Magasinet Krogen, Efterår 2015

KROGEN Magasin om livet på Krogerup Højskole

DEN STORE BAGEDYST Knuste Napoleonshatte og mesterværker a la Natkassen

EN GYSELIG FORTÆLLING Fordærv, kannibalisme og narko

SIGER DU SØNDAG SIGER DU TØMMERMÆND #5 – December 2015

Hvad laver vi dagen derpå?

Leder

Et parallelunivers Af Amalie Sommerfeld Gran, Chefredaktør Foto: Hrafnhildur Jóakimsdóttir

“Nævn en film eller en bog, hvor der indgår et parallelunivers, hvori tiden forløber anderledes end i den virkelige verden”. Sådan blev jeg spurgt forleden, da jeg quizzede med min bror. Det fik mig til at tænke på Krogerup. Fra det sekund man sætter foden på skolens matrikel, er stemningen helt sin egen, og ordet “tid” får en helt ny betydning. Når man går på højskole, er der flere timer i døgnet og flere dage i ugen. Det, der skete i går, kan føles som skete det for en uge siden. Tiden går så absurd hurtig, når man har det sjovt. Vi fylder den med de stiveste fester, som ender i køkkenet, som ender i dage, der starter når det bliver mørkt, der ender med en udbragt pizza med pepperoni og dressing.

Tiden føles så uendelig, fordi der er så meget tid med dem man gerne vil bruge den med. Snart er det fire måneder siden, at vi en varm august eftermiddag, stod klar til at møde højskolelivet med åbne arme og svedige håndflader. For mig var de første 24 timer et væld af tanker og følelser. Især tanken om, at de mennesker man mødte den første dag skulle fungere som ens familie og sikkerhedsnet det næste lange stykke tid, virkede fjern. Heldigvis blev dagene hurtigt fyldt med milepæle og kærlighedser-

klæringer, der forsikrede en om, at man er det rigtige sted, med de rigtige mennesker. Allerede efter en uge følte jeg mig hjemme. Man ved, at man er kommet tæt på hinanden, når man efter en uge, kan sidde på en plastikstol under bruseren på 40´er gangen, splitterravende nøgen, med sin knæskade og blive badet af Signe, man har kendt en i lige godt en uge. Når man kan børste hinandens tænder, og når dørene til toiletterne permanent står åben, for ikke at pause samtalen, fordi det er indbegrebet af højskolehygge, fællesskab og tæthed. De forbehold, fordomme og facader, der er brug for ude i den virkelige verden, er skrællet af i det parallelunivers Krogerup er.

Her gælder der andre regler, i form af ingen regler.

Hvilket skaber rammer for hudløst ærlige og meget hjertevarme relationer. Vi svømmer i højskoleklichéer og vi elsker det. Jeg har siddet i endeløse følecirkler, haft lårklaskende grineflip, hørt uforsvarlige mængder Justin Bieber og tisset i håndvasken. Mit ophold på Krogerup har givet mig et ekstra hjem, en ekstra familie og en ekstra Mama.

Jeg håber, at det har sat stemningen for at læse videre, og at I bliver lige så forelskede i Krogerup som mig.

INDHOLD

04

Mormødrene er klar til at overtage verden

05

Hvad fanden er daller?

06

Det er fedt at skabe!

07

Hvilken Krogeruptype er du?

08

Rykker højskolen væk fra sin grundtanke?

09

Side 9-manden

10

Ja-hat, ja tak

12

“Jeg kan ikke li’ politiet.

Politiet er ikke mine venner”

Krogen #5: December 2015-11-24 Udgiver: Krogerup Højskole Chefredaktør: Amalie Sommerfeld Gran Redaktionssekretærer: Christinna Braun, Michala Kildegaard Boldt og Ida Mikkelsen

13

Sound of Krogerup / Striben

14

Når der går kage i Krogen

Billedredaktører: Christian Tanderup

18

Potato, please!

20

På Krogerup bliver vi gjort til

Journalister: Astrid L. Møller, Karoline Lunddal Dam, Mai Christensen, Michala Kildegaard Boldt, Amalie Sommerfeld Gran, Karoline Kert, William Kaalø Andersen, Christian Tanderup, Maria Sigetty, Anni Cu, Mats Magnussen, Sonja Morell Lundorff, Nana Celeste, Ida Mikkelsen, Jonas Gammeltoft, Amanda Wendel, Maria Wulff Christensen, Christinna Braun og Josephine Bresson

menneske-fundamentalister 21

Krogerups MyStory

22

Indblik: De fester du aldrig vil glemme

24

Idolplakat

26

Søndag…

28

Gæt en snackskuffe

29

Aldrig gå ned på sovs

Foto: Anton Blinkenberg Zeuthen, Anna Skovgaard, Stine Riisgaard, Tine Dam Rasmussen, Hrafnhildur Jóakimsdóttir, Maria Wulff Christensen, Sofia Ramirez-Ekner, Josephine Bresson, Sally Kamille Liversage og Christian Tanderup

30

Blå finanslov vil gøre ondt på højskolerne

Forsidefoto: Anna Skovgaard

32

Side Sex

34

12 timers blod, sved og tårer

36

Danmark møder det eksotiske Sverige

38

Da Rikke forsvandt

Tryk: Hørdum & Engelbreth ApS

39

Krogens look-a-like

Oplag: 200

40

Demokrati og frihed på tværs af generationer

Korrektur: Redaktionen

42

Stjernesekretær: “Det er større end Krogerup”

43

Horoskoper

44

Knit or die

45

Fra Kobane til Krogerup

46

12 ting du ikke havde regnet med

48

Hvad bringer fremtiden?

50

5 gode råd til at overleve livet efter Krogerup

Tak til: Fotoholdet – for en uundværlig hjælp og utroligt lækre billeder. Samarbejdsvillige lærere og elever – for at medvirke i diverse interviews og fotosessions. Ulrich Quistgaard, Kurt Strand og Jesper Himmelstrup – som har lært os alt, vi ved om journalistik, og særligt Jesper for altid at være glad og fortrøstningsfuld.

51

Vise ord fra lærerne

Web: krogerup.dk

Bagsidefoto: Anton Blinkenberg Zeuthen Layout: Jacob Birch Studio

Kontakt: Gule Stue, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk, Danmark

Portræt

Mormødrene er klar til at overtage verden Af Astrid L. Møller

Selvom E15 er et hold, der sætter hygge meget højt, skal man ikke tage fejl af ambitionerne. Det er en fagligt avanceret og samfundsengageret flok, der d.

12. december forlader osteklokken i Humlebæk.

En tirsdag aften på Krogerup Højskole kan man være vidne til et temmelig usædvanligt fænomen: Eleverne indfinder sig i Store Sal til det ugentlige foredrag. De henter kaffe og kage ved buffeten, der er stillet op langs endevæggen, før de sætter sig til rette rundt om borde pyntet med stearinlys.

Indtil videre ikke noget atypisk; alle elsker kage, og de fleste voksne danskere drikker enten kaffe eller the. Men så bliver garnnøgler og rundpinde hevet frem. En enkelt har glemt sit strikketøj og småløber ud af salen, så hun kan nå tilbage inden foredraget går i gang. Snart sidder en stor flok unge mennesker og tæller masker, hjælper hinanden med at vinde garn eller kommenterer hviskende på hinandens mønstre.

“Sådan noget som strikkeklub er jo nyt, samtidig med at det er helt gammelt.

Da jeg var ung, strikkede vi altid. Så er det ligesom gået væk, og nu er det blevet trendy igen. Det er sjovt og hyggeligt at se, at folk sidder rundt omkring og strikker,” siger forstander Rikke Forchhammer.

Skolens strikkeklub er en betydelig årsag til, at efterårsholdet 2015 har fået kælenavnet “Mormorårgangen”. Selvom det ifølge forstanderen som sådan ikke er et hold, der går tidligere i seng eller drikker mindre.

Engagerede englebasser Man skal dog ikke tage fejl af, at det også er en meget engageret årgang. Det er et hold, der starter mange klubber og aktiviteter: Stjerneklubben, Strikkeklubben, Varulv, sprogudveksling med de internationale elever, rundbold, høvdingebold, partyband, bagedyst og af og til et foredrag om elevernes særinteresser, såsom Israel/Palæstina-konflikten. Det er initiativer, der som regel har et mål af fagligt indhold, men som frem for alt også er hyggelige. I undervisningen er engagementet noget, der er til at tage og føle på.

“I er en af de mest fagligt engagerede og dygtige årgange vi har oplevet, og foruden dét, helt utroligt søde, både ved hinanden og i undervisningen,” siger faglærer Line Krogh Jensen.

4

#GoodStyle Noget andet som E15 virkelig har udmærket sig på, er god stil. Et regelsæt der lyder lidt vagt, men egentlig er ret nemt at forstå og gå til. Det er ikke sværere end at udvise respekt.

“Det er et hold, der på mange måder har taget sig rigtig godt af hinanden. De har virkelig taget forstanderens ønske om ‘god stil’ til sig! Det betyder, at de har fået et virkelig positivt ophold,” siger Ulrich Quistgaard.

“En af de ting vi lagde mærke til, og som min mand også lagde mærke til, det var den allerførste aften, hvor I var her, hvor I var rigtig livlige, glade, snakkende og grinende. Og det synes jeg, har været kendetegnende for jeres hold, at der hele vejen igennem har været rigtig god stemning,” siger Rikke Forchhammer, og tilføjer: “I har bare mega god stil!”

Hvad fanden er daller?

Af Christian Tanderup Jensen Foto: Christian Tanderup Jensen

Alle på Krogerup er bekendt med begrebet daller, dog er mange blevet trætte af dette fænomen, efter flere og flere er blevet offer for dalleren.

Siden efterårsholdet 15 startede på Krogen, har daller været en del af dette ophold – specielt til festerne. Daller ankom til Krogerup og blev nok alt i alt startet på grund en fyr, der hedder Sophus, som kalder sig selv daller-eksperten.

“Helt konkret så har daller jo skaffet Krogerup fire styks nye ruder. Det der er med Krogerup er, at hvert hold, der kommer til højskolen, sammensætter deres eget regelsæt. Det definerende for de regelsæt og paragraffer vi har, er daller der er gået over stregen. Vi syntes jo allesammen daller var sjovt i starten, men efter de uheldige konsekvenser, der har været med daller, føler jeg en hvis modstand imod det.” forklarer Sophus.

Krogens daller Daller har ført til mange både sjove og knap så sjove episoder på Krogerup. Lige fra forsvundne madrasser og sengetøj, tøjskabe, der er blevet tømt, en stol, der ved et uheld er blevet kastet igennem en rude eller brandslukkere, der skulle afprøves. Daller, der startede som en harmløs practical joke, har udviklet sig til mere end bare sjov og ballade.

Som så mange andre her på Krogerup, har Andreas Reumert Reffs været med til at praktisere det såkaldte daller, og det er blevet et ret populært fænomen.

“Det er populært, fordi det startede som venskabelige drillerier, men det har ændret sig til et meget negativt-ladet ord, efter visse personer er gået over stregen”.

Flere har været offer for daller her på

Krogerup Højskole, og mange er trætte og irriterede over, at de personer, der har lavet daller ikke kan lade være. Sally Liversage er en af de mange på Krogerup, som synes daller har taget overhånd: “Jeg tror grunden til, at daller er blevet så upopulært er, at det kun er sjovt for nogen. Da jeg fortalte folk her, at jeg skulle interviewes omkring daller, er der flere der har sagt, at de ikke ved, hvad daller egentlig indebærer. Det er de færreste, der er med til daller, og det er kun en lille gruppe, som får del i alt det sjove, men så er det så hele skolen, der skal betale, når det går galt”.

Dallerekspert Sophus Andersen udtaler: “Daller har nået sit peak og er gået for vidt. Men det er ikke dallers skyld; det er alkoholens.”

FAKTABOKS: Daller findes ikke i retskrivningsordbogen Daller: At lave sjov og spas, ofte anvendt i forbindelse med pranks Dallers oprindelse: Et sted i Sorø

5

Det er fedt at skabe!

Af Maria Wulff Christensen Foto: Anna Skovgaard

I øjeblikket huses mange engagerede initiativtagere på Krogerup Højskole.

Alligevel gør én mand sig særligt bemærket. Nicolai Risbjerg Møller-Nielsen står for et utal af sociale arrangementer, og dette betyder, at 54% af eleverne på skolen mener, at han er skolens initiativtager. Han har blandt andet formået at agere arrangør for sit eget bryllup med topmodellen Hannah, blive medlem af generalforsamlingen og lave en succesfuld gyserfilm. Derudover har han styret natkassen med hård hånd, hvor han for første gang i Krogerup højskoles historie har fået implementeret et farverigt udvalg af breezers.

Hvordan føles det at have fået prisen som skolens initiativtager?

Jeg er meget beæret. Det føles nok lidt ligesom at være blevet statsminister.

Hvornår startede din initiativtagerkarriere?

Jeg var omkring 5 år gammel. Det var en sommerdag med sodavandsis. Den dag tog jeg initiativ til at bygge et sandslot.

Hvorfor tror du, at du tager så mange initiativer?

Det er en fed måde at være sammen med andre mennesker på! Det lyder måske cheesy, men verden er fyldt med mennesker, som man ikke nødvendigvis falder i snak med, og når man skaber forskellige initiativer, møder man pludselig nogle, man ikke ville snakke med under normale omstændigheder. Det er bare en fed måde at møde nye mennesker på. Derudover synes jeg, det er fedt, når der sker noget.

Det gør mig altid glad.

6

Hvad er din motivation for initiativerne?

For det første er det altid fedt at skabe eller arrangere noget, som bliver en succes, fordi man får anerkendelse for det. Det er ligeså fedt, hvis det ikke en succes, fordi man har lært noget af det. Man møder nye mennesker, og det lærer man altid noget af.

Hvad planlægger du af initiativer i fremtiden?

Det gode ved initiativer er impulsiviteten.

Der er stort set ikke nogle af de initiativer, jeg har taget, der har været planlagt længe inden, jeg gik i gang. Lige nu arbejder jeg på et initiativ, der handler om at slappe helt af og lade være med at planlægge, hvad der skal ske efter d. 12 december.

Hvad er dit råd til andre initiativtagere?

Gør det for satan! Tag nogle initiativer – I lærer noget af det. Jeg tror ikke, man kan møde nogle mennesker, der har taget et initiativ, uden at det har gavnet deres liv.

Quiz

HVILKEN KROGERUP-TYPE ER DU? Tag testen og find ud af hvem du er!

