Page 1

Kristeligt Dagblad MAJ 2011

Sundhed&Senior

28 sider om det gode og sunde seniorliv

TEGNING: PETER M. JENSEN

HAR DU SET ”SØMANDEN OG JURISTEN”?

ØVRIGE SOMMERKURSER, hvor der endnu er plads!

Mød Anders Agger på kurset ”Kampen om sandheden” og hør om hans tanker med serien fra Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.

������������������������������������� ���������������������������������������������� ������������������������������������� ���������������������������������������� ������������������������� �������������������������������������� ��������������������������������������� �����������������������������

������������������������������������������������������������������� 2. juli 2011. Her kan du også møde Ulla Morre Bidstrup, Jeppe Søe, P. C. Overgaard, Poul Joachim Stender, Henning Thomsen, Gudmund Rask og Per Ramsdal med oplæg om, hvad er sandhed?

Læs mere på www.rondehojskole.dk

�����������������������������������

���������������������������������������������������������������


Sundhed&Senior

2

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Seniorliv Den tredje alder byder på et hav af muligheder, som mange – takket været et godt helbred – har rig mulighed for at få glæde af

Seniorer er ikke, hvad de har været Af Karin Dahl Hansen

Min farmor var landmandskone, men da jeg kom ind i hendes liv, var gården solgt, og hun og min farfar var flyttet ind i et hus i den nærmeste by. Hele livet havde hun knoklet på gården, og i årene efter hun flyttede til byen, havde hun job på det lokale plejehjem som det, vi i dag ville kalde sosuhjælper. Kort efter de skulle til at nyde pensionisttilværelsen, døde min farfar alt for tidligt, og at min farmor skulle finde sig en ny mand tror jeg var utænkeligt. Nogen lang skolegang har hun ikke haft, og fritidsinteresser begrænsede sig til haven, som hun til gengæld passede med kyndighed og ildhu.

Det var en nyttehave med ting, der kunne spises, syltes, fryses og henkoges. Jeg tror aldrig, jeg har set hende i jeans – oftest gik hun i spinlonkjoler og nylonstrømper – selv om sommeren. Nu er hun død, og der er næppe mange bedstemødre som hende længere. Pensionister anno 2011 har helt andre forudsætninger og muligheder for at nyde otiummet end tidligere generationer. Først og fremmest er de udstyrret med et bedre helbred, fordi de færreste som mine bedsteforældre har slidt fra morgen til aften med fysisk arbejde. Dertil kommer, at mange også har flere års skolegang med sig, en bedre uddannelse og helt andre økonomiske forudsætninger for at nyde den tredje alder. De ældre dyrker sport og motion, etablerer sig i læsekredse, hvor de drøfter moderne litteratur og store klassikere – og så rejser de.

Pensionister anno 2011 har helt andre forudsætninger og muligheder for at nyde otiummet end tidligere generationer.

På busture til Europa, men også på strabadserende by-, vandre- og cykelture i den øvrige verden. Bliver de alene, kaster mange sig ud i dating. De er en hastigt voksende befolkningsgruppe med deraf tilhørende indflydelse. Såvel politisk som forbrugermæssigt. De er – som markedsføringsfolk ville sige – en interessant målgruppe.

Men de er faktisk også et interessant bekendtskab og godt selskab. Mange af dem har, som det fremgår af dette tillæg, gode historier at fortælle, er rige på erfaringer og kloge at høre på. Det er livsbekræftende at læse om Cirkelines mor, Hanne Hastrup, der via internettet fik kontakt med en gammel skolekammerat og på ny oplevede forelskelse og kærlighed. Og det er velgørende at høre den pensionerede PET-chef Hans Bonnichsen fortælle om sin store passion for kunst, som han nu dyrker, efter han er holdt op med at arbejde – om end han stadig er efterspurgt af medierne, når terrortruslen skal forklares. Efterspurgt og populær er også Siv Landerslev på 84 år, der fortsat giver en hånd med i den lokale skolefritidsordning og med sit håndelag og tålmodighed er en guldgrube for de børn, der snildt kunne være hendes oldebørn. Og så er der Henry Voss, der efter

sin hustrus død har taget livtag med livet og køkkenet og har lært sig selv at lave mad – og såmænd også udgivet en kogebøg til ligesindede og andre nødstedte, som han kalder dem. På Inga Boysens gymnastikhold bliver der dyrket klassisk gymnastik, men mange af hendes elever nøjes ikke med det. Også stavgang, svømning og den danseinspirerede fitnessform zumba står på ugeplanen for mange af deltagerne. At forestille sig min farmor – i spinlonkjole og nylonstrømper – dyrke zumba er absurd. Men jeg ved, at mine børn skal være hurtigt ude for at fange deres bedsteforældre på mobilen. Til gengæld tror jeg ikke, min farmor havde så store problemer med støjende børnebørn, som nutidens bedsteforældre har, men det er en helt anden historie, som også kan læses i dette tillæg. God fornøjelse! dahl-hansen@k.dk

Gæt med i seniorquizzen s e n i orquizzen 4 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. og mærk kuverten ”Seniorquiz” eller send pr. mail til: konkurrence@k.dk. 4 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 26. maj. 4 Vi offentliggør navnene på de tre vindere i avisen lørdag 28. maj.

4 1. Hvilken tegneseriefigur er det, at Hanne Hastrup står bag?

4 6. Hvor mange danskere vil være over 80 år i 2050?

4 11. På hvilket universitet har man forsket i sygdomsopfattelse?

4 2. Hvilken kunstner har Hans Jørgen Bonnichsen skrevet en bog om?

4 7. I hvilken skoles sfo er Siv Landerslev vikar?

4 12. Hvem har skrevet bogen ”Takt og nye toner”?

4 3. Hvor mange mennesker over 60 år boede i 2006 i bofællesskab?

4 8. Hvad kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet ifølge en undersøgelse fra Ældre Sagen?

4 13. I hvilken by ligger Tegners Museum?

4 4. Hvad er navnet på Henry Voss’ kogebog?

4 9. Hvad hedder det økologiske gårdmølleri på Als?

4 14. I Hald Ege ligger nogle røde barakker. I forbindelse med hvilken krig blev de bygget?

4 5. På hvilken spansk ø har Bent Fabricius-Bjerre hus?

4 10. Hvor mange danskere er dækket af sundhedsordningen Falck Healthcare?

4 15. Hvad hedder det seniorbofællesskab, der ligger i udkanten af Nødebo?

P r æ m ier 4 Første præmien er et gavekort til en værdi af 1500 kroner til en kør selv-ferie med DTF-Travel. 4 Anden præmien er en Bernadotte termokande fra Georg Jensen. 4 Vi trækker tre vindere af tredjepræmien: Et eksemplar af bogen om den 83-årige gymnastiklærer Kit Kruse med titlen: Kit Kruse: Livet skal strækkes og bøjes – livsglæde for viderekommende. Bogen er skrevet af journalist Mette Bennike og er netop udkommet på Gads Forlag. /LYHWVNDO 0(77(%(11,.(

.,7.586(

VWU NNHVRJE¡MHV

OLYVJO GHIRUYLGHUHNRPQH

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion: Layout: Tryk:

Erik Bjerager Karin Dahl Hansen Mie Petersen Dagbladet i Ringsted


Turist i Danmark – Udvikling og udfordring – til fødder og sjæl Ribe Viborg Slangerup Roskilde

264 sider

Fra

til

������������

���������

Fra

til

�����������

Den Danske

Klosterrute Af Jens Kristian Krarup

Den Danske Klosterrute er en serie spændende guidebøger, der inviterer læseren med på turist- og pilgrimsvandreruter gennem Danmark. Hovedtemaerne er kirke, kunst, historie og natur, og ruterne forbinder de fleste af Danmarks tidligere cistercienserklostre og en del andre middelalderlige klostre.

144 sider

Gennem Sønderjylland til Ribe������������

220 sider

Fra Helsingør til Slangerup�������������������������

Køb bøgerne på www.unitasforlag.dk Aktivitetsbog for bedsteforældre og børnebørn

– skab et familieminde sammen

Mig og bedste

Selma Lagerlöfs magiske

KRISTUSLEGENDER

I nyoversættelse af Nanna Thirup, illustreret af Esben Hanefelt Kristensen

������������������������������ ���������������������

Der er altid en vej

Af Pernille Bang og Bolette B.J. Elvstrøm Mig og bedste er en scrapbog til børnebørn og bedsteforældre, hvor der er mulighed for at skrive, klistre ind, tegne og male. Bogen bevæger sig gennem barndommens land med sider om drømme, skolegang, fritiden, kærlighed og meget andet. Bedste og barnebarn lærer hinanden bedre at kende samtidig med, at de skaber et varigt minde.

Små fortællinger, citater og digte – om tro, håb og kærlighed – tilsammen solgt i 100.000 eksemplarer i Sverige.

������ �����������

���������������������

�����������

ALTID ELSKET

Tanker om tro og kærlighed Af Kristina Reftel

���������������������


4

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

De ældre søger i dag aktivt efter gamle klassekammerater, som måske går hen og bliver nye kærester. Sådan gik det for Cirkelines mor, tegneren Hanne Hastrup, der via et klik på computeren fandt sammen med sin Sten for et år siden

Kostskolekærester som 70-årige AF JANNIE SCHJØDT KOLD

Da den 70-årige Hanne Hastrup for godt et år siden klikkede sig ind på hjemmesiden for Nødebo Kostskole, var det ikke for som sådan at finde en kæreste. ”Jeg ville finde gamle klassekammerater, inden det var for sent. Jeg havde lige fået computer og tænkte, at nu skulle det være,” fortæller forfatteren og tegneren, der er kendt for igennem 41 år at have lagt streg og tekst til den populære børnefigur Cirkelines eventyr. Det viste sig, at den hjemmeside, Hanne Hastrup var kommet ind på, var lavet af en gammel elev ved navn Sten Utke, og ham begyndte Hanne Hastrup at skrive sammen med via mail. ”Han var jo en travl herre, så der gik lang tid, inden han kom til frokost,” siger Hanne Hastrup, der i dag har været kæreste med Sten Utke gennem et år. De har hver sin bopæl, men er næsten altid sammen, fortæller hun og tilføjer: ”Det er slet ikke besværligt at have en mand, når man er så enige om tingene, som Sten og jeg er.” Hanne Hastrup har tidligere været gift og skilt to gange. Et af ægteskaberne var med filmmanden Jannik Hastrup, med hvem hun fik tre børn og lavede filmene om Cirkeline. Hanne Hastrup er ikke den eneste, der har fundet kærligheden gennem en gammel skolekammerat. Det fortæller Margrethe Kähler, der er seniorkonsulent og cand.jur. ved Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse. ”Jeg hører ofte om det, når jeg er ude at holde foredrag for nye seniorer, og jeg ved, at romancer med gamle skolekammerater er noget, der griber om sig,” siger hun og kommer med flere forklaringer på tendensen.

De mennesker, som Margrethe Kähler kalder de nye ældre, er åbne over for at indgå i kærlighedsforhold på ny og over for at bruge nettet aktivt. ”De tager det ikke på sig som en skæbne, hvis de bliver skilt, eller ægtefællen går bort. De tager simpelthen sagen i egen hånd, og de er ikke bange for det der med internettet,” siger hun. Alligevel er det grænseoverskridende for de ældre at møde helt nye mennesker på nettet, og netop derfor spiller tryghedsfaktoren en stor rolle, når de ældre vælger at opsøge mennesker fra deres fortid. Tryghedsfaktoren ligger i, at den person, man mødte i skoletiden, højst sandsynligt stadig vil opleves som værende ”den samme”. ”I skoletiden har man udviklet en

0 Hanne Hastrup og Sten Utke gik i skole sammen. De kom i kontakt med hinanden igen via internettet, og i dag har de været kærester i et år. – Foto: Leif Tuxen.

form for personlighedskerne, som man så lægger flere lag på senere,” forklarer Margrethe Kähler. Endelig søger mange, når de kommer op i årene, livsvidner, som man har kendt, siden man var barn. ”Man søger nogle, der kan bekræfte en i, at ja, du har betydet noget i denne her verden, jeg ved, du var her, og vi har haft nogle oplevelser sammen,” mener Margrethe Kähler. For Hanne Hastrup, der kom til Nødebo Kostskole som 12-årig, handler det i høj grad om, at hun og Sten har en fælles fortid. ”Når man bor sammen, sover sammen og har hjemve sammen, knytter man stærke bånd,” pointerer hun om det særlige fællesskab, der opstår på en kostskole.

Sten er tre år ældre, og de arbejdede på elevbladet sammen, men var aldrig kærester. ”Sten syntes vist, jeg var lidt irriterende, for jeg lo hele tiden,” siger Hanne Hastrup. Det lattermilde ligger stadig til hende, kan man høre, men nu har hun en at dele det med. Sten Utke og Hanne Hastrup opdagede hurtigt, at deres liv havde udviklet sig ens, og at de havde samme humor. De ser begge satireshowet ”Rytteriet” med stor for-

”De tager det ikke på sig som en skæbne, hvis de bliver skilt, eller ægtefællen går bort. De tager simpelthen sagen i egen hånd, og de er ikke bange for det der med internettet.” MARGRETHE KÄHLER, KONSULENT I ÆLDRE SAGEN, OM DE NYE ÆLDRE

nøjelse, læser de samme bøger og har – med Hanne Hastrups egne ord – en lignende medmenneskelig kærlighed til andre mennesker. Både Hanne Hastrup og Sten Utke var skilsmissebørn og blev sendt på kostskole på grund af skilsmissen. ”Det lå nok lidt i vores karakterer, men på kostskolen har vi begge oplevet at blive styrket i at tage os af de mindre, dem, som var kede af det, og der var altid nogle, som græd sig i søvn om aftenen,” husker Hanne Hastrup. Alligevel husker både Sten og Hanne tiden på kostskolen som god. De har endda opsøgt deres gamle klasselærer, og de fleste af Hanne Hastrups veninder er også fra gamle dage, fortæller hun. Det giver noget særligt på den måde at have historien med sig, når man som Hanne Hastrup er fyldt 70 år. ”Til min fødselsdag ønskede jeg mig kun oplevelser, for jeg har jo efterhånden alt. Fra min datter fik jeg en guidet tur gennem København efter egen interesse, så derfor skal jeg i dag ud at høre om Københavns brand,” siger hun. Af Sten fik hun et års gavekort på at få sin cykel pumpet. ”Han har købt sådan en smart en, der kan måle tryk og alt muligt,” siger hun og tilføjer: ”Det må da være kærlighed.” seniorliv@k.dk


Bestil Gigtforeningens brochure om arv og testamente på info@gigtforeningen.dk eller tlf. 39 77 80 29

GRATIS RÅDGIVNING OM ARV OG TESTAMENTE RING TIL GIGTFORENINGENS ADVOKAT PÅ TLF. 39 77 80 29 For mange gigtpatienter er smerte det første, de møder om morgenen og det sidste, de mærker om aftenen. Derfor er der hårdt brug for midler til at bekæmpe sygdommen. Når du skriver testamente, bestemmer du i høj grad selv, hvem der skal arve dig. Og hvis du tænker på Gigtforeningen i den sammenhæng, kan du faktisk gøre det, uden det behøver at koste dine øvrige arvinger noget. En arv til Gigtforeningen er en investering i bedre liv. Og uanset hvilket beløb, du vælger at testamentere, gør det altid en forskel. Ring til Gigtforeningens advokat, Lise van Brugge, på tlf. 39 77 80 29. Rådgivningen er både gratis og uforpligtende.

