Teknik & Miljø - september 2010

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2010 • NR.9 ÅRGANG 100

STADS OG H AVN E I NGE NI ØRE N

Købehavns Kommune:

HOD: Helvedes ordentlig drift!

EU-krav baner vej for stort naturprojekt Foto: Søren Malmose

Grønne tage som værn mod oversvømmelser

Jubilæum – 100 år

Jubilæum – 100 år

Jubilæum – 100 år

Jubilæum – 100 år

Fra postkasse til mailboks

Hr. Koldmex arbejder i regnvejr

Historien om Stadsog havneingeniøren

Fagblad eller menighedsblad

Form fremtidens klimaløsninger med os

Klimaforandringerne betyder, at du skal se på infrastruktur med friske øjne. For at opretholde et højt serviceniveau – også i fremtiden – skal forsyning af vand og udledning af spildevand, arealanvendelse og byggeri tilpasses. På den måde sikrer du en infrastruktur, som imødekommer og modstår den nye klimadagsorden.

Vil du se, hvordan du kan få formet fremtidens klimaløsninger? Besøg www.fremtidsvisioner.dk Fremtiden byder på flere oversvømmelser. Klimatilpasning er en nødvendighed.

INDHOLD

Fagbladet Teknik & Miljø:

- Fra postkasse til mailboks KTC formand Torben Nøhr er sikker på, at foreningen også er vidensformidler om ti år; men han tvivler på, at fagbladet Teknik & Miljø overlever som et blad i klassisk forstand: trykt på papir.

Foto: Læs mere side: 60 Hanne Loop

JUBILÆUM 100 ÅR

Fagblad eller menighedsblad:

Mellem troværdighed og interessevaretagelse!

KTC vil være med til at sætte fokus på teknik- og miljøsektorens udfordringer, og det gamle blad kan være en væsentlig brik i spillet.

Læs mere side: 66

Med stil i 100 år!

Den grafiske og lay out-mæssige side af ’Stads- og havneingeniøren’ har selvsagt ændret sig voldsom på 100 år. Æstetikken er ikke nødvendigvis blevet bedre med tiden – der har været ups and downs.

Læs mere side: 64

Historien om Stads- og havneingeniøren:

Den bedst mulige orientering ’Stads- og havneingeniørforeningens Maanedsmeddelser’ bliver 100 år i september 2010. Det startede med en duplikeret side og endte foreløbigt med det blad, du sidder med i hånden.

Læs mere side: 68

Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

Teknik & Miljø

Annoncer i Stads- og havneingeniøren:

Hr. Koldmex arbejder i regnvejr Annoncer har været en del af Stads- og havneingeniøren siden 1922. I starten havde de ikke plads i bladet, men blev medsendt i form af et særligt annoncetillæg.

Læs mere side: 62

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

3

SEPTEMBER 2010

LEDER

Indhold Ledelse: 10 12

HOD: Helvedes ordentlig drift!

Hæng stressberedskabsplanen op på væggen!

I Gentofte Kommunes opgaveområde, Teknik og Miljø er det ledernes ansvar, at medarbejderne ikke går ned med stress, og at støtte medarbejdere, der allerede er havnet i en stress-situation.

14

Ledere er også medarbejdere

Trafik & veje: 18

Sikre Skoleveje som samarbejdsprogram

20 Københavnerne er verdens bedste cyklister Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Bo Asbjørn Kjeldgaard, kæmper for rent vand i Harrestrup Å.

54

22 Finanskrisen huggede bremsen i 23 Velocity - fuld fart på cykelentusiasterne 24 København i 100 år 28 Parkeringsvagter skaber tryghed

18

Klima: 34 Grønne tage som værn mod oversvømmelser 36 Klimadagsorden blev til grøn vækst 38 Grøn vækst er hovedstadens force

38

40 Klimaændringerne er en stor udfordring for kommunerne 42 Bassiner inden 2012 eller 2015 kræver handling nu

Planlægning: 56

46 Amager Strand - Københavns Copacabana

Park & natur: 54 EU-krav baner vej for stort naturprojekt 56 København ser grønt 58 Skatere og parkour: Meget mere end modedille 4

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Forberedt til de næste 100 år?

– København har en klimaplan

Teoretisk 100 års regn i 2010

Lersø Parkallé 14.-15. august 2010

København har arbejdet intenst med

CO2-emissioner er kortlagt og mål og

klimaplanen og taget mange spæn-

midler for reduktion er specificeret.

dende og innovative initiativer til både

Visionen er at blive CO2-neutral i 2025.

forebyggelse, tilpasning og tværgåBorgerkampagner og partnerskaber

ende samarbejder.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

Lyngbyvej 14.-15. august 2010

med virksomheder har skabt et bredt Omfanget af oversvømmelser fra regn

engagement i indsatsen for at sikre en

og hav er detaljeret undersøgt med

bæredygtig udvikling på alle niveauer.

fuldt dynamiske modeller så fremtidige skader kan begrænses og regnen udnyttes bedst muligt.

COWI Svendborg 62 21 43 11

COWI Viborg 86 61 40 44

COWI Vejle 76 42 64 00

COWI Ringsted 45 97 19 10

COWI Odense 63 11 49 00

COWI Århus 87 39 66 00

COWI Kolding 76 33 86 00

COWI Lyngby 45 97 22 11

COWI Aalborg 99 36 77 00

COWI Holstebro 97 40 42 33

COWI Esbjerg 79 18 17 77

www.cowi.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

5

LEDER

Til lykke med fødselsdagen!

Kære Teknik & Miljø – Stads- og Havneingeniøren: Til lykke med din runde fødselsdag.

I KTC er vi stolte af, at du har overlevet gennem alle årene. Brave mennesker har – som man kan læse i artikler i dette jubilæumsnummer – kæmpet din sag og sikret din overlevelse, så vi i dag kan markere Teknik & Miljø – Stads- og Havneingeniørens 100 års fødselsdag.

Da bladet startede som en stencileret månedsmeddelelse til foreningens medlemmer, synede det ikke af meget; men det matchede sin tid. Gennem årene har vores medlemsblad løbende tilpasset sig tiden – og det vil det også gøre fremover. Når vi om tiår kan fejre næste runde fødselsdag, er det derfor næppe et fagblad i klassisk forstand: trykt på papir, vi fejrer.

I dag er fagbladet Teknik & Miljø en vigtig øjenåbner og formidler af relevante løsninger. De problemer, som dukker op ét sted, gen-

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2010 • NR.9 ÅRGANG 100

STA DS O G H AV NEI NGENI Ø REN

tronisk Teknik & Miljø - med dybgående information med lang levetid – i fremtiden komme til at dække KTCs formidlingsopgave.

finder man som regel også i andre kommuner; men dermed ikke være sagt, at vi om ti år stadig henter fagbladet Teknik & Miljø i vores postkasse den 20. i måneden. Til den tid, tror jeg, at fagbladet er blevet elektronisk.

Jeg ser frem til denne udvikling: Et elektronisk blad, der kan læses på for eksempel en ipad, giver dig mulighed for at medbringe langt flere informationer. Du vil have adgang til hele årgange af bladet,

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

46

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk Købehavns Kommune:

HOD: Helvedes ordentlig drift!

EU-krav baner vej for stort naturprojekt Foto: Søren Malmose

Grønne tage som værn mod oversvømmelser

Jubilæum – 100 år

Jubilæum – 100 år

Jubilæum – 100 år

Jubilæum – 100 år

Fra postkasse til mailboks

Hr. Koldmex arbejder i regnvejr

Historien om Stadsog havneingeniøren:

Fagblad eller menighedsblad

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

Email: ktc@ktc.dk

når du har brug for det. Du vil have adgang til optimale søgefunktioner i artiklerne og til aktive links – for slet ikke at snakke om, at du let og hurtigt kan videresende relevante artikler til kollegaer, medarbejdere eller politikere. Med andre ord vil overgangen fra trykt til elektronisk medie helt sikkert blive en overgang til noget bedre, end det vi kender i dag. I kombination med KTC Update, som skal formidle de dagsaktuelle nyheder, vil et elek-

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Torben Nøhr Teknik- og Miljødirektør Formand for KTC

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

6

Tak til Københavns Kommune Denne udgave af Teknik & Miljø er også præget af, at Københavns Kommune er værtskommune for KTC-Konferencen 2010. Jeg vil gerne her takke Teknik- & Miljøforvaltningen i Københavns Kommune for samarbejdet omkring afviklingen af KTC-Konferencen. I år sætter vi på konferencen fokus på den kommunaltekniske sektor de næste ti år. Hvad er vores vigtigste opgaver? Hvilke udfordringer og muligheder står vi overfor? Hvad er foreningens rolle? Jeg glæder mig til debatten.

ISSN 1902-2654

DEWALT NEDBRYDNINGSHAMMER D25901K. SDS-Max. 10 kg. Quick Change-mejselfæste sikrer hurtig justering af mejslen i en af de 12 faste positioner. Aktiv vibrationskontrol som mindsker vibrationsniveauet. Slagstyrke fra 5-25J.

399,-

4.999,BILSOM RADIO HI-VISIBILITY

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 1. oktober 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Med patenteret Air Flow Control.

Fluorescerende gule ørekopper og reflekterende hovedbøjle, som sikrer stor synlighed både dag og nat.

Indbygget FM/AM-radio og AUX-indgang for tilslutning til MP3-afspillere eller andre audioenheder.

Akku rundsav BSS610 18V. Omdr. 3.700 min-1.

Klinge 165 mm. Skæredybde op til 57 mm.

49,SPOTMARKER 500 ml. Selvrensende dyse. Fås i rød, gul, hvid.

VOGN TIL MARKERINGSSPRAY Spraystok med hjul. Passer til Spotmarker.

349,-

Akku slag-bore skruemaskine

Makita kombokit

3.999,-

BHP454 18V. Omdr.

1. gear 0-400 min-1.

Omdr. 2. gear 0-1.700 min-1.

2 gear. Alu. gearhus.

MAKITA KOMBOKIT LI-ION LXT418K. Inkl. 2 stk. 18V Li-ion 3,0 Ah batterier, lader og kuffert. Indbygget LED-lys.

Akku Lampe BML185. Drejbart parabolhoved i 4 trin 0°, 45°, 90° og 110°.

Akku bajonetsav BJR181. Slagantal 0-2.900 min-1. Slaglængde 28 mm. Kapacitet op til 255 mm. Klingeskift uden brug af værktøj.

www.xl-byg.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

7

NYT FRA KTC

Nyt KTC-bestyrelsesmedlem valgt på Sjælland På kredsgeneralforsamlingen i KTCs Kreds 2, Sjælland, 27. august blev teknisk direktør Lene Jensen, Lejre kommune, valgt til kredsen repræsentant i KTC-bestyrelsen. Lene Jensen afløser Jesper Brandt på denne post.

Lene Jensen er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet med speciale i planlægning. Hun har derudover HD i Organisation og Ledelse fra CBS. Lene Jensen har været teknisk direktør i lejre Kommune siden 1. februar 2009.

Lene Jensen kom til Lejre fra stillingen som vedligeholdelseschef i Banedanmark, hvor hun havde det samlede ansvar for vedligeholdelse af baneinfrastrukturen i Danmark.

Tidligere har Lene Jensen arbejdet som planlægger, udviklingskonsulent og chef i en række kommuner på Sjælland.

Lene Jensen er 42 år, gift og har en datter på 10 år. Hun bor i Vallensbæk Strand.

Lene Jensen fortæller om sine ambitioneri forbindelse med bestyrelsesarbejdet i KTC: ”Jeg er blevet direktør efter kommunalreformen, og det præger selvfølgelig min måde at se og tænke om den tekniske verden. Jeg vil gerne være med til at give den tekniske sektor redskaber og stemme i de nye kommuner. Jeg har mine daglige erfaringer i en mindre kommune, som dog stadig har det samme ansvar og de samme udfordringer, som alle andre. Jeg er meget optaget af planlægning og udvikling, både i helt fysisk forstand i byerne og landskabet, men også i de organisatoriske og ledelsesmæssige relationer.”

Lene Jensen, teknisk direktør i Lejre Kommune er valgt til KTCs bestyrelse på kredsgeneralforsamlingen i KTCs Kreds 2, Sjælland.

Fuldtallig kredsbestyrelse i Syddanmark Kredsbestyrelsen i KTC Syddanmark er atter fuldtallig.

Teknisk direktør Jørn Madsen, Tønder, og teknisk direktør Henrik Boesen, Nordfyn, blev valgt til kredsbestyrelsen, hvor de sammen med kredsformand teknisk direktør Morten V. Pedersen, Assens, skal puste nyt liv i kredsarbejdet i kreds Syddanmark.

Der vil blive sat fokus på at styrke netværket ikke mindst blandt de mange nye KTCmedlemmer, så alle kan have et tilknytningsforhold til relevante kolleger i kredsen, og på at alle faggruppemedlemmer - udpeget af kredsen - kan have et bagland at trække på i det vigtige høringsarbejde.

8

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Velkommen til 11 nye medlemmer siden sidste nummer af T&M Kim Søgaard

Gruppeleder, Park og Vej

Billund Kommune

Lis Thodberg

Chef for Natur og Miljø

Rudersdal Kommune

Hanne Moe

Plan- og trafikchef

Køge Kommune

Poul Møller

Referencedirektør

Syddjurs Kommune

Tina Degn Rasmussen

Afd. Chef for Plan, Udvikling og kultur

Syddjurs Kommune

Jonna Tveskov

Leder for Miljø og Industri

Haderslev Kommune

Lars Andersen Clement

Konst. Teknik og kultur direktør

Favrskov Kommune

Søren Krøigaard

Direktør

Ballerup Kommune

Karen Raagaard

Leder for natur og landbrug

Haderslev Kommune

Kim Jensen

Driftsleder

Norddjurs Kommune

Knud Børge Møller

Beredskabschef

Hjørring Kommune

POLITIK OG LEDELSE

Nye tider, nye udfordringer - stort tillykke med de 100 år Orbicon | Leif Hansen ønsker Teknik & Miljø – Stads- og havneingeniøren stort tillykke med de 100 år.

Vi er dog stadig de ældste. Med udspring i Det Danske Hedeselskab har vi mere end 140 år på bagen, og har gennem tiden oplevet lidt af hvert. Mange af de oplevelser har vi delt med medlemmer af KTC. Det har været lærerigt og spændende, og vi ser frem til at løse endnu flere udfordringer sammen fremover. Der er jo en del at tage fat på inden for blandt andet forsyning, klima, infrastruktur, byggeri, miljø og natur.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

9

LEDELSE

Samarbejdet i Teknikog Miljøforvaltningen i Københavns kommune var ramt af mistillid og interne slagsmål.

Oprydningen resulterede i en helt ny måde at tænke ledelse og drift på.

”Vi fandt for eksempel ud af, at borgerne var utilfredse med rengøringen på de bemandede toiletter, uanset hvor meget vi gjorde rent, og så er det ikke mere rengøring, men bedre oplysning, der skal til.” Arkivfoto: Jørgen True/Scanpix

/ Af: Eva Tolstrup Ziegler

I 2006 begyndte tankerne om en ny styringsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningen at spire. Der skulle findes en afløser for den gamle bestiller-udfører model, der i flere år havde skabt en forvaltning, der ikke havde den sammenhængskraft, man ønskede.

I stedet var hverdagen præget af interne slagsmål, manglende tillid og splittelse mellem på den ene side et fokus på kontrol og på den anden på bundlinje og økonomi.

Men medarbejdersammensætningen i forvaltningen er en kompleks størrelse. Med alt fra renovationsmedarbejdere og brolæggere over jurister og økonomer til biologer og arkitekter rummer forvaltningen et væld af faggrupper og forskellige kompetencer. Det var heller ikke til at få øje en ledelsesog driftsstrategi, som passede så mangfoldig en forvaltning og derfor startede man helt fra bunden. ”Vi startede simpelthen med at tegne en masse kruseduller på en tavle. Vi vidste, hvad vi ville opnå, nemlig en sammenhængende forvaltning, hvor vi retter blikket fast mod de ydelser, vi leverer hver dag og kvaliteten af dem. Vi ville gøre

10

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

HOD: Helvedes ordentlig drift!

op med manglende intern tillid, og vi ville nedbryde de traditionelle skotter mellem faggrupper, der hidtil havde været opdelt i at tegne det overordnede billede og bestille og så dem, der laver det i praksis,” fortæller Pernille Andersen, direktør for forretningsudvikling i Teknikog Miljøforvaltningen.

Det konkrete resultat er blevet en Helhedsorienteret Driftsstrategi. I daglig tale HOD. Efter HODs indtog har luften i forvaltningen været tyk af udtryk som virksomhedsplaner, strategikort, åbne budgetter og kritiske aktiviteter. Der er kommet nye arbejdsrutiner, nye arbejdsrelationer, og snitflader er skåret anderledes. Kort sagt har forvaltningen siden 2007 været præget af konstant forandring og vil formentlig også være det de kommende år. De nye ledelsesprincipper har ifølge Rambøll bragt Teknik- og Miljøforvaltningen helt frem i det Nordiske førerfelt, når det handler om new public management.

Medarbejderne var med Et afgørende element i den nye

strategi for driften har været at inddrage medarbejdere mere end nogensinde. Derfor er alle forvaltningens 12 centre repræsenteret i projektgruppen, der har stået for at realisere strategien i alle hjørner af forvaltningen. Men fra helt tidligt i processen har inddragelse været et nøgleord. ”Populært sagt, kridtede direktion banen op, satte hjørneflagene og indbød derpå fællestillidsmændene til en diskussion af, hvordan der skulle spilles på banen. Det var ret afgørende for vores nye organisering og styring, at de kunne se potentialet og var med på det grundlæggende indhold. Det var de heldigvis,” siger Pernille Andersen.

Næste skridt var at få forvaltningens driftscentre, som står for renhold i byen, for byens parker og for alle former for vejvedligehold involveret i processen. I alt drejede det sig om 1000 mand, hvoraf de 100 deltog i stormøder, seminarer og workshops. ”Jeg tegnede og fortalte fra ølkassen, og vi afholdt seminarer for denne her kreds. Det gjorde, at vi

direkte ramte 10% af de involverede. Det er mange, og på denne måde kom informationen godt ud i alle kroge af forvaltningen. Det var vigtigt allerede på et tidligt tidspunkt og skabte ejerskab til projektet, så det ikke bare var direktionen, der nu sad og puslede med endnu mere nyt,” fortæller siger Pernille Andersen.

Rigtig mange medarbejdere er glade for i det daglige at blive inddraget. ”Det giver rigtig god mening at inddrage medarbejderne, det er jo os, der ved, hvordan forretningen kører og møder borgerne hver dag,” siger Boris Koppel fra forvaltningens Center for Kirkegårde.

Vi spørger, vi lytter, og vi forbedrer os Et fast omdrejningspunkt i den nye strategi er at gennemføre to årlige undersøgelser blandt forvaltningens medarbejdere og københavnerne. Målingerne understreger HODs ypperste formål, nemlig at fokus hele tiden er på forvaltningens ydelser, og hvordan de forbedres. ”Overordnet har det handlet om at spørge, hvad er det for en opgave, vi løser, hvilken effekt er det, den har, og hvordan løser vi den bedst muligt. Det lyder måske

LEDELSE

HOD er Teknik- og miljøforvaltningens nye performance management system udviklet særligt til forvaltningen.

HOD er en del af TMFs virksomhedsplan. Sammen med vision, mission og strategikort udgør HOD vores samlede styringsmodel for TMF. Med HOD er der både en styringsmodel for driften og et udviklingsfokus på driften.

HOD består af 3 moduler.

• Et målingsmodul - hvor vi to gange om året måler på medarbejdertilfredshed, borgertilfredshed, faglig kvalitet og økonomisk effektivitet • Et præsentationsmodul (controlling) - hvor data fra målingerne lægges i vores ledelsesinformationssystem TargIT • Et læringsmodul- hvor den enkelte områdechef diskuterer resultaterne med sine medarbejdere og afrapporterer til direktionen.

Der måles på fire fastsatte parametre to gange årligt: • Borgertilfredshed: Måles telefonisk og via internettet. I alt 1000 borgere kontaktes og resultaterne samles i en rapport.

• Medarbejdertilfredshed: Måles via spørgeskema med i alt 14 spørgsmål, som afrapporteres i en tekstrapport til områdechefen.

• Faglig kvalitet: Måles af TMFs egne fagansvarlige i hvert af forvaltningens centre • Økonomisk effektivitet: Der afrapporteres på basis af enhedsomkostninger pr. produceret ydelse.

ek

tivi

tet

CMI

CPK

CTR

CVE

Fa g

CRS

l

CRE

a l it

Øko n

om i

s

ff ke

kv

Mission/Vision CKU

et CPN

Fælles Strategikort g Center strategikort r

ed

CBD ar

be

jd e

CAU Drift og produktionsstyring u

r tilf

red

CKI

CBG

she d

Der bliver foretaget målinger to gange om året i Teknik- og miljøforvaltningen. I september bliver der målt på alle fire parametre og i starten af oktober kommer resultaterne. I november diskuteres resultaterne i områderne og inden jul (ca. uge 50) beskriver hvert center udviklingen for direktionen. Processen starter forfra i april ud fra samme mønster.

Bor

til ger

d

Forvaltningen når aldrig i mål En ting er dog alle strategierne, noget andet er de fysiske forandringer, der også er sket i forvaltningen de forgangne år. Hele forvaltningen er blevet samlet på to adresser modsat tidligere, hvor kontorerne lå spredt ud over hele kommunen. ”Når man fysisk sidder sammen, er man mere opmærksom på at inddrage hinanden og ad den vej opnå synergi. En bedre sammenhængende forvaltning var og er en af målsætningerne med HOD,” siger Pernille Andersen.

Pernille Andersen lægger ikke skjul på, at hun er godt tilfreds med resultaterne af den nye måde at køre forvaltningen. Men skønt mange af forvaltningens medarbejdere synes, der har været mange forandringer over de seneste år, skal de dog ikke regne med, at det stopper. ”Forandring er et grundvilkår i en moderne offentlig forvaltning.

Vi skal hele tiden tilpasse os resten af samfundet og nye politiske beslutninger. Samtidig skal vi stille spørgsmål til den service, vi yder.

Derfor bliver vi aldrig færdige i Teknik- og Miljøforvaltningen, og det er bestemt heller ikke målet. Vi arbejder for København, som altid vil være en by i udvikling, og det forpligter også os til udvikling,” afslutter Pernille Andersen.

Fakta om HOD:

M

80/20 I Teknik- og Miljøforvaltningen indgår det også som en fast del af HOD, at man skal måle sig op imod andre, for at have et sammenligningsgrundlag og klare indikationer på, hvor godt eller skidt opgaver løses. ”Det finder vi i dag ud af ved at sammenligne os med andre, der løser de samme opgaver som os på de samme vilkår som os.

Grundlaget for sammenligningen skaber vi ved udlicitering og ved at se på andre kommuner. Det giver os en god indikation på, hvor vi skal blive bedre og det giver et

stærkt beslutningsgrundlag for politikerne, når de skal beslutte, hvilken vej udviklingen skal. Vi har en klar politik, der fastlægger, at 20% af vores opgaver skal udliciteres.

Det gør, at vi hele tiden er skarpe på at blive bedre, men også på hvilke opgaver der løses bedst af os selv, og hvilke der med succes kan varetages af private,” fortæller Pernille Andersen.

I forvaltningen er renhold på Amager og i Indre By for eksempel blevet udliciteret, og også i en del af byens parker varetages gartnerarbejdet af private firmaer.

ig

åbenlyst banalt, men når vi også tør spørge københavnerne, hvad de mener, så får vi hele tiden nye vinkler på, hvad vores kerneopgaver består i. Vi kan jo gå med en forestilling om, at noget bestemt er det vigtigste i verden, men den forestilling har vist sig gang på gang at blive rykket. Vi har flyttet øjnene fra de varer, vi havde stående på vores egne hylder, og har i stedet rettet blikket mod københavnerne og spørger dem, hvordan de synes, at vi klarer det”, fortæller Pernille Andersen.

Målinger er blevet en fast del af dagligdagen i forvaltningen, og det har selvfølgelig krævet, at mange medarbejdere har skullet vende sig til en ny måde at arbejde på.

Med målingerne følger der nemlig også en forpligtelse til at gå i dialog om resultaterne og sikre fremgang på lige nøjagtig de punkter, som resultaterne beskriver. Men samtidig understreger flere medarbejdere også, hvor stor en gevinst det er for deres arbejde, at borgerne jævnligt bliver spurgt. ”Vi fandt for eksempel ud af, at borgerne var utilfredse med rengøringen på de bemandede toiletter, uanset hvor meget vi gjorde rent, og så er det ikke mere rengøring, men bedre oplysning, der skal til,” siger Birgitte Damgaard fra Center for renhold.

fr e

ds

he

Maj-juni: Afrapportering og læringsforløb

September: Målinger på de 4 perspektiver

April: Målinger på de 4 perspektiver

November: Afrapportering og læringsforløb

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

11

LEDELSE

Hæng stressberedskabsplanen op på væggen!

I Gentofte Kommunes opgaveområde, Teknik og Miljø er det ledernes ansvar, at medarbejderne ikke går ned med stress, og at støtte medarbejdere, der allerede er havnet i en stress-situation

/ Af Irene Brandt

”Da vi stod med den første stressrelaterede sygemelding i afdelingen, var lederne usikre overfor, hvordan de skulle forholde sig – og hvad de skulle have gjort, så sygemeldingen kunne have været forhindret,” siger Eva Zelander, der er HR-konsulent i afdelingen Gentofte Ejendomme i Teknik og Miljø.

Hun fortsætter: ”I dag har lederne redskaber og viden, der gør dem i stand til at tage hånd om medarbejdere med tegn på stress.”

Lederne har fået disse redskaber og den nødvendige viden i takt med, at Gentofte Kommune har udarbejdet en generel politik om arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering. Samtidig har Teknik og Miljø taget initiativer decentralt til en stress-indsats, der blandt andet er resulteret i en stressberedskabsplan, der i kort og præcis punktform opfrisker, hvordan man som leder bør forholde sig, hvis en medarbejder er enten ramt af

12

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

”

Direktionen i Gentofte Kommune har meldt ud, at kommunen - set i lyset af den stramme økonomi - vil blive nød til at prioritere mellem opgaverne, og at borgerne ikke vil kunne forvente at få den samme service som før. Der er også en politisk opbakning til, at denne besparelse meldes ud til borgerne.

Vi håber, at denne udmelding fra kommunens øverste ledelse giver medarbejdere og afdelingsledere muligheden for at lede opad, hvilket er en forudsætning for, at stress-forebyggelsen kan blive en reel succes.

”

HR-konsulent i Gentofte Ejendomme, Eva Zelander.

stress eller allerede er sygemeldt med stress. Derudover indeholder stresspolitikken gode råd om forebyggelse af stress samt vejledninger til samtaler mellem leder og medarbejder. ”I stedet for magtesløshed har lederne i dag fået en stressberedskabsplan, som er lige til at hænge op på væggen, så den altid er til stede i opgaveområdet,” siger Eva Zelander.

Led opad Eva Zelander er overbevist om, at tiden vil vise, at de stress-forebyggende tiltag bliver en succes.

Både den øverste politiske ledelse i Gentofte Kommune og Teknik og Miljøs direktør, Trine Lindegaard Holmberg, har nemlig taget de skridt, der skal sikre, at stress-

forebyggelsen kan gennemføres optimalt. ”Dels har Trine Lindegaard Holmberg været meget tydelig omkring, at vi vil arbejde med stress-forebyggelse i opgaveområdet. Nu skal vi den kommende tid bruge alle tilgængelige kommunikationskanaler, så budskabet drypvis spredes i hele organisationen.

Direktionen i Gentofte Kommune har meldt ud, at kommunen - set i lyset af den stramme økonomi - vil blive nød til at prioritere mellem opgaverne, og at borgerne ikke vil kunne forvente at få den samme service som før. Der er også en politisk opbakning til, at denne besparelse meldes ud til borgerne.

Vi håber, at denne udmelding fra kommunens øverste ledelse gi-

ver medarbejdere og afdelingsledere muligheden for at lede opad, hvilket er en forudsætning for, at stress-forebyggelsen kan blive en reel succes,” siger Eva Zelander.

Hun tilføjer: ”Afdelingsledere og medarbejdere er først beskyttet, hvis der opstår en ubalance mellem opgavemængde og ressourcer, når de øverste ledelses-lag har meldt ud, at serviceniveauet er ændret – og når dette er meldt ud til borgerne.”

Sker dette ikke, frygter Eva Zelander, at lederne bliver taget som gidsler, når en medarbejder viser tegn på stress. ”De kan selvfølgelig altid aflaste den stressede medarbejder; men hvem skal så lave det arbejde, som vedkommende ikke magter?

Hvis lederen bare giver opgaven til en anden medarbejder, så er der reel risiko for, at vedkommende er den næste, der rammes af stress.

Afdelingslederen har med den nye stress-politik fået mulighed for at gå tilbage til deres egen chef og spørge, hvilke opgaver, der skal nedprioriteres,” siger Eva Zelander.

Pilotprojekt Da Gentofte Ejendomme stod med en sygemelding på grund af stress, gik afdelingens leder, Inge Sørensen, til HR-medarbejder Eva Zelander og bad hende om at gå i gang med at finde måder, som kunne forebygge nye tilfælde, samt anvise redskaber til at løse konkrete situationer med stressramte medarbejdere.

LEDELSE

”Det er vigtigt, at lederen informerer afdelingens medarbejdere om den stressramte kollega på den rigtige måde. Dels skal kollegaerne acceptere, at den stress-ramte er syg, selvom det ikke kan ses og at det kan tage mange måneder at komme op på fulde omdrejninger igen.

De skal også acceptere, at den syge skal skærmes mod de opgaver eller sammenhænge, der fremkalder stressen,” siger HR-konsulent i Gentofte Ejendomme, Eva Zelander.

”Vi gik i gang med at udvikle en indsats, der kunne løse problemerne, og mens vi arbejdede med at finde gode løsninger viste det sig, at den centrale HR-afdeling i kommunen arbejdede på samme opgave for hele kommunen.

Dertil kom at Teknik og Miljøs direktør fik øjnene op for problemet.

Det endte derfor med, at Gentofte Ejendommes stress-forebyggende indsats blev pilotprojekt for stresshåndteringen i hele opgaveområdet,” fortæller Eva Zelander.

Medarbejderne skal kende til egne stress symptomer.

Alle medarbejdere i Gentofte Ejendomme har gennemgået et to timers stresskursus, hvor de både har lært om, hvilke mekanismer og stresshormoner der har indflydelse på ens stresstilstand, hvordan de virker, hvad der kan udløse stress, og hvilke cooping strategier den enkelte kan gøre brug af for at håndtere kroppens signaler.

Desuden har der været fokus på at gøre stress til noget, vi kan tale om, så vi reagerer hurtigere og gør noget ved situationen, i stedet for at den enkelte går stille med sine stresssymptomer, indtil det er blevet alvorligt Samarbejde med stress-coach Gentofte Ejendomme tilbyder i dag alle medarbejdere, at de kan få hjælp af en stress-coach, hvis de får symptomer på stress. Coachen og medarbejderen holder

et møde, hvor de sammen finder frem til, hvad der stresser medarbejderen. Derefter holder medarbejder, dennes nærmeste leder og coachen et møde, hvor det aftales, hvilke initiativer der skal til for at aflaste medarbejderen. Efter et stykke tid mødes medarbejderen og coachen igen med henblik på at vurdere, om indsatsen har båret frugt. Forløbet afsluttes med endnu et møde, hvor alle tre parter er til stede. ”Målgruppen for dette tilbud er medarbejdere, der er på vej ind i en stress-situation. Med tiden håber vi, at dette kan resultere i, at vi helt kan undgå sygemeldinger på grund af stress; men indtil effekten af den forebyggende indsats slår igennem, arbejder vi også med tilbud til medarbejdere, der allerede er sygemeldte med henblik

på at lette deres tilbagevenden til arbejdspladsen. Det er af stor betydning, at arbejdsopgaverne tilrettelægges i forhold til, hvad den nyligt tilbagevendte medarbejder kan magte, så man kommer godt fra start og ikke får tilbagefald,” fortæller Eva Zelander.

