Issuu

KROGEN Magasin om livet på Krogerup Højskole

BJARNE HALD: FRA PRÆSTEGÅRD TIL TOKYO Om at være lykkelig i længsel

SÅ STIVE ER VI!

Krogen tester promillen i Natkassen

SYVSOVERE SAVNES Hvem og hvorfor pjækker de?

FEMINISME; HVAD FANDEN ER DET? Krogerup definerer begrebet

BYE BYE, SUGARDADDY Et portræt af Jørn Faurschou

SOM TRE DRÅBER VAND Et genetisk mirakel og et kosmisk sammentræf

KAN DET GRATINERES? Du kan komme smeltet ost på mere, end du tror

#9 –December 2017

Leder

En norm. En lort. En dør. Og masser af næstekærlighed. Af: Morten Smith og Fie Hald Amelung Foto: Tilia Russell

Grib en kop kaffe, sæt dig godt til rette og smæk benene op – det her er Krogen #9. Let’s get this started!

knapt ved, om de har råd til en omgang Vestfyens til næste druk-quiz i Natkassen, alligevel formår at skrabe 12.000 kr. sammen til jordskælvsofre i Mexico, vidner om, at vi på E’17 ser langt ud over vores egen næsetip.

For en E’17-elev er det et lod at tænke originalt. Det har vi på redaktionen gjort ved for første gang i Krogens historie at smide en ekstra chefredaktør i puljen. Valget er et konkret eksempel på E’17’s generelle forståelse af, at vi kan nå længere sammen end hver for sig. Dette mindset afspejler i det hele taget ånden af E’17.

Boblen brister. Sammenholdet bærer I denne udgave af Krogen har vi forsøgt at skrabe essensen af det bedste og værste fra krogene sammen. Om det er den famøse lort på gulvet eller en stor sum penge i Mexicos retning, har vi næsten uden brugen af fake news formået at støve alle Krogerups hjørner af og bragt dem frem i lyset til jer læsere.

E’17 – noget for sig På E’17 gør vi tingene på vores egen måde. Her kan det ske, at det kniv’er med gafler, eller at lort bliver lagt på gulvet. Sammen gør vi det nemmere at overholde Hal Kochs eneste regel; at al færdsel foregår gennem dørene. Vi nøjes ikke blot med at åbne dem for hinanden - vi tager dem helt af hængslerne. Selvfølgelig indtil Just kommer efter os.

Men venner. Realiteten er ved at ramme os. Enden er nær og vi skal vinke farvel til små ufoglemmelige minder, der til sammen har gjort, at vi i 4 ½ måned har kunnet leve og ånde i vores egen harmoniske fællesskabsboble. I dine hænder holder du fællesskabet, minderne og lorten - i form af et magasin; Krogen #9.

Selv om E’17 er definitionen på ”kæk- og drilagtighed” i retskrivningsordbogen, er det vigtigt for os at pointere, at vi som årgang er samfundskritiske, ansvarsbevidste og medmenneskelige! At et højskolehold bestående af halvfattige elever, der

Go’ røv, go’ jul og ikke mindst - go’ læselyst! Møzzer fra far Fie og mor Morten

Indhold

Nyheder på Krogen

Tillykke med titlen...

Krogerup i tal

Krogen #9: December 2017

Side 9

Udgiver: Krogerup Højskole

10 Portræt

Chefredaktør: Fie Hald Amelung & Morten Smith

14 Debatindlæg

Redaktionssekretærer: Hannah Lehrmann Sørensen, Jens August Fruergaard Brinkmann & Trine Bjørn Egede

16 Vinsmagning 18 For fuld til floor

Billedredaktør: Caroline Kjær Ramsby, Rasmus Normann de Boer & Lauritz Emiel Mogensen

20 Natreportage 22 Quiz

Journalister: Amalie Pontoppidan, Caroline Kjær Ramsby, Christian Bernes, Fie Hald Amelung, Hannah Lehrmann Sørensen, Holger Lund, Jens August Fruergaard Brinkmann, Julie Albertsen Kristensen, Karla Clemmensen, Katrine Schwarb Rolver, Lauritz Emiel Mogensen, Morten Boné Smith, Rasmus Normann de Boer, Salvör Halldóra Davíðsdóttir, Signe A. R. Hansen & Trine Bjørn Egede

25 Rejseguide 26 Kødartikel 27 Hal Koch Matrix 28 Ugens gang på Krogerup 29 Quiz-svar

Foto: Anna Hald Wilbour Rasmussen, Caroline Kjær Ramsby, Hannah Lehrmann Sørensen, Holger Lund, Ibrahim Maahil Mohamed, Ida Aaen Westh-Jensen, Julie Albertsen Kristensen, Peter Wibe Enevoldsen, Rasmus Normann de Boer, Salvör Halldóra Davíðsdóttir, Tilia Marlene Russell, Unnur Lárusdóttir, Young Il Chung

30 For mislykket til morgensamling 32 Underholdning 33 Test 34 X-files 36

Forsidefoto: Anna Hald Wilbour Rasmussen

Crossing Boarders

Bagsidefoto: Fie Hald Amelung

38 Stereotyper og streetstyle 41 Feminisme

Illustrationer: Caroline Kjær Ramsby & Fie Hald Amelung

44 A-Å

Layout: Jens Dahl

46 Guide til livet efter Krogerup

Tryk: Hørdum & Engelbreth ApS

47 Undskyldninger

Oplag: 250

48 Værelsesindretning

Korrektur: Redaktionen

50 Håndlæsning

Kontakt: Gule Stue, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk, Danmark Tak til: De søde fotografer, for en masse gode billeder. Til Jesper Himmelstrup, Mathias Findalen og Kurt Strand, for at give os redskaberne til at udforme Krogen #9 og ikke mindst en masse gode stunder. Til slut tak til alle, som har bidraget til Magasinet i form af diverse interviews, alkometer-pust, statistikker – og meget mere! Web: krogerup.dk

Nyheder

Nyheder på Krogen Tekst: Rasmus Normann de Boer & Jens August Fruergaard Brinkmann Foto: Ibrahim Maahil Mohamed, Rasmus Normann de Boer, Young Il-Chung

Væg rejser sig i Spanske Køkken Krogens såkaldte ’Spanske Køkken’ skal renoveres. Verden Brænder-elev Clara Laurine Berg-Jensen var den første, der udtrykte, at rummet havde brug for en kærlig hånd.

God rytme endte på skideren

“Det var klamt. Det var ikke hyggeligt, og det lagde ligesom ikke op til fest.” fortæller hun. Vægmaleriet skal forestille en spansk væg med forskellige motiver, der skal repræsentere højskolen og dens ideologier. Heriblandt ser man en kvinde iklædt niqab, og selvfølgelig har et par flasker Vestfyens også sneget sig ind på den nu farverige væg. Udvalget, der står bag vægmaleriet, havde svært ved at vælge, hvad motivet skulle være. “Da vi startede, prøvede vi at afkode alle de idéer, folk var kommet med. Vi skulle prøve at finde ud af en måde, hvor alles idéer kom med,” forklarer Rasmus Bay Wendt, som har været med til at male væggen. Udvalget valgte at tage udgangspunkt i et tilfældigt billede af et spansk vægmaleri, og det fungerede egentlig ret godt for dem, siger Rasmus.

Morgenen efter et besøg af Den Rytmiske Højskole, blev der fundet en lort på gulvet på et af skolens toiletter. Krogerups elever er overbeviste om, at det er nogle fra Den Rytmiske Højskole, der står bag. Onsdag d. 22. november blev Krogerup besøgt af Den Rytmiske Højskole. De kom for at spille koncert. Den Humlebæk-baserede højskoles elever grinte og dansede, og de besøgende udtrykte også, at de havde det sjovt: ”(…) en af de vildeste oplevelser!” havde en af de rytmiske elever sagt til Krogerup-elev Rasmus Bay Wendt. Men ikke alle eleverne fra Den Rytmiske Højskole har været lige begejstrede. Morgenen efter blev der nemlig til journalistikelev Amalie Pontoppidans misfornøjelse fundet en lort på et af unisex-toiletterne ved røde fliser. ”Lorten lå sådan to centimeter fra toilettet, så det har været en person med onde intentioner.” siger hun og understreger, at det umuligt kan have været en af Krogerups egne elever; ”Det kan jeg ikke tro om mine venner!” udtrykker hun, forarget over at man overhovedet turde sætte spørgsmålstegn ved hendes medstuderendes ærlighed. Redaktionen har den 28. november 2017 modtaget et billede af et af den besøgende skoles toiletter, hvor der - ja, du gættede det - også er blevet efterladt ekskrementer på gulvet. Dette understreger kun Krogerup-elevernes formodning om, at gerningsmanden ikke skal findes blandt deres egne rækker. Den Rytmiske Højskole ønsker ikke at kommentere sagen.

Nyheder

Retfærdighedskrigere stjæler øl En undersøgelse lavet af journalisterne fra Krogen #9 viser, at 48% af Verden Brænder-linjen har stjålet øl fra Natkassen, men ifølge eleverne selv er der tale om en dårligt udført undersøgelse. Verden Brænder ligger med sine 48% på en andenplads på listen over de hovedfag, der stjæler flest øl fra Natkassen. De er i øjeblikket i gang med deres kampagne “Stop Rettighedsrøverne”, hvor hovedformålet er at understrege, hvordan maskeringsforbuddet er rettighedskrænkende og uliberalt. Men er det virkelig retfærdigt, at pege fingre af tyveknægte, når man selv stjæler? “Der er langt større konsekvenser ved at stjæle folks rettigheder i forhold til at stjæle øl. Konsekvensen er, at vi får en meget dårligere levestandard, og det er der altså ikke fare for, hvis vi kommer til at tage en øl fra Natkassen,” forklarer Kristine Jensen, elev på Verden Brænder. Det er et kontroversielt emne blandt højskolens elever, da flere har fortalt, at deres levestandard ville være markant lavere, uden den fynske pilsner. Videre prøver Simon Mogensen at forklarer tallene, “Der er en retorisk gråzone i undersøgelsen. Man ser måske ikke sig selv som tyv, men det kan godt være, at man har fået en øl, uden der lige er blevet klippet for den. Så har man vel teknisk set stjålet den.” Undersøgelsesansvarlig Hannah Lehrmann Sørensen er dog uenig, “I undersøgelsen står der “Har du stjålet øl fra natkassen?”. Det betyder, at man har gjort det bevidst. Hvis man har svaret ja til det, så er der kun én måde at tolke det på.”

Krogerup United bøjer sig i kunstgræsset

femte minut - dog i det forkerte net. Holdets målmand, Christian Bernes, forklarer, “Selvmålet gav holdet en chokeffekt, som gjorde, at vi ikke vandt kampen.” Humøret var dog stadig højt hos højskoleeleverne på sidelinjen. Der blev hoppet, hujet og drukket øl i den bidende kulde. På trods af enkelte gode bolde frem ad banen medførte mangel på kommunikation i forsvaret, og adskillige boldtab på midtbanen, at Krogerup United måtte se sig selv slået 9-4 efter 90 minutters spil.

Fredag d. 10 november tog Krogerups fodboldhold kampen op mod et hold bestående af tidligere pedel Luca og hans kumpaner fra Kokkedal. Eleverne trodsede regnen og kulden, og mødte talstærkt op for at støtte og synge slagsange. Inden kampen samlede holdet sig i en cirkel omkring træner, Esben Møller. “Jeg havde sat dem på en stram diæt af bajere og smøger,” lød det fra Møller. Efter en kort snak om taktik gik kampen i gang. Glæden varede dog kort, da Loui Bosch-Fellah scorede et flot mål inden for kampens

Kåringer

Tillykke med titlen... Af: Christian Bernes Foto: Anna Hald

Årets roomiepar - Amalie og Caroline Der er en hel unik vibe imellem de to piger på værelse 20. De komplimenterer hinanden som koldt bord og Krogerup, og det er ikke til at se, om de har kendt hinanden i fire måneder eller fire år.

Årets mor - Anna Hald Brug for et kram og et moderligt råd? Så er det Anna, du skal have fat i. Du ved desuden, at hun nok har ret i, at man ikke må stjæle fra Natkassen, selvom du ikke rigtig vil indrømme det.

Årets dramaqueen - Nicklas Utilfreds med kampagne, fest-temaer og Arsenal ikke mindst. Nicklas står ikke tilbage for at skabe lidt drama ud af ingenting, men hey: Vi elsker dig for det.

Årets bommert - Det eksotiske Sverige Om det var snapsen, der gjorde det, er svært at sige, men Bjarne og halvdelen af Det eksotiske Sverige glemte at stå af færgen i Helsingør, og måtte derfor en ekstra tur hinsidan.

Årets Natkasselukker - Leonora At se Leonora på en torsdag er et sjældnere syn end Tilia i sort tøj. Hun er en mester i at fortsætte når der ikke er brug for det bedst eksemplificeret ved hendes lukning kl.9 på en lørdag morgen.

Årets jyde - Esben Rygtet siger, at der flyder brun sovs i Esbens blodårer, og at han aldrig har sat sine fødder i København. Greven af Gråsten er en gave, der bliver ved med at give.

Kåringer

Årets “Good style” - Anso Til tider lettere distræt, men altid med det største smil på læben. Undersøgelser viser, at 0% kan sige noget negativt om Anso, for det er bare koselig at være sammen med hende.

Årets drillepind - Bernes For bøllen Bernes er hver dag drilledag. Hvis ikke du orker en omgang kækhed fra kækhedskongen selv, opfordrer vi til, at du låser din dør - hvis han ikke allerede har taget den af hængslerne…

Årets aktivist - Molly Det er ikke så underligt, at Molly er modstander af maskeringsforbuddet, for hun føler sig bedst tilpas med en elefanthue over hovedet. Du kan finde hende lænket til det gamle bøgetræ ude i parken.

Årets dansemus - Anders Når Anders svinger hofterne på de klistrede gulve i Nathakkeren, er det svært ikke at blive charmeret. De gyldne lokker lokker folk fra nær og fjern, når Jyllands John Travolta holder hof.

Årets kælenavn - Lange Opkaldt efter en to meter høj nigerianer, der spiller fodboldi hjembyen Herning. Lange er den længste person, Krogerup har set, og der er vel nærmest ikke nogen, der kan huske, at han hedder Rasmus længere.

