Magasin Krogen Forår 2014

KROGEN — MAGASIN OM LIVET PÅ KROGERUP HØJSKOLE

FARVEL TIL EN ELSKET HØJSKOLELÆRER Katrine Ussing takker af efter 33 år

KVINDE – KEND DIN KROP

#2 JUNI 2014

Da Kussomaten indtog Krogerup Højskole EUROPAPARLAMENTSVALG 2014

Vi er ikke som de andre QUIZ: TEST DIG SELV

Hvor godt kender du egentlig F14?

1

Leder

DET STOPPER HÉR! – og så alligevel ikke Nu er det hele ved at være slut – og så alligevel ikke! Vi stopper på højskolen og skal alle sammen videre. Nogle flytter sammen, mens andre flytter væk.

Det, vi har oplevet sammen de sidste fem måneder både her på højskolen og ude i verden, har været noget af en tur. Der er godt nok mange, der har taget den samme rejse før os, både ud i verden men også her på højskolen.

Rejsen stopper – forhåbentlig – bare ikke her.

Vi rejser fra Krogerup. Det er i sig selv hverken en rejse, hvor vi skal vaccineres, købe flybilletter eller søge om visum for at komme videre. Det er “bare” en rejse, hvor vi skal huske hinanden.

mindst svært, fordi vi hver i sær skal have en hverdag til at hænge sammen med arbejde, gamle venner, familier, nye venner, studier og hinanden. Om ikke andet, ses vi nok til Maybeats ’15.

Over and out Jeg har sammen med mine gode venner fra Journalistik & Medier skruet magasinet Krogen sammen. Så nu har vi alle sammen noget på skrift, vi kan tage med videre og læse igen og igen, når vi kommer til at savne Krogerup.

Jeg håber, du får det ligeså sjovt med at læse bladet, som vi har haft det med at lave det!

Rigtig god fornøjelse!

Fællesskabet i centrum Skolen her har hjulpet os godt på vej med det fællesskab, vi nu har sammen. Vi har boet sammen, gjort rent hver morgen sammen og sunget, spist, og festet sammen. Vi har haft alle muligheder og forudsætninger for at få et stærkt fællesskab. Men alle de muligheder, som skolen har givet, kan vi ikke tage med.

Derfor skal vi nu selv til at skabe vores fællesskab udenfor Krogerups mure. Krogerup Højskole har serveret nogle fantastiske omgivelser for os, og personalet har arbejdet hårdt. De har organiseret og arrangeret undervisning og andre sjove aktiviteter for os.

Nu er det vores tur Vi skal selv arrangere det hele nu. Det er en opgave, der bliver krævende at løse, men forhåbentlig også sjov. Vi kommer til at mangle Natkassen, tirsdagsfesterne og parken, når vi skal hygge os, men finder nok nye steder og måder at hygge os på ;P Det bliver ikke

2

Af Peter Viborg

INDHOLD 4

En oplevelse for livet

Krogen # 2: Juni 2014

7

Klar til virkeligheden

Chefredaktør: Peter Viborg

8

“Jeg er meget heldig”

12

Hva’ ska’ vi ha’ til frokost?

14

10 skarpe til Karen

16

Livet efter Krogerup

19

10 ting du kommer til at savne ALLERmest på Krogen

Udgiver: Krogerup Højskole Redaktionssekretærer: Mathilde Hallander Jørgensen og Julie Just Krebs Billedredaktør: Simone Hagen Rieder

Journalister: Katja Ottosson, Laura Barfoed Mikkelsen, Josefine Reinhardt Nielsen, Johanne Tiedt, Anne Marie Frovin Jensen, Nicklas David Jappe, Ann-Sophie Møller, Julie Poulsen og Nevine Terese Reenberg Foto: Anne Marie Frovin Jensen, Julie Poulsen, Simone Hagen Rieder, Mikkel Hørlyck, Thomas Park Jepsen

Forsidefoto: Katrine Ussing, foto af Mikkel Hørlyck

20

“Man skal elske Jägermeister for at være en del af Jägerministeriet”

Layout: Jacob Birch & Finn Wergel Dahlgren

22

Maybeats 14 i billeder

Oplag: 200

24

“Krogerup Højskole er en zebra”

26

Det er ikke tanken, der tæller

28

En kåd bitterfisses lørdag

30

Kussomaten indtager Krogerup

32

Streetstyle

34

Lobbyisme gør indtog i Krogerup-debat

36

EP-valg 14: Krogerup er ikke som de andre

38

Festen – Før Og Efter

39

#Hvorskalvisoveinat

40

Klar til Roskilde Festival

42

Horoskoper for juni 2014

43

Husker du foråret, der gik?

Tryk: LaserTryk.dk A/S

Korrektur: Redaktionen

Kontakt: Gule Stue, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk, Danmark

Tak til: Fotoholdet – for hjælpsomhed og dejlige billeder og til Jesper Himmelstrup – vores alle sammens rare “far”, som altid er god for en sludder og som har lært os at skrive Web: Magasinet findes også på Krogerup.dk

3

Portræt af F14

EN OPLEVELSE FOR LIVET Af Laura Barfoed Mikkelsen og Simone Hagen Rieder

Farvel til Vestfyen i Natkassen, herregårdsliv og det mest fantastiske fællesskab – årgang F14 på Krogerup Højskole er snart ved at være et afsluttet kapitel. Med denne artikel tager vi et tilbagekig på de sidste fem måneder, der er gået.

Den femte januar ankom 84 nervøse højskoleelever til Krogerup Højskoles brostensbelagte indgangsparti. Selvom klokken kun var fem om eftermiddagen, tonede den lysende hovedbygning sig op i det kulsorte vintermørke; enorm, lidt uhyggelig, men med en nærmest magisk tiltrækningskraft.

Stemningen sitrede, og chokoladekagen føltes grundet nervøsiteten tør og var nærmest umulig at synke. Pludselig var alle familiemedlemmer og venner kørt væk med den sidste rest af tryghedsfornemmelse. Tilbage stod kun 168 svedige håndflader, 84 individer, stort set fremmede for hinanden, alle med åbne sind.

Tidsfornemmelsen som begreb blev hurtigt slået ud af kurs. De første fire uger var der ikke tid til søvn. Hvert et sekund blev brugt til at suge de mange indtryk til sig. Folk var i en konstant rus af en god blanding af eufori og alkohol, og linjerne mellem aktiviteter, fester, skole og nat og dag blev hurtigt udviskede.

Når der er så mange forskellige personligheder samlet under samme tag, kan det være svært at finde sin plads i fællesskabet.

Med kun 25 drenge kunne man nemt tro, at tøsefnidder ville blive et problem. Men heldigvis har drengene, med deres stærke og markante personligheder, formået at skinne tydeligt igennem.

Mindretallet af hankøn har dog betydet, at

4

kikkerten ofte har været fremme, når drengevenner var på visit. F14-Pigerne har ageret som vilde dyr, og har kastet sig over vennerne, som deres udsete bytte.

En anden ting som er blevet angrebet nærmest som et bytte, er toasten i sine mange varianter. Sidste stop på ruten har været Det Spanske Køkken, et virvar af sanseudtryk.

Brændt brød, boblende, billig ost fra Fakta og blid bearnaise har efter samtlige fester kunne duftes hele vejen fra toastmaskinen i Det Spanske Køkken til Lille Sal, hvor festen stadig – delvist – har været i gang. LCD Soundsystems Dance Yrself Clean, Erann DD eller Sunny har braget ud af højtalerne, hvor få ihærdigt har prøvet at holde festen i gang med basarm og diverse andre dancemoves, som selv Allan Simonsen ville ryste på hovedet af.

I de tilfælde hvor folket er løbet tør for toast, eller ikke har set sig tilfredsstillede af denne ellers delikate spise, er ruten blevet lagt forbi hovedbygningens nedre gemakker. Rov i køkkenet var blevet en fast del af skemaet, til det punkt hvor Katrines formanende pegefinger måtte op af lommen og der måtte siges stop.

Der var ganske enkelt blevet røvet for mange bananer. Heldigvis tog køkkenet ikke denne problemstilling så seriøst, og rov i køkkenet er den dag i dag stadig tilladt.

Anna Selfort Hartz danser med en øl på hovedet sammen med forstander Rikke Forchhammer.

Foto: Thomas Park Jepsen

Bevæger man sig øst for køkkenet ankommer man til en helt specielt location. Natkassen – stedet overmalet med personlige præg i massevis, hvor mindst ligeså mange Vestfyen er blevet drukket, og svedige danse er blevet danset. Et af de mange minder herfra er surprisepartyet i forbindelse med at grupperne igen vendte hjem fra rejserne.

Kurdistanholdet ankom som de sidste til Krogerup Højskole, og blev mødt af 50 små hoveder der tittede op af Natkassens mørke. I det sekund som lyset blevet tændt, fór alle som én op, som trolde fra en æske. Man burde måske have forventet af folk efter at have været separeret i en måned ville have en masse at berette om rejserne. Ikke desto mindre blev rejserne ikke nævnt med ét ord den aften, alle var samlet på tværs af rejser og oplevelser. Ingen husker konkret, hvad de lavede, kun at aftenen bestod af ekstase, kys og varme kram.

I kontrast til den varme aften i Natkassen fyldt med kærlighed og kram, står mindet om den famøse sneboldkamp. Sneen havde

lagt sig som en dyne over Aarstidernes marker, og det lå lige til højrebenet, at der skulle være sneboldkamp. Det var en af de koldeste dage på Krogerup, men det bemærkede folk slet ikke.

Med brændende kinder og julelys i øjnene, fór tredive forvoksede, barnlige sjæle rundt på kryds og tværs. Totalt ukoordineret, med sne flyvende om ørene på os, nød vi den bekymringsfrie stund, som generelt er så kendetegnende for højskolen. Sneboldkampen står stærkt i vores erindring som et afbræk fra den ellers hektiske hverdag – en dag, hvor man for en stund kunne få lov at være barn igen.

Vi er ikke rigtigt voksne, vi er ikke rigtigt børn. Ligegyldigt, hvor tæt man end ligger på Louisiana, kan det være meget rart engang imellem at koble hjernen fra og indtage underholdning, som ikke nødvendigvis, behøver at berige en rent kulturelt.

I en lang periode var Paradise Hotel “the shit”. Der blev ryddet af bordet og opvasken blev taget hurtigere end nogensinde, for at

5

folk kunne deltage i Paradise-fællesskabet.

Fokuserede og forventningsfulde sad hele F14 sammenklemt i pejsestuens lumre mørke, for at se det mindst ligeså lumre realityprogram. Paradise-dillen varede indtil Kasper røg ud og Paradise-Frederik bekendtgjorde, at “nu var det ikke sjovt længere!”.

Folk erstattede dog hurtigt den daglige fladskærmsrutine med det virkelige paradise; Krogerup Højskole.

Uanset, hvad vi har foretaget os, om det så har været en rasende debat med skovdronningen Andrea Hejlskov, øl med Martin Lidegaard i Natkassen, fælles drengefoto med Huxi Bach foran kæmpe snepenis, sleepover i pejsestuen, fællessang i Lille Sal, tirsdagsfester til den helt store guldmedalje, så står én ting klart.

F14 vil være en oplevelse, vi altid vil tænke tilbage på med det største smil på læben og en lille tåre i øjenkrogen. Snart vil sætningen “lad os tage hjem til Krogen” ikke længere være en relevant sætning, boblen springes og folk vil skulle tage stilling til det “virkelige liv” der nu venter. Én ting har dog ændret sig,

6

fra da vi i sin tid startede på skolen.

Vi er ikke kun blevet en masse oplevelser og indtryk rigere. Vi har haft det privilegium at få lov at tage del i et helt unikt fællesskab, som kun vi 86 elever, som vi er blevet med tiden, for altid vil kunne forstå den fulde betydning af. Krogerup Højskole har uden tvivl været stedet, hvor alt for en tid, gik op i en højere enhed; omgivelserne, oplevelserne, miljøet, menneskerne.

Sunny, yesterday my life was filled with rain

Sunny, you smiled at me and really eased the pain The dark days are gone, and the bright days are here, My Sunny one shines so sincere Sunny one so true, I love you

Mathilde Hallander Jørgensen er klar til en vild sneboldkamp.

Foto: Thomas Park Jepsen.