En særlig udfordring Det er Eva Zelanders erfaring, at lederne har en særlig udfordring i forhold til de medarbejdere, der er sygemeldte på grund af stress. ”Det er vigtigt, at lederen informerer afdelingens medarbejdere om den stressramte kollega på den rigtige måde. Dels skal kollegaerne acceptere, at den stressramte er syg, selvom det ikke kan ses. De skal også acceptere, at den syge skal skærmes mod de opgaver, der fremkalder stressen. Jeg

tror, at det i mange tilfælde er en rigtig god idé, at bruge en person udefra, som har viden om stress og stressforebyggelse til denne informationsopgave. Det har vi endnu ikke gjort brug af i Gentofte Ejendomme; men jeg overvejer, om ikke vi bør gøre det,” siger Eva Zelander. Hun fortsætter: ”En person, der kommer udefra, har lettere ved objektivt at gå ind i formidlingsprocessen omkring stress; men det fritager ikke lederen fra at skulle tage initiativer. Det er lederen, der skal opfange de signaler fra medarbejderne, der fortæller, at de for eksempel har dårlig samvittighed, når en kollega er blevet ramt af stress. Lederen skal – selvom det er svært – i talesætte situationen og give medarbejderne mulighed for at få luft for deres følelser.”

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

13

LEDELSE

Ledere er også medarbejdere Stress på arbejdspladserne er ikke et personligt problem for den enkelte. Det er ledelsen ansvar at alle uddannes til at lede både nedad og opad, så de hierarkiske strukturer nedbrydes, siger erhvervspsykolog Majken Matzau. Ansvar uden kompetencer er nemlig en væsentlig årsag, når ledere og medarbejdere går ned med stress

/ Af Irene Brandt

”I de seneste år har mange arbejdspladser opfordret medarbejderne til at tage ansvar og lave selvstyrende team. Opfordringen er oftest blevet godt modtaget blandt medarbejderne, som er tiltrukket af friheden og udviklingsmulighederne i teamorganiseringen; men i et hierarki følger kompetencerne til at løse opgaverne ikke med ansvaret. Derfor sidder mange projektledere i en kattepine, og derfor ser vi, at stress er et voksende problem på arbejdsmarkedet,” siger erhvervspsykolog Majken Matzau.

Hun understreger, at stress ikke alene er et voksende problem blandt medarbejderne på arbejdspladserne. Lederne er mindst lige så udsatte i en hierarkisk ledet organisation, hvor alle ledere under

14

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Stresssignaler Symptomerne på stress kan inddeles i psykiske, fysiske samt adfærdsmæssige symptomer eller signaler. Det er helt individuelt, hvordan man oplever stress samt hvilke symptomer, der viser sig. Typiske fysiske symptomer er forhøjet blodtryk, hjertebanken, stakåndethed, trykken for brystet, søvnløshed, mave-og fordøjelsesproblemer samt hyppige infektioner. Dertil kommer adfærdsmæssige signaler som fx øget indtagelse af mad, alkohol, medicin og rygning, humørsvingninger, rastløshed, mani, irritabilitet og øget tendens til fejl, sjusk og konflikter. Følelsesmæssigt er stresstilstanden ofte præget af angst, utilstrækkelighedsfølelse, nervøsitet, vrede, depression og træthed.

Det er ofte først ved dramatiske fysiske konsekvenser, at stress endeligt diagnosticeres. Ved at øge indsigten i egne stresssignaler samt kontakten til kroppen og selvet, kan udviklingen af stress spottes i opløbet.

Kilde: Stresshåndtering i postmoderniteten - en ledelsesopgave.

Af erhvervspsykolog Majken Matzau. www.matzau.dk

direktørniveau i stress-sammenhæng også er at betragte som medarbejdere. ”Det er topledelsens ansvar, at der er fokus på stressforebyggelse på arbejdspladsen. Ofte er det i HR-afdelingen, at ansvaret for stressovervågning og –forebyggelse er placeret; men de har sjældent tilstrækkelig indflydelse til at løse problemerne,” siger Majken Matzau.

Det er uddannelse i stresshåndtering, som er vejen frem for arbejdspladserne – og vel at mærke ikke kun uddannelse til medarbejdere og stress-konsulenterne i personaleafdelingerne. Ledelsen skal gå forrest og sørge for selv at bli-

ve uddannet, for stress er ikke den enkelte medarbejders personlige problem. Det er ledelsens ansvar at håndtere den følelsesmæssige side af stress, og tage ansvaret, når en medarbejder ikke selv er i stand til at erkende, at vedkommende har stress.

Led opad Ifølge Majken Matzau opstår stress meget ofte på de arbejdspladser, hvor medarbejderne har et stort ansvar; men hvor kompetencerne ikke følger med ansvaret. Det kan for eksempel handle om omfanget af en opgave eller stramme deadlines, som medarbejdere og team forventes at opfylde; men

hvor ressourcerne til at løse opgaven ikke følger med. ”Arbejdspladser, som ønsker at minimere stress, kan med fordel enten nedbryde den hierarkiaske organisationsform, som er et levn fra industrisamfundet, eller som minimum skabe rum for at medarbejdere og mellemledere får mulighed for at lede opad. Ved at give plads til down up-ledelse får arbejdspladsen bedre mulighed for at følge op på målene. Omvendt ved vi, at folk brænder ud, hvis de ikke har mulighed for at sige fra, når opgaven ikke kan løses under de givne rammer,” siger Majken Matzau. Hun fortsætter: ”Det er med andre ord vigtigt, at mellemledere og ansatte har mulighed for at gå tilbage til kilden og sige fra eller forhandle om prioriteringerne – hvor skal de ellers gøre af deres frustrationer? At lede opad er svært – især pt. hvor mange er bange for at miste deres job eller at blive opfattet som dårlige ledere. Derfor er der mange, der påtager sig opgaver, som kun kan udføres ved at overføre presset til medarbejderne. Det er altså topledelsen, der klart skal tilkendegive, at de ønsker ledelse nedefra.”

Stress som følge af moderniteten Det er ikke tilfældigt, at stress i dag er et voksende problem på arbejdspladserne. Dels er kompleksiteten i arbejdslivet vokset. Antallet af mål og deadlines er fulgt med og uforudsigeligheden er ligeledes steget.

LEDELSE

”I dag ændrer målene sig så hurtigt, at det sker mens medarbejderne er i gang med at udføre opgaven. Strategierne skal derfor også løbende justeres. Alt i alt betyder de ændrede arbejdsmarkedsforhold, at det bliver sværere og sværere at sætte sig ned og på papiret sikre, at ansvar og kompetencer følges ad. På nogle virksomheder har man som konsekvens af udviklingen indført stretching targets. Det betyder at organisationen hele tiden befinder sig i udviklingszonen. Det kræver balance, for kommer man for langt ud i denne zone, brænder folk ud, og omvendt keder de sig, hvis de ikke er langt nok ude!” siger Majken Matzau.

Hvis ikke ledelsen løbende sikrer, at de selv er uddannet til at lede arbejdspladser, hvor fokus skifter meget hurtigt, går det med andre ord galt. Lederne selv får stress, medarbejderne får stress – og produktiviteten falder!

Stress er ikke sundt ”Positiv stress findes ikke!” siger Majken Matzau, og rammer dermed en pæl igennem myten om, at lidt stress er sundt. ”At tale om ’positiv stress’ er ofte en undskyldning for ikke at gøre noget ved problemerne. Ganske vist kan de fysiske reaktioner i en meget kort periode med stress være gode. Problemet er bare at de hæver niveauet for stresshormon i kroppen – og kommer vi ikke ned igen, udvikler kroppen tolerans, og vi får en ny ’normaltilstand’, hvor mængden af stresshormoner har stabiliseret sig på et usundt højt niveau. Til sidst er man så langt ude i stresstunnellen, at man brænder sammen,” siger Majken Matzau.

På baggrund af erfaringerne fra sit virke som erhvervspsykolog har Majken Matzau skrevet bogen ’Stresscoaching’.

Bogen tilbyder viden, indsigt og metoder samt en proces for stres-

scoaching. Processen spænder over tre faser: rådgivning, opbygning og coaching, og coachens rolle og metoder i hver fase beskrives og eksemplificeres med cases.

Majken Matzau understreger, at begrebet stresscoaching primært har sin eksistensberettigelse i forbyggende øjemed. ”Er man først ramt af stress, har man ikke brug for coaching, for man er ude af stand til at reflektere og selv tage ansvar for stresstilstanden. Så er der i stedet brug for, at nogen overtager styringen.

Stressede mennesker har brug for en handleplan. Derfor er jeg også bekymret over, at der ikke findes evidensbaserede anvisninger på, hvordan stress behandles i sundhedsvæsnet.

Min erfaring er, at stress ikke er vanskeligt at håndtere, hvis man ved, hvad man skal gøre. Det er der bare ikke alle, der ved,” siger Majken Matzau.

Hun er for eksempel rystet

”Arbejdspladser, som ønsker at minimere stress, kan med fordel enten nedbryde den hierarkiaske organisationsform, som er et levn fra industrisamfundet, eller som minimum skabe rum for at medarbejdere og mellemledere får mulighed for at lede opad,” siger erhvervspsykolog Majken Matzau.

Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix

over, at nogle behandlere anbefaler, at en medarbejder, der er sygemeldt pga. stress , bevarer kontakten til arbejdspladsen under sygemeldingen. ”Det er et meget dårligt råd, for det er arbejdspladsen, der gør folk syge!” siger Majken Matzau.

I stedet anbefaler hun fuld sygemelding i tre måneder med målrettet stressrådgivning til den syge, og først derefter en langsom tilbagevending til arbejdspladsen.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

15

KORT NYT TRAFIK OG VEJE

Rapporten ”Statsvejnettet Oversigt over tilstand og udvikling 2010” er netop udkommet Rapporten redegør for statsvejnettets udstrækning, særlige indsatsområder som fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø samt igangværende projekter og vejarbejder.

Desuden oplyses om vejcenterområder, rutenumre, udvikling i trafikken, seneste transportpolitiske aftaler, planlægning og finansiering m.m.

Rapporten kan være nyttig at orientere sig i, hvis man vil vide mere om den generelle udvikling på vejområdet i Danmark eller vil vide, hvor man kan søge information om trafiksituationen.

29(5 6,*7 2

67$769(5 7,/67$1' 2* 8'9,. /,1 9(-1 (77(7*

5 $3 33

257 7

Læs ”Statsvejnettet - Oversigt over tilstand og udvikling 2010” på: www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=270098

Anvendelse af mikrosimulering Med den nye vejregel Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller får vejbestyrelserne et værktøj, der klæder dem på til bedre at kunne vurdere grundlag, begrænsninger og resultater ved de trafikafviklingsmodeller de bestiller.

Hensigten med vejreglen er også at vejlede i opbygning af trafikmodeller, så de bedst muligt tilpasses danske forhold.

Endelig er Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller også et værktøj rettet mod de rådgivere og specialister, der løser simuleringsopgaver, idet der gives anvisninger om kalibrering, parametersætning og andre systemtekniske forhold.

Rapporten findes på vejregelhjemmesiden: webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VRA-V155-v1_Mikrosimuleringsmodeller_(pub).pdf

Støjdæmpende asfalt en succes Rudersdals Kommunes vejafdeling er nu færdige med den succesfulde udlægning af støjdæmpende asfalt på flere af kommunens større veje.

Også Kongevejs-krydset ved rådhuset i Holte er færdigt og den støjdæmpende effekt er tydelig.

Chefen for vejafdelingen i Rudersdal Kommune, Dorrit Gunstrup, har kontor ud til Kongevejen:

”I takt med at vejkrydset er blevet ombygget, er støjen mærkbart blevet dæmpet. Det bekræfter os i at vi gør det rigtige, selv om denne form for asfaltbelægning er en lidt dyrere løsning end den traditionelle asfalt,” siger vejchef Dorrit Gundstrup.

Den nye type asfalt på de renoverede veje dæmper støjen med 1,5 til 3 decibel.

Nye tilgængelighedsløsninger

Der er lavet forslag til nye tilgængelighedsløsninger for ledelinjer, fodgængerkrydsninger og busstoppesteder. Et nyt vejregelfor-

16

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

slag har fokus på bedre tilgængelighed for brugerne, samtidig med at de er lettere at anlægge og drive for vejbestyrelserne.

Det nye forslag ’Nye tilgængelighedsløsninger’ er udarbejdet af Vejregelgruppen for tilgængelighed, bl.a. med deltagelse fra brugerorganisationerne Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer.

Rapporten indeholder: • Nye forslag for ledelinjer og opmærksomhedsfelter samt retningsgivende informationsfelt

• Ny løsning for fodgængerkrydsninger ved fodgængerfelter • Busstoppesteder De foreslåede løsninger er i videst muligt omfang afstemt med de centrale brugergruppers behov og med de løsninger, som anbefales i bygningsnære omgivelser.

De nye løsninger skal afprøves i praksis og evalueres, før de indarbejdes i vejreglerne. Derfor har Vejregelarbejdsgruppe om tilgængelighed planlagt udførelse af fuldskalaforsøg og brugertest i

samarbejde med SBI og Danske Handicaporganisationer i 20102011.

Forsøget bliver udført i Viborg Kommune, der har tilbudt at anlægge den nye løsning for fodgængerkryds.

Den vejregelforberedende rapport ”Nye tilgængelighedsløsninger” findes her: www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp ?page=document&objno=12126 9#AUDITTIL

Ik’ til spilde!

Lad regnen sive - ned i grundvandet Miljøvenligt og enkelt Uponor regnvandskassetter er miljøvenlige og aflaster de allerede overfyldte kloakker, fordi regnvandet ledes uden om - til fordel for øget grundvandsdannelse! Én Uponor regnvandskassette har en afvandingskapacitet for tagarealer på helt op til 43 m² i jord med tilstrækkelig infiltrationsevne samt en effektiv opsamlingsvolumen på 285 l. Plastfaskinen er samtidig pladsbesparende og nem at håndtere.

Læs mere på www.uponor.dk.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

17

TRAFIK OG VEJE

Sikre Skoleveje som samarbejdsprogram

/ Af Henrik Førby Jensen, journalist

”Nogle gange ser de på mig, som om jeg kommer fra en anden planet. Andre gange tager jeg mig til hovedet over de dér TMF-folk; men det handler jo også om mine egne begrænsninger, og sammen når vi frem til nogle mere helhedsorienterede løsninger med langt bedre ressourceudnyttelse.

Ordene er ledsaget af et stort grin og kommer fra Anders Folke Henningsen. Uddannet cand. techn.soc. fra Roskilde Universitets Center. Indtil 2012 ’udstationeret’ projektleder i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF) fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i forbindelse med programmet ”Sikre Skoleveje”.

Programmet kører ad tre spor: Fysiske forbedringer af skolevejene, trafikpolitik og undervisning/ kampagner. Tilsammen skal de mange initiativer sikre, at de kø-

18

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Sikre Skoleveje - fakta Indsatsområder: Anlæg, undervisning, trafikpolitik, kommunikation og kampagner Formål: At skabe trygge og sikre skoleveje omkring skoler og institutioner At få børn og unge til at færdes mere kompetent i trafikken Anledning: Når børn forlader skolen står de overfor de ti farligste år i trafikken Målinger viser, at børnenes og forældrenes utryghed ved at lade børnenes færdes i trafikken er stigende Økonomi: Borgerrepræsentationen har afsat 50 millioner kroner til arbejdet med Sikre skoleveje. Budgettet er fordelt med 37 millioner kroner til anlægsarbejde, syv millioner kroner til oplysning og information, tre millioner kroner til udvikling af trafikpolitik og trafikundervisning på skolerne og tre millioner kroner til aflønning af programmedarbejderne

benhavnske skoleelever kan bevæge sig trygt og sikkert mellem hjem, skole og institution og at de bliver kompetente trafikanter både på gåben og på cykel. ’Sikre Skoleveje’ kører frem til 2012, og Københavns Kommune har afsat 50 millioner kroner til programmet. Teknik- og Miljøforvaltningen er netop nu i gang med at forbedre skolevejene ved 32 af byens skoler - et tal, der forventes at stige til 50 skoler ved årets udgang.

Tre-i-én Den overordnede programleder

er trafikingeniør Janus Steen Møller fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Han deler kontor med Anders Folke Henningsen og ser kun små, praktiske udfordringer i samarbejdet. Som f.eks. at få ansættelsesforhold på plads. Til gengæld oplever han store fordele i mødet mellem de to forvaltninger. BUF er således også repræsenteret i programmets styregruppe. ”Vi respekterer hinanden og hinandens faglighed. Vi har et fælles mål, som er politisk besluttet i Borgerrepræsentationen. Samarbejdet giver den tredje løsning.

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

Vidt forskellige fagligheder arbejder sammen, når ingeniører, sociologer og skolelærere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen skal udfolde programmet ”Sikre Skoleveje” i Københavns Kommune

Ikke en BUF-løsning, ikke en TMFløsning, men en tredje og bedre løsning. Folks forskellige faglige baggrund er ikke noget problem.

Selvom cirka halvdelen af de involverede er ingeniører, så er TMF jo ikke en ingeniørvirksomhed. Det her handler om forandringsledelse, og derfor er det også et program - ikke et projekt. Derfor er input udefra og samarbejde helt nødvendigt,” understreger Janus Steen Møller.

Målet er at skabe en sikker skolevej for kommunens 32.500 elever fordelt på 60 folkeskoler og 40 privatskoler i Københavns Kommune. Der skelnes ikke mellem private og offentlige skoler. ”Alle københavnske børn skal have en sikker skolevej. Det er rigtig interessant at få de tre spor i programmet til at spille sammen.

At gøre skolevejen mere sikker, at gøre børnene til mere kompetente trafikanter og at gøre forældrene mere trygge. Det handler vel at mærke om oplevet tryghed. Derfor

TRAFIK OG VEJE

er vores trafiksikkerheds- og undervisningseksperter ude på skolerne for at lytte og få skolefolkenes faglige vurdering af, hvad der er behov for at gøre. Vi vil have alle relevante vinkler med i vores overvejelser,” forklarer programlederen.

Forskelligt udgangspunkt Anlægsmæssigt handler ’Sikre Skoleveje’ for eksempel om at lave vejbump eller variable hastighedstavler i dialog med skolen - og her kan den forskellige, faglige baggrund godt spille ind i planlægningen, fortæller Anders Folke Henningsen: ”Man prioriterer forskelligt. TMFfolkene har meget fokus på de ’hårde’ ting. Det er meget straight og instrumentelt. I BUF handler det meget om relationerne mellem folk. TMF-folkene siger; ’Vi må have en måling på, hvor hurtigt bilerne kører på vejen ved den skole. Hvis de kører 30 km/t, kører de med den hastighed, de skal.’. Jeg

siger; ’Hvad siger skolen? Hvis skolen oplever, at børnene og forældrene er utrygge, må vi gøre noget ved det. Hvis skolen er tilfreds, kører bilerne med den hastighed, de skal.’ Det er forskellige udgangspunkter, men begge synspunkter er selvfølgelig rigtige og er med til at sikre, at vi får nogle helhedsorienterede løsninger.

Janus Steen Møller er helt enig: ”Vi er vejmyndighed, og det er rigtigt, at vi først er tilfredse, når skolevejen er sikker og opleves tryg. Når eleverne forlader folkeskolen, står de over for de ti farligste år i trafikken. Efter et par år får de et kørekort og kommer ind bag rattet i en Ford Escort - og så bliver det først rigtig farligt. Derfor er det vigtigt, at de har øvet sig i trafikken og er kompetente trafikanter,” mener Janus Steen Møller.

Øvelse gør mester Han nævner trafiklegepladsen i Fælledparken på Østerbro som et andet godt eksempel på, at de

to forvaltninger samarbejder godt omkring børnenes trafiksikkerhed.

I forbindelsen med renoveringen af legepladsen er Center for Trafik blevet bedt om en liste over, hvilke ti situationer i den københavnske trafik, der oftest fører til ulykker. Listen har været med i overvejelserne om, hvordan legepladsen skal se ud. Men da undervisningsdelen også blev inddraget, blev de ti farlige situationer præsenteret på en ny måde, så børnene i højere grad kan lære at begå sig i trafikken. ”Resultatet er blevet nogle helt andre rammer og læringsvilkår. Nu handler det om corporative learning, hvor børnene får forskellige roller som bilist, politibetjent, fodgænger, cyklist og så videre. På den måde prøver børnene at være i trafikken i stedet for at høre om det. Det samme princip gælder for ’Sikre Skoleveje’ - børnene er ude i trafikken og lærer at begå sig på den rigtige måde,” påpeger Janus Steen Møller.

En anden udløber af samarbej-

Alle københavnske børn skal have en sikker skolevej. Det er rigtig interessant at få de tre spor i programmet til at spille sammen. At gøre skolevejen mere sikker, at gøre børnene til mere kompetente trafikanter og at gøre forældrene mere trygge.

det omkring ’Sikre skoleveje’ er, at 200 københavnske børn i øjeblikket bidrager med deres input om Grøn mobilitet til publikationen ’Fremtidens trafikplan’. Kommunen har nemlig en målsætning om at uddanne en ny generation af miljøbevidste borgere og at få mindst halvdelen til at cykle til deres arbejde eller uddannelse i København. Desuden ønsker kommunen at motivere alle byens 100 skoler til at få en trafikpolitik. Skal de målsætninger nås er børnene og et godt samarbejde mellem de to forvaltninger - helt afgørende.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

19

TRAFIK OG VEJE

Københavnerne er verdens bedste cyklister København er blevet udråbt som verdens bedste by at leve i af Monocle, som den grønneste by i Europa af Siemens og som byen med det mest lykkelige folk af Der Spiegel.

Og ikke bare en men to gange i træk er København blevet kåret som verdens bedste cykelby af verdens største onlinemagasin Tree Hugger. Alligevel er man i cykelsekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen ikke meget for at kalde sig de bedste

Særlige skrå skraldespande rettet mod cykelstien, så man kan komme af med sit affald.

/ Af Eva Tolstrup Ziegler

I Københavns Kommune går Andreas Røhl til daglig under titlen cykelboss. Det signalerer på bedste vis, at cyklister og byens cykelinfrastruktur er højt prioriteret. I Cykelsekretariatet, som har til huse på

Åbuen, infrastruktur for cykler.

20

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Når man cykler skaber det rum for det spontane møde - Cykelstierne er stedet, hvor ministre møder skorstensfejere, hvor ekskærester mødes og bliver forelskede igen, og hvorfra det gode tilbud kan spottes gennem butiksvinduet og udnyttes på et splitsekund.

Islands Brygge, arbejder man året rundt på at sikre endnu bedre forhold for københavnske cyklister. I 2010 og 2011 handler det især om at skabe sikre og trygge skoleveje, begynde arbejdet med pendlerruter i hovedstadsområdet, som skal gøre det attraktivt for folk i omegnskommunerne at lade bilen stå og i stedet tage cyklen, om cykelkurser for københavnere med anden etnisk baggrund og om at skabe bedre fremkommelighed på de cykelstier, hvor der i stigende grad opstår trængsel i myldretiden. Og så er verdens første og største globale cykelkonference, Velocity Global netop blevet afholdt i København med 1000 deltagere fra 50 forskellige lande. Cykelbossen skal her fortælle os lidt mere om, hvorfor folk kommer rejsende fra hele verden for at kigge på københavnere, der cykler og hvorfor kommunen stadig investerer massivt i cyklisterne.

Gode cykelforhold skaber attraktiv by Når man spørger Andreas Røhl, så

Det grønne cykelrutenet.

TRAFIK OG VEJE

Københavns Kommune

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

er der rigtig mange gode grunde til at prioritere cyklisterne frem for andre transportformer i København. ”Cyklen er en fleksibel og hurtig transportform for den enkelte borger, gode forhold for at cykle er ganske enkelt med til at skabe en nemmere dagligdag for københavnere, der skal fra det ene sted til det andet. Samtidig er mange cyklister med til at skabe en by, der er behagelig at opholde sig i. Med det mener jeg jo, at alternativet til cyklen ofte vil være bilen, der optager langt mere plads - både når den kører, og når den holder stille. Bilen støjer, og den forurener. Cyklen er en fast bestanddel i en bæredygtig by både fordi den er sund for cyklisten, men den er også sundere for alle os andre, der bor i byen.

Når man krydser byen på cykel, deltager man simpelthen i byen på en anden måde, end hvis man sidder i en bil. Du er tilgængelig, og byen er tilgængelig for dig på en meget umiddelbar måde. Cyklisterne skaber også liv på gaden efter mørkets frembrud. Der er hele

Cyklisterne i København forkæles. Grøn bølge for cyklister med gennemsnitsfart på 20 km/t.

Facts om cykelbyen København: De københavnske cyklister triller sammenlagt 1.2 millioner kilometer – hver dag. Det svarer til to raske cykelture til månen og tilbage igen.

Der er tilsammen 350 kilometer cykelsti og 40 kilometer grønne cykelruter i København, svarende til længden af Jylland.

Der er flere cykler end indbyggere i København.

55% af københavnerne stiger på cyklen hver morgen.

25% af alle tobørns-familier i København har en ladcykel.

København har Europas travleste cykelgade, Nørrebrogade, hvor der hver dag cykler mere end 30.000 cyklister og på de travleste dage over 36.000 Læs meget mere på www.kk.dk/cyklernesby

De tre cykelmål i København, som skal indfries inden 2015: 1. Mindst 50% cykler til arbejde eller uddannelse i København 2. Antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister er mere end halveret i forhold til 2005 3. Mindst 80% af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken

døgnet rundt altid folk på vej gennem byen på cykel, og det skaber en tryg by - for der, hvor der er andre mennesker og liv, føler folk sig trygge, og det er med til at skabe en attraktiv by, hvor folk gerne vil bo,” fortæller Andreas Røhl.

Cyklen er et positivt regnestykke Men cyklen bidrager ikke kun med

fleksibilitet for den enkelte cyklist, bedre tilgængelighed og mere tryghed i byen. Den vedvarende investering i cyklerne er samtidig også god for økonomien. ”Cyklen skæpper faktisk også i kommunekassen og i statskassen. Det er der ikke helt så mange, der er opmærksomme på. Cyklen er, i en by som København, den samfundsøkonomisk mest effekti-

ve transportform. Byen sparer ganske enkelt store summer ved, at så mange cykler i stedet for at køre i bil eller tage den kollektive trafik.

Det er også derfor, København via sin infrastruktur igen og igen og på mange forskellige måder prøver at sige: tak fordi du cykler. Det er meget billigere at investere i bedre forhold for cyklister end at investere i kollektiv trafik eller i privatbilisme.”

Privilegeret og forpligtende Vi er også nødt til at spørge cykelbossen i København, hvordan hverdagen er i byen, som udlandet kalder verdens bedste cykelby?

Det lyder nemlig ret nemt, men måske snyder det. ”Den ene dag er det som at presse næsen flad mod bagerens vindue uden at kunne komme frem til jordbærlagkagen. Alle de gode idéer fra borgerne og så for lidt tid. Den næste dag er det som at have fået et gavekort til konditoriet, alle de muligheder, alle de fornuftige projekter at arbejde med.

Jeg vil ikke kalde det nemt, men afvekslende, meget privilegeret og forpligtende. Verdens bedste cykelby har også verdens bedste cyklister, som kun fortjener endnu bedre cykelforhold, så det er også hårdt arbejde,” slutter Andreas Røhl.

Trinbrædt ved søerne, så man kan slappe af siddende på cyklen, mens man venter på grønt.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

21

TRAFIK OG VEJE

Med en finanskrise på hjul krævede det en ekstra indsats at få budgettet til at hænge sammen.

Konferencechef Charlotte Vernegren Christensen fortæller her om sine erfaringer m????

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

Finanskrisen huggede bremsen i

Charlotte Vernegren Christensen blev ansat som konferencechef i februar 2009. Før hun kom til kommunen var hun efter en periode hos Welcome Event Marketing selvstændig eventplanlægger. Charlotte Vernegren Chrsten er uddannet akademiøkonom i kommunikation Niels Brock.

/ Af Tine Lund, journalist

Hvad har været den største udfordring ved at arrangere Velocity?

På grund af finanskrisen blev den helt store udfordring at finde sponsorer og partnere. Mange ville gerne men havde ikke noget budget.

Vores målsætning var, at 3 millioner skulle komme fra eksterne partnere og vi landede på 1,3 million. Noget jeg faktisk synes, vi kan være stolte af set i lyset af situationen.

Hvordan fik I så budgettet til at hænge sammen?

I første omgang nedjusterede vi rammebudgettet fra 12 til 11 millioner. Og så var vi ret dygtige til at tjene penge på EXPO-delen. Der var rift om standene, så budgettet ender med at gå i 0.

Hvorfor besluttede I, at København skulle være værtsby?

København blev opfordret af Det europæiske Cyklistforbund, fordi København er skoleeksemplet på, at cykling kan integreres i den trafikale planlægning. Deltagerne skal bare gå ud på gaden, så er der inspiration at hente.

22

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Hvad har København fået ud af det som by?

En af ideerne med at sige ja til at holde konferencen var at skabe bevågenhed om Københavns cykelkultur. Blandt københavnerne, som nok ikke til dagligt tænker, at det er helt unikt, at de cykler til arbejde, og også i både danske og internationale medier. Resultatet er en masse omtale. I forhold til målsætning på 50 omtaler i danske og internationale medier har vi fået 130.

Hvad er særligt ved Velocity?

Set ud fra et fagligt synspunkt er det et meget taknemmeligt publikum. Det har været meget åben over for det, de blev præsenteret for. Og så har stemningen været helt fantastisk.

Hvordan greb du planlægningen an?

Der har ikke været det store hokus pokus. Det har været helt almindelig projektstyring, hvor vi begyndte med at udvikle formen og konceptet. Men nyt for mig har været, at det faglige program skulle kunne

bære konferencen. Ud fra det har vi så kunnet arbejde med formen og konceptet.

Havde det betydning for planlægningen, at deltagerne kom fra så forskellige kulturer?

Nej, tværtimod. Det virkede som om at alle hurtigt formåede at tale på kryds og tværs. Alle havde jo interessen i cykling til fælles.

Hvad var din sjoveste oplevelse under konferencen?

Da jeg så folk stå og forventningsfulde vente på at komme af sted til cykelparaden, fik jeg en klump i halsen. Vi havde talt om det her som en af de første ting i forbindelse med planlægningen, og da solen skinnede og bandet spillede, gik det fra tanke til virkelighed.

Hvilket fagligt indslag har gjort mest indtryk?

Janet Sadik-Khan var en stærk taler. Især hendes udstråling gjorde indtryk på mig. Man kunne virkelig fornemme at hun brændte for det, hun laver i New York.

Hvad er det skøreste spørgsmål, du har fået i forbindelse med planlægningen af konferencen?

Da direktøren for teknik- og miljøforvaltningen under den store fest for konferencedeltagerne spurgte, om budgettet gik i 0.

Ville du gøre det igen?

Det ville jeg rigtig gerne. Københavns Kommune har været meget modig, fordi vores oplæg har bevæget sig væk fra den traditionelle konference. Blandt andet lavede vi gruppearbejde med 10 personer i hver. Noget man normalt ikke gør ved så store konferencer. Det fungerede bare rigtig godt, fordi folk for alvor fik chancen for at tale sammen og ikke blot høre præsentationer.

Bag om Velo-City Velo-City løb af staben i København fra den 22. - 25. juni. 1000 by- og trafikplanlæggere, cykeleksperter, forskere, beslutningstagere og ngo’ere fra 70 lande deltog i konferencen. Sideløbende med konferencen kørte en EXPO, hvor cykelvirksomheder udstillede deres produkter.

