Teknik & Miljø - oktober 2011

#10 oktober 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Miljø

Undervurderet kvælstofudvaskning Fem år efter vedtagelsen af husdyrloven Miljøregulering:

Revolution efterlyses Danmarks råstof

Ledelse:

Digitalisering:

Forsyning:

Natur:

Innovation skaber idéer

Bedst i en knopskydende proces

Hvorfor vil energiselskaberne spare energi?

Genskab ådalene

Foto Elvig Hansen - Scanpix

Elisabeth Krog Seniorprojektleder

Pure Thinking. Det er, hvad du kan forvente af os, når vi rådgiver om vand. Pure Thinking er vores faglige tilgang.

Den er passioneret, rendyrket, kompetent og altid med øje for bæredygtige løsninger, der gavner dig og de kommende generationer.

Du får vandrådgivning med hjerte og hjerne – og internationalt snit. Forankringen er lokal, så du kan være sikker på, at vi har det nødvendige kendskab til lige netop din problemstilling.

Bliv inspireret på grontmij.dk

TEMA

Miljø 6 Leder: Ny dagsorden for miljøområdet 24 Undervurderet kvælstofudvaskning Miljøstyrelsen vedgår, at der skal ses på, om FarmN, der beregner udvaskningen af kvælstof, bør justeres til at regne med en længere tidshorisont, så en større andel af udvaskningen fra husdyrgødning regnes med – Beregningsmodellen er dog ikke blevet ændret, trods gentagne opfordringer fra både artiklens forfattere og KL

28 Fem år efter vedtagelse af husdyrloven De kommunale miljøteams kan med rette se tilbage på de første fem år med husdyrloven med blandede følelser.

4 Miljøregulering: 3 Revolution efterlyses!

37 Komplicerede regler koster tid 40 Opprioritering af videndeling 41 Kort og godt om IED-direktivet 42 Nyt effektivt værktøj til vandplanlægning 45 Tryg fremmer bæredygtig transport 46 Nye redskaber til at nå klimamål 48 Danmarks råstof

32 Fire faktorer for en succesfuld optimering Kommune inviterede i 2009 Miljøstyrelsens og KLs Rejsehold for Frederikshavn

miljøgodkendelser på besøg for at blive bedre til at behandle landbrugets ansøgninger om miljøgodkendelser. Her et år efter oplever teamet et forbedret samarbejde både internt og mellem landbrugs- og naturteamet

50 Kampen mod forurening fra benzinselskaber fortsætter 52 Vi stiller CSR krav til kunderne

3

Indhold

okt 2011

Ledelse:

10 Vinderne af KTCs Innovationspris er valgt 14 Innovation skaber idéer inderne af KTCs 10 VInnovationspris er valgt

KTCs Årsmøde 2011 – Kommunen ver. 2.0 fik sat gang i udviklingen af innovative løsninger på teknik og miljø-området – fra styrkelse af levedygtige landsbyer til pendlerordninger, borgerínvolvering og nyttiggørelse af monsterregn.

18 Ledere har også brug for ledelse Når det handler om ledelse af ledere kommer man ikke uden om et ledelsessprog. Det mener professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet, som var oplægsholder på konferencen Ledelse af ledere.

20 Syddjurs Spildevand – selskabsudvikling og ejerstrategi Processen med selskabsdannelsen og den videre udvikling af selskabet har haft fokus på at skabe ejerskab til selskabets værdier og strategi hos medarbejdere, bestyrelse og ledelse.

Digita lisering:

58

Digitalisering bliver bedst i en knopskydende proces

Digitalisering er en revolution på lige fod med opfindelsen af dampmaskinen og elektriciteten; men alle revolutioner udvikler sig evolutionært - også den digitale, hævder erhvervsforsker Reimer Ivang.

20 sogelskabsudvikling ejerstrategi

62

Hvorfor vil energiselskaberne spare energi?

Det lyder måske som ræven og hønsene om igen, når energiselskaberne vil hjælpe kommunerne med at spare energi. Men den er god nok.

Energiselskaberne har lige så stor interesse i at sænke det kommunale energiforbrug som kommunerne selv.

64

Kommunens legalitetskontrol med vandsektoren

Legalitetskontrol indebærer, at kommunen skal påse og godkende, at vandforsyningernes takstfastsættelser er fastsat i overensstemmelser med vandforsyningslovens regler.

Natur:

68

Win-win: Genskab ådalene og slå tre fluer med et smæk

Opfyldelse af Vandrammedirektivet er en fordel for både miljø, klima og samfund.

70 Seks borgmestre giver hinanden håndslag på vandplaner Pla nlægning:

72 Vi skal sørge for, udviklingen kommer alle københavnere til gode Simon Kjær Hansen, står nu i spidsen for den københavnske byudvikling og alle plangrundlag, der udarbejdes i byen.

bliver bedst 58 Di enigitalisering knopskydende proces

Klima :

76

KLs SKYBRUDskonference – Fra kaos til hverdag

321 mm regn alene denne sommer taler for sig selv. Det blev den næst vådeste sommer nogensinde. Konsekvenserne er store. Tilmed varsler DMI, at det bliver værre de kommende år. KL samler derfor dem, der bør handle, på en stor konference den 14. – 15. november.

Hvad broer også kan bruges til De fleste bygger broer for at komme tørskoet over bækken, eller flytte folk fra A til B lidt hurtigere.

Men tænk, hvis en bro samtidig forbedrede livet for fisk og andre dyr, producerede energi eller rent vand?

Vi foreslog f.eks. en kunde, som manglede en bro, at bygge vind- og afsaltningsanlæg samtidig. Så ville de få energi og rent vand til brobyggeriet - og byen bagefter, helt uden at svine unødigt med CO2.

Så tal med os, næste gang du vil bygge lidt mere bæredygtigt. Vi kan hjælpe dig med at få to plus to til at række længere.

Se selv på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk

Ny dagsorden for miljøområdet

sats & Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

I dette nummer af Teknik & Miljø er der en lang række artikler om vigtige miljøspørgsmål. Fælles for disse indslag er et stort engagement for miljøområdet, - hvor kommunerne spiller en stor og vigtig rolle. I mange er desuden en ny dagsorden for miljøområdet et vigtigt perspektiv, hvor modernisering, digitalisering, effektivisering og afbureaukratisering af f.eks. arbejdet med miljøgodkendelser og tilsyn vil blive helt centralt jf. virksomhedsudvalg 2’s arbejde.

KTCs holdning er, at man skal anvende ny teknologi og f.eks. kunne gennemføre parallel behandling af sagerne hos forskellige miljømyndigheder; men lovgivningen skal også ændres, så det sikres, at der kommer færre hænder på sagerne ved f.eks. at gennemtænke systemerne. Hele natur- og miljølovgivningen trænger til et serviceeftersyn, hvor f.eks. de mange knopskydninger barberes ned med forenkling og gennemsigtighed for øje. KTC vil gerne være en del af denne proces og deltage i drøftelser om en ny Agenda med KL og centraladministrationen.

Den tiltrædende regering vil ifølge sit regeringsgrundlag bl.a.: · Fremlægge en klimaplan, der sætter meget høje mål for Danmarks reduktion af drivhusgasser · Udarbejde en Naturplan for Danmark, der sikre naturens mangfoldighed - og udvikler sig, · Vedtage vand- og naturplanerne, med udgangspunkt i de foreliggende udkast, - men forbedres! · Etablere en taskforce for klimatilpasning der skal udarbejde en klimatilpasningshandlingsplan. · Nedsætte en hurtig arbejdende natur- og landbrugskommission til vurdering af landbruget. · Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene (og sikre giftfrit drikkevand). · Fjerne barrierer for samarbejde mellem kommunerne på miljø- og naturområdet, hvor forvaltningen af naturområder endvidere kan indgå i en justering af strukturreformen.

På denne helt aktuelle baggrund kan det kun gå for langsomt med at komme i gang med arbejdet med henblik på reformer på baggrund af dialog, faktuel videndeling og interessen for miljøet.

Ebbe Møller Olesen Formand KTCs faggruppe for miljø og grundvand.

ISSN 1902-2654

Skab plads til eksperterne Selv de allermindste eksperter bliver taget med på råd, når vi bygger. At deres idéer bliver hørt af vores projektledere sikrer en god byggeproces og er jeres garanti for, at det fremtidige byggeri inspirerer til både læring og leg.

Når du samarbejder med os om dit byggeri, er der ingen ubehagelige overraskelser.

Vi sikrer dig en god totaløkonomi med overblik over de fremtidige udgifter til energi, drift og vedligeholdelse. Og du får selvfølgelig din bygning til tiden og uden mangler.

Læs mere på mth.dk/skolebyggeri

Teknik & Miljø / Oktober 2011 navne

Nyt om

Navne

Formand for KTCs Planfaggruppe og Danske planchefer fratræder Hanne Moe, tidligere planchef i Køge Kommune, startede 1. oktober i nyt job som projektchef for letbanen i Odense.

Hanne Moe har udfyldt en stor rolle i udviklingen af Danske planchefer efter de første etableringsår. Hun har med Danske planchefers aftale med KTC om et tæt samarbejde omkring KTCs planfaggruppe været meget aktiv deltager i at styrke planchefernes indflydelse og rolle i det kommunaltekniske landskab. Det er igennem ændringen af planfaggruppen lykkedes at få aktiveret Danske planchefers store faglige netværk som grundlag for det fagpolitiske arbejde igennem KTC-faggruppen. Denne ændring har været med til at styrke planområdet og dermed kommunernes indflydelse på de udfordringer, der findes på planområdet. Plan-

området har stor betydning som styringsinstrument og rækker ind over mange af de kommunaltekniske felter, ikke mindst i sammenhæng med natur- og miljøindsatsen og sikringen af en sammenhængende mobilitetsplanlægning, samt hele diskussionen omkring regional udvikling.

Kisum Jensen konstitueret Danske Planchefer har konstitueret næstformand Karina Kisum Jensen, planchef i IkastBrande Kommune, som formand for Danske planchefer og for KTCs Planfaggruppe.

Danske planchefer holder årsmøde og generalforsamling 24. – 25. november, hvor der vælges ny formand, som ligeledes bliver formand for Planfaggruppen.

Københavnsk topchef til Fredericia

Ny chefbygherrerådgiver i Grontmij

Fredericia Kommune har hentet sin nye tekniske direktør i Københavns Kommunes center for anlæg og udbud. Valget er faldet på Holger Spangsberg Kristiansen, der kommer fra en post som konstitueret chef i Københavns Kommunes center for anlæg og udbud.

Holger Spangsberg Kristiansen afløser teknikdirektør Erik Jespersen, der tidligere på året skiftede til Aarhus Kommune.

Den nye direktør er 41 år og uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet. Inden han for seks år siden kom til den københavnske teknik- og miljøforvaltning, havde han høstet ledererfaring i Finansministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Den nye direktør tiltræder 15. november.

Grontmij har ansat Morten Jørgensen (40) som chefbygherrerådgiver i Planning & Design i Århus.

Morten Jørgensen skal blandt andet styrke og videreudvikle bygherrerådgivningen i Planning & Design i Århus og styrke Grontmijs position i markedet. Endvidere skal Morten arbejde med strategiske samarbejder og være bygherrerådgiver/projektleder på større projekter og for nøglekunder.

Morten Jørgensen kommer fra en stilling som bygherrerådgiver hos Kuben Management A/S i Århus, hvor han har været ansat i otte år. Tidligere har han været ansat som bygherrerepræsentant i forbindelse med etableringen af Lübker Golf Resort på Djursland.

Vordingborg Kommune har fået ny vej- og trafikchef Vordingborg Kommune har fået en ny vejog trafikchef. Valget er faldet på Torben Kelm Danielsen. Han er hentet i Greve Kommune, hvor han indtil 1. november er leder af vej- og landskabssektionen.

8

Den nye vej- og trafikchef er 45 år og uddannet civilingeniør. Han gennem årene samlet erfaring hos Carl Bro A/S, Banestyrelsen og Gundsø Kommune.

Hanne Moe (tv) er fratrådt som formand for Danske Planchefer og dermed også for KTCs Planfaggruppe.

Karina Kisum Jensen er konstitueret som formand for Danske Planchefer og dermed også for KTCs Planfaggruppe.

Ringkøbing-Skjern Kommune samler Teknik, Miljø, Plan og Kultur Fra januar 2012 samles en række af Ringkøbing-Skjern kommunes funktioner i et nyt fagområde. Det nye fagområde kommer til at indeholde Teknik, Plan, Kultur og Fritid samt Miljø og Natur, og de 110 medarbejdere vil få til huse under ét tag på Tarm Servicecenter.

Ny fagchef for området bliver Jakob Bisgaard, der i dag er fagchef for Miljø og Natur.

Jakob Bisgaard overtog som fagchef ansvaret for det nuværende Plan, Kultur og Fritid fra 1. oktober. Ansvaret for Teknik overgår til Jakob Bisgaard 1. januar 2012.

Nuværende fagchef for Teknik, Kjeld Møller Christensen, forventes at blive leder af et nyt ejendomsselskab, Ringkøbing-Skjern Kommune vil etablere med virkning fra 1. januar 2012.

Nyt om

Navne

To nye borgmestre til Gate 21s bestyrelse Gate 21s borgmesterforum har udpeget to nye kommunale medlemmer til bestyrelsen.

De to nye medlemmer er borgmester i Greve Kommune, Hans Barlach, og borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen.

Hans Barlach ser frem til at bidrage til det strategiske arbejde med de fælles klimaudfordringer: Gate 21s bestyrelse består af ni medlemmer fra kommuner, forskningsinstitutioner og private virksomheder.

Ud over de to nyvalgte medlemmer til bestyrelsen har borgmesterforum også genvalgt Signe Goldmann, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og Steen Christiansen, som gengangere i Gate 21s bestyrelse. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.

Gate 21s bestyrelse per 1. september Anne Grete Holmsgaard (formand) Tidligere MF og medlem af Folketingets energipolitiske Udvalg.

Steen Christiansen (næstformand) Borgmester, Albertslund Kommune Thomas Lykke Pedersen Borgmester, Fredensborg Kommune Hans Barlach Borgmester, Greve Kommune Signe Goldmann Medlem af borgerrepræsentationen samt Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune

Lars Gullev Direktør, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) Signe Kongebro Ass. Partner og Sustainability Manager Henning Larsen Architects Lene Lange Professor, forskningsdirektør og campusleder på Aalborg Universitet Martin Manthorpe Direktør for strategi, salg og forretningsudvikling, NCC Niels Carsten Bluhme (teknisk rådgiver uden stemmeret) Miljø- og Teknikdirektør, Albertslund Kommune

Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

vigtigste fælles opgaver. Det har betydning

og arbejdsmiljø.

for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og

Vi bygger en grøn fremtid sammen

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

www. orbicon.dk

9

Teknik & Miljø / Oktober 2011 ledelse

Ledelse:

Vinderne af KTCs Innovationspris er valgt I forbindelse med KTCs Årsmøde i Holstebro blev det offentliggjort, hvem der har vundet KTCs Innovationspris i de to kategorier: Innovativt projekt og Innovativ leder.

Det er KTCs medlemmer, der har stemt om, hvilke fem nominerede der skulle have prisen Af | Irene Brandt

Innovativt projekt

Til at modtage prisen for ’Innovativt projekt’ ses fra venstre: Jesper Dichmann Sørensen, tidligere Gentofte - nu MTHøjgaard, Iben Koch, Rudersdal, Philip Hartmann, Gladsaxe og Lis Bjerremand, Gentofte.

Læs mere om DOB i Teknik & Miljø nr. 8-2011 Vinderen af Innovativt projekt blev DOBprojektet (Digital Offentlig Byggesagsbehandling), som har udviklet en digital byggesagsbehandling. ”Der er tre gode grunde til, at DOB skal modtage KTCs Innovationspris,” skrev projektchef Michael Larsen fra Vejle Kommune i sin indstilling af DOB-projektet, Michael Larsen er medlem af projektets ledelsesgruppe, og de tre gode grunde, han peger på i sin indstilling er:

10

• Samarbejde om et agilt udviklingsprojekt på tværs af den offentlige sektor for at høste det samle effektiviseringspotentiale • En serviceorienteret arkitektur, som bringer offentlige data i spil og effektiviserer udvikling, implementering og drift • Demonstration, effektmåling og beslutningsgrundlag for et fornuftsbaseret samarbejde om udvikling af digitaliseringen.

Teknisk direktør i Rudersdal Kommune, Iben Koch siger om projektet:

”DOB-projektet er et af de mest omtalte projekter, som alle glæder sig til at få del i, og inden for de faglige miljøer er interessen for projektet meget stor.”

Birgitte Kofoed, der er bygningsinspektør i Rudersdal Kommune, supplerer: ”DOB-projektet er ikke alene enestående i Danmark. På verdensplan er vi formodentlig også de eneste, der har udviklet en intelligent byggesagsansøgning med ensartede landsdækkende dokumentationskrav.” >

SPILD TIL SUND FORNUFT FRA

Kommunekemi arbejder med en epokegørende løsning på miljøvenlig genanvendelse af spildevandsslam. Vi håndterer hele processen og omdanner spildevandsslam fra vandselskaberne til biobrændsel til kraftværkerne og plantetilgængelig fosfatgødning til landbruget.

Spildevand

Spildevandsslam Tørreproces hos Kommunekemi

Plantetilgængelig fosfat til landbruget

Biomasse

Gødning Aske oparbejdes hos Kommunekemi

Aske

Biobrændsel til kraftværkerne

Kan du se fornuften?

Slam tørres til biomasse Biomassen erstatter fossilt brændstof på kraftværkerne Markerne skånes for miljøfarlige stoffer fra slammet Værdifuld fosfatgødning skabes af asken Vi investerer i anlægget – vandselskaberne får leveringssikkerhed

Mere viden …

Kontakt teknisk direktør Ole Kristensen, tlf. 6331 7105, eller direktionsassistent Morten Kamuk Madsen, tlf. 6331 7104.

Så får du hurtigt et indblik i perspektiverne – for jer og for miljøet.

Scan koden og se mere

www.kommunekemi.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2011 ledelse

>

Innovativt leder

Morten Westergaard modtog prisen for ’Innovativ leder’.

”Jeg indstiller hermed Middelfart Kommunes klimachef, Morten Westergaard, til KTCs innovationspris,” sådan indledte teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune, sin indstilling af kommunens klimachef til KTCs Innovationspris til ledere under topchefniveau.

I den efterfølgende afstemning kårede KTCs medlemmer Morten Mejsen Westergaard til vinder af KTCs Innovationspris til innovative ledere. ”Innovation kræver, at man tør prøve noget nyt, kan arbejde tværfagligt, og at man kan lade sig inspirere,” udtalte Morten M. Westergaard, da han blev præsenteret

12

for KTCs medlemmer inden afstemningen. Af artiklen fremgik det også, at når Morten Westergaard skal bruge citater, der illustrerer dét at være innovativ, griber han til Pippi Langstrømpe og Thomas Edison.

Den første siger: ”Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg godt.” Den anden er kendt for at beskrive arbejdet som opfinder med ordene: ”1% idérigdom og 99% hårdt arbejde”.

Læs hele artiklen om Morten Westergaard i Teknik & Miljø nr. 8-2011

Om KTCs Innovationspris: KTC oprettet en innovationspris. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunale tekniske sektor. KTC vil være med til at synliggøre gode eksempler på innovation internt i foreningen og eksternt over for omverdenen.

Der uddeles to priser: • Den ene pris gives til et innovativt projekt.

• Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau.

Tænk FREM. Tænk saMMEn. Tænk vidERE …

Udfordringer i forbindelse med ekstreme regnhændelser kræver planlægning. Rambøll hjælper kommuner og forsyninger med helhedsorienterede beredskabsplaner, der sikrer infrastruktur og miljø bedst muligt mod vandmasserne.

www.Ramboll.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2011 ledelse

Innovation

skaber idéer KTCs Årsmøde 2011 – Kommunen ver. 2.0 fik sat gang i udviklingen af innovative løsninger på teknik og miljø-området – fra styrkelse af levedygtige landsbyer til pendlerordninger, borgerínvolvering og nyttiggørelse af monsterregn

Af | Irene Brandt Illustrationer: Palle Schmidt

I alt 19 arbejdsgrupper fik i løbet af 1½ dag sat skub i udviklingen af innovative løsninger i forbindelse med KTCs Årsmøde 2011 – Kommunen ver. 2.0.

• To grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan sikres en optimal beskyttelse af naturarealer til gavn for borgere, erhverv og natur?

• Tre grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan sikres det, at kommunerne får mest mulig ud af frivillighed og medborgerskab hos borgere på teknik- og miljøområdet?

• Tre grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan sikres det, at lokale klimahandlinger føres ud i livet til gavn for alle og bliver en del an fælleskommunal strategi?

• Tre grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan udnyttes den øgede digitalisering af opgaver inden for teknik- og miljøområdet til at give borgerne og virksomheder en bedre og hurtigere service.

• Tre grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan kan vi sikre, at yderområder planlægges og udvikles/afvikles på den mest optimale måde?

• Tre grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan planlægges byerne til fremtiden, så de tager højde for og udnytter tendenser og udfordringer?

• To grupper arbejdede med spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling af kommunernes infrastruktur?

14

Fire grupper fremlagde ved Årsmødets afslutning deres innovative forslag.

Levedygtige landsbyer I yderområderne er der natur, plads og arealer – i alt tre store potentialer i forhold til gruppens tema, konkluderede arbejdsgruppen, som havde arbejdet med Yderområder som ressource.

Gruppen havde arbejdet ud fra en målsætning om kommunale service for færre midler, og svaret lød: Flere mennesker i færre landsbyer. Midlet i arbejdsgruppens forslag handlede om nedlæggelse af ikkebæredygtige landsbyer med henblik på at styrke de bæredygtige områder samt etablering af energiparker. ”De penge til kollektiv trafik, hjemmehjælp, snerydning etc., vi sparer ved at nedlægge de dårligst fungerende landsbyer, kan anvendes til at udvikle andre lokalsamfund; og de større sammenhængende arealer kan benyttes til anlæggelse af energiparker,” fortalte arbejdsgruppen, da de fremlagde deres projekt for Årsmødets øvrige deltagere.

Landsbyfornyelsen skal ske gennem aktiv dødshjælp ud fra en prioriteret tilgang.

(Se illustration). >

Vil du vide mere om KTCs Årsmøde 2011 – Kommunen ver. 2.0 – Så følg dette link: http://www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ktc-aarsmoeder/ktc-aarsmoede-2011/ slides-og-billeder/ Her kan du se PowerPoint præsentationer fra alle 19 grupper.

Du kan se videoklip med kommen­tarer til konferenceformen fra tre deltagere … og du kan se endnu flere billeder fra Årsmødet.

miljøret Af Mogens Moe

Overblik Over miljøretten i Danmark meD fOkus PÅ Praksis Hensigten med bogen er at give overblik de mange og komplekse regelsæt, der skal sikre miljøet i danmark. Bogen dækker det, der i danmark normalt opfattes som miljøspørgsmål, nemlig miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og planlægning.

Fokus er på de sagstyper, man hyppigst møder i praktisk virksomhed. Samtidig er det bogens formål at vise, hvordan systemerne hænger sammen.

Tillige gennemgås Eu-miljøretten, der får stadig større betydning, når miljøretlige problemer skal analyseres til bunds – hvad enten det drejer sig om affald, kemiske stoffer, naturbeskyttelse eller VVM. nyt i 7. uDgave 7. udgave af bogen er ajourført frem til 10. juni 2011. Fra 6. til 7. udgave, dvs. fra 2007 til 2011, er der navnlig sket en betydelig vækst i regelstoffet, både på grund af Eu-initiativer og separat dansk lovgivning. bestil bogen hos kundeservice på tlf. 33 740 740 eller via vores onlinebutik på www.karnovgroup.dk

isbn: 9788761930712 siDER: 456 PRis: kr. 696,- ekskl. moms

uDgavE: 7 /2011

der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

karnov group denmark a/S NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 • KARNOVgROup.dK

6811_Miljøret_Teknik og Miljø (190x260).indd 1

27-09-2011 14:58:16

Teknik & Miljø / Oktober 2011 ledelse

>

Hvordan kan borgeren kræve at løse en opgave En arbejdsgruppe havde arbejdet med Civilsamfund og medborgerskab. ”Vi skal udvikle udfordringsretten!” lød budskabet fra dette hold. ”Vi ved, at mange allerede arbejder frivilligt. Borgerne vil altså gerne, ligesom vi ved, der er behov for at styrke den sociale kapital lokalt.

Ved at styrke og udvikle udfordringsretten ønsker arbejdsgruppen at give borgerne

16

lettere adgang til at løse de kommunale opgaver, som borgerne selv mener, de kan løse bedre end kommunen. Udfordringen består blandt andet af retten til forskellighed og differentierede serviceniveauer.

En anden udfordring handler om at undgå at udviklingen bremses af stive kontrakter og aftaler men i stedet styres af spilleregler. Endelig pegede arbejdsgruppen på nødvendigheden af også at se frivillighed som en mulighed uden for de etablerede foreninger, og medinddrage alle borgere –

også dem, der ikke er medlem af de lokale foreninger.

Arbejdsgruppen kunne tilmed præsentere et demonstrationsprojekt, som var blevet aftalt i løbet af KTCs Årsmøde og skal gennemføres i et samarbejde mellem HedeDanmark og Nordfyns Kommune.

Kør med hinanden ”Under mottoet: Slip mobiliteten løs og scor kassen har vi udviklet en idé til Bæredygtig infrastruktur og mobilitet, som skal

Teknik & Miljø / Oktober 2011 ledelse

sikre, at danskerne får lettere ved at finde nogen at køre sammen med, når de skal rundt i landet,” fortalte arbejdsgruppen, som var blevet bedt om at fremlægge deres mobilitetsprojekt.

Kort fortalt handler idéen om at udvikle en digital rejsebørs, hvor bilister via hjemmesider og telefon-applikationer let kan komme i kontakt med hinanden, hvis man enten ønsker at tage passagerer med på sin tur – eller selv ønsker et lift. ”Med dette koncept understøtter vi

billig transport og en bæredygtig udvikling, hvilket på sigt også vil give en lang række fordele til kommuner, miljøet, samfundet og ikke mindst de bilister, der benytter samkørselsmulighederne,” konkluderede arbejdsgruppen.

Hurra for regnvejr En arbejdsgruppe med emnet Energi og klima havde udviklet en Energisø, som i stedet for at lade vandet oversvømme byerne tilbageholder vand uden for byerne.

Derudover kan søerne udnyttes til energiproduktion og til rekreative formål. Samtidig med at søerne reducerer udgifterne til spildevandsrensning og forbedrer vandmiljøet. Udviklingen af søen skal ske i et tæt samarbejde mellem kommunerne, de kommunale forsyningsselskaber, rådgivere og forsikringsselskaber.

17

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Ledelse

Ledere har også brug for ledelse Når det handler om ledelse af ledere kommer man ikke uden om et ledelsessprog. Det mener professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet, som var oplægsholder på konferencen Ledelse af ledere

Af | Irene Brandt

”Er der forståelse på medarbejdersiden for professionaliseringen af ledelsesopgaven?

For ikke at snakke om de decentrale ledere selv, som kan være splittede i deres loyalitet,” spurgte Kurt Klaudi Klausen, der er professor på Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet på konferencen ’Ledelse af ledere’ i Århus i slutningen af september.

Konferencen var arrangeret af KLs Konsulentvirksomhed, KLK. Formålet med konferencen var blandt andet at få svar på spørgsmålene: Hvad er de grundlæggende forskelle på ledelse af medarbejdere og ledelse af ledere? Hvordan udøves synlig ledelse over for ledere, der er spredt over et stort geografisk område? Hvad forventer lederne af deres overordnede? Og hvordan motiveres ledere til at udøve ledelse bedst muligt samt nå deres og organisationens mål?

Kurt Klaudi Klausen var blevet bedt om at gå bag om chefens dilemmaer i sit indlæg, hvori han tog problemstillingen om mellemledernes dobbelte isolation op. ”Undersøgelser viser, at mellemlederne føler sig isolerede. De er ikke længere venner med deres gamle kollegaer, som nu er deres medarbejdere. De rådfører sig i stedet med deres nærmeste foresatte, og det stiller krav til cheferne, for det er deres opgave at sikre, der er ledelsesmæssige sparringsmuligheder for mellemlederne og at sørge for, at mellemledermes isolation ikke bliver en dobbelt isolation,” sagde Kurt Klaudi Klausen. Han fortsatte: ”Mellemledernes har brug for deres lederes opbakning, når de skal udmønte en effektivisering på arbejdspladsen. Til gengæld kan det rent faktisk lade sig gøre,

18

at gennemføre en vellykket effektivisering, hvis denne opbakning er til stede.”

Lad lederne lede Inden Kurt Klaudi Klausen nåede til den dobbelte isolation i sit indlæg, havde han været en tur rundt om ledelsesbegrebet i videre forstand. ”Den moderne forestilling om, hvad der skaber dedikerede ledere handler om at lade lederne lede, men jeg ser selvledelse som et plus med modifikationer,” sagde Kurt Klaudi Klausen og fortsatte: ”Vi har en forestilling om, at når vi har givet folk et ansvar, så lever de op til opgaven, men min pointe er, at det gør de kun, hvis der er ledelse på arbejdspladsen!”

Kurt Klaudi Klausen tog udgangspunkt i virksomhedsmodellen, hvori der lægges op til megen selvledelse og autonomi. ”Modellen lider dog ofte af et ledelsesmæssigt tomrum, fordi spændet fra mellemlederne til direktørerne er for stort.

Det er ikke muligt at være tilgængelig og til stede i en organisation ledet efter virksomhedsmodellen. Derfor genopfinder disse organisationer ofte hierarkiet – om ikke før, så når en krise gør det nødvendigt. Ledelsestomrummet udfyldes med lederfora etc., og ledelsesorganisationen begynder at ligne en koncernledelse med et ledelseslag lige under direktøren. Denne konstruktion rummer den fordel, at direktionen har mulighed for at lede både i bredden og i dybden,” sagde Kurt Klaudi Klausen.

I et lederforum kan man etablere et rum, hvor man sammen kan lede og diskutere strategisk ledelse og afstemme forventninger.

Forventningsafstemning ”Forventningsafstemning er centralt, når vi taler om ledelse af ledere. I hvert fald kan idéen om at lade lederne lede kun lade sig gøre, når forventningerne er afstemt på alle ledelsesniveauer,” sagde Kurt Klaudi Klausen.

