Stads & Havneingeniøren - februar 2006

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

IT på teknik og miljøområdet Miljøbegreb i miljøvurdering og planlægning Strukturreformens »kulturreform« – kulturanalyse som værktøj Musikfestival og planlægning: Skanderborg og Roskilde Afrapportering fra Vejforum 2005 Fremtidens Parcelhuse Dynamisk spildevandsplan – klar til kommunesammenlægning

FEBRUAR 2 2006

NOGLE SER SAMMENBRAGTE AKTIVER...

...vi får dem til at fungere som en helhed Når strukturreformen træder i kraft, skal

allerede i dag skabe dig et overblik over

de kommunale veje og vejforvaltnin-

dit budgetbehov fra 2007.

gerne samles og fungere som sammenbragte børn i en ny familie. Hvad der

Vi har prøvet det før. For eksempel da

før var optimalt i den gamle kommune,

hele Tjekkiets vejsektor blev omstruktu-

ser måske helt anderledes ud i den nye

reret. RoSy® Vejmanagement, bistået af

sammenhæng.

Carl Bro Gruppens kompetente medarbejdere, klarede opgaven hurtigt og

Der er derfor behov for hurtigt og

problemfrit.

effektivt at få overblik over den nye

RoSy® er oversat til ni sprog. Det anvendes i 19 lande. Bag RoSy® står en af Danmarks største rådgiverorganisationer. RoSy® er det fremtidssikrede valg.

virkelighed, herunder ikke mindst at få

RoSy® er tilmed det system, der rummer

etableret et kendskab til omfang såvel

flest danske kommunale vejdata. Hvorfor

som tilstand og værdien af de aktiver,

så ikke vælge den enkleste og mest

der bliver bragt sammen.

direkte løsning. Gå i dialog med RoSy® og Carl Bro Gruppen om opgaven. Bare

Med Carl Bro Gruppen og RoSy® Asset

for en sikkerheds skyld.

Management er du godt på vej. Vi kan

Carl Bro Gruppen · www.carlbro.com · www.pavement-consultants.com Granskoven 8 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060

Sofiendalsvej 94 Nordlandsvej 60 9200 Aalborg SV 8240 Risskov Tlf. 9879 9800 Tlf. 8210 5100

Kokbjerg 5 6000 Kolding Tlf. 8228 1400

Skibhusvej 52A 5000 Odense Tlf. 8220 3500

Op i superligaen!

FEBRUAR 2006 Nr. 2 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

Mange fremspirende tekniske forvaltninger – især i Jylland og på Fyn - står lige nu i en situation, som kan sammenlignes med vinterpause i en fusioneret fodboldklub, som skal forberede den første sæson i superligaen. Fusionen har givet en del uro i bestyrelsen, som nu forsøger at finde fodslag. Samtidig forsøger bestyrelserne at sammensætte en klubledelse, forhåbentlig med de allerbedste. Rygter vil dog vide, at man visse steder lægger mere vægt på at få alle små klubber repræsenteret i ledelsen end på at få de rigtige ledere. »Træneren« for teknisk forvaltning bliver de fleste steder én af de nuværende trænere. Spillerne er også de samme, sammen er man bare flere til de samme pladser. Nogle steder får man tilført lidt superligaerfaring i kraft af spillere fra amterne, men det ser ud til at de fleste trænere og mange stamspillere fra amtsholdene har følt sig tiltrukket af den i mine øjne meget uoverskuelige statslige fusion mellem SNS & MST. Andre har ikke villet køre så langt til træning, så de har valgt det regionale hold.

Tiden er inde, trænerne har nu 11 måneder til at planlægge og forberede den første entré i superligaen. Første opgave bliver at få et klart billede af spillermaterialet. Det må ske gennem samtaler om tidligere resultater, personlige mål og ønsker for fremtiden. Herefter må træneren og hele holdet blive enige om målet for den næste sæson: Overlevelse eller medaljer? Målsætningen må nødvendigvis aftales med klubbens ledelse, der i løbet af foråret skal afklare klubbens økonomi, idet alle klubberne på forhånd har haft meget bøvl med sponsorerne. Sikkert er det, at det er lettest at skaffe sponsorer til hold, som spiller seværdige og underholdende kampe, og som både kollektivt og individuelt har noget at byde på overfor et stadig mere kræsent publikum.

Valg af spillesystem må dog afhænge af spillernes kvalifikationer, omstillingsevne og ønsker til fremtiden. Først og fremmest må vi forvente, at der bliver færre spillende trænere.

Trænerne vil fremover få en langt mere strategisk rolle på sidelinien uden mulighed for selv at gribe ind i spillet. Og spillerne, vil de helst fortsætte i gamle klare, entydige roller og systemer (én gang venstre back, altid venstre back), eller foretrækker man mere fleksibilitet og hurtigere evne til omstilling med den risiko, at der går længere tid inden holdet fungerer og har vist det samlede potentiale?

Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk

Formelt og i medierne placeres der altid et kæmpestort ansvar hos trænerne. Det bliver afgørende, om trænerne hurtigt formår at samle spillerne om sig og om en ny fælles holdånd, hvor kun de absolut bedste træningsmetoder og spilsystemer anvendes, ja måske skal der udvikles helt nye.

Under hele forberedelsesfasen bliver det vigtigt at bryde de gamle adfærdsmønstre og så hurtigt som muligt træne sammen med de nye holdkammerater. Forberedelsen til superligaen vil også kræve, at spillerne går til vaflerne under træning. Det nytter ikke, at man bare flytter bolden lidt rundt og er alt for pæne ved hinanden. Det bliver vigtigt, at man med respekt og fair play formår at udfordre for at få det bedste frem i og med hinanden. I en stor spillertrup er der også mere luft mellem spillerne og bedre plads til forskellighed.

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk

Pressens bevågenhed er meget større i superligaen, hvilket vil kræve forberedelse og tilvænning for både spillere, trænere og ledelse. Erfarne superligahold har længe haft en kommunikationsstrategi og egen pressechef, og sågar i teknisk forvaltning har man fokus både på den eksterne og den interne kommunikation, som pludselig får større betydning, når spillertruppen bliver så bred, at der kan være grobund for kliker.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Kommunale Træneres Club (KTC) vil naturligvis arrangere kurser og temadage, studieture og regionale træf, så trænerne får de bedste betingelser og den mest aktuelle viden. Heldigvis er det også sådan, at kommunerne rykker op i superligaen sammen, vi skal ikke spille mod hinanden. Vi har tværtimod mulighed for at hjælpe og lære af hinanden, således at ingen rykker ned. Hvis vi skal opnå almen forståelse for, at de tekniske forvaltninger har superliganiveau, så bliver første delmål, at vi sammen og sammen med KL sikrer, at ingen bliver dømt til nedrykning på grund af fodfejl eller amatørisme.

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.

I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Søren Peter Sørensen teknisk chef i Silkeborg Kommune, medl. af bestyrelsen i KTC.

Forsidebillede: Stilladsbyggeri på Roskilde Festival 2005.

Se artiklerne om festivaller i Skanderborg og Roskilde i bladet.

3

I SIDE 7

N

D

H

O

L

D

Leder Af teknisk chef Søren Peter Sørensen ..................................................

3

Deadline ...........................................................................................

6

Et beslutningsgrundlag – tak!

Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, formand for KTCs bestyrelse .............................................................. 10

SIDE 16

Nedtælling til 1/1 2007: 314:12:30:00 Af redaktør Michael Nørgaard ............................................................. 12 Et bredere miljøbegreb i miljøvurdering og planlægning Af Kirsten Meldgaard, Meldgaard Consult og Lone Kørnøv, Aalborg Universitet/Kørnøv Consulting .......................... 16

Side 20

Side 24

Strukturreformens »kulturreform« – kulturanalyse som værktøj Af It- og forsyningschef, Marianne Båstrup-Larsen, Hillerød Kommune og Anders Thams og David M. Schjerlund, Konsulentfirmaet Thams & Schjerlund ............................................... 20 Blomsterfestivalen i Odense på vej mod 2014 Af Lene Holm, leder af park- og kirkegårdskontoret, Odense Kommune og Johannes Lollesgaard, Brian Munk og Hans Skjerning, alle Odense Blomsterfestival ............................................................... 24

SIDE 28

Danmarks Smukkeste Festival – hvordan kan skov og fest gå hånd i hånd?

Af Heidi Milan Bilenberg, Skanderborg Kommune, Søren Ladefoged, Hedeselskabet Skov og Landskab A/S og Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S ....................... 28 Afrapportering: Vejforum 2005 blev en succes Af Frank Hagerup, faglig sekretær, Vejforums faggruppe...................... 31 Grusgravning, festival og genbrug!

Af redaktør Michael Nørgaard ............................................................. 36

SIDE 31

Politisk Forum: Fra ide til virkelighed Af Birthe Rytter Hansen, KL .................................................................. 38

SIDE 36

De kommunale bygningers tilstand Af konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri................................................ 40 Fremtidens Parcelhuse Af ingeniør Ole Alm og antropolog Siv Raun Andersen, Det grønne Hus, Køge ........................................................................ 43

SIDE 40 SIDE 43

Naturlige kulbrinter i søslam har betydning for forureningsklassifikationen Af afdelingschef Kim G. Svendsen, Natur & Miljø, Århus Kommune og projektleder Helle Ravn-Sørensen, COWI A/S .................................. 47 Overgangsløsning for kortdata ........................................................ 51 Dynamisk spildevandsplan – klar til kommunesammenlægning Af afdelingsleder Bo K. Ludvigsen, Tønder Kommune og projektleder Mads Uggerby, EnviDan A/S........................................ 52 Set og sket......................................................................................... 56 Leverandør til teknisk forvaltning .................................................... 59

SIDE 52 SIDE 50

DER ER JO IKKE NOGET DER BYGGER SIG SELV Et godt byggeri er bygget af de rigtige materialer. Af viden og erfaring. Af mennesker der ved hvad de gør og taler om. Og specielt hvornår de gør hvad. For jo tidligere vores kompetencer kommer i spil jo bedre byggeri. Derfor er vi med fra første tanke til sidste spadestik. Det er den eneste måde vi kan sikre at det byggeri vi leverer, er det byggeri vi gerne vil levere.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

Sæt kryds i kalenderen!

En række konferencer og arrangementer inden for teknik- og miljøområdet er på vej – det er nu du skal reservere datoerne: • Den teknisk Chef fra d. 8 til 10 marts i Grenå – se annoncen på side 15 • RenoSams årsmøde d. 26. til 28. april – se annoncen på side 14 • Politisk Forum – d. 2. og 3. maj i Kolding – se annoncen side 27 og omtale side 38 • KTCs årsmøde i Helsingør d. 7. til 9. september

Mere miljø i bymiljøet EU-temastrategi for bymiljøet er sendt i dansk høring.

Temastrategien er bygget op omkring fire hovedpunkter: • bæredygtig byforvaltning • bæredygtig transport

• bæredygtig byggeri • bæredygtig byplanlægning Formålet med strategien er, at bidrage til bedre lokal gennemførelse af EU’s nuværen-

Flere offentlige opgaver tvinges i udbud Der skal være mere konkurrence i den offentlige sektor.

Derfor vil regeringen nu tvinge amter og kommuner til at sende langt flere opgaver i udbud.

Dermed vil man bane vejen for, at flere private firmaer udfører opgaver inden for bl.a. rydning af veje og administration.

- Det er utilfredsstillende, at siden midten af 1990'erne er kun cirka 12 procent af opgaverne i amter og kommuner udført af private. Jeg ønsker at sende et klart signal om, at konkurrencen i den offentlige sektor skal skærpes, siger indenrigs-og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen er parat til at gøre udbud for

visse typer opgaver lovpligtig og at sænke grænsen for, hvor omfattende en opgave skal være, før den automatisk skal sendes i udbud. I dag skal alle tjenesteydelser for over 1,7 millioner kroner, og alle anlægsopgaver for over 44 millioner kroner i EUudbud.

I første omgang vil han dog forsøge at indgå frivillige aftaler med KL. Blandt andet skal aftalerne tvinge kommuner og regioner til at redegøre for, hvorfor konkrete opgaver ikke er sendt i udbud. Samtidig skal kommunerne tvinges til offentligt at forklare, hvorfor de efter et udbud alligevel vælger at give opgaven til sig selv.

Kilde: www.dr.dk

de miljøpolitik og miljøforskrifter. Dette skal ske ved at støtte og opmuntre de lokale myndigheders indsats for at iværksætte en mere helhedsorienteret byforvaltning og ved at opfordre medlemsstaterne til at understøtte denne proces og udnytte de muligheder, der tilbydes på EUplan. Strategien indeholder

ikke nogen bindende regler for medlemsstaterne og lokalmyndighederne.

Strategien er sendt i høring med frist for høringssvar den 27. februar, og vil være hovedemnet på et uformelt Miljøministermøde den 19. – 21. maj.

Kilde: www.sns.dk

Ny hjemmeside om vejnavne og adresser I forbindelse med kommunalreformen er der behov for at foretage ændringer af visse vejnavne og adresser. For at støtte kommunerne i det arbejde har Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med Kort & Matrikelstyrelsen åbnet en ny hjemmeside www.adresse-info.dk.

6

Som en følge af at mange almindelige vejnavne fremover vil optræde flere gange indenfor de nye kommuners grænser, har folketinget i juni 2005 besluttet forskellige nye regler, som skal sikre at adresserne fortsat er entydige.

Den nye hjemmeside www.adresseinfo.dk indeholder information om disse nye regler, og en række mere generelle oplysninger om betydningen af et godt og robust adressesystem.

Kilde: www.kms.dk

6 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Mindre luftforurening fra skibe Med to nye bekendtgørelser, der sætter fokus på miljøet til havs, forbyder Miljøministeriet afbrænding af affald ombord på skibe i danske farvande. Samtidig skal luftforureningen fra skibene be-

grænses ved at regulere svovlindholdet i skibenes brændselsolie. Svovludslip er med til at skabe forsuring, der skader både skove, søer og bygninger

Ny organisering af faggrupper på vej Kommunalreformen stiller også krav til KTCs faggrupper – dels giver reformen nogle faggrupper et større antal høringssager, dels giver den fremtidige opgavefordeling og arbejdsdeling mellem stat og kommuner et behov for revurdering og tilpasning af faggruppernes arbejdsområder. Derfor præsenterede KTCs formand Mikael Jentsch på det årlige faggruppemøde i Kolding faggrupperne for bestyrelsens udspil til den fremtidige organisering af faggruppearbejdet.

Udspillet skal i den kommende tid drøftes med KTCs medlemmer med henblik på vedtagelse på KTCs årsmøde i september. Kontorchef Eske Groes,KL, konstaterede i sit indlæg på faggruppemødet, at der i fremtiden bliver større behov for at blive enige om meget mere på teknik- og miljøområdet på landsplan, og at dette giver behov for et tættere samarbejde om høringssagerne, og også

7 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

behov for større specialisering i arbejdet med sagerne.

Ligeledes skød KTCs formand Mikael Jentsch på faggruppemødet debatten om foreningens fremtidige medlemsgrundlag i gang – også på dette vigtige punkt er målet drøftelse i KTCs kredse og blandt medlemmerne, så et nyt grundlag for foreningen kan vedtages på generalforsamlingen til efteråret. Én af de førstkommende muligheder for at drøfte KTCs faggruppestruktur og foreningens fremtidige organisering er på konferencen Den teknisk Chef i Grenå i dagene d. 8. til d.

10. marts.

Find yderligere oplysninger om KTC og foreningens faggrupper på www.ktc.dk .

-mna

Offentlighedens adgang til golfbaner Miljøministeren har i slutningen af januar offentliggjort den rapport som Golfudvalget har udarbejdet med oplæg til de fremtidige spilleregler, som kommunerne skal følge når de etablerer nye golfbaner.

Friluftsrådet har været medlem af Golfudvalget og bakker op om udvalgets anbefalinger til den statslige udmelding om planlægning for golfbaner.

Friluftsrådet har sammen med Danmarks Naturfredningsforening fundet det nødvendigt at fremsætte en supplerende udtalelse i forbindelse med Golfudvalgets afrapportering til Miljøministeren.

Heri opfordrer organisationerne Folketingets partier til at sikre offentlighedens muligheder for at færdes og opholde sig på golfbaner ved næste revision af Naturbeskyttelsesloven.

I dag er en golfbane det eneste større areal i det åbne land, hvor offentligheden, altså almindelige mennesker, ikke lovmæssigt er sikret adgang.

- Ofte er det kun 50 procent af de store arealer, der bruges til golfspillet, og de ligger tit i naturskønne områder, tæt på kysten eller byerne.

Derfor må det være rimeligt, at alle har tilladelse til at være der, siger Anker Madsen, stabskonsulent i Friluftsrådet.

Han påpeger samtidig vigtigheden af, at man i planlægningen af nye golfbaner skal tage højde for offentlighedens færden. Mange føler sig nemlig uvelkomne på banerne, selv om de fleste af landets golfbaner allerede tillader offentligheden adgang.

Kilde: Friluftsrådet

7

Saltmangel Den kolde, hvide vinter giver begrebet saltmangel en helt ny betydning. Hos Skandinaviens eneste producent af salt og Danmarks eneste leverandør af vejsalt, Akzo Nobel i Mariager, kniber det med at følge med efterspørgslen.

Kommunerne vil købe salt til vejene i sådan en grad, at virksomheden har indført en form for rationering.

- For os er det vigtigt, at der er salt til alle. Derfor siger vi nej, hvis en kommune ringer og bestiller eksempelvis 10.000 ton bare for at få lagrene fyldt op, fortæller direktør Knud Timm-Andersen fra Akzo Nobel Salt til Nordjyske Stiftstidende.

Kilde: www.dr.dk

Seminar om sammenlægning af vejforvaltninger Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) afholder d.

5. og 6. april 2006 seminarer om sammenlægning af vejforvaltninger.

Seminarerne afholdes i henholdsvis Roskilde og Silkeborg. Målet med seminarerne er, at give inspiration til hvordan

man får forskellige kulturer til at smelte sammen.

Seminarerne byder bl.a. på indlæg fra NCC og Erhvervsakademi Midtjylland.

Yderligere information om seminarerne, tid, sted og tilmedling på KVFs hjemmeside

Chefkabalen DJØF og KL har sammen udarbejdet publikationen »Chefkabalen«, der skal understøtte arbejdet med opbrud og forandringer som mange chefer og medarbejdere i kommunerne står over for. Færre kommuner betyder færre chefstillinger, men nye opgaver betyder også, at der

er brug for ekstra ledelseskraft til at løse opgaven og dermed er det brug for alle de erfaringer og kompetencer som de nuværende chefer besidder. Det er DJØFs og KLs udgangspunkt for folderen som kan hentes på www.kl.dk/350635

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

8

Stillingsbetegnelse

Udbyder

Ansøgningsfrist

Byplanlægger

Frederiksberg Kommune

16. februar 2006

Byggesagsbehandler

Vejle Kommune

17. februar 2006

IT/GIS koordinator

Lyngby-Taarbæk Kommune

27. februar 2006

Ingeniør

Hadsten Kommune

15. februar 2006

8 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND

TRAFIKSIGNALER VARME

DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK

Et beslutningsgrundlag – tak!

Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, formand for KTCs bestyrelse Overgangen til den nye forvaltningsstruktur nærmere sig og den fremtidige organisering af data og IT-løsninger er i fokus.

I dette indlæg sættes fokus på de vigtigste udfordringer.

Tidspunktet for ikrafttræden af kommunalreformen rykker hver dag tættere på.

Det betyder, at den tid, der er tilbage til, at finde formen for den nye forvaltningsstruktur, der skal gælde efter den 1. januar 2007, bliver stadigt kortere.

På miljø-, plan- og naturområdet skal de nye kommuner overtage en lang række opgaver fra de nuværende amter.

Der er faktisk tale om op til ca. 120 nye opgaver, som ikke til fulde er kendt i kommunerne i dag.

For at få et kvalificeret overblik over, hvorledes omlægningen i den offentlige forvaltningsstruktur kan implementeres, er der i regi af Miljøministeriet, KL og Amtsrådsforeningen nedsat en arbejdsgruppe – Helle Pilsgård udvalget. Denne arbejdsgruppe har fået til opgave, dels at kortlægge de opgaver, som fra 1. januar 2007 overgår til de nye kommuner, dels at parterne i fællesskab får mulighed for at udstikke regler og retningslinjer for, hvorledes forvaltningsgrundlaget sikres hos de nye kommuner, så det er operationelt efter den 1. januar 2007. Den myndighedsstruktur på området betyder, at der i fremtiden vil være en stor indbyrdes afhængighed mellem de respektive forvaltningsniveauer, og alene af den grund er der tale om et fælles ansvar.

Markstudier Som et led i arbejdsgruppens arbejde er der etableret markstudier i tre kommu10

ner. Disse studier er et forsøg på, at komme så tæt på den daglige virkelighed, der vil være gældende efter årsskiftet 2006-07. Markstudierne er afsluttet primo december 2005 og rapporterne er tilgængelige på KL’s hjemmeside. KL har påtaget sig rollen dels som projektleder i de enkelte studier, dels at fremstille de resultater, som studierne er nået frem til, og så vidt det er muligt, at give en række anbefalinger, som igen kan lede den enkelte kommune frem til et beslutningsgrundlag.

Fra KTC’s side har man med stor spænding fulgt disse undersøgelser. Forventningerne er store til, at der ud af disse undersøgelser kommer et overblik over de udfordringer, vi som kommunale forvaltninger kommer til at stå overfor, herunder ikke mindst en række klare anbefalinger til handlinger og angivelse af den støtte, vi som kommuner kan forvente i løsningen af vores opgaver, som efter den 1. januar 2007 overtages fra de nuværende amter.

