Teknik & Miljø - september 2008

SEPTEMBER 2008 • NR. 9

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Anker Boye og jernhesten:

Cykelbyen Odense skal til verdensudstilling i Shanghai!

Odenses vision:

At lege er at leve – nytænkning, kreativitet og bevægelse Stige Ø:

Fra losseplads til legeplads

Temanummer om Odense

Socialdemokraterne vil have renere drikkevand!

Kvalitetsstyring på natur og miljøområdet!

PLUS KTC årsmøde i Odense – program og profilmagasin

Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennemgribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

KTC årsmøde i Odense!

Odense har værtskabet for KTCs årsmøde 2008 og derfor sætter vi fokus på byen i dette nummer. Og det er mange spændende projekter og planer – og ambitioner - de har i landets 3. største by.

Konferencen på KTCs årsmøde har titlen ”Klima - mellem teknik og politik” og sætter de centrale klimaspørgsmål på dagsordnen. Program for årsmøde og konference kan du finde i et særligt magasin som er vedlagt bladet. Her er også profilartikler, hvor de virksomheder, der deltager i årsmødet præsenterer sig.

Cykelbyen Odense Odense skal være en by, man mærker, en bæredygtig by og en by, man kan lege i, understreger byens rådmand Anker Boye. Derfor har man blandt andet gjort byen til en af verdens bedste cykelbyer ved at anlægge kilometervis af cykelstier, tusinder af cykelparkeringspladser samt trafikskoler for børnene. Men som du kan læse i vores fokus på Odense, kan de meget mere end at trampe i pedalerne i eventyrbyen.

Læs fra side 16

Unikt partnerskab om musikhus Et 10.000 m2 stort musik- og teaterhus i Odense centrum er en lige lovlig stor mundfuld for Odense Kommune. Derfor danner de partnerskab med H.C. Andersen Kongres Center A/S om at bygge det nye musik- og teaterhus, hvilket bliver den første af den slags offentlig-privat-partnerskaber i Danmark. Den private partner får ansvar for byggeri, drift og størstedelen af finansieringen mod at få brugsretten de dage på året, kommunen ikke har brug for det.

Læs side 33

Drikkevandet i fare Vandet i vores haner er truet på sikkerheden, hvis man skal tro politikere og eksperter. Social-

Kvaler med kvalitetsstyring Kommunerne står over for en stor udfordring med

demokraterne vil undgå forurening af drikkevan-

at indføre et kvalitetsstyringssystem på natur- og

det gennem bedre og hyppigere måling samt

miljøområdet. De kommunale miljøforvaltninger er

grundigere dokumentation af forureningstilfælde-

godt i gang, men en KL-undersøgelse viser, at de

ne og har derfor stillet forslag om indføring af

får særdeles travlt det næste år, og derfor er der

Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed. Men den

etableret et nyt kvalitetsstyringsnetværk for at

helt fysiske sikkerhed på vandværkerne i form af

understøtte det store arbejde. Læs også om, hvor-

sikring mod hærværk og terror er også kritisabel,

dan de tackler udfordringen i Odense, hvor de sat-

lyder advarslerne.

ser på at være blandt de første til at blive certifice-

Læs fra side 50

rede.

Læs fra side 46

4

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder SEPTEMBER 2008 • NR. 9

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Anker Boye og jernhesten:

Cykelbyen Odense skal til verdensudstilling i Shanghai!

Odenses vision:

At lege er at leve – nytænkning, kreativitet og bevægelse Stige Ø:

Fra losseplads til legeplads

Temanummer om Odense

Socialdemokraterne vil have renere drikkevand!

Kvalitetsstyring på natur og miljøområdet!

PLUS KTC årsmøde i Odense – program og profilmagasin

Forsidefoto: Morten Groth Schärfe.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

Vi vil, vi kan - hvis bare vi må / Af teknisk direktør, Mikael Jentsch

findes i et integreret samarbejde mellem de offentlige

Frederikshavn kommune, formand for KTC

myndigheder og den private sektor.

Og præcis det samme behov for videns- og arbejds-

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

deling findes, når vi taler om rekrutteringsudfordringen.

Ingen af de to sektorer kan jo i længden være interesDet danske samfund står i disse år over for en række

serede i at tømme den anden for kvalificeret personale.

massive udfordringer. Og den tekniske sektor står solidt

De offentlige forvaltninger har jo behov for en kvalifice-

placeret midt i dem. Det er dels klimaudfordringen og

ret faglig sparring med specialister, der kan gå i dybden.

dels den mangel på arbejdskraft, som vil begynde at

Og samtidig har den private sektor behov for effektive

vise sig med stadig større gennemslagskraft.

offentlige samarbejdspartnere, der kan agere i et bor-

Det er klart, at i takt med, at konsekvenserne af de

ger- og politikernært beslutningsmiljø.

Pointen er, at det kan vi kun opnå ved også her

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

ændrede klimatiske forhold viser sig ude hos den almindelige borger, så vil der rejse sig et krav om at

ærligt at erkende, at vi behøver hinanden, og at den

UDGIVER:

kunne komme disse i møde med konkrete løsningsfor-

enes død netop ikke er den andens brød. Vi må derfor

slag. Her hjælper det ikke at give svar med langsigtede

på tværs af sektorerne bruge vores videns- og arbejds-

virkninger. Her skal det virke med det samme. Det vil

kraftressourcer i et samvirke.

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S

være af fundamental betydning for sektoren at kunne levere varen, når den efterspørges.

Samtidig ved vi, at der allerede i dag er mangel på

Derfor indebærer de to store udfordringer også en meget stor og betydningsfuld chance for sektoren til at kaste de sidste rester af berøringsangst væk og åbent

den kvalificerede arbejdskraft, som skal sætte sektoren i

arbejde sammen i respekt for hinandens respektive rol-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

stand til at løfte sine opgaver. Og denne mangelsituati-

ler. Det kan give god mening. Også fordi det vil give

on ser ikke ud til at kunne modvirkes i nævneværdig

sektoren et godt udgangspunkt i den stadige kamp for

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

grad. Som vi allerede kan se det i dag løses de fleste

at holde fokus på vores samfundsmæssige betydning.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

ISSN 1902-2654

rekrutteringsproblemer ved at gå på rov hos hinanden, men det skaber jo ikke en yderligere volumen.

Måske ligger en del af svaret på disse udfordringer faktisk inden for samme ramme. En ramme som også vores årsmøde afspejler. Her sigter jeg til det tætte sam-

Det er jo fortsat således, at hverken børn eller gamle kan blive ordentligt behandlet, hvis den grundlæggende infrastruktur ikke fungerer. Hvad skal man med en børnehave eller et plejehjem, der står under vand?

Pointen er indlysende men alligevel forunderligt

arbejde mellem den kommunaltekniske sektor og de

usynlig i den statslige økonomiske prioritering. Det kan

private firmaer.

vi vist være enige om – vi og de private samarbejds-

Vi ved, at de klimamæssige konsekvenser og behov

partnere. Lad os i fællesskab forsøge at tale Christians-

for afhjælpende foranstaltninger vil kræve det yderste af

borg op, således at også Staten begynder at tænke kre-

sektorens kreativitet, hvis vi skal have succes i håndte-

ativt i de økonomiske rammebetingelser. Det vil kunne

ringen af dem. Og min påstand vil være, at disse evner

betyde et afgørende nybrud i tænkningen omkring den

ikke er entydigt monopoliserede til en del af sektoren –

offentlige sektor.

det være sig den offentlige eller den private sektor. KTC er overbevist om, at de nødvendige løsninger kun kan

Og hvad skulle vi kunne have imod det?

VI LÆGGER ASFALT MED ØRET WWW.NCC.DK

Hvis der er en ting vi er gode til, er det at lytte. Vi gør meget for at forstå opgavens omfang og økonomi fra starten og er derfor i stand til at udføre den på bedste vis. Det handler jo ikke bare om at lægge asfalt, men om at gøre det på den rigtige måde. Og jo, vi lægger også støjsvag asfalt.

6

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Odense 16 I Velkommen til Odense – en by du mærker Rådmand Anker Boye, By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, byder velkommen til Odense og KTC’s årsmøde.

18 I Ny vision skal skabe et bedre liv i Odense

42 I Odense skal være Nordeuropas førende robotby Teknologinetværket RoboCluster vil gøre Odense til Nordeuropas førende robotby.

44 I Odense anvender et af landets mest avancerede kort

'At lege er at leve' er Odense Kommunes nye vision – en vision, der lægger op til nytænkning, kreativitet og bevægelse.

20 I Cykelglæde sender Odense til verdensudstilling i Kina

Det 'intelligente kort' er blevet et uundværligt værktøj for kommunen og på sigt måske også for beredskabet.

Kvalitetsstyring

Odense er klar til at føre sig frem som en af verdens bedste cykelbyer til verdensudstillingen EXPO2010 i Kina.

46 I Kvalitetsstyringssystemet på naturog miljøområdet Odense Kommune skal ligesom landets øvrige kommuner indføre et kvalitetsstyringssystem på hele natur- og miljøområdet. Kommunen forventer at være blandt de første, der certificeres efter den nye lov.

24 I Ingen vil kunne kende Odense efter kvarterplanen Om 10 år er det slut med osende biler i Odense midtby. I stedet skal fodgængervenlige gader, cykelstier, en letbane og en stibro gøre centrum mere harmonisk.

48 I KL lancerer nyt kvalitetsnetværk Kommunerne får travlt med kvalitetsstyringssystemer det næste år. KL introducerer derfor et nyt netværk for at understøtte arbejdet.

27 I Fra industrihavn til bolig- og kulturperle I disse år går Odense Havn fra at være en klassisk industrihavn til et af byens mest attraktive byområder. Havnen skal være en kulturperle med plads til bevægelse og kulturelle oplevelser.

32 I Særligt team skal bygge nyt musik- og teaterhus i Odense Odense Kommune danner partnerskab med det private selskab H.C. Andersen Kongres Center A/S om at bygge nyt Musik og Teaterhus i midten af byen.

Diverse 50 I S vil have renere drikkevand Målingen af drikkevandet er for dårlig, lyder det fra Socialdemokraterne, der vil have indført Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed i alle vandforsyninger.

52 I Tilfældig sikkerhed på vandværker De danske vandværker er vidt forskelligt sikret mod hærværk eller terror, for der findes ingen krav til sikkerheden.

Problematisk, mener både eksperter og politikere.

34 I Fremtidens sygehus kommer til Odense Et nyt regionssygehus i Odense med en unik placering i grønne omgivelser skal erstatte Odense Universitetshospital.

36 I Nyt slaraffenland for fisk, mennesker og havlampretter I hjertet af Odense er kommunen lige nu i gang med at bygge en omfattende fiskepassage, der skal forbedre betingelserne for dyrelivet i Odense Å.

38 I Øen med en blakket fortid Stige Ø har i tre årtier været Odenses største losseplads.

Da lossepladsen lukkede i 1994 blev øen stille og roligt omdannet til rekreativt område.

54 I Frederikshavn har set lyset Light Visions 2008 i Frederikshavn sætter fokus på lys, og hvordan det anvendes optimalt i arkitektur og byrum. Et mål er også at gøre den energikrævende belysning bæredygtig.

56 I Vejmiljøprisen 2008 Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde?

Deltag i konkurrencen om Vejmiljøprisen 2008.

57 I Kortdage 2008 Miljøministeren åbner årets udgave af Kortdage, der afholdes i dagene 27. til 29. oktober i Kolding.

58 I Rockwool og efterisolering CO2 og energi for milliarder fosser ud af vores bygninger.

Det skriver Rockwool i koncernens rapport, Environment 2008

Nyt

20

58

60 I Erhvervsnyt 62 I KTC Nyt

I mål med kommuneplan 2009

Tiden er nu inde til at sætte turbo på kommuneplan 2009. Vi har mange spændende erfaringer fra helt aktuelle planopgaver og mere end 40 års erfaring fra Sven Allan Jensen as, som kan komme din kommune til nytte.

Her har vi 10 bud på, hvad vi kan hjælpe jer med!

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Masterplaner for langsigtet byvækst De nye byroller i den nye kommune Kommuneplanens klimaindsats Detailhandlen, kunderne og bymidtens oplevelsestilbud Markedsorienteret udvikling af nye bolig- og erhvervsområder Den trafikale struktur - individuelt og kollektivt Nye planer for natur, landskab og friluftsliv Miljøvurdering som integreret del af planarbejdet Konsekvensvurderinger i befolkningsprognosen Demografix E-plan - den sikre løsning til jeres digitale kommuneplan

Hvis du vil vide mere kontakt: Kristian Bransager 4597 7615 Niels Helberg 4597 2337

www.cowi.dk

8

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kan uddannelse ændre klimaadfærd?

Fredericia satser på energibesparelser, naturgasbusser og elbiler

Kan længden og typen af uddannelse have betydning for, hvordan folk

Som den første kommune vest for Storebælt har Fredericia Kommu-

opfører sig over for klimaet? Det skal et forskningsprojekt under en

ne nu indgået et klimapartnerskab med DONG Energy, landets

international tænketank undersøge frem til FN's klimatopmøde i

største energiselskab. Borgmester Uffe Steiner Jensen og administre-

København til næste år. Tænketanken bag forskningsprojektet, Internati-

rende direktør Anders Eldrup, DONG Energy, underskrev aftalen den

onal Alliance of Leading Education Institutes, får dansk formandskab

21. august ved et arrangement på Fredericia Rensningsanlæg. Part-

med Lars Qvortrup, dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

nerskabet skal effektivisere og reducere kommunens energiforbrug,

(DPU).

stimulere en miljøvenlig transport og et større forbrug af vedvarende

Han forklarer, at emnet er vigtigt, fordi forskningen i dag ikke har noget overblik over, hvordan den stigende globalisering og dermed det øgede pres på klimaet hænger sammen med graden af uddannelse. ”Klimaudviklingen er global, og vi skal undersøge, om man kan ændre befolkningens adfærd via uddannelse. I øjeblikket ved vi ikke,

energi.

At det lige netop var rensningsanlægget, der dannede rammen om arrangementet er ingen tilfældighed, fortæller Uffe Steiner Jensen: ”Miljø er mere end nogensinde vores fælles anliggende, og et af

om man kan ændre adfærden på klimaområdet gennem mere eller

de meget spændende elementer i aftalen er, at vi undersøger mulig-

anderledes uddannelse, og derfor har vi selvfølgelig et godt udgangs-

hederne for at indføre natur- og biogas som brændsel i blandt andet

punkt for et sammenlignende studie mellem de ni lande i tænketan-

bybusser. Målet er at reducere udledningen af miljøskadelige partikler

ken,” siger Lars Qvortrup.

og kvælstof. Jeg forventer, at vi kan erstatte noget af naturgassen med

Befolkningen i blandt andet Danmark er ifølge DPU-dekanen nogle

opgraderet biogas fra rensningsanlægget”.

af de verdensborgere, der bekymrer sig mindst om klimaproblemet,

Fredericia Kommune og DONG Energy ser også på yderligere

mens brasilianere bekymrer sig meget. Derfor vil tænketanken også

anvendelsesområder for natur- og biogas, eksempelvis i renovations-

lave en global oversigt over, hvad de forskellige lande gør for klimaud-

vogne, kommunens personbiler og varevogne. Parterne er også inter-

viklingen via uddannelse.

esserede i dialog med private firmaer med bilflåder i området. Der er

Kilde: Altinget.dk

desuden planer om, at elbiler kan indgå i kommunens bilpark, idet DONG Energy har indledt et samarbejde med en amerikansk partner, der skal bane vej for miljørigtige elbiler til en attraktiv pris.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

Borgmester Uffe Steiner Jensen forventer, at kommunen vil drage fordel af DONG Energy’s store erfaring inden for handel med og proside

duktion af el og gas:

Grontmij I Carl Bro A/S

2

”Energipriserne svinger voldsomt, så man skal kende markedet

NCC Roads A/S

5

indgående. Det gør DONG Energy, og desuden har selskabet længe

COWI A/S

7

rådgivet kommuner, virksomheder og private om energibesparelser.

9

Derfor vil vi reducere vores energiforbrug markant. Som led i partner-

RGS 90 A/S

11

skabet vil vi fra efteråret 2009 købe el fra den nye store havvindmøl-

Orbicon A/S

13

lepark Horns Rev II, idet vi ønsker at stimulere udbygningen af vedva-

Flygt

15

rende energi i Danmark”.

SKI A/S

19

Miljø Laboratoriet

Niras A/S

23

Uponor A/S

29

COWI A/S

35

Byggecentrum

37

Rambøll A/S

41

Geograf A/S

43

Tankegang

53

Cobalch

59

Dakofa

61

Ferskvandscentret

62

COK

62

Light Visions

68

Kilde: Fredericia Kommune

Billedtekst Foto: Ole Ols

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Danmarks havmiljø skraber bunden Havmiljøet i Danmark har ramt bunden. Især områderne omkring Fyn er hårdt ramt af døde zoner, og Østersøen er ganske enkelt verdens mest døde hav. Det viser en ny verdensomspændende undersøgelse, som professor Rutger Rosenberg fra universitetet i Gøteborg netop har udgivet sammen med professor Robert Diaz fra Virginia Institute of Marine Science.

Ifølge undersøgelsen er antallet af døde zoner i verdenshavene steget fra 49 i 1960 til 405 i dag. Fra 1995 til 2007 er antallet steget med en tredjedel. Og det står især slemt til i Danmark. ”Mange kystområder i Danmark er plaget af døde zoner, men det

Døde zoner karakteriseres ved større havområder nær kysten, hvor

ser værst ud med områderne omkring Fyn og Østersøen,” siger

mængden af ilt i vandet er så lav, at alle livsformer søger væk. Det er

Rutger Rosenberg ifølge Ing.dk.

blandt andet forurening, bøndernes gødning og hårde regnfald, der er

De døde zoner omkring Fyn er sæsonprægede. Det viser sig i

med til at skabe de døde zoner. Der bliver dog gjort meget i Danmark

august og september, når vandene er varmest, fordi der er for mange

for at råde bod på situationen. Spildevandsrensning og miljøaftaler

næringsstoffer, kvælstof og fosfor i vandet. Efterårsstormene bringer

gør, at vi er på vej mod bedring.

frisk vand og ilten tilbage i området. Anderledes ser det ud med Østersøen. Her udskiftes vandene kun hvert tiende år, og det stationære bundvand gør, at de døde zoner er mere permanente.

”I Danmark burde man kunne se en væsentlig forskel i den positive retning om 10 år,” vurderer Rutger Rosenberg.

Kilde: Ingeniøren

L_ [h kZ[ _ ^l[h [d lWdZaWdj C?B@¤B78EH7JEH?;J J7=;H FH¤L;H EL;H7BJ E= B;L;H;H 7D7BOI;H;IKBJ7J;H J?B J?:;D$ :k i[h ei f cWha[h" bWd]i aoij[hd[" _ il´cc[^Wbb[h" f h[di[Wdb³] e] f lWdZl³ha[h$ C_b`´bWXehWjeh_[j Z³aa[h <od" I`³bbWdZ e] ¤[hd[ ^[bj j³j$ Fh´l[hd[ eci³jj[i j_b WdWboi[h _ leh[i bWXehWjeh_[h" e] l_ b[l[h[h j_b aecckd[h" l_haiec^[Z[h" lWdZl³ha[h" [djh[fh[d´h[h" h Z]_l[h[ e] Xeh][h[$ AlWb_j[j[d ij h l_ _dZ[ \eh" e] l_ b[l[h[h h[ikbjWj[hd[ _ Z[d \ehc" Zk ´dia[h Z[j Å j_b [d aedakhh[dY[Zo]j_] fh_i$

L_b Zk ^Wl[ [j j_bXkZ [bb[h W\jWb[ X[i´]" aWd Zk aedjWaj[0 BWhi F$ :$ HWickii[d bZh6c_bbWX$Za Jb\$0 -& '& -( -( mmm$c_bbWX$Za

10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Nationalpark Thy åbnet

Saltspredere miljø testes

22. august blev dørene åbnet til Danmarks første nationalpark -

Brugen af salt på de danske vinterveje er nødvendigt for at forebygge

Nationalpark Thy. Nationalparken, som udgør 24.370 ha, strækker

glatføre og dermed fastholde trafiksikkerheden. Men salt har også

sig i et op til 12 km bredt bælte langs vestkysten fra Agger Tange i

miljømæssige ulemper og er dyrt. Derfor tester Vejdirektoratet salt-

syd til Hanstholm i nord.

sprederne, så kun den nødvendige mængde salt spredes ud og så

Statsminister Anders Fogh Rasmussen – der prøvekørte nationalparken på mountainbike - holdt åbningstalen ved folkefesten,

præcist som muligt. Til glæde for miljø og økonomi.

