Teknik & Miljø - September 2021

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 9

SEPTEMBER 2021

ÅRGANG 121

FOKUS: FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION:

TEMA: HAVNE & BEREDSKAB

BRUG TILLID SOM VÆRKTØJ I FORANDRINGER

NÆSTVED: VI FLYTTER LIGE HAVNEN

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

DEN TRADITIONELLE TRAFIKPLANLÆGNING HAR SPILLET FALLIT

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

TAG CYKLEN – SERIØST!

KTC NETVÆRK - KTC.DK

1. STORMØDE - SKAL DU MED? KTC NETVÆRK FOR ELLADESTANDERE KTC har dannet et netværk for at understøtte kommunernes arbejde med implementering af elladestandere. Netværket henvender sig til medarbejdere og ledere i kommunerne, som arbejder med elladestandere i bred forstand, både fra vej-, byg-, og planområdet.

Første stormøde i netværket:

TEAMS D. 22-09-2021 KL. 09:00-11:00.

DER ER GRATIS AT DELTAGE I NETVÆRKET

DELT AG I 1. ST ORM ØDE TILM ELDIN G PÅ

1. STORMØDE I NETVÆRKET

KTC.D K

AGENDA: - VELKOMMEN TIL NETVÆRKET - NETVÆRKETS FORMÅL OG ORGANISERING, MED UDGANGSPUNKT I KOMMISSORIUM - STATUS PÅ HØRINGSSVAR FRA KL/KTC - DRØFTELSER OM INDHOLD OG ØNSKER TIL NETVÆRKETS ARBEJDE, HERUNDER MØDEFREKVENS - PRÆSENTATION AF NETVÆRKSPLATFORMEN PÅ KTC.DK - EVT.

EMNER I NETVÆRKET - Vejlov, byggelov og planlov - Infrastruktur- og teknik - National udrulningsstrategi - Betalingsmodeller, udbud og finansiering - Elladestandere Land og by

MELD DIG IND I NETVÆRKET OG DELTAG I 1. STORMØDE Der er frit optag i netværket og det er gratis at deltage.

Der kræves en aktiv brugerprofil på ktc.dk før tilmelding Brug nedenstående link, eller QR koden til højre https://www.ktc.dk/netvaerk/ktc-netvaerk-elladestandere KTC SEKRETARIATET | GODTHÅBSVEJ 83 | 8660 SKANDERBORG | KTC@KTC.DK | +45 7228 2804

LEDER

TEKST /

EVA KANSTRUP

KTC Bestyrelse &

ANNETTE VOGNBJERG

Faggruppeformand, Veje, Trafik og Trafiksikkerhed , KTC

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN: DET ER AFGØRENDE, AT KOMMUNERNE INVESTERER CO2-regnskabet for alle kommuner viser, at transportens andel af kommunens udledning er stor, og det vil kræve både nationale og lokale tiltag at få den nedbragt. Ca. 25% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser kommer fra transportsektoren! Skal vi i mål med 70% i 2030, vil det kræve handling fra alle sider.

HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE, OG BATTER DET NOGET? Udledning af CO2 fra kommunens egne køretøjer og maskiner batter ikke meget i den samlede udledning, men signalværdien i, at kommunen fejer for egen dør og viser vejen for borgere og virksomheder, er væsentlig. Kommunen har således for det første mulighed for at gå forrest med det gode eksempel ved at udskifte egen bil- og maskinpark til eldrevne køretøjer og ved at gøre kommunal buskørsel og renovationskørsel emissionsfri.

På den større klinge er det vigtigt, at kommunerne understøtter den grønne omstilling ved at stille grønne krav i udbud og projekter.

Det gælder både for de store, fler-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

SEPTEMBER 2021

årige driftsudbud, som drift af vejog parkområder og vintertjeneste, men også de enkle anlægsudbud, hvor der kan stilles krav til den anvendte maskinpark.

Det er også vores opgave at sikre en tilgængelig elladeinfrastruktur, så borgerne trygt kan skifte til en elbil. Og vi kan øge incitamentet til at lade bilen stå ved at sørge for gode og sikre cykelveje til skole og arbejde osv.

Sidst, men ikke mindst, får vi en rolle i at samarbejde med transportsektoren om at fremme grøn mobilitet. Her vil det nok samtidig være nødvendigt med en statslig indsats.

BEREGNING AF CO 2-AFTRYKKET Et vigtigt skridt mod målet er, at vi kan beregne CO2-aftrykket.

Her mangler vi en fælles faglig standard.

Flere kommuner er på forskellig vis gået i gang med at beregne CO2-aftrykket ved vedtagelsen af nye sektorplaner eller nye anlægsprojekter, og de erfaringer skal vi dele med hinanden. Det er ny viden og nye værktøjer for de fleste kommuner, og her har vi i

KTC en vigtig opgave med at sikre den vidensdeling.

NÅR VI I MÅL INDEN 2030?

Det bliver næppe uden bump og skarpe hjørner. Mange kommuner har i forvejen svært ved at finde den nødvendige finansiering til at opretholde vejenes tilstand, så vi kan færdes trygt og sikkert.

Det vil derfor blive en politisk prioritering i mange kommuner, om pengene skal gå til den billigste ”sorte” asfalt, eller en grøn, måske dyrere, men mere klimavenlig asfalt. -Og om det skal være billigste udbud på vintertjeneste, eller der skal stilles grønne krav i udbuddet osv.

Men uanset udfordringerne er det afgørende, at kommunerne investerer i den grønne omstilling.

Og netop nu, op til kommunalvalget, har politikerne en fremragende platform, hvor de er i tæt kontakt og dialog med borgere og virksomheder og har mulighed for at italesætte den fælles opgave, vi har med at nedbringe CO2-udledningen.

Vi KAN, fordi vi SKAL!

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Mette Frandsen

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 945,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 153,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION DENNE UDGAVES TEMAER: MOBILITET & INFRASTRUKTUR VI FLYTTER LIGE HAVNEN

HAVNE & BEREDSKAB BÆREDYGTIG BETON

Erhvervshavnen i Næstved flytter ud af byen for at give plads til byudvikling på de nuværende bynære havnearealer. Hvordan gør man lige det?

Produkterne er på markedet, men efterspørgslen er stadig lav.

Omstillingen kræver en indsats.

SIDE 58

SIDE 46

HAR DU TALT MED DIT BEREDSKAB FOR NYLIG? Nye regler og udfordringer på en række områder betyder, at samspillet mellem den kommunale administration og det kommunale beredskab for alvor er vigtigt at have på plads, hvis begge parter skal undgå uheldige oplevelser.

SIDE 43

TAG CYKLEN – SERIØST!

DEN TRADITIONELLE TRAFIKPLANLÆGNING HAR SPILLET FALLIT

Vores selvforståelse som et førende cykelland hviler på nogle gamle, skrøbelige laurbær, som vil briste, hvis ikke vi snart i fællesskab begynder at tage cyklen mere seriøst i transportplanlægningen.

Trafikplanlægning er ved at blive erstattet af mobilitetsplanlægning, der sigter på at skabe bedre byer og bedre mobilitet på en bæredygtig og klimavenlig måde.

SIDE 24

SIDE 22

TILLID SOM VÆRKTØJ I FORANDRINGER Kan man udvikle en forandringsparat organisation baseret på tillid? Ja, det kan man.

SIDE 12

4

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

10

18

28

6

KTC Netværk for Elladestandere

Når kriser forandrer vores syn på det gode arbejdsliv

BRT-løsninger giver købstæder bedre kollektiv transport

TEKNIK & MILJØ

LEDER

3

Grøn omstilling af transportsektoren: Det er afgørende, at kommunerne investerer

KTC

8

KTC ÅRSMØDE 2021 – Transformation

10

KTC Netværk for Elladestandere

FOKUS: FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

12

Tillid som værktøj i forandringer

16

Klimaledelse: Kunsten at koge en frø

18

Når kriser forandrer vores syn på det gode arbejdsliv

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

20

3 hurtige til faggruppeformanden

22

Mobilitet og byens trivsel skubber den traditionelle trafikplanlægning af banen

24

Irrationelt ikke at tage cyklen mere seriøst i transportplanlægningen

27

Grøn mobilitet kræver lokale løsninger

28

BRT-løsninger giver købstæder bedre kollektiv transport

30

Håndbog til miljømyndigheder

32

Bornholm og Haderslev Kommune har styr på gadelyset

34

Mere bæredygtig kommunal færgedrift

SEPTEMBER 2021

Indhold

TEMA: HAVNE & BEREDSKAB

36

Ret kurs: De blå havne bliver mere og mere grønne

38

Ny trend i danske havne: Bier, blomster og nektar

40

Vi flytter lige havnen! - Næstved Havn på vej tilbage til byen

43

Har du talt med dit beredskab for nylig?

46

COVID-19: En fuld skala øvelse i krisehåndtering

48

Lad borgere hjælpe beredskabet ved oliespildsulykker

KLIMA

50

Roadmap for grøn omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion

VAND

53

Gudenåen: Inddragelse af lokale aktører på tværs af syv kommuner

BYGGERI & EJENDOMME

56

Den kommunale bygherrerolle kan gøres stærkere

58

Mere bæredygtig beton

AFFALD & RESSOURCER

60

Corona, sommerhussalg og flere flytninger giver mere affald

FORSYNING

62

Digitalisering i forsyningsselskabet – hvor meget og hvornår?

SEPTEMBER 2021

30

53

60

Ny trend i danske havne: Bier, blomster og nektar

Gudenåen: Inddragelse af lokale aktører på tværs af syv kommuner

Corona, sommerhussalg og flere flytninger giver mere affald

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

FORANDRING I FÆLLESSKAB

Foto: Lotus Photography.

- VI MØDES I TRANSFORMATIONERNES TEGN

KTC ÅRSMØDE, ”Kommunen og klimaet”, 2019.

KTC ÅRSMØDE 2021 løber af stablen på Københavns Vestegn d. 28. og 29. oktober. Vi håber, du er klar til at komme med, når muligheden for at møde dine kolleger fysisk endelig byder sig igen.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatsleder, KTC

I

2020 aflyste vi årsmødet grundet Corona – og det var noget af en forandring for KTC! Sidste gang, vi ellers har måttet aflyse, var i 1940, da situationen ifm. besættelsen var ukendt farvand. Men det skabte transformationer af alles dagligdag, da Corona rullede ind over Danmark den 11. marts 2020. I starten fulgte ofte mange forandringer, og ingen kunne se særlig langt frem. Senere lagde corona nogle lidt mere faste begrænsninger over os, som vi i slutningen af sommeren har oplevet, er blevet fjernet igen.

Corona viste os, at det er muligt at træffe hurtige beslutninger i en offentlig organisation, og at medarbejderne er ganske klar til de forandringer, der kommer til dem. Det gælder alt fra, hvilke opgaver som skal løses, til at arbejdet for manges vedkommende pludselig foregik hjemmefra. Beslutninger og medarbejdere er testet for, om de er klar til transformation – og de bestod testen i allerhøjeste grad.

som sætter TRANSFORMATION på dagsordenen og berører de mange aspekter af teknik- og miljøområdet.

I løbet af dagene vil du få adgang til oplæg om kommuner, som har transformeret dele af deres forvaltninger, ligesom du vil få mulighed for at debattere, hvilke områder der kan og skal transformeres, så vi til stadighed kan levere værdi, service og ydelser til gavn for borgerne og samfundet som et hele.

I plenum ser vi på aktuelle kommunale eksempler, som går på tværs af kommunegrænserne, og vi byder velkommen til to spændende oplægsholdere: Curt Liljengren vil tale om konsekvenserne af corona på boligefterspørgslen, og Carsten Hornstrup vil sætte spot på, hvordan du som chef kan opbygge kapacitet til at håndtere både forandring og komplekse opgaver i din enhed.

SESSIONER OG TURE Derudover byder årsmødet på levende fagsessioner om implementering af elladestandere, revitalisering af uddøende bymidter, udvikling af infrastruktur i en verden af forandring, bedre ejendomsdrift gennem bedre målinger samt indblik i, hvordan vi undgår fejl i sagsbehandlingen med de store konsekvenser, det kan have. Derudover en bred palette af ture i de otte Vestegnskommuner. Flere af turene giver eksempler på indsatser på tværs af kommunernes strukturer og kommunalbestyrelser med de udfordringer, det giver.

På KTC ÅRSMØDE 2019, hvor temaet var Kommunen og klimaet, fik vi stor erfaring med at træffe en række klimavalg til arrangementet, og disse erfaringer tager vi med os ind i næste årsmøde. To af de måder, hvorpå du kan bidrage til at holde et lavt klimaaftryk, er følgende: Sørg for at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage, og tænk over, hvordan du kommer til Glostrup Park Hotel. Hotellet ligger i gåafstand fra Glostrup station og en taxatur fra København H. på kun 15 km, som du måske kan dele med en kollega n KTC SER FREM TIL AT BYDE DIG VELKOMMEN PÅ KTC ÅRSMØDE 2021.

Foto: Lotus Photography.

TRANSFORMATION – HVAD OG HVORDAN? KTC har arbejdet på at skabe et program for årsmødet,

DU KAN SE HELE PROGRAMMET OG TILMELDE DIG KTC ÅRSMØDE PÅ WWW.KTC.DK KTC ÅRSMØDE 2021 afvikles d. 28. og 29. oktober 2021 på Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, Glostrup. Årsmødet bliver en tryg og kendt ramme, hvor vi naturligvis følger de coronarestriktioner, som er gældende til oktober.

I år er de otte Vestegnskommuner værter og bidrager med spændende inputs i programmet.

[Denne artikel har haft deadline, inden programmet for årsmødet er færdigt, hvorfor omtale af konkrete programdele er begrænset.]

8

TEKNIK & MILJØ

Formand for KTC, Lars Mørk, i en koncentreret stund.

KTC ÅRSMØDE 2019.

SEPTEMBER 2021

ÅRSMØDE

Københavns vestegn 28. og 29. oktober ’21

TR AN SFO RMATIO N

Det er med stor fornøjelse, at vi efter sidste års Coronaaflysning nu kan invitere til KTC ÅRSMØDE 2021. Vi glæder os meget til at se foreningens medlemmer, interesseorganisationer og samarbejdspartnere på det tekniske område til nogle inspirerende faglige og strategiske drøftelser under overskriften TRANSFORMATION

TORSDAG 28. OKTOBER 10:00 - 12:30 PLENUMKONFERENCE

16:00 - 18:00 UDFLUGTER PÅ VESTEGNEN

Med udgangspunkt i de strategiske og strukturelle udfordringer drøfter vi det tekniske områdes fortid, nutid og fremtid.

Se f.eks: Samarbejde om Harrestrup Å, Køge Bugt Strandpark, Nordic Harvest, Klimakamp i forsyningen, Byplanlægning på Vestegnen mm.

13:30 - 15:30 OPLÆG OG WORKSHOPS

19:00 - 23:00 MIDDAG OG NETWORKING

I sideløbende workshops får du inspiration og oplæg om blandt andet mobilitet, ledelse, genbrug, ejendomme og IoT.

Traditionen tro dyrker vi netværket over en god middag og et glas vin.

FREDAG D. 29. OKTOBER 08:45 - 09:45 KTC GENERALFORSAMLING KTC afholder sin generalforsamling i forbindelse med årsmødet. I år med valg af ny formand i foreningen.

12:00 - 13:00 INSPIRATIONSOPLÆG KTCs gæst fra USA leverer et spændende oplæg omkring den tekniske sektor i Texas, som er meget forskellig fra en dansk kontekst.

09:45 - 12:00 FAGSESSIONER Vores dygtige samarbejdspartnere har sammensat 5 spændende fagsessioner, hvor vi kan dykke dybere ned i Aktuelle dagsordener

13:00 FROKOST OG PÅ GENSYN Formanden takker af og annoncerer desinationen for KTC Årsmøde 2022.

TILMELDING PÅ HTTPS://WWW.CONFERENCEMANAGER.DK/KTCAARSMOEDE2021

KTC

KTC Netværk for Elladestandere:

Tværfaglig indsats skaber viden og muligheder Et fælles mål skal mødes med en fælles stemme. Et fælles ambitionsniveau skal mødes med en fælles strategi.

Lige for tiden mangler kommunerne muligheder og viden, når de arbejder med implementering af elladestandere.

En opgave, et nyt KTC Netværk vil tage fat på.

TEKST / MAJBRITT NIEWALD

Kommunikationskonsulent, KTC

KTC Netværk for Elladestandere skal være med til at ruste kommunerne til det gode samarbejde om implementeringen af elladestandere.

Det kan hurtigt komme til at ”mudre vandene”, hvis 98 kommuner udarbejder 98 forskellige strategier.

V

i har et fælles mål her i Danmark. Et mål, der bevæger sig på tværs af fagligheder og kommunegrænser. Vi taler selvfølgelig om den 70% reduktion af CO2, som er det overordnede klimamål, vi alle har i baghovedet, hver gang vi arbejder med udviklingsorienterende områder. Et af de mest centrale tiltag for at nå denne målsætning er implementeringen af elladestandere, så danskerne kan føle sig trygge ved købet af den klimavenlige elbil.

EN FÆLLES STEMME I arbejdet med implementering af elladestandere bliver kommunerne ofte ramt af manglende hjemmel

En af de centrale problemstillinger, de fleste kommuner løber ind i, når der skal etableres elladestandere, er manglen på kommunal hjemmel. Som det ser ud i dag, kan kommunen ikke betale for grundinstallationer og montage af elladestandere til andet end eget brug, dvs. elbiler, som bruges i forbindelse med varetagelse af kommunale opgaver.

Dette forsinker det nødvendige fremskridt, da mange kommuner ønsker at indtænke elladestandere i deres infrastruktur og tidlige planlægningsfase.

og viden til processen. Dette har været en stor drivkraft bag oprettelsen af et nyt KTC Netværk.

- Ressourcerne til behandling af disse sager er ofte begrænset til en, eller meget få, personer i kommunerne, siger Eva Kan-

strup, medlem af KTC Bestyrelse og direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune. - Derfor mener vi, at der er basis for øget kommunal videndeling og erfaringsudveksling på området. Vi er nødt til at se på mulighederne for mere mellemkommunalt samarbejde om elladestandere, da det kan give større indflydelse på kommende nationale strategier for netop dette område.

KTC Netværk for Elladestandere skal være med til at skabe den fælles stemme, der på tværs af fagligheder og kommunegrænser kan oparbejde et fælles mål og ramme. Problemstillingerne, som kommunerne møder i implementeringen af elladestandere, strækker sig over en lang række fagligheder, hvilket indbyder til nedbrydelsen af silotanken.

ET TVÆRFAGLIGT OG -KOMMUNALT NETVÆRK KTC Netværk for Elladestandere skal med andre ord være med til 10

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

KTC

Ressourcerne til behandling af disse sager er ofte begrænset til en, eller meget få, personer i kommunerne.

Derfor mener vi, at der er basis for øget kommunal videndeling og erfaringsudveksling på området - Eva Kanstrup, direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune.

Eva Kanstrup, medlem af KTC Bestyrelse og direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune.

at ruste kommunerne til det gode samarbejde om implementeringen af elladestandere. Det kan hurtigt komme til at ”mudre vandene”, hvis 98 kommuner udarbejder 98 forskellige strategier. Der er en god grobund for et tværgående samarbejde, hvis blot de mange fagligheder kan stikke hovederne sammen og udarbejde en fælles ramme. Her kommer netværket ind i billedet.

- Kerneformålet med netværket må være, set fra en praktikers øjne, at sikre en videndeling og inspiration, der gør kommunen i stand til at arbejde i den rigtige retning, fortæller Jakob Knud Bro Lorenzen, projektleder i KTC Netværk for Elladestandere, og udviklingskonsulent i Varde Kommune.

Netværket er forankret i KTC Bestyrelse, og planlægger at mødes en gang om måneden frem til foråret 2022. Netværket har en digital platform på ktc.dk til videndeling og faglig sparring. Her kan medlemmerne dele gode (såvel som dårlige) erfaringer med praksisser og strategier fra egne kommuner.

Målgruppen for netværket er alle kommunale nøglepersoner, der arbejder med elladestandere i den bredest mulige forstand, samt leverandører, KL og personer fra relevante styrelser. Jo bredere og mere tværfagligt et samarbejde, jo stærkere en fælles stemme.

DE FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER Der er mange hensyn, der skal tages, når det kommer til at udarbejde den rette strategi, infrastrukSEPTEMBER 2021

tur og implementering af elladestandere i kommunerne. Hvor er behovet størst? Hvor mange elbiler er der på vejene i det konkrete område nu? Hvor mange elbiler forventer vi i det konkrete område inden for de næste par år? Hvordan sørger vi for at minimere skellet mellem by og land, så elbilerne ikke kun bliver attraktive for borgere i byerne, hvilket kan forårsage en skævvridning, der modarbejder den store klimamålsætning.

- Netværket kan være med til at sætte fokus på nogle af de særegne problemstillinger, som nogle kommuner oplever, siger Jakob Knud Bro Lorenzen. - En landkommune som Varde ser mere de offentlige ladestandere som et tilbud til deres gæster, da omkring 90% af alle borgere bor i egen bolig og dermed har mulighed for at sætte op til eget forbrug, mens en bykommune vil have mange flere offentlige ladestandere til egne borgere, da flere skal have mulighed for at lade op ved kantstenen.

Netværket vil arbejde med mange af de problemstillinger, som opstår i arbejdet med elladestandere: § Vejlov, byggelov og planlov § Infrastruktur- og teknik § National udrulningsstrategi § Betalingsmodeller, udbud og finansiering § Elladestandere, land og by

KOMMUNALFULDMAGTEN En af de centrale problemstillinger, de fleste kommuner løber ind i, når der skal etableres elladestandere, er manglen på kommunal hjemmel.

Som det ser ud i dag, kan kommunen ikke betale for grundinstallationer og montage af elladestandere til andet end eget brug, dvs. elbiler, som bruges i forbindelse med varetagelse af kommunale opgaver.

Hvis en kommune ønsker at finansiere elladestandere på kommunalt vejareal, som f.eks. fortovskanten ved en etageejendom, hvor private

udbydere mangler kommerciel interesse, så kan kommunen ikke gøre dette og opkræve penge for brug af disse. Dette forsinker det nødvendige fremskridt, da mange kommuner ønsker at indtænke elladestandere i deres infrastruktur og tidlige planlægningsfase.

For at sikre den nødvendige elladestanderinfrastruktur i den fremtidige byudvikling er det afgørende for kommunerne, at de kan tænke elladestandere ind fra starten. Lige nu bevæger kommunerne sig ofte på bagkant i forhold til udviklingen – også selvom de ønsker at fremtidssikre deres bilflåde i forhold til den grønne omstilling.

ET NETVÆRK, DER KAN GØRE EN FORSKEL Arbejdet med elladestandere præsenterer helt klart en udfordring for kommunerne, men en udfordring, hvor netværket kan gøre en væsentlig forskel.

- Den største udfordring, set fra min side, er, at vi bevæger os ind på et ukendt område, erkender Jakob Knud Bro Lorenzen. - Hvad gør markedet, og hvad er der så behov for, at kommunerne gør? Hvor kan vi kigge hen for at sikre, at vi ikke træffer alt for mange forkerte valg? Vi vil helt sikkert komme til at lave fejl – men netværket kan være med til at sikre, at vi mindsker disse fejl n

Der er mange hensyn, der skal tages, når det kommer til at udarbejde den rette strategi, infrastruktur og implementering af elladestandere i kommunerne. Hvor er behovet størst? Hvor mange elbiler er der på vejene i det konkrete område nu? Hvor mange elbiler forventer vi i det konkrete område inden for de næste par år? Hvordan sørger vi for at minimere skellet mellem by og land?

TEKNIK & MILJØ

11

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

TILLID SOM VÆRKTØJ I FORANDRINGER Kan man udvikle en forandringsparat organisation baseret på tillid? Ja, det kan man.

I denne artikel vil jeg give et kort indblik i den rejse, jeg sammen med en dygtig, modig og tålmodig ledergruppe har været på de seneste 3 år. interne tillidskæder horisontalt og vertikalt og med et fælles sprog og fælles tilgange til forandringsledelse.

Resultater fra trivselsundersøgelsen i 2020 viser, at Arbejdsmarked på nøglespørgsmål om tillid gennemsnitligt ligger 10 point over de nationale gennemsnit, mens forandringer ligger 12 point over.

Virksomhederne har i perioden oplevet et forbedret samarbejde med Jobcentret – blandt de 98 kommuner er Jobcenter FMK steget fra en placering som nr. 80 i 2019 til nr. 36 i 2020.

FEM FOKUSFELTER I VIRKSOMME, VEDVARENDE FORANDRINGER Herunder beskriver jeg nogle af de ledelsesmæssige greb, ledergruppen har arbejdet med igennem tre år, og som virker ind på hinanden.

Fem fokusfelter i virksomme forandringer

TEKST / METTE GAARDE-FINK

Chef for Arbejdsmarked, Faaborg-Midtfyn Kommune & BETINA WEST LUND POULSEN

Konsulent i Arbejdsmarked, Faaborg-Midtfyn Kommune

12

TEKNIK & MILJØ

L

edelsen har håndteret en række af samtidige og hyppige forandringer, som ofte er uden for vores kontrolcirkel. Forandringer, som er gennemført med succes, fordi forandringsprocessen er håndteret på en ordentlig og involverende måde med tillid, et fælles sprog og en fælles tilgang til forandringsledelse. Min oplevelse er, at det ofte overses, hvor stor en del af ledelsen i den kommunale administration, der består af forandringsledelse, og at der er høj grad af kompleksitet i offentlig forandringsledelse.

I det følgende vil jeg præsentere nogle af de konkrete værktøjer, ledergruppen har benyttet i arbejdet med at omsætte strategi til daglig adfærd.

ET JOBCENTER HVOR JEG HAR LYST TIL AT VÆRE BORGER Transformationen tager afsæt i et ønske om at skabe et jobcenter, som er et venligt sted, hvor vi selv har lyst til at være borgere. En tillidsbaseret kommunal organisation, der understøtter borgere, virksomheder og samarbejdspartnere i at lykkes med det, de skal lykkes med. Derfor har vi fokus på at sikre formål, mening og værdi i alle dialoger.

Gruppen af teamledere og afdelingsledere i Arbejdsmarked er lykkedes med denne bevægelse ved at arbejde med tillid som fagligt værktøj, fokus på stærke

FOKUSFELT 1: TILLID SOM FAGLIGT GREB OG BEGREB Forskningsprojektet Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) fra Væksthusets Forskningscenter har vist, at troen på borgeren, tilliden til, at der er en plads til borgeren på arbejdsmarkedet, i sig selv har betydning for borgerens mulighed for at komme i job.

