Teknik & Miljø - April/Maj 2022

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 4/5

APRIL 2022

ÅRGANG 122

FOKUS: INNOVATION I PARTNERSKABER

HOTSPOT:

CO2-AFGIFT SKAL SKUBBE PÅ GRØNNERE INDKØB I AARHUS

#FÆLLES OM. FORPLIGTENDE PARTNERSKABER ER VEJEN I VEJLE TEMA: KYST & HAVNE

KLIMATILPASNING VED DANSKE KYSTER - ERFARINGER FRA 8 KOMMUNER

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

SIMON KJÆR: BYG TÆT OG SMÅT - VI ER NØDT TIL AT TALE OM BOLIGSTØRRELSEN

L D IN

ÆG

7. – 8. DECEMBER 2022 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2022 VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Veje til bæredygtighed

Alle dele af sektoren skal granske sine valg og metoder i forhold til det bæredygtige samfund og CO2-udledning.

Der skal skabes meget mere opmærksomhed på de bidrag til livskvalitet, som branchen kan levere, og som bidrager til bæredygtighed og et bedre miljø.

Vi skal huske, at mobilitet er mere end elbiler. Det skal grundlæggende være nemmere at vælge alternativer til bilen, der stadig skaber trængsel.

Og så skal vi huske, at langt fra alle husstande har adgang til en bil.

Vi står med en rekrutteringsudfordring. Uden arbejdskraft bliver det vanskeligt at implementere de mange grønne og bæredygtige mål og midler.

Der skal grønne krav i udbud og projekter.

Læs mere på www.konferenceforum.dk og tilmeld dit indlæg senest den 20. maj 2022.

Plan og trafik Adfærd

Cyklens år

Big data - ITS

FN’s verdensmål

Tilgængelighed

Affaldshåndtering

Kollektiv transport

Trafikknudepunkter

Mikromobilitet

Trafiksikkerhed

Arbejdsmiljø

Infrastrukturplan 2035

Rekruttering

Trængsel

Belysning

Klimatilpasning

Socialt ansvar (CSR)

Vejtrafikstøj

Cirkulær økonomi

BRT letbane

Bæredygtig mobilitet

Anlæg og drift Det digitale anlæg

Ladeinfrastruktur

Signalanlæg

Grønne udbud

Love og regler

Store anlægsprojekter

InfraNatur

Praktisk drift

Fossilfri byggeplads

Risikovurdering

Vejens naboer

Råstoffer

Vintertjeneste

LEDER

TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN

Formand, KTC Bestyrelse

KLIMAUDFORDRINGER KRÆVER PARTNERSKABER OG PLADS TIL FORSKELLE

Når der ikke er mange quick fixes, er samspillet mellem alle interesser om at gennemføre indsatser den væsentligste forudsætning for at nå målene Klimadagsordenen er tiltagende akut, selvom både covid-krisen og situationen omkring Ukraine har krævet vores opmærksomhed og indsatser. De ambitiøse målsætninger for 2030 og 2050 kommer tættere og tættere på.

ENIGE – MEN IKKE ENS Der er vigtige parametre, som er en forudsætning for, at samspillet kan fungere. Det er vigtigt, at de nationale parter, såsom folketinget og de statslige institutioner, angiver en tydelig retning, samtidig med at der skabes initiativer og fjernes barrierer for at kunne opnå for eksempel de målsatte CO2 reduktioner. Selvom Danmark er et lille land i den globale verden, så er forudsætninger for løsninger i denne henseende meget forskellige, jeg nævner her blot en par af de forskelligheder, som kan påvirke de lokale rammevilkår: Øst – Vest; Land – By; Bolig – Erhverv. Det er helt afgørende, at der er handlemuligheder, som afspejler disse forskelligheder. For nærværende opleves det dog i det lokale, at de handlemuligheder ikke foreligger i nogen operativ form. Reglerne er så instruerende udformet fra lovgivernes side, at de er nærmest umulige at håndtere i lokal kontekst - og her skal man også huske de høje krav til

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

APRIL 2022

den hastighed, løsningerne skal implementeres med. Kommunerne har i 2020 afleveret 48 konkrete anbefalinger med hensyn til CO2 reduktion, og der er nogle, som har fundet vej frem i lovgivningen, hvilket har givet gode muligheder for at sætte lokale initiativer i gang og ikke mindst: gennemføre dem. Vi så meget gerne flere af disse gode forløb,

løb, som har medført videns- og innovationsudvikling, som har gjort det muligt f.eks. at genanvende materialer, som fra starten ikke var profitable, men over tid er modnede på pris og kvalitet, således at markedet har fundet anvendelse. Det er helt centralt, at vi fortsætter ad denne vej med disse partnerskaber, således at det bliver muligt at finde de

De resultater, som er opnået, er skabt i et parløb, som har medført videns- og innovationsudvikling, som har gjort det muligt f.eks. at genanvende materialer, som fra starten ikke var profitable som gavner klimaet og er med til at bidrage til målsætninger.

PARTNERSKABER SKABER LØSNINGERNE Erhvervslivet er en vigtig medspiller for, at klimaindsatserne kan medvirke til målopnåelse. Det er empirisk vist for eksempel på affaldsområdet, at Danmarks høje rate for genbrug og genanvendelse er bygget over mange år i et meget konstruktivt og profitabelt samspil mellem den private og offentlige sektor. De resultater, som er opnået, er skabt i et par-

rigtige løsninger sammen. Lokalt er der med super mange gode eksempler vist, hvordan vi sammen med erhvervslivet har skabt løsninger - både enkle og komplekse - som bidrager til at nå de fælles, nationale mål.

For at nå de nationale mål, vi skal og vil nå, har erhvervslivet og kommunerne behov for, at der fjernes barrierer og skabes incitamenter, således at det gode samspil fortsat kan udfolde sig med rum til tilpasning i forskellige kontekster med forskellige forudsætninger.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Boesenfoto.dk

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 969,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 156,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2022 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING:

FOKUS: INNOVATION I PARTNERSKABER DENNE UDGAVES TEMAER: BYGGERI & EJENDOMME KYST & HAVNE FRA ALDERDOMSHJEM TIL MENTALT SUNDHEDSCENTER

Kommunerne kan gennem strategisk energiplanlægning sikre en hurtigere samfundsøkonomisk omstilling og udbygning af de lokale energiformer herunder vedvarende energi.

Bæredygtig fornyelse forvandlede en historisk bygning til et samlet lokalpsykiatrisk sundhedstilbud.

SIDE 32

SIDE 22

KLAR, PARAT...

LADESTANDERSTART!

NYT RÅDHUS I HØJE TAASTRUP STÅR PÅ FUNDAMENT AF GENANVENDT BETON

HAVNE, KOMMUNER OG ERHVERVSLIV I FÆLLES INDSATS FOR KLIMAET

Cirkulær økonomi kan være nøglen til at reducere byggeriets store forbrug af råstoffer.

Flere havne bliver energihubs og centrale for den grønne omstilling i tæt samarbejde med private virksomheder og ambitiøse kommuner.

Lovgivningen har været længe undervejs, og kommunerne har lige så længe været klar til at sætte i gang.

Nu ser det endelig ud til, at det lykkes.

SIDE 14

SIDE 42

SIDE 43

MILJØVURDERINGER SAMLER STØV: DIGITALISERING VIL GIVE STORE FORDELE Et bredt konsortium arbejder via DREAMS-projektet på at samle tidligere miljøvurderinger og gøre det let for alle at udtrække relevant viden fra rapporterne i et offentligt tilgængeligt repositorium.

SIDE 62 4

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

LEDER 3

Klimaudfordringer kræver partnerskaber og plads til forskelle

HOTSPOT 8

8

CO2-afgift skal skubbe på grønnere indkøb i Aarhus Kommune

CO2-afgift skal skubbe på grønnere indkøb i Aarhus Kommune

FOKUS: INNOVATION I PARTNERSKABER 10

#Fælles om: Forpligtende partnerskaber er vejen i Vejle

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

16

20

6

Fra strategi til eksekvering – det handler om at starte i det små

12

Just do it! Kommunerne kaster sig ud i det cirkulære byggeri

14

Nyt rådhus i Høje Taastrup står på fundament af genanvendt beton

16

Fra strategi til eksekvering – det handler om at starte i det små

18

Klima i kommunale ejendomme

20

Tæt og småt er oversete redskaber i den grønne værktøjskasse

22

Låsbyhøj: Fra alderdomshjem til mentalt sundhedscenter

26

Restaurering af gamle bygninger er godt for CO2-regnskabet

28

Standarder og Svanemærket fremmer cirkulært byggeri

30

Facility Management skal hjælpe med at indfri Danmarks klimamål

Tæt og småt er oversete redskaber i den grønne værktøjskasse

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

Indhold

ENERGI & FORSYNING 32

Strategisk energiplanlægning kan understøtte den grønne omstilling

34

Solcelleparkernes mange dilemmaer

38

Fra gas til fjernvarme og fleksible varmepumper: Horsens viser vejen

40

Tæt samarbejde mellem kommune og forsyning udmønter ambitiøse mål i sektorplaner

34

Solcelleparkernes mange dilemmaer

TEMA: KYST & HAVNE 42

Havne, kommuner og erhvervsliv i fælles indsats for klimaet

44

Klapning – materialeflytning eller dumpning af giftigt affald?

46

Mangel på kapacitet i lystbådehavne

48

Klimatilpasning ved danske kyster – fra sprint til maraton

51

Skal din strand også holdes ren af frivillige?

KLIMATILPASNING 52

38

Klimatilpasning – fra plan til handling

Fra gas til fjernvarme og fleksible varmepumper: Horsens viser vejen

MOBILITET & INFRASTRUKTUR 54

Klar, parat... ladestanderstart!

56

Elbiler giver store udfordringer på rådhusene

59

2022 er Cyklens år

60

National kortlægning af cykelinfrastruktur

MILJØ 62

APRIL 2022

Miljøvurderinger samler støv: Digitalisering vil give store fordele

51

Skal din strand også holdes ren af frivillige?

TEKNIK & MILJØ

7

HOTSPOT

CO2-AFGIFT SKAL SKUBBE PÅ GRØNNERE INDKØB I AARHUS KOMMUNE Aarhus Kommune vil indføre intern klimaafgift for at bringe CO2 i fokus ved kommunale indkøb. Afgiften skal understøtte grønne indkøb.

TEKST / HANS CHRISTIAN BUGGE

Programkonsulent, Aarhus Kommune

Når Aarhus Kommune fremover lægger varer i kommunens - ganske store - indkøbskurv, skal langt flere af dem være grønne. Derfor vil Aarhus Kommune indføre en intern CO2-afgift. Fremover skal det koste 850 kr. pr. ton CO2 i klimaafgift. Afgiften skal være med til at højne incitamentet for grønne og klimarigtige indkøb. Klimaafgiften er en del af indsatsen for at indfri målet om, at Aarhus Kommune er en CO2-neutral arbejdsplads i 2030.

- Med en intern klimaafgift tager Aarhus Kommune et afgørende skridt for at skubbe på valget af mere grønne og bæredygtige alternativer i vores egen organisation. Samtidig håber vi at kunne inspirere og vise vejen for andre

Når Aarhus Kommune fremover lægger varer i kommunens - ganske store - indkøbskurv, skal langt flere af dem være grønne. Klimaafgiften er en del af indsatsen for at indfri målet om, at Aarhus Kommune er en CO2-neutral arbejdsplads i 2030.

kommuner og organisationer i Danmark og udlandet. Helt konkret demonstrerer vi, hvordan man kan få den grønne omstilling til at ske, siger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard.

Til at begynde med vil den interne klimaafgift gælde fødevarer som eksempelvis oksekød, lammekød, færdigretter med kød samt saft, juice og læskedrik. Tilsammen udgør de over 1/3 af det samlede CO2-aftryk på fødevarer. Desuden vil også benzin og diesel samt flyrejser være omfattet.

KLIMAINDSATS STYRKES GENNEM GRØNNE INDKØB Aarhus Kommune køber ind for et større milliardbeløb hvert år. Det betyder, at kommunen har et ekstra ansvar for at løfte en del af den grønne omstilling i Aarhus. Udover at grønne indkøb kan bidrage til, at Aarhus Kommune som virksomhed 8

TEKNIK & MILJØ

- Aarhus Kommune kan gøre en stor forskel i de krav, som vi stiller til os selv og vores leverandører. Vores indkøbsbudget er så stort, at vi kan bruge det til at påvirke leverandørerne. På den måde understøtter vi også den grønne omstilling i virksomhederne og dermed samfundet – simpelthen ved at kigge på vores egen praksis og kræve nye grønne løsninger, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo.

APRIL 2022

HOTSPOT

- Med en intern klimaafgift tager Aarhus Kommune et afgørende skridt for at skubbe på valget af mere grønne og bæredygtige alternativer i vores egen organisation.

Samtidig håber vi at kunne inspirere og vise vejen for andre kommuner og organisationer i Danmark og udlandet. Helt konkret demonstrerer vi, hvordan man kan få den grønne omstilling til at ske, siger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard.

bliver en CO2-neutral arbejdsplads, kan indkøbsvanerne også være med til at påvirke resten af samfundet. Så udover at klimaafgiften virker her og nu, vil den også styrke fokus på klimarigtige løsninger i større udbud. Målet er at gøre det klimavenlige valg tydeligt. Ifølge rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo, er

det også her, man som kommune kan gøre en stor forskel.

- Aarhus Kommune kan gøre en stor forskel i de krav, som vi stiller til os selv og vores leverandører.

Vores indkøbsbudget er så stort, at vi kan bruge det til at påvirke leverandørerne. På den måde understøtter vi også den grønne omstilling i virksomhederne og dermed samfundet – simpelthen ved at kigge på vores egen praksis og kræve nye grønne løsninger, siger Steen Stavnsbo.

Selvom krav umiddelbart rimer mere på pligt og tvang end samarbejde, er det helt centralt, at de øgede krav i indkøb og udbud følges til dørs med en aktiv dialog med de mange forskellige brancher, der dels opererer i – og dels er leverandører til Aarhus Kommune.

- På samme måde som vi samarbejder med borgerne om den grønne omstilling, er det helt centralt med et godt samarbejde og god dialog med virksomhederne. Den grønne omstilling er en opgave, som vi skal løse i fællesskab mellem kommune, borgere og virksomheder. Derfor er vi nødt til at sikre et godt samarbejdsklima alle aktører i mellem, siger Steen Stavnsbo.

At tiltagene virker i forhold til at understøtte erhvervslivet i at ud-

FAKTA: En organisations klimabelastning måles typisk via CO2-udledningen af den samlede række af aktiviteter. Udledninger kategoriseres indenfor tre scopes: • Scope 1: Omfatter virksomhedens direkte udledning, der stammer fra aktiviteter indenfor organisationen. Det vil sige udledning, som virksomheden selv forårsager fra lokaliteter og maskinel. Det kan være udledning gennem afbrænding af diesel, benzin eller naturgas.

• Scope 2: Omfatter virksomhedens indirekte udledninger gennem den energi, man køber fra eksempelvis elværket eller varmeværket. Scope 2 udledningen opstår i forbindelse med produktionen af den energi, som efterfølgende benyttes af virksomheden.

• Scope 3: Omfatter alle andre indirekte udledninger, der stammer fra aktiviteter udenfor organisationen – fra kilder den ikke ejer eller kontrollerer. Med andre ord, de udledninger, der er forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. forretningsrejser, indkøb af services og produkter, affald og vandforbrug).

Aarhus Kommunes indkøb af varer og tjenesteydelser har en indirekte klimabelastning gennem en forbrugsbaseret CO2-udledning. Det vil sige, at varerne produceres og distribueres samt at tjenesteydelserne gennemføres et sted på kloden, hvor de skaber et CO2-aftryk, der belaster klodens klima negativt. På den måde kan det CO2-aftryk på kommunens indkøb defineres som en Scope-3 udledning.

APRIL 2022

vikle nye grønne løsninger vidner tidligere resultater om. Eksempelvis har Aarhus Kommune tidligere arbejdet målrettet med øgede bæredygtighedskrav i egne bygninger. Det har blandt andet betydet, at flere af kommunens nyere kontorbyggerier har været med til at afprøve nye teknologiske løsninger indenfor byggeriet. Det er et eksempel på en måde, kommunen kan samarbejde med erhvervslivet, som tit vil have brug for at kunne vise deres løsninger i praksis.

Provenuet ved den interne klimaafgift på de – i første omgang 850 kroner pr ton CO2 - skal også arbejde for den grønne omstilling af byen. Derfor investeres en del af pengene i nye klimavenlige initiativer - de resterende tilbageføres til driften.

- Eksempelvis vil blandt andet klimaafgiften fra fossile drivmidler overføres til Aarhus Kommunes Klimafond, hvor de kan indgå i klimainitiativer drevet både internt i kommunen og af borgere, foreninger og virksomheder. Klimaafgiften indsamlet på flyrejser forventes at gå til skovrejsning via donationer til den Nationale Klimaskovfond. Omvendt skal vi finde en balance, hvor klimaafgiften ikke udhuler velfærdsbudgetterne – eksempelvis i ældreplejen. Derfor går klimaafgiften indsamlet på de udvalgte fødevaregrupper tilbage til budgetterne på de decentrale enheder, fortæller borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

Taksten på 850 kr.pr ton CO2 vil stige gradvist over de kommende år, og desuden vil byrådet årligt tage stilling til, hvorvidt afgiften skal udvides til andre varegrupper n TEKNIK & MILJØ

9

INNOVATION I PARTNERSKABER

#Fælles om.

Forpligtende partnerskaber er vejen i Vejle

Politikerne i Vejle Kommune drømmer ambitiøst om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Men reelt står kommunen kun for ca.

3 pct. af den samlede udledning i området.

Derfor satses der benhårdt på forpligtende og innovative partnerskaber med borgere, erhvervsliv og landbrug om at nå klimamålet.

TEKST / CHARLOTTE NYGAARD

Kommunikationsrådgiver, Vejle Kommune

#Fælles om. I Vejle Kommune Teknik & Miljø er begreberne fællesskaber og partnerskaber fast integreret i dagligdagen i forhold til de mange borgernære opgaver, vi hver dag søger løsninger på. Vi er som kommune afhængig af, at alle tager deres del af ansvaret – ikke mindst på klimaområdet.

Som organisation står Vejle Kommune kun for ca. 3 pct. af den samlede udledning af CO2. Det er borgerne og virksomhederne, der står for langt det meste af udledningen gennem transport, energiforsyning og landbrug. Skal vi reducere udledningen samlet, er det derfor gennem samfundet bredt set.

Derfor er partnerskaber et helt centralt omdrejningspunkt i den Klimaplan 2020-2050, som Vejle Kommune vedtog i december 2020.

VILJE, VISION OG VOLUME Et af de partnerskaber, som gerne skal inspirere andre i kommunen, er Klimapartnerskabet Vejle Nord.

- Vi har et helt erhvervsområde i den nordlige ende af Vejle by, som gerne vil være med til at tage ansvar for, at vi opnår klimaneutralitet i 2050. I området findes en række mindre og større virksomheder og organiseringer, der vil arbejde sammen om at udvikle og afprøve nye, innovative og kommercielt bæredygtige energiløsninger, der i sidste ende kan bidrage til vores klima-nul, FAKTA siger Christina Holmbjørn, der er Vejle Kommunes projektleder på den strategiske energiplanlægLæs mere om ning, som er en del af Klimaplanen Klimapartnerskab Vejle Nord her: 2020-2050. https://vejlenord.dk/ Bag Klimapartnerskabet Vejle Læs mere om Triangle Nord gemmer sig – foruden Vejle Energy Alliance her: Kommune og Grundejerforeninhttps://www.trena.dk/ gen Lysholt - en række store virksomheder som Dandy Business 10

TEKNIK & MILJØ

Vejle Ådal, hvor der arbejdes på udtagning af lavbundsjorde i samarbejde med landbruget.

Park, Fertin Pharma og Exxit 59. Virksomheder, der både har viljen, visionerne og volumen til at gøre en klimamæssig forskel, der kan aflæses i kommunens samlede klimaregnskab.

BALANCERE KLIMAMÆSSIG OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Partnerskabet har allerede udpeget seks temaer, som tilsammen skal nå målsætningen. De seks temaer er: Digitalisering, energieffektivisering, kollektive forsyningsløsninger, mobilitet, sektorkobling og rammevilkår – og udfordring af disse.

- Klima er allerede en højaktuel dagsorden for rigtigt mange virksomheder og organisationer, og bliver det kun for endnu flere i fremtiden. Derfor er det spændende, at partnerskabet arbejder på at finde løsninger, der både tilgodeser klimaet og omgivelsernes pres og forventninger, mens de samtidig er økonomisk bæredygtige, siger Christina Holmbjørn.

NORDEUROPÆISK KRAFTCENTER FOR GRØN ENERGI Klimapartnerskab Vejle Nord er ikke det eneste partnerskab, som Vejle Kommune har indgået i løbet af sit første hele år med en klimaplan.

I løbet af 2021 blev der også indgået et energisamarbejde i Trekantområdet, Triangle Energy Alliance, der har som målsætning at skabe et nordeuropæisk kraftcenter for produktion af grøn og bæredygtig APRIL 2022

INNOVATION I PARTNERSKABER

POWER-TO-X LØSNINGER En stor del af den grønne omstilling i dag har fokus på grøn el. Men det er ikke alle virksomheder og transportformer, der lader sig drive nemt på el. Derfor arbejder Triangle Energy Alliance på at gøre området til centrum for Nordeuropas grønne brændstoffer ved at satse på Power-to-X løsninger.

- Power-to-X handler om at omdanne vedvarende strøm og grøn CO2 fra biomasse og andre biogene kilder til mere klimavenlige brændstoffer, der kan drive den tunge transport og fragte varer fra den anden side af jordkloden til lands, til vands og i luften på en mere klimavenlig måde. Partnerskabet tæller derfor også allerede flere centrale aktører inden for transportområdet – herunder Billund Airport, ADP og Blackbird Air, forklarer Johannes Gregersen.

FREMMER NYE TEKNOLOGIER Lige inden jul faldt et tredje og vigtigt klimapartnerskab på plads mellem Vejle Kommune og landbruget repræsenteret ved flere lokale organisationer.

Partnerskabet skal forsøge at finde bæredygtige og innovative løsninger, der både nedbringer landbrugets udledning af CO2 og samtidig imødekommer nye markeders efterspørgsel på fødevarer, der efterlader et mindre klimaaftryk.

- Partnerskabet skal fremme nye teknologier, koblinger til andre sektorer og sikre synergi og samspil med andre indsatser i kommunen. Nogle af de konkrete løsninger, vi allerede har sat i værk, er at udtage lavbundsarealer, anvende biomasse og sikre udbredelse af klimatjek på bedrifter, fortæller Kristine Schou, der er afdelingsleder i Industri & Landbrug i Vejle Kommune.

Klima er allerede en højaktuel dagsorden for rigtigt mange virksomheder og organisationer, og bliver det kun for endnu flere i fremtiden. Derfor er det spændende, at partnerskabet arbejder på at finde løsninger, der både tilgodeser klimaet og omgivelsernes pres og forventninger - Christina Holmbjørn, projektleder, strategisk energiplanlægning, Vejle Kommune

energi til husholdninger, transport og industri samt CO2-fangst.

Lige præcis Trekantområdet med sin tunge industri som f.eks. Crossbridge (tidl. Shell raffinaderi), Ørsteds Skærbækværk, en central placering i infrastrukturen og et velfungerende fjernvarmesamarbejde i TVIS er oplagt til at udvikle Power-to-X teknologier.

- De 24 selskaber bag Triangle Energy Alliance har formuleret en fælles målsætning, men er samtidig også enige om, at vi kun står stærkere ved at stå sammen. Vores rolle som kommune er at hjælpe dem på vej til at opnå målsætningen, forklarer Johannes Gregersen, der er specialkonsulent i Vejle Kommune og kommunens repræsentant i partnerskabet.

APRIL 2022

DANMARKS BEDSTE STED AT EKSPERIMENTERE Aftalen har som mål at reducere landbrugets klimabelastning med 20 pct. i 2030 og lægge sporene for at nå målet om 80 pct. reduktion i 2050.

- Og så sigter vi naturligvis også efter, at Vejle Kommune er det bedste sted i Danmark til at eksperimentere med nye dyrknings- og produktionsmetoder, nye fødevaretyper og nye samarbejder, siger Kristine Schou n

CITAT FRA KLIMAPLAN 2020-2050: ”Fordi klimaindsatsen er en fælles indsats, er det vigtigt, at tiltagene bliver afklaret og aftalt i fællesskab. Kommunen kan planlægge, så udviklingen går i en bæredygtig retning. Kommunen kan som myndighed stille krav, der fremmer den grønne omstilling. Som medejer af forsynings- og transportselskaber og via ejerstrategier kan kommunen også sætte aftryk på udviklingen i disse selskaber, både i forhold til klimaforebyggelse og klimatilpasning.

Men kommunen kan ikke løse klimaudfordringen alene, vi er nødt til at samarbejde og indgå i partnerskaber med verden omkring os.

Derfor udarbejder vi en partnerskabsstrategi for at understøtte aktive partnerskaber og få de bedste løsninger frem i lyset, så de kan være med til at løse klimaudfordringerne og nå målene.

Partnerskabsstrategien kommer til at tage udgangspunkt i de partnerskaber, der er undervejs, og sikrer, at vi udvikler partnerskaber inden for alle kommunens berøringsflader.”

