Teknik & Miljø - maj 2009

MAJ 2009 • NR.5

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Dan Jørgensen:

Danmark skal øge affaldsambitionerne 7 EU-kandidater om affaldets fremtid På kanten af småt brændbart:

Genbrugspladser – en succeshistorie Junk de Luxe – vi smider mad ud

Skønmaleri klæder ikke affaldsreformen

Varmeplan Danmark

Messerschmidt:

Slut med affaldstransporter i Europa

Giv dine energimærker en vitaminindsprøjtning

For os handler energimærkning ikke kun om at opfylde lovens krav, men om at kunden får mest muligt ud af energimærket. Det gør vi ved sammen med kunden at stille krav til, hvad energimærket skal indeholde. F.eks. præsenteres energibesparelserne på en let overskuelig måde og ikke mindst prioriteret de aktiviteter, der giver størst mulige energi- og CO2 besparelser.

Et eksempel på vores udarbejdelse af energimærker og bygningsgennemgange er Brøndby Kommune. Ud fra en vurdering af energibesparelser i forhold til investering foretager vi en prioritering af aktiviteter, der skal sættes i værk først, og udarbejder desuden en oversigt over besparelsesmulighederne.

Grontmij | Carl Bro energimærker ca. 100 ejendomme for Brøndby Kommune. Herunder kommunens ejendomme ved Brøndby Stadion.

Har du mod på at stille krav til dine energimærker, så læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/emo

6647 GCB Teknik_miljø_Energimærkning.indd 1

01/05/09 14.26

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Valgmøde om affaldet Affald er et område med potentiale for politiske stridigheder. Politikere i

De 7 kandidater kan du også møde i en paneldebat på RenoSams årsmøde

såvel Folketinget som Europaparlamentet står på flere punkter med vidt

i Herning. Fra Folketinget giver fem miljøordførere deres svar på aktuelle

forskellige holdninger til, hvilken vej man skal gå.

spørgsmål om affaldsområdet i Danmark. Blandt andet om virksomheders

Er affald for eksempel et miljøproblem, eller er det en ressource og er handel med det på tværs af grænserne en effektiviseringsgevinst?

Syv af kandidaterne til det forestående valg til Europaparlamentet giver

adgang til genbrugspladser, afgift på varmeproduktion fra affald og markedets evne til at sikre genanvendelse af erhvervsaffald.

Og så er bladet netop vores store årlige temanummer om affald - i anled-

deres bud på, hvilke udfordringer EU står overfor på miljø- og affaldsområ-

ning af sektorens store udfordringer og RenoSams årsmøde. God læselyst

det, og hvordan affaldssektoren i Europa og Danmark skal udvikle sig.

Læs fra side 18

Klimaet og affaldet Dilemmaet mellem vækst og affaldsproduktion står klart – affaldsanlæggene melder om væsentligt faldende affaldsmængder på grund af finaskrisen. Det ændrer ikke ved, at affaldssektoren kan spille en vigtig rolle i at nå klimamålene og at dannelsen af affald skal forebygges. Et eksempel er madrester – tallene viser, at vi formentligt kasserer 20-30 % af det mad vi køber. Det kan komposteres, genanvendes m.m., men den rigtige løsning er, at ændrer madkulturen grundlæggende…læs den tankevækkende leder i bladet og et par spændende og uddybende artikler om klimaet og affaldet Læs fra side 30

På kanten af småt brændbart Genbrugspladser, genbrugsstationer, containerpladser, miljøstationer… Kært barn har mange navne, men én ting er sikkert – det er en succes. Borgere og virksomheder er glade for at komme på pladserne for at aflevere og sortere deres affald. Næste år bliver virksomhedernes adgang til pladserne landsdækkende. Det har de længe haft på Skovsø Genbrugsstation i Slagelse. ”Teknik & Miljø” har besøgt pladsen for at vejre tilfredsheden hos virksomheder og borgere. Læs artiklen ”En dag på genbrugspladsen” og om de nye regler for genbrugspladser.

Læs fra side 84

Strukturudvikling i affaldssektoren Rammevilkårene for forsyningernes selskabsformer er under forandring, ikke mindst i affaldssektoren. Alt tyder på, at privatisering og fusioner kommer til at spille en stor rolle i de kommende år. Det vil være en fordel for kommunerne at lægge en struktureret strategi for valget af selskabsform, hvis man vil sikre et godt resultat.

Læs artikel side 44

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder MAJ 2009 • NR.5

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Dan Jørgensen:

Danmark skal øge affaldsambitionerne 7 EU-kandidater om affaldets fremtid På kanten af småt brændbart:

Genbrugspladser – en succeshistorie Junk de Luxe – vi smider mad ud

Skønmaleri klæder ikke affaldsreformen

Varmeplan Danmark

Messerschmidt:

Slut med affaldstransporter i Europa

Foto: Steen Brogaard.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

Junk de Luxe / Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg, medlem af KTCs bestyrelse

me i Danmark. Typisk smides der 25-30% ud igen.

Spørgsmålet er ikke, om dette affald skal komposteres, bioforgasses, eller brændes. Alle metoder har

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

været anvendt og er fuldt forsvarlige. Det rigtige Dette nummer af Teknik og Miljø står i affaldets tegn.

spørgsmål er i stedet, hvordan vi kan få mængden af

Grundlæggende er der meget, som lykkes rigtig godt

madaffald (og alt andet affald) bragt ned, meget ned!

for affaldssektoren i Danmark. Lossepladserne er under kontrol, og kun 6 % af affaldet deponeres. For-

Grundlæggende er der mangel på fødevarer, det er

brændingen er også under omhyggelig kontrol, teknik-

spild af ressourcer at producere, transportere, smide

ken udvikles fortsat, og forbrænding af affald med pro-

væk, transportere og forbrænde fødevarer. En stor del

duktion af både el og varme er en fin måde at reduce-

af de indkøbte fødevarer er valgt på grund af deres

re vores CO2-udledning, hvis man erstatter fossile

lave pris. Prisen betyder rigtig meget ifølge tilbudsavi-

brændsler.

serne. Og som oftest svarer lav pris til lav kvalitet. Så

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

mange fødevarer er af en dårlig kvalitet inden de er Aktuelle tal fra genbrugsstationerne under Vestfor-

hjembragt. Så er det vel ikke så sært, at mange bered-

brænding og Amagerforbrænding viser, at affalds-

villigt smider 30 % ud igen. God mad af god kvalitet

mængderne er faldet med 18% det sidste halve år.

smider man ikke ud, den nyder man. Resterne gem-

Ingen er vel i tvivl om, at det skyldes finanskrisen.

mes og nydes måske på en anden måde dagen efter.

Sats: Grafikom A/S.

Affaldsmængden forekommer direkte afhængig af den økonomiske vækst. Øges den økonomisk vækst øges

Det er næppe affaldssektorens opgave at fremme en

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

affaldsmængderne. Falder væksten, falder affalds-

bedre madkultur, hvor man ikke smider 30 % af

mængden.

maden ud igen. Det må være en opgave for Regering

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

og os alle som borgere i dette land at få genskabt en I Regeringens nye affaldsstrategi fra marts 2009 står

anstændig madkultur baseret på ordentlige og naturli-

der allerøverst: ”Vi skal forebygge affaldsdannelsen,

ge fødevarer, mindre indpakning, færre tilsætningsstof-

både mængden og farligheden”.

fer, færre færdigretter, jamen inderst inde véd de fleste jo godt, hvordan tingene hænger sammen. God

Men bortset fra forskellige justeringer af afgifterne på

mad bør ikke være overladt til udvalgte restauranter,

forskellige former for affald, så sker der nærmest ikke

det bør som i dele af Italien være en folkelig sag.

noget på dette felt ud over, at Regeringen næsten på alle tænkelige måder forsøger at få den økonomiske

Eksemplet illustrerer formentlig et mere generelt pro-

vækst tilbage på sporet – med stigende affaldsmæng-

blem for den tekniske sektor i dag. Teknisk og organi-

der til følge.

satorisk løses opgaverne opgaven bedst muligt inden for de kendte og afstukne rammer, men de rigtige

Nye engelske undersøgelser peger på, at en stadig

løsninger ligger uden for disse rammer. Hvordan bliver

større andel af husholdningsaffaldet består af madre-

vi en del af løsningen uden for vores egen sektor og

ster. Meget tyder på, at forholdene er præcis de sam-

vores egen forståelse?

Ik’ til spilde!

Lad regnen sive - ned i grundvandet

R

Ø

R

C

E

N

T

E

R

D

A

G

Overraskelse! Tæppet går for endnu en ny regnvandsløsning - en pendant til kassetten!

Regnvandskassetter anvendes til håndtering af regnvand, men vi tilbyder også en ny pladsbesparende og økonomisk løsning. Denne giver store besparelser ved transport og lagring – samt en effektiv opsamlingsvolumen på 300 l. Mød os på Rørcenterdagene, hvor tæppet går for en helt ny faskineløsning på det danske marked!

Læs mere på www.uponor.dk

E

N

E

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politik

48 I Selskabsformer i affaldssektoren Rammevilkårene for forsyningernes selskabsformer er under forandring, ikke mindst i affaldssektoren.

18 I Affald – en ressource frem for et miljøproblem RenoSam-formand Vagn Larsen ærgrer sig over de manglende miljømæssige gevinster ved affaldsreformen.

50 I Selskabsgørelse på affaldsområdet To direktører networker og emailer om sel skabsdannelse.

52 I Klinisk risikoaffald til eftersyn

20 I Den politiske kamp om affaldet Spidskandidater til EU-parlamentet og Folketingets miljøordførere giver bud på affaldsområdets problemstillinger.

Klimaet og affaldet

Forslag til en ny måde at organisere bestemmelserne om klinisk risikoaffald.

54 I The fight for the municipal interests on European level Municipal Waste Europe er blevet omdrejningspunktet for kommunal affaldshåndtering på europæisk plan.

28 I Klimaet er en vindersag – også for affaldssektoren Affaldssektoren kan gøre det bedre for klimaet, mener Concito-formand Martin Lidegaard. Men der skal handles nu.

56 I Affaldstilsyn og dialog med virksomheder skal udvikles Som grundlag for en klar ansvarsfordeling ønsker KL en samlet strategi for dialog og tilsyn for affaldsområdet.

31 I Affaldets rolle i klima- og energipolitikken Affaldet spiller en vigtig rolle i energi- og klimapolitikken, som leverandør af CO2-reduktion.

34 I Varmeplan Danmark – en håndsrækning til kommunerne Varmeplan Danmarks viser, at vi kan halvere CO2-udslippet inden år 2020. Kommunerne spiller her en central rolle.

59 I Farligt affald efter reformens Virksomhedernes adgang til genbrugspladser betyder også, at de må aflevere farligt affald. Hvad er konsekvenserne?

63 I Økonomisk skønmaleri klæder ikke affaldsreformen!

Er det manipulation eller manglende realitetssans, at embedsmænd påstår, at kommunerne sparer penge ved en affaldsreform?

Selskaber, planlægning og affaldsreform 38 I Idéer til affaldsplaner og affaldsplanlægning

66 I Det frie valg har praktiske konsekvenser Virksomheder kan vælge, hvem der skal behandle Deres genanvendelige affald. Men der er en bagside.

Idéer til affaldsplaner er samlet i et katalog, der kan anvendes til planproces og konkrete initiativer.

40 I Renosyd godt fra start med nyskabende servicepartnerskab Effektivitet og kvalitet var nøgleordene, da Renosyd og Marius Pedersen A/S indgik et servicepartnerskab.

70 I Affaldskanon 2008 For tredje år i træk uddeler RenoSam vandrepokalen for et godt initiativ inden for affaldsområdet. Se kandidaterne her.

75 I Ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1. april trådte den ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg i kraft. Den indeholder helt nye principper for, hvornår affald kan deponeres.

42 I Effektiv og fremtidssikret deponering i Sydvestdanmark Trekantområdets Affaldsselskab barsler med et fælleskom munalt selskab 11 kommuner.

81 I Nej, du må ikke købe mit affald!

Er vi sikre på, at behandlingen sker som aftalt, når vi sælger affald, eller ender det på uønskede steder?

46 I Milliardanlæg skal løfte midtjysk affaldsforbrænding L90 opfører nyt anlæg for at sikre kapacitet. Det resulterer i lavere affalds- og fjernvarmepris.

84 I Genbrugspladser – en succeshistorie Borgere og virksomheder er glade for at komme på gen brugspladserne for at aflevere og sortere deres affald.

Nyt 88 I Nyt om jura 90 I Erhvervsnyt 34

56

92 I KTC-studietur til Schweiz 94 I KTC-nyt

Fra affald til ressource

COWI sørger for helhedsorienterede

• Affaldsplaner og -regulativer

løsninger, der sikrer kvalitet og bære-

• Miljø- og klimavurderinger

dygtighed i håndteringen og behand-

• Indsamling og genanvendelse

lingen af både almindeligt og farligt af-

• Behandlings- og deponeringsanlæg

fald. Vi trækker på en årelang erfaring

• Organisering af affaldshåndtering

fra vor alsidige medarbejderstab inden for affaldsområdet. Vores rådgivning COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 5.000 medarbejdere hver især er det på deres.

dækker hele spektret fra planlægning og analyser over projektering, udbud og tilsyn til driftsoptimering. Tværfaglige projekter løses med specialistinput fra COWIs egne udbuds- og miljøjurister, økonomer, hydrogeologer m.v.

COWI Svendborg 62 21 43 11

COWI Viborg 86 61 40 44

COWI Vejle 76 42 64 00

COWI Ringsted 45 97 19 10

COWI Odense 63 11 49 00

COWI Århus 87 39 66 00

COWI Kolding 76 33 86 00

COWI Lyngby 45 97 22 11

COWI Aalborg 99 36 77 00

COWI Holstebro 97 40 42 33

COWI Esbjerg 79 18 17 77

www.cowi.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vandstanden falderi Tøndermarsken

DN genvælger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen er blevet genvalgt som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Det skete på foreningens

Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk er blevet sæn-

repræsentantskabsmøde i april, hvor den

ket i dette forår, fordi landmændene har uddybet de render, der kan

siddende formand blev udfordret ved et

lede vandet væk fra området. Det er sket, selvom en høj vandstand

kampvalg af Michael Stoltze, der sidder i

gavner det vigtige fugleliv i området, som er omfattet af både en

foreningens forretningsudvalg.

dansk fredning og flere EU-direktiver.

”Jeg kan love for, at jeg er glad for at

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder det en skandale. De har

blive genvalgt. Det er et stort privilegium

tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermar-

at stå i spidsen for Danmarks største

sken, og i 2003 tog EU-kommissionen det første skridt til at rejse sag

grønne organisation. Kampvalget har fået

mod Danmark ved EF-domstolen.

renset luften, og vejen frem er klar. Den

Det er Tønder Kommunes ansvar, at områdets tilstand ikke forrin-

kurs står vi nu igen samlet om,” siger Ella

ges. Samtidig ejer eller administrerer kommunen selv 300 hektar i

Maria Bisschop-Larsen.

Ella Maria Bisschop-Larsen, der blev valgt som præsident i 2006, vandt valget

Ella Maria Bisschop-Larsen, genvalgt præsident for DN.

med 138 stemmer mod 66. Hun er 58 år,

den centrale del af området. De forpagtes ud til landmænd. Formanden for kommunens landlejeudvalg, Preben Linnet (V), der står for udlejningen, bekræfter, at vandstanden er blevet sænket. Han vil ikke gribe ind.

uddannet biolog og driver et økologisk landbrug på Fyn. Michael Stoltze stillede op mod Ella Maria Bisschop-Larsen, fordi han mener, hun ikke er tilstrækkelig markant i medierne. Han

”Sådan har man jo altid drevet området. Det var så anderledes i en femårig forsøgsperiode, men den udløb. Det er bondefangeri, hvis man pludselig mener, at det skal være permanent”, siger Linnet til

ønskede dog tillykke med valget:

Politiken.

”Jeg vil sige, at det var en klar tilkendegivelse. Det er godt. Og det er godt, at der var et kampvalg, hvor vi fik diskuteret, hvad vi vil

Kilde: Politiken

med Danmarks Naturfredningsforening,” siger Michael Stoltze, der fortsætter i foreningens forretningsudvalg.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij I Carl Bro A/S 2 Uponor A/S 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 K&S Tree Care ApS 10 Falco 11 Teknologisk Institut 13 Skov & Landskab 14 AL Control 15 Niras A/S 19 PROCESSOR 23 Advokatfirmaet Bech-Bruun 27 Dakofa 29 Doppstadtadt Danmark A/S 30 RenoSam 33 Babcock & Wilcox Vølund A/S 37 Kommune Kemi A/S 41 Bay Christensen A/S 43 Danfiber/Danbørs 44 Tankegang A/S 45 RGS 90 A/S 47

side BDO Scanrevision TRACER Joca A/S ABB DENMARK Danvægt A/S KPMG Advokatfirmaet Energi og miljø Stena Averhoff STRUKTURforsyningen Danske Anlægsgartnere ZENZO GROUP ApS Batteri Cube Logimatic Software WAMATECH A/S KonfAir A/S Rambøll A/S Ferskvandscentret COK Phoenix Danmark

53 57 58 61 62 65 69 71 74 77 79 80 83 87 91 93 94 94 100

Foto: Vadehav.dk

Ny teknisk direktør i Sønderborg Sønderborg Kommune har nu fået sin nye direktion på plads, efter den er blevet opgraderet fra fire til otte inklusiv kommunaldirektør Alfred Holm-Petersen. Ny direktør for Teknik & Miljø bliver 46-årige Inge Olsen, der kommer fra en stilling som chef for miljøafdelingen i Niras i Odense.

Her har hun har været ansat fem år, og før det var hun 14 år i miljøafdelingen i det nu nedlagte Fyns Amt. Inge Olsen er uddannet cand.techn.soc fra Institut for miljø, teknologi og samfund fra Roskilde Universitetscenter.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Vandværker pumper arsenforurenet drikkevand ud

Lund Poulsen vil hurtigst

50-100 danske vandværker har de seneste fem år set stort på, at de

rer det forurenede drik-

leverer drikkevand til forbrugerne med for stort indhold af det giftige og

kevand.

kræftfremkaldende grundstof arsen. Det fremgår ifølge Ingeniøren af

Miljøminister Troels muligt have styr på, hvilke vandværker, der leve-

”Jeg vil vide præcis,

en endnu ikke offentliggjort rapport, som to arsen-eksperter fra hen-

hvilke kommuner og

holdsvis Geus og rådgivervirksomheden Alectia er ved at lægge sidste

vandværker, der ikke

hånd på for By- og Landskabstyrelsen. Rapporten indeholder den første

leverer ordentligt drikke-

landsdækkende opgørelse af arsenindholdet i færdigbehandlet drikke-

vand, så de kan stilles til

vand, sammenholdt med det berørte antal forbrugere.

ansvar. Jeg vil tage kon-

”Vores opgørelse viser, at der stadig er vandværker i Danmark, som

takt til de relevante

efter fem år ikke har løst problemet med arsen i drikkevandet,” siger

kommuner og deres

civilingeniør Loren Ramsay fra Alectia til Ingeniøren.

organisation, KL, når jeg

Loren Ramsay understreger, at man endnu ikke har opgjort, hvor

har rapporten,” siger

mange forbrugere, der drikker det arsenforurenede vand, men at der pri-

han til Berlingske Tiden-

mært er tale om mindre vandværker. Rapporten vil indeholde et estimat,

de.

når den er færdig om et par måneder, ligesom den vil indeholde anvisninger på, hvad værkerne kan gøre, når de finder arsen i vandet. ”Mange små værker står famlende over for, hvad de skal gøre. Men

Miljøminister Troels Lund Poulsen.

Det er kommunerne, der fører tilsyn med vandværkerne og derfor skal gribe ind, hvis grænseværdierne overskrides. Hos KL vil miljøudvalgsformand Jens Stenbæk

metoderne til at rense vandet for arsen har været kendt i flere år,” siger

imidlertid ikke tage stilling til de dystre tal, før hele rapporten kommer

Loren Ramsay.

på bordet.

Løsninger med et menneskeligt ansigt - klimaudfordringen kræver samarbejde

I fællesskab kan vi skabe rammerne for et inspirerende bymiljø, der er gearet til fremtidens klima.

Det handler om at inkludere borgere, forskellige forvaltninger og virksomheder i dialogen om, hvordan vores byer skal se ud i fremtiden og, hvordan vi sikrer os selv og miljøet. Håndtering af vand kan f.eks. med fordel ses i lyset af både klimaforandringer og vandrammedirektiv.

Tingene er tæt forbundet, og vi kan hjælpe med at komme hele vejen rundt om klimaproblematikken. www.orbicon.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ekspropriation: KL advarer mod lovsjusk KL advarer miljøminister Troels Lund Poulsen mod at fastholde sit forslag om at afskaffe kommunernes adgang til at ekspropriere på baggrund af en kommuneplan. Forslaget vil medføre mindre frivillighed, større ulighed i kompensationernes størrelse og risiko for uforsvarlig byplanlægning, mener KL.

Klima og kloak:

Rørcenterdage 2009 Hvad gør vi, når kloakkerne ikke er store nok ved kraftig regn? Det og mange andre spørgsmål sætter Rørcenterdagene fokus på, når de afholdes næste gang på Teknologisk Institut i Taastrup den 17. og 18. juni 2009.

”Det vil være forhastet og på grænsen til lovsjusk, hvis Folketingets flertal holder fast i at gennemføre det lovforslag, ministeren har fremsat”, siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jens Stenbæk.

En del medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg mener, man bør nedsætte et særligt udvalg, der skal kigge nærmere på mulige alternativer til ministerens lovforslag frem for at haste en vedtagelse igennem. KL bakker op om dette synspunkt.

Kilde: KL

Ny håndbog om byplanlægning Hvad betyder ekstraheringskrav og plankrav om arkitektonisk kvalitet?

På nuværende tidspunkt er der allerede mere end 70 udstillere, der

Og hvornår og til hvad kan der dispenseres? Det er noget af det, man

har tegnet kontrakt til udstillingen, så det forventes, at rekordåret

kan finde svar på i Byplanhåndbogen af Arne Post, som netop er ble-

2007 bliver slået.

vet udgivet af Dansk Byplanlaboratorium.

Formålet med Byplanhåndbogen er at gøre det lettere at forstå de

Rørcenterdagene består af en gratis udstilling, hvor en række firmaer med tilknytning til vand- og afløbsfaget viser de nyeste løsnin-

ord og begreber, der anvendes i byplanlægning. Samtidig gør den

ger og teknologier. Desuden afholdes 8 konferencer af 2-3 timers

det lettere at finde frem til de relevante lovbestemmelser. Håndbo-

varighed, som er inddelt i forskellige hovedtemaer omkring afløbssy-

gen henvender sig primært til planlæggere, men vil også kunne bru-

stemer. Rørcenterdagene henvender sig til alle med interesse for

ges af en bredere skare. Både af hensyn til inddragelse af borgere og

vand- og afløbsteknik og opgravningsfrie renoveringsmetoder til

de politiske beslutninger er det vigtigt, at de forslag, der udarbejdes

vand- og afløbsanlæg.

som led i byplanlægningen, er forståelige. Og det kan definitioner og forklaringer i Byplanhåndbogen bidrage til.

Bogen kan bestilles i Dansk Byplanlaboratorium (tlf. 33 13 72 81)

Hovedtemaet for Rørcenterdagene 2009 bliver klima og kloak. De senere års mange oversvømmelser gør emnet meget aktuelt, og det er noget som alle i vand- og afløbsbranchen arbejder meget med i

og koster 250 kroner. Den kan også downloades gratis på

disse år. Emnet bliver endnu mere aktuelt set i lyset af, at København

www.byplanlab.dk

skal være vært for det næste klimatopmøde kun få måneder efter Rørcenterdagene.

Et af de store projekter som bliver præsenteret på Rørcenterdagene er 19K-projektet. Projektets navn udspringer af, at der deltager 19 kommuner sammen med en række rådgivere, videncentre og leverandører. Målet er at opbygge et idé-katalog med kendte løsninger på de forskellige problemtyper, som forvaltninger og forsyningsselskaber står over for. Her er en af de vigtigste opgaver at beskrive nye måder til at håndtere regnvandet på i fremtiden. Desuden er målet med 19K-projektet at skabe innovation, som fører til nye løsninger, og de nyeste resultater præsenteres på Rørcenterdagene.

Målsætningen for Rørcenterdagene 2009 er, at hele afløbsbranchen fra forskere til kloakmestre mødes, for at vise vejen med fremtidige løsninger på de massive udfordringer Danmarks samlede afløbssystemer står over for. Hvis forudsigelserne om ca. 20-40 %

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: ks@ks-treecare.dk

mere og kraftigere regn holder stik! Læs mere om Rørcenterdage 2009 på www.teknologisk.dk/rcdage

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Kommunerne vil ikke stå med kloakregningen alene Ifølge en endnu ikke offentliggjort kloak-rapport bliver det dyrt for de almene boligselskaber, når kommunerne ikke længere vil stå alene med udgifterne til nye kloakker, fordi kloakkerne ikke kan klare de heftige regnskyl, skriver magasinet Boligen.

For fremtiden skal man forberede sig på 30 pct. mere regn. Det store spørgsmål er, hvem skal betale for det? Det bliver efter alt dømme boligselskaber og husejere, der skal dele regningen med kommunerne. ”Boligselskaberne og husejerne må vænne sig til, at de kommer til at betale for det vand, der falder på deres grund,” siger Bo Laden, der er afdelingsingeniør i kloaksystemer i Aalborg Kommune og medforfatter af rapporten om klimaforandringernes betydning for kloakforsyningerne.

Rapporten er færdig til efteråret og skal munde ud i klare retningslinjer og gerne en ny lovgivning om fremtidens håndtering af regnvandet. Det er ikke kun bortskaffelse af regnvandet, der vil påføre boligorganisationer og andre husejere store ekstraudgifter. Ifølge Bo Laden vil rapporten også indeholde anbefalinger om at pålægge grundejerne at sikre, at vandet er rent, når det sendes ud i det offentlige net.

Triangle

Kvalitets inventar med stil til det udvendige rum.

FalcoLinea

Flow

Kvalitet og design i offentlige rum Falco A/S Ådalen 7C 6600 Vejen Tel.: 7536 8100 Fax: 7536 8900 www.falcoas.dk info@falcoas.dk

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommunale chefjob:

Hvor er kvinderne og de unge?

Ifølge en ny analyse, bestilt af de fire kommunale chefforeninger, har kommunalreformen ikke ændret ved, at mænd er overrepræsenteret blandt de kommunale topchefer.

EU: Forbudt at bruge energi i nye huse om ni år

”Det skal vi klart agere på. Vi synes, det lover godt, men der er et stykke vej endnu, før ubalancen er jævnet ud. Det er ikke fordi, vi rekrutterer snævert eller ud fra mandekriterier. Vi går benhårdt efter kvalifikationer. Men indtil videre har det kvindelige rekrutteringsgrundlag været for lille,” siger Jens Chr. Birch, formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark.

Blandt socialdirektørerne og andre ledere nærmer man sig en kønsmæssig ligelig fordeling. Her er henholdsvis 40 og 39 procent kvinder. Men blandt kommunaldirektørerne er der langt endnu, kun 9 procent er kvinder. ”Vi bliver nødt til at se på topchefernes arbejdsvilkår. Det kommunale topjob er meget tidsrøvende, hvilket gør det svært at forene med familie og børn. Som det er nu, arbejder den kommunale topchef stort set hele tiden. Kan vi ændre de vilkår, så det ikke er en forudsætning, at man er i 50erne og barnløs kvinde, så vil det tiltrække flere kvinder til posterne,” siger Jens Chr. Birch.

Om ni år skal alle nybyggede huse være i stand til at producere lige

Hver femte på vej på pension

så meget energi, som huset selv bruger. For eksempel ved hjælp af

Det er de fire chefforeninger, Kommunaldirektørforeningen, Børne-

solvarme. Det blev vedtaget ved en førstebehandling i EU-parlamen-

og kulturchefforeningen, Socialchefforeningen og Kommunalteknisk

tet 23. april.

Chefforening, der har ønsket en analyse af deres medlemmer efter kommunalreformen. ”Antallet af kommunale topchefer faldt fra omkring 1300 til 500 i

”Vores bygninger er den helt store klima- og energisynder, så det er det helt rigtige sted at gribe ind, hvis energiforbruget skal ned.

Udbredelsen af nul-energihuse i nybyggeriet er et stort skridt i den

de 98 nye kommuner, og samtlige kommunale ledere stod på tærsk-

rigtige retning,” siger Britta Thomsen (S), der er det eneste danske

len til en ny epoke. Nu har vi været igennem de enorme ændringer,

medlem af Europaparlamentets energiudvalg, til Ingeniøren.

og nu vil vi gerne have et billede af vores kollektive profil. Et overblik

Cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges på opvarm-

over, hvilke udfordringer vi har, når vi fremover rekrutterer topchefer,”

ning af boliger, men det tal kan nedbringes drastisk, nu hvor man kan

siger Per B. Christensen, formand for Børne- og kulturchefforeningen.

bygge nul-energihuse eller plus-energihuse. Foruden kravet om, at alle nye byggerier skal være energineutrale, lyder den nye ændring i

Op på tæerne som attraktiv arbejdsplads

EU's bygningsdirektiv på, at alle EU-lande skal sætte mål for, hvor

Den samlede anciennitet i kommuner og amtskommuner er i gen-

meget af den ældre boligmasse, der kan forbedres til samme stan-

nemsnit godt 22 år. Langt de fleste chefer har bevæget sig op ad kar-

dard.

rierestigen inden for den kommunale sektor. Kun ganske få har erfaring fra det private erhvervsliv, viser rapporten.

- Det er klart en af vores andre udfordringer. Det er en svaghed, at

Efter parlamentet vedtog udkastet ved førstebehandling bliver næste skridt nu, at ministerrådet skal tage stilling til udkastet og forhandle det igennem med energiudvalget. Slutpapiret fra den for-

der er så lidt udveksling mellem det offentlige og det private. Det bli-

handling kommer til 2. behandling i parlamentet til efteråret, og hvis

ver lidt en lukket verden, vi bevæger os rundt i. Her skal vi mere op

der ved den lejlighed opnås enighed, bliver resultatet et direktiv, som

på tæerne og holde os attraktive som arbejdsplads, så vi tiltrækker

får lovvirkning for hele unionen.

yngre ledelsestalenter og gerne talenter udefra, siger Mikael Jentsch, formand for Kommunalteknisk Chefforening.

Læs mere om rapporten, ”Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen”, på www.ktc.dk

De strammede energikrav til nye bygninger ventes at skabe 280.000 nye job i EU.

Kom til Rørcenterdage 17. og 18. juni 2009 på Teknologisk Institut, Taastrup Konferencemoduler onsdag den 17. juni

Konferencemoduler torsdag den 18. juni

LAR Lokal afledning af regnvand Overordnet introduktion omkring LAR med konkrete oplæg om metoder og muligheder LAR projekt på Bornholm, planlægning og teknisk gennemførelse Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

LAR projekt i København, herunder permeable belægninger mv.

Bassiner, rotter og graveskader Erfaringer fra projekt om rotters færden i kloaksystemet København Energis rotteprojekt Graveskader Udfordringer ved bassinbyggeri set fra en entreprenørs side

Renovering af afløbssystemer Kontrolordningen for Ledningsrenovering Kloakrenovering i Indien Sammenhænge mellem klimaforandring og anvendelse af LAR og af no-dig metoder Kloakrenovering i Helsingør Kommune Hvor langt er kommunerne nået med kloakrenovering?

Spildevandsafledning i det åbne land Hvor langt er vi med vandplanerne? ”Innovation under jordoverfladen”, Erfaringer med septiktanke GIS/GPS-baseret løsning til registrering af septiktanke samt GIS muligheder i afløbsbranchen Erfaringer med bundfældningstanke og renseløsninger i det åbne land

Planer for regulering og rensning af regnvand Sandfang og olieudskillere LAR-katalog og renseløsninger i Københavns Kommune Dobbelt porøs filtrering i Ørestad Regulering af regnvand i Strandområdet Ishøj

Innovation i afløbssektoren - Præsentation af projekt 19K Projekt 19K. Hvordan løftes innovationshøjden i en sektor?

Eksempler på og resultater af afprøvede netværks- og brainstorm-øvelser Røre i Rørmosen, Allerød – om løsningsforslag for at sikre mod fremtidige oversvømmelsesproblemer i oplandet til Rørmosen Afkoblinger i Hedevænget, Gladsaxe Præsentation af webbaseret idé-katalog

Klimatilpasning af afløbsområdet Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning Har vi brug for et afløbssystem under monsterregn?

Case metro City-ringen Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af radar til regnforudsigelse Odense Vandselskabs køb af huse på Ejersmindevej for at imødegå fremtidens regnhændelser

Præsentation af Projekt 19K – fortsat – 18 nye projektidéer Præsentation af projekt 19K, inkl. oversigt over de i alt 18 udarbejdede projektidéer Præsentation af projektidéer, der primært omhandler nye måder at kommunikere, informere og træffe beslutninger på Udnyttelse Præsentation af projektidéer, der primært omhandler regnvandets kvalitet Præsentation af projektidéer, der primært omhandler regnvandets kvantitet

Der er gratis adgang på udstillingen. Program kan rekvireres på Rørcentret, Teknologisk Institut, telefon 7220 2290 eller på e-mail roercenter@teknologisk.dk, eller kig på vores hjemmeside www.teknologisk.dk/13368.

Udstillere på Rørcenterdagene 2009 A. & O. Johansen A/S ACO Nordic A/S AL-Laser A/S Alnino Connect ApS Anton Christensen Berotech Biokube Blücher Brødrene Dahl A/S Cady Aqua Control Cobalch ApS C-TV, Tekniske artikler Dannozzle Danpipe A/S Danske Kloakmestre Dräger Safety Danmark A/S DUCO ApS ELTEL Networks A/S EXPO-NET DANMARK A/S

Gavatec I/S Gerhardt Christensen A/S Glynwed A/S Grundfos DK A/S I.S.T. Skandinavia ApS Industri textil Job A/S Inpipe Danmark A/S ISS Kloak- og Industriservice J. Hvidtved Larsen A/S J. Sprang JKL Teknik Krüger A/S KWH PIPE (DANMARK) AS Lauridsen Handel-Import A/S Lauridsen Rørteknik A/S LD Handel & Miljø A/S Leif M. Jensen A-S Max Sibbern A/S Mosbaek A/S

Munck Forsyningsledninger a-s New-line Fåborg A/S Nordisk Højtryk A/S nyrup plast a/s Orbicon Per Aarsleff A/S Plast-Line A/S PN Støbegods Proagria Miljø A/S Projektgruppen 19K co/ KU Skov & Landskab PURUS as Rambøll Randers Jernstøberi A/S RICO’S TV-inspektion Ridgid Scandinavia A/S Roco A/S Sanistål ScanCover

Scanpipe A/S Scan-Plast A/S SFL International A/S Smedemester Ernst Kragh Stennevad A/S Svatek as Sven Pitzner, Ingeniørfirma Trelleborg Forsheda, Building AB, Pipe Seals Uhrig Kanaltechnik GmbH Ulefos NV Uponor A/S V. Brøndum A/S Watercare ApS Watersystems ApS Wavin A/S WiseCon A/S Zacho-Lind A/S

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

KTC om Grøn vækst: Redskaberne mangler Regeringens udspil til ”Grøn Vækst” har fået hårde ord med på vejen. For uambitiøst og ufinansieret lyder noget af kritikken. KTC hilser Grøn Vækst velkommen, men efterlyser også redskaber til at løse opgaven.

Regeringens helhedsplan for natur,

”Vi er dog optaget af, at vi som

miljø og landbrug, Grøn Vækst, er

kommuner er forpligtet af EU-direkti-

nere forventningsniveauer og for

har haft behov for at koordinere stra-

udkommet. Med Grøn Vækst er det

vets fokus på 2015. Her er vi på for-

løbende at sikre den dynamiske til-

tegien med de vand- og naturmål-

regeringens mål at skabe op til

hånd bagefter, og skal denne forsin-

pasning af området til virkelighedens

sætninger som kommunerne skal

75.000 hektar ny natur frem til 2015.

kelse imødegås kræver det et tæt

krav. Derfor må der være en parat-

arbejde for at nå inden 2015. Vi kan

De mest værdifulde naturområder

samarbejde mellem kommunerne

hed til at forholde sig til virkeligheden

dog konstatere at vi ikke bliver meget

skal sikres og hvert af de 246 Natura

og de statslige myndigheder. Vi vil

hos alle parter. Også selvom den kan

klogere af at læse Grøn Vækst strate-

2000-områder får sin egen beskyttel-

ikke igen fanges i en procedurekrig

rumme ubehagelige overraskelser.”

gien,” siger Flemming Lehbert Søren-

sesplan. Grøn Vækst betyder ifølge

som vi har oplevet i landsbrugssager-

Formanden for KTCs faggruppe

regeringens præsentation, at Dan-

ne. Mål og indsatser skal passe sam-

Natur og overfladevand, Natur og

flere dyrkningsfrie bræmmer og mere

mark lever op til forpligtelserne i EU’s

men. Og hvis målene skal nås, skal

miljøchef Flemming Lehbert Søren-

skånsom vandløbsvedligeholdelse.

