Stads & Havneingeniøren - oktober 2005

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Oktober 10 2005

Akzo Nobel Base Chemicals BV Hadsundvej 17 P.O. Box 103 DK-9550 Mariager Tlf.: +45 96 68 78 88 Fax: +45 96 68 78 90 mariager@akzonobelsalt.com www.akzonobelsalt.com

m

OKTOBER 2005 Nr. 10 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

Det er nu, der skal smedes Det er vel naturligt, at det i denne turbulente tid, kan være fristende at ønske sig tilbage til de gode gamle dage, hvor alt var enklere og man kunne planlægge sine aktiviteter med en lang tidshorisont. Men det er nok en illusion, dels at tiderne var således, og især at de kommer igen. I stedet bør hele sektoren se de muligheder, som situationen nu byder.

Det er jo således, at vi står midt i en proces, hvor hele den kommunale verden bliver endevendt. Det gælder fagligheder, organisationsmodeller og ikke mindst politiske prioriteringer. Og her er det meget vigtigt at sektoren spiller med af al kraft og med al den viden, vi samlet er i besiddelse af.

Området er fagligt under pres, fordi de traditionelle løsninger sjældent er tilstrækkelige. De opgaver, vi står for at løse, kræver ofte helt nye kombinationer af tekniske og helt nye kvalifikationer. Derfor må vi hele tiden sørge for, at vi ikke kommer til at stå som en isoleret loge uden reel indflydelse. Vi skal altså bevidst knytte os til de beslutningsbærende netværk udeomkring. Også selvom vi bliver udfordret på vores traditionelle faglighed.

Samtidig vil vores traditionelle ledelsesmetoder stå både for skud og sandsynligvis for fald. Det betyder, at den tekniske chef må gøre sig klart, hvad det betyder at være leder i en ny forvaltning, hvor mange og vidtspændende kvalifikationer skal kunne udfolde sig.

Men ikke mindst skal alle, der er beskæftiget i sektoren – både som embedsmænd og politikere – gøre sig klart, at de store serviceområder i den store harmoniseringsproces, der nu er startet i alle de nye kommuner, har store chancer for at løbe med hele opmærksomheden. Med andre ord, er det netop nu en stor risiko, at de nye sammenlægningsudvalg vil miste fokus på det tekniske område, fordi udfordringerne på de øvrige områder er kolossal.

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Det tekniske område er jo netop ikke synligt, når det fungerer. Men tænk, hvad der sker, når tingene ikke fungerer. Så finder alle ud af, at det jo er en helt grundlæggende forudsætning for det daglige samfundsvirke, at vores fagområde er på plads og i orden.

Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk

KTC har en væsentlig rolle at spille i den forbindelse. Foreningen skal bidrage med aktiviteter og informationer, der gør det lettere for den enkelte i sektoren at holde sin fane højt og sit område i orden. Vi skal sikre, at den nødvendige faglige sparring og indflydelse bliver stillet til rådighed for alle de parter, der er med til at træffe beslutninger af betydning for vort område. Og vi skal for alt i verden være troværdige.

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Men det sker ikke af sig selv, og den erkendelse skal vi hele tiden holde os for øje.

Det kan vi kun være, hvis vi er villige til at se på os selv, og den måde vi fungerer på.

Og lejligheden ligger lige for. Vi vil i bestyrelsen bruge efteråret på at forberede et oplæg til de beslutninger, som en kommende generalforsamling vil skulle tage stilling til. Et udgangspunkt for dette arbejde vil være, at vi skal være en helt uundværlig part for de, der er med til at sætte de lovgivningsmæssige rammer for vort virke. Og vi skal stille de redskaber til rådighed for det politiske system, der sikrer, at det tekniske område fortsat vil kunne løse sin helt centrale samfundsmæssige opgave på en god vis.

Det er en fælles opgave, som alle, det være sig politikere og embedsmænd i sektoren, kun kan være interesseret i. Ventetiden er forbi – essen er varm – værktøjet ligger klar.

Lad os tage fat.

Direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Formand for KTCs bestyrelse Forside: Området ved Køge Havn med Junckers industrier. Læs artiklerne om udbygningen af havnen på side 40 ff. Foto: Køge Havn

3

I SIDE 6

N

D

H

O

L

D

Leder Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Havne har mange funktioner Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne . . . . . . 10 Havnenetværk fortsætter!

Af projektleder Kurt Kj. Christensen, sbs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 SIDE 10

Danske havnes fremtid Af borgmester Uffe Steiner Jensen, Danske Havne . . . . . . . . . . . . 16 Havne og kommunalreform Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne . . . . . . 18

Side 18

Havnene har fokus på miljøet!

Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . 20 Side 24

Hvide Sande Havn: Havet sletter ikke alle spor!

Af havnechef Erik Clausen, Hvide Sande Havn . . . . . . . . . . . . . . . 24 Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af Helge Rørdam Olesen og Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser . . . . . . . . . . . . 28 Danske havne er centrum for moderne logistikløsninger Af konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Århus udvider med 335.000 m2!

Af Jens Nygaard Larsen, projektleder, Århus Havn . . . . . . . . . . . . 36 Køge udbygger Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

SIDE 28

Mere Køge: Store Projekter løses bedst i partnering Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Maritimt boligprojekt på Øster Hurup Havn Af Jacob Jørgensen, Kuben Byg og Anders Bent Sørensen, Plan Consult Aps og teknisk chef Per Alstrup, Hadsund kommune . . . . . . . . . . . . . . . 45 Kalundborg Havn: Ny krydstogtdestination i Danmark Af havnechef Bent Rasmussen, Kalundborg havn . . . . . . . . . . . . 48

SIDE 34

Århus Å: Komplicerede projekter kan kun løses i partnering!

Af Mette Vangkilde Gram, Anne Laustsen og Tina Sølberg Dybbro, Århus Kommune, samt Jørn Kaltoft Nielsen og Henrik Kærgaard, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

SIDE 42

Hvidovre: Medstyrende grupper i Vej – og park Af Merete Bech Magnussen, Hvidovre Kommune . . . . . . . . . . . . . 56 Miljøvurdering af kommuneplan i Albertslund Af Sif Enevold og Henriette Lentz, Albertslund Kommune samt Søren Gabriel, Hedeselskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

SIDE 48 SIDE 51

Kommunale fællesskaber – en vigtig brik i den nye kommunale struktur!

Af Henrik Holst og Sven Rindom, PricewaterhouseCoopers . . . . . 62 Amager Strandpark - et gigantisk sandslot bygget på rekordtid Af Mette Koch Sonnenborg, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 ISO 9001-certificering af rådgivningsvirksomhed Af Claus Larsen og Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning . . . . . . 67 SIDE 59 SIDE 67

Mindre projekter og samfundsøkonomi Af Stig V. Jeppesen, Carl Bro og Jens Foller, Vejdirektoratet . . . . . . 69 Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

DER ER JO IKKE NOGET DER BYGGER SIG SELV Et godt byggeri er bygget af de rigtige materialer. Af viden og erfaring. Af mennesker der ved hvad de gør og taler om. Og specielt hvornår de gør hvad. For jo tidligere vores kompetencer kommer i spil jo bedre byggeri. Derfor er vi med fra første tanke til sidste spadestik. Det er den eneste måde vi kan sikre at det byggeri vi leverer, er det byggeri vi gerne vil levere.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

Partnering i byggesagsbehandlingen Forsøg med at inddrage Vejle Kommune i et partnering samarbejde viser, at der er fordele ved at have kommunen med som en aktiv part ved partnering.

Ejeren/bygherren, rådgiverne og entreprenøren har været meget tilfredse med den helhedsorienterede og dialogbaserede myndighedsbehandling, der er gennemført af Vejle Kommune.

En repræsentant fra Vejle Kommune har været med i projektets styregruppe og har samtidig koordineret hele byggesagsbehandlingen på tværs af afdelinger i kommunen. Det har bety-

det mere smidige arbejdsog informationsgange i forhold til seperate myndighedsbehandlinger, omkring byggelovgivningen, redningsberedskab, planlovgivningen, vej og kloak, miljølovgivningen, støttemuligheder samt amtslige forhold.

Samtidig har en tidlig kontakt til bygningsmyndigheden, gjort det muligt for partnerne at afklare forhold og minimere misforståelser, aftale dokumentationsniveau og ansøgningsmaterialets omfang, før byggeriet gik i gang.

Kilde: www.ebst.dk

KTC Viden Center:

Tjele kommune sparer 400.000 kr.

Et spørgsmål på Kompetencenettet på KTC Viden Center vakte opmærksomhed på Teknisk Forvaltning i Tjele Kommune - med store besparelser til følge.

Spørgsmålet på Kompetencenettet, der drejede sig om momsudligningsordningen ved kommunal byggemodning til boligformål, fik Teknisk Chef i Tjele Kommune, Per Christensen til at undersøge sagen nærmere.

Sagen blev drøftet med Økonomichefen og der blev holdt møde med kommunens revisorer, hvor der blev sagt god for en ny procedure.

På 3 dage fandt man således, i afsluttede byggemod6

ningssager »momsbesparelser« for ca. 400.000 kr. Men ikke nok med det, man kan i kommende regnskaber, allerede nu reducere eventualforpligtigelserne med ca. 2.7 mio. kr. »Ikke dårligt i en kommune med kun 8.650 indbyggere« udtaler Per Christensen.

På KTC Viden Center kan du finde uddybende oplysninger om sagen, samt finde en beskrivelse, der redegør for, hvordan Tjele Kommune fik besparelserne i hus.

Er du ansat i en teknisk forvaltning og bruger du ikke Kompetencenettet, kan du oprette en ny brugerprofil på www.ktcviden.dk.

Jesper Hedegaard

Langeland vil bygge udskibningshavn Kommunerne på Langeland vil bygge en havn til vindmøllefabrikken Vestas, som har en fabrik i Rudkøbing. De tre kommuner som i fremtiden bliver Langelands Kommune er gået i gang med at planlægge udskibningshavnen som skal ligge i Spodsbjerg. Prisen forventes at bli-

ve omkring 75 mill. og kommunerne håber på støtte fra EU og staten.

Kilde: www.tv2.dk

6 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Fokus på havne I dette nummer af Stads- og havneingeniøren har vi samlet en række indlæg om havne. Bladet er tilrettelagt i dialog med havnenes interesseorganisation »Danske Havne«. Vi takker for samarbejdet.

Ny Thisted Kommune udvikler landdistrikter For længst lukkede butikker, ubeboede ejendomme, nedlagte børnehaver og skoler skrækscenariet for landsbyerne i de danske udkantsområder. Et scenarie, der stiller landsbyerne og landdistrikterne overfor en stor udfordring. Ny Thisted Kommune og Fonden Realdania går nu sammen i et projekt, der skal give et offensivt bud på, hvordan landdistrikterne og landsbyerne i de nye storkommuner, placerer sig i forhold til mulighederne i videns- og oplevelsesøkonomien.

Projektet vil bl.a. fokusere på: Kulturarven og kulturmiljøets betydning for landdistrikterne og landsbyerne, nybyggeri i landdistrikter og landsbyer, ændret anvendelse og istandsættelse af eksisterende landbrugsbygninger og »Byer på skrump« nedrivning af tiloversblevne bygninger.

7 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

I første omgang gennemføres projektet som et samarbejde mellem Ny Thisted Kommune og Realdania, men overordnet set er projektets målgruppe alle udkantskommuner i Danmark. Målet med projektet er, at der anvises udviklingsperspektiver og vises nye veje for landdistrikterne og landsbyernes fremtid - og at der sættes fokus på landsbyernes rolle i de nye storkommuner. »Det er mig en stor glæde, at Fonden Realdania vil indgå i dette samarbejdsprojekt med Ny Thisted kommune der sætter fokus på landdistrikter og landsbyer«, siger Erik Hove Olesen, borgmester i Thisted, »Vi får i den Ny Thisted kommune et meget stort landområde, hvor udvikling og trivsel i landsbyer og landdistrikter vil have meget høj prioritet. Vi håber, at de kommende faser i dette samarbejdsprojekt vil være

med til at sikre, at de fremtidige muligheder forankres i et godt og gedigent forarbejde.« Direktør i Fonden Realdania Hans Peter Svendler udtaler: »Der er ingen tvivl om, at udkantsområderne presses hårdt i disse år. For at søge at imødegå den negative udvikling kræves der både nytænkning, tilpasning og nye netværk og samarbejdsrelationer ud over den traditionelle bygrænse. Vi håber, at dette projekt kan være med til at afdække de fremtidige muligheder for landsbyerne og landdistrikterne i Danmark.« Thisteds Kommunes tekniske direktør Torben JuulOlsen deltager blandt andre i projektets styregruppe. Se yderligere oplysninger på projektets hjemmeside: www.landdistrikteroglandsbyer.dk

7

Storkommunerne vil mangle ingeniører De tekniske forvaltninger i de nye storkommuner kommer til at mangle mindst 1.000 ingeniører inden for de nærmeste år. Det viser en analyse, som IDA har foretaget blandt de 3.600 ingeniører, der bliver berørt af kommunalreformen.

De tomme ingeniørstole medfører væsentlig længere og dårligere forvaltning af teknik- og miljøopgaver til stor gene for borgere og erhvervsliv, når den nye kommunalreform træder i kraft 1. januar 2007.

39 pct. af de kommunalt ansatte ingeniører, 1.200, overvejer at sige op inden for de kommende år. Alene godt 400 ingeniører over 60 år overvejer at smutte. Da de kan gå direkte på efterløn eller pension, vurderer IDA, at der er stor risiko for, at de gør alvor af overvejelserne.

Desuden mener IDA, at 200 af de 800 ingeniører under 60 år rent faktisk forsvinder.

Samtidig har IDA beregnet, at der bliver behov for ekstra 400 ingeniører i de nye storkommuner, og dermed lander det samlede underskud på 1.000 ingeniører.

IDA's bekymring gør ikke indtryk på borgmester Kjeld Hansen (S), Herlev, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening. Han mener, at IDAs opgørelse af 400 nye ingeniørjob er forkert. »Når IDA maksimerer antallet af ingeniørjob ud fra de nuværende kommune, så hænger det ikke sammen med, hvordan opgaverne skal løses i de nye storkommuner. I dag udliciterer mange mindre kommuner ingeniøropgaver, og det kan de nye storkommuner også gøre,« siger han. kilde: www.ing.dk

Kommuner nedlægger renseanlæg Der er milliardinvesteringer og miljøforbedringer på vej i kommunerne. Næsten en tredjedel af landets kommuner forventer at nedlægge renseanlæg inden for de næste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Rambøll Management. Kommunalreformen er en del af forklaringen, fordi en række små anlæg bliver lagt sammen i takt med, at kommunegrænserne ændrer sig.

Resultatet vil være nye, store renseanlæg, vurderer Rambøll Danmark.

Større enheder betyder ny teknik og dermed bedre rensning til gavn for miljøet. Der er ingen tvivl om, at det drejer sig om milliardbeløb, men nye og bedre anlæg er en god investering for kommunerne.

På længere sigt vil det give en række driftsmæssige besparelser vurderer Rambøll.

I alt 134 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og af dem svarer 29,1 % ja til, at de planlægger en lukning af renseanlæg.

Kilde: pressemeddelelse fra Rambøll.

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

8

Stillingsbetegnelse

Udbyder

Ansøgningsfrist

Byggesagsbehandler

Ramsø Kommune

23. oktober 2005

Byggesagsbehandler

Helsingør Kommune

24. oktober 2005

Bygningschef -genopslag

Helsingør Kommune

31. oktober 2005

Arkitekt - byplanlægning

Silkeborg Kommune

7. november 2005

Byplanarkitekt

Helsingør Kommune

7. november 2005

Ingeniør - bygningsdrift

Birch & Krogboe A/S

8 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

DasGraf + DAN-DAS = DanDasGraf Danmarks mest brugte GIS-system til afløb

Branchens nye datamodel for afløbssystemer

Din GIS-løsning til afløbsområdet !

s på Mød o DAGE T R O K . n o v.

8 1 .

16

Se mere på www.ddh-data.dk eller kontakt DDH-data på tlf. 87 38 61 11

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00

Århus 87 38 61 66

Odense 66 15 46 40

Viborg 87 28 10 00

Esbjerg 36 97 36 36

Roskilde 46 30 03 10

me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet.dk

Havne har mange funktioner Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Erhvervshavnen som rekreativt område

Havne kan have mange formål og funktioner, men for de kommunale ejere er der mindst tre funktioner, der er fælles for de fleste havne, nemlig erhvervshavn, rekreativt område og byudvikling.

Mange havneområder er hjemsted for fritidsaktiviteter, underholdning, sport og turisme. Også vandet er sportsplads for sejlere, roere, svømmere, lystfiskere og hobbyfolk. Cirkus og tivoli gør ophold, gamle træsejlskibe kommer og går, og kongelige besøg kommer ofte via havnen.

Sådan har det været i årtier. Det ved befolkningen, og det ved lokalpolitikerne.

De mange fritidsaktiviteter er med til at skabe livet på havnen, og nogle af disse fritidsaktiviteter støjer, og de vil også genere hvis boliger bygges for tæt ved kajen.

Erhvervshavnen er en virksomhed Erhvervshavnen skal betjene skibene, når de kommer. Det skal ske hurtigt og effektivt, for tid og faste sejlplaner er vigtige i moderne skibsfart. Det er det også for de mange færger, der er så afgørende for, at landet bindes sammen og øerne knyttes til fastlandet.

Det betyder også, at eventuelle reparationer skal kunne udføres på alle tider af døgnet, fragtskibe lastes og losses hele døgnet, containerkranen bugserer containere rundt, fiskere står ud om natten, værfter, smede og tømrere reparerer skibe, skibe spules og sandblæses,

Havne handler ikke kun om skibe.

10

støj og støv kan høres og ses og færger kommer og går.

Også de tilknyttede reparations- og servicevirksomheder har miljøbelastende aktiviteter i deres værksteder og kræver en vis afstand til boliger. Netop hurtig adgang til reparations- og servicevirksomheder er stærkt medvirkende til rederes og transportmægleres valg af havn.

Havnerelaterede virksomheder f.eks. omlastningscentraler, motorfabrikker, fiskemelsfabrikker, fødevareforarbejdning, byggefirmaer og grovvareselskaber påvirker det omgivne miljø, og deres miljøgodkendelser berettiger til at kommunen sikrer dem en afstand til nye boliger.

Havnen som byudviklingsområde Behov for flere boliger og bedre skatteydere får de kommunale ejere af havnene til at se på ledige havnearealer til boligbyggeri.

Efterspørgslen er stærkt stigende, grundpriserne er 2-3 gange så store som kommunens andre boligområder.

Så interessen er stor.

Danske Havne kender mange eksempler, hvor havnen sælger gamle havnearealer og får midler til at renovere og nybygge havnen til moderne krav – længere kaj, ny kran, moderne lagerbygninger, uddybning af sejlrende og bassiner til større skibe og bedre adgangsveje for vej- og passagertransport.

Kommunen får til gengæld mulighed for byggemodning på gamle havnearealer, og udtjente lagerbygninger og kornsiloer kan fjernes.

Mange fremtidige konflikter kan forebygges ved at planlægge havneudbygning og boligbyggeri, så støj, støv og røg generer mindst muligt. Kan man gøre det på en måde, så aktiviteterne i erhvervshavnen kan ses og følges, er meget vundet.

Det kan lade sig gøre. Århus, Køge, København, Aalborg, Hirtshals, Esbjerg og Nexø er eksempler, og flere kan nævnes.

10 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

11 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

11

WWW ELTELNETWORKS COM

&RA ETABLERING AF NYE ANL G TIL DRIFT OG VEDLIGE HOLD INDEN FOR EL AFL B VAND GADEBELYSNING

TRAFIKSIGNALER OG TELE

0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTAL L SNINGER

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER

Havnenetværk fortsætter!

Af projektleder, arkitekt maa Kurt Kj. Christensen, sbs

bruges som ny ramme til gavn og glæde for hele byen.

Siden 2003 har en række kommuner deltaget i havnenetværk etableret og drevet af sbs med støtte fra Realdania. Erfaringerne er gode og netværket er åbent over for nye deltagere.

Havneomdannelse – en kompleks udfordring.

For få år siden var der i Danmark knap 100 registrerede havne. Antallet er nu nedadgående og prognoser samt markedsforudsigelser fortæller, at kun få danske havne vil være i stand til at overleve som moderne havne med tidssvarende faciliteter og servicering af de transportører, som i vidt omfang på markedsvilkår trækker transportliniernes spor gennem Europa og dermed også Danmark. Eksperter siger at kun en håndfuld vil overleve.

Siden vedtagelsen af den nye havnelov ved årtusindeskiftet er der igennem de seneste 5 år ved at tegne sig billede af hvordan havneområdernes fremtid skal se ud.

12

Mange kommuner har allerede indset det første og med loven i hånden har mange allerede valgt side. Konsekvensen af dette har betydet at begrebet »havneomdannelse« for alvor har indfundet sig som en planlægningsmæssig disciplin for mange havnekommuner over hele landet.

For de fleste af disse havne har det rummet store byudviklingspotentialer, hvor behovet/ønsket kan være anden anvendelse. Denne nye situation har også givet havnekommunerne en chance for at stoppe op og spørge, hvorledes de mange velbeliggende m2 oftest med bygninger, miljøer med høje bevaringsværdier kan bringes i anvendelse og

For de store havne var omdannelsen allerede delvis i gang også før den nye havnelov; men for mange andre især i de mindre og mellemstore havnekommuner var det midlertidig ikke altid lige let og ubesværet at foretage denne omdannelsesmanøvre. Afhængig af havnestørrelse og det funktionelle indhold/kompleksitet indebar omdannelsen mange principielle overvejelser og beslutninger: • De fysiske og miljømæssige forudsætninger. Forurening og miljøforhold, ejerforhold, eksisterende virksomheder, lejekontrakter, infrastruktur.

• Økonomi og proces. Partnerskaber, borgerinddragelse, investorer, anvendelse af kommunale investeringer.

• Den nye havn og den gamle by. Forbindelser og fysiske barrierer, havneområdets rekreative betydning, »ny« og »gammel« arkitektur, nye byområders indpasning i eksisterende byhierarki.

• Kommunale virkemidler i havneud12 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Tiderne skifter...

Nu er der plads til samtlige afløbsdata

Overblik og indsigt Den nye GIS-brugerflade i DAS2005 gør det let at overskue kloaksystemet i større helheder, idet du med GIS meget hurtigt kan visualisere alle tænkelige forhold som udvalgte temaer. Læg dertil, at du fra GIS kan ajourføre data direkte i DAS2005 databasen.

Fuld kontrol over DAS2005-databasen DAS2005 præsenterer mange data på

en overskuelig måde. I DAS2005 er brugervenligheden sat i højsædet. Derfor har programmet været afprøvet af et eksternt testpanel.

Sammenlagt fremtid Kommunesammenlægningerne kan byde på sammenfald af data og forskellige rapporteringsformater. DAS2005 indeholder værktøjer til enkle tilretninger og håndtering af forskellige formater.

DAS2005 giver dig flere fordele...

• Udviklet af afløbsteknikere til afløbsteknikere • Skaber overblik • Let at bruge - logisk og intuitivt opbygget • Hotline og support – responstid inden for 3 dage

• Kursusvirksomhed – med erfarne undervisere • Mulighed for at indlæse data gemt i gamle DAS-formater • 100% DAN-DAS baseret database, naturligvis med udveksling af data i det nye DAN-DAS format • Håndterer de nye kote- og koordinatsystemer • Bygger på en MapInfo komponent, men læser også ESRI’s shapefiler • Et uundværligt værktøj i det digitale afløbskontor Vidste du for øvrigt...

At vi også har udviklet DASxt, der bygger på GeoMedia PublicWorks.

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med omkring 900 medarbejdere. NIRAS rådgiver inden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.

www.niras.dk

NIRAS Anlæg & Forsyning Vestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00 Åboulevarden 80 • 8100 Århus C • Tlf. 87 32 32 32 Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

– råd du kan regne med

extern • +45 98 16 40 00

DAS2005 gør registreringen af afløbssystemer sikker og enkel, samtidig med at du opnår større funktionalitet samt plads til langt flere og mere varierede data. En overskuelig brugerflade giver dig hurtigt et overblik, så du nemt kan finde alle relevante detaljer om brønde, bygværker og ledningsforbindelser.

viklingen: planlægnings- og byfornyelseslov, branding og identitet, tidsfølgeplanlægning.

• Identifikation af fokusområder i udviklingen af hver enkelt havn i indre kreds.

Disse er/var bare nogle af de udfordringer som mange kommuner stod overfor og hvor erfaringsgrundlaget ikke altid er/var en hyldevaremeter som især små og selv mellemstore kommuner ikke lige var i besiddelse af.

Behov for erfaringsudveksling - netværksdannelse Tilbage i 2003 havde sbs en dialog med et antal mindre og mellemstore kommuner hvor ovennævnte blev drøftet.

Behovet for erfaringsudveksling mellem kommuner blev vurderet til at være til stede. Sbs tog initiativ til at gennemføre 2 heldagssceancer, hvor ca. 15 havnekommuner deltog. Der var positiv tilbagemeldinger fra de deltagende kommuner om at fortsætte disse dialogmøder og ansøge fonden Realdania om midler til at starter et egentlig netværk som kunne bruges til erfaringsudveksling mellem kommunerne.

Hovedformålet med netværket var primært at udveksle og opbygge planlægningsmæssig viden blandt de deltagende kommuner. I ansøgningen blev der gjort rede for en indre- og ydre kreds i erkendelsen af at kommunerne havde forskellig behov – Den indre

kreds bestod af kommuner som først nu skulle gå i gang med planlægningen og den ydre kreds kom til at bestå af kommuner med større erfaring eller blot endnu ikke havde taget politisk stilling til omdannelse.

Fonden var positiv overfor ideen og har siden foråret 2004 finansieret netværkets erfaringsudveksling, afholdelse af heldagsmøder, sekretærbistand til netværket etc. Selve netværket været samlet ca. 7 gange og antallet af kommuner er nu oppe på ca. 20.

Møderne er afholdt i kommunerne tilhørende havnenetværkets indre kreds.

Det har været kommunerne selv – især værtskommunerne – som har bestemt hvilke temaer der har været størst relevans.

Temaerne har været følgende: • Kvalitet og byarkitektur i havneomdannelsen – med særlig fokus på æstetik og • Havneplanlægningen i Dragør – med særlig vægt på bevaring og udvikling af eksisterende kulturmiljø • Proces: »Projekter og planer med livskraft?« med særlig fokus på havnens miljø – og forureningsmæssige forhold • Havnens fremtidige anvendelse – konkret workshop om den indre del af havnen og med fokus på idrætsog kulturel brug af de fysiske rum og vand.

• »Fra plan til virkelighed – metode og praktisk købmand« med særlig fokus på de juridiske rettigheder og pligter

i relation til omdannelse samt partnerskaber.

• De konkrete kommunale økonomiske virkemidler til omdannelse af havnen.

Partnerskaber, salgs- og købssituationer.

Møderækken har været heldagsmøder som har formet sig med indlæg, rundvisning i de respektive havne, workshops, erfaringsudveksling i forhold til de konkrete temaer.

Støtten fra fonden var tidsbegrænset og derfor har netværket i foråret 2005 afholdt en evalueringsseance af forløbet både hvad angår proces, indhold og konkrete resultater.

Stor tilfredshed med havnenetværket Der har blandt de deltagende været meget stor tilfredshed med både indholdet, processen og håndteringen af netværket. Netværket har ikke bare betydet konkret erfaringsudveksling, men også forstærket relationerne mellem de deltagende. I dag har det betydet at de deltagende også mellem møderne trækker på hinandens erfaringer og netværket har dermed bevirket – i mere end en forstand – at højne og udvikle den samlede faglig ekspertise vedrørende havneomdannelse ude i nogle små og mellemstore havnekommunerne.

Konklusionen på mødet blev at et flertal af de deltagende kommuner ønskede at fortsætte netværket. Enkelte ønskede at forlade netværket grundet tidsmæssigt forhold men er siden blevet erstattet af nye ude fra. I alt er det altså fortsat ca. 20 kommuner som ønsker at fortsætte. Indtil videre er der nu aftalt yderligere en møderække frem til sommeren 2006 hvor nye temaer med relevans til havneomdannelse vil blive taget op i Havnenetværket.

Netværket kører videre….

Netværket ser og drøfter erfaringer fra konkrete havneomdannelser i forskellige danske havne.

14

Netværket er pr. definition ikke en lukket loge men et åbent fora for de aktive i netværket. Det eksisterende netværk betragter derfor ikke ind- og udskiftning som et problem men som en styrke; det vigtigste er at de havneomdannelses forhold som gør sig gældende i den kommune hvor man kommer fra kan blive belyst og blive genstand for en erfaringsudveksling.

Hvis du vil vide mere om havnenetværket så kontakt sbs på 82 32 25 00 og hør nærmere om havnenetværket og betingelserne for at være med i netværket.

