Teknik & Miljø - Juli/August 2021

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 7/8

AUGUST 2021

ÅRGANG 121

TEMA: DIGITALISERING

ER LEDELSE AF DIGITALISERING ANDERLEDES?

TEMA: PLAN

KUNSTIG INTELLIGENS - GIVER ALLE ADGANG TIL EKSPERTERNES VIDEN

I KAMP FOR LEVENDE BYMIDTER

FOKUS: SMART SOCIETY OS2IOT – LAD OS KOMME FÆLLES FRA START

KTC NETVÆRK - KTC.DK

NETVÆRK FOR ELLADESTANDERE KTC har dannet et nyt netværk for at understøtte kommunernes arbejde med implementering af elladestandere. Netværket henvender sig til medarbejdere og ledere i kommunerne, som arbejder med elladestandere i bred forstand, både fra vej-, byg-, og planområdet.

Første stormøde i netværket: TEAMS D. 22-09-2021 KL. 09:00-11:00.

DER ER GRATIS AT DELTAGE I NETVÆRKET

NYT

KTC

NETV ÆRK G RATIS

DELTA GELS

E

EMNER I NETVÆRKET

* VEJLOV, BYGGELOV OG PLANLOV * INFRASTRUKTUR- OG TEKNIK * NATIONAL UDRULNINGSSTRATEGI * BETALINGSMODELLER, UDBUD OG FINANSIERING * ELLADESTANDERE LAND OG BY NETVÆRKETS ORGANISERING Netværkets styregruppe, består af repræsentanter for KTC Faggrupperne for Veje & Trafik, Klima, Ejendomme, Planlægning og Byggelov, samt KL. Netværket er forankret i KTC Bestyrelsen. Der vil blive afholdt møder i netværket ca. 1 gang om måneden frem til foråret 2022.

MELD DIG IND I NETVÆRKET Der er frit optag i netværket og det er gratis at deltage.

Der kræves en aktiv brugerprofil på ktc.dk før tilmelding Brug nedenstående link, eller QR koden til højre https://www.ktc.dk/netvaerk/ktc-netvaerk-elladestandere KTC SEKRETARIATET | GODTHÅBSVEJ 83 | 8660 SKANDERBORG | KTC@KTC.DK | +45 7228 2804

LEDER

TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN

Næstformand, KTC bestyrelsen

ØNSKES: LOVGIVNING MED RAMMER -OG MINDRE HANDLINGSINSTRUERENDE LOVGIVNING De sidste måneder har der været meget optagethed omkring, hvordan lovgivning i forskellige former har besværligheder i sin udformning og dermed i de efterfølgende muligheder for at blive implementeret. Denne oplevede tendens er, som mange eksempler har vist, kendetegnende for mange forskellige områder i kommunerne, herunder også det tekniske.

Det opleves forskelligt. Engang imellem som at forberedende lovgivningsarbejde bliver gennemført meget hurtigt og at dette kan medføre tab af kvalitet i selve lovgivningsarbejdet, som i sidste ende medfører uhensigtsmæssigheder i gennemførslen og dermed behov for revideret lovgivning.

I søgen efter hurtig ageren

hastigt arbejdende lovgivningsmaskine medfører, at bekendtgørelser og vejledninger ikke er på plads, når der skal afgøres på baggrund af lovgivningen. Det gør det svært at forholde sig til sagen med mere præcision og dermed træffe de bedst mulige afgørelser i praksis. Dette kan medføre et yderligere pres på et ankesystem,

Den væsentligste udfordring er dog, at lovgivning i den senere tid ofte opleves meget instruerende, nærmest på handlingsniveau. Denne tendens opleves uheldigt af to grunde: For det første fordi der ligger en slags undertone af mistillid til kommunernes arbejde. For det andet ses der bort fra, at de 98 kommuner har fælles opgaver, men samtidig har meget forskellige rammevilkår og dermed også forskellige redskaber til at opnå stillede mål på forskellige områder. og dermed behov for lovgivning opleves på det tekniske område også, at der er en mangel på koordinering mellem de forskellige lovgivningskomplekser, som i værste fald medfører modstridende retninger for de forskellige lovgivninger.

Det observeres også, at den

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

AUGUST 2021

som i forvejen er presset, idet både kommunerne, borgerne og erhvervslivet har behov for at få afklaret den mulige praksis.

Den væsentligste udfordring er dog, at lovgivning i den senere tid ofte opleves meget instruerende, nærmest på handlingsniveau.

Denne tendens opleves uheldigt

af to grunde: For det første fordi der ligger en slags undertone af mistillid til kommunernes arbejde.

For det andet ses der bort fra, at de 98 kommuner har fælles opgaver, men samtidig har meget forskellige rammevilkår og dermed også forskellige redskaber til at opnå stillede mål på forskellige områder. Der er forskel mellem de 98 kommuner i forhold til indbyggerantal, geografiske forhold, infrastruktur, erhverv og meget andet, som gør, at instruerende handlingslovgivning nærmest som udgangspunkt skaber problemer.

Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og dens medlemmer bruger i hverdagen tid på at være i dialog om - og med fagligt afsæt bidrage til - den bedst mulige lovgivning i forhold til de forskellige retninger og mål, som er folketingets og statens opgave. En mere rammesættende lovgivning med passende forberedende tid vil gøre hverdagen nemmere og bedre for kommunale politikere, borgerne, erhvervet og de kommunale medarbejdere.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Nasa

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 945,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 153,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: SMART SOCIETY DENNE UDGAVES TEMAER: DIGITALISERING PLANLÆGNING KUNSTIG INTELLIGENS GIVER ALLE ADGANG TIL EKSPERTERNES VIDEN

STØJGENEGIS - ET LEVENDE STØJKORT Vejstøj er et stigende problem. Over 1,3 millioner danskere er påvirket af trafikstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Få hjælp til styr på støjen.

Nye værktøjer sikrer os et Smart Society, hvor vi på baggrund af data og nye teknologier hurtigere kan træffe beslutninger på et stærkt fagligt grundlag.

SIDE 38

SIDE 18

KAMP FOR LEVENDE BYMIDTER

ET SAMFUND I BEVÆGELSE

Tæt, obligatorisk samarbejde mellem alle involverede og stor forsigtighed med at etablere nye aflastningscentre. Det bliver nogle af de ting, som rådhusene skal arbejde videre med i kølvandet på stor rapport.

Vi står ved en skillevej. Lad os lære af historien og tage OS2iot i brug nu, så vi kan anlægge den fælles vej fra begyndelsen.

Bevægelsesdata er en central del af fundamentet for vores digitale udvikling - men vi skal være på forkant med udviklingen og have rammerne på plads, så teknologien ikke stikker af fra os.

SIDE 45

SIDE 20

SIDE 28

DEN FÆLLES OFFENTLIGE INFRASTRUKTUR OS2IOT

SCOPE 3 - DET NÆSTE I DEN KOMMUNALE KLIMAPLANLÆGNING? I DK2020 klimaplanerne er det påkrævet, at kommunerne medregner scope 1 og 2-emissioner, men ikke scope 3 – hvor ligger vejen frem?

SIDE 49 4

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

15

26

6

KTC hjælper kommuner med at beregne gebyrer for affaldsjord

Ny guide: Sådan kan I arbejde med smart cities

LEDER

3

Ønskes: lovgivning med rammer -og mindre handlingsinstruerende lovgivning

KTC

KTC hjælper kommuner med at beregne gebyrer for affaldsjord

8

FOKUS: SMART SOCIETY

12

Gate 21: Kommunerne er langt i jagten på en smartere hverdag

15

Ny guide: Sådan kan I arbejde med smart cities

18

DTU: Kunstig intelligens giver alle adgang til eksperternes viden

20

Brug den fælles offentlige infrastruktur OS2iot til at skabe værdi med IoT

TEMA: DIGITALISERING

22

3 hurtige til faggruppeformanden

24

Er ledelse af digitalisering anderledes?

26

Udnyt de teknologiske muligheder i den grønne sags tjeneste

28

Et samfund i bevægelse

30

Anvendelse af satellitdata i klimastyringen

32

Bedre vejvedligehold med kunstig intelligens

34

Fra busprioritering til intelligent trafikstyring

36

Understøttelse af større datadreven drift og vedligehold af vejene

38

StøjgeneGIS - et levende støjkort

Udnyt de teknologiske muligheder i den grønne sags tjeneste

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

Indhold

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

41

Nyt værktøj: Hjælp til effektiv støjbekæmpelse

42

Understøt biodiversiteten på færdselsfrie arealer langs veje

TEMA: PLANLÆGNING

44

3 hurtige til faggruppeformanden

45

Sådan vil KTC og kommuner kæmpe for bymidter

47

Råd til rådhusene

KLIMA

48

Er scope 3 det næste i den kommunale klimaplanlægning?

42

Understøt biodiversiteten på færdselsfrie arealer langs veje

ENERGI

52

Grøn investering i Aarhus: 50 % bedre udnyttelse af solcelleanlæg

AFFALD & RESSOURCER

54

Skal vi have forbrændingskvoter i Danmark?

58

Fællesskabets kraft: Genanvendelse af ressourcer kræver samarbejde

VAND

60

Spildevandsløsninger fra Aarhus til Ghana: Kommunen med til at fremme bæredygtig vækst og udvikling

BYGGERI & EJENDOMME

64

Bedre indeklima og bakteriefrit miljø: Ny teknologi kan beskytte mod smitte

AUGUST 2021

58

60

Fællesskabets kraft: Genanvendelse af ressourcer kræver samarbejde

Spildevandsløsninger fra Aarhus til Ghana

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KTC HJÆLPER KOMMUNE MED AT BEREGNE GEBYRER FOR AFFALDSJORD Foto: Aidin Esmaeli, Aarhus Kommune.

Kommunerne får brug for mere hjælp, efter at en ny bekendtgørelse uden præcise retningslinjer har pålagt dem at fastsætte gebyrer for anmeldelser af flytning af jord, som er erhvervsaffald. KTC Underfaggruppen for Jord har lavet en FAQ, som kan hjælpe. Men først skal Energistyrelsen nikke til den.

TEKST / THOMAS BJERG

Freelancejournalist, Redaktionen.dk

8

TEKNIK & MILJØ

D

e danske kommuner står i et juridisk tomrum omkring gebyrer, når virksomheder anmelder, at de vil flytte jord. En ny vejledning fra Energistyrelsen hjælper kun delvist. Men der er heldigvis mere hjælp på vej fra KTC. Underfaggruppen for Jord – som hører under Faggruppen for Miljø og Grundvand – har udarbejdet en vejledning i form af svar på otte almindeligt stillede spørgsmål (FAQ). Gruppen håber, at Energistyrelsen kort efter sommerferien vil blåstemple vejledningen, så kommunerne kan opkræve gebyrer på ensartet vis. Det arbejde har for mange kommuner ligget stille, selvom den nye bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. trådte i kraft 1. januar.

Tovholderen for arbejdet med det nye jordgebyr i underfaggruppen, Louise Raaschou Andersen, forklarer, at sagsbehandlere fra hele landet henvender sig for at få hjælp.

- Vi får mange henvendelser fra kommuner, der har

Hvor meget sagsbehandling kan indgå i de nye gebyrer ved anmeldelser af jordflytning, og hvornår er jorden erhvervsaffald? KTC Underfaggruppen for Jord hjælper kommuner til at opkræve gebyrer ensartet. Her læsser en lastbil jord af i Aarhus.

hørt, at vi arbejder på vejledningen. Kommunerne er på herrens mark, for bekendtgørelsen siger ikke ret meget om, hvordan man skal fastsætte gebyrer, og hvad det må omfatte. Mange spørger efter et udkast til vejledningen, men vi er nødt til først at få godkendelse fra Energistyrelsen, siger Louise Raaschou Andersen.

Hun oplyser, at gruppen sendte FAQ’en til både Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i slutningen af maj, og at Miljøstyrelsens tilbagemelding var, at den ikke ønsker at kommentere på henvendelser vedrørende FAQ’er.

I juni lagde Energistyrelsen selv en FAQ på sin hjemmeside: https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/ gebyrer-paa-affaldsomraadet - Den svarer på konkrete spørgsmål, som blev rejst på et møde i KL i marts. Der er nogle få overlap til vores FAQ, men de to vejledninger vil supplere hinanden godt. Derfor håber vi på en hurtig godkendelse fra styrelsen, siger Louise Raaschou Andersen.

KOMMUNER HAR SAT OPKRÆVNINGER I BERO Reelt er de fleste kommuner endnu ikke begyndt at AUGUST 2021

KTC

ER Vi får mange henvendelser fra kommuner, der har hørt, at vi arbejder på vejledningen. Kommunerne er på herrens mark, for bekendtgørelsen siger ikke ret meget om, hvordan man skal fastsætte gebyrer, og hvad det må omfatte - Louise Raaschou Andersen

opkræve gebyrer for flytning af jord, som er erhvervsaffald. Affaldsaktørbekendtgørelsen af 14. december 2020 trådte ellers i kraft allerede 1. januar, men kommunerne har ikke villet opkræve gebyrer, før de får nærmere besked om, hvordan de skal fastsætte dem, og hvad de må omfatte. Ellers risikerer de at opkræve gebyrerne på forskellige grundlag.

Louise Raaschou Andersen pointerer dog, at taksternes størrelse ikke kan ensrettes, men at en vejledning kan hjælpe kommunerne til at vurdere, hvilke anmeldelser og hvilke dele af sagsbehandlingen gebyret må omfatte.

- Det vil se mærkeligt ud, hvis en jordaktør med sager i to kommuner oplever meget forskellige gebyrer for den samme sagsbehandling. Vi kan ikke undgå, at gebyrernes størrelse varierer en smule fra kommune til kommune, men vi ved, at byrådene vil skele til, hvordan nabokommuner fastsætter deres gebyrer. Og selvom taksterne varierer, ønsker vi, at retningslinjerne for, hvad vi opkræver gebyr for, er ensartede landet

over. Her kan den nye vejledning forhåbentlig være til hjælp, siger Louise Raaschou Andersen.

Tidligere har kommunerne fået deres udgifter til jordflytninger dækket gennem administrationsgebyr på erhvervsaffald eller ved opkrævning af et gebyr via ejendomsskatten. Gebyrer, som alle betalte, uanset om de flyttede jord eller ej. Men nu skal kommunerne opkræve særskilte gebyrer ud fra princippet om, at forureneren betaler.

MANGE MULIGHEDER FOR AT FORTOLKE FORSKELLIGT En række spørgsmål rejser sig ud af den kortfattede tekst, som i bekendtgørelsen handler om gebyrer. Den

TRE SÆTNINGER SKABER TVIVL HOS KOMMUNER I den nye såkaldte affaldsaktørbekendtgørelse af 14. december 2020 handler paragraf 18, stk. 5 om gebyrer. Men der er ikke meget hjælp at hente: ”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald, i henhold til bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Gebyret skal dække kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte anmeldelse, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen.”

NY KOMMUNERAPPORT

Kampen om borgerne

Befolkningsudvikling og ændrede boligbehov Kuben Management og Exometric har netop udgivet Kommunerapport 2020 – Kampen om borgerne.

Rapporten giver overblik over de overordnede tendenser i alle kommuner og inspiration til at skabe optimale rammer for en balanceret udvikling mellem land og by.

Rapporten er gratis og kan hentes på www.kubenman.dk AUGUST 2021

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

Det vil se mærkeligt ud, hvis en jordaktør med sager i to kommuner oplever meget forskellige gebyrer for den samme sagsbehandling - Louise Raaschou Andersen

af jord varierer i omfang og tid. Allerede når en virksomhed ønsker en byggetilladelse på en forurenet grund, kan der indgå mange jordprøver, og analyseresultaterne skal vurderes. Desuden skal kommunen ofte godkende en plan for, hvordan virksomheden håndterer den jord, der er blevet til overs.

- Her hælder vi til, at den sagsbehandling, der handler om vurdering af analyseresultater, kan indgå i tidsforbruget. Nogle sager rummer komplicerede forureninger, hvor kommunen validerer rigtig mange analyser. Og er det fremsendte sagsmateriale mangelfuldt, er vi nødt til at bede om supplerende oplysninger. Det kan blive lange sagsgange, og en del af arbejdet kan være gebyrpligtigt.

nævner kun, at gebyrets størrelse skal afspejle kommunens tidsforbrug og udgifter, når den håndterer virksomheders anmeldelser. Dels kan der opstå tvivl om, hvornår jord er husholdningsaffald eller erhvervsaffald, og dels er det uklart, hvad kommunerne kan medregne af sagsbehandling.

- Et centralt spørgsmål er, om overskudsjord er affald eller et produkt, man kan nyttiggøre. Hvis man kan køre jorden direkte op i en støjvold eller et andet nyttiggørelsesprojekt, er den måske ikke affald. Men hvis jorden er affald, hvornår er den så husholdningsaffald, og hvornår er den erhvervsaffald?

Louise Raaschou Andersen forklarer, at det er afgørende, hvem der anmelder flytningen. Hvis en borger skal have bygget en tilbygning og anmelder en flytning af jord, hvor han har overdraget dispositionsretten til en entreprenør, så er det erhvervsaffald. Omvendt kan en borger stadig gratis køre en trailer med jord på genbrugspladsen som husholdningsaffald.

DEN SVÆRE BALANCE OMKRING SAGSBEHANDLING OG GEBYR Hvad der kan indgå som udgifter i form af sagsbehandling er heller ikke entydigt. For sager om flytning

KOMMUNER FRYGTER SNYD Kommunerne har været kritiske over for de nye gebyrer, og flere frygter, at virksomheder vil undlade at anmelde jordflytninger. I forvejen skal de betale til de godkendte modtagere af jorden, når de afleverer den.

- Vi er nervøse for, at nogen undlader at anmelde jordflytninger. Dermed kan jorden ende i naturen eller på steder, hvor borgere kan komme i kontakt med forurenet jord, eller hvor der udvaskes miljøskadelige stoffer til overfladevand, grundvand eller drikkevand.

Derfor opfordrer Louise Raaschou Andersen kommunerne til at holde øje med, om antallet af jordflytninger daler drastisk, når kommunerne begynder at opkræve gebyrer. Og i givet fald tage fat i jordaktørerne n

VEJLEDNING MED FAQ PÅ VEJ KTC Underfaggruppen for Jord har på egen hånd udarbejdet svar på otte ofte stillede spørgsmål for at hjælpe kommunerne til at håndtere gebyrer ensartet. Svarene er sendt til Energistyrelsen for en blåstempling, inden de publiceres.

• Hvem skal betale gebyr for anmeldelse af jordflytning?

• Hvilke jordflytninger er omfattet af gebyrordningen?

• Hvornår er jord affald?

• Hvornår er jord erhvervsaffald?

• Hvornår er jord husholdningsaffald?

• Hvilke udgifter skal gebyret dække?

• Hvornår kan gebyret opkræves?

• Kan man klage over gebyret?

10

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

Nyt om navne /

KTC BESTYRELSEN - JAMMERBUGT KOMMUNE

NY DIREKTØR I JAMMERBUGT KOMMUNE – OG I KTC BESTYRELSEN D. 1. august 2021 tiltrådte Peter Albeck Laursen stillingen som øverste ansvarlige for Vækst- og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Peter er desuden blevet budt velkommen i KTC Bestyrelsen. efter Thomas Krarup. Her fungerer Peter som referencebestyrelsesmedlem for KTC Faggruppen for Byggelov.

Peter er 59 år gammel og har en lang karriere i den kommunale verden, hvor han både har beskæftiget sig med myndighedsområdet, forsyning og teknisk service. I KTC regi ser han frem til at bidrage med en bred kommunalteknisk viden fra en mellemstor kommune og med viden fra vandsekto-

Siden april har Peter Albeck Laursen været konstitueret direktør for Vækst- og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune, efter tidligere direktør, Thomas Krarup, startede som direktør for Sundheds-, Fritids- og Omsorgsområdet i Randers Kommune.

Nu er Peter blevet ansat som direktør i Jammerbugt Kommune, og han har desuden overtaget posten som medlem i KTC Bestyrelsen

ren, hvor han også er direktør for Jammerbugt Forsyning A/S. Ifølge Peter vil han som bestyrelsesmedlem bidrage til et yderst vigtigt arbejde, da KTC er med til at sætte rammerne for den kommunaltekniske sektor i Danmark og samtidig er med til at sikre, at ny lovgivning kan blive implementeret på bedste vis til gavn for aktørerne i den tekniske sektor.

KTC KREDS SJÆLLAND

NY FORMAND OG NÆSTFORMAND I KTC KREDS SJÆLLANDS BESTYRELSE Christian Refstrup, direktør i Guldborgsund Kommune, er per 7. maj 2021 ny formand for KTC Kreds Sjælland, mens Maria Cathrine Nielsen, centerchef i Ringsted Kommune, er tiltrådt som næstformand.

På en kredsgeneralforsamling d. 7. maj blev Christian Refstrup udpeget som ny formand for KTC Kreds Sjælland.

Christian har en baggrund som cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet med bl.a. undervisnings- og kulturområdet, tværgående økonomi m.m.

AUGUST 2021

Arbejdsmæssigt har Christian slået sine folder i Storstrøms Amt, Roskilde Kommune, Nykøbing Falster Kommune, og han har haft forskellige stillinger i Guldborgsund Kommune, hvor han for to år siden blev direktør for Teknik og Miljø.

Om sit engagement i KTC udtaler Christian: - Jeg har valgt at lægge energi i KTC-samarbejdet pga. de store udfordringer som teknik- og miljøområdet står overfor, bl.a. klimaudfordringer, bevarelse af levende bymidter, udvikling af landdistrikter og turisme m.m. Alle disse udfordringer kræver et stærkt samarbejde på tværs af kommunerne og et stærkt fagligt netværk.

Som kredsformand vil Christians fokusområder være at

samle kredsen om nogle aktuelle dagsordener, der giver værdi i alle kommuner, f.eks. klimatilpasning eller borgerinddragelse. I den forbindelse udtaler han: - Jeg tror, de fleste teknik- og miljøområder mangler svar på, hvordan vi kan få borgerne tæt inddraget i vores processer, og hvordan vi håndterer en virkelighed med sociale medier og kort planlægningshorisont.

Som næstformand er valget faldet på Maria Cathrine Nielsen, som er centerchef for Teknik og Miljø i Ringsted Kommune.

Maria var fra 2013 til 2020 afdelingschef for Natur, Park og Miljø i Rudersdal Kommune og var i 2019 desuden konstitueret områdechef for

Borgerservice, kommunikation og digitalisering.

Inden hun kom til Rudersdal, var hun i KL’s kontor for Teknik og Miljø, sidst som vicekontorchef.

Maria er meget optaget af, hvordan vi på tværs af kommuner og forsyninger kan opnå bedre løsninger.

TEKNIK & MILJØ

11

SMART SOCIETY

Kommunerne er langt i jagten på en smartere hverdag Sensorer på affaldscontainere, smart lysstyring og løsninger, der optimerer bygningers brug af el- og varme. Danmark er frontløbere på at skabe smarte grønne byer for og med borgerne. I dag samler kommuner sig i netværk for at øge vidensdelingen, teste nye løsninger sammen, styrke den tværgående indsats og skalere de gode løsninger, så flere kommuner kan optimere byer og landsbyers drift – samtidig med at spare både energi og ressourcer.

TEKST / KATRINE MUNCH VOLLESEN

Kommunikationskonsulent, Gate 21

De digitale løsninger har bevist deres værd som et vigtigt redskab til at opnå CO2-reduktioner i kommunerne, optimere driften, spare ressourcer og yde bedre service til borgerne.

12

TEKNIK & MILJØ

P

å tværs af kommunegrænser og projekter har kommuner og virksomheder samarbejdet om at teste og udvikle nye løsninger, der kan bidrage til smarte byer og landsbyer.

Det øgede samarbejde, nye netværk og de mange konkrete projekter har udviklet branchen. Lone Kelstrup driver indsatsområdet Smarte Byer og Lokalsamfund i projektorganisationen Gate 21, hvor de har fokus på data og digitaliseringens rolle i den grønne omstilling.

- Fra de første IoT-løsninger til den viden, vi har i dag, har læ-

ringskurven været lang og stejl.

Men kommuner og markedet er blevet klogere, og vi ser nu, at kommunerne samler sig i varige

netværk for at vidensdele, styrke den tværgående indsats og skalere de gode løsninger til gavn for deres borgere. De digitale løsninger har

Når kommunerne går sammen om at teste de nye løsninger, mindskes risikoen for den enkelte kommune, og de får et bedre grundlag for at vælge rigtigt, når nye løsninger skal indkøbes i stor skala.

- Lone Kelstrup, leder af indsatsområdet Smarte Byer og Lokalsamfund, Gate 21

AUGUST 2021

SMART SOCIETY

ARBEJDET STYRKES I BÅDE REGIONALE OG NATIONALE NETVÆRK Der er i år opstået to regionale netværk, der arbejder med at udvikle driftsnære og lokale løsninger. I GovTech-netværket, som er ét af de nye netværk, er 16 midtjyske kommuner og Region Midtjylland gået sammen.

Et tilsvarende netværk findes på Sjælland og Bornholm. Det hedder Fællesskabet for Dynamiske Data og har sekretariat i Gate 21. Her samles 16 kommuner og Region Hovedstaden, DTU Compute og DTU Engineering Technology.