Årets bedste fest - Roskilde-festen Ølbowling i campingstole er bare en sikker vinder.

Krogerup i tal

Har du også tisset i håndvasken? Af: Hannah Lehrmann Sørensen Foto: Rasmus Normann de Boer og Hannah Lehrmann Sørensen

Har du nogensinde undret dig over, hvor mange af Krogerups elever, der egentlig har sovet i pejsestuen? Hvor mange der løj, da Line i introforløbet spurgte os, om vi tissede i badet? (Der var vist kun én enkelt, der turde sige ja)… Hvilket hovedfag stjæler egentlig mest fra Natkassen? Og hvilket hovedfag ville være det mest populære, hvis man valgte om? Alt det kan I få svar på her. For eksempel er øl klart den foretrukne alkoholiske drik, og kopnudler indtager førstepladsen, når det gælder snacks. Crossing Borders har størst tendens til at hapse mad rundt omkring i køkkenerne, og så er det en tredjedel af eleverne, der ryger…

Side 9

Side 9 Af: Morten Boné Smith og Fie Hald Amelung Foto: Tilia Marlene Russell

Asbjørn Simmelsgaard Berg Jensen Alder: 21 år Hjemstavn: Fanø for faen Højde: 2.03 m Beskæftigelse: Filmelev på Krogerup Højskole Særlige kendetegn: Høj, rødhåret, billig (og villig) Kælenavn: Asse-basse Yndlingsfilm: Hvis man har én yndlingsfilm, ser man ikke nok film Civilstatus: Single Snapchat: asbjornberg Hvorfor har du valgt at have din guitar med i fotoshootet?: Fordi den ser godt ud og den passer rimelig godt i størrelsen. Gør den ikke? Hvordan scorer man dig i byen?: Man køber mig en drink eller et shot, så jeg ved, der er interesse. Så skal jeg nok tage over derfra. Ellers er der jo altid kloroform som sidste udvej Tænder på: Piger Hvilken type kropsbehåring, foretrækker du?: Det skal bare være rødt. Og så skal der være masser af det

Facts: Navn: Bjarne Hald Fødselsdag: 10/02/68 Vokset op i: Overlade til han var otte år gammel. Flyttede herefter til Nørre Snede, hvor han boede i 10 år. Bopæl: Vesterbro. Familie: Har en søster og en bror, som begge bor i Jylland. Bjarnes mor bor også i Jylland. Hans far døde, da han var 19 år gammel. Erhverv: Har læst film- og medievidenskab på KUA. Lærer på Krogerup i faget Storbyens Puls. 10

”Man kan godt længes uden at være ulykkelig” Af: Amalie Pontoppidan og Christian Bernes Foto: Salvör Davídsdóttir og Anna Hald

Bjarne Hald, lærer på Storbyens Puls, er langt fra vokset op i det pulserende storbyliv. Han er derimod opvokset som præstesøn i en jysk flække langt fra Campari og København. Krogen har taget en snak med ham om fortiden, fremtiden og følelsen ved at fylde 50.

Swoosh.

Den matte køleskabsdør åbnes og afslører hurtigt det sparsomme udvalg af madvarer. Til gengæld skorter det ikke på våde varer, og der er da også plads til både Campari og Aperol i køleskabslågen. Dagens vært byder velkommen; “Hvad har I lyst til? Kaffe, te, øl eller en drink?” Klokken har lige rundet to på en regnvejrstung torsdag eftermiddag, og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, man befandt sig i en forvirret 25-årigs ungkarlehybel, hvor weekenden aldrig har en ende. Sandheden er dog en helt anden. I lejligheden på Viktoriagade i hjertet af Vesterbro bor snart 50-årige Bjarne Hald. Han sidder i sin designersofa med sin islandske plaid og et håndlavet keramikkrus. Det er svært ikke at forbinde ham med en ærkekøbenhavner, der har hipster-tendenser. Bjarnes historie starter imidlertid et helt andet, og væsentlig mere jordnært, sted.

Fra jysk præstesøn til storbydreng Bjarne vokser nemlig op i den himmerlandske by, Overlade, som søn af den lokale

landsbypræst. Noget, der er med til at forme den unge dreng, som allerede på dette tidspunkt i sit liv har besluttet sig for at flyt-

te langt væk fra den jyske muld. “Det er meget typisk at være rebelsk som præstebarn. Du bliver hele tiden målt moralsk, specielt i en lille by hvor ens far står for tro. Der kigger alle på en”, siger han lavmælt, mens blikket rettes mod vinduet. Den rebelske sjæl kommer til udtryk på flere måder, og Bjarne stikker som 15-årig af hjemmefra. Tøjet afspejler 80’erne, og turen går mod København. “Jeg hadede at bo der som pesten. Når du er præstesøn i sådan en lille by, så ved alle generelt, hvem du er, og jeg var meget ekstrem som teenager. Jeg havde lange hvide jakker med skulderpuder og mascara på – ligesom bandet “Duran Duran”. Jeg så ud som bymenneskerne, men det var der bare ikke andre, der gjorde derude.” Selvom historien om en outsider kan virke barsk ved første øjekast, så virker hovedpersonen selv meget afklaret med den. Som han sidder her i sin trygge storbyrede, er det nemlig mest af alt en neutral genfortælling af historien og faktisk ikke så meget mere end det.

“Jeg har ikke nogen kontakt med det sted, jeg voksede op i. Jeg har været der én gang de sidste 25 år. Jeg har altid vidst, at jeg hørte til her i København. Jeg er i Jylland to gange om året og flyver konsekvent. På den måde ved jeg ikke helt, om det er New York, Istanbul eller Aalborg, jeg tager til – og det er fint”.

“Det er meget typisk at være rebelsk som præstebarn. Du bliver hele tiden målt moralsk, specielt i en lille by hvor ens far står for tro. Der kigger alle på en” Det er et lukket kapitel. Med hagen i vejret og blikket flakkende fra den ene ende af lokalet til den anden lægger han ikke skjul på sin mentale distance til barndomsbyen:

København - Tokyo tur/retur Livet for den rodløse teenager kommer dog til at stå noget mere i vater efter endt gymnasietid. Her flytter Bjarne til hovedstaden, denne gang med forældrenes accept, og påbegynder studier på KUA, noget som hurtigt får et asiatisk twist. “Jeg bestemte mig for, at jeg ville være mega rig og sælge TV-programmer imellem EU og Japan. Derfor specialiserede jeg mig i japanske TV-programmer og tilmeldte mig japansk som sidefag.” Med en vandtæt karriereplan i rygsækken og en forventning om, at alle døre vil åbne sig for ham, rejser Bjarne i 1993 til London for at studere. Efter et halvt år i det pulse-

rende storbyliv går turen videre til Tokyo med en praktikplads i TV-branchen for øje.

Her ser Bjarne sig selv om 10 år: • Jeg har købt et hus i Malaga - et rainbow ollekolle - med danske og spanske venner, hvor vi skal være kampstive i campari. • Jeg ejer også en lille lejlighed på Vesterbro. Her er jeg indimellem. Vejret er så forfærdeligt i Danmark. Jeg har det bedst i 35 grader med en luftfugtighed på over 90%. • Jeg er ikke længere højskolelærer. Jeg holder kurser, mens jeg lever på en sten og en flaske. En beslutning, som Bjarne, set i bakspejlet. selv beskriver som naiv. ”I Japan kalder de dem, som ikke er japanere, for ”gaijin”. Det oversættes til ”frem-

med” eller ”ikke-japaner”. Jeg havde ikke sat mig ind i hverken kultur eller sprog, så jeg var mega dum”, forklarer han med ret ryg og hænderne fast placeret på lårene. Missionen mislykkes da også, og efter halvanden måned er pengene brugt op. Den forudbestilte returbillet bringer den slagne skandinav en tur forbi Sydney, hvad der umiddelbart virker som en irriterende omvej. Denne omvej skal dog vise sig at være skelsættende for Bjarnes fremtid. “Jeg havde en natflyvning fra Tokyo til Sydney. Jeg landede om morgenen, smed min rygsæk på et hostel og tog ind til Circular Quay ved Operahuset. Da jeg så havde set den ene japanske turistgruppe efter den anden, bestemte jeg mig for, at jeg fandeme ikke gad bruge mit liv på folk, der skal definere, hvordan jeg er anderledes end dem. Hvad er modsætningen? Det er at være højskolelærer, og det blev jeg så”, fastlægger han med gestikulerende armbevægelser. Livet som privat højskolelærer Som sagt så gjort. Bjarne bliver først ansat på Rønshoved Højskole i Sønderjylland, og efter to og et halvt års tid går turen videre til København, hvor han skriver sit speciale i filmvidenskab færdigt. I 1999 drager han dog videre mod det gamle gods i de nordsjællandske skove, Krogerup. Jobbet som højskolelærer er drømmen, men samtidig også en position hvor man skal give utrolig meget af sig. Det er Bjarne i den grad bevidst om, som han fortæller, alt imens at jazzmusikken flyder ud af de diskrete højttalere rundt omkring i lejligheden. “Jeg har altid været vant til, at ét er, hvad der er det personlige, hvad jeg siger, og hvordan jeg står frem. Så er der også ting, som er private. Det jeg kun deler med dem, jeg er fortrolig med, og ikke andre. Det er helt naturligt.” Dette skel står endnu tydeligere frem, når man lader blikket bevæge sig rundt i præstesønnens lejlighed. Der hænger ingenting på de nøgne, hvide vægge. Farverne

8 ting du ikke vidste om Bjarne:

er neddæmpede, hvis de overhovedet er der, og nipsgenstande er en by i Rusland. Det føles nærmest som at træde ind i en udstillingslejlighed for skandinavisk design. På den måde afspejler lejligheden Bjarne og facaden udadtil. En facade som igen trækker tråde tilbage til opvæksten på præstegården. “Nogen synes, at det er svært og står og skamtuder, når de første elevhold rejser. Der er jeg altid sådan lidt “nårh jaja”. Det skyldes, at jeg er opvoksede i den her sfære mellem en familie, der var offentlig, men når du lukkede døren, var der også andre ting.” Kunsten at finde den lykkelige længsel Den private firewall slår i den grad også til, når snakken falder på de mere følsomme emner. Det er som en boksekamp om hvert et lille indblik i den private person, og Bjarne er verdensmester i denne disciplin. Han smiler skælmsk, næsten overbærende, da snakken falder på hans kærlighedsliv. “Jeg vil da også gerne have en kæreste, blive gift og alt det der, men det er ikke sket lige nu, og hvis det sker, så sker det. Jeg er på mange måder et ekstremt privilegeret menneske. Der har været rigtig mange ting som har været lette for mig. Jeg kender virkelig nogen, som har det skønneste parfor-

• Drømmer om at komme til Lalandia. • Har kureret sin slangefobi ved at tage til Australien og sove blandt slanger. • Elsker grøn gajol shots - med salmiaksmag. • På en studietur til Madrid med Krogerups elever faldt han i søvn på fortovet morgenen inden hjemrejse. • Krævede Campari fromage af sin date for at mødes med ham anden gang. • Får udkantsangst bare ved at komme til Enghave Plads. • Laver boller i karry, hvis han er utryg eller ked af det. • Har boet på Krogerup Højskole fra 1999-2004. Fra 2001-2002 boede han der med sin daværende kæreste. hold, men som virkelig har et lortearbejde, eller nogen som har det mest spændende arbejde, men ikke noget sted at bo. I bund og grund kan man godt savne ting i sit liv, men der skal også være en form for taknemmelighed”. På trods af den tydeligt livsglade og selskabssyge personlighed er Bjarne ikke bleg for at anerkende den længsel, der kan opstå, når man tæt på de 50 år skal til at gøre status: “Der er en længsel, og det tror jeg, at der er hos de fleste mennesker”. Bjarne tager en dyb indånding og sænker paraderne for en stund. “Men man kan godt længes uden at være ulykkelig”.

DEBAT

Det forkerte signal Af: Gustav Edstrand, elev på Verden Brænder E’17 Foto: Julie Albertsen Kristensen

ressourcer skal der i denne sammenhæng læses ’’Verden Brænder kampagnen E17’’. Beslutningsforslaget omhandler reelt set ikke maskering i det offentlige, men islamistisk hovedbeklædning, hvorfor det er et stærkt signal at sende til dem, som det lyder på ægte DF-sprog. Klassisk fremmedfjendsk udmelding, som selvfølgelig mødes med stor glæde hos Dansk Folkepartis kernevælgere. Men den glæde blegner i forhold til vreden på venstrefløjen. ’’Rascister!’’, ’’Liberale hyklere!’’, eller Verden Brænders udgave; ’’Rettighedsrøvere!’’. Hvad skal det betyde? Det primære argument bag kampagnevalget er, at vi er ude på en glidebane. Et godt retorisk argument, hvor alle hypoteser om fremtidige rettighedsrøverier bliver til fakta. Men reelt set er der ingen evidens for denne ’glidebane’. Det lyder lækkert, men accepterer man, at der blot er tale om symbolpolitik, må man også anerkende, at selve indholdet af beslutningsforslaget er irrelevant. Politikerne har ingen dagsorden om at indskrænke vores rettigheder – de vil piske en stemning op, og sikken succes de har haft hermed.

’’Hvis man er stresset på en højskole, gør man noget galt’’ fortalte en lærer mig, da vi talte om, hvor mange ting man som elev på E17 har ild i. Men der er ikke tale om stress over deadlines eller hastværk, men over at der gås så meget op i de projekter, man giver sig i kast med. Jeg tror, at kombinationen af vores høje ambitioner og imponerende faglige evner kan få os til at opnå store ting – både her og nu, og til fremtidige projekter. Vi har desværre valgt en sag, der for mit synspunkt blot er distraherende signallovgivning. Det skuffer mig meget. Vincent Hendricks, der besøgte os på Krogerup Højskole, skriver i sin bog Fake News om signallovgivning, at ’’fordi der blot er tale om et signal, fjernes fokus og ressourcer fra mere reelle forsøg på at komme med konkrete, virkningsfulde løsninger på samfundsproblemer’’. Med fokus og

Burkaforbuddet har fyldt meget i medierne og nu også på Krogerup. Min opfordring er derfor, at vi ikke debatterer symptombehandling, men fremover bruger vores tid på reelle samfundsændringer – emner som politikerne ikke vil have os til at diskutere.