Hvordan skaber vi så denne tillid? Det gør vi ved at: • Etablere stærke tillidskæder horisontalt og vertikalt.

• Skabe tillid i praksis: vise tillid i det talte og i det gjorte.

• Vise tillid fra den politiske og administrative ledelse til den enkelte medarbejder.

• Skabe tillid mellem medarbejdere og teams og stærk relationel koordinering.

Tillid er ofte en forudinvestering: Vis tillid - og du skaber tillid. Arbejdet med organisatorisk tillid bygger på en hypotese om gentagelse og spejling i organisationen – den ledelse, medarbejderne møder, gentager de i mødet med borgerne.

FOKUSFELT 2: AT DRÆBE FLODHESTE / DISTRIBUERE LEDELSE Et andet fokusfelt - for at sikre effektive og varige forandringer - er at vende den traditionelle ledelses­ pyramide om. Beslutninger skal træffes på højeste kompetenceniveau = af medarbejderen, der er tættest på opgaven (borgeren eller virksomheden), og gerne sammen med borgeren eller virksomheden.

Det betyder, at vi skal dræbe nogle HIPPOs – et akronym for Highest Paid Persons Opinion: Altså tendensen til at tænke, at de, der er øverst i et traditionelt hierarki, også ved mest. Ved at lægge beslutninger tæt SEPTEMBER 2021

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

Den værdiskabende adfærd i Arbejdsmarked 2021  

Fokus for 1-2-1, GLUS, TUS, MUS, LUS samt ledelsestilsyn i 2021 Kriterier for lokal løndannelse 2021

1. Resultatfokus og resultatskabelse Den værdiskabende medarbejder i Arbejdsmarked:  Sikrer værdiskabelse for borgere, virksomheder og samarbejdspartnere gennem høj faglighed, målopfyldelse, kvalitet og rettidighed i opgaveløsningen.  Tager ansvar for at udvikle kerneopgaven gennem aktiv udøvelse af feedback.  Tager ansvar for at afstemme forventninger til rammer, proces og resultater for opgaveløsningen.  Tager ansvar for effektive møder med tydelige formål, roller og ansvar.  Skaber værdi for kolleger gennem bidrag til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

2. Det gode møde med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere Den værdiskabende medarbejder i Arbejdsmarked:  Er nysgerrig, tillidsbaseret og samarbejdsorienteret i mødet med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.  Gennemfører løbende forbedringer og effektiviseringer i måden opgaver løses på set fra et borger-, virksomheds- og organisationsperspektiv.  Styrker og indgår i fælles tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejder, så borgere, virksomheder og samarbejdspartnere oplever en koordineret opgaveløsning i mødet med Arbejdsmarked og FMK.

3. Evnen til at være i forandring Den værdiskabende medarbejder i Arbejdsmarked:  Deltager aktivt i opbygning og fastholdelse af en opgavefokuseret forventningsafstemning og feedbackkultur.  Har lyst og evne til at omsætte og efterleve trufne beslutninger i praksis.  Har lyst og evne til at udvikle sig fagligt og personligt for at sikre den bedst mulige opgaveløsning.  Tager ansvar for at løse eller placere opgaven, hvor værdiskabelsen er størst.

Arbejdet med den værdiskabende adfærd understøttes af Kulturblomsten, som siger noget om den måde, vi gerne vil møde hinanden på. Kulturblomstens 5 kronblade sætter fokus på, at: • Vi møder unikke mennesker • Vi har fokus på opgaven og på løsninger • Vi samarbejder og sparrer • Vi tør finde nye veje • Vi møder hinanden med smil og anerkendelse

FOKUSFELT 4: KDP-FEEDBACK / PERSPEKTIVSKIFT Kerneopgaven i vores organisation er at understøtte mennesker i at udvikle sig. Ligesom ledelsesopgaven består i at udvikle mennesker gennem opgaveløsning. Det kræver nærvær og oprigtig nysgerrighed. Et af værktøjerne er en fælles tilgang til og model for feedback:

Den værdiskabende adfærd i Arbejdsmarked er grundlag for både rekruttering, udviklingsdialoger, lokal løndannelse og uansøgte afskedigelser. Hensigten med værktøjet er at sikre en gennemsigtighed ift., hvad der forventes af os alle, og hvad der anerkendes.

på borgerne, delegeres ledelse i organisationen, og ledelse fremstår derved mere som opgaver end som rolle. Vi tager alle ledelse i alle sammenhænge. Både som leder, som medarbejder, som borger.

FOKUSFELT 3: FRA STRATEGI TIL ADFÆRD: KULTURBLOMSTEN At gå fra strategi til adfærd kræver en konkretisering af, hvad vi konkret gør i hverdagen for at leve de skrevne ord. Ledergruppen og organisationen som helhed har igennem tre år arbejdet kontinuerligt med to konkrete værktøjer; Kulturblomsten og Den værdiskabende adfærd, som beskriver, hvad der forventes af medarbejderne på tværs af organisationen. Den SEPTEMBER 2021

værdiskabende adfærd i Arbejdsmarked version 2021 har tre fokusområder: 1. Resultatfokus og resultatskabelse.

2. Samarbejde på tværs.

3. Evnen til at være i forandring.

Den værdiskabende adfærd er grundelementet i det ledelsesmæssige fokus og den ledelsesmæssige kommunikation. I dialogerne oplever jeg, at lederne ikke blot forholder sig til adfærden her og nu. De overvejer samtidig: Flytter dette organisationen tættere på det organisatoriske målbillede, vi arbejder hen mod?

Derved skaber ledergruppen bæredygtige forandringer, holdbare forandringer.

Kulturblomsten i Arbejdsmarked Kulturblomsten fortæller, hvad borgere og kolleger kan forvente at opleve i mødet med os. Kulturblomsten er udarbejdet i 2018 af en tværgående kulturgruppe bestående af medarbejdere fra alle teams. Kulturblomsten hænger på væggene rundt i organisationen og bruges løbende i den interne kommunikation.

TEKNIK & MILJØ

13

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

KDP-feedbackmodellen benyttes for at udvikle opgaveløsning. Nye medarbejdere trænes i modellen, den hænger synligt i vores hus, og alle får uddelt feedbackkort, når de starter i Arbejdsmarked. Desuden eksisterer en tværgående feedback-kulturgruppe med medarbejdere på tværs af organisationen, hvis rolle er at understøtte et vedvarende fokus på og brug af KDP-feedback.

KDP-feedback. Keep. Develop.

Phase Out. Vi har valgt at benytte et fælles feedbackværktøj for at få tilbagemeldinger fra kollegaer, borgere, virksomheder og samarbejdspartnere på vores opgaveløsning, som skal være med til at sikre et udefra-og-ind blik på samme.

Via KDP udvikler vi os alle. Vi giver, efterspørger og modtager

FAKTA Arbejdsmarked er et selvstændigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommune med cirka 270 medarbejdere. Chefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Jobcenter, Ydelse, Borgerservice, Administration, Kursuscenter Faaborg-Midtfyn samt IT og Digitalisering. Områdets samlede budget er 1.030 mio. kr. (inkl. overførselsudgifter på beskæftigelsesområdet).

14

TEKNIK & MILJØ

feedback, både uformelt i den daglige dialog og formaliseret gennem UdviklingsSamtaler.

FOKUSFELT 5: PUSLESPILSPRINCIPPET / OPRIGTIG NYSGERRIGHED PÅ DET ANDET MENNESKE Når en forandring planlægges, involverer lederne medarbejdernes perspektiver gennem dialoger, både i de enkelte teams og gennem MED-systemet. I Faaborg-Midtfyn Kommune benyttes en IDA-proces.

Akronymet står for: Information – Drøftelse – Anbefalinger.

I denne proces lægger alle involverede deres perspektiver (puslespilsbrikker) frem. På den måde får vi et fælles billede ift. en påtænkt beslutning. Det giver et mere kvalificeret beslutningsgrundlag.

Ledergruppen har mange erfaringer med tidlig involvering af medarbejderne og er reelt lydhøre

overfor de mange perspektiver og forslag, der lægges frem i processen. IDA-processen hjælper os med at træffe bedre beslutninger med et større fælles ejerskab for de forandringer, der implementeres.

VEDVARENDE TRÆNING AF FORANDRINGSMUSKLEN I 2018 deltog hele ledergruppen i træning i en konkret model for forandringsledelse (ADKAR-modellen), som blev vores fælles værktøj og sprog for forandringer.

Efterfølgende blev vores understøttende projekt- og portefølje-konsulentteam trænet i ADKAR, da de i mange opgaver og projekter understøtter ledergruppen.

Når vi udarbejder forandringsplaner og interessentanalyser, har vi en ADKAR-kolonne med, der beskriver, om vi arbejder med awareness, desire, knowledge, ability eller reinforcement i den givne aktivitet.

SEPTEMBER 2021

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

ADKAR kan derfor indgå som en fælles referenceramme, når vi drøfter modstand mod en forandring i et konkret team. Dette giver ledelsesgruppen et fælles sprog og forståelsesramme for, hvor der skal sættes ind ift. at gennemføre en given forandring med succes. Er der modstand på en forandring, kan vi hurtigt afklare, om modstanden bunder i manglende lyst og motivation eller i manglende evner og værktøjer eller tid?

Udover ADKAR var den samlede ledergruppe igennem et udviklingsforløb ift. pragmatisk ledelse.

Pragmatisk ledelse er kunsten at lede i en samskabelse mellem gerninger, viden og iagttagelser, så vi samlet udlever den ledelse, som organisationen har behov for nu og her. Dette dog uden at miste

målbilledet, da vi har en fælles forståelse for, at vores virkelighed er under konstant udvikling.

ARBEJDET MED DE FEM SAMTIDIGE FOKUSFELTER HAR SIKRET ROBUSTE FORANDRINGER Som ledergruppe har vi en fælles forståelse for og prioritering af: - Nærværende ledelse – medarbejderne har ret til løbende 1-2-1.

- Løbende forbedringer – vi forbedrer måden vi arbejder på, f.eks. gennem feedback fra borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og kolleger.

- Indsigt i hvad der giver værdi for borgere og virksomheder – det er dem, vi organisatorisk er sat i verden for at hjælpe, og de betaler vores løn.

Ledergruppen holder fast i de samme værktøjer, fælles fokus, fælles sprog. Derfor er dette en transformation gennem tre år – som fortsætter. En transformation som er gennemført med succes, fordi forandringsprocessen er håndteret på en ordentlig og involverende måde med tillid, et fælles sprog og en fælles tilgang til forandringsledelse n

FAKTA Ledergruppen i Arbejdsmarked vandt forandringsledelsesprisen CPH Change Award 2021 i tæt kapløb med HOFOR og Ørsted.

Minimer støj ved tung trafik - med betonstøjskærme

Yderligere information Kontakt Jørgen Dau hvis du har brug for at vide mere på tlf. 97 42 31 33

Betonstøjskærme anvendes ofte, hvor der er behov for støjreducering. Det kan være i forbindelse med beboelse tæt på tunge trafikale områder.

Med Oranje støjskærme kombineres funktion og æstetik på elegant vis.

Se alle specifikationer på oranje.dk

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

KUNSTEN AT KOGE EN FRØ:

DU SKAL ELSKE PROBLEMER OG DYRKE SAMSKABELSE, HVIS DU VIL HAVE SUCCE

Klimadagsordenen nødvendiggør nogle af de både vigtigste og sværeste strategiske og organisatoriske forandringsprocesser i mange organisationer. Du skal som leder både elske problemer og være i stand til at håndtere komplekse og paradoksale problemstillinger for at kunne levere gode resultater på klimamål TEKST / HENRIK MÜLLER

klimachef i Aarhus Kommune & ANNA KIRSTINE JESPERSEN

konsulent, Clavis Erhvervspsykologi & CAMILLA DUUS

erhvervspsykolog og partner, Clavis Erhvervspsykologi

K

ender du eksperimentet med at koge en frø?

Den grønne frø plasker rundt i det kolde vand i gryden på komfuret. Ganske langsomt bliver vandet varmere og varmere, men frøens nervesystem registrerer ikke ændringerne, før det er for sent. Kommer frøen derimod direkte i en gryde med spilkogende vand, vil varmechokket få frøen til at reagere instinktivt med et spring for livet for at komme væk fra de boblende dråber.

I forhold til de opsigtsvækkende og bekymrende konklusioner fra den sjette hovedrapport fra FN-klimapanelet IPCC ligger det lige for at sammenligne os mennesker med frøen. Det handler som aldrig før om at prioritere bæredygtige indsatser, og særligt de klimamæssige udfordringer. Også selvom vi ikke for alvor kan se eller mærke konsekvenserne i hverdagen – endnu.

Som henholdsvis klimachef i Aarhus Kommune og som ledelseskonsulenter med erhvervspsykologi som speciale arbejder vi både strategisk, praktisk og teoretisk med at omsætte tanker og visioner i klimadagsordenen til konkret ledelsesmæssig handling. I vores optik bør ledere i langt højere grad prioritere det strategiske arbejde, dyrke samskabelse og analysedelen i en miljømæssig bæredygtig ledelseskontekst.

PRIORITER DET STRATEGISKE Rent strategisk er det nødvendigt, at organisationen grundlæggende har blikket rettet mod at gå all in på opgaven, som det hedder på nydansk. Sæt barren højt og spørg jer selv, hvad I kan gøre for at bidrage til en bedre fremtid?

I ledelsesrummet skal det strategiske ansvar for fremtiden prioriteres og tages seriøst. Kunsten er så at oversætte et strategisk 1.000-årsperspektiv til et konkret ugeperspektiv med konkrete anbefalinger i 16

TEKNIK & MILJØ

en arbejdsmæssig sammenhæng. I sidste ende handler det om, at medarbejdere, borgere – ja os alle – skal gøre noget andet. Og her er eksemplets magt et af de vigtigste værktøjer.

SAMSKABELSE Den britiske geografiprofessor Mike Hulme har omtalt klimaforandringer som wicked problems. Wicked problems er problemer med høj kompleksitet, som er kendetegnet ved, at de ikke kan løses indenfor eksisterende fagsøjler eller afgrænsede organisationer, men kun kan løses ved, at man gør det sammen og involverer hinanden i en lærende og ansvarliggørende kontekst.

I Aarhus arbejder man strategisk efter at skabe en CO2-neutral kommune i 2030, og der er mange frugtbare initiativer i gang. Siden 2008 er den direkte udledning af drivhusgasser blevet halveret for Aarhus som bysamfund, men anden halvleg i kampen kræver en anderledes indsats. 90 pct. af den resterende udledning af drivhusgasser kommer nemlig fra kilder, som ligger uden for politikernes direkte indflydelse, og derfor er kommunens rolle i vid udstrækning at hjælpe virksomheder og borgere med at handle på dette - wicked - problem.

Et eksempel er, da Aarhus Kommune i 2016 sammen med delebiltjenesten Tadaa! satte en ambition om at fjerne 1.000 fossile biler fra gaderne i Aarhus.

Ved at bringe forskellige aktører og deres udfordringer til bordet, fandt de sammen en løsning, som forenede ellers modsatrettede krav mellem økonomi, miljø og social bæredygtighed. Løsningen blev en el-delebilsordning i det almene boligområde. Aarhus Kommune ville gerne agere på den overordnede strategi om at begrænse udledningen af fossile brændstoffer. Tadaa ville gerne finde nogle stabile brugere til el-delebilerne, så de kunne drive det som en forretning. Borgerne ville gerne have mere fleksibilitet og komfort ift. deres transport, men havde måske ikke råd til at købe en bil. Og boligselskaberne ville gerne fastholde og tiltrække beboere med nye tilbud.

Normalt ville man måske sige, at det ikke var kommunens opgave at hjælpe en privat aktør eller et boligselskab, men det var et eksperiment, hvor man som kommune var en integrator, der satte forskellige aktører sammen for at løse fælles udfordringer i en klimatid.

SEPTEMBER 2021

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

R

ES MED KLIMAMÅL ELSK PROBLEMER OG FIND FLERE Du skal som leder være udforskende og afsøgende på de udfordringer og problemer, som opstår, når du arbejder med klima, men du skal også lære dine medarbejdere at være det. Når dine medarbejdere kommer til dig med problemer, så gå gerne et spadestik dybere. ”Er du sikker på, at det er hele problemet?”

Vi har traditionelt set hyldet en ledelseskultur, kendetegnet ved køligt overblik og hurtighed. Men løsningen ligger ofte i detaljen. Som klimaleder skal du både have overblik og hjælpe med at folde detaljerne ud.

Din medarbejder må gerne gå fra dig med flere problemer, end vedkommende kom med. For når I har samlet nok problemer sammen, kan de måske hjælpe med at løse hinanden, som eksemplet med delebilerne er et billede på.

IDENTIFICÉR OG ANALYSER PARADOKSER I ledelsesmæssig forstand arbejder vi med en kompleks og udfordrende opgave, når vi taler om klima og bæredygtighed. Som leder kan man ofte opleve at stå mellem tilsyneladende uløselige paradokser med mange hensyn, der virker modsatrettede. Paradokser resulterer ofte i en oplevelse af absurditet, handlingslammelse og tvivl, hvor opgaven synes umulig. Særligt fordi vi er vant til, at den gode leder kan prioritere og vælge. Men for at lykkedes med klimadagsordenen, skal vi som ledere turde forlade ”enten-eller” og skabe nye løsninger, der er ”både-og”.

Og der findes veje at gå. Hvis vi giver os tid til at gå ind i analysen, kan vi ved hjælp af dét, der kaldes integrativ tænkning, have en større sandsynlighed for at finde veje og løsninger, som indeholder styrkerne fra både den ene og den anden pol n SEPTEMBER 2021

REFERENCER: Clerc, Olivier (2009) Invaluable Lessons from A Frog: Seven Life-Enhancing Metaphors FM’s klimapanel https://www.ipcc.ch/2021/08/09/ar6-wg1-20210809-pr/ Hulme, Mike (2009) Why We Disagree about Climate Change - Understanding Controversy, Inaction and Opportunity Strøier, Vibe (2018) PPR Psykologen som konsulent https://www.dp.dk/wp-content/uploads/bf-fremtidens-krav.pdf Klimastrategi: Go Green with Aarhus: https://gogreenwithaarhus.dk/media/62188/klimastrategi-2030.pdf Ambition: Fjern 1000 biler i Aarhus: https://www.tadaacar.dk/1000biler Lüscher, Lotte (2012) Ledelse gennem paradokset Duus, Camilla og Lüscher, Lotte (2020) Kommentar i Mandag Morgen: Omfavn paradokserne når bæredygtighed og bundlinje skal mødes https://www.mm.dk/artikel/ omfavn-kompleksiteten-naar-baeredygtighed-og-bundlinje-skal-moedes Martin, Roger L (2007) The Opposable Mind: How Successful Leaders Win via Integrative Thinking

TEKNIK & MILJØ

17

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

Når kriser forandrer vores syn på det gode arbejdsliv Indenfor Teknik og Miljø oplever vi lige nu en stor opmærksomhed på at identificere og udvikle nye måder at lede, arbejde og samarbejde på efter corona TEKST / HANNE LYKKE

Chefkonsulent, Komponent

N

æsten fra den ene dag til den anden blev vores arbejdspladser og vores omgang med hinanden forandret i marts 2020. Nogen vil sige til det bedre med mere tid til faglig fordybelse og en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv. Andre begræder tabet af de kollegiale samtaler og dynamikker ved kaffemaskinen og under frokosten og fraværet af faglig sparring og udvikling.

Uanset, hvordan man har haft det med nedlukning og hjemmekontor, er gensynsglæden nok for de fleste stor i disse dage, efter vi nu er tilbage i vante rammer og kan give hinanden en hånd og arbejde skulder ved skulder. Men noget er der sket. Vi er ikke bare tilbage – men tilbage på en ny måde med adskillige nye erfaringer med, hvad der kendetegner et godt arbejdsliv.

nu arbejder organisationer landet over med at finde deres egne ben i forhold til at finde og genfinde de bedste måder at arbejde og samarbejde på.

LEDERENS LOD UNDER CORONA: FRA EN BEKYMRING TIL EN NY Perioden med corona har været krævende for medarbejderne, men i lige så høj grad for ledere, chefer og direktører, som nu kan have behov for tid, ro og fokus til at samle op på erfaringerne efter corona og genskabe overskuddet og kontakten til medarbejderne.

Vi ved fra flere samstemmende

undersøgelser, at ledernes største bekymringer under den første nedlukning var medarbejdernes produktivitet og serviceniveau.

Disse bekymringer er stort set væk i dag med erfaringerne fra anden nedlukning. Derimod er der kommet en stigende bekymring ind på ledelsesgangen i forhold til medarbejdernes trivsel og organisationens sammenhængskraft, samtidig med et fortsat fokus på den virtuelle ledelse.

Hos Komponent har vi på tæt hold fulgt med i de mange udfordringer, som coronakrisen bragte med sig, og som fortsat er og vil være ganske nærværende de kom-

VI MOTIVERES AF FRIHED, MEN OGSÅ AF ANERKENDELSE FRA FÆLLESSKABET Vi ved fra motivationsforskningen, at mennesker trives og motiveres, når de har en høj grad af autonomi i arbejdet, med frihed til at kunne sætte sit eget præg på opgaveudformningen og til at kunne prioritere og organisere sin egen tid. Men vi ved også, at det har afgørende betydning, at vi føler os fagligt kompetente og værdsatte.

At vi ved, at det vi gør, gør en forskel i en god sags tjeneste samtidig med, at vi er en del af og indgår i et værdiskabende arbejdsfællesskab.

Men hvad der er godt for mig er ikke nødvendigvis godt og berigende for arbejdsfællesskabet. Så lige 18

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

FORANDRINGSLEDELSE & MOTIVATION

mende år. Et par af mine kollegaer har for nyligt sat ord på vores oplevelser: – Det er mit indtryk, at tiden er ved at være moden til for alvor igen at begynde at tale om og arbejde med ledelse i kommunerne. Det kan både være i forhold til, hvordan man genfinder sin rolle som leder, hvordan man finder overskuddet til at drive nye initiativer, hvordan chefsamarbejdet revitaliseres eller måske, hvordan man overhovedet kommer godt i gang, hvis man er ny leder og måske aldrig rigtig har nået at have en hverdag med sine medarbejdere, sagde Per Møller Janniche, der er chefkonsulent med fokus på ledelsesudvikling i Komponent.

DET KOORDINERENDE OG HELHEDSORIENTEREDE SAMARBEJDE HAR VÆRET UNDER PRES For mange har corona medført en hverdag uden fysisk samvær med kollegaer og borgere, og kontakten er blevet holdt ved lige via onlinemøder, telefon, sms’er osv. For nogle har det været et bespænd for det koordinerende samarbejde på tværs af fagområder, da mange normale strukturer er brudt – og måske især, hvis kendskabet til kollegaerne på andre fagområ-

Det er mit indtryk, at tiden er ved at være moden til for alvor igen at begynde at tale om og arbejde med ledelse i kommunerne - Per Møller Janniche, chefkonsulent med fokus på ledelsesudvikling

der er begrænset. Det sagde Lene Hausted, der er chefkonsulent hos Komponent med fokus på det specialiserede område for børn og unge.

– Mange kommuner har arbejdet fokuseret på at styrke den helhedsorienterede indsats gennem flere år. Det er vores indtryk i Komponent, at de mange omstillinger, som corona har medført, har haft en pris for det koordinerede og helhedsorienterede samarbejde, da der helt naturligt har været en tendens til at holde fokus på egne fagområder under corona-nedlukningen. Derfor er det vigtigt at få genetableret og styrket samarbejdet på tværs i kommunen til gavn for kerneopgaven og til gavn for borgeren.

VI SKAL IDENTIFICERE OG UDVIKLE NYE MÅDER AT LEDE, ARBEJDE OG SAMARBEJDE PÅ Indenfor Teknik og Miljø oplever vi lige nu en stor opmærksomhed på at identificere og udvikle nye måder at lede, arbejde og samarbejde på efter corona. Når vi vender tilbage på arbejdspladsen, skal vi igen til at være en del af et socialt og fagligt arbejdsfællesskab. Vi skal op i gear og igen vænne os til bl.a. storrumskontoret med mange gode snakke og mange forstyrrelser. Det betyder, at vi skal have udviklet eller måske genopdaget nogle måder at samarbejde på, som fungerer for både den enkelte og for organisationen. Her kan vi vælge at se corona-perioden som en anledning til kigge vores måder at

Det koordinerende og helhedsorienterede samarbejde på tværs af fagområder har været under pres, da mange normale strukturer er brudt. Det er vigtigt at få genetableret og styrket samarbejdet på tværs i kommunen til gavn for kerneopgaven og til gavn for borgeren.

SEPTEMBER 2021

arbejde på efter i sømmene for at finde ud af, hvordan vi gør tingene endnu bedre i fremtiden.

Om det så betyder, at vi benytter lejligheden til at opsige lejemål og reducere kontorlandskabet for at gå all ind i det virtuelle rum, eller om vi fysisk omdanner vores kontorlandskaber til kreative værksteder med borgere og virksomheder, kan kun tiden vise. Men at vi alle har en stor opgave med at tage et fælles ansvar for vores arbejdsplads faglige og sociale arbejdsfællesskab, kan ingen efter min mening lige nu være uenig i n

GEVINSTER VI HØSTEDE UNDER CORONA: • Bedre balance mellem arbejds- og familieliv – mindre transport – mindre tidsspild – bedre miljø.

• Mere effektivitet – færre forstyrrelser – kortere møder • Mere selvledelse – større mulighed for at tilrettelægge sin hverdag • Færre kontorarbejdspladser – nye indretningsmuligheder • Færre sygedage

UDFORDRINGER VI SKULLE HÅNDTERE UNDER CORONA – OG MÅSKE EFTER • Større ensomhed og isolation – manglende social interaktion med kolleger • Jobmæssig usikkerhed – manglende sparring og dialog med kollegerne – faglig udvikling – svært for nye medarbejdere • Flydende grænser mellem arbejde og fritid • Efteruddannelse på stand by • Den organisatoriske sammenhængskraft var – og er til dels stadig – udfordret Hos Komponent begyndte vi allerede i foråret at få de første henvendelser fra ledere og chefer, der efterspurgte tema- og inspirationsdage med fokus på at identificere og udvikle nye måder at lede, arbejde og samarbejde på efter corona. Og vi står forsat klar til at understøtte jer i at komme godt tilbage efter coronaperioden.