14 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

6LNULQJ DI VNROHYHMH PHG YDULDEOH KDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU $QO JVIRUP NU YHU LNNH HWDEOHULQJ DI IRGJ QJHURYHUJDQJ 8QGHUVW¡WWHU HYHQWXHO VNROHSDWUXOMH L GHQQHV DUEHMGH )XOGJ\OGLJ HUVWDWQLQJ IRU VNROHSDWUXO MHEOLQN 1HGV WWHU JHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLO VNLOWHW KDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ (IIHNW SnYLVW JHQQHP HYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH 7LOYLUNHW L O\VGLRGHWHNQLN $XWRPDWLVN O\VUHJXOHULQJ DI O\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ

7LGVV\QNURQLVHULQJ YLD *60 QHWWHW *60 NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VNLOW RJ 3& 3& EDVHUHW GULIWVRYHUYnJQLQJ PHG IHMOKnQGWHULQJ RJ ORJERJ 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW 'DJOLJ WLOEDJHPHOGLQJ RP DQO JJHW IXQJH UHU

$XWRPDWLVN PRGWDJHOVH DI ( PDLO YHG IHMO Sn VNLOW 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW

$XWRPDWLVN WLO ± RJ IUDNREOLQJ DI VNLOW 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU NDQ IRUSUR JUDPPHUHV nU IUHP L WLGHQ .DQ RPVWLOOHV ORNDOW HOOHU YLD DXWRPD WLN WLO DW YLVH ÀJ KDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NP W

1DYHUYHM '. 5RVNLOGH 7HOHIRQ )D[

::: ROVHQH GN ( PDLO LQIR#ROVHQH GN

15 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

15

Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Danske havnes fremtid Af formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia

»Hvor mange erhvervshavne skal der være i fremtiden«? Det spørgsmål stilles ofte, og mange har en mening. De fleste mener 5 havne, højst 10 overlever, og forventningen er begrundet i centralisering, stordriftsfordele og ændrede transportvaner.

I Danske Havne er vi af en anden opfattelse. Erhvervshavne opfylder mange funktioner og deres udvikling er styret af forskellige drivkræfter. Især er det vigtigt for havnenes udvikling, hvilke netværk de formår at knytte sig til. For transport organiseres i netværk, der består af mange formidlere af transport – speditører, skibsmæglere, logistikvirksomheder, rederier, agenter m.v., også kaldet transportmæglere.

De største danske havne har evnet at koble sig på globale netværk for f.eks. bildistribution, olie, containerruter og den nye krydstogtsindustri.

Andre havne har stærke forbindelser til europæiske netværk, blandt andet de mange kombinerede gods- og passagerfærger og distribution af fødevarer. Også fiskerihavne har deres netværk, hvor ejere af trawlere, rederier og fiskeindustrien indgår.

De mindre erhvervshavne knytter sig også til netværk, men i sagens

16

natur er det mere nationale transportnetværk.

Det hører også med i vurderingen af fremtiden, at transporten af råvarer, halvfabrikata, forbrugsvarer og fødevarer vokser i et omfang, så de store nordeuropæiske havne ikke kan følge med. Der er behov for aflastning, og det er der også af de stærkt belastede motorveje, som skal lettes for godstransport. Begge dele giver ekstra muligheder for de danske havne og søtransporten.

Endelig skal man huske, at det gods, der transporteres internationalt, også skal frem til kunden i Thisted, Kolding eller Næstved. Der er en betydelig international udveksling af varer også til og fra de mindre havne. Derfor har de mindre og mellemstore havne en stor betydning for det lokale og regionale erhvervsliv.

Men de mange muligheder kan blive spildt, hvis der ikke sættes politisk vilje bag ved at ligestille havne og søtransport med den øvrige transport på vej, bane og i luften. Statslig planlægning for transport foregår sektoropdelt og mange initiativer tages uden at vurdere effekten på andre transportformer.

Den politiske prioritering af søtransport frem for vejtransport er aldrig gennemført i praksis.

Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia

Danmark har meget stærke kompetencer på transport og markedet for koordinering af transport. Væksten er der, og Danmark har de bedste forudsætninger for at vinde yderligere andele af transporten i Europa og globalt.

Der er plads på søen og i havnene. Brug den !

16 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

ABC for afløbssystem - at investere for den bedste totaløkonomi

Anvender du det rette rør til det rette formål?

Med ABC-anbefalingen ønsker vi at indføre et nyt syn på afløbssystemer, hvor det er kravene til anvendelsesområdet, der afgør hvilket rørsystem, du vælger.

Denne anbefaling har vi baseret på vor viden om de store totaløkonomiske og miljømæssiger gevinster, som du kan opnå ved at vælge det rette rør til det rette formål.

Hvor vigtig er totaløkonomien for dig?

Er en god totaløkonomi og et system med længere levetid interessant for dig? Så bør du læse brochuren "ABC for afløbssystemer" med en mængde vigtig og brugbar information.

A B C

Bestil brochuren og læs mere om ABC på www.uponor.dk

Uponor A/S - Fabriksvej 6 - 9560 Hadsund - Telefon 99 52 11 22 - infodk@uponor.com - www.uponor.dk

17 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

17

Havne og kommunalreform Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne Skal havnenes samfundsmæssige betydning fastholdes og styrkes er det vigtigt, at havnene kommer med i planlægning og politiske prioriteringer. Kommunalreformen er en god anledning til at se nye muligheder.

Med kommunalreformen bliver 80 af de 98 kommuner havnekommuner. Flere af de nye store kommuner får flere erhvervshavne. Det vil naturligt føre til overvejelser om den fremtidige havneudbygning og samdrift af flere havne.

Traditionelt har kystkommuner kun haft en erhvervshavn, men nu skal de nye sammenlægningskommuner overveje, hvordan de vil bruge den fælles ressource, som havnene er for det lokale og regionale erhvervsliv.

Brug havnenes erfaring De kommunale aktieselskabshavne og kommunale selvstyrehavne er nogenlun18

de inddraget i de mange overvejelser, der gøres ved planlægning af de nye storkommuner og deres erhvervsudvikling.

Derimod har mange kommunale erhvervshavne haft svært ved at blive inddraget, måske fordi de overordnede problemstillinger om kommunens organisering har fyldt så meget.

Men det er vigtigt at erhvervshavnen og havnens betydning for områdets erhvervsudvikling kommer med i planlægningen og de politiske prioriteringer.

Det er der en række grunde til, som beskrives herefter.

Havnens betydning for erhvervslivet er undervurderet Havnen er meget mere end kajer, kraner og havnebygninger. Havne har en meget stor direkte og indirekte betydning for det lokale og regionale erhvervsliv.

En netop offentliggjort undersøgelse af den »Afledte effekt af aktiviteter på Esbjerg Havn« viser, at Esbjerg Havn beskæftiger 64 ansatte og omsætter for 90 millioner kr.

Den afledte effekt på erhvervsaktiviteter i regionen viser en beskæftigelse på mindst 7.000 mennesker og en omsætning på mindst 8 milliarder kr.

Esbjerg er Danmarks 4. største havn målt i godsmængder, men også mindre og små havne har en langt større betydning for erhvervslivet end trafikken i havnen syner til.

De fleste mindre og mellemstore havne har i dag større godsmængder og flere passagerer end for 40 år siden, men skibene og de enkelte laster er betydelig større end dengang. Det er mere, men syner af mindre.

18 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Havnen og de nye regionale Vækstfora Globalisering af handelen medfører nye transportbehov og transportmønstre.

Eksempelvis omlagde virksomheden Fibertex ved Aalborg sin råvaretilførsel fra Belgien, så de 25 lastvognstog hver uge blev erstattet af et skib hver anden uge. Skibet og en lagerbygning på havnen fungerer som virksomhedens eksterne lager.

Det er Danske Havnes erfaring, at der rundt om i landet findes mange virksomheder, der på tilsvarende måde kan omlægge transporten, og endda opnå økonomisk fordel ved det. Det er i den sammenhæng opmuntrende, at især speditørernes automatiske valg af lastbiltransport nu er afløst af et mere frit valg mellem transportformer. Havne og søtransport kan også levere »Just in time« løsninger.

Det må og vil interessere de nye vækstfora at bruge havnenes potentiale i den regionale og lokale erhvervsudvikling .

Kommunalreformen giver mulighed for samdriftsfordele Traditionen med kun én erhvervshavn i en kommune er nu i opbrud, men stadig er havneloven præget af den gamle tradition.

Havneloven skal måske ændres, så den passer til Kommunalreformens muligheder. Men indtil videre har Danske Havne opnået accept af, at en kommunal aktieselskabshavn eller selvstyrehavn godt må drive en eller flere andre havne. Det skal så ske på entreprenørbasis.

En selvstyrehavn kan nu også bestå af flere selvstyrehavne, der er geografisk adskilt. Samdrift af havne på tværs af kommuneskel sker i dag kun få steder.

Havnene Fredericia, Middelfart og Nyborg samarbejder i Associated Danish Ports, Nykøbing Falster og Orehoved samarbejder og København og Malmø samarbejder i Copenhagen – Malmø Port.

Desuden må kommunale aktieselskabshavne og selvstyrehavne påtage sig drift af færgelejer, men tilsyneladende ikke færgedrift. Færgedrift til øerne er et område, hvor Kommunalreformen har efterladt et hul, hvis de amtskommunale færgeruter ophører. Kommunen må selv ansætte personale til færgefarten, hvis ruterne skal opretholdes, og det virker uheldigt, hvis havnens ekspertise ikke må bruges.

Der synes at være mange nye mulig19 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Medlemmer af Danske Havne

Havnenes organisationsform Danske Havnes medlemmer fordeler sig på alle organisationsformer. Kendetegnende er, at de har pligt til at betjene skibsfarten. Der er 23 kommunale havne 22 kommunale selvstyrehavne 8 aktieselskaber og 7 havne med anden organisationsform.

heder, som havnebestyrelser og de nye kommunalbestyrelser kan overveje, når det nye havnebillede efter kommunalreformen skal males.

Danske Havne har udgivet pjecen:

Havne og opgave- og strukturreform, som er en hjælp til havnebestyrelser og havnenes administration i reform processen.

Danske Havne Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne. 60 danske havne samt havne på Færøerne og Grønland er medlemmer. Foreningen af danske Privathavne er associeret medlem.

Dansk havne skal placeres centralt i fremtidens transportløsninger og logistik. »Havn« er mere end et geografisk afgrænset sted. Det er et dynamisk led i kæden for transport af passagerer, gods og fødevarer”

19

Havnene har fokus på miljøet!

Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne Vi ønsker levende byer. Vi ønsker gode erhvervsmuligheder. Vi ønsker effektiv og miljørigtig transport. Havnen kan være centrum for det hele. Det kræver omtanke i planlægningen og i det daglige miljøarbejde. Målet er, at der skal være plads til alle. Derfor lægges der i havnene også stor vægt på miljøarbejdet. For det kræver respekt, når ønskerne mellem byen og kunderne skal afstemmes. I dette krydsfelt står havnen.

Der er et udtalt ønske om velfungerende og levende byer. Sådanne byer er en væsentlig forudsætning for erhvervenes udvikling. Omvendt er den erhvervsmæssige udvikling af afgørende betyd-

ning for byernes fremtid. Derfor må vi finde en sameksistens, der gør, at havn og by kan trives - og trives godt i hinandens selskab.

Danske havne modtager hvert år store mængder affald – og det giver store omkostninger.

20

Hvordan bor vi sammen?

Tilstedeværelsen af erhvervsmuligheder og de afledte effekter af arbejdspladser og personstrømme på havnen har sandsynligvis altid en positiv effekt på et områdes udvikling.

De virksomheder, som ønsker at etablere sig på havnen, stiller krav til nærområdet.

Selv om deres aktiviteter kan have miljømæssige påvirkninger på området og dets øvrige anvendelsesmuligheder, bidrager deres investeringer og lokale forbrug af varer og arbejdskraft netop til, at vi får den levende by.

Havnene er som regel placeret centralt i byerne. Det kan være en god grund til, at havnene prioriterer miljøarbejdet højt. En anden er, at det er et ønske fra kunderne.

En miljøvenlig havn er et naturligt led i en miljøvenlig transport. Endelig er der kapacitetsproblemerne på vejnettet, der gør, at noget mere gods ønskes til søs.

Det kræver derfor en grundig planlægning, dels hos myndigheder og dels hos havnen at finde frem til en måde, hvor erhvervsaktiviteterne holdes tilstrækkeligt adskilt fra boligaktiviteterne oa., sådan at havnen kan fortsætte den 24 timers drift, der er en forudsætning for dens effektivitet.

Hvis der lægges for snærende bånd på havnens aktiviteter, når byen rykker nærmere på kerneaktiviteterne, vil havnen blive mindre konkurrencedygtig i forhold til havne, hvor der ikke lægges samme begrænsninger på støj, støv og lys. Hvis ikke skibene kan ekspederes hurtigt og effektivt, søger de ikke havnen.

Havn–by er ikke en udrikkelig cocktail. Det er ikke havn kontra by, det er havn og by. Den ene har ikke mere ret til at være der end den anden. Det er nogle valg, havnen og byen træffer. Det er byrådet, der er ansvarlig for udviklingen i byen.

20 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Derfor handler det om planlægning, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvordan samlokaliseringen kan sikres.

Styrk den bagvedliggende infrastruktur Havne er et omdrejningspunkt i transportkæden. De er et naturligt omdrejningspunkt, når vi tænker søtransport.

Men de er også et naturligt omdrejningspunkt, hvis vi ønsker at få mindre trafik på det i forvejen hårdt belastede vejnet. Send godset ud at sejle! Det er politikerne enige om, er et mål.

Derfor bør der også være fokus på, at der skabes muligheder i havnene, sådan at krav og ønsker fra kunderne, nemlig rederierne, kan imødekommes. Det kræver også, at der tages højde for infrastrukturen i forbindelse med havnen, sådan at godset effektivt kan komme til og fra havnen.

Hvis disse forhold er til stede, er der bedre mulighed for at fastholde og gerne øge søtransporten, sådan at der ikke sker en generel forøgelse af trafikbelastningen med negative konsekvenser for Danmarks muligheder for at opfylde CO2 målsætningen.

Havnene har styr på skidtet Skibe, der anløber dansk havn, har pligt til at aflevere affald. Danske Havne modtager det driftsaffald, der er samlet sammen - uden at det koster skibet særskilt betaling. Da affaldsordningerne er effektive og gratis for skibene, er det et ekstra incitament til at komme af med det i havn i stedet for at dumpe det på havet.

I fiskerihavnene tages der også imod det affald, som fiskerne fisker op i Nordsøen.

Fiskerne bliver ikke »straffet« for at tage affaldet med ind fra havet og aflevere det i havnen, havnen afholder udgifterne og tager skraldet – at de så også skal betale affaldsafgiften kan virke uforståeligt.

Havnen er ikke i sig selv kilde til miljølastning Havnen er ikke i sig selv en kilde til miljøbelastning. Men det kan de aktiviteter, der finder sted være, og dem har havnen selvfølgelig også et større eller mindre ansvar for. Mange virksomheder har tilpasset sig de seneste årtiers pres fra blandt andet myndigheder og borgere, og har fokuseret på at mindske miljøbelastningen mest mulig. Det gælder naturligvis også havnene. Alle interessenter på havnen har et medansvar for, at havnen er en moderne og miljøvenlig virksomhed. Det er ikke et ansvar, hav-

nen fralægger sig. Havnene har fokus på miljøet, og en række havne er også blevet ISO-certificeret eller på anden måde miljøcertificeret. Derved er der konstant fokus på, hvordan havnen selv kan optimere sin miljøindsats.

Som eksempel kan det også nævnes, at havnene har effektive affaldssystemer til modtagelse af affald fra de skibe, der anløber havnen. Skibene pålægges ikke særskilt betaling for aflevering af det affald, der oparbejdes i løbet af rejsen, det være sig husholdningsaffald eller olieaffald. Derved har skibene intet incitament til at dumpe affald i havet.

Overskudsjord . . . hvad gør jeg nu ?

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

Vi hjælper store og små . . . så din hverdag ej går i stå.

Aalborg 99 30 12 00

Vi tilbyder bl. a. : • Jordklassifikation • Bortskaffelse • Genanvendelse • Myndighedsbehandling

Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet.dk

21 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

21

Et andet eksempel er, at en række fiskerihavne har styrket indsatsen mod efterladte fiskeriredskaber i havet. Fiskere, der får sådant affald i nettet, kan kvit og frit aflevere det i havnen. Det påfører havnen meromkostninger i arbejdsløn for at komme af med det og paradoksalt nok også til betaling af statslig affaldsafgift. Men det er også udtryk for, at havnen påtager sig et ansvar, der rækker ud over dens egne aktiviteter.

Håndtering af havnesediment

Det fylder!

Både skibe og gods fylder godt op. Derfor har havnene brug for store arealer både på vand og i land.

• Et stort tankskib fylder f.eks. lige så meget i havnebassinet som 25 parcelhusgrunde.

• En typisk dansk bom-trawler losse fisk til en halv million fiskerfileter pr. gang.

• Et typisk mindre kulskib kan transportere lige så meget kul som 650 lastbiler.

Der skal 20 lastbiler køres til i timen for, at det kan blive losset effektivt.

Havnene stiller også lagerfaciliteter til rådighed for virksomhederne, hvis de ikke selv har bygninger på havnen. Havnenære pakhuse og pladser er en forudsætning for effektiv havnedrift.

22

Det sker også, at aktiviteter, der tidligere har fundet sted fuldt lovligt, i mellemtiden er blevet forbudte eller problematiske. Men belastningen er ikke nødvendigvis væk. Der kan stadig være rester af fortidens synder. Dem støder havnene indimellem på, og så bliver der taget hånd om det.

Et eksempel på dette er havnesedimentet. Sedimentet indeholder ofte miljøfremmede stoffer i et eller andet omfang. Det kan stamme fra lovlige udledninger. Det kan være udledninger fra virksomheder eller regnvandsoverløb. Det er aktiviteter, der er givet miljøgodkendelse til. Det kan også være lovligt påført skibsmaling, der slides af og lejrer sig på bunden. Det er f.eks. den væsentligste kilde til TBT-indholdet i sedimentet. Det er altså lovlige aktiviteter, der har medført en tilførsel af miljøfremmede stoffer. Derfor er det utrolig vigtigt, at forureningen stoppes ved kilden. Derfor har havnene godt styr på forureningen med tungmetaller, hvor der foretages en væsentlig kildesporing.

De fleste danske havne har fra tid til anden behov for at vedligeholde deres sejlløb. Derved får havnen fat i sedimentet. Det meste sediment har en sådan karakter, at en håndtering til søs kan foregå forholdsvis uproblematisk. Miljøstyrelsen har med en netop udsendt klapvejledning gjort op med en uens administration og manglende retningslinier. Det er første skridt.

Nu forestår det næste, hvor der skal findes en ramme for håndtering af sediment, der lægges på de kystnære depoter/spulefelter. Her er det altafgørende, at sedimentet betragtes selvstændigt og ikke skal presses ind i eksisterende regelsæt for f.eks. affaldsdeponering. Det arbejde tages der nu for alvor fat på i Miljøstyrelsen. For havnene er det afgørende, at det anerkendes, at der skal findes en løsning, der ikke skyder over målet, sådan at havnene påføres store investeringer, der ikke er begrundet i et reelt miljømæssigt problem.

22 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

1,5$6 .RPPXQLNDWLRQ ย

+PVGTGUUGP HQT XGLG GT FGT UVCFKI

ZZZ QLUDV GN

$OOHUยกG ย cUKXV ย $DOERUJ ย 2GHQVH

UnG GX NDQ UHJQH PHG

Hvide Sande Havn:

Havet sletter ikke alle spor!

Af havnechef Erik Clausen, Hvide Sande Havn

Fiskerne fra Hvide Sande Havn havde 339 tons affald i fiskenettene i 2004. Affaldet ødelægger fangsterne og medfører betaling af gebyrer og statsafgift, når det opfiskede affald skal bortskaffes.

Hvide Sande Havn har en bevidst miljøpolitik og har kronet miljøarbejdet med en ISO 14001-certificering i 2005.

Havnechef Erik Clausen

Hvide Sande Havn er en af Danmarks store og moderne fiskerihavne, kendt for at der bliver landet og forarbejdet fisk af høj kvalitet. De skiftende og usikre vilkår, som fiskerierhvervet i disse år udsættes for, stiller store krav til havnens fiskere og virksomheder - og til havnen.

Både fiskerne og virksomhederne har været vant til at skulle omstille sig til nye vilkår. Men også havnen er nu, med dens nye status som selvstyrehavn, gearet til at træffe hurtige beslutninger om serviceforbedringer og investeringer til gavn for fiskerierhvervet. Indenfor det næste år vil havnen således investere ca.

10 mio. kr i en modernisering af havnens auktions- og lossefaciliteter.

En ikke uvæsentlig del af havnedriften er affaldsområdet. På dette område bru-

ger havnen mange ressourcer, både mandskab og penge.

Havnen Havnen blev anlagt i 1931 i forbindelse med afvandingsslusen, som afvander Ringkøbing fjord, og kammerslusen, som forbinder Ringkøbing fjord med havet.

Slusen og havnen blev indviet den 30. august 1931. Havnen kan således næste år fejre sin 75 års fødselsdag. Der er igennem årene efter 1931 foretaget større og mindre udvidelser og renoveringer af havnen med kajer, auktionshals- og lossefaciliteter m.v. Det gik stærkt i årene 1970 – 80, hvor bl.a. hele

det store Nordhavnsafsnit blev etableret.

Havnen består i dag af 2 havneafsnit vest for sluserne: Sydhavnen med auktionshallen og konsumvirkosmhederne og Nordhavnen med værft, maskinværk-steder, vodbinderier og andre servicevirksomheder, og af 2 havneafsnit øst for sluserne: Mamrelunds-området med værft og bedding og Tyskerhavnen for fjordfiskeriet – og med 6 husbåde.

Alle slags virksomheder, både produktions- og servicevirksomheder, med relation til fiskeriet er repræsenteret på havnen. Dette er vitalt for havnen og dens fremtid. Hvis hele serviceapparatet ikke

Marint affald 2004. Udgifter i tus. kr.

Mængde tons

Havnen materiel

Transp til depot

Behandl. udgift

Statsafgift

Udgift i alt

Fiskenet, trawl til genbrug

7

8

2

0

4

0

14

Jern, wirer til genbrug

35

20

5

0

-10

0

15

Småt brændbart

72

80

20

4

24

24

152

Direkte deponi

223

315

72

23

47

84

541

108

738

Kemikalier Marint affald i alt 24

Havne arb.løn

2

10

1

0

5

339

433

100

27

70

16

24 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

er og holdes intakt, så fiskerne kan få den service de har brug for døgnet rundt, vil havnen på sigt få problemer.

Dette er der ikke fare for.

Havnen var indtil 31. december 2000 en statshavn. Pr. 1. januar 2001 overtog Holmsland Kommune havnen, og den drives nu som en selvstyrehavn, altså som en selvstændig virksomhed, hvis økonomi er adskilt fra kommunens økonomi.

Havnens ledelse varetages af en bestyrelse, som vælges af kommunalbestyrelsen. Bestyrelsen består p.t. af kommunens borgmester, fiskeriforeningens formand og af 3 erhvervsfolk, som kommer uden for lokalområdet. Bestyrelsens sammensætning understreger, at havnen drives, og skal drives, som en virksomhed.

Havnens indsejling og dens fiskefartøjer Havnens indsejling vender direkte ud mod Vesterhavet. Indsejlingen bliver beskyttet af en 500 m lang læmole.

Vanddybden i indsejlingen er på 4,5 – 5,0 m. En kuling fra nordvest kan føre sand med sig, som lægger sig i indsejlingen. En sådan tilsanding bliver hurtigt igen fjernet af den fast stationerede sandpumper S/P Træl. Besejlingsforholdene til havnen er derfor i langt den største del af året gode og stabile.

Den begrænsede vanddybde i indsejlingen til havnen afspejler sig i sammensætningen af havnens kutterflåde.

Den består i dag af ca. 100 fartøjer med en samlet tonnage på ca. 5.000 BT. De største fartøjer er på 2 – 300 BT og har

Sydhavnen med auktionshallen i centrum.

en dybgang på 4,0 – 4,5 m. De meget store trawlere og notbåde, som kendes fra de nordjyske havne, kan ikke anløbe havnen.

Fiskeriet fra havnen.

Der landes hovedsageligt konsumfisk (fladfisk, rundfisk, jomfruhummere og rejer) i Hvide Sande Havn. I sommermånederne landes der herudover større mængder industrifisk, som bliver kørt til fabrikken TripleNine i Esbjerg. (Havneafgiften udgør 2,4 % af værdien af den fisk, som landes i Hvide Sande.) Hvide

Sande Fiskeauktion får herudover tilført konsumfisk fra østkysthavne, bl.a. Sønderborg, Kerteminde, Nyborg, Køge og Hundested, hvor der ikke findes fiskeauktioner.

10 mio. kr til modernisering af auktionsfaciliteterne.

Der er behov for at modernisere havnens auktions- og lossefaciliteter primært med henblik på at forbedre »den ubrudte kølekæde«, dvs. den kæde som »fra haw til maw« skal sikre at fisken

DAKOFA-konference om de nye

affalds- og elektronikskrotbekendtgørelser Tirsdag den 22. november 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

våger og Elretur gennemfører producentansvaret i praksis, mens kommunerne fortsat vil have en række forpligtelser.

Den reviderede affaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft 1. september 2005, forudsætter vedtagelse af nye regulativer på emballageaffaldsområdet inden 1. februar 2006, ligesom nye ordninger skal være i kraft senest 1. september 2006 (midt i sammenlægningsfasen).

Der redegøres for de to bekendtgørelser og gives eksempler på løsning af nogle af de nye krav, der indgår i dem.

Den nye elektronikskrotbekendtgørelse træder endeligt i kraft 1. april 2006. WEEE-System over-

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.050,Ikke-medlemmer Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,15. november 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 25 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

25

Affaldskasser på havnen i Hvide Sande.

Losning af konsumfisk ved den nye kassepier ved auktionshallen.

håndteres og opbevares skånsomt og ved optimalt lave temperaturer for at sikre fiskens kvalitet.

Der er desuden behov for at forbedre logistikken omkring auktionshallen og at forny ældre kajstrækninger, som er nedslidte og har en for lille vanddybde.

Dette projekt til 9,6 mio. kr., har havnens bestyrelse nu givet grønt lys for og det vil blive realiseret i løbet af det næste år. (Det påregnes, at EU giver et tilskud på 50 % af projektet gennem de såkaldte FIUF-midler, hvis formål det er at udvikle fiskeriet.)

Certificering efter ISO 14001 Hvide Sande Havn har gennem 2004 arbejdet med at blive miljøcertificeret efter ISO 14001.

Formålet med en miljøcertificering har for havnen været, at få et redskab til at foretage løbende miljøforbedringer til gavn for miljøet, og til gavn for havnen og havnens økonomi – og at få et certifikat på dette.

En miljøcertificering for havnen falder samtidig fint i tråd med den øgede miljøbevidsthed, som opleves blandt havnens virksomheder og blandt fiskerne,

Havnens driftsresultat 2004 og 2005, i tus. kr.

2004

2005

Værdiafgift, fisk

4.300

4.600

Øvrige driftsindtægter

6.900

7.100

Nettoomsætning

11.200

11.700

Driftsomkostninger

7.900

8.000

Resultat før afskrivninger

3.300

3.700

Afskrivninger

1.700

2.100

Resultat efter afskrivninger

1.600

1.600

Anlægsaktiver, mio. kr

27,7

31,0

Tilførte fiskemængder, 2004 og 2005.

Januar-august

2004

2005

mængde, tus. tons

I forbindelse med certificeringsprocessen er der opstillet handlingsplaner til løbende miljøforbedringer. En af handlingsplanerne går ud på over en 2-årig periode at spare 35 % på el til belysning i auktionshallen, uden at det går ud over den nødvendige belysning til auktionshallens aktiviteter.

Certificeringsprocessen har været besværlig, bl.a. fordi det ikke er nok, at havnens aktiviteter og tiltag er fornuftige i miljømæssig henseende, det skal også indpasses i ISO 14001-systemet og alting skal dokumenteres.

Havnen er kommet igennem dette arbejde og ved en audit den 1. marts 2005 har BVQI (Bureau Veritas) godkendt, at havnen opfylder kravene i ISO 14001, og havnen har herefter fået tildelt ISO 14001-certifikatet.

2005

værdi, mio. kr

4.431

3.906

79

70

Affald fra havet – statsafgift.

589

1.211

10

21

Skaldyr

1.037

1.446

34

41

Konsumfisk i alt

6.057

6.563

123

132

Konsumfisk fra østkysten

2.340

2.638

42

47

Industrifisk

35.163

30.100

26

25

Havnen indsamler, sorterer og bortskaffer affaldet fra de fartøjer, som benytter havnen, og en del af det affald, som havnens virksomheder producerer.

Affaldet bliver indsamlet og sorteret, således at en så stor del af affaldet kan genbruges og så lidt affald skal i »et hul i jorden«. Således har havnen fået en aftale med et firma, Frandsen WSC, som

Konsumfisk til auktionen Konsumfisk uden om auktionen

26

2004

som er meget gode til at tage det affald, som de opfisker i havet, med til havnen i stedet for at smide det tilbage i havet.

De miljøområder som havnen har valgt at koncentrere sin indsats om er: • At nedbringe forbruget af energi, dvs. el, fjernvarme, dieselolie og vand.