Af Maria Sigetty og Anni Cu

Hvilket fodtøj har du på? b) Sutsko a) Sneaks c) Ingen

Hvor er du efter krogerupcafé? c) Pejsestuen a) Natkassen b) På værelset

Hvor befinder du dig mest? b) Pejsestuen/lillesal c) Alle steder a) Natkassen

Bruger du stadig makeup/parfume? b) Nej, gider sgu ikke det pis a) Ja, altid c) Til festerne ser jeg lækker ud, ja

Hvad har du været med til at foreslå? c) Nytårsfest, Roskilde Festival, Skitur, Bagedysten osv…… b) Intet a) Øl i Natkassen

Hvad køber du i Humlebæk City? a) Alkohol b) Kilovis af snacks c) Ting andre har bedt mig om at købe

Hvor finder man dig til festen? a) Udenfor c) På floor b) På værelset Hvad har du ødelagt? a) Et vindue b) Intet c) Få glas Flest A: Dalleren: Hvis du er Dalleren, er du altid at finde ved hjælp af din højtråbende stemme. Du har ødelagt op til flere ting, og det skyldes muligvis en øl eller to i Natkassen. Til festerne er du som regel ude og ryge, ellers bæller du flasker.

Flest B: Hyggeren: Hvis du er Hyggeren, er du altid iført noget, der ligner nattøj og sutsko. Du tager en ugentlig tur op til Humlebæk City for at købe snacks, hvilket er størstedelen af dit kalorieindtag. Til festerne kan du lide at være på floor, men vi ser dig mest på et værelse.

Flest C: Initiativtageren: Du kommer gerne med initiativer og styrer slagets gang. Idealet er ikke at have sko på. Du løber fra sted til sted, og det er altid dig, der er sød at købe ting med hjem til folk.

7

Baggrund

Rykker højskolen væk fra sin grundtanke?

Af Astrid L. Møller

I løbet af de sidste 20-30 år, har ændringer i højskoleloven gjort det sværere at få offentligt tilskud til lange ophold. Et højskoleophold er blevet en sabbatårsaktivitet for den etnisk danske middelklasses børn, og dermed bliver elevsammensætningen ofte meget homogen.

Det er efterhånden 180 år siden, at N.F.S. Grundtvig første gang luftede tanken om en ‘Skole for Livet’, hvor lærere og elever var ligestillede, og hvor folk fra alle sociale lag kunne mødes og tale sammen, for på den måde at blive dannet til tilværelsen som gode samfundsborgere.

Det er dog en generel tendens, og ikke kun på Krogerup, at højskoleelever bliver en mere homogen gruppe af mennesker, især målt på alder og uddannelsesniveau. Ændringer i højskoleloven gør det sværere for arbejdsløse at få tilskud til lange ophold, især hvis de er over 25. I stedet prioriteres folk, der har svært ved at færdiggøre en ungdomsuddannelse, blandt andet via mentorordninger.

“Dem har vi ikke så mange af på Krogerup,” siger forstander Rikke Forchhammer.

“Det faglige niveau her er rigtig højt. Så vi tiltrækker mere elever, som har en gymnasial uddannelse, og som ikke står og hænger med en uddannelse, de ikke har gjort færdig,” siger hun, og fortsætter: “Det har ændret sig rigtigt meget, siden jeg startede her i 1983. I de tidlige

årgange var der en del folk, der var blevet sendt af kommunen, hvilket også gjorde, at der var nogle ældre elever iblandt.”

“Noget andet der har ændret sig er, at de fleste af jer har en gymnasial uddannelse, og det var ikke tilfældet i gamle dage.

Det er langt mere almindeligt i dag, og derfor er I en langt mere ensartet gruppe, der kommer her.”

Højskolen er i stigende grad blevet en sabbatårsaktivitet for middelklassens og den højere middelklasses unge. I Krogerups tilfælde er eleverne også i overvældende grad etnisk danske, fra København eller Nordsjælland og overvejende politisk venstreorienterede. Altså ligger de ret langt fra idéen om en broget flok.

“Jeg vil ikke sige, at det er et direkte demokratisk problem, at eleverne er så forholdsvis ens. Men jeg tror i hvert fald, at højskolerne ikke i så høj grad, som de burde, løfter en samfundsopgave.

Der er mange marginaliserede grupper i Danmark; her tænker jeg ikke mindst på indvandrere og flygtninge. Jeg ved, at der i disse dage, bliver lavet mange tiltag, så

8

man måske kan få nogle flere flygtninge på højskole. Jeg synes, at det er en af de opgaver, som vi skal tage på os. Og så har jeg altid haft det sådan, at med den store ungdomsarbejdsløshed forstår jeg ikke, at det skulle være bedre at ligge hjemme på sofaen. Jeg vil altid synes, at et højskoleophold vil kunne modne én til et fremtidigt liv. Der skulle kastes nogle penge efter arbejdsløse – især unge. Jeg føler, at de ville komme i et miljø, hvor de ville vokse helt vildt!”

KROGERUPS VERDENSMAND – Jørn Faurschou Af Christian Tanderup Jensen Foto: Anton Blinkenberg Zeuthen Alder: 69 år Højde: 181 cm Kone: Ja Livret: Lammekølle a la Provence Yndlingsbeskæftigelse fredag aften: At stå i køkkenet med en drink i hånden, mens jeg laver lækker mad til nogle skønne gæster Fortrukne feriested: Byernes by, Paris (naturligvis)

9

JA-HAT, JA TAK Af Sonja Morell Lundorf og Karoline Kert Foto: Hrafnhildur Jóakimsdóttir

En tilfældig dag på Krogen, men en dag med den usynlige ja-hat på. Hvad kan der ske?

8.00: Ringer vækkeuret.

Sonja skriver en sms til Karo for at minde hende om, at i dag er dagen, hvor vi ikke må sige nej! Trasker derefter ned til morgenmaden med den usynlige ja-hat på.

9.45: Skal vi tage til Sverige?

I dag går turen til Helsingborg med valgfaget “Det eksotiske Sverige”. Bjarne indkalder til krisemøde efter morgensamling, for at præsentere en drastisk ændring i planerne, da Sverige netop har indsat grænsekontrol. Men svaret er enstemmigt: JA – vi skal til Sverige.

– Sonja 12.30: Skulle du ikke ud og løbe?

Kom i morges til at sige, at jeg gerne ville ud og løbe i det lækre efterårsvejr. Til frokost spørger min roomie Emma derfor, om jeg ikke skal ud og løbe. Det er lidt svært at sige nej til, når nu ja-hatten presser på fra oven. Så det var på med løbeskoene.

– Karo 12.40: Skal du have noget med fra Humle centeret?

Hmm ja! Ja-hatten presser igen og selvom manglen på snacks eller andre ting ikke er tilstede, så må jeg jo mangle noget. Så ja tak! En deo og noget tyggegummi ville være lækkert.

– Karo

13.30: Ej skal vi ikke købe den her hat?

I ly for kulden i Tiger butikken i Helsingborg, står jeg sammen med Felix og Clara.

I dette mekka af fristende dimsedutter foreslår Felix, at vi da skal købe en hat til den kommende julefrokost – og dette tilbud kan man da ikke sige nej til!

– Sonja 14.00: Vil du med ned og vinterbade?

Krogerups Facebook-side vrimler med tilbud og gode idéer. En af de friske piger foreslog en tur i det kolde efter timerne, og som jeg efterhånden har fundet ud af er man, med ja-hatten på, altid friskere end de friske. Så det var selvfølgelig et ja herfra! Desværre var der nogen, som fik kolde fødder…

– Sonja 17.15: Vi spiller bordtennis uden bat, skal du være med?

Det lyder måske umuligt eller i hvert fald kompliceret. Men alt er muligt med ja-hatten på! Så når alle bordtennisbattene på mystisk vis er forsvundet, må vi jo bruge de bare næver. Og der er intet, der får pulsen op, som en god gang bordtennis i Storesal.

– Sonja

10

20.30: Skal vi spille varulv? Skal vi se film? Vil du ikke sove inde hos os?

Nogle gange får man så mange tilbud på Krogen på samme tid, at man simpelthen ikke kan sige ja til dem alle! I dette tilfælde endte Sonja med, at slutte Ja-dagen her og gå på hovedet i seng, mens Karo måtte trækkes med Skammerens Datter i Lillesal, før hun også lagde hovedet på puden.

– Sonja og Karo Ja-hat, ja tak!

En ja-hat er som bekendt en farlig ting at iklæde sig. I princippet kunne dagen have endt med uendelig lange opvasketjanser eller utallige ærinder til Humlecenteret.

Men dagen forløb overraskende godt, og der blev ikke sagt ja til meget andet end gode initiativer og friske forslag. Krogen har hermed tilegnet sig det ærefulde jahat stempel!

11

“Jeg kan ikke li’ politiet.

Politiet er ikke mine venner” Af William Kaalø Andersen Foto: Tine Dam Rasmussen

Da Sunita Sielinou, rejste til Norge, havde hun ikke regnet med, at et ellers fredeligt besøg hos søsteren, skulle ende med et ophold bag tremmer.

“Jeg vil til Norge igen – med mit pas!” Det er konklusionen, Sunita Sielinou fra Crossing Borders har draget efter en dramatisk tur til Oslo i den første hjemrejseweekend.

Formålet med turen til den norske hovedstad var at besøge søsteren, men så langt kom Sunita aldrig. Da hun ankom med bussen til Oslo tidligt fredag morgen, stod politiet klar til et rutinetjek af hendes pas – men det havde hun ikke taget med: “Jeg havde fået at vide af de danske myndigheder, at min danske opholdstilladelse havde samme gyldighed som mit pas. Derfor syntes jeg det var unødvendigt at tage begge dele med, så jeg nøjedes altså med opholdstilladelsen. Politiet bad om at se mit pas, og det forstod jeg simpelthen ikke.”

Jeg er ikke kriminel Uden at få lov til at orientere sin søster blev Sunita taget med på en politistation, hvor hun fik taget fingeraftryk og tjekket sin bagage: “På det tidspunkt blev jeg bange, for det var jo ikke en særlig alvorlig sag – men de gjorde det til en stor sag, og jeg synes det var en ubehagelig situation. Jeg havde ingen idé om, hvad der foregik, og jeg fik stadig ikke lov til at ringe til min søster.”

På et tidspunkt blev Sunita bedt om at følge med videre til et andet rum, men hun insisterede og sagde til betjentene: “Jeg skal ingen steder. Jeg har ikke gjort noget forkert, og jeg er ikke kriminel, så lad vær’ med at behandle mig som en kriminel!”.

Efter flere undersøgelser blev Sunita så bedt om at følge med igen, og denne gang indvilligede hun: “Jeg følte mig stadigvæk ikke tilpas. Vi gik ned ad en gang med mange døre på

begge sider, og jeg spurgte dem ‘Hvad laver jeg her?’ Hvorefter de åbnede en dør til en celle og sagde jeg skulle være der indtil min sag var afsluttet. Min umiddelbare reaktion var: jeg går ikke derind, for jeg er ikke kriminel. Hvis I ikke vil have mig her i landet, så kan jeg bare rejse tilbage nu, hvis det er nødvendigt.”

Skriv under!

Men lige meget nyttede det. Sunita fik at vide, at hun kunne kontakte en advokat, hvis hun ønskede det: “Og så vidste jeg det var alvorligt. For jeg ved, at når man kontakter en advokat er det serious business”.

I løbet af det næste døgns tid forsøgte politiet at overtale Sunita til at skrive under på forskellige dokumenter med argumentet, at de så ville behandle hendes sag hurtigere: “Men jeg sagde, at jeg ikke ville, for det første dokument var skrevet på norsk – og jeg forstår jo ikke norsk. Så de tilkaldte en oversætter, som oversatte dokumentet til engelsk, hvorefter jeg skrev under.” Midt om natten kom der igen en betjent, som bad Sunita skrive under på et andet dokument. Men da dokumentet ikke var skrevet på engelsk, ville Sunita – som før – ikke skrive under: “Dokumentet blev dog senere oversat, men jeg forstod det stadigvæk ikke. En betjent forklarede mig derfor, at hvis jeg skrev under kunne jeg få lov at komme til Danmark i morgen. Så jeg skrev selvfølgelig under.”

12

Jeg er højskoleelev!

Næste morgen følte Sunita sig mere tilpas.

Hun fik lov til at tage bad og gå en tur i gården for at få lidt frisk luft. Men lige som Sunita troede, at det var tid til at vende snuden mod Danmark, skete der noget: “Umiddelbart efter min tur i gården blev jeg vist ud til en stor bil med en masse mennesker i. Jeg var meget forvirret.

De sagde: ‘Vi tager dig til et sted, hvor du skal være de næste tre uger.´ Jeg protesterede og sagde at jeg ikke var flygtning, men at jeg var højskoleelev. Jeg havde jo også skrevet under på et dokument, der gav mig ret til at komme til Danmark den dag. Men de var ligeglade og fortalte mig, at hvis jeg ikke gik ind i bilen frivilligt, ville de bruge magt. Jeg fortalte dem, jeg var ligeglad, og at jeg ikke var kriminel.” Midt i forvirringen foretog en af betjentene et opkald, og så gik det ellers stærkt. Sunita blev kørt til lufthavnen i en anden bil, og det var også her hun fandt ud af, at hendes opholdstilladelse var blevet væk.

“Derfor fortalte jeg dem, at jeg ikke ville forlade landet uden min opholdstilladelse. Det førte til, at jeg i lufthavnen blev spærret inde i et lille rum, hvor jeg kunne vente indtil de havde fundet det. Efter nogle timer fik jeg endelig lov til at stige på et fly til Danmark – med min opholdstilladelse. Inden vi lettede, spurgte jeg en betjent, om jeg overhovedet var velkommen i Norge igen, hvortil de svarede: ‘Ja, men med dit pas.’ Og jeg vil til Norge igen – med mit pas!”

Varulv tog overh책nd p책 Krogerup

Illustration: Maria Sigetty

13

Gastronomi

Når der går kage i Krogen Tekst: Amalie Sommerfeld Gran og Sonja Morell Lundorff Foto: Sofia Ramirez-Ekner

“Kre-a-ti-vi-tet”. Sådan lyder de fem vigtigste ingredienser i mesterværkerne i Krogens Store Bagedyst.

Da der blev afholdt bagedyst på Krogerup Højskole, blev der spildt bagværk, budding og breezer.