TRAFIK OG VEJE

Velocity - fuld fart på cykelentusiasterne 1000 mennesker fra 70 lande deltog i strålende sol i Velocity - verdens største cykelkonference i København i juni

Janet Sadik Khan er en af hovedtalerne på konferencen.

gere og træer, lyser begejstringen ud af amerikaneren. Der hersker ingen tvivl, heller ikke blandt tilhørerne i salen om, at det er lidt af en bedrift. Og en stor sejr for cykelentusiasterne - og ikke mindst det globale miljø.

/ Af Tine Lund, journalist.

Auditoriet bobler af imødekommenhed. Mænd i stramtsiddende, farvestrålende lycra-cykelshorts, kvinder i lette sommerkjoler og herrer i stramme jakkesæt ryster næver og hilser smilende på hinanden. Stolene på de snorlige rækker skramler, da forsamlingen myldrer ind og ud mellem hinanden for at finde deltagere fra andre lande at hilse på. Opgaven fra konferencieren, der byder de over 1000 konferencedeltagere fra hele verden velkommen, har nemlig været klar. I løbet af fem minutter skulle konferencedeltagerne hilse på mindst tre personer fra en anden nation end deres egen. Og modsat, hvad man ofte ser, når sådanne kom-hinanden-ved initiativer bliver søsat, er der ingen generthed eller tilbage-

holdenhed. Her er fællesskab, her er glæde og her er virkelig entusiasme. Alle er her, fordi de tror på, at cyklen kommer til at spille en markant rolle i udviklingen af fremtidens infrastruktur. Fordi de kan lide at cykle, og fordi de vil have gode ideer og sparring på, hvordan man i deres by får flere til at hoppe op på cyklen.

New York lærer af København Janet Sadik Khan er en af hovedtalerne på konferencen. Hun er transportkommissær i New York

og står bag mange af de initiativer for at fremme cyklisme, som de senere år er rullet ud over den amerikanske metropol. Efter dansk forbillede har den amerikanske cykeldronning stået i spidsen og tilbageerobret byrummet til de gående og cyklisterne. Ivrigt gestikulerende fortæller den spinkle dame, hvordan antallet af biler på Times Square er blevet reduceret markant, og hvordan der nu er 200 mil cykelstier i New York. Og da talen falder på, hvordan dele af Broadway er blevet lukket af, så der i dag er mere plads til fodgæn-

Cyklisme kan løse klimaproblemet For som EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, slår fast i sit indlæg på konferencens sidste dag, så er cyklisme en oplagt vej til at reducere CO2 udledningen fra transportsektoren. Hedegaard er selv en ivrig cyklist. Både da hun var minister i Danmark men også i dag, hvor hun cykler til og fra arbejde i Europas hovedstad, Bruxelles.

I højt tempo argumenterer hun for, at Europa har brug for at investere massivt i bæredygtige teknologier.

Der er simpelthen ikke råd til andet, hvis EU skal følge med i den globale konkurrence.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

23

TRAFIK OG VEJE

København i 100 år Grøntorvet 1915 fyldt med grønsags- og blomstersælgere.

Grøntorvet I 1928 blev pladsen brugt af byens taxaer til strejke.

Foto. Hannuss.

Grøntorvet Grøntorvet flyttede til Valby i 1958, og i 1960erne blev pladsen efterfølgende brugt som parkeringsplads. Pladsen fik sit nuværende navn Israels Plads i 1968.

I dag er parkeringspladsen gravet ned under jorden og man er i fuld gang med at opføre Torvehaller, så handlen kan få de bedste rammer.

Foto: P. Jørgensen

24

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

TRAFIK OG VEJE

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

Af: Eva Tolstrup Ziegler og Sofie Mehl Augustesen

Rådhuspladsen Rådhuspladsen ca. 1900. Pladsen er belagt med brosten, og hestekuske står og venter på nye passagerer.

Rådhuspladsen I 1937 er der kommet biler på Rådhuspladsen. I midten står en stoppe-nålen, som den blev kaldt, og dirigerer trafikken. Det er indgangen til Strøget, der kan ses på billedet.

Rådhuspladsen, ”Stoppenålen” 1937.

Rådhuspladsen Rådhuspladsen 1957. Der er et virvar af gående, cyklister, biler, busser og skinnerne til sporvognen. I dag er Rådhuspladsen forbeholdt fodgængere, mens trafikken er ledt uden om.

Rådhuspladsen ca. 1957 Københavns Politi.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

25

TRAFIK OG VEJE

København i 100 år Amagertorv og Vimmelskaftet Biler og cykler kører langs Vimmelskaftet. Dengang var det muligt at køre fra Rådhuspladsen gennem Vimmelskaftet videre til Amagertorv og hele vejen ned til Kongens Nytorv. I dag kender vi Vimmelskaftet som en del af Strøget og kun til gående.

Amagertorv mod Vimmelskaftet beg. 1950erne. Foto Bror Bernild.

Amagertorv og Vimmelskaftet I 1962 lukker man for den gennemkørende trafik og anlægger Strøget.

Her ses Amagertorv lige inden lukningen. Her ses blandt andet også de offentlige toiletter som stadig eksisterer.

Amagertorv 1962. Foto P. Jørgensen.

26

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

TRAFIK OG VEJE

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

Af: Eva Tolstrup Ziegler og Sofie Mehl Augustesen

Amagertorv og Vimmelskaftet Billedet her viser gågaden fyldt med mennesker, og kigger man godt efter, kan man ane Storkespringvandet i baggrunden.

Amagertorv, november 1962, foto Ole Woldbye.

Østergade Østergade ca. 1920.

Gående og biler fylder mest i bylivet.

I dag er der stadig plads til gående og biler, men der er kommet cyklister til og vejen er nu ensrettet.

Til højre i billedet kan man lige se et skilt for Magasin du Nord.

Østergade 1920erne set fra Ranch´s Hjørne. Københavns Politi.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

27

TRAFIK OG VEJE

Parkeringsvagter skaber tryghed

/ Af Tine Lund, journalist

Du skulle bare hente et par småting i supermarkedet. Det ville kun tage et par minutter. Så bilen bliver smidt uden for indgangen selvom kantstenen er malet med gult.

Da du kommer ud sidder den og blafrer hvidt under vinduesviskeren. Parkeringsafgiften. Og parkeringsvagten, ja han er ingen steder at se.

Den situation eller lignende er nok det, der popper op på det indre lærred, når ordet parkeringsvagt nævnes; men i Københavns Kommune har parkeringsvagterne mange andre opgaver end at udskrive afgifter til ulovligt parkerede biler. Blandt andet er de en del af kommunens ”Sikker By” program, der skal skabe større tryghed for københavnerne.

Gør byen sikker På en almindelig arbejdsdag er det derfor ikke kun bødeblokken,

28

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

der er fremme. Parkeringsvagterne hjælper også turister med at finde vej til Den lille Havfrue, børn der vælter på cyklen og tjekke om en skraldespand trænger til at blive tømt. 135 parkeringsvagter er blevet videreuddannet til sikkerhedsambassadører og flere vil komme. ”Parkeringsvagternes kerneopgave, nemlig at lave parkeringskontrol, bliver af mange opfattet som meget negativt. Det er derfor væsentligt at parkeringsvagterne også har andre opgaver, som er positive. Simpelthen for at gøre det attraktivt at gå på arbejdet,” siger Anders Møller, Chef i Center for Parkering i København.

Som leder af Center for parkering gør Anders Møller derfor en dyd ud af hele tiden at i tale sætte de positive aspekter ved parkeringsvagternes opgaver. De skal have selvtillid i forhold til deres job, og så skal de lære, at fremhæve de gode ting ved deres job. For selv om det er træls for bilisterne at få en afgift, ja så er parkeringsvagternes arbejde til gavn for fodgængere og cyklister, ligesom parkeringsvagterne også er med til at forbedre trafiksikkerheden i byen. ”Parkeringsvagterne skal kunne fortælle dem, der får afgiften, hvorfor de får den. Vi arbejder hele tiden på at forklare vores arbejde

så godt som muligt,” siger Anders Møller.

Sværdslag med medierne Det kan dog til tider være op at bakke, som for eksempel når Ekstra Bladet over en sommerferie laver en kampagne om de griske parkeringsvagter, som lænser borgerne.

Kampagnen har ikke skelnet mellem kommunens rolle og private parkeringsselskabers, hvilket i perioder har gjort det svært at være kommunal parkeringsvagt. Blandt andet har flere skullet lægge øre til tilråb, når de går på gaden. Gamle sager, der allerede har haft en tur i mediemøllen, bliver hevet frem, og får en tur mere. Også selvom de har haft konsekvenser for de medarbejdere, der begik en fejl. ”Selvom vi er nået langt i forhold til at forklare parkeringsvagternes rolle i byen, så bliver vi slået tilbage til start, når medierne kører sådan en kampagne. Vi bliver tvunget i defensiven,” siger Anders Møller.

Han understreger derfor vigtigheden af, at parkeringsvagterne netop fordi de bærer uniform - bestræber sig til det ypperste på ikke at begå fejl. ”Når man er så synlige i gadebilledet, som vi er, så skal vi være ekstra påpasselige. For begår én medarbejder en fejl, så rammer det alle,” siger Anders Møller.

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

Bisser. Sådan tænker mange om parkeringsvagterne. Men i København har de mange andre opgaver end at udskrive afgifte.

Parkeringsvagternes kerneopgave, nemlig at lave parkeringskontrol, bliver af mange opfattet som meget negativt. Det er derfor væsentligt at parkeringsvagterne også har andre opgaver, som er positive. Simpelthen for at gøre det attraktivt at gå på arbejdet.

Arkivfoto: Ulrik Jantzen/Scanpix.

TRAFIK OG VEJE

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

29

KORT OM KLIMA

Danmark i front i global satsning på sol og vind Danmark, Tyskland og Spanien er sammen gået i spidsen med et initiativ for mere vind- og solenergi på globalt plan. På konferencen i Washington tilsluttede ti nye lande sig til initiativet, bl.a. USA og Japan.

Projektet er ét blandt ti initiativer, der skal revolutionere den globale energiforsyning i retning af ren energi og væk fra olie og kul.

Initiativerne er blevet lanceret på det første såkaldte ”Clean Energy Ministerial” nogensinde i Washington, hvor Klima- og Energiminister Lykke Friis deltager sammen med ministre fra 21 andre lande.

Ministrene lancerer i fællesskab programmet ”Energy Efficiency Challenge”, der skal afdække omkostnings- og energieffektive løsninger i deres respektive lande, der står for 80% af det globale energiforbrug. De store økonomier tager på denne måde førertrø-

jen på for hurtigere at bringe de mest effektive energiløsninger ud på markedet i stor skala - og dermed reducere udledningerne, skabe job og spare penge.

I samarbejde med Tyskland og Spanien har Danmark ledt en multilateral arbejdsgruppe med udviklingen af et initiativ inden for sol-

og vindenergi. I første omfang vil arbejdet fokusere på at udvikle et globalt atlas for sol- og vindenergi og en langsigtet strategi for fælles kapacitetsopbygning: • Globalt atlas for sol og vind Hensigten er at kombinere og/el-

Foto: Lars Pauli, Scanpix.

ler udvide eksisterende databaser over potentialet for sol- og vindenergi globalt og relevante socioøkonomiske rammebetingelser.

• Langsigtet strategi for fælles kapacitetsopbygning Projektet skal udvikle en åben og tilgængelig web-portal med informationer om internationale trænings- og uddannelsesmuligheder i hele værdikæden for sol- og vindteknologier.

Det dansk, tysk, spanske sol- og vindinitiativ vil give politikere verden over et bedre beslutningsgrundlag, når der skal prioriteres investeringer. Målet er at sænke omkostningerne ved at etablere energiforsyning baseret på sol og vind. Initiativet vil i fremtiden blive udvidet til også at omfatte andre former for vedvarende energi.

Regering og KL styrker samarbejdet om klimatilpasning Kloakkerne er kommunernes ansvar, og stat og kommuner arbejder efter ét fælles scenarie for klimaforandringerne. Sådan lød konklusionerne, da miljøminister Karen Ellemann, klima- og energiminister Lykke Friis og Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, mødtes for at drøfte samarbejdet om håndtering af klimaforandringerne. ”Vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor det blev slået fast, at kloakkerne er kommunernes ansvar, og at det er kommunernes opgave at sikre, at kloakkerne er dimensionerede til at kunne håndtere vandmængderne. KL gjorde også opmærksom på nogle styringsmæssige forhold, som vi skal kigge nærmere på, så vi er helt sikre på, at kommunerne har mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger om håndtering

30

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

af spildevand,” siger miljøminister Karen Ellemann.

På mødet kvitterede ministrene for, at mange kommuner gør en indsats for at renovere kloakker og sikre klimatilpasningen. ”Vi har en fælles opgave i at sikre, at Danmark er bedst muligt rustet til klimaforandringerne.

Grundlaget for det arbejde er det fælles klimascenarie A1B, som regeringen meldte ud i juni måned, og som bygger på vurderinger fra FNs klimapanel”, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Scenariet viser, at det for perioden frem mod midten af dette århundrede vil blive op mod en grad varmere om vinteren. Vækstsæsonen vil blive tre uger længere, og regnskyl vil blive 6% kraftigere. ”Jeg var glad for at opleve, at vi havde en fælles forståelse af, at mange kommuner er godt i gang

med at tilpasse sig til klimaudfordringerne. Samtidig glæder jeg mig over, at klima- og energiministeren har meldt et fælles scenarie ud som planlægningsgrundlag,” siger KLs udvalgsformand Martin Damm.

De to ministre og KL blev også enige om at mødes regelmæssigt fremover med henblik på løbende at drøfte udfordringerne, dele viden og sikre, at der sker de nødvendige fremskridt.

Når opgaven med at lave planer for spildevand- og regnvand entydigt ligger hos kommunerne skyldes det, at det er lokalt, at man kender jordbundsforhold, vandløb samt kloakkernes tilstand og dimensionering.

Regeringen undersøgte i maj 2010, hvor mange kommuner, der er i gang med klimatilpasning. 73 kommuner valgte at del-

tage i undersøgelsen. Heraf svarede langt størstedelen (4 ud af 5), at klimatilpasning allerede indgår i kommuneplanerne og 42 pct. har udarbejdet en særlig klimatilpasningsstrategi, der beskriver mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringerne.

De kommuner, som er i gang, har især fokus på at beskytte sig mod øgede mængder vand i form af mere nedbør og stigninger i grundvandsniveau og havspejl. 73% af kommunerne har kortlagt arealer, der er sårbare over for oversvømmelser fra regnvand, grundvand eller kloak, og 67% af kystkommunerne har kortlagt arealer, der er sårbare over for oversvømmelser fra havet. Kommunerne ser klart vand som den største klimaudfordring, og der er få tiltag på andre områder.

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling.

Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r in ose po er r my rter g Trig jælpe lsme e afh musk g o

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

31

KLIMA

Københavns Kommune

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Grønne tage som værn mod oversvømmelser Som et led i indsatsen mod klimaforandringer har København fået verdens mest ambitiøse politik for grønne tage. Alle nyanlagte tage med en hældning på mindre end 30 procent skal have grønt tag til gavn for miljøet, befolkningen og økonomien. Målet er 325.000 m2 grønt tag inden 2015

/ Af Henrik Førby Jensen, journalist

Forestil dig, at du hver dag kunne nyde solnedgangen fra en blomsterhave i 6. sals højde med udsigt over byens tårne og spir. Eller tage et slag kroket med overboen på den fælles græsplæne på taget. Indtil nu har den slags oplevelser været forbeholdt de få. Men i fremtiden bliver det måske helt almindeligt med grønne tage i København.

Beslutningen om, at alle nyanlagte tage med en hældning på mindre end 30 procent skal have grønt tag, er et led i Køben-

32

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Liste over grønne tage i København 8-tallet i Ørestaden A- huset på Islands Brygge Bellahus i Ørestaden Fælleshuset på Frederiks Kaj og Wildersgade Miljøstation ved Utterslev Mose Cykelskur på Islandsbrygge TMF- huset på Njalsgade Cykelskure i flere Grønne gårde Hotel Palace på Rådhuspladsen Rigsarkivet på Bernstoffsgade VM-Bjerget i Ørestaden Nationalbanken Posthuset på Jagtvej Peblinge Dossering 24 Helgolandsgade 6 Miljøstationer i Gartnergade, Møllegade, Vermlandsgade, Retortvej og Tingbjerg, Netto Friheden Alhambra sportsklub, Amager Distriktsbygning Sundholm, Københavns E Guldbergskolen Tove Ditlevsens Skole Nordre Toldbod Sluseholmen

havns bestræbelser på at tilpasse sig de kommende års klimaforandringer og giver samtidig byen verdens mest ambitiøse politik, når det gælder udbredelsen af grønne tage.

Tænketanken Concito har i en ny analyse påpeget, at kun 16 procent af landets kommuner har en strategi for, hvordan klimaforandringerne skal håndteres. De fleste prognoser peger i samme retning,

når det handler om de næste 3040 år. Derefter er hastigheden af klimaforandringerne mere usikker.

Københavns Kommune har i mange år haft en klimatilpasningsplan og i begyndelsen af oktober måned skal et udkast til en revideret plan til godkendelse.

Langt perspektiv Et helt centralt element i arbejdet er at få indarbejdet klimatilpasning i den kommunale planstruktur. Klimatilpasning har et meget langt perspektiv i forhold til de traditionelle kommunale planperspektiver, og det kræver målrettet planlægning at kunne implementere de nødvendige tiltag rettidigt. Derfor skal klimatilpasning fremover være en del af den løbende planlægning og byudvikling. Det gælder især udformning af bygninger, spildevandsplanlægning, lokalplaner, beredskabsplaner, vand- og naturplaner og parkplaner.

En af de involverede i arbejdet med den nye plan er Jan Rasmussen, projektleder i Center for park og natur i Københavns Kommune. Risiko for højere temperaturer og et stigende vandspejl er risikoscenarier, der venter længere ude i fremtiden, men aktuelt ser Jan

KLIMA

”Vores rolle som politikere er at drive byens udvikling i en bestemt retning. Det gør vi ved for eksempel at vedtage nye retningslinjer og regler; men når det kommer til den praktiske udførsel og til at få alle de kreative ideer i spil, har vi brug for entreprenørerne.

For de ved, hvordan det bliver bedst i praksis,” siger Bo Asmus Kjeldgaard. Foto: Søren Malmose.

Rasmussen håndteringen af regnvand som den mest presserende udfordring. ”Det vil være voldsomt omkostningstungt at udbygge kloaknettet med nye regnvandsbassiner i det omfang, de stigende regnmængder vil kræve. Der er ingen enkel løsning - vi bliver nødt til at benytte os af en lang række tiltag, som også skal spille sammen med byudviklingen i øvrigt. Derfor arbejder vi med scenarier, hvor vi primært håndterer regnvandet med kunstige vandelementer i byrummet, vandløb, vandrensning og større grønne elementer - som for eksempel grønne tage,” påpeger han.

Ingen landsbyidyl Grønne tage er en unik arkitektonisk løsning, der udnytter arealet til mere end ét formål. De er designet til at spille sammen med fugle, edderkopper og bier og samtidig fremstå som et stramt, moderne klimatilpasset design i et minimalistisk indtryk, mener projektleder for grønne tage, Dorthe Rømø fra Center for Park og Natur. ”Men vi har ingen planer om at forvandle København til landsbyidyl. Vi ser grønne tage i byrum-

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

33

KLIMA

met som en enestående mulighed for at skabe en dynamisk og kompleks storby, sætte fokus på bæredygtigt bydesign og samtidig give borgerne himmelrum og udsigt over hele byen,” påpeger hun og fremhæver, at ny byggeteknik gør næsten alle flader til potentielle grønne brugsflader - ikke kun arealer i terrænniveau, siger hun og fortsætter: ”Grønne tage giver byggerierne et dynamisk udtryk og beboerne græs mellem tæerne. Grønne tage i storbyen kan ganske enkelt noget helt særligt. Det er en fryd for øjet at se trætoppe, tv-antenner, skor-

Den nye politik for grønne tage skal endeligt vedtages i Borgerrepræsentationen, inden den præsenteres på en verdenskongres for grønne tage 15.-16. september i London.

Foto: Søren Malmose.

34

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

stene, græsbeklædte tage, mennesker, der slikker sol, neonreklamer og byens smukke tårne i tæt samspil. Det er en helt unik visuel oplevelse,” mener Dorthe Rømø.

Den ambitiøse politik for grønne tage ligger i kølvandet på Københavns Kommunes Klimaplan fra 2009, hvis overordnede mål er at gøre København CO2-neutral i 2025. En af vejene til at nå dette mål er altså de grønne tage, hvoraf der skal anlægges ikke mindre end 325.000 kvadratmeter inden 2015. I alt har København 200.000 m2 fladt tag. Sidste år fik København en ny stor taghave i form af det grønne strøg på det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge.

I kulissen venter flere projekter, der skal sætte skub i udviklingen af de grønne vaner i nybyggeriet. En ny daginstitution i Gyldenrisparken på Amager skal have en stor taghave, der både skal fungere som le-

geplads og demonstrationsprojekt for grønt tagbyggeri. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal husene i Københavns nye, bæredygtige bydel i Nordhavn også have grønne tage.

Politisk beslutning baner vejen Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har en ambition om et stadigt grønnere København. Med den nye tagpolitik har han fået noget at have sine forhåbninger i. Alene i det offentlige byggeri vil der komme op til 5.000 nye kvadratmeter tagflade årligt med alt fra små, nyttige urtevækster til egentlige taghaver med rigtige træer og rekreative muligheder. Dertil kommer selvfølgelig al den private byggeaktivitet, der også er omfattet af de nye regler.

Med retningslinjerne på plads, er der rig mulighed for, at de enkelte

tagleverandører kan produktudvikle fremtidens grønne tage. ”Vores rolle som politikere er at drive byens udvikling i en bestemt retning. Det gør vi ved for eksempel at vedtage nye retningslinjer og regler. Men når det kommer til den praktiske udførsel og til at få alle de kreative ideer i spil, har vi brug for entreprenørerne. For de ved, hvordan det bliver bedst i praksis,” siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Han opfordrer til et tæt samarbejde mellem kommunerne i klimatilpasningsarbejdet: ”Vand respekterer ikke kommunegrænser, fremtidens udfordringer kræver kommunalt, regionalt og nationalt samarbejde om nødvendige løsninger. Det kræver også en national lovgivning, som sikrer kommunerne de nødvendige værktøjer til for eksempel at kræve klimasikrede løsninger som lokal afledning af regnvand.

OVERSVØMMELSER? Find risikoområder med nye data BLOM har produceret Danmarks Højdemodel, som kommunerne og staten bruger.

Med BLOM’s hydrologiske forbedringer af højdemodellen og BLOM’s nye flowtemaer kan landsdækkende og lokale analyser udpege potentielle risikoområder.

De nye data kan styrke kommunernes planlægning, forebyggelse og beredskab.

www.blomasa.com

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blom.dk@blomasa.com

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 aarhus@blomasa.com TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

35

KLIMA

Siden København var centrum for verdens opmærksomhed under COP15 er klimadagsordenen blevet afløst af en kamp om at skabe grøn vækst og nye arbejdspladser. Grønne partnerskaber er i fokus ved Grønne Erhverv Energikonference 2010

/ Af Henrik Førby Jensen, journalist

”Man kan selvfølgelig ikke komme uden om, at den globale klimadagsorden faldt med et brag i København. Klimadebatten falder nu tilbage på det regionale og nationale niveau og deres myndigheder, snarere end en FN-drevet proces.”

Sådan opsummerede Peter Brun, cheflobbyist fra vindmøllegiganten Vestas, situationen otte måneder efter afslutningen af Klimatopmødet i København. (Berlingske Tidende 12. august 2010 red.)

Og netop i disse dage er Grønne Erhverv, et netværk for erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune, klar til at følge den nationale dagsorden op som vært for Energikonference 2010. Konferencen 22. september foregår i samarbejde med energiselskabet SEAS-NVE, Amagerforbrænding, Ingeniørforeningen Danmark, Danmarks Naturfredningsforening og Akademiet for Utæmmet Kreativitet.

36

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Konferenceleder Jacob Hartmann.

Netop samarbejdet er helt essentielt. Grønne partnerskaber er konferencens fokusområde, forklarer konferenceleder Jacob Hartmann fra Københavns Kommune. ”Vi kan holde momentum i klimaarbejdet ved at koble os på virksomhedernes drive og indtjeningsbehov. Jo mere succes eksempelvis SEAS-NVE og Amagerforbrænding har med klimavenlig strøm og fjernvarme, des hurtigere sker omstillingen til et samfund forsynet med vedvarende energi,” påpeger den engagerede konferenceleder.

Første CO2-neutrale hovedstad Han har en fortid som aktivist og lobbyist i Greenpeace. Men i dag er klimadagsordenen en helt anden end for bare ti år siden. Der er mindre konfrontation og meget mere forståelse i erhvervslivet for nødvendigheden af en grøn dagsorden - og dermed muligheden for erhvervsindtjening. ”Et CO2-neutralt København et Danmark uafhængigt af fossile brændsler! Vildere kan målene jo ikke være! Det nye er, at vi har et erhvervsliv, der kan se, at de taber, hvis ikke de starter med at tjene penge på en fremtid, hvor vi sparer på energien og siger farvel til afhængigheden af de fossile brændsler. Som sidegevinst skaber vi samtidigt et topmoderne Danmark

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

Klimadagsorden blev til grøn vækst

med større livskvalitet,” siger Jacob Hartmann.

En enig borgerrepræsentation vedtog sidste år Københavns Kommunes Klimaplan. Planen indeholder 50 konkrete initiativer, som skal opfylde Københavns mål om 20 procent CO2-reduktion inden 2015. Planen indeholder desuden en ambition om, at København skal være CO2-neutral i 2025. I månederne op til Klimatopmødet var medierne fulde af historier og klimaændringernes enorme udfordringer, om nødvendigheden af at stå sammen og handle. Avisernes debatsider var spækket med gode tanker og forslag til CO2-reducerende initiativer.

Efter topmødet gik gassen af ballonen. Klimadagsordenen kom i modvind. Fokus blev rettet mod Grøn Vækst og værtsbyen for Klimatopmødet stod tilbage med et kompleks uhyre af en opgave: at følge op på den ambitiøse klimaplan og at få omsat de mange projekter i planen til konkrete, CO2-reducerende resultater.

Arbejdet er i fuld gang. Hovedstaden har vedtaget at reducere sin CO2-udledning med 20 procent i perioden 2005-2015. Det svarer til en reduktion fra ca. 2.500.000 tons

Grønne Erhverv og samarbejdspartnerne indbyder til dét, de selv betegner som en ’utålmodig implementeringsdagsorden, med korte indlæg på maksimalt ti minutter fra oplægsholderne ledsaget af musik, videokunst og optræden af trapezkunstnere.

KLIMA

til ca. 2.000.000 tons CO2. Målsætningen skal nås gennem de 50 konkrete initiativer, som klimaplanen præsenterer - de 34 er allerede sat i gang i 2010 (se listen). Det er f.eks. klimarenovering af kommunens bygninger (skoler, daginstitutioner m.v.), opsætning af flere vindmøller, forbedring af forholdene for elbiler og etablering af lommeparker til rekreative formål og for at opsamle regnvand.

Der er afsat 28 mio. kr. til implementering af planen i 2010 og 62,5 mio. kr. 2011-2013, altså i alt 90,5 mio. kr.; men skal målsætningen nås, kan kommunen langt fra løfte opgaven alene.

En utålmodig konference I det daglige arbejder Grønne Erhverv blandt andet med KLIMA+, som er et tilbud til virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats på klimaområdet. Her tilbydes virksomhederne blandt andet gratis energirådgivning om energirenovering og klimavenlige produkter - alt sammen for at spare penge på bundlinjen. En af frontløberne for KLIMA+ Nørrebro Bryghus, der tilbyder en KLIMA+ Menu, hvortil man kan nyde en CO2-neutral øl. Frisører, tandlæger, taxa-vognmænd, banker og mange flere erhvervsdrivende har også taget imod tilbudet om rådgivning.

Nu er det konference-tid. Grønne Erhverv og samarbejdspartnerne indbyder til dét, de selv betegner som en ’utålmodig implementeringsdagsorden’ med korte indlæg på maksimalt ti minutter fra oplægsholderne ledsaget af musik, videokunst og optræden af trapez-kunstnere. Alle gode kræfter er velkomne til den gratis konference, hvor det dog koster 500 kroner at blive væk. Pointen er at samle faglig ekspertise, forretningsfolk, beslutningstagere og kreativ inspiration til en utraditionel konference, der sætter sig i kroppen og giver mod og lyst til handling. Tiden til refleksion skal

tages fra oplægsholderne og gives til deltagerne. Derfor de korte, såkaldte ’højhastighedsoplæg’, forklarer Jacob Hartmann og tilføjer: ”Vi er utålmodige. Det drejer sig om at få vores børn og børnebørn tørskoet igennem dette århundrede. Når hele det faglige miljø stort set er enige om virkemidlerne, og der stadig ikke sker noget, så må vi ind og tilføje konferencerne et element af personligt mod og virkemidler til at øge den institutionelle handlekraft til at gennemføre de nødvendige forandringer. Vi har måske en tendens til at lulle os ind i vilde fremtidsscenarier og fremtidsmusik - hér tager vi udgangspunkt i dét, fagnørderne er enige om, at vi kan - her og nu. Vi tager den kommunikationsmæssige opgave meget alvorligt. Vi har brug for kunstens, reklamens og kulturens virkemidler for at hjælpe beslutningstagere overalt i samfundet til at tage det ind og eftertragte den personlige, økonomiske og samfundsmæssige gevinst ved at tage del i en klima og miljørigtig udvikling,” siger Jacob Hartmann.

Hans synspunkt bakkes op af Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation og en af oplægsholderne på konferencen: ”Vi har nogle ambitioner og visioner for kreative, grønne løsninger. Nu skal de gøres til virkelighed.

Det er ikke meget anderledes end at lave en film eller et teaterstykke. Du har en ide, og du skal have 300 mennesker til at arbejde sammen omkring denne ide. Det er altid en umulig opgave - og det lykkes hver gang at få filmen lavet.

Sådan er det også med ny teknologi og udvikling af nye produkter. Alle odds er imod; men det er også dét, der gør det til en spændende opgave at løse.”

Konferencen er i øvrigt åben for alle. Tilmelding og program kan findes på www.kk.dk/groenneerhverv

Klimaplansinitiativer igangsat i 2010 Energiforsyning • Energiinitiativ • Biomasse, Amagerværket blok 1 og 35 • Vindmøller Transport • Flere cykler • Styrket kollektiv trafik • 25 % mindre CO2 for busser i rute • Trafikomlægninger • Miljørigtig taxikørsel • ITS-Optimering af signalanlæg og P-henvisning • Infrastruktur til el- og brintbiler • Transportplaner for alle forvaltninger • Kommunale el- og brintkøretøjer • 30 % mindre CO2 fra transport af affald • Mindre elforbrug fra gadebelysning Byggeri og renovering af bygninger • Energistyring og miljørigtig drift • Klimafokus ved renovering • Fremtidens lavenergibyggeri • Etablering af energisparepulje • Information om klima og renoveringer • Hotmapping • Solceller Københavnerne og klimaet • Klimakøbenhavnere og klimarådgivning • Affaldssortering med CO2- reduktion • Generation bæredygtig (Klimaskoler og klimaundervisning) • Klima+ koncept for virksomheder • Erhvervsudvikling gennem klimapartnerskaber samt Innovativ klimatænketank • Vores klima – kampagne for kommunens ansatte • Energieffektive offentlige indkøb Byudvikling • Bæredygtighedsværktøjet • Tilpasning til fremtidens vejr • Lokal afledning af regnvand • Begrønning af byen • Udarbejdelse af klimatilpasningsplan Tværgående initiativer • Kommunikationsstrategi • Strategi for internationalt klimaarbejde • Vision 2025, herunder køreplan, partnerskabsstrategi, fundraisingsstrategi og klimatænketank • CO2-kortlægning og opfølgning • Udarbejdelse af energistrategi • Transportplaner for alle forvaltninger • Energistyring og miljørigtig drift

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

37

KLIMA

Med en hastigt voksende befolkning er grøn vækst en forudsætning for, at København også om 50 år er en by, det er værd at leve i .

