lighed med renholdelse af andre offentlige arealer som f.eks.

/ Af advokat Henriette Soja, Horten (H)

kommunens veje, fordi der ikke er hjemmel til gebyrfinansiering.

Modydelsen er efter ministeriets opfattelse for diffus og ukonkret.

Den 1. juli 2009 trådte nye regler om affald i kraft. Bl.a. blev der ind-

Definitioner mangler

ført nye regler om finansiering af

Det havde været hensigtsmæssigt,

den kommunale affaldshåndtering.

hvis Miljøministeriet havde define-

Heraf fremgår det, at udgangspunk-

ret "herreløst affald". Det havde

tet for finansieringen af den kom-

desuden været hensigtsmæssigt,

munale affaldshåndtering er gebyr-

hvis Ministeriet havde defineret

finansiering. Derimod vil indsam-

henholdsvis en indsamlingsordning

ordninger, som ministeriet har

geografiske områder i kommunen

ling, behandling og administration

og en anvisningsordning og i den

kendskab til, og som indebærer en

har pligt til at benytte de ordninger

af herreløst affald fortsat kunne

forbindelse klargjort de mere prakti-

gebyrfinansieret kommunal ordning

for affald fra private, som en række

skattefinansieres.

ske udtryk hente- og bringeordnin-

for håndtering af affald i offentlige

kommuner har valgt at etablere i

ger, som ikke findes i miljøbeskyt-

natur- og parkområder.

offentlige natur- og parkområder

Som begrundelse for skattefinansieringen henviser Miljøministeriet til grundlovens § 43 om pålig-

telsesloven.

Det havde endelig været særde-

Man kan opkræve gebyr for affaldsindsamling i park- og naturområder, selvom det – i lighed med andre kommunale ordninger – ikke er muligt at gøre ordningen fuldt ud retfærdig.

De ordninger, som ministeriet

inden for området. Disse ordninger

har kendskab til, går ud på, at en

er etableret som anvisningsordnin-

ning af skatter. I "Høringsnotat –

les hensigtsmæssigt, hvis ministeri-

veldefineret brugerkreds af private

ger efter de tidligere regler og vil

ændring af Affaldsbekendtgørelsen"

et havde omtalt de kommunale

husholdninger i klart afgrænsede

formentlig også være det efter de

AFFALD nye regler. Det skyldes, at affalds-

Gebyr eller skat?

enkelte bruger rent faktisk benytte-

producenten har ansvaret for, at

Opmærksomheden henledes på,

de ordningen.

affaldet håndteres efter reglerne i

at ordningen naturligvis skal opfyl-

det kommunale affaldsregulativ.

de affaldsbekendtgørelsens krav til

også andre end kommunens bor-

indholdet af et anvisningsregulativ,

gere og virksomheder havde fri

kommunerne vælge at anvise pri-

herunder kravene om sortering

adgang til og faktisk anvendte gen-

vate borgere og husstande en bort-

med henblik på genanvendelse.

brugsstationen. Heller ikke dette

skaffelsesmulighed, når de bort-

Det betyder, at ordningen skal tilret-

faktum kunne efter rettens opfattel-

skaffer dagrenovation i kommu-

telægges, så hver anvisningsmulig-

se betyde, at lovligheden af det

nens natur- og parkområder. Det er

hed inden for ordningen består af

opkrævede gebyr kunne underken-

en grundlæggende betingelse for

et antal beholdere, der hver især

des. Miljøministeriet synes at have

en lovlig anvisningsordning, at den

anvises til bestemte former for gen-

overset denne dom.

brugerkreds, der via regulativet for-

anvendeligt affald. De enkelte

pligtes til at benytte ordningen, er

affaldsbeholdere skal være opstillet

dende for de kommunale indsam-

klart defineret.

i nærheden af hinanden og være

lingsordninger for papir, pap og

påført sorteringsmærkat.

glas, som er opstillet på gadehjør-

Efter affaldsbekendtgørelsen kan

I et anvisningsregulativ er det

Det var under sagen oplyst, at

Tilsvarende gør sig i øvrigt gæl-

muligt klart at definere ordningens

Om en sådan ordning udtaler

ner og lignende, og som enhver frit

brugerkreds til at være private bor-

Miljøstyrelsen i en udtalelse til en

kan benytte uanset bopæl og uden

gere og husstande i et defineret

statsforvaltning af den 10. juli 2009

at blive opkrævet gebyr for at få

område. Det kan ske ud fra en

- hvor de nye regler om affald var

stillet ordningen til rådighed. At

betragtning om, at kommunens

trådt i kraft - at: ”styrelsen principi-

sådanne ordninger i et vist omfang

natur- og parkområder primært stil-

elt er enig med X Kommune i, at

bruges af andre end private borge-

les til rådighed for kommunens

det ikke er i strid med § 48 at

re og husstande i kommunen,

opkræve gebyr for at stille en ord-

anser Miljøministeriet tilsyneladen-

ning til rådighed for kommunens

de ikke for at udgøre et problem i

borgere og/eller virksomheder.”

denne sammenhæng.

Herefter anfører styrelsen dog,

VI BEKENDTGØR HERMED

Det kan ikke i noget tilfælde

at det er særdeles tvivlsomt, om

undgås, at anvisningsordninger og

23. december kom den nye

det omhandlede gebyr også rettelig

indsamlingsordninger kan eller vil

affaldsbekendtgørelse, og nu

er et gebyr, fordi også turister og

indeholde grænseflader, som i det

borgere fra andre kommuner har

praktiske liv ikke er fuldstændigt

adgang til natur- og parkområder-

skarpe. Det gælder også i forhold til

ne. Styrelsen inddrager i denne

anvisningsordninger i natur- og

sammenhæng overvejelser om

parkområder, men det må samlet

grundlovens § 43 og antyder

set accepteres med henvisning til,

erhverv på genbrugspladsen, kla-

måske, at der er tale om en skat.

at der er en samfundsmæssig

re sække, brugerundersøgelser

Gebyret er efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke et gebyr, fordi også andre end den regulativdefinerede

interesse i, at affaldet trods alt modtages.

er kommunerne i gang med at føre den ud i livet. Tankegang hjælper med kommunikation om

og andet godt.

Den omstændighed, at de nye

bruger- og betalingskreds kan

regler om affald nævner, at

benytte ordningen uden at betale

behandlingen af “herreløst affald”

gebyr. Forholdet er imidlertid det, at

skal skattefinansieres, ses herefter

gøre det rigtige, når de har fået

muligheden for at andre end den

ikke at være relevant. Det affald,

klar besked.

definerede brugerkreds bruger ord-

som en anvisningsordning i natur-

ningen, optræder ved enhver form

og parkområder omfatter, er i hvert

for anvisningsordning og indsam-

fald på intet tidspunkt herreløst,

lingsordning, hvor der er fri adgang

idet det bringes til affaldsbeholder-

for alle - uanset bopæl og behov.

ne af de affaldsproducenter, der er

Det er nemmere for borgerne at

pålagt benyttelsespligt i henhold til

borgere og husstande, og at det affald, der frembringes i disse

Overset dom

områder altovervejende svarer til

I en dom fra Østre Landsret blev

det affald, der frembringes i private

det slået fast, at der kunne

regulativet og har bopæl i området.

Frederikshavn

opkræves gebyr hos den definere-

København

husholdninger. Omvendt vil dette

de brugerkreds til en anvisningsord-

T: 70 12 44 12

argument næppe kunne gennem-

ning, så længe brugerkredsen fik

www.tankegang.dk

føres over for erhvervsvirksomhe-

stillet ordningen til rådighed. Det

der.

var derfor uden betydning, om den vanebrydende visuel kommunikation

80 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Nye regler om gebyrer - et forfejlet forsøg på millimeterdemokrati De nye gebyrregler for virksomheder rammer langt over målet. De stemmer ikke overens med målet i den politiske aftale fra 2007 om mindre administrativt bøvl. Ønsket om, at forureneren betaler er så kostbart at gennemføre, at det alt i alt bliver dårligere og dyrere for virksomhederne. / Af konsulent Anders Christiansen, KL

miljøministeren om affaldsgeby-

gebyropkrævning i pilotkom-

hvad det er, der skal evalue-

rer i november 2009. Staten har

munerne i foråret 2010

res om tre år, så det kan

Afklare hvordan man sikrer en

dokumenteres fra 2010.

ikke været lydhør.

•

effektiv fejlretning af data i

Bøvlet med at bruge CVR til gebyropkrævning fra virksomheder

CVR, så kvaliteten af data i Hvordan opsamles data til

Hvordan håndteres blandede bolig- og erhvervsejendomme?

Resultatet af alle disse anstren-

fejlretning i kommunerne, og

Et andet eksempel på, at reglerne

gelser er, at princippet om

hvordan sendes disse data –

ikke er gennemtænkte, og som

opkrævning via CVR er vedtaget,

og til hvem?