KL er med nationalt, hvor de bidrager i Netværk for Internet of Things.

Her løfter de på nogle af de tværgående kommunale problemstillinger og fokuserer på it-arkitektur og standarder.

bevist deres værd som et vigtigt redskab til at opnå CO2-reduktioner i kommunerne, optimere driften, spare ressourcer og yde bedre service til borgerne. Når kommunerne går sammen om at teste de nye løsninger, mindskes risikoen for den enkelte kommune, og de får et bedre grundlag for at vælge rigtigt, når nye løsninger skal indkøbes i stor skala, fortæller Lone Kelstrup.

AUGUST 2021

NÆSTE SKRIDT FOR ARBEJDET I ØSTDANMARK I Østdanmark har Gate 21 været med til at danne Fællesskabet for Dynamiske Data. Formålet med fællesskabet er at fungere som et udviklingsrum, hvor kommunerne kan lære om de teknologiske muligheder og begrænsninger indenfor data, samtidig med at de byder ind med deres konkrete udfordringer

og er med til at udvikle de nødvendige løsninger.

- En af fællesskabets første opgaver er at se på teknologier som edge computing, artificial intelligence, deep learning, machine learning og sætte det i en kommunal kontekst. Data i sig selv er ikke nok. Det er, når vi anvender data og sætter dem sammen med for eksempel statiske data og gennemfører dataanalyser med de nye metoder, at vi får ny indsigt, som kommunerne med fordel kan drage nytte af i forhold til planlægning, politikudvikling og grøn omstilling, afslutter Lone Kelstrup, programleder for Smarte Byer og Lokalsamfund i Gate 21.

På fællesskabets to-do liste står der også, at de vil kigge på fælles indkøb af løsninger, der allerede nu er modne til at implementere i stor skala i byerne, og kigge på nye områder, hvor der mangler virkemidler, der kan understøtte den grønne omstilling. Det kan være genanvendelse og genbrug af materialer, nye måder at bruge data til at ændre adfærd i byrum og bygninger, samt borgerinddragelse i en Smart City sammenhæng og digitale løsninger til at løfte det gode liv på landet.

Læs mere om fællesskabets arbejde på:

www.gate21.dk/ faelleskab-fordynamiske-data/

TEKNIK & MILJØ

13

SMART SOCIETY

Tre eksempler på, hvor udviklingen er i dag:

Hvilke resultater kan vi se af samarbejdet?

SENSORER PÅ AFFALDSCONTAINERE: REDUCERER TØMNINGER MED 70 % I Albertslund Kommune har der i seks måneder været sensorer i 250 affaldscontaineres låg på samtlige kommunale adresser. Projektet har testet dynamisk indsamling, hvor man registrerede mængden af affald og kun tømte containerne efter behov. Løsningen reducerede kommunernes tømninger med 70 procent og nedbragte samtidig antallet af overfyldte containere med 50 procent. Borgernes oplevelse var, at der var mindre støj og luftforurening samtidig med, at servicen var væsentligt forbedret.

Projektet ledes af DOLL Living Lab, og det går på tværs af hele aktørkæden – fra affaldsmedarbejderen i kommunen til chaufføren i Ressourceindsamling. Ved at bruge administrationsværktøjet RenoWeb og implementere sensorer kan Ressourceindsamlingen planlægge ruterne langt mere effektivt uden at gå på kompromis med affaldsservice og kørselsomkostninger.

NY LØSNING SÆTTER FOKUS PÅ ENERGIFORBRUGET OG DRIFTEN I IDRÆTSHALLER: PLADSEN KAN UDNYTTES BEDRE I mange idrætshaller mangler kommunen et bedre overblik over hallernes faktiske benyttelse. I dag kan de nemlig ikke se, om dem, der har booket haltid, rent faktisk møder op. Test viser, at op mod 55 % af hallerne står ubenyttede hen, på trods af at de skulle være fuldt bookede. Det retter den nye løsning Optimeter op på ved at kombinere allerede tilgængelige data fra bookingsystemet med anonymiseret sensordata fra idrætshallerne. Det giver mulighed for at få et overblik og et dialogværktøj til blandt andet foreninger, der udebliver – et overblik, der kan bruges til at optimere energiforbruget og driften. Det kan betyde besparelser på både økonomien og i CO2-regnskabet, og tilbyde en bedre borgerservice til flere, fordi hallerne udnyttes mere optimalt.

Bag projektet står Gate 21 sammen med kommunerne Albertslund, Egedal, Fredensborg, Gentofte, Kalundborg, Odsherred, Roskilde og Rudersdal og Webitall, der er teknisk leverandør.

MINDRE KØ OG FÆRRE STOP FOR RØDE LYS: DATA KAN OPTIMERE VEJKAPACITETEN Hver dag i myldretid udfordres vejkapaciteten på mange veje. Det betyder, at borgerne sidder i kø, stopper for rødt hele tiden og udleder unødvendigt meget CO2. Den Regionale Datahub har udviklet et bud på, hvordan det kan løses ved hjælp af ny teknologi. De første undersøgelser viser, at løsningen forbedrer trafikflowet med op til 20 %.

Løsningen bruger realtidsdata til at indikere, når hastigheden sænkes på en vejstrækning, og en kø er ved at opstå. Så får trafiksignalerne automatisk besked om at give grønt lys i længere tid.

Bag projektet står Gate 21 sammen med Albertslund Kommune, Tårnby Kommune og A/S Øresund og Region Hovedstaden. Løsningen er udviklet af firmaet Technolution. Den oprindelige prototype blev udviklet til Vallensbæk Kommune.

14

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

SMART SOCIETY

SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SMART CITIES

Alle taler om det, men de færreste ved, hvordan de skal gøre de smarte ord til konkret politik og handling. Derfor har Dansk Standard udgivet en guide i samarbejde med bl.a.

KL, der giver praktiske løsninger til, hvordan kommuner kan bruge digitalisering til at skabe smarte og bæredygtige byer.

TEKST / RINA RONJA KARI

Miljø- og klimapolitisk seniorkonsulent & LISA KLÆSØE

Presseansvarlig, Dansk Standard

G

uiden giver konkrete værktøjer til, hvordan bl.a. kommuner kan komme videre med den bæredygtige omstilling ved hjælp af digitalisering og data. Det kan f.eks. være hjælp til at energioptimere trafikken eller sikre den mest bæredygtige brug af vejsalt ved hjælp af data om bl.a. vejr og trafik.

- Med digitalisering og data vil man f.eks. kunne effektivisere og energioptimere trafikken, fordi man præcist kan måle og analysere, hvornår det højeste og laveste tryk på miljøet er. På baggrund af disse data vil man kunne minimere miljøbelastningen fra trafikken gennem indsatser, der kan reducere de belastede perioder og optimere færdslen på en måde, der sikrer beskyttelse af personlige data, siger Martin Brynskov, som er lektor og centerleder af Center for digital omstilling i byer og samfund (DITCOM) på Aarhus Universitet og formand for det danske standardiseringsudvalg for Smart Cities.

De fælles retningslinjer kan bruges både ved udbud og indkøb samt ved udvikling af nye services i kommuner og virksomheder. Det kan være med til at skabe et løft af smart city-løsninger med fokus på bæredygtighed.

STANDARDER SKABER ET FÆLLES SPROG Et fælles problem for kommuner og virksomheder, der gerne vil arbejde med smart city løsninger, er, at vi i dag indhenter, opbevarer og anvender data i mange forskellige systemer, der ikke nødvendigvis kan tale sammen. Dermed bliver det svært at opnå fordelene ved at anvende data på tværs af sektorer og siloopdelinger efter institutioner, sektorer, afdelinger osv. Her kan standarder være et effektivt redskab, fordi de skaber et fælles sprog og er med til at sikre interoperabilitet. Samtidigt kan standarderne bruges til at gøre det nemmere for kommuner og virksomheder at tale sammen.

- Det er en enorm styrke at have fælles standarder for de dataplatforme og digitale services, som kommuner og virksomheder benytter, fordi det bl.a. er med til at sikre et mere gnidningsfrit samarbejde. Samtidigt kan det selvfølgelig være lidt af en opgave for

Det er en enorm styrke at have fælles standarder for de dataplatforme og digitale services, som kommuner og virksomheder benytter, fordi det bl.a. er med til at sikre et mere gnidningsfrit samarbejde. Samtidigt kan det selvfølgelig være lidt af en opgave for især SMV’er at finde ud af, hvilke standarder de kan benytte. Derfor har vi udgivet en guide, der kan hjælpe - Ditte Klint Heede, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

AUGUST 2021

TEKNIK & MILJØ

15

SMART SOCIETY

især SMV’er at finde ud af, hvilke standarder de kan benytte. Derfor har vi udgivet en guide, der kan hjælpe dem på vej, siger Ditte Klint Heede, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

En af de standarder, der henvises til i guiden, er DS/ISO 37101 Bæredygtig udvikling i samfund, som kan hjælpe kommuner med at arbejde systematisk og holistisk med at nå deres mål og visioner for en bæredygtig og modstandsdygtig udvikling af hele kommunen. Derudover henviser guiden bl.a. til standarder for informationsteknologi, f.eks. DS/ISO/IEC 30145 Informationsteknologi – IKT-referencerammer for smarte byer.

ET FÆLLES VÆRKTØJ FOR KOMMUNERNE Standarderne og guiden skal således både være en hjælp for den enkelte kommune og et redskab til at sikre koordinering, erfaringsudveksling og opbygning af videnskapital på tværs af sektorer og kommuner.

Fælles retningslinjer betyder

DE SYV ANBEFALINGER I OVERSKRIFTER 1. Fokuser på data. Lav en plan for dine data, fra de skabes, til de slettes. Hav stort fokus på rettigheder og forpligtelser – ingen data må eksistere uden et klart tilknyttet regelsæt.

2. Byg med snitflader. Vælg systemer, som er opbygget af komponenter med klar funktionalitet og snitflader mellem komponenterne.

3. Hav et minimum af interoperabilitet. Sørg altid for, at systemer og komponenter kan kobles med andre systemer.

4. Vær åben over for teknologivalg. Stil krav om funktionalitet, ikke til den specifikke implementering.

5. Prioritér partnerskaber og økosystemer. Sørg for klare rammer for opgaver, ansvar og rettigheder.

6. Vær bevidst om modenhed og kompleksitet.

Sørg for at have en god forståelse for din egen organisations og teknologiens modenhed og vurder behovet for teknisk og juridisk bistand samt brugen af standarder.

7. Start småt, tænk stort. Planlæg projekter i mindre bidder, som kan evalueres løbende og skaleres op eller ned efter behov.

16

TEKNIK & MILJØ

samtidigt, at SMV’er vil få lettere adgang til det kommunale marked.

Når der er standarder, som udstikker klare specifikationer, vil det give SMV’erne en rettesnor for, hvordan de bør målrette deres udvikling og ressourcer for at kunne levere til kommunerne. Guiden vil derfor gøre det kommunale marked mere tilgængeligt, samtidig med at det bliver praktisk for alle parter i udbuddene.

- Guiden er en praktisk hjælp til små og mellemstore virksomheder og til kommunerne i forhold til diverse indkøb og IT-systemer, så de ved, hvad de skal spørge efter i deres udbud, samt hvilken strategi de skal lægge for de tekniske systemer. For virksomheder, der byder ind til kommunerne, kan det nogle gange synes besværligt at tale med og levere til kommuner.

Guiden er derfor også en hjælp AUGUST 2021

SMART SOCIETY

Guiden er en praktisk hjælp til små og mellemstore virksomheder og til kommunerne i forhold til diverse indkøb og IT-systemer, så de ved, hvad de skal spørge efter i deres udbud, samt hvilken strategi de skal lægge for de tekniske systemer - Martin Brynskov, lektor og centerleder af Center for digital omstilling i byer og samfund (DITCOM), Aarhus Universitet.

kunstig intelligens og datadeling i den offentlige sektor.

til dem, fordi den udpeger klare retningslinjer i form af standarder og anbefalinger til, hvad der skal leveres til kommunen og hvordan.

Her vil vi især gerne adressere SMV’erne, siger Martin Brynskov, og fortsætter: - Det er en vigtig pointe med denne guide, at SMV’er skal have lettere adgang til det kommunale marked. Når der er standarder, som udstikker klare specifikationer, AUGUST 2021

vil det også give især SMV’erne en rettesnor for, hvordan de bør målrette deres udvikling og bruge deres udviklingsressourcer for at kunne levere til kommunerne. Guiden vil gøre det kommunale marked mere tilgængeligt, samtidig med at det bliver praktisk for alle parter i udbuddene.

Guiden vil også hjælpe kommunerne med at opfylde en række EU-krav, der er på vej, f.eks. om

INDHOLD I GUIDEN Guiden giver et overblik over de samlede rammer for arbejdet med bæredygtige, digitale byer og samfund. Den er bygget op omkring syv anbefalinger, der kan anvendes både praktisk og strategisk og baserer sig på tendenser og løsninger vedr. smarte og bæredygtige byer og samfund.

Guiden er udviklet af Dansk Standard i samarbejde med bl.a.

Aarhus Universitet, Erhvervsstyrelsen, KL og WE Build Denmark og fås gratis her: https://www.ds.dk/ smartcityguide n TEKNIK & MILJØ

17

SMART SOCIETY

KUNSTIG INTELLIGENS GIVER ALLE ADGANG TIL EKSPERTERNES VIDEN Nye værktøjer sikrer os et Smart Society, hvor vi på baggrund af data og nye teknologier hurtigere kan træffe beslutninger på et stærkt fagligt grundlag og samtidig tage de nødvendige hensyn til mennesker og miljø.

Foto: Karsten Arnbjerg-Nielsen.

I dag er det muligt at opsætte sensorer og kommunikationssystemer, så regnvandet ledes til reservoirer i stedet for at overbelaste kloaknettet.

TEKST / ANNE FREDERIKSEN

Kommunikationspartner, DTU Miljø

18

TEKNIK & MILJØ

I

ndsamling af data inden for miljøområdet er på ingen måde en ny disciplin. Forbedring af drift og investeringer inden for forskellige sektorer er længe sket på den baggrund. Den teknologiske udvikling og den øgede mængde af både sektorernes egne og offentligt tilgængelige data, eksempelvis om terræn og vejr, har nu gjort et Smart Society muligt. Et samfund kendetegnet ved, at vi kobler data på tværs af sektorer og udnytter digitale metoder og teknologier til at løse de udfordringer, vi som moderne samfund står overfor på nye og bedre måder.

En vigtig ingrediens i dette arbejde er kunstig intelligens, som vi bruger til at forstå data. Den kunstige intelligens er en række algoritmer, der er oplært med den viden, som forskellige faglige eks-

perter besidder. Den kunstige intelligens gør os med andre ord i stand til at inddrage ekspertise, som biologer, ingeniører eller byplanlæggere har, i situationer hvor vi ikke typisk ville have mulighed til at rådføre os med en række forskellige eksperter.

De nye teknologier kan sammenlignes med, at vi samler alle eksperter om et stort mødebord, smider en enorm stak data foran dem og i løbet af meget kort tid får en samlet tilbagemelding om det bedste grundlag for en beslutning.

Og som hurtigt kan levere et nyt resultat, hvis vi skruer på en enkelt faktor i løsningen.

SURROGATMODELLER BLIVER NØGLEN Det lyder som et drømmescenarie, men i et Smart Society leveres

præcis denne service i cloud-baserede løsninger. En service, der kan anvendes som støtte til at træffe beslutninger og som værktøj i dialogen, både med andre fageksperter og med politikere og borgere.

- Et nøgleelement i det er såkaldte surrogatmodeller. I dag har vi avancerede modeller for mange miljøprocesser, men det er typisk kun eksperter, der kan anvende dem, og der går lang tid, før man som kommune får sit resultat.

Surrogatmodeller er en kunstig intelligens, der trænes således, at den kan give det samme resultat som de eksisterende modeller, men på meget kortere tid. Detaljerne vil naturligvis ikke være helt så præcise, men resultatet vil bygge på et solidt fagligt grundlag og kan derfor give det nødvendige grundlag til at træffe en beslutning, siger lektor Roland Löwe, DTU Miljø, der arbejder med at anvende data og kunstig intelligens til løsninger inden for miljøområdet.

VÅDINDEKS I NYT SCREENINGSVÆRKTØJ Jeg beder Roland Löwe om et par eksempler, der kan gøre det nemmere at forstå, hvordan kunstig intelligens kan anvendes.

Som det første nævner han et projekt sammen med Jammerbugt Kommune, KMD og Alexandra Instituttet. Her er målet at skabe et datadrevet screeningsværktøj inden for vandområdet, i første omgang ved at udarbejde et vådindeks. Vi kender tørkeindeksenes fokus på stigende brandfare i varme somre, men noget lignende er endnu ikke opgjort for vand.

Vådindekset vil give viden om, AUGUST 2021

Foto: Karsten Arnbjerg-Nielsen.

SMART SOCIETY

Regnvandsbassin i Sanderum/Odense.

i rekreative områder en større del af året.

Samtidig vil det blive synligt for os alle, hvilke indsatser, der iværksættes for at sikre byens kældre og veje mod fremtidige oversvømmelser.

SMART SOCIETY Smart society skaber ved hjælp af digitale metoder, modeller og teknologier og ved at udnytte alle tilgængelige data, nye løsninger på kendte og fremtidige udfordringer i forhold til at bo, arbejde og leve i vores samfund.

KUNSTIG INTELLIGENS Kunstig intelligens eller artificial intelligence, AI, er betegnelsen for de algoritmer, der gør computere i stand til at lære af data, tage beslutninger og kommunikere med brugerne på samme niveau som en menneskelig ekspert på området.

TENDENSER: Tre tendenser bidrager til udvikling af modelleringsplatforme: • Øget mængde offentligt åbne data • Behov for hurtige beregninger baseret på fagligt kvalificeret grundlag • Kvantitative data om livskvalitet og adfærd

hvor vandet kan udgøre en risiko i form af oversvømmelser, både ved eksisterende bebyggelse eller i forbindelse med nybyggeri. Indekset vil inddrage data om nedbørsmængder og hyppighed fra DMI, informationer om grundvand samt satellitbilleder, der viser de våde områder. Tanken er, at indekset skal danne grundlag for et værktøj, der efterfølgende kan udvides og skaleres, så det bliver anvendeligt i alle kommuner til en screening af, hvilke områder der er i risiko for oversvømmelse, eller hvor højtstående grundvand AUGUST 2021

udgør et problem. I modsætning til traditionelle klimakort vil det være et dynamisk værktøj, der også kan varsle borgere om mulige oversvømmelser i løbet af de næste dage.

KLIMATILPASNING I BYER Et andet eksempel, hvor brug af data og kunstig intelligens har en væsentlig betydning, er i forbindelse med byernes klimatilpasningstiltag.

- Mange byer har investeret i at kunne håndtere store regnvejrsmængder på overfladen for at begrænse den langt dyrere udvidelse af den underjordiske infrastruktur. Min kollega Nadia Lund har undersøgt, hvordan disse løsninger i form af regnvandsbassiner, regnvandsveje og regnvandsbede kan anvendes, ikke kun ved ekstremt vejr, men også i perioder med hverdagsregn, siger Roland Löwe.

Hverdagsregnen bliver typisk ledt ned i kloaknettet, men allerede i dag er det muligt at opsætte sensorer og kommunikationssystemer, så regnvandet i stedet kan ledes til de reservoirer i eksempelvis parker, der er bygget til brug ved ekstremt vejr. Det vil ikke kun give en gevinst ved at undgå overbelastning af kloaker og rensningsanlæg, men også tilføje borgerne en øget herlighedsværdi ved at have vand

DIALOG PÅ TVÆRS AF FAGGRUPPER Roland Löwe har store visioner for, hvordan kunstig intelligens i fremtiden kan bruges til at integrere modeller og viden og sikre en stærk koordinering på tværs af alle de områder, der indgår i vores hverdag – trafik, byplanlægning, vand, energi m.m.

- Når man kan få et hurtigt og fagligt kvalificeret bud på eksempelvis, om et område er egnet til byudvikling på baggrund af så forskellige data som et vådindeks, herlighedsværdier for borgerne, påvirkning af vandmiljøet og trafikdata, bliver det lettere at træffe de rette indledende beslutninger om planlægning og investeringer.

Roland Löwe understreger, at det af den grund er vigtigt, at de digitale løsninger bliver udformet, så de nemt kan anvendes af alle aktører og ikke kræver et højt niveau af tekniske kompetencer. Derudover skal vi regne med, at udviklingen også påvirker rådgivningspraksis, hvor der bliver mindre fokus på detaljerede modelberegninger og mere på at levere holistiske, tværfaglige løsninger.

- Udviklingen er ikke kun sød fremtidsmusik. Vi kan allerede nu se de første udgaver, stærkt hjulpet på vej af de samarbejder, der eksisterer mellem forskere og danske kommuner n TEKNIK & MILJØ

19

SMART SOCIETY

Brug den fælles offentlige infrastruktur OS2iot til at skabe værdi med IoT i kommunerne

Sensorer, der sender data, er så småt ved at vinde frem som et vigtigt værktøj til at understøtte en bred palette af Teknik og Miljø’s services. Sensorerne giver os ny viden – men også nye udfordringer, når vi skal håndtere mange komplekse data fra forskellige udbydere samtidigt. Derfor er der blevet udviklet en IoT platform i det offentlige, OS2iot, der anlægger en fælles vej fra start og åbner op for ensartethed.

TEKST / JONAS IVERSEN

Projektleder for OS2iot & DANIEL JUNG MOLTZEN

Teknisk projektleder for Aarhus kommune

I

januar 2020 blev der bragt en artikel her i Teknik & Miljø om, at der nu skal mere styr på offentlige data. Halvandet år senere er agendaen uændret, men det offentlige har nu fået en IoT platform kaldet OS2iot, der skaber fundamentet for at realisere de danske kommuners IoT ambitioner.

OS2iot er udviklet i OS2, hvor flere af kommunerne har efterspurgt en løsning, der kan accelerere deres IoT rejse ved at sænke barrierer for arbejdet med de mange forskellige datakilder og ved at implementere standarder på området.

FRA DET VILDE VESTEN TIL ROBUSTE OG SIKRE SMART CITY-LØSNINGER Sensorer sender deres data forskel20

TEKNIK & MILJØ

ligt, både når det gælder kommunikationsform (transmissionstype) og format. Det gør det sværere at bruge data på tværs i egen kommune og med andre organisationer.

Visionen er at gå fra forskellighed til én universal IoT platform. OS2iot samler det hele i én løsning, så medarbejdere i Teknik og Miljø kan fokusere på værdiskabelsen fremfor teknologiske hovedpiner. Data skal kunne flyde nemt, så vi lettere kan høste værdien af dem.

DATA SKAL VÆRE STANDARDISEREDE I KTC’s digitale faggruppe og FOSAKO’s datastrategi slår de fast, at: ”Det er helt essentielt, at data skal være standardiserede med henblik på en effektiv anvendelse

på tværs af geografiske og administrative grænser, og for at data effektivt kan bringes i spil i forhold til tredjeparts anvendelse af offentlige data.” OS2iot kan være en nøgle til at opnå dette. Med en fælles data-infrastruktur muliggøres deling af data på tværs af det offentlige og udstilling af ensartede data til det private.

DET ER NEMT AT KOMME I GANG Open source udviklingsfællesskabet OS2 har faciliteret udviklingen af løsningen OS2iot på vegne af en række offentlige aktører og gjort den frit tilgængelig. Løsningen driftes og videreudvikles af private aktører for offentlige medlemmer.

Der er allerede kommunale aftaler AUGUST 2021

SMART SOCIETY

OS2IOT I AARHUS KOMMUNE

Med en fælles data-infrastruktur muliggøres deling af data på tværs af det offentlige og udstilling af ensartede data til det private.

Vi står lige nu ved en skillevej. Lad os lære af historien og tage OS2iot i brug nu, så vi kan anlægge den fælles vej fra begyndelsen, hvor vi åbner for ensartethed og mulighed for genbrug med flere forskellige driftleverandører af OS2iot, så det er nemt at komme med på vognen. Kontakt OS2 for mere information på os2@os2.eu

VI BYGGER DEN BÆREDYGTIGE INFRASTRUKTUR NU, FREMFOR SENERE AT SKULLE RYDDE OP Historien har tidligere vist, at det kan blive en dyr fornøjelse senere at rette op, hvis man ikke kommer rigtigt fra start. Et eksempel er Grunddata, hvor man over tid havde skabt en stor teknisk gæld, bestående af parallelle databaser med samme stamdata, forskellig datakvalitet og forskellige begreber.

Vi står lige nu ved en skillevej. Lad os lære af historien og tage OS2iot i brug nu, så vi kan anlægge den fælles vej fra begyndelsen, hvor vi åbner for ensartethed og mulighed for genbrug n

I Aarhus Kommune forventer vi, at vores fælles OS2iot-instans kommer til at varetage og dække en anseelig del af den datatransmission, der kommer fra et bredt spænd af forskellige sensortyper. Der stiles efter, at det bliver den primære kilde til at viderestille data, der genereres fra både nye og eksisterende projekter. Dette skal sikre, at vi lettere kan benytte den samme data-model for en sensor og dens målinger på tværs af afdelinger, hvorfor vi nemmere kan ensrette og anvende vores data. Dertil skal det sikre, at data nemt kan udstilles på opendata.dk Vi forventer, at vi med OS2iot’s mulighed for at håndtere forskellige typer af sensorer, forbindelsesteknologier, samt dens enkle setup for at kunne sende data til rette platform eller fagsystem, kan få et udbytte, der løbende realiserer et overblik over de projekter, der forankres og søsættes i kommunen. Med overblikket og den løbende opbygning håber vi, at det kan resultere i en udvidelse af horisonten på IoT-området og skabe inspiration og vidensdeling på tværs af afdelinger.

