Teknik & Miljø - Juni 2022

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 6

JUNI 2022

ÅRGANG 122

TEMA: VAND

PFOS: DA IDYLLEN BRAST FOKUS:

”YES IN MY BACKYARD” - MEDVIND OG MODVIND PÅ SAMSØ

GRØN OMSTILLING FORANDRER LEDERROLLEN FOR TEKNISKE CHEFER

TEMA: NATUR & MILJØ KYSTNATUREN ER UNDER AFVIKLING – TID TIL HANDLING!

TEMAPLAN 2022

TEKNIK & MILJØ TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

TEM A PLA N 202 2

INDHOLD & FAGTEMAER

NR.

UDGIVELSESDATO

ANNONCE DEADLINE

REDAKTIONEL DEADLINE

1/2

31. januar

3. januar

10. december

3

28. februar

31. januar

18. januar

4/5

4. april

7. marts

25. februar

6

30. maj

27. april

11. april

Fokus: Teknik og nye roller Fagtema 1: Natur og miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. juni

7/8

22. august

27. juli

20. juni

Fokus: Nye fællesskaber Fagtema 1: Teknik og social Fagtema 2: Almen bolig

9

19. september

22. august

8. august

10

17. oktober

19. september

5. september

11

14. november

17. oktober

3. oktober

12

12. december

14. november

1. november

Fokus: Teknik og kultur Fagtema 1: Affald og ressourcer Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur Dansk Affaldsforening, 3.-4. marts Fokus: Arealer i spil Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Ledelse Planlovsdage, marts Chef i Teknik & Miljø, 22.-23. marts Fokus: Innovation i partnerskaber Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Kyst, Havne og beredskab KL Teknik & Miljø-konference, 20.-21. april Havnekonference, 25.-26. april

Fokus: NIMB Fagtema 1: Energi og forsyning Fagtema 2: Digitalisering Fokus: KTC Årsmøde Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde 2022, 27.-28. oktober Fokus: Indkøbspolitik Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Klima på tværs Byggelovsdage, november Fokus: Kommunesamarbejde Fagtema 1: Vand Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK

LEDER

TEKST / PETER ALBECK LAURSEN

KTC Bestyrelse

FRA PLAN TIL HANDLING -EN STORSKALAØVELSE I “TO FLUER MED ÉT SMÆK” Landets kommuner er godt i gang med at arbejde med DK2020 planer, og inden længe er vi alle i mål med planarbejdet. Det er derfor nu, at planerne skal føres ud i livet til gavn for vores fælles klima. Det er også nu, vi skal tænke smart. Og multifunktionelt.

Nå planerne rammer virkeligheden, er der flere ting, vi skal være opmærksomme på og vedblivende arbejde aktivt for og med.

For at nå i mål er det vigtigt, at de rigtige rammevilkår er til stede, og at incitamentstrukturerne er på plads. Der er behov for bedre støtte og erstatninger til de lodsejere, som skal lægge jord til, så vi får landbruget som medspillere i den grønne omstilling.

Her er det vigtigt, at vi som kommuner spiller en aktiv facilitatorrolle, for uden en god dialog kommer man ikke langt med projekter i det åbne land.

Danmark er et lille land. Vi har for lidt plads i det åbne land, og skal vi udnytte de potentialer, der er i den grønne omstilling, er det vigtigt, at vi tænker multifunktionelt, så vi får flere anvendelsesmuligheder. Vi har været gode til at tænke skovrejsningsprojekter ind i vandværkernes indvindingsoplande, så vandkvaliteten sikres fremover for kommende generationer. På samme måde skal vi tænke smart, når vi skal udtage kulstofrige lavbundsarealer fra landbrugsproduktionen for at

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

JUNI 2022

mindske CO2 udledningen. Her er der mulighed for at tænke rekreative løsninger ind til gavn og glæde for lokalbefolkningen.

På energiområdet står vi lige nu overfor store udfordringer med at gøre os uafhængige af

vigtigt, at myndighedsarbejde smidiggøres, således at projekterne kan realiseres indenfor rimelige tidshorisonter.

Vores kystnære naturarealer vil i de kommende år blive negativt påvirket af havstigninger. En høj

Vi har været gode til at tænke skovrejsningsprojekter ind i vandværkernes indvindingsoplande, så vandkvaliteten sikres fremover for kommende generationer. På samme måde skal vi tænke smart, når vi skal udtage kulstofrige lavbundsarealer den russiske gas. Her kan vi jo også tænke multifunktionelt og f.eks. opføre nye solcelle- og vindmølleparker på de kulstofholdige jorder, så vi får løst flere udfordringer på en gang. Og laver vi parkerne så store, at vi også tænker elnetsstrukturen ind, løser vi samtidigt en del af kapacitetsproblemerne i vores elnet. Her er det

andel af disse risikerer at forsvinde indenfor de næste 50 år. Vi skal derfor allerede begynde at tænke på etablering af tilstødende erstatningsarealer.

Udfordringerne er mange, men tænker vi smart, skal vi nok komme i mål.

Handling slår alt…!

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Arkitema

Annoncer Johnny Elmeskov T. 4324 2665 je@techmedia.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Jesper Bækmark T. 4324 2677 jb@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Abonnementspris Kr. 969,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 156,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2022 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: TEKNIK & NYE ROLLER DENNE UDGAVES TEMAER: NATUR & MILJØ VAND MED LAR FÅR VI HUL PÅ DEN SVÆRE SAMTALE OM LANDDISTRIKTERNE, HVIS VI TØR

KYSTNATUREN ER UNDER AFVIKLING – TID TIL HANDLING! Vores kystlinje forandres betydeligt, hvilket vil have store konsekvenser for vores kystnære naturtyper som f.eks. strandeng. Der er behov for en ny tilgang.

Hvis vi som samfund skal drage den fulde nytte af LAR-midlerne, skal vi bruge dem langt mere strategisk end i dag.

SIDE 14

SIDE 38

NÅR REGNAFSTRØMNING, VANDKVALITET OG BAT-BEGREB SKAL GÅ HÅND I HÅND

KLIMASKOVFONDEN KAN ACCELERERE KOMMUNERNES DK2020-PLANER

NY DAGSORDEN FOR KUNSTGRÆSFODBOLDBANER

– nyt netværk arbejder på sagen

De danske kommuner kommer til at spille en central rolle i mange af Klimaskovfondens projekter. Samtidig kan projekterne bidrage til kommunernes egne DK2020-planer. I fondens første ansøgningsrunde fik 17 kommuner tilsagn om støtte til skovrejsning eller udtagning af kulstofrig lavbundsjord.

Kunstgræsbaner med gummigranulat er en velkendt løsning, udviklet til elitefodbold og en populær løsning for fodboldklubber i alle rækker. Men …

SIDE 42

SIDE 30

SIDE 28

LANDBRUGETS KLIMALØSNINGER ER ET FÆLLES NATIONALT PROJEKT Hidtidige isolerede løsninger har ikke været tilstrækkelige til at løse udfordringerne. Derfor har vi brug for et paradigmeskifte, hvor vi løser dem gennem helhedstænkning og synergi i indsatserne.

SIDE 22 4

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2022

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

LEDER

3

Fra plan til handling - en storskalaøvelse i “to fluer med ét smæk”

KTC 8

8

KTC ÅRSMØDE 2022 - På tværs for en grøn omstilling

10

KTC ÅRSMØDE 2022 - På tværs for en grøn omstilling

FOKUS: TEKNIK & NYE ROLLER Grøn omstilling forandrer lederrollen for tekniske chefer

DK 2020 12

DK 2020 – Klimaplan for hele kommunen

18

Kystbeskyttelse som hjemsted for tværfaglighed

14

Kystnaturen er under afvikling – tid til handling!

18

Kystbeskyttelse som hjemsted for tværfaglighed

20

Udtagning af lavbundsjord er afgørende for landbrugets klimaindsats

22

Landbrugets klimaløsninger er et fælles nationalt projekt

24

Landskabsanalyse og strategisk planlægning

26

Udvikling af fremtidens multifunktionelle landskaber

28

Ny dagsorden for kunstgræsfodboldbaner

30

Klimaskovfonden kan accelerere kommunernes DK2020-planer

36

6

Tungmetaller skader vores vandmiljø

TEKNIK & MILJØ

TEMA: NATUR & MILJØ

TEMA: VAND

32

PFOS: Da idyllen brast

34

Regulering og rensning af PFAS i spildevand

36

Tungmetaller skader vores vandmiljø

38

Med LAR får vi hul på den svære samtale om landdistrikterne, hvis vi tør

41

National kortlægning af Danmarks overfladebelægning på vej

42

Når regnafstrømning, vandkvalitet og BAT-begreb skal gå hånd i hånd

44

Styrket datagrundlag til at håndtere vand

JUNI 2022

Indhold

45

KLIMATILPASNING Klimatilpasning, oversvømmelse og risikostyring

ENERGI

48

Demokratisk deltagelse kan sætte fart på grøn omstilling

51

”Yes in my backyard”

54

Fra bioaffald til brændstof

AFFALD & RESSOURCER

56

Stram tidsfrist for affaldsplaner hindrer en grundig dialog

58

Tekstilaffald skal være en fremtidig ressource

Strategisk planlægning for bæredygtig mobilitet i landdistrikterne

62

Håndbog om ladestandere skal få flere elbiler på gaden

64

INDEKLIMA Ventilerer vi korrekt i vores bygninger?

GRØNNE INDKØB

66

Er udbudsreglerne en hindring for bæredygtighed i offentligt indkøb?

- Svaret er nej!

JUNI 2022

Klimatilpasning, oversvømmelse og risikostyring

58

Tekstilaffald skal være en fremtidig ressource

62

Håndbog om ladestandere skal få flere elbiler på gaden

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

60

45

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KTC ÅRSM

PÅ TVÆRS FOR EN På tværs for en grøn omstilling.

Dét har KTC Bestyrelsen valgt som årets tema, og de glæder sig til at byde alle interesserede velkommen i Viborg den 27. og 28. oktober. Lad os her sætte rammen og dykke ned i temaet.

CASE 1 PÅ TVÆRS – LADEINFRASTRUKTUR Fra den 6. april har kommunerne fået en længe ventet lovhjemmel til at kunne gå ind i arbejdet med ladeinfrastruktur. Dette arbejde spiller ind mange steder i kommunen, herunder på vejområdet, det kommunale ejendomsområde og i planlægningen af forsyningen, så der er strøm nok, og ikke mindst på udbudsområdet, så kommunen kan sikre, at der bliver opsat ladestandere i hele kommunen.

[PÅ TVÆRS]

Skal vi lykkes i arbejdet for den grønne omstilling, dvs. skal kommunerne kunne bidrage til at opnå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 set i forhold til 1990, må vi nødvendigvis først lykkes med at arbejde tværfagligt og rive siloerne ned – både internt i egne organisationer og i partnerskaber med omverdenen.

På årsmødet tager KTC aktivt denne udfordring op; I planlægningen af programmet pålægger vi os selv, at cases, oplæg og emner skal gå ”På tværs af xxx”, og vi har en række felter, som vi vil bevæge os på tværs af i løbet af konferencen: • Fagligheder • Kommuner • Forvaltninger • Niveauer: kommune – stat – region • Sektorer Målet er altså at fremhæve og udfordre de mest interessante og relevante snitflader mellem som minimum to af områderne.

Stemningsbilleder fra et vellykket årsmøde 2021 i Glostrup. I år venter de grønne snore i Viborg.

8

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2022

KTC

MØDE 2022

GRØN OMSTILLING [GRØN OMSTILLING]

I juni 2020 satte Folketinget turbo på den grønne omstilling, da de opsatte et mål om at reducere den danske udledning af CO2 i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990.

Kommunerne har i stort omfang påtaget sig opgaven og er i fuld gang med at finde, skabe og dele de grønneste løsninger til gavn for det danske samfund. Og der er mange ting at tage fat på, blandt andet strategisk energiplanlægning, kommunens ejendomme, affaldshåndtering og meget andet.

I kommunernes arbejde er det blevet tydeligt, at de kun har direkte adgang til at påvirke en meget lille del af den danske CO2-udledning, som den bliver opgjort.

Kommunernes rolle bliver derfor i større grad at være facilitator, fødselshjælper og fyrtårn, som kan bane den grønneste vej for alle. Partnerskaber mellem kommunerne og andre partnere bliver sandsynligvis et spændende værktøj, som kan bidrage til at indfri målene i den enkelte kommunes geografiske område. Dette er der ikke lovgivning for, men det er et redskab, der vil kunne bidrage til løsningen.

Trods et stort fokus på klimaet og den grønne omstilling de seneste år, er der stadig mange steder, hvor lovgivningen ikke understøtter kommunernes indsats.

Det, kan vi håbe, bliver bedre i fremtiden.

KTC ser frem til at byde velkommen til to spændende og indholdsrige dage med oplæg og debatter på tværs, så kommunerne i fællesskab rustes til arbejdet med den grønne omstilling til gavn for hele samfundet. Hold øje med www.ktc.dk, hvor du løbende vil blive opdateret om emner, oplægsholdere mm.

CASE 2 GRØN OMSTILLING – MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING Multifunktionel jordfordeling bidrager til at sikre muligheden for at udvikle og forandre lokalområder. Her har kommunerne en vigtig rolle, både når projekterne skal planlægges, og i den praktiske udførsel, når jordene over tid skifter hænder mellem ejerne.

KTC ÅRSMØDE AFHOLDES D. 27. OG 28. OKTOBER 2022 I VIBORG

Overnatning foregår på det nyåbnede designhotel Peak 12.

Booking af værelser sker sammen med tilmeldingen.

KTC Medlemmer får direkte besked, når tilmeldingen åbner – forventeligt ultimo august.

KTC Sekretariatet er i gang med at sammensætte et spændende program, så der er noget for enhver smag. Har du ideer til cases eller emner inden for årets tema, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt sekretariatschef Jesper Villumsen på jv@ktc.dk.

JUNI 2022

TEKNIK & MILJØ

9

TEKNIK OG NYE ROLLER

Grøn omstilling forandrer lederrollen for tekniske chefer Samfundets mål om massive CO2-nedskæringer og grøn omstilling har skærpet kravene til kommunal ledelse, mener tre KTC-veteraner. Især tværgående indsatser i hele kommunen og nye funktioner som facilitator over for eksempelvis virksomheder og boligselskaber har ændret dagligdagen markant for mange tekniske chefer, som også skal kunne mestre et helt nyt sprog og lære at løse grønne paradokser.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

A

rbejdsdagen og lederrollen er blevet mærkbart forandret for landets tekniske chefer de seneste 5-10 år. Forklaringen er den omfattende grønne omstilling, hvor kommunerne har et stort ansvar for, at den danske CO2-udledning reduceres betragteligt. Det konkluderer tre mangeårige tekniske chefer og direktører i et interview med Teknik & Miljø.

- Før var hovedopgaven for tekniske chefer at drive virksomhed og være myndighed. Nu betyder den grønne omstilling, at vi også skal koordinere tværgående indsatser og være facilitatorer. Klimaudfordringen kan ikke bare løses med regnvandsbassiner, men handler i høj grad om strukturer og adfærd. F.eks. at skolelærere og pædagoger lærer børnene om affaldssortering og klimavenlig mad, så de får grundlagt nogle gode vaner, siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup, direktør i forstadskommunen Ballerup og bestyrelsesmedlem i KTC. En tilsvarende vurdering kommer fra Henrik D.H. Müller, klimachef i Aarhus og formand for KTC’s klimafaggruppe: - Siden jordskredsvalget i 1973 har New Public Management præget det offentlige; tingene skulle drives effektivt, gerne som kopi af private virksomheder. Fokus var på kerneydelsen, og borgerne var kunder. Men tingene er blevet meget mere komplekse – som samfund har vi integrationsproblemer, vi har haft flygtningekrise, vi har biodiversitetskrise, vi har klimakrisen. I dag handler det ikke bare om at levere effektiv service, men om at løse vilde problemer, som vi kun kan løse i fællesskab.

KLIMA-KURSER Som eksempel på kompleks problemløsning som led i klimaindsatsen trækker Henrik Müller et forløb fra Aarhus frem.

- Vi kunne se, at mange små og mellemstore virksomheder havde svært ved at håndtere den grønne omstilling, og samtidig havde vi udfordringer med at få en bestemt gruppe nyuddannede akademikere ind på arbejdsmarkedet. Jobcentret kunne ikke finde relevante kurser, men ville gerne uddanne dem i grøn omstilling. Før ville reaktionen have været: ”Det er ikke vores problem”.

10

TEKNIK & MILJØ

Før var hovedopgaven for tekniske chefer at drive virksomhed og være myndighed. Nu betyder den grønne omstilling, at vi også skal koordinere tværgående indsatser og være facilitatorer, påpeger Elisabeth Gadegaard Wolstrup, direktør i Ballerup og bestyrelsesmedlem i KTC.

Men ved at involvere en række parter lykkedes det ifølge Henrik Müller at finde en løsning – Det Grønne Akademi: - Erhvervsakademiet udviklede et kursus i grøn omstilling, og jobcentret samlede hold af ledige til kurset.

I samarbejde med kommunens miljømedarbejdere blev kursisterne matchet med små og mellemstore virksomheder, som fik hjælp til at udarbejde grønne forretningsplaner. Resultatet er fantastisk: Virksomhederne er kommet i gang med den grønne omstilling, de ledige er kommet i job, og erhvervsakademiet har nu en grøn uddannelse til resten af erhvervslivet.

Rollen som facilitator omfatter at støtte og vejJUNI 2022

TEKNIK OG NYE ROLLER

gere medlem af KTC’s bestyrelse, fremhæver også nye krav, som tekniske ledere kan have svært ved umiddelbart at leve op til.

- På det formelle niveau – i dagsordner og sagsfremstillinger til politikerne – skal vi til at operere med en ny bundlinje ud over økonomi: Hvilken effekt har det her på CO2-udledningen? Men vi mangler et sprog, og vi har ikke udviklet noget for klima og bæredygtighed, der svarer til den kommunale kontoplan. Som ledere skal vi blive bedre til at spørge ved alle forslag og beslutninger: Hvad betyder det her for klimaet?”

Som konsekvens af de nye og øgede krav til tekniske ledere har Michael Sloth søsat et lederudviklingsforløb i samarbejde med en ekstern konsulent.

- Deltagerne er 35-40 chefer og teamledere fra hele det tekniske område i Vejle Kommune, og vi skal blive bedre til at håndtere klimaledelse og lære et nyt ledelsessprog. Vi har gennemført det første forløb, og planen er at holde i alt tre-fire forløb over halvandet år, fortæller Michael Sloth.

I dag handler det ikke bare om at levere effektiv service, men om at løse vilde problemer, som vi kun kan løse i fællesskab, siger Henrik Müller, klimachef i Aarhus og formand for KTC’s klimafaggruppe.

lede såvel andre ansatte i kommunen som borgere, virksomheder, boligselskaber og foreninger uden for rådhuset.

- Hovedopgaven er ofte at rådgive og medvirke til, at der er gode rammer for lokalt at finde de bedste løsninger i f.eks. boligselskaber. Blandt virksomheder er der meget stor forskel på, hvad de selv kan håndtere. I Ballerup har vi mange store virksomheder, som selv hjælper den grønne dagsorden godt på vej, mens mange små og mellemstore virksomheder har brug for rådgivning og vejledning for at træffe nogle grønne valg, siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup.

GRØNNE PARADOKSER Henrik Müller pointerer, at arbejdet med at inddrage kræfter uden for rådhuset – altså facilitatorrollen – har stor betydning for klimaindsatsen.

- På ti år har vi fået halveret CO2-udledningen for hele Aarhus som geografisk område. Nu mangler vi den sidste halvdel, men kommunen har kun direkte indflydelse på fem procent. Resten ligger andre steder, og her kan vi kun påvirke ved f.eks. at facilitere nye samarbejder og løsninger.

Klimachefen peger desuden på, at en del af den nye og mere komplekse lederrolle på det tekniske område handler om at håndtere paradokser.

- Dem er der mange af i den grønne omstilling. Vil vi have vindmøller eller havørne? Vil vi have fortsat vækst, eller skal vi begrænse vores forbrug? Hvordan når vi alle de andre FN-verdensmål samtidig? Det er hyperkomplekst, og vi kommer til at håndtere mange paradokser. Og det kræver, at vi som ledere kan skabe løsninger, der ikke er ”enten eller”, men derimod ”både og”, som det var tilfældet med Det Grønne Akademi.

CHEFER PÅ SKOLEBÆNKEN Michael Sloth, teknik- og miljødirektør i Vejle og tidliJUNI 2022

UKRAINE-KRIG UDLØSTE ØGET PRES De russiske angreb mod Ukraine har øget presset på ledere i kommunernes tekniske afdelinger og forsyningsselskaber. Flere hundredetusinde boliger og tusindvis af virksomheder og kommunale institutioner bruger stadig naturgas, og der opstod et bredt politisk ønske om hurtigere overgang til fjernvarme eller varmepumper end ellers planlagt, så Danmark kan stoppe med at købe russisk gas.

- Invasionen i Ukraine og de høje priser på naturgas udløste en massiv efterspørgsel på fjernvarme, og det betød, at vi speedede planprocessen op sammen med Vestforbrænding (som leverer fjernvarme i Ballerup og flere andre kommuner, red.). Vi begyndte også at revurdere vores business cases for solceller og elbiler i kommunen, siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup n

På det formelle niveau – i dagsordner og sagsfremstillinger til politikerne – skal vi til at operere med en ny bundlinje ud over økonomi: Hvilken effekt har det her på CO2-udledningen? Men vi mangler et sprog, og vi har ikke udviklet noget for klima og bæredygtighed, der svarer til den kommunale kontoplan, siger Michael Sloth, teknikog miljødirektør i Vejle og tidligere medlem af KTC’s bestyrelse.

TEKNIK & MILJØ

11

DK2020

DK2020 – KLIMAPLAN FOR HELE KOMMUNEN Klimakrisens alvor kræver hurtige og drastiske reduktioner af de globale drivhusgasudledninger for at holde råderummet for effektiv klimatilpasning åbent. Tiden for handling er nu, og hvert ton tæller. Det understreger nødvendigheden af, at der på kommunalt plan arbejdes med ambitiøse mål og planer for drivhusgasreduktioner og klimatilpasning.

TEKST / MIA HOLMBO LIND & TUE DAMSØ

CONCITO – Danmarks grønne tænketank

S

tort set alle danske kommuner enten har eller er på vej med ambitiøse klimaplaner, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, og 95 danske kommuner arbejder med den indsats som en del af DK2020. Det er en stor opgave for kommunerne at udvikle klimaplaner, men det vil blive en endnu større opgave at gå fra plan til handling.

FRA PLAN TIL HANDLING I de kommende år skal kommunerne altså sikre en

UDVALGTE GODE RÅD TIL KLIMAARBEJDET FRA DK2020’S PILOTKOMMUNER -Hav mod Både udarbejdelsen af klimahandlingsplaner og den efterfølgende realisering er store og nye opgaver, og man skal som kommune være modig. Det gælder både i opbygningen af viden og erfaringer med nye tiltag, men også i forhold til omstilling af måden kommunen arbejder med klima på. Det gælder også i forhold til at kaste sig ud i dialog og indgåelse af partnerskaber med relevante aktører.

-Find ildsjæle og skab et stærkt ejerskab Det kræver ildsjæle internt i kommunen at skabe fremdrift i klimaplanlægningen samt i realiseringsfasen. Derudover er det vigtigt at prioritere inddragelse af det politiske niveau, da klimaindsatsen kræver 100% opbakning.

-Klima skal ind i maskinrummet Ud over ildsjæle og politisk prioritering er det afgørende, at klima kommer helt ind i maskinrummet i kommunen. Det er nødvendigt at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Klima skal forstås som en opgave for hele kommunen.

-Engager relevante aktører Aktørinddragelsen er central i DK2020. Man skal inddrage aktører tidligt i processen, gerne allerede i idégenereringsfasen. Der bør være en tæt kobling mellem indsatser og eventuelle partnerskaber, og hvis muligt bør handling skrives ind i partnerskabsaftalerne. Det er vigtigt at lytte til ønsker, behov og ideer hos de andre aktører.

12

TEKNIK & MILJØ

samlet og hurtig omstilling mod klimaneutralitet og klimarobusthed. Det er en opgave, der dårligt kan overvurderes. Den nødvendige omstilling af samfundet er både omfattende og akut. Omfattende, da nær ved alle dele af det samfund, vi kender i dag, formentlig skal omstilles i større eller mindre grad for at kunne indgå i et klimaneutralt og klimarobust samfund. Derfor bliver det også en omstilling, der kommer til at foregå over en lang tidsperiode, og en opgave, der vil skulle overdrages fra borgmester til borgmester. Akut fordi klimavidenskaben samtidig fortæller os, at drivhusgasreduktionerne ikke kan vente på, at infrastrukturen naturligt bliver udtjent og skal udskiftes. Opgaven kræver, at omstillingstakten hæves væsentligt, og at vi bliver mere modige ved at planlægge for den ønskværdige frem for den forventelige fremtid.

DK2020 er udviklet med denne opgave for øje og bygger på C40’s framework for klimaplanlægning, Climate Action Planning Framework (CAPF), der er et af de mest ambitiøse og omfattende værktøjer for kommunal klimaplanlægning. En række af de elementer, der indgår i CAPF, er møntet på at opbygge implementeringskapacitet, der skal gøre det nemmere efterfølgende at gå fra plan til handling. Der er mange vigtige elementer i den proces, men vi vil gerne i det følgende fremhæve to: Engagement og synergi.

ENGAGEMENT Når man spørger de første 20 kommuner, der har udviklet deres klimahandlingsplaner, om deres gode råd til andre kommuner, der skal udvikle eller implementere klimahandlingsplaner, fokuseres der især på at skabe engagement, ejerskab og forankring (se tekstboks).