TEKNIK & MILJØ

11

BYGGERI & EJENDOMME

JUST DO IT!

KOMMUNERNE KASTER SIG UD I DET CIRKULÆRE BYGGERI

Mange kommuner er i fuld gang med at finde veje til at genbruge og genanvende materialer i byggeriet, og flere melder klar til at følge trop. Det skal være med til at løse den enorme klima- og ressourceudfordring, der knytter sig til byggeri og drift af bygninger. afsæt til et nyt tværgående samarbejde og kompetenceopbygning internt i kommunen.

Begge kommuner arbejder med at få cirkulært byggeri ind i de kommende ejendomsstrategier.

INTERNT OG EKSTERNT SAMARBEJDE OM CIRKULÆR RENOVERING OG BYGGERI Der er fokus på cirkulært byggeri i Køge Kommunes klimaplan. Kommunen indarbejder nu cirkulære løsninger i renoveringen og udbygningen af byens musikskole og i et nyt kvartershus. En læring er nødvendigheden af at etablere et forum for samarbejde på tværs af de forvaltninger, der er i berøring med byggeriet. Kommunen arbejder desuden tæt sammen med projektet Tiny Varigheden om at skabe nye bæredygtige boformer, blandt andet nyt fælleshus af genbrugs- og biobaserede materialer.

Bornholms Regionskommune nedriver saneringsmodne ejendomme selektivt, så materialerne kan genbruges

TEKST / METTE MARIE NIELSEN

Seniorprojektleder, GATE 21

12

TEKNIK & MILJØ

V

i har samlet inspiration fra fire kommuner, der tester konkrete cirkulære løsninger i det tværkommunale projekt Circular Builders:

FRA SELEKTIV NEDRIVNING TIL NYT BYGGERI Bornholms Regionskommune nedriver saneringsmodne ejendomme selektivt, så materialerne kan genbruges. Som øens største bygherrer, er kommunen begyndt at stille krav om genbrugte materialer i egne byggerier. Det første af flere projekter er et 44 m2 stort maskinskur, hvor tag, gulv, døre og vinduer skal være genbrug.

Slagelse Kommune kortlægger ressourcerne i nedrivningsparate ejendomme, som derefter skal gennemgå en selektiv nedrivning. Kommunen undersøger, om materialer fra nedrivningerne kan bruges i byggeriet af alle sekundære bygninger omkring en ny DGNB-certificeret børnehave. Indsatsen har givet

ET CIRKULÆRT LOKALT KULTURLIV Kulturelle begivenheder i Odsherred Kommune skal være mere cirkulære. Kommunen samarbejder blandt andet med to festivaler om at teste, hvordan festivalpladserne kan bygges med genbrugsmaterialer. Fordi pladserne bygges op, bruges og tages ned igen inden for få uger, er det et oplagt sted at teste cirkulære løsninger. Kommunen samler nu erfaringer med at efterspørge og indsamle de nødvendige materialer. Både på de lokale genbrugsstationer og gennem samarbejder med lokale håndværkere, byggemarkeder og nedrivere.

FÆLLES OFFENTLIG EFTERSPØRGSEL FLYTTER MARKEDET Fokus på byggeriets materialeforbrug øges i disse år i lovgivning og i praksis. Kommunerne kan være drivkraften bag CO2-reduktion i byggeriet. Der er brug for, at kommunale bygherrer og markedet rykker tæt sammen, hvis det cirkulære byggeri for alvor skal udbredes. Sammen kan kommuner skabe en kritisk masse i efterspørgslen, der vil øge de private aktørers incitament til at udvikle de nye, nødvendige løsninger n APRIL 2022

Det enkle valg

Godt indeklima starter med Geniox ventilationsaggregater Reducér sygefravær og øg produktivitet og trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladsen med god, sund ventilation fra Systemair.

Hjertet i ethvert ventilationssystem - en integreret, intelligent løsning.

Energibesparelse og bæredygtighed gennem en innovativ og energieffektiv konstruktion.

Avanceret teknologi skaber det perfekte indeklima på enkel og forståelig vis.

Læs mere om Geniox ventilationsaggregater fra Systemair på www.systemair.dk www.systemair.dk

BYGGERI & EJENDOMME

NYT RÅDHUS I HØJE TAASTR STÅR PÅ FUNDAMENT AF GENANVENDT BETON Cirkulær økonomi kan være nøglen til at reducere byggeriets store forbrug af råstoffer. Høje-Taastrup Kommune er lykkedes med at genanvende beton fra et nedrivningsprojekt i byggeriet af et nyt rådhus. Omvendt er overskudsjord fra byggegrunden brugt til anlægget af et nyt børne- og kulturcenter.

TEKST / ANNE VESTRUP

Kommunikationskonsulent, GATE 21

B

yggeriet kræver store mængder råstoffer. Sand og grus bliver hentet op fra undergrunden og brugt til at producere byggematerialer. Blandt andet beton, der i dag udgør mere end en fjerdedel af byggeriets samlede affald.

Efterspørgslen stiger, men ressourcerne er knappe, og grusgravene vil løbe tør. Cirkulære løsninger, hvor ressourcer genbruges og genanvendes, kan mindske behovet for at udvinde råstoffer.

Høje-Taastrup Kommune har valgt at arbejde målrettet med cirkulær økonomi og en udveksling af materialer på tværs af to store bygge- og anlægsprojekter.

Opførslen af det nye rådhus og byudviklingsprojektet i boligområdet Taastrupgaard.

- Timingen var helt rigtig til, at de to projekter kunne få gavn af hinandens materialer og råstoffer.

Også selvom det ikke var planlagt fra start. Der var en åbenhed og stærk vilje hos alle parter, så vi greb muligheden, fortæller Erika Yates, der er miljømedarbejder i Høje-Taastrup Kommune med fokus på byggeaffald.

Nedrivningerne af boligblokkene genererede store mængder beton: - Det var oplagt for os at kigge på mulighederne i betonen. Dels fordi der er så meget af den. Og dels fordi materialet er så alsidigt. Man kan knuse det ned og støbe det i præcis den form, man har brug for, fortæller Erika Yates.

I stedet for at køre betonen fra nedrivningerne til det sædvanlige modtageanlæg, fik kommunen, i et tæt samarbejde med boligforeningen KAB, nedrivningsvirksomheden Søndergaard A/S, modtageanlægget Norrecco og entreprenørvirksomheden CASA

A/S, nedknust og oparbejdet materialerne til tilslagsmateriale, der kunne bruges i ny beton.

SPARER 27 LASTBILFULDE RÅSTOFFER Kun et par kilometer fra Taastrupgaard skrider byggeriet af rådhuset frem i den nye bydel Høje Taastrup C. Rådhuset forventes at stå færdigt i efteråret 2022.

I fundamentet til det 8.600 m2 store byggeri er der udelukkende brugt genbrugstilslag. I alt er 1088 tons beton fra Taastrupgaard blevet genbrugt og støbt på stedet.

- Ved at bruge de materialer, vi allerede havde, i den nye bygning, har vi sparet, hvad der svarer til 27 lastbilfulde råstoffer fra at blive gravet op fra grusgrave og havbunden. Gevinsten ved cirkulært byggeri er ikke primært CO2-besparelser. Det er råstoffer, vi sparer, forklarer Erika Yates.

BETON FRA BOLIGBLOKKE BLIVER TIL NYE RESSOURCER Boligområdet Taastrupgaard huser omkring 2600 beboere. Som led i regeringens ghettoplan skulle otte store boligblokke rives ned, og området undergår de næste år omfattende forandringer, der skal gøre Taastrupgaard til et attraktivt sted at bo.

14

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

BYGGERI & EJENDOMME

RUP F Den lokale genanvendelse resulterede også i et mindre behov for transport af tilslaget, der samlet set blev halveret, og en CO2-besparelse på cirka 5,5 tons.

Foruden de 1088 tons genbrugstilslag i fundamentet, fik andre dele af Høje Taastrup C også glæde af betonen fra Taastrupgaard. Cirka 2000 tons beton blev kørt direkte fra nedrivningerne til den nye bydel, hvor det blev nedknust på stedet og brugt i veje og anlæg.

- På den måde blev der sprunget en mellemstation – modtageanlægget – over, og vi sparede knap fire tons CO2 på transporten, tilføjer Erika Yates.

BYTTE-BYTTE-JORD I Høje Taastrup C blev der gravet ud for at gøre plads til det nye rådhus, der er DGNB Guld-certificeret. Det betyder blandt andet, at der stilles krav til jordbalance.

Efter udgravningen stod kommunen med store mængder overskudsjord, der skulle håndteres så bæredygtigt som muligt.

Løsningen blev at køre det til Taastrupgaard, hvor der som led i områdefornyelsen blandt andet bliver opført et nyt børne- og kulturcenter. Her manglede man jord til at bearbejde og modellere terrænet.

I alt blev 9000 tons jord fra rådhusgrunden transporteret de få kilometer mellem de to byggeprojekter. Det svarer til 250 lastbilfulde og en CO2-besparelse på omkring 30 tons.

BÆREDYGTIGT BYGGERI KRÆVER OPBAKNING Udvekslingen af jord og beton i Høje-Taastrup Kommune er resultatet af et tæt samarbejde mellem flere afdelinger i kommunen og en efterspørgsel på bæredygtige løsninger i udbudsmaterialet.

Ifølge Erika Yates har kommunen gode forudsætninger for at lykkes med cirkulær økonomi i de kommunale byggeprojekter.

- Som kommune kan vi koble forskellige projekter til hinanden – både vores egne og private – fordi vi har et godt overblik over den byggeaktivitet, der er planlagt, og den der er i gang, siger hun og fortsætter: - En vigtig læring fra projektet er, at selvom det selvfølgelig er lettere at lykkes med cirkulært byggeri, når det er indtænkt fra start i byggeprocessen, så kan vi APRIL 2022

også godt få det ind undervejs. Så længe der ikke er bygget, er det ikke umuligt.

Høje-Taastrup Kommune er partner i det europæiske projekt CityLoops, og har som en af de første danske kommuner underskrevet aftalen Circular Cities Declaration. Med aftalen forpligter kommunen sig til at opstille mål for cirkulær økonomi, at gennemføre indsatser for at nå målene og årligt afrapportere, hvor langt man er nået.

- Med rådhusfundamentet har vi vist, at det kan lade sig gøre at bygge cirkulært i Høje-Taastrup. Nu arbejder vi for, at det bliver standardpraksis og ikke en undtagelse.

Det kræver fortsat politisk opbakning, og at det er en prioritet hos ledelsen, afslutter Erika Yates n

CITYLOOPS Byggeriet i Høje-Taastrup Kommune er et demonstrationsprojekt i det europæiske Horizon2020-projekt CityLoops, hvor syv europæiske byer tester og afprøver løsninger inden for cirkulært byggeri og bæredygtig jordhåndtering.

Projektet har lanceret Circular Cities Declaration, som kommuner i Europa kan underskrive og dermed engagere sig i at fremme cirkulær økonomi.

De danske partnere i CityLoops er HøjeTaastrup Kommune, Roskilde Kommune, Region Hovedstaden, Roskilde Universitet, Bygherreforeningen og Gate 21.

TEKNIK & MILJØ

15

BYGGERI & EJENDOMME

Fra strategi til eksekvering – det handler om at starte i det små Alle kommuner kan få mere genbrug og genanvendelse ind i byggeriet, ifølge Martin Visby Buchard, der er Ph.d.-stipendiat ved RUC, hvor han forsker i cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling.

Men det kræver, at kommunen starter i det små og får gjort sig egne erfaringer. Og så skal man have mindsket den afstand, der ofte er mellem det politiske og operationelle niveau i kommunen.

TEKST / ANNE VESTRUP

Kommunikations. konsulent, GATE 21

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING I FORHOLD TIL AT FÅ MERE CIRKULÆR ØKONOMI IND I KOMMUNALE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER? At det ikke er en integreret del af byggeprocessen.

På den måde kommer det ofte til at bero på tilfældigheder og initiativer fra enkelte medarbejdere. Der er ofte en afstand mellem det politiske niveau, der sikrer mandatet til cirkulært byggeri, og det operationelle niveau, der skal føre det ud i livet. Det er en grundforudsætning at adressere det gap mellem det, man kan kalde græsrodsinnovation, hvor nogle få medarbejdere arbejder for den cirkulære dagsorden, og så det strategiske niveau, der ikke bare skal sikre politisk mandat, men også sikre, at det mandat omsættes til handling.

Q&A MED MARTIN VISBY BUCHARD, PH.D.-STIPENDIAT VED RUC HVAD SKAL KOMMUNERNE GØRE FOR AT MINDSKE DEN AFSTAND? Der er behov for en vekselvirkning mellem de to niveauer. Det politiske niveau sætter rammerne for, hvad man kan gøre på det operationelle niveau. Men for at skabe de rammer, har det strategiske niveau brug for input fra dem, der sidder med det til dagligt.

Medarbejderne skal løbende præsentere de konkrete resultater og dermed vise, hvad der kan lade sig gøre. Og de skal spille ind med deres bud på fremtidige bygge- og anlægsprojekter, hvor de med afsæt i deres viden og erfaringer kan se cirkulære muligheder.

Den anden vej rundt er der behov for, at ledelsen i organisationerne sikrer, at erfaringerne bliver omsat til konkrete retningslinjer. Har man for eksempel med succes afprøvet cirkulære krav i udbud eller ressourcekortlægning ved nedrivning, skal det integreres i kommunens standarder på området.

HVORDAN FÅR KOMMUNEN SAMLET ERFARINGER? Lige nu har kommunerne brug for at gøre sig praktiske og håndgribelige erfaringer. De skal starte i det små. Det er learning by doing og demonstrationsprojekter. Når de har gjort sig erfaringerne, skal de formaliseres, så man kan trække på dem næste gang. Vi [red. RUC i regi af projektet City Loops] undersøger lige nu, hvordan man sikrer, at den viden, der opstår i forbindelse med cirkulære byggeog anlægsprojekter bliver forankret i organisationen, og ikke blot står tilbage som enkeltstående succeshistorier.

ER CIRKULÆRT BYGGERI EN GOD FORRETNING? At lykkes med cirkulært byggeri kræver en erkendelse af, at det ikke nødvendigvis er en god business case fra dag et. Det er en tids- og ressourcekrævende proces. Det skal være en bevidst investering - ikke bare i den enkelte bygning, men i at opbygge de nødvendige erfaringer, der skal til for at kunne skalere på sigt n

16

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

NATUR & MILJØ 2022

NATUR & MILJØ-konferencen 2022 Odense Congress Center 13.- 14. juni 2022

HAR DU HUSKET AT

TILMELDE DIG???

DK2020 Fra plan til tværgående handling På Natur & Miljø-konferencen samles de væsentligste aktører på natur-, miljø- og planområdet til videndeling om best practice og tværfaglige samarbejder ift. implementeringen af kommunernes DK2020-klimaplaner.

Sammen skaber vi grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Tilmeldingen til konferencen ER ÅBNET www.naturogmiljoe.dk KONFERENCEN ARRANGERES I SAMARBEJDE MELLEM KTC OG ENVINA. KONTAKT OS PÅ KTC@KTC.DK

BYGGERI & EJENDOMME

KLIMA I KOMMUNALE EJEN Der er god grund til at stille skarpt på klima i kommunale bygninger. Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning kan kobles til bygninger, og kommunerne er en stor bygningsejer. Derfor er en prioriteret indsats for mere bæredygtige bygninger også ét af danskernes højeste ønsker til deres kommune1. Heldigvis afspejler det sig i kommunernes arbejde og i deres klimaplaner for fremtiden, hvor energieffektivisering i bygninger er den næsthøjeste prioritet umiddelbart efter omstilling til vedvarende energi2.

TEKST / ISAK DYRLØV KLINDT

Konsulent, Center for klima og erhverv, KL

S

elvom flere lavthængende frugter allerede er hentet i kommunerne, er der fortsat et stort potentiale i at renovere og styre bygninger på en energieffektiv måde. Det gælder i kommunernes egne bygninger, men også blandt private boligejere, der tilsammen ejer mere end 87 procent af alle danske bygninger3.

Energieffektivisering er komplekst og kan virke uoverskueligt for mange borgere, og derfor spiller kommunerne også en afgørende rolle for den grønne omstilling ved at hjælpe og inspirere private boligejere til at gøre en indsats. En rolle, som kommunerne påtager sig i DK2020-klimaplanerne, som omfatter hele kommunens område og ikke kun kommunens egne bygninger.

Til at indfri potentialet for at

FAKTABOKS: KOMMUNALE BYGNINGER I TAL Antal kommunale ejendomme: 30.000 Antal kommunale kvadratmeter: 31 mio.

Elforbrug årligt: 822 mio. kWh Varmeforbrug årligt: 2,8 mio. MWh Vandforbrug årligt: 10,5 mio. m3 Kilde: Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde på Ejendomsområdet

18

TEKNIK & MILJØ

spare energi i deres egne bygninger har kommunerne brug for bedre statslige rammer. Det kan sikres på tre måder: 1) Frigør energi- og forbrugsdata og gør det lettere at finde kilder til energispild, 2) gør det muligt for offentlige bygningsejere selv at energimærke deres bygninger og 3) muliggør investeringer i energirenovering uden om anlægsloftet.

KOMMENDE KRAV OM ENERGIBESPARELSER EU arbejder på direktiver, der skal accelerere klimaindsatsen i den såkaldte ”Fit for 55”-pakke. Målet er at gøre europæiske bygninger klimaneutrale i 2050, og de offent-

lige bygningsejere skal gå forrest.

Kommissionen lægger op til krav om, at 3 pct. af den offentlige bygningsmasse fra år 2027 hvert år skal renoveres til et niveau svarende til energimærke A2015 i Danmark. Dette er et markant krav, da der i dag renoveres gennemsnitligt 1 pct. af bygningsmassen årligt på landsplan.

KL har italesat overfor EU og danske myndigheder, at kommunerne deler ambitionen om at opnå energibesparelser, men at Kommissionen i sit forslag har et for ensidigt fokus på renoveringer som metode til at opnå dem. Ud over renoveringer kan kommuner også nedsætte energiforbruget via APRIL 2022

BYGGERI & EJENDOMME

NDOMME energiledelse og ved at anvende eksisterende kvadratmeter bedre.

Derfor bør kommunerne have metodefrihed til at nedbringe bygningers CO2-belastning ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt for den enkelte kommune.

KL har også understreget, at kommunale bygninger først og fremmest er rammerne om de danske velfærdsaktiviteter, såsom børnepasning i vuggestuer og børnehaver, undervisning i folkeskolerne samt pleje og omsorg for ældre, syge og sårbare. Kommunale klimaindsatser bør derfor hænge sammen med indsatser, der forbedrer forholdene for de mennesker, der opholder sig i bygningerne.

Det er med til at øge kompleksiteten af indsatserne, fordi man skal forholde sig til tre mål på én gang – både de klimamæssige, sociale og økonomiske.

HVAD GØR KOMMUNERNE OG KL SAMMEN? Data om ejendommene er centrale for at træffe strategiske beslutninger, hvor der tages hensyn til både energi, indeklima og økonomi. Derfor har KL blandt andet opstartet to udviklingsprojekter, der samler kommunerne om deres dataindsats og bringer viden om barrierer videre til de statslige myndigheder for at finde løsninger i fællesskab. På den måde understøtter KL kommunerne i deres arbejde med at energieffektivisere i tråd med deres målsætninger i DK2020-klimahandlingsplanerne4.

Databaseret energiledelse er et projekt, som har til formål at sikre bedre adgang til og anvendelse af data om energiforbruget i den kommunale bygningsmasse. Kommunale erfaringer viser, at databaseret energiledelse kan sikre betydelige energibesparelser, som hurtigt betaler sig tilbage.

Indsatsen går ud på at analysere data om energi- og vandforbruget i bygningerne for at opdage kilder til energispild. Derfor er det afgørende, at disse data er lettilgængelige for ejerne af bygningen i de relevante formater5, at de kan deles med dataspecialister, og at indsigterne om forbruget bliver til APRIL 2022

konkret handling ude i bygningerne. Projektet har fokus på alle disse led ved at skabe dialog mellem staten og kommunerne og ved at lade kommunerne dele deres viden og erfaringer med hinanden6.

Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde på Ejendomsområdet er et andet projekt, som har til formål at skabe mere og bedre viden og information om de kommunale ejendomme. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke ret meget struktureret og systematiseret kommunal eller national data.

Kommunerne i samarbejdet har udvalgt og defineret de data, der kan bidrage til informationer, som er nødvendige for at få overblik over bygningernes performance, og som sikrer mulighed for at træffe strategiske beslutninger.

Det er bl.a. data om bygningernes omfang, kvalitet, udgifter og anvendelse. Ved at have data og digitale værktøjer, der kan bidrage til overblik og indblik, bliver det lettere at vurdere, prioritere og planlægge vedligehold, modernisering og driftsoptimering. Endelig kan data belyse anvendelse af bygninger og bidrage til bedre brug af de eksisterende kvadratmeter.

KL har italesat overfor EU og danske myndigheder, at kommunerne deler ambitionen om at opnå energibesparelser, men at Kommissionen i sit forslag har et for ensidigt fokus på renoveringer som metode til at opnå dem KL præsenterer de to projekter på projektbørsen d. 20.-21. april i Odense til KL’s store Teknikog Miljøkonference (TM ’22). På konferencens 2. dag kan du også dykke ned i emnet bæredygtige bygninger på temamøde, hvor der både kommer oplæg om erfaringer, og hvor der bliver plads til at drøfte politiske målsætninger n

NOTER 1

Anbefalinger til kommunerne (ramboll.com)

2

Kommunernes klimabarometer

3

Danmarks Statistik (BYGB12)

4

DK2020-oversigt

5

Disse formater har KL sammen med flere aktører specificeret i dette notat

6

Det har blandt andet ledt til en kommunal vidensindsamling og en guide til energiledelse TEKNIK & MILJØ

19

BYGGERI & EJENDOMME

TÆT OG SMÅT ER OVERSETE REDSKABER I DEN GRØNNE VÆRKTØJSKASSE TEKST / SIMON KJÆR HANSEN

Leder af Crown Princess Mary Center, Københavns Universitet

Foto: Boesenfoto.dk.

Forfatter til ”Et Forsvar for Storbyen” (GADS Forlag, 2021)

Simon Kjær Hansen.

20

TEKNIK & MILJØ

Når kommuner overalt i Danmark netop nu udarbejder ambitiøse klimaplaner, er det nødvendigt at gøre boligstørrelserne til en del af debatten. Det kan være en svær samtale at have med borgere såvel som politikere.

G

rønt byggeri er for alvor kommet på dagsordenen, og det er på høje tid. I Danmark anslås det, at 10 procent af CO2-udledningerne stammer fra produktion af byggematerialer samt bygge- og anlægsprocessen. Internationalt har den globale by- og klimaorganisation C40 Cities vurderet, at byggesektoren står for omkring 23 procent af drivhusgasserne. Der er altså væsentlige grønne gevinster at hente ved at stille krav om bæredygtighed i nybyggeriet.

DE GRØNNESTE KVADRATMETER ER DEM, DER ALDRIG BYGGES Men ofte overses det vigtigste. Når byggebranchens aktører skal fejre deres grønne fremskridt, er det brugen af træ, genbrugsmursten eller andre bæredygtige materialer, som typisk løber med opmærksomheden.

Et godt eksempel er de prisbelønnede ”Ressourcerækker” i Ørestad. Her indgår elementer fra nedrevne industribygninger i murværk, i terrasser og sågar i et fint deleskab af træ og glas i det fælles gårdareal. Den slags løsninger er vigtige, de fortæller en inspirerende historie og har typisk et lavere CO2 aftryk end konventionelt byggeri. Genbruger man for eksempel mursten er CO2-udledningerne fra fremstillingsprocessen allerede i atmosfæren, og der føjes ikke mere til som ved produktionen af nye byggematerialer.

Med det markante fokus på genbrug og cirkularitet glemmer man til gengæld nemt et enklere og mindst ligeså vigtigt redskab i den grønne værktøjskasse.

Frem for kun at fokusere på bæredygtige materialer er det afgørende vigtigt også at fokusere på størrelsen af nybyggeri. For i en tid med ressourceknaphed og klimakrise er de mest bæredygtige kvadratmeter nu engang dem, der aldrig bygges. Mursten, isoleringsmasse, trækonstruktioner: Det koster alt sammen i CO2-regnskabet, og det gør en forskel, når der bruges mindre af det til at stille vores bolig- og kontorbehov.

Professor Morten Birkved på Syddansk Universitet har sammen med en gruppe forskere i et indflydelsesrigt studie fra 2017 vurderet, hvad der skal til, for at danske boliger ikke overskrider klodens bærevne. De konkluderer, at boligers energieffektivitet og bæredygtige byggematerialer ikke kan stå alene. Boligstørrelserne skal også ned. Mere præcist skulle hver enkelt dansker bo på ca. 20 kvadratmeter mindre end i dag.

Selv hvis brugen af træ eller genbrugsmaterialer for APRIL 2022

BYGGERI & EJENDOMME

”Et Forsvar for Storbyen” (GADS Forlag, 2021)

alvor vinder frem, er danskerne altså langt fra målet om et bæredygtigt byggeri, hvis ikke der rykkes tættere sammen i boligerne.

