Teknik & Miljø - April 2021

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 4

APRIL 2021

ÅRGANG 121

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

INDKØBSPOLITIK: POTENTIALET I KOMMUNERNE ER ENORMT

TEMA: ENERGI & FORSYNING

WEAPONS OF MASS REDUCTION: - POWER-TO-X - SEKTORKOBLING - CO2-FANGST

FOKUS: KLIMA I SAMSPIL

BRUG FOR FÆLLES VÆRKTØJ TIL AT OPGØRE CO2-UDLEDNING I KOMMUNERNE

Ny struktur og udgivelsesplan for magasinet

TEKNIK & MILJØ I foråret 2021 har vi lavet ændringer i strukturen for TEKNIK & MILJØ.

Vi belyser nu endnu flere faglige temaer og går i dybden med aktuelle, faglige- og politiske emner.

Med den nye struktur har vi fået bedre plads, både i bredden og i dybden.

I hver udgivelse kan du nu finde:

1: Et tværgående fokus-tema 2: Fagtema 1 3: Fagtema 2 4: Aktuelt stof fra det tekniske område

TEM APLA N 2021

Hvert nummer er blevet længere (68 sider).

Magasinet udkommer 9 gange årligt.

UDGIVELSE

TVÆRGÅENDE TEMA

1 februar

Den demografiske udfordring

2/3 marts

Borgerinddragelse & byidentitet

4 april

Klima i samspil + KL ”Teknik & Miljø”

5/6 juni

Grøn omstilling

7/8 august

Smart society - hvor smart - snart?

9 september

Forandringsledelse & motivation

10 oktober

KTC Årsmødetema

11 november

Byen for fremtiden/byudvikling

12 december

Vidensvejen/innovation

FAGTEMAER - Planlægning - Mobilitet og infrastruktur - Ledelse - Almennyttige boliger - Affald og ressourcer - Energi og forsyning - Natur og miljø - Vand - Planlægning - Digitalisering - Mobilitet og infrastruktur - Havne og beredskab - KTC Årsmøde-oplæg - KTC Årsmøde - værtsby - Byggeri og ejendomme - Vand - Det bedste fra Teknik & Miljø

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK ANNONCER I TEKNIK & MILJØ – KONTAKT MADS TJÆRBY 2750 7080 MADS@VENDEMUS.DK

LEDER

VIDEN, DER DELES, ER VIDEN, DER VIRKER TEKST / LARS MØRK

KTC, Formand

Vi er i KTC rigtig stolte af vores magasin Teknik & Miljø, som du sidder med i hænderne. Ikke kun fordi, det – naturligvis! – er smukkere end en solopgang og på glittet papir, men fordi vi mener, at det bibringer et fast flow af viden og indsigt til både den kommunaltekniske sektor, vores leverandører og samarbejdspartnere

I TEKNIK & MILJØ TALER VI SAMMEN I dag har vi en bred skare af læsere, og vi rammer bredt både politisk og helt hen til den medarbejder, der sidder med en svær afgørelse på miljøområdet. Det er godt. Men endnu bedre er det, at mange af vores læsere også skriver artikler. Teknik & Miljø er således ikke ”bare” ensrettet kommunikation – det er samtale.

Vores egen del af samtalen kommer ofte fra vores enorme vidensbank – vores kollegaer i kommunerne, der deler ud af erfaringer og inspiration, samt vores absolutte guldgrube – faggrupperne. Så meget tilgængelig viden er en uvurderlig driver for udvikling, og artikler fra bladet bruges også i argumentation i den politiske debat, i særdeleshed lokalt, men også nationalt. Senest har jeg sammen med formanden for vores Faggruppe for Miljø og Grundvand skrevet til både energi- og klimaministeren samt miljømini-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

APRIL 2021

steren med afsæt i en artikel om jordhåndtering*. Det kan nemlig gøres meget smartere, end vi gør i dag, særligt hvis vi sikrer, at kommunerne fortsat har en aktiv rolle i det arbejde.

ORD FRA BORD TIL BORD Fra min gang på forskellige rådhuse gennem de sidste 18 år har

orden, den grønne omstilling og kampen for klimaet, er en disciplin af olympiske dimensioner, hvor alle hold må arbejde sammen. Blive bedre sammen.

Vi har netop foretaget en læserundersøgelse, og alle de gode svar fra jer vil helt sikkert bringe mange nye gode ideer, vinkler, snitflader, samarbejder

I dag har vi en bred skare af læsere, og vi rammer bredt både politisk og helt hen til den medarbejder, der sidder med en svær afgørelse på miljøområdet. Det er godt.

Men endnu bedre er det, at mange af vores læsere også skriver artikler. Teknik & Miljø er således ikke ”bare” ensrettet kommunikation – det er samtale jeg erfaret, at magasinet ofte ligger ved siden af kaffemaskinen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Og igen: Det er godt. Men allerbedst er det, når relevant viden også finder vej til kaffeborde i andre forvaltninger – for nu at bruge et lille billede. En meget stor del af udviklingsfeltet ligger jo netop i snitfladerne, og vores arbejde i én forvaltning er forudsætningsskabende for gode resultater i mange andre. At bedrive kommune er en holdsport. Og vor tids store dags-

og samtaler i spil – i magasinet, ved kaffebordene - og til sidst vil vi se resultaterne ude i land og by. Og det er jo dét, der er så spændende: At viden, der deles – det virker i virkeligheden.

Derfor laver vi Teknik & Miljø.

God læselyst Lars * ”Med jord skal by bygges”, s. 34, Teknik & Miljø nr. 1, februar, 2021.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Colourbox

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 945,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 153,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

EN VARMEPUMPE I VADEHAVET

FOKUS: KLIMA I SAMSPIL DENNE UDGAVES TEMAER: ENERGI & FORSYNING AFFALD & RESSOURCER PLASTIC CHANGE: Kommunerne har en unik mulighed for at spille en central rolle i forbindelse med affaldsforebyggelse på et strukturelt plan og drive markedet mod forebyggelse og flergangsbrug.

Hvordan kan Danmarks største havvandsvarmepumpe til bæredygtig fjernvarme placeres forsvarligt midt i fredet natur?

SIDE 46

SIDE 33

KL: BRUG FOR FÆLLES VÆRKTØJ TIL AT OPGØRE CO2-UDLEDNING I KOMMUNERNE Når kommunerne i højere grad ønsker at arbejde sammen på tværs om klimaindsatsen, er der behov for at bruge en fælles målemetode for CO2-udledning.

SIDE 12

PRÆISOLEREDE RØR MED KAPPER AF GENBRUGSPLAST

CO2-FANGST: HVER EN STEN SKAL VENDES

Med udvikling af kapper til fjernvarmerør helt eller delvist produceret af genbrugsmateriale har LOGSTOR taget det første, men vigtige skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Det vil ændre industrien.

HOFOR ser store perspektiver i CO2fangst og Power-to-X. Så store, at vi undersøger, om de hver især eller sammen kan blive en af de store game changere.

SIDE 54

SIDE 26

KOMMUNER BØR KØBE BÆREDYGTIGT IND Reduktionerne i Co2 fra indkøb af varer og ydelser kommer ikke af sig selv. Det kræver ledelsesopbakning, strategisk prioritering, indarbejdelse af grønne indikatorer, samarbejde på tværs af forvaltninger og meget andet. Kort sagt: Kommunerne står med en ekstremt kompleks opgave.

SIDE 20 4

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2021

L D IN

ÆG

8. – 9. DECEMBER 2021 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2021 ÅR

VE

JF

O

RU

M

20

01

-2

02

0

VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Tilmeld dit indlæg – vi starter på en frisk!

Vejforum får ny hjemmeside i april, hvor vi åbner for tilmelding af indlæg.

Du er velkommen til at tilmelde dit indlæg fra 2020, men du skal selv tilmelde det igen.

Vejforum har formidlet viden om veje, mennesker og teknologi i 20 år, og nu skal det skal fejres!

Læs mere på www.vejforum.dk og tilmeld dit indlæg senest den 20. maj 2021.

Planlægning, trafik & transport Adfærd

FN’s verdensmål

Big data

Grøn omstilling

BRT letbane

Jura

Bæredygtig mobilitet

Elektrificering

Kollektiv trafik

Mikromobilitet

Udbud, anlæg & drift Supercykelstier

Affaldshåndtering

Trafiksikkerhed

Arbejdsmiljø

Miljøcertificering

Trængsel

Signalanlæg

Vejtrafikstøj

Socialt ansvar (CSR)

Infra-natur

Risikovurdering

Det digitale anlæg

Kontrakter

Råstoffer

DGLBcertificering

Ladeinfrastruktur

Store anlægsprojekter

Belysning

Dimensionering

Biodiversitet

Grønne områder

Vintertjeneste

Praktisk drift

Økonomi

Indhold

8

14

30

6

Ny Faggruppe for Klima: Klimakrisen skal løses lokalt – og på tværs

Kommunerne er blevet frontløbere i klimakampen

Weapons of Mass Reduction: Power-to-X i Trekantområdet

TEKNIK & MILJØ

LEDER

3

Viden, der deles, er viden, der virker

8

KTC Ny Faggruppe for Klima: Klimakrisen skal løses lokalt – og på tværs

10

KTC Faggrupper skaber værdi for kommunerne

FOKUS: KLIMA I SAMSPIL

12

KL: Brug for fælles værktøj til at opgøre CO2-udledning i kommunerne

14

Kommunerne er blevet frontløbere i klimakampen

17

Bedre udnyttelse af ressourcer - samspil mellem myndigheder og virksomheder

20

Kommuner bør købe bæredygtigt ind

23

Danske kommuner kan få større glæde af flere innovative miljøteknologier

TEMA: ENERGI & FORSYNING

26

HOFOR undersøger CO2-fangst: Hver en sten skal vendes

28

Sektorkobling - baner vejen for fremtidens sammenhængende energisystem

30

Weapons of Mass Reduction: Power-to-X i Trekantområdet

33

En varmepumpe i Vadehavet - tværfagligt samarbejde i Esbjerg skaber nye løsninger

36

Styr på klimagasserne - vejen mod en klimaneutral vandsektor

38

Energispring Aarhus: Samarbejdsprojekt skaber energibesparelser i bygninger

42

Boliganalysen: Nyt værktøj kan forvandle kommunale klimaindsatser

APRIL 2021

Indhold

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

44

Kommunerne presses ud af affaldshåndteringen

46

Kommentar: Plastic Change Potentialet i kommunerne er enormt

48

Klog indsamling af plast - er afgørende for genanvendelseskvaliteten

50

Erfaringer med bæredygtig plaststrategi

51

Destruktion og udnyttelse af farligt affald

52

Affald er (ikke altid!) en værdifuld ressource som efterspørges

54

Mod 100% genbrug og cirkulær økonomi: Præisolerede rør med kapper af genbrugsplast

KLIMATILPASNING

56

KL: Fokus på klimatilpasning fastholdes

58

Klimatilpasning med DMI

PLANLÆGNING

61

Et klimakig til naboerne - Hvad kan vi lære af hinanden?

BYGGERI & EJENDOMME

64

KL: Bæredygtighed i både byggeri og eksisterende bygningsmasse

65

KL: Arbejdsgruppe med fokus på tværkommunale data om indeklima

LEDELSE

66

KL: Verdensmål: 9 ud af 10 kommuner arbejder nu med FN’s Verdensmål

APRIL 2021

52

56

61

Affald er (ikke altid!) en værdifuld ressource som efterspørges

KL: Fokus på klimatilpasning fastholdes

Et klimakig til naboerne - Hvad kan vi lære af hinanden?

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KLIMAKRISEN SKAL LØSES LOKALT – OG PÅ TVÆRS TEKST / AMALIE VONGE JENSEN

Kommunikationskonsulent, KTC

Kommunerne spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. KTC har derfor oprettet en ny Faggruppe for Klima, som på tværs af kommunaltekniske fagområder skal sikre kommunerne de bedst mulige rammer i omstillingen til en fremtid med mindre CO2-udledning.

K

limakrisen er vores generations største udfordring. Det er en dagsorden, som kræver en sammenhængende grøn omstilling af hele samfundet af historisk størrelse. Midt i denne omstilling står kommunerne. For selvom klimakrisen er global, skal den løses lokalt, og det kræver kommunernes aktive deltagelse. Mange af kommunernes kerneopgaver skal understøtte omstillingen, og mange skal gentænkes, for at det lykkes.

KTC har oprettet en ny Faggruppe for Klima, som i tæt samarbejde med og på tværs af de andre KTC Faggrupper skal sikre de kommunale interesser i klimapolitiske spørgsmål. Hidtil er kommunale klimamæssige sager blevet behandlet i Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer, men nu er klimadagsordenen imidlertid eksploderet i en sådan grad, at den påvirker samtlige kommunaltekniske fagområder. Derfor er det nu nødvendigt med en tværgående faggruppe, der kan have det overordnede perspektiv på klima.

FAGGRUPPEN FOR FORSYNING, ENERGI OG RESSOURCER Efter Klimagruppen er blevet oprettet, skifter den tidligere Faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer nu navn og redefinerer fokus.

Fremover vil faggruppen hedde Forsyning, Energi og Ressourcer (FER), og Ulla Brinch fra Halsnæs Kommune er ny faggruppeformand.

Faggruppen varetager kommunernes strategiske og faglige interesser på forsyningsområderne og skal arbejde for at udvikle og styrke den kommunale rolle og opgaveportefølje i et strategisk perspektiv med sigte på, at der kommunalt kan skabes et afsæt for samfundsmæssig bæredygtig vækst og udvikling.

Faggruppen skal dermed arbejde for at sikre sammenhæng i kommunale interesser og udvikling på områderne forsyning af energi, vand, spildevandshåndtering, affaldshåndtering og genanvendelse.

8

TEKNIK & MILJØ

Den nye KTC Faggruppe for Klima vil sikre de kommunale interesser i klimapolitiske spørgsmål.

DE LAVTHÆNGENDE GRØNNE FRUGTER ER PLUKKET Formandsposten i Faggruppen for Klima bestrides af Henrik Müller, som de sidste fem år har arbejdet som klimachef i Aarhus Kommune. Ifølge Henrik er tværfaglighed og samarbejde af stor betydning, når det kommer til en succesfuld grøn omstilling, og det er nødvendigt med en faggruppe med et særskilt fokus på klima, som kan samle tingene på tværs.

-Kommunerne har taget de lavthængende frugter – specielt i energisektoren. Derfor har det også være naturligt, at klima har ligget sammen med energi i Faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer. Men nu kan vi ikke længere nøjes med de lavthængende frugter. Nu skal vi tage fat de steder, hvor det er sværere APRIL 2021

KTC

og mere kompliceret, siger Henrik og fortsætter: -Det kræver, at vi har et helheldsfokus, at vi tænker langsigtet, og at vi har koordineringen mellem faggrupperne.

Med sammenlagt 16 års erfaring fra amt, stat og kommune har Henrik den helt rette ballast til at se på tværs, se synergier mellem fagområder og tænke både langsigtet og i konkrete kortsigtede løsninger.

KLIMA TÆNKES IND Faggruppen for Klima vil være sparringspartner for de andre KTC Faggrupper ift. klima og vil understøtte faggrupperne i forandringen af deres respektive kerneopgaver, så de matcher en fremtid med mindre CO2-udledning. Det er således ikke hensigten, at klimagruppen vil være ekspert på samtlige fagområder – fagfagligheden ligger fortsat ude i de enkelte faggrupper.

Ifølge formand Henrik Müller ligger der for klimagruppen desuden en vigtig opgave i at levere en tilpas grad af udfordring på de forskellige fagområder.

-Den eksisterende lovgivning er igennem årtier tilpasset en verden med fossile brændsler, og mange tænker ikke dybere over, hvilket samfund vi skal have i fremtiden – hvordan Verden, Danmark og de enkelte kommuner skal se ud, fortæller Henrik og tilføjer: -Det er afgørende, at vi får tænkt fremad på alle fagområder og fra starten får lagt det puslespil, det er at designe fremtidens klimavenlige samfund, så vi ikke ender i nogle blindgyder eller får lavet noget enormt uhensigtsmæssigt eller unødigt dyrt.

OPBYGNING AF KAPACITET OG FORMÅEN I SAMFUNDET ER AFGØRENDE På den årlige FaggruppekonfeAPRIL 2021

Henrik Müller er udover at være klimachef i Aarhus Kommune også formand for Faggruppen for Klima. Han har den rette ballast til at se på tværs, se synergier mellem fagområder og tænke både langsigtet og i konkrete kortsigtede løsninger, når det gælder klima.

rence i januar mødte faggruppemedlemmerne i Klimagruppen hinanden virtuelt for første gang.

Her lagde de kimen for faggruppearbejdet ved at lægge sidste hånd på kommissoriet.

Med solide kompetencer og viden om den kommunale virkelighed er faggruppemedlemmerne nu klar til at trække i arbejdstøjet og levere indsigt og faglig viden til KL, så KL kan sikre interessevaretagelsen for kommunerne i den grønne omstilling. Dog, påpeger Henrik Müller, er det ikke alene kommunerne, der skal involveres i kampen for en grønnere fremtid.

-Den offentlige sektor er afgørende i forhold til at skabe rammerne for den grønne omstilling samt at motivere og lede i lokalsamfundet. Men i sidste ende er det virksomhederne og borgerne, der skal skabe forandringerne.

Derfor er opbygning af kapacitet og formåen i samfundet til at løse opgaven helt afgørende, siger Henrik Müller og runder af med et positivt budskab:

-Lykkes vi med dette, er der for de danske kommuner rigtig gode muligheder for ikke alene at tage et vigtigt globalt ansvar og ejerskab for løsning af klimakrisen, men også med fremsynethed, rettidig omhu og partnerskaber med samfundets aktører at skabe mere velfærd og vækst n

FAGGRUPPEN FOR KLIMA KTC Faggruppen for Klima (KLI) skal samle fælles viden og praksis omkring den grønne omstilling i et kommunalt perspektiv, udarbejde og vedligeholde en klar strategi for, hvordan kommunerne bedst understøtter den grønne omstilling, og påvirke udformning af kommunernes rammer for arbejdet med klima og grøn omstilling igennem input til KL’s arbejde med interessevaretagelse.

Faggruppen vil have fokus på forebyggende handlinger ift. klimaforandringer og vil ikke beskæftige sig med konsekvenserne af allerede opståede og kommende klimaforandringer.

TEKNIK & MILJØ

9

KORT NYT FRA KTC KTC

KTC Faggrupper skaber værdi for kommunerne KTC Faggrupperne spiller en vigtig rolle i interessevaretagelsen for det kommunaltekniske område. Ved at indsamle og formidle faglig viden om den kommunale virkelighed er de med til at øve indflydelse på den lovgivning, der påvirker kommunernes hverdag.

KTC Faggrupperne er med til at sikre, at kommunerne ikke bliver rendt over ende af love, der ikke fungerer i praksis.

TEKST / AMALIE VONGE JENSEN

Kommunikationskonsulent, KTC

10

TEKNIK & MILJØ

K

TC har 11 faggrupper bestående af engagerede og fagligt dygtige kommunalt ansatte fra hele landet. En af faggruppernes fornemste opgaver er at forsøge at påvirke udviklingen i den kommunaltekniske sektor ved blandt andet at udarbejde høringsbidrag, som KL anvender i deres interessevaretagelse.

Helt konkret indsamler faggrupperne viden om kommunale udfordringer og formidler denne til konsulenter i KL. Faggruppernes bidrag er faglige og saglige, og de afdækker problemstillinger, som er relevante for små såvel som store kommuner.

Således repræsenterer faggrupperne alle kommuner i Danmark.

Høringsbidragene bliver mødt af politiske strømninger, når de anvendes til at varetage kommu-

nernes interesser i forhandlingerne mellem KL og staten. Faggrupperne er dermed en vigtig del af fundamentet bag det store stykke arbejde, som i sidste ende sikrer, at kommunerne ikke bliver løbet over ende af love, der ikke fungerer i praksis.

FÆLLES FRONT FOR INDFLYDELSE Det kommer alle danske kommuner til gode, at arbejdet med at afgive høringsbidrag er samlet i KTC Faggrupperne. Med en bredspektret tværkommunal indgangsvinkel og med fællesskabets vægt bag deres stemme har faggrupperne de absolut bedste forudsætninger for at blive hørt og øve indflydelse på betydningsfulde dagsordener og lovgivning.

Ved at lade faggrupperne va-

retage høringsbidragene er der desuden store økonomiske og tidsmæssige fordele at hente for kommunerne. Hvis hver enkelt kommune selvstændigt skulle svare på alle høringer på det kommunaltekniske område, ville det kræve en enorm arbejdsindsats.

Faggruppernes arbejde muliggør, at kommunerne i stedet kan udnytte ressourcerne bedre.

STORT FAGLIGT UDBYTTE Det er således attraktivt for kommunerne at engagere sig i faggruppearbejdet – og det samme gælder for den enkelte medarbejder; kollegial sparring, stærke netværk på tværs af kommunegrænser og nye perspektiver på faglige udfordringer er blot et lille udpluk af det udbytte, som faggruppemedlemmer får igen. Hertil kommer, at man som faggruppemedlem altid er på forkant med udviklingen af lovstof på eget fagområde.

Sidst, men absolut ikke mindst, får faggruppemedlemmer mulighed for at anvende deres faglighed til gavn for alle kommuner og påvirke retningen inden for det kommunaltekniske område n

LÆS MERE OM KTC FAGGRUPPER På www.ktc.dk/ktc-faggrupper kan du via menuen til højre læse mere om faggruppernes opgaver, se missionen for de enkelte faggrupper og få overblik over medlemmerne.

I Teknik & Miljø, december 2020, kan du læse faggruppernes årsberetning og få indblik i det uvurderlige stykke arbejde, de har udført i 2020.

APRIL 2021

PRODUKT SPECIFIKATIONER En fleksibel polyesterstrømpe føres via vandlåsen i de eksisterende vejbrønde, videre igennem de defekte og ofte nedslidte kloakledninger under vejene.

Herefter udhærdes de ved hjælp af vand, damp eller lys og på den måde sikrer de en fornyet levetid af vejafvandingen i mange år frem.

REFERENCE FRA KOMMUNE

KOMMUNER GODT I GANG MED VEJAFVANDINGEN

Næstved Kommune er en af de kommuner, som allerede er på forkant med vejafvandingen, der efter TV-inspektioner har vist sig at være i så dårlig stand, at ledningsnettet flere steder er brudt sammen. ”Med de øremærkede midler kan vi nu foretage en målrettet og langsigtet vedligeholdelse af vores brønde og stikledninger.” - Morten Toft Hansen, Park- og vejchef i Næstved Kommune

Flere kommuner tager nu aktive skridt hen i mod en reducering af efterslæbet på vedligehold af den nedslidte vejafvanding.

planlægning og optimering i projektfasen at administrere borgernes skattekroner bedre når det gælder nedslidte kloaksystemer.

Et stigende antal kommuner har allerede fået foretaget TV-inspektioner af deres ledningsnet. TV-inspektionerne har bekræftet at tilstanden var præcis så dårlig som man kunne have frygtet. Andre kommuner arbejder i stigende grad sammen med forsyningsselskaberne om at skabe et overblik af behovet for fornyelse uden opgravning.

En metode der i stadig større grad anvendes til fornyelse af ledningsnettet er den velkendte strømpeforingsmetode som altid foretages uden opgravning. Fordelen ved metoden er at kommunerne sikrer mod blandt andet fortsat udvaskning af materialer fra vejkassen, og ”sugehuller” i eksisterende belægninger.

På den måde er det lykkedes for kommunerne 1 gennem en kombination af øget information, bedre

Læs mere om metoden på www.aarsleffpipe.dk

KLIMA I SAMSPIL

Brug for fælles værktøj til at opgøre CO2-udledning i kommunerne Det er ikke et problem for den enkelte kommunes klimahandleplan, at kommunerne benytter forskellige måleværktøjer, men når kommunerne i højere grad ønsker at arbejde sammen på tværs om klimaindsatsen, er der behov for at bruge en fælles målemetode for CO2-udledning i alle kommuner.

TEKST / MAJA CLEMMENSEN

Specialkonsulent & METTE SKOVBJERG

Chefkonsulent, KL’s Center for Klima og Erhverv

R

egeringen har en 70 procents-målsætning for CO2-reduktion, som de ifølge Klimarådet mangler at vise, hvordan de vil nå. Klimarådet efterspørger derfor en konkret køreplan for at nå i mål, samt flere virkemidler med direkte reduktionseffekt.

Kommunerne spiller en afgørende rolle for klimaindsatsen, bl.a. fordi mange af de konkrete initiativer skal udrulles lokalt. Kommunerne har som regeringen høje klimaambitioner, og både for regering og kommuner er det vigtigt at kunne opgøre CO2-reduktionen, både som del af beslutningsgrundlaget for klimaindsatser og som dokumentation for effekt.