Først og fremmest er det vigtigt at finde ildsjæle med stort engagement, der kan skabe fremdrift i både udvikling og realisering af klimahandlingsplaner. Det kræver både ildsjæle i den kommunale forvaltning og på politisk niveau at drive omstillingen fremad.

Dernæst er det vigtigt, at klimaarbejdet er solidt forankret i en bredere kreds af forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Både fordi en så omfattende omstilling kræver en bred opbakning i den svære implementeringsfase, men også fordi omstillingen JUNI 2022

DK2020

forløber over en lang årrække, hvorfor stafetten vil skifte hænder flere gange.

Endelig fordi omstillingen kræver handling i mange dele af den offentlige forvaltning, og der er det afgørende, at man som klimaplanlægger formår at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Den grønne omstilling rækker ud i stort set alle kroge af kommunens forvaltninger og fagområder.

SYNERGI Som nævnt ovenfor vil den forestående omstilling kræve store ændringer. Men med store ændringer i sigte kommer også store muligheder. Det giver os mulighed for at bruge pengene klogt, så flere problemer løses samtidig; en mulighed for samspil til kommunens andre store indsatsområder som eksempelvis boligpolitik, biodiversitet og bæredygtighed; og mulighed for at få (tvær)faglige udfordringer frem i lyset og bygget ind i løsningerne, som kommunen skal implementere de næste mange år.

Det er også helt afgørende for omstillingens succes, at den tænkes sammen med andre målsætninger i den kommunale udvikling. Klimaindsatsen er en stor og langstrakt opgave. Det er en helt afgørende forudsætning at opretholde opmærksomheden på og prioriteringen af klimadagsordnen hen over den lange tidshorisont, hvor der vil være skiftende politiske dagsordener. Derfor skal klimadagsordenen integreres i kommunens andre vigtige dagsordener, således at den bliver en naturlig del af den kommunale arbejdsgang.

Det er en opgave, der kræver, at vi i fællesskab og på tværs af fagligheder finder de FAKTA steder, hvor kliFind de samlede maindsatsen kan anbefalinger i forenes med arpublikationen ’Læring bejdet, herunder fra DK2020’ på også natur- og Realdanias hjemmeside . miljøhensyn n JUNI 2022

TEKNIK & MILJØ

13

NATUR & MILJØ

KYSTNATUREN ER UNDER AFVIKLING – TID TIL HANDLING!

Stigningen i middelvandspejlet, som følge af klimaforandringen, betyder, at vores kystlinje forandres betydeligt, hvilket vil have store konsekvenser for både vores kystnære naturtyper som f.eks. strandeng, men også for de produktive lavvandede kystområder, vige, nor og fjordområder. Der er behov for en ny tilgang.

TEKST / PAULA CANAL-VERGÉS, SARA EGEMOSE, MOGENS FLINDT

Department of Biology, University of Southern Denmark, Odense & TORBEN EBBENSGAARD, KRISTIAN LAURTSEN

COWI A/S Lyngby & LARS KILDAHL SØNDERBY

Natur og Klima, Odense Kommune

K

limaforandringer, som følge af den globale opvarmning, er i fuld gang, og med øjenåbnere som f.eks. skybruddet i København den 2. juli 2011, stormflodshændelsen Bodil i 2013 og flere hændelser med ekstrem afstrømning i vandløbene, er Danmark kommet hurtigt fra start i forhold til at kortlægge den afledte økonomiske risiko og har derfor arbejdet aktivt og målrettet med nedbringelse af oversvømmelsesrisikoen via planlægning og etablering af tiltag til sikring mod oversvømmelser.

Kommunernes klimatilpasningsplaner er primært affødt af ønsket om at sikre de samfundsmæssige værdier (byer, infrastruktur m.m.), men i planlægningen og debatten er naturen og særligt konsekvenserne for denne glemt. Stigningen i middelvandspejlet, som følge af klimaforandringen, betyder, at vores kystlinje forandres betydeligt, hvilket vil have store konsekvenser for både vores kystnære naturtyper som f.eks. strandeng, men også for de produktive lavvandede kystområder, vige, nor og fjordområder, hvor ændringen i middelvandsspejlet vil påvirke de fremtidige habitater og økosystemer. Der er derfor både behov og stort potentiale for, at vi indtænker naturen og anvender en mere naturbaseret tilgang i vores planlægning af løsninger på tilpasning til et forandret klima.

SÆRLIGT UDSATTE STRANDENGE Det kystnære landskab, som vi kender det i dag, er et resultat af naturlige processer samt histori14

TEKNIK & MILJØ

ske og nuværende menneskelig indgriben. Menneskeskabte tiltag som diger, landvindinger, infrastruktur og urbanisering i de kystnære områder er i konflikt med den naturlige kystnære udvikling set fra naturens perspektiv. Disse menneskeskabte ændringer påvirker allerede vigtige kysthabitater,

såsom strandenge, der har brug for særlige hydrodynamiske forhold, tilvækstprocesser samt plads til at migrere i takt med, at havniveauet stiger. Netop landets strandenge er særligt udsatte i forhold til de igangværende klimaforandringer, hvilket både er en dyster prognose for Danmark i sig selv, men også

DYRKEDE MARKER

STRANDENG FORAN SVAGT SKRÅNENDE, DYRKEDE MARKER

EKSISTERENDE FORHOLD (2020)

DYRKEDE MARKER

STRANDENG FORSVINDER, MARKER INDDIGES

+100 ÅR (2120)

Figur 1: Coastal squeeze. En veludviklet strandeng med høj diversitet i 2020 foran dyrkede marker, oversvømmes ved havvandsstigninger (COWI-Arkitema, 2021).

JUNI 2022

NATUR & MILJØ

internationalt set, da op mod 79% af Europas kortlagte strandenge omfattet af EU´s habitatdirektiv netop er beliggende i Danmark, hvilket i høj grad burde være et stærkt incitament til at beskytte denne naturtype og den tilhørende flora og fauna. Strandenge er et vigtigt kysthabitat, som bidrager med mange økosystemtjenester, blandt andet høj biodiversitet, kulstofbinding, forstærkning af kystbeskyttelse og høj kapacitet til at binde næringsstoffer (høj bufferkapacitet). COWI og SDU har for 15. Juni Fonden m.fl. udført en national analyse af havspejlstigningernes betydning for kystnaturen med nedslag i år 2070 og 2120 baseret på IPCC’s klimascenarie 8,5.

Undersøgelserne viser, at der over de næste 100 år vil ske omfattende skade på kystnaturen, og en lang række kystnære nøglehabitater vil blive enten direkte påvirket af oversvømmelserne eller kraftigt reduceret pga. ”coastal squeezing”, hvor habitaternes arealer indskrænkes, og muligheden for, at naturen kan udvikle og etablere sig højere oppe på land, umuliggøres af f.eks. diger (Figur 1).

SAMSPIL AF NEGATIVE EFFEKTER Undersøgelsen viser, at 45% (199 km²) af alle §3 registrerede strandenge i Danmark vil være permanent oversvømmet i 2120.

Fokuseres der alene på Natura 2000-beskyttede strandenge (type 1330), vil ~52 % (~155 km2) blive permanent oversvømmet.

Derudover vurderer vi, at ca. 15 % af de eksisterende kortlagte strandenge allerede i dag er placeret bag diger og/eller pumpestationer og på sigt vil omdannes til andre naturtyper med større ferskvandspåvirkning. Man kunne spekulere i, at de kysthabitater, der går tabt til havet, vil blive marine habitater, som også giver en række forskellige økosystemtjenester, såsom biodiversitet, kulstofbinding, høj bufferkapacitet osv. Men i modsætning til, hvad der kunne virke intuitivt, vil det marine territorie også miste værdifulde lavvandede bentiske habitater. For eksempel vil Odense Fjord miste omkring ~8 km² af lavvandede områder på under 2 m’s dybde (Figur 2), som samtidig er de artsrigeste arealer.

Derved reduceres fjordens allerede meget lave bufferkapacitet endnu JUNI 2022

mere. Odense Fjord vil miste kapaciteten til at oplagre omkring ~240 tons N year-1 og ~ 24.750 ton CO2 year-1 alene på grund af den estimerede arealreduktion til bentisk produktion i levesteder som ålegræsbede. Derfor vil disse tab ikke kun påvirke det specifikke habitat, men vil bidrage til den generelle forringelse af økosystemet. Odense Fjord vil således miste store arealer med strandenge og områder med tilstedeværelse eller potentiale for ålegræsbede. Dette resulterer i et direkte fald i biodiversiteten pga. habitaternes forsvinden, men også en afledt negativ effekt ift. i ringere grad at kunne optage og lagre kvælstof, fosfor og kulstof.

Dette vil bidrage til en forringelse af vandkvaliteten i f.eks. Odense Fjord, som allerede er stærkt eutro-

fieret, og det vil vanskeliggøre og udhule dele af effekten af de tiltag, der arbejdes på i oplandet, jf. vandplanerne, for at reducere belastningen til fjorden.

Figur 2: Permanent oversvømmelse af Odense fjord, 2120.

NATURBASERET TILGANG Undersøgelsen fremhæver vigtigheden af at inkludere kystnære habitater og deres udvikling i fremtidige klimatilpasningsplaner.

Der er derfor et stort behov for at anvende en mere naturbaseret tilgang til klimatilpasningen langs vores kyster, hvor behovet for at skabe forbedringer for biodiversiteten er et væsentligt parameter ved valget af løsninger. Planlægningen af løsningerne skal se naturen som et dynamisk element og ikke kun tage hensyn til den

På østsiden af Seden Strandby har Odense Kommune flyttet de kystnære diger væk fra kysten og skabt plads til etablering af ny natur ved Odense Fjord med plads til at strandengene migrerer længere ind i landet til en højere kote.

TEKNIK & MILJØ

15

NATUR & MILJØ

Foto: Lars Kildahl Sønderby, Odense Kommune.

De nye strandenge oversvømmet under oversvømmelse januar 2022. Det tilbagetrukne ses til venstre i billedet.

nuværende beskyttelse og kortlægning. Alternativt risikerer vi at eliminere potentialet for kysthabitater til at migrere ind i landet, og dermed står vi over for en progressiv og permanent forsvinden af centrale kysthabitater.

ET GODT EKSEMPEL VED SEDEN STRANDBY Et eksempel på en naturbaseret løsning kan ses ved Seden Strandby beliggende ved Odense Fjord i Odense Kommune. Risikoen for oversvømmelse af Seden

Løsningen ved Seden Strandby har også omfattet genetablering af vandløbene hen over strandengene.

Foto: Lars Kildahl Sønderby, Odense Kommune.

De tilbagetrukne diger er etableret med flade skråninger, så de fremover kan plejes ved afgræsning med heste eller kreaturer.

16

TEKNIK & MILJØ

Strandby er aktuel hver vinter, og i samarbejde med områdets beboere arbejder Odense Kommune på løsninger, der sikrer området mod oversvømmelse. Nærheden til Natura 2000-området Odense Fjord og en forpligtigelse til at forbedre tilstanden af naturen, har fået Odense Kommune til at arbejde på en løsning, hvor disse hensyn indarbejdes. Odense Fjord har været gennem store forandringer over de sidste 200 år med reduktion af fjordens areal som følge af landindvinding og inddigning samt opdyrkning af 80-90 % af de tidligere mose- og engarealer omkring fjorden. Disse voldsomme forandringer har haft store negative konsekvenser for biodiversiteten omkring fjorden. En stigende havvandsstand risikerer samtidig permanent at oversvømme de tilbageværende arealer med strandeng. Ved Seden Strandby var hovedparten af de tilbageværende (og tidligere) strandenge omgivet af et lavt dyrkningsdige. I stedet for at bygge diget højere har Odense Kommune indgået aftale med jordejerne om at ”invitere” vandet ind og i stedet flytte diget længere væk fra kysten (se kort).

Resultatet har været, at de tidligere dyrkningsarealer nu bliver oversvømmet flere gange om året, og der er skabt plads til, at højereliggende arealer på sigt kan udvikle sig til strandeng og herved nye yngle- og rastesteder for fjordens fugle og som et nyt levested for strandtudse, en ellers udryddet art fra den indre del af Odense Fjord.

Det tilbagetrukne dige har givet en bedre beskyttelse af de bagvedliggende arealer. Samtidig har denne løsning også givet mulighed for bedre at kunne indpasse diget i landskabet og herved beskytte kystlinjen mod større tekniske anlæg, som et tilsvarende kystnært dige ville have været. Løsningen ved Seden Strandby er på den ene side et begrænset projekt, men alene ved Odense Fjord og i Danmark som helhed er potentialet for at anvende en tilsvarende tilgang til klimatilpasningen stort. Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger unægtelig sammen, og der opfordres derfor til, at der planlægges i synergier for at tilpasse til fremtidens klima og afledte effekter således, at der også fremover findes en varieret og artsrig natur n JUNI 2022

Det enkle valg

Godt indeklima starter med Geniox ventilationsaggregater Reducér sygefravær og øg produktivitet og trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladsen med god, sund ventilation fra Systemair.

Hjertet i ethvert ventilationssystem - en integreret, intelligent løsning.

Energibesparelse og bæredygtighed gennem en innovativ og energieffektiv konstruktion.

Avanceret teknologi skaber det perfekte indeklima på enkel og forståelig vis.

Læs mere om Geniox ventilationsaggregater fra Systemair på www.systemair.dk www.systemair.dk

NATUR & MILJØ

KYSTBESKYTTELSE SOM HJEMSTED FOR TVÆRFAGLIGHED - Om hvorfor der skal tværfaglige kræfter til at tæmme naturens kræfter, og hvordan man høster fordelene ved at bringe tværfagligheden i spil så tidligt i planlægningen som muligt.

TEKST / SUSANNE RENÉE GRUNKIN

Kreativ Leder og Kompetenceleder for bæredygtighed, Landskabsarkitekt MDL

D

et danske kystlandskab er vores nationalarv.

Danmarkshistorien rummer mange fortællinger om, hvordan store og små samfund gennem tiden har holdt sammen overfor naturens kræfter og hjulpet hinanden til at klare de hårde livsbetingelser ved de ofte mere udsatte områder nær havet.

&

NYT KAPITEL I KYSTKULTURHISTORIEN Men når vi taler om livsbetingelser i dag, er der endnu mere på spil. De kystnære bysamfund har mange steSenior Kreativ Leder, der vokset sig store og komplekse, og har dermed også Arkitekt MAA øget deres sårbarhed. På samme tid oplever vi natu& rens sårbarhed med kritisk tab af plante- og dyrearter.

Også dét er en konsekvens, vi oplever i de kystnære CAMILLA VIK områder.

Projektleder, I dag må vi sande, at klimaforandringer har bragt Landskabsarkitekt MDL naturens kræfter op på et nyt niveau. Fra at stormfloArkitema der i sjældnere grad medførte katastrofer, er de blevet en hændelse, der nu hjemsøger os med så korte mellemrum, at vi er kommet på fornavn med dem. Vi er nødt til at beskytte os, og det REGISTREREDE gælder både vores hjem, vores samfund STORME og vores værdier – heriblandt naturen.

I DANMARK: Fiskeri, handel og søfart har alle dage gjort, at vi har bosat os, skabt byer og 1362 etableret samfund langs kysterne. I dag oplever vi mere den voksende interesse 1634 for boliger, fritid og turisme nær vandet, 1872 og vi værdsætter – og prissætter – de 1999 Adam herlighedsværdier, der er i de kystnære områder. Let adgang til rekreativ natur 2013 Bodil samt smukke udsigter fra vores vinduer 2015 Egon vil vi ikke give afkald på.

2015 Gorm Ikke desto mindre kan det blive den nye virkelighed, vi bevæger os hen mod. Med 2016 Urd hver investering er vi derfor nødt til at 2017 Ingolf møde flere udfordringer på én gang, når 2018 Knud det nye kapitel i historien om Danmarks kystkultur skal skrives.

2019 Alfrida

18

2020

Laura

2022

Malik

2022

Nora

TEKNIK & MILJØ

TIDLIG PLANLÆGNING OG INDDRAGELSE ER NØDVENDIG Kystbeskyttelse er en storskalaopgave med en høj grad af kompleksitet. De man-

Illustration: Arkitema.

SANNE LOVÉN DAMGAARD

Gentagne oversvømmelser kan være en reel fare for flora og fauna i de ferske naturområder.

ge interesser og aktører, de store investeringer og det lange tidsperspektiv sætter kommuner og borgere på en prøve. Erfaringer fra igangværende projekter peger på, at en af de væsentligste forudsætninger for at komme godt i gang med kystbeskyttelser er, at tværfagligheden i rådgiverteamet er på plads, og at der er specialister med fra dag 1. Det styrker troværdigheden i de løsninger, der bliver udviklet, og mindsker risikoen for at skabe falske forudsætninger og forventninger.

En god dialog med borgerne er helt grundlæggende, da disse også rummer oplysninger om rettigheder og muligheder, samt at det hjælper til etablering af medejerskab. Hvis ikke du har borgerne med, kan du lige så godt lade være. Her har eksempelvis antropologer og flere landinspektører erfaring med at sikre inkluderende praksisser, der også kan rumme borgere, der føler sig utrygge eller pressede af nødvendigheden for forandringer. Og jurister kan få skabt et godt grundlag for finansiering, tinglysning og realisering.

Er planlægningen af kystbeskyttelsen båret af værdier, kan projektets arkitektoniske værdi blive det, der JUNI 2022

NATUR & MILJØ

I dag må vi sande, at klimaforandringer har bragt naturens kræfter op på et nyt niveau. Fra at stormfloder i sjældnere grad medførte katastrofer, er de blevet en hændelse, der nu hjemsøger os med så korte mellemrum, at vi er kommet på fornavn med dem betyder, at der sker et direkte tab af natur, som havet gør krav på landjorden.

En tværfaglig opgave inden for kystbeskyttelse bør derfor også handle om at undersøge, hvorvidt strandenge og deres levesteder kan flytte sig ved såkaldt ’landværts migration’, og hvordan denne udvikling kan planlægges og konsekvensvurderes – også i forhold til kyst- og naturbeskyttelsesret, som miljø- og naturjurister har indgående viden om.

binder udfordringer og potentialer sammen i ét greb og skaber form til visionen om, hvordan et smukt, robust og tilpasningsdygtigt kystbeskyttelsesprojekt kan være.

Her spiller landskabsarkitekter og arkitekter en central rolle.

BESKYTTELSE AF NATUR I TILBAGEGANG En af de naturtyper, der kommer under pres med klimaforandringerne, er strandengene, for her er der et sammenfald mellem oversvømmelsestruede kystområder og vigtig habitatnatur. For hvad sker der med kystnaturen, når havet stiger?

På strandengene er både biologernes viden om livet på land og i vand, samt kystmorfologers viden om fremtidens klima og naturudvikling essentiel. StrandengeJUNI 2022

nes vegetation består af salt- og fugtighedstolerante planter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække i disse tidvist oversvømmede og saltvandspåvirkede arealer. De omfatter lavtvoksende, engagtig vegetation, også kaldet salteng, og rørsump. Disse enge er levested og fourageringsområde for millioner af kystfugle og sjældne padder, planter og insekter, og de har høj værdi i forhold til biodiversitet. Men denne naturtype er i tilbagegang.

Ved en gentagende oversvømmelse ændres vilkårene, og vegetationssammensætningen forandrer sig. Dermed forandres levestederne for de dyr, der er knyttet til netop denne naturtype. Dette fænomen kaldes også ’costal squeezing’, som

FRILUFTSLIV OG NYE HERLIGHEDSVÆRDIER Kystbeskyttelse bringes kun i anvendelse 0.1% af tiden! (vandstande målt i Roskilde 2011-2017). Men vi skal finde ud af, hvordan vi benytter kystbeskyttelsen i de 99.9% af tiden, hvor den ikke er i brug. Med en naturbaseret tilgang til kystbeskyttelse åbnes mulighederne for at sikre by og land, at skabe muligheder for rekreative oplevelser, øge biodiversiteten og sikre vigtige naturområder langs de danske kyster.

Bløde og absorberende kanter, der modtager og afbøder vandet som strande med umiddelbar kontakt til vandet frem for lodrette kanter, hvor bølgerne slår ind med stor kraft, kan eksempelvis udvikles til strandparker og områder med naturudvikling og mulighed for friluftsliv.

På samme måde som ved tilgangen til naturbeskyttelse er det gennem tværfagligheden, at vi kan sætte os i stand til at vurdere løsningsmulighederne med afsæt i naturbaseret design, løsninger, der er et samspil mellem det æstetiske greb, tekniske løsninger baseret på lokale forudsætninger, de biodiversitetsfremmende elementer samt de rekreative potentialer.

Ved at kommunerne sikrer sig tværfagligheden, når kystbeskyttelsesprojekter skal sættes i gang, øges troværdigheden af den proces og de løsningsmuligheder, der bliver udviklet, og som skal vare i mange år. Og der bliver skrevet et nyt kapitel i Danmarks kystkulturhistorie om kystbeskyttelse båret af fælles værdier, hvor vi er sammen om at udvikle gode livsbetingelser – både for mennesker og for livet på land og i vand n

VIL DU VIDE MERE: Havvandsstigningernes betydning for kystnaturen (arcgis.com) Ny rapport: Danmarks kystnatur alvorligt truet (cowi.dk)

TEKNIK & MILJØ

19

NATUR & MILJØ

Udtagning af lavbundsjord er afgørende for landbrugets klimaindsats – og kommunerne spiller en vigtig rolle I Landbrugs- og fødevaresektoren har vi sat os for, at vi skal være klimaneutrale senest i 2050.

Med den politiske landbrugsaftale fra oktober sidste år blev landbrugserhvervet desuden underlagt et bindende reduktionsmål for sektorens drivhusgasudledninger på 5565 pct. i 2030. Skal den målsætning lykkes, er udtagning af lavbundsjord i større skala helt essentiel, og vi ser kommunerne spille en afgørende rolle.

TEKST / MIKAEL STRANDBYGAARD

Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Afdeling for Miljø & Bæredygtighed

20

TEKNIK & MILJØ

I 2019 udledte kulstofrige lavbundsjorde 4,8 mio. tons CO2.

Det betyder ifølge Klimarådet, at kulstofrige lavbundsjorder står for over halvdelen af den samlede udledning, der finder sted ved dyrkningen af jorder i Danmark.

Det på trods af, at de kun udgør 7 pct. af landbrugsarealet.

Med landbrugsaftalen blev der bl.a. afsat 2 mia. kr. i nationale midler til udtagningsindsatsen.

Sammen med tidligere bevillinger betyder det, at der nu er afsat midler til vådgøring af 50.500 ha landbrugsarealer og ekstensivering af 38.000 ha svarende til i alt 88.500 ha. Midlerne bliver sat i spil via en række ordninger, som lodsejere, kommuner, fonde m.v. kan søge, hvis de ønsker at indgå i et udtagningsprojekt.

Hvis vi kan nå de opsatte mål, kan vi gøre en stor forskel for både landbrugets udledninger af drivhusgasser og kvælstofudledningen til vandmiljøet og naturen. Der er ingen tvivl om, at landmændene er klar til at bidrage til indsatsen – senest eksemplificeret ved, at første runde til Miljøstyrelsens klima-lavbundsordning blev markant overansøgt. Midlerne er der, ordningerne er der, og interessen er der. Alligevel må vi konstatere,

at der er brug for både mere tempo og mere volumen i indsatsen, end tilfældet har været hidtil. Opgaven er kompleks – den omfatter fra de små minivådområder til store og ofte komplicerede projekter med multifunktionel jordfordeling. Den tager tid, og der er efterhånden så mange ordninger, målsætninger og aktører involveret, at det kan være svært at bevare overblikket og skabe den nødvendige koordination.

FREMDRIFT KRÆVER KOORDINERING Sammen med KL og Danmarks Naturfredningsforening har vi derfor foreslået, at der etableres et mere effektivt setup for udtagningsindsatsen, og i disse dage arbejder vi sammen med Fødevareministeriet på, at det kan blive til virkelighed.

Først og fremmest mener vi, at der skal etableres en national styregruppe, som skal sikre optimale rammevilkår og overordnet fremdrift for indsatserne. Det sikrer, at der bliver taget et samlet ansvar for indsatsen. Den er i dag desværre hæmmet af uklarheder om kompensationssatser, miljøregler og mulighederne for salg af klimakreditter. Det er emner som disse, der med fordel kan afklares i en styregruppe. Den nationale styregruppe

skal bl.a. have repræsentation af de primære udtagningsaktører kommunerne, staten, landbruget og grønne fonde.

Der skal desuden etableres lokale styregrupper på hovedvandoplandsniveau, som skal koordinere og sikre fremdrift i de indsatser, der reducerer CO2- og kvælstofudledning. Opgaverne bliver løst lokalt, og det er vores erfaring, at lokalkendskab og lokal forankring er afgørende, hvis projekterne skal blive en succes. I de lokale styregrupper skal der være deltagelse af de projektdrivende udtagningsaktører – stat, kommuner, lodsejerrepræsentanter og grønne fonde.

Derudover kan relevante lokale aktører inden for f.eks. natur, landdistriktsudvikling, friluftsliv og energiproduktion med fordel blive inddraget.

Lokalt bliver den kommende udtagningskonsulentorganisation også en vigtig spiller. Hidtil har vi haft oplandskonsulenter, der har fokuseret på minivådområder. Med landbrugsaftalen får vi nu i stedet udtagningskonsulenter, der skal understøtte udtagningsindsatsen generelt og fungere som lodsejernes kontaktperson og rådgiver i de enkelte udtagningsprojekter, samt som facilitator og driver af opstart JUNI 2022

NATUR & MILJØ

Først og fremmest mener vi, at der skal etableres en national styregruppe, som skal sikre optimale rammevilkår og overordnet fremdrift for indsatserne. Det sikrer, at der bliver taget et samlet ansvar for indsatsen. og sammensætning af lodsejere til det enkelte projekt. Det forventer vi os rigtig meget af.