Han præciserede, at lederne ikke føler sig godt til pas i en organisation, hvor de ikke har tillid til at forventningerne er afstemt. ”Det handler om den psykologiske kontrakt mellem cheferne og mellemlederne.

Bryder man den, er man på den! Derfor er det vigtigt, at man som chef kerer sig om, hvilket ledelsesrum, man har givet mellemlederne, og ikke mindst hvilken psykologisk kontrakt man har indgået, så man kan holde kontrakten,” sagde Kurt Klaudi Klausen og tilføjede: ”Det lyder enkelt; men i praksis kan det være svært, når forudsætningen ændres af en krise. Sker det, er der ikke mindst brug for kommunikativ ledelse, for selv ledere kan, når det kommunikeres rigtigt, forstå, at ressourcerne reduceres.”

Professionalisering ”Siden 2004 er der sket en gradvis professionalisering af offentlige ledere. Skal alle nu have en master i offentlig ledelse? … eller hvor skal man uddanne sig for at tilhøre denne profession? Disse spørgsmål optager mange offentlige ledere,” sagde Kurt Klaudi Klausen og konstaterede, at en offentlig leder som minimum skal vide noget om ledelse for at kunne praktisere håndværket.

Kurt Klaudi Klausen har set på den ledelseserfaring, de offentlige ledere har, på mængden af forskellige lederjobs lederne

Teknik & Miljø / Oktober 2011 ledelse

Ledelsessprog Uanset, hvad man måtte mene om master uddannelser, DOL eller DIL, så ser Kurt Klaudi Klausen i hvert fald én stor gevinst i kølvandet på den øgede professionalisering af lederne: ”De har fået et ledelsessprog! … og det har en effekt i form af en relativ forøgelse af ledelsespotentialet i lederlagene,” sagde Kurt Klaudi Klausen. Han fortsatte: ”Vi ved, at opgaver løses bedre, hvis de, der skal løse opgaven, taler samme sprog og ikke taler forbi hinanden; og det har vi vidst, siden babylonierne forsøgte at bygge Babelstårnet. Vi ved også, at et samarbejdende ledelsessystem selv i en hierarkisk ledet organisation kræver et fælles ledersprog,” sagde Kurt Klaudi Klausen.

Hvem bestemmer?

Forestillingen om ligeværdighed eksisterer nemlig ikke i en hierarkisk relation, hævdede Kurt Klaudi Klausen. ”Dér vil der altid være en magtrelation, Som øverste chef skal man være sig denne relation bevidst og sørge for at skabe tryghed i relationen mellem ledelseslagene. For selvom det er chefen, der bestemmer, så løses opgaven i et fællesskab,” sagde Kurt Klaudi Klausen og tilføjede:

”I mage sammenhænge, hvor der er magt på spil, siger folk ikke altid det, de tænker. De siger ’ja’; men man risikerer, at dialogen ikke er reel, og at man derfor ikke hører ting, der burde være blevet sagt.

Det er derfor en væsentlig udfordring for ledelsen at skabe tillid trods de ulige magtforhold, for mellemledere og medarbejdere har brug for at de kan dele viden i tryghed om, at det man siger, ikke bliver misbrugt.”

Om ti år Kurt Klaudi Klausen afsluttede sit indlæg med et kig fremad. ”Vi ved med sikkerhed, at det, vi kender i dag, vil være andersledes om ti år,” sagde Kurt Klaudi Klausen og fortsatte: ”Innovationsdagsordenen vil tranformere kommunerne om til noget andet, end det vi kender i dag; men hvilke transformationer står vi overfor?

Vi skal i hvert fald være i stand til at etablere en fælles identitet internt, før man kan gøre det eksternt; men at redefinere sig selv kræver en ledelse, der tør udfordre, hvordan tingene er, og hvordan de skal være – og det kommer til at kræve god ledelse og ikke mindst kommunikationsledelse.”

Tving dine mellemledere til sparring Annemette Digmann, ph.d. i offentlig ledelse og forsknings- og innovationschef ved MidtLab talte også på konferencen Ledelse af ledere. Hun sagde blandt andet:

Graham French/Masterfile/Scanpix

i den offentlige sektor har været ansat i, på lederroller og ledelsessyn i den offentlige sektor, og det er på baggrund af disse resultater, at han konkluderer, at den offentlige leder de senere år er blevet mere professionel. ”Generelt set er de offentlige ledere blevet ældre, hvilket sandsynligvis skyldes, at der var bruge for de erfarne ledere i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Vi kan også se, at de fleste vedbliver med at være ledere, til de går på pension. På mellemlederniveau er der megen lille mobilitet mellem fagområderne, hvorimod vi på direktørniveau oftere ser folk, der skifter fra ét fagområde til et andet,” konstaterede Kurt Klaudi Klausen.

Hvis den manglende mobilitet på tværs af fagområderne skal brydes, kræver det en HR-politik, der tilskynder lederne til større faglig mobilitet, og en større bevidsthed om at rekruttere ledere på tværs af faggrænserne. ”Jeg mener, det vil være en rigtig god idé at øge den faglige mobilitet i ledelseslagene, for dynamikken fra opgave- og strukturreformen varer ikke evigt, og kan i stedet etableres ved hjælp af større mobilitet,” sagde Kurt Klaudi Klausen.

”Når jeg i mine undersøgelser har talt med mellemledere er det ikke ualmindeligt, at de giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig en gang i mellem at have én, de kunne ringe til, og drøfte et ledelsesdilemma; men de tør ikke sige det til deres egen leder, fordi de er bange for at sende et signal om, at de

ikke kan finde ud af at være leder. Én sagde direkte, at hun har brug for at blive tvunget til sparring!

Det burde ikke være så svært; men når det nu er et ønske hos mellemlederne, kan man vel opfylde det?”

Hvad du får …..

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Norddjurs Kommune bidrog med direktørens perspektiv på ledelse af ledere: ”Man får dét, man anerkender! … derfor skal man nøje overveje, hvad man siger.”

19

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Ledelse

Selskabsdannelse:

Syddjurs Spildevand

– selskabsudvikling og ejerstrategi Syddjurs Spildevand blev 1. januar 2009 udskilt som et selvstændigt selskab ejet af Syddjurs Kommune. Processen med selskabsdannelsen og den videre udvikling af selskabet har haft fokus på at skabe ejerskab til selskabets værdier og strategi hos medarbejdere, bestyrelse og ledelse.

Kommunikation har været og er et andet vigtigt fokuspunkt

Af | direktør Søren Lynge Petersen, Syddjurs Spildevand og civilingeniør, proceskonsulent Lene Rusholt, Grontmij

Syddjurs Kommune besluttede allerede i 2007, at spildevandsforsyningen skulle udskilles som et selvstændigt selskab. Forsyningen blev pr. 1. januar 2009, 1 ½ år før lovkravet, udskilt som Syddjurs Spildevand A/S. Med selskabsdannelse, benchmarking, prisloft m.m. er der kommet et fornyet fokus på at trimme organisationen og tilpasse denne til de nye rammebetingelser.

Ledelsen har i udgangspunktet haft en bevidst strategi om at skabe maksimalt ejerskab til selskabets strategi og værdigrundlag og har derfor involveret medarbejdere og bestyrelse aktivt og grundigt i processen med at skabe værdigrundlaget og ejerstrategien. Dette har været afsæt for et forløb, der skal skabe en velfungerende og fremadrettet organisation.

Centralt i processen har også været at invitere alle i organisationen til at se på, hvordan opgaverne løses i dag, og hvordan opgaveløsningen kan optimeres og gøres anderledes. Processen med at skabe afsæt for en ny organisation og kultur startede allerede i 2007, forud for selskabsdannelsen og har løbende været fulgt op med ”stopop-seminarer” for både drift og administration samt aktivt medspil fra bestyrelsen.

Medarbejderinddragelse Involvering af medarbejdersiden og de fokuspunkter, som forløbet med medarbejderne har bragt på banen udgør fundamen-

20

tet for den videre proces. Vi har dels en administrativ enhed og en klassisk driftsorganisation med en blanding af faglærte og ufaglærte medarbejdere, som er delt på flere geografiske lokaliteter. Hertil kommer, at der er forskellige generationer og selvfølgelig en blanding af medarbejdere med kort og lang tid i organisationen. En situation, hvor ”plejer” er en ofte anvendt reference, og der kan opstå myter om dem og os. Et fokuspunkt i processen med medarbejderne har også været forberedelse af et generationsskifte, og hvordan arbejdspladsens rammer og opgaverne kan blive attraktive for nye, unge medarbejdere.

Processen har givet os gode fokuspunkter og aktiveret en rigdom af idéer samlet i et idékatalog med alt fra frekvensen for græsslåning til optimering af SRO og udarbejdelse af fælles paradigmaer mv.

Men et forløb som det vi har gennemført vil naturligvis også kunne skabe negative forventninger om, at det egentlige formål er at reducere antallet af medarbejdere. For at undgå myter har involvering og åbenhed også været vigtige elementer i processen, og det har været et eksplicit mål at skabe tryghed i organisationen. Vi har også skabt et billede af, at hvis vi ikke selv optimerer organisation og opgaveløsning, så vil andre stille kravene, og vi vil miste indflydelse.

På vej mod 2020 Undervejs har vi i fællesskab – medarbejdere i administration og drift samt ledelsen – som en enhed, men på forskellig vis arbejdet på at skabe en rød tråd i processen og kigge fremad. Her er temaerne mere strategiske og omfatter emner som klimasikring, kundeservice og strukturudvikling på anlæggene og sikring af spændende og udviklende opgaver. Ved at skabe nogle billeder af, hvor Syddjurs Spildevand er henne i år 2020, har vi kunnet arbejde med handlingsorienteringen, tid og ansvarspersoner som vigtige fokuspunkter. Udgangspunktet herfor er en organisation, som bevidst arbejder ud fra en positiv og anerkendende tilgang, der ser ressourcer frem for begrænsninger.

Kommunikation – et særligt fokuspunkt Kommunikation i organisationen er kommet op som et fokuspunkt i alle sammenhænge.

Udfordringen er at sikre, at ingen føler sig underinformeret og samtidig at sikre, at alle ikke bliver overlæsset med unødvendige informationer. Et grundlag for en god information er dybest set også tillid i organisationen og den opbygges gennem dialog og ved at involvere i rette omfang – f.eks. på vores ”stop-op-seminarer” og sociale arrangementer med fokus på adfærd. Eksempelvis er kompetence og ansvar ikke noget man får, men noget man tager!

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Ledelse

Syddjurs Spildevand A/S:

Kommunikation og dialog er i fokus.

Samtale ved Fregatten med Bigger og Elis

På tværs af en organisation som både omfatter drift og administration er der selvfølgelig forskellige forventninger til handling; hvis man har besluttet at gøre noget, så vil driften typisk tage afsæt i, at der skal ske noget med det samme, og manglende handling skaber derfor frustrationer.

Forskellige perspektiver – ”briller” vi ser tingene med, kan således skabe forskellige forståelser omkring ”Hvornår er nu nu?”

I driftens optik er det måske om en time, mens det i administrationen måske snarere er om en uge. Her er det således vigtigt at være skarp på kommunikationen.

En af måderne der kommunikeres på er, at vi konkret har fundet en frekvens for nyhedsbreve i form af A3 plakater, der hænges op på centrale steder og alle medarbejdere opfordres til at bidrage med information, som kan have fælles interesse, så det ikke kun er ledelsesinformation. Syddjurs Spildevand ser en god organisation, som en virksomhed med kortest mulige kommunikationsveje.

Indspil til bestyrelsen Den seneste gennemførte proces har været en bottom-up-proces, hvor ”vi i fællesskab sår et frø og lader det gro,” og grundlaget for selskabets værdigrundlag og ejerstrategi er skabt med afsæt i de forløb og de fokuspunkter, som drift og administration har sat.

Bestyrelsen i selskabet, som er 100 % ejet

af Syddjurs Kommune, har således fået et destillat af den proces som er gennemført.

Dette er præsenteret for bestyrelsen som et katalog og et spil om spildevandet. Ved at spille spildevandsspillet med bestyrelsen blev der lejlighed og rum for at drøfte nuværende og fremtidige problemstillinger og dilemmaer. Dette affødte, at bestyrelsen har arbejdet sig frem til 6 centrale nøgleord (i ikke-prioriteret rækkefølge): • Drift og vedligehold • Arbejdsmiljø • Miljø • Priser • Medarbejdere / organisation • Forbrugere Ovenstående danner afsæt for ejerstrategien, som i september blev vedtaget af bestyrelsen, og som skal behandles af generalforsamlingen senere.

Rådgiverens rolle I udgangspunktet har Syddjurs Spildevand ønsket at være herre over den proces, der skulle føre til en robust og fremtidssikret organisation. Selskabet har dermed selv styret processen og ikke ”blot” villet købe sig til hurtige færdige løsninger i form af juridiske oplæg, færdige organisationsplaner osv.

Det har været en del af strategien for at skabe maksimalt ejerskab og forankring af selskabets vision og ejerstrategi. Udgangspunktet har været på et tidligt tidspunkt i

• Vandselskabet er et kommunalt ejet aktieselskab, der dækker Syddjurs Kommune • Har kun spildevandsaktiviteter • Er dannet pr. 1. januar 2009 • Har en bestyrelse på 7 medlemmer, hvor Erling Post er formand • Har i alt 31 medarbejdere, heraf 12 i administrationen og 19 i driftsafdelingen • Forventet omsætning i 2011 på ca. 64 mio. kr.

• Har en aktiekapital på 10 mio. kr.

• Består af ca. 15.000 tilsluttede forbrugere • Administrationen er placeret i Følle ved Rønde

Tekniske data: • 13 renseanlæg, hvor Boeslum Renseanlæg ved Ebeltoft samt Mørke Renseanlæg er de to største • Ca 190 pumpestationer • Ca. 720 km ledning • Årlig behandlet vandmængde på 3.300.000 m³

processen at udarbejde en ”drejebog”, som blev politisk godkendt, og som hele vejen igennem har fungeret som ”spillepladen, vi spiller på”, hvilket har givet ro og tryghed omkring processen og forløbet for både medarbejdere, ledelse og politikere.

Det har betydet, at der har været brug for en rådgiver, der har kunnet arbejde med procesledelse og procesorienteret i større omfang end normalt i mange forløb med selskabsdannelse og -udvikling. Samtidigt har det været et godt aktiv, at rådgiveren har haft et indgående kendskab til spildevandsområdet. Det har skabt en nødvendig tillid og forståelse samt har kunnet sikre et skarpt fokus.

21

Teknik & Miljø / Oktober 2011 miljø

Nyt fra

Miljø

Ny samarbejdsaftale skal fremme sagsbehandlingen af politianmeldte miljøsager

Foto: Anders Flint Rasmussen.

Kolding Kommune og Sydøstjyllands Politi har i et tæt samarbejde udarbejdet en samarbejdsaftale, der for begge parter skal fremme sagsbehandlingen af politianmeldelser. Samarbejdsaftalen er et værktøj for både politiets og kommunens medarbejdere, der skal sikre en så smidig sagsbehandling af politianmeldte miljøsager som muligt og samtidig sikre, at anmeldelserne har en

høj kvalitet, så sagerne hurtigt, sikkert og uproblematisk kan afgøres enten med et bødeforelæg eller i retten. Det er forventningen, at aftalen udover at sikre en smidig sagsgang også kan medvirke til at spare ressourcer for både politiet og kommunen og kan danne grundlag for en mere åben og direkte dialog mellem begge myndigheder.

Aftalen indeholder nogle generelle aftaler om, hvordan kommunen og politiet håndterer sagsbehandlingen, og hvordan man kan samarbejde herom. En skabelon for ’den gode anmeldelse’, der skal sikre en fyldestgørende politianmeldelse, der indeholder alle relevante oplysninger og dokumentation, samt kontaktoplysninger til både politiet og kommunen, så en hurtig og direkte kommunikation sikres.

Aftalen skal danne grundlag for lignende aftaler mellem Sydøstjyllands Politi og de øvrige kommuner i politikredsen.

”I forhold til den store mængde sager vi årligt behandler, er det heldigvis forholdsvis sjældent, at vi må foretage politianmeldelse, men det sker dog nogle gange om året. Vi sporede en vis usikkerhed hos vores medarbejdere om, hvilke krav og forventninger politiet havde til vores anmeldelser. Derfor kontaktede vi politiet og foreslog, at vi satte os sammen og lavede en aftale,” siger områdechef i Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning Bent Mouboe. Han fortsætter: ”Både vi og politiet blev i processen meget hurtigt enige om, at vi havde et behov for at få synliggjort, hvordan vi kunne hjælpe hinanden med sagsbehandlingen. Der var helt klart på begge sider en manglende indsigt i hinandens ønsker til sagernes opbygning og indhold. Vi arbejder allerede ud fra aftalen og kan konstatere, at den virker efter hensigten. Vi vil derfor også anvende den på andre sagsområder end miljøsager”.

Kommunale råstofmedarbejdere danner netværk I forbindelse med Råstofmødet 2011, blev der dannet et landdækkende netværk af råstofmedarbejdere i kommunerne. Netværket er organiseret i EnviNa og styregruppen har en repræsentant fra hver af de fem regioner.

Overskriften for det styregruppens arbejder er først og fremmest at få større fokus på råstofopgaven. Det skal blandt andet ske ved at søge at øve indflydelse i forhold til Naturstyrelsen og Miljøministeriet via associeringsaftalen mellem KTC og EnviNa. I KTC sammenhæng hører råstoffer hjemme under MIG Jord og Grundvand.

Konkret er der følgende emner styregruppen ønsker at arbejde for: • Fælles grundlag for beregning af sikkerhedsstillelse for efterbehandling • Kommunerne skal have andel i råstof afgiften • Brugerbetaling på råstofområdet svarende til miljøområdet på godkendelse og tilsyn.

• Planlægning af råstofområder til havs og til lands skal samle

Regionale netværk Regionsvis har der været råstofnetværk i et eller andet omfang siden kommunalreformen. De regionale netværk er en god faglig støtte ikke mindst for medarbejdere i kommuner, der har ganske få råstofgrave og hvor der måske går flere år mellem, at kommunen modtager en råstofansøgning.

Miljøstyrelsen offentliggør vejledning i jordregulativ Miljøstyrelsen har offentliggjort en vejledning i det selvstændige regulativ om opgravet jord, der er affald, som kommunerne efter affaldsbekendtgørelsens §19, stk. 2 skal have på plads inden 01.01.12. Der er i denne forbindelse udarbejdet to forslag til regulativtekster.

22

Erhvervsbenyttelse af genbrugspladsen til aflevering af jord, skal følge erhvervsaffaldsregulativets bestemmelser for genbrugspladsordningen, herunder for virksomheders retmæssige adgang til genbrugspladsen.

Herved er taget højde for, at ikke-tilmeldte virksomheder sandsynligvis afskæres fra at

benytte reglen i jordflytningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 om, at alle – også erhverv – kan aflever op til 1 m3 lettere forurenet jord på genbrugspladsen uden forudgående anmeldelse/analyse.

Kilde: DAKOFA

Vejret kan vi ikke gøre noget ved, men...

Klimatilpasning med integreret styring er fremtiden ►► Optimal►udnyttelse►af►kloak►systemets► og►renseanlæggets►kapacitet ►► Forebyg►►oversvømmelser►og►aflast► til►den►mest►robuste►recipient ►► Markante►besparelser►på►anlæg►og►drift

Klar til handling? Det er vi...

Læs mere på www.kruger.dk

Krüger A/S Gladsaxevej 363 2860 Søborg Tel.: 3969 0222

Haslegårdsvænget 18 8210 Århus V Tel.: 8746 3300

Indkildevej 6 C 9210 Aalborg SØ Tel.: 9818 9300

Arkivfoto: Jørn Deleuran/Midtjyske Medier/Scanpix

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Undervurderet

kvælstofudvaskning – hvad betyder det?

Miljøstyrelsen vedgår, at der skal ses på, om FarmN, der beregner udvaskningen af kvælstof, bør justeres til at regne med en længere tidshorisont, så en større andel af udvaskningen fra husdyrgødning regnes med – Beregningsmodellen er dog ikke blevet ændret, trods gentagne opfordringer fra både artiklens forfattere og KL Af | Thorben E. Jørgensen, Odense Kommune, og Klaus S. Kristensen, Middelfart Kommune

Kvælstofudvaskning er noget, der foregår i jorden, og den påvirker vores grundvand og vandmiljø. Størrelsen af udvaskningen afhænger ganske meget af den måde, vi dyrker jorden på, men der er ikke nogen direkte metode til sikkert at måle udvaskningen direkte i marken. Derimod har forskerne ved hjælp af forskellige modeller søgt at beregne størrelsen af kvælstofudvaskningen, der er afhængig af faktorer som gødningstilførsel, valg af gødningstype, sædskifte, udbytteniveau, jordbehandling, indlejring og omsætning i jorden, økologi m.v. Det vil dog altid kun være en beskrivelse af virkeligheden, som ikke er bedre end de forudsætninger, der kommes ind i en given model. Kvælstof indgår i et komplekst samspil med kulstofomsætningen i jorden, og da indlejring af kulstof i jorden er en måde at begrænse atmosfærens indhold af CO2 på, vil der uden tvivl være fokus på kulstof-kvælstof-samspillet i de kommende år. Der er et stort potentiale for at reducere landbrugets klimapåvirkning via lagring af kulstof i jorden. Det er en helt anden historie, men samspillet er vigtigt.

24

Husdyrgodkendelse.dk Når landmændene søger om udvidelse af deres husdyrbrug, skal kommunerne vurdere og sætte vilkår for udvaskningen af kvælstof til overfladevand og grundvand.

Miljøstyrelsen har med det web-baserede ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk fastlagt, hvordan miljøbelastningen – herunder kvælstofudvaskningen – fra husdyrbrug beregnes. Udvaskningsmodellen hedder FarmN, og den er et konglomerat af flere regneværktøjer, der er udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet (DJF). Formålet er at beregne den kvælstofudvaskning, som udbringning af husdyrgødning giver anledning til, og at beregne effekten af de miljøtiltag, landmanden kan iværksætte til begrænsning af kvælstofudvaskningen.

FarmN FarmN er en balancemodel, der i princippet gør rede for alt det kvælstof, som tilføres til markerne. Modellens input er i husdyrgodkendelse.dk begrænset til mængde og type af husdyrgødning, jordtype, sædskifte (valg

mellem en række standardsædskifter) og tiltag til begrænsning af kvælstofudvaskningen: ekstra efterafgrøder og reduceret kvælstofkvote.

Ifølge de generelle gødningsregler skal kvælstof i husdyrgødning ikke udnyttes lige så godt som kvælstof i handelsgødning.

F.eks. skal kun 75% af kvælstof i svinegylle udnyttes, fordi de resterende 25% er organisk bundet og ikke umiddelbart tilgængeligt for planteoptag. Det betyder, at 100 kg kvælstof i svinegylle kun fortrænger 75 kg kvælstof i handelsgødning, og jorden tilføres således ekstra 25 kg – organisk bundet – kvælstof, der indlejres i jorden.

Udvaskning fra denne del af gødningstilførslen vil i starten være beskeden, men med tiden - og her taler vi om flere årtier, vil også denne del af gødningstilførslen bonne ud i udvaskning af nitrat. Tidshorisonten er derfor afgørende, når nitrat¬udvaskningen skal beregnes, og det giver ikke mening at beregne udvaskning fra husdyrgødning uden samtidig at gøre rede for tidshorisonten for udvaskningsberegningen. Hvis der vælges en relativt kort tidshorisont, med-

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Tidshorisonten er afgørende, når nitratudvaskningen skal beregnes, og det giver ikke mening at beregne udvaskning fra husdyrgødning uden samtidig at gøre rede for tidshorisonten for udvaskningsberegningen.

regnes kun en del af den udvaskning, som tilførsel af husdyrgødningen giver anledning til. Inden for en periode på 40-50 år vil halvdelen af den potentielle udvaskning have manifesteret sig, og selv efter 200 år har den fulde mer-udvaskning fra en tilførsel af gylle ikke manifesteret sig. En tommelfingerregel siger, at i alt 45% af tilført kvælstof i organisk bundet form udvaskes med små bidrag over den lange tidshorisont – en slags evighedsbetragtning. FarmN er ifølge DJF sat til at regne med en tidshorisont på 10 år. Det betyder, en stor del af det tilførte kvælstof rent beregningsteknisk ’parkeres’ udvaskningsneutralt i en organisk jordpulje.

Derfor oplever vi, at tilførsel af husdyrgødning ifølge husdyrgodkendelse.dks FarmNberegninger ikke har så stor betydning.

Tilsvarende tillægges virkemidlet efterafgrøder, hvor der også sker en midlertidig indlejring af kvælstof i jordpuljen, en større udvaskningsreducerende effekt i beregningerne i FarmN, end hvis der blev regnet med en længere tidshorisont. Heller ikke her er der taget højde for den udvaskning, der vil ske på længere sigt.

Hvem betaler regningen?

Med en beregning af udvaskningen fra den organiske kvælstofpulje på en kort tidshorisont vil FarmN undervurdere udvaskningen.

Når de kommende vandplaner skal implementeres, vil der derfor være et bidrag fra udvidede husdyrbrug, som der ikke beregningsmæssigt er gjort rede for. Bidraget vil i praksis vise sig ved, at den gode økologiske tilstand reelt ikke opnås. Det betyder, at samfundet formentlig skal finansiere dette uberegnede bidrag til udvaskning. Det vil foregå ved, at der skal indgås flere aftaler med landbruget i de enkelte oplande, end der havde været nødvendigt, hvis udvaskningsberegninger i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug havde givet et mere reelt billede af udvaskningen. For at imødegå uforudsete omkostninger ved implementering af vandplanerne er der behov for en grundig belysning af konsekvenserne af valg af tidshorisont for udvaskningsberegningen i FarmN. En kamp for justering af FarmN Vi gjorde allerede i efteråret 2008 Miljø-

styrelsen opmærksom på, at FarmN i det web-baserede ansøgningssystem så ud til at undervurdere kvælstofudvaskningen fra husdyrgødning. I den efterfølgende dialog med Miljøstyrelsen og DJF blev det klarlagt, at FarmN regner med en tidshorisont på 10 år, og at det gør den, fordi der i det pressede forløb op til vedtagelse af husdyrloven og udvikling af et web-baseret godkendelsessystem ikke var tid til at gennemføre beregninger med længere tidshorisont.

Der var altså ikke tale om en politisk – eller faglig – beslutning om, at det var passende kun at tage højde for en del af udvaskningen ved godkendelse af husdyrbrug, men det var alene et udtryk for det muliges kunst.

På møde mellem KL og Miljøstyrelsen i efteråret 2010 erkendte Miljøstyrelsen, at der bør ses på, om FarmN skal justeres til at regne med en længere tidshorisont, så en større andel af udvaskningen fra husdyrgødning regnes med – og modsvares af krav om ekstra miljøtiltag (eks. efterafgrøder) i forbindelse med godkendelse. Miljøstyrelsen gav dog samtidig udtryk for, at det ikke var realistisk at iværksætte ændringen på >

25

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

> daværende tidspunkt, da et igangværende arbejde under Husdyrreguleringsudvalget1, der bl.a. skulle komme med forslag til den fremtidige regulering af gødningstilførslen til landbrugsarealer, omfattede et arbejde med virkemidler og beregning af deres effekt på kvælstofudvaskningen. Husdyrreguleringsudvalgets arbejde er nu afsluttet, men der er stadigvæk ikke igangsat et arbejde med at få justeret FarmN til at regne med en tidshorisont, der medregner en større del af den udvaskning, som tilførsel af husdyrgødning giver anledning til.

Kampen om kvælstofudvaskningen Der er mange meninger om, hvor stor betydning husdyrgødning har for kvælstofudvaskningen fra markerne. I Landbrugsavisen kan man den 23. juni 2011 læse, at ”Cirka 4 kg ud af de 61 kg kvælstof, der udvaskes pr. hektar, skyldes gylle. Med andre ord er der brugt meget krudt i husdyrreglerne på at regulere på fire kg kvælstof - en mindre del af den samlede udledning.” Dette er højst sandsynligt korrekt, hvis man regner med en kort tidshorisont, men hvis der medregnes hele den mer-udvaskning, som tilførsel af husdyrgødning giver anledning til, er det nok nærmere 10-25 kg kvælstof pr. ha ud af en samlet udvaskning på 50-85 kg kvælstof pr.

26

ha, altså 20-30% af den samlede udvaskning, der skyldes udbringning af husdyrgødning.

Husdyrreguleringsudvalget og en helt ny regulering Husdyrreguleringsudvalget arbejder bl.a. med en idé om, at den fremtidige regulering af gødningstilførsel og krav om virkemidler til begrænsning af kvælstofudvaskningen i højere grad end i dag skal tage højde for, hvor sårbare recipienter de enkelte arealer afvander til, såkaldt sårbarhedsdifferentieret arealregulering. Den generelle regulering af tilførsel af gødning (handelsog husdyrgødning) er i dag uafhængig af recipientens sårbarhed. Ved godkendelse af husdyrbrug tages der i nogen grad højde for sårbarheden, men vilkår om virkemidler til begrænsning af udvaskningen pålægges bedriftens samlede dyrkede areal, og skal altså ikke nødvendigvis placeres i oplandet til den sårbare recipient. Idéen omfatter, at arealreguleringen – og herunder kvælstofudvaskningen – ikke skal indgå i miljøgodkendelse af husdyrbrug, men at udbringning af husdyrgødning skal reguleres ens, uanset om husdyrgødningen kommer fra et godkendt eller fra et ikke godkendt husdyrbrug. Dertil kommer at reguleringen skal differentieres og målrettes geografisk til at

beskytte sårbare områder. Hvis FarmN eller en model med tilsvarende kort tidshorisont ’flytter med’, vil den ikke-beregnede udvaskning få endnu større betydning, end den har i dag. Det er derfor endnu vigtigere, at få justeret tidshorisonten i FarmN, så vi får et mere realistisk billede af husdyrgødnings og virkemidlers effekt på kvælstofudvaskningen. Hvor restriktivt der så skal reguleres på grundlag af den beregnede udvaskning, det er en politisk beslutning, men det må være et fagligt krav, at vi får de bedst mulige udvaskningsresultater at vurdere på.