Gigtforeningen · Gentoftegade 118 · 2820 Gentofte · Telefon 39 77 80 00 · info@gigtforeningen.dk · www.gigtforeningen.dk


Sundhed&Senior

6

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Mens politikerne har travlt med at overbevise vælgerne om, at alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, har Siv Landerslev travlt med at passe sit job. I en alder af 84 år arbejder hun stadig som pædagogvikar

Af Ulla Skovsbøl

De sorte og hvide perler vil ikke, som Anna vil. Hullerne er for små, og den flossede snor er for tyk. Med svedige barnefingre maser hun med at få dem på. Overfor forsøger Karen at få saksen til at makke ret, så der kommer bamseører ud af det sorte filt foran hende. Det øreløse tøjdyr på bordet ved siden af har ikke helt fået bamsepræg endnu. Det minder mere om en udstoppet fisk. Udstoppede tøjfisk, bamseører af filt eller perler på snor – børnene i SFO’en på Vallerødskolen ved Hørsholm har en sikker hjælper for enden af bordet: Siv Landerslev støtter tålmodigt børnene i deres kreative udfoldelser ved sybordet. Hun er tydeligvis ældre end de andre pædagoger. ”Jeg tror måske, hun er 64,” siger en af pigerne. De omkringstående griner. Det kan ikke passe – ikke så gammel. Men den aldrende pædagog med den venlige stemme og det svage anstrøg af svensk accent er faktisk endnu ældre: Siv Landerslev er fyldt 84 og har arbejdet med børn i mere end 60 år. ”Det giver mig livsglæde,” siger hun. ”Jeg har altid syntes, det var sjovt at være sammen med børn. De er så umiddelbare, og man kan snakke med dem om alting. Det bliver jeg aldrig træt af.” Siv Landerslev gik på pension fra jobbet som SFO’ens leder i 1990, men selvom hun droslede ned og fik en løsere tilknytning, fortsatte hun som pensionist på sin gamle arbejdsplads. Efterhånden kommer hun der ganske vist højst en eller to dage om ugen og kun tre timer dagligt, men jobbet betyder meget for hende i hverdagen. For seks år siden døde hendes datter af kræft, og i 2008 mistede hun sin mand gennem mere end 50 år, men arbejdet med børnene er god medicin mod sorg og tristhed, mener hun. ”For mig er det vigtigt at komme ud blandt andre mennesker, at have gode kolleger og opgaver, som får mig til at tænke på andre ting. Det har virkelig betydet meget for mig i de her svære år, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden,” siger hun.

Vintersolen skinner skarpt uden for SFO’ens vinduer, men skolegården frister ikke børnene. De holder sig inden døre. De er optaget af spil, de tegner og klippe-klistrer eller smutter rundt mellem bordene for at se, hvad de andre laver. Siv Landerslev har sin faste plads ved sybordet og tager sig af de børn, som har lyst til at sidde dér. ”Jeg sætter mig altid det samme sted, så børnene ved, hvor de kan finde mig, og jeg tror faktisk, de nyder at have sådan et fast holdepunkt,” siger hun. Og Siv Landerslev er i mere end en

84 år og stadig pædagog

0 Siv Landerslev har arbejdet med børn i mere end 60 år. ”Det giver mig livsglæde,” siger hun. – Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

”Jeg har altid syntes, det var sjovt at være sammen med børn. De er så umiddelbare, og man kan snakke med dem om alting. Det bliver jeg aldrig træt af.” Siv Landerslev, 84 år, pædagog

forstand det mest stabile element i Vallerødskolens SFO. Hun har været der, siden den åbnede som en af landets første skolefritidsordninger i begyndelsen af 1970’erne, og hun var dens leder i 17 år. Men lederjobbet savner hun ikke: ”Jeg nyder, at det ikke er mig, som har ansvaret for planlægning og møder eller administration og forældrekontakt. Jeg kan koncentrere mig helt om at være sammen med børnene. Der er ikke andet, jeg skal, og det er virkelig dejligt,” siger den 84-årige seniorpædagog. Efterløn og pensionsalder står højt på den aktuelle politiske dagsorden. Det er svært at åbne en avis eller tænde for radio og tv uden at høre, hvor vigtigt det er, at alle bliver længere på arbejdsmarkedet.

Ud fra den synsvinkel er Siv Landerslev et uovertruffent forbillede, men hun arbejder hverken for at tækkes politikerne eller af økonomisk nødvendighed. ”Jeg gør det ikke for pengenes skyld. For mig er det en gave, at jeg kan få lov til at fortsætte, men hvis man ikke orker mere, skal man selvfølgelig gå på pension,” siger hun. Kollegerne er også glade for Siv Landerslev. Det er kun en fordel, at medarbejderne er forskellige, og at der er aldersspredning, mener stedfortrædende leder Malene Domdal. ”Det er dejligt, at Siv stadig har lyst til at være en del af vores hverdag her. Det er altid hyggeligt, når hun er her, og børnene kan lide hende. Der er en ro omkring hende, som er rigtig god for dem,” siger Malene Domdal. Hun, der selv er 43 år, beundrer Siv Landerslev for hendes vedholdenhed, men kan ikke selv forestille sig at være SFO-pædagog, når hun bliver 84 år. ”Jeg synes, det er imponerende, at hun kan blive ved med at holde til det aktivitets- og støjniveau, her altid er. Det tror jeg simpelthen ikke, jeg vil orke i hendes alder. Jeg er enig i, at vi skal arbejde længere alle sammen, hvis vi vil bevare vores velfærdsniveau, men jeg regner med at gå på pension, når jeg bliver 65,” siger hun. Sådan har Siv Landerslev det ikke. Hun har ingen planer om at holde op med at arbejde lige med det samme. ”Jeg er da træt, når jeg kommer hjem, men det gør ikke noget. Jeg kan jo bare hvile mig bagefter. Men jeg har altså varslet, at jeg stopper, når jeg bliver 90,” siger hun med et smil. Hun maser med en af Annas perler og får den endelig skubbet ind på den tykke snor. ”Se, nu har jeg fået to perler på,” siger hun til den lille pige, der kunne være hendes oldebarn. ”Så er det din tur!”. seniorliv@k.dk


Kristeligt Dagblad

Lørdag den 21. maj 2011

7

Sundhed&Senior

Om 40 år er op mod en halv million danskere over 80 år. Hvis sundhedsvæsnet, de offentlige kasser og de ældre selv skal stå model til den udvikling, må flere gøre som Inga Boysen, som i en alder af 82 år gør gymnastik hver dag 2 For den 82-årige Inga Boysen har gymnastikken altid været en del af livet. I dag underviser hun seniorer en gang om måneden og laver selv gymnastik hver morgen. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Inga er stadig til spræl og spjæt efter 50 år som gymnastikleder Af Ulla Skovsbøl

Alt ånder fred og idyl en almindelig vinterhverdag i den lille by Hald Ege ved Viborg, og der er stille omkring de røde træpavilloner i udkanten af egeskoven. For længe siden blev de bygget som lazaret til syge og sårede krigsfanger fra Første Verdenskrigs slagmarker. Nu er mange af dem omskabt til attraktive boliger for folk, der arbejder i Viborg eller andre steder og er væk i dagtimerne. Men i en af pavillonerne er der liv og larm hver onsdag formiddag. Høj musik lyder helt ud på vejen, og indenfor gungrer gymnastiksalens trægulv under 22 modne damer og en enkelt herre. Den ugentlige pensionistgymnastik er i fuld gang. ”Og vi vender venstre side til og går og går. Ind mod midten. Klap og klap,” råber en lille adræt dame midt i kredsen. En instrumentalversion af en børnesang drøner ud af højttalerne. ”Stege kyllingeben, stege kyllingeben, pille rejer, pille rejer, stege kyllingeben,” skråler gymnastikinstruktøren energisk til melodien. På afstand er det ikke til at se, hvor gammel hun er. Tættere på afslører det modne ansigt, at hun ikke er nogen årsunge: Inga Boysen er 82 år, men det forhindrer hende ikke i at hoppe og spjætte om kap med sine elever. ”Stege kyllingeben, stege kyllingeben, pille rejer, pille rejer, stege kyllingeben. Salaaami, salaaami.” Inga Boysens stemme trænger igennem tramp og støn og høj mu-

sik, mens seniorgymnasterne på gulvet skiftevis klapper sidemanden til venstre på lårene og kildende masserer naboen til højre på skuldrene i takt til musikken. Det går hurtigere og hurtigere til almindelig morskab. Udenfor er det koldt, men indenfor stiger temperaturen i takt med de fysiske anstrengelser.

I dag er 224.000 borgere i Danmark ligesom Inga Boysen over 80 år, men befolkningsprognoserne viser, at aldersgruppen vil være fordoblet om 40 år: I 2050 er der 446.000 borgere på 80 år eller derover. Jo ældre vi bliver, jo større risiko har vi for at komme til at lide af uhelbredelige og plejekrævende sygdomme, skavanker og handicap, så det er ikke uden grund, at politikere og økonomer er bekymrede over, hvordan der skal blive råd til sundhed og velfærd på længere sigt. Nyere forskning viser imidlertid, at man ikke behøver blive syg, bare fordi man bliver gammel. En aktiv livsstil og regelmæssig træning kan både forhindre og forbedre et dårligt helbred, selv højt oppe i årene. Inga Boysen er et godt eksempel. Hun fik en ny hofte sidste forår, men med daglig træning er hun kommet rigtig godt i gang igen. Hun overlader ganske vist sit gymnastikhold i Hald Ege til en kollega tre ud af fire gange og underviser nu kun én gang om måneden, men derhjemme gør hun gymnastik hver morgen. Hun begyndte sit liv på gymnastikgulvet som femårig, var elite-

gymnast som ung, og som voksen har hun været gymnastikleder i godt og vel 50 år – deraf cirka 30 år på fuld tid, og i sine velmagtsdage havde hun 20 hold hver uge. ”Så er det hurtig gang,” råber hun nu. Stemningen er let, og gulvet gynger igen. I 1994 gik Inga Boysen og hendes mand begge på pension og flyttede fra Sæby til Viborg-egnen. Hun var dengang 66 år og havde besluttet at lægge gymnastikken på hylden. Men skæbnen kom bag på hende: Hendes datter blev alvorligt syg af kræft og døde. Det var et hårdt slag, men en støttegruppe for efterladte hjalp Inga Boysen op til overfladen igen. ”Spark til livet” hed gruppen – og det gjorde hun. Hun blev atter gymnastikleder, og det hjalp hende til at finde livsmodet. Hun kastede sig endda ud i nye ting som vandgymnastik, ballstick og callanetics, men holdt også fast i den helt almindelige motionsgymnastik som her i Hald Ege.

Det er blevet tid til siddende øvelser. Alle finder en stol ude ved væggen. ”Træk vejret! Det var fint. Og så er det fingrene. Knyt omkring tomlen, knyt og spred, og stræk. Alle de små led. Knyt og spred. Stræk og stræk.” Gerda Bentsen knytter hænderne fast med stor energi. Hun er en af de mest ivrige. Hendes tætte korthårsfrisure er naturligt hvid. De røde modebriller matcher farven på træningstrøjen og de smarte

”Jeg er altid i godt humør, når jeg har løbet en tur. Jeg bliver meget bedre tilpas af det. Sådan er det!” Gerda bentsen, gymnast

sportssko. Hun hopper, går og strækker sig og udstråler glæde og veloplagthed. Gerda Bentsen er alderspræsident. Hun bliver 87 til maj. Først i en alder af 70 år begyndte hun at dyrke motion, fortæller hun senere. Nu går hun til gymnastik, løber og cykler flere gange hver uge. Det er aldrig for sent at begynde, mener hun, og det giver forskere på Center for Biomekanik ved Syddansk Universitet hende ret i. De har ganske vist ikke undersøgt effekten af bredspektret gymnastik, men de har for eksempel påvist, at selv svage 80-årige efter tre måneder med et par timers ugentlig styrketræning kan skære 20 år af alderen og blive lige så friske som 60-årige, der ikke går i motionscenter. Damerne og den enlige herre er knap så energiske nu, som da de begyndte, men lidt powerwalk til sidst kan de godt klare. Og så skal der strækkes ud og spændes af.

”Man går lettere herfra. Man bliver i godt humør, det bliver man altid, når man er sammen med Inga,” siger Runa Præstgaard på vej ud af salen. ”Vi beundrer hende. Hun er et forbillede,” supplerer veninden Jytte Thomsen. De er begge i 70’erne og har gået til gymnastik hos Inga Boysen gennem snart 10 år. ”Jeg kan slet ikke lade være med at røre mig,” siger Gerda Bentsen. ”Jeg er altid i godt humør, når jeg har løbet en tur. Jeg bliver meget bedre tilpas af det. Sådan er det!”. Hun har ellers både haft tarmkræft og brækket en skulder for nylig, men er kommet over begge dele.