Tidspres Men den ene dag tager den anden og efterhånden er der kun godt ét år tilbage til at kommunerne skal være klar til at kunne håndtere opgaverne. Og ikke nok med at de administrative rammer for opgaveløsningen skal være klar, men de værktøjer, som de nye kommuner skal støtte sig til, skal også være klare ikke mindst på IT-siden.

Mikael Jentsch

Her bliver det en afgørende forudsætning, at det skal være muligt for kommunernes leverandører at have de værktøjer klar, således at kommunerne kan tage dem i anvendelse i rette tid.

Der er ingen tvivl om, at de nye kommuner står overfor en række alvorlige udfordringer når forvaltningen skal passes til de nye opgaver, der banker på døren fra nytår 2007. Efterfølgende gives et par gode eksempler på de udfordringer, som de nye kommuner står overfor.

Udfordring 1: Adgang til data på tværs af kommunegrænser.

Når man tager de nuværende amters funktion ud af helheden, er resultatet at miljøadministrationen på mange områder deles op i mindre administrative enheder. Den enkelte kommunes miljøsagsbehandling kan ikke altid omfattes til kun at anvende data inden for egne administrative rammer, men der bliver behov for at tilgå data fra de omliggende kommuner. Et godt eksempel er en situation, hvor man for at kunne vurdere tilstanden i et vandløb skal bruge data 10 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

fra to målepunkter i to forskellige kommuner. Før kommunalreformen var amtet som administrativ myndighed ejer af data for både målepunkt A og B. Men efter reformen er der nu nabokommunen, som ligger inde med oplysningerne, der skal anvende for at kunne lave sammenligningen.

Derfor er svaret på Udfordring 1: At data må kunne udveksles på tværs af kommunegrænser.

kan dokumentere grundlaget for de beslutninger, der træffes i deres sagsbehandling. Derfor er det absolut påkrævet at dataskaber i fremtiden også sikres ejerskabet til data.

Svaret på udfordring 3: De nye kommuner må have fuldt ejerskab over de data, som skabes afledt af deres miljøsagsbehandling for til en hver tid at kunne dokumentere grundlaget for beslutninger.

Udfordring 2: Sammenhæng mellem data – på alle niveauer!

En konsekvens af kommunalreformen er, at data fødes af forskellige myndighedsniveauer. De nye kommuner modtager en række opgaver fra de gamle amter.

Skabelsen af data fra disse opgaver ligger hos de nye kommuner, men der er også en god del af opgaverne, som fremtidigt overgår til de statslige miljøcentre. Derudover er der fagdata, som skabes og administreres fra regionerne, herunder eksempelvis data angående jordforurening, strategiske planoplysninger m.fl.

For at få sammenhæng i deres planlægning, vil de nye kommuner blive afhængige af, at kunne trække data fra statslige myndigheder, for at kunne varetage den samlede opgaveløsning.

Fra statens side (Helle Pilsgaards udvalget) har man lagt op til, at de nye kommuner kan hente disse oplysninger fra »Danmarks Miljøportal« og en fællesoffentlig arealdatabase.

De nye kommuner skal således løse deres opgaver ved at kunne trække data fra disse offentlige (statslige) databaser.

Sammenholder man dette med eksemplet i Udfordring 1 optræder der pludseligt endnu en aktør i det samlede datamix, som er nødvendig for at kommunerne kan løse opgaven.

Svaret på udfordring 2: Der må etableres fællesoffentlige løsninger, der sikrer, at data kan udveksles mellem alle myndigheder for miljøområdet.

Udfordring 4: Borgerne er også vigtige.

Regeringen lægger i deres grundlag for kommunalreformen op til, at reformen skal bidrage til, at gøre det nemmere for den almindelige borger, at følge udviklingen i miljømæssige forhold indenfor kommunernes egne grænser, samt på tværs af kommunegrænserne. Det stiller store krav til, hvorledes den enkelte kommunes data organiseres, og specielt hvorledes de organiseres, således at de kan ses i sammenhæng med de omliggende kommuners tilsvarende data.

Eksemplet fra Udfordring 1, hvor forskellige myndigheder skal kunne se data på tværs af kommunegrænser, kan nemt overføres til, at en borger også skal kunne se, hvorledes de forskellige nye kommuner håndterer deres miljøansvar, eksempelvis omkring udledninger til et vandløb.

Svaret på Udfordring 4: De nye kommuner må skabe et fællesoffentligt databasemiljø, der gør det muligt for kommunernes borgere, at få overblik over den enkelte kommunes miljøindsats.

Hvad er der behov for?

Forannævnte fire udfordringer viser tydeligt, at der er behov for et fælleskommunalt initiativ i den nye virkelighed indenfor miljøområdet, som er en realitet efter den 1. januar 2007. Der er ikke lang tid tilbage og derfor er der behov for, at nogle træder i karakter på dette område. Umiddelbart virker det

ikke særligt hensigtsmæssigt, at forvaltninger i de nye kommuner bygger på individuelle tiltag, der godt nok sikrer, at den enkelte kommune kan skabe sig et forvaltningsgrundlag, der er funktionsdygtigt efter den 1. januar 2007, men som ikke sikrer et tværkommunalt samspil, der må være en målsætning for fremtidens kommunale miljøsagsbehandling.

Derfor et det vigtigt, at kommunerne står sammen om, at de kræfter, der skal sikre at den fremtidige kommunale miljøsagsbehandling har et kvalificeret og velstruktureret datagrundlag, at arbejde ud fra, og at det sker på baggrund af en fællesoffentlig strategi.

Initiativer i retning af, at der skabes et udviklingsmiljø for, at de nye kommuner kan optræde i samlet flok på miljøområdet hilses velkomment af KTC’s bestyrelse, men det skaber samtidig en forpligtelse for hele vores sektor til at indgå konstruktivt og aktivt i det praktiske arbejde omkring udvikling af standarder og fællesoffentlige løsninger.

Vi er i KTC bekendt med, at KMD A/S, på det seneste, har meldt ud, at virksomheden vil skabe et fælleskommunalt databasemiljø, hvor der er sikret et tæt samspil med tilsvarende databasemiljøer hos staten og de nye regioner. Vi hilser dog også andre leverandørinitiativer velkomne så længe de i samme omfang understøtter en fællesoffentlig løsning. Med udspillet kan vi i vores sektor begynde arbejdet med at skabe et stærkt fællesoffentligt redskab, som dels sikrer at kommunerne har styr på egen virksomhed, dels at kommunerne er med til at skabe en virkelig stærk integreret dansk miljøsektor, der kan blive kendt for effektivitet og ansvarlighed på tværs af de administrative grænser, der altid vil være der.

Udfordring 3: Ejerskab til data.

Som et resultat af den infrastruktur, der implicit ligger i gennemførelse af kommunalreformen er, at der er et kommunalt niveau, et statsligt niveau og i visse tilfælde er der også et regionalt niveau.

På det kommunale niveau opstår de data, som de nye kommuner er ansvarlige for, som resultater af den daglige miljøsagsbehandling, der i fremtiden vil foregå i de kommunale forvaltninger.

Disse data er hele grundlaget for, at de nye kommuner fremadrettet kan varetage de nye opgaver. Kommunerne har således i fremtidens miljøsagsbehandling en forpligtelse, at de til en hver tid, 11 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

11

Nedtælling til 1/1 2007:

314:12:30:00 Af redaktør Michael Nørgaard Tre konferencer i januar om resultatet af markstudierne - om organisering af IT og data i den nye struktur - viste, at budskabet er forstået: IT-projekterne er altafgørende for en succesfuld overgang d. 1/1 2007

KL og KTC indbød i januar måned til tre konferencer i Kolding, Randers og Roskilde om markstudiets resultater og anbefalinger om it-understøttelse af kommunernes nye miljøopgaver. De tre konferencer havde i alt 250 deltagere.

Formålet med konferencerne var bl.a. med udgangspunkt i de gennemførte markstudier i Frederikshavn, Horsens og Hillerød Kommuner at tegne et billede af udfordringerne med it-understøttelse på miljøområdet i overgangssituationen.

Øget IT- og GIS-kompetence »Om et år bliver det alvor i kommunerne, og så skal vi hurtigt og effektivt have adgang til kort, data og elektroniske sager via vores skærme,« sådan indledte teknisk direktør Anders Thanning fra KTCs bestyrelse den fælles KL og KTCkonference i Roskilde. Anders Thanning sagde bl.a. også, at udfordringerne vil kræve, at langt de fleste ledere og medarbejdere skal have øget GIS-kompetence og at langt de fleste forvaltninger skal have egen it-funktion. De store arkiver, især byggesagsarkivet, skal scannes ind og integreres med et fagsystem til byggesagsadministration. Databaserne for miljø, natur, vandløb og veje skal også sammenflettes og derefter – så hurtigt som muligt – integreres med kortene og gøres tilgængelige på internettet og intranettet på en måde, der er både let, 12

hurtig og meget brugervenlig, understregede Thanning.

Målet nås!

Visionen for projekt Miljøforvaltning 2007 er at etablere Danmarks miljøportal som en fælles portal med en indgang til alle relevante miljødata – og målsætningen er, at det nødvendige sagsgrundlag og de nødvendige miljødata er tilgængelige for den enkelte myndighed d. 1.1 2007.

Det fortalte underdirektør Helle Pilsgaard, Miljøministeriet og understregede, at mere digital sagsbehandling og flere digitale sagsgange er en vigtig del af målet for projektet. Og målsætningen nås til tiden d. 1.1. 2007, sagde Helle Pilsgaard.

Kommunalt GIS og ESDHniveau skal op Jens Ole Back, KL, sagde, at markstudiet har understreget behovet for, at kom-

Materiale fra de 3 konferencer kan findes på:

http://www.kl.dk/347471/

munernes miljøforvaltninger må have GIS svarende til det amtslige niveau, bl.a. for at give mulighed for konfliktsøgning og for at skabe den nødvendige sammenhæng mellem ESDH og GISsystemerne. Med hensyn til ESDH så havde de tre kommuner, der deltog i markstudiet, alle udfordringer på ESDHområdet. Kommunerne må have ESDH, så de kan modtage amtslige digitale sager og metadata og sager fra andre kommuner.

Og så skal der etableres et mellemarkiv, sagde Jens Ole Back, hvor der både skal være mulighed for websøgning, søgning i eget ESDH-system efter kopiering af digitale sager. Ligeledes skal der være mulighed for at rekvirere papirsager fra mellemarkivet.

Kopiering og scanning kræver en særlig strategi, sagde Jens Ole Back.

Resultaterne af markstudiet peger også på, at antallet af fagsystemer, der i fremtiden kan dække behovet på miljøområdet vil være i størrelsesordnen af 5 til 10 systemer.

Markstudierne På de tre konferencer blev resultaterne fra markstudierne præsenteret af repræsentanter fra de tre deltagende kommuner. Plan- og miljøchef Lene Gamborg, Hillerød Kommune, præsenterede på konferencen i Roskilde erfaringerne fra arbejdet.

Lene Gamborg sagde, at deltagelsen i arbejdet havde været produktivt for den lokale proces med sammenlægning af tre kommuner og overdragelse af opgaver fra amtet og at man med deltagelse havde fået et godt værktøj til det videre arbejde.

Rapporten med flere detaljer fra markstudierne kan findes på KLs hjemmeside.

12 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

NIRAS Kommunikation 2 • 06

Interessen for trafik er der stadig

www.niras.dk

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

-råd du kan regne med

KMD på vej med nyt system

AFFALD 2006 Konference Fredericia

Reform & Reorganisering Torsdag den 27. april Politisk debat om fremtidens affaldssektor

Afdelingsleder Claes Nue, KMD, fortalte på konferencerne, at miljøsystemet MADS udfases i løbet af 2006 og at KMD er i gang med at etablere et samarbejde med en lang række samarbejdspartnere om skabelse af et nyt system, der kan give kommunerne en samlet løsning på fagsystemerne. KMD er bl.a. i gang med drøftelser med Hedeselskabet om et samarbejde.

Claes Nue understregede, at det system som er under etablering har fuld åbenhed efter anerkendte standarder og at man samarbejder med anerkendte partnere om etablering af systemet.

Systemet etableres med en webgisløsning og efter retningslinierne fra Miljøforvaltning 2007-projektet, og således med integration af de systemer som kommunerne skal bruge i fremtiden og med konfliktsøgningsmulighed.

• CONNIE HEDEGAARD Miljøminister

• VAGN LARSEN Formand for RenoSam

• PERNILLE BLACH HANSEN Miljøordfører Socialdemokraterne

• FORMAND FOR KL Miljø- og forsyningsudvalg

• EYVIND VESSELBO Formand for Det energipolitiske udvalg

• JØRGEN DOHRMANN Miljøordfører Dansk Folkeparti

• JOHANNES POULSEN Miljøordfører Det Radikale Venstre

• STEN GADE Miljøordfører SF

Tre workshops: 1) Hvem skal brænde affald i fremtiden?

2) Tiltag og miljømål i affaldssektoren 3) Kommuner og affaldsselskaber Hele programmet kan fås på: Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

Konferencen er en del af RenoSam’s årsmøde 26. - 28. april 2006

14

KL-rejsehold Som afslutning på konferencen fortalte kontorchef Eske Groes, at KL etablerer et »rejsehold« til støtte for den kommunale implementering af nye systemer i forbindelse med kommunesammenlægningen og overtagelsen af amternes opgaver.

Rejseholdet kan indgå i dialog med den enkelte kommune om udfordringer med etablering af forvaltningsgrundlag og formidle erfaringer fra det fællesoffentlige projekt og andre kommuners erfaringer.

Eske Groes understregede – med udgangspunkt i markstudiet - at det er vigtigt, at kommunerne frem mod årsskiftet sørger for at få etableret den samme ESDH-løsning i den nye kommunale miljøforvaltning og arbejder mod en GIS-løsning, der giver mulighed for konfliktsøgning. Og så opfordrede Groes til, at man revurdere behov for miljø-fagsystemer og får etableret de nødvendige systemer.

Flere oplysninger I dette indlæg er ikke omtalt alle indlæg fra konferencerne, præsentationerne fra alle indlæg på konferencerne kan findes på www.kl.dk/347471. Ligeledes kan man på www.miljoeforvaltning2007.dk følge med i projekterne og abonnere på nyheder.

Og for kommunalt ansatte kan vi jo lige minde om, at www.ktcviden.dk også er et besøg værd.

14 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Den tekniske chef

Program Onsdag den 08.03 KL og kommunerne Kontorchef Eske Groes, KL Evaluering og dokumentation i fremtidens tekniske forvaltning Kst. adm. direktør Carsten Hyldborg Jensen, Odense kommune

8. - 10. marts 2006

Nye måder at betjene borgerne på Digital forvaltning i teknisk forvaltning efter kommunalreformen Centerchef Jens Ole Back, KL Naturen – et aktiv i profilering af kommunen Direktør for Teknik og Miljø Egon Dall, Vejle Amt Min hvide verden Forfatter, fotograf og instruktør Ivars Silis

How can municipalities assess their quality and cost effectiveness?

Director Ian Hickmann, Local Government, Performance and Improvement, Audit Commission, London

Fredag den 10.03.

EU og kommunerne Kontorleder og EU-rådgiver Morten Köger, Sønderjyllands Amts Bruxelles-kontor

Samarbejdet med Skov- og Naturstyrelsen om naturopgaven Direktør Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsen

Vores møde med verdens musik Betty og Peter Arendt

Sidste nyt fra KTC Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen

Sidste nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Faglig leder Lise Aaen, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Almindeligt samvær

Den kollektive trafik Trafikdirektør Claus Klitholm, Trafikstyrelsen

Torsdag den 09.03

Om konferencen - Tilmelding

Minikonference 1: Planlægning – den politiske udfordring Borgmester Jørn Lehmann Petersen, Broager kommune Teknisk direktør Knud H. Jensen, Broager kommune

Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn kommune og teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune.

Konferencen arrangeres af Kommunal Teknisk Chefforening og COK – Den Kommunale Højskole.

Minikonference 2: Naturopgaven – en ny opgave i kommunal sammenhæng Direktør for Teknik og Miljø Egon Dall, Vejle Amt Formand Poul Vang Nielsen, MINA

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Minikonference 3: Miljøet – nye udfordringer NN fra et amt og områdedirektør Preben Boock, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Minikonference 4: Vejene – hvad er opgaven fremover?

Teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning m.fl.

15 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

15

Et bredere miljøbegreb i miljøvurdering og planlægning Af Kirsten Meldgaard, Meldgaard Consult og Lone Kørnøv, Aalborg Universitet/Kørnøv Consulting Med det brede miljøbegreb sættes der fokus på sundhed og kulturarv. Arbejdet med disse to områder i miljøvurdering og planlægning lægger op til en ændret forvaltningspraksis med inddragelse af andre fagområder, der ligger ud over teknisk forvaltnings traditionelle område. Artiklen ser på, hvad der ligger i begreberne ’kulturarv’ og ’sundhed’, samt hvilke muligheder der ligger i en vurdering af det brede miljøbegreb for kommunerne.

Mange kommuner har nu gjort sig de første erfaringer med miljøvurdering af planer og programmer. På kurser og i netværk er form og indhold for miljøvurderingen blevet diskuteret, og mange har valgt en model for hvordan arbejdet skal tilrettelægges og organisatorisk placeres. De fleste kommuner har også prøvet at foretage en screening for om en given plan er omfattet af lovens

krav om miljøvurdering samt gennemført høring af berørte myndigheder. En egentlig miljøvurdering med alternative planforslag, beskrivelse af miljøstatus, inddragelse af miljømål, miljørapport mv. har dog kun få kommuner været igennem.

Mange kommuner står derfor usikre overfor denne opgave. For i miljøvurderingen indgår emner fra mange forskelli-

ge forvaltningsområder, og visse tilfælde emner som kommunerne indtil nu kun har haft beskeden erfaring med i plansammenhæng. Det er bl.a. områder som kulturarv i byer og landskaber og menneskers sundhed, - områder som indgår i det brede miljøbegreb.

Det brede miljøbegreb er bundet sammen med tanken om bæredygtighed, sådan som den er formuleret i Brundtland kommissionens rapport fra 1987. Ifølge denne handler bæredygtighed bl.a. om at sikre livskvalitet for os og vore efterkommere. Og livskvalitet er i denne sammenhæng også sundhed og mulighed for at forstå os selv gennem kulturarven i vores omgivelser. Når vi taler om miljøhensyn, taler vi derfor også om hensynet til landskabelige værdier, rekreation, historisk identitet, kulturel mangfoldighed og lign.

Kulturarv og miljøvurdering i praksis Udover at kulturarv indgår som et miljøforhold der skal vurderes i henhold til lov om miljøvurdering, betyder strukturreform og lovændringer at store dele af ansvaret for kulturarven fremover ligger

(TV) Sankt Jørgensbjerg, Roskilde, fokus på bygningsbevaring og sikring af bymiljøer. Foto af Henrik Christiansen. (TH) Særløse Kirke – del af kulturarven.

16

16 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

hos kommunerne. Men, hvordan løftes opgaven med at sikre og udfolde de kulturhistoriske vÌrdier gennem planlÌgning og forvaltning, og hvad er egentlig nÌste skridt, nür der i en miljøscreening er sat kryds i feltet: vÌsentlig püvirkning af kulturhistoriske vÌrdier?

ForudsÌtningen for at kunne miljøvurdere kulturarven er naturligvis kendskab og viden om kulturvÌrdiernes forekomst og betydning.

Nogle kommuner, isÌr de gamle købstadskommuner, har en lang tradition for bygningsbevaring og sikring af bymiljøer. Imidlertid betyder den udvidelse af hvad der vurderes som kulturhistorisk vÌrdifuldt og bevaringsvÌrdigt som det snart ti ür gamle kulturmiljøbegreb har übnet op for, at der ogsü her og de fleste andre kommuner vÌre behov for en mere omfattende kortlÌgning og vurdering de kulturhistoriske vÌrdier.

Det gÌlder ikke mindst nyere tids kulturmiljøer, og de fortÌllinger de indeholder om historien dÊr pü stedet.

Det er ogsü nødvendigt, at tilvejebringe ny viden om bevaringsvÌrdierne i det übne land. Ganske vist er en rÌkke vÌrdifulde kulturmiljøer, landsbyer, fiskerlejer og kirkeomgivelser udpeget i forbindelse med regionplanlÌgningen, men pü mere lokalt niveau skal arbejdet med de kulturhistoriske beva-

ringsvÌrdier mange steder først til at begynde.

De kulturhistoriske vĂŚrdier omfatter ikke kun fysiske spor og helheder i byer og landskaber. VĂŚrdien kan ogsĂĽ vĂŚre

det samlede kulturlandskab som med sine mange spor og strukturer fra forskellig tid, reprÌsenterer en sÌrlig tidsdybde og dynamik. Eller den kan ligge i en bestemt funktion eller erhverv, der knytter sig til et bevaringsvÌrdigt kulturmiljø, fx fiskeri fra det lille fiskerleje, eller driftsformer der sikrer opretholdelse af bl.a. gamle enge og overdrev.

Kort sagt er kulturarven den synlige historie i vores omgivelser. Den er stedets fortÌlling som vi bevidst og ubevidst tilegner os, den skaber forstüelse for livsvilkürene pü stedet, og den er kilde til oplevelse, identitet og tilhørsforhold.

Kulturarv er süledes en kompleks størrelse büde i indhold og betydning. I en miljøvurdering vil det derfor vÌre nødvendigt med en forsimpling af kulturvÌrdierne.

Fokus mü rettes mod de centrale og bÌrende elementer i kulturmiljøerne og de øvrige kulturvÌrdier.. Herved bliver kulturarven operationel, og det bliver muligt at vurdere dens sürbarhed, pege pü beskyttelsesforanstaltninger, ivÌrksÌtte overvügningsprogrammer, osv. Spørgsmület er sü hvordan man indkredser og udvÌlger de centrale og bÌrende elementer, og den historie der skal fortÌlles. Her er faglig viden udgangspunktet, men

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă‚ $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ Ă‚ )D[ Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă‚ ZZZ JHRJUDI GN

17 ¡ Stads- og havneingeniøren 2 ¡ 2006

17

offentlighedens medvirken og vurdering er også vigtig.