1) Husdyrreguleringsudvalget er nedsat som opfølgning på Grøn Vækst aftalerne. Det bredt sammensatte udvalg har fået til opgave at komme med forslag til at forenkle og forbedre husdyrgodkendelsesloven og sammentænke loven med den øvrige miljø- og fødevareregulering. Udvalget sluttede arbejdet med udgivelsen af en rapport i juni 2011. Rapporten samt en række notater og analyser kan læses på : http:// www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Landbrug/ Husdyrreguleringsudvalg/

Kunsten at loKKe ræv Ræven er en snu størrelse. Det er investorer også.

Og de går i en stor bue uden om dårlige forretninger.

Derfor frarådede vi også ejerne af Eternitten at sælge hele butikken, da de flyttede eternitproduktionen fra Aalborg til Tjekkiet.

I stedet involverede vi Aalborg Kommune og udviklede en ny bydelsstrategi, som brandede Aalborg som videnby.

Det tiltrak ikke blot borgere og investorer. Det tiltrak også kreative og videntunge erhverv og skabte mere værdi for alle involverede – også de tidligere ejere af Eternitten, som var på vej ud af byen.

Vi kan også hjælpe dig med at udvikle din forretningsstrategi, så den tiltrækker både borgere og investorer.

Se selv på www.cowi.dk

Kunsten at lokke ræv_Teknik_Miljø_190x260 mm.indd 1

06-09-2011 12:53:19

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Fem år efter vedtagelse af husdyrloven De kommunale miljøteams kan med rette se tilbage på de første fem år med husdyrloven med blandede følelser. De er blevet udfordret af usaglig kritik, dårligt fungerende indberetningssystemer, modstridende lovgivning, mangelfuld information om forureningsdæmpende teknologier samt upræcise ankenævnsafgørelser …

Af | Knud Suhr, teamleder Hjørring Kommune, Olav Bojesen, afdelingsleder Faaborg-Midtfyn Kommune, og Klaus Kristensen, sagsbehandler Middelfart Kommune

1. januar 2007 trådte Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug i kraft – populært kaldet husdyrloven eller husdyrgodkendelsesloven. Loven var en indirekte konsekvens af strukturreformen, da det i forbindelse med nedlæggelsen af amterne var besluttet at samle VVM og miljøgodkendelse af husdyrbrug hos de nye kommuner. Loven viste sig imidlertid hurtigt at indeholde adskillige gråzoner, som skabte usikkerhed i kommunerne. Samtidig gav det anledning til uenighed med landbruget. De største problemer lå i relation til Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet og BAT-direktivet.

Pr. 15. marts 2011 blev husdyrloven revideret, og det har medført en større klarhed

Husdyrgodkendelse.dk I forbindelse med forarbejdet til husdyrloven blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et web-baseret ansøgningssystem – husdyrgodkendelse. dk. Formålet var at ensrette og forenkle ansøgningsproceduren samt at sikre, at ansøgere leverede alle relevante oplysninger. Desuden var der et krav fra Miljøstyrelsen om at få alle kommuner til at anvende de samme modeller til beregning af lugtgener, ammoniakbelastning af naturområder og udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljø og grundvand.

Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau blev også lagt ind i husdyrgodkendelse.dk, så man som ansøger – og kommunal sagsbehandler – umiddelbart kan se, om den ansøgte produktion lever op til husdyrlovens krav.

på nogle områder, men der er stadig gråzoner og uafklarede problemstillinger, som gør området vanskeligt at administrere.

28

Behæftet med fejl Der var tale om et ambitiøst projekt, og med den korte tid (fra september 2006), der var til rådighed til at udvikle det web-baserede ansøgningssystem, resulterede det i, at ansøgningssystemet reelt først var i drift i maj/ juni 2007. Ansøgningssystemet har til stadighed været behæftet med fejl

og tung drift, der til tider nærmest har gjort det umuligt for såvel ansøgere som kommuner at komme videre i arbejdet med behandlingen af ansøgninger, og i skrivende stund fungerer systemet fortsat ikke optimalt.

Miljøstyrelsen har ved flere lejligheder fastholdt, at systemet fungerede. Det har til tider ført til en noget skarp debat i medierne, hvor landbruget (i god tro) har beskyldt kommunerne for at forhale sagsbehandlingen.

Miljøminister Connie Hedegaard skrev i en pressemeddelelse 14. marts 2007, at ”Kommunerne har nu haft et par måneder til at sætte sig ind i sagerne, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang”.

”

Ansøgningssystemet har til stadighed været behæftet med fejl og tung drift, og i skrivende stund fungerer systemet fortsat ikke optimalt.

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Husdyrloven og habitatdirektivet I husdyrloven og den tilhørende bekendtgørelse er der lagt meget faste rammer for, hvordan kommunerne skal beregne og vurdere miljøbelastningen fra husdyrbrug, og hvilke krav der må stilles til begrænsning af miljøbelastningen; men af husdyrlovens § 23 fremgår det, at kommunerne er direkte forpligtet til at varetage hensynet til habitatområder, uanset om dette måtte medføre skrappere krav end husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau.

Meldingen fra Miljøstyrelsen og skiftende miljøministre har været, at kommunerne kun undtagelsesvis i helt særlige tilfælde har grund til at stille krav udover husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau. Det har i praksis vist sig, at det i en stor andel af sagerne er nødvendigt at stille krav ud over husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for at sikre, at der ikke sker en belastning af habitatnatur eller -vandområder i strid med habitatdirektivet. Ifølge habitatdirektivet kan kommunerne kun godkende en husdyrproduktion, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader habitatområder; og det sikrer husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau ikke.

Kommunerne har derfor været nødt til at søge egne veje til at sikre overholdelse af husdyrlovens § 23 og habitatdirektivet.

Landbruget – og Miljøstyrelsen – har ment, at kommunerne stillede for skrappe og uberettigede krav. Miljøminister Connie Hedegaard udtalte i marts 2007, at ”Flere kommuner overvejer i denne tid, at lave deres egne regler for regulering af husdyrbrug i deres kommune. Folketinget vedtog sidste år en ny lov om miljøgodkendelse af husdyr-

brug, der fastlægger klare rammer for kommunernes sagsbehandling. Det er derfor ikke bare tidsspilde, men også helt igennem i strid med lovgivningen, hvis kommunerne nu begynder at sagsbehandle ud fra deres egen fortolkning af loven.”

strækkelig beskyttelse af miljøet.

Med Miljøstyrelsens vejledende notat om afskæringskriterier 24. juni 2010 kom der en mere konstruktiv vejledning i, hvordan kommunerne skal vurdere, om habitatdirektivet er overholdt med hensyn til påvirkning af sårbare vandområder. Hvis

Mangelfulde vejledninger Mange kommuner har så Af husdyrlovens § 23 fremgår det, at kommuefterlyst, at Miljøministeren tog ansvar for, at habitatdinerne er direkte forpligtet til at varetage henrektivet blev overholdt – ved synet til habitatområder, uanset om dette måtte at fastsætte (juridisk holdbamedføre skrappere krav end husdyrlovens re) beskyttelsesniveauer for generelle beskyttelsesniveau. belastningen af habitatområder. Miljøstyrelsen har gentagne gange præciseret kommunernes råderum – husdyrtrykket i et opland ikke har været fulgt af en gentagen påmindelse om, at stigende siden 2007, kan en ansøgt husder kun i helt særlige tilfælde er belæg dyrproduktion ikke være til skade for habifor at gå udover husdyrlovens generelle tatområdet. Denne tilgang blev ’blåstempbeskyttelsesniveau. let’ af Natur- og Miljøklagenævnet med Landbrugets organisationer og en række afgørelser i efteråret 2010, hvor rådgivningscentre har søgt at fastkommunernes afgørelser blev hjemvist holde kommunerne på Miljøstyrelsens med besked om at følge Miljøstyrelsens udmeldinger, og det har givet anledvejledning af 24. juni 2010. Da Miljøstyrelning til konflikt mellem landbruget og sen i marts 2011 offentliggjorde kort over kommunerne. udviklingen i husdyrtryk, fremgik det, at Miljøstyrelsen udsendte i december dyreholdet i store dele af det sydlige og 2007 en supplerende vejledning, der vestlige Jylland er steget. I et medfølgengroft sagt blot understregede, at der de notat anfører Miljøstyrelsen, at der ikke skulle helt særlige grunde til at stille skal tages hensyn til stigninger på under skærpede vilkår. Med en ny bekendt5%, og der er derfor ikke er belæg for at gørelse i marts 2009 blev det fastlagt, stille særlige krav i disse områder. at hvis kommunen vurderede, at det generelle beskyttelsesniveau ikke var tilstrækkeligt, så skulle der meddeles afslag på godkendelse. Kommunerne har traditionelt ikke arbejdet hen i mod at meddele afslag, hvis det har været muligt at stille vilkår, der sikrer en til-

”

29

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Husdyrloven og naturbeskyttelsesloven I husdyrlovens § 7 er der lagt rammer for beskyttelse af naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der kan kun meddeles godkendelse, hvis den ansøgte produktion ikke medfører en væsentlig mer-belastning af større heder, overdrev og enkelte andre sårbare naturtyper (§7 naturområder). Øvrige naturtyper, og mindre heder, overdrev m.v. herunder sårbare mose-typer som fattigkær, rig-kær, skal der ifølge husdyrloven kun undtagelsesvis tages hensyn til.

Mange kommuner mente, at man herved kom til at tilsidesætte naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer af naturområder beskyttet efter lovens § 3. Der udviklede sig derved hurtigt en forskelligartet vurdering af naturområderne kommunerne

imellem – for ifølge husdyrlovens § 23 er kommunerne forpligtet til at varetage hensynet til § 3 naturområder i forbindelse med godkendelse.

Med den supplerende vejledning fra december 2007 præciserede Miljø­­styrelsen, at der skal helt særlige begrun­delser til for at tage hensyn til andre naturområder end de såkaldte §7 naturområder. Kommunen skal have en plejeplan for naturområdet og have afsat midler til pleje og fremme af naturområdet.

Med revision af husdyrloven i marts 2011 bliver flere naturtyper omfattet af lovens beskyttelsesniveau.

Det har givet større klarhed, og der kan forventes en større ensartethed i kommunernes vurdering.

BAT Anvendelse af BAT (Bedste Tilgængelige Teknik) er et krav i husdyrloven. Mange kommuner var i starten efter vedtagelse af husdyrloven ikke fuldt opmærksomme på konsekvenserne af dette krav. Der var ikke megen hjælp at hente i de eksisterende BAT-blade, som ikke var opdaterede med nyeste viden.

Kommunerne var bl.a. tilbageholdene med hver for sig at skærpe kravene til BAT, fordi det er branchekrav, som skal gælde for hele branchen – ellers vil der opstå konkurrenceforvridning.

”

F ørst i juni 2010 forelå det første sæt teknologiblade og forslag til BAT-standardvilkår for svin og kvæg på gyllesystem.

Overdommeren – Natur- og Miljøklagenævnet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan være med til at afklare væsentlige problemstillinger og dermed bidrage til en mere ensartet sagsbehandling landet over. Imidlertid er det uhyre få relevante og væsentlige afgørelser, Natur- og Miljøklagenævnet har truffet på de fem år, der snart er gået.

Naturorganisationerne har påklaget rigtig mange sager siden lovens ikrafttræden. Årsagen kan i de fleste tilfælde føres tilbage til lovens uklarheder. Natur- og Miljøklagenævnet har tilsyneladende haft svært ved at beslutte sig for, hvordan husdyrlovens beskyttelsesniveau skulle fortolkes, herunder varetagelse af forpligtelsen over for habitatdirektivet. Der er i hvert fald gået lang tid før, der er kommet afgørelser med en stillingtagen til et omdiskuteret beskyttelsesniveau. Den første afgørelse, der for alvor forholdt sig til beskyttelsesniveauet, blev først meddelt i november 2010 – efter en tilpasning til Miljøstyrelsens høringssvar.

30

Hjemvisning uden vejledning I en lang periode (de første 2-3 år) hjemviste Natur- og Miljøklagenævnet blot sagerne med henvisning til manglende habitat- eller BAT-vurdering uden anvisning på, hvordan kommunerne så skulle lave deres afgørelser. Natur- og Miljøklagenævnet tog oftest ikke stilling til konkrete klagepunkter som f.eks. nabogener, hvilket betyder, at en ny afgørelse højst sandsynligt vil blive påklaget.

Først med ’Varde sagen’ (november 2010)1 indeholdt Natur- og Miljøklagenævnets hjemvisning en konkret anvisning til gen-behandlingen af sagen om at bruge Miljøstyrelsens vejledning af 24. juni 2010.

Med nedsættelse af Natur- og Miljøklagenævnets Task force pr. 1. oktober 2011, der har som mål at afgøre 600 klagesager inden 31. marts 2013, må vi i kommunerne håbe og forvente, at der kommer afgørelser, der reelt hjælper kommunerne til at lave bedre afgørelser.

Se note1 nederst på modstående side >

Resultatet har været, at Naturog Miljøklagenævnet har hjemvist en lang række sager til fornyet behandling med henvisning til, at BATvurderingen var utilstrækkelig. Det gjorde det tydeligt, at det hastede med at få udviklet nye BAT-blade og en ny vejledning til kommunerne.

Med den første husdyrpakke iværksatte Miljøstyrelsen et arbejde med udvikling af BAT-standardvilkår baseret på tekniske og økonomiske udredninger i såkaldte teknologiblade. Men først i juni 2010 forelå det første sæt teknologiblade og forslag til BAT-standardvilkår for svin og kvæg på gyllesystem. Det er en god hjælp for kommunerne og sikrer en ensartet behandling af ansøgerne. Der mangler dog stadig BAT-vejledning og teknologiblade for flere produktionstyper.

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Sagsbehandlingstider og husdyrpakker Husdyrloven var allerede fra starten udstyret med en omfattende vejledning. Et værktøj, som for mange andre loves vedkommende først kommer år efter vedtagelse af lovene. Miljøstyrelsen opbyggede også hurtigt et system af FAQer, som var en god støtte i kommunernes arbejde med at forstå og anvende husdyrloven.

I løbet af 2007 og 2008 opstod der en større sagspukkel i kommunerne. Årsagerne var et husdyrgodkendelse.dk, der først fungerede fra maj/juni 2007, og et lovgrundlag, der gav usikkerhed om, hvordan sagerne skulle håndteres, samtidig med at kommunerne modtog flere ansøgninger end forventet. Det førte til, at Folketinget i 2008 bevilgede 100 mio. kr. til at få sat ekstra gang i sagsbehandlingen og til afvikling af sagspuklen.

Aftalen omfattede en bonusordning, hvor kommunerne i 2009 frem til oktober 2010 fik et beløb for hver afgørelse udover det oprindeligt forventede antal

ansøgninger. Samtidig udbød Miljøstyrelsen en række gratis kurser og workshops med centrale faglige temaer.

Desuden blev der oprettet et rejsehold, der kunne tage rundt og hjælpe de kommuner, der ønskede rådgivning/sparring til at få strømlinet sagsbehandlingen.

Endelig blev FAQerne suppleret med en helpdesk, der skulle komme med hurtige svar på generelle spørgsmål, og der blev igangsat et arbejde med at udvikle en web-baseret vejledning, som løbende skulle opdateres og dermed erstatte/samle den oprindelige vejledning, FAQerne og helpdesk-svarene. Alt i alt en stor og målrettet indsats, der da også resulterede i, at sagspuklen var afviklet ved indgangen til oktober 2010.

Husdyrpakke 2 De mange påklagede sager og det usikre grundlag, en del af dem er afgjort på, har ført og vil føre til, at mange sager

”

De mange påklagede sager og det usikre grundlag, en del af dem er afgjort på, har ført og vil føre til, at mange sager tilbagevises til fornyet behandling. Det vil i nogle kommuner betyde en betragtelig belastning af afdelingen.

tilbagevises til fornyet behandling. Det vil i nogle kommuner betyde en betragtelig belastning af afdelingen. Det er der allerede nu tegn på. Miljøstyrelsen og KL er derfor enedes om en husdyrpakke 2, som omfatter ekstra ressourcer til Naturog Miljøklagenævnet og en ny bonusordning til kommunerne for behandling af sager, der er blevet hjemvist fra Natur- og Miljøklagenævnet.

?

Kan vi gøre det bedre?

Hvad er læren af historien om husdyrloven? – Når Miljøministeriet (eller andre ministerier) ønsker at effektivisere og ensrette sagsbehandlingen på et område, er det vigtigt, at alle aktører får mulighed for at spille med på et åbent og ærligt grundlag. Praktiske forudsætninger som IT-systemer og tilstrækkelige personaleressourcer i kommuner og klageinstanser skal være på plads.

Miljøstyrelsen skulle have meldt mere ærligt ud om husdyrlovens faktiske beskyttelse af natur- og vandmiljø.

Miljøstyrelsen skulle have givet bedre tid til udvikling af det ambitiøse IT-system.

Miljøstyrelsen skulle have undladt at beskylde kommunerne for langsommelighed i situationer, hvor IT-systemet reelt ikke fungerede, eller hvor der var stor usikkerhed om retsgrundlaget.

Kommunerne skulle have været hurtigere til at sætte de nødvendige ressourcer ind i sagsbehandlingen.

Natur- og Miljøklagenævnet skulle tidligt være kommet med afgørelser med konkrete anvisninger på, hvordan husdyrloven skulle fortolkes.

Artiklens forfattere er alle medlemmer underfaggruppen for landbrug i KTCs Faggruppe for Miljø og Grundvand

Note 1) Det er en principiel afgørelse fra de daværende Miljøklagenævn, afgørelse nr: MKN-130-00166, der kan findes på dette link: http://www2.mkn.dk/afgfradec97/130-00166.htm

31

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Når miljøgodkendelser behandles effektivt: fire faktorer for en succesfuld optimering Frederikshavn Kommune inviterede i 2009 Miljøstyrelsens og KLs Rejsehold for miljøgodkendelser på besøg for at blive bedre til at behandle landbrugets ansøgninger om miljøgodkendelser. Her et år efter oplever teamet et forbedret samarbejde både internt og mellem landbrugs- og naturteamet

Af | Centerchef Søren Vestergaard, Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune og konsulent Sune Holm Thøgersen, KLs Konsulentvirksomhed, KLK.

Frederikshavn Kommune valgte i december 2009 at invitere Miljøstyrelsen og KLs Rejsehold for husdyrsgodkendelser på besøg for at kommunen kunne blive endnu skarpere på at behandle landbrugets ansøgninger om miljøgodkendelser hurtigt og korrekt.

Baggrunden var de mange dilemmaer, som kommunen oplevede i arbejdet med husdyrloven. Blandt andet var det vanskelig af få en afklaring om forholdet mellem Naturbeskyttelsesloven og Husdyrloven og de forskellige opfattelser af husdyrlovens rækkevidde. Og kommunen oplevede problemer med det nye IT system til sagsbehandlingen.

Invitationen var starten på et frugtbart samarbejde, der strakte sig over det næste år, hvor kommunens landbrugsteam og Rejseholdet i fællesskab så nærmere på teamets arbejdsprocesser, redskaber og rutiner. Metoden var KLs KLAR-metoderamme (Kommunernes Lean og Arbejdsgangsanalyse), hvor værktøjer og tilgange fra Lean blev brugt til at forbedre og optimere sagsbehandlingen.

Klare gevinster ved samarbejdet Da samarbejdet formelt sluttede med udgangen af 2010 var resultatet af kommunens indsats tydelig: Teamet havde nået de sager, som Miljøstyrelsen havde stillet krav om pr. 1. oktober 2010 og teamets afgørelsesprocent var gået fra 30% - 10 procentpoint under landsgennemsnittet - til over 75%.

Samtidig kunne medarbejderne hakke fem ud af seks projektmål af som ’opnået’,

32

og det sidste var godt på vej. Blandt de opnåede mål var: • Et forbedret samarbejde både internt i teamet og mellem landbrugs- og naturteamet.

• Større arbejdsglæde hos medarbejderne • En klarere kommunikation fra kommunens side om, hvad ansøgere kunne forvente og hvornår.

• En hurtigere sagsbehandling Den hurtigere sagsbehandling viste sig blandt andet ved, at teamet i efteråret 2010 oplevede, at en landmand ligefrem spurgte, om hans sag ikke kunne behandles lidt langsommere, da han ikke kunne følge med.

Hvorfor blev samarbejdet en succes?

Det er selvfølgelig interessant at se nærmere på, hvorfor samarbejdet mellem kommunen og Rejseholdet blev en succes. Vi kommer her med vores bud på fire centrale faktorer.

1) En kortlægning af den nuværende arbejdsgang giver overblik, enighed og klarhed Ved hjælp af KLs KLAR-metoderamme kortlagde medarbejderne og KLs proceskonsulenter i fællesskab den daværende arbejdsgang på farvede papkort. Den simple og visuelle tilgang gav medarbejderne overblik over den samlede proces, hvilket især er vigtigt ved sagstyper som husdyrsgodkendelser, der kan strække sig over næsten et

år. Det gav også anledning til, at medarbejderne talte om forskelle og ligheder i deres praksis. Endelig blev det tydeligt for teamet, hvor de største problemer ligger.

F.eks. viste kortlægningen, at det var vigtigt at teamet fokuserede mere på den indledende sagsbehandling for at få afklaret de punkter, der senere kunne medføre større ændringer i ansøgningen. Derudover blev det tydeligt, at sagernes alt for ofte lå i ’bunke’, enten hos kommunen eller hos ansøger, uden der blev arbejdet på sagen.

2) Processen skal drives af medarbejderne med støtte fra proceskonsulenterne Efter kortlægningen introducerede Rejseholdet en række principper til optimering og forbedringer, f.eks. at ’sagen skal gøres færdig første gang’. Derefter var det medarbejderne selv, der gik i krig med at finde problemer med den nuværende arbejdsgang og forbedringsforslag til en optimeret arbejdsgang. Det var altså teamets egne ideer til forbedringer, der var i fokus. Proceskonsulenterne bidrog som udgangspunkt blot med principper for optimering og metoderne til at implementere dem, men stod klar med konkret sparring om nødvendigt.

3) Den nye arbejdsgang skal bruges til at styre den enkelte sag Da Rejseholdet startede processen i Frederikshavn Kommune havde medarbejderne

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

svært ved at styre de enkelte sager. Teamet oplevede, at det var svært at overholde tidsfrister og det var ikke mindst svært at melde en realistisk tidsplan ud til ansøgerne, hvilket gav irritation hos landmændene, når tidsplanen for deres sag ikke blev overholdt.

I dag laver teamet en tidsplan for hver ny sag, som meldes ud til landmanden og konsulenten; men i modsætning til tidligere overholder teamet tidsplanen på langt hovedparten af sagerne. Det kan lade sig gøre, fordi teamet nu har fastsat et forventet realistisk tidsforbrug på hver af de procestrin, en sag løber igennem. Og tidsforbruget er fastsat både i forventet arbejdstid og forventet gennemløbstid. F.eks. har teamet i dag sat ti arbejdstimer fordelt over to uger af til at gennemføre den første screening af en ny sag. Tidsforbrug kan variere meget fra sag til sag, men det er vigtigt med en ’overlægger’, så tidsplanen holder … og så justeres overlæggeren løbende på baggrund af erfaringer med gennemførte sager.

For at holde styr på erfaringerne på tidsforbruget, opfandt teamet en såkaldt ’regnbuelinje’ – et styringsark i Excel, hvor samtlige sager er indsat med angivelse af, hvor i processen, sagen er. I regnbuelinjen har teamet både angivet forventet sagsforløb og reelt sagsforløb, så det hele tiden er tydeligt, hvordan den enkelte sag forløber.

Den enkelte medarbejder bruger regnbuelinjen som et redskab til at planlægge sit arbejde, så det bliver tydeligt hvor med-

arbejderen skal lægge sin arbejdsindsats.

Planlægningen sker ved at booke tid i sin elektroniske kalender.

4) Løbende opfølgning skal sikre implementering I Rejseholdets tilbud til Frederikshavn Kommune indgik fire opfølgningsdage fordelt over ti måneder. Opfølgningsaktiviteter er ofte noget af det første, der bliver skåret væk i en presset hverdag og når budgettet er stramt; men der er ingen tvivl om, at de løbende opfølgninger har været en af hovedårsagerne til forløbets succes. Teamet brugte i høj grad Rejseholdets besøg som en anledning til at få gjort de opgaver, de havde stillet sig selv, færdigt. Samtidig kunne teamet sparre med Rejseholdet om problemer og udfordringer, der opstod i implementeringen.

Frederikshavn Kommune og Rejseholdets samarbejde har vist, at værktøjer fra Lean også har stor effekt på teknik- og miljøområdet. Det eneste, det kræver, er et team med lyst til forandring, nogle konsulenter med erfaring i Lean-processer, og et klart fokus på de fire faktorer: 1. En kortlægning af den nuværende arbejdsgang giver overblik, enighed og klarhed 2. Processen skal drives af medarbejderne med støtte fra proceskonsulenterne 3. Den nye arbejdsgang skal bruges til at styre den enkelte sag 4. Løbende opfølgning skal sikre implementering

Frederikshavn Kommune er blevet endnu skarpere på at behandle landbrugets ansøgninger om miljøgodkendelser hurtigt og korrekt. Arkivfoto: Lars Gejl/Biofoto/Scanpix

33

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Miljøregulering:

Revolution efterlyses!

I en skuffe i Miljøministeriet ligger afrapporteringen fra Virksomhedsudvalg 2 og venter på en ny minister. Rapporten er ikke udsendt, men det lyder ikke som om, det er de store revolutioner af miljøreguleringssystemet, der er på vej.

Det er ellers det, alle parter efterlyser

Af | Michael Nørgaard

Standby. Det er nok det ord der bedst beskriver arbejdet med at forenkle og effektivisere miljøreguleringen! Miljøministeren modtog i forsommeren anbefalinger fra det såkaldte ”Virksomhedsudvalg 2”, men Folketingsvalget er nok grunden til, at sagen ikke er kommet videre end til skuffen. Reelt sætter valget og regeringsskiftet dermed i en periode en stopper for udviklingsarbejdet.

Udvalget blev sat i søen i november 2010 og har haft til opgave at se på, hvordan miljøreguleringssystemet kan forenkles. Fokuspunkterne i arbejdet har været godkendelse, tilsyn og digitalisering. Udgangspunktet er, at lovkomplekset et stort og usammenhængende. Konsekvensen kan være stort ressourceforbrug, lange sagsbehandlingstider og i værste fald unødvendige begrænsninger i virksomhedernes drift og produktion. Virksomhedsudvalget har haft deltagelse af en række interesseorganisationer og ministerier.

Sporene er lagt ud Virksomhedsudvalget afrapportering ligger i en skuffe i ministeriet, men et par vurderinger fra nogle aktører kan det blive til, således bl.a. fra KTCs faggruppeformand Ebbe Møller Olesen. ”Jeg vurderer, at der er lagt et godt spor ud, men det ligner stadig et oplæg, hvor der drejes og skrues på det eksisterende system. I den forstand kunne man godt have gået lidt mere til biddet, når nu der er så bred enighed om, at miljøreguleringssystemet bør laves grundlæggende om,” siger Ebbe Møller Olesen. Han vurderer, at anbe-

34

falingerne formentligt så netop er et udtryk for, hvor langt man kunne nå i enighed. ”Vi ser meget gerne en ny model for tilsyn, hvor der prioriteres; men den skal være udgiftsneutral. Der er virksomhedstyper, hvor tilsyn og godkendelse er delt mellem to myndigheder. Det var også en mulighed at optimere og spare ressourcer hér ved at samle ansvaret på én myndighed,” siger Ebbe Møller Olesen.

Ebbe Møller Olesen har tidligere i Teknik & Miljø tilkendegivet, at man fra KTCs side er villig til at se fordomsfrit på arbejdsdelingen i forhold til miljøreguleringen, og tilkendegiver dermed, at kommunerne ikke vil holde krampagtigt fast i bestemte opgaver. Budskabet er, at den vigtigste prioritering er miljøet og den miljømæssige effekt af den regulering og de tilsyn, som gennemføres. Ebbe Møller Olesen ser også arbejdet med IED-direktivet som en mulighed for at revurdere arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne. ”Vi lægger vægt på, at der ude i landet er rigtigt mange initiativer i gang, der skal optimere sagsgange og forbedre håndteringen af sagerne med afsæt i det meget komplekse regelsystem, som findes i dag.

Vi tror, at der skal færre hænder på sagerne, og at virksomhederne skal guides igennem.

Det er god erhvervsservice og mere effektivt,” siger Ebbe Møller Olesen.

DN – opvarmning til IED-direktivet DN – Danmarks Naturfredningsforening har siddet med i virksomhedsudvalget. Her er man helt klar i mælet omkring, at virksom-

hedsudvalgets rapport og anbefalinger blot er forarbejder til implementering af IED-direktivet. ”Virksomhedsudvalget peger på mange steder, hvor reguleringssystemet kan optimeres, men det er i bund og grund kun justeringer, og det, mener vi ikke, er tilstrækkeligt. Derfor ser vi udvalgets arbejde som opvarmning til arbejdet med IEDregulativet,” siger Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder i DN. ”Vi er enige i målsætningerne om, at reguleringen skal forenkles. Det hele skal være mere enkelt, og det skal være gennemskueligt for virksomhederne, hvad de har at holde sig til,” siger Christian Poll.

Christian Poll understreger, at forenkling ikke er lig med afregulering i DNs perspektiv. ”Mange virksomheder har styr på miljøarbejdet og deres miljøbelastning, og de kan selv styre rapportering. Dermed kan meget klares i dialog, og det skal afspejles i kontrollen og myndighedsrapporteringen, men disse virksomheder skal jo ikke have en egentlig rabat, så de får slækkede udledningskrav.” DN mener også, at virkemidlerne skal være usvækkede.

DN: For få ressourcer I mange forløb bliver den samlede sagsbehandlingstid hos stat og kommune i nogle tilfælde lang.

DN peger på, at mange kommuner efter DNs vurdering er skåret til benet på ressourcerne i kølvandet på kommunal­

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

”Vi lægger vægt på, at der ude i landet er rigtigt mange initiativer i gang, der skal optimere sagsgange og forbedre håndteringen af sagerne med afsæt i det meget komplekse regelsystem, som findes i dag. Vi tror, at der skal færre hænder på sagerne, og at virksomhederne skal guides igennem. Det er god erhvervsservice og mere effektivt,” siger Ebbe Møller Olesen, formand for KTCs Miljøfaggruppe.