DEBAT

Det rigtige signal Af: Olivia Krogh Lasborg, elev på Verden Brænder E’17 Foto: Julie Albertsen Kristensen

og diktatur. Eller flygtninge og ”luksusjægere”. En diskurs jeg ikke blot mener er dehumaniserende, diskriminerende og generaliserende – den er også ukorrekt i forhold til virkeligheden. Burkaforbuddet er indbegrebet af alle disse ting. En lov der undskylder indskrænkelsen af friheden - for at forsvare den. En lov der vil bekæmpe tvang med tvang – på trods af, at ingen ved, om der reelt finder tvang sted. En lov hvor vi bruger det danske demokrati og en velfungerende retsstat som forsvar for at begrænse netop det samme. Jeg tror, man skal kigge på, hvad denne lov kommer i kølvandet af. Og det kræver ikke andet end at åbne Ekstra Bladet, Jyllands Posten eller Facebook for at finde den så skadende diskurs indprentet i den almene befolkning.

Jeg mener, at maskeringsforbuddet, eller burkaforbuddet, som det burde kaldes, er signallovgivning. Jeg mener ligeledes, at det ikke kommer til at påvirke den almene dansker, hvorvidt loven bliver vedtaget eller ej. Men jeg ser det ikke som værende distraherende signallovgivning.

DF har lavet et nyt beslutningsforslag, der vil fjerne menneskerettighedskonventionen i dansk lovgivning. 48% af adspurgte danskere var enige. Hvorfor? Fordi man finder det problematisk f.eks. ikke at kunne udvise kriminelle, der er født i landet. På Verden Brænders rejser har vi alle mødt en uretfærdig og undertrykkende stat. En stat der bestemmer, hvilke rettigheder, der gælder for hvem. Vi er blevet mødt med konsekvenserne af denne tankegang. Hvad der sker, når man polariserer et folk.

DF prøver ikke at maskere deres agenda, eller at lave dette lovforslag for at få os og deres vælgere til at glemme, hvad partiet ellers står for. De prøver ikke at dække over en skandale med et kontroversielt forslag. Nej, tværtimod. Burkaforbuddet er signallovgivning – men det prøver desværre ikke at distrahere nogen fra dets egentlige formål. Det er en lov, der direkte vil give den danske stat ret til systematisk at undertrykke et religiøst mindretal. Vincent Hendricks, debattør og professor i filosofi, fastholder nogle bekymringer vedrørende signallovgivning. Her nævner han, hvordan man burde bruge ressourcer på reelle samfundsproblemer, og ikke politikernes spin. Men er netop burkaforbuddet ikke et samfundsproblem? Er det ikke en lovgivning, der symboliserer en diskurs, som har været i dansk politik i for mange år? En diskurs hvor det er okay at sætte lighedstegn mellem muslimer og ufred. Hvor det er okay at sætte lighedstegn mellem islam

Mit ønske, mit håb, mit opråb er, at vi stopper denne udvikling, eller glidebane, om man vil, i Danmark. Hvis vi accepterer politikernes dybt problematiske signallovgivning, fordi det ”blot er et signal”, vil vi også acceptere, at de danner disse billeder i befolkningen. Vi vil legitimere signalets diskriminerende præmis. Med denne kampagne, med dette opråb, siger vi stop. Ikke blot til ”Rettighedsrøverne”, men til den giftige, polariserende diskurs vi ser i den danske politik

Vinanmeldelse

Krogens guide til bistandsvin

Tekst og fotos: Lauritz Emiel Mogensen og Julie A. Kristensen, medstiftere af Krogerups tirsdags vinklub, Jesu Blod

Du kender det: Du står nede i Humlebæks lokale Fakta, og du skal have vin til aftenens aktiviteter. Budgettet er lavt, og du skal måske bare være maksimalt stiv og vil egentlig helst bare have noget, der ryger hurtigt ned og har høje procenter. Måske har du en date med din nye flirt i det spanske køkken og vil gerne være lidt fancy på den. Uanset din anledning til at drikke vin, har vi din ryg med disse seks bistandsvine fra Faktas faste katalog, som koster mellem 29 og 49 kroner.

Penasol Hvidvin Mærke: Penasol Drue: Airen Årgang: 2017 Land: Spanien Vol 10,5% 1l Pris: 29

Kvadratisk, praktisk, god

En klassiker blandt skrabede bistandspapvine er Penasols hvidvin. Den ser skod ud med sit Microsoft Paint inspirerede frontbillede og sin ellers blege, lysegrønne figur. Det ydre kan dog bedrage, og Penasol har faktisk en del at byde på. Den er nemlig utrolig let at hælde ned, og den smager også ganske nogenlunde! Den er en smule sur men ellers uden de store nuancer. Alkoholprocenten er lav, men derimod får du en hel liter til at holde dig kørende natten ud, og dette får du for blot 29 kroner! Skal du være stiv og er lav på penge? Så køb da en Penasol. Lauritz: “Penasol er altid en vinder” Julie: “Den smager meget bedre, end den ser ud”

Mariellas’s Cabernet Sauvignon

Penasol Rosé

Mærke: Savanha Drue: Cabernet Sauvignon Årgang: 2014 Land: Sydafrika Vol: 14% 75 cl Pris: 39

Drue: Tempranillo

Anbefalelsesværdig vin til de halvfine selskaber

Indpakningen er minimalistisk. Den er med skruelåg, hvilket mindsker chancen for unødvendig ydmygelse, hvis du ikke er så skrap med en proptrækker. Dette gør den derimod også mindre highclass. Vinen dufter af bløde solbær, og farven er næsten blodrød. Savanhaen er knap så sød, en smule skarp og mindre tør. Det skarpe element kommer først rigtigt frem, hvis man begynder at bælle, hvilket vi ikke anbefaler. Her er mere tale om en nyder og ikke en partyvin. Den kan ganske vel nydes til en omgang kopnudler med beefsmag. På trods af de høje procenter er den ikke specielt sprittet. Lauritz “Den skal jeg have mig et lager af” Julie “Stik mig et glas til!”

Mærke: Penasol Årgang: 2017 Land: Spanien Vol 10,5% 1l Pris: 29

Pink, sød og for meget

Penasols Rosé er indbegrebet af en bistandsvin med sin forfærdelige e-nummer-pinke papemballage. Lugten er af Haribos kirsebærvingummier. Smagen er kedelig og vandet, og eftersmagen kan næsten give dig diabetes. Dog gør manglen på smag, at det er en fantastisk partyvin, der bare ryger ned. Man skal derimod drikke meget af den, da den er på 10,5%, hvilket er et minus. Vi vil også anbefale vinen til en hyggedag i parken med veninderne, da I har hele tusinde milliliter! Hvis du vil imponere veninderne… hæld den i en af plastikvandkanderne. Lauritz: “Den lugter godt nok af vingummier” Julie: “Fredagsslik?”

Vinanmeldelse

Siglo Rioja

Frontera: Moscato

Gray Fox Rosé

Mærke: Siglo Rioja Crianza

Mærke: Frontera

Mærke: Gray Fox Vineyards

Drue: Tempranillo

Drue: Moscato

Drue: Grenache Rosé

Årgang: 2014

Årgang: 2016

Årgang: 2015

Fra: Spanien

Land: Chile

Land: Californien, USA

Vol: 13,5%

Vol: 9,5%

Vol: 11,5%

75 cl

Pris: 49

Pris: 39

Smukt ydre, nogenlunde indre

Har du en at imponere? Vil du give folk indtrykket af, at du har din egen vinkælder, eller at du generelt har lidt flere penge, end du i virkeligheden har? Så er Siglo Rioja noget for dig! Flasken er pakket ind i sækkelærred, og har en korkprop. Smagen starter vandet og ender ud i en ret sur eftersmag. Derfor anbefaler vi at drikke denne vin i mindre slurke, da større tåre leder til mere surhed. Så har du bikset lækker kødsovs sammen for din natkasseflirt og tændt stearinlys? Så kan Siglo Rioja sagtens være med til at pryde bordet.

En vin for nybegyndere

Fronteras hvidvin er for de færreste værd at købe. Flasken er ganske flot med sine skitserede bjerge på fronten, men det er næsten også det eneste gode at sige om den. Den dufter meget kunstigt af jasminsæbe, og smagen er næsten uudholdelig sød. Den kan kun anbefales til en aften, hvor der skal drikkes igennem. Og smag ikke er en faktor. Lauritz “Fy for helvede” Julie “Den er godt nok vammel”

Bæld, bæld, dø!

Hvad er det for en lyd? Jo, det er bare Gray Fox Rosé der bliver hældt op i et vandglas. Flasken er flot og ser sådan lidt hipster og partyagtig ud - Den har en ræv omgivet af brune buske for helvede! Det er en okay vin til hyggeaftenerne, hvor du ikke vil have de store smagseksplosioner. Til gengæld er den god til begyndere, da den egentlig bare smager af Raspberry Verdi uden brus, men med mere alkohol. Smagen er meget bæragtig, hvilket gør den let at bælde, men den er dog lidt sprittet. Gray Fox hører ikke til dine Nike Shox. Lauritz: “Hold nu fast, den er hipster!” Julie: “What does the fox say? Den siger adr”

Lauritz “Det er et sjovt stof” Julie “Den må godt stå på mit værelse”

For fuld til floor?

For fuld til floor? Af: Karla Clemmesen og Trine Bjørn Egede Foto: Rasmus Normann de Boer

I hjørnernes højtalere synger Ramus Seebach ”Natteravn” for fuld udblæsning. Vestfyen klirrer i fællesskål om bordene, og på dansegulvet bliver der fyret op for svedige moves. Det er onsdag, og der er åbent i Natkassen. Men hvor meget går Krogerups elever egentlig til den på en ganske almindelig hverdagsaften? Få svaret her, når vi griber alkometeret og måler deres promille.

Clara Kamille Kjærgaard Gosvig, Verden Brænder (Mexico) 0.2

4.0

Hvor mange genstande har du drukket? Jeg vil gætte på, jeg har drukket omkring 6 øl. Hvad tror du, din promille er? Hmm, mit gæt er 0,8. (Clara Kamille har en promille på 1,7.) Hvad tænker du om din promille? Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forholde mig til – for at være ærlig, så har jeg ikke så meget styr på promilletal. Men det kommer ikke bag på mig, den er cirka, hvad jeg forventede, den ville være. Jeg troede, man skulle have halvanden for at køre bil, så da jeg hørte tallet, tænkte jeg ikke, at min promille var så høj. Men resultatet indikerer nok, at jeg har en rimelig høj promille – især taget i betragtning, at det er onsdag, og klokken kun er otte minutter over midnat.

Jonas Olsen Brennan-Wright, Storbyens Puls 0.2

4.0

Simon Landler, Verden Brænder (Mexico) 0.2

4.0

Hvor mange genstande har du drukket? Jeg har ingen ide. 12 måske? Nej 11. Et sted mellem 11 og 12.

Hvor mange genstande har du drukket? Haha, det ved jeg ikke! 10 måske? Jeg har ikke rigtig tal på det.

Hvad tror du, din promille er? Jeg må i hvert fald ikke køre bil! (Jonas har en promille på 1,0.)

Hvad tror du, din promille er? Den er nok på 0,8 eller noget i den stil. (Simon har en promille på 1,9.)

Hvad tænker du om din promille? Den er ikke så høj, men det er jo fordi, jeg er god til at puste. Men jeg troede faktisk, den var højere.

Hvad tænker du om din promille? Det er LANGT højere, end jeg havde troet! Er I sikre på, det er sandt? Det er virkelig højt, jeg troede ikke, jeg var så fuld. Det kan være, det har noget med min kropstype at gøre, for så meget har jeg alligevel heller ikke drukket.

For fuld til floor?

Kristine Jensen, Verden Brænder (Burma) 0.2

Cecilie Kock Engesgaard, Verden Brænder (Burma) 4.0

Hvor mange genstande har du drukket? Jeg har ikke drukket så meget – omkring 5 eller 6 genstande, men jeg har fået en heftig vodka-saftevandsblanding. Jeg aner ikke hvor mange genstande, der var i den, og der blev ved med at blive skænket op af den, så det er lidt blurred. Hvad tror du, din promille er? Jeg tror, jeg er på 0,7. (Kristine har en promille på 0,8.) Hvad tænker du om din promille? Det var fandeme tæt på! Det, tænker jeg, er meget passende, i forhold til hvad jeg havde forventet. Jeg havde ikke planlagt at blive synderligt fuld i aften, der er en lidt groovy følelse i min krop, og det er sgu meget dejligt. Jeg er ikke fuld, jeg er bare beruset.

0.2

Mathias Laust Christiansen, Verden Brænder (Burma) 4.0

0.2

4.0

Hvor mange genstande har du drukket? Jeg er i gang med min syvende genstand.

Hvor mange genstande har du drukket? Jeg har drukket cirka 10 øl.

Hvad tror du, din promille er? Øhhh, jeg er dårlig til sådan noget her. Hvornår er det nu, man må køre bil? 0,5? Så jeg er nok omkring 1,0. (Cecilie har en promille på 1,6. )

Hvad tror du, din promille er? Et skud i tågen vil være 0,9. Men jeg har vitterligt ingen anelse! (Mathias har en promille på 1,8.)

Hvad tænker du om din promille? 1,6?! Det er ret meget, når det helt sikkert ikke, er det stiveste, jeg nogensinde har været. Jeg troede promillen var høj, når den var på 2,0. Men det kan jeg så godt se, at den ikke er.

Hvad tænker du om din promille? Jeg tænker, den passer mig egentlig ret godt. Jeg føler mig relativt behageligt tilpas lige nu. Det er her, jeg gerne vil være, og jeg er ret vant til stærke øl. Normalt kan jeg klare meget mere alkohol end mange andre kan. Jeg går ikke så meget op i promiller, så længe jeg har det godt, er det fint. Jeg kan i hvert fald godt finde hjem.