KOMMUNERNES ROLLE SKAL STYRKES For at kunne levere til dette setup, er det nødvendigt, at kommunernes rolle styrkes. Kommunerne har i forvejen ansvaret for at gennemføre mange projekter i det åbne land, hvor lodsejere skal indgå frivillige aftaler om at afgive jord til f.eks. vådområder og vandløbsforbedringer. Det ansvar har kommunerne haft de sidste 10 år, og der er blevet leveret gode resultater.

JUNI 2022

Den indsats varetages i dag af de tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er). VOS’erne er nedsat af kommunerne og består af de kommuner, som har en aktiv udtagningsindsats i et hovedvandopland. Vi mener sammen med KL og Danmarks Naturfredningsforening, at det vil styrke udtagningsindsatsen og synergien mellem de forskellige udtagningsordninger at bygge videre på de kommunale erfaringer og det velfungerende setup, der her er etableret. Det kan enklest ske ved, at de tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er) får udvidet og

styrket deres ansvarsområde til også at omfatte koordinering af lavbundsindsatsen.

I februar meldte Fødevareministeriet ud, at der nu var fundet 30 mio. kr. ekstra til udtagningsindsatsen herunder til at styrke kommunernes rolle. Det kan vi kun bakke op om, for kommunerne spiller en helt afgørende rolle. Der skal bygges videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, og givetvis vil der være brug for mere national finansiering og mere klarhed om de langsigtede rammer. Mange kommuner gør allerede i dag en stor indsats, men der er også andre, der af forskellige årsager prioriterer indsatsen mindre. Det kan et nyt, effektivt setup være med til at ændre på.

Parterne bag landbrugsaftalen har som ambition, at der på sigt skal udtages 100.000 ha. lavbundsjorder inkl. randarealer. Hvis de rigtige rammer er til stede, tror vi på, at det er et mål, der er inden for realistisk rækkevidde n TEKNIK & MILJØ

21

NATUR & MILJØ

Landbrugets klimaløsninger er et fælles nationalt projekt Hidtidige isolerede løsninger har ikke været tilstrækkelige til at løse udfordringerne. Derfor har vi brug for et paradigmeskifte, hvor vi løser dem gennem helhedstænkning og synergi i indsatserne TEKST / SØREN MØLLER

Formand, Collective Impact & HELGA GRØNNEGAARD

Sekretariatsleder, Fremtidens bæredygtige landskaber, Collective Impact

K

limarådet gennemgår i deres Statusrapport 2022, at der er betydelige udledninger fra landbruget både fra husdyrproduktionen og fra landbrugets arealer. I 2019 var udledningerne 16 mio. ton CO2e fra landbruget og dets arealanvendelse, hvilket udgjorde cirka en tredjedel af Danmarks samlede udledninger. I 2030 forventes denne andel at stige til op mod 40 pct., når de forventede reduktioner fra landbrugsaftalens vedtagne virkemidler er regnet med.

Dermed vil landbruget stadig være den sektor i Danmark, der udleder mest i 2030.

Omstilling af landbrugets arealanvendelse er et hovedfokusområde for at løse klimaudfordringer. Men vores arealer skal bidrage til at løse mange flere samfundsudfordringer end klima. Med en Paris-aftale, et vandrammedirektiv, naturdirektiver, en bred politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, naturnationalparker og en national klimatilpasningsplan på vej, så er der en fælles samfundsmæssig erkendelse af behovet for at løse en lang række samfundsudfordringer.

Hidtidige isolerede løsninger har ikke været tilstrækkelige til at løse udfordringerne. Derfor har vi brug for et paradigmeskifte, hvor vi løser dem gennem helhedstænkning og synergi i indsatserne. Vi kan godt fastholde en vision om både mere miljø og natur og større fødevareproduktion, hvis vi er villige til at gentænke hele systemet. Og vi skal løse udfordringerne intelligent og på en måde, så landmænd og lokalbefolkningen er med.

Det opnår man med en multifunktionel tilgang til arealerne.

Parter i Collective Impact; Fremtidens bæredygtige landskaber

AFTALEN OM GRØN OMSTILLING AF DANSK LANDBRUG SKAL NU UD GENNEM BAGDØREN I 2021 udgav Sigge Winther Nielsen bogen ”Entreprenørstaten”. Han skriver, at politiske beslutninger og aftaler må følges op af lovgivning og forvaltning, der virker og giver mening i den virkelige verden. Politik bliver først relevant, hvis den operationelt kan omsættes ”i bagdøren” på tværs af offentlige myndigheder, private virksomheder og civilsamfund. Men alt for ofte forbliver politik ”ved fordøren”, hvor pressen flokkes.

Den samme risiko lurer for aftalen om grøn omstil-

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE LANDSKABER Læs mere på collectiveimpact.dk

22

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2022

R

NATUR & MILJØ

ling af dansk landbrug, som ellers er en hjørnesten for at nå landbrugets klimamål. I aftalen er klima tilsyneladende det eneste formål med en jordreform: ”Aftaleparterne ønsker at gennemføre en jordreform, hvor udledningen fra jorder og skove skal nedbringes”. Ifølge aftalen skal der tempo på udtagningen af lavbundsarealer. Målet er udtagning af 100.000 ha inden 2030. Der tilføres 2 mia. kr. ekstra i 2023-2024 i statslige midler til lavbundsindsatsen.

Det er en meget snæver tilgang, når vores arealer også skal bruges til bl.a. vedvarende energiproduktion, landbrug, skove, grundvandsbeskyttelse, klimasikring, vandmiljø, bosætning, erhvervsudvikling og sammenhængende naturområder. Ude i landskabet hænger tingene sammen. Så duer det ikke, når Folketinget først vedtager en landbrugsaftale, så derefter en naturpakke, og så en vandmiljøplan efterfulgt af lovgivning for grøn energi. Så skal de enkelte aftaler i hvert fald som minimum følges op i bagdøren og virke intelligent sammen i implementeringen.

Derfor bør der anvendes en helhedsorienteret tilgang, når 100.000 ha lavbundsarealer skal tages ud af drift. På den måde vil de kunne skabe ny værdi for mange andre samfundsmål, selv om vægtningen af udfordringerne kan være forskellig fra landskab til landskab. Alternativt er der stor risiko for, at aftalen om grøn omstilling af landbruget blot bidrager til at skærpe arealkonkurrencen i Danmark.

UDVIKLING AF METODER OG REDSKABER TIL FREMTIDENS BÆREDYGTIGE LANDSKABER Realdania tog i 2014 initiativ til at samle de vigtigste interessenter i brugen af det åbne land for at udvikle fælles, fremsynede løsninger. Løsningerne er udviklet og afprøvet med multifunktionel jordfordeling som centralt redskab i fire kommunale pilotprojekter. Det har samlet både lodsejere, kommuner og grønne organisationer om en fælles vision for en jordreform, der gennem mange samtidige projekter rulles ud over hele landet.

Erfaringerne er gode! En integreret tilgang til bæreJUNI 2022

dygtig arealanvendelse giver meget større muligheder for at opnå samfundsgevinster, end når målene forfølges hver for sig. En samfundsøkonomisk cost-benefit analyse gennemført af Københavns Universitet viser, at forventede resultater af multifunktionel jordfordeling giver samfundsøkonomisk overskud, fordi der er synergi på tværs af landbrug, vandmiljø, klima og friluftsliv. En væsentlig pointe er desuden, at selv de krævende inddragelsesprocesser kan gennemføres med et solidt samfundsøkonomisk overskud. Faciliteringsopgaven er meningsfuld for kommunale projektledere, der meget bedre kan skabe tillid og opnå demokratisk legitimitet til forandringer end gennem den traditionelle myndighedsrolle.

Multifunktionel jordfordeling: Det åbne land skal gavne alle

GRØN OMSTILLING AF AREALANVENDELSEN SKAL INDFRI SYNERGIER – IKKE ESKALERE AREALKAMPEN De væsentligste forhindringer for mere bæredygtig anvendelse af landskabet er ikke modstand fra lodsejere eller tidskrævende borgerinddragelse. Det er tung administration og manglende samvirke mellem monofunktionelle tilskudsordninger – og det kan gøre det vanskeligt for kommuner og Naturstyrelsen at fastholde lodsejermotivation.

I bedste fald risikerer vi at gå glip af synergieffekter for bl.a. biodiversitet, fremtidig landbrugsdrift, skovrejsning, vandmiljø, klimatilpasning og friluftsliv.

I værste fald risikerer vi at styre direkte ind i konfliktfyldt farvand, hvor mange samfundsmål forsinkes i opfyldelsen.

Vi mangler en national ramme for arealanvendelse, som sikrer, at sektorer og tilskudsordninger samvirker i en velovervejet anvendelse af vores arealer, hvor vi bruger arealer og samfundsøkonomi optimalt. Det vil være helt afgørende for fremdrift og virkning. Den kobling varetages ikke åbenlyst i dag, selvom potentialerne er enorme, hvis ministerier, kommuner, erhvervsliv og fonde samvirkede om at løse udfordringer i landskabet vedrørende klima, natur, miljø og landbrug En national ramme må kvalificere og tydeliggøre et solidt forandringsspor, der viser vejen mod en gradvis, sikker og fælles omstilling af brugen af de danske landskaber frem mod 2050.– I stor skala og med kontinuerlig fremdrift n TEKNIK & MILJØ

23

NATUR & MILJØ

LANDSKABSANALYSE OG STRATEGISK PLANLÆGNING

Der er mange interesser i det åbne land, som vores planlægning skal forholde sig til.

Men uanset hvor vi planlægger, eller hvad vi planlægger for, sker det i landskabet. Det er landskabet, der er rammen i det åbne land. Vi skal bruge landskabsanalysen til at forstå denne ramme – vi skal forstå de kvaliteter, vi skal passe på, og de potentialer, vi kan udnytte, når vi planlægger strategisk og klogt.

TEKST / HANNE BRENDSTRUP NIELSEN

Chefkonsulent, Landskab, NIRAS A/S ILLUSTRATION OG FOTOS/ NIRAS A/S

D

et er min erfaring, at motivationen for at få udarbejdet en landskabsanalyse ude i kommunerne er at få et grundlag for at revidere kommuneplanens udpegninger og retningslinjer for landskab, samt at få styrket det landskabsfaglige administrationsgrundlag til især sagsbehandling i det åbne land.

Denne motivation taler meget ind i den sektororienterede planlægning, hvor interesserne i det åbne land håndteres op imod hinanden frem for i samspil med hinanden.

Det er den planlægningstradition, som planloven i sin nuværende form understøtter. Landskabsanalysen giver imidlertid en helt grundlæggende viden om landUdsigt over det bakkede landskab på Skovbjerg Bakkeø nordøst for Ringkøbing og lige nordvest for Spjald.

Landskabets karakter er bestemt ud fra de geologisk betingede landskabstræk og de kulturbetingede/ menneskeskabte landskabstræk, der tilsammen skaber landskabets rumlige visuelle karakter og det landskab, vi ser og oplever.

LKM-Metoden 24

TEKNIK & MILJØ

skabet, der kan bringes i spil i den strategiske planlægning, hvor den overordnede planlægning sker i et samspil med stedets/landskabets værdier og potentialer.

HVAD BIDRAGER EN LANDSKABSANALYSE MED? Landskabsanalyser kan laves i mange forskellige skala og detaljeringsgrader afhængig af formålet.

Nogle gange giver det mening at lave landskabsanalyser for afgrænsede lokalområder, andre gange på kommuneniveau eller i en endnu større skala. Uanset skala, tilvejebringer landskabsanalysen et grundlæggende kendskab til hele det analyserede landskab og giver dermed en vigtig viden om både værdier, der skal passes på, samt forskellige kvaliteter og potentialer, der kan skabe merværdi og potentialer for udvikling.

Den grundlæggende forståelse af landskabet er med landskabskaraktermetoden samspillet mellem det naturgeografiske grundlag (landskabets geologiske fortællinger), de kulturbetingede strukturer (landskabets kulturhistoriske fortællinger) og de rumlige visuelle forhold, som disse strukturer skaber (landskabet som vi ser og oplever).

Analysen af landskabet i en kommune skaber en bevidsthed om landskabet på to niveauer: Dels synliggør analysen nogle overordnede landsskabstræk, der kendetegner kommunen og måske strækker sig på tværs af kommunegrænsen. Det er landskabstræk, der kan være med til at definere JUNI 2022

NATUR & MILJØ

Udsigt på tværs af Horsens Fjord og det kystnære landskab syd for Haldrup og øst for Stensballe Bjerge i Horsens Kommune.

Udsigt på langs af Marielundkilen, der er et dallandskab i den nordlige del af Kolding by.

kommunens landskabsidentitet eller i hvert fald skabe en bevidsthed om de landskabelige sammenhænge i kommunen. Desuden er et vigtigt udbytte af analysen, at den inddeler kommunen i afgrænsede landskabsområder, der hver især er kendetegnet ved forskellige landskabstræk. Disse landskabstræk beskrives og vurderes i forhold til landskabets karakterstyrke, tilstand, særlige landskabsværdier og sårbarheder. På den måde skaber analysen en ensartet viden om landskabets forskelligheder – en viden der dækker hele kommunen og ikke kun i de områder, hvor landskabet vurderes bevaringsværdigt. Denne viden danner et værdifuldt grundlag for den strategiske planlægning.

STRATEGISK PLANLÆGNING, ANALYSE OG PRIORITERING I min verden er forudsætningen for den strategiske planlægning, at vi magter at se på tværs af inJUNI 2022

teresser, at se sam-menhænge og synergier, og ikke mindst at vi tør prioritere én eller måske flere overordnede mål, som planlægningen skal opfylde.

Det er min overbevisning, at den viden, som landskabsanalysen tilvejebringer, kan bruges til at planlægge for langt mere end blot at udpege landskabsinteresser og hjælpe til at indpasse landbrugsbyggeri! Netop fordi landskabsanalysen stiller skarpt på landskabets forskelligheder – inden for en kommune, en region eller på landsplan afhængig af den betragtede skala – og tilmed beskriver og vurderer landskabets særlige karaktertræk, styrker, værdier, sårbarheder og potentialer, har vi et solidt grundlag til at bruge landskabet strategisk.

Vi bør bruge denne viden til at stille skarpt på de værdier, vi skal passe på og styrke i vores planlægning, samt de værdier og potentialer, vi kan bruge aktivt og udvikle med vores planlægning. Når vi har

den tænkning, at landskabet er rammen i det åbne land, så skal vi bruge vores viden om landskabet til at finde de rette steder til en given udvikling – vi skal finde de gode synergier for at nå vores mål.

Den strategiske planlægning kan eksempelvis være en hovedstruktur for det åbne land med en overordnet prioritering af interesserne i det åbne land som øvrige strategier spiller op ad og handleplaner realiserer.

Det kunne være strategier for bosætning, landsbyer, friluftsliv, skov og natur, klimasikring, vedvarende energi, erhverv og meget mere. Når vi bruger landskabsanalysen i den strategiske planlægning, forstår vi, at landskabet i forskellige dele af kommunen har forskelligt potentiale til at spille ind i vores strategiske mål. Derfor skal vi også differentiere vores planlægning og planlægge på en måde, der understøtter de naturlige synergier og stedets potentialer.

LANDSKABET OG DEN LOKALE IDENTITET Min erfaring med landskabsanalyser har gennem årene vist mig, at viden om landskabet kan styrke den lokale identitet både på kommuneniveau og ude i lokalsamfundene.

Når vi kender til de fortællinger, der er afspejlet i landskabet omkring os, får landskabet værdi. Nogle gange en værdi som et landskab, der skal passes på og styrkes, andre gange en værdi som et landskab, der kan omdannes og udvikles.

Når vi analyserer os frem til de overordnede landskabstræk i en kommune, er der et potentiale i at styrke kommunens landskabelige identitet. Nogle gange er den veldefineret, andre gange kan den styrkes eller skal måske defineres på ny.

I mere lokal skala kan analyserne inden for de enkelte landskabsområder tilsvarende synliggøre landskabstræk, der har betydning for den lokale landskabsidentitet. Denne viden kan være afsæt for lokale udviklingsplaner og kan eksempelvis spille ind i den strategiske planlægning for landsbyer eller som grundlag for by- eller landdistriktsudvikling n

”STUEN” OG ”HUSET” … AT BRINGE LANDSKABET I SPIL En måde at oversætte landskabsanalysen i en kommune på er ved at betragte kommunen som huset og de enkelte landskabsområder som rum i huset, der alle sammen er forskellige enten i deres størrelse, indretning, funktion eller sammenhæng. På samme måde kan vi betragte kommunens landskab, når vi har analyseret os frem til landskabets inddeling i landskabsområder, landskabernes bærende karaktertræk, særlige kvaliteter, sårbarheder og potentialer.

TEKNIK & MILJØ

25

NATUR & MILJØ

Udvikling af fremtidens multifunktionelle landskaber:

FÆLLES FORANDRING – DET FJERDE DEMOPROJEKT I COLLECTIVE IMPACT TEKST / METTE E. BRAMM

Biolog og projektleder, Naturafdelingen, Mariagerfjord Kommune & RASMUS FUGLSANG FREDERIKSEN

Biolog og projektleder, Naturafdelingen, Mariagerfjord Kommune

I

starten af 2019 blev det 4. demonstrationsprojekt under Realdania-initiativet, Collective Impact – fremtidens bæredygtige landskaber, igangsat ved Glenstrup Sø, syd for Hobro, i Mariagerfjord Kommune. Vi kaldte det Fælles Forandring – vejen til en bedre brug af det åbne land. Projektet blev igangsat som et komplementært projekt til EU-projektet LIFE Natureman. Tre år og en corona-krise senere, er projektet netop ved at afsluttes.

Formålet med projektet har været at vise, hvordan vi kan optimere anvendelsen af vores landskaber ved at tilbyde multifunktionel jordfordeling og inddrage borgerne

i en genforhandling af ejerskab og anvendelse af landskabet. Med optimering skal forstås en bedre udnyttelse, således at forholdene for natur, klima, landbrugets driftsøkonomi, rekreative muligheder, landdistriktsudvikling og vandmiljø forbedres. Det var før MUFJO-ordningen og helt nyt.

multifunktionel retning. Facilitatorfunktionen blev sammensat på tværs af sektorer og aktører, af lokal landbrugsforening, Agri Nord, jordfordelingsplanlæggere fra Landbrugsstyrelsen og kapaciteter inden for natur, vandmiljø, klima osv. fra Mariagerfjord Kommune.

Mariagerfjord Kommune var leder af projektet, men kunne ikke løfte opgaven med samme kvalitet uden det tværgående samarbejde i facilitatorfunktionen.

EN NY MÅDE AT ARBEJDE PÅ Noget af det nye var, at man pegede på, at processen skulle ledes af en såkaldt facilitatorfunktion.

Facilitatorfunktionen var et greb på at rumme den faglige og organisatoriske bredde, som er relevant i en proces, hvor ambitionen er at udvikle et landskab i en mere Foto: Mariagerfjord Kommune

Et eksempel på et konkret initiativ, der er kommet ud af projektet ved Glenstrup Sø, findes ved landsbyen Glenstrup.

Her har lokale formuleret ønsker om bedre rekreativ adgang til natur og landskab, udtag af agerjord ved salg eller for bytte med bedre dyrkningsjord, fælles græsning af naturarealer i stor fælled og mindre belastning af søen med fosfor.

26

TEKNIK & MILJØ

FORANDRINGSKRAFT I FÆLLES VIDEN I forløbets første fase blev det tydeligt, at fælles viden om landskabets konkrete potentialer er et super godt afsæt for en samtale om, hvilken udvikling, der kan være vigtig og relevant at fokusere på. Accept af fælles viden har f.eks. åbnet op for muligheder, der kan medvirke til forbedring af vandmiljøet i Glenstrup Sø gennem reduktion af fosfortilledning. Den største betydning ligger dog nok i, at fælles viden om landskabets potentialer har åbnet alles øjne for den synergi.

LOKAL FORANKRING OG EJERSKAB Det har haft afgørende betydning for processen ved Glenstrup Sø, at både de lokale og mange byrådspolitikere i Mariagerfjord Kommune kunne se, at denne tilgang til udvikling af fremtidens landskaber kan noget helt særligt. Her er JUNI 2022

NATUR & MILJØ

ingen hemmelige dagsordner eller pseudo-inddragelse. Her er derimod respekt, gennemsigtighed, involvering og plads til både det individuelle og det fællesskabsorienterede. Projektet har sat et aftryk i kommunens måde at tænke landskabets udvikling og samskabelse på, som vil blive i årene fremover.

JUNI 2022

2. Facilitatorfunktionen er afgørende for at skabe troværdige processer og helhedsorienterede løsninger. Holdet skal sættes fra start og rumme faglig og organisatorisk bredde.

3. Lokal involvering og ejerskab er afgørende for at starte og fastholde forandringsprocesser.

4. Fælles viden om lokalområdets og landskabets multifunktionelle potentialer åbner for nye muligheder i forhold til traditionel sektortilgang.

tryghed og for at rådgive lodsejerne frem mod mål.

Men det har vist sig at være en stor udfordring at få de velkendte sektorbaserede støtteordninger til at spille sammen og realisere de multifunktionelle potentialer. Der er således et stort behov for en helhedsorienteret reform af den måde, hvorpå støtteordninger tæn-

Både ved Glenstrup Sø.

kes og konstrueres, så synergi og multifunktionelle mål kan realiseres i langt højere grad og med større fleksibilitet. I forhold til finansiering har det også vist sig, at der er et stort potentiale for at tænke i nye baner for så vidt angår ejerskabsformer, og hvordan private midler kan bringes i spil og bidrage til lokal værdiskabelse i landskabet n Foto: Mariagerfjord Kommune

KONKRET EKSEMPEL PÅ MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING Et eksempel på et konkret initiativ, der er kommet ud af projektet ved Glenstrup Sø, findes ved landsbyen Glenstrup. Her har lokale formuleret ønsker om bedre rekreativ adgang til natur og landskab, udtag af agerjord ved salg eller for bytte med bedre dyrkningsjord, fælles græsning af naturarealer i stor fælled og mindre belastning af søen med fosfor.

De lokale ønsker blev formuleret i den indledende fase og medtaget i den lokale udviklingsplan. Fageksperter i kommune og landbrug kvalificerede ideerne yderligere, inden de konkrete projektforslag blev gen-præsenteret for lodsejere og andre involverede. Intentionen har været at få mest mulig samfundsmæssig værdi af lokalt formulerede ønsker, samt sikre at de enkelte elementer danner synergi med hinanden.

Processen har virket, og der vil blive realiseret forandringer i landskabet gennem nye ejerskaber og nye anvendelser, til gavn for natur, klima, landbrug, rekreative interesser og landdistriktsudvikling.

Et stærkt samarbejde i facilitatorfunktionen har været afgørende for en god formidling, for at skabe

1. Lokal udvikling, attraktiv bosætning og et rentabelt landbrugserhverv er en forudsætning for at udvikle langtidsholdbare og omkostningseffektive løsninger for natur, klima og miljø.

Foto: Mariagerfjord Kommune

LOKAL UDVIKLINGSPLAN OG ET MULIGHEDSKATALOG Den intense dialog med de lokale om udvikling af fremtidens landskab blev opsummeret i en lokal udviklingsplan. Planen indeholder et mulighedskatalog med 36 meget forskellige ønsker og initiativer. Præmissen for, at noget kunne være med i kataloget, har været, at der skulle være en lodsejeraccept; der skulle være en eller flere borgere, som vil tage medansvar; og det skulle være lovligt. Mulighedskataloget har været grundlaget for facilitatorfunktionens arbejde med at skabe konkrete forandringer i landskabet sammen med borgerne.

VIGTIGSTE ERFARINGER I PROJEKTET

Glenstrup Sø.

TEKNIK & MILJØ

27

NATUR & MILJØ

NY DAGSORDEN FOR KUNSTGRÆSFODBOLDBA Kunstgræsbaner med gummigranulat er en velkendt løsning, udviklet til elitefodbold og en populær løsning for fodboldklubber i alle rækker.

Men …

TEKST / HENRIK HVISTENDAHL

Salgs- og Projektchef, TF Sport & Fritid

L

øsningen er dog også tilvalg af granulatspredning, omkostninger til kontrol af drænvand, ekstraordinære omkostninger til oprydning af granulat udenfor banen, især ved baneudskiftning, ekstraordinære anlægsomkostninger til granulatsikring omkring kunstgræsbanen og måske nye myndighedskrav til rensning af drænvand. Læg dertil, at EU pt. overvejer at forbyde bevidst tilført Gummi- og plastgranulat i kunstgræsbaner, eller også indfører EU et regelsæt, som skal sikre, at gummigranulatet bliver i banen. Med nævnte problemstillinger anbefaler vi nuværende og kommende baneejere grundigt at overveje, hvilken type kunstgræsbane der er dit bedste valg.

DIT BEDSTE VALG – BASERET PÅ FAKTA Vores udgangspunkt er, at enhver kunstgræsbane skræddersys præcis til det behov og formål, bygherren prioriterer. Faktisk var vores samarbejdspartner på kunstgræsbaner, FieldTurf – Tarkett Sport, den første kunstgræsproducent, som begyndte at anlægge kunstgræsbaner med gummigranulat, og de er i dag ansvarlige for mere end 20.000 kunstgræsinstallationer med gummigranulat rundt om i verden. Men både vi og FieldTurf har i en årrække investeret betydelige resurser i at finde alternative løsninger, som tilfreds28

TEKNIK & MILJØ

stiller fodboldspillere, bæredygtighed, er miljøvenlige, tilgodeser andre sportsrelaterede aktiviteter og ikke mindst er helhedsøkonomisk attraktive. Vi har udarbejdet ”Trafik-lys-analyse”, et værktøj, som sætter egne løsninger under lup. Vi analyserer på Helhedsøkonomi, Bæredygtighed, Miljø, Drift, Levetid og ikke mindst spilleoplevelser og anvendelse. Analysen viser, at baner med olivenkerner eller sand-infill er økonomisk attraktive sammenlignet med kunstgræsbaner med plast- eller gummi-infill.