KLAR TIL VIRKELIGHEDEN Af Julie Just Krebs

Efter fem måneders ophold på Krogerup Højskole kan den virkelige verden føles meget langt væk. Du har længe gået rundt i din egen lille glasklokke uden det store behov for at vide, hvad der sker i resten af verden. Men sandheden er, at der faktisk er sket en masse i de 22 uger, du har været gemt trygt væk bag Krogerups mure.

Her er en gennemgang af de nyheder og begivenheder som du muligvis er gået glip af, og som kan være gode at vide, inden du træder ud i virkelighedens verden.

Regeringsrokade: I februar gik SF, efter intern uenighed over det mulige DONG-salg, ud af regeringen. Men bare rolig, du er ikke gået glip af et folketingsvalg. For Socialdemokraterne og De Radikale har stadig flertal med både Enhedslisten og SF som støttepartier, så Helle Thorning-Schmidt er stadig din statsminister. DONG blev i øvrigt solgt, til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, på trods af mange protester fra befolkningen og politikere.

Marius: En rutinemæssig aflivning af giraffen Marius fik i marts København Zoo på alles læber. Også i udlandet gik billeder af børn, der beskuer den døde giraf de sociale medier rundt. Kritikken gik på, at små børn ikke skal se på, at dyr med navne bliver slagtet. Flere tusinde skrev under på at de ville have zooen lukket. Dette er dog ikke sket. Til gengæld blev det omkring fastelavn et større problem for børnehavebørns mødre, idet de ikke vidste, om det kunne forsvares at klæde børnene ud i giraf-kostumer. Slet ikke når barnet hed Marius.

Ukraine: Det startede med demonstationer i hovedstaden Kiev i midten af februar, og udviklede sig til, hvad der nemt kan blive en ny kold krig. Europas dørtærskel er i opgør, og situationen har udviklet sig til en borgerkrig med internationale konsekvenser. Halvøen

Krim er nu under russisk kontrol, og selvom både USA og EU har raslet med sablerne og bl.a. fløjet kampfly tæt på de russiske grænser, så ved man ikke, hvor det bærer hen i konflikten.

MH370: I starten af marts forsvandt et malaysisk fly sporløst over sydkinesisk farvand. Det virkede som om, at piloterne bevidst havde slukket for radioerne, der gør at flyet kan ses. Og det lod endda til, at flyet var vendt om kort før det forsvandt fra radarerne. Piloternes hjem blev ransaget for at finde ud af, om der var tale om terrorisme. Det var der ikke. Selvom over tyve lande deltog i eftersøgningen er flyet med dets 239 passagerer stadig forsvundet. Man leder fortsat efter flyets såkaldte ’sorte boks’, fordi man gerne vil finde ud af, hvad der skete med flyet.

Se & Hør: Sladderbladet er kommet i strid modvind pga. en sag om overvågning. Adskillige medarbejdere er allerede sendt hjem. Man har fundet ud af, at Se & Hør har haft en lønnet mand siddende i IBM, og han har sendt oplysninger om kendte og kongeliges kreditkort til bladet, som de så har brugt til at lave historier ud fra. Det er de kendte blevet meget sure over, og hele Aller-koncernen, som Se & Hør er en del af, gennemgår nu en stor undersøgelse for at finde ud af, hvem der vidste hvad på hvilket tidspunkt.

Indtil nu er der ikke sket andet, end at forhenværende chefredaktør Henrik Qvortrup er blevet sigtet i sagen, og desuden anholdt, og i øvrigt løsladt igen.

7

Portræt

Katrine underviser fotoholdet.

Foto: Thomas Park Jepsen.

“JEG ER MEGET HELDIG” Af Ann-Sophie Møller

Fotolærer gennem 33 år, Katrine Ussing, takker af til sommer og går på pension. Hun glæder sig til at få noget mere frihed – men understreger, at hun kommer til at savne dagligdagen på Krogerup Højskole.

D

en okkergule spisesal på Krogerup Højskole bader i sollys og lyden af fugle der pipper strømmer ind gennem de åbne dobbeltdøre. En buket hvide blomster står på et rundt træbord som et bevis på, at maj er ankommet. Katrine Ussing sidder tilbagelænet ved bordet. Med 33 år som fotolærer på Krogerup Højskole er hun i vante omgivelser.

Katrine er uddannet i dansk fra Københavns Universitet, men er også selvudlært fotograf.

Hendes hjerte banker allerede for fotografiet fra barnsben af.

“Som barn fik jeg et gammeldags kamera, som havde været min fars. Jeg begyndte at lege med det, og syntes, at det var spændende. Jeg har nok altid haft lyst til at udtrykke mig selv og til at lave noget, man kunne skabe selv. Simpelthen. Jeg tror, det var der, jeg følte mig båret. Jeg kan huske, da jeg begyndte at stå i mørkekammeret og arbejde. Så følte jeg virkelig at jeg fløj,” erindrer Katrine.

Det ene af Katrines første fag på Krogerup er et moralfilosofisk fag. Det andet er fotografi, der dog ikke fylder meget i 1981, da Katrine bliver lærer.

“Fotografiet var lidt af et spædbarn på det tidspunkt i Danmark. Jeg havde arbejdet på Kunstakademiets bibliotek, inden jeg kom her. På sådan et kunstbibliotek anerkendte de det ikke som noget kunstnerisk eller kompliceret projekt. Det er jo faktisk rigtig svært at lave et godt billede, men det tog de ikke seriøst,” forklarer fotografen alvorligt.

Heldigvis forstår Katrine værdien af foto-

8

grafier, hvilket har ført til flere kunstneriske fotoprojekter.

“Den seneste serie, jeg har lavet, hedder “Visne Tulipaner”. Jeg begyndte at fotografere visne tulipaner, fordi jeg synes, de er flotte.

Jeg tog nogle billeder, så gik der nogle år, og så tog jeg nogle billeder igen. Jeg viste dem til nogen, som syntes, at billederne var flotte,” fortæller hun.

“Så begyndte jeg at forfølge ideen, og jeg fuldendte det ved at tage en hel masse nye billeder af visne tulipaner. Jeg havde tulipaner i hele huset, som stod og visnede,” siger Katrine og smiler.

Rundt i Europa Et andet af Katrines projekter er bogen “Vestlig profil af den jyske halvø”, som hun udformede med sin daværende mand Peter Seeberg. Bogen dokumenterer deres køretur i Jylland og er et remake af St. St. Blichers bog “Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe” fra 1839.

“Vi kørte fra den sydligste grænse og op til Skagen og så tog jeg billeder hele vejen, mens han skrev beskrivelser og historier derfra. Han døde desværre inden bogen kom ud, men den satte jeg sammen, sådan at hans tekst stod først og så var mine billeder bagefter. Det blev en meget smuk bog. Det blev også en udstilling på Politikens Hus, hvor jeg fik billederne forstørret helt vildt op. Det var et dejligt projekt,” fortæller kunstneren.

Katrine er en berejst person og har en

9

masse historier fra rejser med Krogerup gemt i hukommelsen. Hendes første rejse med højskolen gik til Prag, og der har hun siden været omkring 50 gange.

“På det tidspunkt var det et land bag jerntæppet. Derfor syntes folk også, at det var ret spændende at se, hvordan det foregik i et land, hvor der var så lidt frihed, og hvor der var censur og politi alle vegne for at kontrollere, hvordan man opførte sig. Det var meget bevægende at opleve, hvordan mennesker længtes efter deres frihed. I efteråret ’89 kørte vi på hjemvejen forbi Berlinmuren. Det var d. 9. hvor muren faldt om aftenen. Det var helt utroligt,” husker hun.

“Ret hurtigt efter var muren stort set væk.

Der kørte vi igen igennem Berlin og over et bestemt bump, hvor muren havde stået. Det eneste, der var tilbage, var, at midt i en storby hoppede vilde kaniner rundt. Der havde været et ingenmandsland mellem muren og Vestberlin, hvor der havde levet en masse kaniner. Det var det eneste tegn på, at der havde været en mur, og så det bump,” forklarer Katrine.

Det bringer fremtiden Tiden er kommet, hvor højskolelæreren, efter mange gode oplevelser med Krogerup, har valgt at gå på pension.

“Det, jeg vil savne ved Krogerup, er eleverne. Den udfordring og glæde det er at se mennesker udvikle sig og hele tiden lære folk at kende på den måde man gør på højskolen.

Der er jo en form for kulmination, når eleverne har været her og mod slutningen fremlægger det, de har arbejdet med. Det synes jeg altid er meget bevægende at overvære. Den udvikling der sker med de forskellige mennesker når de kommer og når de drager afsted igen. De er blevet lidt mere selvsikre og lidt mere modige. Det synes jeg er en skøn ting at opleve. Det er fantastisk”, mener fotolæreren.

En del af højskolelivet er desværre at sige farvel til en masse elever. Det har Katrine prøvet mange gange og skal nu gøre det en sidste gang, når hun går på pension.

“Det er svært på den måde, at man synes, det er dejligt at være sammen med de mennesker, der er her nu, og på en måde har man

10

ikke lyst til, at det skulle være anderledes.

Det er noget, man lærer, at sådan er det. Og så er det også tit, at eleverne kommer på besøg til Maybeats, Vinterlyd eller andet. Der er mange berøringsflader med en del af dem, og så møder man dem også ustandseligt i byen.

København er jo oversvømmet med elever fra Krogerup. Man kan dårligt gå en tur, uden at man møder nogle, man har haft. Det er meget sjovt,” siger hun og griner.

Katrine har meget positivt tilovers for højskolen og det, at højskolen er et sted, hvor man kan få lov at ytre sig frit og lade idéerne komme til udtryk.

“Det fantastiske ved højskolen er, at når man bliver inspireret, så kan man give det videre med det samme. Man kan hele tiden udtrykke sig og få en dialog med eleverne. Det synes jeg er en strålende ting. Så er det sjovt at blive inspireret af nye mennesker man møder, fordi læreprocessen går begge veje. Fagligt er det meget udviklende. Man forbereder sig og udvikler sit fag, sådan at man hele tiden får noget at læsse på. Man holdes til ilden,” erfarer Katrine.

Selvom fotografen ikke længere skal være lærer på Krogerup, er hun stadig at finde i nærheden. Katrine og hendes kæreste har nemlig købt hus i Humlebæk.

“Nu vil jeg fotografere noget mere. Det ved jeg, at jeg får lejlighed til. Køre rundt, se på tingene og se, om der er noget, der kan samle sig,” fortæller fotolæreren glad.

“Så vil jeg også vende tilbage til min glæde ved at læse. Jeg vil selvfølgelig genlæse en masse klassikere og nyere litteratur. Det er de to hovedbeskæftigelser. Og så at komme lidt mere rundt og se lidt flere udstillinger.

Måske tage til Berlin eller Paris, når jeg nu har friheden til at tage af sted. Jeg kan bare tage rundt og se alt muligt. Jeg er meget heldig,” afslutter Katrine.

Et af Katrine Ussings fotografier fra hendes fotoserie “Visne Tulipaner�.

11

Gastronomi

HVA’ SKA’ VI HA’ TIL FROKOST? Af Josefine Reinhardt Nielsen og Anne Marie Frovin Jensen

Køkkenet på Krogerup er noget af det, der har fyldt rigtig meget i mange elevers tanker og maver. Men hvad er det egentlig der får elevernes mundvand til at løbe?

Vi har prøvet at finde svarene ved en lille snak med de kære kokke.

En time før alle måltider begynder maverne så småt at rumle, og samtalerne begynder at handle om én ting; “Hva’ ska’ vi ha’ at spise?”.

På samme tid i køkkenet er der sved på panden, og ihærdigt bliver fadene fyldt med alt fra fiskefilet til falafel. Vi har prøvet at få kokkenes bud på, hvad der har været mest populært på denne årgang.

“I har været rigtig glade for koldt bord og asiatiske retter, er mit indtryk. I kunne også godt lide noget af det der gammeldags, vi har lavet. I hvert fald det kolde bord har I været særligt glade for,” siger Karen, som er den eneste kvindelige instans i køkkenet. Hun tilføjer: “Og skyr!”

Nicolai bekræfter: “Ja koldt bord og skyr!”

Siden Karen kom til køkkenet på Krogerup, er maden blevet mere fedtfattig, og det har eleverne modtaget lidt forskelligt.