Hvad er jeg i stand til? 0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes. 0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres. Ulovligt at køre bil. 0,8 promille: Man får nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid. 1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Man begynder at blive træt og får nedsat balance- og bevægelsesevner. 1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok. 2,0 promille: Forgiftningssymptomer og manglende selvkontrol. 3,0 promille: Man har manglende kontrol med for eksempel urinblæren, og man kan blive bevidstløs. 4,0 promille og derover: Man bliver bevidstløs, og man er i livsfare. Kilde: omalkohol.dk

Reportage

Krogen

Pizza, alkohol, quiz, smøger, musik - og ikke mindst de sygeste dance moves. Natten på Krogerup indbyder altid til en fest. Eller to.

fyldt med liv og lyst! Af: Julie Albertsen Kristensen og Holger Lund Foto: Julie Albertsen Kristensen og Peter Wibe Enevoldsen

Klokken 19.30

Aften på Krogerup Højskole. Summen af spænding. Ikke unormalt på en fredag. Skolens elever har brug for det ugentlige skud alkohol. Direkte ind i blodet. Festen starter med 00’er-musikquiz i Natkassen. Vi bliver mødt af den velkendte mur af en gærlignende lugt. Der er to ledige pladser. Vi sætter os og hiver vin og øl frem. DJ Bernes står bag pulten og fyrer op for airhornet. ”BÅÅÅÅÅÅÅRRRRT!”. 00’er-quizzen begynder. Folk er delt op i hold. Vi sidder med et godt team. Team Christensen. Nicklas’ forvrængede stemme i megafonen skærer igennem. ”Er I KLAAAAAR?”, skråler han. Snakken forstummer. Quizzen starter. Der er mange årstal at skulle holde styr på. Mange af de nu efterhånden glemte kunstnere genopstår. For en stund. Nu er der pause, så vi beslutter os for at bevæge os ud til rygerne.

Klokken 21.23

Esben Gillesberg Møller står og pulser. Han har det fantastisk. Siger han. “Festen i aften? Altså jeg er stiv, hvilket er et plus. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om musikquizzen, men det kommer an på, om jeg vinder”. Han begynder at trippe med foden. Han er færdig med smøgen og vil gerne videre. “Jeg skal hen, hvor fanden festen er, ” understreger han.

Reportage

Klokken 23.35

Vi bevæger os ud til rygerne. Igen. Molly Maria Koch står og ruller en cigaret. Hun stikker den i munden og tænder den. “Jeg har det dejligt,” siger hun og fortsætter: “Det er en fantastisk aften alt i alt, fordi vi har fået omkring 160 likes på vores facebook-side Stop Rettighedsrøverne”. Vi kan næsten høre rygernes pulsen på de små røgfyldte hylstre, mens Molly forklarer om kampagnen, der handler om maskeringsforbud. Molly vil tilbage til Natkassen. Hun smiler over hele ansigtet. Hun glæder sig. “Altsååååå, fordi man kan danse godt, og det er fedt,” siger hun og tilføjer, “Primært med Anders. Mest fordi han er en perfect dance partner.”

Klokken 23.55

Nicklas Opstrup Hvass sidder i biografstolene på Røde Fliser. “Jeg har det fremragende, ” smiler han. ”Jeg har holdt en fuldstændig genial quiz om 00’ernes musik. Dårlig musik, når det er fedest.” Han taler lystigt, og man kan mærke, at han er i godt humør. “Natkassen er fed, men 60’er-køkkenet er bare genialt. Men mit yndlingssted er Det Spanske Køkken, fordi jeg aldrig har oplevet et federe dance floor, “ understreger Nicklas, der må smutte, fordi han skal ned og ”dakke helt ud” i Natkassen. ”Og så skal jeg finde nogle smukke piger, ” siger han med et glimt i øjet. “Der er så mange pæne piger her på højskolen. Og når man lærer folk at kende, så vokser de på en - på en helt fantastisk måde, ” siger Nicklas og forsvinder gennem glasdørene.

Klokken 01.05

Christian Bernes sidder i spisesalen. “Det er, som om, at jeg ikke kan drikke noget med brus, uden at det gør ondt, ” siger han og tager sig til hovedet. Han sidder og drikker en Frem Cola og skyder selv på, at han er på en ”6’er” på en fulde-skala fra 1-10. ”Jeg føler, jeg har kontrol, men samtidig er jeg pikke stiv. Jeg kan huske, hvad jeg laver, men jeg laver stadig dumme ting, og det er jo fedt.” Bernes tager endnu en tår af sin Frem Cola. “Ej, det gør jo ondt!”. Men det gør ikke festen dårligere. “Jeg synes den er god. Jeg kommer ned, der er pizza, fucking lækkert. Jeg mere eller mindre stjæler et stykke fra Mathias, men han siger, det er ok. Jakob kommer derefter og råber “HEY HEY, vi har pizza”. “Jeg tror godt, den her fest kan godt blive ved til kl. 6-7. Måske lukker jeg Natkassen, det vil jeg ikke udelukke”. Han har ikke danset så meget, forklarer Bernes. “Jeg har mest stået bag baren og spillet alle de gode klassikere. Jeg har hørt Molly sige: “Kan vi høre Nelly Furtado?”, jeg har hørt Morten spørge: “Kan vi høre Følelsen?”, og jeg har simpelthen givet alt til folket - selvom det ikke har været fra 00’erne. ”Man kan vel godt sige, jeg er folkets DJ.” 21

Quiz

Lille Bjørn, 2 år

Anton, 7 år

Lasse, 10 år

Kalle, 13 år

Betragtninger fra børnefabrikken Af: Fie Hald Amelung & Morten Smith

Den famøse børnefabrik, der holder til i et af de majestætiske villahuse på Lærervej, har givet deres umiddelbare observationer, da de blev forevist otte forskellige billeder. Billederne omhandler genstande, fænomener og personer, der har været jævnligt omtalt på Krogerup E´17. Lille Bjørn, Anton, Lasse og Kalle har forsøgt at beskrive billederne, så du kan gætte på, hvad børnefabrikken beskriver - klar, parat, quiz! SE SVARENDE PÅ SIDE 29

Lasse: En af Danmarks statsministre. Kalle: Det er helt klart ikke en af Danmarks statsministre. Anton: Er det ikke Sveriges præsident. Han ser meget koncentreret ud.

Anton: Det ser virkelig lækkert ud. Lasse: Det ser faktisk ikke såååå lækkert ud. Det ligner ”nummer 2” - bare lysere. Kalle: Det ser ikke særlig lækkert ud, medmindre der var æbler på. Lille Bjørn: Jeg kan godt lide det derhjemme. Den er varm. Men når den bliver kold, så er den kold. Anton: Det ligner mors. De er ikke flotte. Lasse: De ER flotte, Anton. Jeg synes de er flotte, men kraftedeme dårlige at spille fodbold i. Lille Bjørn: Dem har min mor. Der er kun tre små tæer. Jeg har ikke sådan nogle. Jeg har bare nogle hjemmesko – nogle brune. 22

Quiz

5. 4. Lasse: Han er en sød nabo, og han ser flot ud. Hans hår er flot. Lille Bjørn: Jeg kender ham ikke.

Anton: Han har en fest. Han er fra fars journalisthold. Hans øjne ser mærkelige ud, men han har et grineren ansigt. Lasse: Han står i Natkassen og drikker bajere, imens han rækker fuck. Kalle: Han ser overhovedet ikke behagelig ud. Jeg kunne ikke tænke mig at være venner med ham.

Anton: Jeg ved ikke, hvad de laver. Jeg tror, de tager til Odense, Aarhus og New York. Lasse: Det er bare underligt. De kigger på, hvad der sker i byerne og alt muligt og så videre og så videre. Kalle: Det er bare underligt. Lille Bjørn: De tror, de ved, hvad gentrificering er.

7. Kalle: Der er kun én ting at sige om den youtube-video; CRINGE! Lasse: Jallah! Han dabber hele tiden. Det er noget gangster-dansker-musik. Lille Bjørn: Det er en mærkelig video. Skal vi ikke se en anden?

8. Lasse: De udregner, hvornår verden begynder at brænde. Det ligner en strikke-kaffe-teklub. Anton: Ja, de sidder bare og snakker og drikker kaffe. Lille Bjørn: Ingen kommentar!

Rejseguide

loden rundt med rogerup

Af: Caroline Kjær Ramsby Foto: Caroline Kjær Ramsby og Rasmus Normann de Boer

Hele verden er samlet på Krogerup. Krogen har samlet en håndfuld elever fra hele kloden for at høre, hvad der er værd at se og besøge i deres hjembyer og -lande. Loui:

Kristine:

Loui bor i Nordvest i København, men bruger mest tid på Nørrebro. Fire steder at besøge i København: 1. Gåtur på Bispebjerg Kirkegård. Kom om foråret og se de flotte lyserøde træer. 2. Nørrebroparken eller Den Røde plads om sommeren. 3. Nyhavn. Hyggeligt sted. Her kan du også tage på kanalrundfart. 4. Tivoli er altid en vinder!

Kristine bor i Båring, 12km fra Middelfart på Vestfyn. Fem steder at besøge på Fyn: 1. Hindsgavl Slot 2. Bridge Walking 3. Fun Park Fyn 4. ’Autentisk’ gammeldags biograf i Nørre Åby. 5. 5-stjernet værtshus i Middelfart.

Anders:

Anders bor ved en kornmark i Hunderup tæt på Bramming.

My:

My bor i Ystad, Skåne, Sverige.

Tre steder at besøge i Hunderup: 1. Hunderup Skole, hvor Anders selv er tidligere elev. 2. Fodboldbanerne bag Hunderup skole. Her tog Anders for første gang den lyseblå HSUG-trøje på, løb ud på banen og råbte ”KOM SÅ HUNDERUP!” 3. Landbrugsskolen - stedet hvor Familien Risager holder gilder osv.

Fem steder at besøge i Ystad: 1. Ystad Saltsjöbad - god mad og dejlig spa. 2. Gåtur langs stranden ved Ystad! 3. Hammars Backar, smuk natur 4. Tag båden til solskinsøen Bornholm fra Ystad. 5. Ystads eneste natklub - Øja

Unnur:

Unnur bor i Reykjavik, Island - i den del af byen, som kaldes Laugardur.

Elisabeth:

Elisabeth bor i Oslo, Norge. Et område, som hedder Frogner.

Fem steder at besøge på Island: 1. Oplev Reykjavik by. 2. Stykkishólmur - i denne by kan du tage på kajaktur. 3. Akureyri – i denne by kan du spise den bedste is på Island, Brynjuís. 4. Seyðisfjörður – skal besøges om sommeren når kunstfestivalen LungA er i gang. 5. Vestfirðirnir - det smukkeste område på Island.

Fem steder at besøge i Oslo: 1. Folkemuseet - ved juletid er det rigtig hyggeligt. Der er julemarkeder. 2. Vikingemuseet 3. Holmenkollen - her kan du se ud over hele byen. 4. Nationalmuseet 5. Frognerparken

Rejseguide

Young:

Soohn:

Fem steder at besøge i Seoul: 1. Namsan Seoul Tower. 2. Hongdae – et område, der er kendt for sin ungdommelige og romantiske stemning, undergrundskultur og fri selvudfoldelse. 3. Bongeunsa Temple stay – største buddhistiske tempel i Seoul. 4. Gyeongbokgung Palace – smukt palads tilbage fra Joseon-dynastiets tid. 5. Myeong-dong Street – stort shoppingområde.

Seks steder at besøge i Karachi: 1. Mazar-e-Quaid – mausoleum for grundlæggeren af Pakistan. 2. French beach eller Hawks Bay Beach eller Turtle Beach. 3. Dolmen Mall Clifton - shopping. 4. Mohatta Palace – historie- og kulturmuseum. 5. Port Grand – sjove aktiviteter. 6. Dream World Resort – for afslapning. kunstfestivalen LungA er i gang. 5. Vestfirðirnir - det smukkeste område på Island.

Ibrahim:

Ryoma:

Fire steder at besøge i Malé City: 1. Jumhoory Maidhan (Republic Square) – The main City Square of Malé Island. 2. Hukuru Miskiy – en af de ældste koralmoskéer i Malé, bygger i 1658. 3. Medhu Ziyaaraiy – graven til den marokkanske Abu-al Barakat Yousef Barbari, som fik Maldiverne til at konvertere til Islam i 1153. 4. Rasfannu Beach.

Fire steder at besøge i Japan: 1. Asakusa – besøg det populære buddhistiske tempel Sensoji, der blev bygget i det syvende århundrede. 2. Shibuya – en by for unge, mode og kultur. I myldretiden krydser over 3000 mennesker Shibuyas fodgængerovergang på samme tid. Det er den travleste i Japan. 3. Shinjuku – Shinjuku Station er den travleste i verden. Mere end 3,5 millioner mennesker bruger stationen hver dag. 4. Tokyo Skytree – med sine 634m er det den højeste bygning i Japan.

Young er fra Seoul, Sydkorea.

Ibrahim er fra Malé City, Maldiverne.

Soohn er fra Karachi, Pakistan.

Ryoma er fra Tokyo, Setagaya-ku, Daizawa, Japan.

Saty:

Saty er fra Kyoto, Japan. Fire steder at besøge i Kyoto og Japan: 1. Kinkaku-ji – et af de smukkeste templer og registreret på UNESCO’s Verdensarvsliste. 2. Fushimi Inari Taisha – berømt for Senbontorii, som betyder De 1000 Hellige Porte. 3. Amanohashidate – et af Japans ”Tre Udsigtspunkter”. Er navngivet sådan, fordi det ligner en bro til himlen. 4. Byodoin Ho-oh-doh – Et tempel, der er registreret på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Mad-tema

Kødspiserne

En truet art på Krogerup Af: Karla Clemmensen Foto: Morten Smith

Antallet af pescetarer og vegetarer er steget markant på Krogerup Højskole. Det er noget som er sket, efter hovedfagene er hjemvendt fra deres rejser i slutningen af oktober måned.

ntallet af kødspisere på Krogerup Højskole er faldet voldsomt, efter at hovedfagene er hjemvendt fra deres rejser i oktober måned. De hjemvendte elever er altså ikke længere kødspisere, men kalder nu sig selv for enten pescetarer, veganere eller vegetarer. Det er klart med den førstnævnte livsstil, man har kunnet se en markant stigning blandt eleverne. Som pescetar giver du dig selv lov til at spise fisk, men ellers ikke andre dyr. Især eleverne fra hovedfaget ‘Verden brænder’ har henvendt sig til køkkenet og bedt om at få ændret deres menu. Faktisk var det hele 12 elever, der efter deres rejse besluttede sig for ikke at spise kød mere. Det vil sige, at halvdelen af Verden Brænder-eleverne har kvittet kødmenuen. Men denne stigning er ikke kun noget, man oplever hos de to Verden Brænder-hold, men på hele Krogerup Højskole. I alt har 24% af alle skolens elever valgt kødet fra efter rejserne. Nu er 30% af alle Krogerups elever altså enten pescetarer, vegetarer eller veganere. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever.