KLIMAHUS MED EGET VINRUM Derfor er det bekymrende, at nybyggede boliger fortsat vokser i størrelse, og særligt når det gælder enfamiliehuse. Ifølge videnscentret Bolius er et nyt parcelhus i dag gennemsnitligt på ca. 205 kvadratmeter, mens det i 1960 blot var på 115 kvadratmeter. Og intet synes for alvor at trække i retning af mindre boliger – selv ikke når det grønne tilsyneladende er i højsædet.

I hvert fald ikke hvis reklamer fra firmaer som ”Huscompagniet” står til troende. Firmaets særlige tilbud om et ”CO2-venligt hus” viser sig at være et såkaldt bokshus i funkisstil på 160 kvadratmeter, hvor den klimabevidste køber blandt andet kan få adgang til eget ”vinrum” med en ”rustik teglstens bagvæg”. Her har der næppe været tænkt mange tanker om at holde plads- og materialebehovet nede.

På listen over nødvendige kvadratmeter må det ”integrerede vinrum” trods alt ligge lavt.

I byerne ser det bedre ud. Den gennemsnitlige nybyggede etagebolig er på omkring 90 m2 og altså langt under niveauet for parcelhuse. Her spildes der næppe meget plads på teglbyggede vinrum eller carporte. Men også her er nybyggeriet fortsat et stykke vej fra et bæredygtigt kvadratmeterforbrug.

Det tætte etagebyggeri kommer dog med en række indbyggede fordele i klimakrisen. Der er ganske APRIL 2022

enkelt langt bedre mulighed for at holde energiforbruget nede, når mennesker deles om pladsen i kompakte boligejendomme med mange lejligheder. Først og fremmest er der med en mindre gennemsnitsstørrelse tilsvarende mindre indendørsareal at varme op end i rummelige parcelhuse. Og i lejligheder kommer overskudsvarmen til dels overboerne til gode.

Det er derfor ikke overraskende, at beregninger, som ARUP i 2020 har lavet for By og Havn, viser et lavere årligt energiforbrug per kvadratmeter for en familie i en lejlighed i Nordhavn (30 kWh) sammenlignet med en familie i et parcelhus (36 kWh).

Og hertil kommer naturligvis de betydelige fordele ved byernes transport. Ligger husene tæt, kan biler nærmest blive overflødige.

Der er en grund til, at omtrent hver anden københavner cykler i hverdagen. Det er ganske enkelt nemmere og hurtigere på grund af de korte afstande i den tætte by.

TID TIL DEN SVÆRE SAMTALE I KOMMUNALBESTYRELSEN Men det interessante med størrelsen på nybyggeri er, at det ikke kræver en storby. Alle kommuner kan gøre noget ved det. I planlægningen kan der stilles krav til boligstørrelserne for at sikre et varieret

udbud med flere små boliger. Og har kommunen ildsjæle med mod på mere eksperimenterende boformer, kan der hentes inspiration i den internationale ”tiny-house” bevægelse. Her er den enkelte bolig typisk mindre end 40 kvadratmeter, og så batter det.

Jyllands Posten kunne i februar 2021 rapportere, at de lokale politikere i den nordlige del af Hamborg helt havde valgt at forbyde byggeri af enfamiliehuse. Forbuddet blev indført både af hensyn til pladsen og klimaet. Der er nok ikke sandsynlighed for, at danske kommunalbestyrelser skulle ønske at gå samme vej. Tværtimod er nye parcelhuskvarterer fortsat en betydelig del af udviklingsstrategien mange steder i landet.

Men når kommuner overalt i Danmark netop nu udarbejder ambitiøse klimaplaner, er det nødvendigt at gøre boligstørrelserne til en del af debatten. Det kan være en svær samtale at have med borgere såvel som politikere, for i Danmark er der kulturelt set en forventning om at bo på rigelig plads. En stor del af det sociale liv udspiller sig i hjemmet. Men der er ingen vej udenom. Det er ikke nok at sætte målsætninger for brug af træ eller genbrugsmursten i nybyggeriet.

Det er ikke nok at bygge bæredygtigt. Der skal også bygges mindre n

TEKNIK & MILJØ

21

BYGGERI & EJENDOMME

Fra alderdomshjem til mentalt sundhedscenter Bæredygtig fornyelse forvandlede en historisk bygning til et samlet lokalpsykiatrisk sundhedstilbud TEKST / ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

For at skabe varme og venlighed er fællesrummet beklædt med træ.

Kolding Kommune har store ambitioner, når det gælder den bæredygtige dagsorden. Derfor lå det også i kortene, at Region Syddanmark og Kolding Kommune sammen skulle udvikle den mest bæredygtige løsning i forhold til alle tre bæredygtige bundlinjer – den økonomiske, miljømæssige og den sociale bundlinje – da de tilbage i 2015 stod overfor at skulle samle en række psykiatriske behandlingstilbud på én adresse.

LÅSBYHØJ Låsbyhøjs firlængede hvide bygninger knejser som et lille slot højt i udkanten af Koldings bymidte og spiller elegant op til Koldinghus. Oprindelig blev Låsbyhøj

opført som et smukt, men også lidt skrabet alderdomshjem, hvor der hverken blev ødslet unødvendigt indvendigt eller udvendigt.

Låsbyhøj - eller De Gamles Hjem, som det oprindeligt hed - var fra 1910 og årene frem Koldings store plejehjem, men med tiden levede det ikke længere op til standarden for plejeboliger. Efter gode erfaringer med Koldings nye sundhedshus, besluttede Region Syddanmark og Kolding Kommune at samle lokalpsykiatri og socialpsykiatri samt en række andre tilbud til udsatte borgere i de historiske rammer på Låsbyhøj, for på den måde at skabe ’én indgang’ for ambulant psykiatrisk behandling i Kolding.

- Både arkitekturen og beliggenheden gjorde Låsbyhøj særdeles interessant for developere, og der er ingen tvivl om, at byggeriet potentielt kunne omdannes

til meget attraktive boliger. Men vores førsteprioritet var at bevare Låsbyhøj som et offentligt byggeri med et bredt borgertilbud i en eller anden form. Derfor kom muligheden for at få skabt et sundhedstilbud til psykiatriske brugere af lokal- og socialpsykiatrien på det helt rigtige tidspunkt, fortæller Karsten Rosenlund Aagaard, der som projektleder for renoveringen har stået i spidsen for hele processen fra planlægning og udbud til udførelse.

I alt huser det nye Låsbyhøj seks afdelinger, som er placeret, så de er adskilte fra hinanden, men stadig har et naturligt samspil. Der er i disponeringen af de mange funktioner nemlig lagt vægt på både diskretionshensyn og naturlige sammenhænge.

- Grundet bygningsfysikken på den oprindelige bygning var opgaven at transformere den noget rigide grundplan til den nye anvendelse. Derfor synes jeg også, at det er værd at fremhæve, at vi er lykkedes med at samle seks forskellige funktioner, der hver især har deres eget liv, men også har sammenhæng til resten af huset, fortæller Karsten Rosenlund Aagaard.

BÆREDYGTIG RENOVERING Som en del af renoveringen er bygningens facader tilbageført i respekt for det oprindelige udseende. Der er isat nye energivinduer, facaderne er nymalede, og tagbeklædningen og inddækningerne af kvistene er blevet fornyet. Hertil kommer en nedrivning af – og facadeudbedring efter - en nyere tilbygning mod vest. Alt i alt skønner Karsten Rosenlund Aagaard, at mere end 90 procent af den oprindelige bygning er bevaret.

- Vi lavede en business case på et nyt byggeri, der kunne rumme de samme funktioner - stillet over for en renovering af Låsbyhøj, og 22

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

BYGGERI & EJENDOMME

Låsbyhøj ligger højt i udkanten af Kolding midtby.

greb for den helende arkitektur.

Det er indrettet som en frodig have med en fontæne, træer, buske, stauder og prydgræsser, og der er lagt vægt på, at haven udstråler en rolig stemning.

- Vi har lagt vægt på, at Låsbyhøj skal fremstå hjemligt og i videst muligt omfang uden institutionspræg. Det kommer blandt andet til udtryk i de forskellige opholds- og ventezoner, der er indrettet, så brugerne oplever trygge rammer, fortæller Karsten Rosenlund Aagaard.

Det varme og venlige udtryk er eksempelvis skabt ved at anvende træ i bygningens fællesrum og gennem visuel kontakt til den grønne gårdhave.

Både arkitekturen og beliggenheden gjorde Låsbyhøj særdeles interessant for developere, og der er ingen tvivl om, at byggeriet potentielt kunne omdannes til meget attraktive boliger - Karsten Rosenlund Aagaard, Projektleder for renoveringen

det sidste viste sig at være den mest økonomisk rentable model - men også den mest bæredygtige. På den miljømæssige bundlinje har der været en stor gevinst at hente. I forhold til et nybyggeri har vi i et stort omfang undgået at indkøbe nye materialer, og i den henseende er det mere bæredygtigt at renovere end at bygge nyt, fortæller Karsten Rosenlund Aagaard.

I forbindelse med renoveringen er husets tag, kviste samt alle vinduer blevet udskiftet for at fremtidssikre bygningen, så den kan holde mange år. Det eksisterende ventilationssystem er delvist udskiftet og opgraderet, både af hensyn til komfort og bygningens energiforbrug.

APRIL 2022

HELENDE ARKITEKTUR Som et bærende princip i arbejdet med at designe husets indretning, har tegnestuen GPP Arkitekter taget udgangspunkt i begrebet ’helende arkitektur’. Begrebet omfatter de fysiske rammers betydning for patienters heling, herunder også arkitekturens betydning for stressreducering og velværeoptimering for patienter, pårørende og personale. I forhold til Låsbyhøj er især gårdrummet et helt centralt

POSITIVE TILBAGEMELDINGER Bygningen har snart været i brug i to år, og der er kommet mange positive tilbagemeldinger fra Låsbyhøjs brugere. Én af de ting, som går igen, er, at Låsbyhøj tilbyder ’én indgang’ til flere funktioner.

Tidligere var de enkelte funktioner, der understøtter borgere/patienter med psykiske udfordringer og misbrug, placeret på forskellige lokaliteter. At seks funktionaliteter nu er samlet på én adresse betyder, at kommunen og regionen nu kan tilbyde behandlingsforløb med flere tilbud samlet på et sted n

OM LÅSBYHØJ-BYGGERIET Låsbyhøj huser Region Syddanmark og Kolding Kommunes samlede lokalpsykiatriske behandlingstilbud og omfatter et børnefamiIiehus, en ungekontakt, et misbrugscenter for alkoholbehandling og et misbrugscenter for stofbehandling, lokalpsykiatri og socialpsykiatri.

Renoveringen er gennemført i samarbejde mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark og med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Bygherrer: Kolding Kommune og Region Syddanmark

TEKNIK & MILJØ

23

Danvaks kurser og Kurser

Dato

Sted

Nummer

BSim Indeklimasimulering, Grundkursus

30. august

Helsingør

22003

BSim Indeklimasimulering, Udvidet kursus

1. september

Helsingør

22004

Commissioning – modul A

10.-11.maj

Fredericia

22035

Commissioning – modul B

8.-9. juni

Fredericia

22035

Commissioning – modul A

4.-5. oktober

Helsingør

22036

Commissioning – modul B

8.-9. november

Helsingør

20036

CTS-anlæg, Grundkursus

14. september

Ballerup

22012

CTS-anlæg, Udvidet

15. september

Ballerup

22013

CTS-anlæg, Grundkursus

21. september

Aarhus

22026

CTS-anlæg, Udvidet

22. september

Aarhus

22027

Den nye DS447:2021 – Ventilation i bygninger

7. april

Fredericia

22044

Den nye DS447:2021 – Ventilation i bygninger

28. april

Ballerup

22046

DS428:2019 – Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

14.-15. juni

Fredericia

22028

DS428:2019 – Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

4.-5. oktober

Helsingør

22030

Læs mere på danvak.dk/aktiviteter

konferencer 2022 Kurser

Dato

Sted

Nummer

Indregulering af vand- og varmeanlæg

13. oktober

Aarhus

22025

Introduktion til BR18, brandsikring, krav og løsninger

1. november

Ballerup

22016

Introduktion til BR18, brandsikring, krav og løsninger

27. oktober

Aarhus

22017

Introduktion til BR18, brandsikring, krav og løsninger

8. november

Odense

22019

Linjetabsberegning med HEAT2, Grundkursus

3. maj

Ballerup

22031

Linjetabsberegning med HEAT2, Udvidet kursus

4. maj

Ballerup

22032

Ventilation fra A til Z – modul A

23.-25. august

Helsingør

22022

Ventilation fra A til Z – modul B

27.-29. september Helsingør

22022

Temakurser

Dato

Sted

Nummer

DS428:2019 – Brandsikring af ventilationsanlæg

6. september

Ballerup

22022

DS428:2019 – Brandsikring af ventilationsanlæg

13. september

Odense

22029

DS428:2019 – Brandsikring af ventilationsanlæg

20. september

Aarhus

22023

Konferencer

Dato

Sted

Nummer

Danvak Dagen 2022

6. april

København

22401

BYGGERI & EJENDOMME

RESTAURERING AF GAMLE BYGNINGER ER GODT FOR CO2-REGNSKABET

Foto: Jørgen Jensen.

LCA: Hvor meget CO2 sparer man ved at restaurere og bevare i stedet for at rive ned og bygge nyt – og hvad er klimabelastningen ved forskellige mulige restaureringsvalg?

Realdania By & Byg, som opkøber, restaurerer og udlejer historiske ejendomme, har ved hjælp af livscyklusvurderinger beregnet CO2-udledningen ved hver af selskabets godt 60 restaureringer. Det har ført til megen nyttig viden og en overordnet konklusion om, at det ud fra klimahensyn er bedre at restaurere end at bygge nyt.

TEKST / ANNE METTE RAHBÆK

Udviklingschef, & Troels Frey Andersen projektleder, Realdania By & Byg

26

TEKNIK & MILJØ

B

yggeriet vejer tungt i CO2-udledningen i hele verden – og også i Danmark. 10% af Danmarks CO2-udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen og 20% fra energiforbruget i bygninger.

Derfor har Realdania By & Byg fokus på at mindske CO2-udledning i byggeri og byudvikling – en bestræbelse, der er en del af Realdanias filantropiske strategi om bæredygtighed og et centralt element i Realdania By & Bygs arbejde med vores handlingsplan for samfundsansvar.

Som ejer af omkring 60 kulturhistorisk betydningsfulde bygninger har vi opbygget en helt unik mulighed for adgang til viden om CO2-udledning ved restaurering af bygninger fra mange forskellige epoker og med brug af mange forskellige typer af materialer.

SYSTEMATISKE LIVSCYKLUSVURDERINGER Gennem livscyklusvurderinger (LCA) af alle de restau-

Foto: Skalflex.

I længen ”Kostalden” på Hindsgavl Slot er der anvendt brugte mursten til restaureringen.

Løsningen udleder markant mindre CO2 end nye sten og er samtidig godt for æstetikken.

reringer, vi har gennemført, har vi beregnet udledningen af CO2 fra produktionen af de anvendte materialer over selve restaureringsprocessen til bortskaffelsen af samme materialer en gang i fremtiden. Vi har undersøgt, hvad forskellige restaureringsgreb koster i CO2 i forhold til andre – og hvor meget restaurering i det hele taget belaster sammenlignet med alternativerne.

Den viden vi opnår, bruger vi til at lave endnu mere bæredygtige restaureringer nu og i fremtiden.

Sammen med BUILD gennemførte vi i 2019-20 pilotprojekter for fire ejendomme og har herefter selv analyseret alle de øvrige restaureringer. Hver ejendom er kortlagt i forhold til typen og mængden af restaureringsmaterialer, og data om materialernes CO2-udledning er hentet fra LCAbyg-programmet, som beskriver miljøbelastningen af de enkelte produkter i miljøvaredeklarationer (EPD). Disse data har vi forholdt til byggetegninger, arbejdsbeskrivelser, tilbudslister og anden information om de enkelte restaureringer.

PH’s Hus i Gentofte var før restaureringen meget dårligt isoleret med 2 cm kork. Et passende lag mineraluld ville have ødelagt husets indvendige proportioner, og løsningen blev 2 cm ”aerogel”.

Materialet har høj CO2-udledning, men pga. meget effektiv isolering hentes det tabte ind igen i det løbende varmeforbrug.

APRIL 2022

BYGGERI & EJENDOMME

VÆRDIEN AF LANG LEVETID Men allerede nu har gennemgangen af de ca. 60 ejendomme givet værdifuld viden og understreget, hvordan bygninger, der holder længe, bidrager positivt til det store klimaregnskab. Man kan bygge rigtig meget om på eksisterende bygninger, før man kommer på niveau med den CO2-udledning, som et nybyggeri giver, når alt regnes med.

Hertil kommer den CO2-reduktion, man kan opnå ved at træffe de rigtige valg i en restaurering. Det kan handle om at bruge de rigtige nye byggematerialer, at genbruge eksisterende materialer, at energirenovere eller at bruge reversible løsninger eller elementer, der kan skilles ad og repareres. Livscyklusvurderingerne har også sat fokus på materialernes levetid. Et materiale med lavt CO2-aftryk i produktionsfasen kan nemlig vise sig at blive meget CO2-tungt over en 50-årig periode, hvis levetiden er kort.

Endelig er der den teoretiske antagelse bag livscyklusvurderingerne, at materialerne bortskaffes igen om 50 år, hvor man CO2-mæssigt betaler prisen ud fra nutidens optik. I virkeligheden kan der være grund til at tro, at bygningerne holder meget længere – og længe nok til, at man vil have opfundet nye måder at bortskaffe byggematerialerne på, hvor CO2 ikke i samme omfang udledes i atmosfæren. Det er blot ikke APRIL 2022

GENNEMSNITLIG CO2-UDLEDNING VED HHV. RESTAURERING, TRANSFORMATION OG NYBYGGERI

noget, som der er grundlag for at indkalkulere i dag, og det er naturligvis en faktor, som også vil tale til gunst for langtidsholdbart nybyggeri.

Livscyklusvurderinger af de forskellige mulige restaureringsvalg er nu blevet en fast del af Realdania By & Bygs restaureringspraksis, og for at lette arbejdet med livscyklusvurderingen efterspørger vi nu også både mængder og de valgte materialers miljøaftryk, når vi indgår aftaler med rådgivere og entreprenører.

Grafen viser, hvor meget Realdania By & Bygs restaureringer og de mere omfattende bygningstransformationer belaster CO2-mæssigt sammenlignet med nybyggeri.

FORMIDLING TIL ANDRE BYGNINGSEJERE Den viden, som Realdania By & Byg opnår gennem LCA-beregningerne, formidler vi til andre, der har ansvar for en ejendomsportefølje. Det gør vi blandt andet til arrangementer i regi af Realdania By & Byg Klubben, og til sommer udgiver vi en ny publikation med vores erfaringer n Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

FRA PRODUKTION AF RESTAURERINGSMATERIALER TIL FREMTIDIG BORTSKAFFELSE I det komplette LCA-program, der er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut til at vise en nybygget bygnings potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, medregnes alle faser af en bygnings liv: Fra produktion og transport af byggematerialer over selve opførelsen til bortskaffelse og eventuel genanvendelse af bygningsdele og materialer.

Realdania By & Bygs ejendomme er nogle gange flere hundrede år gamle, og her inkluderer LCA-beregningerne ikke den oprindelige opførelse af bygningen.

På grund af bygningernes alder og forskellige historiske ejerforhold ville det ikke være muligt at fremskaffe valide data om selve byggeprocessen, men det er som udgangspunkt heller ikke relevant i forhold til hovedformålet, som er at kunne træffe de rigtige fremadrettede valg. For bygningen står der jo, og den oprindelige CO2-udledning har for længst fundet sted.

Til gengæld omfatter vores beregninger både bortskaffelse af gamle materialer under restaureringen og en fremtidig bortskaffelse af de tilførte materialer – der indgår altså dobbelt nedrivning. Man kan diskutere, om det er rimeligt, og man kunne sagtens mene, at bortskaffelse af gamle materialer hører under det ”historiske” LCA-regnestykke for det oprindelige byggeri.

Men omvendt er udskiftningen af materialer også en del af det aktuelle restaureringsvalg, som der kunne være flere alternativer til.

Snart vil også data om det løbende vedligehold af ejendommene indgå i Realdania By & Bygs LCA-beregninger tillige med CO2-udledningen fra det løbende varmeforbrug. Vi monitorerer nu varmeforbruget i alle ejendomme, og når vi har data på årsbasis, vil vi få et mere komplet billede af deres CO2-udledning, idet vi tager forbehold for, at de enkelte lejeres varmeforbrug også er adfærdsafhængigt.

På marskgården Højergaard var de 70 år gamle vinduer ikke længere funktionelle. Normalt skal man i dag bruge tre-lags termovinduer, men der gælder andre regler for fredede ejendomme, og løsningen blev at reparere de gamle vinduer og montere nye forsatsruder bag dem. LCA-beregningen viser, at restaureringen i sig selv kun udleder en syvendedel af CO2’en fra tre-lags ruder. Opvarmningen fungerer fint, men hvor bæredygtig løsningen er på sigt, vil blive tydeligere, når data om varmeforbruget kommer med i LCA-beregningen.

TEKNIK & MILJØ

27

BYGGERI & EJENDOMME

Standarder og Svanemærket fremmer cirkulært byggeri Offentlige bygherrer kan i høj grad være med til at trække byggesektoren og markedet i en mere cirkulær og ressourceeffektiv retning. Blandt redskaberne er standarder og Svanemærket, der gør det nemmere at dokumentere de faktiske miljømæssige gevinster i byggeriet.

Illustration: SORA IMAGES.

Den kommende svanemærkede skole i Sundby i Guldborgsund Kommune forventes at stå færdig i sensommeren 2022.

TEKST / LISA OLUFSON KLÆSØE

Presseansvarlig, Dansk Standard

D

et har stor værdi og potentiale, når kommuner, regioner og stat går forrest og stiller krav og deltager aktivt i udviklingen af byggeprojekter, der kan trække byggesektoren og markedet i en mere cirkulær, bæredygtig og ressourceeffektiv retning. Og der er da også et stadigt stigende fokus på at sikre mere bæredygtigt byggeri i det offentlige. Eksempelvis blev et bredt flertal i Folketinget sidste år enige om en national strategi for bæredygtigt byggeri, hvor der bl.a. var fokus på grønne udbud af byggerier. Og også i den nyligt lancerede boligaftale om at bygge 22.000 nye almene boliger, er der fokus på, at udviklingen med at finde mere bæredygtige løsninger i det almene byggeri skal understøttes.

FOKUS PÅ ADSKILLELSE OG GENBRUG ALLEREDE I DESIGNFASEN En af de måder, man kan understøtte denne udvikling, er ved at tænke frem, når man skal bygge nyt: 28

TEKNIK & MILJØ

- Allerede ved opførelsen af et byggeri bør man sikre, at det kan nedtages, skilles ad og udsorteres, så byggematerialerne kan genbruges eller genanvendes. En af de største udfordringer, vi har i dag, er, at vi har en kæmpe eksisterende bygningsmasse, hvor de forskellige komponenter ikke er designet til at kunne skilles ad og dermed ikke er egnet til genbrug, siger Birgitte Ostertag, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Netop muligheden for at designe et byggeri, så det kan skilles ad igen, kan man finde hjælp til i standarden DS/ISO 20887:2020, Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder – Design med henblik på afmontering og tilpasning. Standarden giver et overblik over principperne ved design for adskillelse og tilpasning og anviser strategier for at bruge principperne i designprocessen.

- Vi forsøger med standarden at omsætte erfaringer fra branchen til en værktøjskasse for design for adskillelse, så principperne bliver

håndgribelige. Den giver alle parter i byggeriet en fælles forståelse, og den er et godt redskab til at komme i gang med design for adskillelse, som er helt centralt for den cirkulære omstilling af byggeriet, forklarer Birgitte Ostertag.

Metoderne i standarden henvender sig primært til rådgivere og designere hos tilbudsgivere samt til leverandører af produkter og komponenter. Standarden udgør derfor et godt grundlag for dialog mellem ordregiver og tilbudsgivere, og den introducerer nye muligheder for ordregivere til at stille krav til bæredygtig udvikling med baggrund i smartere design og med særligt fokus på cirkulær økonomi.

SVANEMÆRKETS KRAV FREMMER CIRKULÆRT BYGGERI Også Svanemærket har fokus på at fremme den cirkulære økonomi i de krav, der bliver stillet til byggeri.

Og i de kommende kriterier for svanemærket byggeri bliver der sat yderligere fokus på recirkuAPRIL 2022

BYGGERI & EJENDOMME

GLADSAXE KOMMUNE BYGGER CIRKULÆRT BØRNEHUS En af de kommuner, der allerede i dag har fokus på recirkulering, er Gladsaxe, hvor man som den første danske kommune har besluttet, at alle nyopførte børneinstitutioner skal certificeres med Svanemærket. Det betyder, at der i både byggeproces, materialevalg og færdigt byggeri er fokus på miljø, lavt energiforbrug og godt indekli-

Illustration: Miljømærkning Danmark.

lering og fremtidsorienterede designprincipper.