DE DANSKE KOMMUNER RYKKER STÆRKT FREM Sidste år skrev kommunerne international klimahistorie på Danmarks vegne med klimaprojektet ”DK2020 - klimaplaner for hele Danmark”, hvor kommunerne udarbejder klimahandleplaner, der flugter med målsætningen i Paris-aftalen.

I DK2020 arbejder alle kommuner efter en fælles metode, som er udviklet af C40-bynetværket, som bygger på standarderne fra FN’s klimapanel og følger samme metode for opgørelse af CO2-udledning, som er gældende for nationalstater. Her opgøres CO2-udledningen fra de væsentligste udledningskilder fra forskellige sektorer indenfor kommunegrænsen.

To tredjedele af alle kommuner arbejder allerede efter denne fælles metode. Otte kommuner har fået godkendt deres DK2020 klimahandleplaner i kommunalbestyrelserne og fået dem blåstemplet af C40, og 12 kommuner er lige på trapperne med deres DK2020-planer.

Men forudsætningen for, at 12

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

kommunerne kan træffe de rigtige klimapolitiske beslutninger samt levere de ambitiøse klimaplaner og effektive virkemidler, er et godt CO2-regnskab.

HVORFOR ET FÆLLES CO 2-REGNSKAB? Der er ikke krav om, at man benytter et bestemt måleværktøj til at opgøre sit CO2-regnskab i DK2020 – så længe det lever op til internationale standarder for CO2-opgørelse. Kommunerne har derfor også indtil nu benyttet forskellige måleværktøjer.

Det er ikke et problem for den enkelte kommunes klimahandleplan, at kommunerne benytter forskellige måleværktøjer, men når kommunerne i højere grad ønsker at arbejde sammen på tværs om klimaindsatsen, er der behov for at bruge en fælles målemetode for CO2-udledning i alle kommuner.

DET PERFEKTE REDSKAB FINDES IKKE - ENDNU Der findes ikke ét måleværktøj p.t., som opfylder alle de ønsker, kommunerne har til et fælles redskab.

Men når der alligevel skal peges på, hvilken målemetode der skal satses på at videreudvikle som det fælles værktøj, har KL i sit klimapolitiske udspil ”CO2-reduktion i kommunerne” fra januar 2020 peget på, at kommunerne bør anvende Energiog CO2-regnskabet. Det er der både faglige og organisatoriske grunde til. Fagligt er Energi- og CO2-regnskabet baseret på faktiske udledninger og ikke estimater. Organisatorisk er det forankret i staten, KL indgår i styregruppen, og brugerne er selv med til at prioritere videreudviklingen af værktøjet.

Dette i modsætning til måleværktøjer, som er forankret hos private konsulentfirmaer.

Som nævnt er heller ikke Energi- og CO2-regnskabet på nuværende tidspunkt et perfekt redskab for alle kommuner.

Derfor lægger KL stor vægt på at videreudvikle det. På kort sigt arbejdes der på at gøre Energiog CO2-regnskabet til et fælles værktøj, som kommunerne kan bruge til at trække opdaterede og valide data over udledningskilder i kommunens geografi til brug for klimahandleplaner og indsatser.

På lidt længere sigt er ambitionen bl.a. at udbygge regnskabet til APRIL 2021

også at kunne modellere forskellige scenarier for udledningsreduktion koblet til kommunernes strategier og handleplaner. Scenarieværktøjet skal kunne anvendes af kommunale medarbejdere og tilvejebringe et fornuftigt datagrundlag som beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelserne – også uden brug af eksterne konsulenter.

Der er behov for, at det ikke kun er kommunerne, der investerer tid og ressourcer i at videreudvikle Energi- og CO2-regnskabet. Vi har brug for at have staten med som partner i arbejdet og medansvarlig for, at værktøjskassen er i orden.

Også af den grund ser KL det som en fordel, at Energi- og CO2-regnskabet er direkte forankret hos staten.

MANKO Men selv med et opdateret datagrundlag, vil kommunerne med DK2020 klimahandleplanerne tage et ansvar ud over det, de alene kan forventes at komme i mål med. Med en metode, der opgør udledningskilderne i hele kommunens geografi, vil langt de fleste kommuner have en såkaldt manko, eller restudledning, i deres klimahandleplaner. Med de nuværende rammevilkår og politiske virkemidler kan kommunerne ikke komme i mål.

Dels er ikke alle virkemidler kendt og udviklede endnu, dels har kommunerne ikke myndighedsansvar og rammevilkår til at reducere de store udledningssektorer som landbrug, industri eller transport, som mankoen typisk er udgjort af.

FORBRUGSBASERET UDLEDNING Derudover er der mange nødvendige dele af klimaindsatsen, som slet ikke opgøres i hverken den nationale eller de kommunale klimaplaner i dag.

Flere kommuner arbejder allerede med at opgøre og reducere den forbrugsbaserede udledning, der også medregner CO2-udledning udenfor kommunegrænsen.

For eksempel gennem indsatser målrettet grønne indkøb, cirkulær økonomi og øget genanvendelse af affald eller udrulning af vedvarende energi, samt oplysning og vejledning om klimavenlig adfærd til medarbejdere, børn og unge eller virksomheder. Klimarådet har i deres statusrapport fra 26. februar 2021 fremhævet, at dette er et vigtigt indsatsområde.

Selvom vi så småt har startet arbejdet med at kunne opgøre forbrug vedrørende indkøb, så er det ikke alt, der kan lægges ind i Energi- og CO2-regnskabet. Der er derfor stadig behov for at synliggøre alle de kommunale klimaindsatser, uanset om de tæller med i Energiog CO2-regnskabet eller ej.

VIDEREUDVIKLING AF ENERGI OG CO2-REGNSKABET Det tværkommunale samarbejde om klimaindsatsen er styrket, blandt andet i regi af DK2020-partnerskabet. Det øger behovet for fælles værktøjer og for at gøre dem så gode som muligt. Det gælder blandt andet også arbejdet med at videreudvikle Energi og CO2-regnskabet n TEKNIK & MILJØ

13

KLIMA I SAMSPIL

KOMMUNERNE ER BLEVET FRONTLØBERE I KLIMAKAMPEN Danske kommuner tager aktivt ejerskab for klimakampen. Frivilligt engagement og vilje til samarbejde med borgere og virksomheder er drivkraften i det nye fælles klimakapløb, som finder sted i disse år TEKST / KRISTIAN SØRENSEN

Seniorrådgiver, Viegand Maagøe

14

TEKNIK & MILJØ

D

en kommunale klimaindsats er under store forandringer i disse år.

I alle egne af landet er teknik- og miljøforvaltningerne i gang med at opruste i klimakampen. Nye medarbejdere bliver ansat i stort antal, og der kæmpes på hjemmearbejdspladserne med at

sætte form og indhold på klimaplaner, som både vil medføre betydelige CO2-reduktioner og gøre kommunerne til frontløbere i klimakampen.

Klimaarbejdet har udviklet sig til en venskabelig konkurrence blandt kommunerne om at være mest ambitiøs og nytænkende, og det gælder både på det politiske og det administrative niveau. Men i det kommunale klimaarbejde er der ingen, som holder på forretningshemmelighederne. Viden og inspiration bliver ivrigt delt hen over kommunegrænser og landsdele, og det er måske det mest slående ved kommunernes klimaindsats: Den er præget af formålets alvor, men også af den fælles forståelse af, at store forandringer skal gennemføres i fællesskab.

APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

DK2020 FÅR KOMMUNERNE TILBAGE PÅ DAGSORDENEN Paris-aftalen i 2015 markerer en milepæl i kommunernes vej mod en hovedrolle i klimaindsatsen. Byer i alle

verdensdele sluttede sig sammen i netværk på kryds og tværs med det formål at arbejde for Paris-aftalens mål.

I samarbejde med Concito tog Realdania det første spadestik til DK2020 – et frivilligt netværk af 20 geografisk og demografisk spredte danske kommuner, som forpligtede sig til at opfylde Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader i 2050.

StudieturPlus+

Er jeres by fremtidssikret?

Skal I nedrive de gamle skoler – og genanvende materialerne? Måske er I en vidensby, der vil udvikle blandede byområder med erhverv, uddannelse og boliger? Eller hvordan kommer man i gang med DGNBcertificeret byggeri?

Sammen med jer hæver vi – med StudieturPlus+ – vidensniveauet i jeres kommune. Ledere og fagpersoner fra fx teknik- og miljøudvalget eller byråd/kommunalbestyrelse får et fælles fodslaw i forhold til jeres igangværende strategier for byudviklingen.

I kan vælge mellem 3 pakker: Den Hurtige, Den Grundige eller Den Dybdegående. · Først sætter vi os ind i jeres udfordringer. · Derefter deltager I (minimum 8 personer) på et besøgsprogram til fx Oslo, Växjö - eller Ålborg – med businessmøder og projektbesøg. · Til sidst får I en afrapportering med de vigtigste drøftelser og beslutninger.

APRIL 2021

Læs mere på www.arkitours.dk – besøg os i BLOXHUB i København – eller ring til Dorte Augustenborg eller Pia Thomsen, +45 41626126

TEKNIK & MILJØ

15

Taghaver på Munch Brygge, Oslo, 2019 | GULLIK GULLIKSEN Landskapsarkitekter | Bård Gunderson, fotograf

DET KOMMUNALE KOMPETENCETAB Lad os begynde med at spole tiden et par årtier tilbage.

I 90’erne og 00’erne blev teknik- og miljøforvaltningerne gradvist tømt for specialister, som tidligere varetog den kommunale energiplanlægning. Tidsånden talte for centralisering og udlicitering af kommunale opgaver. Anders Fogh Rasmussens opgør med ekspertvældet satte også sit aftryk på det kommunale miljø- og klimaarbejde.

I 2010 udkom Klimakommissionen med Katherine Richardson i spidsen med en kras kritik af det kommunale kompetencetab. Nu skulle den strategiske energiplanlægning tilbage på dagsordenen, så kommunerne kunne hjælpe stat, borgere og virksomheder med at få styr på CO2-udledningen. Men da var det for sent.

De specialister, som havde udgjort det kompetencemæssige fundament for de kommunale varmeplaner, havde nu fundet sig til rette i andre stillinger og savnede ikke nødvendigvis deres gamle arbejdspladser.

I dette dødvande befandt kommunerne sig i de følgende år. Fra tid til anden slog en politiker på glasset og formulerede noget om, at kommunerne skulle tilbage i førersædet, og enkelte kommuner skilte sig ud med stædigt at insistere på det kommunale medansvar for den grønne omstilling. Men den store revolution udeblev.

KLIMA I SAMSPIL

• Hvordan får vi styr på kommunens samlede CO2-udledning?

• Hvilke initiativer kan bidrage til at nedbringe CO2-udledning både nu og her og på lidt længere sigt?

• Hvad kan vi gøre for at sikre ejerskab og forankring blandt borgere og virksomheder?

Midlet var lokale klimahandlingsplaner, som ansporede kommunerne til at genvinde de tabte kompetencer fra varmeplanlægningens storhedstid.

I 2019 og første halvdel af 2020 udfærdigede netværkets parter deres klimplaner for de kommende års indsats, og i november 2020 fik de 20 kommuner selskab af yderligere 46, så det i dag er to tredjedele af de danske kommuner, der deltager i DK2020. Feltet er spredt: Nogle kommuner er langt fremme i arbejdet og fungerer som mentorer og sparringspartnere for de øvrige kommuner, mens andre begynder med det mest grundlæggende.

FRA FORMALIA TIL FRIVILLIGHED Fælles for alle 66 kommuner er, at det handler om at erkende ansvar og lægge en konkret plan for de kommende års indsats. Der er ingen nationale krav til den kommunale klimaindsats. Ingen pålagte deadlines.

Ingen truende sanktioner hængende som et Damoklessværd over kommunale forvaltningskontorer. Indsatsen er båret af en erkendelse om ansvar og drives af begejstring og virkelyst.

Kommunernes vilje til at række ud og gå nye veje har skabt væsentlige forandringer i den helt afgørende indsats for at energiforbedre private boliger. Energistyrelsen tilbyder at holde borgermøder i samarbejde med kommunerne for at inspirere boligejere til at gennemføre energiforbedringer og omstilling til mere klimavenlig opvarmning. Ved ordningens begyndelse i 2016 var det vanskeligt at overbevise blot nogle få om, at det var en god idé for kommunerne at række ud og møde borgerne på denne måde. I dag er borgermøderne en etableret institution, og mange kommunerne arrangerer så mange, de overhovedet kan få plads til.

Vi oplever, at når kommunen bryder de vante rammer og rækker ud til borgere og virksomheder, så skabes der et nyt rum af kreativitet og fælles forståelse for en sag, der angår alle. Borgere og virksomheders respons på kommunens nye rolle og tilgang er entydigt positiv.

I takt med, at kommunerne styrker samarbejdet med lokale aktører, flyttes fokus fra kommunen som virksomhed til kommunen som geografisk område.

Den første del har de fleste godt styr på allerede: Energibesparelser i kommunale bygninger og elektrificering af den kommunale transportflåde. Den anden del kræver normalt stadig bidrag og hjælp udefra: 16

TEKNIK & MILJØ

HOLD PÅ VIDEN OG KOMPETENCER Når kommunen har sat sig for at udvikle en konkret klimaplan, er det vores fornemmeste rolle som rådgivere at understøtte kommunens kompetenceopbygning. Klimaudfordringen bliver hverken løst i dag eller til næste år, og derfor skal kommunerne fortsætte kompetenceopbygningen for at løse udfordringerne klogest og mest hensigtsmæssigt.

Kommunerne har behov for interne eksperter, som forstår udledningskilderne, kan monitorere og følge op på kommunens indsats, indhente erfaring fra forskning og kollegakommuner, og ikke mindst sætte reducerende tiltag i værk.

Kommunerne er tilbage med fuld kraft i klimakampen. Og netop fordi kommunerne er tyvstartet og ikke har ventet på dekreter fra Christiansborg, er de godt i gang med at tage fuldt ejerskab over processen. En frivillig og lystbetonet opgave vil altid skabe bedre resultater end de pligter, der udføres med den dårlige samvittighed som følgesvend. Når kommunerne i disse år atter kaster sig ind i klimakampen, er det et udtryk for, at de tager sig selv og deres rolle i den grønne omstilling alvorligt - og det ansvar vil kun vokse og gro de kommende år n

TRE RÅD TIL AT OPNÅ GODE RESULTATER MED KLIMAPLANEN SÆT AMBITIØSE MÅL Der er en klar sammenhæng mellem mål og faktiske resultater.

De kommuner, der opnår de mest bemærkelsesværdige resultater, er også dem, der har mod til at sætte de mest ambitiøse mål med klimaplanen.

SØRG FOR KLART MANDAT Klimaplanens mål og midler fastlægges af byrådet, men gennemføres i praksis af kommunens medarbejdere. Medarbejdernes rammebetingelser og mandat er helt afgørende for at nå de mål, kommunen sætter.

SAMARBEJD Klimaplanen og planens vellykkede gennemførelse er et produkt af gode samarbejder. Samarbejde mellem politikere. Samarbejde mellem kommunens medarbejdere på tværs af afdelinger. Samarbejde mellem kommunen og lokale virksomheder og borgere – og samarbejde med andre kommuner, nationale institutioner og organisationer.

APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

Bedre udnyttelse af ressourcer

- samspil mellem myndigheder og virksomheder TEKST / PERNILLE MØLLER

teamleder, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE) & FLEMMING ELBÆK

advokat og partner, HaugaardBraad Advokatfirma

APRIL 2021

Affaldsforebyggelse og genanvendelse af ressourcer står højt på listen over fokuspunkter hos både virksomheder og kommuner, og der er rundt om i landet et stort fokus på udviklingen af grønne forretningsmodeller og industrielle symbioser. Artiklen belyser nogle muligheder indenfor rammerne af gældende lovgivning for øget samarbejde mellem virksomheder og kommuner om bedre anvendelse af ressourcer.

V

ores forbrug er stigende. Ikke bare i Danmark, men i hele verden, hvor en voksende middelklasse efterspørger mere kød, smartere telefoner og flere valgmuligheder i klædeskabet.

Denne udvikling har skabt ressourcekrisen.

For at stoppe ressourcekrisen skal vi have vores produktion og forbrug (om)organiseret, så vi ikke bruger flere ressourcer, end vi har til rådighed. Det kan vi gøre ved at forbruge klogere, eller ved at øge graden af genanvendelse. Der er såvel nationalt som globalt et stort fokus på genanvendelse af ressourcer. Der arbejdes f.eks. i mange produktionsvirksomheder med grønne forretningsmodeller, der sikrer en mindre påvirkning af miljøet og samtidig er økonomisk rentable.

Der er mange måder at tænke og udføre grønne forretningsmodeller på. Et eksempel kan være en grøn industrisymbiose, som er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som ressource hos en anden virkTEKNIK & MILJØ

17

KLIMA I SAMSPIL

somhed. En sådan model er både miljømæssigt og økonomisk attraktiv, idet den første virksomhed opnår en større økonomisk værdi for restprodukter end ved bortskaffelse, mens den anden virksomhed får en billigere ressource, samtidig med at miljøbelastningen i forbindelse med affaldshåndtering og eventuel bortskaffelse mv. enten reduceres kraftigt eller forsvinder helt. Marketingsværdien er ofte også højere, fordi produkter lavet af genbrugte materialer er i høj kurs i en markedsførings- og CSR-sammenhæng.

Ofte kan det dog være vanskeligt for virksomhederne at få skabt de rette forbindelser, så de grønne mo-

18

TEKNIK & MILJØ

deller og symbioser kan etableres. I den forbindelse kan den stedlige kommune ofte med få midler være med til at facilitere et samarbejde mellem forskellige virksomheder.

MILJØTILSYN VERSION 3.0.

Kommunerne skal føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at bl.a. reglerne i miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven overholdes. Herudover føres der også tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes. Det er mange tusinde virksomheder, der skal have et miljøtilsyn. De omfattede virksomhedstyper mv. er oplistet i

brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Et miljøtilsyn har historisk set været begrænset til et egentligt tilsyn, hvor en myndighed påså, hvorvidt en virksomhed overholdt eksempelvis vilkårene i sin miljøgodkendelse, og hvis ikke kunne myndigheden håndhæve forholdet gennem et påbud eller lignende.

De seneste år er der dog sket en udvikling i måden tilsynsbesøg afvikles på, idet besøgene i mange tilfælde også har karakter af ”vejledningsbesøg”, hvor myndigheden eksempelvis vejleder virksomheden om ressourceeffektivitet og produktionstilpasninger mv.

Kommunen som tilsynsmyndighed ligger ofte inde med en omfattende viden om produktionsforhold mv. hos de forskellige virksomheder, de er på tilsyn hos.

Dette giver mulighed for at se nogle potentialer i udvekslingen af restprodukter mellem virksomhederne, således at den ene virksomheds restprodukt kan blive en værdifuld del af en anden virksomheds primærproduktion.

Aalborg Kommune (i samarbejde med NBE) har f.eks. haft succes med en sådan form for ”matchmaking” da man ved tilsynsbesøg hos en fødevareproducent fandt store mængder af organisk affald, som grundet kosmetiske fejl ikke kunne indgå i den videre produktion. Det overskydende materiale – i dette tilfælde frugt, som var transporteret fra den anden side af jorden med den klimapris det har – havde stadig en ernæringsmæssig værdi. Den APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

tilsynsførende kendte til en nystartet fødevarevirksomhed, som indkøbte store mængder materiale med en lignende indhold til brug i produktionen af dyrefoder, hvor lovkravene til ingredienser er lavere, og forbandt de to virksomheder, således at den enes ”affald” kunne indgå som et værdiskabende element for start up’en.

Når tilsynsførende tager initiativ til at bruge miljøtilsynet til at tænke på tværs, skaber det værdi. Både for de involverede virksomheder, men i lige så høj grad for det omkringliggende samfund, fordi den samlede affaldsmængde mindskes. Det være sagt, er det vigtigt at kommunerne skelner mellem den lovpligtige del af tilsynet og de egentlige myndighedsopgaver og vejledning i retning af frivillige tiltag, som f.eks. etableringen af en industrisymbiose, og det er ikke alle tilsynsbesøg mv., der egner sig til dialog om frivillige tiltag.

FACILITERING AF INDUSTRISYMBIOSER MV. Industrisymbioser kan have forskelligt omfang og faciliteres på mange måder.

I Nordjylland faciliterer NBE gennem ”Det Cirkulære Nordjylland”, støttet af Business Region North, etableringen af en lang række symbioser for alt fra tekstiler til mursten. Mange stærke symbioser er opstået igennem projektarbejde, såsom ’Bæredygtige Synergier´, der kortlagde ressourceflow og potentialer for virksomheder i Aalborg Øst og arbejdede videre med de potentialer for anvendelse af ressourcer, hvor der kunne opnås størst effekt for miljøet og virksomhederne. I Nordjylland bygger man forsat på disse erfaringer og lancerer lige nu projektet GRØN, støttet af Erhvervsfremmestyrelsen, som skal få SMV’er i Nordjylland med til at øge energi- og ressourceeffektiviteten gennem industriel symbiose.

MINDRE KAN OGSÅ GØRE DET Den viden om produktionsforhold og ressourceanvendelse, kommunerne opnår gennem deres godkendelses- og tilsynsindsats, kan muligvis bruges til at etablere mere strukturerede ”matchmakingtiltag” i medfør af erhvervsfremmeloven. Dette kan

eksempelvis være en model, hvor virksomheder kan melde sig til en ordning administreret af kommunen, hvor de enkelte virksomheder kan byde ind med, hvilke restprodukter de producerer, samt hvilke behov i produktionen der eventuelt kan opfyldes gennem anvendelse af restprodukter. Virksomheder kan herefter kontakte kommunen og forespørge, om der er et match i forhold til virksomhedens behov.

Kommunen kan efter omstændighederne også etablere en ordning og sælge den opnåede ”know how” om ressourceeffektivitet til virksomheder i medfør af kommunalfuldmagten.

Fordi industrielle symbioser har både miljømæssig og forretningsmæssig værdi, er det oplagt – og fordelagtigt – at samle en bred skare af interessenter såsom virksomheder, vidensinstitutioner og kommuner i brede samarbejder, hvilket giver helt nye muligheder for vidensdeling og et langt bredere ejerskab til projekterne, hvilke styrker den brede klimaindsats, hvor vi har brug for all hands on deck n

ENKELT BRUG

ScanX.NET Delivery Inspection Effektiv modtagekontrol på tablet og smartphone

HURTIG INSPEKTION KORREKT TILSYN

ScanX.NET Delivery Inspection klarer alle opgaver ved obligatorisk modtagekontrol: • • • • • •

Mobil inspektion af affaldsfraktion Registrering af afvigelser Omklassificering af affaldstype Tilknytning af billeddokumentation Checkliste med faste punkter - kan tilpasses Automatisk generering af rapporter og kvitteringer

APRIL 2021 Johann

Scanvaegt Systems A/S

TEKNIK & MILJØ Gutenbergs Vej 5-9 • 8200 Århus N • Tlf. 8678 5500 • info@scanvaegt.dk • www. scanvaegt.dk

19

KLIMA I SAMSPIL

KOMMUNER BØR KØBE BÆREDYGTIGT IND 12 mio. ton CO2. Det er udledningen fra de varer og ydelser, som kommuner, regioner og staten indkøber hvert år. Da kommunerne står for en væsentlig andel, har de et særligt ansvar for at reducere indkøbenes klimabelastning.

TEKST / KIRSTEN ALKJÆRSIG

Fagleder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og DI Rådgiverne

R

eduktionerne kommer ikke af sig selv. Det kræver ledelsesopbakning, strategisk prioritering, indarbejdelse af grønne indikatorer, samarbejde på tværs af forvaltninger og meget andet. Kort sagt: Kommunerne står med en ekstremt kompleks opgave. Den gode nyhed er, at det ikke er umuligt. Flere rådgiver- og ingeniørvirksomheder arbejder allerede med projekter, der kan tjene som inspiration. Her er tre eksempler:

START MED EN HOTSPOTANALYSE Rådgiver- og ingeniørvirksomhe-

den NIRAS har en model til anvendelse i kommuner og regioner, som analyserer indkøbsfakturadata og udregner klimaaftrykket af kommunens indkøb. Resultaterne af denne analyse viser CO2-aftrykket fordelt på overordnede indkøbskategorier som f.eks. indkøb til byggeri og anlæg. Det giver et overblik og indblik i, hvor de store CO2-aftryk fra kommunens indkøb kommer fra.

Direktør for bæredygtighed i NIRAS, Tom Heron, forklarer, at modellen gør det nemmere for kommunerne at komme i gang med at indarbejde klima i sine indkøb:

Tom Heron, NIRAS

- Som tidligere kommunalteknisk direktør ved jeg, at en grøn transformation af indkøbsfunktionen kan være noget af en mundfuld.