Dog går der rygter på skolen om, at de nytilkomne vegetarer og pescetarer har svært ved at holde sig til deres kødfri diæt, når der bliver serveret det yderst populære kolde bord. Den lune leverpostej med bacon har de især svært ved at gå uden om.

Kamille har lagt kødet helt på hylden og har nu kun grøntsager på hjernen. Kamille Overgaard Björnsson, elev på Verden Brænder, er en af de elever, som efter

rejsen besluttede sig for at blive pescetar, men hun føler sig dog ikke fristet af det kolde bord. “Jeg besluttede mig for at blive pescetar på rejsen. Det gik op for mig, at jeg ikke ville komme til at savne kød overhovedet”. Hovedfagsrejsen til Burma spillede en afgørende rolle for Kamilles valg. “I Burma var det kød, man kunne købe og få serveret ikke særligt lækkert. Man kunne på madmarkeder se kød ligge med skidt og fluer omkring sig,” Hun fortæller, at det der fik hende til at blive hundrede procent overbevist, var, at hendes underviser på turen lokkede med en personlig overraskelse. Hvis hun kunne blive ved med kun at spise fisk og grønsager til højskoleopholdet var ovre, så vankede der en fed julegave. “Det lød da simpelthen for spændende, til at jeg kunne lade være”.

E’17 - Matrix

Hal Koch Matrix Af: Caroline Kjær Ramsby

HAL KOCH Gent

PE N!

Er det havregrød?!

Kurt Beach

Clement K.

Mexico auktion

EN!! SKIN ISMA

Skrt Skrt

Stillads Håndværkere

Asbe sam st - Vi d ø men om r alle 10 å r

oget

STUEN ÷Pejs ?

WIFI?

VIN-TIRSDAG

Anders’ dance moves

”At lukke natkassen”

BIEBER FRIDAY

LE T

Kærlighedstræet der forsvandt

MANDAK

BELLONA, haps

FEMINISME

0,01 KOCH

ING DA

KOLDT BORD !!!

Lorten fra den rytmiske højskole

GOOD STYLE

BAD STYLE

ri? for n

ler -cirk Føle

Frelst Politikenartikel om hvor lidt vi drikker…..

hvad

The one and only Rikke

LE R SED E G SY

Ralle drengen

Oversigt

Ugens gang på Krogerup Dagene på Krogerup Højskole forløber i mange afskygninger. Dog tager mange af ugens begivenheder afsæt i alkohol, fest og hygge. Af: Jens August Fruergaard Brinkmann Foto: Rasmus Normann de Boer, Julie Albertsen Kristensen op i pejsen, imens Cæcilie Gade lægger puslespil. Folk samler sig så småt i pejsestuen. Det var netop Gade, der sammen med Molly Maria Koch besluttede sig for at stifte musikcaféen, som en afstikker fra de andre arrangementer på højskolen. Og ifølge Gade manglede det bare, “Vi følte, at der manglede et sted, hvor folk kunne koble af uden et specifikt formål som Vinklub eller Mandak.”

Mandag: Det er mandag aften, og koret synger smukt i salen med Rikke Forchhammer. I Natkassen sidder Krogerups lille, men dedikerede, gruppe af dak-fans og hører øredøvende elektronisk musik. “Mandak blev skabt fordi der manglede noget dak på skolen,” fortæller Simon Mogensen, hvorefter Victor Holm hurtigt tilføjer, “Det er jo et anti-kor!” Alt imens en dyb bas dundrer insisterende over højttalerne, drikker Mandak-holdet øl og spiller Meyer.

Onsdag: Inden Natkassens første officielle åbningsdag på ugen arrangerer fellowship-grupperne på skift et underholdende indslag, der skal holde Krogerups elever beskæftigede, inden drukken starter på ny. Det såkaldte Midweek Break, kan være alt fra en sangkonkurrence, til en quiz eller et natløb på en kold aften.

Fredag: Det er fredag, og det betyder fest på Krogerup. En af fellowship-grupperne står altid klar med et nyskabende tema. Der er blevet arrangeret hiphop-fest, nytårsfest og sågar en high school-fest i ægte amerikansk stil. Som det seneste skud på stammen tog fellowship-gruppe 7 Krogerup tilbage til 00’erne, med alt der dertil følger. Overdrivelse fremmer forståelse, så bruncreme, Dolce & Gabbana, og hængerøv blev skruet op på 11, og det forrige årtis stereotyper blev manifesteret med manér.

Torsdag: Tømmermændene har lagt sig som en tåge over Krogerups elever. I pejsestuen er Peter Wibe Enevoldsen ved at tænde

Når weekenden og tømmermændene ankommer, plejer højskolens elever deres hovedpine – som regel i et lokale med en projektor og en god film på skærmen...

Tirsdag: De sofistikerede aristokrater hos vintirsdag er trætte af de lavkulturelle tendenser i Natkassen. Som forveksling til det slidte kælderlokale, samler de sig i det spanske køkken til smooth jazz og vin i forskellige farver og prisklasser. Vinen bedømmes ud fra smag, og prisen vurderes i McDonald’s cheeseburgere. Som tilbehør bliver der serveret TUC-kiks med den billigste bløde ost fra Fakta.

Quiz svar

KIG FØRST PÅ DENNE SIDE, NÅR DU HAR TAGET QUIZZEN PÅ SIDE 22-23!

Sent på den

For mislykket til morgensamling Z Z Af: Salvör Davídsdóttir og Amalie Pontoppidan Foto: Peter Wibe Enevoldsen og Salvör Davídsdóttir

Dette er fortællingen om tre fortabte sjæle, som stort set aldrig har hørt Rikkes fortryllende sangstemme, som aldrig har smagt på skolens alt for saltede havregrød og som heller aldrig har oplevet lykken ved at sige ”JA”, når Rikke råber dit navn op. Deres begrundelser er forskellige, men én ting har de til fælles. Uden deres trofaste kammerater, var de havnet i et sort hul og formentlig også på Forchhammers black-list. På Krogen Magasinet beder vi til, at de i fremtiden får et job, hvor de ikke skal møde ind før klokken 10. Binni Ingólfsson Hvorfor kommer du altid for sent til morgensamling? Hmm, fordi det er svært for mig at vågne. Det har altid været sådan. Jeg kan ikke lide at sove. Jeg hader at sove, jeg hader at gå i seng, og jeg hader at vågne. Er du på et skråplan? Nej, hvorfor skulle jeg være på et skråplan? Folk er forskellige. Jeg sætter min alarm til at ringe kl 8.43, og så ankommer jeg kl 8.46 (stor fed løgn). Det er meget længe siden, at jeg har været til morgenmad. Er der juice til morgenmaden? Jeg har ikke drukket juice i 4 måneder. Der er ikke noget fandens køleskab, man kan bruge til sin juice på denne her skole. Kommer du for sent til morgensamling, fordi du gerne vil have opmærksomhed fra hele skolen? Nej, absolut ikke. Jeg er for ligeglad - sådan har jeg været længe.

Nicklas Hvass Hvordan har du det med, at du ofte skal hente Binni? Det er vel okay. Han sover vel bare lidt for meget. Hvorfor kan han ikke komme op? Den må I tage med Binni. Du ser ham aldrig om aftenen, fordi han bare er på sit værelse. Så man ved ikke, hvad han laver. Jeg tror, at han ligger og ser film hele aftenen eller også spiller han den af, fordi han savner sin kæreste. Er Binni på et skråplan? Det er han, hvis han skal være fisker. Han er jo islænding. Det er den eneste branche på Island.

Sent på den

Sylvía Hall Hvorfor kommer du altid for sent til morgensamling? Nogle gange går jeg for sent i seng, fordi jeg spiller pool på min telefon sammen med Binni. Han vinder altid, men jeg vil gerne vinde, så jeg råber “rematch”. Husk nu på, at jeg er fra Island. Mentalt er jeg er stadigvæk på islandsk tid. Og som en del af den islandske mafia, kan jeg ikke lide at synge jeres højskolesange. Hverken om morgenen eller om aftenen. Er du på et skråplan? Hmm, jeg fik et wake-up-call inden rejserne. Jeg skulle sige farvel til Salvör, så jeg stod tidligt op og det gik op for mig, at det var første gang jeg nogensinde havde været til morgenmad. Jeg vidste slet ikke, at skolen havde havregrød. Jeg føler mig tilfreds med min indsats. Kommer du for sent til morgensamling, fordi du gerne vil have opmærksomhed fra hele skolen? Ja... Det er ligesom jul, når jeg kommer til morgensamling det sker kun en gang om året. Det er selvfølgelig ikke noget godt, folk kender mig for, men det er bare så godt at sove.

Ayaka Fukunishi Hvordan har du det med, at du ofte skal hente Sylvía? Da jeg gik på universitetet i Japan sov jeg altid over mig og pjækkede fra morgentimerne, så Sylvía ligner mig. Vi roder også begge to meget, så vi er det man kan kalde for et perfekt match. Hvorfor kan hun ikke komme op? Hun går altid for sent i seng. Måske ser hun en film om natten eller strigler sin islandske pony. Er Sylvia på et skråplan? Hmm, ikke rigtig. Det er okay at sove over sig.

Rasmus Bay Hvorfor kommer du altid for sent til morgensamling? Jeg vil gerne pointere noget; jeg kommer aldrig for sent til morgensamling. Hvis jeg sover over mig, dukker jeg bare ikke op. Det andet er for fjollet. Men oftest går jeg sent i seng, fordi Binni har et fotoprojekt, som han ikke er færdig med. Her kommer jeg ind i billedet, som ham der underholder. Er du på et skråplan? Øhhhm, nej… Når konsekvenserne ikke er store nok, er jeg bare ikke motiveret til at stå op. Når der ikke er en reel chance for fyring, ligesom på arbejdsmarkedet, gider jeg ikke gøre noget for at komme til morgensamling. Det er for loose her på skolen. Kommer du for sent til morgensamling, fordi du gerne vil have opmærksomhed fra hele skolen? Fuck jer. Nej virkelig ikke. Men jeg har været angst for, om jeg er en af dem, som ingen rejser sig for at hente. Jeg tænker: Hvorfor har ingen hentet mig? Hvad sker der? Hvorfor er der ikke nogen, der banker på? Det havde været smart med en roomie…

Caroline Rask Hvordan har du det med, at du ofte skal hente Rasmus? Jamen jeg tænker altid “nu igen”, fordi jeg ofte gør det med få dages mellemrum. Men jeg føler mig godt tilpas. Jeg har en sadist i mig. Det er fedt at sige “goodmorning sunshine”. Nogle gange tænker jeg også “come on”, fordi han er altid fuldstændig baldret. Hvorfor kan han ikke komme op? Jeg tror ikke han sover om natten. Jeg tror han spiller computer. Han er en lille gamer, men jeg er ikke klar over, hvad han spiller. Noget single-player. Er Rasmus på et skråplan? Hahaha. Han har bare svært ved at stå op.

Test

Hvilken sang fra højskolesangbogen er du?? Af: Hannah Lehrmann Sørensen 1. Hvad er den bedste midnatssnack? A. Panini B. Knækbrød C. Nudler D. Chips E. Popcorn

5. Hvad er dit drømmejob? A. Guitarist i et rockband B. Forfatter C. Parterapeut D. Landskabsarkitekt E. Postbud

2. Hvilket hovedfag ville du vælge på Krogerup? A. Film! Film! Film! B. Journalistik og Medier C. Crossing Borders D. Verden Brænder E. Storbyens Puls

6. Hvad er det ultimative must-have på en højskole? 10. Hvad vil du helst bruge din lørdag A. Telefonnummeret til det eftermiddag på? nærmeste pizzaria A. At pleje mine tømmermænd i sengen B. Birkenstock-sandaler B. At drikke en kop kaffe og spille et spil C. Et ordentligt lager af kopnudler C. En shoppetur i Helsingborg D. Ørepropper D. En gåtur i skoven E. En lyskæde til at skabe hygge på E. Et kulturelt indslag på Louisiana værelset

4. Hvor går din drømmerejse hen? A. Liverpool – Englands mest undervurderede by B. En ødegård i Sverige C. Det er lige meget, så længe jeg har min kæreste med <3 D. Japan, hvor man kan opleve de flotteste efterårsfarver E. Den smukke skotske natur

7. Hvad vil du helst skåle med i natkassen? A. God gammel Vestfyens B. En god (billig) vin C. Gin & tonic D. Hvis der er vodka involveret, er jeg glad E. Aperol spritz 8. Hvad er den fedeste klub på Krogen? A. Sportskomitéen er the shit B. Musikklubben C. Klub Studio Ghibli D. Tæller fodboldholdet? E. Vintirsdag

Svar: Flest A: Let It Be, flest B: En kort, en lang, flest C: Right Next To the Right One, flest D: Sensommervise, flest E: Morning Has Broken

3. Hvad er det bedste køkkenet kunne servere for dig? A. Så længe det ikke er nudelsuppe, er jeg ligeglad! B. Sesamlaks C. Flæskestegssandwich D. Koldt bord 4 lyfe E. Det er lige meget, jeg bestiller alligevel pizza…

9. Hvad bestiller du altid på McDonald’s? A. Man kan aldrig gå helt galt med en cheeseburger B. Chili cheese tops og masser af dem C. McFlurry med Daim D. En Big Mac-menu E. McDonald’s. Ad.