Det er veldokumenteret, at fysisk træning fremmer både livskvalitet og livsglæde – især hvis man er fysisk aktiv sammen med andre. Det kan Inga Boysens kursister skrive under på. Ude i gangen er de i lettere opløftet stemning ved at skifte sko og komme i frakkerne. En af dem skal til dans bagefter. En anden af ugens dage går hun stavgang, en tredje dag svømmer hun, og en fjerde står den på zumba… I gymnastiksalen pakker Inga Boysen samme. ”Der er så mange gode muligheder for at motionere i dag, så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang,” siger hun. ”Man skal bare finde noget, man synes er sjovt. Det er vigtigt. Lattermusklerne, de skal jo også trænes!”. seniorliv@k.dk


Sundhed&Senior

8

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, har et mere end almindeligt aktivt og alsidigt seniorliv, blandt andet som kunstformidler

Det er en rigdom at opsøge nye universer 3 Hans Jørgen Bonnichsen har rustet sig til livet i den sene fase. Blandt andet ved i moden alder at være blevet bachelor i litteraturvidenskab med kunsthistorie som tilvalg. – Foto: Leif Tuxen.

Af Claus Grymer

Forhenværende som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, men meget nuværende som kunstformidler. Dette sidste oplevede omkring 300 mennesker i fjor ved et sognearrangement i Allerød nord for København. De var kommet for at høre om maleren Emil Nolde. Taleren var Hans Jørgen Bonnichsen. Jo, han er fagmand også på kunstens område. I forbindelse med den store udstilling ”Emil Nolde og Danmark”, der både i 2009 og 2010 blev vist dels på Kunsten i Aalborg dels på Ordrupgaard i Nordsjælland, skrev han således en af katalogartiklerne. Så er niveauet for hans Nolde-interesse vist fastslået. En interesse, der går helt tilbage til ungdommen i det sønderjyske grænseland. Endnu færre kender Bonnichsen i en anden rolle, som han for nylig stod i. Helligtrekongersaften prædikede han i Morsø Frimenigheds kirke, Ansgarkirken, i Øster Jølby. Det var tredje gang, han stod på en prædikestol. For ham selv er den rolle trods alt nok mindre overraskende end for de fleste andre. Han er nemlig ”gammel FDF’er – og det påvirker én hele livet igennem”. ”Den første gang jeg steg op på en prædikestol i en middelalderkirke – hold da op! Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvilken virkning det har på én. En meget

”Vi har haft alt for meget fundamentalisme i tiden efter 11. september 2001. I det øjeblik man massivt vil gøre alting sort og hvidt, udsletter man mangfoldigheden og underkender værdien af forskelligheder.” Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef

stærk følelse af kontinuitet. Lige fra middelalderen til det øjeblik, hvor man står der,” siger han.

Alt i alt har den 67-årige tillige forhenværende chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen et meget aktivt og alsidigt seniorliv. ”Når folk hører, at jeg beskæftiger mig med blandt andet kunst og litteratur og har en humanistisk tilgang til forskellige ting, kolliderer det sommetider med den forestilling, de har om den klassiske politimand. Men det handler måske i bund og grund mere om nogle fordomme, end det handler om mig. Under alle omstændigheder har man som senior en enestående mulighed for at fordybe sig i det, man har lyst til at fordybe sig i. Nye universer åbner sig for én. Det er en rigdom.” ”Givende er det også at formidle begejstring, holdninger og tolkninger og mærke, at andre har lyst til at høre om og eventuelt diskutere det, man arbejder med,” siger Hans Jørgen Bonnichsen. Han har rustet sig til livet i den sene fase. Blandt andet ved i moden alder at være

blevet bachelor i litteraturvidenskab med kunsthistorie som tilvalg. Som studerende ved Københavns Universitet specialiserede han sig i den danske billedhugger Rudolph Tegner (1873-1950). Og han har været kurator ved en udstilling på Tegners Museum i Dronningmølle med malerier og skitser af denne kunstner, der i mange år har været betragtet som ”rå og fremmedartet” – og kendt af de meget få. Nu er interessen for ham imidlertid vendt tilbage. ”Det er især Tegners symbolistiske værker, der har haft betydning for mig. For eksempel ’Gravmæle over moderen’, der viser en smuk ung kvinde, der vender sig bort for at forlade denne verden og nænsomt glider ind i det stof, hun er lavet af. Det er en meget bevægende skulptur. Det var den, der gjorde, at jeg fik øjnene op for Tegners potentiale. Hans særegne kunst og notorisk ejendommelige karakter kalder totalt set på opdageren i mig. Jeg oplever en sammenhæng med det, der var mit arbejde. Over for et kunstværk drejer det sig om at tolke, at tænke kreativt og

utraditionelt, opsøge kilder og prøve at nå frem til en syntese. Det er en arbejdsform som den, en politimand anvender i efterforskningen. Så derfor var det egentlig naturligt for mig, at jeg begyndte at læse kunsthistorie.” ”Kunsten kan meget vel være en brobygger,” fortsætter Hans Jørgen Bonnichsen. ”Den kan være med til at tage nogle relevante og aktuelle diskussioner op og samtidig nuancere dem. Det er Nolde et eksempel på. Jeg tænker blandt andet på frygten for det fremmede og har i den forbindelse brugt hans billede fra 1912 ’Barn og stor fugl’, hvor man ser en lille pige stå foran en kæmpestor fugl. En meget stærk og dyster farvedæmoni fremhæver uligheden mellem dem. Fuglen kan med lethed hugge til pigen, der øjeblikkeligt ville gå til ved det. Hun møder imidlertid fuglen med barnets nysgerrighed. Med dets åbenhed og tillid. Og nærmer sig derved fuglen på en måde, som får truslen til at forsvinde. Hvis vi forholder os på lignende måde til det fremmede – hvis vi er inkluderende i stedet for ekskluderende – kan vi måske

fjerne noget af det dæmoniske. Jeg synes, at der i allerhøjeste grad er brug for netop dette.”

Bonnichsen erkender, at hans seniorlæsning ikke er opdateret med hensyn til de nyeste forfatterskaber. Han holder sig mest til klassikerne og nævner Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen – samt Jakob Knudsen. Mødet med sidstnævnte blev i skoletiden hans litterære vækkelse. ”Men jeg havde svært ved at forstå, at et menneske kunne have så ultimative holdninger som lærer Urup i Knudsens roman af samme navn. Det er tvivlen, der har haft betydning for mig i mit arbejde. Den metodiske tvivl, der stiller spørgsmål og undersøger, inden man tager stilling. Men i romanen er det et enten-eller. Det samme, som man en gang imellem kan opleve nu. Vi har haft alt for meget fundamentalisme i tiden efter 11. september 2001. I det øjeblik man massivt vil gøre alting sort og hvidt, udsletter man mangfoldigheden og underkender værdien af forskelligheder.” grymer@k.dk


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

I 2011 donerer TrygFonden 500 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Sammen kan vi redde flere liv Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Kun 6,5 % overlever. Med livreddende førstehjælp, kan op mod 400 flere liv reddes. Derfor donerer TrygFonden hvert år 100 hjertestartere bl.a. til klubber og foreninger rundt om i landet. Du kan søge om en hjertestarter på trygfonden.dk Registrér din hjertestarter Har du allerede en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv.


Sundhed&Senior

10

Kristeligt Dagblad

Årene fra 50 år og frem kan blive nogle af de bedste i tilværelsen, men det er værd at tænke over, hvordan man vil tilbringe dem, er budskabet i ny bog

Frygt ikke alderen Af Dorte Remar

”De bedste år i mit liv er dem, som jeg har levet mellem 50 og 80 år!” Sådan er der mange gamle mennesker, der har sagt til Henrik Brogaard i de år, han var ansat som psykolog på et stort plejehjem i København. ”Det er vigtigt at gøre det udsagn til en af de generelle forestillinger om livsepoken fra 50 til 80 år. Og lade de mange negative forestillinger om at blive ældre få modspil af en anden sandhed om, at sådan er det for rigtig mange mennesker,” siger Henrik Brogaard. Han har sammen med journalist Henrik Tüchsen skrevet ”Gammel – aldrig i livet. Fem væsentlige spørgsmål til de 50+årige”, der er udkommet på Gyldendal. I bogen tager de fat på en række problemstillinger, som alle, der runder det såkaldt skarpe 50-årige hjørne, bør overveje – fra kærlighed og erotik, krop og sind, boligform og økonomi og til alderdom og død. Emnerne bliver belyst via undersøgelser, fakta, historier, interview, ekspertudsagn og egne erfaringer og serveret i en lettilgængelig form. Meningen med bogen er ifølge de to forfattere at give stof til eftertanke om: ”Hvordan skal jeg leve livet?” I Danmark bor godt fem millioner mennesker. Blandt dem er de 1,6 millioner 55 år og derover. I 2030 vil antallet af 65+årige udgøre cirka 24 procent af befolkningen, viser statistik gengivet i ”Gammel – aldrig i livet”. ”Mange frygter årene, der ligger forude. Vores bog handler om, at det er der ikke grund til. Alderen i sig selv er ikke noget at frygte. Måske når man når det allersidste stykke, men hvornår er det? Jeg kender flere mellem 80 og 90 år, der er meget friske i hovedet, hvilket vi også giver eksempler på i bogen,” siger Henrik Brogaard, der selv er 50 år.

For nogle mennesker bliver alderdommen trist, vanskelig og med manglende livskvalitet, og lysten til livet forsvinder. Men det skyldes ifølge Henrik Brogaard ikke alderen i sig selv. ”Så er det sygdom, tab og forskellige skæbnetildragelser, der ligger bag. Livet rummer udfordringer, og det at blive ældre rummer særlige udfordringer, der kan true livsglæden.

”Mange frygter årene, der ligger forude. Vores bog handler om, at det er der ikke grund til. Alderen i sig selv er ikke noget at frygte. Måske når man når det allersidste stykke, men hvornår er det?” Henrik Brogaard, psykolog og forfatter

Samtidig kan der være en stor rigdom i at blive ældre. Nu er man kommet igennem barndommen, ungdommen og voksenlivet, med hvad det indebærer af uddannelse, arbejde og familieliv. Vi begynder rene som nyfalden sne, så tager vi livtag med verden, der bliver stillet krav, og vi bliver klogere på os selv og på verden. Når vi så er nået op i en alder, hvor vi har gjort så mange erfaringer med livet, hvorfor så ikke bruge det til at falde lidt blødere ind i eksistensen? Man kan jo blive ved med at blive klogere på livet og andre mennesker og på, hvad man selv finder meningsfuldt, og hvad der gør en glad. Og på at blive bedre til at klare de sorger og slag, som tilværelsen giver. Sætte de indhøstede livserfaringer i spil. Jeg er sikker på, at årene fra 50 og opefter kan blive af en helt anden kvalitet, end da man var yngre og mindre livserfaren,” siger Henrik Brogaard.

Han har som psykolog blandt ældre på plejehjem oplevet, at livserfaringer kan være en stærk ressource. ”Sorg, tristhed og angst er noget, som hører menneskelivet til. Der er mange ældre, der har oplevet lidt af hvert på egen krop og hos andre, og som har et mere og mere forsonligt forhold til, at livet

kan være noget bras. Indimellem gør det ondt, og det er i orden i perioder at være nede i kulkælderen. Hos ethvert menneske, der har levet tilstrækkelig længe, er en måske ubevidst erkendelse af og erfaring om, at livet kan give sorger, men at man også kan komme gennem det og leve videre med det på trods. Det handler om en større anerkendelse og accept af, at livet også er barskt, alvorligt, sorgfuldt og vanskeligt. Den kraft, man kan opleve hos rigtig mange gamle mennesker, kunne vi lære noget mere af. Der er utrolig meget godt og stor livslyst at hente hos ældre, der har oplevet rigtig meget.” Med ”Gammel – aldrig i livet” har Henrik Brogaard og hans medforfatter ønsket at lave en bog, der er faktaorienteret, fuld af gode historier og opmuntrende. ”Vi står på tærsklen til en kulturel revolution, hvor flere og flere mennesker er fysisk, psykisk og økonomisk i stand til at få en helt anden form for senliv, end vi har set før. Det dokumenteres af undersøgelser, statistik og især af, at levealderen stiger. Jeg tror, at det vil være en så omfattende forandring af den måde, vi i vores del af verden kommer til at opleve mennesker mellem 50 og 80 år på. Det vil få indvirkning på alle områder af tilværelsen,” siger Henrik Brogaard og nævner nogle eksempler: Flere vil arbejde længere, flere vil forandre deres liv markant, og flere vil prøve sig selv af i nye job, for det vil hverken være for sent eller forbudt. ”Det bliver heller ikke forbudt i vores indre verden, for det her handler også om vores egne skjulte normer. Undertrykkelse er altid slem, men indre undertrykkelse er det værste. Det er den negative kraft, vi i bogen prøver at opponere imod, så den enkelte 50+’er kan sige: Ja, selvfølgelig er det muligt!” remar@k.dk

3 Henrik Brogaard mener, der kan være en stor rigdom i at blive ældre. – Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Lørdag 21. maj 2011


Ring 80 20 50 50 og få et godt tilbud på privatalarm

Slå alarmen til - også når I er hjemme Vi betragter det som en menneskeret at kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Med Dansikring Directs alarmsystemer kan du aktivere alarmen, så huset er beskyttet mod indtrængen, samtidig med, at du selv kan bevæge dig frit omkring inde i huset.

Du ved, at der ikke kan komme nogen ind, uden at alarmen går i gang. Det er der mange, der synes, giver en stor følelse af tryghed, ikke mindst om natten, når man ligger og sover.

Det fungerer ganske enkelt ved, at du aktiverer udvalgte dele af systemet, f.eks. de åbningskontakter, der registrerer, om et vindue eller en dør bliver åbnet.

Kontakt os på telefon 80 20 50 50 og få et godt tilbud på privatalarm eller læs mere på www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig


Sundhed&Senior

12

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

For Bente Hansen betyder livet uden en partner ro til at fokusere på sine projekter, tid til venner og fuld uafhængighed. Hun er en af de mange danskere, som lever det selvvalgte singleliv og trives med sit valg

0 Man passe godt på de penge, man har, og det har jeg lært at indstille mig på. Til gengæld får vi så meget andet, og jeg vil bestemt ikke bytte. – Foto: Leif Tuxen.