E

n sød duft af breezer-budding, lakridsmarengs og smørcreme fylder gangene på Krogerup Højskole en magisk lørdag i november. Udenfor daler årets første sne og lægger sig som et hvidt tæppe over parken. Indenfor er stemningen langt mindre fredelig. Spændingen sitrer i storkøkkenet. I dag er der mere på spil end bare kage. De fem hold kæmper for et ærefuldt trofæ, og ikke mindst titlen som Krogerups bedste bagere.

Nicolai ladt i stikken: Mixer mørdej alene “3-2-1 BAG!”. Alle deltagere løber hastigt mod deres pladser, undtagen to. Team Tik Tak er stadig underrepræsenteret, og Nicolai må gå i gang med Den Hemmelige Udfordring alene; brændt af og fuldstændig uvidende om, hvor hans holdkammerater er. Andreas ankommer 10 minutter forsinket, og hele 35 minutter inde i Den Hemmelige Udfordring kommer Thor danderende. Øjenlågene hænger tungt om de rødsprængte øjne, kinderne er helt

blege og der hænger en umiskendelig aura af dagen derpå omkring ham. Team Tik Tak er samlet, men nu skal der mere end fysisk fremmøde til at samle holdet op fra krummerne. Nicolai forklarer holdets strategiske arbejdsfordeling: “Der er én der henter mad, én der spiser mad, og mig der bager”. Hænderne er filtret ind i napoleonsdejen. Til højre for ham står Andreas med munden fuld af bacon, dybt koncentreret om at forstå konceptet i formning af Napoleonshatte.

Knuste kager ender i Napoleons-krise “Så er der én time tilbage!” lyder meldingen kl. 12.30. Deltagerne vrimler rundt i storkøkkenet, alle optaget af sit eget.

Nogle er gået i gang med chokoladetemperering, andre er stadig i gang med at fylde nougat i hattene. Et brag efterfulgt af ramaskrig lyder pludselig fra ovnområdet. Alles øjne vendes mod Mathilde, der står med en tom ovnplade i hænderne, og kigger fortvivlet ned på den formløse

14

masse, der for få sekunder siden bestod af 10 identiske, gyldenbrune napoleonshatte.

“Det var Mathilde,” udtaler Emma forbitret, da hun bliver spurgt ind til katastrofen.

“Jeg var lige ved at græde, følelserne sidder virkelig udenpå kroppen, og som du kan se, er jeg blevet nedgraderet til opvasker,” siger en skamfuld Mathilde.

Imens hun kigger længselsfuldt over mod Emma, der er i fuld gang med at indsamle mørdej og nougatrester fra de medfølende modstandere, så der kan blive til 12 Napoleonshatte i alt.

Tempereringens time En af de største udfordringer er chokoladetempereringen. “Jeg er ikke sikker på, at vi ligger så godt alligevel – vores chokolade er lige størknet i skålen,” udtaler Alma fra Team MAM. På Badass Baker Bitches er selvtilliden derimod i top; “Jeg er en tempereringspige,” udtaler Anna.

Hendes hold stoler fuldt ud på hendes evner og har personligt udvalgt hende til

15

Lagkage diagram: Følger du med i den store bagedyst?

at stå for chokoladetempereringen.

Der er bred enighed blandt deltagerne om, at temperering er en kunst, der kræver tålmodighed. “Det går alt, alt for langsomt. Jeg er overbevist om, at det er komfuret, der er noget galt med,” udtaler Mathilde. På Team Tik Tak har Nicolai taget chokolade-projektet i egen hånd. Han anerkender at tempereringsteknikken trods alt kræver mangeårigt kendskab, før man mestrer den. Og dét har han: “Min mor lærte mig det, da jeg var spæd – nogle fordele må man jo have i livet!”

Rødbeder til den søde tand Første halvleg er ovre, og det er nu tid til den helt store udfordring: Mesterværket. Allerede før startskuddet lyder, opstår der komplikationer med Badass Baker Bitches’ mesterværk. Grundet sjusk og dårlig intern kommunikation finder pigerne ud af at kagen, de havde planlagt, kræver seks timer – over dobbelt så lang tid som dommerne har afsat til mesterværkerne. De beslutter alligevel at holde sig til den oprindelige opskrift, dog med plads til at freestyle. “Det bliver en kage med hhv. en chokolade- og rødbedebund med dertilhørende praliné mousse.

Vi vil udfordre nyt nordisk temaet ved at bruge rødbeder, som er i sæson,” forklarer Anna. Trods et kreativt valg af hovedingrediens er holdet stadig ikke sikre på, at mesterværket er unikt nok til dommernes smag. “Vores største bekymring er nok, at vores kage brænder på, eller at den er for simpel,” fortæller hun.

Spritstive kager vinder eksperternes hjerter Halvanden time inde i anden udfordring begynder der så småt at dufte af velbagte chokoladebunde og bærfyldt mousse.

Larmen fra elpiskeren og en skrattende ABBA-sang fra radioen overdøver næ-

sten nervøsiteten fra de ivrige deltagere.

Adrenalinen pumper i kroppene på dem, og sveden drypper fra panden og salter ufrivilligt kagecreme og breezer-budding.

Det er nu tydeligt, hvor vidt forskellige tanker de fem hold har gjort sig om sine mesterværker. Dog ser vi ét element gå igen i flere af kagerne: alkohol. Ikke overraskende har Team Micky Mokai valgt en kombination af hindbær, hvid chokolade og Mokai til deres mousse. Ligeledes satser Team Unicorn på, at lidt promille kan overbevise dommerne: “Vores kage består af tre chokoladebunde med hhv. en chokolademousse med rom og en hindbær-mousse med lakridspulver,” beskriver Helene. Hos dommerne er det meget

16

velset, at man diskret sniger lidt sprut ind i sin kage; det er en klassisk smagsforstærker. Team Tik Tak har også benyttet sig af Natkassens sortiment til at kreere sit unikke mesterværk: En farverig skov af vibrerende gele-træer. Ingredienslisten er simpel: Husblas og alkoholisk væske efter eget valg. Til gengæld er idéen yderst kreativ, og mon ikke det henter et par point hjem hos dommerne.

Tre vindere – ét trofæ “3-2-1 TRÆD VÆK FRA JERES KAGER!” Hos Team MAM når Elisabeth lige netop at sætte den sidste skumfidus på Olaf, mens Team Micky Mokai sætter en sidste finger på deres chokoladekrans. I den anden ende af rummet står Team Unicorn klar med deres stemningsfulde varulve-dekoration, Badass Baker Bitches med en dekorativ Vinterlyds-inspireret anretning af knuste CD’er og endelig Team Tik Tak med et sukkerlandskab af gele. Alle kager er pompøst dekoreret, og det er tydeligt at se, at deltagerne har lagt både hjerte og hjerne i Magretheskålen. Udmattede, lettede og ikke mindst stolte ser de ud, da de præsenterer hver deres kager, før dommerne skal votere. Efter en meget lige stemmeoptælling endte Team Unicorn med at løbe af med trofæet!

“Vi er stolte, og det er velfortjent,” råber de grinende gennem lyden af “We Are The Champions,” der spiller for fuld skrald fra opvaskerummet. “Men det er jo mest min,” spøger Asta i sin selvtillidsrus.

Hvis værelse trofæet får lov at pryde står endnu uvist.

17

Crossing Borders

Potato, please!

Af Nana Celeste og Sonja Morell Lundorff Foto: Anna Skovgaard

Krogerup is known for its international profile. This means morning assemblies in English, Tuesday cafes with a mumbling from the translator and Wednesday afternoons with Japanese classes. It’s been four months of cultural interaction and our international friends will soon be going back to their original home. But what have they gained from their stay?

Fun Fact: The word “potato” is being said when there are non-Danish speakers in the room, and we need to change the language from Danish to English.

Hidemi Fuse, Japan Why did you choose to attend a Danish Folk High School?

I am curious about the Danish Education

system. The education is freer, and students and teachers are equal.

now I don’t care, because if I want to join the Danish students, I can.

How do you feel about the social output so far?

The social community in the school is really important, both for friendship, but also the opportunity to expand my horizon. If I didn’t meet people from other countries, I wouldn’t know about different cultures from other than the news and media.

How would you explain the “Højskole” to your friends at home?

I would say it’s not a public school. We don’t just study but also do workshops, go outside etc. It’s another way to learn and experience.

Do you feel a separation between the Danish and the Crossing Borders students?

At first I was worried about dinner and lunch, as I felt like the left side of the dining hall were Danish students, and the right side were international students. But

18

What is the craziest thing Danes do?

The Danish people don’t clean up after parties and dishes.

Nigeria who said: “There’s an international school in Denmark where you can meet new people. Why don’t you apply?”

to say Potato, so it’s okay. If you’re active you can be with everyone and everyone is open to have you.

How do you feel about the social output so far?

I gained a lot of friends, especially on Facebook! Before I was really a family person, so I didn’t have so much to do with other people, but now I have friends that I can call sisters as well. You don’t miss people at home, because everything you need is here.

How would you explain the “Højskole” to your friends at home?

It’s not like the school where you read and read for your exams; we learn in a different way. You are aloud to talk, and we learn from each other.

Letricia Akpede, Nigeria Why did you choose to attend a Danish Folk High School?

I worked with a lot of Danish people in

Do you feel a separation between the Danish and the Crossing Borders students?

Sometimes when the Danish students are together they talk Danish, but they try

I’m here to think global. We are trying to discuss and learn about global issues from different perspectives.

How do you feel about the social output so far?

The environment is open for all opinions.

It’s a great opportunity to come directly into a Danish society. Anybody can’t enter directly into a society, but I did and I learned a lot.

Yama Raud, Afghanistan Why did you choose to attend a Danish Folk High School?

Why did you choose to attend a Danish Folk High School?

I chose a Folk High School because I beli-

Danish students. If we expect more friendship, it depends on our own attitudes.

How would you explain the “Højskole” to your friends at home?

A non-formal college where most people come to take a break from their hard work and boring lives. They’re here to have a good time, learn and have fun. It’s a global school with democracy in action – a school of students for students.

Do you feel a separation between the Danish and the Crossing Borders students?

I think the system is very good. We have lots of common things here, like morning assembly, so I think we’re a part of the

What is the craziest thing Danes do?

Every game is a drinking game.

eve in travelling and meeting new people from different countries. That makes me really happy.

say that there is a language barrier. Even though we are fighting to say Potato.

How do you feel about the social output so far?

So far, I have been gaining a lot of friends.

You never feel like “I can’t do this” or feel alone, people are just there for you and care for you. I didn’t feel totally at home from the beginning, but it’s better now.

Mary John, Tanzania

What is the craziest thing Danes do?

The smoking - especially for girls. Danish drunk people are crazy and got a lot of energy. And the public affection between couples!

Do you feel a separation between the Danish and the Crossing Borders students?

Yes and no. I think the nature is from the different subjects we are taking. The people you spend the most time with will naturally become close to you. I could

19

How would you explain the “Højskole” to your friends at home?

It’s a place where you can share love. It’s a second home, and a place where you gain knowledge without any examination – happily.

What is the craziest thing Danes do?

Danish men are shy to approach girls!

Klumme

På Krogerup bliver vi gjort til menneske-fundamentalister Af Mats Magnussen

Prøv at forklare en udlænding om højskole. De begriber det ikke. Det samme gælder for den nuværende regering, der vil skære i støtten til højskolerne. Så hvorfor vælger jeg at gå på højskole, som ikke giver adgang til noget som helst, når jeg kan gå gratis på universitetet og få SU samtidig? Svaret er, at højskole giver anledning til at møde mennesker, vi ellers aldrig ville have mødt.

Grundtvigs oprindelige tanke med højskole var, at det skulle være et sted, hvor professoren fra København skulle møde bonden fra Jylland. De skulle gå rundt blandt hinanden og snakke sammen. Hensigten var, at folk skulle finde ud af, hvordan det var, at være dansker - i alle samfundslag.

Skabe en national identitet. Sammenhængskraft. En skør idé i 1800-tallet, der desværre aldrig blev til noget. Til gengæld kom bondesønner på Røddinge Højskole om vinteren, hvor de ikke skulle disciplineres, men derimod vækkes og stimuleres gennem diskussion.

Det er stadigvæk idéen. I dag er højskolen et sted, hvor især unge mennesker i deres sabbatår, får tiden til at gå med undervisning, fester og højskolesang. Højskolen er blevet populær igen, især fordi mange højskoler specialiserer sig i, at forberede unge på optagelsesprøver til bl.a. journalisthøjskolen, arkitektskolen og andre videregående uddannelser, som kræver specielle kompetencer. Jeg mener dog,

at højskolen gør os klar til meget mere end optagelsesprøver og studieliv.

Mødet med andre kulture En af de første dage på Krogerup Højskole blev jeg venner med Gedro. Han er fra Kobane i Syrien. En by Islamisk Stat forvandlede til en kampplads med total ødelæggelse til følge. Selvom Gedro næsten ikke var i stand til at færdiggøre en hel sætning, da han startede på Krogerup Højskole, skriver han nu digte på dansk.

Han har med egen krop gennemlevet et mareridt, jeg aldrig vil kunne sætte mig ind i. Selvom vi kommer fra vidt forskellige baggrunde, er vi kommet tæt på hinanden på Krogerup. På samme måde som bonden og professoren. Gedro har aldrig fået professionel undervisning i dansk, men har måtte lære alt via sin mobil samt frivillige arrangementer med Venligboerne i København. På Krogerup har han fået mulighed for at tale og træne sit dansk hver eneste dag.

Sammen med Gedro, har Yasin også fået mulighed for at gå på højskole. Vi er vokset op få kilometer fra hinanden, men vores liv og opvækst har været vidt forskellige. Ikke desto mindre kalder vi nu hinanden for “brormand”. Yasin har en kriminel fortid, og det er derfor han har fået opholdet her på skolen. Det ikke altid lige let for ham at følge med i det faglige, og jeg må tit banke på hans dør om morgenen, og få ham med til morgensamling.

Men det vigtige er, at vi begge har været

20

en del af det samme fællesskab. Jeg har lært en person at kende, jeg ellers aldrig ville have mødt. Lært ham at kende som det venlige og omsorgsfulde menneske han er. Et højskoleophold kan få unge, som Yasin til at tro på et liv uden kriminalitet.

Her på Krogerup bliver vi gjort til menneskefundamentalister. Forstået på den måde, at vi lærer om demokrati, samtale og engagement ved tale med mennesker, som har en anden baggrund end os selv.