Nitrat- og Vandrammedirektiv i 2015.

de nødvendige redskaber være til

sen efterlyser konkrete redskaber:

Det er tiltag som helt oplagt bringer

arbejder sammen for dels at koordi-

”Vi har forståelse for, at regeringen

sen. ”Vi kan se, at der bl.a. peges på

”Det er godt, at udspillet om Grøn

stede. Det vil vi som kommuner nu

Vækst nu foreligger, så vi kan komme

sikre os, at vi har og i givet fald får,”

ikke overraskende, kun de helt over-

altså fortsat ikke mere præcist hvad vi

i gang. Vi har ventet længe, og det

siger KTC-formanden.

ordnende rammer for vand- og

skal og hvordan det skal udføres. Vi

naturindsatsen. Vi forventer at skulle

afventer derfor et mere konkret

har vanskeliggjort kommunernes

”Grøn Vækst lægger op til et

"Grøn Vækst strategien skitserer,

os i den rigtige retning, men vi ved

almindelige planlægnings- og forvalt-

meget komplekst samspil mellem

nå nogle ret ambitiøse mål inden

udspil fra staten, før vi kan gå ind i en

ningsindsats, at vi har måttet leve i

mange aktører på et felt, der rummer

2015, men Grøn Vækst løfter ikke ret

konstruktiv dialog og proces om den

uvished,” siger KTC-formand Mikael

mange faglige udfordringer. Også der-

meget af sløret for hvad og hvordan

danske udmøntning af både vand-

Jentsch.

for er det vigtigt, at kommuner og stat

det skal ske”.

ramme og habitatdirektivet."

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Efteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder.

Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner.

Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudium.

Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Efterår 2009: Modul 3a: Driftsstyring Modulet handler om styring af pleje og vedligehold af grønne områder set i en organisatorisk, økonomisk og parkteknisk sammenhæng. I modulet indgår projektarbejde med vejledning og afsluttende projekteksamen.

Få mere information hos studieleder Studieleder Karsten Kring – E-mail: kk@life.ku.dk tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

Udvaskningstests Prøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg.

– Grundlæggende karakterisering – Overensstemmelsestestning

For mere information kontakt: ALcontrol AB Bent Mikkelsen Tlf: 40 40 55 04 e-mail: bent.mikkelsen@alcontrol.dk

www.alcontrol.dk

KTC KONFERENCE OG Ă…RSMĂ˜DE 09 / 22. – 23. SEPTEMBER

TEKNIK SKABER VELFÆRD! KTC Årsmøde 2009 sÌtter fokus pü den sammenhÌng som teknikog miljøomrüdet indgür i i kommunerne. Hvordan prioriteres ressourcer til tekniske anlÌg, infrastruktur og klimaindsats m.m. i forhold til de andre kommunale sektorer? Hvordan synliggøres og styrkes sammenhÌngen med levevilkür, erhvervsudvikling‌ og velfÌrd ?

PROGRAM HIGHLIGHTS DAG 1 - Ă…BEN KONFERENCE:

KTC Årsmøde 2009 sÌtter fokus pü konkurrencen mellem det tekniske omrüde og de traditionelle velfÌrdsomrüder. Hvordan skabes forstüelse for, at energirenovering af en folkeskole giver nye lÌringsmuligheder, glade børn og lÌrere? Hvordan skabes forstüelse for, at kommunal infrastruktur giver bedre miljø i byerne og tilfredse pendlere? Hvordan giver grøn byudvikling bedre miljø i byerne og sunde borgere? Debatten vil koncentrere sig om teknik og miljø i krydsfeltet mellem helhedsløsninger og �varme hÌnder�. Det handler om büde politisk prioritering og styrket oentlig-privat samarbejde.

KTC Årsmøde 2009 er en konference, hvor ledere, mellemledere og ansatte i kommunernes tekniske forvaltninger gür i dialog med forskere, andre forvaltningsgrene og private samarbejdspartnere. Mület er at udveksle viden, udvikle strategier og skabe grundlag for ny handling samt for udvikling af den tekniske leders strategiske handleberedskab. Årsmødets anden dag, den 23. september, er forbeholdt KTC- medlemmer, medlemmer af KTCs faggrupper og andre involverede i foreningens arbejde.

Vel mødt i Vejle d. 22. og 23. september 2009

LĂŚs mere om arrangementet pĂĽ www.ktc.dk

t 5FLOJL TLBCFS WFMG�SE Fokus pü helhedsløsninger og synliggørelse af teknik- og miljøopgaverne i forhold til øvrige velfÌrdsomrüder, -vÌrdier og prioriteringer t .JEEBH FWFOUT PH OFUXPSLJOH DAG 2 - KTC MEDLEMSDAG:

t ,5$T HFOFSBMGPSTBNMJOH t 5FNBN“EF PH XPSLTIPQ Ledelse i en forandringstid

Velfærdsparadigmer -prioriteringer og helhedsstrategier

VIRKSOMHEDER Der er særlige betingelser for deltagere fra virksomheder som ønsker at deltage i KTC Årsmøde 2009, som muliggør deltagelse af maksimalt 2 personer fra hver virksomhed. Virksomheder kan allerede nu melde sig til på www.ktc.dk TILMELDING Tilmelding for KTC Medlemmer, KTC Faggruppemedlemmer, samt ansatte i kommunen på www.ktc.dk.

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK

Affald - en ressource frem for et miljøproblem De miljømæssige gevinster ved affaldsreformen er svære at få øje på. Og det er for slapt og ærgerligt, lyder det fra RenoSams formand i dette indlæg.

/ Af formand for RenoSam, Vagn Larsen

mener, der bør bruges mere tanke-

De fire store reformer jeg tænker

kraft og energi på at knække nød-

på er: For det første er reformen om

den, om hvordan vi nedbringer den

affaldssektorens organisering over

miljømæssige belastning af affald.

os. Det betyder, at vi alle skal i

De store og centrale spørgsmål er, hvordan vi kan påvirke indholdet

arbejdstøjet for at omsætte refor-

i produkterne, for i sidste ende bli-

men til virkelighed ude i kommu-

ver alle produkter til affald.

ner og affaldsselskaber. Vi venter

Når vi står med affaldet, hvordan

stadig på en række bekendtgørel-

vender vi så udviklingen, fra at affal-

ser, men de overordnede linjer er

det er et miljøproblem, til det kan

lagt frem. Væsentlige ændringer er

blive en ressource? Her bliver tek-

på vej.

nologisk udvikling og innovation Affaldssektoren står midt i fire store

afgørende, og hvordan fremmer vi

For det andet ønsker staten, at

reformer, som vil medføre store

den, så vi også kan få et vindmølle-

mere affald skal brændes på de

omvæltninger for os alle.

eventyr på affaldsområdet?

centrale kulfyrede kraftværker. Det

Store reformer og omvæltninger

er baggrunden for, at afgiften på

Affaldssektoren kan få afgørende

forbrænding af affald nu bliver

skaber naturligvis dynamik. Det kan

rolle i fremtidens klimavenlige

vi alle have brug for. Det kan være

energiforsyning, hvis vi tør. Fjernvar-

sundt at se på vores sektor med fri-

menettene skal udvides. Forbrænd-

ske øjne for at vurdere, om vi kan

ingsanlæggenes energieffektivitet

gøre det endnu bedre. Men hvilke

skal yderligere op. Affald skal bl.a.

miljøforbedringer medfører de

nyttiggøres til energifremstilling og

på samme måde brug for varme.

Hvis det ikke kun skal blive ved

mange reformer? Den store reform

her tænker jeg både på varme, el

Hvorfor hjælper vi fx ikke Sydeuro-

snakken om varm luft, skal affalds-

om affaldssektorens organisering,

og køling.

pa, englænderne og irerne med at

sektoren finde sin fremadrettede

brænde det affald de endnu ikke

rolle.

som vi har drøftet siden 2002, for-

Vi bør tænke mere vidtgående.

Vagn Larsen, formand for RenoSam.

ændret. Væsentlige affaldsstrømme kan ændres.

For det tredje taler alle om klimaet.

ventes ikke at medføre miljømæssi-

Hvorfor importerer vi ikke affald til

har kapacitet til. På EU plan vil det

ge gevinster. Ingen. Det er slapt og

forbrænding, og så samtidig udfa-

sikre en langt bedre miljømæssig

For det fjerde vil den nye depone-

ærgerligt. Hvornår får private og

ser nogle af de kulfyrede kraftvær-

løsning. Det er langt bedre at

ringsbekendtgørelse betyde omfat-

offentlige aktører samt staten

ker. Det er i Nordeuropa vi har

brænde affald hos os med høj

tende ændringer for affaldsprodu-

næste gang mulighed for at bruge

kraftvarmeanlæg og høj energiud-

energiudnyttelse end at deponere

centerne og en lang række deponi-

så mange ressourcer til at se over-

nyttelse. Det er her hos os, at affald

det hos dem. Det er nye tider – vi

er må givetvis lukke inden for en

ordnet på vores sektor? RenoSam

kan nyttiggøres. Sydeuropa har ikke

må tænke i nye løsninger.

årrække.

Din kilde til viden Også om affald som resurse

www.niras.dk

Mange steder i verden arbejder vi med affaldsplanlægning og at nyttiggøre affald. Vi behandler fx farligt affald ved at udnytte energien i affaldet til at uskadeliggøre det efter ”Kommunekemi-modellen”. Andre anlæg forvandler affald til biogas, som erstatter fossile brændstoffer. Vil du høre, hvordan vi kan realisere dine visioner, er du velkommen til at kontakte os.

Vi er klar til at tage udfordringen.

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK

Den politiske kamp om affaldet / Af Kristian Jørgensen

Politikere i såvel Folketinget som Europaparlamentet står på flere punkter med vidt forskellige holdninger til, hvilken vej man skal gå. Er affald for eksempel et miljøproblem, eller er det en ressource og handel med det på tværs af grænserne en effektiveringsgevinst? Syv af kandidaterne til det forestående valg til Europaparlamentet giver her deres bud på, hvilke udfordringer EU står overfor på miljø-og affaldsområdet, og hvordan affaldssektoren i Europa og Danmark skal udvikle sig.

Fra Folketinget giver fem miljøordførere deres svar på aktuelle spørgsmål om affaldsområdet i Danmark. Blandt andet om virksomheders adgang til genbrugspladser, afgift på varmeproduktion fra affald og markedets evne til at sikre genanvendelse af erhvervsaffald. for at undgå negative konsekvenser

”Det nytter ikke noget at klynke”

for miljøet. ”Det negative kan være, at i og med affald bliver betragtet som en vare, er det også dækket af EU’s lovgivning om det indre marked.

Og i det indre marked tager man først og fremmest hensyn til fri bevægelighed, og det kan nogle

Dan Jørgensen, Socialdemokraternes spidskandidat ved EU-valget, mener, at Danmark bør gå forrest med en vision om, at alt affald bliver genbrugt og dermed bliver en ressource.

ikke særlig ambitiøst, for vi kan

gange være på bekostning af mil-

næsten allerede i dag leve op til de

jøet. Så vi skal være opmærksom-

krav. Så vi burde helt klart have

me på, at affald ikke bare bliver

skrappere krav i 2020, og vi bør

handlet, fordi nogle virksomheder

have en ambition om at være

skal tjene penge på det; det skal

førende på det her. Dels fordi det

være af hensyn til miljøet. Vi skal

giver os nogle incitamenter til at

være opmærksomme på, at man

udvikle nye teknologier og proces-

Dan Jørgensen

udnytter markedskræfterne til at

ser, men også fordi vi lever i et

opnå miljøeffekter og effektivitets-

land, som bruger ekstremt mange

effekter, men det er ikke godt, hvis

EU er på vej i den rigtige retning på

ressourcer. Og når man bruger

offentlige myndigheder, der

markedskræfterne løber løbsk,”

affaldsområdet, mener Dan Jør-

mange ressourcer, så har man også

beskæftiger sig med det her,

siger Dan Jørgensen.

gensen, der er socialdemokratisk

en forpligtelse til at gøre det på en

ønsker det, så skal de være villige

spidskandidat til Europaparlamen-

bæredygtig måde.”

til at gå forrest. Danmark har mulig-

heller ikke, at EU skal regulere,

Han mener i forlængelse heraf

heden for at blive dem, der virkelig

hvorvidt affaldssektoren skal libera-

taget målsætninger for genanven-

EU bør opstille visioner om et

sætter en dagsorden i Europa på

liseres, eller hvordan den i øvrigt

delsen på 50 procent for hushold-

affaldsløst samfund, kommer Dan

det område. Jeg mener ikke, det er

organiseres.

ningsaffald og 70 procent for byg-

Jørgensen igen ind på Danmarks

en urealistisk vision, at vi om 50 år

”Det er vigtigt, at vi opretholder

geaffald.

forpligtelse til at stille sig i fortrop-

har et affaldsløst samfund, forstået

noget autonomi, for der er meget

pen og vise vejen.

på den måde at alt affald bliver

stor forskel på, hvordan man orga-

genbrugt og derfor bliver en res-

niserer sig i de forskellige lande.

source.”

Det har noget at gøre med, hvor-

tet. Han henviser til, at der er ved-

”Det er jo ret ambitiøst, fordi der

Når snakken falder på, hvorvidt

i nogle lande stort set ikke genan-

”Jeg godt li’ ideen om det

vendes. Der er nogle lande, hvor

affaldsløse samfund. Det betyder

90 procent bare bliver deponeret.

ikke, at der ikke er affald, men at

Derfor kan man sige, det er en sejr,

affald er en ressource - altså at

Styr på markedet

ge sektor, men også at der simpelt-

og det er meget sjældent, man

man genanvender og udnytter. Det

Dan Jørgensen ser, som man kan

hen er forskellige affaldsmængder

tager så store skridt fremad på

er en god vision at have, og jeg

læse af ovenstående, affald som

og geografiske forhold, der gør, at

enkeltområder,” siger Dan Jør-

synes, vi skal arbejde hen imod

en potentiel ressource frem for en

der er god grund til, at man organi-

gensen.

det. Men hvis vi skal have et

belastning. Det er en synsvinkel,

serer sig forskelligt. Jeg mener EU

affaldsløst samfund, kan det ikke

der støttes af EU’s nye affaldsdirek-

skal gå forrest med at sætte nogle

at vi ikke kan stille os tilfredse med

nytte noget, hvis der er lande som

tiv, der indeholder bestemmelser

målsætninger og krav, men hvor-

det i Danmark. For vi er i forvejen

Danmark, der klynker, fordi vi i

for, hvornår affald bliver betragtet

dan man opfylder dem – og her-

så langt fremme, at vi bør kunne

2020 skal være marginalt bedre,

som en vare, der kan handles. Dan

med også hvordan man organise-

tage skridtet videre:

end vi er i dag. Hvis vi virkelig

Jørgensen mener dog, at man er

rer sig – det må være op til de

ønsker det, og hvis de brancher og

nødt til at lægge bånd på markedet

enkelte lande.”

Han tilføjer i samme åndedrag,

”I forhold til Danmark er det jo

dan man har indrettet den offentli-

skal have håndteret vores affald så

Der skal gøres op med fejlinvesteringer

billigt og effektivt som muligt, uden det bliver en vare, og så længe vi har det i offentligt regi, bliver det baseret på hvile-i-sig-selv-princippet. Så jeg er klart imod en liberalisering inden for det område.”

Affaldsdirektivet indfører nye

Hanne Dahl fra Junibevægelsen mener, at EU-landene skal have mulighed for selv at udforme affaldshåndteringen, så længe EU sætter nogle rammer og minimumskrav.

skifte kurs. Så den største udfor-

bestemmelser for, hvornår affald

dring er helt klart at få skiftet kurs

ikke længere er affald, men i ste-

og få gjort op med fejlinvesteringer.

det bliver et produkt. Hvilke styrker

For mig at se er det en fejlinveste-

og svagheder ser du i, at affald

ring, at vi skal have mere a-kraft, at

fremover skal underlægges varer-

vi skal have lagring af CO2 i jorden,

nes fri bevægelighed? ”Det er selvfølgelig godt, hvis

og at vi baserer energisektoren på

man kan anvende ting igen, men

fossile brændstoffer,” siger hun.

Hanne Dahl

det er en stor ulempe, at vi kan flyt-

EU har ført en fejlslagen politik på

Plads til skrappere regler

te rundt med vores affald, for hvor

miljøområdet. Hanne Dahl, med-

På affaldsområdet mener Hanne

er det så, det ender henne? Mil-

lem af Europaparlamentet for Juni-

Dahl, at der er brug for at stille

bevægelsen og partiets spidskandi-

meget strenge krav i forhold til,

håb om, at man så kan vise de

mæssigt, hvis vi flytter rundt på

dat ved det forestående valg, ser

hvor meget affald der kan genan-

andre lande, at det kan lade sig

affald fra land til land, fordi det bli-

derfor den største udfordring på

vendes, og hvor meget der skal

gøre,” siger Hanne Dahl, der også

ver en råvare. Der laver vi en yderli-

miljøområdet i at få konverteret

sorteres. Hun mener derfor, at

mener, at landene selv børe

gere belastning. Så der er en poin-

energisektoren, så den kører fuld-

Danmark bør kunne sætte nogle

bestemme, hvordan affaldssekto-

te i, at vi håndterer og sorterer

stændigt på vedvarende energi.

skrappere målsætninger end dem,

ren organiseres:

affald så tæt på kilden som muligt.

Men den klimapakke, EU vedtog

der er blevet indført med EU’s

før jul, indeholder massive investe-

affaldsrammedirektiv.

ringer i lagring af CO2 i jorden, og

”Vi er i Junibevægelsen tilhæn-

jømæssigt er det ikke hensigts-

”EU skal sætte nogle mini-

Vi kan ikke basere vores fremtidige

mumsrammer, men hvordan vi

affaldshåndtering på, at vi produce-

konkret udformer håndteringen, det

rer affald i Danmark, og de så skal

det er den forkerte vej at gå, mener

gere af, at man skal have et natio-

skal vi have lov at bestemme selv.

aftage det i Spanien. Vi er nødt til at

Hanne Dahl.

nalt råderum, så man har mulighed

For mig at se er affaldshåndtering

have et makroperspektiv på vores

for at være foregangsland. Vi

en kerneydelse, der hører samfun-

egen affaldshåndtering.”

fund har lavet investeringer, der er

mener, at man som land skal have

det til, og det er der ikke nogen,

meget voldsomme, er det svært at

lov til at stille skrappere miljøregler i

der skal kunne tjene penge på. Vi

”Problemet er, at når et sam-

Målsætningerne skal skærpes Margrete Auken, Europaparlamentsmedlem for SF, vil øge målsætningerne for genanvendelse og sikre mere bæredygtige produkter, som skaber mindre farligt affald.

have klare formuleringer frem for at

genanvendelse og genbrug umu-

"sigte mod at opnå".

ligt. Desuden er det vigtigt, at

”I direktivet er der dog sørget for,

omkostningerne for miljøet og

at medlemslandene selv kan fast-

samfundet ved enhver form for

sætte mere ambitiøse mål, og det

ressourceforbrug er afspejlet i pri-

håber jeg, at mange vil gøre,” siger

sen, så det kan skabe de rigtige

Margrete Auken.

incitamenter for forbrugeren i for-

Hun så også gerne, at EU satte

hold til at nedbringe sit ressource-

sig et mål om et affaldsløst sam-

forbrug. Endelig skal produkter

fund, hvilket i dag ikke er tilfældet.

fremstilles, så de kan holde, opgra-

Margrete Auken er ikke tilfreds med

Før det affaldsløse samfund kom-

deres og repareres, så vi kan kom-

EU’s affaldsrammedirektiv. SF gik

mer på tale, vil Margrete Auken øge

me væk fra brug-og-smid-væk-kul-

ind for skærpede målsætninger for

andelen af "grøn kemi" i vores pro-

turen,” siger Margrete Auken.

genanvendelse i direktivet, og

dukter.

målene skulle være mere binden-

”Farlige kemikalier og stoffer

Margrete Auken

ne at pynte en anelse på den. ”Nu holder vi så nøje øje med

Hun kæmpede desuden mod

området i den kommende tid for at

direktivets bestemmelse om, hvornår

sikre, at den nye bestemmelse ikke

de. Desuden skulle de handle om

giver ikke alene problemer i affalds-

affald ophører med at være affald,

bliver misbrugt,” siger Margrete

mere end bare affaldsstrømme og

behandlingen, men gør ofte også

men det lykkedes kun modstander-

Auken.

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK

Mener du, der er behov for at

Miljøtiltag skal ikke bare flytte problemerne

skærpe EU’s målsætninger for genanvendelsen, eller at vi i Danmark selv skærper målsætningerne? ”Jeg synes, det er nogle gode målsætninger. Problemet er, at det varer mange år, før de er opfyldt.

Derfor mener jeg, at vi i Danmark

Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres EUspidskandidat, er optaget af at få gennemført tiltag på affaldsområdet, der effektivt gavner miljøet frem for at opfylde mål om reducerede affaldsmængder og CO2-kvoter.

for: At miljøproblemerne bliver

bør skærpe vores egne målsætnin-

værre, fordi udslippet tæller i et nati-

ger på den måde, at vi for eksempel

onalt CO2-regnskab, i stedet for at

kunne indføre kortere tidsfrister.

det tæller i forhold til klimatruslen,”

Affaldsrammedirektivet skal tage

siger Sofie Carsten Nielsen.

hensyn til niveauerne i hele EU, men vi bør gøre det hurtigere. Det

Hun går derfor ikke så meget op i, hvilke visioner EU opstiller for

bør i det mindste være en ambiti-

eksempelvis et affaldsløst samfund.

on.”

For det er ikke mængden af affald,

Sofie Carsten Nielsen

I forlængelse af argumentet om, at det handler om, hvad der virker,

der i første omgang er det vigtigste.

mener Sofie Carsten Nielsen ikke, at

”Jeg synes, EU skal starte med at

EU bør regulere affaldssektorens

Dogmer og aftaler på glittet papir

sige, at affald som påvirker miljøet

gavner ikke miljøet. Det gør derimod

negativt, når det skal skaffes af vejen

nye affaldsdirektiv. Men det har også

organisering. EU skal nøjes med at

genanvendelse af farligt affald og

– tungmetaller, kemikalier, elektronik

bagsider.

stille krav til, hvad sektoren skal

reelle reduceringer af CO2-udslippet.

– skal genbruges eller laves til pro-

Derfor ser den radikale spidskandi-

dukter. Målet må være, at vi produ-

et produkt, at der så er nogen, der

terne, til hvordan man behandler

dat til Europaparlamentsvalget, Sofie

cerer mindre og mindre affald, men

vil betale for at modtage det. Så

affaldet og til anvendelsen af tekno-

Carsten Nielsen, EU’s vigtigste udfor-

det vigtigste er, at vi får regler for, at

kan det være, der er flere affaldspro-

logi.

dring på miljøområdet i at blive eni-

vi kan genbruge det farlige affald.

ducenter, der vil lave affaldet om til

ge om nogle effektive tiltag mod kli-

Jeg er mindre bekymret for mæng-

produkter. Så kan det være, vi kan få

men hvordan vi organiserer sekto-

matruslen.

den af affald end arten af det,” siger

genbrugt mere affald, som ellers vil-

ren, må vi kunne klare nationalt. Der

Sofie Carsten Nielsen.

le være meget miljøbelastende.

har vi netop et godt system, og det

Svagheden er selvfølgelig, at når

er anderledes i andre lande. Der er

”Tiltag som ikke bare flytter miljøproblemerne ved salg af kvoter og

”Det er en styrke, når noget bliver

præstere: Krav til genbrugsprocen-

”Det er der, EU skal sætte ind,

kassetænkning. Som når man flytter

Dilemma om affaldshandel

noget er et produkt, kan vi ikke bru-

ingen grund til at harmonisere det,

afbrænding af affald fra det ikke kvo-

Når det handler om effektiv genan-

ge miljølovgivningen til at styre, hvor

for det kan gøres på mange forskelli-

tebelagte affaldsforbrændingsanlæg

vendelse, kan Sofie Carsten Nielsen

det skal hen, og hvordan det skal

ge måder,” siger hun.

til et kvotebelagt kraftværk. Det er

godt se visse fordele i, at affald kan

behandles. Det er noget, vi er ret

noget af det, jeg er mest bekymret

opfattes som et produkt ifølge det

bekymrede for. reducerer affaldsmængderne i for-

Danmark skal ikke have særregler

hold til det forbrug, vi har. Jeg går også meget ind for, at man skaber noget affald, som har den størst mulige anvendelsesgrad,” siger han.

Christian Wedell-Neergaard mener desuden, at EU’s vigtigste udfordring på miljøområdet det

Danmarks skal ikke ikke have skrappere miljø-regler end de andre EU-lande, mener Christian WedellNeergaard.

kommende år er få en international

”Det er positivt at øge andelen af genanvendelse, og derfor ser jeg

aftale ved klimatopmødet i Køben-

gerne, at det bliver fulgt op. Om det

havn. ”Det er der ganske god mulighed

skal skærpes eller ej, det vil jeg se

for. EU har jo vedtaget en 20 pro-

på. Jeg mener dog ikke, der er behov for, at vi i Danmark selv kan

cents reduktion af CO2, 20 procent

Christian Wedell-Neergaard, konser-

skærpe målsætningerne. Jeg er

bedre energieffektivitet og 20 pro-

vativ kandidat til Europaparlamentet,

imod, at Danmark har særregler,”

cent mere vedvarende energi i

er positiv over for at øge genanven-

siger Christian Wedell-Neergaard,

delsen. Han mener dog ikke, at

som dog går ind for, at affald gøres

Danmark selv skal skærpe målsæt-

så anvendeligt som overhovedet

ningerne.

muligt.

Christian Wedell-Neergaard

2020. EU er dermed et foregangsområde og har vist vejen for, hvad

”Jeg går meget ind for kildesortering og livscyklusanalyser, hvor man

der skal til for at få en aftale.”

TEKNIK & MILJØ I POLITIK 23

Ulogisk transportcirkus er ikke holdbart Morten Messerschmidt, der er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europaparlamentet, vil have afskaffet transporten af affald rundt i Europa. Desuden vil han gøre op med totalharmoniseringen, fordi det er i medlemslandene, at målene skal nås.

dag. Jeg kan da godt se, at der er et konkurrenceaspekt i det: At hvis man siger, det skal bortskaffes det nærmeste sted, får man noget, der minder om et monopol. Men det er nogle udfordringer, som man også må håndtere. Man har jo markedskontrol i EU generelt, hvor man sikrer, at enerettigheder ikke

Morten Messerschmidt

bliver misbrugt,” siger Morten Messerschmidt.

Opgør med harmoniseringen

institutioner som affaldsbortskaffel-

Morten Messerschmidt mener i det

se eller energiforsyning, må der

At affald er blevet en vare, som

hele taget, at affaldshåndteringen

være en tilladt grad af egenkontrol

handles på tværs af grænserne for

bedst håndteres i de enkelte lande.

for nationalstaterne.”

at blive brændt af, hvor det økono-

Derfor vil man også få den bedste

En anden årsag til at gøre op

miske incitament er størst, er en

samlede effekt ved at harmonisere

med totalharmoniseringstanken er

uholdbar situation, mener Dansk

sektoren i mindre grad.

ifølge Messerschmidt, at man regu-

Folkepartis Morten Messerschmidt.

”Problemet hver gang EU opstil-

lerer alting centralt i stedet for at til-

ler en eller anden målsætning er, at

lade, at nogle lande på en række

oprettet i EU, hvor affald fragtes

alt det man kan kalde det eksigible

områder kan gøre det bedre. For

rundt mellem landene for at blive

– det, der skal gøre, at man kom-

eksempel så der er stoffer, Dan-

brændt af, hvor de økonomiske for-

mer i mål – ligger i medlemsstater-

mark tidligere har haft forbudt, men

dele er størst, udgør for mig at se

ne. Derfor kan EU for så vidt godt

som vi er nødt til at acceptere. Mor-

et miljømæssigt og økonomisk pro-

vedtage en målsætning for, at vi

ten Messerschmidt mener på den

blem,” siger Messerschmidt, der

ikke skal have noget affald, og at vi

anden side, det er vigtigt at få

mener, at man i højere grad bør

skal have 100 procent vedvarende

implementeret de regler, der nu er

incitere til, at affald bortskaffes på

energi. Det er stadig ude i med-

vedtaget, så alle lande kommer til

det nærmeste sted.

lemslandene, at målene skal nås,

at leve op til dem.

”Det transportcirkus, man har

Affaldsdirektivet, der ligger til

og derfor synes jeg, man skal foku-

”Det er ganske væsentligt, hvis

grund for den nuværende situation,

sere på at skabe nogle ordentlige

man vil have udbytte af at føre en

udspringer ifølge Messerschmidt af

rammevilkår. Så kan medlemslan-

fælles miljøpolitik, at alle lande

den såkaldt vallonske affaldssag.

dene gå i den retning, man gerne

implementerer fuldt ud, og der er

Her kom man frem til, at affald i

vil have, i stedet for at lave nogle

rigtig mange lande, der halter bag-

udgangspunktet er en vare, og det

målsætninger og tro, at den hellige

efter. Det er både til skade for mil-

derfor er en teknisk handelshin-

gral er vel forvaret derefter,” siger

jøet, men det er i særdeleshed til

dring at kræve det bortskaffet på

Morten Messerschmidt, som derfor

skade for konkurrenceevnen. For

bestemte steder.

også er imod, at EU skal regulere

det gør, at vi i Danmark får en øget

affaldssektorens organisering:

konkurrencebyrde, fordi vi er hurti-

”Der har man så valgt at lave et direktiv, som for mig at se ikke har

”Hele den der anmassende libe-

løst det grundlæggende problem:

ralisering, som EU står for, er jeg

Nemlig at varernes fri bevægelig-

ikke tilhænger af. På de områder,

hed gør, at affald bliver transporte-

man i visse lande har brugt regulær

ret over meget store afstande for at

protektionisme, kan jeg sagtens se

blive bortskaffet, hvor det er økono-

et formål med at liberalisere. Men

misk mest lukrativt. Det er simpelt-

man må også sige, at på de områ-

hen uholdbart, at det bliver trans-

der, hvor det handler om nogle

porteret så langt, som tilfældet er i

samfundsmæssigt nødvendige

ge til at implementere.”

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK

være fordelen ved at se på organi-

Svært at skaffe opbakning til forbrænding

sering, er, at man kan bruge det til at få en mere effektiv håndtering ved at lære fra andre lande og fra store selskaber, som opererer på tværs af grænser. ”Men arbejdet med sådan nogle ting kan man lige så godt gøre med

EU-parlamentsmedlem Anne E. Jensen (V) går meget op i at etablere projekter og netværk omkring affald, som der stadig er meget stor forskel på håndteringen af fra land til land.

For eksempel er det svært at vinde gehør for det positive i forbrænding.

brænder affald for at få varmeener-

frit valg af model. Der sker under

gi, er den tanke helt fremmed i

de gældende rammer meget gensi-

mange andre lande

dig inspiration og udveksling af erfaringer. Det er værd at se på i

”Det kan tit være svært at skaffe opbakning fra de, der ikke kender

forbindelse med gennemførelsen

til den gode måde at løse det på i

af affaldsdirektivet, om der er

Danmark. Det er vigtigt, at vi har en

behov for en større indsats fra EU’s side for at skabe fælles projekter og

regulering, der indebærer, at vi også kan se affald som en ressour-

Anne E. Jensen

netværk, der fremmer innovation inden for området,” siger Anne E.

ce, selv når man bortskaffer det

Jensen.

ved at brænde det, så man kan

gode, for det er vigtigt for os alle

skaffe kraftvarme og få en effektiv

sammen, at affaldet bliver fjernet.

Der er meget store forskelle på,

udnyttelse. Der er en nærmest reli-

Det er vigtigt, der er et system, der

skærpe målsætningerne for gen-

hvordan man organiserer affalds-

giøs modstand mod den måde, vi

bortskaffer affaldet, og det bliver

anvendelsen, eller at vi i Danmark

håndtering rundt om i Europa. Det

løser en del af affaldsproblemet

derfor en offentlig opgave at sikre,

selv skærper målsætningerne?

oplever Venstres Anne E. Jensen

ved at foretage afbrænding i kraft-

at der er en ordentlig affaldshånd-

”Det var ikke nemt at nå frem til

som medlem af Europaparlamen-

varmeværker og udnytte varmen.

tering. Men der er ingen, der siger,

de bindende målsætninger. Derfor

tet, når hun diskuterer emnet med

Derfor mener jeg, det er vigtigt, at

at det ikke i udførelsen også kan

vil jeg sige, at på EU-plan skal man

politikere fra andre lande. Derfor

vi har begge aspekter med: At

gøres af private selskaber for at

satse på, at det her ikke bliver et

bør samarbejdet øges, mener hun.

affald både er noget, der skal bort-

gøre det effektivt. Jeg er meget

slag i luften, men faktisk kommer til

skaffes, men at man også kan se

åben over for, at man ser på, i hvil-

at holde. Så gør det jo ikke noget,

tering stadig opfattes som noget

affald som en ressource,” siger

ket omfang det kan være et områ-

at vi i Danmark sætter ambitioner-

meget nationalt. Hvis vi virkelig skal

Anne E. Jensen.

de, man konkurrenceudsætter -

ne højere, hvis det kan lade sig

netop for at det skal være så effek-

gøre.

”Virkeligheden er, at affaldshånd-

sætte skub i forståelsen af, at affald

Skal EU efter din mening regu-

er noget, man bør tackle i samar-

lere, hvordan affaldssektoren orga-

bejde, så skal man gøre det gen-

niseres i medlemsstaterne?

tivt som muligt.”

Anne E. Jensen synes dog i

Mener du, der er behov for at

Men på EU-plan er det vigtigt at sikre, at det vi har besluttet også

første omgang, at EU skal regulere,

bliver virkelighed. Før vi begynder

for affaldshåndtering rummer to

hvordan affaldshåndtering gøres,

at tale om at skærpe målsætninger-

genanvendelse over for bortskaffel-

ting: Dels kan man sige, at affalds-

fordi der er meget forskellige traditi-

ne, så lad os dog komme i nærhe-

se af affald. Mens vi i Danmark

håndtering er et ægte offentligt

oner fra land til land. Det, der kan

den af at opfylde dem.”

nem projekter og netværk.”

For eksempel i forbindelse med

”Det er en mere ømtålelig ting,

Vigtigt at holde affaldsmængden nede Mette Gjerskov, ny miljøordfører for Socialdemokraterne vil belønne de effektive værker.

det. Det giver virksomhederne mere

Skatteministeren har fremsat lovfor-

at vælge imellem, og det vil for-

slag om afgift på den varme, der

håbentlig kunne udnytte en kommu-

produceres af affaldet. Hvad er din

nal kapacitet mere optimalt.

holdning til det?

Hvordan kan affaldssektoren bidrage

”Vi ønsker, at de mest effektive

Markedet skal sikre behandlingska-

til at indfri Danmarks klimamålsæt-

værker belønnes. Det sker ikke, når

pacitet for genanvendeligt erhvervs-

ninger?

der lægges afgift på varmen, output-

affald. Hvad stiller man op, hvis der

”Affaldssektoren kan hjælpe klima-

tet, i stedet for på affaldet, dvs. input.

viser sig ikke at være tilstrækkelig

sagen ved at bidrage med energi fra

Lovforslaget lægger op til en rabat for

kapacitet?

affaldet. Men et vigtigt mål er naturlig-

røggaskondensering, hvilket er posi-

vis at holde mængderne af affald

tivt. Men der er ikke taget højde for

fik man opnået, at kommunerne i en

nede. Der sker jo en belastning af kli-

andre måder at effektivisere, og det

lige konkurrence kan stille utilsigtet

maet, når varer produceres og trans-

bremser en udvikling imod bedre

overkapacitet til rådighed for marke-

porteres, inden det bliver til affald.”

udnyttelse af affaldet.”