Virksomhedsudvalg 2 Virksomhedsudvalg 2 er den fortsatte historie om forenkling af miljøreguleringen. Forgængeren – Virksomhedsudvalg 1 – barslede i 2003 med en rapport og implementeringen af disse anbefalinger skete frem til 2010, hvor arbejdet blev evalueret i rapporten ’Evaluering af forenkling på miljøreguleringsområdet’, udgivet som Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 - 2010.

I virksomhedsudvalg 2 har deltaget KL,DN, Dansk Erhverv, DI, Landbrug og Fødevarer, Finansministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Miljøministeriet – Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

reformen. Det pres, som er på miljøområdet, afspejler sig ifølge foreningen også på sagsbehandlingstiderne. ”Kommunalreformen har på mange måder haft betydning på miljøområdet. Én af måderne er i form af en nedprioritering af miljøområdet – det har betydet længere sagsbehandlingstider,” lyder vurderingen fra Christian Poll, der også finder, at det differentierede tilsyn, som er et af resultaterne af de sidste ti års arbejde, nu er blevet til, at kommunerne udfører minimumstilsyn i stedet for at differentiere, som det var hensigten.

Dette synspunkt er på linje med Miljøministeriets evaluering af forenklinger i miljøreguleringen, hvori det hedder, at ’der er risiko for, at det faldende ressourceforbrug og nedprioritering af kommunernes tilsyn kan have en negativ påvirkning på miljøet, hvilket dog ikke kan tilskrives forenklingstiltagene, men at kommunerne først og fremmest anvender minimumsaftalen ved prioritering af tilsynsindsatsen’.

”Vi ser frem til implementeringen af EU-direktivet, hvor der bl.a. er indbygget en 4-årig revisionsparagraf i godkendelserne.

Det betyder farvel til den nuværende otte års retsbeskyttelse, som virksomhederne har, og dermed en større grad af harmonisering med de øvrige EU-lande,” siger Christian Poll.

Han pointerer også, at man ønsker sikring af armslængde-princippet. ”Vores frivillige oplever stadig mange steder, at der er lidt for meget lokalpolitik i miljøreguleringen. Derfor er det vigtigt, at kontrol og tilsyn udføres med armslængde til de meget lokale interesser.”

For kompliceret lovkompleks Hos DI er der ingen tvivl om, hvad det vigtigste fokuspunkt er: ”Miljøsagerne tager for lang tid, fordi regelkomplekset er for uoverskueligt.

VVM-screeninger, redegørelser, byggetilladelser osv. – Det kan være nogle meget omfattende forløb, som gennemgås, når en

virksomhed skal etableres eller udbygges,” siger chefkonsulent Vibeke Plambeck, DI. ”I mange sager kunne forløbet optimeres ved, at ansvaret for tidsplan og fremdrift er entydigt placeret. Der spildes meget tid på den konto.”

Plambeck efterlyser, at regelsættet i større udstrækning fokuserer på de væsentlige forhold og dermed bidrager til at reducere tidsforbruget. ”Vi efterlyser stadig, at kommunerne anerkender, når en virksomhed er aktiv i miljøarbejdet, og for eksempel er certificeret efter EMAS eller ISO 14001. Vi vurderer, at man i langt større udstrækning kan tage afsæt i den dokumentation som tilvejebringes via de akkrediteringer, som virksomhederne har, i stedet for at starte forfra.” ”Vi lægger vægt på, at vi meget sjældent hører virksomhederne klage over kravene, så det er ikke miljøeffekten af miljøreguleringen, der er på spil. I stedet handler det om at gøre det mere enkelt, så vi kan spare tid,” siger Vibeke Plambeck.

35

Teknik & Miljø / Oktober 2011 KTC

Nyt fra

KTC

KTC samler opbakning til Natur & Miljø 2012 Forberedelserne til næste års store nationale konference på natur- og miljøområdet tager form.

KTC har taget kontakt til Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen for at sikre opbakning og medvirken fra de centrale myndigheder på natur og miljøområdet til KTC og EnviNas planer om den nye konference Natur & Miljø 2012, som finder sted i maj 2012 i Billund.

Begge styrelser har vist stor interesse for konferencens formål: at sætte natur- og miljøopgaverne i Danmark til fordomsfri debat med et myndighedsperspektiv på opgaverne. Styrelserne er enige med KTC og EnviNa om, at der er behov for at drøfte udviklingen i den danske natur og miljøet, og begge styrelser er indtrådt i en styringskomite, som netop er etableret og har afholdt sit første møde, hvor man drøftede konferencens formål og støttede konferenceforberedelserne.

Konferencen får i styringskomiteen ligeledes opbakning fra KL og Danske Regioner, som også gerne vil være med til at styrke opmærksomheden på naturen og på miljøet gennem den nye konference. ”Vi er særdeles tilfredse med forberedelserne, og vi ser frem til, at der med den nye konference kan komme fornyet dialog mellem myndighedsrepræsentanter på tværs af sektorer og på tværs af roller som chefer, ledere og medarbejdere,” udtaler KTCs formand Torben Nøhr, som sammen med EnviNas formand Hans Peter Birk Hansen og KTCs faggrupper er primus motor i samarbejdet. ”Natur & Miljø 2012 skal ikke stå alene.

Vi forventer at konferencen skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed, som samler alle med interesse for den danske natur og miljøet fra myndigheder til interesseor-

ganisationer og virksomheder,” siger Torben Nøhr og tilføjer: ”Med etableringen af en styringskomite på tværs af de centrale myndigheder er der taget et godt skridt imod, at dette kan blive en realitet.”

KTCs nye bestyrelse er konstitueret KTC har på generalforsamlingen 2011 genvalgt direktør Torben Nøhr, Køge Kommune, som foreningens formand.

Nye medlemmer af KTCs bestyrelse.

To erfarne bestyrelsesmedlemmer, Anders Thanning, Hvidovre Kommune, og Søren Peter Sørensen , Silkeborg Kommune, er faldet for vedtægtens bestemmelser om mulighed for genvalg. I stedet har KTCs kredse valgt følgende til KTCs bestyrelse: KTC Hovedstaden: Direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune

Direktør for miljø og teknik Søren Gajs Kjeldsen, Holstebro Kommune Direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune

36

KTC Midtjylland: Direktør for miljø og teknik Søren Gajs Kjeldsen, Holstebro Kommune

Bestyrelsen har konstitueret sig som følger: Næstformand teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune Kasserer direktør Jørgen Lerhard, Høje-Tåstrup Kommune Sekretær direktør Lene Jensen, Lejre Kommune.

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Komplicerede regler koster tid i godkendelsessager På trods af ti års arbejde med at optimere miljøreguleringen, bevidner mange sagsforløb, at der stadig kan forenkles og optimeres. Virksomhederne har forståelse for situationen i kommunerne, men systemet koster tid og ressourcer – også hos virksomhederne

Af | Michael Nørgaard

På trods af den vedholdende indsats over ti år med at optimere miljøreguleringen, opleves miljøreguleringen som unødigt kompliceret. Det anerkender alle interessenter i miljøreguleringen. I foråret 2011 gennemførte DI en rundtur i landet, hvor man tog pulsen på miljøreguleringen, som den håndteres i kommunerne i samspil med virksomhederne. Rundturen viste, at miljøreguleringen af alle parter opleves som kompliceret, og at mange godkendelsesforløb derfor bliver lange. På tværs af partiskel

var der dengang bred enighed om, at der skulle ryddes op i det uoverskuelige regelgrundlag. Siden har virksomhedsudvalget på bestilling af den tidligere miljøminister afleveret en rapport, som nu ender med at været oplæg til det nye Folketing.

En gennemgående sagsbehandler Et sted i det midtjyske ligger Saint-Gobain Weber, der producerer en bred vifte af produkter til byggeriet, hvori der bl.a. indgår ler, sand, kalk og cement. Virksomheden har

afdelinger i to kommuner med kort afstand, og her har man mærket de forskelle, der kan være i sagsbehandlingen i forskellige kommuner - særligt når der kommer en kommunalreform på tværs.

Saint-Gobain Weber søgte i 2006 om en revision af miljøgodkendelsen i det gamle Hadsten Kommune; men her bad man om, at virksomheden afventede med at ansøge til efter kommunalreformen. Efterfølgende ansøgte Saint Gobain Weber om revision af godkendelsen i 2007 og man modtog >

Evaluering af forenkling på miljøområdet Siden virksomhedsudvalg 1 udkom med rapport i 2003 er der sket visse optimeringer. Disse blev i 2010 evalueret af Miljøministeriet i rapporten ’Evaluering af forenkling på Miljøreguleringsområdet’. Evalueringen peger for så vidt på, at de fleste virksomheder er tilfredse med sagsbehandlingen i kommunerne, men også på at forenklingstiltagene ikke har haft en effekt for mange af virksomhederne.

Virksomhederne er positive over for de mindskede krav til dokumentation af BAT og støj. Dog finder de fleste virksomheder BAT-referencelisterne for komplekse og ukonkrete til, at de bliver anvendt. Branchebilagene i bilag 5 er virksomhederne endog meget tilfredse med. Dette særligt ud fra, at det i dag er mere gennemsigtigt, hvad man skal rette sig efter, men også i forhold til, at det sparer virksomhederne tid, og at man med branchebilagene effektivt modvirker konkurrenceforvridning.

Andre undersøgelser har ligeledes konkluderet, at branchebilagene signifikant har reduceret de administrative byrder for virksomheder. Et differentieret tilsyn og en belønning af virksomheder, der performer godt i forhold til miljøbeskyttelse, hilses velkomment af virksomheder, men på grund af den manglende implementering har de fleste virksomheder ikke observeret nogen synlige effekter. Der er en tendens til, at virksomhederne hellere vil have færre større tilsyn i stedet for en række mindre deltilsyn ud fra den betragtning, at det giver mindre administrativt arbejde og er ressourcemæssigt besparende. En del virksomheder har dog også ytret, at de ønsker et dialogbaseret tilsyn i stedet for et kontrolbaseret tilsyn.

Mange virksomheder bruger i dag tilsynsmyndigheden som rådgivere i forhold til diverse miljøproblemstillinger.

Kilde: ’Evaluering af forenkling på miljøreguleringsområdet’

37

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

> godkendelsen i 2010. Der er formentligt mange gode grunde til dette tidsforløb. En godkendelsessag i nabokommunen blev færdigbehandlet på tre måneder. ”Vi er i den unikke situation, at vi har to virksomheder liggende med tre kilometers afstand i to kommuner. Det anskueliggør fint de forskelle, der er på den behandling, miljøsagerne får i kommunerne. Vi har stor forståelse for de arbejdsbetingelser, som er i kommunerne, men det er vigtigt, at sagerne behandles ens i forskellige kommuner. Jeg anerkender også, at kommunalreformen har kostet kræfter i kommunerne,” siger geolog Anne Mette Nielsen, SaintGobain Weber A/S. ”Jeg peger på, at det, at vi kan have én gennemgående sagsbehandler, som er indgang til det kommunale system, er utroligt vigtigt. Det er forudsætningen for en god

dialog og et smidigt forløb,” siger geolog Anne Mette Nielsen, Saint-Gobain Weber A/S. Hun tilføjer: ”Det er også vigtigt for os, at kommunernes sagsbehandlere har erfaringer med sagerne og har kompetencerne til at håndtere en måske kompliceret sag om røggasser. Jeg understreger, at vi har et fantastisk godt samarbejde med de kommuner, hvor vi har virksomheder.”

Meget konkret har revisionen af godkendelsen af Saint-Gobain Webers fabrik haft betydning for, om man kunne komme i gang med medforbrænding af affald, for der skulle man have nogle nye vilkår i godkendelsen. Det har både en økonomisk betydning og en miljømæssig betydning, fordi man ved medforbrænding erstatter de fossile brændsler med affaldsprodukter.

Saint-Gobain Weber fremhæver en anden

udfordring, nemlig indberetning af CO2data. Dette opleves meget omstændeligt og bureaukratisk – og meget tidskrævende; men det er forudsætningen for, at virksomheden kan få CO2 kvoter fra 2013.

Regler begrænser vækst I den anden ende af landet ligger Faxe Kalk, hvor produktionsdirektør Klaus Rønholt har gjort sig erfaringer med den del af lov-komplekset, der vedrører lokalplanerne. Rønholt, der er aktiv i DI, kæder problemerne sammen med vækst og understreger, at det ikke kan nytte meget med vækstpakker, hvis det administrative system er en stopklods. ”Systemet skal være mere smidigt. Vi oplever, at nogle godkendelsesforløb er meget tidskrævende, og jeg synes, tingene er for komplicerede med godkendelser, hvor vi ser, at sagerne skal behandles i flere udvalg

”Reglerne er for bureaukratiske, og der skal ryddes op, så der kan spares tid, og det kan blive mere effektivt. Reglerne skal selvfølgelig overholdes og miljøforhold skal være i orden.” Sådan lyder anbefalingerne fra Faxe Kalk.

38

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

realisere nogen vækst,” siger Klaus Rønholt og fortsætter: ”Reglerne er for bureaukratiske, og der skal ryddes op, så der kan spares tid, og det kan blive mere effektivt. Reglerne skal selvfølgelig overholdes og miljøforhold skal være i orden.”

Forventningsafstemning De refererede udtalelser viser i hvert fald, hvordan to virksomheder har oplevet betyd-

ningen af komplicerede miljøregler. Selvfølgelig har den lokale håndtering af sagerne betydning. KTC-faggruppeformand Ebbe Møller Olesen peger på et par ting, som kommunerne selv kan gøre for at optimere sagsforløb, også med det komplicerede regelsæt. ”Vi mener, at man skal være god til at afstemme forventningerne mellem kommune og virksomhed. Det kræver, at man hurtigt får overblik over en sag, og får lavet en realistisk tidsplan. Det er jo indbegrebet af god erhvervsservice, ” siger Ebbe Møller Olesen. Han tilføjer: ”Der er rigtigt mange kommuner, der har sat dette i system og har god styring af sagsflow og styrket koordinering - og i det hele taget inviterer virksomhederne til dialog og yder fremragende vejledning.

Arkivfoto: Stig Nørhald/Scanpix

i kommunerne og efterfølgende ud i høring med relativt lange høringsfrister. Selvom der er tale om relativt ukomplicerede sager,” siger Klaus Rønholt. Han fortsætter: ”Konkret har vi haft en lokalplansag, hvor et område vi arbejder i ligger i to lokalplanområder. Selvfølgelig skal reglerne følges, men et tidsforløb på mere end to år er helt uhørt. Da sagen var på plads, var forretningsmuligheden væk.”

Klaus Rønholt understreger, at det ikke er for at klandre kommunerne; men kommuner og virksomheder må sammen finde løsninger, der ikke bliver for komplicerede og tidskrævende, lyder det fra Rønholdt. ”Det er jo meget prisværdigt med vækstpakker, der skal sætte gang i produktion, udvikling og eksport; men hvis godkendelses­ systemet ikke kan følge med, så er det jo en stor begrænsning for at

39

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Digitalisering og miljøregulering

Opprioritering af videndeling

Digitalisering skal på dagordnen i større udstrækning; det vil kunne understøtte kvalitetssikring, effektivisering og give bedre service

Af | Michael Nørgaard

Digitalisering er på dagsordnen på miljøområdet. Dels er der som følge af IE-direktivet krav om digital indrapportering af meget specifikke og detaljerede data på virksomhedsniveau. Dels er der formentligt et stort potentiale for at optimere og effektivisere miljøreguleringen på alle myndighedsniveauer. Dels skal digitaliseringen sikre en bedre videndeling både internt hos myndighederne og i forholdet til virksomhederne.

I dag er der mange ansøgninger, der kan foretages digitalt, men selve sagsbehandlingsprocessen med juridiske aspekter, vejledningsgrundlag m.m. foregår i begrænset omfang digitalt.

Behov for mere miljøportal Koncernkonsulent og tidligere direktør i Miljøstyrelsen Ole Christiansen, Miljøministeriet, er én af dem, der peger på behovet og mulighederne ved en øget digitalisering i miljøarbejdet. ”Grundlæggende handler det om at have alle informationer til rådighed i arbejdet med for eksempel en miljøgodkendelse. Administrations- og beslutningsgrundlaget skal være i orden, og sagsbehandlerne skal kunne stole på, at det materiale, der er til rådighed, er opdateret, og det skal være samlet ét sted,” siger Ole Christiansen og fortsætter: ”Viden er altafgørende for, at der kan træffes de rigtige afgørelser, og for at arbejdet kan være effektivt. Et godt eksempel finder man i advokatbranchen, hvor der i store firmaer er et bagland, der sørger for

40

at tilvejebringe viden og baggrundsinformationer til advokaterne. Det kan måske ikke overføres, men er et billede på, at man gennem organiseringen af arbejdet kan kvalitetssikre og optimere.”

Ole Christiansen vurderer, at behovet kunne løses med en konstruktion i stil med Miljøportalen, blot med fokus på administrationsgrundlaget. Christiansen vurderer, at der på tværs af myndighederne vil kunne effektiviseres og formentligt spares millioner af kroner.

Parallelle forløb sparer tid Et andet vigtigt perspektiv ved øget digitalisering af arbejdet med miljøgodkendelser og tilsyn er, at digitaliseringen understøtter muligheden for at gennemføre parallelle forløb i forhold til de forskellige myndighedsområder. Dvs. at der skal være mulighed for at gennemføre parallel behandling af sagerne hos forskellige myndigheder. Dette kan være afgørende for tidsforløbet i sagerne og for hvordan de enkelte virksomheder oplever et forløb.

Digitalisering er videndeling ”Samlet set synes jeg, at ét af hovedbudskaberne er, at vi på tværs af myndighederne skal have en opprioritering af videndeling, og at digitalisering kan være et vigtigt redskab, der kan understøtte denne målsætning. Gevinsten kan være kvalitetssikring og effektivisering både hos staten og i kommunerne,” siger Ole Christiansen.

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Miljøregulering:

Kort og godt om IED-direktivet EUs direktiv om industrielle emissioner skal være implementeret i dansk lov i 2013

Af | Michael Nørgaard

Samtidigt med de nationale danske bestræbelser på at forenkle miljøreguleringen, trådte EUs direktiv om industrielle emissioner i kraft 6. januar 2011 (IED-direktivet).

Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning senest i 2013. Direktivet erstatter et andet direktiv, nemlig IPPC-direktivet, hvor det er beskrevet, hvordan særligt forurenende industri- og landbrugsvirksomheder skal indhente godkendelse. En del af IPPC-direktivet betyder, at virksomhederne selv skal påtage sig at forebygge og mindske den forurening, de måtte forårsage.

Centralt i det nye direktiv er, at BAT (Bedst tilgængelige teknik) kommer til at spille en mere central rolle og være mere bindende i reglerne. Når en beslutning vedrørende BAT er vedtaget for en virksomhed, skal godkendelsesmyndigheden sikre, at ovennævnte revurdering finder sted, og at implementeringen er sket på virksomheden inden fire år fra offentliggørelsen af BATkonklusionen.

IED- direktivet samler syv eksisterende direktiver om industriemissioner i et direktiv, herunder bl.a.: • IPPC-direktivet (Miljøbeskyttelsesloven, Husdyrgodkendelsesloven og godkendelsesbekendtgørelser),

• Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80) (Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg), • Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) (Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 - VOC-bekendtgørelsen) I dag er omkring 6.250 listevirksomheder dækket af reglerne om miljøgodkendelse.

Kommunerne er godkendelsesmyndighed for ca. 6.000 listevirksomheder og Miljøstyrelsen for ca. 250. Ca. 800 af disse listevirksomheder vil være omfattet af IED-direktivet.

Som noget nyt er der krav om lovbundne tilsyn og der skal laves tilsynsplaner og risikovurdering af alle IED-virksomheder.

Der skal foretages fysisk tilsyn på de mest miljørisikable virksomheder med mindre end ét års mellemrum og mindre end tre års mellemrum for de mindst risikable, og tilsynsrapporterne skal offentliggøres.

Er der væsentlige problemer ved tilsyn, skal der gennemføres nyt tilsyn igen efter seks måneder.

• Forbrændingsdirektivet(2000/76) (Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald),

41

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Nyt effektivt værktøj til vandplanlægning Hydrogeologiske modeller for en hel kommune er et nyt og vigtigt redskab for vandplanlægning, fornyelse af vandindvindingstilladelser og revidering af de statslige vandplaner.

Frederikssund Kommune er i samarbejde med Frederikssund Forsyningsselskab blandt de første til at bruge den kommunale model, som er opstillet af NIRAS

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Når 40 vandværker i Frederikssund inden for de næste par år skal have fornyet deres tilladelser til at indvinde vand, sker det med hjælp fra en ny type hydrogeologisk model, der dækker hele kommunen.

Den computerbaserede model, som er opstillet i en række kommuner af rådgivningsfirmaet NIRAS, kan simulere vandets strømning i grundvandsmagasinerne og den videre bevægelse til vandløb og vådområder.

Ifølge Anders Korsgaard, hydrogeolog i NIRAS, vil den hydrogeologiske model hjælpe kommunerne til mere optimalt at udføre den nye rolle som myndighed inden for vandplanlægning og tilladelser til vandindvinding. ”I forhold til amternes ekspertise og overblik har mange kommuner endnu ikke helt skabt overblik over deres grundvandsressource og dermed, hvordan de skal planlægge den fremtidige indvinding. Modellen, der både kan anvendes regionalt og på kildepladsniveau, giver et overblik over ressourcen og de påvirkninger, en ændret indvinding kan have på bl.a. vandspejl, vandløbsafstrømning og vådområder. Hermed er kommunen bedre i stand til at udarbejde indsatsplaner og planlægge en strategi for grundvandsindvinding samt foretage forureningsundersøgelser, risikovurderinger og afværgestrategier,” siger Anders Korsgaard og tilføjer: ”Modellen gør det også lettere for komUdskrevet: 16-02-2011 13:55:13 Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:125000 © Frederikssund Kommune

42

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Lokal afledning af regnvand Regnvandet bliver en stadig større udfordring i årene fremover. Vi har de seneste år mærket en markant ændring i klimaet og må desværre vænne os til mange flere, meget kraftige – nærmest skybrudsagtige – regnskyl i fremtiden.

Det stiller samtidig krav til, hvordan vi indretter os, og hvordan vi tænker på afledningen af regnvand. Kloakkerne er ikke bygget til de store mængder regnvand, der forventes at komme. Det skaber et alt for voldsomt tryk på ledningerne, når så meget regnvand skal ned i lukkede rør på én gang. Det belaster systemet og fører til oversvømmelser og vandskader, og kan i visse tilfælde føre til, at spildevand og rent vand bliver blandet sammen.

Den gode nyhed er, at der er rigtig meget, som kan gøres – både fra forsyningens side og hjemme hos hver enkelt forbruger. Vandet skal ledes ned i jorden, der hvor det falder – vi kalder det LAR – Lokal Afledning af Regnvand.

JEN-TEK ventilation udfører ventilationsopgaver til fast pris og leveringstid.

Drikkevandet fra jord til

bord

Ventilationsteknik for professionelle

Procesventilation for : Komfortventilation for: Metalindustrien · Autoværksteder Kontorer · Boliger · Skoler Vi henter drikkevandet op Laboratorier · Levnedsmiddel industri Institutioner fra grundvandsmagasiner dybt nede i jorden. Grundvande Men inden det sendes ud t er rent og kan drikkes næsten til forbrugernes haner, filtrerer Gl. Roskildevej 19 · 3650 Ølstykke · tlf. 47 18 00 40med · Fax.det 47 samme.

18 00 41 · info@jen-tek.dk · www.jen-tek.dk vi urenheder i vandet dårlig smag. Derudover fra, som ellers ville gøre ilter vi vandet på vandværket. vandet uklart eller give det Grundvand indeholder ingen en ilt, og vand uden ilt smager ikke godt.

Frederikssund Forsyning pumper hvert år 1,6 millioner m3 vand ud til forbrugerne Vandet kommer fra 5 vandværker .

– 3 i Hornsherred og 2 i Frederikssund – hvor Vi vedligeholder 315 km vi henter vand op via 21 ledningsnet og har 10.818 boringer. tilslutninger, som tilsammen derikssund Kommune. forsyner ca. 27.000 forbrugere i Fre-

14

Dit lokale forsyningsselskab

Frederikssund Forsyning har en højdebeholder på 1.740 m3 – det er en form Forsyningsområdet er for underjordisk vandtårn. inddelt i trykzoner for at spare energi. Med en strøm til at pumpe vand højdeforskel på 46 meter fra det laveste område skal der bruges meget til det højeste. Ved at inddele nogenlunde det samme området i trykzoner har vandtryk, og der skal derfor alle forbrugere bruges mindre energi 7 medarbejdere står for på at fordele vandet. driften af vandværkerne.

Rådgivning før

underskrift

6

munen at håndtere oversvømmelser, opfylde EUs vandrammedirektiv og foretage naturgenopretning.”

Om modellens opbygning siger han: ”Ideen bag modellen har været at lave en brugervenlig model, som kommunen selv kan anvende og udlåne til relevante interessenter som for eksempel forsyningsselskaber og erhvervsvirksomheder, sådan at alle har det samme datagrundlag at gå ud fra i vandplanlægningen. Samtidig skal det være muligt for dem, der bruger modellen, at tilføre nye data – for eksempel pejling af nye boringer. Dermed kan modellen løbende blive forbedret og udvidet i takt med antallet af brugere.”

Anders Korsgaard understreger, at brugen af modellen ikke er betinget af, at NIRAS er rådgiver.

Tæt samarbejde mellem kommune og forsyning Frederikssund Forsyning har indgået en treårig aftale med Frederikssund Kommune om at bruge den hydrologiske model. ”Udover den generelle planlægning af vandforsyningen vil vi bl.a. bruge den hydrogeologiske model til at afgøre, om vi har vand nok til den nye by, Vinge, som kommunen skal etablere. Vi skal også have kortlagt, om vores vandoverskud er så stort, at det kan indgå som nødforsyningsressource i samarbejde med andre forsyningsselskaber, ligesom vi skal finde ud af, hvordan vi kan placere et par

Jens R. Andersen (H) Aut. bobestyrer Ny Østergade 7, 2.

Postbox 249, 3600 Frederikssund Tlf. 4736 0020 · Fax 4736 00 39

Torvet 4B,1.

Postbox 230, 3300 Frederiksværk Tlf. 4776 0090 · Fax 4776 0096

www.andersenthoregaard.d

k

Rådgivning til erhvervsliv

et, offentlige myndighed

er og private

Jens Thoregaard (H) Aut. bobestyrer H.P. Drisdal Hansen (H) Advokat Anne Mette Svendsen Advokat

nye boringer i forbindelse med en gammel forurening,” siger Arne Kirt Hansen, direktør i Frederikssund Forsyning A/S, og tilføjer: ”Modellen og vores tætte dialog med kommunen betyder, at vi bedre kan håndtere arbejdet med at indhente nye indvindingstilladelser til vores fem eksisterende vandværker og måske et stort nyt. For jo mere vi som forsyningsselskab er med i forarbejdet omkring konkrete indvindingstilladelser, jo bedre planlægning kan vi foretage.”

Ny model kan justere vandplaner Begge parter håber, at modellen vil revidere den konklusion, som statens foreløbige vandplan har draget for området – nemlig at der i forhold til vandløbene sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen. ”Den nye by, som skal anlægges over de næste 20-25 år og rumme 16.000 indbyggere, kræver en ekstra indvinding af vand på en million kubikmeter, hvilket svarer til 50 procent af den nuværende indvinding for Frederikssund Forsyning. En analyse fra det nedlagte Frederiksborg Amt anslår, at der findes en ekstra ressource i Hornsherred på op til ti millioner kubikmeter. Vores egen fornemmelse er også, at vi har et stort vandoverskud i kommunen, hvilket vi håber, at modellen vil bekræfte os i. Spørgsmålet er så bare, om vi kan bruge det som drikkevand ud fra hensynet til balancen med kildevæld og vandløb,” siger Arne Kirt Hansen. >

Kommunal ERFA-gruppe De kommuner, der indtil nu har fået opstillet en kommunal hydrogeologisk model, mødes et par gange om året hos NIRAS for både at udveksle erfaringer omkring deres arbejde med modellerne og drøfte relevante faglige spørgsmål.

På et møde i september 2011 diskuterede kommunerne bl.a., hvorvidt de som myndighed skulle indføre en bagatelgrænse for håndtering af fornyelser af tilladelser til vandindvinding på 1.000-5.000 kubikmeter. ”Nogle kommuner har ansvaret for mange små indvindingstilladelser, som især vedrører landbrug. Administration af disse tilladelser kan optage uforholdsmæssigt meget tid, hvis de alle sammen skal vurderes ud fra modellen og påvirkning af vandkredsløbet,” siger Anders Korsgaard om baggrunden for diskussionen og tilføjer: ”Kommunerne nåede ikke frem til en klar konklusion, men debatten er et godt eksempel på, hvordan de bruger hinanden i det tværkommunale forum.”

43

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Simulering af en ny kildeplads i Frederikssund: Modellen viser en beregnet sænkningsudbredelse i det primære grundvandsmagasin, som skal vurdere effekten på vandspejlet i området, hvis der etableres en ny kildeplads langs kysten.

>

Bent Kjær Hansen, geolog i Frederikssund Kommune, supplerer: ”Selvom den foreløbige vandplan siger, at vi ikke har vand nok i vores område, har Naturstyrelsen gjort klart, at den model, der ligger til grund for at opgøre grundvandsressourcen i landets 23 vandplaner – Danmarksmodellen – er meget grov, og ikke egner sig til at blive brugt lokalt. Derfor er Naturstyrelsen imødekommende over for mere detaljeret dokumentation om grundvandsforholdene fra kommunerne, hvorfor en kommunal grundvandsmodel må være et must for de fleste.”

For Bent Kjær Hansen er arbejdet med vandplanerne en interessant proces. ”Formålet med vandplanerne er at gøre mindst muligt skade på naturen ved at se

på hele vandkredsløbet ud fra et bæredygtigt synspunkt. Det er en helt ny måde at tænke på og et meget spændende forløb at være med i. I modsætning til før vil vores tilladelser til indvending af vand fremover afhænge af, hvordan de påvirker vandkredsløbet. Når vandværkerne har fået deres tilladelser, skal modellen vise, om der vil være en bæredygtig resurse til landbrugsvirksomheder som kartoffeldyrkere og gartnerier samt til vanding af parker og fritidsanlæg.”

Kortlægning af de øvre grundvandsmagasiner Foruden samarbejdet med Frederikssund Forsyning bruger Frederikssund Kommune også modellen til at kortlægge grundvandsresursen i de øvre jordlag.