Vi bliver udsat for en menneske-smeltedigel, og lærer at få en dagligdag til at fungere sammen. Størstedelen af os er fra Danmark, men på linjen Crossing Borders kommer elever fra alle dele af verden.

Japan, Tanzania og Afghanistan, for bare at nævne nogle få. Som forstander Rikke Forchammer siger: “Jeg tror på, at vi er med til at skabe verdensfred, når vi samler mennesker”. Måske er det en blåøjetnaivhumanistisk tro, men ikke desto mindre giver den tro på at samle mennesker.

For højskolen giver ikke kun unge et unikt frirum og indblik i forskellige fag, den giver os sociale kompetencer, vi kan gøre brug af resten af livet. Krogerup Højskole lærer os at møde mennesker med åbne arme.

Det er essensen af, hvad Krogerup kan.

21

Indblik: De fester du aldrig vil glemme

Voldemort (Johan) og professer Quirrell (Asta) Ekskæreste Stine med et foto af hende og Nicolai fra gamle dage.

Narcissa Malfoy (Amanda), Lavender Brown (Caroline) og Professor Trelawney (Sofie) Brudeparret og gæsterne samlet ude foran kirken.

Af Michala Kildegaard Boldt og Mai Christensen Foto: Anton Blinkenberg Zeuthen og Anna Skovgaard

Bryllup

Harry Potter

Til en ellers almindelig morgensamling valgte Nicolai at tilkendegive sin kærlighed til smukke Hannah. Med en ring i højre hånd satte Nicolai sig på knæ, og salen fyldtes med romantik. Ugerne gik med planlægning og klargørelse til det ekstraordinære Krogerupbryllup, som skulle finde sted i spisesalen. Endelig kom dagen, og Lillesal var blevet forvandlet til en smuk kirke. Felix stod, som præst, med sin hjemmelavede pibekrave og en flot sort tunika. Brudeparret kom ind efterfulgt af fire smukke brudepiger, to store og to små. Ceremonien gik som planlagt, dog med en enkel undtagelse: Ekskæresten Stine. Den stadig forelskede, og meget jaloux, Stine gjorde mange ihærdige forsøg på at vinde Nicolai tilbage – dog uden held. Hannah havde vundet hans hjerte, og aftenen fortsatte i kærlighedens tegn.

God mad, lækker vin, flotte taler, sjove indslag og meget mere gjorde dagen til noget helt specielt. Traditionen tro, blev bordene skubbet til side senere på aftenen, og gæsterne fortsatte festen på dansegulvet til langt ud på natten.

Denne aften vil aldrig blive glemt.

Lørdag den 31. oktober, på Halloween aften, blev Krogerup Højskole forvandlet til Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab. Lord Voldemort, dementorer, ugler, berømte Quidditch spillere, Harry Potter, troldmænd og hekse fra alle kollegier fyldte Hogwarts’ sale. Aftenen startede på de røde fliser, hvor alle skulle gennem muren på perron 9″¾.

Festens magiske kreaturer blev inddelt i hold, og skulle nu ud og konkurrere mod hinanden af fire omgange. Hjemmelavede koste fløj rundt i Storesal, da der var Quidditchstafet med den klassiske Vestfyen øl.

I pejsestuen var der “Vand eller vodka”.

Her skulle to hold dyste ved at gætte, om det andet hold drak vand eller vodka.

Harry Potter-inspireret Gæt og Grimasser foregik i Natkassen. I Det spanske køkken blev det afgjort, hvem der var de største Harry Potter fans. Senere på aftenen spillede partybandet, og festen fortsatte til langt ud på natten med øl og dans.

22

23

PARTY BANDET

24

25

Voxpop

Søndag…

Af Nana Celeste og Josephine Bresson Foto: Hrafnildur Jóakimsdóttir

Gangene er tomme, dørene lukkede og menneskerne få. Dagen derpå er lange dage på lune værelser med lumre tømmermænd.

Søndag er dagen, hvor det gennemsnitlige aktivitetsniveau går i minus, hvor samtlige Netflixabonnementer endelig kan betale sig, og hvor skolens omtalte internet for alvor skal stå sin test.

Nina Ravnholt Christensen

Amanda Wendel

Sofie Vilstrup

Hvor fuld var du i går?

Jeg var ret fuld. Jeg drak en hel flaske rosé, der stod Nina på den.

Hvordan har du det i dag?

Jeg har det okay dårligt. Men jeg har ikke sindssygt mange tømmermænd lige nu, jeg glæder mig bare til pomfritter.

Hvad er dit næste mål for dagen?

Pomfritter.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

Pomfritter.

Hvad er dit bedste tømmermændsråd?

Pomfritter.

Tømmermænd:

Hvor fuld var du i går?

Efter at have drukket to sour-shots og en mokai troede jeg aldrig, jeg ville komme videre. Men pludselig var tiden gået, og så står man dér kl. 5 på dancefloor.

Hvordan har du det i dag?

Jeg har det virkelig fysisk dårligt. Jeg sov på en stjernemadras, så min ryg er seriøst kneppet, og min arm er lidt af led, føler jeg.

Hvad er dit næste mål for dagen?

Jeg skal have en ipren, en ibuprofen og en panodil.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

Kebab eller gratis massage. Helst en kombimodel.

Hvad er dit bedste tømmermændsråd?

Sov det væk!

Tømmermænd:

Hvor fuld var du i går?

Jeg var ægte stiv. Jeg drak både shots, øl og vin. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg drak.

Hvordan har du det i dag?

Jeg har haft det værre, men jeg har også haft det bedre.

Hvad er dit næste mål for dagen?

Ligge i sengen hele dagen. Tage et bad, hvis jeg kan overskue det, men det tror jeg ikke.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

Pomfritter. Med mayo og ketchup.

Hvad er dit bedste tømmermændsråd?

Drik cola og lig gerne vandret hele dagen.

Tømmermænd:

26

Mette Mai Jacobsen

Johan Rafael Barnholdt Nielsen

Ruth Tomasdottir

Hvor fuld var du i går?

Fuld nok til at jeg troede, jeg kunne løfte Josephine i Dirty Dancing style. Jeg husker ikke, at jeg drak så meget, men de skide drukspil fucker med mig.

Hvordan har du det i dag?

Jeg har virkelig ondt i halsen. Jeg skulle bare mime sangene, men når nogle sætter Eran DD på, kan jeg jo ikke holde mig tilbage.

Hvad er dit næste mål for dagen?

Jeg skal tage et valg, om jeg skal se “New Girl” eller “De Utrolige”.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

Jeg har sygt meget lyst til Holiday dip.

Hvad er dit bedste tømmermændsråd?

Tiden læger alle sår.

Tømmermænd:

Hvor fuld var du i går?

Det kan jeg ikke rigtig huske. Jeg har det som om, aftenen var rigtig kort. Vi så fodbold, men jeg kan ikke huske mere end det. Jo, jeg kan huske, at jeg bestilte 12 shots.

Hvordan har du det i dag?

Jamen, jeg har lyst til at dø. Uanset hvad jeg gør, så har jeg det dårligt, og jeg kan ikke åbne mine øjne.

Hvad er dit næste mål for dagen?

At sove mere. Jeg skal blive liggende her resten af dagen. Jeg har det virkelig dårligt.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

At dø!

Hvad er dit bedste tømmermændsråd?

Lad være med at drikke dig fuld dagen før.

Tømmermænd:

Hvor fuld var du i går?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg gik i seng, eller hvad jeg snakkede med min kæreste om. Jeg ringede til ham på skype, og han var pisse sur på mig i morges.

Hvordan har du det i dag?

Jeg har det meget meget skidt. Jeg har kastet op fire gange i dag, og én gang i nat. Jeg har brugt mere tid på toilettet end på mit værelse.

Hvad er dit næste mål for i dag?

Jeg skal kaste op to gange til. Prøve at spise noget af den pizza, jeg lige har købt.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

Jeg har mest lyst til ikke at have tømmermænd.

Hvad er dit bedste tømmermændsråd?

Jeg har fået råd fra alle i dag. Kast op, tag et bad og drik vand, men der er fucking ikke noget, der hjælper.

Tømmermænd:

27

GĂŚt en snackskuffe Af Ida Mikkelsen og Mai Christensen Foto: Stine Riisgaard

Vidste du, at 71% af Krogerups elever har en snackskuffe? Og hvor godt kender du egentlig dine højskolevenners snackvaner?

Test din viden herunder.

1

2

3

4

5

1) Amalie Gran 2) Emma Skov 3) Hannah Gilliam-Vigh 4) Katarina le Dous 5) Nanna Gadegaard

28

Aldrig gå ned på sovs Af Jonas Gammeltoft Foto: Anton Blinkenberg Zeuthen

Man ved, at maden er god, når den formår at mætte både mave og sind.

En svag belysning fra stearinlysene, rundt omkring på bordene, lyser de gule vægge i spisesalen op, og skaber en intim og hyggelig stemning. Ruderne er duggede og gør, at man kun lige akkurat kan skimte det hvide snelandskab på den anden side af vinduet. Det er koldt udenfor, men det kan ikke mærkes. Radiatoren står på max, og det stærke fremmøde gør, at salen fyldes af varme. En tydelig kontrast til måltidet aftenen før; meatless monday, hvor de kødelskende elever i stedet fyldte maverne op hos det lokale pizzeria.

I ægte kantinestil bliver maden serveret på de aflange og industrielle køkkenborde. Buffeten består af en frisk salat i form af rødkål med bønner og feta. Derudover adskillige flæskestege, helt friske fra ovnen med lækre sprøde svær, hertil brun

sovs og kartofler og sidst, men ikke mindst en delikat laksetærte. Her står jeg over for en udfordring; de små og bæredygtige tallerkner gør, at jeg med nøje eftertanke skal tilrettelægge hvad jeg vil have på min tallerken. Jeg følger min lugtesans, som leder mig ned for enden af buffetbordet til flæskestegen med brun sovs og kartofler.

Duften er original og minder mig om den duft, der var i min mormors køkken juleaften.

Jeg formår at fylde min lille tallerken op med to skiver flæskesteg, kartofler, en god portion rødkål og en tyk omgang brun sovs hen over flæskestegen og kartoflerne. Røgen fra den friske steg varmer min næse op; den er saftig og gennemstegt.

Da jeg sætter gaflen i stegen, kan den dog godt bruge lidt mere salt og peber.

Flæskesværene er sprøde og salte, men en anelse kolde. Kartoflerne er kogt til perfektion, dog mangler de en smule

salt. Den manglende salt betyder ikke det store, da den brune sovs kompenserer for det; den er mild, mager og en anelse sød, og minder mig endnu engang om, at man aldrig bør gå ned på sovs. Rødkålen er dejlig varm og tilpas sød, med et behageligt strejf af syre. Et fuldkommen dekadent måltid, der formår at smage både sødt, salt, syrligt og fedt. Maden er strøget med hårene af dejlig velsmag, kombineret med en rolig og hyggelig julestemning, der fylder alle krogene ud i spisesalen.

Man kan sagtens få serveret et mere gennemført gastronomisk måltid, men næppe et måltid gennemført med så meget passion, og på samme tid et måltid, der formår at komme så godt rundt om smagssanserne. Alt i alt en helstøbt oplevelse med en enkel og gennemført ret, der får nostalgien frem i mig. 5 ud af 6 stjerner bliver det herfra.

« « « « « «

29

Baggrund

Blå finanslov vil gøre ondt på højskolerne Af William Kaalø Andersen Foto: Steen Brogaard og facebook

Den netop indgåede finanslovsaftale for 2016 vil føre til, at 28 højskoler vil køre med underskud i 2019. “Helt forkert”, mener Uffe Elbæk. “Alle må holde for”, siger kulturministeren.

“Jeg er glad for at kunne præsentere en meget ansvarlig finanslovsaftale.”

Det var ordene, da Claus Hjort Frederiksen m.fl. trådte ud af den berømte glasdør, hvorpå der med guldfarvede bogstaver står FINANSMINISTERIET. En finanslov for året 2016 er, efter mange ugers forhandlinger på kryds og tværs af fløjene, på plads. Blandt munde bliver aftalen kaldt “den blå finanslov”. Den er nemlig indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Men især ét punkt i den nye finanslov giver anledning til undren og forargelse for os, der på den ene eller anden måde har haft med højskoler at gøre i vores liv. Der skal nemlig spares 8% af danske højskolers statstilskud i løbet af de næste 4 år. Mere konkret er besparelsen 120 millioner kroner af statstilskuddet, som skal deles mellem de 68 fungerende danske højskoler. Hvis beløbet deles ligeligt, ender hver højskole ud i at skulle spare 1.764.000 kr.

Krogerup rammes også På Krogerup Højskole kommer det, ifølge

forstander Rikke Forchhammer, til at få betydning for den forestående renovering af skolen: “Den helt nødvendige renovering af skolen, såsom nyt tag, døre, vinduer, badeværelser og værelsesvedligeholdelse, kommer til at tage længere tid end de planlagte 5 år.”

Hun håber, at besparelserne ikke får stor betydning for de kommende elevhold: “Det er meget vigtigt, at vi ikke går på kompromis med skolens kerneydelse, som er undervisning af høj kvalitet.”

Alligevel er hun ikke i tvivl om, at besparelserne vil kunne mærkes, siger forstanderen: “Da det er tempoet på renoveringen, det primært vil gå ud over, vil det kunne koste elever i det lange løb, hvis folk synes her bliver for skramlet. Så vi bliver nok også nødt til at spare lidt rundt omkring i det daglige, så renoveringen ikke risikerer at gå helt i stå.”

Grønthøstermetoden Besparelserne kommer, selvom mange nuværende såvel som tidligere højskoleelever, i ugerne op til aftalen, har prote-

30

steret på flere planer; bl.a. har tidligere Krogerup-elev Rebecca Margolinsky skrevet et læserbrev i dagbladet Politiken, og 200 elever troppede desuden op med en grønthøster på pladsen foran Christiansborg for symbolsk at protestere mod den ‘grønthøstermetode’ regeringen bruger til besparelserne, skriver højskolebladet.dk.

For ifølge Foreningerne for Folkehøjskoler i Danmark vil 28 højskoler køre med underskud i 2019, når besparelserne er rullet ud, set ud fra nuværende regnskaber.

Elbæk: Lad os finde pengene andre steder Tidligere elev på Krogerup Højskole og medlem af Folketinget som politisk leder for Alternativet, Uffe Elbæk, skriver i en mail, at det ikke er ansvarligt at spare på højskolerne: “Jeg synes det er helt forkert, det regeringen gør i sin finanslov. De sparer på uddannelse, forskning og kultur – herunder højskolerne.”