TEKNIK & MILJØ

19

/ Spørgsmål til faggruppeformanden

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Annette Vognbjerg, faggruppeformand for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Desværre har 2021 også været præget af Corona-virus, men jeg oplever dog, at aktivitetsniveauet er højt, både i forhold til arbejdet i kommunerne, men også i samarbejdet med Vejdirektoratet og KL. Faggruppen fik med faggruppekonferencen i juni endelig mulighed for at mødes fysisk, hvilket var rigtig godt.

I den seneste tid har faggruppen været mest optaget af at give høringssvar i forbindelse med et lovforslag om infrastruktur for alternative drivmidler til transport. Her er det primært udrulning af el-ladeinfrastruktur, der har været omdrejningspunktet, og kommunernes rolle i den forbindelse, der har været i fokus.

Faggruppen har igennem nogen tid deltaget i arbejdet med udarbejdelse af en ny ”Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser”, hvor der senest er sendt høringssvar i foråret. Bekendtgørelsen vil give kommunerne bedre muligheder for etablering af lokale hastighedsgrænser, hvilket har været et ønske længe i mange kommuner.

Aktuelt har faggruppen også sagt ja til at bidrage til ”Dansk Infrastruktur arbejdsmiljødag”, som afholdes i samarbejde med DI. Dette for at kommunerne også har et ansvar for, at det arbejde, der udføres på vores vejnet, udføres forsvarligt i forhold til arbejdsmiljøet.

20

TEKNIK & MILJØ

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Bæredygtighed, klimapåvirkning og den grønne omstilling vil helt sikkert være emner, vi kommer til at arbejde meget mere med i fremtiden.

Vi har længe talt om, hvordan vi skal arbejde med bæredygtighed i vores anlægsopgaver, og hvilke krav, vi kan og skal stille til vores leverandører i vejsektoren, men vi er slet ikke kommet langt nok.

Den grønne omstilling med Grøn Mobilitet er et stort emne, og det kan være svært at få taget hul på, hvordan kommunerne kan påvirke f.eks. hele transportbranchen til en CO2-reduktion.

Jeg kan være bekymret for, at opmærksomheden på vejenes tilstand vil blive nedprioriteret, når klimadagsordenen får fat, så her har vi en rolle i fortsat at have fokus på vejvedligeholdelse.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Som jeg tidligere har skrevet, er jeg så heldig at arbejde i en kommune, hvor vi sætter udvikling og vækst højt på dagsordenen. Vi har mange gode projekter med byudvikling lige fra omdannelse af byrum til samarbejde med private udviklere, der enten vil skabe flere boliger i bymidten eller udvikle et stort område i det åbne land til nye bydele. I begge tilfælde skal vi arbejde med trafikplanlægning og indtænke nye mobilitetsløsninger. Også her skal vi tænke bæredygtighed og Grøn Mobilitet ind.

Så har vi som ledere altid en opgave med at sikre, at vores medarbejdere trives og har de bedste arbejdsbetingelser, så arbejdsglæden vokser, dermed kan vi nemlig med god samvittighed også stille krav til deres faglighed og arbejdsindsats.

SEPTEMBER 2021

DET BEDSTE

FRA KOMMUNERNE Hjælp os med at præsentere årets bedste projekter og tiltag i Årsnummeret af Teknik & Miljø.

Hvad er JERES BEDSTE PROJEKT i år?

HAR DU EN IDÉ?

Send os jeres bedste ideer til historier sådan:

Til december fejrer vi endnu engang det store og gode arbejde i hele landet med en årskavalkade over ”Det bedste fra Teknik og Miljø”.

Del det nye og innovative, det anderledes, det krævende og de vilde ideer, der blev til virkelighed.

Hvad er I mest stolte af?

Idé: Overskrift.

Kort beskrivelse: Hvad handler projektet om, og hvorfor er det nyt, spændende, særligt?

Hvem: Afsender, samarbejdspartnere.

Haves skribent?

Fotos: Vedhæft gerne.

Deadline for ideer: 12. oktober 2021

s ka l NB: Der e le om ny være ta ter, k je ro p historier/ tidligere som ikke i bladet. er bragt

Formalia til artikler: 6000 anslag (tegn + mellemrum) i word.

Billeder vedhæftes separat i originalformat.

Deadline for aflevering af artikler: 2. november 2021 Send din idé til: redaktion@ktc.dk

Vi glæder os!

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Mobilitet og byens trivsel skubber den traditionelle trafikplanlægning af banen Den traditionelle trafikplanlægning har spillet fallit. I byerne er der slet ikke plads til de mange biler, og borgerne ønsker at bo og færdes steder, der ikke domineres af biler. Derfor er trafikplanlægning ved at blive erstattet af mobilitetsplanlægning, der sigter på at skabe bedre byer og bedre mobilitet på en bæredygtig og klimavenlig måde.

TEKST / SUSANNE KRAWACK

Seniorkonsulent, Concito

’Predict and provide’ var tidligere nøgleordene i trafikplanlægning – altså at forudsige efterspørgslen og derefter stille den nødvendige infrastruktur til rådighed. Fokus var primært på biltrafikken, og strategien har ført til flere og bredere veje, men samtidigt til stigende trængselsproblemer.

Udvikling i transportsektorens CO2 udledning er indtil nu kun vokset år for år. Nu skal den kurve knækkes, og det skal ske hurtigt, hvis vi skal tage den nye IPCC-rapport alvorligt. Her spiller omstilling til fossilfrie byer en stadig større rolle.

OMSTILLE TIL EL Det mest effektive middel til at omstille trafikken til en mere klima- og bæredygtig sektor er at elektrificere alle køretøjer. Processen er i gang for personbiler, men det tager tid.

En bil lever i ca. 15 år, så med salg af elbiler på små procenter af alle nye biler, vil det tage mange år, før hele bilparken er omstillet til elbiler. Mange nye biler er hybridbiler, og hvis de kører de fleste km på el, er det en god løsning, men vi ved ikke, hvor meget de bruger elmotoren, og hvor meget de kører på benzin og diesel.

22

TEKNIK & MILJØ

Det mest effektive middel til at omstille trafikken til en mere klima- og bæredygtig sektor er at elektrificere alle køretøjer. Samtidig må vi arbejde på at fylde bilerne op.

SEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

OGSÅ VARE- OG LASTBILER PÅ EL Elektrificering af vare- og lastbiltrafikken fremstår nu som den mest optimale løsning også for de tunge køretøjer. Løsninger som gas/biogas, biobrændstoffer, brint og avancerede brændstoffer (PtX) er alle karakteriserede ved at bruge meget mere energi og/ eller anvende begrænsede ressourcer til at fremstille brændstofferne. Når man kan bruge el direkte i køretøjet, skal man gøre det.

ELBILER BETYDER MERE BILTRAFIK Det er dyrere at købe en elbil end en benzin- eller dieselbil, men til gengæld er det meget billigere at køre i elbilen. Det betyder, at i takt med at flere og flere biler bliver elbiler, vil man opleve, at det bliver billigt at køre. Faktisk kommer det til at koste i størrelsesordenen det halve at køre én km – når man først har købt elbilen. Hvis man i dag reducerer benzinprisen til det halve, vil der komme meget mere biltrafik. Så hvis der ikke indføres roadpricing eller højere elafgifter, må man forvente, at trængslens omfang vil stige voldsomt over de næste 10-15 år. Det må den kommunale trafikplanlægning tage højde for – ikke ved at udvide vejene, men ved at skabe bæredygtig mobilitet.

BRUGEN AF GADEAREALET Ændringer af gader, særligt i byområderne, der giver mere plads til de lette trafikanter og mindre til biltrafik, betyder, at mobiliteten øges, og det bliver lettere at skabe attraktive bymiljøer.

Mobilitetsplanlægningen skal derfor ses som led i at planlægge for en by, hvor mennesker og bymiljø er i fokus, frem for bilernes fremkommelighed. Det er vigtigt at se på sammenhænge i systemet, så den kollektive trafik ikke i planlægningen stopper ved stationen eller stoppestederne, for de er ikke rejsens mål. Der skal også være god mobilitet på den sidste del af turen. Kombinationer af samkørsel, deletjenester, cykel og evt. løbehjul som tilbringer til den kollektive trafik er vigtigt.

BEDRE KOMMUNIKATION Og så er det meget væsentligt at kommunikere klart om, hvad det er for en ændret adfærd, der skaber den

HASTIGHED I OMSTILLINGEN Hastigheden i omstillingen af køretøjsparken kan man ikke gøre så meget ved i kommunerne. Det er primært de statslige virkemidler, der fastlægger disse rammer. Man kan dog også i trafikplanlægningen give fordele for elbiler og begrænsninger for fossile biler.

Ved at anvende vejlovens muligheder for at lade elbiler køre igennem en gade, der lukkes for fossile biler, kan man give incitamenter til skifte fra fossil til elbil.

Det kan sammen med parkeringspolitik og et godt udbud af ladeinfrastruktur gøre det mere attraktivt for borgere og erhverv at skifte til elkøretøjer.

MOBILITETSPLANLÆGNING I den traditionelle trafikplanlægning er der stor fokus på bilernes fremkommelighed. Men jo flere biler vi får – jo færre personer er der i hver bil. Så fylder man indfaldsveje og byer med mange tomme bilsæder og tager pladsen fra kollektiv trafik, cykler og fodgængere.

Når man skifter til mobilitetsplanlægning, ser man primært på, hvor mange personer, der kan komme hurtigt, sikkert og grønt frem til deres mål, i stedet for at tælle biler.

Nogle af elementerne i mobilitetsplanlægning er: SAMKØRSEL Man kan arbejde på at fylde bilerne op ved at stimulere og opfordre til samkørsel. Det er oplagt, at hvis to personer kører sammen i én bil i stedet for at køre i to biler, så reducerer man trængsel, CO2-udledning, parkering osv. – og det koster det halve for hver person, der kører. Der findes nu flere app’s, så man kan finde hinanden, når man skal samme vej. Det er en oplagt god løsning, men der er mange barrierer. De fleste ligger nok mellem ørerne på bilisterne. Kommunerne kan kommunikere disse muligheder bedre og anvende samkørsel i egen virksomhed. I nogle kommuner og virksomheder er der indgået samarbejdsaftaler med samkørselstjenester som ’Nabogo’ og Ta’med.

SEPTEMBER 2021

Udvikling i transportsektorens CO2 udledning er indtil nu kun vokset år for år. Nu skal den kurve knækkes, og det skal ske hurtigt, hvis vi skal tage den nye IPCC-rapport alvorligt. Her spiller omstilling til fossilfrie byer en stadig større rolle.

grønne omstilling. Det gælder både brugen af transportformer og omstilling til elkøretøjer. Og det er kommunikation til både borgere og virksomheder. Det også vigtigt at understøtte den grønne adfærd ved at kommunikere gennem priser og takster, signaler og informationer til folks mobilitetsvalg.

Med stigende biltrafik skal man tænke meget mere i at skabe tilgængelighed for alle transportformer og prioritere de, der fylder mindst, og som derfor skaber højest mobilitet. Det vil også friholde områder for biltrafik og parkering, som kan anvendes til andre og grønnere formål.

Samlet set giver det god mening at flytte fokus fra planlægning af veje til mobilitetsplanlægning. Det vil sige at gennemføre en samlet planlægning af by og mobilitetssystem frem for primært at fokusere på biler. En sådan indsats vil øge mobiliteten og kan skabe en mere klimavenlig og bæredygtig udvikling n TEKNIK & MILJØ

23

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

IRRATIONELT IKKE AT TAGE CYKLEN MERE SERIØ I TRANSPORTPLANLÆGNING

Vores selvforståelse som et førende cykelland hviler på nogle gamle, skrøbelige laurbær, som vil briste, hvis ikke vi snart i fællesskab begynder at tage cyklen mere seriøst i transportplanlægningen - kommunalt, regionalt og nationalt.

TEKST / SIDSEL BIRK HJULER

Sekretariatsleder, Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen

V

i transporterer os mere og mere, men bevæger os mindre og mindre. WHO vurderer, at fysisk inaktivitet er én af verdens største risikofaktorer for ikke-smitsomme sygdomme og død i verden. Det øger bl.a. risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper og type-2 diabetes med 20-30%. I Danmark er vi ingen undtagelse. Vores manglende fysiske aktivitet er ifølge Sundhedsstyrelsen relateret til 2,6 mio. ekstra henvendelser til almen praksis og ca. 100.000 hospitalsindlæggelser årligt i Danmark.

Lidt under 200 mennesker dør i trafikulykker årligt, mere end 20 gange så mange risikerer at dø af luftforurening særligt pga. partikelforurening fra køretøjer.

Samtidig har FN’s nye klimarapport vist med al tydelighed, at når verden nogle steder står i brand og andre steder under vand, så skyldes det den menneskeskabte klimabelastning. Transporten står for over

Nøgletal fra otte af de i dag 10 etablerede supercykelstier i hovedstadsregionen.

24

TEKNIK & MILJØ

en tredjedel af Danmarks CO2-udledning. Trængslen på vejene og boligpriserne i de store byer er også stigende, og uanset om der er behov for mere vej eller mere byrum, så er kvadratmeterprisen dyr.

HALVDELEN AF ALLE REJSER I DANMARK ER UNDER 10 KM Der er med andre ord mere end nogensinde behov for sundhedsfremmende, miljøvenlige og pladseffektive transportmidler, men som de fleste ved, har cykeltrafikken været faldende over de sidste tre årtier. I samme periode er bilbestanden i Danmark næsten fordoblet. Og det er på trods af, at 46 % af alle arbejdstagere i Danmark har 10 km eller derunder til arbejde, og over halvdelen af alle typer rejser (samlede ture ud og hjem igen) er under 10 km. En distance, der af mange kan klares på cykel eller elcykel på maksimum en halv time.

HAR DU NOGENSINDE SET EN MOTORVEJ STOPPE BRAT VED KOMMUNEGRÆNSEN? For stort set alle kommuner gælder det, at en stor gruppe af deres borgere dagligt krydser kommunegrænsen for at arbejde eller gå til fritidsaktiviteter i en nabokommune. Mens stat og regioner sikrer en sammenhæng på tværs af kommunegrænserne for pendlere i bil og kollektiv transport med statsveje, baner og regionale busser, så er pendlere på cykel afhængige af, at kommunerne sammen har sikret denne sammenhæng. Og det er langt fra altid tilfældet.

FRA SPILDTID TIL INVESTERINGSTID I SUNDHED OG VELVÆRE Det kræver ikke en doktorgrad at vide, at folk ofte vælger det, de finder mest attraktivt - også når det gælder måden at transportere sig på. På supercykelstierne i hovedstadsregionen cykler pendlerne i gennemsnit 11 km per tur. For dem er cyklen det mest attraktive valg, fordi det giver dem mulighed for at få lagt motion ind i et stramt hverdagsprogram.

De konverterer transporttiden fra spildtid til en investeringstid i deres egen sundhed og velvære. Men der er ingen tvivl om, at hvis cykelinfrastrukturen til arbejdspladsen er for dårlig, så bliver pendleroplevelsen mere præget af ubehag og irritation end sundhed og velvære - og så skiftes transportmidlet hurtigt ud.

SEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

ØST GEN

REGIONAL INFRASTRUKTUR ER IKKE KUN ET KOMMUNALT ANSVAR I Supercykelstisamarbejdet løfter kommunerne således ansvaret for både regionale og nationale klima-, sundheds- og trængselsudfordringer. Men det bør ifølge samarbejdets borgmestre og regionsrådsformand ikke være et kommunalt ansvar alene. I en fælles deklaration til transportministeren i 2019 gjorde de klart, at regional cykelinfrastruktur kræver en regional indsats, og at staten bør tage en større SEPTEMBER 2021

For stort set alle kommuner gælder det, at en stor gruppe af deres borgere dagligt krydser kommunegrænsen for at arbejde eller gå til fritidsaktiviteter i en nabokommune Foto: Mette Frandsen.

IRRATIONELT IKKE AT TAGE CYKLING MERE SERIØST I PLANLÆGNINGEN Cykelinfrastrukturen i Danmark varierer meget i omfang og kvalitet, og det er op til den enkelte kommune at prioritere vedligehold og nye anlæg. Men når nu over halvdelen af alle rejser i Danmark kunne gøres indenfor en halv time på cykel eller elcykel, og når samfundet står overfor store sundheds-, klima- og trængselsudfordringer, så vil jeg påstå, at det er direkte fornuftsstridigt ikke at tage cykling mere seriøst i transportplanlægningen - ikke bare i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunerne.

Det har Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen god erfaring med. Her samarbejder 30 kommuner og Region Hovedstaden med en fælles vision om at skabe et regionalt rutenet med 850+ km supercykelstier. Indtil videre er der etableret 176 km supercykelsti fordelt på 10 ruter. Og effekterne kan allerede ses. På de første otte ruter, som er nået at blive evalueret, ses en gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken på 23%, og af de nye cyklister siger 14%, at de tidligere tog bilen.

Sidsel Birk Hjuler, sekretariatsleder, Supercykelstisamarbejdet.

TEKNIK & MILJØ

25

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Transportminister Benny Engelbrecht fik overrakt Supercykelstisamarbejdets anbefalinger af borgmestre og regionrådsformand på vegne af Supercykelstisamarbejdet ved borgmestermøde d. 31. oktober 2019. Foto: Astrid Maria Rasmussen.

26

TEKNIK & MILJØ

og mere aktiv rolle i at sikre den fortsatte udvikling af regional cykelinfrastruktur.

Selvom regionerne ikke er vejmyndighed, har Region Hovedstaden - i mange år som den eneste region i Danmark - valgt at støtte udviklingen af tværkommunal og regional cykelinfrastruktur bl.a. ved at medfinansiere faciliteringen af Supercykelstisamarbejdet.

Ifølge kommunerne havde samarbejdet ikke kunne eksistere uden den regionale støtte, og måske er det unikke samarbejde en del af forklaringen på, hvorfor der generelt er sket en fremgang i cykeltrafikken i Region Hovedstaden (ca. 17% stigning fra 2009-2018) de seneste 10 år, mens den på landsplan er faldet.

Lidt under 200 mennesker dør i trafikulykker årligt, mere end 20 gange så mange risikerer at dø af luftforurening særligt pga. partikelforurening fra køretøjer

DANSKE REGIONER VIL ØGE CYKLING MED 20% - DET KRÆVER SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Nu begynder flere andre regioner dog også at tage cykeludfordringen op. Region Midtjylland medfinansierer faciliteringen af det nystartede supercykelstisamarbejde mellem 10 østjyske kommuner, og sydjyske kommuner undersøger samarbejdsmuligheder med Region Syddanmark.

At regioner og kommuner knytter tættere bånd på dette område virker også kun fornuftigt set i lyset af, at Danske Regioner i deres Klimapartnerskabsaftale med Regeringen har sat en målsætning om både at øge cykelpendling og antallet af cyklede kilometer med 20% frem mod 2030 (sammenlignet med 2019).

Dette mål kan ikke nås med velmenende kampagner alene, og uden vejmyndighed kræver det, at regioner-

CYKEL-DANMARK SAKKER BAGUD Særligt de seneste år, og bl.a. som reaktion på Covid-19 udfordringerne, har lande og byer i Europa postet hidtil usete beløb i at udbygge cykelinfrastruktur, og der er oplevet rekordhøje stigninger i cykeltrafikken så forskellige steder som Oslo, Paris og Budapest. Herhjemme bryster vi os af at være ét af verdens bedste cykellande, og vi har da også meget at vise frem. Men faktum er, at cykeltrafikken på landsplan er faldende og biltrafikken stigende. Også færre børn cykler, så fremtiden tyder heller ikke lys for regionernes ambitioner.

Vores selvforståelse som et førende cykelland, hviler altså på nogle gamle, skrøbelige laurbær, som vil briste, hvis ikke vi snart i fællesskab begynder at tage cyklen mere seriøst i transportplanlægningen - kommunalt, regionalt og nationalt n

ne indgår i en langt stærkere samarbejdsalliance med både kommuner og stat.

SEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Grøn mobilitet kræver lokale løsninger Arbejdet med at sikre flere grønne transportmuligheder til hele landet er i fuld gang, men det er vigtigt at have blik for, at kommunerne har brug for forskellige løsninger. gode, lokale løsninger, og mange tager allerede et stort ansvar for at løse udfordringerne med den grønne omstilling. Helt aktuelt gennem DK2020-klimasamarbejdet, hvor mange kommuner følger i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden. Her udvikler kommunerne ambitiøse klimahandlingsplaner, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen.

T TEKST / BIRGIT STENBAK HANSEN

Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

SEPTEMBER 2021

ransportmuligheder med lav klimabelastning og høj mobilitet handler om meget mere end klimamål.

Det kan være med til at sætte rammen for det gode liv. For det har både betydning for erhvervslivets muligheder for at tiltrække medarbejdere, den enkelte borgers mulighed for at komme til og fra uddannelse eller job, hente børn eller deltage i sociale arrangementer.

Hos KL mener vi, at alle borgere skal kunne transportere sig rundt i landet uden problemer – uanset hvilket postnummer man bor i, og hvilket beløb der står på lønsedlen.

Men i dag er der stor forskel på mulighederne for grøn mobilitet afhængig af, hvor du bor i landet.

Byboerne udfordres af trafikstøj, luftforurening, trængsel og dårlig fremkommelighed. Og i landdistrikter og landsbyer er den kollektive transport mange steder mangelfuld.

Kommunerne er eksperter i

CHRISTIANSBORG ER I GANG Politikerne på Christiansborg er også i gang. F.eks. blev der kort før sommerferien præsenteret en bred aftale om en infrastrukturplan frem mod 2035 med investeringer i veje, jernbane og kollektiv trafik.

Derudover er der afsat 3 mia. kr. til støj og 3 mia. kr. til cyklisme, som er en af KL’s prioriterede indsatser.

Vi er også glade for at se, at KL’s forslag om en statslig puljeordning, der kan være med til at finansiere flere ladestandere til kommunerne, er blevet mødt. I 2021 og 2022 ved både boligforeninger og offentlige arealer, afsættes der således 265 mio. kr. til udrulning af ladeinfrastruktur. Derudover er det glædeligt, at også KL’s forslag om retningslinjer for parkeringsregler ved ladepladser er imødekommet med regeringens udspil om ’Grønne byer og en hovedstad i udvikling.

Ligeledes har regeringen hen over sommeren sendt et lovforslag om infrastruktur for ladestandere i høring, der bl.a. skal give kommunerne mulighed for at opsætte flere ladestandere til elbiler.

KOMMUNERNES EKSPERTISE – OG FORSKELLIGHED Grøn mobilitet kræver lokale løsninger, men det kalder også på samarbejde på tværs af kommunegrænser. Samarbejde giver nemlig mulighed for inspiration og erfa-

ringsudveksling, som kan være med til at styrke kommunernes position.

Derfor søsætter KL i efteråret et netværk for grøn mobilitet for kommunale fagmedarbejdere. For der er rigtigt mange gode eksempler i det kommunale bagland, der kan inspirere til handling - både for landspolitikere og lokalpolitikere.

Og der bliver brug for kommunernes lokale viden og ekspertise, når projekterne skal implementeres, og puljerne skal udmøntes. For det er nødvendigt med et blik for, at udfordringerne er forskellige rundt omkring i landet. Det gælder, når vi skal vende tendensen, hvor flere unge vælger cykel og kollektiv trafik fra til fordel for især bilen, og når vi i byplanlægningen skal arbejde mere med løsninger, der reducerer vejstøjen i byerne.

På samme vis er der i lovgrundlaget for infrastruktur for ladestandere behov for forskellige mekanismer i byen og på landet. Det generelle indtryk af det nuværende lovforslag er nemlig, at det bliver meget svært at få etableret ladepladser i yderområder, hvis etableringen ikke kan ske på markedsvilkår.

RETTE VILKÅR OG RAMMER Når staten udarbejder vilkår og frister for statslige puljer, er det også vigtigt at have forståelse for kommunernes virkelighed. Et eksempel er den nationale cykelpulje, hvor ansøgningsfristen faldt umiddelbart efter høringsfristen til den dertilhørende bekendtgørelse.

KL rettede derfor henvendelse til Transportministeriet med kritik af den korte ansøgningsfrist, og ministeriet udsatte fristen en måned.

For at kommunerne kan bringe deres gode viden og erfaring i spil og fremme de grønne mobilitetsløsninger kræver det altså, at de får de rette vilkår og rammer – og at der tages højde for de forskelligheder, der er n TEKNIK & MILJØ

27

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

BRT-løsninger giver købs bedre kollektiv transport og understøtter deres byudvi Med stigende trængsel på vejene og et øget politisk fokus på klima og miljø er der i mange købstæder behov for, at flere rejser sammen for at undgå trafikpropper og for at begrænse støj og forurening. Og når flere rejser sammen, bidrager det samtidig til grøn omstilling og det nationale 2030-klimamål. Det kræver, at det er nemt og enkelt at bruge den kollektive transport.

TEKST / PETER ANDREAS ROSBAK JUHL

Udviklingschef, Movia & SUNE LARSEN

Chefkonsulent, Movia

28

TEKNIK & MILJØ

M

ovia udarbejdede i 2019 en trængselsanalyse for købstæderne på Sjælland og Lolland-Falster, som viser, at særligt i de otte største købstæder er busserne ramt af trængselsudfordringer. På denne baggrund og med afsæt i Movias Mobilitetsplan 2020 har Movia iværksat et arbejde med at udvikle et koncept til at afhjælpe trængselsudfordringerne og samtidig tænke konceptet sammen med den lokale byudvikling.

Sammen med Helsingør kommune har Movia udarbejdet det første mulighedsstudie, hvor vi har undersøgt, hvordan den kollektive transport i Helsingør kan gøres mere attraktiv for borgerne gennem bedre busfremkommelighed og tænkes sammen med planlagte byudviklingsprojekter samt den eksisterende opkobling på Helsingør St. I øjeblikket arbejder vi på mulighedsstudier for Holbæk og Køge sammen med de respektive kommuner, og vi går i gang i Hillerød i løbet af efteråret. Trængselsanalysen viser, at det også vil være relevant at gennemføre mulighedsstudier i Ringsted, Næstved, Roskilde og Slagelse.

Stoppestedet er ofte det første element, kunderne møder på deres rejse med kollektiv transport. Tryghed er et parameter, Movia i stigende grad inddrager i busprojekter, da det kan give kunderne en bedre oplevelse af særligt gå- eller cykelturen til og fra stoppestederne samt opholdet på selve stoppestedet. Grundlæggende handler det om at skabe mulighed for, at f.eks. en ventende passager kan overskue nærområdet omkring stoppesteder, samt at skabe naturlig overvågning gennem andre aktivitetsskabende funktioner.