I perioden tirsdag den 26. august til fredag den 29. august 2008

hvor 200 brevduer og 100 drager fløj af sted med det glade bud-

testedes derfor saltsprederne på Forskningscenter Bygholm i Hor-

skab. Samtidig blev det nye nationalparklogo præsenteret af mil-

sens. Vejdirektoratet har sammen med leverandørerne af saltspreder-

jøminister Troels Lund Poulsen, og der var uropførelser af særligt

ne udarbejdet skrappe kriterier for testen og det såkaldte spredebille-

komponeret musik og lyrik til indvielsen af nationalparken.

de - dvs. saltspredernes evne til at sprede en fastsat mængde salt, i

"Danmark kommer nu på verdenskortet med sin første natio-

et jævnt lag og fordelt over hele vejbredden. Testen skal på sigt med-

nalpark - Nationalpark Thy. Naturen i Danmark er et samfundsgo-

virke til at fastsætte en række krav, som saltsprederne skal leve op til

de, og det er vigtigt, den er tilgængelig og kan give store naturople-

fremover.

velser til alle. Jeg håber, danskerne vil tage nationalparken til sig og

Kilde: Vejdirektoratet

bruge den - i respekt for naturen. Snart vil man også andre steder i landet kunne feste for nationalparkerne. Vi har fire mere på vej i Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Det er noget vi alle kan være stolte af,” sagde miljøminister Troels Lund Poulsen.

Kilde: Miljøministeriet

Krisen i den kollektive trafik er et fælles problem

Både stat, regioner og kommuner må tage ansvar for at løse den økonomiske pine, som trafikselskaberne er i, siger Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, i en kommentar til krisen i den kollektive trafik. Tallene tyder på, at kommunerne har brugt ca. 50

Formand til Nationalpark Thy Den 22. august blev Nationalpark Thy indviet, og valget af formand for Danmarks første nationalpark faldt på Ejner Frøkjær.

"For thyboerne er Ejner Frøkjær synonym med nationalparken.

Han har været med fra begyndelsen som styregruppeformand for undersøgelsesprojektet. Her har han vist sig at være en stærk, tillidsskabende og kompromissøgende mand, der har opnået store flotte resultater. Det er vigtigt, at vi bygger videre på det i Nationalpark Thy", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V), der har udpeget den nye formand.

Ejner Frøkjær fyldte 60 år på dagen for indvielsen af nationalparken. Han er uddannet lærer og bosiddende i Thy. Han er i dag formand for social- og sundhedsudvalget i Thisted Kommune og har tidligere været borgmester i Hanstholm Kommune.

Kilde: Miljøministeriet

mio. kr. færre på kollektiv trafik sidste år end budgetteret, hvilket transportminister Carina Christensen (K) gav udtryk for, da hun i august mødtes med sammenslutningen af trafikselskaberne. ”Staten må også tage sit ansvar, da den kollektive trafik skal ses i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor soleklart, at også ministeren har et medansvar, hvis vi skal løse problemerne med trængsel på vejene og de stigende CO2-udledninger. Det undrer mig derfor, at ministeren unddrager sig sit ansvar for en national prioritering af den kollektive trafik. Jeg ser derfor frem til det lovede møde med transportministeren, hvor KL vil holde ministeren fast på sin del af ansvaret, siger Jens Stenbæk, der ser kollektiv trafik som en vigtig brik i at løse trængslen på vejene og klimaindsatsen. ”Hvis den kollektive trafik skal genrejses, kræves der dermed også nationale tiltag. Derudover ser vi frem til ministerens forslag, der indebærer at se nærmere på de udviklingsmidler, som regionerne ligger inde med. Måske kan en del af løsningen på den økonomiske

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Nye regler sætter stopper for mini-vindmøller

det har ingen reel betydning, for det var i forvejen ikke noget stort marked; rent energimæssigt giver møllerne ikke et stort bidrag,”

Salget af minivindmøller i Danmark står bog-

let importen af minivindmøller, men nogle

siger chefkonsulent Jørgen Lemming til Politi-

staveligt talt vindstille. Derfor sætter ingen

producenter er dog glade for reglen.

ken.

danskere små vindmøller op i deres baghaver. Det er konsekvensen af at nyt regelsæt,

”Jeg klapper i hænderne over, at de useriøse

der sidestiller private minivindmøller med

produkter ikke får lov at få fodfæste. Det sik-

store vindmøller. Derfor skal minivindmøller-

rer den nye lovgivning, og det er til forbruger-

ne typegodkendes, og det er ifølge produ-

nes bedste. Små vindmøller er ikke noget for

centerne og importørerne alt for dyrt her i

alle og enhver, det er noget, der skal være

Danmark, skriver Politiken.

ordentlige vilkår for,” siger Hans Sonne, direktør for Vind & Sol til Politiken.

”Salget gik udmærket på grund af de stigende energipriser og den grønne bølge, hvor

Risø DTU har sammen med en del af vind-

det handler om at være miljøbevidst og lave

møllebranchen udviklet regelsættet for Ener-

vedvarende energi. Men skal møllerne type-

gistyrelsen og kan ikke se problematikken - ej

godkendes, tager det et halvt år og koster

heller, at markedet er gået i stå.

70.000 kroner. Samtidig skal møllerne serviceres én gang om året. Det kalder jeg at

”Det er en meget simpel procedure, og jeg vil

stoppe markedet,” siger Ib Ahm Nielsen,

ikke tro, det koster 70.000 kroner, selv ikke

direktør i Grenaa Marine Solar, der har indstil-

for dem, der skal starte næsten forfra. Men

12

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

2 mio. m2 erhvervsjord i Esbjerg !

Siemens Wind Power A/S med hovedkvarter i Brande har underskrevet en hensigts-erklæring om at opføre en montage-/produktionsfabrik i Esbjerg til vindmøllekomponenter. Til en sådan montage-/produktionsfabrik vil Siemens skulle bruge 2 mio. m2 erhvervsjord. Et areal som kommunen vil være behjælpelig med at tilvejebringe.

Herudover har Siemens Wind Power A/S indgået aftale med Esbjerg Havn om leje af ca. 200.000 m2 havneareal, primært for afskibning af vindmøller til offshore vindmølleparker. Montage/produktionsfabrikken og havnearealet skal forbindes med en vej, således at de store vindmølleelementer uhindret kan transporteres fra anlægget til udskibningsstedet.

- Det er af stor betydning for både kommunen og regionen, at vi finder arealer, der kan overbevise Siemens om, at en beliggenhed i

16 havnes infrastruktur skal forbedres 16 havne har behov for 20 infrastrukturprojekter - 15 vej- og 5 bane-

Esbjerg er helt rigtig, siger en forventningsfuld borgmester Johnny Søtrup. Derfor forestår der nu et stort udrednings-arbejde af planmæssig karakter, der både vil involvere private lodsejere, miljømyndigheder og flere andre. Et arbejde, som vi naturligvis er i gang med allerede.

projekter – til en samlet pris af 2,7 mia. kr. for at klare fremtidens vækst i godstrafikken til søs. Sådan lyder beskeden fra Danske Hav-

Og Esbjerg kan sikkert finde arealerne med plads til anlægget, en

ne, der har afleveret en liste til transportminister Carina Christensen

sikker vej fra anlægget til havnen og arealerne på havnen. De fore-

og Folketingets Trafikudvalg med forslag til projekter til Investerings-

løbige planer er at benytte det store areal vest for Andrup med afg-

planen for infrastruktur, som bliver en del af Finansloven 2009.

rænsning op til motorvejen. Denne placering vil dog berøre et større antal lodsejere, idet kommunen skal erhverve jorden fra dis-

”Hvis vi skal udnytte den store transportkapacitet på havet, er det nødvendigt, at havets og landets veje kobles bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Der er et udtalt behov for forbedret infrastruktur til mange af de største havne” siger Hans Berthelsen, direktør i Danske Havne og tidligere medlem af Infrastrukturkommissionen, om ”Havnelisten”, der kan ses i sit fulde omfang på www.danskehavne.dk ”Det er vores ønske, at der i den statslige Investeringsplan for infrastruktur indføres en ”havnepakke” med investeringer, der kan sikre bedre koblinger mellem havnene og den øvrige infrastruktur. Havnesektoren er inde i en rivende udvikling. Hvis der ikke snarest gøres noget ved baglandets infrastruktur, så risikerer vi, at det hele sander til i kødannelser, og store muligheder går tabt,” fortsætter Hans Berthelsen.

COWI har for Danske Havne beregnet, at investeringer i havnes baglandsinfrastruktur vil kunne tjene sig hjem alene i sparede omkostninger til trængsel, støj, uheld, slitage, m.m. på de danske veje. Rapporten kan findes på Danske Havnes hjemmeside, www.danskehavne.dk under ”Publikationer”.

Kilde: Danske Havne

se.

Kilde: Esbjerg Kommune

EMNE

|

ARBEJDSMILJØ

”Så er klimaproblemet klaret !”

Den form for klimatilpasning hopper borgerne nok ikke på De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

14

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Regnvand er en ressource, vi bør udnytte 70 mio. liter regn på en enkelt time. Det lyder som et skrækscenarie for enhver kloakforsyningschef, der har ansvar for afløbssystemernes funktion. DANVA mener dog, at man ved at betragte regnvand som

Ny stor havvindmøllepark skal stå ved Djursland-Anholt Farvandet mellem Anholt og Djursland bliver stedet, hvor Danmarks

en ressource kan udbygge afløbssystemerne mere intelligent og billigere, end ved bare at investere i betonløsninger.

Spildevandskomitéen i Danmark har netop udgivet en rapport, som giver et bud på, hvor meget regn, vi kan forvente i fremtiden. Rapporten peger på, at en regn, som i dag statistisk set forekommer én gang

største havvindmøllepark skal opføres. Placeringen mellem Anholt og

hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller 15. år. Det

Djursland er valgt, fordi der er mulighed for at slutte vindmøllerne stort

stiller store krav til kommuner og kloakforsyninger med hensyn til at

set direkte til det eksisterende el-net. Det betyder, at vindmøllerne kan

planlægge og sikre, at de større mængder regnvand kan afvandes, så

komme op hurtigere, og samtidig generer vindmøllerne på havet færrest

vi undgår oversvømmede kældre, veje mv.

DANVA påpeger, at rapporten skal ses som et af flere værktøjer til

muligt. ”Danmark udbygger helt konkret de kommende fire år sin uhyre stærke position på havvindmøller. Og med beslutningen om at placere den

at håndtere fremtidens stigende regnmængder, men at den ikke er en løsning, isoleret set. ”Som ved så meget andet gælder det også for afløbssystemet, at

store havvindmøllepark i 2012 mellem Djursland og Anholt fortsætter vi de gode takter. Lige nu arbejder man på højtryk med at sætte havvind-

det altså ikke kun er størrelsen, det kommer an på. Hvorfor skal vi

møller op på Horns Rev II, og i senest 2011 står havvindmølleparken ved

lægge rør ned i jorden, der er så store, at de kan håndtere 70 mio.

Rødsand II klar. Det er en meget massiv udbygning”, siger klima- og ener-

liter regnvand, når vi ligeså godt kan nedsive en stor del af det eller

giminister Connie Hedegaard.

bruge det rekreativt i bybilledet? DANVA mener, at kloakforsyningerne

Når vindmøllerne står klar i 2012, skal den levere 400 MW energivenlig strøm, hvilket svarer til 400.000 husstandes årlige elforbrug. Det er cir-

skal tænke kreativt og gå i dialog med kommuner og byplanlæggere, så man sammen kan skabe attraktive områder med f.eks. søer og

ka dobbelt så meget som havvindmølleparkerne Rødsand II og som

kanaler. På den måde bruger vi regnvandet som ressource og ikke

Horns Rev II. Afhængigt af hvor store vindmøller, der bliver sat op ved

blot som spildevand, der skal ledes ned i kloakkerne, ” siger Kristian

Djursland-Anholt, svarer det til i størrelsesordenen 100-175 vindmøller.

Friis, funktionschef i DANVA.

Kilde: Klima. Og Energiministeriet

Miljøministeren enig i DN's udspil til naturplan

Kilde: DANVA

•

Jord ud af omdrift

•

Væk med sprøjten

•

Ind med borgerne

•

Ind med økologi

Det er med udelt begejstring, at Danmarks Naturfredningsforening har

Miljøministerens udspil gør også op med årtiers miljøpolitik, der stort

modtaget miljøminister Troels Lund Poulsens udspil til en naturplan,

set udelukkende har været skabt på baggrund af landbrugets ønsker.

der skal sikre bedre og mere sammenhængende natur i Danmark.

Nu taler miljøministeren blandt andet om muligheden af at ekstensive-

”Det er en stor sejr for den danske natur og Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen nu som noget nyt ser samlet på, hvordan problemerne skal løses for en trængt dansk natur,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Ministeren lægger sig nemlig næsten ord for ord op ad de løsninger, Danmarks Naturfredningsdforening har peget på i årevis. Og at der nu skal ses på en samlet løsning på tværs af ministerierne er helt i tråd med det brev, Danmarks Naturfredningsforening skrev til tre ministre 1. august i år. DN’s fire nedslagspunkter til miljøminister Troels Lund Poulsen, fødevareminister Eva Kjær Hansen og klimaminister Connie Hedegaard er:

re landbruget, hvilket er et kernepunkt for Danmarks Naturfredningsforening.

Kilde: DN

Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du?

- nu kommer de med motorer i energiklasse 1.

Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere.

Hydrovars nye software giver mange muligheder: ʌ Trinløs hastighedsregulering ʌ Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper ʌ Alternering imellem pumperne ʌ Ekstern start og stop ʌ Ekstern ændring af set punkt ʌ Tørløbssikring ʌ Modbus kommunikation indbygget ʌ Op til 22 kW ʌ Udkobling ved lavt flow

For yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960

www.flygt.dk

16

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Velkommen til Odense – en by du mærker I foråret fik Odense en ny vision under overskriften ”At lege er at leve”. Det er en spændende vision, som åbner mulighed for at arbejde og lege sig til vækst – en vækst, som skal danne rammerne for et bedre liv i Odense.

muligheder. Havnen er allerede nu et attraktivt område, som føjer det blå til vores by. Odense er ikke bare blå, men også en grøn storby – både i forhold til miljøområdet og rekreative områder. Der er en lang tradition i Odense for at arbejde med grøn struktur og skabe rekreative områder til byens borgere. Det er vigtigt, at vi kan skabe grønne oaser i byen, hvor man kan finde ro og stresse af. Vi tror på, at det grønne ikke

Odense er en spændende by, som kan tilbyde noget for enhver smag.

blot er godt for øjnene, men også for sjælen.

Her er oplevelser for borgere, tilflyttere og turister, og vi arbejder hele tiden på at skabe rammerne for disse oplevelser. Som vores vision viser,

Vi arbejder også seriøst med at gøre Odense til en bæredygtig by, som

så er Odense en by for mennesker. Og vi vil skabe plads til, at byen kan

ikke bare gavner nutidens generationer, men også fremtidens. Vi gør

rumme leg, vækst, viden, læring og innovation.

allerede en stor indsats på områder som f.eks. bæredygtigt byggeri, fremme af cyklisme og integration af forskellige transportformer. Og det

I By- og Kulturforvaltningen er vi heldige i stor stil at kunne bidrage til at

vil vi blive ved med for at inspirere byens borgere, så vi sammen kan

opfylde Odenses vision og målsætninger. Vi er med til hver dag at ska-

hjælpes med at skabe en mindre støjende og forurenet by.

be de fysiske rammer for, at visionen kan udfolde sig. Det kan lade sig gøre, fordi vi har valgt, at sætte dem, der skaber rammerne for byen

Odense er og skal være en by, som man mærker. Men den må også

sammen med dem, som udfylder rammerne. Det skaber en sammen-

gerne sætte mærker! Jeg håber i hvert fald, at Odense vil give et godt

hæng i byen, som er ganske unik og spændende. Og så skaber det et

indtryk og inspiration i de artikler, som vi har samlet i bladet. Jeg håber

samarbejde på tværs af faggrænser og fokusområder.

også, at alle der besøger Odense kan mærke byen – både under og efter besøget.

”At lege er at leve” er menneskeorienteret, og det må gerne vise sig i vores daglige arbejde. Så når vi siger ”At lege er at leve”, så betyder det, at vores by og dens udvikling skal ske med mennesket for øje. Vores

Velkommen til Odense!

byudviklingsstrategi fokuserer i højere grad på mennesket i byen og i mindre grad på trafikkens præmisser. Vi satser i høj grad på at gøre bymidten så fredelig og tilgængelig for cyklister og fodgængere som

Rådmand Anker Boye,

muligt. En fredelig bymidte giver nemlig rum til, at byens borgere kan

By- og Kulturforvaltningen

udfolde sig socialt og skabe et bedre liv – det gode liv.

i Odense Kommune.

Byudviklingen i Odense giver mere liv, flere oplevelser og en bedre sammenhæng i bymidten - og til den nye bydel, der udfolder sig omkring havnen. Det er et smukt område, som er under kraftig forvandling fra industriområde til boligområde med rekreative og kulturelle

Foto: Morten Groth Schärfe.

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 17

18

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Ny vision skal skabe et bedre liv i Odense 'At lege er at leve' er Odense Kommunes nye vision – en vision, der lægger op til nytænkning, kreativitet og bevægelse. Målet er at få visionen implementeret i så mange kommunale projekter som overhovedet muligt

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

kreativitet, sundhed og bevægelse.

Visionen blev introduceret i for-

men det er alvorligt ment. Det er

at etablere en plads med intelligen-

kort og godt en genial strategi, som

te og robotagtige legeredskaber.

dækker over alt det, som Odense

sker. Den handler om at leve og

Lumholdt, der er afdelingschef i

have det sjovt. Vision Odense

Kultur, Plan og Byg i By- og Kultur-

lægger op til innovation, samarbej-

forvaltningen.

de, nytænkning og at der ingen

Allerede et halvt år efter at visionen blev præsenteret, er visionen

bindelse med den nye planstrategi-

blevet implementeret i flere kom-

Den kan måske virke barnlig,

en og i april 2008 blev visionen

munale projekter.

Odense Kommunes nye vision,

vedtaget af et enigt byråd.

men det er den faktisk ikke.

"Visionen skal ses som en ekstra

"Visionen handler om menne-

gerne vil stå for," siger Henrik

På havnen er man i gang med

grænser er. Alt kan lade sig gøre," siger Henrik Lumholdt.

Kommunen skal gå forrest Visionen skal danne rammen om

at bygge såkaldte playspots, på Sti-

byens udvikling over de næste 10

indsats, der skal gøre Odense til en

ge Ø, der er et rekreativt område

år og Odense Kommune håber, at

vision 'At lege er at leve' omhand-

mere spændende by at opholde

lidt udenfor byen, er leg og

Odense i 2017 vil være kendt som

ler alt det, som Odense gerne vil

sig i. 'At lege er at leve' kan måske

bevægelse det helt centrale for øen

den legende by, hvor borgerne tør

stå for: nytænkning, samarbejde,

lyde sjovt og lidt sandkasseagtigt,

og inde i byen er man i gang med

eksperimentere. For at nå det mål,

For Odense Kommunes nye

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 19

håber Odense Kommune, at alle –

bejdspartnere i det private

de føler, at de også har en aktie i

både borgere og kommunalt ansat-

erhvervsliv eller i byens uddannel-

de kommunale projekter. Vi skal

te – vil tænke visionen ind i alle

sesinstitutioner. For eksempel er de

droppe de klassiske powerpoint-

nye projekter, der skal realiseres i

robotagtige legeredskaber et resul-

shows til borgermøderne og i ste-

byen.

tat af et samarbejde med Maersk-

det lave nogle anderledes og mere

instituttet på Syddansk Universitet,

levende møder, hvor borgerne vir-

ligvis gå forrest i realiseringen af

hvor kommunen har medfinansie-

kelig føler, at de er med i beslut-

visionen. Og i vores forvaltning gør

ret produktudviklingen.

ningsprocessen.

"Odense Kommune skal natur-

vi det på tre forskellige måder. For

Desuden skal kommunen satse mere på ledelsesudvikling og

cafémøder eller workshops, hvor

bejdsrelationer. For det andet ved

rekruttering.

borgerne med saks og papir kan

at lave en ny form for borger- og

"Vi skal væk fra det klassiske

interessentinddragelse. Og for det

kunde-klientforhold. Vi har allerede

tredje ved at tænke kreativt og

god erfaringer med at bytte kom-

innovativt i vores opgaveløsning,"

munale medarbejdere med medar-

igen i mange af Henrik Lumholdts

fortæller Henrik Lumholdt og uddy-

bejdere i en privat virksomhed. På

forslag til, hvordan visionen bliver

ber:

den måde får parterne hver især et

implementeret i Odense.

ekstra godt indblik i, hvordan det er

Byrådet i Odense Kommune vedtog i april 2008 en ny vision for Odense. 'At lege er at leve' hedder visionen og handler om, at man i Odense vil

For eksempel ved at lave

det første ved at skabe nye samar-

"Vi skal i kommunen blive bedre

Fakta om Vision Odense

arbejde og lege sig til vækst for at skabe rammerne for et bedre liv i Odense. Det betyder, at

være kreative i ideudviklingen,"

Odense i 2017 vil være kendt

siger Henrik Lumholdt.

som den legende by, hvor

Kreativiteten – eller legen – går

man tør eksperimentere. En by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst.

Også hvad angår udførelsen af

til at skabe samarbejdsrelationer. Vi

at arbejde 'på den anden side af

de mange kommunale projekter,

skal væk fra vanetænkningen og

skrivebordet'," siger Henrik

som Odense Kommune er i gang

undersøge, om der er andre inter-

Lumholdt.

med at gennemføre.

I de krydsfelter, som opstår, vokser nye ideer og skæve indfald. Odense er med andre ord en by, du mærker.