En bedre og mere præcis viden i kommunerne om de kulturhistoriske værdier er også en forudsætning dels for at kunne forvalte ansvaret for kulturarven, bl.a. gennem bevarende lokalplaner, udarbejdelse af kulturarvsatlas, støtte til bygningsbevaring, mv., dels for at kunne udnytte dens strategiske potentiale til fx at binde nye kommuner sammen, Sønderby på Hornsherred. fastholde og tiltrække borgere, udvikle turismen osv. planer og programmer understøtter At mange kommuner har øje for kulbegge traktater, og betyder at kommunerne skal miljøvurdere sin planlægning turarven som ressource vidner den store ud fra et bredt miljøbegreb der, som interesse for at blive udpeget til »kulturnævnt ovenfor, omfatter befolkningens arvskommune« om. Disse kommuner sundhed. skal med støtte fra Kulturarvsstyrelsen I dansk sammenhæng er regeringens og Fonden Realdania udvikle og afprøve strategi for miljø og sundhed fra 2001 måder, der inddrager og bruger kulturfuldt i tråd med den europæiske politik. arven som et aktiv i kommunens fysiske I strategien sættes menneskets sundhed og strategiske planlægning. Her som i i fokus i forhold til de miljøfaktorer som den øvrige planlægning og forvaltning vi alle påvirkes af gennem fx luft og vil tværfaglighed og helhedsorientering vand. Det overordnede mål er at styrke være nøgleord. vidensgrundlaget og indsatsen for at beskytte befolkningen mod forskellige miljøfaktorers indvirkning på sundheMiljøvurdering og den. Loven om miljøvurdering vil være sundhedskonsekvenser et væsentligt instrument til sikring heraf Udover kulturarv er inddragelsen af via dens bestemmelser om systematisk sundhedsaspektet for mange kommuner en spændende udfordring. Koblingen mellem miljø og sundhed er trukket frem som et vigtigt indsatsområde i såvel europæisk som dansk sammenhæng. Således inkluderer EU traktaten beskyttelsen af befolkningens sundhed som et af sine mål, og i Amsterdam traktaten peges der på at sundhedsaspektet også skal inddrages i andre sektorer end i sundhedssektoren alene.

EU direktivet om Kastanje Allé i Frederikssund. miljøvurdering af 18

vurdering, afbødning og overvågning af planlægningens sundhedsmæssige konsekvenser.

Men hvad er sundhed - og koblingen til planlægning?

En god sundhedstilstand kan ses som en situation uden fysisk skade eller sygdom.

Men sundhed kan også fortolkes bredere og omfatte såvel fysisk, mental, følelsesmæssig som socialt velvære. Det er udbredt accepteret at befolkningens sundhed ikke alene er bestemt af sundhedstilbud eller individuel livsstil, men i høj grad også af andre faktorer som fx økonomiske og miljømæssige påvirkninger. Ved at øge vores forståelse for hvordan forskellige faktorer bidrager til befolkningens sundhed, kan vi finde veje der maksimerer de positive konsekvenser – allerede tidligt i planlægningsprocessen.

Eksempler på hvorledes kommunernes planlægningsmæssige valg kan påvirke vores sundhed er: • Byudvikling med øget trafik til følge genererer dels øget luftforurening med negative påvirkninger for især åndedrætssystemet og dels øget støjpåvirkning med negative følger for bl.a. børns indlæringsevner.

• Udvikling af attraktive bynære rekreative arealer øger befolkningens adgang til rekreation og dermed fysisk udfoldelse.

• Planlægning af sikre cykelstinet og mindskelse af trafikbarrierer i byen muliggør øget cykeltrafik med deraf positive afledte konsekvenser for fysisk udfoldelse og for minimering af luftforurening og støj fra biltrafikken.

• Jordforureningers afdampning og påvirkning af indeklimaet kan negativt påvirke sundheden.

18 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Ved at kommunerne inkluderer sundhedsaspektet i sin planlægning gennem miljøvurderingen, er der flere fordele at pege på: Grundlaget for at sikre befolkningens sundhed forbedres: Gennem miljøvurderingen foretages en systematisk og dokumenteret vurdering af planlægningens konsekvenser for befolkningens sundhed på et tidligt tidspunkt, hvilket giver grundlag for at ændre planlægningen og/eller foreslå afbødende foranstaltninger der sikrer sundheden bedre.

Forståelse og koordinering på tværs af sektorer kan øges: Konsekvenser for befolkningens sundhed er ikke begrænset specifikt til sundhedssektoren. Planlægning og beslutninger indenfor alle andre sektorer – herunder kommuneog lokalplanlægning samt sektorplanlægning indenfor affald, vand, energi osv. – påvirker sundhedstilstanden. En øget koordinering mellem de forskellige sektorer vil kunne øge forståelsen for sammenhængene mellem planlægning, miljø og sundhed og dermed sikre en forbedret sundhedstilstand.

Fordelingen af sundhedspåvirkninger mellem befolkningsgrupper og områder kan synliggøres og afbødes: Nogle befolkningsgrupper (fx børn og ældre) samt nogle områder (fx allerede forureningsbelastet med luftforurening, støj m.v.) er mere udsatte for miljøpåvirkning end andre. Ved at adressere sundhed i miljøvurderingen kan fordelingen af negative sundhedspåvirkninger mellem grupper/områder vurderes og afbødes. Økonomien kan forbedres: Gennem afbødning af negative sundhedspåvirkninger gennem planlægningen er det

Forfatterne afholder i samarbejde med Rørbæk Centret den 20. marts 2006 en konference i Odense Congress Center om: Det brede miljøbegreb, - planlægning, miljøvurdering, kulturarv og sundhed Rørbækcentret, www.rorbak.dk, rc@rorbak.dk, 98 55 77 22 Kirsten Meldgaard, www.meldgaardconsult.dk, km@meldgaardconsult.dk, 45 85 17 61 Lone Kørnøv, kornov@kornov.dk, 25 47 07 30

muligt for kommunerne at minimere de samfundsøkonomiske omkostninger indenfor sundhedsområdet.

Fordelene og mulighederne ved at indtænke sundhed i miljøvurderingen er til stede. Udfordringen er nu at vi får diskuteret og afklaret hvordan vi skal forstå sundhed, og hvordan vi i praksis kan vurdere sundhedskonsekvenser når fx kommune- og lokalplaner miljøvurderes i henhold til lovens krav.

Forvaltning og det brede miljøbegreb Vi har i artiklen ganske kort søgt at give et overblik over hvordan det brede miljøbegreb inkluderer miljøforholdene kulturarv og sundhed, hvordan disse forhold kan forstås, samt hvilke muligheder der ligger i at tage afsæt i en bredere miljøforståelse i den kommunale planlægning. Der er dog flere skridt på vejen mod at vi kan udarbejde gode konsekvensvurderinger der inkluderer sundhedsaspektet og kulturarven.

For det første er det nødvendigt at vi arbejder hen imod en fælles forståelse for såvel nødvendigheden af som mulighederne ved at inkludere sundhed og kulturarv i vores planlægning gennem miljøvurderingerne. Det kræver dog at en øget opmærksomhed og forståelse for sammenhængene mellem forskellige sektorer i den offentlige forvaltning er tilstede både i forvaltninger og hos politikere.

For det andet er der brug for en afklaring af, hvad vi forstår med ’sundhed’ og ’kulturarv’. Dette hænger ligeledes sammen med behovet for metoder til brug for at konsekvensvurdere og afbøde disse bredere aspekter.

For det tredje kræver inddragelse af sundhed og kulturarv organisatoriske overvejelser og måske ændringer i forvaltningspraksis. Siden kommuneplanlægningens start i 1980’erne er opgaverne i forvaltningen opdelt på forskellige politikområder. Med det brede miljøbegreb omfatter miljøvurderingen jo forhold, som rækker ud over det traditionelle område i teknisk forvaltning.

Behovet for at inddrage andre fagligheder end de som sædvanligvis er med i planlægningen skal derfor nok melde sig i mange situationer. Relevante spørgsmål at rejse er fx: hvem har hvilke data i forvaltningen og hvordan bringer vi disse i spil på det rigtige tidspunkt i planprocessen?

19 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Strukturreformens »kulturreform« – kulturanalyse som værktøj

Af It- og forsyningschef, Marianne Båstrup-Larsen, Hillerød Kommune, og konsulenterne Anders Thams og David M. Schjerlund, Konsulentfirmaet Thams & Schjerlund I Hillerød Kommune – Teknik - har vi valgt aktivt at forberede os på den kommende »kulturreform«. Vi har set os selv i spejlet for at vide mere om, hvad andre ser. I vinteren 2004 – 05 fik vi udarbejdet en kulturanalyse.

Direktørområdet Teknik i Hillerød Kommune står - ligesom i rigtig mange andre kommuner i landet - overfor store udfordringer. Udover den forestående sammenlægning med nabokommunen Skævinge, en del af Slangerup Kommune samt tilgang af opgaver fra Frederiksborg amt, skal Hillerød Kommunes administration samles på ét nyt rådhus i 2007. I dag holder Hillerød Kommunes administrationen til 4 forskellige steder i byen.

Sammenlægningen har som bekendt store konsekvenser og kræver grundig 20

planlægning. Arbejdsgange, it-systemer, organisationsstrukturer mv. skal tænkes sammen.

Vi ved, at en vellykket sammenlægning kræver en del af samtlige medarbejdere og ledere. Og der er kulturelle forskelle til stede både internt i den gamle Hillerød Kommune og mellem de 3 sammenlægningskommuner og amtet. Selvfølgelig er det sådan!

En ting er, at vi i Teknik i Hillerød Kommune selv synes, at vi er åbne overfor de nye kolleger og opgaver, men en anden ting er, om vi rent faktisk kan vur-

dere det selv – bare nogenlunde sagligt.

Vi syntes derfor et godt udgangspunkt kunne være, at vi fik lidt at vide om, hvordan andre kunne opleve os – set udefra. Det kunne jo være, at der var noget andre så, som vi ikke selv kunne se.

Gad vist om det andre så, var lige så kønt, som vi selv troede, det var?

Selvransagelse og dermed en bevidsthed om, hvad det er, vi kulturelt skal bære med i den store sammensmeltning - og hvad vi står os bedst ved ikke at bringe med - var det, vi skulle finde frem til.

Det bygger naturligvis på, at en grundig forståelse af egen kultur er nøglen til en god og velfungerende administration i den ny Hillerød Kommune.

Vi valgte derfor aktivt at præge den forestående proces og fik udarbejdet en kulturanalyse af konsulentfirmaet Thams & Schjerlund.

Et klart fokus på og arbejde med kulturen i forvaltningen blev dermed påbegyndt. Formålet med dette arbejde var at undgå, at fejlagtige selvopfattelser kom til at betyde misforståelser og deraf afledt mindre produktivitet, signalforvirring, urent trav eller lignende.

20 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Der er nogle ting, der er værd at vente på…

Inden længe har din kommune en

nerne og i det statslige miljøcenter.

Det er den sikre vej til videndeling

ny og meget omfattende opgave

Løsningen skal være uafhængig af

og dermed den bedste og mest

på miljø- og naturområdet. Så om-

kommunegrænser, og al viden skal

effektive håndtering af det store

fattende, at ingen eksisterende it-

være tilgængelig for alle relevante

forvaltningsområde. Fra 1. januar

løsning kan løfte hele opgaven.

parter. Altid. Vores nye miljøløs-

2007 står den klar til at løfte op-

Heller ikke vores. Der skal en helt

ning har rod i en fælleskommunal

gaven. Det garanterer vi for. Og

ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

database. Den tager sit udspring i

den vokser sig stærk i årene, der

En af udfordringerne bliver forgre-

de nuværende kommunale opga-

kommer. Du hører fra os. Og vi

ningen til alle parter i miljøop-

ver og forgrener sig derfra ind i

hører gerne fra dig, hvis du har

gaven – internt, eksternt, i regio-

de opgaver, der flyttes fra amterne.

spørgsmål forinden.

Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe Miljø-hotline: 4460 5780.

21 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

21

Hillerød og Skævinge Kommuner slås sammen med en del af Slangerup Kommune. Hele personalet skal samles på et nyt Rådhus i 2007.

Arbejdet med kultur Første skridt i arbejdet har været at afdække kulturen i Teknik. Alle organisationer er unikke med hver deres sociale omgangsformer, værdier og symboler.

Forhold, som er afgørende for deres evne til omstilling og dannelsen af nye samarbejdsrelationer.

Konsulenterne har udarbejdet en analyse, der gennem interviews, observationsstudier og billeder synliggør de netværk af relationer og de værdier, der dannes i disse netværk og dermed tegner kulturen i Teknik.

Ved at afdække vores kulturelt bestemte opfattelse af virkeligheden og gøre den umiddelbart tilgængelig for både medarbejdere og ledelse, er organisationen blevet udstyret med et konkret redskab til at arbejde med den kulturelle del af sammenlægningen allerede i fasen, inden den realiseres.

Kulturen i Teknik Arbejdet med kultur resulterede i en rapport fra konsulenterne, hvor konklusionerne blev præsenteret som 10 hovedværdier. Udover at give et overordnet billede af organisationen, gav det også indblik i de særlige forhold og opfattelser, der lever i 22

og imellem de enkelte afdelinger. Det viste sig nemlig, at selvom vi alle overordnet deler de samme værdier, så betyder de ikke det samme i alle afdelinger, og det er ikke i alle afdelinger at værdierne står lige stærkt.

Analysen gav ny indsigt i vores: • Kommunikation • Gensidige faglig forståelse • Villighed til at indgå kompromiser • Forhold til det politiske niveau • Behandling af borgere/kunder etc.

Konsulenterne fik tegnet et billede af, hvordan Teknik møder omverdenen i

forskellige situationer, samt hvilke værdier man arbejder efter internt i organisationen.

Kulturanalysen anskueliggjorde, hvordan forskellige forståelser af blandt andet faglighed, brugerorientering og politisk styrbarhed kan betyde, at medarbejdere eller afdelinger taler forbi hinanden, men også hvordan værdier som løsningsorientering og medejerskab er helt centrale og ufravigelige dele af Tekniks fælles identitet.

Konsulenterne præsenterede analysen i hele Teknik, først på et ledelsesseminar og dernæst til afdelingsmøder, og den har givet anledning til refleksion og diskussion af organisationskulturen og dens betydning for alle ansatte i Teknik.

Mens nogle af konklusionerne bekræftede Tekniks egne forestillinger, har analysen også givet andre reaktioner.

For det første blev der sat ord på nogle af de usagte interne spilleregler - det grundlag, medarbejdere og ledere mere eller mindre ubevidst handler på i Teknik. Altså ting, vi ikke kan se selv, men som vi godt kan genkende, når vi konfronteres med dem.

For det andet er der ikke udelt enighed om alle resultater i Teknik. De af konsulenternes konklusioner, der ikke passer ind i organisationens eller afdelingens eget virkelighedsbillede, er blevet udfordret af medarbejdere og ledere.

Også her har det givet os et klarere udgangspunkt.

Medarbejderne er blevet bevidste om, hvad de mener er vigtigt for deres kultur, og analysen har medført opmærksomhed på egne værdier, som Teknik er blevet yderligere fokuseret på at udleve.

Drøftelserne af vores identitet hjælper os til at indstille organisationen på modtagelsen af nye kolleger, og sætter samtidig fokus på den nuværende samarbejdskultur. Vi havde f.eks. en opfattelse af, at vi var meget åbne og delte viden aktivt men – når vi blev gået på klingen – så vi, at det måske blev ved snakken, mere end det blev til reel videndeling.

Kultur i en fusionsproces Aller organisationer er unikke med hver deres sociale omgangsformer, værdier og symboler.

Der er lagt et grundlag for potentielle misforståelser, hvis man ikke selv er klar over, hvad man står for 22 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

som organisation, og hvordan man fremstår overfor fusionspartneren.

Det nytter fx ikke noget at indlede samarbejdet med fusionspartneren med et fokus på faglighed, hvis man ikke kan definere, hvad den består i. Derudover har det været en fordel at få sat ord på Tekniks værdier, samt at se deres forskellige betydninger og samspil i afdelingerne.

Den grad af åbenhed og bevidsthed om egen kultur, Teknik som organisation kan fremvise, har betydning for, om sammenlægning bliver en succes eller et langt sejt træk, som efterfølgende vil kræve en masse ledelsesmæssig brandslukning.

I Teknik havde både ledelse og medarbejdere en stærk fornemmelse af, hvad der var kendetegnende for netop deres organisation, og kunne i forskellig grad sætte ord på denne viden. Men vi måtte erkende, at man ofte kun ser en del af virkeligheden, og der kan være en afgørende forskel mellem, hvem man tror man er, og hvad man rent faktisk er for en organisation. I vores tilfælde stemte konklusionerne i forskellig grad overens med den selvopfattelse, vi havde i Teknik. Det betyder ikke, at medarbejdere og ledelse ikke kender deres egen arbejdsplads, men at mange mekanis-

Konsulenterne fik tegnet et billede af, hvordan Teknik møder omverdenen i forskellige situationer.

mer i en organisation kan være svære at se klart, når man selv er en del af den.

Vi har gennem processen i samarbejde med konsulenterne fået bekræftet, at det er meget givtigt, at få afdækket sin egen kultur inden en sammenlægning.

Når organisationer og afdelinger skal fusioneres og integreres er det nyttigt, at organisationerne er i stand til at præsentere et klart og frem for alt reelt billede af egen identitet. Vi håber vi er godt rustet til 1. januar 2007.

Har du set vores

nye hjemmeside?

www.hedeselskabet.dk/me Vind en USB memory stick!

Gå ind på vores nye hjemmeside og deltag i konkurrencen om 25 praktiske 256 MB USB memory sticks . . .

23 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

23

Blomsterfestivalen i Odense på vej mod 2014 Af Lene Holm, Johannes Lollesgaard, Brian Munk og Hans Skjerning Endelig lykkedes det blomsterfestival-folkene i Odense at få skabt mere levedygtige og holdbare rammer for byens blomsterfestival, der hvert år i august fylder byens centrum med 175-200.000 blomster. Fremtiden ser lys ud og skal allerede nu planlægges.

Odense er landskendt for sine mange gartnerier med produktion af både blomster og grøntsager til ind- og udland. I generationer har de kreative gartnere haft sans for alternativ brug af blomsterne, og lokale vil f.eks. huske tilbage på imponerende blomsterfigurer i Stige (Odenses nordlige udkant) for snart mange år siden.

I de seneste 7 år har gartnerne koncentreret kræfterne om at udsmykke Odenses centrum (pladser, gader og stræder) med 175-200.000 blomster.

24

Festivalen står på i 3-5 dage og afsluttes med, at borgerne tilbydes at købe blomsterne.

Et sådant arrangement kan trods mange frivillige og ulønnede hjælperes uvurderlige indsats ikke gennemføres uden omkostninger.

Byrådet i Odense besluttede i 2005 at yde et fast årligt tilskud til Odense Blomsterfestival på en halv million kroner.

Beløbet vil blive anvendt på basisudgifter til koordination og sekretærhjælp ved planlægning og gennemførelse af

blomsterfestivalen. Bevillingen giver blomsterfestivalen lidt mere ro til at kunne koncentrere sig om fremtidens udfordringer og visioner.

Organisation Blomsterfestivalen er vokset frem af et unikt samarbejde mellem offentlige og private. Partnerskabet er indgået mellem det lokale gartnererhverv (DEG, kreds 4), Odense Cityforening, Dalum Uddannelsescenter og Odense Kommune (Park- og Vejafdelingen). Parterne er ligeværdigt repræsenteret i bestyrelsen, som er ulønnet. Der er tilknyttet en lønnet koordinator/sekretær, ligesom omkostninger til markedsføring, fundraising m.v. skal finansieres. Blomsterfestivalen er organiseret som en forening.

Der er i 2005 oprettet et præsidium og en erhvervsklub, hvor interesserede for et beskedent beløb kan blive medlem. Der var i 2005 18 medlemmer af erhvervsklubben. Derudover ydede 75 sponsorer større eller mindre bidrag til festivalen. Det samlede budget for 2005 var på godt 3,0 mio. kr. iberegnet de mange potteplanter, der skænkes af de fynske gartnere.

24 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Målsætning for blomsterfestivalen I handlingsplanen for 2005 fremgår det, at målene med blomsterfestivalen er mangfoldige: • Profilere erhvervet og de grønne uddannelser inden for gartneri m.v.

• Forbedre de danske forbrugeres kendskab til danske potteplanter, haveplanter og indretning med planter • Skabe en troværdig international begivenhed, der på sigt kan rumme alle de emner, der optager haveog blomsterinteresserede Se mere om blomsterfestival på www.blomsterfestival.dk • Formidle det sunde budskab med frugt og grønt • Skabe unikke resultater via tivalen, men hvor mange er der reelt et samarbejde mellem erhverv, kultale om, hvad er målet og betydnintur, uddannelsesinstitutioner, turistergen for omsætning og byens image hverv og offentlige myndigheder • Undersøge om blomsterfestivalen er • Tilbyde oplysende og formidlende tilstrækkelig appellerende for de aktiviteter, som kan virke forebygunge taget i betragtning, at man har gende og øge livsglæde som mål at tiltrække flere til de grønne uddannelser i byen • Overveje om blomsterfestivalen bør Nyt koncept med succes i udvikles til også at have aktiviteter 2005 på andre tider af året, og om man Den fysiske udformning af blomsterfestibør samtænke andre af byens begivalen i Odense har hidtil været skabt, venheder med blomsterfestivalen til styret og stilet af en fremtrædende lokal gensidig gavn gartner, som med pionerånd har helliget sig opgaven i årevis. Godt støttet af en lang række frivillige folk fra gartnerier Langsigtet planlægning med og uddannelsesinstitutioner.