BORGERNE FÅR EFFEKTIV OG ATTRAKTIV INFRASTRUKTUR Konceptet for BRT i købstæder bygger videre på de erfaringer, som Movia har opbygget med koncepterne for BRT og +Way. Kort fortalt handler det om at skabe et trængselsfrit bustrace ved at anvende busbaner på dele af strækninger med meget trafik, busprioritering i lyskryds samt fremrykkede stoppesteder, hvor den holdende bus skaber sin egen fremkommelighed ved, at bilerne må vente bagved.

Erfaringerne viser, at byudvikling og synergi mellem byrum og stoppesteder kan tiltrække flere passagerer til den kollektive trans-

port. I de BRT-inspirerede projekter i købstæderne undersøger vi derfor også potentialet for byudvikling og byrumsanalyser for at fastlægge linjeføring i korridoren, og hvor større investeringer i stoppesteder og stationer skal realiseres.

BRT i Købstæderne er typisk hurtigere at realisere end et klassisk BRT-koncept, og det koster mellem en fjerdedel og halvdelen, dvs. 10-25 mio. kr. pr. km. at anlægge, til gengæld kører busserne noget af strækningen i blandet trafik.

STOPPESTEDER MED TRYGHED OG IDENTITET Stoppestedet er ofte det første element, kunderne møder på deres SEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

stæder t ikling

rejse med kollektiv transport. Som en del af Movias arbejde med BRT i Købstæder har Movia derfor valgt at udvikle et designkoncept for stoppestedsmiljøerne. Designet er en vision for, hvordan Movia i fællesskab med kommunerne og regionerne kan opgradere stoppestederne langs den udvalgte korridor. I designkonceptet er der fokus på det bæredygtige element, og hvordan vi både kan skabe trygge og effektive knudepunkter og skiftesteder og gøre bussen mere synlig og integreret i byrummet med f.eks. sti- og gangforbindelser. Visionen er også at etablere nye funktioner til stoppesteder.

Stoppestederne har samtidig en unik designidentitet og helhed, der er let genkendelig og giver sammenhæng langs strækningen, men den kan også tilpasses de forskellige bymæssige relationer, som stoppene kommer til at indgå SEPTEMBER 2021

i. Stoppestederne kan forstærke de eksisterende byrums lokale kvaliteter og understøtte udviklingen af uudnyttede potentialer.

Tryghed er et parameter, Movia i stigende grad inddrager i busprojekter, da det kan give kunderne en bedre oplevelse af særligt gåeller cykelturen til og fra stoppestederne samt opholdet på selve stoppestedet. Grundlæggende handler det om at skabe mulighed for, at f.eks. en ventende passager kan overskue nærområdet omkring stoppesteder samt at skabe naturlig overvågning gennem andre aktivitetsskabende funktioner.

SOM ”ET NEG” Udgangspunktet for det klassiske BRT-koncept er at opgradere én buslinje til at køre i egne busbaner på hele strækningen. Men det vil der sjældent være passagergrundlag til i danske købstæder.

BRT i købstædernes centrale metafor er derfor et neg, hvor mange buslinjer kører i et trængselsfrit trace i en korridor. På den måde kan man realisere et tilstrækkeligt passagergrundlag til en investering i BRT med komfort og attraktive stationer. Samtidig bibeholdes fleksibiliteten med busser, som uden for korridoren kører som normalt til destinationerne. BRT i købstæderne har således mere fokus på infrastrukturen og mindre på materiellet end i det i klassiske BRT-koncept.

Korridoren vælges både ud fra passagergrundlaget og muligheden for at binde større bymæssige funktioner sammen som stationer, arbejdspladser, studiemiljøer, butikscentre, tætbefolkede boligområder, sportsbyer samt byudviklingsområder.

BRT ER ET VIGTIGT TANDHJUL I KOLLEKTIV TRANSPORT Udbygningen og renoveringen af statens banenet reducerer rejsetiden på en række centrale jernbanestrækninger, og det vil forbedre mulighederne for at pendle mellem købstæderne og til og fra hovedstaden og de største byer.

Købstæderne har samtidig en række centrale funktioner som hospitaler, indkøbscentre og uddannelsesinstitutioner, som giver mange pendlere og besøgende hver dag.

Transporten fra stationerne på banenettet til de store interessepunkter i købstæderne spiller derfor en væsentlig rolle for det samlede kollektive transporttilbud.

Denne udfordring adresserer BRT i Købstæderne ligeså.

Kvaliteten skal være høj på hele rejsen for at pendlerne vil benytte sig af tilbuddet, både i form af rejsetid, frekvens og komfort, men især også med gode skiftemuligheder i byrum, som er attraktive at bevæge sig igennem.

RELEVANT I HELE LANDET BRT i købstæder er relevant over hele landet i byer med trængselsudfordringer. Movias trængselsanalyser har vist, at byer med indbyggertal ned til 20.000 til 25.000, som f.eks. Ringsted, kan have tilstrækkeligt store oplande og trængselsproblemer til at være relevante kandidater. Om det er tilfældet, må naturligvis bero på en konkret analyse.

I Midttrafik er fremkommelighed og mulige BRT-løsninger et af de strategiske fokusområder.

Der er bl.a. udarbejdet et konkret BRT-projekt i Randers, som samler en lang række busruter i én korridor og dermed er eksemplarisk for neg-tankegangen. Midttrafik retter nu fokus mod områdets andre bybusbyer for at kortlægge trængselsudfordringer og mulige infrastrukturløsninger, som kan være med til at sikre effektiv transport og sammenhæng i byerne n

BUS RAPID TRANSIT (BRT) ER: • Et højklasset, busbaseret transportsystem med højt serviceniveau • Har stationslignende stoppesteder med niveaufri ind- og udstigning • Har busbaner og længere busser, som øger kapaciteten i den kollektive trafik • Reducerer trængsel på vejene • Fremmer en bæredygtig, grøn transport • Kan på sigt omstilles til førerløs drift. +Way, der fokuserer på +Sporet, +Stoppet, +Øen og +Bussen, er til sammenligning en mindre infrastrukturløsning, som giver tilsvarende mindre trafikale effekter.

TEKNIK & MILJØ

29

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

HÅNDBOG TIL MILJØMYNDIGHEDER:

”Vi skal bruge ressourcerne, hvor de gør en forskel for miljøet” Håndbøger fra vejregelgrupperne indeholder typisk tekniske råd om vejinfrastrukturen. Det gælder de tre første håndbøger om afvandingskonstruktioner, der er udkommet for nylig. Nu er der kommet en fjerde. Den handler groft sagt om, hvad man skal vide og huske for at lave og behandle en ansøgning om udledning eller nedsivning af regnvand fra vejene.

TEKST / GORDON VAHLE

Journalist, Sciencejournalist.dk

”Afvandingskonstruktioner – Miljøforhold & Myndighedsansøgning” hedder en ny håndbog fra Vejregelgruppen Afvanding.

Normalt handler sådanne publikationer mest om teknik. De giver råd til tekniske medarbejdere hos kommuner, Vejdirektoratet, rådgivere, entreprenører m.fl., der arbejder med at bygge, vedligeholde eller drive veje eller anlæg til vejinfrastrukturen.

De tre første håndbøger om afvandingsanlæg har også et teknisk afsæt. Men nu er der som supplement til de tre håndbøger om ’Brønde, bygværker og ledninger’, ’Bassiner’ og ’Trug, grøfter mv.’ udkommet en håndbog, der handler om samspillet mellem bygherrer og miljømyndigheder.

FORSKELLIGE KRAV OG METODER - Når vi har valgt at udarbejde håndbog om miljøforhold, undersøgelser og ansøgninger til forskellige tilladelser til de bygherrer og rådgivere, som til daglig beskæftiger sig med afvanding, så skyldes det, at kravene til, hvordan det skal gøres, varierer. De 98 kommunale miljømyndigheder stiller forskellige krav, og der er behov for at få udarbejdet en ’best practice’ på området, påpeger formanden for Vejregelgruppen Afvanding, civilingeniør Ulrik Mørch Jensen, Vejdirektoratet.

- Vi har så valgt at forsøge at 30

TEKNIK & MILJØ

Afvandingsanlæg skal først og fremmest holde vejens fundament tørt, men de kan også være med til at sikre natur og biodiversitet. (Foto Vejdirektoratet)

SEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

r opstille en sådan ’best practice’ i vejregelgruppe-regi, hvor der jo er repræsentanter for både kommuner, direktoratet og de rådgivere og entreprenører, der projekterer og udfører afvandingsanlæggene i praksis, fortæller Ulrik Mørch.

Selv om det er afgørende, at sagerne behandles individuelt, og at der tages lokale hensyn, som det kommunale selvstyre jo sikrer, så letter det sagsgangen at have en mere ensartet måde at udforme og behandle myndighedsansøgninger på – især for de mange veje, der passerer gennem flere kommuner.

- Man kan jo også som myndighed ’vende håndbogen om’ og derved få en vejledning i, hvordan kravene til ansøgningerne kan udformes. Desuden er kommunerne jo ofte selv både bygherre og myndighed, og det vil alt andet lige også gøre den interne proces lettere, hvis man følger nogle mere ensartede retningslinjer for samme vejtype, påpeger Ulrik Mørch, der tilføjer, at ensartede procedurer ikke er i modstrid med, at miljøsagsbehandling skal være individuel, så de lokale forhold kan tilgodeses og indarbejdes.

FRA TEKNIK TIL SAMARBEJDE Tidligere, og det vil sige indtil december 2009, hvor den seneste udgave af ”Vejregel Afvandingskonstruktioner” udkom, handlede arbejdet i vejregelgrupperne om at udarbejde ’regler’ for, hvordan man skulle konstruere vejanlæg – som f.eks. afvandingsanlæg.

- Men der er sket meget siden. I 2013 blev det besluttet at arbejSEPTEMBER 2021

de mod en ændret struktur for vejreglerne. De skulle nu kaldes ”håndbøger”, fordi de faktisk ikke omhandler ’regler’, men netop er håndbøger, der skal vejlede om den bedste måde at samarbejde om vejinfrastrukturen på. Ikke mindst på miljø- og klimaområdet er der behov for at få beskrevet og præciseret samarbejdet mellem de projekterende og udførende og myndighederne, påpeger Ulrik Mørch.

Sagsbehandling på miljøområdet er kompliceret og individuel fra sag til sag, og det skyldes ikke kun, at der er 99 – de 98 kommuner og Miljøministeriet – forskellige myndigheder involveret. Det skyldes i høj grad også, at udviklingen inden for miljøviden og dermed også de handlinger og reguleringer, der skal til, går hurtigt. At få samlet og formidlet opgraderet viden på området har også nødvendiggjort en revision af den 12 år gamle vejregel.

FRA DRÆNING TIL MILJØ OG KLIMASIKRING Oprindelig handlede afvanding først og fremmest om at få vandet væk fra vejbanen og de underliggende lag, så vejens bæreevne ikke blev forringet. Denne del af opgaven er ikke blevet mindre.

Tidsforbruget, der bruges på håndteringen, er forøget markant, og derudover er der udsigt til flere og mere voldsomme skybrud og stigende grundvand i fremtiden.

- Men i dag handler afvanding også om, hvordan vi håndterer regnvandet efterfølgende. Aktiviteterne i ’omverden’ – f.eks. nye byggerier eller befæstede arealer – har stor betydning for afvandingsanlæggets evne til at håndtere vandet miljømæssigt og klimamæssigt forsvarligt, siger Ulrik Mørch.

Listen over nyskabelser og ændringer i forhold til vejreglen fra 2009 handler først og fremmest om miljø og klima. Det drejer sig f.eks. om forurening ved anlæg og drift af veje, oversigt over forurenende indhold i vejvand, afværgetiltag, grundvandssænkning, monitering af miljøpåvirkninger plus hele afsnittet om ansøgninger om udlednings-, nedsiv-

nings- og tilslutningstilladelser samt plan- og lovgrundlag for myndighedsansøgninger.

KONKRET VURDERING Veje er befæstede arealer, og regnvand fra befæstede arealer er pr. definition spildevand og er derfor omfattet af spildevandsbekendtgørelsen - Forurening i vejvand kan stamme fra f.eks. slitage af dæk og vej samt produkter fra køretøjerne, og den kan blive tilført vejen udefra som f.eks. sand og støv fra køretøjer. Forureningen kan være opslæmmet og kan fjernes ved bundfældning eller filtrering, eller den kan være opløst i vandet

Man kan jo også som myndighed ’vende håndbogen om’ og derved få en vejledning i, hvordan kravene til ansøgningerne kan udformes - Ulrik Mørch

og kan fjernes ved videregående vandrensning eller på anden måde, forklarer Ulrik Mørch.

Hvis omgivelserne ikke er bebyggede, kan forureningsgraden anslås ud fra tabeller i håndbogen. Men hvis oplandet omfatter P-plads, private arealer, industri mv., bør bygherre og myndighed konkret vurdere miljøbelastningen og afgøre, hvordan vandet skal behandles.

- Det er afgørende, at vand fra vejene, ikke påvirker miljøet. Men samfundsøkonomisk er det også afgørende, at vi bruger ressourcerne, hvor det reelt gør en forskel, siger formanden for Vejregelgruppen Afvanding.

Ulrik Mørch opfordrer miljømyndighederne i kommunerne til at bruge håndbogen til at vurdere, om miljøarbejdet på vejbyggeriet foregår optimalt.

- Og hvis det sker i samarbejde med kommunens vejafdeling og nabokommunerne, kan vi lære af hinanden og sikre miljøet effektivt med de rigtige og nødvendige ressourcer, påpeger han n TEKNIK & MILJØ

31

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

BORNHOLM OG HADERSLEV KOMMUNE HAR STYR PÅ GAD -DE HAR SET LYSET I SENSORSTYRET GADELYS Hvordan har Haderslev Kommune og Bornholms Regionskommune sparet så meget energi på gadelys? Det søger vi svaret på i dette interview med gadelysansvarlig ingeniør Camilla Rørbye von Holstein, Haderslev Kommune, Flemming Bech, projektleder Bornholms Regionskommune samt Steen Havlund, salgsansvarlig for Danmark, Prisma Tibro AB.

TEKST / CARL RASMUS BENTLEY

Freelancejournalist

B

egge kommuner har i stor stil investeret i LED-armaturer med sensorstyret lys.

På Bornholm besluttede man i 2017, at alt gadelys over en 4-årig periode skulle udskiftes til LED. For at spare yderligere energi blev der valgt armaturer, der dæmpes, når der ikke er trafik.

Det samme var gældende i Haderslev Kommune, hvor den store udskiftning til LED skete i årene 2016-2019. Her blev sensorstyrede armaturer valgt til bl.a. alle mindre byer.

Eksempler på armaturer med indbygget bevægelsessensor fra Prisma Tibro.

32

TEKNIK & MILJØ

HVAD ER SENSORSTYRET LYS? - I 2013 startede Prisma Tibro AB et samarbejde med producenten af Citygrid-styringen, Seneco A/S, og fungerede i flere år som sparringspartner i udviklingen af styringen, fortæller Steen Havlund, ansvarlig for Prisma Tibro ABs salg i Danmark.

Steen fortsætter: - Citygrid-styringen er en open source-styring, som grundlæggende gør, at LED-armaturets lysniveau styres af en bevægelsessensor.

Styringen kan installeres i armaturet på flere måder; dels kan styringen indbygges i armaturet, hvor

kun sensoren er synlig udenpå, og dels kan man på armaturet indbygge en eller to Zhaga-kontakter.

Ved sidstnævnte løsning kan man let isætte en styring med sensor eller en styring og en selvstændig sensor, ved blot at montere dem i Zhaga-kontakten. På denne måde ændrer man ikke armaturets CE-godkendelse.

HVORDAN FUNGERER SYSTEMET I PRAKSIS? Steen Havlund fortæller: - Indtil nu har LED vejarmaturer automatisk blændet ned til 50% i lysstyrke i 8 timer om natten.

Det nye ved sensorstyret lys er, at armaturerne står med svagt lys - 5W - når der ikke er trafik. Når en bevægelsessensor ”opdager” trafik, blænder armaturet op til det lysniveau, der kræves for at opfylde vejklassens krav, og samtidigt sender armaturet trådløst en besked til nabo-armaturerne på begge sider om, at de også skal blænde op.

Kommunikationen med armaturerne sker over internettet i Citygrid, hvor de programmeres med de relevante indstillinger, bl.a. antal nabo-armaturer, der skal blænde op. Man har optimale driftsfordele, idet man får besked fra armaturerSEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

DELYSET Oksenvad har 18 stk. alm. LED armaturer med 50% dæmp kl. 22:00-6:00. Forbrug 5,17 kWh. Data fra torsdag d. 11/3 2021 fra Norlys DexCell energistyringssystem

S ne, hvis der er noget galt, og man kan ændre indstillinger, når der er behov for det.

Det betyder i forhold til alm. LED vejarmaturer med natsænkning, hvor der om natten typisk kun er det halve lys, af det krævede, så er der med sensorstyret lys altid den rette mængde lys, når der er trafik - og samtidigt en større energibesparelse. Det betyder bedre trafiksikkerhed, bedre borgerservice og større energieffektivitet.

Camilla Rørbye von Holstein tilføjer: - Vi har armaturer fra Prisma Tibro og Fagerhult med samme styresystem, det gør det nemt at arbejde med, da alle armaturer er samlet i ét system, Citygrid. Også Focus Lighting og Teamtronic har Seneco-styring og leverer også armaturer til Haderslev Kommune.

HVORDAN ER ERFARINGERNE PÅ BORNHOLM? Flemming Bech fortæller: Strømbesparelsen overgår vores forventninger.

Tidligere slukkedes næsten alt gadelys fra kl. 24 til kl. 06, 5 dage om ugen. Selvom alle lamper nu er tændt hver nat, har vi en strømbesparelse på mere end 70%. På enkelte områder, med stille villaveje uden nævneværdig trafik, er besparelsen på over 85%.

ER DET DET SAMME MØNSTER I OPLEVER I HADERSLEV KOMMUNE? Camilla Rørbye von Holstein siger: Ja, det er det, og det, jeg også synes er smart ved denne type armaturer, er, at der er alt det lys, der er behov for, NÅR der er behov for det.

SEPTEMBER 2021

Skovbølling har 18 stk. LED armaturer med sensorstyret lys. Forbrug 2,25 kWh. Data fra torsdag d. 11/3 2021 fra Norlys DexCell energistyringssystem

En vigtig pointe er, at med sensorstyret lys kan vi opfylde vejledningerne i Vejreglerne også om natten, i modsætning til et typisk LED armatur, der har 50% dæmp - og samtidig sparer vi mere på strømforbruget i disse områder end i de områder, hvor vi har traditionelle LED armaturer med indbygget natdæmpning.

HVOR MEGET ENERGI HAR I SPARET I HADERSLEV KOMMUNE? Camilla Rørbye von Holstein fortsætter: - I 17 byer, hvor der udelukkende er opsat sensorstyret lys, har vi i gennemsnit opnået en besparelse på 86% på strømforbruget. En anden bonus ved sensorstyret lys er et minimum af lysforurening, da der kun er lys, når der er aktivitet på vejen.

Camilla har kunnet konstatere, at mange steder, især i mindre bysamfund og på villaveje, er der aktivitet i under 10% af lygtetændingstiden.

Flemming Bech indskyder: - I disse tider, hvor der tales meget om lysforurening, er styresystemet meget vigtigt. Tidligere lyste lamperne med 100%, når de var tændt; de nye er programmeret til at gå ned på 15%, når der ikke er aktivitet - og virkningen er utrolig.

Hvor man tidligere kunne se genskinnet fra højtryksnatriumlamperne som gule skyer over byerne især når der var sne på vejene - er refleksionen nu meget begrænset.

DET ER ALTSÅ DEN STØRRE ENERGIBESPARELSE, SOM ER ÅRSAGEN TIL, AT I VALGTE SENSORSTYRET LYS? Flemming Bech siger: - Ja, i første omgang. Det har vist sig, at den nye styring også har medført ændring af drift og service på lamperne - og det igen har medført ændringer i kontrakten, da vi for nyligt udbød opgaven med service på gadelyset.

Tidligere blev alle vejstrækninger gennemkørt 7-8 gange om året for at kontrollere pærer, nu kan man se på computerskærmen, om alt virker. Firmaet, som har service på gadelyset, kan planlægge eftersyn ud fra fejlmeldinger på skærmen.

Og hvis en borger føler sig generet af lyset fra en lampe, kan man hjemme fra kontoret ændre på lysmængde og reguleringsprofil for de enkelte lamper. Derfor kan de få klagesager, der er, tages i opløbet, og borgerne føler, at der bliver taget hånd om deres henvendelser hurtigt.

Camilla Rørbye von Holstein tilføjer: - En anden sidegevinst ved sensorstyret lys har været positive tilbagemeldinger fra vagtfirmer, der kører i industriområder om natten. De kan nu se, hvor der er aktivitet, da lyset er tændt i kun dette lille område n

TEKNIK & MILJØ

33

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

MERE BÆREDYGTIG KOMMUNAL FÆRGEDRIFT To politiske aftaler fra forsommeren afsætter i alt 285 mio. kr. til grøn omstilling af færgerne. Det kan bidrage til at nedsætte kommunens klimaaftryk.

TEKST / SARA RØPKE

Kontorchef KL & NETE HERSKIND

Chefkonsulent, KL

Kommunerne kan lige nu søge om midler til investeringsomkostninger i forbindelse med køb af nye grønne færger eller retrofit af eksisterende færger.

34

TEKNIK & MILJØ

K

ommunerne har i årevis arbejdet målrettet på at fremme den grønne omstilling ved at nedbringe udledningen af CO2. Kommunerne står kun selv for en mindre del af de samlede udledninger, men kan selvfølgelig i driften af egen virksomhed gå forrest både som udførende og som rollemodel.

Kommunerne har taget det lokale klimalederskab på sig, og der sker en masse rundt om i kommunerne. Men der er brug for mere, når alle skal bidrage til de kommunale og nationale målsætninger.

65 kommuner er indtil nu DK2020-kommuner. Medlemskab af DK2020-samarbejdet giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde. Målet er, at kommunen som geografisk område skal være nettonul-udleder senest i 2050. Det vil sige, at det er nødvendigt, at både borgere, virksomheder og kommunerne, herunder de kommunale virksomheder, bidrager.

Indenrigsfærgernes bidrag til udledninger i det samlede regnskab er ikke stor. Men ses der isoleret på indenrigsfærgernes del af

kommunens og øernes udledninger, har det betydning.

I KL’s udspil om en styrket lokal indsats for at fremme CO2-reduktionen i kommunerne fra januar 2020, foreslog KL som én ud af 48 konkrete anbefalinger, at der etableres en statslig investeringsstøtte til nye klimavenlige færger, når ældre færger skal udfases.

De kommunale færger binder landet sammen og er en forudsætning for mobilitet og bosætning på øerne. Det er ikke fordi, der i sig selv er så mange beboere på de mindre øer, men øerne er med til at sikre mangfoldighed, og hertil kommer, at rigtig mange af dem er turistmagneter, hvilket ikke mindst de sidste to somre har bekræftet.

Betjeningen og driftssikkerhed i forhold til ø-færgedriften har derfor stort fokus i kommunerne.

Færgerne skal først og fremmest være driftssikre. Hvis de får tekniske udfordringer, skal de hurtigt op igen. Og herudover skal de være grønnere. Mange af de kommunale færger er godt oppe i årene, så nykøb og opdateringer må kunne forudses inden for de næste år.

PULJE TIL GRØN OMSTILLING Og Folketinget har heldigvis – på dette punkt - været hurtige til handling. Kommunerne kan lige nu søge om midler til investeringsomkostninger i forbindelse med køb af nye grønne færger eller retrofit af eksisterende færger.

To politiske aftaler fra forsommeren skal bidrage til grønnere færger. Den 29. april blev der med aftalen om grøn transportpulje II afsat 150 mio. kr. i 2021 og 50 mio. kr. i 2022 til omstilling af kommunale indenrigsfærger. Det blev den 25. juni fulgt op af en bred politisk aftale, hvor der blev afsat yderligere 85 mio. kr. i 2021 til samme formål, men med både kommunale og

kommercielle færger som målgruppe. I alt 285 mio. kr. øremærket til den grønne omstilling af indenrigsfærgerne og en god håndsrækning til at komme en CO2-neutral færgedrift nærmere.

Ud over indkøb af ny grøn færge eller retrofit af eksisterende færge kan der også gives tilskud til eventuelle investeringer i landanlæg, der er nødvendige for, at en ny færge kan tages i brug, eller for driften af den retrofittede færge.

Princippet er teknologineutralitet, men der gives dog ikke støtte til indkøb af ny dieselfærge.

Det statslige tilskud til et projekt for indkøb af nye færger udgør maksimalt 15 pct. af prisen på en tilsvarende dieselfærge. Da en mere klimavenlig færge typisk er dyrere end en dieselfærge, ydes der 20 pct. i støtte til den del af projektet, der overstiger ”merprisen”. Til retrofit af eksisterende SEPTEMBER 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Ud over indkøb af ny grøn færge eller retrofit af eksisterende færge kan der også gives tilskud til eventuelle investeringer i landanlæg, der er nødvendige for, at en ny færge kan tages i brug, eller for driften af den retrofittede færge.

færger kan der maksimalt gives 25 pct. af den støtteberettigede del af projektet.

DER SKAL SØGES NU Processen med at udskifte en kommunal indenrigsfærge er lang.

Mange tekniske og økonomiske overvejelser skal gøres, og med en typisk levetid på omtrent 30 år for en færge, er indkøb af nye færger ikke en kommunal rutineopgave.

Derfor er det et helt rigtigt signal, at der kan gives tilskud for at skubbe på udskiftningerne. Men der er et meget kort og måske for kort tidsmæssigt aftræk, da kommunerne skal have søgt inden den 15. november 2021, fordi der skal være givet tilsagn inden årets udgang.

Det vil sige, at projektbeskrivelse og projektbudget skal være klar SEPTEMBER 2021

nu. Det er en udfordring i forhold til den igangværende kommunale budgetlægningsproces. Derfor har Transportministeriet bedt KL og COWI om at bistå kommunerne i ansøgningsprocessen. KL skal informere om lånemuligheder og bistå med at pege på sammenlignelige færgeruter. Det sker i tæt samarbejde med Færgesekretariatet. COWI kan yde rådgivning med fokus på de teknologiske muligheder, herunder stordriftsfordele. Ansøgningskriterier og materiale fra Transportministeriet kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.