I forslaget til nye krav til svanemærkede nybyggerier, som var i høring frem til den 15. marts, er der således lagt op til en række stramninger, så kravene fremover vil være endnu stærkere i forhold til at fremme cirkulært byggeri og reducere klimabelastningen: - I de nye krav er der fokus på at minimere byggeaffald og sikre mere recirkulering. F.eks. er der skærpede krav til affaldssorteringen samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Samtidig skal bygningen opføres i overensstemmelse med designprincippet for demontering for at sikre, at fremtidig nedtagning, adskillelse og udsortering bliver tænkt ind fra starten af. Også princippet for tilpasning/fleksibilitet i kontor- og uddannelsesbygninger skal følges, så vi sikrer bygninger med lang levetid, forklarer Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent byggeri i Miljømærkning Danmark.

ma. Desuden er Gladsaxe som den første kommune i Danmark i gang med at bygge et cirkulært børnehus, der også bliver certificeret med Svanemærket.

- Det cirkulære børnehus i Gladsaxe er med sine store andele af recirkulerede materialer blandt de mest innovative byggeprojekter, vi har set. Og det er helt sikkert et projekt, som byggebranchen kan hente brugbare erfaringer fra, siger Stinus Kappel Andersen.

Flere og flere byggerier bliver certificeret med Svanemærket, som også er blevet et naturligt valg for mange kommuner. Eksempelvis har der igennem flere år været en stigende efterspørgsel på svanemærkede byggerier på daginstitutionsområdet, og samme tendens ser man nu på skoleområdet. Københavns Kommune har allerede fået opført to svanemærkede mid-

lertidige skoler, mens Guldborgsund Kommune oplever stor interesse i både ind- og udland for den svanemærkede permanente skole, som de er ved at opføre i Sundby. Hos Miljømærkning Danmark forventer man, at sådanne projekter vil sætte yderligere skub på udviklingen af mere miljømæssigt bæredygtigt og cirkulært byggeri.

Det kan nemlig være en motivationsfaktor både for byggebranchen og for andre kommuner, når f.eks. Gladsaxe Kommune melder ud, at alle nyopførte børnehuse i kommunen skal være svanemærkede, eller når Guldborgsund Kommune melder ud, at nybyggeri af skoler og daginstitutioner skal svanemærkes, så vidt det er økonomisk og praktisk muligt. Eller når Københavns Kommune i deres strategi for bæredygtigt byggeri melder ud, at alle kommunens nybyggerier til mere end 20 mio. kr. samt almene boliger og kommunale og almene renoveringer til mere end 20 mio. kr. skal certificeres med f.eks. Svanemærket.

STANDARDER OG MILJØMÆRKER GØR DET NEMMERE AT DOKUMENTERE MILJØGEVINSTER Udover at skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning, er der også klare fordele for den enkelte offentlige bygherre ved at stille krav om eksempelvis Svanemærket eller brug af standarder. Standarder og Svanemærket gør det nemlig lettere at stille klare og transparente miljøkrav og dokumentere den faktiske miljøindsats i byggeriet - både når man køber og sælger byggevarer, opfører nybyggeri eller renoverer eksisterende bygninger. Og samtidigt er de gode redskaber til at sikre en høj og sammenlignelig kvalitet af indkøbte produkter og ydelser n

FAKTA Læs mere om Svanemærket byggeri her: www.svanemærket.dk/byggeri Gladsaxe Kommune har besluttet, at alle nyopførte børnehuse skal svanemærkes – her ses Børnehuset Regnskoven, som blev indviet i 2019.

APRIL 2022

Læs mere om brug af standarder i udbud her: www.ds.dk/groenneindkoeb

TEKNIK & MILJØ

29

BYGGERI & EJENDOMME

Facility Management skal hjælpe med at indfri Danmarks klimamål Løbende drift og brug af en bygning har stor betydning for vores CO2-udledning.

Får vi aldrig driften i fokus, kommer vi ikke til at rykke noget for alvor.

TEKST / LAURA LINDAHL

Direktør, Dansk Facilities Management

F

olketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Her blev det besluttet, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være klimaneutral senest i 2050.

Vi har vidst det længe: Facility management er afgørende, hvis vi som samfund vil leve op til vores høje

ambitioner på klimadagsordnen. Alligevel halter det med den brede erkendelse af, at FM-organisationerne skal bakkes yderligere op.

Uanset om vi taler private virksomheder, offentlige institutioner eller statslige styrelser, så er det i FM-organisationen ansvaret for bygninger og arealer, udstyr og systemer, forsyning, sikkerhed, infrastruktur og services som kantine, reception, rengøring, vedligehold mm ligger. Det er FM-afdelingen, der står for driften af erhvervsejendomme, kommunale ejendomme, regionernes sygehuse, statens uddannelsesinstitutioner, butikskæder og boligforeninger mm.

Facility Management står for en omsætning på 200 mia årligt på landsplan og beskæftiger over 300.000 fuldtidsansatte. FM har dermed en stor indflydelse på hvilke løsninger, der implementeres, og hvor meget man eksempelvis energirenoverer bygningerne, reducerer madspild, køber bæredygtigt og fokuserer på reduktion af CO2. Men FM har brug for politisk opbakning for at kunne prioritere den grønne omstilling.

Og her halter det med forståelsen for, at vi også skal prioritere den grønne omstilling i driften og ikke kun i anlægsfasen.

SAGENS KERNE Når der bygges nyt, bruger man mange ressourcer. Men hvad mange ikke tænker over, så bruges der også meget energi til at opvarme og køle vores bygninger, til lys, ventilation, lagring af data, til at producere, forske, behandle og undervise, til at transportere os frem og tilbage mellem bygningerne.

Heldigvis er man begyndt at indregne den indlejrede energi ved opførelse af nybyggeri, men derfor er det stadig relevant at sætte spot på anvendelse og drift i al fremtid. Derfor ligger nøglen til at indfri samfundets klimamål også i vores FM-organisationer, der har ansvaret for at renovere, forvalte, drifte og udvikle vores bygninger.

Hvis ikke vi får udbredt forståelsen for, at løbende drift og brug af en bygning har stor betydning for vores CO2-udledning, får vi aldrig driften i fokus, og dermed kommer vi ikke til at rykke noget for alvor.

Derfor er det på høje tid, at politikere, direktioner og højtstående embedsfolk får øjnene op for facility management som en del af løsningen til indfrielsen af vores klimamål n

30

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

KTC NETVÆRK - KTC.DK

KTC NETVÆRK FOR ELLADESTANDERE KTC har dannet et netværk for at understøtte kommunernes arbejde med implementering af elladestandere. Vi er allerede i FULD gang med at dele viden.

Netværket holder jævnligt møder og er aktive online på ktc.dk

NY FORBINDELSE TIL ET STORT BAGLAND Netværket har nu koblet sammen med et nyt forum på ktc.dk, hvor alle aktørerne i det kommende videncenter deler deres viden

FÅ SVAR PÅ ALLE DINE SPØRGSMÅL!

NATI ONA VIDE LT N CENT ER HJÆL P ER O

S DIR

EKTE

!

Ud over den videndeling du har med kollegaer i andre kommuner, får du adgang til at formidle dine spørgsmål til et STORT netværk af aktører, som hjælper os med at besvare dine spørgsmål. Vi klarer alt det praktiske - du skal blot logge på, stille dine spørgsmål, så finder vi et svar til dig!

DELTAG GRATIS I NETVÆRKET Stil dine spørgsmål i netværket. Der er frit optag og det er gratis at deltage.

Der kræves en aktiv brugerprofil på ktc.dk før tilmelding. Brug link, eller QR kode: https://www.ktc.dk/netvaerk/ktc-netvaerk-elladestandere

KTC SEKRETARIATET | GODTHÅBSVEJ 83 | 8660 SKANDERBORG | KTC@KTC.DK | +45 7228 2804

ENERGI & FORSYNING

Strategisk energiplanlægning kan underst den grønne omstilling og udbygning af vedvarende e Kommunerne kan gennem strategisk energiplanlægning sikre en hurtigere samfundsøkonomisk omstilling og udbygning af de lokale energiformer herunder vedvarende energi.

TEKST / MAJA CLEMMENSEN

D

Foto: Maja Clemmensen.

Specialkonsulent, Center for Klima og Erhverv, KL

en grønne energiomstilling skal accelereres.

Siden Klimaaftalen for Energi og Industri blev indgået i 2020, har regeringen lanceret flere strategier, love, bekendtgørelser og vejledninger på energiområdet, der skal vise vejen

til regeringens klimamål. Vi er nået langt på to år, men en massiv udbygning af vedvarende energi på land og til havs er stadig nødvendig, hvis klimamålene skal nås.

Klimarådets statusrapport fra 25. februar i år peger på, at selv med det forgangne års klimaaftaler udestår et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e samlet på klimaområdet, som der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil til virkemidler for. Vi kommer til at mangle grøn strøm i årene frem mod 2030. Klimarådet anbefaler derfor regeringen at fremme ud-

Hvis omstillingen til grøn energi skal accelereres, og det skal ske på den samfundsøkonomisk mest bæredygtige måde, er der brug for, at strategisk energiplanlægning bliver en skal-opgave for kommunerne.

32

TEKNIK & MILJØ

bygning af vedvarende energi, som kan etableres relativt hurtigt.

Energikrisen og krigen i Ukraine er endnu en grund til at accelerere produktionen af grøn energi. Det er både et spørgsmål om forsyningssikkerhed samt at nedbringe de rekordhøje priser på olie, gas og el.

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING KAN UNDERSTØTTE DEN GRØNNE OMSTILLING Kommunerne yder allerede en kæmpe indsats via deres politisk prioriterede arbejde med DK2020-klimaplaner, som beskriver, hvordan kommunen skal være CO2-neutral i 2050, og hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.

75 kommuner er i fuld gang med at lave deres planer, og 20 er allerede færdige og er i gang med implementeringen.

Energiområdet er en del af kommunernes indsatsområder i DK2020-planerne, og ca. halvdelen af kommunerne laver strategiske energiplaner.

Strategisk energiplanlægning handler om at koordinere strategiske beslutninger om energiforbrug, energiforsyning og energieffektivisering kommunalt og tværkommunalt. Det er der brug for, fordi energiproduktionen er gået fra at være baseret på få kilder til at være et mix af flere forskellige grønne kilder. Og fordi vi står over for en omfattende elek-trificering af samfundet, hvor både opvarmning, transport, industri mv. er afhængige af adgang til grøn energi og til kapacitet i elnettet. Endelig indgår energiproduktion i en helAPRIL 2022

ENERGI & FORSYNING

tøtte

energi hedsorienteret arealplanlægning, når der skal findes plads til vindmøller og solcelleanlæg der, hvor de ikke møder lokal modstand.

Strategisk energiplanlægning skal bygge på kendskab til lokale forhold, samtænkning med planer på andre kommunale områder (varmeplaner, by og landdistriktsudvikling, erhvervsudvikling mv.), samt koordinering med de relevante energiaktører og samarbejde med borgerne. I dag er der ingen, der har den opgave, og vi risikerer derfor både, at omstillin-gen går langsomt, ikke koordineres på tværs af sektorerne og bliver unødvendigt dyr.

Selvom kommunerne er ambitiøse på klima- og energiområdet, er der i dag tale om en frivillig og kompleks indsats, der konkurrerer med de kommunale kerneopgaver.

Energiplanerne er ikke juridiske bindende, og aktørerne på energiområdet er ikke forpligtet til at samarbejde med kommunerne herom.

Hvis omstillingen til grøn energi skal accelereres, og det skal ske på den samfundsøkonomisk mest bæredygtige måde, er der brug for, at strategisk energiplanlægning bliver en skal-opgave for kommunerne.

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING VIL VÆRE TIL FORDEL FOR AKTØRERNE PÅ ENERGIOMRÅDET En samlet strategisk energiplan udarbejdet i samarbejde med de relevante aktører på området, hvor man sammen ser på mulige scenarier og lokale planer for APRIL 2022

Strategisk energiplanlægning handler om at koordinere strategiske beslutninger om energiforbrug, energiforsyning og energieffektivisering kommunalt og tværkommunalt. Det er der brug for, fordi energiproduktionen er gået fra at være baseret på få kilder til at være et mix af flere forskellige grønne kilder, og fordi vi står over for en omfattende elektrificering af samfundet.

vedvarende energi, varmeområdet, opstilling af ladestandere, power-to-x mv. kan være til gavn for alle parter. Lige nu har kommunerne forskellige modeller for at lave strategisk energiplanlægning, hvilket kan være svært at håndtere for selskaber, der dækker mange kommuner.

Netselskaberne skal f.eks. til at udarbejde netudviklingsplaner og har brug for at kende til kommunens visioner og planer for udvikling af energiområdet for at sikre forsyningssikkerhed, og at nettet udbygges strategisk korrekt og på den samfundsøkonomisk bedste måde. Virksomheder har brug for at vide, hvor de kan placere f.eks. nye fabrikker eller data-centre i forhold til at få grøn strøm. Borgerne skal vide, om de kan komme på fjernvarmenettet eller skal have individuel opvarmning.

Hvis kommunerne får en obligatorisk opgave med at udarbejde strategisk energiplanlægning, kan der stilles overordnede krav, så planerne udarbejdes på et ensartet grundlag. Det kan gælde organisering, hvilke områder planerne skal omfatte, opdateringsfrekvens, sammenhæng til andre planer, inddragelse af eksterne aktører, tværkommunalt samarbejde mv.

TIDLIG INDDRAGELSE AF BORGERE I ARBEJDET MED EN STRATEGISK ENERGIPLAN SIKRER MINDRE MODSTAND Hver tredje dansker pegede på klima og miljø som et af de tre emner, der var afgørende for, hvor de satte deres kryds til kommunalvalget.

Kommunerne oplever og glæder sig over, at flere borgere gerne vil være med til at sætte deres præg på kommunernes klimavisioner og klimaarbejde herunder strategiske energiplaner gennem f.eks. borgerting, grønne udvalg, borgerenergifællesskaber mv. Det sikrer medejerskab og kan muligvis bidrage til at mindske modstanden mod energianlæg i landskabet.

Det er ligeledes vigtigt, at kommunerne får de rette redskaber til at understøtte arbejdet med den strategiske energiplanlægning.

Derfor er KL positive over Klimrådets anbefalinger i deres statusrapport bl.a. om en overordnet plan med udbygningen, mulighed for at opstille vindmøller i produktions- eller klimaskov, regler om en øget inddragelse, gennemsigtighed og medbestemmelse, forbedrede muligheder for økonomisk kompensation og medejerskab, samt at udnytte potentiale for tagbaserede solceller n TEKNIK & MILJØ

33

ENERGI & FORSYNING

TEKST / ANNE-METTE SCHEIBEL

Partner, Resonans

&

CASPER HENRIKSEN

Leder af TM Myndighed, Guldborgsund Kommune

SOLCELLEPARKERNES MANGE DILEMMAER Hvordan forener vi nationale mål, lokale behov og borgernes modstand?

K

an en solcellepark mere end at være symbol på landdistrikternes forpligtigelse til at bidrage til en bæredygtig energiomstilling? Kan en solcellepark faktisk tilføre værdi til et lokalområde?

34

TEKNIK & MILJØ

Det spørgsmål stillede vi os selv og kommunalpolitikerne, efter at vi oplevede et sandt boom i antallet af henvendelser om at opføre solcelleparker i Guldborgsund Kommune.

Vi har valgt at fremhæve tre

projekter, som vi havde i gang samtidig, og hvor omstændighederne betød, at alle tre projekter blev håndteret forskelligt. Det har været tydeligt, at der er behov for kommunalt lederskab til at hjælpe med styring af en proces, APRIL 2022

ENERGI & FORSYNING

Et opmærksomhedspunkt er at balancere de åbne samskabende processer med nogle konkrete billeder og konkretiseringer af, hvordan en solcellepark kan se ud. Således at holdningen til en solcellepark ikke alene bliver baseret på formodninger, følelser og forestillinger.

LANDDISTRIKTERNES NATUR OG LANDSKABER UDFORDRES AF SOLCELLEPARKER Vi ved, at mange af de mennesker, som bosætter sig i Guldborgsund Kommunes landdistrikter, er tiltrukket af naturen, stilheden - og det at kunne se helt derud, hvor landskabet smelter sammen med himlen.

Alle tre solcelleprojekter er placeret rundt om eller nær en landsby eller stationsby; 1) Vålse, 2) Nr. Alslev og 3) Grænge. De repræsenterer samtidig tre forskellige tilgange til, hvordan vi har arbejdet med planlægning, proces og dialog.

der involverer mange interesser.

Særligt kommunens rolle med at præge projektet og facilitere dialog med lodsejer og lokalområdet har vist sig ressourcekrævende, men betydningsfuld og understøttende for nye lokale samarbejder.

APRIL 2022

1. ÅBEN PROCES OG TIDLIG DIALOG ER EN STYRKE Forløbet omkring både Nr. Alslev og Vålse har været en anderledes åben proces med tidlig, undersøgende og dilemmafyldt dialog, hvilket adskiller sig fra de normale planlovsprocesser. I hverken Nørre Alslev eller Vålse er forløbet endnu kommet til den sene høringsfase, men fokus har været på at modne og forstå området sammen med lokalbefolkningen. Vålse har også været særlig, da 5 beboerforeninger skrev et fælles brev til Guldborgsund Kommune med ønske om at indgå i dialog, efter at projektidéen blev offentliggjort.

Grænge-projektet mødte modstand fra begyndelsen, da naboer gav udtryk for stor utilfredshed gennem mails, telefonopkald og underskriftindsamlinger til både administrationen og byrådet. Det var også et særligt projekt, i og med at det var placeret på den daværende borgmesters jord.

Beboerforeningen kunne ikke samle lokalområdet som én fælles stemme, så det var de enkelte borgeres individuelle engagement og modstand, som kom til at præge processen. Antallet af aktindsigtshenvendelser har været højt,

FAKTA Guldborgsund Kommune ligger i toppen på landsplan over solskinstimer samt placeret midt imellem to energiforbrugende metropoler, Hamborg og København, hvilket gør det attraktivt at investere i solenergi. Før 2019 var der ca. 28 hektar med solcelle- eller solvarme i Guldborgsund Kommune. Ved udgangen af 2019 havde vi modtaget nye projekter på tilsammen næsten 1.000 hektar.

hvilket vi tolker som en oplevelse af mistillid til processen.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at gennemsigtige, åbne og tidlige dialogprocesser er en styrke for at få talt både fordele og ulemper ved en mulig solcellepark igennem. Når en proces starter med at være præget af modstand og mistillid, kan det være svært at vende dialogen om til at være konstruktiv og konsensusorienteret.

Derfor er det centralt fra start at skabe rammerne for åbent at tale om ulemper og fordele i form af eksempelvis de mulige økonomiske gevinster for lodsejer samt de fordele, som en solcellepark kan give for biodiversiteten, dyr og drikkevand. Endelig fylder borgernes bekymringer for at få en solcellepark i deres ’baghave’ ofte meget fremfor de nationale mål om grøn omstilling.

2. BALANCEN MELLEM AT VÆRE KONKRET OG SAMTIDIG IKKE FOR STYRENDE ER SVÆR Vi har arbejdet med en svær balance mellem at være konkret og samtidig ikke for styrende i forløbet, når vi har involveret borgere, virksomheder og foreninger i lokalområderne. Det er en svær balance i en åben proces ikke at få låst borgernes ideer.

Samtidig er der en lodsejer og TEKNIK & MILJØ

35

ENERGI & FORSYNING

Vi er blevet klogere på, at vi er nødt til at være mere konkrete, når vi skal involvere lokalområder og virksomheder. Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vi ikke bliver alt for styrende, hvis vi skal være konkrete. Hvis vi er for styrende, kan vi komme til at låse borgernes ideer på forhånd, og det er en fare.

- kommunal byplanlægger

rådgiver, som har en konkret idé til, hvor solcelleparken skal placeres, og hvor stor den skal være. De har ofte en meget bestemt holdning eller er låst fast på, hvilke arealer der er i spil. Derfor kræver det kommunalt ejerskab på planlægningen og processen, for det er ved at være lyttende over for borgerne, at vi som kommune kan få andre aspekter med i planlægningen, ud over den økonomiske interesse, som lodsejeren har.

Et opmærksomhedspunkt er dermed at balancere de åbne samskabende processer med nogle konkrete billeder og konkretiseringer af, hvordan en solcellepark kan se ud. Således at holdningen til en solcellepark ikke alene bliver baseret på formodninger, følelser

Der kan være meget forskellig tradition for engagement og handlekraft i de forskellige lokalsamfund, hvilket der bør tages højde for i processen. Samtidig kan samskabelsen mellem borgere, foreninger og kommunale aktører omkring solcelledialogerne styrke det generelle sammenhold og branding af et lokalsamfunds profil.

36

TEKNIK & MILJØ

og forestillinger. Samtidig er det centralt at være opmærksom på, at lodsejer som udgangspunkt sætter rammen for, hvor meget indflydelse borgerne har på den private jord og virksomhedsdrift.

3. DEN GRØNNE OMSTILLING I HVERDAGEN HAR SKABT NYT SAMARBEJDE MELLEM LOKALE AKTØRER En del af formålet med den tidlige og inddragende dialog har været at mobilisere borgernes handlekraft og interesse for grøn omstilling. I Nr. Alslev har der været fokus på at engagere borgeren i lokale grønne omstillingsprocesser for at gøre den grønne omstilling mere konkret og nærværende. De grønne hverdagsindsatser kan dermed være en del af modningen hen mod en solcellepark. Der har i Nr. Alslev ikke været stor modstand eller folkelig interesse for at engagere sig i de grønne hverdagsprocesser, men engagementet har været drevet af nogle af de centrale foreninger i byen.

I Vålse er repræsentanter for APRIL 2022

ENERGI & FORSYNING

fredse med processen. Lodsejerens rådgiver har stået for en stor del af dialogen med naboerne. At rådgiveren har haft dialog med naboer uden om kommunen i den tidlige fase har betydet, at borgerne har stillet os mange spørgsmål, som vi reelt ikke kunne svare kvalificeret på, da spørgsmål kom fra en dialog, vi ikke var en del af. Grænge-projektet ville have haft gavn af, at kommunen spillede en meget mere aktiv rolle i begyndelsen til at facilitere dialogen.

Et opmærksomhedspunkt er, at der kan være meget forskellig tradition for engagement og handlekraft i de forskellige lokalsamfund, hvilket der bør tages højde for i processen. Samtidig kan samskabelsen mellem borgere, foreninger og kommunale aktører omkring solcelledialogerne styrke det generelle sammenhold og branding af et lokalsamfunds profil.

Det var tydeligt, at når vi havde fat i en forening som LUNA i Nr. Alslev, som selv var interesseret i noget af det samme, så kom der medvind, og de spillede mere aktivt med. Et resultat af de aktive foreningers interesse i Nr. Alslev var, at der blev nedsat to arbejdsgrupper om kløverstier og lokalhistoriske stier og en gruppe om grønne mødesteder.

- Kommunal byplanlægger

de 5 beboerforeninger kommet med idéer til vandre- og ridestier gennem solcelleparken, områder til shelterpladser og forslag til blomsterenge. Men de har samtidig kigget meget længere ud end den konkrete solcellepark, da de er optagede af, hvordan de kan arbejde for større forandringer og branding af kvaliteterne i deres APRIL 2022

område. Det betyder, at de også samarbejder med andre lokalområder og forvaltninger i kommunen, ud over den afdeling i kommunen, som er involveret i processen for solcelleparken.

I Grænge har der ikke været et samarbejde om den grønne omstilling, men i stedet har der været flere borgere, som har været util-

SAMLET SET HAR VI I DE TRE SOLCELLEPROJEKTER OPLEVET FØLGENDE DILEMMAER: • Dilemmaet om at solcelledialogen kan rumme både bekymringer og potentialer fra start, så borgere og omverden ikke for tidligt får låst sig fast på en tilgang, men der kan være plads til mange synspunkter og respektfuld dialog.

• Dilemmaet om at holde forløbet åbent til, at borgerne kan være medudviklende på f.eks. solcelleparkens rekreative tilbud med deres konkrete ideer, og samtidig ikke for hurtigt at låse sig fast på et koncept, der også skal afvente politisk godkendelse.

• Dilemmaet om at samskabelse og stærkt borgerengagement ofte skal modnes over tid, hvorfor de forskellige lokalsamfund kan have meget forskellig deltagelseskraft.

Nogle borgere samles i første omgang om modstanden mod solcelleparker, mens andre samles om at spille aktivt ind i, hvad en solcellepark kan tilbyde af rekreative formål som shelters, vandrestier, dyreliv, biodiversitet m.m. n TEKNIK & MILJØ

37

ENERGI & FORSYNING

HORSENS VISER VEJEN I DEN GRØNNE OMSTILLING

Fjernvarme Horsens er netop ved at konvertere de sidste af i alt 10.000 individuelle gaskedler til fjernvarmen samtidig med, at der etableres store fleksible varmepumper på i alt 20 MW. Det giver en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse. Dermed viser Horsens vejen for andre byer til at udnytte den fluktuerende vindenergi – som et virtuelt batteri.

TEKST / ANDERS DYRELUND

Energiplanlægger, Rambøll & NIELS BECK-LARSEN

Energiplanlægger, Rambøll

H

orsens har med sine 60.000 indbyggere hidtil været kendt for store koncerter, fængselsmuseet og Industrimuseet. Nu kan Horsens også være kendt for sin grønne omstilling og smart brug af vindenergi.

Horsens forbrugerejede fjernvarmeselskab er ved at afslutte to store bemærkelsesværdige og effektive projekter til gavn for samfundet og ikke mindst varmekunderne i Horsens. I det ene konverteres 10.000 boliger fra individuel gas og olie til fjernvarme. I det andet etableres en 15 MW fleksibel varmepumpe, der kan afkoble, når elprisen er høj.