Singlelivet betyder fred og frihed Af KaTrine Barslev

Lejligheden er stor og lys, og Bente Hansen hvisker smilende, at når hun flytter, stiger huslejen nok med 300 procent. Det forstår man godt, for fra stuernes høje vinduer glider blikket fra Skuespilhuset over Operaen til Christianshavn. Her ved Nyhavn har Bente Hansen boet i mere end 20 år – alle år uden en mand. Hun har fravalgt det traditionelle parforhold og valgt sig selv til. Igennem sine 71 år har hun ikke fundet en mand, som kan gøre livet lettere og give hende tid til ”mine mange projekter”, som hun kalder det. Projekterne inkluderer et livslangt engagement i kvindebevægelsen, et solidt forfatterskab og et virke som skribent for aviser og tidsskrifter. På 15. år er hun medlem af menighedsrådet i Københavns Domkirke og holder stadig jævnligt foredrag og kommenterer i medierne. Hun savner ingenting og kalder livet som single et stort privilegium. ”Jeg tænker tit på, at det er en stor frihed. Jeg ser mig aldrig omkring og tænker, at jeg mangler en mand. Mit liv er fleksibelt, frit og nogenlunde uafhængigt. Jeg trives med det,” siger hun. Under opvæksten i Videbæk i Vestjylland havde hun et billede af fremtiden med mand, børn og fa-

”Jeg tænker tit på, at det er en stor frihed. Jeg ser mig aldrig omkring og tænker, at jeg mangler en mand. Mit liv er fleksibelt, frit og nogenlunde uafhængigt. Jeg trives med det.” Bente Hansen, forfatter

milielykke, men da hun flyttede til København som 18-årig i 1958 for at studere litteraturvidenskab, var der pludselig mange andre ting, der pressede sig på. Verden lå åben, og Bente Hansen blev bevidst om politiske skel, ulighed og lysten til at engagere sig i de sager, hun fandt dragende. Parforhold var ikke højt på dagsordenen, men da hun var sidst i 20’erne, levede hun i 10 år sammen med en mand, som hun fik to børn med. Da familielivet gik i stykker, var Bente Hansen 38 år, og siden da har hun ikke levet i et fast forhold.

En del af Bente Hansens omgangskreds lever også som enlige, og hun oplever, at samfundet langsomt har vænnet sig til den måde at leve på. ”Da jeg var yngre, var det mere bestemte grupper som sygeplejersker og lærerinder, som levede alene, men nu møder jeg en større respekt for mit valg. Selvom mange stadig ikke kan forstå, at jeg ikke ønsker et stabilt parforhold,” ler hun. Som frivillig single er Bente Hansen en del af en tendens, som breder sig i Skandinavien. En million danskere lever alene, og danske forskere oplever en større lyst til uafhængighed og frihed blandt kvinder midt eller sidst i livet. Den svenske forsker Charlott Nyman har i et studie kortlagt svenske

singlers bevæggrunde bag deres livsform. Hun oplever, at det først og fremmest er ældre singlekvinder, som udtrykker tilfredshed med deres tilværelse, og hun tilskriver det samfundets forventninger til kvindelivet. ”Midaldrende og ældre oplever ikke det samme pres for at finde en mand og få børn, som de yngre kvinder stadig gør. De, som er 50+ nu, er en del af de store årgange fra 1940’erne og 1950’erne, som fylder mere og mere i samfundet. De kan sætte dagsordenen og har indflydelse. Og nu føler mange af de ældre kvinder, at det er deres tid til at leve på egne vilkår uden kompromiser og fravalg,” siger Charlott Nyman. Der kan dog stadig være mange ulemper ved singlelivet. I undersøgelsen peger flere kvinder på det økonomiske aspekt, idet det er dyrere at bo alene og betale for den samme mængde strøm, varme og vand som par. Til gengæld fortæller flere kvinder om de positive sider ved at kunne bestemme over pengene uden diskussion med en partner.

Bente Hansen oplever også udfordringer med at få pengene til at slå til. Hun mener, at samfundet er for dårligt indrettet til de mange mennesker, der lever alene. Det er dyrere at rejse, og mad er oftest billigere i store mængder.

”Før i tiden gav staten en kompensation til enpersons husstande, men den eksisterer ikke længere. Som enlig skal man passe godt på de penge, man har, og det har jeg lært at indstille mig på. Til gengæld får vi så meget andet, og jeg vil bestemt ikke bytte. Livet som single betyder virkelig fred og frihed for mig.” Som single gennem mere end 30 år har Bente Hansen oplevet, hvordan samfundet har ændret sig, fra at den generelle norm var at leve far, mor og to børn, til at homoseksualitet, sammensatte familier og singleliv er blevet mere almindeligt og accepteret. Hun kalder det en samfundsrevolution og mener, at det er en stor sejr, at kvinder nu kan vælge ægteskabet fra og leve det liv, de ønsker. Hendes ungdommelige drømme om mand og tryghed i parforholdet er langt væk, og hun har aldrig savnet tosomheden. ”Hvis jeg havde fundet den rigtige mand, kan det da godt være, jeg havde levet i et parforhold nu. Men jeg har helt ærligt svært ved at se det for mig, for jeg har aldrig søgt den stabilitet. Og hvis ensomheden kommer snigende en gang imellem, så er det også i orden, for den er et grundvilkår for alle mennesker. Jeg har sandelig også set mange, som er ensomme i parforhold.” barslev@k.dk


���������������������������������������������� ��������������������������������������������

����������������� �������������� t s u g u a . 6 – i 31. jul Er du ”midt i livet” med mod på at prøve noget nyt! Holder du af kombinationen: Smuk natur, motion og samtaler om fælles livsvilkår? Vi lever i en tid, hvor gennemsnitsalderen stiger. Stadig flere aldersgrupper stiller større krav om udfordringer og oplevelser. Med dette kursus tilbyder vi en intens uge i skønne omgivelser med oplevelser og udfordringer for livet!

��������� 2 1 . – 2 7 . a u g u s t

Et kursus for alle der har lyst til at danse. René og Julie introducere ”Dans for 2 metoden”, hvor alle kan være med. Vi øver de vigtigste færdigheder for en god dans: Rytme, stil, føring og følge. Vi danser quickstep, vals, slowfox, fællesdanse m.fl.

����������������1 1 . – 1 7 . s e p t e m b e r Kom og få inspiration til den daglige motion, som styrker helbredet og fremmer humøret. Du kan vælge mellem tre linjer: 1. Let motion: Motionsgymnastik, vandgymnastik mv. 2. Mere udfordrende motion: Kajak og mountainbike 3. Kom og prøv: Golf, stavgang mv.

���������������������������� ���������������������������� ��������������� ��������������� �����������������


Sundhed&Senior

14

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Et seniorbofællesskab byder på mange fordele i den tredje alder, men man bør ikke være for gammel, når man flytter ind, og man bør være indstillet på at yde noget for fællesskabet, lyder rådene fra beboerne

0 Der kommer flere og flere seniorbofællesskaber, og i efteråret 2010 tog DR 2 emnet op i en udsendelse, hvor Egebakken i Nødebo medvirkede. Billedet er fra dengang. – Foto: Leif Tuxen.

Hver for sig – og sammen Af Charlotte Bach

I udkanten af Nødebo i Nordsjælland ligger seniorbofællesskabet Egebakken omgærdet af Gribskov og Esrum Sø. De 29 rækkehuse på 104-145 kvadratmeter er bygget, så de kan indrettes individuelt med moduler og skillevægge, og byggeriet er handicapvenligt. Centralt i området ligger fælleshuset, som bruges flittigt til en lang række aktiviteter. Egebakken stod færdigbygget i 2005, og nogle af dem, der var med fra den første planlægning, er Grete og Knud Ebbesen, henholdsvis 68 og 66 år. ”Vi var nogle ægtepar i Nødebo, der talte om, at vores huse var for store, når børnene flyttede hjemmefra. Vi ville ikke flytte i kollektiv, men vi kunne godt tænke os en form for fællesskab, hvor man kunne dyrke fælles interesser sammen. Et tættere naboskab end i en almindelig villabebyggelse og et godt netværk til resten af livet,” siger Knud Ebbesen. Det lykkedes for seniorgruppen at finde et stykke jord, der kunne overføres til byzonen, for det var vigtigt for dem, at de forblev en del af Nødebo. ”Vi ville ikke være en lille enklave for os selv, og et af grundprincipperne i vores vedtægter er netop, at vi skal være en del af lokalsamfundet, som har et rigt foreningsliv med tennis, stavgang, bridgeklub, kajakklub med mere, og rigtig mange af beboerne i Egebakken deltager i dette,” siger Knud Ebbesen. Ifølge hans hustru, Grete Ebbesen, skal man gøre sig umage for at

”Man lærer folk at kende, som man aldrig ville have kendt, hvis det ikke var for bofællesskabet, og det giver en dagligdag, som både er tryg og fuld af oplevelser. Vi bruger virkelig hinanden.” Grete Ebbesen, beboer i egebakken

kede sig, hvis man bor på Egebakken. Her findes der klubber med vin, spisning, film, foredrag, billard, bridge, bøger og gymnastik og petanque-bane. ”Der opstår mange netværk mellem folk, der ellers ikke ville ses. Nogle tager ud at rejse sammen eller organiserer cykelture, og man kan altid finde hundepassere, hvis man er syg eller skal ud at rejse. I fælleshuset er der mange af beboerne, der fortæller om deres interesser eller rejser, og det er rigtig sjovt og inspirerende. Man lærer folk at kende, som man aldrig ville have kendt, hvis det ikke var for bo-

fællesskabet, og det giver en dagligdag, som både er tryg og fuld af oplevelser. Vi bruger virkelig hinanden,” siger Grete Ebbesen.

Ægteparret glæder sig dagligt over, at de er flyttet i bofællesskab, og en af deres kongstanker er, at man skal gøre det, mens man stadig kan bygge relationer til nye naboer, stadig er aktiv og stadig kan tage fat. Man skal ikke vente, til man er 70 år eller mere. Samme tankegang er Annette Arp, 67 år, og Joel Fallov, 68 år, inde på. De var ligeledes blandt de første indflyttere i 2005. De er stadig erhvervsaktive som henholdsvis psykolog og læge. ”Man skal virkelig ville fællesskabet og arbejde for det. Der er en stor grad af frivillighed i et bofællesskab, for man kan jo ikke forpligte folk til at stå for arrangementerne. Der er meget arbejde i at holde et fællesskab kørende, og jeg synes, vi har fundet en god balance,” siger Joel Fallov. Annette Arp indskyder, at hun godt kunne tænke sig lidt mere fællesskab, for eksempel fællesspisning mere end én gang om ugen. Hun er med i en omsorgsgruppe, der skal udarbejde retningslinjer for, hvordan man kan støtte hinanden under sygdom og skrøbelighed. ”Vi skal ikke udføre deciderede plejeopgaver, men støtte hinanden på forskellige måder. Det kan dreje sig om transport, hvor man kan give et lift til en beboer eller hjælpe med indkøb. Man kunne kalde det et udvidet godt naboskab, hvor man også lige kigger lidt efter hinanden,” siger hun.

Joel Fallov mener, at den sociale kontrol både kan være godt og skidt. Også det er et spørgsmål om balance. ”Man ser da lige, om folk er hjemme, og så slår man en sludder af. Det er jo ikke tilfældigt, at der foran hvert hus befinder sig en indbygget lille bænk. Egebakken er næsten som en gammeldags landsby, og jeg synes, at vi er blevet en del af noget meget værdifuldt, hvor man optræder med en uforpligtende ’komme hinanden ved’-facon,” siger han.

Annette Arp og Joel Fallov vil anbefale andre at flytte i seniorbofællesskab, men kun hvis man har tid og socialt overskud og er klar til at yde noget for fællesskabet. For det kræver det, er de enige om. 45 beboere i 29 huse. Det er lidt af en social udfordring, men også en spændende udfordring, mener Hanne Erinn Svendsen, 70 år og beboer på Egebakken fra begyndelsen. Hun blev enke, et halvt år før hun og hendes mand skulle flytte ind, og i perioden efter indflytningen havde hun rigtig meget brug for folk, der lige gav en kop kaffe og en snak. ”Jeg har fået en del nye venner og også mere indhold i mit liv, for der gives mange lejligheder til at være sammen med nogen om et eller andet. Jeg ville nødig sidde i mit gamle hus. Jeg er mere tryg her og aldrig bange for at være her alene. Desuden kan jeg få al den hjælp, jeg behøver, til praktiske ting i huset. Mine voksne børn er også glade for, at deres mor ikke sidder alene og kukkelurer, men er med i et fællesskab,” siger hun.

Hanne Erinn Svendsen er ikke mindst tilfreds med, at der ikke er en ideologi indbygget i fællesskabet. ”Jeg troede en overgang, at meningen var, at man skulle have med alle i bofællesskabet at gøre. Og jeg var lidt afskrækket ved tanken om at skulle være så social. Men sådan er det ikke. Indimellem kan jeg måske godt føle, at der lægges lidt pres på mig for at få mig med til forskellige arrangementer. Måske fordi jeg er alene. Men jeg har lært at sige nej tak, hvis det ikke passer mig,” siger hun. Uden for Hanne Erinn Svendsens vinduer græsser en flok får, solen står lavt over Gribskov, og hendes borderterrier, Samson, vil kløs på maven. Her bliver hun boende. Ingen tvivl om det. seniorliv@k.dk

B o f æ l l e s s kab e r 4 I 2006 boede cirka 10.000 danskere over 60 år i bofællesskab. Det er en beskeden andel af den million danskere i denne aldersklasse. Til sammenligning bor tre gange så mange i sommerhus og fem gange så mange i udlandet. Ifølge forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut tales der meget om seniorbofællesskaber, men de færreste gør noget ved det. Dog er tendensen langsomt stigende. 4 Hos Ældre Sagen har man registreret 300 seniorbofællesskaber, og man regner med, at der findes omkring 350 i alt.


Kristeligt Dagblad

15

Lørdag den 21. maj 2011

Flere og flere tager også imod tilbuddet om et lægetjek i arbejdstiden, men ordningen kan være problematisk, mener en læge 2 Mere end en million danskere er nu dækket af sundhedsordningen Falck Healthcare, der tilbyder, at man i arbejdstiden kan få tjekket eksempelvis BMI, kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Sidste år foretog firmaet cirka 10.000 sundhedstjek fordelt på omkring 200 arbejdspladser. – Foto: Scanpix.

Fisk er ikke bare fisk... eye q – en anderledes fiskeolie til hele familien Der er stor forskel på indholdet af fedtsyrer i forskellige fisk, samt om fedtsyrerne er mættede, enkeltumættede eller flerumættede. eye q har et naturligt højere indhold af den flerumættede omega-3 fedtsyre EPA i forhold til DHA, en anden flerumættet omega-3 fedtsyre. Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og findes i alle celler. eye q er udvundet af sardiner og ansjoser. De er først i fødekæden, hvorfor risiko for ophobning af urenheder er minimal. Fiskene fanges i de sydlige oceaner på bestemte tider af året, efter de har gydet og konsumeret store mængder plankton. Det giver fiskekødet et naturligt højere indhold af EPA i forhold til DHA.