Der findes jo flere 1000 indkøbskategorier, så hvor starter man henne? Derfor anvender vi i NIRAS en

4 RÅD TIL AT INDARBEJDE KLIMA I DE KOMMUNALE INDKØB For at komme i gang med den grønne omstilling af indkøb anbefaler Foreningen af Rådgivende Ingeniører og DI Rådgiverne følgende: • En overordnet kommunal strategi som udstikker retning for grønne offentlige indkøb på tværs af forvaltninger med inspiration i den eksisterende viden og erfaring på området. Strategien skal både omfatte varer og ydelser, og strategien skal tage stilling til, hvordan man omsætter klima til målbare indikatorer, som indkøbsfunktionen skal følge op på og forbedre.

• En hurtig start i forhold til at bruge totalomkostningsberegninger – også selvom der ikke er vejledninger på området. Høst jeres erfaringer og justér på de områder, hvor indsatsen kunne være bedre.

• En gennemgang af evalueringsmodeller. Fokus på det grønne, kvalitative fremfor pris. Den totaløkonomiske betragtning skal indarbejdes i modellerne.

• Brug grønne værdibaserede kontrakter med incitamenter til grønne innovative løsninger.

20

TEKNIK & MILJØ

Kommunerne står for en væsentlig andel af de 12 mio ton CO2, som er udledningen fra de varer og ydelser, som kommuner, regioner og staten indkøber hvert år. Et samarbejde mellem kommunerne og de private rådgivningsvirksomheder kan danne rammen om den del af fremtidens grønne omstilling, der ligger lokalt.

APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

model, som tager udgangspunkt i data, der i forvejen eksisterer i de kommunale økonomisystemer. Når man har plottet disse ind i modellen, så har man en kvalificeret ide om, hvor man kan sætte ind for at reducere klimabelastningen for sine indkøb. Det gør det nemmere og hurtigere at komme i gang med et stykke arbejde, som bliver stadigt mere efterspurgt fra politisk side.

ÆNDRINGER KRÆVER HANDLING Målinger kan anvise handlingsveje og dokumentere effekten af handlinger. Men det kræver handling, hvis indkøbenes CO2-aftryk skal reduceres. I rådgiver- og ingeniørvirksomheden Nordiq Group har de arbejdet med, hvordan man kan beregne CO2-effekten af ad-

Kommunerne har en vigtig mulighed for at medudvikle et privat marked for grønne, tekniske rådgivningsydelser. Øget offentlig efterspørgsel på private rådgivningsydelser vil øge kvaliteten og gøre prisen mere konkurrencedygtig til fordel for kommunen, private virksomheder og resten af samfundet. Samtidig vil det styrke den danske ressourcebase. Sammen kan vi løse klimaudfordringerne hurtigere og billigere og samtidig skabe rum for globale danske arbejdspladser med fokus på klimaet - Henrik Garver, adm. Direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Mads Jensen Møller, Nordiq Group

færdsændrende tiltag i projekter.

Etablerer man f.eks. én km cykelsti, får man ikke nødvendigvis flere til at cykle og færre til at tage bilen.

Men understøtter man udbygningen af cykel-infrastrukturen med adfærdsændrende tiltag som f.eks. etablering af bilfrie zoner, styrket frekvens og kobling til offentlig transport mm., så er der større sandsynlighed for at indfri CO2-besparelsen.

Ifølge Mads Jensen Møller, adm. direktør i Nordiq Group, giver værktøjet kommuner mulighed for at analysere CO2-effekten af en APRIL 2021

række scenarier, hvor selve projektet komplementeres af en række adfærdsændrende tiltag. Det skal gøre det nemmere for beslutningstagere at træffe kvalificerede beslutninger om CO2-effekten af projektindkøb: - Grøn succes afhænger af, at vi formår at ændre vores klimabelastende adfærd. Derfor er vi nødt til at kunne måle på effekten af adfærdstiltag, så vi ved, hvordan vi skal indkøbe ydelser, der understøtter de ændringer, som er formålet med at bygge en ny cykelsti – nemlig at folk cykler frem for at tage bilen. Det er en systemisk tilgang til at reducere klimabelastningen i de fremtidige indkøb, forklarer Mads Jensen Møller fra Nordiq Group.

HUSK CO2-AFTRYKKET, MEN GLEM IKKE VERDENSMÅLENE Når en kommunal indkøbsfunktion skal omstilles til også at fokusere på CO2-mål og dokumentere klimaaftrykket, er der en risiko for, at de andre effekter, projektet eller indkøbet har på det omkringliggende samfund, bliver overset.

Til det formål har rådgiver- og ingeniørvirksomheden WSP Danmark udviklet værktøjet ’Mylius”, som giver mulighed for at afdække effekterne af indkøb på de 17 Verdensmål. Jacob Larsen, divisionsdirektør for forsyning og infrastruktur i WSP, forklarer: - Selvom det politiske fokus er på CO 2, så må man ikke glemme, at man med sine indkøb også kan understøtte opnåelsen af de andre TEKNIK & MILJØ

21

KLIMA I SAMSPIL

Som tidligere kommunalteknisk direktør ved jeg, at en grøn transformation af indkøbsfunktionen kan være noget af en mundfuld. Der findes jo flere 1000 indkøbskategorier, så hvor starter man henne?

- Tom Heron, direktør for bæredygtighed i NIRAS

verdensmål. Til det har vi ønsket at udvikle et dialogværktøj, der gør verdensmålene konkrete og operationelle, så det er muligt at arbejde med dem på projektniveau, f.eks. når man skal lave en bæredygtig omstilling af sin indkøbsfunktion. Man skal bruge værktøjet i starten af sit projekt,

Jacob Larsen, WSP Danmark.

Katrine Ellersgaard Nielsen.

og det hjælper organisationen til at formulere klare og ambitiøse mål for projektet på de verdensmål, man gerne vil gøre en særlig indsats på.

KOMPLEKSE LØSNINGER KRÆVER SPECIALISTKOMPETENCER Kommunerne står altså overfor en udfordrende opgave med at sikre flere grønne løsninger. Det kræver specialiserede kompetencer og brede samarbejder på tværs af den kommunale og private sektor.

Desværre går omfanget af kommunernes køb af private rådgivere ned – modsat den udvikling, vi har set hos de private virksomheder, der køber rådgiverydelser i stadig stigende omfang.

- Rådgivervirksomheder har dyb specialistviden om, hvordan kommunerne får bedre klima, miljø og grønne løsninger. De har også en stor bredde i kompetencerne, som det typisk ikke kan betale sig

REGERINGENS STRATEGI: Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb, oktober 2020 Regeringen har en faktabaseret tilgang til den offentlige sektors klimaaftryk i strategien.

Klimaaftrykket for offentlige indkøb udgør 12 mio. ton CO2. Beregningen bliver uddybet i den kommende tid.

Strategien indeholder blandt andet følgende forslag: • Fokus på totalomkostningsberegninger: Statslige indkøb skal flyttes fra fokus på indkøbspris til totalomkostninger. Det skal ske gennem vejledninger oa.

• Professionalisering af offentlige indkøb: Professionaliseringen skal sikre de rette kompetencer hos indkøberne.

• Flere værdibaserede kontrakter: Kontrakterne skal honorere eller have incitamenter, der styrker grønne tiltag.

• Styrket offentlig-privat samarbejde: Der skal udvikles værktøjer i samarbejde med blandt andet erhvervslivet til bedre udnyttelse af mulighederne for samarbejder.

Henrik Graver.

for kommunerne selv at hyre, siger Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør i DI Rådgiverne.

For Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er det samtidig afgørende, at kommunernes grønne omstilling foregår omkostningseffektivt, samtidig med at den udvikler en stærk dansk ressourcebase.

- Kommunerne har en vigtig mulighed for at medudvikle et privat marked for grønne, tekniske rådgivningsydelser. Øget offentlig efterspørgsel på private rådgivningsydelser vil øge kvaliteten og gøre prisen mere konkurrencedygtig til fordel for kommunen, private virksomheder og resten af samfundet.

Samtidig vil det styrke den danske ressourcebase. Sammen kan vi løse klimaudfordringerne hurtigere og billigere og samtidig skabe rum for globale danske arbejdspladser med fokus på klimaet, siger Henrik Garver.

Et samarbejde mellem kommunerne og de private rådgivningsvirksomheder kan danne rammen om den del af fremtidens grønne omstilling, der ligger lokalt n

22

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

DANSKE KOMMUNER KAN FÅ STØRRE GLÆDE AF FLERE INNOVATIVE MILJØTEKNOLOGIER TEKST / LISA OLUFSON KLÆSØE

Presseansvarlig, Fonden Dansk Standard

Langt flere kommuner kan høste fordele ved brug af de mange nye innovative miljøteknologier, der kommer på markedet. Men man skal passe på ikke at købe ind i blinde og komme til at stå med en løsning, der ikke holder, hvad den lover. Ved at stille krav om, at løsningen er kontrolleret af en uvildig part, kan man sikre sig, at man får, hvad man betaler for.

D

er kommer flere og flere nye innovative miljøteknologier på markedet, men det kan være svært at finde ud af, om de rent faktisk virker efter hensigten.

Hvordan kan man som kommune f.eks. være sikker på, at det minirenseanlæg til rensning af spildevand fra sommerhuse, som man overvejer at investere i, faktisk får fjernet de specifikke stoffer, som producenten lover, når teknologien er så ny, at der ikke findes veletableret praksis eller erfaring på området?

Det findes der heldigvis en løsning på. Nye innovative miljøteknologier kan ved hjælp af en såkaldt ETV (Environmental Technology Verification) dokumentere, at de lever op til den miljøeffekt, de lover. F.eks. at de har en bestemt funktion eller efterlever bestemte krav. Det kan være et lavt energiforbrug, en renere teknologi eller en høj ydeevne.

-Der er rigtig mange gode grunde til at afprøve nye innovative miljøteknologier, og

APRIL 2021

TEKNIK & MILJØ

23

KLIMA I SAMSPIL

Ved at indskrive et krav om en ETV i sit udbud får man en sikkerhed for, at det, man køber, kan bruges til formålet, og samtidigt stiller man alle producenter lige, fordi man ikke kan byde uden at kunne dokumentere miljørelateret effekt.

- Thomas Bruun, adm. direktør i ETA-Danmark.

hvis kommunerne tør gå forrest og investere i de nye løsninger, giver det flere muligheder for, at der kommer nye grønne ideer på markedet. Ved at indskrive et krav om en ETV i sit udbud får man en sikkerhed for, at det, man køber, kan bruges til formålet, og samtidigt stiller man alle producenter lige,

fordi man ikke kan byde uden at kunne dokumentere miljørelateret effekt, siger Thomas Bruun, adm. direktør i ETA-Danmark.

ØGET KLIMASIKRING VED HJÆLP AF MILJØTEKNOLOGI Der findes allerede mange oplagte eksempler, som kommunerne kan

ETV – ENVIRONMENTAL TECHNOLOGY VERIFICATION En ETV er dokumentation for, at en teknologi kan det, som man påstår, at den kan. På dansk bliver det også kaldt en ETV-verifikation. Den kan opnås, hvis man har en innovativ miljøteknologi, der ikke allerede findes standarder eller andre godkendelser for, som kan bevise, hvordan teknologien kan gavne miljøet.

Verifikationen er anerkendt både inden for EU og i andre lande som Korea, USA og Canada.

24

TEKNIK & MILJØ

finde inspiration i. Rigtigt mange kommuner i hele landet kæmper med tilbagevendende oversvømmelser af kloakker og kældre. Det gælder også i Randers, hvor man var plaget af oversvømmelser pga. et højt vandspejl i afløbssystemet og generelle kapacitetsproblemer i afløbsledninger i den centrale by.

For at afhjælpe dette problem blev der anvendt en verificeret teknologi, nemlig en afløbsregulator fra Mosbaek, der forsinker flowet af vand i forbindelse med skybrud, så man undgår oversvømmelse af veje, kældre osv.

-Mosbaek har fået verificeret, at teknologien har den forsinkende effekt, som de lover, og dermed kunne man i Randers trygt indkøbe løsningen i sikker forvisning om, at produktet virker, siger Thomas Bruun.

Mosbaek fik i 2015 efter et grundigt testforløb en ETV-verifikation af deres teknologi, og efterfølgende har de også fået en ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), der danner grundlag for, at de kan CE-mærke deres produkt og dermed få mulighed for at eksportere til resten af Europa.

-I et mere og mere kaotisk marked, hvor ydeevnen hovedsagelig baseres på leverandørernes egne udsagn, giver verifikationen vores kunder en mulighed for at specificere et produkt med en dokumenteret ydeevne, siger Torben Krejberg, teknisk direktør i Mosbaek A/S.

GENBRUG AF PLASTIK Et andet sted, hvor mange kommuner kigger efter grønne løsninger, er, når det kommer til bortskaffelse af forskellige løsninger baseret på plastik, som f.eks. gamle kunstgræsbaner. En enkelt 11-mands kunstgræsbane består foruden plastikfibre af omkring 100 tons gummi og 120 tons sand. Det bliver både i Danmark og på verdensplan til en betydelig mængde plastik, gummi og sand, som skal bortskaffes, når banen er nedslidt og skal udskiftes. Der er derfor stor fokus på, hvordan gamle baner bliver bortskaffet både blandt kommuner og sportsforeninger.

Ofte bliver opgaven sat i udbud med krav om en miljørigtig løsning til at bortskaffe den gamle kunstgræsbane. Her har man naturligvis behov for, at det kan APRIL 2021

KLIMA I SAMSPIL

Thomas Bruun, adm. direktør i ETA Danmark.

gave, men i stedet have en generel dækkende dokumentation af deres løsning.

-Et eksempel på en virksomhed, der har fået verificeret deres teknologi, er Re-Match. De har en opfundet en teknologi til genbrug af gamle kunststofsportsbaner, så man sparer på nye råstoffer. De har fået verificeret en renseproces, hvor kunststofbanen findeles og sorteres i fraktioner, der lægges i hver sin big bag. Processen er så effektiv, at de unødvendige stoffer ender i én bag, mens gummi, sandfyld og plast ender i hver sin bag, sådan at disse rensede stoffer kan bruges igen, siger Thomas Bruun.

dokumenteres, at en given løsning faktisk lever op til den anpriste miljøeffekt, således at kommunen ikke selv behøver at indhente alle detaljer og kontrollere udførslen, men kan stole på en tredjepart, der har gennemgået og verificeret teknologien. For virksomheder er der samtidigt en interesse i, at de ikke skal bruge for mange kræfter på at dokumentere hver enkelt op-

EFTERSPØRGSEL ØGER UDBUDDET Der findes naturligvis en lang række andre virksomheder, der allerede i dag kan fremvise en verificeret miljøteknologi, og dermed har kommunerne gode muligheder for at kunne stille den slags krav i udbuddene.

-Jo flere virksomheder, der bruger verifikationerne, jo nemmere

bliver det for kommunerne at stille krav om dokumenteret grøn – miljørelateret - effekt. Men samtidigt er det jo også sådan, at hvis kommunerne i højere grad begynder at stille disse krav, så vil flere virksomheder få et øget incitament til at dokumentere deres grønne innovative løsninger. Samtidigt kan det være med til at undgå, at vi kommer til at se flere eksempler på grønne løsninger, der viser sig ikke at have den lovede miljøeffekt.

I sidste ende er det jo essentielt, at når vi skal tackle klimaudfordringen, så gør vi det med teknologier, hvor vi faktisk får den miljøeffekt, som vi regner med, slutter Thomas Bruun n

ETA-DANMARK ETA-Danmark er et uvildigt godkendelsesorgan, som er akkrediteret af DANAK og notificeret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. ETA-Danmark er datterselskab af Dansk Standard.

Kabelrender til Danmarks tognet Vi udfører kabelrender i mange forskellige størrelser. Sortimentet dækker betonkabelrender og låg som anvendes på nærbane, metro og fjernbane.

Oranje beton kabelrender: • • • • •

Lang levetid Ingen vedligeholdelse Lagerføres i mange størrelser Specialløsninger Hurtig levering

Oranje har i mere end 30 år leveret beton til projekter landet over.

Ved specialøsninger er vi selvfølgelig behjælpelig med udformning og pris.

Kontakt os på tlf. 97 42 31 33.

Se mere på oranje.dk

APRIL 2021

TEKNIK & MILJØ

25

ENERGI & FORSYNING

HOFOR undersøger CO2-fangst:

Hver en sten skal vendes HOFOR ser store perspektiver i CO2-fangst og Power-to-X. Så store, at vi undersøger, om de hver især eller sammen kan blive en af de store game changere, som der er brug for i bestræbelserne på at reducere klimaaftrykket. Både på globalt plan og i den danske hovedstad, hvor man har opstillet meget ambitiøse mål for den grønne omstilling. Men vi er stadig i en meget indledende fase.

TEKST / CHARLOTTE SØNDERGREN

Planchef, HOFOR

B

åde nationalt og internationalt er der aktuelt stor interesse for CO2-fangst (CC) fra industrianlæg og kraftværker. Der er mulighed for enten at lagre den opfangede CO2 i undergrunden eller anvende den til nye formål. For eksempel til at producere fremtidens fossilfrie brændstoffer – Power-to-X.

TIDLIGST VÆRE KLAR OM SYV ÅR Vi ved endnu ikke, hvor langt vi kan nå med de to teknologier i HOFOR-sammenhæng. Der er mange løse ender, vi skal have styr på. Der skal f.eks. være plads til at etablere et CO2-fangstanlæg tæt på Amagerværket. Det vil være en meget stor investering i et anlæg, som det kræver en del energi at drive, og de økonomiske rammebetingelser for etablering af CC er slet ikke på plads. Et CC-anlæg i den størrelse, som der er på tale, vil koste i omegnen af 3-4 milliarder kr.

Vi vurderer, at det vil tage 2-3 år at planlægge og godkende et sådant projekt, og at selve byggeriet vil vare 3-4 år. Det vil med andre ord vare mindst 6-7 år, før det kan stå klar.

ENORMT POTENTIALE Vi skal vende hver en sten for at undersøge, om det er muligt at forløse det - på papiret - enorme potentiale.

For det kunne jo være fantastisk, hvis vi virkelig havde fundet en game changer af den karakter.

Derfor er HOFOR gået med i klyngesamarbejdet C4, hvor en række store energiaktører i hovedstadsområdet sammen vil undersøge mulighederne for at indfange CO2 i store mængder – så den kan blive lagret forsvarligt eller omdannet til fremtidens bæredygtige brændstoffer – Power-to-X. NØDT TIL AT TÆNKE PÅ KUNDER OG EJERE HOFOR råder ikke over store forskningspuljer, vi kan trække på, og vi er også nødt til at være ansvarlige 26

TEKNIK & MILJØ

over for vores kunder og ejere. Derfor er det vigtigt at påpege, at vi stadig er i en meget indledede fase, hvor vi først skal generere den nødvendige viden, inden vi kan afgøre, om vi kan tage de næste skridt.

Vi er i fuld gang med at undersøge, hvad vi som varmeproducent og forsyningsselskab ser af muligheder og udfordringer inden for CO2-fangst. Ud over at skaffe viden om muligheder og begrænsninger i de tekniske løsninger skal vi vurdere risici og økonomi i forhold til at indarbejde et CC-anlæg i Amagerværkets produktion.

KLYNGE SKAL AFDÆKKE MULIGHEDERNE Som nævnt vil HOFOR – sammen med en række andre store forsyningsvirksomheder i C4-samarbejdet – undersøge muligheden for at indfange CO 2 i stor skala.

Klyngesamarbejdet C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen blev lanceret i februar. Her vil HOFOR sammen med ARC, ARGO, BIOFOS, Copenhagen Malmö Port (CMP), CTR, Vestforbrænding, VEKS og Ørsted - undersøge og om muligt virkeliggøre visionerne om at fange, transportere, lagre og anvende CO2 og dermed bidrage positivt til at løse klimaudfordringerne.

Lykkes projektet, kan CO2’en lagres i undergrunden eller indgå i nye, bæredygtige brændstoffer. På den måde kan det give et meget væsentligt bidrag til såvel hovedstadens som hele landets ambitioner på klimaområdet. Og det illustrerer således på fineste vis, APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

biogen CO2 om året. I vores optik er Amagerværket med sin placering, sin state of the art-teknologi og meget høje effektivitet på mere end 110 pct. perfekt at bringe i spil i denne sammenhæng. Værket er med sin afbrænding af certificeret bæredygtig flis en stor punktkilde til biogen CO2 i mange år fremover.

Samtidig er værket et knudepunkt, både med hensyn til fjernvarme og el. Dermed kan vi udnytte overskudsvarme fra et CO2-fangstanlæg i fjernvarmesystemet.

Endelig er Amagerværket ’landgangspunkt’ for havvindmøllerne på Middelgrunden – og bliver det måske også for kommende vindprojekter i Øresund. Der er med andre ord også et stort potentiale i forhold til sektorkobling.

hvordan lokalt samarbejde kan bidrage til løsning af en global krise.

KAN LEVERE 15 PCT. AF DET REDUKTIONSMÅL HOFOR ser frem til – sammen med de andre aktører i klyngesamarbejdet – at komme til bunds i mulighederne for CO2fangst i stor skala. Videndeling og partnerskaber er ekstra godt, når det handler om, hvordan vi sammen via tårnhøje ambitioner kan bidrage til at reducere hovedstadens CO2-udledning.

Der er et betragteligt potentiale i det nye klyngesamarbejde. Parterne i C4 har en realistisk ambition om, at det er muligt at indfange 3,0 millioner tons CO2 om året i hovedstadsområdet. Det svarer til cirka 15 pct. af det samlede danske reduktionsmål på 70 pct. i 2030.

Med andre ord kan det blive ét af de største enkeltstående bidrag til den grønne omstilling i Danmark.

STORE ENERGIVIRKSOMHEDER TÆT PÅ HINANDEN Ved at indfange CO2 – og enten lagre den eller omdanne den til bæredygtige brændstoffer ved hjælp af grøn energi – kan man både reducere CO2-udledningen og skabe grønne løsninger til sektorer, der ikke umiddelbart kan elektrificeres. De muligheder skal undersøges nærmere, da det kan blive et vigtigt bidrag til at nå Danmarks klimamål.

Hovedstadsområdet er i det hele taget særligt velegnet til at etablere CO2-fangst, fordi en række store energivirksomheder er placeret relativt tæt på hinanden. Det giver bedre mulighed for at tænke i fælles infrastruktur, og det er blandt andet dét, C4-samarbejdet handler om.

I HOFOR tager vi udgangspunkt i, at vi skal vende hver en sten for at undersøge, om de meget store og meget grønne ambitioner kan blive realiseret. Perspektivet - at vi måske på samme tid både kan fjerne den slemme CO2 og bruge den til noget positivt klimamæssigt - er så vildt, at vi vil gøre meget for, at det kan lykkes n

AMAGERVÆRKETS HØJE EFFEKTIVITET PERFEKT FOR PROJEKTET Potentialet for CO2-fangst på Amagerværket er op mod 1 million ton APRIL 2021

TEKNIK & MILJØ

27

ENERGI & FORSYNING

SEKTORKOBLING BANER VEJEN FOR FREMTIDENS SAMMENHÆNGENDE ENERGISYSTEM Power-to-X-begrebet er blevet allemandseje det seneste år. Skal vi få fuldt udbytte af den nye energiteknologi, er det dog nødvendigt, at vi tænker de enkelte dele af vores energisystem bedre sammen. Det er den sammentænkning, der kaldes sektorkobling – og hos GreenLab Skive gør man det allerede.

TEKST / METTE AGERUP

Kommunikationschef, GreenLab Skive FOTO/ GreenLab Skive

H

vad er Danmark kendt for globalt? To ting er i hvert fald ikke til at komme uden om: produktion af grøn energi og Lego-klodser. I GreenLab Skive kombinerer industriparken allerede de to: -GreenLab Skives styrke er vores koncept, som har nogle ligheder med legoklodser; klodserne kan have forskellige funktioner hver især, men udbyttet er størst, når de sættes sammen. Vi er vant til at tænke på energisektoren som en række siloer – f.eks. gassektoren, varmesektoren og elsektoren. Men vi er nødt til at tænke på energisektoren som et sammenhængende energisystem, hvis vi vil skabe en gennemgribende forandring, siger Christopher Sorensen, der er CEO i GreenLab Skive, og han fortsætter:

Før vi planlægger nye PtX-anlæg og udvider eksisterende, skal vi overveje, hvordan selve infrastrukturen i vores energisystem skal skrues sammen i fremtiden. Først da er vi i gang med en intelligent grøn omstilling.