”Under de politiske forhandlinger

Mette Gjerskov

TEKNIK & MILJØ I POLITIK 25

Fasthold politisk regulering af affaldssektoren Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten, er bekymret for, at liberaliseringen af affaldssektoren tilsidesætter miljøhensyn.

Hvilke elementer i lovforslaget om

affald rundt i Europa, så gør vi det,

sætninger, og er affald i den for-

uanset de miljømæssige konse-

bindelse en ressource eller et mil-

kvenser.”

jøproblem?

Efter reformen af affaldssektoren

udgangspunkt, at affald er et mil-

skal markedet sikre behandlingska-

jøproblem, fordi der er gået energi

paciteten for genanvendeligt

til at producere produkterne. Når

erhvervsaffald. Hvad stiller man

der er affald alligevel, synes jeg,

op, hvis der viser sig ikke at være

man skal opretholde affaldshieraki-

tilstrækkelig kapacitet?

et. Det er vigtigt at fastholde, at

Genbrugspladser har været debat-

”Jeg tror, man skal have det

Per Clausen

politiske målsætninger skal styre

teret, fordi man skulle blive enige

ministerens høringssvar til KL’s ind-

affaldssektoren, og at man ikke kan

om en model for virksomhedernes

sigelser skriver man, at det ikke vil

overlade det til en markedsoriente-

adgang. Er det vigtigt, at virksom-

man i forhold til det genanvendeli-

ske, for der vil altid være nogen et

ret styring. Det er bekymrende, når

heder har adgang til pladserne?

ge erhvervsaffald fjerner kommu-

sted i EU, der vil aftage det affald.

nogen fremstiller det som, at hvis vi

nernes pligt til at aftage det og virk-

Så kunne jeg godt blive betænkelig

bare kan nyttiggøre affald, så er

serne fungerer i forhold til borger-

somhedernes pligt til at aflevere

ved, om der er lande i EU, hvor

affald i sig selv en god ting. Så ser

ne, og at de har den kapacitet, der

det. Så vil man få affaldet fjernet

miljøkontrollen ikke er så effektiv,

man væk fra, at affald er en konse-

skal til. Ved siden af det skal man

ved hjælp af et markedsbaseret

og vi derfor kan få nogle grimme

kvens af en tidligere produktion,

løse nogle problemer for virksom-

system. Det er en konsekvens af

miljøsager.”

som man kunne omlægge til pro-

hederne, men hvis man ikke sørger

dukter, der kan repareres og genan-

for, at pladserne kan leve op til den

vendes.”

øgede brug, så er det jo et pro-

affaldssektorens organisering er de vigtigste efter din mening? ”Det er meget problematisk, at

”Det er fuldstændig uklart. I

den liberalisering af affaldsområdet, som gennemsyrer lovforslaget. Hvis

Hvordan kan affaldssektoren bidra-

der er flest penge i at transportere

ge til at indfri Danmarks klimamål-

”Det vigtige er, at genbrugsplad-

blem.”

Utilfredsstillende model for genbrugspladser Radikale Venstres miljøordfører, Johs. Poulsen, ser aftalen om virksomheders adgang til genbrugspladser som en forfejlet model..

affald i den forbindelse en ressource eller et miljøproblem? ”For at svare på det sidste, mener jeg ikke, man kan stille det op som enten eller. Der er en række sammenhænge, hvor affald er problematisk i forhold til miljøet, uanset hvordan

”Det vigtigste er, at vi nu får fremtidssikret

man betragter det. Og der er en række sam-

affaldssystemet, så det også tager højde for

menhænge, hvor affald er en ressource, som

en mere fri konkurrence på området. Det er

har en værdi for samfundet; ikke mindst når

ikke et mål i sig selv, men vil formodentlig

det indgår i en energiproduktion. Dermed kan

op til, at virksomhederne ikke har kunnet få

være med til at give en prisdannelse til fordel

det også bidrage til at erstatte fossile brænd-

adgang til de kommunale genbrugspladser,

for affaldsproducenterne. Så i tankegangen

stoffer og medvirke til at opfylde klimamålsæt-

der hvor de arbejder, men at man skal have

skulle det blive så rationelt som muligt, samti-

ninger.”

affaldet med hjem til sin egen kommune. Så jeg forudser en del vanskeligheder med at

dig med at man sikrer de værdier, der allerede er investeret på området.”

Johs. Poulsen

Omkring genbrugspladser siger Johannes

håndtere det her. Det undrer mig, at regerin-

Poulsen:

gen har haft sådan en ideologisk tilgang om,

Hvordan kan affaldssektoren bidrage til at

”Jeg synes, det er meget underligt, at rege-

indfri Danmarks klimamålsætninger, og er

ringen nærmest af ideologiske grunde har lagt

at de kommunale pladser stort set ikke må noget som helst.”

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK

Afgift på varme fra affald sikrer effektivitet Jørgen Dohrmann, Dansk Folkepartis miljøordfører, hilser en afgift på varme produceret af affald velkommen. Det er adfærdsregulerende og sikrer effektivitet, mener han.

”Lige nu har vi en overkapacitet på de værker. Jeg tror på, at vi bliver ved at have en ordentlig kapacitet, men hvis man ikke har kapacitet nok, så er jeg sikker på, at branchen selv vil lægge op til, at man skal have nye værker. Men vi er nødt til at følge ret tæt, hvad der skal ske på området.”

Jørgen Dohrmann

”Det er vigtigt, at vi får en liberalisering af

Hvordan kan affaldssektoren bidrage til at

Skatteministeren har fremsat lovforslag om

affaldssektoren, så vi kan få genanvendt så

indfri Danmarks klimamålsætninger, og er

ændring af affaldsafgiften, så der lægges

meget som muligt af vores affald. Det er nød-

affald i den forbindelse en ressource eller et

afgift på den varme, der produceres af affal-

vendigt for, at man får noget konkurrence på

miljøproblem?

det. Hvad er din holdning til det?

området, så vi får de billigste priser og den bedste service til borgerne.”

”Affald er altid en ressource, når man

”Jeg ser det som et konkurrenceparameter.

udnytter det på den bedst mulige måde.

Der er nødt til at være afgift på, så folk også

Affaldssektoren kan bidrage til at løse vores

forstår, at man ikke bare sviner med energien.

Efter reformen af affaldssektoren skal marke-

klimaopgave ved, at man bruger affaldet som

Det vil sige, at hvis alle får en afgift, så er det

det sikre behandlingskapaciteten for genan-

brændstof, når det er en ressource. Det skal

et spørgsmål om også at være energieffektiv,

vendeligt erhvervsaffald. Hvad stiller man op,

udnyttes på den bedst mulige måde i stedet

så man ikke bruger mere energi end højst

hvis der viser sig ikke at være tilstrækkelig

for at bruge kul og andre fossile brændstoffer

nødvendigt. Så jeg mener, at afgiften kan

kapacitet?

for at få varme og energi.”

være med til at være adfærdsregulerende.”

Affald er ikke længere noget grimt Ejvind Vesselbo, miljøordfører for Venstre, har ændret sin opfattelse af affald.

Han ser det nu som en ressource og mener, at man bør tage højde for det i affaldsplanerne.

nu har vi fået blokeret den mulig-

bindelse en ressource eller et mil-

hed, så man ikke kan lægge en

jøproblem?

ekstra skat på erhvervslivet. Hvis

”Jeg har prøvet at argumentere

man skal lægge afgifter, skal de

for meget længe, at størstedelen af

være rimelige, og det bliver de

affaldet er en ressource. Det er

med det her.”

også derfor, man i EU taler om at nyttiggøre det – ikke bare genbru-

Ejvind Vesselbo

Efter reformen af affaldssektoren

ge. Det kan man gøre på mange

skal markedet sikre behandlingska-

måder, blandt andet ved at brænde

Hvilke elementer i lovforslaget om

paciteten for genanvendeligt

affald og lave energi af det. Der en

affaldssektorens organisering er de

erhvervsaffald. Hvad stiller man

lille del, som kan være farligt affald,

Genbrugspladser har været debat-

vigtigste efter din mening?

op, hvis der viser sig ikke at være

men helt generelt har jeg ændret

teret, fordi man skulle blive enige

tilstrækkelig kapacitet?

opfattelse fra, at affald er noget

om en model for virksomhedernes

”Gebyrproblematikken omkring genbrugspladserne, så vi nu har

”Det er der også. Der er ingen

grimt noget, til at alt affald er meget

adgang. Er det vigtigt, at virksom-

fået fastlagt gebyrniveauet for, at

plan b her. Vi går ud fra, at de pri-

værdifulde ressourcer. Det tror jeg,

heder har adgang til pladserne?

håndværkere og småerhverv kan

vate affaldsbehandlere kan sikre

man skal have ind i de kommende

komme ind på genbrugsstationer-

kapaciteten.”

affaldsplaner. Man har nogle mål-

skabe dynamikken i det danske

”Det er dem, der er med til at

sætninger om at begrænse affal-

samfund. Derfor er det vigtigt, at de

ne kommunerne tage meget store

Hvordan kan affaldssektoren bidra-

det, men det har været ud fra en

kan komme af med de produkter,

beløb for mennesker, som egentlig

ge til at indfri Danmarks klimamål-

gammel tese om, at affald var et

de har arbejdet med. Jeg har svært

ikke bruge genbrugspladserne, og

sætninger, og er affald i den for-

problem.”

ved at se, hvorfor de ikke skulle.”

ne. Med den måde det var før, kun-

FOKUS PÅ AFFALDSSEKTOREN

Specialiseret juridisk rådgivning De langvarige drøftelser om en fremtidig organisering af affaldssektoren nærmer sig en konkretisering.

Skræddersyede løsninger Vi rådgiver dagligt kommuner, affaldsselskaber og offentlige virksomheder over hele landet.

Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større behov for specialiseret juridisk rådgivning.

Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag.

Bech-Bruuns afdeling for offentlig virksomhed har fokus på affaldsselskabers og offentlige myndigheders retsforhold. Vores specialister rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.

Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.

Læs mere om os på www.bechbruun.com

28 TEKNIK & MILJØ I KLIMAET OG AFFALDET

Klimaet er en vindersag – også for affaldssektoren Den danske affaldssektor kan gøre det endnu bedre for klimaet og vinde på det – men der skal rykkes nu.

og er kun med til at fordyre produkterne.

Men ligeså slemt er det, at en ny undersøgelse fra England viser, at vi hver dag smider 20-30 % af vores mad i skraldespanden. Mad, som det har kostet dyrt at produce-

/ Af Martin Lidegaard,

re, både i kroner og i CO2.

formand for den grønne tænketank CONCITO

Måske er det en af forklaringerne på, at danskerne ifølge World Research Institute er det folkefærd i Umiddelbart ser det godt ud. I

verden, der spiser mest kød – hele

affaldsstatistikken for 2006 kan vi

400 gram om dagen. Det kommer

læse, at Danmark genanvender

nok bag på de fleste, men hvis en

hele 70 % af sit affald, 23 % for-

fjerdedel havner som affald, er det

brændes på forsvarlig vis som en af

til at forstå. Hvis danskerne droppe-

Danmarks vedvarende energikilder,

de at smide mad ud, og det teore-

og kun 6 % deponeres. I vores

tisk set betød et fald i den danske

egen selvopfattelse er det en sol-

landbrugsproduktion på 25 %, ville

strålehistorie uden sidestykke, og vi rejser gerne verden rundt og rekla-

Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito.

marks samlede udledning af drivhusgasser – bare for at give et per-

merer for den danske model.

Men holder vores affaldssektor

det give 5 % reduktion af Dan-

spektiv.

ske markant stigning, især inden for

ikke eksisterer. Den konklusion er

for et nærmere eftersyn, når vi kig-

byggeri og anlæg, husholdningsaf-

EU også nået til, og derfor bliver

ger på de seriøse udfordringer, vi

fald og servicesektoren. Det er

forebyggelse af affald et afgørende

landbrugsproduktionen i Danmark

står over for med klimaet? Her bli-

dårligt for klimaet, også selv om vi

element i EU’s nye affaldsdirektiv.

til udlandet, og selvfølgelig importe-

ver billedet mere tvetydigt, og især

er gode til at genanvende og for-

Ikke desto mindre er forebyggelse

rer vi også selv en del, så regne-

tre store problemer presser sig på.

brænde vores affald. Alt affald har

påfaldende fraværende i både

stykket kan ikke sættes så enkelt

oprindeligt kostet energi og penge

regeringens affaldsstrategi og

op.

Skab mindre affald

at producere – og alt affald koster

affaldssektorens egen prioritering.

Det første problem er, at affalds-

energi og penge at forarbejde.

mængden stiger. Som det fremgår af figuren, er der tale om en gan-

Set fra klimaets synspunkt er det bedste affald det affald, der slet

Det er ærgerligt, for der er man-

Selvfølgelig går en stor del af

Men at mindre udsmid ville betyde en markant reduktion af

ge lavthængende frugter. En stor

CO2-udslippet i Danmark og/eller

del af emballagen er helt overflødig

andre steder i verden er evident.

Mere effektiv forbrænding

vejen har i Danmark, og samtidig

Det andet problem i den danske

rette op på svaghederne. Lad mig

affaldssektor er effektiviteten i for-

nævne blot to eksempler på sådan-

brændingen af affald. I dag bliver

ne satsninger: Hvis vi gennem en forebyggen-

84 % af affaldet forbrændt til kraftvarme, der giver den absolut

de indsats sikrede, at danskerne

største udnyttelse af affaldet til

smed mindre mad ud, ville vi både

energiformål. Ifølge regeringens

reducere den samlede affalds-

affaldsstrategi skal dette tal stige til

mængde, øge effektiviteten ved

89 % i 2016, og det kan man vist

afbrændingen, fordi affaldet bliver

kalde at skynde sig langsomt!

mere tørt, samt højne genanvendelsesprocenten.

Dertil kommer, at den samlede

Noget lignende gør sig gælden-

effektivitet varierer meget fra værk til værk, alt efter alder og teknologi.

de i forhold til at reducere mæng-

Hvis klimaet kunne bestemme, ville

den af emballage. Her kan vi både

det være fløjtende ligeglad med,

reducere mængden af affald, gøre

om affaldet blev brændt af på kom-

det mere overkommeligt at genanMen det er bestemt ikke alle

kulfyrede kraftværker tæller så tungt

vende den emballage, der måtte

værker, der kan nå en så høj effek-

i statistikken. Fratrækker vi denne del

være tilbage, og ende med et mere

tivitet. Det kræver både et moder-

af affaldet – og det kommer vi til at

målrettet produkt til afbrænding.

rede blevet en knap ressource, og

ne værk og en kombineret kraft-

gøre, når Danmark gradvis udfaser

den skal benyttes dér, hvor vi får

varmeproduktion. Som bekendt

kul – vil vi se, at vi de facto kun gen-

ligger bestemt ikke kun i affaldssek-

mest energi og CO2-reduktion for

diskuteres det meget, om en større

anvender 50 % af det øvrige affald.

toren, den ligger i høj grad på Chri-

pengene.

del af det danske affald med fordel

Det er for lidt. Genanvendelse ligger

stiansborg og fastsættelsen af afgif-

kunne afbrændes på energiselska-

højest i affaldshierarkiet og er godt

ter. Men den ligger også hos

Joined Research Center (JRC) er

bernes kraftvarmeværker, og i det

for klimaet, og den rigtige genanven-

affaldssektoren og hos de kommu-

der ingen tvivl om, at biomassen i

spørgsmål tør jeg godt spå én ting.

delse kan også være med til at for-

ner, der har ansvaret for den sam-

hvert fald benyttes mere effektivt

Den sektor, der vinder kampen om

bedre effektiviteten i forbrændingen,

lede affaldspolitik. Og den er end-

som brændsel i kraftværker end

effektivitet, vinder fremtidens bio-

hvis det er de mere våde dele, vi

nu et eksempel på, at hele den

som biobrændsler i bilerne. Mens

masse. Politikerne har simpelthen

tager ud.

udvikling som Danmark skal gen-

1 MJ biomasse ifølge JRC som

ikke råd til andet end at vælge den

udgangspunkt kan fortrænge 0,95

mest effektive og CO2-venlige

Der skal handles

CO2-udslip inden for 10-20 år

MJ fossile brændsler i værkerne,

løsning.

Det ligger således lige for at kombi-

bestemt ikke er til det dårligere,

nere løsningen på de tre nævnte

heller ikke økonomisk.

munale eller private værker. Klimaet ville ønske én ting: Effektivitet. For biomasse er alle-

Ifølge EU’s forskningsinstitution

kan det kun fortrænge 0,35-0,45

Det tredje problem er, at genan-

nemgå for at kunne halvere sit

vendelsesprocenten på 70 % kun

problemer i en række satsninger,

toren.

opnås, fordi affald fra blandt andet

der kan forbedre de styrker, vi i for-

DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 8. juni 2009

konference

fossile brændstoffer i transportsek-

Deltagerpriser (excl. moms):

Ansvaret for en sådan udvikling

Klimaet er en vindersag, også i affaldssektoren.

De nye affaldsafgifter – konsekvenser for forbrænding, slam og farligt affald Mandag den 15. juni 2009, kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Folketinget vedtager i forårssamlingen væsentlige ændringer af affaldsafgifterne.

Således er forbrændingsafgiften foreslået omlagt til en kombineret energi- og CO2-afgift, og deponeringsafgiften er foreslået hævet fra 375 kr/t. til 475 kr/t. Samtidig er det foreslået, at fritagelsen af farligt affald fra afgifter ophæves.

Konferencen præsenterer de endelige afgifter samt konsekvenserne for affaldsforbrænding og de enkelte affaldsstrømme, herunder ikke mindst for slam og for farligt affald.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

FRA AFFALD TIL REN ENERGI Seks procent af den energi, vi bruger i husholdningerne til fx vask af tøj kommer fra affaldsforbrændingsanlæg. Rambøll er en af verdens førende rådgivere inden for affaldsforbrænding. Vi har været ansvarlige for planlægning og idriftsættelse af mere end 50 anlæg på verdensplan, deriblandt i Malmø, Rotterdam og på Isle of Man. I Danmark er vi netop nu ved at udvide KARA/NOVERENs kapacitet i Roskilde til gavn for både borgere og miljø.

WWW.RAMBOLL.DK

TEKNIK & MILJØ I KLIMAET OG AFFALDET 31

Affaldets rolle i klimaog energipolitikken Affaldet spiller en vigtig rolle i energi- og klimapolitikken. Som brændsel, som bidrag til vedvarende energi og som leverandør af CO2-reduktion.

som affaldet erstatter. CO2 fra affald

slippe af med sit affald. Hvis affald

re. Uden affaldet ville CO2-udled-

kommer kun fra den ikke-biologi-

var tilgængeligt som brændsel i

ningen altså (alt andet lige) have

ske del af affaldet (plastic m.m.).

ubegrænsede mængder, ville hele

været 6 % højere. I betragtning af

Der udledes også CO2 ved

energiplanlægningen ud fra en

at Danmark efter Kyoto-aftalen skal

afbrænding af den biologiske del af

økonomisk betragtning derfor dreje

levere 21 % reduktion af drivhus-

affaldet, men denne CO2 er den

sig om at få brændt så meget

gasudledningen i 2008-12 i forhold

samme som den, der blev optaget

affald af som muligt. Og gerne med

til 1990, er bidraget fra affald ret

under dannelsen heraf.

så lav virkningsgrad som muligt!

markant.

Det er naturligvis absurd, og i

Med CO2-kvotedirektivet fra

Affaldsmængder i dag.

virkeligheden indgår affaldet i ener-

2003 blev en række virksomheder

De affaldsmængder, der i 2006

gi- og klimapolitikken på den måde,

inden for energisektoren, keramisk

blev behandlet i Danmark, udgjor-

at det handler om at afbrænde en

industri, metal- og træindustrien fra

Regeringen har i sin affaldsstrategi

de ca. 15,4 mio. tons. Heraf udgjor-

given mængde affald på en måde,

2005 omfattet af CO2-kvoter. Det

2009-2012 en målsætning om, at

de affald til forbrænding 24 %,

så man får den bedste samfunds-

meste af den europæiske el-indu-

mindst 65 % af affaldsmængderne

genanvendelsen 70% og depone-

økonomiske, miljømæssige og

stri er omfattet af kvoter. Anlæg til

genanvendes, og at højst 6 %

ringen 6%.

energimæssige virkning. Man har

forbrænding af farligt affald eller

på de sidst etablerede anlæg da

kommunalt affald er dog undtaget

/ Af chefkonsulent Sigurd Lauge Pedersen, Energistyrelsen

deponeres i 2012. En del af affal-

Målt i energimængder udgjorde

det er brændbart og kan dermed

det forbrændte affald omkring 5 %

også set en udvikling mod højere

fra kvotedirektivet. En af årsagerne

betragtes som et brændsel, men

af Danmarks samlede bruttoenergi-

effektivitet (højere elvirkningsgrad

var vanskelighederne ved at fast-

genanvendelse af affald har højere

forbrug i 2006 og 2007. Langt det

og røggaskondensering).

prioritet end forbrænding. Til

meste af affaldet anvendes i

gengæld bør affald, der kan bræn-

decentrale kraftvarmeværker, der

Affald og CO2.

affaldsforbrændingsanlæg derfor

des, ikke deponeres, idet udlednin-

producerer el og fjernvarme.

CO2-udledningsfaktoren fra affald

undtaget.

gen af drivhusgasser herved bliver

Affaldskraftvarme er ikke noget nyt.

har i de senere år været sat til ca.

El- og varmeproduktionen fra

mange gange større.

Det første værk er fra 1903, men

18 kg/GJ. Dette tal er under revur-

affald bidrager til at gøre det lettere

lægge CO2-udledningen fra affald præcist. I den danske kvotelov er

der blev for alvor sat skub i affalds-

dering, men til sammenligning

for de kvoteomfattede virksomhe-

energi- og klimapolitikken på to

kraftvarmeudbygningen med den

udleder kul 95 og naturgas 57 kg

der at overholde deres CO2-kvote.

måder: Dels er størsteparten af

decentrale kraftvarmeaftale fra 20.

CO2 pr. GJ.

affaldet at regne som vedvarende

marts 1990.

Affaldet indtager en vigtig rolle i

Den samlede danske CO2-

Men CO2 fra affald ligger altså uden for kvotesektoren og udgør derfor –

energi. Det handler om den del af

Affald har som brændsel en

udledning var 52,6 mio. tons i

sammen med trafikken, boliger

affaldet, der er af biologisk oprin-

negativ pris – i modsætning til alle

2007. Hvis det indfyrede affald hav-

uden fjernvarme og landbrugssek-

delse. Desuden udleder affald min-

andre brændsler. Det hænger sam-

de været kul, ville CO2-udledningen

toren – en særlig udfordring i kli-

dre CO2 end de fossile brændsler,

men med, at man betaler for at

have været godt 3 mio. tons høje-

mapolitikken. Danmark skal reduce-

32 TEKNIK & MILJØ I KLIMAET OG AFFALDET

Havde det indfyrede affald i 2007 været kul, havde CO2-udledningen været 3 mio. ton højere.

re de ikke-kvoteomfattede drivhus-

Affaldets fremtidige bidrag

fra en CO2-mæssig betragtning skal

vigtig del af energiforsyningen i dag

gasudledninger med 20 % i 2020 i

Der forventes stigende affalds-

affaldet altså ind i de store kraftvar-

og en vigtig del af Danmarks forsy-

forhold til 2005.

mængder til forbrænding frem

mebyer. Enten i separate affaldsan-

ning med vedvarende energi. Des-

mod 2020. Ifølge den seneste

læg eller som supplement i kul-

uden bidrager affald med en rela-

og Energipakke, der blev vedtaget i

fremskrivning af affaldsmængderne

kraftanlæg.

december 2008.

på FRIDA-modellen stiger mæng-

Dette er en følge af EU’s Klima-

Hensynet til reduktion af brutto-

tivt lav CO2-udledning i forhold til fossile brændsler.

den af affald til forbrænding fra

energiforbruget (som er omfattet af

Vedvarende energi fra affald.

4,14 mio. tons i 2007 til 4,93 mio.

energiaftalen af 21. februar 2008)

gende fremover, og det er derfor

Vedvarende energi udgjorde i 2007

tons i 2020. Dette svarer til godt

peger i samme retning. Hvis affald

afgørende, at affaldet anvendes, så

17 % af bruttoenergiforbruget. Her-

50 PJ i brændværdi eller omkring 6

erstatter kraftvarme på et effektivt

den største reduktion af CO2-udled-

af udgjorde vedvarende energi fra

% af bruttoenergiforbruget i 2007.

naturgasfyret kraftvarmeværk, falder

ningen og bruttoenergiforbruget

affald 30 PJ eller 4,4 % af det

Affald får derfor stigende betydning

den decentrale elproduktion mar-

opnås.

endelige energiforbrug på 685 PJ.

i energisektoren fremover.

kant på grund af affalds-kraftvarme-

Til sammenligning skal Danmark

Affaldets bidrag til opfyldelse af

værkernes relativt lave elvirknings-

– som følge af EU’s Klima- og Ener-

Danmarks målsætning for vedva-

grad. Det betyder, at der skal pro-

gipakke - i 2020 levere 30 % ved-

rende energi og især CO2-målsæt-

duceres mere el på et centralt kraft-

varende energi i forhold til endeligt

ningerne afhænger af, hvor affaldet

værk – typisk på kul. Derved stiger

energiforbrug. Affaldet giver altså et

indplaceres i energisystemet. Der

bruttoenergiforbruget.

vigtigt bidrag til opfyldelse af dette

er alt andet lige størst CO2-effekt,

mål.

hvis affaldet kan fortrænge kul. Ud

Hovedbudskabet for denne artikel må derfor være: Affald er en

Affaldets betydning vil være sti-

AFFALD

2009

Ulven er kommet!

R ENOSA MS KON F ER ENCE O G Å R SMØDE

26.-28. MAJ 2009 I H E R N I NG KONGR E S CE N T E R OPL E V DA NSK E EU SPI D SK A N DI DAT E R DE B AT T E R E K L I M A , M I L JØ O G A F FA L D Hvad er de centrale udfordringer på klima-, miljø- og affaldsområdet, når man ser det fra Europa-Parlamentet? En række danske spidskandidater giver deres bud på, hvordan den fælles europæiske klima-, miljøog affaldspolitik bør udvikle sig fremover.

DE B AT T É R A F FA L D SR E F OR M E NS KONSE K V E NSE R Det forventes, at Folketinget i løbet af foråret 2009 vedtager en reform på affaldsområdet. Hvilke kommunalpolitiske konsekvenser får den, hvilket reelt kommunalpolitiske råderum giver den og hvad er det for opgaver, affaldsselskaber og kommuner står overfor i 2009-2010?

DE LTAG I I N T E R E S S A N T E T E M A MØDE R VË . GËMªÁ Ë?ÁMj ajÁËa?Ë jË jaË?ww? au VË jËÄ ? jÁË Ë ?jÍËrË j Ë Ü?aË~ªÁË?ww? aÄÄj Í Áj ËÜjaËajÍ· VË ? Ëaj Ë Ö ? jËMj ? a ~Ä ?¬?W ÍjÍËMÁÖ~jÄËMjaÁj· Hør også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fortælle om det nye Europa.

For fuldt program og tilmelding se www.renosam.dk

Sponsorer:

Læs mere om RenoSams årsmøde 2009 på www.renosam.dk

34 TEKNIK & MILJØ I KLIMAET OG AFFALDET

Varmeplan Danmark - en håndsrækning til kommunerne Siden 1980 er CO2-udslippet fra opvarmning reduceret til 40 % - ikke mindst takket være kommunernes indsats med varmeplanlægning. Varmeplan Danmarks analyser viser, hvordan vi yderligere kan halvere CO2-udslippet inden år 2020 og blive næsten CO2neutrale inden for opvarmning inden 2030. Det er en håndsrækning til kommunerne, som igen vil få en central rolle i arbejdet.

hemmeligheder. De fleste kender de enkelte teknologier, men ikke de organisatoriske aspekter og de tekniske helhedsløsninger.

Varmeplan Danmark er den første redegørelse, som viser, hvordan opvarmningssektoren i Danmark i 30 år har bidraget ekstraordinært til at reducere vores CO2emission. Samtidig viser planen, at det med kendt teknologi er muligt at halvere CO2-udslippet fra opvarmningen endnu en gang inden 2020 og blive næsten CO2 neutral inden 2030.

Rapporten Varmeplan Danmark kan findes på www.danskfjernvarme.dk

Den organisatoriske del af hemmeligheden bag den store succes fjernvarme, affald og naturgas.

hovedårsagen til, at CO2-emissio-

Forbrugerne har samarbejdet

nen fra opvarmningssektoren er

fra kommunerne i et aktivt samar-

om en fælles forsyning i andels-

reduceret dramatisk. Varmeplan

bejde med forsyningsselskaberne,

selskaber.

Danmarks fremstilling af udviklin-

ligger i varmeforsyningsloven fra 1979, samt en meget stor indsats

•

Kommunerne har set fjernvar-

gen siden 1980 er således et skul-

markedschef i Rambøll Danmark, og

internationalt perspektiv er dette

me som en naturlig del af byer-

derklap til kommunerne, der kan

Henrik Lund, professor, Aalborg Universitet.

samarbejde enestående:

nes infrastruktur.

bruges i markedsføringen.

/ Af Anders Dyrelund,

regionerne og Energistyrelsen. I et

•

Kommunerne har haft eget

Intet andet land i verden har på

energipolitik.

fjernvarmeselskab eller ydet

samme måde formået at gennem-

Regionerne har fremmet de

garanti til forbrugernes selskab.

føre en samfundsøkonomisk for-

I etagebyggeriet har ejere eller

nuftig planlægning af fjernvarme,

Kommunerne har udarbejdet

lejere samarbejdet om de bed-

el, naturgas og affald. I de fleste

været muligt at holde brændsels-

samfundsøkonomisk optimale

ste løsninger.

andre lande er manglen på plan-

forbruget konstant i en periode,

varmeplaner.

• Besøgende, som kommer for at

•

tværkommunale projekter.

studere den danske energisektor undrer sig over, hvordan det har

hvor BNP er fordoblet. I 2009 vil endnu flere udfritte os om vores

Folketinget har ført en stabil

•

•

•

•

lægning og samarbejde den største

Kommunerne har etableret

Det er dette samarbejde med kom-

hindring for en omkostningseffektiv

tværkommunale selskaber for

munerne som hovedaktør, som er

og CO2-neutral opvarmningssektor.

TEKNIK & MILJØ I KLIMAET OG AFFALDET 35

Den tekniske del af hemmelig-

pertisen inden for varme- og ener-

heden er vores fjernvarmeinfra-

giplanlægningen, så man kan foku-

struktur i kombination med effekti-

sere på de løsninger, der er bedst

ve varmeanlæg, isolerede bygnin-

for helheden.

ger og el-systemet. Mange overser,

Varmeplan Danmark indeholder

at fjernvarmen med tilhørende var-

en række analyser og anbefalinger

melagre er den nøgleteknologi,

med konkrete eksempler på, hvor-

som er nødvendig for at udnytte

dan vi kommer videre på den bed-

alle de energieffektive energikilder

ste måde for samfundet. Det anbe-

på en økonomisk og miljømæssig

fales, at man anlægger et helheds-

forsvarlig måde. Eksempelvis: kraft-

syn, som omfatter både bygninger-

varme, overskudsvarme, affaldsvar-

ne, fjernvarmen, el-systemet og

me, halm, træflis, biogas, storskala-

naturgassystemet.

solvarme, geotermi samt elkedler

Varmeplan Danmark, der såle-

og varmepumper, der udnytter

des er en håndsrækning til kom-

overskydende vindkraft og omgivel-

munerne, peger bl.a. på, at fjervar-

sesvarme. Varmeplan Danmark

men skal udvides og dække op

yder et bidrag til at fremme forstå-

mod 70 % af både eksisterende og

elsen for disse sammenhænge.

ny bebyggelse, og at fjernvarmen skal konvertere til endnu mere ved-

Hvordan kommer vi videre?

varende energi. Hvor fjernvarme

Der ofres mange ressourcer på

ikke er fordelagtigt, skal varmepum-

igen at fremme CO2-besparelser i

per, solvarme og træpiller reducere

kommunerne. Problemet er bare,

forbruget af fossile brændsler

at den ekspertise, som kommunermeplanlægningen, mange steder er

Konvertere fra naturgas til fjernvarme

gået i glemmebogen. I dag er det

Målsætningen i varmeforsyningslo-

svært for kommunerne at se, hvad

ven i 1979 var at fortrænge olie på

der er mest lønsomt for kommu-

en samfundsøkonomisk fordelagtig

nen, borgerne og virksomhederne.

måde, bl.a. med naturgas. Derfor

Den manglende samfundsøkono-

fik naturgassen førsteprioritet i de

miske planlægning indebærer en

fleste byer, og kommunerne etab-

risiko for, at fokus rettes mod uøko-

lerede naturgasselskaber og reser-

nomiske tiltag med lille eller lige-

verede et marked. I de efterfølgen-

frem negativ CO2-besparelse.

de år var det en vigtig politisk mål-

tilfælde kunne skifte fra naturgas til

•

Gasprojektets økonomi er sikret.

sætning at sikre gasprojektets øko-

fjernvarme. I dag er situationen en

•

Den danske naturgas er ved at

nomi, hvorfor man kun i særlige

anden:

ne havde opbygget inden for var-

Det er derfor en stor udfordring for kommunerne at få udvidet eks-

Vestforbrænding udbygger fjernvarmen og udnytter røggaskondensering.

rinde ud.

•

De fjernvarmenet, som kun havde fuelolie i 1980, har i dag kraftvarme og vedvarende energi.

•

Fjernvarmerør holder længere end forventet.

•

Fjernvarmekunder har sparet på varmen og sænket returtemperaturen, så nettene har overskydende kapacitet.

•

Det er nu en målsætning, at Danmark skal reducere CO2emissionen uden for det kvoteregulerede marked, og at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler på længere sigt.

Der kan derfor opnås hurtige og samfundsøkonomisk fornuftige Figur 1: Sådan opvarmes vores bygninger.

CO2-besparelser ved at konvertere

store gasfyrede centraler og små gasmotorer til fjernvarme.

I den revitaliserede varmeplanlægning bliver det en udfordring at fremme en optimal udvikling, hvor mere fjernvarme indgår i samspil med energirenovering af bygninger og opsamling af alle former for overskudsvarme.

Energirenovering af bygninger Der er behov for at fokusere på de mest effektive CO2-besparelser i den eksisterende bygningsmasse, da det store potentiale ligger her og ikke i nybyggeriet. Der fokuseres ofte på varmebesparelser, men derved kan man overse mere

Figur 2: Fjernvarmeproduktionen og dens fordeling på varmekilder

oplagte CO2-besparelser.

Det er ganske vist fordelagtigt at isolere et uisoleret loft, men disse

te til elbesparende apparater og

attraktive besparelser er ofte allere-

belysning.

de gennemført, og yderligere isole-

Varmeenergien, der leveres med

varmeforbrugere, som har en

fjernvarme, sidestilles med olie,

berettiget forventning om, at alle

uanset hvordan energien er tilført

bidrager til den fælles infrastruktur.

Fremme samfundsøkonomisk fornuftigt lavenergibyggeri

vandet.

Lavenergibyggeri skal fremmes, da

med EU-direktivet om bygningers

ningsreglementets lavenergikrav

girenovere en bygning, er det vig-

det er vigtigt, at langsigtede inve-

energimæssige ydeevne, og den

forsynes med varmepumpe og sol-

tigt at finde de løsninger, der ud fra

steringer i klimaskærm, varmein-

strider imod dansk tradition for, at

celler til trods for, at den umiddel-

en helhedsbetragtning er mest for-

stallationer og infrastruktur gen-

man samarbejder hen over hæk-

bart kunne tilsluttes kraftvarmeba-

delagtige for samfundet og byg-

nemføres med henblik på at spare

ken, når det er fordelagtigt.

seret fjernvarme.

ningsejeren ved at se på alle rele-

CO2 på en optimal måde. Det har

vante tiltag. Eksempelvis ved at

hidtil været et problem, at en

bestemmelsen har skærpet byg-

ca. dobbelt så stor som fjernvar-

sænke returtemperaturen i varme-

bestemmelse i bygningsreglement

ningsreglementet. Derved er de

mens, og solcellerne producerer el

anlægget, isolere tekniske installati-

blokerer for samarbejdet om de

kommet til at fremme løsninger,

til en pris, der er mange gange høje-

oner, forbedre køleanlæg, udskifte

effektive løsninger på tværs af

der er unødigt dyre, fordobler CO2-

re end prisen på vindmøllestrøm.

varmeproducerende anlæg og skif-

matrikelgrænsen.

udslippet og svigter byens øvrige

ring af en velisoleret bygningsdel vil have en minimal effekt.