"Meget vi arbejder på lige nu,

essenter, der kunne have en aktie i vores projekter. På den måde op-

Bedre borgerinddragelse

kan henføres til visionen. Det er

Læs mere på

står der nye ideer og tanker og vi

Henrik Lumholdt mener også, at

heller ikke helt tilfældigt at den sto-

www.visionodense.dk

bliver bedre til at løse opgaverne,"

kommunen skal blive bedre til at

re kvarterplan, som vil ændre

forklarer Henrik Lumholdt.

inddrage borgerne og interessenter

Odense midtby totalt, tager sit

i de kommunale projekter.

udgangspunkt i visionen 'At lege er

hjælp af gode oplevelser og aktiv

at leve'. Borgerne skal kunne

deltagelse," forklarer Henrik

bevæge sig igennem byen ved

Lumholdt.

Mere konkret mener han, at projektlederne i forvaltningerne skal blive bedre til at finde nye samar-

"Vi skal forsøge at skabe en fællesskabsfølelse blandt borgerne, så

Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

Ny SKI-aftale:

Køb billigere brændstof og fyringsolie Fra den 1. september 2008 kan du købe brændstof og fyringsolie på en ny SKI-aftale. Og opnå væsentlige besparelser på dine brændstofudgifter.

Både når du køber benzin og diesel ved servicestationer, og når du får leveret fyringsolie, diesel og benzin til dit eget tankanlæg. Men det er ikke det hele.

Ny rammeaftale giver mange fordele: SKI har løftet udbudspligten Væsentlige rabatter på listepriser Rabatter på ekstrasortiment, bl.a. bilvask og kør-videre-produkter Over 900 servicestationer i hele landet

For det bliver også nemmere for dig at købe ind, bl.a. fordi SKI har gennemført EUudbuddet for dig, så du slipper for at bruge tid på at løfte udbudspligten.

Læs mere om rammeaftalen på www.ski.dk/braendstof

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q

® ÊÊ

Q

® ÊÊ

®

Ê

20

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Cykelglæde sender Odense til verdensudstilling i Kina Med 500 kilometer cykelsti og det faktum, at hver anden tur i Odense midtby bliver kørt på cykel, er Odense klar til at føre sig frem som en af verdens bedste cykelbyer til verdensudstillingen, EXPO2010, i Kina

eksempel skal vi kigge på frem-

sterne – og ikke cyklisterne – der

Kommune sin første cykelstiplan på

kommeligheden for cyklisterne. Vi

skal holde tilbage," forklarer Connie

et tidspunkt, hvor næsten alle

overvejer at lave specielle pend-

Juel Clausen.

andre byer sløjfede cykelstier, for at

lercykelstier, hvor man hurtigere

give plads til den fremstormende

kan komme frem.

I 1970'erne lavede Odense

private bilisme.

Vi har også kig på vigepligtsfor-

500 kilometer cykelsti I dag er der i alt 500 kilometer

holdene i kryds mellem cykelstier

cykelsti i Odense og trafiktællinger

cykelstierne, og skal nu i gang med

og veje og overvejer, om vi skal

viser, at hver anden tur i Odense

at finjustere cykelstiplanen. For

ændre vigepligten, så det bliver bili-

midtby bliver kørt på cykel. Fra 1999

"Vi har anlagt 95 procent af

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

Borgmesteren gør det. Rådmændene gør det. Museumsdirektøren gør det. Ja, selv biskoppen gør det. De cykler for at holde sig sunde og raske – og for at komme frem. At Odense er en af verdens bedste cykelbyer er efterhånden en velkendt historie, men nyt er det, at byen om mindre end to år skal deltage i verdensudstillingen, EXPO2010, i Kina - netop fordi Odense er kendt som en af verdens bedste cykelbyer.

"Det er vi selvfølgelig meget stolte over, det har sin årsag i politisk fastholdenhed og det lange træk, at vi er nået så langt," siger Connie Juel Clausen, der er trafikplanlægger i By- og Kulturforvaltningen.

I Odense bliver der kørt cykelkampagner over for forskellige målgrupper. Blandt andet kampagnen Cykel Anton, der skal få børnehavebørn til at cykle. Foto: Mette Johnsen.

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 21

En vigtig del af planen om at gøre Odense mere cykel-venlig er at lave flere cykelparkeringspladser og højne kvaliteten af de eksisterende. Foto: Mette Johnsen.

Masser af leg, udstyr og sikkerhed

samarbejde med det lokale AMU-

Odense Kommune har siden mid-

Kontorchef i Trafik og Anlæg, Birthe

Center om trafikskoler for de mind-

ten af 1970'erne arbejdet på at

uheld faldet med 20 procent. Hvor-

Papsø, mener også, at kampagner-

ste. Her kan børnene blandt andet

højne cyklisme i byen. I dag regner

for det er gået sådan, er der flere

ne har haft stor betydning for cykel-

prøve at køre med i en lastbil så de

man med, at cirka hver fjerde

forklaringer på. Jo flere cyklister der

iveren i Odense.

kan se, hvor usynlige cyklisterne bli-

odenseaner vælger cyklen, når han

ver, når man sidder højt oppe i et

eller hun skal på arbejde, i skole

førerhus," siger Birthe Papsø.

eller noget andet. Tal fra Transport-

til 2002 steg antallet af cyklister i Odense i øvrigt med 20 procent.

"I samme periode er antallet af

er i bybilledet, jo mere bevidste bli-

"Vi har stillet en masse spænd-

"Vi har også et spændende

Fakta om cykelbyen:

ver bilisterne. Men vi er også ret

ende aktiviteter til rådighed for cykli-

sikre på, at vores kampagner har

sterne. Blandt andet cykelbarome-

haft stor effekt," siger Connie Juel

trene, hvor man kan se, hvor mange

Mere og bedre kvalitet

lede hver odenseaner gennemsnit-

Clausen.

cyklister der har krydset barometeret

Udover at gøre fremkommelighe-

ligt 2,05 kilometer dagligt. Det er

en bestemt dag. Det er i øvrigt ble-

den på de nuværende cykelstier

cirka 300 meter mindre end

meget populære Filip Forlygte, der

vet en af de helt store turistattraktio-

bedre, har projektgruppen for

københavnerne. Og det er vel at

skulle få børnene til at bruge cykel-

ner i byen. Vi har også opstillet luft-

cykelbyen også planer om at lave

mærke hele Odense, hvor tallet fra

lygter. En anden kampagne for at få

stationer, hvor man uden videre kan

flere cykelparkeringspladser og

København kun gælder centrum af

børnehavebørn til at cykel var Cykel

pumpe luft i dækkende. Og så har vi

højne kvaliteten på de nuværende

byen.

Anton-kampagne – en cyklende

arbejdet en del med på at forbedre

cykelparkeringspladser.

and. I forlængelse af Cykel Anton-

cykellygterne, så de blev mere sikre

kampagnen udlånte Odense Kom-

og nemme at tage med rundt. Det

Odense midtby skal gøres næsten

mune cykeltrailere til børneinstituti-

er cykelbyens fortjeneste, at de blin-

bilfri, er det vigtigt, at vi får nogle

onerne, som så kunne genudlåne

kende cykellygter – der sidder fast

ordentlige cykelparkeringspladser,

trailerne til børnefamilierne.

på cyklen og blinker når der cykles –

hvor folk kan have deres cykler

Hvad får kommunen ud af cykelbyen?

er blevet gjort lovlige," forklarer

stående. Vi arbejder også på at

• Understøtter sundhedspoli-

Birthe Papsø.

højne kvaliteten og sikkerheden på

Her nævnes blandt andet den

"I stedet for at skyde bredt, har vi altid målrettet vores kampagner til bestemte målgrupper. Derfor tror

Derudover er der gjort en mas-

undersøgelsen viser at, i 2006 cyk-

"Med den nye kvarterplan, hvor

de nuværende cykelparkeringsplad-

tikkens forebyggende målsætninger

jeg, at kampagnerne har haft en

se for, at bestemte grupper kom

ser. Vi tror på godt design, og at det

• Sparer sundhedsudgifter

stor effekt.

mere op på cyklen. Blandt andet

vil få flere til at bruge cykelparke-

• Formindsker CO2 udslippet,

har man lavet en cykelskole for

ringspladserne. For eksempel at

kørte kampagnen 'Smid sækken'

kvinder af anden etnisk baggrund

cykelparkeringspladserne er lavet af

overfor målgruppen yngre mænd.

end dansk i Vollsmose. Og den

gode, gedigne materialer. Og at

vet med fokus på

Det fik en masse unge mænd op

landsdækkende kampagne 'Vi cyk-

belysningen i cykelkældrene er læk-

5 km/timer

på cyklerne," siger Connie Juel Lar-

ler til arbejde', er også blevet et

ker og indbydende," forklarer trafik-

sen.

stort hit.

planlægger Connie Juel Clausen.

For eksempel dengang hvor vi

forbedre klimaregnskabet • Medvirker til at udvikle byli-

Læs mere på www.cykelby.dk

22

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Cykelbarometrene er en ny og populær installation i Odenses gadebillede. Her kan man se, hvor mange cyklister der har krydset barometeret i løbet af dagen. Foto: Torben Rejnholdt Petersen.

Cykling er mere end transport Cykling er mere end transport, det er også sjov og glæde. På

Fakta om Danmarks første cykelsti:

udflugtssted. Borgerskabet var irrite-

cykelstier og i dag har

ret over de mange hestepærer, der

Odense sammenlagt

Danmarks første cykelsti blev

lå på vejen, når du cyklede ud til

500 kilometer cykelsti.

grundlagt i 1895 fra Odense cen-

Fruens Bøge. Derfor blev der ved

trum og ud til Fruens Bøge, som

siden af vejen anlagt en cykelsti.

var – og stadig er – et populært

Siden 1895 er der anlagt utallige

Stige Ø er der til den uorganiserede cykelleg i foråret 2008 indviet to baner på Stige Ø: Mountainbike bane rundt om bakkerne og Dirt jump bane mellem to bakker.

Fremkommeligheden er blevet bedre for cyklisterne i Odense, der kan glæde sig over at bo i en af verdens bedste cykelbyer. Foto: Torben Rejnholdt Petersen.

Klimaet og planeten venter på handling Skal det blive ved snakken?

www.niras.dk Starten til at arbejde med klimaudfordringerne kan være CO2kortlægning, carbon footprint-analyser eller en liste med oplagte muligheder. Det afgørende er viljen til at handle.

I nye projekter kan du spare op til 50-75% af klimabelastningen.

Og kommuner, industri og boligmasse kan blive CO2-neutrale i vores levetid. Netop nu arbejder vi fx på at realisere mulighederne i Århus, Hedensted og Thisted – og i Kina, Korea og Italien.

Den optimale effekt kræver mod til at tænke anderledes, arbejde på tværs og bevare fokus på handlinger. Resultatet er direkte synligt både på klimatilpasning og på klimaforebyggelse.

Kontakt os, så vi sammen kan sætte handling foran ord.

se mere på www.klimalaboratoriet.dk

24

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Ingen vil kunne kende Odense efter kvarterplanen Om 10 år er det slut med osende biler i Odense midtby. I stedet skal fodgængervenlige gader, cykelstier, en letbane og en stibro gøre centrum mere harmonisk og samtidig bliver Odense en af de første byer i Danmark, der bliver næsten bilfri i bymidten

forvandlet til en vej, hvor der hele

eller gøre brug af," siger Carsten

menhængende bymidte med fokus

tiden kommer nye oplevelser. I

Henriksen, der er programchef for

på byliv – og derfor er det livsnød-

stueetagerne på de bygninger, man

såvel kvarterplanen som den Trafik-

vendigt at gøre noget ved den fire-

vil passerer på sin vej gennem

og mobilitetsplan, der også er

sporede Thomas B. Thriges Gade,

Thomas B. Thriges Gade, vil der

under udarbejdelse.

der deler byen i to.

være butikker, cafeer og udstillinger.

Målet er at skabe en mere sam-

"Thomas B. Thriges Gade bliver

Altså noget, som folk kan se på

"På de nye torve og pladser vil der både blive mulighed for leg og

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

Det er ikke pæne ord der er sagt eller skrevet om den nok mest trafikerede vej igennem Odense centrum.

Thomas B. Thriges Gade, der blev bygget i 1960'erne, er blandt andet blevet kaldt 'byens grimme ar', og i flere årtier har skiftende byrådspolitikere forsøgt at lægge planer for, hvordan man kunne komme af med den firesporede vej, der pløjer sig igennem bymidten og deler byen i to.

Nu har Odense Byråd vedtaget en ambitiøs kvarterplan og skaffet penge til at realisere den.

Ved at zoneinddele midtbyen for biler skabes et stort sammenhængende fodgængerområde. Cyklister, den kollektive trafik og hyrevogne kan færdes på tværs af zonerne (Illustration: Juul Frost).

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 25

Overgade og Vestergade er Odenses historiske rygrad. Centrum markeres af ny bebyggelse og nye pladser (Illustration: Juul Frost).

bevægelse – og mulighed for at

og kollektiv trafik, samt at sætte

reduceres og sundheden skal

tetsplan er vedtaget i byrådet.

nyde en stille stund," forklarer han.

fokus på den nye ringforbindelse

opprioriteres. Vi vil skabe bedre for-

Andre dele af arbejdet må afvente

omkring byen.

hold for cyklister, fodgængere og

til en godkendt VVM-redegørelse

den kollektive trafik og dermed

(Vurdering af Virkninger på Miljøet, red.)," siger Jette Schmalfeldt.

Oplevelsesrigt centrum

"Odenses ringvej bliver forbun-

I det centrale kryds, der i dag forbin-

det med en ny vejbro over kanalen.

sænke CO2-udslippet," forklarer Jet-

der de historiske gader Overgade og

Vi forventer at broen står klar i

te Schmalfeldt, der er projektleder

Vestergade, skal der opføres en ny

2014 og så kan vi lukke helt for bil-

for Trafik- og mobilitetsplanen.

bygning med to tårne, som markerer

trafik i Thomas B. Thriges Gade.

byens centrum. Efter krydset kommer

Derefter vil der kun være fodgæn-

Vigtig borgerinddragelse

af kvarterplanen bliver at kigge på

man til museums- og eventyrområ-

gere, cyklister og letbanen i det nye

Transformationen af midtbyen er

infrastrukturen i og udenfor midtby-

det, hvor den grønne park ved børne-

byrum," siger Carsten Henriksen.

vidtgående og kommer til at berøre

en.

Omfattende trafikomlægning Det første skridt i gennemførelsen

Trods ny ringforbindelse og ned-

mange mennesker i Odense. Der-

"Vi begynder i det små – som

lukning af Thomas B. Thriges Gade,

for har Odense Kommune helt fra

for eksempel at lukke visse veje og

Musik- og Teaterhus, hvor der skal

vil det dog stadig være muligt at

begyndelsen sørget for en stor bor-

udvide andre veje. Nogle steder vil

etableres et musiktorv. Også

komme til centrum i bil – det bliver

gerinddragelse i projekterne.

vi bygge særlige cykelskure og

ombygningen af Østre Stationsvej

blot lidt mere besværligt.

kulturhuset Fyrtøjet skal udvides.

"Derefter kommer det nye

med brede fortove og mindre trafik

"Man vil stadig kunne køre i bil

– samt en forbindelse til havnen – er vigtige dele af kvarterplanen," forklarer Carsten Henriksen.

"Vi har holdt borgermøder og

større parkeringspladser, så bilister

møder med forskellige interessen-

kan lade bilen stå i udkanten af

til centrum, men hvis man vil helt

ter – blandt andet cityforeningen

byen og cykle ind til deres arbejde.

ind i hjertet af byen, er det nem-

og de beboere, som bliver berørt af

Det skal gøres mere attraktivt ikke

mest at parkere bilen i en af de

ændringerne. Det er yderst vigtigt

at køre i bil helt til hoveddøren,"

nye parkeringskældre, som vi byg-

at alle bliver hørt og forstår hvorfor

forklarer Jette Schmalfeldt.

realiseringen af kvarterplanen og

ger i forbindelse med kvarterpla-

vi ændrer så drastisk på den måde,

investeringer i infrastrukturen kom-

nen," forklarer Carsten Henriksen.

man kommer rundt i byen på. Det

nale busselskab, klar med en ny

Der bliver etableret nye parke-

Odense Kommune anslår, at

mer til at koste omkring en milliard

Derudover er FynBus, det regio-

bliver en af de største trafikomlæg-

køreplan, der giver flere direkte

kroner – og det er eksklusiv anlæg

ringskældre fire steder, blandt

ninger i byens historie," fortæller

ruter og hurtigere køretider igen-

af letbanen.

andet ved det nye Musik- og Tea-

Jette Schmalfeldt.

nem byen.

terhus og under Thomas B. Thriges

Aflastende kanalforbindelse At fjerne 300.000 bilture tværs

Gade.

"Hovedessensen i kvarterplanen

Hun forventer, at man allerede

"Den kollektive trafik i midtbyen

næste år vil begynde at opfordrer

skal højnes og derfor har vi også

odenseanerne til at lade bilen stå

planer om at etablere en letbane,

og i stedet tage cyklen.

der skal køre i pendulfart mellem

gennem bymidten er naturligvis

er at gøre Odense til en bedre by

ikke let.

at leve og opholde sig i. Det skal

"Vi regner med, at det første

Odense Banegård Center og det

Derfor vil Odense Kommune

Trafik- og mobilitetsplanen hjælpe

spadestik kan tages i foråret 2009,

nye regionsygehus ved Syddansk

gøre alt for at fremme gang, cykling

til. Støjen og luftforureningen skal

når den endelige Trafik- og mobili-

Universitet," siger Jette Schmalfeldt.

26

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 27

Odense Havn er blevet et attraktivt byområde med masser af aktiviteter og liv.

Fra industrihavn til bolig- og kulturperle I disse år går havnen i Odense fra at være en klassisk industrihavn til at være et af byens mest attraktive byområder. Men visionen er at gøre havnen til mere end et eksklusivt erhvervsog boligområde – havnen skal også være en kulturperle, hvor der er plads til bevægelse og kulturelle oplevelser

havnen i Odense skiller sig ud fra

mere og mere populær," forklarer

del af de gamle bygninger ned, for

andre fynske havne.

kontorchef i Trafik og Anlæg samt

at få plads til nyt," siger Birthe Pap-

programchef for havnen, Birthe

sø.

For det er almindeligt kendt, at de fleste havneområder slumrer

Papsø, hvorefter hun igen begyn-

Men netop for at havnen i

hen, når de omdannes fra klassiske

der at træde rundt i pedalerne på

Odense ikke skal blive endnu et

industrihavne til eksklusive bolig-

vandcyklen, som er vores transport-

dødt, men eksklusivt boligområde,

områder.

middel på dagens havnerundtur.

har kommunen taget sine forholds-

"Det har været vores vision lige

Et kig ind til havnekajerne giver

regler i lokalplanerne.

fra begyndelsen, at havnen skulle

ellers et lidt rodet indtryk, for mel-

være et attraktivt byområde med

lem de gamle grå pakhuse og høje

boliger eller kontorer i nogle af

masser af aktiviteter og kulturperler.

FAF-bygninger – der stadig står i

stueetagerne ud mod promenader

Det må ikke ende med at blive et

forfald på havnefronten - er der

og pladser. De er forbeholdt forret-

dødt område, der udelukkende er

skudt nye høje kontorbygninger og

ningslivet. For det andet skal alle

forbeholdt de flotte kontordomiciler

boligblokke op. Der graves nye

'mellemrummene' mellem bolig-

eller dem, der har råd til at bo på

kanaler mellem kajerne og store

og kontorbygningerne fyldes ud

havnen. Derfor har vi arbejdet hårdt

nye pladser, blandt andet en

med forskellige aktiviteter.

for, at tiltrække forskellige forenin-

basketball-bane og en stor parke-

Birthe Papsø klemmer øjnene en

ger og kunstnergrupper i de forlad-

ringskælder, er blevet etableret.

anelse sammen og skuer koncen-

te haller og industribygninger. Og vi

treret ud over det store havneom-

har i de sidste tre år holdt en årlig

havnen for at bygge nyt. Men det

give bydelen mere liv," forklarer

råde, da hun skal svare på, hvordan

havnefestival, som hvert år bliver

er klart, at vi er nødt til at rive en

Birthe Papsø.

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

"Visionen er ikke at rydde hele

"For det første må der ikke være

Det kan være moderne bevægelsespladser, kunstudstillinger eller noget helt tredje, som kan

28

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Programchef for Odense Havn Birthe Papsø på en af de vandcykler, man kan leje til at tage en rundtur i havnen (Foto: Morten Groth Schärfe).

Vigtigt havneforum

en anden af de gamle bygninger

planer om at bygge Fyns største

kun været få veje, der førte ned til

Odense Havn har som andre hav-

har vi åbnet 'Stjerneskibet', der er

vandkulturhus.

havnen. Derfor er der planer om at

ne sygnet hen siden 1960'erne,

et innovativt hus, hvor flere kreative

hvor man begyndte at benytte

iværksættere arbejder," forklarer

rundt svømmebassin og frithæn-

ned til havnen, samtidig med at

andre handelsveje end vandet.

Birthe Papsø.

gende saunaer. Ved vandkulturhu-

den nye kanalforbindelse vil føre

"Det bliver et unikt byggeri med

bygge en bro fra banegården og

set håber vi, at vi blandt andet kan

mere trafik forbi havnen," siger

hvilket selvfølgelig var enormt

Liv på vandet

bygge hotel og en sportshal.

Birthe Papsø.