- Christopher Sorensen, CEO, GreenLab Skive 28

TEKNIK & MILJØ

-Vi er nødt til at gentænke, hvordan energi produceres, lagres og bruges på tværs af siloerne. Hvis vi gør det, så kan vi f.eks. lagre overskydende energi fra én type energi i en anden sektor, inden den bruges i en tredje, og på den måde går der aldrig energi til spilde. F.eks. kan vi udnytte CO2’en i eksisterende biogas- og kraftvarmeanlæg i Power-to-X produktionen. Og den varme, der udvikles, når vi producerer brint ved elektrolyse, den kan bruges i fjernvarmeanlæggene. Vi skal hele tiden tænke vores energisystem i cirkulære baner, understreger Christopher Sorensen.

SYMBIOSISNET – DELING AF OVERSKYDENDE RESSOURCER GreenLab Skive er Danmarks første grønne industripark og hjemsted for et af verdens første og største produktionsanlæg for Power-to-X. I GreenLab Skive deler virksomhederne deres overskydende ressourcer via det såkaldte SymbiosisNet – en virksomheds overskudsvarme er en anden virksomheds varmekilde. GreenLabs model er 100% cirkulær og uden energispild – her bruges vedvarende energi enten direkte af de tilkoblede virksomheder i industriparken eller den anvendes via elektrolyse til

Overview, GreenLab Skive.

fremstilling af PtX-brændstoffer til landbrug, tung transport og industriproduktion.

Men hvis man troede, at den grønne omstilling er i hus, nu hvor Power-to-X har fået en plads højt på den nationale omstillingsagenda, så tager man dog desværre fejl: -Godt nok er Power-to-X (eller PtX, som det også kaldes) en vigtig del af løsningen, når vi skal i mål med de ambitiøse 70%-reduktioner – teknologien gør det nemlig muligt at lagre overskydende energi fra vedvarende kilder. Men før vi plan-

CEO, Christopher Sorensen, GreenLab Skive.

APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

lægger nye PtX-anlæg og udvider eksisterende, skal vi overveje, hvordan selve infrastrukturen i vores energisystem skal skrues sammen i fremtiden. Først da er vi i gang med en intelligent grøn omstilling, forklarer Christopher Sorensen.

POWER-TO-X PARADOKSET Paradokset ved Power-to-X produktionen er, at på den ene side vil forbrugssiden først efterspørge Power-to-X produkter, når prisen på produkterne er konkurrencedygtige. På den anden side bliver produkterne først konkurrencedygtige, når der sker en skalering af produktionen – og den sker først, når der

er sikkerhed for aftag – altså når forbrugerne efterspørger produkterne. Derfor skal der skrides til politisk handling, hvis Danmark skal med på PtX-eventyret, vurderer GreenLab Skives CEO: -Det kræver fremsynethed og politisk mod at sætte gang i omstillingen af vores energisystem.

Der skal ikke kun satses på nye teknologier – selve de regulatoriske rammer som den nye, vedvarende energi produceres indenfor, skal gentænkes. I dag er der ikke tilstrækkeligt fordelagtige rammevilkår, der gør det attraktivt og rentabelt at investere i storskala produktion og lagring af grøn energi. Og der kræves også mekanismer, der skaber de nødvendige incitamenter i markedet, ligesom man har gjort med succes for vind og biogas. Samtidig skal der investeres kraftigt i forskning og opskalering, der kan få Danmark op i superligaen for området – der venter os et særdeles profitabelt eksporteventyr, hvis det lykkes, konkluderer Christopher Sorensen n

FARLIGT AFFALD – sikker destruktion

Special Waste System A/S er et special forbrændingsanlæg til farligt affald. Vi sørger primært for at uønskede restprodukter bliver udsorteret fra den cirkulære økonomi. Vi lægger vægt på høj kvalitet, fleksibilitet samt sikkerhed og sporbarhed ved specialforbrænding i vores højtemperatur ovn.

APRIL 2021

Special Waste System A/S

TEKNIK & MILJØ

Herthadalvej 4A • 4840 Nr. Alslev • Tlf. 54 40 02 12 • E-mail: post@sws.dk • www.sws.dk

29

ENERGI & FORSYNING

WEAPONS OF MASS REDUCTION

POWER-TO-X I TREKANTOMRÅDET

TEKST / LARS J. ANKERSEN

Kommunikations­medarbejder, TVIS FOTOS/ Shutterstock/ Trekantområdet Danmark

Kommunerne i Trekantområdet går foran med ambitiøse klimaplaner, men nye teknologiske landvindinger er nødvendige for at nå klimamålene i 2030 og 2050. Power-to-X forener ambitioner og brancher, så markedet for grønne brændsler modnes

P

ower-to-X lyder måske som taget ud af en superhelte-tegneserie, men det er også nødvendigt at skabe fantastiske teknologiske løsninger, der skal idriftsættes med milliardinvesteringer, for at opnå klimamålenes milepæle.

-I Trekantområdet har vi den nødvendige infrastruktur og aktører med den nødvendige ekspertise, som har potentialet til at opnå bemærkelsesværdige resultater i den grønne omstilling, fortæller Jørgen Nielsen,

30

TEKNIK & MILJØ

direktør i det kommunalt ejede forsyningsselskab, TVIS. Han er en af initiativtagerne til et samarbejde på tværs af syv sydjyske kommuner og 13 virksomheder, som vil benytte områdets ideelle infrastruktur til at udvikle Power-to-X. I et par århundreder har vores energi- og transportinfrastruktur udviklet sig i tæt parløb med fossile brændsler, som er en billig, tilgængelig og energitæt energikilde. I 1960’erne blev Shell Raffinaderiet etableret i Fredericia i en periode, da olieselskaberne placerede raffinaderierne tættere på forbrugerne end oliekilderne. I dag kan vi anvende den eksisterende ”fossile” infrastruktur til at lagre vedvarende strøm i grønne brændsler og distribuere dem via gas- og transportnettet til et gryende dansk og tysk marked.

-I 1983 blev TVIS etableret for at udnytte overskudsvarmen fra produktionen til nytte for varmeforsyningen i hele Trekantområdet. Det er et godt eksempel på, hvordan synergi på tværs af brancher APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

N: FAKTA I Trekantområdet er en række unikke forudsætninger for at blive en nordeuropæisk hub for Power-to-X. Området ligger centralt placeret i det nationale el- og gasnet og kan derfor aftage energien fra havvind og levere brint til gasnettet.

• Med Ørsteds Skærbækværket i Fredericia, Energnists affaldsvarme i Kolding samt biogasanlæg i Fredericia er der adgang til flere kilder.

• Med Shells raffinaderi i Fredericia er der både produktions- og afsætningsmæssig ekspertise på flydende brændstoffer.

• Havnene har en fordel i forhold til distribution af grønne brændstoffer, og der eksisterer gasledninger, som kan skabe forbindelse til det tyske marked.

• Nærhed til det tyske marked, som forventes at blive en stor aftager af brint til stålindustri, raffinering og medicinalindustri.

• TVIS ejer et veludbygget fjernvarmetransmissionsanlæg til fire kommuner, der kan aftage og afsætte overskudsvarme fra processerne og spare omkostninger til køling.

• Trekantområdet har en markant styrkeposition som transportcentrum med inter-modale terminaler og en stor transportsektor, der ønsker at bidrage til demonstration af grønne brændstoffer.

• Den danske brint- og PtX-branche kan skabe 53.000 arbejdspladser gennem hele værdikæden, ifølge Brintbranchen.

effektiviserer energiudnyttelse og giver bedre økonomi for begge branchers slutprodukt. Og det er også det, vi skal opnå for fremtidens grønne brændsler. I meget stor skala. På mange måder vil vi fortsætte fornuftige principper om at se på tværs af sektorer og udnytte og effektivisere det, vi allerede har til rådighed. De nødvendige brancher og specialiserede virksomheder, der kan sørge for det, er velrepræsenterede i Trekantområdet, siger Jørgen Nielsen.

NORDEUROPAS FYRTÅRN FOR GRØNNE BRÆNDSLER Ved Shell Raffinaderiet i Fredericia idriftsætter Everfuel et 20 MW elektrolyse-anlæg i starten af 2022, og planerne er en trinvis udvidelse til 1 GW i 2030.

– Raffinaderiets eksisterende infrastruktur fra fossil raffinering har potentiale til at blive omstillet, så man omdanner grøn strøm til flydende, grønne brændstoffer. Mulighederne for distribution er store, da TrekantAPRIL 2021

området er et knudepunkt for tung transport, og hele Danmark - med undtagelse af Bornholm - er dækket inden for 200 kilometer, siger Jørgen Nielsen.

Indtil markedet for grønne brændstoffer er modent, så er synergier gennem samarbejdsprojekter nødvendige for at demonstrere den kommercielle levedygtighed i en forretningsmodel for Power-to-X i stor skala.

Trekantområdets parter har derfor givet håndtryk på, at de aktivt vil arbejde på at udvikle: • elektrolyse og brintproduktion • grønne gasser og grønne flydende brændstoffer • fangst og udnyttelse af CO2 fra grønne kilder som biogasanlæg og kraftvarmeproduktion på biomasse • grønne affaldsfraktioner som kilder til grønt kulstof • aftag af overskudsvarme fra elektrolyseprocesserne, hvilket er en ny måde at integrere køling af anlæggets processer ved hjælp af fjernvarme, som forbedrer økonomien for værdikæden • aftag af grønne brændsler til fly, skib og vej i Danmarks transport og logistikcentrum

POWER-TO-X GØR TRANSPORTSEKTOR CO2-NEUTRAL Den tunge trafik er vanskelig at elektrificere, derfor er det hensigtsmæssigt at basere en ny energi-infrastruktur på Power-to-X. Der findes allerede brinttaxaer og brintbusser, men de gode løsninger til tung transTEKNIK & MILJØ

31

ENERGI & FORSYNING

PROJEKTSAMARBEJDETS PARTER: • COWI • Process Engineering • Airco Process Technology A/S • Nature Energy • Everfuel • Green Hydrogen Systems • Shell • Ørsted

port som lastbiler, containerskibe og fly mangler stadig. Her kan gas og flydende grønne brændstoffer spille en væsentlig rolle.

-Strømproduktionen fra vedvarende energikilder kan lagres via elektrolyse i grønne brændstoffer som metan, metanol og grøn brint.

Og der kan også laves grønne kemikalier og gødninger til landbruget.

Potentialet er, at vi kan dekarbonisere de tunge dele af transportsektoren, så den bliver CO2-neutral, siger Jørgen Nielsen.

Grøn gas og flydende grønne brændstoffer kræver grøn strøm til brint og kulstof, hvilket man for eksempel kan fange fra udledningen på Skærbækværket, som anvender biomasse, fra fermenteringsprocesser, fra affaldsforbrænding eller ved at udnytte CO2 fra biogasanlæg.

-Udnyttes CO2 fra affaldsforbrænding, biogassen og fra kraftvarmeproduktionen på biomasse, kan der skabes en ”negativ” CO2-udledning i kommunernes klimaregnskaber, siger Jørgen Nielsen.

PROAKTIVE KOMMUNER OG VIRKSOMHEDER I DEN GRØNNE OMSTILLING Kommunerne i Trekantområdet investerer ikke i Power-to-X anlægget, men vil skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af en europæisk hub for grønne brændstoffer.

-Det konkrete mål for samarbejdet er at få etableret Power-to-X -produktionsanlæg i industriel skala i Trekantområdet, og de kommunale og kommercielle aktører investerer samlet 2 millioner kroner om året i tre år i at etablere et projektsekretariat. Projektsekretariatets primære opgaver vil være at opbygge en projektportefølje og positionere partnerskabet overfor samarbejdspartnere, investorer og fondsansøgninger.

Når den installerede kapacitet tager til i omfang, vil produktionsomkostningerne kunne blive bragt hastigt ned, så grønne brændsler bliver attraktive for markedet, siger Jørgen Nielsen n

• Energnist • Billund Lufthavn • ADP – Fredericia Havn • Vattenfall • TVIS – Trekantområdets Varmetransmissionsselskab • Trekantområdet Danmark • Vejle Kommune • Kolding Kommune • Fredericia Kommune • Middelfart Kommune • Billund Kommune • Haderslev Kommune • Vejen Kommune

32

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

En varmepumpe i Vadehavet - tværfagligt samarbejde i Esbjerg skaber nye løsninger TEKST / JANE MOUSTGAARD

Projektleder, Rambøll, District Energy

Projektchef Kenneth Jørgensen har ansvaret for, at de cirka 100.000 borgerne i Esbjerg, Varde og Nordby har varme i radiatoren efter 1. april 2023, når Ørsted lukker det lokale kraftvarmeværk.

E

sbjerg Kommune, det lokale forsyningsselskab DIN Forsyning og Rambøll har i fællesskab fundet en løsning på, hvordan DIN Forsyning bedst kunne anlægge et nyt fjernvarmeproduktionsanlæg på havnen i Esbjerg - uden det var til skade for den omkringliggende UNESCO Verdensarv. Resultatet af samarbejdet har blandt andet medført nye metoder til detektion af udslip i havvand og øget fokus på de havmiljøvenlige CO2-varmepumper, der ikke før er set i Danmark i den størrelse.

Illustation: Arkitema.

Hvordan kan Danmarks største havvandsvarmepumpe til bæredygtig fjernvarme placeres forsvarligt midt i fredet natur?

Illustration af, hvordan det kommende byggeri kommer til at se ud på havnen i Esbjerg.

ESBJERG KOMMUNE TÆT INDE OVER PROJEKTUDVIKLINGEN Esbjerg Kommune har, fra det nye anlæg kun var i idéfasen, været involveret i idéerne, og er kommet med værdifuld feedback i forhold til myndighedsmæssige muligheFoto: DIN Forsyning

APRIL 2021

der og udfordringer, der har været med til at forme projektet. Efterhånden som idéerne blev konkrete, blev samarbejdet det også. Længe inden den første myndighedsansøgning blev sendt ind, blev der holdt månedlige styregruppemøder med lederne af Miljø og Plan-afdelingen, kommunens koordinator på projektet, Esbjerg Havn, DIN Forsyning og Rambøll. Disse møder gav deltagerne viden om udviklingen af projektet til brug for myndighedsbehandlingen. På den måde var parterne på forkant med, om der kunne opstå godkendelsesmæssige udfordringer, og kunne dermed tilpasse projekterne, så alle myndighedskrav kunne overholdes.

Christina Egsvang Føns, chef for Miljø & Byggeri i Esbjerg Kommune, fortæller om samarbejdet: -I Esbjerg Kommune har vi god erfaring med at sætte et hold, der dækker alle myndighedsområderne.

KØLEMIDLER NH3 – ammoniak – R717 CO2 – kuldioxid – R744 R1234ze er et HFO (HydroFluorOlefiner) kølemiddel

Dermed sikrer vi, at alle væsentlige forhold bliver undersøgt, inden selve ansøgningerne sendes til kommunen. Det giver et bedre forløb for både ansøger og kommune.

I store projekter som dette har vi også god erfaring med at udpege én person, som er indgangen for virksomheden til kommunen. Så sikres en koordinering mellem de forskellige processer og at den samlede tidsplan overholdes.

TEKNIK & MILJØ

33

ENERGI & FORSYNING

Esbjerg Havn ligger helt ud til det UNESCO-beskyttede Vadehav, hvilket har betydet en grundig analyse af mulige havvandsvarme­ pumpens påvirkninger på biodiversiteten.

HAVET Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt i nord ned langs kysten til Holland. Den danske del af Vadehavet udgør ca. 10% af det samlede Vadehav.

Når energi fra havvandet skal udnyttes til fjernvarmeproduktion, sker det via en varmepumpe, hvor varme fra havvandet overføres til fjernvarmevandet. Havvandet udledes med en hastighed på 3 - 4 m3/s og køles ca. 3oC, inden det ledes ud i havet igen.

Virksomheden kan også stille sine spørgsmål uden at skulle forholde sig til, hvem i kommunen der skal besvare dem.

DIN Forsynings byggeri på Esbjerg Havn er ikke kun en havvandsvarme­pumpe, men en række bygninger, der alt sammen giver en bæredygtig opgradering af fjernvarme­ produktionen i byen.

Illustration: Arkitema/DIN Forsyning

1) Danmarks største havvandsvarmepumpe vil levere 50 MW varme. Den bruger havvand og strøm til at opvarme fjernvarmevandet.

2) Havvandsindløbet bliver placeret ved Østre Forhavnkaj, mens udløbet bliver ved Australienkaj.

Systemet vil suge 4 m3 havvand ind i sekundet. Det er et lukket kredsløb, så der kommer ikke havvand i radiatoren.

3) Flisværket er vores sikkerhed for at kunne levere varme til alle. Det skal bidrage, når de andre enheder ikke slår til. Det er ikke meningen, det skal køre hver dag. Det kan bidrage med 60 MW. 4) Flisværket vil have nogle store lagre af bæredygtigt træflis, som kan påfyldes efter behov.

5) Fordelercentralen pumper det opvarmede vand ud i vores ledningsnet. Vi behøver ikke nær så varmt fjernvarmevand til de nærmeste som til de fjerneste.

6) Transformatorstationen forsyner blandt andet strømmen til varmepumpen, så den kan køre.

7) Akkumulatoretanken lagrer og forsyner varmt vand, således varmen kan blive produceret uafhængig af forbrug, og når el-priserne er lavest.

8) Citycentralen er det nuværende varmeværk, som er tænkt ind i det nye setup. Det indeholder to vegetabilsk biooliekedler og en naturgaskedel. Den kan producere 150 MW, når alle tre kedler kører.

9) I mellem 2023-2025 vil vi opføre en lille administrationsbygning med undervisningsfaciliteter, værksteder og badefaciliteter til medarbejderne.

34

TEKNIK & MILJØ

HAVMILJØET OG NYE FJERNVARME­ PRODUKTIONSANLÆG Esbjerg Havn er beliggende i et område ved Vadehavet, der er udnævnt til Verdensarv af UNESCO. For at undersøge konsekvenserne for havmiljøet lavede Rambøll beregninger af havvandsstrømningerne og temperaturerne inde i havnen og ude i Vadehavet.

Simuleringer viste, at der kun vil være en sænkning af havvandstemperaturen på mere end 1ºC omkring udledning af havvand fra varmepumpen. Det vurderes til at være ubetydeligt for biodiversitet i området.

Hvis energien fra havvandet kan udnyttes uden at indsætte en ekstra veksler mellem havvand og kølemiddel, sparer det plads og investering. Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og Rambøll havde derfor også skærpet fokus på risikovurdering af et potentielt udslip af kølemiddel. Der er typisk tre forskellige kølemidler i spil til store varmepumper – NH3 (ammoniak), R1234ze (syntetisk kølemiddel) og CO2. Som en del af vurderingerne udarbejdede Rambøll risikovurderinger for udslip af kølemiddel til havet. Her blev blandt andet beregnet udslipsmængder og -hastigheder ved forskellige brudscenarier, omdannelse af NH3 i havvand, sandsynligheder for brud, fortynding og spredning af forurening ud til UNESCO-området. Konsekvenser for plante- og dyreliv i Vadehavet blev vurderet for alle scenarierne.

Specielt NH3 er skadelig for fisk ved koncentrationer helt ned til APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

Foto: Christina Simonia.

0.068 mg/liter og dødelig ved lidt højere koncentrationer. Da der er fredede fisk i havet omkring Esbjerg, viste Rambølls risikoanalyser, at det var nødvendigt at opstille krav til at detektere NH3-udslip i meget små mængder. Det er kendt teknik i ferskvand, men viste sig hurtigt at være ganske udfordrende at måle små mængder NH3 i havvand på grund af havvandets saltindhold og ’forurening’ med f.eks. fugleekskrementer og lignende. Det medførte en udviklingsproces således, at Vadehavet kunne sikres mod skadeligt NH3-udslip, samtidig med at der kunne opstilles krav til leverandører, som var mulige for dem at levere.

Kølemidlerne R1234ze og CO2 blev analyseret på samme grundige måde. Arbejdet foregik i et meget tæt samarbejde mellem Esbjerg Kommune, DIN Forsyning, konsulenthuset AddedValues samt Rambøll, og har resulteret i, at de danske myndigheder har kunnet godkende alle tre kølemidler som mulighed for havvandsvarmepumpen uden ekstra veksler mellem havvandskredsen og kølemidlet.

Kenneth Jørgensen, Projektchef DIN Forsyning, fortæller om processen: -Projektet har fra start været under stort tidspres. Ørsted havde meldt ud, at de ville lukke kraftvarmeværket i Esbjerg, hvorfra DIN Forsyning fik omkring halvdelen af fjernvarmen til Esbjerg, Varde og Nordby, 1. april 2023. Derfor var det vigtigt at få et godt samarbejde med kommunen, så deres myndighedsbehandling kunne foregå så glat som overhovedet muligt.

De månedlige møder med kom-

GODKENDELSER munen og Rambøll har gjort, at vi er kommet igennem en særdeles grundig myndighedsbehandling på rekordtid. Vi har fået vendt mange problemstillinger undervejs, så da vi skulle udbyde selve havvandsvarmepumpen, stod vi rigtig stærk på de miljømæssige krav til de tekniske spidsfindigheder.

At en leverandør så tog skridtet videre og tilbød at udvikle verdens største havvandsvarmepumpe med CO2-kølemiddel var virkelig en dejlig overraskelse. Skulle det utænkelige ske, at der kommer et udslip, er CO2 det mest uskadelige for naturen – men var valget faldet på en varmepumpe med et andet kølemiddel, var vi også klar til det rent miljømæssigt n

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens2 § 33, stk. 1.

På baggrund af en screening af projektet har Esbjerg Kommune afgjort, at det ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at det derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse (VVM). Afgørelsen er truffet iht. miljøvurderingslovens § 21.

Esbjerg Havn ligger helt ud til det UNESCObeskyttede Vadehav, hvilket har betydet en grundig analyse af mulige havvandsvarmepumpens påvirkninger på biodiversiteten.

Esbjerg Kommune har godkendt projektet på baggrund af Lov om Varmeforsyning og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

MEDLEM AF UDVALGET?

LÆS TEKNIK & MILJØ!

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

RING PÅ 7228 2804 APRIL 2021

TEKNIK & MILJØ

35

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 945,- FOR 9 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

ENERGI & FORSYNING

STYR PÅ KLIMAGASSERNE - VEJEN MOD EN KLIMANEUTRAL VANDSE Der er både i Danmark og i EU et voksende politisk ønske om at gøre spildevandsforsyninger klimaneutrale, og her kaster man et særligt kritisk blik på lattergas. Hos Ringsted Forsyning går man nu målrettet efter at få styr på klimagasserne TEKST / JESPER WITH

Klima- og energijournalist, Zebra Pressebureau

L

attergas er en ekstrem stærk drivhusgas – 300 gange stærkere end CO2. Derfor bakker forsyningsselskaberne op om det brede flertal i Folketinget, der ønsker at nedbringe den samlede danske CO2-udledning i henhold til Danmarks 2030 målsætning. Det indbefatter at reducere drivhusgasser udledt hos forsyningsselskaberne, og det giver en række udfordringer. De fleste selskaber kender deres CO2-udledninger fra energiforbruget, men kender ikke deres udledninger af metan og lattergas, fordi den kommer fra mere diffuse kilder.

Ringsted Forsyning har sammen med Krüger A/S i efteråret 2020 igangsat et projekt for at få overblik over udledninger af lattergas og andre klimagasser, og har af Krüger fået udarbejdet et katalog med

INDBERETNING AF UDLEDNING AF KLIMAGASSER Målsætningen hos Ringsted Forsyning skal ses i lyset af, at Miljøstyrelsen for første gang i 2021 udsender spørgeskema til forsyningsselskaberne, hvor man skal indberette sin udledning af klimagasser. Miljøstyrelsen har opsat et delmål om at halvere lattergasudledninger fra renseanlæg i 2025, så tiden er knap.

Metan = 25 gange kraftigere end CO₂ Lattergas = 298 gange kraftigere end CO₂

36

TEKNIK & MILJØ

anbefalinger til konkrete tiltag for at nå målet om at blive et klimaneutralt forsyningsselskab i 2030. I første omgang har Krüger lavet en klimaopgørelse for hele forsyningsselskabet på deres største renseanlæg. Det er sket ud fra en teoretisk beregning, som viser, hvor store mængder klimagasser, der udledes.

KONKRET VIDEN FRA MÅLERUDSTYR - Vores indsats skal ske ved at forstå vores processer, så vi ved, hvor vi har de store udledninger, ikke ved at købe aflad. Men med vores 43 ansatte har vi ikke selv de specifikke kompetencer til at sætte ind mod lattergas, siger Janne Hansen, der er direktør for Ringsted Forsyning.

For at forstå processerne kræver

det, at måleudstyr bliver etableret på strategiske steder på anlægget, så man får konkrete tal, der kan bruges som grundlag for at foretage de nødvendige investeringer. Målerne bliver sat op i løbet af 2021. I første omgang køber Ringsted Forsyning måleudstyr på basis af Krügers beregninger af, hvor udledningerne sker på renseanlægget. Målingerne skal ske over et helt år, da der kan være store variationer inden for få minutter, men det er også afhængig af vejr og temperatur.