Når der skal investeres i at ener-

Denne bestemmelse er i strid

Der er kommuner, som i tillid til

Et konkret eksempel er en ny institution, som for at opfylde byg-

Varmepumpens CO2-emission er

Andre kommuner, eksempelvis Solrød har derfor valgt at differentiere bestemmelsen i BR, således at bygherren kan vælge, om han vil reducere CO2-udslippet ved at tilslutte bygningen til fjernvarme eller ved at investere i ekstra foranstaltninger på matriklen.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger foreslår, at man regner med en generel faktor på 0,8 for fjernvarme og, at fælles vedvarende energianlæg, fx storskala solvarme, kan indregnes i bygningernes energiramme i nye bebyggelser udenfor fjernvarmeområderne.

Yderlige informationer: ad@ramboll.dk eller

Figur 3: Den samlede CO2 emission til opvarmning.

lund@plan.aau.dk

Nyt liv til dit energianlæg Få adgang til know-how og ekspertise med en serviceaftale

Det får du med en serviceaftale t t t t t t t t t

Tilstandsvurdering og forebyggende vedligehold Driftsoptimering Specialistviden Anbefalinger og optimeringstiltag Komplet anlægsrapportering Levetidsvurdering med fx FST-GAGE® Onsite revisionskoordinering Uddannelse af driftspersonale 24/7 service

Mange fordele t t t t t

Adgang til ny teknologi Optimal drift Øget tilgængelighed Frigørelse af ressourcer Sparring og samarbejde

w w w.volund.dk Babcock & Wilcox Vølund er en af verdens førende leverandører af teknologier til forbrænding af affald og biomasse. Vi beskæftiger os med alt fra udvikling og design til salg, konstruktion og idriftsættelse af energiproducerende anlæg. For os er affald ikke kun et miljøproblem men en værdifuld ressource, der kan omdannes til el og varme. Det stiller høje krav til vores teknologi, som vi løbende udvikler ved hjælp af avancerede designværktøjer. Vores årlige omsætning på ca. 700 mio. kr. er genereret fra salg af nye anlæg, vores serviceforretning og licensaftaler. Vi beskæftiger ca. 375 medarbejdere i Danmark og er ejet af Babcock & Wilcox Power Generation Group, Inc. i USA.

38 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Idéer til affaldsplaner og affaldsplanlægning KL har i samarbejde med RenoSam og Affald Danmark samlet en række gode idéer til de kommende kommunale affaldsplaner i et Idékatalog. Kataloget kan – uanset hvor kommunerne er i planlægningsfasen anvendes som inspiration til både planproces og konkrete initiativer.

affaldssektoren gang på gang er ble-

4. Prioriter de vigtigste affaldsfrakti-

vet udskudt. Forsinkelsen af den

tag vedr. den nationale affaldsstrate-

nationale affaldsstrategi har medført,

gi og affaldssektorens organisering

5. Borgerpanel for affald

at fristen for vedtagelse af de kom-

med de senest udmeldte tidsfrister

6. Affalds chat room på facebook

munale planer blev udskudt et år

fra Miljøstyrelsen.

frem til 1. jan. 2010.

Omvendt kan kommunerne i

I idékataloget er rammerne for affaldsplanlægningen beskrevet

oner!

og andre blogs 7. Future City Game - et spil om affald

denne planrunde mere selvstændigt

med særlig fokus på planperiode

præge indholdet i affaldsplanen, idet

2009-2012. Det bemærkes, at den

Tema 2: Affaldskampagner

der ikke kommer så detaljerede

nationale affaldsstrategi 2005-08

Under temaet affaldskampagner er

statslige udmeldinger, som der tidli-

fortsat er Regeringens strategi, og at

der lagt vægt på kampagner, infor-

gere er blevet udmeldt.

delmål og sigtelinjer for affaldstyper

mation og kommunikation, der kan

og -fraktioner fra Affaldsstrategi

oplyse og motivere borgere, børn og

2005-08 fortsat er retningsgivende.

unge om affald med henblik på

Kommunens affaldsplan kan / Af chefkonsulent Anders Christensen, KL

I figur 1 er vist de forventede til-

under disse rammer nytænkes. Budskabet er at affaldsplanlægning er

De konkrete ideer i Idékataloget

både affaldsforebyggelse, bedre sor-

en tværfaglig disciplin, der med for-

er opdelt i 7 temaer, hvorunder de

tering af affald og for at undgå hen-

Med affaldsreformen herunder ny

del kan tænkes bredt og prioritere

enkelte idéer er beskrevet.

kastet affald.

national affaldsstrategi , ny organise-

på tværs af sektorer. Affaldsplanen

ring og implementering af affalds-

kan indeholde mange forskellige

Tema 1: Affaldsplanproces

på dialog og oplysning omkring

rammedirektivet skabes der nye

mål og handlinger, som skal ses i en

Under temaet affaldsplanproces

affald både i hverdagen men også til

rammer for kommunernes affalds-

helhedsorienteret sammenhæng.

fokuseres på den politiske debat og

særlige arrangementer. Idéer om

1

Der er speciel opmærksomhed

Affaldsplanen og affaldsplanlæg-

inddragelse af offentligheden. Der

affaldskampagner.

behov for ændret fokus i den kom-

ningen skal bidrage til både synlige

foreslås metoder til at sikre et godt

1. Diskussionsfora om affald - alter-

munale affaldsplanlægning.

mål og synlige skridt i samspillet

beslutningsgrundlag for kommunen

mellem borgere, erhvervsliv og den

i processen – både omkring ordnin-

2. Årets affaldsidé - en konkurrence

kommunale forvaltning og drift.

ger eller initiativer generelt og i for-

3. Fokus på affald ved festivaler,

planlægning. Der kan derfor være

Affaldslovgivningen er karakteriseret ved et tæt samspil mellem lokal-, national- og EU-regulering. Men

Affaldsplanen kan også have en

hold til at implementere disse. Idéer

native sammensætninger

dyrskuer, byfester mv.

samlet set er det meget svært at få

bedre sammenhæng til andre over-

om affaldsplanproces:

4. Før skole kampagner

glæde af dette samspil i planperiode

ordnede og fysisk relaterede planer

1. Politisk værdidebat før affaldspla-

5. Skolekampagner

2009-12, da tidsforløbet omkring ny

og strategier i kommunen. Det gæl-

national affaldsstrategi, de politiske

der fx planstrategi og strategier og

forhandlinger og fremsættelse af

planer om klima, energi, varme, mil-

lovforslag om ny organisering af

jø, agenda 21 m.v.

nen 2. Affaldsplanen og den aktive tidsplan 3. Miljøvurdering af affaldsordninger

6. Affaldsværksted og leg med affald 7. Stand-up på universiteterne om affald og storskrald

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 39

Indsamlingsordninger er et af de temaer, kommunerne kan hente inspiration til i KL, RenoSam og Affald Danmarks idékatalog.

8. Brug affald til musik - skraldejam!!

9. Gæt en person på skraldesækkens indhold 10. Slogans på skraldespande og skraldebiler 11. Lav noget brugbart med affald 12. Skab kunst eller andet af affald

2. Byttecentraler for genbrugsfraktioner 3. Kommunal Blå Avis - for brugte ting og sager 4. Klik ind på Storskrald.dk - og gør brug af dit affald igen 5. Byggeaffald til genbrug og genanvendelse

nomi. Ideer om erhvervsaffald – til-

ge, gøre det let forståeligt at sortere

syn og dialog:

på den rigtige måde og effektivisere

1. Direkte dialog og vejledning til

ordningerne. Idéer om indsamlingsordninger: 1. Gør affaldsordninger nemme at bruge 2. Miljøambassadører i boligselskaber

13. Affaldssortering på bytorvet

Tema 3: Modvirke henkastet affald

at gøre ordningerne nemme at bru-

Tema 5: Fokus på klima, miljø og ressourcer Temaet om klima, miljø og ressour-

3. Internet og sms til brugerkontakt

virksomheder om affald 2. Affaldsstyringssystem - et gratis tilbud 3. Tilbud til virksomheder om et Affaldstjek.dk 4. Partnerskaber og udviklingsprojekter

4. Opkvalificering af pladsmænd på genbrugsstationer 5. Gør genbrugspladsen til et ople-

Under den enkelte idé er indholdet kort beskrevet, og med referencer til

Under temaet om at modvirke hen-

cer fokuserer på CO2 reduktion i for-

kastet affald, er opstillet nogle idéer,

skellige afskygninger, herunder mini-

der kan bidrage til mindre affald i

mering af transport og bedre affalds-

gadebilledet eller til større arrange-

behandling samt den CO2 neutrale

menter. Idéer om at modvirke hen-

affaldsplan. Idéer om fokus på klima,

7. Fokus på en container

ninger og ikke mindst links til rele-

kastet affald:

miljø og ressourcer:

8. Resultatløn på genbrugspladser

vante hjemmesider eller rapporter

1. Aflever affald og få en belønning

1. En CO2 neutral affaldsplan

2. Skraldespande der er synlige i

2. Fokus på miljø ved udvikling af

gadebilledet 3. Affaldsordninger der matcher årstidens begivenheder

nye behandlingsformer 3. At optimere hjemmekomposte-

kation og dialog

kommuner der enten har afprøvet idéen eller har planer samt mulige kontaktpersoner for yderligere oplys-

med diverse materiale der kan

Tema 7: Erhvervsaffald - tilsyn og dialog

understøtte idéen.

Uanset lovforslaget om ny organisering af affaldssektoren, herunder ny

Idékataloget findes på KL´s hjemme-

regulering af genanvendeligt

side: www.kl.dk under teknik og mil-

brænding og deponering - dia-

erhvervsaffald, er det fortsat kom-

jø/ affald og jord.

log, modtagekontrol og tilsyn

munerne, der skal føre tilsyn og

ring 4. Bedre sortering af affald til for-

Tema 4: Motivere til affaldsforebyggelse

velsessted 6. Genbrugspladser for kommuni-

have dialogen med virksomhederne.

Idékataloget er blevet produceret

som kan tages i kommunerne for at

Tema 6: Indsamlingsordninger

Under temaet om erhvervsaffald

med støtte fra Dansk Retursystems

motivere eller muliggøre mere

Temaet om indsamlingsordninger

opstilles idéer til at øge virksomhe-

pantmidler.

affaldsforebyggelse. Idéer om

indeholder en række konkrete idéer

ders frivillige engagement i aktivite-

affaldsforebyggelse:

til at forbedre de kommunale

ter på affaldsområdet og få styrket

1. Grønne indkøb og renere pro-

affaldsordninger, herunder gen-

deres interesse omkring klima, miljø

brugspladserne. Det drejer sig om,

og ressourcer, herunder også øko-

Her er beskrevet konkrete initiativer,

dukter

1) Regeringens Affaldsstrategi 2009-12 del 1. blev offentliggjort 23. marts 2009, mens del 2 og 3 forventes udsendt inden udgangen af 2009.

40 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Renosyd godt fra start med nyskabende servicepartnerskab Effektivitet og høj kvalitet var nøgleordene, da affaldsselskabet Renosyd og renovatøren Marius Pedersen A/S i september sidste år indgik et såkaldt servicepartnerskab. Allerede nu kan parterne høste de første frugter af samarbejdet.

Nye initiativer opstår Den gode start på servicepartnerskabet har også givet anledning til nye initiativer, der kan forbedre begge parters udbytte af aftalen.

For eksempel har selskaberne aftalt et fælles kursusforløb for deres chauffører i forbindelse med de nye kvalifikationsbeviser, som snart bliver en del af kørekortet.

Renosyd har desuden planer om inden længe at indføre et nyt registreringssystem på biler og

/ Af Christian Holm Foder

skraldespande, hvor en chip eller et stregkodesystem på hver skraldespand skal holde styr på tømnin-

Som de første i Danmark inden for dagrenovation indgik det kommu-

miljø- og kvalitetschef Inga Rossen

Pedersen A/S at opretholde det

gerne og reducere antallet af fejl og

nale affaldsselskab Renosyd og den

fra Renosyd.

aftalte kvalitetsniveau, eller har de

manglende tømninger.

landsdækkende miljøvirksomhed

Både i Odder og i Skanderborg

idéer til serviceoptimeringer, så

Marius Pedersen A/S den 1. sep-

ligger antallet af bodsgivende fejl et

betaler vi halvdelen af omkostnin-

tember 2008 et såkaldt service-

godt stykke under det månedlige

gerne. Kan renovatøren til gengæld

partnerskab.

acceptniveau. Således har service-

gøre det billigere end forventet, får

partnerskabet, der i første omgang

vi halvdelen af besparelsen,” forkla-

omfatter indsamling af dagre-

løber frem til 30. april 2013, fået

rer Inga Rossen.

novation i Odder og Skanderborg

en god start.

Den nyskabende kontrakt

Efter en kort prøveperiode blev afregningssystemet taget i brug i

Kommuner, og samarbejdet ser

Effektiv økonomisk model

december måned sidste år, og den

Renovatøren udgør i det daglige

nye kontraktform har ikke medført

bet har fra første færd været at

Renosyds ansigt udadtil. Derfor har

negative, økonomiske overraskel-

anspore begge parter til at gøre en

det været vigtigt for Renosyd at

ser.

ekstra indsats. Frem for den traditi-

sammensætte aftalen, så den sik-

onelle kontrakt, der bygger på bod,

rer, at indsamlingen lever op til virk-

regning, der hænger sammen med

skabte vi derfor fælles mål og en

somhedens kvalitetskrav og samti-

nogle fejlregistrerede adresser, som

fælles interesse i at optimere servi-

dig giver begge parter incitament til

Marius Pedersen A/S nu har hjulpet

ce og økonomi. Resultatet er, at vi

at tænke i forbedringer.

med at rydde op i. Det har til

allerede nu ud til at bære frugt. ”Målet med servicepartnerska-

allerede efter få måneder oplever

”Kort fortalt deles vi om sorger

”For december fik vi en lille efter-

gengæld betydet, at vi for januar

færre reklamationer og har opnået

og glæder. Bliver det i forhold til

måned faktisk har modtaget en pæn

en økonomisk gevinst,” fortæller

den aftalte pris dyrere for Marius

kreditnota,” siger Inga Rossen.

Fakta Renosyd: Renosyd er et kommunalt ejet affaldsselskab med fokus på miljørigtig og bæredygtig affaldshåndtering.

Virksomheden betjener erhverv og private i Horsens Kommune (distrikt Gedved og Brædstrup), Odder Kommune, Silkeborg Kommune (distrikt Them) og Skanderborg Kommune (distrikt Hørning, Ry og Skanderborg).

Renosyd har hovedkontor i Skanderborg og beskæftiger i dag 65 medarbejdere.

Kommunekemi får noget godt ud af noget skidt!

Kommunekemi trækker værdifulde stoffer ud af farligt affald

I 2008 behandlede Kommunekemi 182.000 tons farligt

ved at udvinde, omdanne, genanvende og forbrænde det.

affald. Det gav en bruttoudledning på 161.000 tons CO2.

Samtidig afgifter vi kredsløbet ved at fjerne, neutralisere og

Herfra skal trækkes, at vores produktion af varme og el

uskadeliggøre stofferne. Sidst men ikke mindst, udvikler vi

sparer samfundet for en udledning på 76.000 tons CO2. Det

miljømæssigt forsvarlige teknologier, der betaler sig i længden.

er det, vi forstår ved bæredygtighed.

Går dit CO2-regnskab op? Ring til Kundeservice på 8031 7100 og få en bæredygtig håndtering af dit farlige affald.

www.kommunekemi.dk

42 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Effektiv og fremtidssikret deponering i Sydvestdanmark Trekantområdets Affaldsselskab I/S, TAS, har stiftet et midlertidigt deponiselskab. Det har til formål at undersøge muligheden for et fælleskommunalt selskab, der kan varetage håndtering, drift og etablering af deponeringsanlæg og omlastestationer i 11 kommuner. Arbejdet afsluttes til sommer, hvorefter kommunerne beslutter, om de vil fortsætte i et permanent fælleskommunalt deponiselskab.

ringsanlæg skærpes, at affaldsmarkedet på sigt liberaliseres og effektiviseres, og at deponeringsanlæg skal deltage i en årlig benchmarking. Samtidig med at der kan stilles krav om funktionsopdelte regnskaber og etablering af åbningsbalancer efter ensartede retningslinjer.

Analyser og planer I foråret 2008 udarbejdede TAS i samarbejde med Rambøll en plan for et fremtidigt samarbejde om deponeringsanlæg i Trekantområdet, omfattende kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. På baggrund af konkrete henvendelser fra en række andre kommuner besluttede TAS at

/ Af projektleder Poul Thorn og direktør Vagn Frederiksen, TAS I/S

udvide planen, så den omfattede 13 kommuner i Sydjylland samt

De 11 deltagende kommuner og fem tilhørende deponier.

Middelfart og Assens Kommune og i alt syv deponeringsanlæg. borgmestre, udvalgsformænd og

Stiftelse af fælleskommunalt selskab

stiftelse af et fælles deponiselskab

Med baggrund i regeringens udspil ”Den nye affaldssektor” fra februar

tekniske chefer fra kommunerne

På grundlag af møderne i juli blev

erhverver og driver de deponier

2007, regeringsaftalen fra juni

blev det besluttet, at der skulle

der indkaldt til stiftende møde i

inden for interessentkommunernes

2007 samt en kommende

udarbejdes et enslydende materia-

Deponiselskabet Region Syddan-

område, der kan fortsætte driften

bekendtgørelse om deponeringsan-

le. Det skulle kunne anvendes af

mark Vest I/S – Deponi Syd. På

efter 15. juli 2009”.

læg er der lagt op til nye tider på

kommunerne som indstilling til en

mødet i oktober 2008 godkendte

deponeringsområdet.

politisk behandlings- og beslut-

11 kommuner vedtægterne for sel-

bølls rapport ”Forslag til plan for

ningsproces, som skulle foregå

skabet, hvis formål er ”at klarlægge,

fremtidig deponeringsstruktur i den

umiddelbart efter sommerferien.

om der kan skabes grundlag for

jyske del af Region Syddanmark,

På et informationsmøde for

Det er et klart ønske fra centralt hold, at miljøkravene til depone-

der, gennem køb eller forpagtning,

Der tages udgangspunkt i Ram-

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 43

Kolding Forbrændingsanlæg er hjemsted for TAS.

juli 2008”, idet der også udarbejdes

mængderne mest muligt, og kon-

kendtgørelses bestemmelser.

samt at udarbejde forslag til ved-

projektforslag til etablering af omla-

trollen af de deponerede mængder

Det er derudover selskabets for-

tægter og stiftelsesdokumenter for

stestationer og forsorteringsanlæg.

kan dokumenteres i overensstem-

mål at afklare, inden for hvilken sel-

det permanente fælles deponisel-

På den måde begrænses deponi-

melse med den nye deponibe-

skabsstruktur opgaven bedst løses

skab.

➜

Du hører den ikke - men du VED hvis du har set den !

Kontakt Morten Christoffersen fra Bay Christensen A/S telefon: 5671 2708 / mobil: 4026 7964 / Email: mc@baychristensen.dk

Importør: Bay Christensen A/S

Bay Christensen A/S - Industrivej 33 - 4683 Rønnede - Tlf.: 5671 1700 Fax: 5671 1982 - cbc@baychristensen.dk - www.baychristensen.dk

Bay Christensen A/S - en del af Bay Group

Har du brug for assistance...

Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere: • • • •

Salg Oparbejdning Afregning Fragtaftaler

• • • • •

Markedsinformation Kvalitetsrådgivning Reklamationsbehandling Forsikring Miljøstyring

• Kvalitetsstyring • Juridisk bistand • Internationale medlemsskaber • IT og statistikker

Kig forbi vore stand ved RenoSams årsmøde 2009!

Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk

H JEMM ES I DE hurtigt som muligt højst vil være tre deponier åbne for modtagelse af deponiaffald.

Det medfører samtidig, at det bliver nødvendigt, at deponier i perioder skal lukkes midlertidigt (i dvale). Det er helt i overensstemmelse med anbefalinger fra centralt hold, men der skal foretages en vurdering af, om det overhovedet er muligt i henhold til gældende miljøgodkendelser at lægge et Figur: Tal fra eksisterende deponier viser, at en mængde på ca. 12.000 tons pr. år er minimum for at kunne holde en takst under ca. kr. 300.

deponi i dvale en periode på 3 - 5, måske 10 år.

Oprindeligt var de samlede deponeringsmængder i de 11

Deponi Syd har p.t. ingen værdier i form af deponeringsanlæg, og det er derfor relativt smertefrit for

fremtidige arealer, der kommer til

kommuner opgjort til ca. 68.000

at indgå i det nye selskab.

tons i 2005. En fremskrivning efter

Kommunerne er afhængige af

FRIDA ville medføre en mængde

interessenterne at indtræde og ud-

hinanden, idet kommuner med

på ca. 66.000 tons i 2009, falden-

træde.

deponier har brug for, at der leve-

de til ca. 60.000 tons i 2020.

Efter at flere af interessenterne

For de deltagende kommuner,

res en vis mængde affald til deres

der i dag er med i interessentska-

anlæg for at kunne opnå en effek-

stillede spørgsmål til validiteten i

bet, er den første fase indtil over-

tiv og rentabel drift. Kommuner

fremskrivningen af mængdeop-

gang til det permanente selskab

uden et deponi har på den anden

gørelserne, blev det i marts 2009

vurderet til at kunne gennemføres

side en forpligtelse til at råde over

besluttet at foretage en verificering

for det beskedne beløb af 3 kr. pr.

deponeringsmulighed.

af datagrundlaget. Det har medført,

indbygger.

Indskuddet er gengæld tabt ved eventuel udtræden.

Beslutningsgrundlaget fremsendes til kommunernes politiske

Men derfra og til at opnå enig-

at mængderne nedjusteres med

hed om omfang af overtagelser,

ca. 10 % til en samlet mængde i

værdifastsættelse og fremtidige

2009 på ca. 60.000 tons faldende

takster, ligger der en alsidig udfor-

til ca. 49.000 tons i 2020.

dring.

Det er naturligvis vigtigt at få så korrekt et grundlag som muligt,

behandling i maj og juni måned

ER DU MED? Så har Tankegang fået ny

2009. Målet er, at vedtægterne for

Perspektiver og forventninger

men samtidig har øvelsen tydelig-

hjemmeside – igen! Blandt

det permanente selskab kan god-

Stiftelsen af Deponi Syd, og der-

gjort nødvendigheden i at samle

nyhederne er et danmarks-

kendes ultimo juni 2009.

med forhåbentlig også en kom-

mængder fra et større område end

mende beslutning om at fortsætte

en enkelt kommune for at opnå

Den konkrete opgave

selskabet i et permanent driftssel-

større effektivitet.

Den indledende opgave med at

skab, åbner op for en effektiv og

undersøge, om det er muligt tek-

fremtidssikret deponering. Det vil

mængderne er i alles interesse, og

nisk at afgrænse afsluttede enhe-

sige med kommende miljøkrav, en

grundlæggende er grundidéen

der fra eksisterede og kommende

årlig benchmarking og funktionsop-

med dannelsen af Deponi Syd

hvad vi har lavet for din

enheder er afsluttet med et positivt

delte regnskaber efter hvile-i-sig-

uændret. F.eks. var den gennem-

kommune.

resultat. Ligeledes er der udarbej-

selv-princippet og årsregnskabslo-

snitlige deponeringstakst for de

det en status over myndighedsfor-

vens principper.

fem deponier, der indgår i Deponi

holdene på deponierne.

I Rambølls analyse og planmate-

En nedgang i deponerings-

kort, der viser de opgaver, Tankegang har løst for danske kommuner de seneste år. Klik ind på kortet og se,

Syd i 2008 på ca. 480 kr. pr. ton.

Adressen er den sædvanlige: www.tankegang.dk

Herefter er restkapaciteterne på

riale viser beregninger fra eksiste-

Med en fremtidig takst på ca. 300

hvert af de fem deponeringsanlæg

rende deponier, at en mængde på

kr. pr. ton vil det med en årlig

opgjort.

ca. 12.000 tons pr. år er minimum

deponering på 60.000 tons med-

for at kunne holde en takst under

føre en samlet årlig besparelse på

værdiansætte den del af deponier-

ca. kr. 300. Derfor indgår der i for-

over 10 millioner kr.

ne, som Deponi Syd skal overtage.

slaget til driftsplan, at de samlede

Det er derfor en meget central

mængder estimeret til ca. 60.000

Yderligere oplysninger på

København

opgave at få trukket nogle præcise

tons pr. år ”puljes”, så der til hvert

www.deponisyd.dk

T: 70 12 44 12

grænser for, hvad der er ’gamle’

deponi som minimum planlægges

deponeringsarealer, som ikke over-

tilført 12.000 tons. Som konse-

tages, og hvad er eksisterende og

kvens heraf er det planen, at der så

Den næste svære opgave er at

Frederikshavn

www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

46 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Milliardanlæg skal løfte midtjysk affaldsforbrænding

Model af det kommende forbrændingsanlæg i Kjellerup til ca. 1 mia. kroner.

Det midtjyske affaldsselskab L90 opfører et nyt stort forbrændingsanlæg i Kjellerup ved Silkeborg for at rette op på manglende forbrændingskapacitet. Det sikrer samtidig forbrugerne en lavere affaldspris og fjernvarmeregning.

de varme og el fra det kommende

pr. år - løste problemerne de kom-

anlæg svarer til det årlige forbrug

mende år, så fra 2004 til og med

for ca. 25.000 husstande. Forbru-

2006 blev lageret af affald gradvist

gerne i de to kommuner vil derfor

reduceret.

kunne se frem til en reducering af

I 2007 og 2008 oversteg

fjernvarmeregningen på 15-20 pro-

affaldsmængden igen L90’s for-

cent.

brændingskapacitet. Ved udgangen

Affaldsprisen bliver med det nye

af 2008 havde L90 198.000 ton

anlæg reduceret til 50 kr./ton for

overskydende affald fordelt på lag-

alle borgere i L90’s område, hvor

re ved henholdsvis Herning, Tarm

prisen i 2008 var 115 kr./ton. Pla-

og Esbjerg. Lige nu halter L90’s

ceringen ved Silkeborg betyder, at

forbrændingskapacitet på 180.000

man kan spare 715.000 kilometer

ton pr. år. efter affaldsmængden

om året i transport. Derudover spa-

med næsten 150.000 ton om året.

rer man mange penge ved, at det

L90 er derfor nødt til at købe sig til

Vi producerer affald på livet løs, og

ikke længere bliver nødvendigt at

kapacitet på andre anlæg, primært

der er brug for handling for at løse

købe sig til forbrændingskapacitet

Måbjergværket ved Holstebro, der

udfordringerne med at komme af

på andre anlæg.

aftager 90.000 ton årligt.

/ Af Kristian Jørgensen

Med det nye anlæg i Kjellerup

med det på en fornuftig måde.

Derfor har affaldsselskabet L90, der

Mængderne stiger

vil L90’s forbrændingskapacitet i

betjener 13 kommuner i området

Baggrunden for det nye anlæg er,

2012 være godt 40.000 ton større

mellem Viborg og Esbjerg, sat gang

at mængden af forbrændingsegnet

end affaldsmængderne. Men ifølge

i etableringen af et stort affaldsfor-

affald i L90’s opland er steget med

Miljøstyrelsens beregninger vil

brændingsanlæg til 1 milliard kro-

33 procent fra 242.125 ton i 2003

affaldsmængden stige med 2,1

ner sydvest for Kjellerup i Silkeborg

til 322.450 ton i 2008.

procent om året. Det betyder, at

kommune.

L90 satte i 2003 et nyt for-

kapaciteten allerede i 2018 igen vil

brændingsanlæg i Esbjerg i drift på

være indhentet af affaldsmæng-

en kapacitet på 220.000 tons

grund af kapacitetsproblemer, der

den.

affald pr. år og vil skulle levere el til

havde betydet, at L90 fra 1998 til

det offentlige net og fjernvarme til

2003 oplagrede det overskydende

både Silkeborg og Viborg, hvor

forbrændingsegnede affald i

fjernvarmen i dag primært produ-

affaldsballer. Anlægget fra 2003 -

ceres på naturgas. Den producere-

med en kapacitet på 180.000 ton

Anlægget kommer til at have

Fakta L90 er et fælleskommunalt affaldsselskab, som ejes af 13 kommuner på andelsbasis.

Kommunerne dækker geografisk et areal på ca. 11.300 km2 og har et befolkningsgrundlag på 771.900 indbyggere.

Det nye anlæg i Kjellerup kommer til at koste ca. 1 mia. kr. Tidsplanen er, at godkendelse af VVM-redegørelse og miljøgodkendelse skal være klar i januar 2010, og at byggeriet kan begynde december 2010.

I december 2012 er det hensigten, at prøvedriften kan begynde.

Forbrændingsanlægget kommer til at have en kapacitet på 27,5 ton i timen eller 220.000 ton om året. Det giver en produktion på 536.000 Mwh varme og 180.000 Mwh el om året.

Anlægget skal modtage forbrændingsegnet dagrenovation og erhvervsaffald, men ikke farligt affald.

48 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Selskabsformer i affaldssektoren Rammevilkårene for forsyningernes selskabsformer er under forandring, ikke mindst i affaldssektoren.

Det vil være en fordel for kommunerne at lægge en struktureret strategi for valget af selskabsform, hvis man vil sikre et godt resultat.

gået en intens diskussion om konkurrenceudsættelse, selskabsformer, organisering og forretningsmodeller.

Det startede med transport-, el- og gasområdet, hvor der er gennemført omfattende forandringer. De sidste 5 år har der været en tilsvarende diskussion inden for vandforsyning, spildevandsforsyning og affald.

Udgangspunktet for diskussionen har fra statens side været realisering af effektiviseringspotentiale og på nuværende tidspunkt er der en lovgivningsproces i gang. Med erfaring fra el-området vil lovgivningsprocessen strække sig over en 5-10-årig

/ Af Niels Juul Jensen, Strukturforsyningen

periode med løbende ændringer og

Figuren viser et eksempel på en koncernstruktur, hvor synergierne søges opnået ved at etablere et fælles serviceselskab, der betjener alle de nævnte forsyningsområder.

justeringer.

Med kommunalreformen var der

der var blevet en del af den kom-

Et tilsvarende krav om selskabs-

kommuner, som blev medlem af

munale forvaltning. Formålet med

udskillelse gør sig ikke gældende for

I affaldssektoren har ”selskabsfor-

flere fælleskommunale affaldssel-

forsyningskoncernerne var typisk at

det forslag til lov om affaldssekto-

men” traditionelt været en del af

skaber, for eksempel Silkeborg og

realisere synergier mellem forsy-

rens organisering, der er til behand-

den kommunale forvaltning eller et

Kalundborg. Og der var fælles-

ningsarterne – i særlig grad på de

ling i Folketinget. Hvis en kommune

fælleskommunalt selskab. Den del

kommunale selskaber, der blev en

tværgående områder.

vil selskabsudskille er det ikke fordi

af affaldssektoren, der har beskæfti-

del af en kommune som for eksem-

get sig med transport og genanven-

pel Sønderborg og Skive.

delse, har ofte været organiseret i

En række kommuner havde

den skal, men fordi den finder det

Lovgrundlag og selskabsformer

klogt og i overensstemmelse med dens strategi.

aktieselskaber. I vores naboland Sve-

blandt andet som led i kommunal-

Forslaget til Vandsektorloven stiller

rige har det, vi forstår ved de fælles-

reformen samlet alle deres forsy-

krav om selskabsudskillelse af vand-

er opnået på tværs af forsyningsar-

kommunale selskaber, været organi-

ningsarter i en fælles forsyningskon-

og spildevandsforsyningerne i aktie-

terne i den kommunale forsynings-

seret som aktieselskaber.

cern som en del af den kommunale

selskaber. Mere end halvdelen af

koncern, har nogle kommuner desu-

forvaltning. Det gjorde sig også gæl-

landets kommuner har foretaget

den valgt at selskabsudskille deres

dende for nogle affaldsselskaber,

denne selskabsudskillelse.

driftsaktiviteter inden for affaldsom-

I de forskellige dele af forsyningssektoren er der de sidste 10 år fore-

For at fastholde de synergier, der

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 49

Erfaringer fra el-området viser, at de proaktive forsyninger klarer sig bedst igennem en reform. For mulighederne indsnævres i takt med, at reguleringen udbygges.

Udarbejdelse af ejerstrategi

rådet. Således at den samlede forsy-

gavn for brugere og ejere. Det er

ningskoncern består af en række

derfor vigtigt, at der sker en grundig

mål de har med forsyningsvirksom-

Udmøntningen af en struktureret stra-

aktieselskaber og et holdingselskab.

afklaring af de problemer, der knyt-

heden. Det er en proces, der erfa-

tegiproces vil ofte med fordel kunne

ter sig til de forskellige valg. Ikke at

ringsmæssigt ikke er helt let. Derfor

ske i form af en ejerstrategi, der præci-

vælge er også at vælge.

er det vigtigt, at den organiseres

serer rammerne for driften af forsy-

sådan, at viften af muligheder spæn-

ningsområderne. Ejerstrategien tager

des ud. I den proces vil der være en

udgangspunkt i de overordnede mål-

ikke tilsiger det. Andre kommuner vil

Strategiske overvejelser i en struktureret proces

række forhold, der skal belyses og

sætninger som eksempelvis effektivise-

afvente at se, hvilke erfaringer de

Udvikling af rammevilkårene er en

bearbejdes. Det drejer sig bl.a. om:

ringskrav, værditilvækst og miljømål mv.

gør sig i de kommuner, der har sel-

vigtig forudsætning for, hvilke mulig-

•

Forsyningssikkerhed og miljø

skabsudskilt.

heder den enkelte forsyning har. Ens

•

Fastsættelse af egenkapitalens

seres i videst mulige omfang. Dvs. at

Andre kommuner har valgt ikke at selskabsudskille affaldsaktiviteterne, enten fordi de principielt er imod det eller har en strategi, der

Kommunerne skal afklare, hvilke

Det er vigtigt, at strategien konkreti-

rammevilkår kan sagtens stille de

størrelse og forrentning af egen-

den indeholder målelige og operatio-

området er der store forandringer på

enkelte forsyninger forskelligt. Er der

kapitalen

nelle krav, der udmøntes i forretnings-

vej. Affaldsdirektivet definerer for-

tale om en lille virksomhed, som for-

•

Konkurrenceevnen

gange både inden for selskabet og i

brænding af erhvervsaffald som nyt-

venter, at der vil ske fusioner på

•

Takstniveauet

forholdet til kommunen som ejer af

tiggørelse og dermed principielt i

længere sigt, eller er der tale om en

•

En eventuel fusionsværdi eller

driftsenhederne og tilsynsmyndighed.

konkurrence. Der er en række

stor fælleskommunal virksomhed,

”håndtag”, som staten og kommu-

som bliver konkurrenceudsat. Det er

nerne kan bruge til at begrænse

vidt forskellige situationer.