ærgerligt, da havnen har en rigtig

Også på havet, er der kommet nye

Meningen er jo at gøre havnen

fin beliggenhed i Odense. I 2002

aktiviteter.

levende og attraktiv for både

en del af en større kvarterplan, som

odenseanere og dem, der kommer

Odense Kommune er i gang med

langvejsfra," siger Birthe Papsø.

at realisere. Heri er det planen, at

"Til sidst lignede det Klondike,

afholdt kommunen derfor et hav-

Man kan leje en vandcykel og

Broen og kanalforbindelsen er

neforum, hvor hen mod 3000

tage en rundtur mellem halvøerne.

mennesker mødte op til et borger-

Og byens kajakpoloklub, der tidlige-

arrangement. Målet var at lave en

re kun trænede i en svømmehal,

En del af kvarterplanen

og de forskellige bydele skal bindes

byomdannelsesplan, som alle kun-

har flyttet sin sommertræning ned i

Allerede nu fornemmer man, at

bedre sammen.

ne stå inde for," fortæller Birthe

havnen.

odenseanerne har taget havneom-

Papsø.

"Vi har også planer om at etab-

bymidten skal gøres næsten bilfri

rådet til sig.

"Vores vision er at gøre Odense til en lettere og mere spændende

Resultatet blev visionen: 'Hav-

lere et havnebassin, hvor man kan

"Der er altid unge mennesker,

by at færdes i. Og med alle de akti-

nen i Odense – ny levende bydel

bade om sommeren. Lidt ligesom

der spiller basket eller står på skate-

viteter, som allerede findes på hav-

ved vandet'.

det, der findes i Københavns Havn.

board oppe på banen. Og dem,

nen, er det selvfølgelig naturligt, at

Men vi er endnu ikke sikre på, at

der bor i de omkringliggende bolig-

der kommer nogle bedre adgangs-

variation er i højsæde. Det var vig-

vandet er rent nok hele året rundt.

kvarterer så som Åløkkekvarteret og

muligheder til havnearealet," siger

tigt for borgerne, at havnen blev et

Hver gang der har været et kraftigt

Skibhuskvarteret, bruger ofte hav-

Birthe Papsø.

aktivt og kreativt område, hvor man

regnskyl, er vandet forurenet. Der-

nen til gåture eller hvis børnene

både kan bo, arbejde, dyrke sine

for er der for nylig blevet afsat

skal lære at cykle eller stå på rulle-

fritidsinteresser og blive inspireret,"

300.000 kroner til at undersøge,

skøjter," fortæller Birthe Papsø.

siger Birthe Papsø.

hvor forureningskilden kommer

"Altså er sted, hvor liv, kvalitet og

Derfor har kommunen sørget for at invitere flere kunstnergrupper og

fra," siger Birthe Papsø.

Men for at havnen for alvor kan blive integreret i resten af bymid-

Ved de mange kajer er man i

ten, er man nødt til at forbedre til-

kreative foreninger ind i de gamle

gang med at etablere lystbådeplad-

gængeligheden til havnen, forklarer

pakhuse, indtil man ved, hvad der

ser, som den gamle lystbådehavn

Birthe Papsø.

ske med pakhusene fremover.

er blevet ansat til at styre.

"Skibssmeden er blevet en kreativ scene for kunst, musik og lyrik. I

"Mange odenseanere har som

Og på spidsen af kulturøen, som

sagt i mange år anset havneområ-

ligger mellem bassin 2 og 3, er der

det som et grimt sted. Og der har

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 29

Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?

Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afledning af spildevand. Med Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops.

Tilmeld dig på www.uponor.dk.

30

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

KTC Årsmøde 2008 i Odense

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 31

Den mest bæredygtige storby At lege er at leve" - det er Odenses vision for de kommende 10 år.

Målet er, at byen skal være Danmarks mest bæredygtige storby, hvor klimaindsatsen og bæredygtighed for børn og unge er er i særklasse. Odenses indsats er allerede bemærket i den store verden.

Byen er udvalgt til at deltage i verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai med udstillingen "The Revival of the Bicycle".

32

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 33

Særligt team skal bygge nyt Musik- og Teaterhus i Odense Odense Kommune danner partnerskab med det private selskab H.C. Andersens Kongres Center A/S om at bygge nyt Musik og Teaterhus i midten af byen. Det er første gang, at den slags 'offentlig-privat-partnerskabsmodel' ses i Danmark

Odense Kommune bliver der-

bedre til end os," siger Pia Bay, der

den store scene og 75 dage på

med den første kommune i Dan-

er kontorchef i salg og udlejning i

foyer-scenen, har H.C. Andersens

mark, der indgår i et såkaldt OPP-

By- og Kulturforvaltningen.

Kongres Center A/S mulighed for

samarbejde, et offentligt-privat partnerskab.

Aftalen er, at kommunen lægger

Musik- og Teaterhuset anslås til cirka 600 millioner kroner. Odense

at råde over de resterende dage i året," forklarer Pia Bay. H.C. Andersens Kongres Center

grund til (værdi: 34 millioner kro-

Kommune yder 224 millioner kro-

A/S bliver ansvarlig for byggeriet, og

ner) og betaler 90 millioner kroner

ner. Resten betaler H.C. Andersen

det passer Odense Kommune stor-

over en 15-årig periode for derved

Kongres Center A/S.

artet.

at få delvis brugsret til huset i 25 år.

Resten klarer H.C. Andersens Kon-

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

Den samlede byggesum for

Huset forventes at stå færdigt i 2013.

gres Center A/S, som er en del af Lillebæltsgruppen A/S. Det nye Musik- og Teaterhus

"Det bliver med andre ord fuldstændig risikofrit for Odense Kommune. Så selvom byggeriet skulle

Et musikalsk centrum

vise sig at blive en million kroner

Det nye Musik- og Teaterhus bliver

dyrere, så er det ikke noget, der

skal opføres i midten af Odense –

omdrejningspunkt for en række

kommer til at ramme Odense

klods op af Radisson SAS H.C.

spændende kulturelle arrangemen-

Kommune. Det vil med andre ord

Et 10.000 m2 stort Musik- og Tea-

Andersens Hotel og Koncerthuset –

ter i byen.

aldrig gå, som det gik med den nye

terhus i Odense centrum er en lige

og kommer til at omfatte et cirka

lovlig stor mundfuld for Odense

10.000 m2 stort koncerthus, et

for de ikke-kommercielle arrange-

Kommune at gå i gang med.

halvt så stort musikkonservatorium,

menter.

Derfor har kommunen besluttet

omkring 3000 m2 foyer og fællesa-

Kommunen vil hovedsageligt stå

"Vi får brugsretten over husets

at 'sælge' opgaven til en privat virk-

realer, et butiksareal på omkring

store scene 40 dage om året og

somhed, H.C. Andersens Kongres

3800 m2 samt en parkeringskælder

foyer-scenen 75 dage om året. De

Center A/S, som både har kapita-

med plads til 385 biler.

fleste arrangementer vil være ikke-

len og forstand på sådanne projekter.

➔

Odense nye Musik- og Teaterhus til i alt 600 mio. kr. skal opføres midt i byen, klods op ad Koncerthuset og Radisson-hotellet. Det forventes at stå færdigt i 2013.

Illustration af C. F. Møllers tegnestue.

"OPP-samarbejdet er unikt, fordi

kommercielle – det vil sige koncer-

vi gør det, vi er bedst til - og vores

ter og teaterstykker der er arrange-

samarbejdspartner H.C. Andersen

ret af lokale kunstnere, musikere og

Kongres Center A/S gør det, de er

skuespillere," forklarer Pia Bay og

bedst til. På den måde er vi sikret,

fortsætter:

at det nye Musik- og Teaterhus bli-

"Det er i øvrigt også en af grun-

ver en succes. Odense Kommune

dene til, at vi har valgt OPP-samar-

er simpelthen ikke gearet til at drive

bejdet. Da vi ikke skal bruge huset

så stort et hus. Det er de private

mere end de 40 dage om året på

DR-by i Ørestaden," siger Pia Bay. Første spadestik til det nye Musik- og Teaterhus tages 1. juni 2009

34

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Det nye regionssygehus i Odense skal bygges i naturskønne omgivelser, som indbyder til gåture og friluftsliv.

Fremtidens sygehus kommer til Odense Et splinternyt regionssygehus i Odense skal erstatte det 'gamle' Odense Universitetshospital. Det nye sygehus får en helt unik placering, siger planchef i Odense Kommune / Af Andrea Bisgaard Hansen

omgivelserne omkring det nye regi-

Odense Kommune arbejder i tæt

hedsplanen fastlægger en struktur,

onssygehus i Odense, der skal

dialog med Region Syddanmark,

som understøtter disse rekreative

erstatte det gamle Odense Univer-

Syddansk Universitet (SDU), Forsker-

kvaliteter, samtidig med at området

sitetshospital (OUH).

parken og andre interessenter om

kan udbygges over meget lang tid,"

en helhedsplan for området.

forklarer Dorthe Harbo.

Det nye sygehus skal bygges i det naturskønne område i det sydli-

"Udgangspunkter er det land-

ge Odense, hvor sygehuset bliver

skab som SDU og Forskerparken

Grønt er vigtigt

placeret så det ligger få hundrede

allerede i dag ligger i. De landska-

At det nye regionssygehus kommer

meter fra motorvejen og i umiddel-

belige og rekreative kvaliteter områ-

til at ligge i grønne områder, er

bar tilknytning til Syddansk Universi-

det rummer, skal fastholdes i den

bestemt ikke tilfældigt. Flere under-

tet.

fremtidige planlægning," siger

søgelser viser, at en udsigt til grøn-

Dorthe Harbo og fortsætter:

ne områder kan gøre patienterne

"Regionssygehuset vil i fremtiden blive betjent af en letbane

"Området er meget spændende.

hurtigere raske end ellers. Dette er

direkte fra Odense Banegård Cen-

Det er et gammelt herregårdsland-

i øvrigt et af Region Syddanmarks

Udsigten fra sygesengen skal være

ter, og samtidig vil placeringen give

skab, hvor de store marker indram-

udgangspunkter for fremtidens

grøn, frisk og naturlig. Indretningen

optimal synergi mellem universi-

mes af læhegn og markante sko-

hospital.

skal vække sanserne og området

tetshospital, universitet, sundheds-

vbryn og gennemskæres af et vand-

"Det rekreative er af allerstørste

omkring sygehuset skal indbyde til

uddannelser og forskerparken," for-

løb. Hertil kommer golfbanen og de

betydning for fremtidens sygehus.

gåture og friluftsliv. Sådan bliver

klarer byplanchef Dorthe Harbo.

mange stier gennem området. Hel-

Vi vil gøre alt for at undgå de triste

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 35

sygehusmiljøer, som der desværre

kurrence om det nye regionssyge-

mer til at koste. Men et forsigtigt

har været tradition for at bygge i

hus i Odense i 2009," siger Dorthe

gæt fra Region Syddanmark har

Danmark i de sidste 50 år. Foruden

Harbo.

lydt på omkring otte milliarder kroner. Det gamle Odense Universitets

de grønne omgivelser skal æstetikgeriet," siger byplanschef Dorthe

Regionssygehus bliver videnscenter

Harbo i By- og Kulturforvaltningen i

Der er flere fordele ved at placere

Odense Kommune.

det nye regionssygehus tæt på uni-

det gamle er OUH endnu. Men det

versitet og motorvej, fastslår Dorthe

er et område med mange spænd-

Harbo.

ende bygninger og så ligger det tæt

ken tænkes ind i selve sygehusbyg-

Derfor kommer selve sygehuset også til at tage sig anderledes ud, end man er vant til at se fra andre sygehusbyggerier.

Hospital skal – når det nye sygehus står klart – sælges.

"Vi ved ikke hvad planerne for

på centrum," siger Dorthe Harbo.

"Der vil automatisk komme en

Men inden OUH bliver overladt

større vidensdeling mellem sygehuset og universitetet, fordi institutio-

til fremmede hænder, skal universi-

for, at der bliver plads til udvidelser

nerne ligger så tæt på hinanden.

tetshospitalet fungere som aflast-

af sygehuset. Det vil sige, at vi

De medicinstuderende får lettere

ningshospital indtil det nye regions-

arbejder med planer, der strækker

adgang til 'den virkelige verden', og

sig 20-30 år frem i tiden.

samtidig kan læger og professorer

"Vi skal først og fremmest sørge

Vi er også opmærksomme på, at

fra sygehuset hente viden og inspi-

byggeriet skal kunne forenes med

ration fra kollegaerne på universite-

de eksisterende bygninger i områ-

tet," siger Dorthe Harbo.

det. Her tænker jeg i særdeleshed

Planerne for det gamle Odense Universitetshospital kendes endnu ikke, men det skal fungere som aflastningshospital, indtil det nye står klar.

Foto: Torben Rejnholdt Petersen.

sygehus er helt køreklart.

"Det bliver lidt som i Århus, hvor det gamle kommunehospital i en årrække har fungeret som 'aflastningshospital' for Skejby Sygehus," forklarer Dorthe Harbo.

"Samtidig er det en kæmpe for-

på Syddansk Universitet og Forsker-

del for patienter, der kommer lang-

lem centrum og sygehusområdet,

Det vides endnu ikke, hvornår

parken," forklarer Dorthe Harbo.

vejs fra, at sygehuset ligger så tæt

vil benytte sig af den nye letbane,"

byggeriet til det nye regionssygehus

på motorvejen. Og der er ingen

forklarer Dorthe Harbo.

i Odense går i gang. Men et gæt

Hvordan bygningerne præcis skal tage sig ud, bliver op til landets

tvivl om, at de mange tusinde

arkitekter.

lyder på 2010 eller 2011. Region

mennesker – både studerende,

Dyrt sygehus

Syddanmark forventer, at det kom-

"Region Syddanmark har meldt

sygehusansatte og patienter – der

Det er stadig uvist, hvor meget det

mer til at tage cirka 10 år at bygge

ud, at der udskrives en arkitektkon-

hver dag skal frem og tilbage mel-

nye regionssygehus i Odense kom-

det nye regionssygehus.

Enkel udveksling af afløbsdata ata målingsd res ng af op ri te d port udfø n im å • H data før f ge a lli n e y k s m fors • Genne ta mellem a d f a g slin • Udvek NDAS e planener af DA io rs e forskellig v m lle e m rmation • Transfo ner projektio utter og højde lgte attrib a v d u f a g lin s • Udvek L fil ring af XM e lid a V •

Et nyt værktøj skræddersyet til dataleverandører som landinspektører, tvinspektionsfirmaer, entreprenører og rådgivende ingeniører.

COWIdandasXML kan anvendes selvstændigt sammen med f.eks.

Acces database, Oracle og Microsoft SQL Server.

Henvendelse til Allan Nielsen, E-mail: ani@cowi.dk, Mobil: 40 93 56 11

www.cowi.dk/dandas

36

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Nyt slaraffenland for fisk, mennesker og havlampretter I hjertet af Odense er kommunen lige nu i gang med at bygge en omfattende fiskepassage, der skal forbedre betingelserne for dyrelivet i Odense Å. Staten støtter projektet med syv millioner kroner på grund af den sjældne havlampret, der også får forbedrede levevilkår i det 160 meter lange stryg.

Fiskepassagen åbner omkring 1. december 2008

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

valgt at finansiere halvdelen af fiskepassagen her i Munke Mose," råber landinspektør Jan Hald Kjeldsen, mens han haster forbi en brølende bulldozer, der er i gang med at udjævne endnu et lag sten på bunden af stryget.

Vi befinder os på bunden af Odenses nye fiskepassage, der bugter sig gennem et at byens mest attraktive områder: Munke

Munke Mose: Munke Mose er et stort grønt område i midten af Odense. Tidligere var det en stor fugtig mose, der delvist blev ejet af Skt. Knuds Kirke. I 1100-tallet blev alt korn i Odense malet i Munke Mølle, der lå helt ned til åen. I 1881 købte Odense Kommune 18 tønder land af Munke Mølles Fabrikker og begyndte at tørlægge arealet. I 1906 købte kommunen den forladte mølle og i 1912 blev det nuværende Munke Mose-anlæg skabt i samarbejde med frøhandler Chr. Dæhnfeldt.

Mose.

"Vores plan er, at fiskepassagen skal forbedre vilkårene for dyrelivet i Odense og samtidig give et rekre-

broen, hvor fiskene var nødt til at

Penge og udfordringer

ativt løft til et af de mest centrale

springe 160 centimer for at kom-

Jan Hald Kjeldsen kanter sig videre

og populære områder i byen," for-

me videre op ad åen. Kun ørreder-

gennem stryget og passerer et par

klarer Jan Hald Kjeldsen, mens han

ne kunne klare sådan en tur. Det

forundrede kajakroere, der på den

begynder at rode rundt blandt ste-

nye stryg får en hældning på 10

anden side af stålspunsen – kun få

nene, der udgør bunden i det lan-

promille, hvilket giver de fleste fisk

meter væk fra det tørlagte stryg - er

ge stryg.

og insekter fri adgang gennem

i gang med at vende kajakkerne.

Når fiskepassagen åbner

åen," siger Jan Hald Kjeldsen.

"Åen bliver ligesom delt i to ved

omkring 1. december 2008 vil

Stryget bliver ni meter på det

fiskepassagen. Stryget vil udelukken-

En gruppe isspisende turister kigger

fiskene kunne svømme helt fra

bredeste sted og seks meter på det

de være forbeholdt dyrelivet, mens

nysgerrigt til, mens landinspektør

Arreskov Sø og til udmundingen

smalleste sted og der vil altid være

kajakroerne, robådene og å-farten

Jan Hald Kjeldsen kravler ned ad

ved Stige Ø uden forhindringer.

minimum 20 centimeter vand i

fortsat vil sejle på den anden side af

jordvoldene til det 160 meter lange

Samtidig får odenseanerne et nyt

stryget.

spunsen," forklarer Jan Hald Kjeldsen.

stryg, der snart vil være fuld af vand

grønt byrum, hvor de kan følge

og forhåbentlig også fisk og lavlam-

med i dyrelivet fra de arkitektoniske

årstiden. Men vi har sikret os, at der

eret af Odense Kommune og del-

pretter.

betontrapper, der bugter sig i flere

altid vil være minimum 20 centi-

vist af staten.

niveauer langs stryget.

meter vand i stryget af hensyn til

"Havlampretten er måske ikke verdens smukkeste dyr. Men den

"Tidligere var her kun en fiske-

er hovedårsagen til, at staten har

trappe ved stemmeværket under

"Vandstanden afhænger jo af

Fiskepassagen er delvist finansi-

"Projektet lå tidligere i Fyns Amt,

dyrelivet," forklarer Jan Hald Kjeld-

men er nu overgået til Odense Kom-

sen.

mune på grund af kommunalrefor-

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 37

Odense Å bliver delt i to ved fiskepassagen, så stryget bliver forbeholdt dyrelivet, mens kajakroerne kan sejle på den anden side af spunsen, forklarer landinspektør Jan Hald Kjeldsen. Foto: Morten Groth Schärfe.

men. Der er afsat 14 millioner kroner

og en igler, der kan blive op til 60-

været udbredt i den vestlige og

pelthen fordi de har så mange for-

til projektet, men det bliver desværre

75 centimeter lang. Den har en

nordlige del af Jylland - men med

skellige niveauer og hældninger,"

en million kroner dyrere blandt andet

rund sugemund og lever af at suge

de nyeste fund og den nye fiske-

forklarer Jan Hald Kjeldsen.

på grund af de stigende priser på

sig fast og snylte på andre fisk.

passage i Odense Å, tyder det på at

stål," siger Jan Hald Kjeldsen og hen-

"Det er som sagt ikke det køn-

viser til den lange stålspuns, der stik-

neste dyr, men den er en truet art

ker flere meter ned i mosebunden.

og optaget på EU's habitatdirektiv.

Trapperne bliver støbt i mørkt

den højst sandsynlig vil kunne

beton mens den nye ø, der skal

etablere sig i Odense Å og fjord.

forbinde den gamle bro med en ny, bliver bygget i lysere beton.

Derfor vil staten gerne støtte pro-

Arkitektonisk udfordring

projektet med 7 millioner kroner på

jektet der sikre en gunstig beva-

Det har været udfordrende for

opholdssteder for nysgerrige bybo-

grund af havlampretten, der efter-

ringsstatus for havlampretten," for-

både ingeniører og arkitekter at slå

ere, der gerne vil stå og kigge ned i

hånden er en sjælden dyreart i Dan-

klarer Jan Hald Kjeldsen.

stregerne til den nye fiskepassage.

stryget.

Staten har som sagt valgt at støtte

mark.

Biologer har indenfor de sene-

"Der har været meget arbejde i

"Trapperne, broen og øen bliver

Den nye bro over stryget forbin-

ste år set eksemplarer af havlam-

forberedelsesfasen. Især trapperne,

der i en elegant bue Munke Mose

Underlig 'fisk'

pretten i Odense Å tæt på Odense

som skal ligge helt ned til stryget,

med øen og den eksisterende bro,"

Havlampretten er ikke en fisk – nok

Fjord. Havlampretten er ifølge Skov-

har været en arkitektonisk og

siger Jan Hald Kjeldsen.

nærmere en blanding mellem en ål

og Naturstyrelsen tidligere kun

ingeniørmæssig udfordring. Sim-

BYGGESAG SAD M INISTRATIO N

Hvor svært ka’ det være? Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan give det nødvendige overblik.

BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte projektregnskabsværktøj.

Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa eller ring til os på 70 12 06 00.

38

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Øen med en blakket fortid Stige Ø har i tre årtier været Odenses største losseplads. Da lossepladsen lukkede i 1994 blev øen stille og roligt omdannet til rekreativt område. Målet er at Stige Ø skal være et af odenseanernes foretrukne udflugtssteder. På længere sigt håber Odense Kommune også, at øen med sine særlige aktiviteter bliver et attraktivt udflugtsmål for hele Danmark

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

når man som gæst boltrer sig på de grønne bakker.

Metangas i bakkerne "Der er en del metangas i jorden, der dannes på grund af nogle biologiske processer i skraldet. Det er derfor ikke tilladt at tænde bål på En mountainbikeklub har anlagt en såkaldt dirtjumpbane på Stige Ø, hvor man kan hoppe og springe på cyklen. Foto: Brian Jagd Maurtizen.

øen. På nuværende tidspunkt har vi indrettet en bålplads, hvor det er sikkert at tænde bål. Der kommer

Udflugtssted i gamle dage

flere i fremtiden," forklarer Birgit

besluttede Odense Kommune at

Det er faktisk ikke første gang, at

Bjerre Laursen.

lave Stige Ø om til et rekreativt

Stige Ø har fungeret som et af

område – et sted, hvor både børn

odenseanernes foretrukne udflugts-

anslår, at der i øjeblikket udvindes

og voksne kan lege, gå ture og

mål. Øen blev skabt under udgrav-

omkring 9.500.000 m3 metangas

opleve et rigt plante- og dyreliv.

ningerne til Odense Kanal i 1800-

om året fra Stige Ø.

Da lossepladsen lukkede i 1994

At 'legepladsen' ligger ovenpå en losseplads, kan for mange virke

tallet.

Helt frem til 1950 kunne

aparte. Og det forstår forstkandidat

odenseanerne sejle til øen med en

De fleste turister ville nok glippe lidt

Birgit Bjerre Laursen, der er projekt-

kanalrutebåd og mange benyttede

med øjnene, hvis de fik at vide, at

leder på Stige Ø, godt.

turen til at besøge det smukke

Odense Renovationsselskab

Gassen, der bliver udvundet af nogle kraftige gasanlæg, forsyner i dag godt 2.300 husstande med el

de lige nu gik ovenpå 10 millioner

"Det kan måske virke mærkeligt,

badehotel, der lå på Stige Ø's syd-

Den grønne Stige Ø:

kubikmeter gammelt affald, når de

at man lægger et rekreativt område

spids frem til 1950, hvor hotellet

I dag kan man køre på moun-

spadserer rundt på de græsklædte

på en gammel losseplads. Men i

desværre brændte ned til grunden.

tainbike, lege på legebasen,

bakker på Stige Ø.

dag er der faktisk et rigt plante- og

Herefter begyndte man at lægge

flyve med drage og gå lange

dyreliv på og omkring Stige Ø og

planer for en losseplads, som altså

ture på Stige Ø. Siden somme-

1967 og frem til 1994 har fungeret

udsigten fra bakkerne er helt fanta-

i næsten 30 år fungerede som

ren 2008 har turbåden Svanen

som hele Odenses losseplads. I den

stisk. Man ser blandt andet kirketår-

Odenses største losseplads. Den

lagt til Stige Ø.

tid er der blevet deponeret ikke min-

net på Skt. Knuds Kirke, Lindø værf-

største del af Stige Ø er således

dre end 10 millioner kubikmeter

tet og det meste af Odense Fjord,"

opbygget af affald.

affald – alt lige fra køkkenaffald, byg-

siger forstfuldmægtig Birgit Bjerre

ningsaffald og industriaffald.

Laursen

Men sandt er det, at Stige Ø fra

Det betyder selvfølgelig, at man i dag skal tage visse forholdsregler,

Læs mere om Stige Ø på: www.odense.dk

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 39

Stige Ø skal være et udflugtssted med oplevelser for hele familien.

Kommunen anslår, at der skal bruges 80 millioner kroner på at opfylde visionerne.

40

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Odense Kommune udskrev i 2005 en arkitektkonkurrence om fremtidens Stige Ø, hvilket resulterede i en populær legebase i de smukke omgivelser. Men der er mere på vej.

og omkring 400 husstande med

nærheden af øen. Det er for

varme.

eksempel et godt sted at lufte sin

Men sådan bliver det ikke ved,

"Stige Ø kan bruges til uendelig

Rigt fugleliv Stige Ø grænser op til Odense

mange aktiviteter. Kun fantasien

Fjord og er udpeget til internationalt

sætter grænser. Derfor tror vi også

fugleområde. Svanerne holder til i

På kanalen igen

på, at Stige Ø inden længe vil være

store mængder på de lavvandede

hund," siger Birgit Bjerre Laursen.

for jo mere skraldet formulder, des mindre gas er der i bakkerne.

man også kan leje cykler og kanoer.

Denne sommer er turbåden Sva-

et af odenseanernes og fynboernes

områder fra juni til engang ind i

tabelt at udvinde gassen fra Stige Ø

nen også begyndt at lægge til ved

foretrukne udflugtssteder. Det skal

efteråret.

til omkring 2025," siger Birgit Bjerre

Stige Ø, og konceptet begynder

være et sted, hvor der er udfordrin-

I den periode skifter svanerne

Laursen.

efterhånden at ligne det, der var i

ger og oplevelser for alle i familien,

svingfjer og kan derfor ikke flyve.

begyndelsen af 1900-tallet.

og hvor man får nogle gode ople-

Det er derfor vigtigt, at der er mas-

velser med hinanden" siger Birgit

ser af føde på samme sted i lang

Bjerre Laursen.

tid – og det er der ved Stige Ø.

"Det vil formodentlig være ren-

Store fremtidsplaner

"Vi har ønsker om at den grøn-

I 2005 blev der afholdt en arkitekt-

ne hal, der tidligere var formalings-

konkurrence om hvordan fremti-

hal for lossepladsen, skal blive en

dens Stige Ø skulle se ud. Da vin-

aktivitetsdynamo – altså et sted,

derforslaget blev fundet, afsatte

hvor man kan lave selvstændige

Odense Kommune 15 millioner

aktiviteter, der ikke er plads til

Historien om Stige Ø:

planter tiltrækker et hav af som-

kroner til omdannelsen af Stige Ø

andre steder i byen. Desuden vil

Stige Ø er en kunstig ø, der

merfugle," fortæller Birgit Bjerre Laursen.

"Der er et rigt dyreliv på øen.

Om sommeren kan man altid høre lærkesang og de mange forskellige

den grønne hal være med til at for-

blev dannet under udgravnin-

Men hvis alle visioner for Stige

længe besøgene på Stige Ø, da

gen til Odense Kanal og sene-

Ø skal opfyldes, anslår kommunen,

man kan komme i ly for regn og

re fyldt ud med skrald. I

syn at se skarv, der er på jagt efter

at der skal bruges i alt 80 millioner

blæst. Det vil for eksempel være et

begyndelsen af 1900-tallet og

en fisk i kanalen ud for Stige Ø eller som tørrer vinger på en af bundgarnspælene.

for 2007-2010.

Det er heller ikke et sjældent

praktisk sted for børnehaverne, der

frem til 1967 fungerede Stige

"Indtil videre har vi fået bygget

ofte besøger Stige Ø. I hallen kan

Ø som rekreativt område. Fra

en populær legebase, som allerede

de nyde deres madpakker, gå på

1967 og frem til 1994 var Sti-

bliver flittigt brugt af SFO'er og bør-

toilettet og måske søge i læ for reg-

ge Ø Odenses største losse-

Ø - det tager vel omkring tre kvarter

nehaver. Vi har også anlagt en 3,5

nen," siger Birgit Bjerre Laursen.

plads. Efter 1994 og frem til i

at gå hele veje rundt - kan man fin-

dag er Stige Ø i gang med at

de nogle af de mest vidunderlige

kroner.

kilometer lang mountainbikebane,

I planerne ligger også etablering

"Hvis man går en runde på Stige

som er et hit blandt motionister. En

af en eventbase, freestylebase, acti-

blive omdannet til rekreativt

udsigter og samtidig se et helt vari-

mountainbikeklub har stået for

onbase, kunstige badesøer og

område igen.

eret dyreliv," siger Birgit Bjerre Laur-

anlægget af en dirtjumpbane, hvor

rødhusene, som er en mindre

Stige Ø er cirka 70 hektar og

sen.

man kan hoppe og springe på cyk-

bebyggelse hvor foreninger og pri-

det tager omkring tre kvarter at

len. Og så bliver øen naturligvis

vate kan holde til. Her kan der

gå øen rundt.

også besøgt af folk, som bor i

måske ligge en lille café, hvorfra

Viden der bringer mennesker videre

Rådgivning inden for havne og marine projekter---

Rambøll deltager for øjeblikket i markante havne og marine projekter som: Færgelejer i Hirtshals, Rømø Havn, Industrihavn Stigsnæs, Holbæk Havn, Lystbådehavn i Fredericia, IT-systemer til containerhavne, Strandprojekter Sjælland, Malmø Havn, Gasnet gennem Østersøen, Havneplanlægning i Runavik www.ramboll.dk

42

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Odense skal være Nordeuropas førende robotby Teknologinetværket RoboCluster vil gøre Odense til Nordeuropas førende robotby. Odense Kommune er med i samarbejdet og kan i fremtiden måske bruge robotteknologien på legepladser, i trafikken og i byrummene

meget af. Indtil videre ligger planer-

Passer til visionen

bevæge os noget mere. Robottek-

ne stadig i støbeskeen, men inden-

Robotteknologien passer godt ind i

nologien bidrager til begge dele. Der

for en overkommelig fremtid skulle

Odenses nye vision: 'At lege er at

er også planer om at lave et GPS-

ny teknologi i Odenses byrum ger-

leve'.

baseret spil, hvor man bruger

ne bidrage til at gøre Odense til Nordeuropas førende robotby,"

førende robotby i Nordeuropa, er byen skal invaderes af mekaniske robotter.

"Vi skal ikke være det nye Danfoss Univers eller Eksperimentariet.

Robotteknologien skal integreres i byrummet så den nogle steder er

Fantasien fejler ikke noget hos det

usynlig og andre steder vækker

netværk af forskere, leverandører

opmærksomhed, men uden at vir-

og aftager af robotteknologi, der i

ke påtrængende. Vi vil måske

disse år er i gang med at omdanne

udvælge enkelte pladser, hvor vi

Odense til Nordeuropas førende

kan bygge robotlegepladser. Der er

robotby.

blandt andet planer om at etablere

RoboCluster, som netværket

'playspots' mellem bymidten og

hedder, har allerede indført en årlig

havnen. Og vi har også talt om at

robotfestival og nu er turen kom-

anlægge en stor plads med interak-

met til Odenses pladser, hvor

tiv belægning, som man kan aktive-

robotteknologien måske kan inte-

re ved at gå eller løbe på – og

greres.

måske blive hovedpersonen i et

bejde, som vi forventer os rigtig

GPS'en fortæller dig, hvor du skal gå Det er dog ikke spil og leg det

ansat i Trafik og Anlæg i By- og Kulturforvaltningen.

byrummet aktivt under spillet. hen," forklarer Rune Bugge Jensen.

uddannet landskabsarkitekt og

det ikke ensbetydende med, at

"Det er et spændende samar-

eksperimentere noget mere og

siger Rune Bugge Jensen, der er

Selvom Odense skal være den / Af Andrea Bisgaard Hansen

"Visionen lægger op til, at vi skal

hele, for RoboCluster og Odense

Fakta om RoboCluster: RoboCluster er et kompetencenetværk i den syddanske region omkring robotter, automation og intelligente mekaniske systemer.

Netværket består af leverandører og aftagere i branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi.

Kilde: www.robocluster.dk Læs mere på www.robocluster.dk og www.robotfestival.dk

Kommune er i fuld gang med at eksperimentere med robotstøvsugere, der kan gøre rent på byens plejehjem.

"Robotstøvsugerne skulle gerne lette personalets arbejde og give mere tid til omsorg for den ældre," siger Rune Bugge Jensen.

Man overvejer også at indføre en ny blindestok, som kan kommunikere med lyskrydsene.

"Vi kan måske om et par år sætte en chip ind i blindestokkene, så de kan kommunikere med lyskrydsene. Fodgængerfelterne kan på den måde regulere lyset efter den blindes behov, og vi andre bliver i fremtiden fri for at høre på biplyden som høres ved mange lyskryds i dag, fordi anvisninger i en høresnegl i fremtiden leder den blinde diskret hen til fodgængerfel-

Pacman-spil," forklarer Rune Bugge

tet, og fortæller hvornår der er

Jensen.

grønt," siger Rune Bugge Jensen.

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 43

Netværket RoboCluster har allerede indført en årlig robotfestival, men planen med netværket er at integrere robotterne i selve byen.

Robotter på central plads

plads. For det første fordi pladsen

projektet, og et af kommunens

undgå de 'døde' pladser, hvor man

Det næste robotprojekt i Odense

ligger så centralt i byen og fordi der

største ønsker er, at pladsen bliver

bare vader igennem uden at kigge

bliver Grønnegade ved Brandts

i forvejen kommer til at ligge en

så multifunktionel som overhove-

sig omkring," siger Peter H. Johan-

Klædefabrik, der lige nu er ved at

højteknologisk parkeringskælder.

det muligt.

nessen.

gennemgå en større renovering.

Desuden støder Grønnegade op til

"Vi har opfordret de bydende til

Brandts Klædefabrik, hvor Robo-

at se på muligheden for at indar-

Vinderen af arkitektkonkurrencen

højteknologisk parkeringskælder,

Cluster de sidste par år har afholdt

bejde robotteknolog, men vi er ikke

afsløres i november 2008.

hvor bilerne bliver ført ned under

sin årlige robotfestival," forklarer

sikre på, at de griber muligheden.

jorden ved hjælp af en højteknolo-

Peter H. Johannessen, der er pro-

Der er dog ingen tvivl om, at Oden-

gisk bilelevator.

Man planlægger at bygge en

jektleder på Grønnegade-projektet.

se Kommune ønsker nogle foran-

"Grønnegade er et oplagt sted

I april udskrev kommunen en

derlige pladser, der kan skabe nyt

at anlægge den første rigtige robot-

arkitektkonkurrence i Grønnegade-

liv i byens rum. Vi vil gøre alt for at

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

44

TEKNIK & MILJØ I ODENSE

Odense anvender et af landets mest avancerede kort Det har taget uger, måneder og år for Odense Kommune at fremstille et af landets mest avancerede digitale kort – hvor der er skabt relationer mellem kort og data i Bygnings- og Boligregistret (BBR) – en såkaldt BBR-geokodning. Men det har været besværet værd, for i dag er det 'intelligente kort' blevet et uundværligt værktøj for kommunen og på sigt måske også for beredskabet

/ Af Andrea Bisgaard Hansen

Vagtmesteren springer på brandbilen og orienterer sine medarbejdere om området, mens de kører for fuld udrykning til brandstedet.

Alarmen lyder hos brandvæsenet.

Politiet evakuerer straks pleje-

Ved hjælp af BBR-geokodning kan brandfolkene blandt andet ajourføres med, hvad bygningerne anvendes til.

Der er ild i taget i Overgade 24 i

hjemmet og tilkalder den læge,

Odense. Mens brandfolkene gør

som bor længere nede ad Overga-

klar til at rykke ud, opdateres udryk-

de. Samtidig lykkes det brandfolke-

da det kan give dem større overblik

der er GIS-medarbejder i Kultur,

ningskøretøjerne via et nyt 'intelli-

ne at slukke branden i bygningens

over et ulykkessted.

Plan og Byg i Odense Kommune.

gent kort' om de sidste ajourførte

tag, fordi de allerede på forhånd

data om huset og de omkringlig-

ved, hvilke materialer bygningen er

relation mellem de registrerede

Det store slid

gende bygninger, hvor branden er

opført af.

data i BBR og bygningsobjekterne i

I løbet af tre år har medarbejderne

det digitale kort. Geokodningen er

i kommunens Geodatakontor geo-

Giver større overblik

oprindeligt lavet til Odense Kom-

kodet ikke mindre end 108.000

vagtmesteren ud af, at åstedet er

Ovenstående historie er ren fiktion,

munes egne medarbejdere, der

bygninger.

en bygning der anvendes til kontor,

men det er ikke mere fiktion, end

blandt andet bruger kortet i

handel eller lagerbygning i tre eta-

at det meget snart kan blive virke-

behandling af byggesager. Medar-

proces, da ikke alle BBR-data umid-

ger med murstensvægge og tegl-

lighed for brandvæsenet og politiet

bejderne drager stor nytte af at få

delbart har passet med bygninger-

tag. Kortet viser også, at der lidt

i Odense.

præsenteret bygningsdata sammen

ne i kortet. Men det har været det

opstået.

Ved at taste adressen ind finder

"BBR-geokodning er en entydig

"Det har været en tidskrævende

I nær fremtid vil Odense Kom-

med et kortopslag, som giver dem

hele værd. Nu har vi et unikt kortte-

læge og at naboen til åstedet er et

mune dele ud af sin BBR-geokod-

et hurtigt og godt overblik uden at

ma, der kan bruges af både bygge-

plejehjem for beboere med

ning - et system, som politi og

medarbejderne skal lave flere regi-

sagsbehandlere og beredskabet. Vi

demens.

beredskab længe har sukket efter,

streopslag," forklarer Sten Frandsen,

overvejer at lægge temaet på net-

længere nede ad gaden bor en

TEKNIK & MILJØ I ODENSE 45

BBR-geokodningen sammenkobler data fra registre og kort, hvilket især er nyttigt inden for beredskabsområdet.

tet, så også borgerne kan få glæde af det," forklarer Sten Frandsen.

En sidegevinst ved projektet har været opdagelse af fejl og mangler

Ved at bruge web-services (net-

fortsat fremme udviklingen af digi-

forbindelse med denne proces.

tjenester) optimeres processen og

tal forvaltning herunder brugen af

de originale grunddata kan anven-

GIS, også i beredskabet”, siger Sten

met sandsynligvis også ligge på

des uden forsinkelser.

Frandsen.

kommunens hjemmeside, så bor-

”I fremtiden vil geokodningstea-

i de forskellige kortdata - og især i

"Konceptet er relevant for en

BBR-data - hvilket har højnet data-

lang række løsninger inden for digital forvaltning, men beredskabsom-

Næsten hele Odense er geokodet

på deres ejendom. Vi håber ad den

kvaliteten væsentligt.

rådet blev udpeget som anvendel-

95 procent af Odenses bygnings-

uoverensstemmelser mellem de

være opdaget og rettet, hvis ikke vi

seseksempel, fordi området er

masse på 108.000 bygninger er nu

registrerede BBR-data og de fakti-

havde gennemført geokodningen

særligt afhængig af at have adgang

geokodet.

ske forhold. Der er mange borgere,

af BBR”, siger Marianne Domar

til tværgående oplysninger om en

Rasmussen, der er ekspeditionsse-

bestemt geografi," forklarer GIS-

ikke placere. Det er typisk land-

førelser eller ombygninger af deres

kretær i Kultur, Plan og Byg.

medarbejder Sten Frandsen.

brugsejendomme med flere for-

huse”, siger Marianne Domar

skellige tilbygninger, og de kan godt

Rasmussen.

Odense som forsøgsområde

til at deltage i projektet (forsøgsom-

være svære at placere på kortet,

Projektet ”Fælles infrastruktur ved

råde) netop fordi bygningerne i

hvis der ikke findes materiale i

hjælp af geonøgler” begyndte i

kortet er geokodet med oplysnin-

vores arkiver. Men alt i alt er vi godt

januar 2007 med følgende delta-

gerne i BBR.

tilfredse med dækningen på 95

”Disse fejl og mangler ville ikke

Odense Kommune blev inviteret

gere kan se, hvad vi har registreret

”De sidste fem procent kan vi

vej, at kunne få rettet endnu flere

som 'glemmer' at indberette nyop-

procent og vi kan se, at jo flere der

Fakta om BBR-geokodning:

heds Register for Odense viste sig

anvender geokodningen, jo bedre

Geokodning af BBR-data fore-

ejer, kort- og adresser), Erhvervs-

at være rimelige pålidelige til

bliver kodningen også. Opdagede

tages ved at sammenstille byg-

og Selskabsstyrelsen (CVR),

anvendelse i projektet.

fejl og nye placeringer rettes konti-

ningerne i det digitale grund-

nuerligt og det højner jo kvaliteten”,

kort med data i BBR. Geonøg-

gere: Kort & Matrikelstyrelsen (projekt-

Erhvervs- og Byggestyrelsen (BBR)

Data fra det Centrale Virksom-

Afprøvningen af konceptet med

og Odense Kommune (dataleve-

beredskabet i Odense som eksem-

siger ekspeditionssekretær i Kultur,

ler (bygningsidenter) skaber

randør).

pel har vist, at der kan skabes mer-

Plan og Byg Marianne Domar

sammenhængen, så hver byg-

værdi når offentlige data kan kobles

Rasmussen.

ning i kortet svarer til samme

Formålet med projektet var at afprøve mulighederne og synlig-

sammen online.

Næste skridt på vejen er at opti-

bygning i registret.