- Vi sparrer med Krüger om, hvad der kan gøres i forhold til optimering af driften på renseanlægget – især med fokus på lattergas og energi. Vores mål er jo at blive klimaneutralt forsyningsselskab, men om vi når det til 2030, må APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

EKTOR

- Vi har et velfungerende renseanlæg, som vi ønsker at optimere på en måde, så vi får reduceret drivhusgasserne mest muligt – og vi har stort fokus på lattergas, da det er den absolut mest potente af dem, siger direktør Janne Hansen fra Ringsted Forsyning.

tiden vise. Vi laver en prioriteret liste, og når vi begynder at investere, formidler vi det på en forståelig måde, så kunderne forstår, hvorfor vi investerer. De har ret til at vide, hvad vi gør og hvorfor, siger Janne Hansen.

KATALOG MED ANBEFALINGER Krügers klimaopgørelse med katalog over anbefalinger viser, hvor selskabet står nu, og indeholder forslag til, hvilke klimagasreduktioner de kan realisere over de næste år. Hos Ringsted Forsyning er der både lavthængende frugter APRIL 2021

og mere komplekse tiltag blandt anbefalingerne.

- At få styr på CO2-udledningerne, herunder metan og lattergas, er ikke noget, man gør i et snuptag.

Det er en lang proces, og for at gøre det rigtigt skal man have et ordentligt overblik gennem overvågning, måling og styringsstrategier, siger Mette Brynjolf Jepsen, der er klimaspecialist hos Krüger A/S. Når Krüger rådgiver forsyningsselskaberne i deres arbejde med at opfylde klimaambitionerne frem mod 2025 og 2030 er det afgørende at gå ind i et tæt samarbejde med dem ud fra et grundprincip om at betragte processerne i et forsyningsselskab ud fra en holistisk vinkel.

- Ringsted Centralrenseanlæg er ganske stort med en kapacitet på 142.000 PE, fordi det modtager store mængder industrispildevand. Derfor vil en væsentlig del af forsyningens klimaaftryk komme derfra. Vores erfaringer med lattergas er, at det kan reduceres med 50-90%. Måleudstyr og intelligente styringer gør, at vi kan balancere rensningen af spildevandet, så vi både tager højde for energi og lattergas og samtidig fastholder en høj rensegrad af spildevandet, siger Mette Brynjolf Jepsen.

INDSATS MOD KLIMAGASSER ER WIN-WIN Det glæder Per Halkjær Nielsen, der er professor i miljø og bioteknologi på Aalborg Universitet, at flere forsyningsselskaber nu for alvor er gået i gang med at få styr på klimagasserne. Det er først de seneste år, at der er begyndt at ske noget i forhold til at skabe sig et overblik over, hvilke steder på anlægget, der er mest kritiske.

- Det kan skyldes, at der er kommet politisk fokus på det, og at der stilles krav om indberet-

At få styr på CO2-udledningerne, herunder metan og lattergas, er ikke noget, man gør i et snuptag. Det er en lang proces, og for at gøre det rigtigt skal man have et ordentligt overblik gennem overvågning, måling og styringsstrategier - Mette Brynjolf Jepsen, klimaspecialist hos Krüger A/S

ning til Miljøstyrelsen. Men jeg tror også, det skyldes, at man har fået udarbejdet modeller hos rådgivere som Krüger, der kan hjælpe med at finde frem til de rigtige tal. Og langt de fleste vandselskaber vil have brug for hjælp, for de er ikke store nok til selv at have kompetencerne internt, siger Per Halkjær Nielsen.

For at få styr på klimagasserne skal man på renseanlæggene have optimeret processerne, minimeret brug af kemikalier og iltet på den rette måde. Per Halkjær Nielsen påpeger, at det stadig er en udfordring at måle for lattergas. Indberetningerne for lattergas vil derfor i 2021 primært være baseret på teoretiske beregninger, som sker på baggrund af anlægsstørrelse, konstruktion og den produktion, man har.

- Der er intet kvikfix. Det er mange bække små, for udledninger af forskellige drivhusgasser sker mange steder på et anlæg, og det gør det kompliceret. Derfor er et grundigt overblik over de forskellige processer vigtigt, siger han.

- Det gode er, at når de først har fået overblikket, så mener jeg ikke, at det bliver vildt dyrt for selskaberne at løse opgaverne. Og så skal man huske, at indsatsen giver gevinst ved, at klimagasserne bliver reduceret betragteligt, men det styrker samtidig afløbskvaliteten og forbedrer muligheder for genindvinding af fosfor, så det er virkelig win-win, siger Per Halkjær Nielsen n TEKNIK & MILJØ

37

ENERGI & FORSYNING

Energispring Aarhus:

Samarbejdsprojekt skaber energibesparelse i bygninger

Casper Høgh Sønnichsen, netværksleder, Energispring Aarhus

TEKST / HANS CHRISTIAN BUGGE

Udviklingskonsulent, Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling, Aarhus Kommune

38

TEKNIK & MILJØ

En lang række private bygningsejere er sammen med AffaldVarme Aarhus og Aarhus Kommune i gang med at opbygge et netværk, som skal skabe energibesparelser i den aarhusianske bygningsmasse.

Gennem videndeling og tæt samarbejde skal bygninger helt tilbage fra 1800-tallet og frem bringes i bedst mulige energimæssige forfatning.

P

å landsplan tegner bygninger sig for cirka 40 procent af det samlede energiforbrug. Det gælder også i Aarhus. For at nå i mål med en grøn omstilling af byen med indfasning af langt mere vedvarende energi, er det nødvendigt at bruge energien bedre. Derfor skal bygningernes samlede energiforbrug ned. På den måde skaber man plads til, at langt flere funktioner i samfundet kan basere sig på el – en vigtig forudsætning for at kunne indfase langt mere vedvarende energi.

-Energispring Aarhus er skabt som et professionelt netværk om energieffektivisering blandt store bygningsejere i byen. Gennem benchmarking af ejendoms- og forbrugsdata og samarbejde om, hvordan man kan arbejde med energiforbruget, skal netværket APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

er bringe det samlede energiforbrug i de indmeldte bygninger ned, siger Casper Sønnichsen, der er netværksleder for Energispring Aarhus i AffaldVarme Aarhus.

DEL AF EN GRØN HANDLINGSPLAN Udover at Energispring Aarhus har et konkret sigte om at nedbringe energiforbruget, er projektet også et fint eksempel på, hvordan man i Aarhus griber arbejdet om den grønne omstilling an. Det er nemlig nødvendigt, at private aktører, forsyningsselskaber og kommunen arbejder sammen om at løse de udfordringer, der står i vejen for omstillingen af byen. Derfor er Energispring Aarhus også et af de større projekter i Aarhus’ eksisterende klimaplan.

-Aarhus har – ligesom andre byer i Danmark – en stor mængde ældre ejendomme. Det er en vigtig del af omstillingen af byen, at vi får fokus på den del af bygningsmassen også. Det er ikke kun ved nybyggeri, vi skal tænke klimarigtigt. Det skal vi også, når det handler om den eksisterende bygningsmasse, siger Casper Sønnichsen.

GRØNT FOKUS GIVER SORTE TAL Selvom opdraget for Energispring Aarhus er den grønne omstilling af byen, er der også en kontant gulerod for både forsyningsselskab og bygningsejere i projektet. For mindre energiforbrug giver færre driftsudgifter.

-Forsyningsselskaberne har en stor interesse i et godt og tæt samarbejde med de store professionelle kunder om strategisk energieffektivisering. AffaldVarme APRIL 2021

Energispring Aarhus er skabt som et professionelt netværk om energieffektivisering blandt store bygningsejere i byen - Casper Høgh Sønnichsen, netværksleder, Energispring Aarhus

Aarhus skal eksempelvis løbende optimere driften af ledningsnettet, og her har et samarbejde som dette stor værdi. Set fra kundernes synspunkt er energibesparelser sund fornuft på bundlinjen - især hvis energibesparelserne skabes på baggrund af kloge investeringer.

Det er essensen i Energispring Aarhus, siger Casper Sønnichsen.

KENDER DU TYPEN? I Energispring Aarhus deler netværksdeltagerne de gode historier om energieffektivitet og nørder i detaljen om forbrugsdata. Tilsammen giver det beslutningstagere i den store bygningsmasse værdifuld viden om tiltag til investeringer i bygningernes energieffektivitet.

De gode cases og nørderiet mødes i typologimetoden, som Affald-

Varme Aarhus har udviklet for at sætte arbejdet med energieffektivitet af bygningsmassen i system.

Det hele er databaseret, ned på den enkelte bygnings energiforbrug.

-Samtlige bygninger er inddelt i bygningstypologier efter anvendelse og alder. I Energispring Aarhus er det relevant at se på 47 forskellige bygningstypologier. Fra etageboliger til døgninstitution til produktionsbygninger og detailhandel, siger Casper Sønnichsen.

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid TEKNIK & MILJØ

39

ENERGI & FORSYNING

bygningsejeren, der præsterer ringere end gennemsnittet, at se på, hvordan andre er lykkedes med at præstere bedre end gennemsnittet og dermed lade sig inspirere.

Nu er sammenligningsgrundlaget ikke længere kun, om en bygnings årlige forbrug er faldet eller steget. Sammenligningerne bliver langt mere nuancerede og overbevisende, fordi sammenligningsgrundlaget er baseret på autentiske og sammenlignelige forbrugsdata.

Set fra kundernes synspunkt er energibesparelser sund fornuft på bundlinjen - især hvis energibesparelserne skabes på baggrund af kloge investeringer.

- Casper Høgh Sønnichsen, netværksleder, Energispring Aarhus

MERE NUANCERET – STØRRE INDSIGT AffaldVarme Aarhus har inddelt bygningerne ud fra kundeoplysninger og kan derfor sammenligne den enkelte bygnings forbrugsdata med andre bygninger med samme typologi.

Her bliver det muligt at få beeller afkræftet, om en bygning performer over eller under gennemsnittet inden for bygningstypologien. Somme tider ses der store forskelle på, hvordan bygninger i samme bygningstypologi præsterer. Derfor er det oplagt for

DE FØRSTE RESULTATER Energispring Aarhus har været i gang i lidt over et år, og en stor aktivitet har været at udvikle et set up for at benchmarke forbrugsdata inden for bygningstyper. Nu kan man se og måle på, hvad energieffektive indsatser fører til. Den første årsrapport for hele netværket og for enkelte bygninger taler et klart sprog.

-I alt er 127 bygninger med i analysen, og tilsammen dækker de 775.000 m2. Deres varmeforbrug er på et år faldet med 3.342 MWh, svarende til det årlige varmeforbrug i 200 enfamilieshuse. Disse bygninger bliver nu en del af den fælles viden i netværket, når de enkelte bygningsejere spiller deres resultater og know how ind til drøftelser på netværksmøder, siger Casper Sønnichsen.

GØR HINANDEN MERE GRØNNE Tilsammen gør netværksdeltagerne hinanden til bedre grønne

CASES FRA ENERGISPRING AARHUS Tre cases kan stå som eksempler på viden til deling i Energispring Aarhus blandt netværkspartnerne. Alle kan de give stof til eftertanke og appellerer til en enhver drifts- eller regnskabschef.

VIRUPSKOLEN

Eksempelvis skiller en kommunal skolebygning, Virupskolen, sig ud.

Oprindeligt skilte den sig ud fra andre skolebygninger ved et højt varmeforbrug.

Men nu skiller den sig ud ved at have reduceret årsforbruget med 14 procent. Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning.

40

TEKNIK & MILJØ

NEPTUNVEJ HOS BOLIGORGANISATIONEN ALMENBO

AlmenBo har meldt 10 etagebygninger eller i alt 48.000 m2 bygningsmasse ind til benchmark i Energispring Aarhus.

Her sprang to bygninger på Neptunvej i øjnene, fordi deres energiforbrug var reduceret med henholdsvis 13 og 11 procent. De andre otte bygningers energiforbrug var derimod ikke ændret fra det ene år til det andet.

TRIGEPARKEN HOS BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDEN

Bebyggelsen er nyrenoveret og består af tre etageblokke og seks punkthuse.

Renoveringen var en demonstrationscase i Smart City-projektet READY, der er støttet af EU’s Horizon 2020 rammeprogram, og introducerede en række innovative energiteknologier, som har reduceret bebyggelsens årlige varmeforbrug med 25 procent.

APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

aktører i Aarhus´ arbejde med at blive CO 2-neutral i 2030. Indsatserne kan endda skabe solid inspiration til, at hele kommunens bygningsmasse og forsynin-

ger flytter sig i endnu grønnere retning.

-Jo mere energieffektive vores store kunder er, jo bedre får vi udnyttet vores energi ud til kun-

derne. Det giver store besparelser i fjernvarmesystemet og kræfter til endnu flere grønne tiltag, siger Casper Sønnichsen n

BAGGRUND FOR ENERGISPRING AARHUS Deltagerne i Energispring Aarhus er bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer inden for energi og byggeri. De repræsenterer bygninger med mange kvadratmeter inden for erhverv og etagebyggeri. I øjeblikket repræsenterer netværkspartnerne et samlet bygningsareal på 3,5 mio. m2. Netværket sætter fokus på energieffektivisering via samarbejde og videndeling om bygningsdrift, energioptimering og energirenovering.

Centralt for netværkets arbejde er benchmarking, videndeling og uddannelse. Metoden vil tage udgangspunkt i konkrete ejendoms- og forbrugsdata i de bygninger, netværksdeltagerne repræsenterer.

Aarhus er i vækst, og energiforsyningen skal følge med.

Investeringer i infrastruktur er sat på dagsordenen sammen

med investeringer i grøn omstilling. Fokus på energibesparelser skal sikre, at der investeres både klogt og grønt i udbygning af infrastrukturen.

Energispring Aarhus er inspireret af Energispring, et koncept udviklet af Københavns Kommune og HOFOR. Specielt for Energispring Aarhus er det, at netværket får adgang til en dataplatform med fjernvarmedata, der indhentes via fjernaflæste varmemålere i netværksdeltagernes bygninger.

Platformen forsynes på sigt med andre forbrugsdata.

Netværket udspringer af Aarhus Kommunes Klimaplan 2016 – 2020 og er forankret hos AffaldVarme Aarhus.

GØR SOM 350 ANDRE - MELD DIG IND I KTC!

BLIV MEDLEM AF KTC - OG STÅ STÆRKERE!

GENNEM

KOLLE OG FAGL GIALE IGE NETVÆ RK I KTC BLIVER KOMMU , NENS - OG DIN EGEN INDFLYD ELS STYRKE E T!

Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører- og chefer i en stærkfaglig- og indflydelsesrig forening.

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

APRIL 2021

LÆS MERE PÅ KTC.DK

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

TEKNIK & MILJØ

41

ENERGI & FORSYNING

Nyt værktøj kan forvandle kommunale klimaindsatser Det digitale værktøj Boliganalysen kan blive et syvmileskridt i kommunernes indsats for at fremme energibesparelser i boliger. 12 kommuner er allerede i gang, og Energistyrelsen står klar til at hjælpe alle kommunerne i hele landet med værktøjet. flere energiforbedringer til gavn for klimaet, samfundet og borgernes varmeregninger. Det gælder også i kommunerne, hvor forbedringer i boligmassen ofte er en forudsætning for at nå kommunale klimamål – men samtidig et område, hvor kommunerne løber panden mod en mur.

Derfor er jeg utrolig glad for det nye værktøj Boliganalysen.

GØR DET SVÆRE NEMT Boliganalysen er et digitalt værktøj udviklet til at hjælpe kommunerne med at indfri potentialet for energibesparelser i private boliger og udlejningsejendomme.

Midlet er kort sagt at gøre det svære nemt.

TEKST / LINE KOLD

specialkonsulent, Energistyrelsen

42

TEKNIK & MILJØ

B

ygninger står for hele 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. Det er afgørende at få nedbragt, hvis vi skal nå vores klimamål på en økonomisk ansvarlig måde. Det har dog vist sig utrolig svært for alvor at barbere energiforbruget – ikke mindst i private boliger.

Udfordringen bunder blandt andet i, at det i virkeligheden er et helt hav af forskellige udfordringer, vi står over for, fordi hver boligsituation er unik: Hvem bor i huset? Hvor gammelt er det? Hvad er der sket med det over årene? Hvor ligger det? Og hvordan energiforbedrer man bedst? Dette er blot nogle få af de faktorer, der varierer enormt fra bolig til bolig.

Det gør det svært for alle os, der gerne ser langt

HVAD KAN BOLIGANALYSEN BRUGES TIL? 1. Analyse og visualisering I Boliganalysen indgår en række centrale datakilder, som gør det let at lave analyser og se udvalgte boliger i en kommune. Det kan være ud fra konkrete parametre som varmekilde, energimærke eller byggeår – og det er også muligt at kombinere parametrene.

Man kan f.eks. lynhurtigt se på et kort, hvor i kommunen der ligger mange boliger med et dårligt energimærke – eller få det på en liste, hvis det er at foretrække.

Med Boliganalysen kan enhver kommunal medarbejder med nogle få klik foretage analyser, der før ville have krævet store ressourcer og ekspertviden, og få serveret svarene i et visuelt, brugervenligt format.

2. Kampagner og kommunikation Boliganalysen gør det desuden nemt for kommunerne at kommunikere målrettet til borgerne om energiforbedringer baseret på individuelle data. Værktøjet gør det f.eks. muligt med ganske få klik at kontakte alle borgere i kommunen med oliefyr og komme med forslag om konvertering.

Boliganalysen kan generere kampagner med tilhørende kampagnehjemmesider, der passer til den enkelte borgers boligsituation ved bl.a. at bruge indholdselementer fra Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi. dk.

Værktøjet kan bruges til hele processen med at finde de rette borgere at kommunikere til, at oprette unikke kampagnesider til dem, oprette kampagnebrev og endelig flette adresser med CPR-data, så breve kan sendes via e-boks.

APRIL 2021

ENERGI & FORSYNING

FÆLLES PLATFORM – LOKALT FORANKRET INDSATS Alle 98 kommuner kan udnytte Boliganalysen i den lokale indsats, men udviklingen af værktøjet sker på tværs af kommunerne. Det giver to store fordele: For det første bliver omkostningerne og indsatsen for den enkelte kommune dramatisk reduceret, når hver kommune ikke selv skal betale for udviklingen af et værktøj – eller de analyser, det genererer. Med Boliganalysen kan man lynhurtigt foretage analyser, der før ville have krævet store ressourcer og ekspertviden.

For det andet sikrer Boliganalysen information til borgerne af høj kvalitet og budskaber, som flugter med nationale politikker og mål. Informationen er baseret på viden og råd fra SparEnergi.dk. Det sikrer, at borgerne kan se en sammenhæng i de informationer, de får fra både lokale og nationale myndigheder.

ENDELIG FÅR VI UDNYTTET DATA Da jeg først hørte om Boliganalysen, så jeg med det samme et kæmpe potentiale. I mine øjne er det et af de første gode eksempler på noget, vi har talt om i årevis: At udvikle nogle nyttige brugervenlige værktøjer, der udnytter de enorme mængder data i offentlige databaser.

Det er værd at fremhæve de fem kommuner Høje-Taastrup, Middelfart, Fredericia, Fredensborg og Roskilde, der sammen med Realdania og Viegand Maagøe har fået ideen og taget initiativ til at udvikle og afprøve værktøjet. Nu er vi i Energistyrelsen gået ind for at hjælpe med at udbrede Boliganalysen på nationalt plan, så alle kommuner kan få glæde af det.

STÅ PÅ TOGET Boliganalysen har potentialet til at forvandle en kommunal kamp op ad bakke i modvind til en effektiv indsats, der kan skabe store energibesparelser i boligmassen.

12 kommuner er allerede brugere af Boliganalysen.

Hvis du læser dette og arbejder i en kommune, som endnu ikke er i gang, kan jeg kun opfordre jer til at komme med på toget ved første lejlighed. Det koster 15.000 kr. om året for en kommune at være med. Men i min optik er det pebernødder sammenlignet med den værdi, Boliganalysen giver. Pengene bruges til at holde Boliganalysen opdateret med data og relevant indhold og gøre værktøjet endnu bedre.

I kan få en grundig introduktion til værktøjet, hvis I tilmelder jer et af vores gratis webinarer tirsdag den 4. maj kl. 10-11 og torsdag den 6. maj kl. 13-14 ved at skrive til info@boliganalysen.dk. På webinaret kan I med egne øjne se, hvad Boliganalysen kan.

GRATIS RÅDGIVNING TIL BORGERE For at hjælpe kommunerne med at fremme energibesparelser i boliger tilbyder Energistyrelsen også gratis borgerrettet rådgivning. Det er i den sammenhæng oplagt at bruge Boliganalysen til målrettet at invitere f.eks. oliefyrsejere til et lokalt arrangement om tilskud til konvertering og energiforbedringer.

Vi har allerede gode erfaringer fra borgermøder over hele landet, og under Covid-19 har vi haft stor succes med webinarer. Hvis din kommune også vil have et webinar til borgerne, så tøv ikke med at kontakte vores rådgivningstjeneste på info@sparenergi. dk. Vi stiller vores eksperter gratis til rådighed og hjælper med at gennemføre arrangementer n

KTC ANNONCESALG - BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK APRIL 2021 TEKNIK & MILJØ

43

AFFALD OG RESSOURCER

KOMMUNERNE PRESSES UD AF AFFALDSHÅNDTERINGEN Med klimaaftalen for affald har Folketinget og staten indledt et voldsomt opgør mod kommuner og kommunale affaldsselskaber. Det er kritisk, mener Dansk Affaldsforening – men lokal udvikling af cirkulær økonomi rummer også nye opgaver.

TEKST / NIELS TOFTEGAARD

Kommunikationskonsulent, Dansk Affaldsforening

F

or knap et år siden blev et bredt flertal af folketingspartierne enige om en klimaplan for affaldssektoren – en aftale, der varslede det hidtil største opgør med kommunerne på affaldsområdet.

Liberalisering af affaldsenergisektoren og statslig ensretning af affaldssortering i ti fraktioner tog overskrifterne – men i aftalen er også tvangsudbud af det genanvendelige husholdningsaffald, privatisering af sorteringsanlæg, et forvarsel om besparelseskrav på affaldsgebyrer – samt et producentansvar på emballager, hvor tvangsudbud af selve indsamlingen er en risiko.

Dansk Affaldsforening har siden arbejdet for at mindske konsekvenserne for kommuner og affaldsselskaber.

- Klimaplanen har mere karakter af en strukturreform, der skal presse kommunerne ud på et sidespor, end af en plan for grøn omstilling. Vi har en af verdens bedste affaldssektorer, som kommuner og kommunale affaldsselskaber med folkevalgte i spidsen har taget ansvar for og udviklet over årtier. Piller man ved fundamentet, er det med stor risiko. Affaldsopgaven kræver langsigtet planlægning og styring og ikke mindst et tæt samspil med borgerne, der skal bakke op om og have tillid til løsningerne lokalt. Derfor er vi kritiske overfor, om man reelt opnår det, man ønsker, siger Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening.

”KL vil ikke udarbejde et bud på en ny plan. Med myndighedernes afvisning af forslaget ser embedsværket nu ud til at få den løsning, de har ønsket sig, lige siden den tidligere regering lancerede sit forslag til forsyningsstrategi; liberalisering af området”, sagde Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

AFFALDSENERGIEN OG DØDSLISTEN Under forhandlingerne så det længe ud til, at regeringen havde opbakning til at liberalisere affaldsenergisektoren for at reducere forbrændingskapaciteten.

Men efter kritik fra store dele af det kommunale bagland blev en privatisering skudt til hjørne. I stedet fik KL mulighed for at komme med en plan for, hvordan kommunerne selv kan lukke de mindst effektive og miljømæssigt ringeste anlæg.

Allerede dengang advarede Dansk Affaldsforening og KL om, at en liberalisering langt fra var afværget.

Og det er også det scenarie, der nu er mest sandsynligt. KL’s plan – ofte omtalt som ’dødslisten’ – blev i februar afvist af Energistyrelsen.

Det fik markant kritik fra KL, som gjorde det klart, at bolden nu endegyldigt ligger hos staten, forligspartierne og regeringen – og at konklusionen nærmest var skrevet på forhånd: 44

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2021

AFFALD OG RESSOURCER

MELLEM DETAILSTYRING OG KONKURRENCE Dansk Affaldsforening deler opfattelsen af, at liberalisering, udbudstvang og detailstyring ser ud til at være målet fremfor midlet.