Særligt på affaldsforbrændings-

salgspris

Et af valgene er selskabsform og

Kortlægning af eventuelle skatte-

forretningsmodel. Dette valg skal til-

aktiver

passes rammevilkår og mål – ikke

Afskrivningsgrundlaget nu og i

omvendt. Både den kommunale

fremtiden

organisationsform og aktieselskabsfor-

•

Modregningsregler

men kan fungere godt, når de mod-

For den enkelte forsyning og

•

Benchmarking

svarer en vedtaget ejerstrategi.

ingsområdet er derfor en særlig

dens ejere drejer det sig om at dan-

•

Udbudsregler

udfordring.

ne sig et billede af den mest sand-

konkurrencen af hensyn til forsy-

Som nævnt i indledningen vil

ningssikkerheden. Det vil vise sig, at

rammevilkårene være under foran-

de er både bureaukratiske og lidet

dring de kommende år.

virksomme på sigt. Affaldsforbrænd-

• •

Som det ofte gælder, er det også i denne sammenhæng afgørende, at

synlige udvikling af rammevilkårene

Ikke alle disse parametre er i spil i

man forholder sig aktivt og systema-

selskaber eller for og imod kommu-

sammenholdt med de konkrete for-

alle situationer, men det er vigtigt, at

tisk til de ændrede rammevilkår. Erfa-

nal forvaltning har en tendens til at

hold i forsyningen.

de er vurderet og set i sammen-

ringerne fra de øvrige forsyningsområ-

hæng både på kort og på lang sigt. I

der understeger, at de udfordringer,

Diskussionen for og imod aktie-

blive ideologisk. Man kan lide den

Erfaringen fra el-området er, at

ene form og ikke den anden. Det er

forsyningernes muligheder for at

STRUKTURforsyningen har vi gode

som de nye vilkår stiller, vil gøre sig

dårligt udgangspunkt for at træffe

udarbejde konkret tilpassede løsnin-

erfaringer med at lade denne afkla-

gældende før eller siden.

beslutninger.

ger indsnævres i takt med, at regule-

ring foregå i en struktureret proces.

ringen bliver udbygget. Derfor kom

Det medvirker bl.a. til at skabe over-

gøre det i en struktureret sammen-

tale om meget store værdier, der

de forsyninger, der var proaktive,

blik og sikre langtidsholdbare løsnin-

hæng, opnår man både en lettere

skal tages vare på og udvikles til

bedst gennem el-reformen.

ger.

proces og et bedre resultat.

I forsyningssektoren er der typisk

Ved at igangsætte arbejdet nu og

Selskabsgørelse på affaldsområdet Mailudveksling af synspunkter omkring selskabsgørelse på affaldsområdet mellem direktør Jørn Rørbæk (Alssund Affald) og direktør Ole Morten Petersen (Bofa).

Fra: Jørn Rørbæk Til: Ole Morten Petersen Kære Ole Som du måske ved, er vi i Alssund Affald netop her pr. 1. januar 2009 blevet til et aktieselskab. Vi ved at Bofa har udarbejdet grundlaget for selskabsdannelse, men ikke er blevet det endnu. Selvom vi startede allerede ved årsskiftet, er der stadig en del ting, der ikke er helt på plads. F.eks., så har vi besluttet, at Skodsbøl Deponianlæg skal forblive i kommunens ejerskab og i kommunens myndighedsområde. Vi tolkede loven derhen, at dette var mest korrekt. Herefter har der været en del debat om, hvordan kommunen skal holdes skadesløs for så vidt, at sikkerhedsstillelsen ved det nye deponiafsnit og hensættelser til efterdrift af de gamle deponiafsnit ikke risikerer at blive en belastning for det skattefinansierede område.

Vi forestiller os, at der skal udarbejdes en slags refusionsopgørelse.

Hvordan gjorde I det?

Nu vi er ved spørgsmål: Her i Sønderborg besluttede politikerne for nogen tid siden at samle forsyningen under en fælles ledelse.

Som en naturlig følge heraf blev liberaliseringen af vandsektoren startskuddet til en liberalisering af alle forsyningsenheder – herunder affald.

Det vil i realiteten sige, at det var af ledelsesmæssige og organisatoriske årsager, at vi tog springet.

Er dette også Bofas argumentation?

Til sidst: Kloak, vand, varme og affald er spredt i små organisationer mange steder og i mindre bygninger rundt omkring i kommunen.

Herovre i Sønderborg har vi en ambition om at samles i et fælles byggeri. Har I det samme? Hvad er i givet fald jeres argumentation?

Venlig hilsen Jørn Rørbæk

Fra: Ole Morten Petersen Til: Jørn Rørbæk Mojn Jørn!

Først tillykke med selskabsdannelsen. Det er jo et naturligt skridt at tage set i relation til kommunesammenlægninger og affaldssektorens generelle udvikling.

Bornholms Kommunalbestyrelse behandlede selskabsdannelsen af Bofa den 28. februar 2008 og konkluderede, at man først skulle undersøge konsekvenser ved enten at udskille Bofa i et ”selvstændigt”, kommunalt ejet A/S, eller at lade Bofa blive en afdeling under det nyligt etablerede holdingselskab ”Bornholms Forsyning A/S”. Det seneste år har dog hurtigt fået politiske ben at gå på, og sagen er derfor endnu ikke genoptaget. De seneste rygter siger dog, at man vil have en afgørelse inden sommerferien af hensyn til det forestående kommunalvalg.

Uanset hvad har vi gjort det nødvendige forarbejde til en politisk beslutning og har således brugt en del muskler på emnet de seneste par år. Jeg kan derfor oplyse dig om, at vi har snakket med den kommunale myndighed om, at de i givet fald vil eje deponiet, mens Bofa vil sørge for driften. Da Bofa siden 2003 har været en kommunal virksomhed, har sikkerhedsstillelsen hele tiden været i kommunalt regi, og vi har således ikke jeres problematik med hensyn til overførsel til det skattefinansierede område.

Hvad angår fælles ledelse og administration af en forsyningsvirksomhed med affald inkluderet, har vi på Bornholm lavet en analyse, som konkluderer, at der ikke er nogen stordriftsfordele herved. Det er kendetegnende for de bornholmske forsyningsvirksomheder, inklusive Bofa, at der er udliciteret og effektiviseret i en grad, så besparelsespotentialet ved samlet administration er på størrelse med et flækket myrearmhulehår!

Hvis jeg forstår dig ret, er Alssund Affald nu en del af den samlede forsyningsvirksomhed. Hvilke konsekvenser får det for dine beslutningsbeføjelser og har det været diskuteret, hvorvidt det er muligt og lovligt at løfte overskud fra affaldsområdet over til et andet forsyningsområde for dels at undgå beskatning og dels kunne finansiere kloakrenoveringer, vandforsyninger m.v.? Efter min mening er det ikke muligt/lovligt.

Med venlig hilsen Ole Morten Petersen

Fra: Jørn Rørbæk Til: Ole Morten Petersen Jamen, der skal da også lyde et fuldtonet mojn herfra, Ole. Som svar på dine spørgsmål: I Sønderborg har vi startet et fælles forsyningsselskab (Vand, Kloak, Varme, Affald og ForsyningsService). Næsten alle ressourcer (personale, maskiner, køretøjer) er placeret i ForsyningsService A/S, der så lejer ressourcerne ud til de øvrige selskaber. Dette skal sikre en fleksibel anvendelse af ressourcerne.

Bestyrelsen består af politikere og medarbejderrepræsentanter, og bestyrelsen skal behandle alle sager fra de forskellige forsyningsselskaber på samme møde. Det betyder, at hver afdeling behandles i en nærmere besluttet rækkefølge, så evt. eksperter kan inviteres på rette tid og sted. Lederne af de enkelte selskaber er til stede ved bestyrelsesmøderne, så evt. komplicerede faglige emner kan uddybes på stedet.

Jeg tror, det kommer til at virke. Hver faggruppe får på den måde den nødvendige opbakning og direkte feed back i bestyrelsens regi.

Der flyttes ikke overskud fra én afdeling til en anden. Dette er en vigtig del af hele aftalegrundlaget. Selv i dag er det således, at jeg ikke kan flytte overskud fra eksempelvis deponiet til containerpladserne, fordi brugergruppen ikke er fælles for de to størrelser. Dette vil i endnu højere grad være tilfældet i relation til de andre forsyningsområder. Der er ”vandtætte skotter”.

Hos os har vi besluttet at samle administrationen for alle forsyningsselskaberne. Vi håber på effektiviseringer - måske især på regnskabsfunktionerne og lønudbetalingssystemerne. Der er budgetteret med besparelser på disse områder - på sigt, som det hedder. Også mere end et myrearmhulehår. Men lad os så se, hvem der får ret.

I Sønderborg var den væsentligste argumentation for en aktieselskabsdannelse, at vandsektoren alligevel skulle denne vej, og at turen nok snart alligevel vil komme til affaldet. Desuden vil det angiveligt komplicere sagen, hvis der skulle være en fælles ledelse til afdelinger med hver sin juridiske grundstruktur. Synes du ikke, at denne argumentation lyder logisk? (Hvis man altså beslutter, at ledelsen skal være fælles).

Venlig hilsen Jørn Rørbæk

Fra: Ole Morten Petersen Til: Jørn Rørbæk Hej igen, Spørge-Jørn!

Jeg kunne tænke mig at svare dig ved at stille et modspørgsmål. Hvis der ikke kan estimeres et mere konkret besparelsespotentiale ved at indlemme affaldsområdet i forsyningsvirksomheden, hvorfor skal man så gøre det? Vores erfaring er, at det er nødvendigt med en samlet faglighed indenfor affaldsområdet, således at vi til hver en tid kan servicere affaldskunderne optimalt. Eksempelvis hører fakturering nøje sammen med servicering af erhvervskunderne, administration af kundekartoteket til brug for opkrævning af renovationsgebyret fra husstande hænger uløseligt sammen med den daglige dialog med såvel renovatøren som borgerne, mens lønadministration hænger nøje sammen med effektiviseringstiltag og et ledelsesmæssigt overblik over organisationen.

Blandt andet af disse årsager mener vi, at det er væsentligt at lade affaldsområdet udskille som en selvstændig enhed, og der er endnu ingen, der har kunnet moddokumentere vores analyse af, at der ikke er væsentlige besparelsespotentialer ved en sammenlægning – i hvert fald ikke, hvis man lader begreber som service, kvalitet, helhedsløsning og virksomhedsidentitet indgå i regnestykket.

Med venlig hilsen Ole Morten Petersen Fra: Jørn Rørbæk Til: Ole Morten Petersen Hej igen, igen Ole Her er jeg som du nok kan gætte ikke enig. Vi har i Sønderborg vurderet, at der kan opnås gevinster ved at danne et fælles forsyningsselskab. Vi mener der kan høstes mange tværfaglige gevinster, såvel som administrative rationaliserings muligheder ved at se på affald og de øvrige forsyningsarter i sammenhæng. Der er jo flere kommuner rundt i landet, der har lavet eller skulle være på vej med lignende konstruktioner af multi-forsyningsselskaber – fx Silkeborg – de må have vurderet ligesom os. Men det handler jo nok om de lokale forudsætninger, de fysiske rammer eller muligheder for at skabe nye og meget mere. Det bliver dog interessant at se hvem af os der kommer tættest på sandheden. Lad os følge op om et års tid eller to.

Den der om et par år har høstet de største gevinster har vel nok har råd til at give en øl i baren på RenoSams årsmøde. Og jeg er helt parat til at give.

Venlig hilsen Jørn Rørbæk

Klinisk risikoaffald til eftersyn Det er over 10 år siden dette affaldsområde er blevet revideret. Denne artikel rejser aktuelle udfordringer og foreslår området organiseret på en ny måde.

medvirkende til en markant opstramning af at reglerne håndhæves – eksempelvis uddan-

skal tages ud af den normale affaldsstrøm og

nelse af chauffører, godkendte lastbiler og

behandles på anlæg der er specielt designet

UN-emballage.

til håndtering af denne fraktion.

Hermed er vi sikre på at de nye ADR-regler, der træder i kraft 1. juni i år overholdes.

På emballage-området er der sket gode

/ Af administrerende direktør, Uffe Chr. Petersen, SWS A/S

Det bør overvejes om klinisk risikoaffald

SWS er i dag det eneste anlæg i Danmark, der kan brænde patologisk- og vævsaffald.

Disse fraktioner behandler vi også for Norge.

fremskridt gennem de sidste år. Tendensen

Situationen i Norge var, at deres teknologi

er klart at man bevæger sig mod engangsem-

blev forældet og der var ikke beslutnings-

ballage.

grundlag i 2007 for at etablere eget anlæg til

Denne emballagetype er kendetegnet ved

disse fraktioner. Det manglende beslutnings-

I 1998 udgav Miljøstyrelsen efter et grundigt

bedre hygiejne, bedre arbejdsmiljø og bedre

grundlag var begrundet i at kontraktperioden

forarbejde en vejledning i håndtering af kli-

sikkerhed for de medarbejdere der skal hånd-

var for kort til at kunne finansiere investering i

nisk risikoaffald. Vejledningen afløste en tidli-

tere affaldet. Der er lidt større omkostninger

ny teknologi.

gere vejledning fra 1984. Hvis vi skal holde

ved engangsemballage, men de opvejes klart

den hidtidige kadence er der nu tid at give

af fordelene.

området et eftersyn. Hvis vi kort skal resume-

Lige præcis her har vi et godt eksempel på

Den situation kan vi også komme til at opleve i Danmark. Eksempelvis, hvis nye miljøkrav eller afgifter påfører SWS omkostninger, som driften ikke kan bære.

re ændringen siden sidste vejledning er der

suboptimering, idet det er regionernes ind-

tale om følgende:

købsafdeling der beslutter hvilken type

•

EAK er revideret

emballage der skal indkøbes – og derfor bli-

logi, som er interessant i lande som står over-

•

ADR er revideret

ver beslutningsgrundlaget begrænset til

for at skulle håndtere klinisk risikoaffald affald

•

Forbrændingsdirektiv og godkendelsesbe-

snævert at dreje sig om emballageomkost-

efter EU-normer.

kendtgørelse er revideret

ninger.

Resultatet bliver beslutninger, der resulte-

SWS´s har en anlægsstørrelse og – tekno-

Det er normalt sygehusaffaldet som først får miljøpolitisk fokus – sygehusaffald kan alle

•

IPPC-direktivet står for revision

•

Direktivet for farligt affald er under

rer i løsninger der generelt ikke varetager

forholde sig til – især når det ikke behandles

revision

hverken miljø, sikkerhed eller økonomiske

hensigtsmæssigt.

Amterne er nedlagt og erstattet af

interesser.

•

Hvis vi skal opnå en position, hvor vi kan

Internt på hospitalerne er der meget for-

blive leveringsdygtig i systemeksport, skal vi

skellig praksis for hvorledes klinisk risikoaffald

på hjemmemarkedet have en kritisk masse,

Det vil sige at der er sket afgørende ændrin-

håndteres. Med hensyn til kræftmedicin

der indebærer at vi samlet kan rådgive om

ger i rammerne for håndtering af klinisk risi-

(cytostatika) er der i dag usikkerhed for hvor-

opbygning af infrastruktur, lovgivning, logistik

koaffald. Det er åbenbart at der er store

ledes denne fraktion udsorteres fra gængs

og teknologi.

udfordringer med hygiejne i den danske

medicin og klinisk risikoaffald. Samme situa-

hospitalssektor. Undersøgelser viser også at

tion er der for patologisk affald og klinisk risi-

Hvordan kommer vi videre?

håndhygiejne er en meget væsentlig årsag til

koaffald.

Der er ingen tvivl om der er behov for at give

regioner

problemerne, men der herudover er mange andre årsager – herunder affaldshåndtering.

området et grundigt eftersyn og måske revita-

Nytænkning

lisere strukturerne indenfor håndtering af kli-

Der er ingen tvivl om at vi med sygehusaf-

nisk risikoaffald i Danmark.

Fokuser på helheden.

fald, står med et kompliceret område, hvor

De væsentlige udgifter til bortskaffelse af kli-

sikring af hygiejne, sikkerhed, arbejdsmiljø og

myndigheder får planlagt disse ændringer ud

nisk risikoaffald er transport, emballage og

økonomi er en stor udfordring.

fra en helhedsbetragtning.

forbrænding.

For øjeblikket er der fokus på ADR-reglerne for transport af affald, hvor især politiet er

Følgende spørgsmål er relevant at drøfte: Hvornår står vi overfor samfundsopgaver som markedet vanskeligt kan håndtere?

Det er oplagt at relevante interessenter og

54 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

The fight for municipal interests on a European level Together with other municipal waste associations around Europe, RenoSam has taken hold of Brussels politics and policy. Co-operating with Italy, Netherlands, Belgium and all the other Scandinavian countries, the organisation Municipal Waste Europe has become the rallying point for municipal waste in Brussels. / Af Gunnel Klingberg,

similar associations from other

most important task is to raise awa-

countries.

reness and opinions, influencing

NVRD from the Netherlands and

decision makers and to take action

Interafval from Flanders in Belgium

on issues regarding the prioritised

joined during the summer of 2008.

areas of interest.

Federambiente from Italy joined in Germany, Austria and others have

Delegation of waste management to municipalities

been announcing their membership

The national delegations of respon-

for 2010. The large interest for nati-

sibility are the legal basis for the

onal associations to join Municipal

municipalities’ waste management.

Waste Europe shows the need of a

The motivation is to provide the citi-

unified voice of municipal waste in

zens with suitable services in order

Europe.

to minimise the risks for health

the end of 2008. Associations from

Municipal Waste Europe works in

damages and negative effects on

order to promote public municipal

the environment. This is the same in

waste management within the

all countries in Europe, and when

European Union. The objective is to

the national delegation of assign-

safeguard the interest of municipali-

ments within the administrative

Municipal Waste Europe organise

ties and public entities responsible

organs is decided, the rights and

national associations representing

for policy and operation in the field

obligations of that delegation must

municipal waste responsibility. The

of waste management, thus includ-

be followed.

organisation started in June 2008

ing sorting, collection, recovery,

and has been established in Brus-

recycling and disposal as well as

gation to provide waste manage-

sels since September 2008.

administration, economics, planning,

ment can only be adapted to the

education and development.

local or regional needs and possibili-

generalsekretær for Municipal Waste Europe

From the five initiating national associations, the list of members

The objective is implemented

This means that a municipal obli-

ties, not disregarded completely. In

has grown steadily during the first

through activities promoting the

comparison to other services and

year of existence. RenoSam, JLY in

public responsibility for waste mana-

goods wanted by the public, these

Finland, Swedish Waste Manage-

gement. This will involve organizing

are identified as a service of general

ment, Waste Management Norway

exchange of experience amongst

interest. They are not provided by

and the local authorities association

members and others and gathering

the market at the result of a financial

on Iceland have been joined by

and circulation of information. The

assessment of profit, but there is a

Resumé på dansk RenoSam er sammen med sammenslutninger af kommunale affaldsselskaber i andre europæiske lande trådt ind på den politiske arena i EU. I samarbejde med Italien, Holland, Belgien og de øvrige skandinaviske lande er organisationen Municipal Waste Europe blevet omdrejningspunktet for kommunal affaldshåndtering på europæisk plan.

Artiklen præsenterer Municipal Waste Europe, der arbejder for at fremme kommunal affaldshåndtering i EU. Organisationens formål er at sikre de kommunale interesser inden for affaldshåndtering, både hvad angår opgaver som sortering og genanvendelse, men også administration, økonomi, planlægning og udvikling.

Blandt andet arbejder man meget for at sikre muligheden for fleksible organisationsformer for affaldsselskaberne og klare regler på området.

common interest and responsibility

If a municipality is allowed to

nal relations must be handled seri-

rities. When it comes to biological

behind. It has to be made certain

cooperate with other municipalities

ously. The European Court of Justice

waste management and handling of

these services are always present,

through a jointly owned association,

is continuously interpreting the legi-

bio-waste useful tools to find treat-

no matter the financial interests.

the decision to do so is a part of the

slation on public procurement. A

ment with a useful end-result, will

national municipal administrative

service of general interest is not

be the waste hierarchy, life cycle

for waste from private households

legislation. The implications of the

exempted from all legal accountabi-

thinking, national or regional targets

and similar waste from other, often

different organisation forms must be

lity, just because of its importance

and high quality criteria for compost.

smaller, operations, are a service of

as clear in national legislation as it is

and the special assignment to the

general interest. This includes collec-

in the rulings from the European

municipalities. There is no need to

waste electrical and electronic

tion and transport of waste but also

Court of Justice. Municipal Waste

make the same mistakes again out

equipment (WEEE) puts special

information, planning, recycling,

Europe works hard for the right of

of lack of knowledge.

attention on legal producers’

recovery and final disposal operati-

municipalities to choose the organi-

ons as well as other measures to

sational form of waste manage-

promote a more environmental life-

ment.

Waste management, especially

The revision of the directive on

responsibilities. It is important that

This years’ work on waste legislation

legal responsibilities for specific

Municipal Waste Europe welcomed

cooperate with the municipal waste

the final decision of a new directive

management organisation to find a

Flexible organisation forms

In-house, concession or public procurement?

on waste when it was presented

suitable collection.

Waste is a complex issue and a

This also involves the conditions for

late in 2008. With a stable waste

This is especially important for

complete waste management

in-house operations, which call for

definition, criteria to define when

products that are designed to beco-

system consist of many inseparable

control as well as restriction to obje-

waste is no longer classified as

me waste from households. But the

parts that all are necessary for a sui-

ctive and assignment when public

waste and ambitions for the future,

primary issue is that producers must

table outcome. In order to be suc-

enterprises operate as a part of the

long-term and sustainable handling

cover all costs occurring for everybo-

cessful it also needs to be adapted

municipal organisation. The rules on

is possible. The national implemen-

dy involved in handling their produ-

style in the aspects of waste.

waste streams of products must

Municipal Waste Europa etablerede sig i Bruxelles i 2008.

to the users. Therefore the systems

concessions, involving the possibility

tation and use of the flexibility in the

cts as waste. Otherwise the whole

will by necessity look different in dif-

to transfer a service of general inter-

waste hierarchy directly affect the

principle is hollow and will not provi-

ferent regions, even nationally.

est to an external enterprise with

every-day waste management and

de incentive to develop more

specific demands regarding obligati-

the performance of public responsi-

recyclable products.

decide the most suitable organisati-

ons, financing and control, are still

bility for waste through the local aut-

on for waste management locally or

undefined for services.

horities and public waste manage-

involved in issues regarding the

ment.

recycling market during the financial

The same flexibility is utilised to

Municipal Waste Europe is also

regionally. The municipalities have

This has created some uneasi-

the freedom to choice between all

ness in some member states, and

The Commission presented a

the different associations and opera-

Municipal Waste Europe is addres-

Green book on waste management

a potential Waste Implementation

tion forms that are allowed under

sing the Commission to provide at

on bio-waste in 2009. Municipal

Agency, waste prevention projects

national legislation. It is important

least clarity, if not legislation. It is

Waste Europe supports all develop-

and the effects of the implementati-

that these rules are clear and unam-

simply not satisfactory that an admi-

ment of waste treatment operations

on of the landfill directive. Other

biguous. A local political decision on

nistrative form of operation is not

fulfilling high environmental goals.

environmental aspects concerning

how to organise the municipality

being used because there is a legal

Several countries can already show

waste management are also cove-

needs to take into account all condi-

uncertainty.

high recycling results through politi-

red, such as the climate change

The financial relationships betw-

cal decisions, assessments and plan-

package and the strategy for ren-

een the public sector and its exter-

ning instruments for the local autho-

ewable energy.

tions, in order to utilise the full potential.

crisis, studies to assess the effects of

56 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Affaldstilsyn og dialog med virksomheder skal udvikles KL ønsker en samlet strategi og vejledning for dialog og tilsyn for det samlede affaldsområde som grundlag for en klar ansvarsfordeling. Det vil hjælpe myndigheders arbejde på affaldsområdet, og med at opfylde regeringernes affaldspolitik.

Nye rammevilkår Kommunens tilsynskompetence er fysisk begrænset af kommunegrænsen, og derfor vurderes det fra kommunal side, at der kan opstå problemer med at gennemføre et effektivt tilsyn i forbindelse med hele indsamlingsvirksomhedens virke.

Fremover ændres der væsentligt på rammevilkårene for kommunerne arbejde på affaldsområdet – dels med det fremsatte lovforslag om affaldssektorens organisering, dels med implementering af affaldsdirek-

/ Af Konsulent Anders Christiansen, KL

tivet og organiseringen af deponiområdet og udviklingen mod større og færre affaldsselskaber.

Udvikling og dialog

Kommunernes dialog og tilsynsarbejde er et vigtigt element i at nå

bud samt fører tilsyn med, at reg-

område for de private aktører, der

Mest markant er, at forbrænding

de fremtidige mål på affaldsområ-

lerne overholdes.

ofte opererer på tværs af kommu-

bliver nyttiggørelse med implemen-

negrænser. Disse indsamlingsvirk-

teringen af affaldsrammedirektivet

stor del af opgaverne på affaldsom-

over pligt til at føre tilsyn med virk-

somheder arbejder typisk også

og det forbrændingsegnede

rådet bl.a. i forbindelse med

somhedernes affaldshåndtering.

internationalt og kan i det nye regi-

erhvervsaffald kan bevæge sig frit

affaldsregulativer, etablering af ind-

Det ændrer det fremsatte lovforslag

me overtage ansvaret for affalds-

over grænserne. Samtidig kommer

samlingsordninger, sikre forbrænd-

om ny organisering ikke på. Imidler-

producentens affald.

der nye kriterier for hvornår affald

ings- og deponeringskapacitet og

tid er kommunernes tilsynsopgaver

ikke mindst med tilsynsopgaver.

steget i kompleksitet set over en

hedskommunen skal godkende og

også tilsynsopgaven mere kompli-

årrække uden at rammevilkårene er

føre tilsyn med, at indsamlere over-

ceret.

ændret.

holder de nye nationale godkendel-

det. Kommunerne har en meget

Det er kommunen der træffer afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, bl.a.

Kommunerne har i dag og frem-

Fx er indsamling, central sorte-

Der er lagt op til, at beliggen-

ikke længere er affald. Dette gør

Der er derfor behov for, at kom-

seskrav, der endnu ikke er fastlagt.

munerne og staten udvikler affalds-

om klassificering af affald og kom-

ring og afsætning affald til nyttig-

Det bliver de i den kommende

tilsynet og dialogen med virksom-

munerne udsteder påbud og for-

gørelse blevet et vigtigt forretnings-

affaldsbekendtgørelse.

hederne. Et konkret bud kunne

Lovforslag vil smadre dansk miljøpolitik og Kommunekemi Regeringens lovforslag om at püføre afgifter pü farligt affald vil modvirke en miljømÌssig og sikker behandling af farligt affald og fü fatale følger for Kommunekemi A/S. �Jeg gür ud fra, at udformningen af lovforslaget er udtryk for en fejl fra Skatteministeriets side. Jeg kan ikke tro, at regeringen bevidst pü en og samme tid ønsker at skabe grobund for et kÌmpetilbageslag i dansk mil-

"Og det er dobbelt uforstüeligt i slipstrømmen pü, at en anden miljøvirksomhed – Vestas – netop har peget pü dürlige rammevilkür som ürsag til fyring af flere end 1000 medarbejdere.�

Südan lyder reaktionen fra KL’s formand pü det lovforslag, som regeringen har fremsat som en del af sin sükaldte forürspakke for at finansiere lempelsen af multimedieskatten. I lovforslaget indgür, at en del af finansieringen skal tilvejebringes via afgifter pü farligt affald.

jøpolitik og samtidig ønsker at smadre en internationalt anerkendt og vel-

For Kommunekemi vil de økonomiske konsekvenser af lovforslaget

fungerende dansk miljøvirksomhed," siger KL's formand Erik Fabrin.

vÌre 70-80 mio. kr. i øgede afgifter om üret.

En ny tilgang gennem kompe-

Kilde: KL

gier og vugge til vugge tankegan-

den ny organisering af affaldssekto-

len, der gennem flere ĂĽr har levet

tent og mĂĽlrettet tilsyn og dialog

gen, sĂĽ affald bliver rĂĽmaterialer og

ren. KL har derfor sendt en ansøg-

en usikker tilvĂŚrelse.

vĂŚre at udvikle affaldskonsulentrol-

med virksomhederne, kan vĂŚre

nĂŚringsstoffer for fremtidige pro-

ning om pantmidler til fremtidens

Erfaringer fra fx Roskilde kom-

med til at skabe nye kredsløb hvor

dukter i sunde kredsløb. Virksom-

tilsyn, vejledning og dialog pĂĽ

mune viser, at det aktive besøg via

ressourcerne udnyttes bedre. Det

hedernes fordele er ĂĽbenlyse.

affaldsomrĂĽdet, der skal medvirke

personlig kontakt mellem virksom-

handler om meget mere dialog

Kommunens fordele er bl.a., at den

til at opruste den kommunale

heder og kommuner er et vigtigt

med virksomheder om hvordan de

opnür en bedre miljøprofil, mindre

viden og indsats med tilsyn, vejled-

skridt pĂĽ vejen i den rigtige retning.

kommer fra at se affald som en

arbejde med ulovligheder, det vil

ning og dialog pĂĽ affaldsomrĂĽdet

Virksomheder har ofte ikke sĂĽ

udgift til at se affald som en res-

sige forebyggelse i stedet for at ryd-

og i øvrigt bidrage til at udvikle

meget fokus pĂĽ affald og hĂĽndte-

source og en mulighed.

de op.

reguleringen af virksomheders

er marginalomkostninger. Det bety-

Vugge til vugge

det er styrelsens vurdering, at der

ringen affaldsstrategi del 1 2090-

der at ressourcer gĂĽr tabt og virk-

Kommuner og selskaber kan vĂŚre

ikke er behov for ĂŚndring af til-

2012 understøttes bedst muligt.

somheden unødigt taber penge.

med til at fremme renere teknolo-

synsreglerne som følge af fase 1 af

Miljøstyrelsen har meddelt, at

ring heraf, da omkostningerne ofte

affaldshĂĽndtering, sĂĽ mĂĽlene i rege-

53"$&3 t '4$ $&35*'*$&3&5 )¯3%553Š '3" -07-*( 0( #Š3&%:(5*( 4,07%3*'5 FSC-mÌrket trÌ lever op til Miljøministeriets kommende og nuvÌrende vejledning for offentligt indkøb af trÌ.

Havnetømmer, rampÌle, spunsvÌg, dÌkplanker og beklÌdning direkte afskibet eller over lager

t t t t t t

BÌredygtig skovdrift SW-COC-000931 Š 1996 FSC

Azobe, Okan, Tali Massaranduba, Angelim Vermelho Robinie Jatoba Cumaru TRACER er specialist i certificerede sporbare skovprodukter og har Skandinaviens største lager af FSC-certificeret hürdttrÌ.

5-' t */'0!53" $&3 $0. t 888 53" $&3 $0.

Problemer med overfyldte affaldsbeholdere?

- CityScape er løsningen Undgå affald ligger og flyder i gader og parker!

CityScape er designet til bymiljøer, parker m.v.

CityScape har en kapacitet på 500 l. men kræver meget lidt plads.

Kun 50% kan ses – resten er under jorden.

Ring for yderligere information.

www$`eYW$Za ?dZkijh_l[` , :A#-.)& L_dZ[hkf J[b$ !*+ /-** ),,, <Wn !*+ /-** ),,. `eYW6`eYW$Za

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 59

Farligt affald efter reformen Virksomhedernes mulighed for frit at kunne vælge, hvem der skal tage sig af deres genanvendelige erhvervsaffald, gælder også deres farlige affald.

Virksomhedernes adgang til genbrugspladser betyder også, at de her må aflevere farligt affald – inklusive genanvendeligt farligt affald. Hvad betyder det for affaldsselskaber og kommuner?

til stede i en hvis koncentration før

af affaldet, der bør være afgørende

som tilfældet er i dag, bevæge sig

fraktionen betragtes som farlig.

for definitionen. Derfor skal den far-

relativt frit, med de særlige restrikti-

Koncentrationen udregnes i vægt-

lige del af det sammensatte affald

oner som denne type affald er

procent, og afhænger af stoffets

genanvendes, før der er tale om en

underlagt. De potentielle proble-

”farlighed”. Vægtprocentgrænsen

fraktion, der er omfattet af virksom-

mer opstår, hvis det genanvendeli-

kan variere fra 0,1 til 25. De nær-

hedernes ”frie valg”. Er dette ikke

ge farlige affald ikke er nogen ”god

mere bestemmelser kan findes i

tilfældet er fraktionen et kommu-

forretning”, f.eks. hvis man har små

affaldsbekendtgørelsen.

nalt ansvar.

mængder eller transport og

Grundet det farlige affalds egen-

En malerdåse, hvor dåsen gen-

behandling er meget omkostning-

skaber, herunder de risici der er

anvendes og malingen brændes

ved at håndtere det forkert, har far-

bør ikke defineres som genanven-

ligt affald altid været underlagt en

deligt farligt affald. Det samme gæl-

er (fælles)kommunale ordninger,

særlig stram styring og kontrol. Far-

der affaldet fra en olie- og benzin-

der varetager denne opgave. Det

ligt affald koster typisk mere, at ind-

udskiller, hvor vandet fra udskilleren

kan fx være en såkaldt ”sjat”-ord-

samle og behandle end ikke-farligt

genanvendes og oliefraktionen

ning, hvor kommunen/selskabet

affald.

brændes – eventuelt med energi-

selv kører rundt og henter små por-

udnyttelse.

tioner farligt affald hos virksomhe-

stungt.

Situationen i dag er typisk, at det

Hvad er genanvendeligt farligt erhvervsaffald?

at affald, der skal deponeres eller

vognmand til opgaven. En anden

Det er naturligvis afgørende hvor-

forbrændes ikke kan ”flyde frit”

mulighed er, at affaldsproducenten

dan genanvendeligt farligt affald

uden om det (fælles)kommunale

selv kan komme på den

defineres. Det er relativt ukomplice-

system. Sker dette, er det stort set

(fælles)kommunale modtagestati-

ret, når det drejer sig om ”rene” far-

umuligt for kommuner og selska-

on med sit farlige affald.

ligt affaldsfraktioner. Komplikatio-

ber at løfte det ansvar, de har for

Ordningerne fungerer typisk

Det er affaldets egenskaber, der er

nerne kan opstå, når affaldsfraktio-

deponerings- og forbrændingseg-

også som en slags beredskab/for-

bestemmende for om det er farligt.

nen er sammensat, og består af en

net affald. Både hvad angår styring

syningssikkerhed, således at der

De egenskaber der gør affald farligt

del som er ”farlig” og en del, der

og kapacitetsplanlægning.

altid er sikkerhed for, at virksomhe-

er brandfare, sundhedsfare, miljøfa-

ikke er farlig. Eksempler er fx maler-

re, smitsomhed og om affaldet bli-

dåser, spraydåser samt vand-/olie-

ver farligt fx ved berøring med vand, luft eller syre.

/ Af seniorkonsulent Niels Remtoft, RenoSam

Egenskaben er dog ikke tilstrækkelig, idet ”egenskaben” skal være

RenoSam finder det afgørende

derne. Eller har hyret en privat

derne kan komme af med deres farlige affald.

blandinger fra olie- og benzinudskil-

Frit valg – for hvem og hvordan?

lere..

Genanvendeligt farligt erhvervsaf-

som genanvendeligt farligt

fald, som har en positiv værdi, vil

erhvervsaffald, må ikke længere

ikke udgøre noget problem. Det vil,

indgå i sådanne ordninger. Virk-

Efter RenoSams opfattelse, er det behandlingen af den farlige del

Farligt affald, der bliver defineret

60 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Det kan være kompliceret at definere, hvad der i det hele taget er farligt affald.

somhederne må ikke bruge de

affald – vil pladserne komme til at

nødvendige registrering samt en

kommunale ordninger, men skal

modtage mere farligt affald. I dag

effektiv og sikker håndtering af det

Virksomhederne er velkomne på genbrugspladserne

finde en privat aktør. For såvel

kan kommunerne godt beslutte, at

farlige affald.

I Renosam er vi glade for, at virk-

transport som behandling.

virksomheder ikke må komme på

Det er langt fra utænkeligt, at

somhederne får lov til at komme

Alt andet lige vil det betyde, at

genbrugspladser, eller stille nogle

nogle genbrugspladser vil få funkti-

på genbrugspladserne. Også med

den kommunale kapacitet daler. Og

særlige betingelser for virksomhe-

on som ”miniudgaver” af modtage-

det farlige affald. Og vi tager gerne

hermed også muligheden for at

dernes adgang. Det må kommuner

stationer. Modtagestationer er stati-

mod de udfordringer, som det giver

fungerer som beredskab og sikker-

ikke fremover – borgere og virk-

oner, der er indrettet alene med

kommunerne og affaldsselskaberne

hedsnet.

somheder skal have adgang på

henblik på at modtage farligt affald

i relation til en fornuftig drift af gen-

samme vilkår.

fra virksomheder.

brugspladserne.