”Fyrværkeriulykken i Seest og de

mere geokodningen med proces-

at knytte data fra registre og kort

mere ekstreme vejrsituationer, som

ser og rutiner, så ajourføringen af

Ud af 108.000 bygninger i

sammen.

gøre barriererne i forbindelse med

stormfloden i 2006, har bevirket en

data sker automatisk. Et samspil

Odense Kommune er der

Dette kræver, at der bruges

meget større fokus på anvendelse

mellem BBR og et nyt fælles lands-

skabt en entydig geokodning

entydige nøgler – adresse, ejen-

af kort og registre i et fælles sam-

dækkende kortadministrations-

for 95 %.

domsnummer eller bygningsident.

menspil. Odense Kommune vil

grundlag (FOT) søges afdækket i

46

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING

Odense:

Kvalitetsstyringssystemet på naturog miljøområdet Odense Kommune står i lighed med de andre kommuner i Danmark over for den store udfordring at skulle indføre et kvalitetsstyringssystem på hele natur- og miljøområdet.

Kommunen forventer at være blandt de første, der certificeres efter den nye lov.

af kvalitetsstyringssystemet har By-

fra de involverede kontorer samt

lovgivningen pålagt at indføre et kva-

og Kulturudvalget uddelegeret til

repræsentanter fra arbejdsgruppen.

litetsstyringssystem. Tvang kan være

afdelingen for Natur, Miljø og Trafik.

et dårligt udgangspunkt for at igang-

Her er Afdelingschef Thomas F.

sikres den ledelsesmæssige forank-

sætte et så omfattende arbejde,

Boe projektejer, og arbejdet er for-

ring, samt at der er afsat ressourcer

men lovgivningen kan også ses som

ankret i en arbejdsgruppe, som går

til det overordnede kvalitetsarbejde,

en oplagt mulighed for at udvikle

på tværs af de kontorer, der er

både i forhold til tid og midler til

nyttige hjælpeværktøjer og skabe

omfattet af kvalitetsstyringsloven.

indkøb af eksterne ydelser.

større bevågenhed om et vigtigt

Figur 1 viser hvilke kontorer, det

område i den offentlige forvaltning.

drejer sig om.

Kommunerne er altså gennem

En del af de sagsbehandlere, der

Det første halve år, hvor vi arbej-

Gennem projektorganisationen

I Odense Kommune har vi vurderet at arbejdet med at udfærdige fagprocedurene er en stor og vigtig

arbejder på miljøområdet i Odense

dede med kvalitetsstyringssyste-

opgave. For at der er tilstrækkelig

Kommune, har tidligere arbejdet

met, var arbejdet ikke forankret i de

fokus på opgaven, er det skrevet

med kvalitetsstyringssystem inden

enkelte kontorer, men hvilede for-

ind som et punkt i afdelingschefens

for miljøområdet, og efterspørger

trinsvis på én projektleder, der skul-

resultatkontrakt.

derfor de gevinster, der er ved et

le drive hele processen. Arbejdet

sådant system. Gevinsterne ved

gik selvsagt langsomt og tungt. For

jektet gennemføres et LEAN-projekt

systemet er bl.a., at den nye medar-

at rette op på dette blev der etable-

for området ”miljøtilsyn på industri-

bejder hjælpes i gang, indtil han får

ret en arbejdsgruppe bestående af

virksomheder”. I LEAN-projektet

en vis ekspertise, idet procedurerne

repræsentanter fra de involverede

arbejdes der med at skabe en for-

beskriver, hvordan sagsbehandlin-

kontorer. Arbejdsgruppen har det

bedringskultur, hvor arbejdsproces-

gen skal foregå. For den erfarne

overordnede systemansvar, og de

sen strømlines og med at få de for-

sagsbehandler lettes arbejdsgangen,

enkelte repræsentanter for konto-

skellige kulturer, der i forbindelse

Baggrunden er, at folketinget i maj

idet der er tilhørende standard brev-

rerne skal sikre at arbejdet med at

med kommunalreformen er ført

2006 vedtog en lov om et kvali-

skabeloner til de enkelte fagområ-

udarbejde fagprocedurene går

sammen, til at blive et integreret

tetsstyringssystem for den kommu-

der, ligesom det er lettere at overta-

planmæssigt fremad.

hele. Arbejdet har konkret resulte-

nale sagsbehandling på natur- og

ge en kollegas arbejde i forbindelse

miljøområdet. Begrundelsen for

med ferie eller sygdom.

/ Af Jesper Poulsen og Pernille K. Christensen

Det kan dog fortsat være en

Sideløbende med kvalitetspro-

ret i, at der er udarbejdet hjælpe-

tung proces at implementere et

værktøjer til brug i forbindelse med

kvalitetsstyringssystem, hvis der

miljøtilsyn på virksomheder. Værk-

ikke er en ledelsesmæssig opbak-

tøjerne implementeres i kvalitets-

ning. Derfor har Odense Kommune

styringssystemet.

med overførslen af opgaver fra

Organisationen som er omfattet af kvalitetstyringsloven

amterne til kommunerne.

Arbejdet hen imod en certificering

af afdelingslederen, kontorcheferne

loven var primært et ønske om at sikre den faglige bæredygtighed i kommunerne, specielt i forbindelse

nedsat en styregruppe bestående

Ledelsen har ønsket at sikre integrationen mellem LEAN-projek-

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING 47

tet og kvalitetsprojektet, derfor er

det af KL og Miljøstyrelsen i samar-

gen. Tilfredsstillende kvalitet kan

stemmelse med kravene i loven

det bevidst valgt, at medlemmer fra

bejde, er ERFA-samarbejdet en stor

forstås som en acceptabel sagsbe-

med tilhørende bekendtgørelse, af

kvalitetsarbejdsgruppen også delta-

hjælp, da arbejdet med de forskelli-

handlingstid med en ensartet sags-

et akkrediteret certificeringsorgan,

ger i arbejdsgruppen for LEAN-pro-

ge fagprocedurer kan deles mellem

behandling uanset ansøger samt

inden 1. januar 2010.

jektet.

flere kommuner. Dette er specielt

en gennemsigtighed af processen.

en stor hjælp, hvor kommunerne

Der skal som minimum gen-

Odense Kommune har allerede nu skrevet kontrakt med Det Nor-

Procedure og hjælpeværktøj

har fået tilført nye arbejdsopgaver,

nemføres en undersøgelse hvert

ske Veritas (DNV) om certificering

Da en stor del af arbejdet med

hvor kompetencerne på området

andet år så vidt muligt med et gen-

af systemet. Certificeringen forven-

udarbejdelse af fagprocedurer skal

er under opbygning, eller hvor der

nemgående tema eller med gen-

tes gennemført senest i juli 2009.

laves af de enkelte sagsbehandlere

er meget få sager på relativt kom-

nemgående spørgsmål, så det er

i de forskellige kontorer, blev der i

plicerede lovområder.

muligt at følge udviklingen fra

med Det Norske Veritas har Oden-

undersøgelse til undersøgelse.

se Kommune aftalt et forløb, hvor

august 2007 afholdt en kickstart-

ERFA-grupperne giver mulighed

I forbindelse med samarbejdet

dag i samarbejde med Ernest og

for faglig sparring både for de

Young. Dagen var tænkt som inspi-

enkelte sagsbehandlere samt de

gertilfredshedsundersøgelse har

og introducerer alle implicerede

ration til procedureskrivelse og kva-

systemansvarlige. De systeman-

Odense Kommune planlagt, at der

medarbejder til kravene i kvalitets-

litetsarbejde i den efterfølgende tid.

svarlige har mulighed for at hente

i efteråret 2008 gennemføres en

styringsloven og bekendtgørelsen. I

hjælp til de mere overordnede

undersøgelse for området ”miljøtil-

forlængelse heraf gennemføres der

systemet kommer til at omfatte

opgaver. F.eks har ERFA-gruppen

syn på industrivirksomheder”. Dette

et kursus i intern audit også ved

omkring 100 fagprocedurer med

for kvalitetstyring på Fyn afholdt

skaber sammenhæng til LEAN-pro-

DNV.

underliggende instruktioner. Når

kursus i intern audit og temadag

jektet, som har miljøtilsyn som

systemet er færdigt, regner vi med

om cerficeringsprocessen. Medlem-

fokusområde.

at have udarbejdet op i mod 1000

mer af gruppen har endvidere

standard brevskabeloner til hjælp

udarbejdet et spørgeskema, som

ne også gennemført en intern audit

Selv om kvalitetsstyringssystemet i

ved udarbejdelse af diverse skrivel-

enten kan benyttes i forbindelse

i overensstemmelse med loven.

stor udstrækning efterspørges, og

ser og afgørelser.

med brugertilfredshedsundersøgel-

Auditten blev foretaget i december

der er stor interesse for at systemet

Odense Kommune forventer, at

På baggrund af kravet om bru-

Derudover har Odense Kommu-

DNV kommer i september 2008

Udfordringer i Odense Kommune

ser eller danne grundlag for den

2007, hvor udvalgte ledere blev

bliver velintegreret, er det en kon-

gen og sikre, at afgørelser træffes

enkelte kommunes eget spørge-

auditeret i de tværgående procedu-

stant udfordring for os at få res-

på et ensartet grundlag uanset hvil-

skema.

rer. Der var på det tidspunkt endnu

sourcerne frigjort fra andre opgaver

ikke godkendte fagprocedurer.

til det omfattende arbejde med at

Målet er at lette sagsbehandlin-

ken sagsbehandler, der arbejder

Brugertilfredshedsundersøgelse og intern audit

Fremadrettet skal de tværgående

skrive selve fagprocedurerne. Der-

de, at vi udarbejder standard

procedurer auditeret årligt, hvor alle

udover er der også en udfordring i

afgørelser, men at der bliver frigjort

Udover fag- og tværgående proce-

fagprocedurer skal auditeres i løbet

at få de mange procedurer ensar-

ressourcer til den individuelle vur-

durer stiller loven også krav om, at

af en 4-årig periode.

tet. Vi har derfor udarbejdet en

dering.

der gennemføres brugertilfreds-

med sagen. Det må dog ikke bety-

instruktion, der beskriver hvordan

hedsundersøgelse for at afdække,

Certificering

en procedure skal udformes, så der

omfattende mængde dokumenter,

om brugerne (bredt opfattet som

Et af kravene i kvalitetsstyringsloven

er hjælp at hente for de enkelte

som kvalitetssystemet kommer til

borgere, virksomheder, interesseor-

er - for at gøre ordningen tillidsska-

sagsbehandlere, som har ansvaret

at udgøre, har Odense Kommune

ganisationer, politikere, andre myn-

bende og troværdig - at kommu-

for en fagprocedure. Der arbejdes

indkøbt IT-systemet ”Nitob”. Nitob

digheder m.fl.) oplever en tilfreds-

nerne skal lade deres kvalitetssty-

fortsat på at få forskellige IT-syste-

er et webbaseret program, hvilket

stillende kvalitet i sagsbehandlin-

ringssystemers certificere i overens-

mer til at ”tale sammen”, så kom-

Til hjælp for styring af den

betyder, at der er adgang til syste-

munens fagsystemer åbner op for,

met fra kontoret eller hjemmear-

at der kan etableres link fra Nitob til

bejdspladsen. Nitob udmærker sig

eksempelvis ESDH.

ved en god dokumentstyring samt

Vi er endvidere i en opbygnings-

referencer mellem forskellige pro-

fase, hvor der ikke blot skal beskri-

cedurer. Nitob blev valgt, fordi det

ves eksisterende processer, men

er et IT-system, som er let at gå til

hvor vi skal opbygge rutiner og fast-

for de enkelte sagsbehandlere, og

lægge grænseflader for sagsbe-

som letter de systemansvarliges

handlingen de forskellige kontorer

arbejde med at vedligeholde syste-

imellem. Dette er måske en særlig

met.

stor udfordring i en kommune af vores størrelse.

ERFA-samarbejde

På trods af de nævnte udfordringer mener vi, at det er realistisk, at

På Fyn har vi et ERFA-samarbejde på tværs af kommunerne. Udover at hente inspiration til fagprocedurerne i startpakken, som er udarbej-

Organisationsdiagram for den del af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, som er omfattet af kvalitetsstyringsloven. I kontorerne Park og Natur, Byggesag samt Byplan er det ikke alle arbejdsopgaverne, som bliver omfattet af loven.

Odense Kommune bliver blandt de første kommuner, der certificeres efter den nye lov.

48

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING

KL lancerer nyt kvalitetsnetværk Der er kommet gang i implementeringen af kvalitetsstyringssystemer i de kommunale miljøforvaltninger. En KLundersøgelse viser dog, at kommunerne får travlt det næste 11/2 år. ”Kontoret for Teknik og Miljø” introducerer derfor et ”Kvalitetsstyringsnetværk på Natur og Miljøområdet” for at understøtte dette arbejde. Første møde sætter fokus på kvalitetsstyring som ledelsesredskab og på den ledelsesmæssige forankring af systemet.

“Udover at bidrage til vidensde-

kommuner have et færdigcertifice-

ling kommunerne imellem, er det

ret kvalitetsstyringssystem i natur-

tanken at netværket skal tage fat på

og miljøforvaltningen. I foråret

nogle af de mere overordnede pro-

2008 – knap halvvejs i processen

blematikker, der knytter sig til kvali-

– lavede KL en undersøgelse af,

tetsarbejdet. Det gælder f.eks.

hvor langt kommunerne var nået.

spørgsmålet om hvordan man

Undersøgelsen viste, at en del

arbejder med målbare kvalitetsmål,

kommuner er godt i gang med

hvordan man anvender brugerun-

opgaven. Den giver dog samtidig

dersøgelser, når man skal udvikle

anledning til bekymring i forhold til,

kvalitet, hvad kan man lære af

hvorvidt alle kommuner når i mål til

dannet lokale netværk, hvor man

andre kommunale kvalitetsprojek-

tiden. Eksempelvis står de første

udveksler erfaring og samarbejder

ter, hvad der skal til for at opnå de

kommuner allerede overfor deres

omkring eksempelvis interne

gode resultater, og hvilke faldgrup-

eksterne certificering i efteråret

audits. Og det er rigtig godt, at

per skal man være opmærksom

2008, mens andre kommuner fort-

Som et nyt tiltag introducerer KL et

kommunerne kigger hinanden over

på” fortsætter Maj Green

sat afventer den første interne

Kvalitetsstyringsnetværk på Natur-

skuldrene. Med Kvalitetsnetværket

og Miljøområdet. Netværket hen-

på Natur- og Miljøområdet vil KL

etableres der også et elektroniske

nå at blive færdigcertificeret til

vender sig til de systemansvarlige

gerne lave et forum der, udover

netværk, så medlemmerne kan

tiden, vil det uden tvivl give anled-

og andre der arbejder med kvali-

erfaringsudveksling, bidrager til en

udveksle informationer mellem

ning til uberettiget kritik af den

tetsstyring i kommunerne. Det

større forståelse af, hvad det vil sige

netværksmøderne.

kommunale sagsbehandling.

første møde skal bruges til at sætte

at arbejde med kvalitetsstyring”

fokus på de ledelsesmæssige

siger Maj Green der er Vicekontor-

aspekter af kvalitetsstyring.

chef i KL’s Kontor for Teknik og Mil-

Vigtigt at alle kommuner når i mål

Den systemansvarlige kan ikke stå alene

jø,.

Ved udgangen af 2009 skal alle

Af undersøgelsen fremgik det lige-

/ Af konsulent Berit Mathiesen, KL

“Mange kommuner har allerede

I forbindelse med netværket

audit. Skulle flere kommuner ikke

TEKNIK & MILJØ I KVALITETSSTYRING 49

KL er ved at etablere et nyt netværk, der skal tage sig af de mere overordnede spørgsmål i kvalitetsarbejdet.

ledes, at de fleste kommuner først

udgangspunktet er et begrænset

har fokuseret på udviklingen af fag-

ejerskab, både politisk, ledelses-

procedurer samt nogle af de mere

mæssigt og på medarbejderniveau,

sagsbehandlingsrelaterede

så er det også en vanskeligere pro-

tværgående procedure, eksempel-

ces at få det implementeret. Dog

Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder. Det første møde

vis dokumentstyring. Andre områ-

oplever vi også kommuner, der i

afholdes mandag d. 20 oktober 2008 i KL-huset. På hvert møde vil

der såsom udviklingen af målbare

den grad har taget opgaven til sig

der om formiddagen være 2-3 faglige indlæg med relevante pro-

mål, gennemførelse af brugerun-

og arbejder ambitiøst og engageret.

blemstillinger. Om eftermiddagen vil der være mulighed for, at delta-

dersøgelser, kompetenceplaner mv.

Men det kræver, at man kan se

gerne i netværket kan diskutere udfordringerne ved at implementere

udsættes ofte til senere.

gevinsterne i den anden ende af

et kvalitetsstyringssystem. På første møde sættes der fokus på de

tunnelen”

ledelsesmæssige aspekter af kvalitetsstyring.

Mange kommuner har måttet indse, at implementeringen af et

KL etablerer kvalitetsnetværk indenfor teknik og miljø

“Samtidig er der en lang række

kvalitetsstyringssystem kræver

ting, man skal forholde sig til, når

Der vil blive oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte

opbakning og forankring i alle dele

man skal udvikle et kvalitetssty-

kommuner har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer ind

af en organisation og derfor ikke

ringssystem. Hvordan skabes der

imellem de fysiske netværksmøder.

udelukkende kan uddelegeres til

for eksempel sammenhæng med

en enkelt systemansvarlig. Dette

andre tiltag i forvaltningen, eksem-

har flere steder givet anledning til

pelvis LEAN eller Kvikmodeller?

Hvad koster det?

etablering af styregrupper, efter-

Hvordan sikre man, at systemet

Deltagelse i netværket koster 6000 kr. årligt. Der er fire netværksar-

hånden som arbejdet er skredet

rent faktisk implementeres og

rangementer inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan til-

frem.

anvendes i daglige sagsbehandling?

melde to deltagere til. Det koster 500 kr. pr. ekstra deltager. Kommu-

I hele kvalitetstænkningen ligger

nerne skal være villige til at ”lægge hus” til et netværksmøde, hvor KL

Der skal være fokus på gevinsterne

der et skift til en arbejdskultur der

betaler udgifterne til forplejningen.

Kvalitetsstyringsloven har haft en

fokusere på fejlene. Dette vil være

hård fødsel, idet den udsprang af

nyt for nogle og kræver derfor også

en udtalt skepsis overfor, hvorvidt

en mental omstilling. Endelig er der

kommunerne nu også magtede

jo den udfordring, at systemet skal

natur- og miljøopgaverne. Dette har

implementeres i kølvandet på

mange steder haft betydning for

strukturreformen. Denne har i sig

det praktiske arbejde med at imple-

selv stillet store krav til forandrings-

mentere loven i kommunen. Om

paratheden og arbejdsmængden i

dette siger Maj Green: “Når

kommunerne” siger Maj Green.

søger forbedringerne, frem for at

Tilmelding Tilmelding kan ske til Sidsel Sørensen (sml@kl.dk, tlf. 33 70 37 48)

50

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

S vil have renere drikkevand Der findes intet overblik over tilfælde af forurenet drikkevand, og målingen af drikkevandet er simpelthen for dårlig, lyder det fra Socialdemokraterne, der vil have indført Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed i alle vandforsyninger.

dik er decideret dårlig efter min

kan opdages med det samme.

mening. Man måler simpelthen for

”Hvis ikke vi fokuserer på drikkevandet, så skrider det. Det handler

sjældent, og stikprøveteknikken er

om at få taget tilstrækkelig mange

utilstrækkelig, så det ikke er et til-

prøver og få taget dem ofte nok, så

strækkelig fintmasket net til, at man

man får lukket de boringer, hvor den

kan se, hvad vi har af mikrobielle

er gal. Danmark er et af de eneste

problemer,” bliver Erik Arvin, profes-

lande, hvor vi har urenset grundvand

sor i drikkevandsforsyning ved DTU, i

som drikkevand, og det skal vi værne

socialdemokraternes forslag citeret

om,” siger Mette Gjerskov (S), med/ Af Kristian Jørgensen

”Hele vores prøvetagningsmeto-

måling, så eventuelle forureninger

lem af Folketingets Miljø- og Plan-

Mette Gjerskov (S), medlem af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

for at sige.