- Vi må forholde os til den vej, staten har valgt. Der er meget store værdier i spil. Derfor arbejder vi hårdt for, at kommunerne kan tilbyde borgerne gode affaldsløsninger, der virker lokalt og til fair omkostninger - samt at ansvar og redskaber følges ad. Hvad angår affaldsenergianlæggene mener vi, at regningen for, at nogle anlæg skal lukke før tid, ikke skal ende hos borgerne. Samtidig skal de resterede anlæg have lige vilkår med private affaldsvirksomheder i konkurrencen på det europæiske marked, ligesom de skal kunne bidrage til klima og miljø, siger Mads Jakobsen.

Konkurrenceudsættelse og udbud dukker i det hele taget op flere steder.

I klimaaftalen står der, at husholdningerne ikke må opleve stigende affaldsgebyrer – og op til forhandlingerne meldte miljøministeren ud, at det kun ville koste 55 kr. ekstra at sortere i de 10 fraktioner – et beløb, Dansk Affaldsforening og adskillige kommuner og affaldsselskaber finder urealistisk lavt.

Klimaplanen har mere karakter af en strukturreform, der skal presse kommunerne ud på et sidespor, end af en plan for grøn omstilling.

Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening.

De kommunale genbrugspladser har vist deres betydning som kritisk infrastruktur under coronakrisen og blev som de første genåbnet efter den første nedlukning i foråret 2020. Alligevel er den kommunale affaldssektor under pres med den nye klimaplan for affaldssektoren. Foto: Dansk Affaldsforening.

APRIL 2021

Centraladministrationen er derfor i gang med at analysere ’besparelsespotentialet’, som der står i aftalen, på borgenes affaldsgebyrer, gennem ’udbud af indsamlingen og afsætningen af affaldet’ og ’indtægtsrammeregulering af affaldsgebyret’. Tvangsudbud af selve indsamlingen har også været bragt i spil, bl.a. i forbindelse med implementeringen af producentansvar på emballager.

Det bringer kommunerne i en problematisk situation på affaldsområdet: - Når det bestemmes centralt, hvordan kommunerne skal udføre affaldsopgaven lokalt, og hvad opgaven må koste, og udbud samtidig er eneste redskab i værktøjskassen, stiller det spørgsmål ved, om der grundlæggende er tale om en kommunal opgave. Det gør det vanskeligt for kommunerne, som stadig forventes at stå til ansvar overfor borgerne – både hvad angår størrelsen af affaldsgebyret, serviceniveauet og de miljøeffekter, som borgerne med rette forventer, når de sorterer affald, siger Mads Jakobsen.

NYE MULIGHEDER I TOPPEN AF HIERARKIET Selvom klimaplanen er gennemsyret af, at kommunernes rolle og handlefrihed skal minimeres, udfordres implementering af virkeligheden.

Samtidig er hverken klimaaftalen eller regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi særligt visionære for, hvordan vi skaber mindre affald og mere reparation og genbrug, eller hvordan borgere og virksomheder engageres og involveres. Mange kommuner og affaldsselskaber har projekter, der faciliterer cirkulær økonomi og grønne arbejdspladser lokalt, f.eks. med udgangspunkt i genbrugspladser. Her ligger et uforløst potentiale – hvor kommunerne kan og bør spille en afgørende rolle.

- Kommunerne er tæt på borgerne. De tager ansvar for helheden og kan investere langsigtet. Derfor har kommunerne gode muligheder for at drive udviklingen frem, når det gælder forebyggelse af affald, genbrug og reparation og nye samarbejder, der skaber arbejdspladser og værdi lokalt. Det er oplagt at sikre kommunerne redskaber til at udvikle den cirkulære økonomi i samarbejde med borgere og virksomheder, siger Mads Jakobsen n TEKNIK & MILJØ

45

AFFALD OG RESSOURCER

INDKØBSPOLITIK:

POTENTIALET I KOMMUNERNE ER ENORMT TEKST /

ANNE AITTOMAKI

Strategisk Direktør, Plastic Change

T

Kommunerne har en unik mulighed for at spille en central rolle i forbindelse med affaldsforebyggelse på et strukturelt plan og drive markedet mod forebyggelse og flergangs­ brug. Her er kommunernes indkøbspolitik helt central at tage fat i.

re generationers forbrug af plastik har sat sine tydelige spor på kloden. Siden 1950’erne er den globale produktion af plastik mangedoblet, og den forventes at blive yderligere fordoblet inden for de næste 20 år. I samme periode forventes plastikforureningen at firdobles. Næsten halvdelen af verdens plastik bliver brugt til engangsemballager og engangsprodukter med kort levetid og lav markedsværdi. Produktionen af engangsplastik har ført til et uhensigtsmæssigt træk på klodens begrænsede ressourcer, øget CO2-udledning, enorme affaldsbjerge samt stigende plastikforurening.

I Plastic Change, som er en dansk forening og miljøorganisation, har vi siden 2014 arbejdet for at reducere plastikforureningen. Men plastik er ikke kun en forureningsproblematik, det er i høj grad også en ressourceproblematik med konsekvenser for klima og sundhed, da vi bruger alt for meget engangsplastik. I februar 2021 lancerede vi en ny treårig strategi, der skal hæve ambitionerne for, hvordan vi kan løse udfordringerne med engangsplastik ved at fokusere på reduktion og genbrug af emballager, der vaskes op og bruges direkte igen.

VI SKAL KNÆKKE AFFALDSKURVEN I Danmark er vi blandt de bedste i verden til at producere affald. Vores høje levestandard og store forbrug betyder, at vi hvert år producerer mere end 800 kg affald pr. indbygger. Affald, hvoraf en mindre del genanvendes, mens størstedelen går op i røg i vores forbrændingsanlæg eller eksporteres. Affald, hvoraf en væsentlig andel består af emballager og produkter, som kun har været brugt én gang, før det sorteres som affald.

Ifølge OECD og deres opgørelse over verdens fremskridt med verdensmålene, er det netop verdensmål 12 om ansvarlig produktion og forbrug, hvor Danmark sakker bagud. Vi producerer simpelthen for meget af46

TEKNIK & MILJØ

Næsten halvdelen af verdens plastik bliver brugt til engangsemballager og engangsprodukter med kort levetid og lav markedsværdi. Produktionen af engangsplastik har ført til et uhensigtsmæssigt træk på klodens begrænsede ressourcer, øget CO2-udledning, enorme affaldsbjerge samt stigende plastikforurening.

fald. Så den helt store opgave er at knække affaldskurven.

Det at knække affaldskurven er også et af hovedbudskaberne i Klimaaftalen for en Grøn Affaldssektor, som gentages i regeringens

handlingsplan for Cirkulær Økonomi – National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032.

Der er bred enighed om, at vi skal reducere vores affaldsmængder.

Udfordringen er, at førnævnte

HVOR BLIVER PLASTIK BRUGT? en ts r! sa he Ind rter a st

n se r! he

t sa Ind rter a st

Emballage Forbruger- og husholdningsartikler, møbler, sport, sikkerhed Bygning og konstruktion Bilindustri Landbrug

3.3%

Elektronik

5.8%

Landbrug

3.3%

8.9%Elektronik 5.8%

19.7% Bilindustri

Forbruger- og husholdningsartikler, møbler, sport, sikkerhed

39.9% Emballage

39.9%

22.4% Bygning og konstruktion

22.4%

19.7%

8.9%

APRIL 2021

AFFALD OG RESSOURCER

planer ikke indeholder nævneværdige konkrete initiativer til at gøre netop det. Mere husstandssortering af affald er bestemt vigtigt, ligesom bedre genanvendelse er det - men det gør ikke noget for at knække affaldskurven. Genanvendelse er affaldshåndtering og en fortsættelse af den lineære økonomi. Vi er nødt til at sammentænke forebyggelse, reduktion og genbrug med håndtering og genanvendelse af affald og proportionelt fordele indsatser og investeringer i forhold til at kunne knække affaldskurven.

POTENTIALET I KOMMUNERNE ER ENORMT Kommunerne har en unik mulighed for at spille en central rolle i forbindelse med affaldsforebyggelse på et strukturelt plan og drive markedet mod forebyggelse og flergangsbrug. Her er kommunernes indkøbspolitik helt central at tage fat i. Kommunerne køber hvert år ind for ca. 100 milliarder danske kroner, og de har dermed muligheden for at lede overgangen til en affaldsforebyggende cirkulær økonomi gennem deres indkøb. Alene ved at kigge på udfasning af engangsprodukter og -emballager ligger der et stort potentiale i forhold til institutioner, skoler plejehjem mv.

Miljøstyrelsen udkom sidste år med rapporten ”Prisen for Cirkulære Indkøb”, der bl.a. analyserer på brugen af kopper og konkluderer, at ud af de fire typer kopper: engangskoppen i skum, engangskoppen i svanemærket pap, flergangskoppen i hård plastik og flergangskoppen i porcelæn, er sidstnævnte det mest bæredygtige valg - både ift. miljø, CO2-aftryk og økonomi. Og det er bare ét eksempel, hvor man forebygger affaldsgenerering ved at gå væk fra engangsbrug. Tænk hvis man gjorde det samme med tallerkener, krus og glas og bestik samt andre engangsartikler og -emballager! Alene ved at udfase indkøb af vand på flaske og erstatte med dansk postevand er der sparet på flere kontoer.

MOD EN MÅLRETTET INDKØBSPOLITIK Frederiksberg Kommune er i gang med en toårig forsøgsperiode med forbud mod indkøb af engangsservice i kommunens ca. 200 offentlige institutioner. I Region Midtjyllands indkøbsafdeling er de også i gang med at indarbejde forebyggende tiltag på engangsartikler i regionens udbud. Alene på hospitalsområdet ville en udbudspolitik på engangsbrug kunne gøre meget i forhold til affaldsforebyggelse. I Hamborg i Tyskland har de i deres grønne indkøbspolitik lavet en ”negativ liste” over bl.a. engangsprodukter, der ikke må indkøbes. Kommunerne har et stærkt kort på hånden med deres indkøbspolitik til at forebygge affald og dermed være med til at arbejde hen imod at knække affaldskurven. De kan nemlig stille krav til produkter og til producenter og leverandører, f.eks. om at de skal tage deres emballager tilbage. Dermed kan kommunerne være med til at rykke ved den lineære affaldsbehandling og trække markedet fra affaldshåndtering til et nyt marked for affaldsforebyggelse.

Mere husstandssortering af affald er bestemt vigtigt, ligesom bedre genanvendelse er det - men det gør ikke noget for at knække affaldskurven.

Genanvendelse er affalds­håndtering og en fortsættelse af den lineære økonomi Plastic Change stiller skarpt på reduktion og genbrug, for det er det, der er brug for, og samtidig er det det, de fleste har svært ved at komme i gang med.

Reduktion og genbrug er et stop for affaldsgenerering og fordrer, at vi gør noget helt andet end det, vi plejer. Det kræver nytænkning og nye målsætninger, og i Plastic Change er vi allerede i fuld gang med at hjælpe både kommuner og virksomheder i gang med implementeringen af ambitiøse reduktions- og genbrugsmål. Vi ønsker, at Danmark skal blive et grønt foregangsland for nye grønne affaldsforebyggende løsninger og teknologier, og vi vil vise, det er muligt at have et velfærdssamfund med høj levestandard og med respekt for klodens ressourcer n

Vi er nødt til at fokusere på reduktion!

VI ER NØDT TIL AT FOKUSERE PÅ REDUKTION!

Reduktion

I FREMTIDEN Genbrug

Høj impact Reduktion

Genanvendelse Genbrug Oprydning

VI SKAL ALLE SKRUE OP FOR AMBITIONERNE Alle skal være med til at drive den grønne omstilling mod affaldsforebyggelse: befolkningen, industrien, politikerne og kommunerne. Vores nye strategi fra APRIL 2021

Lav impact

Genanvendelse

I DAG Oprydning

TEKNIK & MILJØ

47

AFFALD OG RESSOURCER

Klog indsamling af plast - er afgørende for genanvendelseskvaliteten TEKST / CHRISTINA BUSK

Miljøpolitisk chef, brancheforeningen Plastindustrien

Efter mange års tovtrækkeri nåede Folketinget sidste sommer endelig frem til en klimaaftale på affaldsområdet, som bl.a. medfører en strømlining af de kommunale affaldsordninger. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Plastindustrien bifalder udviklingen. Men plasten skal indsamles på en måde, så den kan anvendes.

D

et er positivt, at det nu bliver obligatorisk for kommunerne at indsamle plastaffald hos borgerne.

Større ensartede materialemængder er en central forudsætning for øget genanvendelse.

Vi kan allerede nu se, at klimaaftalen har medført, at danske genanvendelsesvirksomheder har skruet yderligere op for investeringerne i enten mekaniske eller kemiske anlæg, der kan genanvende borgernes plastaffald.

Flere steder i landet er de kom-

munale affaldsselskaber i fuld gang med at udrulle nye og fornuftige affaldsordninger, så det går generelt set i den rigtige retning, men der er desværre et men.

UNDGÅ SAMMENBLANDING AF PLAST OG MAD- OG DRIKKEVAREKARTONER I øjeblikket er der debat om den nye affaldsbekendtgørelse og tilhørende sorteringsvejledning, som fastlægger kommunernes manøvremuligheder i forhold til, hvordan der fremover skal indsamles affald.

Her er der beklageligvis lagt op til, at plast eksempelvis må indsamles i samme beholder som Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere.

48

TEKNIK & MILJØ

mad- og drikkevarekartoner på trods af, at der er meget lidt viden om, hvordan sammenblandingen af de to fraktioner påvirker genanvendelseskvaliteten.

Vi risikerer simpelthen at stå med en ny MGP-sag (metal, glas og plast), hvor store investeringer skal tilbagerulles pga. et vakkelvornt fagligt fundament for beslutningen. I rapporterne omkring kvaliteten af MGP-indsamlingen er det netop den bløde plast, som er særligt udfordrende, hvilket også kan være tilfældet ved sammenblanding af plast og mad- og drikkevarekartoner.

Meldingen fra de danske plastgenanvendelsesvirksomheder er, at de på det kraftigste fraråder, at potentielle rester af mad- og drikkevarekartoner bliver blandet sammen med plastfraktionen, da det forringer kvaliteten af det genanvendte plast.

Generelt er det sådan, at jo mere snavset og mikset plasten er eller bliver i selve indsamlingsprocessen, jo mere skal den renses og sorteres i de næste led af genanvendelsen for at nå en salgbar kvalitet til en pris, der kan sælges.

For hver gang plasten skal sorteres eller behandles ekstra, koster det penge.

Derfor opfordrer vi til, at kommunerne vælger en klogere indsamlingsmodel end at sammenblande plast og mad- og drikkevarekartoner.

Endvidere er det også vores ønske, at der bliver iværksat en evaluering og kortlægning af kvaliteten APRIL 2021

AFFALD OG RESSOURCER

Meldingen fra de danske plastgenanvendelses­ virksomheder er, at de på det kraftigste fraråder, at potentielle rester af mad- og drikkevarekartoner bliver blandet sammen med plastfraktionen, da det forringer kvaliteten af det genanvendte plast i slutproduktet i den kombinerede indsamling, som sandsynligvis – og desværre – bliver til virkelighed flere steder. Resultaterne herfra kan med fordel anvendes i regi af tilrettelæggelsen af det udvidede producentansvar for emballage, som venter lige rundt om hjørnet.

INDUSTRIEN SKAL OGSÅ TAGE ANSVAR Såfremt Danmark skal gå fra at være en forbrændingsnation til at være en genanvendelsesnation, er det afgørende, at alle led i kæden er med til at løfte opgaven.

Derfor er det ikke kun kommunerne og borgerne, som i forhold til indsamling og sortering skal yde en ekstra indsats fremover. Det APRIL 2021

skal industrien naturligvis også i designfasen, og vi er allerede i gang.

Eksempelvis har vi taget initiativ til at udvikle ’Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’ i samarbejde med en lang række emballageproducenter, Københavns kommune, detailhandlen og Danmarks Naturfredningsforening.

Plastemballage skal ikke ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande, men det skal i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb.

Designguiden går kort fortalt ud

på at give et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage bliver gjort nemmere at genbruge og genanvende.

Bæredygtigt produktdesign gør det som nævnt ikke alene – alle led i genanvendelsesprocessen skal optimeres.

Derfor håber jeg, at rigtig mange kommuner i den kommende tid vil fravælge en indsamlingsløsning, hvor plast og mad- og drikkevarekartoner bliver mikset sammen n

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien

PLASTINDUSTRIEN: • Plastindustrien er brancheorganisation for over 275 danske plastvirksomheder, som repræsenterer hele værdikæden. Branchen tæller mere end 26.000 danske jobs.

• Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes, hvor grøn omstilling er en forudsætning for, at vi passer på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.

Læs mere på Plast.dk.

TEKNIK & MILJØ

49

AFFALD OG RESSOURCER

3

Aarhus Kommune deler ud af erfaringer med bæredygtig plaststrategi relpm

eske tk

udo r P

giled y rbd tsalpenoiB

Materiale flow Materiale flow repy

ttsal

nA

tsalp

p e rd

te

tsalp

s

Mater

etaM

vnan

tdne

fang kan indgå i en cirkulær cyklus. Derfor vil vi gerne dele vores arbejde med andre offentlige – og private – indkøbere, så Aarhus Kommune også på den front kan bidrage til at accelerere den grønne omstilling. OgGenanvendt plast her er tale om en gennemarbejdet vejledning, hvor Salg/ repræsentanter fra relevante faggrupper har deltaget i arbejdet, så vi er overbeviste om, at andre også kan få indkøb glæde af vores arbejde.

Des e la i r

resa boiB

eG

Salg/ indkøb

Produktion

w o lf

Kommunikationschef, brancheforeningen Plastindustrien

g gnin o ngiseD tæsn emm a

Ny vejledning fra Aarhus Kommune og Plastindustrien skal hjælpe andre offentlige – og private – indkøbere med at træffe rigtige og bæredygtige valg på plastområdet.

TEKST / LARS HALL BÆK FARSØE

Produktion

samme

Oparbejdning

Brug Oparbejdning

Affalds indsamling

Materiale flow

brænding/tab 

/glaS bøkd ni

sdla ffA g n i l m asdn i

Forbrænding/tab 

H

TEKNIK & MILJØ

udor P

50

noitk

rapO

oF

ærbr

 b a t/gni dn

gnin djeb

vordan sikrer vi en bedre og mere miljømæssig korrekt efterspørgsel på plast – både i egne rækker og eksternt?

Det var det centrale spørgsmål, som nu har fået Aarhus Kommune til at ‘oversætte’ kommunens bæredygtige plaststrategi til en vejledning, som gerne skulle inspirere til, hvordan man kan foretage grønne og bæredygtige plastvalg i forbindelse med indkøb eller udbud.

Som Anette Juhl Winther, indkøbs- og udbudschef i Aarhus Kommune, konstaterer: – Krav til plast er et kompliceret område, og som indkøber er det afgørende vigtigt med faglig bistand, så vi ikke alene får stillet bæredygtige krav til plast, men også sikrer, at den indkøbte plast i videst muligt om-

Fastsæt nemt de rigtige krav, når du skal købe eller udbyde produkter, der indeholder plast.

Vejledning - Plastvalg Et samarbejde mellem

Plastindustrien og Aarhus Kommunes Plaststrategi

Januar 2021

Fra vejledningen: Som indkøber har du en vigtig rolle i den cirkulære proces.

Det handler om at vælge det produkt der kan blive i cirkulation længst muligt!

w o l fe l a i r e t a M

gurB

Affalds indsamling

NEMHED GIVER RESULTATER Vejledningen er blevet til i et samarbejde under Plaststrategien imellem Aarhus Kommunes IndkøbsafBiobaseret plast deling, AffaldVarme Aarhus og Plastindustrien.

Internt i Aarhus Kommune har den nye vejledning allerede skabt konkrete resultater. En ny aftale mellem Aarhus Kommune og virksomheden PWS om proBioned p dukter til indendørs affaldssortering er baseret på et sortiment i næsten 100% genanvendt plast Brug Christina Busk, miljøpolitisk chef fra Plastindustrien, glæder sig over samarbejdet og den nye Andre plasttyper vejledning: – Vejledningen er et konkret og brugbart værktøj, som skal sikre mere bæredygtige indkøb. Der er f.eks. store CO2-besparelser at hente, hvis flere vælger produkter, der indeholder genanvendt plast, og som Produkt kan indgå i en cirkulær økonomi. Jeg håber, at mange finder vejledningen nyttig, så det bliver nemmere at træffe grønne faglige valg i praksis n

Download: Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutninger på plastområdet via QR koden her:

APRIL 2021

AFFALD OG RESSOURCER

Farligt affald er mange ting, som skal sorteres og behandles forskelligt. COVID-19 situationen med stor intensiv teststrategi betyder, at der lige nu specialforbrændes en ekstraordinær stor andel af smittefarligt klinisk risikoaffald.

DESTRUKTION OG UDNYTTELSE

AF FARLIGT AFFALD TEKST /

JOHN SVENDSEN

Adm. Direktør, Special Waste System A/S

F

For at den cirkulære økonomi kan udvikle sig, så er der samtidig mange uønskede stoffer og produkter, som skal udsorteres for ikke at forurene nye produkter. Det er et vigtigt fokuspunkt at fastholde i en tid, hvor både hurtig omstilling af affaldssektoren og en global pandemi bevirker nye betingelser og vilkår

arligt affald opstår i vores moderne samfund, og vi har en opgave med at håndtere, sortere, bortskaffe og udnytte dette bedst muligt. Special Waste System A/S (SWS) er et såkaldt WtE anlæg (Waste-to-Energy) og har specialiseret sig ved forbrænding af farligt og fortroligt affald med energiudnyttelse.

Farligt affald opstår bl.a. hos forbrugere/borgere/håndværk mm., som har mulighed for at levere det farlige affald på genbrugsstationen. Herfra klassificeres, sorteres og pakkes affaldet førend transport til destruktion. Det kræver særlig indsigt for håndtering af farlige stoffer og affald, herunder særligt for klassificering, emballering og pakning. Det er ”Affaldsproducenten”, som har det fulde ansvar for, at affaldet håndteres forsvarligt og efter gældende regelsæt.

APRIL 2021

Når farligt affald ikke længere kan recirkuleres som egentlige godkendte produkter eller råstoffer i industrien, så er bedste mulighed destruktion ved forbrænding med energiudnyttelse.

TEKNIK & MILJØ

51

AFFALD OG RESSOURCER

HVORDAN BORTSKAFFES BEDST MULIGT? Når farligt affald ikke længere kan recirkuleres som egentlige godkendte produkter eller råstoffer i industrien, så er bedste mulighed destruktion ved forbrænding med energiudnyttelse.

SWS udnytter varmen fra specialforbrændingen til produktion af fjernvarme, som distribueres til lokalområdet til glæde for forbrugerne.

Der er stor forskel på affaldets sammensætning og særligt forbrændingsevnen. Eksempelvis er der stor brændværdi i højt kalorieholdigt affald såsom opløsningsmidler, håndsprit mv., men varmen er meget intens og kortvarig. Modsat er der ikke meget brændværdi i f.eks. blodprøver i glasampuller. Derfor er det vigtigt at fastlægge brændværdi samt indfyre og forbrænde et optimalt mix af affaldet for at holde en stabil forbrænding.

Teknologien er forbrænding i højtemperatur rotérovn, hvor temperaturen i ovnen kommer over 1.500 graders varme. Temperaturen i efterforbrændingskammeret ligger på ca. 1.0501.150 grader ved normal drift. Denne høje temperatur er årsag til destruktion af problematiske stoffer i det farlige affald.

Denne teknologi er meget forskellig i forhold til traditionelle risteanlæg til bl.a. husholdning- og industriaffald.

Affald er (ikke a ressource so TEKST / EJVIND MORTENSEN

Chefkonsulent, Argo

Plast som indsamles fra husholdninger er ikke designet med henblik på høj reel kvalitetsgenanvendelse.

Det skal den være, før det bliver rigtig godt. Indtil da er der alvorlige benspænd for udvikling

SMITTEFARLIGT AFFALD Oprindeligt blev SWS dannet til netop destruktion af klinisk risikoaffald (smittefarligt) i starten af 90’erne. Selvom positivlisten for tilladte fraktioner til specialforbrænding i løbet af årene er udvidet, er klinisk risikoaffald fortsat den dominerende affaldsfraktion hos SWS. Klinisk risikoaffald modtages fra bl.a. hospitaler, lægehuse, dyrlæger, behandlingssteder, skønhedsklinikker, forskningsinstitutioner og ikke mindst fra testcentre og laboratorier.

COVID-19 situationen med stor intensiv teststrategi betyder, at der nu specialforbrændes en ekstraordinær stor andel af smittefarligt klinisk risikoaffald.

APP TIL KLASSIFICERING SWS tilbyder adgang til målrettet app som hjælp til klassificering af farligt affald inklusiv bestemmelser om UN-numre, mærkning, godkendte emballagetyper, frimængder mm. Denne tjeneste er et godt opslagsværk for at sikre korrekt pakning og transport. Denne app kan med fordel også kombineres med app fra Beredskabs Styrelsen.