/ Af Tine Lund, journalist

I disse måneder er der verdensudstilling i Shanghai. Verdens lande udstiller i den pulserende kinesiske storby deres bud på fremtidens bæredygtige byudvikling. De kunstnerisk udførte pavilloner bugner af kreative og højteknologiske ideer til, hvordan urbaniseringen gøres attraktivt både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

I den japanske pavillon er eksempler på, hvordan den teknologiske udvikling kan gøre sit til, at fremtidens byer bliver værd at leve i. Forsyningsproblemer løses for eksempel ved, at fortovene producerer strøm, når der gås på dem, at solceller er indarbejdet i vinduesglas. En ganske anselig mængde energi, hvis man taler om en storby som Tokyo med 8,6 millioner indbyggere og højhuse i op til 60. sals højde. ”Der er en lang række lande i Østen, der er meget langt fremme, når det handler om at udvikle fremtidens grønne løsninger. Hvis vi fra dansk side skal følge med, så skal vi have fuld turbo på. Vi har ikke tid til at være bange for, at vi går for langt.

Venter vi, bliver vi overhalet indenom,” siger Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Borgmesteren besøgte i juni verdensudstillingen i Shanghai, og det bekræftede ham i, at grøn vækst er fremtiden og noget, som København som by bør satse på. ”Grøn vækst er det, der tales om. Det, som alle ser som muligheden for at skabe fremdrift og

38

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Grøn vækst er ho forbedre velfærden for verdens befolkning - ikke mindst dem, der bor i byerne. I København har vi gode muligheder for at blive et eksperimentarium for danske virksomheder, der satser på grønne løsninger. Dem skal vi gribe,” siger Bo Asmus Kjeldgaard.

OECD, Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, pegede i en rapport sidste år på, at livskvaliteten er i top i København.

Til gengæld udnytter byen ikke de vækstpotentialer, den har i forhold til viden, innovation og beskæftigelse. Ambitionen er derfor at skabe sammenhæng mellem den høje livskvalitet og byens vækstpotentiale.

Verden har brug for grøn vækst Netop nu ser man ude i verden konsekvensen af, at verdens politikere forholder sig til klimaproblematikken. Pakistan og Kina er ramt af jordskred og oversvømmelser.

Tusinder har mistet livet og endnu flere har måttet se deres huse, marker og dyr skylle væk i vand- og jordmasserne. Alt det, WMO, verdens metrologiske organisation har advaret om, sker nu. Samtidig går forhandlingerne om en international klimaaftale foruroligende langsomt, og det får Per Meilstrup, klimadirektør i tænketanken Mandag Morgen til at pege på, at andre må handle. Og gør det.

”Det er interessant at se, hvad der sker på byniveau. Der tager man teten og lancerer massive satsninger på grønne løsninger. Det skaber jobs, vækst og flere penge i kommunekassen, som jo så kan bruges på at forbedre indbyggernes livskvalitet,” siger Per Meilstrup.

Undersøgelser har vist, at for hver krone, der investeres i bæredygtige energikilder, skaber flere jobs end hver krone, der investeres i kul og olie. Boulder i Colorado, USA er en af de byer, der har taget udfordringen op og satser massivt på at tiltrække virksomheder inden for sol- og vindenergi og energieffektivisering. Som føl-

KLIMA

Den helt store satsning i København er udviklingen af den gamle containerhavn, Nordhavn. Med op til fire millioner kvadratmeter bygningsareal, der vil huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser er Nordhavnen Skandinaviens største byudviklingsprojekt.

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto,

ge teknik-og miljøborgmesteren er det nødvendigt nogle gange at træffe upopulære beslutninger, hvis hovedstaden også skal være et godt sted at leve om 50 år. ”Der kommer flere og flere mennesker i København, og de skal være et sted. Uden at energiforbruget i byen stiger eksplosivt.

Derfor har vi pligt til at tænke længere end til næste vælg, når vi beslutter hovedstadens fremtid,” siger Bo Asmus Kjeldgaard.

vedstadens force ge deraf har blandt andet danske Vestas lagt sit amerikanske hovedkvarter i Boulder. ”Lige som jernbanen var det for 200 år siden, bliver grønne teknologier det næste. Det er her den økonomiske udvikling kommer til at tage fart,” siger Per Meilstrup.

Bæredygtig bydel Den helt store satsning i København er udviklingen af den gamle containerhavn, Nordhavn. Med op til fire millioner kvadratmeter bygningsareal, der vil huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser er Nordhavnen Skandinaviens største byudviklingsprojekt. Centralt for hele projektet er, at det

skal være de bæredygtige løsninger, der skal bære projektet. Derfor satses der på energineutralt byggeri, kollektiv trafik og de bedste betingelser for cyklister og gående. Kongstanken er, at byggeriet i Nordhavnen vil blive tilrettelagt, så det simpelthen er mest optimalt tidsmæssigt og praktisk at vælge de mindst energiforbrugende transportformer. ”Det helt centrale er at skabe grundlaget for en bæredygtig byudvikling i selve planen, altså den måde hvorpå byen disponeres og de sammenhænge, et godt plangrundlag kan sikre. Vi kan en hel del på bygningsniveau, udfordringen er på planniveau,” siger Claus

Billehøj, der er Københavns Kommunes programleder for udviklingen af Nordhavn.

Svære beslutninger Nordhavnen forventes at stå færdig om 50 år, men de indledende skridt til at få infrastrukturen til at hænge sammen er allerede taget af Københavns Borgerrepræsentation. I marts i år vedtog de københavnske politikere at bruge to milliarder kroner på den vej, der skal føre ud til Nordhavnen. En beslutning der langt fra har været populær på Østerbro blandt de borgere, der har fået eksproprieret deres huse eller får udsigt til en byggeplads de kommende år. Men iføl-

Kommunen skal skabe rammerne København har med beslutningen om, at byen skal være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025, skabt den overordnede ramme for, at virksomheder i byen har et marked for deres grønne løsninger. Det kræver konkrete ændringer og investeringer. ”I Teknik- og Miljøforvaltningen har vi besluttet, at vi fremover kun køber elbiler, og ved årets budgetforhandlinger kommer vi til at afsætte et stort millionbeløb til udvikling af brintteknologi til køretøjer,” siger Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester.

Alene kan kommunen dog ikke nå de ønskede resultater, og derfor bliver virksomheder, videninstitutioner og organisationer indbudt til at deltage i partnerskaber med kommunen om at skabe grøn vækst. Indtil videre tilbyder kommunen ni konkrete partnerskaber om projekter, der understøtter kommunens klimahandlingsplan, ligesom der også planlægges en række grønne konferencer og begivenheder i hovedstaden.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

39

KLIMA

Klimaændringerne er en stor udfordring for kommunerne Den rige del af verden – og også danske kommuner - må reducere udledningen af drivhusgasser med omkring 80-90% inden 2050. Klimaændringerne kræver endvidere tilpasning til større og kraftigere nedbør, stigende hav, kraftigere storme og højere temperaturer.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk.

Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er nu vokset til 390 ppm (parts per milllion) fra 280 ppm før den industrielle revolution og vokser med 2 ppm pr.år. Koncentrationen er i dag den højeste i de sidste 20 millioner år.

Is og klima styres af CO2 Boringer i havbund og på Antarktis giver ny viden om klimaets og indlandsisens historie.

For 50 mio. år siden var planeten isfri, men en faldende CO2 koncentration i atmosfæren startede en afkøling ifølge James Hansen fra NASA . Temperaturen i

Tid

Iskapper

År 2010 e.kr.

Antarktis+Grønland

390

0

År 1750 e. kr.

Antarktis+Grønland

280

-0,2

125.000 år siden

Antarktis+delvis Grønland

280

5

3 mio. år siden

Antarktis delvis

320

25

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Havniveau

ppm

m

35 mio. år siden

Isfri planet

450

65

Tabel 1. Isdække, CO2 koncentration og havniveau tilbage i tiden.

dybhavet var omkring 12 grader højere end i dag, og havet stod omkring 65 meter højere end i dag. Først da CO2 koncentrationen faldt fra omkring 1.000 ppm til 450 ± 100 ppm for omkring 35 millioner år siden, og temperaturen i dybhavet faldt til omkring fem grader højere end i dag, begyndte Antarktis at blive dækket af is, og havoverfladen begyndte at falde, se tabel 1.

For tre millioner år siden var koncentrationen af kuldioxid faldet til omkring 320 ppm,. Den gennemsnitlige globale temperatur i bunden af oceanerne var ca. tre grader varmere end i dag, der var ingen is i Grønland, betydeligt mindre is i Antarktis, og havet stod formentligt omkring 25 meter højere end i dag.

For 125.000 år siden i den sidste mellemistid – Eemtiden – var koncentrationen af kuldioxid omkring 280 ppm, og havet stod ca.

Udledning af CO2 fra dansk økonomi i perioden 1993 til 2008.

40

CO2 konc

fem meter højere end i dag. Heraf bidrog mindre indlandsis i Grønland med ca. 1,5 meter og mindre is i Vestantarktis med ca. 3,5 meter.

For 14.500 år siden toppede den sidste istid, og de store iskapper begyndte at smelte. Over nogle hundreder år i den såkaldte Bølling-Allerød varmeperiode steg koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren med ca. 40 ppm, temperaturen i Grønland steg ca. 15 grader og havniveauet steg med fem meter. Da det gik hurtigst, steg havet med en hastighed på to-tre meter pr. 100 år.

Pejlemærker: 350 ppm og 80-90% reduktion af CO2 Disse forhistoriske klimadata viser således, at hvis koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren stiger meget mere end det nuværende niveau, vil kloden gå mod den isfrie tilstand, og havet vil med tiden sti-

ge med 65 meter. Ifølge James Hansen skal atmosfærens koncentration af kuldioxid reduceres fra de nuværende 387 ppm til mindst 350 ppm, hvis vi skal bevare en planet som den, civilisationen og livet på jorden er tilpasset.

Ifølge FNs Klimapanel skal udledningerne af drivhusgasser globalt begynde at falde de næste ti år, og skal i den rige del af verden reduceres med 80-90% inden 2050 .

Tilpasning til klimaændringerne Den allerede udledte mængde drivhusgasser vil få den globale temperatur til at stige med en-to grader - og to-fire grader over polerne. Hvor meget temperaturen, nedbøren, havets vandstand og stormenes styrke vil øges, afhænger af, hvor meget mennesket kan nedbringe udledningen af drivhusgasser samt af delvist ukendte feedbackeffekter i klimasystemet og ulineære smelteprocesser i jordens iskapper.

For FNs klimapanels relativt optimistiske scenarier for udledningerne vil i Danmark i år 2100: • Den årlige middeltemperatur stige 0,7 - 4,6 grader C.

Volumenet af den arktiske is er nu det mindste målt nogensinde.

KLIMA

Isen i Grønland smelter - rød farve

• Nedbøren øges i vinterhalvåret til 120-140% og falder i sommerhalvåret til 85-90% • Nedbørsintensiteten øges med 20% eller mere og hyppigheden af kraftig nedbør øges • En lille stigning i stormaktiviteten • Havet vil i middel stige en-fem meter afhængig af klimasystemets feedbackmekanismer og issmeltningen på polerne. Her-

Forklaringstank

Koncentreringstanktank

efter vil havet fortsætte med at stige.

Da der er stor usikkerhed knyttet til de fremtidige stigninger i havets vandspejl, anbefales det i kystnære områder at planlægge bebyggelser, infrastruktur og arealbenyttelse med forskellige scenarier for havvandsstigning og forskellige tidshorisonter.

Adsorptionstank med lamelseparator

Hydrolyse

Rådnettank

Kommunernes udfordringer For kommunerne som virksomhed er den største udledning af drivhusgasser fra de kommunale bygninger, spildevandsforsyningen og energiforsyningen.

Kommunale bygninger må isoleres bedre, spildevandsforsyningerne må gå over til 0-energi rensning af spildevand og varmeforsyningerne må omstille til vedvarende energi som biobrændsel, solvarme, geotermi eller vindmøllestrøm evt. med varmepumper.

Det største potentiale for at optage drivhusgasser fra atmosfæren er at etablere mere skov og plante flere træer på kommunens arealer.

De væsentligste udfordringer for klimatilpasningen er de større og mere intensive regnskyl samt det stigende havvandsspejl. Den større og mere intensive nedbør kræver øget hydraulisk kapacitet i både kloakker og vandløb, for at lavtliggende områder ikke skal drukne. Det stigende havvandsspejl kræver kystsikring, diger og

Procestank med lamelseparator Varmepumpe

Generator

Fig 1. Procesdiagram for ZEWAT renseanlæg

Få overblik over dine byggesager og ro i sjælen Sagsstyring med tidsregistrering og fakturering er en udfordring og en tidsrøver for de fleste. Få dig en løsning, der giver dig overblik og ro i sjælen, og som sparer dig masser af tid. Tid som du kan bruge til at tjene penge – og komme hjem til fyraften. Start med et gratis seminar.

opgivelse af kystnære arealer til bebyggelse og infrastruktur.

Kommunerne bør i forlængelse af deres CO2-regnskaber udarbejde en strategi og plan for dels begrænsning af udledning af drivhusgasser og dels tilpasning til klimaændringerne.

Eksempel: Reduktion af drivhusgasser fra spildevandsanlæg Ca. 90% af udledningerne af drivhusgasser fra spildevand stammer fra renseanlæggene.

Renseanlæg kan imidlertid ombygges til 0-energianlæg - såkaldte ZEWAT-anlæg – som udvikles af Institut for Bæredygtig Udvikling.

Det organiske kulstof i spildevandet udtages fra spildevandet ved bundfældning, adsorption og biologisk optag og omdannes til biogas, der brændes i gasmotorer til fremstilling af el og varme.

Biomassen, der anvendes til adsorption og biologisk optag kræver ganske lidt luft, som indføres ved en nyudviklet højeffektiv diffusor–propeller teknologi. Procestankene er designet, således, at det hydrauliske energitab til omrøring er minimalt. Varmen i det rensede spildevand udtages med varmepumper forsynet med el fra gasgeneratorerne.

Alt i alt vil renseanlæggene herved kunne ombygges fra store strømslugere og CO2 udledere til lokale kraft-varmeværker, der leverer strøm og varme til naboerne.

Venter de også forgæves på dig i dag?

Tjek seminar.byggecentrum.dk, ring på 70 12 06 00 eller mail til software@byggecentrum.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

41

KLIMA

Bassiner inden 2012 eller 2015 kræver handling nu

/ Af civilingeniører Claus Mølgaard og Karl Richard Jørgensen, begge COWI

1 Hvorfor skal der etableres bassiner?

Ifølge de offentliggjorte vandplaner skal der inden 2012 eller 2015 etableres mange bassiner ved overløbsbygværker. Bassinerne skal i henhold til vandplanerne etableres primært for at sikre, at belastningen af vandløbene reduceres ved tilbageholdelse af organisk stof. Ved udledninger til søer er det primært reduktionen i udledningen af fosfor, der er afgørende. Desuden vil bassiner være med til at sikre en hydraulisk reduceret belastning af vandløbene.

I denne artikel har vi opstillet en række gode råd ved etablering af bassiner for at undgå væsentlige arbejdsmiljøproblemer og væ-

42

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

sentlige problemer for de nærmeste naboer.

3 Store omkostninger ved underjordiske bassiner Bassiner for overløbsvand bør normalt etableres underjordisk for at undgå lugtgener for de nærmeste naboer. Dette medfører meget store omkostninger til bassinetableringer i alle de fælleskloakerede områder, hvis der ikke allerede er etableret det nødvendige volumen.

Mange kommuner vil opfatte prisloftet fra 1. januar 2011 som en hindring for at kunne etablere

35

280

30

240

25

200

20

160

15

120

10

80

5

40 0 1000

0 1

10 100 Bassinvolumen (m3) Antal årlige aflastninger

Overløb (m3)

2 Kravene i vandplanerne Der er generelt fastsat krav om, at der skal etableres fra 5-10 mm bassin (50-100 m3/red. ha) ved alle overløbsbygværker. Hvis recipienten er et hydraulisk overbelastet vandløb, stiger bassinkravet til ca. 50 mm (500 m3/red. ha).

De nye krav var ofte allerede formuleret i regionplanerne, men de fleste kommuner har været tilbageholdende med at etablere bassiner for ikke at risikere fejlinvesteringer, når vandplanernes krav blev kendt.

Vandplanerne indeholder ingen information om en forventet stigning af nedbørsmængderne, men det anbefales ved dimensioneringen at tage hensyn til en stigning for at sikre mod fejlinvesteringer.

Antal årlige aflastninger og overløbsvandmængde

Antal årlige aflastninger

Ifølge vandplanerne skal der inden 2012 eller 2015 etableres bassiner ved overløbsbygværker for bl.a. at reducere belastningen af vandløbene.

Alene bassinernes placering og udformning kræver omhyggelig planlægning, og arbejdet bør igangsættes allerede nu.

Overløb m3)

Figur 1: Sammenhæng mellem antal årlige aflastninger og overløbsvandmængde afhængigt af bassinvolumen.

bassiner rettidigt. Her er det dog væsentligt at huske på, at prisloftet ikke sætter begrænsninger for låneoptagelse til brug for nødvendige anlægsudgifter. Den væsentligste ændring ved etablering af prisloftet er, at der ikke længere skal spares op til investeringer, men at man nu satser på lånefinansiering af investeringerne.

Ovenfor er vist et eksempel på virkningen af et bassin:

4 Bassinernes placering Som vandplanerne siger, skal bassinerne placeres ved overløbsbygværkerne og have den angivne størrelse. Placeringen ved overløbsbygværkerne er indlysende,

idet det vand, der skal håndteres, findes her. Placeringen er imidlertid ikke altid simpel: • Overløbsbygværkerne ligger ofte ved recipienten, som kan være beskyttet af en fredningslinje eller anden begrænsning i anvendelsen af arealet. Der kan derfor ikke umiddelbart bygges et større bygværk, og det kan kræve en myndighedsdispensation at få placeret bassinet der.

• Der kan være tæt bebygget omkring overløbsbygværket, og dette medfører, at det ikke er let at placere bygværket der.

• Overløbsbygværker er ofte pla-

KLIMA

Overløb

ceret i den lave del af byen, ved åen eller engen, og dette betyder, at der er høj grundvandsstand og tvivlsomme funderingsforhold.

S p u l e s y s t e m

• Placering i bymæssig bebyggelse er ofte på et områdeklassificeret areal med forurenet jord.

Endelig er der mange steder god chance for at finde fortidsminder i udgravningerne, hvorfor forundersøgelser af det lokale museum bør overvejes.

• Ved placeringen skal der således tages højde for forhold i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, museumsloven, planloven og byggeloven. Endelig skal placeringen fremgå af spildevandsplanen. Der ligger derfor adskillige tidskrævende udfordringer bare ved placeringen.

5 Bassinernes udformning Når mulige placeringer er lokaliseret, kan man begynde at finde en bassinudformning, der passer med placeringen. Skal det størst mulige bassinrumfang placeres på den mindst mulige grund, vil valg af et bassin, der er firkantet, mangekantet eller udformet efter arealets form, ofte være en hensigtsmæssig udformning. Er der mere plads til rådighed, vil et rundt bassin ofte give et bedre forhold mellem pris og rumfang, da specielt vægkonstruktionerne kan udføres mere hensigtsmæssigt i den runde konstruktion.

Er der tale om mindre bassiner og placering f.eks. i vej- eller stiarealer, kan rørbassiner komme på tale. Rørbassiner udføres ofte uden særlige renholdelsesforanstaltninger, hvilket skyldes, at hvis blot indstrømningen sker i én retning (mod afløbet) og med et passende fald, kan dette ofte alene sikre en god renholdelse af bassinet.

Endelig kan bassiner etableres med særlige konstruktioner f.eks.

Figur 2: Eksempel på anlægsudformning.

Pumpe

Pumpe

Mekanisk finrist Fra opland

særlige former for elementbassiner, som har specifikke fordele såsom hurtig etablering.

Arealet oven på et bassin skal tænkes ind i de fremtidige terrænforhold. F.eks. kan der etableres en parkeringsplads, hvorved der sikres let adgang til adgangsdækslerne samt nyttiggørelse af bassinarealet. Med passende jorddækning kan arealet også ændres til et grønt areal, hvor adgangshuller indpasses. Husk gode adgangsforhold til bassinet. Nedenfor har vi vist et eksempel på anlægsudformning.

6 Drift af overløbsbassiner 6.1 Renholdelse Drift af overløbsbassiner skal på linje med andre driftsopgaver tilrettelægges, så driftsarbejdet minimeres mest muligt. Det vil sige med så lidt nedgang i bassinerne som muligt og med så lidt fysisk arbejde som muligt, når det trods alt er nødvendigt at gå ned i bassinerne.

De senere års bassiner er typisk forsynet med renholdelsesudstyr af varierende typer: 1 Skyllebølgesystemer 2 Spulepumpesystem 3 Mekanisk finrist/tromlesi

Til renseanlæg

Et hensigtsmæssigt valg af renholdelsesudstyr betyder, at den normale renholdelse af bassinerne ofte kan klares automatisk. Kun ved særlige lejligheder er det nødvendigt med manuel oprensning eller spuling.

I øjeblikket er renholdelse ved hjælp af skyllebølger mest attraktiv, idet man får en effektiv oprensning med rimeligt simpelt udstyr og et lavt energiforbrug. Skyllebølgesystemerne kan opbygges på flere forskellige måder, bl.a. med skylleklapper, vacuumsystem, spulepumper og finriste.

Skylleklapper: I forbindelse med bassinfyldning fyldes et skyllekammer med en passende mængde vand, og når bassinet er tomt efter brug, aktiveres skylleklapperne, og vandet fra skyllekamrene skyller hen igennem bassinet og river aflejret materiale med til en opsamlingssump, hvorfra bassinet tømmes.

Vacuumsystem Her suges vand op i et skylletårn, og når bassinet er tomt efter nedbørshændelsen, brydes vacuummet, og vandet skyller hen igennem bassinet til opsamlings-

sumpen, hvorfra bassinet tømmes.

Spulepumper Drejer det sig om forbedringer af eksisterende bassiner, kan renholdelse ved hjælp af spulepumper lettere tilpasses et eksisterende bassinanlæg.

Finriste Finriste kan etableres på tilløbet til bassinet for at sikre det bedste arbejdsmiljø i bassinet og et rent overløb, eller de kan etableres på bassinoverløbet for primært at sikre et rent overløb.

7 Behov for tidlig planlægning Vandplanerne forudsætter, at de krævede tiltag er implementeret senest i 2012 eller 2015. Som nævnt er der en række udfordringer, der skal tages højde for, før man kan etablere bassinerne.

Det vil derfor kræve omgående igangsætning af arbejdet med planlægning af bassinerne, herunder forberedelse af myndighedsbehandlingen efter den gældende lovgivning, for bare nogenlunde at blive i stand til at overholde de stillede tidsfrister for etableringen.

Det kan kun gå for langsomt!

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

43

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Nytænkning vil fjerne unødigt energiforbrug i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er klimakommune og dermed forpligtet til at reducere CO2-udledningen med 2% om året frem til 2025. Kommunens politikere har efterspurgt en god styringsmodel for energiforbruget i kommunens bygninger, og derfor har Ejendoms- og Arealudvalget taget initiativ til at lave et nyt og mere retvisende energibudget. Nytænkningen består i, at budgettet er baseret på, hvor meget energi kommunens institutioner bør bruge, og ikke – som man normalt gør – baseret på, hvad man plejer at bruge.

Hvidovre Kommune udarbejder hvert år et Grønt Budget, som fokuserer på energiforbrug

og CO2-udledning i de kommunale bygninger. Energibudgetterne har i en årrække været decentraliseret, så institutionerne selv har skullet betale for deres energiforbrug. Decentraliseringen har fungeret efter hensigten og resulteret i større bevidsthed om energiforbruget og fremmet energirigtig adfærd.

Men det kan altid blive bedre. Derfor har Teknisk Forvaltning foretaget en række beregninger for kommunens 201 forskellige institutioner. Beregningerne viser, hvor meget energi hver institution reelt set bør bruge, og institutionerne vil med det nye budget blive tildelt penge herefter.

Superkilen - en park i verdensklasse tager form Kinesiske neonskilte, en legeelefant fra Ukraine og fitnessredskaber fra USA er blot et lille udpluk af de ting, der rykker ind i Nørrebros nye verdenspark.

16. august stak Københavns Kommune skovlen i jorden til Superkilen, der bliver indrettet med mere end 100 stykker byinventar, træer og planter fra i alt 57 forskellige lande.

Den lange kile fra Nørrebrogade til Tagensvej, langs cykelruten ved Mjølnerparken over Mimers Plads samt pladserne omkring Nørrebrohallen forvandler sig over det næste år til en helt unik ramme om sport, fællesskab og udeliv og vil samtidig afspejle den mangfoldighed der er på Nørrebro.

Det helt særlige ved Superkilen er, at alt udstyr og byinventar kommer fra andre steder i verden og ikke ligner noget andet i København. Alt i alt bliver den lange kile indrettet med ting fra 57 forskellige lande. Vi har lagt stor vægt på borgerinddragelsen og beboerne på Nørrebro er kommet med et væld af forslag til det byinventar, som kommer til at være i den nye park.

Superkilen er opdelt i tre zoner, hvor Den grønne Park er til leg, motion og picnic på plænen, Den Røde Plads en forlængelse af Nørrebrohallen med plads til marked, sports- og kulturaktiviteter og Mimers Plads, som Superkilens hjerte og det oplagte mødested for de lokale.

Venø indviede ny færge 7. august fik Venøboerne og øens gæster en ny færge til kr. 33,5 millioner.

Langs det ligeså nye færgeleje på Venø Havn var der festlig indvielse med masser af besøgende, da Venø Færgen kom i havn efter en jomfru-sejlads fra Lemvig.

Foto: Tommy Kofoed/Scanpix

44

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

I budgetberegningerne er der taget højde for faktorer som typen af belysning, ventilationens generelle tilstand, institutionens åbningstid, utætte vinduer og døre, m.m. Det betyder, at de institutioner, der med det nye budget modtager færre penge end de plejer, kan løse problemerne ved hjælp af ændret adfærd. Kan man ikke holde de nye budgetter, skyldes det med andre ord ikke dårlig isolering eller et gammelt ventilationsanlæg, men at institutionens medarbejdere måske skal blive bedre til at slukke for lyset eller lukke vinduerne.

Vordingborg Kommune står godt i CO2 regnskab Mens danskerne i gennemsnit udleder 10 tons CO2 om året, udleder borgerne i Vordingborg kun 8,9 tons. Det viser en kortlægning, som rådgivningsvirksomheden Cowi har foretaget af udledningen i 2008. Kortlægningen er et led i Vordingborg kommunes arbejde med en klimastrategi, som skal nedbringe mængden af udledte drivhusgasser.

I alt udledes der årligt ca. 416.000 tons CO2 i Vordingborg Kommune, og de helt store udledere er transportsektoren og landbruget, som udleder henholdsvis 160.000 tons og 114.000 tons.

Selvom udledningen pr. borger er lavere end gennemsnittet på landsplan, kan og skal CO2 udledningen i Vordingborg Kommune bringes ned. Vordingborg Kommune har tiltrådt EUs klimapagt – den såkaldte Covenant of Mayors – som forpligter til en reduktion i CO2 udledningen fra hele kommunen på mindst 20 procent i 2020. Samtidig er der indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedsætte udledningen fra de kommunale bygninger og virksomheder med 2 procent om året frem til år 2025.

POLITIK OG LEDELSE

STÆRKE ANLÆG KOMMER IKKE AF SIG SELV Dem skaber vi sammen. Rambøll rådgiver kommuner og energiforsyninger om vedligehold af broer, tunneller, havne, spildevand og andre infrastrukturanlæg. I samarbejde med vores kunder sikrer vi en optimal udnyttelse af ressourcer gennem en systematisk og effektiv tilgang til drift og vedligehold. Kontakt Søren Duus, sdu@ramboll.dk eller Asger Knudsen, akn@ramboll.dk og hør mere om vores ydelser. www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

45

PLANLÆGNING

Københavns Kommune

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Amager Strand Københavns Copacabana Kitesurfing, beachvolley og isspisning.

Der er plads til det hele på Amager Strand, som er Københavns svar på Brasiliens Copacabana / Af Sofie Mehl Augustesen

Solen bager fra en skyfri himmel.

Langs den langstrakte lavvandede lagune stavrer småbørn med farvestrålende blebadebukser af sted i vandkanten med plasticspande og skovle i hænderne. Forældrene ligger i sandet ved klitterne og holder et årvågent øje med poderne. På den anden side af klitterne ud mod Øresund holder de unge til. Med ghettoblastere og solbrune kroppe har de indtaget den del af stranden, som børnefamilierne holder sig til. Så langt øjet rækker er der liv og aktivitet en sommerdag på Amager Strand. ”København skal være en by for mennesker. En by man har lyst til at leve i, hygge sig og lege i. Derfor skal der være åndehuller og grønne steder i hele byen. Her mødes københavnerne og kommer hinanden ved. Amager Strandpark er en vigtig brik i denne ambition,” siger Hjalte Aaberg, administreren-

46

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

de direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Siden Amager Strand blev anlagt i 2004, har den været popu-

lær blandt københavnerne. Alene i juli måned 2010 tog mere end 30.000 til Amager Strand.

Men Københavns Kommune vil

gerne have besøgstallet endnu højere op. Derfor skal det være nemt at komme til stranden.

Langs Amager Strand har stativer til omkring 5000 cykler fået førsteprioritet; men også med metroen er det nemt at komme til stranden. Hele tre stop ligger under fem minutters gang fra sandstranden.

Netop den grønne mobilitet er central i kommunens vision om, at København i 2015 skal være kendt som verdens miljømetropol.

Skal målsætningen om, at 90 procent af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter nås, kræver det investeringer i infrastrukturen. ”I København har vi en vision om, at det skal være nemt for borgere og gæster at komme til og fra byens perler. Amager Strand er jo et godt eksempel. Skal vi have københavnerne til at bruge faciliteterne, skal tilgængeligheden være i orden - og med en klar prioritering af cykler og kollektiv trafik. Det vi ser ved Amager Strand er grøn mobilitet i praksis: Der er få parkeringspladser til biler; men til gengæld er det nemt at komme til stranden med cykel og metro,” siger Niels Tørsløv, der er chef i Center for Trafik.

PLANLÆGNING

Grøn på 15 minutter I dag er det ca. 60 procent af københavnerne, som kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter.

- I 2015 skal det være 90 procent I dag besøger københavnerne gennemsnitligt byens parker, strande og havnebade hver anden dag - I 2015 skal det være dobbelt så ofte som i dag

Aktiviteter på Amager Strandpark Badeanstalten Helgoland kan benyttes året rundt og huser blandt andet en vinterbaderforeningen ”Det kolde Gys”.

Stranden er inddelt i områder så svømmere, dykkere, kajakroere, kite- og windsurfere kan træne uden at blive forstyrret.

De mange ruter, som løber langs Amager Strandpark, bruges af skatere, rulleskøjteløbere og løbere.

Der er plads til ca. 5000 cykler i de mange cykelstativer rundt på strandøen.