Udover det mener Elbæk, at man sagtens kunne finde pengene på andre måder: “Eksempelvis kunne man hæve skatten

Grundtvig forsøger at stoppe regeringens grønhøstermetode

på ressourceforbrug og finansiel spekulation. Lige nu gør man det stik modsatte, ved at gøre det billigere at bo i eget hus og køre i bil.”

Men hvis besparelser er en nødvendighed, er det så ikke fair nok, at alle ryger med i puljen?

“Højskolerne har også tidligere været ude for besparelser. Og nu sker det igen, hvilket betyder, at vi vil se en række højskoler dreje nøglen om. Det virker næsten som om, regeringen er modstander af højskoletanken”, skriver Uffe Elbæk. Ærgeligt, men en nødvendighed Kulturminister Bertel Haarder (V), der selv er opvokset på Rønshoved Højskole i Sønderjylland, er uenig: “Ingen er mere ærgerlig end jeg over, at højskolerne også skal skæres. Det handler grundlæggende om, at regeringen ønsker at sikre flere penge til kernevelfærden i vores samfund og dermed en opprioritering af en række velfærdsområder. Hvis vi skal have råd til det, så må alle holde for - også kulturen og dermed højskolerne.”

Men der er udsigt til bedring, sagde ministeren i et oplæg for Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemskonference: “Om 5 år bliver det bedre. Så må vi se, hvor mange højskoler der er tilbage til den tid.”

DIT BEDSTE ARGUMENT FOR AT VI SKAL BEVARE DE DANSKE HØJSKOLER:

Simon Emil Ammitzbøll, medlem af Folketinget for Liberal Alliance, formand i bestyrelsenog tidligere elev på Krogerup Højskole: “Højskoler er noget, der har givet rigtig meget til Danmark og sat en masse unge mennesker i stand til at tage vare på deres egen tilværelse, myndiggøre dem og sørge for at udvikle dem.

Jeg havde aldrig været der, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde gået på Krogerup Højskole.”

31

Uffe Elbæk, medlem af Folketinget for Alternativet og tidligere elev på Krogerup Højskole: “Højskolerne er for mig en af hjørnestenene i dansk kultur og demokratiopfattelse. Så det er arvesølvet, man er i gang med at sælge ud af, når regeringen prioriterer som den gør.”

Af Karoline Lunddal Dam og Nana Celeste Foto: Anna Skovgaard Illustration: Karoline Lunddal Dam

Når man lader 90 smukke, unge mennesker bo op og ned ad hinanden i 17 uger, er flirt, kærlighed og sex næsten uundgåeligt! Vi satte os for at undersøge de forskellige aspekter af Krogerupkærlighed, og deltog derfor i lovesession, sneg os ind til Køn, sex og kærlighed, og bød 3 af singledrengene på en øl i Natkassen

“Kærlighed finder sin vej” – Session med Love Mama En kold novemberaften blev pejsestuen varmet op, da der blev afholdt lovesession med Rikke Forchhammer, også kendt under navnet Love Mama. Gennem sit liv har hun oplevet mange aspekter af kærlighed, og det hjalp hende til at rådgive de mange elever, der havde spørgsmål vedrørende sex og kærlighed.

De første spørgsmål omhandlede orgasmer og alternativ sex.

“Ja, jeg vidste jo, hvad jeg gik ind til.

Det seksuelle handler ikke kun om at opnå en orgasme. Et tip: ofte er han vild med din tunge!”. Der blev grinet i pejsestuen, men Love Mamas ord blev taget meget seriøst.

Også de kyniske svar. “Hvordan du bliver den perfekte mand? Det kan du ligeså godt glemme! ”, sagde Love Mama helt kontant. Trods udtalelser som denne, tror hun stadig på kærlighed ved første blik, og at den kommer, når vi mindst venter det.

Selvom omdrejningspunktet for aftenen var kærlighed, blev der også sendt

brugbare råd om livet afsted: “Du bør være åben over for verden, og de muligheder du møder”.

Men det mest brugbare fra aftenen var Love Mamas bedste scorereplik: “Vil du have en kop kaffe? ”

Bag lukkede døre…

Hvad sker der til køn, sex og kærlighed?

“Normalt er det lukkede døre, gardinerne nede og intense samtaler”. Konceptet i køn, sex og kærlighed er “sharing is caring”. Der snakkes om alt fra persontyper til parforhold. Den dag vi fik lov at sidde med, var samtalerne drejet ind på sex og sexlegetøj.

“For mig kan sex både være mentalt og fysisk godt”. Alle sidder nysgerrigt lænet ind over bordet, da diskussionen om god og dårlig sex starter. “Dårlig sex er uden passion, så skal man nok bare lade være”, “God sex er når man er i det, i nuet og glemmer alt andet”. Det var en utrolig åben samtale, hvor råd om klitorisorgasmer og gruppesex blev udvekslet.

32

“Skal vi ikke snart frem med legetøjet?”, bliver der råbt fra enden af bordet. Det er tydeligt, at eleverne har en iver for at lære.

Bordet bliver fyldt op. “Sexlegetøj er som et krydderi, man skal ikke bruge det hver gang” fortæller læreren Amanda. Legetøjet bliver sendt rundt, og vibrationen afprøves på næsen, der er næsten ligeså følsom som klitoris. I mængden er der også sexlegetøj til mænd, og en af pigerne udbryder: “Bare jeg stikker fingrene ind, ønsker jeg at jeg har en pik. Så dejlig er den”.

Det er tydeligt at de 15 unge har fundet deres safe space i CB-lokalet, der hver torsdag bliver forvandlet til et rum centreret om dialogen inde for alle emner i rammerne køn, sex og kærlighed.

“Alle Krogerups piger er søde og dejlige!”

Sophus Andersen, 19 Celebritycrush: Alicia Vikander Turn-on: God humor, at være syg på dancefloor Turn-off: Snobberi og moralprædikener Pick-up line: Har jeg egentlig fortalt dig, at jeg kender Anton fra Citybois?

Christian Tanderup, 23 Celebritycrush: Scarlett Johansson Turn-on: Smil, flotte øjne, en pige der ikke er bleg for en kold håndbajer Turn-off: Paryk og hår under armene Pick-up line: Jeg er ny i byen, kan du ikke vise mig vejen til din lejlighed?

Oskar Folmann, 19 Celebritycrush: Nina Agdahl Turn-on: Sød og smilende, gensidig interesse Turn-off: Højlydte bøvser!

Pick-up line: Har du lyst til at se en film?

Når man går på en skole, hvor 78% af eleverne er af hunkøn, skulle man tro det hele gik op i fjant, fnidder og håbløse forelskelser. Så hvordan er det egentlig at være en han i hønseflokken?

Vælter man sig i dejlige damer, og kan man vælge og vrage som man vil? Vi har sat os ned med tre af skolens singlefyre, for at tage en snak om drenge, piger og alt derimellem.

A world full of babes Der er lagt op til en god omgang fis og ballade, når tre kække, unge mænd fjoller over hver sin øl, sidder klar til spørgsmål en tirsdag aften i Natkassen. Stemningen er let og nærmest baragtig. Vi begynder samtalen og bliver hurtigt “en af gutterne”. Vi tager i begyndelsen en kort snak om førstehåndsindtrykkene, da drengene først opdagede kønsopdelingen på Krogerup.

“A world full of babes,” siger Sophus, og griner. Oskar tilføjer: “Ja, man vidste jo, at man var i safezone. Det er sådan helt reptilhjerneagtigt, når en dreng kommer til et sted, hvor der er vanvittigt mange piger, at han tænker det er fedt.”

Der bliver lynhurtig enighed om, at der

burde laves en Tinder version af Facebook, der havde gjort det nemmere at stalke pigerne, inden højskolestart.

Statistiker til drengenes fordel Samlet har de tre herrer scoret fire piger på skolen. Hvem det er, er de dog ikke meget for at afsløre. Da vi fortæller, at de statistisk set kunne have scoret 5 single piger hver, modtager vi forskellige reaktioner.

Christian mener problemet ligger i, at piger er mest liderlige, når de er fulde, mens drenge er det, når de har tømmermænd.

Det har han lært i Køn, Sex og Kærlighed.

Sophus og Oskar diskuterer lidt, om det er fordi pigerne bare forventer, at drengene kommer til dem. Drengene har endnu ikke oplevet, at fem piger har flokket sig om dem på én gang – de flokkes nok nærmere med hinanden.

“Jeg har hørt flere drenge sige, at det er sådan lidt svært at komme ind og danse med pigerne, fordi de står og danser i en rundkreds og presser drengene væk”, siger Christian, og tager en tår af sin lunkne Vestfyen.

“På et punkt troede jeg fandeme nogen af pigerne var ved at blive lesbiske!” tilføjer Oskar grinende.

33

Tøsefnidder og mandehørm Der skal nemlig også være tid til mandehørm, fortæller drengene.

“Gode stunder på værelse 53! Det er drengerøvsværelset,” oplyser Sophus, og påpeger, at det er helt normalt at gå forbi et værelse fyldt op med 20 tøser. Trods dette mærker de tre herrer intet til pigefnidder.

“Jeg tror bare, at pigerne har fundet lykken i det der med at være sammen som piger”, siger Oskar.

Svaret er klart, når vi spørger, hvad fordelene er ved at være få drenge.

“Det kan siges så enkelt: Færre konkurrenter, mere sammenhold. Vi er en lille ’drengefamily’ på godt og ondt,” siger Sophus alvorligt.

“Mest godt,” afslutter Oskar, og så går snakken ellers om øl, fisse og hornmusik – og selvfølgelig om, hvor søde og dejlige alle pigerne på Krogerup er.

12 timers blod, sved og tårer Af Karoline Kert Foto: Anna Skovgaard

Vinterlyd-festivallen står for døren, temaet er lys og det betyder, at det meste af skolen skal forvandles om til et mindre lys- og vintereventyr. Det har vi præcis 12 timer til at få gjort.

Klokken er 7.20. Alle værelsesgangene på Krogen fyldes hurtigt og pludseligt med meget høj musik, råb og lyden af grydelåg, der bliver slået imod hinanden.

Eventholdet er friske og klar fra morgenstunden, og prøver ihærdigt at få os andre op til morgenmad en halv time tidligere end normalt.

Arbejd, arbejd…

Klokken 8.00 er der briefing. Alle bliver fordelt ud på forskellige områder, og herefter er de næste 12 timer, indtil klokken 20.00, sat af til hårdt arbejde. Stemningen rundt omkring på skolen er høj, folk er spændte, kreative og nysgerrige. Idéerne strømmer ud og hurtigt er skolens mange rum fyldt med værktøj, grene fra skoven, maling og paller.

CD’en, som alle grupper har fået ud-

leveret, er ifølge 12-timers camp-sjakbajs Sigrid: “15 grundigt velovervejede numre”.

Den kører på repeat og fylder ørene med toner fra blandt andet Bikstok Røgsystem med “Fabrik”, “Last Christmas” af Wham, “9 to 5” af Dolly Parton, sprøde Thomas Helmig sange og dejlige julesange.

Klokken 12.30 er det tid til en velfortjent, men hurtig frokost. Køkkenet har sat mad frem, som kan spises med hænderne, og der går heller ikke lang tid, før alle igen er tilbage og arbejder på højtryk. Rundtomkring på skolen hjælper både elever og lærere til, og forventningerne er høje.

“Jeg forventer da, at der bliver hamret, klippet og malet for fuld hammer og at vores daglige rum fortrylles til festivalrum” siger sjakbajsen Sigrid. Og langsomt begynder skolen også, at blive fyldt op af sølv-sprayede grene fra skoven og lyskæder i lange baner.

Fra kaos til Winter Wonderland Hen af eftermiddagen begynder de forskellige gruppers snackkort til chips, sodavand og chokoladebarer, som tidligere er blevet udleveret, at blive brugt. Efter et

34

hurtigt skud energi er humøret og arbejdsmoralen igen høj.

Efterhånden går CD-skiven, med de mange arbejdssange i hak, og lyden af boremaskiner, hammere og andet værktøj overtager rummet i stedet. Forvandlingen med lys, graffiti og andre kreationer alle vegne tager fart.

Klokken 18.00 står den på aftensmad.

Igen er der sat op til håndmadder, som hurtigt bliver fortæret, inden sidste del af arbejdet begynder. Få timer efter aftensmad er Krogen blevet forvandlet til et lysreflekterende eventyr. Eleverne er stolte.

Specielt Sarah og Asta fra eventholdet er særligt imponeret over dagens indsats: “Vi havde forventet kaos! Men det er så vildt, det folk har lavet, og det er fedt, at der er kommet natur ind i rummene og nye idéer, som vi ikke selv har haft.”

Nu er der kun den kedelige ventetid tilbage, indtil der lørdag den 28. november gerne skulle strømme venner, familie og andre bekendte ind ad dørene til årets vildeste Vinterlyd Festival.

35

Rejse

Danmark møder det eksotiske Sverige Af Jonas Gammeltoft Foto: Sally Kamille Liversage

Man kan bruge timevis i fly på at rejse ud i den store verden og opleve andre kulturer, eksotiske strande og spise lækker mad. Man kan også bare tage turen til den anden side af Øresund og opleve vores naboland, Sverige.

B

jarne Hald er højskolelærer på Krogerup Højskole og underviser i Det Eksotiske Sverige. Han har rejst rundt i store dele af verden, og har blandt andet arbejdet i Japan. På et tidspunkt blev Bjarne træt af at være så langt væk hjemmefra.

“Hvorfor skal man rejse langt væk for at opleve noget, som er anderledes. Hvorfor ikke bare tage over til Sverige?”

Så tæt på, men alligevel så langt væk 21 årige Felix Bischoff er elev på Det Eksotiske Sverige. Felix har valgt valgfaget, fordi emnet var fjernt for ham: “Man taler om Sverige på en antropologisk måde og ser på, hvordan svenskernes liv og handlinger kan være påvirket af f.eks. deres kultur. Jeg kan også godt lide måden undervisningen foregår på. Det er seriøst, men på en spændende og sjov måde. Eksempelvis har vi haft en tur til Küllen i Sverige, hvor vi gik og snakkede, samtidig med, at vi oplevede Sveriges natur. Det var fedt!”

Der er kun et stenkast mellem Sverige og Danmark, men et lysår mellem forskel-

lene. Svenskerne har altid være lidt anderledes; de spiser spaghetti med syltetøj og ildelugtende fisk på dåse, og så er de ikke medlem af NATO. De er politisk korrekte ud i det absurde, og desuden er det også dem, der har erstattet han og hun med hen.