NY DAGSORDEN; KUNSTGRÆSREVOLUTIONEN ER I GANG Alle seriøse kunstgræs-producenter arbejder ihærdigt på at finde nye løsninger, som erstatter gummi-granulatet i fremtidens kunstgræsbaner. Fremtidens kunstgræsbane er svær at spå om, men løsninger med naturgranulat, som knuste olivensten (et affaldsprodukt), eller baner med recirkuleret sand-infill, er stærke bud på fremtidens kunstgræsbaner, hvor bæredygtighed, helhedsøkonomi og rigtig gode spilleoplevelser er i fokus.

FOKUS PÅ HELHEDSØKONOMI Overraskende nok (for de fleste) viser beregninger på en bane med gummigranulat i forhold til en bane med sand-infill, at over en 8-10 årig periode, indeholdende drift og udskiftning af bane og anlæg af en ny bane, er kunstgræsbanen med sand-infill den økonomisk mest attraktive løsning. Helhedsøkonomien over en 20-30 årig periode viser det endnu tydeligere. Nye kunstJUNI 2022

NATUR & MILJØ

ANER græsbaner til fodboldklubber (undtaget Elite og stadion) anbefaler vi anlagt med sand-infill eller olivenkerner, især set i det perspektiv, at forureneren selv skal rydde op efter sig, med stor risiko for at baneejer får uventede regninger.

FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Fremtidens opskrift på kunstgræsbaner er baseret på ”Reduce – Reuse – Recycle & Repeat” filosofien.

Alternative baner med olivenkerner eller sand-infill nedbringer plast- og gummimængden med 70%, alle anvendte materialer skal recirkuleres 100% – uden nedskalering. F.eks. kan vi i dag udskifte din gamle kunstgræsbane og recirkulere banens kunstgræsfiber, som bliver til nye kvalitets kunstgræsfiber. Den gamle kunstgræsbane (fibre) kommer tilbage som ny kunstgræsbane. Denne ekstraordinære løsning (SuReTec) er ISCC-certificeret, og hele processen er fuldstændig transparent for bygherre, som afslutningsvis modtager et ISCC-certifikat på, at alle processer er udført og er dokumenteret fra uvildig observatør.

Fremtidens baner har fokus på at reducere materialeforbruget, at materialer recirkuleres uden nedskalering – 100% plastic kontrol og recirkulering igen og igen og igen... Nogle af de sidegevinster, der følger med, er markant mindre udvaskning af tungmetaller fra banerne, gummilugten forsvinder om sommeren, mindre drift og længere levetid ved alternativ anvendelse af banen. Derfor vil kunstgræsbaner med olivenkerner eller sand-infill, være en ”sund fornufts” løsning for de fleste.

JUNI 2022

SÆRLIGT FOKUS PÅ SPILLEOPLEVELSER Kunstgræsbaner med gummigranulat er designet til elitefodbold (fra Superliga til Danmarksserien).

Selvfølgelig er den nye generation af kunstgræsbaner designet til fodbold og lever op til FIFA´s krav for gode bredde-kunstgræsbaner. Kunstgræsbranchen arbejder seriøst på at knække koden for den næste generation af kunstgræsbaner uden gummigranulat. Forstået på den måde, at FIFA, kunstgræsproducenter, testinstitutter og spillere i fællesskab arbejder på at finde løsninger, som også kan erstatte gummigranulat på stadions.

BRYD VANER – TÆNK I NYE BANER Det er ikke kun kunstgræs og infill, som er under kraftig forandring. Alternative løsninger omkring bundopbygning og genbrug af drænvandet med fokus på ”Reduce – Reuse – Recycle & Repeat” bør også indgå i bygherres overvejelser ved anlæg eller udskiftning af kunstgræsbaner. F.eks. kan TopSub bundopbygning reducere sand- og grusforbruget til bundopbygningen med 60-70-80-90%, og drænvandet kan nedsives, styres, forsinkes og genbruges. Tænk i nye baner ved kommende kunstgræsprojekter.

TÆNK LANGSIGTET, BÆREDYGTIGT OG HELHEDSØKONOMISK Det er svært at spå om fremtiden. Enten forbyder EU bevidst tilført gummigranulat i kunstgræsbaner, eller også indføres der krav til, hvordan baneejere i fremtiden skal sikre, at gummigranulatet bliver i banen og ikke ender i naturen eller hjemme i vaskemaskinen. I begge tilfælde risikere baneejere uforudsete regninger. I lyset af EU´s overvejelser, vil det formodentlig være stadionbaner og træningsanlæg til elite-fodbold, som i fremtiden får ”lov” til at anlægge kunstgræsbaner med gummigranulat. Vi spår, at de baner, som i dag kaldes ”alternative”, i fremtiden bliver det ”normale” kunstgræsbanevalg n

TEKNIK & MILJØ

29

NATUR & MILJØ

Klimaskovfonden kan accelerere kommunernes DK2020-plane De danske kommuner kommer til at spille en central rolle i mange af Klimaskovfondens projekter.

Samtidig kan projekterne bidrage til kommunernes egne DK2020-planer.

I fondens første ansøgningsrunde fik 17 kommuner tilsagn om støtte til skovrejsning eller udtagning af kulstofrig lavbundsjord.

TEKST / JULIE SØGAARD

Kommunikationskonsulent, Klimaskovfonden

K

limaskovfonden kunne i april måned give tilsagn om støtte til skovrejsning eller udtagning af kulstofrig lavbund i 17 kommuner.

Projekterne er fordelt på sammenlagt 230 ha jord, der over tid vil kunne spare klimaet for ca.

107.500 ton CO2.

- Vi har undervejs været i dialog om projekter med mere end 30 kommuner. Så interessen har væ-

ret stor. Det er vi rigtig glade for, siger direktør i Klimaskovfonden, Poul Erik Lauridsen.

I flere af de kommuner, der fik tilsagn, blev spaden allerede stukket i jorden i løbet af foråret.

Den første ansøgningsrunde var målrettet kommunerne, da Klimaskovfonden forventede et rigtig godt sammenfald mellem kommunernes interesser og fondens opdrag.

Skovrejsningsprojekter støttet af Klimaskovfonden bliver tinglyst som fredskov. Lavbundsjord bliver ligeledes tinglyst, så det ikke kan opdyrkes.

30

TEKNIK & MILJØ

UDVIKLER STANDARD FOR KLIMACERTIFICERING Klimaskovfonden blev oprettet ved lov den 29. december 2020 af et enigt Folketing som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

JUNI 2022

NATUR & MILJØ

er

Klimaskovfondens tilgang til skovrejsning er primært at udvikle klimatilpassede, robuste og naturnære skove med skovbryn, hvorfra man sammen med mulige synergieffekter driver bæredygtigt skovbrug.

Fonden er et supplement til de øvrige statslige indsatser og er i sin opstart finansieret via Finansloven med et kapitalindskud på 100 mio. kr.

Det vil senere i 2022 være muligt at give donationer og bidrag til den danske klimaindsats hos Klimaskovfonden via fondens hjemmeside.

Lige nu er Klimaskovfonden i færd med at udvikle en standard for klimacertificering af skov- og lavbundsprojekter.

JUNI 2022

- Udviklingen af standarden for CO2-optag vil ske i dialog med vores rådgivende udvalg, forskere og andre relevante aktører, siger Poul Erik Lauridsen.

Samtidig laver fonden et register, hvor CO2-optaget for det enkelte projekt bliver opgjort.

Ved at samarbejde med Klimaskovfonden kan en kommune dermed let give borgere og andre interesserede et konkret indblik i den lokale klimaindsats under DK2020.

KLIMAPROJEKTER KAN SKABE SYNERGIER MED ANDRE HENSYN Udover klimaindsatsen skal der ifølge loven om Klimaskovfonden også være plads til at skabe synergier med andre hensyn i det omfang, det er muligt.

- Kommunerne har været særligt interesseret i at skabe projekter, der også indtænker hensyn til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og rekreative formål, siger Poul Erik Lauridsen.

De kommunale arealer er derfor oplagte som demonstrationsprojekter for, hvordan man kan sikre disse synergier.

- Flere kommuner har desuden haft en helhedsorienteret tilgang i deres ansøgning, hvor de kan bringe flere arealer i spil ved både at udtage lavbund og rejse skov. Og hvis arealerne ligger tæt ved hinanden, vil det kunne skabe nogle spændende landskaber med en blanding af skov og lysåben natur, siger Poul Erik Lauridsen.

Klimaskovfondens tilgang til skovrejsning er primært at udvikle klimatilpassede, robuste og naturnære skove med skovbryn, hvorfra man sammen med mulige synergieffekter driver bæredygtigt skovbrug.

- Fonden vil derfor ikke udelukkende se på træer med det største CO2-potentiale. Skoven skal være artsvarieret, så den er mindre udsat i forhold til markante forstyrrelser som for eksempel storm, tørke, regn, risiko for brand, insektangreb og træsygdomme, siger Poul Erik Lauridsen.

Her vil Klimaskovfonden blande primært hjemmehørende løvtræarter i lang omdrift og hurtigvoksende løv- og nåletræarter i kortere omdrift tilpasset lokaliteten.

Ved udtagning af kulstofrige

Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

lavbundsjorder skal den naturlige vandstand genskabes. Hvis det ikke er muligt, fordi arealet eksempelvis er bynært, kan man i stedet rejse skov på lavbundsarealet.

Endelig kan man lave en kombination, hvor man både genskaber vandstanden og planter træarter, der tåler vådbund såsom rødel, gråpil, femhannet pil og dunbirk.

EN VARIG KLIMAINDSATS Et væsentligt aspekt ved Klimaskovfondens projekter er, at de skal sikre en varig klimaindsats og forbud mod sprøjtning på projektarealet.

- Skovrejsningsprojekter støttet af Klimaskovfonden bliver tinglyst som fredskov. Lavbundsjord bliver ligeledes tinglyst, så det ikke kan opdyrkes, siger Poul Erik Lauridsen.

I forhold til eksisterende offentlige tilskudsordninger har Klimaskovfonden flere muligheder for at være proaktiv og fleksibel i forbindelse med udviklingen af projekter.

Projekterne vil fonden altid planlægge i samarbejde og tæt dialog med f.eks. kommunerne, andre lodsejere og interessenter på den specifikke lokalitet n

KONTAKT FOR SAMARBEJDE: Jørgen N. Lassen, mobil 3060 8662 eller jnl@klimaskovfonden.dk

Mikael Kirkebæk, mobil 2440 6891 eller mik@klimaskovfonden.dk

TEKNIK & MILJØ

31

VAND

PFOS: DA IDYLLEN BRAST Regioner, kommuner og staten har siden Korsørsagen haft et øget fokus på forurening med fluor-stoffet PFOS brugt i bl.a. brandskum. På landsplan er der i dag lokaliseret knap 200 brandøvelsespladser. Regionerne er i gang med at undersøge udvalgte pladser for forurening med PFOS, der fortsat har stor bevågenhed i medier og befolkningen.

TEKST / RIKKE VINTEN HOWITZ

Chefkonsulent & JEANETTE OLSEN

Chefkonsulent, Region Hovedstaden

K

orsør Nor. Et smukt sted med køer på græs, fugleliv, rig mulighed for at gå ture og dyrke fritidsaktiviteter. Sådan kunne det lyde i en turistbrochure. Stedet er smukt, men pludselig brast idyllen. Køerne havde nemlig spist græs og drukket vand med fluorstoffet PFOS, som nu var ophobet i det kød, som

Kort over brandøvelsespladser, april 2022

32

TEKNIK & MILJØ

medlemmer af den lokale kogræsserforening havde spist. Region Sjælland gik ind i sagen og tog hånd om, at de godt 200 børn og voksne, der gennem mange år havde spist forgiftet kød, fik undersøgt deres blod på Holbæk Sygehus.

Mange fik målt et markant forhøjet indhold af PFOS i blodet, og det skaber naturligvis utryghed.

FORURENINGSKILDEN Korsørsagen starter på Korsør Renseanlæg, der ved årsskiftet 2020/2021 fandt meget høje koncentrationer af PFOS i spildevandet. En kildeopsporing blev sat i gang, og kilden blev fundet: Korsør Brandskole. Brandskolen har været i drift siden 1969 og har som andre brandøvelsespladser anvendt brandskum med indhold af PFOS. Selv om brandskolen har udfaset brugen af PFOS for mere end 20 år siden, dukker stoffet uventet op her mange år senere. Også i de køer, der har græsset og drukket vand fra en rende, der løber fra brandskolen og ud i Korsør Nor. BRANDØVELSESPLADSER I SØGELYSET Helt naturligt har sagen fra Korsør medført bekymring for lignende sager andre steder i landet. Derfor gik regionerne i tæt samarbejde med kommuner, Miljøstyrelsen og Forsvaret i maj 2021 i gang med at opspore og kortlægge brandøvelsespladser for at få en fornemmelse af, om der lå en ny Korsør-sag og lurede et sted.

I starten af april 2022 har regionerne kendskab til knap 200 brandøvelsespladser, hvor der kan være anvendt brandskum med PFOS. Der er tale om en bruttoliste, der både indeholder oplysninger om igangværende pladser, ophørte pladser, og pladser, der allerede er undersøgt for PFAS-forurening.

Regionerne har ikke ansvaret for at undersøge og eventuelt oprense forurening på samtlige pladser.

Listen er dynamisk, for der vil ganske givet dukke oplysninger om flere pladser op.

Alle berørte grundejere er orienteret om, at deres grund er med på listen over brandøvelsespladser, og at jorden kan være forurenet. På JUNI 2022

VAND

eller tæt ved brandøvelsespladser med græssende dyr har kommunerne vurderet, om der kan være en sundhedsmæssig risiko forbundet hermed.

ANSVARSFORDELINGEN Som udgangspunkt er det kommunen eller staten (Miljøstyrelsen), der fører tilsyn med igangværende virksomheder, herunder brandøvelsespladser, og skal sikre, at virksomheden ikke forurener. Det er også tilsynsmyndigheden, der skal give påbud til forurenende virksomheder om at rense op efter en forurening.

I forhold til de ophørte brandøvelsespladser er det regionen, der overtager ansvaret for forurening, hvis den udgør en risiko for mennesker og miljø, og der ikke er en forurener, der kan påbydes at rense op. Påbudsmulighederne afklares altid, inden regionerne går i gang med at undersøge og eventuelt rense op.

UNDERSØGELSE AF BRANDØVELSESPLADSER Regionerne har i foråret 2022 igangsat undersøgelser på ca.

40 brandøvelsespladser for at afklare eventuel forurening i jord og grundvand. Forud for undersøgelserne ligger et grundigt og tidskrævende forarbejde med bl.a. at gennemgå materiale fra kommunernes arkiver, se på luftfoto og gamle kort og interview med personer med tilknytning til brandøvelsespladserne. Alt sammen for at kunne tilrettelægge undersøgelserne bedst muligt i forhold til, hvor der skal bores, udtages prøver og hvilke stoffer, der skal analyseres for.

ANDRE KILDER TIL PFAS-FORURENING PFAS/PFOS stammer ikke kun fra brandøvelsespladser. Stofferne har været brugt et utal af steder, og det må forventes, at mange grunde vil blive kortlagt på grund af de nye lave grænseværdier for PFAS. De lavere grænseværdier vil resultere i flere undersøgelser og oprensninger.

Siden 2015 har regionerne været opmærksomme på forurening med PFAS-stoffer og har gennemført over 1.100 undersøgelser på landsplan. På flere grunde er der fundet PFAS i grundvandet.

JUNI 2022

Undersøgelse ved brandøvelsesplads

De fleste steder er indholdet dog under den gamle grænseværdi for PFAS-stoffer, og derfor har PFAS ikke tidligere været betragtet som alarmerende i forhold til grundvandet. I lyset af de nye meget lave grænseværdier for bl.a. PFOS, vil det være nødvendigt at revurdere risikoen fra grundene.

Regionerne undersøger i 20212022 om forureninger på ca. 400

forurenede grunde tæt på vandløb, søer og kyster har spredt sig til vandmiljøet og udgør en risiko.

Resultaterne skal anvendes i forbindelse med vandområdeplanerne for 2021-2027. I 2021 er der i knap 40 % af 86 undersøgte vandløb fundet PFAS over grænseværdien.

Forureningen med PFAS kan ikke alle steder henføres til en forurenet grund tæt på vandløbet n

PFOS PFOS er et af mange tusinde fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. Stofferne er gode til at sky vand og fedt, og har derfor været anvendt mange steder.

Stofferne er svære at nedbryde, og ophobes derfor i miljøet, dyr og mennesker, hvor kroppen er meget lang tid om at udskille stofferne.

PFOS blev tidligere brugt i bl.a. brandskum og pizzabakker. Siden 2011 har al brug af PFOS været forbudt. Stoffet mistænkes for at kunne give en lang række sundhedsproblemer, bl.a. skader på lever og nyrer, kræftfremkaldende effekter, påvirkning af foster og immunsystemet.

Efter anbefaling fra Det Europæiske Fødevareagentur har Miljøstyrelsen i sommeren 2021 sænket grænseværdien for PFAS-stoffer i grundvand, jord og drikkevand.

TEKNIK & MILJØ

33

VAND

REGULERING OG RENSNING AF PFAS I SPILDEVAND

I løbet af det sidste års tid har PFAS-forbindelser næsten ikke været væk fra de danske nyhedsmedier. Eftersom der blev fundet for høje koncentrationer af fluorstofferne i naturen, har mange affaldsdeponier og virksomheder for nyligt fået påbud til at undersøge PFAS forureninger i bl.a. boringer og drænvand.

TEKST / SYLVIE BRAEKEVELT

Rambøll A/S

Figur 1: PFAS grænseværdier i vand til summen af 22 PFAS stoffer

M

edierne fokuserer på, hvem der forurener, og hvad det betyder for borgerne. Hvorfor kan det ikke bare renses som de andre forureninger, som ender i kloakken? Hvorfor er det svært at spærre fluorstoffernes vej fra produktion til det danske drikkevand?

Hvilken vej følger PFAS stoffer, og hvordan ender det i spildevandet?

Der ligger et stort stykke arbejde i branchen for både at forhindre mere forurening og at håndtere tidligere og løbende forureninger.

Der forventes konkrete udfordringer til rensning af PFAS-forurenet spildevand ved brugs- eller produktionskilderne.

HVORDAN ANALYSERER MAN FOR PFAS? Skal man identificere forurening-

erne og undersøge renseløsninger, så er det essentielt at kunne anlysere for de stoffer, man er interesseret i. Vi skal kunne måle PFAS i lave nok koncentrationer og på tværs af laboratorier og endda landegrænser. Det starter først og fremmest med at prøvetage på en konsekvent måde og i en konsekvent lokalisering. Stoffernes høje overfladeaktivitet gør nemlig, at de nemt binder sig til partikler og analysematerialer. Der er ligeledes mange produkter, slanger, pakninger mv., der kan afgive PFAS til prøverne under forarbejdning, så dette skal standardiseres. Til selve analysen findes i dag standarder, som bruger væskekromatograf og tandem massespektrometri, LC-MS/MS (PFAS Håndbogen, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, 2018). Standarden

kan dog ikke bruges til at måle alle typer PFAS og kan ikke altid måle tilstrækkelig lave koncentrationer.

Af denne grund udvikles i øjeblikket et hav af alternative metoder, som enten bygger videre på standarden eller er baseret på nyt princip. Udover det, skal der tages højde for precursorer, dvs. stoffer, som har potentiale til at oxideres til PFAS-stoffer. Det kan lade sig gøre med såkaldte TOP-analyser (total oxiderbar precursor), som kan vise, om der i vand findes PFAS, som LCMS/MS-metoden ikke medtager.

HVORDAN ENDER PFAS STOFFER I VANDET? Spild af PFAS-forbindelser kan være i form af vandige opløsninger, for eksempel ved anvendelse af brandslukningsskum eller hård forkromning. Disse anvendelser skaber punktkilder. Dertil vil PFAS-forbindelser ofte være bundet i produkter og belægninger, som findes i affaldsfraktioner ved fyldpladser og lossepladser, hvorfra der kan ske udvaskning i nedsivende regnvand til jord og grundvand (PFAS Håndbogen, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, 2018).

HVAD ER TILGANGEN TIL REGULERING? Udledningskrav til PFAS stoffer i vand er i dag udarbejdet som summen af 22 stoffer, med skærpede krav til 4 stoffer (PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS). De danske krav til drikkevand og grundvand er strengere end EU’s grænseværdier, og der findes værdier til indlandsvand og andet overfladevand (salt-

34

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2022

Moden

VAND

Opsamling Destruktion

Aktivkul Omvendt Osmose Synthetiske/andre sorptionsmidler(IX)

Superkritisk vand

UDVIKLINGSSTADIE

Flokkulering/ Electrokoagulering Kemisk Oxidering Elektrokemisk Oxidering

Skumfraktionering Ozonfraktionering

Plasma

Fotolyse

Experimentel

Figur 2: PFAS renseteknologier for vand (Baseret på: Ross et al. 2018, listen er ikke udtømmende)

Termisk

Indsprøjtning i dybtliggende formationer

Sonolyse

Foto-katalyseret Ox/Reducering Reductiv Defluorinering

Svampe Enzymer Ikke endnu

ANVENDELIGHED

Anvendelig

Ramboll

vand) baseret på EU Direktivets grænseværdier (Figur 1).

HVORDAN VÆLGER MAN RENSETEKNOLOGIER? Skal man finde den rigtige teknologi for rensning af PFAS forureninger, så er det først og fremmest vigtigt at vide, hvad det præcis er, man skal rense for. De tusindvis af PFAS stoffer og deres egenskaber varierer meget, så man skal vide hvilke typer PFAS stoffer, der skal renses for.

Derudover skal der dannes et godt overblik over den overordnede sammensætning af spildevandet: hvor højt er indholdet af tørstof, organisk stof og andre stoffer? Nogle teknologier ville godt kunne håndtere tørstoffet, som ved andre teknologier kunne kræve meget forrensning. Det er også væsentligt at vide hvilken udlederkvalitet, man gerne vil opnå. Nogle teknologier kan opnå høj renhedsgrad til en bestemt gruppe af PFAS stoffer, hvorimod andre kan opnå en acceptabel renhedsgrad til et bredere spektrum af PFAS. For at kunne vurdere om det kan give mening at tage teknologier med med højt potentiale, men i et mindre modent udviklingsstadie, er det også en fordel at være klar over ens tidsplan. Der udvikles i øjeblikket rigtig meget på renseteknologier fra lab til storskala, som hver har deres fordeler og ulemper. Andre aspekter som plads, og håndtering af koncentrat og strømforsyning spiller også en meget stor rolle, når der skal vælges en løsning.

HVILKE RENSETEKNOLOGIER FINDES? Renseteknologier for vand er vist JUNI 2022

på Figur 2, og placeret på to akser efter deres udviklingsstadie og anvendelighed. Anvendeligheden afhænger rigtig meget af flowmængden, der kan opnås med hver teknik. Det betyder, at teknologier i højre øverste hjørne er mest interessante til projekter med kort tidshorisont, og at teknologierne mod venstre godt kunne have et større potentiale, men skal bruge en længere tidshorisont, f.eks. enzymer.

Der findes to forskellige grupper af teknologier: opsamlingsteknologier og renseteknologier. Opsamlingsteknologier renser ikke for PFAS-stofferne, men samler dem op enten via sorbering eller via koncentrering. Disse teknologier skal kombineres med renseteknologier, således at koncentratet eller sorptionsmediet kan efterrenses. Det, vi ser, er, at de fleste modne og anvendelige teknologier kun kan bruges til opsamling.

Omvendt osmose og ionbytning kan koncentrere PFAS stoffer til

mindre volumer vand, og aktivt kul kan lade dem adsorbere til fast stof.

Aktivt kul er ret anvendeligt og modent, og blevet udforsket og brugt meget til drikkevandsbehandling.

Da de fleste erfaringsopsamlinger med ovennævnte teknologier er fra rensning af PFAS i grund- eller drikkevand, mangler der generelt meget mere erfaring med disse teknologier ifm. spildevand.

SIDSTE GODE RÅD OM PFAS Miljøundersøgelser af PFAS-forureninger er under konstant udvikling.

I mange år har undersøgelserne set på de historiske PFAS-forbindelser, som blev anvendt i produkter før regulering af PFOS og PFOA, men i dag udvider man listen af identificerede PFAS-forbindelser næsten løbende. Ikke kun forureningerne, men også rensetiltag over for PFAS-forbindelser er i rivende udvikling, og det anbefales, at man holder sig opdateret på ny viden om forudsætninger ved valg af teknik og deres renseeffektivitet n

FAKTA PFAS står for perfluorerede alkylsyrer, som der findes mere end 4.700 identificerede forbindelser af, og som er blevet produceret siden 50’erne (OECD, 2018). Der kan dog potentielt forekomme op mod 5.000 – 10.000 stoffer (EPA PFAS Master List, 2020).

Stofferne bruges bredt i industrien som vandafvisende overfladebehandling af for eksempel tæpper og udendørstøj, maling, brandslukningsmidler, teflon i stegepander og imprægnering af papir og pap. PFAS-forbindelser er bl.a. mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende i mennesker, og stofferne bliver nedbrudt meget langsomt og ophobes i miljøet (Pancras et al. 2016) . Desuden er det både svært og dyrt at oprense de forurenede områder. Produktion af en håndfuld af stofferne er allerede blevet forbudt i EU. Der findes meget mere i PFAS Håndbogen fra Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer i 2018.