• Affaldsindsamling, sortering og bortskaffelse.

• Oprydningen på havnen.

• Øgede miljøhensyn ved aktiviteter i havnens regi.

26 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

har specialiseret sig i at genbruge trawl og net samt flere forskellige typer wirer.

Affaldshåndteringen betyder store udgifter for havnen til depotudgifter, statsafgifter m.v., og havnen bruger selv mange ressourcer i form af mandskab og materiel.

Marint affald

INFORMERER

En del af det affald, som havnen håndterer, er såkaldt marint affald, dvs. affald som fiskerne ved deres fiskeri i Nordsøen får i deres redskaber. Det kan være iturevne fiskenet, forvredne metaldele (blandt dem nogle med orlogsfartøjers farve !), tomme malingstromler, og andre tromler, som har indeholdt kemikalier, olie eller andet giftigt stads, der har krævet at tromlen mærkes med et død-ningehoved.. Disse tromler er omhyggeligt gennemhullede, så de synker til bunds.

Fiskerne må oftest kassere den fangst, som har indeholdt en af disse tromler, fordi fisken har fået et snert af maling, olie- eller kemikalierester.

Fiskerne samler affaldet på deres dæk og afleverer det til havnen, når de kommer i land. Gennem årene har havnen i samarbejde med fiskerne lavet en afleve-

Rejetrawlere venter på at komme til kaj.

ringsordning, som gør det nemt og hurtigt for fiskerne at komme af med deres affald, når de er kommet i havn.

Havnen har igennem 2004 i forbindelse med et KIMO-projekt (Kommunernes Internationale Miljø-Organisation) for 10 af havnens fiskefartøjer registreret, hvor meget affald fartøjet havde med fra hver enkelt rejse, og hvad slags fiskeri fartøjet havde været på. I enkelte tilfælde bragte fartøjer op til 2,5 tons affald med sig. Det svarer til et kilo affald for hver 4 kilo fisk, fartøjet kommer i havn med. For de 10 fartøjer blev det til 137 tons i 2004.

Det marine affald udgjorde i 2004 i alt 339 tons af en samlet affaldsmængde på 548 tons. Sammensætningen og udgifterne til håndteringen af det marine affald fremgår af tabellen Marint affald 2004.

Det marine affald betyder således store gener og udgifter for fiskerne i form af ekstra arbejde og kasserede fangster og for havnen til arbejdskraft, materiel og depotafgifter mv..

At havnen så oven i købet skal betale en statsafgift af dette affald føles meget uretfærdigt.

Oktober 2005

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2 vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder.

27 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri.

virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet DTVK@DTVK.dk eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005.

Gruppen udvides løbende med nye

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00 27

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe i havn kunne være en alvorlig kilde til luftforurening i de nærliggende havnekvarterer. Det var især kvælstofdioxid (NO2), der var i søgelyset. Undersøgelsen er siden blevet fulgt op af en mere detaljeret analyse for København.

Den ny undersøgelse konkluderer, at krydstogtskibenes bidrag til NO2-niveauerne i København er uvæsentligt. Undersøgelsen belyser også forureningen med svovldioxid og partikler fra krydstogtskibene; heller ikke disse stoffer giver nogen særlig anledning til bekymring.

En undersøgelse fra Institut fra Miljøvurdering (IMV), der tidligere har været omtalt i Stads- og Havneingeniøren (Saxe og Larsen, 2003), pegede på, at krydstogtskibes bidrag til luftforurening i og omkring Københavns Havn kunne være så stort, at grænseværdierne for kvæl28

stofdioxid (NO2), som skal være opfyldt fra 2010, ville blive overskredet.

Miljøstyrelsen iværksatte derfor i 2004 sammen med Miljøkontrollen, Københavns Havn og Copenhagen Malmø Port en undersøgelse af krydstogtskibes forurening. Undersøgelsen er

blevet gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser med bistand fra FORCE Technology. Styregruppen for projektet omfattede de ovennævnte institutioner samt IMV. I forhold til den tidligere undersøgelse er der tale om flere væsentlige ændringer i detaljeringsgraden.

For det første er beregningerne i den nye undersøgelse udført eksplicit for NO2 – ikke blot for NOX. NO2 er sundhedsskadeligt, idet det giver nedsat lungefunktion og øger risikoen for luftvejslidelser. Der foreligger således grænseværdier for NO2. I forbindelse med beregningerne tages der hensyn til baggrundskoncentrationer af NO og NO2 samt af ozon, som er afgørende for at omdanne NO til NO2. Effekten af atmosfærekemi og baggrundskoncentrationer er dæmpende, når man skal »oversætte« NOX-emissioner til koncentrationer af NO2.

For det andet blev der i den tidligere undersøgelse regnet, som om al emission fra krydstogtskibe var samlet i et punkt. Det blev i nogle sammenhænge antaget, at skibene udledte stofferne over hele året, og for alle krydstogtskibe antog man, at de havde samme fysiske udformning og emissionsforhold. Den nye undersøgelse er mere detaljeret på alle disse punkter. Beregningerne er 28 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Figur 1. Sammenhæng mellem målte koncentrationer af NO2 og NOX på Jagtvej i København for samtlige timer i året 1998. Enheden er μg/m3 (regnet som NO2). En-til-en linjen er indtegnet.

foretaget på grundlag af de skibe, der faktisk anløb havnen i sæsonen 2004.

Der er benyttet de bedst tilgængelige oplysninger om enkelte skibes emissioner og fysiske udformning (skorstenshøjde, bygningshøjde, røggastemperatur mv.), samt om skibenes placering ved kaj, deres opholdstid mv.

I øvrigt er denne undersøgelse i modsætning til den tidligere rettet direkte mod at studere effekten af krydstogtskibe. Således omfatter den aktuelle undersøgelse ikke andre skibe i havnen.

Beregningerne er foretaget for NO2, svovldioxid og partikler, men kun for selve krydstogtskibene – ikke for den trafik på land, skibene afstedkommer.

Undersøgelsen er gennemført ved at der er tilvejebragt detaljeret information om de krydstogtskibe, der anløb Københavns Havn i 2004. Denne del af undersøgelsen blev forestået af FORCE Technology. Derpå har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udført spredningsmeteorologiske beregninger med den atmosfæriske spredningsmodel OMLMulti.

Det er sket med udgangspunkt i data for emissioner, skibenes fysiske udformning, meteorologi og baggrundskoncentrationer. OML-modellen, der er udviklet ved DMU, blev ligeledes benyttet ved det oprindelige, overslagsmæssige studie. I den ny undersøgelse er der imidlertid gjort brug af modellens evne til at tage hensyn til kemiske omdannelser.

Der er som udgangspunkt udført en »basisberegning« med OML-modellen baseret på een konkret kombination af data og forudsætninger. Basisberegningen udgør et fast holdepunkt, men dén alene giver ikke et fyldestgørende billede af forholdene, og den er derfor fulgt op af supplerende beregninger og følsomhedsanalyser.

Miljøstyrelsen har udgivet en rapport, som mere detaljeret beskriver undersøgelsen og dens resultater (Olesen og Berkowicz, 2005).

29 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Ozon-knaphed dæmper NO2niveauet Skal man forstå forholdene omkring NO2-forurening er det nødvendigt at kende lidt til sammenhængen mellem NO, NO2 og ozon.

Udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer – f.eks. krydstogtskibe – indeholder en blanding af kvælstofoxider (NOX). Blandingen består hovedsagelig af NO, men er iblandet en mindre procentdel (5-10%) NO2. Summen af de to komponenter betegnes som NOX. Når man foretager beregninger, er det lettest at gøre for NOX. Imidlertid får man kun et klart billede af forholdene ved at skelne mellem NO2 og NOX. Når udstødningsgassen spredes, sker der hurtigt en reaktion, hvor ozon i luften reagerer med NO og danner NO2: NO + O3 -> NO2 + O2 Reaktionen forudsætter at der er ozon til stede. Koncentrationen af ozon i omgivelserne er derfor afgørende for, hvor meget NO2 der kan dannes. Under forhold, hvor der udsendes meget NOX – f.eks. i trafikerede gader – vil luftens ozon blive »brugt op«. Mængden af tilgængelig ozon i luften sætter således et »loft« over, hvor store NO2-koncentrationer man vil opleve i gaden. Dette fænomen fremgår tydeligt af måledata fra trafikerede gader. Et eksempel er vist i Figur 1, der afbilder sammenhængen mellem koncentrationer af NO2 og NOX målt på Jagtvej i København. Af figuren fremgår den vigtige pointe, at man på ingen måde kan sætte lighedstegn mellem koncentrationen af NOX og koncentrationen af NO2. Årsagen er ozonen bliver »spist op«, når NOX-niveauerne er høje.

De foretagne beregninger tager hensyn til disse forhold. OML-modellen indeholder en facilitet, der inddrager kemi, og som tillader beregning af NO2 ud fra information om baggrundskoncentrationer af NOX, NO2 og ozon.

Emissioner fra krydstogtskibe For at opnå en detaljeringsgrad i beregningerne, der afspejler virkeligheden, er der indhentet oplysninger om samtlige krydstogtskibes anløb i sæsonen 2004 (april-oktober).

Der er tale om 259 anløb af 62 forskellige skibe, fordelt på 15 kajpladser (Figur 2). Den gennemsnitlige varighed af et ophold var 14 timer. Der var 115 kombinationer af skib og kajplads; svarende hertil er OML-beregningerne gennemført for 115 kilder. Det har ganske stor betydning for beregningsresultaterne, at der ikke findes eet skib som emitterer konstant, men derimod et varierende antal skibe med variende emissioner.

For at indhente oplysninger om de enkelte skibes emissionsforhold og fysiske data (motorer, skorstene, røgrensningsanlæg etc.) har FORCE Technology i samarbejde med Copenhagen Malmø Port udsendt et spørgeskema til rederierne.

Der indkom besvarelser for 24 skibe.

Data for de resterende skibe samt øvrige manglende oplysninger har måttet estimeres så godt som muligt. En delrapport beskriver denne del af undersøgelsen (Boje og Wisman, 2004).

Den totale emission af NOX for sommeren 2004 blev opgjort til 145 ton.

Som det fremgår af boksen syner emissionen af NOX fra krydstogtskibene ikke af voldsomt meget i forhold til andre kilders emission. Skibenes placering centralt i København gør det dog relevant at undersøge om der er lokale problemer.

Bidrag til luftforurening Undersøgelsens formål var at få indsigt i krydstogtskibenes bidrag til forurening – ikke detaljeret at kortlægge forurenin-

29

gen fra samtlige kilder i København.

Imidlertid er »bidrag til luftforurening« ikke noget entydigt, veldefineret begreb.

Det er naturligt at vurdere en kildes bidrag til luftforurening ved at sammenligne forholdene i en situation, hvor kilden er til stede, med en referencesituation, hvor kilden ikke er til stede. Det afføder dog nogle spørgsmål.

Een komplikation er, at man kan vælge mellem flere forskellige parametre som målestok. Eksempelvis er både årsmiddelværdien og den 19. højeste timeværdi aktuelle i forbindelse med grænseværdier for NO2. Årsmiddelværdien er lettere at forholde sig til end den 19. højeste timemiddelværdi.

En anden komplikation er, at man skal vælge en referencesituation. Hvis man har et stof, der vekselvirker med andre stoffer - f.eks. netop NO2 - spiller valget af referencesituation kraftigt ind på resultaterne. Bl.a. må man Figur 2. Kajpladser hvor der i 2004 anløb krydstogtskibe. gøre sig nogle forudsætninger om koncentrationen af ozon i den luftmasse, krydstogtskibene befinder • Forskellige forudsætninger om bagsig i. Hovedudgangspunktet for undergrundskoncentrationer; søgelsen har været en luftmasse med • Virkningen af at vælge et andet år for samme sammensætning som den genemeteorologiske data og baggrundsrelle baggrundsforurening i byen (målt data; på taget af H.C. Ørsted-instituttet).

• Betydningen af forskellige antagelser I undersøgelsen er spørgsmålet om om, hvor meget NO2 der emitteres direkte (som andel af NOX-emissiobidrag undersøgt ret alsidigt, idet der er nen); benyttet flere forskellige slags »måle• Følsomhed over for den geografiske stok«, og idet der er fortaget analyser af opløsning i beregningerne; konklusionernes følsomhed over for for• Betydningen af at tidsforskyde krydsskellige valg af forudsætninger. Rapportogtskibenes anløb i forhold til øvrige ten om undersøgelsen (Olesen og Berdata. kowicz, 2005) gør grundigt rede herfor.

• Forureningsniveauet i normal måleDer er variation i resultaterne afhængigt højde kontra niveauet oppe i en fleaf forudsætningerne, men hovedkonkluretagers bygning. sionen forbliver imidlertid den samme.

• Betydningen af røggastemperaturen.

Beregningerne Der er som udgangspunkt udført en »basisberegning« med OML-modellen baseret på een konkret kombination af data og forudsætninger. Basisberegningen udgør et fast holdepunkt, men dén alene giver ikke et fyldestgørende billede af forholdene, og den er derfor fulgt op af supplerende beregninger og følsomhedsanalyser. Følgende spørgsmål er undersøgt:

30

Figur 3 viser de mest centrale resultater fra basisberegningen. Figuren kan sammenholdes med grænseværdien for den 19. højeste timeværdi. Figuren viser den geografiske fordeling af den 19. højeste timeværdi af NO2 i løbet af et år. Der er taget hensyn til krydstogtskibene, overlejret på den generelle baggrundsforurening i byen.

Baggrundskoncentrationen antages at være konstant overalt i området. Dermed egner figuren sig til at give et indtryk af krydstogtskibenes bidrag til forureningen, hvorimod den ikke giver noget detaljeret billede af den totale forurening i enkelte gader.

Værdierne ligger i intervallet mellem 98 og 101 mg/m3, og de må som nævnt ikke overstige 200 mg/m3.

Såfremt krydstogtskibene ikke havde været til stede, havde figuren vist et konstant niveau på 98 mg/m3, hvilket er koncentrationen fra baggrundsforurening i området.

Hvad angår årsmiddelværdien for NO2 er der i henhold til basisberegningen et niveau på ca. 23 μg/m3, næsten upåvirket af om krydstogtskibene er tilstede eller ej. Krydstogtskibenes bidrag er kun ca. 0,8 μg/m3, hvor det er størst. Dette skal sammenholdes med en grænseværdi på 40 μg/m3.

Der er gennemført en række supplerende beregninger og følsomhedsanalyser, som belyser betydningen af andre forudsætninger end i basisberegningen.

Følsomhedsanalyserne rykker ikke ved det generelle billede, der er tegnet af basisberegningen: At NO2-bidraget fra krydstogtskibene ikke tilnærmelsesvis er i stand til at løfte koncentrationerne op i nærheden af grænseværdierne for NO2, hverken lige omkring krydstogtskibene eller længere væk. Tværtimod er bidraget fra krydstogtskibene ubetydeligt sammenholdt med baggrundsniveauet.

Kvælstofdioxid Hvad angår kvælstofoxider er der i EU fastsat en grænseværdi for NO2, som tager udgangspunkt i den 19. højeste timeværdi på et år; denne må ikke overstige 200 mg/m3 (grænseværdien skal være opfyldt senest i 2010). Der findes også en grænseværdi relateret til årsmiddelværdien af NO2; årsmiddelværdien må ikke overstige 40 μg/m3 (ligeledes senest i 2010).

Svovldioxid I tillæg til beregningerne for NO2 er der gennemført beregninger for forurening med svovldioxid (SO2) og partikler fra krydstogtskibene. Emissionen af disse stoffer er bestemt på baggrund af emissionsfaktorer og driftsdata.

30 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

/HM HQ WHNQLVN FKHI 0HQV VDPPHQO JQLQJHQ VWnU Sn InU PDQJH NRPPXQHU EHKRY IRU HNVWUD OHGHOVHVNDSD FLWHW )OHUH WHNQLVNH FKHIHU YLO Q UPHVW VWn PHG WR IXOGWLGVMREV 'HQ GDJOLJH GULIW SOXV VDPPHQO JQLQJVSURFHVVHQ 2J KYRU ILQGHU PDQ HQ NRPSHWHQW RJ HQJDJHUHW SHUVRQ GHU NDQ RJ YLO VXSSOHUH OHGHOVHQ L QRJOH PnQHGHU" 1,5$6 KDU HW NRUSV DI HUIDUQH PHGDUEHMGHUH PHG SUDNWLVN OHGHOVHVHUIDULQJ IUD GDQVNH NRPPXQHU 'H NDQ KXUWLJW LQGJn L GHW GDJOLJH DUEHMGH YHG DW DIODVWH RJ VW¡WWH HQ WHNQLVN FKHI EnGH L GHQ GDJOLJH GULIW RJ L GHQ VWUDWHJLVNH OHGHOVH L IRUELQGHOVH PHG VDP PHQO JQLQJVSURFHVVHQ .RQWDNW RV RJ ODG RV WDJH HQ VQDN RP KYRU RJ KYRUGDQ YL OHGHOVHVP VVLJW NDQ VW¡WWH GHW WHNQLVNH RPUnGH L UHVWHQ DI RJ LV U L VWUXNWXUUHIRUPHQV RYHUJDQJVnU ´1,5$6 ILN UHWWHW HQ DI NRPPXQHQV YLUNVRPKHGHU RS RJ WLOI¡UW GHQ Q¡GYHQ GLJH OHGHOVHVP VVLJH NDSDFLWHW L HQ NULWLVN SHULRGH µ 3HWHU )XQGHU .RPPXQDOGLUHNW¡U $OOHU¡G .RPPXQH

ZZZ QLUDV GN

6RUWHPRVHYHM $OOHU¡G 7OI QLUDV#QLUDV GN

UnG GX NDQ UHJQH PHG

Figur 3. Kortet giver et billede af krydstogtsskibenes bidrag til NO2-forureningen i København, når der som målestok benyttes den 19. højeste timeværdi inden for et år. Det farvede område viser niveauerne af NO2 i henhold til »basisberegningen«. Hver firkant på 200 x 200 m repræsenterer et beregningspunkt.

De viste værdier skal sammenholdes med grænseværdien på 200 μg/m3. Bemærk at skalaen blot går fra 98 til 101. I det mørkegrønne område er værdien 98, og denne værdi vil vedblive at være 98, uanset om krydstogtskibene er til stede eller ej.

Partikler Når man skal sætte beregningsresultaterne for partikler ind i en sammenhæng, er det på sin plads med nogle kommentarer om øvrige kilders bidrag til partikelforurening.

Som mål for forureningen med partikler bruges almindeligvis koncentrationen af PM10, dvs. partikler med en diameter på mindre end 10 mm. Grænseværdien for årsgennemsnittet af PM10 er sat til 40 μg/m3.

Emissionen med SO2 er overraskende stor, fordi svovlprocenten i krydstogtskibenes brændsel i henhold til det oplyste var mellem 0,19 og 3,2 %. Dette er væsentligt mere end tidligere undersøgelser har peget på. Beregningerne for koncentrationerne i luften viser, at der tæt ved krydstogtskibene er et bidrag på op til 1,5 μg/m3 regnet som årsmiddelværdi (grænseværdien er 20 μg/m3). Det hører imidlertid med til billedet, at der på internationalt plan er vedtaget krav, som inden for de næste få år vil tvinge svovlprocenten i brændslet ned.

32

NOX-emission fra udvalgte kilder: 145 ton/år: Krydstogtskibene i Københavns havn.

Ca. 600 ton/år: Samtlige skibe i Københavns havn.

Ca. 2.500 ton: NOX-emissionen fra Amagerværket i 2003.

Ca. 30.000 ton/år: NOX-emissionen fra al trafik i hovedstadsområdet.

Ca. 67.000 ton/år: Emissionen fra international skibstrafik i Øresund.

Det generelle baggrundsniveau i København (målt på taget af H.C. Ørsted Instituttet) er på ca. 24 μg/m3 som årsgennemsnit.

En meget stor del af denne baggrundsforurening stammer fra andre kilder end de lokale. Den lokale forurening - f.eks. fra biludstødning - »overdøves« i ret stort omfang af forurening udefra, hvis man bruger PM10 som målestok.

Bidraget fra trafik i bybaggrunden er ca. 1-2 μg/m3 i årsmiddelværdi. Kun en del heraf skyldes udstødning, mens en væsentlig del stammer fra bremser, vejslid, dækslid samt saltning/grusning.

I henhold til de foretagne beregninger er krydstogtskibenes bidrag til forurening med PM10 (regnet som årsmiddelværdi) kraftigst inden for nogle få hundrede meters afstand fra kajpladserne. I disse begrænsede områder beløber bidraget fra krydstogtskibe sig til op imod 0,035 μg/m3, dvs. under 1/1000 af grænseværdien. Mængdemæssigt er dette bidrag helt ubetydeligt. For en ordens skyld skal dog tilføjes, at den helbredsmæssige virkning af partikler afhænger af andet end partiklernes masse, bl.a. deres antal og kemiske sammensætning. Vor viden om sundhedseffekten af partikler fra skibsmotorer er mangelfuld, så en mulig sundhedsskadelig effekt af skibenes partikulære emission kan ikke totalt afvises.

32 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Krydstogtsskibe ved Langelinie i København.

Konklusion Alt i alt giver de gennemførte beregninger bl.a. svar pü følgende centrale spørgsmül: • Har krydstogtskibene potentiale til at püvirke den 19. højeste timevÌrdi af NO2? Svaret er Ja, men kun ganske lidt, og kun i den umiddelbare nÌrhed af kajpladserne – jÌvnfør Figur 3. • Er krydstogtskibenes tilstedevÌrelse i stand til at løfte den 19. højeste timevÌrdi op over tÌrsklen pü 200 Οg/m3? Svaret er klart Nej.

• Er krydstogtskibenes bidrag til den gennemsnitlige NO2-forurening pü ürsbasis vÌsentligt? Svaret er Nej. Ud over beregningerne for NO2 er der udført beregninger for forurening med svovldioxid og partikler fra krydstogtskibene.

Disse beregninger godtgør, at krydstogtskibenes bidrag til SO2-forurening er større end tidligere antaget – uden dog at vÌre alarmerende – mens bidraget til forurening med partikler er sÌrdeles beskedent set i forhold til EU's grÌnsevÌrdier.

Referencer Boje, Jørgen og Tom Wisman, 2004: Emissioner fra krydstogtskibe i Københavns havn. Metoder og antagelser. Indgür som bilag i hovedrapporten af Olesen og Berkowicz.

Olesen, Helge Rørdam og Ruwim Berkowicz, 2005: Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening. Miljøprojekt nr. 978, Miljøstyrelsen. TilgÌngelig via www.mst.dk, Udgivelser.

Saxe, Henrik og Thommy Larsen, 2003: Luftforurening fra skibe i danske havne. Stads- og havneingeniøren 9, 5-12.

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă‚ $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ Ă‚ )D[ Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă‚ ZZZ JHRJUDI GN

33 ¡ Stads- og havneingeniøren 10 ¡ 2005

33

Danske havne:

Centrum for moderne logistikløsninger Af konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne Havnen i dag er et transportcenter, der effektivt kobler skib og færge med terminal, jernbane, last- og personbil. Havnen er omdrejningspunktet for moderne transportopgaver og logistikløsninger. Det er nødvendigt, fordi søfart udgør et væsentligt alternativ til Europas overfyldte motorvejsnet.

Havne har altid været omdrejningspunkt for handel og økonomisk vækst i nærmiljøer. Gennem årtier, ja århundreder, har logistik- og transportløsninger i de fleste lande traditionelt været skarpt opdelt i forskellige sektorer, som opererer og konkurrerer hver for sig. Det betyder, at der i lang tid har været mangel på sammenhængskraft, gode kundeinformationer og effektiv fremtidsplanlægning i transporterhvervene. Resultatet er blevet en opdelt branche uden væsentlig integration af forskellige transportformer indenrigs såvel som på tværs af landegrænser.

toriel tilgang til transport- og trafikplanlægning, eksempelvis en strategi for godstransport, der bygger på samspil og afhængighed mellem transportformerne Det er en helt ny måde at tænke transport på: Havnen som centrum for alle transportformer med lastbil, tog, skib og nu også med fly, som vi ser i Århus Havn, der har indledt et direkte samarbejde med Billund Lufthavn. Det er kun det første skridt på vejen til intermodale transportløsninger.

Hvad er intermodalitet?

Ny måde at tænke transport I en globaliseret verden er det forventeligt, at et stigende antal transportkøbere vil kræve effektive logistikløsninger af høj kvalitet. Politisk ser vi derfor en begyndende erkendelse af nødvendigheden af at etablere en mere holistisk og tværsek34

Ja, hvad er intermodalitet? Lad os forestille os et containerskib lægge til kaj i en større dansk havn. Containerkranerne står på rad og række parat til at losse containerne på det øverste dæk direkte ned på et transportbånd, f.eks. en jernbanevogn. De mindre kraner på havnen tager sig af lettere container- og stykgods

og læsser det på trailere, der står klar på rampen med motorerne i gang. Aktivitetsniveauet er enormt. Et andet sted på skibet er broklappen nede og ramperne lagt til ved skibets agterstavn. Godset bliver læsset direkte ombord på lastbilerne på alle dæk i skibet. Samtidig bliver papirarbejde og klarering udført, mens skibet bliver losset og kommer ombord på jernbanetoget, lastbilerne og måske mindre vogne tilknyttet den lokale lufthavn. Det hele har taget et par timer, og derefter er godset på vej direkte ud til kunden.

Behovet for transporter med skib stiger Søfarten har i årevis vundet færre markedsandele til lastbilerne. Det betyder nu stigende kapacitets- og miljømæssige problemer. Den stigende trængsel på de europæiske veje er begyndt at få EU’s transportkøbere til at efterspørge alternative transportydelser af høj kvalitet. At levere »just in time« er alfa omega i moderne transport- og logistikløsning.

Behovet for multimodale transportløsninger vokser derfor dag for dag.

Tidsfaktoren er en af transportsektorens største konkurrenceparametre, hvorfor der skal langt flere jernbanespor helt ud til havnekajen, hvis det skal være muligt at løfte gods fra kaj til dør, som det sker i dag med lastbil. Der er en lang række produkter, som vil være helt oplag34 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

te at transportere ad søvejen. Det kræver innovation og omstillingsvilje til at tænke i intermodale baner.

Nærsøfarten fravælges ofte Transport- og Energiministeriet har i samarbejde med Søfartsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen sendt rapporten »Havne i vækst« i høring. I rapporten har man foretaget en økonomi- og takstanalyse af danske havne. Konklusionen er blandt andet, at øget vækst i danske havne vil kunne opnås ved, at rammevilkårene stimulerer, at havnene vil kunne udnytte stordriftsfordele og udnytte havnenes muligheder som intermodale transportcentre. Rapporten konkluderer også, at inden intermodalitet for alvor kan gøre sit indtog i Danmark, ligger der flere udfordringer forude.

Blandt andet viser analyserne i rapporten, at de danske havne fravælges af transportkøberne til fordel for tæt placerede geografiske udenlandske havne som Sverige og Tyskland, særligt når det gælder containertransport, som går til Hamburg i stedet for Århus eller Københavns Havn, fordi lastbiltransport er blevet for-

holdsvis billigere med årene i forhold til feeder service, men også fordi nærsøfarten anses for mindre konkurrencedygtig i de tilfælde, hvor skift i transportformer medfører omladninger af godset. Det er også kendt fra land med bil og bane.

Derudover er den danske konkurrenceevne på havneomkostninger påvirket af det faktum, at de udenlandske havne generelt er mindre regulerede end de danske. Eksempelvis har svenske havne egne stevedore- og slæbebådsvirksomheder. De tyske havne har egne havneoperatører, som opererer som selvstændige enheder på lige fod med den private operatøre i havnen. Det kan danske havne ikke gøre på tilsvarende vis. Hvor stor forskellen på omkostningerne reelt er mellem danske og udenlandske havne i nærmiljøerne vides dog endnu ikke.

De kommunalt styrede trafikhavne fik i 1995 fri takstfastsættelse i havnene. Danske havne handler derfor på forretningsmæssige betingelser i indbyrdes konkurrence, men det er ikke nok. Der er behov for, at danske havne, på lige fod med de svenske og tyske havne, kan involvere sig langt mere økonomisk og driftsmæssigt med andre aktører i hele transportkæden, så nærsøfarten bliver mere konkur-

rencedygtig og et reelt alternativ for afskibere og transportkøbere.

Multimodale transporter er fremtiden Transportministeriet sætter fokus på intermodalitet i oktober som led i en samlet godstransportpolitik. En udløber kan blive, at rammerne for havnenes virksomhed og muligheder for samarbejde med de øvrige havneaktører opdateres. Det vil styrke nærsøfartens konkurrenceevne væsentligt.

Det samme vil en afdækning af de gældende danske og europæiske rammebetingelser i transportpolitikken, såsom skat og afgifter, miljøkrav, kontrol, incitamentsstruktur, uddannelse og statsstøtte.

Derudover kan man også håbe, at en samlet transportpolitik vil fjerne de utilsigtede barrierer, der opstår, når forskellige fagministerier og styrelser alle iværksætter initiativer og fastsætter nationale regler fra a til z i transportkæden. Det holder ikke i længden. Der er brug for konkrete forslag og initiativer til en fælles dansk strategi for godstransport, som bygger på samspil og afhængighed imellem alle transportformer.