En af de afgørende forskelle mellem Danmark og Sverige er den politiske dagsorden og debatform. En forskel, der for tiden, er mere aktuel end nogensinde før.

Det var derfor oplagt at tage til Sverige, og bruge en dag på at tage ud i praksis og konversere med svenskerne. Det var et tætpakket program, der indeholdt alt fra et møde med den politiske chefredaktør på dagbladet Sydsvenskan i Malmø. Her blev de journalistiske forskelle mellem Danmark og Sverige blev diskuteret, til en marokkansk middag hos en tidligere Krogerup-elev, i Malmøs største sociale boligbyggeri, Rosengården.

Det Eksotiske Sverige er helt fantastisk Sverige er ikke kun interessant, fordi det er forskelligt fra Danmark. Naturen i Sve-

36

rige er i sig selv også værd at tage over Øresund for at se. Med gode vandresko, en picnickurv pakket med snaps og Sveriges traditionelle ret Surströmming, er man klar til en dag i den svenske natur. Helt optimalt er det, hvis man tager til havnebyen Mölle. Fra Mölle kan man følge en sti op til Küllens fyr, hvor man kan klatre på de eksotiske klipper, eller nyde den romantiske udsigt ud over Øresund.

Oplevelser i den svenske natur, kombineret med seriøs undervisning, er ingredienserne til en god læringsform, mener Bjarne.

“Det Eksotiske Sverige er helt fantastisk. Det er fantastisk, at man kan tage til udlandet på 20 minutter. Og jeg synes, at det er fantastisk, at jeg har fået nogle elever til at synes, at Sverige er spændende at studere. Faget er både sjovt og seriøst.

Denne kombination er helt unik. For mig er nærheden helt vildt vigtig, fordi vi også lærer at skole, medier og politik har en betydning for, hvordan vi tænker og reagerer. Det er naturligt, men det irriterer mig også helt vildt meget.”

Bjarne Hald i den svenske universitetsby, Lund, hvor han nyder sin frokost.

I Danmark får man en ristet hotdog, i Sverige får man pølse med potatismos; en klassisk svensk pølseret, som blot er én variant ud af mange andre eksotiske udgaver.

37

En gyserhistorie

Da Rikke forsvandt Af Mats Magnussen Foto: Lotte Fløe

Det var samtidig med, at eleverne var landet fra deres rejser. De sidste blade faldt af træerne, mens eleverne fortalte hinanden om oplevelser og møder med fremmede kulturer. Da gensynsglæden havde lagt sig, blev det igen hverdag på skolen.

En mandag morgen sad alle og ventede på at synge morgensang, så dagen kunne gå i gang. Stemmernes summen stilnede snart af, og blikkende rettedes mod det sorte klaver i midten af salen. Der havde samlet sig et tykt lag støv på det, og der var ingen, der sagde noget, før en høj tyndbenet underviser rømmede sig: “Ja, vi har en meget sørgelig meddelelse. Vores forstander er forsvundet.”

Mats vågnede på sit værelse og kiggede på uret. Han havde sovet for længe. Han skyndte sig ned i køkkenet for at hjælpe med at snitte grøntsager. Der lugtede af råddenskab og stanken bredte sig straks rundt på skolen. I køkkenet lå der madrester overalt på gulvet, og da Mats gik ind i spisekammeret, så han en stor, mørk rotte siddende på en dåse hakkede tomater.

Rotten stirrede ham længe i øjnene, inden den dovent sprang ned på gulvet og løb ud. Mats spurgte Nikolaj, hvad der foregik, men han stod bare som forstenet med en lang kniv, og var i gang med at filetere et kæmpestort stykke svinekød. Han var fuldstændig stiv i sine bevægelser og tom i blikket. Han havde kæmpe pupiller. Mats løb op fra køkkenet for at finde nogen, han kunne fortælle det til. I spisesalen flød bordene med gamle aviser og madrester. På forsiden af Politiken var et billede af Rikke; hun var meldt savnet og politiet søgte information fra alle, der vidste noget.

Mats rev billedet af og gik gennem salen, åbnede døren og snublede ned ad trapperne til Røde Fliser, hvor han landede for fødderne af Nikolaj. Mats lå på det kolde gulv og kiggede op i hans ansigt. Nikolajs hår var helt fedtet, og hans hud havde en skinnende glans. En sveddråbe dryppede

ned på gulvet. Han sagde intet, før Johan pludselig også stod der. Han hjalp Mats op og hev ham ud i Orm og Tyr-gården.

Han tog en cigaret frem og tændte den, mens han kiggede Mats i øjnene. “Har du lagt mærke til, at der ikke er nogen, der gør rent længere? Her lugter forfærdeligt.”

Mats drejede blikket over på tyrens øjne og sagde “Jeg tror, der sker noget sindssygt nede i køkkenet.”

Stanken fra køkkenet var nu blevet til en krydret lugt af kødretter. Eleverne strømmede til buffeten og fyldte tallerknerne med mad. Mats og Johan stod og så på, hvordan folk nærmest kastede sig over retterne som glubske hunde. Der var medisterpølse, frikadeller og leverpostej.

En normalt kritisk elev udbrød: “Det smager lidt af kylling”. Mats og Johan listede ned af bagtrappen og kiggede ind i det møgbeskidte industrikøkken, hvor kokken Stig stod foroverbøjet over bordet. Der lå, hvad der lignede Rikkes cowboybukser og hendes hvide sneaks. Mats var i chok og begyndte ryste helt vildt. Han hviskede:

38

“Jeg tror, de har slagtet Rikke.”

Johan gik ind i depotet og hentede en flaske fra ølkassen. Han løb ind i industrikøkkenet, hævede flasken over hovedet og slog Stig i baghovedet. Han faldt sammen på gulvet. På bordet lå der nogle af Rikkes smykker og en stor bunke hvidt pulver. Ellers var det bare kyllingelår spredt ud i store fade. Gryderne kogte og simrede. “Hjælp mig!” Det høje skrig kom som et chok og forstenede Johan. Bag ham stod Nikolaj med en stor køkkenkniv for Mats’ strube. Johan holdte fast i den smadrede flaske og vendte sig om. Nikolaj kiggede medlidende på ham og sagde i et dæmpet tonefald “Smid flasken, vi kommer for sent til ofringen”.

Nikolaj kommanderede Johan og Mats ud til bålpladsen i parken, hvor alle eleverne stod stimlet sammen. De var helt stille og tomme i blikket, præcis som Nikolaj havde været det. Nikolaj førte Mats og Johan helt op til bålet og begyndte at synge. Det lød som de afrikanske sange, der var almindelige for koret at synge. Ud fra skoven kom en helt nøgen skikkelse gående med en pose i hånden. Hun vandrede igennem forsamlingen og gik op ved siden af Stig.

Det var Rikke som nu stod foran eleverne, og bad alle om at sætte sig. “Jeg har været ude i skoven et stykke tid. Jeg ved nu, hvad vi skal gøre for at blive lykkelige mennesker.” Hun begyndte at klæde Nikolaj af og tog hans tøj i favnen. Hun kastede det hele ind i bålet. Nikolaj og Rikke tog hinanden i hånden og begyndte at synge: “Nøgenhed er kærlighed.” Alle stemte i. Rundt omkring begyndte folk at kaste deres tøj ind i bålet, og Rikkes pose med hvidt pulver blev delt rundt. De løb nøgne og hylende ned mod Øresund. Alle sprang i vandet. På skolen stod en dampende gryderet klar, da de kom tilbage. Stig stod foran gryden. Mens han øsede op, betragtede han de nøgne kroppe med et stort og sultent smil.

Krogens look-a-like Af: Christian Tanderup Jensen & Jonas Gammeltoft Foto Anton Blinkenberg Zeuthen

Zoey, House Of Cards = Maria Sigetty

Mick Øgendahl = Ulrich Skov Quistgaard

Anders Stegger = William Kaalø Andersen

Anders Stjernholm = Nicolai Risbjerg MøllerNielsen

39

Voxpop

Demokrati og frihed på tværs af generationer Af Maria Wulff Christensen og Josephine Bresson Foto: Maria Wulff Christensen og Josephine Bresson

“Symposiet er en dag, hvor vi skal blive klogere, lytte og debattere”. Med disse ord fra forstander Rikke Forchhammer, løb sjette symposium af stablen. Måske er vi blevet klogere, måske er vi blevet mere forvirrede.

Hvorvidt lever vi i frihed i dagens Danmark?

Jeg bryder mig ikke om overvågningssamfundet, men ellers er de andre grader af frihed ikke alarmerende for mig. Men det, at vi bliver overvåget så meget, som vi gør, det synes jeg faktisk er rigtig uhyggeligt.

Lisbeth Larsen, 70 Hvad var højdepunktet på dagen?

Jeg plejer ikke at være særlig venstreorienteret, men jeg blev grebet om hjertet af især Johanne Schmidt Nielsen og Preben Wilhjelm i dag. De var utroligt velformulerede og har virkelig rørt mig.

Hvorvidt er Danmark et demokratisk land?

Det har jo nogle mangler. Og det synes jeg faktisk, at vi er blevet meget opmærksomme på i dag. Hvis man tror, at man har en hel masse medbestemmelse, så har vi da fået pillet det ud i dag. Der er mange ting, der mangler. F.eks. offentlighedsloven. Der er en manglende åbenhed. Det er det, der gør demokratiet dårligt. Det med alle aftalerne, som vi ikke ved noget om – det er hemmelighedskræmmeriet. Så er der jo ikke et reelt demokrati. Det synes jeg ikke klæder demokratiet.

40

Johan Rafael Barnholdt Nielsen, 19 år

Jens Peter Jensen, 74

Sally Kamille Liversage, 21 år

Hvad var højdepunktet på dagen?

Integrationsdebatten mellem politikerne var spændende. Det var fedt at se det i reallife. Huxi Bach var skide sjov også, han er skarp. Det var sjovt fordi han snakkede om den store bagedyst, breaking news og alle sådan nogle ting, som vi har snakket om på højskolen.

Hvad var højdepunktet på dagen?

Det ved jeg sgu ikke. Politikerne har jo ikke flyttet sig. De er alle sammen, som de altid har været. Jeg er egentlig skuffet over, at der ikke var større fokus på, at den største trussel ikke er muslimerne men Kina. Det er elitediktatur, som er ekstremt effektivt, og de er utroligt udemokratiske. De ender med at konkurrere os af banen.

Hvad var højdepunktet på dagen?

Jeg må være ærlig og sige, at det var uddelingen af Hal Koch-prisen, fordi jeg holdt tale. Der var virkelig god stemning.

Jeg tror, at folk var glade for, at Venligboerne fik prisen, Søren Bredal, som repræsenterede venligboerne, var glad, og jeg var glad for, at det var veloverstået. Og så fik jeg ros af Johanne Schmidt- Nielsen, hvilket jo var ret fedt.

Hvorvidt lever vi i frihed i dagens Danmark?

Jeg vil sige, vi er frie. Vi har det forholdsvis godt, selvom der stadig er mange problemer. Jo mere synlige politiet bliver, jo mere presset synes jeg stemningen er, og jo mere virker det frihedsberøvende – selvom det ikke nødvendigvis er det. Der er for mange autoriteter. Sådan noget som at DSB bliver mere og mere militaristisk, og at hjemløse ikke får lov at sove på gaden. Snart er vi jo ligesom USA. Det, synes jeg, fjerner noget af friheden.

Hvorvidt er Danmark et demokratisk land?

Det der udfordrer demokratiet i Danmark er, at politikerne laver lovforslag, hvor det er dem, der stemmer, i stedet for at det er os, der stemmer. Repræsentativt demokrati er ikke demokrati, synes jeg. At vi vælger hvem, der skal bestyre det hele, betyder jo ikke, at vi er enige med alt hvad de siger.

Hvorvidt lever vi i frihed i dagens Danmark?

Vi lever i frihed, men det forudsætter penge. Jeg vil kunne bestemme over min hverdag og tid selv. Uden penge, har jeg ingen frihed. Jeg vil ikke finde mig i et offentligt anvist plejehjem, når jeg når dertil. Det vil jeg gerne have lov til selv at bestemme. Så frihed er at få lov til at bestemme over sig selv, og det forudsætter penge.

Hvorvidt er Danmark et demokratisk land?

Jeg synes, Danmark er demokratisk, men det er ikke et folkestyre. Det er et repræsentativt demokrati. Når vi skal vælge, så forudsætter det, at vi ved, hvad vi gør.

Hvis man ser det hele i fjernsynet, så stemmer man bare på den, man synes bedst om, med de smukkeste øjne og den flotteste skjorte. Det er frygteligt. Derudover binder man folketingets medlemmer på hænder og fødder i partierne. Partiledelserne bestemmer, og så falder grundidéen i vores repræsentative demokrati.

41

Hvorvidt lever vi i frihed i dagens Danmark?

Vi lever virkelig frit i forhold til mange andre lande, og har mange privilegier. Men jeg er meget enig i Johanne og Mettes pointe om, at alle ikke har samme frihed til at gøre, hvad de vil pga. deres økonomiske situation eller sociale arv. Når uligheden vokser i Danmark, medfører det mere frihed for nogle og mindre frihed for andre.

Hvorvidt er Danmark et demokratisk land?

Vi er ret demokratiske. Vi har en fri debat og en tredeling af magten. Men der er klart nogle ting, som kunne være bedre. Der er skrevet en ph.d, der indebærer en kortlægning af magtens elite i Danmark. Den viste, at det er de samme topchefer, formænd for fagforeninger og lign., der trækker i trådene.

De bliver jo siddende, selvom politikerne skifter. Samtidig er det samme type mennesker: Ældre, hvide, heteroseksuelle mænd.

Så for at blive mere demokratiske skal vi have en bredere repræsentation af Danmarks befolkning på de magtfulde poster.

Stjernesekretær: “Det er større end Krogerup” Af Astrid L. Møller Foto: Anton Blinkenberg Zeuthen

En klub, hvor man spiser vingummi og synger Brødrene Olsen, lyder måske ikke umiddelbart som den bedste idé, på denne side af årtusindskiftet.

Men Stjerneklubben har vist sig, ikke bare at være lærerig og underholdende, men også en væsentlig del af skolens demokrati.

Det hele begyndte en sensommeraften i august. Efter et bålhygge-arrangement gik Simon Boysen, Asta Kjærulff Bay og Nina Ravnholt Christensen, langs vejen tilbage til skolen, da de kiggede op, og så et stjerneskud.