Den nye varmepumpe, der blev indviet i december 2021, supplerer en 10 MW varmepumpe, der høster overskudsvarme fra virksomheden Hamlet. Endelig er et nyt projekt for en 5 MW varmepumpe, der udnytter overskudsvarme fra virksomheden Horsens Bioenergi, på vej.

Alternativet til disse store varmepumper ville have været 10.000 små luftbaserede varmepumper med deraf følgende belastning af elnettet og problemer med støj og brug af el i de uger, hvor der ikke er tilgængelig vedvarende strøm i el-nettet.

FREMTIDENS SMARTE EL-FORBRUGER De tre varmepumper på 20 MW i alt kan producere lige så meget varme som 7.000 små varmepumper, men på en smart og effektiv måde. De kan nemlig optimeres i forhold til de øvrige anlæg hos Fjernvarme Horsens og dermed 38

TEKNIK & MILJØ

tilpasses elprisens fluktuationer, så de kan afkoble ved høje elpriser.

Fluktuationerne skyldes varierende mængder vind- og solenergi.

Fjernvarme Horsens har i forvejen et affaldsforbrændingsanlæg, en fliskedel, et 28 MW gasfyret kraftvarmeværk og en 15 MW elke-

del, der alle i samspil med tre varmeakkumulatorer kan lagre op til 750 MWh svarende til 20 MW eller næsten 2 døgn. Fjernvarmeprisen i Horsens er noget påvirket af den øjeblikkelige energipriskrise, men den er dog mere stabil end prisen fra de individuelle anlæg.

APRIL 2022

ENERGI & FORSYNING

På figuren vises en simulering af varmeproduktionen til Fjernvarme Horsens, idet den er optimeret time for time i forhold til elprisens fluktuationer.

Det ses, hvordan den nye varmepumpe VP15 primært fortrænger træfliskedel og naturgaskedler. Det er denne fleksibilitet, som gør Fjernvarme Horsens mindre sårbar over for stigende el- og gaspriser end individuelle anlæg, der enten bruger gas eller el.

OPTIMERING AF VARMEPRODUKTIONEN I MWi alle I ALLE Optimering af varmeproduktionen i MW åretsÅRETS timer TIMER 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

FH affald1

OVhamlet

FH Affald2

OV Horsens Bioenergi

VP15

Biomasse1 30 MW

Biomasse2 15 MW

Elkedel

Biomasse3 10 MW

FH gas1

FH gas2

FH gas3

Alternativet til disse store varmepumper ville have været 10.000 små luftbaserede varmepumper med deraf følgende belastning af elnettet og problemer med støj og brug af el i de uger, hvor der ikke er tilgængelig vedvarende strøm i el-nettet

Forrest til højre ses borgmester Peter Sørensen. Ved siden af ham, projektleder i Fjernvarme Horsens, Torben Hansen. Derefter Kim Villadsen fra DME og i den blå jakke med briller: bestyrelsesformand i Fjernvarme Horsens A.m.b.a., Carsten Schrøder. Anlægget er netop startet med borgmesterens tryk på Torben Hansens iPad.

APRIL 2022

Samlet set er Fjernvarme Horsens et godt eksempel på fremtidens smarte el-forbruger, der bruger meget el, når vinden blæser, og vender el-forbrug til el-produktion i perioder med underskud af vind- og vandkraft og deraf følgende meget høje elpriser.

Set fra el-systemet ser det ud, som om der er et gigantisk el-batteri i Horsens – et virtuelt batteri.

Det virker i dag, men kunne blive endnu bedre, hvis el-distributionstarifferne gav incitament til fleksibelt elforbrug.

Tilslutningen af alle de nye kunder betyder, at de store varmepumper udnyttes effektivt i et optimalt samspil med de eksisterende anlæg. Varmepumpen, der udnytter varme fra luften, støjer naturligvis ligesom de små varmepumper, men anlægget er placeret i et industriområde, der er udlagt til formålet.

FRA SVÆR BESLUTNING TIL FULD OPBAKNING Det har været en svær beslutningsproces i den kommunale varmeplanlægning at få grønt

lys for projektet som følge af lave gaspriser. Men nu glæder de lokale ildsjæle sig over, at der er fuld opbakning fra både de kommende forbrugere og fra Folketinget.

80% af de potentielle fjernvarmekunder har allerede indgået kontrakt, og i de afsluttede etaper frem mod 2022, er 85% tilsluttet.

Flere kunder er på vej tilskyndet af de ustabile gas- og elpriser. Den ekstra kundetilslutning overstiger den prognose, Rambøll forventede i projektforslaget.

Løsningen giver de potentielle fjernvarmekunder i Horsens mulighed for at træffe et bæredygtigt valg, da tilslutning til den godkendte fjernvarme er fordelagtig for samfundet (heri indregnet CO2 omkostninger) og tillige medvirker til at sænke varmeprisen for de øvrige kunder.

Med Folketingets Klimaaftale af 22. juni 2020 er vejen nu banet for, at kommuner og fjernvarmeselskaber kan tage udbygningsplanerne op af skuffen og følge i Horsens fodspor til fordel for samfundet og de enkelte kunder n TEKNIK & MILJØ

39

ENERGI & FORSYNING

Tæt samarbejde mellem kommune og forsyning udmønter ambitiøse mål i sektorplaner Danmarks 9. største kommune har udmøntet en række ambitiøse klimamål, for eksempel et mål om at kommunen skal være klimaneutral i 2025, mål for bæredygtighed og mål for effektiv ressourceudnyttelse i en række sektorplaner, som er blevet til i et tæt samarbejde med Silkeborg Forsyning. Dette er et eksempel på det aktive ejerskab version 2.0.

TEKST / LOTTA DYBDAHL SANDSGAARD

Teknik- og miljøchef, Silkeborg Kommune & MORTEN HORSFELDT JESPERSEN

Natur- og miljøchef, Silkeborg Kommune & JENS F. BASTRUP

Adm. Direktør, Silkeborg Forsyning & THOMAS LYHNE

Partner, Nexus Konsulenterne

40

TEKNIK & MILJØ

S

ilkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning har sat et særligt fokus på et endnu bedre og styrket samarbejde. Silkeborg Kommune ejer Silkeborg Forsyning, men det betyder ikke, at tæt samarbejde er en selvfølge. Den klassiske tilgang til aktivt kommunalt ejerskab tilsiger, at ejeren skal sætte rammerne for selskabet og den overordnede strategiske retning. Selskabet skal varetage de opgaver, de er overdraget. I Silkeborg har man dog valgt at se forbi de formelle rammer og i stedet sætte opgaverne i centrum.

Dette betyder et meget tæt samarbejde mellem kommune og selskab, med respekt for de forskellige roller – deraf aktivt ejerskab 2.0.

Samarbejdet er vigtigt, da Danmarks 9. største kommune har stået over for at skulle revidere en lang række sektorplaner, samtidig med at ambitiøse klima- og miljømål skulle indfries. I sektorplanerne på bl.a. affalds-, ressource-, energi- vandforsynings- og spildevandsområdet udstikker kommunens politikere den retning, som bl.a. forsyningen skal følge i de kommende år.

Sammenfaldet med revisionen af de mange sektorplaner er en oplagt mulighed for at tænke helhedsorienteret, men opgaven rummer stor kompleksitet og kræver koordination, da der både involveres mange parter og beslutningsniveauer.

- Silkeborg Forsyning skal naturligvis arbejde tæt sammen med kommunen, også når sektorplanerne skal udvikles. Det styrkede samarbejde giver os mulighed for at give vigtige faglige og praktiske inputs, når kommunen skal sætte retningen for de fremtidige sektorplaner. Et sådant samarbejde sikrer synergi og sammenhæng på tværs af forsyning og kommune - og ikke mindst på tværs af de forskellige sektorplaner og forsyningsarter. Det gør, at vores borgere får bedre helhedsorienteret planlægning og deraf bedre løsninger, fortæller Jens Bastrup, administrerende direktør i Silkeborg Forsyning.

I samarbejdsprocessen har der været tre tværgående spor: Koordination, facilitering af politisk dialog samt styrket samarbejde og dialog mellem kommune og forsyning.

Nexus Konsulenterne har bistået med at facilitere processen.

KOORDINATION Ledelsen er foregået i en koordinationsgruppe med deltagelse af administrerende direktør for Silkeborg Forsyning Jens Bastrup, teknik- og miljøchef Lotta Sandsgaard og natur- og miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen. Gruppen har mødtes månedligt for at sikre fremdrift og løbende drøfte problemstillinger. Yderligere har en koordineret tilgang til arbejdet med sektorplanerne været med til

at sikre bl.a. realisering af synergier på tværs af sektorplaner, identifikation af uhensigtsmæssige overlap i planprocesser samt overblik over den samlede proces for de involverede.

Et centralt værktøj i koordinationsarbejdet har været at udarbejde et samlet overblik over alle sideløbende planprocesser, samt de planlagte aktiviteter. Et eksempel på dette overblik kan ses i grafikken (figur 1).

- Det samlede overblik over de sideløbende planer, har været en stor hjælp til at sikre en hensigtsmæssig planlægning. Vi har blandt andet brugt overblikket til at sikre en rettidig og koordineret inddragelse af borgere og sikre hensigtsmæssige politiske beslutningsprocesser, hvor der også har været indlagt mulighed for dialog og forventningsafstemning mellem det politiske udvalg og bestyrelsen i forsyningen, siger teknik- og miljøchef Lotta Sandsgaard.

FACILITERING AF POLITISK DIALOG Der er blevet arbejdet målrettet på at styrke den feedback og politiske retning, som planlæggerne modtager fra behandlingen i Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune. Det har været et særligt fokus at sikre drøftelse og afvejning af politiske dilemmaer til brug for en endnu tydeligere politisk retning til planarbejdet.

APRIL 2022

ENERGI & FORSYNING

- Da vi ønsker at understøtte det helhedsorienterede blik på tværs af alle de nye sektorplaner, har Teknik- og miljøafdelingen udviklet et fælles koncept for forberedelse, afvikling og opsamling på den politiske involvering i Klima- og Miljøudvalget på tværs af sektorplanerne. Det tværgående perspektiv skal i fremtiden være med til at skabe et solidt fundament for den politiske dialog, fortæller Lotta Sandsgaard.

STYRKET SAMARBEJDE OG DIALOG For den faglige ledelse for de respektive sektorplaner i Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning har det været afgørende at skabe styrket samarbejde for at kunne nå i mål med sektorplanerne til tiden.

I løbet af 2021 er der afholdt flere seminarer for alle relevante ledere og medarbejdere i kommunen og forsyningen. Seminarernes formål har været at skabe klarhed over de mange sideløbende processer, og man har i fællesskab kunnet drøfte og formulere forventninger til samarbejdet.

- Det har været givende at dele erfaringer på tværs af forsyning og kommunen, men også på tværs af de enkelte sektorplaner. Selv om planerne indholdsmæssigt er forskellige, er der alligevel

erfaringer og læringspunkter som med fordel kan deles, siger Morten Horsfeldt Jespersen, natur- og miljøchef.

Også på det øverste ledelsesniveau er der fokus på styrket dialog og samarbejde. Der er aftalt et til to årlige fælles dialogmøder mellem Klima- og Miljøudvalget og Silkeborg Forsynings bestyrelse. Møderne tager fat på aktuelle temaer, og samtidig dykkes der detaljeret ned i en eller flere af sektorplanerne, og deres implementering følges.

FREMTIDIGT SAMARBEJDE – AKTIVT EJERSKAB VERSION 2.0 Selvom det oprindelige fokus på samarbejde og koordination opstod, fordi mange sektorplaner skulle revideres samtidig, er det nu også blevet et ønske at fortsætte samarbejdet i den nye struktur.

På den måde kan de konstruktive samarbejdsrelationer og processer også bidrage positivt i implementeringen af sektorplanerne, da det i implementeringen netop er vigtigt, at der er en fælles forståelse, tilgang og opbakning.

Jens Bastrup forklarer: - Det forløb, vi har været igennem, har opbygget en tillid og gode relationer, der muliggør, at vi kan få endnu flere strategiske projekter realiseret.

FAKTA SEKTORPLANER • Affald- og Ressourceplan 2021-2026 • Varmeplan 2021-2030 • Spildevandsplan 2022-2032 • Vandforsyningsplan 2022-2032 • Indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse

TVÆRSEKTORIELLE KLIMAPLANER • Klimastrategi 2020-2030 • Klimahandleplan 2021-2022 • Strategisk energiplan • DK2020 (klimaplan)

- Vi ser på vores fælles erfaringer som en naturlig udvikling af det aktive ejerskab. Mange forsyningsselskaber blev udskilt som selvstændige selskaber for 10 år siden, og siden da har vi gjort os mange erfaringer med forskellige længder af ”armslængde”. Med et så tæt partnerskab som det, vi har opbygget i Silkeborg, er vi klar til det aktive ejerskab version 2.0, afslutter teknik- og miljøchef Lotta Sandsgaard n

OVERBLIK SEKTORPLANER Færdige sektorplaner Affalds- og ressourceplan

Varmeplan

Opstart

Opstart

20192020 2021

Sektorplaner under udarbejdelse Indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse Opstart

Vandforsyningsplan

Spildevandsplan

Offentligt høring (2.–3. kvt.)

Godkendelse af forslag til varmeplan (1. kvt.)

Igangsættelse af klimahandleplaner (1. kvt.)

Temamøde KMU (2. kvt.)

Fælles møde i Plan- og Vejudvalg, Klima- og Miljøudvalg og bestyrelsen for Silkeborg Forsyning (4. maj) – centralt renseanlæg

Offentlig høring (2.-3. kvt.)

Udarbejdelse vandforsynings-plan (2.-3. kvt)

Revision af klimaplan (2021)

Høringssvar Endelig godkendelse affaldsplan (3. kvt.)

Endelig godkendelse varmeplan (3. kvt.)

Udarbejdelse indsatsplaner (20212022)

Opstart af affaldsregulativer (4. kvt.)

2022 Godkendelse af affaldsregulativer (1.-2. kvt.)

Figur 1.

Nexus Konsulenterne| Eksempel| Februar 2022

APRIL 2022

DK 2020

Tværsektorielle planer

Opstart

Temamøde KMU (1. kvt.)

Godkendelse til Høring (2. kvt.)

Strategisk energiplan

Klimaplan

Opstart (3. kvt.)

Offentligt høring (4. kvt.)

Offentligt høring indsatsplaner (1. kvt.)

Endelig godkendelse indsatsplaner (ultimo 2022)

Endelig godkendelse vandforsyningsplan (1. kvt.)

Udarbejdelse spildevandsplan (ultimo 2021) Analyse placering nyt renseanlæg (4.-2. kvt.)

Offentligt høring og godkendelse spildevandsplan (1. kvt.)

Politisk drøftelse af plan og vision (3.-4. kvt.)

Ansøgning til DK 2020 (3. kvt.)

Godkendelse af ”Roadmap 2025” (3. kvt.)

Forslag til strategisk energiplan (4. kvt.)

Projektopstart (4. kvt.)

Igangsættelse af initiativer (1. kvt.)

Offentlig høring (1. kvt.)

Revision af ”Roadmap 2025”

Endelig godkendelse strategisk energiplan (2. kvt.)

1

TEKNIK & MILJØ

41

KYST & HAVNE

HAVNE, KOMMUNER OG ERHVERVSLIV I FÆLLES INDSATS FOR KLIMAET Flere havne bliver energihubs og centrale for den grønne omstilling i tæt samarbejde med private virksomheder og ambitiøse kommuner

K

TEKST / TINE KIRK

Direktør, Danske Havne & NETE HERSKIND

Chefkonsulent, Center for Klima og Erhverv, KL

42

TEKNIK & MILJØ

FOTOS / Danske Havne

ommunerne har de seneste år i fællesskab forpligtet sig til at anvise vejen for lokal klimaomstilling ved at planlægge, hvordan hele kommunens område kan efterleve Parisaftalens mål. Planerne skal omsættes til handling. Det er en helt central opgave for de nyvalgte kommunalbestyrelser i den kommende valgperiode. Men i samarbejdet mellem kommuner, havne og det private erhvervsliv er der allerede rigtig mange gode eksempler på, hvordan man er i fuld gang med at omsætte ambitioner til løsninger.

Løsninger som rækker langt ud over den enkelte havn og kommune. Løsninger som udvikler og skaber arbejdspladser mange steder i landet.

Fra plan til handling, hvor havne og kommuner kan etablere stærke partnerskaber med centrale private aktører i den grønne omstilling.

APRIL 2022

KYST & HAVNE

CIRKULÆR ØKONOMI I PRAKSIS Borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Birgit S. Hansen (S) tøver ikke med at kalde Frederikshavn for ”Recycling City”. Når man har stået og set på demonteringen af de to gamle Tyra-felter, der er voldsomt store, som de ligger der på Frederikshavn Havns bagland, tror man hende.

Svimlende 95 procent af de gamle boreplatforme, der skulle pilles fra hinanden, skal genbruges: metal, plastik, gummi, tekstil, glas og hvad der ellers har været på de to store, tidligere boreplatforme.

Frederikshavn Havn har indlysende været en central spiller i hele projektet, hvor platformene landede i havnen i august 2020, siden blev bragt på land og langsomt adskilt. Genbrug er en indlysende, håndgribelig og nærværende del af den grønne omstilling. Brug og smid væk er afløst af den klimavenlige cirkel: brug og genbrug.

Cirkulær økonomi er ikke længere et buzzword for en lille skare indviede, men er daglig virkelighed og god forretning i kommuner, havne og virksomheder.

OMSTILLING TIL KLIMAVENLIG ENERGI De sidste raketter fra nytårsaften var dårligt blevet fejet sammen, før havnen i Hanstholm 3. januar i år meddelte, at man i efteråret vil sætte gang i produktion af klimavenlige brændsler på havnen.

Nærmere bestemt metanol som produkt af den såkaldte Power-to-X-teknologi, der bruger grøn strøm fra vinden og vand til via elektrolyse at fremstille klimavenlige brændsler. Havnens ambition er næste år at blive Europas første CO2-neutrale fiskerihavn. Havnen udvides for at understøtte den grønne energiproduktion, og borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen (V) glæder sig over, at Hanstholm Havn har potentialet til at blive forbillede på, hvordan fiskeri og vedvarende energi kan gå i symbiose.

Dagen efter fortalte Esbjerg Havn, der er Europas største vindhavn og involveret i over 50 procent af alle europæiske havvindsprojekter, at de i samarbejde med den lokale virksomhed CS Electric A/S vil etablere verdens første APRIL 2022

nødvendigt for, at Danmark når i mål med sine meget ambitiøse, politisk vedtagne klimamål om at nedbringe CO2-udslippet med 70 procent om kun otte år.

landstrømsanlæg baseret på brint.

Anlægget forventes etableret allerede i efteråret.

HAVVIND ER STADIG DRIVEREN Havnene har længe været aktive deltagere i den grønne omstilling, især på off shore vindområdet, hvor en række havne er test-, produktions- eller installationshavne.

I Odense Havn ligger testcenteret LORC, der tester vindmøllenaceller. I Aalborg Havn stresstester BLAEST havvindmøllevinger i Danyard-værftets gamle montagehal, der er blevet forlænget for at kunne huse de stadigt længere møllevinger.

En stribe havne servicerer havvindmølleparker både i Øst- og Vestdanmark. Både store og mindre danske havne tiltrækker i disse år virksomheder, der ser fordele i at være en del af havnenes voksende industriklynger. De kan se, at det eneste hensigtsmæssige er at producere delene til havvindmøllerne på havnenes områder og udskibe dem dérfra. Flere af elementerne er allerede i dag for lange og for brede til transport på landeveje. Bl.a. er omkredsen af vindmøllevingerne ved bunden, hvor de monteres på møllen, allerede nu ofte for stor til at passere under motorvejsbroernes EU-standardhøjde på 4,3 meter.

Det kræver store arealer til de havnerelaterede aktiviteter, som kommuner og havne i fællesskab planlægger for med henblik på at kunne imødekomme virksomhedernes ønsker og behov. Som ejere af den nødvendige plads samt med adgang til både søvejen og landevejen er havnene naturlig samarbejdspart for de mange industrier involveret i den grønne omstilling.

Partnerskabet er også afgørende

POWER-TO-X KAN BLIVE DET NYE ENERGIEVENTYR I Danmark har vi muligheden for at nå vore mål, ikke mindst fordi vi både i tide har satset på vedvarende energiformer og prioriteret genbrug og har store muligheder for, at Power-to-X kan blive et nyt dansk energieventyr, blot grønt.

Aabenraa Havn har arbejdet målrettet på et P-t-X anlæg, og i januar nåede Linde Gas frem til, at en business case med grøn brint for dem er så attraktiv, at de har forhåndsreserveret 180.000 kvadratmeter af den store grund. Med dén beslutning nåede grønne brændsler på Aabenraa Havn meget nærmere.

I Vordingborg er de ved at lægge sidste hånd på en udlejningsaftale til virksomheden Arcadia eFuel ApS,

Partnerskabet er også afgørende nødvendigt for, at Danmark når i mål med sine meget ambitiøse, politisk vedtagne klimamål om at nedbringe CO2-udslippet med 70 procent om kun otte år der vil etablere verdens første anlæg af sin art for grønne brændsler til fly.

Dermed bidrager havnen og virksomheden til at realisere regeringens mål om at etablere ren grøn indenrigsflytrafik i Danmark.

Så der handles på Danske Havnes strategi fra 2020: ”Danske havne skal være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Vi er den grønne forbindelse mellem hav og vind.”

De mange gode eksempler understreger den store kommunale interesse i havnene som erhvervsområder og som drivere af den grønne omstilling.

Det er derfor vigtigt, at kommuner og havne får de rette rammer til at udvikle havne og havnenes nærområder til havnerelaterede aktiviteter og for at sikre erhvervslivet adgang til effektiv infrastruktur i alle dele af Danmark. I samarbejde mellem havne, virksomheder og kommuner. Derved kommer vi sammen et afgørende skridt videre fra plan til handling n TEKNIK & MILJØ

43

KYST & HAVNE

KLAPNING – MATERIALEFLYTNING ELLER DUMPNING AF GIFTIGT AFFALD? Klapning af havbundsmateriale har fået politikeres og miljøorganisationers opmærksomhed. I pressen og på sociale medier ses borgernes bekymring for ”dumpning af giftigt affald” på havet og havnenes bekymring vedrørende ”fortsat havnedrift og udvikling i takt med tiden”. Denne artikel sætter spot på de mange hensyn og miljøkrav, som gælder ved klapning på havet.

TEKST / CAMILLA ROSENHAGEN

Miljøkonsulent, Danske Havne

Bundmaterialet kan opdeles til forskelligt brug.

Store sten har en værdi til f.eks. kystbeskyttelse eller kunstige stenrev, som øger biodiversiteten.

Fordele ved klapning: • Er typisk den letteste og billigste måde at flytte materialet på • Er nødvendig for søtransporten og havnenes funktion • Kan være den mest miljøvenlige måde at håndtere materialet på Ulemper ved klapning: • Analysegrundlag skal være på plads, så der ikke sker utilsigtet forurening • Vandet over klap-området kan blive uklart i tiden under og lige efter klapningen • Der vil ske en mekanisk påvirkning af havbunden.

Der tager tid, før livet på bunden er genoprettet til niveauet før, og derfor bør der ikke klappes på særligt artsrige eller følsomme områder.

• Materialet nyttiggøres ikke.

DEN BEDSTE BRUG AF RÅSTOFFERNE? Den danske havbund er i dag påvirket af sandsugning og lignende udvinding af råstoffer på havet. Nogle steder er der såkaldte ”sugehuller”, som giver adskillige meters ekstra havdybde og områder med mindre liv på havbunden. Her kan det være oplagt at lægge det flyttede sand og havnebund.

For at mindske fremtidig sandsugning og gravning efter råstoffer på land bør det vurderes, om et bundmateriale kan anvendes til byggeri eller udbygninger på land.

Råstoffer er dog i dag så billige i Danmark, at det er svært at få økonomi i sådanne projekter, især hvis der skal renses. Med højere råstofpriser i fremtiden, vil vi sandsynligvis se mere genanvendelse på land af det hav- og havnebundsmateriale, som skal fjernes fra havne og sejlrender. Har havbunden et højt indhold af organisk materiale og vand, er det i dag svært at genanvende.

Foto: Frederikshavn Havn

44

K

lapning er flytning af hav- og/eller havnebund med skib fra et sted til et andet. Det er helt almindelig praksis og foregår mange gange året rundt i de danske farvande. Havstrømmene flytter også materiale naturligt, og det fører til, at nogle havne sander til, og at sandet må flyttes, for at havnen fungerer.

Nye fragtskibe bliver stadig større og har brug for større vanddybder, når de ligger til kaj. Det betyder, at havnene ønsker at modernisere og evt. udbygge kajanlæg, og i den forbindelse øge den mulige sejldybde.

Mere havbundsmateriale skal flyttes, når sejlrender og havne skal være dybere.

Ved klapning flyttes tungt materiale, og ofte mange

m3, så af hensyn til CO2 og pengepung ønskes materialet ikke flyttet længere væk end nødvendigt. Er materialet forurenet, skal det deponeres. Er materialet kun let forurenet, på linje med den havbund det flyttes til, kan det tillades, så længe der foretages analyser af materialet, og det sikres, at forureningen er under fastsatte grænseværdier. Det er på linje med jordflytning på land, som også foregår hele tiden.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

KYST & HAVNE

Fotos: Odense Havn

Havbundens dyr kravler ret hurtigt tilbage på det klappede område. Disse billeder kom med op, da Odense Havn sendte en dykker ned for at fotografere som del af en miljøanalyse i 2011.