FÆRGESEKRETARIATET OG KL Færgesekretariatet blev nedsat i forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2014, og

Færgesekretariatet kom i drift den 1. marts 2015 og er et samarbejde mellem landets 18 ø-færge-kommuner. Disse kommuner ejer og drifter en eller flere færger, der sejler til øer, der er en del af kommunen, og de har mellem 25 og 30 færger i drift. Kommuner, der alene består af en ø, hører altså ikke med i denne gruppe, men der er naturligvis både et vist interessesammenfald og samarbejde.

Færgesekretariatet har to hovedopgaver: 1. Fremme af tiltag, der kan optimere og billiggøre selve driften af færgerne, og 2.

Etablering af et godt netværk for erfaringsudveksling og samarbejde kommunerne imellem. Færgesekretariatet samarbejder med et partnerskab bestående af PensionDanmark og Odense Maritime Technology A/S om at udvikle en ny standardiseret færgeløsning til de danske småøer og mindre overfarter. Målet er at opnå stordriftsfordele og grønnere færger, der kan tilrettes de enkelte kommuners behov.

Vi ser frem til at deltage i Færgesekretariatets årsmøde den 22.-23. september, hvor vi helt sikkert også kommer omkring de grønne færger n

DER SKAL SØGES NU Kommunerne skal have søgt inden den 15. november 2021, fordi der skal være givet tilsagn inden årets udgang.

Derfor har Transportministeriet bedt KL og COWI om at bistå kommunerne i ansøgningsprocessen.

KL skal informere om lånemuligheder og bistå med at pege på sammenlignelige færgeruter. Det sker i tæt samarbejde med Færgesekretariatet.

COWI kan yde rådgivning med fokus på de teknologiske muligheder, herunder stordriftsfordele.

Ansøgningskriterier og materiale fra Transportministeriet kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.

TEKNIK & MILJØ

35

HAVNE & BEREDSKAB

RET KURS:

DE BLÅ HAVNE BLIVER MERE OG MERE GRØ TEKST / SØREN SØNDERGAARD

Danske Havne

Esbjerg Havn er Europas førende udskibningshavn til havvindmølleparker, der lever grøn strøm. Her mølletårne klar til udskibning.

Foto: Danske Havnes rapport ”Grønne Erhvervshavne 2020”.

Maskiner, kraner og biler på havne, der kører på el, og store anlæg til landstrøm til skibe, der ligger til kaj. Der er for alvor gang i den grønne omstilling i de danske havne

H

vis virksomheder i Danmark leder efter et sted, hvor de kan være sikre på den grønne omstilling, kan de trygt komme i havn hos havnene.

Tal fra brancheorganisationen Danske Havnes rapport ”Grønne erhvervshavne 2020”, der udkom i juni i år, viser, at både de grønne ambitioner og resultaterne er store. Rapporten er havnenes første oversigt over den grønne omstilling, og det ventes, at der kommer en ny hvert år de kommende år.

BLÅT MØDER GRØNT ”Blåt møder grønt. Sådan er forholdet mellem de danske havne og den grønne omstilling. De danske havne ejer den infrastruktur, der er nødvendig for den grønne omstilling. Havnen har adgangen til vandet, den nødvendige plads ved kajerne og i baglandet samt den logistik-erfaring og -viden, der skal til for at jonglere transport fra både skinner, vej og vand i stadigt mere energi- og klimaeffektive løsninger”, hedder det bl.a. i bestyrelsesformand Carsten Aa’s og direktør Tine Kirk’s forord til den grønne rapport.

Foto: Esbjerg Havn.

36

TEKNIK & MILJØ

”Havne er blandt andet i konsekvens heraf i tiltagende grad industriklynger, der samler de forretningsområder og virksomheder, som betyder allermest for den grønne omstilling. Læg dertil, at en række danske havne også er energihubs, så har man noget nær et perfekt afsæt for at være omdrejningspunktet for det, der meget vel kan blive Danmarks nye olieeventyr: udnyttelsen af vores megen vindskabte strøm i den nye teknologi Power-to-X, der skal omdanne den grønne strøm til klimavenlige, CO2-neutrale brændsler”, lyder det videre i rapporten.

Havnene har udvalgt tre indsatsområder som grønne målepunkter, hvor målene enten er gennemførelse i 2025 eller 2030. Der er ambition og virketrang på havnene, hvad enten det handler om at bruge eldrevne kraner til erstatning for diesel-drevne, elektrificere havnenes vognpark, gøre fisketransporten grønnere eller genanvende havnenes affald. Der sorteres, genanvendes, indkøbes og handles på helt nye måder. ”Og disse dagligdags omstillinger kommer altså oveni de store opgaver indenfor offshore-vinden og ny brændselsteknologi”, som det hedder i rapporten.

Brancheorganisationen Danske Havne vedtog i 2020 en grøn vision, der lyder ”Danske Havne skal være de fremmeste i verden, hvad angår bæredygtige SEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

ØNNE

De danske havne bliver grønnere og grønnere, og brancheorganisationen Danske Havne har både en grøn vision og erklærede målsætninger for 2025 og 2030, der måles på.

løsninger. Vi er den grønne forbindelse mellem hav og vind”.

Ligeledes i 2020 forpligtede havnene sig til at arbejde for en række konkrete grønne målsætninger, som man hvert år ville måle sig på, første gang for året 2020. I rapporten offentliggøres for første gang tal.

HAVNENES MASKINPARK PÅ GRØN STRØM Danske Havne har bl.a. en grøn vision om, at alle havnenes maskiner skal bruge ikke-fossile brændstoffer i 2025. I 2020 var 17 procent af havnenes maskiner allerede omstillet til grøn energi, viser tal fra rapporten. Til sammenligning var andelen af el-biler i Danmark i 2020 under en procent.

Både de store og små havne benytter og bestiller nye kraner, der er eldrevne, ligesom bilparken løbende udskiftes fra både personog varebiler på diesel til biler med elmotor. Havnene har deres egne ambitioner om at nå deres grønne mål, og mange oplever desuden, at kunderne i stadigt større grad efterspørger en grøn sammenhæng – fra f.eks. fangst af fisk til køledisk.

Når både fiskefartøjet, der lægger til, får landstrøm skabt af vindSEPTEMBER 2021

energi, og bilerne, der fragter den friske fisk fra kajen til kølehuset og videre til de kunder, der køber dem, kører på el, har man taget mange og lange grønne skridt målt i forhold til for blot få år siden.

Også havnens samlede energiforbrug skal være 100 procent grønt – allerede i 2030. Det dækker forbrug til såvel opvarmning af bygninger, køling af kølehaller,

belysning med mere. Også her er havnene på ret kurs. Rapporten viser, at 20 procent af det samlede energiforbrug i havnene kommer fra grøn el, som havnene enten selv har produceret eller indkøbt – oven i den eksisterende andel grønne el på elnettet. Sammen med grøn fjernvarme og naturgas er 31 procent af energiforbruget i de danske erhvervshavne allerede nu CO2-neutralt.

Endelig viser rapporten også, at næsten 10.000 årlige anløb i danske havne benytter landstrøm, og yderligere 2.400 har mulighed for det. I alt havde 25 procent af de samlede anløb i 2020 mulighed for at benytte sig af grøn strøm, når de ligger i havnene. Dette tal ventes at stige betydeligt i de kommende år, da der er planer om flere og større anlæg med landstrøm i mange havne. Selskabet By & Havn projekterer f.eks. i København nye anlæg for CMP Copenhagen-Malmö Port, og Molslinjens færger, der årligt fragter tre millioner kunder mellem Aarhus og Sjælland, tanker grøn strøm i havnen om natten n

TEKNIK & MILJØ

37

HAVNE & BEREDSKAB

NY TREND I DANSKE HAVNE:

BIER, BLOMSTER OG NEKT I Aalborg har de i fem år udlagt stadigt mere areal til grønne områder, og i Aarhus har man målrettet etableret kuperet kystmiljø flere steder og grønne rabatter udlagt som vilde blomsterenge. Når man kører ad den lange Østhavnsvej ud til færgerne og vandflyveren i Aarhus, kan man ikke undgå at lægge mærke til det farverige og blomstrende liv.

TEKST / SØREN SØNDERGAARD

Danske Havne

Det er blot endnu et eksempel på, at vore havne er fremme på kajen og bidrager med alt, hvad de kan, til grøn omstilling på mange niveauer.

Og det er heldigvis meget, lyder kommentaren fra brancheorganisationen Danske Havne

N

år man tænker havn, så tænker de fleste store skibe og containere, fiskekuttere og kraner, færger og støjende måger med ejermanerer.

I Aalborg og Aarhus viser havnene nye veje. Her er frodige,

38

TEKNIK & MILJØ

viltre blomsterenge med blomster, der fremmer nektar-produktion, så også insekter og fugle tilgodeses aktivt på havnens område.

De store, og voksende, grønne områder er en del af havnenes bæredygtighedsstrategier.

FREMTIDENS HAVNE SER ANDERLEDES UD Driftsdirektør Anne Zachariassen fra Aarhus Havn er ikke i tvivl om, at fremtiden ser sådan ud.

- Jeg er overbevist om, at fremtidens havne får et andet udtryk end de havne, vi kender i dag. Hos Aarhus Havn arbejder vi med FNs verdensmål SDG 11, der handler om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Og vi bestræber os på at indtænke nye tiltag på havnen i det mål, siger Anne Zachariassen.

- Med et- og flerårige blomster, der har høj nektarproduktion, har vi skabt bedre forhold for insekterne og dermed for fuglelivet. Samtidig har vi opnået, at havneområdet tager sig pænere ud til glæde for de mange mennesker, der har deres daglige arbejde her, men også for de mere end tre millioner passagerer, der i løbet af året tager med Molslinjen til og fra Aarhus Havn, siger hun.

Den store blomsterflor på Aarhus Havn er i øvrigt også et bidrag til Aarhus Kommunes ambition om at blive Danmarks vildeste kommune. Det er en konkurrence, der kører mellem kommunerne frem til 2020, og et projekt, der sorterer under Miljøministeriet.

BIODIVERSITET OG VERDENSMÅL I Aalborg er naturen rykket ind i det industrielle erhvervsområde i Aalborg Øst, hvor flere arealer løbende omdannes fra kortklippede græsplæner til områder med mere biodiversitet.

Gennem de seneste fem år har Port of Aalborg, der driver SEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

TAR erhvervsparken, lagt hele 63.800 kvadratmeter om til forskønnelse og biodiversitetsformål, og den udvikling skal fortsætte, forklarer Lasse Frimand Jensen, der er

bestyrelsesformand i Port of Aalborgs administrationsselskab Port of Aalborg Logistics: - Bæredygtig udvikling og realiseringen af FN’s verdensmål er

En græsplæne gør ikke meget godt for naturen og biodiversiteten, så derfor har vi nu igangsat anlæggelsen af en stor blomstereng med danske hjemmehørende arter til gavn for både insekter og os - Anders Korsgaard, adm. direktør, Blue World Technologies

Aarhus Havn er rykket frem på biodiversitet og har bl.a. tilplantet den fem kilometer lange Østhavnsvej, der forbinder byen med Molslinjens færger og vandflyverne, så både bilister, fodgængere, cykelmotionister og lystfiskere kan fornøje sig over det frodige grønne. Foto: Aarhus Havn

SEPTEMBER 2021

centrale omdrejningspunkter for vores aktiviteter, og ved at omlægge arealer, der ikke benyttes til erhvervsformål, til natur, bidrager vi til at styrke biodiversiteten og derigennem gøre vores erhvervspark grønnere og mere miljøvenlig. Derudover er f.eks. vilde blomster og piletræer også med til at lyse op og forskønne et som udgangspunkt råt industri- og logistikcentrum. Vi tror på, at det kan bidrage til at give energi og skabe smil blandt de mange mennesker, der hver dag tager på arbejde på Østhavnen, siger Lasse Frimand Jensen.

Han tilføjer, at flere af Port of Aalborgs kunder hilser tiltagene velkommen: - At højne biodiversitet og generelt arbejde for bæredygtig udvikling er ikke alene vigtig for os som virksomhed og for vores ejer Aalborg Kommune. Det er også vigtigt for både nuværende og fremtidige kunder og samarbejdspartnere, da den grønne bundlinje i dag spiller en stadigt større rolle hos virksomhederne.

NY BLOMSTERENG En af de virksomheder i erhvervsparken, der i høj grad orienterer sig mod netop den grønne bundlinje, er brændselscelleproducenten Blue World Technologies. Virksomheden, der arbejder for at sikre en markant grønnere transportsektor gennem udvikling og udbredelse af methanol-brændselscelleteknologi, har netop besluttet at følge Port of Aalborgs tiltag ved at anlægge en levende blomstereng på et mere end 1 hektar stort areal: - Som en virksomhed, der beskæftiger sig med grøn teknologi, kigger vi jo typisk på, hvordan vores produkter kan være med til at gøre en stor forskel på globalt plan, men vi må ikke glemme, at vi også skal forsøge at gøre en forskel lokalt hos os selv, når vi kan. En græsplæne gør ikke meget godt for naturen og biodiversiteten, så derfor har vi nu igangsat anlæggelsen af en stor blomstereng med danske hjemmehørende arter til gavn for både insekter og os, der kigger på arealet hver dag, forklarer adm. direktør og medstifter Anders Korsgaard fra Blue World Technologies.

Anlæggelsesarbejdet i form af fræsning og såning blev færdigt i begyndelsen af juli.

Brancheorganisationen Danske Havne glæder sig over, at der er havne, der ser potentialet og nytten i at udnytte frie arealer på kreative, grønne løsninger. Organisationen vedtog sidste år en grøn vision og nogle målsætninger, der måles på frem til 2025 og 2030. I juni i år udgav organisationen sin første rapport af en række kommende, årlige rapporter, ”Grønne Erhvervshavne 2020”. Heri er visionen fra 2020 gengivet; ”Danske Havne skal være de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Vi er den grønne forbindelse mellem hav og vind.” n TEKNIK & MILJØ

39

HAVNE & BEREDSKAB

DLG Siloen er med dens gavlmaleri et vartegn for Næstved. Mange borgere mener, at det skal undersøges, om siloen kan indgå i den fremtidige anvendelse af det tidligere havneareal. Den gamle kornsilo er udsmykket af den anerkendte tyske street-kunstner Heinrich Beikirch. Billedet, der er fra 2015, forestiller en marokkansk fisker. Næstved er kendt for sine mange gavlmalerier, også andre steder i byen og på havnen.

Vi flytter lige havnen!

- Næstved Havn på vej tilbage til byen Erhvervshavnen i Næstved flytter ud af byen for at give plads til byudvikling på de nuværende bynære havnearealer. Dermed er startskuddet givet til en styrkelse af bymidten, som med de rigtige greb kan knyttes tæt sammen med vandet og de kulturhistoriske miljøer på de nuværende havnearealer.

TEKST / SVEN KOFOED HANSEN

Teknisk Direktør, Næstved Kommune

F

arvel til gitre og terrorsikring! Havnemiljøer har altid tiltrukket mennesker, således også i Næstved. Skibene, der lossede træstammer til Maglemølle papirfabrik eller glasmaterialer til Holmegaard Glasværk, har altid været en fascinerende del af Næstveds hverdag. Men lukkede transportsystemer og krav til terrorsikring har længe holdt borgerne væk fra denne oplevelse, og by og havn er gledet fra hinanden.

Med beslutningen om at flytte Næstved erhvervshavn uden for byen og byudvikle de nuværende havnearealer kan der igen skabes sammenhæng mellem Næstved bymidte og havnearealerne. Beslutningen er resultatet af flere års forarbejder og politiske drøftelser, som nu og i de kommende mange år kommer til at ændre Næstved by på afgørende vis.

EN HISTORISK HAVN Næstveds beliggenhed ved Susåens udløb i Smålandsfarvandet gjorde i middelalderen byen til et knudepunkt for handlen med de tyske hansestæder og resten af Sjælland. I tyske toldbøger fra 1100-tallet har Næstved sin egen rubrik på linje med København 40

TEKNIK & MILJØ

og Skånemarkedet, hvilket vidner om købstadens betydning som handelsby.

I løbet af det 19. og 20. århundrede vandt industrien frem, og i Næstved opstod ved siden af Holmegård Glasværk (1825) og Kählers Keramik (1839) også papirfabrikken Maglemølle, der blev anlagt i 1875. I 1889 blev papirfabrikken en del af De forenede Papirfabrikker, som gjorde Maglemølle til koncernens - og Danmarks - største papirfabrik.

I midten af 1930’erne blev der truffet beslutning om anlæggelse af en helt ny havn, hvilket tillige indebar anlæg af en flere kilometer lang kanal mellem Karrebæk Fjord og Næstved by. Havnen og kanalen blev indviet i 1938.

Dette for datiden meget store anlægsprojekt var kun muligt at realisere, fordi De forenede Papirfabrikker samtidig byggede deres nye store fabriksanlæg på den nye havn, som de således medfinansierede gennem havne- og kanalafgifter. Og da papirbrikken fra 1990’erne begyndte at lukke dele af produktionen ned, og adgangen til havnen besværliggjordes af yderligere en vejbro over kanalen, blev betingelserne for at drive en erhvervshavn, som tilfældet er for så mange SEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

Et helstøbt, autentisk miljø gjorde havnen til noget helt særligt. Flere kranbroer, kraner og pakhuse er i dag væk, men havnearealerne rummer fortsat mange kulturhistoriske elementer, som kan indgå i og give identitet til den kommende byudvikling af området.

andre mindre havne i landet, gjort sværere. Tankerne om, at man kunne bruge havnearealerne på en anden måde, begyndte med årene at spire.

ET AF DANMARKS SYV MEST BETYDNINGSFULDE KULTURMILJØER I 2007 udpegede Slots- og Kulturstyrelsen syv industrihavneanlæg med særlig betydning for Danmark. Næstved er en af disse havne. Baggrunden var et helt fantastisk, helstøbt kulturmiljø omkring havn og papirfabrik. Her var betonkranbroer, løbekraner, magasinbygninger, kraftcentral, interne jernbanespor og meget meget mere. Et helstøbt, autentisk miljø, som gjorde havnen til noget helt særligt. Flere kranbroer, kraner og pakhuse er i dag væk, men havnearealerne rummer fortsat mange kulturhistoriske elementer, som kan indgå i og give identitet til en byudvikling af området.

EN GRUNDIG PROCES Allerede i 2016 vedtog byrådet i Næstved Kommune en bymidtestrategi, der fokuserede på vigtigheden af at stimulere og understøtte livet i bymidten. I de efterfølgende år fulgte byrådsbeslutninger om udviklingen af henholdsvis Næstveds øvrige by og forstæder. Hertil kom de indledende drøftelser af en omdannelse af havnearealerne til et nyt byområde.

Som grundlag for debatten herom fik Næstved Kommune i 2019 udarbejdet fire centrale dokumenter. Det ene papir omhandlede de mulige scenarier for erhvervshavnen; skulle Næstved overhovedet have en erhvervshavn? Og hvis ja, skulle den så forblive, hvor den var, eller skulle man etablere en ny havn uden for byen? Det andet papir belyste mulighederne for at omdanne havnearealerne til en ny bydel tæt forbundet med bymidten; kunne det lade sig gøre at få byens SEPTEMBER 2021

Havnearealerne ligger kun få hundrede meter fra Bymidten. Havnen blev i 1938 adskilt fra bymidten med anlæg af Østre Ringvej på den overdækkede Suså, så den nye havn kunne trafikbetjenes. Denne forbindelse kan byudviklingen nu genskabe med erhvervshavnens udflytning.

og havnens struktur, herunder de store infrastrukturelle anlæg, til at hænge fornuftigt sammen? Det tredje papir handlede om økonomien i en sådan transformation; kunne der overhovedet skaffes interesserede investorer til et sådant projekt i en by som Næstved? Og endelig vedrørte det fjerde papir

de mulige former, projektet kunne organiseres i og omkring.

BESLUTNING OM EN NY HAVN Hvad angår erhvervshavnen, så besluttede byrådet, at erhvervslivet fortsat skal kunne få fragtet gods ad vandvejen til og fra Næstved. Der blev arbejdet med flere TEKNIK & MILJØ

41

HAVNE & BEREDSKAB

NÆSTVED, EN BY PÅ SJÆLLAND OG I ØRESUNDSREGIONEN Med sine godt 43.000 indbyggere er Næstved by den 15. største by i Danmark, og byen har gennem mere end 800 år været hovedbyen på Sydsjælland. Næstved by ligger geografisk placeret midt i Næstved Kommune, som er den arealmæssigt største kommune på Sjælland og har ca. 83.000 indbyggere.

Med godt 80 km til København er Næstved samtidig en integreret del af hovedstadsområdet, og små 20.000 Næstvedborgere og ansatte i Næstvedvirksomheder tager dagligt turen til København for at arbejde.

Næstved Kommune med den stærke hovedby er således på en og samme tid en selvstændig regional aktør og opland til landets hovedstad.

nye mulige lokaliteter, og byrådet endte i 2021 med at beslutte at etablere en ny erhvervshavn to kilometer uden for byen, udformet og dimensioneret efter de virksomheder, som ønsker at benytte og investere i havnen. Samtidig besluttede byrådet, at anlægget af den nye havn skal holdes inden for et budget på 70 – 80 millioner kroner, som Næstved Havn skal finansiere.

HAVN OG BYUDVIKLING Tilbage i 2019 udarbejdede tegnestuerne CFBO og AART architects for Næstved Kommune et volumenstudie og et forslag til en overordnet opdeling af havnen i en række delområder samt en rækkefølgeplan, som sikrede en eventuel byudvikling indefra og ud, så sammenhængen med bymidten blev sikret. Det var vigtigt at kunne

tåle konjunkturbestemte pauser i byudviklingen uden at stå med en usammenhængende by. Inden for disse rammer skitseredes desuden en mulig første etape på 50.000 m2 med hovedsageligt boliger suppleret med cafeer, restauranter mm. Sidstnævnte blev illustreret, så byrådet havde nogle billeder på en mulig byudvikling.

DEAS udfærdigede på den baggrund en investeringsanalyse, i hvilken de konkluderede, at det ville være muligt at tiltrække investorer som f.eks. pensionskasser til et sådant byudviklingsprojekt, især hvis Næstved Kommune i øvrigt fastholdt den strategiske tilgang til byudviklingen af byen, som var sat i søen gennem de seneste år.

Endelig gennemgik HORTEN de forskellige måder at organisere dels en kommunal havn, dels et kommunalt byudviklingsprojekt

på tillige med fordele og ulemper forbundet hermed.

EN ÅBEN DIALOG Næstved Kommune åbnede efterfølgende en havnebutik og inviterede alle borgere og andre interessenter til en dialog om havnens fremtid. I havnebutikken kunne planer og papirer studeres, og spørgsmål blive stillet og besvaret – og børnene kunne bygge den nye by, som de ønskede sig, i legoklodser på den største legoplade i Næstved, udformet som Næstved Havn. Drøftelserne med borgere og erhvervsliv fortsatte ved to store møder, hvor der blev tegnet og diskuteret.

Med beslutningen om at flytte erhvervshavnen, et relativt grundigt beslutningsgrundlag og en langt overvejende positiv offentlig debat har byrådet i indeværende år besluttet at iværksætte processen med at byudvikle de nuværende havnearealer, og at denne byudvikling skal sikre en tæt sammenhæng med den eksisterende bymidte, være bæredygtig og foregå i en åben dialog med interessenter og borgere.

Så med både en udflytning af erhvervshavnen og byudviklingen af de nuværende havnearealer er der arbejde nok til både det nye byråd og administrationen i Næstved – men superspændende og perspektivrigt arbejde n

Kraftcentralen ved Maglemølle er i dag tranformeret til ”Klatrecentralen”, et sted for klatreentusiaster, der udnytter de store højloftede rum som klatrevægge.

42

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

Har du talt med dit beredskab for nylig?

TEKST / BJARNE NIGAARD

Sekretariatschef, Danske Beredskaber

SEPTEMBER 2021

Kommunernes koordinering og dialog med eget beredskab er mere vigtig end nogensinde før.

Grøn omstilling er også grøn udfordring: Rigtig mange steder skal der f.eks. opsættes ladestandere og føres el frem, så den hastigt voksende elbilpark kan oplades. Men sådan en ladestander med tilhørende elbil er ikke et nemt objekt at håndtere, hvis uheldet med brand er ude. Hvis ladestanderne f.eks. er placeret inderst i en p-kælder under storcenteret, så er beredskabets muligheder for at udføre en effektiv indsats stærkt begrænset.

N

ye regler og nye udfordringer på en række områder betyder, at samspillet mellem den kommunale administration og det kommunale beredskab for alvor er vigtigt at have på plads, hvis begge parter skal undgå at komme til at stå med nogle uheldige oplevelser – og utilfredse borgere.

For eksempel har de nye rammer for byggeri i Bygningsreglementet 2018 betydet, at hvor der tidligere som en del af sagsbehandlingen af en byggetilladelse var en direkte kontakt mellem beredskabet og bygningsmyndigheden i kommunen, så er denne kontakt TEKNIK & MILJØ

43

HAVNE & BEREDSKAB

evt. skal indsættes i bygningen, kan dette kendskab være afgørende for et godt resultat. Og dermed er dialogen vigtig for at kommune og beredskab sikrer sine borgere bedst muligt.

KOMPLEKSE NYBYGGERIER GIVER UDFORDRINGER Det er også fremtidens mere komplekse og innovative byggeri, der gør problemstillingen om informationsudveksling meget presserende. F.eks. er udsigten til flere høje bygninger, eller til flere bygninger i bæredygtigt facademateriale som f.eks. træ, en udfordring for beredskabet, og stiller store krav til beredskabets viden om konstruktion og indretning af det pågældende byggeri, og til anskaffelse af det rette materiel. Hvis evakuering i den øverste lejlighed i byens nyligt opførte højeste bygning pludselig ikke kan gennemføres med beredskabets længste stige, der før var lang nok til det nu kun næsthøjeste hus, så er situationen temmelig svær at forklare borgerne.

Så moderne byplanlægning og byudvikling har faktisk direkte indvirkning på beredskabets arbejde, og det vil være fornuftigt at skabe dialogen med beredskabet allerede i idéfasen, fordi et innovativt kvarter med skæve bygninger og snoede, snævre gader med masser af fartbegrænsninger risikerer at binde beredskabet til i al fremtid at skulle foretage dyre investeringer i specialmateriel for at kunne sikre det innovative kvarters borgere.

Det er selvsagt ikke ligegyldigt, at beredskabet kender til evt. finurligheder og særlige indretninger i en bygning, for den dag, der evt. skal indsættes i bygningen, kan dette kendskab være afgørende for et godt resultat.

nu afhængig af, om de to parter husker at involvere hinanden. I hvert fald i de mange kommuner, hvis beredskab er udskilt som § 60-selskab.