Findes i varianterne:

eye q chews, tyggekapsler med jordbærsmag eye q kapsler, små og synkevenlige eye q flydende mikstur med frisk citrussmag

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost og en sund livsstil.

Flere får lægetjek på jobbet Af Kirstine Dalsgaard Larsen

Sundhedsordningerne på en lang række danske arbejdspladser er ikke bare sygdomsbekæmpende og forebyggende, men nu også sundhedsfremmende. 1,2 millioner danskere er dækket af sundhedsordningen Falck Healthcare, der tilbyder, at man i arbejdstiden kan få tjekket eksempelvis BMI, kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Og det tilbud tager flere og flere danskere imod, fortæller administrerende direktør for Falck Healthcare Jan Steenhard. Sidste år foretog firmaet cirka 10.000 sundhedstjek fordelt på omkring 200 arbejdspladser, og tallet er steget hvert år siden etableringen i 2001. Fra sidste år til i år er der tale om en vækst på 10 procent i antallet af undersøgelser. ”Tidligere var det en luksusvare, som primært direktørerne benyttede sig af, men nu er det alle mulige medarbejdere,” siger han. Jan Steenhard forklarer, at undersøgelserne primært er oplæg til en forebyggende snak om eksempelvis rygestop og mere motion.

”Man bør snakke sygdom og sundhed med en læge, der har tavshedspligt, og som ikke kigger på virksomhedens økonomiske bundlinje.” Lotte Hvas, praktiserende læge og medlem af det Etiske råd

Men overgangen fra at undgå sygdom på jobbet til at fremme sundhed hos ellers arbejdsmæssigt velfungerende medarbejdere er dybt problematisk, mener praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd Lotte Hvas. ”Det er et kæmpe skred og utidig indblanding, da der faktisk er nogle mennesker, der begynder at føle sig stigmatiserede,” siger hun og påpeger, at man rent videnskabeligt ved meget lidt om effekten af arbejdspladsernes indsatser. Nogle arbejdspladser inddrager sundhedsspørgsmål i de meget udbredte årlige medarbejderudviklingssamtaler, og der går de langt over stregen, mener Lotte Hvas. ”Når chefen pludselig begynder at lege læge, er det helt godnat. Man må ikke blande helbred ind i medarbejdersamtaler, hvis det ikke er arbejdspladsen, der er synderen. Man bør snakke sygdom og sundhed med en læge, der har tavshedspligt, og som ikke kigger på virksomhedens økonomiske bundlinje,” siger hun.

dalsgaard@k.dk

Forhandles af Matas, helsekostforretninger og apoteket. Yderligere information: Novasel EU: 63230002, info@novasel.dk , www.novasel.dk

Den sunde måde at sidde på ®

Møbler efter mål

Alle hvilestole kan tilpasses efter dine ønsker, så du får en perfekt siddekomfort.

Plus

Lux Plus

Den sund e måde at sidde ® på ® hed Den sunde måde t gennem uafhængig Livskvalite at sidde på ®

1

1

1

Ring og rekvirer brochure

Jupiter Cantate

Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Hillerød: Helsingørsgade 10 København: Torvegade 55-57 Roskilde:

Tlf.: 45 87 54 04 Tlf.: 48 24 81 61 Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 46 32 32 48

RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM


Nogle uger husker man bedre end andre!

Bestil kataloger p책 www.hojskolerne.dk


2011-2012

2011-2012

MICK ØGENDAHL - SPAS

TOTO

CASPER & FRANK

AGNES OBEL

IR OPENA-RAKEN

27.04.12. kl.19:00 OG 21:30 MICHALA PETRI

DANSKE SOMMERPICNIC PÅ JELLING HØJENE

I BYP VEJLE

10.07.11. kl. 20:00

29.03.12. kl. 20:00

SIMON TALBOT

MARGURITE VIBY, EN PIGE MED PEP

CAR PARK NORTH

FAULTY TOWERS - THE DINING EXPERIENCE

08.10.11. kl. 20:00 CZARDASFYRSTINDEN

VEJLE RISING STAR BIG BAND 2011

GRATIS 28.07.11. kl. 20:00

07.08.11. kl. 15:00

08.09.11. kl. 20:00

11.09.11. kl. 19:30

16.09.11. kl. 20:00

18.+20.+21.09.11. kl.18:00

19.09.11. kl. 19:30

23.09.11. kl. 20:00

SKÆRMYDSLER

STUEPIGERNE

MORE JACKS

THE KING

THE STORM

HVID STOLTHED

THYRA FRANK - FOREDRAG

HELMIG SOLO

25.09.11. kl. 14:00

27.09.11. kl. 19:30

29.09.11. kl. 20:00

30.09.11. kl. 19:30

30.09.11. kl. 20:00

03.10.11. kl. 19:30

04.10.11. kl. 19:00

05.10.11. kl. 20:00

IAN ANDERSON

RAIN MAN

JORD MED MARTIN VELTZ

SIGURDS SEJESTE SANGE

MARTIN BRYGMANN

CHESTERFIELD SHOW GLENN MILLER ORCHESTRA

THE FLYING SUPERKIDS

HR. SKÆG & SKATTEJAGTSFABRIKKEN

06.10.11. kl. 20:00

07.10.11. kl. 19:30

07.10.11. kl. 20:00

09.10.11. kl. 15:00

13.10.11. kl. 20:00

14.10.11. kl. 19.30

15.10.11. kl. 16:00

16.10.11. kl. 14:00

JAMES RASMUSSEN TRIO

MADS KEISER TANGO MED CHARLES

JUNIOR BANDEN OG ISKRIGEN

MUSIKSKOLENS TALENTLINIE

MOGENS OG MAHMOUD

CARSTEN BANG PLUKKER KAMELER

ANNE SOFIE ROKBØL

NED MED ALTING OP MED HUMØRET

GRATIS

GRATIS

GRATIS

16.10.11. kl. 16:00

20.10.11. kl. 20:00

22.10.11. kl. 14:00

23.10. + 06.11.11. kl. 15:00

26.10.11. kl. 19:30

28.10.11. kl. 20:00

29.10.11. kl. 15:00

30.10.11. kl. 16:00

KVINDE KEND DIN KROP

HUXI & KAREN

TRUBADUREN

SLIPS INSIDE

CLARAS KRIG

MICHAEL CARØE, THAT’S LIFE

ANNISETTE KOPPEL

DICTE OG CLAUS HEMPLER

01.11.11. kl. 19:30

03.11.11. kl. 20:00

04.11.11. kl. 19:30

07.11.11. kl. 19:30

10.11.11. kl. 19:30

12.11.11. kl. 20:00

16.11.11. kl. 20:00

19.11.11. kl. 20:00

LINDA P - OG MIG

NOLDE

SARA WEST

DEN GERRIGE

STIG ROSSEN JULEKONCERT

KUN STEN

NICOLAI MUNCH-HANSENS SEXTET FEAT. KIRA SKOV & STEFFEN BRANDT

NØDDEKNÆKKEREN

GRATIS

GÆST: vid Anna Da

19.11.11. kl. 20:00

22.11.11. kl. 19:30

27.11.11. kl. 15:00

30.11.11. kl. 19:30

04.12.11, 20:00

05.12.11. kl. 19:30

06.12.11. kl. 20:00

08.12.11. kl. 19:30

SUGAR

SCHÖNBRUNNS WIENERNYTÅRSKONCERT

BESÆTTELSE

DR UNDERHOLDNINGSORKESTER MED DANSK BAND

HENRIK OG PERNILLE

RHAPSODY

KRAG

DON JUAN

15.12.11. kl. 19:30

05.01.12. kl. 19:30

06.01.12. kl. 19:30

19.01.12. kl. 20:00

22.01.12. kl. 19:30

31.01.12. kl. 19:30

06.02.12. kl. 19:30

17.02.12. kl. 19:30

OM BARONESSEN

ATLAS

LYKKEBJØRN

PAUL MAROCCO OG OLÉ

DET GLADE VANVID

DYBET

ABBA THE SHOW

DEN GLADE ENKE

20.02.12. kl. 19:30

25.02.12. kl. 16:00

27.02.12. kl. 19:30

29.02.12. kl. 19:30

03.03.12. kl. 19:30

05.03.12. kl. 19:30

06.03.12. kl. 20:00

08.03.12. kl. 19:30

AIDA

PINK FLOYD PROJECT

DR BIG BANDET & CARØE LEARNS TO JAZZ

MORDETS MELODI

FAKIREN FRA BILBAO

FANØ

CITY SINGLER FRÆKKERE I 2’EREN

SVANESØEN

09.03.12. kl. 20:00

10.03.12. kl. 20:00

11.03.12. kl. 16:00

14.03.12. kl. 19:30

18.03.12. kl. 16:00

21.03.12. kl. 19:30

24.03.12. kl. 20:00

26.03.12. kl. 19:30

EVITA

LORD OF THE DANCE

TRYLLEFLØJTEN

27.03.12. kl. 20:00

10.04.12. kl. 20:00

03.05.12. kl. 20:00

Vejle Musikteaters samarbejdspartnere GETAMA DANMARK

�����������������������������

Vedelsgade 25, 7100 Vejle · vejlemusikteater.dk BILLETSALG: Mandag-fredag kl. 12-17 BILLET-TELEFON: 7943 2030, mandag-fredag kl. 9-17

TOPSPONSORER

vejlebilletten.dk Telefon 7020 2096 mandag-fredag kl. 9-16

Vejle Musikteaters samarbejdspartnere


Sundhed&Senior

18

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Den 80-årige arkitekt, tegner og forfatter Henry Voss måtte selv i gang med gryder og pander, da hans hustru gennem 54 år døde. Nu har han skrevet ”Kogebog for enkemænd og andre nødstedte”

0 ”Det er, når man begynder at sige, at der skal være sådan en og sådan en, så det bliver en ret af en slags, at man for alvor kommer i gang med at lave mad,” siger Henry Voss. – Foto: Peter Clausen/Scanpix.

Man er nødt til hele tiden at være på dupperne Af Dorte Remar

Henry Voss’ hustru, Karen, spurgte engang om, hvad han ville gøre, hvis hun skulle dø før ham. ”Du ved ikke, hvor nogen ting er, og du kan ikke lave mad!” Han svarede, at han ville finde ud af det. Og det er, hvad han har gjort. ”Der gik vel en måneds tid, efter at jeg var blevet alene, og til at jeg begyndte at lave mad,” siger Henry Voss. ”Man kan klare sig længe med en kop kaffe og en ostemad eller noget halvfærdigt som gule ærter fra køledisken og så varme det op. Jeg lavede også lidt hakkebøf og pølser – sådan noget, der er nemt. Det er, når man begynder at sige, at der skal være sådan en og sådan en, så det bliver en ret af en slags, at man for alvor kommer i gang med at lave mad.” Den 80-årige arkitekt, fhv. lærer på Byggeteknisk Højskole i København, tegner og forfatter til en række bøger med essays om arkitektur har nu også skrevet en bog om at lave mad: ”Kogebog for enkemænd og andre nødstedte”, der er udgivet af forlaget Det Danske Idéselskab. ”Det er ikke en almindelig kogebog med 400 opskrifter, men en autodidakt kogebog om, hvordan man klarer sig. Det kan være svært i en situation, hvor man bliver alene. Så jeg har skrevet den, fordi der er mange, der som jeg aldrig har lavet

”Jeg har skrevet den, fordi der er mange, der som jeg aldrig har lavet mad og ikke har kunnet koge vand, uden at det brændte på.” Henry Voss, arkitekt og forfatter

mad og ikke har kunnet koge vand, uden at det brændte på,” siger Henry Voss.

Han byder på te i porcelænskopper i den store lejlighed fyldt med bøger og billeder på Frederiksberg i København. Her har han boet i 15 år, de seks år alene, efter at hans hustru, Karen Voss, i 2004 døde af

komplikationer efter en bypassoperation som 77-årig. ”Vi havde været gift i 54 år. Længden på ægteskabet antyder, at det har været til at holde ud. Jeg har aldrig forestillet mig noget andet. Da hun døde, var det første gang, jeg var alene ud over dengang, jeg som helt ung boede på værelse i et års tid.” ”Der er stor forskel på, hvordan livet kan være, når man er sammen med en, og det, man er henvist til, når man er alene. For eksempel er der ingen at komme hjem til og fortælle, hvad der er sket i løbet af dagen. Man får ingen respons. Men jeg har det held, at jeg har en stor omgangskreds og familie med fire voksne børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Så jeg har ingen ensomhedsproblemer, men er ensom inderst inde, selvom jeg gør, som jeg plejer.” ”Det forholder sig sådan, at sorgen kommer man igennem. Der er ikke noget at stille op, hun er der ikke mere, og det kan man være helt ødelagt over, og det var jeg. Men sorgen er ikke det værste. Det er savnet. Det er i alting, store spørgsmål og små bagateller, at man savner sin halvpart.” ”Det, der har reddet mig, er uden tvivl, at jeg ikke har tid til at falde sammen. Jeg tegner og skriver og har lavet mindst 10 bøger, efter at hun er død. Det er vigtigt. For jeg kan se på jævnaldrende, der ikke

foretager sig noget, at de falder sammen, også selvom de spiller golf. Det skal være noget seriøst, der optager en,” siger Henry Voss. Efter nogle hjerneblødninger og en operation i 2008 får han hjælp til lidt rengøring hver 14. dag af hjemmehjælpen. Resten klarer han selv. ”Jeg var hjemme 10 dage efter og stillede mig ud i køkkenet og lavede hakkebøffer. Men jeg var en slatten fyr – det var en ordentlig omgang. Jeg har ikke fået nogen men, jeg synes bare, at jeg er blevet langsommere,” siger Henry Voss.