TEKNIK & MILJØ

35

VAND

Tungmetaller skader vores vandmiljø Store mængder overfladevand indeholder tungmetaller, der ender i følsomme recipienter og gør stor skade på vandmiljøet. Et decentralt HMR-anlæg kan være løsningen.

i vandmiljøet. De høje koncentrationer af tungmetaller udledes fra overfladevand, der har været i kontakt med f.eks. rester fra bildæk, bremsebelægning, tagflader, metaller fra tagrender eller biocidprodukter.

Når kraftige regnskyl forårsager oversvømmelser i kloakken, spredes overfladevandet i flere retninger. De steder, hvor overfladevandet bevidst føres til en følsom recipient, vil de kraftige regnskyl transportere mere skidt og forurening til recipienten.

Det har store konsekvenser for miljøet.

TEKST / KRISTIAN BRUUN NIELSEN

Marketingskoordinator, Watercare

Et tydeligt eksempel på tungmetallers påvirkning på vandmiljøet. Her ses blåligt biocidholdigt spildevand med store koncentrationer af kobber og zink fra højtryksrensning af en lystbåd.

metaller som kobber og zink fra urenset tag- og overfladevand skaber ubalance og forureningsproblemer for både dyr og planter

Før- og efter-billede af spildevandet belyser tydeligt renseteknologiens effektivitet og dets gode renseresultater.

Kobber og zink er reduceret med hhv. 93% og 99%. Foto: WaterCare Filtration

36

TEKNIK & MILJØ

Foto: WaterCare Filtration

T

ungmetaller i små mængder er en naturlig del af naturen, men stigende koncentrationer af tung-

EN BÆREDYGTIG OG FLEKSIBEL LØSNING På Nordøstspidsen af Amager finder man den hyggelige havn – S/K Lynetten, Margretheholms Havn.

Her går man forrest i kampen om et bedre vandmiljø med et nyt decentralt renseanlæg, der tilbageholder store koncentrationer af tungmetalholdigt spildevand fra spuling af lystbåde. Testværdier af spildevandet viste koncentrationer på op til 33.000 μg/l kobber og 28.000 μg/l zink.

- Der optages, spules og renses ca. 750 både om året her på havnen. De fleste både renses om efteråret, før de kommer på land. I sommerperioden tages både op for at spules og males. Derefter retur i baljen igen, lyder det fra Ulrik Holt, Bestyrelsesmedlem og Kasserer hos S/K Lynetten.

Det nye decentrale renseanlæg er et HMR-anlæg (Heavy-Metal-Remover) fra WaterCare Filtration, og anlægget renser vaske- og overfladevand, hvori indholdet af tungmetaller reduceres. Testresultater viser reducering i udledningen på hele 93% og 99% af hhv. kobber og zink. Spildevandet føres først til et sandfang, hvor det renses for fin-partikulært materiale. Derefter reduceres opløste tungmetaller i vandet via sorption i et sorbentmateriale inspireret af jordlagene i den danske natur. VanJUNI 2022

VAND

Der optages, spules og renses ca. 750 både om året her på havnen.

De fleste både renses om efteråret, før de kommer på land - Ulrik Holt, S/K Lynetten

det er efterfølgende så rent, at det kan udledes direkte i havnen.

RENS DET LOKALT Samme metode kan bruges af forsyningsvirksomheder, der oplever områder med store koncentrationer af tungmetaller.

- Vi ser desværre mange steder, hvor der endnu ikke tages højde for rensning af tungmetalholdigt spil-

devand eller overfladevand. Med et HMR-anlæg kan forsyningsvirksomhederne rense overfladevandet lokalt ved at separere det fra kloakken og udlede det direkte til f.eks. følsomme recipienter. Derved bruges der ikke unødig energi på at pumpe vandet hele vejen til renseanlægget, og tungmetallerne havner ikke i slammet på rensean-

lægget, forklarer Jacob Kristensen fra WaterCare Filtration, som er leverandør af renseanlægget.

Ved at rense vandet decentralt med et HMR-anlæg, reduceres store mængder af tungmetaller og samtidig mindskes risikoen for oversvømmelser og overløb i kloakkerne, da regn- og overfladevandet separeres fra hovedkloakken n

Billede af S/K Lynettens renseanlæg under etableringen.

Teknologien er skalerbar og kan bruges både til rensning af industrispildevand samt til rensning af regn- og overfladevand.

BESKYT GRUNDVANDET OMKRING DRIKKEVANDSBORINGER KOM I MÅL MED BNBO PROCESSEN Vi rådgiver om: › Risikovurdering › Beskyttelsesbehov › Indberetning til Miljøportalen › Dialog med vandværker og lodsejere › Erstatningsberegninger og frivillige dyrkningsaftaler Kontakt vores eksperter direkte: Eva Birch Karlsen ebka@cowi.com

Sammen med vores kunder, partnere og kollegaer former vi en fremtid, hvor mennesker og samfund kan gro og blomstre. Det gør vi sammen ved at skabe bæredygtige og smukke løsninger, der forbedrer livskvaliteten for mennesker i dag og for mange fremtidige generationer.

JUNI 2022

TEKNIK & MILJØ

37

VAND

TEKST / LISE RASK

Projektleder og LAR-ansvarlig, Urland Aps.

Med LAR får vi hul på den svære samtale om landdistrikterne, hvis vi tør I I disse år eksperimenteres der med LAR-løsninger i rigtig mange spændende projekter. Men hvis vi som samfund skal drage den fulde nytte af LAR-midlerne, skal vi bruge dem langt mere strategisk end i dag.

Klimatilpasning kan – hvis vi vil det – blive igangsætter for den helt store samtale om, hvad vi vil med vores lokalsamfund i landdistrikterne, og blive vejen ud af en negativ spiral for mindre lokalsamfund i Danmark.

38

TEKNIK & MILJØ

de seneste år har LAR-projekter været inde i en hastig og meget spændende udvikling, hvor der udvikles nytænkende LAR-løsninger, der med kombinationer af tilbageholdelse, forsinkelse og udnyttelse af regnvand bidrager til at aflaste klima og miljø og sikre vores byer mod skybrud. Projekterne er både alsidige og eksperimenterende, og mange udfordrer rammerne for LAR-landskaber på både de tekniske, naturmæssige, æstetiske og rumlige kvaliteter.

FRA STORBYFÆNOMEN TIL HELE LANDET Én ting, de fleste LAR-projekter dog har til fælles, er, at de etableres

i Danmarks store og mellemstore byer. Det er typisk centrale torve, skolegårde, bygader eller større boligkomplekser, der lægger landjord til de visionære LAR-løsninger.

Det er der en vis naturlighed i.

I byerne er befolkningstætheden (og skattegrundlaget) højt, det samme er bebyggelsesgraden og dermed afstrømningsproblemet, og udgifterne til skybrudsskader er tårnhøje. Blandt andet derfor har de store byer stået forrest i køen til de nytænkende LAR-projekter.

Problemet er bare, at vi forbigår størstedelen af Danmarks befolkning – ret præcist de 60% af danskerne, der bor i landdistrikter eller byer med mindre end 20.000 JUNI 2022

VAND

Elmevej, collage: Urland

indbyggere. Samtidig forpasser vi et enormt momentum for at bruge LAR som anledning til at tage fat om nogle af de helt store spørgsmål om landdistrikternes fremtid og sikre en grøn omstilling af hele landet.

FRA TEKNISK DISCIPLIN TIL SAMFUNDSSTRATEGI Udenfor de store byer kan LAR-modeller være med til at løse langt mere end de tekniske og miljømæssige udfordringer, de oprindelig blev sat i verden for. LAR-løsninger i små lokalsamfund kan lirke på låget til nogle af de helt store udfordringer, som landdistrikterne og de mindre byer står overfor. LAR har simpelthen en rolle at spille som strategisk redskab i fremtidssikring af landdistrikterne.

EN LANDSBY VENDER SIG SELV Landsbyen Nordenskov i Vestjylland er et eksempel på, hvordan et LAR-projekt har bidraget til at genstarte en positiv spiral for byen på flere områder.

Nordenskov stod overfor nogle af de samme udfordringer, JUNI 2022

som rigtig mange landsbyer i samme vægtklasse. Mejeriet, teglværket og gartneriet var lukket og dermed de nære arbejdspladser. Forsamlingshuset var lukket, huse kunne være svære at afsætte, og der blev flere ældre og færre børnefamilier, hvilket gav bekymring for skolens overlevelse og gennemslagskraft i det store kommunale regnestykke.

Dette er alt sammen strukturelle udfordringer, som Nordenskov langt fra er alene om. Det hænger blandt andet sammen med en mangeårig tilflytning mod de store og mellemstore byer og en sideløbende centralisering af kultur, service, erhverv og handelsmønstre.

LAR-løsninger kan naturligvis ikke bide skeer med de helt store samfundstendenser, men de kan noget andet.

I Nordenskov blev anledningen til at tage landsbyens fremtid op til revision udsigten til en traditionel kloakseparering af byen, hvor gamle kloakrør skulle udskiftes med nye, uden at det i øvrigt ville være til at se en forskel efterfølgende. Asfalt forbliver asfalt, vej forbliver vej, regnvand forbliver under jorden.

Nordenskovs borgerforeningen besluttede, at de ville gå efter en LAR-model, der udover at løse opgaven med overfladevand også skulle være løftestang for en gennemgribende nytænkning af landsbyens offentlige og private rum, af byens fællesskaber og af borgernes fortælling om sig selv og hinanden. I sidste ende var målet, at projektet skulle være med til at genstarte en positiv spiral for tilflytning og boligmarked.

DEN KOLLEKTIVE SAMTALE OM LANDSBYENS FREMTID Alle Nordenskovs gamle villakvarterer er i dag omlagt til LAR-kvarterer. Husene er afkoblet forsyningsnettet for regnvand, og de brede, lige villaveje fra 60’erne er omdannet til smalle, slyngede, delte gader,

Problemer med PFAS i drikkevandet?

Sådan kan vi hjælpe dig: •

Indledende analyse af råvandskvalitet

•

Vurdering af behandlingsmetode

•

Opstilling af pilotanlæg og udførelse af forsøg

•

Behandling af resultater og beregning af drifts- og anlægsøkonomi

•

Design af fuldskala-anlæg til at rense for PFAS

•

Myndighedsbehandling ifm. ansøgning om videregående vandbehandling

•

Udlejning af anlæg til at rense for PFAS – opdag stofferne i tide og beskyt din boring

www.kruger.dk/pfas Tlf: 39 69 02 22 Certificeret i FN’s verdensmål Krüger leverer rådgivning og teknologi til danske forsyninger og industrier – og medvirker dagligt til at sikre sundhed og trivsel.

TEKNIK & MILJØ

39

VAND

Foto: Jens Dicksen.

Elmevej efter LAR etape 1.

Foto: Jens Dicksen.

Bøgelyvej efter LAR etape 1.

Foto: Jens Dicksen.

Rævestræde efter LAR etape 1.

40

TEKNIK & MILJØ

hvor bilister bevæger sig på de legende, gående og cyklendes præmisser. Brede grønne rabatter giver plads til leg, ophold og nedsivning af vejvand. Fra at være funktionelle køreveje, er gaderne blevet et samlingssted for naboer, hvor man ikke er bange for at opholde sig og slippe børnene løs. Og det til en pris, der ikke overstiger, hvad en normal kloakseparering ville have kostet.

Men endnu vigtigere end det fysiske resultat er den årelange samtale, som naboer har taget med hinanden, og som borgerforening har taget med kommune og forsyningsselskab. Den samtale har ikke først og fremmest handlet om teknik, vand eller æstetik (faktisk er projektet i Nordenskov aldrig blevet kaldt et ”LAR-projekt”). De mange borgermøder, workshops og ’åben have-arrangementer’ har derimod handlet om, hvilke bekymringer borgere har for fremtiden, hvilken slags landsby de gerne ser sig selv bo i om 10 eller 20 år, og hvilke forandringer i deres by, de som fællesskab kan løfte.

Det betyder, at borgerne i Nordenskov ikke bare har fået opbygget bedre fysiske rammer omkring hverdagslivet, men også et helt andet kendskab til hinanden og et helt andet sammenhold og engagement omkring deres by. Begge dele er med til at fastholde en positiv udvikling i hussalg, tilflytning, og dermed kundegrundlag for købmand, skole og nye selvstændige arbejdspladser i lokalområdet.

At Nordenskov er kommet i mål med deres forhåbninger, har krævet mange års ihærdig indsats fra borgerforeningen. Og så har det krævet et tværgående samarbejde mellem kommune, forsyning, borgere og landskabsarkitekter, hvor alle har været nødt til at betræde ukendt jord for at finde løsninger, der ikke er business as usual.

TID TIL KLIMASIKRING AF HVERDAGSDANMARK Eksemplet med Nordenskov viser, hvordan LAR-projekter kan spille en mere grundlæggende strategisk rolle for udvikling af små lokalsamfund.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke koncentrerer alle midler og LAR-indsatser i de store byer, og dermed misser det momentum, der er lige nu, for klimasikring af størstedelen af Danmark.

Lige nu udrulles de kommunale spildevandsplaner i hele Danmark, og i dem står der kloakseparering, kloakseparering og kloakseparering. I takt med at nye regnvandsledninger graves ned i vejene i småbyer over hele landet og dækkes til med asfalt igen, sker der et enormt ressourcespild og en gradvis afkobling af landdistrikterne fra den bæredygtige omstilling.

Det er spild af en unik mulighed, hvis kommuner og forsyningsselskaber over de næste 5-10 år bruger enorme summer under jorden på at etablere nye ressourcetunge kloaksystemer, der igen om et endnu uvist antal år vil være underdimensionerede til det ændrede klima og voldsommere vejr. De ressourcer skal bruges til langsigtet klimatilpasning og strategisk udvikling af landdistrikterne n Kilde: Danmarks Statistik, Befolkning og bystørrelser, 2022. Tal fra 1. januar 2021

JUNI 2022

VAND

TEKST / PERNILLE WISSING MADSEN

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

NATIONAL KORTLÆGNING AF DANMARKS OVERFLADEBELÆGNING PÅ VEJ

Hvordan bevæger vandet sig på terrænet, og hvor kan det sive ned? Det er vigtige spørgsmål, når kommunerne skal klimatilpasse. Et nationalt befæstelseskort giver kommunerne et efterspurgt datagrundlag til arbejdet med klimatilpasning og den grønne omstilling.

HER KAN DU PRØVE BEFÆSTELSESKORTET SDFE Labs er SDFEs digitale laboratorium, hvor det er muligt at afprøve og teste prototyper af nye frie data i udviklingsfasen. I kan allerede i dag se og skabe jer erfaringer med prototypen. I de kommende år kan I bruge SDFE Labs til at følge udviklingen af befæstelseskortet og afprøve de løbende opdateringer.

Data kan tilgås enten som webtjeneste eller download.

D

e danske kommuner har en stor opgave i at gøre Danmark klar til fremtidens klima ved bl.a. at klimasikre urbane og bebyggede områder samt kritisk infrastruktur. I det arbejde er et solidt og retvisende datagrundlag om overfladens belægning essentielt.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) udviklede i 2021 en prototype for et nationalt befæstelseskort. Den blev udviklet ved brug af maskinlæring på baggrund af bl.a.

GeoDanmarks ortofotos. Prototypen skelner mellem typerne ”befæstet”, ”ubefæstet”, ”bygning” og ”sø”. Der er fortsat et udviklingspotentiale for at vise belægningerne af de befæstede arealer, hvilket vil øge anvendelsesværdien af kortet. Derfor vil SDFE over de kommende tre år videreudvikle befæstelseskortet.

Målet er, at kortet skal omfatte flere typer, såsom asfalt, grus og fliser.

BRUGERNES BEHOV I FOKUS Befæstelseskortet udvikles i tæt dialog med brugerne, så kortet er forankret i brugernes behov.

SDFE arbejder løbende på at inddrage forskellige brugergrupper

gennem bl.a. workshops, som vil være spredt ud over de næste tre år.

Den seneste brugerworkshop havde en bred deltagerliste med repræsentanter fra kommuner, forsyninger, ledningsejere og graveaktører. Deltagerne bekræftede, at der er stort behov for et nationalt befæstelseskort og understregede, at detaljerede data og viden om overfladens forskellige belægninger kan gøre arbejdet med klimatilpasning og grøn omstilling nemmere.

Befæstelseskortet giver bl.a. nye muligheder for at vurdere, hvor og hvor hurtigt vandet løber på overfladen, og hvor det siver ned i jorden. Det er vigtigt for at beregne, hvordan regnvand belaster afløbssystemet og påvirker grundvandet.

Befæstelseskortet vil også reducere tidsforbrug og udgifter til planlægning og prissætning af gravearbejder ved at skabe overblik over de forskellige belægningstyper, da det har stor betydning, om der graves i asfalt, grus eller fliser. Dertil giver befæstelseskortet den enkelte kommune mulighed for at overvåge udviklingen i det grønne byrum som en indikator for, om kommunen bliver mere eller mindre grøn n

VÆR MED TIL AT GØRE BEFÆSTELSESKORTET BEDRE? For at få et befæstelseskort af høj kvalitet skal SDFE bruge store mængder træningsdata til vores algoritmer. Hvis I ligger inde med fladedækkende polygoner af f.eks. fortove, veje, græsarealer mm., som I vil dele, er SDFE meget interesseret.

JUNI 2022

TEKNIK & MILJØ

41

VAND

Når regnafstrømning, vandkvalitet og BATbegreb skal gå hånd i hånd – nyt netværk arbejder på sagen recipienter og grundvands sårbarhed samt manglen på veldokumenterede renseløsninger, gør det svært at finde den bedste løsning i hver enkelt situation. Disse udfordringer rammer især kommunale miljømedarbejdere og forsyningsselskaber, men også producenter og leverandører af renseløsninger samt rådgivere og entreprenører.

Projektnetværket ”Vandkvalitet der BAT’er” forsøger at tage udfordringerne op. Det langsigtede mål er en dag at kunne have et katalog over veldokumenterede renseløsninger til regnafstrømning, som sørger for at regnafstrømning ikke udgør en risiko for det samlede vandmiljø.

TEKST / KATRINE NIELSEN

PhD, Projektleder, Rørcentret, Teknologisk Institut

42

TEKNIK & MILJØ

Trods at separering og lokal håndtering af regnafstrømning har været en del af hverdagen i mange år og sker i stigende grad i hele landet, er praksis omkring vandkvalitet og rensning stadig en stor udfordring.

M

ed et øget pres på fællessystemet de seneste år og med et stigende pres de kommende år, bliver der arbejdet målrettet på at lave separat kloakering i nybyggerier, og i eksisterende byområder forsøger man at frakoble regnvandet fra det eksisterende kloaknetværk. Frakoblingen af regnafstrømning fra fælleskloakken er dog ikke altid uproblematisk, da det afstrømmede regnvand indeholder forurenede stoffer og skal renses, inden det ledes ud til åer, søer og havet. Ønsket om at håndtere regnvand lokalt og samtidig beskytte vandmiljøet gør, at der oftest skal ske en rensning, inden regnafstrømning nedsives eller udledes. De iboende usikkerheder og forskelligheder, både vedrørende regnafstrømningens forureningsprofil,

LOVGIVNING OG LEVN FRA FORTIDEN GIVER UDFORDRINGER Ifølge lovgivningen gives der tilladelse til udledning af regnafstrømning efter den kombinerede metode. Det betyder, at der skal stilles vilkår om anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (Best Available Technology - BAT). Hvis ikke anvendelsen af BAT er nok til at sikre et godt vandmiljø, skal der fastsættes strengere vilkår i tilladelsen. Men hvad er BAT i forbindelse med regnafstrømning? Og hvordan skal BAT dokumenteres? Er BAT i virkeligheden flere forskellige løsninger tilpasset hver enkelt situation? Hvordan skal vi vælge den rigtige løsning, hvis vi reelt ikke ved hvad løsningerne kan under de givne forhold? Traditionelt set har regnvandsbassiner været brugt til rensning og tilbageholdelse af regnafstrømning, men igennem årene er nyere og mindre pladskrævende teknologier kommet til. Disse har dog deres udfordringer med at finde plads på det danske marked, da lovgivningen på området er noget kringlet og traditionen med regnvandsbassiner, der er set som BAT, er svær at slippe.

JUNI 2022

VAND

PROJEKTNETVÆRKET ”VANDKVALITET DER BAT’ER” FORSØGER AT TAGE UDFORDRINGERNE OP I 2020 blev netværket ”Regnkvalitet der BAT’er” dannet, med 40 partnere med tilknytning til kommuner, forsyninger, producenter, rådgivere, ministerier og vidensinstitutioner. Netværket har til formål at forbedre grundlaget for arbejdet med at planlægge og myndighedsbehandle lokal afledning af regnvand og udvikle renseløsninger. Det langsigtede mål er en dag at kunne have et katalog over veldokumenterede renseløsninger til regnafstrømning, som sørger for at regnafstrømning ikke udgør en risiko for det samlede vandmiljø.

Projektnetværkets første opgave bestod i at kortlægge, hvilke udfordringer Netværket så i forbindelse med regnafstrømning, separering, rensning heraf og BAT-begrebet. Efter første workshop, tilbage i februar 2020, stod det hurtigt klart, at fire udfordringer kunne identificeres som nogle af de store udfordringer for at udlede og rense regnvand på andre måder end med våde regnvandsbassiner: 1. Mangel på testmetode af renseteknologier, der er ensartet og samtidigt favner forskelligheder, 2. Mangel på troværdige og operationelle kataloger med renseløsninger, 3. Mangel på viden omkring hver enkelt recipients sårbarhed og 4.

Kommunerne mangler tryghed og ansvarsfordeling i forbindelse med deres udledningstilladelser og ansvar overfor naturen/recipienterne.

TILBLIVELSE AF VEJLEDNING – TESTPROCEDURE FOR RENSELØSNINGER TIL REGNAFSTRØMNING Fokus efter anden workshop blev at arbejde på en testmetode til renseteknologier for derved at få et ensformigt udgangspunkt og muligheden for at vælge bereder, når der fremadrettet skal vælges renseteknologi til regnafstrømning. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommuner, forsyning, rådgivere, vidensinstitutioner og producenter tog teten, og igennem samtaler med resten af projektnetværket blev en testprocedure til renseløsninger til regnafstrømning udviklet.

Vejledningens formål har været at kunne give især kommuner og forsyninger, samt myndigheder, tryghed for, at den renseløsning, der vælges, er den bedste til formålet, og at testmetoden, der benyttes, svarer på de krav, som sættes af myndighederne, når der gives udledningstilladelser. Det var et klart mål, at Vejledningen skulle favne bredt og anerkendes af alle parter i Projektnetværket og på tværs af hele branchen. Til at gøre dette har Projektnetværket under hele processen arbejdet med åbenhed, inputs fra alle og masser af vidensdeling, og de kunne dermed i efteråret 2021 præsentere en fælles Vejledning.

VIL DU VIDE MERE OM NETVÆRKET: Hjemmeside: http://regnvandskvalitet-abc.teknologisk.dk/ Kontakt Katrine Nielsen: katn@teknologisk.dk.

JUNI 2022

FREMTIDIGE UDFORDRINGER OG VIDERE ARBEJDE Med udgivelsen af Vejledningen stopper Projektnetværkets arbejde ikke. Vejledningen er nu at finde på Projektnetværkets hjemmeside, og planen fremadrettet er, at netværksdeltagerne og andre, der arbejder med vandkvalitet i regnafstrømning, kan indberette deres resultater for forskellige renseteknologier til regnafstrømning, og så vil disse blive samlet på hjemmesiden, så det vil være nemt og overskueligt at sammenligne de forskellige renseteknologier.

Eftersom debatten omkring regnafstrømning, vandkvalitet og BAT-begrebet langtfra er færdig, fortsætter Projektnetværket fremadrettet og arbejder videre med problemstillingerne, der fremkommer, når regnafstrømning skal håndteres og renses n

Frakoblingen af regnafstrømning fra fælleskloakken er ikke altid uproblematisk, da det afstrømmede regnvand indeholder forurenede stoffer og skal renses, inden det ledes ud til åer, søer og havet. De iboende usikkerheder og forskelligheder, både vedrørende regnafstrømningens forureningsprofil, recipienter og grundvandssårbarhed samt manglen på veldokumenterede renseløsninger, gør det svært at finde den bedste løsning i hver enkelt situation.

TEKNIK & MILJØ

43

VAND

Styrket datagrundlag til at håndtere vand Klimaforandringerne fortsætter i accelereret tempo, og der er stor usikkerhed om den videre udvikling og konsekvenserne heraf. Derfor skal der udstilles dagligt opdaterede modelberegninger af vandets kredsløb i HIP til brug for løbende overvågning, planlægning og håndtering af vand.

TEKST / EVA BØGH

Hydrolog, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

D

e næste fire år vil Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) sammen med GEUS og DMI udvikle et system, der kan levere aktuelle, daglige beregninger om vandets kredsløb. Beregningerne skal udstilles i det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem (HIP), der leverer data til klimatilpasning.

Indsatsen betyder, at der dagligt

STOR VÆRDI AF HIP-DATA HIP leverer landsdækkende modelberegninger til brug for klimatilpasning for dybden til terrænnært grundvand, vandføring og jordens vandindhold for en historisk periode (1990-2019) samt prognoser for fremtiden (2041-2070 og 2071-2100).

I 2021 har SDFE haft ca. 1 mio. forespørgsler og ca. 6.000 downloads af HIP-data om måneden.

Beregningerne, der er foretaget af GEUS, udstilles på Hipdata.dk, hvor der også er modelusikkerheder og målinger. Udvalgte data anvendes i klimatilpasningsværktøjet KAMP.