Bag om Amager Strandpark Amager Strandpark I/S er stiftet af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, der sammen har ansvaret for den daglige drift og udvikling af Amager Strandpark.

Selve sekretariatet er forankret i Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning i Center for Park & Natur

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

47

NYT FRA MINISTERIER

Naturen har brug for plads Mangel på plads og ændringer af naturarealer udgør de alvorligste trusler for en mangfoldig natur med mange forskellige planter og dyr i Danmark. Det fremgår af et faktaark fra By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd om trusler mod biodiversiteten i Norden.

Mindst tre fjerdedele af Nordens udryddelsestruede plante- og dyrearter er under pres, fordi artsrige naturarealer bliver ændret. I Danmark har det bl.a. haft store omkostninger for naturen, når moser og andre våde områder er blevet omdannet til landbrugsjord, eller når urskovlignende vildskov er ændret til lige rækker af intensivt dyrkede træer.

EUs stats- og regeringsledere har besluttet, at tabet af biodiversitet skal være stoppet inden 2020.

Minebrug, stenbrud og affaldsdeponering forstyrrer også levesteder. De sidste urørte vilde områder i Norden er på Svalbard og i nogle få fragmenterede beskyttede områder.

– FREM MOD 2010 NORDENS NATUR

Mindst tre fjerdedele af Nordens udryddelsestruede arter er truet udelukkende af ændringer i arealanvendelsen. Størstedelen af disse arter tilhører gamle naturskove, kulturbiotoper og vådområder. Konsekvenserne ved intensiveringen af skov- og landbrug er tydelige, og tiltag for at tage hånd om problemerne er blevet påbegyndt. Eksempelvis yder EU økonomisk støtte til græsning og høslet i traditionelt landbrug, og praksis indenfor skovbrug bliver ændret for at tage hensyn til naturbevarelse – for eksempel ved at efterlade dødt ved i skovene. Ved dræning og tørveindvinding af vådområder i dag bliver påvirkningerne af de tilstødende ødelæggende virkning har kun en nøje vurderet. Moser, vådområder, kulturbiotoper, kilder og andre leveFlere truslerområder ikke hele naturtyper og og truer på lokalt plan, steder restaurereskan mange steder. i et frøerne

eten i Norden Trusler mod biodiversit

liv på Jorden, er gået , som er et vilkår for den Den biologiske mangfoldighed 100 år. Forringelse af levesteder er i de sidste Tabet af bioalarmerende tilbage globalt og i Norden. biodiversiteten både af verden. største trussel mod i Norden som i resten diversitet er lige så stort på grund af ændret arealbliver mindre eller forstyrres eller bebygges bliver der Levestederne forsvinder, anvendes til landbrug de beanvendelse. Når naturområder biologiske mangfoldighed. Forringelsen af til den klimaforandringer og mindre og mindre plads levestederne, af fragmentering varede økosystemer skyldes fremmest rettet mod levesteder biodiversitet er først og og eksistens. forurening. Truslen mod bestande, genetiske diversitet og påvirker dermed arternes er er de næststørste trusinvasive arter og klimaforandring påvirket af jagt, fangst, direkte Ikke-hjemmehørende Mange bestande er også af mennesker eutrofierer, ler mod biodiversiteten. og bifangst. Udslip forårsagetarternes levevilkår nu og i indsamling samt fiskeri således påvirker og forsurer og forurener levesteder

bestande af arter. Eksempelvis vandhuller, fotil andre tilvokset vandhul flytte ikke er for fragmenteret. invasive arter udgør en stor trussel Ikke-hjemmehørende rudsat at området kan også hjælpe en Restaurering af et levested sig, såfremt art med at genetablere forsvundet Spredningen af ikke-hjemmehørende invasive arter er globalt blevet klassificeret trusler er sidste bestand. Andre den den det ikke varsom anden største hele trussel mod biodiversitet. Invasive arter spredes til nye omfattende og gælder derimod mere områder med såsom menneskets hjælp via international handel, transport og rejser. klimaforannaturtyper og deres arter, fjeldnatur samt inddringer, der truer Nordens En lille del af de arter som ankommer til nye områder, etablerer sig, har god landsisen og havisen.

fremgang og bliver skadelige for områdets oprindelige arter. Fremmede arter,

fremtiden.

delsen har stor betydning Ændringer i arealanven

r har påvirket levestederne udnyttelsen af naturressource tningen og arArealanvendelsen og ændres, ændrer artssammensæ for dygennem tiderne. Når levesteder i arealanvendelsen er oftest ugunstige Ændringer levesteder i ternes dominans også. sig om beskyttelse af med mindre det drejer rearterne i et område, nye naturområder. krav om voksende kommercier en skyldes samfundets Ændringer i arealanvendels og af andre naturressourcer. For biodiversiteten nael udnyttelse af landområder i arealanvendelsen, at de såkaldte uproduktive tages i de mest alvorlige ændringer og vådområder, udgraves eller drænes og moser turlige områder, såsom skovbrug eller tørvegravning. brug som landbrugsjord, af af landbruget og et ophør lidt mest af intensiveringen e, som oprindeligt er De naturtyper, der har produktive arealer er kulturbiotopern og høslet har ført græsning af produktion på mindre Ophøret landbrug. til og går tabt, og de tilhøblevet formet af det traditionelle landbrugsområder vokser det traditil at traditionelle, artsrige landbruget har erstattet truede. Intensivering af marker, der forvaltes med rende arter er nu stærkt med ensformige og gødskedemangler græsklædte grøfter tionelle kulturlandskab Sådanne landskaber maskiner og drænes effektivt.og den tilhørende rige flora og fauna. og skovbevoksede områder metning og aldersstruktur med gjort skovenes artssammensæ Intensivt skovbrug har og væltede stammer fyldt i rige på rådnende ved til der. Naturen i fjeldene re ensformigt. Naturskove med de arter, der hører sammen efterfølgende den forsvinde og at liv er ved steder på grund af overgræsning længeNorden ændrer sig mange sommer græsgange ikke steder er groet til, hvor erosion, mens de andre re bliver anvendt. og spreder sig over naturområdertræninfrastruktur trafikal og Bebyggede områder er tæt bebyggede. Skovveje de områder, der allerede med øget tæthed nær og Finland, og fragmenterer områder i Norge, Sverige på Færøerog Island i egne ger i dag dybt ind i øde Selv de mest fjerne sidste vidtstrakte naturområder. søsiden, og trafik og forstyrrelser fra besøgende eller den gene kan nås fra enten land- bestande isoleres fra hinanden, hvilket truer påvirer steget markant. Arternes bebyggelse på strandene Sommerhuse og anden med blandt andet terrænnetiske mangfoldighed.

Den stigende naturturisme og anden form for forstyrker naturen på strandene. kan forårsage øget støj gående køretøjer og vandtrafik har tæmmet naturlige floder og lagt store reservoirer af udvindingen af fossile relse. Dæmninger og Marine miljøer forstyrres landområder under vand. af telemaster. og vildmarker præges brændstoffer og vindkraft,

med virkninger, akutte være kan som ikke hører hjemme i Norden, kaldes invasive, fordi de konkurrerer med de Nogle trusler mens andre først med det samme,arter hjemme-hørende om føde og der er synlige af levesteder, spreder sig og øger deres betid. Det kan afhænge noget efterog bliver synlige stande forstyrrer økosystemers En forværring af funktion. De kan også sprede parasitter og af en arts udbredelse. omfanget sygdomme, på en følger for de oprindelige arter. Nye arter forsom kan have uventede effekt kan have en øjeblikkelig et levested ændringer ventes at sprede sig nordpå på grund af klimaforandringer, der ændrer levestelille udbredelse, hvorimod art med en hvis udbredelse derne. Ikke allei arter, fremmede arter skader oprindelige arter. kun reflekteres langsomt tilfældet ved en er stor. Det er eksempelvis Når en invasiv art er etableret, er det meget vanskeligt at fjerne den. I havet fødegrundlaget. af først reducering

og i indre farvande er det stort set umuligt. Den mest effektive måde at undgå kan være betrusler af enkelte fremmede arters ankomst ogafspredning er en præventiv indsats og en effektiv Virkningerne flere effekt men den kombinerede grænsede, lovgivning.

Invasive arter som er ankommet bør udryddes, deres spredning hinkatastrofal. Mekanismerne være trusler kan dres og skadelige effekter oprindelige arter reduceres. Jo tidligere en bevære kan på ofte komplekse, og det bagved er kæmpelse starter, desto mere effektiv er den. Information spiller en central rolle i fra virkning. svært at adskille årsag

Plante- og dyrebestande er blevet udnyttet i samme grad som landområderne. I tidens løb har udnyttelse af bestande truet adskillelige arter. Flere fiske-, krebsdyr-, sæl og hvalarter er blevet udnyttet udover bestandens evne til at forny sig. Via internationale fangstkvoter og fredning forsøger man at sikre at marine arters bestande ikke trues. Ofte er kvoterne så store, at bestandene i praksis stadig bliver overudnyttede.

Mennesket har altid jaget og meget vildt og mange store rovdyr har været alvorligt truede. I dag reguleres jagt med kvoter, og man stræber efter at jage på en bæredygtig måde. Bestanden af rovdyr reguleres, så de forårsager mindst muligt skade på husdyr. Forfølgelsen af rovdyr er mindsket i Norden, men er endnu ikke ophørt, og ulovlig jagt forekommer stadig.

Skadelige kemikalier Forurening og følgende kontaminering, næringsbelastning og forsuring er indirekte trusler mod arter og deres levesteder. På trods af at mængden af miljøgifte er faldet i Norden, findes der stadig en overhængende trussel fra f.eks. olie- og kemikalieulykker. Østersøen og indlandsfarvande vil fortsat blive næringsbelastede, så længe næringsstoffer fra landbrug og spildevand bliver udledt i vandløb eller havet. Østersøen og mange indlandssøer klarer sig dårligt på grund af næringsbelastning, og sandstrandene trues af tilgroning. Næringsbelastningen rammer også på land. Luftbåret kvælstof aflejres i terrestriske naturtyper og øger næringsbelastningen eksempelvis i kulturbiotoper, hvilket accelerer deres tilgroning.

bekæmpelsen af invasive arter.

Klimaforandringer er en voksende trussel Den biologiske mangfoldighed i Norden trues af stigende temperaturer og stigende nedbør, der skyldes klimaforandringer. Klimaforandringer forårsages primært af udledning af drivhusgasser fra menneskelig aktivitet, og konsekvenserne af drivhusgasserne vil afhænge af hvordan udledningen udvikler sig. Klimaforandringerne forventes især at have ødelæggende konsekvenser for kystbiotoper og naturtyper, der er associeret med is og permafrost, og de tilhørende arter.

Fordelingen af naturtyper og arter vil ændre sig dramatisk, og både arter og naturtyper kan tilmed forsvinde helt. Forandringerne forventes at blive særlig omfattende i arktiske områder, da Det Arktiske Ocean hindrer arternes spredning længere nordpå. Nogle arter vil ikke være i stand til at tilpasse sig ændringer i deres levesteder eller flytte sig i takt med at naturtypernes fordeling ændrer sig. Nordens fjeldnatur kommer også til at forandre sig, når klimaet bliver varmere. Fjeldarterne mister deres levesteder når skovgrænsen flytter nordpå og højere op af fjeldet. Naturtyper i permanent frosne områder, såsom palsa moser i Finland, risikerer at ophøre med at eksistere, når permafrosten tør.

Grønlands dominerende naturtype, den arktiske tundra, forsvinder i takt med at klimaet bliver varmere. Indlandsisen svinder, ligesom havisen der er livsvigtig for isbjørnen. Kortere og mere milde vintre skaber allerede problemer for sælers formering, fordi de føder deres unger i snehuler bygget på isen. Det er især et problem for den truede Saimaa ringsæl i Finland. Arter sydfra kan også sprede

ændrintydelige forårsager sig nordpå til de nordiske lande.

De stigende temperaturer kan fremme tilgroning af landbruget Intensivering færre i antal, bliver Da landbrugene af kulturbiotoper, samt øge ikke-hjemmehørende invasive arters overlevelse og ger i landskabet. mere ensformige i størrelse bliver markerne spredning. men stiger er fra Landskabet på billedet og biodiversiteten falder.

Foto: Riku Lumiaro. det sydvestlige Finland.

By- og landskabsstyrelsen - www.blst.dk/biodiversitet/nordensnatur

Truslerne er anderledes i Grønland Til forskel fra resten af Norden er arealanvendelsen ikke den største trussel mod levesteder og arter i Grønland. Den største trussel kommer derimod fra en for intensiv udnyttelse af naturen og naturressourcerne.

Sammen med andre former for forstyrrelse har især jagt og fiskeri forårsaget alvorlige tilbagegange for flere bestande af pattedyr, fisk, fugle og krebsdyr. I dag forsøges tilbagegangen hindret ved at fastlægge biologisk definerede kvoter samt fredningsperioder.

I Grønland er fragmentering eller ændringer i arealanvendelsen ikke noget problem, da de isfri områder langs kysten er omfattende i forhold til den lille og spredte befolkning. Det er kun omkring 700 hektar i det sydlige Grønland, der bliver brugt til landbrug. Trafik foregår primært med fly eller skibsfart, og områderne fragmenteres derfor ikke af veje og anden infrastruktur.

Olie- og gasudvinding samt trafik stiger dog stadig. På sigt forventes klimaforandringer at blive en betydelig trussel mod biodiversiteten i Grønland.

Alle referencer kan findes på faktaarkets hjemmeside: www.blst.dk/biodiversitet/nordensnatur

30. juni 2010

iodiversitet/nordensnatur relsen - www.blst.dk/b By- og landskabssty

Læs faktaarket her: www.blst.dk/NR/rdonlyres/ 13054F02-61FD-4280-9556-A6 B7F4FFB980/0/FaktaarkTruslermodbiodiversiteteniNorden.pdf

Gennem offentliggørelse af nøgletal kan bygherrerne danne sig et overblik over de krav og forventninger, der med rimelighed kan opstilles i forbindelse med udbud.

Offentliggørelsen er samtidig med til skabe mulighed for, at offentligheden kan følge med i, hvordan det går med ambitionen med at sikre kvaliteten og færre fejl og mangler i det statslige byggeri.

nyt fra

Entreprenørers præstationer på hjemmeside Når en rådgiver eller en entreprenør bliver involveret i en statslig byggeopgave, stiller bygherren krav om, at kvaliteten af rådgiverens og entreprenørens indsats skal vurderes i form af nøgletal.

Som noget nyt offentliggøres nøgletallene for entreprenører nu, så man kan se hvordan de enkelte entreprenører performer, når det drejer sig om fx fejl i byggeriet, overholdelse af tidsfrister mv.

Udnyttelse af fiske-, hval- og vildtbestande

Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 2010 - Anvendelse af affald til jordbrugsformål Vejledningen redegør for, hvordan reglerne for anvendelse af affald til jordbrugsformål skal fortolkes og anvendes.

Formålet med vejledningen er at give kommunerne, affaldsformidlere og konsulenter og rådgivere et redskab til en bedre forståelse af bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Vejledningen vil ligeledes være et redskab, der kan anvendes af kommunerne i forbindelse med deres sagsbehandling samt af rådgivere/ aktører i branchen.

Læs Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 2010 her: www2.mst.dk/udgiv/ publikationer/2010/978-8792668-73-8/pdf/978-8792668-74-5.pdf

Ny guide til strandbeskyttelse Hvad er tilladt, og hvad er forbudt inden for strandbeskyttelseslinjen, og hvordan søger man om dispensation fra de strenge regler, der be-

skytter natur og landskab nær kysten?

Svarene fås i en ny folder fra By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre, der har ansvaret for naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse.

Hjemmesiden og folderen imødekommer et stort ønske fra bl.a. kommuner og ejendomshandlere om overskuelig information til ejere af ejendomme ved kysten.

Folderen kan hentes her: http://www.blst.dk/NR/ rdonlyres/4886530E-F662-4B59BD58-9F58F7F6A37F/109858/ Landskabsversion110510.pdf

48

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Brian Mikkelsen sætter ekstra turbo på energikrav i dansk byggeri Branchen skal have optimale rammer for at udvikle fremtidens lavenergibyggeri. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen fremskynder arbejdet med en frivillig 2020-lavenergiklasse i dansk byggeri. Senest i foråret 2011 bliver 2020-mål meldt ud, så byggebranchen kender de fremtidige krav så hurtigt som muligt.

Ifølge den energipolitiske aftale skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med 25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt 75 pct.

30. juni i år trådte det nye bygningsreglement 2010, BR10, i kraft. BR10 indfører krav om et reduceret energiforbrug med 25 pct. i alle nye bygninger samt en frivillig 2015-lavenergiklasse, som reducerer energiforbruget med yderligere 25 pct., svarende til et energiforbrug, der er 57 pct. lavere end før BR10.

Vækstorienteret Regionschef - søges til HedeDanmark, Grøn Service - Fyn Til HedeDanmarks fynske driftscenter i divisionen Grøn Service søges en resultatorienteret regionschef med lyst og evne til at arbejde med vækst og forretningsudvikling inden for den grønne service- og anlægsgartnerbranche.

Du vil få ansvaret for Driftscenter Fyn, der betjener hele det fynske marked. Dit primære fokus bliver vækst, indtjening og daglig ledelse af driftscenteret. Du vil referere direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsområder og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.

Dine opgaver bliver: • at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling inden for grøn service med særlig fokus på det offentlige marked • at skabe tætte relationer med private virksomheder, boligselskaber og kommuner • budget- og økonomiansvar for Driftscenter Fyn, der omsætter for et pænt tocifret millionbeløb • at fungere som sparringspartner for din driftsleder og øvrige medarbejdere – i alt ca. 15, såvel fagligt som personligt • at skabe resultater gennem andre, blandt andet ved selv at gå forrest og vise vejen • at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores mange kunder • at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leverandører i facility-markedet Vi forventer, at du: • er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne omkring værdibaseret ledelse • har en stærk faglig baggrund inden for faget. Du kender til kerneforretningsområder inden for vejservice, anlægsgartneri og ejendomsservice • har en uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. en ”grøn” uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller ingeniør

• er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber gennem organisationen • motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen enkeltperson kan løfte disse alene • har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende arbejdsmiljø • motiveres af forretnings- og idéudvikling Vi tilbyder: • handlefrihed og stor medindflydelse • selvstændigt ledelsesansvar • en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed med ambitioner om vækst • en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for branchen • en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig udvikling • tiltrædelse senest 1. december 2010 Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.

Din ansøgning sendes til: HedeDanmark a/s Personaleafdelingen Klostermarken 12 8800 Viborg mrk.: arn/regionschef/grønservice/fyn eller på mail til arn@hededanmark.dk gerne som en samlet pdf.

Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2010.

Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk.

www.hededanmark.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

49

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Syv danske og internationale hold udvalgt til byudvikling i Fredericia

Syv hold med arkitekter, ingeniører, bylivseksperter, økonomer og andre fagfolk er efter prækvalifikation valgt ud til konkurrencen om en udviklingsplan for Fredericias nye bydel. Feltet af hold indfrier i høj grad forventningerne hos partnerskabet bag FredericiaCprojektet.

De syv udvalgte hold tæller fagfolk fra Storbritannien, Italien, Tyskland, Holland, Sverige

og Danmark. I alt 36 tværfaglige hold havde søgt om prækvalifikation, da fristen udløb 14. juni, og netop tværfagligheden har været et absolut krav fra FredericiaC. Det er en stor opgave, der venter de syv hold. Udover at udarbejde en plan for området skal de forklare, hvordan visionen om bl.a. byliv, arkitektur, borgerdeltagelse og bæredygtighed kan føres ud i livet.

De skal anvende et nyt værktøj til at arbejde med bæredygtighed i forhold til både miljø, økonomi, sociale forhold og sundhed, og endelig skal de forholde sig nøje til problemstillinger som håndtering af jordforurening og nærheden af risikovirksomheder.

Konkurrencen er en såkaldt tofaset parallelkonkurrence med indbygget dialog.

Når konkurrencen er utraditionel, skyldes det bl.a., at konkurrenceprogrammet, som danner grundlag for holdenes opgave, kan revideres undervejs, efterhånden som dialogen mellem hold, borgere og interessenter udvikler sig.

De prækvalificerede hold er: • Tegnestuen Vandkunsten, Esbensen A/S, Sloth Møller

Nyt om Kongernes Nordsjælland Miljøminister Karen Ellemann har været til møde med borgmestrene for de fem nordsjællandske kommuner: Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som har været på tegnebrættet siden 2003. På mødet blev det tilkendegivet fra de fem kommuner, at der i de nye byråd fortsat er stor opbakning til det forslag til afgrænsningen, som blev fremsendt i sommeren 2009 til daværende miljøminister Troels Lund Poulsen.

Ministeren tilkendegav, at hendes ambitioner er, at der hvert år kan indvies en ny nationalpark. Thy og Mols Bjer-

50

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

ge er indviet i 2008 og 2009.

Vadehavet forventes indviet i 2010. Skjern Å og Kongernes Nordsjælland kan derfor indvies i 2011 og 2012, hvis alt går som ønsket.

Borgmestrene afventer nu ministerens møde i efteråret med forligskredsen bag nationalparkloven. De oplever, at Kongernes Nordsjælland er en sag, som miljøminister Karen Ellemann prioriterer meget højt, og står alle klar til at trække i arbejdstøjet og hjælpe med det fornødne bekendtgørelsesarbejde, så Kongernes Nordsjælland kan indvies senest i 2012.

A/S, Viatrafik, IMOTIO, ICP A/S, SBI, CBS, KA. • Adept, COWI, Noema, Topotek 1 • Arup Design, Effekt, Experientia • SLA, Atkins Danmark, Deloitte, Norconsult, Keinicke og Overgård, LIFE • Cobe Arkitekter, Transform aps, LIW Planning aps, Transsolar, MIC • Lundgaard & Tranbjerg, Kristine Jensens Tegnestue, Alectia • KCAP, Rambøll, Facton.

FredericiaC 50 % boliger, 40 % erhverv – heraf op til 15.000 m2 detailhandel 10 % kultur.

Nej til kystsikring syd for Lønstrup Hjørring Byråd har taget stilling til et forslag om kystsikring på en strækning syd fra Lønstrup. Det drejede sig om strækningen fra vejen ’Flakket’ til vejen ’Løbet’.

Ansøgerne ønskede strækningen kystsikret for at bevare de unikke kulturværdier som strand, klint, udsigt og vandrestien fra Lønstrup til Rubjerg Knude. Kystsikringen ville desuden betyde, at der ville blive en mere permanent strand, at sommerhusene langs strækningen ville blive sikret, samt at sandfygningen i området omkring Lønstrup By ville blive reduceret.

Mange modstandere af kystsikringen meldte sig også på banen. Modstanderne mente, at naturen skulle have lov at gå sin gang så klinten ikke ødelægges, og at området kunne beholde sit særpræg.

Den gennemførte høring blandt de berørte lodsejere viste, at meningerne var delte blandt lodsejerne. Det var ca. 60%, der støttede et kystsikringsprojekt, og under 50% ønskede at støtte projektet økonomisk.

Det var da også et delt byråd, der med 2/3 stemmer valgte ikke at fremme forslag om kystsikring, dermed bliver det også fremover naturen, der kommer til at råde i området.

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Jord skaber nye landskaber i Holstebro Holstebro Kommune har vedtaget en ny strategi for brugen af overskudsjord. Strategien medfører bl.a., at der spares CO2, og at der skabes nye landskaber og miljøer, som borgerne kan bruge rekreativt og til fritidsinteresser – for eksempel kælkebakker og vandre- og løbestier.

Når der graves ud til nye bygninger, veje og byggemodninger, bliver der jord til overs, fordi der fyldes op med sand eller stabilt grus. Overskudsjorden bliver kørt væk og genanvendt. Helst så tæt på udgravningen som

muligt - og tit bliver det til støjvolde ved en ny udstykning.

Holstebro Kommune er netop nu i gang med at bygge et nyt parkeringshus i to dæk ved Rådhuset. Her blev der ca. 7000 m3 jord i overskud, som blev kørt væk på 538 vognlæs.

Med den nye strategi har Holstebro Kommune foreløbig udvalgt tre nære lokaliteter i Holstebro, to i Vinderup og et i Ulfborg, hvor kommunen genanvender jorden til bl.a. støjvolde, skovrejsning, fodboldbaner, kælkebakke, udsigts- og skibak-

ke, løbestier osv. Kommunen arbejder også med en nyt koncept for støjvolde, så de udover at afskærme beboelser for støj fungerer som rekreative områder.

Læs mere om strategien, planerne for de udlagte lokaliteter og om anvendelsen og udformningen af støjvolde her: www.holstebro.dk/~/media/ PDF%20filer/Bo%20og%20 b y g / N y h e d e r / O m % 20 H o l stebro%20Kommunes%20 ny%20strateg i%20for%20 overskudsjord.ashx

Sønderjyske kommuner knytter tættere bånd Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner indgår samarbejdsaftale, der skal fremme yderligere vækst og udvikling i landsdelen. De fire sønderjyske kommuner har indgået et formaliseret samarbejde i Det Sønderjyske Koordinationsudvalg.

En fælles indsats skal knytte tættere bånd i det politiske og administrative samarbejde kommunerne imellem og dermed fremme sønderjyske interesser.

Borgmestrene Aase Nyegaard, Sønderborg Kommune, Jens Christian Gjesing, Haderslev Kommune, Laurids Rudebeck, Tønder Kommune, og Tove Larsen, Aabenraa Kommune har underskrevet aftalen, der er godkendt i alle fire kommunalbestyrelser/byråd.

De fire borgmestre er enige om, at der er brug for et fælles talerør, når det gælder sønderjyske interes-

ser. At det nytter at stå sammen, har man netop set med beslutningen om at placere et af de fem centre til objektiv sagsbehandling i Haderslev. En beslutning, som betyder ca. 250 nye arbejdspladser til Haderslev Kommune og til Sønderjylland.

Koordinationsudvalget vil sætte fokus på tiltrækning, udvikling og fastholdelse af uddannelsestilbud i området, fremme af vækst og udvikling for erhvervslivet og koordinering af fælles interesser inden for miljø, trafik og infrastruktur.

Danmarks første naturrasteplads kommer til Korsør Slagelse Kommune opfører i samarbejde med en række sponsorer Danmarks første naturrasteplads på Storebæltsvej i Korsør.

Rastepladsen vil indbyde til fysisk aktivitet, oplevelser og afslapning til gavn for borgere, turister og trafikanter.

Man vil kunne søge hvile, motion, oplevelser og information om Storebæltsbyggeriet blandt blomster og træer eller ved den lille nye sø.

Arealet indeholder også en udstillingsbygning, som formidler byggeriet af Storebæltsbroen - en af verdens største broer.

Hele projektet forventes afsluttet inden sommerferien 2011.

De fire sønderjyske borgmestre skriver under på, at de vil samarbejde endnu mere.

Fra venstre er det Laurids Rudebeck, Tove Larsen, Aase Nyegaard og Jens Chr. Gjesing.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

51

KORT NYT PARK OG NATUR

De lokale orkideer har det godt Daværende miljøminister Connie Hedegaard sendte i 2007 en lidt utraditionel hilsen til Fredericia og Hedensted kommuner. Hilsnen indeholdt billedet af en sjælden og sårbar orkideart kaldet Stor Gøgeurt.

De to kommuner fik til opgave at passe på denne specielle orkide. Alle andre kommuner i Danmark fik på samme måde tildelt en ’ansvarsart’, det vil sige en truet plante- eller dyreart at have ansvaret for.

Optællingerne i år viser, at Stor Gøgeurt trives på sine levesteder i Fredericia og Hedensted kommuner. Kommunernes opgave

er at sikre, at endnu flere skove kommer i en tilstand, hvor orkideerne trives, så bestandedeerine fortsat kan brede sig. Derfor er Fredericia og Hedensted kommuner i kontakt med ndskovejerne for at sikre den rigtige behandTUling af skovene. Nogle af skovene er NATUygRA 2000-skove, som skal drives bæredygger tigt (hvor skovene vedligeholder og forynger ngsig selv) for at sikre den biologiske mangfoldighed.

natur

Stor gøgeurt.

Foto: Niels Paul Dreyer/ Scanpix

Sydfynsk guidebog Naturvejleder Jesper Vagn Christensen, SNS, Fyn var i 2009 frikøbt i to måneder af det tværkommunale Naturturisme I/S. Jespers opgave var at skrive teksten til en guidebog for Øhavs-

stien – den 220 km lange vandrerute rundt om Det Sydfynske Øhav. Desuden skulle der leveres fotos og tegninger.

Bogen hedder ’Øhavsstien – En vandretur rundt om Det Sydfynske Øhav’ og er støttet af Tips og Lottomidlerne og Skov- og Naturstyrelsens tilskud til Lokale Grønne Partnerskaber.

Øhavsstien har fået sin egen guidebog: Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Opdaterede feltskemaer - juni 2010 BLST har offentliggjort nye feltskemaer til brug for kommunernes naturplanlægning. Feltskemaerne anvendes ved besigtigelsen af naturarealerne, hvor der udfyldes et selvstændigt skema for hver hovednaturtype. De udarbejdede feltskemaer kan ses og downloades via BLSTs hjemmeside. Feltskemaerne er i lighed med de tidligere generationer (2007 og 2008) af feltskemaer implementeret i naturdatabasen, så nye formularer for data fra § 3 registreringer kan tilgås via naturdata.dk eller via webservices på naturdatabasen.

Nye rekreative stier i 100 danske byer Snart vil der rundt om i det danske landskab skyde pæle med et Kløversti-logo op. Hver pæl vil være startpunktet for fire forskellige stier af varieret længde. Hver sti får sin egen farvekode ligesom en skiløjpe. Grøn er 2,5 km, blå 5 km, rød 7,5 km, mens den sorte sti kan være af en længde på mindst 10 km, der passer til den lokale by og oplandets indhold af natur, kulturmiljø og friluftsoplevelser. Ruterne vil kæde eksisterende faciliteter, oplevelser, udfordringer, formidling og

52

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

motionsmuligheder sammen på nye måder. For eksempel byens udendørs kunst, fugleliv, blomsterliv eller parkour-udfordringer.

De 400 stier fordelt på 100 byer vil de næste fire år blive etableret af Friluftsrådet. Konceptet, som hedder Kløverstier, vil forene befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse. Nordea-fonden finansierer projektet med 6,5 mio. kr.

Sammen med bl.a. kommuner, frivillige for-

eninger inden for kultur, historie, idræt og natur samt lokale ældreråd og handicapråd går Friluftsrådet nu i gang med at udvikle Kløverstiernes indhold.

Friluftsrådet håber, at mange kommuner vil være interesseret i at etablere Kløverstier og lade de fire ruter opfylde en del af tanken om, at udnytte kommunernes eksisterende kulturog naturmæssige kvaliteter til at øge sundhed og livskvaliteten for borgerne.

Er jeres klimaregnskab klar til offentliggørelse?

FORCE Technology er en international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed.

Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, olieog gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor.

Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland og USA.

FORCE Technology udfører 3. parts verifikationer af klimaregnskaber iht.

ISO 14064.

Læs mere på www.klimaregnskab.dk

FORCE Technology Hjortekærsvej 99 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 72 15 77 00 Fax 72 15 77 01 info@forcetechnology.dk forcetechnology.com

Kontakt: Afdelingschef Kristian Dammand Nielsen Tlf.: 72 15 77 00 E-mail: kdn@force.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

53

PARK OG NATUR

EU-krav baner vej for stort naturprojekt

/ Af journalist Henrik Førby Jensen og journalist Irene Brandt

I den vestlige del af København ligger Harrestup Å. Siden 1950erne har den ligget som et rindende løb med affaldsvand og stejle, flisebelagte sider, præget af kloakoverløb ved kraftige regnskyl.