Trænger jeres vandløb til forandring?

- så tænk langsigtet og målret jeres vandløbsvedligeholdelse.

Vi tilbyder: • Vedligeholdelse tilpasset det enkelte vandløb • Drift og planlægning, der skaber overblik • Mest miljø for pengene • Restaureringer • Løsninger til målsætningsopfyldelse • Partneringaftale

35 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S - økonomi og kvalitet i vandløbsvedligeholdelsen.

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Biolog Rikke Schultz Tlf. 8738 61 97/2929 4360 Projektleder Flemming Sønderup Tlf. 4630 0371/2031 7877 www.hedeselskabet.dk

35

Århus udvider med 2 335.000 m !

Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring

Af projektleder, Jens Nygaard Larsen, Århus Havn

Udvidelsen af Århus Havn er godt i gang, og når arbejdet er fuldført er 335.000 m2 vand forvandlet til land.

Første milepæl var 1. oktober i år, da 70.000 m2 terminal blev overdraget til APM Terminals, der således fik udvidet sit areal i Containerterminal Øst. Og allerede om halvandet år – 1. maj 2007 – forventes det, at Århus Stevedore Kompagni kan tage en helt ny terminal på 220.000 m2 i brug. De to terminaloperatører bliver naboer ude i havet mod øst, og i løbet af nogle år vil Århus Stevedorekompagni flytte samtlige sin aktiviteter fra den nuværende Containerterminal Nord til det nye område.

Havneudvidelsen skyldes øgede aktiviteter på Århus havn. De seneste år er containeromsætningen vokset markant og nåede sidste år op over 500.000 36

TEUS. Desuden har Århus Byråd besluttet at købe den nordlige del af havnen, herunder den nuværende Containerterminal Nord, således at man kan opfylde sin målsætning om at etablere en ny havnenær bydel i den nordlige del af havnen.

Når det gælder havneudvidelsen står Århus Havn selv for projekteringen og udarbejdelse af udbudsmateriale til de enkelte delarbejder (se faktaboks), og man forestår selv byggeledelse og tilsyn med udførelsen.

Der er dog visse specialopgaver, som Århus Havn ikke har tilstrækkelig viden til at løse, og derfor har rådgivere bistået med følgende:

• Geotekniske forundersøgelser er udført af GEO • Dimensionering af spunsvæggen og af pælene til kranskinnerne er udført af Niras • Miljøovervågning af indvindingsområderne udføres af BioConsult • Spildovervågning på indvindingsfartøjerne udføres af Rambøll Anlægget er omfattet af EU’s udbudsregler, og de enkelte delarbejder er udbudt efter Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/17 /EF det såkaldte Forsyningsdirektiv. Århus Havn startede udbudsproceduren i november 2004 og valgte udbudsformen »Begrænset udbud«. På basis af udvælgelseskriterier prækvalificerede man mellem 5 og 7 firmaer til at give bud på de enkelte delarbejder.

Uddybning Området langs den nye 800 m kaj skulle uddybes fra den eksisterende ca. 12 m vanddybde til 14 m, og det arbejde blev påbegyndt medio februar 2005.

36 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Firmaet Boskalis Sweden afgav laveste bud, som var tildelingskriteriet, og kontrakten blev indgået umiddelbart efter licitationen.

Entreprenøren valgte at foretage uddybningen med en meget stor gravemaskine på en jack-up-flåde og med selvsejlende pramme til at transportere det opgravede materiale. Gravemaskinen Rocky, kan udgrave 25 m under havets overflade, så der var rigelig kapacitet til at udgrave til 14 m. Gravemaskinen har en skovl, som rummer 16 m3, og uddybningsarbejdet blev gennemført som planlagt med afslutning primo april 2005.

Uddybningsmaterialerne blev nyttiggjort som opfyldning i det nye terminalområde og i et serviceområde, som Århus Havn er ved at etablere øst for adgangsvejen til terminalen.

Foruden selve uddybningen omhandlede entreprisen også fjernelse af dæksten størrelse 1 til 4 ton på en eksisterende mole.

Sandopfyldning Sideløbende med uddybningsarbejdet blev sandopfyldningen påbegyndt ultimo februar 2005. Arbejdet udføres af

37 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Rohde Nielsen, som vandt licitationen på entreprisen.

Sandet indvindes fra to indvindingsområder Fløjstrup Skov og Wulffs Flak i Århus Bugt, hvor Århus Havn af Skovog Naturstyrelsen har fået tilladelse til indvinding af råstoffer.

Indvindingstilladelsen er givet på basis en forudgående VVM undersøgelse, som dokumenterer, at indvindingen kan gennemføres uden at skade miljøet i Århus Bugt. Inden starten af indvindingen blev der i januar 2005 gennemført en gennemgang af havbunden i og omkring indvindingsområderne, så man kender tilstanden inden start. Når indvindingen er afsluttet gennemføres en tilsvarende undersøgelse, og resultaterne sammenlignes, men det er vor klare forventning, at der ikke vil ske nævneværdig ændring af miljøet på havbunden.

Indvindingen udføres af to skibe Sif og Freja, og tidligere har også Kronborg arbejdet med havneudvidelse. Sandet indvindes ved slæbesugning, hvor skibenes sugerør og sugefod sænkes ned på havbunden. Ved lav sejlhastighed 1 – 2 knob slæbes sugefoden henover havbunden, som er mellem 15 og 25 m under havoverfladen. Sandet frigøres fra

havbunden ved hjælp af et antal trykvandsdyser monteret i sugefoden, og skibets centrifugalpumpe suger sand og vand op i skibets lastrum, hvor sandet bundfælder sig, mens det overskydende vand løber ud af et antal overløb i lastrummet.

Skov- og Naturstyrelsen har stillet krav til spildprocenten, dvs. den mængde sediment, som løber med overløbsvandet ud. Århus Havn gennemfører en løbende kontrol af spildmængden og kan dokumentere, at spildkravet overholdes.

Når lastrummet er fyldt op, sejler skibet til opfyldningsområdet og losser materialerne. Losningen foregår enten ved udpumpning af sand og vand over skibets stævn eller ved splitning. Skibene er konstrueret således, at de to skrogdele kan deles (splittes), og dermed åbnes lastrummet, og sandet falder ud og ned på havbunden.

Herefter er skibet klar til en ny tur til indvindingsområdet, og en sådan rundtur tager omkring 5 timer, så ca. fem gange i døgnet vil hvert skib komme til Århus havn. Samlet leverer de to skibe knap 20.000 m3 i døgnet.

Indvindingen til terminalområdet er færdig medio september, mens der

37

Oversigtskort, der viser de eksisterende anlæg og bygninger, samt de fremtidige anlæg. De mørkegrønne områder viser havneudvidelsen og de lysegrønne områder viser fremtiden.

fortsættes frem til februar 2006 med indvinding og opfyldning til kajen.

Kajen De første spunsjern til den 800 m lange forlængelse af kajen, så den samlede længde af kajen i terminalen bliver 1280 m, blev leveret i begyndelsen af maj i år, og selve rammearbejdet blev påbegyndt ultimo maj.

Arbejdet udføres af MT Højgaard, og entreprisen omfatter foruden spunsarbejdet også betonpæle for kranskinnefundamenter og betonkonstruktioner for kranskinner og for kajen. Desuden opfyldning med sand fra havbunden og til underside af belægningen samt af ledninger til afvanding af området. MT Højgaard vandt entreprisen ved en licitation i februar i år.

Arbejdet udføres nærmest på samlebånd, og først rammes eller vibreres spunsjernene, der er mellem 21 og 30 m lange til den beregnede dybde. Dybden er beregnet på grundlag af de aktuelle jordlag, der desværre i flere områder består af tertiære jordlag, som har ringe bæreevne, og det er derfor, at spunsen i disse områder skal ned til 30 m under havets overflade.

Umiddelbart efter rammes skråpæle 38

til midlertidig afstivning af spunsen, men disse pæle trækkes op igen, når spunsen er forankret. Rammearbejdet udføres af en mindre rammemaskine, som er monteret på en flåde.

Forankring af spunsen sker i to niveauer. Først lægges et anker, som er en stor betonplade med en 30 til 40 m lang stålstang, som er fastgjort i spunsen. Herefter fyldes sand op bagved spunsen til næste ankerniveau, ca. 2 m under havoverfladen, og det øverste anker monteres. Det arbejde udføres af en mobilkran, som er monteret på endnu en flåde.

Til sidst fyldes op med sand til 1,6 m over havets overflade, og den midlertidi-

Havneudvidelsen i Århus er opdelt i en række delarbejder: •

Uddybning

•

Sandindvinding og -opfyldning

•

Spuns-, pæle- og betonarbejder

•

Terminalbelægninger

•

Veje og spor

•

Kraner

•

Terminalinstallationer og bygninger

ge afstivning af spunsen fjernes. Så er spunsen klar til betonoverbygningen, der er den fremtidige kaj. Sandet leveres af indvindingsskibene og udlægges med en flåde, hvorpå der er monteret et stort »fejeblad«, der kan fordele sandet og placere det, som ønsket. Dette er meget vigtigt, da en forkert opfyldning kan resultere i en belastning af spunsen inden ankrene er aktive, og der vil så være risiko for, at spunsen vælter.

Til at forsyne alle disse aktiviteter med spuns, ankre og ankerstænger er der yderligere flåder og slæbebåde involveret, så det er et temmelig stort produktionsapparat, som entreprenøren har indsat til arbejdet med kajen, og der udføres således ca. 40 m spuns i ugen, hvorefter de øvrige aktiviteter skal følge med.

Når sandet er fyldt op udføres ramning af betonpælene, som bærer kranfundamenterne. Pælene spules ned gennem det opfyldte sand til den oprindelige havbund, hvorefter de rammes til 25 til 35 m under havoverfladen. Pælene er 35 x 35 cm eller 40 x40 cm i tværmål og rammes af en meget stor rammemaskine med en afstand på 120 cm ved søskinnefundamentet og 240 cm for landskinnefundamentet. Rammedybden er igen bestemt af de geotekniske forhold på stedet, og pælene skal opnå en 38 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

bæreevne på 1200 kN pr. pæl.

Til sidst udføres betonfundamenterne for kranskinnerne og for kajoverbygningen. Sidstnævnte er bygget sammen med fundamentet for søskinnen med et samlet tværsnit på 2 m i højden og 3,45 m i bredden. Endelig monteres kranskinnerne og udstyr som pullerter og fendere, redningsstiger og belysning, og hele entreprisen skal være færdig i slutningen af juli 2006.

Terminalbelægninger og afvanding Belægningsarbejdet i APM terminalen blev påbegyndt primo juni 2005, og det udføres af MJ Eriksson, der afgav laveste pris ved licitationen ultimo april i år.

Belægningen i terminalen opbygges på den afrettede og komprimerede sand fra opfyldningen, og den består af 20 cm stabilt grus SG, 27 cm cementstabiliseret grus CG, 3 cm afretningsgrus og endelig 9 cm betonbelægningssten.

Det er samme belægningsopbygning, som er anvendt i den nuværende terminal, og den har vist sig særdeles velegnet i stakområderne, hvorimod den ikke er egnet i kørselsområderne. I de områder erstattes afretningsgrus og betonbelægningssten derfor af asfalt, som kan udføres mere jævnt end betonstenene.

Til blanding af den cementstabiliserede grus har entreprenøren opstillet et mobilt betonblandeværk på pladsen, og det værk leverer ligeledes beton til kajen.

Der udlægges 2.500 m2 CG pr. dag, og belægningsstenene følger umiddelbart efter. Belægningen i APM terminalen er færdig medio september 2005, mens belægningen i ÅSK terminalen og på kajen udføres i 2006.

Afvanding af belægning sker ved et linieafvandingssystem, der består af et Ø250 - 300 mm afløbsrør i jorden. I det rør er der pr. 2 m monteret lodrette PErør, som afskæres i højde med belægningen. Regnvandet løber så via de lodrette linieafvandingsrør til afløbsrøret og -systemet og via olieudskillere ud i havet. Et sådan system er enkelt at udføre og kræver næsten ingen vedligeholdelse i modsætning til afløbsrende med riste, som er væsentlig dyrere og vanskeligt kan modstå belastninger fra transport med containerne.

Veje og spor Dette delarbejde projekteres ultimo 2005 til primo 2006 og udføres i sidste 39 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Havneudvidelsen i tal 1. Arealer m.v.

Udvidelse af APM terminalen Ny ÅSK terminal Kajen belægninger I alt

70.000 m2 220.000 m2 45.000 m2 335.000 m2

Kaj længde Kaj længde i alt med eksisterende kaj Jernbanespor

800 m 1.280 m 900 m

2. Mængder Uddybning til kote -14 Sand til opfyldning for kajen Sand til terminal Belægningssten Asfaltbelægning Spunsjern Spunsjern dobbeltjern længde i alt Betonpæle 35 x 35 cm Betonpæle samlet længde Beton til kaj og kranskinner

110.000 m3 950.000 m3 3.800.000 m3 280.000 m2 55.000 m2 26.500 m2 22,0 km 1.410 stk.

45,1 km 7.500 m3

halvdel af 2006, og det omhandler adgangsveje til terminalen og kajen, belægninger i gateområdet samt en sporrist i tilknytning til det nuværende spor til terminalen.

Kraner Århus Havn forventer at indkøbe to nye containerkraner, og modtog tilbud ultimo maj 2005 fra mulige kranleverandører. Evaluering af disse tilbud foregår i skrivende stund og forventes afsluttet i september, så en kontrakt kan indgås.

Kranerne er noget større end de nuværende containerkraner i terminal Øst, og kan således matche de helt store containerskibe, som bygges nu.

Foruden de to nye kraner forventer Århus Havn at flytte den nyeste af kranerne i den nuværende terminal Nord til terminal Øst, så der i alt vil være 6 kraner til rådighed i terminal Øst.

Terminalinstallationer og bygninger Foruden installationer til belysning i terminalen omfatter delarbejdet også installationer til kølecontainere, til udvekslingsområdet mellem containere

og terminaltransportudstyr og forsyning til kraner.

Der udføres ligeledes bygninger til Veterinær grænsekontrol og til Told & Skat samt til vask og til reparation af containere, og på kajen et hus til service af udstyret på kranerne. Desuden udføres værksteder for reparation at transportudstyr i terminalen og til gatefunktionen, men disse bygninger udføres af ÅSK.

Organisation Projektet ledes af en styregruppe, der har det overordnede tidsmæssige og økonomiske ansvar, og som er sammensat af lederne ved Århus Havn. Under styregruppen er en lay-out gruppe, der har ansvaret for det overordnede lay-out og sikrer koordinering mellem de enkelte delarbejder samt har kontakten til terminaloperatørerne.

Til planlægning og projektering af de enkelte delarbejder er der nedsat projekteringsgrupper, der har ansvaret for udarbejdelse af de enkelte projekter og udbud af samme.

39

Køge Havn udbygger

Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot Etablering af et jorddepot giver Køge Kommune mulighed for at fremtidssikre Køge Havn. Det bliver muligt at åbne byen mod havet og dermed skabe en bedre sammenhæng mellem by, vand og strand.

Køge Kommune er inde i en rivende udvikling – ikke mindst på havnefronten. I løbet af de næste ti år forventes godstransporten gennem havnen således at stige cirka 50 procent. Derfor ønsker kommunen at styrke erhvervsmulighederne i Køge by og knytte bykernen sammen med kommunens kystområder.

Samtidig ønsker kommunen at bidrage til at løse et væsentlig problem for hovedstadsområdet ved at tilbyde at anlægge et depot til opmagasinering af lettere forurenet jord fra byggerier i hovedstadsområdet. Køge Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd har derfor planlagt at etablere en miljømæssig forsvarlig konstruktion, der opfyldt med lettere forurenet jord giver mulighed for at udvide havnearealet med godt 38 hektar. De rekreative områder nord og 40

syd for byen skal ligeledes udvikles, blandt andet bliver strandarealet syd for byen udvidet kraftigt. Køge Jorddepots formål er at bidrage til grundlaget for: • En miljømæssig forsvarlig og fremtidssikret havn • Forbedret badestrand syd og nord for byen • Udvide lystbådehavn nord for byen • Ny bydel på havnefronten med boliger, kulturelle tilbud og offentlige institutioner.

Borgerne skal inddrages Køge Kommune har fra start ønsket at skabe rammerne for en meget åben og gennemsigtig organisering af arbejdet.

Ikke mindst fordi der med mange års arbejde med anlægsarbejder og opfyld-

ning skal tages hensyn til de mange virksomheder, organisationer og borgere, som dagligt har deres gang på havnefronten. Derfor forsøger kommunen via lokalplaner, planarbejde, offentlige høringer og en åben kommunikationspolitik at sikre, at alle berørte parter får de nødvendige oplysninger vedrørende projektet. »Det skal helst være sådan, at naboer, byens borgere og øvrige interessenter opfatter Køge Jorddepot og initiativerne på havnefronten som et godt projekt og en god proces. Borgerne skal føle sig trygge ved projektet, tro på det og kunne se de store fremtidige muligheder, som udvidelsen af havnefronten får for hele kommunen. Vi skal helst komme dertil, at borgerne bliver en slags ambassadører for projektet, både lokalt og internationalt. Og det mål når vi kun ved at spille med helt åbne kort over for borgerne, de berørte virksomheder og de mange interessegrupper!«, siger Torben Hansen, Borgmester i Køge Kommune.

Køge Kommune har for at sikre en god dialog udarbejdet en kommunikationspolitik for Køge Jorddepot, og der er afsat personale til at føre politikken ud i praksis. Fra midten af oktober vil interesserede kunne finde oplysninger om projektet på www.koegejorddepot.dk 40 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Projekt af international klasse Køge Jorddepot – en forsyningsvirksomhed i regi af Køge Kommune – er i fuld gang med at projektere arbejdet med at udvide Køge Havn.

Nord for det eksisterende havnebassin i Køge Havn skal der etableres et nyt havneareal på ca. 38 hektar. Det er her jorddepotet skal placeres og over de næste fire til seks år fyldes op med diverse jordmateriale fra byggerier i hovedstadsområdet. Jordmaterialet ligger indenfor klasserne 1, 2 og 3, dvs. fra rent til lettere forurenet jord.

De 38 hektar vil efter opfyldning udgøre en tiltrængt udvidelse af Køge Havn og give mulighed for at tilbyde kundene gode fremadrettede arbejdsvilkår.

Den rene klasse 1 jord og indvundet sand fra havbunden vil fortrinsvis blive brugt til at etablere nye rekreative arealer og strande, der giver byens borgere en større og mere direkte adgang til at nyde Køge Bugt.

Det lettere forurenede klasse 2 og 3 jord vil blive brugt til selve den fysiske havneudvidelse. Men inden den første lastbil kommer trillende med jord, vil der blive etableret en ydre dobbeltspuns væg, hvor den ene spuns er med helt tæt lås, så der ikke sker nogen forurening af Køge Bugt. Dobbeltspunsen indgår senere i den nye bolværkskonstruktion.

Hele området vil blive omkranset af nye dækmoler, der skal beskytte det store nye havneareal.

Havnen kan tage større skibe Køge Havn vil med denne udvidelse fremover kunne tage større skibe – også fordi sejlrenden vil blive uddybet fra de nuværende godt 7 meter til 8,5 meters dybde.

Efter etablering af jorddepot med kajindfatning vil Køge Havn råde over 1200 meter ny kaj og i alt 2500 meter dækmoler En del af de nye moler konstrueres sådan, at de indgår i det offentlige rum med stiadgang for byens borgere.

Køge Kommune ønsker både at tilgodese Køge Havns fremtidige erhvervsinteresser og borgernes ønsker om stadig bedre adgangsforhold til at opleve Køge Bugt og havet. Derfor har kommunen valgt at gennemføre projektet i et meget tæt samarbejde mellem Køge 41 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Spunsning på Køge havn.

Jorddepot/Køge Kommune og Køge Havn, hvor sidstnævnte er ansvarlig for alle havnerelaterede konstruktioner.

Køge Jorddepot er den praktiske tovholder i relation til tilrettelæggelse og udførsel af arbejdet og har dermed ansvar for at koordinere de store arbejder.

Der er tale om et meget langsigtet projekt, hvor de bærende økonomiske

aftaler rækker 30 år frem i tiden. Tidshorisonten for de konstruktionsmæssige arbejder rækker også flere år frem. Hvor lang tidshorisonten bliver afhænger i stor udstrækning af tid og omfang for tilførsel af fyldmateriale fra de storkøbenhavnske byggepladser.

SØOPMÅLING Udførelse af havneopmåling samt opmåling af kystnære områder tilbydes.

Udarbejdelse af:

Pejleplaner Kurveplaner/differensplaner 3D præsentationsplaner Volumenberegninger Side Scan Sonar Magnetometer

Uafhængigt opmålingsfirma med ca. 45 medarbejdere og ca. 25 års erfaring i udførelse af søopmåling

LANDINSPEKTØRFIRMAET

Nellemann & Bjørnkjær STRANDVEJEN 18 • POSTBOKS 20 • TLF. 98 13 46 55 • www.nb.dk •

DK-9100 AALBORG FAX 98 11 56 26

41

Eksisterende forhold Køge by og havn.

Store projekter løses bedst i partnering Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot Store, krævende anlægsprojekter efterlader mange åbne spørgsmål.

Derfor bliver det mere og mere almindeligt, at bygherre inddrager rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenørvirksomheder, så tidligt som muligt i planlægningsfasen.

pen og entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S. For de to firmaer er partne-

ring ikke noget nyt. Firmaerne har allerede en del erfaring med partnering og er ikke i tvivl om, at partnering er kommet for at blive.

Partnering sikrer, at alle sten bliver vendt »Det er en stor fordel, at vores entreprenørviden og erfaring med store infrastrukturprojekter bliver indarbejdet

Køge Kommune var ikke i tvivl om, at Køge Jorddepot og den store udvidelse på havnefronten skulle løses i partnering. Et projekt der løber op i 300-500 millioner kr. sætter man ikke »bare« et enkelt firma til at administrere. Der er alt for mange uafklarede spørgsmål og flere forskelligt tænkende hoveder finder som regel bedre og billigere løsninger end det, et enkelt firma kan klare. Desuden står partnering for dialog og fællesskab, hvor alle lægger sig i selen for at skabe det bedste resultat indenfor givne økonomiske rammer, hvilket også er i tråd med kommunens ønsker.

Derfor var det helt naturligt, at Køge Kommune udbød de mange opgaver omkring arbejdet i partnering.

Mange kvalificerede firmaer viste interesse for at deltage i det store projekt. Udfra en række fastlagte kriterier faldt valget på et samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro Grup42

42 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Skitsering af Køge by og havn efter udvidelsen med badestrand syd for havnen.

meget tidligt i projekteringsfasen. Det er med til at sikre, at tingene senere bliver udført i den rigtige rækkefølge, så vi undgår forsinkelser og kan optimere økonomien i et projekt. Desuden er det en klar fordel for så stort et projekt, at man kan sætte en masse mennesker, der er dygtige – på hvert deres område – sammen og lave en systematisk brainstorming, så flest mulige løsninger og problemer bliver tænkt ind i projektet

fra start«, siger Jan Fogtmann, projektleder i Per Aarsleff A/S. Det økonomiske og praktiske ansvar omkring bygherrerollen er forankret i Køge Jorddepot. Treenigheden – Køge Jorddepot, Carl Bro Gruppen og Per Aarsleff A/S – i tæt samarbejde med Køge Havn og Køge Kommune er således fælles ansvarlig for planlægning, projektering og konstruktion. Desuden skal de håndtere og modtage jordmateriale til opfyldning.

Ambitiøst Partnering Charter Dette »kollektiv« med hver deres roller og faglighed skal være projektets ambassadører og tovholdere i mange år.

Hvad enten det drejer sig om bløde eller hårde værdier.

Ambitionerne for projektet er forankret i et fælles udarbejdet Partnering Charter, der i korte kontante udsagn opgør de fælles mål og værdier.

Blandt målsætningerne kan nævnes: »Vi udviser åbenhed«, »Vi forstår at håndtere information til borgerne«, »Vi skaber win-win situationer«, »Vi udviser økonomisk fleksibilitet og fairness«, »Vi skaber et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø«, »Vi har godt humør på projektet«.

Nogle af succeskriterierne er: »Ingen arbejdsulykker«, »Miljømæssig anerkendelse fra interesseorganisationer«, »At alle parter opnår tilfredsstillende økonomiske resultater«, »At naboerne opfatter dette som et godt projekt og en god proces«, »At optimere forholdene for borgere og kunder«, »Tilfredse slutbrugere«.

Møder sætter projektet på skinner Det fælles arbejde blev sat i gang i marts 2005. Ambitionen om at arbejde for et fælles mål har allerede vist gode resultater i projekteringsfasen. På såkaldte »granskningsmøder« mødes parterne og putter mere indhold og kød på målsætningerne så man vitterligt sikrer, at man når de opstillede succeskriterier.

43 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

43

Inden for eksempelvis sikkerhed og arbejdsmiljø er listet en lang række krav op, som skal være med til at opfylde succeskriteriet »ingen arbejdsulykker«.

Foruden almindelige arbejdsmiljøkrav som at have en sikkerhedskoordinator og en plan for sikkerhed og sundhed vil der løbende blive holdt introduktionskurser og sikkerhedskurser for de godt 30 ansatte, der kommer til at arbejde med selve jorddepotet. De ansatte får også hver deres udstyrskasse.

Der bliver sat plancher op omkring sikkerhedsprocedurer med mere.

at der hele tiden er fokus på miljø.

På samme måde bliver der på møder arbejdet med andre vigtige punkter såsom; samarbejdspolitik, politik i forhold til interessenter og kommunikationspolitik.

I skrivende stund er de mange overordnede ideer på vej ned igennem en stor tragt, hvor de bliver til detailplaner.

Når juletiden nærmer sig er de mange muligheder bearbejdet. Og næste forår finder projektet sin endelige ramme, så de fysiske arbejder med drift og anlæggelse af jorddepot med mere kan begynde først på sommeren.

Fotos: Køge Havn.

Miljørigtig projektering og miljøledelse Projektets miljøpolitik er også ved at blive endevendt på granskningsmøder.

Der er planer om at arbejde med miljørigtig projektering, med anvendelse af de rigtige materialer og værktøjer, så der svines mindst muligt og bruges færrest mulige ressourcer. Der arbejdes også med at etablere en fælles miljøledelse gennem hele projektforløbet. Det vil blandt andet sige, at der arbejdes udfra et miljøledelsessystem, der sikrer,

44

44 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Maritimt boligprojekt på Øster Hurup Havn Af konsulent Jacob Jørgensen, Kuben Byg og seniorkonsulent Anders Bent Sørensen, Plan Consult Aps og teknisk chef Per Alstrup, Hadsund kommune Havnen i Øster Hurup i Hadsund Kommune har været præget af forfald og har givet et rodet indtryk. Målet for omdannelsen af havnene har derfor været at skabe en levende havn – byen skulle rykke ud på havnen hele året.

I flere lokale og regionale aviser kunne man i slutningen af maj 2005 og starten af juni 2005 finde annoncer for et boligprojekt helt ude på molen på Øster Hurup Havn i Hadsund Kommune. Seere af regionalprogrammer i det nord- og østjyske blev heller ikke skånet i reklameblokkene. Selv bagerposer blev uddelt med reklame fra det kommende byggeri, og interessen viste sig også at være stor. Efter blot fire hektiske dage måtte ejendomsmæglerne melde alt udsolgt.

Om projektet Øster Hurup er en gammel fiskerby på Jyllands østkyst. Der fiskes stadig fra havnen, der i sommermånederne bærer 45 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

præg af at være en levende lystbådehavn med alt hvad dertil hører. Øster Hurup, der ligger i Hadsund Kommune, ligger ligeledes tæt på Lille Vildmose, hvor man som et led i udviklingen af området er ved at opføre Lille Vildmose Centret som attraktion for lokale og turister. Alt i alt et område, hvor mange kommer for at opleve naturen såvel inde i landet som ved kysten – men også et område, hvor naturen skal beskyttes, og nyt byggeri skal afvejes i forhold til de lokaløkonomiske gevinster, det medfører.

Havnen i Øster Hurup har i nogen grad indtil nu været præget af forfald, og anvendelsen af store dele af havneområdet til vinteropbevaring af både har bidraget til et rodet indtryk. Trods

gode initiativer fra de lokales side har det ikke været muligt at højne områdets generelle udtryk til moderne standard.

Hadsund Kommune blev opmærksomme på dette, da man i 1995 overtog Øster Hurup Havn. Behovet var enormt, og trods investeringer i kystsikring m.v. på 10 millioner kroner var behovet ikke tilstrækkeligt dækket, hvorfor man samtidig med overtagelsen besluttede sig for at sælge dele af arealerne til en privat investor mhp. boligbyggeri. Salget affødte en del debat, og adskillige parter har været hørt i sagen.

Afslutningen blev, at Hadsund Kommune ved en planlægningstilladelse fra Miljøministeren og et offentligt udbud fandt frem til den helt rigtige investor, således at havnens fremtidige arkitektoniske udtryk blev sikret bedst muligt.