“Der har været to lejre. Der har været den fedtfattige lejr, og så har der været den der helt modsatte,” forklarer ernæringsassistent Karen.

“Ja, og så er der dem, der skal have fuldkornspizzaplader, fuldkornspasta og fuldkorns-kammerjunker,” fortsætter Nicolai, mens han er i gang med at arrangere aftenens krebinetter.

Den ældste og mest garvede i køkkenet, Stig, bryder ind i samtalen.

“Vi har altid holdt den slanke linje, prøv at se på Nicolai og jeg,” siger han med et blink i

12

øjet og fingeren nede i skålen med kagedej.

Rov i køkkenet På højskolen har der blandt eleverne floreret udtrykket “at gå på rov i køkkenet”. Dette handler om at gennemsøge køkkenet for den bedst mulige snack. Udtrykket er nået hele vejen ned til køkkenpersonalet, som ofte oplever forsvundne madvarer.

“Der er nogen gange hvor man finder en halv pose abrikoser, og så tænker man, hvor længe har den været åben? Fordi så står den bare ovre i hjørnet og tørrer helt ind,” bekræfter Karen med et smil på læben.

Når de sultne unge er på rov i køkkenet, er visse ting mere eftertragtet end andet. Dette kan Karen nikke genkendende til: “Ja, morgenmadsprodukter, de der cereals, dem er I ret glade for”.

Stig fortsætter listen: “Frugt bliver der også stjålet!”

Når eleverne går efter snack i kælderen, handler det om at være listig og snu. Men det lykkedes dog engang imellem køkkenpersonalet at fange de sultne elever på fersk gerning.

“Nogle gange ser vi ryggen af to meget lyshårede piger. Og lige pludselig er de oppe af trappen igen. Og så tænker man, hvad fanden forsvandt der dér?” siger Stig og slår ud med hænderne.

Selvom de fleste går efter mad i køkkenet,

bliver nogen elever oftere taget med fingrene i kagedåsen.

“Hende med langt lyst hår, der er lidt på højde med Karen. Hun går altid i sådan nogle lidt shorts-agtige bukser og snørrede-drenge sko. Det var hende der skulle bygge Berlinmur,” siger Nikolai, og tilføjer: “Hver gang jeg ser hende hernede, løber hun skrigende bort.”

Gammelfar er glad På trods af stjålne madvarer og lidt forskellige holdninger til madpyramiden, er køkkenpersonalet dog ikke i tvivl om, at forårsholdet har været rare og tilfredse.

“Jeg husker det her hold som meget positivt. I har været rigtig søde og rigtig gode til at tage imod det mad, vi har lavet!” Smiler den to meter høje kok Nicolai, mens resten af holdet nikker genkendende. Ifølge Nicolai har nogle tidligere hold været lidt mere kræsne og lidt mindre åbensindene.

“Vi kan godt opleve på nogle af holdene, at de er meget piggy. De tilhører et segment, som gerne vil have quinoa og økologisk brød.

Jeg synes I virker, som om I er gledet meget godt ind i vores madvaner.”

Kokkene tvivler ikke på, at eleverne værdsætter og anerkender deres hårde arbejde.

“Jeg synes, det var rigtig sødt, at vi blev kaldt op, og I klappede af os, selvom det var rigtig pinligt. Det er rart, at I sætter pris på det, vi laver,” siger Karen, mens hun tørrer hænderne af i sit hvide og let sovseplettede forklæde.

Den ældste kok Stig, som altid giver en lille kommentar med på vejen, når han skænker dagens suppe, har også været glad for forårseleverne.

“Det er så hyggeligt at snakke med jer oppe ved buffeten. Og så får gammelfar et dejligt kram engang imellem!”

Fra venstre: Nicolai Rink og Karen Petrine Petersen tager sig en kort pause fra madlavningen og savner Stig Vallentin, der er på ferie.

Foto: Anne Marie Frovin Jensen.

13

10

SKARPE TIL KAREN

Af Mathilde Hallander Jørgensen

1. Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet ernæringsassistent. Tidligere har jeg været souschef i køkkenet hos et advokatfirma og arbejdet i en sushibar.

2. Hvad er din livret?

Sushi Taro i Helsingør laver sushi, som jeg er meget begejstret for.

3. Hvad er dit yndlingskøkkenredskab?

Kniven. Her har jeg to knive, som jeg prøver at holde for mig selv.

4. Hvad er det værste ved at arbejde på Krogerup Højskole?

Lange dage. Madbudgettet, det kunne være spændende at køre “mindre kål mere kaviar”.

5. Hvad er godt ved at arbejde på Krogerup Højskole?

Nikolaj og kollegaerne. Her er noget ved atmosfæren.

Her er kreative folk. Her går altid spirende og ambitiøse unge mennesker, man kan mærke, de vil noget.

6. Hvornår er der allermest travlt i køkkenet?

Lige op til frokost.

7. Hvad spiser du til morgenmad?

Skyr, enten med ymerdrys eller müsli med rabarberkompot.

8. Hvad er det bedste ved koldt bord?

Alle valgmuligheder. Nærmest en dansk form for tapas, alle de danske dyder er i. Vi glemmer hurtigt den danske madkultur med karrysild, frikadeller og leverpostej 9. Hvordan foretrækker du din kartoffel?

Nyopgravet og kogt med en lille smule salt og koldt smør til.

10. Kan du bedst lide grønne eller blå druer?

Blå. De er lidt sødere. Derudover er det jo også dem, man bruger til rødvin.

14

Karen Petrine Petersen er ved at bage kanelkage til tirsdagscaféen.

Foto: Thomas Park Jepsen.

15

Vox-Pop

LIVET EFTER KROGERUP Af Nevine Terese Reenberg & Julie Poulsen

Katja Ottosson, 20 år, Journalistik

Hvorfor tog du på Krogerup Højskole?

Er dine forventninger blevet indfriet?

batår, og jeg ville gerne have noget erfaring som jeg kun-

og har også fået en masse fagligt ud af opholdet.

Det gjorde jeg først og fremmest fordi jeg havde et sab-

Ja helt klart. Jeg har lært en masse mennesker at kende,

ne skrive ind i min kvote 2-ansøgning. Jeg regner også med, at jeg gerne vil være journalist, så det var oplagt at

Hvilke fremtidsplaner har du efter Krogerup?

været ude og besøge Krogerup og syntes det virkede

Hvis det ikke bliver i år, skal jeg ud og arbejde lidt og

tage Journalistik og Medier på Krogerup. Jeg havde også

Jeg håber jeg bliver optaget på Journalistiklinjen på RUC.

som et hyggeligt sted og et der passede til mig.

finde ud af, hvad der så skal ske. Forhåbentlig kan jeg

Hvilke forventninger havde du til opholdet inden du startede?

på Krogerup?

En anden forventning var også, at lære en masse men-

jeg ville. Men efter opholdet på Krogerup er min hori-

lære en masse, som kunne give en god bund til studiet.

Jeg har nogenlunde haft en ide før jeg startede, om hvad

nesker at kende, og så udfordre mig selv og prøve nogle

sont blevet udvidet, og jeg kan se flere muligheder inden for journalistikfeltet.

Why did you choose Krogerup?

What are you going to do after Krogerup?

I went to Krogerup because I liked that you could learn

First of all I think I will travel the first six months to see

with a lot of young people. I didn’t want to go to the uni-

cation because I already did my international lessons. So

without getting any grades. At the same time it’s a place

versity. I just wanted a place where I got something different.

Did you have any expectations for your stay before

some parts of Europe. I don’t want to continue my eduright now I just want to travel, relax and meet people.

Maybe next year I will continue my education.

Did your future plans change after your stay at Kro-

you went to Krogerup?

gerup?

I expected I would have some cultural differences. In

I tend to plan myself because it’s always good to know

I knew life would be tough sometimes. I expected a lot of

to follow my heart, and get a job I like, instead of focu-

Kenya I went to a school with other Danish students, and dialogue and discussions between the students.

Is Krogerup as you expected?

I think it’s better. I didn’t know we were 86 students. I

think it was interesting to live that many students together because sometimes you need your own space.

But as soon as you speak with all these different people you get inspired to create your own identity, networking and understand other people.

16

Er dine fremtidsplaner blevet inspireret af dit ophold

Jeg forventede selvfølgelig en hel masse fagligt og at

grænser af.

Abdiaziz Hassan, 23 år, Crossing Boarders

komme ind og læse journalistik på et andet tidspunkt.

where you are standing. But one thing I realized is I want

sing on the money. And after my stay at Krogerup I also

realized I would like to have a job where I don’t have to sit in an office all day, but instead a job where I can tra-

vel and have conversations with people. When I talk to people it makes me feel awesome.

Hvorfor tog du på Krogerup Højskole?

Er dine forventninger blevet indfriet på opholdet?

Jeg valgte Krogerup Højskole fordi den lå på Sjælland og

Ja helt bestemt.

tæt på København. Jeg har altid haft en drøm om at flytte til København. En anden grund til, at jeg valgte Krogerup

Hvad skal du efter Krogerup?

vigtigste aspekt. Jeg har rejst i Israel, men følte ikke, at det

jeg også med at flytte til København, nu når jeg har fået

var, at man kunne tage ud at rejse, og det synes jeg, var det

Jeg vil gerne rejse rundt i Latinamerika. Senere regner

var nok. Politik og kultur ville jeg gerne blive klogere på,

så mange venner herovre. Uddannelsesmæssigt ved jeg,

og det er der mulighed for på linjen Verden Brænder. Sam-

Anna Piekarska, 21 år, Verden Brænder

tidig er jeg også interesseret i Latinamerika, og da jeg så, rejsen gik til Mexico, var jeg endnu mere sikker på mit valg.

at jeg gerne vil have noget med kultur og mennesker at gøre.

Er dine fremtidsplaner blevet inspireret af dit ophold

Hvad var dine forventninger til opholdet?

på Krogerup?

En af mine forventninger var, at jeg måske ville blive klo-

Jeg er blevet mere bekræftet i mine interesser gennem

gere på, hvad jeg ville i fremtiden. Ellers havde jeg meget fokus på det at komme ud at rejse og lære en anden kultur

opholdet.

at kende.

Hvorfor tog du på Krogerup Højskole?

Hvad skal du efter Krogerup?

Jeg vidste, at jeg ikke ville studere noget på universitetet.

Jeg bliver nødt til først og fremmest at tjene nogle penge,

og havde lært en masse på min rejse, men havde stadig

prøve at være frivillig inden for en eller anden produk-

Jeg følte mig ikke klar, jeg havde også været ude at rejse ikke fundet ud af, hvad jeg ville fremover. Jeg valgte Krogerup, fordi jeg selv vidste at jeg ville gå en kunstnerisk vej, men kunne godt lide tanken om at det ikke er det

Helene Hayman, 21 år, Film

eneste skolen handler om. Der også er noget samfundsrelevant og at folk har forskellige interesser.

og så skal jeg finde et arbejde inden for filmbranchen og

tion. Det er lidt den måde, man starter. Og så vil jeg jo gerne i gang med at lave mine egne produktioner også, få et videokamera og rejse rundt med det. Jeg vil jo også

gerne rejse igen, så jeg vil prøve at kombinere de to ting.

Er dine fremtidsplaner blevet inspireret af dit ophold

Hvad var dine forventninger til opholdet?

på Krogerup?

At finde ud af om det var film jeg havde lyst til fremover,

Ja meget! Hele min fremtidsplan har udviklet sig på det

havde jeg forventninger til at udvide min vennekreds.

Er du blevet mere afklaret i forhold til dit valg af studie?

om det var den eller en anden vej jeg skulle gå, samtidig Er dine forventninger blevet indfriet?

Ja meget. Lige da jeg startede, havde jeg ikke turdet håbe på, at jeg ville få det så godt socialt, og at fællesskabet

ville fungere så godt, som det gør. Der er ikke én på skolen, man ikke kan snakke med. Og i forhold til Film er det især rejsen til Hollywood, der bare gav mig så meget, at

jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg vil noget med film frem-

her ophold.

Ja, før havde jeg nogle tanker omkring hvad jeg gerne vil-

le med mit liv. Før tænkte jeg keramikervejen, filmvejen eller psykologivejen. Efter opholdet er jeg helt afklaret med at det skal være filmvejen. Det bliver måske også

med studie, men det er bare først om nogle år, at det bliver relevant.

over. Jeg vil i hvert fald arbejde for at komme den vej. Det

er et meget højt fagligt niveau på skolen, og det syntes jeg det har været hele vejen igennem.