Det er også i denne platform, at vores LoRaWAN netværk hører hjemme. Dette medfører, at vi har mulighed for at koble sensorer på, uden at det medfører en meromkostning i forhold til kommunikationen med internettet. Dette gør os blandt andet i stand til at sænke indgangsbarrieren for skalering, og vi kan teste og afprøve teser samt udforske idéer og områder, hvor man kan benytte IoT. Alene i år kommer OS2iot til at blive en central komponent, og den kommer til at blive anvendt i flere konkrete projekter – nye, såvel som eksisterende. Af dem kan der blandt andet nævnes: intelligent styring af gadebelysning, logning af vandtemperatur, gadeplansparkering, vejtemperatur i cykelstier og målinger for at sikre en dybere forståelse af indeklimamålinger og deres relation til forskellige kontekster, herunder bl.a. adfærd og produktivitet.

Det offentlige har nu fået en IoT platform kaldet OS2iot, der skaber fundamentet for at realisere de danske kommuners IoT ambitioner.

AUGUST 2021

Slutteligt er det værd at nævne, at vores OS2iot-instans er en del af det nyligt oprettede driftfællesskab GovTech Midtjylland. Dette giver værdi på flere områder, men blandt andet kan vi, som før nævnt, nemmere ensrette data og ikke bare på tværs afdelinger, men her også kommuner. Derudover kan det potentielt give os en bedre dækning på LoRaWAN-området ved kommunegrænserne, da gateways/ hotspots deles på tværs via OS2iot. Vi forventer i indeværende år alene i Aarhus, at vi har +1000 sensorer koblet på platformen.

TEKNIK & MILJØ

21

/ Spørgsmål til faggruppeformanden

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Jakob Harding Kirkegaard, faggruppeformand for Digital Forvaltning

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Faggruppen er optaget af klimadagsordenen og de kommunale opgaver, der følger heraf. I den forbindelse har faggruppen haft deltagelse af Danmarks Miljøportal og GeoDanmark på de seneste møder.

Faggruppen påregner at holde fokus på klimaområdet i hvert fald i 2021 og 2022.

Der er etableret en ny underfaggruppe på ejendomsdataområdet med deltagelse af KL og Kombit, samt fagpersoner fra en række kommuner. Den nye underfaggruppe har til formål at adressere de mange opgaver, som kommunerne skal løse i kølvandet af datatilpasning til den nye ejendomsvurdering samt nedlæggelsen af Ejendomsstamregistret (ESR). Særligt den sidste opgave afføder en større omlægning af opgaverne i kommunerne.

22

TEKNIK & MILJØ

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Udviklingen omkring Smart City og IOT stormer fremad. Der ses positivt på, at udviklingen af en fælleskommunal platform til håndtering af IOT-data er ved at være på plads. Den adresserer problemerne med de mange proprietære systemer og formater, som vi ser på området. Der er ikke overflod af positive BC´er på området, men udviklingen tyder kraftigt på, at forretningspotentialet øges allerede her i 2021.

Der er visse bekymringer omkring datatilgængelighed, som faggruppen er i dialog med de statslige aktører omkring.

Vi glædes samtidig over, at de centrale tiltag på området ser ud til at gavne kommunerne.

Faggruppen afsluttede i 2020 arbejdet med en ”KTC-datastrategi”, og vi kan konstatere, at den er i anvendelse i mange sammenhænge. Vi kan genkende mange af de foreslåede tiltag i strategier og handlingsplaner i et bredt fælleskommunalt og nationalt perspektiv.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Corona har fyldt meget i ledelsesarbejdet de sidste halvandet år. Virtuel ledelse har både aktiver og passiver. På den positive side har det sat skub i en højere grad af anvendelse af digitalisering i tilrettelæggelsen af arbejdet. F.eks. er afstanden fra København til Jylland nu (digitalt) lig med afstanden fra Jylland til København! :-) Silkeborg Kommune er i voldsom vækst, og byggesagsområdet boomer med voksende sagsbehandlingstider og vanskelige rekrutteringsvilkår. Arbejdet med at effektivisere, bl.a. med digitale instrumenter, herunder et nyt byggesagssystem, er begyndt at virke. Dertil glædes jeg over, at det er lykkedes at blive ”fuldt hold” og dermed for første gang i længere tid være i stand til at levere på et tilfredsstillende serviceniveau.

Teknik- og Miljøafdelingen besluttede medio 2020 at starte et arbejde med en ny udviklings- og ledelsesstrategi og er netop kommet i mål med dette. Strategien og den medfølgende handlingsplan er bl.a. eksternt svaret på de udfordringer, der følger af en høj erhvervs- og byggeaktivitet i kommunen, og internt en del af løsningen på ressourcemæssige og opgavemæssige udfordringer, der følger af voldsom vækst.

AUGUST 2021

DET BEDSTE

FRA KOMMUNERNE Hjælp os med at præsentere årets bedste projekter og tiltag i Årsnummeret af Teknik & Miljø.

Hvad er JERES BEDSTE PROJEKT i år?

HAR DU EN IDÉ?

Send os jeres bedste ideer til historier sådan:

Til december fejrer vi endnu engang det store og gode arbejde i hele landet med en årskavalkade over ”Det bedste fra Teknik og Miljø”.

Del det nye og innovative, det anderledes, det krævende og de vilde ideer, der blev til virkelighed.

Hvad er I mest stolte af?

Idé: Overskrift.

Kort beskrivelse: Hvad handler projektet om, og hvorfor er det nyt, spændende, særligt?

Hvem: Afsender, samarbejdspartnere.

Haves skribent?

Fotos: Vedhæft gerne.

Deadline for ideer: 12. oktober 2021

s ka l NB: Der e le om ny være ta ter, k je ro p historier/ tidligere som ikke i bladet. er bragt

Formalia til artikler: 6000 anslag (tegn + mellemrum) i word.

Billeder vedhæftes separat i originalformat.

Deadline for aflevering af artikler: 2. november 2021 Send din idé til: redaktion@ktc.dk

Vi glæder os!

DIGITALISERING

ER LEDELSE AF DIGITALISERING ANDERLEDES? Topledelse af digital omstilling kan minde om at ”lede en bevægelse”, hvor det er vigtigt at sætte en retning, inspirere, lytte og fjerne sten på vejen, men ellers lade fagfolkene køre projekterne i praksis.

L

edelse af digitalisering er vel ikke så meget anderledes end alt muligt andet? Ja og nej. Ja, fordi der er væsentlige fællestræk med ”almindelig forandringsledelse” – f.eks. en opmærksomhed på proces - og nej, fordi digitalisering også rummer andre udfordringer.

TEKST / KENNETH KRISTENSEN

PhDstuderende, Syddansk Universitet, tidligere kommunaldirektør.

UDFORDRINGER VED LEDELSE AF DIGITALISERING For det første, så er digitalisering for mange ledere en ”sort boks”. De fleste nuværende ledere er uddannet og startet på arbejdsmarkedet i en tid, hvor digitalisering fyldte væsentligt mindre. Derfor er der også en del ledere, som mangler den nødvendige grundforståelse af digitaliseringens muligheder og begrænsninger. I modsætning til de digitalt indfødte er digitalisering en tillært kompetence for mange af nutidens ledere.

For det andet er hastigheden i den digitale omstilling meget høj. Der er naturligvis også en udvikling i eksempelvis oprensning af åer eller etablering af kystbeskyttelse, men i den digitale omstilling skifter faglighed og metoder så hurtigt, at man kan opleve hele tiden at være på vej til det næste.

For det tredje er sigtbarheden i digitalisering ganske lav. I andre sager er vi vant til at lave en business case og en projektplan. I digitaliseringsprojekter kan man også arbejde med sådanne redskaber, men sandsynligheden for, at der sker noget andet end planlagt, er høj.

Lav forståelse, høj hastighed og lav sigtbarhed indebærer en kompleksitet, der kan opleves lidt som at træde på speederen i tåget vejr - utrygt og risikofyldt.

GÅ DIGITALISERINGEN I MØDE Med ovenstående vilkår kan det synes svært, næsten umuligt, at lede digitalisering.

Et rigtigt godt sted at starte er dog fagligheden og ledelsesværdierne. Digitalisering må tage udgangspunkt i den faglige kerneopgave – ikke omvendt.

Derfor er fagligheden som eksempelvis ingeniør eller biolog rigtig velegnet til at vurdere, hvornår og hvordan digitalisering kan bidrage til løsningen af kerneopgaven.

Et andet redskab er de ledelsesværdier, som mange har arbejdet med i kølvandet på ledelseskommissi-

24

TEKNIK & MILJØ

onen. Nogle ledere har endda nedskrevet deres personlige ledelsesgrundlag. Disse overvejelser om eget ståsted kan være nyttige i vurderingen af digitaliseringsprojekter, fordi man hurtigt møder etiske eller demokratiske spørgsmål som: Er borgerne trygge ved, at vi bruger kameraer eller teledata til at overvåge trafikmønstre? Hvad betyder det for medarbejderen at have en maskine som nærmeste kollega? Hvad betyder det for borgeren at blive mødt af en chatbot, som kender alle svar i en database, men ikke forstår ordet ”charterferie” - i stedet for en rådgiver, der hedder Kirsten, og som kan tale med om at være på charterferie?

Med faglighed og personlige ledelsesværdier i rygsækken er man bedre rustet til at gå digitaliseringen i møde, hvilket er en mere holdbar strategi end at ”dukke sig” for digitaliseringen og tælle dagene til pensionen. Man behøver ikke at have det sorte bælte AUGUST 2021

DIGITALISERING

Som topleder kan en udfordring ved at lede digitalisering være at give slip på styringen. Selv om det kan være utrygt, så er det nødvendigt at slippe kontrollen, da man sjældent har den nødvendige forståelse af fagligheden eller teknologierne. Til gengæld er det vigtigt, at toplederen sætter retningen og rammerne. i IoT og kunstig intelligens. Til gengæld behøver man at mobilisere en nysgerrighed for at udforske nye teknologier og muligheder, hvis man selv vil have fat i tøjlerne på digitaliseringen. Det er et valg, man aktivt kan gøre som leder.

LEDELSESOPGAVEN I DIGITALISERING Som topleder kan en udfordring ved at lede digitalisering være at give slip på styringen. Selv om det kan være utrygt, så er det nødvendigt at slippe kontrollen, da man sjældent har den nødvendige forståelse af fagligheden eller teknoAUGUST 2021

logierne. Til gengæld er det vigtigt, at toplederen sætter retningen og rammerne. Det er også en topledelsesopgave at følge op og vurdere, om pilotprojekter skal skaleres eller lukkes ned – ellers kan der hurtigt opstå en masse tidsrøvende projekter, som ikke bidrager til at opfylde strategien.

Mange fagmedarbejdere er selvmotiverende, når det handler om faglige opgaver som en arkitekturpolitik eller plejeplan for de grønne områder. Sådan er det ikke nødvendigvis, faktisk sjældent, med digital omstilling. Derfor er det også en topledelsesopgave at ska-

be begejstring og tro på, at de prioriterede digitaliseringsprojekter kan give gevinster. Det må rigtigt gerne være sjovt, så det sociale element må ikke undervurderes, og topledelsen må naturligvis selv gå forrest og prøve mulighederne af – og begå fejl.

Topledelse af digital omstilling kan derfor minde om at ”lede en bevægelse”, hvor det er vigtigt at sætte en retning, inspirere, lytte og fjerne sten på vejen, men ellers lade fagfolkene køre projekterne i praksis.

På chefniveauet er det til gengæld en central opgave at sætte både fagligheden i spil og struktur på digitaliseringsprojekter og den samlede digitale omstilling. Det kræver både systematik og en stor fleksibilitet til at arbejde sammen på tværs af fagligheder. Det er nemlig chefniveauet, som må agere oversætter mellem de meget forskellige sprog, som indgår, når eksempelvis miljø- og digitaliseringsmedarbejdere skal arbejde sammen om klimaindsatser.

Behovet for oversættelse er dog ikke bare horisontalt på tværs af organisationen, men også vertikalt i organisationen mellem strategi og praktisk udførelse af f.eks. smart city-projekter.

Som team- eller frontlinjeleder er den digitale ledelsesopgave især at realisere projekter og skabe resultater. Derfor er der behov for en stor handlekraft, men samtidig at finde den anvendelse af teknologierne, som passer til driften og medarbejdernes faktiske kompetencer. Tilsvarende er det også vigtigt at få meldt tilbage, hvis den indkøbte teknologi ikke virker efter hensigten, eller der opstår andre udfordringer, herunder ikke mindst i mødet med borgerne. F.eks. kan det vise sig effektivt at starte en byggesagsbehandling med et fysisk møde, så man undgår misforståelser og ansøgninger med mangelfulde oplysninger.

PRØV DET AF Digitalisering kan utrolige ting, men kan også være rigtigt bøvlet.

Som regel ved vi det ikke fra starten. En tidligere teknisk chef-kollega havde for vane at sige: ”Skal vi ikke prøve det?” n TEKNIK & MILJØ

25

DIGITALISERING

Vi skal udnytte de teknologiske muligheder i den grønne sags tjenest Med klimaforandringerne står vi som samfund over for en lang række udfordringer, som skal håndteres i de kommende år. Det handler både om investeringer og planlægning til at begrænse drivhusgasudledninger, og det handler om investeringer og planlægning til at håndtere de klimaforandringer, som vil opstå under alle omstændigheder.

Heldigvis oplever vi i disse år også store teknologiske landvindinger, som kan hjælpe os med at nå i mål.

TEKST / SØREN DALL-HANSEN

Digitaliseringschef, Aarhus Kommune & STINE LETH RASMUSSEN

Vicedirektør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

26

TEKNIK & MILJØ

D

et kræver dog, at vi er villige til at teste, udforske potentialer og samarbejde om at få omsat nye teknologier til brugbare løsninger, som kan hjælpe os med en grøn omstilling, som både er ambitiøs, smart og omkostningseffektiv.

Det er rammen for et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Sammen vil vi se, hvor langt vi kan nå med forskellige nye teknologier og metoder inden for dataområdet.

For Aarhus Kommune handler det om at løse nogle konkrete behov i udviklingen af Aarhus.

Aarhus har sat et meget ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i 2030, ligesom kommunen har en vision om at gøre byen mere ’liveable’.

Hvis de to ting skal blive til virkelighed inden for en kort årrække, så gælder det om at finde nye løsninger på både eksisterende og nye udfordringer.

For Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er opgaven at få sat flere data i spil og bidrage til en dataunderstøttet grøn omstilling af hele det danske samfund.

For Aarhus Kommune handler det om at løse nogle konkrete behov i udviklingen af Aarhus.

Aarhus har sat et meget ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i 2030, ligesom kommunen har en vision om at gøre byen mere ’liveable’. Hvis de to ting skal blive til virkelighed inden for en kort årrække, så gælder det om at finde nye løsninger på både eksisterende og nye udfordringer.

Det gælder både geodata, som styrelsen selv producerer, men også data fra andre myndigheder, som styrelsen kan være med til at berige, sammenstille og gøre mere anvendelige.

Tilsammen giver det et godt match, hvor Aarhus kan få bistand til at udvikle nye løsninger, og SDFE får mulighed for at teste dataløsninger i en mindre skala som afsæt for at vurdere potentialerne for mulige nationale løsninger.

SAMLET ADGANG TIL DATA OM ENERGI OG FORSYNING Vi har udvalgt 4 konkrete områder som første nedslagspunkter for samarbejdet.

Et af områderne, vi vil samarbejde om, er, at få skabt samlet adgang til flere data om energi og forsyning relateret til forbrug, produktion og distribution. Aarhus Kommune har i samarbejde med de fire store energiforsyningsselskaber i Aarhus udarbejdet AUGUST 2021

DIGITALISERING

te

Her vil vi især fokusere på udviklingen af automatiske metoder til løbende ajourføring af 3D-bymodellen. På trods af, at mange kommuner i dag arbejder med 3D-modeller, findes der ingen veludviklet, standardiseret og afprøvet ajourføringsmodel for dem.

Vi vil med 3D-samarbejdet også se nærmere på, hvordan et kvalitetsløft af eksisterende grunddata, som f.eks. Danmarks digitale højdemodel kan styrke 3D-modeller som kommunalt planlægnings- og analyseværktøj.

DATA TIL HÅNDTERING AF KLIMAÆNDRINGER De kommende år byder på ændringer i klimaet, blandt andet i form af øgede nedbørsmængder. Det kræver investeringer og tilpasninger i infrastrukturen, særligt i en storby, hvor bygninger, veje og andre ’hårde’ overflader gør det vanskeligt for vandet at finde ned i undergrunden. Derfor vil vi undersøge, hvordan vi gennem anvendelsen af data i fællesskab kan få løst nogle af de helt konkrete behov og problemstillinger, som relaterer sig til øgede vandmængder i byen. Det handler bl.a. om adgang

til data som befæstede arealer, belægningstyper, nedsivning og afstrømning, jordens vandindhold, dybden til terrænnært grundvand mm.

MERE MOBILITET I AARHUS Endelig er mobilitet en vigtig faktor i Aarhus’ vision om at blive mere ”liveable”. SDFE og Aarhus Kommune har i flere år samarbejdet om testplatformen TAPAS, der tester, hvordan muligheden for at fastslå en meget præcis position med frit tilgængelige satellitdata kan bruges til at skabe smarte løsninger. Det vil vi fortsætte med, og f.eks. i de kommende år teste en elektronisk blindestok, som kan guide blinde og svagtseende sikkert gennem byrummet sammen med virksomheden CaneX. Fælles for de forskellige spor er, at det endelige udbytte ikke er sikkert, men dækker over lovende muligheder for at adressere presserende udfordringer med teknologier og data. Og når vi gør det sammen, kan vi højne kvaliteten og bedre udnytte potentialerne, så vi i sidste ende får løst de bundne opgaver, som ligger foran os n

en ambitiøs energistrategi, hvor data og sektorkobling er centrale fokusområder. I samarbejdet vil vi se nærmere på både databehov og tekniske muligheder for at udstille data, så de er tilgængelige for flere.

BEDRE ANVENDELSE AF 3D-BYMODELLER Et andet projekt handler om at optimere anvendelsen af en 3D-bymodel, som allerede i dag er et vigtigt redskab for Aarhus Kommune til at skitsere forskellige løsninger og inddrage borgerne i dialogen om udviklingen af den bæredygtige by.

AUGUST 2021

Aarhus kan få bistand til at udvikle nye løsninger, og SDFE får mulighed for at teste dataløsninger i en mindre skala som afsæt for at vurdere potentialerne for mulige nationale løsninger.

TEKNIK & MILJØ

27

DIGITALISERING

ET SAMFUND I BEVÆGELSE

Der har længe været gang i udviklingen af automatisering, robotter og droner i Danmark – såvel hos virksomheder som i det offentlige. Snart vil europæiske satellitprogrammer accelerere på den udvikling ved at give adgang til signaler om genstandes position med en markant højere nøjagtighed end i dag. Det åbner for nye anvendelser og vil ændre indretningen af vores samfund markant. Vi skal dog være på forkant med udviklingen, så vi udnytter de nye teknologier bedst muligt.

TEKST / BO FRISTED OG SØREN DALL-HANSEN

Aarhus Kommune & NIELS ANDERSEN

DTU Space & MARTIN SKJOLD GRØNTVED OG JO SKOTTE JOHANSSON

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Ny "hjulbenet" gadefejer i Aarhus: Skodrobotten er et illustrativt eksempel på de nye muligheder med nøjagtige bevægelsesdata efter satellitsignaler.

I

Aarhus er man blevet træt af cigaretskod i det offentlige rum. Normalt ville man her ansætte flere gadefejere, men i stedet er man nu i gang med projektet ”Skodrobotten”, hvor en selvstyrende robot skal opsamle cigaretskod. Projektet anvender data fra satellitter til at styre og navigere, men også til at kameraet på robotten kan detektere og kende positionen på cigaretterne, som skal opsamles.

Selv om der er tale om et projekt i sin vorden, så er Skodrobotten et godt eksempel på de muligheder, der opstår, når vi anvender meget nøjagtige bevægelsesdata efter satellitsignaler.

Bevægelsesdata er en central del af fundamentet for vores digitale udvikling, der sammen med bl.a. udbredelsen af 5G-netværk, sensorer og kunstig intelligens åbner døren for helt nye måder at løse opgaver

28

TEKNIK & MILJØ

på i kommunerne, bl.a. ved at udnytte automatiserede maskiner og realtidsdata om byen.

Men vi skal være på forkant med udviklingen og have rammerne på plads, så teknologien ikke stikker af fra os.

SMARTERE KOMMUNAL OPGAVELØSNING De fleste kender satellitnavigationssystemet GPS, men i dag findes flere og bedre systemer. Under ét kaldes navigationssatellitterne for GNSS (Global Navigation Satellite System), og det er ved hjælp af dem, at vi med vores smartphone kan finde ud af, hvor vi er inden for få meter. Efter en årelang udvikling og en investering på omkring 100 milliarder kroner har EU også fået sit eget navigationssystem, Galileo.

På vores smartphone opnår vi i dag nøjagtighed på AUGUST 2021

DIGITALISERING

Skodrobotten er et projekt i sin vorden.

Bevægelsesdata åbner døren for helt nye måder at løse opgaver på, men vi skal sikre, at brugen af data foregår transparent og tillidsbaseret.

flere meter, som er godt nok til de fleste anvendelser. Men en præcision på få meter er stadig for upræcist for f.eks. autonome køretøjer, der bevæger sig rundt i byrummet.

Fra 2022 vil Galileo tilbyde en gratis High Accuracy Service (HAS), der kan blive en innovationsdriver på verdensmarkedet, da den på få sekunder fastslår brugerens position med en præcision på minimum 20 cm.

DTU, Aarhus Kommune og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har i flere år samarbejdet om testplatformen TAPAS, der med jordbaserede målestationer har taget forskud på de muligheder, som kommer med HAS. Skodrobotten muliggøres af TAPAS, men bevægelsesdata tilbyder flere muligheder for den kommunale forvaltning.

Et område med stort potentiale er mobilitet og logistik, hvor bevægelsesdata tilbyder et realtids-overblik til planlægning af vejen fra A til B, der f.eks. tager højde for kørselsflåden, opgaver og trafik. Det kan optimere planlægning og muliggøre en grøn trafikafvikling. Derudover vil selvstyrende droner og robotter i stigende grad kunne bidrage til den kommunale opgaveløsning, så man vil kunne flytte ressourcer til AUGUST 2021

andre områder. Aarhus Kommune har f.eks. optimeret deres opmålingsopgaver med TAPAS og en kamerabaseret drone. Med dronen har kommunen reduceret deres tidsforbrug markant til detaljeret kortlægning, hvor dronen med højnøjagtig data kan lave volumenberegninger af terrænet og generere 3D-modeller af bygninger til brug i forvaltningen.

NYE KRAV TIL INFRASTRUKTUREN Med de nye muligheder kommer også en række udfordringer, som udspringer af, at vi taler om et helt nyt område med flere uafklarede spørgsmål.

Det er klart, at hvis den kommunale opgaveløsning skal basere sig på f.eks. droner, selvkørende enheder eller trafikstyring efter store mængder trafikdata i realtid, så vil der være høje krav om driftssikkerhed og sikkerhed i det hele taget, så vi ikke ser kommunens droner flyde rundt på gaden eller komme i karambolage med bygninger eller borgere pga. nedbrud eller udfald af signalerne.

Positionering fra Galileo er tilgængelig for alle, men værdien af bevægelsesdata ligger ofte i kombination med andre teknologier og data. I dag ses en tendens

mod, at globale teknologivirksomheder opbygger forretningsmodeller baseret på deres fulde ejerskab i værdikæden. En sådan udvikling kan have stor betydning for adgangen til forretningskritiske data og fremtidens forretningsmodeller for små og mellemstore virksomheder. Ligeledes risikerer kommuner at blive ”låst fast til” proprietære standarder og løsninger, som det kendes fra IoT-området.

Endelig er der hensynet til privatliv. Med markant øgede mængder data og muligheden for at kunne følge enheder mere nøjagtigt, så øges også risikoen for misbrug af borgernes data. Bevægelsesdata kan muliggøre løsninger til både brugere og samfund, men vi er nødt til at sikre, at brugen af data foregår på en transparent og tillidsbaseret facon, der står mål med gevinsten.

ET STÆRKT FUNDAMENT FOR FREMTIDENS SMARTE SAMFUND I dag understøtter positioneringstjenesterne ved GNSS næsten 24% af det danske BNP. Som teknologien udvikler sig, vil vi i fremtiden blive endnu mere afhængige af GNSS. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund får lagt en plan for, hvordan vi ønsker at anvende bevægelsesdata, og hvordan vi sikrer en høj forsyningssikkerhed og beskyttelse af privatliv og tillid i befolkningen.

Det kræver et fokus på positioneringstjenester som en del af den grundlæggende digitale infrastruktur, der skal bidrage til at styrke samfundets innovationskraft og håndtere de risici, der følger med.