The Krogerup X-Files

Af: Lauritz Emiel Mogensen og Holger Lund Foto: Tilia M. Russell og Peter W. Enevoldsen

Uforklarlige fænomener er hændt på den gamle herregård, Krogerups Højskole. Saltbøsser forsvinder, døre bliver flyttet, og en uforklarlig kold stemning hviler over skolens ellers idylliske landskab. Svar forlanges, og hvad der ellers har været lagt på hylden som uforklarligt vil i disse ellers topfortrolige dokumenter blive undersøgt på ny. Dette er The Krogerup X-Files. De forsvundne saltbøsser

Det så ud til, at mandag den 2. oktober 2017 skulle være en helt almindelig dag på Krogerup Højskole. Det var frokosttid, og eleverne stod længselsfulde og ventede på, at dørene til køkkenet ville blive åbnet. Men ingen af dem havde forudset, det gruopvækkende mysterium, som ville hænde dem. Maden blev skænket, og eleverne satte sig til bords. En uregerlig stemning begyndte at sprede sig blandt de okkergule vægge i spisesalen. ALT saltet var væk, og kun en mængde peberbøsser stod efterladt tilbage på de runde borde… Saltet forblev forsvundet i en uge.

Mathias Christiansen, elev på Krogerup, møder os på et hemmeligt værelse. Han lukker døren, ser rundt i rummet og hvisker nærmest. For ham var det en dag med mange følelser . “Jeg bruger altid salt i min mad, og det ødelagde min dag, fordi salt er en vigtig del af mit liv.” Ifølge Mathias var det manglende salt ikke det eneste, som var besynderligt ved den mandag. “Der har helt klart været en spirituel handling bag. Det var jo på det tidspunkt, hvor det var ekstremt koldt på 50’er-gan-

gen. Det var uforklarligt, og der var ikke nogle åbne vinduer.” For Clara Jensen, elev på Krogerup, strakte konsekvenserne ved saltets forsvinden sig ud over det psykiske. “Jeg valgte at skippe frokosten de dage, hvor saltet var væk, fordi det ikke giver mening for mig at spise mad uden salt på. Jeg tabte mig i den tid.” Ligeså for Clara står det klart, at noget større må stå bag saltets forsvinden, men i modsætning til Mathias, er der her tale om en decideret konspiration.

The Krogerup X-Files

“Der har helt sikkert været en skjult dagsorden. Jeg tror det her er nogle typer, som giver sig ud for at være imod saltet, men egentlig er det for at skrave saltet ind til sig selv. Så man kan jo overveje, hvilke typer, der spiser meget på værelset, og så måske se lidt efter, om de ikke kunne gemme salt under deres seng.” Kokken står frem Nicolai er kok på Krogerup. Han er i stand til at løse noget af mysteriet om den 2. oktober 2017. Hans forklaring kan dog ikke udrede alt, og flere spørgsmål står tilbage. “Rikke kom en mandag formiddag og sagde, at nu skulle der altså ske noget med det salt og peber. Det var ikke blevet fyldt op i mange uger, og nu var hun gået hen og blevet rigtig utålmodig, og det betød så, at jeg måtte gribe hurtigt ind og fjerne det hele, og så fik jeg ikke fyldt det op samme dag.” Sag lukket? En del af mysteriet er dermed opklaret, og det står klart, at intet overjordisk stod bag i denne omgang. At saltet dog fortsat kan forsvinde, står for Nicolai hen i det uvisse. Han finder til tider op mod syv saltbøsser i Krogerups køkkener. Selvom han peger på, at eleverne kan have en vis indblanding, ser han samtidig også en uhyggelig sammenhæng mellem andre uforklarlige fænomener på skolen: At lamperne i den gamle bygning kan lyse i forskellige nuancer trods brug af samme pære, at Rikke er den eneste, som opdager visne blomster, og at man kan opleve at have fornemmelsen af, at nogen passerer i køkkenet, mens ingen reelt gør det.

“Jeg er sikker på, at hvis man gik i dybden med det, kunne man godt finde en sammenhæng. Der må være et spøgelse, der driller og laver ting og sager,” konkluderer Nicolai.

Natten hvor dørene forsvandt High school festen d. 3. november 2017 forløb stille og roligt med opvarmning i de forskellige køkkener. Men hvad der skete senere den aften, havde ingen forudset. Aftenen vil for eleverne nu stå tilbage som ‘Natten hvor dørene forsvandt’. En nat, hvor op mod 20 døre blev væk fra deres ejermænd, og ingen er sikker på, hvem eller hvad, der stod bag.

Vi mødes med Johanne Myrthue på hende og Trine Egedes værelse. Tydelige mærker på dørkarmen kan ses, hvor døren blev taget af. “Det skete til High School Festen. Min roomie var i byen, og jeg skulle sove alene. Jeg går op for at sove, da jeg opdager, at min dør mangler. Madrassen ligger på gulvet, alle Trines ting ligger over det hele, og min dyne er væk”, forklarer Johanne. Det lykkes dog Johanne at finde døren, og med hjælp fra Loui Bosch-Fellah bliver den placeret på sin retmæssige plads efter meget besvær. Frygt for at være alene Det var ikke slutningen på Johannes problemer. “Jeg fandt ud af, at min dør ikke kunne lukke. Jeg turde ikke sove alene, så jeg sov hos Emma og Kirstine.” Ifølge Johanne er der næppe overnaturlig indblanding, hvad angår hendes forsvundne dør. Hun afviser dog ikke, at spøgelser kunne findes på Krogerup. “Jeg tror godt, det kunne spøge. Man kan høre nogle underlige lyde, når man

skal til at sove. Der er et eller andet nede i vaskekælderen. Også oppe på loftet, hvor der har boet elever. Det synes jeg simpelthen er for creepy!” Jakob Tanderup, elev på Krogerup, mistede ligeså sin dør samme aften. Herudover oplevede han flere uforklarlige blackouts under aftenens forløb. “Jeg kan ikke helt huske, hvornår det var på aftenen. På et tidspunkt skal jeg op på mit værelse, hvor jeg ser, at min dør mangler. Jeg kigger mig omkring og kan se, at der er mange andre døre, der er forsvundet. Det er ret sent, tror jeg nok. Jeg ved ikke helt, hvordan min dør kom på plads. Det kan jeg ikke huske.” Aldrig sket noget lignende Pedellen på Krogerup, Just Schouboe, har været ansat i to år og har aldrig oplevet noget lignende. Om det er en poltergejst, som stod bag, ved Just ikke, men en ting er han ikke i tvivl om. “Det spøger helt sikkert. Det er der nok ingen tvivl om, men det er mest her i den gamle del af bygningen. Et spøgelse kan derimod bevæge sig frit gennem vægge og døre, og der er vist en historie om, at nogen engang var spærret inde i væggene her i den gamle bygning.” Just er heller ikke afvisende overfor, at spøgelser kunne være sure over den nye tilbygning.

Yumiko

HĂ¸jskolen har ĂŚndret mig som person Af: Katrine Schwab Rolver Foto: Anna Hald Wilbour Rasmussen

Portræt

Højskolen er fire måneder af ens liv, som man aldrig nogensinde glemmer. Hverdagen på Krogerup bliver den eneste, man kan forestille sig, og man glemmer næsten, at der også findes en verden udenfor. For Yumiko Hase har det været fire måneder, som på alle måder har ændret hendes liv. Ændret hendes syn på demokrati og på retten til at sige sin mening. Og i lige så høj grad ændret hendes syn på sig selv.

Fordi der er så stor forskel på deres kulturer og normer, er hun overbevist om, at alle vil kunne lære meget af hinanden – blot ved at sidde ned og snakke sammen. Det ved hun i hvert fald, at hun har.

Det er en sen eftermiddag i november på Krogerup Højskole. Yumiko Hase har fundet plads i den lille hyggelige sofa, i hjørnet på biblioteket. Den 21-årige japanske pige har nu tilbragt fire måneder væk hjemmefra, men får tårer i øjnene ved tanken om at skulle forlade højskolen. En af de mest væsentlige grunde til at Yumiko valgte at tage på højskole i Danmark er, at hun gerne vil møde nye mennesker fra andre lande og lære om deres kulturer. Hun havde fået anbefalet Krogerup af en ven, som selv havde gået på skolen et par år forinden, og hun var ikke længe om selv at gribe chancen, ”Jeg havde aldrig før mødt nogen fra Maldiverne, Pakistan eller Korea. Alt er nyt for mig. Jeg bliver meget inspireret af deres attitude og måde at leve på”, siger hun med lysende øjne.

Nyfunden interesse ”Jeg vil gerne studere politik ”, griner hun og sætter sig lidt mere op i sofaen. ”Før jeg kom her til, var jeg slet ikke interesseret i politik, men her går alle så meget op i det og engagerer sig, og det smitter af på mig.” I Japan diskuterer man ikke politik, og i hvert fald slet ikke de unge, i samme grad, som man gør her på stedet. ”Der er meget demokrati på den her skole. Alle eleverne har deres egne meninger og holdninger og er gode til at udtrykke sig. I Japan udtrykker man ikke sine egne holdninger. Det er meget svært.” Hun slipper den hårtot, hun før sad og legede med, og tager en tår af sin te. ”Vi kan ikke ytre vores mening overalt. I hvert fald slet ikke i samme grad som her.” Yumiko fortæller, at når hun kommer hjem til Japan, vil hun lære alle sine venner alt det, hun selv har lært ved at være på højskole. Lære dem at diskutere på en demokratisk måde og at interessere sig for de politiske forhold og styresystemer, både i Japan, men også internationalt. Lære dem, at man gerne må have sine egne holdninger, og at man ikke skal være bange for at stå fast ved dem. Højskolen har gjort mig selvsikker ”Mit ophold her handler ikke kun om at studere i udlandet. Det handler i ligeså høj grad om at få livserfaring.”

I Japan er det forholdsvis udsædvanligt at tage på højskole i udlandet. Hvis man gør det, er det oftest af uddannelsesmæssige årsager. Men ikke for Yumiko. For hende handler det i lige så høj grad om at blive klogere på sig selv, og at lære at acceptere sig selv som hun er. ”Jeg forstår mig selv bedre nu. Før ville jeg ikke kendes ved mine dårlige sider, men nu er jeg begyndt at acceptere dem,” siger hun. Hun trækker let på smilebåndet og kigger ud af vinduet på regnen, der er begyndt at sile ned, ”alle andre på højskolen accepterer mig, som jeg er, så det burde jeg også selv gøre.” Højskolen er hjemstedet for en masse mennesker. En masse forskellige typer og personligheder fra alle landets og verdens hjørner. Her bliver alle accepteret. Det er noget Yumiko i høj grad har mærket. ”Før jeg kom, kunne jeg ikke lide mig selv. Jeg havde ingen selvtillid og tvivlede på alle beslutninger, jeg tog. Men nu hvor alle omkring mig accepterer mig, som jeg er, er jeg blevet mere selvsikker.” Hendes øjne funkler og et smil breder sig om hendes læber. ”Jeg føler ikke længere, at jeg er nødt til at lave om på mig selv.”

Fem hurtige:

Yumiko Hase 21 år Fra Osaka, Japan Studerer litteratur på 4. år Holder sabbatår

Hovedfag og mode

Stereotyper og streetstyle Af Salvör Davídsdóttir, Karla Clemmensen og Amalie Pontoppidan Foto: Salvör Davídsdóttir og Rasmus Normann de Boer

Verden Brænder

Verden Brænder er et hold af aktivister og feminister, som kæmper desperat for at gøre op med samfundets normer. Deres diskussioner fylder ofte så meget, at de har en trang til at blande resten af skolen ind i dem. Aktivisterne på holdet kan slet ikke få nok, og mange af dem har meldt sig på valgfaget ‘Køn, normer og privilegier’ for at få endnu mere taletid. Hvis du i fremtiden vil i kontakt med en af dem, skal du blot søge til nærmeste genbrugsbutik. Her vil du højest sandsynligt støde ind i en af dem bæredygtighed er nemlig deres nøgleord. Derudover skaber holdet god stemning på skolen med smil og SafriDoo.

Kendetegn: Elsker piercinger. Hader kød. Ses ofte i en varm og farverig genbrugssweater.

• • •

Stereotypen:

Navn: Clara Laurine Berg-Jensen Alder: 22 Stil: “Absolut forvirret. Praktisk drengepige med tendens til kjole”.

Stikker ud:

Navn: Kamille Overgaard Bjørnsson Alder: 19 Stil: “Jeg ender for det meste ud i forskellige nederdele, og så tager jeg det på, som ser godt ud med en af dem. Jeg elsker også forskellige farver og materialer.”

Journalistik

Journalisterne er et hold præget af stærke holdninger. Feminister og politisk aktive elever er nemlig ikke kun at finde hos Verden Brænder. I stedet for at råbe går de stille med dørene og formidler holdninger på skrift. De er med på beatet og ved altid, hvad der sker i verden. De forlader kun gule stue, hvis de skal hente kaffe eller prøve kræfter med Kurt Strands berømte interviewteknikker. Derudover har holdet et stærkt sammenhold, hvilket har ført til, at de har kunne kapere skolens første islandske journalistelev. Kendetegn: Drikker meget kaffe. Elsker Mads og Monopolet. De er alle lidt bange for, at deres fremtidige plads på journalisthøjskolen bliver taget af hinanden, men ingen tør sige det højt. Paranoiaen ligger lige under overfladen.

• • •

Stereotypen:

Navn: Morten Smith Alder: 20 Stil: “Jeg går efter “kultur-radikal-journalist-der-har-lidtfor-let-til-whisky-og-smøger”-looket!”

Stikker ud:

Navn: Fie Hald Amelung Alder: 21 Stil: “Der skal være fuld drøn på farverne. Jeg gider bare ikke at ligne Morten”.

Hovedfag og mode

Foto

Hos fotofolket bærer stilen altid præg af et stilsikkert farverigt tøjvalg. Dette er især vigtigt, hvis der ikke er noget godt motiv i nærheden - så er de nemlig selv klar til at posere foran kameraet (tjek eventuelt Tilias instagramprofil). De er nogle ægte natteravne, som altid kan findes i fotolokalet om natten. De bor praktisk talt i rummet, som ligger i enden af hullet, og det sker ikke sjældent, at de hiver frokosten med derned. De er et hårdtarbejdende folk, og deres dedikation til faget er ikke til at tage fejl af. Kendetegn: Har altid analogkameraet rundt om halsen - også til frokost. Elsker falafel. Tror de er skolens kunstnere.

• • •

Stereotypen: Navn: Tilia Marlene Russell Alder: 23 Stil: “Farvet, mønstret og farvekoordineret. Jeg har aldrig mere end to farver på”.

Stikker ud:

Navn: Peter Wibe Enevoldsen Alder: 22 Stil: “Meget afslappet, meget casual”.