Gemt væk bag krat og hegn; men EUs Vandrammedirektiv kræver, at åen opnår ’god økologisk kvalitet’ med målbare resultater inden 2015. Kravet baner vej for, at åen kan blive forvandlet fra en kedelig kanal til en rekreativ naturperle i international klasse, mener Lykke Lenonardsen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur. Nogle har ligefrem sammenlignet projektet med Danmark største naturgenopretningsprojekt: Skjern Å. Lykke Leonardsen ser da også vandrammedirektivet som en løftestang for miljøet, københavnerne og åens mange naboer. ”EUs krav tvinger politikerne til at træffe nogle vigtige og helt rig-

54

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

tige beslutninger for miljøet. Desuden ser jeg forvandlingen af Harrestrup Å som lidt af et kinderæg, hvor vi får store miljømæssige og rekreative gevinster på én gang,” siger hun.

Harrestrup Å var i perioden 1938-1980 et spildevandsteknisk anlæg. Nu vil Københavns Kommune genskabe åen som et naturligt vandløb med rent vand og adgang til at nyde vandet og den natur, der følger med. Så selv om Bruxelles nogle gange kan være langt væk, kan nye direktiver altså også skubbe på en god, lokal udvikling, konstaterer Jan Rasmussen, Center for Park og Natur i Københavns Kommune: ”I de gamle regionsplaner var der nogle tilstræbte målsætninger og tidshorisonter. Med Vandrammedirektivet er der en konkret tidsfrist, som giver en langt strammere tids- og investeringsplan. Der er så selvfølgelig nogle kattelemme rundt omkring, som økonomisk trængte kommuner vil prøve at benytte,” konstaterer han.

En sådan kattelem findes i Miljømålslovens §16: ’Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger.’

§ 6 omtaler 1. en analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristika, 2. en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og 3. en økonomisk analyse af vandanvendelsen.

Stk. 2 fastslår, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af basisanalysen.

Flere af Københavns nabokommuner har hidtil været meget skeptiske over for tanken om en stor investering i Harrestrup Å og har tilkendegivet, at de vil forsøge at undslå sig forpligtelsen til at sørge for, at åen får god, økologisk kvalitet med henvisning til undtagelsesbestemmelsen. Åen har sit udspring i Albertslund og løber gennem Glostrup, Ballerup, Herlev, Rødovre og Hvidovre på sin vej mod udløbet i Kalveboderne i Valby. Herlevs kommunalbestyrelse tog allerede på et møde i 2007 klart afstand fra ideen. Kommunalbestyrelse mener, at åen falder ind under undtagelsesbestemmelserne.

Det mener Københavns teknikog miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, ikke. Tværtimod har hans forvaltning set meget nøje på reglerne og konklusionen er klar: Uanset om målsætningen for Harrestrup Å ændres, ændrer det ikke på kravene til vandkvaliteten.

Kan kommunerne ikke blive enige om en vandplan for åen,

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

Københavns Kommune

EUs Vandrammedirektiv giver mulighed for at føre en genopretning af Harrestrup Å ud i livet. Nabokommunerne er skeptiske, men København står fast: Direktivet giver ikke mulighed for dispensation og fastlægger en klar tidsfrist for projektet

skal Hovedstadregionen mægle og endelig kan sagen ende hos Karen Ellemann. Meget tyder dog på, at det ikke når så vidt.

Møde banede vej 31. august mødtes Bo Asmus Kjeldgaard imidlertid med Herlevs borgmester, Kjeld Hansen. Dette møde blev et vendepunkt for realiseringen af et projekt omkring Harrestrup Å. ”Vi har naturligt nok haft visse forbehold over for projektet; men på mødet fik vi udvidet visionen for åen. Vi vil meget gerne være med til at realisere projektet, hvis vi kan indtænke hele åens forløb fra udspringet i Albertslund til udløbet i Valby Parken i visionen. Åstrækningen kan blive en spændende grøn kile i hele sit forløb i hovedstadsregionen – og denne vision er vi nu enige med Bo Asmus Kjeldgaard om,” siger Kjeld Hansen efter mødet.

Sammen skal de to borgmestre nu inddrage de andre kommuner omkring åen i projektet – og ikke mindst skal der findes en finansiering af projektet. ”På lange stræk har åen karakter af at være et teknisk anlæg, der skal aflede overskydende regnvand.

PARK OG NATUR

”Vi vil gerne have tingene til at spille sammen. Der er ingen, der siger, at teknisk anlæg skal være golde beton konstruktioner. Vi vil gerne se på mulighederne for at udforme disse anlæg som naturområder,” siger Kjeld Hansen og understreger, at i og med at åen på lange strækninger fungerer som et teknisk anlæg, er der også mulighed for at skaffe en del af finansieringen af naturprojektet omkring Harrestrup Å via kloakafgifterne.

Bekymret borgmester Bo Asmus Kjeldgaard vil i løbet af efteråret presse på for at få de sidste nabokommunerne med på at overholde EU-kravet og bakke op om projektet. Men han gør det af lige dele begejstring for projektet og bekymring for naturen. Beregninger viser, at København i løbet af det næste århundrede vil få 40 procent mere regn, end hovedstaden får i dag. ”Jeg er oprigtig talt bekymret for de klimaforandringer, vi oplever.

Kloge folk råbte for 30 år siden op om farerne ved klimaforandringer.

Dengang havde vi et valg. Nu er vi tvunget til at tilpasse os de forandringer, vi selv har været med til at skabe,” siger borgmesteren. Han ser dog også store positive perspektiver i projektet: ”En genopretning af åen gavner plante- og dyre livet. Den giver samtidig københavnerne mulighed for rekreative udfoldelser, og endelig vil åen kunne absorbere vand fra de heftige regnskyl, et ændret klima kan give os flere af. Å-projektet spiller sammen med en ny, ambitiøs politik for at få langt flere grønne tage i København og et stort digeprojekt på Amagers som vigtige brikker i kommunens strategi for at imødegå klimaforandringer.”

Teknik- og miljøborgmesteren vil have Københavns Energi til at sikre rent vand i åen for 350 millioner kroner, og under efterårets budgetforhandlinger vil han have

Sådan ser Harrestrup Å ud i dag ……

afsat 95 millioner kroner til de fysiske ændringer.

Den grønne drøm En grøn drøm med lysfiskere, badende børn, kajaksejlads, familieudflugter og frodig grøn natur langs åens bredder ligger bag visionen om en ny, slynget udgave af Harrestrup Å. Fuldendelsen af et grønt bælte rundt om hovedstaden, hvor man kan starte dagen med en dukkert i det nye havnebad i Nordhavn og cykle hele ve-

jen rundt om byen ad en grøn cykeltrute til Valby Strand i syd. I dag er vejen ned til vandet ved kysten ud for Kalveboderne spærret af store kampesten, hvilket faktisk kan være lige meget. Harrestrup Å skvulper nemlig ind imellem spildevand ud, og gør vandet fuldstændigt uegnet til badning.

Området er præget af store græsplæner og træer, men er brugt af forholdsvis få. Får visionen luft under vingerne, bliver kystområdet ved Kalveboderne til Valbys første

sandstrand, og en flot opfølger på den store succes med at omdanne store dele af Københavns Havn til lækre, rekreative områder med græsplæner og badestrande. ”Faktisk har vi haft direkte indflydelse på Badevandsdirektivet i Københavns Kommune. Vi foreslog, at der blev indført et badevarslingssystem i EU og havde besøg af en norsk kommissær. Efter en dukkert i havnen har han sørget for, at det skal implementeres i EU i 2011. Så selv om det kan være tungt og medfører ekstra arbejdsgange at arbejde med f.eks. basisanalyser og vandplaner, så kan man altså også få indflydelse på reglernes udformning ind imellem,” konstaterer Jan Rasmussen.

……. sådan drømmer Københavns Kommune om, at Harrestrup Å skal slynge sig igennem Valby Parken.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

55

PARK OG NATUR

København ser København sætter helt konkrete og ambitiøse mål for, hvordan det grønne skal indtage byen over de næste 15 år. Det er for længst slået fast, at det grønne har værdi for byen, det bidrager aktivt til borgernes sundhed og forbedrer miljøet i byen

/ Af Eva Tolstrup Ziegler

Hovedstaden rummer allerede flere parker og gode muligheder for at tage en slapper på en græsplæne, hoppe i et havnebad eller tage en fodbold under armen og finde en grøn plet, hvor man kan sparke lidt til en bold. Men sammenlignet med andre storbyer er København faktisk ikke en særlig grøn by. ”Når man ser på antallet af trært i byen, ligger København langt efter en by som Berlin. Det skal være slut nu. Der skal plantes flere træer, anlægges flere lommeparker, indrettes grønne tage og små haver og københavnerne skal bruge parkerne endnu mere,” siger Jon Pape chef i Center for Park og Natur.

Nogle af de grønne mål er blandt andet, at der i 2025 er der blevet plantet 100.000 flere træer i byen både langs veje, ved trafikknudepunkter og i parkerne. Der er blevet etableret grønne skolegårde og skolehaver, og at der i nye byudviklingsområder etableres parker og grønne områder.

56

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

En stor storbyhave Et godt eksempel på, hvordan der arbejdes på mere og bedre grønt i København, er fornyelsen af Fælledparken. Mange krydser Fælledparken, når de skal til store koncerter eller til fodboldkamp i ’Parken’, men for mange københavnere og gæster i byen er Fælledparken meget, meget mere end det.

Godt 11 millioner mennesker besøger hvert år Fælledparken, og det gør den til københavnernes foretrukne park i byen. ”Det er fantastisk at have en park i byen, der i den grad bliver brugt og opfattet som en kæmpe københavnerhave. Det gode ved netop Fælledparken er, at den er så stor, at der er plads til det hele; men vi vil gerne have, at folk bliver i parkerne lidt længere og bruger dem endnu mere,” fortæller Jon Pape.

For 152 mio. kr. fornyelse En donation på 152 millioner fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal skal gøre Fælledparken til en endnu større succes. Med et klart mål om, at københavnerne skal bruge byens parker dobbelt så meget i 2015 skal Fælledparkens potentiale nemlig udnyttes endnu bedre. Derfor er der fuld gang i fornyelsen af Fælledparken. Den nye dansescene er indviet, der er kommet kunstgræsbaner med lys på, Nordeuropas største skatepark er ved at blive opført. Når parken står helt færdig i 2012 vil der også være kommet nye træer og buske, bedre belysning ved indgange og stier, nyt klubhus til fodboldklubben og meget, meget andet.

Mød mig i parken Fælledparken er parken, hvor den organiserede idræt trives side om side med den uorganiserede idræt. Det er også stedet, hvor man kan finde ro og hvile væk fra den pulserende storby. Der er samtidig masser muligheder for børn i alle aldre. Der er trafiklegeplads, soppesø, sansehave og tre legepladser. Efter renoveringen af parken skal der fortsat være plads til det hele. ”Mange kommer i parken dag-

ligt og bruger den som et fast element i hverdagen, når hunden skal luftes, der skal løbes en tur, børnene skal spille bold, eller der bare er brug for at sidde lidt på en bænk.

Byens parker er også der, man mødes med andre mennesker.

Man griller med vennerne, snakker lidt med en anden hundelufter eller hjælper et barn med at få bolden ned fra træet. På den måde har parkerne også en stor social effekt i byen,” fortæller Jon Pape.

Parken har i 100 år ligget, hvor

STRATEGI

grønt Københavns Kommune

Værtskommune 2010 KTC Konferencen

SYNLIG KLIMA PLAN

Jo mere, du arbejder med en klimaplan, jo flere muligheder og opgaver dukker der op.

Tankegang kan hjælpe med at Fælledparken fyldte 100 år 27. april 2009, og i denne anledning blev der plantet blomster i den gamle park.

En donation på 152 millioner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har sat gang i projektet om at forny den gamle park.

Foto: Casper Christoffersen/Scanpix

den ligger og har gennem tiden dannet ramme om et hav af aktiviteter og begivenheder. Hvert år holder godt 250.000 mennesker 1. maj i Fælledparken, i august blev der afholdt Copenhagen Historic Grand Prix et motorløb for historiske biler, verdens største motionsløb DHL løber af stablen i august og september og sommerdans og Zulufilm indtager også fælledparken hvert eneste år.

Der er plads til lidt af hvert i Fælledparken, og det vil der fort-

sat være, når den ’nye’ park står færdig i 2012. Ligesom det grønne de kommende år vil komme til at fylde mere og mere i bybilledet i København.

Fælledparken: 58 ha Består af Blegdams- og Klosterfælleden, der skæres igennem af Øster Allé, hvor ’Parken’ ligger.

Indviet i 1911-1912 11 mio. besøgende hvert år

skabe overblik og skære planen til, så den bliver operationel og forståelig. Vores metode er synliggørelse. Det, som din modtager kan se for sig, er det, der kan blive til virkelighed.

Kontakt Tankegang for et uforpligtende besøg.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

57

PARK OG NATUR

Skatere og parkour:

Meget mere end modedille / Af Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden

’I den centrale del af Aalborg Midtby holder en gruppe unge skateløbere til på pladser, gågader, gangtunneller o.s.v.. Der er for tiden mange problemer med denne gruppe, bl.a. udøvelse af hærværk, støjproblemer m.m.. Gruppen tiltrækkes ikke af fritidstilbud i det etablerede system, og i øjeblikket møder gruppen kun negativ respons fra omgivelserne på deres store skate-interesse.’

Selv om citatet kan føles både genkendeligt og aktuelt for nogle byer i dag, er der faktisk tale om en historisk tekst. Vi skal tilbage til slutningen af det forrige årtusinde, omkring 1999, hvor Lokale- og Anlægsfonden endte med at støtte et nordjysk projekt med den malende titel: ’Skatere i Aalborg – fra problem til attraktion’.

Det endte med en skaterpark, der den dag i dag får gode anmeldelser på hjemmesider for skatere: ’kæft mand et fedt fakie/nollie kickflip/heelflip.....’. Arbejdsgruppen bag projektet begik tre små genialiteter: Den fik inddraget skaterne i udformningen, den fik skaterparken placeret lige ved siden af politistationen, og den kopierede de trapper i byen, som skatere brugte til gene for andre, og genopbyggede dem så i den nye skaterpark.

Nu er skaterkulturen hverken født eller opvokset i Aalborg,

58

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Skaterbane Aalborg Foto: Lars Horn.

ikke engang i dansk offentligt regi.

Da f.eks. Islands Brygges Havnepark tilbage i 1995 skulle etableres, blev der også tænkt på skaterkulturen. Men uden yderligere at fortabe sig i et historisk perspektiv står pointen vel klar: ’Skateløberne’, som de blev kaldt i 1999, er blevet en permanent del af livet på pladser og parker i danske byer – enten organiseret med offentligt støttede faciliteter eller ved indtagelse af pladser, som slet ikke var tiltænkt den funktion, f.eks. Jarmers Plads i København.

Det kan virke paradoksalt, at skaterkulturen, som fra begyndelsen byggede på at finde og afprøve byens naturlige forhindringer og ’redskaber’ i dag bliver faciliteret af offentligt byggede træningsparker, og

at der oven i købet nu rundt om i landet skyder indendørs skaterparker op til en udendørs gadekultur.

Men kombinationen af dansk klima, behovet for at træne nybegyndere på mindre farlige redskaber og ønsket om - som i Aalborg - at styre udfoldelserne har resulteret i denne udvikling. Andre byaktiviteter, som parkour, lever med endnu større, hvis muligt, paradokser.

Parkour på vej Da Lokale- og Anlægsfonden i 2007 for første gang skulle støtte et parkouranlæg, var kendskabet til den form for kropskultur meget begrænset. Det var i miljøet omkring en idrætshøjskole, Gerlev ved Slagelse, at idéen om et træningsanlæg var opstået.

Parkour havde sneget sig over grænserne fra Frankrig, hvor en løjtnant fra Vietnamkrigen i de franske forstæders gader havde lært sin søn, hvordan han for at træne sine soldater til at bevæge sig effektivt rundt i junglen havde anvendt træningssystemet ’methode naturelle’’. Sønnen kombinerede principperne om effektivitet, flow og hurtighed med teknikker fra gymnastikkens og kampsportens verden og udviklede det, der i dag kendes som parkour.

Wikipedia beskriver det som ’en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til omgivelserne, man befinder sig i, skal passere enhver forhindring på ens vej.

Den grundlæggende ide er at bevæge sig gennem omgivelserne i

PARK OG NATUR

flow, dvs. at komme fra punkt A til B, mest effektivt og hurtigst muligt, udelukkende ved brug af kroppen. Miljøet er oftest bymæssigt.

Bygninger, gelændere, vægge anvendes til fremdrift på en alternativ måde. Det handler om at se udfordring og muligheder, hvor andre ser begrænsninger og funktionalitet.’

Parkour er bl.a. gennem en række film blevet udbredt, og i dag er anlægget i Gerlev blot et blandt en række i Danmark, hvor det p.t. største findes i Ørestaden i Plug ’n’ Play – et stort anlæg, som kombinerer en række nyere bevægelseskulturer, som f.eks. BMX-cykler, streetbasket, rulleskøjter og altså også parkour.

Ny multipark i Helsingør Men hvilke krav kan der stilles til parker og pladser for denne form for byaktiviteter? Et konkret projekt, som Lokale- og Anlægsfonden har

støttet i Helsingør, kan bruges til at blive inspireret af, også hvis man selv skal udvikle mindre anlæg.

I sundbyen skal en stor multipark ikke kun appellere til en begrænset målgruppe, men i stedet slå bro mellem køn og generationer, mellem skatere og parkourfolket, mellem de bedste og begynderne – og mellem de meget aktive og tilskuerne. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 4 mio. kr., fordi det er et enestående projekt, der kombinerer faciliteter til skatere på internationalt niveau med etableringen af landets bedste idrætslegeplads.

Multiparken vil i løbet af næste år blive realiseret ved boligområdet Vapnagård. Parken vil med sine tilbud til både de dygtigste skatere og alle andre med interesse for selvorganiseret streetkultur, parkour og boldspil give et løft til lokalområdet omkring Vapnagård og samtidig være i stand til at til-

er der tænkt over, hvordan faciliteterne indrettes, så de også bliver appellerende til piger. Det sker bl.a. med et lege- og motorikområde. Da multiparken gerne skulle blive et mødested for alle generationer indlægges flere grønne nicher i området, som ellers - i pagt med streetkulturen - bliver præget af beton, fliser og asfalt. Nicherne vil kunne bruges til ophold – for eksempel som grillpladser. Multiparken får også en overdækket scene til koncerter, teater og andre events.

I alt kommer den 11.700 kvm. store multipark i Helsingør til at koste 20,2 mio. kr. at opføre.

Den kommunale fritidsinstitution Villa Fem bliver ansvarlig for driften af multiparken. Institutionens pædagogiske personale vil stå for daglig inspiration og opsyn.

Villa Fem vil dermed sikre de lokale brugeres forankring i projektet.

trække brugere fra resten af Helsingør, Nordsjælland og Hovedstadsområdet.

Skatefaciliteterne, der er designet af skatere, består af en større skatebowl for de øvede og en såkaldt snakerun for nybegyndere. Yderligere skatefaciliteter består af ramper, tricks, plintekasser, kantsten og tribuneelementer, der også kan benyttes til rulleskøjter, BMX-cykler og løbehjul. Der bliver opført et stort parkouranlæg, der vil indeholde flere niveauer af sværhedsgrader og mange varierede forløb. På en overdækket multibane kan multiparkens brugere for eksempel spille fodbold, rulleskøjtehockey, basketball og tennis.

Idræt og leg - men også et mødested Mange idrætslegepladser er ofte områder, der overvejende benyttes af drenge, men i dette projekt

Nye muligheder med GIDAS Effektivt samarbejde om den digitale spildevandsplan EnviDan har udviklet GIDAS, så forsyningen og kommunen nu kan arbejde med spildevandsplanen i et og samme værktøj, når planen skal udvikles og opdateres. På den måde lettes samarbejdet mellem brugere uden fælles it-miljø.

Fordelene ved GIDAS er mange: GIDAS er en dynamisk spildevandsplan, der altid er opdateret.

GIDAS kan benyttes af forskellige brugere uden fælles it-miljø.

GIDAS indeholder faciliteter til afrapportering til Miljøportalen (WinRIS og åbent land).

GIDAS indeholder værktøjer til myndighedsopgaver fx henstillinger og påbud.

GIDAS gemmer historik og dokumentation.

Med GIDAS kan spildevandsplanen publiceres i kommunens webværktøj.

Kontrol af hvem der retter, og hvad der rettes i.

Vi stræber altid efter at levere en komplet løsning, hvor der tages hånd om alle aspekter i den digitale spildevandsplan.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

59

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Fagbladet Teknik & Miljø:

- Fra postkasse til mailboks ”Om ti år formidler KTC stadig viden til de tekniske chefer og lederne i forvaltningerne såvel som til de kommunale politikere med interesse for teknik- og miljøområdet,” siger KTCs formand,Torben Nøhr. Foto Hanne Loop.

KTC formand Torben Nøhr er sikker på, at foreningen også er vidensformidler om ti år; men han tvivler på, at fagbladet Teknik & Miljø overlever som et blad i klassisk forstand: trykt på papir.

/ Af Irene Brandt

De første 100 år af KTCs fagblads historie starter med et stencile-

60

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

ret nyhedsbrev, som informerede foreningens medlemmer om væsentlige begivenheder på relevante områder for medlemmerne, og er indtil videre endt med nærværende blad.

De næste hundrede år af Teknik & Miljøs historie ønsker Torben Nøhr, formand for KTC, ikke at begynde at gisne om; men et kig ti år ud i fremtiden, tør han godt at tage: ”Om ti år formidler KTC stadig viden til de tekniske chefer og lederne i forvaltningerne såvel som til de kommunale politikere med

interesse for teknik- og miljøområdet. I dag er fagbladet Teknik & Miljø en vigtig øjenåbner og formidler af relevante løsninger. De problemer, som dukker op ét sted, genfinder man som regel også i andre kommuner,” siger Torben Nøhr.

Han fortsætter: ”Men dermed ikke være sagt, at vi om ti år stadig henter fagbladet Teknik & Miljø i vores postkasse den 20. i måneden. Til den tid, tror jeg, at fagbladet er blevet elektronisk, og at læserne har adgang til bladet via en tavle-pc som ipad eller lignende – og om 100 år er

det i hvert fald helt sikkert, at tiden er løbet fra et trykt medie!”

Løbende udvikling Teknik & Miljøs kommende vej fra trykt blad til elektronisk medie ser Torben Nøhr som en naturlig udvikling, der fortsætter derfra, hvor vi på mange områder allerede befinder os i dag. ”En lang række nyhedstjenester har aldrig eksisteret som andet end elektroniske medier. KTC Update, Altinget og Teknologisk Indsigt har alle det til fælles, at de trods deres indbyrdes forskel-

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Det bliver bedre Et elektronisk blad, der er designet til et digitalt medie, er efter Torben Nøhrs opfattelse en klar forbedring i forhold til de begrænsninger et fysisk blad trykt på papir rummer. ”Et elektronisk blad, der kan læses på for eksempel en ipad, giver dig mulighed for at medbringe langt flere informationer. Du vil have adgang til hele årgange af bladet, når du har brug for det. Du vil have adgang til optimale søgefunktioner i dokumenterne og til aktive links – for slet ikke at snakke om, at du let og hurtigt kan videresende relevante artikler til kollegaer, medarbejdere eller politikere. Med andre ord vil overgangen fra trykt til elektronisk medie helt sikkert blive en overgang til noget bedre, end det vi kender i dag. I kombination med KTC Update, som skal formidle de dagsaktuelle nyheder, vil et elektronisk Teknik & Miljø - med dybgående information med lang levetid - dække KTCs formidlingsopgave,” siger Torben Nøhr.

Vi overlever En række af kommunernes opgaver er blevet ændret markant siden opgave- og strukturreformen.

Meget tyder på, at reformerne ikke er slut endnu; men når du forventer, at fagbladet Teknik & Miljø stadig udkommer om ti år, betyder det vel også, at du er overbevist om, at det kommunaltekniske område overlever det næste årti?

”Helt sikkert! Teknik- og miljøområdet overlever i kommunerne. Faktisk har jeg ikke svært ved at forestille mig, at vi overlever som det eneste forvaltningsområde i kommunerne,” svarer Torben Nøhr. Han fortsætter: ”Kommunerne startede for 100 år siden med det tekniske område.

Det handlede om veje, belysning, kloakering, vandforsyning, renovation etc. – og disse områder blev ikke alene de første kommunale opgaver. De bliver også de sidste.”

Torben Nøhr forventer, at kommunernes rolle på de klassiske velfærdsområder – børnepasning, folkeskole, specialområdet og ældrepleje – bliver mindre og mindre. ”Borgerne har en forventning om, at den service, de tilbydes, er ensartet. Der er en vigende forståelse for, at der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvor serviceniveauet ligger. Derfor er jeg overbevist om, at disse opgaver om ti år er blevet ensartede, samt at finansieringen af servicen følger borgeren og kommer fra staten. Når først borgerne har

betalt for disse velfærdsydelser, forventer de at have lige adgang til ydelserne. Den kommunale indflydelse på kvaliteten vil derfor forsvinde – og så kan staten lige så godt overtage opgaven,” siger Torben Nøhr.

Helt anderledes forholder det sig med det kommunaltekniske område: ”Vi vil selvfølgelig miste nogle af vores områder. Det vil især komme til at gælde de områder, hvor der i allerede i dag foregår en vis standardisering, og hvor det handler om en ydelse, borgerne har ’ret’ til - for eksempel visse byggegodkendelser. Til gengæld vil de kommunaltekniske sager, der er substans i, fremover også være henlagt til at blive behandlet lokalt i kommunen. Det gælder alle de sager, hvor der er et element af skøn, som bedst kan blive tilvejebragt gennem et samspil lokalt mellem politikere og borgere.

Her har det kommunale demokrati stadig sin eksistensberettigelse – også om ti år. Staten kan ikke overtage de kommunale opgaver,

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

lighed er elektroniske nyhedsbreve, som kun udkommer i elektronisk form.

Det er i dette nyhedslandskab vi skal indtænke Fagbladet Teknik & Miljø de kommende ti år. Behovet for den viden, som bladet i dag formidler, vil stadig være der i 2020; men jeg har som sagt svært ved at forestille mig, at formidlingen fortsat vil foregå i form af et trykt blad, som distribueres via postvæsnet,” siger Torben Nøhr.

hvor beliggenheden er udslagsgivende for afgørelsen. Her er et lokalt engagement og kendskab en forudsætning. Med andre ord kommer det kommunale opgavefelt i fremtiden til at handle om tre ting: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed,” siger Torben Nøhr, og for at understrege, substansen i denne fremtidsvision fremhæver Torben Nøhr, at vi ved at se os om uden for landets grænser vil opdage, at sådan er det allerede i så vidt forskellige samfund som USA og Kina.

MILJØBESKYTTEL SE OG SIKKERHED

Eksklusiv hos DENIOS: • det største udvalg af produkter til miljøbeskyttelse og sikkerhed • professionel rådgivning i overensstemmelse med gældende bestemmelser • perfekte specialløsninger

På rette vej med sikkerhed: Gennem mere end 20 år har DENIOS været banebrydende indenfor industriel miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed. Vores produkter gennemgår strenge kvalitetskontroller – selvfølgelig også med hensyn til regler, godkendelser og dokumentationer.

DENIOS’ ingeniører garanterer en kompetent og individuel rådgivning, personlig tilpasning og hurtig service til enhver tid.

DENIOS ApS • Dannevirkevej 6 • 7000 Fredericia Tlf. 76 24 40 80 • info@denios.dk • www.denios.dk

61

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Hr. Koldmex arbejder i regnvejr Annoncer har været en del af Stads- og havneingeniøren siden 1922. I starten havde de ikke plads i bladet, men blev medsendt i form af et særligt annoncetillæg. / Af Michael Nørgaard

Stads- og havneingeniøren var i de første 12 år af bladets historie en udgift for foreningen, men i 1922 fik man et tilbud fra en driftig bladmand, der organiserede et særligt annoncetillæg til bladet, der betød, at man fik et overskud fra bladet.

Annoncerne ses derfor ikke i selve bladet andet end undtagelsesvist, og det er først i 1970erne og 1980erne, at man for alvor ser annoncer i større omfang i selve bladet. De gamle annoncetillæg er desværre ikke bevaret i foreningens arkiv.

Det betyder faktisk, at man med de gamle blade i hånden ofte har et blad uden annoncer, hvilket jo er helt unikt set med nutidens målestok, hvor man nogle gange i aviser og blade kan være i tvivl om, om det er et annonceblad med artikler, man sidder med i hånden, eller vice versa.

Nutidige undersøgelser viser, at annoncer bliver opfattet som en vigtig del af et magasins identitet og udtryk, og at læserne opfatter

62

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

dem som en del af den information, man kan få gennem at læse bladet. For udgiverne af bladene er økonomien ved annoncesalget som regel altafgørende for at kunne drive og udgive bladet.

Annoncepolitik Fra midt i 1980erne stiger mængden af annoncer i Stads- og havneingeniøren meget. Det betyder forbedret økonomi; men også at der i visse blade kunne være så mange annoncer, at det var for meget

af det gode! Særligt årsmødenumrene havde i en periode en meget stor andel af annoncer. En målsætning blev at holde annoncer og artikler adskilt og sikre, at der var plads til en række opslag i bladet, hvor der var flotte artikler uden annoncer - for at sikre den bedste eksponering af både artikler og annoncer.

Hr. Koldmex Hr. Koldmex, som er gengivet på disse sider, er faktisk en af de før-

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

Annoncer i Stads- og havneingeniøren:

ste annoncer, som er trykt i selve bladet i 1926. Hr. Koldmex synes at være et godt og nødvendigt tætningsprodukt, som kan påsmøres uden opvarmning. En enkelt streg og et enkelt produkt. Også de øvrige eksempler på annoncer er fine tidsbilleder på opgaver i forvaltningerne og tidens grafiske udtryk.

Hr. Koldmex arbejder i Regnvejr; annonce for et asfaltprodukt i Stads- og havneingeniøren i 1926

VELKOMMEN TIL NYHEDSBREVET

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne ET NYHEDSBR EV TIL DE KOMMUNALE CHEFER OG DER ES SAMARBEJDSPARTNER E

KTC byder det nye nyhedsbrev fra Mediehuset Ingeniøren velkommen. Vi har store forventninger til nyhedsbrevet, som bliver en fantastisk kilde til alt relevant inden for energi, miljø og klima. Vi glæder os til løbende at modtage nyheder baseret på cases fra den virkelige verden, så indholdet bliver aktuelt, faktuelt og ikke mindst inspirerende.

Nyhedsbrevet er skrevet til os i kommunerne. Derfor har KTC indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god rabat på nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen Torben Nøhr Formand for Kommunalteknisk Chefforening Teknologisk Indsigt Energi og miljø Eksklusivt Aktuelt Tidsbesparende

Tegn et gratis prøveabonnement på ing.dk/emk Årsabonnement: 6.499 kr.

KTC-medlemmer: 5.199 kr.

63

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

Teknik & Miljø

Med stil i 100 år!

Den grafiske og lay out-mæssige side af ’Stadsog havneingeniøren’ har selvsagt ændret sig voldsom på 100 år. Æstetikken er ikke nødvendigvis blevet bedre med tiden – der har været ups and downs.

to spalter; men nu er der kommet indholdsfortegnelse og illustrationer i bladet, og sideantallet er steget. Er typisk blad vil være på 12 sider i denne periode. Stilen holdes i mange år – springer vi til 1950, så er eneste udvikling, at der bliver anvendt væsentlig flere illustrationer. Udtrykket er klassisk og flot. Og endnu ti år længere fremme i 1960, er ikke meget forandret.

/ Af Michael Nørgaard

Allerede i 1924 fik Månedsskriftet igen nyt design Nu er vægten lagt på ’Stats- og Havneingeniøren’ mens ’Månedsmeddelelser’ nedtones..