”Vi mangler forståelse for de øvre lags geologi, og om grundvandsmagasinerne her er adskilte eller sammenhængende. Det er vigtigt for os at forstå den sammenhæng, bl.a. fordi Frederikssund har mange ’Natura 2000’-områder, hvilke giver kommunen en god profil. Det er også vigtigt for os at vide, hvordan naturgenopretning påvirker vandløbene, ligesom vi skal kunne tage højde for klimaændringerne og den indvirkning, mere tørre somre og mere regnfulde vintre har på vores grundvand og vandløb. Det får vi en større forståelse af, når vi har fået kalibreret vores model med flere pejlinger af grundvandsmagasinerne i de øvre lag.”

Screeningsværktøj til vurdering af indvindingstilladelser NIRAS har indledt et samarbejde med KL og GEUS om at udvikle et screeningsværktøj, der kan vurdere ansøgninger om vandindvindingstilladelser ud fra den hydrologiske påvirkning af vandløb og natur.

Værktøjet bygger på webapplikationen BEST, som NIRAS har udviklet, og som allerede bruges af flere kommuner.

BEST kan kobles sammen med Danmarksmodellen, modeller fra grundvandskortlægningen eller NIRAS’ kommunale hydrogeologiske modeller.

44

Ideen med screeningsværktøjet er at kunne: • F ærdigbehandle ukomplicerede sager hurtigere • Få overblik over risikoområder i forhold til sårbar natur • Vurdere behovet for supplerende dokumentation fra ansøger • Inddrage nabokommuner på et fælles grundlag • Sammenstille ansøgningen med den gældende vandplan for området

Ifølge Anders Korsgaard, NIRAS, er en af fordelene ved værktøjet, at medarbejdere på tværs af forvaltningen – fra grundvands- og miljøfolk til vandløbsfolk – kan arbejde efter de samme retningslinjer og supplere hinanden i sagsbehandlingen.

Læs mere: http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Artikler/85515/2011/05/KL-grundvandsmodelprojekt-til-vurdering-af-indvindingstilladelser/

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Tryg fremmer bæredygtig transport Forsikringskoncernen Trygs medarbejdere får i fremtiden glæde af ny shuttlebus til lufthavnen.

Virksomheden deltager nemlig i Gate 21-projektet Formel M, der skal demonstrere, hvordan vi kan nedbringe trængsel og CO2-udledning fra transporten uden at lide afsavn i hverdagen

Af | Loa Brix, Gate 21

Hver dag drejer 12.000 biler af Ring 4 ind mod Ballerups erhvervsområde Lautrupgård, og myldretiden med tæt trafik i området starter allerede kl. 15 og varer frem til kl. 17.30. Alene Tryg har 1.300 medarbejdere i Ballerup, hvoraf mange kommer i bil til arbejdspladsen. Nu vil forsikringsvirksomheden og en række nabovirksomheder gøre fælles front i kampen mod trængsel og CO2-forurening. ”Som virksomhed kan vi gøre meget for at fremme bæredygtighed og CO2-besparelser indadtil. Men effekten bliver langt større, hvis vi samarbejder med andre. Formel M giver os mulighed for at ændre noget i lokalområdet i samarbejde med kommunen og andre virksomheder. Så opnår vi pludselig en langt større virkning,” forklarer Birgitte Kofod Olsen, som er CSR-chef Tryg.

Slut med mange taxature Et af de initiativer, som Formel M vil sætte i gang i Lautrupgård er en shuttlebus til lufthavnen eller metrostationen i Vanløse for at spare CO2-udledning fra de mange taxature. Et andet initiativ er delebilsordninger virksomhederne imellem. Hver dag pendler 32.000 pendlere ind til kommunens virksomheder. Trafikplanlægger i Ballerup Kommune Tina Wexøe er Formel M’s kontaktperson til de seks virksomheder i området. ”Tryg er en stor virksomhed, og det betyder meget for projektet, at en af de store spillere er med. Det er med til at bryde isen over for de øvrige virksomheder i området. Det er vigtigt, at virksomhederne går

helhjertede ind i projektet med et reelt ønske om at gøre en forskel. Da vi henvendte os til Tryg, havde de allerede kortlagt deres taxikørsel og ønskede at indføre nogle mere bæredygtige transportvaner. Så timingen kunne ikke være bedre,” fortæller Tina Wexøe og fortsætter: ”Ved at deltage i Formel M får Tryg adgang til en række afprøvede værktøjer og metoder til bæredygtig transportplanlægning. Derudover bliver de en del af det store netværk af virksomheder, som deltager i projektet i Hovedstadsområdet og Trekantsområdet. Det vil sige, at de får adgang til en masse videndeling og fælles læring. Vi opnår langt større resultater, hvis vi samarbejder. Og det er hele formålet med projektet,” forklarer hun.

Bæredygtig transport uden afsavn Transporten er ansvarlig for 33% af det danske energiforbrug. Det er anledningen til Formel M, som vil demonstrere, hvordan vi kan nedbringe trængsel og CO2-udledningen fra transporten uden at lide afsavn i hverdagen. Det handler om at kombinere offentlig transport med fx cykel, bil og samkørsel på en bæredygtig måde.

Over de næste to år driver Formel M i alt 17 demonstrationsprojekter, hvor bl.a. erhvervsområder, landsbyer og rådhuse i samarbejde udvikler løsninger for bæredygtig transport. Alle projekterne bygger på Mobility Management, som er en internationalt anerkendt tilgang til trafikplanlægning, som har vist sig at kunne give store CO2-besparelser.

I løbet af de næste måneder skal Tryg sammen med nabovirksomhederne, Ballerup Kommune og Formel M kortlægge transporten i deres område gennem medarbejderundersøgelser. Dernæst skal de konkrete tiltag i form af shuttlebus, delebiler og andre løsninger implementeres.

Om Formel M Formel M er et offentlig-privat innovationsprojekt, støttet af Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden.

Projektet drives i Gate 21 med deltagelse fra 16 partnere: Albertslund, Allerød, Ballerup, København, Fredericia og Middelfart kommuner, Vestegnssamarbejdet, Trekantsområdet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, DSB S-Tog, Movia, Rejseplanen, AAU, RUC, DTU Transport. Projektet forventes at løbe over tre år i alt.

Læs mere på www.formelm.dk

45

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Carbon 20 projektet: Nye redskaber til at nå klimamål Syv kommuner har engageret sig i Carbon 20 projektet. Opgaven er at invitere 100 virksomheder til at sætte deres samlede CO2 udslip ned med 20 procent over tre år

Af | Mette Hedegaard Voss

”Kommunerne har brug for konkrete metoder til at reducere CO2 udslippet fra virksomhederne. Derfor kan der være meget at hente for kommunerne i at samarbejde med virksomhederne, og samtidig have fokus på at skabe effektivitet og vækst,” siger projektleder Lone Kelstrup.

Det lokale, private erhvervsliv er et område, hvor der er lavthængende frugter at hente for kommunerne. ”Idet virksomhederne står for det store udslip, er det nødvendigt at rette fokus den vej,” forklarer miljø- og tilsynsmedarbejder Lone Teglkamp fra Næstved Kommune.

I Carbon 20 projektgruppen arbejder man derfor med at udvikle offentlig-private partnerskabsmodeller, hvor kommunen understøtter lokale private virksomheder i at nedsætte deres samlede CO2 udslip. Målet er, at virksomhederne skal nedsætte udslippet med 20 procent inden udgangen af 2013.

Partnerskabsprojekt med kontante fordele Carbon 20 projektet indeholder fordele for både kommunerne og for virksomhederne.

For kommunerne betyder partnerskabet en mulighed for at være med til at reducere virksomhedernes CO2 udledning. For virksomhederne betyder det, at de på lang sigt tjener penge på at være klimabevidste, og at de kan profilere sig på at tænke grønt.

46

Virksomhederne investerer i klimabevidsthed Når virksomhederne har underskrevet en partnerskabsaftale, får de blandt andet foretaget en energigennemgang af en ekstern energikonsulent og tilbudt hjælp af kommunen til at udarbejde en klimahandlingsplan.

I handlingsplanen kan virksomhederne se, hvad de kan ændre for at nå det aftalte mål.

Udfordringen kan dog være økonomien på kort sigt; om budgettet nu og her kan holde til at tænke grønt. ”Når handlingsplanen skal realiseres, skal virksomheden have penge op af lommen, og det er forskelligt, hvad virksomhederne har af kapacitet på dette punkt, ” siger Per Møller, der er tilsyns- og miljømedarbejder i Allerød Kommune.

I projektet ser man derfor på, om man kan lave nogle kontakter omkring finansiering. ”Man kunne eventuelt tilbyde rådgivning om, hvordan man laver en ansøgning til sin bank om et godt forslag til et lån,” uddyber Per Møller.

Tilsynsmedarbejdere som igangsættere af klimasamarbejde Det første skridt til samarbejde tager kommunernes tilsynsmedarbejdere. Selvom det er nyt for dem at træde ud af myndigheds-

rollen og fungere som igangsættere, er det en stor fordel, at det netop er tilsynsmedarbejderne, som tager kontakten til virksomhederne og inviterer til samarbejde. ”Vi kender virksomhederne i forvejen,” fortæller Per Møller. ”Vi har kontaktpersoner i virksomhederne, som vi kan gå til; som vi lige kan ringe til. Den personlige kontakt er guld værd.”

På den måde har kommunerne et naturligt hul ind til virksomhederne. For medarbejderne betyder den nye opgave, at de opnår nye kompetencer, ny viden og nye værktøjer.

En god forventningsafstemning er vejen frem At få overbevist virksomhederne om, at Carbon 20 projektet er et godt projekt for dem at deltage i, har ikke indebåret de store hurdler. ”Der er ikke så meget hokuspokus.

Hvis vi har et godt tilbud til virksomhederne, henvender os til dem og siger, at de kan få det og det ud af det - en god forventningsafstemning - så er vi godt på vej,” fortæller Lone Teglkamp.

Det mener Per Møller fra Allerød Kommune også. Kommunen afholdt en konference for de lokale virksomheder, før projektet gik i luften i januar. Her bad de virksomhederne om at komme med deres

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

egne udsagn om, hvilke behov de har i et klimasamarbejde med kommunen. ”Vi ville gerne have input fra virksomhederne omkring, hvordan vi skruer dette her sammen, så virksomhederne kunne blive interesserede i projektet. Var det markedsføring, noget mere teknisk eller noget andet. Hvor er det, at kommunen skal lægge ressourcerne henne,” fortæller Per Møller.

Virksomhederne pegede særligt på, at de gerne så, at de fik stillet en energikonsulent til rådighed, at de fik en energigennemgang, profilering samt tema- og erfaringsmøder. Længere nede på listen stod mere abstrakte idéer som klimainnovation og strategisk relatering.

Ja til samarbejde Virksomhederne har taget godt imod tilbudet om at deltage i Carbon 20 projektet, og interessen er bred. ”Interessen for at deltage i projektet er todelt”, fortæller Per Møller. ”De gør det for pengenes skyld, og fordi de gerne vil være med til at passe på miljøet.”

Det spiller også en rolle for virksomhederne - omend ikke helt så højt prioriteret, at de kan gå i dialog med kommunen om kommunens planlægning; et element som allerede fremgår af projektbeskrivelsen af Carbon 20.

Foto: Gitte C Fotografi

”Carbon 20 projektet åbner op for, at kommuner kan gå i dialog med erhvervslivet om at nedsætte deres CO2 udslip,” siger tilsyns- og miljømedarbejder Per Møller fra Allerød Kommune.

”Udfordringen er her at undgå at udelukke ikke-grønne virksomheder fra en demokratisk proces,” forklarer Per Møller

Carbo20

Landbruget er også med I Næstved kommune valgte miljøsagsbehandlerne også at henvende sig til landbruget. De afholdt et informationsmøde, som var særlig rettet mod landbruget, og spurgte, om de var interesserede i at være med. Det var de. ”Landbruget har ikke tidligere været en del af det kommunale klimaarbejde, og der skulle være meget at hente der,” fortæller Lone Teglkamp.

Carbon20 er et EU støttet offentligprivat partnerskabsprojekt.

En model med perspektiver i Erfaringerne fra projektet vil kommunerne kunne anvende til at nå deres mål med at nedsætte det lokale CO2 udslip. For den enkelte virksomhed vil det betyde økonomiske besparelser, en grøn profil og mulighed for at påvirke erhvervslivets udvikling på lokalt plan. Et samarbejde med perspektiver i for både kommuner og virksomheder.

Formål: 100 virksomheder skal reducere deres CO2-udslip med 20 procent ved udgangen af 2013.

EUs life+ program finansierer 50 procent af projektet. De deltagende partnere finansierer ligeledes 50 procent.

Partnerne skal arbejde med partnerskabsmodeller, klimatilpasning og CO- reduktion på lokalt plan.

Projektet løber fra den 1. januar 2011 frem til udgangen af 2013.

Projektgruppen består af DTU, Aalborg Universitet og Kommunernes Landsforening samt kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Næstved, Herning, Kolding og København.

Kilde: http://www.gate21.dk/ Projekter/Carbon20/

47

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Danmarks råstof Uanset succeshistorierne om råstofindvindingen i Danmark, er råstofforekomsterne en begrænset ressource, der ikke bliver regenereret

Hver region skal have en råstofplan, hvor der er udpeget regionale råstofområder, og det er kun i de udlagte råstofområder, at kommunerne kan give tilladelse til råstofindvinding..

Denne grusgrav ligger på Fyn.

48

Foto: Lars Havn Eriksen/Scanpix

Af | Niels Schøler, Vand og Natur, Jammerbugt Kommune

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Råstofindvinding i Danmark handler om sand, grus og sten, kridt og kalk, ler og moler, granit og endelig tørv (sphagnum). Hvis man går på Danmarks Statistik (www.dst. dk) for at finde oplysninger om mængder, er der tale om meget store tal, der er vanskelige at forholde sig til.

En jordnær og dagligdags tilgang er forbrug pr. indbygger – for eksempel kan det nævnes, at der i inden finanskrisen var et forbrug af sand, grus og sten på 6 – 8 m3 pr. indbygger pr. år. Siden 2008 er forbruget af sand, grus og sten faldet til omkring 5 m3 pr. indbygger pr. år, hvilket svarer til 25 mio. m3 eller 1,3 mio. lastbiltræk. Transport af råstoffer er dermed en af sværvægterne, når det gælder transport på de danske veje.

Indtil kommunalreformen blev råstofadministration på land varetaget af amterne. I forbindelse med kommunalreformen blev opgaverne delt mellem regionerne og kommunerne. Regionerne står nu for planlægning og kommunerne er myndighed på behandling af ansøgninger og tilsyn med råstofindvindingen.

Råstofplaner Hver region skal have en råstofplan, hvor der er udpeget regionale råstofområder, og det er kun i de udlagte råstofområder, at kommunerne kan give tilladelse til råstofindvinding.

Revision af råstofplanerne Råstofplanen skal revideres hvert 12. år.

Derudover skal regionerne hvert 4. år lave en redegørelse for råstofsituationen i regionen og på baggrund af denne tage stilling til, om der er behov for at revidere planen.

Med råstofplanerne skal regionerne sikre, at der er udpeget råstofområder så forsyningen med råstoffer i regionen er sikret i to planperioder. (24 år).

De gældende råstofplaner er fra 2008 og regionerne har i begyndelsen af 2011 lavet en redegørelse for råstofsituationen, som er sendt i høring hos bl.a. kommunerne. Alle regioner, på nær Bornholms Regionskommune, har besluttet, at der er behov for at revidere råstofplanen. De øvrige regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syd, Midt og Nord har derfor sammen med redegørelsen indkaldt ideer og forslag til råstofplanen. Forslagsstillere til råstofplanerne om nye råstofområder er især erhvervet, der altid er undervejs med at sikre adgang de ressourcer, som markedet efterspørger.

Debat om råstofplanen Sammen med redegørelsen for råstofsituationen har flere af regionerne udsendt debatoplæg med en række emner herunder: • transportbelastning kontra optimal udnyttelse af ressourcen • lokal versus regional forsyning med råstoffer • hvad skal der ske med råstofgraven, når indvindingen er afsluttet • sikring af grundvand Kommunens rolle i råstofadministration I forhold til Råstofloven må man indvinde op til 200 m3 om året til eget forbrug uden tilladelse. I alle andre situationer skal kommunerne involveres. Er der tale om over 200 m3 til eget brug eller prøvegravninger på over 200 m3 skal det anmeldes til kommunen, der så har fire ugers frist til at finde ud af om det kan lade sig gøre.

Det der fylder mest i den kommunale råstofadministration er ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding. Som nævnt tidligere, kan der normalt kun gives råstoftilladelser i regionale råstofområder. Der er nogle undtagelser, der dog forudsætter samtykke fra regionen. Et eksempel er vejprojekter, hvor det viser sig, at der kan findes anvendelige ressourcer tæt ved projektet, men det ikke er udpeget som råstofområde.

Sagsbehandling af en ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding er omfattet af samordningspligt, der er defineret i råstofloven. Det indebærer, at en ansøgning efter råstofloven også gælder som ansøgning efter andre love, der er en forudsætning for at indvinding kan finde sted i det ansøgte område.

Råstofvejledningen lister følgende emner op, der skal undersøges i forbindelse med en råstofansøgning: • Skovlovens § 10.

• Naturbeskyttelseslovens §§ 3, 8, 15, 16 og 18 • Museumslovens §§ 29a og 29e • Dispensation fra en fredning.

• Dispensation fra en lokalplan eller byplan.

• Jordforureningslovens § 52 efter 1. januar 2000.

• Vandforsyningslovens § 26, stk. 1.

• Lov om offentlige veje §§ 34, 35, 36, 37 og 101.

• Privatvejslovens §§ 35 og 49, stk. 4.

• Lov om Jernbane § 21 c.

Selvom der bliver søgt i et regionalt råstofområde, er det ikke givet, at der kan gives tilladelse. Oftest vil afgørelser efter de øvrige love og bestemmelser resultere i, at der bliver stillet vilkår, der begrænser mulighederne for indvinding. Eksempelvis er beskyttelseslinjer til fortidsminder (NBL §18) og beskyttet natur (NBL §3) almindeligvis årsag til at et ansøgt areal bliver reduceret.

Fordeling af råstoffer Råstofressourcerne er ikke jævnt fordelt over landet og dermed er der også stor forskel på størrelsen af regionale råstofområder og antallet af råstofgrave fra kommune til kommune. Mange kommuner er ikke selvforsynende med råstoffer. Som eksempel kan nævnes region Syd Danmark, hvor kommuner som Vejle og Aabenraa har en stor produktion og dermed også eksport af sand, grus og sten, mens kommuner som Fredericia og Kerteminde slet ikke producerer disse råstoffer og må importere.

Råstofkvaliteter Råstoffer til produktion beton er et af de bedste eksempler på behovet for kende forekomsternes kvalitet. Beton producere til fire miljøklasse P, M, A og E, hvor P-kvaliteter kun må anvendes indendørs (passive miljøer), mens E–kvaliteter kan anvendes i de mest udsatte miljøer.

Fremtidens råstofforsyning Nyindvundne råstoffer erstattes i stort omfang af genbrugsmaterialer, og der bliver hele tiden udviklet metoder og processer til en bedre udnyttelse af de mindre lødige materialer, der findes i de råstofgrave, der er åbne. En af de metoder, der har sikret en bedre udnyttelse og spare meget transport er kalkstabilisering af ler og slit. Kalkstabiliseringen bevirker, at silt og ler kan anvendes som bundsikring i bl.a. vejprojekter; men uanset sådanne succeshistorier, er råstofforekomsterne en begrænset ressource, der ikke bliver regenereret. Der findes ikke noget overblik over hvor store mængder, der er til rådighed for de forskellige råstoftyper. Man må imidlertid forvente, at det vil blive stadig vanskeligere at finde råstoffer med den rette kvalitet.

49

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Kampen mod forurening

fra benzinselskaber fortsætter Trods dobbeltvæggede tanke og overvågningssystemer opstår der stadig forurening omkring benzinstationerne

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix.

Af | Geolog Jens T. Vejrup, Miljø & Natur Aabenraa Kommune

risiko for den fremtidige grundvandsforsyning. Dette står i skærende kontrast til Oliebranchens udmelding i foråret 2011 om, at alt er i den skønneste orden. Kommunen har en stærk formodning om, at de kendte forureninger kun udgør toppen af isbjerget.

Aabenraa kommune har en stor koncentration af tankstationer i Padborg området, som en følge af de mange transport- og speditionsfirmaer tæt på den dansk-tyske grænse.

Med den nuværende Jordforureningslov i hånden burde det jo være en nem sag for kommunen at få forurenerne til at rydde op, ud fra forurener-betaler-princippet, men virkeligheden er en ganske anden.

Der har siden oprettelsen af Oliebranchens Miljøpulje i 1990erne været fokus på forurening fra mange tidligere tankstationer i Danmark, og i DR Nyhederne den 5. april 2011 kunne Oliebranchens Miljøpulje stolt fortælle, at nu er der ikke flere forurenede tankstationer tilbage i Danmark. Ifølge Oliebranchens Miljøpulje er nutidens tankstationer udstyret med dobbeltvæggede tanke og overvågningssystemer, som forhindrer forurening – men er det hele sandheden?

I Aabenraa Kommune har vi desværre set eksempler på, at eksisterende tankstationer fortsat forurener undergrunden med benzin og diesel. Kommunen mener, at disse forureninger udgør en overhængende

Olieselskaberne kryber udenom I de fleste tilfælde har tankstationerne været i drift i en længere årrække, ofte 25-30 år, og det betyder reelt, at kommunen ikke kan anvende Jordforureningsloven, som først trådte i kraft i 2001. Påbud efter Jordforureningsloven kan kun anvendes, hvis kommunen kan bevise, at hovedparten af forureningen er sket efter 2001. Det er selvfølgelig muligt for kommunen at anvende Miljøbeskyttelsesloven til at håndhæve et påbud, men det er langt mere usikkert og besværligt at komme igennem med end via Jordforureningsloven.

I denne miljøbevidste verden burde denne diskussion være overflødig, men det viser sig desværre, at de store olieselskaber i Danmark ikke er så miljøbevidste, som de giver udtryk for. Aabenraa Kommune har et eksempel på, at et olieselskab ikke frivilligt ønsker at rydde op efter sig.

Der er ingen tvivl om, at olieselskaberne i Danmark via deres brancheorganisation

Med den nuværende Jordforureningslov i hånden burde det jo være en nem sag for kommunen at få forurenerne til at rydde op, ud fra forurener-betaler-princippet, men virkeligheden er en ganske anden.

50

EOF har en stor indflydelse på lovgivningen, og især på miljøområdet er lovgivningen særdeles gunstig for olieselskaberne. Der er således stadig aktive tankstationer, hvor belægningen i tankningsområderne består af sf-sten nedlagt i sand. Aabenraa Kommune har på det seneste politianmeldt et olieselskab for bevidst at undlade en opgradering af en tankstation i forbindelse med en større renovering af anlægget. Olieselskabet har med alle midler forsøgt at undgå en opgradering, og dermed følge kommunens indskærpelse. Den aktuelle sag ligger fortsat til vurdering hos politiet.

Skjult dagsorden De aktuelle sager fra Aabenraa Kommune viser med al tydelighed, at olieselskaberne har en skjult dagsorden. For olieselskaberne handler det alene om fortjeneste, og så kan det offentlige stå tilbage med regningen for oprensning efter olieselskabernes forureninger.

Aabenraa Kommune mener, at lovgivningen omkring jordforurening og drift af tankstationer trænger til en kraftig revision, så det bliver nemmere at komme efter forureneren. Som lovgivningen er i dag, er det fortsat muligt for olieselskaberne at drive tankstationer på samme måde som man gjorde for 40 år siden. Det betyder i praksis, at benzin og diesel-spild ikke bliver opsamlet, men i stedet siver disse olieprodukter direkte ned jorden til vores grundvand. Aabenraa Kommune håber, at Folketinget vil tage dette opråb alvorligt, så kommunerne får nogle bedre redskaber, så olieselskaberne i højere grad tvinges til at rydde op efter deres egne handlinger.

Vores energibesparende veje gør turen grønnere

Ny special asfalt h jælper både peNgek asseN og mil jøkoNtoeN på ret te ve j

NCC Roads har udviklet en energibesparende asfaltbelægning. Den har en overflade med lavere rullemodstand end normale belægninger. Det gør, at bilerne skal bruge mindre energi for at komme frem. Resultatet er sparet benzin og diesel og mindre forurening. Test viser, at Danmark og bilisterne kan spare over 300 mio. kroner om året med energibesparende asfalt på vores statsveje. Samt årligt skåne miljøet for udledning af 48.000 ton CO 2 og 76 ton kvælstofgasser. Investeringen i de nye belægninger vil kunne tjene sig ind i besparelser. Til gavn for statskassen, bilisterne, miljøet og klimaet.

Download rapporten ”Den energibesparende vej” på www.ncc.dk/greenroad - eller ring til os og hør mere på tlf. 76 96 23 23.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Vi stiller CSR krav

til kunderne

Affaldsproducenterne, som blandt andet er danske kommuner, er interesserede i at opnå den bedste pris for genbrugsmaterialerne samtidigt med at behandlingen sker under gode arbejds- og miljøforhold

Af | Britt Harder DanFiber og DanBørs og Jacob Høg Nyborg, Processor

Normalt stiller man krav til sine leverandører ikke til kunderne; men DanFiber og DanBørs har integreret en simpel procedure for CSR i sine forretningsgange, som skal sikre, at der er ordentlige miljø- og arbejdsforhold hos de virksomheder, hvor der afsættes genbrugsmaterialer.

Europa-Kommissionen definerer CSR som ”Et koncept, hvorigennem virksomheder frivilligt kan integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretning, i tæt samarbejde med virksomhedens interessenter”. CSR er en forkortelse for begrebet Corporate Social Responsibility.

På dansk taler vi om Virksomhedernes Samfundsansvar. CSR handler om virksomheders arbejde med at integrere sociale, etiske og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.

CSR kan omfatte en række aktiviteter både i egen virksomhed, men også i selve værdikæden. DanFiber og DanBørs afsætter affald til genanvendelse, bl.a. papir, pap, plast, glas, jern dæk og imprægneret træ. Der leveres enten direkte til fabrikker, hvor affaldet bruges direkte i produktionen, eller til behandlingsanlæg for yderligere En kunde kategoriseres med høj risiko når den scores med mindst tre kriterier på niveau 3, eller hvis den modtager farligt affald uden for Danmark eller orange affald uden for Danmark. En kunde kategoriseres med mellem risiko når den scores med mindst tre kriterier på niveau 2 eller den modtager orange affald uden for Danmark.

Resultatet af risikovurderingen blev at 95 % af kunder og leverandører falder ind under den lave risiko. Herved kan Danfiber og Danbørs koncentrere sig om de resterende 5 % af kunderne, som potentielt har den største risiko for overtrædelser af arbejdstagerrettigheder og miljøforhold.

52

sortering og forædling inden viderelevering til fabrik. Papir, pap og plastik afsættes til verdensmarkedspriser blandt andet til lande i Sydøstasien, hvor der er risiko for, at der sker overtrædelser af menneskerettigheder og miljøforhold. ”CSR problemstillingen blev drøftet i ledelsen, i ejerkredsen og blandt medarbejderne. En kortlægning viste at fokus for Danfibers og Danbørs skulle ligge hos kunderne, som behandler genbrugsmaterialerne. Det er der de største CSR risici ligger i vores forretning,” siger Niels Søgaard, der er administrerende direktør i Danfiber og Danbørs. Han tilføjer: ”Vi har grebet arbejdet med CSR an, så det understøtter vores kernevirksomhed.”

CSR - problemstillingerne hos kunderne specielt i Sydøstasien handler om eksterne miljøforhold samt de arbejdsforhold, der tilbydes de ansatte. For Danfiber og Danbørs skulle den indsats, virksomheden i forvejen gør, forbedres. På denne måde blev CSR en naturlig del af forretningsprocessen og strategien.

Danfiber og DanBørs forsøger at tage et moralsk ansvar i hele værdikæden.

”Vi ser blandt andet vores opgave som at minimere risikoen for dårlig omtale i pressen samt at vise, at CSR er vigtig for både vores leverandører og vores egne medarbejdere,” siger Niels Søgaard og fortsætter: ”Idéen er ikke umiddelbart at putte kunder på en sort liste, men at indgå i en dialog med dem, så de kan forbedre forholdene.”

Sådan gjorde vi ”Vi satte vi os ind i CSR problemstillingerne og de værktøjer, man kunne bruge.”

Til denne proces fik Danfiber og Danbørs assistance fra en rådgiver, der gav nogle oplæg om emnet, præsenterede værktøjer og satte virksomheden i gang. Udgangspunkt var de CSR temaer, som blandt andet er beskrevet i FNs menneskerettigheder og den Internationale organisation for arbejdstagerrettigheder,” siger Niels Søgaard.

Danfiber og Danbørs identificerede og udvalgte følgende CSR forhold som værende væsentlige for branchen og de lande, hvor der afsættes til: • Kunden skal sikre sine medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Kriterier

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Modtageland

Danmark

EU

3. verden

Affaldsfraktion

Grønt (?)

Orange (?)

Farligt affald

Kundekendskab

Godt

Lidt

Ingen

Miljøledelse efter ISO 14001

Ja

I gang

Nej

Arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 18001

Ja

I gang

Nej

Soliditet

God

Mellem

Dårlig

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

• Tvangsarbejde og børnearbejde • Diskrimination • Uddannelse og træning • Arbejdstid, aflønningen og ferie • Fagforeningsfrihed • Eksterne miljøforhold

Risikovurdering af alle kunder Alle eksisterende og fremtidige kunder blev derefter underkastet en risikovurdering og kategoriseret efter risiko. Tabellen nederst side 52 viser kriterierne for risikovurderingen.

Etisk grundlag og Code of conduct Danfiber og Danbørs udarbejdede et etisk grundlag og et code of conduct. Det etiske grundlag er en kortfattet orientering af,

hvad Danfiber og Danbørs lægger vægt på i samhandlen med kunden. Den sendes ud til de kunder, der vurderes med lav risiko og mellem risiko. Code of Conduct er et juridisk aftaledokument, der udsendes til virksomhederne med mellem og høj risiko.