KL også har rejst flere gange, er

Sikre et ensartet grundlag for

kommuner med mange blande-

Miljøstyrelsen om at igangsætte

fritagelser, herunder elektroni-

de bolig- og erhvervsejendomme.

et pilotprojekt med udvalgte

ske indberetningsløsninger

De nye regler er i direkte mod-

kommuner. Projektet skal sikre

(blanket), der kan minimere

sætning til den (ellers ret klare)

effektive arbejdsgange og mindst

tidsforbruget i forbindelse

udmelding, der kom fra Miljøsty-

og at vi lige nu har en dialog med

CVR kontinuerligt forbedres.

•

med klagehåndtering.

relsens ”hyrdebrev” til kommu-

Sikre en bred kommunikativ

nerne fra 10. juli 2009. I dette

gebyropkrævning af virksomhe-

indsats overfor virksomheder-

brev stod der ellers, at det først

der.

ne i form af information på

ville være et krav fra 1. januar

regninger, foldere, FAQ, pres-

2011, at opkrævningen af dagre-

semeddelelser etc.

novations-gebyr sker fra ejeren af

Udarbejde en pixibog med

virksomheden.

muligt administrativt bøvl i forbindelse med den kommunale

•

Formålet med pilotprojektet er at få defineret de data, kommu•

Den nye bekendtgørelse om

nerne skal bruge, samt at designe

affald indfører en ny og mere

og aftale hvordan data kan sen-

praktiske erfaringer fra pilot-

I disse ejendomme risikerer man

detaljeret regulering af kommu-

des fra stat til kommuner og

projektet til de øvrige kom-

problemer med pladsmangel i

nalbestyrelsens fastsættelse og

omvendt (fejlretning) i forbindel-

muner.

gården pga. flere beholdere til

opkrævning af affaldsgebyrer. Det

se med opkrævningen. Der skal

gælder krav til opgørelser om

foretages en test af, om de aftalte

ordninger for husholdninger. Det gælder ikke mindst de nye regler

genanvendeligt affald, og man Vi forventer, at projektet kan

risikerer, at virksomheder der bor

løsninger fungerer i praksis, og

fremme en mere smidig

til leje, ikke har råderet over ejen-

erfaringerne skal samles i en lille

implementering af de nye

dommens udearealer. Dertil

om, at opkrævningen af affalds-

vejledning til de øvrige kommu-

regler for gebyropkrævning,

kommer en øget trafik til ejen-

gebyrer for virksomheder skal

ner.

herunder konkret:

dommene, når flere transportører

Færre antal virksomheder

skal hente affaldet, eller når

trale Virksomheds Register (CVR)

ført med følgende aktiviteter:

kontakter kommunerne, fordi

affaldsproducenten kører affaldet

og oplysninger fra SKAT.

•

Kravspecificere dataudtræk fra

de ikke forstår, hvorfor de skal

til genbrugspladsen.

hhv. CVR og SKAT

betale for en service, de ikke

Projektet forventes gennem-

foregå på baggrund af det Cen-

I det følgende er der sat fokus

•

Samlet set kan det også bety-

anvender.

de, at genanvendelsen påvirkes

Færre antal virksomheder

negativt, da det ikke kan forven-

til de kommunale fagsyste-

fremsender klager og dermed

tes, at alle virksomheder bes-

oktober 2008 under høringen af

mer (økonomisystemer), der

færre kreditnotaer og løbende

værer sig med at indgå aftaler

miljøbeskyttelsesloven på, at det

generer regninger til virksom-

opfølgning og administration

eller bringe affaldet til genbrugs-

ville være et problem at være klar

hederne. En standard løsning,

Liste med punkter hvor der er

pladsen.

med opkrævning af erhvervsbi-

som kommunerne kan bruge

behov for, at de nye regler

drag via CVR pr. 1. januar 2010 –

som bestilling en gang årligt

ændres, næste gang bekendt-

på de udfordringer, der er med

•

KL pegede allerede tilbage i

rejst dette i en henvendelse til

•

•

gørelsen revideres

tilstræbes

også selv om kommunerne fik de rette data fra CVR. Senest har KL

Afklare hvordan data fra CVR og SKAT nemt kan importeres

opkrævning af virksomheder.

•

Afprøvning af de aftalte

•

Bedre kvalitet af CVR

løsninger i forbindelse med

•

Skabe en fælles forståelse af

TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 81

Danmarks førende producent og forhandler af affaldshåndterings -udstyr

82 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Affaldstræ fra vugge til vugge Novopan Træindustri A/S genanvender 40 % affaldstræ til spånplader, og kan aftage en større mængde i den daglige produktion.

35.000 tons til Novopan om året.

Forskellen på statsafgiften på affaldstræ til forbrænding og affaldstræ til genanvendelse er 330 kr. pr. tons. Det beløb skal så dække sortering, omlæsning og transport. Alene transporten kan løbe op i 150 kr. pr. ton,” forklarer Bjarne

/ Af Mette Meyer. Mercatus

Larsen fra Marius Pedersen.

Affaldsselskabet Reno Djurs får størstedelen af affaldstræet fra genbrugsstationerne, foretager en kvaliDansk affaldstræ behøver ikke at gå

tetskontrol, frasorterer imprægneret

op i røg. Det kan genbruges til en

træ og neddeler træet inden trans-

ny råvare – f.eks. i de spånplader,

porten til Novopan. ”Vi leverede ca. 4.000 tons i

som Novopan Træindustri A/S i

2008. Vi forlænger træets livscyklus

Pindstrup på Djursland producerer.

i stedet for at betale 660 kr. pr.

Virksomheden har investeret i et

tons for afbrændingen. Transporten

stort anlæg, der renser 110.000 tons affaldstræ om året. Træet får nyt liv i råvaren til de spånplader,

Maskinel frasortering af fremmedlegemer på fabrikken.

for træet, så reelt sparer vi borgerne for omkring 2,8 millioner kroner

som bygge- og møbelindustrien aftager. Det svarer til 40 % af råva-

er den samme, Novopan betaler

Novopan har optimeret proces-

ren, og Novopan har arbejdet med

sen med indsamling, transport og

neddeling og sortering i seks år.

sortering, så alle i kæden har en

vugge til vugge går via affaldstræ til

om året,” forklarer ingeniør Peter

nye spånplader.

Madsen fra RenoDjurs.

AB Skovservice indsamler 10.-

forretning – herunder at lastvogne

Millioner til borgerne

15.000 tons affaldstræ om året i

ca.190.000 tons træ ikke bliver

med affaldstræ kører fra fabrikken

Marius Pedersen A/S henter affald

de vestlige kommuner.

genanvendt i Danmark. Kan vi bare

med nye spånplader. Rensean-

til forbrænding fra industrivirksom-

få træet indsamlet, er vi en stabil

lægget sorterer sand, søm/skruer

heder i hele Danmark. Affaldstræet

pladser og samler træet på vores

aftager. Vi renser og genanvender

og plast/papir fra.

bliver maskinelt sorteret fra og ned-

oplagsplads. Vi knuser træet. No-

delt.

vopan klarer afhentningen. Vi har

”Vi har fundet ud af, at

affaldstræet i vores spånplader

I dag modtager Novopan

”Vi har containere på genbrugs-

uden tab af kvalitet,” siger indkøber

affaldstræ fra både offentlige og

”Vi har været med til at definere

købt en transportabel knuser bl.a. til

og skovtekniker Anders Jensen.

private virksomheder. Kæden fra

kvalitetskravene og sender op mod

det formål,” siger Carsten Villadsen.

Herover en Harris Wolverine 2-ram baler - en rigtig sværvægter.

You name it - we bale it!

En ballepresser fra ABBA - brugbar til mange mindre behov.

En solid komprimator til brug for f.eks. indkøbscentre og miljøstationer.

Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres affald, så det er nemt at håndtere: Neddeler, sorterer, presser, wrapper, granulerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, transport eller til genbrug.

Disse anlæg kan dimensioneres efter behov.

NYHED: Vi kan nu levere anlæg til sortering af pap fra avisfraktioner, hvor papindholdet reduceres til 3% eller mindre for bedre pris!

Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddelere) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW. Vi har mange års erfaring med projektering og bygning af anlæg i alle størrelser.

Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave.

Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affaldshåndtering. Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på info@wamatech.dk Grizzly M80 Granulator 220 kW (300 HK) - til granulering af RDF, elektronik og dæk.

Boomerang . boomerangweb.dk

From waste to money

Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S Telefon 7026 9002 - Fax 7026 9003 - www.wamatech.dk Sorteringsanlæg til pap, papir, aviser og affald.

Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!

84 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Affaldet fra Bergens centrum skal under jorden!