44

TEKNIK & MILJØ

vil beregnes nye dagsværdier for dybden til terrænnært grundvand, jordens vandindhold og vandføring i vandløb (inkl. randbetingelser) for dagen og de kommende 5-10 dage. Disse data skal supplere de historiske modelberegninger fra 1990-2019 og beregnede effekter af klimaændringer, som er tilgængelige i HIP i dag. Ved udviklingen af HIP har kommunerne netop efterspurgt løbende, aktuelle data.

En analyse har vist, at aktuelle dynamiske beregninger kan anvendes af grundejere, kommuner, vandforsyninger m.fl. til at overvåge, planlægge og prioritere indsatsen til gavn for vandafledning og vandforsyning, optimering af landbrugets udbytte og miljøpåvirkning og beskyttelse af natur, miljø og grundvand. Dagligt opdaterede HIP-data giver nye muligheder for at forebygge oversvømmelser og understøtte bæredygtig vandforsyning og forvaltning af vandløb og naturområder.

Dynamiske modelberegninger kan også gavne adaptiv planlæg-

ning og mindske risikoen for at overinvestere i klimatilpasning.

Med en adaptiv tilgang kan usikkerhed om klimaændringerne håndteres ved, at der udarbejdes en plan med et klart mål og en række mulige tiltag, der kan sættes i værk, når der opstår kritiske ændringer. Overvågning og læring er en vigtig del af adaptiv planlægning, der gør det muligt at tilpasse planer til opdateret viden og behov for at sikre bæredygtig økonomisk udvikling.

AFSÆT I BRUGERDIALOG Der skal være let adgang til HIP-data for at understøtte innovativ brug og udvikling af nye it-løsninger, der bidrager til EU’s klimatilpasningsstrategi. Denne peger blandt andet på, at der er behov for nye it-værktøjer, der giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger og reaktioner. SDFE vil løbende involvere brugerne i arbejdet med styrkelse af HIP. Mere information følger via SDFE’s kommunikationskanaler n JUNI 2022

KLIMATILPASNING

KLIMATILPASNING, OVERSVØMMELSE OG RISIKOSTYRING

Et indlæg i marts-nummeret af Teknik & Miljø satte fokus på mangel på relevant lovgivning til håndtering af oversvømmelse og klimatilpasning i Danmark. Med reference til dette indlæg er der nogle ting, vi har behov for at præcisere.

TEKST / KAIJA JUMPPANEN ANDERSEN

Projektleder, Oversvømmelsesdirektivet

D

en seneste IPPC-rapport satte i høj grad oversvømmelser på dagsordenen. Stigende havvandsspejl, hyppigere storme og langtidsregn i vintermånederne er oplagte kilder til oversvømmelser fra hav og vandløb.

& ILSE GRÄBER TOXVIG

Fuldmægtig, Kystdirektoratet

JUNI 2022

EU-DIREKTIV OM OVERSVØMMELSESRISIKO FRA BÅDE HAV OG VANDLØB Når det handler om håndtering af risikoen for oversvømmelse er lovgivningen dog på plads. Den tager udgangspunkt i Direktiv

2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, oversvømmelsesdirektivet.

”OVERSVØMMELSESLOVEN” ER EN SAMLEBETEGNELSE EU-Direktiv 2007/60/EF er implementeret i Danmark ved hjælp af en lovbekendtgørelse og en bekendtgørelse.

Lovbekendtgørelse: LBK nr. 1085 af 22. september 2017 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse: BEK nr. 894 af 21. juni TEKNIK & MILJØ

45

KLIMATILPASNING

2016 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Udtrykket ”oversvømmelsesloven” dækker ikke over én lov, men er en bekvem fællesbetegnelse for disse to. Oversvømmelsesloven omfatter dermed både risikoen for oversvømmelse fra vandløb og søer samt oversvømmelse fra hav, fjord eller søterritoriet i det hele taget.

Bekendtgørelsen, der vedrører risikoen for oversvømmelse fra hav, er implementeret via kystbeskyttelseslovens § 1 stk. 2.*

Dette omfatter også en prioritering af, hvor man vil sætte ind først, og hvordan der i øvrigt skal igangsættes indsatser. I arbejdet med udarbejdelse af risikostyringsplaner indgår de detaljerede data fra Kystdirektoratet suppleret med kommunens egne data.

Til støtte for arbejdet med risikostyringsplanen har Kystdirektoratet udarbejdet vejledningsmateriale, og der inviteres løbende til ERFA-møder, ligesom Kystdirektoratet f.eks. også har udarbejdet en skabelon, som kommunerne kan anvende som udgangspunkt for deres risikostyringsplan. Kystdirektoratet leverer des-

FORMÅLET MED OVERSVØMMELSESLOVEN Loven skal fastlægge retningslinjer for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen og derved mindske de negative konsekvenser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet.

uden høringssvar på risikostyringsplanerne, herunder kontrollerer, om de opfylder lovgivningens krav. Derefter vedtager og offentliggør kommunerne planerne.

UDPEGNING AF SÆRLIGT UDSATTE OMRÅDER Kystdirektoratet foretager en vurdering af risikoen for oversvømmelse langs de danske kyster og fra vandløb. I 2018 blev dette gjort ved en indeksering af risikoen for at tage højde for både de værdier, hvor skaden kan udregnes i kroner, og dem, hvor skaden ikke så let kan opgøres økonomisk. Denne risikovurdering anvendes til at udpege de områder i Danmark, som er særligt oversvømmelsestruede. I den seneste udpegning indgår 14 områder, som fordeler sig på 27 kommuner.

I disse områder gennemfører Kystdirektoratet dernæst en særskilt, mere detaljeret kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og disse data leveres til kommunerne til brug i deres videre arbejde.

LOVGIVNINGEN I PRAKSIS For at leve op til lovens krav skal kommuner med områder, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede, nemlig udarbejde og vedtage en plan for styring af oversvømmelsesrisikoen ved forebyggelse, beskyttelse og beredskab.

Det vil sige, at kommunerne blandt andet skal fastlægge, hvilket risikoniveau, der vil være acceptabelt lokalt, og vedtage mål og indsatser for at opnå dette.

46

TEKNIK & MILJØ

RISIKOSTYRINGSPLAN & KOMMUNEPLAN Hvordan er det så med risikostyringsplanen i forhold til kommuneplanen?

Risikostyringsplanen er ikke underlagt kommunalplanen.

Planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 slår fast at: ”En kommuneplan må ikke stride mod en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.”

Det må sektorplaner heller ikke.

KOORDINERING AF RISIKOSTYRINGSPLANEN MED ØVRIGE TILTAG I KOMMUNEN Tiltag i en risikostyringsplan kan være etablering af kystbeskyttelse, som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Intentionen i kystbeskyttelsesloven er at fremme sammenhængende løsninger i kystområderne – og tage en del af toppen af de mange individuelle kystbeskyttelsestiltag, der ofte markerer matrikelgrænser, snarere end de fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse.

Det er en klar målsætning at styrke helhedsorienteret klimatilpasning i kommunerne. Det fremgår derfor af oversvømmelsesloven og vejledningsmateriJUNI 2022

KLIMATILPASNING

med særligt oversvømmelsestruede områder i 2011, har netop gjort dette.

Det er en lovbunden opgave, at de berørte kommuner skal udarbejde risikostyringsplaner for de områder, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede alet samt direktoratets høringssvar, at kommunernes risikostyringsplaner skal koordineres med regler om indsatsprogram (vandplanerne/lov om vandplanlægning). Dermed sikres løsninger, der både reducerer en oversvømmelsesrisiko samtidig med, at vandområdernes tilstand ikke forringes.

FORPLIGTENDE RISIKOSTYRINGSTILTAG Det er en lovbunden opgave, at de berørte kommuner skal udarbejde risikostyringsplaner for de områder, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede.

Der er desuden handlepligt på de tiltag, som kommunen vedtager. Det fremgår af oversvømmelsesloven, at kommunalbestyrelsen ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af risikostyringsplanen og skal herunder sikre gennemførelse af disse.

Kommunalbestyrelsen kan teoretisk set vedtage ikke at handle, men hvis kommunalbestyrelsen vedtager et initiativ i risikostyringsplanen, forpligter den sig også til at handle på det.

Kommunerne skal desuden give status på deres implementering af planen og om nødvendigt ajourføre den hvert sjette år. De 22 kommuner, der blev udpeget

JUNI 2022

UDBYGNING AF KYSTNÆRE OMRÅDER Mange kystkommuner har et ønske om at udbygge eller by-udvikle meget kystnært. Dette er dog ofte lettere sagt end gjort.

I forhold til planloven skal der i kommunernes kommuneplan være et retningslinjekort, der viser faren for oversvømmelse og erosion. Altså et kort over alle de områder, hvor der kan forekomme oversvømmelse eller erosion – også dér, hvor der ikke nødvendigvis lige nu findes værdier, som kan beskadiges eller gå tabt.

Planlagt byudvikling skal holdes op imod retningslinjekortet. Hvis man planlægger for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for oversvømmelsestruede arealer, skal der også tænkes i afværgeforanstaltninger.

Desuden vanskeliggør strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen den fri udfoldelse i den meget kystnære zone. De to beskyttelseslinjer er i udgangspunkt forbudszoner; en form for garanti for, at de danske kyster holdes åbne og ubebyggede.

Der er ingen tvivl om, at Note klimatilpasning i forhold *”Stk. 2. Miljøministeren2 fastsætter regler eller til potentielt langt flere træffer bestemmelser med henblik på at gennemoversvømmelser står højt føre eller anvende internationale konventioner og på byernes dagsorden EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger fremover. Kommunerne om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. kommer her til at gøre en Miljøministeren fastsætter desuden regler om medindsats i de kommende år, delelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, og her er den kommunale hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemrisikostyringsplan et rigføre eller anvende internationale konventioner og tigt godt redskab n EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.”

TEKNIK & MILJØ

47

KLIMATILPASNING

DEMOKRATISK DELTAGELSE KAN SÆTTE FART PÅ GRØN OMSTILLING

Den nye sikkerheds- og energipolitiske virkelighed, som Danmark står midt i, stiller nye krav til klimaog energiplanlæggerne i landets forvaltninger.

TEKST / VIKTORIA UHRSKOV & MADS SCHOU

DeltagerDanmark

I

DeltagerDanmark er vi optagede af, hvordan vi kan gøre den nye virkelighed, der blandt andet kræver langt hurtigere udrulning af solceller og landvind, til et mulighedsrum for mere samskabelse af grønne løsninger.

Artiklen uddyber, hvordan vi ser, at de kommunale institutioner kan tilgå og nytænke deres egen og borgernes rolle i den grønne omstilling og derigennem være med til at muliggøre langt flere lokalt og demokratisk forankrede grønne løsninger som svar på spørgsmålet om, hvordan vi bliver fri af Putins gas.

TEMPOET SKAL SÆTTES OP Med det akutte behov for at udfase russisk olie og gas, står det klart, at vi står midt i et stort arbejde med hensyn til at sikre og facilitere en fortsat og endnu hurtigere grøn energiplanlægning. I lyset af det nationale kompromis indgået i marts, vil både stat, regioner og kommuner blive nødt til at finde løsninger, der i løbet af en ganske kort årrække kan gøre os selvfor-

I lyset af det nationale kompromis indgået i marts, vil både stat, regioner og kommuner blive nødt til at finde løsninger, der i løbet af en ganske kort årrække kan gøre os selvforsynende med grøn varme og energi. Her er det oplagt at pege på, at der i et langt højere tempo end forventet må opsættes landvind og solceller.

Her er problemet imidlertid, at presset for akut handling rammer ned i en sammenhæng, hvor vi ifølge finans.dk sidste år kun fik etableret tre vindmøller på land i Danmark, og solcelleparker møder stigende modstand lokalt.

48

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2022

KLIMATILPASNING

synende med grøn varme og energi. Her er det oplagt at pege på, at der i et langt højere tempo end forventet må opsættes landvind og solceller.

Her er problemet imidlertid, at presset for akut handling rammer ned i en sammenhæng, hvor vi ifølge finans.dk sidste år kun fik etableret tre vindmøller på land i Danmark, og solcelleparker møder stigende modstand lokalt.

Den nuværende situation kræver en langt hurtigere udbygning af vedvarende energi og dermed hurtigere procesbehandling, hurtigere godkendelse af byggetilladelse og i vores optik en ny tilgang til borgerinddragelse. For vi kommer ikke udenom, at situationen adresserer velkendte, men mange steder uløste udfordringer med hensyn til tempo og omfang af den grønne omstilling.

I mange tilfælde opnås højt tempo i anlægsprojekter på bekostning af gangbare modeller for folkeligt medejerskab. Størrelsen på projekterne bliver desuden ofte så enorm, at folkeligt ejede vindmøllelaug ganske enkelt ikke kan være med. Indenfor de nuværende anlægsprocesser sker en systematisk underprioritering af betydningen af borgernes mandat, deltagelse og medejerskab. En proces, der samlet øger risikoen for stigende folkelig modstand mod vedvarende energi-projekter lokalt, og som kan medføre en stadig mere omfattende opbremsning af hastigheden af udbygningen af netop vedvarende energi.

Den form for opbremsning har vi ikke tid til at blive stoppet af.

Spørgsmålet er, hvad vi gør for at løse udfordringen. Her vil vi pege på, at den hurtigste og mest demokratiske vej er at inddrage befolkningen mere frem for, som andre har foreslået, at begrænse klageadgangen.

DER ER HÅB OG HANDLEKRAFT I LANDETS GRØNNE LOKALGRUPPER Det er ikke kun staten og kommunerne, der rykker på den grønne dagsorden. En underskov af lokale grønne fællesskaber pibler frem i Danmark.

DeltagerDanmark har over det seneste år arbejdet tæt sammen med grønne lokalgrupper under paraplyen Grønne Nabofællesskaber.

JUNI 2022

De grønne nabofællesskaber samler danskere, der med udgangspunkt i lokale fællesskaber og ressourcer går sammen om at lave kollektive grønne energiløsninger, delebilsordninger, klimaskove, mere vild natur og meget mere.

I blandt andet Grønne nabofællesskaber finder borgere med forskellige baggrunde og kompetencer sammen i en fælles forståelse af, at “vi bliver nødt til at gøre noget selv nu”, og mange mødes med de samme følelser af frustration over, at der sker for lidt, og en lyst til at genvinde håbet og handlekraften ved selv at foretage handling. Gentagne undersøgelser bekræfter billedet. Danskerne er klar til selv at handle på den grønne omstilling, ligesom at hele 73% af befolkningen mener, at vi skal sætte en stopper for russisk gas, også selvom det kommer til at koste på egen pengepung.

SAMSKABELSE OG AKTØRINDDRAGELSE - FRA INDDRAGELSE TIL INVOLVERING Allerede nu arbejder flere kommuner i regi af DK2020-programmet med inddragelsesformater, der styrker den demokratiske dialog om den grønne omstilling. Det kaldes alt fra borgerting, omstillingsråd til borgersamlinger, eller §17 stk. 4-udvalg.

Fokus er at legitimere eller give retning til kommunen som myndighed og virksomhed – som

demokratisk forum til design af politisk udvikling. Det er de klassiske former for borgerinddragelse, hvor vi gennem repræsentation handler på vegne af andres ønsker.

Formaterne giver imidlertid ikke gode muligheder for at skabe nye forpligtelser og demokratiske fællesskaber hos lokale aktører, der kan medvirke til, at opsætningen af sol og vind sker på baggrund af et folkelig mandat. Det kalder vi for borgerinvolvering; hvor vi handler sammen om at løse lokale udfordringer.

Der er behov for at videreudvikle de eksisterende former for aktivt medborgerskab og deltagelse i lokale fællesskaber hen mod et handlingsorienteret og forpligtende netværk af aktører.

HVAD BETYDER DET AT INVOLVERE BORGERNE? - BORGERNES PROJEKTER SKAL GIVE EJERSKAB FRA START TIL SLUT Der er derfor behov for at videreudvikle de eksisterende former for aktivt medborgerskab og deltagelse i lokale fællesskaber hen mod et handlingsorienteret og forpligtende netværk af aktører. Ved at involvere borgerne aktivt i processen op til etableringen af et nyt energiprojekt skaber det mulighed for, at borgernes perspektiv kan blive lyttet til fra starten og dermed blive definerende for projektet. Måske kan de ligefrem drive opstarten af energiprojektet selv? Det stiller selvsagt vores lokale myndigheder i en faciliterende position, og den rolle, de indtræder i, er helt afgørende for det lokale ejerskab.

Intet lokalt projekt, drevet frem af frivillige, vil have mulighed for TEKNIK & MILJØ

49

KLIMATILPASNING

at udforme de store projektplaner og drejebøger - som det kræver for at kunne sagsbehandle projekter i kommunen inden for den nuværende servicelogik. Borgerdrevne projekter er organiske, og det er praksislæring og relationsopbygning, som er i centrum.

Dermed stilles kommunen i en dobbeltrolle, som både service-

pointer, da det giver mulighed for to reaktioner: enten kan de tie stille, eller også kan de være imod projektet. Lokalt motiverede projekter er grobund for unikke fællesskaber, og både de kommunale politikere og administrationen skal bestræbe sig på at kunne være beslutningsdygtige og faglige sparringspartnere.

I blandt andet grønne nabofællesskaber finder borgere med forskellige baggrunde og kompetencer sammen i en fælles forståelse af, at “vi bliver nødt til at gøre noget selv nu”, og mange mødes med de samme følelser af frustration over, at der sker for lidt, og en lyst til at genvinde håbet og handlekraften ved selv at foretage handling

Landets beslutningstagere og forvaltere må kigge nøje ind i, hvordan borgernes engagement i den grønne omstilling, velviljen over for selv at handle på klimakrisen og den store modstand mod at være med til at finansiere Putins krigsmaskine kan danne udgangspunkt for nye grønne energiløsninger.

50

TEKNIK & MILJØ

myndighed og samarbejdspartner. Kommunens involvering skal drives frem gennem opbakning og samarbejde med borgerne samt guidance i de bureaukratiske processer, som besværliggør projekterne. Det har klare konsekvenser for kommunens måde at agere på, da forvaltningen skal have ressourcer til at vedblive i denne dobbeltrolle, så der opstår reelt lokalt ejerskab til projekterne.

Det centrale er, at borgerne ikke først i høringsprocessen får mulighed for at komme med disse

Derfor er vores erfaringer og anbefaling til, hvordan offentlige myndigheder kan arbejde med samskabelse, følgende: 1. Borgernes involvering giver et lokalt ejerskab fra projektets start.

Metoden til at gennemføre disse virkningsfuldt består i høj grad i at forpligte sig på, at det er borgernes egne ideer og problemløsninger, som er i fokus for kommunens understøttelse.

2. Mulighedsbetingelserne for at få energiprojekter gennemført er størst der, hvor der etableres

et samarbejde eller partnerskab med lokalsamfundet, skabes en positiv lokal fortælling om energiprojektet og samles en velorganiseret gruppe borgere, der bærer denne fortælling og personificerer en lokal opbakning til projekterne.

3. Det handler om borgernes ønsker - ikke om opbakning.

Med andre ord: ikke (kun) om at inddrage borgerne i det, beslutningstagere og forvaltere synes er vigtigt og ønsker opbakning til, men at lytte til og bygge på det, som borgerne brænder for.

Har borgerne behov for rekreative områder langs solcellerne, så hundelufterne kan gå lange ture, og lystfiskerne kan få skabt gode vilkår omkring åen, der løber langs det nye projekt, så skal det indarbejdes i selve designet af solcelleparken.

4. Borgernes aktive involvering fra start kan føre til små og store justeringer eller visuelle, praktiske, økonomiske eller miljømæssige forbedringer af projektet, hvis det tages med i betragtning fra starten. Tilføjes der oveni økonomisk tilbageløb til natur-, fritids- og lokale projekter, vil det øge sandsynligheden for, at projekterne drives af en positiv fortælling om landdistriksudvikling, og NIMBY-effekten reduceres.

KRISEN KAN VENDES TIL ET MULIGHEDSVINDUE Samlet set er det altså vores opfattelse, at landets beslutningstagere og forvaltere må kigge nøje ind i, hvordan borgernes engagement i den grønne omstilling, velviljen over for selv at handle på klimakrisen og den store modstand mod at være med til at finansiere Putins krigsmaskine kan danne udgangspunkt for nye grønne energiløsninger.

Et grønt energiskifte foranlediget af forsyningskrisen kan samtidig, hvis vi åbner op for nye måder at lave en inddragende og borgerdrevet grøn omstilling, understøtte et større grønt værdiog adfærdsskifte. På den måde kan den nuværende situation betragtes som et mulighedsvindue for en accelereret grøn omstilling, der i høj grad bygger på et folkelig call to action, og som lægger grundstenene for en bæredygtig deltagelsesstruktur n JUNI 2022

KLIMATILPASNING

”Yes in my backyard” Vi oplever i dag stor folkelig modstand mod opstilling af vindmøller på land, biogasanlæg og ved etablering af solcelleanlæg/-parker. Eller vores fornemmelse er i hvert fald, at der er stor modstand, nærmest inden projekterne overhovedet er kommet fra land. Men har det altid været sådan? Hvordan lykkedes vi med at gøre Samsø til Danmarks vedvarende energiø? Kan vi tage noget af den læring med os frem til nutiden? kunne minimere transportafstande og udvikle især landbruget. Sammen med møllerne kom der selvsagt arbejdspladser, direkte og indirekte.

I dag værner vi om de gamle møller, med stor hjælp fra lokale ildsjæle. Dette bruges både til at bevare det historiske for lokalområdet, men også for at kunne trække besøgende til.

Mon vi i fremtiden oplever noget tilsvarende med de vindmøller, som tilbage fra 1980’erne og fremefter er skudt op i landskabet?

Kolby Mølle. Foto: Lars Skovgaard.

Vindmøller på Samsø april 2022.

Foto Lars Skovgaard.

TEKST / LARS SKOVGAARD

Forvaltningschef, Teknisk Forvaltning, Samsø Kommune

JUNI 2022

R

undt om i Danmark er der tidligere i historien blevet opsat møller og andre anlæg, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med energi til produktionen. I møllernes tilfælde som oftest til maling af korn. Dengang blev møllerne placeret, hvor det var mest hensigtsmæssigt i forhold til vind eller vand. Der blev formentligt taget hensyn til, at der ikke var for langt imellem møllerne. Ergo blev landskabet på sin tid forandret ud fra de behov og ønsker, som en lokalbefolkning havde.

Historisk set handlede det mere om at få møller og andre anlæg placeret i netop sit lokalområde, så man

DET STARTEDE MED EN KONKURRENCE I 1997 deltog daværende miljøminister Svend Auken i ”Kyoto-konferencen”, som havde til formål at nedbringe verdens udslip af drivhusgasser. Verdens industrilande skulle reducere udslippet af drivhusgasser med 5,2% i perioden 2008-2012 holdt op mod 1990. For EU-lande var kravet 8%.

Miljøministeriet og Svend Auken ville gerne være med til at vise, hvordan dette kunne ske i praksis. Derfor blev der udskrevet en konkurrence om, hvilken ø der kunne blive Danmarks vedvarende energiø. Samsø vandt denne konkurrence.

Samsø Kommune oprettede sammen med erhvervslivet på Samsø et lokalt ”Energi- og Miljøkontor”, som der kom flere af rundt om i landet. En af de første ting, man gjorde, var at lave en masterplan for perioden 1997-2007. Målet var over en 10-årig periode at gå fra fossile brændsler til at blive en vedvarende energiø.

En helt central person i dette arbejde blev Søren Hermansen, den nuværende direktør for Samsø Energiakademi. Søren blev ansat ved Samsø Energi- og Miljøkontor og var den bærende drivkraft i processen med omstilling fra fossil energi til grøn energi.

FRA KRISE TIL MULIGHED Samsø var i 1997 total afhængig af energi udefra, såvel på el- som på varmemarkedet. Naturgassen kom aldrig til Samsø, hvorfor alle huse var opvarmet ved oliefyr. Det lokale erhvervsliv som smede og vvs’ere var garanter for service og udskiftning af oliefyr på Samsø.

En af de største arbejdspladser var det lokale slagteri i Ballen. Da slagteriet lukkede i 1999, betød det farvel til 100 lokale arbejdspladser. Alt i alt stod Samsø som samfund og kommune overfor store udfordringer. Der var i den grad brug for at gøre en krise til en mulighed.

Processen med at gøre Samsø til en vedvarende energiø og samtidigt få den lokale befolkning med tog udgangspunkt i at: TEKNIK & MILJØ

51

KLIMATILPASNING

• Vende ejerskab af processen fra top-down til lokalt.

• Det lokale erhvervsliv skulle kunne se sig selv i det.

• ”Paratgøre samfundet” – lave en lokal opkvalificering.

• Definere og afgrænse behovet for antal vindmøller!

Der skulle bruges 11 stk 1 MW landbaserede vindmøller for at dække Samsøs behov for strøm.

Der blev vist lokal interesse fra hele Samsø, men planlægningsmæssigt blev det ret hurtigt skåret ned til, at opstilling af vindmøller skulle ske i de kultiverede landbrugsområder. Fredede områder som Nordby Bakker og Stauns Fjord blev holdt udenfor.

Stauns Fjord. Foto: Lars Skovgaard.

Havvindmøller, Samsø syd. Foto: VisitSamsø.

Halmlager Tranebjerg Varmeværk. Foto: Lars Skovgaard.

52

TEKNIK & MILJØ

DEN LOKALE FORANKRING Det handlede om at gøre det, hvor det gjorde mindst ondt. Ved at invitere lokalsamfundene ind og med i processen, blev den lokale forankring sikret.

Der blev holdt møder med landmænd og andre interessenter. Interessen for møllerne var stor. Der blev stillet krav om både privatejede samt andelsejede møller. Det handlede om at imødekomme både de lokale økonomiske og de andelsbaserede interesser. I processen kom der både interessenter og modstandsfolk ”udefra”, som dog ikke fik grobund for deres individuelle interesser.