2014 som mål For at fremtidssikre festivalen har vi Bestyrelsen vil i den kommende tid nu lavet et koncept, som bygger på, at de enkelte gartnerier påtager sig det fulde ansvar for design af udsmykning, drift og pasning af afgrænsede steder i byens centrum. F.eks. stod et gartneri for udsmykningen af Kongensgade Nord, et andet stod for udsmykningen ved H.C. Andersen Haven, og alle de øvrige var repræsenteret andre steder.

arbejde målrettet med en langsigtet strategi for blomsterfestivalen. Mange visioner kan komme på tale - her et udpluk: Vision 1 - International festival I 2014 er Odense Blomsterfestival kendt i hele Europa.

Blomsterudsmykkere fra hele verden anser det for særligt ærefuldt at blive indbudt til at udsmykke en af byens pladser eller gader.

Studerende fra de grønne uddannelser fungerer som hjælpere for disse berømtheder og får på den måde en fantastisk inspirationskilde til deres videre forløb. Gartnererhvervet stiller planter til rådighed, og borgerne får en perlerække af fantastiske udsmykninger på højeste niveau serveret lige for fødderne af dem.

Vision 2 - Mangfoldighedens festival I 2014 er blomsterfestivalen udvidet til at omhandle blomster og planter i alle afskygninger. F.eks. har kinesiske urtemedicinere samarbejdet med OUH og fremviser nye behandlingsmetoder på gader og pladser i Odense.

I Rådhusets festsal er der hver aften modeopvisning af tøj, som er fremstillet af økologiske blomster og planter, med inspiration fra de danske modehuse. I byens trendforretninger er der foredrag og workshops med nogle af Europas dygtigste designere og arkitekter om blomster og planters anvendelse både

Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler

Nye udfordringer Der vil være mange relevante opgaver at tage fat på i de kommende år for blomsterfestivalens bestyrelse.

• Sikre finansiering af basisudgifter, og at der også er et vist råderum til at gennemføre kreative ideer med god samvittighed • Opstille målbare mål, som resulaterne kan evalueres efter.

Ingen tvivl om, at der er mange ekstra folk i byen under blomsterfes25 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Havnepladser

Køge Havneplads

Med base på Midtsjælland er vores 80 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer

OK grøn anlæg as

anlægges og vedligeholdes

Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

25

Vision 3 - Hele regionens festival I 2014 er det ikke bare Odense, som nyder godt af blomsterfestivalen. Den har nu spredt sig ud til alle de fynske kystbyer, og det er ofte kreative lokale, som står for gennemførelsen.

Lokale ildsjæle (borgere, kunsthåndværkere og kunstnere) går sammen om at planlægge og gennemføre den lokale udsmykning, så alle byerne blomstrer på samme tid. Planterne leveres stadig fra de frodige gartnerier på Fyn. Vision 4 - Festival hele året I 2014 har blomsterfestivalen valgt at udvide sine aktiviteter, så de finder sted på andre tidspunkter af året samtidig med, at man holder fast i den store festival i august.

De øvrige aktiviteter er: Borgerne dyster i flotteste buket (have - og naturbuket) i oktober, byens blomsterbindere fremviser kreative kranse i december, forskere og uddannelsesinstitutioner fremviser nyeste resultater om blomster og planter i februar, gartnerierne holder åbent hus i april, og i juni kåres årets mest fantasirige blomsterprodukt blandt byens folkeskoler.

En lys fremtid Det er bestyrelsens klare forventning, at blomsterfestivalen går en lys fremtid i møde. Det er en særdeles spændende udfordring (nu) at tage de næste skridt, som både på kort og længere sigt vil være afgørende for, hvordan blomsterfestivalen i 2014 tager sig ud.

Temaet for Odense Blomsterfestival 2006 er besluttet: »Europa - at rejse er at leve«- står på dagsordenen. Og mon ikke der er basis for både forundring, gys, glæde og gensyn, når de kreative gartnere i Odense pakker herlighederne ud den 16.-20. august 2006. Læs mere på www.blomsterfestival.dk

ude og inde. På byens restauranter dystes om flotteste blomsterpynt til bordet.

I byens naturområder er der mange daglige rundvisninger, hvor naturvejledere fortæller om de vilde planter og 26

viser, hvad planterne kan bruges til.

I villahaverne i Odense kommune/centrum dyster borgerne om flotteste blomsterbed, og borgmesteren overrækker en særlig præmie til den heldige vinder.

Hans Skjerning er direktør for Dalum Uddannelsescenter og bestyrelsesmedlem i Odense Blomsterfestival.

Johannes Lollesgård er citychef i Odense City og bestyrelsesmedlem i Odense Blomsterfestival.

Lene Holm er leder af park- og kirkegårdsområdet i Odense Kommune og bestyrelsesmedlem i Odense Blomsterfestival.

Brian Munk er gartneriejer og formand for Odense Blomsterfestival.

26 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

WWW.VOXPOP.DK

K L KO N F E R E N C E

TEKNIKOGMILJØ P O L I T I S K F O R U M

2 0 0 6

Fra idé - til virkelighed Teknik- og miljøområdet er et af de områder, som berøres mest af opgave- og strukturreformen. I maj 2006 vil de nyvalgte politikere i sammenlægningsudvalgene være godt i gang med forberedelserne til implementeringen af reformen. For alle nye kommunalpolitikere handler det om at ruste sig til at varetagelsen af de mange nye opgaver på teknik- og miljøområdet.

Den 2. og 3. maj 2006 inviterer KL derfor til en to-dages konference for landets kommunalpolitikere på Comwell i Kolding.

På konferencen vil KL skabe et forum for landets kommunal-

politikere, hvor blandt andet sammenlægningsopgaverne og de nye opgaver som kommunerne overtager fra amterne kommer til debat.

På konferencen sætter vi fokus på opgave- og strukturreformen – og på hvordan vi i kommunerne kommer fra idé til virkelighed.

Yderligere oplysninger og hjælp til tilmelding: www.kl.dk/politiskforum. Pris per deltager fra kommuner: 3.450,00 kr. eksl. moms. For andre 4.300,00 kr. eksl. moms.

C O M W E L L KO L D I N G

DEN 2.-3. MAJ 2006 Temamøder I planlægningen af temamøderne på Politisk Forum 06 har vi forsøgt at dække bredt over emner, der har aktuel politisk og faglig interesse for kommunerne. Hver deltager får mulighed for at være med til to af de ti planlagte temamøder: TEMAMØDE 1: Kommunale samarbejder på miljøområdet

TEMAMØDE 6: Vejen - vores fælles ansvar

TEMAMØDE 2: Vand med fokus på vandrammedirektiv

TEMAMØDE 7: Organisering af affaldsområdet

TEMAMØDE 3: Kommunernes rolle i den regionale udvikling

TEMAMØDE 8: Afgørelser i det åbne land - et kig ned i maskineriet

TEMAMØDE 4: Detailhandel og byernes udvikling

TEMAMØDE 9: De fremtidige udfordringer på naturområdet

TEMAMØDE 5: Organiseringsform og kompetencebehov

TEMAMØDE 10: VVM på landbrug - en ny kommunal opgave

Med venlig hilsen

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM

Danmarks Smukkeste Festival – hvordan kan skov og fest gå hånd i hånd?

Af Heidi Milan Bilenberg, Skanderborg Kommune, Søren Ladefoged, Hedeselskabet Skov og Landskab A/S og Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Da Danmarks Smukkeste Festival i 2004 fejrede 25 års jubilæum, blev der festet til den store jubilæumskoncert. Festivalens succes er vokset gennem årene, og i takt hermed er belastningen på festivalens rammer i Skanderborgs bøgeskov, Dyrehaven, blevet øget. For at sikre såvel Dyrehavens som festivalens fremtid, besluttede Skanderborg Kommune derfor at udarbejde en plan for, hvordan Dyrehaven og Danmarks Smukkeste Festival kan trives og udvikles i samspil.

Umiddelbart lyder det skønt, men også utopisk, at lade en musikfestival med 35.000 besøgende løbe af stablen i hjertet af en fredsskov.

Men har du blot én gang oplevet Danmarks Smukkeste Festival, er du sandsynligvis solgt – for det ér en unik oplevelse.

28

En plan for Danmarks Smukkeste Festival Det giver sig selv, at visse spilleregler simpelthen skal overholdes, når man som kommune lader 35.000 mennesker feste i en skov, som er underlagt skovlovens bestemmelser (fredsskov).

Disse spilleregler er nu nedfældet i den plan, som Skanderborg Kommune udarbejdede i foråret 2005 i samarbejde med Hedeselskabet Miljø og Energi A/S samt Hedeselskabet Skov og Landskab A/S. Planen er blevet til ved, at Skanderborg Kommune og Hedeselskabet har været i en konstruktiv dialog med de forskellige parter, der har interesse i Dyrehaven: Silkeborg Statsskovdistrikt, Danmarks Smukkeste Festival, Danmarks Naturfredningsforening og Skovdyrkerforeningen.

Planen blev udarbejdet som en optakt til 2005-versionen af Danmarks Smukkeste Festival, som altså var den 26. i rækken af Danmarks Smukkeste Festival.

Dyrehaven er tilpasset festivalens behov Der er gennem årene gjort forskellige tiltag for at minimere festivalens pres på Dyrehaven. Eksempelvis er der store områder, som er lukket for offentligheden, mens festivalen foregår, simpelthen for at skåne skoven.

28 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Men selvfølgelig forudsætter afholdelsen af en skovfestival, at skoven i nogen grad bliver tilpasset festivalaktiviteterne.

Dette er i Dyrehaven bl.a. sket ved, at der er etableret gader i skoven, ligesom der er ryddet arealer for at give plads til scener, boder, fyrværkeriplads mv.

Ud over de synlige indgreb i skoven, findes der også ret omfattende anlæg under jorden. Disse underjordiske anlæg er etableret for gøre Dyrehaven attraktiv for festivalen.

depositum for skovansvar • en naturpatrulje bør etableres • en informations- og pressekampagne bør iværksættes Ovenstående udgør således et sammenkog af de nye spilleregler, der er præsenteret i planen.

Forslagene er en blanding af fysiske tiltag og tiltag af mere administrativ karakter. For de fysiske forhold er fokus i høj grad rettet mod de trafikale forhold i Dyrehaven. En klassificering af vejnettet vil kunne medvirke til, at de store og tunge køretøjer får adgang via veje, som er dimensionerede hertil. Som følge her-

Hvordan har bøgeskoven det?

På en gåtur i Dyrehaven udenfor festivalsæsonen opdager skovgæsten måske, at skoven ser anderledes ud i de områder, hvor festivalen er foregået mange måneder tidligere. Men hvilke synlige spor sætter det i Dyrehaven, når op til 35.000 gæster har festet intenst i festivaldagene?

En af de synlige konsekvenser er, at dele af festivalområdet opleves mere åbent, fordi der ikke er så mange nye skud til træer på vej. Skud til nye træer overlever oftest ikke belastningen under festivalen.

Enkelte af de store, gamle træer er tydeligt mærket af ridser og sår i stammerne. Årsagen er oftest, at de er blevet påkørt. Påkørsler kan ske, når lastbiler, trucks og traktorer transporterer telte, scener, toiletter og andet festivaludstyr til og fra festivalområdet.

For at kompensere for det slid, der sker i forbindelse med festivalen, har festivalklubben gennem de seneste 5 år årligt plantet 30 træer i Dyrehaven.

Træerne er 25–30 år og er derfor af en betydelig størrelse og har større chancer for at overleve de kommende festivaler end nye skud.

Hvordan kan Dyrehaven skånes og festivalen sikres?

Nyt fra COK Den tekniske chef for chefer i kommunernes og amternes tekniske forvaltninger Kursusperiode: 08.03. – 10.03.2006 Lean forvaltning for ledere og medarbejdere, der interesserer sig for, hvordan man kan trimme og udvikle administrative arbejdsprocesser Kursusperiode: 19.03. – 21.03.2006 (modul 1) og 30.04. – 03.05. 2006 (modul 2 Læs effektivt – få styr på informationsstrømmen for politikere og chefer samt andre interesserede Kursusperiode: 31.05. – 02.06.2006 Kompetenceudvikling i en fusionstid for personalechefer, forvaltningsledere og personalekonsulenter samt udviklings- og uddannelseskonsulenter Kursusperiode: 28.03. – 30.03.2006 Personalejura for forsyningsvirksomheder For chefer og ledere med personaleansvar, der er beskæftiget i affaldssektoren, entreprenørafdelinger, el-, vand- og varmeforsyninger, havne, miljøcentre, park- og vejafdelinger Kursusperiode: 18.04. – 20.04.2006 Grunduddannelse i ledelse for ledere under forvaltningschefniveau samt ledere i decentrale enheder Kursusperiode: Der afvikles 3 hold på hver 2 moduler i 2006

I planen for Danmarks Smukkeste Festival er der givet forskellige forslag til, hvordan der kan arbejdes for, at festival og Dyrehave kan gå hånd i hånd i årene frem.

Budgetlægning og budgetopfølgning for budgetansvarlige afdelingsledere og kontorchefer i kommuner og amter Kursusperiode: 21.03. – 24.03.2006

Blandt planens forslag er, at: • der bør udpeges en skovansvarlig • vejnettet i Dyrehaven bør klassificeres • nogle veje bør blive udvidet, andre bør befæstes • nye veje bør anlægges • der bør udarbejdes hugst- og foryngelsesplan • skrænterne bør sikres i bodekontrakterne bør indgå et

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

29 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Personlig kompetence - selvledelse for ledere og medarbejdere Kursusperiode: 05.03. – 08.03.2006

29

af vil de veje, som ikke kan bære den tunge trafik, blive friholdt for belastningen. Det er vigtigt, at skovbunden ikke belastes unødigt af de tunge laster.

Træernes fine rodnet ligger jo mere eller mindre ubeskyttet under jordoverfladen.

Hvis træernes rodnet ødelægges, mindskes chancen for at de gamle træer overlever.

Evalueringsrapport for 2005festivalen I planen er der lagt vægt på, at der skal følges op på, om de aftalte spilleregler bliver overholdt både før, under og efter festivalen. Derfor skal festivalen evalueres hvert år for at få overblik over, hvorledes de forskellige beskyttelsestiltag har virket. I forlængelse af evalueringen bliver det drøftet, hvilke nye initiativer der

eventuelt skal igangsættes til den kommende festival.

I evalueringen af festivalen i 2005 er det konkluderet, at det øgede fokus på forebyggende indsats overordnet set har haft effekt. Således er der nu blandt både kommunens egne ansatte og blandt festivalens medhjælpere en større bevidsthed om, hvorledes naturbeskyttelse og festival kan gå hånd i hånd.

Der sker dog stadig køreskader på træerne. Derfor er der i efteråret 2005 indsendt ansøgning fra kommunen om tilladelse efter skovloven til at udvide nogle få eksisterende veje og anlægge nye veje. Ansøgningen er imødekommet, og arbejdet er forestående. Målet er at begrænse kørslen til nogle færre ruter, som er dimensionerede til tung trafik, således at andre steder i Dyrehaven så vidt muligt friholdes for kørende trafik.

Festivalafholdelsen i 2005 bekræftede, at information og større bevidsthed ikke er nok alene, der må også fysiske ændringer til.

En god og nødvendig proces Sammenfattende kan det konkluderes, at Skanderborg Kommune har taget de problemer, som Danmarks Smukkeste Festival skaber i Dyrehaven, alvorligt.

Skanderborg Kommunen har således taget initiativ til en god og nødvendig proces, hvor målet først og fremmest har været at sikre Dyrehavens fremtid.

Dernæst har målet været, at opstille betingelser for, hvordan skov og fest kan gå hånd i hånd – således at Danmarks Smukkeste Festival også kan blive afholdt i Dyrehaven i årene fremover.

Stads & havneingeniøren

TEMAPLAN OG TIDSFRISTER FOR 2006 På Stads & havneingeniørens hjemmeside www.stadhavn.dk kan ses temaplan og tidsfrister for 2006. Vi dækker hele teknik- og miljøområdet, men lægger vægt på tværgående og helhedsorienterede vinkler, når vi vurderer indsendte artikler - også under temaerne. Kontakt redaktionen, hvis du har en ide til en artikel. På hjemmesiden kan også findes en forfattervejledning

www.stadhavn.dk 30

30 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

2005 - blev en succes

VEJFORUM

Af Frank Hagerup, faglig sekretær i Vejforums faggruppe Afdelingsleder, Vejområdet, Vestsjællands Amt Godt 700 vejfolk fra kommuner, amter, staten, rådgivere og entreprenører mødtes de 2 sidste dage i november 2005 i Nyborg.

Hovedtemaet for årets Vejforum var den igangværende kommunalreform.

Der blev udvekslet erfaringer og indhentet ny viden, samt nok så vigtigt plejet eksisterende netværk og dannet nye.

Åbning af Vejforum 2005 Kort efter kl. 11:00 kunne Jane Olesen, formand for Vejforum, byde velkommen til det 5. Vejforum. Hun fokuserede bl.a. på vores fælles opgave: at drive, vedligeholde og udbygge det danske vejnet ud fra de rammer politikerne udstikker.

Jane Olesen pointerede vigtigheden af »at netværke« på tværs af nuværende og kommende organisatoriske grænser, navnlig efter kommunalreformens gennemførelse.

Sociolog Henrik Dahl fik herefter ordet. Han har i bogen »Afstandens politik« skrevet om borgerens forventninger til infrastrukturen. Det er politisk bestemt, hvor langt der skal være »fra A til B« samt, hvor meget tid der må bruges til transport.

Gennem tiderne har forbedringer i infrastrukturen medført, at afstandene er blevet kortere. Én ting har dog ikke ændret sig. Afstanden fra det »kendte« til det »ukendte« er længere end den modsatte retning. Eksempelvis vil en københav-

største nogensinde. Den er jo ikke særlig synlig i landskabet.

I stedet mener han, at den lov Kong Frederik V gennemførte i 1761, om anlæg af hovedlandeveje i hele kongeriget, var synlig i landskabet. Det samme galt for landboreformen i 1788.

Kommunalreformen vil reducere antallet af indre grænser i Danmark. Det vil sige, at der sker en reduktion i antallet af tilfælde, hvor en dansker vil føle sig »fremmed« i Danmark.

Henrik Dahl sluttede med en opfordring til arrangørerne af Vejforum: »Veje og kunst« Den største oplevelse burde indgå i næste års Vejfopå Vejforum var absolut rum.

Henrik Dahl’s indlæg

Overrækkelse af 3 legater/priser Asfaltindustriens Rejselegat på 25.000,- kr. blev i år givet til Erik Jespersen, teknisk direktør i Slagelse Kommune. Fra årsskiftet er han ansat i Fredericia Kommune som teknisk direktør.

Miljøprisen fra NVF udvalg 34 gik i år til Hans Muurholm fra NCC Roads A/S.

Det fungerer rigtig godt med, at der er tid til at tale med andre kolleger og studere udstillingerne

ner mene, at der er længere fra København til Århus, end fra Århus til København.

Borgerne tænker afstande i »tid« og ikke i »kilometer«. Vi teknikere tænker modsat. Det er helt klart en udfordring når vi kommunikerer med vores »kunder«.

Det er en politisk kamp, hvor langt der skal være mellem punkter. Eksempelvis anlægges nu motorvej mellem Odense og Svendborg. Det er sociologisk spændende at se, hvad der sker i relationerne mellem Sydfyn og Odense.

Henrik Dahl sætter i øvrigt spørgsmål ved, om den igangværende kommunalreform er den

31 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

31

Ib Frandsen fra Asfaltindustrien begrundede tildelingen med den store indsats på funktionsudbudssiden Erik Jespersen udførte, særligt da han var ansat i Rønnede Kommune. Han var én af pionererne inden for denne form for udbud af asfaltopgaver.

I sin takketale kom Erik bl.a. ind på, at en del af pengene ville blive brugt på en OPP studietur.

Jette Kastoft, formand for VEJ-EU, kunne for 3. gang uddele VEJ-EU´s jubilæumslegat. Det gives til en studerende, som rejser ud i verden for at bliv klogere. I år blev det givet til 2 studerende.

Lars Jørgensen og Rune Støyer Lyster, begge fra Aalborg Universitet, modtog in absentia hver 5.000,-kr. De kunne ikke vente på selve uddelingen – de var begge rejst til New Zeeland. Anker Lohmann-Hansen, Aalborg Universitet, modtog pengene på deres vegne.

Endelig uddelte Mads Jegsen, formand for NVF udvalg 34 dets miljøpris for 3. gang. I år gik miljøprisen til NCC Roads A/S, ved Hans Muurholm, for firmaets arbejde med et nyt alternativ til opløsningsmidler.

Udfordringerne i vejsektoren Set i lyset af den igangværende kommunalreform valgte Vejforums faggruppe en fællessession som første punkt i det faglige program.

Henriette Kjær, Jens Hennild og Kurt Hockerup kom med deres bud på brugernes trafikale behov.

3 interessenter fra brugerne af vejinfrastrukturen kom med hver deres synspunkt på de udfordringer sektoren står overfor.

Henriette Kjær, medlem af Folketingets trafikudvalg, gav udryk for det vigtige i at kunne komme hurtigt fra A til B uden at genere omgivelserne (støj og møg mv.). Alle er enige om at de store motorvejsprojekter skal færdiggøres (Silkeborg og Frederikssund). »Bare ikke i MIN baghave«!

En anden stor udfordring er, hvad vi gør når amterne nedlægges, blandt andet med trafiksik-

Jeg var en af de “heldige” der skulle overnatte i Svendborg.

Det syntes jeg ikke om.

kerhedsarbejdet. OPP burde »sparkes« hurtigere i gang af Folketinget. Det kommer nok til at dreje sig om 2-3 projekter i første omgang. Endelig så Henriette Kjær positivt på intelligent vejtrafikstyring. Det sker bl.a. på baggrund af 32

hendes oplevelser ved kørsel ad M3, der jo p.t. er ved at blive udvidet fra 2 til 3 spor i hver retning.