Bergens affaldsselskab – BIR – vedtog i 2008 , at et affaldssuge-anlæg skal betjene hele Bergens centrum. En samlet investering på 600 mill. nkr. Anlægget forventes færdigt i 2020. / Af informationschef Kjersti Kildahl, BIR A/S, Bergen

Affaldsnettet er løsningen på en

det første affaldsnet forventes

selskab Bossug AS kontrakt om at

åbnet i centrum Vest allerede i

levere affaldssugeanlæg til

af de målsætninger som er i Ber-

løbet af 2011. Området omfatter

erhvervsudviklingsområdet på

gens affaldsplan, nemlig at give

Sydneshaugen,

Marineholmen. Dette er den hidtil

indbyggerne i Bergen centrum et

største udbygning af et enkeltståen-

renovationstilbud som er ligevær-

de affaldssugeanlæg i Bergen.

digt med det tilbud som indbygger-

Dokken og Nordnes. Opsamlingsstationen bliver den gamle

ne i resten af BIR-området har.

gasværksbygning i Jekteviken, som

Planerne om udbygningen har

dermed kommer til hæder og ære

været under vejs et stykke tid. BIR

igen på en ny måde. Hele systemet

fik i 2006 udarbejdet en rapport

Flere valg skal træffes

med affaldssugeanlæg vil være

hvor mulighederne for et rørbaseret

Der tilbagestår stadig en række

færdig omkring 2020 og forventes

affaldssystem i Bergen centrum

udfordringer, for eksempel hvilken

at koste ca. 600 mill. kr.

blev vurderet. Rapporten blev fulgt

teknologi som skal vælges. Den

op af en kommunal beslutning om

skal kunne registrere affaldet fra

Overgangen til et underjordisk

lang historie i Bergen. Allerede i

at lægge affaldsrør, når man allige-

hver enkelt, og kunne tage imod

affaldssystem, et affaldssugeanlæg,

1996 blev det første anlæg installe-

vel skulle grave og udskifte kloakker

forskellige kildesorterede affaldsty-

er i Norge blevet sammenlignet

ret i et boligselskab. I 2008 var ca.

eller nedlægge fjernvarmerør. Star-

per. Desuden må udbygningen

med overgangen fra tørkloset til

100 anlæg enten i drift eller projek-

ten på udbygningen kom på bag-

tage hensyn til andre affaldstyper

vandskyllende toiletter. En udvikling

teret, såvel i boligområder som

grund af de gode erfaringer med

som er for tunge til at tranportere

der betyder, at det er slut med

erhvervsområder. Georgernes Verft,

de første affaldssugeløsninger i Ber-

med affaldssug. Dette gælder først

skæmmende og uhygiejniske skral-

Florvåg Brygge på Askøy og Arna-

gen, og efter inspiration fra andre

og fremmest glas og metal. Planen

despande og kørsel med tunge

vågen Park i Arna er blot nogen af

europæiske byer som København

er at etablere containere til disse

skraldebiler i de trange gader i cen-

de byggerier som har affaldssuge-

(bl.a. Nyhavn), Gøteborg, Barcelona

fraktioner under jorden også, da

trum.

anlæg. I 2007 indgik BIRs delejde

og Almere i Holland.

svineri og forurening ved modtage-

Affaldssugeteknologien har en

punkterne har været et stort pro-

I Bergens centrum bliver der nu

blem i centrum.

etableret tre affaldssugeanlæg med

Et affaldsnet vil sætte fart på

tilsammen 45 km rør og omkring 500 stationer, hvor affaldet kan

brugen af affaldssug i Bergen.

nedkastes. Affaldet suges med luft

Erhvervsaffaldet er konkurrenceud-

efter samme princip som i en støv-

sat og man har derfor ikke kunnet

suger, og transporteres med en fart

tvinge virksomheder til at tilslutte

på 60 til 80 km/t til en af de tre

sig affaldsnettet. Interessen fra

opsamlingscentraler.

erhvervene er imidlertid meget stor.

Allerede før vedtagelsen hos bysty-

Udbygning er i gang Arbejdet med at etablere det unikke affaldssystem er i i fuld gang og

ret i Bergen havde flere store privaAffaldsrør lægges ned i gaderner, når der alligevel skal renoveres fjernvarmeledninger eller andre forsyningsledninger.

te udbygningsområdet forberedt tilkobling til affaldssytemet.

(U NXQGHU DฦถDOG"

.DQ HW NXQGHV\VWHP WLO VW\ULQJ DI NXQGHUHODWLRQHU DQYHQGHV WLO DW DGPLQLVWUHUH UHQRYDWLRQ" -D GHW NDQ GHW .RPPXQHU YLO VยจWWH ERUJHUHQ L FHQWUXP 9LUNVRPKHGHU YLO VยจWWH NXQ GHUQH L FHQWUXP '\EHVW VHW HU GHW WR VLGHU DI VDPPH VDJ QHPOLJ JRG VHUYLFH (UIDULQJHU KRV HQ DI 'DQPDUNV VWยบUVWH NRPPXQHU YLVHU DW PDQ WLOPHG NDQ VSDUH WLG RJ VLNUH NXQGHUQH HQ EHGUH VHUYLFH RJ GHUPHG RSOHYHU ERUJHUQH NRPPXQHQ VRP HQ PHUH SURIHVVLRQHO VDPDU EHMGVSDUWQHU

/ย 6 0(5( 20 925(6 /ย 61,1* $6.

7,/ +ย 1' 7(5,1* $) $))$/' 9,$ 0,&5262)7 '<1$0,&6 &50 3ย ::: /2*,&$ '. $6.

/RJLFD /DXWUXSYDQJ %DOOHUXS 7HOHIRQ ZZZ ORJLFD GN

86 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Politisk Forum – teknik og miljøområdet:

Rum for kommunale ambitioner Temaet for 2010-udgaven af Politisk Forum for teknik- og miljøområdet er ”rum for kommunale ambitioner”. Dette tema sætter rammen for debatten om kommunernes opgaver med vand- og naturplaner, klimaaftaler, trafik, byudvikling, det åbne land og meget mere. / Af Sofie A. Jensen og Benedicte T. Pedersen, KLs kontor for Teknik & Miljø

Politisk Forum er KL’s årlige konfe-

Rum for kommunale ambitioner – de kommende udfordringer på teknik- og miljøområdet

beredskab og ledelse af kommuna-

bladet fra munden og diskuterer

le selskaber. På temamøderne er

kommunernes image i et nationalt

der mulighed for at gå mere i dyb-

perspektiv.

den med konkrete emner indenfor teknik- og miljøområdet og stille

De næste års arbejde er præget af

munal koordinering og samarbejde

Kommunalpolitikerens råderum på teknik- og miljøområdet

på tværs om ambitiøse mål. Der er

Et andet af konferencens oplæg

således store forventninger til kom-

har en mere lokal indgangsvinkel.

munalpolitikerne. Men hvis der skal

Konsulent Ole Bladt-Hansen fra

skabes resultater, kræver det rum

Lundgaard Konsulenterne går tæt

Helhedstænkning på by- og kulturområdet i Odense Kommune

for kommunal politikudvikling. Det

på rollen som kommunalpolitiker

Konferencens 2. dag byder både

gælder i forhold til det råderum,

på teknik- og miljøområdet. Hvilke

på oplæg i plenum og på en række

staten giver kommunalpolitikerne,

udfordringer og muligheder har

forskellige udflugter i Odense og

og i forhold til etablering af samar-

kommunalpolitikeren i samspillet

omegn. Her skal vi se, hvordan hel-

bejdsfora på tværs af kommuner

med forvaltningen på et område

hedstænkningen i Odense Kom-

og med private. Formanden for KL’s

som det tekniske? Ole Bladt-Han-

munes organisering på tværs af

Teknik- og Miljøudvalg indleder der-

sen har lang erfaring fra den kom-

kultur, planlægning og natur går

for konferencen med at sætte

munale verden, som miljøchef, tek-

igen i kommunens indsatser i prak-

fokus på de kommende udfordrin-

nisk chef og kommunaldirektør og

sis. Der bliver blandt andet mulig-

ger på teknik- og miljøområdet.

fortsat tæt tilknytning til sit oprinde-

hed for en gåtur gennem Odense

lige fagområde bl.a. som medlem

bymidte med fokus på de planlæg-

af bestyrelsen for Dansk Byplanla-

ningsmæssige indsatser for både

boratorium.

byrum og kulturinstitutioner, en tur

spændende, men konfliktfyldte opgaver, der nødvendiggør kom-

rence på teknik- og miljøområdet. I Center, hvor vi mødes til to spænd-

Hvor ambitiøse er kommunerne – egentlig?

ende dage med debat om de man-

På konferencens første dag udfor-

ge aktuelle emner inden for teknik-

drer journalist Niels Krause-Kjær

og miljøområdet. Her får du mulig-

år foregår den i Odense Congress

renommé? Niels Krause-Kjær tager

spørgsmål til oplægsholdere, som alle har konkrete erfaringer fra den kommunale verden at dele ud af.

til Odense Å, der både opfylder en funktion som faunapassage og som

kommunerne på deres miljøpoliti-

Temamøder med oplæg og debat

hed for at blive klogere på de kom-

ske ansvar og ambitioner. Med

Med udgangspunkt i overskriften

Mose, eller en sejltur på kanalen fra

mende års nye opgaver og hente

implementering af vand- og natur-

”Rum for kommunale ambitioner”

Odense Havn til Stige Ø med histo-

nye politiske ideer hjem til udvikling

planerne skal kommunernes image

dækker temamøderne på konfe-

rien om en losseplads, der er ved

af teknik- og miljøområdet i din

som miljøforvaltere stå sin prøve.

rencens 1. dag en bred vifte af fag-

at blive forvandlet til en legeplads.

kommune. Men konferencen er

Kommunerne skal endnu engang

områder indenfor teknik og miljø:

også stedet for hyggeligt samvær

bevise at de kan balancere på den

trafikplanlægning, kommunikation

med kollegaerne og en passende

skarpe knivsæg mellem benyttelse

og borgerinddragelse, planlægning,

anledning til at få det nye udvalg

og beskyttelse af naturen. Men

friluftsliv og natur, vand- og natur-

Du kan læse mere om konferen-

rystet sammen.

hvad betyder det for kommunernes

planer, biogas, henkastet affald,

cen på www.kl.dk/politiskforum

rekreativt element i parken Munke

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 87

KL konference

Teknik og Miljø Politisk Forum 2010 Rum for kommunale ambitioner

Den 28. og 29. april 2010 Odense Congress Center

Politisk Forum er en årlig tradition på teknik- og miljøområdet, og vi glæder os til at byde nyvalgte kommunalpolitikere velkommen. Politisk Forum 2010 sætter fokus på de kommende 4 års spændende kommunale udfordringer og muligheder med klimaaftaler, vandog naturplaner, kollektiv trafik, byudvikling og klimatil-

pasning samt en masse andre opgaver. Kommunale opgaver som kræver indsigt, politisk mod og rum for kommunale ambitioner.