Kuben Byg A/S’ forslag, som var et blandt forslag fra i alt tre konsortier, fremkom gennem et samarbejde med Carl Bro A/S og Arkitema A/S. Projektet blev baseret på en væsentlig ændring af de nuværende forhold på Øster Hurup Havn, der umiddelbart virkede for trang til en samlet ny bebyggelse. Ideerne bag det nye boligområde blev derfor skabt på det grundlag, at kystterritoriet nord for havnen blev inddraget med 5.000 m2 udover de 25.000 m2 mod syd jf kommunens udbud. Opfyldningen mod syd vil desuden tjene det formål at 45

Animationer af boligbyggeri og havneområde på Øster Hurup Havn i Hadsund. Byggeriet forventes at stå færdigt sidst på året 2006.

opfylde et lavvandsområde, hvor der i dag ikke er tilstrækkelig udskiftning af vandet. Klitlandskabet mod vest skal fortsættes langs den nordlige kyst – her med en karakter af strandeng markeret af en stensætning – og danner således forgrund for kysthusenes udsigt ud over havet.

Fra Arkitema A/S’ side blev alt gjort for at sikre den nye bebyggelse et maritimt udtryk, der vil være den enestående placering ved vandet værdig. Boligerne vil blive opført som henholdsvis kysthuse, der sikres en flot udsigt mod den nordlige kyststrækning, og kajhuse, der får en flot udsigt over lystbådehavnen og den sydlige kyststrækning. Kysthusenes særlige karakter og tilknytning til havet vil blive understreget af, at klitlandskabet fortsættes ind mellem husene. Kajhusenes mere beskyttede place46

ring på havneområdet vil blive understreget af, at der her vil blive etableret græsarealer mellem husene. Placeringen på havnen og den unikke udsigt dikterede til en vis grad det arkitektoniske udtryk og valg af materialer. Der er bevidst blevet stræbt efter en moderne, miljøbevidst arkitektur med naturlige materialer. Målet har været at skabe oplevelser såvel i boligens indre som ydre rum. Boligen skal kunne fungere som ramme for en komfortabel livsførelse med fokus på familieliv og nære relationer – i tæt kontakt med naturen.

Den svære vej frem…

Det har med de mange lovregler myndighedsmæssigt været en lang og svær opgave at få projektet godkendt, og

Hadsund Kommune som ejer af havnen var i flere omgange ved at køre træt.

Først da kommunen til sidst allierede sig med konsulentfirmaet PlanConsult ApS i Randers, lykkedes det at få projektet tilpasset, »miljømæssigt beskrevet« og herefter endeligt godkendt af de overordnede myndigheder.

Undersøgelses- og godkendelsesfasen har strakt sig over en 6 års periode, og der har i den tid været holdt et stort antal møder med myndighederne. Der har også været gennemført mange undersøgelser, projektskitseringer og beskrivelser for at dokumentere, at en gennemførelse af projektet vil kunne tilpasses de mange natur- og kulturhistoriske interesser, der knytter sig til området, herunder også i forhold til de internationale naturbeskyttelsesinteresser, og at en gennemførelse af projektet i øvrigt 46 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

BYLIV

vil give det eksisterende havneområde et kvalitetsmæssigt løft, der samtidig i turistmæssig henseende vil være til stor fordel for lokalområdet.

Det har også været en del af forberedelsen at sikre, at der i forbindelse med et udbud af projektet var fastlagt så faste rammer for den endelige anvendelse af havneområdet og den endelige projektudformning, at tilbudsgiverne kunne tilgodese de mange særlige forudsætninger, der ifølge resultatet af myndighedsforhandlinger skulle respekteres. Projektforberedelsen har derfor også omfattet udarbejdelsen af et udkast til en lokalplan, der fastlægger klare rammer for projektudformningen, men som alligevel giver det spillerum for projekteringen, at arkitekterne ikke på forhånd var låst fast ned i så mange detaljer, at forskellige arkitektoniske ideer og løsningsforslag blev umuliggjort.

Erfaringerne fra projektudviklingen og samarbejdet med forskellige firmaer som tilbudsgivere har tydeligt vist, at de mange besværligheder kan ende med et meget tilfredsstillende resultat, men også at ingen i forbindelse med lignende projekter om omdannelse af havneområder skal forvente, at der undersøgelses- og projekteringsmæssigt findes nogen let vej gennem myndighedsbehandlingen.

Baggrunden for valg af projekt Hadsund Kommune havde ved bedømmelsen af de indkomne forslag samt bud haft en række forhold, der skulle tilgodeses.

47 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Kommunen har været opmærksomme på den turistmæssige magnet, Øster Hurup gennem de senere år har udviklet sig til at være. Samtidig har det også været vigtigt for byrådet at sikre, at Øster Hurup fortsat vil være et attraktivt sted at bosætte sig. Man har derfor prioriteret højt, at der skulle være tale om en afbalanceret sammenblanding af forskellige former for beboelse, der vil skabe liv hele året – og ikke bare om sommeren. Ønsket har været, at byen skulle rykke ud på havnen.

Det aktuelle projekt blev valgt, idet det indeholdt en kvalitet, der ikke var til stede i de konkurrerende forslag. Medlemmerne af byrådet har ligeledes været opmærksomme på, at resultatet skulle være salgbart.

Den kommende byggefase Den kommende opgave består i omdannelsen af havneområderne, der skal udvikle sig til et attraktivt boligområde. Inden udgangen af oktober måned skal flere tusinde vognlæs ren jord flyttes fra Hadsund til Øster Hurup Havn. Hadsund Kommune har netop indgået aftale med en entreprenør om arbejdet.

Herefter følger klargøring af området og påbegyndelse af byggeriet. Først til marts 2006 afsluttes jordarbejdet endeligt, hvor området fyldes op med sand, der pumpes ind fra sejlrenden. Således vil området blive en naturlig del af det eksisterende miljø langs Kattegat.

Byggeriet forventes at stå færdigt sidst på året 2006.

47

BYLIV Udvikling af byens rum handler om at sætte billeder på fremtiden og om at involvere borgerne på en vedkommende måde. Der skal tænkes information før, under og efter projekterne.

Det kan Tankegang!

Tankegang står bag mange projekter – sammen med kommunerne. Vi er gode til at tænke i billeder, researche, møde folk på den lokale café eller ved pølsevognen og høre, hvad der rører sig.

For os handler byudvikling først og fremmest om mennesker – de mennesker, der bor og færdes lokalt.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

47 Bureau for offentlig kommunikation

Kalundborg Havn:

Ny krydstogtdestination i Danmark Af havnechef Bent Rasmussen, Kalundborg havn Det er lykkedes Kalundborg Havn, at tiltrække krydstogtsskibe i sæsonen 2005. Bagved ligger et massivt og længerevarende markedsføringsarbejde og en stor indsats fra kommune og mange lokale kræfter.

For få år tilbage blev det besluttet, at Kalundborg Havn skulle arbejde på, at blive en af de nye destinationer på det voksende marked for krydstogtturismen i hele Balticum-området. Årsagen til interessen for dette nye markedssegment er mangesidigt. Af helt indlysende årsager, som kan nævnes her, har alle byer interesse for øgning af turismen og turismeindustrien med de gode følger dette har på blandt andet handel og arbejdspladser og PR for byen.

For Kalundborg Havn er dette en del af forretningen. Som de fleste andre større danske havne er vi forpligtiget til at drive havnen på forretningsmæssige vilkår med krav til fornuftige årlige resul48

tater på bundlinien. Og efter devisen jo flere markedssegmenter desto flere anløb og dette skulle gerne munde ud i højere omsætning og indtjening.

Endelig skal man ikke underkende værdien af, at tage et nyt forretningsområde under behørig markedsanalyse mm. Det giver drive og udvikler hele organisationen, næsten uanset resultatet.

Potentiale for anløb Kalundborg Havn har en god beliggenhed i umiddelbar tilknytning til dybvandsruten i Storebælt og herved også i ind- og udsejlingskorridoren til og

fra Østersøen.

Dette sammenholdt med, at der er en meget stor vanddybde i fjorden og i havnebassinerne (op til 15,0 m). Endvidere er Kalundborgs geografiske placering på Sjælland rigtig god i relation til passagerernes udflugtsture. Udover ture til seværdigheder i lokalområdet er der også mulighed for guidede busture til København, Roskilde og Odense, der alle kan nås indenfor en kørselstid mellem 1 og 11/2 time.

Endelig så Kalundborg Havn også muligheden i, at blive »turnaround« havn, da kørselsafstanden til Københavns lufthavn ligeledes er indenfor førnævnte tidszone.

Når rederierne sender deres skibe til Balticum i sommermånederne udpeges ofte en havn, hvor passagerer skiftes efter hver togt. En sådan havn kaldes internt i branchen »turnaround« havn.

Markedsføringen Med dette som grundlag påbegyndte Kalundborg Havn en intensiv markedsføring over for krydstogtsbranchen. Dette arbejde udføres, som alt andet salgsarbejde, ved deltagelse med en stand ved messer rundt om i verden, hvor denne branche mødes, og vi anvendte »direct mail« kampagner, telesalg, 48 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Forberedelserne

opsøgende salgsarbejde hos potentielle kunder samt - efterhånden - personligt kendskab til beslutningstagerne.

De havne der er inde - eller har været inde - i denne markedsføring vil vide, at det er en lang og trang vej – fyldt med sten – at få bare et lille fodfæste inden for i denne branche med mindre havnen er placeret i en hovedstad eller tilsvarende størrelse by. Der er mange havne/byer i hele Østersøområdet, der gerne vil ind på dette marked og tilbyder sig som ny destination.

Der er mange andre faktorer, der gør det til en langvarig proces. Eksempelvis har rederierne en flerårig planlægningshorisont, hvilket vil sige, at deres skibes besøgsdestinationer er besluttet flere år frem i tiden.

Premiereåret 2005 Trods ovenstående er det lykkes Kalundborg Havn på ganske få år, at få et vist fodfæste i denne branche. Hen over sommeren i år har vi så haft vores premiere år som krydstogtdestination. Altså hvor skibet kommer på et dagsophold.

Vores vision om evt. også, at kunne anvendes som »turnaround« havn er ikke på skrivende tidspunkt mundet ud i konkrete resultater og lader vente lidt på sig.

De 4 anløb i indeværende år startede den 21. maj 2005 med anløb af det italienske krydstogtskib »Costa Marina«.

Krydstogtet var et kort 3 dages togt med næsten udelukkende tyske passagerer.

Skibet ankom kl. 1300 og afgik ved midnat. Om bord var 800 passagerer og ca. 400 besætningsmedlemmer.

Det var et godt premiereskib for 3 dage efter; nemlig den 24. maj 2005, havde vi besøg af P&O`s nybygning »Arcadia«.

Skibet er det største skib vi har haft inde i vores inderste havneafsnit.

Skibets højde og ikke mindst længde på 290 m. synede betydeligt ikke alene i Kalundborg Østhavn, men også i store dele af byen. Skibet ankom med ca.

2000 passagerer og ca. 850 besætningsmedlemmer. De fyldte betydeligt i bybilledet denne dag. Her skal man have in mente, at der i hele Kalundborg kommune bor ca. 20 000 personer.

Den 21. juli var det Swan Hellenic`s »Minerva 2«, der gæstede havnen med 838 passagerer og 376 besætningsmedlemmer.

Sæsonens sidste skib var »Black Watch« fra Fred. Olsen Cruise Line, der anløb 21. august kl. 0800 med afsejling 2300 med ca. 1100 passagerer og 49 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Kalundborg klædt på til at modtage de mange krydstogtsturister.

besætningsmedlemmer. En søndag med flot sommer og høj temperatur samt byens forretninger åbnet til begivenheden var med til, at gøre Kalundborg til en dejlig afslutning på disse passagerers krydstogt.

Alle i Kalundborg – her skal bl.a. nævnes Turistkontor, Turistforeningens bestyrelse, Handelsstandsforeningen, de enkelte forretningsdrivende, Museum og øvrige seværdigheder samt ikke mindst Kalundborg Kommune har bidraget positivt til og forberedt sig på, at dette nye initiativ skulle blive en succes og give de mange udenlandske gæster det allerbedste indtryk og oplevelse af en dansk provinsby.

Forretningernes udstillingsvinduer fik en ansigtsløftning og byens gader, stræder, bænke og grønne områder var rengjort og friseret. Marked blev etableret i den gamle Højby osv.

Borgere i byen med kendskab til byens seværdigheder og historie stillede sig til rådighed, hvorved vi havde et helt korps af sprogkyndige guider, der har vist sig som unikke ambassadører til, at sælge vores by overfor turisterne samt agere guider på bedste vis.

Havnen har i premiereåret bl.a. stillet shuttlebusser gratis til rådighed for fri transport mellem skibet og Kalundborgs bymidte. Skibene blev modtaget (eller sendt af sted ) med et entertainment på

Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 49

Kalundborg nåede at have besøg af 4 krydstogtsskibe i 2005.

kajen, der på de forskellige anløb har vekslet fra pigegarde på kajen til opvisning fra en lokal folkedanserforening og fyrværkerishow.

Evaluering efter besøgene Passagererne har givet os meget pæne karakterer som krydstogtdestination.

Vi har bl.a. modtaget mail fra passagerer med rosende bemærkninger og ikke mindst har passagernes evalueringsskemaer, der afleveres til rederiet efter togtet, været meget pæne vedrørende besøget i Kalundborg.

Bemærkninger såsom »dejligt at se det rigtige Danmark«, »godt krydstogtåndehul mellem bymetropolerne«, »utrolige venlige mennesker og fantastisk pæn, ren og velholdt by« har gået igen i evalueringsskemaerne. På de forskellige udflugtsture som rederierne udbyder til deres gæster og som de så kan købe sig til på opholdet i Kalundborg har bl.a. Birkegårdens haver været en stor succes med mange besøgende.

Udbyttet Byens handelsliv havde forventet et større salg til de sejlende turister end de rent faktisk opnåede. Udskænkningsste50

der og beværtningerne havde naturligvis mange gæster. Det må derfor være en udfordring for det almindelige handelsliv – ligesom i andre turistbyer – at have nøjagtig det på hylderne som turisterne absolut MÅ have med hjem.

Til gengæld må man ikke undervurdere de meget store antal besætningsmedlemmers købekraft og det er helt andre – og almindelige – forbrugsvarer de går efter ved shopping i byen.

Reklamen og omtalen i medierne om anløbene betød imidlertid et betydeligt antal mennesker fra nær og fjern kom til Kalundborg på anløbsdagene, hvorved et mersalg for forretningerne ofte fremkommer.

Byens turistkontor og byens seværdigheder har selvsagt haft succes ved anløbene.

For Kalundborg kommune og byen som helhed har den megen omtale af anløbene i såvel den skrivende presse som regionalradio og tv givet byen meget PR, som bl.a. kan få betydning for den fremtidige turisme i byen.

For Kalundborg Havn betyder ethvert skib en meromsætning. Ikke alene for Havnen, men også for de mange private og offentlige aktører der medvirker til, at havneforretningen »kører«. Det drejer sig bl.a. om lods, bugserbåde, fortøjningsfirmaer, vagtselskab, serviceleverandører til skibet og skibsagenturer.

Fremtiden Med de positive tilbagemeldinger Kalundborg Havn har fået i premiereåret har vi naturligvis mod på at fortsatte vores markedsføring af Kalundborg som ny krydstogtdestination og lade dette segment indgå som et af vore forretningsområder.

Skibsanløbene i premiereåret har medført tyske, men fortrinsvis engelske gæster, men vi glæder os også til, at kunne byde de første amerikanske gæster en forhåbentlig snarlig velkomst.

Kalundborg Havn tror således på, at vi over år har potentiale til, at vi kan øge antallet af krydstogtanløb og måske på sigt komme op på et tocifret antal i løbet af en sommersæson.

Krydstogtturismen er stærkt voksende på globalt plan og derved også i Østersøområdet. Billetpriserne for et krydstogt er faldende og sælges nu i visse rederier til et prisleje, der svarer til en charterrejse til f.eks. de Canariske øer.

Mange vil hermed få lyst til og mulighed for, at besøge en række østersølandes byer på et uges krydstogt . Derfor vil rederierne have en interesse i, at finde nye destinationer præcis som vi har set det i den danske rejsebranche.

50 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Århus Å :

Komplicerede projekter kan kun løses i partnering!

Af projektleder Mette Vangkilde Gram,Vejkontoret, projektleder Anne Laustsen, Miljøkontoret, og afdelingsleder Tina Sølberg Dybbro, alle Stadsarkitektens Kontor, Århus Kommune, samt bygherrerådgiver Jørn Kaltoft Nielsen og udviklingschef På Tværs, Henrik Kærgaard begge NIRAS De to første etaper i frilægningen af Århus Å, der blev gennemført i 1996 og 1998 har været en meget stor succes for byen og bylivet, og har givet Århus Midtby en helt anden karakter. Nu skal næste etape af Århus Å frilægges – der er tale om strækningen fra Immervad Bro til Vester Allé. Her besluttedes det at gennemføre projektet i partnering for at kunne håndtere den meget store kompleksitet og de mange vanskeligt forudselige forhold, som dette projekt rummer. Artiklen beskriver nogle af de væsentligste udfordringer og erfaringer med dette i den indledende fase.

I denne artikel har vi ikke gjort meget ud af at beskrive alle principperne og metoderne i partnering, da vi mener, at dette nu er gjort før, se f.eks. artiklen om NATURAMA i S&H nr. 1, 2004, hvor der 51 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

er fokuseret på partneringprocessen. I stedet har vi her valgt at lægge vægten på de vigtigste erfaringer fra brugen af partnering i den tidligere fase af et meget kompliceret anlægsprojekt.

Læserne af denne artikel er velkomne til at kontakte forfatterne for yderligere oplysninger.

Århus Å frilægges – og et forsinkelsesbassin i Mølleparken I 1989 besluttede Århus Byråd, at Århus Å skulle genåbnes på strækningen fra Christians Bro til Århus Havn.

Visionen med projektet er en genåbnet å, som knytter det historiske ådals-landskab sammen med den fremtidige udvikling af områderne i Århus Havn.

Den første etape, Immervad til Skt. Clemens Bro, blev indviet i 1996. Året efter påbegyndtes frilægningen af strækningen mellem Skt. Clemens Bro og Mindebrogade, som stod færdig i 1998.

Der hersker ingen tvivl om, at de første etaper af frilægningen har medvirket til at skabe et attraktivt og levende bymiljø som supplement til Strøget og gågaderne i Århus Midtby.

Med gennemførelsen af Busgadegennembruddet, og derved omlægningen af busserne fra Frederiksgade til den nye

51

Oversigtsplan over arbejdsområdet for den aktuelle etape af frilægningen af Århus Å

bustunnel er forudsætningen for at friHvorfor partnering i et lægge åen på strækningen fra Immeranlægsprojekt? vad til Vester Allé etableret.

Partneringmodellen – der jo mest anvenMed indstilling af 19. april 2004 des i byggesektoren – er valgt her, fordi besluttede et enigt byråd den 24. juni de to projekter både hver for sig og til2004 at igangsætte projektet for frilægsammen er meget komplicerede og på ning af åen mellem Immervad og Grønen række områder også uforudselige. negade samt forskønne de eksisterende Som eksempler herpå kan nævnes følå-sider på strækningen mellem Grønnegende forhold: Der er meget lidt plads til gade og Vester Allé, og i tilknytning herat udføre de omfattende arbejder langs til at forskønne byrummet på hele åen, der er ukendte konstruktioner og et strækningen mellem Immervad og utal af ledninger i jorden overalt i områVester Allé. Projektet for åen ønskes udført i en høj standard svarende til den strækning, der allerede er frilagt. Udførelsen påbegyndes medio 2005 og skal være færdig ultimo 2007.

Etablering af forsinkelsesbassinet og tilhørende ledningsanlæg er en del af en handlingsplan for det overordnede kloaksystem i midtbyen. Der fokuseres her på nedsættelse af opstuvningsniveauet og aflastning til Århus å under regn samt på generelle driftshensyn. Der ønskes således udført arbejder på kloaksystemet, der optimerer funktionen af det eksisterende kloaksystem i Åboulevarden.

Da projekterne er tidsmæssigt sammenfaldende og anlægsteknisk griber ind i hinanden, har Århus Kommune valgt at realisere projekterne samtidigt. Miljøkontoret er ansvarlig for forsinkelsesbassinprojektet, som er takstfinansieret, og Vejkontoret er ansvarlig for å-projekArbejdsområdet ved Århus Å set fra Immervad. tet, som er skattefinansieret.

52

det, der er en del af det gamle Århus, der er vanskelige jordbundsforhold mange steder og en kompliceret hydrogeologi, der er et utal af interessenter og berørte parter i området, og alt skal kunne fungere stort set normalt i hele anlægsperioden, herunder både trafik og forretningsliv – og så skal logistikken i selve projektet, herunder byggepladserne også kunne fungere i hverdagen.

Der er således mange forhold, der ikke vil kunne planlægges, men skal håndteres undervejs når de dukker op – og samtidig skal der være styr på økonomien hele vejen. Den samlede kompleksitet af projekterne er således meget høj – et forhold, der erfaringsmæssigt gør det vanskeligt at udvikle, planlægge og gennemføre et projektforløb på mere traditionel vis. Her kommer partneringmodellen ind som en positiv mulighed med sin fleksibilitet og dynamik – forudsat, at den kan bringes til at virke efter hensigten!

Udfordringen i en kompliceret bygherreorganisation I de indledende overvejelser om organiseringen og udbuddet af projekterne blev det hurtigt klart, at en af de væsentligste organisatoriske udfordringer i netop dette projekt var en relativt kompliceret og opdelt organisation på bygherresiden.

Der er tale om en klassisk forvaltningsorganisation i en 52 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

stor kommune, og der er mange grunde til, at den er, som den er. I en situation som den foreliggende med et meget kompliceret projekt i partnering, kan den imidlertid godt give problemer. Her er det nemlig helt afgørende, at projektorganisationen er nærmest hensynsløst enkel for at tingene kan fungere – og kernen i denne projektorganisation er kompetencegruppen, hvor alle relevante parter mødes hyppigt og løser projektets løbende opgaver og problemer på møderne.

Der er altså en næsten arketypisk konflikt mellem bygherrens basisorganisation og projektorganisationen – der jo også er skabt for at løse meget forskellige opgaver.

I ordet »kompetencegruppe« ligger, at det er helt afgørende, at medlemmerne er kompetente, både fagligt/professionelt og ikke mindst beslutningsmæssigt – er dette ikke tilfældet, fungerer kompetencegruppen ikke, og så fungerer projektorganisationen heller ikke. Her er det selvfølgelig særligt vigtigt, at bygherrens to projektledere kan træffe beslutninger i kompetencegruppen og ikke hele tiden skal »hjem og spørge«.

Der er 3 organisatoriske niveauer fra projektlederne til det fælles besluttende niveau for de tre enheder i 2. magistrat, der er involveret i projektet (og så er det politiske niveau ikke medregnet) – herudover er Stadsarkitektens kontor både bygherre og udførende, og Naturforvaltningen er også tilknyttet projektet via Stadsarkitektens kontor. Endvidere er der det yderligere forhold, at det ene projekt er brugerfinansieret og det andet skattefinansieret, hvilket indebærer at økonomien skal holdes adskilt på de to projekter.

Så det er ikke svært at se, at det kunne blive en problematisk tjans at være bygherrens projektleder i denne situation.

Denne problemstilling blev håndteret helt tidligt i forløbet ved at samle hele ledergruppen for projektlederne internt i Århus Kommune til en fælles workshop og gennemarbejde situationen og kravene til arbejdet i projektorganisationen og kompetencegruppen.

Der var stor interesse for dette, og hele ledergruppen deltog i mødet, der forløb overordentligt konstruktivt og produktivt – der var fuld enighed om, at få tingene til at fungere ved at opretholde en tæt dialog mellem lederne i bygherreorganisationen, så projektlederne hele tiden kunne have det nødvendige mandat og alle opståede problemer kunne bliver løst hurtigt og effektivt. Dette er i alt væsentligt lykkedes siden – og projektet har også rykket lidt ved organisationen i positiv retning!

Nyt fra COK Planchefen for planchefer, ledende medarbejdere i planafdelinger samt ledende stabsmedarbejdere, der arbejder med planlægning/kommuneplanlægning Kursusperiode: 24.11. – 25.11.2005 Fusionsledelse for chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 07.12. – 09.12.2005 Professionelt lederskab for chefer og ledere som ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling, har mindst 4-5 års erfaring, måske har anden lederuddannelse bag sig og har selvstændigt personale- og budgetansvar Kursusperiode: Der afvikles 2 hold med start i 2006, se www.cok.dk/dkh Fra sokkel til kip For ledere og medarbejdere, der har været beskæftiget med byggesagsbehandling igennem minimum et par år Kursusperiode: 11.12. – 14.12.2005 Projektledelse for administrative medarbejdere og andre, der skal til eller netop er begyndt at arbejde med projekter Kursusperiode: 16.11. – 18.11.2005 Den gode projektansøgning – internationale projekter for ledere og administrative medarbejdere, der står foran eller allerede har gjort sig de første erfaringer med at lave projektansøgninger Kursusperiode: 14.12. – 16.12.2005 Personlig kompetence - selvledelse for ledere og medarbejdere Kursusperiode: 16.11. – 18.11.2005 Værdigrundlag i den nye kommune for chefer og ledere Kursusperiode: 20.11. – 22.11.2005 Forhandlingsteknik og –metoder for ledere i forvaltningerne og decentrale ledere samt personalekonsulenter Kursusperiode: 22.11. - 24.11.2005 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

53 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

53

Projektets organisation sammensattes herefter således: • Projektets styregruppe består af direktør- og chefniveauet i Århus Kommunes 2. magistrat, dvs. direktør, vejchef, miljøchef og stadsarkitekt, samt en ledelsesrepræsentant fra teamentreprenøren og bygherrerådgiveren; herudover er projektlederen fra teamentreprenøren sekretær for styregruppen og samtidig formand for kompetencegruppen og udgør dermed den daglige forbindelse mellem de to centrale grupper i projektet.

• Kompetencegruppen vil variere noget i sin sammensætning undervejs i projektet, idet den hele tiden vil rumme alle centrale nøglepersoner fra alle parter i den aktuelle fase af projektet.

Bygherren er repræsenteret ved sine projektledere, se diagrammet ovenfor, i nødvendigt omfang suppleret med deres afdelingsledere, og alle øvrige parter med deres øjeblikkeligt aktive nøglepersoner i projektet.

Teamentreprenørens projektleder er formand for kompetencegruppen.

Valg af projektteam – med vægt på samarbejde og enkel organisering!

Udbudet gennemførtes som begrænset udbud efter EU’s bygge- og anlægsdirektiv. Projekterne blev udbudt som teamentreprise i henhold til partneringmodellen. Der er dog ikke tale om en »ren« partneringmodel, idet det er forudsat, at realiseringsfasen gennemføres som to totalentrepriseaftaler efter udviklingsfasen er afsluttet. Dette forhold, samt et valg af at låse priserne allerede i tilbudsfasen gav en del diskussioner med de bydende hold under spørgerunden.

Der er indgået en fælles partneringaftale for de to totalentrepriseaftaler, som gælder såvel i udviklingsfasen som i realiseringsfasen.

Incitamentsmodel Det er en stående og vigtig diskussion indenfor partnering, hvorvidt incitamentspuljer er vigtige, eller det er mere afgørende at få selve samarbejdsprocessen til at fungere. Dette udbud indeholdt en incitamentsmodel, som var baseret på følgende to puljer: Bygherrens risikopulje, der rummer følgende udgifter: • Udgifter til analyse og bortskaffelse af forurenet jord, undtagen let forurenet jord; • Uforudseelige udgifter ved arbejdsstandsning på grund af fortidsminder; • Uforudseelige udgifter til sikring/standsning af arbejdet ved åvandstand over kote 1,5; • Udgifter til bortskaffelse/håndtering af kabler og ledninger, som ikke er vist på tegninger; • Udgifter til bortskaffelse/ombygning af gamle underjordiske bolværker; • Ekstraudgifter ud over de i udbudsmaterialet anførte til forundersøgelser for en eventuel anden bassinplacering udenfor det område, som allerede er dækket; Fælles incitamentspulje, der rummer følgende udgifter og som totalentreprenøren opfordres til at supplere i tilbuddet: • Udgifter som følge af udvidede vinterforanstaltninger og høj vandstand i åen; • Projektoptimeringer, dvs., besparelser og tillæg som kompetencegruppen i fællesskab finder i udviklingsfasen og i realiseringsfasen, uden at disse ændringer berører kvaliteten og funktionen; • Uforudsete og uforudselige udgifter, som totalentreprenøren ikke kunne tage i betragtning på tidspunktet for afgivelse af tilbud, med undtagelse af uforudseelige udgifter, der afholdes af bygherrens risikopulje.