Film

Filmfolket er delt op i to kategorier. De har slackerne, som kun er på holdet, fordi de ikke vidste hvilket fag, de ellers skulle vælge. Til gengæld har de talent for at komme solbrune hjem fra Hollywood med tasken fuld af nye sneakers. På den anden side besidder holdet stræberne, som brænder så meget for deres fag, at de bruger festerne og aftenerne på at redigere deres seneste filmproduktion. Derudover spreder holdet god stemning på skolen med deres selvironi og jyske humor. Kendetegn: Elsker deres green screen. Har blokeret spisesalen op til flere gange - selv om der var snacks - fordi de skulle filme. 80% af holdet er jyder.

• • •

Stereotypen:

Stikker ud:

Navn: Elias Eg Lehner Alder: 19 Stil: “Kikset men genial”.

Navn: Isabella Ruff Alder: 22 Stil: “Farverig, edgy, sporty og feminin. Elsker kjoler, men også sneakers og hættetrøjer”.

Hovedfag og mode

Storbyens Puls

Folket fra Storbyens Puls kommer mestendels fra Hovedstaden, og dem, der ikke gør, er ivrige efter at flytte dertil hurtigst muligt. Ingen ved egentlig, hvad de laver, og de er heller ikke altid selv i stand til at forklare det. Deres lærere har ofte tømmermænd, hvilket fører til en mindre lærerig og mere afslappet tilgang til faget. På det seneste har holdet lidt af en krise, og stemningen har derfor ikke været helt i top. På Krogen Magasinet er vi glade for, at de i Venedig har kunne dulme nerverne med en Aperol Spritz og genvinde den gode stemning. Kendetegn: Elsker Aperol Spritz. Ejer alle et par Nike Air Max TN - hvis ikke de gjorde det inden USA, gør de det i hvert fald nu. Rejser meget.

• • •

Stereotypen:

Stikker ud:

Navn: Peter Severin Schmidt Lommer Alder: 20 Stil: “Praktisk og sporty”.

Navn: Elisabeth Astrup Wiik Alder: 19 Stil: “Min stil er feminin, mønstret og farverig. Min mor går meget i sort, så jeg gør det modsatte”.

Crossing Borders

Crossing Borders er en god blanding af Maldiverne, Japan, Sydkorea og Pakistan. De er aldrig til at finde, og i weekenderne forsvinder de ofte helt. De udlever den europæiske drøm og tager både til Belgien, Italien, Polen, Island og sågar Lolland. De er sande verdensborgere og deler gerne deres oplevelser på sociale medier. Samtidig er de det mest hjælpsomme og høflige hold på skolen, og du kan altid regne med dem. Kendetegn: Dunjakke og klipklapper er et hit. Er meget aktive i det spanske køkken, hvor de brænder alverdens krydderier af. Har altid en computer, translator og telefon på sig.

• • •

Stereotypen: Navn: Ibrahim Maahil Mohamed Alder: 20 Stil: “Man skal aldrig glemme sine rødder. Jeg elsker klipklapper, fordi det er nemt”.

Stikker ud: Navn: Soonh Rustamani Alder: 25 Stil: Balochi håndbroderet phashk-kjole med tørklæde, dertil jhumkis og multifarvede kolapuri-sandaler.

Feminisme

Feminisme 101 Af: Trine Bjørn Egede & Signe A.R. Hansen Foto: Rasmus Normann De Boer

Feminisme. Et ord, der skiller vandene. Uanset hvordan man vender og drejer det, har debatten fyldt meget på Krogerups efterårshold. Men hvad er feminisme? Vi har snakket med Nico Miskow Friborg, politisk aktivist, foredrags- og workshopsholder og underviser på Krogerup og Københavns Universitet, om hvad feminisme egentlig er for en størrelse.

Hvordan kan man definere feminisme helt konkret ud fra et akademisk synspunkt, og hvor-for er feminisme gavnligt for alle? Feminisme handler om at undersøge, sætte fokus og udfordre hvilke strukturer i samfundet, der gør mange ting lettere for nogen end for andre. Fx. er en hvid, heteroseksuel, ciskønnet, middelklassemand ikke ligeså udsat for en hadforbrydelse eller et seksuelt overgreb. Jeg arbejder ud fra et begreb; intersektionel feminisme. Her fokuserer man ikke kun på køn, men også på andre strukturer, der skaber ulighed i samfundet. Det kan være socioøkonomisk position, race, seksuel orientering og kropsfunktionalitet. Begrebet kan sætte fokus på, at de oplevelser man kan have som fx. mand eller kvinde, sort eller hvid ikke kan adskilles. Fx. møder alle kvinder ikke de samme udfordringer. Hvide kvinder møder ikke de samme udfordringer som racialiserede kvinder. Med feminisme kan vi skabe et rum til hinanden, hvor der er plads til de folk, der normalt vil være udsat for diskrimination. På den måde kan vi komme hen til et samfund, hvor alle mennesker vil blive behandlet lige. Det kræver, at alle, der ikke nødvendigvis oplever de samme udfordringer, er villige til at gøre noget for, at andre kan blive anerkendt og set på lige fod.

gør det svært i livet for andre mennesker. I den her debat skal man være indstillet på at ændre noget i sin adfærd og i sit sprog. Jeg har selv prøvet at blive vred, ked af det og frustreret over en konfrontation, fordi man kan tænke, “hvordan fanden skal jeg så tale og agere?” Hvordan kan vi italesætte feminisme på skolen, så ingen føler sig stødt, og alle føler de kan deltage? Hvis man føler, man er blevet trådt over tæerne og har overskuddet, kan man forklare personen, der gjorde eller sagde noget, hvad det var, der blev sagt, som fremkaldte en reaktion og en oplevelse af ikke at blive anerkendt og respekteret. Men det handler også om at anerkende, at man nogle gange kan komme til at sige noget, der eksempelvis er racistisk. I sådan en situation er det okay at sige, at personen er racistisk, men det er vigtigt, at det ikke er personen, man skal pege fingre ad. Derimod skal man tale om, at det personen gør viser, at der er nogle racistiske strukturer i vores samfund. Dét er det interessante – hvordan racisme kommer til udtryk generelt og her på Krogerup. Man skal ikke føle sig skyldig, hvis man har mange privilegier. Man skal blot være interesseret i at bruge de privilegier til at hjælpe med at skabe plads til andre. Alle har et ansvar for at tage initiativ til at uddanne sig selv. Så jeg vil konkret foreslå, at I bruger hinanden til at uddanne jer. Tag fat i konkrete emner og debatter. Hvis man falder over fx. en podcast, blog eller bog, der kan belyse en debat, så del den med hinanden. Hæng det op på røde fliser. Organiser jer i basisgrupper og brug gruppen til at dele personlige oplevelser, uddanne jer selv og hinanden og som afsæt til handling ud af gruppen. Det kunne være demonstrationer, debatarrangementer og events.

Hvorfor tror du, at feminisme er en debat, der skiller vandene så meget, selvom folk her på skolen langt hen af vejen i bund og grund er enige? Jeg tror, det kan være en svær debat, fordi det får os til at sætte spørgsmålstegn ved noget af det, vi har lært, mens vi er vokset op i vores familie, det omkringliggende samfund og i medierne. Det kan være vildt ubehageligt at få sat et spejl op i fjæset og blive konfronteret med, at selvom man har haft gode intentioner, har man måske været med til at reproducere nogle normer, der

Feminisme

Gustav Edstrand

Caroline Kjær Hassager

Har fokus på politisk korrekthed og diskussionen om feminisme på skolen hæmmet dig i dine udtalelser? Ja, og jeg tror mange er enige. Der er gået ekkokammer i politisk korrekthed. Det er ærgerligt, for Krogerup handler om at diskutere på tværs af synspunkter. Det, der frustrerer mig allermest er, at hvis man spørger ind, ikke fordi man er imod feminisme, men fordi man gerne vil forstå, bliver man ikke mødt med en forklaring, men et håbløst “Gud, hvor er du uforstående, hvorfor er du det?”. Man er bange for at komme til at støde nogen, så det gider man ikke, når man har prøvet det et par gange.

Har fokus på politisk korrekthed og diskussionen om feminisme på skolen hæmmet dig i dine udtalelser? Nej, det har ikke hæmmet mig. Men der er sket en udvikling. Jeg kommer fra en gymnasieklasse, hvor feminisme virkelig var et fy-ord. Så i starten syntes jeg, det var mega rart, at der var mange, der talte åbent om feminisme. Jeg følte, jeg endelig kunne tale med nogen, der var enige. Men jeg kan godt mærke, at der er mange, der har fået nok af snakken. Det begynder nærmest at blive et fy-ord igen. Hvis man fx. siger, “har I lagt mærke til at drenge dit og dat”, så bliver det modtaget med, “vi er så trætte af alt den feministiske snak!” Så bliver man lidt provokeret til netop at tale endnu mere om det.

Film! Film! Film!

Verden Brænder (Burma)

Hvordan kan vi italesætte feminisme på skolen, så ingen føler sig stødt, og alle føler de kan deltage? Det vil være fedt med en fælles snak om hvad feminisme indebærer, så alle får en fælles forståelse for begrebet. Feminisme er jo et fedt begreb at kunne bruge i en diskussion, men man danser uden om det i fare for at blive misforstået, fordi man ikke helt ved, hvad det betyder. Nogle ser det som en ligestillingskamp, andre som et større begreb om normkritik. Feminisme betyder jo forskellige ting i forskellig kontekst, så en dialog, hvor vi definerer ordet på Krogerup, vil være sjovt.

Hvordan kan vi italesætte feminisme på skolen, så ingen føler sig stødt, og alle føler de kan deltage? Jeg tror, man skal starte mindre skarpt ud. Jeg tror specielt, der er mange drenge, der har svært ved at deltage. I valgfaget Det eksotiske Sverige snakkede vi med en svensk, mandlig feminist. Han mente, at feminisme var en kamp om minoriteter. Så, hvis man på en eller anden måde, fik gjort det tydeligt, at den her feminismekamp ikke kun handler om kvindekvoter, og at kvinderne skal frem på bekostning af mænd, som mange måske tror, så tror jeg, flere vil være med.

Feminisme

Jakob Tanderup

Karla Clemmensen

Har fokus på politisk korrekthed og diskussionen om feminisme på skolen hæmmet dig i dine udtalelser? Det er hårdt sagt opdelt i dem, som går rigtig meget op i det og kæmper enormt meget for det, og så er der nogen, som ikke nødvendigvis kæmper vildt meget for det, men som stadig har en holdning. Der er så mange ting, som feminisme går ind for, som man simpelthen ikke kan se sig uenig i. Uenigheden er i virkeligheden om, hvordan vi skal løse problemerne. Det er ærgerligt, for mange er i bund og grund enige, men dialogen bliver aldrig god nok til, at man kan diskutere de ting.

Har fokus på politisk korrekthed og diskussionen om feminisme på skolen hæmmet dig i dine udtalelser? Ja, lidt nogle gange. Der er folk på skolen, der har meget viden og meget på hjertet, så man kan godt føle, man træder nogle over tæerne, hvis man ikke siger det helt korrekt. Det handler om måden, man siger tingene på, for selvom der måske er nogle fra Verden Brænder, der snakker mere og højere om det end andre på skolen, tror jeg ikke, at andre folk er uenige. Jeg var ret nervøs for det med politisk korrekthed, inden jeg startede på valgfaget Køn, normer og privilegier, men jeg synes, Nico fik gjort det klar fra start, at det skulle man ikke være.

Journalistik og Medier

Fotografi

Hvordan kan vi italesætte feminisme på skolen, så ingen føler sig stødt, og alle føler de kan deltage? Jeg tror, vi skal blive bedre til at lytte til hinanden og være bedre til at snakke sammen i plenum. Det gælder begge parter, men lige nu er der en konsensus om nogle ting, og hvis man siger noget andet, bliver man stemplet ud af det hele. I mindre grupper synes jeg allerede, at vi italesætter det. Forleden sad jeg og diskuterede i en time efter frokost, hvordan man skulle gøre tingene mere lige for begge køn. Så flere nede-på-jorden-debatter, hvor man skruer fem decibel ned for diskussionen og accepte-rer, at folk måske er uenige.

Hvordan kan vi italesætte feminisme på skolen, så ingen føler sig stødt, og alle føler de kan deltage? Jeg tror folk skal passe lidt på med at kommentere på, at man ikke altid siger tingene, som andre gerne vil have det. Alle skal kunne være åbne, og man skal acceptere hinandens måder at se tingene og debattere på, uden at det nødvendigvis er forkert. Men jeg synes ikke, at vi er mega dårlige til at tage debatten. Jeg synes generelt, folk er åbne og enige om det her emne.

A-Å om Krogerup

E’17 ind til benet A-Å Af: Karla Clemmensen & Signe A.R. Hansen

nders’ dance moves i Natkassen. Vil Anders danse, danser Anders, og du danser med… uanset hvad.

ennemsigtige hygiejneposer på unisextoiletterne. Næsten ligeså brandfarligt som F-ordet. Siden poserne blev implementeret, har de været genstand for en konstant krig mellem de ansvarlige elever og oldfruerne. Sidstnævnte synes helt bestemt, de udsender uheldige signaler, og de gør derfor alt for at få de oprindelige og konservative poser tilbage. Den dag oldfruerne vinder, vil det da også blive væsentligt lettere for alle, der gerne vil gemme deres menstruation væk at bruge toiletterne ved natkassen.

Bjarne i Natkassen. No words needed. C entergrillen. Et velbesøgt sted af Krogerups elever lørdag eller søndag morgen. Helst mellem kl. 12-16 så man rammer frokosttilbuddet. Protip: Bestiller man en vegetarisk boks, vil der stadig befinde sig kød i bunden.

H åndværkerne. De larmer, de roder og de stjæler vores hyggesteder og nattesøvn. Håndvær-

D ialektkrig. Hvis du som jyde eller fynbo skal gøre dig nogen forhåbninger om ikke at skille dig

kerne synes at fylde alle steder på skolen. Den ene dag fjerner de hele vægge, den anden dag kommer de med upassende kommentarer til eleverne. Til gengæld renoverer de skolen, så den bliver så god som ny… til næste semesters elever…

ud, må du lære, at det hedder sort, ikke sårt, onsdag, ikke ooensdag og brunsviger, ikke brånsviger.