Jens Hennild, Dansk Industri, mente, at vejsektoren er et meget vigtigt område. Godt 90 % af transportarbejdet sker på vejene. Som en natur-

Gerne oplæg fra “ikke vejfolk”, som kan få os til til at se problemstillinger i et nyt lys.

lig del af kommunalreformen bør man benytte lejligheden til at se innovativt på de kommunale opgave-processer. Han opfordrede til at man ser anderledes på tingene – de nye vejbestyrelser skal fremover kunne levere en bedre vare for de samme økonomiske ressourcer. Større enheder kan medføre stordriftsfordele, hvis man netop tænker »anderledes« i etableringsfasen. Jens Hennild opfordrede nye kommuner til at inddrage private virksomheder i en fælles »udnyttelse« af nødvendige kompetencer. Det overordnede mål er »mest muligt for de samme penge«. Vejsektoren er agenter/spioner for brugerne af vejene. Den indhentede viden skal udnyttes, så politikerne kan tage stilling til de rigtige løsninger! Jens Hennild oplyste, at aktive erhvervsfolk gerne vil i dialog med det nye Vejdirektorat og de nye kommuner. Det gælder såvel nationalt som lokalt/regionalt.

Erhvervsfolk er meget interesseret i vedligeholdelse i af vejnettet. Vejmyndighederne blev opfordret til at være smidige overfor ansøgninger om særtransporter mv. Erhvervet så gerne, at det blev tilladt at køre med 25 m køretøjer på det kommende statsvejnet. Jens Hennild sluttede med at pointere vigtigheden af, at vejbestyrelserne har kernekompetencen på vejområdet for at kunne matche i samarbejdet med private virksomheder.

Kurt Hockerup, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, gav udtryk for, at kommunerne kan løfte vejopgaven efter amternes nedlæggelse. Den viden og erfaring som amterne har, må ikke gå tabt i forbindelse med overdragelse af »opgaven«. Der skal tænkes i helheder i opgaveløsningen, det giver den nye struktur gode muligheder for. Man skal tro på sig selv – og se fremad! Han pointerede, at videndeling er vejen frem. Derfor er samarbejdet med andre aktører i sektoren vigtig. Det gælder bl.a. Vejdirektoratet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. I den forbindelse skal kommunerne være en mere aktiv medspiller i vejsektoropgaverne end før. Tværkommunale veje skal tænkes ind i hver kommune.

Kurt Hockerup nævnte som eksempel Roskildevej i Københavns amt, der fremover skal drives og vedligeholdes af 5 kommuner. Vejopgaven skal i centrum – kommunerne skal deltage i forpligtende samarbejder og være den lokale primus motor!

Herefter kom 3 repræsentanter fra de nuværende vejbestyrelsesniveauer med hver deres bud på hvordan vejsektoren lever op til udfordringerne, og hvordan det sikres, at viden og samarbejdet i sektoren bibeholdes og udvikles, set i lyset af kommunalreformen.

32 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Jørgen Marstrand, Herning Kommune, mente, at det er en stor opgave for kommunerne at overtage vejene fra amterne. Drift af disse veje er dog ikke noget problem. Det er en kendt opgave for kommunerne. Trafiksikkerhedskampagner skal tænkes ind i de netværksdannelser som foreslås dannet med udgangspunkt i de 6 vejcentre Vejdirektoratet etablerer.

Lars Bolet, Fyns Amt, så store og spændende udfordringer for kommunerne i fortsat at sikre fremkommelighed og komfort på det vejnet, kommunerne overtager fra amterne. Det vil givet skulle ske i samarbejde med flere aktører, herunder »nabokommunerne« samt rådgivere og entreprenører. Netværksdannelse er vigtigt på alle niveauer i vejforvaltningen. Vejdirektoratets vejcentre bliver væsentlige i samarbejdet.

Lars Bolet pointerede, at kommunale medarbejdere må sikres mulighed for at danne netværk med ligesindede i andre dele af vejsektoren.

Henning Christiansen, Vejdirektoratet, så en fælles udfordring i de daglige brugeres hverdag.

Brugerne skal opleve forbedringer. 98 store kommuner skal sammen med Vejdirektoratet takle denne udfordring. Flere betingelser skal være opfyldt, bl.a. fælles standarder og fælles sprog mv. Der er allerede nu godt gang i processer, som skal sikre opfyldelsen af disse og andre betingelser. Vejcentrene går i samarbejde med kommuner og andre lokale aktører. De første skridt vil blive taget i foråret 2006. Henning Christiansen sluttede med at tage opfordringen fra Dansk Industri op om, at aktive erhvervsfolk gerne vil i dialog med vejmyndighederne. Det vil kunne ske lokalt i vejcentrene såvel som på nationalt plan.

Fra den afsluttende debat noteredes, at der på vejområdet overføres 1 mia.kr. fra amterne til kommunerne. Henriette Kjær pointerede, at midlerne ikke er øremærkede til vejformål.

Jeg håber at Vejforum Det er en vil bestå efter politisk amternes nedlæggelse. beslutning i kommunerne, hvordan pengene prioriteres. Samtidig sagde hun, at der vil være de samme midler til rådighed som før!

Endelig oplyste hun, at man i Transport- og Energiministeriet vil tage initiativ til dannelse af en tænketank om mobilitet.

Indlæg og workshops er krumtappen i Vejforum!

Vejforum 2005 indeholdt 79 forskellige indlæg fordelt på 10 faglige sessioner samt 4 workshops.

Under denne del af Vejforum var der rig mulighed for at fordybe sig i fagspecifikke emner, som måtte interessere deltagerne. Det var her mulighederne for debat mellem fagfolk blev udnyttet.

Og det er min opfattelse, at debatten var livlig, særligt med emner der relaterede sig til den igangværende kommunalreform. Erfaringer blev givet videre – og nyheder spredtes til interesserede.

De mange indlæg var fordelt på 6 parallelle forløb. Det gjorde naturligvis, at man som deltager, måtte fravælge 5 indlæg hver gang man over33 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

værede/deltog i ét indlæg. Af og til er det måske en vanskelig beslutning. Her kommer Vejforums hjemmeside, www.vejforum.dk ind i billedet.

Man kan nemlig gå ind på programmet for det seneste Vejforum og læse artikler fra alle indlæg.

Herved går man ikke helt glip af de indlæg, som måtte vælges fra.

Der var 4 workshops under Vejforum 2005, Vintertjenesten i lyset af kommunalreformen, Børn og trafik, Fremtidens vejsektorsamarbejde og Data og systemer i vejsektoren. Af hver works-

Der er passende tid til det sociale samvær med gode kolleger.

hop blev der taget referat. Disse referater kommer – som indlæggene – også ind på Vejforums hjemmeside. Opgaven med at skrive disse referater var lagt i hænderne på 8 ingeniørstuderende. De deltog gratis begge dage mod at påtage sig referatopgaven.

Indholdet i det faglige program var lagt i hænderne på Vejforums faggruppe. Graden af succes for de mange indlæg og de 4 workshops afgøres af flere forhold. Det er væsentligt, at emnet har interesserede deltagere, og at det »serveres« på en god måde. Når faggruppen skal fastlægge næste års program skeles der meget til den evaluering deltagerne afleverede på hjemmesiden.

Derfor er det meget vigtigt, at så mange som muligt giver deres mening tilkende. Nåede du ikke at aflevere din evaluering i tide – så er det ikke for sent endnu. Send en mail til vejeu@vd.dk – så vil den komme med i grundlaget for planlægning af Vejforum 2006.

Udstillingen dannede ramme for pausesnak Én ting er at lytte til indlæg og deltage i en efterfølgende debat. Det er jo sådan set vigtigt nok.

På Vejforum 2005 kunne man også få udvidet sin horisont ved at besøge de 19 forskellige udstillingsstande og slå en sludder af med de folk som betjente dem. Det var der rig lejlighed til under de 5 pauser, der tilsammen strakte sig over 4,5 time. Rigtig mange benyttede muligheden for uformelle samtaler med udstillerne. På tilsvarende vis fik udstillerne mulighed for at høre lidt om, hvad der »rører sig« hos vejmyndighederne.

Fagligt og socialt netværk Når man deltager i en konference som Vejforum betyder programmets indhold naturligvis en hel del. Man skal dog ikke se bort fra betydningen af den ikke-programsatte del af konferencen.

Under programmets pauser og i løbet af aftenen sørgede mange for – bevist eller ubevist – at pleje de personlige netværk. Det er meget vigtigt, navnlig set i lyset af kommunalreformen, hvor kommunale vejforvaltninger lægges sammen, og de tilsvarende forvaltninger i amterne splittes i større og mindre »bidder« som nye kommuner og Vejdirektoratet skal modtage og implementere i samlet set 99 nye vejorganisationer.

33

Bag Vejforum står: Aftenunderholdingen ved kaffen - var ikke underholdende.

Under Vejforums festmiddag holdt Vejdirektør Henning Christiansen en tale. Her sagde han, at Vejforum er et vigtigt led i formidling af viden blandt alle i den danske vejsektor. Afstanden mellem os bliver mindre – når vi mødes med jævne intervaller. Han gjorde opmærksom på, at nu har politikerne udstukket rammerne for strukturreformen på vejområdet. Nu er det op til os at udfylde rammerne. Endelig påpegede han, at det ikke er vejene der flytter sig – men derimod os som flytter rundt inden den 1. januar 2007.

Struktursnak på gangene Kort før Vejforum 2005 fandt sted fik vejfolkene i amterne besked om, hvor man var foreslået placeret i den nye struktur. Det gav naturligvis grundlag for en del spørgsmål fra kolleger i andre amter samt vejfolk fra den øvrige vejsektor under dette Vejforum.

I skrivende stund er forhandlingerne mellem amterne og de myndigheder, som skal overtage personale og opgaver gået i gang. Resultatet kender vi naturligvis ikke p.t. Forhåbentlig falder alt på plads til de flestes tilfredshed. Herefter kan

Generelt synes jeg, at fagligheden er høj og indlægsholderne er engagerede.

planlægningen af »Store Flyttedag« gå ind i sin detailfase.

Denne proces har naturligvis fyldt en hel del hos amternes vejfolk under Vejforum 2005.

• • • • • • • • • •

Amternes Vejchefkreds (FATCh) Asfaltindustrien Dansk Amtsvejingeniørforening (Avf) Dansk Vejtidsskrift Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene (ILVT) Kommunal Teknisk Chefforening Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) Stads- og Havneingeniøren Vej- og Byplanforeningen (Ingeniørforeningen i Danmark) Vejdirektoratet

Udstillere på Vejforum 2005: • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

ATKI ApS COWI A/S Daluiso A/S Dynatest Denmark A/S Epoke Eurostar Danmark A/S LKF Vejmarkering A/S Louis Poulsen Lighting A/S NCC Roads A/S Olsen Engineering Rambøll SAMKOM Swarco Danmark Tarco Vej A/S Trafikdage Vejdirektoratet Vejr2 A/S ViaNova Systems Denmark A/S Vintertjeneste

Arrangementsansvarlig: VEJ-EU Guldalderen 12 2640 Hedehusene Tlf. 46 30 71 68

Vejforum 2006 Repræsentantskabet, organisationsgruppen og faggruppen er allerede nu ved at sætte forberedelse af næste Vejforum i gang. Tid og sted er fastlagt til onsdag den 6. december og torsdag den 7. december 2006 på Hotel Nyborg Strand.

Vejforum 2006 vil blive afviklet efter samme skabelon som det seneste forum. Drøftelser i kredsen bag Vejforum i årets løb vil se på organiseringen af Vejforum efter 1. januar 2007, og dermed også rammerne og indholdet for efterfølgende fora.

34

Jørgen Marstrand, Lars Bolet og Henning Christiansen kom med deres bud på kommunalreformens udfordringer for vejsektoren.

34 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

23. FEBRUAR

3. MAJ

Ledninger og jura Fokus på ledningsregisteret samt juridiske problemer for ledningsejere.

Vand- og kloakforsyninger organisationsformer og økonomi Temadagen introducerer deltagerne til nogle af de udfordringer, som forsyningerne kan forventes at blive stillet overfor med det lovforslag, som følger Serviceeftersynet. Vægten vil blive lagt på organisationsform og den økonomiske styring.

Arrangører: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Revisionsfirmaet KPMG, Hedeselskabet samt DANVA

2. MARTS ATEX-direktivet og energioptimering EXplosiv ATmosfære på virksomheder, renseanlæg mv. Temadagen omhandler - Renseanlæggenes hidtidige arbejde med direktivet.

- Energioptimering på renseanlæggene, en aktivitet som er aktuel i forbindelse med benchmarking og effektivisering.

26. APRIL Vandrammedirektivet 2 – Status og mulige konsekvenser Implementeringen i Danmark, herunder fastsættelse af miljømål, direktivets betydning for forsyningerne samt finansieringen af tiltagene.

26. og 27. APRIL Ny standardkontoplan for vand- og kloakforsyninger DANVA’s ny standardkontoplan skal gøre hverdagen lettere for vand- og kloakforsyningerne og gøre sektoren klar til at møde de nye udfordringer.

På temadagen offentliggøres den nye standardkontoplan, og det beskrives, hvordan man som forsyningsvirksomhed håndterer udfordringerne.

23. MAJ Vandforsyningens driftsmæssige ansvarsområde Ledningernes kvalitet, installationer, dimensionering, vandkvalitet, fjernaflæsning med mere.

7. og 8. JUNI Fremtidens spildevandsplanlægning Planlægning under hensyntagen til bl.a. kommunalreformen - herunder fastlæggelse af serviceniveauet - den nye funktionspraksis og mulige klimaændringer.

15. JUNI Kommunalreformen – hvor er vi nu?

Status på Miljøstyrelsens udmeldinger på vandog spildevandsområdet med hensyn til opgavefordelingen fra 2007. Udvalgte tiltag i øvrigt med henblik på at være klar til den nye myndighedsstruktur, herunder aktiviteter som Kommunernes Landsforening er involveret i.

Grusgravning, festival og genbrug!

Grusgravning gør afviklingen af Nordeuropas største musikfestival i Roskilde til en større planlægningsmæssig udfordring.

Kommune og festivalarrangører bruger derfor mange kræfter på at sikre den rigtige tilrettelæggelse af grusgravningen og reetablering af arealerne.

Dyrskuepladsen i Roskilde og omkringliggende arealer har siden 1971 lagt jord til afviklingen af det der har udviklet sig til Nordeuropas største musikfestival.

Arealet der anvendes til afviklingen af festival udgør i alt ca 150 ha, med Dyrskuepladsen som det centrale område og tilstødende markarealer som campingområder.

Området er beboet i en uge og gode forsyningsveje og de 75.000 festivalgæsters bevægelsesmulighed er afgørende for en smidig afvikling af festivalen. Dyrskuepladsen ejes af Roskilde Kommune, mens en række af de tilstødende arealer som anvendes til campingområder og parkering under afviklingen af festivalen også delvist ejes af forskellige private ejere.

Grusgravning Området, hvor Roskilde Festi36

val afvikles, er et af de største grusgravningsområder på Sjælland, hvor mere en 30 % af det grus der udgraves på Sjælland kommer fra, og der er derfor en vedvarende konflikt mellem grusgravningsinteresserne og anvendelsen af området til andre formål. Og det har

over årene givet mange udfordringer for indretning af festivalområdet. »Vi har i de sidste par år arbejdet for at få etableret en udgravningstakt i området som muliggør, at området omkring Dyrskuepladsen kan anvendes til afvikling af festival« fortæller teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune. »Og jeg synes også, at vi har fået nogle gode klausuler om reetablering af områder, der er udgravet. Det er et attraktivt område for Roskilde som udover anvendelsen til festival bl.a. også anvendes til afholdelse af Fællesdyrskue,« fortæller Ole Møller.

I 2005 var der et ønske om udvinding af grus fra et areal, der er placeret meget centralt i området. Kommunen har via regionplan og lokalplan bl.a. opnået, at dette centrale område,helt er friholdt for grusgravning. Der har været enighed mellem politikerne i kommune og amt om denne begrænsning. »Vi er godt tilfredse med, at der er lykkes at friholde disse arealer for grusgravning«, fortæller Søren Mariegaard, der er ansvarlig for Festivalens arealplanlægning. »Var grusgravningen begyndt på disse arealer, så havde det været helt uoverskueligt for os, da adgang og anvendelse til et meget 36 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Rengøring af Festivalpladsen varetages af såvel frivillige fra foreninger som af private entreprenører.

stort campingområde ville blive umuliggjort.« Roskilde Festival ser dog stadig med en vis bekymring på de begrænsninger som grusgravningen kan give i fremtiden.

miljøområdet. Til trods for miljøindsatsen,så stiger affaldsmængderne – specielt på festivalens campingarealer.

Dette skyldes ofte, at publikum vælger at efterlade deres ting, når de tager hjem. Et af modtrækkene til de stigende affaldsmængder er en genbrugsindsamling, som blev introduceret på festivallen i 2005. Der var opstillet indsamlingscontainerne mange steder på festivalområdet, og der blev bl.a. indsamlet 1.642 soveposer og 510 liggeunderlag. Og alt det indsamlede fik de hjemløse i København glæde af.

Stor betydning for byen Hvert år afvikles Festivalen med omkring 75.000 deltagere og ca. 20.000 hjælpere og frivillige fra foreninger, spejdere, sportsklubber m.m.. Festivalen giver dermed en meget stor økonomisk saltvandsindsprøjtning til foreningslivet i Roskildeområdet. Herudover har Foreningen Roskilde Festival, som er en non-profit organisation, gennem årene done-

Genbrug af madaffald ret mere end 85 millioner til kultur, velgørende formål og humanitært arbejde – både lokalt og internationalt.

Genbrug - også af soveposer !

75.000 gæster og 20.000 hjælpere giver en stor miljøbelastning. Festivalen har derfor valgt at iværksætte mange tiltag på 37 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

»Med en samlet årlig affaldsproduktion på mellem 900 og 1.300 tons på Festivalen er potentialet for affaldssortering enormt, og vi går efter udsortering af så mange affaldsfraktioner som muligt – af hensyn til miljø og økonomi«, fortæller festivaldirektør Henrik Rasmussen. »På 2005-festivallen genoptog vi udsorteringen af madaffald fra de mange madboder – det gav 12 tons madaffald af god sorteringskvalitet som vi kunne sende afsted til komposteringsanlægget. Vi håber de kommende år at kunne få samlet en endnu større mængde madaffald, når vi med information og vejledning til vores mange madboder får rutinerne helt indarbejdet”, fortæller festivaldirektøren.

-mna 37

Politisk Forum:

Fra idé til virkelighed Af Birthe Rytter Hansen, KL Kommunerne overtager per 1. januar 2007 en del opgaver fra amterne. Det er især teknik- og miljøområdet, der står overfor nye udfordringer. I året 2006 vil kommunerne skulle forberede sig på at virkeliggøre ideerne bag opgave- og strukturreformen. Men hvordan går man til udfordringerne rundt om i kommunerne? Det handler blandt andet om at organisere opgaverne, medarbejderne og samarbejdet. Det sætter KL konference fokus på.

Den 2. og 3 maj afholder KL den årlige konference på teknik- og miljøområdet, Politisk Forum 06. På konferencen vil KL skabe et forum for landets kommunalpolitikere til at debattere de mange nye udfordringer. Konferencens temamøder tager fat i forskellige politiske og faglige problemstillinger. Der vil på temamøderne blive lagt stor vægt på, at der skal være tid til netop debatten. I denne tid hvor alt skal revurderes og der foregår store omorganiseringer, som konsekvens af nye opgaver og kommunesammenlægninger, er erfaringsudveksling og tværkommunalt samarbejde sat i højsædet.

Her ser vi lidt nærmere på tre af de temamøder, som tager fat i hver sit aktuelle emne, nemlig 38

1) Kommunernes samarbejde om de nye opgaver på vejområdet, 2) Betydningen af nye styringsformer for politikerens rolle, og 3) Kommunernes overvejelser om ejerskab og det fremtidige samarbejde med affaldsselskaberne.

Vejen - det er vores fælles ansvar Kommunerne vil som følge af opgaveog strukturreformen overtage en stor del af de nuværende amters vejnet og få et større ansvar for trafiksikkerheden.

Sammen med disse opgaver følger et nyt behov for tværkommunalt samarbejde – samtidig med at samarbejdet med Vejdirektoratet vil antage nye former.

På Vejforum 2005 udtrykte formanden for KL´s miljø- og forsyningsudvalg, Kurt Hockerup, det således: »Jeg er overbevist om, at kommunerne og KL i samarbejde med vejdirektoratet vil sikre en positiv udvikling som følge af den nye opgavedeling« Der er lagt op til et spændende tema, hvor vejdirektoratet vil give et oplæg om hvordan vintervedligehold løses i overgangsvinteren ´06/´07 og give et bud på hvordan de ser fremtidens samarbejde på trafiksikkerhedsområdet.

Forhåbentlig vil deltagerne gå derfra med et fornyet fokus på en krævende opgave, hvor succesen kan måles direkte i borgernes tilfredshed og i ulykkesstatistikkerne.

Organisering og kompetenceudvikling Vi ser en tendens til, at større kommuner og især på det tekniske område i højere grad inddrager nye styringsformer i opgavevaretagelsen så som eksterne udbud, intern kontraktstyring og projektorganisering. Temamødet om organisering og kompetenceudvikling vil giver deltagerne inspiration og ideer til, hvordan de kan arbejde videre med og prioritere kompetenceudviklingen i de tekniske forvaltninger og i byrådet, når kommunen bliver større, og nye styringsformer bliver relevante i opgavevaretagelsen.