Lidt forsimplet betyder de nye regler, at bygningsmyndigheden bare skal tage ad notam, hvad en certificeret rådgiver oplyser, og skal lægge til grund, at vurderingerne er fagligt holdbare.

Det håber og tror vi selvfølgelig, at de er. Til gengæld er der en udfordring med den viden, som tidligere har tilflydt beredskabet som en meget ofte involveret part i den kommunale sagsbehandling, om en 44

TEKNIK & MILJØ

bygnings indretning, brandsikkerhedsniveau, praktiske udformning osv. Denne konkrete indsigt har beredskabet tidligere direkte kunnet omsætte til planlægning af en evt. indsats ud fra konkret kendskab til en bygning. Men for i dag at få den samme viden, skal der nu laves og huskes aftaler om dialog og videndeling mellem kommunens bygningsmyndighed og beredskabet, hvor de certificerede rådgiveres løsninger kan videregives.

Det er selvsagt ikke ligegyldigt, at beredskabet kender til evt. finurligheder og særlige indretninger i en bygning, for den dag, der

FREMTIDENS KLIMALØSNINGER KRÆVER DIALOG Det samme gælder, når byrum, opland og større områder tilvirkes for at imødegå fremtidens mere rå klima. Fremtidens klimahændelser kommer til at stille krav til koordinering og samarbejde på tværs af kommuner og enheder. Oversvømmelsen stopper ikke ved kommunegrænsen, så den koordinerende rolle omkring alt fra analyse, materiel, logistik og operativ indsats bliver afgørende for at kunne lykkes. Her er det også vigtigt, at beredskabet får mulighed for at dække af for de ’huller’, der er i den kommunale klimatilpasningsplan, enten på grund af lang implementering eller anden prioritering. Og omvendt er det vigtigt, at kommuSEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

nen kender beredskabets muligheder og begrænsninger, så klimatilpasningsplanen passer sammen med beredskabets indsatsmuligheder, uden overlap eller huller.

Debatten om, hvor godt sikret kommunen og dens borgere skal være overfor klimaet, inkluderer også en stillingtagen til beredskabets operative kapaciteter til at afværge og afhjælpe, hvis et dige bryder sammen, eller stormfloden kommer rullende. Men beredskabet kan ikke alene benyttes som klimasikring, for beredskabsloven opstiller sine begrænsninger for, hvor ofte et beredskab kan indsættes overfor en hændelse, der reelt ikke længere er en overraskelse, men en forudsigelig gentagelse. Så forsvinder det akutte i hændelsen, og dermed skifter opgaven karakter – og ejermand. Dialogen om denne snitflade er derfor rigtig vigtig at have mellem kommune og beredskab.

GRØN OMSTILLING ER OGSÅ GRØN UDFORDRING Andre udfordringer venter også i større stil. Den grønne omstilling går stærkt, men den afføder nogle behov for at koordinere viden og afstemme forventninger. Rigtig mange steder skal der f.eks. opsættes ladestandere og føres el frem, så den hastigt voksende elbilpark kan oplades. Men sådan en ladestander, med tilhørende elbil, er ikke et nemt objekt at håndtere, hvis uheldet med brand er ude. Og hvis ladestanderne

f.eks. er placeret inderst i en p-kælder under storcenteret, så er beredskabets muligheder for at udføre en effektiv indsats stærkt begrænset, fordi en brand i en elbil vil tage meget lang tid at slukke, og bilen derfor bør kunne fjernes fra stedet. Faktisk er en del p-kældre konstrueret med brandkrav om at kunne modstå brand i en bestemt tidsperiode. En tidsperiode der kun kan overholdes, hvis en elbil kan fjernes fra kælderen, for slukning vil tage væsentligt længere tid.

Et andet afgørende spørgsmål er, om strømmen til ladestanderne er slået fra. Beredskabet vil gerne have sikkerhed for at det er tilfældet, inden der pøses vand på. F.eks. ved, at der er en centralt placeret hovedafbryder til alle ladestandere på samme lokation. Det er der faktisk ingen regler om, at der skal være, ligesom placeringen heller ikke er nærmere defineret i regler i dag. Men en dialog mellem bygherre, bygningsmyndighed og beredskab kan være med til at skabe bedre indsatsmulighed for beredskabet – og dermed større sikkerhed for borgerne.

En god dimensionering af beredskabet kan blive endnu bedre, når kommune og beredskab husker den løbende dialog om de emner, der har gensidig indvirkning på hverdagens resultater. Og det er i alle parters interesse, fordi det i sidste ende er borgerne, der vil opleve større tryghed og dermed større tilfredshed med kommune og beredskab.

Så husk lige at tale med dit beredskab snart igen n

Moderne byplanlægning og byudvikling har faktisk direkte indvirkning på beredskabets arbejde, og det vil være fornuftigt at skabe dialogen med beredskabet allerede i idéfasen, fordi et innovativt kvarter med skæve bygninger og snoede, snævre gader med masser af fartbegrænsninger risikerer at binde beredskabet til i al fremtid at skulle foretage dyre investeringer i specialmateriel. Det samme gælder, når byrum, opland og større områder tilvirkes for at imødegå fremtidens mere rå klima.

SEPTEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

45

HAVNE & BEREDSKAB

COVID-19:

EN FULD SKALA ØVELSE I KRISEHÅNDTERING

COVID-19 udfordrer alle. Den kommunale krisehåndtering er bestået og har sikret effektuering af de nationale retningslinjer, ikke mindst fordi kommunerne har sikret fortsat drift ved handling og omstilling. nes arbejde med sårbarhedsanalyse, krisestyring, risikoledelse – og dermed den fortsatte kommunale drift.

En af forudsætningerne for robustheden i beredskabet er det tværgående samarbejde. Kommunalbestyrelserne har nogle steder ønsket mindre enheder. Men robusthedsanalysen viser også, at samarbejde og samarbejde på tværs mellem kommunale beredskaber og mellem stat og kommune er en forudsætning for robusthed. KL konstaterer, at der snart er 31 kommunale/fælleskommunale redningsberedskaber. Det styrker formentlig kun behovet for tværgående samarbejde.

TEKST / LAILA KILDESGAARD

Direktør, KL

46

TEKNIK & MILJØ

N

år alvorlige hændelser indtræffer, sættes også den kommunale drift under pres. Det ved vi godt.

Det vidste vi også, da statsministeren lukkede landet ned den 11. marts 2020. Men vi vidste ikke, at det ville blive så langvarig og kompleks en krise.

Netop derfor er planlægningen så vigtig, så der kan handles også på det uforudsete. Gode driftssikre organisationer skal bringe os igennem kriser og ikke eskalere dem. Vi er nødt til hele tiden at have et fast blik på sikring af fortsat drift fra kommunernes side.

Vi skal være opmærksomme på de kommunale kritiske funktioner,

som skal kunne varetages uanset hændelse. Der findes kritiske funktioner i rigtig mange dele af den kommunale forvaltning og hos vores forsyningsvirksomheder. Det er en god ide fra tid til anden at have overblik over hvilke funktioner, vi selv anser for kritiske, for det er også en politisk beslutning.

Beredskabsloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen mindst én gang i hver byrådsperiode skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. De enkelte kommunalbestyrelser har altså det øverste politiske ansvar for kommunernes beredskabsplanlægning.

Og de kommunale beredskaber er omdrejningspunkt for kommuner-

ET ROBUST REDNINGSBEREDSKAB Særlig i COVID-19 krisens begyndelse var der fokus på krisehåndtering, og her var der brug for kompetencerne fra de kommunale redningsberedskaber. Både som vidende og kompetente deltagere i de lokale krisestabe og som de, der fandt de praktiske løsninger.

Forsvarsministeriets analyse fra 2019 af de kommunale beredskabers robusthed slog fast, at de er robuste. I en kommunalpolitisk sammenhæng er det interessant og nødvendigt. Derfor interesserer KL sig også for den risikobaserede dimensionering, så vi er sikre på, at vi har de rette ressourcer. Ikke for meget og ikke for lidt.

Alle kommuner har udarbejdet planer for den risikobaserede dimensionering – og flere af kommunerne er i gang med opdaterede planer. Tyngden i risikoanalyserne er lagt på dagligdagshændelser.

Analyser af store f.eks. klimarelaterede hændelser har mindre vægt i analyserne. Derfor arbejder KL også for, at der kan komme flere midler til at sikre de rigtige data og rigtige analyseværktøjer, så der kan tages hensyn til fremtidens vejr eller andre mindre forudsigelige hændelser og ulykker.

En af forudsætningerne for robustheden i beredskabet er det tværgående samarbejde. Kommunalbestyrelserne har nogle steder ønsket mindre enheder. Men robusthedsanalysen viser også, at samarbejde og samarbejde på SEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

tværs mellem kommunale beredskaber og mellem stat og kommune er en forudsætning for robusthed.

KL konstaterer, at der snart er 31 kommunale/fælleskommunale redningsberedskaber. Det styrker formentlig kun behovet for tværgående samarbejde.

En forudsætning for det er, at beredskaberne har de nødvendige digitale redskaber og kompetencer.

Der er brug for, at vi kan analysere og uddrage læring, at vi kan dimensionere, og at vi kan kommunikere hensigtsmæssigt også under operation. Vi skal have staten mere på banen med de rette rammer for det.

REGN, REGN, TØRKE, BLÆST… FN’s klimapanel IPPC kom i starten af august med sine fremskrivninger af fremtidens klima. De er ikke i tvivl. Hvor vi bor, bliver det varmere, tørrere og stedvis mere ekstreme regnskyl. De har også analyseret på, at de hændelser, som vi ikke anser som sandsynlige, kan være katastrofale, hvis de alligevel indtræffer.

Men mindre kan også gøre det.

COVID 19 eller ej, så regnede det sidste år i august, og det har regnet denne sommer. På 12 forskellige juli-dage i år har der været lokale skybrud i Danmark. Tre af dem var dobbelt-skybrud, hvor der faldt over 20 millimeter regn på en halv time.

Netop fordi vi kan forudse flere af disse hændelser i fremtiden, er det vigtigt, at vi får en fælles forståelse af, hvornår det er kommunen og beredskabet, der skal træde til, og hvornår det er borgerne og virksomhedernes eget ansvar.

Også for at beskytte sig. Det er ikke altid nemt at sige nej til borgere, der desperat ringer og står i vand til navlen.

I KL arbejder vi meget målrettet for en national klimatilpasningsplan, så vi for alvor får taget fat på at forebygge i stedet for at redde.

Kommunerne planlægger netop i forhold til risiko, sårbarhed og skadesbegrænsning, men staten og borgerne må mere på banen og sørge for at beskytte ejendomme og andre værdier. Når det er sagt, skal beredskabet naturligvis være klar til at rykke ud, når liv, miljø og store samfundsmæssige værdier trues.

SEPTEMBER 2021

HVAD HAR JEG LÆRT OM KRISESTYRING? Tydelig og klar kommunikation er altafgørende. KL og kommunerne har organiseret sig og udviklet hurtige kommunikationsveje, så kommunerne løbende fik den aktuelle og bedste viden ift. den aktuelle situation.

En læring fra corona er også, at ikke alt kan forudsiges og planlægges i detaljer. Nogle begivenheder er så sjældne og særlige, at det er afgørende, at vi kan agere agilt og hurtigt tilpasse. Dvs. at man måske også skal passe på med at tro, at jo mere detaljeret, man laver en plan, jo bedre. Dermed ikke sagt, at vi

ikke skal gøre brug af erfaringer ift. en sådan pandemi.

Vi skal finde en vej til at omstille til nye kapacitetsbehov indenfor alle sektorer. Vi skal fortsætte tillidsopbygning mellem det private og det offentlige for at kunne løse opgaven.

Som interesseorganisation skete der grundlæggende ændring – fra struktur til improvisation. KL’s topledelse kom meget tæt på driften.

Det var meget operationelt med hurtig koordinering og afklaring, også med stat og regioner. Det skal vi lære af og måske fremover turde være lidt hurtigere på bolden i stedet for at fokusere alt for meget på dokumentation n Tyngden i risikoanalyserne er lagt på dagligdagshændelser. Analyser af store f.eks. klimarelaterede hændelser har mindre vægt i analyserne. Derfor arbejder KL også for, at der kan komme flere midler til at sikre de rigtige data og rigtige analyseværktøjer, så der kan tages hensyn til fremtidens vejr eller andre mindre forudsigelige hændelser og ulykker.

TEKNIK & MILJØ

47

HAVNE & BEREDSKAB

Lad borgere hjælpe beredskabet ved oliespildsulykker Oprydning efter olieforurening kræver nogle gange mange hænder. Men kun sjældent bruges de hænder, der sidder på naboer og andre civile. På Beredskabsforbundets konference på Fanø i september om oliespild og frivillighed undersøger en række beredskabsaktører, om frivillige kan udgøre en ekstra ressource.

TEKST / KIA FRIIS PETERSEN

Projektmedarbejder & CARSTEN IVERSEN

Direktør, Beredskabsforbundet

D

et er kommunernes ansvar at sikre sanering og bekæmpelse af oliespild på kyster og i havne. I mange af landets kommuner varetages opgaven af det lokale eller fælleskommunale beredskab – med

mulighed for at trække på Beredskabsstyrelsen ved større opgaver.

Men hvad nu, hvis vi rammes af et ekstraordinært stort oliespild, som strækker sig over en meget lang kyststrækning? Så kan der blive behov for mange ekstra hænder, med kort varsel og over en lang periode. Det ville koste enorme summer, hvis ressourcer i den skala skulle være en fast integreret del af beredskabet.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på de frivillige kræfter, som er tættest på – nemlig borgerne i lokalsamfundet. Ikke fordi de skal overtage beredskabets rolle, men det vil være klogt at lade civile og frivillige hjælpe til, hvor det giver mening, og hvor det er muligt.

I Beredskabsforbundet arbejder vi med frivillighed og beredskab på mange måder. Og vi påstår ikke, at det er en simpel opgave at parre frivillige uden beredskabserfaring eller -tilknytning med uddannede brandfolk i højt specialiserede kommunale og statslige beredskaber. Men det er vores erfaring, at rigtig mange borgere gerne vil hjælpe og tage ansvar. Mange har et behov for at bidrage til fællesskabet på en måde, der giver mening.

Det behov for at hjælpe hinanden - og vores natur og omgivelser - bliver ikke mindre i en tid, hvor klimahændelser som voldsomme oversvømmelser og skovbrande minder os om, at vi har en fælles udfordring som samfund og som mennesker på Jorden. Det skal vi udnytte.

FORDELE FOR KOMMUNER OG BORGERE Ved at inddrage civile i oliespildsindsatser kan vigtige ressourcer i beredskabet frigøres, hvis der skulle opstå andre hændelser, som kræver akut indsats. Det sikrer, at kommunen har et robust og handlingsparat beredskab, som sørger for borgernes sikkerhed.

Frivillige kan udgøre en ekstra Desuden giver det ressource. Her ses en gruppe frivillige borgere til pilot-kursus i borgerne større forståel”Bo Vandsikkert” i Korsør i januar/ se for beredskabets rolle, februar 2020. Deltagerne klædes og det gør dem mere på til at hjælpe med at sikre eget hjem og område i tilfælde selvhjulpne og ansvarsaf trussel om oversvømmelse. bevidste, når de kender Tilgangen er, at vi som samfund og beredskab bruger og ruster grænsen mellem beredborgerne til selv at kunne handle skabets, kommunens og og bidrage til at sikre egne og eget ansvar. fælles værdier.

48

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

HAVNE & BEREDSKAB

HVAD ER OIL SPILL? • OIL SPILL-projektet har til formål at forbedre beredskabet overfor olieudslip i østersøområdet gennem øget kapacitet og forbedret samarbejde mellem vigtige aktører, bl.a. frivillige.

• 6 østersølande (Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen) deltager i projektet, som varer frem til udgangen af 2021. Fra Danmark deltager Beredskabsforbundet.

med andre frivillige og hjælper, hvor de kan. De frivillige i WWF er uddannet til at være selvstyrende og løser opgaver selvstændigt under beredskaberne.

Også i Danmark har vi mange frivillige, som er tilknyttet vores beredskaber. Men den civile borger er ikke inddraget i beredskabet ved oliespildsindsatser. Ikke endnu, i hvert fald.

eget initiativ eller organiserer sig i foreninger såsom Ren Strand Fanø. Kommunerne støtter op om de frivillige indsatser ved at stille udstyr og affaldsbeholdere til rådighed. Kommunerne sørger også for gratis afhentning af opskyllet affald. Det er et samarbejde, som hjælper kommunerne til at holde kysten ren. Det er KIMOs holdning, at frivillige grupper også kunne instrueres, så de kunne aktiveres og løfte opgaver, hvis en forureningshændelse rammer kysten, siger Ryan Metcalfe, National Coordinator, KIMO Danmark.

KONFERENCE PÅ FANØ Vi graver os ned i emnet på Fanø 23. og 24. september 2021 på en oliespildskonference for beredskaber, kommuner, miljøorganisationer og andre aktører, som har en rolle i beredskab og borgerinddragelse.

Den er arrangeret af Beredskabsforbundet, Sydvestjysk Brandvæsen og Fanø Kommune som en del af EU-projektet OIL SPILL. På konferencen kan aktører fra Danmark og udlandet blive klogere på indsatser ved oliespild, og hvordan frivillige inddrages i beredskabets opgaveløsning, og de kan diskutere de frivilliges rolle nu og i fremtidens beredskab.

En af deltagerne i konferencen er KIMO, Kommunernes Internationale Miljøorganisation: -KIMOs medlemskommuner oplever, at et voksende antal frivillige deltager i strandrensninger.

De holder kysten ren enten ved

OLIESPILDSØVELSE VED NORDBY LYSTBÅDEHAVN I forlængelse af konferencen afvikler vi lørdag den 25. september klokken 13 til 17 en oliespildsøvelse ved Nordby Lystbådehavn på Fanø. Her vil aktører fra Sydvestjysk Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen, Kystredningstjenesten og Politiet træne bekæmpelse af oliespild på lavt vand. Samtidig tester Beredskabsforbundet en ny model for rekruttering og registrering af frivillige borgere, som gerne vil kontaktes, hvis der er brug for deres hjælp ved oliespild og andre kritiske hændelser.

Man kan følge øvelsen fra havnen, hvor man også kan se en udstilling med beredskabernes køretøjer og materiel. Der er lærerige aktiviteter for alle aldre fra KIMO og Fiskeri- og Søfartsmuseet, og det hele er gratis n

Olieforurening ved Grønsund i 2001. Foto: Tao Lytzen

I Beredskabsforbundet ser vi borgerne som en af de største ressourcer, vi har, når det kommer til beredskab. Om det er oliespild på kysten, brand i garagen eller oversvømmelse i kælderen, så er borgeren den første, der møder ulykken, og derfor også den første, der kan gøre noget for at standse eller begrænse den.

Så når borgerne selv kan tage ansvar og give en hånd med, hvor der er brug for det, får vi alle en tryggere hverdag og et mere robust samfund.

FINSKE FRIVILLIGE ILDSJÆLE I Finland har de et stort netværk af 10.000 frivillige fra mere end 50 frivillige organisationer, som hjælper til ved alle slags beredskabshændelser – også oliespild.

Det er den finske afdeling af Verdensnaturfonden WWF, som er ansvarlig for den frivillige indsats ved oliespild. Her får de frivillige en særlig uddannelse, så de kan varetage forskellige opgaver i samarbejde med beredskaberne. Borgere, som ikke er tilknyttet WWF eller andre organisationer, indgår i arbejdet på lige fod

BEREDSKABSFORBUNDET • Er ståsted for de frivillige i redningsberedskabet og oplyser om frivilliges bidrag til det samlede danske beredskab.

• Uddanner befolkningen i at forebygge ulykker og være mere selvhjulpne i kritiske situationer – gennem projektet BorgerBeredskabet.

• Hjælper redningsberedskaberne med at skaffe nye frivillige og nye deltidsbrandfolk.

Læs om Beredskabsforbundet på beredskab.dk.

SEPTEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

49

KLIMA

Roadmap for grøn omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion TEKST / CLAUS RASMUSSEN

Akademisk medarbejder, Agroøkologi, Aarhus Universitet

Over 300 forskere fra de danske universiteter har med opbakning fra danske erhvervs- og interesseorganisationer netop udarbejdet et roadmap (vejviser) for grøn omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Kommunerne spiller en stor rolle.

& JØRGEN E. OLESEN

Professor og Institutleder, Agroøkologi, Aarhus Universitet

For Danmarks vedkommende bidrager landbruget nu omkring 35% til den nationale klimabelastning, og der er yderligere belastning af miljø og natur fra landbruget, der også skal tages hånd om.

WHITE PAPER VERSIONEN AF ROADMAP KAN FINDES HER: https://pure.au.dk/portal/da/persons/ joergen-e-olesen(d3bcf85c-a32d-4169-8f78b2bf7fe78102)/publications/agrifoodtureroadmap-for-sustainable-transformation-of-thedanish-agrifood-system(cbb0dc09-460f-4e37a43e-322847057641).html

50

TEKNIK & MILJØ

D

anmark står sammen med resten af verden over for en massiv udfordring omkring omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen, der kan sikre en bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer med minimale negative påvirkninger af klima og miljø, samtidig med at biodiversiteten sikres. Den nye 2021 rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) viser helt som forventet,

at menneskeskabte klimaændringer allerede kan observeres og har store konsekvenser, ikke mindst fordi hyppigheden af alvorlige hedebølger, tørke og oversvømmelser stiger betydeligt.

Her stiller landbruget sig som en væsentlig spiller i kampen mod klimaændringer, da fødevareproduktionen globalt bidrager til 24% af de samlede menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. For SEPTEMBER 2021

KLIMA

og regulering. Hvor fødevareproduktion er relativt sektorbundet, så er arealanvendelse og arealforvaltning sammen med reguleringsaspekter, langt bredere, og her har kommunerne også en meget stor rolle både i kraft af myndighedsudøvelse, men også i direkte arealforvaltning. Hvor ligger så mulighederne i vores roadmap for at gøre noget for klima, miljø og biodiversitet?

Sikring af biodiversitet kræver, at der afsættes store og forbundne områder til naturbeskyttelse, genopretning af naturlige og dynamiske processer, reducering af miljøbelastninger, samt en forbedring af mulighederne for biodiversitet inden for landbrugets produktionssystemer.

Danmarks vedkommende bidrager landbruget nu omkring 35% til den nationale klimabelastning, og der er yderligere belastning af miljø og natur fra landbruget, der også skal tages hånd om. Danmark har i denne sammenhæng en unik mulighed for at blive en global drivkraft for den grønne omstilling af fødevarer, landbrug og arealanvendelse, hvor næringsrige fødevarer for både den nuværende og fremtidige stigende globale befolkning sikres. Skal vi lykkes med omstillingen, kræver det en omfattende indsats inden for forskning, innovation og demonstration. Det kan kun ske gennem styrket samarbejde mellem universiteter, videninstitutioner, erhverv og civilsamfund, ligesom det også kræver et styrket internationalt samarbejde.

SEPTEMBER 2021

ROADMAP Over 300 forskere fra de danske universiteter har med opbakning fra danske erhvervs- og interesseorganisationer netop udarbejdet et roadmap (vejviser) for grøn omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Denne roadmap beskriver, hvordan landbrugs- og fødevareproduktionen vil kunne opnå fuldstændig klima-neutralitet fra 2050, samtidig med markante forbedringer af miljø og biodiversitet. Vi peger i vores roadmap på fire overordnede spor, inden for hvilke der er behov for en fokuseret indsats: A) arealanvendelse og arealforvaltning, B) animalsk baseret fødevareproduktion, C) plantebaseret fødevareproduktion, D) bioteknologisk baseret fødevareproduktion, foruden hvordan dette sikres gennem incitamenter

AREALANVENDELSE Målene for klima, miljø og biodiversitet skal i landbruget blandt andet opnås gennem ændringer i landskabsfunktioner, landskabsforvaltning og tilhørende styring. Dette indebærer en omstrukturering i forbindelse med arealanvendelse (f.eks. vådlægning af organiske jorder, konstruerede vådområder, dræning af mineraljord), den landbrugsmæssige dyrkning (ændringer i afgrødetype, gødning, planteforædling, mv.) og endeligt en forvaltning af landskab for fremme af biodiversitet (f.eks. skovrejsning, øget naturareal, mv.). I forhold til at prioritere indsatser er det nødvendigt med nye teknologiske løsninger og styringer, der kan muliggøre en fuldstændig CO2-neutralitet på landskabsniveau i 2050, men allerede fra 2030 bidrage med en markant reduktion i udledningen af drivhusgasser, kvælstof og fosforbelastning af vandmiljøet, brugen af pesticider, og endeligt sikre et landskab, der understøtter langt mere biodiversitet.

VÅDOMRÅDER Langt hovedparten af landbruget dyrkes på mineraljord, som har et lavt indhold af organisk kulstof.

Disse jorde udleder ved dyrkning en ubetydelig mænge CO2 i modsætning til de organiske og kulstofrige landbrugsjorder, som under mineralisering af kulstof udleder CO2 og tilhørende N2O, der er en kraftigere drivhusgas end CO2. Specielt de lavbundsjorde, der oprindeligt var vådområder som moser og våde enge, har et højt indhold af kulstof fra gamle planterester. Når disse lavbundsjorder udtørres og iltes ved dræning og opdyrkning, så vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2. Genetablering af vådområder på dyrkede lavbundsjorder er et værdifuldt redskab til at reducere TEKNIK & MILJØ

51

KLIMA

miljøpåvirkning og understøttelse af biodiversitet. Dette omfatter bl.a. filterbaserede løsninger, som f.eks. konstruerede vådområder, for at beskytte vandmiljøet mod kvælstof- og fosforbelastninger.

BIODIVERSITET Arealanvendelse omhandler også landskabsplanlægning og forvaltning, bl.a. skovrejsning, og beskyttelse af natur og biodiversitet. Sikring af biodiversitet kræver, at der afsættes store og forbundne områder til naturbeskyttelse, genopretning af naturlige og dynamiske processer, reducering af miljøbelastninger, samt en forbedring af mulighederne for biodiversitet inden for landbrugets produktionssystemer. Rum til mere biodiversitet kan både findes gennem diversificerede dyrkningssystemer, drift der maksimerer biodiversitet inden for produktionssystemer, og komplementære funktionelle egenskaber i landbruget, egenskaber der ellers kendetegner økosystemer med høj biodiversitet og derfor kan stimulere produktivitet og stabilitet.