Du kan finde programmet for konferencen og tilmelde dig på: www.kl.dk/politiskforum

Climate World Cup Mens vi venter på forår og sommer og VM i fodbold; Roskilde Festival sætter igen i år klima og miljø på dagsordenen – bl.a. med kampagnen Climate World Cup i samarbejde med Danwatch .

Det giver en solid påvirkning af miljøet, når 100.000 festivalgæster og hjælpere samles for at høre musik i én uge. Roskilde har i årevis holdt miljøfanen højt og inspireret mange arrangemneter i ind- og udland. Igen år år er der nye initiativer. Roskilde festival støtter bl.a. publikums indsats for at skåne miljøet med kampagnen Green Footsteps. Kampagnen fokuserer på klimaforandringerne ved at oplyse om og opfordre festivalens publikum til at tage green footsteps, og derigennem vise den rette vej for hele verdens politikere og virksomheder.

Sidste år satte publikum mere end 45.000 green footsteps på festivalen og udsendte dermed et klart budskab om, at festivalens gæster bakker holdning op med handling.

Roskilde Festival afholder desuden i samarbejde med DanWatch turneringen Climate World Cup, der begynder 9. marts og strækker sig over fem uger. Her kan man være med til at vurdere om en række store, nordiske virksomheder lever op til deres grønne løfter eller fortjener et rødt kort for greenwashing !

Læs mere på www.climateworldcup.dk, www.danwatch.dk og www.roskilde-festival.dk Foto by Mille Ena

90 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Affaldskanon 2009 For fjerde år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal, der gives for et godt initiativ eller en god idé indenfor affaldsområdet. Vandrepokalen uddeles til medlemmer af RenoSam.

kommune, der har fået ”Årets Idé”,

/ Af Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams

år er indstillet til ”Årets Idé”, er

genanvendelsestema

beskrevet her på siden.

I slutningen af 2009 skrev Reno-

Affaldskanon 2006, 2007 og 2008

Sam ud til medlemskredsen, og

Vandrepokalen har nu været uddelt

bad om en kort beskrivelse af et

tre gange.

vil på RenoSams årsmøde 2010 få overrakt RenoSams vandrepokal.

Navnet på det selskab eller den kommune der vinder, vil være indgraveret i pokalen. Overrækkelsen sker under festmiddagen, der finder sted den 24. marts 2009 i Kolding.

De fire initiativer og idéer, der i

initiativ eller en god idé, som

Vinderne fra 2008 - renosyd

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest

affaldsselskabet eller kommunen

(AVV I/S) fik vandrepokalen for

arbejdede med i 2009. Der er i

”Årets Idé” 2006. Deres idé var at

”Årets idé” 2008 kom fra Reno-

denne udvikling fortsætter. Der er

princippet ingen grænser for, hvad

etablere et affaldsmuseum, som

syd, der har indgået et servicepart-

ingen grund til, at vi går og skjuler

det kan være.

skal være en ”tour de force” gen-

nerskab med den vognmand, der

de mange gode idéer, initiativer og

Det kan være en ny indsam-

nem den lokale udvikling i affalds-

indsamler deres dagrenovation.

tiltag, der florerer ude hos affalds-

lingsordning, en ny behandlingstek-

håndteringen set med Nordjyske

Partnerskabet bevirker blandt andet

selskaber og kommuner. Store som

nologi, en informationskampagne,

øjne.

at vognmanden og affaldsselskabet

små.

KARA/NOVEREN overtog van-

deler eventuelle ekstra omkostnin-

ling af indsamlingsmateriel eller

drepokalen for ”Årets Idé” 2007, da

ger eller besparelser, der skal til for

nye initiativer kan altid sendes til

bare en god idé. Det er ikke noget

de havde udviklet en container-

at holde et på forhånd aftalt kvali-

RenoSam, og vil dermed være en

krav, at initiativet eller idéen er gen-

løsning til modtagelse af asbest på

tetsniveau.

del af Affaldskanon 2010. Så husk

nemført i 2009.

genbrugspladser. Containeren sikre-

et tiltag overfor skoleelever, udvik-

Blandt de forslag der indsendes, udvælges et af dem til ”Årets Idé”.

Det affaldsselskab eller den

En beskrivelse af gode idéer og

det, når I bruger jeres kreativitet til

de, at risikoen for at blive ekspone-

Affaldskanon 2010?

at styrke jeres lokale affaldshåndte-

ret for asbestfibre blev minimeret

Vi har mærket en stigende interes-

ring, og held og lykke den 24.

for såvel ansatte som brugere.

ser for Affaldskanonen, og håber

marts til de 4 indsendte forslag.

Bioposer til alle formål 100% komposterbare BioBag er certificeret i henhold til den europæiske standard EN13432. Alle produkter 100% komposterbare, nedbrydelige og med biologisk tryk.

Køkkenposer Til indsamling af organisk køkkenaffald.

Et vigtigt bidrag til reduktion af CO2.

Havesække Den nye generation af biosække til indsamling af haveaffald.

Hundeposer Den logiske løsning til et biologisk produkt.

Storkøkken Poser og linere fra 35 – 350 liter til 2- og 4 hjulede containere. Sikrer bedre hygiejne og reducerer behovet for rengøring af containere.

Mød os ved RenoSams Årsmøde 2010

ZENZO GROUP ApS - 3400 Hillerød – tlf 7027 1900 - zenzo.dk – zenzo@zenzo.dk

92 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Forslag 1 Revas – Co2tainer

Forslag 3 Varde Forsyning – flytbare skilte til genbrigspladserne

Børn er både dagens og morgendagens affaldsproducenter. I arbejdet

Pladsfolkene på genbrugspladserne har mange gange været nødt til

for bedre miljø, mindre affald og mere genbrug/genanvendelse er

at tage hensyn til placeringen af faste skilte på genbrugspladserne.

børnene derfor en vigtig målgruppe. Men børn skal nås med andre

Skiltene har styret, hvordan containere skulle placeres, og ofte er nye

midler end voksne.

Det er baggrunden for et nyskabende projekt – Co2ntainer – som Viborg Kommunes affaldsselskab, Revas, gennemfører i tre uger i april 2010.

Her får 1000 elever fra 6. klasse mulighed for at udfolde sig inden for spændende og udfordrende discipliner med appel til deres nysgerrighed, kreativitet, interesser, engagement og konkurrencelyst.

Fx får eleverne deres egen midlertidige tv-station, de skal skabe

ideer mere eller mindre blevet kuldkastet p. g. a. skiltenes placering.

Endvidere har skilte ofte været placeret så tæt på containerne at uheld med påkørsel og en følge heraf bøjede skilte.

Derfor kom ideen til at bruge flytbare skilte, men, men de er jo dyre, måske mest i Vestjylland.

Alternativt til de dyre skiltefødder lå ligefor. En udtjent skraldespand, hvor hjulene stadigvæk var ok forsynes med en galvaniseret rør og 50 l. beton. For at gøre skiltet fleksibel bliver standeren udført

mode, skrive sange, lave reklameslogans og avisartikler samt løse

med teleskoprør, og kan herefter anvendes både som høj og mel-

nørdede opgaver. Alt sammen med affald, genbrug og miljø som

lemhøj skilt.

omdrejningspunkt.

Med udgangspunkt i børnenes egen hverdag vil Co2ntainer-projektet således sætte disse ofte svært tilgængelige emner ind i en større lokal, national og global sammenhæng. I stedet for blot at lytte

Skiltet kan i sin færdige form, tippes af en mand og flyttes som en almindelig skraldespand.

Pris for fod og stander, uden skilt beløber sig til ca. 250,00 kr. + lidt arbejdsløn.

til lærernes forklaringer skal børnene selv finde svarene og herved blive gode affalds- og genbrugsambassadører.

Co2ntainer-projektet, der afsluttes med en stor og festlig finaleevent for samtlige medvirkende børn og deres lærere, er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Byro i Viborg.