17

Hvorfor tog du på Krogerup højskole?

Hvad skal du efter Krogerup?

Mest på grund af linjen ’Storbyens Puls’, fordi jeg vidste,

Først har jeg sommerferie, og der skal jeg bare feste,

mæssigt. Men også bare fordi det var sjovt.

starte på uddannelse og der kommer jeg til at være fattig

at jeg skulle lave noget senere i den stil, uddannelsesHvad var dine forventninger til opholdet?

Jeg havde ikke så mange forventninger. Jeg havde ikke

Oliver Westphal Ter-Borch, 23 år, Storbyens Puls

have det sjovt og bruge penge. For jeg ved at jeg skal

det næste stykke tid, jeg skal nemlig starte på landskabsarkitektur på KU efter sommerferien.

regnet med jeg skulle gå på højskole, det var en meget

Er dine fremtidsplaner blevet inspireret af dit ophold

blev ret sjovt, det er jo nærmest et halvt års ferie, og det

Ikke i forhold til studie, det vidste jeg allerede før jeg

Er dine forventninger blevet indfriet?

hvad man kan lave i sin fritid. Jeg synes at jeg er blevet

pludselig beslutning. Men derefter tænkte jeg, at det nok

på Krogerup?

trængte jeg til.

startede. Men er blevet inspireret på andre områder, fx.

Det syntes jeg, at de er. Nu havde jeg jo ikke så høje forventninger, så er blevet meget positivt overrasket.

bedre til at sætte ting i gang, i forhold til at tage initiativ og tro på, at man kan lave noget, som er godt.

Er du blevet mere afklaret i forhold til dit valg af studie?

Ja, er i hvert fald blevet mere sikker på mit valg.

Hvorfor tog du på Krogerup Højskole?

Hvad skal du efter Krogerup?

Har altid tænkt at det ville være et sjovt liv at gå på høj-

Det vides ikke endnu, men jeg har søgt ind på Fatamor-

omgivelser, og være omgivet af en masse søde menne-

jeg skal til på skolen. Og hvis det ikke lykkes med fotografi,

skole. Det med at kunne dyrke sin hobby, i afslappede

sker. Efter militæret tænkte jeg det var en god made at kunne komme lidt væk, og blive lidt afklimatiseret.

Mikkel Hørlyck, 23 år, Foto

vil jeg starte på læreruddannelsen Zahle i København.

Er dine fremtidsplaner blevet inspireret af dit ophold

Hvad var dine forventninger til opholdet?

på Krogerup?

Jeg havde ikke så mange forventninger. Jeg forventede, at

Ja. Inden for fotografiet er jeg blevet meget inspireret af

var heller ikke klar over, hvordan det ville påvirke mig.

tagefoto.

der ville ske en masse ting, som jeg ikke var klar over, og

Men havde nogle tanker om at jeg ville lære en masse om

fotografi og gå lidt i dybden med det, og generelt møde en masse forskellige mennesker med forskellige interesser og baggrunde.

Er dine forventninger blevet indfriet?

Ja, og mere til.

18

gana. Venter på at blive slagtet i morgen til den samtale

min lærer Johan Spanner. Jeg er blevet tosset med reporEr du blevet mere afklaret i forhold til dit valg af studie?

Ja, jeg vil gerne prøve at gå 100% ind i fotografi. Samtidig er jeg også blevet mere i tvivl, da jeg inden højskolen havde fornemmelsen af læreruddannelsen.

10

TING DU KOMMER TIL AT SAVNE ALLERMEST PÅ KROGEN

Af Anne Marie Frovin Jensen

Der er bare visse ting, vi ikke kan komme udenom, og som har været helt essentielle ved vores ophold på højskolen. Der er nogle ting, som er mere betydningsfulde end andre. Men som helhed ville Krogen ikke være den samme, uden disse vigtige ting:

1

5

4

2 3

6 Foto: Anne Marie Frovin Jensen

9

7

1. Vestfyen – Den iskolde, grønne flaske der bare smager bedst i Natkassen til en flad femmer. Og nydes sammen med alle vennerne.

2. Højskolesangbogen – De lidt for høje toner, lidt for tidligt om morgenen, men som har fået os alle til at nynne resten af dagen, og bare gjort os alle lidt gladere.

3. Toast – Det sprøde, varme toastbrød,

den brændende smeltede ost og skinken, som fuldender den perfekte kombination.

Denne kreation har gjort mange fulde elevers maver tilfredse.

4. Andres natmad – Tallerkenen fyldt

med mad som andre selvfølgelig har taget netop for at tilfredsstille din sult klokken

tre om natten. Toast-osten der sikkert er

købt ind til din toast. Andres natmad smager bare bedst!

8 5. Hvidløg – Hummus, tzatziki, guacamole

vi kender alle til den – ånden, som vi kunne skræmme mange vampyrer væk med.

6. Klappe – Følelsen af at få en klapsalve

efter at have givet en rengøringsbesked.

Vi har klappet af alting, også af ting der ikke burde klappes af.

7. Kaffe – Kulsort, eventuelt med et skvat

naturmælk. Der er masser af det, og kaffen har hjulpet mange af os, som har fået lidt for få timers nattesøvn.

8. Lummerspillet – De akavede moments og de lidt for lumre øjeblikke har

bare gjort enhver fest lidt mere lummer – og lidt mere hed.

9. Brunch – Sprøde pølser, pandekager i stakkevis og bjerge af bacon har været

den bedste kur mod de onde tømmermænd.

10

10. Top 20 playlist – Denne spilleliste har bare gjort det hele lidt lettere på dansegulvet i Lillesal.

“Sunny” – Boney M

“Dance yourself clean” – LCD Soundsystem “Timber” – Pitbull ft. Ke$ha “Supernova” – Babou

“Costa del sol” – CV. Jørgensen “Me Gustas Tú” – Manu Chao “Tilbud” – Topgunn

“Hjertet ser” – Erann DD & Karen Busck “Watch out for this” – Major Lazer “Cliché love songs” – Basim “Love druggie” – Mendoza “Rick Ross” – Medina

“Love on top” – Beyonce “Señorita” – Justin

“Survivor” – Destiny’s Child

“Hold on we’re going home” – Drake

“The balcony” – The Rumour Said Fire “Ignition” – R. Kelly

“Still believeing” – Erann DD “I follow rivers” – Lykke Li

19

Portræt

“MAN SKAL ELSKE JÄGERMEISTER FOR AT VÆRE EN DEL AF JÄGERMINISTERIET” Af Laura Barfoed Mikkelsen og Simone Hagen Rieder

På Krogerup Højskoles årgang F14 er der oprettet en hel speciel elevloge ved navn Jägerministeriet. Logen består af tre Krogerupelever, bragt sammen på tværs af alder og køn, med det fælles grundlag, at de alle har en forkærlighed for Jägermeister.

Om dagen ligner, lugter og agerer de som alle andre på højskolen. Men når mørket stille og roligt falder på, samles logen i Natkassen.

En Jägermeister bliver stillet på bordet, og de tre medlemmer sætter sig, nærmest som hypnotiserede, med deres øjne udelukkende på flasken.

Cæcilie Risgaard, Jacob Kinze Gotfredsen og Andreas Stokholm fra Krogerup Højskole elsker alle sammen Jägermeister højere end livet selv. Derfor har de dannet Jägerministeriet.

Efter mange forhandlinger er der endeligt blevet fundet tid og sted til et interview med den travle loge. I den store, gule spisesal sætter vi os ved et af spisebordene, som lige er blevet ryddet af efter frokosten.

Som det første spørger vi: Hvad går Jägerministeriet præcist ud på?

“Jägerministeriet går ud på at drikke en masse Jägermeister”, griner Andreas, og Jacob tilføjer hurtigt: “Og hygge... Og høre basmusik!”

Andreas forklarer, at de også altid spiller to bestemte drukspil.

“Hånd er Jägerministeriets officielle drukspil”, smiler Jacob.

20

“Og så spiller vi også Fuck Jacob”, siger Andreas og trækker på smilebåndet.

“Spillet hedder altså Fuck dig, men der bliver kørt lidt på mig..” siger Jacob og ryster lidt på hovedet.

Hvordan opstod Jäger-logen?

“Vi lavede en døgner på et tidspunkt. Det var faktisk første gang, jeg snakkede med Jacob.

Han sad med en Jägermeister, og så spurgte han mig, om jeg ville have noget. Så sagde jeg ej hvor fedt! På den måde kom vi til at snakke med hinanden,” forklarer Cæcilie, mens hun kaster et kærligt blik på sine to loge-kammerater.

“Og så fandt vi på, at vi skulle hedde Jägerministeriet”, siger Jacob.

“Da vi var ved at gå i seng der ved halv fem tiden, kigger vi lidt på hinanden og blev enige om, at vi skulle tage en døgner”, afslutter Andreas døgner-historien.

Det var dér gruppens venskab rigtigt begyndte at spire. En fælles lidenskab for Jägermeister samlede den lille gruppe.

Andreas Stokholm, et af tre medlemmer af Jägerministeriet.

Foto: Thomas Park Jepsen

Hvorfor lige Jägermeister?

“Jägermeister er i sig selv ikke så lækkert, men hvis man blander det med noget andet, så får man en lækker, krydret smag”, mener både Jacob og Cæcilie.

Er der nogen variation i forhold til drinken?

Cæcilie forklarer: “Det var først Jäger med polsk tabellet-energidrik, og så er vi stille og roligt gået opad i kvaliteten. Sådan noget som X-ray og Burn.”

“Vi er blevet lidt mere fine i det”, tilføjer Jacob.

Hvor mange flasker Jägermeisters har I drukket, mens I har gået her på skolen?

“Vi har drukket 12 flasker” svarer Cæcilie prompte, og Andreas tilføjer: “Og så har vi lige købt to til.”

“Vi vil gerne op på 15, før vi stopper her”, fortæller Jacob.

Bliver I aldrig trætte af det?

“Næ”, svarer Andreas og Cæcilie hurtigt i kor.

“Jeg havde det lidt presset på et tidspunkt”, indrømmer Jacob efter en lille pause.

“Jeg var til fødselsdag hos mine gamle venner, og så fik jeg stukket en hel Jägermeister i hånden. Jeg endte med at drikke en god del af den. Og så havde jeg et lidt dårligt forhold til Jägermeister dagene efter. Jeg kunne ikke kigge på en Jägermeister uden at få det skidt, men det er ved at være overstået – jeg er tilbage nu!”, understreger han.

Andreas, Jacob og Cæcilie virker meget afslappede i hinandens selskab.

Kan andre blive medlem af gruppen? Eller er I for interne?

“Det er ikke en lukket gruppe, der har ganske enkelt bare ikke været nogen, som har kunnet lide Jägermeister lige så meget som os,” siger Andreas og trækker på skuderne.

“Samtidig tror jeg nogen gange, folk ikke helt forstår os”, griner Jacob.

“Man bliver nødt til virkelig at elske Jägermeister, hvis man skal være med i Jägerministeriet”, siger Cæcilie og nikker bestemt.

Hvad skal der ske med Jägerministeriet, når vi stopper på skolen? Vil I holde logen ved lige?

“Vi skal på roadtrip til Aalborg”, siger Cæcilie ivrigt og fremhæver: “Drengene skal til Jylland og med på Jomfru Ane Gade” “Vi fylder en bil op med Jägermeister, og så kører vi”, smiler Jacob.

Har I andre fremtidsplaner, nu hvor I er blevet en anerkendt loge?

“Vi laver et parti i Folketinget, der går ind for billig Jägermeister. Så kan vi få Danmarks første Jägerminister.”

Vi lader det være den sidste sætning i det – for os – meget lærerige interview med Jägerministeriet. En hyggelig loge med en god gruppedynamik, en sund indstilling til livet og et yderst afslappet forhold til Jägermeister.

21

MAYBEATS 14 I BILLEDER Fotograf: Thomas Park Jepsen

22

23

6 Skarpe

“KROGERUP HØJSKOLE ER EN ZEBRA” Af Julie Just Krebs

Hvorfor skal man gå på højskole?

Man skal gå på højskole for at blive fagligt udfordret. Og for at blive klogere på sig selv, andre og verden. Intet mindre. Jeg tror, det er en virkelig sund dannelsesproces.