Rent økonomisk blev 10% finansieret af lokalbefolkningen via andele. Resten blev lokalt finansieret – så økonomien og interessen blev dermed lokalt forankret. Folk kunne se på møllerne og vide, at de producerede grøn energi, hvilket kom både samfund og økonomien til gode.

Udover de 11 landbaserede vindmøller, kom der også 10 havvindmøller på 2,3 MW/stk. Disse møller skulle primært dække transportforbruget (modregne CO2 udslippet fra færger og landtransport). Forarbejdet til havvindmøllerne var blandt andet etableringen af Samsø Energiselskab, hvor kommunen og private aktører blev medejere.

Det endte med, at Samsø Kommune købte 5 af havmøllerne, 2 blev andelsmøller, og de sidste 3 blev købt af lokale investeringsselskaber.

Næste skridt i processen var omstilling fra oliefyr til fjernvarme.

Her kiggede man på de lokale ressourcer: halm og træflis. Der blev

i perioden frem til 2005 etableret 4 fjernvarmeværker. For mange andre husstande gik omstillingen fra oliefyr til varmepumpe.

For såvel forbrugere som for det lokale erhvervsliv var den pragmatiske tilgang: ”whats in it for me?”.

Processen mod den vedvarende energiø handlede om: 1) vindmøller, 2) fjernvarme og 3) energibesparelser.

Sidenhen er to af varmeværkerne (Tranebjerg og Nordby-Mårup) blevet overtaget af det kommunale selskab ”Grøn Varme Samsø”.

HVAD LYKKEDES MED PROCESSEN I 1997-2007?: • At skabe lokal borgerinddragelse og medejerskab.

• At være bevidste om det lokale erhvervsliv og være proaktive sammen med dem.

• Hurtigt med planlægning - at indkredse de relevante områder.

• Lægge og følge en masterplan.

• Som kommune at være aktiv i de relevante lokale selskaber.

• Være bevidste om og imødekomme lokal modstand og engagement.

Vindmøllerne er nu solgt til private selskaber. Det er svært at bygge ovenpå et andelsprojekt. Private kan gøre det billigere. Vi kan vælge at begræde dette, eller se frem mod nye folkelige spor.

Det gør vi på Samsø. Vi arbejder for tiden tæt sammen mellem Samsø Energiakademi og kommunen omkring vores Klimahandlingsplan. Vi forsøger at bruge Samsøs historik med borgerinddragelse, når det handler om at udrulle og forankre klimaindsatsen lokalt på Samsø.

KAN VI BRUGE NOGET I DEN NUTIDIGE PLANLÆGNING? Historien giver os noget at arbejde med. Den lokale inddragelse og medejerskab giver forankring og forståelse. Men der er også gået tid siden 1997 – og for nutiden føles det som om, at modstanden opstår, inden vi er kommet i gang.

Det oplever vi også på Samsø.

Men vi griber fat om det og prøver at omfavne den ”modstand” - eller måske rettere sagt bekymring, der ligger hos lokalbefolkningen. Vi har en fælles opgave i at kunne anvende endnu mere af den vedvarende energi.

JUNI 2022

ENERGI

TEKST / METTE SMEDEGAARD HANSEN

Head of Regulatory Affairs, Nature Energy

FRA BIOAFFALD TIL BRÆNDSTOF

Lidt udenfor Odense ligger den fynske virksomhed Nature Energy, der producerer biogas. Siden virksomheden etablerede sit første biogasanlæg i 2015, har udviklingen taget fart; faktisk så meget, at Nature Energy i dag er blandt verdens bedste til at omsætte tusindvis tons biomasse til grøn og CO2-neutral biogas. Det har vakt genklang fra mange sider i den seneste tid – ikke mindst i kølvandet på den internationale energikrise og regeringens ønske om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas.

JUNI 2022

N

år gashanerne åbnes i de danske hjem og virksomheder i øjeblikket, er en fjerdedel af gassen danskproduceret, grøn gas. Står det til Nature Energy, skal den andel være langt højere – endda gerne 100 procent allerede i 2027. Med Ruslands invasion af Ukraine, der, udover ubegribelige omkostninger for den ukrainske befolkning, har kastet hele Europa ud i en ny energikrise, er biogassen kommet i fokus i hidtil uset grad. For hvis Danmark skal være uafhængig af russisk gas inden for en overskuelig fremtid, så er biogas en helt afgørende del af løsningen.

GRØNT, CIRKULÆRT OG LOKALT Selvom håndfaste russiske sanktioner og udsigt til manglende forsyningssikkerhed de seneste måneder har været med til at skubbe biogassen helt frem i køen til fremtidens energiforsyningsløsninger, så har TEKNIK & MILJØ

53

ENERGI

biogassen længe haft attraktive egenskaber på flere fronter. Udover at kunne produceres lokalt i stor skala repræsenterer biogas nemlig også en cirkulær anvendelse af organisk affald, der således udleder mindre CO2 i atmosfæren og i stedet udnyttes til produktion af ny, klimavenlig energi. Det sker, når bl.a. landmændenes gylle og lokalbefolkningens madaffald indsamles og omdannes til grøn biogas. Biogas er med andre ord grønt, cirkulært og lokalt produceret – og den imødekommer dermed både de aktuelle mål om betydelige CO2-reduktioner i forsyningssektoren og en snarlig udfasning af russisk importeret gas.

GLOBALE AMBITIONER PÅ LOKALT FUNDAMENT Gennem de seneste syv år har Nature Energy vokset

54

TEKNIK & MILJØ

sig store til i dag at drive 11 anlæg i Danmark fordelt på Jylland og Fyn. På Sjælland er anlægsbyggeriet i gang, og der arbejdes i øjeblikket på etablering og udvidelse af produktionen i Holland, Nordamerika og Frankrig.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at Nature Energy er en af verdens største producenter af biogas. Det har derimod fra starten været en bevidst strategi at sætte stærke, lokale aftryk for på den måde løbende at øge produktionen. Udover at være kilde til grøn energi er de enkelte biogasanlæg, der anvender de lokale restaffaldsprodukter i produktionen, typisk placeret i landområder, hvor de skaber arbejdspladser. Samtidig har det for Nature Energy siden opførelsen af det første biogasanlæg været vigtigt at tage lokale hensyn på flere måder; herunder farvevalg på anlæggene, løbende måling af udspil og overholdelse af miljøkrav. På

JUNI 2022

ENERGI

den måde forsøger Nature Energy med sine anlægs lokale tilstedeværelse at være en del af et større økosystem; ikke kun hvad angår selve produktionen, men også lokalsamfundet.

BIDRAGER TIL FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER Udover, at Nature Energy er verdensførende i effektiv produktion af biogas, har den fynske virksomhed også siden 2018 kastet sig ind i udviklingen af Power-to-X-teknologi, der kan omdanne overskydende el-produktion og biogasproduktionens CO2 til metan, som kan sendes på gasnettet og dermed anvendes til blandt andet flydende brændstoffer til fly- og skibstransport. En teknologi, som af mange er udråbt til at være et afgørende værktøj til grøn omstilling i storskala – og hos Nature Energy forventer man allerede i 2025 at have PtX-teknologien produktionsklar til alle anlæg. På den måde bidrager Nature Energy ikke kun til at udvikle fremtidens grønne løsninger. De tager også ansvar for fortsat at forske og udvikle i nye og bedre teknologier.

RAMMEVILKÅR AFGØRENDE FOR FORTSAT VÆKST I de kommende år er Nature Energys fokus at udvide forretningen både nationalt og globalt. På det danske marked er der som nævnt et stort potentiale for biogassen i at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. En fortsat vækst, der kan være med til at sikre dette, forudsætter dog de rigtige rammevilkår for biogassektoren – en diskussion, der den seneste tid da også har været taget op som følge af energikrisen. Skal produktionen kunne øges betydeligt på kortere sigt – dvs. i perioden frem til 2027 – er der brug for to tiltag: Hurtigere godkendelser i kommunerne og fremrykning af allerede vedtaget støtte. Der går i dag gennemsnitligt 2-3 år, fra man begynder at overveje biogas i et lokalområde, til der gives tilladelser til opførelse af anlæg, hvilket så igen tager ca. 1,5 år. Det må kunne kortes væsentligt ned, hvis der er vilje til det. Derudover er støtten til biogasproduktionen ligesom for anden alternativ energi en forudJUNI 2022

sætning for betydelig skalering – og ved at fremrykke støtten vil biogassen på både kort og langt

sigt kunne spille en betydeligt større og fortsat grøn rolle i den danske energiforsyning n

FAKTA: • Nature Energy driver i dag 11 biogasanlæg i Danmark – yderligere to, i henholdsvis Kværs og Køng, indvies i 2022. Derudover har Nature Energy projekter i Frankrig, Holland, Nordamerika og USA. • I 2022 vil Nature Energys biogasanlæg behandle mere end 4.4 mio. tons biomasse. Det vil blive omdannet til mere end 181 mio. m3 biogas.

• Nature Energys produktion af biogas er f.eks. nok til at holde 8.000 lastbiler, som kører 50.000 km. per år, kørende eller nok til at opvarme 157.000 huse.

• Tal viser, at hvis der bygges 10 nye biogasanlæg, vil det skabe mere end 2.000 jobs i byggefasen. Når anlæggene er i drift, vil der være skabt over 800 arbejdspladser – hvor langt størstedelen vil være i yderkommuner.

• Danmark har verdens grønneste gasnet: Biogasproduktionen udgjorde sidste år over 25 procent af det danske gasforbrug. Ifølge den aktuelle fremskrivning fra Energistyrelsen forventes det, at den danske biogasproduktion i 2030 kommer op på 52 petajoule og dermed udgør over 80 procent af gasforbruget.

TEKNIK & MILJØ

55

AFFALD & RESSOURCER

Stram tidsfrist for affaldsplaner hindrer en grundig dialog Rudersdal vil hjertens gerne involvere borgere og foreninger meget mere i arbejdet med at designe planer for affald som en ressource, men løber ind i sten på vejen i form af en urealistisk tidsfrist for færdiggørelse af ny affaldsplan.

TEKST / COURT MØLLER

Formand for Klima- og Miljøudvalget, Rudersdal Kommune

ordentlig proces og naturligvis leve op til det rent formelle ift. en grundig offentlig høring.

Derfor vil vores affaldsplan først være færdig i 2023, sandsynligvis midt på året.

Ud over udarbejdelse og vedtagelse af en ny affaldsplan er det også et krav, at vi 31. december 2022 skal være i mål med sortering af madaffald, restaffald samt farligt affald.

V

i har i Rudersdal Kommune store ambitioner for, hvordan vi gerne vil engagere borgere og foreninger i arbejdet med en ny affaldsplan og vores tanker om cirkulær økonomi, og vi har et rigtig godt udgangspunkt, da borgerne er super engagerede og gode til at sortere deres affald.

Udfordringen er, at det i praksis ikke kan lade sig gøre at få en fornuftig og grundig proces, når vi ikke har bedre tid.

En ny affaldsbekendtgørelse fra miljøministeriet fastsætter en deadline for indsendelse af nye godkendte kommunale affaldsplaner pr. 31. december 2022. I et høringssvar har vi tilkendegivet, at dette i praksis ikke kan lade sig gøre, hvis vi skal sikre en Foto: Carsten Andersen.

- Vi har i Rudersdal nogle særdeles engagerede borgere og virksomheder, som gerne vil gøre en indsats for den grønne omstilling og cirkulær økonomi, skriver Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune.

Men vi mangler langt bedre tid til at kunne få en fornuftig og grundig dialog med dem om disse emner.

56

TEKNIK & MILJØ

UAFKLAREDE FORHOLD FOR TEKSTILER OG FARLIGT AFFALD Vi er godt i gang med flere af ordningerne, men der er stadig uafklarede forhold. Det gælder f.eks. at finde egnede modtageanlæg for tekstiler, ligesom indsamlingen af farligt affald også giver en række udfordringer, da vi har udbudt ordningen. Derfor kan vi ikke overholde denne tidsfrist.

Der er på ingen måde tale om uvilje fra vores side, ligesom det ikke ligger til os at begræde tingenes tilstand. Med den givne tidsfrist hænger det bare ikke sammen, da det fratager os muligheden for den gode involvering i arbejdet med sortering og den grønne omstilling.

Det er derfor særdeles utilfredsstillende, at vi ikke har den nødvendige tid til at inddrage borgere og virksomheder i et omfang, som sikrer, at vi har et tilstrækkeligt grundlag for at udbrede aktiviteter, som understøtter cirkulær økonomi.

72 KOMMUNER SØGTE OM DISPENSATION Vi havde samme udfordring i efteråret 2020, hvor næsten samtlige kommuner efter den kommende affaldssortering umuligt kunne nå fristerne den 1. juli 2021 (for ni fraktioner) og 1. januar 2022 (tekstiler), idet det var en umulighed at nå lovbundne udbudsregler og høringsprocesser på seks måneder.

Det betød i den sidste ende en dispensationsmulighed, som 72 ud af landets 98 kommuner søgte om.

Nu har vi så fået et krav om at indsende en affaldsplan inden 31. december 2022, hvilket også er en praktisk umulighed, fordi vi mangler en modtager af tekstiler og en modtager af farligt affald. ØNSKE OM EN GRUNDIG DIALOG MED BORGERE OG VIRKSOMHEDER Begge initiativer, både affaldsplan og udrulning af de ti ordninger til sortering, er særdeles store opgaver, der kræver mange ressourcer, et grundigt politisk arbejde og ikke mindst en både bred og dyb involvering af borgere, foreninger og andre interessenter for at kunne lykkes.

JUNI 2022

AFFALD & RESSOURCER

Foto: Boesenfoto.dk.

Vi vil ikke haste arbejdet med en ny affaldsplan igennem. Vi ønsker en god og konstruktiv proces i det politiske system, hvor vi udarbejder affaldsplaner sammen med vores tre nabokommuner for at sikre gode betingelser for vores fælles forsyningsselskab, men ikke mindst i form af en grundig dialog med borgere og foreninger.

Det gælder det rent formelle med offentlig høring, og det gælder de andre kanaler, vi har åbne for at kunne lytte til og inddrage de mange engagerede stemmer i vores kommune.

Vores mål er at inddrage borgere og foreninger så tidligt som muligt. Så at sige vil vi gerne have dem helt ind i maskinrummet og tale kursen igennem med dem i stedet for først at høre deres mening om destinationen, når skibet er begyndt at sejle.

Rigtig mange af vores borgere er nemlig særdeles optaget af affaldssortering, og man kan da også se af tal over sorterede mængder, hvor gode de er til det. Derfor vil vi ikke spise dem af med en fortravlet proces, hvor de ikke føler, de er blevet lyttet til.

Det er dem, ikke os, der ved, hvor skoen trykker i det daglige. Vi hverken vil eller kan gennemføre så store forandringer uden et solidt fodfæste. Vi skal have tid til at lytte til borgere og virksomheder for selv at blive klogere.

VI HAR BRUG FOR AT BLIVE KLOGERE PÅ CIRKULÆR ØKONOMI En ny affaldsplan er ikke som de tidligere affaldsplaner. Den sætter mål, retning og tempo for, hvordan vi i den næste årrække vil se på affald som en JUNI 2022

Vi vil ikke haste arbejdet med en ny affaldsplan igennem. Vi ønsker en god og konstruktiv proces i det politiske system, hvor vi udarbejder affaldsplaner sammen med vores tre nabokommuner for at sikre gode betingelser for vores fælles forsyningsselskab nødvendig ressource. Cirkulær økonomi er nyt land for os, det handler ikke kun om affald, vi har brug for en længere og dybere proces for at blive klogere.

En succesfuld grøn omstilling har mindre forbrug som et helt afgørende element, og her er vi dybt afhængige af input fra de mange mennesker, der ønsker at reducere deres forbrug og dermed også bidrage til den reduktion af CO2-udledningen, vi skal opfylde.

Netop forbrug er da også en vigtig brik i vores kommende klimahandlingsplan, der skal være færdig til efteråret.

I samme forbindelse vil vi også styrke indsatsen over for de lokale virksomheder og støtte dem i arbejdet med at sortere og tænke i grøn omstilling.

Med vores ”Grønne besøg” er vi godt i gang.

Rudersdal har ambitionerne og mulighederne, vi mangler bare nogle fornuftige rammer og en langt mere rimelig tidshorisont at kunne udfolde dem indenfor n TEKNIK & MILJØ

57

AFFALD & RESSOURCER

Tekstilaffald skal være en fremtidig ressource I juni 2020 blev der indgået en politisk aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Derefter blev det politisk vedtaget at opprioritere Danmarks indsats i forhold til tekstilaffald. I praksis betød det, at mens EU fastsætter, at tekstilaffald skal indsamles fra 2025, så er der dansk politisk ønske om, at danskerne skal tidligere i gang.

TEKST / ANJA SKOVSLUND HENRIKSEN

Funktionsleder, Cirkulær Økonomi og Affald, Miljøstyrelsen

D

en 30. marts i år offentliggjorde EU kommissionen en ny fælles strategi for en grøn omstilling af den europæiske tekstilsektor.

Strategien bygger på kravet om, at EU særskilt skal indsamle tekstilaffald senest fra 2025, og stiller desuden krav til håndtering af tekstilaffald samt til produktion af nyt tekstil.

Strategien danner grobund for fælles designkrav samt for formulering af regler for producentansvar for tekstiler i 2023. Desuden sættes der krav til miljøaftrykket ved produktion af jeans, skjorter og sko. Der kan også blive krav til tekstilprodukters holdbarhed og genbrug samt til hvor meget genanvendt fibermateriale, der skal være i nye tekstilprodukter.

EN NY AFFALDSFRAKTION Afsætningsmulighederne for tekstilaffald er meget begrænsede, og teknologierne er stadig under udvikling. Der er behov for bedre økonomi og kvalitet i sortering og genanvendelse, men heldigvis er der mange initiativer i gang landet over. Både for at bevare og videreudvikle den allerede velfungerende danske genbrugskultur, men også for udvikling af ny teknologi til sortering samt til mekanisk og kemisk genanvendelse af tekstilfibre.

PARTNERSKAB PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN Miljøminister Lea Wermelin tog i foråret 2021 initiativ til et partnerskab på tværs af værdikæden, hvor Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv deltager sammen med et udvalg af deres medlemmer. Partnerskabet rummer aktiviteter fra indsamling af tekstilaffald hos borgerne til genanven-

TEKSTILAFFALDSPARTNERSKABET I partnerskabet deltager kommuner og affaldsselskaber fra hele landet samt startup-virksomheder såvel som etablerede virksomheder. Flere kommuner er begyndt at indsamle tekstilaffald via en henteordning. De erfaringer, der opnås i processen, bruger partnerskabet til at udvikle sorteringsmetoder og til at udarbejde kravspecifikationer for de forskellige led i værdikæden.

Hvis du arbejder i en kommune, som er ved at etablere en henteordning for tekstilaffald, og I er interesseret i at dele jeres viden med partnerskabet, så kontakt os gerne. Send en mail til Anne Trab på antmc@mst.dk

58

TEKNIK & MILJØ

Det er vigtigt med dette særlige fokus på tekstilområdet, som vi har i Miljøstyrelsen via vores nationale og nordiske aktiviteter.

Både det nationale partnerskab og det nordiske tekstilsamarbejde bidrager aktivt til at få alle relevante værdigkædeaktører med ombord, så de kan være med til at løse de store udfordringer, som tekstiler og tekstilaffald har for miljøet og klimaet. Og så kan værdikædeaktørerne også være med til at afdække de forretningsmuligheder, der jo også er i at løse disse udfordringer.

- Nina Espegård Hassel, kontorchef, Cirkulær Økonomi og Affald, Miljøstyrelsen JUNI 2022

AFFALD & RESSOURCER

NORDISK TEKSTILSAMARBEJDE Det nordiske tekstilsamarbejde startede op 1. januar 2022 og løber til og med 2024.

Projektet har et samlet budget på 9 mio. kr. til drift af projektet.

delse af materialer og identifikation af et marked for genanvendt tekstil.

Miljøstyrelsen faciliterer partnerskabet, som har til formål at afsøge og udvikle løsninger gennem pilotprojekter, hvor partnerne sættes sammen for udvikling af genanvendelsesteknologier og andre afsætningsmuligheder for tekstilaffaldet. Der ses i samarbejdet også på indsamlingsmetoder og indholdet af fraktionen, hvor der gennem dialog med aftagerne af affaldet opnås erfaringerne med fraktionen, så kommunernes afsætningsmuligheder optimeres.

TRE PILOTPROJEKTER I partnerskabet er der etableret tre pilotprojekter.

• Værdikædeprojektet sætter fokus på, hvad de enkelte led i værdikæden stiller af krav til det materiale, de modtager. Formålet er at opnå så stor genanvendelse som muligt. Derfor er det relevant at stille skarpt på, hvad de forskellige led kan aftage fra leddet før.

• I udbudsprojektet udarbejder partnerne anbefalinger til komJUNI 2022

munale udbud på tekstilaffaldet.

Formålet er at optimere kommunernes afsætningsmuligheder, når de påbegynder indsamling af tekstilaffald. I dialog med aftagerne afdækkes hvilke krav, de stiller til kvaliteten af tekstilaffaldet, f.eks. at det skal være tørt og uforurenet.

• Det sidste pilotprojekt handler om erfaringer, fordele og ulemper ved de forskellige indsamlingsmetoder. Også her er formålet at få en så god, tør og ren tekstilaffaldsfraktion som muligt, da fugt og forurening skaber problemer for genanvendelsen.

ET NYT NORDISK TEKSTILSAMARBEJDE Med en bevilling fra Nordisk Ministerråd arbejder Miljøstyrelsen også med tekstil i projektet Nordisk Tekstilsamarbejde. Hvor tekstilaffaldspartnerskabet ser på indsamling og håndtering af tekstilaffald, så arbejder det nordiske tekstilsamarbejde også med de negative miljø- og klimapåvirkninger, som produktion og forbrug af tekstil har.

Miljøstyrelsen er projektleder for samarbejdet. Som partnere i pro-

jektet deltager det norske Miljødirektoratet, som også repræsenterer Norwegian Centres of Expertise, det svenske Naturvårdsverket samt Finnish Environment Institute fra Finland.

Projektets formål er at reducere unødigt forbrug, forlænge levetiden af tekstiler, udbrede cirkulær økonomi, fremme digitalisering og sporbarhed. De eksisterende nordiske indsatser skal kortlægges, så forslag til nye indsatser kan udpeges. Der skal også laves en frivillig aftale med parter i den nordiske mode- og tekstilindustri. Den skal bidrage til implementering af indsatserne n

HVAD ER TEKSTILAFFALD? Som tekstilaffald sorteres udtjente tekstiler såsom tøj, håndklæder og gardiner, der er hullet, slidt, plettet eller på anden måde ødelagt. Tekstilaffaldet inkluderer ikke sko, bælter og tasker samt genbrugsegnet tøj og tekstil. Tekstilaffaldet må ikke være vådt eller indeholde uønskede stoffer såsom kemikalie-, olieeller malingpletter, madrester og jord.

TEKNIK & MILJØ

59

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Strategisk planlægning for bæredygtig mobilitet i landdistrikterne – mobilitetsknudepunkter og DK2020 Ved at bruge DK2020-arbejdet som løftestang til en kritisk politisk diskussion af, hvordan samfundets mobilitetssystem er opbygget, er der potentiale til at reducere transportsektorens klimabelastning og samtidig skabe bedre rammer for det gode liv i landsbyer og i landdistriktet.

TEKST / METTE BJELKE

Chefkonsulent, By- og landskabsplanlægning & GUNVOR RIBER UGGERHØJ

Seniorkonsulent, Bæredygtig mobilitet NIRAS A/S

T

ransportsektoren er ansvarlig for 25-30% af Danmarks emissioner, hvoraf det meste stammer fra biler og varetransport. Samtidig er det transporten af mennesker og varer, der får vores samfund til at hænge sammen. Hvis vi skal nå Parismålene, skal udledningen fra transportsektoren reduceres, men dette skal gerne ske, uden at det går ud over menneskers mulighed for at leve meningsfulde hverdagsliv. Især i landsbyer og landdistrikter bliver det en udfordring, hvis privatbilismen begrænses, uden at der findes reelle mobilitetsalternativer.

DET GODE LANDSBYLIV Regeringen har med Planlovens kapitel 2b fastlagt rammerne for, at der kan ske en udvikling af kommunernes landsbyer og landdistrikter. Der er politisk vilje til at fastholde og styrke ”det gode liv på landet”, og dermed rammerne for at styrke bosætningskvaliteterne i landdistrikterne.

60

TEKNIK & MILJØ

Som bosiddende i landsbyer og landdistrikter er man ofte afhængig af at kunne transportere sig selv flere gange dagligt.

Jeppe Goll/NIRAS

Den generelle udvikling i landsbyerne går mod færre arbejdspladser og en centralisering af skoler og offentlige udbud til de større byer. Landsbyerne er derfor overvejende pendlerbyer, og som bosiddende i landsbyer eller landdistrikter er man derfor ofte afhængig af at kunne transportere sig dagligt, ofte flere gange om dagen, til de omkringliggende byer eller bysamfund. Muligheden for at transportere sig, at være mobil, er således afgørende for, at hverdagslivets mange gøremål kan hænge sammen.

Men i landdistrikterne opleves ofte en mobilitetsfattigdom, hvor bilen tit er eneste reelle mobilitetsmulighed for den daglige transport.

Samtidig er der undersøgelser, der viser, at næsten en fjerdedel af de familier, der er bosat i landdistrikterne, ikke ejer eller har adgang til bil. Når de kollektive transportmuligheder samtidig er begrænsede, så giver det ringere betingelser for at skabe gode levevilkår i landdistrikterne.