Målet er en fuldstændig CO2-neutralitet på landskabsniveau i 2050, men allerede fra 2030 at bidrage med en markant reduktion i udledningen af drivhusgasser, kvælstof og fosforbelastning af vandmiljøet, brugen af pesticider, og endeligt sikre et landskab, der understøtter langt mere biodiversitet.

både klimagasser og kvælstofudledninger, men der er samtidig behov for bedre teknologier til en omkostningseffektiv vådlægning med øget drivhusgasreduktion, lav

LOVGIVNING OG STØTTE Arealanvendelse omhandler også landskabsplanlægning og forvaltning. Styringsløsninger bør her omfatte mindst tre overordnede grupper: Identificering af den optimale fordeling af funktioner i landskabet; regulerende foranstaltninger og incitamenter, der

understøtter den grønne omstilling både i forhold til teknologiske innovationer, jordfordeling og landskabsforvaltning; og endeligt en etablering af institutionelle strukturer, der gør det muligt at diskutere og begrunde de udvalgte løsninger blandt borgere, myndigheder og NGO’er, der er involveret i eller påvirket af ændringerne.

PARTNERSKABER Vi forestiller os, at de forskningsbehov, der er identificeret inden for og på tværs af vores roadmap, vil danne grundlaget for etablering af stærke og dedikerede partnerskaber, så forskere, organisationer, virksomheder og myndigheder kan arbejde sammen om nødvendig forskning, innovation og implementering af den grønne omstilling. De ideer og visioner, der foreslås i roadmap, vil gøre Danmark i stand til at blive en drivkraft for den grønne omstilling af landbrug og arealanvendelse, samtidig med at der sikres arbejdspladser, og at dansk økonomi styrkes gennem innovative og bæredygtige løsninger samt øget fødevareforsyning for at imødekomme kravene fra en globalt voksende og rigere befolkning.

MÅLSÆTNINGER Bedre arealanvendelse og forvaltning vil øge fødevareproduktionen og produktionen af foder til husdyrene, samt reducere drivhusgasemissioner, reducere pesticidforbrug, reducere kvælstof og fosfor-belastningen af vandmiljøet og skabe større sammenhængende landområder, der er afsat til beskyttelse af biodiversitet og rekreative værdier. Disse roadmap-tiltag skønnes at opfylde behovene for landbrugets klima, miljø og biodiversitetsmål. Dette kræver imidlertid væsentlige ændringer i nuværende arealanvendelse og landbrugsdyrkningssystemer, som er skitseret i mere detaljeret grad i white paper versionen af vores roadmap n

Danmark har en unik mulighed for at blive en global drivkraft for den grønne omstilling af fødevarer, landbrug og arealanvendelse, hvor næringsrige fødevarer for både den nuværende og fremtidige stigende globale befolkning sikres.

52

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

VAND

INDDRAGELSE AF LOKALE AKTØRER PÅ TVÆRS AF SYV KOMMUNER MATHIAS UTOFT JØRGENSEN

Projektleder for helhedsplanen, Silkeborg Kommune & MIRIAM JENSEN

Erhvervs- PhD studerende ved WSP, Skanderborg Forsyning og Aalborg Universitet.

SEPTEMBER 2021

Arbejdet med helhedsplanlægning i en stor geografi giver anledning til nogle refleksioner i forhold til, hvordan man kan sikre den bedst mulige inddragelse af lokale aktører. Ved Gudenåen har de 7 Gudenåkommuner, igennem Coast to Coast Climate Challenge, C12 Gudenåen og helhedsplanen for vandhåndteringen langs Gudenåen, det seneste år skabt en række erfaringer med dette.

I

februar 2020 besluttede de syv borgmestre i Hedensted-, Horsens-, Skanderborg-, Silkeborg-, Viborg-, Favrskov- og Randers Kommune, at der skulle udarbejdes en helhedsplan på tværs af alle kommunerne. Udgangspunktet var de historiske oversvømmelser, man havde set særligt i efteråret 2019 og vinteren 2020, som borgerne i de syv kommuner var ramt af. En del af dette arbejde indeholdt en aktørinddragelse, hvor man først og fremmest ønskede input fra de lokale aktører, der sad inde med lokal viden og visioner for Gudenåen. Det TEKNIK & MILJØ

53

VAND

samme fokus havde Coast to Coast Climate Challenge, C12 Gudenåen, og de to projekter koblede derfor dette til et arbejde. Fra sommeren 2020 til foråret 2021 har der derfor kørt en lokal inddragelsesproces, hvor både online interviews og workshops er blevet arrangeret med lokale aktører ved- og langs med Gudenåen.

I denne artikel reflekterer vi over særligt aktørinddragelsen i et år præget af online arbejde, og hvordan man kan sikre en god proces på tværs af kommuner, interesser og forskellige ståsteder på en online platform.

INDDRAGELSE PÅ TVÆRS AF KOMMUNER, INTERESSER OG STÅSTEDER Det er vigtigt, at man snakker med og lytter til dem, som til dagligt anvender eller bliver påvirket af Gudenåens forandringer. Men hvordan sikrer man, at den lokale viden skaber værdi og bliver anvendelig i en opgave, som strækker sig over et 160 km vandløb og et opland på størrelse med Fyn? Og hvordan kan man flytte fokus fra et her og nu mindset til et fremtidsorienteret mindset i sin snak med aktørerne?

Dialogen med de lokale aktører startede i sommeren 2020, hvor ca.

36 interviews samt 70 mailkorrespondancer blev udført med lokale aktører. Her var målet at forsøge at inddrage et lokalt spektrum af interesser; både geografisk og organisatorisk. Det betød, at både lokale museer, erhvervsdrivende, landmænd, natur- og miljøorganisationer, lystfiskere, sejlere og mange flere blev inddraget på hele Gudenåens strækning. De lokale aktører kom her med deres lokale viden om Gudenåens forandringer, hvor særligt oversvømmelserne og løsninger hertil var hovedfokusset.

Denne viden blev herefter brugt til at skærpe den interne dialog på tværs af de syv kommuner og til at planlægge den videre inddragelsesproces med lokale aktører.

Det endte ud i fire online workshops, som blev inddelt i fire strækninger; • ”Åen”: Tinnet til Mossø (Hedensted, Horsens og Skanderborg kommuner) • ”Søerne”: Mossø til Silkeborg (Horsens, Skanderborg og Silkeborg kommuner) 54

TEKNIK & MILJØ

• ”Søerne og Åen”: Silkeborg til Tange (Silkeborg, Favrskov og Viborg kommuner) • ”Floden og Fjorden”: Tange til Randers (Viborg, Favrskov og Randers kommuner)

WORKSHOPS SOM FORHANDLINGSRUM I de fire workshops deltog samlet set 120 lokale aktører, hvor de på dagen blev delt op i tre grupper med et bredt spektrum af interesser repræsenteret i hver gruppe. På baggrund af de interviews, der var blevet udført op til de forskellige workshops, var der blevet identificeret nogle forskellige perspektiver, som man ønskede at få en god dialog mellem. Derfor valgte man at

gå væk fra det klassiske, kommunale borgermøde til i stedet at søge at få etableret et “forhandlingsrum” mellem de forskellige interesser, der var på spil. Med andre ord benyttede man en forhandlingsmetode (kaldet Mutual Gains Approach) som udgangspunkt for de øvelser, der blev stillet op på dagen. Formålet var således at få de forskellige lokale perspektiver frem og få skabt en god dialog imellem dem. Samtidig benyttede man under alle øvelserne et visuelt kort over strækningen, hvor man kunne markere relevante hotspots og indsætte online post-it notes, hvorpå man beskrev relevante interesser.

TRE ØVELSER Første øvelse gik ud på, at de forskellige aktører skulle fortælle om

Først og fremmest anbefales det at forsøge at fokusere på aktørernes interesser, ikke deres positioner. Det vil ofte løse op for dialogen og gøre, at man finder frem til de underliggende interesser, der er på spil

SEPTEMBER 2021

VAND

deres interesser i forhold til Gudenåen og den helhedsplan, der var ved at blive udarbejdet. Her var der et stort fokus på ikke at snakke om positioner, eller standpunkter, men mere på at få de underliggende interesser frem. Det betød, at hvis en aktør fremlagde et synspunkt som f.eks. “jeg er for oprensning af åen”, søgte vi at finde frem til de underliggende interesser, der var i spil. Det gjorde vi ved at spørge “hvorfor?” – et svar herpå kunne således være; ”fordi arealerne er blevet vådere, og jeg derfor ikke kan gå ned til åen længere”. Ved at finde frem til de underliggende interesser kan man netop starte en dialog og forhandling, som ikke på samme måde er mulig, hvis man kun fokuserer på de forskellige standpunkter, der er på spil. I ovennævnte eksempel kunne det dermed være en dialog om andre typer adgangsveje til åen i form af eksempelvis broer eller alternative ruter.

Anden øvelse gik ud på, at de forskellige aktører i fællesskab skulle forsøge at identificere fælles og modstridende interesser og perspektiver, som vi herefter indteg-

SEPTEMBER 2021

nede på et kort over strækningen. Øvelsens formål var at sætte fokus på, hvilke interesser man faktisk kunne mødes om, og hvilke man skulle arbejde videre med. Ved visuelt at kortlægge dem gjorde man desuden aktørerne yderligere opmærksom på, hvor mange interesser der egentlig var til fælles.

Den tredje, og sidste øvelse, gik ud på at sætte fokus på fremtiden. Her blev aktørerne spurgt om et 20 års fremtidsscenarie, hvor de skulle forholde sig til, hvilken Gudenå de gerne ville have om 20 år. Fokus var her, hvilke fremtidige interesser aktørerne havde, og hvilke idéer/visioner de lå inde med. Særligt denne fremtidsorienterede øvelse åbnede dialogen op, hvor oplevelsen var, at det var lettere at italesætte ønsker og findes fælles fodfæste mellem forskellige interesser. Det var også i denne del, at overlappet mellem tilbagemeldingerne var størst, og synet på fremtidens Gudenå var mest enslydende.

FREMTIDENS AKTØRINDDRAGELSE SKAL HAVE FOKUS PÅ INTERESSER OG FREMTIDEN Når tiden bliver begrænsende, er risikoen stor for, at det netop er på inddragelsesdelen, at arbejdstiden reduceres, da der her skal bruges ekstra arbejdstid. Arbejdet med inddragelsen af lokale aktørers viden, perspektiver og visioner i helhedsplanen for vandhåndteringen i Gudenåen viser dog, at det er kritisk at medtage i arbejdet med en helhedsplan. Det er der mange grunde til, men særligt vigtigheden af at skabe løsninger med lokal genklang, medejerskab til tekniske løsninger og løsninger med merværdi topper listen. Ofte bidrager den lokale viden med “gratis” input til den videre proces, og løsninger forhandlet og samskabt med lokale aktører er ofte mere helhedsorienterede. Det er dog centralt, at der igennem dialogen med aktørerne tydeligt defineres, hvor aktørerne har direkte medindflydelse til at forme projektet, og hvor deres inputs ”kun” kan agere som holdninger. Dette er særligt relevant på vandløbsområdet, da dette område er stærkt reguleret gennem diverse lovgivninger, som myndighederne er forpligtiget til at administrere efter.

TRE VIGTIGE ERFARINGER I artiklen har vi delt vores erfaringer fra inddragelsesprocessen på tværs af syv kommuneskel og særligt tre erfaringer skiller sig ud.

- Først og fremmest anbefales det at forsøge at fokusere på aktørernes interesser, ikke deres positioner. Det vil ofte løse op for dialogen og gøre, at man finder frem til de underliggende interesser, der er på spil. Hermed er det også nemmere at finde frem til nye løsninger på tværs, da der blandt interesser ofte er flere, der overlapper hos forskellige aktører.

- For det andet gav det visuelle element med et skærmdelt online kort over strækningen med online post-it notes meget. At lytte til andres perspektiver og ståsteder er ofte en af de store udfordringer i forhandlingssituationer. Derfor gav det en ekstra dimension, at mens de forskellige aktører fortalte, nedskrev vi som facilitatorer deres perspektiver på online post-it notes, som de derfor blev nødt til at forholde sig til.

- For det tredje anbefales det at forsøge at have en øvelse med i en inddragelsesproces, der har et fremtidsorienteret perspektiv. Her oplevede vi, at aktørerne havde nemmere ved at nå hinanden, tænke ud af boksen, og at dialogen generelt kørte bedre. Det er dog vigtigt at huske på, at forskellige fremtidsscenarier giver forskellige dialoger. I vores øvelse valgte vi at indsætte aktørerne i en “20-årig” fremtid, men hvis vi f.eks. havde spurgt ind til om 10 år, “når dit barn/barnebarn er voksen”, eller ”når en given regnvejrshændelse indtræffer igen”, havde vi nok fået nogle helt andre billeder og dialoger på banen n

FAKTABOKS Mutual Gains Approach er en forhandlingsmetode udviklet på Harvard University ud fra 20.000 observerede forhandlinger fra hele verden.

Metoden går først og fremmest ud på at opnå løsninger og aftaler, hvor alle vinder, og kagen ofte gøres større ved forhandlingsbordet ved at fokusere på interesser, ikke positioner (standpunkter).

TEKNIK & MILJØ

55

BYGGERI & EJENDOMME

DEN KOMMUNALE BYGHERREROLLE KAN GØRES STÆRKERE Der bygges flittigt i næsten alle danske kommuner. I økonomiaftalen for 2022 mellem regering og KL er der plads til at bygge for knap 20 mia. kroner. Men vi kan få langt mere værdi af disse investeringer. Det kan ske ved løbende systematisk at lære af og opbygge interne kompetencer i organisering, processer og risikovurdering og få et bredere værdiperspektiv i de kommunale bygherreorganisationer.

TEKST / NIELS HENRIKSEN

Ejer af Make It Better Consulting, selvstændig rådgiver i organisation og ledelse

G

roft sagt er der to typiske organiseringer af den kommunale bygherrerolle. Ansvaret er enten placeret i den tekniske forvaltning, f.eks. i center for ejendomme & byggeri, eller det velfærdscenter, hvor brugerne hører til. F.eks. har center for skole & kultur bygherreansvar på et nyt skolebyggeri eller en ny svømmehal.

TRE MARKØRER FOR FÆLLES ANSVAR OG BEDRE LÆRING Der er fordele og ulemper ved begge, men ingen af de to organisationsformer kan dække alle de nødvendige 56

TEKNIK & MILJØ

kompetencer i et stort bygge- og anlægsprojekt, der kan strække sig over fire-fem år. Der er sikkert en fin nedskreven organisations- og ansvarsmatrix. Men hvad med den operationelle praksis til at sikre kvalitet, tid, pris og tilfredse brugere og politikere? Hvem skaber det nødvendige tværfaglige samarbejde? Hvordan udvikles de organisatoriske kompetencer, når byggeprojektets faser ruller i gang?

Tre afgørende ”markører”, som hele den kommunale direktionen som én bygherre bør have for øje, er: tværfaglig organisering i alle faser, planlægning & beslutning, arbejdsgange & kommunikation.

SEPTEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

et givent byggeri i hele kommunen (eller de lokale fagcentre) forsvinder igen, når den eksterne rådgivere rejser, hvis de ikke bidrager til kompetence-opbygning.

Innovationlæringsevaluering er en metode til at skabe systematisk kompetenceopbygning internt i kommunen

Samtænkt kan de skabe et fælles sprog internt i kommunen om, hvor er vi, hvem gør hvad og hvornår i alle byggeprojektets faser.

TVÆRFAGLIG ORGANISERING KAN STYRKE VÆRDIEN AF BYGGERIET Hånden på hjertet, hvor mange større kommunale byggerier er færdige til tid, budget og med mere end 75% tilfredse brugere og borgere? Hvis der ikke kan svares JA til de tre parametre, kan det nemt starte et spørgsmål, som lyder: ”Hvor I organisationen løb projektet af sporet?”

Jeg vil udfordre og opfordre til, at flere kommuner ser grundigt på deres måde at organisere deres byggeprocesser på. Helt fra de første ideer i byrådet bliver til en budgetpost på investeringsoversigten, og frem til at det nye kommunale hus har været i drift i tre-fem år. Der er tre gode grunde til det: • De fleste kommunale byggerier er nyt land for mange faglige medarbejdere, der er involveret. Både for medarbejdere i center for byggeri og et velfærdsfagcenter kan det være første og måske eneste gang, de skal bygge en skole, en svømmehal eller et plejecenter. Så viden om og kompetencer til program- og byggefaser og brugerprocesser er fra start sjældent til stede.

• Det er svært at lave korrekte budget- og tidsplaner fire-fem år ud i fremtiden, hvis der skal bygges et komplekst hus på mere end 2000 kvm. Investering i tid og kvalificeret rådgivning/sparring i den forberedende programfase i et totaløkonomisk perspektiv er derfor langt vigtigere end at gætte rigtigt på, hvad byggeindex bliver i 2023.

• Et godt hus med mange brugere skal gerne holde i 50 år eller mere. Derfor er en bred kreds af både tekniske fagpersoner og bruger- og driftsrepræsentanter vigtige at involvere i alle faser. Det er fremtidens drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som giver hovedpinen. Det går ikke bare at flytte problemet fra det kommunale byggecenter til driftsorganisationen i næste budgetår.

UNDGÅ AT VIDEN OG LÆRING FORSVINDER Der er mange dygtige (og nogle knap så dygtige) rådgivere udi brugerprocesser, byggeri og anlægsdrift, som kommunerne kan købe knowhow hos på det private marked. Det største problem er, at kommunen ikke får opbygget stærkere interne bygge- og procesfaglige kompetencer, hvis der ikke tænkes i intern evaluering, læring og procesforbedringer. Erfaring fra SEPTEMBER 2021

Innovativ læringsevaluering er en systematik til at samle data og skabe læring. I praksis at organisationen udvikler kompetencer ved at ”lære mens vi bygger”.

Her kan der kan gå meget få uger fra organisationen har samlet viden (fase 1), til det betyder en ny og bedre praksis (fase 2).

SEKS ANBEFALINGER TIL DEN KOMMUNALE BYGHERREROLLE En række af de kommuner, jeg møder som organisationskonsulent, arbejder selvfølgelig aktivt med at styrke deres bygherrerolle. Men hvor kan man sætte ind, hvis man som kommunal bygherre gerne vil øge sine in house kompetencer og komme i mål med flere byggerier tættere på budget og tidsplan?

1) Sæt tid af til at skabe en fælles mission for byggeriet ved at drøfte og fastlægge værdiskabelsen – Skab et bredt ejerskab

til, hvilke mål huset skal bidrage til, og accept af måden, vi bygger på 2) Etabler en fælles projektorganisation, der både omfatter bruger- og byggefaglige kompetencer helt fra start, og skab netværk til at dele viden i organisationen, både gode og dårlige erfaringer 3) Beslut styringskæden på højst mulige ledelsesniveau, og hold den politiske ledelse tæt involveret og ansvarlige for målsætninger i hele projektperioden 4) Start tidligt med en bred risikoanalyse, og lad den indgå i alle faserne i byggeriet og især ved faseskift og ved valg af entreprenør 5) Træf beslutninger på baggrund af businesscase, der viser de forskellige scenarier for investeringer og værdiskabelse 6) Sørg for systematisk at opsamle erfaringerne (delevaluering), så I opbygger kompetencer til næste projekt. F.eks. ved at udpege en intern eller ekstern ”kritisk ven” som sparringspartner til projektledelsen n

LÆS MERE: • The Construction Innovation Hub (UK:) Value Tool Kit, 2021 • Bygherreforeningen: Netværk for evaluering af byggeri (starter efterår 2022): https://bygherreforeningen.dk/ netvaerk-om-evaluering-af-byggeri/ • Kommunale Byggeprojekter 2020-23, Byggefakta: https://www.byggefakta.dk/rapporter/kommunernes-investeringer

TEKNIK & MILJØ

57

BYGGERI & EJENDOMME

MERE BÆREDYGTIG BETON Danmark er et af de første lande i verden med krav om begrænsning på udledning af CO2 fra byggeriet. Betonbranchen har selv været med til at presse på for at få kravene til at gælde allerede fra 2023, så man kan komme i mål med at halvere CO2-udledningen fra beton i 2030.

TEKST / BIRGITTE THERESIA HENRIKSEN

Chefkonsulent, Dansk Beton, DI Dansk byggeri

tiltagene i den nye strategi er indførelse af en grænseværdi for CO2-udledning fra byggeri allerede i 2023.

- For betonbranchen er det afgørende med snarlig indførelse af krav for at stimulere efterspørgslen på mere bæredygtig beton i byggebranchen. Derfor har branchen selv presset på politisk for at få krav allerede fra 2023, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton.

Betonbranchen arbejder på at understøtte en cirkulær transformation bredt set. For grønnere beton handler ikke kun om selve produktionen af ny beton, men også om genanvendelse og designoptimering. Det er på den baggrund, at man i regi af Bæredygtig Beton

Foto: Torben Eskerod.

Orientkaj Station, som vandt Bæredygtig Beton Prisen 2021, er et godt eksempel på designoptimering, hvor man har bygget slankt i beton.

B

eton er verdens mest anvendte byggemateriale, og der produceres årligt dobbelt så meget beton som alle andre byggematerialer tilsammen. Men cement- og betonindustrien står for ca. 6 procent af den samlede globale udledning af CO2, og selvom det i Danmark ”kun” er 4 procent, fordi branchen længe har haft fokus på bæredygtig produktion, er der stadig et stort potentiale for grøn omstilling i betonbranchen.

Betonbranchen og en lang række aktører i byggebranchen samledes allerede i 2019 om Bæredygtig Beton initiativet med et roadmap for CO2-besparelser op mod 2030. Og i erkendelse af, at der er brug for politiske krav for at skabe efterspørgsel på mere bæredygtige betonprodukter og løsninger, hilste betonbranchen den nationale strategi for bæredygtigt byggeri velkommen, da den blev lanceret tidligere i år. Et af

58

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

Foto: Jakob Lerche.

initiativet udviklede et roadmap, som branchens guide mod en halvering af CO2-udledning i 2030. Og Dansk Beton har desuden udviklet branche-EPD’er samt et værktøj til betonbranchen som bidrag til at kunne måle på effekten af branchens tiltag.

CO 2-REDUKTION I BIDDER Ifølge Bæredygtig Beton initiativets roadmap vil en halvering af CO2-udledningen fra beton kunne opnås ved at sætte ind på flere fronter, herunder ved at arbejde med optimering af materialer, klogere design samt processer og genanvendelse.

- Målsætningen er realistisk, og bryder man de 50% reduktion ned i bidder, så er det forventeligt, at de 30% kan findes ved optimering og udvikling af materialerne, de 15% skal findes i klogere og smartere design af konstruktionerne, og endelig de sidste 5% skal findes i produktionsprocesserne, anvendelse af maskinel, øget genanvendelse mv, siger Dorthe Mathiesen og understreger, at det er en ambitiøs målsætning.

Den store ”bid” CO2 skal således findes i udvikling af selve betonen.

SEPTEMBER 2021

MANGLENDE EFTERSPØRGSEL UDFORDRER Betonbranchen er godt i gang med en grøn omstilling. Faktisk er det mere end 20 år siden, at betonbranchen påbegyndte udviklingen af mere bæredygtig beton.

En grøn omstilling stiller store krav til cementproducenter og betonproducenter, men også rådgivere, arkitekter, bygherrer og entreprenører skal gøre ting anderledes i fremtiden for, at det mål kan indfries. Men det er først nu, at man oplever en byggebranche, der begynder at efterspørge materialer, hvor CO2 aftrykket har en betydning.

- Efterspørgslen er stadig lav, så de kommende krav til en reduktion af CO2 i byggeriet af afgørende for, at vi kommer i mål. Omstillingen kræver en indsats hos rådgiverne, for det er dem, som beslutter materialer og regner på konstruktionerne, som i sidste ende afgør, om der bygges så bæredygtigt som muligt med beton. De skal vælge anderledes og benytte de grønnere betonløsninger for, at vi når i mål, siger Dorthe Mathiesen og understreger dermed det store ansvar, som ligger hos rådgiverne.

VI SKAL BYGGE KLOGT Så hvordan designer og konstruerer vi anderledes med beton i fremtiden? Hvordan bygger vi klogt med beton, så vi tager mere hensyn til klimaudfordringer og til jordens ressourcer?

Ifølge Dorthe Mathiesen kalder det på flere spor ud over valget af en så grøn beton som muligt. Det handler også om kloge designs af vores konstruktioner og cirkulær transformation for at kunne opfylde fremtidens CO2 krav. Og så skal æstetikken være i orden for at sikre langtidsholdbarheden.

- For det første skal betonen bruges der, hvor den har de mest

velegnede egenskaber - nogle gange vil det være i kombination med andre materialer, hvor betonen f.eks. bidrager med stivhed, tyngde, lydegenskaber og brandmodstand. For det andet skal vi arbejde meget mere med designoptimering, så vi anvender så få materialer som muligt. For det tredje skal designet – æstetikken – være langtidsholdbar. Her skal vi gerne tænke flere århundreder frem. Vi er simpelthen nødt til at bygge med sigte på, at vores bygninger skal stå i flere hundrede år med minimalt behov for vedligehold og så fleksibelt som muligt i forhold til ombygninger og tilpasninger.

Sidst, men ikke mindst, skal vi Foto: Jakob Lerche.

Med eksempelvis Unicons UNI-Greenbeton, baseret på Aalborg Portlands cement FUTURECEM, reducerer man CO2-udledningen med 25% i forhold til branche-benchmark. Bemærk i øvrigt den mere brunlige nuance end den ”gamle” grå beton.

Og her er man godt på vej. I starten af 2021 kom en ny cementtype på markedet FUTURECEM, som kan bidrage til noget af reduktionen, men der skal mere til. Og her er det producenterne, der arbejder med at optimere i produktionen. Og på den lidt længere bane skal cementen yderligere reduceres, for at vi når helt i mål. Men det er bestemt indenfor rækkevidde.

understøtte en cirkulær transformation, så vi genanvender betonen bedst muligt fra det eksisterende byggeri, påpeger Dorthe Mathiesen og tilføjer, at digitalisering desuden bør ligge som en paraply henover hele byggebranchen inklusive på byggepladserne, og vi skal anvende de tilgængelige og lovpligtige værktøjer til certificering af byggeriet, EPD og LCA. - Produktion af beton belaster klimaet, men det kan gøres anderledes, og vi er i fuld gang. Og der vil fortsat være et stort behov for beton. I 2030 har vi løst den udfordring. Det er en realistisk målsætning, siger Dorthe Mathiesen n

Unicon ved støbning med UNI-Green-beton, som er baseret på FUTURECEM, til byggeriet UN17 på Amager.