Forslag 4 Renosyd – Rejseholdet og årsinformation Vores idé er at etablere et rullende kontor – et rejsehold. Konkret forestiller vi os, at vi vil specialindrette og – designe en autocamper som rullende kontor og showroom, hvor vi kan rulle en markise ud,

Forslag 2 Odense Renovation – bæredygtig modernisering af genbrugsstation

rettede kontor kan der foretages tilmeldinger, søges oplysninger og

Genbrugsstation på Energivej i Lindved har i løbet af efteråret

somheden eller til særlige arrangementer.

stille to-tre caféborde op, og få en snak over en kop friskbrygget kaffe.

Vi har også mulighed for at lave små udstillinger, og i det specialindandet. Camperen køres ud på genbrugspladsen, byggepladsen, virk-

undergået en forvandling for ikke mindre end 9 mill. kroner. For det

Den 1. januar ændredes lovgivningen, så alle virksomheder fik

beløb har kunderne fået en genbrugsstation, som arealmæssigt er

adgang til de kommunale genbrugspladser. Til gengæld skal de alle

blevet over dobbelt så stor. Bl.a. er der etableret 3 kørebaner rundt

sammen have en regning – uanset om de bruger genbrugspladsen

om containerne, så der nu er blevet ekstra god plads til at stige ud af

eller ej. Nogle vil brokke sig. Og nogle vil blive nye brugere, der skal

bilerne for at aflevere affald.

I forbindelse med ombygningen/moderniseringen er der fokuseret på at byggeriet skal være miljøvenligt og bæredygtigt, hvilket på især 3 områder er blevet gennemført: 1. Mandskabsbygningen på 110 m3 er bygget af gamle genbrugsmursten som er købt ved Svendborg virksomheden ”Gamle

have noget vejledning om sortering, containerplace-ringer, åbningstider, regler osv.

Rejseholdet giver virksomhederne mulighed for hurtigt at få afklaret spørgsmål om de nye regler – de sparer tid på at skulle sætte sig ind i et vanskeligt regelsæt. Samtidig får de adgang til vejledning om de mest hensigtsmæssige måder at organisere virksomhedens affaldsbort-

Mursten”. En virksomhed vi selv er storleverandør til, idet alle gen-

skaffelse på. Derved kan de forhåbentlig spare penge ved bedre udnyt-

brugsstationer har en container, som kun må bruges til ”gamle

telse af råvarerne og reducerede omkostninger til bortskaffelse.

mursten”.

2. Under mandskabsbygningen er der nedgravet et jordvarmeanlæg,

Vores tanke er, at vi vil give virksomhederne noget andet og mere for pengene end de forventer. Herved ønsker vi dels, at få vendt en

som skal bruges til at opvarme bygningen, samt give varmt vand i

situation, med en i princippet tvungen kundegruppe til et aktiv: dels

hanerne.

kan vi overraske dem positivt og give dem noget for pengene, som

3. Al kabelføring der er brugt i forbindelse med byggeriet af mandskabsbygning samt på hele stationen er foretaget uden PVC.

de måske ikke havde forventet, dels får vi mulighed for at få en jævnlig og uformel kontakt med en kundegruppe, der ikke traditionelt

Det eneste der reelt er synligt for kunderne er, at der er brugt gamle

opsøger vores vejledning og herved anspore til yderligere genanven-

mursten til den centrale bygning på stationen, men den vil til

delse og affaldsminimering.

gengæld fremover være et synligt bevis på at gamle mursten kan rengøres og bruges til at bygge et nyt hus med.

Du kan se en lille film, der præsenterer vores idé på følgende link : http://www.youtube.com/watch?v=x_hAiCcR7IY

DE FLESTE MENER, AT AFFALD ER SPILD – I NIRAS MENER VI, AT DET ER FREMTIDENS GULD

Mogens Straarup T: 6312 5050

AFFALD ER EN EFTERTRAGTET RESSOURCE MED ET POTENTIALE, DER BØR UDNYTTES OG HÅNDTERES MED OMHU.

M: 3085 0915 E: mos@niras.dk Louise Kreilgaard

I NIRAS FOKUSERER VI VORES ARBEJDE PÅ AFFALDETS VÆRDI I ET TÆT SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER OG PRIVATE SELSKABER FOR AT SIKRE BÅDE OPTIMAL, MILJØVENLIG UDNYTTELSE SAMT MINIMALT SPILD.

T: 4810 4321 M: 2019 8792 E: kre@niras.dk

NIRAS A/S

www.niras.dk

94 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Studietur til Malmø og Helsingborg

Malm¯ og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri Torsdag den 17. juni ñ fredag den 18. juni 2010

Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med succes er kommet så langt på den anden side Sundet.

Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front.

I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre flere steder, hvor løsningerne bliver demonstreret.

Målgruppe Målgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.

Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bæredygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.

Foreløbigt program Torsdag den 17. JUNI

Fredag den 18. JUNI

Kl. 09.00

Afgang med bus Kastrup Lufthavn.

kl. 09.00

Kl. 09.30

Bes¯g Malm ø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtighed.

Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.

Kl. 10.30

Kl. 11.00

Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.

Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i informationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø.

Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havneomdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.

Frokost i Västra Hamnen.

Kl. 14.00

Kl. 16.30

Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønstereksempel på boligbebyggelse.

Via byomdannelse satses på så mange bæredygtige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsninger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området.

Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde.

Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.

Kl. 18.00

Indkvartering i centrum.

Kl. 19.00

Fælles middag.

Kl. 13.45

Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.

Praktiske oplysninger: Pris: 3480,- kr. pr. deltager.

Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfly i Danmark.

Der benyttes dansk rejseguide på turen.

Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme.

Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt.

Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 95

Birmingham og West Midlands - Mere infrastruktur med OPP og OPS

Inspirationstur med KTC 4. – 7. november 2010

Politikerne i England har mange års erfaring med offentligt-privatepartnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i

Program: Torsdag den 4. 11.: Vi flyver direkte København – Birmingham t/r. Efter indkvartering kigger vi på byen omkring hotellet så vi får et indtryk af, hvor vi nu er.

OPP-projekter. Ikke mindst er der gennemført omfattende driftsoverdragelse til private virksomheder i form af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift.

Om eftermiddagen besøger vi kommunen, hvor vi bliver modtaget på rådhuset.. Her får vi en indføring i byens overordnede politik med hovedvægt på det tekniske og trafikale område. Herefter – og resten af eftermiddagen - en guidet rundtur i byen, hvor vi bl.a. kigger på nogle af de eksempler, vi har hørt om.

Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskuterede; men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark. Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktørerne omkring OPP og OPS.

Fredag den 5. 11.: Vi bruger hele dagen i selskab med dels KTC’s søsterorganisation, dels rådgivere, der kan fortælle om ”PFI” og ”OPP”. Vi får både grundige introduktioner og rundvisninger.

Englænderne er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så

Lørdag den 6. 11.:

erfaringerne er mange. Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedligeholde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner.

Vi bruger formiddagen på at se på byudviklingseksempler i centrum.

Rundturen slutter ved frokosttid, og deltagerne sørger selv for frokost og har eftermiddagen til fri disposition.

Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfaringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen.

Søndag den 7. 11.: Med bussen pakket til hjemturen, kører vi endnu en tur rundt i og omkring byen.

Turens hovedvægt bliver at kigge på den enorme byudvikling, der er

Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor international lufthavn er det let at flyve direkte til Birmingham.

sket omkring Birmingham i de seneste tiår.

Læs mere om studieturen og tilmeld dig www.ktc.dk

Nyt om Jura

Vejledende udtalelse om affaldsgebyrer

Genopretning af fredet fæstning på ejers regning Skærvad Voldsted har siden 11. januar 1954 været fredet. En besigtigelse foretaget af Moesgaard Museum for Kulturarvsstyrelsen og af Nationalmuseet den 25. april 2008 viste, at fortidsmindet var blevet ændret og skadet som følge af oprensning og kørsel.

Kulturarvsstyrelsen meddelte den 9. december 2008 et påbud til ejeren af Skærvad Voldsted om, at genopretningen ikke kunne udføres forsvarligt af ejeren og derfor skulle varetages af Moesgaard Museum for ejerens regning. Efter styrelsens vurdering beløb byggearbejdet sig til ca. 200.000 kroner inkl. moms.

Efterfølgende opstod der en tvist mellem parterne om, hvorvidt entreprenørarbejdet var omfattet af Kulturarvsstyrelsens overslag for udgiften til genopretning. Ejeren af Skærvad Voldsted var indforstået med, at styrelsen foretog reetablering heraf, men mente, at omkostningerne til entreprenørarbejdet måtte være indregnet i omkostningerne på 200.000 kroner.

Kulturarvsstyrelsen gjorde heroverfor gældende, at overslaget med rette ikke omfattede udgifter til entreprenørarbejdet. Styrelsen henviste til, at ejeren selv havde oplyst at ville stille gravemaskine, maskinfører og skur-

Miljøstyrelsen har på baggrund af en række spørgsmål siden affaldsbekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2010 offentliggjort en vejledende udtalelse om gebyrbestemmelserne i bekendtgørelsen.

Kommunerne hverken kan eller skal etablere kommunale ordninger for kildesorteret affald. Følgelig kan kommunerne heller ikke opkræve gebyrer til at finansiere sådanne ordninger.

I deres regulativer skal kommunerne fastsætte forskrifter for gebyrer til-

vogn vederlagsfrit til rådighed i forbindelse med retableringen.