Ministeren er afventende

lægningsudvalg og en af seks socialdemokratiske forslagsstillere til en fol-

vandværker findes en samlet over-

Forslaget om indførelse af DDS kom-

Kvaliteten af det danske drikkevand

ketingsbeslutning om sikring af rent

sigt over, hvor mange gange der er

mer nu, fordi en arbejdsgruppe ned-

er truet, mener Socialdemokraterne.

drikkevand gennem DDS.

fundet sygdomsfremkaldende bak-

sat af Miljøministeriet, DANVA og

terier i drikkevandet, og hvor man-

FVD, som skulle analysere problemet

Inden for de seneste år har der

DDS er et ledelsessystem, som

været problemer flere steder i landet

ifølge Socialdemokraternes forslag

ge mennesker der bliver syge af

med forurening af drikkevandet, end-

med den omfattende forurening i

opstiller målsætninger for vandkvali-

bakterier i drikkevandet.

nu ikke har givet sine anbefalinger,

Køge sidste år som det værste

teten og indfører procedurer for,

eksempel.

hvordan man kan dokumentere drik-

er det blevet opgjort, at 122 drikke-

Miljøministeren vil med henvisning til

Som opfølgning på Køge-sagen

som skulle have ligget klar i 2007.

kevandssikkerheden og forebygge

vandsforureningssager er blevet regi-

samme arbejdsgruppe ikke tage stil-

mener Socialdemokraterne, der der-

problemer ved at arbejde systema-

streret af embedslægeinstitutionerne

ling til DDS, før anbefalingerne fra

for opfrodrer Regeringen til at sikre

tisk med at lukke sikkerhedshullerne.

i perioden medio 2006 til ultimo

gruppen ligger klar.

rent drikkevand ved at indføre Doku-

Systemet omfatter alle vandforsynin-

2007 – heraf 87 i de 78 forsyninger,

Nogle vandforsyninger har allere-

menteret Drikkevands Sikkerhed

gens faser fra indvinding af vandet

der forsyner mindre end 3.000 hus-

de indført DDS med gode erfaringer,

(DDS) i alle vandforsyninger. Derud-

over vandbehandling og distribution

stande. Forslagsstillerne mener dog,

men udsigterne til at få en forbed-

over opfordrer de til at udarbejde en

til forbrugernes installationer.

at problemer med bakterier i drikke-

ring af drikkevandssikkerheden med i

vandet meget vel kan være mere

næste års finanslov ser dog ikke gode ud, mener Mette Gjerskov.

Det kunne have været undgået,

national drikkevandsstatistik, der dokumenterer drikkevandets kvalitet i

Metoden er for dårlig

omfattende, end man tror, fordi der

de enkelte forsyninger, samt til at

Overblikket over drikkevandets kva-

ikke bliver foretaget tilstrækkeligt

indføre ny miljøteknologi, så det bli-

litet er desuden sløret af, at der

med målinger til, at alle tilfælde bli-

Finansloven, men det ser lidt tungt

ver muligt at foretage kontinuerlig

hverken hos myndigheder eller

ver opdaget.

ud med det, desværre,” siger hun.

”Vi prøver at få drikkevand ind i

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Drikkevandssikkerheden er for dårlig, mener Socialdemokraterne, der foreslår flere tiltag på området.

52

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Tilfældig sikkerhed på vandværker De danske vandværker er vidt forskelligt sikret mod hærværk eller terror. Og det er de i deres gode ret til, for der findes ingen krav til sikkerheden. Problematisk, mener både eksperter og politikere.

meget optaget af at beskytte vores

Muligt terrormål

vandmiljø, og det er godt. Men de

der og ingen beføjelser over for

Den manglende lovgivning skyldes

er knap så optaget af at beskytte

kommunerne som sådan, når det

imidlertid ikke manglende viden.

vandforsyningen - altså boringer,

kommer til den fysiske sikring,”

Allerede i 2004 fastslog en omfat-

ledningsnet og installationer. Derfor

siger Susanne Rasmussen fra By-

tende rapport fra Beredskabsstyrel-

er der trusler ad libitum mod det

og Landsskabsstyrelsen. Det er den

sen, den såkaldte Sårbarhedsud-

vand, vi drikker fra hanen,” siger

styrelse under Miljøstyrelsen, der

redning, at vandforsyningen er en

Erik Arvin.

har det overordnede tilsyn med de

sårbar del af den danske infrastruk-

danske vandværker.

tur. Blandt andet skriver Bered-

Ingen krav / Af Frederik Danvig og Morten Mærsk

"Vi har ingen sanktionsmulighe-

Derfor er det tilfældigt, hvordan

skabsstyrelsen i udredningen:

Indtil videre må vandværkerne

de forskellige vandværker er sikret,

imidlertid gøre som de vil. Der fin-

og mange af de adspurgte vand-

for kemiske og/eller mikrobiologi-

des nemlig ingen lovkrav, der

værker har valgt ikke at spekulere

ske forureninger af drikkevandet

”Vandforsyningen er sårbar over

bestemmer, hvordan vandværkerne

yderligere i sikkerheden omkring de

som følge af tilsigtede hændelser,

I Skanderborg Kommune får ind-

skal beskytte sig. Det betyder reelt,

fysiske installationer på vandvær-

som f.eks. terror eller hærværk..”

byggerne deres vand fra 67 vand-

at hverken kommunen selv eller

kerne.

værker, der ligger spredt rundt i

myndighederne kan kræve en

kommunen. Ud af dem har kun 13 sat alarmer op, der kan fortælle

At det rent faktisk er tilfældet,

Flere har valgt at forholde sig

bekræfter forskningschef Jens-Jør-

bestemt minimumssikkerhed på

passive, indtil der kommer konkret

gen Larsen fra Afdeling for Toksiko-

vandværkerne.

lovgivning på området.

logi og Risikovurdering på Danmarks Tekniske Universitet.

dem, hvis der er ubudne gæster på

”Der findes mange eksempler

vandværket. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Avisen. Skan-

på kemikalier, naturlige eller synteti-

derborg Kommune behøver imid-

ske, som er yderst farlige og derfor

lertid ikke være et enestående

kun skal tilsættes drikkevand i gan-

eksempel. Der findes nemlig ingen

ske små mængder for at udgøre et

minimumskrav.

sundhedsmæssigt problem,” siger han.

Landets eneste professor i vandforsyning, Erik Arvin fra Danmarks bør overveje, om vandforsyningen

Vandværker positive for regulering

er sikret godt nok.

Alligevel har man i Danmark valgt

Tekniske Universitet, mener, at man

”Drikkevandssikkerheden i Danmark er for ringe. Politikerne er

”Der er trusler ad libitum mod det vand, vi drikker fra hanen”, mener professor i drikkevandsforsyning Erik Arvin.

at overlade sikkerhedsspørgsmålet til de enkelte vandværker. Og det

ce

IDENT I T ET

n Hel hed og bala

Sikkerhedstilstanden er kritisabel på de danske vandværker, der er sårbare over for hærværk og terror, hvis nogen skulle få den idé.

kan skabe usikkerhed om, hvordan

”Det er for galt, at man ikke kan

orden. Det er altså ikke noget, der skal lovgives om.

de skal forholde sig, mener lands-

stille krav og ikke særligt betryggen-

formanden for Foreningen af Dan-

de. Netop vandværkerne er et

ske Vandværker, Solveg Nilsson.

sårbart område og vi ved jo, det

forsyningerne, der er ansvarlige for

Hun vil derfor se positivt på en

hurtigt kan gå galt,” siger han og

at levere rent drikkevand. Derfor er

eventuel lovgivning på området.

tilføjer, at det er noget, Dansk Fol-

det naturligvis også i deres egen

keparti vil se nærmere på.

interesse at sikre deres anlæg,”

”Det vil være fornuftigt at se på nogle mindstekrav. Det må bare

Hos Socialdemokratiet er Torben

”Det er først og fremmest vand-

skriver han i et svar til Avisen.

ikke gå over gevind. Vi vil ikke være

Hansen ligeledes positivt indstillet

imod, at man for eksempel lavede

over for muligheden for at stille

Svenske erfaringer

et krav om, at vandpumpen stop-

krav.

Helt sådan ser de svenske myndig-

per, hvis alarmen går i gang. Det

”Jeg synes, det vil være fornuf-

Visuelle værdier Værdier er en organisations leveregler. De bliver først til

heder ikke på sagen. I Sverige

virkelighed, når medarbejdere og ledelse fokuserer på dem og

har jeg jo selv foreslået, så det kan

tigt at se på en minimumssikring.

administreres vandforsyningen af

jeg ikke være imod,” siger hun.

For eksempel sikre, at der er hegn

Livsmedelsverket, der svarer til den

omkring, kameraovervågning eller

danske Fødevarestyrelse. Her har

rer hun dog det vigtige i, at det

lignende. Det her er jo ikke alene

man netop fremsat forslag til øge-

med at sætte billeder på værdi-

gælder for samtlige vandværker og

et spørgsmål om at forsvare os

de sikkerhedskrav til de svenske

ikke kun nogle bestemte.

mod terrorister, men man kunne jo

vandværker, fortæller fødevarein-

erne, så de fine ord bliver til vir-

også forestille sig, at andre gale

spektør Torbjörn Lindberg.

Skal der være lovgivning, pointe-

”Jeg kan ikke se, at nogens liv er mere værd end andres, for det er

mennesker kunne finde på noget,”

ikke et spørgsmål om penge,” siger

siger han, og hos Venstre er mil-

elsverket blandt andet, at de ikke

hun.

jøordfører Eyvind Vesselbo enig.

anser en løsning ad frivillighedens

”Det er min opfattelse, at der

I lovforslaget skriver Livsmed-

vej som gangbar. For at opnå et til-

Politisk flertal for forbedret sikkerhed

bør strammes op på området. Vi

fredsstillende sikkerhedsniveau,

skal have en politisk forsikring om,

anbefaler de derfor, at der laves

Det kan imidlertid være, at tiden nu

at der er styr på sagerne,” siger

formelt bindende lovgivning om en

er inde til, at politikerne vil tage et

han.

minimumssikring.

kig på, om lovgivningen skal stram-

Mens der altså i Folketinget er

Undlader man helt at regulere

forstår dem. Tankegang hjælper

kelighed i hverdagen. Vi skaber et visuelt univers, hvor værdierne kan boltre sig. Billedet her er fra Sorø Kommune.

Frederikshavn

mes for landets vandværker. Hos

stemning for en minimumssikring

området, som man altså har gjort i

regeringens støtteparti, Dansk Fol-

af de danske vandværker, fasthol-

Danmark, er det den svenske føde-

T: 70 12 44 12

keparti, er miljøordfører Jørn Dohr-

der miljøminister Troels Lund Poul-

varestyrelses overbevisning, at man

www.tankegang.dk

mann bekymret over den manglen-

sen (V), at det er vandforsyninger-

ikke opnår et acceptabelt sikker-

de sikkerhed.

nes eget ansvar, at sikkerheden er i

hedsniveau.

København

Vanebrydende visuel kommunikation

54

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Frederikshavn har set lyset Lysfestivalen Light Visions 2008 i Frederikshavn sætter fokus på lys, og hvordan det anvendes optimalt i arkitektur og byrum. Et mål er også at gøre den energikrævende belysning bæredygtig. / Af Kristian Jørgensen

Frederikshavn har slået sig op som Danmarks lys-centrum. I 2006 etablerede man i byen et innovati-

onscenter for belysning, Light Visi-

virksomheder og Frederikshavn

selv er lys, og lys der understøtter

ons – Innovationscenter, og i okto-

Kommune. Centeret arbejder

det man vil vise frem. Det skal man

ber afholder den nordjyske by for

blandt andet med visionen om at

også arbejde med som byer, så

tredje gang en international lysfesti-

etablere et lyslaboratorium og

man ikke bare hænger lamper op.”

val. Festivalen byder blandt andet

oprette en uddannelse for lysde-

på nye, innovative lysinstallationer i

sign i Frederikshavn. KTC-formand

Byen som udstilling

bybilledet og kulminerer med en

Mikael Jentsch sidder i Light Visions

Mikael Jentsch forklarer, at man i

konference for byplanlæggere, byg-

- Innovationscenters bestyrelse

Frederikshavn vil skabe en masse

gebranchen, arkitekter og andre

som teknisk direktør i Frederikshavn

lysinstallationer i bybilledet, som

med interesse i, hvordan bygninger

Kommune, og han forklarer kom-

har en dobbelt effekt, idet de både

og byer fremtræder bedre i de

munens store fokus på lys således:

skaber et godt bymiljø, samtidig

mørke timer, samt ikke mindst

”Det er et ekstremt vigtigt emne.

med at det tjener som et udstil-

hvordan de gør det uden at belaste

Hvis vi ser os omkring, er lys et

miljøet.

grundelement, både i vores hver-

”Vi vil gerne være med til at

dag og i arkitekturen. Der er en fin

understøtte de erhvervsklynger, vi

balance mellem at lave noget, der

har, der laver lysprodukter. For

Light Visions – Innovationscenter er opstartet af forskellige lys-

Ved sidste lysfestival i 2006 blev der blandt andet kastet lys over lodstorvet i midtbyen. Foto: Jørgen Anker Simonsen.

lingsvindue for lysproducenterne.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

Frederikshavn by night. Foto: Jørgen Anker Simonsen.

eksempel Martin Professional A/S,

at kunne klare, og samtidig er det

der har produceret lys til OL, og

ekstremt energibesparende,” siger

Roblon A/S Lighting Division, der er

Mikael Jentsch, der som teknisk

førende inden for fiberlys. Vi synes,

direktør i Frederikshavn er nødt til

Lys er den mest synlige form for energiforbrug, og med de nye ener-

området er vigtigt i sig selv, men

at skele til kraftigt til belysningens

gikrav er der øget fokus på, hvordan belysningen kan effektiviseres.

også fordi vi gerne vil bruge Frede-

miljøvenlighed.

Konferencen Light Visions 2008: Det betyder, at arkitekter og ingeniører må tage stilling til belysning på et langt tidligere tidspunkt i projekteringen end hidtil. Men hvor-

rikshavn som udstillingsvindue, så

”Vi vil gerne være forsynet af

man kan komme herop og se det

vedvarende energi i 2015, og alene

dan bliver bæredygtig belysning en integreret del af projekteringen,

1 til 1,” siger han og fortæller vide-

derfor er vi nødt til at tænke energi,

og går hensynet til miljøet ikke ud over kvaliteten af designet og det

re at, årets lysfestival skal resultere i

når vi tænker belysning,” siger han.

endelige produkt? De spørgsmål vil Light Visions 2008 komme med kvalificerede bud på.

en permanent opstilling af lysinstallationer, hvor man ved festivalerne i

Mere information og tilmelding til

2004 og 2006 fokuserede på at

konferencen på

Light Visions 2008 er en praktisk orienteret konference, hvor det prio-

www.lightvisions.dk.

riteres, at deltagerne får konkrete redskaber med hjem, som de kan

vise, hvad man kunne.

anvende i deres daglige arbejde. Dels via ekspertoplæg og dels via indlagte debatter og diskussioner, hvor deltagerne kan sparre med

Bæredygtigt lys

oplægsholderne.

KTC-formanden håber, at konferencen og lysfestivalen kan tiltrække

På konferencen kan man blandt andet opleve følgende navne og

sig opmærksomhed fra andre kom-

emner:

muner, for der er endnu ikke så

• Lysdesigner Mark Ridler (UK) fra BDP ser nærmere på bæredygtig-

mange kommuner, der tænker

hed og kvalitet, og demonstrerer hvordan fokus på bæredygtighed

grundigt i belysning. Men det burde

kan inspirere design af den højeste kvalitet.

de måske, for der er gode grunde

• Arkitekt Merete Madsen fra Grontmij Carl Bro fortæller om dagslys

ud over det rent æstetiske til at gå

som en bæredygtig lysstrategi og præsenterer simple tommelfin-

op i byernes belysning, hvilket også kommer i fokus på konferencen Light Visions 2008. ”Der er også det miljømæssige.

Er der nye teknologier som for eksempel LED-belysning, man kan tage i brug? Der skal jo store lysmængder til, og det begynder LED

gerregler, der kan anvendes i praksis.

• Kaoru Mendes (Japan) bud på hvordan kundens forståelse af belysningens betydning kan fremmes.

• Mark Majors (UK) tilbageblik på skandinaviske og vestlige belysningstraditioner.

• Kunstneren Ingvar Cronhammars brug af lys.

56

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Vejmiljøprisen 2008 Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen 2008.

samt arbejder med pladser og torve.

/ Af Jens Adamsen, Vejdirektoratet

Miljøprisen 2007 gik til SRSgruppen (StøjReducerende Slidlag), for projektet ”1. generationssystem for udbud og udførelse af støjreducerende slidlag”

sekretær i NVF udvalg 34

Et støjreducerende slidlag kan reducere støjen mellem vejoverflade og køretøjers hjul med op til 3 decibel. Den forskel kan de fleste

Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 udbyder igen i år en pris for

af vejens naboer høre.

SRS-Gruppen er nedsat som føl-

Prisoverrækkelsen 2007 under åbningsceremonien på Vejforum. Mikael Thau, sekretær i SRS gruppen modtager diplomet.

Danmarks mest miljøvenlige

ge af et samarbejde mellem

vejbyggeri eller vejvedligeholdelses-

vejmyndigheder, industri og rådgi-

arbejde, for at fokusere på de pro-

vere, under vejregelgruppen, U.21,

jekter hvor der bliver tænkt mil-

og har udmærket sig ved at produ-

direktoratets Anlægsområde for at

arbejde skal være modtaget senest

jøvenligt, og at trække nogle gode

cere et deklarations- og udbudsma-

stabilisere dårlig råjord med kalk i

15. oktober 2008. Dommerkomi-

eksempler frem som vi alle kan

teriale, som gør det nemt at for-

stedet for at udskifte jorden. Tidli-

teen består af NVF udvalg 34's

inspireres af.

midle og udbrede den miljørigtige

gere prismodtagere er NCC for den

danske medlemmer, der tæller

støjreducerende asfalt. Asfaltentre-

nye miljøvenlige bitumen til over-

repræsentanter for Vejdirektoratet,

Prisen dækker miljøvenlighed i bred forstand

prenører kan nu "deklarere" deres

fladebehandling ”NCC Ecobit”, Her-

kommuner, rådgivende ingeniører

støjreducerende slidlag, og bruge

ning Kommune for en materialebe-

og Asfaltindustrien. Prisen overræk-

Prisen kan gives til ethvert vejbyg-

denne deklaration overfor kunder-

sparende sideudvidelse af Thorup-

kes i forbindelse med Vejforum

geri eller vejvedligeholdelsesarbej-

ne. Og omvendt kan køberne af

vej, og Københavns Kommune for

2008.

de der er med til at mindske for-

nye slidlag nemt beskrive i et

projektet ”Miljøtiltag på det nye

bruget af råstoffer eller mindske

udbudsmateriale, hvilken støjreduk-

Brønshøj Torv”

forureningen enten gennem valg af

tion man ønsker af det nye slidlag.

Forrige års prismodtager var Vej-

vejbyggeri eller vejvedligeholdelses-

ligt på vejregler.dk, under udbuds-

Forslag modtages senest 15. oktober 2008

Yderligere oplysninger fås på Udvalg

eller under selve driftssituationen.

Prisen dækker også følgearbejder

forskrifter for veje.

Forslag til det mest miljøvenlige

gerdin.is/nvf34.nsf/ .

materialer, i udførelsesmetoden

Gruppens arbejde er tilgænge-

34’s hjemmeside http://www.vega-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57

Kortdage 2008 Miljøministeren åbner årets udgave af Kortdage, der afholdes i dagene 27. til 29. oktober i Kolding.

kerer ikke mindst et særligt fokus

med hele vejen igennem de 2?

ning arbejder vi målrettet på at

på klima- og miljøtemaerne. En

dag såvel som dagsbesøgende.

kunne påvirke ikke blot det politiske

række hovedtalere åbner de tre

Dermed bliver Kortdage et helt

system, men også beslutningstage-

enkelte dage, og derudover lægges

naturligt sted at være med, både

re i erhvervsliv og i organisationer. I

i år vægt på at skabe debat uden

for aktører og for de beslutningsta-

forhold til det lange træk er Kortda-

for sessionerne.

gere og politikere der varetager

ge et stort aktiv, idet vi her katalyse-

interesser inden for ejendomsdata,

rer en masse initiativer og proces-

Cafehjørne

kort- og geodata, men også sam-

ser", siger Michael Israelson.

Kortdage byder indenfor i caféhjør-

fundsvidenskab eller fysisk plan-

net – her er det legitimt at fortsæt-

lægning.

/ Af formand for Kortdagsudvalget Hans Ravnkjær Larsen, Geomatic a/s

te drøftelser af temaer og problem-

Målsætningen for Kortdage 2008 er 450 deltagere i løbet af

At Kortdage er den begivenhed

de tre dage som konferencen

Klimaet er kommet for at blive.

stillinger, også imellem sessionerne.

der for alvor sætter den fagpolitiske

spænder over. Tilmeldingen er

Også som tema på årets konferen-

Målet er, at alle skal have noget

debat i relief, er der ingen tvivl om

åben på kortdage.dk.

ce for den danske geodataverden.

konkret med hjem fra konferencen.

hos præsident i Geoforum Dan-

Blandt de emner som Kortdage

Det gælder de deltagere som er

mark, Michael Israelson. "Som fore-

2008 tager op, er klima og miljø, nye landvindinger i den digitale infrastruktur og strømninger fra de varme lande (EU) som har indflydelse på Danmarks håndtering og

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

ajourføring af geodata m.v. Fra overdrevets yderkant får vi nyt om mobile kort- og gps-baserede løsninger der kan give fx byplanlæggere konkret viden om unges færden i det åbne byrum.

Men derudover er brugen af geodata i formidling og kommunikation et af de bærende temaer for Kortdage 2008. Medierne interesserer sig i stigende grad for at præsentere oplysninger og historier geografisk, på tv-skærmen og ikke mindst på internettet. Politikere og

Den originale LINK-SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

meningsdannere træffer i stigende grad beslutninger baseret på geodata, uden altid at være vidende om det. De mange data som i sti-

- Vand, gas og lufttæt til mindst 5,5 bar tryk - Den er elektrisk isolerende - Absorberer stød, lyd og vibrationer

gende grad gøres tilgængelige, vil derfor blive yderligere populære, også i kredse hvor man hidtil ikke har brugt den slags i formidlingen.