På den baggrund kan bevægelsesdata skabe fundamentet for en større grad af automatisering og realtidsplanlægning, udbrede brugen af autonome robotter, droner og en større platformsøkonomi, hvor data bringes i spil. Det vil åbne nye døre for den grønne omstilling, for dansk konkurrencekraft og være vigtigt for en fortsat høj offentlig service n TEKNIK & MILJØ

29

DIGITALISERING

Anvendelse af satellitdata i klimastyring

En nøjagtig DVR90 kote (højde) er en forudsætning for alle bygge- og anlægsarbejder og er i særdeleshed en vigtig parameter i forbindelse med klimasikring til beskyttelse af mennesker, dyr og ejendom i oversvømmelsestruede områder. Men når vandet stiger med ny hast, og landet konstant er i bevægelse, er der brug for nye redskaber.

TEKST / KARSTEN VOGNSEN

Chefkonsulent, Geopartner Inspections & NIELS BROGE,

Chefkonsulent, Geopartner Inspections

30

TEKNIK & MILJØ

S

atellitdata anvendes i dag i rigtig mange sammenhænge og af en bred vifte af danske myndigheder. Det vidner den nyligt udkomne publikation ”Danske anvendelser af Copernicus – 50 anvendelser af jordobservationer fra satellitter” meget tydeligt om.

Geopartner Inspections er også forbruger af de nye satellitdata og har lavet en forretning

Et dynamisk fikspunkt. Installation for Kystdirektoratet i tilknytning til vandstandsmåler på Thyborøn havn. Fikspunktet er udstyret med en radarreflektor til korrektion af DVR90 koten i nær-real-tid.

ud af at omsætte de mange komplekse satellitdata til viden om og kortlægning af landoverfladens bevægelser. Viden om landhævning og sætninger er vigtig information i klimatilpasningen, som sammen med data om vandstand, grundvand, højvandsstatistik og nedbør udgør fundamentet for at kunne designe den mest optimale og effektive indsats for at imødegå effekterne af et ændret klima.

NØJAGTIGE HØJDER ER AFGØRENDE En nøjagtig DVR90 kote (højde) er en forudsætning for alle bygge- og anlægsarbejder og er i særdeleshed en vigtig parameter i forbindelse med klimasikring til beskyttelse af mennesker, dyr og ejendom i oversvømmelsestruede områder.

Koten fastsættes med reference til den danske verAUGUST 2021

DIGITALISERING

gen tikalreference DVR90, som er et øjebliksbillede af middelvandstand anno 1990. Referencen eller højdesystemet er baseret på landsdækkende præcisionsnivellementer, der er koblet sammen med 10 vandstandsmålere, som drives af DMI. Vandstandsmålerne er placeret i danske havne med en passende geografisk spredning, der er repræsentativ for beregning af en middelvandstand i de danske farvande.

NY REFERENCE DVR90 nærmer sig pensionsalderen med hastige skridt, fordi landbevægelser (post-glacial landhævning og lokale sætninger) i kombination med den stigende middelvandstand siden 1990 har betydet, at land og vand har nærmet sig hinanden med mellem 3 og 10 cm. De største afvigelser finder man i Sønderjylland og de mindste i Nordjylland. Problemet kan imødekommes ved at etablere en ny national højdereference, men der er endnu ikke udmeldt konkrete planer herfor, og det vil heller ikke løse den dynamiske dimension af problemet, som fremover vil forstærkes af, at vandstanden forventeligt vil stige i et accelererende tempo, og at landet fortsat er i konstant bevægelse.

SDFE har myndighedsansvaret for referencenettet i Danmark og vedligeholder det overordnede fikspunktnet bestående af et grovmasket hovednet.

Den resterende del af fikspunkterne bliver i store dele af landet ikke vedligeholdt, og det vil med stor sandsynlighed medføre, at fikspunkterne vil forsvinde over tid, samtidig med at koten på de resterende punkter bliver fejlbehæftet grundet sætninger – ikke mindst i de lavest beliggende områder. Hertil kommer, at de hurtige GNSS-systemer ikke kan levere de ønskede nøjagtigheder på 1 – 2 cm i højden. En varslet ny geoidemodel vil forbedre nøjagtigheden, men den vil ikke kunne fjerne GPS-fejlen på ellipsoidehøjden.

AUGUST 2021

DET DYNAMISKE FIKSPUNKT For at imødekomme brugernes behov for nøjagtige højdereferencer har Geopartner Inspections udviklet ”Det dynamiske fikspunkt”, som har en række anvendelsesmuligheder.

Det dynamiske fikspunkt består af en radarreflektor, som giver et meget kraftigt retursignal i et billede optaget fra en radarsatellit. Det betyder, at det ved hjælp af tidsserier af radarbilleder er muligt at beregne bevægelsen over tid, herunder den vertikale bevægelseskomponent for reflektoren. På den måde kan der sikres en opdateret DVR90 kote – ligesom eventuelle lokale sætninger kan afdækkes. Ved at tilknytte en vandstandsmåler, hvor der er beregnet absolutte rater for vandstandsstigningen, kan disse vandstandsstigningsrater korrigeres for landhævningen. På den måde kan vandstandsstigningen adskilles fra landbevægelsen ved vandstandsmåleren, og fejlen på DVR90 referencen forårsaget af landbevægelser kan korrigeres tæt på realtid.

Reflektoren er også udstyret med et fikspunkt, som indmåles i forhold til SDFE`s overordnede fikspunktnet, samt et skruegevind til placering af en GNNS-antenne. Reflektoren fungerer på den måde både som et vedligeholdt

fikspunkt, samtidig med at den kan benyttes som basestation for enkeltstations GPS (RTK) i sit nærområde.

Dynamiske fikspunkter kan desuden anvendes som vedligeholdte paspunkter i forbindelse med kortlægning fra drone og fly.

Dynamiske fikspunkter kan derfor fungere som rygraden i en bred vifte af kommunale såvel som kommercielle anvendelser i de kystnære områder, herunder: • Planlægning, projektering og etablering af nye kystnære boligområder • Havneudvidelser, nye kajanlæg og moler • Klimasikring af eksisterende fast ejendom og øvrige værdier i over svømmelsestruede områder • Prognoser om nedsat kapacitet, bagfald og renoveringsbehov for spildevandsledninger n

DYNAMISKE FIKSPUNKTER Et grovmasket net af dynamiske fikspunkter vil i stor udstrækning kunne afhjælpe de største problemer i forbindelse med det nedslidte lokale højdefikspunktnet – ligesom det vil give mulighed for at anvende GPS som primær opmålingsmetode, da de korte afstande mellem master og rover giver en bedre nøjagtighed (1 – 2 cm), blandt andet fordi fejlbidraget fra geoidemodellen tilnærmelsesvis vil blive elimineret.

TEKNIK & MILJØ

31

DIGITALISERING

BEDRE VEJVEDLIGEHOLD MED KUNSTIG INTELLIGENS

Teknologien inden for billedgenkendelse er nu så moden, at den kan bruges til at genkende de relevante typer af vejskader og klassificere vejnettets tilstand ud fra fotos, der er taget med blot en smartphone. Det kan spare både penge og CO2.

TEKST / JOHAN BENDER

Direktør, Pluto Technologies ApS

32

TEKNIK & MILJØ

S

iden romerne har velholdt infrastruktur været afgørende for et sammenhængende samfund.

For at sikre en optimal levetid har veje, ligesom andet infrastruktur, et løbende vedligeholdelsesbehov. Romerske vejingeniører gennemførte da også systematiske tilsyn af vejtilstanden.

De visuelle inspektioner anvendes stadig, men er en metode, der har sine begrænsninger - ikke mindst fordi den er ressourcekrævende at gennemføre. Vor tids veje nedbrydes nok også væsentligt hurtigere end de romerske, som blandt andet stadig ses uden for Rom. I dag oplever mange kommuner bl.a. udfordringer med: - Begrænsede ressourcer til vejvedligeholdelse - Dokumentationskrav for løbende vejtilsyn - Konsulentomkostninger tilknyttet vejdata - Stigende antal af borgerhenvendelser En landsdækkende undersøgelse vurderede det samlede efterslæb på vejvedligeholdelse i de danske kommuner til i alt 4,9 mia. kroner tilbage i 2016 (kilde KTC). Et relevant spørgsmål er derfor, hvordan

kommunerne kan få mere ud af de ressourcer, som er til rådighed i dag. Her kan kunstig intelligens være behjælpelig. Med blot en smartphone kan vejskaderegistreringer indsamles i et digitalt overblik.

OPTAGELSER FRA VEJEN MED BILLEDGENKENDELSE Pluto Technologies er et dansk startup, som med kunstig intelligens har sat sig for at revolutionere vejvedligeholdelsen. Teknologien inden for billedgenkendelse er nemlig nu så moden, at den kan bruges til at genkende de relevante typer af vejskader og klassificere vejnettets tilstand ud fra fotos, der er taget med blot en smartphone. Dette giver kommuner mulighed for at danne sig et løbende digitalt overblik, hvorfra prioriteringer kan optimeres.

Helt lavpraktisk installeres smartphones i forruden af kommunale tjenestebiler. Herfra registrerer en app på telefonen automatisk skader i vejen, vejinventar, m.fl. med billeddokumentation og tilhørende GPS

AUGUST 2021

DIGITALISERING

spare en del ressourcer. Deres fejebil kører gennem det fulde vejnet (stier og veje) cirka fire gange på et år.

Sådan fungerer Pluto.

koordinater. Samtlige registreringer visualiseres på et web-kort, som minder om Google Maps.

Kommunens beslutningstagere får dermed overblik over skadesniveauet på alle dele af vejnettet og kan samtidig zoome ind og se konkrete skadesbilleder på den enkelte vej. Dette giver mulighed for at se nærmere på skader og strækninger, inden der træffes beslutning om eventuelt at tage ud til fysisk undersøgelse.

Kommunerne sparer dermed penge til vejtilsyn, reducerer deres samlede CO2 udledning fra kørsler, og der åbnes op for nye og mere effektive måder, hvorpå vedligeholdelsen kan planlægges, varetages og dokumenteres.

OPGRADERING AF FEJEBILER Systemet anvendes i dag hos Aabenraa, Albertslund og 7 andre danske kommuner. I Albertslund Kommune har de installeret systemet i frontruden af deres fejebil, således at registreringer indsamles automatisk, når vejene bliver fejet. Med denne opsætning forventer driftsleder Allan Sibbern fra Albertslund Kommune at kunne opgradere og opkvalificere vejtilsynet samt

SYSTEMET UDVIKLER SIG Et af kendetegnene med løsninger, som anvender kunstig intelligens, er, at de kontinuerligt forbedrer sig, når datamængden øges. Med Plutos løsning betyder det, at nøjagtigheden øges i takt med, at systemet får adgang til at analysere flere billeder. I februar 2020 testede Pluto Technologies og Vejdirektoratet således løsningen på stisystemer. Systemets algoritmer var på dette tidspunkt kun bekendt med kommuneveje og lavede flere tydelige fejl. Systemet blev efterfølgende trænet til bedre at forstå forholdene omkring stier, og i april 2020 var resultaterne allerede langt bedre. Vejdirektoratet besluttede efterfølgende at indgå i en pilot med henblik på hovedeftersyn af stisystemer.

- Vejdirektoratet har arbejdet henimod objektiv skadesregistrering på statsvejene nogle år, men der har manglet en god objektiv metode til skadesregistrering på vores stier. Plutos løsning virker interessant, da den er hurtig og effektiv, giver en ensartet vurdering, og ikke mindst er alle skader dokumenteret med billeddata, så detailundersøgelser kan foretages fra kontoret, forklarer Niels Skov Dujardin, ingeniør ved Vejdirektoratet n

KOMMUNEN SOM MEDSPILLER ”Vi har indgået et flerårigt udviklingssamarbejde med Pluto Technologies. Det gør vi, fordi vi tror meget på de kommende fremtidige muligheder i kunstig intelligens. Målet er at øge vores forretningsinformation, reducere omkostninger samt automatisere indenfor flere dele af organisationen. De nye AI-teknologier observerer allerede nu de samme asfaltskader som vi selv gør – helt objektivt, men med en væsentligt højere hastighed og præcision.”

Jakob Scholdan – Ingeniør ved Driftsenheden, Aabenraa Kommune.

AUGUST 2021

På billedet fra højre ses Gert (VD), Johan Bender (Pluto) og Jesper Henrichsen (Pluto).

TEKNIK & MILJØ

33

DIGITALISERING

FRA BUSPRIORITERING TIL INTELLIGENT TRAFIKSTYRING Hillerød Kommune har længe haft et system til prioritering af busser, så de får grønt lys ved trafiksignalerne, mens tværgående trafik får lov at vente. Nu tager kommunen busprioritering til næste niveau og indfører intelligent, web-baseret styring af signalerne – til gavn for passagerer og køreplan.

TEKST / GORDON VAHLE

Journalist, Sciencejournalist.dk FOTOS / Søren Staun Petersen

’Bus til tiden’ er den vigtigste parameter for, om borgerne vælger den kollektive trafik.

S

å kom bussen … endelig! Den er næsten fuld.

Du maser dig ind, får en ståplads allerbagerst og kigger ud af bagruden. Den næste bus kører ind på stoppestedet …

Den er tom.

De fleste, som har prøvet at tage bussen i myldretiden, kender problemet med de overfyldte og forsinkede busser. Den første bus stopper ved alle stoppesteder for at sætte passagerer af, og så står alle de ventende passagerer på ved samme lejlighed. Bus nr. 1 bliver mere og mere fyldt og mere og mere forsinket, mens nr. 2 følger lige i hjulsporet. Den følger køreplanen, og her er god plads.

- Vi ønsker som mange andre kommuner at fremme den kollek-

tive trafik mest muligt – af hensyn til mobiliteten, fremkommeligheden, miljøet og klimaet. Derfor bestemte vi allerede i 2014 at indføre signalprioritering for busserne ved 13 lyskryds. Når bussen kommer hen til lyskrydset, skifter lyssignalet til grønt i bussens retning, fortæller John Halkær Kristiansen, der indtil for nylig var projektleder i Trafik, Vej og Park i Hillerød Kommune.

Nu har Hillerød Kommune som et af de første steder i Danmark fået et nyt virtuelt busprioriteringssystem.

TEKNIKEREN KAN BLIVE HJEMME - ’Bus til tiden’ er den vigtigste parameter for, om borgerne vælger

den kollektive trafik, og det gamle busprioriteringssystem kunne såmænd også få busserne lidt hurtigere gennem byen i myldretiden. Da bussen ikke skulle vente på grønt lys, kunne køreplanen holdes så nogenlunde. Til gengæld gav det andre problemer, oplyser John Halkær Kristiansen.

De fleste busprioriteringssystemer bygger på, at bussen sender en kommando til lyssignalet om at skifte til grønt, når bussen befinder sig i en bestemt position 34

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

DIGITALISERING

i forhold til trafiklyset. Detekteringen af bussen kan foregå ved spoler i vejen, fotoceller, eller ved at bussen sender et radiosignal til en modtager ved trafiklyset. Det sidste kan så enten ske automatisk, eller ved at buschaufføren manuelt sender en besked til trafiklyset om at skifte.

- Der var en del hardware både i busserne og ved trafiklysene, og det var faktisk den væsentligste grund til, at vi fik et nyt system.

Med det gamle system skulle vi regelmæssigt tjekke, om hardwaren i krydset fungerede. Vi måtte sende en tekniker ud i krydset og manuelt kontrollere funktionen.

Nu kan vi se det fra kontoret, og vi

SKRÆDDERSYET PRIORITET Seniortekniker Ole Meyer fra Swarco, der har leveret det nye busprioriteringssystem til Hillerød Kommune, oplyser, at netop fravær af hardware er forskellen på de busprioriteringssystemer, man kunne få i 2014, og de moderne systemer, der benytter den nyeste teknologi.

- Der er kun en GPS-kommunikationsenhed i bussen. GPS-positionen bruges af et cloud-baseret centralt system, som får trafiklyset til at skifte til grønt, når betingelserne for det er til stede, forklarer Ole Meyer.

Man kan selv bestemme, hvilke algoritmer, der skal få lyset til at

Fravær af hardware er forskellen på de busprioriteringssystemer, man kunne få i 2014, og de moderne systemer, der benytter den nyeste teknologi. Der er kun en GPSkommunikationsenhed i bussen. GPS-positionen bruges af et cloud-baseret centralt system, som får trafiklyset til at skifte til grønt, når betingelserne for det er til stede.

kan løbende flytte de steder, hvor busserne skal prioriteres, uden at skulle skære nye spoler eller installere udstyr i nye kryds, siger John Halkær Kristiansen - Desuden mente vi, at det var lidt dobbeltkonfekt, at vi skulle have ekstra udstyr i busserne, når de i forvejen er forsynet med GPS, tilføjer han.

AUGUST 2021

skifte. Styring og overvågning af bustrafikken foregår fra en pc, der kan placeres hvor som helst. Systemet har et web-interface, hvor der i realtid er adgang til trafikdata og overblik over fremkommeligheden.

Det er nemt at skalere op eller ændre, hvis der skal tilføjes nye ruter, nye trafiklys eller ændres på de parametre, som får lyset til at skif-

te. Derfor er det let at tilpasse til den enkelte kommunes eller det enkelte trafikselskabs behov. Busprioriteringen kan også afpasses efter trafiksituationen, det aktuelle antal passagerer, særlige begivenheder, vejarbejder mv.

SAMARBEJDE MED MOVIA - Man kan f.eks. give grønt lys til en forsinket og fyldt bus, uden at den efterfølgende tomme bus følger med over krydset. Og hvis to busser ankommer samtidigt fra hver sin vej til et lyskryds, kan man lade den mest fyldte eller mest forsinkede bus passere først, så generne bliver mindst mulige, siger Ole Meyer som et eksempel på den fleksibilitet, man opnår ved at gå fra hardware til software.

I Hillerød har man dog i første omgang valgt at køre videre med de samme algoritmer for prioritering af busser, som man havde i det gamle system.

John Halkær Kristiansen fik efter interviewet nyt job som afdelingschef i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hans efterfølger, projektleder Morten Skibstrup Nikolajsen, varetager nu opgaverne om busdriften i Hillerød Kommune og har helt fra starten fulgt projektet fra nærmeste hold.

- Vi vil nu i samarbejde med Movia, der står for busdriften i Hillerød Kommune, indsamle data om blandt andet fremkommelighed, rejsetider og drift. Og så vil vi sammen definere, hvilke muligheder vi vil bruge, så vi får den optimale løsning for kommunen og borgerne, siger Morten Skibstrup Nikolaisen.

KORTERE REJSETIDER OG BEDRE MILJØ Han er ikke i tvivl om, at der vil komme flere fordele med det nye busprioriteringssystem, efterhånden som kommunen tager de forskellige muligheder i brug.

- Vi ønsker at få flere brugere af den kollektive trafik. Det kan vi gøre ved kortere rejsetider, en mere smidig kørsel gennem trafikken og ved at skabe mere plads i busserne. Vi får mindre trængsel både i busserne og på vejene, bedre miljø og mindre CO2-udledning.

Samtidig er både etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne med virtuel busprioritering lavere, fordi der er så lidt hardware, der skal investeres i og vedligeholdes. Nu glæder vi os til at finde ud af, hvordan vi kan bruge systemets fleksibilitet og indbyggede muligheder til at gøre busrejsen til en endnu bedre oplevelse, siger Morten Skibstrup Nikolajsen n TEKNIK & MILJØ

35

DIGITALISERING

Understøttelse af fremtidig større datadreven drift og vedligehold af vejene TEKST / JENS HOLMBOE

Vejdirektør, Vejdirektoratet

D

Vejdirektoratet vil udnytte fremtidige datadrevne muligheder for at effektivisere styringen samt minimere levetidsomkostningerne for vedligehold af belægninger og broer og har derfor købt et nyt asset management system.

optimere processer på den del af asset management, der handler om drift og vedligeholdelse af belægninger og bygværker. På sigt vil vi udvide vores fokus til også at favne øvrige assets som f.eks. afvandingssystemer og vejudstyr.

Nye effektive metoder til tilstandsregistrering, som en nye infrastrukturaftale FOKUS PÅ TVÆRGÅENDE f.eks. droner og brug af kunstig intelligens i analyse i Folketinget har trukket DRIFT OG VEDLIGEHOLD af data, er bare nogle af de muligheder, vi har for at overskrifter henover somEt centralt mål med et fremtidigt effektivisere drift og vedligehold af vejene. Dette vil set-up for asset management er meren. Det er meget store være gældende for statsvejene – men potentialet vil at minimere vejnettets samlede og spændende opgaver, som Vejdivære for hele vejsektoren. levetidsomkostninger samtidig rektoratet står over for. Måske lidt I første omgang har vi i Vejdirektoratet fokus på at med, at vi opretholder det aftalte upåagtet indeholder aftalen også en styrkelse af kapitalbevarende vedligehold af statsvejene. Det er selvsagt vigtigt, at der også er midler til vedligehold af de eksisterende veje, hvis vi skal have en velfungerende infrastruktur. For atProjektmodeller kunne underbygge og dokumentere det langsigtede og økonomisk optimale niveau for investeringer i vedligehold har vi brugt vores egne udviklede asset management systemer (forvaltningssystemer) – DANBRO Projektering og Vejman.dk/belægningsoptimeDesign B) TilstandsNye veje A) Registrering ring. Systemer som også bruges af Anlæg måling af Assets en lang række kommuner. Ud over alt det fagligt styringsmæssige, disC) se systemer indeholder, har vi kunNedbrydningsnet vise beslutningstagere, hvad de H) Opfølgning /levetidsmodel øgede omkostninger er ved udskudt og rapportering el. vedligeholdsDrift og vedligehold. Populært hvad er ÅOP, politik vedligehvis man udskyder vedligehold.

G) Opdatering hold Men på trods af at disse asset af registrering management systemer har tjent os D) Optimering og tilstand godt, så er der et stort potentiale i at udnytte fremtidige datadrevne muligheder for yderligere at F) Udførelse i effektivisere styringen samt minimarken E) Tværgående mere levetidsomkostningerne for prioritering belægninger og bygværker. Og det gælder også alle alt andet udstyr m.m., som udgør de samlede aktiver (assets) på vejene.

Projektmodeller: Overordnede processer for Asset Overordnede processer for AM i VD Management i Vejdirektoratet

36

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

DIGITALISERING

Hvert år indsamler Vejdirektoratets målebiler data om vejenes tilstand. Disse data vil også fremover indgå som et element i planlægningen af vedligeholdelsesindsatsen. På billedet: Vejdirektør Jens Holmboe.

serviceniveau og er inden for de givne rammer.

Det skal ske ved, at vi får endnu mere fokus på den tværgående asset management til drift og vedligehold, så vi opnår høj kvalitet og transparens i datagrundlaget for beslutninger, eksekvering og udførelse samt rapportering. Vi skal med andre ord udnytte vores ressourcer og kompetencer på tværs endnu bedre.

Samtidig kan vi, ved at gøre processerne langt mere datadrevne, effektivt inddrage mulighederne for at bruge et langt større informationsgrundlag i arbejdet med asset management. Det kunne f.eks. være forhold om opbygning og anlæg af en asset, tidligere hændelser, sammenligning på tværs af løsninger og andre relevante data.

Ved at have en entydighed og nem tilgængelighed til disse data vil det give et bedre grundlag for forståelse af assets og deres tilstand.

ET NYT TIDSSVARENDE SET-UP De nuværende egenudviklede it-systemer (DANBRO og Vejman. dk/belægningsoptimering) er modnet gennem mere end 30 år.

Udviklingen er sket i et tæt og et godt samarbejde med en række kommuner. Dette samarbejde har givet en løsning, der bruges bredt i sektoren og danner en platform for erfaringsudveksling.

AUGUST 2021

Men systemerne vil ikke – uden at bygge dem helt op fra bunden – kunne håndtere fremtidens muligheder for endnu større omgang af datadrevne processer.

I Vejdirektoratet har vi i længere tid været i gang med dette arbejde, og for år tilbage satte vi gang i en proces for udskiftning af de eksisterende it-systemer.

Det er denne proces, som er mundet ud i et nyt asset management system, som vi har store forventninger til, og som vi håber kan inspirere andre. Den nye platform skal på sigt udvides til øvrige assets og muliggøre effektiv prioritering på tværs af assets, men er i første omgang tiltænkt belægninger og bygværker.

INTERNATIONAL STANDARD I processen frem mod det nye system har vi foretaget en grundig beskrivelse af nuværende og fremtidige behov med tanke på vores interne processer og i forhold til samarbejdet med kommunerne. Systemet er valgt ud fra den grundlæggende forudsætning, at det skal være en international standardløsning, selvom det kan betyde, at der må gås på kompromis med specifikke ønsker. Overvejelsen i dette er, at gevinsterne ved at kunne nyde godt af den fælles udvikling vil opveje de kompromisser, vi må tage.

Udbuddet blev afsluttet primo 2021 – og valget faldt på løsningen dTIMS, fra det canadiske firma Deighton. Denne løsning bruges i en række lande og i Europa bl.a. gennem flere år i Østrig og i Irland, og det er også under implementering i Sverige.

Vejdirektoratet er nu i gang med implementering af systemet, hvor forventningen er, at systemet er idriftsat internt primo 2023.