Kan en affaldsproducent ikke

Nogle kommuner/selskaber

finde en tilfredsstillende løsning, er

Farligt affald kan være en frakti-

der som bekendt en anden mulig-

on, som er dyr at komme af med.

komme til at stå i den situation, at

virksomhederne mere at vælge

hed. Nemlig brug af genbrugsplad-

Og når man nu skal betale for

de på nogle af deres genbrugsplad-

mellem er et åbent spørgsmål. De

sen. Her må affaldsproducenten

adgang til genbrugspladsen, og

ser må sige nej til at modtage far-

må jo ikke længere vælge de (fæl-

godt aflevere farligt affald, hvad

man må aflevere farligt affald, kan

ligt affald, både fra borgere og virk-

les)kommunale ordninger. Hvorvidt

enten det skal genanvendes, depo-

man jo lige så godt gøre det. Det vil

somheder, grundet pladsens

det er godt for konkurrencen må

neres eller forbrændes. Og alle virk-

mange virksomheder sandsynligvis

størrelse og/eller indretning.

tiden vise. Uanset dette får den nye

somheder skal som bekendt betale

benytte sig af. Men det betyder, at

et årligt gebyr for at have adgang til

genbrugspladserne står overfor nye

kvenser. Det vil naturligvis blive

genbrugspladsen, hvad enten de

opgaver.

dyrere at drive genbrugspladserne,

bruger den eller ej.

Der er også økonomiske konse-

Om ”det frie valg” reelt giver

ordning en række praktiske konsekvenser, som er beskrevet i artiklen.

Specielt forsyningssikkerhed og

Der skal være kapacitet til at

som følge af at virksomheder har

beredskab kan være et problem.

modtage det farlige affald. Selv hvis

en ret til at aflevere farligt affald.

Og som bekendt står KL overfor at

der højst må aflevere 200 kilo farligt

virksomhederne ”kun” kommer

Det kræver uddannelse af persona-

sælge Kommunekemi. Kommune-

affald på genbrugspladsen om året.

med 200 kilo hver pr. år, kan der

let, højere sikkerhed, ændring af

kemi har i mange år været garant

Men dette er vanskeligt at kontrolle-

være tale om store samlede

pladsernes indretning og højere

for, at kommunerne til en hver tid

re, og i praksis kan virksomheden

mængder. Det vil få konsekvenser

håndteringsomkostninger, herunder

kunne komme af med alt deres far-

formentlig aflevere mere, med min-

for pladsen og dens indretning,

behandling.

lige affald. Når Kommunekemi

dre modtagefaciliteterne og beman-

herunder miljøgodkendelsen.

Der lægges op til, at virksomhe-

dingen udbygges på genbrugsplad-

Det betyder også, at pladserne

For at sikre, at borgerne ikke

kommer på private hænder, vil situ-

kommer til at betale (dele af) de

ationen ændre sig. En privat virk-

serne. Og hvad betyder så det for

vil modtage mere komplekst affald.

omkostninger til farligt affald, som

somhed har som udgangspunkt

genbrugspladserne?

Samlet set vil det stille øget krav til

skyldes virksomhederne, bør det

ikke nogen forsyningspligt.

de ansattes kompetencer og

overvejes om de brugerundersøgel-

Frit valg – af genbrugsplads!

vidensniveau. Det kan også bety-

ser, der skal ligge til grund for

reguleringen og håndteringen af farligt

Med virksomhedernes adgang til

de, at der skal være flere folk på

omkostningsfordelingen også skal

affald. Det bliver spændende at se,

genbrugspladser – også for farligt

genbrugspladserne, for at sikre den

se særskilt på det farlige affald.

hvor de næste 1-2 år bringer os hen.

Som altid er der udfordringer i

Byer der bruger 30 % mindre energi?

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk

Selvfølgelig.

Til deltagerne på RenoSams årsmøde ”Affald 2009” den. 27. maj 2009 Vi glæder os til at møde dig i pauserne, hvor vi vil sørge for, at du kan opleve markedets mest driftssikre IT vejesystem.

Glæd dig til at opleve bl.a.: • IT BridgeMaster vejesystem, integreret med kameraovervågning samt IP telefoni • DV PRO chaufførterminalen, designet til at få tilfredse chauffører • MT MTX POWER Digital vejecellen, der sikrer markedets laveste driftsomkostninger • Sidste nyt indenfor integreret kameraovervågning samt sporbarhed

En glad og tilfreds chauffør betjener terminalen ved indvejning.

Fra en og samme plads er der fuld kontrol og overvågning af samtlige lokationer vha.

BridgeMaster vejesystemet og integreret kameraovervågning.

Glæd dig til at møde vores samarbejdspartnere Vi glæder os til at møde jer Danvægt A/S Navi Partner A/S

Amtronic ApS

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 63

Økonomisk skønmaleri klæder ikke affaldsreformen!

Lovforslaget om affaldssektorens organisering får hårde ord med på vejen i denne artikel. Ministeriets embedsmænd prøver at bilde politikerne ind, at kommunerne – og dermed borgerne – sparer penge på den her øvelse, lyder det bl.a. i artiklen. Er der tale om politisk manipulation, eller er der ”blot” tale om manglende realitetssans?

det efterfølgende budskab ikke

hvile-i-sig-selv-princippet, forventes

omkostninger, som følger af lovfor-

misforstås: Vi har ikke noget mod

de kommunale affaldsgebyrer at

slaget og de tilhørende bekendt-

mere marked, mindre offentligt

falde svarende til de mindre

gørelser.”

ansvar og mere gennemsigtighed I de offentlige ydelser. Vi støtter med andre ord reformens overordnede mål.

Men: Hvor er det ærgerligt, at

VAKKS-undersøgelse af lovforslaget om ny organisering af affaldssektoren

de overordnede mål, som i sig selv

Regeringen bad i 2008 KREVI om at gennemføre en såkaldt VAK-

er aldeles legitime, skal sovses ind i

KS-undersøgelse af lovforslaget om ny organisering af affaldssekto-

ministerielle konsekvensvurderin-

ren (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne

ger, som er – ja, lad os kalde en

ved ny Statslig regulering).

spade for en spade: Uvederhæftige.

Her tænkes der på de ministerielle embedsmænds vurderinger af, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil få for det offentlige: ”Det skønnes, at kommunernes

Undersøgelsen blev gennemført fra august 2008 til januar 2009.

Oplysninger i rapporten stammer fra Miljøstyrelsen, KL, RenoSam, Ballerup, Holstebro, Nordfyns, Randers, Jammerbugt og Solrød Kommune samt Vestforbrænding, Nomi/NVRAffald og KARA/NOVEREN. Rapporten kan findes på KREVI’s hjemmeside under ”Materiale” (www.krevi.dk).

omkostninger vil blive reduceret

Undersøgelsen viser, at lovforslaget vil betyde, at kommuner og

/ Af bestyrelsesformand John Saaby Jensen og

med ca. 63 mio. kr. om året som

affaldsselskaber vil få øgede omkostninger i omstillingsfasen. Tilsva-

direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs I/S

følge af lovforslaget, herunder at

rende øges de tids- og pengemæssige driftskonsekvenser. I L 152

det genanvendelige erhvervsaffald

henvises til undersøgelsen blandt andet med en bemærkning om,

ikke længere skal indsamles eller

at undersøgelsen på grund af den lille population må læses med

Det har været en hård fødsel, men

anvises, og at der oprettes natio-

forbehold.

langt om længe er der kommet

nale digitale systemer for affalds-

I det lovforslag, der blev sendt i høring (oktober 2008), skønnedes

lovforslag om affaldssektorens

data og for udarbejdelse af regula-

det, at kommunernes omkostninger ville falde med 76 mio kroner

organisering i form af ændringsfor-

tiver for husholdnings og erhvervs-

om året. I det lovforslag, der er fremsat i Folketinget den 26. febru-

slag til miljøbeskyttelsesloven.

affald.”

Lovforslaget (L 152) er fremsat den 26. februar 2009 og forventes vedtaget i løbet af foråret. Og lad det være sagt med det samme, så

ar 2009, er skønnet ændret til 63 mio kroner om året.

Det fremgår ikke, hvorfor embedsmændenes skøn er mere kvalifi-

Og videre: ”Da kommunernes omkostninger antages at blive dækket ud fra

ceret end VAKKS-undersøgelsen - på trods af, at skønnet i lovforslaget ligger ca. 65 mio kroner over VAKKS-undersøgelsen.

Budskabet fra embedsmændene til

opkræves hos grundejeren.

sourcer til tilpasning af kommu-

munerne hidtil ikke har været

Folketingets politikere er således

Konsekvens: Kravet forudsætter,

nernes nuværende regulativer

forpligtet til at afholde.

helt entydigt: Kommunerne kom-

at alle kommuner/affaldsselska-

til standardregulativerne.

mer til at spare penge, hvilket vil slå

ber skal anvende ressourcer til

igennem på de kommunale geby-

omstilling af kommunernes

rer. Eller på dansk: Reformen bety-

gebyrsystem for virksomheder

systemer for affaldsdata og

neringsområdet

der, at borgerne får billigere ydelser

samt vedligeholdelse og opfølg-

affaldsregulativer.

Ny opgave: Ejerne af forbrænd-

ning.

Ny opgave: Staten opkræver

ings- og deponeringsanlæg skal

kommunerne et gebyr til

udskille forbrændings- og depo-

fra kommunerne!

Det er et tankevækkende bud-

• •

Erfaringerne for de

Dækning af udgifter til nationale

Funktionsopdelte regnskaber på affaldsforbrændings- og depo -

skab. Ikke mindst set i lyset af, at

kommuner/affaldsselskaber,

dækning af udgifter til drift og

neringsaktiviteten i særskilte

en undersøgelse fra februar 2009,

der opkræver gebyrer via CVR,

vedligeholdelse af nationale,

regnskaber på grundlag at ret-

gennemført på regeringens foran-

er, at det såvel i implementerin-

digitale systemer for affaldsdata.

ningslinier fastsat af miljømini-

ledning, peger på, at lovforslaget

gen som i den årlige drift er

Konsekvens: Ændringen inde-

steren.

ikke medfører besparelser hos

administrativt tungt at håndtere.

bærer, at et nyt omkostnings-

Konsekvens: Ændringen forud-

element kommer til at optræde

sætter, at ejerne af anlæggene

Færre og enklere kommunale

som en del af kommunernes

anvender ressourcer til den

regulativer om affald

affaldsgebyr. Se i øvrigt boks 2.

regnskabsmæssige omstilling.

kommuner og affaldsselskaber (se boks 1).

Men det er naturligvis ønsk-

•

værdigt for embedsmændene, at

Ny opgave: Kommunerne og

der er besparelser; specielt i lyset

affaldsselskaber skal fremover

af lovforslagets konstatering af, at

ajourføre deres gældende

brugspladser

anlæg skal årligt benchmarkes.

der ikke følger positive miljøeffekter

affaldsregulativer, så de består

Ny opgave: Kommunerne for-

Ny opgave: Forbrændings- og

med reformen. Men den økonomi-

af to regulativer – ét for hus-

pligtes til at gennemføre bruger-

deponeringsanlæg skal årligt

ske virkelighed vil vise sig at blive

holdninger og ét for erhverv. De

undersøgelser på genbrugsplad-

benchmarkes på grundlag af

præcist det modsatte.

to regulativer skal ligge inden

serne hvert 4 år, som skal dan-

retningslinier fastsat af miljømi-

for rammerne af et standardre-

ne baggrund for gebyrfastsæt-

nisteren.

relser i sigte. Tværtimod. For øvel-

gulativ for henholdsvis hushold-

telsen.

Konsekvens: Ændringen forud-

sen, lovforslaget repræsenterer,

ninger og erhverv, som Miljøsty-

Konsekvens: Ændringen forud-

sætter, at ejerne af anlæggene

kommer til at koste kommunerne –

relsen er ved at udarbejde.

sætter, at der anvendes res-

anvender ressourcer til at afgive

og dermed borgerne - penge.

Konsekvens: Ændringen forud-

sourcer til brugerundersøgelser

de pågældende oplysninger.

sætter, at der anvendes res-

og dokumentation, som kom-

Der er ikke kommunale bespa-

Mange penge. I form af betyde-

•

Brugerundersøgelser på gen-

•

Forbrændings- og deponerings-

lige transaktionsomkostninger såvel

Det er meget tankevækkende, at

som øgede driftsomkostninger.

ministeriets embedsmænd prøver at

Ret skal være ret; der vil være en pygmæisk besparelse forbundet med, at kommunerne ikke længere skal anvise genanvendeligt erhvervsaffald. Anvisningen foregår i praksis ved, at de kommunale regulativer indeholder bestemmelser herom. Ressourcebesparelsen ved, at disse anvisningsbestemmelser elimineres, er derfor yderst begrænset.

Til gengæld definerer lovforsla-

bilde politikerne ind, at kommuner-

Affaldsgebyrer til staten L 152 lægger op til, at en række funktioner skal varetages af staten, men betales af eksterne – private og offentlige – aktører.

Der skal etableres et centralt register over anlæg, transportører, indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald samt forhandlere og mæglere, godkendelse af indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald og udvikling af centrale behandlingskrav). Det forventes at koste 14,4 mio. kr. i etableringsfasen og 5,3 mio kr. pr. år i løbende driftsudgifter. Omkostningerne skal dækkes af ”brugerne” ved at de pålægges et gebyr.

ne – og dermed borgerne – sparer penge på den her øvelse, som jo indeholder en del bureaukratiske nyskabelser. Er der tale om politisk manipulation, eller er der ”blot” tale om manglende realitetssans?

Kære ministerielle embedsmænd og Christiansborg-politikere: Det er helt legitimt at vedtage en affaldsreform, som handler om mere marked, mindre offentligt

get en lang række nye kommunale

Der skal laves nationale digitale systemer for affaldsdata og for

ansvar og mere gennemsigtighed

opgaver.

udarbejdejelse af affaldsregulativer samt centralt fastsatte pikto-

af de offentlige ydelser. Legitimite-

grammer. Det forventes at koste 14,9 mio. kr. i etableringsudgifter

ten bliver ikke mindre af, at der føl-

pligtes til at anvende ressourcer på

og 7,5 mio kr. pr. år i løbende driftsudgifter. Omkostningerne til drif-

ger øgede kommunale omkostnin-

opgaver, som hidtil ikke har været

ten skal dækkes af kommuner via affaldsgebyrer opkrævet hos bor-

ger (og dermed gebyrer) med, og

lovbundne:

gere og virksomheder.

at miljøeffekterne er fraværende.

Det vil sige, at kommunerne for-

•

Opkrævning af gebyrer fra virk-

Driftsudgifterne er ikke udspecificeret i lovforslaget, og er baseret

somheder jf. CVR-registret

på skøn. Det fremgår heller ikke om, og i givet fald hvordan, staten

ri, som er en del af det foreliggen-

Ny opgave: Gebyrer fra virk-

skal dokumentere sine afholdte udgifter til de to ovennævnte

de beslutningsgrundlag, er ikke blot

somheder skal fremover

opgaver. Staten vil således opkræve næsten 13 mio kroner om

uvederhæftigt og uklædeligt. Det er

opkræves hos den i CVR-regi-

året fra private og offentlige aktører til opgaver, hvis indhold langt

illegitimt, fordi demokratiske beslut-

stret registrerede ejer af virk-

fra er beskrevet.

ninger herved baseres på forudsæt-

somheden. I dag skal gebyret

Men det økonomiske skønmale-

ninger, som er åbenlyst forkerte.

© 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of KPMG International, a Swiss cooperative. KPMG and the KPMG logo are registered trademarks of KPMG International.

Er din affaldsvirksomhed klar til at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven?

Størstedelen af affaldsvirksomhederne i Danmark er organiserede som kommunale interessentskaber. Dermed er de i dag forpligtede til at aflægge regnskab efter de kommunale bestemmelser.

Den 26. februar 2009 fremsatte Miljøministeren L152 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ny organisering af affaldssektoren), hvorefter Miljøministeren kan fastlægge regler om aflæggelse af regnskab efter årsregnskabsloven.

KPMG’s branchegruppe har udarbejdet en regnskabsanalyse med et tilhørende modelregnskab. I analysen har vi undersøgt, hvor godt rustet affaldsvirksomhederne er til fremover at skulle aflægge regnskab efter årsregnskabsloven.

Vi har blandt andet undersøgt: s Er årsrapporten forsynet med en ledelsespåtegning og opfylder ledelsesberetningen kravene i årsregnskabsloven? s Er anvendt regnskabspraksis tilstrækkeligt beskrevet? s Opstilles resultatopgørelse og balance i henhold til skemakravene i årsregnskabsloven? s Medtages der tilstrækkelige noter og opgørelser til uddybning af posterne i resultatopgørelsen og balancen?

09039

s Bliver 5 års hoved- og nøgletal anvendt som en del af årsrapporten?

Du kan få mere at vide på vores stand på Renosams årsmøde den 27. maj 2009, hvor vi vil være til stede for at drøfte de mange udfordringer, som affaldssektoren står overfor. Du kan også rekvirere analysen og modelregnskabet i hard copy hos Tenna Friis, tfriis@kpmg.dk.

Er du interesseret i at få en uforpligtende samtale, er du også velkommen til at kontakte os direkte.

Claus Dalager 25 29 46 10 clausdalager@kpmg.dk Søren Peter Nielsen 25 29 46 15 snielsen@kpmg.dk

KPMG’s Branchegruppe for Energi & Forsyning består af ca. 70 eksperter – alle med kunder inden for energi- og forsyningssektoren. Nationalt rådgiver vi virksomheder inden for blandt andet: vand, spildevand, olie, gas, el, varme og affald, såvel forbrugerejede som kommunale virksomheder.

Har du spørgsmål om energi- og forsyningsvirksomhed er du velkommen til at kontakte Jakob Nyborg, Leder af Energi & Forsyning i Danmark, på telefon 25 29 46 13 eller på mail jnyborg@kpmg.dk

66 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Det frie valg har praktiske konsekvenser Den nye organisering af affaldssektoren indebærer, at virksomhederne fremover selv kan vælge, hvem der skal indsamle og behandle deres genanvendelige affald. Det er langt hen ad vejen en udmærket idé. Men liberaliseringen har også nogle konsekvenser, der ikke er åbenlyst positive. Hverken for affaldsselskaber, kommuner, borgere eller virksomheder.

myndighed i forhold til genanven-

frivilligt kan vælge om de vil bruge

fald. Det er med til at sikre lige kon-

kommunale eller private anlæg.

kurrencevilkår.

Det vil blive fastsat vilkår om regn-

(Fælles)kommunale anlæg, der

skabsmæssig udskillelse af

godkendes eller sættes i drift efter

anlæggets aktiviteter for så vidt

den 26. februar 2009 må altså ikke

angår genanvendeligt erhvervsaf-

modtage genanvendeligt erhvervs-

Komposteringsanlæg på Reno Djurs for have-/parkaffald

deligt erhvervsaffald. Den praktiske håndtering overlades til – et reguleret – marked. / Af seniorkonsulent Niels Remtoft, RenoSam.

I dag har kommunerne det over-

Det kan der bestemt være meget godt at sige om. Men der er

Reno Djurs´ komposteringsanlæg for have-/parkaffald må ikke længere stilles til rådighed for erhvervsvirksomheder, men alene til borgere. Baggrunden er, at Reno Djurs har etableret et nyt anlæg, som

også nogle konsekvenser, som bør

ikke var sat i drift ved lovforslagets fremlæggelse (anlægget er sat i

give alle med interesser i området

drift den 1. april 2009). Reno Djurs modtog i 2008 ca. 5.500 tons

stof til eftertanke.

haveaffald fra private virksomheder. Reno Djurs ejer grunden, som anlægget ligger på, mens driften er udliciteret. Komposteringsan-

ordnede ansvar for håndteringen af

lægget ligger sammen med deponeringsanlægget. Det giver natur-

Hvad enten det er genanvendeligt,

Virksomhedernes brug af (fælles)kommunale anlæg

ligvis stordriftsfordele, og er samtidigt hensigtsmæssigt for affalds-

forbrændings- eller deponeringseg-

Kommunale anlæg det er godkendt

producenterne.

net. Sådan har det været siden slut-

og sat i drift inden den 26. februar,

ningen af 80’erne.

vil fortsat have lov til at modtage og

Der er ingen private komposteringsanlæg i Reno Djurs opland. Det

behandle genanvendeligt erhvervs-

nærmeste komposteringsanlæg ligger i Århus, og er offentlig ejet.

næsten alt affald fra virksomheder.

Når affaldsreformen i løbet af de næste 1-2 år bliver implementeret i

affald. Virksomheder har således

kommuner og affaldsselskaber, vil

mulighed for – frivilligt - at vælge et

De 5.500 tons haveaffald fra virksomheder vil nu skulle transporte-

kommunerne ikke længere have et

(fælles)kommunalt i stedet for et

res til Århus – i det omfang der er kapacitet nok. Hvis ikke skal det

”driftsansvar” for det genanvendeli-

privat anlæg, hvis de ønsker det.

køres endnu længere. Når haveaffaldet er færdigkomposteret, skal

ge affald fra virksomhederne. Kom-

Både samfundsøkonomisk og

munerne skal alene tage sig af rol-

ud fra et ”frit valgs” synspunkt, giver

len som håndhævelses- og tilsyns-

det god mening at virksomhederne

det køres – langt - væk igen.

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 67

Når affaldsreformen træder i kraft, må virksomheder ikke benytte kommunale genanvendelsesordninger for husholdninger.

anlæg i lyset af deres pligt til at sik-

virksomhederne adgang til gen-

re håndteringen af affald fra alle

brugspladserne på lige fod med

Affaldsordninger for genanvendeligt husholdningsaffald

virksomheder – uanset størrelse,

borgerne. Omvendt skal virksomhe-

Affaldsselskaber og kommuner har

er typisk områder der er bygget tæt

art og geografisk placering. Om et

derne betaler et gebyr for at få

etableret en række genanvendel-

og/eller højt (etageejendomme).

marked vil sikre samme service

adgang til genbrugspladsen – uan-

sesordninger for husholdninger. I

Indsamlingsmaterialet står typisk på

overfor alle virksomheder, kan vi

set om virksomheden bruger gen-

dag har kommunerne også lov til at

et fællesareal, og det er det samme

kun håbe på.

brugspladsen eller ej.

etablere ordninger for virksomhe-

materiel for borgere og virksomhe-

der og/eller lade dem bruge ord-

der. Sådanne praktiske og fornufti-

affald. Kommunerne har etableret

Uanset dette, vil det være en

Kommunerne får pligt til at give

Virksomhederne må naturligvis

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende i områder, hvor der er blandet bolig og erhverv. Der

fordel for alle parter, hvis de (fæl-

aflevere genanvendeligt affald på

ningerne for husholdninger –

ge løsninger vil fremover være for-

les)kommunale anlæg, der alligevel

genbrugspladserne. Virksomheder-

naturligvis mod betaling af et

budte.

håndtere genanvendeligt affald fra

ne har i princippet fri adgang til

affaldsgebyr. Når affaldsreformen

husholdninger, er en valgmulighed

genbrugspladser. Begrænsningen

træder i kraft ude i kommunerne,

alt fremover går rigtigt for sig,

for virksomhederne på lige fod

er, at man kun har adgang med et

må virksomhederne ikke længere

kræver det en tilsynsindsats, der vil

med de private aktører. Giver man

køretøj på op til 3500 kilo, eksklusi-

benytte kommunale genanvendel-

være helt ude af proportioner.

ikke virksomhederne denne mulig-

ve trailer.

sesordninger for husholdninger.

Medmindre man kan forestille sig,

hed, begrænser man reelt deres

Reelt vil hver enkel virksomhed

Et sådan firkantet forbud, er ikke

Skal kommunerne sikre sig, at

at der ansættes ”affaldsvagter” (en

skulle vælge mellem at bruge gen-

nødvendigvis særligt smart. Der er

pendant til parkeringsvagter), der

I boks 1 er et eksempel fra

brugspladsen (som de skal betale

typisk tale om ordninger, der pri-

dagligt går rundt og holde øje med

Reno Djurs, der viser at ikke alle

for), eller hyrer en privat aktør til at

mært er lavet for borgerne, men

at virksomheder ikke bruger borger-

konsekvenser af det frie valg, er

hente deres genanvendelige affald.

som virksomhederne selv kan væl-

nes indsamlingsmateriel, og i øvrigt

indlysende positive.

Gætter man på, at økonomien er

ge at bruge. Virksomhedernes brug

kontrollerer at de afleverer deres

bestemmende for virksomhedens

af ordningerne sker på samme vil-

genanvendelige affald til ”marke-

Genanvendeligt erhvervsaffald på genbrugspladserne

valg, er det næppe helt galt.

kår som borgernes.

det”.

landets genbrugspladser uden ét,

ninger eller ”affaldsøer”, hvor ind-

lingsanlæggene, begrænser man

Ingen regler uden undtagelser.

vil modtage mere genanvendeligt

samlingsmateriellet er placeret på

også her virksomhedernes frie valg.

Affaldsreformen indebærer således

affald fra virksomhederne end de

offentligt tilgængelige arealer. Her

Men måske kører sådanne virk-

at virksomhederne får adgang til de

gør i dag. Og hvad enten man vil

kan fx afleveres glas og papir/pap.

somheder på genbrugspladsen –

(fælles)kommunale genbrugsplad-

det eller ej, konkurrerer genbrugs-

Det er i sagens natur umuligt at for-

og kunne man så ikke lige så godt

ser (se i øvrigt artiklen ”Genbrugs-

pladserne med de private aktører

hindre virksomheder i at bruge

gøre det lovligt for virksomhederne

pladser – en (fælles)kommunal

om det genanvendelige erhvervsaf-

sådanne ordninger. Men fremover

at bruge borgernes genanvendel-

succeshistorie”).

fald. Og det har vi det fint med.

må de altså ikke!

sesordninger..?

valg, og gør det mindre frit.

Alt andet lige vil det betyde at

Mange steder har man kubeord-

Som tilfældet er med behand-

68 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Nogle steder har virksomheder,

skal træde i kraft. Den står vi fortsat

I mange kommuner og affalds-

affald og køb af affaldscontainere/-

der ikke producerer de store

bag, som vi har gjort siden affalds-

selskaber er indsamlingen af affald

spande. De private aktører har alle-

mængder genanvendeligt affald,

udvalget aflagde rapport i slutnin-

udliciteret. Det samme gælder fx.

rede i dag en central driftsrolle i

generelt adgang til at bruge ordnin-

gen af 2004.

behandlingen af genanvendeligt

den (fælles)kommunale affaldssektor, og det har vi det godt med.

ger der primært er rettet mod bor-

Faktum er, at de affaldsproduce-

gerne. De betaler det samme som

rende virksomheder nu får frit valg

borgerne, afhængigt af fx beholderstørrelse og afhentningsfrekvens.

Der er intet der forhindrer dem i at

Indsamling af papir/pap i Reno Djurs

at vælge den kommunale ordning – hvor gerne de end vil.

Virksomheder der hver 4. uge får afhentet en container på 240 liter med pap via den kommunale ordning, skal nu finde en privat vognmand, der nødvendigvis må koste mere end kommune. Ellers havde virksomheden for længst fravalgt den kommunale ordning. Men måske beslutter også denne virksomhed sig for at køre på genbrugspladsen. Og så er vi lige vidt…

I boks 2 er endnu et eksempel fra Reno Djurs, der beskriver konsekvenser af, at virksomheder ikke længere må bruge en kommunal ordning.

Det er godt med frit valg RenoSam har ingen problemer med den ”frit valgs”-ordning der

vælge (fælles)kommunale løsninger, selvom de er bedre og billige-

bruge en privat ordning. Men fremover vil det være forbudt for dem,

med begrænsninger. De må jo ikke

Reno Djurs har en indsamlingsordning for papir/pap, hvor borgerne kan vælge mellem en container på hhv. 140, 240 eller 600 liter. Ordningen er for husstande, men virksomheder kan frivilligt vælge at tilslutte sig ordningen på samme vilkår som borgerne.

Virksomhederne kan til en hver tid fravælge den kommunale ordning igen, og vælge en privat ordning på ”markedet”. Ca. 500 virksomheder i Reno Djurs opland er tilsluttet den kommunale ordning.

Reno Djurs rolle er alene at administrere ordningen. Indsamlingen er udliciteret til en privat aktør. Det samme gælder behandlingen og køb af de tre typer affaldscontainere.

Som følge af affaldsreformen må Reno Djurs´ indsamlingsordning for papir/pap må ikke længere stilles til rådighed for virksomheder.

Regelændringen medfører, at Reno Djurs skal hjemtage ca. 500 papirbeholdere, som i dag er opstillet hos erhvervsvirksomheder.

De ca. 500 virksomheder skal dermed hver især finde en vognmand, der vil hente deres papir/pap og et anlæg, som vil behandle det. Alternativt kan de køre på genbrugspladsen.

re. At de ikke må vælge (fælles)kommunale løsninger, vil endvidere medføre øgede administration og tilsyn for kommuner og affaldsselskaber.

Det havde været rigtig godt, hvis affaldsreformen havde betydet reelt frit valg for virksomhederne. Sådan som de langt hen ad vejen har i dag. Men fremover må de ikke længere vælge (fælles)kommunale tilbud. Om det er affaldsproducenterne, der har mest gavn af det, må tiden vise.

Den danske affaldssektor står overfor flere store udfordringer i disse år. Ændrede krav til organisation, økonomi, konkurrenceudsættelse af erhvervsaffaldet og nyt affaldsrammedirektiv gør, at sektoren skal nytænkes. Advokatfirmaet Energi & Miljø rådgiver affaldssektoren i dette krydsfelt mellem jura, teknik og politik. www.energiogmiljo.dk

70 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Affaldskanon 2008

For tredje år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal, der gives for et godt initiativ eller en god idé indenfor affaldsområdet. Vandrepokalen uddeles til medlemmer af RenoSam.

/ Af Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams genanvendelsestema

affaldsselskabet eller kommunen

De fire initiativer og idéer, der i år

Affaldskanon 2009?

har arbejdet med i 2008. Der er i

er indstillet til ”Årets Idé”, er beskre-

Vi har mærket en stigende interes-

princippet ingen grænser for, hvad

vet på de efterfølgende sider.

ser for Affaldskanonen, og håber

det kan være.

denne udvikling fortsætter. Der er

Det kan være en ny indsamlings-

Affaldskanon 2006 og 2007

ingen grund til, at vi går og skjuler

ordning, en ny behandlingsteknolo-

Vandrepokalen har som nævnt

de mange gode idéer, initiativer og

gi, en informationskampagne, et til-

været uddelt to gange tidligere.

tiltag, der florerer ude hos affalds-

tag overfor skoleelever, udvikling af

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest

selskaber og kommuner. Store som

indsamlingsmateriel eller bare en

(AVV I/S) fik vandrepokalen for

små.

god idé. Det er ikke noget krav, at

”Årets Idé” 2006. Deres idé var at

En beskrivelse af gode idéer og nye

initiativet eller idéen er gennemført

etablere et affaldsmuseum, som

initiativer kan altid sendes til Reno-

i 2008.

skal være en ”tour de force” gen-

Sam, og vil dermed være en del af

Blandt de forslag der indsendes,

nem den lokale udvikling i affalds-

Affaldskanon 2009. Så husk det,

udvælges et af dem til ”Årets Idé”.

håndteringen set med Nordjyske

når I bruger jeres kreativitet til at

Det affaldsselskab eller den kom-

øjne.

styrke jeres lokale affaldshåndte-

mune, der har fået ”Årets Idé”, vil

KARA/NOVEREN overtog vandre-

ring, og held og lykke den 27. maj

på RenoSams årsmøde 2009 få

pokalen for ”Årets Idé” 2007, da de

til de 4 indsendte forslag.

overrakt RenoSams vandrepokal.

havde udviklet en containerløsning

Navnet på det selskab eller den

til modtagelse af asbest på gen-

kommune der vinder, vil være ind-

brugspladser.

Se kandidaternes egen præ-

I starten af 2009 har RenoSam

graveret i pokalen. Overrækkelsen

Containeren sikrede, at risikoen

skrevet ud til alle medlemmer, og

sker under festmiddagen, der fin-

for at blive eksponeret for asbestfi-

ler til RenoSams vandrepokal

bedt om en kort beskrivelse af et

der sted den 27. maj 2009 i Her-

bre blev minimeret for såvel ansat-

på de kommende sider.

initiativ eller en god idé, som

ning Kongrescenter.

te som brugere.

sentation af projekter, der bej-

Den direkte vej til markedsrigtige priser, moderne og effektive behandlingsanlæg samt miljøgodkendte processer går via

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

• Jern & Metal • Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik • Miljøaffald • Elektronik Og vi yder tilhørende service:

• Rådgivning og miljøregistrering • Transport & logistik • Bemanding af genbrugsplader m.m.

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder mød os på Reno-Sams årsmøde i Herning!

Vi ses

www.stenametall.dk

72 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

de adresser, som Marius Pedersen

RenoSyd:

A/S nu har hjulpet med at rydde

Servicepartnerskab i indsamling af dagrenovation

op i. Det har til gengæld betydet, at vi for januar måned faktisk har modtaget en pæn kreditnota.

Med færre reklamationer og et økonomiske udbytte efter de første måneder tegner det lyst for opfyldelsen af servicepartnerskabets

Renosyd har i 2008 gennemført et EU-udbud på indsamling og transport af dagrenovation i Odder og Skanderborg Kommuner i perioden 1. september 2008 til 30. april 2013. I forbindelse med den kommende kontrakt på dagrenovationsindsamlingen, har vi besluttet at gøre brug af en anden samarbejdsform, end den vi kender fra den traditionelle kontraktstyring. Vi har længe ønsket at finde en samarbejdsform, der gør kvaliteten i dagrenovationsindsamlingen til et fælles projekt mellem os og renovatøren. Renovatøren udgør i det dag-

Renosyd har indgået partnerskab med renovatøren Marius Pedersen A/S

lige Renosyds ansigt udadtil. Derfor har det været vigtigt for os at sam-

cippet sammenlignes med at arbej-

glæder. Hvis det aftalte kvalitetsni-

målsætninger. Også måden, hvorpå

mensætte aftalen, så den sikrer, at

de efter regning. Vi kræver af entre-

veau ikke kan holdes, så udløser

resultaterne er opnået, lever til ful-

indsamlingen lever op til virksom-

prenøren, at indsamlingen skal hol-

det en bod, men den tror vi natur-

de op til intentionerne for aftalen.

hedens kvalitetskrav og samtidig

de et vist kvalitetsniveau og har fået

ligvis ikke, vi får brug for at bringe i

giver begge parter incitament til at

en pris på, hvad det vil koste. Hvis

anvendelse.

tænke i forbedringer. Den samar-

det viser sig, at det bliver dyrere for

bejdsform vi har valgt kalder vi et

entreprenøren, at holde dette kvali-

afregningssystemet taget i brug i

medført en fortrinlig dialog om van-

servicepartnerskab og er mest

tetsniveau, så betaler Renosyd

december måned sidste år, og den

skelige adresser, ligesom vi også

kendt og anvendt i forbindelse

halvdelen af omkostningerne. Hvis

nye kontraktform har heldigvis ikke

har optimeret reklamationshåndte-

med større byggeprojekter.

entreprenøren derimod kan gøre

medført negative, økonomiske

ringen ved at tilpasse vores regi-

det billigere end forventet, så får

overraskelser. For december fik vi

streringer, så Marius Pedersen A/S

skyndelsen til forbedringerne i ser-

Renosyd halvdelen af besparelsen.

en lille efterregning, der hænger

kan bruge dem direkte uden

vicepartnerskabet kan i hovedprin-

Kort sagt deles vi om sorger og

sammen med nogle fejlregistrere-

omskrivning eller kopiering.

Den økonomiske model og til-

De gode resultater skyldes først og fremmest begge parters velvilje

Efter en kort prøveperiode blev

til forbedring. Det har blandt andet

RenoSyd:

Nu også på Facebook Renosyd har i samarbejde med firmaet Res-

om, hvornår der afhentes eller hvornår der

notifikationer ud på Facebook, men vi påtæn-

source-IT oprettet en afhentningskalender på

skal bestilles afhentning. Det er set før, men

ker ligeledes at oprette en virksomhedsprofil

vores hjemmeside, se

det nye er, at man kan bede om at få en noti-

og muligvis køre noget af vores affaldsplan-

http://www.renosyd.dk/afhentningskalender.

fikation på Facebook. Facebook er det nye

proces af denne vej.

Borgeren vælger sin adresse og får oplysnin-

sociale medie, som mange bruger mere og

ger om, hvad der er tilmeldt på adressen. Her-

mere. Så, hvis det er der vi kan møde vores

efter kan han bede om at få en påmindelse

kunder, må vi jo være der. Pt sender vi kun

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 73

Odense Renovation A/S:

Projekt Rask Renovation Projektet blev barslet som følge af andre projekter, hvor der blev fokuseret på arbejdsmiljøet (Ræs = rollator og det videre arbejde med arbejdsmetoden). Projektet starter

at synliggøre problemstillingen

sommeren 2006, hvor Transportaf-

omkring arbejdsmetoder og de

delingen oplever en stærk stigning i

konsekvenser som følger med.