Asta: “Så står vi derude på marken, og mig og Nina er fuldstændig oppe at ringe!

Ingen af os havde nogensinde set et stjerneskud før. Og så snakkede vi bare om, at vi skulle starte en stjerneklub, fordi Simon ved så meget om stjerner.”

Nina: “-og er enormt fascineret af stjerner. Asta og jeg ved ikke så meget om dem.”

Asta: “Den dag blev Simon simpelthen stjerneleder.”

Nina: “Og Asta og jeg blev stjernesekretærer.”

Blodmånen var et højdepunkt Nina: “Vi havde jo den vildeste oplevelse med blodmånen. Klokken fire om natten, hvor helt vildt mange var stået op, og var med ude og se blodmånen, og så så vi det største stjerneskud nogensinde!”

Asta: “Det var så stort og flot, og det knækkede på midten og brændte ud til sidst. Det var bare perfekt!”

Simon: “-og det mest sindssyge var, at det var lige der, hvor de sagde, at nu var blodmånen på sit højeste. Det var bare skæbnen, altså.”

42

Starten på et nyt liv Efterårssemesteret 2015 er snart ovre.

Alligevel er stjernelederne ikke i tvivl om, at klubben har en stor og vigtig fremtid.

Nina: “Det har været den bedste tid i mit liv. Kæmpe oplevelser og venskaber for livet. Jeg vil også sige, at vi fortsætter stjerneklubben!”

Nina: “Det er større end Krogerup.

Louise, som var med Storbyens Puls i New York, er faktisk også medlem af Stjerneklubben. Hun viste stor interesse, selvom hun egentlig ikke er tilknyttet Krogerup.”

Simon: “Stjerneklubben dør aldrig. Det er starten på et nyt liv.”

Nina: “Hal Koch-prisen 2016.”

Horoskoper Af Anni Cu & Mai Christensen Foto: Anna Skovgaard

Spåkonerne Anni og Mai er altid klar til at forudsige din fremtid. Tvillingerne har erfaring indenfor tarotkort og healing. Skriv til os på mail, hvis du vil vide mere – twins-will-heal-u@tarotcards.com

Vandmanden 20. Januar – 19. Februar Som Vandmand er du glad for at gå dine egne veje, og derfor er du til tider rebelsk.

Det er dig, der maler grafitti på Hovedbanegården. Du er åbensindet og elskværdig.

Vi elsker dig, fordi du er barnlig, men samtidig inspirerende.

Fisken 20. Februar – 19. Marts Som Fisk er du et multitalent. Du spiller både klaver, guitar, rasleæg, trompet, triangel, osv. Du er social og god til at drømme dig væk fra virkeligheden. Du har nemlig en stor fantasi. Vi elsker dig fordi, du er opfindsom og storhjertet.

Vædderen 20. Marts – 20. April Som Vædder er du glad for fysiske aktiviteter. Du er gør-det-selv-typen. Man ser dig ofte med en sav og hammer. Du kan virke arrogant, men det er du ikke, du kan nemlig godt være usikker. Vi elsker dig, fordi du er energisk og fyldt med gå-påmod.

Tyren 21. April – 21. Maj Som Tyr er du tryghedsnarkoman. Prøv nu lige noget udenfor din comfort-zone, som f.eks at spise østers. Du elsker at hygge med mennesker, du elsker. Du kan være ualmindelig stædig, men vi elsker dig fordi, du er loyal og ansvarsbevidst.

Tvilling 22. Maj – 21. Juni Som Tvilling er du glad for at snakke.

Du snakker døgnet rundt, og snakker kun om dig selv. Vi ved godt, at du scorede i går. Du er meget imødekommende, men du er overfladisk. Vi elsker dig, fordi du er underholdende og altid klar på sjov og ballade.

Krebsen 22. Juni – 22. Juli Som Krebs er du meget bundet til dit hjem og din familie. Du er rigtig glad for hygge-nygge. Du hygger dag og nat med Rasmus Seebach. Vi elsker dig, fordi du er kærlig og forstående.

Løven 23. Juli – 22 August Som Løve er du opmærksomhedskrævende og kontrollerende. Nogle gange så meget, at vi hader dig. Du er udadvendt og selvsikker, men bange for afvisning. Vi elsker dig, fordi du er varm og viljestærk.

Jomfru 23. August – 22. September Som Jomfru går du op i krop og kost.

Du går til spinning fire gange om ugen.

Du er hårdtarbejdende og motiverende, men du kan til tider være kritisk og streng.

Vi elsker dig, fordi du er talentfuld og intelligent.

43

Vægten 23. September – 23. Oktober Som Vægt er du glad for Peace, Love & Harmony. Du er typen, der hjælper alle og enhver, men du er også ubeslutsom.

Hvem skal jeg hjælpe, min mor eller min hund? Vi elsker dig, fordi du er elskværdig og dedikeret.

Skorpionen 24. Oktober – 22. November Som Skorpion er du ekstrem målbevidst.

Du er viljestærk og ambitiøs. Til tider så ambitiøs, at du bliver ondskabsfuld.

Vi elsker dig, fordi du er frygtløs som hunden Frygtløs.

Skytten 23. November – 20. December Som Skytte er der fuld fart i rumpen. Du er impulsiv, og tager gerne til Sydamerika nu for at bungee-jumpe. Du er rebelsk og fri af sind. Vi elsker dig, fordi du er eventyrlysten og altid frisk på nye stoffer.

Stenbukken 21. December – 19. Januar Som Stenbuk er du den fødte leder. Du elsker at være i centrum, og er helt cool omkring indrømmelsen af det. Vi elsker dig, fordi du er planlægger og har selvdisciplin. Men lad lige dine medmennesker tage beslutningen næste gang.

Knit Or Die Af Christinna Braun Foto: Anna Skovgaard

Foruden vinterbadning, yogatimer og ølstafet har en gruppe på Krogerups efterårshold genfundet en hobby, der for mange kan virke en anelse gammeldags. Sammen løfter de i flok, når maskerne driller. mødes. Tømmermænds-søndagene bliver brugt på strik, og Amalie gør sit bedste for at hjælpe pigerne i gang og assisterer gerne, når maskerne driller.

“I starten mødtes vi om søndagen, men jo vildere lørdags-festerne blev, desto mindre orkede vi at mødes dagen efter.

Nu er pigerne også blevet så gode, at jeg ikke behøver at være der hver gang. De er blevet ret godt selvkørende,” understreger Strikke-Mama.

På tværs af hovedfagene har over 20 piger sammen fundet med en fælles interesse for strik, og hvis du spørger strikkeaspirant, Amanda Wendel, er strikkeklubben, Knit Or Die, langt fra gammeldags.

“Jeg vil mere kalde det en strikkeclub, fordi det svinger. Der er en ’down to earth vibe’, og der er ikke noget med, hvem der har strikket længst tid, hvem der har produceret mest, eller hvem der har det lækreste garn. Sammen løfter vi i flok. Vi er et hold,” understreger Amanda.

Ramaskrig i Natkassen Knit Or Die’s grundlægger, Amalie Gran, fortæller, at hun allerede inden højskoleopholdet havde gået og pønset på at lave en strikkeklub.

Så da hun starter på Krogerup, er det med tasken fuld af strikkegrej. Efterhånden hopper et par piger med på trenden, og så tager det fart. Pigerne har svært ved at slippe den nye hobby, og det munder ud i et ramaskrig på skolen.

“Først syntes folk, at det var ret hyggeligt, vi strikkede. Flere kom for at tegne eller læse. Bare for at få lidt ro. Men en aften tog vi vores strikketøj med ned i Natkassen, og så brød helvede løs. Der gik grænsen altså for de andre, og der blev ligefrem snakket om, om der skulle indføres anti-strikkezoner. Vi synes bare, det var hyggeligt at drikke en øl, mens vi strikkede,” fortæller Amalie.

Selvom der opstår konflikter omkring strikkeklubben, fortsætter pigerne med at

44

Julen er reddet Strikning er ikke kun en hyggelig hobby, men også en måde, hvor man kan tænke kreativt i forhold til gaver.

Ifølge Amalie var medlemmerne begyndt at stresse over decembers ankomst og det dyre julegaveræs, indtil de fik den gode idé at strikke gaverne selv.

“Strik kan være en dyr hobby, men vi har købt garn i genbrugsbutikker og i Brugsen osv., så vi har lavet en slags prol-udgave. Det er ret smart, når vi næsten ingen penge har. Vi hjælper hinanden med at finde på gaver; Sally er totalt pandebåndsmaster, og Hannah er den, man går til, hvis der er problemer med at strikke huer.

Ifølge Amanda følger der dog også spænding og komplikationer med hobbyen, når det uforudsete sker: “Lige nu er jeg i gang med en grå hue – der er bare to problemer: For det første er den af akryl, fordi det var det eneste garn, jeg havde. For det andet er der ikke garn nok, hvilket efterlader mig i en situation, hvor der er hul til hestehalen,” griner Amanda.

Fra Kobane til Krogerup Af Amanda Wendel Foto: Stine Riisgaard

Gadro Mohammed stoppede med at gå i skole, da bomber begyndte at regne ned over ruten til hans universitet. For snart fire år siden boede han i Kobane, Syrien, hvor han studerede fransk litteratur på 2. Semester. Krigen forvoldte imidlertid dramatiske forandringer i Gadros liv, og med et ønske om at færdiggøre sin uddannelse valgte han derfor, som så mange andre syrere, at forlade sit hjemland i en søgen på bedre vilkår. En oktobermorgen år 2014 ankom han til Danmark. I dag går han på Krogerup Højskole.

Hvordan var dit første møde med Danmark?

Da jeg kom til Danmark, havde jeg rejst i meget lang tid. Jeg var utroligt træt. Jeg snakker arabisk og kurdisk, men det eneste, jeg kunne sige på engelsk, var sætningen: “I am a Syrian refugee”. Dengang forstod jeg ikke et ord på dansk. Heldigvis var danskerne søde og hjælpsomme, og jeg blev godt modtaget. I månederne efter min ankomst var jeg anbragt på

forskellige flygtningecentre i Danmark, før jeg flyttede til min nuværende bolig på Frederiksberg. Efterfølgende startede jeg på Krogerup.

På hvilke måder forandrede dit liv sig, da du startede på Krogerup?

Da jeg startede på højskolen, var det enormt svært for mig, at forstå, hvad folk sagde – især når de snakkede hurtigt og brugte slang-udtryk. Men i dag er dette forandret. Jeg har et langt større ordforråd, og kan begå mig næsten ubesværget på dansk. Man lærer hurtigt, når man er iblandt så mange danskere. Udenfor Krogerup bor jeg i et stort hus på Frederiksberg med en del syrere. Mange af dem kom til Danmark lang tid forinden mig, men kan stadigvæk ikke sproget. Dem agerer jeg ofte tolk for nu. Udover at være blevet bedre til at kommunikere på dansk, har jeg også lært en masse i undervisningen blandt andet at fortælle min egen historie.

Jeg har eksempelvis holdt foredrag for skoleklasser, hvor jeg har berettet om konflikten i Syrien. Det var en spændende oplevelse.

45

Hvad kommer du til at savne mest ved højskolelivet?

Fællesskabet. At alle er samlet, både til fester og i hverdagen. Jeg har fået gode venner, jeg kommer til at mangle i min dagligdag fremover, fordi mange bor i andre dele af Danmark. Jeg vil også savne, at der aldrig er nogle problemer socialt.

Folk er gode til at løse problemerne med hinanden. Desuden kommer jeg til at savne maden, fordi den altid står klar, og jeg ikke selv skal tilberede den!

Hvad er din plan for fremtiden?

Jeg har fået et job hos et svejse-firma, hvor jeg skal i lære. Faktisk er jeg allerede god til arbejdet, fordi jeg beskæftigede mig med det samme erhverv, da jeg boede i Libyen i perioden efter, jeg var rejst fra Syrien. Men når jeg en dag snakker dansk til perfektion, vil jeg studere jura. Én ting er sikkert; jeg vil blive i Danmark.

De seneste år af mit liv har været hektiske og præget af usikkerhed, og det har gjort mig meget træt. Jeg ønsker at blive her.

Danskerne er søde. De er ikke racister, og Danmark er et godt samfund.

12

ting du ikke havde regnet med (men som er blevet en uundværlig del af din tilværelse på Krogerup) Af Amanda Wendel Foto: Christian Tanderup Jensen

Den 16. august lå Krogerup badet i solskin, og luften dirrede af kollektiv nervøsitet.

Højskolestart. Du gav hånd til 60 piger og 4 drenge. Snakkede med folk fra byer, du ikke engang vidste lå i Danmark. Dagen var præget af en usikkerhed, du normalt ville kunne skylle ned med en øl eller 8, men som du i stedet var tvunget til at sluge rå og uforsødet, fordi introugen på højskolen er alkoholfri. Du bed frygten i dig. Snakkede fejlagtigt med en Crossing Borders på dansk. Undgik systematisk at henvende dig til alle, du havde glemt fornavnet på.

har du lært, at selv de sejeste børn kan strikke et pandebånd.

I retrospektiv er de eneste personer, du kan genkalde dig fra førstedagen, dem, som stillede sig på midten til “Er du i et forhold?“-spørgsmålet i ja/nej-legen. Forventningerne og de tanker, du på forhånd havde gjort dig om højskoletilværelsen, husker du nok stadigvæk. “Højskole? Du kommer til at drikke HVER DAG! Og have sex med ALLE, OVERALT!” Udefrakommende påvirkninger var formentlig med til at tegne det billede, du konstruerede hjemmefra. Men blev det, som du havde forestillet dig? Her er en række fremtrædende aspekter af dit højskoleophold, du sandsynligvis ikke havde set komme:

3. CHOIR Hvad end du er tonedøv, havde musik på c-niveau i gymnasiet eller måske ligefrem havde sneget din egen guitar med på Krogerup, er du choir-material. Du troede ikke, du var musikalsk? Du tog fejl. Kor på Krogerup er næsten ligesom fodbold for drengene i folkeskolen, og desuden heller ikke til at undslippe. Havde du en smule svært ved den konstante konfrontation af afrikansk fællessang, bød AntiChoir-bevægelsen dog på en smuk, bred vifte af alternative mandagsaktiviteter.

1. Strik Måske betragtede du førhen strikning som værende en disciplin forbeholdt den liga, der går meget op i pensionsopsparinger, ældresagen og banko. Men på Krogerup

2. Fashion crimes Hjemmefra havde du medbragt dit fedeste tøj og set frem til endelig at kunne føre en tjekket, the-new-you-agtig tøjstil ud i livet.