Samtidig med implementeringen i Vejdirektoratet er der også fokus på dialog med og planlægning ift. de kommunale samarbejdspartnere, så løsningen bliver optimal for den samlede sektor. Vi håber, det på sigt bliver en platform for den fælles udvikling af vejsektoren n

Der er stort potentiale i datadrevne muligheder for yderligere at effektivisere styring og minimere levetidsomkostninger for belægninger og bygværker.

TEKNIK & MILJØ

37

DIGITALISERING

StøjgeneGIS - et levende støjkort

Vejstøj er et stigende problem. Over 1,3 millioner danskere (mere end 700.000 boliger) er påvirket af trafikstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. WHO har udpeget trafikstøj som det 2. største miljøproblem for menneskers helbred i EU – kun overgået af luftforurening [1], [2]. FORCE Technology har i samarbejde med SoundEar og Nyborg Kommune etableret et system, der hvert sekund måler støjen, der udsendes fra bilerne på motorvej E20 på en ca. 2,4 km lang strækning i Nyborg Kommune.

U

TEKST / CLAUS BACKALARZ & PER FINNE

Seniorspecialister, FORCE Technology

d fra målingerne beregnes støjbidraget løbende fra motorvejen i et ca. 9 km2 stort område (Figur 1), der dækker beboelse og rekreative områder. De øjeblikkelige resultater af beregningerne samt resultaterne (og efterbehandling) af gemte målinger kan ses på kommunens hjemmeside [3].

De dynamiske støjberegninger er et supplement til – og kan på ingen måde erstatte – de lovbestemte EU-støjkortlægninger og andre beregninger af vejstøj efter Miljøstyrelsens anvisninger.

STATISKE BEREGNINGER AF TRAFIKSTØJ Danmark har siden 2007 hvert 5. år foretaget beregninger af støjbidraget fra større veje, jernbaner, fly og større industri efter EU’s Støjdirektiv [4], som er implementeret i Danmark i Støjbekendtgø-

Figur 1. De 6 målemikrofoners placering samt det areal, hvor støjen fra motorvejen beregnes (rød markering). Kort fra map.krak.dk.

38

TEKNIK & MILJØ

relsen [5]. Ved disse beregninger fastlægges støjbidraget fra større veje på grundlag af de seneste oplysninger om trafikintensiteten på vejene. Resultatet af støjberegningerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside [6], i form af farvelagte kort, der viser støjbidraget i form af støjindikatorerne Lden og Lnight. (Se faktaboks). Et eksempel på støjkortene er vist i Figur 2.

BEGRÆNSNINGER VED STATISKE STØJBEREGNINGER EU-støjkortene er statiske og baseret på gennemsnitstrafik over et år.

Man kan derfor ikke umiddelbart og ”øjeblikkeligt” få oplysninger om virkningen af f.eks. trafikomlægninger, vejarbejde, hastighedsnedsættelser og sæson- og døgnmæssige variationer i trafikmønsteret.

Ej heller får man oplysninger om

vejstøjen i weekends og ferietid, hvor vejens naboer må forventes at have større ønske om mindre støj.

DYNAMISKE STØJKORT Ved løbende at måle støjen tæt på vejen kan man foretage dynamiske beregninger af støjbidraget fra vejen i et større område. FORCE Technology har udarbejdet en metode, der sammenkobler kendte og velafprøvede måletekniske og beregningstekniske principper, så mulighederne og brugbarheden af resultaterne udvides i forbindelse med vejtrafik. Metoden kan også anvendes på andre former for støj, f.eks. industri- og flystøj, jernbanestøj og støj fra vindmølleparker under visse forudsætninger.

Overordnet går metoden ud på at måle støjudsendelsen fra vejen i f.eks. lygtepæle langs vejen eller AUGUST 2021

DIGITALISERING

Figur 2. Støjkort fra Miljøstyrelsens hjemmeside. Støjindikatoren Lden er vist med farvelagte udbredelseskurver.

Figur 3. Illustration af måle- og beregnings-systemet.

AUGUST 2021

i opsatte standere 3-5 meter over vejniveau. Hvert sekund sendes måleresultaterne i form af LAeq,1sekund (middelværdien af støjen målt over et sekund) fra hver mikrofon via f.eks. mobiltelefonnettet til en central server, hvor målingerne opsamles og viderebehandles. Ligeledes hvert sekund beregnes støjbidraget med beregningsmetoden Nord2000 i et fintmasket netværk af modtagepunkter i omgivelserne placeret 1,5 m over lokalt terræn. Resultaterne i form af farvelagte kort i stil med EU-støjkortene vises på en hjemmeside, som kommunen kan linke til. Til brug for beregninger af støjens udbredelse hentes løbende meteorologiske data fra DMI’s nærmeste målestation. Det vil sige, at støjkortet kontinuert ”tilpasses” ud fra den øjeblikkelige trafik og de meteorologiske forhold.

I Nyborg modtages der hvert sekund signaler fra 6 mikrofoner (Figur 3). Vejens støjbidrag opdateres i hvert modtagepunkt i et 10m x 10m netværk (ca. 84.000 punkter) i motorvejens naboområde. I beregningerne indgår foruden data om afstande, terrænforhold, støj-

STØJINDIKATORERNE LDEN OG LNIGHT Lden står for Day-EveningNight Level og anvendes i de fleste europæiske lande til at betegne støjbelastningen fra trafik (veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser).

Datagrundlaget for Lden består af årsgennemsnitlige trafikale og meteorologiske data.

Ved bestemmelse af Lden vægtes støj, der foregår om aftenen, 5 dB højere end støjen i dagtimerne. Den støj, der foregår om natten, vægtes 10 dB højere end i dagtimerne.

Med andre ord vil en støjkilde vægte 10 gange mere, hvis den forekommer om natten end om dagen. I Danmark er dagperioden fastlagt til kl. 07-19, aftenen til kl. 19-22 og natten til kl. 22-06.

Lnight betegner middelstøjniveauet i natperioden mellem kl. 22 og 06 (uden 10 dB tillæg).

TEKNIK & MILJØ

39

DIGITALISERING

skærme mm. også den øjeblikkelige vejrsituation, som modtages fra nærmeste DMI-station. Grafikken på hjemmesiden opdateres hvert sekund, og de beregnede støjniveauer vises med en farve i hvert modtagepunkt. De 6 målte støjniveauer og vejrdata gemmes hvert sekund og kan ”genafspilles” senere. For at begrænse mængden af data, og dermed spare udgifter til serverplads, gemmes sekundværdierne for hver mikrofon i 2 døgn.

Derefter midles de til minutværdier og timeværdier, som gemmes uden videre datareduktion. Tilsvarende gælder de meteorologiske data.

Det skal understreges, at de viste støjkort pr. sekund i sig selv ikke kan benyttes til generelt at vurdere støjen fra vejen, men de giver en indikation af den øjeblikkelige støj i området. Værdien i systemet viser sig, når man begynder at bruge de gemte data, f.eks. ved at vise støjkort midlet over en time eller døgn, eller beregne årsmiddelværdier eller sæsonværdier af Lden, Lday, Levening og Lnight (Se faktaboks på side 39).

FORDELE VED DYNAMISKE STØJKORT Time-, døgn- og sæsonvariationer 40

TEKNIK & MILJØ

af støjen i naboområderne kan undersøges på grundlag af den faktiske støj fra vejen. Da der efterhånden er god viden om sammenhængen mellem vejstøj, de oplevede gener heraf og de afledte sundhedsmæssige aspekter, kan der, hvis det ønskes, supplerende vises kort med procentvis antal stærkt generede og den forøgede sundhedsrisiko for forskellige typer af sygdomme og risikofaktorer. Støjkortene synliggør, at støj fra veje varierer ganske meget over døgnet, og at vejret har en afgørende indflydelse. Det er i sig selv ikke nyheder, men med beregnede støjbidrag pr. time kan man i dB se, hvad trafikkens døgnvariation og vejret betyder for støjen og genen hos naboerne.

Overordnet kan de ”levende” støjkort være med til at øge fokus på de store gener og helbredsmæssige konsekvenser, som trafikstøjen giver n

Figur 4.

Screendump fra hjemmesiden, [1], der viser de dynamiske støjberegninger for Nyborg.

REFERENCER [1] Gate 21, Rambøll og FORCE Technology. April 2020. ”Trafikstøj kræver handling – fakta, udfordringer og løsninger”.

[2] https://forcetechnology.com/da/artikler/ trafikstoj-er-farligt-for-vores-helbred-men-hvad-gor-vi-ved-det [3] Dynamisk støjkort for Nyborg, https://ftdynamicnoisemapv2test. azurewebsites.net/site/nyborg [4] Europaparlamentets og rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj.

[5] ”Støjbekendtgørelsen” – BEK nr. 1596 af 13/12/2018 Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

[6] Miljøstyrelsens ”Støj-Danmarkskort”, https://miljoegis.mim.dk/ spatialmap?profile=noise

AUGUST 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

HJÆLP TIL EFFEKTIV STØJBEKÆMPELSE TEKST / GORDON VAHLE

Journalist, Sciencejournalist.dk

V

Vejstøj er et stort samfundsmæssigt problem. Kommunerne gør meget for at bekæmpe støjen, men hvilken metode er den bedste i en given situation?

Et nyt værktøj fra Vejdirektoratet kan hjælpe med at vælge rigtigt.

ejdirektoratet har samlet erfaringer med støjbekæmpelse i et overskueligt og dynamisk værktøj, som vi har kaldt et ’støjvirkemiddelkatalog’, fortæller projektleder Jette Vinther Voigt fra gruppen bag kataloget.

Støjvirkemiddelkataloget er en opdateret oversigt over forskellige metoder til at begrænse vejstøj. Her er gode råd om, hvilke virkemidler der er bedst i forskellige situationer, hvordan de opsættes og bruges, hvilke regler der gælder, og hvordan de forskellige løsninger virker.

- Som vejfolk tænker vi typisk på støjskærme og støjvolde, men støjbekæmpelse handler om meget mere. Det kan være belægninger, fuger, striber, rumleriller, hastighedsnedsættelse, facadeisolering mv., påpeger Jette Vinther Voigt.

Ud over selve støjbekæmpelsen behandler kataloget klima- og miljømæssige aspekter som f.eks. muligheden for at indtænke solpaneler og mere bæredygtige materialer som træ mv.

NI ARK – FLERE PÅ VEJ Kataloget omfatter lige nu ni emner på hver fire-fem A4-sider. Flere katalogark er på vej, og alle arkene vil løbende blive opdateret, så de altid er ajour med myndighedskrav, teknologisk udvikling mv.

Støjvirkemiddelkataloget behandler nu disse virkemidler: • Belægninger. Behandler blandt andet støj, der opstår, når dækkene rammer belægningen, og luften presses sammen.

• Facadeisolering omfatter forskellige tiltag, der kan dæmpe trafikstøjen indendørs, hvis støjen ikke kan dæmpes tilstrækkeligt ved andre tiltag.

• Fuger. En fuge mellem en bro og vej er nødvendig af hensyn til broens bevægelse. Fugerne kan give generende impulsstøj, der dog kan dæmpes, hvis fugningen er udført rigtigt.

• Hastighed. Hvis hastigheden blot sænkes 10 km/t, vil støjen blive FAKTA reduceret med ca. 1-1,5 dB afhængig af fordelingen mellem let og Du kan finde kataloget ved tung trafik. at scanne QR-koden eller • Støjdæmpende autoværn har en ved at vælge ’Værktøjer’ på lav absorberende støjskærm bag ved autoværnet. Autoværnet har Vejdirektoratets hjemmeside, en perforeret bjælke, som støjen vd.dk. I kolonnen ’Til passerer gennem, så den kan professionelle’ vælges dæmpes i støjskærmen. ’Kvalitetsledelsessystemet’.

• Støjskærme. Dimensionering af Find kassen ’Vej og støjskærmen fastlægges altid Trafikfarlighed’ på den på baggrund af støjberegninger side, der åbner, og vælg og kan anvendes i kombinati’Støjvirkemiddelkatalog’. on med andre støjdæmpende foranstaltninger.

• Støjskærme med delvis overdækning er et eksempel på et støjvirkemiddel, der endnu ikke er taget i anvendelse, men som er med, så muligheden for fremtidig anvendelse kan undersøges.

• Støjvolde kan anvendes til støjafskærmning, hvis et projekt har jordoverskud. Jorden kan gøre nytte i stedet for at bortskaffes. De kræver dog en del plads.

• Vejafmærkning (striber og rumleriller) beskriver, hvordan impulsstøj fra afmærkningsstriber og rumleriller kan reduceres.

Der er aktuelt to nye katalogark under udarbejdelse: • Beplantning. Der arbejdes med at dokumentere den støjdæmpende effekt for beplantning.

• Tophat til støjskærm. Udarbejdes i løbet af 2021, afhængig af resultatet af en nærmere undersøgelse n

Hvem skal betale? Reglerne for, hvem der skal dække udgifterne i forbindelse med f.eks. lydisolering af facader, er også beskrevet i Vejdirektoratets støjvirkemiddelkatalog.

AUGUST 2021

TEKNIK & MILJØ

41

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

UDSÅNING AF ALTERNAT FRØBLANDINGER KAN UNDERSTØTTE BIODIVE

Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledning om frøblandinger til fagfolk, der arbejder med at understøtte biodiversiteten på færdselsfrie arealer langs veje.

TEKST / AGNETE JØRGENSEN LARS LINNEBERG

Vejdirektoratet & JOHANNE S. BAK, LAURA E. BECK & ANDERS N. MICHAELSEN

Natur 360

42

TEKNIK & MILJØ

B

iodiversitet har fået en stigende samfundsmæssig opmærksomhed i takt med, at naturen generelt er kommet under pres. Især lysåbne naturtyper som enge og overdrev er reduceret i antal og størrelse over en årrække, men også mængden af f.eks. levende hegn er under kraftig reduktion.

Arealer langs veje har potentiale som naturunderstøttende arealer. Arter, der tidligere primært var knyttet til enge og overdrev, kan i et vist omfang finde nye levesteder her, ligesom der kan være plads til krat og vedplanter til gavn for bl.a. fugle og flagermus. De vejnære arealers biologiske funktion som levested og til fødesøgning kan bl.a. forbedres ved at tilrettelægge driften af arealerne, så den tager hensyn til de arter, der måtte leve der. Udsåning af frøblandinger med

hjemmehørende arter tilpasset forholdene på det enkelte areal kan også være med til understøtte biodiversiteten ved at give mulighed for større variation af levesteder og fødeudbud.

Ved at øge diversiteten af de arter, der udsås, kan arealerne fungere som spredningskorridorer mellem større naturområder, og spredningsmulighederne for en lang række arter kan hermed forbedres.

UDSÅNING Udsåning har været praktiseret i Danmark gennem en meget lang årrække, men der findes ingen officielle retningslinjer for, hvordan det skal gribes an, når biodiversitet skal tilgodeses bedst muligt.

Med retningslinjer for eksempelvis oprindelsen er det muligt at bidrage til bevarelsen af udbredelsesmønstre og den genetiske variation, der findes hos de arter, der benyttes til udsåning. Og ved at øge diversiteten af de arter, der udsås, kan arealerne fungere som spredningskorridorer mellem større naturområder, og spredningsmulighederne for en lang række arter kan hermed forbedres.

Variation er ikke nok i sig selv. Det er også vigtigt at have fokus på hvilke arter, der udsås, samt at de skaAUGUST 2021

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

TIVE

ERSITETEN ber plads til, at de naturligt forekommende arter kan sprede sig ind over de tilsåede områder.

ARTER EGNEDE TIL UDSÅNING De arter, der indgår i en frøblanding, skal typisk opfylde en række formål og kriterier afhængig af udsåningsarealets karakter, placering i forhold til de anlagte vejarealer og ønsker om naturlig indvandring. Det drejer sig bl.a. om trafiktekniske formål som erosionssikring og trafiksikkerhed, om driftsmæssige formål som et lavt behov for pleje og om biodiversitetsmæssige formål.

Vejdirektoratet har udarbejdet en planteliste af primært hjemmehørende arter, der kan være med til at opfylde ovennævnte formål og kriterier på primært tørre og lysåbne arealer. I arbejdet er følgende kriterier anvendt: TILVALGSKRITERIER: • Vidt udbredt og almindeligt forekommende i hele Danmark, det vestlige eller det østlige Danmark • Hjemmehørende i de naturtyper, de skal udsås i • Hjemmehørende i den del af landet, de foreslås udsået i • Ikke forædlede • Opnår en maksimal højde på 80100 cm af hensyn til trafiksikkerhed og driftshyppighed FRAVALGSKRITERIER: • Rødlistestatus – som udgangspunkt er alle arter, der er rødlistevurderet med kategorierne RE, EN, CR, VU og NT fravalgt • Arter, hvor det vurderes, at udsåning i væsentlig grad risikerer at forandre artens naturlige udbredelsesmønster eller genetiske særkende • Almindelige arter, der vurderes hurtigt at indfinde sig på arealerne AUGUST 2021

• Arter, hvis vækst og formering ofte gør den dominerende • Arter, der anses for at være særligt negative i landbrugsmæssig sammenhæng

FRØENES OPRINDELSE Udsåning af arter er en tilførsel af nye gener til en eksisterende genpulje, der kan være mere eller mindre robust overfor input udefra.

Kendskabet til de enkelte arters genetik indenfor deres geografiske udbredelse er sjældent undersøgt i Danmark. Der er dermed ikke et godt kendskab til, om introduktion af genetisk anderledes typer vil forstyrre plantegeografiske udbredelsesmønstre mv. Det anbefales derfor kun at udså plantearter, som i forvejen er relativt almindelige og udbredte i Danmark og derfor må forventes at have en stor genetisk variation eller ikke at blive væsentligt påvirket.

Frøblandinger bør kun indeholde ikke-forædlede frø af så lokal/ regional proveniens som muligt.

Det anbefales som retningslinje at vælge frø af vildt opformeret materiale af minimum sydskandinavisk oprindelse, der løbende fornys, så forædling undgås. Undtagelsen herfra kan være arter, der ikke er tilpasset det danske klima og derfor ikke overlever mange sæsoner.

FRØBLANDINGER På mange arealer, hvor der foretages udsåning, er der risiko for erosion. Her er det vigtigt, at de udsåede arter hurtigt etablerer sig, så erosion modvirkes. Typiske frøblandinger består derfor af græsser, da de er hurtige til at etablere sig og stabilisere jorden.

Hurtig etablering er dog hæmmende for indvandring af urter, som har svært ved at etablere sig i græsbevoksninger. Ved forslag til nye frøblandinger iblandes en

større mængde urter, så disse får mulighed for at etablere sig på de tilsåede arealer fra starten - samtidig med græsserne.

På plantelisten er westervoldisk rajgræs, som er énårig og hurtigt aftagende, da den ikke er vinterfast. Denne art er tilvalgt pga. dens evne til at etablere sig og stabilisere jorden og dermed forhindre erosion. Samtidig er den lettilgængelig på frømarkedet.

Frøblandingerne vil over tid frigive plads til udvikling af et mere artsrigt plantesamfund på grund af et ”indbygget design” med mulighed for langsom indvandring af arter fra omkringliggende områder.

FEM FRØBLANDINGER Vejdirektoratet beskriver 5 frøblandinger. De er sammensat, så de opfylder forskellige funktioner i forhold til et givent areals anvendelse, jordbund og geografiske placering i Danmark.

I de 5 frøblandinger er der lavet en vægtbaseret fordeling mellem græsser og urter på 70% græsser og 30% urter. I løbet af få sæsoner vil det enårige græs dø bort. Herefter forventes fordelingen mellem arterne at blive omkring 35% græs og 65% urter. Blandingerne vil over tid frigive plads til udvikling af et mere artsrigt plantesamfund på grund af et ”indbygget design” med mulighed for langsom indvandring af arter fra omkringliggende områder.

Ud fra den samlede planteliste er det muligt at sammensætte nye og andre frøblandinger, der matcher særlige behov n TEKNIK & MILJØ

43

/ Spørgsmål til faggruppeformanden

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Lotte Højgaard, faggruppeformand for Planlægning

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Efter et langt tilløb til evalueringen af planloven er der i kølvandet på evalueringen et par interessante udspil, vi skal have behandlet i faggruppen. For det første er det fortsat vanskeligt for os helt at se klimakonturerne i planloven.

Planloven er en rammelov for det fysiske miljø og kan ikke adfærdsregulere befolkningen – det sagt med eksempel på, at delebiler skulle blive et planlovsemne, eller rettere netop ikke skal være et planlovsemne. Klimadagsordenen indeholder også mange andre temaer, men metodisk er det samme tilgang.

Vi skal derfor forholde os til planloven som ramme for lokalplanerne og lokalplanerne som ramme for etablering, men også fremtidig mulighed for håndhævelse af bestemmelserne.

Lokalplaner får virke i mange år, så det er vigtigt til en vis grad at fremtidssikre lokalplanen, så den er nogenlunde robust for ændringer.

44

TEKNIK & MILJØ

Mange kommuner har, som medierne også har fokus på, modtaget mange ansøgninger til placering af solceller i det åbne land. Der er i dag stor frihed for kommunerne til at udarbejde en hensigtsmæssig planlægning, men det kan være ganske svært, idet der ikke er klare regler for afstand til boliger og landskabelige hensyn. Den usikkerhed reagerer befolkningen på. Det kan ske at blive et emne, som vi skal forholde os til i faggruppen.

Dernæst bliver det interessant, hvordan vi kan bruge anbefalingerne fra partnerskabet om levende bymidter.

Der er travlhed i kommunerne, og en af de ting, vi rent faktisk drøfter i faggruppen, er, hvordan vi får organiseret faggruppearbejdet, så flest mulige kan byde ind, uden at opgaven bliver for stor.

De regionale netværk er vigtige for os at trække på i den sammenhæng, og jeg håber, vi kan få aktiveret både netværk og planlæggere i kommunerne mere den kommende tid.

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Hele det byggetekniske område er under stort pres, grundet mange ansøgninger.

Det gælder både byggesag-, landzoneog planområdet. Mange kommuner er i gang med at ansætte flere medarbejdere, og det er på mange måder positivt.

Samtidig oplever jeg også, at processerne bliver længere og længere grundet store forventninger til inddragelse af borgere, og det gælder faktisk hele det tekniske område i både den store og lille skala af projekter. Balancen mellem borgerprocesser og kommunens myndighedsforpligtelse kommer vi nok til at forholde os mere til.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Netop at få mange nye medarbejdere ind ad døren efter sommerferien som følge af opnormering. Vi har måttet tilpasse området ved at oprette en ekstra afdeling. Det er vigtigt, vi sørger for en særlig god start både for de nye og for dem, der tager imod. Jeg glæder mig og har også lidt sommerfugle i maven.

AUGUST 2021

DIGITALISERING & MOBILITET

Sådan vil KTC og kommuner kæmpe for bymidter Tæt, obligatorisk samarbejde mellem alle involverede og stor forsigtighed med at etablere nye aflastningscentre. Det bliver ifølge formanden for KTC’s faggruppe og to kommunale chefer nogle af de ting, som rådhusene skal arbejde videre med i kølvandet på stor rapport om de ofte pressede bymidter.

I

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

Lotte Højgaard, formand for KTC-faggruppen for Planlægning og leder af Erhverv, Plan og Miljø i Holbæk.

maj fremlagde et 17 personer stort udvalg eller partnerskab en rapport om, hvordan kommuner, stat og andre parter kan styrke de bymidter, som mange steder er under pres – f.eks. er hver syvende dagligvarebutik forsvundet fra 2006-19 og mere end hver femte butik med udvalgsvarer som bøger, cykler eller tøj. Teknik & Miljø har spurgt Lotte Højgaard, formand for KTC-faggruppen for Planlægning, og to af udvalgets fem kommunale repræsentanter, hvad de ser som de vigtigste anbefalinger i rapporten, og hvad kommunerne skal arbejde videre med.

Trioen er enig i, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem alle, som er involveret i bymidterne. Ikke bare forretningsdrivende, som er aktive i foreningslivet, men alle butikker og spisesteder og ikke mindst udlejere.

Rapporten lægger op til at etablere bymidtesamarbejder – ofte kaldet Business Improvement Districts (BID). Her skal medlemskabet være obligatorisk, så ingen kører på ”fribil-

let”, mente et flertal i udvalget, herunder KL, mens blandt andre Dansk Erhverv var imod.

KTC STØTTER KL - Faggruppen vil komme med en skriftlig kommentar til rapporten, og vi bakker op bag KL, som er blandt dem, der støtter BID med obligatorisk medlemskab. Formålet er jo at styrke handlen og bymidterne, og det kan nærmest sammenlignes med, at det mange steder er obligatorisk at være med i den lokale grundejerforening, argumenterer Lotte Højgaard.

Hun tilføjer, at lokale butikker normalt deltager i de eksisterende samarbejder, mens nogle butikker tilknyttet store kæder ”kan være svære at få med”.

Faggruppeformanden peger på, at bymidterapporten skal ses i sammenhæng med udspillet ”Tættere på”, som få dage senere blev præsenteret af S-regeringen. Blandt forslagene hér er at holde fem års pause for nye aflastningscentre i udkanten af byerne.