Dacapo Teateret blev bestilt til at

arbejdsulykker/arbejdsrelaterede skader på bevægeapparatet.

være skuespillere - og de har været

Projekt Rask Renovation er

på køretur med en vogn. De har

udviklet som et fællesprojekt mel-

også haft dialogmøder med en

lem Odense Renovation og R98,

gruppe af vores medarbejdere, for

projektet er støttet af Forebyggel-

at få vores kultur ind under huden,

sesfonden. Projektet skal som

optagelserne skete i dagene 28.

hovedformål nedsætte antallet af

maj til de 31. maj.

Optagelserne endte med 5 små

arbejdsulykker og arbejdsskader.

kortfilm omkring arbejdsmetoder

undersøgelse af det psykiske

indgangsvinkel, at sætte ind på en

og udfra indgangsvinklen ”Overdri-

arbejdsmiljø i oktober 2008, hvor vi

Det betyder at vores skralde-

holdningsbearbejdelse i forbindelse

velse fremmer forståelsen”.

sammenlignede resultatet med en

mænd har taget opfordringen til sig

Odense Renovation vælger som

lignende undersøgelse i 2006.

– og nu tænker over arbejdstempo,

Resultat

Arbejdstempoet i 2006 var 4 %

arbejdsstillinger og arbejdssikker-

Vi kan allerede nu se, at projektet

bedre end landsgennemsnittet,

hed.

har haft sin virkning. Vi afholdt en

hvorimod det i 2008 var 23,8 %

med arbejdet, med indsamling af husstandsaffald.

En til formålet produceret ”forandringsvideo” er et af midlerne, til

bedre end landsgennemsnittet.

KARA/NOVEREN:

Samlet uddannelse for ansatte på genbrugspladser Genbrugsplads konceptet har kørt i mange år, der har i alle årene været ansat personale til at vejlede kunderne samt til at sikre en korrekt og god sortering, både af hensyn til miljøet og til økonomien bag.

Vi er gået fra, at man stort set skulle sorterer efter om affaldet kunne brænde eller skulle depone-

medarbejdere som står for vejledningen overfor kunderne?

Har alle selskaber og kommuner

KARA/NOVEREN har derfor

Planen er, at gøre uddannelsen

udviklet en helt ny uddannelse til

landsdækkende, således at alle

medarbejdere på genbrugspladser

medarbejdere på alle pladser i hele

res til nu at sorterer ud i over 30

som driver genbrugspladser sikret

som indeholder alle ovenstående

landet får mulighed for at deltage i

forskellige fraktioner.

en god og fornuftig uddannelse af

ting samt meget mere. Uddannel-

denne uddannelse, som føres igennem AMU systemet.

personalet indenfor bla. konflikt-

sen er udviklet i et samarbejde

gøre for miljøet og for økonomien

håndtering, farligt affald, sortering,

mellem Genbrugspladschef Finn

var noget som vi bare skulle gøre -

behandlingsformer, førstehjælp,

Kjær, Tillidsmand Kim Larsen, Han-

men har vi husket at uddanne de

brandbekæmpelse, kundebetjening.

delsskoler, Tekniske skoler samt 3F.

Alle har ment at hvad vi kunne

– rådgivning om overordnet ledelse og strategi

STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:

omstruktureringer af forsyningsområdet fusion af virksomheder udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller etablering af selskaber bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde effektivisering køb og salg af forsynings- og entreprenørvirksomheder

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er: Niels Juul Jensen, Partner.

Med erfaring fra forsynings- og energisektoren som vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns energi samt direktør i DONG. Per Johansen, Partner.

Med erfaring fra energisektoren som økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk

Tag en uforpligtende snak med os – vi har prøvet det før!

Tlf: +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 75

Ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg Den 1. april 2009 trådte den ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg i kraft.

Som den væsentligste nyhed indeholder den ny bekendtgørelse en række helt nye elementer og principper, som skal opfyldes, før affald kan modtages til deponering. / Af René Møller Rosendal, RenoSam

på deponeringsanlæg - kaldet

nye deponeringsanlæg – herunder

Rådsbeslutningen om acceptkriteri-

at arealmæssige udvidelser af be-

er for affaldsdeponering.

stående deponeringsanlæg som

deponeringsenheder for farligt affald) •

Ikke-kystnære deponeringsan-

hovedregel kun tillades på kyst-

læg og deponeringsenheder for

Anvendelsesområde og definitioner

nære anlæg.

blandet affald.

Der er foretaget ændringer i

1. april 2020 ikke længere tilladt at

Senest den 1. juli 2009 skal Ikke-

bekendtgørelsens anvendelsesom-

deponere blandet affald på ikke-

kystnære deponeringsanlæg - til

råde, og der er endvidere indføjet

kystnære deponeringsanlæg.

brug for tilsynsmyndighedens klas-

en række nye definitioner, bl.a. er

Tilsynsmyndigheden kan dog

sificering af anlæggets depone-

definitionen på et deponeringsan-

dispensere fra forbuddet, hvis

ringsenheder - indsende dokumen-

læg blevet ændret således, at defi-

deponeringsanlægget kan godt-

tation for, at anlægget ikke er place-

nitionen er i overensstemmelse

gøre, at udvaskningen af forurenen-

ret kystnært.

med direktivet.

de stoffer fra det blandede affald

Som konsekvens heraf er det fra

ikke vil overskride de grænseværdi-

Kystnære deponeringsanlæg klassi-

gende definition af kystnærhed:

er, der gælder for et ikke-kystnært

ficeres ud fra den beregnede

I nærværende artikel redegøres

”Område fra kystlinjen og maksi-

deponeringsanlæg for mineralsk

anlægsfaktor i anlægsklasser. Depo-

kort for de væsentligste ændringer i

malt 15 km ind i landet, hvor der er

affald.

neringsenhederne på kystnære

forhold til den tidligere depone-

en entydig og ubrudt grundvands-

ringsbekendtgørelse (nr. 650 af 29.

strømning fra deponeringsanlægget

Klassificering i anlægsklasser

i følgende anlægsklasser:

juni 2001). Til sidst gives Reno-

mod et marint vandområde, og

Deponeringsanlæg skal fremover

•

Sams vurdering af en række punk-

hvor der ikke ligger almene vand-

klassificeres i anlægsklasser.

ter som ikke er løst tilfredsstillende

forsyningsanlæg, der indvinder fra

Ikke-kystnære deponeringsan-

i bekendtgørelsen.

den berørte grundvandsressource

læg og deponeringsenheder kan

på strømningslinjen mellem depo-

klassificeres i følgende 4 anlægs-

gørelse indeholder bestemmelser,

neringsanlægget og det marine

klasser:

der gennemfører såvel Rådets

vandområde.”

•

Som noget nyt er indføjet føl-

Den ny deponeringsbekendt-

direktiv (nr. 99/31/EF af 26. april

deponeringsanlæg skal klassificeres

Ovenstående skal ses som en

heder for inert affald), •

MA1 eller MA2 (deponeringsenheder for mineralsk affald),

•

FA1, FA2 eller FA3 (deponeringsenheder for farligt affald) eller

IA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for inert

IA1 eller IA2 (deponeringsen-

•

Kystnære deponeringsenheder for blandet affald.

1999) om deponering af affald

udmøntning af det såkaldte ”kyst-

som Rådets beslutning

nærhedsprincip”, som har været

(2003/33/EF af 19. december

gældende i Danmark siden 1991.

deponeringsenheder for mine-

Kystnære deponeringsanlæg, som

2002) om opstilling af kriterier og

Kystnærhedsprincippet relaterer sig

ralsk affald),

er godkendt til at modtage inert,

procedurer for modtagelse af affald

til ønsket om kystnær placering af

FA0 (deponeringsanlæg og

blandet eller farligt affald, skal ind-

affald), •

•

MA0 (deponeringsanlæg og

76 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

En ny definition af kystnærhed er indføjet i bekendtgørelsen om deponering.

sende oplysninger om anlægsklas-

uden membran og perkolatop-

Vanddistriktsmyndigheden vurderer,

Samtidigt er det fra dansk side

sificeringen til tilsynsmyndigheden

samling.

at den fortsatte drift ikke er forene-

besluttet at fastsætte grænseværdi-

lig med reglerne i eller planer efter

er for den mineralske del af affal-

senest den 1. juli 2009, mens de anlæg som er godkendt til at mod-

Ovenstående anlægstyper vil gene-

lov om miljømål m.v. for vandfore-

det; mens der ikke er fastsat

tage mineralsk affald skal indsende

relt være kystnære deponeringsan-

komster og internationale naturbe-

grænseværdier for det blandede

oplysninger til tilsynsmyndigheden

læg.

skyttelsesområder, skal tilsynsmyn-

affald.

digheden meddele forbud imod

senest den 1. juli 2011.

Ved beregningen af anlægsfaktoren

fortsat drift efter lovens § 41, stk. 2.

Beskrivelsen ovenfor gælder til-

Grænseværdier for en affaldstypes faststofindhold og udvasknings-

Anlægsfaktoren bestemmes ved

kan godkendelsesmyndigheden

brug af et beregningsværktøj, som

(nye anlæg) eller tilsynsmyndighe-

svarende ved godkendelse af nye

kystnære deponeringsanlæg - er

ligger på Miljøstyrelsens hjemmesi-

den (bestående anlæg), hvor det er

deponeringsanlæg.

skærpede i forhold til grænseværdi-

de, jf. følgende link:

nødvendigt inddrage konkrete data for det affald, der ønskes deponeret;

http://www2.mst.dk/fortynding/. Af

den konkrete udformning af depo-

figur 1, på side 78, fremgår størrel-

neringsanlægget samt de faktisk

sen af 5 % minimumsfortyndingen

beregnede fortyndingsforhold.

langs de danske kyster.

Hvis et bestående, kystnært

egenskaber – for så vidt angår ikke-

erne i Rådsbeslutningen. Begrun-

Affaldsdeponering - krav til modtagelse og karakterisering af affald på deponeringsanlæg Den væsentligste ændring af

delsen for dette tager fornuftigt nok udgangspunkt i beskyttelse af de sårbare, danske drikkevandsressourcer.

Det affald, som skal deponeres,

deponeringsanlæg ikke kan over-

bekendtgørelsen omfatter specifik-

skal overholde de grænseværdier,

I deponeringsbekendtgørelsens

holde de fastsatte krav til ”Anlægs-

ke krav til modtagelse af affald på

som er fastsat i bekendtgørelsens

bilag 3 findes desuden særregler

faktor” for de enkelte affaldsklasser

et deponeringsanlæg. Betingelser-

bilag 3 for netop den anlægsklasse,

for klassificeringen af deponerings-

(dvs. når den beregnede ”Anlægs-

ne for, at et deponeringsanlæg kan

som deponeringsenhederne på det

anlæg i anlægsklasser. Særreglerne

faktor” er større end 1), er der i

modtage et læs affald til depone-

pågældende deponeringsanlæg er

omfatter følgende anlægstyper:

bekendtgørelsen åbnet mulighed

ring, er, dels at der er foretaget en

klassificeret i.

•

Kystnære deponeringsanlæg

for, at det pågældende depone-

grundlæggende karakterisering af

beliggende mere end 2 km fra

ringsanlæg alligevel vil kunne

affaldet, dels at den pågældende

er der åbnet op for, at man kan

et overfladevandområde

videreføres. Dette forudsætter dog,

affaldstype er optaget på depone-

benytte den såkaldte ”faktor 3-

Deponeringsanlæg/-enheder

at den lokale Vanddistriktsmyndig-

ringsanlæggets positivliste.

regel” - dvs. at der kan tillades op til

der alene modtager jord

hed har vurderet, at dette vil være

Deponeringsanlæg for hav-

foreneligt med vandplanerne, jf.

grænseværdier for deponering af

udvalgte stoffer) for en affaldstypes

bundssedimenter

miljømålslovens § 16 om mindre

ikke-farligt affald. I Danmark har

faststofindhold og udvasknings-

Deponeringsanlæg etableret

strenge miljømål eller § 19 i sam-

man valgt at dele det ikke-farlige

egenskaber i tilknytning til optagel-

med indadrettet grundvandstryk

me lov om forlængelse af tidsfrister

affald op i to affaldsklasser - hhv.

se af affaldstyper på en positivliste

Deponeringsanlæg indrettet

for opfyldelse af miljømål. Hvis

mineralsk affald og blandet affald.

på et kystnært deponeringsanlæg.

• • • •

På EU-niveau er der ikke fastsat

I deponeringsbekendtgørelsen

3 gange højere grænseværdier (for

En forudsætning herfor er, at den •

beregnede ”vægtede fortyndingsfaktor” er større end 1, og endvide-

•

re forudsætter det, at godkendelsesmyndigheden (nye anlæg) eller

karakterisering

Overensstemmelsestestning

der indsat en bestemmelse med

Niveau 2. Overensstemmel-

Overensstemmelsestestning gen-

krav om, at der skal føres skærpet

sestestning

nemføres periodisk (minimum én

kontrol ved modtagelse af blandet

Niveau 3. Kontrol på stedet

gang om året) på alle affaldstyper,

affald, ligesom der er åbnet mulig-

(Verifikationstestning)

hvor der indgår testning i forbindel-

hed for, at godkendelsesmyndighe-

se med den grundlæggende karak-

den kan fastsætte specifikke krav

terisering. Resultatet af overens-

om testning (stikprøvekontrol etc.) i

af, at en tilladelse til lempeligere

Grundlæggende karakterisering

stemmelsestestningen må ikke afvi-

forbindelse med kontrol på stedet

grænseværdier ikke udgør en

Grundlæggende karakteriserings-

ge væsentligt fra resultatet af den

ved deponering af hhv. inert, mine-

forøget fare for miljøet.

testning af en affaldstype udgør en

grundlæggende karakterisering.

ralsk og farligt affald.

grundig fastlæggelse af affaldets

Hvis dette forekommer, kan det i

Ved fastlæggelse af behovet for

godkendelsen. Tilsynsmyndigheden

sammensætning, dens udvask-

værste fald indebære, at der skal

samt omfanget af testning i forbin-

fastsætter efterfølgende ændringer af

ningsegenskaber på kort og langt

gennemføres en fornyet, grund-

delse med grundlæggende karakte-

positivlisten efter anmodning fra

sigt samt dens karakteristiske egen-

læggende karakterisering af den

risering og overensstemmelsestest-

deponeringsanlægget.

skaber i øvrigt, baseret på standar-

pågældende affaldstype.

ning skelnes der mellem følgende

tilsynsmyndigheden (bestående anlæg) har foretaget en vurdering

Positivlisten fastsættes som vilkår i

Fremadrettet er det affaldspro-

to hovedtyper af affald:

diserede og/eller foreskrevne ana-

ducenterne som er ansvarlige for at

lyse- og testmetoder.

Kontrol på stedet (verifikationstestning)

• •

Hovedtype A: Affald, der produceres regelmæssigt

affaldet lever op til anlæggets posi-

Det er affaldsproducentens

tivlister - dvs. at det er affaldsprodu-

ansvar at få optaget en affaldstype

Verifikationskontrollen, som udføres

centen som for egen regning skal

på et deponeringsanlægs positivliste

ved modtagelsen af affaldet på en

lade sit affald undergå en affaldska-

(forudsat at affaldstypen ikke allere-

deponeringsenhed, har til formål at

rakterisering (inkl. evt. testning) før

de er opført på listen) samt gen-

give en hurtig bekræftelse af, at det

Den grundlæggende karakterisering

det kan deponeres.

nemføre en grundlæggende karak-

modtagne affald har de egenska-

for hovedtype A skal opfylde en

terisering af en affaldstype. Såfremt

ber, som det skulle have ifølge den

række basale krav som f. eks:

Affaldstestning

en affaldstype ikke er optaget på en

grundlæggende karakterisering, og

•

Der opereres med 3 niveauer af

anlægsspecifik positivliste, må affal-

at affaldet svarer til det affald, som

sammensætning og kemiske

testning:

det ikke modtages på det pågæl-

er beskrevet i de medfølgende

egenskaber, herunder TOC ind-

•

dende deponeringsanlæg.

dokumenter. I bekendtgørelsen er

hold

Niveau 1. Grundlæggende

HAVE OG LANDSKAB

2009

SLAGELSE 26.-28. AUGUST 2009

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

Hovedtype B: Affald, der ikke produceres regelmæssigt

Bestemmelse af generel kemisk

A R R A N GØ R E R:

Danske Anlægsgartnere Skov og Landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg Dansk Planteskoleejerforening

Læs alt om udstillingen på

HL09

WWW.

.DK

HAVE & LANDSKAB

Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

2 00 9

•

• • •

Bestemmelse af indhold af vis-

lige version fjernet fra bekendt-

se organiske stoffer og stofgrup-

gørelsen, hvilket giver problemer

per

for anlæggene at leve op til regler-

Kolonneudvaskningstest pri-

ne. Affaldsproducenterne kan der-

mært for uorganiske stoffer

for reelt ikke komme af med deres

Batchudvaskningstest for uorga-

affald hvis vi som offentlig myndig-

niske stoffer og DOC

hed skal tolke og leve op til regler-

Udvaskning af uorganiske stof-

ne.

Deponeringsanlæggene må kun

fer og DOC som funktion af pH •

Bestemmelse af syre/base-buf-

modtage affald der er optaget på

ferkapacitet

positivlisterne og tilmed karakteriseret og testet. Dette kan ingen

Kravene til karakteriseringstestnin-

anlæg leve op til og derfor efter

gen for hovedtype B vil generelt

RenoSams vurdering i strid med

være væsentligt mindre omfatten-

loven. Det betyder, at vi enten skal

de end kravene til karakterisering-

sige stop for modtagelsen af affal-

stestning af hovedtype A. Da hvert

det eller også må miljøministeren

enkelt parti tilhørende hovedtype B

Figur 1: 5 % minimumsfortyndingen langs de danske kyster, Miljøstyrelsen 2009.

hurtigst muligt legitimisere at dette

skal grundlæggende karakteriseres,

ikke kan overholdes og give en

kræves der dog ingen overens-

generel dispensation eller tidsfrist-

stemmelsestestning.

forlængelse fra reglerne.

Miljøstyrelsen kan, hvis gentag-

Nogle af de største udfordringer

Vi savner en udmelding fra Mil-

ne overensstemmelsestestninger

som vi ser det er generelt de tidsfri-

jøstyrelsen af hvordan de anlæg

Der videre arbejde

viser, at indhold og udvasknings-

ster som der opereres med. Her

som endnu ikke har modtaget

Først og fremmest gælder det for

egenskaber for en affaldstype, som

havde RenoSam gerne set, at der

overgangsplanerne skal forholde sig

miljøministeren at give depone-

er opført på et deponeringsanlægs

blev givet deponeringsanlæggene

ifht. de nye regler og hvilken udsigt

ringsanlæggene en fornuftig og

eller en deponeringsenheds posi-

og affaldsproducenterne et længe-

de har til at få færdigbehandlet

legitim frist til at få reglerne på

tivliste, er i overensstemmelse med

re afsæt til at omstille sig til de nye

overgangsplanerne af Miljøcentre-

plads ude i landet samt at få infor-

testresultaterne af den grund-

regler, og få dem på plads.

ne.

meret alle affaldsproducenterne

afgørelse om, at der for visse

Manglende overgangsplaner

skal ud og teste og karakterisere

affaldstyper ikke kræves grund-

Et af bekendtgørelsens konkrete

læggende karakteriseringstestning,

problemer er, at de ikke forholder

Revurdering af positivlister og manglende affaldskarakterisering

eller at omfanget af den grund-

sig til overgangsplanerne. Allerede

Et andet problem, som RenoSam

lavet et solidt vejledningsmateriale

læggende karakteriseringstestning

tilbage i 2002 indleverede affalds-

ser det er, at reglerne som sagt

(vejledende udtalelser, da der ikke

kan reduceres. En liste over de

anlæggene deres overgangsplan

trådte i kraft 1. april. 2009, dvs. at

er en vejledning på vej), som hjæl-

pågældende affaldstyper, vil blive

samt forslag til positivlister, men vi

anlæggene skal modtage affald i

per anlæggene på vej. Dette er der

offentliggjort på Miljøstyrelsens

kan i dag konstatere, at flere anlæg

overensstemmelse med deres

et stort behov for, da der er tale

hjemmeside.

fortsat mangler en endelig afklaring

positivliste jf. bekendtgørelsens §

om nye og meget komplicerede

eller godkendelse af overgangspla-

18, samt af tidligere bekendtgørel-

regler.

Opsamling – få problemer men store udfordringer

nen. Det betyder i realiteten, at dis-

se 650 §§ 6-8 og 19 – som ikke er

se anlæg ikke kan leve op til gæl-

blevet ophævet.

Implementeringen af EU-reglerne

dende bekendtgørelse, og må der-

blev nået i tide, dvs. inden den 16.

for modtage affald efter Deres

at affaldet kan optages på positivli-

inden for nærmeste fremtid på en

juli 2009. Men når det så er sagt,

nuværende og gældende miljøgod-

sten skal affaldet væres beskrevet

god og konstruktiv måde, for der er

så er der er række punkter som

kendelse.

ved udvaskningsegenskaber og

ingen tvivl om at reglerne nok skal

karakteristika for de deponerede

komme til at virke i praksis - men

matisk. Forholdet medfører, at

affaldstyper. Dette er så vidt ikke

at ny lovgivning tager tid at få

RenoSam er generelt tilfredse

deponeringsanlæg hvor myndighe-

foretaget af affaldsproducenterne

implementeret. Dette må alle par-

med hvordan det indholdsmæssige

den endnu ikke har truffet afgørel-

nogen steder i landet endnu, hvorfor

ter være indstillet på.

i bekendtgørerelsen er endt med at

sen, kan modtage affald fra produ-

der ikke kan leves op til denne del.

se ud, set i forhold til de lange og

centerne som hverken er testet og

seje diskussioner der har ligget for-

undergået en grundlæggende

var der i kapitel 3 beskrevet et for-

ud for udstedelsen af reglerne. Der

karakterisering. Dette stiller disse

slag til revurdering af positivlisterne,

er tale om komplicerede regler,

anlæg anderledes end de anlæg

med en kort men realistisk frist for

som ikke bare virker i praksis fra

som skal modtage affald efter de

efterlevelse af den anlægsspecifik-

dag et.

nye regler.

ke positivliste. Dette er i den ende-

læggende karakterisering, træffe

RenoSam godt kunne have tænkt os blev landet på en anden måde.

om de nye regler, herunder at de

Dette ser RenoSam som proble-

Det fremgår af disse regler, at før

I udkastet til bekendtgørelsen

deres affald.

Dernæst gælder det om at få

RenoSam er ikke i tvivl om, at branchen i samarbejde med Miljøstyrelsen får løst alle problemerne

3fisk

Den nye pose er en æske

Få øget indsamlingen af brugte batterier – uden kampagner!

Selv med de bedste intentioner ender tusindvis af brugte batterier i skraldespanden hver eneste dag – når der indsamles med BatteriCube bliver det nemt at vælge skraldespanden fra.

BatteriCube er designet så den ikke behøver gemmes væk, med den rette placering kan alle i familien benytte den – meget mere praktisk og indbydende end f.eks. en uskøn pose.

Brugeren får en specialdesignet æske, som

brugte batterier lægges i. Når BatteriCube er fyldt med brugte batterier kan den indsamles via de eksisterende ordninger i kommunen. Æsken er ikke bare et praktisk redskab. Den kan påtrykkes specifik information så den enkelte kommune kan vejlede om affaldsordninger direkte i hjemmet. Dermed spares ressourcer til informationskampagner samtidig med, at indsamlingsprocenten beviseligt øges.

BatteriCube™ er en pakkeløsning til kommuner, der indeholder batteriæsker, rådgivning i forbindelse med indsamlingssystem, samt informationsmateriale til brugerne.

BatteriCube gør det nemt at gøre det rigtige – både for kommune og borgere.

Vi ses på RenoSams årsmøde

BatteriCube™-konceptet drives af Århus MiljøCenter, der har mange års erfaring med rådgivning og renovationsløsninger for det offentlige.

BatteriCube · Århus MiljøCenter · Bautavej 1A · 8210 Århus V · Tlf. 87 44 11 11 · www.battericube.dk

Pat

. Pe

nd.

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 81

Nej, du må ikke købe mit affald!

Er det en sætning vi burde anvende oftere når vi sælger affald til behandling og genanvendelse. Er vi sikre på at behandlingen sker som aftalt, eller kan affaldet gå sin egen vej, og ende i naturen på steder vi ikke ønsker? Og hvad med arbejdsforhold!

Der er visse affaldsprodukter hvor vi kan tillade os den luksus at have en sporadisk kontrol, fordi materialerne har en høj værdi for aftageren, men der er bestemt også materialer som ligger i gråzonen, og specielt de affaldsprodukter der altid genereres i forædlingsprocessen, kan bortskaffes på tvivlsom vis. Jeg har set papirfabrikker i Kina, hvor procesvandet ledes direkte ud i floden og affaldet afbrændes på marken ved siden af

/ Af Niels Søgaard, Danfiber/Danbørs A/S

(røgen generer!). Jeg har set plastic Det er svært at sikre sig, hvad der sker med affaldet, når det bliver solgt til behandling uden for landets grænser.

sorteringsanlæg i Kina, hvor procesvandet er møgbeskidt og store affaldsmængder afbrændes. Jeg

Afsætning af affald har altid til for-

det” sies ud. Det betyder at en slut-

sortere yderligere. Er det muligt at

har set masser af køleskabe og

mål at sikre en optimal genanven-

deponering eller forbrænding altid

eksportere til lande med lavere

PC’er i Ghana, hvoraf de sidste er

delse, og dermed minimere ande-

vil være en sidste udvej, når alle

omkostninger, så kan denne græn-

fra Danmark med sikkerhed. Selv-

len til deponi. Ofte sker der en

materialer med værdi er sorteret

se for yderligere sortering flyttes, og

følgelig er det lovligt at eksportere

forædling i forbindelse med ind-

fra. Det er egentlig meget logisk og

ofte en del. Det er der ikke umid-

et funktionelt keyboard eller PC,

samlingen, men typisk sker den pri-

enkelt at forstå, men hvordan defi-

delbart nogen problemer i, så læn-

men hvor mange af de fremsendte

mære forædling hos den virksom-

neres ”værdi” i den sammenhæng?

ge de danske regler og principper

produkter blev kasseret ved

hed der overtager affaldet. Affaldet

Vælger man at holde sine materia-

følges. Der er også en anden

ankomsten, og hvor lang tid mon

undergår altså en proces hvor det

ler ”indenhus”, altså eksempelvis i

mulighed, og det er at ”overse”

produktet fungerer, når det har

skifter karakter fra affald til råvare,

Danmark, så er der en naturlig

danske krav, og udsortere efter bil-

stået i vejkanten i støvet nogle

og denne proces kan udføres på

grænse for hvor langt sorterings-

ligste princip, hvilket meget ofte

måneder! Og bortskaffelsen efter

flere forskellige niveauer og på

processen kan fortsætte, med min-

kan give store udfordringer når det

det er defekt, er bestemt ikke efter

mange forskellige lokationer, efter-

dre det er reguleret politisk. Mand-

gælder arbejdsmiljø og miljøet

dansk standard! Jeg er sikker på at

hånden som processen skrider

skab og maskiner koster penge, og

generelt. Føler vi os sikre på, at det-

ingen danske affaldsproducenter

frem. Affald koster penge, og hvis

sorteringsprocessen stopper når

te aldrig sker med vores affald, og

ønsker at være en del af dette. På

det koster penge, så skal alt ”gul-

det ikke økonomisk kan svare sig at

har vi mulighed for at checke det!

den anden side har jeg også

82 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

På papiranlæg i Asien kan kvaliteten i nogle tilfælde være højere end i Danmark. Men det handler om at sikre sig, at affaldet ender det rigtige sted.

besøgt papiranlæg, plasticanlæg og

processen, så kan det blive en stor

AS8000, hvilket giver en stor tryg-

somheden vælger at sige nej tak til

elektronikanlæg i Asien og andre

opgave, såfremt der er tale om

hedsfølelse, men det vigtigste for

yderligere samarbejde. Er det

steder udenfor EU, hvor kvaliteten i

varer der eksporteres til videre for-

os er, at virksomheden forholder

meget grelt på stedet, vil man typisk

processen og styringen af miljø og

arbejdning. DanFiber og DanBørs

sig til en lang række forhold

give en klar melding, og så ikke

arbejdsforhold som minimum er på

arbejder målrettet med at udvælge

omkring arbejdsforhold, samt at vi

anvende mere tid på den kunde. Er

dansk niveau, og nogen gange

de affaldskvaliteter og de afsæt-

kan få lov til at efterprøve deres

det der imod mindre forhold der er

bedre. Det er disse anlæg vi gerne

ningskanaler som vi vurderer der er

udsagn – altså foretage fysisk audi-

i vejen for et samarbejde, bliver virk-

ser vores materialer oparbejdet

størst behov for at kigge over skul-

tering. Det er selvfølgelig primært

somheden gjort opmærksom på de

ved, men hvordan sikrer vi at det

deren. Vi udvælger vores afsæt-

væk fra vores egne kyster, at vi

forhold der skal bringes i orden for

sker, og at det ikke er den første

ningskanaler med omhu, ud fra

føler en nødvendighed for dette til-

at opstarte et samarbejde, og her

model der anvendes.

fastlagte kriterier, og følger op med

tag, selvom vi selvfølgelig introdu-

efter er de meget velkommen til at

skemaer, besøg og auditeringer,

cerer det overfor alle. Det kan

vende tilbage – hvilket dog meget

Fluen på væggen

afhængigt af niveau. Når vi eksem-

måske være en overraskelse for

sjældent sker. Det er måske nem-

Ja hvordan sikrer man sig at alt går

pelvis vælger at foretage fysisk

mange, at Kina faktisk har indført

mere blot at fortsætte med de leve-

efter aftale og forventning? Første

auditering hos aftagere af pap i

temmelig skrappe krav på området

randører man allerede har!

opgave er selvfølgelig at skabe klar-

Kina, er det fordi vi har kendskab til

omkring arbejdsforhold, og at virk-

hed mellem parterne, om hvad der

at ikke alle aftagere lever op til

somhederne her (de bedre vel at

erfaring, at virksomhederne gerne

forventes – det kan måske ofte

vores krav, og vi vil sikre os at vores

mærke), ofte kan underskrive et

ser besøg, og de bedre vil også

være en større udfordring end man

mængder sendes til de rigtige

dokument omkring sikring af

meget gerne auditeres, for de er

skulle tro! Når man sælger sit

fabrikker, og oparbejdes på en for-

arbejdsmiljø, uden af blinke! Der

stolte over at have styr over proces-

affald, er det så ok at antage, at alt

svarlig måde. Vi stiller ikke krav om

sker meget i disse år!

ser og materialestrømme. Det er

går som forventet, eller skal man

ISO 9001 eller ISO 14001, men vi

agere ”flue på væggen” Vi bor i et

stiller krav om, at organisationen

samfund hvor tillid er en vigtig

Det er vores overbevisning og

også vores erfaring at det gør en forskel i det fremtidige samarbejde,

arbejder efter principperne angivet i

Men man fravælger jo aldrig nogen…

parameter, og selvom vi inderst

disse forskrifter. Det er klart at vi

Jo bestemt er der tilfælde hvor en

bestemt fortsætte med arbejde

inde holder os lidt til ”.. men kontrol

foretrækker at virksomhederne er

afsætningsmulighed fravælges af

efter de samme rammer, for at give

er bedre”, så er vores mentalitet

godkendte og certificerede, men

den ene eller den anden årsag.

leverandørerne de bedst mulige

ikke bygget op over at skulle kon-

det er ikke et ultimativt krav. Senest

Såfremt en virksomhed ikke tilbage-

forsikringer for at forholdene

trollere alt, og det har vi heller ikke

skud på ”sikkerhedsstammen” er

sender de skemaer vi eventuelt

omkring forædling og afsætning

tid til. Derfor bygger vi vores ”egen

introduktion af CSR, som vi meget

udsender på forhånd, så opstartes

lever op til de standarder og for-

kontrol” på ISO og erfaring i samar-

målrettet går efter at stille som krav

et samarbejde slet ikke – det sker

ventninger vi alle har.

bejdet. Hvis man virkelig ønsker at

til vores afsætningsled. Man kan

dog sjældent! Mere normalt er det,

følge en forsendelse igennem hele

godkendes i henhold til f.eks. OHS-

at man efter et fysisk besøg på virk-

og DanFiber og DanBørs vil

God fornøjelse også i fremtiden.

RENOMATIC - effektiv styring af affaldsadministration 5(120$7,& DQYHQGHV DI NRPPXQHU DIIDOGVVHOVNDEHU RJ UHQRYDW¡UHU WLO DGPLQLVWUDWLRQ RJ VW\ULQJ DI DIIDOGVLQGVDPOLQJHQ 5(120$7,& OHYHUHV VRP HQ VDPOHW SDNNH GHU G NNHU DOOH DNWLYLWHWHU OLJH IUD UHJLVWUHULQJ DI NXQGHU WLO DIKHQWQLQJ DI DIIDOG VDPW DIUHJQLQJ RJ NRPPXQLNDWLRQ PHG NXQGHU RJ UHQRYDW¡UHU 5(120$7,& LQGHKROGHU HQ U NNH YHODISU¡YHGH PRGXOHU WLO RYHUVNXHOLJ RJ ÀHNVLEHO DGPLQLVWUDWLRQ RJ LQGVDPOLQJ DI DIIDOG

.XQGHVW\ULQJ $IUHJQLQJ :HEDGJDQJ IRU NXQGHU 0HGGHOHOVHVNRUW 'LVWULNWVSODQO JLQJ 5HQRYDW¡UDGJDQJ RJ HQWUHSULVHVW\ULQJ 6WDWLVWLN RJ GDWDXGWU N 6WRUVNUDOG

/RJLPDWLF 6R¿HQGDOVYHM $DOERUJ 69 7HO )D[ ( PDLO OPF#ORJLPDWLF GN ZZZ ORJLPDWLF GN

84 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

Genbrugspladser – en succeshistorie Genbrugspladser, genbrugsstationer, containerpladser, miljøstationer…

Kært barn har mange navne, men én ting er sikkert – det er en succes. Borgere og virksomheder er glade for at komme på pladserne for at aflevere og sortere deres affald, som affaldsselskaber og kommuner modtager med glæde.

genbrugsplads – eller genbrugssta-

dette punkt i juni 2008; ét år efter

øvrige del af affaldssektorens orga-

tion, som det hedder i Århus.

at der var indgået aftale om den

nisering.

Lovgivning om virksomheder Det er op til egen vurdering, om

Virksomheders adgang til genbrugspladser

det er større, at folketingspolitikerne

Virksomheder og borgere skal betale for de omkostninger på gen-

i forbindelse med den politiske

brugspladserne, de hver især giver anledning til. Mindst hvert 4. år

aftale om affaldssektorens organi-

skal der gennemføres brugerundersøgelser, der fastslår fordelingen

sering har haft stort fokus på gen-

mellem virksomheder og husholdninger.

brugspladserne - og ikke mindst virksomhedernes adgang hertil.

Stort set overalt i landet har borgere adgang til genbrugspladserne.

I mange kommuner har der også

/ Af Niels Remtoft, seniorkonsulent i RenoSam

været adgang for virksomheder, der

Den enkelte borger og virksomhed betaler for, at genbrugspladsen stilles til rådighed, og ikke for deres faktiske anvendelse genbrugspladsen. Borgere og virksomheder har adgang til genbrugspladserne på samme vilkår.