Code of conduct forklarer, hvilke CSR forhold Danfiber og Danbørs stiller krav om og lægger vægt på. Mellem- og højrisikokunderne skal besvare et spørgeskema og underskrive Danfiber og Danbørs code of conduct. Dokumentet indgår som den del af kontrakten mellem Danfiber og Danbørs og kunden.

Hvis besvarelsen ikke er OK, skal der gennemføres en audit hos den mulige kunde. Auditen gennemføres af Danfiber og Danbørs selv, eller med assistance fra

en ekstern partner og iværksættes altså afhængig af risikogruppe, og hvorvidt samhandlen skal fortsætte, påbegyndes/udfases er baseret på resultatet af kontrollen, samt evnen og viljen til at opnå forbedringer. Der foretages løbende en risikovurderinger for at sikre, at eksisterende kunder overholder det aftalte, ligesom afviste kunder ikke for altid skal afskæres for et muligt samarbejde. ”Når vi eksempelvis vælger at foretage fysisk auditering hos aftagere af pap i Kina, er det fordi vi har kendskab til, at ikke alle aftagere lever op til vores krav, og vi vil sikre os at vores mængder sendes til de rigtige fabrikker, og oparbejdes på en forsvarlig måde. Vi stiller ikke krav om ISO 9001 eller ISO 14001, men vi stiller krav om, at >

Det kan måske være en overraskelse for mange, at Kina faktisk har indført temmelig skrappe krav på området omkring arbejdsforhold, og at virksomhederne her (de bedre vel at mærke), ofte kan underskrive et dokument omkring sikring af arbejdsmiljø, uden af blinke.

53

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

efter er de meget velkommen til at vende tilbage – hvilket dog meget sjældent sker. Det er måske nemmere blot at fortsætte med de leverandører man allerede har!

Det er vores overbevisning og erfaring, at virksomhederne gerne ser besøg, og de bedre vil også meget gerne auditeres, for de er stolte over at have styr over processer og materialestrømme. Det er også vores erfaring at det gør en forskel i det fremtidige samarbejde, og DanFiber og DanBørs vil bestemt fortsætte med arbejde efter de samme rammer, for at give leverandørerne de bedst mulige forsikringer for at forholdene omkring forædling og afsætning lever op til de standarder og forventninger vi alle har,” siger Niels Søgaard.

Diagram 1

> organisationen arbejder efter principperne angivet i disse forskrifter. Det er klart, at vi foretrækker, at virksomhederne er godkendte og certificerede, men det er ikke et ultimativt krav.,” siger Niels Søgaard.

Proceduren for Danfiber og Danbørs CSR arbejde fremgår af ovenstående diagram.

For nogle store kunder for eksempel i Kina udgør Danfiber og Danbørs’ omsætning kun en lille del af kundens samlede omsætning.

Disse store kunder var alligevel meget interesserede at have en dialog med Danfiber og Danbørs om CSR. ”Folk elsker at tale om det de gør godt,” siger Niels Søgaard og fortsætter: ”Jeg møder kunder som siger: Gid alle de andre leverandører også spurgte ind til CSR, når vi nu har brugt så megen tid og kræfter på det; men de fleste øvrige leverandører interesserer sig kun for prisen.

Det kan måske være en overraskelse for mange, at Kina faktisk har indført temmelig skrappe krav på området omkring arbejdsforhold, og at virksomhederne her (de bedre vel at mærke), ofte kan underskrive

54

et dokument omkring sikring af arbejdsmiljø, uden af blinke!”

Danfiber og Danbørs bruger i dag ikke meget ekstra tid og ressourcer på CSR arbejdet, da proceduren er helt enkel og klar og integreret i det eksisterede ledelsessystem. ”Vi har vel grundlæggende altid haft CSR, når jeg tænker mig om, men nu gennemfører vi det bare helt systematisk,” siger Niels Søgaard.

Fravælges nogen? ”Der er tilfælde, hvor en afsætningsmulighed fravælges af den ene eller den anden årsag. Såfremt en virksomhed ikke tilbagesender de skemaer vi eventuelt udsender på forhånd, så opstartes en samarbejde slet ikke – det sker dog sjældent! Mere normalt er det, at man efter et fysisk besøg på virksomheden vælger at sige nej tak til yderligere samarbejde. Er det meget grelt på stedet, vil man typisk give en klar melding, og så ikke anvende mere tid på den kunde.

Er det der imod mindre forhold der er i vejen for et samarbejde, bliver virksomheden gjort opmærksom på de forhold der skal bringes i orden for at opstarte et samarbejde, og her

Et eksempel: Ifølge ledelsen på en asiatisk fabrik er alle 25 arbejdspladser, hvor der arbejdes med plast extrudere-udstyret, forsynet med punktudsugning, og arbejdspladserne leverdermed op til de skrappeste miljøkrav vedrørende arbejdsmiljøet med fokus på værnemidler og arbejdsstilling. Faktum er, at alle pladser har udsugning, men at denne udsugning ender i hjørnet af bygningen, indvendig! Da man ikke har tilladelse til at udlede luften urenset.

Værnemidler til hænder, fødder, øjne og øren fandtes sporadisk og blev grundlæggende ikke anvendt af de ansatte.

Arbejdsstillingen ved maskinen tilpasses med trækasser og nøgne pærer i en fatning. Og sådan kan Niels Søgaard blive ved. Han siger: ”Det er vel ikke nogen overraskelse, at dette anlæg ikke indgik i de videre overvejelser, selvom det udefra så rigtig pænt ud.

OG det er ikke en undtagelse; men der er også masser af anlæg, hvor forholdene er helt i orden.”

Nyt fra

Miljø

Fortsat nedgang i partikel-forureningen i København Antallet af ultrafine og potentielt sundhedsskadelige partikler på Københavns stærkt befærdede strøg, H.C. Andersens Boulevard, er reduceret med omkring 50 procent i de seneste ni år. Faldet tilskrives forbedret teknologi i køretøjer, nye renere biler og indførelse af miljøzone. Det fremgår af en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om resultaterne fra det sidste af tre partikelforskningsprojekter for Miljøstyrelsen i perioden 2002-2010.

Det tredje partikelforskningsprojekt bygger på resultaterne fra de to tidligere projekter og lige som i disse tidligere projekter har fokus været på målinger af de fysiske egenskaber (masse, antal, størrelsesfordeling, lysabsorption) for de luftbårne partikler.

Målingerne er blevet udført ved den stærkt trafikerede gadestation på H.C. Andersens Boulevard, bybaggrundsstationen på H.C. Ørsted Institutet i Universitetsparken i Kø-

benhavn og ved landbaggrundsstationen ved Lille Valby/Risø 6 km nord for Roskilde.

Ved at sammenligne resultaterne fra disse tre målestationer er det muligt at vurdere andelen af luftforureningen fra selve byen og hvor meget, der er transporteret ind til byen fra omgivelserne eller via langtransport.

Projektet har endvidere omfattet udførelse af to intensive målekampagner med fokus på bestemmelse af den kemiske sammensætning af de luftbårne partikler ved landbaggrunds-målestationen Lille Valby/ Risø. Målekampagnerne blev udført i foråret 2008 og sen vinter/tidligt forår 2009 og indgik som en del af et større fælles europæisk projekt koordineret af det europæiske luftovervågningsprogram EMEP.

PARTICLE PROjECT REP ORT 2008 - 2010

Particulate contribution from NERI Technical Report

AU

no. 837

2011

NATIONAL ENVIRONMENTAL

AARHUS UNIVERSITY

traffic in Copenhagen

RESEARCH INSTITUTE

Se rapporten her: www2.dmu.dk/Pub/FR837.pdf

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Ressource-effektivitet og øget genanvendelse Mandag den 7. november 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København På EU-niveau lægges op til langt større fokus på udnyttelse af ressourcerne i affaldet og affaldsdirektivet opstiller konkrete genanvendelsesmål for affald fra husholdninger og bygge- og anlægssektoren, ligesom de hidtidige danske affaldsstrategier har lagt op til øget genanvendelse af erhvervsaffaldet på et højt kvalitetsniveau.

Det kræver nytænkning m.h.t. indsamling fra husholdninger og det kommunale tilsyn med affald på virksomheder. Konferencen vender spørgsmål som hvilke (nye) ordninger, der bør udvikles, og hvordan de sikrer størst mulig genanvendelse til de lavest mulige omkostninger og bedste komfort for brugerne.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

55

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Digital forvaltning

Nyt fra

Digital forvaltning Min digitale byggesag (MDB) Et af projekterne på teknik- og miljøområdet i handlingsplanen til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er ’Min digitale byggesag (MDB)’. Projektet understøtter, at ansøgninger om byggetilladelser kan indsendes digitalt og effektiviserer den kommunale sagsbehandling. Målet er en mere ensartet, effektiv og hurtigere byggeansøgning og sagsbehandling i Danmark.

Fokus er først at sikre borgere digital adgang til at søge byggetilladelse, mere fyldestgørende ansøgninger og derigennem en hurtigere sagsgang. Dernæst effektiv håndtering af ansøgningerne i kommunerne med digital understøttelse.

Projektet bygger videre på erfaringer fra et pilotprojekt, som seks kommuner og KL gennemfører sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen. KOMBIT udbyder én digital ansøgningsløsning for alle kommuner. Målet er, at 80 kommuner har implementeret den fælles digitale løsning i 2015, og at 70% af ansøgere benytter den.

Projektet er i gang og vil køre hele strategiperioden. De første kommuner forventes i drift ultimo 2012.

Læs mere: www.kl.dk/ImageVault/Images/id_49793/ ImageVaultHandler.aspx

Fælleskommunal standardisering af geodataområdet Et af projekterne på teknik- og miljøområdet i handlingsplanen til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er ’Fælleskommunal standardisering af geodataområdet’.

Fælleskommunalt geodatasamarbejde (FKG) og KL laver standardkrav for data og udveksling af data til systemer til håndtering af geodata og gennemfører udbud, hvor få leverandører opnår rammekontrakt.

Der laves fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel styrker udbredelse og anvendelse af geodata som

grundlag for forvaltning på stadig flere områder og skaber mulighed for fælles drift og væsentlig reduktion af omkostninger.

FKG og KL laver udbud af rammekontrakter i 2011, og udbredelse til implementering i alle kommuner sker frem til 2014.

Læs mere: www.kl.dk/ImageVault/Images/id_49790/ ImageVaultHandler.aspx

Digitalisering af planer – delprojekt om kommuneplaner Et af projekterne på teknik- og miljøområdet i handlingsplanen til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er ’Digitalisering af planer – delprojekt om kommuneplaner’.

For at det kommunale fokus på digitalisering af kommuneplaner kan fastholdes og sikre forbedringer og effektiviseringer, skal der udformes standarder for data og strukturer i planerne. En række kommuner og KL har i samarbejde med Naturstyrelsen beskrevet de ændringer, der er nødvendige i såvel de kommunale systemer som i sta-

56

tens plansystem, hvor data samles.

Der gennemføres udbud til et fælles system efter de nødvendige tilretninger i efteråret 2011, og implementering er afsluttet ved udgangen af 2012. KL vil stå for gennemførelsen af udbuddet.

Læs mere: www.kl.dk/ImageVault/Images/id_49789/ ImageVaultHandler.aspx

01 1 0 1 0 0101 10101 0 0101

Danmark i fare for at miste vækstbranche til udlandet Danmark har i forhold til andre lande hidtil været godt med inden for GIS grundet et højt teknologisk stade, en veludviklet infrastruktur for geodata og dygtige specialistvirksomheder; men fastholdelse og udbygning af Danmarks position som geografisk kompetencenation kræver udvikling af uddannelsesmuligheder og vilkår for forskning inden for GIS og geodata. ”Hvis ikke vi gør noget i universitetsverden nu, vil virksomheder og den offentlige sektor om få år komme til at mangle kompetente GIS-kandidater, og så vil opgaverne og dermed arbejdspladser flytte ud af landet,” forudser seniorforsker Hans Skov-Petersen fra LIFE på Københavns Universitet.

Derfor går en række ministerier, styrelser, universiteter og erhvervslivet nu sammen for at beskrive behovet for forskning og uddannelse. Første skridt var konferencen ”Forskningsstrategi for GIS og geodata i Danmark”, der var arrangeret af af interesseorganisationen Geoforum Danmark og foregik 14. september.

Kommunerne søsætter 32 digitaliseringsprojekter Kommunerne har i fællesskab udviklet en digital strategi og handlingsplan, som skal medvirke til at effektivisere den offentlige sektor og skabe en bedre opgaveløsning.

Handlingsplanen indeholder 32 fælleskommunale digitale indsatsområder, der fordeler sig på alle de kommunale fagområder, dvs. beskæftigelse, børn og kultur, social og sundhed, teknik og miljø samt de tværgående områder som digital borgerbetjening og sammenhængende it og konkurrence.

Læs mere: www.kl.dk/digitalstrategi

Nyt fra

Digital forvaltning

01 1 0 1 0 0101 10101 0 0101

Løft din kommunes digitale modenhed og høst gevinsterne Projekterne i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi kommer til at påvirke hele den kommunale sektor.

KL har, i samarbejde med firmaet Devoteam Consulting A/S, udviklet en modenhedsmodel, som kan anvendes til at vurdere en kommunes forudsætninger for at gennemføre en succesfuld digitaliseringsindsats.

Modellen anvendes til at vurdere kommunens forudsætninger på dimensionerne:

• strategi- og innovationskapacitet • styringskapacitet • evnen til forankring af digitaliseringsindsatser • graden af digital forretningsunderstøttelse • arkitektur- og infrastrukturmodenhed Ved en systematisk gennemgang ud fra de nævnte dimensioner - sammenholdt med kommunens allerede gennemførte digitaliseringstiltag - er det muligt at vurdere kommunens digitale modenhed og at foreslå

konkrete indsatser, som kan sikre, at kommunen høster gevinsterne af sine digitaliseringsinitiativer.

KL tilbyder kommunerne at bruge modellen – i form af hjælp til at uddanne egne medarbejdere i at bruge den, eller i form af konsulentbistand til vurdering og præcisering af, hvordan gevinsterne høstes.

Læs mere: www.kl.dk/digitalmodenhed

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

57

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Digitalisering

Digitalisering bliver bedst i en knopskydende proces Digitalisering er en revolution på lige fod med opfindelsen af dampmaskinen og elektriciteten; men alle revolutioner udvikler sig evolutionært - også den digitale, hævder erhvervsforsker Reimer Ivang Af | Irene Brandt

Reimer Ivang, Ph.D., erhvervsforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet arbejder med erhvervsøkonomi og digitalisering. Hans tilgang er, at hvis ikke en digital løsning har værdi for kunderne, bliver den aldrig en succes, og på trods af sektorforskelle mellem det private erhvervslivs kommercielle ydelser og kommuner og myndigheders serviceydelser, så er der meget, den offentlige sektor kan lære af erhvervslivets erfaring med inddragelse af digitale løsninger i en virksomhedens kunderelationer. ”I dag handler digitalisering ikke om at udvikle teknologien. I stedet handler det om at finde optimale anvendelsesmuligheder for den teknologi, vi allerede har til rådighed. Disse optimale anvendelsesmuligheder viser sig sjældent som et resultat af store analytiske projekter,” siger Reimer Ivang. Han fortsætter: ”For kommunerne betyder det, at de skal finde nøglen til samarbejdet mellem kommunen og borgerne. Hvornår giver det mening for borgeren, at anvende digital selvbetjening og hvornår giver det ikke mening? Det er altså ikke bare et spørgsmål om at udvikle en digital løsning, og man skal i hvert fald slet ikke udvikle løsninger, som man ikke ved, om der er en efterspørgsel efter, for så er sandsynligheden for, at det går galt, ret stor!”

Tænker i formularer Teknik & Miljø har bedt Reimer Ivang om at vurdere de Umbrella-projekter, som er i pipeline på teknik- og miljøområdet. Der er tale om selvbetjeningsløsninger, som udvikles i et samarbejde mellem en række kommuner og KOMBIT.

58

”Selvom jeg ikke har analyseret Umbrella-projektet i dybden, så er det på baggrund af det materiale som du viser mig, tydeligt at projektet overordnet er tænkt indefra og ud.

Dertil er der intensiv fokus på besparelsespotentialet, og der er meget lidt fokus på, om løsningerne egentlig har værdi for borgerne og dermed om løsningen kan indgå i en naturlig proces for borgeren. Nu bliver borgerne præsenteret for elektroniske formularer; men hvem ved, om ikke det var det personlige møde med sagsbehandleren i kommunen, der gav værdi for borgeren?”

Reimer Ivang sammenligner med eksisterende ’digitale’ løsninger i kommunalt regi: ”Jeg har lige fået et nyt pas. Den digitale løsning bestod i, at jeg kunne hente en blanket på kommunens hjemmeside, den kunne jeg udfylde, printe ud og medbringe til kommunens borgerservice. Det er bare ikke godt nok! Hvorfor får jeg ikke at vide, når mit pas er ved at være udløbet? Hvorfor er blanketten ikke automatisk udfyldt med alle mine data - kommunen har jo alle oplysningerne allerede? Og hvorfor kan jeg ikke indsende ansøgningen via internettet?”

Lovgivning største barriere for effektiv digital udnyttelse Reimer Ivang hævder, at hvis en digitalisering skal lykkes, kræver det tværfaglig involvering og borgerinddragelse. Det vil med sikkerhed også kræve en række lovændringer, for der er eksempler på, at det er lovgivning og regler, der står i vejen for udviklingen af digitale løsninger. ”Tag for eksempel folkeskolen, hvor kravene til maksimumsklassestørrelser hindrer en kreativ udvikling og udnyttelse

af digitale løsninger i undervisningen. Fordelene med digital teknologi er, at undervisningen kan tilrettes den enkelte elevs unikke behov. Dette vil også betyde, at det kan være fornuftigt i visse situationer, at arbejde med større klassestørrelser end vi ser i dag. Maksimumsklassestørrelser vil således erodere et potentielt digitaliseringspotentiale i folkeskolen.”

Han peger også på, at manglende tillid til borgerne ligeledes bremser udviklingen. ”En digital selvbetjeningsløsning, hvor borgeren vejledes gennem en ansøgning om etablering af jordvarme, men hvor ansøgningen skal sagsbehandles, inden tilladelsen kan gives, har ikke væsentlig værdi for borgerne og myndigheder. Her kan man lære af SKAT, som i vidt omfang viser borgerne tillid, og samtidig slår hårdt ned, hvis kontroller viser, at borgeren misbruger systemet,” siger Reimer Ivang. Han fortsætter: ”Kommunerne bør ikke misbruge den kendsgerning, at borgerne kun kan henvende sig ét sted, hvis de vil have en tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg.

Skrækscenariet er kommuner, der laver dårlige digitale løsninger, som borgerne ikke vil benytte og derfor bliver ved med at ringe til kommunen. Dette løses let med en lov, der tvinger borgerne til at benytte den digitale løsning. Der er i dag meget digital selvbetjening når danskere køber varer på nettet. Denne adfærd er drevet frem af, at kunderne får klare fordele og bedre service.

Dette bør også være udgangspunktet for selvbetjening i det offentlige ”

Proces, der giver problemer Reimer Ivang hæfter sig også ved, at

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Digitalisering

”Vi kan IKKE tænke os til alle de ting, der afgør, hvilke projekter, der overlever.” siger Reimer Ivang; Ph.D., erhvervsforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet.

Umbrella-projekterne er blevet udviklet i en proces, hvor repræsentanter fra en række kommuner og udviklere fra KOMBIT på møder og i workshops har specificeret projekterne. ”Denne proces giver typisk problemer, når det handler om it og digitalisering,” siger Reimer Ivang og uddyber: ”For det første har man sat sig ned og specificeret en løsning på noget, som ikke har været afprøvet i virkeligheden. Det betyder reelt, at man har en teori om, at det vil virke. Men tidligere erfaringer har vist at der indenfor dette område er meget langt fra teori til faktisk virkelighed. For det andet er der taget afsæt i, at der skal spares penge i kommunerne på indførelse af de digitale løsninger. Resultatet kan derfor være en digitalisering af interne arbejdsgange som ikke umiddelbart giver mening for kunden.

Resultatet bliver derfor, at man har brugt rigtig, rigtig mange ressourcer på at udvikle løsningerne, og man har truffet de allervigtigste beslutninger på et tidspunkt, hvor man havde allermindst viden. Små pilotprojekter der kunne afprøve værdien før der blev arrangeret workshops osv. ville give essentiel viden meget tidlig i projektet” ”I stedet er det Reimer Ivangs erfaring fra erhvervslivet, at digitale løsninger skal tage afsæt i, hvad borgerne allerede gør, og hvad de forventes at ville gøre i den nærme-

ste fremtid. Dertil skal nye ideer afprøves i virkeligheden, inden der investeres stort i systemerne. På denne baggrund kan man udvikle systemer, som sikrer, at borgerne/ kunderne får noget ud af at benytte de digitale løsninger. Yderligere giver det mulighed for, at lave evt. ændringer i den eksisterende lovtekst således, at potentialet kan hentes. ”Derefter er det så op til kommunen at drive besparelserne ud af de digitale løsninger på bagkanten. Når kommunerne har fundet nøglen til hvordan borgeren ønsker, at foretage disse transaktioner er det relativt let, at organisere sig således, at der kan spares økonomi. Men det kræver med sikkerhed ændringer i eksisterende lovgivning for, at dette kan ske ” siger Reimer Ivang og fortsætter: ”Selvfølgelig skal kommunerne ikke tænke sig selv som en internetbutik, for det er kommunerne ikke, og det skal de heller ikke være; men de gode eksempler fra erhvervslivet, er ofte tænkt udefra og ind, og det kan kommunerne lære af. Derfor skal løsningerne levere værdi til kunderne for at de kan blive succesfulde”

Trin for trin I stedet for at bruge millioner på at udvikle topstyrede digitale løsninger med afsæt i kommunernes behov for at spare penge, anbefaler Reimer Ivang, at man i kommunerne hele tiden har øje for de løsninger,

der udvikles i de enkelte kommuner, og tager fat på at løfte disse løsninger op til landsdækkende, digitale løsninger. ”Knopskydning er ofte en god udviklingsstrategi for digitale løsninger. Teknologiske revolutioner er ikke opstået på baggrund af en stor vision samt masser af planlægning, og potentialet i en opfindelse er sjældent synligt fra starten,” siger Reimer Ivang. Historien viser, at der faktisk går et halvt århundrede fra den første opfindelse til potentialet er fuldt udnyttet, og at dette mønster også gælder for it og digitale løsninger. ”Kommunerne skal altså ikke lede efter den store vision og tro, at de med analyse og projektmodeller kan finde den optimale digitale løsning. I stedet skal de iværksætte en proces, der fremmer udviklingen af nye idéer og være klar til hurtigt at save de grene af, der ikke bærer frugt. De industrielle revolutioner opfører sig nemlig ikke som revolutioner men som evolution. Vi kan IKKE tænke os til alle de ting, der afgør, hvilke projekter, der overlever. Dertil kommer, at brugerne ofte anvender nye systemer på helt andre måder end programmørerne havde forudsagt ” siger Reimer Ivang. Han tilføjer: ”Når jeg holder foredrag, bruger jeg gerne følgende som afslutning på mit indlæg, for det er en læresætning, som sammenfatter den udfordring vi står over for i forbindelse med den digitale revolution: Kernekompetencen i fremtiden består i på planlagt og kontrolleret vis at sætte sig i situationen, hvor det, der kan forudses, og det man tror på, kan udfordres, og det uforudsigelige bliver muligt.”

Læs mere: www.ivang.dk

59

Teknik & Miljø / Oktober 2011 forsyning

Nyt fra

Forsyning Amagerforbrænding sætter standarden for EUs skorstene I EU er der i øjeblikket ikke en ensartet metode til at måle mængden af røggas, som forbrændingsværker sender ud gennem skorstenen. Derfor er de forskellige værkers målinger af mængden ikke nødvendigvis særligt præcise. Det skal en ny målestandard lave om på. Standarden giver nemlig nye retningslinjer for målinger, så alle for fremtiden måler ensartet.

Standarden for flowmåling, som det hedder,

udvikles af den europæiske Standardiseringsorganisation, CEN. Den skal sikre, at målinger af røgmængden i skorstenen sker præcist. Det er nødvendigt for, at især udledning af drivhusgasser kan opgives med så høj præcision, som EU kræver. Udledning af drivhusgasser skal nemlig rapporteres til både EU og Miljøministeriet; men præcisionen er også vigtig for, at eksempelvis handel med CO2-kvoter kan ske på samme grundlag overalt i EU.

Amagerforbrænding har været med i udviklingen af standarden og har lagt skorsten til omfattende tests, hvor standarden er blevet afprøvet. På baggrund af testen kan præcisionen af standarden vurderes og de resultater bruges nu i den fortsatte bearbejdning af standarden.

Regionshospitalet i Silkeborg skal energirenoveres i et ESCO-projekt, hvor EnergiMidt er leverandør.

Energiselskab slår til som ESCO-leverandør Hidtil har energiselskaberne kun deltaget som underleverandør på ESCO-projekter; men EnergiMidt har fanget tendensen i markedet om helhedsorienteret energirenovering, og indgået en ESCO-kontrakt. Kunden er Regionshospitalet Silkeborg. EnergiMidt får over de næste mange år ansvaret for først at skabe og senere drifte de lovede energibesparelser på hospitalets 25 bygninger, der også indbefatter Neurocentret i Hammel. Forud har EnergiMidt gennemført et omfattende analysearbejde på tre ud af de 25 bygninger. Arbejdet peger i retning af, at regionen, når alle renoveringsopgaver er gennemført, kan spare op imod 2,5 million kroner om året på energiforbruget.

60

Den 15. september 2011 indviede Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og DONG Energy et nyt anlæg på Fredericia Centralrenseanlæg, der gør det muligt at opgradere biogas til naturgaskvalitet og lede det ud i det danske naturgasnet.

Opgraderingsanlægget er et resultat af et klimapartnerskab, som Fredericia Kommune og DONG Energy indgik i 2008. Og det er første trin i parternes innovationspartnerskab ”Fra Nordsøgas til Fredericia Gas.

Foto: Ole Olsen

Indvielse af Danmarks første anlæg, som kan levere biogas til danske forbrugere

Der arbejdes på at få bybusser og renovationsbiler til at køre på skrald. På billedet ses en gasdreven Mercedes-lastbil foran opgraderingsanlægget.

70 ton skrald i timen Amagerforbrændings bestyrelse har besluttet, at Amager Bakke skal have kapacitet til at brænde 70 ton affald i timen. Storbyen er dermed sikret et forbrændingsanlæg, der kan håndtere hovedstadens voksende behov – miljøvenligt. Investeringen bliver på 3.9 mia. kroner.

Bestyrelsens beslutning om, at fremtidens energianlæg på Amager skal have en kapacitet, der er på 10 ton mere per time end i dag, skyldes økonomiske fordele ved at bygge stort. En anden mulighed havde været at opføre to ovne med hver en kapacitet på 30 ton i timen, men det anså bestyrelsen altså ikke som fordelagtigt.

Amagerforbrændings nye energianlæg Amager Bakke kommer til at tage plads i den miljømæssige verdenselite. Anlægget får med et vådt røggasrensningsanlæg og genvinding af varmeindholdet med varmepumper en total energivirkningsgrad på mere end 100 pct. Anlægget kan producere 20 pct. mere el og varme per ton affald der kommer i ovnene sammenlignet med i dag.

Anlægget vil bidrage til en reduktion i CO2-udledning på ca. 107.000 tons per år.

Sæ i kaleNt X dereN 22.—

Natur & Miljø 2012

2 3. M a j

2012

Den store nationale konference om natur og miljø

Natur & Miljø 2012 samler de faglige kræfter og interessenter inden for natur og miljøsektoren: embedsmænd fra alle relevante myndigheder, forskere, organisationer og virksomheder, der interesserer sig for udviklingen af den danske natur og vores miljø.

Natur og Miljø 2012

Gennem faglig debat og dialog på tværs af sektorer og med afsæt i situa-tionen lige nu får deltagerne faglig inspiration til det videre arbejde med en helhedsorienteret forvaltning af den danske natur og miljøet.

Hotel Nyborg Strand

teMaer: • Miljøregulering af virksomheder • Miljøregulering af landbruget • Naturovervågningen (§3 områder) • Indsatsplanlægning for grundvand • Spildevandsindsatsen • Vådområdeindsatsen • Vandløbsadministration • Jordforurening

22. – 23. maj 2012

Arrangør: KTC & EnviNa

Teknik & Miljø / Oktober 2011 forsyning

Hvorfor vil energiselskaberne spare energi?

Det lyder måske som ræven og hønsene om igen, når energiselskaberne vil hjælpe kommunerne med at spare energi. Men den er god nok. Energiselskaberne har lige så stor interesse i at sænke det kommunale energiforbrug som kommunerne selv. Det har selskabet SEAS-NVE taget den fulde konsekvens af. Blandt andet gennem et ambitiøst energipartnerskab med Faxe Kommune Af | Jesper Andersen, journalist

Vi ved alle sammen, at energiselskaber som SEAS-NVE er sat i verden for at levere strøm. Men færre af os er klar over, at de også har et økonomisk incitament til at begrænse vores energiforbrug. Det skyldes, at de hvert år indgår en frivillig aftale med Energistyrelsen om at udføre og indberette store energibesparelser.

For eksempel skal SEAS-NVE i 2011 spare samfundet for et energiforbrug på 100 millioner kWh. Så selvom det ved første øjekast kan virke underligt, at energiselskaberne både lever af at sælge og spare energi, har det en logisk forklaring. ”Den politiske regulering gør energibesparelser til en vigtig handelsvare for os. Når

vi jagter store besparelser i den offentlige sektor, er det ikke fordi vi har skjulte agendaer eller snedige salgstricks i ærmerne. Besparelserne er målet i sig selv, for vi skal bruge dem over for Energistyrelsen. Ellers kan det påvirke vores forretning negativt. Det geniale er, at der opstår en win-win-win-situation: Kommunerne sparer penge, staten opnår sine mål, og vi lever op til vores forpligtelser. Vi kigger alle sammen på den samme bundlinje, og den handler udelukkende om energibesparelser - så jo flere, jo bedre,” siger Filip Dahl Larsen, markedschef hos SEAS-NVE.

Sådan fungerer tilskudsordningen Besparelser i millionklassen koster penge,

Faxe Kommune på vej mod store energibesparelser Gennem et bredt energipartnerskab med SEAS-NVE har Faxe Kommune opnået totalt overblik over, hvor meget energi, der kan spares i kommunens 8 skoler og 24 institutioner - og samarbejdet slutter ikke med en stak analyserapporter.