- Det er vigtigt at se på aflastningscenAUGUST 2021

TEKNIK & MILJØ

45

DIGITALISERING & MOBILITET

trene. Det kan være meget forskelligt fra kommune til kommune, for nogle kommuner har måske ikke centrale handelsbyer og vil hellere etablere et aflastningscenter end se handlen forsvinde til en nabokommune.

Her i Holbæk sagde byrådet for nylig nej til at udvide et aflastningscenter, fordi det kunne gå ud over handlen i bymidten, siger Lotte Højgaard, som er leder af Erhverv, Plan og Miljø i den vestsjællandske købstad.

BREDT SAMARBEJDE VIGTIGT Christian Refstrup, direktør i Guldborgsund Kommune og formand for KTC Sjælland, lægger vægt på anbefalingerne om et bredt samarbejde om bymidter.

Poul Møller, direktør i Syddjurs Kommune, tidl. formand for KTC Midtjylland.

Christian Refstrup, direktør i Guldborgsund Kommune og formand for KTC Sjælland.

- En del af de handels- og cityforeninger, som findes rundt omkring, samarbejder ikke nødvendigvis med den lokale kommune. Andre steder er tingene meget baseret på personlige relationer og er ikke så formelt forankrede. F.eks. spiller udlejere en stor rolle og er vigtige at få med, ligesom det er vigtigt at skabe en fælles dagsorden og se på, hvordan man kan markedsgøre tingene og skabe et miljø, der tiltrækker publikum.

I næste kommuneplan vil bymidten i Nykøbing

PARTNERSKAB FOR LEVENDE BYMIDTER • Udvalg nedsat af regeringen i august 2020 • Rapport med anbefalinger og værktøjer fremlagt maj 2021 • 5 kommuner deltog: Assens, Frederikshavn, Guldborgsund, Syddjurs og Varde • Blandt de 17 deltagere var også KL, Realdania, erhvervsorganisationer og flere ministerier • Fra efteråret 2021 kan 3-5 byer søge om at teste udvalgets værktøjer • Udvalget ligger nu under Indenrigs- og Boligministeriet • Se temaside med bl.a. rapport og anbefalinger: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/partnerskab-levende-bymidter

46

TEKNIK & MILJØ

Falster, Guldborgsunds største by, fylde mere og få sit eget tema – i tråd med anbefalingerne i rapporten. I Christian Refstrups optik vil grebene til at skabe mere liv i bykerner formentlig være forskellige i Nykøbing og andre store købstæder sammenlignet med mellemstore og mindre byer.

- Men analyser og pointer i rapporten kan være relevante mange steder, for der er både udfordringer i de mindre byer, i de store byer og på Strøget i København, påpeger Guldborgsund-direktøren.

FLEKSIBLE KRAV TIL LOKALER? Også Poul Møller deltog i arbejdet – som repræsentant for Syddjurs Kommune, hvor han er direktør; tidligere har han været formand for KTC Midtjylland.

- Jeg synes, at vi har haft et fint forløb, og jeg oplever, at udfordringerne for bymidterne nyder oprigtig bevågenhed på nationalt plan. I kommunerne skal vi være opmærksomme på aflastningscentrene, for kunne et alternativ til at bygge nyt uden for byen være at bruge eksisterende bygninger i bykernen?

Poul Møller er lydhør for en opfordring, som ofte er kommet fra detailkæder og deres rådgivere, nemlig at have knap så strikse regler for bygninger i bymidten.

- Vi skal blive bedre til at samle alle parter i byen, når vi arbejder med at udvikle bymidter. I sådanne projekter er eksempelvis private og offentlige kulturaktører også vigtige. Strategiske, fysiske udviklingsplaner for de enkelte bymidter er og bliver et nyttigt redskab som ramme for samarbejdet.

Knap så ivrig efter at imødekomme kommercielle interesser er Lotte Højgaard: - Rundt omkring kan der sikkert findes nogle uopdaterede lokalplaner, som burde tages op til revision. I forvaltningerne er vi dog nødt til at have byledelseskasketten på og fastholde nogle overordnede prioriteringer, selv om der er pres fra markedet. Det kan være svært for politikerne, som også bliver påvirkede, men vi kan ikke planlægge, som vinden blæser – så risikerer vi at stå med tomme byer n AUGUST 2021

DIGITALISERING & MOBILITET

Råd til rådhusene Koncentrér bymidterne på et mindre areal. Læg en plan for jeres bymidte, og lad være med at detailstyre, hvad der skal være i butikslokalerne. Sådan lyder nogle af de råd, som en detailhandelsekspert og en mangeårig erhvervsmægler giver lokalpolitikere og embedsmænd.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

Poul Erik Bech, grundlægger af EDC Poul Erik Bech med 18 erhvervscentre og mere end 60 boligbutikker over hele landet.

- Overordnet er det godt, at rapporten om at skabe levende bymidter sætter fokus på en stor udfordring, men der er måske lidt mange ord og knap så meget om, hvad kommunerne mere konkret skal gøre.

Jeg vil opfordre til, at der lokalt bliver udarbejdet egentlige genopretningsplaner for bymidterne, for tidligere er der begået mange fejl i kommunerne.

Sådan siger en af ejendomsmæglernes veteraner, Poul Erik Bech, som har grundlagt EDC Poul Erik Bech med 18 erhvervscentre og mere end 60 boligbutikker over hele landet.

- Kommunerne har et medansvar, fordi skoler og uddannelsessteder mange steder er flyttet ud.

Men unge mennesker skaber liv og omsætning, så de skal meget hellere ind i bykernen end være ude i periferien. Kommunerne skal revurdere aflastningscentrene, som ofte har været en bevidst udflytning af butikker. Tal i stedet med nogle af de store kæder, om ikke butikkerne kan placeres tættere på bykernen og modvirke en affolkning dér, lyder det fra Poul

Per Nyborg, partner i Institut for Center-Planlægning, rådgiver for en række kommuner om især detailhandel.

Erik Bech, der har drevet mæglervirksomhed, siden statsministeren hed Anker Jørgensen.

Han opfordrer samtidig kommunerne til i højere grad at lade forbrugerne og markedet styre, hvilke aktiviteter der skal være på handelsgaderne.

- Jeg har lige set en ny plan fra en sjællandsk kommune, som virkelig vil detailregulere og forsøge at vurdere, om den ene type butik er bedre end den anden. Vi ser stadig mange steder, at især banker og liberale erhverv – og nogle gange fitnesscentre – er ildesete.

Spørgsmålet er, om ikke tiden er løbet fra rangklasser inden for anvendelse af butikkerne i vores bymidter. Det giver ikke mening, at politikerne vil blande sig i, om en tatovør skaber mere godt for byen end en bank.

Endelig opfordrer Poul Erik Bech til, at kommunerne er mere fleksible, så tomme butikslokaler i udkanten af bymidten kan omdannes til boliger. Det vil – frem for at udtynde bykernen – koncentrere butikker og byliv på et mindre, men til gengæld mere levende område.

TOMME BUTIKKER Per Nyborg er partner i Institut for AUGUST 2021

Center-Planlægning, som rådgiver en række kommuner om især detailhandel. Han holdt et oplæg for udvalget, da arbejdet med bymidterapporten gik i gang.

-Jeg vil anbefale kommunerne at etablere nogle samarbejder med kommunal forankring og med alle kræfter inddraget. Hvis ikke udlejerne er med, kan de andre parter råbe og skrige. Det er også en god ide at følge udviklingen tæt.

Nogle kommuner får udarbejdet en analyse af butikslivet hvert fjerde-femte år, men det kan suppleres med en årlig overvågning via et handels- og bylivsbarometer, så kommunerne hurtigere kan gribe ind, hvis der er behov for det.

Ligesom Poul Erik Bech anbefaler han at fortætte bymidterne i takt med, at butikker eller andre funktioner forsvinder.

Per Nyborg er desuden skeptisk over for, hvor store arealer som er udlagt til aflastningscentre.

- Siden en lovændring i 2017 er omtrent 700.000 kvadratmeter udlagt til store butikker i udkanten af byerne. Selv om ikke alt er blevet bygget endnu, så er det et meget stort areal, og der er næppe efterspørgsel efter så mange kvadratmeter i lang tid fremover n TEKNIK & MILJØ

47

KLIMA

ER SCOPE 3 DET NÆSTE I DE KOMMUNALE KLIMAPLANLÆGNING? TEKST / KAROLINE TROELSEN, MIA N. JESPERSEN, & RIKKE KROGSGAARD

Dimitteret 2021 fra: Environmental Management and Sustainability Science, Aalborg Universitet

65 ud af 98 kommuner har nu tilsluttet sig projektet DK2020 og har derved forpligtet sig til at lave klimaplaner. Her er det påkrævet, at kommunerne medregner scope 1 og 2-emissioner, men ikke scope 3 - selvom det er her, at størstedelen af borgernes CO2 – udledninger stammer fra. Hvordan kan det være? Dette spørgsmål er udsprunget af vores specialeprojekt omhandlende klimaplanlægning i fem danske kommuner.

D

et ambitiøse DK2020-projekt blev igangsat i 2019 af Concito og Realdania, og allerede nu er 65 kommuner med. Heraf har 15 kommuner på nuværende tidspunkt fået deres klimaplan godkendt. Klimaplanen skal følge metodikken i Climate Action Planning Framework (CAPF), hvor der skal laves et klimaregnskab over kommunens samlede CO2-udledning. Klimaregnskabet skal inkludere emissioner fra kommunen som geografi, og ikke kun som virksomhed, som tidligere klimakommuneprojekter ellers har fokuseret på før. Dette vil sige, at kommunen ikke længere kun skal udregne udledninger fra egne aktiviteter, men fra alle aktiviteter, der foregår indenfor kommunens grænser.

SCOPE 1, 2 OG 3 Når kommuner udformer deres geografiske klimaregnskab, skal dette følge Greenhouse Gas Protocol’s

GHG Protocol’s opdeling af de tre scopes, set fra et by-perspektiv. Oversat til dansk fra (Fong, et al., 2013 ).

48

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2021

KLIMA

EN standardopdeling af emissioner i scope 1, 2 og 3, hvoraf scope 1 og 2 er obligatoriske at medtage. I denne opdeling udgør scope 1 emissioner de direkte udledninger indenfor kommunegrænsen blandt andet fra landbrugsarealer, industri, transport, og energiforbrug. Scope 2 emissioner udgør de direkte energirelaterede udledninger fra forsyningsnettet, altså de udledte emissioner som konsekvens af elforsyning, varme, damp og/eller køling indenfor kommunegrænsen. Udover disse har kommunerne dog også en indvirkning udenfor kommunegrænserne, men der er ikke krav til kommunerne om at medtage dette.

Udledninger udenfor kommunegrænsen identificeres som indirekte scope 3 emissioner og er de forbrugsrelaterede udledninger. Disse omtales ofte af kommuner som “ting og sager” og inkluderer alt, hvad der importeres til kommunen lige fra tekstiler, elektronik, fødevarer og til byggematerialer. Scope 3 emissioner udgør også udledninger fra den transport, affalds- og spildevandsbehandling, som kommunen er ansvarlig for udenfor kommunegrænsen.

Ved kun at medtage scope 1 og 2 forholder kommunerne sig kun til de produktionsbaserede udledninger og undgår derved at handle på udledningerne fra eksempelvis borgernes forbrug af varer og services.

Derimod er der også en risiko for dobbelttælling ved både at medtage produktions- og forbrugsrelaterede emissioner. Dette efterlader samtidig spørgsmålet om: “hvem betaler regningen?”. Hvis man regner i forbrugsrelaterede emissioner, ville der globalt set tegne sig et billede svarende til forureneren betaler princippet, hvor de rige lande med meget import påtager sig byrden.

På kommunalt niveau kan der ses forskelle mellem by- og landkommuner, da der generelt ses en højere udledning af CO 2-ækvivalenter per indbygger i landkommunerne. Dette skyldes, at disse ofte er mindre befolket og har en højere andel af husdyrproduktion og afgrøder. Der er dermed en produktion i kommunen, som oftest importeres af bykommunerne, og ved at sætte mere fokus på de forbrugsrelaterede emissioner flyttes noget af ansvaret dermed over på byerne.

I et studie fra 2010 blev det belyst, at 75% af gennemsnitsdanskerens CO2-udledninger stammer fra scope 3-emissioner (Chrintz, 2010). I et lignende studie, fra 2016, er dette tal 51% (Kalbar, 2016)

AUGUST 2021

HVIS VIRKSOMHEDERNE SKAL, HVORFOR SKAL KOMMUNERNE SÅ IKKE? Der kan opstå flere udfordringer i forbindelse med at medregne scope 3. Men det er efterhånden et krav, hvis en virksomhed vil anses for at være ambitiøs og frontløber indenfor klima. Hertil kommer der også lovgivningsmæssigt et større pres på virksomhederne, som det eksempelvis ses med det kommende krav om udvidet producentansvar for emballage, som også gælder emballageaffald hos kunder og forbrugere.

Scope 3 opgørelser kræver medansvar i hele værdikæden og stiller krav om dataindsamling, etablering af nye forretningsmodeller samt nye praksisser hos virksomhedens leverandører og kunder. Dette er en stor opgave, men ikke desto mindre forventes det efterhånden af virksomhederne, så hvorfor afspejles dette ikke også hos kommunerne?

Kommunernes råderum er anderledes end virksomhedernes. Virksomhederne kan stille andre krav til medarbejdere og leverandører, end kommunerne kan til borgerne, og dermed er mulighederne indenfor scope 3-tiltag anderledes. Det betyder dog ikke, at kommunerne ikke kan gøre noget, og helt at udelade scope 3 kan derfor virke som et forkert signal at sende. Scope 3 kan virke uoverskuelig at tage hul på, men eftersom størstedelen af udledningerne stammer herfra, burde der tages større ansvar herfor – også i et kommunalt regi.

UDFORDRINGERNE VED MEDTAGELSE AF SCOPE 3 I KOMMUNERNE På trods af, at DK2020 ser kommunen som en geografi, og dermed med ansvar for borgernes og virksomhedernes udledninger, så er det stadig ikke et krav, at de skal medtage scope 3-emissioner i deres klimaregnskaber. Dette til trods for, at disse udgør over halvdelen af udledningerne fra borgerne. I vores speciale spurgte vi de fem kommuner om deres kendskab og holdning til scope 3. Her overvejede tre ud af fem kommuner på nuværende tidspunkt at medregne scope 3 – selvom det ikke er påkrævet. Dog inkluderer de det ikke, grundet usikkerhed om, hvordan de skal indsamle data og udregne reduktionen af disse aktiviteter.

Denne mangel på en standardiseret metode er ifølge Concito netop årsagen til, at de ikke kan kræve, at kommunerne skal medtage scope 3.

Også Jens la Cour, seniorkonsulent fra Danmarks Naturfredningsforening, mener, at der skal udarbejdes en metodik for at standardisere, hvordan scope 3-emissionerne udregnes: TEKNIK & MILJØ

49

KLIMA

Det burde være en del af et projekt, der hedder DK2030. Jeg forstår udmærket godt, at de ikke kan tage det med nu (scope 3), når de ikke har metodikken. Så bliver det jo sådan noget arbitrært noget, hvor kommunerne selv bestemmer hvordan de gør -Jens la Cour, seniorkonsulent Danmarks Naturfredningsforening

Vi fristes derfor til at spørge: hvem har ansvaret for at udarbejde denne metode – og hvordan? Idet det ikke er et krav at medregne scope 3 i klimaregnskabet, bliver denne opgave, i de fleste kommuner, ikke tildelt ressourcer. Dette kan også ses i svarene fra to kommuner, som sagde, at de ikke medtager scope 3 af netop denne årsag. Men skal kommunerne så bare vente på, at nogle udarbejder denne metode? Og kan man brande sig på at være frontløber og progressiv i den grønne omstilling, hvis ikke disse medtages?

ER DET BEDRE AT GØRE LIDT END INGENTING? I diskussionen om scope 3 blev det tydeligt, at selvom der ikke er en standardiseret metode til at inkludere emissionerne i klimaregnskabet, så kan mange kommunale aktiviteter reducere disse emissioner.

Her kan der blandt andet nævnes aktiviteter, som de fleste kommuner allerede på nuværende tidspunkt har overvejet - såsom en bæredygtig, cirkulær indkøbsstrategi. Derudover kan et højnet fokus på cirkulære offentlige indkøb bidrage til et fokus på forlængelse af produkters levetid gennem længere holdbarhed samt genbrug og genanvendelse af materialer. Alle disse faktorer medvirker også til en øget CO2-reduktion fra kommunernes aktiviteter.

dette kan være den såkaldte CO2-skat. Ved at pålægge meget udledende produkter eller services en CO2-skat, gøres det nemmere for kommunen, såvel som borgere, at gennemskue, hvor udledende et produkt eller en service er, og derved fremmes bæredygtige forbrugsmønstre. Selvom det kan være svært at kvantificere disse faciliterende aktiviteter, og dermed se resultaterne i klimaregnskabet, er de ikke mindre vigtige. Derfor kan det argumenteres, at der er ræson i at lave en fælles metodik til netop dette. Det kunne eksempelvis ske gennem den nye klimaalliance, hvor 16 kommuner er indgået i et partnerskab. Det oplagte udgangspunkt for dette partnerskab er at udarbejde metodikken for scope 3 medtagelse - eller blot skabe en konsensus om, at udvidet produktansvar kan håndteres på kommunalt niveau.

Rammerne for DK2020 er ikke optimale, da kommunerne ikke motiveres til at gå ud over deres geografiske grænse. Dette er altså en stor begrænsning for at imødekomme scope 3 emissioner og dermed fremme den bæredygtige omstilling – specielt med fokus på forbrugssiden. Af denne grund er det op til kommunerne selv at påtage sig dette udvidede ansvar.

Eksempeler på kommunale aktiviteter som kan implementeres for at imødekomme scope 3-emissioner.

Foruden disse lavthængende frugter, er det oplagt at diskutere, hvordan staten kan komme på banen med initiativer til at understøtte kommunernes indsats med en reduktion af scope 3-udledninger. Et eksempel på 50

TEKNIK & MILJØ

Karoline Troelsen, Mia N. Jespersen & Rikke Krogsgaard. Dimitteret fra uddannelsen Environmental Management and Sustainability Science, 2021, Aalborg Universitet. (Fra venstre; Rikke, Mia og Karoline).

AUGUST 2021

ÅRSMØDE

Københavns vestegn 28. og 29. oktober ’21 FREMTIDENS DAGSORDEN - LEDELSE OG LØSNINGER

T TR AN SFO RMA IO N Hvis Coronakrisen har lært os én ting, så er det, at verden transformerer sig på måder, vi ikke altid kan forudsige.

og samfundet som et hele?

Og vil det i det hele taget være vores opgave i fremtiden?

Globale pandemier, klimakriser, ekstremhændelser m.m. gør, at vi er nødsaget til at kunne mestre hurtig omstilling, tilpasning og eksekvering på selv meget svære problematikker.

Hvilke konsekvenser har transformationen af samfundet for vores måde at tænke organisering, samarbejde og værdiskabelse på?

Kort sagt: Vi skal være parate – og til hvad som helst!

Men hvilke transformationer i samfundet kan vi planlægge, og hvilke er uforudsigelige? Hvordan påvirker transformationerne vores specifikke dagsordener inden for teknik- og miljøområdet? Og hvordan ruster vi os bedst muligt til dem?

Hvordan kan og skal vi transformere os sammen med den øvrige offentlige forvaltning, så vi til stadighed kan levere værdi, service og ydelser til gavn for borgerne, kommunerne som enheder

KTC ÅRSMØDE 2021 bliver afviklet i samarbejde med de otte vestegnskommuner.

Her stiller vi skarpt på de store strømninger og de allermest presserende dagsordener.

Sammen diskuterer vi de nødvendige transformationer af vores organisationer, vores lederskab og vores fællesskaber.

Vi byder velkommen til KTC medlemmer, og alle andre som gerne vil udvikle Teknik og Miljø området.

Tilmelding fra august på www.ktc.dk ultimo august Sæt X i kalenderen!

ENERGI

Ny investeringspulje løfter udviklingen af grønne teknologier i Aarhus Kommune Med en ny grøn investeringspulje vil Aarhus Kommune løfte grønne iværksættere og virksomheder, som får en platform til at teste deres grønne teknologier i en større skala. Et af projekterne giver Aarhus Kommune 50 % bedre udnyttelse af solcelleanlæg.

TEKST / RASMUS EIBY ANDERSEN

Kommunikation, Aarhus Kommune

E

leverne på Mårslet Skole kan nyde solens stråler længere end os andre, dog ikke i traditionel forstand.

I skolens kælder er der nemlig installeret et nyt, grønt flowbatteri, der skal udnytte strømmen fra skolens store solcelleanlæg bedre.

Batteriet er udviklet og opstillet af virksomheden VisBlue, der allerede har haft stor succes med deres batterier i bolig- og erhvervsinstallationer. Den aarhusianske virksomhed har nu indgået et samarbejde med Aarhus Kommune om at teste deres batteriteknologi i et nyt setup. Test-setuppet skal undersøge, hvorvidt den overskydende strøm, som skolens solceller producerer i dagtimerne, kan lagres i batteriet og udnyttes senere.

Det forventes, at flowbatteriet kan øge udnyttelsen af solcelleanlægget med 50 %.

Borgmester i Aarhus Jacob

Bundsgaard glæder sig over projektet.

- Det glæder mig, at aarhusianske virksomheder som VisBlue er med til at levere nye og bæredygtige løsninger, der er med til at skabe grønne arbejdspladser, og som bidrager positivt til den grønne omstilling.

Hvis batteriteknologien lever op til forventningerne, er der flere udviklingspotentialer i det nyetablerede samarbejde mellem VisBlue og Aarhus Kommune. Både i form af en optimering af teknologien, men også i en eventuel skalering til andre formål i kommunen. Der kunne for eksempel være gode muligheder ved at bruge teknologien ved svømmehallen eller plejehjemmet, hvor der også er et stort strømforbrug i tidsrum, hvor solen ikke skinner.

- Der er et ekstremt stort udviklingspotentiale i batteriprojektet,

OM AARHUS KOMMUNES GRØNNE INVESTERINGSPULJE Aarhus Byråd har som pilotprojekt besluttet at etablere en grøn investeringspulje på i alt 3,5 mio. kr., der kan medfinansiere aarhusianske virksomheders arbejde med udvikling, test og/eller demonstration af nye grønne løsninger, samt danne ramme for partnerskaber, der understøtter og giver yderligere test- og udviklingsmuligheder. Økonomisk er der tale om risikovillig kapital, og puljen kan alene støtte projekter og løsninger, der kan være med til at sikre en mere grøn og bæredygtig kommunal driftog serviceproduktion og kan bidrage til realiseringen af klimamålene for Aarhus - som bysamfund og som virksomhed/organisation.

Puljens styregruppe består af stadsdirektør, Niels Højberg, (formand) og direktør for Teknik og Miljø, Henrik Seiding.

52

TEKNIK & MILJØ

Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune, og Søren Bødker, CEO i VisBlue, foran det nye flowbatteri, der er installeret i kælderen på Mårslet Skole.

AUGUST 2021

ENERGI

OM VISBLUE

både for os som virksomhed og for Aarhus Kommune. Vi er ekstremt glade for at være en del af en kommune, der tager ansvar og hjælper mindre virksomheder som os med at teste i reelle setups og med vores ambitioner om at bidrage til en bæredygtig fremtid, fortæller Søren Bødker, CEO i VisBlue.

EN RÆKKE AF PROJEKTER Projektet med VisBlues flowbatteri er et af flere grønne samarbejder, der er etableret gennem den grønne investeringspulje. I alt er fire konkrete projekter i øjeblikket i fuld gang, og flere er på vej.

Alle projekter er støttet med finansiering fra puljen, men det er især den unikke mulighed for at samarbejde med kommunen og på den måde at kunne bruge kommunale faciliteter til at teste de forskellige teknologier, der er det attraktive for virksomhederne.

Foruden batteriteknologi er den grønne investeringspulje i øjeblikket med til at teste og udvikle en ny eldreven varmepumpe, omdannelsen af spildevandsslam til bioolie, -gas og -kul, samt en grønnere og mere bæredygtig kommunal måltidsproduktion.

- Den grønne investeringspulje har et stort potentiale for yderligere partnerskaber mellem

Den grønne investeringspulje har et stort potentiale for yderligere partnerskaber mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i fremtiden.

Sammen kan vi løse mange af de udfordringer, der gemmer sig i den grønne omstilling - Niels Højberg, Stadsdirektør for Aarhus Kommune og formand for investeringspuljens styregruppe AUGUST 2021

VisBlue er en spinout-virksomhed fra Aarhus Universitet og Porto Universitet i Portugal.

Virksomheden har hovedsæde i Aarhus, hvor 10 ansatte har deres daglige gang, samt et kontor i Porto med tre ansatte.

I Aarhus udvikler, designer og producerer VisBlue selv deres grønne flowbatterier til lagring af solog vindenergi. Flowbatterierne er et bæredygtigt alternativ til de gængse batterityper på markedet, da 99 % af batterierne kan genanvendes og har en levetid på mere end 20 år.

Som virksomhed tager VisBlue stilling til 10 ud af FN’s 17 verdensmål, hvor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er indlejret i VisBlues eksistens, tilgang og dagligdag.

kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i fremtiden. Sammen kan vi løse mange af de udfordringer, der gemmer sig i den grønne omstilling, lyder det fra Stadsdirektør for Aarhus Kommune og formand for investeringspuljens styregruppe, Niels Højberg.