Er det nok at fokusere på medarbejdernes traditionelle faglige færdigheder, og 38 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Praktiske oplysninger om Politisk Forum 06 KL’s konference på teknik- og miljøområdet, Politisk Forum 06, løber af stablen den 2. og 3. maj 2005 i Kolding. For yderligere oplysninger om konferencen og hjælp til tilmelding se KL’s hjemmeside på: www.kl.dk/politiskforum.

TEKNIKOGMILJØ SE VENLIGST ANNONCEN PÅ SIDE 27 - HER I BLADET

hvad kræver projektorganisering af medarbejderne i kommunen? Hvordan udøver politikeren styring når de tekniske opgaver er decentraliserede eller udliciterede? De nye udfordringer for både politikere og medarbejdere bliver her belyst og diskuteret.

Den fremtidige organisering af affaldsområdet Kommunerne er i foråret midt i at skulle

39 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

organisere sig på affaldsområdet. Der er mange usikkerhedsfaktorer, for det første forventes regeringens udspil til ny organisering af affaldsområdet først at blive offentliggjort lige før sommerferien. For det andet er der på nuværende tidspunkt ikke skabt et klart hjemmelsgrundlag for de fremtidige opgaver, som kan varetages af fælleskommunale selskaber herunder affaldsselskaberne.

Men sikkert er det, at der vil være affaldsselskaber også i fremtiden til at løse nogle af de meget store driftsopga-

ver som forbrænding og deponering.

Når nu vedtægterne for affaldsselskaberne skal revideres, vil det være en oplagt chance for kommunerne til at gøre sig nogle overvejelser om ejerskab og det fremtidige samarbejde med disse affaldsselskaber.

På temamødet om affald vil Københavns Kommune og Odense Kommune give hver deres 10 bud på, hvad der er et godt ejerskab og samarbejde kommune og affaldsselskab imellem.

39

De kommunale bygningers tilstand Af konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri

Vedligeholdelsesefterslæbet på kommunale bygninger vil vokse i de kommende år. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne får skabt sig et samlet overblik over problemets omfang.

nuværende tidspunkt kan se, hvis man kigger et par år frem i tiden. Der er således ikke indregnet en forværringsfaktor, og der er ikke indregnet udgifter til de følgeskader, som måtte opstå som konsekvens af mangelfuld og udskudt vedligeholdelse. Dertil kommer, at Københavns Kommune, der har et vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen, ikke er med i beregningen. Så de omtalte tal er et meget konservativt skøn.

Stigende behov for renovering Samfundet har bundet meget store værdier i de offentlige bygninger. Hvis der ikke sættes tilstrækkelige ressourcer af til bygningsvedligeholdelse, vil bygningernes tilstand langsomt forværres, og store samfundsmæssige værdier vil blive udhulet. Det er ikke en rationel måde at bruge skatteborgernes penge på. Samtidig vil det medføre store gener for brugerne af pågældende bygninger.

De kommunale bygninger udgør knap 30 mio. m2. Der er tale om vuggestuer, skoler, administrationsbygninger, plejehjem mm. Dansk Byggeri har sam40

men med COWI vurderet tilstanden af disse bygninger. Analysen viser, at der på de kommunale bygninger er et vedligeholdelsesefterslæb på ca. 1,8 mia. kr. i 2006, og at det vil vokse til ca. 3,4 mia. kr. i 2009, hvis kommunerne fastholder deres budgetter til bygningsvedligeholdelse på 2005-niveau. Langt størstedelen af efterslæbet findes på skolebygningerne.

Imidlertid er det reelle vedligeholdelsesefterslæb formodentlig noget større.

Analyseresultatet er nemlig udtryk for et øjebliksbillede, dvs. det som man på

Cirka 35 pct. af de kommunale bygninger blev opført i 1960erne og 1970erne i takt med den danske velfærdsstats opbygning. Disse bygninger har nu stået i 35-45 år, hvilket er den beregnede levetid for en række af de tunge bygningsdele som tage, facader mv. Så der er heller ingen tvivl om, at behovet for renovering og vedligeholdelse af de kommunale bygninger vil stige markant i de kommende år – alene på grund af bygningernes alder.

Vedligeholdelsesbehovet på de kommunale bygninger ligger i gennemsnit 40 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

på 106 kr. pr. m2 i perioden 2006-2009.

Men ifølge COWIs beregninger er det 29 kr./m2 mere, end der er afsat på det gennemsnitlige budget. Derved vil efterslæbet stige med 29 kr./m2 hvert år, hvis kommunerne fastholder deres budgetter til bygningsvedligeholdelse på 2005niveau.

Dansk Byggeri og COWI har beregnet, at der på de kommunale bygninger er et vedligeholdelsesefterslæb på ca. 1,8 mia. kr. i 2006.

Problemets omfang bør kortlægges Konklusionen er derfor, at hvis vedligeholdelsesefterslæbet skal afvikles inden

for de kommende fire år, kræver det, at kommunernes budgetter til formålet hæves med ca. 860 mio. kr. om året – fra 2,2 mia. kr. til ca. 3,1 mia. kr.

Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne - og for den sags skyld staten – får skabt sig et samlet overblik over problemets omfang, at man får udarbejdet

langsigtede vedligeholdelsesplaner eller opdatere eksisterende planer, samt at man får tilpasset de kommende års budgetter derefter. Kommunerne må ikke nedprioritere denne alvorlige problemstilling i den kommende tid, selvom der er omkostningsfulde kommunesammenlægninger lige om hjørnet. Hvis man sparer på bygningsvedligeholdelsen, vil problemet komme tilbage med renters rente.

DAKOFA-konference om

Genbrugsstationer Tirsdag den 21. marts 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Med revisionen af godkendelsesbekendtgørelsen skal genbrugsstationer godkendes efter et sæt standardvilkår, som præsenteres og debatteres.

Endvidere præsenteres erfaringer med lokalisering, udbygning og drift af genbrugsstationer, herunder åbning for erhverv og spørgsmålet om harmonisering i.f.m. kommunesammenlægninger.

Endelig gives konkrete bud på afsætning og behandling af indsamlet affald og et par specielle fraktioner – elektronikskrot og lettere forurenet jord – belyses nærmere.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,14. martsr 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 41 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

41

KTC studieture 2006

BERLIN SAMMENLÆGNINGER OG SAMARBEJDE KTC udbyder i 2006 såvel en forårsstudietur som en efterårsstudietur.

Målgruppen for studieturene er politikere fra teknik- og miljøudvalg, embedsmænd m.fl. fra teknik- og miljøområdet.

Forårsturen bliver til Berlin, hvor det faglige program sætter fokus på erfaringer fra sammenlægningen af tidligere selvstændige bydele og samarbejdet mellem det offentlige og private.

Programmet indeholder bl.a. oplæg fra lokale aktører, repræsentanter fra den danske ambassade og danske firmaer i Berlin.

Turen tilrettelægges, så vi ser de vigtigste attraktioner af byplanlægningsmæssig interesse, men også bruger tid på at se steder og projekter, der ikke er så kendte i den brede offentlighed.

Programmet udarbejdes af sbs i samarbejde med KTC.

Se hjemmesiden www.stadhavn.dk for nærmere oplysninger om tidspunkt, program og pris.

Fremtidens Parcelhuse Af ingeniør Ole Alm og antropolog Siv Raun Andersen, Det Grønne Hus, Køge I en ny udstykning i Køge sørger skrappe kriterier i salgsbetingelserne for, at parcelhusene skal have det nordiske miljømærke, Svanen, og at der bliver tænkt miljø og energi i alle faser af byggeriet. 47 parcelhuse, 9 dobbelthuse og 21 rækkehuse projekteres lige nu af næsten lige så mange forskellige byggefirmaer.

ICON ARKITEKTERNES bud på et dobbelthus i 2 plan med privat gårdhave er med delvis træfacade. Den øverste etage er forskudt ud så den nedre etage kan have store glaspartier uden at solen opvarmer for meget om sommeren. Boligen og porthuset skaber en privat gårdhave.

nes miljøpåvirkning og grundenes biofaktor, samt at husene lever op til de nye energibestemmelser i bygningsreglementet og til kravene til lavenergiklasse II heri.

Fremtidens huse udvikles i dialog mellem praktikere og forskere I Køge har en gruppe omkring kommunens Agenda 21 Udvalg og miljø- & videncenteret, Det Grønne Hus, besluttet at udvide byggeindustriens kataloger, så helt almindelige købere med interesse for sunde og energiøkonomiske boliger kan købe et færdigt hus.

Interessen har været overvældende. 10 huse var succeskriterium i starten – nu får 86 heldige familier en miljøvenlig, lavenergi bolig. Husene udstilles inden indflytning, så alle kan se, at man kan bo bynært og energirigtigt uden at skulle bygge huset selv.

43 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

’Køge Kriterierne’ sikrer fremtidens huse Især børnefamilierne har længe efterlyst sunde lavenergihuse – men det har været svært at orientere sig i husannoncernes lovprisninger af indeklima og energiforbrug.

Svanemærket leverer en uvildig kontrol af, at husene har et godt indeklima uden skadelige afgasninger, at miljøbelastningen er begrænset, og at huset har et lavt energiforbrug. Udover Svanekriterierne stiller projektet krav til huse-

Hele byggeprojektet er tænkt som et stort dialogprojekt, hvor så mange erfaringer som muligt skal benyttes og udveksles. Helt fra starten har eksperter fra Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Center fra Byøkologi været med til at udvikle projektet sammen med Køge Kommune og Det Grønne Hus, som varetager projektledelsen.

Senere er forskellige fageksperter inddraget, hvor det har været relevant.

Byggeerfaringer er gennem hele projektet udvekslet på tværs mellem de forskellige firmaer, ildsjæle og forskere.

43

100 interessenter laver lokaleplan sammen Lokalplanen for udstykningen er udviklet i samarbejde mellem byplankonsulenter, kommunen, byøkologer, alle byggefirmaerne og Det Grønne Hus. Der blev afholdt en workshop med udflugt til udstykningen, og alle arbejdede en eftermiddag i mindre grupper med udviklingen af en attraktiv udstykningsplan med plads til at bygge spændende huse og med optimale muligheder for at indgå relationer mellem beboerne.

Dialogen fortsatte efterfølgende elektronisk.

Salgsbetingelser er et fleksibelt redskab Køge Kriterierne fremgår af salgsbetingelserne, og er dermed ikke deklareret på de enkelte grunde. I salgsbetingelserne fremgår det også, at firmaerne skal deltage i to udstillinger og levere materiale hertil. Med disse nye krav har byggeprojektet henvendt sig til byggeindustrien, mens de private købere først kommer ind i billedet senere i forløbet, som de kommende beboere af Fremtidens Parcelhuse.

Faglig opkvalificering af byggeindustrien Byggefirmaerne er lige fra de mere klassiske typehusfirmaer over firmaer med tradition for økologisk byggeri til moderne mindre tegnestuer. Da de fleste af firmaerne enten har deres pri-

Tidsplan Nu: Firmaerne projekterer 47 parcelhuse, 9 dobbelthuse og 21 rækkehuse – alle forskellige og energiog miljøvenlige.

7. april 2006 og tre uger frem: Udstilling og salg af de færdigprojekterede huse på Kunstmuseet Køge Skitsesamling Efteråret 2006: Husene opføres 4/5. april 2007 og tre uger frem: Åbent hus i de færdige huse i Herfølge.

med energiramme, hvor der medregnes effektiviteten af varmeanlægget, energiforbruget til varmt brugsvand, samt energiforbruget til at pumpe varmen rundt i huset.

Alt elforbrug der indgår i energirammen, fx til pumper, brænder eller opvarmning, skal ganges med 2,5. Et elopvarmet hus vil derfor resultere i en energiramme, der er 2,5 gange større, end hvis huset opvarmes med gas. Egen produktion af energi i form af solceller eller solvarme modregnes i det samlede energiforbrug.

Maj 2007: De heldige købere flytter ind.

Nu straffes overtemperatur i bygninger

2007-2008: Evaluering via elektroniske målinger og interviews.

For at begrebet lavenergihuse ikke skal få et dårligt rygte, er der 2 ting der aldrig må ske i huset: der må ikke være koldt om vinteren, og der må ikke være ulideligt varmt om sommeren!

Hvor det er sjældent at varmeanlægget underdimensioneres (ofte tværtimod), er det desværre ikke en sjældenhed, at der kan blive meget varmt indendørs om sommeren. For at nyde udsigten og for at udnytte solvarmen, laves der ofte store glasarealer mod syd.

Og ideen er god forår og efterår, men om sommeren bliver der som i et drivhus. Men dette tager de nye energiberegninger højde for. Programmet beregner, at hvis temperaturen i huset er højere end 26OC i gennem en periode, er der brug for køling, og et køleanlæg sættes i gang. Og selvom der ikke er installeret et køleanlæg, bliver energiforbruget til dette »imaginære« anlæg alligevel medregnet i energirammen, og det bliver derfor sværere at leve op til kravene.

mære kompetencer i designfasen eller i salgs- og realiseringsfasen, har Det Grønne Hus gjort meget ud af at facilitere samarbejde mellem de forskellige deltagere, bl.a. gennem udfyldelse af et kompetenceskema.

For at sikre, at de deltagende firmaer kunne leve op til kriterierne, er de løbende tilbudt sparringsseminarer med emner som isolering, energiberegninger, ventilation, miljøpåvirkning, bæredygtig arkitektur m.m.

Energiramme i stedet for varmetabsramme Hvor man indtil nu har talt om varmetabsramme for huse, skal der nu regnes

Ekstra point i Svanemærket til huse med bedre energiforbrug

REFORM ARKITEKTER har tegnet dette dobbelthus, hvor husets opholds- og hvilefunktioner åbner sig op mod øst, syd og vest. Nordsiden signalerer det private rum og markerer indgangspartiet, som en dramatisk åbner i det kompakte volumen. Det kompakte hus’ egenskaber er fortræffelige til at skabe et funktionelt, men meget energivenligt hus.

44

For at kunne blive Svanemærket skal huset leve op til nogle obligatoriske krav med hensyn til materialer og energiforbrug samt opnå point i forskellige valgfrie emner, herunder et lavere energiforbrug end kravet om lavenergiklasse II. En del af deltagerne i projektet har derfor valgt at gå efter et endnu lavere energiforbrug end kravet til Lavenergiklasse II, det vil sige lavere end 50+1600/A kWh/m2 pr år, hvor A er boligens opvarmede areal. Hvis huset fx er på 150 m2, er det maksimale energiforbrug på 61 kWh/m2 pr år. Enkelte har et energiforbrug der er lavere end lavenergiklasse I, dvs. mindre end 42 kWh/m2 pr år for et 150 m2 hus.

44 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Nye regler kræver mere isolering - og arkitektonisk nytænkning Firmaerne er klar over, at der skal mere isolering til, end de plejer at bygge huse med. Og de fleste er villige til at komme 4-500 mm i gulv og loft, men det er svært at overtale dem til at komme det samme i væggene. Og det er af den simple grund, at væggen bliver meget tyk. Men der er flere, der har taget den arkitektoniske udfordring op, og forsøger at indpasse de tykke vægge i deres udtryk.

Byggeprojektet, FREMTIDENS PARCELHUSE Initiativtagere til byggeprojektet er Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus. Projektet »Fremtidens Parcelhuse« er udviklet i samarbejde med arkitekt Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, civilingeniør og seniorforsker Klaus Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), projektleder Karen Dahl Jensen, Miljømærkesekretariatet, Køge Kommune og Det Grønne Hus i Køge m.fl..

Projektet er økonomisk støttet af Fonden Realdania, Fonden Nykredit og EnergiTjenesten.

Læs mere om byggeprojektet på www.FremtidensParcelhuse.dk Læs mere om Svanekriterierne: www.ecolabel.dk under ’kriterier’ Læs mere om Det Grønne Hus på www.DetGroenneHus.dk Læs mere om, hvordan der bygges energirigtigt på www.GroentHus.dk

Vinduer fra Tyskland Varmetabet gennem vinduer er 10 til 20 gange større end gennem væggen, og da de fleste gerne vil have store vinduesarealer, er det vigtigt at benytte vinduer med meget lavt varmetab, dvs. meget lav U-værdi. Men de er svære at skaffe, og firmaerne bliver nødt til at købe dem i Tyskland, hvor der er en længere tradition for vinduer med lavt varmetab. Det er ikke så meget selve ruden, der er forskellen, det er mere karmkonstruktionen og måden ruden er sat i karmen, som de tyske producenter gør anderledes.

Men tyske vinduer ser anderledes ud, end dem vi kender i Danmark, blandt andet lukker de ofte indad, og der bruges ofte skum og plastik i karmkonstruktionen, hvilket vi ikke er så kendt med herhjemme. Så selvom varmetabet kunne mindskes yderligere, er der en del af de medvirkende byggefirmaer, der vil benytte de varmeteknisk set lidt dårligere danske vinduer, da de synes, at de tysk producerede vinduer er grimme.

Alle huse testes om de er tætte Som tommelfingerregel forsvinder 1/3 af varmen gennem loft og vægge, 1/3 gennem vinduerne og 1/3 gennem utætheder. I de nye tillæg til bygningsreglementet begrænses utæthederne, da luftskiftet gennem disse maksimalt må være på 1,5 liter pr m2 opvarmet etageareal. Dette måles ved hjælp af en såkaldt Blowerdoor test, hvor der ved hjælp af en ventilator skabes et undertryk i huset på 50 Pascal. Det er derved muligt at måle hvor mange liter luft, der skal fjernes for at opretholde denne trykforskel. Ved hjælp af røg, lufthastighedsmåler og termografering, er det så muligt at finde utæthederne.

Typiske utætheder er i samlingerne mellem gulv/væg og væg/loft, i samlin45 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

KL’s MiljøJurauddannelse for erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL’s MiljøJurauddannelse opruster og udvikler miljømedarbejdere i de nuværende og kommende kommuner – de gode miljømedarbejdere bliver endnu bedre og klædes på til nye udfordringer efter opgave- og strukturreformen.

Sikker myndighedsdrift og kvalificeret betjening af politikerne sikres bedst gennem kvalificerede medarbejdere.

Deltager du i uddannelsen, vil du: ●

få et bredt kendskab til juridiske problemstillinger på hele miljøområdet

●

blive miljøjuridisk generalist på hele miljøområdet

●

blive god til at servicere det politiske system i kommunerne i komplekse miljøjuridiske sager

●

blive en bedre miljøjuridisk med- og modspiller over for borgere, advokater og andre myndigheder

Uddannelsen består af 7 moduler af 2 dage og starter i september 2006. Læs mere på www.kl.dk/miljøjura.

45

Sidstnævnte løsning kan have den økonomiske fordel, at hele varmtvands radiatorsystemet kan spares væk, men det kræver dog, at huset er velisoleret, da der er grænser for, hvor varm indblæsningsluften kan være, uden at det går ud over komforten. Det er også denne løsning, der bruges i de såkaldte ’passivhuse’, det vil sige huse, der bruger mindre end 1,5 liter olie pr m2 opvarmet areal om året. Til sammenligning bruger et nyt parcelhus, der er bygget inden for de sidste par år, omkring 8-10 liter olie pr. m2. Flere af husene i projektet vil være ’passivhuse’.

Bliver det dyrere?

ARKITEKTER MAA AANDAHL & BOISEN projekterer et hus, med opholdsstue mod syd i et dobbelthøjt rum med glasparti fra gulv til loft. Tagoverfladen er akacie-spån på lægter. Huset opvarmes af gasfyr.

Solvarmepaneler på taget supplerer brugsvandsanlæg, mens elforsyningen suppleres af solcellepaneler ligeledes placeret på taget.

ger omkring vinduer, men også i de elektriske installationer, som ofte medfører at dampspærren bliver hullet, og en utæthed opstår. Generelt er det op til kommunalbestyrelsen i kommunen at bestemme, om der skal laves en Blowerdoor test ved nybyggeri, men da husene i dette projekt skal Svanemærkes, er det et krav, er der bliver lavet en test. Da der er en del læring i dette projekt, vil der blive lavet gentagende Blowerdoor tests i de enkelte huse i løbet af opførelsen, så de enkelte utætheder kan findes i god tid, inden fx gulvet bliver lagt.

»Men kan husene ikke blive for tætte?« Husene kan ikke blive for tætte, men vi kan lufte for lidt ud i dem. En stor faktor i et godt indeklima er ventilationen – det er vigtigt, at den fugt og lugt der kommer fra madlavning, toilet og bad, og fra de personer og dyr, der opholder sig i huset, bliver ledt ud af huset, og erstattet af ny frisk udeluft. Hvis det ikke sker, vil der hurtigt opstå problemer med skimmelsvamp.

Fugt fra fire mennesker og deres aktiviteter udgør omkring 10 liter pr. dag.

Men hvordan skal den luft så komme ind i huset? Bygningsreglementet siger, at der skal være et luftskifte på mindst en 1/2 gang i timen - det vil sige, at alt luften i huset bliver skiftet i løbet af 2 timer. Men der er ikke et krav om, at der skal være mekanisk ventilation – luftudskiftningen kan også ske som naturlig ventilation gennem udluftningsventiler, 46

som det har været kendt og brugt gennem mange år.

Ventilation sparer energi Det paradoksale er, at selvom mekanisk ventilation bruger energi, er det samtidig også den metode, hvor det er muligt at spare mest energi. Der kan spares op til 20 % af energiforbruget ved at installere lavenergi ventilationsanlæg med en god varmeveksler i et velisoleret og tæt hus.

Ved naturlig ventilation kommer den kolde udeluft direkte ind i huset, hvor der så skal bruges energi til at varme den op. I et ventilationsanlæg passerer luften først den varme luft, der bliver suget ud af huset. Hvis udetemperaturen en vinterdag er -10OC, vil luften efter at have passeret varmeveksleren have en temperatur på 15-16OC, og skal derfor kun opvarmes yderligere 4-5 grader for at opnå en rumtemperatur på 20OC. Ved naturlig ventilation skal den samme mængde luft hæves 30Ograder for at opnå samme rumtemperatur.