TEKNIK & MILJØ

59

AFFALD & RESSOURCER

Coronanedlukninger, sommerhussalg og flere flytninger giver mere affald

Lange køer foran genbrugspladserne og fyldte containere. Trods mere sortering og genanvendelse er stigningen i affaldsmængderne bekymrende, mener Dansk Affaldsforening, der opfordrer regeringen og Folketinget til at tage affære.

TEKST / NIELS TOFTEGAARD

Kommunikationsassistent, Dansk Affaldsforening

60

TEKNIK & MILJØ

Affaldsmængderne på genbrugspladserne er steget markant under coronakrisen. Selvom meget sorteres til genanvendelse, er udviklingen bekymrende, mener Dansk Affaldsforening, der efterlyser flere nationale tiltag, så mængderne af særligt byggeaffald reduceres.

L

ange køer foran genbrugspladserne og fyldte containere. Affaldet er væltet ind på landets genbrugspladser under coronakrisen – og tendensen ser ud til at fortsætte.

11 procent mere affald har genbrugspladserne modtaget i 2020 sammenlignet med 2019. Det viser de første affaldstal for coronaåret 2020, som JHN Processor har indsamlet, og som Dansk Affaldsforening har analyseret.

- Mange danskere har haft mere tid til renoveringsprojekter og oprydning under nedlukningerne, og det kaster store mængder affald af sig. Der har været mange spørgsmål fra aktører om mængden af mundbind og takeaway-emballage, men de hverken fylder eller vejer ret meget i det samlede affaldsbillede. Det er særligt jord og byggeaffald som træ, beton og tegl, der driver stigningen, siger Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening.

TOG FART I APRIL 2020 – OG FORTSÆTTER I 2021 Tallene viser, at mængden af bygge- og anlægsaffald er steget med 17 pct. ift. 2019. Mængden af jord er steget med 25 pct. ift. 2019. En række kommuner melder derudover om stigende mængder pap og glasemballage.

En mere detaljeret gennemgang af tallene for udvalgte kommuner viser, at stigningen i affaldsmængderne særligt tog fart i april 2020 under den første store nedlukning – men også, at tendensen ikke er aftaget endnu. Foreløbige tal for 2021 fra de kommuner, hvor vi har haft adgang til månedsdata, viser, at affaldsmængderne stadig er større end i de samme måneder i år 2019.

Da de fleste affaldsfraktioner koster penge at sende videre til genanvendelse, har de stigende mængder affald negative konsekvenser for kommunernes og affaldsselskabernes økonomi.

Coronarestriktioner som f.eks. afstandskrav har gjort det mere besværligt for medarbejderne på genbrugspladserne at vejlede i korrekt sortering, men selvom der nogle steder ses mere affald i småt brændbart-containerne, er genanvendelsesprocenten generelt steget fra 63 pct. i 2019 til 65 pct. i 2020.

BEKYMRENDE UDVIKLING KALDER PÅ LANDSPOLITISK HANDLING Trods mere sortering og genanvendelse er selve stigningen i affaldsmængderne bekymrende, mener Dansk Affaldsforening, der opfordrer regeringen og Folketinget til at tage affære.

SEPTEMBER 2021

AFFALD & RESSOURCER

Sidste års politiske aftale om en klimaplan for affald, som et bredt politisk flertal stod bag, stiller krav om genbrugsområder på genbrugspladserne, og der er sat mål om at reducere mængden af affald fra visse take-away-emballager med 50 pct. Men det er langtfra nok, mener Dansk Affaldsforening.

- Vi hilser tiltaget om mere genbrug via genbrugspladserne og tættere samarbejde med de velgørende organisationers genbrugsbutikker velkomment, men det er at sparke en åben dør ind, for alt dette sker allerede på over 80 pct. af genbrugspladserne – og flere kommer hele tiden til, og vi får taget mere og mere fra til genbrug, siger Nana Winkler.

Hun peger samtidig på, at selvom indsatsen omkring take-away-emballager er prisværdig,

Miljøministeren har flere gange sagt, at Danmark producerer for meget affald, og det er vi enige i – men de nuværende politiske tiltag er utilstrækkelige. Vi så gerne at regeringen kom med initiativer, der hjælper med at nedbringe affaldsmængderne – og gerne i samarbejde med kommunerne - Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

vil det ikke påvirke statistikkerne nævneværdigt, fordi mængden i tons er minimal i forhold til den samlede mængde affald, og fordi indsatsen kun gælder engangsemballager af plast.

- Miljøministeren har flere gange sagt, at Danmark producerer for

Det er særligt jord og byggeaffald som træ, beton og tegl, der driver stigningen.

SEPTEMBER 2021

meget affald, og det er vi enige i – men de nuværende politiske tiltag er utilstrækkelige. Vi så gerne, at regeringen kom med initiativer, der hjælper med at nedbringe affaldsmængderne – og gerne i samarbejde med kommunerne, siger Nana Winkler.

SOMMERHUSSALG, FLYTNINGER OG STØTTE TIL BYGGERIET Dansk Affaldsforening vurderer, at også det varme boligmarked samt salget af sommerhuse bidrager til de stigende affaldsmængder – når man f.eks. skal rydde op inden flytning samt i større eller mindre grad renoverer sin nye bolig. Dertil kommer mængden af statslige tiltag som giver flere penge til renoveringer, f.eks. udbetaling af feriepenge, forhøjelse af håndværkerfradraget, ophævelse af anlægsloftet i 2020, samt ekstra 30 mia. kroner til renovering i den almene boligsektor via Landsbyggefonden.

- Bygge- og anlægsaffald tegner sig for næsten 5 mio. tons affald om året. Det er simpelthen for meget, og samtidig bliver for lidt genbrugt. På genbrugspladserne er genbrug af byggematerialer i vækst, men burde vi ikke sikre genbrug af materialerne inden genbrugspladsen? Måske i form af et partnerskab mellem byggeriet, ejendomsmæglere, detailhandel, flyttefirmaer, genbrugspladser og genbrugsbutikker, der kan hjælper danskerne til mere genbrug, f.eks. når de rydder op i forbindelse med flytninger? foreslår Nana Winkler.

Derudover har Dansk Affaldsforening foreslået affaldsforebyggende tiltag som f.eks. en udvidelse af reklamationsretten på elektronik fra de nuværende to år, samt at der indføres en reklamer ja-tak-ordning n TEKNIK & MILJØ

61

FORSYNING

DIGITALISERING I FORSYNINGSSELSKABET – HVOR MEGET OG HVORNÅR?

Mange små og mellemstore forsyningsselskaber ønsker at arbejde mere med digitalisering. Man er med, vil gerne mere, men hvor meget og hvor hurtigt? Og hvad må det koste? Hos Nyborg Forsyning er de parate til at få mere ud af deres opsamlede data og har derfor indgået et uforpligtende samarbejde med en ekstern rådgiver.

TEKST / JESPER WITH

Journalist

62

TEKNIK & MILJØ

H

ver eneste dag bliver der opsamlet et hav af data hos Nyborg Forsyning.

Selskabet bliver stadig mere digitaliseret, og der er et stort ønske om online data, døgnet rundt.

Både ledelse og driftsfolk vil vide, hvordan det ser ud lige nu og her, ikke tal fra i går. Og da teknologierne er til stede, kommer der en logisk forventning om at bruge dem. Alligevel er der en tvivl hos ledelsen i Nyborg om, hvilke teknologier man skal satse på, og hvor hurtigt man skal digitalisere. Får man nok ud af de data, man har?

- Der er mange overvejelser, for selvfølgelig er vi digitaliserede, og vi opsamler hele tiden en masse data. Men spørgsmålet er, om vi kan få noget mere ud af de data.

Bruger vi dem ordentligt? Det ville vi gerne prøve at finde ud af, for vi har en formodning om, at vi ikke gør, men det er svært for os selv at afgøre. Vi har brug for, at nogen kigger på os udefra, siger Jan Sørensen, der er driftschef hos Nyborg Forsyning.

Derfor gik han i dialog med procesingeniør Julie Nielsen hos rådgivningsvirksomheden Krüger uden i første omgang at bestille nyt styringssystem eller andre færdiglavede løsninger. Han havde brug for en, der kunne kigge på selskabet udefra, og som han kunne gå i åben dialog med. For Jan Sørensen er det ikke svært at se, hvordan de forskellige data ser ud, men hvad nu, hvis man ser på forskellige typer data i

Nyborg Renseanlæg set fra luften.

sammenhæng med hinanden? Nogle målinger kommer online, nogle kommer fra analyser på laboratoriet, andre igen er egne observationer på, at noget har ændret sig.

- Det er svært for os at se, men

en procesingeniør kan se sammenhængen i tallene. Vi har en vis procesviden, men andre er bedre til det, fordi de arbejder med det hele tiden. Vi nørder jo ikke med tallene hver dag, siger han.

SEPTEMBER 2021

FORSYNING

Der er mange overvejelser, for selvfølgelig er vi digitaliserede, og vi opsamler hele tiden en masse data. Men spørgsmålet er, om vi kan få noget mere ud af de data.

Bruger vi dem ordentligt?

- Jan Sørensen, driftschef hos Nyborg Forsyning

serede sammenhængene. Pointen er, at det kan være svært at fange afvigelser og se det store billede i en travl hverdag.

- Vi har gjort nogle observationer ved at se på sammenhængene mellem forskellige typer data og sat dem i sammenhæng med samtaler, som vi har haft med Nyborg Forsyning. Det danner grundlag for et idékatalog med forslag til, hvordan data kan bruges til at nå de mål, som forsyningen har både driftsmæssigt og i forhold til at lette de daglige arbejdsgange.

F.eks. spørger vi de driftsfolk, der

kører ud til anlæggene: Hvorfor gør I sådan? Hvad leder I efter? Det behøver ikke ende i forslag om en ny digital løsning. Det kan f.eks. også være en top 10 checkliste over ting, de skal tjekke, når de er derude. Jeg forsøger at tale digitaliseringen ind i DERES hverdag, siger Julie Nielsen.

Hun påpeger, at selv om der jo ER meget fokus på digitalisering, er ikke alle forsyninger kommet lige langt. Måske er man ikke klar til avanceret styring, måske står man over for centralisering af renseanlæg. Har man større ambitioner i forhold til miljø, har man fokus på driftsikkerhed, eller står automatisering højt på listen? Det arbejder hun så ud fra.

- Data er ikke bare noget, vi ganger, lægger til og trækker fra.

Vi samler en masse data, smider dem op i luften og laver samkøringer på tværs. Det bliver ikke bare til kolde tal, men derimod former

UFORPLIGTENDE SAMARBEJDE Efter et opstartsmøde fik Julie Nielsen tilsendt en masse data. Hun og kollegerne kiggede så på dem over et par uger, samkørte data fra den ene og den anden kilde og visualiSEPTEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

63

FORSYNING

vi dem ned over den forsyning, det handler om. Vi snakker ikke om en stor digitaliseringsstrategi, hvis ikke selskabet har ressourcer eller er klar til det, siger Julie Nielsen.

FLERE MØNSTRE OG FÆRRE OVERRASKELSER Netop den tilgang har været positiv for Jan Sørensen. Det kan godt være, at det ender med en anbefaling om at digitalisere noget mere overordnet eller på et bestemt område, men det er ikke det afgørende. Udgangspunktet er, at Nyborg Forsyning gerne vil blive klogere på og få noget mere ud af sine data.

- Når det bliver præsenteret for os visuelt på nogle kurver, så kan vi jo godt se, at der er et problem her eller der. Det er også muligt, at der er sket indtastningsfejl, eller at noget ikke står optimalt. Vi fandt f.eks. ud af, at vi kan lære af kurverne at dosere kemikalier alt efter fosformængden og dermed reducere brugen af kemikalier, hvis der er mindre fosfor i slammet.

Havde vi kunnet se det på en kurve tidligere, så havde vi reageret på det og brugt kemikalierne bedre.

Og dermed skånet både pengepung og miljø, siger Jan Sørensen.

64

TEKNIK & MILJØ

Tilsvarende kommer der ikke så mange hovsa´er med energiudnyttelsen, fordi man kan se variationerne nu. Er det fordi, man har brugt meget strøm i dag, kørt for længe på de høje nagler, eller er det fordi, at iltmåleren i spildevandet, der bestemmer, hvor meget strøm blæseren skal bruge, er beskidt?

- Er den det, kan den komme til at puste mere ilt end nødvendigt, og det koster energi. Der sker mange ting i løbet af en hverdag på et renseanlæg, så vi får ikke opfanget alt. Tilsvarende kobler vi os også op på vejrradar, så vi kan få mere nøjagtige tal og blive varslet hurtigere, så vi kan nå at reagere ved kraftig regn. Vi vil gerne vide hurtigst muligt, hvor meget spildevand, der pludselig kommer, siger Jan Sørensen.

BEDRE ENERGIUDNYTTELSE MED STYRING Om det munder ud i et nyt styringssystem eller andre former for digitalisering er for tidligt at sige.

Nyborg Forsyning havde dog i forvejen besluttet sig for at bruge en ny online styring fra Krüger kaldet Hubgrade™ – indenfor ANITA™ Mox-processen, hvor der omsæt-

tes et højt indhold af kvælstof fra spildevand. Det er intelligent udnyttelse af kvælstof og energi af slammet på et renseanlæg.

- Systemet bliver nu bygget ind i vores PLC styring, og det ligger i Hubgrade styringen, at det foretager beregninger af de små variationer. Styringen skal tage sig af det interne rejektvand fra vores slampresse, som vi leder til ANITA™ Mox-anlægget. Online målere fortæller os, hvad anlægget kan klare, siger Jan Sørensen.

Det er en slags mellem-rensetrin, forsyningen lægger ind for at få mere plads i den biologiske rensning. Det er nødvendigt, fordi flere lokale virksomheder udleder mere spildevand, og samtidig er man i gang med at nedlægge mindre renseanlæg. Gassen, der trækkes ud af slammet, brændes af i en gaskedel, mens overskudsvarmen forsyner egne bygninger eller bruges i fjernvarmeforsyningen.

- Nu ser vi, hvordan det går med Hubgrade styringen i denne proces, og så vurderer vi, om vi skal udvide styringen til andre områder eller foretage os andre ting. Det giver samarbejdet mulighed for. Vi kigger på det hele med friske øjne, siger Jan Sørensen n SEPTEMBER 2021

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Opfordring:

Det gode udbud giver mindre bøvl og mere for pengene Indenfor stribe- og asfaltbranchen ser vi oftest gennemarbejdede og præcise udbud fra stat, kommuner og deres rådgivere, der optræder som professionelle bygherrer, der giver entreprenørerne konstruktivt mod- og medspil. Men desværre ser vi også upræcise udbud, som giver bøvl, og som ender med at give flere omkostninger end nødvendigt. Med dette debatindlæg ønsker vi at sætte fokus på det gode udbud og dets fordele.

TEKST / ANDERS HUNDAHL

Direktør, Asfaltindustrien

SEPTEMBER 2021

L

ad os tage udgangspunkt i et tænkt, men typisk upræcist udbud. Her kan der være udbudt vejstrækninger, som skal asfalteres og afstribes. Desværre er der ikke angivet længde på strækningerne, så det er op til den enkelte entreprenør at måle op, så godt som vedkommende nu synes, det skal gøres. Det er heller ikke angivet, hvorvidt vejkryds skal med. Og det betyder, at kunden ikke nødvendigvis får den økonomisk mest optimale konkurrence, fordi volumen af det tilbudte ikke er ens, når vurderingen af længde og mængde fra hver tilbudsgiver beror på forskellige skøn. Man får altså tilbud, hvor æbler sammenlignes med pærer – og dermed ikke nødvendigvis det bedste tilbud til prisen.

Også for entreprenøren er det

noget skidt. For alle de firmaer, som byder på opgaven, skal måle op og stille opklarende spørgsmål.

Vi har set grelle eksempler på, at ekstraomkostningerne alene pr. stribevirksomhed, på disse ”tælselv-op-udbud”, i forhold til et gennemarbejdet og præcist udbud, kan være op til 100 timer. Tager vi alle bydende virksomheder og alle opgaver med, løber de unødvendige meromkostninger op i mange hundrede tusinde kroner, som der kun er én til at betale: Kunden.

Erfaringen er, at sådanne upræcise udbud kan give tvister i udførelsesfasen samtidig med, at det ikke er sikkert, at kunden får det, vedkommende ønsker. Så ved at spare lidt på udbudsmaterialet og rådgivningen i starten, endte man med at betale mere til sidst.

Stakkels bygherre!

MANGLENDE OPFØLGNING OG KONTROL KOSTER OGSÅ Når udbuddet er færdigt, og arbejdet udført, ser vi indimellem, at der mangler ressourcer hos bygherre til at følge op på, om man nu også har fået den kvalitet og holdbarhed, man havde ventet. Vi ved godt, at hverdagen hos den enkelte trafikingeniør er præget af mange, krævende opgaver og en brav kamp for at nå det hele. Og at det derfor kan være fristende at overlade opmålingen og vurderingen af, hvordan det skal laves til entreprenøren – der jo i grunden også ved bedst. Men som det fremgår af ovenstående, kan det, der ser lettest ud her og nu, føre til ekstra arbejde og flere omkostninger på sigt.

Derfor skal der lyde en opfordring til at gøre alle udbud præcise; du vil blive glad for den ekstra indsats på sigt. Har du ikke tid, så bør du give honorar for medgået tid til entreprenøren eller købe kvalificeret rådgivning. Og sørg for at følge op – det betaler sig. Og når du udbyder til laveste pris og følger op på, om det leverende lever op til det udbudte, kan du samtidig glæde dig over, at du er med til at sikre fair konkurrence.

TEKNIK & MILJØ

65

Kort Nyt – fra hele Danmark /

NYE GRATIS KURSER FRA KYSTDIREKTORATET Efter en lang corona-pause tilbyder Kystdirektoratet i løbet af efteråret og vinteren nye, gratis vejledningsforløb for medarbejdere i kystkommunerne.

JANUAR 2022: MODUL 3 DYNAMISK PLANLÆGNING

Undervisningen er som tidligere opbygget i tre selvstændige moduler. Det første modul blev afviklet i august/september.

Forløbene afvikles over halvanden dag fra torsdag kl. 10 til fredag kl. 12 og der er gode muligheder for at udveksle erfaringer undervejs.

Hold 1.................................6. til 7. januar 2022

NOVEMBER 2021: MODUL 2 KYSTBESKYTTELSE MED NATUREN SOM MEDSPILLER

Indhold: Introduktion til dynamisk planlægning som procesredskab i arbejdet med klimatilpasning og styring af risikoen for

(Building with Nature)

Hold 2............................13. til 14. januar 2022 Hold 3............................20. til 21. januar 2022

oversvømmelser i kommunerne. Indflyvning til en proces, som ikke i sig selv giver svarerne, men sikrer et forløb, hvor der skabes klarhed over målene, og hvor tiltagene bliver gennemtænkt og sat i relation til hinanden.

Kommunale medarbejdere kan tilmelde sig de gratis kurser her: https://kyst.dk/kyster-og-klima/ kystbeskyttelse/

Hold 1.....................................4. til 5. november Hold 2.................................11. til 12. november Hold 3................................18. til 19. november Indhold: Præsentation af et sæt nye guidelines til kystbeskyttelse, der har naturen som medspiller.

Vi fokuserer på: Afvejning af hensyn i kystbeskyttelsesloven, kystens dynamik, målsætning og målopfyldelse, helhedsorienteret kystbeskyttelse og klimatilpasning.

For første gang afholdes Kystdirektoratets undervisningsforløb i Danmarks nye internationale klimacenter, Klimatorium på Lemvig Havn.

KORT NYT FRA KTC

KTC REPRÆSENTANT I FØLGEGRUPPE FOR SEGES-PROJEKT Anders Gade, sagsbehandler ved Vand og Natur i Vesthimmerlands Kommune, repræsenterer KTC i følgegruppen for projektet Vand væk fra dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder.

SEGES’ projekt Vand væk fra dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder har, som navnet antyder, til formål at få vand væk fra og sikre optimal produktion på dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder. Projektet er finansieret af Promilleafgiftsfonden og løber til udgangen af 2023.

I forbindelse med projektet er der etableret en følgegruppe, som gennem udveksling af erfaringer og viden vil bidrage til en fælles forståelse for udfordringerne, så de bedste løsninger kan findes i fællesskab – løsninger, som kan give 66

TEKNIK & MILJØ

reelle fordele for klima, miljø, natur, landbrug og samfund.

Anders Gade, sagsbehandler i Vesthimmerlands Kommune, repræsenterer KTC i følgegruppen. Anders har en bachelor i Biologi samt en kandidat i Jordbrug, natur og miljø (Agro-Environmental Management) fra Aarhus Universitet. Han er forholdsvis ny i det kommunale, da han de første otte år af sin karriere arbejdede som rådgiver inden for naturgenopretning og klimatilpasning.

Ved siden af sit arbejde driver Anders et fritidslandbrug

med kødkvæg og naturpleje lidt nord for Viborg, og mærker derfor jævnligt udfordringerne på egen krop med at få den øgede mængde nedbør afledt fra den dyrkede flade.

-Det er derfor med stor interesse, at jeg indgår i følgegruppen, da det er et emne, der optager mig meget både professionelt og privat, siger Anders, der i følgegruppen håber at kunne bidrage til at finde bæredygtige og helhedsorienterede løsninger, som kan gavne både natur, miljø og den danske landbrugsproduktion.

SEPTEMBER 2021

Nyt om navne /

KTC BESTYRELSEN / TEKNIKERKONTAKTUDVALGET

Elisabeth Wolstrup er nyt medlem i KTC Bestyrelsen Per 1. august indtrådte direktør i Ballerup Kommune, Elisabeth Gadegaard Wolstrup, i KTC Bestyrelsen samt i TeknikerKontaktUdvalget som suppleant for Thomas Barfoed, direktør i Fredensborg Kommune.

Elisabeth Gadegaard Wolstrup er indtrådt i KTC Bestyrelsen som suppleant for Thomas Barfoed, og hun har ligeledes fået en plads i TeknikerKontaktUdvalget, hvor der drøftes strategiske spørgsmål på det tekniske område.

Siden 1. januar 2021 har Elisabeth været direktør i Ballerup Kommune med ansvar for byudvikling, erhverv, miljø, ejendomme og økonomi. Forinden har hun haft sin daglige gang i Albertslund Kommune som direktør, og hun har også tidligere været en periode i Furesø Kommune.

Ligeledes har Elisabeth slået sine folder i staten som chef i Miljøministeriet i ni år – først som kontorchef med ansvar for planlægning i det åbne land, vindmøller, landskab og natur, og siden som kontorchef for affald og cirkulær økonomi. Hun bidrager derfor med solidt kendskab til den nationale politiske dagsorden, rammer og regler, samt til det kommunale inden for plan, miljø og teknik.

VIGTIGT AT LØFTE I FLOK Elisabeth er velbevandret i KTC som tidligere næstfor-

mand i KTC Kreds Hovedstaden og kender til styrken af det fælleskommunale samarbejde: - Der er dagsordener, som vi bedst løfter i flok, og der er brug for, at vi samler viden og erfaringer op og bruger dem aktivt som sparringspartner for myndighederne og til gavn for vores egne borgere og virksomheder.

Elisabeth har set frem til at træde ind i KTC Bestyrelsen og udtaler i den forbindelse: - Nu glæder jeg mig til at være med til at sikre et godt samarbejde på tværs

af kommunerne, at vi bruger hinandens viden og erfaringer på tværs af landet, og at vi hjælper KL med fagligt kompetente indspil, som er baseret på de erfaringer, vi har fra den praktiske virkelighed i kommunerne.

KTC er glade for at kunne byde Elisabeth velkommen i Bestyrelsen.

KTC KREDSFORMAND

Ny formand for KTC Kreds Hovedstaden har han gjort sig som direktør i en global NGO og eget rådgivningsfirma.

Ole Stilling, direktør i Hørsholm Kommune, er ny formand for KTC Kreds Hovedstaden.

Kredsbestyrelsen kan desuden byde velkommen til nyt medlem; Maj Green, direktør i Gladsaxe Kommune.

På en kredsgeneralforsamling d. 18. juni blev Ole Stilling udpeget som ny formand for KTC Kreds Hovedstaden. Ole er direktør for det tekniske område, borgerservice og for erhvervs- og beskæftigelsesområdet i Hørsholm Kommune, og har før dette vekslet mellem forskellige brancher i sin karriere.

SEPTEMBER 2021

Med baggrund som cand. techn.soc. startede Ole i 1989 som projektleder i en større rådgivende virksomhed. I 1996 blev han byplan- og miljøchef og efterfølgende direktør i 2001 i Hillerød Kommune, hvilket blev adgangsbilletten til KTC. Sidenhen

TILLID OG ÅBENHED I KREDSEN I KTC regi har Ole en fortid som formand for Faggruppen for Planlægning samt formand for daværende Kreds 2 fra 2005-2007. I forbindelse med sin nye kredsformandspost udtaler Ole: - Jeg håber at kunne trække på kompetencer og muligheder ind fra mange kommuner, men også fra andre områder, hvor jeg er engageret, f.eks.

Nordic City Network, Byggesocietetets bæredygtighedsudvalg eller fra min funktion som censor på Aalborg Universitet og DTU. Han tilføjer, at han ser frem til at bidrage i KTC, hvor vi kan løfte vigtige opgaver sammen

og på tværs på en base af netværk og faglighed: - Og det er det, der skal fastholdes i kredsene, så vi har baggrunden til at løfte ting sammen af fælles interesse, hvor kræves tillid og åbenhed fra det ene øjeblik til det andet.

Kreds Hovedstaden kan desuden byde velkommen til Maj Green, direktør i Gladsaxe Kommune, som også blev valgt ind i bestyrelsen. Poul Jepsen, Rødovre Kommune, Kim Jørgensen, Helsingør Kommune og Ulla Chatrine Brinch, Halsnæs Kommune, blev genvalgt til bestyrelsen, og som suppleanter blev valgt Kristine Klæbel, Albertslund Kommune, Niels Tørsleff, Gribskov Kommune og Marie-Louise Madsen, Ishøj Kommune.

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Fremtidens byer er bæredygtige Bæredygtig mobilitet og infrastruktur er en forudsætning for at skabe fremtidens grønne byer. Men hvordan implementerer man bæredygtighed i anlægsprojekter? Hos Rambøll hjælper vi vores kunder med bæredygtighedscertificering og livscyklusanalyser inden for alle typer af anlægsprojekter, så vi i samarbejde understøtter det gode, bæredygtige byliv til gavn for både klimaet og borgerne. Læs mere på dk.ramboll.com/byudvikling-og-mobilitet

Bright ideas.

Sustainable change.