Retten fandt ikke grundlag for at antage, at Kulturarvsstyrelsen under sagsbehandlingen havde tilsidesat reglerne i forvaltningsloven § 19 om partshøring. Der var endvidere ikke begået andre sagsbehandlingsfejl, der kunne føre til, at påbuddet af 9. december 2009 var ugyldigt.

Kulturarvsstyrelsen fik herefter medhold i sin påstand om frifindelse.

Dom afsagt af Retten i Randers den 10. februar 2010.

knyttet de kommunale affaldsordninger. Størrelsen af gebyrerne skal fremgå af et gebyrblad, og der skal fastsættes et særskilt gebyr for hver affaldsordning.

Kommunerne har mulighed for at opkræve særgebyrer til at dække

Vejledning for transportkorridorer i høring

ekstraomkostninger, som kommunerne har afholdt til at håndtere affald.

I hovedstadsområdet er der reserveret plads til arealer til fremtidige store

Der skal være tale om enkeltstående tilfælde – i modsat fald bliver der

trafik- og energiforsyningsanlæg, såkaldte transportkorridorer. Kommuner-

tale om en standardydelse, som bør have fast gebyrstørrelse i gebyrbla-

ne skal indarbejde disse transportkorridorer i deres kommuneplaner.

det.

Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for, at virksomheder fritages for

Hensigten er at holde korridorerne fri for

at betale affaldsgebyrer. Ethvert gebyr på affaldsområdet er omfattet af

ny bymæssig bebyggel-

bestemmelserne herom. Om virksomhederne kan blive fritaget kan

se og byanlæg. Formå-

afgøres på baggrund af branchekode og virksomhedsform.

let hermed er at sikre

En virksomhed har krav på fritagelse for affaldsgebyr, hvis den kan

passagemulighed for

dokumentere, at den årlige omsætning er under 50.000 DKK. Den

fremtidige trafik- og for-

omsætning, SKAT har registreret for indkomståret to år før det år, for hvil-

syningsanlæg på steder,

ket der skal opkræves gebyr, skal lægges til grund.

hvor sammenhængen-

Endvidere gælder, at virksomheder, som selv forestår håndteringen af al virksomhedens affald, som udgangspunkt skal fritages for genbrugspladsgebyr. Efter Miljøstyrelsens opfattelse omfatter denne fritagelse alene

de byudvikling ellers ville blive en barriere. Der undgås således ekspropriationer, når anlægget skal gennemføres.

By- og Landsskabsstyrelsen har sendt et udkast til vejledning i høring

virksomheder, der enten kan dokumentere, at de eksporterer alt affald til

med høringsfrist den 15. april 2010. Vejledningen skal skabe grundlag for,

nyttiggørelse, eller at en privat virksomhed håndterer alt deres kildesorte-

hvordan kommunerne skal administrere og planlægge i de områder, der

rede genanvendelige affald, og at de eksporterer alt det øvrige affald til

er reserveret til transportkorridorerne.

nyttiggørelse. Endelig foreligger den mulighed, at kommunerne kan fritage virksomheder uden egentlig affaldsproduktion.

Miljøstyrelsen supplerer løbende den vejledende udtalelse på styrelsens hjemmeside: www.mst.dk

Samtidig skal vejledningen give grundejere og borgere en bedre adgang til oplysninger om korridorernes beliggenhed og betydning.

(By- og Landskabsstyrelsens meddelelse af 15. februar 2010 på www.blst.dk)

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Anlægslov for vindmølle-testcenter i høring

Indretning af høloft til bolig kræver landzonetilladelse

Et lovforslag gør det muligt at anlægge et nationalt testcenter for afprøv-

Inddragelse af høloft til beboelsesrum er så væsentlig en ombygning, at

ning af store vindmøller på op til 250 meter inden for et særligt udlagt

der kræves landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

testområde ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune. Der er tale om

Naturklagenævnet fastslog ved afgørelse af 4. juni 2008, at der med ind-

et areal med meget vind, få naboer, få ekspropriationer og uden for fugle-

dragelse af en ejendoms tag-etage til beboelsesrum var tale om en væs-

beskyttelsesområder.

entligt ombygning, der krævede

Som kompensation for den skov, der fældes, skal der laves erstatnings-

landzonetilladelse. Ibrugtagning til

skov i forholdet 1:1. Erstatningsskoven etableres i hele landet i form af

beboelse kunne således ikke ske

privat skovrejsning. I Thy rejses 100 hektar bynær skov som statslig skov-

ved anmeldelse efter planlovens §

rejsning, dvs. at staten opkøber jord som tilplantes med skov. Herudover

37, stk. 1, nr. 1. Naturklagenævnet

vil Miljøministeriet sørge for foranstaltninger, der skal mindske anlæggets

tiltrådte herved Helsingør Kommu-

påvirkning af naturen.

nes forudgående afgørelse af 26.

Lovforslaget giver hjemmel til ekspropriation af fem ejendomme, der ellers ville blive udsat for støj over gældende støjgrænser. Høringsfristen for lovforslaget er overskredet.

juni 2007.

Trods afgørelsen påbegyndte ejeren af ejendommen byggearbejdet, og Helsingør Kommune gav stands-

Salg af eksproprieret areal uden offentligt udbud Assens Kommune har fået samtykke fra statsforvaltningen til at undlade offentligt udbud ved salg af et areal.

Kommunalbestyrelsen havde truffet endelig beslutning om ekspropria-

ningsmeddelelse. Ejeren søgte og fik efterfølgende den nødvendige landzonetilladelse, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet den 23. oktober 2009 efter en naboklage.

Ejeren af ejendommen anlagde herefter sag mod Naturklagenævnet med påstand om, at den oprindelige afgørelse af 4. juni 2008 var ugyldig.

tion af det pågældende areal, og ekspropriationen skete med henblik på

Med påstanden om ugyldighed ville ejeren have fastslået et ansvar for

virkeliggørelsen af Assens Kommunes lokalplan, der udlagde området til

Naturklagenævnet, idet ejeren som følge af afgørelsen var blevet påført

erhverv. Arealerne ønskedes solgt til markedspris.

betragtelige omkostninger ved standsningen af byggearbejdet. Ejeren gjor-

Den pågældende køber var den direkte nabo til arealet og havde et konkret og aktuelt behov for erhvervelsen af arealerne for at udvide sin nuværende fabrik. Assens Kommunen vurderede, at offentligt udbud ville

de gældende, at der måtte foreligge erstatningsansvar for Naturklagenævnet.

Retten i Helsingør fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Helsingør

kunne lægge hindringer i vejen for salget, og at et offentligt udbud ikke

Kommunes skøn, som Naturklagenævnet havde tiltrådt, hvorefter der

ville kunne fremkalde et højere købstilbud.

med inddragelse af høloftet til beboelsesrum var tale om ombygning i

Statsforvaltningen udtalte, at bestemmelsen om dispensation fra

væsentligt omfang.

offentligt udbud alene er tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. Herefter

Retten lagde særlig vægt på, at der ikke alene var tale om indre

meddelte statsforvaltningen samtykke til, at de omhandlede arealer kunne

ombygninger, men at der tillige var sket en ændring af ejendommens

sælges uden forudgående offentligt udbud.

ydre fremtræden med etablering af kviste, udvendig trappeopgang med

Der blev lagt vægt på, at arealerne afhændedes til ejeren af naboejendommen, og at arealerne som følge af deres beliggenhed og anvendelsesmuligheder havde særlig betydning for køber, idet denne ønskede at

balkon og nye vinduer i taget. Betingelserne for gennemførelse af ombygningen uden landzonetilladelse var således ikke opfyldt.

Naturklagenævnets påstand om frifindelse blev derefter taget til følge.

udvikle sin virksomhed på arealerne.

Dom afsagt af Retten i Helsingør den 11. februar 2010.

Opkrævning af affaldsgebyr uden hjemmel

gebyrer til dækning af udgifter til affaldshåndtering. Gebyrerne skal være

Kerteminde Kommunes gebyr for afhentning af bioaffald er i strid med lov-

gen.

givningen, når opkrævningen sker på grundlag af et regulativ, der ikke er trådt i kraft.

Kommunen besluttede i 2008 at indføre en ny renovationsordning med affaldsspande til henholdsvis restaffald og bioaffald, der ville træde i kraft 1.

En kommune kan med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 48 opkræve omkostningsægte, dvs. dække kommunens reelle omkostninger til ordninKerteminde Kommune oplyste under sagen, at det nye affaldsregulativ trådte i kraft 1. oktober 2009. Kommunen valgte imidlertid at lade ordningen træde i kraft allerede 1. marts. 2009.

Statsforvaltningen udtalte, at en borger som udgangspunkt skal betale for

marts 2009. En borger i kommunen modtog biospanden ultimo marts

en ordning, uanset om borgeren i en periode ikke har fået ydelsen. Imidler-

2009 og første tømning skete primo april 2009. Kerteminde Forsyning oply-

tid var ordningen i dette tilfælde ikke trådt i kraft, da betalingen opkrævedes,

ste borgeren, at taksten var gældende for hele året, uanset om borgeren

og Kerteminde Kommune handlede derfor i strid med lovgivningen.

modtog ydelsen eller ej.