APRIL 2022

forhold til den naturlige mængde af suspenderede materialer (partikler og fnug, der enten flyder på eller svæver i vand). Det er generelt væsentligt mindre end 1 %.

• Mængden af suspenderet sediment har indflydelse på lyset, der kan nå havbunden, og dermed også på vækst af f.eks. ålegræs. F.eks. i det nordlige Lillebælt udgør det suspenderede sediment fra fiskeri, råstofindvinding og klapning 0,413%, (Lillebælt syd – 0,017%).

Foto: Thyborøn Havn.

HVOR STOR ER PÅVIRKNINGEN? DTU Aqua, har i rapport nr. 361-2020 beskrevet analyser af påvirkningen fra bl.a. klapning på det kystnære havmiljø, og vurderer: • For gravning og losning i forbindelse med klapning og skubning af rent vandrende sand forbi havn/sejlrende(bypass) udgør de samlede udpegede arealer mellem 1-2.420 ha svarende til mellem 0,1-2,9% af arealet af de vandområder, hvor aktiviteterne er foregået.

• Det kan antages, at de arealer, der rent faktisk bliver påvirket af aktiviteterne, er mindre end de arealer, der er blevet givet tilladelse til, at disse aktiviteter ikke har potentiel væsentlig effekt for kvalitetselementerne på vandområde-niveau, om end der lokalt kan være påvirkninger.

• Andelen af sedimenter, der flyder i havvandet som følge af klapning mv., udgør en meget lille del i

MILJØHENSYNET. HVORNÅR KAN DER KLAPPES: 1) Materialet, der skal flyttes fra den nuværende Uddybningsfartøj i placering til at andet sted på havet, har prøvetagThyborøn Havn. ningsværdier under såkaldt nedre aktionsniveau, svarende til baggrundskoncentrationsværdier i danske farvande. Materialet kan evt. have enkelte sedimentprøver, som ligger en smule højere, men stadig under øvre aktionsniveau (forureningsgrænse), og stadig være vurderet som egnet til deponering på havet.

2) Klapningspladserne er miljømæssigt vurderede og fundet egnede. Den biologiske flora og fauna-tilstand skal helst vurderes til at være ringe, og påvirkningerne på vandmiljøet vurderet meget begrænsede. Afstande til kyst, væsentlige ålegræsområder og Natura 2000 områder skal helst være så store, at undersøgelserne viser, at der ikke vil ske nogen nævneværdig påvirkning, og desuden at påvirkningerne vil være kortvarige.

Ved valg af en konkret klapplads afvejes desuden forhold til sejlads- eller fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden.

Miljøstyrelsen er myndighed vedr. tilladelser til klapning og har et fagligt team, som behandler ansøgninger, vurderer miljø- og risikoforhold og giver tilladelse med vilkår til den specifikke klapning. På Miljøstyrelsens hjemmeside findes en nærmere beskrivelse af reglerne, ligesom der kan findes svar på hyppigt stillede spørgsmål, findes nyere tilladelser mv. Se mere her: Klapning på havet og nyttiggørelse | Miljøstyrelsen (mst.dk) I Danmark klappes årligt ca. 3,3 mio. m3 havbundsmateriale (baseret på data fra 2016-2018), nogle år betydeligt mere end andre. Der er en særlig proces vedr. godkendelsen af det bundmateriale, som p.t.

Kilder: Miljøstyrelsens hjemmeside, klappes ved Køge Bugt i diverse klaptilladelser og DTUforbindelse med Lynetterapporten DTU Aqua-rapport nr. holmen, da projektet Ly361-2020. netteholmen er vedtaget ved anlægslov n TEKNIK & MILJØ

45

KYST & HAVNE

Mangel på kapacitet i lystbådehavne Hvad gør vi ved den store efterspørgsel på bådpladser?

Foto: Københavns Yacht Service.

I Københavns Yacht Service ligger bådene på hylder.

Og når hallen er helt pakket i 4 etagers højde, rummer den ca.

100 både på hylder.

TEKST / TRINE LARSEN

Kommunikationsansvarlig, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID)

M

ed Corona i bagagen er interessen for naturoplevelser accelereret. Mange danskere er blevet sejlere, bådejere eller vandsportsudøvere med stor appetit for det maritime.

Og danskerne søger i stort tal havnemiljøet for den gode stemning og den rekreative værdi, der ligger i at være byens åndehul og aktivitetscenter.

Men i dag står havnene overfor en ny udfordring, for deres ventelister på faste bådpladser er vokset helt urealistisk, og interessen for en fast plads i havnen er fortsat stigende.

- Efterspørgslen på faste pladser er vokset ud af de eksisterende rammer i de danske lystbådehavne. Men vi ser det som en god mulighed for kommunerne til at hente store gevinster i at skabe endnu bedre vilkår for havnene i en kommende byudvikling, siger Jesper

ALTERNATIVE INDRETNINGSMULIGHEDER AF HAVNEBASSINET • Mere fleksible pladsstørrelser med anvendelse af flytbare y-bomme • Fleksibel agterfortøjning • Dedikerede stævne og gæstebroer, som også kan anvendes til korttidslejemål • Kreativ udnyttelse af områder med lav vanddybde eller hjørnepladser til småbåde • Flydebroer

46

TEKNIK & MILJØ

Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), og fortsætter: - Havnen repræsenterer et blomstrende foreningsliv, et knudepunkt og et samlingssted for byens borgere. Men havnen har også et stort turismepotentiale, idet mange gæstesejlere og outdoor turister netop vælger Danmark for de pragtfulde kyst- og naturoplevelser.

UDNYT MOMENTUM I BRANCHEN Den klassiske havneudvidelse er naturligvis det bedste alternativ, hvis mulighederne er til stede. Men selvom man er i gang med en udvidelse, der kan være en langsommelig proces, er der råd at hente, indtil udvidelsen står klar. Så hvad gør man indtil da?

- Der findes alternative metoder til at skabe mere plads, som kan være med til at øge kapaciteten på den korte bane. For det er jo brandærgerligt at sige ”nej” til nye kunder eller henvise dem til en venteliste, siger Jesper Højenvang.

Sammen med en række havne har FLID samlet ideer til en fleksibel indretning af havne, der ønsker at skabe ekstra plads i en periode med stor efterspørgsel.

- Der findes ingen standardløsninger, men der kan være muligheder at hente ved at se på andre havnes gode ideer. Det bedste er dog at se på havnens eget potentiale med de kreative briller på og på den måde få nye perspektiver på de fordele, man har lokalt, slutter Jesper Højenvang.

LÆG BÅDENE PÅ HYLDER På Refshaleøen på Amager har Københavns Yacht Service siden 2011 tilbudt bådejere at opbevare de mindre både i en hal. Her oplever man en stigende efterspørgsel og har i dag mellem 50-100 på venteliste. Ved at udvide havnens kapacitet gik man fra 120 til knap 400 bådpladser, da havnen satte hylder op i hallen og på friarealet. Et koncept, der kan sikre plads til mange både, hvis det udbredes til andre havne.

Der er en række fordele forbundet med opbevaring af småbåde og daycruisere i en hal. Udover at havnen får en ekstra indtægt ved at rumme flere både, frigiver det plads til flere af de større både. Båden er bedre beskyttet mod hærværk og tyveri, derudover er der mindre slid og tæring på båden. Ulemperne er at opførelsen af en ny hal kan være forbundet med udfordringer på pladsarealet, eller tilladelser til opførelse. Men måske findes der allerede en lagerbygning på havnens arealer, eller tænk over, om hylderne kunne opføres udendørs på en del af havnens vinterplads?

FLEKSIBEL AGTERFORTØJNING I Hornbæk Havn har man skabt fleksible pladser med APRIL 2022

KYST & HAVNE

Efterspørgslen på en fast plads i havnen er vokset ud af de eksisterende rammer i de danske lystbådehavne. Men det kan være kommunernes mulighed for at hente store gevinster i at skabe endnu bedre vilkår for havnene i en kommende byudvikling

Foto: Greve Marina (modelfoto).

Jesper Højenvang, Direktør, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

Foto: Dan Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard.

agterfortøjning i form af høje hækbøjer. De er placeret langs ydermolen og fungerer som kombinerede gæste- og stævnepladser. Bøjerne giver en stor fleksibilitet, og løsningen viser sit værd især om sommeren, hvor pladserne er dedikeret til havnens mange sommergæster.

Hækbøjerne kan tilpasses både større og mindre gæstebåde, og dermed udnyttes pladsen optimalt.

De blev anlagt for en række år tilbage i forbindelse med et stort sejlsportsstævne. Herved blev der

mulighed for at indrette bassinerne til mange ens både, og derudover kunne de ligge adskilt fra de øvrige både i havnen.

FAST PLADS, MEN PÅ LAND? Flere havne har taget fat i ideen om en ”op og i” service. Det er

en skræddersyet ordning for de bådejere, der kun sejler få gange på en sæson. Når bådejeren vil på vandet, kan havnen sørge for at søsætte båden og igen tage den på land efter endt sejlads. Dermed undgår bådejeren at optage vandplads og kan frigøre bådpladser i havnen n

Mange bådejere får ikke sejlet så meget gennem sæsonen.

Det betyder, at en del både optager vandplads, mere eller mindre som ren parkering.

Hvis man nu tilbød denne gruppe en fast plads på land i stedet og et antal gratis op- og isætninger, kunne der frigøres bådpladser til nogle af de mange nye sejlere, der står på venteliste.

Hækbøjer kan give fleksibilitet, i de havne, hvor der eksempelvis er mange sommergæster i havnen.

APRIL 2022

TEKNIK & MILJØ

47

KYST & HAVNE

KLIMATILPASNING VED DANSKE KYSTER – FRA SPRINT TIL MARATON

Erfaringer fra 8 kommuner, der har fået Realdania-midler til kystbeskyttelsesprojekter, peger på behov for at anvende længere tidshorisonter og en systematisk videndeling.

Foto: Katrina Wiberg

Aarhus havn.

TEKST / ANNE KIRSTEN FREDERIKSEN

Kommunikationspartner, DTU FORSKNINGSFORFATTERE/ ROLAND LÖWE

DTU

KATRINA WIBERG

Arkitektskolen Aarhus

KARSTEN ARNBJERG-NIELSEN

DTU

GERTRUD JØRGENSEN

KU

ANNA ASLAUG LUND

KU

OLE FRYD

KU

48

TEKNIK & MILJØ

V

i har vidst det længe, og hver gang en ny storm rammer de danske kyster, bliver vi mindet om risikoen for oversvømmelse i de mest udsatte dele af landet.

Realdania har iværksat projektet ”Byerne og det stigende havvand”, hvori otte kommuner i første omgang har fået tilskud til at gennemføre pilotprojekter, der omfatter nye tilgange til kystbeskyttelsesopgaven. Det er otte meget forskellige projekter, som både gennemføres i kommuner, der har arbejdet med problematikken i mange år, og i kommuner, der netop er startet.

En del af projektet har været, at forskere fra både Arkitektskolen Aarhus, DTU og Københavns Universitet har besøgt og interviewet de ansvarlige i kommunerne, typisk planlæggere og folk fra miljøafdelingen og nogle steder også en havnechef eller stadsarki-

tekt. Det har givet os et øjebliksbillede af, hvordan der arbejdes med at klimatilpasse kysten i en række danske kommuner, som vi i det følgende kort vil skitsere de vigtigste observationer fra.

EN LANGSIGTET INDSATS, DER SKAL STARTE NU Et af de vigtige resultater fra vores besøg i de otte kommuner er en tydelig indikation af, hvor vigtigt det er at prioritere og få startet selve diskussionen om byens udvikling langs kysten.

Klimatilpasning af kyster er en langsigtet indsats. En indsats der kræver tid og tålmodighed, og som vi derfor også indledningsvist sammenligner med et maraton. Ofte bliver oversvømmelser startskuddet til en sprint, hvor automatreaktionen er, at det kun kan gå for langsomt med at få lavet kystsikring. Men man bør skynde sig langsomt, og der skal være afsat ressourcer til det.

Det er ikke mindst den nødvendige inddragelse af alle relevante interessenter, der er både omfat-

TRE GODE RÅD 1. Kom i gang med arbejdet hurtigst muligt og erkend, at ting tager tid.

2. Start med de overordnede analyser, herunder af forskellige løsninger over tid, og læg jer ikke fast på en løsning for tidligt 3. Deltag i opbygningen af et vidensnetværk.

APRIL 2022

KYST & HAVNE

Illustration: Katrina Wiberg

tende og tidskrævende – jævnfør erfaringerne fra de kommuner, der har arbejdet med området de sidste 10 år eller mere. Det handler både om at få identificeret grupperne – borgere, politikere, ejendomsudviklere, investorer med flere- og klæde dem på til at forstå de langsigtede udfordringer, så de kan bidrage til overvejelser og beslutninger. Planer, der udvikles i hast, kan hurtigt vise sig at være ikke-realiserbare.

PLANLÆGNING FØR BIDRAG FRA ARKITEKTER OG INGENIØRER Planlægning og løsninger er to nøgleord i projekterne. Mens kommunerne generelt opnår en imponerende innovationshøjde, bliver der nogle gange også hoppet meget hurtigt til løsningerne. Det sker uden først at have brugt tid på den helt overordnede planlægning og undersøgelse af, hvordan løsninger vil virke inden for forskellige tidshorisonter og med forskellige udviklinger i havstigning. Særligt når det angår udvikling i havneområder, er det let at hoppe direkte til løsninger, og her er man i nogle tilfælde måske også inspireret af København og Aarhus og den store udvikling, deres havneområder har gennemgået i de senere år.

Men de fleste danske kommuner har ikke de samme vilkår og ressourcer som storbyerne. Nogle steder kommer man derfor til at låse sig fast på en beslutning om, at der skal byudvikles på havneområdet. Her forventer man at kunne sælge attraktive boliger og tiltrække nye borgere, ligesom man måske flytter kulturinstitutioner ned til havneområdet.

Når den beslutning først er taget, har man som kommune låst sig fast på en løsning, som er svær at ændre. Derfor kommer overvejelserne til at dreje sig om, hvordan man kan sikre det nye område og dets værdier mod oversvømmelse. Det kan være med et dige eller ligefrem en sluse, der ofte er en meget dyr løsning, særligt for de mindre kystbyer med et mindre skattegrundlag. Samtidig bruger man mange penge på at få rådgivere til at udregne højderne på diger, der måske slet ikke er relevante, hvis byen udvikles anderledes.

Hvis man i stedet indleder arbejdet med en overordnet analyAPRIL 2022

se, der tager udgangspunkt i den topografiske placering af byen og de muligheder, det giver, kan det

måske åbne for andre mulige løsninger. I mindre havnebyer ligger der ofte et potentiale i at dyrke det

PROJEKTET BYERNE OG DET STIGENDE HAVVAND I partnerskab med Miljøministeriet støtter Realdania en række projekter med nytænkende bud på løsninger, der kan forene behovet for beskyttelse mod havvand med behovet for at sikre byer, som er gode at bo og leve i.

I FØRSTE RUNDE HAR FØLGENDE KOMMUNER VÆRET EN DEL AF PROJEKTET: Hvidovre og Københavns Kommune Dragør Kommune Vejle Kommune

Figur 2. Udvikling af kystbyer kan følge flere spor, der kan kombineres på tværs.

Beskyttelse ved etablering af fysisk infrastruktur; risikoreduktion gennem lokale fysiske og sociale tilpasninger; tilbagetrækning af bebyggelse og fravigelsen af nybyggeri i oversvømmelsesudsatte områder.

Løsningerne er svar på såvel stormflodshændelser som løbende havvandsstigninger.

Assens Kommune Hedensted Kommune Middelfart Kommune Randers Kommune Aabenraa Kommune https://realdania.dk/projekter/byerne-og-det-stigende-havvand Vi har besøgt de deltagende kommuner i perioden fra september 2020 til september 2021.

TEKNIK & MILJØ

49

Illustration: Katrina Wiberg (2019).

KYST & HAVNE

FORSKNINGSFORFATTERNE: Katrina Wiberg er lektor på Arkitektskolen Aarhus.

Roland Löwe og Karsten Arnbjerg-Nielsen er hhv. lektor og professor på DTU Miljø.

Anna Aslaug Lund, Ole Fryd og Gertrud Jørgensen er hhv. adjunkt, lektor og professor på Københavns Universitet.

Alle forfattere indgår i forskningsprojektet om Byerne og det stigende havvand.

tede planlægning tages sjældent med i betragtning, men den vil i højere grad skabe mulighed for at klimatilpasningen tænkes sammen med andre værdier såsom kulturarv, byliv, dyreliv, turisme osv.

Figur 3. Oversigt over de otte pilotprojekter, der indgår i første runde af Realdanias kampagne om Byerne og det stigende havvand. Alle projekter er besøgt af et forskerhold fra Arkitektskolen Aarhus, DTU og Københavns Universitet.

stedsspecifikke, som netop adskiller sig fra storbyerne. Hvis byerne skal findes om 200 år, er der brug for at tænke i nye baner - måske en gradvis udvikling af byen hen mod højere beliggende arealer, eller anvendelse af naturbaserede løsninger, der samtidig fremmer biodiversitet og rekreative kvaliteter.

En sidste, væsentlig pointe handler om tidshorisonten i opga50

TEKNIK & MILJØ

ven. Nogle kommuner har mest fokus på at sikre kysten mod stormfloder her og nu. Men der ligger også et perspektiv i, at havet stiger langsomt over mange årtier. Det kan give mulighed for at reducere risikoen ved hjælp af langsigtet byplanlægning i stedet for sikring her og nu - havneområder kunne f.eks. byudvikles med hjemfaldspligt om 50 år. Denne mere langsig-

VIDEN BØR DELES NATIONALT Afslutningsvist vil vi nævne en af de vigtigste pointer fra besøgene i de otte kommuner, nemlig behovet for at kunne trække på opdateret viden. Klimatilpasning af kyster er en kompleks opgave, der bl.a. kræver teknisk, arkitektonisk og juridisk ekspertise, som ofte ikke er tilgængelig i den enkelte kommune.

Det er desværre heller ikke en type af hjælp, som nogle af de sædvanlige aktører umiddelbart har ’på hylderne’. Ofte bliver der spurgt efter en teknisk løsning, som konsulenter gerne vil levere, mens der reelt er behov for en mere langsigtet relationsopbygning og vidensudveksling om mulighederne for helhedsorienteret udvikling.

Det er derfor nyttigt med netværk, hvor de ansvarlige i kommunerne har mulighed for at trække på hinandens erfaringer, og hvor der er mulighed for at inddrage ekspertise fra universiteter og rådgivere. Innovationsnetværk, der kan udvikle de gode og helstøbte løsninger, som vi i den grad får brug for i fremtiden. Kommunerne har ikke uanede ressourcer til at løfte opgaven med kystudvikling.

Videndeling og samarbejde på tværs er derfor afgørende n APRIL 2022

KYST & HAVNE

Skal din strand også holdes ren af frivillige?

29.000 Havmiljøvogtere samler hvert år 400 tons affald på de danske kyster SKAL DU HAVE EN DISPENSER MED AFFALDSPOSER PÅ DIN STRAND? SÅDAN GØR DU: 1. Kontakt Birgitte Søby Vagnholm, ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen, på info@ havmiljovogter.dk 2. I får vejledning til, hvilke tilladelser der skal være på plads for, at dispenseren skal sættes op, og I aftaler indkøb af dispenser (ca. DKK 12.000) 3. Havmiljøvogterne sørger for at finde en frivillig, der vil passe jeres dispenser og fylde den med affaldsposer

”Frivilligheden er en utrolig ressource, som det er meget nemt for kommunerne at gøre brug af – og den indledende udgift er meget lille”, Birgitte Søby Vagnholm, ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen

TEKST / TRINE LARSEN

Kommunikationsansvarlig, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

S

iden 2006 har Forsvarets Søværnskommando ledet indsatsen Havmiljøvogterne, hvor 29.000 frivillige spotter olie i havet og samler affald på de danske kyster. Den eneste udgift for kommunen, der støtter Havmiljøvogternes indsats, er en dispenser til affaldsposer, derfra er der kun rene fordele.

ET ENKELT KONCEPT Da Søværnet i 2006 startede Havmiljøvogterne, var det for at få hjælp fra lystsejlere til at spotte olieudslip i de danske farvande. Siden er olieudslip reduceret kraftigt, og Havmiljøvogterkampagnen udvidede sit fokus til at omfatte de danske kyster.

Konceptet er enkelt: Rundt omkring i landet er der indtil nu stillet 35 dispensere op på kysterne. I dispenserne er der såkaldte ”havfaldsposer”, som man nemt kan trække ud og tage med sig på gåturen hen ad kysten. Posen kan man så fylde med det affald, man kommer forbi. Det er frivillige Havmiljøvogtere, der passer dispenserne og fylder dem med poser, når de er tomme. Dermed er den eneste udgift for den enkelte kommune prisen for en dispenser. ”GØR BRUG AF DE FRIVILLIGE” Birgitte Søby Vagnholm er ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen og holder til dagligt til i Forsvarets Søværnskommando i Karup. Hun er imponeret over den ildhu, frivillige borgere lægger for dagen på de danske kyster.

- Hvert år samles der 400 tons affald ind af frivillige på de danske kyster, og vores dispensere passes kun af frivillige. Frivilligheden er en utrolig ressource, som det er meget nemt for kommunerne at gøre brug af – og den indledende udgift er meget lille, siger hun.

APRIL 2022

4. Dispenseren sættes op på den valgte lokation, og det frivillige arbejde kan gå i gang

Blandt de frivillige er borgere, men også Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) er involveret via 290 havne over hele landet, der fungerer som kontaktpunkt for de frivillige affaldssamlere.

BLIV EN HAVMILJØVOGTER-KOMMUNE Det er enkelt at få opsat en eller flere dispensere på din kommunes kyststrækning. Kontakt Birgitte Søby Vagnholm på info@havmiljovogter.dk og hør mere n

Birgitte Søby Vagnholm er ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen hos Søværnet og er kontaktpunkt for alle henvendelser. Hun sikrer, at dispenserne opsættes og løbende fyldes med affaldsposer efter behov, det sørger en af de frivillige dispenserpassere for. En dispenser kan købes for ca. 12.000 kr.

TEKNIK & MILJØ

51

KLIMATILPASNING

KLIMATILPASNING – FRA PLAN TIL HANDLING Klima fylder meget i det lokalpolitiske landskab, og klimatilpasning er et væsentligt og helt nødvendigt ben i realisering af den klimarobuste kommune.

TEKST / HJALTE NORDMAN BIE

Chefkonsulent og teamleder, Center for Klima og Erhverv, KL

N

æsten alle kommuner er med i DK2020, hvor de udarbejder klimatilpasningsplaner som led i DK2020-indsatsen. Ofte vil den gode planlægning forudsætte, at der samarbejdes på tværs af faggrupper i kommunen og med samarbejdspartnere uden for kommunen, der hvor indsatser kræver samspil med spildevandsselskaberne, borgerne og lodsejerne. Vand kender som bekendt ikke kommunegrænser, og flere steder betyder det også, at kommuner skal samarbejde med hinanden, f.eks. langs en kyststrækning eller en oversvømmelsestruet å.

Et vigtigt element at have fokus på er overgangen fra at opstille mål og udarbejde planer til at igangsætte og gennemføre klimatilpasning. Det handler om, at rammerne og reglerne er på plads, at de rette værktøjer er tilgængelige, at samarbejder etableres, at finansiering er mulig og ikke mindst, at de smarte løsninger vælges.

DK2020, KLIMATILPASNINGSPLANER OG KL’S DIGITALISERINGSPROJEKT Omtalen af DK2020 er ofte fokuseret på CO2-reduktion, men klimatilpasning er faktisk en lige så væsentlig del af DK2020 og den klimarobuste kommune. Rundt omkring er der i disse måneder fuld gang i udarbejdelsen af lokale DK2020-klimatilpasningsplaner.

52

TEKNIK & MILJØ

Klimatilpasningsplanerne skal forholde sig til alt vand, og der skal opstilles mål og milepæle på baggrund af klimakonsekvensvurdering, som bl.a. forholder sig til konsekvenserne af klimaforandringerne for borgerne og afgørende infrastruktur, herunder forsyningsselskaber, hospitaler m.v.

KL har igangsat et digitaliseringsprojekt om klimatilpasning, der skal understøtte kommunernes brug af data, samarbejde om viden og værktøjer, samt implementere fælles data i forvaltningerne. I 2022 prioriteres at bidrage til tværkommunalt samarbejde med henblik på at sikre sammenhæng i beskyttelsesniveauerne mellem kommunernes klimatilpasningsplaner. Derudover serviceres DK2020-kommunerne med vejledning og viden. Læs mere om projekt og aktiviteter, herunder seminarer og møder, på KL’s hjemmeside.

DE GODE LØSNINGER ER OFTE DEM, DER LØSER FLERE TING Kommunerne står med udfordringer i forhold til højtstående grundvand, oversvømmelser fra vandløb, hav og skybrud. Det kan blive dyrt for borgere, virksomheder og kommunen selv. Derfor er det en fordel at satse på smarte løsninger, der både løser udfordringerne med for meget vand, og samtidig giver bedre byer, eller mere natur og biodiversitet, flere rekreative områder og måske binding af kulstof i jorden.