Udgifter til bygherrens eventuelle ønsker om projektændringer i forhold til

Faktaboks, projektets parter:

54

Bygherre:

Århus Kommune, Magistratens 2. afdeling, Vejkontoret og Miljøkontoret;

Teamentreprenør:

E. Pihl & Søn A. S.;

Rådgiver, arkitektur:

Stadsarkitektens Kontor;

Rådgiver, projektering:

Viggo Madsen A/S;

Underrådgivere:

Naturforvaltningen og Birk Nielsens Tegnestue;

Underentreprenører:

Züblin Scandinavia A/S, Jacobsen og Blindkilde A/S, VM Anlæg A/S

Bygherrerådgiver:

NIRAS

udbudsmaterialet var ikke omfattet af puljerne.

Puljerne indgik i økonomien i tilbudsbedømmelsen. Ved afleveringen deles den fælles incitamentspulje mellem totalentreprenør, bygherre, totalentreprenørens rådgiver og de øvrige deltagere i partneringsamarbejdet, i et forhold som tilbudsgiveren skal anføre i tilbuddet – dette gælder også ved underskud i puljerne Tildelingskriterier Kontrakten blev tildelt det økonomisk mest fordelagtige bud ud fra følgende underkriterier og vægtning af disse: • Økonomi Vægt40% • Kvalitet og projektoptimering Vægt 30% • Kompetence og organisering Vægt 20% • Planlægning Vægt 10% Det er en betydelig udfordring ved denne type af udbud i partnering, at organisering, arbejdsprocesser og samarbejde er så helt afgørende for succes – dette gælder både samarbejdet på det bydende team og mellem dette og de øvrige aktører i projekterne. Samtidig er dette helt reelt meget vanskeligt at vurdere på baggrund af et skriftligt udbudsmateriale, og udbudsreglerne gør det generelt vanskeligt at komme særligt tæt på dette.

I dette forslag blev det søgt løst ad flere veje. Dels blev der i udbudsmaterialet bedt om specifikke beskrivelser af organisering og samarbejde i partneringprocessen som f.eks.

• Beskrivelse af totalentreprenørens hensyn til omgivelser og interessenter under udførelsen, herunder forslag til tilrettelæggelse og afvikling af samarbejdet med beboere og erhvervsdrivende i området jf. punkt 9.8.

• Beskrivelse af planlægningsprincipper under udviklingsfasen og udførelsesfasen, f.eks. trimmet byggeri eller tilsvarende.

• Beskrivelse af projektorganisationen, herunder funktionsbeskrivelser og prokuraforhold for nøglemedarbejdere.

• Redegørelse for hvorledes faglige kompetencer, herunder udførelseskompetence, leverandørkompetence og fagspecialisters viden, successivt inddrages under projektering og udførelse, samt i kompetencegruppens arbejde.

• Forslag til optimering af partneringsamarbejdet, herunder hvorledes partneringprocessen forankres i hele projektorganisationen og videreføres til byggepladsorganisationen.

54 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Aftenstemning fra den allerede fritlagte del af Århus Å

Herudover blev alle det enkelte teams nøglepersoner bedt om at besvare et antal personlige spørgsmål skriftligt som en del af tilbudsmaterialet; disse besvarelser indgik i vurderingen under kompetence og organisering.

Endelig blev der i forbindelse med udbudsrunden afholdt tekniske afklaringsmøder med alle de bydende hold, hvor holdene også blev vurderet samarbejdsmæssigt, dels på baggrund af tilbudsmaterialet og dels ud fra mødernes forløb.

Der blev ved afslutningen af disse møder stillet kritiske spørgsmål til holdene af en konsulent med særligt fokus på de samarbejdsmæssige forhold, både på baggrund af nøglepersonernes besvarelser og af mødernes forløb.

I det konkrete udbud blev prisen den afgørende faktor for udfaldet – og den blev også en væsentlig udfordring for det videre forløb, idet det vindende teams pris var ca. 7 millioner DKK højere end den til rådighed værende bevilling til de to projekter!

Betydningen af et godt kickoff-seminar for hele holdet Mange tidligere erfaringer har vist, at et godt kick-off-seminar for hele gruppen af aktører i projektet efter valget af entreprenørteam, er en afgørende forudsætning for et godt partneringforløb; der blev derfor lagt meget vægt på dette seminar, der blev afholdt over 2 dage i januar måned 2005.

Kick-off-seminaret blev tilrettelagt med fokus på følgende forhold: • Lære hinanden godt at kende; • Finde frem til fælles værdier og spilleregler for samarbejdet i projektet; • Håndtere eventuelle konflikter bedst muligt og skabe en god tradition her; • Få projektet organiseret og begynde arbejdet med de centrale problem55 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

stillinger i både kompetencegruppe og styregruppe; Der var meget fin tilslutning til seminaret fra alle parter – således var både styregruppe og kompetencegruppe til stede på hele seminaret og begge grupperne fik påbegyndt deres arbejde og holdt de første møder på selve seminaret. Der var en meget positiv og samarbejdsorienteret indstilling fra alle deltagerne på seminaret, og samarbejdsprocesserne gik så godt, at der blev nået en del mere end planlagt. Hele seminaret blev dokumenteret som grundlag for det videre samarbejde i projektet.

Det viste sig dog hurtigt på seminaret, at problemstillingen med økonomien (de manglende ca. 7 millioner DKK) helt naturligt fyldte meget i alles bevidsthed.

Derfor blev programmet justeret undervejs, så denne problemstilling kunne blive håndteret så effektivt som muligt. Der blev således hurtigt nedsat en gruppe til at arbejde intensivt med dette forhold; denne gruppe påbegyndte sit arbejde allerede på seminarets første dag, og nåede de første resultater og planlagde sit arbejde i den følgende måned, hvor økonomien skulle afklares.

Det lykkedes i denne proces at finde besparelser på ca. 5 millioner DKK ud af et samlet budget i størrelsesorden 70 millioner DKK (en yderst imponerende præstation!), hvorefter de resterende ca.

2 millioner DKK blev skaffet via en tillægsbevilling. Alle var enige om, at dette resultat var meget flot på baggrund af det vanskelige udgangspunkt, og dette forløb blev generelt vurderet som en meget væsentlig og positiv prøve på det videre samarbejde i projektet.

…og hvordan holder man så dampen oppe videre frem?

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man jo – og det har meget på sig, også

i partnering. Der er i dag ingen tvivl blandt deltagerne om, at det gode forberedelsesarbejde for projektet, og et velgennemført kick-off-seminar, hvor en muligt hovedkonflikt om økonomien blev håndteret seriøst og professionelt af alle parter, for derefter at munde ud i en rigtigt god og acceptabel løsning i løbet af den efterfølgende arbejdsperiode, har givet et godt grundlag for det fremtidige samarbejde videre i projektet.

Der er dog heller ingen tvivl om, at dette ikke er nok til at sikre den videre succes. Dette kræver en konstant opmærksomhed hele vejen igennem, ikke kun på projektet og dets mange og hele tiden skiftende krav til alle deltagerne, men også på processen mellem deltagerne – og her er kompetencegruppen det afgørende forum, hvor denne opmærksomhed skal praktiseres.

Der er nogen i kompetencegruppen, der skal tage ansvar for dette og sørge for, at det finder sted, for det er næppe noget, som alle kan gøre hele tiden. Der er med andre ord nogen i gruppen, der skal påtage sig hele tiden at »mærke efter« om processen er på sporet og sørge for at reagere og tage diskussionen, når tvivlen melder sig. Det kunne være bygherrens repræsentanter, da det er bygherren, der har valgt partneringformen og derfor har et stærkt fokus på, at den lykkes. Det er også bygherren, der måske har de største kommunikationsmæssige og koordineringsmæssige udfordringer i sin egen organisation, hvilket yderligere kunne gøre rollen som opfølger på samarbejdsprocessen relevant. Det kunne også være bygherrerådgiveren, eller opgaven kunne gå på omgang i kompetencegruppen – men nogen skal have fokus på processen og tage ansvaret for at handle på tvivl og mislyde undervejs!

Det videre forløb af projektet gennem realiseringsfasen vil vise, hvordan denne funktion vil blive varetaget og kommer til at fungere…

55

Hvidovre:

Medstyrende grupper i Vej – og park Af informationsmedarbejder Merete Bech Magnussen, Hvidovre Kommune Om 3 år bliver Vej-og Parkafdelingen i Hvidovre valgt til årets arbejdsplads!

Det mener forhenværende tillidsmand og nuværende driftsassistent Kurt Nielsen i hvert fald. Han er nemlig med til at indføre medstyrende grupper blandt afdelingens 85 medarbejdere. Men det har været en lang proces - og der er næsten lige så langt endnu. Jeg har sat ham stævne sammen med fællestillidsmanden Carsten E. Hansen og vej- og parkchef Michael Daugård til en snak om afdelingens nye medstyrende grupper.

Stedet er Materielgården i Hvidovre.

Den har i mange år været rammen om de ansatte, som vedligeholder veje og arealer i kommunen. Her er mange historier om tidligere tiders »sjove« medarbejdere, og hvordan arbejdet er blevet udført igennem årene. Og her er mange traditioner for, hvem der udfører hvad, og hvordan man plejer at gøre tingene. Det står nu for skud. For nye medstyrende grupper skal gøre op med formandskulturen og ændre hverdagen for medarbejderne.

For meget fravær og utilfredshed med ikke selv at få lov til at bestemme, startede det hele. Og fra ledelsens side ville man gerne gøre noget nyt. Den høje sygeprocent betød både tabte ressourcer i det daglige, men var jo også et tegn på, at noget ikke var helt i orden på arbejdspladserne. Man mente, at der var en sammenhæng imellem alt for meget fravær og arbejdsmiljøet, så både i samarbejdsudvalg og hos ledelsen var man enige om, at der skulle gøres noget. Samtidig stillede nye medarbej56

dere krav om selv at være med til at planlægge deres arbejde, i stedet for at formanden bestemte.

Direktøren for Teknisk Forvaltning fik derfor lavet en undersøgelse af medarbejdernes trivsel. Og de gik i gang med at ændre organiseringen af afdelingen og formændenes roller og en ny ledelse blev ansat.

Noget måtte gøres ved sygefraværet Undersøgelsen viste, at der var problemer. Medarbejderne var ikke rigtig glade for at gå på arbejde, og med den måde arbejdet blev ledet på. Mange fortalte, at de ikke følte, at de fik lov til at udnytte deres evner eller deltage i fordelingen af arbejdet. »Der var rigtig mange, som følte, at de ting de kunne, jamen de blev bare ikke brugt i det daglige. Og folk er altså ikke glade for at gå på arbejde, når de ikke må tage et initiativ« fortæller Carsten. Der var derfor

Gården på Høvedstensvej Materielgården i Hvidovre har siden 1954 dannet rammerne om Vej- og Parkafdelingen i Hvidovre Kommune. Den er samtidig en af landets mest veludstyrede.

Trods nedskæringer i kommunens budget, har man valgt at satse på godt værktøj og maskiner, der holder i mange år. Det gør forvaltningen konkurrencedygtig i forhold til de private firmaer, som i disse år byder ind på de opgaver, som ellers altid har været kommunale.

bred enighed om, at hvis skuden skal vendes, så er det nogle af de helt store ændringer, der er brug for. Ledelsen meldte ud, at man ville starte en proces med at indføre medstyrende grupper.

Ideen kom dog også fra gulvet. Kurt var dengang tillidsmand for Parkområdets medarbejdere, og så muligheden for at indføre en helt ny måde at lede og fordele arbejdet på. »Men når jeg sagde det til folk, røg øjenbrynene helt op i panden, og armene blev krydset foran.

Der var mange, som ikke så det som en god ide i starten. Nogle synes, at det var noget pjat, og vi skulle bare fortsætte, som vi plejede« siger Kurt. Han er i dag blevet driftsassistent som led i ny fordeling af arbejdet.

Hvorfor kun lave det kedelige arbejde? »Tag f.eks. Park. Kort sagt er der to typer opgaver: Anlæg af nye ting og vedligehold. Det første er sjovt, og det andet 56 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

kedeligt. Altså groft sagt!« siger Kurt. »Hvis vi skulle lave ændringer af den måde arbejdet udføres på, og gøre det mere interessant at være her, så var det vigtigt, at tingene ikke skulle være så opdelte.

Der var ikke nogle, som skulle »hænge« på kun at lave vedligehold og gå og skuffe bede, mens andre fik lov til at lave det interessante med nyanlæg. Fordelingen af arbejdet skal ske på en anden måde, hvor folk selv er med til at bestemme« fortæller Kurt, som fra sin tid som tillidsmand havde læst en del om selvstyrende grupper, Teambuilding i Hvidovre. og har været med til at forklare om de fordele, det kan give medarbejderne.

Uddannelse ruster Det er meget vigtigt, at ledelsen har medarbejderne meldt klart ud, at ingen skal fyres. Alle Uddannelsen »Teambuilding« på VUC har en faglig viden og erfaringer, der kører over 16 kursusgange, hvor medarkan bruges. bejderne er på kursus 1 gang om ugen i Der skal findes plads til alle, og der hold. Her lærer de om kommunikation, skal aftales samarbejdsregler INDEN samarbejde, konflikthåndtering, edb man går i gang med at arbejde i grupm.m. Man har valgt at lægge en underperne. Ellers kan det løbe af sporet.

visningsdag ad gangen i stedet for at sende alle på et langt kursus. Det ville skabe problemer, når de daglige opgaver skal løses, og være for stor en mundfuld at ryge på et enkelt langt kursus.

Det er bedre at lære lidt af gangen og langsomt få det ind i hverdagen. »Vi havde en sjov oplevelse en dag i Park. Vi diskuterede et eller andet, og pludselig var der en, som spurgte, om vi ikke skulle vælge en ordstyrer i stedet for at råbe i munden på hinanden. Det var altså ikke sket FØR folk kom på kursus!« Det er planen, at alle 90 medarbejdere skal gennemføre et kursus for at lære nye måder at klare de udfordringer, de nu står overfor.

Hvordan gør de det så?

Afdelingen er delt op i Vej og Park, som har hver deres opgaver, og derfor kører

57 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

57

Bedre rustet til fremtiden »Alle de her omstillinger med de medstyrende grupper fungerer også som fremtidssikring af kommunens arbejde og medarbejderes kompetencer« siger Michael. »Hvidovre Kommune har besluttet, at i 2009 skal alle institutioner og områder være kontraktstyret. Samtidig er der loven om udfordringsretten, hvor private firmaer har mulighed for at byde ind på opgaverne. Ved at indføre de medstyrende grupper, og få medarbejderne til at arbejde på ny måde, tror ledelsen jo på, at det vil gøre os langt mere effektive og fleksible. Så bliver vi også langt mere konkurrencedygtige og mister forhåbentlig ikke opgaverne til private firmaer. På den måde er der også et perspektiv for medarbejderne i det her. Og fra ledelsens side også - det skal vi ikke være blinde for heller« siger Michael.

Vej- og Park skal være årets arbejdsplads om 3 år.

to forskellige forløb med at indføre grupperne. I Parkområdet har tillidsfolkene og ledelsen delt kommunen op i tre geografiske områder. Medarbejderne skal arbejde i tre grupper, som skal lave alt arbejde indenfor dette område både anlæg og drift. De tre områder blev tegnet på kommunekortet, og så fik samtlige medarbejdere et kort, og skulle skrive 1. og 2. prioritet på. Så kunne de selv vælge, hvilken del af byen de ville arbejde i. »Ud af 26 mennesker fik 21 deres 1. prioritet opfyldt og 5 deres 2.prioritet. Så det var da billigt sluppet« fortæller Kurt.

I Vejområdet foregår det lidt anderledes. Her starter renholdelsesgruppen som pilotprojekt. Gruppen består af 11 mand, som har været på kursus på VUC og nu går i gang med at planlægge de

Ny organisering af arbejdet At arbejde i medstyrende grupper har medført mange ændringer på Materielgården og i Vej- og Parkafdelingen. Afdelingen er blevet delt op i to søjler: Vej og Park. De tidligere formænd leder ikke længere det daglige arbejde men er med til at få de medstyrende grupper til at fungere. Og de bruger her deres store viden om området til at hjælpe kollegaerne. Desuden er der oprettet to driftsleder- og to driftsassistentstillinger, som også assisterer grupperne i det daglige, ligesom der er ansat en ny vej- og parkchef.

58

daglige opgaver. Det er planen, at de skal starte i løbet af foråret. Erfaringerne fra den første gruppe skal så bruges, når de andre efterhånden også begynder at arbejde på denne måde, og de alle har været på kursus. Foreløbig er det dog allerede besluttet at storskrald skal begynde i løbet af foråret, men der er stadig beslutninger, som skal tages.

Hvordan f.eks. med dem, som styrer de store maskiner, som flere bruger? Skal de i en særlig gruppe, hvor de andre grupper så »køber« deres arbejdskraft?

Eller hvad skal der ske med dem? »Ja, vi er godt klar over, at der stadig er lang vej at gå, og mange beslutninger at tage, men nogle ting kommer først undervejs. Dem kan vi simpelthen ikke beslutte på forhånd, det er jo også en del af det med at være med til at bestemme, hvordan ens arbejde skal tilrettelægges. Så man tager et valg, når der bliver behov for det. Sådan må det nødvendigvis blive fremover« indskyder Michael »og det er noget, som både medarbejdere og vi i ledelsen skal til at lære. Vi kan ikke mere beslutte på den gamle måde, og en chef kan ikke længere slippe af sted med at sige, at sådan er det bare! Han skal til at argumentere for de valg, der bliver truffet og kunne give sig, hvis medarbejdere har en bedre løsning«. Carsten siger »jamen, netop det har altså også været noget af det svære ved at indføre grupperne. Folk kunne ikke rigtig se målet i starten - det har jo ikke været klart undervejs! Vi skulle selv være med til at skabe målet - og det udvikler sig jo hele tiden. Og DET er svært som medarbejder«.

Og hvad bliver så næste udfordring for Vej og Park?

Alle tre er enige om, at nu skal de tre grupper i Park og den ene i Vej startes op i løbet af foråret. Så skal de køres i gang, og der skal laves evalueringer på dem. Derefter skal resten af Vej starte op med deres grupper. Og så vurderer de det undervejs. »Det er jo klokkeklart, at der skal laves justeringer undervejs, når problemerne opstår i grupperne eller med den praktiske udførelse af arbejdet.« Siger Carsten og de andre nikker.

Michael siger afsluttende »ja, vi har stadig langt igen, og der er stadig ting, som ikke er afgjort. Men det vigtigste er en fortsat dialog, åbenhed og engagement. Og det arbejder alle på - både ledelse og medarbejdere«

Forbereder sig på øget konkurrence Stadig flere kommuner oplever, at private byder ind på opgaver, som ellers altid har været kommunens. I Hvidovre har man endnu ikke afgivet opgaver inden for Vej og Park til private firmaer, men Teknisk Forvaltning arbejder på, at kommunen fortsat skal være konkurrencedygtig.

Ledelsen lader sig derfor inspirere af, hvordan en privat virksomhed drives, når de i disse år ændrer organisationen. Dette sker ved ikke at gå på kompromis med kvaliteten og medarbejdernes trivsel.

58 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Miljøvurdering af kommuneplan i Albertslund Af byplanlægger Sif Enevold og miljøplanlægger Henriette Lentz, Albertslund Kommune, samt civilingeniør Søren Gabriel, Hedeselskabet Albertslund Kommunes nye forslag til kommuneplan er blevet miljøvurderet. Miljøvurderingen bekræfter, at kommunen hidtil har været god til at integrere miljøhensynet i deres planer, men bidrager også med nye elementer, der skal beskytte og forbedre miljøet i kommunen.

Albertslund Kommune har i august udsendt et forslag til temarevision af kommuneplanen i offentlig høring.

Kommuneplanforslaget omfatter ændringer inden for fem temaer: boligområder, centerområder, erhvervsområder, hovedstinettet samt masteanlæg og synligt sendeudstyr.

Kommunen valgte, at miljøvurdere kommuneplanen, selvom revisionen af planen er igangsat i juni 2004, og derfor ikke formelt er omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

Formålet med miljøvurderingen har været at sikre, at hensynet til miljøet i videst muligt omfang er integreret i kommuneplanen, at planerne på de fem temaområder ikke er i konflikt med de miljømål, der er opstillet i Albertslund Kommunes Agenda 21 strategi eller stri59 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

der mod andre nationale eller internationale miljømål, samt at miljøkonsekvenserne af kommuneplanen er kendte, og derfor kan indgå i debatten i forbindelse med beslutningsprocessen.

Miljøvurderingen, som har fokus på det brede miljøbegreb, blev gennemført som en integreret del af planprocessen, hvor både planens forudsætninger og indhold blev miljøvurderet i den indledende fase, og hvor miljøvinklen også blev brugt til at komme med input til planlægningen. En særlig udfordring har været at bringe proportion i de miljøproblemer, der relaterer sig til planens enkelte dele, så indsatsen kunne målrettes de problemer, der har den største betydning.

I takt med at planen blev mere afgrænset og konkret, blev miljøvurderingen også mere detaljeret og baseret på

lokale forhold og forskelle inden for f.eks. trafik, arealanvendelse, natur eller forbrug. I denne fase var kommunens grønne regnskab til nytte, idet det giver godt overblik over miljøets status og udvikling i kommunen.

Det er dog ikke alle miljøkrav og –hensyn, der kan sikres med en kommuneplan. Miljøvurderingen har derfor også resulteret i en række »afbødende foranstaltninger«. De skal sikre, at de miljøtiltag, der ikke indgår i selve planen, forankres i andre planer eller myndighedsopgaver. Det kan f.eks. være i udarbejdelsen af lokalplaner eller i miljøtilsynet med kommunens virksomheder.

For at følge planens effekt på miljøet gennemføres et overvågningsprogram. I Albertslund Kommune sker dette allerede med det grønne regnskab, der på baggrund af miljøvurderingen af kommuneplanen vil blive udbygget, så det dækker nye områder.

Resultaterne Miljøvurderingens væsentligste resultat er, at kommuneplanen er endt som den er - miljøvurderingen har haft reel indflydelse på planens tilblivelse og indhold. F.eks. er en række mulige boligudbygningsområder bl.a. fravalgt på baggrund af miljøvurderingen.

Med miljøvurderingen er miljøhensynet i planlægningen systematiseret og

59

dokumenteret i en miljørapport. Kommunen sender herved et signal til borgere og medarbejdere om, at hensynet til miljøet skal tænkes med i alle sammenhænge, og at kommunen sætter handling bag sine ord om at beskytte miljøet.

Endelig har miljøvurderingen ført til, at kommuneplanen er udbygget med krav om overvågning af og indsats på nye områder. Et eksempel på dette er, at naturkvaliteten på de kommunale friarealer fremover skal registreres og indgå i kommunens grønne regnskab, så det bliver muligt at optimere plejen og dokumentere at f.eks. boligudbygningen ikke har en negativ effekt for den lokale natur.

Kommuneplanforslaget: Erhverv: Mål: At omdanne erhvervsområder for at fastholde og udbygge en moderne virksomhedsstruktur Vurdering: Muligheder for ændret arealanvendelse indenfor erhvervsområderne Udslagsgivende miljø og plankriterier: • Stationsnærhed og adgangsforhold (også via stinet) • Indpasning i bystruktur • Nærhed til bolig (zonering) • Virksomhedernes miljøbelastning • Intensivering af arealanvendelse Resultat: Indpasning af kontor og service i industriområderne, miljøzoner, arealer til særlig pladskrævende varer, omdannelse til bolig Afbødning i form af: Planer om vejledning i miljørigtigt kontorbyggeri, Påtænkt overvågning: Grønt regnskab over ressourceforbruget i erhvervsområderne

Udfordringerne I arbejdet med kommuneplanen og miljøvurderingen har det været en begrænsning, at miljøvurderingen kun omfattede kommunens område. En mil-

jøvurdering af boligudbygning i Albertslund Kommune falder således uvægerligt negativt ud. Flere boliger skaber en større miljøbelastning end færre – uan-

Miljøvurderingens trin Screening med høring (eller) Vurdering af, om en plan kan have væsentlige miljøkonsekvenser. De berørte myndigheder høres, inden den ansvarlige myndighed træffer endelig afgørelse om, hvorvidt miljøvurderingen skal gennemføres.

Scoping med høring

Afgrænsning af miljøvurderingen. Planens væsentlige konsekvenser bestemmes. Eventuelle alternativer (ud over 0-alternativet) opstilles med henblik på en miljøvurdering heraf. De berørte myndigheder høres, inden den ansvarlige myndighed endeligt fastlægger indhold og omfang af miljøvurderingen.

Miljøstatus

Status for miljøet (inden planen evt. realiseres) herunder vurdering af 0-alternativet. 0-alternativet beskriver den udvikling, der forventes at ske, hvis planen eller programmet ikke realiseres.

Miljømål

Relevante miljømål oplistes og i miljørapporten beskrives det, hvordan planen forholder sig til miljømålene.

Miljøvurdering

Væsentlige konsekvenser for miljøet vurderes. Hvis der er opstillet alternativer ud over 0-alternativet, vurderes de også. Der gives forslag til afbødende foranstaltninger. Miljøhensyn integreres i planen.

Overvågnigsprogram

Der opstilles et overvågningsprogram for væsentlige miljøkonsekvenser.

Offentlighedsfase (8 uger)

Forslag til plan offentliggøres med miljørapporten.

Vedtagelse

Forslag til plan vedtages efter eventuelle justeringer.

Overvågning

Efter vedtagelsen kan overvågningen igangsættes.

Processen i miljøvurdering kan hensigtsmæssigt deles i en række trin. I praksis vil processen ofte være præget af et tidspres, der gør, at der samtidig arbejdes på flere trin. Miljøvurderingens trin stammer fra »Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer«, der er i høring og kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

60

set at de er fornuftigt placeret i forhold til arbejdspladser og at de måske etableres som lavenergibyggeri. Men i det regionale perspektiv – der ikke indgår i miljøvurderingen af kommuneplanen – vil en boligudbygning i Albertslund være miljømæssigt bedre end en udbygning i andre mere perifere dele af hovedstadsregionen.

De miljøoptimerende virkemidler i planlægningen er begrænsede. Kommunen kan således eksempelvis hverken i kommuneplan eller lokalplaner stille krav til nybyggeri skal udføres særligt miljørigtigt – selvom dette reelt er en forudsætning for, at nå de mål der er opstillet i Agenda 21 planen.

Hvad har vi lært?

Et positivt politisk og administrativt fokus på miljøet og nogle klare mål for miljøarbejdet er vigtigt for at få et konstruktivt resultat ud af den obligatoriske miljøvurdering af planer. Med det udgangspunkt er det erfaringen, at miljøvurderingsprocessen sikrer og styrker miljøhensynet i planlægningsfasen – også i kommuner, der som Albertslund allerede arbejder systematisk med at reducere kommunens miljøbelastning.

Det er vigtigt at sikre, at miljøvurderingen integreres i arbejdet fra planprocessens start. Det er således ikke bare planen, men også (eller særligt) alle de forudsætninger og ideer, der ligger til grund for planen, der skal miljøvurderes.

I arbejdet med miljøvurderingen skal man derfor være fri til at få og vurdere nye ideer og ikke være bange for at kritisere løsninger, der er miljømæssigt uacceptable.

Det er således vigtigt at holde sig for øje, at målet med miljøvurderingen ikke 60 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Kommuneplanforslaget: Nye Boligområder: Mål: At udlægge en del af de kommunale arealer til boligområder Vurdering af: 7 arealer Udslagsgivende miljø- og plankriterier: • Bystruktur •

Reservearealer til andre kommunale funktioner

•

Trafikale forhold og støj

•

Beslaglæggelse af natur og fri arealer

•

Indpasning i forhold til arkitektoniske og kulturelle forhold

Resultat: 4 områder udpeget Afbødning i form af: miljøkrav til nybyggeri, udbygning af stinet, plan for de grønne områder Påtænkt overvågning: Grønt regnskab over ressourceforbruget i de nye boligområder samt planer om en opgørelse i det grønne regnskab over kommunale arealer til natur og rekreative forhold

begge parter. I samarbejdet kan miljøvinklen bruges konstruktivt og generere input til planen, og ikke blot påpege problemer i de udspil, der kommer fra planlæggerne. Indenfor projektets økonomiske rammer er det vigtigt at de opstillede miljøkrav bliver så konkrete og detaljerede som muligt. Samlet betyder det, at miljøvurdering tager tid – tid, der skal prioriteres, hvis processen skal være konstruktiv.

Endelig skal man huske, at alle problemer ikke er løst med miljøvurdering

af en kommuneplan. Det er vigtigt, at sikre sammenhæng mellem de forskellige planniveauer, så miljøhensynet på den ene side indarbejdes i planer på et overordnet niveau og på den anden side udmøntes konkret ved udarbejdelse af lokalplaner, sektorplaner etc.

Forslag til kommuneplan og den tilhørende miljøvurdering kan downloades via kommunens hjemmeside www.albertslund.dk , eller rekvireres på Albertslund rådhus.

Frysning af bjørneklo? er at legitimere planen, men at bidrage konstruktivt i planlægningsfasen og at anvise overvågningstiltag og afbødende tiltag, så planens miljøeffekt kan følges og begrænses og gode og dårlige erfaringer kan bruges i det videre planarbejde.

Arbejdet med miljøvurderinger giver en spændende mulighed for et frugtbart samarbejde mellem byplanlæggere og miljøfolk, der skaber ny indsigt for 61 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Tegn abonnement på Skov & Landskabs Videntjeneste for 2006 og få resten af 2005 gratis Se www.SL.kvl.dk eller ring 3528 1500

61

Kommunale fællesskaber – en vigtig brik i den nye kommunale struktur!