Næste fase består i, at SEAS-NVE udarbejder det nødvendige udbudsmateriale. I samråd med Faxe Kommune bliver de bedste tilbud udvalgt og projekterne sat i gang. Undervejs vil de blive tilset af SEAS-NVEs energirådgivere, så der konstant er skarpt fokus på besparelserne. Til slut skal der gennemføres afleveringsforretninger, hvor de udførte energibesparelser måles og dokumenteres.

62

og SEAS-NVE har mulighed for at yde et tilskud for de sparede . Det gælder ikke bare el, men alle energiformer. Tilskuddet kan typisk finansiere store dele af selskabets analysearbejde - i nogle tilfælde det hele. Rent praktisk fungerer det sådan, at der i første omgang betales for analyserne, hvorefter de anviste besparelser realiseres, og tilskuddet udbetales af SEAS-NVE.

Energibesparelser kræver uvildige specialister Energiselskaberne er også velegnede som spydspidser for offentlige energibesparelser, fordi deres rådgivere er 100% neutrale i forhold til valg af anlæg og bygningsreno-

”Vi foretrak et energipartnerskab frem for projektopdelte rådgivningsydelser, fordi det skaber større synergi og vidensdeling. Vores egne folk ved en masse om drift og vedligeholdelse af vores anlæg, og SEAS-NVEs rådgivere er eksperter i at sænke energiforbruget. Via partnerskabet kunne vi samle alle de rigtige folk omkring bordet og hurtigt komme helt ud i hjørnerne. Det fungerer særdeles effektivt,” siger John Birkegaard, forvaltningschef, Faxe Kommune.

Økonomiske nøgletal: Samlet entreprisesum: Cirka 6 millioner kroner • Første års besparelse: 1,3 millioner kroner • Samlet tilbagebetalingstid: 4,5 år • Samlet forventet tilskud fra SEAS-NVE: Cirka 350.000 kroner

Teknik & Miljø / Oktober 2011 forsyning

vering. De behøver ikke anbefale bestemte entreprenører, håndværkere eller produkter, men kan målrettet gå efter de løsningsmodeller, der giver maksimale besparelser.

Desuden er analyse af energibesparelser en kompleks disciplin, der kræver omfattende teknisk viden, som kun meget få organisationer foruden energiselskaberne råder over. Mindre udbydere af energirådgivning specialiserer sig typisk inden for bestemte tekniske nicher, mens selskaber af SEAS-NVEs størrelse dækker alle energiformer og kan skræddersy deres rådgiverteams. Samarbejde med én bred leverandør giver også bedre vidensdeling, fordi rådgivningen ikke spredes ud på flere forskellige rådgivningsvirksomheder.

Følger besparelserne til dørs Foruden teknisk viden og tilskudsmulighed har energiselskaber som SEAS-NVE også mange års erfaring i at projektere, drive og vedligeholde store tekniske anlæg - deres egne forsyningsnet. Den kompetence kan udnyttes af kommunerne, fordi der ofte er langt fra analyse til realiserede besparelser. Derfor giver det god mening at vælge en rådgivningspartner, der kan bistå i alle nødvendige projektfaser. For eksempel med at forberede udbudsmateriale, vurdere tilbud, projektere og dokumentere de opnåede resultater.

Fleksibelt alternativ til ESCO ESCO-modellen har fået meget omtale, fordi den garanterer kommunerne de aftalte

energibesparelser. Alligevel har det vist sig, at cirka 60 % af kommunerne fravælger store ESCO-løsninger. En anden og mere fleksibel løsning kan være at indgå et partnerskab med SEAS-NVE. Det har Faxe Kommune gjort. Partnerskabet bygger på en energispareaftale med mulighed for tilskud. I en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunens ejendoms-, klima- og økonomiafdeling samt rådgivere fra SEAS-NVE, bidrager alle parter med viden, der skaber stor synergi. ”De juridiske forberedelser forud for ESCO-projekter kan være en stor mundfuld for mange kommuner. Samtidig placeres der en masse værdifuld viden uden for deres egne organisationer. Mod garantien for de aftalte energibesparelser skal kommunerne også give afkald på ekstragevinster, hvis besparelserne bliver større end ventet og det sker faktisk ret ofte. Vores partnerskaber fungerer anderledes. De er lette at sende i luften, samarbejdet sikrer, at den akkumulerede viden forbliver på kommunale hænder, og kommunerne beholder hele gevinsten selv - inklusiv tilskud. Vores rådgivere koster selvfølgelig noget, men det er en virkelig god forretning for kommunerne alligevel,” siger Thorkild Thomsen, chef for SEAS-NVEs energirådgivningsafdeling.

Der kan spares milliarder Potentialet for energibesparelser hos de danske kommuner er enormt. Ikke mindst i folkeskolens bygninger der udgør over halvdelen af den kommunale bygningsmasse. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ligger cirka 8 % af skolebygningerne placeret i de fire dårligste energiklasser C, D, E og F. Især belysning, ventilation, vinduer, døre og styringsautomatik kan forbedres med massive energibesparelser og bedre indeklima til følge.

63

Teknik & Miljø / Oktober 2011 forsyning

Kommunens legalitetskontrol med vandsektoren Legalitetskontrol indebærer, at kommunen skal påse og godkende, at vandforsyningernes takstfastsættelser er fastsat i overensstemmelser med vandforsyningslovens regler. Flere kommuner har en praksis ved godkendelsen af taksterne, der har vist sig ikke at være tilstrækkelig

Af | Kim Kirk Kaiser, Søren Peter Nielsen og Casper Storr, KPMG

Statsforvaltningen har i en række udtalelser om legalitetskontrol fastslået, at der foreligger en udvidet undersøgelsespligt fra kommunens side ved godkendelsen af takstfastsættelserne. Samtidig udsender Forsyningssekretariatet prisloftafgørelser ud, som kommunen ligeledes skal påse bliver overholdt. Det er kommunens ansvar, at taksterne er fastsat korrekt.

Baggrund Taksterne skal sættes i henhold til bestemmelserne i loven om betalingsbetingelser for spildevandsselskaber (betalingsloven), vandforsyningsloven og vandsektorloven.

I henhold til vandforsyningsloven skal kommunen årligt godkende, at vandforsyningsselskabets fastsatte takster er sat i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Kommunen er ved godkendelsen forpligtet til at foretage en nærmere vurdering om ”hvile i sig selv”-princippet og bestemmelserne om takstfastsættelsen, er overholdt.

Det indebærer, at kommunen konkret skal påse, at de drifts- og anlægsomkostninger vandforsyningsselskabet indregner i deres takstforslag er korrekte og samtidig er under overholdelse af et af Forsyningssekretariatet fastsat prisloft.

Med hensyn til spildevandsselskaber fremgår det ikke direkte af betalingsloven, hvilken pligt kommunen har til at påse, at

64

spildevandsselskabernes takster er fastsat korrekt. Kommunen har en pligt til at påse, at der ikke er indregnet flere omkostninger end de i loven tilladte, således at spildevandsforsyningsselskabet hviler i sig selv, og at det af Forsyningssekretariatet fastsatte prisloft overholdes.

Der er endnu ikke udviklet praksis på spildevandsområdet, da det først er efter vandsektorlovens ikrafttræden, at spildevandsselskaberne har fået krav i forhold til takstfastsættelse, der minder om kravene til vandforsyningsselskaberne. Den praksis, der er udviklet på vandforsyningsområdet, forventes overført på spildevandsselskaberne, men på baggrund af den manglende praksis inden for spildevandsområdet, vil artiklen ikke omhandle takstfastsættelse af spildevandsselskaberne.

Prisloft Den 1. januar 2011 trådte reglerne om, at vandforsyningsselskaber ved deres takstfastsættelse skal overholde et af Forsyningssekretariatet nærmere udregnet prisloft. Prisloftet udgør en maksimal indtægtsramme, som vandværkerne må sætte pr. m3 vand.

Prisloftet udgøres af flere faktorer, som tilsammen udgør det samlede prisloft.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at påse, hvorvidt prisloftet overordnet set overholdes. Prisloftet bør ikke ses som et samlet

AFFALD

Teknik & Miljø / Oktober 2011

sælg

genbrugs prisloft, men skal ses som flere enkeltstående prislofter. Derfor kan kommunen ikke udelukkende blot se på det samlede prisloft ved godkendelsen af takstfastsættelsen.

Prisloftsfastsættelsen med de enkelte prisloftsdele er vist i nedenstående figur.

Omkostningerne henføres til tilhørsforhold Det fremgår af vandforsyningsloven, hvilke omkostninger der lovligt kan indregnes i de takster, som fastsættes for tilslutning og forbrug af vandværkernes omkostninger.

De fremsatte takster skal afspejle det enkelte vandværks omkostninger, og derved kunne hvile i sig selv under overholdelse af det prisloft, der er fastsat for det enkelte vandværk.

I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 fra 1986 om vandværkstakster fremgår det, at ”Kommunalbestyrelsen som takstgodkendende myndighed skal påse, at de af værkets indstillede takster under et sikrer tilstrækkelig finansiering af udgifter på kort og lang sigt, og at de på den anden side ikke skaber overdækning af finansieringsbehovet på kort og lang sigt.”

Kommunernes undersøgelsespligt er mere vidtrækkende som så, hvilket fremgår af Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af den 20. december 2010 vedrørende F Kommunes tilsyn med HB Vandværk I/S.

Udtalelsen vedrørte F Kommunes ulovlige godkendelse af et HB Vandværk I/S’ takstfastsættelse for årene 2006 - 2008.

Takstfastsættelserne overholdt overordnet ”hvile i sig selv”- princippet, men kommunen havde ikke påset, hvorvidt forskellen i anlægsbidragene modsvarede vandværkets konkrete omkostninger til tilslutning af de i sagens to forbrugergrupper.

Der var således ikke indgået en afvejning om, hvorvidt omkostningerne afspejlede et passende forhold mellem de fremtidige omkostninger på de to forbrugergrupper.

Statsforvaltningen fandt ikke, at der lå en saglig begrundelse for forskellen i takstopdelingen, og vandværket udnyttede derved sin monopollignende stilling til henholdsvis at begunstige forbrugere bosat inden for og belaste forbrugere bosat uden for et byskilt.

Denne afvejning er måske blevet modificeret en anelse i Statsforvaltningens udtalelse af 26. april 2011om H Kommunes tilsyn af HG Vand A/S. Statsforvaltningen udtaler her, at kommunen efter Statsforvaltningens opfattelse skal påse, at ”en foreslået ændring i vandværkets takst i grove træk modsvarer ændringer i vandværkets udgifter eller behov for fremtidige investeringer.”

Det forvaltningsretlige skøn giver offentlige myndigheder en vis skønsmargin, hvilket også må være gældende inden for takstgodkendelsen. Om Statsforvaltningens

pladsen

Fra nytår må virksomhederne selv bestemme, om de vil bruge genbrugspladsen.

Det skal de have at vide, og mange skal overbevises om, at det er en god forretning at benytte kommunens tilbud.

Få hjælp til salgspakken – og gør genbrugspladsen til en god historie hos virksomhederne.

Ring og få en aftale med Tankegang. Vi er alligevel i nærheden i næste uge.

Frederikshavn

>

Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

65

Teknik & Miljø / Oktober 2011 forsyning

> udtalelse om, at en ændring i vandværkets takst i grove træk modsvarer ændringer i vandværkets omkostninger eller behov for fremtidige investeringer, er mere vidtrækkende end det forvaltningsretlige skøn, er stadig uvis, og udtalelsen kan derfor under alle omstændigheder kun i mindre grad have ændret de afvejninger, der skal foretages.

Det må derfor stadig formodes at være en vidtgående undersøgelsespligt for kommunens side af i et vist omfang, hvor de skal påse om ændringen i de forskellige takstområder og ændring i de forskellige bidragsgrupper modsvarer ændringer i omkostninger eller fremtidige investeringer.

Forbrugernes ligebehandling Legalitetskontrollen skal ligeledes sikre ligebehandling af forbrugerne. I ovenstående sag fra 20. december 2010 fordelte forbrugerområdet i to, henholdsvis et byzoneområde og landområde. De to områder var adskilt ved at alt, hvad der lå udenfor X-købings byskilt var landområde, mens alt inden for byskiltet var byzoner.

Denne opdeling var efter Statsforvaltningens opfattelse ikke et sagligt begrundet kriterium for om forbrugeren blev opkrævet tilslutningsbidrag efter landområde- eller byområdetakst. Statsforvaltningen anså opdelingen for uklar og forskelsbehandlende i forhold til de tilliggende ejendomme, samt at kun ejendomme inden for X-købings byskilt blev opkrævet det lavere anlægsbidrag for byzoner, hvorimod ejendomme i andre områder forsynet med byskilt, blev opkrævet de højere anlægsbidrag. HB Vandværks I/S’ omkostninger ved at forsyne de tilliggende ejendomme med vand afspejlede derved ikke de reelle omkostninger hertil.

Kommunen skal derfor i forbindelse med takstfremsættelse ligeledes være opmærksom på, hvorledes skilningen af de differentierede takster ligger. Takstfremsættelsen skal således kunne afspejle vandværkernes omkostninger ved at forsyne ejendommene med vand. Her må dog også tillægges vandværkerne et skøn med en vis

66

margin og hensyntagen til administration ved vurderingen af omkostningerne ved forsyning i bymæssige bebyggelser eller landzoner.

Der vil ikke her blive forsøgt at tage stilling til, hvilke kriterier, der vil være lovlige afgrænsninger, da det må bero på de enkelte konkrete tilfælde. En afgrænsning må følge de almindelige forvaltningsretlige principper om, at forskelsbehandlingen skal være gennemsigtigt og sagligt begrundet.

Det er dog stadig kommunens pligt, at påse at dette overholdes.

Manglende godkendelse Kan kommunen ikke godkende vandforsyningens takster helt eller delvist, kan vandforsyningen ikke opkræve nye takster før end, at kommunen har godkendt taksterne.

Det betyder, at vandforsyningen kan risikere at opkræve en for lav eller for høj takst indtil en godkendelse finder sted, og der vil således være en under- eller overfinansiering i vandforsyningen.

Kommunen kan ikke selv fastsatte takster eller ændre heri. Takstfastsættelsen er henhørende under vandforsyningernes drift, og kommunen har af denne grund ingen kompetence til, at ændre eller selv fastsætte takster. Kommunen er en godkendelsesmyndighed, men har stadig ansvaret for taksternes rigtighed, selv om det ikke er kommunen, der udregner taksterne.

Den tilstrækkelige kontrol?

Hvad skal der egentlig til for, at kommunen har sikret sig, at de har foretaget en tilstrækkelig kontrol af vandforsyningens takster ved godkendelse heraf?

En tilstrækkelig legalitetskontrol vil efter vores opfattelse på nuværende tidspunkt indebære, at kommunen skal kunne påse, at • selskabet hviler i sig selv, og der ikke sker en kapitalophobning i selskabet • de enkelte bidragsområder hviler i sig selv • kendte fremtidige investeringer og vedligehold i grove træk skal indregnes under de enkelte bidrag’

• holde sig orienteret om driftsmæssige forhold i selskaberne at påse • prisloftet overholdes for hver enkelt faktor under prisloftet, og ikke blot samlet set • forbrugere eller forbrugergrupper ikke bliver usagligt forskelsbehandlet.

Denne kontrol af vandforsyningsselskaberne er en mere vidtgående kontrol og godkendelse end hvad mange kommuner normalvis praktiserer, men de nye prisloftsreguleringer og Statsforvaltningens udtalelser om, at ”hvile i sig selv”-princippet ikke kun er gældende for selskabet samlet set, betyder at kommunen skal foretage en mere vidtgående undersøgelsespligt end hidtil. Hvorvidt legalitetskontrollen skal indebære en kontrol af, om forsyningsvirksomheden udfører ulovlige opgaver, er der ingen afklaring på, selv om det ville være nærliggende, at kommunen ligeledes er forpligtet til en kontrol af dette, da det vil påvirke takstfastsættelsen.

Det er efter vores opfattelse heller ikke kun vandforsyningsselskaberne, der skal foretage en så vidtgående kontrol, men principperne fra vandforsyningerne skal antageligvis overføres til spildevandsselskaberne, der skal underlægges en tilsvarende legalitetskontrol og godkendelse.

Med over 350 vandværker i Danmark fordelt på 98 kommuner, vil der være flere kommuner, der med de nuværende bestemmelser, der nu står over for en stor udfordring med at skulle sikre sig, at godkendelsen af takstfastsættelserne er sket korrekt på alle vandværker beliggende i kommunen.

Kommunen bør ved deres godkendelse af takstfastsættelserne bede om alle de oplysninger fra vandforsyningsselskaberne, der er nødvendige for at foretage en dækkende legalitetskontrol i forhold til ovenstående, således at de har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere om takstfastsættelsen er sket korrekt.

Nyt fra

Natur

Iltsvind i september markant lavere for årstiden Omfanget af iltsvind var i september på niveau med iltsvindet i september 2010 og dermed markant lavere for denne årstid end i tidligere år. Det fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet for Naturstyrelsen.

Omfanget af iltsvind var i september på niveau med iltsvindet i september 2010 og dermed markant lavere for denne årstid end i tidligere år. Det fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet for Naturstyrelsen.

I Limfjorden er iltsvindet stort set forsvundet, mens der stadig er store områder af det sydlige Lillebælt og det Sydfynske Øhav, som er hårdt ramt af iltsvind. Der er opstået et stort område af iltsvind i det sydlige Kattegat og Øresund.

Iltsvind i de danske farvande i september 2011. 15 sider. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Vejrmæssigt har september været præget af normale temperaturer, meget nedbør og blæsende perioder. Iltsvindssituationen har i september været begunstiget af det relativt kraftigt blæsende vejr med vindstyrker noget over middel, og det har forbedret forholdene i de fleste områder. Vandmasserne er tidligt kommet i bevægelse og det har flere steder ført til, at iltfattigt bundvand er trængt op i vandsøjlen i kortere eller længere perioder og mange steder ligger iltkoncentrationerne lige omkring iltsvindsgrænsen. Der er rapporter om lokale hændelser af fiskedød, som kan skyldes disse bevægelser af iltfattigt vand.

Forvaltning af friluftsliv - 25 praktiske anvisninger

Kilde: DMU, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

PLANLÆG NING OG FRILUFTS LIV

ger

hvor der gives en struktureret indføring i forvaltningsinstrumenter til brug for den praktiske forvaltning af friluftslivet Forvaltningskataloget er et hjælpemiddel for arealforvaltere, der har identificeret uacceptable effekter af friluftslivet og ønsker at agere for at mindske eller helt fjerne disse.

I alt beskrives 25 konkrete forvaltningstiltag, der er organiseret i fem kategorier. For hvert tiltag beskrives formålet, selve tiltaget, ulemper/omkostninger for såvel de besøgende som for forvaltningen, og endelig søges effekten vurderet.

Målet er at stille en værktøjskasse til rådighed for et kvalificeret valg af passende forvaltningstiltag – valg og overvejelser der indeholder store elementer af god dømmekraft og sund fornuft.

En omhyggelig overordnet planlægning er helt central i håndteringen af benytte/ beskytte-problematikken.

Men selv med en grundlæggend e planlægning kan der opstå problemer i relation til publikum – problemer som dette ”forvaltningsk forhåbentligt kan bidrage atalog” til løsningen af.

Der findes efterhånden en ganske stor mængde spredt viden, der kan støtte ninger om at fjerne eller beslutmindske eventuelle problemer.

Denne viden er søgt samlet her, hvor der gives en struktureret indføring i forvaltningsins trumenter til brug for den praktiske forvaltning af friluftslivet

Forvaltningskataloget er et hjælpemiddel for arealforvaltere , der har identificeret uacceptable effekter af friluftslivet og ønsker at agere for at mindske eller disse. I alt beskrives 25 helt fjerne konkrete forvaltningstilt ag, der er organiseret i For hvert tiltag beskrives fem kategorier. formålet, selve tiltaget, ulemper/omkostninger besøgende som for forvaltningen, for såvel de og endelig søges effekten vurderet.

Forvaltning af friluftsliv - 25 praktiske anvisninge r PLANLÆG NING OG FRILUFTS LIV

29 / 2011

Forvaltning af friluftsliv - 25 praktiske anvisninge r

Natur- og friluftslivsforvaltere bliver i stigende grad udfordret til at opfylde en dobbelt, og tilsyneladende modstridende, mission.

De skal både beskytte og bevare naturressourcer for fremtidige generationer og levere muligheder for gode friluftsoplevelser og -aktiviteter af høj kvalitet.

En omhyggelig overordnet planlægning er helt central i håndteringen af benytte/ beskytte-problematikken. Men selv med en grundlæggende planlægning kan der opstå problemer i relation til publikum – problemer som dette ”forvaltningskatalog” forhåbentligt kan bidrage til løsningen af.

Der findes efterhånden en ganske stor mængde spredt viden, der kan støtte beslutninger om at fjerne eller mindske eventuelle problemer. Denne viden er søgt samlet her,

29 / 2011

- 25 praktiske anvisnin

29 / 2011

Forvaltning af friluftsliv

Natur- og friluftslivsforva ltere bliver i stigende grad udfordret til at opfylde og tilsyneladende modstridende, en dobbelt, mission. De skal både beskytte og bevare naturressourcer for fremtidige generationer og levere muligheder for gode friluftsoplevelser -aktiviteter af høj kvalitet. og

Målet er at stille en værktøjskasse til rådighed for et kvalificeret valg af passende forvaltningstiltag – valg og overvejelser der indeholder store elementer af god mekraft og sund fornuft. døm-

Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C

Tlf. 3533 1500 sl@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk

Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov

og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign

Af Frank Søndergaard Jensen, Hans Skov-Petersen, Dorothy H. Anderson, David W. Lime og Theresa G. Coble

Læs rapporten her: www.videntjenesten.life.ku.dk/Planlaegning_og_Friluftsliv/~/media/Videntjenesten/Rapporter/PlanlaegningAfByOgLand/ Bogl_29.ashx

København får nye træer Som en del af Københavns Kommunes store projekt ’100.000 træer - København slår rødder’skal der i løbet af efteråret plantes nye træer flere steder i København. I år skal der for eksempel tages fat på Kildevældsparken på Østerbro, Vognmandsmarken, Herman Triers Plads samt Rungsted Plads.

Der opstår løbende et behov for at udskifte træerne i kommunens parker. Nogle træer har nået en alder, hvor de bukker under

for alder og sygdom, og hvor de begynder at smide større grene, og denne type træer vil derfor af sikkerhedshensyn blive udskiftet med nye træer.

Både fældninger og nyplantninger er tilrettelagt med hensyntagen til lokaliteternes øvrige natur og beplantning og samlet set vil planteprojektet sikre, at der er flotte træer på Københavns pladser og parker – også i fremtiden.

København skal være verdens miljømetro-

pol og en grøn hovedstad, hvor man ikke taber det grønne af syne, når man bevæger sig gennem byen. Målet er derfor at plante 100.000 flere træer i byen frem mod 2025 næsten et træ for hver femte københavner

67

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Win-win:

Genskab ådalene og slå tre fluer med et smæk Politisk kritik og gummiarm i forhold til vandplaner er forfejlet. Opfyldelse af Vandrammedirektivet er en fordel for både miljø, klima og samfund. Lad os nu bare komme i gang

Af | Peter Bønløkke Adamsen, chefkonsulent hos Rambøll og kåret af EFCA som årets rådgiver i Europa.

Den senere tids kraftige regnskyl over Danmark har ført til oversvømmelser af sommerhuse, landbrugsarealer og byer.

Røster fra hele det politiske spekter har i den forbindelse peget på reduceret vedligeholdelse af vandløb (miljøvenlig grødeskæring) som årsag til hele miseren. Dette har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved grundlaget og værdien af de kommende vandplaner. Men planerne fejler ingenting.

Tværtimod. En opfyldelse af vandrammedirektivet kan være til at vi indfrier vores forpligtelser i forhold til biodiversiteten i dansk natur og udledning af næringsstoffer i vandmiljøet. Som bonus minimeres risikoen for utilsigtede oversvømmelser. Det er almindelig sund fornuft.

Langt de fleste vandløb i Danmark og for den sags skyld i resten af verden er naturskabte, og i Danmark skabt i perioden efter sidste istid for ca. 10.000 år siden, og de kan som sådan betragtes som naturlige i henhold til Vandrammedirektivet fra EU. Kun afvandingskanaler i inddæmmede områder er kunstige vandløb.

I Danmark har vi især de sidste 200 år indskrænket vandløbenes naturlige forløb ved opstemninger, dræning af ådalene,

68

udretning og uddybning af vandløbene, inddæmninger af tidligere vandområder – alt sammen med henblik på opdyrkning af jord og bebyggelser i lavtliggende områder.

Men opdyrkningen og bebyggelserne lægger et voldsomt pres på planter og dyr, der har vandløbene og ådalene som levested. Dette har sammen med andre faktorer været årsag til, at Danmark ikke har formået at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, som man ellers havde forpligtet sig til inden 2010. Bl.a. derfor er det væsentligt, at man ikke bare foretager kraftige opgravninger i vandløb, men bevarer grus og sten i bunden samt vandplanterne, der er levesteder for vandløbsfaunaen.

Det fremførte argument om, at vandplanerne har for store samfundsmæssige omkostninger i lyset af sommerens voldsomme regnhændelser må tilbagevises i denne sammenhæng. Som flere miljørådgivere har gjort opmærksom på, kan vi beskære grøden og grave nok så mange huller uden at vi af den årsag kan forhindre utilsigtede oversvømmelser, når der optræder 100 års nedbør som juni-august 2011.

Når man dyrker arealer, der ligger i ådale, eller når man bygger huse/sommer-

huse på arealer, der ligger omkring kote 0 m (i nogle tilfælde under), vil det uundgåeligt give problemer med afvandingen uanset om vandløbene er kraftigt opgravet og ryddet for grøde. Vandløb har altid gået over sine bredder ved stor afstrømning. Dette er en del af vandløbets naturlige dynamik.

Dyrkning af eller bebyggelser på de lavtliggende arealer indebærer derfor naturligt en risiko for oversvømmelse.

Derfor: Hvis man gerne vil håndtere store nedbørsmængder i fremtiden er den bæredygtige løsning ikke at udbygge kloak-

ker, lave yderligere dræninger i ådalene og udrette/uddybe vandløbene.

Vi bør i stedet udnytte ådalene og de vandløbsnære arealer positivt som regnvandsbassiner, der ved store nedbørsmængder tilbageholder en del af vandet. Der skal gives plads til oversvømmelse af ådalene, dvs. ingen dyrkning af korn eller bebyggelser på de lave arealer langs vandløbene, og vandløbenes naturlige forløb skal, om muligt, genskabes.

Dette vil skabe de rigtige levevilkår for dyr og planter knyttet til vandløbene og de omgivende enge, og vil samtidig medvirke

til en væsentlig reduktion af udvaskning af næringsstoffer (N og P) og okker til vandmiljøet (indre danske farvande). Det er opgaver vi alligevel skal i gang med for at opfylde det Vandrammedirektiv fra EU, som Danmark selv har været med til at vedtage - så hvorfor ikke slå tre fluer med et smæk.

Der skal gives plads til oversvømmelse af ådalene, dvs. ingen dyrkning af korn eller bebyggelser på de lave arealer langs vandløbene, og vandløbenes naturlige forløb skal, om muligt, genskabes.

Arkivfoto: Sven Halling/Biofoto/Scanpix

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

69

Teknik & Miljø / Oktober 2011 natur

Seks borgmestre giver hinanden håndslag på vandplaner Vandløb, åer og havområder stopper som bekendt ikke ved kommunegrænserne. Derfor skal indsatsen for at bevare og beskytte dem heller ikke gøre det. Det vil borgmestre og udvalgsformænd fra Ringsted, Sorø, Vordingborg, Faxe, Slagelse og Næstved Kommuner tage ansvar for. De vil sammen tage sig af udfordringer som ekstrem-regn, spærringer i Susåen og bedre forhold for fisk og fauna.

Netop Susåen er central for fire af de seks kommuner. Åen begynder som en lille bæk i Faxe, løber gennem Ringsted og Sorø for til sidst at munde ud i Karrebæk Fjord i Næstved Kommune. ”Vi vil gerne have bestanden af ørreder til at vokse i Susåen.

Derfor må vi sørge for, at de kan vandre hele vejen op ad åen, når de skal gyde, uden at blive stoppet af højdeforskelle i åens løb.

Dem skal vi have jævnet hele vejen,” fortæller Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune og bliver suppleret af Knud Erik Hansen, borgmester i Faxe Kommune: ”Indsatsen for vand-miljøet har kun ringe effekt, hvis vi ikke samarbejder.”

Klima og ekstremregn Efter den vådeste sommer nogensinde er vandløbene mange steder bredfulde og oversvømmer marker og andre arealer. Derfor er der meget fokus på at få vandstanden ned og i alle kommuner skæres der ekstraordinært grøde. Nogle overfører frustrationen på de kommende vandplaner og de projekter, der skal laves i vandløbene. Det er imidlertid vigtigt ikke at blande den aktuelle helt ekstraordinære situation i vandløbene sammen med

70

den indsats, der skal gøres for et renere vandmiljø med plads til fisk og planter. ”Vi ved, at flere lodsejere er nervøse for, hvad projekterne betyder for vandløbenes evne til at lede vandet væk fra markerne, og om projekterne sammen med konsekvenserne af klimaændringerne vil betyde flere oversvømmelser. Indsatsen bør derfor balanceres i forhold til de væsentlige landbrugsinteresser, der er på spil. ”udtaler borgmester Niels Ulrich Hermansen, borgmester i Ringsted Kommune og borgmester fra Slagelse Kommune Lis Tribler fortsætter: ”I kommunerne vil vi gerne gå foran og indarbejde klimakonsekvenserne i de konkrete projekter.

Og samarbejdet på tværs af kommunerne giver rigtig god mening både i forhold til miljøet og i forhold til at sikre landbruget nogle gode betingelser på længere sigt.”