Den første uge gjorde du dig umage for at klæde dig på, som om du ikke havde tænkt for meget over det. Så stoppede du reelt med at tænke over dine outfits. Efter en måned var du iført sokker i dine Birkenstock.

4. Andres madrester “WHO HAS BEEN COOKING IN THE SPANISH KITCHEN? PLEASE COME AND CLEAN.” Der er stor sandsynlighed for, at du aldrig kommer til at være i lige så direkte berøring med andres spiselige efterladenskaber, som du har været det

46

på Krogerup. Dette omfatter alt fra mødet med en ensom gryde Yum Yum-nudler i boullion-vand og rengøring af Natkassens toastmaskine til opdagelsen af en fremmed tallerken linser og gryderet, der under mystiske omstændigheder er blevet plantet foran din værelsesdør.

5. Et afslappet forhold til engelsk grammatik Måske var du af den overbevisning, at et ophold på en højskole med en international profil ville skærpe dine engelske sprogkundskaber. Men ligesom i det lettere fordanskede begreb “good style rules”, som beskriver rammerne for Krogerups sociale normer, hersker der ofte en casual stemning, når det kommer til den engelske tale. “Please bring your dyne, then we will watch Gift Ved Første Blik in Store Sal!” Det vigtigste er nu engang, at man gør sig forståelig.

8. Et never-ending forråd af Breezer og Cult Shaker Et frynsegode i din luksustilværelse, der helt sikkert bliver svær at bevare, når du engang vender tilbage til virkeligheden.

Det samme gælder desuden samtlige fester, som altid foregår 10 meter fra din seng og 100 meter fra et fyldt køleskab.

Det er ganske enkelt en konstellation, som – medmindre du har planlagt at bo på kollegium resten af dit liv – er usandsynlig at finde andetsteds.

9. Løg og champignon …og majs, chilipasta, hele avocadostykker i guacamolen samt et unikt krydderi som ingen ved, hvad er, men som alle gryderetterne smager af. I kølvandet af dit højskoleophold vil du formodentlig ikke føle sult efter disse specifikke smage i meget lang tid. Maden på Krogen er generelt et festligt og heftigt debatteret samtaleemne, der altid har formået at vække stor postyr; lige fra usande rygter om and på Mortensaften til adskillige pizzaoprør på Meatless Monday. Én ting er dog sikkert; chancerne for, at du nogensinde igen vil kunne føre en livsstil, hvor samtlige af dagens måltider bliver tilberedt og serveret for dig, er exceptionelt dårlige.

10. Et stort, ufrivilligt engagement i Den Store Bagedyst Verdensklasseunderholdning for alle dine licenskroner. Menneskebunke på stjernemadrasser og Timm Vladimir på storskærm. Du græd, da Mokaikagen løb med sejren og efterlod Micki Cheng tomhændet og en smule betuttet.

11. “Fælles”-rengøring Blå klude, lyserøde klude, universalsæbe og et manglende engagement fra størstedelen af skolens elever. I rengøringens tegn vil der nok altid være en lille række personer, som tager det tunge læs, efterfulgt af en langt større række personer, som “vågnede for sent” eller “sover

i København, men kommer til timen”.

Gennem din højskoletid har det også været fristende at stille spørgsmålstegn ved fair-fordelingen af rengøringsområderne på skolen. Til gengæld fik du én uvurderlig frynsegode ud af dine rengøringsforpligtelser; Bjarne åbenbarede curling-gulvvasken for dig, og det er noget, du vil tage med dig resten af livet og en dag lærer videre til dine børn.

12. Flere kommentarer til din dialekt end du vil få sammenlagt gennem resten af dit liv Måske startede du på Krogerup i troen om, at folk fra Vejle ikke går i byen, at der ikke findes Adidas på Island eller at personer, som er opvokset i Hellerup kun vil på CBS og arve deres fars firma. Dog endte Krogerup med at bortsmelte alle dine fordomme. Den fordomsdræbende kommunikation fandt imidlertid aldrig sted foruden en kæk bemærkning af, hvor ofte du siger “træls”/“ikk’å”/“stramt”/“sådan dér”. Men selvom du har måtte døje med en smule mobning af din udtale, var du, i løbet af din tid som højskoleelev, med til at skabe et internt fællessprog med dine venner, som endte med at gøre jer til ligemænd og oprigtige homies på tværs af baggrund og geografi.

47

Q&A

Hvad bringer fremtiden?

Af Mai Christensen og Ida Mikkelsen Foto: Tine Dam Rasmussen

Sally Kamille Liversage 21 år fra Vesterbro

Oskar Folmann 19 år fra Viborg, delvist opvokset i Afrika

Asako Nemoto 25 år fra Hitachi, Ibaraki

Hvad skal du lave efter Krogerup?

Fra 1. januar har jeg fået et fuldtidsvikariat hos den vuggestue i Ørestaden, hvor jeg arbejdede før. Jeg skal forhåbentlig starte på antropologistudiet på KU og en tur til Palæstina.

Hvad skal du lave efter Krogerup?

Jeg har søgt arbejde som pædagogmedhjælper på en privatskole, så det håber jeg, at få. Jeg vil gerne ud og rejse i flere lande – måske tilbage til mine afrikanske rødder og lave frivilligt arbejde.

What are you going to do after Krogerup?

I’m going back to Japan. I’m going to work for a while and stay with my family and then going somewhere else.

Hvor kan vi finde dig om 10 år?

Hvor gammel er jeg om 10 år? Jeg har måske en lille baby og et job, hvor jeg er antropolog. Jeg vil gerne arbejde med byudvikling eller med Palæstina.

Hvor kan vi finde dig om 10 år?

Jeg laver noget med film og medier.

Where can we find you in 10 years?

Hopefully I have my own family. I don’t know where in the world I will be, but I will come back to visit Denmark.

Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra Krogerup?

Jeg er blevet mere dannet socialt. Jeg har lettere ved at snakke med folk. Jeg har fået udvidet min faglighed indenfor en masse omkring film og medier.

What will you bring with you from this experience?

I have gained many interesting perspectives and learned different ways to come up with a solution and to live in a diverse community.

Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra Krogerup?

Jeg har lært en masse spændende ting, jeg ikke vidste så meget om i forvejen f.eks. Tyrkiets historie. Det er så fedt!

Og selvfølgelig en masse gode venskaber.

Vi har delt fire måneder, som vi altid vil have sammen.

48

Q&A

Hrafnhildur Jóakimsdóttir 21 år fra Reykjavik

Helene Kjøller 20 år fra Lyngby

Christian Tanderup 23 år fra Holstebro

What are you going to do after Krogerup?

I’m going back to Iceland working at my previous job as a supporting teacher.

Hvad skal du lave efter Krogerup?

Jeg skal først og fremmest til Island og så supplere matematik til A-niveau.

Og så regner jeg med at starte på folkesundhedsvidenskab på KU til sommer.

Hvad skal du lave efter Krogerup?

Det er ikke klart endnu, men jeg vil rigtig gerne ind på Journalisthøjskolen i Århus og jeg har meldt mig til det der ugekursus i januar. Så flytter jeg til København, måske i et værelse ude i Nordvest. Til januar har jeg fået arbejde i et elektrikerfirma, der hyrer vikarer og har måske noget ved tre som teknisk supporter på bedding.

Where can we find you in 10 years?

Uh. I have no idea. I might be an artist, a teacher, a traveler or I might be doing all of it. I’m going to do what makes me happy.

What will you bring with you from this experience?

All the people I have met. I have learned a lot from others and developed myself as a person a lot.

Hvor kan vi finde dig om 10 år?

Om 10 år… Det ved jeg ikke… Der har jeg nok etableret mig i et eller andet hus med en eller anden mand og nogle børn, kunne jeg forestille mig.

Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra Krogerup?

Det er fællesskab, kærlighed og engagement.

Hvor kan vi finde dig om 10 år?

Det har jeg svært ved at svare på. Lige nu vil jeg gerne læse journalistik, men der er så mange grene inden for det, og jeg ved ikke om jeg kommer ind.

Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra Krogerup?

Jeg har fået nogle rigtig gode venner. Jeg har fået en mere åben tilgang til livet, er blevet mere nyhedsopdateret, mere politisk og ser samfundet på en ny måde.

49

5

gode råd til at overleve livet efter Krogerup

Af Michala Kildegaard Boldt og Maria Wulff Christensen Foto: Maria Wulff Christensen

Trods snakken om enden på vores ophold nærmest er blevet tabubelagt, må vi nok erkende, at vores tid på Krogerup snart er slut. Vi ved det; tanken er trist og tiden efter bliver ikke let. Derfor har vi snakket med tidligere elev Clara Bruun og lavet en guide til hvordan du overlever tiden efter Krogerup.

1. Spis dig igennem krisen Som alle andre store kriser i livet, vil kroppen reagere voldsomt – et afsluttet højskoleophold vil ikke blive en undtagelse.

Du vil, så at sige, få lyst til at trøstespise døgnets 24 timer. Selvom du nok tænker, at du skal på diæt efter opholdet, så bliver det ikke let. Summa summarum: giv dig selv lov til at kaste dig over en masse søde sager og frække gastronomiske sidespring som f.eks. chokolademüsli på yoghurten eller lidt smørost på knækbrødet.

2. Drik dig igennem krisen Ulf Pilgaard gør det. Jes Dorph gør det.

Brixtofte gjorde det – alle med stor succes. De drak sig gennem deres personlige livskriser. Et klassisk kneb til at klare sig gennem svære tider, såsom enden på et højskoleophold. Drik evt. i flok, helst med vennerne fra Krogen. To-tre gange ugentligt, gerne mere. På denne måde kan man både drikke smerterne væk, samtidig med at du kan se vennerne fra Krogen.

Win-Win! Dette kan både være i form af hardcore byture til kl. 7 om morgenen, men hvis stemningen mere er til hyggesnak over et bord, kan et par øl på en bodega også gå an.

3. Dyrk motion – træn smerten væk Det er jo videnskabeligt bevist, at motion har en yderst positiv virkning på både krop og sind. Du kan simpelthen træne de mørke tanker og psykiske skavanker væk.

Det er nok ikke alle, som er store tilhængere af lige præcis denne metode – men det virker! Det kan være alt fra en løbetur i skoven, armbøjninger på værelset til en tur i svømmerhallen. Ellers kan du altid finde et fitnesscenter, hvor du kan straffe nogle romaskiner og løbebånd – igen, mulighederne er mange. F.eks. kan hardcore boksning være godt for jer med ekstra mange aggressioner, og til de lidt mere rolige sjæle, kan et par timers yoga være lige det du manglede.

4. Find en ny hobby Vi vil vove at påstå, at vi i disse år lever i en hobby-tid. “Den store bagedyst” og “Den store strikkedyst”, som begge har været populære progremmer her på Krogen er blot få af de mange andre fede underholdningsprogrammer, der vedrører en hobby. Så hvis du ikke er en af strikkerne i Knit or Die eller ikke har deltaget i Stjerneklubben endnu, så er det med at finde stikkepindene frem eller studere dit stjernetegn lidt dybere.

50

Herudover kan du som Liv, vinderen af Den store bagedyst, bruge størstedelen af din tid med bagning, så du helt glemmer hvor trist du egentlig er. Alt i alt er det pisse moderne at ha’ en hobby at gå op i, og hvis du så samtidig får fjernet fokus fra dit nyligt afsluttede ophold på E15, passer det jo som hånd i handske.

5. Glem ikke hinanden – hold kontakten Vi ved godt, at vi jo aldrig glemmer hinanden. Dog er der stor forskel på at huske hinanden, og så at rigtigt huske hinanden.

Og med sidstnævnte forstås at gøre noget aktivt for at holde fast i de gamle. Ring til veninden, som du gerne vil holde kontakt med eller invitér roommaten på en kop kaffe. Få holdt en middag for pigerne, drengeaften eller endnu bedre en fest, som involverer os alle. Hold fast i dine yndlings fra højskolen, for i og med vi har boet sammen i næsten et halvt år, kender man hinanden på en helt, helt anden måde end vennerne derhjemme. Det er noget, vi altid vil have sammen, som kun er vores og som ingen udover os rigtigt forstår. Summa sumarum: hold kontakten!

“Den amerikanske forfatter Marc Twain har engang sagt; ”jeg har haft masser af bekymringer i mit liv, men det er de færreste af dem, der er blevet til noget. Det tror jeg, er en læresætning, vi alle sammen kan bruge til noget.” – Jesper, lærer på Journalistik

“Jeg synes, at I skal huske på dette citat: If the sky is grey today, it doesn’t mean that the sun has gone forever” – Jørn, lærer på Film, Film, Film!

“Kære søde elever, fat mod.

Bliv ikke for konforme og generte. Kast jer ud i livet med høj hastighed, god stil og med en masse god energi. Hold hovedet koldt og hjertet varmt” – Rikke, forstanderinde

“This is your world and it’s a very important time you’re living in. We have many issues but there are in fact more opportunities than challenges. It’s up to you to make the world you want to live in and leave behind” – Garba, lærer på Crossing Borders

“I søde unge mennesker skal engagere jer og kæmpe for det, I tror på. Dingeling, Dingeling. Og så selvfølgelig også drikke lige rigeligt. Ej, jeg driller.” – Sigrid, lærer på Verden Brænder

“Fuck systemet. Lad være med at bruge for meget tid på at nedbryde det, men opbyg i stedet jeres egne alternativer.” – Mads, lærer på Verden Brænder

“Hvis du tænker på at gøre noget eller lade være, så er det bedre at gøre det end at lade være.”

– Lotte, lærer på Foto

“Jeg har to råd. For det første; enten eller. Aldrig middelmådig. For det andet; man kommer længst med ærlighed. Men det går for langsomt” – Bjarne, lærer på Storbyens puls

“Det vigtigste er, at man bare gør det, som man har mest lyst til, synes er mest spændende eller er mest grebet af på det tidspunkt.

Så skal det nok blive til en vej. En vej er ikke altid kontinuerlig, men den kan sagtens vise en retning alligevel.” – Line, lærer på Storbyens puls

“Der er efterhånden rigtig mange meninger ovenfra om hvad, der er den rigtige vej for jer. Vær sikker på, at det også er den rigtige vej for dig, og tag dig den tid, du skal bruge for at finde ud af det - dog max fire sabbatår med indhold!”

– Ulrich, lærer på Journalistik

51

52