Hvilken opvarmningsform er den bedste?

En del af firmaerne har droppet gasfyret til fordel for en varmepumpe. Det kan enten være i form af jordvarme eller en varmepumpe placeret i ventilationsanlægget, hvor den tager energien fra udblæsningsluften og giver tilbage til det varme brugsvand og til indblæsningsluften.

Det bliver dyrere at bygge husene, men de bliver billigere at bo i. Beregninger viser, at der kan spares omkring 600 kroner pr. måned i udgifterne til opvarmning, ved at bygge et lavenergi klasse I hus i forhold til et hus, der lige lever op til rammen. For de penge kan der lånes 140.000 kroner ekstra ved et 4 % fastforrentet obligationslån. Husene kan derfor blive 8 % dyrere at opføre, uden at der skal afsættes flere penge på budgetkontoen. Og når energipriserne stiger, er merudgiften hurtigt sparet hjem.

Det Grønne Hus Den selvejende institution, Det Grønne Hus, har siden 1997 været Køge Kommunes mest betydningsfulde Agenda 21 projekt. Det Grønne Hus har udviklet sig til den østsjællandske regions videncenter for energi og miljø, og tilbyder således også sin viden til andre kommuner og virksomheder. Huset udfører en række opgaver for borgere, virksomheder, institutioner, kommuner og forsyningsselskaber. Huset ledes af en bestyrelse sammensat af repræsentanter fra foreningslivet, brugere af huset og politisk udpegede. Det Grønne Hus er med i et større netværk af centre, som består af Energitjenesten, Miljø- og Energikontorerne, Lokale Agenda 21 Centre, Grønne Guider mm. Huset yder bl.a. vejledning indenfor energi, miljø, sundhed, byggeri, indeklima og miljøplanlægning med fokus på adfærd og borgerinddragelse. Vi tilbyder også kurser i de nye energibestemmelser og i det tilhørende beregningsprogram.

46 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Naturlige kulbrinter i søslam har betydning for forureningsklassifikationen

Af afdelingschef Kim G. Svendsen, Natur & Miljø, Århus Kommune og projektleder Helle Ravn-Sørensen, COWI A/S For jordtyper med et højt indhold af naturlige kulbrinter er der ved gængse analysemetoder risiko for en betydelig overestimering af det faktiske mineralolieindhold og dermed også af forureningsgraden.

Analysemetoden »kolonneoprensning« gør det muligt at udskille størsteparten af de naturligt forekommende kulbrinter. Brugen af denne metode på 3 damme i Marselisborgskovene har betydet en besparelse på 3 mill. kr. af de forventede deponeringsomkostninger.

Århus Kommune har planlagt at foretage en oprensning af søslam i de tre damme Pouls-,Thors-og Varna Dam i Marselisborgskovene ved Århus. Der er ikke foretaget oprensning af dammene i de sidste 30 år.

Oprensningen er igangsat og forventes afsluttet 2006.

Frem til 2002 er der ved store regnvandshændelser sket udledning af 47 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

vejvand fra Holme og Gl. Skåde området via et overløbsbygværk til Skambækken og videre gennem de 3 damme ud til Århus bugten.

I 2003 etablerede Århus kommunes kloakafdeling et nyt overløbsbygværk med forsinkelsesbassin. Bygværket er dimensioneret således at vejvandstilledningen til Skambækken stort set ophører.

Gennem mange år er søerne tilført vejvand og dermed tillige olierester, tjærestoffer og visse tungmetaller, der sammen med sand- og lerpartikler er bundfældet i søerne. Søslammet har dog også indhold af organisk materiale som følge af søernes egen tilgroning og løvfald fra den omkringliggende skov.

Forundersøgelser af søslammet i 2002 viste indhold af tungmetaller og tjærestoffer, der koncentrationsmæssigt lå under Århus Kommunens grænseværdier for let forurenet jord, hvorimod søslammets indhold af totalkulbrinter oversteg den pågældende grænseværdi.

Resultatet af forundersøgelserne indikerede dermed, at det ikke ville være muligt at deponere søslammet på Århus Kommunes egen jordtip. Man måtte altså umiddelbart imødese en væsentlig meromkostning til deponering af søslammet ved en fremtidig oprensning.

Ved forundersøgelserne var de fundne indhold af totalkulbrinter altså afgørende for den forureningsmæssige klassifikation af søslammet. Da slammet givetvis har et indhold af naturligt forekommende kulbrinter, er der efterfølgende fokuseret på at få detailkendskab til kulbrintefordelingen i slammet med hensyn til andelene af henholdsvis biogene og petrogene kulbrinter. Alene de

47

petrogene kulbrinter er af betydning for den forureningsmæssige klassifikation af slammet.

Indledende klassifikation Undersøgelsen er indledt med, at der i hver af dammene er udlagt et »virtuelt« prøvetagningsnet med ca. 25 prøvetagningspunkter pr. dam. I prøvetagningspunkterne er slamtykkelser og -sammensætning beskrevet og der er udtaget prøver til analyse af forureningsfordelingen i dammene.

De fysiske undersøgelser viser slamtykkelser på mellem 0,05 m og 1,68 m med en gennemsnitstykkelse på ca. 1 m. Den samlede slammængder i de tre damme udgør i størrelsesorden 6.000 m3 fordelt på henholdsvis dynd og sediment.

Der er desuden foretaget en beskrivelse af de udtagne prøver fra dammene mht. kornstørrelsesfordelinger og indhold af organisk materiale. Der er konstateret et stort indhold af blade og findelt organisk materiale i prøverne.

Der er udført laboratorieanalyse på samleprøver fra prøvetagningspunkterne i dammene. Antallet af analyserede prøver er fastlagt ud fra Århus Kommunens retningslinier for klassifikation af jordpartier. Prøverne er analyseret for indhold af totalkulbrinter, PAH og tungmetallerne bly, cadmium, chrom, zink, kobber og nikkel. Analyseresultater er behandlet i Mapinfo.

Kulbrinteindholdet i prøverne fra de tre damme er ved den indledende undersøgelse bestemt ved GC/FID, udrystning med penthan. Indholdet af totalkulbrinter er i størstedelen af prøverne større end 500 mg/kg TS, hvilket over-

skrider Århus Kommunes grænseværdi for let forurenet jord. Kulbrinteindholdene er af laboratoriet kvantificeret som motor/smøreolie, dvs. en tung olie med et mindre indhold af PAH. Laboratoriet kunne konstatere indhold af naturligt forekommende kulbrinter i prøverne uden at en nøjere kvantificering dog var mulig.

Denne indledende klassifikation af slammet afspejler altså resultaterne fra forundersøgelsen i 2002, da det netop er prøvernes indhold af totalkulbrinter, der overskrider Århus Kommunes grænseværdi for let forurenet jord, hvorimod de øvrige forureningskomponenter overholder grænseværdierne.

Referenceundersøgelser Kvantificering af totalkulbrinter kan som

Analyseresultater fra referencesø, mg/kg TS.

48

48 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

fremgür af ovenstüende vÌre behÌftet med stor usikkerhed pga. interferens med naturlige kulbrinter i prøvematerialet.

For at belyse denne problemstilling nÌrmere er der udtaget en slamprøve fra en udvalgt referencedam i Marselisborgskovene.

Referencedammen har ikke tilløb fra vandløb eller andre kilder, men er en grundvandssø. Søen forventes derfor kun at vÌre forureningspüvirket via regn-og luftbürne partikler. Slamprøven er derefter analyseret ved følgende metoder: • GC/FID, udrystning med dichlormethan (denne metode var tidligere meget anvendt) • GC/FID, udrystning med penthan (anvendes fortrinsvis i dag) • GC/FID kolonneoprensning, udrystning med pentan Naturlige kulbrinter indeholder overvejende polÌre forbindelser. Ved kolonneoprensningen fjernes de polÌre forbindelser inden prøvens kulbrinteindhold detekteres, hvorved de biogene interferenser ved analysen reduceres vÌsentligt. Visse PAH forbindelser er ogsü

Ordforklaring.

polĂŚre, og udgĂĽr dermed ogsĂĽ af analysen.

Dette specifikke problem overkommes dog helt enkelt ved om nødvendigt at fortage GC/FID analyser büde med og uden kolonneoprensning, eventuelt med PAH bestemmelsen pü MS. Indholdet af totalkulbrinter i prøven fra referencedammen varierer fra 630 mg/kg TS ved GC/FID udrystet med dichlormethan til 26 mg/kg TS ved GC/FID med kolonneoprensning.

NĂĽr der ses bort fra, at kolonneoprensningen udover de organiske forbin-

delser kan have frasorteret en mindre andel af PAH forbindelser i prøven er forureningsniveau med hensyn til kulbrinter altsü reduceret fra 630 mg/kg TS til en størrelsesorden af 26 mg/kg TS.

Endelig klassifikation Kolonneoprensning er udført pü de prøver fra de tre damme, der ved den indledende undersøgelse viste et kulbrinteindhold pü over 500 mg/kg TS,

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDU

-RUGIRUXUHQLQJ )RNXV Sn MRUGIRUXUHQLQJVORYHQ RJ GHQ Q\H ROLHWDQNEHNHQGWJÂĄUHOVH 'HQ DSULO +RWHO 6FDQGLF 5RVNLOGH HOOHU 'HQ DSULO +RWHO 6FDQGLF .ROGLQJ

1nU YL VNDO DGPLQLVWUHUH MRUGIRUXUHQLQJVORYHQ VW¥GHU YL Sn PDQJH IRUVNHOOLJDUWHGH SUREOHPHU RJ WR WLOI OGH HU VM OGHQW IXOGVW QGLJ HQV 6HPLQDUHW V WWHU IRNXV Sn MRUGIRUXUHQLQJVORYHQ RJ Sn GHQ Q\H ROLHWDQNHEHNHQGWJ¥ UHOVH QU DI MXQL RP LQGUHWQLQJ HWDEOHULQJ RJ GULIW DI ROLHWDQNH U¥UV\ VWHPHU RJ SLSHOLQHV 9L VHU Sn MRUGIRUXUHQLQJVORYHQV LQWHUQH V\VWHP RJ VDPPHQK QJ PHG DQGHQ ORYJLY QLQJ RJ WDJHU EO D IDW Sn ‡ +YRUQnU NDQ IRUXUHQLQJVXQGHUV¥JHOVHU SnE\GHV" ‡ +YRUQnU NDQ GHU XGVWHGHV RSU\GQLQJVRSEXG" ‡ 9 UGLWDEVRUGQLQJHQ RJ Q\HUH SULQFLSLHOOH DIJ¥UHOVHU RP MRUGIRUXUHQLQJ / V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ Sn

49 ¡ Stads- og havneingeniøren 2 ¡ 2006

49

Thors Dam – slamtykkelser.

Thors Dam – klassificering.

og dermed en overskridelse af Århus Kommunes grænseværdi for let forurenet jord.

Ved bedømmelsen af analyseresultaterne fra kolonneoprensningen er retningslinierne i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland anvendt for så vidt angår gennemsnitsbetragtninger og 50 % reglen for overskridelser i forhold til grænseværdierne.

Analysekonceptet og resultatbehandlingen er forelagt Århus Amt og godkendt som værende fyldestgørende dokumentation i forbindelse med Århus Kommunes anvisning af søslammet til deponering.

Efter kolonneoprensningen af prøverne fra søslammet - henholdsvis dynd og sediment - er Århus Kommunens grænseværdier for let forurenet jord overholdt for både parametrene totalkulbrinter, PAH og tungmetaller.

50

Konklusion Ved en kombination af forskellige analysemetoder har det vist sig muligt at adskille biogene kulbrinter fra petrogene kulbrinter og derved tilnærme sig det sande forureningsniveau af miljøfremmede stoffer i søslam.

Det vurderes, at metoden også er anvendelig på andre jord- eller sedimenttyper med en kombination af højt indhold af naturlige kulbrinter og egentlige forureningskomponenter.

Dette kan fx være: • Fejesand • Slam i kloakbrønde • Slam i regnvandsbassiner Århus Kommune er pt. i gang med at undersøge muligheder for håndtering af fejesand og slam fra kloakbrønde samt fra regnvandsbassiner efter de metoder

der er beskrevet i nærværende artikel.

Undersøgelsesmetoden kan i fremtiden få stor betydning for fastlæggelse af det reelle forureningsniveau i forskellige sedimenttyper med indhold af organisk materiale. Derved kan det sikres, at der vælges bedre tilpassede deponeringsformer for materialerne med store besparelser i deponeringsomkostningerne til følge. Rent miljømæssigt er det heller ikke hensigtsmæssigt, at materialer der reelt kun udgør en meget ringe miljømæssig risiko, deponeres og optager unødig plads på miljøsikrede deponeringsanlæg.

Udviklingsprojektet er udført i et samarbejde mellem COWI A/S, Natur & Miljø, Århus Kommune, Vand & Spildevand, Århus Kommune og Århus Amt.

50 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Overgangsløsning for kortdata KL og KMS tager nu et fælles initiativ for at hjælpe kommunerne med at leve op til de udfordringer, som kommunalreformen medfører for kommunernes kortgrundlag. Parterne har sammen med FOTdanmark udsendt nedenstående brev til kommunerne.

Servicefællesskabet for Geodata har anbefalet, at der etableres én sammenhængende, standardiseret og landsdækkende kortlægning i Danmark til støtte for digital forvaltning. Det skal ske efter det såkaldte FOT-princip (FællesObjektTyper), som er betegnelsen for en moderne objektorienteret kortlægning.

Arbejdet med etablering af FOT er i gang via det fælles projekt FOTdanmark, som er drevet af kommunerne og staten (Kort & Matrikelstyrelsen). En række kommuner har allerede foretaget denne kortlægning eller har indgået aftale om etablering.

Da det imidlertid ikke kan nås at gennemføre en FOT-kortlægning i alle dele af landet inden kommunalreformen træder i kraft, rejser det umiddelbart to problemstillinger: 1. De nye sammenlagte kommuner får behov for et sammenhængende kortgrundlag til en række opgaver. Der vil imidlertid være en betydelig ressourceindsats forbundet med at »sy« de eksisterende tekniske kort sammen til et sammenhængende kortgrundlag baseret på en fælles datamodel. En ressourceindsats, som vil være uhensigtsmæssig set i forhold til det langsigtede mål om at etablere en fælles landsdækkende kortlægning (FOT).

2. Der bliver behov for et landsdækkende, standardiseret kortgrundlag til de miljøopgaver, der overtages fra amterne. I projektet Miljøforvaltning 2007 arbejdes der med at etablere et fælles Areal-informationssystem til kommuner, regioner og staten. Systemet vil være baseret på et fælles landsdækkende geografisk administrationsgrundlag, selvom FOT ikke er landsdækkende, når kommunalreformen træder i kraft.

KL og KMS har på den baggrund aftalt at give mulighed for at låne Kort10 som en overgangsløsning. Kommunerne tilbydes en låneordning alene mod betaling af det normale ajourføringsbidrag til Kort10 samt leveringsomkostningerne. Da det langsigtede mål er FOT, vil låneordningen gælde indtil FOT etableres i det område, hvor kommunen er beliggende.

Denne skrivelse er udsendt til kommunerne i fællesskab mellem KL v. Eske Groes, Peter Clausen, FOTdanmark og Jesper Jarmbæk, KMS Yderligere information kan findes på www.kms.dk

Forbrænding af slam - nej tak!

Lad kommunens spildevandslam gøre nytte. Hedeselskabet tilbyder økonomisk og miljømæssig optimal håndtering af spildevandsslam - en flerårig aftale til fast pris og med afsætnings- og opbevarings-garanti samt dokumentation og kvalitetssikring af alle led i afsætningen.

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Salgschef Sune Aagot Tlf.: 87 38 61 64 Mobil: 23 72 12 66

Vi tilbyder bl.a.: • Håndtering af afvandet slam direkte fra rensningsanlæg • Komplet tømning af slam fra slammineraliseringsanlæg

saa@ hedeselskabet.dk

Læs mere på www.spildevandsslam.dk

Slammet genanvendes primært til jordbrugsformål, men vi kan også tilbyde alternative slutdisponeringsmetoder som eksport, kompostering m.v.

51 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

51

Dynamisk spildevandsplan – klar til kommunesammenlægning Af afdelingsleder Bo K. Ludvigsen, Tønder Kommune, Teknisk Forvaltning og projektleder Mads Uggerby, EnviDan A/S Tønder Kommune har med EnviDan som rådgiver udviklet en dynamisk spildevandsplan. Værktøjet samler planoplysninger på spildevandsområdet med relevante eksterne oplysninger om offentlige kloakanlæg (DAN-DAS), spildevandshåndtering i åbent land (SIMBAS) og vandforbrugsoplysninger (FAS) i én brugerflade, som forvaltningen allerede er fortrolig med – nemlig MapInfo

Spildevandsplanlægning er en løbende og i perioder meget tidskrævende opgave – men absolut alle anstrengelser værd. Planen er omdrejningspunktet for kloakforsyningens arbejde lige fra planlægnings- til anlægsopgaver, og holder derudover styr på oplysninger om kommunens ofte mange udløb, overløb, renseanlæg osv. i relation til myndighedsforhold.

Det er oplagt, at løbende vedligeholdelse af planen foretrækkes af alle parter, men hvis arbejdet er meget besværligt og arbejdskrævende er der måske tendens til, at ajourføringen bliver nedprioriteret i forhold til mere akutte 52

arbejdsopgaver. Selv små ændringer i spildevandsplanen kræver ofte ændringer i planens mange skemaer – skemaer der hænger sammen i et kompliceret net af indbyrdes afhængige oplysninger.

Eksempelvis vil et tillæg som følge af en byggemodning minimum medføre ændringer i både oplands-, udløbs- og renseanlægsskemaer samt naturligvis i planens tegningsbilag. Og hvem kender ikke spørgsmålet »Er dette skema rettet?«.

I Tønder Kommunes spildevandsplan for perioden 2003-2006 vedtog byrådet, at der i 2004 skulle udarbejdes en »dynamisk spildevandsplan«. En plan

hvori rettelser simpelt og let kunne foretages, og hvor hele planens skema- og grafikdel automatisk tilrettes efter gennemførte ændringer. Samtidigt var det afgørende med en høj brugervenlighed og let formidling af planoplysningerne.

Det var naturligvis samtidigt et krav, at værktøjet kunne håndtere de plantekniske udfordringer, som den gældende og de fremtidige planer bød på.

Efter en sondering af markedet valgte Tønder Kommune at udvikle dette værktøj med EnviDan som ekstern rådgiver. EnviDan havde gennem en årrække udviklet det GIS-baserede værktøj »GIDAS«, der på en række områder allerede opfyldte kommunens krav og ønsker. Det var dog nødvendigt at foretage en videreudvikling af GIDAS for at tilgodese kommunens ønsker til »Den dynamiske spildevandsplan«.

Grundidé I dialog med rådgiveren nåede Tønder Kommune frem til en kravspecifikation for den dynamiske spildevandsplan.

Kommunens generelle GIS-værktøj, MapInfo, skulle danne samlingspunkt for alle relevante oplysninger, med de analyse- og planlægningsmuligheder dét åbner mulighed for.

52 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Eksempel på »Fradragsopland« i opland 2.09. Ved beregning af oplandets samlede regnvandsafstrømning fratrækkes fradragsoplandets bidrag

Mens planen formidles til forvaltningens medarbejdere vha. MapInfo, sker vedligeholdelse, ændringer og tilføjelser i værktøjet GIDAS, der er direkte tilgængelig fra MapInfo. GIDAS indeholder både spildevandsplanens geografiske oplysninger, der kan bearbejdes i et GIS-vindue, og planoplysninger på skemaform, der kan tilgås direkte fra GIS-vinduet.

Tønder Kommune lægger vægt på at anvende relevante oplysninger fra eksterne databaser. Derfor henter planen

Temadag: Sted:

Eksempel på et »Deloplandsskema« vist ved dobbeltklik på deloplandet i GISvinduet bag skemaet. Detaljerede planoplysninger kan således let findes via GIS-vindue hvori der findes søgefaciliteter mv.

oplysninger om kloakanlæg direkte fra kommunens afløbsdatabase (DANDAS). Vedligeholdelse af kommunens ledningsoplysninger skal derfor kun ske ét sted – nemlig i DAS2005. Desuden anvendes oplysninger om ejendommenes vandforbrug, der registreres i kommunens FAS-database, til estimering af spildevandsvandmængden fra hver enkelt ejendom. Systemet holder således styr på det samlede vandforbrug indenfor de enkelte oplande –

endda så dynamisk, at en tilretning af et opland eller ændring af en enkelt ejendoms vandforbrug eller stofbelastning automatisk ændrer den samlede spildevandsafledning i oplandet.

I MapInfo-miljøet er det endvidere gjort muligt at arbejde med og foretage standardiserede tematiseringer af spildevandsplanoplysninger, ledningsanlæg, oplysninger om ejendomme i åbenland og vandforbrugsoplysninger.

Tømningsordninger for septiktanke

Tirsdag den 28. marts kl. 10.00 -16.00 på Teknologisk Institut, Teknologiparken, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C

Indhold: Mange kommuner har tømningsordninger for septiktanke og har haft det gennem flere år. Teknologisk Institut har gennemført et projekt, hvor det er undersøgt, om kommunerne får kvalitet nok for pengene, og om slamsugerfirmaer tilbydes rimelige arbejdsforhold. Resultaterne af dette projekt belyses i en temadag på Teknologisk Institut.

Pris:

2.200,00 kr. incl. forplejning

Program: • Kommunale erfaringer med tømningsordninger: 2 kommuner fortæller om deres erfaringer med tømningsordninger • Slamsugerfirmaers erfaringer med tømningsordninger: 2 slamsugerfirmaer fortæller om deres erfaringer med tømningsordninger • Hvad kan slamsugerne i dag: 2 producenter fortæller, hvad slamsugerbilerne kan i dag • Fup og fakta om polymerer: En producent fortæller om polymerer, der bruges til slamafvanding • Kommende krav til septiktanke: Der stilles nye krav til septiktanke, som nu skal være CE-mærket • Udbudsparadigma for tømningsordninger: Et nyt udbudsparadigma beskrives, og det angives, hvor dan både kommune og entreprenør kan kvalitetssikre arbejdet.