Der er mange spændende eksempler på, hvordan der lokalt er realiseret klimatilpasning, der ikke alene håndterer ekstra vand, men som også giver merværdi på anden vis. I halen på det store skybrud i 2011, hvor mange oplevede store oversvømmelser og skader, har kommunerne arbejdet med og arbejder fortsat med at forbedre byrummene, opmagasinering og forsinkelse af regnvand, forbedret afledning osv.

VÆRKTØJ TIL PRIORITERING AF INDSATSEN – SKADESØKONOMI Når der skal prioriteres mellem flere mulige løsninger, samt ikke mindst vurderes om der skal sættes ind med ofte dyre klimatilpasningsløsninger eller ej, er det vigtigt at kunne vurdere eventuelle skadesomkostninger.

Hvad koster det at beskytte et område eller tilpasse et område sat i forhold til ikke at gøre noget, og så tage de udgifter, der vil komme ved oversvømmelse – hvad

Klimatilpasning er en opgave, der kræver indsatser på en række områder, hvor kommunerne enten er myndighed, er ejer eller opstiller rammer for indsatsen.

APRIL 2022

KLIMATILPASNING

enten det er regnvand, stormflod, stigende havvand, kysterosion eller lignende.

Her i februar blev der lanceret et nyt modelværktøj til beregninger af omkostninger ved oversvømmelser. Værktøjet er udviklet i et DK2020-samarbejde mellem de fynske kommuner, GeoFyn, DTU, LNH Water, AestasGIS og KL. Der kan beregnes økonomisk tab på bl.a. bygninger, mennesker og helbred, transport og rekreative områder. Der kan desuden lægges forskellige prioriteter ind, f.eks. om samfundskritisk infrastruktur. Værktøjet, der er tilgængeligt som open source, giver kommuner mulighed for at vurdere og prioritere, hvor det giver mest mening at sætte ind.

Værktøjet opfylder et behov i DK2020-planlægningen, som ikke har været dækket indtil nu.

KOMMUNERNE ER DET CENTRALE OMDREJNINGSPUNKT I KLIMATILPASNING Klimatilpasning er en opgave, der kræver indsatser på en række områder, hvor kommunerne enten er myndighed, er ejer eller opstiller rammer for indsatsen. Kommunerne udarbejder løbende et ret omfattende plangrundlag, kommunerne er myndighed for det meste vand, og kommunerne er lodsejere og ejere af infrastruktur, anlæg og spildevandsselskaber.

Der bliver planlagt på kryds og tværs og opstillet rammer og mål. Der bliver tilsvarende realiseret mange konkrete projekter og indsatser. Når nogle projekter desværre stadig strander, er det oftest på grund af manglende finansiering. Det er de berørte parter, der får nytte af et konkret projekt, der skal betale, og prisen kan enten blive for høj, eller uenigheden kan strande på fordelingen af regningen. Andre projekter strander undervejs på grund af barrierer i lovgivningen, herunder manglende hjemler. Der er derfor behov for, at finansiering af de nødvendige indsatser sikres, og for en sammenhængende lovgivning.

DEN NATIONALE KLIMATILPASNINGSPLAN Det er derfor også KL’s forventning, at den kommende nationale klimatilpasningsplan giver øgede muligheder og handlerum for at få klimatilpasningen op i gear. Foruden at sætte spot på finansieringsudfordringen samt manglende sammenhæng i regelgrundlaget, har KL bl.a. skubbet på for, at der kommer nye regler for håndtering af højtstående grundvand. Forhåbningen er her, at kommunerne sammen med spildevandsforsyningsselskaberne får mulighed for at bistå borgerne i eksisterende byområder med at bortlede terrænnært grundvand.

For at understrege at det haster med den nationale klimatilpasningsplan, har KL sammen med DI og DANVA i starten af februar udsendt fælles udspil om, hvad der skal til for at få klimatilpasningen op i gear.

KL foreslår sammen med de to andre organisationer, at der etableres en national klimatilpasningsfond, som får et årligt indskud på 800 millioner kroner, så komplicerede og omkostningstunge projekter bliver gennemført. Derudover efterspørger vi en sammenhængende regulering, sådan at regnvand, havvand og grundvand bedre kan tænkes sammen i helhedsløsninger. Endelig efterspørger KL, DI og DANVA, at det tværkommunale samarbejde styrkes og gøres forpligtende med udgangspunkt i erfaringerne fra de gode frivillige samarbejder, som allerede eksisterer. Vi er enige om, at der ikke er brug for ekstra administrative APRIL 2022

KL foreslår sammen med de to andre organisationer, at der etableres en national klimatilpasningsfond, som får et årligt indskud på 800 millioner kroner, så komplicerede og omkostningstunge projekter bliver gennemført lag, da det ikke vil løse de udfordringer, vi står overfor, men blot skabe yderligere bøvl.

Havvandet stiger, øget nedbør, hyppigere storme og stigende grundvandsspejl gør, at det er alle dele af Danmark, der potentielt bliver ramt. Kommunerne har arbejdet med klimatilpasning i mange år og anviser en videre ambitiøs vej gennem DK2020-klimahandleplanerne. Nu håber vi blot, at den kommende nationale klimatilpasningsplan følger videre i det ambitiøse spor og muliggør, at vi som samfund kan få tilpasningen til klimaforandringerne op i et endnu højere gear n

TEKNIK & MILJØ

53

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

KLAR, PARAT...

LADESTANDERSTART! Lovgivningen har været længe undervejs, og kommunerne har lige så længe været klar til at sætte i gang. Nu ser det endelig ud til, at det lykkes. For per 1. april 2022 har kommunerne nemlig fået helt nye muligheder, når det kommer til opsætning af ladestandere til elbiler.

TEKST / JULIE LETH

Chefkonsulent, Center for Klima og Erhverv, KL

B

ilen er i mange landsdele stadig den mest oplagte transportform. Derfor har KL fokus på, at de, der fortsat vælger bilen, kan transportere sig på en mere klimavenlig måde. Men forudsætningen for flere grønne biler er, at der er offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til elbiler på tværs af landet.

Kommunerne har frem til nu ikke haft hjemmel i lovgivningen til at handle på dét punkt. KL har derfor

gennem det sidste år haft fokus på at sikre, at Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport (AFI-loven) skulle lande rigtigt.

AFI-LOVEN GIVER KOMMUNERNE NYE MULIGHEDER Når AFI-loven træder i kraft til april, får kommunerne lov til aktivt at udbrede ladestandere på offentlige arealer. KL har i interessevaretagelsen lagt vægt på, at:

Lovhjemlen er heldigvis snart på plads, men kommunerne står som følge heraf over for nye og udvidede opgaver med planlægning, udbud og godkendelse af etablering af ladeinfrastruktur til elbiler.

54

TEKNIK & MILJØ

– kommunerne skal have mulighed for at lave udbud og opsætte ladestandere til brug for alle borgere – der skal oprettes en statslig puljeordning, så opsætning af ladeinfrastruktur bliver attraktivt i hele landet – kommunerne skal have mulighed for at medfinansiere ladeinfrastruktur – kommunerne skal have ret til at stille ladefaciliteter til rådighed for ansatte og gæster – kommunerne skal sikres en smidig proces for udbud og planlægning – der skal oprettes et nationalt videncenter Samlet set er der lyttet til vores ønsker, og kommunerne får med den nye lovgivning blandt andet mulighed for at lave udbud og medfinansiere udrulningen af ladestandere. Derudover har vi med et ændringsforslag fået tilføjet til loven, at kommunerne skal have mulighed for at tilbyde opladningsmuligheder til deres ansatte og gæster. Det giver god mening, fordi kommunerne samlet set er Danmarks største arbejdsplads. Samtidig vil opladningsmuligheder på arbejdspladserne være med til at reducere behovet for ladestandere i byrummet, hvor der i forvejen er kamp om pladsen.

UHENSIGTSMÆSSIGT HVIS KOMMUNERNE SKAL OPFINDE DEN DYBE TALLERKEN 98 GANGE Lovhjemlen er heldigvis snart på plads, men kommunerne står som følge heraf over for nye og udvidede opgaver med planlægning, udbud og godkendelse af etablering af ladeinfrastruktur til elbiler.

For at komme godt fra start og undgå at kommunerne skal opfinde den dybe tallerken 98 gange, har APRIL 2022

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

KL efterspurgt en national indsats, der kan være med til at sikre viden og rådgivning til kommunerne. KL står ikke alene med den opfordring, og flere aktører, herunder blandt andre Bilkommissionen, har opfordret regeringen til at oprette et nationalt videncenter for ladeinfrastruktur.

ringsbeslutninger. Derfor er vi i KL rigtig glade for at se, at der er så stor opbakning blandt aktørerne til at understøtte kommunernes arbejde.

Selvom der i første omgang ikke følger nationale midler med til videncentret, håber vi naturligvis, at det vil ændre sig, når regeringen ser værdien af det.

VIDENCENTER FOR LADEINFRASTRUKTUR TIL ELBILER I KL mener vi ikke, at kommunerne er tjent med at vente længere, og derfor har vi sammen med KTC og 15 øvrige aktører valgt at indgå i et samarbejde, der kan lægge kimen til et nationalt videncenter.

De øvrige aktører er: BL – Danmarks Almene Boliger, CONCITO, Danske Regioner, Dansk e-Mobilitet, Dansk Erhverv, De Danske Bilimportører, DI, Drivkraft Danmark, DTU, Elbilforeningen FDEL, FDM, KPMG, Poul Schmith/Kammeradvokaten, Region Hovedstaden / Copenhagen Electric og Rådet for Grøn Omstilling.

Opgaven med at etablere en effektiv landsdækkende ladeinfrastruktur er underlagt så mange usikre faktorer, at der vil være et konstant behov for ny og opdateret viden, der kan danne grundlag for investe-

FORMÅLET ER, AT VIDENCENTRET SKAL BIDRAGE TIL: - at kommunerne kommer bedst muligt fra start, når lovgivningen træder i kraft - udarbejdelse af konkrete værktøjer, som for eksempel fællesskabeloner for udbud og kontrakter på offentlige arealer - at kommunerne har adgang til viden og rådgivning - at understøtte en effektiv og hurtig udrulning af ladestandere til elbiler i hele landet - at minimere fejl- og overinvesteringer - at samle kommunerne og sikre videndeling på tværs

APRIL 2022

AKTØRERNE VIL HVER ISÆR BIDRAGE MED FORSKELLIGE TILTAG, DER UNDERSTØTTER KOMMUNERNES ARBEJDE Som en del af videncentret stiller

KTC blandt andet deres digitale netværk ’KTC Netværk for Elladestandere’ gratis til rådighed. Kommunerne opfordres til at skrive ind med spørgsmål og overvejelser omkring kommunal udrulning af ladestandere, og aktørerne vil alle bidrage med at få besvaret så mange af spørgsmålene som muligt.

KL afholder i foråret en webinarrække, som dykker ned i den kommende lovgivning samt den statslige pulje, kommunerne kan søge om tilskud fra. Her vil blandt andet Poul Schmith/Kammeradvokaten bidrage med oplæg. Samtidig har KL, FDM og Elbilforeningen FDEL netop udarbejdet information til kommunerne om regler og muligheder vedrørende lade- og parkeringspladser.

Derudover vil Copenhagen Electric i Region Hovedstaden via partnerskabet Elbilviden.dk bidrage med webinarer, guides og mange andre værktøjer, der retter sig mod kommuner, virksomheder og borgere.

Læs mere om videncentret og de forskellige tiltag, som annonceres løbende, her: Videncenter for ladeinfrastruktur (kl.dk) n

TEKNIK & MILJØ

55

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

ELBILER GIVER STORE UDFORDRINGER PÅ RÅDHUSENE Allerede nu volder væksten i elbiler kvaler på mange rådhuse, og med en ambition om op imod en million grønne biler i 2030 vil udfordringerne vokse, vurderer eksperter.

Teknik & Miljø har i denne artikel undersøgt barrierer for at fremme elbilerne og har samlet gode råd til politikere og tekniske forvaltninger, der vil bane vej for klimavenlige køretøjer.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

56

TEKNIK & MILJØ

S

om led i Danmarks grønne omstilling skal biler drevet af benzin eller diesel helst sendes på pension og erstattes af elbiler – gerne en million i 2030, altså om blot syv-otte år, hvis det står til Folketinget. Dén ambition udløser imidlertid store udfordringer i landets kommuner både lige nu og især på lidt længere sigt, mener tre eksperter.

Helt overordnet har kommunerne to opgaver – de skal dels bidrage til, at danskere kan oplade elbil ved deres bopæl eller tæt på, dels at elbiler kan lades op f.eks. på det lokale torv og ved turistattraktioner.

Hjemmeopladning har 68 pct. af danskerne adgang til ifølge en rapport fra 2019 fra DTU og Dansk Elbil Alliance (i dag Dansk e-Mobilitet), typisk fordi de bor i parcelhus.

20 pct. bor i og parkerer ved fælles bebyggelser, som tilhører en udlejer, et boligselskab, en andelsforening eller en ejerforening, og her kan der i et vist omfang etableres ladepladser. Tilbage er en restgruppe på 12 pct. af danskerne, som må benytte såkaldt gadeparkering – de bor ofte i ældre ejendomme, hvor der ikke er udlagt parkeringspladser.

- Kommunernes største opgave er at sikre opladning til gruppen på de 12 pct., og den andel varierer meget fra kommune til kommune, på Frederiksberg er den måske på 50 procent. Restgruppen eksisterer også i en del mindre byer med ældre etageejendomme, som er bygget før, der kom krav om p-pladser, siger projektleder Carsten Krogh Jensen fra Cowi.

Han er medforfatter af notatet ”Kommunal strategi for ladeinfrastruktur”, som rådgiverkoncernen udarbejdede i efteråret 2020 til det grønne Gate 21-partnerskab.

ØKONOMISK UDFORDRING Carsten Krogh Jensen tilføjer, at kommunerne typisk ejer de gadearealer, som skal i brug for at sikre ladepladser. Den aktuelle pris anslår Cowi til 55.00075.000 kr. for en 22 kW destinationslader med stik til to biler. Den samlede investering afhænger også af de lokale muligheder for at blive koblet på elnettet.

Lovgivningen har ifølge KL hidtil udgjort en barriere

APRIL 2022

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Der vil stadig være brug for plads til mange almindelige biler – går det, som politikerne håber på, så har vi en million elbiler i 2030, men der vil være 2,3 millioner konventionelle biler - Carsten Krogh Jensen, Cowi

for at sikre ladestandere over hele landet. De pladser, som ventes at få mange brugere og dermed at give pæne indtægter, vil kommercielle virksomheder – normalt E-on og Clever – gerne byde på at etablere og drive. Det vil til gengæld medføre en geografisk skævhed uden ladepladser i særligt de tyndt befolkede områder.

- Vi er derfor meget tilfredse med, at der er blevet lyttet til vores høringssvar, så kommunerne med den nye lovgivning får lov til at medfinansiere ladestandere på egne arealer. Netop dén mulighed vil hjælpe til at fylde et ellers fragmenteret danmarkskort. Staten har desuden afsat en pulje på 100 mio. kr. i år, men fordelt på 98 kommuner er det jo ikke mange penge, bemærker chefkonsulent Julie Leth.

Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, fremhæver, at kommunerne har en væsentlig rolle at spille, når der skal etableres ladestandere. Og ladeinfrastruktur er en af forudsætningerne for, at Danmark kan få alle de el- og hybridbiler, politikerne ønsker sig.

- Vi får flere og flere elbiler, og i øjeblikket har to virksomheder næsten monopol (på ladestandere, red.). Derfor er det vigtigt, at kommunerne ikke giver de gode pladser væk, men sikrer en transparent proces, når virksomheder byder på ladestandere, og medvirker til, at vi får velfungerende konkurrence til gavn for alle, lyder opfordringen fra Mogens FosgeAPRIL 2022

- Vi er meget tilfredse med, at der er blevet lyttet til vores høringssvar, så kommunerne med den nye lovgivning får lov til at medfinansiere ladestandere på egne arealer. Netop dén mulighed vil hjælpe til at fylde et ellers fragmenteret danmarkskort, siger Julie Leth, chefkonsulent i KL.

rau, der var medlem af regeringens Elbilkommission, som eksisterede fra 2019-21.

Både Julie Leth fra KL og Carsten Krogh Jensen fra Cowi peger på, at kommunerne også har en afgørende rolle for ”mellemgruppen” – altså de 20 pct. af danskerne, som typisk bor i etagebyggeri og tæt-/lavbebyggelser med egne parkeringsarealer.

Her vil indsatsen især handle om at samarbejde og sparre med f.eks. boligselskaber, udlejere og administratorer om at etablere ladestandere og om løbende at følge udviklingen.

PARKERING ER ET MINEFELT Allerede nu kan det udløse et minefelt at etablere ladestandere og p-pladser forbeholdt elbiler, uanset om det er til ”restgruppen” uden egne parkeringsområder eller ved butikstorve og turiststeder. Mange steder er det samlede areal til parkering så begrænset, at der let opstår gnidninger mellem ejere af elbiler og bilister med benzinkøretøjer.

Elbilister vånder sig over, at der ikke kommer lade-

HVER TREDJE NYE BIL KØRER PÅ EL Lidt over hver tredje nyindkøbte bil i 2021 kører ifølge Danmarks Statistik på strøm. Sidste år anskaffede familier og virksomheder 186.600 personbiler – af dem var 24.900 elbiler, mens 40.500 var hybridbiler.

Dermed nåede bestanden af elbiler ved indgangen til 2022 op på 144.500 eller 5,2 pct. af den samlede bilpark på næsten 2,8 millioner køretøjer. Et år tidligere var andelen knap det halve eller 2,4 pct.

TEKNIK & MILJØ

57

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

pladser hurtigt nok, i takt med at eldrevne biler vinder frem, mens ”almindelige” bilister beklager sig over, at de får endnu sværere ved at parkere, når nogle pladser bliver forbeholdt elbiler.

Dén diskussion er allerede i fuld gang med talrige debatindlæg og artikler ikke mindst i lokalaviser i hovedstadsområdet. De samme drøftelser nærmer sig med hastige skridt boligselskaber og andre fælles bebyggelser – altså der, hvor 20 pct. af danskerne bor.

Diskussionen kan meget vel fortsætte, for med en stigende andel af elbiler skal kommunerne formentlig mange år frem løbende omlægge almindelige p-pladser til ladepladser og p-pladser forbeholdt elbiler.

”KAMP OM GADERUMMET” - Der er allerede kamp om gaderummet mange steder, og det bliver en balancegang, som kræver, at kommunerne nøje monitorerer udviklingen og afpasser omlægningen efter de lokale forhold. Og der vil stadig være brug for plads til mange almindelige biler – går det, som politikerne håber på, så har vi en million elbiler i 2030, men der vil være 2,3 millioner konventionelle biler, pointerer Carsten Krogh Jensen fra Cowi.

Også Mogens Fosgerau betegner indsatsen som en balancegang for kommunerne.

- Men dataene findes. Der er registre for alle biler, så kommunerne kan se, hvor mange konventionelle biler og hvor mange elbiler der findes i alle lokalområder, understreger professoren.

- Der er allerede kamp om gaderummet mange steder, og det bliver en balancegang, som kræver, at kommunerne nøje monitorerer udviklingen og afpasser omlægningen efter de lokale forhold, pointerer Carsten Krogh Jensen, projektleder i Cowi og medforfatter af notatet ”Kommunal strategi for ladeinfrastruktur”.

Fosgerau og Krogh Jensen er enige om, at kommunerne ligeledes har en vigtig opgave med at sørge for, at pladser med ladestandere bliver brugt effektivt, altså til at oplade så mange biler som muligt og ikke bare til almindelig parkering.

- Det er oplagt at have en tidsbegrænsning ved ladepladser på 3-4 timer, så en bil kan blive ladt op, og en ny bil kan komme til og få ladt op. Den begrænsning kan man ikke have om natten, men f.eks. frem til kl. 17 eller 18, når langt de fleste er kommet hjem fra arbejde og skal have ladet bilen op til næste dag, siger Carsten Krogh Jensen n

RÅD TIL KOMMUNERNE • Indfør tidsgrænse for ladepladser – sikrer cirkulation/øget brug af pladserne • Følg nøje udviklingen i elbiler og konventionelle biler i lokalområdet • Justér gradvis balancen mellem pladser til elbiler og benzinbiler • Gennemfør effektive udbud af de mest attraktive ladepladser • Søg puljer fra staten og evt. andre steder til at anlægge lade- og p-pladser - Det er vigtigt, at kommunerne ikke giver de gode pladser væk, men sikrer en transparent proces, når virksomheder byder på ladestandere, og medvirker til, at vi får velfungerende konkurrence til gavn for alle, lyder opfordringen fra professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau, der var medlem af regeringens Elbilkommission, som eksisterede fra 2019-21.

58

TEKNIK & MILJØ

• Bistå f.eks. boligforeninger og udlejere med ladepladser • Indgå dialog med f.eks. hoteller og indkøbscentre om ladepladser

APRIL 2022

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

2022 er Cyklens år Med Infrastrukturplan 2035 fra 28. juni 2021 besluttede alle Folketingets partier at udnævne 2022 til Cyklens år. Det medfører en række aktiviteter, hvor cyklen kommer i centrum, og som KL er engageret i. Der bliver blandt andet etableret et Videncenter for cykelfremme, der er nedsat et Cykelråd under Vejdirektoratet, og der skal udarbejdes en ny national cykelstrategi.

TEKST / JULIE LETH

Chefkonsulent, Center for Klima og Erhverv, KL

APRIL 2022

F

olketingets beslutning er derudover sammenfaldende med, at de første tre etaper af Tour de France skal køres i Danmark, og der afholdes i den forbindelse et cykeltopmøde den 31. juni. Det faglige indhold i cykeltopmødet udgøres af fem strategiske analyser, der gennemføres sammen med værtsbyerne: København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg. KL deltager blandt andet i analysen af cykelpendling og kombinationsrejser sammen med Roskilde Kommune og i en analyse med fokus på viden og innovation på cykelområdet sammen med Københavns Kommune.

I KL mener vi, at cyklen med fordel kan overtage en større del af transporten i hele landet. Når

flere cykler, vil det bidrage til bedre sundhed samt mindre trængsel, støj og en reduktion i CO2-udledninger, og med udviklingen af mere effektive elcykler er cyklisme som mobilitetsform også i højere grad en mulighed uden for byerne. På cykeltopmødet i juni vil KL derfor sætte fokus på, hvordan øget cyklisme, ud over at være en del af løsningen på klimaudfordringen, også bidrager til en bedre folkesundhed.

Cyklisme, grøn omstilling og nye tilgange til mobilitet vil i 2022 danne bagtæppet for møderne i kommunernes netværk for grøn mobilitet, som KL har fornøjelsen af at facilitere. I netværket kommer vi blandt andet til at beskæftige os med, hvordan man som kommune kan være med til at fremme cyklis-

Cyklisme, grøn omstilling og nye tilgange til mobilitet vil i 2022 danne bagtæppet for møderne i kommunernes netværk for grøn mobilitet men gennem forskellige initiativer, og derudover kommer arbejdet med knudepunkter og (nye) kombinationsmuligheder mellem transportformer også til at fylde.

I KL er vi glade for, at cyklen får lidt ekstra tiltrængt opmærksomhed i 2022, og gennem ovenstående aktiviteter vil vi arbejde for, at også de kommende år bliver cyklernes år n TEKNIK & MILJØ

59

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

National kortlægning af cykelinfrastruktur for bedre rutevejledning og strategisk planlægning KL har sammen med Region Hovedstaden og Danske Regioner i 2021 gennemført et projekt om en national kortlægning af cykelinfrastruktur.

TEKST / ANDERS COWLAND

Center for Klima og Erhverv, KL

P

rojektet havde til formål at undersøge, hvad der skal til for at skabe en fælles kortlægning af cykelinfrastrukturen for at understøtte cykelplanlæggeres arbejde med mobilitetsplanlægningen. Mere overordnet tjener projektet til at understøtte den grønne omstilling af transportsektoren, nedbringe trængslen i de større danske byer og fremme cykling som en sund transportform, der kan være med til at gøre danskerne mere aktive og dermed nedsætte risikoen for flere sygdomme.

MANGE AKTØRER SKABER FÆLLES BEGREBSMODEL I løbet af projektet blev der afholdt flere workshops, hvor kommunale planlæggere fra hele landet deltog sammen med medarbejdere fra regioner, stat, universiteter og andre interessenter.

PROJEKTDELTAGERE OG KONTAKTINFO Danske Regioner: Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen, jsm@regioner.dk Region Hovedstaden: Bjørn Hallberg Nielsen, bjoern.hallberg.nielsen@regionh.dk Kommunernes Landsforening, Line Hvingel, GrundOgGeodata@KL.dk Rapporten for projektet kan findes på KLs hjemmeside: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/ teknik-og-miljoe/grunddata-og-geodata/

60

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Kommune A

b

Kommune C

a Kommune B

Kommune D

Cykelplanlægning skal give værdi på tværs af kommunegrænser

Fokus var at finde frem til, hvilke databehov planlæggerne har i deres daglige arbejdsopgaver, hvilke dataudfordringer de møder, og hvilke typiske arbejdsopgaver de har, som kræver data. Deltagerne har også været med til at udvikle forslag til en fælles begrebsmodel, som kan være med til at sikre, at data bliver registreret ensartet på tværs af datasæt hos kommuner, regioner og staten. De har også været med til at udvikle et bud på indholdet i et basiskort, som indeholder de mest basale data, som planlæggerne har behov for på tværs af arbejdsopgaver.