Den første udgave af Stads- og Havneingeniørforeningens Månedsmeddelelser gjorde ikke megen væsen ud af sit udseende.

September-udgaven af bladet i 1910 var den første, og stilen var ren tekst i en bred spalte. Formen matchede behovet hos medlemmerne – de skulle orienteres på tværs af landet, og der var ikke mange andre steder, hvor de kunne få information. Én af de første udgaver af bladet, der var på én side – er gengivet på disse sider.

Ny stil i ’66 I året 1966 ændres organisationen omkring bladet, der – som beskrevet andetsteds – blive fælles for de to stadsingeniørforeninger. Det betyder bl.a. en ny redaktør, og at Teknisk Forlag og Dansk Ingeniørforenings Forlag bliver tæt involveret i produktion og ekspedition. Bladet får i dis-

I 1922 fik Månedsskriftet et mere professionelt udseende. Fra et duplikeret brev til et blad med bladhoved og tekst i spalter.

I året 1922 udvikles formen beskedent – bladets titel fremhæves og teksten er nu i to spalter, og bladet trykkes. Stilen ser meget officiel ud – den minder om statstidende eller nogle seriøse lovbemærkninger. Omfanget er som regel to sider. I 1926 er der igen sket udvikling – stadig i

64

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Der anvendes i de år en tegner/illustrator og bladet har mange unikke illustrationer af høj kvalitet.

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

JANUAR 2007 • NR. 1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Embedsmand og politiker: Et ægteskabslignende forhold!

Havnekonference 2007 Fed ferie eller saglig studietur?

ENVINA:

Ny medarbejderforening

I 1985 benyttes det nye logo som forsideillustration på alle bladene; men fra maj 1986 begynder Stadsog Havneingeniøren at ligne et magasin.

se år en bladstil, som den vi kender i dag med tre spalter, en overskrift (rubrik) og en indledning (manchet) og en fin balance mellem tekst og billeder. Der anvendes i de år en tegner/illustrator og bladet har mange unikke illustrationer af høj kvalitet.

Ligeledes er nu indført en leder, der skrives af redaktionen, og som spidder et aktuelt problem i sektoren.

Næste skridt i 1986 Stilen ændres først for alvor igen i 1986, hvor redaktionen udvides med Ojgaard. Der kommer konsekvent et foto på forsiden. Det afløser en blå forside med foreningslogo, og mængden af annoncer stiger. Annoncerne giver visse grafiske udfordringer, og det er ikke altid, at det lykkes lige godt at få skabt vellykkede opslag – en udfordring, der forsætter i de kommende år. Men billedsiden styrkes væsentligt og papirkvalitet og tryk forbedres løbende.

I 1997 skabes det logo som mange forbinder med det klassiske ’Stadsog havneingeniøren’ – navnet i to linjer med den røde boks, hvor der stod ’Fagblad for teknik og miljø’. Dette logo har meget høj standard og inkluderer både fortid og nutid – et rigtigt flot og unikt stykke grafisk design.

Barcelona – KTC studieture

Byggeriets udvikling – eller afvikling ?

Tungmetaller og regnvand

I 1997 var det slut med en forside, der grafisk var domineret af bladets titel. Efter yderligere 10 år var både titel og layout blevet ændret til (næsten) det vi kender i dag. Forsiden har i løbet af foråret 2010 ændret sig en smule i forhold til 2007 oplægget.

Denne skribent havde faktisk højtideligt lovet den gamle redaktør Ojgaard at tage godt vare på dette logo – et løfte, som ikke kunne holdes i mere end fem år, for der kom en ny stil på tværs i 2007.

I perioden lever bladet utroligt højt på det fine renomme, og bladforsiden fortæller som oftest ikke meget om, hvad der er i bladet. Læserne læser bladet, fordi de skal følge med, og de ved, at de kan forvente relevant indhold.

Internettet får større betydning og kvaliteten i de øvrige fagblade stiger også, så konkurrencen om læsernes opmærksomhed vokser. Kommunalreformen i 2007, hvor foreningens medlemsgrundlag også ændres, bliver derfor den ydre anledning til, at bladet får en nye stil. Den betyder mere småstof, generelt kortere artikler og også mere fokus på ledelse og politik, som senest i 2010 er blevet yderligere understreget af en tydeligere markering af bladets forskellige stofområder. I 2007 fik bladet nyt lay-out og nyt navn,’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’.

Forsiden benyttes nu som ’kiosk’ med highlights fra bladet, der aktivt kan lokke læserne til at åbne bladet.

Stads- og haveningeniør-navnet giver ikke megen mening for nutidens generationer, men det er unikt og en del af historien og bladets brand.

Livet er for kort til lange udbudsbeskrivelser – lad systemet ta’ det tunge slæb Håndtér dine beskrivelser i et værktøj, der gør det muligt at genbruge beskrivelserne, som holder styr på dem, og som automatisk ordner layout og udseende til sidst – præcist som du vil ha’ det. Start med et gratis seminar.

Tjek seminar.byggecentrum.dk, ring på 70 12 06 00 eller mail til software@byggecentrum.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

65

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Fagblad eller menighedsblad:

Mellem troværdighed og

/ Af Michael Nørgaard

Du hører dem citeret hver uge i radio og tv; 3F, Ugebrevet A4 og Ugebrevet Mandag Morgen, og det er selvfølgelig en del af en nøje tilrettelagt strategi, som handler om at påvirke den politiske debat og opinion med afsæt i det formål, som det enkelte medie nu har. De tre nævnte medier er som ’Teknik& Miljø – Stads- og havneingeniøren’ i mediekategorien ’Fagblade og magasiner’. En væsentlig forskel er dog bl.a. at 3F, Ugebrevet A4 og Ugebrevet Mandag Morgen er på top 25-listen over mest citerede fagblade og magasiner. Måske ikke et mål i sig selv at komme på listen for et lille fagblad, men alligevel en indikator for, hvilke muligheder for omtale en bevidst strategi kan give.

Hvert år citeres fagblade og magasiner med ca. 200.000 citater, så dagspresse, radio og tv har fuldt fokus på de mange kilder, som gemmer sig i bladene. Det er dog ikke altid, historier, der har deres udspring i fagbladene, bliver kredi-

66

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Tungt stof at formidle Teknik – og miljøstoffet kan være tungt og svært at formidle og de mere nuancerede budskaber vanskelige at få igennem til medierne. Direktør Rasmus Nielsen, Altinget, har sammenlignet repræsentanterne fra teknik- og miljøsektoren med matematikprofessorer, ”svært tilgængelige”. ”Vi opfatter jer som en tung kildegruppe at interviewe og samtidigt, så er embedsfolk meget loyale over for deres arbejdsgiver. Det gør det svært. Dermed er sektoren lidt bagud på en bane, hvor konflikter og anskueliggørelse af voldsomme konsekvenser sætter dagsordnen. Men det er jo legitimt at søge indflydelse og deltage i kampen om ressourcerne. Derfor skal I selvfølgelig benytte de redskaber, der giver synlighed. Lav spin på det det rigtige tidspunkt. Få rådgivning fra professionelle og find 8-10 lokale repræsentanter med medietalent og gå i gang med at lægge arm med landbruget og industrien,” lød opfordringen fra Rasmus Nielsen på årets Faggruppekonference.

teret – her går en hårfin grænse mellem inspiration og tyveri. Desværre – set med teknik- og miljøbriller – så er fagblade med stofområder som byggeri og miljø blandt de blade, der sjældent citeres, og det slår klart igennem på top 25-listen over mest citerede fagblade og magasiner; men det er en udfordring at bevare balancen mellem udgangspunktet som klassisk fagblad og så ambitionen om at påvirke dagsordnen på teknik- og miljøområdet.

Et godt produkt!

Direktør Christian Kirkegaard fra foreningen ’Danske Specialme-

dier’, der er interesseorganisation for fagblade og magasiner mener, at et blad som ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’ har mange muligheder for at påvirke debatten endnu mere.. ”KTC har et godt blad med ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’. Bladet omhandler en lang række emner og problemstillinger, der er spændende for andre end dem, der er i den direkte målgruppe,” siger Christian Kirkegaard.

Han fortsætter: ”Men skal historier og holdninger ud over den direkte målgruppe, så skal de sælges, og man skal have tæt kontakt til de øvrige me-

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

KTC vil være med til at sætte fokus på teknikog miljøsektorens udfordringer, og det gamle blad kan være en væsentlig brik i spillet.

dier, der skal have ’hjælp’ til at se de gode historier, som er i bladet.”

Bevar fagligheden Fagbladenes kendetegn er nok det nørdede og til tider tunge faglige stof - eller som Christian Kirkegaard udtrykker det: ”Skribenterne ved utroligt meget! Det ses klart i artiklerne, men en lille vinkling af historierne er nødvendig, hvis bladet skal understøtte foreningens interessevaretagelse. Udfordringen er, at historierne ikke må miste deres værdi for bladets læsere. Vinklingen må ikke gå ud over det faglige,” siger Christian Kirkegaard.

Som et skoleeksempel på en udgivelse, der er en del af interessevaretagelsen, nævner Kirkegaard LOs ugebrev A4. Nyhedsbrevet er ikke skrevet til fagbevægelsens medlemmer, men udgives som en del af interessevaretagelsen for fagbevægelsen. Også Fagbladet 3F, der sidste år fik Bording-prisen for historier om Grindstedværket, er et godt eksempel på, hvordan jour-

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

interessevaretagelse! nalistikken og interessevaretagelsen kan gå hånd i hånd. ”Fagbladets fordel er, at man har god og tæt kontakt til gode kilder, som har tillid til bladet. Det giver et fantastisk afsæt for at få de gode og unikke historier. En måde at komme videre på er ved at lave aftaler med større landsdækkende medier om leverance af de gode og unikke historier,” siger Christian Kirkegaard.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist 5. oktober 2010

konference

Mellem troværdighed og interessevaretagelse ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’ ejes som bekendt af KTC, og bladet hænger derfor ulø-

seligt sammen med en interesseorganisation – med de fordele og ulemper, som dette giver.

Herom siger Kirkegaard fra Specialmedierne: ”Man får meget forærende med så tæt et tilhørsforhold til en interesseorganisation, der repræsenterer stærke faglige netværk. Det er en stor styrke, der bør gøre det nemmere at få fat i historierne.”

Han understreger, at der er et dilemma mellem troværdighed og rollen som menighedsblad, som man skal være opmærksom på, og peger på, at man skal finde balancen mellem de journalistisk skrevne artikler og fag-artiklerne, så bla-

det ikke mister sin identitet som fagblad. ”Dialogen med læserne er vigtigt, så man hele tiden er på højde med, hvordan bladet opfattes og dækker læsernes behov. Jeg kender ikke bladets konkrete organisation, men erfaringen siger, at et stærkt redaktionspanel er effektivt til at understøtte kvaliteten.”

Kilder: Undersøgelsen ’Specialmedierne i den journalistiske fødekæde’ af Anker Brink Lund

Artikler som referencer En googlesøgning på ’Stads- og havneingeniøren’ giver ca. 3.000 hits. Mange hits er artikler som forfatterne bruger som referencer på hjemmesider og i deres cv.

Opfølgning på den nye affaldsbekendtgørelse - hvor langt er vi nået?

Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset Gennemførelsen af affaldsreformens del 1 skete i al væsentlighed med den nye affaldsbekendtgørelse fra januar 2010. Den indeholdt dog en række overgangsbestemmelser, som udsatte visse dele af bekendtgørelsens regler til ikrafttræden i 2011. Konferencen gør status over initiativerne i den nye affaldsbekendtgørelse og opridser de yderligere krav der skal være gennemført 01.01.2011. Begge dele beskrives med eksempler til efterlevelse, baseret på resultaterne af arbejdet i DAKOFAs kommunenetværk.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

67

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Historien om Stads- og havneingeniøren:

Den bedst mulige orientering ’Stads- og havneingeniørforeningens Maanedsmeddelser’ bliver 100 år i september 2010. Det startede med en duplikeret side og endte foreløbigt med det blad, du sidder med i hånden

/ Af Michael Nørgaard (redaktør 2003-2010)

Det er lidt af et eventyr – historien om fagbladet ’Stads- og havneingeniøren’, der er blevet til ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’. Bladets historie hænger uløseligt sammen med ’Stadsog havneingeniørforeningen’, der blev dannet i 1901 og altså havde ti år på bagen, da beslutningen om at udgive et nyhedsbrev blev truffet. Titlen stads- og havneingeniør dækkede den øverste leder af en teknisk forvaltning. Foreningen holdt årsmøde i Randers 27. august 1910, og 13 ud af foreningens medlemmer deltog i årsmødet! ”Den lille skare samledes om morgenen foran elektricitetsværket, hvorefter en rundtur i byen tog sin begyndelse. Efter frokosten gik man ombord i havnevæsnets damper, og i dennes kahyt eller salon afholdtes generalforsamlingen efter de bedste mønstre med formandens beretning og kassererens regnskabsaflæggelse. Da ordet blev givet frit, dristede jeg mig,

68

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

skønt jeg var den yngste i selskabet såvel af alder som af anciennitet, til at foreslå, at foreningen udgav et månedsskrift.”

Sådan fortæller stadsingeniør H. V. Rygner om initiativet til at udgive det første blad. Formanden, Niels Høgh, var dog yderst betænkelig ved initiativet. Betænkelighederne gik særligt på, at det kunne blive vanskeligt at skaffe stof til bladet. Forslagsstilleren anskueliggør dog, at man kunne ’begynde småt’ og inddele stoffet i fire grupper: Foreningsmeddelelser, projekterede arbejder, udførte arbejder og administrationsmeddelelser - herunder nye regulativer. Stoffet skulle dels fremskaffes af redaktøren, dels indsendes af medlemmerne.

Da Rygner samtidigt tilbyder at redigere bladet og forestå udsendelsen, forsvinder betænkelighederne. De hang bl.a. sammen med at foreningen allerede havde påtaget sig at udarbejde vandværkstatistik, gasværksstatistik, elektricitetsværksstatistik, abonnement på tidsskrifter og indførelse af normalnul. ”Man måtte ikke slå større brød op end man kunne bage og det blev derfor vedtaget, at det nye blad skulle være på én side og mangfoldiggøres ved duplikering.”

Det lykkedes altid at fylde den ene side med stof, fortæller Rygner. ”Og den sidste dag i måneden sad så redaktøren og adresserede de 28 konvolutter, frankerede dem med den billige takst af 4 øre

Maanedsmeddelelserne

”

Rygners Tanke med ”Maanedsmeddelelserne” var at skabe et beskedent Bindeled mellem os Kollegaer, som sidder spredt over det ganske Land – hver i sin Krog, samt et Sted, hvor vi skulde kunne faa Underretning om udførte kommunale arbejder, kunne spørge Kolleger om Oplysninger og Raad. Og endelig bringer dets tilsynekomst d. 1. I hver Maaned os til at erindre, at vi ikke står ganske ene og forladt paa vor lidt farlige post, men har en lille Skare, Kolleger og Venner rundt om i vort kære Land, som vi paa vore Aarsmøder har lært at kende, og til hvem vi i en vanskelig Situation kan henvende os til om Raad og Hjælp.”

”

redaktør Axel Riis om grundlaget for at starte bladet

og befordrede dem i den nærmeste postkasse, så at alle medlemmer kunne have bladet på deres kontor d. 1. I den efterfølgende måned.”

Bedst mulig orientering!

Foreningsmeddelelser, projekterede arbejder, udførte arbejder og administrationsmeddelelser, herunder nye regulativer - formålet med at udgive et tidsskrift ses ikke formuleret i annalerne fra de første år, men bladet taler for sig selv.

Tidsskriftscirkulation, oplysning om

forskellige arbejder på tværs af landet, der kunne inspirere og oplyse kollegaerne. Befolkningsstatistik og kloaktabeller var også eksempler på emner i bladet i de første år. Bladets anden redaktør Axel Riis beskriver dog i 1935 udgangspunktet for skabelsen af bladet.

Én sides blad blev dog efterhånden for lidt, da nye emner og temaer pressede sig på hos stadsog havneingeniørerne rundt i landet:

Sen fremkomst! ”Bladets sene Fremkomst denne Gang, der bl.a. skyldes, at Aarsmødet faldt forholdsvis sent i Maaneden, og at Bladet er gjort forholdsvis stort – dog ikke så stort som September-Nummeret 1926 i anledning af Foreningens 25-Aars jubilæum (det var da på 24 sider Tekst), bedes venligst undskyldt. Traditionen fra Rygners Tid m. Hens. T. Præcision skal vedblivende blive fulgt. Red. Notits – Stads- og Havneingeniøren, Oktober 1935

”Efterhånden blev der imidlertid trang til udførligere omtale af de større sager, der berørte medlemmernes interesseområde, såsom bygningslovgivning, bolignøden, byplansagen, dyrtiden og meget andet,” skriver Rygner om de første år. ”Ofte blev der to sider, enkelte gange fire sider og indimellem udsendtes ekstranumre. Hvorledes foreningens økonomi kunne magte disse udvidelser er vanskeligt at forstå…Det stod klart for alle medlemmerne, at det gjaldt om at have den bedst mulige orientering.”

Fra udgift til indtægt!

Rygner fortsætter sin redaktørgerning til 1921, men begynder allerede året før at planlægge redaktørskiftet og opfordrer Axel Riis til at overtage bladet. Det betød ikke i første omgang den store ændring, men bladet gik dog fra at være maskinskrevet og duplikeret til at blive trykt. Lay out får et beskedent løft, nu med to spalter og noget der kunne minde om et logo.

Formatet er et lille folioformat på 32 x 20 cm.

Man modtager dog snart et tilbud fra en redaktør O. Kinck Petersen vedrørende udgivelsen af bladet. Han stillede foreningen i udsigt ”at man ikke blot vilde blive den tidligere, Aarlige Udgift for Bladet kvit, men endogsaa vilde kunne paaregne en Indtægt…”.

Foreningen takker ja til tilbudet, således at O. Kinck Petersen administrerer bladet og Axel Riis fortsætter som redaktør.

I 1926 konstaterer man, at bladet har udviklet sig til alles tilfredshed. Det er lykkedes redaktøren at ”skaffe så mange Annoncer, at Bladet trods dets stigende Antal Tekstsider giver et klækkeligt Overskud. ..Medens Bladet tidligere medførte en udgift på ca. 500 Kr. aarlig, giver det os nu en betydelig Indtægt..”

Den opløftende stemning betyder at bestyrelsen tildeler redaktøren et årligt honorar på 300 kr.

Annoncerne var ikke trykt i selve bladet, men var vedlagt bladet i form af to ark, der var lagt uden om selve bladet. Desværre er disse annonceblade ikke gemt i arkivet, og vi skal længere frem før de første annoncer sniger sig ind i selve bladet.

Nordisk udsyn Bladets forbedrede økonomi får stor betydning for foreningen. Økonomien muliggør, at man kan sende repræsentanter til de nordiske foreningers årsmøder, og det er redaktør Riis, der bliver flittig deltager i de nordiske foreningers årsmøder i de kommende år. Riis beskriver, hvordan udsynet til de nordiske lande får stor betydning for hans mod til at udvikle bladet yderligere: ”Jeg siger vist ikke for meget, når jeg udtaler den Formening, at det var mit Møde med Norske Kommunale Ingeniørveseners Forening i 1925, som gav mig ligesom mere ’Luft under Vingerne’ og Mod og Kraft til, da Lejligheden gaves, at bringe noget mere ud af vort Blad.”

Flere abonnenter kommer til gennem samarbejde med Amt-

Et rigtigt tidsskrift!

Bladet var nu blevet et rigtigt tidsskrift med titelblad og årlig indholdsfortegnelse. Temaerne var primært vejbelægningsproblemer, som var aktuelle over hele landet, men også vandforsyning og havne var vigtige emner. Alle de øvrige arbejder som hører under byernes tekniske forvaltninger kom i anden række. Sådan opsummeres situationen i 1924.

Efterhånden kommer spildevand dog også til at spille en vigtig og central rolle i bladet, der dermed naturligvis spejler de største og vigtigste discipliner inden for de tekniske forvaltningers område i tiden. Bladet fra november 1926 afspejler også, at andre end de traditionelle ingeniørdiscipliner finder vej til spalterne, idet bladet har en ti sider lang reportage fra ”Det 5.

Danske Byplanmøde i Helsingør”.

Byen havde 500 års jubilæum, og der var ca. 100 deltagere i mødet.

De kunne bl.a. høre ”1ste Stadsingeniør Lilienberg fra Gøteborg, der talte om ’Anbringelse og Udformning af nye Stadsdele.’ Reportagen fortsatte i decembernummeret med yderligere 12 sider, altså en samlet dækning af ”Det 5. Danske Byplanmøde” på 22 tætskrevne sider!

Fagligt fokus Bladet udvikler sig og afspejler den udvikling, der sker i sektoren. Vi skriver 1939, og artiklerne er lange og fagligt tunge. Ingen tvivl om, at det er de tunge ingeniørdiscipliner, der stadig fylder. ’Veje og Færdsel’, ’Vandforsyning’ og ’By og Bolig’ er de største emneområder i året.

Spalterne vidner også om, at man er orienteret mod, hvad der sker i nabolandene. Der bliver jævnligt refereret til svenske og tyske tidsskrifter, arrangementer og erfaringer.

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

vejinspektørforeningen, der bliver kollektive abonnenter, og bladet finder også læsere i Norden.

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Pleje og vedligeholdelse

Anlægsarbejde

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

De to gl. redacteurs I de gode gamle dage gav det mening, at bruge benævnelsen – den gl. redacteur. I hvert fald havde Axel Riis i 1947 25 års jubilæum, hvilket blev bemærket med en yderst beskeden notits i bladet, som han selv skrev. Man forventede, at Riis, der var en værdsat kollega og redaktør, kunne løfte posten endnu en række år. Foreningen blev derfor rystet, da man fik at vide, at Riis var blandt ofrene, da Aalborgbåden ’København, 11. juni 1948 stødte på en mine i Kattegat og sank med en stor del af sine passagerer. Riis var på vej til Aalborg for at holde et vejteknisk foredrag. Riis’ endeligt er beskrevet yderst detailleret: ”Han befandt sig i sin kahyt, da han vågnede ved braget. Han skyndte sig at få noget tøj på og ilede op på dækket. Da han her blev klar over katastrofens omfang og håbløshed, ramtes han af et hjerteslag og faldt død om. Først i begyndelsen af august drev hans lig i land på den svenske vestkyst….”!

En tragisk skæbne for Riis, der havde båret bladet i 25 år og havde en stor del af æren for den udvikling, som skete i de år.

Foreningens formand, Rastrup, tog posten som redaktør i den opståede nødsituation; men pilen pegede på afgående stadsingeniør H.V. Rygner, Odense, der også var manden, der i 1910 foreslog, at der skulle udgives et blad. Rygner fortsætter på posten indtil sin død i 1965.

Mere end 50 år af bladets historie bliver altså båret af to centrale redaktører, nemlig H.V. Rygner og Axel Riis.

Vareforsinkningsdirektoratet og pladsmangel!

Efterdønningerne fra krigen, varemangel, storpolitik og atombomber præger redaktør H.V. Rygners januarleder 1950; men der bliver også plads til en kommentar, der vedrører sektoren:

70

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Resultaterne af undersøgelsen er gengivet her.

”Men der er lang vej endnu til lykkelige tider. Vi kan stadig ikke få lov til at bruge cement og træ til broer og huse uden mange ansøgninger; maskindele, som vi tidligere fik i massevis i Tyskland, skal nu hentes langvejs fra, og der skal både tigges og betales, når den mægtige kolos, vareforsyningsdirektoratet, som nogle uden respekt kalder vareforsinkningsdirektoratet, er overvundet.”

1950 er også året, hvor der begynder at blive trangt på stadsingeniørkontorerne i de danske købstæder. Stadsingeniør Bent Hunø, Holstebro, iværksætter derfor en lille undersøgelse af forholdene rundt i landet, for man føler mistro fra både borgere og politikere omkring den størrelse administrationen har fået og anmodninger om

mere plads falder ikke i god jord.

Hunø skriver i bladet om baggrunden: ”Stadsingeniørkontoret i Holstebro har længe været ved at sprænge de beskedne lokaler, som kunne afses til det ved dets oprettelse under krigen, og da der blandt de bevilligende myndigheder er forståelige betænkeligheder ved at skride til en dyr udvidelse af kommunens administrationsbygning, udsendtes i januar måned spørgeskemaer til kollegaerne i en række andre byer. Hensigten med spørgsmålene var at søge en orientering om den normale kontorstørrelse med hensyn til såvel personalemængde som pladsforhold.

Af besvarelserne fremgår, at flere stadsingeniørkontorer slås med lignende vanskeligheder…”.

På den ene side et godt tidsbillede på situationen på kontorerne rundt i landet, men også et godt eksempel på, hvordan bladet bruges til erfaringsudveksling mellem medlemmerne. I samme blad bringes også en liste med ’Arbejder af særlig ingeniørmæssig interesse under udførelse eller projektering i kommunerne’ - også et eksempel på, hvordan systematisk gengivelse af viden er en vigtig del af opgaven for bladet.

Bladet holder en enkel stil med to spalter og mængden af billeder bliver større og udtrykket mere varieret. Det er dog nogle meget lange artikler bladet bringer. I september 1950 bringes f.eks. 15 sammenhængende sider om Rønne – i anledning af at foreningens årsmøde holdes i Rønne. Traditionen med omfattende dækning af årsmødekommunen har altså været fulgt i mange år.

Ligeledes et syv sider langt indlæg om finske badstuer, skrevet af ’Ingeniør hos Stockholms stadsidrotts- og friluftsstyrelse Erik Blomkvist’. Redaktør Rygner havde også været i Finland og været i badstue, derfor måske den særlige interesse for finske badstuer!

Ingen overflødige diskussioner!

Krigen er kommet på afstand, men den verdenspolitiske situation gør, at en ny krig skal tages med i planlægningen. Stadsingeniør Erik Schultz, Svendborg, har været på studietur til Holland, Tyskland og Schweiz for at studerer civilforsvaret af byer. Han skriver om evakuering, beskyttelsesrum og hjælpetjeneste. Vejanlæg, kloakpumpestationer, havne og årsmøder i de øvrige nordiske lande er emner, der beskrives i lange artikler.

Omtale af jubilæer hos kollegerne er også vigtigt (forside-) stof.

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Svenska kommunaltekniska föreningens medlemsblad Stadsbyggnad meddeler i sit første nummer under den nye redaktør Niels Sterner, at man i Stockholm har ansat 40 uniformerede damer til at overvåge stopforbud og andre parkeringsrestriktioner, bl.a. at de 1.700 parkeringsure ikke misbruges. Nu parkeres der kun på ”rødt skilt” i parkeringsurene i 4 % af tilfælde. Udgiften til de kvindelige parkeringsvagter eller parkeringskontrollører dækkes af indtægten fra parkeringsurene. H.V.R.

Således havde Stads- og havneingeniør Svend Laurentzius, Køge, 25 års jubilæum 1. marts 1959.

Det var dengang, der var krummer i toplederne – læs blot lidt her af A. Grum-Schwensens jubilæumsindlæg. ”Køge er i Laurentzius tid vokset fra 6.500 indbyggere til 11.900 indbyggere. Det er klart at denne tilvækst på ca. 85% har givet by-

ens stadsingeniør noget at tænke på, tilmed da han bestrider ledelsen af hele den tekniske forvaltning, de 3 værker indbefattet. Og dog er det ikke hastværk eller fortravlethed, der præger jubilaren.

Han behersker nemlig den gode kunst: at kunne planlægge sit arbejde! Hans lyst står til den administrative organisation, til system og orden. Og enhver, der har be-

Furesøs kulturpåvirkning Forurening og forureningsundersøgelser kommer på dagsordnen.

Landvæsenskommissionerne er myndigheden, der regulerer spildevandsområdet. Furesøen var på dagsordnen, og ’Furesøudvalget’ havde i årene ’50 til ’54 udført en række undersøgelser, der skulle beskrive søens kulturpåvirksning eller entrofiering. Nu i 1959 afrapporteres undersøgelserne. De viser, at søen har ændret væsentlig

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

Oktober 1959 Kvindelige parkeringsvagter

søgt ham på hans kontor, kan med et enkelt blik konstatere, at her ryddes opgaverne til side, her hersker orden og akkuratesse, her føres ikke overflødige diskussioner.”

Men det var jo kun et 25 års jubilæum og man forventede, at Laurentzius kunne blive siddende i mange år endnu. I den forgange 60 års periode havde der foruden Laurentzius kun siddet en anden stadsingeniør.

karakter siden sidste undersøgelse i 1912 – utvivlsom på grund af en forøget stoftilførsel til søen gennem spildevandstilløbene. Det næste spørgsmål må blive – skriver Rygner - hvad kan der gøres for at formindske eller forhindre en fortsat entrofiering?

Indsamling af dagrenovation er også på dagsordnen. Praksis er, at dagrenovation indsamles i beholdere af galvaniseret jern; men at man nu forsøger sig med papirsække. Der refereres til et svensk forsøg, hvor man med gode resul-

Fornyelse for fremtiden

Gennemtestede løsninger Aarsleff Rørteknik tænker langsigtet.

Vi leverer miljørigtige løsninger til opgravningsfri fornyelse af ledninger med lang levetid. Løsningerne er

robuste og kræver minimal vedligeholdelse. Løbende test og videreudvikling er en del af hverdagen. Det er der god økonomi i for samfundet.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

71

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

tater er gået over til papirsække i lidt større skala og om de hygiejniske forbedringer, som det giver.

Indlægget antyder, at man i Danmark ikke har modet til at lave den slags storskala-forsøg, men ”gør det på den sikre måde med at prøve sig frem.”

Rigtige stadsingeniører – og de andre!

Stads- og havneingeniørforeningen blev som nævnt stiftet i 1901. Foreningen havde dog i sin fundats skrevet, at kun medlemmer af Dansk Ingeniør Forening (civilingeniører) kunne være medlemmer af foreningen. Det førte i 1951 til dannelsen af en ny forening ”Ingeniørsammenslutningens gruppe af stads- og kommuneingeniører”.

Den gamle forening blev således udfordret, og der opstod vel

72

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

et egentligt konkurrenceforhold.

Men tingene rykker sig –læs blot uddraget af Stads- og havneingeniørforeningens formand Niels Fosdals beretning ved årsmødet i 1962: ”Vi er civilingeniører, og vi er embedsingeniører, og det sidste er vel vort egentlige liv. Jeg vil mene, at vi i det lange sigt, ikke umiddelbart i dag, men i det lange sigt for vor forening, må udbygge den, så den kan være en rummelig forening; en rummelig forening for stadsingeniører i videste forstand, og jeg mener derfor, at vi i foreningen burde optage de stadsingeniører, der ikke er civilingeniører.

Det burde være muligt for dem at blive medlem af vor forening, og jeg mener sådan set også, at vi på længere sigt skulle tænke på at have enkelte andre med.”

Man må sige, at formanden ud-

trykker sig med en vis forsigtighed, men det er også foreningens mere end 60-årige historie og selvforståelse, han lægger arm med.

I første halvdel af 1960erne begynder de to foreninger at nærme sig hinanden, og der bliver holdt fællesmøder med tre års mellemrum nemlig i 1967, 1970 og 1973 med henblik på en sammenlægning. I bladmæssig henseende blev ’Stads- og havneingeniøren’ fra nr. 2 i 1966 udgivet i fællesskab og var medlemsblad for begge foreninger, og der går opfordringer ud til de to foreningers medlemmer om at bidrage til bladet med artikler.

Redaktion og redaktionsudvalg Bladet har fået en flot klassisk stil i sort/hvid med illustrationer i form af både billeder og tegninger og

De to foreninger medvirker i en lang række udvalg og kommissioner om de forskellige fagområder og sektorer, så mange, at man selv vurderer, at det har taget overhånd.

kort. På den redaktionelle side har bladet nu både et redaktionsudvalg og en redaktion.