Der skal ske en differentiering af virksomhedernes gebyr efter følgende fordelingsnøgle:

kunne komme af med mindre

• Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansat) – faktor 4

mængder affald. Adgangsregler,

• Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte) – faktor 6

Danmarks kedeligste orkester

betalingsform, adgangskontrol,

• Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte) – faktor 8

opdagede allerede i 2002, at traile-

mængdegrænser og lignende for

• Øvrige virksomheder – faktor ?

re og genbrugspladser fyldte i dan-

virksomheder varierer dog alt efter,

skernes hverdag. Så meget, at de

hvor i landet man befinder sig.

lavede en CD og et nummer med

At virksomheder har adgang til

Antallet af virksomheder er tænkt opgjort ud fra CVR-registeret, og udgangspunktet er, at alle virksomheder betaler. Der lægges dog op

titlen ”På kanten af småt brand-

genbrugspladserne, herunder på

bart”.

forskellige vilkår, har længe været

visse små virksomheder med adresse sammen med en husholdning

”Så tilfældigt her for nyligt en

en torn i øjet på flere private bran-

og virksomheder med en omsætning under 50.000 kroner.

helt almindelig dag, var livets trai-

cheorganisationer. Om deres med-

ler fyldt med ting som bare skulle

lemmer har samme oplevelse er et

losses af”. Meget større kan det

åbent spørgsmål. Ikke desto min-

en mængdegrænse for farligt affald på 200 kilo pr. år. Der er ingen

ikke blive. Tænkt at Steffen Brandt

dre indgik virksomhedernes adgang

begrænsning for, hvor meget andet affald virksomhederne må afleve-

har set trailere og genbrugspladser

til genbrugspladserne som en cen-

res om året.

som metaforer for livets op- og

tral – og udfordrende - del af det

nedture. Men han har jo nok også

politiske forlig. Så udfordrende, at

aflagt sine besøg på den lokale

der først blev indgået en aftale om

til undtagelser: Hvis affaldet eksporteres til genanvendelse i udlandet,

Der er adgang for køretøjer, der vejer op til 3500 kg. Der må monteres trailer, der ikke indgår i de 3500 kg. Der forventes også indsat

Reglerne er beskrevet i lovforslaget om ny organisering af affaldssektoren (L 152).

TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM 85

Genbrugsplads opbygget efter den såkaldte REFA-model.

nemmest komme af med deres

om denne image-skabende funkti-

det det afgørende, at virksomheder

skal have adgang til de

affald, til genbrugspladser hvor ind-

on og ligger derfor vægt på, at bor-

får adgang til genbrugspladserne.

(fælles)kommunale genbrugsplad-

retningen afhænger af det areal,

gere og virksomheder får en positiv

Og kommuner og affaldsselskaber

ser i den kommune eller affaldssel-

man fik til rådighed. Genbrugsplad-

opfattelse på genbrugspladserne.

har forsat gode muligheder for at

skab, hvor de har hjemmeadresse.

serne ligger på øer, i landområder

Principperne for adgangen skal

og midt i storbyer.

Aftalen betyder, at virksomheder

være ens over hele landet, men

De nye regler vil betyde, at der

Principperne for virksomheders

udvikle deres genbrugspladser i

adgang til genbrugspladserne ind-

overensstemmelse med de lokale

skrænker selvsagt det lokalpolitiske

behov og ønsker. Til glæde for mil-

den enkelte kommune eller affalds-

vil blive modtaget mere affald på

råderum, og vi havde gerne været

jøet og til glæde for borgerne og

selskab fastlægger selv serviceni-

genbrugspladserne set under ét. I

det foruden. Omvendt er det glæ-

virksomhederne.

veauet (se faktaboks).

forbindelse med at kommuner og

deligt, at landspolitikerne har fun-

affaldsselskaber tilpasser deres reg-

Nye udfordringer for genbrugspladserne Kommuner og selskaber er selvføl-

ler til de nye principper, må de derfor stille sig en række spørgsmål.

Er vores genbrugspladser indret-

REFA–modellen – den 9-sidede genbrugsplads REFA dækker Guldborgsund og Lolland kommune og har en samlet

gelig glade for, at virksomhederne

tet godt nok? Hvordan sikrer vi os,

befolkning på ca. 120.000 borgere. REFA’s 120 ansatte håndterer hvert

får adgang til genbrugspladserne. Vi

at vi får kørt affaldet lige så hurtigt

år ca. 200.000 ton affald. Hvad angår genbrugspladser er REFA’s mål-

tror, det giver en bedre sortering af

væk, som det kommer ind? Er der

sætning, at ingen skal have mere end 10 km til en genbrugsplads. Der

virksomhedernes affald, der betyder

genbrugspladser i oplandet, hvor

er 17 genbrugspladser plus containerpladser på Fejø, Femø og Askø.

mere genanvendelse og mindre for-

virksomhederne nemmere kan

brænding og deponering. Men at

komme til end andre? Hvad bety-

virksomhederne reelt får fri adgang

der det, at vi skal modtage farligt

den udbredes i oplandet, efterhånden som nye pladser bygges og gam-

til landets genbrugspladser på sam-

affald fra virksomhederne? Skal vi

le udskiftes.

me vilkår, stiller kommunerne og

ændre vores informationsindsats

selskaber overfor nye udfordringer.

og modtageregler? Hvordan sikrer

Genbrugspladserne har mange former og størrelser, selv inden for

7 af genbrugspladserne er opbygget efter en såkaldt REFA-model og 4 mere er på vej. Den første plads så dagens lys i 2003, og tanken er, at

Modellen – en 9-sidet polygon – er udviklet i et samarbejde mellem de to kommuner og REFA. Borgerne kører i en rundkørsel med en køre-

vi os, at der er personale nok, og at

bane og trækker ud i ”vigesporene” når de skal læsse af. Det betyder, at

de har de fornødne kompetencer?

al kørsel er fremadrettet, og man undgår, at der bakkes på pladsen.

samme kommune eller affaldssel-

Genbrugspladserne fungerer

skab. Fra genbrugspladser hvor en

også som kommunens og affalds-

bil med trailer dårligt kan komme

selskabets ansigt udadtil og kan

fikken og giver også borgerne et indblik i, om de har valgt den rigtige

rundt, til genbrugspladser hvor der

være vigtige for borgernes og virk-

container. Genbrugspladsen er nem for pladsmanden at overskue, hvil-

er rigeligt plads til lastbiler (med

somhedernes opfattelse af kom-

ket gør det nemt at se, hvor der er brug for hjælp.

anhænger). Fra genbrugspladser

munen/selskabet. Mange kommu-

indrettet efter hvordan brugerne

ner og selskaber er meget bevidste

De største containere er placeret neden for polygonen, så borgerne kan smide affaldet ned i containeren. Det giver en hurtig afvikling af tra-

Yderligere oplysninger om REFA kan finde på www.refa.dk.

86 TEKNIK & MILJØ I SELSKABER, PLANLÆGNING OG AFFALDSREFORM

En dag på genbrugspladsen Skovsø Genbrugsstation med alle dens blå containere til enhver type affald.

Næste år bliver virksomhedernes adgang til pladserne landsdækkende. Det har de længe haft på Skovsø Genbrugsstation i Slagelse, som Teknik & Miljø har besøgt for at vejre tilfredsheden hos virksomheder og private.

Virksomheders adgang til genbrugspladserne har været grundigt disku-

Der kan dog være kapacitetsproblemer på pladsen i weekenden, hvor affaldet ikke kan køres væk, som det ellers bliver hver dag i ugen. Men det er ikke, fordi pladsen er åben for virksomheder, eftersom de oftest kommer i hverdagen. Det er i stedet private, der kommer lørdag og søndag og fylder op med småt brændbart. ”Det er så godt, for det er nemt at komme af med affaldet, det er til at overskue, og medarbejderne er så flinke til lige at hjælpe med, hvor det skal hen,” siger Torben Hansen, der bruger pladsen to gange ugentligt, enten privat eller i forbindelse med hans arbejde i et boligselskab.

Under Teknik & Miljøs besøg i Skovsø ser omkring halvdelen af de besøgende ud til at være virksomheder, både mindre håndværker-

teret, indtil man fandt frem til en

virksomheder, postvæsenet og fra

løsning gældende fra 2010, der sik-

kommunen. Muligheden for at bru-

rer virksomheder over hele landet

ge genbrugspladsen er som sagt

adgang til at komme af med affald

ikke ny for Kavo’s erhvervsbrugere,

på pladserne. I Sydvestsjællands

men blandt de besøgende på

affaldsselskab, Kavo, er de lokale

Skovsø Genbrugsstation er tilfreds-

virksomheder dog vant til frit at

heden stor. Det gælder blandt

kunne benytte genbrugspladserne.

andre Torben Hansen, der bruger

Det koster et gebyr, som alle

pladsen i forbindelse med hans

erhvervsvirksomheder betaler på

arbejde i et boligselskab. ”Det er vigtigt, at virksomheder-

baggrund af branche og antal

ne også kan komme her, for firma-

ansatte, hvad enten de benytter tilbuddet eller ej.

På en almindelig solbeskinnet onsdag sidst i april er der en jævn

Henrik Nielsen arbejder i Entreprenørservice i Slagelse Kommune og kan godt komme på genbrugspladsen en gang om dagen. ”Vi har fået at vide, at vi betaler for det, og så skal vi bruge det. Det er nemt at smide af her, så jeg synes, det er udmærket.”

et har mange lejligheder i byen, og når vi renoverer, kan vi lige køre herud med affaldet,” siger han.

strøm af besøgende med alle typer affald på den overskuelige genbrugsplads. Ifølge pladsmedarbejder Søren Eriksen er både virksomheder og private meget glade for muligheden for nemt at kunne komme af affaldet, ikke mindst fordi der er åbent alle ugens dage fra 8 til 18, dog først fra klokken 9 i weekenden.

”Det er godt, at affaldet kommer de rigtige steder hen. Ellers kommer det til at flyde alle vegne,” siger Helge Bakke, der både bruger genbrugspladsen privat og på arbejdet i et boligselskab. For tiden kommer han dagligt med haveaffald.

Herover en Harris Wolverine 2-ram baler - en rigtig sværvægter.

You name it - we bale it!

En ballepresser fra ABBA - brugbar til mange mindre behov.

En solid komprimator til brug for f.eks. indkøbscentre og miljøstationer.

Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddelere) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW. Vi har mange års erfaring med projektering og bygning af anlæg i alle størrelser.

Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave.

Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affaldshåndtering. Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på info@wamatech.dk

From waste to money

Grizzly M80 Granulator 220 kW (300 HK) - til granulering af RDF, elektronik og dæk.

Boomerang . boomerangweb.dk

Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres affald, så det er nemt at håndtere: Neddeler, sorterer, presser, wrapper, granulerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, transport eller til genbrug.

Disse anlæg kan dimensioneres efter behov. Både til kommunalt eller privat brug og større statslige behov er vore maskiner velegnede til behovet for lønsom behandling af affald, der skal omdannes til genanvending.

Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S Telefon 7026 9002 - Fax 7026 9003 - www.wamatech.dk Baller af rør fra energiforsyning og lignende.

Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!

Nyt om Jura

Afledning af vand fra Amagerba- Sag vedrørende påbud om fysisk nen (Metroens 3. etape) var und- lovliggørelse af byggeri En borger opførte et sommerhus på Fanø. Efterfølgende opstod der taget fra vandafledningsafgift Østre landsrets dom om forståelsen af § 2a, stk. 2 i lov om betalings-

en tvist mellem Fanø kommune og borgeren, idet kommunen

regler for spildevandsanlæg mv. – undtagelse fra afgiftspligten for

udstedte påbud om lovliggørelse af byggeriet.

afledning af tag- og overfladevand.

Kommunen fandt, at ejendommen på en række punkter var i strid med

Københavns Energi (KE) mente, at Metroselskabet skulle betale afgift for

lokalplanen for området. Herefter indbragte borgeren spørgsmålet for ret-

afledning af vand fra Metroens sporarealer og udenomsarealer til KE's klo-

ten med påstand om ophævelse af det udstedte påbud.

aker i efteråret 2005, hvor Metroanlægget endnu ikke var færdigt. KE var

De forhold, som kommunen anførte, var bl.a. at bebyggelsesprocenten på

af den opfattelse, at det afledte vand stammede fra en byggeplads - ikke

maksimalt 10 % for ejendommen var overskredet. Ejendommen var

et jernbaneareal - og at det af den grund ikke var omfattet af bestemmel-

bebygget i 2 etager, mod maksimalt 11/2 etage i henhold til lokalplanen.

sen om fritagelse for afgiftspligt for så vidt angår tag- og overfladevand. KE

Bygningshøjden var overskredet, idet der maksimalt måtte bebygges i 6,5

gjorde gældende, at overfladevand fra en byggeplads kan være opblandet

meters højde, hvor der konkret var bygget i 7 meters højde. Derudover

med grundvand og må forventes at indeholde fremmede partikler mv.

var der foretaget uberettiget terrænregulering.

Landsretten var enig med Metroselskabet i, at de omhandlede arealer var

Borgeren anførte bl.a., at de af kommunen påtalte forhold var i overens-

helt eller delvis befæstede og for så vidt angik sporarealerne endvidere

stemmelse med den for området gældende lokalplan. Derudover mente

forsynet med et afløbssystem. Samtidig blev det under sagen påvist, at

borgeren ikke, at kommunen havde løftet bevisbyrden i sagen.

vandet blev renset gennem sandfang og derfor inden afledningen til KE’s

Byretten frifandt Fanø kommune for borgerens påstande. Borgeren, der

kloaksystem var renset i fornødent omfang.

før havde opført sommerhuse på Fanø, var under byggeriet rådgivet af en

Landsretten fandt herefter, at der var tale om afledning af overfladevand,

professionel byggerådgiver og besad også selv viden indenfor området. På

som var omfattet af undtagelsen i betalingsloven, idet overfladevand må

trods af dette fandt retten, at byggeriet var i strid med den gældende

forstås som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede

lokalplan. Dommen er anket til Landsretten.

arealer, der ikke indeholder andre stoffer end dem, der sædvanligt tilføres

(Byrettens dom af 5. marts 2009, sag BS 3-109/2007)

regnvand ved afstrømning fra sådanne arealer.

Ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer

Der var derefter uden betydning, at der ikke var et færdigt anlagt jernbanespor på arealerne, og at banen derfor ikke kunne være ibrugtaget.

Med denne begrundelse frifandt retten Metroselskabet for betaling af vandafledningsafgift. (Østre Landsrets dom af 29. april 2009, kan rekvireres ved henvendelse til Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Ny vejledning om VVM Der er udarbejdet en ny vejledning til vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Vejledningen skal gøre det lettere for kommuner og bygherrer at leve op til VVM-reglerne.

Vejledningen forsøger gennem beskrivelser og eksempler at gøre reglerne mere forståelige og lettere at administrere. Formålet er at bidrage til hurtigere og mere ensartet sagsbehandling.

Der er i vejledningen to skemaer. Det ene vedrører screening og det andet indeholder en tjekliste som, såfremt der består en VVM-pligt, kan anvendes til at afklare om redegørelsen indeholder, hvad den skal i henhold til reglerne.

Der indgår også et afsnit i vejledningen, som omhandler ændringer og udvidelser, der ikke kan være til skade for miljøet, og derfor ikke er omfattet af VVM-reglerne.

Vejledningen er en opdatering af 2001 vejledningen. Der tages i den nye vejledning højde for ændringerne af planloven og bekendtgørelsen. Disse ændringer er bl.a. foretaget som følge af kommunalreformen.

(By- og Landskabsstyrelsens nyhed af 14. april 2009, http://www.blst.dk/Nyheder/vvm_vejledning.htm )

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er trådt i kraft den 15. april 2009. Gennem ændringen søger man, at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Samtidig skal loven hjælpe til, at man inddrager miljøhensyn i programmer og planer f.eks. lokalplaner.

Der er tale om en implementering af EU-direktiv 2001/42/EF og ændringen imødekommer Europa-kommissionens kritik af den tidligere implementering af direktivet.

Loven sigter mod, at også planer og programmer udarbejdet af statslige, regional og kommunale myndigheder med henblik på at danne grundlag for en myndigheds administration, er omfattet af loven.

Loven fastslår derudover forståelsen af en række begreber som anvendes i loven bl.a. "miljøvurdering", "miljørapport", "offentlighed" og "berørt myndighed". (Lov nr. 250 af 31. marts 2009, https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=123972 )

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Klage vedrørende tilladelse til klapning af oprensningsmateriale En borger bosiddende på Fanø klagede til Miljøklagenævnet over en afgørelse truffet af Miljøcenter Odense, om tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) af i alt 6,5 mio. m3 fra sejlrenden til Esbjerg havn.

Klageren anførte, at denne havde individuel væsentlig interesse, som er krævet i henhold til havmiljølovens § 52, stk. 1, nr.1, idet hun var naturelsker og flittigt brugte badestrandene på Fanø.

I afgørelsen anfører Miljøklagenævnet, at den omtalte interesse skal være speciel i forhold til den interesse som enhver borger besidder. En mere almindelig interesse i natur- og miljøforhold vil ikke i sig selv kunne begrunde klageberettigelse.

Konkret var det Miljøklagenævnets opfattelse, at klageren ikke besad den fornødne individuelle væsentlige interesse, idet det bl.a. anføres, at klagerens bopæl var beliggende ca. 5 kilomenter fra nærmeste klapplads, der var omfattet af afgørelsen.

Klagerens interesse fandtes således ikke at adskille sig fra en almindelig ideel interesse i beskyttelse af Fanøs natur og rekreative områder. Som følge af dette afviste Naturklagenævnet klagen.

(Miljøklagenævnets afgørelse af 14. april 2009, http://www.mkn.dk/afgfradec97/120-00012.pdf)

Ej grundlag for dispensation fra forbud mod jorddeponering

Stigning i vandafledningsafgift ikke i strid med lovgivningen

Kallerup Grusgrav erhvervede i 1989 en ejendom med tilhørende til-

Ved kommunesammenlægningen blev Hedensted, Juelsminde og

ladelse til grusgravning. Miljøbeskyttelsesloven blev i 1997 ændret og

Tørring-Uldum kommune sammenlagt til Hedensted kommune. Sam-

der blev i den forbindelse indført forbud mod deponering af både

menlægningen medførte, at vandafledningsafgiften for nogle borgere

forurenet og ren jord, dog med mulighed for dispensation (Reglerne

blev hævet med 30%. En borger klagede over dette til Indenrigs- og

findes nu i jordforureningsloven).

Sundhedsministeriet, som oversendte sagen til Statsforvaltningen.

I december 1997 meddelte Københavns Amt, at Kallerup Grusgrav fik Borgeren anførte, at det ikke kunne være lovligt for kommunen at hæve vandafledningsafgiften med 30 %, som sket. dispensation for så vidt angik deponering af ren jord på nærmere angivne vilkår, bl.a. at arealet skulle kunne anvendes til landbrugsfor-

Statsforvaltningen udtaler, at behovet for en ensartet service og ensartede

mål efterfølgende.

kommunale takster i den nye kommune tilsiger, at en sådan ændring kan

Dispensation var gældende indtil 30. juni 1998, hvorefter den blev for-

foretages. Dette skyldes, at alle borgere i kommunen skal behandles lige. En

længet til 31. oktober 2010. Forlængelsen blev påklaget af Københavns

ændring af afgifterne i dette tilfælde var således ikke blot lovlig men også

Vand til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen ophævede, på baggrund af klagen,

påkrævet. Da service- og takstniveau i de gamle kommuner var forskelligt,

dispensationen pga. risiko for vandforurening.

måtte sammenlægningen nødvendigvis medføre, at nogle borgere fik et for-

Kallerup Grusgrav indbragte herefter spørgsmålet for domstolene med

højet serviceniveau og/eller måtte betale højere takster, men andre borgere

påstand om, at Miljøstyrelsens afgørelse var ugyldig samt, at Miljøstyrelsen

oplevede det modsatte.

skulle anerkende, at Kallerup Grusgrav opfyldte kravene for dispensation.

Kravene til takster for kommunal forsyningsvirksomhed omfatter bl.a. et "hvi-

Højesteret frifandt Miljøstyrelsen idet man lagde vægt på, at dispensatio-

le i sig selv-princip". Serviceydelsen og de opkrævede takster skal ifølge det-

nen kun kunne gives i yderst sjældne tilfælde. Råstofindvinderen skulle

te princip balancere over en vis periode, og der må hverken tabes eller tje-

kunne støtte sine forventninger på et specifikt grundlag. Højesteret fandt

nes penge på forsyningsvirksomheden. Derudover gælder den forvaltnings-

ikke, at sådanne forventninger var til stede konkret, og ej heller at der var

retlige lighedsgrundsætning, som betyder, at lige tilfælde skal behandles

andre forhold, som kunne ændre på dommens resultat. Landsretten var

lige.

nået et andet resultat.

Statsforvaltningen vurderede herefter ikke, at Hedensted Kommune havde

(Højesterets dom af 24. april 2009,

handlet i strid med lovgivningen.

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Domsresumeer/Pages/Ikke-

(Statsforvaltningens udtalelse af 3. april 2009,

grundlagfordispensationfraetforbudmodatdeponerejordirastofgrav.aspx )

http://www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/506.pdf)

Erhvervsnyt

Ny mulighed for at spare på energien Fem førende danske virksomheder inden for energi- og forsyningsområdet har udviklet et nyt koncept, der er målrettet de danske renseanlæg, vand- og kloakforsyninger. Det nye samarbejde hedder e5 og har allerede præsteret gode resultater.

Deltagerne er Dong Energy, Picca Automation, DHI, Stjernholm og Orbicon. e5-virksomhederne har allerede undersøgt 45 renseanlæg og fundet et besparelsespotentiale på 30 mio. kWh/år. De har undersøgt 225 pumper i forskellige installationer for vand og spildevand, hvor der i alt kan spares 5 mio. kWh om året. Det svarer til en reduktion af CO2-udledningen på 17.000 ton om året. ”Ved at samle alle kompetencer inden for feltet kan vi føre forsy-

Byggebranchen vil have mere solenergi

ningsvirksomheden hele vejen i mål. Ud over at afdække potentialet kan vi også implementere tiltagene og overvåge, at de fortsat virker,” fortæller Johnny Gybel, Orbicon. ”Der er mange fordomme, der hæmmer energieffektiviseringer.

Solenergi skal højere op på dagsordenen, hvis man reducere CO2-

Synliggørelsen af energiforholdene er derfor vigtig og viser ofte

udslippet. Solenergi har nemlig blandt andet den store fordel, at

overraskende resultater om, hvor meget der faktisk er at hente. Vi

energien produceres, mens den forbruges.

har måleprogrammer og overvågningssystemer, der sikrer optimal

Det mener Byggesocietetets Solenergiudvalg ifølge Jyllands-Posten.

energiudnyttelse,” siger Peder Steffensen fra Picca Automation.

Solenergiudvalget vil arbejde på at udbrede kendskabet til solenergi

Kilde: Orbicon

og mere konkret på, at den nettomålerordning, der i dag kun omfatter private husstande, fremover også skal omfatte flerbrugerejendomme og erhvervsejendomme.

Cowi skal forbedre Sydafrikas affaldshåndtering

Købere i kø efter renovationsfirma Konkurrenter og kapitalfonde står i kø for at overtage renovations-

I forbindelse med at Sydafrika er i gang med at opbygge en moderne

virksomheden Renoflex A/S, der i al stilfærdighed er blevet sat til

affaldsbehandlingsindustri, skal Cowi udarbejde et nyt system til klas-

salg.

sificering af landets affald efter internationale standarder.

Foreløbig har et tocifret antal seriøse virksomheder bedt om at få

Projektet er blevet udbudt under det dansk-sydafrikanske "Urban

salgsprospektet tilsendt. Selvom der kun er indløbet såkaldt indika-

Environment Programme".

tive bud, mener bestyrelsesformand John Frederiksen at stå i en

"Sydafrika har i april 2009 vedtaget en politik, der giver mulighed for

ønskeposition. Han deler byderne i to grupper: De strategiske, som

forbrænding af affald - en politik som COWI også har været med til at

i forvejen arbejder i branchen, og kapitalfonde.

udforme. Denne politik skaber mulighed for, at Sydafrika kan opbygge

Renoflex er langt den største af flere virksomheder, som R98 sæt-

en moderne affaldsbehandlingsindustri, som vil komme hele befolk-

ter til salg. Det sker, fordi R98 – der i årevis har haft koncession på

ningen til gode i løbet af de kommende år," siger projektleder Jørn

renovation i København og Frederiksberg – er uspiselig for EU. Der

Lauridsen fra Cowi.

ventes at være fundet en køber til Renoflex 1. juli i år, og i 2011 vil

Cowi skal gennemføre projektet sammen med det sydafrikanske fir-

alle opgaver i R98 være overgået til private aktører. Når alt er solgt

ma Environmental Science Associates, norske Norsas og danske

fra, vil R98 genopstå i ny skikkelse som velgørende fond, der skal

Kommunekemi som specialistrådgivere.

donere penge til formål inden for affaldshåndtering og miljø.

Kilde: Cowi

Kilde: Børsen

KonfAir ¿OWHUSRVHU RJ YHQWLODWLRQV¿OWUH L K¡M NYDOLWHW med fokus på service og leveringssikkerhed Ren luft, sund fornuft. .RQI$LU SURGXFHUHU RJ OHYHUHU HQHUJLRSWLPHUHGH ¿Oterkomponenter til dine behov. Vi har gennem mere end 35 år oparbejdet et solidt fundament af erfaringer, øje for udvikling, respekt for deadlines samt produktionsanlæg i både Danmark og Litauen.

Når det haster Vi kan levere fra dag til dag eller fra time til time, og vi har nøje udvalgt de bedste transportløsninger, der garanterer at dine varer kommer frem til aftalt tid, lokalt som internationalt. KonfAir følger din ordre nøje fra registrering til levering.

Fokus på krav og udvikling 9L KROGHU ¡MH PHG GLQH ¿OWHUNRPSRQHQWHU LJHQnem hele livscyklussen, og har konstant fokus på NXQGHNUDY RJ PDUNHGVXGYLNOLQJ JHQQHP 7h9 FHUWL¿cerede laboratoriefaciliteter

Dokumenteret kvalitet KonfAir udvikler og producerer ud fra ISO 9001 standarden på egne fabrikker i Danmark og Litauen, derfor har vores produkter et højt kvalitetsniveau til konkurrencedygtige priser.

KonfAir garanterer produkter der overholder, såvel de fysiske samt lovmæssige egenskaber. - Og det kan vi dokumentere!

Ansvarlighed Det ansvar vi føler for kunder og leverandører skinner igennem i hele vores organisation, derfor er det vigtigt for KonfAir at personalet trives i et sundt og

Mød os på Renosam

godt arbejdsmiljø og at vi som virksomhed tager del

Svend Christensen

Nanna Rosenbæk

Mail: sc@konfair.dk

Mail: nr@konfair.dk

Tlf: 40 18 71 33

Tlf: 20 68 71 33

Tel. +45 97 13 71 33

konfair@konfair.dk

Fax. +45 97 13 71 95

www.konfair.dk

i det globale ansvar.

Orebygårdvej 13, Tjørring, DK-Herning

KTC studietur til Schweiz:

Energirigtigt byggeri og innovativ byomdannelse inspirerede ringerne fra Schweiz viser også, at

Interessen for KTCs studietur til Schweiz i efteråret, var så stor, at der var basis for endnu en tur.

renovering af det bestående byggeri er en stor udfordring. Styringsredskaber som en energipulje har bevist sin værdi og det bekræfter mig i at puljelovgivning kan skabe

/ Af Ane Marie Clausen, KTC

den adfærdsregulering, som er nødvendig for at komme videre. Og

En blandet gruppe af teknik- og

så skal vi arbejde mere med bor-

miljøudvalg fra tre kommuner, flere

ger-dialogen.

Rent privat står jeg over for at

politikere og embedsmænd fra staten samlede viden om fremtidens

bygge hus selv og besøget i dr.

innovative byudvikling i Basel, Zuri-

Minellis passivhus var rigtigt inspire-

ch og Freiburg. Området omkring

rende for mig i den sammenhæng.

Basel er kendt som foregangsområde for energibesparelser og udnyt-

Borgmester Flemming Eskildsen, Skive.

telse af alternative energikilder i boligen. En stærk synergi mellem

Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive kommune:

Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune.

De konkrete og spændende

forskning, politikere, byggefirmaer

ger. Professor Binzer er en samlen-

eksempler på passivhus byggeri var

te mere viden til danske uddannel-

har præget udviklingen af energirig-

de figur og jeg kan kun ønske at

meget inspirerende og kontrasten

sesinstitutioner, for at undervisere

tigt byggeri i over 20 år og befolk-

hans arbejde må blive kendt inter-

mellem gammel og ny teknologi

som Dr. Minelli kan inspirere de

ningen, som drevet af Sandoz-ulyk-

nationalt.

var stor. Det var spændende at

unge til at skabe fremtidens energi-

opleve, hvordan man arbejder med

rigtige byggeri. Vore danske entre-

ken i 80-erne, ønsker at deres by

Denne studierejse har rummet

og regionen omkring Rhinen skal

noget for både politikere og

at bryde vanetænkningen, både

prenører er dybt konservative og

fremstå grøn, støtter op om energi-

embedsmænd: der har været inspi-

med nybyggeri og renoveringer,

har svært ved at se muligheder.

politikken med meget positive

ration til både det politiske system

som gang på gang blev fremhævet

Man kunne måske med fordel

holdninger til investeringerne.

og til de tekniske detaljer. Hjemme

som den væsentligste indsats.

udbyde sådanne studieture hvor

i Skive kan vi bruge inspirationen til

Kommunerne skal beregne

både kommunale politikere og

Basel et meget positivt indtryk på

at prioritere vores videre klimaind-

anlægsinvesteringer, så man med-

embedsmænd og private entrepre-

alle studierejsens deltagere, blandt

sats og fastlægge mål, som vi hele

tænker driften i det samlede regn-

nører samt arkitekter deltager, for at

andet fordi byen er så ren og fri for

vejen rundt er enige om, er de rigti-

skab. Vi kan ikke se på anlæg ale-

styrke dialogen om mulighederne i

biler. En særdeles udbygget kollek-

ge. Det er sund logik at medregne

ne, når vi projekterer byggeri.

energibesparelser.

tiv trafik med mange sporvogne

den fremtidige energibesparelse i

sørger for den interne transport. Da

investeringen og når den viser at

hjemme i Skive til at sætte de kon-

der ingen P-pladser er i centrum

det kan betale sig, så er beslutnin-

krete eksempler fra Schweiz i spil.

bliver antallet af biler i bymidten

gen lige til højre benet. Men erfa-

I smukt forsommervejr gjorde

Jeg kan bruge studieturen der-

Det har været en spændende tur! Yderst relevant.

Men vi har også brug for at hen-

stærkt reduceret. Herunder et par indtryk fra turens deltagere.

Borgmester Flemming Eskildsen, Skive: Mødet med professor Binzer var det vigtigste for mig og hans beskrivelse af beslutningsprocessen op til vedtagelse af 2000 watt-målene har overbevist mig om, at det er en international opgave at sætte fælles mål for energiforbruget i pr. indbyg-

Deltagerne I KTCs studietur til Schweiz og Tyskland i april.

Hvem siger, at miljørigtigt altid er grønt?

Grønne biler, grønne regnskaber, grøn skattepolitik, grønne grøntsager. Grønt, grønt, grønt.

Alt det, der er godt for miljøet, er grønt.

Eller er det?

Maskiner fra Doppstadt er for eksempel orange.

Men de er rigtig gode til håndtering af miljø-affald alligevel.

Uanset om du er entreprenør eller anlægsgartner, så har vi en maskin-løsning, der matcher dine behov, krav og forventninger. ,ZEH IRXIR HY WOEP PEZI XV V HHIV XMP ¾MW ¾]XXI OSQTSWX IPPIV måske knuse natursten eller beton.

www.doppstadt.dk Doppstadt Danmark A/S er importør af kvalitetsmaskiner til entreprenørbranchen.

Vi sælger og servicerer maskiner fra Doppstadt, Finlay, Sennebogen, Backhus og Hein, Lehmann.

I dag beskæftiger vi mere end 20 mand og håndterer selv alle funktioner fra import over salg og rådgivning til servicering.

94 94 TEKNIK TEKNIK & & MILJØ MILJØ II POLITIK NYT OG LEDELSE

Runde dage Direktør Per Jacobsen, Københavns Energi fylder 60 år den 20. juni Seniormedlem Bent Bach-Andersen fylder 75 år den 6. Juni Vi ønsker tillykke!

Ny faggruppeformand Natur og miljøchef Flemming Lehbert Sørensen afløser Egon Dall som faggruppeformand for faggruppen NOV (Natur og overfladevand), der af KTC´s bestyrelse har fået en særlig rolle vedr. vand og naturplanerne. Flemming Lehbert Sørensen har som engageret underfaggruppeformand vist sin evne til at organisere og tilrettelægge faggruppearbejdet, så faggruppemedlemmerne er kommet til orde og bidrager aktivt.

Samtidig har han bidraget til at kommunale holdninger bliver markeret i pressen på en god måde.

Flemming Lehbert Sørensen, der er uddannet biolog, har været afdelingschef i Holstebro kommune i 2 år. Han kommer før den tid fra KL, hvor han har været politisk konsulent i teknik og miljøområdet, hvor han arbejdede med naturbeskyttelsesloven, husdyrbrugsgodkendelser, og andre af de nye kommunale opgaver.

Vi byder velkommen til arbejdet.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................2.-3. jun.

Administration af naturbeskyttelseslovens §3 ..............................................3.-4. jun.

Afværge ved villaolietanksager................................................................................4. jun.

Virksomhedstilsyn og -administration ...........................................................8.-10. jun.

Procesteknik 2........................................................................................................8.-10. jun.

IT i kloakforsyningen..........................................................................................10.-11. jun.

Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere................................................10.-11. jun.

Spildevandsafledning i det åbne land ........................................................11.-12. jun.

Dambrug: Godkendelser og tilladelser ........................................................16.-17. jun.

Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun.

Praktisk grødeskæring ..............................................................................................17. jun.

Kommunale råstofopgaver..............................................................................17.-18. jun.

Træf for renseanlægspersonale......................................................................18.-19. jun.

Grundkursus for åmænd.................................................................................25.-27. aug.

On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet.....................................27.-28. aug.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus...................................1.-2. sep.

Grundkursus i spildevandsrensning (Intro 31. aug-1. sep.)........................2.-4. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................7.-8. sep.

Husdyrgodkendelse - intro........................................................................................8. sep.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere...........................9.-10. sep.

Kemi og procesteknik........................................................................................14.-15. sep.

BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................21.-22. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Driftsledere på kommunale renseanlæg Uddannelsen indeholder 3 grundmoduler og et prøvemodul. De 3 moduler i uddannelsen lægger op til Den Bevisgivende Prøve, hvor man kan opnå det uddannelsesbevis, der kræves for at være driftsleder på et renseanlæg, jf. Bekendtgørelse nr. 533 af 20. juni 1992.

Modul 1: Myndighed 01.-03.09.2009. Modul 2: Ledelse – 28-30.09.2009. Modul 3: Teknik – 09.-11.11.2009.

Modul 4: Den bevisgivende prøve – 09.-10.12.2009.

Ny lovgivning – støttet byggeri Der er indgået en politisk aftale om den almene boligsektors styring og finansiering. Denne boligaftale følges op af et lovforslag, som forventes vedtaget senest i uge 22.

Ringsted Kongrescenter den 17.06.09.

Scandic Bygholm Park Horsens den 24.06.09 Byfornyelse A-Z Dagen omhandler basisviden i Byfornyelsesloven og mulighederne for at udnytte Statens afsatte midler til byfornyelse m.v.

Ringsted Kongrescenter den 26.05.09 og på Scandic Bygholm Park Horsens den 28.05.09 Find vej i masteskoven Inden 2011 forventer telebranchen, at der skal opstilles knap 6000 nye mobilantenner. Bliv klædt på til de kommende udfordringer i den kommunale sagsbehandling Scandic Bygholm Park Horsens den 09.06.09.

Byggesagsbehandling – juridisk set Kurset giver dig – med afsæt i BR 08 - et overblik over de juridiske forhold du skal have styr på i din byggesagsbehandling – både i henhold til Byggeloven og i henhold til Forvaltningsloven Kurset holdes regionalt 4 steder i landet Årsregnskabsloven Kurset sætter fokus på de væsentligste forskelle mellem det kommunale regnskabssystem og Årsregnskabsloven Den Kommunale Højskole 15-16.06.2009 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk

TEKNIK TEKNIK & & MILJØ MILJØ II POLITIK POLITIK OG OG LEDELSE LEDELSE 95 95

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ARBEJDSMILJØ Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Broconsult www.broconsult.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ENERGIBESPARELSER

BROER OG TUNNELLER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

96 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup

Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 97 COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Leverandør til teknisk forvaltning PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

98 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

ALECTIA A/S Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 99

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Fra holdningsændring til handling Det er forunderligt, at når vi selv skal have ny teknik, internet, ny biltelefon eller fladskærm, lytter og ser vi med spænding på alle de nye muligheder. Men når det gælder trafiksikkerhed tager vi det for givet, at det er der noget de andre ordner det for os.

Det gør vi gerne

Mød os på Renosams årsmøde i Herning.

DALAGER 15, 2605 BRØNDBY Tlf: +45 43 42 52 82