En lort... F eminisme. Feminazi eller almen, vigtig ligestillingskamp. Hvis du ønsker en fredelig og hyggelig

Ialle,smaskinens forsvinden. Et frygteligt syn mødte der kom glade og gensynslystne hjem fra rejserne. Ismaskinen var blevet erstattet af en potteplante, og den kommer ik’ tilbage…

fredag aften i Natkassen - don’t say the F-word out loud.

A-Å om Krogerup

Jsneen -dag i Natkassen. Den fredag det blev jul, og faldt tungt over Natkassen. Der var juletræ

ovning rundt omkring på skolen. I pejseren, tørrekælderen, det spanske, det portugisiske, Natkassen, biblioteket, spisesalen. You Name It!

og julelys, og folk hyggede sig på bedste bodegavis. De rigtigt seje gennemførte Klub100 i julebryg.

is i håndvasken. Nye undersøgelser viser, at det faktisk ikke er en helt unormal ting at gøre på Krogerup Højskole.

Koldt bord til frokost, en sikker vinder!! Love Mama Rikke. En titel hun selv har taget på sig. Rikke er ekspert på området Love og afholdt

U BER IGEN. Loui Bosch Fellah. Loui er jo faktisk lidt af en kendis. Han har nemlig været med i en

derfor også en Love Session. Her kunne man få svar på alle sine uafklarede spørgsmål om kærlighed.

musikvideo, “Uber igen”, hvor han optrådte som baggrundsdanser. Videoen har faktisk hele 22.000 visninger!

orgenbadningsklub. Hvis du er et A-menneske, der godt kan lide dak og koldt vand, så er morgenbadningsklubben noget for dig!

intirsdag. Her nyder man et glas af ugens tilbudsvin og snakker om alt mellem himmel og jord, mens der bliver serveret TUC kiks med den billigste gouda på et sølvfad.

N atkassen, Nathakkeren, The Nightbox, Smathakkeren. Kært barn har mange navne.

West-fyen! X-tremt højt antal af syge elever torsdag morgen. Yderst glade for at klappe på E’17. Det sker sådan ca. hver gang en person har sagt noget i lidt

Oldfruerne. Hvad går jeres job egentlig ud på? ” På Vej”, er blevet en meget populær ting at sige til morgensamling, hvis du gerne vil sove lidt længere. Det er blevet så brugt en sætning, at Rikke ikke længere accepterer det.

større forsamlinger.

Z… z.. z...z...z. Æ ble var hovedingrediensen til dette års bagedyst på Krogerup Højskole, som både havde Bjar-

Quizmaster Nicklas. Når der ikke sker noget i weekenden, er Niller hurtig til at melde sig til at lave en Quiz i Natkassen. Noget folk har stor glæde af.

R asmus Seebach. Vores alle sammens yndlingskunstner. Natteravn bliver spillet gentagne gange

ne som vært på showet og blev optaget af filmholdet. En stor begivenhed i Krogerups historie.

til hver fest. Og en Rasmus Seebach-klub er da også blevet stiftet af Bernes, kæmpe fan, som desuden også ejer en Rasmus Seebach Tour-hættetrøje. I klubben diskuterer man sangtekster og anmelder det nyeste fra kongen.

ØL! ØL! ØL! Årstiderne. Stedet hvor enhver har mulighed for at føle sig lidt københavnerhip med en café latte eller økojuice til 50 kr.

Livet efter Krogerup

Traumeterapi? Af: Lauritz Emiel Mogensen og Rasmus Normann de Boer Foto: Holger Lund

Hvilke konsekvenser tror du vil forekomme, når man vender tilbage til ‘virkeligheden’?

Forestil dig det her: Du er alene, kaffen skal selv brygges, og du har ingen at putte med til disneyfilm om søndagen. Det er ikke længere muligt at snooze sig forbi morgenens ’aktiviteter’, og du begynder lidt efter lidt at gå op i, hvordan du ser ud foran andre mennesker. Måske skal du tilbage og arbejde i Faktas flaskeautomat. Her kan du tænke tilbage på Krogerup, og hvor fantastisk dit liv var. Det lyder umiddelbart hårdt, og det bliver det nok også. For hvem gider egentligt arbejde i Fakta? Vi har hos Krogen talt med traumeteraupeut, Karen Normann Olsen fra Psykologgården i Annisse, som giver et par råd med på vejen.

Der vil nok opstå et tomrum i et stykke tid, indtil man finder ud af, at hverdagen også er værd at leve igen. Hvis man nu er helt ude at skide og er mega trist, efter man er kommet hjem. Hvad skal man så gøre i det øjeblik? Så skal man hive i en livline. Altså man skal snakke med nogen. Vi er slet ikke skabt til at skulle være alene. Vi er sociale væsener, som er skabt til at rende rundt i flokke og lavet noget sammen.

Hvad er rehabiliteringstiden, og hvad kan man gøre for at håndtere den bedre?

Er det normalt at opleve en psykisk nedgang, eller burde man føle sig underlig?

Hmm, man føler sig jo rastløs, alene og savner de andre. Overskriften kunne vel være, at man savner. Hvis man sådan bare sætter sig og glor ind i væggen, så tager det nok lang tid. Man skal gøre noget, der minder om at være på højskole. Det er vigtigt at holde kontakten med nogle af dem, man har været sammen med. Jeg vil også anbefale, at man opsøger noget, som kunne kompensere lidt i ens hverdag. Man kunne melde sig til en sport. Bare et sted hvor man løber ind i nogle mennesker, som har de samme interesser som en selv, så man kan genskabe noget af den stemning der er og samtidig kunne leve sit hverdagsliv.

Hahaha, nej det skal man absolut ikke. Det er helt normalt. Man mister på en eller anden måde noget, og det bliver man jo ked af, indtil man finder ud af, at man måske ikke har mistet det helt. Man kan jo få noget der minder om det. Så er det helt naturligt at blive ked af det. Så du tror, der er håb for os på den anden side? Haha ja. Det tror jeg. Jeg håber også for jer, I formår at holde fast i nogle af de venskaber, I har skabt. Det er i hvert fald det, jeg hører fra andre. Nogen kan man tage med sige videre, og det kan måske være en lille trøst, når man skal sige farvel til det hele og alt sammen.

FAKTABOKS

Karen Normann Olsen: Arbejder på Psykologgården i Annisse Uddannet psykoterapeut i 2003 og senere traumeterapeut i 2013

Undskyld!

UNDSKYYYYYLD! Hannah Lehrmann Sørensen

Vi gør alle dumme ting indimellem – men det dummeste er dog at glemme at sige undskyld.

Pissede i jeres vask. Sorry til Trine og Joe.

Undskyld til min nabo for den knirkende seng lidt for sent om natten…

Jeg vil gerne sige undskyld til Marie OH, fordi jeg gang på gang har rodet hele værelset til – du er en skat for at tolerere det!

Undskyld, Jonna og Holger, fordi jeg tog jeres dør og jeres madrasser. Hilsen jeres ven. Undskyld til Loui for alle vores skrt-skrrrt jokes. Knus fra Oscar Ps. Husk at ringe Undskyld for all de øl vi har stjålet – og kommer til at stjæle – i natkassen. Vi er ikke nærige, bare fulde. Cille og Freja

Kære Fie, jeg vil gerne undskylde for ALT. Kh din roomie. Ps. Værelse 69 i hjertet

Vi vil gerne sige undskyld til Morten, fordi vi kaldte hans skjorter for grimme. Men det er de altså…

Vi vil gerne undskylde for, at vi sprængte sikringerne i store sal. Hilsen filmholdet

Undskyld, fordi jeg tvang hele fotoholdet til at blive vegetarer! Very bad style.

Undskyld, fordi jeg var med til at brænde kærlighedstræet og gav Leo hele skylden!

Undskyld, for at jeg ikke altid synger så rent til morgensamling. At least I try…

Værelsesinspiration

Vis mig dit værelse ! Af: Julie Albertsen Kristensen og Trine Bjørn Egede Foto: Julie Albertsen Kristensen og Peter Wibe Enevoldsen

Dit værelse på Krogerup afslører i den grad, hvem du er. Hvad enten du bor alene eller sammen med en roomie. Krogen er taget på værelsesbesøg for at identificere forskellige højskoleværelse-styles.

Værelse #4: LP-covers & street

Storbyens Puls-eleven Rasmus Bay har i den grad fingeren på pulsen, hvad angår indretning af et moderne højskoleværelse. Hans stil er urban og lidt ud over det sædvanlige. Stærke farver og kærligheden til musik er med til at skabe rammerne for den hyggelige, street atmosfære på værelse nummer fire. Væggen over skrivebordet er dekoreret med LP-plader, som Rasmus har købt i den lokale genbrugsbutik. Sammen med sine egne tegninger og en zapatist-plakat fra Mexico skabes der en flot kontrast til de bare vægge. I udvalget af plader findes alt fra bl.a. Amanda Lear-albummet “Sweet Revenge” til Richard Clayderman. Skrivebordet rummer mange finurlige detaljer: Alt fra en russisk babushka-dukke købt på et loppemarked og tegninger, Rasmus selv har lavet, til sine højttalere, hvilket er det, han sætter allermest pris på i sit værelse. “Jeg er glad for at kunne høre musik med god lyd på mit værelse,” forklarer han.

#4: Become Bay

Hvis du vil ramme Rasmus Bays fantastiske, urbane stil, så tag et smut ned i genbrugen og find et par flotte LP-covers og dekorér dine opslagstavler med dem.

Værelsesinspiration

Værelse #68: Drømmen om sol & sommer

Lys, farver og følelsen af solskin fra sydens sol er det første, der popper op i hovedet, når man træder indenfor hos roomie-parret Molly og Yasmin. Pigernes stil er eksotisk, kærligheden vokser med lysets hastighed og skinner klart igennem i deres indretning. På væggen ved Mollys seng hænger zapatist-plakater fra rejsen til Mexico med Verden Brænder. Der hænger billeder harmonisk på en snor med minder fra Mollys liv før højskolen. På opslagstavlen ved skrivebordet hænger både egne tegninger og billeder af den mexicanske kunstmaler Frida Kahlo. Detaljer som lysestager, små planter og perlekæder er med til at give rummet en hyggelig atmosfære. Billeder med franske citater, en kinesisk tekande og en mini-globus er tilsammen elementer der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er to rejseglade kvinder, der bor på værelse 68. Loftet er udsmykket med mexicanske festflag, og når man står midt på gulvet, begynder man med det samme at drømme om sol og sommer. Man rammes af en enorm længsel efter at udforske verden. ”Vi elsker begge vin”, forklarer Molly – og tilføjer, at roomierne derfor altid har en 3L boksvin stående i vindueskarmen. Og det er absolut ikke bare en middelmådig Yellow Tale-hvidvin, som ellers er den foretrukne vin på Krogerup. ”Det er en Merlot (drue red.) fra Italien, en yderst god og sofistikeret vin, ” understreger Molly.

#68: Shine and wine

Så hvis du vil lade dig inspirere af Molly og Yasmins værelse, er det en oplagt mulighed at kigge i diverse genbrugsbutikker efter finurlige figurer eller plakater fra hele verden. En stil som denne kræver ikke nødvendigvis, at du har rejst hele verden rundt. Så længe du er villig til at lede, kan du sagtens finde eksotiske fund herhjemme i Danmark. Så hvis du fyrer op for farver, fest og glade dage og bruger lidt ekstra penge på en god rødvin, så skal stemningen på værelset nok komme helt i top.

Håndlæsning

Fremtiden er i dine hænder! Af Katrine Schwab Rolver og Hannah Lehrmann Sørensen

1 . Livslinjen. Fortæller om forventet livslængde og helbred.

2 . Hjertelinjen. Fortæller om personlige relationer.

3. Hovedlinjen. Fortæller om kreativitet, intelligens og koncentrationsevne.

4 . Skæbnelinjen. Findes ikke hos alle. Fortæller om fremtidige valg og eventuelle forhindringer.

Håndlæsning

Jonas Olsen Brennan-Wright

Den meget lange og tydelige livslinje tyder på et langt og sundt liv. De små forgreninger kan være tegn på problemer i familien. Den skrånende hovedlinje fortæller, at han er en kreativ person med en livlig fantasi og har høj mental aktivitet. Længden er tegn på, at han til tider lader penge være drivkraften i sit liv. Hjertelinjen er placeret langt nede på hånden, hvilket betyder, at han har høje forhåbninger og idealer om sin fremtid. Grenene ud fra hans hjertelinje betegner betydningsfulde venskaber, mens de grene som krydser linjen symboliserer venner som har svigtet. Hans skæbnelinje bølger en smule, hvilket kan tyde på usikkerhed omkring karrierevalg.

Cæcilie Oline Devantier Gade

Hendes dobbelte livslinje fortæller, at hun har en stærk personlighed. Dens korte længde viser dog, at hun skal passe på sig selv, når hun når 30-års-alderen. Hendes korte og dybe hovedlinje fortæller, at hun er god til at koncentrere sig, men kun om få emner. Den viser, at hun har masser af sund fornuft og gode forretningsevner. At den deler sig i enden betyder, at hun kan have tendens til enten at overdrive eller fortie sandheden. Den lange hjertelinje fortæller, at hun er kærlig af natur. At skæbnelinjen stopper lige ved hovedlinjens slutning indikerer, at der vil blive taget et forkert valg, som vil have en negativ betydning for hendes karriere.

Sajidha Mufeed

Hendes lange og dybe livslinje indikerer, at hun vil få et langt liv. Sygdom er heller ikke noget, der kommer til at påvirke hendes fremtid, da linjen ikke brydes. Hendes hovedlinje er lang og skrånende, hvilket tyder på, at hun tænker kreativt og har høj mental aktivitet. Dens retning viser, at hun er excentrisk. Den store afstand mellem hoved- og livslinjen viser, at hun hviler i sig selv. Sajidhas hjertelinje er placeret langt nede på hånden, hvilket betyder, at hun har høje forhåbninger til sin fremtid. Den korte længde er tegn på, at hun til tider sætter sig selv før andre og er bevidst om sine behov. Hendes skæbnelinje er lang, hvilket indikerer et begivenhedsrigt liv, dog med enkelte forhindringer på hendes vej, da linjen flere steder krydses af andre linjer.