Erhvervsnyt

Digital forvaltning i grønne gummistøvler

Rambøll vil tredoble antallet af energi-ingeniører

By- og Landskabsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Mil-

Energirådgivning bliver det største vækstområde i 2010, forventer

jøportal har lavet en mobil digital løsning, som gør det muligt at regi-

rådgivningsvirksomheden Rambøll, der vil ansætte mere end 400

strere, indtaste og uploade data til den fællesoffentlige naturdatabase,

energieksperter.

mens man er ude i felten.

Det sker for at imødekomme en voksende efterspørgsel på energimarkedet. I slutningen af 2009 oprettede Rambøll en særskilt, global forretning med dette ene formål, skriver firmaet i en pressemeddelelse i forbindelse med årsregnskabet 2009.

Rådgivningen inden for byggerisektoren, som er Rambølls vigtigste forretningsområde, led et tilbageslag i 2009. Alligevel lykkedes det at holde omsætningen oppe på 5,5 milliarder kroner i kriseåret, næsten samme niveau som året før.

Ny park i København Løsningen er en applikation, der benytter Miljøportalens webservi-

Der har længe været planer om at omdanne DSB’s baneterræn bag

ces til at tale sammen med Naturdatabasen. Det er første gang, at der

Mimersgadekvarteret til en ny park på Nørrebro. I et samarbejde mel-

er etableret en løsning, der automatisk trækker data direkte fra de

lem Københavns Kommune, Realdania og Områdefornyelsen i

webservices og lægger nye data tilbage i naturdatabasen.

Mimersgadekvarteret er der nu endelig kommet penge til projektet,

”Som offentlig myndighed har vi en opgave med at effektivisere og

som der foreløbigt er afsat knap 18. mio. kroner til.

Endnu er der ingen konkrete planer for det 38.000 m2 store

optimere vores arbejdsprocesser, for eksempel ved at undersøge hvordan nye teknologier og forbedrede IT-værktøjer kan gøre arbejds-

område, og det er helt efter planen. Arkitekterne har fået forbud mod

gangene mere effektive. Derfor startede vi sidste år projektet ”Digitali-

at komme med forslag, inden borgerne er kommet med deres ideer

sering i felten”, hvor vi har arbejdet med at revidere og optimere det

på to møder den 10. og 24. marts 2010. Derefter skal arkitekterne

nationale natur- og miljøovervågningsprogram. Inden for det projekt

forvandle ideerne til et planforslag, der skal præsenteres omkring 1.

har Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med Dafolo udviklet en

juni. Hvis alt går efter planen starter gravearbejdet 1. januar 2011.

mobilløsning, som letter registreringsarbejdet væsentligt for vores felt-

Den første del af projektet bliver at etablere stisystemer, bænke

medarbejdere,” fortæller projektleder Thomas H. Rasmussen, By- og

og grillpladser, der skal tages i brug til foråret 2011. Derefter udvikles

Landskabsstyrelsen.

parken de følgende vintre, så der hver sommer vil være nye aktiviteter.

Det er Københavns kommune og Realdania, som finansierer pro-

Esbjerg Forsyning i elbil-forsøg

jektet. Blandt fem teams er Peter Holst Arkitektur og Landskab valgt

Esbjerg Forsyning har fået et statsligt tilskud på 800.000 kroner til køb

Paul Børling, Deve Architects, Playscapes, Streetmovement, Instant

af otte elbiler, der skal erstatte otte diesel- eller benzindrevne modeller

Studio, Eduard Troelsgaard Rådgivende Ingeniører a/s samt land-

i den nuværende vognpark. De otte elbiler skal de næste tre-fire år fun-

skabsarkitekt Ib Asger Olsen

gere i den daglige drift og bruges til personalebefordring og reparatørbrug.

Alle biler på nær en vil få en aktionsradius på 160 kilometer, og fuld opladning af batteriet vil tage maksimalt 12 timer. Den sidste bil bliver udstyret med to batterier og får således en aktionsradius på 300 kilometer. ”Forsøget skal bidrage til at finde ud af, hvilke barrierer der er i forbindelse med udbredelsen af elbiler, og i hvilke situationer de har særlige fordele,” forklarer Esbjerg Forsynings administrerende direktør, Jesper Frost Rasmussen.

Det statslige tilskud kommer fra Energistyrelsen, og projektet med elbilerne kører frem til udgangen af 2013, skriver jv.dk.

som totalrådgiver på projektet. Herudover består teamet af arkitekt

Kilde: Copenhagen X

Erhvervsnyt

Klimauddannelse for kommuner Den kommunale sektor står over for en række store udfordringer i forhold til håndtering af klimaforandringerne. Hvordan skal klimaarbejdet sættes i gang? Hvordan udarbejder man en klimastrategi?

I samarbejde med Grontmij | Carl Bro afholder Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) en klimauddannelse, hvor deltagerne bliver rustet til det fremtidige klimaarbejde i kommunen. Igennem denne uddannelse får kommunale medarbejdere viden og værktøjer til at arbejde med klimarelaterede opgaver på en ny og helhedsorienteret måde.

Kurset har fokus på at træne en proaktiv tilgang til klimaindsatser, for derved at skabe den mest økonomisk effektive tilgang. Der vil også være fokus på tilgange til borger- og virksomhedsinddragelse i klimaspørgsmål, samt hvordan arbejdet bedst håndteres i den kommunale organisation.

Over tre moduler sætter en række klimaspecialister og undervisere med erfaring inden for kommunalt klimaarbejde fokus på aktuelle og kommende klimaudfordringer. Modul 1 handler om helhedstænkning og overblik. Modul 2 om proces og innovation og Modul 3 om værktøjer og faglig viden. Læringsformen skifter mellem oplæg, debat, øvelser og gruppearbejde.

Uddannelsen afholdes som internatkursus på Den Kommunale Højskole i Grenaa. De tre moduler afholdes i henholdsvis april, maj og juni.

Bornholm skal være energi-laboratorium Energinet.dk ansøger - sammen med 13 europæiske partnere – EU om 112 millioner kroner til at gennemføre et stort Smart Gridprojekt på Bornholm, hvor elsystemet skal kunne indpasse mere end 50 procent vedvarende energi. Det skriver Ing.dk.

I projektet ved navn Eco Grid EU skal det bornholmske elsystem i perioden 2011-2014 indrettes med 50 procents VE-strøm. Det betyder, at hver tiende husstand på Bornholm skal involveres i demonstrationen af fremtidens elsystem – sammen med alle store og små elproduktions-enheder. I praksis skal de bornholmske elkunder teste fleksibelt elforbrug, automatisering og betaling for levering af reguleringsydelser til elsystemet.

Projektet vil også inddrage elbilerne fra Edison-projektet, der bliver testet på Bornholm fra efteråret 2011. Og der er solceller med en samlet effekt på 1 MW på vej til solskinsøen i forbindelse med et andet demonstrations projekt.

Det totale budget er på knap 190 millioner kroner, og støtten søges i EUs såkaldte Smart Grid pulje, hvor i alt tre projekter kan få

Digitalt kaos koster statskassen Den kaotiske tilstand i den digitale tinglysning har ikke kun kostet boligejere dyrt i ekstra renteudgifter. Den har også været en alvorlig bet for statskassen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Puklen af forsinkede sager betyder nemlig, at der sidste år kom

støtte. Til juni forventer Energinet.dk, at der vil være en prioritering klar af projekterne til støtte.

Århusiansk gips på afveje

ca. 700 mio. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter, end der skulle være

I øjeblikket bliver gipsaffald fra Århus kørt til genanvendelse på nogle

kommet, vurderer Domstolsstyrelsen.

store saltlagre 600 kilometer nede i Tyskland, men den metode er

”Vi var forberedt på indkøringsproblemer, men omfanget var større end ventet,” siger Adam Wolf, direktør for Domstolsstyrelsen.

Beregningen er baseret på en antagelse om, at boligmarkedets udvikling i andet halvår har flugtet nogenlunde med udviklingen i første halvår. Dermed er digital tinglysning en af årsagerne til, at

måske ulovlig.

Tyskerne kalder det genanvendelse at lægge gipspladerne oven på saltlagre, så der ikke kan trænge regnvand ned. Men hvis de danske myndigheder vurderer, at der er tale om deponering, er det ulovligt. ”Vi har taget kontakt til de tyske miljømyndigheder med en fores-

statskassen har fået knap 3 mia. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter i

pørgsel omkring, hvordan de håndterer det her gipsaffald, og hvad

2009 end i 2008, hvilket fremgår af Skatteministeriets indtægtsli-

baggrunden er for, at de klassificerer den her håndtering som genan-

ster.

vendelse,” fortæller Søren Madsen, jurist i Miljøstyrelsen, til DR.

Adam Wolf lover dog, at statskassen nok skal få sit udestående

Næstformanden i Teknisk Udvalg i Århus, Ango Winther (S),

fra den forsinkede tinglysning kradset ind. Ifølge den seneste status

kræver transporten stoppet, hvis der er tvivl om lovligheden. Han

over den digitale tinglysning venter over 30.000 sager stadig på at

undrer sig over, at forvaltningen ikke Miljøstyrelsens retningslinjer,

blive tinglyst

som kommunen selv har bedt om at få præciseret.