Hvilke værdier repræsenterer Krogerup?

Jeg synes, at Krogerup er en uhøjtidelig, fræk tilgang til livet og samfundet.

Hvad er dit forhold til Krogerup?

Højskole er en helt fantastisk ting. Det at lære for lyst burde være alle forundt. Det er dejligt at have sådan en ’friskole’, som er fri for regler og eksamener og den slags. Jeg er rigtig stolt af at være her, for jeg synes at Krogerup repræsenterer en fantastisk historie, og det at vi prøver at danne unge mennesker til at være mere aktive medborgere og til at være mere aktive venner sætter jeg stor pris på.

Hvordan mener du, at Krogerup Højskole adskiller sig fra andre højskoler?

Her er højt til loftet og ingen regler. Jeg synes, det er en stærk værdi, at vi respekterer folk over 18 som voksne mennesker.

Hvordan kan skolen blive bedre?

Alt i alt er det her en meget velfungerende skole. Men derfor kan man jo altid blive bedre, både i det store og i det små. Man kan være mere bevidst om miljøet, være mere be-

24

vidst om hvordan man tiltrækker flere unge, og hvordan man får flere fra lokalområdet til at komme på Krogerup, så det bliver en endnu mere levende institution. Men jeg synes faktisk, det går meget godt. Vi justerer lidt hold efter hold, og det er også derfor, at jeres evalueringer er super vigtige.

Hvis Krogerup Højskole var et dyr, hvilket ville den så være?

Jeg tror, det må blive en zebra. Det er fordi, at en zebra for mig er rigtig smuk og rolig.

Det passer måske ikke helt med Krogerup.

Men det med at den står fast i jorden og er jordbunden. Og så er det mit yndlingsdyr. Og så løber den virkelig stærkt. Det gør vi også her. Og så er zebraen også et meget fredeligt dyr, og jeg går meget ind for fred. Det er også et lidt eksotisk dyr, og det hænger også godt sammen med mit syn på den globaliserede verden, og at vi skal tage andre nationer ind, hvor vi kan.

“Jeg er rigtig stolt af at være her,” siger Rikke Forchhammer om at være forstander på Krogerup Højskole. Foto: Mikkel Hørlyck.

25

26

Kommentar

DET ER IKKE TANKEN, DER TÆLLER Af Nicklas David Jappe

Falsk vækst, virkelighedsfjerne menneskesyn og manglende sammenhold. Hvor længe vil vi som generation stå på mål for disse begreber? Vi har brug for at blive forelskede igen.

Hvornår tør vi tage skeen i den anden hånd og ændre vores livsstil og måden, hvorpå vi ser verden? Hvornår tør vi tage opgøret med samfundets virkelighedsfjerne menneskesyn og en gang for alle kæmpe for en bedre verden?

Bolden ligger i øjeblikket hos netop vores generation. Vi har muligheden for at bidrage til, at samfundet går i en retning, vi kan stå inde for, hvis vi vel og mærke vil det nok. Vi diskuterer, læser bøger og nikker genkendende til artikler, vi har læst i Information.

Fordi det er sådan, vi vil ses. Vi vil ses som nogen, der kigger på verden med et menneskeligt syn og ryster på hovedet af politikkerne på tværs af partierne, fordi det er det rigtige. Det er det rigtige at give udtryk for frustration og lysten til at gøre noget.

Men hvor længe kan vi udskyde handlingen?

Politikerne er mere virkelighedsfjerne end nogensinde, men vi må ikke pege fingre af dem. Det er begrebet om udbud og efterspørgsel, som er gældende her.

Højrefløjen er drevet af penge og frygt for at miste deres rigdom, og venstrefløjen mangler både selvkritik og selvransagelse. Løs-

Foto: Mikkel Hørlyck.

ningen på de økonomiske problemer kan ikke blive ved med at være en beskatning af alt, hvad der kan beskattes.

Men hvad gør vi så?

Vi har det alt for godt Min morfar var med under ungdomsoprøret i slutningen af 60’erne, og han lufter tit sin frustration over ungdommens vattede tilgang til de ting, der betyder noget.

“Nicklas, hvornår kommer den ungdomsrevolution?” spørger han ofte.

For det første skræmmer ordet ungdomsrevolution både mig og mange af mine kammerater. Jeg har prøvet mig med mange argumenter imod dette.

Et af de første var, at hans ungdom foregik i en helt anden tid.

Tingene var mere usikre og nemmere at påvirke. Når det hænder, at jeg mærker efter helt ind i mit hjerte, bliver jeg bedrøvet. Tingene er blevet mere komplekse og bureaukratiet lever i bedste velgående. Og det er en uoverskuelig opgave at skulle løfte en såkaldt “ungdomsrevolution” på vore sårbare skuldre.

Grundessensen i, at ungdommen ikke handler, skyldes dog ikke vores computerarme og

tunnelsyn, men at vi er slet ikke er i nærheden af det sammenhold, de unge havde dengang. Vi har det godt – alt for godt.

Så hvorfor satse vores sikre eksistens på at ændre på noget, som går godt?

Brug for forelskelse Vi kan vælge at køre videre i samme spor. Snakke løs snak, give tomme løfter og være nogle gode storforbrugere, mens den sidste glød i os langsomt slukkes.

Hvis vi vælger denne vej, burde vi øjeblikkeligt holde op med at snakke om bedre tider, da det vil forfølge vores samvittighed til evig tid.

Hvis du ikke har tænkt dig at gøre noget ved det, hvorfor så bekymre sig?

I skrivende stund bliver jeg i tvivl om, hvorvidt borgerne – og i høj grad ungdommen – har hvad der skal til for igen at blive forelskede i verden. Forelskelse er nemlig præcis, hvad vi har brug for.

Vi skal følge vores hjerter, men hvis hjertet ikke er i os og i det, vi gør, er det ligegyldigt.

27

Klumme

EN KÅD BITTERFISSES LØRDAG Af Johanne Tiedt

I kender det sikkert godt... Specielt kvinder… når man kan være noget så bitter og indebrændt på alle andre, der omgiver en..! Specielt bitter på de andre kvinder i flokken, dem som bare får og får det, de gerne vil have. Sådan kan man til tider godt have det på en højskole. Eller jeg kan i hvert fald, og i allerhøjeste grad lørdag nat.

Det er lørdag på Krogen, og det betyder altid “Store Festdag”. Dagen hvor der skal drikkes igennem, hvor folks venner hjemmefra kommer herop for at få en god brandert på, og måske også en scoring med i hatten.

Hele lørdagen går med at lalle lidt rundt og – for pigernes vedkommende – have en mindre tøjkrise. Om aftenen samles alle de udklædte, klar til fest, i køkkenerne rundt om på gangene.

Der sidder vi så med musikken bragende ud af højtalerne, og råber til hinanden for at overdøve den tåbelige musik. Jeg ligner en idiot som altid til festerne, og hælder derfor en masse alkohol indenbords for at booste mit selvværd. I aften vil jeg score, for nu er det alt for lang tid siden, at jeg sidst har fået noget handyr.

Så nu er det op på hesten og ind på dansegulvet.

Jeg flyver rundt på gulvet og

28

prøver at spejde udover forsamlingen af fulde mennesker. Jeg ser ikke rigtig noget nyt eller spændende for den sags skyld, og det, som der er, er allerede brugt eller optaget. Fandens til lille højskolesamfund!

Efter nogle timers “sexy (drunken) dance” beslutter jeg mig for at gå lidt rundt og kigge på skolens gæster alligevel. Jeg har ikke givet op. Der skal og må da være noget.

Udenfor er der kommet amoriner i luften, og de desperate hunkøn har kastet sig over de nytilkomne handyr. Pis. Jeg skulle alligevel være gået ud noget før.

Hvor er det bare typisk!

Jeg drukner mit nederlag i rødvin, og går ud og tænder en smøg. En ung mand kommer tilfældigvis også ud og ryger. Så smuk og så høj, og måske også lidt stærk. Mit skød vækkes til live og jagten går i gang. Jeg smiler til manden, og han kommer hen og sætter sig ved siden af mig. Han går til den og lægger en hånd på mit lår. Det begynder at sitre hele vejen op igennem min krop, og der går jeg i stå. Hvad gør man så nu?

Og så spørger han Gudhjælpemig, om jeg ikke har fået lidt for meget at drikke!? Som modsvar flyver det ud af min mund:

“Det er da også bare din skyld, at jeg ikke så dig noget før! Har været på mandejagt hele aftenen, og intet var der. Så jeg måtte jo trøste mig selv i rødvin.”

Hånden fjernes fra mit lår og mit skød bliver stivfrossent på ét splitsekund. Han kigger fortvivlet på mig med sine smukke øjne, og mumler noget til mig, som jeg ikke hører. Han rejser sig så, og efterlader mig mutters alene med mit tomme glas rødvin.

På vej ned til mit værelse står flere og snaver op ad væggene og i hjørnerne, og et par kommer løbende hen imod mig, næsten uden tøj på.

“Vi er på sexmaraton!”, råber pigen til mig, smilende og glad.

Et stik af misundelse går igennem min overophedede krop.

Inde i sengen opstår en brand af bitterhed og jalousi. Leonardo DiCaprio rækker ikke langt i fantasien længere. Og pludselig høres høje støn udenfor mit vindue.

Aldrig har min krop følt sig så alene og bitter. Der må da være en ung mand til mig derude, eller en lærer for den sags skyld. De må da i det mindste kunne deres kram.

Jeg falder i søvn og vågner dagen efter – genfødt som en sur bitterfisse.

Foto: Mikkel Hørlyck.

29

Reportage

“Krogerups kusser”.

Plakaten er lavet af valgfaget Litteratur & Samfund.

KUSSOMATEN INDTAGER KROGERUP Af Nevine Terese Reenberg og Ann-Sophie Møller

Det var med en blanding af spænding og godt humør, da kussomaten ankom til Krogerup Højskole. De mange billeder af forskellige kusser blev til en omdiskuteret plakat. To redaktører til “Kvinde kend din krop” giver deres bud på, hvorfor netop kussomaten er relevant i dag.

Når man træder ind af døren til Krogerup Højskole, er det første man ser en gammeldags hvid træstol. Med et hul i. Ovenover stolen hænger en plakat med 33 forskellige kusser og teksten “Krogerups kusser”. Stolens funktion er, at kvinder kan sætte sig og få taget et billede af deres køn. Projektet kaldes “Kussomaten” og fungerer således, at der er et kamera stillet under stolen og en ledning på armlænet med en knap, man kan trykke på. Dermed bliver kussen foreviget.

“Kussomaten er vigtig, fordi vi skal se, at der er diversitet i kussen. Det er vigtigt at folk kan lære sig selv bedre at kende, og lære at kunne lide deres egne kønsdele. Derfor er det også vigtigt at kunne se andres, fordi det er et sted vi normalt ikke kigger på hinanden,” forklarer Caroline Due. Hun er en af redaktørerne på den fjerde udgave af “Kvinde – kend din krop” fra år 2013.

Projektet med kussomaten opstod i forbindelse med, at den nye udgave af “Kvinde – kend din krop” skulle skrives. Forfatterne ville lave en billedeserie med forskellige kusser for at mangfoldigøre kussen. De ville vise, at kusser er ligeså forskellige som vores ansigter.

“Da kussomaten var færdig, stod det klart, at der virkelig havde været et behov. Der var mange, som brugte de her billeder. Gynækologer brugte dem til at vise patienter, at de

30

altså ser helt normale ud. Man skal kunne kigge på sig selv og på hinanden,” fortæller redaktøren.

Navnet “Kussomat” kommer sig af det tyske ord “kus”, som betyder at kysse. “Kussomat” betyder på tysk “kyssebod”. En af kvinderne fra redaktionen syntes, at det var sødt, derfor endte den op med det navn.

Det er projektet værd De to redaktører på bogen “Kvinde – kend din krop” Caroline Due og Sara Hornum besøgte Krogerup Højskole for at være med i debatten om værket gennem tiden. I den anledning havde de – med efterspørgsel fra Anne Steen Himmelstrup og litteraturgruppen – medbragt den berømte kussomat. Den skulle stå i et af skolens ubeboede værelser natten over.

Over tredive nysgerrige kvinder på Krogerup valgte at lade sig fotografere i godt humør og med masser af grin. Nogle synes dog, det var mere grænseoverskridende end andre.