I år åbner miljøminister Troels Lund Poulsen konferencen og mar-

Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com

58

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Bygninger står for 40 procent af EU's samlede energiforbrug. Denne bygning på Dampfærgevej i København er blevet renoveret for at møde de stigende energikrav.

Rockwool og efterisolering:

Danmark sakker bagud Vi plukker ikke den lavest hængende frugt CO2 og energi for milliarder fosser ud af vores bygninger.

Det skriver Rockwool i koncernens rapport, Environment 2008, som udkom d. 1. september. Men mens flere europæiske lande sætter fuld fart i CO2 og energibesparelserne, så går det – klimatopmøde eller ej – alt for trægt i Danmark, fremhæver adm. direktør Johan Prior Knock fra Rockwool A/S.

Danmark forpasser oplagt målchance

gang, kræver det handlekraft fra

Johan Prior Knock undrer sig over,

politisk side. I Tyskland vil regerin-

hvorfor vi i Danmark forpasser en

gen ikke slå sig til tåls med huse,

målchance, der ligger lige til højre-

der oser som gamle Trabantmodel-

benet. ”Når det gælder energikrav

ler. Den har afsat godt 10 milliarder

til nye bygninger har lande som

kroner til at hjælpe husejere i gang.

Storbritannien, Tyskland og Frankrig

Frankrig har sat et mål om at ener-

lagt sig i overhalingsbanen og vil

girenovere 400.000 bygninger om

”Skal det arbejde skubbes i

De høje energipriser kan mærkes i

nale spil om energiforsyning. Der er

kræve super lavenergihuse før

året, og Holland har en frivillig mål-

danskernes lommer. Samtidig er

derfor 3 gode grunde til at komme

Danmark. Det er ærgerligt, hvis

sætning om 30% energibesparelse

den danske regering på jagt efter

hurtig i gang med en indsats i

Danmark mister det fortrin, vi har

i 200.000-300.000 bygninger

argumenter, der på klimatopmødet

vores bygninger”, siger Johan Prior

haft, når det gælder energieffektivt

årligt. I Danmark sker der alt for lidt.

i København kan bane vejen for en

Knock, adm. direktør i Rockwool

byggeri, fordi vores egne krav er for

Vi burde blandt andet indfø-re ord-

ambitiøs, international aftale. En

A/S.

uambitiøse.”

ninger som den tyske samt gøre

alvorlig hindring er frygten for, at

Set i forhold til klimatopmødet i

Men det helt store spild af CO2

boligskatter grønne, ligesom vi ken-

CO2 reduktioner koster dyrt. Derfor

København næste år indeholder

og dyr energi sker i de mange

der det fra biler, hvor forurenerne

kan det undre, at oplagte mulighe-

McKinseys rapport det positive

gamle bygninger. Her ligger udfor-

betaler mere, og de miljøvenlige

der forsømmes.

budskab, at bedre isolering på ver-

dringen for Danmark såvel som for

mindre”, siger Johan Prior Knock.

densplan kan spare store mængder

mange andre lande. Igen har

Lavest hængende frugt

CO2 og energikroner: Bedre isole-

udlandet fået øje på dette og sat

DTU, gennemført for Rockwool

”Nogle af de mest lønsomme CO2

ring kan spare yderligere 1,6 milliar-

handling i gang før Danmark.

A/S, at den offentlige sektor vil kun-

besparelser kan findes ved at isole-

der tons CO2 årligt. Det svarer til

re bygninger bedre. Det viser analy-

Ruslands samlede udledning. Et

Trabant-modeller

bruget ved at energioptimere sine

ser fra det anerkendte firma McKin-

yderligere plus er, at isolering er en

Hvis en husejer renoverer et dårligt

bygninger. Det svarer til en bespa-

I foråret viste en rapport fra

ne spare 74 procent af energifor-

sey. Ud over at spare CO2 medfører

kendt og billig klimaløsning, så hvis

isoleret hus fra før energikrisen til

relse i størrelsesorden 4 mia. kro-

bedre isolering også mindre energi-

den politiske vilje er til stede kan vi

lavenergistandard, kan der spares

ner årligt.

regning og er med til at gøre os

komme i gang med indsatsen i

tusindvis af energikroner og op til

mere uafhængig af det internatio-

morgen.

11 tons CO2 om året.

Kilde: Rockwool

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59

Byfornyelse gavner små bysamfund Rapporten Byfornyelse i mindre bysamfund fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at udvikling i de mindre bysamfund kan vendes.

gen er mange gange sket ved

imellem", siger Jesper Ole Jensen.

hjælp af byfornyelsespenge, der er

der vil bruge boligen i deres tredje alder.

kommet både fra den offentlige

Optimistisk stemning i Lohals

kasse og fra private investorer.

Lohals på Langeland er en af de

stand ved hjælp af et partnerskab

syv byer, der har gode erfaringer

mellem kommune og lokale part-

Det fremgår af rapporten Byfor-

Aktivitetshuset er kommet i

nyelse i mindre bysamfund fra Sta-

med byfornyelse. Med truende

nere, der har skudt penge i huset.

tens Byggeforskningsinstitut (SBi)

butiksdød og faldende aktiviteter på

Samarbejdet og den efterfølgende

ved Aalborg Universitet, hvor seni-

havnen tog den daværende Trane-

brug, til bl.a. lokaler til sejlklubben,

orforsker Jesper Ole Jensen og

kær Kommune i 2004 initiativ til at

depotrum og møderum, samt drif-

Afvandring fra landet til byerne

konstitueret direktør Thorkild Ærø

vende den negative udvikling og

ten er fordelt blandt investorerne til

betyder ofte, at mange små bysam-

fremlægger syv af de vellykkede

satte gang i nogle udviklingsprojek-

alles tilfredshed.

fund står tilbage med forladte huse

eksempler på landsbyer og små

ter. Og der er virkelig sket noget

"De private følgeinvesteringer af

og lukkede skoler, butikker og virk-

bysamfund, der har fået et løft gen-

siden. Byen har fået et aktivitets-

byfornyelsen er noget vi ser mange

somheder. Byen bliver mindre

nem byfornyelsesindsatsen.

hus, der er sket forskønnelse af

steder i landet. Ofte er de private

gader og byrum, herunder forskøn-

bidrag en central forudsætning for,

det nyt for mange kommuner at

nelse af havnefronten, og de trafi-

at byfornyelsen kan lade sig gøre,

skulle tage stilling til problemerne i

kale forhold er blevet forbedret.

og de er samtidig en indikator på,

attraktiv at bo i, så endnu flere flytter.

Men det er ikke alle steder, det

"Efter kommunalreformen er

mindre bysamfund. Vi håber derfor,

en stor udfordring for kommuner-

at eksemplerne i rapporten kan

stemning af fremgang har private

nemlig mange gange investorer,

ne, så er det lykkedes for nogle at

være med til at inspirere til løsnin-

investorer opført en række nye

der kommer udefra, som finder

vende den negative udvikling i min-

ger og aktiviteter og danne

boliger på havnen og andre steder i

området attraktiv og dermed inve-

dre bysamfund, så der foregår en

udgangspunkt for erfaringsudvek-

byen. Der er ikke bopælspligt i boli-

sterer", siger Thorkild Ærø.

vis fremgang og udvikling. Udviklin-

sling og netværk kommunerne

gerne, men beboerne er typisk folk,

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 14. oktober 2008

konference

går så galt. Selv om situationen er

Som en udløber af den positive

at indsatsen skaber værdi. Det er

Kilde: www.sbi.dk

Affaldssektorens fremtidige organisering Tirsdag den 21. oktober 2008 kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Regeringen forventes i oktober 2008 at fremlægge lovforslag som muliggør gennemførelse af aftalen om affaldssektorens fremtidige organisering, herunder fritvalgsordningen for genanvendeligt erhvervsaffald (farligt som ikke-farligt), ansvarsoverdragelse (til indsamlere og behandlere), åbning af genbrugsstationer for erhverv, gennemsigtige gebyrer, standardregulativer samt benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Lovforslaget og dets konsekvenser fremlægges og diskuteres.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

60

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

God rådgivning kan skabe klima-vindere

Ny bog om facilities management Hvorfor har Coloplast valgt selv at varetage Facilities Management,

Klimadebatten raser, og virksomhedernes topchefer ligger vågne om

mens mange andre outsourcer?

natten ved tanken om drivhusgasser, skovdød og affaldshåndtering.

Hvad er fordelene ved at benytte virksomhedshoteller og iværksæt-

Alle erhvervsledere må forholde sig til klimaet, og derfor har COWI

terkuvøser?

udviklet en rådgivningspakke, der sætter virksomhederne i stand til

Hvorfor kalder boligselskabet FSB sig Danmarks mest miljøvenlige

at udarbejde en klimastrategi, som passer til netop deres virkelighed.

boligselskab?

"Mange virksomheder presses af deres kunder til at forholde sig til klimaet. Transportvirksomheder bliver bedt om at gøre rede for

Ovenstående er eksempler på de mange spørgsmål, som en ny bog

deres klimapåvirkning, og supermarkedskæder kræver klimadoku-

giver svar på. De har alle at gøre med emnet Facilities Management

mentation af deres underleverandører," siger økonom Martin Bruhn

(FM), og bogen indeholder 36 forskellige cases fra de Nordiske lan-

Petersen, COWIs Division for Industri og energi, der har deltaget i

de med hovedvægt på danske cases. Best Practice benyttes som

udviklingen af rådgivningspakken, som COWI nu markedsfører under

betegnelse for den praksis, der anvendes hos spydspidsvirksomhe-

overskriften "Carbon Management".

der, og ved at læse bogen får man indsigt i aktuel FM-praksis og

COWIs klimapakke leder virksomhederne gennem fire faser: Fra

innovationsindsats.

erkendelsen af klimaproblematikken som en strategisk udfordring,

Bogen henvender sig både til studerende og praktikere inden for

over kortlægning af virksomhedens klimapåvirkning til implemente-

FM. Der er ikke tale om en lærebog, men bogen indeholder en ræk-

ring og profilering.

ke konkrete eksempler fra virkelighedens verden, der udgør et godt

"Den første fase er ekstremt vigtig, for her skabes det strategiske

supplement til mere teoretiske og generelle indføringer i emnet.

fundament for, at virksomheden kan gøre sin klimasatsning til en

Dermed er bogen også et godt redskab til vidensdeling blandt prak-

vindersag.Først når der er styr på det grundlæggende, kan virksom-

tikere, som ønsker at finde inspiration hos andre virksomheder.

heden beslutte sig for en strategi, og så følger kortlægning, imple-

Hovedemnerne i bogen er FM-koncepter, samarbejde mellem

mentering og profilering i forhold til omverdenen," siger Martin Bru-

efterspørgere og leverandører, arealanvendelse, teknologi og infra-

hn Petersen.

struktur samt miljø.

Han fremhæver, at "Carbon Management" ikke er videnskab. Han

Lektor Per Anker Jensen, DTU Management har redigeret og er

betegner rådgivningspakken som en "konceptualisering" af COWIs

hovedforfatter af bogen. Derudover har arkitekt m.a.a. Kjeld Nielsen,

rådgivning, der kan hjælpe virksomhederne til at erkende de strategi-

FAM-consult og lektor Susanne Balslev Nielsen, DTU Management

ske udfordringer.

stået for udarbejdelse af en række cases.

Prisen er 300 kr. + moms og forsendelse. Bogen kan bestilles ved henvendelse til sekretær Lisbeth B. Damgaard, telefon 45 25 16 25.

Kilde: COWI

Mail: lida@byg.dtu.dk

Rockwool-koncernen bag klimatænketank Danmark fik 1. september den første grønne

Chefkonsulent Susanne Kuehn fra Rockwool

cent af den samlede energi. Derfor er der et

tænketank kaldet CONCITO, der på latin bety-

A/S, der er med i tænketankens bestyrelse,

specielt stort behov for at gøre en indsats i det

der ”jeg sætter i bevægelse”. Bag tænketanken

siger:

eksisterende byggeri, samtidig med at energi-

står en lang række fremtrædende virksomhe-

”I tænketankens ånd vil Rockwool-koncernen

kravene til de nye bygninger hele tiden skal

der, forskere og enkeltpersoner, der alle vil

være med til at sætte arbejdet med klimaudfor-

skærpes.

være aktive i forhold til at sætte fokus på klima-

dringen endnu mere i ’bevægelse’. Vi har netop

forandringer og komme med løsningsforslag.

brug for en omfattende fælles bevægelse. Der

Den grønne tænketank CONCITO består indtil

Tænketankens formål er at medvirke til et lave-

findes mange løsninger, som kan sættes i gang

videre af over 70 medlemmer fra en lang ræk-

re udslip af drivhusgasser og en begrænsning

hurtigt, og det skal der øget fokus på.”

ke fremtrædende virksomheder og universiteter

af skadevirkningerne af den globale opvarm-

En af de billigste og hurtigste veje til at nedbrin-

samt andre prominente navne.

ning. Tænketanken er uafhængig af partipoliti-

ge CO2-udslippet er at reducere energispildet i

ske og kommercielle interesser.

vores bygninger, der bruger omkring 40 pro-

Kilde: Rockwool A/S

TEKNIK & MILJØ I NYT 61

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Rapport:

Aalborg Havn en dynamo i regionens udvikling

Nyt samarbejde skal spare energi i kontorer

I 2007 blev de tre erhvervshavne i Aalborg kommune anløbet af 2.400 skibe. Havnene – Aalborg Havn A/S og de to private Aalborg Portland og Vattenfall - skabte sammen med 72 havnerelaterede virksomheder i 2007 beskæftigelse for 6.331 personer, der betalte 1.094 mia. kr. i kommuneskat.

Beskæftigelsen svarer til samtlige indbyggere i Aalborg kommunes tredjestørste by, Svenstrup, og skatteprovenuet kan godt og vel dække kommunens drift af folkeskolerne på budgettet for 2008.

For Aalborg Havn A/S har COWI A/S gennemført en analyse af ”Aalborg Havns betydning for regionens erhvervsudvikling”. Baseret på beskæftigelse, indkomstskabelse, skatteprovenu og produktionsværdi konkluderer rapporten, at Aalborg Havn allerede nu er en markant dynamo i den regionale erhvervsudvikling.

Siden 2000 er godsomsætningen i Aalborg Havn A/S vokset med 20 procent, mens de øvrige større havne i Danmark har haft en gennemsnitlig vækst på 14 procent. Også de to private havne, Aalborg Portland og Vattenfall, har i samme periode haft stigende godsomsætning, og i 2007 passerede de tre Aalborg-havne tilsammen 7 mio. tons gods. Hvis de var samlet under én hat, ville Aalborg have Danmarks femtestørste havn, målt på godsomsætning. Kun Frederi-

Erhvervsnyt kontorer

cia Havn, Århus Havn, Københavns Havn og Statoil-havnen i Kalundborg er i dag større.

Der er en markant mulighed for energibesparelse i de mange ældre

”I den periode, væksten i Aalborg Havn A/S har ligget så markant

kontorejendomme rundt omkring i landet. Derfor er Slots- og Ejen-

over landsgennemsnittet, har havnens rolle ændret sig. Hvor den tid-

domsstyrelsen, Albertslund Kommune og DATEA ejendomsadmini-

ligere primært opererede som part i den samlede infrastruktur, er

stration gået sammen om et projekt, der skal nedbringe energiforbru-

den i dag en langt mere aktiv medspiller for havnens kunder og det

get og CO2-udslippet i kontorejendommene. Realdania støtter projek-

omgivende samfund,” siger adm. Direktør i Aalborg Havn A/S Claus

tet med 2.250.000 kr.

Holstein.

Der eksisterer en stor teknisk viden om, hvordan man nedbringer

Kilde: Aalborg Havn

energiforbruget, men der er behov for at omsætte denne viden til konkrete energibesparende tiltag. Her kommer projektet ”Energioptimering i eksisterende kontorejendomme” ind i billedet. Aktørerne er gået sammen om at formidle energibesparende løsninger, der tager udgangspunkt i kontorbygningernes arkitektur, og som er økonomisk rentable. Løsningerne vil blive afprøvet i en række pilotprojekter i ældre kontorbygninger fra forskellige byggeperioder fra 1900 til 2006.

Resultaterne skal efterfølgende formidles til alle kontorejendomsforvaltere, som altså fremover vil få et vidensmæssigt grundlag for konkrete energibesparende initiativer - dermed kan ejendomsforvalterne være med til at fremme bæredygtigheden i det byggede miljø. ”Det er vigtigt, at vi får formidlet løsninger, der kan omsættes til konkrete handlinger i stedet for tommetykke rapporter, der samler støv på reolen,” siger direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme.

Erhvervsnyt havn

62

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC-nyt

Nye medlemmer Chef for Teknik og Miljø

Asker Geyti

Skanderborg Kommune

Miljøchef

Søren Lunde

Esbjerg Kommune

Plan og Byggechef Ivar Sande

Varde Kommune

Teknisk chef

Niels Gregersen

Varde Kommune

Centerchef for Miljøcenteret

Regin Nordentoft

Egedal Kommune

Afdelingschef

Erik Karup

Herning Kommune

Kredsformænd I forbindelse med generalforsamlingerne i kredsene er der sket følgende nyvalg til kredsformand: I KTC Hovedstaden er ny formand for kredsen direktør Ejvind Mortensen fra Frederikssund.

KTC Nordjylland har valgt direktør Christian Bjerg fra Aalborg kommune som ny kredsformand KT Midtjylland har valgt Miljø- og naturchef Jakob Bisgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune til ny kredsformand.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Selskabsdannelse - Vandsektorloven ...................................................................22. sep.

Fredninger fra A til Z ........................................................................................22.-23. sep.

Miljøgodkendelser - industri..........................................................................25.-26. sep.

Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep.

Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak.....................................30. sep.-1. okt.

Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt.

Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt.

EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt.

Vandløbslovgivning og -administration 2 - videregående ........................6.-7. okt.

Drift af pumpestationer 1....................................................................................6.-8. okt.

Kystbeskyttelse..............................................................................................................9. okt.

Håndtering af regnafstrømning.......................................................................9.-10. okt.

VOC-bekendtgørelsen ...............................................................................................21. okt.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................21.-22. okt.

Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger ...........................22. okt.

Kemi og procesberegninger ............................................................................23.-24. okt.

Håndtering af forurenet jord .........................................................................23.-24. okt.

Hedepleje......................................................................................................................27. okt.

Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus..................................27.-28. okt.

Ekspropriation til byudvikling................................................................................28. okt.

WinSpv brugerkursus - data om renseanlæg i Miljøportalen......................30. okt.

BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................14.-15. jan.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Fra sokkel til kip Målgruppen er ledere og medarbejdere med et par års erfaring indenfor byggesagsbehandling og som har gennemført Byggesagsbehandling - grundlæggende på COK eller tilsvarende Kursusperiode: 29.09. – 01.10.2008 Offentlige ejendomsdata – nye muligheder Målgruppen er medarbejdere, der varetager opgaver vedrørende anvendelse af ejendomsdata, herunder ejendomsvurderinger og planlægningsopgaver samt BBR-, ESR-, GIS- og adressesagsbehandlere Kursusperiode: 20.10. – 22.10.2008 Støttet byggeri - grundlæggende Målgruppen er nye medarbejdere, som har arbejdsopgaver inden for et eller flere af følgende områder: Tilsyn med støttet byggeri, administration af almene ældreboliger, kommunale anvisningsordninger eller sagsbehandler (eller færdiggørelse) af støttesager Kursusperiode: 24.11. – 25.11.2008 Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 19.11. – 21.11.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00.

Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

ARBEJDSMILJØ

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Leverandør til teknisk forvaltning

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

64

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

C. G. Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 44 68 00 Rokhøj 8, 8520 Lystrup.

Tlf. 87 43 17 08.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.cgjensen.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Leverandør til teknisk forvaltning FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

NATUR- OG VANDMILJØ

LUGTMÅLINGER

KOMPOSTERING

Pumper

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

66

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

VANDFORSYNING Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk

LIGHT VISIONS 2008 INTERNATIONAL LIGHTING CONFERENCE 23.-24. OKTOBER 2008, DET MUSISKE HUS, FREDERIKSHAVN Dette er en praktisk orienteret konference, der præsenterer højaktuelle foredrag og diskussioner med fokus på bæredygtighed og arkitektonisk belysning.

KAORU MENDE

På Light Visions 2008 får du bl.a. indsigt i: Hvordan energiforbruget kan reduceres uden at gå på kompromis med kvaliteten Kaoru Mendes bud på hvordan kundens forståelse af belysningens betydning kan fremmes Mark Majors tilbageblik på skandinaviske og vestlige belysningstraditioner Kunstneren Ingvar Cronhammars brug af lys Seneste nyt om LED og OLED

MARK MAJOR

MARK RIDLER

Oplev bl.a. disse førende eksperter: KAORU MENDE Principal of Lighting Planners Associates MARK MAJOR Lighting Architect Speirs and Major Associates MARK RIDLER Lighting Director, BDP CARSTEN DAM-HANSEN Senior Scientist, DTU Fotonik

INGVAR CRONHAMMAR Artist and Sculptor GAD GILADI Lighting Architect Past President of PLDA MERETE MADSEN Lighting Architect, Grontmij | Carl Bro

INGVAR CRONHAMMAR

KØB BILLET

GAD GILADI

29165722 info@lightvisions.dk www.lightvisions.dk/konference

Se hele programmet på www.lightvisions.dk/konference