Af statsaut. revisor Henrik Holst, PricewaterhouseCoopers, Skive og senior manager Sven Rindom, PricewaterhouseCoopers, København Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for de fælleskommunale selskaber, når værdier skal opgøres og deles og takster skal samordnes inden for de nye kommunegrænser. I denne artikel skitseres nogle hovedproblemstillinger.

Et af hovedtemaerne på Reno-Sams årsmøde tidligere på året var den uafklarede fremtid for de enkelte kommunale fællesskaber i forbindelse med strukturreformen.

Emnets aktualitet og vægt blev samtidigt bekræftet gennem en række indlæg i det nummer af Stads- og Havneingeniøren, der udkom i forbindelse med RenoSams årsmøde.

De faglige oplæg på årsmødet om reformens påvirkning af affaldssektorens fremtid var af høj standard, og den opfølgende debat var levende og engageret – men også præget af usikkerheden omkring den fremtidige lovgivning på området. Reformen er nu vedtaget, men de nødvendige uddybende administrative tiltag vil næppe blive offentliggjort før hen under jul.

Vi vil i to artikler i dette og efterfølgende nummer kommentere og beskrive et par aspekter ved strukturreformen, som begge har betydning for de fælleskommunale selskaber. Denne første artikel vil omhandle en række generelle forhold og betragtninger. Den anden artikel vil omhandle de økonomiske forhold ved ændring af ejerkredsen i de fælleskommunale selskaber.

62

Overordnet set er den egentlige baggrund for fællesskabernes usikkerhed, at hverken reformens fædre eller de enkelte kommunalbestyrelser i forbindelse med beslutningerne om kommunesammenlægninger har haft fællesskabernes særlige forhold for øje.

Kommunalt eller fælleskommunalt Kun i de fremtidige tilfælde, hvor fællesskabet netop vil komme til at dække en hel sammenlagt kommune, eller vil komme til at dække netop flere sammenlagte kommuner, vil reformens kommunesammenlægninger alene medføre relative enkle problemstillinger for fællesskabet. Et fællesskab, der fremover falder inden for én kommunes grænser, vil normalt skulle ophøre, da en kommune ikke kan indgå i et kommunalt fællesskab med sig selv. De fællesskaber, hvis geografiske afgrænsning netop kommer til at følge to eller flere af de nye kommunegrænser, vil som nævnt kunne fortsætte uden større formelle overvejelser. Fællesskabets vedtægter skal dog i fornødent omfang

ændres i overensstemmelse med den procedure vedtægterne angiver, f.eks. vedrørende ændringer i ejerkredsen og ejerandelene.

En særlig variant er de fællesskaber, der har amtskommunal deltagelse.

Amterne nedlægges pr. 1.januar 2007, og opgaver overføres til andre, herunder til de nye regioner.

Problemet er, at en region ikke vil kunne indtræde i det kommunale fællesskab – selv om fællesskabets formål måtte ligge inden for regionens saglige kompetence - idet styrelseslovens § 60 ikke finder anvendelse på regionerne.

Amtets økonomiske mellemværende med fællesskabet kan opgøres, men det er pt. lidt usikkert, om dette mellemværende skal viderefordeles til alle kommuner i amtet eller alene til de kommuner, der indgår i fællesskabet. Det forudsættes, at det er en primær kommunal aktivitet.

Situationen er lidt mere kompliceret, når én eller flere af de oprindelige parter i fællesskabet fremover bliver en del af en ny »udenforstående« kommune, eller at der på den anden side kommer nye kommunale enheder til, dvs. kommuner, der ikke hidtil er indgået i fællesskabet, men som nu sammenlægges med en eller flere af de nuværende medlemmer.

Set fra en kommunes side, er der formelt set intet til hinder for, at kommunen kan indgå i flere kommunale fællesskaber – f.eks. to affaldsselskaber – beliggende enten i kommunen selv eller i andre kommuner.

Samordning af gebyrer og takster Det er i den forbindelse blevet fremført som et problem for fællesskabets kommuner, at de herved står i en situation, hvor der hos brugerne skal opkræves uensartede gebyrer/takster for ensartede 62 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

ydelser. Der er blevet henvist til den indenfor offentligt ret gældende ulovbestemte lighedsgrundsætning, men at problemet måske kunne finde en afklaring ved anvendelse af den dispensationsadgang for ministeren, som følger af det fremsatte lovforslag.

Udgangspunktet for denne problemstilling er forkert. Der er intet formelt problem med hensyn til opkrævning af gebyrer hos brugerne i tilfælde af kommunalt medlemskab af to forskellige fællesskaber inden for samme forsyningssart.

Lighedsgrundsætningen retter sig mod borgerne, og situationen løses på den praktiske og pragmatiske måde, at det er summen af de samlede regnskaber for de to fællesskaber, der fordeles ud på brugerne efter den sædvanlige fordelingsnøgle for de pågældende ydelser i kommunen.

Herved kommer de enkelte brugere til at betale ensartede takster for ensartede ydelse upåvirket af, om ydelsen leveres fra et eller flere fællesskaber.

Opgørelse af værdier Større og mere reelle problemer opstår, når strukturreformen medfører, at en kommune skal udtræde af det etablerede kommunale fællesskab, eller en eller flere nye kommuner skal indtræde.

Umiddelbart skulle man tro, at »hvilei-sig-selv« princippet nødvendigvis måtte medføre, at problemet ikke kan opstå, idet fællesskabet – i hvert fald på sigt – jo netop forudsættes at være stillet neutralt med hensyn til indtægter og udgifter og dermed også i relation til aktiver og passiver. Det er dette, der er det bagvedliggende hensyn med princippet.

I den virkelige verden er situationen en anden. En række fællesskaber, særligt inden for forsyningssektoren, har gennem årene – på fuld lovlig vis – oparbejdet en solid kapital bestående af materielle anlægsaktiver, for eksempel i form af deponeringsanlæg eller forbrændingsanlæg.

Når der sker ændring i ejerkredsen i et kommunalt fællesskab, er udgangspunktet for den retlige og økonomiske stillingtagen fællesskabets vedtægter.

Inden vi går videre, skal man huske på, at udgangspunktet er, at et kommunalt fællesskab, godkendt efter § 60 i den kommunale styrelseslov, er en specialkommune, der indgår som en integreret del af den offentlige forvaltning, og dermed er underlagt de principper og hensyn, der gælder for almindelig offentlig virksomhed. I § 60, stk. 2 og 3, 63 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

i den kommunale styrelseslov er statsamtmandens kompetencer vedr. fællesskabsaftaler beskrevet.

I nogle fællesskabsvedtægter er der taget stilling til udtræden efter opsigelse. I andre vedtægter er spørgsmålet ikke omtalt.

Vedtægtsbestemmelser om den økonomiske opgørelse ved udtræden, herunder bestemmelse om det kommunale tilsyns godkendelse heraf, skal selvsagt respekteres.

Hovedproblemet er, at en række vedtægter er udformet på en sådan måde, at de kun vanskeligt kan danne et tilstrækkeligt grundlag for de økonomiske sider af udtrædelse.

I nogle tilfælde skal der f.eks. ske en »forholdsmæssig« fordeling. I andre tilfælde skal den udtrædende part alene have refunderet den oprindelige indskudskapital. Problemet bunder i, at det var de færreste, der på tidspunktet for etableringen af fællesskabet, havde en ny kommunalreform/strukturreform for øje.

Det har i debatten været fremført, at udtræden/indtræden af et kommunalt fællesskab i mangel af et tilstrækkeligt grundlag i vedtægterne skulle reguleres ud fra udfyldende fortolkningsregler, der følger af teori og praksis vedrørende (private) interessentskaber.

Dette synspunkt er som udgangspunkt sandsynligvis korrekt, men man må samtidigt huske på, at der er tale om ændringer af offentlige organer, og at baggrunden for ændringerne er obligatorisk lovgivning og ikke en enkeltstående beslutning i en utilfreds medlemskommune. En oprindelig vedtægtsbestemmelse om, at en »udbryderkommune« fra et fortsættende fællesskab skulle stilles relativt svagt, kunne være legitimt, men anvendt på en tvungen udtræden som følge af strukturreformen virker en sådan bestemmelse klart uhensigtsmæssig.

Dette kan føre til, at det kommunale tilsyn efter sin lovbestemte kompetence i relation til indtræden/udtræden af et kommunalt fællesskab som følge af reformen ikke udelukkende vil føle sig bundet op på de privatretlige regler for interessentskaber, men at tilsynet – fuldt lovligt – vil anlægge en mere overordnet samfundsmæssig vurdering, herunder drage omsorg for, at ingen kommune eller ingen borger mere eller mindre vilkårligt vil få en forringet økonomisk stilling som følge af en uforudset og utilsigtet bivirkning af strukturreformen.

Indenrigsministeriet har oplyst, at det ikke påtænker at udfærdige nærmere retningslinier i relation til de juridiske og økonomiske forhold ved ind/udtræden af fællesskaber som følge af reformen.

Problemstillingerne bliver herved spillet over på fællesskabernes banehalvdel, men disse kan i givet fald kan søge ekstern rådgivning, bl.a. hos foreninger, advokater mv..

De kommunale fællesskaber må allerede nu gøre sig klart, at problemer – uanset deres kompleksitet - i relation til selskabets vedtægter kun er en – mindre – del af de udfordringer strukturreformen vil kunne medføre.

Ved nye og større enheder vil man forholdsvis hurtigt kunne stå overfor problemstillinger eller opgaver i relation til bl.a. finansieringsbehov, værdiansættelse, behov for effektivisering, risikostyring, afgifter, CO2 –emissioner, liberaliseringstiltag, økonomistyring, omkostningsbaserede regnskaber/budgetter, ledelsesrapportering og benchmarking.

Mange velkendte opgaver, som nu skal løses for den ny enhed, og som givet vil stille store krav til såvel den daglige ledelse som bestyrelsen/kommunerne.

63

Amager Strandpark – et gigantisk sandslot bygget på rekordtid

Af Mette Koch Sonnenborg, seniorrådgiver, civilingeniør og leder af NIRAS Kystgruppe Idéen om en strandpark på Amager er stærkt inspireret af det vellykkede projekt Køge Bugt Strandpark, som åbnede i slutningen af 70’erne og i dag fremstår som et naturligt element med øer og laguner, hvor ingen tænker over, at det er kunstigt skabt.

Amager Strand har alle dage været præget af lave vanddybder og ringe badevandskvalitet, som beboerne i området gerne så erstattet med et tilsvarende projekt. Så den 18. august 2005 blev Amager Strandpark officielt indviet med en kunstig ø og en mellemliggende lagune. Det har givet ca. 3 km ny strand med god vandkvalitet og plads til både natur og by.

Den kunstige ø er etableret et par hundrede meter ud for den eksisterende kyst, så stranden kommer ud på tilstrækkelig dybt vand og får den bølgepåvirkning, der skal til for at vedligeholde strandens profil. Selve øen er opbygget af 1 mio. m3 indpumpet sand, hentet på 64

Kriegers Flak, og 0,5 mio. m3 uddybningsmateriale fra laguneområdet. Det har skabt en 34 ha stor ø med en opbygning, som sikrer stabile kystlinier, der fastholdes af tre »strongpoints«: Anløbshavnen i syd, Pynten i midten og Molehovedet i nord.

Den oprindelige kystlinje på land er bevaret som sand- og græsarealer og mellem kystlinjen og den nye ø er der nu en lagune, der er blevet uddybet til 2 m, som sikrer den rigtige vandudskiftning og en god vandkvalitet i lagunen.

By og natur mødes på stranden Selve øen er opdelt i to strande, adskilt af Pyntens gennemskæringslinie. Den nordlige strand fungerer som landskabsstrand uden meget andet end klitter og strand. Den sydlige strand er en »bystrand« med bred promenade i beton, grønninger, vejanlæg og parkeringspladser. På den måde dækker området flest mulige behov og skaber plads til mange forskellige typer mennesker og aktiviteter. Man kommer over på øen via i alt 5 broer – 2 betonbroer, 1 træbro og 2 stålbroer. På øen er der i alt ca. 44.000 m2 veje, stier og pladser samt fire »strandstationer« med faciliteter som toiletter, brusere, depotrum, kiosker m.m - og udsigt over området fra tagene.

Handicapadgang blev opprioriteret væsentligt i forhold til det oprindelige

64 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Amager Strandpark har givet ca. 3 km lækker ny sandstrand med godt badevand midt i storbyen.

projekt, og det medførte en del omprojektering i anlægsfasen: I det færdige projekt kan rullestolsbrugere komme i vandet fra tre handicapbadebroer – og færdes i hele området, fordi adgangsforholdene er sikret med rampeanlæg og kørefaste belægningstyper. For at gøre adgang til taget tilgængeligt for handicappede i rullestol fik to strandstationer installeret lifte og en strandstation blev udvidet med et omfattende rampesystem.

Langt tilløb endte i et lynprojekt Projektet har været længe undervejs; allerede i midten af 80’erne fik arkitekt Dan Hasløv til opgave at udvikle en velfungerende strandpark. Idé-skitserne blev godt modtaget på politisk niveau, men først små 20 år senere - i maj 2003 fik NIRAS, Hasløv & Kjærsgaard og DHI til opgave at udarbejde et konkret projektforslag.

Selv om de første planer ikke er helt identiske med den endelige Amager Strandpark, er grundprincipperne de samme.

I september 2003 vandt NIRAS hovedprojekteringen og har stået for projektop65 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

følgning og fagtilsyn i anlægsfasen fra juni 2004 til åbningen i august 2005.

Projektet har under hele forløbet haft en ekstremt stram tidsplan især fordi det var et klart politisk ønske, at strandparken skulle åbne i sensommeren 2005 inden kommunalvalget. Derudover var budgetrammen klar – 200 mio. kr. i 2000-priser, hverken mere eller mindre.

Et projekt som Amager Strandpark er ikke særlig kompliceret - teknisk set. Men det er et tværfagligt projekt, som involverer mange forskellige fagdiscipliner: Kystteknik, vandbygning, brokonstruktioner, vejbygning, installationer, husbygning og beplantning.

Der lå store logistiske udfordringer i at få udarbejdet og gennemført et så omfangsrigt projekt på en så begrænset tidsperiode. Koordineringen af de forskellige input og personer har været et helt centralt element i processen.

Den nye strandpark er placeret i et fredet område og i april 2004 fastslog Naturklagenævnet, at der ikke som planlagt kunne etableres et boligprojekt i den nordlige del af området. Boligprojektet skulle have bidraget med ca. 50 mio. kr.

Pengene blev hurtigt fundet et andet sted, og projektet kunne fortsætte med

ca. tre måneder forsinkelse. Derfor kom selve anlægsfasen først i gang i juni 2004 i stedet for som antaget i marts 2004 – vel og mærke med fastholdt afleveringstidspunkt.

Tekniske udfordringer undervejs For at få de bedst mulige indbygningsforhold blev uddybningen af lagunen foretaget tørt. Arealet blev inddæmmet og efter ca. 3 ugers konstant pumpning var området tørlagt. Tidligt om morgenen den 22. september 2004 gik det imidlertid galt og dæmningen brød. I løbet af få timer var lagunen fyldt op igen og projektet sat 2-3 uger tilbage. En hurtig indsats, et lille forspring og rutinen gjorde dog, at tilbageslaget blev hentet hurtigere end forventet.

En indledende geoteknisk undersøgelse gav et overordnet billede af det materiale, der skulle indbygges, men indholdet af silt var noget større end forventet, og da arbejdet på grund af forsinkelserne i opstartsfasen skulle foregå i løbet af de regnfulde vintermåneder, hvor det er

65

meget svært at opnå den nødvendige udtørring, blev jordarbejderne i indbygningsfasen på trods af den relativt milde vinterperiode forsinket med to til tre måneder.

Brobyggerne gennemførte geotekniske boringer ved bropillerne. Til alles overraskelse blev der fundet temmelig højtliggende kalk (kote -4,0 mod forventet ca. -10). Det stemte ikke overens med de forudsætninger, brofunderingen var baseret på, og det var nødvendigt at omprojektere.

De geotekniske boringer indikerede derudover en høj risiko for bundbrud, som dog viste sig ikke at skabe problemer.

Vi var ikke de første Nogle indledende marinarkæologiske undersøgelser i området havde indikeret interessante fund. Efter lagunen var blevet tørlagt fortsatte disse undersøgelser, hvilket frembragte følgende fund. En stenalderboplads blev lokaliseret under den fremtidige ø. Af hensyn til projektets fremdrift m.m. blev der indgået en aftale om at bevare fundet under øen, men at skåne det mest muligt. Træbroen blev derfor drejet, stien ført udenom og opfyldningen minimeret over pladsen, som i dag er markeret med fire store sten.

Et middelalderskib blev fundet, gravet op og konserveret, og nogle interessante gytjelag i lagunen er blevet bevaret ved at man har undladt at uddybe på lokaliteten.

Amarkanerne fulgte med i hvert et spadestik Under hele anlægsperioden har der været stor offentlig interesse og det har været overordentlig svært at holde nysgerrige besøgende væk fra byggepladsen.

Der har været flere faser, hvor det kunne give problemer: Da der blev indpumpet sand var der fare for kviksandslignende forhold, under selve indpumpningen var der fare for nedfaldende sten og i visse områder var der stor risiko for at hænge fast i den meget bløde og vandrige jord. Men hverken diverse skilte eller presse66

Københavnerne har hurtigt indtaget deres nye Strandpark.

meddelelser kunne holde folk tilbage.

Den store interesse gjorde, at man valgte at åbne dele af strandarealerne for offentligheden. Det viste sig at være en god løsning.

Stranden blev meget velbesøgt og mødt med en masse positiv respons, som alt andet lige har haft en afsmittende effekt på humøret - også selvom nogen ikke helt holdt sig til de afmærkede områder.

Så på trods af de store besøgstal har arbejdet stort set foregået uforstyrret, og der har været en gensidig forståelse mellem gæster og de tålmodige entreprenører fra Hoffmann/Boskalis.

Langt om længe - den 18. august 2005 - blev Amager Strandpark åbnet ved en officiel indvielse med deltagelse af bla. Kronprinsparret Frederik og Mary.

Dagen bød på en skyfri himmel med 25 graders varme og de perfekte rammer til en strandindvielse. Og vejret holdt hele weekenden, så de efterfølgende dages sportsbegivenheder, musik, events m.m. fik den fortjente tilstrømning af nysgerrige og glade københavnere.

Tiden sætter prikken over i'et Amager strandpark er teknisk set færdig.

Tilbage er kun at lade tiden skabe det endelige resultat. Klitfyr, buske, hjelme og græs skal vokse og bide sig fast. Kiosker, spisesteder og boder skal etableres og finde deres form, og bølgerne skal følge naturens gang og endeligt regulere strandprofilerne. Men allerede nu har københavnerne taget Amager Strandpark til sig og ser det som et flot, moderne og markant strandanlæg, de er stolte af.

Den sydlige »bystrand« har potentiale til at blive Nordens Copa Cabana.

66 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

ISO 9001-certificering af rådgivningsvirksomhed Af kvalitetschef Claus Larsen og direktør Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning

Kunderne efterspørger kvalitet og dokumentation for udført rådgivningarbejde i stigende grad – og det var en del af baggrunden for at Dansk Miljørådgivning satte gang i en certificeringsproces. Erfaringerne fra certificeringen viste blandt andet, at mange arbejdsgange kunne forenkles.

Dansk Miljørådgivning A/S er et rådgivende ingeniørfirma inden for miljø og geoteknik, der netop er blevet certificeret i henhold til kvalitetsstandarden, DS EN ISO 9001: 2000. Baggrunden var, at vi ønskede at stramme op på vores interne arbejdsgange og procedurer for at sikre kvaliteten af vores arbejde. Desuden har en række af vores kunder igennem de senere år sat stadigt stigende fokus på, at kvaliteten i vores rådgiv67 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

ningsarbejde er velbeskrevet og veldokumenteret.

Selvom det ikke har været et krav fra vores kunder, at vi var certificerede, besluttede vi i slutningen af 2004 at igangsætte en gennemgang og revision af vores kvalitetshåndbog og har fået den tilrettet så den i april 2005 er blevet certificeret i henhold til DS EN ISO 9001: 2000. Denne artikel beskriver certificeringsprocessen, vores erfaringer i

forbindelse med certificeringen og det udbytte vi har fået af certificeringen.

Selve certificeringsprocessen Vi startede certificeringsprocessen med at hyre eksterne konsulenter med erfaring inden for kvalitetssikring og ISO 9001:2000 for, at de med friske øjne kunne foretage en kritisk gennemgang af vores eksisterende kvalitetssikringssystem.

Indledningsvis blev der foretaget en gennemgang af vores virksomhed, herunder af vores arbejdsrutiner, for at se om den levede op til kravene i ISO 9001 standarden. Desuden blev der foretaget en vurdering af den risiko, der kunne være for fejl/uheld, samt en vurdering af hvilken betydning disse kunne få.

Der blev på baggrund heraf udarbejdet en revideret kvalitetshåndbog og ændringerne i forhold til den tidligere kvalitetshåndbog blev gennemgået for alle medarbejdere. Alle medarbejdere blev herefter anmodet og at gennemlæse kvalitetshåndbogen, således at eventuelle uklarheder, fejl og mangler

67

kunne blive tilrettet og eventuelle forslag til forbedringer kunne blive indarbejdet i kvalitetshåndbogen. Dette blev bl.a. gjort i en erkendelse af, at det i stort omfang er medarbejderne, der skal sikre at kvalitetssikringssystemet kommer til at fungere efter hensigten og at det derfor naturligvis var vigtigt, at medarbejderne blev inddraget i forløbet.

Da medarbejdernes kommentarer var indhentet og indarbejdet, fulgte en evaluering og kontrol af systemet i form af en intern audit. Der blev således udført en række stikprøvekontroller af sagsrutiner i form af udfyldelse af standarder, sagsstyrring, arkivering, sporbarhed, prøveidentifikation m.v. Endvidere blev der foretaget interwiev af medarbejderne for at undersøge om kvalitetssikringssystemet fungerede.

På baggrund af den interne audit blev der udarbejdet en auditrapport over fejl og mangler og der blev foretaget mindre ændringer i kvalitetshåndbogen. Herefter blev kvalitetshåndbog m.v. sendt til det internationale certificeringsorgan TÜV, som har afdeling i Danmark og hvis certifikater er anerkendte i det meste af verden.

Før den endelige certificering kunne opnås blev der dernæst gennemført en ekstern audit. Den eksterne audit forgik ved at 2 medarbejdere fra TÜV dels gennemgik kvalitetshåndbogen og dels foretog virksomhedsbesøg på de enkelte kontorer for at kontrollere, at arbejdet foretages som beskrevet i kvalitetshåndbogen. I praksis forgik kontrollen på samme måde som den interne audit ved interview af medarbejderne og stikprøvekontrol af arkivering, sporbarhed, prøveidentifikation m.v. Både ledelsen og medarbejderne var således populært sagt »til eksamen« i anvendelsen af kvalitetssikringssystemet.

Erfaringer fra certificeringsprocessen I forbindelse med opstarten af processen var der en vis skepsis blandt nogle af vores medarbejdere: hvorfor vi nu skulle i gang med det? Hvad var formålet?

Hvorfor skulle vi bruge tid på det her, tingene gik jo fint som de gik? osv.

I forbindelse med processen og gennemgangen af vores eksisterende kvalitetshåndbog opdagede vi dog, at der var nogle mindre forskeligheder på hvordan sagerne blev håndteret og at ikke alt blev lavet ens på de enkelte kontorer. Vi fik under processen drøftet hvad årsagen til disse forskelle var, hvilket efterfølgende medførte en række præciseringer af vores procedurer. Desu68

den opdagede vi, at papirgangen på nogle områder var for omstændelig og, at der kunne foretages effektiviseringer af visse rutiner og papirgange.

Der er ingen tvivl om, at den eksterne gennemgang af vores rutiner, hvor der hele tiden bliver stillet spørgsmålstegn ved f.eks. »hvad mener I egentlig med« og »hvad får I ud af at gøre sådan?« har været en givtig proces. Som en glædelig overraskelse opdagede vi også, at gennemgangen generelt ikke medførte et mere bureaukratisk system, men at der tværtimod, på visse punkter, kunne foretages nogle forenklinger.

Endvidere har den aktive inddragelse af medarbejderne medvirket til en nyttig diskussion af vores arbejdsgange og kvalitetssystem, så alle har opnået en bedre forståelse for vores sagsgange og kvalitetssikringsprocedurer, og om de tanker, der ligger bag. Processen har således bidraget til, at der er opnået en større fokus på vores kvalitetssikringssystem.

Der er heller ingen tvivl om at det faktum at medarbejderne skulle til »eksamen i kvalitetssikringssystemet« både ved den interne og den eksterne audit har medført en skærpet opmærksomhed på kvalitetssikringen. En enkelt medarbejder kunne i princippet være skyld i, at vi ikke kunne opnå certificeringen, hvis vedkommende ikke kunne redegøre de gældende rutiner, eller gjorde tingene på en anden måde end den der er beskrevet. Dette viste sig dog heldigvis ikke at være tilfældet.

Processen er således vigtigere end selve certifikatet, men der er ingen tvivl om, at det at opnå certifikatet, og den eksterne kontrol i form af audit, der er en løbende del af certificeringen er et vigtigt middel til at sikre, at kvalitetssikringssystemet ikke bare bliver ord, som er udarbejdet af enkelte medarbejdere, men bliver et system, der er accepteret af og vedkommende for alle ansatte.

Konkret udbytte af certificeringen Vi kan allerede nu se, at certificeringsforløbet har medført en række forbedringer af vores kvalitetssikringssystem, herunder: • En bedre beskrivelse af den enkelte medarbejders ansvar og beføjelser.

• En mere entydig beskrivelse af de enkelte sagsgange, herunder prøvetagningsprocedurer.

• Større ensartethed og bedre sporbarhed i vores arbejde.

• Opstilling af et bedre system til at følge op på fejl, der er sket og forebygge fremtidige fejl.

• Opstilling af et bedre system til løbende at vurdere kundetilfredsheden.

• En større medarbejderinddragelse/fokus på kvalitetssikringssystemet.

Endvidere er det håbet, at de faste procedurer for arbejdets gennemførelse kan bidrage til at effektivisere nogle arbejdsgange og dermed, sammen med et mindre antal fejl, i sidste ende gøre firmaet mere konkurrencedygtigt og dermed spare vores kunder for nogle omkostninger.

Løbende intern og ekstern opfølgning/audit sikrer løbende udvikling af systemet Som en integreret del af ISO 9001:2000 certificeringen vil der løbende ske både en intern og en ekstern audit af at arbejdet fremover udføres i henhold til kvalitetshåndbogen og at kvalitetssikringen udføres som beskrevet. Det er håbet, at denne løbende opfølgning vil medvirke til, at medarbejderne føler et medejerskab af kvalitetsprocedurerne og løbende bidrager til at forbedre arbejdsgangene i firmaet, herunder at få beskrevet og fulgt op på de fejl, der uværgeligt vil ske, samt at få udarbejdet procedurer til fremadrettet at hindre, at disse fejl gentager sig.

Desuden er der opstillet en række målbare parametre mht. f.eks. kundetilfredshed, der kan anvendes til løbende at evaluere vores arbejde. Det er vores håb, at vores kunder vil benytte bl.a. de kundetilfredshedsskemaer vi udsender til at give en konstruktiv kritik af vores arbejde, så vi kan anvende disse eksterne forslag og kritikpunkter til løbende at forbedre vores arbejde.

Det er således vores håb, at både vores medarbejdere og kunder vil bidrage aktivt til at forbedre kvaliteten af vores arbejde og, at disse bidrag, sammen med de redskaber, der er indarbejdet i kvalitetshåndbogen vil være med til løbende at forbedre kvaliteten af vores arbejde.

Vi håber og tror således, at vi kan opnå det overordnede formål med opdateringen af vores kvalitetshåndbog og ISO 9001:2000 certificeringen, nemlig: • at opnå en øget markedsandel via en god, ensartet kvalitet.

• at minimere vores omkostninger pga. færre fejl.

• at opnå en større kundetilfredshed og dermed tilfredse og loyale kunder.

68 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Mindre projekter og samfundsøkonomi Af Stig V. Jeppesen, Carl Bro og Jens Foller Vejdirektoratet Artiklen omhandler en nyudviklet metode til samfundsøkonomisk vurdering af mindre projekter, rettet imod vejkryds med fremkommelighedsproblemer.

En fuld samfundsøkonomisk vurdering af et vejprojekt, som f.eks. foretages i forbindelse med Vejdirektoratets VVMvurderinger, er en ressourcekrævende proces. Specielt effektvurderinger, med inddragelse af trafikmodeller m.v., kan være krævende at komme igennem.

Når det projekt der skal vurderes er et mindre projekt, vil det derfor ofte være ude af proportioner at gennemføre en fuld samfundsøkonomisk vurdering – som i nogle tilfælde vil koste mere end selve projektet. Bl.a. derfor er det ikke altid, at samfundsøkonomiske vurderinger bliver inddraget i beslutningsprocessen for mindre vejprojekter. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at mindre projekter bliver overset i en prioritering, fordi de ikke har det samme vurderingsgrundlag og den samme effekt som store projekter - selv om de kan have en bedre samfundsøkonomisk rentabilitet.