I SAMARBEJDE FOR KLIMAET Samarbejder mellem kommune og virksomheder kan udvikle nye teknologier og løsninger til den grønne omstilling og samtidig udvikle iværksættere og nye virksomheder.

En analyse fra Dansk Erhverv har vist, at grønne iværksætteres største oplevede barrierer for at reducere CO2 i Danmark og globalt er manglen på samarbejder med offentlige institutioner. Tanken bag Aarhus Kommunes grønne investeringspulje bygger på at nedbryde denne barriere. Derfor fulgte der også en erklæret strategi om at hjælpe Aarhus’ iværksættere og virksomheder med test, udvikling og demonstration af nye løsninger, da byrådet vedtog dannelsen af investeringspuljen.

Indtil videre har der også kun lydt positive røster om de forskellige samarbejder, der er indgået gennem den grønne investeringspulje n TEKNIK & MILJØ

53

AFFALD & RESSOURCER

Klimaplan for affaldssektoren Den brede politiske aftale om affaldssektoren, ”Klimaplan for en g økonomi”, blev indgået for et år siden, 16. juni 2020. Med aftalen affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, at 80 pct. af dansk p forbrændingsanlæggene i 2030, samt at affaldskurven skal knække Klimaplanen står på to ben: Dels krav og virkemidler for at øge ud standardiserede fraktioner, dels et egentligt kapacitetsloft for de d Det første skal sikre, at så meget som muligt af affaldet reelt genan klart loft for, hvor meget affald der kan forbrændes på dansk jord.

SKAL VI HAVE FORBRÆNDINGSKVOTER I DANMARK?

Knap 1,2 mio. ton affaldsforbrændingskapacitet skal lukke I Danmark har vi 23 dedikerede og multifyrede affaldsforbrænding miljøgodkendt kapacitet på knap 4 mio. ton affald. Miljøstyrelsen fremskrivning der peger på, at dansk affald til forbrænding kun for 2030, hvis ambitionerne om øget genanvendelse realiseres. Med ud der i den politiske aftale fastlagt et egentligt kapacitetsloft der skal eksisterende kapacitet lukkes inden udgangen af 2030.

Myndighederne afviste KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten i februar 2021. Nu skal markedskræfterne i stedet bruges til at nå det politisk fastlagte kapacitetsloft i 2030. Det er sandsynligt, at der parallelt med liberaliseringen indføres omsættelige forbrændingskvoter, mener Ea Energianalyse. Et kvotesystem kan sikre kapacitetsloftet og gør det dyrere at brænde affald på de tilbageværende mest effektive anlæg i Danmark.

TEKST / HANS HENRIK LINDBOE

Partner, Ea Energianalyse

D

en brede politiske aftale om affaldssektoren, ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, blev indgået for et år siden, 16. juni 2020. Med aftalen blev der udtrykt en vision om, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, at 80 pct. af dansk plast skal udsorteres fra forbrændingsanlæggene i 2030, samt at affaldskurven skal knækkes.

Klimaplanen står på to ben: Dels krav og virkemidler for at øge udsortering af affald i flere og standardiserede fraktioner, dels et egentligt kapacitetsloft for de danske affaldsforbrændingsanlæg. Det første skal sikre, at så meget som muligt af affaldet reelt genanvendes, mens det andet sætter et klart loft for, hvor meget affald der kan forbrændes på dansk jord.

KNAP 1,2 MIO. TON AFFALDSFORBRÆNDINGSKAPACITET SKAL LUKKE I Danmark har vi 23 dedikerede og multifyrede affaldsforbrændingsanlæg med en samlet miljøgodkendt kapacitet på knap 4 mio. ton affald. Miljøstyrelsen ud54

TEKNIK & MILJØ

Figur 1: Multifyrede og dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Kilde: Kapacitetstilpasningsplan for affald – Analyserapport, Ea Energianalyse 2020.

arbejdede sidste år en fremskrivning, der peger på, at dansk affald til forbrænding kun forventes at være 2,6 mio. ton i 2030, hvis ambitionerne om øget genanvendelse realiseres. Med udgangspunkt i fremskrivningen er der i den politiske aftale fastlagt et egentligt kapacitetsloft, der skal sikre, at 30 pct. af den eksisterende kapacitet lukkes inden udgangen af 2030.

TILPASNINGSPLAN ELLER KONKURRENCE I aftalen ligger kapacitetsloftet fast, og der peges på to mulige veje til, at loftet bliver overholdt: Enten udarbejder Kommunernes Landsforening (KL) en plan, der oplister anlæg til nedlukning. Ellers indføres konkurrence og strammere miljøkrav, der vil sikre, at kun de 70 pct. mest konkurrencedygtige

anlæg er i drift ved udgangen af 2030.

Da der ikke er garanti for, at konkurrence og strammere miljøkrav alene vil give reduktion af forbrændingskapaciteten, er der i aftalen mulighed for at indføre nye forbrændingsafgifter eller andre virkemidler, der kan sikre den ønskede kapacitetsreduktion.

”LUKKELISTEN” KRITISERES SKARPT FRA SEKTOREN Som det er de fleste bekendt, så offentliggjorde KL i december 2020 ”Plan for at tilpasse kapacitet for affaldsenergi”, også benævnt lukkelisten. I planen oplistes 10 af de 23 danske forbrændingsanlæg til lukning inden udgangen af 2030.

Umiddelbart efter offentliggørelsen bragede kritikken løs, naturligt nok. De fleste anlæg på lukkelisten AUGUST 2021

grøn affaldssektor og cirkulær n blev der udtrykt en vision om, at plast skal udsorteres fra es. dsortering af affald i flere og danske affaldsforbrændingsanlæg. nvendes, mens det andet sætter et

AFFALD & RESSOURCER

R

gsanlæg med en samlet n udarbejdede sidste år en rventes at være 2,6 mio. ton i dgangspunkt i fremskrivningen er l sikre, at 30 pct. af den

har nemlig helt andre fremtidsplaner end at lukke forretningen ned i 2030 eller tidligere.

Der var også utilfredshed med, at det detaljerede beregnings-

Uanset om kvoter eller afgifter er virkemidlet, så er konsekvensen med stor sandsynlighed, at det bliver dyrere at brænde affald i Danmark. For hvis ikke det gøres dyrere, hvordan undgår vi så import fra andre lande?

grundlag for lukkelisten, især økonomiske data, var underlagt fortrolighed. Det gjorde det svært for selskaberne at tjekke, om beregninger og data var retvisende. Det, der især fik kritik, var, at to relativt store og nye anlæg var på listen, imens mindre og ældre anlæg kunne fortsætte driften til efter 2030.

Et andet kritikpunkt var, at der ikke var indregnet de lovende perspektiver i ny teknologi som f.eks. CCS (kulstoffangst- og lagring) i KL’s plan. Nogen mente, at potentielle investeringer i CCS dels kunne flytte rundt på, hvilke anlæg der burde lukkes, og dels kunne udfordre hele grundlaget bag kapacitetsloftet: Hvis forbrændingsanlæg med CCS ikke udleder CO2, hvorfor skal de så overhovedet lukke?

var, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at det var de ”mindst effektive” anlæg, der stod på lukkelisten. Endvidere mente man heller ikke, at kriteriet om, at de miljømæssigt dårligste anlæg skulle lukke, var opfyldt. Endelig var der kritik af, at lukkelisten ikke fuldt ud ramte aftalens kapacitetsloft, men holdt enkelte mindre anlæg i live af hensyn til fjernvarmen.

I FEBRUAR 2021 BLEV LUKKELISTEN SKROTTET Ordlyden og tidsfristerne i den politiske aftale gav ikke mulighed for en egentlig udrednings- og dialogproces mellem KL og sektoren. Det var knald eller fald, og planen blev i sin helhed afvist af myndighederne i februar. Hovedbegrundelsen

HVAD SÅ NU? Efter myndighedernes afvisning af KLs nedlukningsplan står den danske forbrændingssektor nu over for introduktion af helt nye rammer; Fremover skal kommuner og virksomheder udbyde deres forbrændingsegnede affald til ”lavestbydende”. Tanken er, at dansk

4,5 4,0

mio. ton/år

3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0

2020

2026

Forbrændingskapacitet

2028 Dansk affald

2030 2.765 mio. ton

Figur 2: Kapacitetsudviklingen ifølge Lukkelisten.

Den tekniske forbrændingskapacitet falder til 2,9 mio tons i 2030, godt 100.000 tons mere end måltallet for den miljøgodkendte kapacitet i den politiske aftale. Kilde: Kapacitetstilpasningsplan for affald – Analyserapport, Ea Energianalyse 2020.

Figur 2: Kapacitetsudviklingen ifølge Lukkelisten. Den tekniske forbrændingskapacitet falder til 2,9 mio tons i 2030, godt100.000 tonsAUGUST mere end måltallet for den miljøgodkendte kapacitet i den politiske aftale. Kilde: Kapacitetstilpasningsplan for affald – 2021 TEKNIK & MILJØ Analyserapport, Ea Energianalyse 2020.

55

AFFALD & RESSOURCER

affald skal søge derhen i Danmark, hvor det kan brændes billigst, og at det europæiske affaldsmarked vælger Danmark fra. De anlæg, der ikke kan tiltrække nok dansk affald til priser, der dækker udgifter til drift, afskrivning og finansiering, de må lukke.

Foto: Mikal Schlosser.

AFGIFTER, KVOTER OG STRAMMERE MILJØKRAV Når der er politisk ønske om at nå bestemte mål ved hjælp af markedskræfter, er der en række værktøjer, der kan overvejes. Allerede i selve den politiske aftaletekst kan det læses, at strammere miljøkrav og højere forbrændingsafgifter er værktøjer, der er i spil.

Andre muligheder kunne være at indføre omsættelige forbrændingskvoter, eller at introducere

Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse.

Ea Energianalyse forestod dataindsamling, beregninger og analyser i forbindelse med udarbejdelse af KL’s Kapacitetstilpasningsplan.

et særligt CO2 kvotesystem for affaldsforbrænding. Endelig vil markedsdesign også skulle ses i lyset af en fremtidig ensartet CO2afgift, der blev aftalt i forbindelse med den grønne skattereform.

Uanset om kvoter eller afgifter er virkemidlet, så er konsekvensen med stor sandsynlighed, at det bliver dyrere at brænde affald i Danmark. For hvis ikke det gøres dyrere, hvordan undgår vi så import fra andre lande? Som EU-land kan Danmark ikke sætte begrænsninger på affald fra andre lande, der opfylder de fælles EU- krav.

FORBRÆNDINGSAFGIFT En forbrændingsafgift vil helt naturligt gøre det dyrere at for56

TEKNIK & MILJØ

Jeg vil vurdere, at den mest oplagte ramme for en liberaliseret forbrændingssektor, der også skal leve op til et politisk fastlagt kapacitetsloft, er en form for kvoteregulering. Der kan f.eks. sigtes mod, at en kvoteregulering træder i kraft fra 2025 brænde affald. For at reducere prisstigningerne kan afgiften designes med et bundfradrag. F.eks. svarende til 70 pct. af den nuværende miljøgodkendte kapacitet.

Derved kan man opnå, at kun den affaldsmængde, der overskrider det nationale kapacitetsloft, bliver belastet af afgiften.

Fordel: Administrativt simpelt Ulempe: At alle anlæggene, selv de mest effektive, får et incitament til at køre i dellast. Konsekvensen er en ineffektiv regulering, der uhensigtsmæssigt øger de samlede forbrændingsomkostninger. Endvidere vil det være en udfordring at tildele bundfradrag til nye anlæg. Endelig er der ikke garanti for, at kapacitetsloftet overholdes, medmindre afgiften er meget høj.

OMSÆTTELIGE FORBRÆNDINGSKVOTER I stedet for en afgift kan man indføre omsættelige forbrændingskvoter. Fuldstændig parallelt til EU’s CO2 kvotesystem kan det kræves, at alle danske forbrændingsanlæg skal være i besiddelse af kvoter svarende til den mængde affald, der brændes. Kvoterne vil i dette system kunne tildeles gratis eller sælges af staten. Der udbydes i årene 2025 – 2030 et faldende antal kvoter svarende til Miljøstyrelsens fremskrivning af affaldsmængder og det aftalte affaldskapacitetsloft i 2030. Det kan vælges at tildele kvoter som gratiskvoter, f.eks. proportionalt med miljøgodkendt kapacitet eller historisk drift. Effektive anlæg kan herefter købe kvoter fra mindre effektive anlæg, der vil lukke. De effektive anlæg, der ikke vælger at lukke, vil have øgede forbrændingsomkostninger svarende til kvoteprisen.

Fordele: Potentielt en efficient regulering, der sikrer, at kapacitetsloftet overholdes.

Ulemper: Administrativt tungt, mange detaljer i design skal afklares.

STRAMMERE MILJØKRAV Der kan indføres stramme miljøkrav målt på en eller flere miljøfaktorer, der sigter mod, at kun de 70 pct. mest konkurrencedygtige anlæg er i drift ved udgangen af 2030. Arbejdet med KL’s nedlukningsplan viste dog tydeligt, at det overvejende flertal af de 23 danske forbrændingsanlæg allerede i dag drives på en måde, der giver meget lave miljøbelastninger.

Det er således særdeles svært at pege på, hvilke miljøkrav der med fordel for samfundsøkonomien bør strammes.

Fordele: Øget miljøfokus på anlæggene.

Ulemper: Inefficient regulering og uden garanti for at kapacitetsloftet overholdes.

KONKLUSION Jeg vil vurdere, at den mest oplagte ramme for en liberaliseret forbrændingssektor, der også skal leve op til et politisk fastlagt kapacitetsloft, er en form for kvoteregulering. Der kan f.eks. sigtes mod, at en kvoteregulering træder i kraft fra 2025. Konsekvensen vil være, at der ikke afbrændes mere affald i Danmark i 2030 end politisk aftalt, samt at en række affaldsforbrændingsanlæg lukker som ønsket. Afhængigt af i hvilket omfang og på hvilke vilkår der tildeles gratiskvoter, og afhængigt af hvordan en ensartet CO2 afgift udmøntes, vil forbrændingsomkostningerne på de tilbageværende anlæg stige moderat eller markant. Det kan betyde, at en del af det danske industriaffald søger til udlandet, f.eks. Sverige, hvor omkostningsniveauet for forbrænding vil være lavere n

AUGUST 2021

Kort Nyt – fra hele Danmark /

FARVEL OG TAK

DIREKTØR HOS DANSK AFFALDSFORENING, MIKKEL BRANDRUP, TAKKER AF: Jeg har valgt at opsige min stilling som direktør for Dansk Affaldsforening og fratræder 1. september.

Jeg har gennem årerne fået meget energi af at arbejde for den kommunale affaldssektor, som jeg har stor veneration for. De seneste år har dog trukket store veksler på mig og min familie, hvor jeg har givet alt, hvad jeg havde, i arbejdet med ny strategi, Corona og ikke mindst forhandlinger om Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Jeg og foreningen har arbejdet for, at affaldssektoren skulle fungere som kritisk infrastruktur. Politisk har Folketinget valgt en anden retning, som betyder,

at den kommunale affaldssektor og foreningen skal finde nye veje frem.

Den energi, jeg mener, der skal til (og som foreningen fortjener), for at løfte denne opgave, har jeg vanskeligt ved at mobilisere efter forløbet. Derfor har jeg ønsket at fratræde for at finde nye udfordringer.

Gennem alle årerne har jeg haft et godt og tæt samarbejde med bestyrelse, medlemmer og medarbejdere. Herfra skal der lyde en meget stor tak – også til både samarbejdspartnere, med- og modspillere i affaldssektoren.

På det lange stræk har det været det

mest givende og meningsfulde arbejde, jeg har haft. Derfor er det også med en vis ambivalens, at jeg forlader det, men når regnebrættet gøres op, har jeg brug for at finde ny energi.

Frem til 1. september vil jeg forestå foreningens drift og interessevaretagelse. Arbejdet med implementeringen af klimaplanen er i vej, og vi har gjort vores forberedelser ift. fremtidig regulering af gebyrer, producentansvar på emballager og konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, som er blandt de opgaver, der er på pladen.

Jeg har ikke et nyt job på hånden og er åben ift., hvad jeg skal fremover. I første omgang vil jeg holde fokus på opgaverne i foreningen og holde sommerferie med min familie.

Alt det bedste!

KLIMA

IMPONERENDE MILLIONINVESTERING I CONCITOS KLIMAINDSATS Det er den store tegnebog, som VELUX fondene hiver frem i forbindelse med lanceringen af et nyt projekt under overskriften 70i30, som vil bidrage til at indfri Danmarks klimamål. I løbet af de næste fem år vil fondene uddele i alt 320 millioner kroner til fem klimainitiativer, som blandt andet vil frembringe ny viden og bedre klimadata, øge det folkelige engagement i klimasagen samt styrke børn og unges handlekompetencer på klimaområdet.

Blandt disse initiativer er den grønne tænketank CONCITO, som bygger bro mellem klimaløsninger i Danmark og den globale grønne omstilling med henblik på at medvirke til at begrænse drivhusgasudledning og skadevirkninger af den globale opvarmning.

CONCITO modtager imponerende 156 millioner kroner, som bl.a. vil gå til at etablere en række nye programområder, dér hvor vidensbehovet og potentialet for at katalysere handling er størst. ”Det er selvsagt en fantastisk positiv nyhed, som også sker på et tidspunkt, hvor CONCITO oplever en helt enorm efterspørgsel fra alle sider af samfundet som en uafhængig og troværdig videnspartner i den grønne omstilling, og hvor der mere end nogensinde er behov for lederskab overalt i det danske samfund, hvis vi skal kunne lykkes med at nå målet om en reduktion på 70 % i 2030” – således udtaler CONCITOs direktør, Christian Ibsen, i en pressemeddelelse. Han tilføjer, at AUGUST 2021

efterspørgslen overstiger CONCITOs nuværende kapacitet og faglige løftekraft, og at donationen derfor er enormt vigtig for at udnytte CONCITOs potentiale som videnspartner i den grønne omstilling.

TEKNIK & MILJØ

57

AFFALD & RESSOURCER

Fællesskabets kraft – tværkommunale løsninger til klimakrisen I to forgangne udgaver af Teknik og Miljø har vi delt eksempler på kommunale løsninger til ressourcekrisen og biodiversitetskrisen.

I denne artikel vil vi se på løsninger til klimakrisen, som trods stor (og stadig stigende) opmærksomhed stadig er akut, og undersøge, hvordan et stærkere samarbejde mellem kommuner kan bidrage med innovative løsninger.

TEKST / PERNILLE MØLLER

Teamleder, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE) & FLEMMING ELBÆK

Advokat og partner, HaugaardBraad Advokatfirma

58

TEKNIK & MILJØ

K

limakrisen er drevet af vores fælles overforbrug, og selv om det kan føles som en kliche, er det værd at minde om, at klimakrisen går på tværs af alle grænser, og derfor skal gode løsninger ofte findes i nye og forstærkede fællesskaber.

I 2019 gik de Nordjyske kommuner sammen om en ny satsning ”Det cirkulære Nordjylland”. Modsat mange tidligere initiativer er Det Cirkulære Nordjylland ikke et projekt, men derimod en tværkommunal indsats, som arbejder på det systemiske niveau.

Indsatsens materielle fokus er på genanvendelse af

ressourcer, som ellers ville være blevet til affald, og derfor er der ikke blot fokus på at samarbejde mellem kommuner, men også mellem det private og det offentlige.

Genanvendelse af ressourcer er centralt i klimakampen, fordi det mindsker ressourceforbruget, og – måske mere vigtigt – fordi brede samarbejder på tværs af både kommunegrænser og mellem den offentlige og private sektor øger muligheden for, at flere innovative initiativer kan etableres i fremtiden.

TO NIVEAUER For at få ambitionerne om skabe et cirkulært Nordjylland uden affald ført ud i livet, arbejdes der AUGUST 2021

AFFALD & RESSOURCER

Ressourcestrømme omdirigeres væk fra afbrænding (lineær model), og henimod virksomheder, der kan bruge genstandene som en ressource (cirkulær model). For eksempel indsamles plastikhavemøbler fra genbrugspladserne og genanvendes hos en privat virksomhed.

på to niveauer, som understøtter hinanden: Spor 1) er et konkret niveau, der beskæftiger sig med skabelse og understøttelse af værdikæder, hvor ressourcestrømme omdirigeres væk fra afbrænding (lineær model), og henimod virksomheder, der kan bruge genstandene som en ressource (cirkulær model). Spor 1 har etableret løsninger, som aftager ressourcer fra både det private og det offentlige, som for eksempel indsamling af plastikhavemøbler fra genbrugspladserne som genanvendes hos en privat virksomhed.

Spor 2) arbejder på det systemiske niveau, der sikrer, at håndteringen af det nordjyske borgeraffald understøtter de værdikæder, der er oprettet i spor 1, og at kommunerne kan “afsætte” deres ressourcer til bæredygtig håndtering. Således understøtter de to spor hinanden, og affaldshåndteringen i Nordjylland sker gennem offentligt/privat partnerskab, der bevarer og skaber arbejdspladserne i nordjyske virksomheder. Der er oprettet et netværk (Renovationsnetværket) på tværs af de nordjyske kommuner, bestående af centrale aktører i det kommunale affaldsbehandlingssystem.

RIG MULIGHED FOR AT UNDERSTØTTE TILTAG Indsatsen er finansieret af Business Region North (BRN), hvilket understøtter forståelsen af, at en øget indsats indenfor cirkulær økonomi vil fremme andre økonomiske mål i landsdelen.

Den gængse opfattelse er (måske), at særligt små kommuner kan have glæde af samarbejde på tværs, fordi de har færre dedikerede medarbejderressourcer på klimaområdet, men vores erfaringer indenfor f.eks. indkøb viser, at de større kommuner i høj grad kan profitere af det stærke samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Som nævnt i Teknik & Miljø, nr.

11, 2020 har de enkelte kommuner rig mulighed for at understøtte nye tiltag indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, og der AUGUST 2021

er også mulighed for at varetage klimahensyn i medfør af kommunalfuldmagten. Betingelserne for at anvende kommunalfuldmagtsreglerne er, at opgaven, der skal løses, er i overensstemmelse med (1) almennyttekriteriet, (2) lokalitetsprincippet, (3) opgavefordelingsprincippet og (4) ikke strider mod forbuddet mod begunstigelse af erhvervsvirksomheder i medfør af såvel kommunalfuldmagten som EU’s statsstøtteregler.

INTERESSEMÆSSIG TILKNYTNING Når talen falder på håndtering af klimaforandringer er det dog, som nævnt, mest hensigtsmæssigt, hvis indsatsen sker som et

samarbejde mellem flere kommuner. Lokalitetsprincippet fordrer i udgangspunktet, at løsningen af opgaven i det væsentligste skal komme en kommune og dens egne borgere til gode, men det afgørende er ikke den fysiske placering af opgaven, men hvorvidt opgaven interessemæssigt er knyttet til kommunen. Det er i praksis accepteret, at kommunerne kan tage et samfundsansvar og støtte opgaver udenfor kommunegrænsen af hensyn til tungtvejende samfundsinteresser som miljø og sundhed.

Det vil derfor også være acceptabelt efter lokalitetsprincippet og kommunalfuldmagten i øvrigt, hvis der etableres samarbejder på tværs af kommuner og også med deltagelse af private aktører, idet der er

Fokus er på genanvendelse af ressourcer, som ellers ville være blevet til affald, og derfor er der ikke blot fokus på at samarbejde mellem kommuner, men også mellem det private og det offentlige.

en interessemæssig tilknytning i forhold til klimaindsatsen mv. til den enkelte kommune, der deltager i samarbejdet, da klimaspørgsmålet er en del af en større og tungtvejende samfundsmæssig dagsorden.

BOTTOM-UP TILGANG Det Cirkulære Nordjyllands særlige styrke er oprettelse af nye samarbejder og netværk, som kan etablere ’spor’ til øget samarbejde – det vi tidligere omtalte som det systemiske niveau. Ofte arbejder man i juraen med et systemisk niveau gennem ny lovgivning, men som det ses her, kan en bottom-up tilgang som denne være lige så effektiv og samtidig sikre bred interessentinddragelse og øget fleksibilitet n

Genanvendelse af ressourcer er centralt i klimakampen, fordi det mindsker ressourceforbruget, og – måske mere vigtigt – fordi brede samarbejder på tværs af både kommunegrænser og mellem den offentlige og private sektor øger muligheden for, at flere innovative initiativer kan etableres i fremtiden.

TEKNIK & MILJØ

59

VAND

AARHUS KOMMUNE HJÆLPER BY I GHANA TIL BEDRE SPILDEVANDSHÅ Aarhus Kommune deltager i et dansk-ghanesisk samarbejde, som skal sikre bedre vandkvalitet og mere drikkevand i byen Tema i Ghana. Dermed er kommunen med til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Ghana, der får øjnene op for danske virksomheders løsninger og teknologier med stort eksportpotentiale til følge. Samtidig positionerer Aarhus Kommune sig som et attraktivt sted for både udenlandske studerende, forskere, arbejdskraft og investeringer.