“Det var virkelig grænseoverskridende, når man sad inde i rummet bag låst dør, med spredte ben og trykkede på knappen. Jeg skreg også. Så var det billede taget, og jeg havde ikke mulighed for at se det. Man ved der er nogen der skal sidde og redigere et billede af ens kusse. Man ved ikke hvordan den ser ud og hvad der er kommet med. Jeg kan huske lige, da jeg tager mit billede, har

selv på billedet, vil man vide, at det er ret svært. Det er vildt det der med, at man får taget et nøgenbillede. Det er jo ikke bare forfra, bagfra eller nedefra, det er virkelig spredt ud og helt op i. Kussen bliver foreviget,” siger redaktørerne.

jeg virkelig lyst til at tage kameraet op og se hvordan den ser ud,” siger Selma Bjerre, elev på Krogerup Højskole.

Billederne af kusserne er gennemgået og beskåret af de to redaktører. Derefter blev de brugt til den nævnte plakat, der blev lavet af Litteratur og Samfunds-holdet.

“Jeg tror jeg var ret lettet over, at jeg ikke kunne kende den. Jeg synes ikke, at det var så slemt som forventet. Jeg synes, det er helt vildt grænseoverskridende, at den hænger derude, men jeg synes også, det er helt vildt fedt. Det er så anonymt, og der har været helt vild god stemning omkring projektet,” fortæller Selma Bjerre.

Caroline Due og Sara Hornum forklarer nogle af grundene til, hvorfor de tror, at det er så grænseoverskridende for mange kvinder.

“Folk er bange for at billederne bliver brugt til noget gris. De er bange for at blive genkendt. Har man prøvet at lede efter sig

Bryde med idealet Kussomaten ankom til Krogerup, fordi en stor gruppe kvinder ønskede at deltage i projektet. Verden i dag er blevet meget visuel, og vi får hele tiden inputs om hvordan kvindekroppen skal se ud.

“Har man tykke, tynde eller rynkede kønslæber. Er man rød eller lyserød inden i, hvordan ser det ud? Jeg tror, der er mange, som måske ikke ved hvordan andre ser ud. De idealer der er, har selvfølgelig noget at gøre med pornoindustrien. Det påvirker jo folk. Pornofilm skulle have lidt flere forskellige kusser. Der er jo ikke noget galt med porno, det eneste vi anfægter, er bare, at kussen kun bliver vist i én udgave”, fortæller Caroline Due og Sara Hornum.

Dette ønskede den nævnte gruppe kvinder på Krogerup at gøre op med. Derfor hænger der nu en masse forskellige billeder på Højskolen.

“De kusser man ser i pornofilm er simpelthen på arbejde. De er jo smurt ind, barberet og skrabede,” afslutter redaktørerne.

31

STREETSTYLE Tekst og foto af Simone Hagen Rieder og Johanne Tiedt

Hvor får du din inspiration fra?

Jeg læser ikke modemagasiner. Jeg går egentlig ikke særligt meget op i mode, men jeg går op i, hvad jeg tager på – jeg gider ikke gå i hvad som helst.

Hvor lang tid bruger du cirka på at planlægge dine outfits?

2 minutter! Ej okay, måske 5. Til hverdag er det nok ikke mere end 2-3 minutter.

Hvilken kendis vil du stilmæssigt sige, at du minder mest om?

Johnny Depp i hans 90’er grunge-dage.

Laurits Monty, 20 år, Storbyens Puls Hvad kendetegner din personlige stil?

Afslappet. Jeg går mest op i at føle mig tilpas i det tøj, jeg har på. Jeg kan ikke lide at være fint klædt på – i hvert fald ikke til hverdag.

Hvor køber du dit tøj – har du favoritbutikker?

Der er rigtigt gode butikker i Elmegade på Nørrebro, hvor jeg bor. Hvis jeg skal have sko, går jeg i skobutikker. Jeg har også shoppet genbrug i New York – der fandt jeg nogle rigtigt gode ting.

Montys 3 yndlingsitems: Solbriller, kasket og mors hjemmestrikkede sokker.

Foto: Simone Hagen Rieder.

Hvad er dit månedlige tøj- og accessorybudget?

Det er meget forskelligt. Jeg køber egentlig ikke tøj særligt tit, et par gange om året. Jeg skal tvinge mig selv lidt til det, men når jeg først kommer i gang, går jeg amok.

Hvor får du din inspiration fra?

Gamle fordrukne journalister der ryger for meget. Meget konservativ journalistikmode.

Hvilken kendis vil du stilmæssigt sige, at du minder mest om?

Ville gerne ligne Sean Penn, men i virkeligheden ligner jeg nok lidt mere Gøg fra Gøg og Gokke.

Jesper Himmelstrup, 39 år, underviser på Journalistik Hvad kendetegner din personlige stil?

Ikke særligt alsidig. Jeg har 7 skjorter, 5 par bukser og 3 par sko, og det bruger jeg på forskellige måder. Jeg ville dog ønske, at den var gennemtænkt, men det er den slet ikke.

32

Hvor køber du dit tøj – har du favoritbutikker?

Jeg har en forkærlighed for mærket Hugo Boss. Jeg har aldrig været så trendy som dengang det pludselig blev in at være slim fit. Jeg har en ret høj og ranglet figur, så tøjet skal ikke hænge for meget.

Hvad er dit månedlige tøj- og accessorybudget?

Min personal shopper er min hustru.

Jeg hader i virkeligheden at købe tøj.

Men så gør jeg det, at jeg går ud og køber en masse tøj én gang om året..

Hvor lang tid bruger du cirka på at planlægge dine outfits?

30 sekunder. Det er også nemt hvis jeg skal til fest – jeg har et jakkesæt og en smoking, så kan jeg altid vælge.

Jespers 3 yndlingsitems: Mads Nørgaard termojakke, ruskinds vinterjakke og retrolæderstøvler. Foto: Simone Hagen Rieder

Hvor får du din inspiration fra?

Folk jeg ser på gaden. Kunst og nuancer.

Genbrug inspirerer mig også rigtig meget.

Hvilken kendis synes du stilmæssigt, at du minder mest om?

Bea Fagerholt, der er assisterende moderedaktør på Eurowoman.

Tani Juhl Kristensen, 22 år, Verden Brænder Burma Hvad kendetegner din personlige stil?

Simpel og minimalistisk. Jeg føler mig bedst tilpas, når der ikke sker så meget med farver og mønstre på samme tid. Så bliver det lidt for rodet for min smag.

Hvor køber du dit tøj – har du favoritbutikker?

Jeg køber rigtig meget i genbrugsbutikker. Det er ikke, fordi jeg ikke gider bruge penge, men tingene her er unikke. Ellers er Weekday nok den butik, som rammer min stil bedst – det er simpelt, men alligevel med et udtryk.

Hvad er dit månedlige tøj- og accessorybudget?

Det varierer meget. Måske mellem 5001000 kroner, men det er langt fra hver måned. Jeg har lavet en aftale med mig selv om ikke at lave for mange impulskøb.

Hvor får du din inspiration fra?

Jeg kan godt lide at tjekke mine yndlingsdesignere ud. Der er mange ting, der godt kan inspirere mig. Rejser og årstider for eksempel.

Hvilken kendis vil du stilmæssigt sige, at du minder mest om?

Eva Green fra den fransk-amerikanske film “The Dreamers”, eller, hvis jeg havde råd, ville jeg gerne ligne Audrey Hepburn i “Breakfast at Tiffanys”.

Christine Monberg, 20 år, Foto Hvad kendetegner din personlige stil?

Jeg er sådan lidt french-chic, blandet med lidt simpelt nordisk. Min største skræk er at være underdressed, så vil jeg klart hellere være overdressed.

Hvor køber du dit tøj – har du favoritbutikker?

Jeg foretrækker selvfølgelig at købe mit tøj i Paris. Jeg elsker det franske mærke APC, svenske Acne og danske Ganni. Jeg kan godt lide at følge designernes kollektioner, og så efterfølgende finde knap så dyre High Street-modeller. Jeg elsker også genbrugsbutikker, primært de udenlandske. En blanding af minder og nyt.

Hvor lang tid bruger du cirka på at planlægge dine outfits?

Jeg planlægger ikke rigtigt. Det er måske det, der er problemet. Det er altafgørende for mig at føle mig godt tilpas, så derfor kan jeg godt ende med at skifte tøj flere gange.

Tanis 3 yndlingsitems: Rustfarvet cardigan fra Gani, vintage sko og bælte.

Hvad er dit månedlige tøj- og accessorybudget?

Det er meget vekslende. Jeg sætter det meget op imod, hvor langt jeg ville kunne rejse fx for et par sko. Nok omkring 1000 kroner.

Hvor lang tid bruger du cirka på at planlægge dine outfits?

Jeg bruger ikke særligt meget tid på hår og makeup, men vil generelt gerne se velplejet ud. Det giver mig lidt mere tid til at kunne gå op i tøjet. Jeg kan virkelig godt lide tøj.

Christines 3 yndlingsitems: Flaskegrøn kjole fra Samsøe Samsøe, læderjakke fra Maje og sneakers fra Comme Des Garcons.

33

Reportage

LOBBYISME GØR INDTOG I KROGERUP-DEBAT Af Katja Ottosson

Sidst i maj var der EU-parlamentsvalgsdebat på Krogerup Højskole. Og selv om de garvede politikere prøvede at overbevise tilhørerne om deres holdning til EU, så var det en gruppe hatteklædte unge mennesker med blå skærfer om brystet, der endte med at stjæle billedet.

R

ummet summer af lige dele forventning og en sagte mumlen fra publikum.

De venter på, at de fem stole i midten af rummet bliver besat af fem særlige gæster.

Luften emmer af en sød duft af kaffe og nybagt kage, og stemningen i Store Sal begynder i det hele taget at tage form som ethvert andet tirsdagsarrangement på Krogerup Højskole.

Det er dog ikke de fem politikere, som stolene på scenen står klar til, der træder ind ad døren som de første.

I stedet kommer tyve hatteklædte unge mennesker, med blå skærfer om brystet og et stålsat blik i øjnene, gående ind i en lang række og tager plads bagerst i salen.

Lobbylogen er en gruppe af mennesker, der kæmper for et mere åbent EU, hvor lobbyister skal registreres i et obligatorisk åbenhedsregister.

I aften er logen troppet op for at debattere med blandt andre politikerene Morten Messerschmidt og Morten Løkkegaard, der er to af kandidaterne til årets EP-valg og som i dag gæster skolen til politikerdebat.

Parlamentsvalg og patentdomstol “Det, der anfægtes er, om det virker. Hvad med al den lobbyisme, der foregår udenfor parlamentet?” påpeger Venstre-kandidat,

34

Morten Løkkegaard, som svar på lobbyist Frederik Bartholins spørgsmål om, hvorfor man ikke hurtigst muligt bør godkende et obligatorisk lobbyregister.

Spidskandidat til EU-parlamentsvalget fra Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er anderledes positivt stemt overfor de unge menneskers forslag.

“Jeg giver min fulde støtte til Lobbylogen,” erklærer han og høster dermed aftenens første store bifald fra salen.

Udover kandidaterne fra Venstre og Dansk Folkeparti, er også SF’s Christine Sidenius, Radikales Karen Melchior og repræsentant fra Folkebevægelsen mod EU, Tobias Clausen, til stede.

“På en måde bliver jeg bare endnu engang bekræftet i min fordom om politik. At det er lidt et teaterstykke,” konstaterer en af skolens elever, Julie Poulsen fra Journalistik, om den måde debatten forløber på.

“Det mærkelige er, at politikerne faktisk lyder, som om de er enige i ret mange ting. De har bare nogle meget forskellige tilgange til, hvordan tingene skal løses,” siger hun.

Spørgsmålet om, hvorvidt eleverne skal stemme for eller imod en såkaldt patentdomstol, bliver også vendt til aftenens debat. Særligt er holdningen fra Dansk Folkeparti klar.

“Det sikre er at sige nej, fordi vi ikke ved,

Fra venstre mod højre er det Morten Messerschmidt, Tobias Clausen, Karen Melchior, Christine Sidenius og Morten Løkkegaard til EU-parlamentsdebat.