I løbet af projektet er der løbende afholdt advisory board-møder for at orientere projektet om andre cykel- og dataprojekter, og hvordan projektet skaber synergi med andre igangværende eller planlagte initiativer og kan være med til at skabe ekstra værdi for disse.

KORTGRUNDLAG GIVER GODT UDGANGSPUNKT En af konklusionerne fra projektet er, at når forskellige offentlige og crowd sourcede datasæt sammenlignes, udgør GeoDanmark-grunddatasættet langt de fleste kortlagte stier (95-98 %) på tværs af alle datasættene, og det har en god geometri-nøjagtighed ift. GeoFA-data og Vejman-data. Stierne er altså registreret der, hvor de ligger. Der er derfor et rigtig godt geografisk datagrundlag at bygge videre på.

En anden konklusion er, at de offentlige datasæt, der er blevet analyseret i projektet, ikke anvender samme begreber for stier og cykelinfrastruktur. Det medfører, at planlægnings- og analysearbejde bliver besværligt, da det ikke er muligt at få et samlet overblik over, hvordan cykelinfrastrukturen er i kommunerne.

Derudover er der i nogle af datasættene en del stier, der ikke er kategoriseAPRIL 2022

DATA I PROJEKTET: • GeoDanmark-grunddatasættet • GeoFA-datasættet • Vejforvaltningsdata fra Vejman • Crowd sourcede data fra Open Street Map

ret, men blot benævnt som ”øvrige”. De mangfoldige registreringsmuligheder i datasættene er altså ikke udnyttet optimalt, og det medfører, at planlægningsog analysearbejdet bliver foretaget på et mindre databaseret grundlag.

TRE OVERORDNEDE ANBEFALINGER Der opleves forskel på kvaliteten af data, kommunernes videns- og kompetenceniveau, databehov og samarbejde mellem GIS- og planlægningsmedarbejdere. Derfor er den første anbefaling, at der skabes en større dialog med kommunerne om, hvilke basale data der er behov for til at understøtte hverdagsopgaver. Og at der skabes et sted for vidensdeling mellem kommunerne, hvor praksisser og erfaringer kan deles og evalueres til fælles inspiration for på den måde at styrke kompetencerne hos de kommunale planlæggere.

Den anden anbefaling er, at der på tværs af kommuner, regioner og stat udvikles en fælles begrebsmodel for cykelinfrastruktur, som kan gøre det nemmere at registrere data BASISKORTET: og derved skabe større værdi i data. Det skal imødegå den begrebsforvirring, der • Stitype er afdækket i projektet, hvor det har vist sig, at det samme data kan blive regi• Beliggenhed streret under forskellige navne og med • Vejprofil forskellige attributter, afhængigt af hvem der registrerer.

• Vejbelægning Den tredje anbefaling er at skabe en • Vejmyndighed landsdækkende WebGIS platform, der samlet udstiller relevante data om cy• Belysningsforhold kelinfrastruktur, og hvor data nemt kan tilgås og visualiseres. Det skal gøre det • Vejkryds nemmere for kommunale planlæggere at • Trafikmængder finde og forstå de data, som de har behov for i deres daglige opgaver.

• Kollektiv trafik KL er nu ved at afsøge, om der er fi• Ruter nansiering til at komme videre med de tre anbefalinger n TEKNIK & MILJØ

61

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

MILJØVURDERINGER SAMLER STØV:

DIGITALISERING VIL GIVE STORE FORDELE

Et bredt konsortium arbejder via DREAMS-projektet på at samle tidligere miljøvurderinger og gøre det let for alle at udtrække relevant viden fra rapporterne i et offentligt tilgængeligt repositorium. Målet er at gøre det let at lave bedre miljøvurderinger, og det er helt klart et projekt, der er værd at holde øje med.

TEKST / OLE GREGOR

Landinspektør, Aarhus Kommune & DORTHE HOLME

Chefkonsulent, Danmarks Miljøportal

H

vert år bliver der i Danmark udarbejdet 4-500 miljøvurderinger til en samlet pris af omkring 350 millioner kr., men rapporterne og de analyser, der ligger bag dem, ender ofte med at samle støv, selvom de indeholder vigtig viden, som kunne bruges i fremtidige miljøvurderinger.

Der er nemlig ikke en fast procedure for at samle og skabe overblik over de tusindvis af eksisterende miljøvurderinger, som bliver fremstillet. Det gælder både miljøvurdering af planer og miljøvurdering af projekter. Miljøvurderingerne ligger i dag spredt ud over forskellige hjemmesider hos blandt andet kommuner og ministerier, og selv hvis man har held til at finde en henvisning til en miljøvurdering online, er der risiko for, at linket er forældet.

Det vil DREAMS-projektet gøre op med ved at indsamle miljøvurderingerne på et offentligt repositorium, og det ser vi som en gave til alle dem, som i dag søger forgæves efter tidligere rapporter.

DREAMS har allerede indsamlet og registreret 2.000 rapporter hos Danmarks Miljøportal og sørget for statiske links, så rapporterne ikke forsvinder igen. På den måde kan

HVOR KAN JEG SE MERE? Projektets hjemmeside er dreamsproject.dk, og Danmarks Miljøportal (miljoeportal.dk) bliver platformen, hvor alle frit kan tilgå dataene fra miljøvurderingerne. Portalen har i forvejen 100.000 direkte brugere, samt 1 million indirekte brugere via eksterne platforme.

62

TEKNIK & MILJØ

man få adgang til tidligere rapporter om det emne, man skal i gang med, og derved få en langt lettere start.

BEDRE ADGANG KAN GIVE HURTIGERE, BILLIGERE OG BEDRE BESLUTNINGSPROCESSER DREAMS-projektet og Danmarks Miljøportal forventer at repositoriet med de mange miljøvurderinger er offentligt tilgængeligt i løbet af 2022. Det vil give kommuner og andre myndigheder mulighed for at træffe mere kvalificerede beslutninger om fremtidige planer og projekter med miljøkonsekvenser,

fordi de lettere kan stå på skuldrene af de mange tidligere vurderinger. Kommunale medarbejdere,

Ole Gregor, landinspektør, Aarhus Kommune.

APRIL 2022

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

der laver miljøvurderinger, vil på sigt kunne hente viden om alt fra biogas til vindmøller og kunstgræs, så man ikke skal starte på bar bund hver gang, man går i gang med en miljøvurdering.

Vi vurderer, at digitalisering og strømlining af viden fra miljøvurderinger kan betyde besparelser på op til 30 procent afhængig af arbejdsgange og kompetencer hos myndighederne. Og det er endda fraregnet potentielle besparelser i projektudviklingen pga. hurtigere administration og færre forsinkelser f.eks. grundet oversete miljøemner. Forsinkelser på store danske infrastrukturprojekter

koster erfaringsmæssigt mellem 7-60 millioner kr. per måned.

Oversigten over tidligere miljøvurderinger vil også give borgerne bedre overblik over, hvordan miljøpåvirkninger fra tilsvarende planer og projekter er blevet vurderet. Det kan f.eks. være interessant, hvis der er i tvivl om en miljøvurdering er tilstrækkelig. Her vil det fremover være langt lettere at se, hvad man har gjort i tilsvarende sager, og der vil dermed også være bedre mulighed for at gøre indsigelser på et oplyst grundlag.

En anden fordel ved det den samlede database er, at kommuner og andre myndigheder ikke længeAPRIL 2022

Dorthe Holme, chefkonsulent, Danmarks Miljøportal.

re behøver bruge ressourcer på at vedligeholde udstillinger af tidligere og nuværende miljørapporter og miljøkonsekvensrapporter på hver deres hjemmeside. Her vil det blive dejligt let at henvise til oversigten på Danmarks Miljøportal.

Danmarks Miljøportal har nedsat en følgegruppe for miljøvurderinger, som skal sørge for, at DREAMS-projektets arbejde med repositoriet bliver forankret, så alle, der arbejder med miljøvurderinger, fremover både ved, hvor de kan finde viden, men også hvor de kan dele rapporterne til gavn for andre. Følgegruppen arbejder også for at it-løsningerne bedst muligt kommer til at kunne understøtte det daglige arbejde i kommunerne og hos de statslige myndigheder.

Vi er begge involveret i arbejdet i følgegruppen, og vi ser frem til at være med til at sikre en permanent løsning på repositoriet.

REPOSITORIET GIVER EN MASSE MULIGHEDER DREAMS-projektet arbejder med flere værktøjer og potentialer, der tager udgangspunkt i repositoriet.

Værktøjerne og potentialerne samles i et roadmap for den samfundsmæssige digitalisering på miljøvurderingsområdet, og det er meget velkomment, at DREAMS-projektet søger at samle nøgleaktører i den proces. Det er også nødvendigt for at sikre, at værktøjerne opfylder alles behov og interesser.

Et værktøj vil integrere rapporterne i et nyt baseline-værktøj, der vil samle GIS-data om baseline fra en række kilder i et webinterface målrettet aktører, der arbejder med eller er involveret i miljøvurderinger. Det skal gøre det hurtigere at få overblik over baselinedata og kan medføre, at parterne i miljøvurderingen arbejder med ens datagrundlag. Vi ved, at et målrettet

interface er meget efterspurgt blandt kommunerne, og det bliver spændende at se projektets første prioritering af de mange data, der kan være efterspurgt.

Et andet værktøj vil syntetisere rapporterne i repositoriet, så det er let at se relationer mellem en bestemt projekttype og tidligere undersøgte miljøpåvirkninger. Ambitionen er her, at det skal være let at få et fælles overblik over, hvor væsentlige påvirkninger har været, og blive inspireret til, hvordan de kan reduceres. Projektet vil bruge kunstig intelligens til at sikre en fremtidig opdatering af værktøjet, og det må siges at være en høj ambition, for rapporterne er opbygget og skrevet meget forskelligt.

På sigt vil andre platforme kunne videreformidle data fra repositoriet.

Eksempelvis vil en virksomhed som DinGeo.dk kunne udvælge relevant miljødata og præsentere det for potentielle boligkøbere. Det giver næsten uanede forretningsmuligheder for en række sektorer, og Danmark kan meget vel blive et internationalt foregangsland i at udvikle løsninger på data baseret på miljøvurderinger n

HVEM BIDRAGER?

Projektet er et samarbejde mellem de fire universiteter Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Instituto Superior Technico fra Portugal og fire nationale infrastrukturbygherrer; Vejdirektoratet, BaneDanmark, Metroselskabet og Energinet, samt konsulentvirksomhederne COWI og Rambøll, statslige myndigheder i form af Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets Departement samt DinGeo og Danmarks Miljøportal.

Innovationsfonden har investeret 18,2 mio. kr. i projektet, som løber i tre år med et samlet budget på 27,45 mio. kr.

TEKNIK & MILJØ

63

Kort Nyt – fra hele Danmark /

VEDLIGEHOLD

STATIONSCENTER UDE AF SNAVSET TEKST / TORBEN SLOT DABELSTEEN

Direktør, GadeRens.dk ApS

Tidligere har det kostet mellem 5 og 10 kroner at fjerne en klat udtrådt tyggegummi fra gaden.

I dag kan det gøres for en brøkdel af prisen med en ny metode. Det har Roskilde Kommune testet ved Stationscenteret.

Siden indvielsen for 23 år siden har tusindvis af mennesker hver dag stået og ventet på busserne ved Roskilde Stationscenter.

Indtil for ganske nyligt kunne det blandt andet ses, når man vendte blikket ned mod pladsens fliser, der var skæmmede af udtrådte tyggegummiklatter, af olier fra fastfood, sod fra bilos og andet skidt og snavs.

På befærdede steder og især på områder, hvor folk står og venter, er henkastet affald en kæmpe udfordring. Kommunen fejer områderne. Medarbejdere indsamler løst skrald ned til cigaretskod, men mere har der ikke været ressourcer til at gøre.

Traditionelt har det simpelthen være for dyrt at rense byens belægninger for det mere genstridige snavs, og især rengøring for tyggegummi har hidtil været et fuldstændigt urealistisk indsatsområde.

NU ER DET MULIGT København og Frederiksberg Kommuner har tidligere beregnet, at det koster mellem 5 og 10 kroner at fjerne en klat tyggegummi fra gaden.1 Da der ofte ligger op til 30 klatter pr. kvadratmeter, var det selvsagt alt for dyrt at fjerne.

En ny form for damprens sænker imidlertid prisen markant. Til glæde for borgere og erhverv, der benytter Stati-

onscenteret, har Roskilde Kommune som én af de første i landet testet den nye service, hvor man med damp fra vand fjerner det mere genstridige affald såsom tyggegummi.

Tyggegummi er lavet af syntetisk gummi. Det tager cirka fem år at nedbryde, når det udsættes for vind og vejr.

Hvis ikke du har det rette udstyr, er det næsten umuligt at fjerne, siger Torben Slot Dabelsteen, direktør i GadeRens.dk ApS, som er virksomheden, der har udført rensningen for Roskilde Kommune.

Arbejdet blev udført sidst i september.

Med blik for resultatet har Roskilde Kommune valgt at indgå en aftale om at gentage rensningen i løbet af 2022 og 2023.

Forretningsdrivende ved stationscenteret bemærker også resultatet.

Det er overraskende fint, og vi er super tilfredse. Tyggegummiet er væk. Det samme gælder alt muligt andet snavs, der ikke var til at fjerne - og vi har længe syntes, at stedet trængte til en ordentlig makeover, siger Jimmy Andersen, der er varehuschef hos Føtex, hvis hovedindgang vender ud mod Stationscenterets belægninger.

DEN NYE METODE Kort sagt renser maskinen med damp, dvs. rent vand, som er varmet op til 130

For første gang i 23 år er godt 1.550 kvm fritlagte søstensfliser afrenset for tyggegummi, olie fra fastfood og andet genstridigt snavs ved Roskilde Stationscenter.

– 150 grader i en kedel. Dampen påføres underlaget. Underlaget børstes af rensemaskinen i tværsnit på 70 cm af belægningen ad gangen (lidt som at slå græs). Skidt og overskydende vand suges op i en spildevandsbeholder til miljørigtig deponering.

Dermed kan vi rense tyggegummi og andet genstridigt snavs af belægningen til en ordentlig pris. Hvad angår tyggegummi, plejer man at fjerne det én klat ad gangen og så højtryksrense derpå for at fjerne resten af den snavs, der skæmmer belægningen. Her er den nye metode både hurtigere og mere effektiv, da arbejdet gøres i én og samme proces.

Desuden bruger vi almindeligvis alene rent vand, når vi arbejder. Undtagen ved f.eks. oliespild, hvor vi bruger en bionedbrydelig danskproduceret totalaffedter til at forbehandle underlaget. Et andet grønt aspekt ved vores virksomhed er, at vi suger spildevandet op under arbejdet.

Metoden indebærer, at vi kan rense flere slags belægninger, end man kan med højtryk, da vi ikke påfører tryk på underlaget, men blot damp og en skånsom børstning. Det betyder, at vi kan rense selv sarte naturstensbelægninger, som ødelægges, hvis de udsættes for højtryk.

NOTE:

Kilde: https://www.tv2lorry. dk/kobenhavn/kommuner-kaemper-hablos-kamp-mod-udtradt-tyggegummi 1

64

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2022

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KYSTZONER

Robot reducerer behandlingstid i kystzonesager – hvis den får lov

Brug det elektroniske ansøgningsskema på Virk.dk. – så går det hurtigere.

Nedlukning, restriktioner og hjemmearbejde har for mange betydet mere tid i fritidshuset og flere ture langs kysten.

Det inspirerer til nye ideer og stimulerer lysten til f.eks. at anlægge nye stier, opsætte bænke, udvide sommerhuset eller andre projekter, der kræver ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseseller klitfredningslinjen.

For at fremme behandlingen af de mange ansøgninger har Kystdirektoratet udviklet en robot, der automatisk finder de informationer, som er nødvendige for at sætte sagsbehandlingen i gang. Robotten søger på matrikelnummeret og samler oplysninger om f.eks. fredninger, Natura 2000 eller lignende. Det frigiver tid hos sagsbehandlerne, der hurtigere kan gå i APRIL 2022

gang med egentlige behandling og afgørelse af sagen.

HURTIGERE SAGSBEHANDLING VIA ANSØGNINGSSKEMA - Problemet er bare, at robotten kun aktiveres, når ansøgeren bruger det elektroniske ansøgningsskema på Virk. dk. Vi oplever desværre, at mange både kommuner og borgere sender ansøgningen direkte som en mail til os i stedet for at bruge ansøgningsskemaet. Ud af de seneste 29 sager, vi har modtaget, er kun seks kommet ind via ansøgningsskemaet. Det forsinker sagsbehandlingen, fordi der er mange oplysninger, som skal indhentes manuelt af vores sagsbehandlere, siger Inge Merete Nygaard Christensen, der er teamleder i Kystdirektoratets kystzoneforvaltning.

ROBOTTEN SPARER TID HOS ANSØGEREN Det er hendes håb, at både kommu-

ner og borgere fremover vil bruge ansøgningsskemaet: - Det er nok et spørgsmål om at bryde vanen med, at man kan ansøge om dispensation ved at sende os en mail. Vi har måske heller ikke været gode nok til at gøre opmærksom på ansøgningsskemaet, men vi håber, at ansøgerne vil få øjnene op for fordelene i den kommende tid.

Ikke mindst fordi det ikke kun sparer tid hos os, men også hos borgeren, som ikke efterfølgende skal bruge tid på at levere oplysninger, som måske mangler i første omgang, siger Inge Merete Nygaard Christensen.

Kilde: Kystdirektoratet

Ansøgningsskemaet findes på Kystdirektoratets hjemmeside under ”Strand og Klit”.

TEKNIK & MILJØ

65

Kort Nyt – fra hele Danmark /

JORDFORDELING

20 millioner ekstra til multifunktionel jordfordeling Nu kan flere få hjælp til at løse jord-kabale til omfattende forandringer af landskabet Landets kommuner får en ny mulighed for at søge om multifunktionel jordfordeling, der både gavner klima, miljø og landbrug og øger borgernes mulighed for at nyde naturen.

Mere end hver 10. kommune har allerede kastet sig ud i et multifunktionelt

jordfordelingsprojekt, hvor landbrugsjord forvandles til skov, vådområde, byttes med andre landmænd for en mere effektiv landbrugsdrift eller noget helt fjerde.

Og nu får endnu flere muligheden.

Ordningen for multifunktionel jordfordeling får nemlig tilført 20 millioner kroner ekstra i 2022, så kommuner og andre myndigheder kan få hjælp til at få cirka 4.000 hektar landbrugsjord til at skifte hænder.

I multifunktionel jordfordeling kan der både være et lavbundsprojekt til gavn

OM MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING • Ordningen, som kommunerne og Naturstyrelsen kan søge, hedder Multifunktionel jordfordeling (MUFJO). Den åbnede for de første ansøgninger i 2020.

• Der er foreløbigt givet godkendelse til multifunktionel jordfordeling af cirka 5.600 hektar i Tønder, Viborg, Svendborg, Assens, Aarhus, Hjørring, Mariagerfjord, Randers og Slagelse kommuner.

• Yderligere tre projekter er ved at blive undersøgt før endelig godkendelse.

• Ca. 11.000 hektar jord kan fordeles under ordningen med de nyetilførte midler.

• Der er oprindeligt afsat 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling.

• Jordfordelingsfonden skal give erfaringer og input til en eventuel senere multifunktionel jordreform i større skala.

66

TEKNIK & MILJØ

for klimaet, fuglekiggetårn til naturelskere, bedre forhold for dyr og planter og en bedre fordeling af landbrugsjorden blandt lokalområdets landmænd, så de for eksempel ikke skal køre så langt mellem deres marker.

SKOV OG KLIMASIKRING Forventningen er, at de ekstra 20 millioner kroner vil kunne give jordfordeling til 5-6 nye projekter.

- Jeg er utrolig glad for, at vi nu får muligheden for at hjælpe endnu flere ambitiøse projekter med at blive til virkelighed.

For borgerne kan det betyde, at der bliver rejst mere skov, oprettet naturstier eller tiltag mod oversvømmelser, siger Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Det er forligskredsen bag landbrugsaftalen, som har besluttet at tilføre ordningen 20 millioner kroner ekstra, så endnu flere natur- og klimaprojekter kan blive realiseret. Det bliver muligt at søge om multifunktionel jordfordeling fra den 15. marts og igen den 15. september 2022.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

APRIL 2022

Nyt om navne /

KTC

NY KTC FAGGRUPPEFORMAND FOR FORSYNING, ENERGI OG RESSOURCER

Faggruppen for Forsyning, Energi og Ressourcer har i 2021 haft et år med forvandling og tilpasning, efter Klima blev hevet ud og gjort til en selvstændig gruppe.

Nu kan Forsyning, Energi og Ressourcer byde velkommen til sin nye formand Ellen Hvidt Thelle, direktør i Stevns Kommune, som er klar til at trække i arbejdstøjet og puste nyt liv i gruppen.

- Selvom vi ikke er ens, er mange af de problemstillinger og udfordringer, vi møder, sammenlignelige, siger Ellen og tilføjer: - Jeg glæder mig til et godt samarbejde på tværs af kommunerne, så vi stiller vores viden og erfaringer til rådighed for hinanden.

Faggruppen går nu ind i en opbyggelsesfase med fokus på at besætte poster og få de rigtige kræfter på plads.

Ellen Hvidt Thelle har siden 1. maj 2021 været direktør i Stevns Kommune med ansvar for teknik, miljø, arbejdsmarked, erhverv, kultur og fritid. Forinden har hun haft sin daglige gang i Furesø Kommune som centerchef, og før det Brøndby Kommune, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Ellen kommer dermed med et solidt kendskab indenfor plan-, teknik- og miljøområdet.

I de kommende år vil Folketinget søsætte store, nye initiativer på faggruppens område. I den forbindelse er det for Ellen vigtigt, at lovgivningen spiller sammen med den praktiske virkelighed i kommunerne, og at der trækkes på kommunernes erfaringer med, hvad der fungerer godt og mindre godt.

Den nye faggruppeformand ser KTC som et godt forum for kommunerne til at udveksle erfaringer og inspirere hinanden, både når det gælder dagligdagsudfordringer og strategiske overvejelser, så vi kan præge morgendagens dagsordener.

APRIL 2022

Er du interesseret i at sidde i faggruppen, eller kender du en, der er?

Så kontakt gerne Ellen på ellenthe@stevns.dk FAGGRUPPENS FOKUSOMRÅDER Faggruppen for Forsyning, Energi og Ressourcer varetager kommunernes strategiske og faglige interesser på forsyningsområderne. Faggruppen arbejder for at udvikle og styrke den kommunale rolle og opgaveportefølje i et strategisk perspektiv, med sigte på at der kommunalt kan skabes et afsæt for samfundsmæssig bæredygtig vækst og udvikling.

Faggruppen behandler sager, herunder sikrer høringsbidrag og faglige bidrag til strategiske indsatsområder, hovedsageligt inden for følgende tre temaer: 1. Energi og varmeplanlægning 2. Affald og ressourcer 3. Fremtidens forsyningssektor

KTC

NYT MEDLEM I KTC KREDS HOVEDSTADENS BESTYRELSE

Niels Tørsløv, direktør i Gribskov Kommune, er i januar 2022 indtrådt i bestyrelsen for KTC Kreds Hovedstaden. Han overtager posten fra Ulla Brinch, direktør i Halsnæs Kommune.

Niels Tørsløv er uddannet landskabsarkitekt MDL og har siden da arbejdet på det kommunaltekniske område i Roskilde og som vicedirektør i Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning.

Niels har desuden en fortid i Vejdirektoratet, senest som trafikdirektør frem til 2019, hvorefter han blev ansat som direktør for Plan, Teknik og Beskæftigelse i Gribskov Kommune. Hermed befinder han sig på den rette hylde inden for et område, han i høj grad brænder for, og hvor han motiveres af at se resultaterne af politiske beslutninger udført i 1:1.

Efter Niels’ mening ligger der for kommunerne en stor udfordring i, at vi er for svage til læring og koordinering: - Landets 98 kommuner producerer grundlæggende det samme alle sammen – med en del variation. Men vi bør også kunne udnytte fællesskabet bedre, siger Niels og sætter fokus på vigtigheden i de rammer, som KTC skaber for dialog og videndeling.

Med bestyrelsesposten forventer Niels at kunne trække videre på dette tema på direktørniveau og siger afslutningsvist: - Vi leder i en tid med enormt mange store faglige udfordringer. Det er vildt sjovt. Men det er også vildt vigtigt netop at få talt sammen i KTC. TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Har din kommune brug for klimatilpasning i kystzonen?

Storflodssikring og kystbeskyttelse er en forudsætning for at sikre vores kystnære byer, borgere og værdier mod stigende vandstande, oversvømmelser og skader. Hos Rambøll har vi stor erfaring med at hjælpe kommuner og borgere i kystzonen med at udarbejde tilpassede klimasikringsløsninger, der nedsætter skaderisikoen ved kraftige storme og oversvømmelser. Vi har senest hjulpet Roskilde Kommune med at klimasikre boligområdet, Jyllinge Nordmark, der var hårdt ramt under stormen Bodil med nye diger og højvandsporte. Vores løsninger betød, at området undgik oversvømmelser og skader under den seneste kraftige storm, Malik.

Læs mere om vores arbejde her: https://dk.ramboll.com/jyllinge-nordmark