Hans kone lavede ”vidunderlig mad”, men han er også selv kommet efter det. I ”Kogebog for enkemænd og andre nødstedte” fortæller han om, hvordan menuen efterhånden udviklede sig fra bacon og spejlæg til hele måltider med forret, hovedret og dessert, som oftest frugt, og at han dækker op til sig selv på spisebordet og drikker en god øl til. Der er koge- og stegefif og eksempler på restemad i bogen, hvor han desuden omtaler en række kogebøger, der kan inspirere – om ikke andet, så til at blive skrupsulten efter en pølsemad. ”Det meste af det, jeg laver, er at koge en spidskål, nogle kartofler og bønner og så et stykke kød eller fisk til, der bliver stegt eller kogt. Det samles sammen på en taller-

ken, og så er det en ret. Jeg vil ikke lave sovs. Det er for meget at gøre ud af det, men det er heller ikke sundt med al den smørelse. Jeg spiser sundt, mange grøntsager, frugt og fisk, og ikke så meget kød. Grøntsagerne må ikke koge ud, hellere al dente end for meget. Så jeg får rimeligt med både vitaminer og proteiner.” ”Når jeg køber ind, kan jeg blive forført af et eller andet. Det kan være majs, som jeg godt kan lide, eller porrer, som er en pragtfuld grøntsag. Jeg behøver ikke alle de smarte, eksotiske moderniteter. Jeg kan klare det, jeg kender, så der er ingen fornyelse i det, jeg laver, men jeg kan sætte det sammen.” Spørgsmålet er, om det at lave mad efter seks års erfaring og øvelse samt servering, ikke bare for sig selv, men indimellem også for gæster, dog kun en enkelt eller to, efterhånden er blevet sjovt? ”Det kan det da godt være. Jeg kan godt hygge mig med det, for eksempel med at lave frikadeller. Man er nødt til hele tiden at være oppe på dupperne og finde på, hvad man skal have at spise, og det er ikke særlig morsomt. Det er lidt af nød,” siger Henry Voss. Og hvad er så hans livsretter? ”Gammeldags mad. Øllebrød med spegesild. Men det er vigtigt også at få snapsen og skibsøllen til.” remar@k.dk


������������ ����������� ������������ �������������� �������������� ������� �

������� © Atlantis rejser

���������� ���������

�������� ������� �

������������ �����������

��������������� �

�������

��������������

�������

�����������

����������� �

������������ ������������ �

���������� ����������� �

�����������

���������� �

����������� ���������� �

����������� �������������

������������� �

��������������������������

���������������������� ��

����������������������������������������


20

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

I disse år er brødet genstand for stor opmærksomhed fra både forskere, forfattere og ikke mindst forbrugerne, der ubesværet pendler mellem supermarkedets toastpakker og de dyre luksusbageres brød. Flere og flere vælger dog igen at bage selv og opleve det magiske øjeblik, når vand, salt, mel og gær bliver til mad

Af Lene Halmø Terkelsen

Hver søndag morgen fylder duften af nybagt brød kirkerummet i Kirke-Saaby Kirke. Det er efterhånden en velkendt historie, at kirkens præst, Poul Joachim Stender, insisterer på at servere friskt brød frem for oblater til nadveren. ”Fordi vidunderligt brød vækker den åndelige sult,” som han siger. Den midtsjællandske sognepræst kunne da heller aldrig drømme om at købe industrifremstillet brød, der ifølge ham alle smager ens og tørrer hurtigt ud. ”Med det hjemmebagte brød følger duften, varmen og hele processen med at lave det. På mange måder er det at bage også en dejlig bekræftelse af livets uforudsigelighed. Brød bliver aldrig det samme, selvom man gør det på nøjagtig samme måde som sidst. Fugten, melet, temperaturen – alt påvirker resultatet,” siger Poul Joachim Stender. Glæden ved godt brød er Stender ikke ene om. Bagekurser er blevet tilløbsstykker, gamle danske kornsorter har fået en renæssance, forlagene udgiver stribevis af bagebøger, og på Noma og andre gourmetrestauranter er rugbrød og øllebrød kommet på menukortet. ”Brødet har været glemt i en årrække, hvor bagernes produkter var ens, og supermarkedet tilbød de samme bløde pakker. Men kvaliteten er højnet betragteligt, og udbuddet er blevet større, i takt med at den generelle interesse for fødevarer er steget voldsomt i de senere år,” forklarer trendforsker Kirsten Poulsen fra firmaet Firstmove, der analyserer tendenser i forbrug og samfund.

Luksusbagerierne er blevet millionforretninger, og sidste år nåede det danske bagerifænomen ligefrem de internationale medier, da International Herald Tribune beskrev, hvordan den nye bølge af gourmetbagere bidrog til at give danskerne en nyvunden interesse for en af de mest fundamentale ting i hverdagen: brødet. Dagligdag eller ej. Forskere er også begyndt at interessere sig for brødet og kornets sundhedsmæssige ge-

TEGNING: MORTEN VOIGT

Det daglige brød vinster, og de senere år har eksempelvis fuldkornskampagnen, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse står bag, haft stor succes med at sætte fokus på betydningen af grovkornede fødevarer, efter at diverse sundhedsbølger havde dømt den kulhydratrige spise ude. Også kulturhistorikere interesserer sig for brødets betydning, og netop nu deltager en række danske museer i det fællesnordiske forskningsprojekt ”Brød i Norden”, der undersøger danskernes brød- og bagevaner. ”Brød er en ting, som de fleste tager for givet, og derfor er det egnet til at undersøge ændringer i samtiden, både hvad angår madvaner, sundheds- og forbrugsmønstre og familielivet,” siger lederen af den danske del af projektet, Lykke L. Pedersen fra Nationalmuseet. Brød og grød har siden bondesamfundets tid udgjort grundstenen i den danske måltidskultur, og i industrisamfundet er to brødmåltider – et lyst til morgen og mørkt til frokost – blevet normen. Gennem de senere årtier har det lyse hvedebrød, der traditionelt er opfattet som finere, dog vundet frem på bekostning af det mørke i takt med velstandsstigningen, forklarer Lykke L. Pedersen. Hun ser dog flere tegn på, at mørkt brød er på vej tilbage igen. ”Blandt andet er rugbrød fremhævet som særlig sundt i den nye kostpyramide, og sundhedsperspektivet spiller en væsentlig rolle.”

Medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, arkæolog Bi Skaarup har netop færdiggjort en bog om brødets kulturhistorie, der udkommer senere i år. Spørger man hende, er fortællingen om det danske brød i bund og grund en forfaldshistorie – med opmuntrende slutning. ”Siden 1800-tallet er brødet bare blevet ringere og ringere. Melkvaliteten dalede, og man begyndte at tilsætte en masse smagsstoffer. I 1900-tallet begyndte man at snobbe mod udlandet og fornægtede den danske madkultur, der blev opfattet som bondsk. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød mindre tid til at bage, så færdigprodukter og pizzakit blev mere udbredt, og forbrugerne ønskede i stigende grad det hurtigste og nemmest mulige, og det gik ud over kvaliteten,” forklarer Bi Skaarup. Men i 1970’erne begyndte et stille oprør. Mennesker med hang til biodynamik og kvalitetsfødevarer så fornuften i at satse på brød af danske kornsorter fra urtiden, og selvom de i begyndelsen blev opfattet som korn- og brødflippere, slog tendensen igennem i de følgende årtier, så urbane forbrugere i det nye årtusind optog ord som spelt, emmer og ølandshvede i deres daglige ordforråd. ”Økologien blev stueren og interessen for den nære, rene vare og det oprindeligt danske steg i takt med globaliseringen, der tvang os til at reflektere over, hvor vi selv kommer fra,” fortæller Bi Skaarup

”Økologien blev stueren og interessen for den nære, rene vare og det oprindeligt danske steg i takt med globaliseringen, der tvang os til at reflektere over, hvor vi selv kommer fra.” Bi Skaarup, arkæolog og medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi

og henviser til det stigende antal fødevaremarkeder og interessen for det nye nordiske køkken, som blandt andet kokken Claus Meyer har været eksponent for, som eksempler på genopdagelsen af den danske mad – og herunder brødkultur.

Brød er ikke blot en simpel fødevare, men rummer også symbolske betydninger. I Bibelen spiller brødet som bekendt en vigtig rolle.

”Når vi i fadervor siger ’giv os i dag vort daglige brød’, så betyder brød mad. Brødet var den vigtigste del af hele fødekæden på den tid, mens det i dag mere opfattes som tilbehør, og i bibelsk forstand er brød og mad altså identisk,” forklarer sognepræst Poul Joachim Stender og henviser til de mange historier i både Det Nye og Det Gamle Testamente, hvor brødet indgår. ”I nadverliturgien er brødet Jesu legeme, og Kristus kalder sig selv for ’det levende brød’. Det betyder, at han er alt. For et liv med håb, tro og kærlighed er han alt.” Selvom brødet ikke længere indtager hovedrollen i den vestlige verdens måltidskultur, er flere ugentlige bagerbesøg stadig obligatorisk for store dele af befolkningen. Historisk har købebrød været det fine brød, men i nyere tid signalerer hjemmebag luksus og overskud, forklarer Lykke L. Pedersen. ”At bage selv hænger blandt andet sammen med det gode forældreskab, som der er meget fokus på i disse år. Man investerer på den måde tid i familiens sundhed og har hånd i hanke med, hvad der kommer i fødevarerne. Folk kan dog sagtens samtidig købe industrifremstillet brød i Kvickly, men der er dukket en større bevidsthed op i forhold til at vælge.” Ifølge Kirsten Poulsen er interessen for at bage også et udtryk for, at forbrugerne er blevet langt mere optaget af, hvad fødevarerne indeholder. Poul Joachim Stender er da også overbevist om, at der en brødrevolution undervejs, hvor hjemmebag, gamle smagfulde kornsorter og kvalitet igen er i højsædet. ”Folk vil tilbage til noget oprindeligt. Det giver en ro i dagligdagen at bage, og det er dejligt at vågne i et hus, hvor der dufter af brød. Der er, ligesom ved havearbejde, noget dejligt terapeutisk over bageprocessen. Når man passer sine roser, sår radiser eller bager brød, er man i kontakt med det helt rudimentære i livet, og det er sundt for mennesket.” livogsjael@k.dk


Kristeligt Dagblad

Lørdag den 21. maj 2011

Sundhed&Senior

21

På Skærtoft Mølle i Sønderjylland kommer der hvert år hundredvis, som vil (gen)opdage, hvordan man bager og spiser brød i fællesskab med andre

Brød er livets grundsten Af Lene Halmø Terkelsen

Erindringen om engang findes overalt på Skærtoft Mølle. Stenøkserne, der dukker op af jorden omkring gården, minder om, at jernalderbønderne var her for 1500 år siden. I haven foran det gule stuehus vokser den blodbøg, der blev plantet 5. maj 1945 af gårdens ejer, Jørgen Bonde, som et tegn på frihed. I dag er det Jørgen Bondes sønnesøn, der i øvrigt er opkaldt efter sin farfar, som driver gården på Als sammen med sin hustru, Hanne Risgaard. De er fjerde generation på Skærtoft, og parret sætter også deres tydelige spor på stedet, som i 2004 blev omdannet til mølleri. I den moderniserede længe bag stuehuset rumler stenkværnen og spreder duften af nymalet korn. To ansatte i hvide kitler fylder papirsposer med rug, byg, spelt, hvede og havre fra markerne omkring. Selvom både proces og produktion er overskuelig, kræver larmen høreværn. I rummet ved siden af forstummer støjen, og på langbordet brænder et stearinlys fredsommeligt. Det er her, Hanne Risgaard og datteren Marie-Louise bager og underviser, mens Jørgen Bonde er i marken. Dejskålene er stillet frem til det næste hold kursister, og på bordet er der dækket op. Brød naturligvis. Hjemmebagt af egne afgrøder. Egentlig skulle Skærtoft have fortsat som det deltidslandsbrug, ægteparret overtog i 1983. Jørgen Bonde, der oprindeligt er uddannet landmand, havde et godt job som ledelseskonsulent, og Hanne Risgaard arbejdede som journalist i Danmarks Radio. Kornet sendte de til det nærliggende mølleri, og først da datteren Marie Louise begyndte at læse til agronom og interessere sig for landdistriktsudvikling, diskuterede familien, hvorvidt de tomme bygninger kunne bruges til noget fornuftigt. Det blev dog én bestemt oplevelse i 1999, som satte gang i idéen om at omdanne Skærtoft til mølleri, fortæller Hanne Risgaard. ”Jeg var i London for at arbejde og sad og nød solen en sensommereftermiddag mellem to møder, da en ældre mand satte sig ned ved siden af mig. Ud af det blå spurgte han, hvad mit fingeraftryk på verden skulle være, og det satte en masse tanker i gang. Min første indskydelse var, at min datter, Marie Louise, var mit fingeraftryk på verden. Men ud over at producere børn er det at lave mad noget af det allermest betydningsfulde, man kan bruge sin tid på. Hvis man samtidig passer på naturen, giver det ekstra god mening.” Selvom Hanne Risgaard nærme-

”Men ud over at producere børn er det at lave mad noget af det allermest betydningsfulde, man kan bruge sin tid på. Hvis man samtidig passer på naturen, giver det ekstra god mening.” Hanne Risgaard, møller

de sig efterlønsalderen, besluttede ægteparret at skabe et mølleri, hvor de kunne følge afgrøderne fra jord til bord, og i 2004 blev de første poser med mel sendt ud i butikkerne. ”Vores drøm er at skabe mel, der kombinerer den højeste grad af sundhed og smag, for man kan ikke få folk til at spise sundt, hvis det ikke smager godt, og der er behov for en ændring i vores syn på fødevarer. Vi lever i en verden, hvor flere og flere får livsstilssygdomme på grund af dårlig ernæring og mangel på motion,” siger Hanne Risgaard. ”Mange har glemt, hvor maden kommer fra, men i vores måltider ligger der en dyb kulturel forankring. Hvis man forestiller sig en situation, hvor erindringen om, hvor maden kommer fra, går tabt, så folk kun sporer det, de putter i munden, tilbage til supermarkedet, bliver verden et fattigere sted. Derfor er det blandt andet vigtigt at holde fast i markedspladser i byerne.” Hun forklarer den stigende fremmedgjorthed med urbaniseringen og industrialiseringen af landbruget. På Skærtoft Mølle arbejder man derfor blandt andet efter princippet om sporbarhed – det skal kunne spores, hvor korn, mel og brød kommer fra. Og den tanke tiltaler tilsyneladende mange mennesker. Sidste år sendte møllen 600 ton mel ud til forhandlere i hele landet, og efterspørgslen – også fra udlandet – stiger.