Mest miljø for pengene Det er Staten, som sætter rammerne for projekterne. Men kommunerne vil sammen gøre mest muligt for at prioritere de projekter der giver mest miljø for pengene, som

er teknisk ukomplicerede og hvor lodsejerne er velvilligt indstillede overfor projektet. ”Vi har jo ikke ubegrænsede økonomiske midler til at føre vores vandplaner ud i livet – desto vigtigere er det, at vi vælger de projekter, hvor naturen virkelig får gavn af vores arbejde,” fortæller Ivan Hansen, borgmester i Sorø Kommune og suppleres af sin borgmester-kollega i Vordingborg Kommune Henrik Holmer: ”For eksempel graver vi de vandløb frem, som ligger tættest på jordoverfladen og er umiddelbart tilgængelige – det giver mest miljø for pengene.”

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Tema: Miljø

Nyt om

Planlægning Gravensgade - første grønne gågade i Danmark ”Grøn Gade er blevet realiseret i et tæt samarbejde mellem dels butikkerne i Gravensgade, og dels Cityforeningen og Aalborg Kommune. Det er vigtigt, at de Grønne Butikker er synlige i gadebilledet,” siger miljøchef Michael Damm om kommunens konstruktive samarbejde med detailhandlen i Ålborg. Han tilføjer: ”Butikkernes deltagelse og engagement i projektet er et udtryk for, at også detailhandlen kan se, at de spiller en vigtig rolle i klimaindsatsen.”

Klimaindsats i detailhandlen Diplomordningen for Grøn Butik er bygget op omkring butikkernes vedvarende miljøforbedringer af butiksdriften. Butikkerne modtager løbende energirådgivning og udpeger hvert år nye områder, de vil arbejde med. I Gravensgade har mange af butikkerne fokus på energibesparelser. Erfaringstal viser, at der alene på elforbruget typisk kan spares mellem 10% og 25% i en butik - hvilket er til fordel for både pengepungen, klima og miljø.

For Aalborg Kommune er en anden væsentlig begrundelse for at arbejde med detailhandlen, at det også her er vigtigt at have fokus på initiativer, som kan nedbringe CO2 udledningen. Projektet er en del af Aalborg

Kommunes Bæredygtighedsstrategi – og kommende klimastrategi. Projektet er desuden støttet af PRINCIP, som er et EU projekt, som arbejder med at vise nye muligheder for klimasmarte energiløsninger, som kan opfylde de nationale mål om nedbringelse af CO2-udslippet.

Læs mere: På www.aalborgkommune.dk/groenbutik og www.grønbutik.dk findes flere informationer om grønne butikker bl.a. i Aalborg. Se mere om Princip projektet på www.energiprincip.eu.

Gravensgade i Ålborg er blevet Danmarks første grønne gågade.

Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Ålborg har fået Danmarks første Grønne Gågade. Butikkerne i Gravensgade bliver et udstillingsvindue for, hvordan detailhandlen i samarbejde kan sætte fokus på miljø- og klimavenlig butiksdrift.

I 1963 blev Gravensgade indviet som Ålborgs første gågade. Her næsten 50 år efter indvies Gravensgade igen, - denne gang som Danmarks første Grønne Gågade. Det bliver den første gade i Danmark, hvor butikkerne er Grønne Butikker – et koncept, hvor butikkerne løbende fremover arbejder for at forbedre butiksdriften til fordel for klima og miljø. ”Gravensgade er på mange måder en unik gade med individuelle specialbutikker med et alsidigt sortiment,” siger Cityforeningens direktør Flemming Thingbak og tilføjer, at Grøn Gade er med til at give Gravensgade en ny profil, hvor kvalitet også går hånd i hånd med miljø- og klimahensyn.

Arbejdet med Grøn Butik er en del af Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi – og kommende klimastrategi.

I Danmark findes der i forvejen ca. 350 Grønne Butikker og alene i Aalborg Kommune nærmer tallet sig 100 Grønne Butikker, som arbejder med klimavenlig butiksdrift.

Langt de fleste findes i Ålborg City og Aalborg Storcenter.

Seminar og rapport om landboturisme Center for Landdistriktsforskning står bag en ny rapport om landboturisme og innovation. Rapporten sammenfatter resultaterne af en undersøgelse af turisme, der knytter sig direkte til landbruget - ofte omtalt som bondegårdsferie - og af begrebet landboturisme, som omfatter landdistrikternes bed & breakfast-udbydere.

Turisme nævnes ofte som en af de mest oplagte muligheder for at sikre bæredygtige land- og udkantsområder - ikke mindst når det handler om at skabe nye arbejdspladser til erstatning for dem, der forsvinder i takt med de nedlagte landbrugs- og industrivirksomheder.

Oplevelsesøkonomien på landet For at belyse det potentiale, der kan ligge i at

skabe arbejdspladser og øget indtjening fra dele af oplevelsesøkonomien, har FødevareErhverv bedt Center for Landdistriktsforskning foretage en analyse af de eksisterende turismeaktiviteter på landet. Resultatet er rapporten ’Landboturisme og innovation - bondegårdsferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi.’

Fokus på barrierer og muligheder for nye tiltag Forskerne fra Center for Landdistriktsforskning fokuserer i rapporten både på de begrænsninger, der i øjeblikket måtte være i forhold til at skabe flere arbejdspladser, men peger også på tiltag, der kan øge antallet af overnatninger og indtjeningen i landboturismen.

Seminar om udvikling af turisme på landet I forbindelse med udgivelsen af rapporten arrangerer FødevareErhverv i samarbejde med Syddansk Universitet et seminar om udvikling af turismen på landet. Seminaret afholdes den 1. november 2011 ved Lykkebjerg Bondegårdsferie i Ruds Vedby.

Se rapporten og læs mere om seminaret på Genanvend Gården her: http://genanvendgaarden.dk/foelg-med/laesrapport-om-landturisme-og-innovation.aspx

71

Teknik & Miljø / Oktober 2011 planlægning

Vi skal sørge for, udviklingen kommer alle københavnere til gode Af | Kommunikationskonsulent Mads Matthis Gedig Tanghøje, Københavns Kommune

Lige før sommerferien fik Teknikog Miljøforvaltningen i København ny centerchef i Center for Bydesign, Simon Kjær Hansen, der nu står i spidsen for den københavnske byudvikling og alle plangrundlag, der udarbejdes i byen Hvad synes du, er det mest interessante ved byudviklingen i København lige nu?

København er i en privilegeret situation, og byen vokser med omtrent 1.000 nye københavnere hver måned. Det er helt klart det, der gør byudvikling i København rigtig interessant i disse år. Der er stort behov for nye boliger,

72

erhvervsmuligheder og ikke mindst daginstitutioner og skoler, og det skal gå rigtig stærkt.

Derfor skal vi også møde byens investorer med åbne arme, for vi har brug for dem i disse år. Det handler om at udvikle en servicekultur i vores planlægning, så dem, der har idéerne, oplever, at vi bidrager positivt til, at de kan føre deres projekter ud i livet. Samtidig er det vores opgave, at byudviklingen sker med stor kvalitet og bæredygtighed. Til det hører også, at vi i Københavns Kommune skal sørge for, at udviklingen kommer alle københavnere til gode. Det er en udfordring, som jeg ser frem til at arbejde med.

Er der nogen områder i København, hvor du ikke synes, at byudviklingen er vellykket?

København har en række udsatte byområder, der ikke har mærket meget til den positive udvikling, som København har oplevet det seneste årti. Det er områder, hvor en meget stor del af beboere er uden for arbejdsmarkedet eller kæmper med sociale problemer og manglende integration. Ofte mangler de udsatte byområder også liv mellem husene, og de mangler en infrastruktur, som binder dem sammen med den øvrige by. Det er en hovedopgave for os, at få løftet de udsatte byområder, så de kommer på niveau med resten af København.

Hvordan undgår vi dårlig byudvikling fremover?

Vi skal udvikle en blandet by, hvor der er

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Planlægning

forskellige typer boliger, og hvor der fra starten er tænkt i byliv. I det nye Nordhavnskvarter er der netop afsat ca. 35 mio. kr. til at bygge almene boliger, som bliver integreret med erhverv og privatejede boliger i meget høj klasse. Det er et godt eksempel på, at vi har lært af fortidens synder, og skaber en mere socialt mangfoldig by.

Hvilken rolle spiller byudvikling for de udsatte byområder?

Udsatte byområder er kendetegnet ved sociale problemer kombineret med nedslidte boliger og ofte kedelige, uinspirerede bymiljøer. Med byudviklingen kan vi støtte en fornyelse af byggeriet med fx bad og toilet og facaderenovering, og vi kan investere i nye attraktioner, som trækker andre københavnere til området. Holmbladsgadekvarteret på Amager er et godt eksempel på den strategi, hvor det med investeringer i nye, arkitektonisk meget spændende byggerier som fx Kvarterhuset i Jemtelandsgade er lykkedes at ændre et helt kvarters omdømme i København. I dag er det et af byens mest attraktive boligområder.

Hvordan hænger byudvikling og livskvalitet sammen?

God byudvikling kan virkelig være med til at øge københavnernes livskvalitet, og det har vi heldigivs mange eksempler på.

Fx har byens massive investeringer i at anlægge grønne og trygge gårdanlæg i byens brokvarterer været afgørende for, at københavnske børnefamilier nu vælger at blive boende i København, hvor de tidligere havde en tendens til at fraflytte byen. Vi har fået en helt unik ’gårdkultur’ i København, som altså betyder, at mange københavnske børn har en græsplæne at lege på. Det gør en stor forskel for børnefamilierne i forhold til tidligere tiders trøstesløse asfaltgårde.

Hvordan skaber man et mangfoldigt byliv?

Først og fremmest gennem en offensiv boligpolitik, der satser på blandingen af

forskellige typer boliger i forskelligt prisleje.

Vi har mere end 1.500 nye almene boliger på vej i København. Tidligere var der en tendens til at opføre almene boliger i meget store og sammenhængende bykvarterer.

Det var ikke en ubetinget succes, og det har jo også været medvirkende til, at vi har områder fx med en stor koncentration af københavnere med sociale problemer. I dag vælger vi bevidst at bygge boligerne på en lang række forskellige grunde i København, så byen bliver så blandet som muligt.

Det er meget fokus på bæredygtighed i disse år. Hvordan kan det komme til udtryk i byudviklingen?

Bæredygtigheden kommer ind i billedet, når vi stiller krav til grønne løsninger i nybyggeriet. Fx i form af grønne tage. Bæredygtigheden er også tænkt ind i vores fornyelse af bygninger rundt omkring i byen. Det er klart, at når vi støtter bygningsfornyelse, så lægger vi også vægt på fx energirenoveringer. Derudover må man også sige at et begreb som stationsnærhed fylder meget i vores planlægningsarbejde. Det giver selvfølgelig et kæmpe plus for bæredygtigheden, hvis så mange som muligt bor med nem adgang til det kollektive trafiknet.

Hvorfor ville du gerne arbejde i en teknisk forvaltning?

Jeg synes det er et privilegium at arbejde med byudvikling. Vi medvirker til at skabe rammerne for fremtidens København, for det gode byliv og for grønne løsninger i byudviklingen. Det er et stort ansvar. Og så synes jeg, det er spændende, at jeg kan se helt konkrete resultater af det, vi arbejder med, på en almindelig tur rundt i byen.

Er der et særligt sted i Købehavn, hvor du nyder at opholde dig, hvad gør stedet særligt for dig?

Jeg bor selv på Frederiksberg i en ejendom fra slutningen af 1800-tallet, og måske derfor har jeg altid været vild med at komme i

Københavns nye områder, som fx i Ørestad.

Det er et stort aktiv for København, at vi har de nye byområder, med en storslået og moderne arkitektur, og et helt andet udtryk end i det klassiske København. Den kontrast er spændende og gør København dynamisk.

Blå bog Simon Kjær Hansen er 34 år og cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og New School University i New York.

Tiltrådte 1. august 2011 stillingen som chef for Center for Bydesign i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Kommer fra en stilling som Sekretariatschef i overborgmesterens sekretariat, Københavns Kommune.

Andre stillinger: 2007 - 09 Kontorchef i Center for Byudvikling i Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

2006 - 07 Chefkonsulent i Overborgmesterens Sekretariat 2005 - 06 Policy adviser i den engelske regerings Cabinet Office.

2004 - 05 Fuldmægtig i Finansministeriet.

73

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Trafik og veje

Nyt fra

Trafik & veje Ny busbane giver bilisterne baghjul på en af Ålborgs vigtigste vejstrækninger

Aalborg Kommune har søgt – og fået – midler fra ’Fremkommelighedspuljen’ til at etablere 1. etape af en såkaldt ’Højklasset kollektiv trafikforbindelse’ mellem Ålborg centrum og Universitetet. Det betyder, at busserne på denne strækning får deres egen kørebane, som føres fra midtbyen direkte til Universitetet. Langs busbanen etableres cykelstier, så både buspassagerer og cyklister kan pendle i ekspresfart. Busbanen forberedes til at kunne benyttes som letbane i fremtiden.

Målet er at gøre cyklen og den kollektive trafik mere attraktiv end bilen. Strækningen mellem Ålborg centrum og Universitetet er

en vigtig pendlerstrækning. På strækningen færdes ca. 13.000 bilister hver dag.

Man etablerer ikke et busbaneprojekt af denne størrelse uden at det giver ændring i omgivelserne, men Aalborg Kommune har arbejdet på at skabe gode alternativer til de eksisterende forhold for de berørte parter: ”Vi har allerede tidligt i processen haft en tæt dialog med grundejerne, hvis arealer bliver berørt af denne 1. etape af projektet,” udtaler stadsingeniør Kurt Markworth.

Kilde: Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Den 3. Limfjordsforbindelse Privat borgergruppe kommer med et alternativt og meget billigere motorvejsforslag til den 3. Limfjordsforbindelse.

I Nordjylland går debatten om en kommende 3. Limfjordsforbindelse højt. Vejdirektoratet har først på sommeren fremlagt en omfattende VVM-redegørelse, hvori der beskrives 3 mulige linjeføringer: En østlig linjeføring til 5.4 mia. kr og to vestlige linjeføringer til henholdsvis 6.2 og 7.0 mia. kr.

Foreningen ’Den Bedste Vej’, der er dannet af en gruppe byplanlæggere, landinspektører, sundhedspersonale og økonomer, har fremsendt et forslag til Vejdirektoratet, hvor man i stedet laver en Elb-tunnel-løsning ved den eksisterende tunnel under Limfjorden, med et fleksibelt midterrør. Dette indebærer, at prisen bliver 2.4 mia. kr., hvorved samfundet spares for minimum 3 mia. kr., der kan

74

Tværsnit af Universitetsboulevarden viser vejprofilet, på Universitetsboulevardens strækning ved Diskovej. Her er der særligt arbejdet på at etablere en grøn støjskærm (beplantet med blomstrende og stedsegrønne slyngplanter), samt at etablere egnede træer der kan skabe rumvirkning, og skærme boligernes udsyn til vejen. Denne løsning er blevet til i en tæt dialog med ejerne af Diskovejs lejeboliger.

Fakta • Projektet koster 60 mio. kr., hvoraf halvdelen stammer fra Fremkommelighedspuljen • Planerne for projektet er i offentlig høring frem til slutningen af november • Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg og VVM- screening kan ses på www.aalborgkommune.dk/lokalplan fra tirsdag den 13. september.

• Anlægsarbejderne vil – hvis alt går som forventet – blive påbegyndt i februar, med forventet afslutning i efteråret 2012.

Fra pjecen: Den Bedste Vej

gøre bedre nytte andre steder. ”Vi arbejder fuldstændig tværpolitisk, men er samlet om det meningsløse i at bruge så mange penge på så lidt. Specielt de to vestlige løsninger er ikke særlig gennemtænkte, idet Ålborg udvider sig kraftigt mod øst,” udtaler landinspektør Jens Toft-Nielsen, formand for foreningen ’Den Bedste Vej’. Han tilføjer: ”Vi forventer, at Vejdirektoratet laver en seriøs supplerende gennemgang af det nye forslag, og at det kommer med, når folketinget skal vælge den endelige løsning”, fortsætter Jens Toft-Nielsen.

Forslaget, der blev uddelt som pjece i 500 eksemplarer på et nyligt borgermøde, er blevet peget på som løsning i mange af de 1550 høringssvar, Vejdirektoratet har modtaget. Se nærmere på www.landcad.dk/DenBedsteVej.pdf

Vejdirektoratet meddelt foreningen, at man en af de går i gang med at behandle forslaget – i første omgang ud fra vejtekniske, vejgeometriske og trafiksikkerhedsmæssige hensyn samt ITS-anvendelse til styring og overvågning af trafikken i og omkring Limfjordstunnelen.

En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givet Ændrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne samfund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger.

Læs mere på www.uponor.dk

UPO_udfordring_DK_Teknik_Miljo_190x260.indd 1

10/10/2011 8:16:27 AM

KLs SKYBRUDskonference –

Fra kaos til hverdag 321 mm regn alene denne sommer taler for sig selv. Det blev den næstvådeste sommer nogensinde. Konsekvenserne er store. Tilmed varsler DMI, at det bliver værre de kommende år.

Kort sagt skal vi vænne os til mange millimeter regn. KL samler derfor dem, der bør handle, på en stor konference den 14. – 15. november Af | Nikolaj Svejstrup, KL

Kloakkerne bliver fyldt og vandet samles steder, det ikke er velkomment – i kældre, på vejene og på markerne. Skaderne er enorme.

Kære minder går tabt og virksomheder, der har lagt varelagre og serverrum i kælderen, bliver hårdt ramt. Det gør de ikke igen.

Fra hele landet lyder besked om ekstremregn og oversvømmelser. Amagermotorvejen, Lyngbyvejen og sommerhusområder har stået under vand, og i januar steg vandstanden med tre meter i Holstebro, da Storå gik over sine breder; også landbruget er ramt af oversvømmede marker og mejetærskere, der kører fast.

Beredskab, kommuner og forsikringsselskaber arbejder på højtryk. Efter hændelsen 2. juli løber skaderne op i flere milliarder kr.

Dertil kommer hele den indsats, beredskabet har ydet. Man må heller ikke glemme de enorme mængder af vandskadede ting, der skulle håndteres på genbrugspladserne.

76

Kort sagt har vandet medført kaos.

Spørgsmålet er om håndteringen af skybrud kan blive hverdag?

Viden og løsninger i fokus KL inviterer til en stor samlende konference, hvor de forskellige vinkler af skybruddene bliver vendt. Målet er at dele viden om potentielle løsninger og at stille spørgsmål til politikerne: ”Hvordan får vi vænnet os til regnen?”. ”Hvordan får vi skabt en hverdag, så vi er klar næste gang, det for alvor regner?”

KL ønsker med konferencen at stille skarpt på den viden og de gode eksempler, der allerede er på de løsninger og redskaber, vi har. KL vil kort sagt sætte et politisk fokus på, at der skal handling til.

Ingen kan klare udfordringerne alene Ideen er at samle Folketingspolitikere, kommunale politikere, chefer og medarbejdere

i ministerier og kommuner samt private rådgivere og virksomheder for at debattere og vise, at der findes en lang række muligheder og innovative løsninger.

Ideen er at få skabt en fælles forståelse for, hvad der skal til for at løse udfordringerne med de stigende vandmængder. Kommunerne spiller naturligvis en helt central rolle.

Mange løsninger skal derfor bæres af en kommunal indsats, men udfordringen kalder på en fælles koordinering og en fælles løsning på tværs af myndigheder, virksomheder og private. Ingen kan klare udfordringerne alene.

Mulighedernes vand - Kaffepause med indhold Under hele konferencen vil der være mulighed for en tæt dialog med dem, der er en del af løsningen og oplæg fra en række virksomheder i standområdet. KL afprøver en ny aktiv formidling fra standholdere, der hver får mulighed for at holde et oplæg i et

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Klima

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Klima

Temaer på konferencen Vand i byen I byen er der mange muligheder for at benytte regnvandet på en anden måde.

Vi skal høre om forslag og eksempler på løsninger der kan sikre, at vandet bruges konstruktivt og som et aktiv i byen, og om hvilke alternativer, der er til traditionel bortledning af vandet.

Lovens rammer – muligheder og barrierer for en øget indsats Hvad kan vi ,og hvad må vi? Barrierer og muligheder for tilpasning set fra staten og kommunerne. Hvilken rolle spiller EU? Flere direktiver håndterer vandet, f.eks. Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet.

2. juli blev kloakkerne fyldt og vandet samledes på steder, det ikke var velkomment – i kældre, på vejene og på markerne.

Skybrud og borgerne Mange kommuner har med stor succes inddraget borgerne i, hvordan de fremtidige skybrud skal håndteres. Vi skal høre nogle kommunale eksempler på, hvordan borgerne er blevet inddraget, og hvilke metoder man kan anvende for at skabe et innovativt rum i dialogen med borgene.

Kan vi forebygge gennem fysisk planlægning (3D-planlægning, lokalplaner som redskab) Planlægningen kan som udgangspunkt bruges til at forebygge konsekvenserne ved skybrud. Vi skal høre en række kommuner der allerede har gjort gode erfaringer med at håndtere ekstremnedbøren. ”Nu kommer vandet!” – Hvad gør beredskabet?

Vandet strømmer op af kloakken, kældre bliver oversvømmet, vejene undermineres og mennesker er i fare. Hvad gør beredskabet? Hvem koordinerer indsatsen, og kan vi hjælpe hinanden på nye måder? Skal der nye aftaler, strukturer og organisationer til?

’speakers corner’ og fortælle om deres bud på løsninger og viden. Ideen er, at virksomhederne ved at sætte løsninger i spil både inspirerer deltagere og hinanden til at tænke nye tanker, gå sammen og gerne formulere nye projekter.

Nye ideer kvalificeres KL vil også tage initiativ til en helt ny form for projektidéudvikling under konferencen.

Det vil være muligt at byde ind med både behov, og ideer til løsninger i et helt specielt nyt projektrum. Hvem der skal arbejde videre med ideerne er op til deltagerne at gribe, men KL vil samle og beskrive ideerne og formidle dem efter konferencen.

Politisk debat Konferencen søger at få en række politikere til at stille op og have en politisk debat om, hvordan vi kommer fra kaos til hverdag, næste gang vi får ekstremregn.

Økonomi – hvem skal betale?

Hvem skal nu betale? Regningen er stor og det er et spørgsmål om samfundsøkonomien versus privatøkonomien. Er det det offentlige, der skal betale, og hvor meget er borgerne villige til at hjælpe med klimasikringen. Samtidig ved vi, at et enkelt skybrud kan koste svimlende beløb for forsikringsselskaberne, som derfor stiller nye krav.

Vandet på landet – muligheder eller begrænsninger Vandet på landet er på én måde både et problem og en mulighed. Landmændene får oversvømmet deres marker, mens andre ser mulighed for ny natur i de oversvømmede områder. Vi søger at få en debat om konsekvenser og muligheder for erhverv og natur.

København har planer. Malmø har erfaringen.

Købenavns Kommune fortæller om erfaringerne fra de store skybrud og Malmø Kommune vil fortælle om, hvad de har gjort for at klimatilpasse Malmø by.

Se program og tilmeld dig på www.kl.dk/skybrud Konferencen afholdes i Kolding den 14. – 15. november 2011 Kontaktperson: Nikolaj Sveistrup, KL | nis@kl.dk | t. 40337065

77

Teknik & Miljø / Oktober 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til 4 nye medlemmer i KTC Morten Mejsen Westergaard

Klimachef, Middelfart Kommune Katleen Johman Kjærulff

Miljøchef, Brøndby Kommune Anders Debel

Centerchef, Herning Kommune Lillian Rasch Madsen

Afdelingschef, Bornholms Regionskommune

Lederskab uden formelt personaleansvar COK har udviklet et kompetenceforløb for dig som har en af de vanskeligste ledelsesdiscipliner af alle - lederskab uden formelt personaleansvar.

Et forløb for dig, der har det faglige ansvar for at opgaverne løses inden for de ressourcer, der er afsat, inden for den fastlagte tidsramme og i den kvalitet, der er fastlagt politisk. Målgruppen er faglige koordinatorer, teamledere, funktionsledere, auditorer, projektledere, tovholdere m.v., som ikke har personaleansvar.

København den 05.12.-07.12.2011 og Den Kommunale Højskole i Grenaa den 09.01.-11.01.2012 Grunduddannelse i kommunal planpraksis Som nyuddannet eller nyansat medarbejder i en planafdeling, er kommunal planpraksis en vanskelig opgave at få fat om. COK og KL har udviklet en ny grunduddannelse, der klæder dig på til at varetage kommunal planlægning og kommunal planadministration i praksis.

Den Kommunale Højskole i Grenaa den 13.03.-15.03.2012

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Revision af spildevandsplanen.......................................................................24.-26. okt.

Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................26.-27. okt. Åmandstræf 2011 FVC ..............................................................................................27. okt.

Håndtering af regnafstrømning .............................................................31. okt.-1. nov.

WinSpv brugerkursus - spildevandsdata på Miljøportalen ............................1. nov.

Nødsituationer på pumpestationer ..................................................................1.-2. nov.

Videregående rensning af regnvand......................................................................2. nov.

Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................2.-3. nov.

Nyt på Bygge- og Planområdet ..............................................................................3. nov.

Miljøvagt og beredskab på skadesstedet ........................................................3.-4. nov.

Vandløbsregulativer...............................................................................................7.-8. nov.

Procesteknik 2 .........................................................................................................7.-9. nov.

Administration af kloak .....................................................................................9.-10. nov.

Administration af tømningsordninger................................................................10. nov.

Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................14.-15. nov.

Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer........................................15. nov.

Styr på vandet? For industrivirksomheder ........................................................15. nov.

Habitatdirektivet................................................................................................15.-16. nov.

Håndtering af farligt gods på genbrugsstationer...................................15.-16. nov.

Tilslutningstilladelser til offentlig kloak ...................................................16.-17. nov.

Service, kommunikation og konflikthåndtering på genbrugspl.........21.-22. nov.

Praktisk el på renseanlæg og ved pumpestationer.................................21.-22. nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

78

Myndighedsudøvelse - dialog og konflikthåndtering Du får mulighed for at komme bag om konfliktpsykologien, din egen rolle og konkrete kommunikationsværktøjer, som du kan anvende i din hverdag i dit møde med forvaltningens interessenter. Hvorfor og hvordan opstår og udvikler konflikter sig?

Din egen kommunikations- og konfliktstil. Din egen rolle som konfliktforebygger og konfliktmægler. Assertiv kommunikation - om at stå ved sig selv uden at optrappe situationer. Gennemslagskraft og om at brænde igennem. Kommunikationsspil, hvor du prøver dig selv af Horsens den 24.11.2011 Den Kommunale Landbrugsuddannelse Samarbejdet mellem kommunen og landbruget handler ikke kun om kontrol, men også om vejledning og forebyggelse. Et godt og troværdigt samarbejde kan, sammen med bedre tilsyn og kontrol, være med til at få fokus på ressourceoptimering, og kan på den måde være værdiskabende og medvirke til at forebygge fremtidige miljøproblemer. Grunduddannelsen består af 4 grundlæggende fagområder: Miljøgodkendelse af husdyrbrug I. Miljøgodkendelse af husdyrbrug II. Kontrol af vilkår, herunder gødningsregnskaber mm. Tilsyn og håndhævelse samt kontrol med krydsoverensstemmelse.

For nye medarbejdere, der har arbejdet mindre end ét år i de kommunale natur- og miljøforvaltninger med husdyrgodkendelser som deres primære arbejdsområde.

Den Kommunale Højskole i Grenaa den 02.11.-03.11 (1) og 09.11.-10.11.2011 (2)

Læs mere på cok.dk hvor du også kan tilmelde dig.

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. T: 8779 6300

Teknik & Miljø / Oktober 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg.

T. 8921 2199 • F. 8921 2198.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibespa­ rende og adfærdsregulerende patente­rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

79

Teknik & Miljø / Oktober 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GRUNDVANDSSÆNKNING

COWI A/S

Grontmij A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

GEO

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

Hejrevang 8 • 3450 Allerød.

T. 4816 6700 • F. 4816 6701.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

®

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge.

T. 7026 8900 • F. 7026 9700.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

LIFA

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as Hoffmann A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

Orbicon A/S

Rohde Nielsen A/S

GEOGRAF A/S

KLOAKERING, TRYKSAT

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Dækbark fra Kold

COWI A/S

80

CG Jensen A/S

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Intergraph Danmark A/S

Orbicon A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Teknik & Miljø / Oktober 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Grontmij A/S

FORCE Technology

Grontmij A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/S

NATUR- OG VANDMILJØ

NEDSIVNING er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Leif M. Jensen A/S

FORCE Technology

COWI A/S

LUGTMÅLINGER

PUMPER T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Nedrivning Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

LYKKEGAARD A/S.

Orbicon A/S

LUFTFOTO

Wavin

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

81

Teknik & Miljø / Oktober 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

82

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.

Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Inja Miljøteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Proagria RIA Watech AS

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S

Miljøservice A/S

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

GEO

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Scan-Tegn A/S

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

Orbicon A/S

SPILDEVANDSAFLEDNING

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Uponor A/S Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

Teknik & Miljø / Oktober 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning SPRINGVAND OG BASSINER

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Pond team

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Østerbro 5 • 7800 Skive.

T. 9752 5022 • F. 9752 9254.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

PileByg a/s

Orbicon A/S

TOILETBYGNINGER

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

GG CONSTRUCTION

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

VARMEFORSYNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager.

T. 9668 7888 • F. 9668 7890.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby.

T. 4526 3333 • F. 4593 1334.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia.

T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

COLAS DANMARK A/S

Vandmand A/S DANFO DANMARK A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

GEO

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Grontmij I Carl Bro,

Byggros A/S

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

STØJBEKÆMPELSE

VEDVARENDE ENERGI

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup.

T. 4598 9898 • F. 4583 0612.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.

T. 4565 0300 • F. 4565 0330.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

83

SÅ HOLDER DE LÆNGERE

Mette Vangkilde Gram Civilingeniør, Anlæg & Forsyning T: 9630 6460 E: mvg@niras.dk Jens Chr. Binder Chefkonsulent, Anlæg & Forsyning T: 9630 6522 E: jeb@niras.dk

NIRAS ER EKSPERTER I FUNKTIONSUDBUD INDEN FOR VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALT- OG FORTOVSBELÆGNINGER. VI HJÆLPER KOMMUNER MED AT FASTLÆGGE ET VEDLIGEHOLDELSESNIVEAU, AFKLARE BEHOV, FORMULERE UDBUD SAMT VÆLGE DET RIGTIGE TILBUD. VI GENNEMFØRER OGSÅ VEJEFTERSYN SOM GRUNDLAG FOR UDBUDDET.

NIRAS A/S

www.niras.dk