Det er dog muligt at bruge det samfundsøkonomiske redskab i forbindelse med mindre projekter. Som et eksempel på dette, har Vejdirektoratet i samarbejde med Carl Bro udviklet et bud på en metode til samfundsøkonomisk vurdering af projekter rettet imod kryds med 69 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

fremkommelighedsproblemer. Metoden er blevet gjort tilgængelig i form af et notat (se sidst i artiklen). For at holde processen på et rimeligt omfang for mindre projekter, er det nødvendigt at opstille en forholdsvis simpel metode.

Det medfører i sagens natur bl.a. en del fravalg og simplificeringer, som beskrevet nedenfor.

Resultatet af processen vil af samme grund være påhæftet med en forholdsvis stor usikkerhed, men er dog et betydeligt bedre vurderingsgrundlag end helt subjektive vurderinger. Mere konkret bliver resultatet dels en vurdering af om der er fremkommelighedsproblemer i et kryds (og hvordan det forventes at være i fremtiden), og dels et bud på om det kan betale sig at bruge penge på at udbedre problemerne. Endeligt kan resultaterne bruges til en overordnet sortering mellem flere projekter.

Valg og afgrænsninger: Mest vægt lægges på hovedformålet med projekterne (fremkommelighed i kryds), så der skitseres en forholdsvis

grundig vurdering af forsinkelser for trafikanterne i myldretiderne. Desuden er det valgt at inkludere hvilken effekt projekterne vurderes at have mht. uheld.

Den samfundsøkonomiske vurdering består således af at holde disse to effekter op imod et anlægsoverslag. Effekterne vurderes over en analyseperiode (f.eks. 15 år), så trafikprognoser har en del betydning mht. den samlede vurdering af fremkommelighed. Det antages at selve projektet ikke påvirker trafikmængderne.

Den anbefalede metode udelader således en del faktorer og effekter, i forhold til en komplet vurdering. Mange af disse (f.eks. støj) vil i langt de fleste tilfælde stort set ikke blive påvirket.

Andre fravalgte effekter kan dog tænkes at have større betydning for et konkret projekt – det er f.eks. ikke altid at ændringen i driftsudgifter er minimal i forhold til anlægsudgiften (f.eks. ved nyt signalanlæg). Hvis det skønnes nødvendigt i en konkret situation, er der ikke noget i vejen for at inkludere andre effekter i vurderingen. Man bør dog være opmærksom på, at det er svært at sammenligne flere projekter, hvis den brugte metode ikke er den samme.

Bemærk at metoden er indrettet til vurdering af et enkelt kryds. I nogle tilfælde er der så stor sammenhæng mellem trafikafviklingen i flere kryds i et område, at det bør overvejes at udføre en større samlet analyse.

Beskrivelse af metoden: Metoden er rettet imod vejkryds med større fremkommelighedsproblemer. I metoden indgår 4 hovedtrin, der gennemføres i rækkefølge frem mod den samfundsøkonomiske vurdering.

I figur 1 er der vist en oversigt over de 4 hovedtrin og hver af de aktiviteter, som indgår heri.

69

Trin 1 - identifikation af fremkommelighedsproblem Først og fremmest er det væsentligt at få overblik over, om der kan siges at være større fremkommelighedsproblemer i et vejkryds.

Det afhænger naturligvis af de valg af grænser for fremkommelighedsproblemer, som det er op til den enkelte vejbestyrelse selv at fastlægge. I notatet gives der nogle bud på sådanne grænser.

Normalt optræder fremkommelighedsproblemer i én eller begge myldretider ved start og ophør af normal arbejdstid på hverdage. Tidsmæssigt bør større fremkommelighedsproblemer have en varighed på mindst 15 sammenhængende minutter og optræde dagligt på hverFigur 1. De 4 hovedtrin som indgår i metoden. dage.

Mest iøjnefaldende »symptom« er længere kødannelser i én eller flere af gennemførelse og som er af betydning krydsets tilfarter i spidstimerne, som for krydsets funktion og dets trafikmængumiddelbart kan ses ved besigtigelser. I der, bør også inddrages. Det gælder notatet beskrives en simpel måde til at f.eks. udbygning af naboområder, trafikvurdere, om der måske kan være tale om et større fremkommelighedsproblem i et vejkryds, inden der gennemføres egentlige tællinger i krydset. Endvidere kan et voksende antal klager og andre henvendelser være et andet »symptom« på et større fremkommelighedsproblem.

saneringer, nye veje eller vejlukninger.

Det er afgørende, at der er adgang til detaljeret materiale over trafikken i krydset. Dette kan opnås ud fra manuelle trafiktællinger i spidsbelastningsperioderne. De bør være gennemført på en »typisk« hverdag, opgjort pr. kvarter og pr. køretøjskategori, og opdelt på krydsmanøvrer for den indkørende trafik (højre/ligeud/venstre). Er tællingerne ikke af nyere dato, bør resultaterne opregnes til indeværende år.

Ud fra tælleresultater fra spidsbelastningsperioderne udpeges spidstimer morgen og eftermiddag. For spidstimerne kan der udarbejdes et trafikstrømsdiagram, se eksempel i figur 2.

Hvis der ikke kan tilvejebringes manuelle tællinger, er det dog muligt at skønne brugbare detaljerede trafikmængder, med udgangspunkt i kendte data for årsdøgntrafikmængden (ÅDT) på hver vejgren i krydset, ud fra

Trin 2 - kortlægning af trafikale forhold Når et fremkommelighedsproblem i et vejkryds er identificeret og der er truffet beslutning om at analysere det nærmere, skal der gennemføres en kortlægning af de trafikale forhold. Kortlægningen består i at fremskaffe data og materiale om krydset for at kunne analysere især bilistforsinkelser og trafiksikkerhed.

Her skal tilvejebringes plantegninger med kørebaneafmærkning over den nuværende krydsudformning i målestok 1:500 eller mere detaljeret. Herudover er det også ønskeligt med andet tilgængeligt og brugbart tegningsmateriale.

For specielt signalkryds skal desuden fremskaffes nuværende signalplaceringsplaner og signalgruppeplaner.

Eventuelle kendte og foreliggende allerede vedtagne planer, som er tæt på 70

Figur 2. Eksempel på trafikstrømsdiagram udarbejdet udfra tælleresultater i spidsbeslastningperioderne.

70 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

kendskab til de lokale trafikforhold.

Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i notatet.

Herefter skal trafikmængderne gældende for indeværende år fremskrives i analyseperioden (f.eks. 15 år), idet fordelingen mellem trafikstrømmene som udgangspunkt fastholdes. Til fremskrivningen kan benyttes lokale skøn eller generelle prognoser.

For at beregne forsinkelser i spidstimerne inddateres alle spidstimetrafikmængder i DanKap eller et andet kapacitetsberegningsprogram, dels for indeværende år, dels for sidste år i analyseperioden. De vigtigste resultater fra kapacitetsberegningerne er middelforsinkelser for hver enkelt trafikstrøm, som sammenvægtes for hele krydset. Der anses for at være påvist fremkommelighedsproblemer, såfremt middelforsinkelsen for mindst ét tilfartsspor i indeværende år overskrider de fastsatte grænseværdier for forsinkelse i mindst én spidstime. I notatet er grænseværdierne fastsat til 80 sekunder i signalkryds og 50 sekunder i prioriterede vejkryds og rundkørsler.

En kvalitativ vurdering af forsinkelser i vejkryds kan udtrykkes ved serviceniveauer, som kan være nemmere at overskue. Et eksempel herpå er vist i figur 3 (A er det bedste og F det værste niveau).

Desuden fremskaffes uheldsoversigter fra den seneste 5-års periode, som ved egentlige uheldsanalyser. Er der sket få uheld, bør man i de videre analyser af mulige uheldsbesparelser være opmærksom på den ganske store usikkerhed, som det spinkle grundlag medfører. Ud fra uheldsoversigten kan der udarbejdes et kollisionsdiagram, som skaber overblik over det nuværende uheldsmønster.

Trin 3 - opstilling af forbedringsforslag og gennemførelse af effektvurderinger Der opstilles 2-3 idéforslag, hvert bestående af ét eller flere virkemidler, primært rettet mod at løse de beregnede fremkommelighedsproblemer. Desuden er det højt prioriteret, at forslagene også gerne må medvirke til at forbedre trafiksikkerheden og under ingen omstændigheder samlet må forringe den.

Blandt virkemidlerne kan nævnes tilvejebringelse af flere kørespor eller ombygning til en krydstype med højere kapacitet (f.eks. fra prioriteret vejkryds til rundkørsel eller signalkryds).

Kriteriet for, om et forbedringsforslag har tilstrækkelig kapacitet, er, at intet til71 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Figur 3. En kvalitativ vurdering af forsinkelser i vejkryds udtrykt ved serviceniveauer.A er det bedste og F det værste niveau.

fartsspor i sidste år i analyseperioden overskrider grænsen for større fremkommelighedsproblemer. Hertil anvendes DanKap (eller et andet kapacitetsberegningsprogram) iterativt til at sikre, at ovennævnte grænse overholdes i begge spidstimer for alle tilfartsspor.

Hvert forslag bør dokumenteres ved hjælp af en kortfattet beskrivelse af dets virkemidler, gerne ledsaget af en principskitse, som illustrerer de geometriske ændringer i forhold til den nuværende krydsudformning. For hvert forslag udarbejdes et konkret, kvalificeret anlægsskøn, som normalt baseres på erfaring. Da der ikke er foretaget en egentlig projektering af forslagene, er stor usikkerhed på dette skøn ofte uundgåeligt.

Helt på samme måde som for den nuværende krydsudformning, opgøres fremkommeligheden i indeværende år kvantitativt for hvert forbedringsforslag i form af beregnede bilistforsinkelser for hvert tilfartsspor i morgen- og eftermiddagsspidstimen.

For hvert forbedringsforslag gennemføres der for hvert uheld en sikkerhedsmæssig vurdering af, i hvor høj grad uheldet formodes at blive påvirket af virkemidler i forslaget. En eventuel besparelse, opdelt i person- og materielskadeuheld, behøver ikke at være i hele tal,

men kan være f.eks. en forventning om 1/2 eller 1/10 sparet uheld i 5-års perioden. Desuden bør der være fokus på, om virkemidler kan føre til andre uheld end dem der ellers er forekommet. Vurderingen omsættes til en eventuel samlet besparelse pr. år i hele analyseperioden.

Trin 4 - samfundsøkonomiske opgørelser Ved de samfundsøkonomiske opgørelser følges principperne i Trafikministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse 1) og enhedspriser bør tages fra nyeste version af Trafikministeriets Nøgletalskatalog 2).

Tidsbesparelser opgøres for de forskellige relevante kategorier af motorkøretøjer i forhold til den nuværende krydsudformning som forskellen mellem forsinkelserne med og uden hvert forbedringsforslag. Disse multipliceres med trafikmængderne og tidsværdien for motorkøretøjskategorierne. Beregningerne udføres, dels for indeværende år, dels for sidste år i analyseperioden, og opgøres i markedspriser.

Beregningerne gælder alene morgenog eftermiddagsspidstimen i 220 hverdage og er således i de flest tilfælde en 71

undervurdering af tidsbesparelserne. Til gengæld kan visse forbedringsforslag betyde at trafikken, i perioder med lav trafikbelastning, i gennemsnit bruger længere tid end før til at komme igennem krydset - f.eks. som en følge af de nødvendige sikkerhedstider i et signalreguleret kryds.

De beregnede uheldsbesparelser pr. år omregnes til værdier ud fra ovennævnte nøgletalskatalog, dels sparede materielomkostninger pr. rapporteret uheld, dels sparede omkostninger pr. rapporteret personskade. Herudfra opgøres de samlede sparede uheldsomkostninger.

Anlægsskønnet bearbejdes til markedspriser (dvs. inklusive nettoafgiftsfaktor), og der beregnes skatteforvridningstab af anlægsskønnet efter ovennævnte manual.

Ud fra det bearbejdede anlægsskøn og de værdisatte tids- og uheldsbesparelser beregnes følgende 3 samfundsøkonomiske hovedresultater for hvert forbedringsforslag: • Nettonutidsværdi i indeværende år, samlet for anlæg, forvridningstab samt effekter af tid og uheld (over de 15 år, diskonteret til indeværende år).

• Benefit-cost forhold (samlet nutids-

værdi i forhold til anlægsskøn).

• Intern rente (årligt samfundsøkonomisk afkast af investeringen til forbedringsforslaget, som således repræsenterer den rente, hvor nutidsværdien er 0).

Det anbefales at præsentere resultaterne for alle forbedringsforslag i en lille tabel.

Den kan ledsages af en kortfattet fortolkning af resultaterne i en sammenligning af forbedringsforslagene med hensyn til benefit-cost forhold. Umiddelbart er dette den bedste parameter til at bestemme, hvilket forslag der giver mest for pengene.

Status og det videre arbejde:

VEJFORUM Den 29. – 30. november 2005

Nyborg Strand HUSK – i år åbner Vejforum kl. 11:00 den 29. november 2005.

Velkomst: v/ Jane Olesen, formand for Vejforum, formand for Kommunal Vejteknisk Forening Indlæg: Sociolog Henrik Dahl Uddeling: Overrækkelse af Asfaltindustriens Rejselegat Overrækkelse af VEJ-EU’s jubilæumspris Overrækkelse af NVF udvalg 34’s miljøpris Indlæg inden for hovedemnerne: Udfordringerne i vejsektoren (fællessession) Anlæg – Drift Kommunalreform Miljø Planlægning Motorringvej 3, Danmarks største anlægsopgave Trafikledelse Trafiksikkerhed Trængsel Vejforvaltning

Workshops inden for hovedemnerne: Børn og trafik Data og systemer i vejsektoren Fremtidens vejsektorsamarbejde Vintertjeneste

Se hele programmet på www.vejforum.dk

Hold årsmøde eller erfamøde i forbindelse med VEJFORUM

T G L O S D U

Eksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum.

Betaling for deltagelse Alle skal betale for at deltage i Vejforum – også udstillere og indlægs- og workshopholdere. Indlægs- og workshopholdere deltager dog gratis den dag, indlægget/workshoppen holdes.

Tilmelding efter 1. oktober 2005:

1 dag 2 dage

kr. 1.800,kr. 3.400,-

Tilmeldingsfrist den 10. november 2005

IVENHED G E B S T ÅRE TOREN K E S J E IV

Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, frokost og kaffe/te hertil skal evt. lægges prisen for overnatning og festmiddag.

Overnatning i enkeltværelse Deles værelse, er prisen pr. seng Festmiddag

kr. kr. kr.

830,540,500,-

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Som det fremgår, er denne artikel skrevet på baggrund af et notat, som indeholder en mere udførlig beskrivelse af metoden. Desuden findes en eksempelsamling, hvor metoden afprøves på 5 konkrete kryds i det danske vejnet (inkl. amts- og kommuneveje). Det første eksempel heri er en forholdsvis grundig gennemgang af processen, med de anbefalede illustrationer m.v.. Ved læsning af notatet anbefales at kigge dette eksempel igennem, for at lette forståelsen af metoden. De efterfølgende eksempler er præsenteret mere skematisk.

Bemærk at der i eksemplerne benyttes enhedspriser taget fra Trafikministeriets Nøgletalskatalog 2001 – der er siden udkommet et Nøgletalskatalog med 2003-priser2).

Notatet3) og tilhørende eksempelsamling4) kan findes og downloades på Vejdirektoratets internetsider, bl.a. på »Vejsektoren.dk« under Planlægning/Samfundsøkonomi.

Det er forfatternes håb at artiklen vil være til nytte for vejbestyrelserne i Danmark, om ikke andet så til inspiration med hensyn til at bruge det samfundsøkonomiske redskab – også i forbindelse med mindre projekter.

Kilder og henvisninger: 1) »Manual for samfundsøkonomisk analyse« Trafikministeriet 2003 2) »Nøgletalskatalog, til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet« Trafikministeriet 2004 3) »Samfundsøkonomi, mindre projekter« – Notat 107 Vejdirektoratet 2005 4) »Eksempelsamling, mindre projekter« – Notat 108 Vejdirektoratet 2005

Yderligere info på www.vejforum.dk

72

72 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Støjskærme på Lillebæltsbroen De nærmeste naboer til den ny Lillebæltsbro kan se frem til mindre støj fra trafikken på broen.

Søndag den 25. september begyndte Vejdirektoratet arbejdet med at opsætte støjskærme både ved broens ydersider og ved midterautoværnet.

Hver skærm er ca. 50 meter lang, 2 meter høj og består nederst af kassetter med lyddæmpende materiale og foroven af glas. Arbejdet forventes færdigt den 21. november 2005, men da det er meget vejrfølsomt, kan det ende med forsinkelse.

For bilisterne betyder arbejdet, at der kun vil være to kørespor åbne i hver retning og med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. I september/oktober bliver der arbejdet langs begge broens ydersider. Her vil de tunge spor være lukkede i hele broens længde. Herefter begyn-

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Prøvetagning af spildevand ....................................................................21.-23. .....nov.

Spildevandstilladelser ...............................................................................21.-22. .....nov.

Gadekær og branddamme.............................................................................24.- .....nov.

Mikrobiologi.................................................................................................28.-29. .....nov.

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ....................................................28. .....nov.

Konflikthåndtering på genbrugsstationer..........................................01.-02.......dec.

Procesteknik 3 .............................................................................................05.-06.......dec.

Landzoneadministration...................................................................................07.......dec.

Atex direktivet ....................................................................................................08.......dec.

Slamhydrolyse .............................................................................................12.-13.......dec.

Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan.

Udbud af kloakopgaver............................................................................06.-08. ......feb.

Lokal Agenda 21 .................................................................................................09. ......feb.

Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb.

Grundkursus i spildevandsrensning......................................................20.-24. ......feb.

Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb.

Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb.

Administration af lokalplaner ........................................................................27. ......feb.

Administration af kloak............................................................................02.-03. .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

73 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

der arbejdet ved midterautoværnet, og det hurtige spor i begge kørselsretninger vil være lukket i hele broens længde.

Både af hensyn til trafiksikkerheden, men også af hensyn til arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der er beskæftiget ved vejarbejdet, skal trafikanterne respektere den anviste hastighedsbegrænsning. www.vd.dk

Kommunal Vejteknisk Forening (KVF).

Kommunal Vejteknisk Forenings arbejdsgruppe omkring kommunalreformen har afsluttet deres arbejde. Notatet Kommunal Vejforvaltning 2007 om den fremtidige vejforvaltning er blevet revideret ud fra de kommentarer, der dukkede op på de 2 forårsseminarer om kommunalreformen og dens betydning for vejsektoren. Notatet er især blevet styrket indenfor emnet trafiksikkerhed. Det reviderede notat kan ses på foreningens hjemmeside under www.vejsektoren.dk . Desuden kan man se eksempler på sagsgange/procedurer til inspiration.

Indsats for fremtidens drikkevand i Nyborg Fyns Amt har lavet forslag til en plan for bedre at udnytte og beskytte grundvandet ved Nyborg-området.

Planen er udført i samarbejde med Nyborg, Ørbæk og Ullerslev Kommuner,

Nyborg Forsyning og Service A/S, Aunslev Vandværk og repræsentanter for landbrugsorganisationerne.

Planen er i høring fra den 4. oktober til den 1. december. Som en del af høringen holdes der borgermøde den 24. oktober klokken 19.00 på Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63 i Nyborg.

Alle er velkomne.

Planen indeholder et forslag til den fremtidige indvinding og en lang række initiativer til beskyttelse af grundvandet.

Planen fokuserer især på tre punkter af væsentlig betydning for den fremtidige indvinding af godt drikkevand i området.

Kilde: Fyns Amt

Vejdirektoratet på rundtur i amterne Vejdirektoratet har afsluttet en omfattende runde i amterne for at indsamle data m.v. til drift, anlæg og planlægning af de amtsveje, som overtages pr. 1/1 2007 Alene på driftsområdet har syv fagpersoner inden for belægninger, bro, almen drift, trafiksignaler, trafikledelse, kontraktområdet og myndighedsbehandling gennemført hver deres runde, hvor de har besøgt deres fagkollega i alle amter. Tilsammen op mod 80 møder i alt. »Amterne har taget godt imod os. De har været hjælpsomme og positive og interesserede i, at den indsats, de har gjort på dataområdet, ikke skal gå tabt« fortæller afdelingsingeniør Jørn Lauridsen fra Vejdirektoratets Driftsområde.

Han fortæller også, at de i nogle amter kører videre 73

med store dataregistreringsarbejder, selvom amterne skal lukke ned. Det sker således for at kunne overdrage data af høj kvalitet.

Runden på driftsområdet er afsluttet nu med udgangen af september 2005. Derpå bliver det samlet gjort op, hvilke og hvor store datamængder, der skal overføres.

Overdragelsen af data vil ske løbende frem til 31/12 2006. Hver gang en sag/opgave afsluttes.

Kilde: www.vd.dk

badevandskvalitet, dels giver et renere vandmiljø i Svanemøllehavnen, som er nabo til Svanemøllebugten. Arbejdet, der vil blive udført af Københavns Energi, påbegyndes i oktober 2005.

I maj 2007 vil badevandet i Svanemøllebugten være så rent, at københavnerne kan bade i det. Samtidig forsvinder lugtgenerne fra Lersøgrøften.

Nyt Udbudsnetværk Projekt »rent badevand« sættes i søen Så er det snart helt slut med de åbne kloakafløb i København. Byens sidste åbne afløb, Lersøgrøften på Østerbro, bliver rørlagt i løbet af de kommende atten måneder. Samtidig etableres rensningsanlæg, som dels giver vandet i Svanemøllebugten

Udbudsportalen.dk i KL etablerer et nyt udbudsnetværk.

Målet er at skabe en ny ramme for kompetenceudvikling, læring og videndeling om offentligt-privat samspil (OPS) – også for dig som ikke i dag er udbudsekspert!

Det nye udbudsnetværk vil fokusere på de temaer indenfor kvalitets- og effektivitetsudvikling, hvor det offentlige og det private arbejder sam-

www.ktc.dk

60 år 09-11 Forvaltningschef Kaj Bloch Aaskov Kommune 27-11 Direktør Erik Brinck Esbjerg Kommune

men. Helt præcist: Konkurrenceudsættelse, udbud, udlicitering og partnerskaber.

Det er ikke tilfældigt, at det er nu, at Udbudsnetværket startes op, Når kommunerne fra den 1. januar 2007 bliver større, må det forventes, at flere kontrakter, som følge af den forøgede kommunestørrelse, skal i EU-udbud. Og er man ikke interesseret i udelukkende at basere sin viden om udbud på ekstern konsulentbistand, vil det være nærliggende, at sørge for at sikre sig intern kompetence på udbudsområdet.

Udbudsnetværket er dog ikke kun kun relevant for kommunerne - også andre myndigheder, der løbende gennemfører udbud, kan få opdateret og udbygget viden om udbud gennem deltagelse i netværket.

Udbudsnetværket vil have til formål både at give deltagerne tilstrækkelig indsigt i den juridiske side af udbud og indsigt i hvordan man rent praktisk griber et udbud an.

Der vil være en fast deltagerbetaling, hvor man betaler et årligt abonnement som giver mulighed for at deltage i 4 møder, en e-konference og mulighed for deling af viden med andre om udbudsproblemstillinger. Prisen for et år vil være 6.000 kr. ekskl. moms, pr. deltager.

KTC nyt

Høringssager I perioden 21. aug til 27. sep.

2005 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Vejledning om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet Anerkendelsesordningen for statikere Økonomisk og faglig høring af risikobekendtgørelsen Godkendelse af listevirksomhed inkl. standardvilkår for bilag 2-virksomhederne A 205, K 203 og K211 Cirkulære om administrativ vejnummerering m.m.

Drikkevandsforsyning og den nationale beredskabsplan Forslag til revision af brandbestemmelserne i bygningsreglement 1995 med tilhørende eksempelsamling Udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsog boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven Udkast til vejledning om god byggesagsbehandling Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Nye regler om saltvandsbaseret fiskeopdræt Aldersbestemmelse af olietanke Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler Udkast til vejledning om oplysninger svarende til nøgletal i statsligt byggeri

KTC Viden Center Runde dage.

I november måned kan følgende fejre: 50 år 21-11 Adm. direktør Mette Lis Andersen Københavns Kommune 74

Ved udgangen af september måned er der: Antal brugere: 4137 Kompetencepersoner: 1036 Antal afsnit: 1224

74 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø

Badebroer og badeanlæg

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.

E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.

E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Administrativ databehandling

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Beton- og stenvarer

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.

L elementer/betontanke/vægelementer.

Forurenet jord Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens.

Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.

E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.

E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.

E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.

Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.

Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Forureningsundersøgelser Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

75

Leverandør til teknisk forvaltning

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.

E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar JELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, trækulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

76

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11.

Esbjerg tlf. 36 97 36 30.

Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grafisk databehandling - IT-GIS Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

76 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.

E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma.

Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje.

Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.

Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

77 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Kommunikation og design

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.

Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder.

Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

77

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.

E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.

E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Rådgivning

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

78

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

78 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.

E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Springvand og bassiner

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

79 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Støjbekæmpelse

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Vejarbejde, udførelse af

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.

Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.

Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.

Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

79

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDUHU Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

/LEHUDOLVHULQJ DI DIIDOGVVHNWRUHQ LI¡OJH HXURS LVN RJ GDQVN ORYJLYQLQJ LQGXVWULHQ RJ DIIDOGVVHOVNDEHUQH 'HQ GHFHPEHU Sn 6FDQGLF .ROGLQJ HOOHU 'HQ GHFHPEHU Sn 6FDQGLF 5RVNLOGH 3n GDJHQ EHKDQGOHU YL KYRUGDQ (8 ORYJLYQLQJHQ V WWHU UDP PHU IRU GDQVN DIIDOGVORYJLYQLQJ KHUXQGHU DIIDOGVGHILQLWLRQHQ ERUWVNDIIHOVH RJ Q\WWLJJ¡UHOVH NUDY WLO DNW¡UHUQH L EUDQFKHQ SURGXFHQWDQVYDU NUDY WLO GULIW P P 9L VHU Sn HIIHNWLYLVHULQJVSRWHQWLDOH Sn IRU EU QGLQJVRPUnGHW RJ PRGHOOHU WLO HIIHNWLYLVHULQJ DI JHQDQYHQGHOVH IRUEU QGLQJ RJ GHSRQHULQJ (QGHOLJW InU YL HW NRQNUHW EXG Sn KYRUGDQ VDPDUEHMGH PHOOHP DIIDOGVVHOVNDEHU RJ VWRUNRPPXQHU SnYLUNHU RUJDQLVHULQJHQ RJ HIIHNWLYLVHULQJHQ L EUDQFKHQ ,QGO JVKROGHUQH JLYHU KYHU LV U GHUHV EXG Sn KYDG GHW PHGI¡UHU QnU P\QGLJKHGV RJ GULIWUROOH WLOK¡UHU VDPPH DNW¡U

,QGO J YHG 3HWHU 3DJK 5DVPXVVHQ 3URIHVVRU GU MXU L PLOM¡UHW YHG GHW -XULGLVNH )D NXOWHW .¡EHQKDYQV 8QLYHUVLWHW 9LEHNH VWHUJDDUG FDQG DJUR RJ PLOM¡NRQVXOHQW L 'DQVN ,QGXVWUL ', nUV HUIDULQJ IUD 0LOM¡VW\UHOVHQ %HUWHO 6WHQE N EHVW\UHOVHVIRUPDQG L .$92

1\H UDPPHU IRU IUHPWLGHQV YDQGIRUV\QLQJ" 0HOOHP PXOLJKHGHU RJ EHJU QVQLQJHU 'HQ QRYHPEHU Sn 4XDOLW\ +RWHO $XVWUDOLD 9HMOH HOOHU 'HQ QRYHPEHU Sn 4XDOLW\ +RWHO +¡MH 7DDVWUXS ,QGO J YHG

0DUWLQ 6NULYHU +\GURJHRORJ 6SLOGHYDQG RJ 9DQGIRUV\QLQJVNRQWRUHW 0LOM¡VW\UHOVHQ QGULQJHU L YDQGIRUV\QLQJVORYHQ VRP UHVXOWDW DI NRPPXQDOUHIRUPHQ (ULN $UYLQ SURIHVVRU L YDQGIRUV\QLQJ '78 5HQVQLQJ DI GULNNHYDQG ± HW Y UNW¡M L YDQGSODQO JJHUHQV Y UNW¡MVNDVVH

%LUJLW 6¡QGHUVNRY :HEHU &DQG WHFKQ VRF SURMHNWNRRUGLQDWRU )\QV $PW *UXQGYDQG ,QGVDWVSODQHU IRU JUXQGYDQG HQ NRQWUDNW GHU IRUSOLJWHU" 2PDU &KULVWLDQ 7KRPVHQ 6HNWLRQVOHGHU +HGHVHOVNDEHW 0LOM¡ RJ (QHUJL $ 6 +HQ PRG GHQ IUHPWLGLJH YDQGIRUV\QLQJVSODQ / V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ Sn

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113