Datteren Marie-Louise Risgaard sætter sig ved langbordet. I den daglige drift står hun for stedets bagekurser, der hvert år tiltrækker hundredvis af brødinteresserede og

0 Jørgen Bonde og Hanne Risgaard her med datteren Marie-Louise er fjerde og femte generation på Skærtoft Mølle. Deres mål er at skabe mel, der kombinerer den højeste grad af sundhed og smag. – Foto: Claus Fisker/Scanpix

indtil videre er udsolgt indtil 2012. Kursisterne er unge, ældre, mænd og kvinder, og fælles for dem er, at de ikke mener, at det brød, de kan købe, er godt nok, fortæller MarieLouise Risgaard. ”Nogle trænger til inspiration, og en stor gruppe har aldrig lært at bage. Deres forældre har ikke haft tid, og derfor er traditionerne gået tabt. Mange moderne mennesker har fravalgt bagningen, fordi de ikke mener, at de har tid, men det tager mindre reel arbejdstid at lave et brød, end det tager at se TV-Avisen, og det kan folk godt finde tid til.” Selve processen er dog også en vigtig del af forklaringen på, hvorfor moderne mennesker får lyst til at bage, forklarer Marie-Louise Risgaard. ”Det er ren meditation at ælte et brød. Med den franske bageteknik, som vi bruger, står folk ikke bøjet over dejen. De retter sig op og bruger deres krop på en måde, som de ikke får mulighed for ved en computerskærm. Det er en lille stund, hvor man får lov til at trække vejret rigtigt.” Hanne Risgaard supplerer: ”Et nybagt brød, der dufter, smager og syner godt, vækker en sanselighed, som mange har en tendens til at glemme i en fortravlet hverdag. Samtidig er det forunderligt at tænke på, hvad naturen har lagt ned i hver lille kornkerne af vitaminer, mineraler og enzymer.” Kurserne slutter med et fælles måltid ved langbordet, fortæller Hanne Risgaard. ”Det, at man deler et brød sammen, er med til at give et særligt

fællesskab. Ordet ’com pane’ – altså at du deler et brød – går igen i ord som kompagni og kompagniskab, og handlingen har nærmest bibelske dimensioner. Det er ikke uden grund, at man i alle religioner forholder sig til brødet. Vi er ved livets grundsten.” Produktionen på Skærtoft Mølle er vokset støt. Snart er mølleriet for lille, og familien ser da også fremad mod nye projekter. Marie-Louise Risgaard er som femte generation på gården klar til engang at tage

over, men foreløbig fortsætter ægteparret på fuld tid, fastslår Hanne Risgaard. ”Faktisk kunne jeg ikke drømme om at stoppe. Selvom mine knæ og hofter driller, giver arbejdet så meget mening og glæde, og jeg kan slet ikke se mig selv gå omkring og spille golf eller være bedstemor på fuld tid. Blot fordi man kommer op i årene, stopper man jo ikke med at have drømme, og arbejdet her er blevet mit fingeraftryk på verden.” livogsjael@k.dk

s k æ rt o f t M ølle 4 Efter at have drevet deltidslandbrug gennem en årrække på gården på Als startede Hanne Risgaard (68) og ægtefællen Jørgen Bonde (57) i 2004 det økologiske gårdmølleri Skærtoft Mølle, som blandt andet producerer mel, gryn, perlespelt og mysli af gamle danske kornsorter. Både produkter og emballage har vundet flere priser. 4 I 2008 kom datteren Marie-Louise (38) til, og hun er i dag leder af stedets bagekurser. 4 Skærtoft Mølle har blandt andet leveret grød til Team Saxo Banks cykelhold, ligesom man stiller produkter til rådighed for forskningsprojekter.


Sundhed&Senior

22

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

De fleste ældre har mange planer for, hvordan tiden som pensionist skal tilbringes. Alligevel vil de gerne blive lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis bare de får mulighed for at smage lidt på det otium, der venter forude

ILL

T US

RA

TIO

N:

M

T OR

EN

VO

Af Freja Bech-Jessen

Indtil for et par år siden havde Marianne Jensen ikke gjort sig mange tanker om, hvornår eller hvordan hun skulle skrue ned for arbejdslivet. Siden hun som nyuddannet jurist tiltrådte sin første stilling i Miljøministeriet en varm augustdag i 1974, har hun har været ualmindelig glad for sit job, der har budt på mange forskellige udfordringer og poster, senest som specialkonsulent i Naturklagenævnet. Marianne Jensen er stadig glad for sit arbejde. Men for et par år siden begyndte der at ske noget. Ældre og jævnaldrende kolleger trak sig tilbage, samtidig med at noget andet begyndte at trække i Mariannes eget liv – lysten til at se mere til sin mand, børn og børnebørn og lysten til at rejse. Marianne Jensen er 61 år, og hun er i dag ikke længere i tvivl om, hvordan hun helst selv ser sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hun vil gerne blive nogle år endnu. Hellere end gerne. Men hun vil samtidig gerne arbejde mindre, så hun kan begynde at tage hul på de ting, hun glæder sig til at kaste sig over, når hun en dag går rigtig på pension. ”Min mand er gået ned på deltid, og han inspirerer mig. Jeg har ved selvsyn kunnet se, hvor fint det har fungeret. Han har beholdt sin tilknytning til sit arbejde, sine kolleger og sit fag, men han har samtidig pludselig fået tid til at sylte asier og rødbeder. Det er ikke noget, vi nogensinde har dyrket, men det er der rum til nu, og det er overraskende befriende,” fortæller Marianne Jensen.

Og Marianne Jensen er langtfra den eneste, der har lyst til at få en forsmag på

. IGT

og klar udmelding fra chefen og ledelsen kan få seniorer til at forlænge deres arbejdsliv med op til to år.

En forsmag på otiummet det forestående otium. En undersøgelse foretaget af Ældre Sagen viser, at mere fritid og fleksibilitet i form af for eksempel en ugentlig fridag eller en ekstra ferieuge ligger højt på listen over tiltag, der kan få den ny generation af seniorer til at forlænge arbejdslivet. Det kommer ikke bag på kulturforsker, postdoc Anne Leonora Blaakilde fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet. ”Den ny ældregeneration bliver ofte beskyldt for at være særligt krævende og for at ville det hele, fordi den har nogle andre forventninger og stiller andre krav til både arbejde og det sociale liv end tidligere ældre generationer. Men deres krav og livsstil er ikke anderledes end de yngre generationers. Man kan sige, at de vækker opsigt, fordi de er de første ældre, der stiller de krav, men de bliver langtfra de sidste,” siger Anne Leonora Blaakilde, der peger på, at det netop derfor kan være en god idé allerede nu at se

på, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan indrettes, så det også er attraktivt for den ældre generation. Fritid og fleksibilitet er dog ikke det eneste parameter i denne sammenhæng. For Marianne Jensen, for eksempel, er det helt afgørende, at hun oplever, at hendes arbejde bliver påskønnet, og at ledelsen giver udtryk for, at den gerne ser, at hun bliver i jobbet længst muligt. ”Det er klart, at det betyder meget for min beslutning, at der stadig er brug for det, jeg kan, og at der bliver sat pris på mit arbejde. Det er uanset alder væsentligt, at der er respekt for ens arbejde, men det er måske særlig vigtigt efter en lang karriere, hvor man har fået indfriet de fleste mål. Hvis jeg ikke havde den oplevelse, tror jeg slet ikke, jeg ville overveje at blive længere end højst nødvendigt,” fortæller Marianne Jensen. Og den betragtning ligger helt i overensstemmelse med Ældre Sagens undersøgelse, der viser, at alene en positiv

Opmuntring og respekt betyder særlig meget for ældre medarbejdere, fordi ungdomskulturen fortsat trives i bedste velgående, forklarer Anne Leonora Blaakilde. ”De ældre har brug for den bekræftelse i et samfund, hvor man taler om ældrebyrde og ældreboom, og det unge og nye værdisættes højere. Hvis ikke de får det, vælger de alternativet og begynder at trække sig,” siger hun og understreger, at det ikke kun er udsigten til personlig udvikling og selvrealisering, der appellerer til den ældre generation. ”Ligesom for de yngre generationer, betyder familien – og ikke mindst kvalitetstid med familien – meget for den ældre generation. Det kan vi blandt andet se på det stigende antal ældre, der inviterer både børn, svigerbørn og børnebørn med til fjerne feriemål,” siger hun. Det er da heller ikke alene de syltede asier, de spontane afstikkere til Paris og mere tid med ægtefællen, der får Marianne Jensen til at skæve til pensionisttilværelsen. ”Det er ikke sådan, at jeg vil ofre hele mit otium for min familie, men jeg vil meget gerne kunne aflaste min datter lidt mere, end det er tilfældet nu. Det ville være dejligt at kunne hente mit barnebarn, måske en gang om ugen, og bare nyde at være sammen med hende. Det glæder jeg mig meget til at kunne en dag,” siger Marianne Jensen. bech-jessen@k.dk


Kristeligt Dagblad

23

Lørdag den 21. maj 2011

Skilsmisse, dødsfald, arbejdsstress og andre krisesituationer er nogle af de årsager, patienter selv peger på, når de skal forklare, hvorfor de er blevet syge

0 Langvarige livsbelastninger i familie- og arbejdslivet, akutte livskriser såsom skilsmisse og dødsfald er blandt patienters dominerende forståelser af årsag til sygdom. – Foto: Scanpix.

Patienter afviser lægers forklaring på sygdom Af Laura Elisabeth Schnabel

Lægers medicinske og genetiske forklaringer ligger langt nede på listen, når patienter med sklerose, kræft og andre alvorlige sygdomme skal forklare, hvorfor de er blevet syge. I stedet for mener patienterne, at årsagen til deres sygdom findes i dem selv og den måde, de lever deres liv på, lige som vejen til bedring eller helbredelse findes ved at ændre sig selv og eget liv. Det viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet, hvor 200 norske og danske patienter har svaret på, hvorfor de selv mener, de er blevet syge, og hvad der har bidraget til bedring. Tove Elisabeth Kruse, historiker og lektor ved Roskilde Universitet, står bag undersøgelsen. Hun forsker i sygdomsopfattelser gennem tiden og peger på, at det er en ny forståelse af synd, som ligger til grund for patienternes sygdomsopfattelse. Hun har analyseret svarene fra de 200 patienter og lavet uddybende interview med otte patienter og har fundet frem til, at ”langvarige livsbelastninger” i familie- og arbejdslivet, ”akutte livskriser” som skilsmisse og dødsfald og ”egne psykologiske dispositioner” såsom lavt selvværd eller konfliktskyhed er de tre dominerende forståelser af årsag til sygdom. ”Patienterne vægter lægernes medicinske og genetiske forklaringer lavt. De ser deri-

”Det er en belastning i sig selv at være syg og en yderligere belastning at give sig selv skylden.” Solveig Refsgaard, præst ved odense Universitetshospital

mod sig selv som en del af problemet og derfor også sig selv som en del af løsningen. Tidligere forklarede man sygdom med, at man havde syndet mod Gud. I dag oplever patienterne sygdommen som noget, de selv er skyld i, fordi de har syndet mod sig selv ved ikke at tage ordentligt vare på sig selv. Derfor mener patienterne også, at vejen til helbredelse ligger i at vende blikket mod sig selv og ændre på eget liv,” siger Tove Elisabeth Kruse.

Hun mener ikke, at læger er gode nok til at tage højde for patienternes egne fortolkninger af sygdom. ”Hvis sundhedspersonalet indgik i en dialog med patienten, kunne man åbne for forskellige sygdomsfortolkninger og dermed også forskellige tilgange til behandling af sygdom. Sygdomsfortolkningen er vigtig, fordi den betyder noget for, hvad patienterne gør. Det er eksempelvis et problem for det etablerede behandlingssy-

stem, når patienter kun delvist eller slet ikke gør, hvad lægen siger, fordi patienten selv mener, at der er andre årsager til sygdom og derfor også andre veje til helbredelse end dem, lægen opererer med.” Hans von der Maase, klinikchef ved kræftafdelingen på Rigshospitalet i København, påpeger, at læger altid skal lytte til patienter. Han har ikke set undersøgelsen, men er uenig i, at behandlingen skal rettes efter patientens sygdomsopfattelse. ”Det er trist, hvis patienter generelt har den opfattelse, at det er deres egen skyld, at de har fået kræft. Der er ingen tvivl om, at livsstilsbelastninger som rygning og kost kan være med til at udvikle kræft. Men intet viser, at livskriser har betydning for, at man udvikler kræft. Vi skal lytte til patienterne og også støtte dem i at gøre noget ved deres liv. Det kan være vigtigt at blive skilt fra sin mand eller få et nyt job. Det har bare ikke noget at gøre med deres kræftsygdom. Det er der ikke belæg for.” Præst ved Odense Universitetshospital Solveig Refsgaard møder også patienter, der mener, at livskriser har gjort dem syge. ”Jeg fortæller dem, at man ikke kan påføre sig selv alvorlige sygdomme. Sygdom er en byrde, der bliver lagt på os, som vi ikke selv kan kontrollere. Det er en belastning i sig selv at være syg og en yderligere belastning at give sig selv skylden.” schnabel@k.dk


Sundhed&Senior

24

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Børnebørns støjende opførsel kan forebygges. Det kræver måske et par indkøb og mod til at være ærlig, siger seniorkonsulent og familierådgiver

TEGNING: PETER M. JENSEN

Ældre udfordres af børnebørns larm Af Else Marie Nygaard

Børnebørn larmer mere i dag, end de gjorde for en generation siden. Og ikke nok med det. Børnenes forældre mener ikke nødvendigvis, at børnene skal dæmpe sig. Der er med familierådgiver og forfatter Lola Jensens ord lagt op til en potentiel generationskonflikt mellem bedsteforældre, børn og børnebørn. Ligesom man i mange daginstitutioner arbejder med at sænke støjniveauet, så vurderer hun, at bedsteforældre kan gøre en del for at sænke støjen, når man mødes på tværs af generationer. ”Hverdagen i børnehaver med højt støjniveau får mange børn til at tale højt. Desuden vokser mange børn i dag op i hjem med åbne køkken-alrum og stuer, kendetegnet ved god plads. Skønne rammer, men der er ikke meget, som dæmper støjen i den slags rum. Ofte vil familiens fjernsyn også været placeret her, så i den almindelige samtale skal man konkurrere med lyden fra en tegnefilm. Samtidig kalder de forholdsvis åbne rum på, at den femårige skøjter hen over gulvet som en anden Ninja Turtle. Får man besøg af et

barnebarn, som har kørt en time i bil, så ville barnet måske tidligere have sovet. I dag vil mange børn træde ud af et filmunivers, fordi de ser film i bilen, og det er måske en tegneseriefigur og ikke dit barnebarn, du møder,” siger Lola Jensen og nævner børnenes legetøj som en anden grund til, at børnebørnene optræder mere støjende. Alt fra biler til puslespil kan være forsynet med elektroniske lyde, ligesom de lidt større børns konsolspil også er kilde til mange lyde.