Foto: Thomas Park Jepsen.

hvad vi siger ja til,” konkluderer Morten Messerschmidt. Venstres kandidat har derimod en helt anden mening om afstemningen.

“Det er en mærkelig ting at have en folkeafstemning om,” understreger Morten Løkkegaard.

“Men er I patentjurister? Nej. Patentjuristerne vil gerne have det her system, så hvorfor skal vi ikke give dem det?”

Forskellige agendaer Rundt på bordene i salen ligger valgbrochurer og på vægge og langs panelbordet, hvor politikerne sidder, hænger plakater med kandidaternes ansigter og partilogoer på. Udover muligheden for at debattere politik med de øvrige kandidater og vælgere er aftenen også en oplagt mulighed for politikerne til at skaffe stemmer på.

“Inden debatten gik en af politikerne rundt og gav os alle hånden. Det blev jeg lidt irriteret over, fordi det bare er et billigt trick til at få nogle stemmer på,” siger Julie Poulsen, der ikke synes, debatten gav hende et klarere billede af, hvem der skal have hendes stemme til parlamentsvalget.

Politikerne er ikke de eneste, der gerne vil opnå noget med aftenens debatarrangement.

De tyve hatteklædte lobbyister håber også at skaffe en eller flere underskrifter fra de frem-

mødte politikere til deres kampagne. Ikke alle ville dog skrive under. En af dem, der ikke ville sætte sin signatur på logens erklæring, var Dansk Folkepartis kandidat Morten Messerschmidt.

Om debatten endte med at give de lidt over 80 unge mennesker på højskolen en bedre idé om, hvor de i sidste ende satte deres kryds til dette års parlamentsvalg, vides ikke. Sikkert er det i hvert fald, at aftenen har givet anledning til livlige debatter politikere, vælgere og hatteklædte lobbyister imellem.

35

EP-valg 14

EP-VALG 14: KROGERUP ER IKKE SOM DE ANDRE Af Katja Ottosson og Nicklas David Jappe

Til årets folkeafstemning skulle danskerne både stemme nye kandidater ind i Europaparlamentet og samtidig forholde sig til, om de var for eller imod den omdiskuterede patentdomstol. På Krogerup Højskole endte eleverne med at stemme meget mere anderledes end den samlede danske befolkning.

Den 25. maj var der valg til Europaparlamentet, og Krogerups elever var også med til at sætte deres præg på folkeafstemningen.

Men skulle valget afgøres på baggrund af højskolens elevstemmer alene, ville landsresultatet have tegnet sig ganske anderledes. En meningsmåling viser, at lidt over halvdelen af Krogerups elever ønskede at sætte deres kryds ved SF, som kun ca. 10% af den samlede danske befolkning stemte på.

Nina Jerslev Svendsen på 19 år fra Frederiksberg satte sin stemme hos SF’s Teis Volstrup.

“Jeg blev fanget af hans karisma og af, hvor velformuleret han var. Og han blev ved med at sige, at der er brug for venstrefløjen i EU,” fortæller hun om, hvorfor hendes stemme gik til den unge SF-profil.

“Når han snakkede om økonomisk politik, forstod jeg det. Han er en klassisk venstrefløjspolitiker, som går ind for offentlige investeringer.”

Også Folkebevægelsen mod

36

EU var populær blandt skolens elever. Hele 18,5% ønskede at sætte sit kryds ved liste N mod landsresultatet på kun 8,1%.

“Jeg synes, at Folkebevægelsen mod EU er de eneste, som har en seriøs skepsis overfor EU. Men de afskriver ikke EU totalt.

Jeg tror, at om din stemme går til SF eller Konservative er ligegyldigt”, siger Frederik Bartholin på 21 år fra Aarhus og tilføjer: “Hvis du går ind for et solidarisk EU, tror jeg, at du spilder din stemme, hvis du stemmer på et af de andre partier.”

Selvom over en fjerdedel af danskerne valgte at lægge deres stemme hos Dansk Folkeparti, var der ikke én Krogerup-elev, der ønskede at stemme på partiet – eller noget andet borgerligt parti, viser meningsmålingen.

Nej til patentdomstolen Den omdiskuterede patentdomstol stod også for skud til årets folkeafstemning, og også her var Krogerups elever uenige med resten af Danmark.

Ca. 66% af skolens elever satte deres kryds ud for ’nej’ til indførelsen af domstolen, mens et flertal af den samlede danske befolkning endte med at gøre patentdomstolen til en realitet.

“Jeg havde egentlig tænkt mig at stemme nej. Men så tænkte jeg over, at det kun var Enhedslisten og DF, som var imod. Det var lidt for ekstremt for mig,” siger Nina Jerslev Svendsen, der var en af de 13,8% – eller cirka hver syvende – af højskolens elever, der stemte for patentdomstolen.

Anderledes havde Frederik Bartholin det med domstolen, som han endte med at stemme imod.

“Jeg havde svært ved at sætte mig ind i det. Og jeg syntes, at regeringens kampagne virkede for positiv, så det var også et principielt nej”, fortæller han.

Stemmeprocenter Danmark: 56,4 % Krogerup: 86,7 %

BESTYRELSESFORMAND: DET ER JO VOLDSOMT!

Partistemmer til EP-valget (i procent):

Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance og bestyrelsesformand på Krogerup Højskole, er noget overrasket over stemmefordelingen blandt eleverne.

Af Josefine Reinhardt Nielsen og Simone Hagen Rieder

Patentdomstolen (i procent):

Da den 36-årige politiker, Simon Emil Ammitzbøll, får stukket sedlen med stemmefordelingen fra Krogerups elever i hånden, bliver han lige nødt til at kigge en ekstra gang.

“Det er jo noget overraskende. På de seneste hold har det nærmere været Enhedslisten, folk har været tiltrukket af,” siger han, og hentyder til, at mere end 50 % af eleverne stemmer på Socialistisk Folkeparti, SF. “Hver anden elev, det er jo voldsomt!” siger han.

Selvom Krogerup er kendt for at være rød, kommer det alligevel bag på Simon Emil Ammitzbøll at ikke en eneste af elevernes stemmer går til de borgerlige.

“Det har jeg faktisk aldrig set før i de 15 år, jeg har haft noget med skolen at gøre,” siger den ærkeblå politiker, og fortsætter: “Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at der ikke er en eneste, som har stemt på mit fantastiske parti.”

Det er dog ikke noget, som kommer bag på bestyrelsesformanden.

“Det er måske ikke så overaskende. Jeg tror, der er mange, som ikke stemmer på os på grund af vores EU-politik.”

Rungende nej Noget der heller ikke overrasker Simon Emil Ammitzbøll synderligt, er elevernes stærkt rungende nej til patentdomstolen.

“Det er faktisk min fornemmelse generelt, at yngre vælgere har været mere skeptiske overfor patentdomstolen, end folk der er lidt ældre.”

Den landsdækkende stemmeprocent på 56,4 % står sløvt imod stemmeprocenten blandt Krogerups elever på hele 86,7 %, og det er noget Simon Emil Ammitzbøll finder meget positivt.

“Det synes jeg er fantastisk! Hvis alle bare var ligeså aktive og engagerede – men selvfølgelig ikke hvis de stemte præcis sådan der,” siger han, og trækker på smilebåndet.

37

FESTEN – FØR OG EFTER Af Nevine Terese Reenberg

Veronika Venesol Bergqvist, 19 år, Film FØR: Hvor mange genstande forventer du at drikke i aften?

“Hvor mange genstande er der i en hel flaske gin?”

Hvor kommer du til at befinde dig mest i aften?

“Floor, og ved lummerspillet.”

Hvor vildt tror du, at det bliver på en skala fra 1-10?

“10! Den dér mur, ikke? Den skal væltes. Sådan var det i 1981.”

EFTER: Hvor mange genstande drak du i går?

“Drak hele min flaske gin og to øl.”

Hvor fuld blev du i går på en skala fra 1-10?

“10!”

Hvor tilbragte du mest tid i løbet af natten?

“På bordene, det nye floor.”

Hvor vild blev aftenen på en skala fra 1-10?

“8!”

Hvad var aftenens højdepunkt?

“Jeg vil tro, at det var, da vi skulle vælte muren.

Selvom jeg fik den ned over mig, var det sjooovt!”

Hvad var det dummeste, du lavede i går?

“At drikke en halv flaske for meget og ende på toilettet.”

Hvordan endte din aften?

“På toilettet.”

Har du tømmermænd i dag?

“Fysiske tømmermænd. Mit hoved gør virkelig ondt. Tror faktisk aldrig, at jeg har haft så slemme tømmermænd her på skolen før.”

38

Mikkel Hørlyck, 23 år, Foto FØR: Hvor mange genstande forventer du at drikke i aften?

“Indtil kassen er tom!”

Hvor kommer du til at befinde dig mest i aften?

“Dansegulvet og i baren – hæhæhæhæ!”

Hvor vildt tror du, at det bliver på en skala fra 1-10?

“Jeg tror, der er ret mange, der er nogle vatpikke, men personligt er jeg ikke kendt for at gå halvhjertet ind i ting. Helhjertet ikk’å! Så det må blive en 10’er!”

EFTER: Hvor mange genstande drak du i går?

“Vi delte en vodka i tre.”

Hvor fuld blev du i går på en skala fra 1-10?

“Jeg endte med at være ret stiv. 7!”

Hvor tilbragte du mest tid i løbet af natten?

“Det var klart dancefloor.”

Hvor vild blev aftenen på en skala fra 1-10?

“5!”

Hvad var aftenens højdepunkt?

“Murens fald og en dans med Freja.”

Hvad var det dummeste du lavede i går?

“Snavede med Thomas!”

Hvordan endte din aften?

“Sammen med Thore på 62 (64).”

Har du tømmermænd i dag?

“Ej, for vi er begyndt igen!”

Kampagne

#HVORSKALVISOVEINAT Af Julie Just Krebs

Storbyens Puls har lavet kampagne, hvor man kan bruge hashtagget #hvorskalvisoveinat på et af de sociale medier for at skabe fokus. I korte træk synes eleverne fra Storbyens Puls, at det for dårligt, at der er alt for få boliger til de studerende i storbyerne. Nanna Rytter Handberg fra Storbyens Puls fortæller om projektet.

Hvordan fik I ideen til kampagnen?

“Alle fra holdet står i den situation, at vi gerne vil have en bolig, når vi skal studere. Det er lige nu kun 1 ud af 15, som har bolig til efter sommerferien, og næsten alle skal til København. Oliver har stået på venteliste i seks år, og er stadig nummer 1100. Navnet skulle være catchy. “Hvor skal vi sove i nat” er en kendt sang, og det skulle jo også være lidt sjovt.”

Hvad går jeres kampagne ud på?

“Kampagnen går ud på at skabe større opmærksomhed omkring boligmanglen for studerende. Vi vil råbe politikerne op og skabe en debat udenfor august/september, hvor snakken om boligmangel normalt foregår.

Vi vil gerne have en løsning, selvom det er svært.”

Hvordan hænger jeres kampagne sammen med det, I ellers har lært i Storbyens Puls?

“Vi har haft meget om GENTRIFIKATION – de rige bor midt i byerne, og derfor har de studerende ikke råd. SU’en er simpelthen ikke høj nok til, at vi har råd til at bo tæt på studiestederne.”

Hvad har I opnået indtil nu?

“Vi har været i TV2 Lorry, og så har vi opnået lidt omtale i Metroxpress. Vi lavede en

happening på Rådhuspladsen, og der var en masse, der tog billeder af os.”

Hvad vil I gerne opnå ud over det?

“På Storbyens Puls vil vi gerne i P3, fordi vi mener, at det er relevant for P3’s målgruppe.

Vi vil gerne lave en film om vores kampagne, hvor vi viser folk, der bor på sjove måder og snakker med politikere.”

Simon Mertner Vind, lærer på Storbyens Puls, har valgt at stoppe som højskolelærer. Vi har spurgt ham hvorfor.

Af Simone Hagen Rieder Jeg har sideløbende med Krogerup Højskole haft et job, hvor vi (kompagnonen Kenneth, red.) rejser rundt i Danmark og laver byrum for øldrikkere og stofmisbrugere. Vi vil gerne udvide det vi gør, for der er sindssygt spændende perspektiver.

Jeg kommer til at savne hverdagen med muligheden for at te sig ungt og barnligt. At man underviser i et fag overfor folk, som egentlig er klogere end én selv. Når eleverne rykker med kampagner og sætter dagsorden i medierne, er det enestående.