For at sikre, at landsbyerne kan udvikles bæredygtigt og klogt,

at understøtte landsbyerne som attraktive bosætningssteder, og samtidig imødegå privatbilismens klimabelastning er det derfor nødvendigt at se på alternative mobilitetsformer, der kan understøtte dagligdagens mobilitetsbehov i landsbyer og landdistrikter. En vigtig brik i dette spil kunne være mobilitetsknudepunktet.

MOBILITETSKNUDEPUNKTET SOM VÆRKTØJ I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING FOR BÆREDYGTIGE LANDSBYER Et mobilitetsknudepunkt er et sted, hvor forskellige transportformer mødes. Det kan være både offentlig transport og private mobilitetsordninger, som supplerer hinanden og sikrer, at der er gode forbindelser til og fra området. Etablering af mobilitetsknudepunkter i landsbyerne kan dermed være med til at styrke rammerne for samkørselsmuligheder i landsbyerne, samtidig med at de kan danne grundlag for den kollektive trafik og aktiv transport (f.eks. cykel). Årsagen til det store mobilitetsJUNI 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Mobilitetsknudepunkterne kan danne ramme om nye, lokale samlingssteder, og bidrage til at synliggøre de lokale herlighedsværdier, der giver landsbyerne identitet. Jeppe Goll/NIRAS

Et mobilitetsknudepunkt er et sted, hvor forskellige transportformer mødes. Det kan være både offentlig transport og private mobilitetsordninger, som supplerer hinanden og sikrer, at der er gode forbindelser til og fra området behov i landsbyerne er, at de ofte er fattige på funktioner; den lokale købmand er lukket, landsbyskolen er lukket, skoleeleverne er flyttet til de større byer, osv. De naturlige mødesteder er væk, og det er derfor også særligt vigtigt, at de få tilbageværende funktioner samles fysisk, så de tilsammen kan danne ramme for det sociale liv i landsbyerne og fungere som attraktive mødesteder for landsbyens borgere. Sådan et sted kunne oplagt være mobilitetsknudepunktet, som giver gode muligheder for at samtænke landsbyens funktioner, skabe rammer for liv og fællesskab og for at styrke de sociale sammenhænge i landsbyerne, som er en væsentlig faktor for ”det gode liv”.

Når kommunerne, jf. Planloven, skal planlægge strategisk for deres landsbyer, giver det således på mange måder god mening at tænke mobilitetsknudepunkter som et væsentligt grundlag for udviklinJUNI 2022

gen. Det gælder både i forhold til de overordnede strategiske sammenhænge mellem landsbyer, klyngesamfund og større byer, men også i forhold til udviklingen af den enkelte landsby som et attraktivt, multifunktionelt mødested.

DK2020 SOM PLATFORM FOR DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING FOR BÆREDYGTIG MOBILITET I LANDDISTRIKTERNE De fleste danske kommuner er i gang med at lave klimahandleplaner i regi af DK2020, hvor målet er, at den enkelte kommune skal være klimarobust og klimaneutral i år 2050. Disse klimahandleplaner skal være færdige i 2023 og kommer til at indeholde en kritisk gennemlysning af alle kommunens aktiviteter og en plan for, hvordan udledningen af emissioner nedbringes. Og her er transportsektoren vigtig at tage livtag med, da den står for en væsentlig del af den samlede

udledning, primært fra personbiler og varevogne. Ved at bruge DK2020-arbejdet som løftestang til en kritisk politisk diskussion af, hvordan samfundets mobilitetssystem er opbygget, er der potentiale til at reducere transportsektorens klimabelastning og samtidig skabe bedre rammer for det gode liv i landsbyer og i landdistriktet.

Vi mener, at mobilitetsknudepunkter har potentiale til at understøtte kommunernes arbejde med strategisk landsbyudvikling, hvis de organiseres og designes rigtigt.

Herved kan knudepunkterne give landsbyen et nyt, socialt samlingspunkt, samtidig med at de skaber forbedrede transportmuligheder til og fra landsbyen og dermed styrker den fysiske tilknytning til de omkringliggende byer og landsbyer. Herved kan landsbyerne i højere grad understøttes som bæredygtige lokalsamfund – både ud fra en social og miljømæssig betragtning.

Mobilitetsknudepunkter vil ligeledes være med til at øge andelen af aktiv og kollektiv transport, fremfor privatbilismen, hvilket er nødvendigt for at sænke transportsektorens klimabelastning.

Her vil det igangværende arbejde med DK2020 både være en god platform for udviklingen af mobilitetsknudepunkter, samtidig med at mobilitetsknudepunkter kan hjælpe kommunerne med at nå deres DK2020-målsætninger n TEKNIK & MILJØ

61

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Håndbog om ladestandere skal få flere elbiler på gaden Flere af landets kommuner er allerede i gang med at sætte ladestandere til elbiler op. Men hvordan gør man det rigtigt, så ladeinfrastrukturen passer til behovet og til elnettets kapacitet? Hvis danskere skal vælge flere elbiler, skal ladeinfrastrukturen opbygges hurtigere end nu, og der skal hverken mangle eller opsættes unødigt mange ladestandere. En håndbog fra Vejregelgruppe vejudstyr skal gøre det lettere for kommunerne at få ladestanderne op.

TEKST / GORDON VAHLE

Journalist, Sciencejournalist.dk

H

åndbog om ”planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler” skulle egentlig først være udkommet sidst i efteråret.

Men kommunerne efterspørger viden og gode råd, og derfor er håndbogen blevet fremrykket, så den allerede nu er tilgængelig på Vejregelportalen (vejregler.dk). Den er stadig i høring, og den endelige version publiceres ca. 1. september.

Men selv om høringssvarene naturligvis kan betyde justeringer, er håndbogen fuldt brugbar nu.

Kommunerne ønsker råd og vejledning om, hvordan de skal rulle ladeinfrastrukturen ud. Opgaven er blandt andet at planlægge og koordinere indsatsen fra de forskellige aktører, så ladestanderne bliver placeret, så de passer til behovet nu og i fremtiden.

Normalt henvender håndbøger

Ladestanderne skal ifølge Ladestanderbekendtgørelsen være placeret på de parkeringspladser, der er anlagt i tilknytning til bygningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de hverken behøver at være samlet på en enkelt parkeringsplads eller på samme matrikel som bygningerne. Det levner mulighed for, at beboelses- og andre ejendomme kan deles om ladestandere – hvis det kan dokumenteres, at der ikke er overlapning i tidsrummet, hvor de typisk bruges.

Mange offentligt ejede bygninger er omfattet af kravene i Ladestanderbekendtgørelsen. Det gælder f.eks. administrationsbygninger, haller, skoler, daginstitutioner m.fl. (Illustration fra håndbogen af Rambøll).

62

TEKNIK & MILJØ

fra vejregelgrupperne sig mest til professionelle vejfolk, men opsætning af ladestandere foregår i et samarbejde med en række interessenter med andre kernekompetencer. Bolig- og ejerforeninger, virksomheder, benzinstationer, el-selskaber mv. har ikke nødvendigvis sammenfaldende interesser i at opsætte eller få adgang til ladestandere. Kommunernes opgave bliver derfor også at guide og koordinere parterne, så vi får en sammenhængende ladeinfrastruktur, der opfylder alle lovkrav og fungerer i samspil med elnettet.

Håndbogen er et godt værktøj til dette.

SAMSPIL OPTIMERER LADEINFRASTRUKTUREN Hvis beboerne i et boligområde JUNI 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Der vil også være virksomheder, som ønsker at opstille ladefaciliteter til medarbejderne. Og da virksomheders ladestandere bruges mest om dagen, kan de samme standere måske også bruges af private om aftenen og natten. Det ville betyde en bedre udnyttelse af ladekapaciteten digheder tage initiativet og påtage sig rollen at koordinere arbejdet.

Hvis kommunen deltager aktivt i samspillet mellem de mange forskellige aktører, kan behovet for anden offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i kommunen måske reduceres.

med fælles parkering ønsker at få opstillet ladestandere, kan det være svært for bolig- eller ejerforeninger at navigere rundt i love og regler og få truffet de nødvendige beslutninger. Derfor kan kommunen påtage sig en mere aktiv rolle ved at rådgive, lave netværk og måske facilitere fælles udbud for flere boligområder.

Der vil også være virksomheder, som ønsker at opstille ladefaciliteter til medarbejderne. Og da virksomheders ladestandere bruges mest om dagen, kan de samme standere måske også bruges af private om aftenen og natten. Det ville betyde en bedre udnyttelse af ladekapaciteten. Men det kan være vanskeligt at etablere sådanne samarbejdsprojekter mellem naboer, og derfor kan kommunale mynJUNI 2022

SVÆRT AT BEREGNE FREMTIDENS BEHOV I 2021 og 2022 har der især været vækst i antallet af lynladere, der oftest etableres ved det overordnede vejnet. Flere kæder af tankstationer har desuden meldt ud, at der kommer lynladere ved et stort antal af deres tankanlæg. Det kunne opfylde en stor del af behovet for opladning af køretøjer, der kører langt, men det er svært at forudse, hvordan kommercielle lynladestationer på f.eks. tankstationer vil udvikle sig. Nogle anlæg bliver måske nedlagt igen, når antallet af kunder med mulighed for at lade på egen grund vokser.

Hvis det private marked sikrer et tilstrækkeligt antal lynladere, vil der måske blive et mindre behov for, at kommunen udbyder kommunale arealer til sådanne. Men det vil givet ikke gælde for alle områder i Danmark. Især i ferieområder, hvor elbilister ikke har mulighed for at lade ved deres overnatningssted, må man regne med, at der bliver behov for ladestandere med høj effekt.

HVOR VILLIGE ER VI TIL GRØN OMSTILLING? For at kommunerne kan vurdere behovet for ladeinfrastruktur, må de også kunne vurdere antallet af elbiler i fremtiden. Det er både barrierer og incitamenter, der styrer borgernes valg af køretøjer.

Blandt de barrierer, som bremser omstillingen til elbiler, er høje priser og manglende ladeinfrastruktur de mest afgørende, men også blandt andet rækkevidde og funktionalitet spiller en rolle, når elbilen fravælges.

EU presser på med forskellige regulativer og krav til, hvor meget CO2 en ny bil i gennemsnit må udlede. Bilproducenternes salg skal bestå af to tredjedele grønne biler, hvis de skal kunne overholde kravet, og det har betydet et stærkt stigende udbud af elbiler.

Psykologiske faktorer og gamle vaner påvirker også omstillingen af bilparken, og en ladeinfrastruktur med tilstrækkelig kapacitet påvirker også i sig selv omstillingshastigheden.

ELNETTET HAR KAPACITET – MEN ER UDFORDRET PÅ VILLAVEJEN Kommunerne og borgerne har naturligvis stor interesse i, at de forskellige former for infrastruktur fungerer, og udbygningen af ladeinfrastrukturen og elnettet må derfor gå hånd i hånd. Det kræver samarbejde med elselskaberne.

Der er endnu ikke større udfordringer med det overordnede elnets kapacitet. Men efterspørgslen efter el ventes at stige på grund af den grønne omstilling, og kommuner og forsyningsselskaber bør derfor se på, om der er behov for yderligere investeringer i elnettet for at imødekomme fremtidens behov for opladning.

Der ventes fortsat at være ledig kapacitet i transmissionsnettet på spændingsniveau fra 60 kV og opefter, men udfordringen ligger i distributionsnettet (230/400 V), dvs. nettet på villavejen. Her bliver nettets kapacitet udfordret ikke bare af elbiler, men også af elvarme, varmepumper mm.

Ud over håndbogen er vejregelgruppen ved at udarbejde et udbudsparadigme, som kan hjælpe med at udarbejde udbudsmateriale for lokaliteter til ladeinfrastruktur.

Det bygger blandt andet på erfaringer fra Region Hovedstaden, flere kommuner og Vejdirektoratet.

Udbudsparadigmerne vil blive publiceret til september samtidig med håndbogen n TEKNIK & MILJØ

63

INDEKLIMA

VENTILERER VI KORREKT I VORES BYGNINGER? Den offentlige debat om indeklima handler altovervejende om trivsel og produktivitet. Der dimensioneres hovedsageligt efter luftskifte, CO2 og temperatur. Er det godt nok, eller glemmer vi det sundhedsmæssige perspektiv i vores indeklima, spørger Bo Sterner, salgsdirektør i Systemair.

Glemmer vi det sundhedsmæssige perspektiv i vores indeklima, spørger Bo Sterner, salgsdirektør i Systemair.

TEKST / ARNE VOLLERTSEN

Skribent, Systemair A/S

64

TEKNIK & MILJØ

L

uftkvaliteten påvirker vores sundhed. Det viser forskningen. F.eks. vurderer man, at indendørs luftforurening, inklusive forurenet udeluft anvendt til at ventilere bygninger, resulterer i et tab på 2 mio. sunde leveår i EU alene ifølge en undersøgelse fra WHO. - Det er store tal, der siger noget om, hvor vigtig denne problematik er. Men alligevel fokuserer man i byggeriet typisk mere på trivsel og produktivitet end på det sundhedsmæssige. Komfort-parametre er selvfølgelig vigtige. Man skal kunne holde ud at være i en bygning og ikke blive træt og tung i hovedet, når eksempelvis CO2-niveauet bliver for højt, fortæller Bo Sterner.

Men når man taler om sundhedsrisici, findes der umiddelbart ingen

regler for, hvordan bygninger skal ventileres for at reducere de risici, som personer udsættes for ved indendørs luftforurening.

TRIVSEL VIGTIGERE END SUNDHED Det bygningsreglement, der anvendes til dimensionering af ikke-industrielle bygninger, henviser til normer og standarder, der primært tager hensyn til trivsel og andre komfortkrav. Der sættes direkte eller indirekte grænseværdier som f.eks. mindste luftskifte, max CO2, trækgener og højeste temperatur, og der findes grænseværdier for CO2 (1000 ppm) til undervisningssteder og børnehaver. Arbejdstilsynet har bl.a. sat samme grænseværdi for CO2-indhold i luften.

- De 1000 ppm er dog ikke en aktionsværdi, der udløser bøder ved overskridelse. Det er nærmere en vejledningsværdi, der, hvis den overskrides markant og ofte, kan udløse et påbud om at gøre en ekstra indsats. Den indsats består ofte i at vurdere, om ventilationsforholdene er tilstrækkelige.

FUGT OG SMITTE Lad os starte med sammenhængen mellem luftfugtighed og luftbåren smitte. Undersøgelser viser, at risikoen for smitte fra en person til en anden minimeres, når den relative luftfugtighed ligger i idealområdet mellem 40-60 %. Ved ventilering, specielt om vinteren, kan der blive meget tørt indenfor. Når det sker, tørrer vores slimhinder ud. Dermed reduceres deres naturlige evne til at modstå bakterier. Derfor kan befugtning til komfortventilation være en god ide, mener Bo Sterner: - Befugtning til komfortventilation har ikke været meget brugt tidligere, og det er forholdsvis nyt, at bygningsreglementet giver mulighed for befugtning i ikke-industrielle bygninger. Men det er absolut en god ide - dog forudsat, at man styrer anlægget korrekt og måler løbende, så man sikrer, at den relative fugtighed i luften ikke overstiger 60 %. Hvis det sker, kan der opstå sundhedsrisici, da høj luftfugtighed danner grobund for svamp, råd og skimmel.

AFGASNING OG FORURENING Forurenende stoffer er noget, man skal være ekstra opmærksom på – både de, der opstår inde i bygningen, og de, der kommer udefra.

I bygningen finder man forskellige forureningskilder. De betegnes samlet som Flygtige Organiske Forbindelser (VOC) og kommer fra afgasninger fra f.eks. bygningsmaterialer, gulvtæpper, møbler, rengøringsmidler og parfume. De kan JUNI 2022

INDEKLIMA

måles ved hjælp af kendte instrumenter og kan ventileres væk. Men endnu bedre er det at anvende materialer, som afgasser mindre. Her hjælper forskellige mærkningsordninger på vej, fortæller Bo Sterner: - Der findes enkelte byggerier i Danmark, der er Svanemærkede. De overholder nogle krav, der definerer, hvilke produkter der ikke må anvendes i de materialer, som monteres i bygningen. Den Frivillige Bæredygtighedsklasse introducerer ligeledes nogle krav, som skal overholdes, før bygningen må tages i brug. Følger man disse ordninger, vil det mindske forureningen af skadelige stoffer i nybyggeri.

Helt generelt vil forureningen fra nybyggeri også falde over tid. Men samtidig tilføres andre forurenende stoffer undervejs i bygningens levetid alt afhængig af, hvordan bygningen anvendes.

Det kan f.eks. være nye møbler, parfumer eller maling.

FILTRERING AF UDELUFT Udeluften kan filtreres igennem et ventilationssystem, og der er forskellige krav til filtreringsgraden, alt efter hvor bygningen er place-

Er optimalområdet for CO2 700-1000 ppm, hvor 1000 ppm ikke må overskrides, så bør man dimensionere efter optimalområdet frem for den maksimale grænseværdi. Man bør også se mere på afgasninger i bygninger. De skal beregnes med, når et luftskifte dimensioneres.

ret. I byer skal der f.eks. filtreres mere end på landet.

- Min vurdering er, at med en optimal ventilering af en bygning, hvor man måler og regulerer ventilationen efter et trivsel- og

Befugtning til komfortventilation har ikke været meget brugt tidligere, og det er forholdsvis nyt, at bygningsreglementet giver mulighed for befugtning i ikke-industrielle bygninger. Men det er absolut en god ide

Ved ventilering, specielt om vinteren, kan der blive meget tørt indenfor. Når det sker, tørrer vores slimhinder ud. Dermed reduceres deres naturlige evne til at modstå bakterier. Derfor kan befugtning til komfortventilation være en god ide.

JUNI 2022

sundhedsmæssigt optimalområde med f.eks. fugt og VOC taget i betragtning, vil man kunne opnå et sundere indendørs miljø, end det vi har i dag – og det vil naturligvis gøre en forskel for folks generelle sundhed, mener Bo Sterner.

OPTIMALOMRÅDER FREM FOR GRÆNSEVÆRDIER - Vi skal gøre mere for at fremme opmærksomheden omkring sammenhængen mellem indeklima og sundhed. Der bør sættes mere fokus på sundhed, når vi opholder os indenfor. Det kan vi bl.a. gøre ved at arbejde med optimalområder frem for at arbejde med grænseværdier, fortæller Bo Sterner.

Er optimalområdet for CO2 f.eks. i en børnehave 700-1000 ppm, hvor 1000 ppm ikke må overskrides, så bør man dimensionere efter optimalområdet frem for den maksimale grænseværdi. Man bør også se mere på afgasninger i bygninger. De skal beregnes med, når et luftskifte dimensioneres. Vigtigst af alt er at måle på dette løbende og lave behovsstyret ventilation, mener Bo Sterner.

- Vi skal arbejde sammen om at minimere sundhedsrisici i vores bygninger, og ventilationsbranchen bør fortsætte med gå i dialog med styrelser og politikere, så der kan blive strammet op bl.a. via bygningsreglementet n TEKNIK & MILJØ

65

GRØNNE INDKØB

Er udbudsreglerne en hindring for bæredygtighed i offentligt indkøb?

- Svaret er nej!

Udbudsreglerne har gennem årene været udsat for gentagende og kraftig kritik. Kritikken har ofte været funderet i begrænset indsigt, misforståelser og manglende nuancering. En kritik af, at udbudsreglerne er komplekse, er dog helt berettiget. At skabe innovative og værdifulde udbudsforretninger kræver indsigt og forståelse. Men udbudsreglerne er ikke en hindring for bæredygtighed i offentlige kontrakter – måske tværtimod!

TEKST / SØREN HVILSTED

Partner, Tolstrup & Hvilsted

N

edenfor beskrives muligheder i forhold til, hvordan udbudsreglerne kan understøtte et bæredygtighedsformål. Ønsker den offentlige ordregiver i forbindelse med udbud at understøtte mere bæredygtige indkøb, kan de bæredygtige elementer inddrages i udbudsforretningen gennem primært fire forskellige mekanismer:

UDVÆLGELSEN (PRÆKVALIFIKATION OG EGNETHED) Under udvælgelsen handler det om at få udvalgt de bedst egnede ansøgere til at afgive tilbud på den udbudte kontrakt. Udvælgelseskriterierne skal således være relevante for kontraktens genstand og vedrøre virksomhedens generelle formåen. I denne udvælgel-

se kan inddrages bæredygtige hensyn ift. ansøgernes erfaring med anvendelse af forskellige bæredygtige metoder i form af referencer. For eksempel erfaring med genanvendelse af materialer eller erfaring med bæredygtigt byggeri med opnåelse af bestemte certificeringer.

Udbudsloven giver ligeledes mulighed for at stille krav om, at ansøger skal opfylde bestemte miljøledelsesstandarder for at være egnet til at afgive tilbud på den udbudte kontrakt. Forud for sådanne strenge krav til egnetheden skal det ønskede konkurrencefelt dog undersøges for at undgå en uhensigtsmæssig begrænset af dette.

MINDSTEKRAV Krav, der objektivt skal efterleves af de bydende tilbudsgivere. For eksempel krav i form af et maksimalt niveau af CO2-udledning eller krav til anvendelse af et mere grønt drivmiddel.

Ved at gøre bæredygtige krav til mindstekrav, sikres det, at den vindende tilbudsgiver opfylder disse bæredygtige krav. Det er dog væsentligt i den forbindelse at have for øje, at mange (og strenge) bæredygtige mindstekrav kan have en indvirkning på både pris og konkurrencefelt. Derudover stilles der krav til udformningen af mindstekrav.

TILDELINGEN Ved at inddrage bæredygtighed i tilbudsevalueringen via kvalitative kriterier tvinges tilbudsgiverne til selv at tænke grønt og finde de mest bæredygtige løsninger. Således konkurrerer tilbudsgiverne på, hvor godt de opfylder de beskrevne elementer. For eksempel kan det vægtes positivt, at tilbudsgiver arbejder aktivt med at reducere miljø- og klimapåvirkningen i forbindelse med udførelse af opgaver under kontrakten.

Ofte er et af kriterierne for tildelingen ligeledes prisen/omkostningerne. Her kan livscyklusomkostninger (i større eller mindre grad) inddrages i stedet for alene anskaffelsesprisen.

KONTRAKTKLAUSULER Vilkår i kontrakten kan ligeledes regulere bæredygtighedselementer. For eksempel et vilkår om, hvor mange af de køretøjer, der anvendes til kontraktens opfyldelse, der skal være eldrevne. Kontrakten kan ligeledes

66

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2022

GRØNNE INDKØB

Ved at gøre bæredygtige krav til mindstekrav, sikres det, at den vindende tilbudsgiver opfylder disse bæredygtige krav. Det er dog væsentligt i den forbindelse at have for øje, at mange (og strenge) bæredygtige mindstekrav kan have en indvirkning på både pris og konkurrencefelt. indeholde krav til dokumentation af de krævede/ tilbudte bæredygtighedselementer, således at der er mulighed for at foretage kontrol af disse. Herudover kan kontrakten indeholde enten bod eller incitament til at overholde de bæredygtige krav.

Uanset hvilken af ovenstående mekanismer, der anvendes for at inddrage bæredygtige elementer i udbudsforretningen, er det vigtigt at have for øje, at såvel krav, kriterier og vilkår skal omhandle og relatere sig til den pågældende kontrakts genstand. Derudover er det som altid vigtigt at huske de udbudsretlige principper – gennemsigtighed, proportionalitet og ligebehandling, når udbudsmaterialet udarbejdes og bæredygtige elementer inddrages.

JUNI 2022

PRIS OG BÆREDYGTIGHED Ofte tales der om, at ”pris” er den udslagsgivende faktor i forhold til at vinde udbud af offentlige kontrakter.

Dette er en sandhed med modifikationer. Vægtning af underkriteriet ”Pris” skal være saglig og proportional, men der er ikke noget i vejen for, at ”Pris” vægter 10% eller 20 % i forbindelse med evalueringen af tilbud.

Dette efterlader en del rum for, at bæredygtighed kan spille en markant rolle ved evalueringen.

Der kan desuden arbejdes med, at andre underkriterier såsom ”Kvalitet”, ”Bæredygtighed” og/eller ”Miljø” skal opnå et vist kvalitetsniveau (eksempelvis scoren 7 på en 0-10 vurderingsskala) for at indgå i den videre evaluering, Hvis kriteriet ikke opnår denne score, afvises tilbuddet. Denne såkaldte ”Kommisionsmodel” medfører, at pris-dumping på bekostning af kvalitet/bæredygtighed/miljø i højere grad kan undgås i udbudsforretninger.

SYNERGI MED UDBUD OG BÆREDYGTIGHED Som ovenstående indikerer, er udbud, og udbudsreglerne, ikke til hinder for at indarbejde bæredygtige elementer i offentlige kontrakter, når blot de rette mekanismer anvendes og de grundlæggende principper overholdes. Det kræver, at der skabes en synergi mellem fagligheder indenfor bæredygtighed og udbudsretten. En forståelse og respekt for hinandens fagfelter kan bringe bæredygtigheden ind i offentlige udbud på det ønskede niveau.

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

PROBLEMER MED PFAS ELLER ANDRE MILJØFARLIGE STOFFER? Skriv til os på: info@nordiq-group.dk Eller ring på: 31 145 145

NORDi0 MILJØ

Hos Nordiq Group har vi mange års erfaring med at assistere kommuner, regioner, private bygherrer m.v. med at løse deres miljøproblemer. Både ifm. kommunal sagsbehandling men også ifm. den offentlige undersøgelsesindsats og miljøundersøgelser ifm. bygge- og anlæg. Det gælder PFAS men selvfølgelig også alle andre typer af miljøfremmede stoffer.

SE MERE PÅ: WWW.NORDiO-GROUP.DK

VAND & MILJØ - STRATEGI & BYUDVIKLING - GIS & IT