100 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Hovsa-lov om kloakbetaling?

Den gode fagartikel kan skabe en fælles reference og forståelse på tværs af politik og teknik.

regi fulgte, og kollegaer i andre kom-

Derfor er det vigtigt, at sektorens

muner kontaktede mig med spørgs-

fagblad giver plads til denne form

omlægningen i 2007 prøvet at mat-

mål.

for udvikling og faglig kvalificering,

che med en fordeling af indlæg, der

og at KTCs bagland får synlighed,

falder inden for emnerne faglighed,

plads og opfordringer til at skrive.

politik og ledelse.

Det var med en vis tilfredshed, at jeg nød den gode vin som jeg

Min anbefaling er, at bladet fort-

havde fået som ”løn” for at skrive / Af afgående chefredaktør Michael Nørgaard,

se og politik end før. Det har vi siden

sat skal spille en vigtig rolle som

artiklen!

Tid til fordybelse

fagblad. Mulighed for fordybelse og

ideen med artikler i ”Stads- og hav-

Mediebilledet har ændret sig siden.

nuancer på tingene bør være et

neingeniøren” var for snart 20 år

Indlysende, at web har fået stor

kendetegn. Det hænger godt sam-

siden – formidling af viden, infor-

betydning, og at informationssøg-

men med KTC´s nye rolle og ambi-

mation og erfaringsudveksling - og

ning og erfaringsudveksling har fået

tioner. Men der skal selvfølgelig

I 1992 fik jeg bragt min første arti-

hvad den et stykke af vejen også er

nye dimensioner. I forhold til fag-

også være historier, hvor overskrif-

kel i ”Stads- og havneingeniøren”.

i dag. Den gode artikel kan skabe

bladene på området har der også

ten fanger, og hvor tingene sættes

Den usexede og lidet ophidsende

en fælles reference og forståelse

været en kæmpeudvikling. De

på spidsen og inviterer til debat.

titel var ”Hovsa-lov om kloakbeta-

på tværs af politik og teknik.

andre er også blevet flottere, bedre

81 blade på samvittigheden

ling”. Dette fokus var et vel et resul-

Historien viser meget godt hvad

En søgning på Google viser,

og mere professionelle.

Tak for godt samarbejde

tat af, at min arbejdsplads, Roskilde

hvad vi ved på redaktionen, nemlig,

Kommune, havde store udbyg-

at artiklerne i bladet i meget stor

dringen for dette magasin at mat-

Jeg takker læsere, skribenter, samar-

ningsområder og mange konflikter

udstrækning bliver brugt som refe-

che stilen med vinklede historier og

bejdspartnere og forening for et godt

med grundejere og bygherrer om

rencer af skribenter, forskningsinsti-

det formidlede indhold, som maga-

samarbejde og god dialog i de sidste

netop kloakbetalingsområdet.

tutioner og virksomheder. Dette er

sinerne med de store redaktioner

7 år. Jeg ønsker alt held og lykke til

et godt billede på en rolle som bla-

og mange journalister har. På den

den nye redaktør, Irene Brandt, som

det også spiller.

anden side at stå ved den del af

har lang erfaring med at producere

historien, som i høj grad er at være

og skrive fagblad og har de helt rigti-

Grundlæggende var det yderst tilfredsstillende at se sin artikel trykt og udgivet i det velrenommerede fag-

En vigtig pointe i min historie

På den ene side er det udfor-

blad. Efterfølgende var min direktør

er, at forvaltningsledelsen dengang

et fagblad og være sektorens bud

ge forudsætninger for at bringe det

til møde i Folketingets Miljøudvalg.

for længe siden faktisk opfordrede

på ”slow-food” – magasinet som

gamle fagblad endnu et skridt videre;

Han bragte en hilsen derfra der lød,

til at skrive artikler og deltage i

giver tid til fordybelse.

… således at rollen som et af sekto-

at de først med den artikel havde

arbejdsgrupper og udredninger. Det

forstået, hvad hele problematikken

var en del af arbejdet. Og det gav

grad ændret sig, eller i hvert fald

handlede om. Så kunne det vel ikke

resultater og bidrog til at kvalificere

ændret interesser. Kommunalrefor-

P.S. Find så tastaturet frem og

blive meget bedre. Invitationer til at

og udvikle sektoren og styrke kom-

men og udviklingen i forvaltningerne

send den gode historie til redaktio-

deltage i arbejdsgrupper i bl.a. KTC-

petencerne.

betyder endnu mere fokus på ledel-

nen!

Modtagerne af bladet har i høj

rens vigtigste fagblade kan fastholdes og udbygges.

Klip ud og gem

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 101

Nye Kontaktoplysninger: Publicpress Karen Olsdatter Stræde 6 4000 Roskilde.

Michael Nørgaard Andersen

Den gamle redacteur takker for samarbejdet. Her på vej op af Alpe d`Huez, sommeren 2009!

mna@publicpress.dk +45 40 97 44 44

102 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Nyt fra COK

KTCs faggruppe Byg- og bolig nyorganiseret og i arbejdstøjet

Miljø- og naturmedarbejderen – grunduddannelse Få viden og indsigt i udvikling, administration og myndighedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet, herunder politisk sagsadministration samt dialog og samspil med interessenter Den Kommunale højskole 03.05. – 06.05.2010

KTCs faggrupper opruster indsatsen.

Byg- og boligfaggruppen har udvidet sit netværk med tre underfaggrupper, så der nu er over tyve personer direkte involveret i arbejdet med høringer og strategi for den kommunale byggeog boligindsats.

De tre underfaggrupper skal arbejde med almen-boligområdet, med byggelovgivning og med den kommunale bygherre- og ejendomsadministration.

Det er væsentligt at kommunerne styrker indflydelsen på bygge - og boligområdet”, udtaler faggruppeformand Iben Koch. ”Kommunerne har store opgaver omkring den Iben Koch, Rudersdal Kommune.

nye almensektor boliglovgivning, hvor kommunerne og

boligselskaberne nu skal samarbejde om en ny måde at organisere tilsynet på. Kommunerne er også sat under et stort pres i forhold til byggelovsområdet, som udfordrer den kommunale medvirken i at kvaliteten af byggeri et - både når det gælder sikkerhed og byggeriets udformning. Derfor er det væsentligt at kommunerne er med til at påvirke den fremtidige regulering, både på disse områder og på mange andre områder”, siger faggruppeformand Iben Koch, Rudersdal Kommune.

Velkommen til 5 nye KTC-medlemmer i februar Leder for Data og Information Barbara Frenzel, Haderslev Kommune Adm. direktør Alaa Bark, Hillerød Kommune Direktør Inge Olsen, Sønderborg Kommune Faglig koordinator natur og vandløb Ivan Thesbjerg, Ringkøbing-Skjern kommune Kontorchef Hanne Stensen Christensen, Næstved kommune

Bestillerrollen Få klarlagt, hvilke krav du kan stille til dit trafikselskab og få gode råd til, hvordan det kan gøres Find inspiration til, hvordan du kan samarbejde med nabokommunerne, så den kollektive trafik fremstår som et sammenhængende tilbud til borgerne i regionen Hør om, hvordan andre kommuner griber opgaverne an Få viden om processen bag den årlige planlægning af trafikken og økonomien bag Ringsted Kongrescenter den 25.05.2010 Scandic Bygholm Park den 03.06.2010 Byggesagsbehandling – grundlæggende, modul 1 Du får en tematisk gennemgang af byggemyndighedens retsgrundlag, herunder Byggeloven og Bygningsreglementet, en grundlæggende indsigt i de formelle krav til god byggesagsbehandling, herunder viden om krav til byggetilladelser, dispensationer m.v., indsigt i kravene til god sagsooplysning samt god forvaltningsskik og en forståelse for dilemmaet mellem byggesagsbehandlerens vejlederrolle og myndighedsrolle.

Den Kommunale Højskole 07.-09.06.2010 Byggesagsbehandling – kontrol og service, modul 2 Få Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byggesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik.

Forståelse for samarbejdet med andre myndigheder.

Lejlighed til at drøfte og reflektere over begrebet service og kvalitet i byggesagsbehandlingen.

Den Kommunale Højskole den 28.-30.09.2010 Byggesagsbehandling – videregående, modul 3 Hør om Visionerne for fremtidens byggesagsbehandling og det sidste nye på området, de juridiske dilemmaer mellem myndighedsrollen og vejlederrollen, de gode huskeregler i kontakten med pressen Egen kommunikationsstil og begreberne positiv og negativ stress Den Kommunale Højskole 15.-17.11.2010 Juraen Rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed Den Kommunale Højskole 12.-14.04.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 103

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup.

Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

GADE- OG PARKINVENTAR ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

104 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata.

Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 105 Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

106 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

SPRINGVAND OG BASSINER

Leverandør til teknisk forvaltning EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SCANNING

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spilSPILDEVANDSR devand.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

FOKDAL SPRINGVAND A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98962071. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG - ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 107

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at identificere forandringsmuligheder • at iværksætte forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndigheder og virksomheder

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage).

Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2010 Studiestart: 26. august 2010 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk

Velkommen til informationsmøder København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet

NoBells.dk

Åben Uddannelse

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.