Redaktionsudvalget har fire medlemmer, der alle er stadsingeniører eller kommuneingeniører; ligeledes har bladet en redaktion med fire medlemmer, der også alle træder ud af standen. Ansvarshavende redaktør er stadsingeniør Ole Buhl, men også stadsingeniør Jørgen Laurentzius spiller en væsentlig rolle i redaktionen. Bladkonstruktionen afspejler den udvikling, der i årene har været på

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Af stadsingeniør Niels Fosdal, Rødovre I 1960 fejrer ”Stads- og havneingeniøren” 50 års fødselsdag, og vi har fundet det naturligt at markere begivenheden ved udsendelsen af et særligt festligt nytårsnummer.

Vi er i foreningen glade for, at vort medlemsblad har en læserkreds, der er mange gange større end foreningens medlemstal, og at bladet således foruden at være bindeled mellem foreningens medlemmer tillige har fået en opgave som formidler af kommunalteknisk viden i en større kreds. Listen over bidragsydere til bladet er lang og omfatter lykkeligvis både mange medlemmer af vores forening og mange andre af vore kolleger og medarbejdere.

foreningssiden. Fra 1951 til 1973 var der to parallelle foreninger, der repræsenterede kredsen; nemlig Stads- og havneingeniørforeningen samt Ingeniør - Sammenslutningens Stads- og kommuneingeniører - og bladet er - som der står i kolofonen – organ for begge foreninger.

Kommunalreform og foreningssammenlægning Vi skriver 1970 og sektoren står på mange måder over for en nye æra.

En kommunalreform ændrer landskabet fuldstændigt og nye opgaver kommer ind i forvaltningerne, forureningsbekæmpelse er blot én af disse.

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

100 år · 1910 – 2010

Formandens hilsen - 1960

Man mærker i spalterne en stor forankring i kredsen af medlemmerne, og mange forfattere er som i de tidlige år medlemmer af foreningen, men artiklerne er fortrinsvis om faglige emner. Forfattere fra styrelser, organisationer og fra rådgivere og leverandører finder i stigende omfang vej til spalterne.

Foreningsstoffet er nu væsentligt begrænset. Vi ser ikke mere de meget lange referater fra foreningsmøder eller fra deltagelse i årsmøder hos nordiske venskabsforeninger. Indholdet er nu i alt væsentlighed fagligt orienteret; det er primært omkring årsmøderne, at ejerskabet hos de to foreninger afspejles. De to foreninger medvirker i en lang række udvalg og kommissioner om de forskellige fagområder og sektorer, så mange, at man selv vurderer, at det har taget overhånd.

Ved årsmødet i Sorø i 1971 ta-

ges så første skridt til dannelse af den nye enhedsforening, der har været under forberedelse i nogle år. Strukturudvalgene i de to foreninger lægger op til, at der i snævrest muligt samarbejde med KL stiftes en ny forening, ’med personligt medlemskab for chefer for kommunale tekniske forvaltninger, herunder chefer for selvstændige tekniske forvaltningsgrene med direkte referat til kommunalbestyrelsen’. Samtidigt støbes den struktur, som var gældende til kommunalreformen i 2007 med en kreds-

C?B@¤# E= AB?C7 FK8B?A7J?ED;H Vi har årelang erfaring i layout af bla. miljø- og klima publikationer.

Derudover er vi dygtige til årsberetninger og publikationer generelt.

Du er meget velkommen til at kontakte Peter Gross for en uforpligtende snak om ligeså flotte publikationer til din kommune. I disse digitale tider betyder afstand ingenting.

Hørkær 12 A, 1. sal · 2730 Herlev · 39 39 60 04 · pgr@gross.dk · www.gross.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

73

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Leder nr. 2 1970 13.000 Færdselsulykkesstatistikken for 1969 vil vise sig skræmmende: Over 1.100 dræbte i trafikken, over 13.000 alvorligt kvæstede. Altså en jævnt stor dansk stationsby udryddet på et år, og en jævnt stor dansk købstad mere eller mere invalideret på et år.

Det er tal som nok i sig selv bør give enhver, der har indflydelse på offentlige investeringer her i dette land myrekryb. Når fagfolk samtidigt gør de direkte udgifter, der foranlediges af ulykkerne op til et beløb på over 3 mia. kroner , altså i grove træk det samme beløb som stat, amter og kommuner anvender til vedligeholdelse og udbygning af vejnettet, må den ansvarsbevidste bekymring stige til noget, der minder om panik.

For det synes som om udeladelse af en investering i trafiksikkerhed bare medfører øgede hospitalsudgifter, øgede forsorgsudgifter af samme størrelseorden som det beløb man forventer at spare. På den anden side kunne det se ud til, at en investering, der øger trafiksikkerheden, ville give øjeblikkelige og målelige økonomiske fordele af samme størrelsesorden som investeringen.

Dansk bevillingspraksis, hvor investeringer i trafikapparatet er en del af budgettet, som man manipulerer med, og da altid, altid i retning af beskæringer, nærmer sig –om disse betragtninger bare er nogenlunde rigtige – det forbryderiske. Og de bevilligende eller rettere ikke bevilligende er da – betragtningernes rigtighed stadig forudsat – for simple voldsmænd og drabsmænd at regne. For de udsætter – uden at have noget motiv dertil – en tilfældig skare mennesker for lidelser og død.

Straframmen for den slags forbrydelser er vistnok op til 16 år !

O. Buhl

struktur og et kontaktorgan, hvor man sammen med KL ’drøfter alle relevante spørgsmål og træffer aftaler om arbejdsområder og arbejdstilrettelæggelse.’ Den nye forening dannes pr. 1. oktober 1973.

Bladet er nu for alvor blevet et fagblad, som kan interessere mange andre læsere end de to foreningers medlemmer.

Kommunalreform og planlove Fagligheden i spalterne er på vej til at blive en anden; den afspejler bl.a. miljøproblemerne mere omfattende, forureningsrådet nedsættes i 1969 og baner vej for loven og ministeriet. Byggelov og

74

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

planlægningslove har også stor betydning for arbejdet i forvaltningerne. Man ser også, at spildevand fylder utroligt meget i spalterne og afspejler den store aktivitet, som er på området i de år.

Nye amter og storkommuner er på vej. Her blot et par citater fra udvalgte artikler, der belyser tiden omkring kommunalreformen og viser, at udgangspunktet ligner noget, vi kender: ”Der har i den tid, hvor kommunesammenlægningerne har stået på, været fremført mange forskellige argumenter for disse sammenlægninger, og en af de mest fremherskende påstande har været, at det egentlige formål med sammenlægningerne er at skabe stør-

re enheder og dermed mere bæredygtige kommuner til styrkelse af det kommunale selvstyre,” skriver kommuneingeniør Henning Nielsen, Saaby-Kisserup og Hvalsø-Særløse kommuner. I hans egne hjemkommuner er det gået fint, men han refererer, ”at man mange steder har tilrettelagt administrationsopbygningen, uden at lederne af de tekniske forvaltninger har haft indflydelse på de væsentlige områder, der blandt andet omfatter teknisk forvaltnings placering i administrationen.”

Laurentzius` leder i januar 1970 er dog rimeligt fortrøstningsfuld med hensyn til de nye storkommunerne, og hvordan den sammenlægning skal spænde af, mens situationen i forhold til amterne ser noget mere kritisk ud: ”Når man betænker, at amtskommunerne i deres nuværende form i princippet fuldstændigt forsvinder pr. 1. april …..så må man føle sig rystet over det stade planlægningen af disse nye kommuner både lovgivningsmæssigt og opbygningsmæssigt står på nu kun tre måneder før, de skal træde i funktion.”

Det første sekretariat I en lang perioden havde man den ordning, at foreningen betalte sig fra sekretærbistand hos den siddende formands hjemkommune. Efterhånden blev opgaverne mere omfattende og foreningen får bedre økonomi, således at det i 1983 bliver muligt at ansætte en fuldtidssekretariatsleder. Det bliver stadsingeniør Kaj Nielsen fra Maribo, der igennem længere tid har været aktiv i foreningen og i en årrække også har været i redaktionsudvalget for ’Stads- og havneingeniøren’. Kaj Nielsen bliver også redaktør af bladet.

Forankringen af bladet med et redaktionsudvalg og en egentlig redaktion forsvinder, og det kan man fornemme i spalterne, hvor indholdet nok ikke er så varieret i

en periode. Annoncerne får større betydning i bladet, og de er ikke alle lige nydelige!

Allerede i maj 1986 tager man konsekvensen af, at opgaverne er store og stigende for sekretariatsleder Kaj Nielsen. Bladredaktionen udvides med afdelingsingeniør Kurt Ojgaard, der varetager jobbet i redaktionen samtidig med jobbet i Birkerød. Majnummeret 1986 byder faktisk på større omvæltninger i bladet. Der kommer nu konsekvent billeder på forsiden og for første gang optræder der i bladet et leverandørregister, som vi kender i dag. Begge nyskabelser på initiativ af Kurt Ojgaard.

I perioden stiger oplaget og politikerne i de kommunale teknik- og miljøudvalg bliver en vigtig og central modtagergruppe. Bladet bliver dermed et vigtigt medie for dialog og vidensudveksling mellem foreningsmedlemmerne – embedsmændene - og politikerne. Dette mål, som også er gældende i dag, er formuleret mange gange, bl.a. ved formandsskiftet i 1999, hvor Erik Rasmussen tog over efter Karsten Thorn. ”Det er også vigtigt, at bestyrelsen fortsat arbejder på en øget udbredelse af ’Stads- og havneingeniøren’, hvor målet er, at alle medlemmer af teknik- og miljøudvalg samt ansatte i de teknisk forvaltninger får deres eget eksemplar af bladet. Jeg mener faktisk, at hverken det tekniske eller politiske niveau kan undvære bladet,” sagde Erik Rasmussen.

Kurt Ojgaard og billederne Redaktør Kurt Ojgaard fik på mange måder givet bladet et stort løft. Økonomien blev væsentligt forbedret med et stort og stigende annoncesalg, der fik altafgørende betydning for foreningens muligheder. Ojgaard byggede videre på bladets renomme og stærke netværk, som var skabt i foreningen igennem mange år. Ojgaard var en bestemt herre, men han var

TEKNIK & MILJØ 100 ÅR

Redaktører i 100 år 1910- 1922

redaktør H.V. Rygner

1922- 1948

redaktør Axel Riis

1948- 1965

redaktør H.V. Rygner

1966 -1983

redaktør Ole Buhl

1983 -1987

redaktør Kaj Nielsen

1987 -2002

redaktør Kurt Ojgaard

2003-2010

redaktør Michael Nørgaard

2010 -

redaktør Irene Brandt

Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren

I 2001 indtræder denne skribent, som var afdelingsleder i Køge, i redaktionen som medredaktør hos Ojgaard, og fra 2003 overtager han redaktørposten på fuld tid. Ojgaard trækker sig på grund af sygdom helt fra redaktionen og dør året efter. Teknisk chef Mogens Norup Thomsen indtræder igen som medredaktør, og han er med til at bære bladet videre. Michael Nørgaard fortsætter som redaktør for ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’ frem til udgangen af februar 2010, hvor Irene Brandt overtager posten.

Kommunalreform og bladudvikling I 2006 er vi på tærsklen til endnu en kommunalreform, og KTC sætter udvikling på dagsordnen. Medlemsgrundlag og arbejdsopgaver ændrer sig væsentligt, og man må tilpasse forening og blad til de nye tider. Mediebilledet ændrer sig voldsomt i perioden, og det er også en del af udfordringen.

Holdninger til bladet, og hvordan det bruges, undersøges og indgår i det beslutningsgrundlag, som fører til ændring af bladet.

Bladets stil og fokus ændres med en indholdsdeling mellem

politik, ledelse og faglighed. Det betyder, at der skrues lidt ned for den tunge faglighed, og at bladet matcher den udvikling, som er i gang med kommunalreformen i 2007. Bladet ændrer navn til ’Teknik- & Miljø – Stads- og havneingeniøren’, for at signalere indholdet bedre; men der bliver naturligvis holdt fast i det vigtige og historiske navn, som mange stadig bruger.

Overvejelser I et 100-årigt perspektiv, ser det ud til, at bladets forankring hos foreningen og medlemmerne har været stort det meste af vejen. I de første år, hvor der var 28 medlemmer i foreningen, var bladets primære funktion at være bindeled for erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Opgaverne på stadsingeniørernes områder stiger i omfang og kompleksitet, og målgruppen for bladet bliver i lige så høj grad medarbejdere og de politiske udvalg, som direktørerne refererer til. Senere som medlemstal og opgaver er stigende bliver det sårbart med kun én redaktør, og konstruktionen med en redaktion på fire medlemmer og et redaktionsudvalg, som der arbejdes med

100 år · 1910 – 2010

helt opmærksom på bladets historie og byggede de tiltag, han lavede, med stor respekt for bladets sjæl. Én af Ojgaards særlige fortjenester var styrkelse af billedsiden, der igennem 1990erne blev forbedret og udviklet væsentligt.

Bladets forsider blev fra maj 1986 et varemærke, senere med det særlige og unikke Stads- og havneingeniør-logo på toppen.

Det var blevet udviklet i samarbejde med Den Grafiske Højskole på Ojgaards inistiativ.

Ojgaard var selv en ivrig fotograf og satte en ære i at levere det helt rigtige billede til forsiden. I perioder blev han fanget så meget af æstetikken, at sammenhængen med det, der stod i bladet, ikke altid var helt indlysende. Det bragte ham omtale i fagpressen, og bladet fik hæderen af at være det fagblad, hvor der var mindst sammenhæng mellem forside og indhold!

Produktionen blev i Ojgaards tid optimeret væsentligt med PCernes indtog. Men ikke mere, end at Ojgaard frem til sit sidste blad i december 2002 satte bladet op på millimeterpapir, som grafikeren fik som forlæg til at lave bladet. Der blev målt i cicero-enheder og der var ikke meget overladt til grafikeren – andet end at sætte det op svarende til Ojgaards milimeterpræcise forlæg.

Ojgaard var i bladredaktionen fra 1986 sammen med Kaj Nielsen. Han blev siden fuldtidsredaktør og var det frem til 2003, hvor han afgik som redaktør. I en perioden var teknisk chef Mogens Norup Thomsen blandt andre medredaktør hos Ojgaard.

Sammen med de to første redaktører, Rygner og Riis, er Ojgaard en af de redaktører, der har haft største betydning for at udvikle og modernisere bladet. Annoncesalget stiger voldsomt og fylder i spalterne - til tider for meget, kan man mene.

i perioden fra 1966 til 1983, synes bedømt på bladene klart at have været en stærk konstruktion, der har givet et stærkt netværk, der har kunnet levere artikler fra en bred vifte af skribenter.

Over årene er der kommet en stor en væsentlig andel af artikler fra private rådgivere. Et udtryk for, at det offentlige - private samarbejde om de mange opgaver under forvaltningerne er blevet stort, og at teknik- og miljøområdet udgør et stort og væsentligt marked for de private – fra advokater til asfaltfirmaer.

Et fokuspunkt har været at holde balancen mellem indlægstyperne og sikre, at der også var skribenter, der skrev med et klart afsæt i den kommunale situation.

Derfor var fortsat styrkelse af forbindelser mellem medlemmer, faggrupper og kredse vigtige for at holde fast i bladets unikke niche – skabt med afsæt i 100 år.

Man kan også sige det, som det blev sagt i formandens beretning i 1929 - således refereret af redaktør Axel Riis: ”Derefter omtalte formanden Bladet. Det var ønskeligt at få mere Stof fra Medlemmerne…For at faa Medlemmerne draget mere med ind i Arbejdet havde Rygner tænkt sig, at der med visse Mellemrum kunne udsendes Skemaer med Spørgsmaal om, hvad der var udført eller projekteret i de forskellige Byer….Naar Redaktøren havde de udfyldte Spørgeskemaer i Hænde, kunde han eventuelt anmode om yderligere Uddybning af et eller andet Emne.”

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

75

NYT OM JURA

JURA

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Ulovlig administration af folkeskolelovens regler om gratis befordring Der er tale om ulovlig administration af reglerne om gratis befordring mellem skole og hjem, når en kommunes ufravigelige interne retningslinjer afskærer det lovmæssige skøn.

En elev fra folkeskolen skulle selv stå for befordringen mellem sit hjem og opsamlingssted, da afstanden mellem hjemmet og opsamlingsstedet var under 3,5 km. De gældende retningslinjer for befordring var fastsat af kommunen.

Folkeskolelovens § 26 bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for et barns befordring mellem skole og hjem eller dettes nærhed, hvis barnet har en længere skolevej, end hvad der følger af loven (7 km for et barn i 9. klasse). Opsamlings- og afsætningsstedets afstand til hjemmet afhang derfor af kommunalbestyrelsens skøn.

Kommunalbestyrelsen havde fastlagt interne retningslinjer om forståelsen af, hvor langt opsamlingsstedet måtte ligge fra barnets hjem, med det indhold, at opsamlingsstedet skulle være inden for

en afstand, der ikke oversteg halvdelen af den afstand, som var nævnt i lovens § 26 (i den konkrete sag 7 km).

Statsforvaltningen udtalte, at kommunalbestyrelsen har pligt til at inddrage de relevante saglige hensyn i den skønsmæssige afvejning, når en lovbestemmelse forudsætter en skønsmæssig vurdering.

Da kommunalbestyrelsen i sagen alene lagt vægt på de internt fastsatte retningslinjer, fandt statsforvaltningen ikke, at der blev foretaget en konkret vurdering af, hvornår et opsamlingssted må anses for at være i ”hjemmets nærhed”. I sin begrundelse henviste statsforvaltningen til, at kommunalbestyrelsen afskar det lovmæssige skøn og udøvede derfor en ulovlig administration af reglerne om gratis befordring mellem skole og hjem i medfør af lovens § 26.

(Statsforvaltningens afgørelse af 6. juli 2010, Folkeskoleloven)

Betaling af dækningsafgift for godsterminal Ejeren af en godsterminal skal efter kommunalbestyrelsens beslutning betale dækningsafgift for ejendommen til kommunen.

En virksomhed havde siden erhvervelsen af en godsejendom i 2002 betalt dækningsafgift af såvel godsterminalen som andre på ejendommen beliggende bygninger til kommunen. Dækningsafgiften skulle dække en del af de udgifter til bl.a. vedligeholdelse og anlæg af vejnet, som kommunen havde som følge af den tunge trafik i området omkring virksomhedens ejendom.

Kommunalbestyrelsen opkrævede dækningsafgiften i medfør af § 23 A i Ejendomsbeskatningsloven. Bestemmelsen medfører, at en kommunalbestyrelse, som et bidrag til dækning af de udgifter, som anvendelsen af visse ejen-

76

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

domme medfører for kommunen, kan pålægge en dækningsafgift for ejendomme, som anvendes til et af de i bestemmelsen nævnte formål. Disse formål er i henhold til ordlyden ”kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed”.

Spørgsmålet i sagen var derfor, hvorvidt godsterminalen var dækningsafgiftspligtig og dermed omfattet af reglerne i § 23 A. Indenrigsministeriet havde i en årrække givet vejledende udtalelser til kommuner om, at en godsterminal ikke var omfattet af bestemmelsen om påligning af udgifter. Denne holdning var også gengivet i SKATs Vurderingsvejledning.

I den forbindelse udtalte Højesteret, at disse omstændigheder ikke var udtryk for en bindende ad-

ministrativ praksis, idet loven medførte, at afgørelseskompetencen tilkom den enkelte kommunalbestyrelse. Højesteret tiltrådte herefter kommunens opfattelse af, at ejendommen (godsterminalen) måtte anses for at blive anvendt i et ”lignende øjemed”.

Højesteret fandt således, at godsterminalen var omfattet af bestemmelsen, da denne blev anvendt som en integreret og central del af virksomhedens transportvirksomhed til omlastning af gods.

Da virksomhedens anvendelse af godsterminalen utvivlsomt påførte kommunen udgifter, som var indeholdt i § 23 A, frifandt Højesteret kommunen.

(Højesterets dom af den 12. august 2010 i sag 91/2009, Kommunalejendomsskatteloven)

Ændringer til kemikalieloven sendt i høring En række foreslåede ændringer til kemikalieloven er sendt til høring hos virksomheder og organisationer mv.

Formålet med de foreslåede ændringer er at muliggøre en gennemførelse af en række af initiativerne i regeringens Grøn Vækst Plan.

Derudover vil de foreslåede ændringer implementere EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider.

De foreslåede ændringer i kemikalieloven vil ifølge Miljøstyrelsen give mulighed for at indføre følgende regler: Distributører af bekæmpelsesmidler skal erhverve den nødvendige viden (certifikat), så der kan ske en korrekt rådgivning af kunderne Distributører skal have tilstrækkeligt ansatte, der besidder uddannelsescertifikat Der skal foreligge et gyldigt sprøjtebevis, såfremt der sker køb af pesticider til professionelt brug Brug af bekæmpelsesmidler på specifikke arealer med offentlig adgang eksempelvis skoler, sportspladser eller offentlige parker skal begrænses eller forbydes Høringsperioden slutter den 21. september 2010 og høringsmaterialet er tilgængeligt via høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk/ ).

(Miljøministeriets meddelelse af 10. august 2010 på mim.dk)

NYT OM JURA

Manglende håndhævelse af lokalplans bestemmelse om helårsboliger er ikke en overtrædelse af planloven Statsforvaltningen Nordjylland har i afgørelse af 9. juli 2010 bl.a. taget stilling til et spørgsmål om lovlighed af en kommunes manglende håndhævelse af lokalplanens bestemmelser om helårsbeboelse.

En borger anmodede Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt den kommunale myndighed på Læsø handlede ulovligt ved ikke at håndhæve bestemmelser i lokalplanen vedrørende helårsbeboelse. Lokalplanen bestemte, at det udlagte område skulle anvendes til helårsbeboelse og delvis til erhverv.

Det er oplyst om kommunens praksis, at den i forbindelse med byggeansøgninger alene giver tilladelse til opførelse af helårsboliger i området. Der stilles imidlertid ikke i den forbindelse krav om,

at boligerne rent faktisk anvendes som helårsbeboelse. Som følge af reglerne i boligreguleringsloven kan en person eje en helårsbolig i Læsø kommune uden at have bopæl på den pågældende adresse.

Miljøministeriet har i en samrådsnotits udtalt, at kommunalbestyrelsen, såfremt en bolig anvendes som fritidsbolig, kan udstede påbud til ejere af helårsboliger om at bringe dette forhold til ophør. Et sådan påbud ville dog alene have en begrænset effekt, da ejeren derved hverken bliver forpligtet til at anvende boligen som fast bopæl eller til at udleje den som helårsbolig. Ejeren kan vælge at lade boligen stå tom.

Et påbud om, at boligen skal bebos hele året, forudsætter, at betingelserne for at gennemføre

tvangsudlejning efter boligreguleringsloven er til stede.

Statsforvaltningen udtalte, at boligreguleringslovens § 2 medfører, at det er kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til, om boligsituationen i kommunen gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at reglerne i boligreguleringsloven tages i anvendelse. Konkret havde Læsø kommune vurderet, at betingelserne for at anvende boligreguleringslovens regler om benyttelse af boliger ikke var til stede.

Statsforvaltningen fandt på denne baggrund, at det ikke var ulovligt i henhold til planlovens bestemmelser, når kommunen ikke påbød ejere af helårsboliger, at de rent faktisk anvendte boligen som helårsbeboelse - uanset bestemmelser i lokalplanen om helårs-

(Statsforvaltningens afgørelse af den 9. juli 2010, Boligreguleringsloven)

Ny vejledning om fritagelse fra affaldsgebyrer

medfør af byfornyelseslovens § 76 i de tilfælde, hvor skimmelsvampeangreb er af sundhedsfarlig karakter.

Socialministeriet udtalte i forbindelse med sagen, at kommunalbestyrelsen har pligt til at nedlægge forbud mod beboelse i en ejendom, når der konstateres sundhedsfare. Kommunalbestyrelsen kan således ikke vælge at udstede påbud om afhjælpning efter almenboligloven uden på samme tid at meddele forbud om beboelse i den berørte del af ejendommen i medfør af byfornyelsesloven.

Statsforvaltningen fandt på den baggrund, at kommunen havde tilsidesat sin tilsynspligt efter byfornyelsesloven. Statsforvaltningen henviste herved til, at kommunen havde undladt at udstede et forbud mod beboelse uanset, at en rapport fra Embedslægeinstitutionen fastslog, at en del af boligerne i ejendommen udgjorde en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboerne.

Miljøstyrelsen udsender ny vejledning om fritagelse fra affaldsgebyrer, der skal hjælpe til at lette kommunernes sagsbehandling.

Den nye organisering af affaldssektoren medfører bl.a., at husholdninger ikke skal betale for virksomheders affald. Alle virksomheder skal derfor betale et gebyr til kommunen, når de afleverer affald på genbrugspladserne.

En række virksomheder vil imidlertid ikke være omfattet af pligten til at betale affaldsgebyret og kan derfor ansøge kommunen om gebyrfritagelse. Det har vist sig, at nogle kommuner har problemer med at behandle ansøgningerne fra virksomheder om fritagelse for affaldsgebyret. Formålet med den nye vejledning er at hjælpe kommunerne med at få behandlet ansøgningerne. Vejledningen præciser derfor i hvilke tilfælde, der kan ske fritagelse fra gebyret. Vejledningen er sendt til samtlige kommuner den 1. juli 2010 og er dermed allerede taget i anvendelse.

(Statsforvaltningens afgørelse af 6. juli 2010, Almenboligloven, Byfornyelsesloven)

(Miljøministeriets meddelelse af 12. august 2010 på mim.dk)

Handlepligt ved skimmelsvamp i boligforening Kommune havde tilsidesat sin lovbestemte handlepligt ved at undlade at udstede forbud mod beboelse i en ejendom, der var ramt af skimmelsvampeangreb.

Tre beboere i et alment boligselskab blev i 2007 opmærksomme på et skimmelsvampeangreb og anmeldte angrebet til kommunen.

Almenboliglovens § 165 bestemmer, at kommunalbestyrelsen har en tilsynspligt med de almene boligselskaber, såfremt det almene boligselskab ikke udøver en forsvarlig drift. Kommunen kan derfor med hjemmel i bestemmelsen udstede påbud om at få foretaget undersøgelser af svampeangrebet, hvis der er konstateret skimmelsvamp.

Statsforvaltningen fastslog, at kommunen ikke havde opfyldt tilsynspligten fuldt ud, da den havde kendt til skimmelsvampeangrebet siden februar 2007, men på intet tidspunkt havde udstedt et endeligt påbud til boligselskabet om afhjælpning af skimmelsvampeangrebet i ejendommen. De indgreb, som kommunen indtil videre havde foretaget, var ikke tilstrækkelige.

De kommunale myndigheder har udover tilsynspligten i almenboligloven en handlepligt i

beboelse, da en lokalplan ikke kan foreskrive en handlingspligt for de omfattede ejere.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

77

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep.

Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................30. sep.

Offentlighedens adgang til naturen ...................................................................30. sep.

Procesteknik 1..........................................................................................................4.-6. okt.

Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt.

Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................6.-7. okt.

Praktisk drift af afløbssystemer - modul A.....................................................6.-7. okt.

Skimmelsvampe...........................................................................................................11. okt.

Analyse af spildevand........................................................................................11.-13. okt.

Håndtering af forurenet jord .........................................................................12.-13. okt.

Sæt power på dit lederskab 1, FVC...............................................................12.-13. okt.

Vandløbslovgivning og -administration - videregående.......................13.-14. okt.

Grundkursus i spildevandsrensning, Roskilde .................................(11.-)13.-15. okt.

Fredninger ............................................................................................................25.-26. okt. Åmandstræf 2010, Roskilde....................................................................................26. okt.

Afløbsjura - hvad er praksis?..........................................................................26.-27. okt.

Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................27.-28. okt. Åmandstræf 2010, Ferskvandscentret .................................................................28. okt.

Miljøvagten på skadesstedet ..........................................................................28.-29. okt.

Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................1.-2. nov.

Moderne landbrug - bedriftsforståelse ................................................................2. nov.

Nødsituationer på pumpestationer ..................................................................2.-3. nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

78

Grontmij Carl Bro A/S

2

Tankegang A/S

57

Cowi A/S

5

Envidan

59

XL-BYG

7

Denios ApS

61

Orbicon A/S

9

Mediehuset Ingeniøren

63

Uponor

17

Byggecentrum

65

Elbek & Vejrup A/S

31

Dakofa

67

Blominfo

35

OK Grøn anlæg

69

Byggecentrum

41

Per Aarsleff A/S

71

Rambøll A/S

45

Gross Design

73

HedeDanmark A/S

49

COK

78

RGS 90 A/S

53

Ferskvandscentret

78

Force Technology

53

Niras A/S

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

bagsiden

Alment byggeri - drift På kurset får du: Viden om reglerne – herunder de nye regler og de praktiske rutiner for driften.

Viden om udlejning og lejebegrebet.

Viden om budgetlægning i almene boliger, tilsynet og de kommunale anvisningsordninger.

COK – Den Kommunale Højskole den 11.-12.10.2010 Trafik- og mobilitetsplanlægning På kurset er der fokus på hvordan trafik og mobilitet integreres i kommunernes planlægning. I de seneste år har ideen om ”mobility management” vundet indpas i den europæiske trafikplanlægning. Mobility management handler om at påvirke transportadfærden, dels så efterspørgslen på transport ændres og dels så valget af transportmiddel ændres.

Scandic Jacob Gade Vejle, 12.10.2010 og Scandic Hvidovre, 28.10.2010 Miljø- og naturmedarbejderen God miljøforvaltning inden for rammerne af et politisk styret system.

Få viden og indsigt i udvikling, administration og myndighedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet, herunder politisk sagsadministration samt dialog og samspil med interessenter m.v.

COK - Den Kommunale Højskole den 08.-11.11.2010 Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Deltag i kurset og få større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v.

COK – Den Kommunale Højskole den 01.-04.11.2010 Juraen ind i Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven Få belyst problemstillingerne vedrørende håndhævelse og retssikkerhed ved miljøtilsyn.

Du vil komme ind i juraen bag Miljøbeskyttelsesloven i forhold til reguleringer, håndhævelser, sanktioner og bevissikring.

Bygholm Landbrugsskole den 03.-04.11.2010 Juraen rundt om lokalplanen Kurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokalplanarbejdet, og giver dig mulighed for at komme i dybden med tvivlsspørgsmål. Det juridiske grundlag i forhold til indhold, struktur og proces. Afgørelser og retspraksis fra Naturklagenævnet og domstole, forskellige plantypers muligheder og begrænsninger.

COK - Den Kommunale Højskole den 15.-17.11.2010 Funktionsbaserede brandkrav Skaf dig overblik over reglerne og deres indflydelse og få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brandforhold i den daglige byggesagsbehandling COK – Den Kommunale Højskole den 07.-09.12.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.

NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

79

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

80

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst.

Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Scandi Byg as Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

81

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

82

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

Miljøservice A/S Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Mikro-Tegn A/S Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Proagria A/S Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning.

Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/S Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

LEVERANDØRER

New Line Miljøteknik Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Leverandør til teknisk forvaltning

PileByg a/s Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I SEPTEMBER 2010

83

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

MONSTERREGN KAN TÆMMES

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk Susanne Nielsson Teamchef, Vand & Forsyning T: 4810 4395 E: sln@niras.dk

Oversvømmelser i vore byer skyldes ofte overbelastede kloakker.

NIRAS er eksperter i aflastning af regn- og spildevandssystemer, ved at håndtere vandet langs terræn og gennem jordmatricen.

NIRAS A/S

Hermed undgås oversvømmelser og behovet for forbedringer af kloaksystemerne reduceres med store besparelser for forvaltning og forsyning til følge.

Samtidigt kan der opnås forbedringer af natur, miljø og rekreative værdier.

www.niras.dk