39

#RF14

KLAR TIL ROSKILDE FESTIVAL Af Nevine Terese Reenberg og Nicklas David Jappe

Den 29. juni 2014 tager 70 Krogerupelever på Roskilde Festival, hvor de i 8 dage skal bo sammen i en fælles camp. Temaet for campen bliver ’højskole’, hvor eleverne i kombinationen af morgensang, fællesrengøring, temafester og en stor dosis Vestfyen, vil prøve at videreføre den helt rigtige Krogerup-stemning på festivalen.

Vi har talt med to garvede Roskilde-gængere, og én Roskilde-jomfru om gode råd, løbetaktik og forventninger til dette års Roskilde.

Jose 19 år, har været på Roskilde 4 gange.

Hvilken koncert glæder du dig mest til?

“Glæder mig mest til The Rolling Stones og Connan Mockasin.”

Gode råd til nye festivalgængere?

“Køb en masse mad med hjemmefra, lær at skralde, gå på alkohol-hustling, og find alt hvad du mangler i P (evt. stole). Brug dine penge i drinksbaren i K.”

Hvad er den bedste løbetaktik?

“Kom i god tid, lig i kø, vær ikke bange for at være lidt aggressiv. Når du først løber, så stop ikke, bare løb, det er lige meget, hvor mange ting du taber. Det gode forhold til naboerne må man skabe efter, man har fået sin plads.

Få mor til at bage en tærte I kan spise, når lejren er sat op.”

Er Roskilde et godt sted at komme i kontakt med det modsatte køn?

“Det er et godt sted. Man er fuld, der er Roskildestemning, og der er bare meget kærlighed på Roskilde! Et godt råd er at tage til koncert alene, så er der gode muligheder!”

40

Hvad er din vildeste Roskilde oplevelse?

“Mosh pit til The Prodigy-koncerten! Der var kæmpe Mosh pit, jeg var fucking bange for at miste mit liv. Manden ved siden af brækkede benet, fordi der var en asiat, som lagde sig oven på ham. Jeg har aldrig set så stor en japaner før. Eller da jeg røg en 90 smøgs-joint med tjald for 10.000 kroner, har seriøst aldrig set så stor en joint før.”

Hvilke forventninger har du til årets Roskilde Festival?

“Massive enorme gigantiske forventninger, fordi vi er sammen med alle fra Krogerup og skal for første gang bo i vest. ’Jeg er jo snart over de 20 år, så nu føler jeg mig klar til det!”

Oliver 23 år, har været på Roskilde 7 gange.

Hvilken koncert glæder du dig mest til?

“Pusha T.” Gode råd til nye festivalgængere?

“Tag vådservietter med.”

Foto: Christian Hjorth.

Hvad er den bedste løbetaktik?

“Lad være med at blive væk, det er lorten!”

Er Roskilde et godt sted at komme i kontakt med det modsatte køn?

“Ja, det er det. For på Roskilde kan man tillade sig alt!”

Vildeste historie?

“Dengang jeg så nogle heavy typer puste vodka i urinrøret og drak det af hinandens dillere.”

Hvilke forventninger har du til årets Roskilde Festival?

“Mine forventninger er bare, at der bliver godt gang i den, fest og godt fællesskab!”

Thomas 24 år, har aldrig været på Roskilde Festival.

Hvorfor skal du på Roskilde Festival?

“Fordi jeg aldrig har været der før, og jeg tror, at det er en fed oplevelse at dele med mine nye kammerater fra højskolen.”

Hvilken koncert glæder du dig mest til?

“Mogwai.”

Hvad er dine forventniger?

“Jeg håber, at det bliver vildt. Fed fest, massere af øl og, tja, kvinder.”

Hvad er du nervøs for?

“At jeg bliver så stiv, at jeg ikke når at opleve koncerterne. På Ærø bor der 5500, så hvis jeg er bange for noget, så er det at blive væk i mængden.”

Bliver du nogensinde den samme igen?

“Jeg håber ikke, at jeg kommer til at drikke af Olivers urinrør. Jeg tror, det bliver spændende, om jeg har lyst til at komme der igen.

Dog kan jeg godt lide tanken om en hel uge, hvor man lader sig rive med af stemningen og ikke tænker over, hvad man gør.”

Der er vist ingen tvivl om, at forventningerne til Roskilde Festival er tårnhøje – Roskildejomfru eller ej. Og når du vågner om morgenen i et telt, som er blevet ramt af en farlig kombination af gammel øl, sved og en bagende sol, så husk på hvorfor du er her. Placér dit blegfede-tømmermands-legeme i den nærmeste campingstol og kig dig omkring mens du åbner en Vestfyen, som næsten er på kogepunktet. Tænk på alle de nye venskaber, oplevelser og glade stunder du har haft i det sidste halve år, og mest af alt – nyd det!

God Roskilde Festival 2014.

41

HOROSKOPER FOR JUNI 2014

Oraklet Madam Hallander giver svar på fremtiden ved at kigge i sin Vestfyen.

Foto: Julie Just Krebs.

Af oraklet Madam Hallander

Vædderen 20/3-19/4: Din vennekreds er efterhånden vokset til en mindre dansk provinsby. Du skal nyde dem der er omkring dig den næste uge, resten skal der nok blive tid til i fremtiden.

Vægten 23/9-22/10: De vante rammer skal udfordres; det er tid til at forlade dem. Du vil være fuld af selvtillid og mod til at tage denne udfordring op. Folk i samme situation vil støtte dig.

Tvillingen: 21/5-20/6: Du vil opleve, at du snart skal tage et stort skridt i dit liv, og forlade de trygge ting, du ellers har været omgivet af. Folk vil tage hånd om dig i denne svære tid.

Skytten 22/11-20/12: Du er nået til et vendepunkt. Udfordringer skal tages op, og udfordringer skal vindes. Du vil have modet til at vide, at det hele nok skal gå.

Tyren 20/4-20/5: Du vil føle, at du er endt i en blindgyde, og du har måske svært ved at se, hvordan du skal komme videre. Bare rolig, folk vil ikke glemme dig!

Krebsen 21/6-21/7: Du vil være nervøs for, om folk vil huske dig som noget særligt i fremtiden. Fortvivl ej, du er helt unik og skal nok klare den.

Løven 22/7-22/8: Du vil føle dig tvunget til at tage det næste skridt i dit liv uden helt at være forberedt på, hvad der senerehen vil ske. Dog er du inderst inde sikker på, at det hele nok skal gå.

Jomfruen 23/8-22/9: Du kender mange og mange kender dig. Det er trygt og det er godt, men ind imellem skal der ske noget nyt, hvilket du er klar over.

42

Skorpionen 23/10-21/11: Det er på tide, at der skal ske noget nyt. Du skal gå dine egne veje og gøre lige præcis, hvad du føler er det rigtige. Sande venner vil altid støtte dig!

Stenbukken 21/12-19/1: Det er på tide, at du kaster dig ud i nye eventyrer. Det vil koste blod, sved og tårer, men på længere sigt vil du sætte pris på, at du turde gøre det.

Vandmanden 20/1-18/2: Alting har en ende, hvilket du udmærket er klar over, derfor er det okay, at du ikke synes, det er sjovt. På længere sigt vil du sætte pris på dine valg.

Fisken 19/2-19/3: Du vil føle, at verden omkring dig er sort, men du skal huske på, at der altid er lys for enden af tunnelen. Der vil være venner, du har boet med, til at støtte dig.

HUSKER DU FORÅRET, DER GIK?

QU

IZ!!

Af Anne Marie Frovin Jensen og Josefine Reinhardt Nielsen

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Hvilken sang er blevet spillet mest i Natkassen?

a. Still Believing af Erann DD

b. Sunny af Boney M

c. Love on Top af Beyoncé

2. Når klokken nærmer sig to, bliver festen lige så langsomt erstattet af en toastfest, og for nogle skal der en helt speciel ingrediens til – nemlig bearnaise.

Men hvem var det egentlig, som startede med bearnaise-toasten?

a. Peter

b. Nevine

c. Cecilie

3. Efter den første alkoholfrie uge havde Mikkel H brug for virkelig at drikke igennem. Men hvor mange dage lykkedes det ham egentlig at være stiv i?

a. 9 dage

b. 5 dage

c. Han er stadig ikke blevet ædru.

4. Hvilket sted på Krogerup er der flest, der har hygget sig?

a. Foredragssalen.

b. På taget ved 60ergangen.

c. Gul stue på biblioteket

5. Køkkenvagterne på Krogerup er ikke altid lige kedelige. Engang sad en elev nemlig fast i elevatoren ned til køkkenet. Hvem?

a. Nanna R

b. Anton

c. Freddie

6. Hvem var den meget veltalende og engagerede mand, som berigede os til vores første tirsdagscafé på Krogerup?

a. Neal Ashley Conrad

b. Andrea Hejlskov

c. Niels Westy

7. Hvem var Gustav og Johannes så heldige at få bræk i hovedet af?

a. Sif

b. Frederik

c. Nikolaj

8. Hvem har drukket flest øl?

a. Mikkel H

b. Nicklas

c. Veronika

9. Hvem har drukket færrest øl?

a. Abdiaziz

b. Cæcilie

c. Simone

10. Hvad vandt MGP 2014?

a. Benedikte K. & The Sisters med “Det’ For Sent Nu”

b. Marius med “Dig Og Mig”

c. Emma Pi med sangen “Du Ser Den Anden Vej”

11. Hvem har sagt “Hallo, er det egentlig ikke ærter, der er inde i chilli cheese tops?”?

a. Nikolaj

b. Anne Marie

c. Astrid

12. Hvem spillede mumien i MAYBEATS-videoen?

a. Jacob

b. Peter

c. Signe

13. Hvad udløste højst sandsynligt, at hele skolen fik ondt i mavsen?

a. Kylling i karry

b. For gamle Vestfyen øl

c. Mug på toastbrødet

14. I februar blev der holdt bryllup på højskolen.

Hvem blev gift?

a. Pernille og Nicklas

b. Anne og Jesper

c. Mads og Sigrid

15. Da sneen kom til Krogerup, trak eleverne i hue og vanter og brugte kreativiteten til at lave årets snemand. Men hvilken form var den egentlig?

a. En penis

b. En mand

c. Rikke Forchhammer

16. Når Krogerups elever er sultne, er de altædende.

Hvad kom eleverne til at tro, dagens sovs var?

a. Yoghurt

b. Chili con carne

c. Suppe

17. Tyren i rygergården har været udsat for mange ting. Bl.a. for en meget fuld elev, der ikke kunne holde opkasten tilbage. Hvem?

a. Trine

b. Johanne

c. Gustav

18. Hvornår er Krogerups elever klar på at feste?

a. Når EU betaler

b. Når der er kolde Vestfyen

c. Når Martin Lidegaard er i Natkassen

Rigtige svar: 1b, 2a, 3a, 4c, 5b, 6a, 7c, 8a, 9c, 10c, 11a, 12b, 13a, 14a, 15a, 16c, 17a, 18abc

43

Kære læser!

Tak, fordi du gav dig tid til at læse vores magasin.

Krogen er blevet til efter mange timers slid og slæb. Først skulle vi finde noget at skrive om. Det var heldigvis ikke så svært, for vi går jo på en skole med en hel del interessante mennesker med hver deres interessante historier. Dernæst skulle vi have skrevet en hel masse tekst. Det var egentlig heller ikke så svært. Vi har øvet os en del igennem de fem måneder, vi har været her på Krogerup.

Men så dukkede problemerne op. Hvor er billederne til den artikel?

Hvorfor duer printeren ikke, når vi skal bruge den? Er den underrubrik ikke for lang? Plus tusinde andre journalistiske bagateller, som vi ikke vil kede jer med.

Men heldigvis er I alle sammen hjælpsomme, søde og dejlige. Og det hele er jo lykkedes alligevel. Tak, fordi I har haft så mange historier, som vi har haft lyst til at bringe. Tak for jeres tålmodighed, når vi har stresset rundt og ikke har kunnet finde hoved og hale i noget.

Og tak for alle de mange minder, tanker, billeder, ideer og livshistorier, som I er kommet med.

Vi kunne ikke have gjort det uden jer, F14.

Kærlige hilsner fra Journalistik-holdet.