• Nyt kursus for slamsugeroperatører: Slamsugeroperatører er kommunens forlængede arm hos brugeren, og derfor skal han klædes ordentligt på gennem et kursus Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23673

53 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

53

Eksempler på plantekniske problemstillinger og løsninger

heden for at anvende vandforbrugsoplysninger på adresseniveau. Dette giver mulighed for at sammenligne det faktiske vandforbrug, der er et godt bud på spildevandsafledning til kloaksystemet, med tørvejrsafstrømningen til det nedstrøms beliggende renseanlæg. Differensen er et udtryk for den samlede indsivning i oplandet.

Samtidigt er den stofmæssige belastning anført på de enkelte adresser, således virksomheder med unormal spildevandssammensætning kan indgå i opgørelsen med den faktiske belastning. Perspektiver i retning af kildesporing kan på sigt relativt simpelt indarbejdes i GIDAS på baggrund af denne facilitet.

I Tønder Kommune er muligheden for, at enkeltejendomme kan udtræde af kloakforsyningen for så vidt angår regnvand taget i anvendelse. Denne mulighed er traditionelt besværlig at håndtere i spildevandsplanssammenhæng, idet ejendomme fremdeles er en del af det aktuelle opland, men ikke bidrager med regnvand til kloaksystemet i oplandet og dermed til udløbet fra oplandet.

Denne plantekniske udfordring er løst ved, at de aktuelle ejendomme figurerer som et »Fradragsopland«, der automatisk reducerer oplandets reducerede oplandsareal med fradragsoplandets reduAt arbejde med den cerede areal, jf. figur. Derved Dynamiske er fradragsoplandet stadig en Spildevandsplan del af det aktuelle opland, En spildevandsplan ændrer men belaster ikke udløbet fra Karakteristisk for Tønder by er det bynære vandmiljø. Vandområderne er samtidig recipienter for overfladevandet fra byen. De mange regnvandsudløb sig løbende, idet der udaroplandet. Det er naturligvis bejdes tillæg, revisioner og muligt at udskrive en liste over er registreret i kommunens spildevandsplan med tilhørende oplandsarealer. helt nye planer for hele planejendomme, der er delvist pelvis nedsivning eller anden privat perioder. udtrådt af kloakforsyningen. afledning af regnvand, fællesprivate Det er derfor essentielt for arbejdet Fradragsoplandene kan, udover anlæg osv. med spildevandsplanen at være i stand håndtering af ejendomme delvist udEn anden facilitet, der er implementetil at gemme den gældende plan, tillæg trådt af kloakforsyningen, anvendes til ret i spildevandsplansværktøjet, er mulig- og arbejdsplaner, og senere hente dem registrering af ejendomme med eksemfrem præcis som de var, da de blev gemt.

Det er således altid muligt at åbne en udgave af såvel den vedtagne spildevandsplan som udkastet til en kommende revision.

I GIDAS er det muligt at gemme hele planen på samme måde som f.eks. et dokument gemmes i MS Office. Hele planer kan således både gemmes og åbnes ved helt simple brugervenlige funktioner. Vedtagne planer sikres ved hjælp af en adgangskode.

Arbejdet med planen i GIDAS er bygget op omkring en GIS-brugerflade.

Planoplysninger kan derfor tilgås ved et dobbeltklik på planens elementer – f.eks. et renseanlæg, et opland, et udløb osv., jf. figur. Denne geografiske tilgang øger overskueligheden, og gør tilgangen til detaljerede planoplysninger let og hurtig.

Planens detaljerede oplysninger findes i planens bilag.

I udskriftmenuen i GIDAS kan alle plaDen dynamiske spildevandsplan er bygget op i MapInfo-miljøet, hvor oplysninger om det åbne land, nens oplysninger, herunder bilag, skrives ledningsanlæg, vandforbrugsoplysninger, tekniske grundkort osv. kan vises, bearbejdes og udskrives. ud i overskuelige og letforståelige skeGIDAS, der anvendes til vedligeholdelse af spildevandsplanen, udarbejdelse af tillæg, rapport- og bilagsudskrift mv., er tilgængelig direkte fra MapInfo. maer, der direkte kan udskrives på en 54

54 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

printer eller som et pdf-dokument.

Udskrifterne er ligesom resten af planen konstant opdateret med eventuelle ændringer, der er foretaget i planen.

Perspektiver - klar til kommunesammenlægning I forbindelse med kommunesammenlægningen er udarbejdelsen af en samlet spildevandsplan for Ny Tønder Kommune en af de forestående store opgaver, der skal fastlægge strukturen for den fremtidige spildevandshåndtering, samt beskrive de kommende års investeringer.

Den dynamiske spildevandsplan, der er taget i brug i Tønder Kommune med udgangen af 2005, kan såfremt det ønskes, anvendes i den nye storkommune.

Der er ingen tvivl om, at værktøjet er gearet til sammenlægningen. GIDAS kan uden problemer håndtere de store datamængder, der samles i spildevandsplanen, når seks eller flere kommuner sammenlægges.

Og med de nyeste funktioner, der er implementeret under udviklingen af systemet til Tønder Kommune, vil de enkelte kommuners specielle planforhold uden problemer kunne indarbejdes i én samlet spildevandsplan for Ny Tønder Kommune.

Eksempel på bilag fra GIDAS (Deloplandsskema)

Selvom værktøjet har undergået en stor udvikling og på nuværende tidspunkt lever op til den kravspecifikation, der blev stillet ved arbejdets begyndelse, er der naturligvis stadig plads til forbedringer og videreudvikling. I kommunen lægges der stor vægt på fleksibilitet og

indflydelse på udviklingen, hvorfor der påtænkes en fortsat udvikling af den Dynamiske Spildevandsplan.

Interesserede er velkomne til at kontakte artiklens forfattere for yderligere oplysninger.

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet.

Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Ifö EcoTrap 2300P olgte Mest srap tank bundfældningstank oT Ifö Ec Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.

Tanken leveres med integreret tømningsrør.

Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö.

Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

55 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt.

Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.

E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

55

Ny Masteruddannelse i Miljøog Energiret I september 2006 starter den nye 2-årige Master i Miljø- og Energiret (Master in Environmental and Energy Law – MEEL). MEEL er en efter- og videreuddannelse på højeste akademiske niveau målrettet ansatte, der arbejder med miljø- og energispørgsmål i såvel den offentlige som den private sektor. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole og Syddansk Universitet. Læs mere på www.meel.dk

Der afholdes informationsmøder om uddannelsen fra 16.00-18.00 den 23. marts på Den Kgl. Veterinær& Landbohøjskole i København og den 30.marts 2006 på Handelshøjskolen i Århus.

Her kan man få flere oplysninger om uddannelsen og

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Administration af lokalplaner ........................................................................27. .....feb.

Industriens spildevand efter kommunalreformen......................................1. ....mar.

Administration af kloak ................................................................................2.-3. ....mar.

Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger.................................................2.-3. ....mar.

Grønne regnskaber .........................................................................................6.-7. ....mar.

Miljøgodkendelser...........................................................................................8.-9. ....mar.

Pumpetræf 2006...................................................................................................9. ....mar.

Pumpetræf 2006, Avedøre..............................................................................16. ....mar.

Drift af genbrugsstationer - modul 2..................................................16.-17. ....mar.

Funktionskrav for afløbssystemer .........................................................20.-21. ....mar.

Vandløbstilsyn og -administration .......................................................20.-21. ....mar.

Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................22. ....mar.

El på renseanlæg ................................................................................................23. ....mar.

Procesteknik 1 .............................................................................................27.-29. ....mar.

Kæmpe-Bjørneklo ..............................................................................................28. ....mar.

Differentieret miljøtilsyn ..............................................................................3.-4. .....apr.

Atex direktivet.......................................................................................................6. .....apr.

Driftslederen 2006 - Genbrugsstationer.......................................................6. .....apr.

Drift af pumpestationer 1 .......................................................................18.-20. .....apr.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

56

svar på spørgsmål omkring forløbets indhold, afvikling, det personlige udbytte og meget andet. Begge møder indledes med et fagligt oplæg om et højaktuelt emne inden for miljø- og energiret. Deltagelse i arrangementerne er gratis. Tilmelding på lelu@asb.dk – husk at oplyse hvilket af informationsmøderne du ønsker at deltage i samt dine kontaktdata, eller ring på tlf. 89 48 68 53.

KMD indgår aftale med indisk firma KMD A/S indgår samarbejdsaftale med den indiske it-virksomhed Satyam om it offshore aktiviteter. Aftalen med Satyam Computer Services Ltd. skal først og fremmest styrke KMD på SAP området med at udvikle den SAP-platform, som er strategisk i fokus for virksomheden i de kommende år.

Danmark har knaphed på SAP konsulenter og -kompetencer og derfor har det været oplagt for KMD at supplere sine eksisterende ressourcer ved at kigge uden for landets grænser. Indien har meget højt kvalificerede it virksomheder og - medarbejdere på SAP området, og efter at have undersøgt mulige samarbejdspartnere gennem længere tid er KMD nået frem til at Satyam kan tilbyde de kompetencer, som kan styrke KMD på de ønskede områder.

Aftalen indebærer, at omkring 25 medarbejdere fra Satyam skal varetage opgaver for KMD fra udgangen af 2006. Om kort tid vil de første indiske medarbejdere starte deres introduktionsfor-

løb hos KMD i Danmark.

Siden hen er det planen at udvide antallet, samtidigt med større dele af opgaverne skal varetages af medarbejdere hos Satyam i Indien i en speciel »KMD afdeling«.

Kilde: Pressemeddelelse fra KMD

NCC i tæt samarbejde med Hadsundvirksomhed En samarbejdsaftale med Uponor Infrastruktur skal være med til at øge NCC’s tilstedeværelse på det voksende marked for opgravningsfri renovering af kloakog vandledninger.

Med stadigt mere avancerede tekniske løsninger kan levetiden på udslidte kloakog vandrør forlænges.

NCC har indtil nu tilbudt de gængse løsninger med en indvendig glasfiberforstærkning af eksisterende rør. I et tæt samarbejde med Uponor Infrastruktur indfører NCC nu en ny, avanceret løsning, der kan være med til at sikre de offentlige forsyningsvirksomheders kloakrørsystemer i mange år fremover.

– Samarbejdet med Uponor Infrastruktur gør NCC i stand til at renovere de offentlige rørsystemer på en ny og i mange tilfælde mere miljøvenlig og økonomisk fordelagtig måde, siger direktør Erling Østergaard, ansvarlig for anlægsområdet i NCC Construction Danmark A/S. Samarbejdet giver NCC mulighed for at købe og installere en række No-Dig produkter fra Uponor Infrastruktur. NCC og Uponor Infrastruktur vil desuden i fællesskab markedsføre 56 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

løsningerne over for de offentlige forsyningsvirksomheder.

– Vi forventer, at aftalen med Uponor Infrastruktur øger NCC’s tilstedeværelse på det voksende marked for renovering af de offentlige forsyningsnet, siger direktør Erling Østergaard.

Uponor Infrastruktur - som er et selskab i Uponor-koncernen - er en af Danmarks førende producenter af rørsystemer i plast og ligger i Hadsund ved Mariager fjord.

Uponor Infrastruktur udvikler, fremstiller og markedsfører komplette løsninger i plast til bl.a. drikke- og spildevand.

Uponor-koncernen, der har hovedsæde i Finland, er med ca. 5000 ansatte og flere end 20 produktionssteder en af verdens helt store producenter af rørsystemer til byggeog anlægssektoren.

Kilde: pressemeddelelse fra NCC

grundlag for udviklingen af en svensk platform til markedsføringen af Krügers og Veolia Waters løsninger og teknologier. Købet åbner således op for mange nye spændende muligheder for såvel Krüger som VA Ingenjörerna.« VA Ingenjörerna AB blev etableret i 1990 og arbejder som rådgiver og entreprenørvirksomhed samt levering af mindre nøglefærdige anlæg inden for vand og spildevand. VA Ingenjörerna AB’s 46 medarbejdere arbejder ud fra 8 kontorer rundt om i Sverige.

Købet af VA afventer de svenske konkurrencemyndigheders godkendelse og vil således ikke være tilendebragt indtil godkendelsen foreligger. Detaljerne omkring købet er konfidentielle og vil ikke blive offentliggjort.

Krüger A/S ekspanderer i Sverige

Prototype med i kulturkanon

Krüger A/S har underskrevet en aftale om køb af samtlige aktier i VA INGENJÖRERNA RENARE VATTEN RV AB i Sverige. Købet repræsenterer en af de væsentligste ændringer på det nordiske vand- og spildevandsmarked i de senere år. Krüger A/S er et datterselskab i Veolia Water Solutions & Technologies, verdens førende leverandør af vandog spildevandsløsninger til det kommunale såvel som industrielle marked.

Klaus Landeværn Andersen, der er administrerende direktør for Krüger A/S udtaler, »Købet af VA Ingenjörerna AB repræsenterer et betydeligt skridt fremad for vores forretningsaktiviteter i Sverige. Krüger -såvel som vores moderselskab Veolia Water – sikrer sig med dette køb større synlighed på det svenske såvel som det nordiske marked. VA Ingenjörerna har en etableret og anerkendt position på markedet og udgør derfor det perfekte 57 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Prototype med i kulturkanon: Det nye facadeelement giver et slankt udtryk, hvor synet ikke brydes af kraftige rammer eller stolper. Løsningen har tidligere fået den tyske AIT arkitektur-innovationspris (illustration: schmidt hammer lassen)

holdbart og sundt. Men det er også udtryk for en ny slags skønhed og en gammel drøm. Med translucente stærke profiler kommer vi endnu nærmere drømmen om en let og lys facade, der lukker omverdenen ind i huset.« Sidste år fik Fiberline Composites den tyske AIT arkitektur-innovationspris for facadesystemet, fordi det har hid-

til uset store glasflader med næsten usynlige samlinger.

Den nye facade kan anvendes på mange forskellige måder i moderne arkitektur, fremhæver kommunikationschef Finn Jernø fra Koldingvirksomheden, der er leverandør af profiler til europæiske facade- og vinduesproducenter. »For arkitekten er det af betydning, at man med det

Kan man kanonisere en prototype? Det mener udvalget for Design og Kunsthåndværk, der har medtaget Fiberlines facadesystem på linje med Flora Danica, Pantonstolen og PH's skærmsystem. »Det afgørende for designkanonen er, at den peger frem i verden frem for tilbage i Danmark. Og måske er det nødvendigt at løbe en risiko for at få det til at ske,« skriver udvalget i sin begrundelse. »I et samarbejde mellem Fiberline, arkitektfirmaet schmidt hammer lassen og Stuttgart Universitet er man ved at udvikle et facadesystem i komposit, populært kaldet glasfiber der skaber helt nye sanselige muligheder. Man skaber i facadens detaljer forbindelse mellem ude og inde og facaden beskytter os mod både varme og kulde,« skriver udvalget. »Facadesystemet fra Fiberline kan mange forskellige ting: Det er energieffektivt, 57

grusmaterialer, og dermed nye måder at sikre kvalitet og bæredygtighed af vores vejanlæg.

Seminaret finder sted på Gentofte Hotel i Danmark.

Her vil eksperter fra flere nordiske lande, samt fra Frankrig, videregive deres erfaringer om stabilisering med bitumen, kalk og cement og om hvordan man dimensionerer sådanne vejanlæg.

Læs mere på www.vegagerdin.is/nvf34.nsf.

puljen på fire mio. kroner, som Miljøministeriet har afsat til forsøg med finansielle støjpartnerskaber. Det er projekter, hvor støjreduktionen finansieres i fællesskab af kommune og private boligejere, boligforeninger eller tilsvarende. www.vejsektoren.dk

KTC nyt Nye medlemmer

nye facadeelement opnår en ubrudt flade, hvor glaskanterne set udefra støder op mod hinanden. Set indefra får man et slankt udtryk, hvor synet ikke brydes af kraftige rammer eller stolper. Profilerne er smalle, og da de samtidig er translucente, lader karmene lyset trænge igennem og virker dermed optisk endnu slankere,« siger Finn Jernø.

Kilde:pressemeddelse

Nyt job Civilingeniør Peter Balslev er ansat som chefkonsulent pr.

1. januar 2006 i Watertech A/S. Peter Balslev skal primært arbejde som projektleder på spildevands- og afløbsområdet, samt assistere på arbejde vedrørende projektering af vandforsyningsanlæg.

Bliv obs på naturen Danskerne elsker at tage i skoven, til stranden eller blot være udendørs i haver og parker. Et nyt storstilet projekt opfordrer folk til at lægge mærke til særlige dyr eller planter, når de er ude i det fri.

OBSnatur er et tilbud om at deltage i udvalgte jagter på fx padder eller fugle ved foderbrættet. Naturobservationer tastes direkte ind på en interaktiv hjemmeside, hvor alle oplysninger registreres 58

og indgår i en videre bearbejdning. På den måde kan man som enkeltperson eller familie direkte bidrage til vores fælles viden om den danske natur.

- Friluftsrådet vil med dette projekt gerne inspirere flere til at komme ud i naturen og få gode oplevelser derude. Samtidig får vi ny viden, og fordi vi vil udnytte det konkurrenceelement, som vi alle har en snert af, håber jeg, at det også bliver sjovt! siger Friluftsrådets direktør, Jan Eriksen.

OBSnatur er et samarbejde mellem Friluftsrådet og ConDidact. Det er en del af projektet at få inddraget en række af Friluftsrådets 92 medlemsorganisationer, og grundlaget for den kommende hjemmeside bliver de erfaringer, som ConDidact tidligere har gjort med danske-dyr.dk.

I løbet af de kommende måneder opbygges hjemmesiden www.obsnatur.dk, og til august går den første observationsjagt i gang.

Pressemeddelse fra Friluftsrådet

25.300 km kommuneveje med i Belægningsindekset Det nye Belægningsindeks har nu oplysninger med fra 127 kommuner. Indekset giver et billede af tilstanden af det kommunale vejnet i Danmark.

127 kommuner har deltaget med belægningsdata i Belægningsindekset 2004, svarende til data for 25.300 km kommuneveje - 42 % af det kommunale vejnet.

Belægningsindekset giver et overblik over, hvordan kommunevejenes samlede tilstand er i dag, og hvordan den har udviklet sig de seneste år. Indekset er baseret på den skadesregistrering af vejoverfladen, som mange kommuner løbende laver til deres vejvedligeholdelsessystemer.

Indekset er beregnet siden 1998 med et stadig stigende antal deltagende kommuner og er et resultat af SAMKOMsamarbejdet mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet. www.vejsektoren.dk

Vejområdet:

Åbent seminar om forstærkningsmetoder

Forlænget frist for støtte til støjpartnerskaber

Mandag og tirsdag d. 20-21. marts afholder NVF udvalg 34, Vejens konstruktion et åbent seminar om metoder til at forstærke jord, sand og

Fristen for ansøgning om støtte fra Miljøministeriets pulje til forsøg med støjpartnerskaber er blevet forlænget frem til 15. marts. Der er stadig mulighed for at få del i

04-01 Afdelingsingeniør Mette Obel Jepsen Nakskov Kommune

Runde dage I marts måned kan følgende fejre: 60 år 03-03 Forvaltningschef Jørgen Broe Rasmussen Brædstrup Kommune 23-03 Teknisk chef John A. Christiansen Nørre Djurs Kommune

Høringssager I perioden fra den 29. december 05 til 29. januar 06 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Ændring af sideaktivitetsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om byggerier opført til brug for staten Forslag om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægningen af forurenede arealer mv) Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v.

EU-kommissionens Affaldspakke Udkast til bekendtgørelse om finansiering af BBR og bemyndigelse til Kommune Holding A/S Landsplanredegørelsen KTC Viden Center Ved udgangen af januar måned var der: Antal brugere: 4374 Kompetence personer: 1122 Antal afsnit: 1279

58 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Badebroer og badeanlæg

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Forurenet jord Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

59 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Forureningsundersøgelser Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.

Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.

Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Broconsult www.broconsult.dk

Affaldsbehandling

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

59

Leverandør til teknisk forvaltning

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

60

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11.

Esbjerg tlf. 36 97 36 30.

Roskilde tlf. 46 30 03 00.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje.

Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

60 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Kommunikation og design SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

61 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Miljø Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Laboratorier

Kim Neider Skov- og vandløbsservice.

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Kloakering, tryksat

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

61

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

Rådgivning

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Pumper

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Rør- og brøndrenovering

62

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk

Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.

E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

62 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vandløbsvedligeholdelse Hedeselskabet Skov og Landskab AS Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hedeselskabet-sl.dk

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

63 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2006

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

63

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

K o n g S ve n d s Pa r k , L e d ø j e - S m ø r u m K o m m u n e , 2 0 0 1

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup K o n g S ve n d s Pa r k , L e d ø j e - S m ø r u m K o m m u n e , 2 0 0 5

Der sker meget i Danmark.

Se det hele i vores nye landsdækkende ortofoto I sommeren 2005 fotograferede vi hele Danmark fra luften. Dermed kan du få et fuldstændigt opdateret landsdækkende ortofoto, der med stor nøjagtighed viser, hvordan landet ligger. Det nye ortofoto er produceret af Scankort selv og er baseret på 8000 billeder taget fra egne fly.

Vi tilbyder forskellige samarbejdsmodeller, så hver enkelt kunde kan opnå en fordelagtig aftale.

Kontakt os på tlf. 4399 7722 nu – det nye ortofoto er allerede i luften.

Scankort A/S. Tlf. 4399 7722 - mail salg@scankort.dk - www.scankort.dk

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113