Når vores kunder og andre har behov for UN-godkendt emballage, så tilbyder vi et bredt sortiment af UN-godkendt emballage. SWS er lagerførende og kan hurtigt afsende efterspurgte emballagetyper efter bestilling.

Så husk fortsat omtanke og omhu med farligt affald. Lad os omstille hurtigt – men sikkert n

TYPISKE OPDELINGER ER BL.A.: • Organisk kemisk affald • Klinisk risikoaffald og patologisk affald

• Oxiderende / reaktivt affald • Pesticid- og gødningsaffald

• Opløsningsmidler

• Uorganisk kemisk affald

• Medicinaffald

• PCB og andre POP-stoffer

• Miljøfarligt husholdningsaffald

• Bly- og Zinkholdigt nedrivningsaffald

• Laboratorieaffald

• Olieholdigt affald • ... og meget mere

52

TEKNIK & MILJØ

Plast som indsamles fra husholdninger er ikke designet med henblik på høj reel kvalitets­ genanvendelse!

I

klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020 er indgangsbønnen, at affald er ”gået fra at være et problem til at være en værdifuld ressource, som virksomheder i hele Europa efterspørger for at genanvende det i nye produkter”! Så hvad er problemet? – Kan kommunerne ikke bare se at få samlet skidtet ind og sørge for en høj genanvendelse?

Jo kommunerne kan sagtens organisere en indsamling, men når f.eks. plast skal afsættes viser det sig, at affald ikke bare er en værdifuld ressource. Det er sikkert rigtigt, at der i Europa er mange virksomheder, der gerne vil kunne sætte en etiket på deres produkt, hvor der står, at det er fremstillet af genanvendte materialer. Men der er lang vej fra det skidt, som borgerne lægger i skraldespanden, til at det bliver til en efterspurgt ressource.

Derfor drives plast-sorteringen ikke af efterspørgslen på genbrugsplast, men af de penge, som affaldssystemet betaler.

Det er i den virkelighed, og i det marked APRIL 2021

AFFALD OG RESSOURCER

altid!) en værdifuld om efterspørges for sortering, at kommuner og affaldsselskaber skal udbyde og stille verificerbare krav om høj reel genanvendelse.

KRAVET OM 60% REEL GENANVENDELSE MÅ IKKE BLIVE ENDNU ET FIRKANTET MÅLTAL Med aftalen fra juni 2020 og den

opfølgende bekendtgørelse bliver kommunerne forpligtet til at sikre en høj reel genanvendelse. Det er godt nyt, for i mange år er kommunerne blevet målt på, hvor meget der samles ind og ikke på hvilken kvalitet, der kom ud af det.

For plast er der ovenikøbet sat et mål om 60% reel genanvendelse, men uden vægtning af kvalitet.

Når man måler på mængde, er der sandsynlighed for at alle fokuserer på det frem for kvalitet, med risiko for, at kommunerne om få år bliver udråbt som umulige, fordi de ikke arbejdede for kvalitetsgenanvendelse.

HVAD ER REEL GENANVENDELSE Når kommuner og affaldsselskaber i dag udbyder husstandsindsamlet plast til sortering og oparbejdning, så står vi med en meget blandet bunke. Der er noget, som kan blive APRIL 2021

til højkvalitetsplast, noget, som i bedste fald kan afsættes som lavkvalitetsplast, samt en portion fejlsortering og ikke genanvendeligt plast, der bliver til affald.

Det husstandsindsamlede plast gennemgår typisk 2 sorteringsog oparbejdningsled. I første led grovsorteres, hvorefter det, typisk på andre fabrikker, bliver raffineret, renset og lavet til råvarer i form af f.eks. granulat. Råvarerne kan have vidt forskellig kvalitet.

Det vil dels være styret af, hvad plastaffaldet består af, men også af, hvor gode sorterings- og oparbejdningsanlæggene er, og efter, hvad markedet efterspørger, samt hvilke kvaliteter, der kan svare sig at oparbejde til.

I grovsorteringen vil der af det husstandsindsamlede plast, typisk blive 30-40%, som efterfølgende kan oparbejdes til en rimelig høj plastkvalitet. Cirka en tredjedel ender som mixed plast, som kan oparbejdes til lavkvalitetsplast og bruges til f.eks. transportpaller, hegnspæle og græsarmeringsfliser.

Den sidste fjerdedel ender som en sorteringsrest, der energiudnyttes.

MÆNGDE ELLER KVALITET Det er i sig selv et problem, at fejlsorteringer og ikke genanvendeligt plast indgår i beregningen, men derudover er der et dilemma i, at mængde og kvalitet ikke er det samme.

Der er et problem i, at markedet ikke efterspørger lavkvalitetsfraktionen (mixed plast) i samme omfang som det produceres. For sorteringsanlæggene er der derfor ofte bedre økonomi i at oparbejde det til erstatningsbrændstof i cementindustrien. Grundet den manglende værdi vælger en del kommuner og affaldsselskaber derfor at binde ekstra penge i halen på plasten og stiller krav om at lige netop deres plast bliver sikret adgang til anvendelse i lavkvalitetsprodukterne. Så må fabrikkerne i stedet oparbejde noget tysk lavkvalitetsplast til cementindustrien.

Men også oparbejdningen af de bedste plastkvaliteter er der dilemmaer i, hvis man fokuserer for meget på et firkantet procenttal. Der vil i første led typisk blive udsorteret til en minimumsrenhed, der er defineret af det tyske producentansvarssystem ”Grüne Punkt” (afhængig af plasttype typisk 90-95% inklusiv etiketter låg m.v.). Når disse kvaliteter skal afsættes, kan der være et oparbejdningsanlæg, som vil betale mere for en højere renhed, fordi de måske skal bruge affaldsplasten som råvare i et højkvalitetsprodukt. Dertil vil sorteringsanlægget måske kunne sortere til en højere renhed, men vil typisk også få større tab af gode materialer, fordi ingen sortering kan laves 100%.

Tilsvarende i oparbejdningsledet, her vil nogle af de gode fraktioner, f.eks. folier, kunne bruges til råvarer i forskellige kvaliteter. Men med udsortering til højkvalitetsanvendelse vil tabet være større og den ”reelle” genanvendelse mindre, mens man med udsortering til lavkvalitetsformål kan have en større grad af urenheder eller andre plasttyper i produktet og dermed øge procentsatsen. Det er nogle af de dilemmaer, som kommuner og affaldsselskaber skal håndtere, når man skal leve op til kravet om 60% reel genanvendelse.

DET ER I PRODUCENTLEDDET, AT LØSNINGEN SKAL FINDES For genanvendelsen er det ikke vigtigt, hvem der i det nye producentansvarssystem skal indsamle affaldet. Det er til gengæld vigtigt, at producenterne får et økonomisk incitament til at udforme deres produkter, så de er designet til, at et sorterings- og oparbejdningssystem kan sikre, at det bliver til nye højkvalitets råvarer.

Kommunerne kan indsamle, de kan udbyde og stille krav til udsorteringen og kan måske også honorere et mere eller mindre intelligent måltal. Det bliver dog først rigtig godt, når produkterne er designet med henblik på at blive sorteret og oparbejdet til højkvalitetsråvarer, som markedet efterspørger.

At det kan lade sig gøre er sodavandsflasker og pantsystemet et godt billede på. Her er der opbygget et betalingssystem for producenterne, som tilskynder dem til at lave flasker, låg og etiketter på en måde, som sikrer, at materialerne kan oparbejdes i høje kvaliteter med genanvendelsesprocenter på over 95%. Er det ikke sådanne rammer/løsningsmodeller vi bør sigte efter? n

TEKNIK & MILJØ

53

KLIMATILPASNING

MOD 100% GENBRUG OG CIRKULÆR ØKONOMI:

PRÆISOLEREDE RØR MED KAPPER AF GENBRUGSPLAST

Med udvikling af kapper til fjernvarmerør helt eller delvist produceret af genbrugsmateriale har LOGSTOR taget det første, men vigtige skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Det vil ændre industrien og sætte fokus på genanvendelig plastik som ikke set tidligere i branchen.

TEKST / CHRISTIAN SCHRØDER

VP, Sales, Logstor A/S

N

år vi ønsker at være pionerer i branchen, er det samtidig vores pligt at tage de gældende udfordringer op og være med til at gøre en forskel for miljøet og fremtidige generationer. Dette er kun det første skridt på en lang rejse, en vision, som sigter mod 100% genbrug og cirkulær økonomi.

Som en del af vores vision er det ligeledes vigtigt, at de materialer, vi anvender i vore produkter, skal kunne genanvendes, når levetiden er udtjent, og rørene skal udskiftes.

MILJØFORDELENE Til kapperne på præisolerede fjernvarmerør anvendes HDPE (High Density Polyethylene).

Der vil være en CO2 besparelse ved genbrug af HDPE-affald frem for anvendelse af ny HDPE. Dette kommer af, at den brugte energi til at producere HDPE-granulat til

vores produktion er større, når der produceres granulat fra olie, end når der produceres granulat fra affalds-HDPE inklusiv transport.

Der spares 1,6 kg CO 2 per kg HDPE, hvis genbrugsmaterialet er fra Europa. Der refereres til Ecoinvent 3,5. Samtidig spares på jordens ressourcer ved så vidt muligt at undlade at udvinde olie fra undergrunden.

HVAD ER DER I DET FOR ENERGISELSKABET? For energiselskabet, som er ejer af fjernvarmeledningsnettet, vil det være en afgørende forudsætning, at anvendelse af genbrugsplast i kappen ikke kompromitterer kvaliteten af det færdige produkt og levetiden af ledningsnettet.

Det er derfor afgørende, at det dokumenteres, at kappen, der er produceret af genbrugsplast, opfylder nøjagtig de samme krav

STARTEN PÅ REJSEN MED ANVENDELSE AF GENBRUGSPLAST LOGSTORs første projekt med anvendelse af genbrugsplast fra ekstern leverandør blev etableret i 2019. Det var et mindre projekt med en stikledning i TwinPipe ø75x76/250, ca. 100 m til forsyning af Klimatoriet i Lemvig. Klimatoriet er Danmarks internationale klimacenter.

Kappen, der er produceret af genbrugsplast, opfylder nøjagtig de samme krav som kapper, der er produceret af ny plast.

54

TEKNIK & MILJØ

Genbrugsplasten til dette projekt kom fra en lokal virksomhed i Lemvig, Plastix, som oparbejder genbrugsplast af gamle fiskenet.

Lemvig Varmeværk er ejer af fjernvarmeledningsnettet og var til dette pilotprojekt i fuld overensstemmelse med, at der blev anvendt ekstern genbrugsplast i et miks med ny HDPE til produktion af kappen på det præisolerede rør.

APRIL 2021

KLIMATILPASNING

som kapper, der er produceret af ny plast, og dermed også har de samme langtidsegenskaber.

Når dette grundlæggende krav er dokumenteret og opfyldt, vil værdien for energiselskabet ved at anvende produkter, der er produceret af genbrugsmaterialer, være en styrkelse af miljøprofilen: • I relation til forbrugerne • I relation til myndighederne • I relation til andre opvarmningsformer af boligmassen og en styrkelse af fjernvarmens konkurrenceevne • En CO2 besparelse på 1,6 kg CO2 per kg genbrugs-HDPE Anvendelse af genbrugsmaterialer er et varmt emne, og der kan forventes pres fra borgerne i fremtiden.

DEN EUROPÆISKE STANDARD EN253:2019 Den europæiske standard EN253:2019 giver udfordringer i forhold til at starte rejsen mod at anvende genbrugsplast fra ekstern kilde.

EN253:2019 definerer følgende i forhold til krav til kappematerialet: ”Only clean, not degraded, rework material, generated from the manufacturer’s own production, shall be used” Formålet med dette krav har selvfølgelig været at sikre, at der kun anvendes HDPE-materiale med den rette kvalitet, hvilket selvfølgelig har været en fin tanke, men det er dette krav, vi gerne vil udfordre og på sigt ændre. Det vigtige må være, at når man anvender genbrugsplast, så sikrer man den rette kvalitet, som opfylder alle øvrige krav i standarden.

LOGSTOR har derfor startet processen med at ændre standarden, så den tillader anvendelse af genbrugsplast fra ekstern leverandør. Vi har således indgivet forslag vedrørende dette til den tekniske komité for de europæiske standarder for præisolerede rør, og der arbejdes nu med dette i de Europæiske Standardiseringsgrupper.

ØVRIGE PROJEKTER Pilotprojekt ved Aalborg Forsyning: • Distributionsnet i Storvorde og Sejlflod, gaskonvertering • 30 km TwinPipe, serie 3, dimension ø33 – ø168 • Kappen lavet af 100% genbrugs HDPE • Aksial konti med diffusionsspærre • Traditionelt producerede rør • BandJoint • AluFlex som stikledninger Grønt samarbejde med Lemvig Varmeværk: • Transmissionsledning fra Lemvig til Rom og distributionsnet i Rom • 2 km TwinPipe, serie 3, ø26 – 139 • Kappen lavet af 100% genbrugsplast • Aksial kontirør med diffusionsspærre • Traditionelt producerede rør • BandJoint • AluFlextra som stikledninger

DOKUMENTATION FOR DEN HØJE KVALITET I overensstemmelse med kravene i den europæiske standard EN253 skal kapperne på de enkelte produktionslinjer, hvor der anvendes genbrugsplast fra ekstern leverandør, testes i forhold til en såkaldt typetest.

I typetesten testes kappen i forhold til krav på følgende parametre: • Carbon black content (2.5 %+/-0,5) • Carbon black dispersion • Melt flow rate • Thermal stability (OIT) • Dimensions of casing (nominal outside diameter, wall thickness) • Appearance and surface finish • Heat reversion • Stress crack resistance • Impact resistance Vi har gennemført disse tests og dokumenteret, at alle krav i EN253 er overholdt på vores aksial konti produktionslinje, hvor vi producerer enkeltrør og TwinPipe med diffusionsspærre i kappedimensionsområdet Ø90 – 315 mm og på vores produktionslinje for traditionelt producerede rør, enkeltrør og TwinPipe i kappedimensionsområdet ø90 – ø710 mm.

KVALITETSKONTROL AF GENBRUGSPLAST FRA EKSTERN LEVERANDØR Hver ny leverance af genbrugsplast fra ekstern leverandør bliver testet i vores laboratorie i forhold til kravene i materialespecifikationen, og batchen frigives først, når det er dokumenteret, at alle krav er overholdt i testen og dokumenteret i et 3.1 certifikat n APRIL 2021

TEKNIK & MILJØ

55

KLIMATILPASNING

FOKUS PÅ KLIMATILPASNING FASTHOLDES Klimatilpasning har længe været et højtprioriteret indsatsområde i kommunerne, når borgerne står i vand til knæene, og veje og infrastruktur oversvømmes. Derfor kom KL i januar 2020 med udspil til, hvordan de nationale rammer for den lokale klimatilpasning bør styrkes. Siden er der taget stærke skridt.

TEKST / LARS KAALUND

Chefkonsulent i KL’s Center for Klima og Erhverv

M

ens vi stadig venter på den nationale plan for klimatilpasning, bruger KL 2021 til at fastholde fokus på klimatilpasning. Det gør vi gennem flere parallelle initiativer. Vi bidrager aktivt til det arbejde, regeringen har sat i gang som forberedelse til den nationale klimatilpasningsplan. Herudover har vi i 2021 og de kommende år stor opmærksomhed på, hvordan fælles data- og digitaliseringsindsatser kan styrke klimatilpasningen. Dels i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS).

Dels i regi af det fælles kommunale digitaliseringsprogram, hvor KL nu starter et stort 5-årigt projekt om anvendelse af klimatilpasningsdata i den kommunale forvaltning.

EN NATIONAL PLAN FOR KLIMATILPASNING I november 2020 aftalte regeringen med Folketingets partier at igangsætte arbejdet med en national plan for klimatilpasning, med henblik på at der i 2022 skal være politiske forhandlinger. I 2021 arbejdes der med at afdække udfordringer og mulige løsninger inden for regulering, finansiering og viden/data. Herudover er udvalgt fire pilotprojekter om hhv. helhedsorienteret planlægning for udvalgte vandløbssystemer, et fast track om fælles indsatser med at sænke højtstående grundvand, en model for ydre stormflodsbeskyttelse af København samt bedre varsling af oversvømmelser.

Miljøministeriet har dannet en bred ekstern følgegruppe af interessenter for det samlede arbejde. Her deltager KL med input, som følger op på og supplerer de forslag, vi fremførte i udspillet ”Vand fra alle sider” fra januar 2020. KL’s hovedprioriteter er sammenhængende regulering, bedre finansieringsmuligheder og model for tværkommunalt samarbejde om helhedsplanlægning. KL er desuden direkte involveret i de to pilotprojekter om højtstående grundvand og helhedsorienteret planlægning for vandløbssystemer. På begge områder har KL konkrete løsningsforslag, som vi spiller ind.

For højtstående grundvand bygger fast track-pro56

TEKNIK & MILJØ

jektet direkte ovenpå det fælles arbejde, som KL og DANVA har gennemført de seneste to år, med case-beskrivelser, problemafgrænsning, samfundsøkonomiske analyser og forslag til en styringsmodel. Vi håber, at KL og DANVA’s forslag hurtigt kan blive omsat til lovgivning, der giver kommuner og vandselskaber APRIL 2021

KLIMATILPASNING

mulighed for at planlægge og gennemføre indsatser, der hjælper borgere og virksomheder med at imødegå de skader, der følger af stigende grundvand i byområderne. Hvad angår helhedsorienteret planlægning for vandløbssystemer, er KL’s forslag, at kommunerne selv kan håndtere opgaven med en styrket model for tværkommunalt samarbejde for sammenhængende vandløbsstrækninger og kyststrækninger.

I 2021 og de kommende år vil vi have stor opmærksomhed på, hvordan fælles dataog digitaliserings­ indsatser kan styrke klimatilpasningen

APRIL 2021

DATA- OG DIGITALISERINGSINDSATSER Sammen er parterne bag den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS) – stat, kommuner og regioner - nået meget langt med samling af data, der kan understøtte både forvaltning og projektering af klimatilpasningsprojekter. I december 2020 blev et af de helt store fællesoffentlige projekter om klimadata for terræn, klima og vand (FODS 6.1) afsluttet, og resultaterne blev præsenteret på webinar for ca. 1.000 personer den 11. februar 2021. KL har været med til at prioritere FODS-finansiering til en fortsat drift af projektet i 2021, og til at FODS-programmet for 202225 indeholder yderligere indsats vedrørende klimatilpasning.

Samtidig igangsættes der under kommunernes fælles digitaliseringsprogram for 2021-2025 en flerårig indsats om klima og ressourcer. Indsatsen skal styrke kommunernes opgaveløsning gennem bedre anvendelse af data og omfatter tre faglige spor: Affald, aktiv energistyring af bygninger og klimatilpasning. Indsatsen er forankret hos en styregruppe ledet af KL og med deltagelse af tekniske direktører fra Aarhus Kommune, Rudersdal Kommune og Guldborgsund Kommune samt KOMBIT. Sporet om klimatilpasning har til formål at styrke den kommunale koordinering, videndeling og implementering af data, der understøtter planlægning og gen-

nemførelse af klimatilpasningsprojekter. Udbud af og efterspørgsel på data om klimatilpasning vokser eksplosivt. Kommunerne er ansvarlige for indpasning af klimatilpasning i kommuneplaner og lokalplaner, og myndighed for alle tilladelser efter bl.a. kyst-, natur-, landzone-, frednings- og boliglove.

Nærmere bestemt skal det fælleskommunale spor om klimatilpasning føre til bedre: - Koordinering: Det fællesoffentlige digitaliseringsprojekt FODS 6.1 om terræn, klima og vanddata har vist vejen for standarder og samlet koordinering af klimadata. Projektet har vist, at der er potentiale for effektivisering og monopolbrud, når kommunerne koordinerer deres data.

- Videndeling: Videndeling er nøglen til innovation og effektivitet. Tæt samarbejde mellem kommuner og med andre interessenter vil være en stor del af dette projekt. Eksisterende platforme som Danmarks Miljøportal (DMP), DMI-Klimaatlas, Klimatilpasning.dk, GEUS og GeoDanmark er aktuelle eksempler på interessenter, der skal søges videndeling med. Hertil kommer en række kommunale signaturprojekter, hvis resultater og læring skal udbredes til alle kommuner.

- Implementering: I kommunerne startede implementeringen i 2013 med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner, derefter fulgte omfattende myndighedsopgaver med kystsikring, og senest har klimatilpasning fået sit eget tema i kommuneog lokalplanlægning. Der er også et voksende behov for tværgående træk/anvendelse af data til samfundsøkonomiske analyser, multifunktionel anvendelse af arealer og anvendelse af finansielle instrumenter til projektfremme.

Det fælleskommunale projektspor om klimatilpasning ledes af chefkonsulent i KL, Lars Kaalund, og en af de første opgaver bliver at udbrede kendskabet til projektets eksistens og muligheder til alle kommuner n TEKNIK & MILJØ

57

KLIMATILPASNING

Klimatilpasning me

TEKST / HERDIS PREIL DAMBERG

Meteorolog og pressemedarbejder, Danmarks Meteorologiske Institut

58

TEKNIK & MILJØ

Den globale opvarmning er i gang og vil medføre et stigende havniveau i fremtiden. I et fladt land som Danmark med 8.750 km kyst og en kystlinje, der ofte er bebygget, er det aktuelt at sikre kysterne og bygge diger for at beskytte ejendomme og andre værdier på udsatte steder.

DMI har data, som både kan hjælpe kommunerne før, under og efter klimatilpasningen

H

avet – en værdifuld ressourse på jorden, men også en altødelæggende faktor, når vinden presser de tunge, salte masser ind over land, og huse, natur og infrastruktur oversvømmes af en tilsyneladende ustoppelig kraft.

Udsigten til en højere vandstand får desværre også højden på stormfloder til at stige.

I takt med den globale opvarmning varmes havet op, og opvarmningen får vandet til at udvide sig, så havniveauet stiger. De højere temperaturer i atmosfæren får også gletsjere rundt omkring i verden samt iskapperne på polerne til langsomt at svinde ind, og den smeltede is bidrager til havniveaustigninger verden rundt.

Uanset om vi sætter alle kræfter ind mod udledningen af drivhusgasser nu, og den globale opvarmning skulle sænke tempoet, så vil verdenshavene opføre APRIL 2021

KLIMATILPASNING

ed DMI TILBAGESKVULP Østersøen kan sammenlignes med et enormt badekar, som over flere dage med hård vind fra nordvest gradvist bliver mere og mere fyldt med vandet fra Nordsøen og Kattegat. Hvis vinden pludselig drejer op i nord og nordøst, tvinges al vandet ned mod Køge bugt, det Sydfynske øhav og østlige Sønderjylland, og da vandet kun langsomt kan sive ud gennem bælterne og sundet, fører ’tilbageskvulp’ ofte til oversvømmelser i disse områder.

Danmark sig stadig – mest i Nordjylland med ca. 2 mm/år. Trods landhævninger kan DMI’s lange serier af observeret vandstand se, at vandstanden gradvist stiger på grund af klimaforandringerne.

For at undgå omfattende og dyre ødelæggelser, når havet går over sine bredder, tager landets kommuner de forventede vandstigninger i fremtidens klima alvorligt, og kystsikring og klimatilpasning er områder, som landets kommuner lægger mange kræfter og penge i.

sig som den store skude, der ikke reagerer ved første ryk i rattet. De store oceaner er nemlig et enormt reservoir og reagerer meget langsomt på det, der sker i atmosfæren.

Havniveauet vil derfor fortsætte med at stige globalt langt frem i tiden, – uanset hvordan vi agerer på landjorden her og nu. Mængden af CO2, vi udleder, er dog helt afgørende for, hvor hurtigt det kommer til at gå.

Zoomer vi ind på Danmark, var landet under pres af et tykt lag is under sidste istid. Efter isens tyngde har sluppet sit tag, hæver APRIL 2021

KØGE KOMMUNE FORBEREDER SIG PÅ EKSTREMET Køge Kommune har flere gange oplevet problemer, når Østersøen ’skvulper tilbage’ (se faktaboks).

Kystdirektoratet har beregnet, at en 1000-års hændelse på 2,8 meter kan medføre skader for 3,8 mia. kr. i byområderne i Køge Kommune.

Petter Møller, som er chef for Køges Teknik- og Ejendomsafdeling, fortæller: -I historisk tid har der været flere stormfloder i vores kommune. Jeg husker tydeligt ’den stille stormflod i 2017’. Der var ikke de store bølger og heller ikke ret meget vind, – alligevel fortsatte vandstanden med at stige støt, og vi kunne stå og se vandstanden stige ganske langsomt.