TEKST / OLAV ARNKJÆR

Journalist, Epicent Public Relations

60

TEKNIK & MILJØ

S

elvom Ghana er det foregangsland, mange af regionens mindre udviklede lande har som forbillede, falder landets eksisterende afløbssystem fra hinanden, og størstedelen af nationens spildevand udledes direkte i havet.

Som del af et strategisk myndighedssamarbejde mellem Aarhus Kommune og havnebyen Tema nær hovedstaden Accra arbejdes der i øjeblikket målrettet på at skabe et mere velfungerende spildevandssystem til gavn for befolkningens sundhed. Samarbejdet sker i partnerskab med Aarhus Vand, landinspektørfirmaet LE34 og Udenrigsministeriet.

– Inden for vandforsyning og afledning af spildevand har Aarhus Kommune og Aarhus Vand stærke kompetencer og viden, der kan bruges i verden, og vi ønsker aktivt at byde ind med nye løsninger på globale udfordringer. Samtidig ønsker vi at få en tættere tilknytning til C40, som er et netværk af verdens storbyer, hvor klimadagsordenen søges løst gennem bæredygtig udvikling af byer, siger Niels Cajus Pedersen, der er projektleder for partnerskabet hos Aarhus Kommune, og pointerer: – Og så får vi ny viden og inspiration af samarbejdet med dygtige folk i Ghana, som opererer under anderledes betingelser. Det sætter egne problemstillinger og løsninger i relief og giver gode refleksioner over egne løsninger, når de skal sættes i spil under helt andre

forhold. De involverede medarbejdere bliver udfordret på både det faglige og personlige plan og bliver klædt bedre på til at lede og deltage i projekter både hjemme i Danmark og i udlandet.

Aarhus Kommune indgår i stigende omfang i myndighedssamarbejder med nationale myndigheder, organisationer og erhvervslivet for at fremme eksport fra især østjyske virkAUGUST 2021

Foto: Udenrigsministeriet.

VAND

ÅNDTERING Aarhus Kommune deltager i et dansk-ghanesisk samarbejde, som skal sikre bedre vandkvalitet og mere drikkevand i byen Tema i Ghana.

Gennem samarbejde med byen Tema i Ghana er Aarhus Kommune med til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i landet.

Foto: AdobeStock.

Foto: AdobeStock.

Aarhus Kommune indgår i stigende omfang i myndighedssamarbejder med nationale myndigheder, organisationer og erhvervslivet for at fremme eksport fra især østjyske virksomheder.

somheder. Udover det i Ghana er Aarhus Kommune ansvarlige for projekter i Indien og Sydafrika, der også er finansieret af Udenrigsministeriet under det strategiske myndighedssamarbejde SSC (Strategic Sector Cooperation) og gennemføres i partnerskab med ministeriet.

AUGUST 2021

EKSPORT AF DANSKE LØSNINGER Et nyt ambitiøst initiativ i Aarhus Kommune er den kommende Water Valley Denmark, som skal være vækstmotoren, der forløser den danske vandsektors potentiale for at blive verdensførende og fordoble eksporten i vandsektoren. Som den formelle samarbejdsTEKNIK & MILJØ

61

Foto: AdobeStock.

VAND

Den traditionelle udviklingsbistand til Ghana er ophørt, men den danske tilstedeværelse, især i forhold til vandsektoren, er fortsat essentiel for landets positive udvikling.

FAKTA

I sommeren 2019 underskrev borgmestrene i Tema Kommune, Felix Mensah Nii Anang-La, og Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, hensigtserklæring om myndighedssamarbejde. Det igangværende vandprojekt, som omtales i denne artikel, er en del af dette myndighedssamarbejde.

Det strategiske myndighedssamarbejde understøtter parternes arbejde for FN’s Verdensmål 6: Rent vand og sanitet.

LE34 arbejder desuden for FN’s Verdensmål 1.4 for afskaffelse af fattigdom og 2.3 for beskyttelse af ejendomsret for verdens fattigste.

Derudover bruger LE34 mål 17: partnerskaber for handling som redskab for at bidrage til arbejdet i udviklingslande.

Aarhus Vand er det første vandselskab i verden, der er certificeret i FN’s Verdensmål. Det drejer sig om mål 6: Rent vand og sanitet, mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, mål 13: Klimaindsats og mål 17: Partnerskaber for handling.

62

TEKNIK & MILJØ

digitalisering og GIS-systemer en fundamental grundsten for vandforsyning. Det danskudviklede GeoNote, der bruges i forbindelse med projektet i Tema, er en app til mobilen, som landinspektørfirmaet

Foto: LE34.

Udenrigsministeriet har gennem de seneste år med programmet Strategic Sector Cooperation (SSC) finansieret og igangsat samarbejder mellem danske myndigheder og myndigheder i udviklingslande med henblik på at skabe alliancer, der kan styrke de forbedringer i hverdagen, som udviklingslandene har behov for.

partner med kommunen i Tema fokuserer Aarhus Kommune i høj grad på netop eksportperspektivet i samarbejdet.

– Når fagpersoner på denne måde samarbejder og udveksler viden på tværs af lande og kulturer, kan vi bidrage med innovative løsninger og bæredygtig vækst i Ghana. Samtidig har vi fokus på at eksponere danske løsninger og teknologier, og her sørger vi for at få danske virksomheder parret med udenlandske aktører, i dette tilfælde den offentlige forsyning i Tema. Vandteknologi er et af vores vigtigste eksportområder, og vi ser frem til at få udbygget samarbejdet mellem parterne og få aktiveret den danske vandbranches løsninger, siger Niels Cajus Pedersen.

– I Ghana bruger de dagevis på at lede efter en stoppet spildevandsledning, mens vi i Danmark lynhurtigt kan finde den stoppede ledning via GIS-teknologi. Vi har alt registreret og kan tilgå data digitalt. Trods udbredt fattigdom er mobiltelefonen meget udbredt i Afrika, og derfor er systemer, der fungerer på mobilen, lette at få i gang i Tema, dernæst det øvrige Ghana og potentielt på resten af kontinentet, supplerer Anne Laustsen, der er fagchef for klimatilpasning hos Aarhus Vand.

Blandt de danske kommuner er

GeoNote-apps er i brug hos en lang række af landets kommuner og forsyninger, som anvender dem til at indsamle data og håndtere opgavestyring af mange forskellige myndighedsopgaver.

AUGUST 2021

VAND

LE34 har udviklet. Appen bruger GPS til at lokalisere, hvor man er, når man registrerer en brønd eller vandledning.

– Kommunens ansatte skal selv kunne registrere brønde og forsyningsledninger, og da det er en app, kan man let udstyre så mange folk, som det er nødvendigt. I dag ved de ikke, hvor mange af deres ledninger og brønde ligger, og det gør afløbssystemet umuligt at vedligeholde, og masser af spildevand ledes derfor direkte ud i åbne kanaler, hvilket vi gerne vil undgå, siger Torbjørn Mandahl Pedersen, der er forretningschef for forsyning i LE34.

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I 1957 blev Ghana det første selvstændige land i Vestafrika. Siden har der været et nært samarbejde med Danmark, og Ghana har gennemgået en god og stabil demokratisk udvikling, og der har netop været 60-års jubilæum for de diplomatiske relationer. Med udgangen af 2020 er den traditionelle udviklingsbistand til Ghana ophørt, men den danske tilstedeværelse, især i forhold til vandsektoren, er ifølge den danske ambassadør i Ghana, Tom Nørring, fortsat essentiel for landets positive udvikling.

– Under COVID-19 er adgangen

Foto: AdobeStock.

Selvom Ghana er det foregangsland, mange af regionens mindre udviklede lande har som forbillede, falder landets eksisterende afløbssystem fra hinanden, og størstedelen af nationens spildevand udledes direkte i havet

til rent drikkevand i Ghana blevet endnu ringere, end det allerede var, og det rammer de svageste.

Danmark har udviklet rigtig mange gode løsninger, som vi kan byde ind med, og med offentlig-privat samarbejde, som partnerskabet vi ser mellem Aarhus og Tema, vinder både Ghana og dansk eksport, siger Tom Nørring.

Hos Aarhus Kommune oplever man ligeledes, at der generelt fra ghanesisk side er stor velvilje til samarbejde med danske myndigheder og virksomheder. Det gode forhold har LE34 og partnerne i Tema bygget videre på i det aktuelle projekt.

– Selvom COVID-19 har forhindret personlige møder, har det

været muligt at oparbejde de gode personlige relationer, som er essentielle, når man på tværs af kulturer og sprog skal samarbejde. At alle parter kan se gavn af projektet har samtidig givet motivation, som får alle til at yde en ekstra indsats.

Det er dejligt at opleve, og vi ser frem til flere gode effekter af projektet fremadrettet, afslutter Niels Cajus Pedersen n

FAKTA Fakta om Geografiske informationssystemer (GIS) til kommuner og forsyningsselskaber

Foto: LE34.

Geografiske informationssystemer (GIS) kan gøre en lang række opgaver i kommuner såvel som forsyningsselskaber nemmere, fordi de indeholder data og viden, som er nødvendig for at få overblik over opgaven – for eksempel overblik over spildevandsledninger og -anlæg.

LE34 har udviklet en suite af skræddersyede GIS-apps, kaldet GeoNote™, der via mobilen gør struktureret dataindsamling i marken brugervenlig.

GeoNote-apps er i brug hos en lang række af landets kommuner og forsyninger, som anvender dem til at indsamle data og håndtere opgavestyring af mange forskellige myndighedsopgaver.

Systemet er meget fleksibelt og kan tilpasses specifikke behov og opgaver. Konkret kan GeoNote eksempelvis anvendes til brøndtømning, ledningsregistrering, borgertips, oprydning af cykler, snerydning, gadelys og vejtilsyn.

Appen Borgertip er eksempelvis en del GeoNote, som er udviklet af LE34 til at håndtere dialogen mellem borgere og kommune om skader, fejl og mangler på veje og andre offentlige arealer.

AUGUST 2021

Kilde: LE34

TEKNIK & MILJØ

63

BYGGERI & EJENDOMME

BEDRE INDEKLIMA OG BAKTERIEFRIT MILJØ:

NY TEKNOLOGI KAN BESKYTTE MOD SMITTE

Avancerede blæsere, der bestråler cirkulerende luft med UVC-lys, kan skabe miljøer med lav smitterisiko i fremtiden. I Danmark er teknikken i brug på bl.a. skoler og plejehjem.

TEKST / ARNE LYCKE

Tekstforfatter, Lycke Kommunikation

64

TEKNIK & MILJØ

D

er har længe været fokus på at skabe sunde arbejdsmiljøer med lav smitterisiko for ansatte og brugere i kommunale institutioner. Men der har manglet løsninger, som beskytter og ikke samtidig belaster arbejdsgangene og personalets velbefindende. I institutionerne er

der behov for løsninger, der kan reducere eller helt fjerne vira som covid-19 fra luften og dermed reducere smitterisikoen og skabe et bedre indeklima. Nu er der kommet en løsning til Danmark, som kan rense luften for bakterier, forbedre indeklimaet og reducere sygefraværet.

AUGUST 2021

BYGGERI & EJENDOMME

Den indbyggede PHI-celle i blæseren ioniserer luften med negativt ladede ioner, som fjerner VOC’er.

Her er blæserne installeret i et større fælleslokale, hvor den ioniserede luft forbedrer indeklimaet.

GENNEMTESTET TEKNOLOGI MED UVC Det er velkendt, at ultraviolet lys (UVC-lys) kan bruges til desinfektion af luft og overflader. Airius Danmark ApS med base i Holstebro har derfor introduceret blæsere på det danske marked, der udnytter netop denne teknologi. Airius-blæserne er udstyret med en celle, som bestråler den cirkulerende luft med ultraviolet lys (UVC-lys) og dermed renser den.

Airius Danmark repræsenterer den amerikanske teknologivirksomhed Airius. De udviklede for 20 år siden blæserne med den indbyggede PHI-celle. På verdensplan er der installeret over 200.000 enheder, og det er derfor en anerkendt og gennemtestet teknologi.

nem blæseren i timen for at fjerne vira etc. – afhængigt af antallet af mennesker i lokalet. Der er forskel på, om det er i en kirke eller et undervisningslokale på en skole.

LØSNINGEN FJERNER OGSÅ COVID-19 Metoden fjerner bakterier, skimmelsvampe og vira – de såkaldte VOC’er (Volatile Organic Components – flygtige organiske forbindelser). Den fjerner også covid-19, hvilket bekræftes af en række test i laboratoriet og i praksis.

Enhederne neutraliserer op til 99,9 pct. af alle mikroorganismer som bakterier, skimmelsvampe og vira i cirkulerende luft og på overflader.

- Teknikken bag PHI-cellen i blæserne hedder fotohydroionisering.

Den renser den cirkulerende luft og efterlader den frisk som efter et tordenvejr, forklarer Claus Wendelboe, der er ansvarlig for salget af produkterne i Danmark.

PHI-cellen ioniserer luften med negativt ladede ioner, som fjerner VOC’er. Dermed hæmmer ioniseringen den naturlige nedbrydningsproces i for eksempel frugt og grønt i en dagligvarebutik, viser erfaringerne.

I mange lokaler er der højt til loftet, og luften er stillestående, og det bevirker, at den varme luft i bogstavelig forstand samles under loftet. Med blæserne skabes der cirkulation, der er med til at reducere energiomkostningerne

CIRKULATIONEN GØR FORSKELLEN I Danmark benyttes blæserne blandt andet i plejehjem, butikker, skoler og kirker. Det friskere indeklima gør det rarere at opholde sig i rummet for mennesker. Bekæmpelsen af vira og bakterier har desuden en gavnlig virkning i forhold til udvikling af irritationer og hovedpine.

Et antal blæsere sørger for at cirkulere luften i lokalet. Typisk skal luften cirkuleres 3-5 gange igenAUGUST 2021

RESULTATER FRA SKOLER OG PLEJEHJEM På Baggesenskolen i Slagelse Kommune er der installeret elleve blæsere i den ene fløj med to enheder i lærerværelset og en i hvert af de i alt ni klasseværelser. Blæserne har en kapacitet på 700 m3 i timen og cirkulerer luften 4-6 gange i timen. De blev installeret i foråret som et forsøg, men allerede nu er erfaringerne gode.

- Vi arbejder hårdt på at skabe et bedre indeklima, og det her er et stort skridt på vejen, siger Helle Heim, skoleleder på Baggesenskolen.

På Plejecenter Quistgaarden i Korsør er der installeret en blæser som forsøg i et af personalets fællesrum.

- Claus Wendelboe

Tilbagemeldingerne er, at personalet oplever færre gener som for eksempel hovedpine, når de opholder sig i fællesrummet, fortæller Claus Wendelboe.

Han hæfter sig ved, at niveauet for de såkaldte VOC’er nu er reduceret til et niveau helt ned 260 mod tidligere op til 3000 enheder. Arbejdstilsynet foreskriver, at der maksimalt må være 400 enheder i et godt arbejdsmiljø. Et for højt VOC-tal er et problem i mange institutioner.

ØGET TRIVSEL, MINDRE SYGEFRAVÆR Generelt mener Claus Wendelboe, at der er nogle spændende perspektiver med hensyn til sygefraværet blandt personalet: - Vi har stærk forventning om, at det bedre indeklima med færre skimmelsvampe og vira forbedrer personalets og elevernes velbefindende og dermed kan være med til at mindske sygefraværet.

Han henviser blandt andet til en test, der simulerer forholdene i et kommercielt fly: I ventilationen blev der installeret Airius celler med NPBI-teknologi for at beskytte med SARS-CoV-2 (covid-19): Resultatet var, at efter 10 minutter var 84,2 % af vira gjort inaktive, efter 15 minutter var 92,6 % inaktive og efter 30 minutter var 99,9 % gjort inaktive.

REDUCERER ENERGIOMKOSTNINGER - I mange lokaler er der højt til loftet, og luften er stillestående, og det bevirker, at den varme luft i bogstavelig forstand samles under loftet. Med blæserne skabes der cirkulation, der er med til at reducere energiomkostningerne, fortæller Claus Wendelboe som en lille bonus til sidst n TEKNIK & MILJØ

65

Kort Nyt – fra hele Danmark / BUI LD Rap por t 202 1:09 TOTALVÆRDIMETOD

E

En manual til anvend else hos boligorganisationer

PLANKLAGENÆVNET OG MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET

EKSTRABEVILLING TIL NÆVNENES HUS Nævnenes Hus har modtaget en ekstrabevilling fra Folketinget til afvikling af gamle sager i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener Planklagenævnet og Miljøog Fødevareklagenævnet, blev på baggrund af aftalen om finansloven for 2019 tilført i alt 42 mio. kr. i perioden 2019-2022. Dette går

til en særlig indsats for at afvikle en bunke på 1.921 sager, der er modtaget før den 1. juni 2018 i de to nævn, herunder en række sager fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

De sidste sager i bunken i Planklagenævnet blev afviklet ved udgangen af 2020, og bunken af sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet er primo maj 2021 reduceret til mindre end 200.

Nævnenes Hus har prioriteret, at afviklingen sker endnu hurtigere end forudsat, og forventer dermed, at bunken er afviklet inden udgangen af 2021, hvilket er et år tidligere end forudsat ved aftalen.

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har samtidig afgjort nye sager.

Se de aktuelle sagsbehandlingstider for de to nævn på naevneneshus.dk/sagsbehandlingstider/.

BOLIGBYGGERI

GOD PRAKSIS FOR LYDISOLERING MOD NABOSTØJ I ETAGEBOLIGBYGGERI I Danmark er der ca. 1,1 mio. etageboliger bygget fra ca. 1850 til 2020. Over g n ri le L yd is o st ø j i halvdelen er bygget, før m o d nr a b o yg g e ri gb der var lydisolationskrav e ta g e b o li SIS GO D PR AK i bygningsreglementet, og har lydforhold langt under nugældende lydkrav. Bygningskonstruktionerne i boligbyggeri har ændret sig gennem tiderne, og folderen beskriver principperne for lydrenoveringsløsninger for boligadskillende vægge og etagedæk i boligbyggeri fra forskellige tidsperioder. I renoveringsprojekter bør forbedring af lydforhold planlægges til En fold er atio ner, boli gorg anis best yrel ser, beb oere , re og bygg eråd give r entr epre nøre

66

TEKNIK & MILJØ

på lige fod med andre ændringer tidligt i processen. Beboernes oplevelse af støjgener bør tages alvorligt og have høj prioritet, ikke mindst fordi der ofte er 25-30 år mellem større renoveringer. Folderen henvender sig til boligorganisationer, bestyrelser, beboere, byggerådgivere og entreprenører og er tænkt som inspiration til at bringe lydrenovering ind i de indledende diskussioner om renovering af etageboligbebyggelser.

Ny GOD PRAKSIS-folder fra BUILD giver forslag til byggetekniske lydisoleringsløsninger mod nabostøj.

Læs folderen her: https://www.nabostoej.aau.dk/

BOLIGER

Totalværdimetode – en ny manual til anvendelse hos boligorganisationer Renovering af boligerne i den almene sektor er en vigtig, men kompleks og dyr størrelse. Der er mange forskellige måder at renovere på og et hav af beslutninger, der skal træffes i forhold til støtteordninger, helhedsplanlægning, beboerdemokrati, bæredygtighed, økonomi og lovgivning. Derfor er det afgørende, at boligorganisationerne har tilgængelige værktøjer eller metoder, der kan støtte dem i at vælge den bedste løsning.

Totalværdimetoden er en ny metode udviklet på instituttet BUILD, der netop kan hjælpe boligorganisationen med at træffe langsigtede og velbegrundede beslutninger, når der skal renoveres, så midlerne bruges på den bedste og mest bæredygtige måde.

Læs manualen her: https://sbi.dk/Pages/Totalvaerdimetode.aspx Kilde: BUILD – institut for byggeri, by og miljø

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder. Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

Kilde: BUILD – institut for byggeri, by og miljø

AUGUST 2021

Nyt om navne /

KTC FAGRRUPPEN FOR KLIMA

Nyt medlem i KTC Faggruppen for Klima Endnu et medlem slutter sig til den forholdsvis nyoprettede Klimafaggruppe.

Det drejer sig om Gitte Wad, som til daglig er klimachef i Fredericia Kommune.

Nyeste medlem i Klimafaggruppen, Gitte Wad, er uddannet ingeniør og har mange års erfaring inden for Energisektoren, hvor hun blandt andet har arbejdet med energirådgivning i store industrivirksomheder og med udviklingsprojekter inden for den grønne omstilling, senest i Norlys. Det har handlet om både borgerinvolvering, motivering af virksomheder og

tæt samarbejde med kommuner inden for en vifte af teknologier; varmepumper, solceller, vindmøller, integration af mere VE i elnettet, små og store batterier, Power2X, elbil-opladning og meget mere.

Siden april i år har hun haft sin daglige gang i Fredericia Kommune, hvor hun er ansat som klimachef.

- Jeg vil gerne sætte min

viden i spil og bidrage til den grønne omstilling set fra et kommunalt perspektiv, siger Gitte om sin involvering i Klimafaggruppen. - Der er aktuelt forskellige udfordringer med rammerne for den kommunale indsats, og jeg vil gerne bidrage til bedre rammebetingelser for os til gavn for den grønne omstilling.

KTC FAGRRUPPEN FOR PLANLÆGNING

KTC Faggruppen for Planlægning hiver flere kræfter ind Charlotte Petronella Krogh Knudsen, leder i Aalborg Kommune, er nyeste medlem i Faggruppen for Planlægning, hvor hun ser frem til at bidrage samt blive klogere på planområdet.

Charlotte er uddannet civilingeniør i fysisk planlægning ved Aalborg Universitet i 1999 og har siden da været rundt ved bl.a. Holstebro Kommune og COWI. De seneste 19 år har hun slået sine folder ved Aalborg Kommune, hvor hun i dag er leder af Team Kommuneplan, Team Opland og Team Byudvik-

ling og Administration.

De første mange år af Charlottes karriere bød på arbejde med det trafikale område og dermed Vejloven, og denne er nu suppleret med Planloven.

Hun har med andre ord bevæget sig rundt i egen organisation såvel fagligt som personalemæssigt fra sagsbehandler til

teamkoordinator til leder – så paletten er bred og spændende.

Charlotte glæder sig til samarbejdet med KTC og udtaler i den forbindelse: - Jeg har meldt mig til dette netværk for at få en bredere

forståelse af planområdet og et større netværk indenfor samme. Da jeg ikke er velbevandret i Planloven p.t., tænker jeg at stille de skæve spørgsmål, suge til mig af viden og bidrage, hvor jeg kan, i netværket.

FORMANDSSKIFT

Ny formand for EnviNa Foreningen EnviNa, som er associeret til KTC, har per 2. juni 2021 fået ny formand. Det drejer sig om Betina Stadager Cramer, som til daglig sidder i landbrugsteamet i Kolding Kommune.

Som uddannet agronom har Betina Stadager Cramer været kvægrådgiver i knap 10 år i en landboforening, inden hun kom til Kolding Kommune, hvor hun nu har været ansat i godt 12 år. Her sidder hun i LandAUGUST 2021

brugsteamet med opgaver som godkendelser, tilsyn, affald til jordbrugsformål o.l., ligesom hun har et ben i Natur og Vand, da hun er projektleder på et par vådområder og minivådområder.

Betina er velbevandret i EnviNas kerneopgaver og har bl.a. opstartet foreningens landbrugserfagruppe i 2012,

hvor hun fortsat er tovholder for styregruppen. Som nyvalgt formand ser hun frem til at understøtte det netværk, sparring og inspiration, som foreningen skaber rammerne for: - Jeg vil arbejde for at fremme den faglige udvikling, så vi med gejst fortsat kan udvikle de bedste kurser og netværk, da

det er vigtigt at kunne tilbyde fagligt relevante kurser til alle offentligt ansatte miljø-, planog naturmedarbejdere.

Hele syv gange har Betina desuden været tovholder for landbrugssporet på Natur & Miljø-konferencen, som KTC og EnviNa afholder i fællesskab hver juni.

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

IT V IN

N O I AT

8. – 9. DECEMBER 2021 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2021 | MENNESKER | TEKNOLOGI

ÅR

VE

JF

O

RU

M

20

01

-2

02

0

VEJE

Invitation til Grøn omstilling!

Kan vi udvikle en plan for transporten, der sikrer lav klimabelastning og høj mobilitet? Hvordan bliver vi et klimaneutralt samfund senest i 2050?

Vejforum har formidlet viden om veje, mennesker og teknologi i 20 år, og nu skal det skal fejres!

Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet og åbner den 1. september 2021 kl. 09:00.

Læs mere og tilmeld dig på www.vejforum.dk, hvor du finder program og priser.

Plan og trafik

Anlæg og drift

Adfærd

FN’s verdensmål

Big data

Grøn omstilling

BRT letbane

Jura

Bæredygtig mobilitet

Elektrificering

Kollektiv trafik

Mikromobilitet

Supercykelstier

Affaldshåndtering

Trafiksikkerhed

Arbejdsmiljø

Miljøcertificering

Trængsel

Signalanlæg

Vejtrafikstøj

Socialt ansvar (CSR)

Infra-natur

Risikovurdering

Det digitale anlæg

Kontrakter

Råstoffer

DGLBcertificering

Ladeinfrastruktur

Store anlægsprojekter

Belysning

Dimensionering

Biodiversitet

Grønne områder

Vintertjeneste Praktisk drift

Økonomi