Klimatilpasning er meget kompliceret og kræver mange overvejelser. Det gælder om hverken at overdimensionere eller underdimensionere, og alt afhængigt af hvilken løsning vi vælger, skal den kunne holde meget langt frem i tiden - Merete Olsen, Miljøafdelingen i Køge Kommune

Vandstanden nåede dengang helt op omkring 157 cm over dagligt vande. Allerede ved 140 cm er der optakt til problemer.

Michael Munk, projektkonsulent i ETK Veje og Byrum i Køge Kommune supplerer: -Heldigvis var tiden med os.

DMI’s prognoser og varsler var ude i god tid, og derfor kunne vi lægge køreplader ud i vandløb, så vandet ikke løb ind i landet. Langs kysten kunne vi også nå på forhånd at lægge watertubes og sandsække ud. Køreplader lyder måske lidt primitivt, men det virkede, og alle vores forberedelser gjorde, at vi slap relativt billigt, og kun få huse fik vand i kælderen.

TEKNIK & MILJØ

59

KLIMATILPASNING

Er du med i et klimatilpasningsprojekt eller på anden vis interesseret i klimaændringer, kan du finde DMI’s Klimaatlas på www.dmi.dk/klimaatlas DMI’s Frie Data kan du finde på www.dmi.dk/friedata Her kommer der løbende flere typer vejrdata til.

Varsler og prognoser er altså en stor hjælp op mod voldsomt vejr, så kræfter og mandskab kan spilles ind de rigtige steder.

Når havniveauet fortsætter med at stige, er kraftigere stormfloder noget, kommunerne er nødt til at tage med i betragtning, hvis borgernes og samfundets værdier i fremtiden skal beskyttes mod værre situationer end dengang i 2017. Klimatilpasning er løsningen, men den er både dyr og ofte

OM KLIMAATLAS OG VANDSTANDSSTIGNINGER I FREMTIDENS KLIMA - DMI’s Forskningschef Kristine S. Madsen forklarer: - I Danmark har vi målt vandstanden 10 forskellige steder siden 1890’erne, hvilket giver os et unikt kendskab til fortidens vandstand. DMI’s Klimaatlas giver os et billede af fremtidens klima i Danmark afhængigt af, hvor stor udledningen af drivhusgasser bliver.

Ifølge Klimaatlas kan vi forvente en vandstandsstigning på ca. 50 cm i slutningen af dette århundrede alt afhængigt af, hvor man befinder sig i landet.

Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil, det vi kalder det høje RCP8.5 klimascenarie, vil vandstanden stige eksponentielt - altså hurtigere og hurtigere, som tiden går.

Stormfloderne forventes at stige omtrent lige så meget som middelvandstanden. Det, der i dag er en 20-års stormflod, kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af dette århundrede i det høje klimascenarie.

60

TEKNIK & MILJØ

besværlig, og det er helt afgørende, at kommunerne har et så godt beslutningsgrundlag som muligt.

Derfor har DMI regnet på, hvordan klimaforandringer vil påvirke Danmark i fremtiden. Den viden er samlet i ét samlet datasæt, der går på tværs af kommunegrænser, og som er frit tilgængeligt på DMI’s hjemmeside – det såkaldte Klimaatlas.

DMI’S KLIMAATLAS – DET BEDSTE BUD PÅ FREMTIDEN DMI’s klimaforskere har de sidste par år arbejdet på beregninger, som tager de globale klimaforandringer ned på det helt lokale plan – rettet direkte mod de danske kommuner, når de skal klimatilpasse for milliarder af kroner.

Klimaatlasset er baseret på flere scenarier ud fra, hvor meget CO2 vi fortsætter med at udlede til atmosfæren, og det tager højde for landhævninger, vandets udvidelse, hvor meget is der smelter ved polerne og meget andet. Pt. følger vi ’det høje scenarie’, hvor vi fortsætter som sædvanlig med at udlede drivhusgasser, og temperaturen stiger hastigt.

Ifølge Merete Olsen, der sidder i Miljøafdelingen i Køge Kommune, er Klimaatlasset en stor hjælp i den forberedende fase.

-Klimatilpasning er meget kompliceret og kræver mange overvejelser. Det gælder om hverken at overdimensionere eller underdimensionere, og alt afhængigt af hvilken løsning vi vælger, skal den kunne holde meget langt frem i tiden. Det er både dyrt, og der opstår mange mulige tiltag, som hver og ét skal analyseres og tages i betragtning. Grobunden for disse mange mulige tiltag baseres på viden om, hvad der vil ske med vandstanden 50 og 100 år fremme i tiden, samt information om eks-

tremer. Altså hvad er den værst tænkelige stormflod for Køge bugt, og det finder vi i DMI’s Klimaatlas.

FRIE DATA - GRATIS OG NEM ADGANG TIL OBSERVEREDE VANDSTANDSDATA Ud over prognoser for, hvor galt det kan gå, er der også behov for viden om, hvad vandstanden har været før i tiden, altså historiske vandstandsdata.

Kommunerne bruger historiske vandstandsdata, dels til viden om, hvordan vandstanden statistisk har opført sig førhen, dels til at lave analyser efter en stormflod. De data kan nu hentes gratis og nemt på DMI’s hjemmeside som en del af DMI’s Frie Data. Her løber friske målinger ind hvert 10. minut, ligesom kommunerne også kan hente data tilbage i tid.

De frie vandstandsdata er til stor glæde hos Merete Olsen, der tidligere har købt vandstandsdata ved DMI. -Overmættet jord alene giver normalt ikke oversvømmelser hos os i Køge Kommune. Men tilbage i 2015 havde vi i juledagene en situation, hvor jorden var mættet efter en længere periode med meget regn, og her førte bare en lille vandstandsstigning fra havet til oversvømmelser i å-løbene inde i landet. Det er en situation, vi kan blive klogere på, og derfor er det vigtigt, at vi kan hente data efterfølgende og se, hvad der skete.

Dengang tog analysen desværre sin tid, bl.a. fordi data skulle bestilles og købes ved DMI. Det er en stor ting for os, at vi fremover selv kan hente data til vores analyser.

DMI’s viden om vejret her og nu, klimaændringer samt de historiske målinger kan altså hjælpe kommuner og andre, der arbejder med klimatilpasning, både før, under og efter planlægning og udførelse n APRIL 2021

PLANLÆGNING

ET KLIMAKIG TIL NABOERNE - HVAD KAN VI LÆRE AF HINANDEN? 2021 står i klimaets tegn, og selvom vi lige nu næsten kun kan tale om Corona, har vi stadig et stort behov for at bygge bæredygtigt og lære af andre. Vi kan med fordel kigge mod vores nabolande for inspiration.

Foto: Tuomas Uusheimo.

TEKST / PIA THOMSEN & DORTE AUGUSTENBORG

Partnere i ArkiTours consulting & SØREN SMIDT-JENSEN

Direktør i Nordic City Insight

APRIL 2021

K

ommuner landet over er godt i gang med at reducere deres CO2 forbrug gennem energieffektiviseringer, bedre transportløsninger og grønne indkøb. Alt sammen for at tage et medansvar for, at Danmark reducerer sit CO2 forbrug med 70% inden 2030.

I bestræbelserne på at få bragt CO2 forbruget ned, er det oplagt at se på byggeriet, som står for 40% af al CO2 udledning. Vi kan hente

store gevinster ved genbrug af gamle byggematerialer, omdannelse af gamle bygninger til nye formål, bæredygtige certificeringer som DGNB og mere træbyggeri. Flere og flere aktører har da også kastet sig ind i kampen for et mere bæredygtigt byggeri. I Ørestad har vi fået nogle af verdens første boliger i upcyclede materialer, mens Gladsaxe Kommunes nye børnehus med gamle byggematerialer står indflytningsklar i 2022.

Det er skønt, at vi er kommet så langt i Danmark. Men vores nabolande har også noget at byde på. Kigger vi mod Norge, Sverige og

Der bygges meget i Jätkäsaari-området. Her ses JKMM Architects boligblok Bysa & Sandis med sin karakteristiske buede form, som opnås ved at bruge plisserede rækværk på altanfacaden.

Inde bag ved er en stor gårdhave, som kan bruges af hele kvarteret.

TEKNIK & MILJØ

61

Finland er der gang i nogle virkelig spændende projekter.

I Kalasatamaområdet har JKMM Architects bygget K-Kampus som et moderne fleksibelt kontormiljø, der kan tilpasses fremtiden.

K-Kampus er nomineret til Mies van der Rohe-prisen 2022.

OSLO SATSER PÅ GRØNNE BYRUM OG BIODIVERSITET Oslo har taget bæredygtig byudvikling til et virkelig højt niveau.

Byen blev kåret som europæisk klimahovedstad i 2019 og vedtog helt tilbage i 2013 en målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 50 % i 2020 – og 95 % i 2030. Oveni introducerede byen et bindende klimaregnskab, f.eks. skal alle leverandører til kommunen dokumentere deres CO2-forbrug.

I Oslo har kommunen satset på at få grønne arealer ind i byen og øge biodiversiteten. Det har de gjort ved at nedlægge 7.000 p-pladser og bruge pladsen til grønne rekreative arealer. El-biler står for over halvdelen af de solgte biler, og mobiliteten er forandret med forbedrede områder for cyklister og fodgængere.

Foto: Einar Aslaksen.

PLANLÆGNING

50.000 STAUDER For flere årtier siden vedtog Oslo

at beskytte naturen omkring byen ved at forhindre nye bosættelser på ubrugt land. I stedet skulle byen fortættes og industriområder transformeres. Som led i helhedsplanen ”Fra bilby til boligby ” blev vandløbet Hovinbekken genåbnet, og forskellige byrum opstod omkring vandløbet. Det udsatte boligområde Bjerkedalen Park fik også et løft med et centralt promenadestrøg, 1 hektar blomstereng med 50.000 stauder og 1 hektar græs, som bliver forvandlet til en skøjtebane om vinteren.

Foto: Hannu Rytky.

62

TEKNIK & MILJØ

VÄXJÖ – NORDISK HOVEDSTAD FOR TRÆBYGGERI Mens Oslo er interessant for bæredygtig byudvikling, så er Växjö i den sydlige del af Sverige absolut et sted at blive klogere på træbyggeri. Træbyggeri er på vej frem, fordi byggeri med træ gør det muligt at lagre CO2 fremfor at udlede det som i traditionelt byggeri med beton og stål.

I Växjö har kommunen stillet krav om, at 50 % af alt nybyggeri skal være opført i træ. Her er Sveriges største boligkompleks i træ med 200 lejligheder. Lejlighederne

er opført rundt om en stor sø og består af en blanding af ejerformer med lejeboliger, ungdomsboliger, børnehave mv. I Växjö er der både høje huse og tæt-lave bebyggelser i træ. For at følge træbyggeriet helt til dørs har Växjö etableret et cluster-miljø, hvor byens politikere sammen med universitetet, industrien, bygherrer, tegnestuer og udviklere samarbejder om udviklingen af nye industrielle trætyper, konstruktionsprincipper og nye typer af byggeri.

ALTERNATIVE BOFORMER OG TRÆBYGGERI I HELSINKI En anden interessant by at studere for bæredygtig byudvikling er Helsinki, hvor de to bydele Kalasatama og Jätkäsaari er under udvikling.

Kalasatama ligger i den gamle fiskerihavn tæt på Helsinki indre by.

Visionen er at skabe en mangfoldig bydel med alternative boformer, kontorer og et nyt kommercielt centrum. En ny farverig skole og børnehave er allerede åbnet i området. Derudover får bydelen sit eget kulturcenter, som opføres i et tidligere kraftværk. Bydelen bindes sammen af et system af kanaler, byrum og promenader. Hele områAPRIL 2021

PLANLÆGNING

Oslos nye bibliotek Deichman Bjørvika er bygget som et passivhus med den nyeste teknologi til at reducere CO2 udledning. Beregninger viser, at det er lykkedes at reducere emissionerne med 69,8% sammenlignet med standardbyggeri. Projekt af Lundhagem og Atelier Oslo.

det forventes at være færdigudviklet i 2030 med 21.000 indbyggere og 8.000 nye arbejdspladser.

Den gamle containerhavn Jätkäsaari er også under omdannelse til tæt byområde. I Jätkäsaari kan du opleve noget af det mest innovative indenfor boformer og bæredygtige byggemetoder i Europa. I bydelen opføres Wood City, der består af et hotel, boliger, parkeringshus og shoppingcenter i massivt træ. Bydelen forventes at stå færdig i 2030 med 18.000 indbyggere og 6.000 arbejdspladser.

De tre byer er gode eksempler på, hvordan vi her i Norden kan udnytte vores ressourcer og samfund bedre til at tackle klimaudfordringerne. Det er klart, at hvert land og hver kommune har forskellige udfordringer og muligheder. Men det er vores overbevisning, at vi kan lære af hinanden, så vi får skabt byer i balance med bæredygtigt byggeri n Foto: Pia Thomsen.

Växjö har en politik om, at halvdelen af alt nybyggeri skal være opført i træ.

APRIL 2021

TEKNIK & MILJØ

63

BYGGERI OG EJENDOMME

TEKST / METTE SKOVBJERG

Teamleder & KRISTOFFER SLOTVED

Konsulent & LIVA WESTERGAARD

Projektkonsulent, KL’s Center for Klima og Erhverv.

BÆREDYGTIGHED I BÅDE BYGGERI OG EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE Regeringens udspil til en national strategi for bæredygtigt byggeri har mange gode og ambitiøse takter, men det har hovedsageligt fokus rettet mod nybyggeri. I KL spørger vi dog: hvad med den eksisterende bygningsmasse?

64

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2021

BYGGERI OG EJENDOMME

Driften af de eksisterende bygninger fylder meget lidt i regeringens udspil.

Argumentet lyder, at fokus bør være på byggefasen, fordi opførelsen af en bygning udleder mere CO2 end energiforbruget i hele bygningens levetid. Men hovedparten af de bygninger, der står i dag, er der også de næste 10-20 år, hvor vi skal have knækket CO2-udledningskurven.

Det mest snusfornuftige klimaråd overhovedet er at passe godt på de eksisterende bygninger, så vi undgår at bygge nyt. Derfor er det afgørende, at en strategi for bæredygtigt byggeri favner hele værdikæden – og præsenterer konkrete initiativer for hvert led i en bygnings levetid.

OPTIMÉR OG RENOVÉR Det er oplagt at have et større fokus på at minimere energiforbruget i de eksisterende bygninger i en kommende national strategi.

Kommunerne råder samlet set over knap 32 mio. kvm. I de bygninger forbruges mindst 800 mio. kWh el om året, hvilket svarer til godt 500.000 personers elforbrug . Som landets største bygningsejer spiller kommunerne en vigtig rolle i at sænke den samlede CO2-udledning gennem optimeret bygningsdrift og -anvendelse, samt planlagte renoveringer.

APRIL 2021

Både staten, regionerne og kommunerne har nedslidte ejendomme.

Der er et efterslæb på vedligeholdelsen på 70. mia. kr. bare for de kommunale ejendomme, vurderer FRI og Rambøll i deres seneste analyse . Det kan mærkes i CO2-regnskabet, når varmen suser ud. Der er således et stort potentiale for at optimere anvendelsen af bygningerne og øge renoveringer – som også kan ses på klimakontoen.

Men kommunernes rammer og

muligheder for at agere strategisk er begrænset af anlægsloftet, mulighederne for at lånefinansiere og ikke mindst manglen på data, der kan lægge til grund for fornuftige beslutninger.

BEDRE FORSYNINGSDATA Den offentlige sektor bør gå foran og vise vejen til, hvordan man kan reducere CO2-aftrykket fra bygninger – både ved at bygge mere bæredygtigt fra start, men i høj grad også ved at vedligeholde og passe på den bygningsmasse, vi allerede har.

Som det er i dag, agerer nogle kommuner uden brug af data, der kan understøtte de rigtige valg i retning af mindre energiforbrug.

En af de store udfordringer for en mere intelligent og aktiv energistyring i kommunerne er en ofte lav datakvalitet, især for varme og vand. Forsyningsdata burde måske være en naturlig leverance fra forsyningsselskaberne, men virkeligheden er, at mange forsyningsselskaber ikke har de nødvendige incitamenter til at levere så detaljerede data, som aktiv energistyring kræver.

KL opfordrer derfor til, at den kommende strategi indeholder konkrete initiativer, der kan få forsyningsdata til at flyde bedre ud til bygningsejerne, f.eks. gennem lovkrav om detaljerede dataleveranser n

TEKNIK & MILJØ

65

BYGGERI OG EJENDOMME

Verdensmål:

9 ud af 10 kommuner arbejder nu med FN’s Verdensmål

I efteråret fejrede FN’s Verdensmål 5-års fødselsdag, og arbejdet med målene har i den grad fået fodfæste i de danske kommuner. Det viser nye tal fra KL. Bæredygtighed fylder i det kommunalpolitiske verdensbillede, og mange lokale projekter, indsatser, politikker og strategier tager nu udgangspunkt i de globale mål. For at kunne styrke det lokale arbejde efterspørger kommunerne mere videndeling, og KL har sat nye initiativer i søen.

TEKST / JEPPE WÜRST PETERSEN

Konsulent, KL´s center for Klima og Erhverv

66

TEKNIK & MILJØ

F

or mange kommuner er FN’s Verdensmål den oplagte ramme for at arbejde med bæredygtighed - både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Det er efterhånden knap 9 ud af 10 kommuner, der har truffet beslutning om at arbejde med bæredygtighed med udgangspunkt i verdensmålene. Det er en markant stigning på kun to år, hvor det dengang kun var halvdelen af kommunerne. Verdensmålene er altså gået fra at være noget, der tales om, til

at være noget, som kommunerne handler på.

De sidste tre år har KL gennemført en rundspørge om kommunernes verdensmålsindsats, og resultaterne for 2020 er netop offentliggjort i KL’s nyhedsbrev MOMENTUM. Resultaterne viser, at klima, bæredygtige byer og sundhed er de mål, som prioriteres af flest kommuner, og kommunerne vægter partnerskaber højt i indsatsen.

BÆREDYGTIGHED ER IKKE KUN TEKNIK OG MILJØ Klima, miljø og bæredygtighed hænger fortsat ufravigeligt sammen – særligt i en dansk optik.

Tidens fokus på bæredygtighed har forplantet sig, og som motivation for at arbejde med verdensmålene peger 79 procent af kommunerne da også på, at en bæredygtig udvikling har stigende betydning på den kommunalpolitiske dagsorden. Den politiske erkendelse af, at kommunen har et medansvar for at give jorden ordentligt videre til de næste generationer, har altså bundfældet sig hos lokalpolitikerne.

Men bæredygtighedsbegrebet strækker sig også længere end det. ”Leave No One

Behind” har været et af løfterne fra det internationale samfund, når man skal skabe en mere bæredygtig verden frem mod 2030. For nogle kommuner handler bæredygtighed således også om, at beslutninger er socialt bæredygtige og har alle med.

Indsatsen med verdensmål er heller ikke kun placeret i de tekniske forvaltninger, men tværtimod forankret forskelligt i kommunerne. Den tværfaglige tilgang i verdensmålene, hvor udfordringerne håndteres tværpolitisk og på tværs af forvaltninger, vinder mere og mere indpas. Mange sværger til en administrativ placering af verdensmålene hos en fagdirektør, mens næsten lige så mange har det centralt placeret hos kommunaldirektøren. Politisk er det primært i kommunalbestyrelsen, at indsatsen er forankret. En del kommuner har dog også henvist til et stående udvalg eller et af de særlige §17, stk. 4-udvalg. Den administrative forankring og det politiske ejerskab er altså lige så forskelligt, som kommunerne er forskellige.

Kommunerne arbejder også ud af den kommunale forvaltning, og Verdensmål 17, der handler om partnerskaber, har en særlig plads i den kommunale bevidsthed. Det er kun 7 pct. af kommunerne, der ikke arbejder med partnerskaber i deres verdensmålsindsats. Og hele 91 pct. af kommunerne samarbejAPRIL 2021

Nyt om navne /

der med virksomheder. Også civilsamfundsorganisationer ligger højt.

BRUG FOR VIDENDELING MELLEM KOMMUNERNE Tallene fra KL’s survey viser dog også, at en del kommuner fortsat ser udfordringer – blandt andet fordi man i kommunen mangler metoder og redskaber. Eller fordi det er uoverskueligt at gå i gang med den store verdensmålsdagsorden. Tidligere har verdensmålene ikke været ”oversat” til danske forhold, og opgaven med den lokale oversættelse af målene har derfor påhvilet kommunerne selv. I efteråret udkom rapporten ”Vores mål”, der er udarbejdet af Danmarks Statistik for 2030-panelet, og 13 pct. af kommunerne har allerede i 2020 brugt ”Vores Mål” til at måle fremdriften.

Men behovet for videndelingen er der stadig. Derfor har KL også sporet sig ind på netop at styrke dette mellem kommunerne. Det er de gode eksempler og viden om effektfulde indsatser, der skal brolægge vejen mod 2030.

På en ny temahjemmeside har KL foreløbigt samlet 17 kommunale cases fordelt på verdensmålene i et digitalt inspirationskatalog. Her kan læses om en række kommuners indsatser, og der er kontaktoplysninger på de ansvarlige medarbejdere ude i kommunerne, så man let kan gribe knoglen og blive endnu klogere.

For mange kommuner har KL’s netværk stor værdi, men der har indtil videre ikke været opstartet et verdensmålsnetværk i regi af KL. Med den stigende interesse tyder det dog på, at 2021 bliver året, hvor kommunerne også får sit eget verdensmålsnetværk.

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt.

Præsenter jeres nye tiltræd­ elser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø.

Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

APRIL 2021

KTC - MILJØ OG GRUNDVAND

NYT MEDLEM I KTC UNDERFAGGRUPPEN FOR VIRKSOMHEDER Underfaggruppen Virksomheder, der hører under Faggruppen for Miljø og Grundvand, har fået et nyt medlem. Det drejer sig om Henrik Møller Thomsen fra Aalborg Kommune.

Underfaggruppen Virksomheder trækker solide faglige kompetencer ind i gruppen i form af nyeste medlem, Henrik Møller Thomsen.

Henrik er teamleder for Virksomhedsmiljø i Aalborg Kommune, hvor han sammen med sit team håndterer miljøgodkendelser, regelmæssige miljøtilsyn, risikovirksomheder, MV-arbejde og tilslutningstilladelser til offentlig kloak.

Henrik har en fortid som miljøsagsbehandler, særligt inden for industrivirksom-

heder, kalkværker, korn- og foderstoffer, maskinværksteder og risikovirksomheder. I perioden 2013-2015 var han ansat som projektleder i Nordjylland på Erhvervsstyrelsens projekt Grøn Industrisymbiose, og herudover har han været ansat 17 år i Aalborg Portlands miljøafdeling.

KTC er glad for at kunne byde Henrik velkommen i underfaggruppen.

KTC - DIGITAL FORVALTNING

NY UNDERFAGGRUPPE FOR EJENDOMSDATA KTC Faggruppen for Digital Forvaltning nedsætter en underfaggruppe, der vil beskæftige sig med udfordringer på ejendomsdataområdet.

Ejendomsdata og de tilhørende IT-systemer gennemgår en stor forandring ifm. implementeringen af grunddataprogrammet, og der er vidt forskellige oplevelser af systemernes funktion, sammenhæng, anvendelse mv. hos forskellige aktører.

Blandt de kommunale medarbejdere og ledere på området er der derfor opstået et udpræget behov for koordineret kommunikation og videndeling samt en systematisk og gennemskuelig tilgang til at øve indflydelse på praktiske og strategiske forhold.

Til at varetage dette behov har KTC Faggruppen for Digital Forvaltning nedsat en underfaggruppe for Ejendomsdata, og i den forbindelse siger faggruppeformand Jakob Harding Kirkegaard følgende: -Rundt omkring i landet er der mange gode ERFA-grupper, men vi syntes, der manglede et forum, hvor man i højere grad taler sammen på kryds og tværs af landsdelene og har et større strategisk indblik i udfordringerne.

På formandsposten i den nye underfaggruppe sidder Kim Søgaard, som er fuld-

mægtig i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Underfaggruppen erstatter de tre tidligere grupper, hhv. BBR-drift, BBR-udvikling og BBR-ejendomme.

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Esbjerg lægger by til verdens største CO2-kølede havvandsvarmepumpe, Europas største Power-to-X-anlæg og Danmarks største anlæg til genanvendelse af plast. Alle tre rekorder har Rambøll som rådgiver og sætter Esbjerg på verdenskortet som en nytænkende by, der går forrest i den grønne omstilling.

SMARTE BYER TÆNKER STORT (OG GRØNT) Se, hvordan Esbjerg gør fossile brændsler til fortid og med tre rekorder tager hul på en grønnere fremtid: dk.ramboll.com/esbjerg