Støjen er en grund til, at en del bedsteforældre nærmest slår knuder på sig selv, når de er sammen med børnebørnene. Det mener seniorkonsulent og jurist Margrethe Kähler fra Ældre Sagen. ”Relationen til børn og børnebørn er vigtig, ja nærmest livsvigtig for de fleste ældre. Mange vil sige, at de taber livskvalitet, hvis de ikke har et godt forhold til deres børn og børnebørn. Når man så oplever, at de forskellige generationer har forskellige normer for, hvordan samværet skal være, så står man i en konflikt. Det gælder om at kunne sige fra uden at blive kold,” siger Margrethe Kähler.

”Mange vil sige, at de taber livskvalitet, hvis de ikke har et godt forhold til deres børn og børnebørn. Når man så oplever, at de forskellige generationer har forskellige normer for, hvordan samværet skal være, så står man i en konflikt. Det gælder om at kunne sige fra uden at blive kold.” Margrethe Kähler, konsulent i Ældre Sagen

Og seniorgenerationen har god grund til at slå knuder på sig selv, inden de beklager sig over støjen, for dagens forældregeneration er, ifølge Lola Jensen, generelt meget følsomme over for kritik af deres børn. ”De unge familier lever projekt vellykket, hvor der ikke er plads til det uperfekte. Hvis man som farmor skal sige, at man gerne så, at børnebørnene dæmpede sig lidt, så risikerer man at stå i en svær situation. Man skal sige fra, men bedsteforældrene må gøre sig umage med at sige det nænsomt, in-

spirerende og ikke bebrejdende,” siger Lola Jensen. Seniorkonsulent Margrethe Kähler mener, at man som bedsteforældre må droppe den pæne facade og sige fra, når man oplever, at familiens yngste støjer. ”Du kan ikke have en god relation, hvis du ikke er ærlig. Familier er tætte på hinanden og derfor supersensitive, så forsøger man at lade, som om man ikke er generet af støjniveauet, så vil ens voksne børn hurtigt registrere, at man trækker sig lidt, og det spontane i samværet kan lide skade,” siger hun og

giver et eksempel på en situation, hvor man som bedsteforældre kan have brug for at sætte grænser: ”Når man inviterer børn og børnebørn til middag og oplever, at der bliver sms’et under bordet, og at forældrene giver deres børn lov til at løbe rundt i stuen med makrelmad på fingrene, så skal man sige fra, selvom det er lidt forbudt at vise følelser og temperament i vores del af Europa,” siger Margrethe Kähler. ”I de fleste familier er dette en meget følsom situation, så du må gøre dig virkelig umage. En god, men enkel øvelse er, at man øver sig foran et spejl. Overbring budskabet til dit eget spejlbillede og se på dig selv med de kritiske øjne, som du må forvente, dine børn har. Hvordan vil du selv have det med, at disse ord blev sagt til dig?”, siger hun.

Direktør Inge Corell har skrevet bogen ”Takt og nye toner” og holder foredrag om manerer i dagens samfund. Hun er selv blevet farmor og synes, at hun har fundet både takt og tone i forhold til de to små. ”I stedet for at ærgre sig over, at meget legetøj bimler

og bipper, kan man medbringe sit eget legetøj. Når jeg kommer på besøg, så har jeg en taske med legetøj med, som de meget gerne vil lege med, men jeg tager det med mig, når jeg går, og på den måde har det jo nyhedens interesse, når jeg kommer igen,” siger Inge Corell. Og ifølge familievejleder Lola Jensen så kan netop en taske som Inge Corells være årsagen til, at en støjterrorist pludselig fremstår som et legende barn, som ikke dominerer lydbilledet. ”Ved dine børn, at bedstemor har en kasse med alderssvarende legetøj stående, så kan du undgå, at dine børnebørn kommer ind ad døren med det meget støjende legetøj fra børneværelset derhjemme. Mange bedsteforældre vil foreslå, at barnebarnet ser en film, for så er der gerne mere ro i hjemmet. Kunsten er at gennemtænke, hvad man vil efter filmen, for når man er fire år og har siddet halvanden time foran en tv-skærm, så kommer man ikke listende hen til bedstemor, men vender tilbage til familiens skød med behov for at tale og være på.” nygaard@k .dk


stabat mater A TRIBUTE TO PERGOLESI anna netrebko

marianna pizzolato Underskønne Anna Netrebko, der jo netop har besøgt Danmark, er klar med et nyt album. Her synger hun Pergolesi så englene synger med; bl. a. hans ”Stabat Mater” – et af de kendeste og mest elskede værker overhovedet!

Før hed vi Bånd & Plade Centret. Nu har vi fået ny ejer, og skifter navn til Danacord. Vi bor stadig i Vognmagergade, men har - i al beskedenhed - Nordeuropas største udvalg af klassisk musik. Kom ind og se den nyrenoverede butik med mere end 50.000 forskellige titler på CD og DVD.

Danacord Butik | Vognmagergade 9 | 1120 København K | Telefon: +45 33 11 22 51 | www.danacordbutik.dk | E-mailadresse: butik@danacord.dk


Sundhed&Senior

26

Kristeligt Dagblad

Lørdag 21. maj 2011

Bent Fabricius-Bjerre spiller tennis, rider og sætter sig dagligt til klaveret. Sådan skal man leve, hvis man vil holde sig i mental topform, siger aldringsforsker

Motion og musik holder hjernen skarp Af else Marie Nygaard

Egentlig kunne han bare blive her og se ud over Middelhavet. Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har da tænkt tanken om en tilbagelænet tilværelse på første klasse, når han opholder sig i sit hus på Mallorca. Nok holder han af at feriere på den spanske ø, men når han hjemme i Hellerup, er han parat til at tage fat. ”I efteråret var jeg ude at holde foredrag og spille koncerter. Det er meget bevidst, for jeg vil holde mig i gang og vil fortsætte, til jeg ikke kan mere. Ja, til jeg sover ind. I min familie bliver vi rigtig gamle. Min mor blev 104 år og havde en kæreste, selvom hun var over 90 år. Jeg tror ikke, hun drev sport, efter at hun var fyldt 100 år, men hun spillede bridge og løste krydsord,” siger han. For lægen og aldringsforskeren dr.med. Henning Kirk er Bent Fabricus-Bjerre et eksempel på et modent menneske, der har en livsstil, som gør, at han er mentalt skarp. Henning Kirks seneste bog hedder ”Sådan holder du hjernen i gang”, og ifølge den er der tre ting, man skal have i kalenderen, hvis man vil holde hjernen i topform hele livet: bevægelse, musik og sprog. Og det er tre ting, som fylder meget i Bent Fabricius-Bjerres tilværelse. Musikken har været hans liv, siden han fik sit første hit som 17-årig, og han spiller en halv til en hel time hver dag og komponerer også dagligt. Sport har altid været vigtig for ham og er det fortsat. ”Jeg har altid drevet en del sport, men ikke for at holde mig i mental form. Jeg har det simpelthen bare bedst, når jeg dyrker sport, og socialt har jeg også meget glæde af at spille tennis,” siger han og regner ud, at det typisk bliver til fem timers tennis om ugen. I perioder rider han også.

Det hører til undtagelserne, at 85-årige tilbringer så megen tid på tennisbanen som Bent Fabricius-Bjerre, men Henning Kirk mener, at flere bør stile efter at gøre det. ”I vores kultur bruger vi al-

”Alderen alene er ikke det store problem, men alderen betyder noget, hvis du får et problem.” Henning Kirk, læge og aldringsforsker

deren som en undskyldning for eksempelvis ikke at dyrke sport, men det billede af alderdom, vi refererer til, er opstået i en ikke så fjern fortid, hvor flere var nedslidte og syge, når de nåede op i årene. Nok bliver vi langsommere med alderen, men det meste af langsomheden kan forklares ved, at vi ikke udvikler og vedligeholder evnen til indlæring. Samtidig ser det ud til, at motion er det bedste naturmiddel til at forebygge blodpropper, fordi både blodtryk, kolesterol og en række andre forhold påvirkes i gunstig retning af motion,” siger Henning Kirk. Bent Fabricius-Bjerre taler tysk og engelsk flydende. Han vil ikke påstå, at han kan tale spansk, men han har været så meget på Mallorca, at han kan læse en spansk avis og forstå en samtale. Henning Kirk henviser til flere studier, som viser en positiv sammenhæng mellem ens mentale form og forholdet til sprog. ”Kognitive sysler som krydsord og sudoku har ikke større afsmittende effekt på ens mentale form, men det har sproget. Hvis man yderligere kan et eller flere fremmedsprog og holder dem ved lige, så kommer der yderligere gang i hjernens byggeprojekt, mens inaktivitet ikke blot fører til stagnation, men direkte tab af netværk,” siger Henning Kirk. Der er få eksempler på danske musikere, der som Bent Fabricius-Bjerre stadig optræder på den anden side af 85-års-fødselsdagen, men for Henning Kirk er der en klar sammenhæng mellem at beskæftige sig professionelt med musik og det at væ-

re mentalt frisk. Han henviser blandt andet til et studie, hvor ældre lyttede til Vivaldis ”De fire årstider”, mens en anden gruppe enten ikke hørte musik eller blev udsat for ikke-musikalsk støj. Den gruppe, som hørte Vivaldi, fik modsat de andre øget deres såkaldte arbejdshukommelse, som er kombinationen af korttidshukommelsen og evnen til at bruge den. ”Musikken synes at være det kit, som kan forstærke sproglige og bevægelsesmæssige udtryk. Man ser det helt tydeligt hos mennesker, som er demente og tilsyneladende sprogløse. Når de hjælpes i gang, kan de huske tekster og synge,” siger han.

Er man gammel, når man er 85 år? Bent Fabricius-Bjerre opfatter ikke sig selv som gammel. ”Jeg omgås ofte mennesker, som er yngre end mig selv, men jeg tænker ikke på dem som yngre, men på det fællesskab, vi har. Og jeg tror heller ikke, at de tænker på mig som gammel, men som Bent,” siger han. Ifølge Henning Kirk er det en ideel indstilling til alderen, hvis man vil holde hjernen i gang. Henning Kirk vurderer, at ældre mennesker ofte bruger alderen som en forklaring på ting, de ikke længere magter, men på den måde kommer alderen til at virke som en dårlig undskyldning, mener han. ”Aldersforskningen viser, at alderen i sig selv ikke kan forklare ret meget. Alderen alene er ikke det store problem, men alderen betyder noget, hvis du får et problem,” siger Henning Kirk. nygaard@k.dk

Fi l o s o f f ens husketrick 4 Den græske matematiker og filosof Pythagoras fra Samos (582 f.Kr. - 507 f.Kr.) har beskrevet, at han inden sengetid genfortalte, hvad han havde lært i dagens løb. Den videbegærlige filosof erfarede, at denne lille øvelse styrkede hans evne til at huske, hvad han havde lært.

0 Komponisten Bent Fabricius-Bjerre spiller klaver hver dag og tennis i cirka fem timer om ugen. – Foto: Scanpix.


Annonce

������������������������������������������� ������������������������������������������������� ���� �� ��������� ���������������� ������� ���� ��� ����������������������������������������������� ��������������������������������������������� �������������

��������������������������������������������� ��������������������������������������������� VitaePro® ����������������������������� ��������������������������������� ����������������������������������

overskud �����������������������

������������������������������������������������������������������������ ��������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������� ���������������VitaePro®�������������������������������������������� ���������������������������

������������������������������������� �������������������������������������� ������������������������������������ ������������������������������������ �������������������������������������������� ������������������������������������������������ ��������������������������������������������� ������������������������������������������������ �������������������

Antioxidanter reducerer aldringprocessen ��������������������������������������������� ������������������������������������������� �������� ��� ��� ������� ���� ��������� ���� ����

VitaePro®���������������������������������������� ��������������������������� VitaePro®���������������������������������� ��������������������������������������������������� ������������������������������������������������� ���������������������������������������������� ���� ��� ���� ��� ���������� ��� ��������� ��� �������� �����������������������������������������������

�� VitaePro®� ��� ���� ���� ���� �� ���������� ��� ����������� ���� �������������� ���� ����� ������� ��������� ��� ��������� ���������������� ������� ����������������������������������������(Tagetes erecta)� ���� ������� ��� ���� ���������������� Haematococcus pluvialis�� ���� ������� ��� ��� ��������������������������������������������� ��������� �������� ������������ ��� ��� ������������ ��� ���� �� VitaePro®� ����� ����� ���� ����������� ��������� ���� ��������� ���� ��� ����������� ��� ��� ������������������������������

Hvem kan det hjælpe ����� ���������� ���� ����� ����� ��� VitaePro®�� ��������������������������������������������� ������������������������������������������������� ����������������������������������������������� ������������������������������������������������ ������������������������������������������� ��������������������������������������������� ������������������������������������������������ ���������������

Naturlig hjælp til kroppens forsvar ���������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ������������������������������������������������� ������������������������������������������������� �����������������������������������������������������������

VitaePro® til dig der: ��Godt kunne bruge mere energi og overskud ��Til tider kan mærke musklerne lidt for meget ��Trænger til at få “smurt” bevægeapparatet ��Gerne vil beholde din smidighed

*

������100 %����������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������������������������������� ��VitaePro®���������������������������������������������� VitaeLab ApS

Classensgade 25 | 2100 København Ø | www.vitaelab.dk Kundeservice tlf.: 70 80 81 81 | ��������������������

Medlem af Helsebranchens Leverandørforening

�������������������� VitaePro®������������ ������������������������ ����������������������� ������������������������ ����������������������� ��������������� ������������

2 mdr. forbrug kun

Kosttilskud i allerbedste kvalitet

Specialister i kosttilskud

Bruger kun det bedste

*Fri leveringsserivce hver 2. md. Der er ingen bindingstid eller købsforpligtelser. Tilbuddet gælder kun for nye kunder. Personoplysninger behandles fortroligt og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har 14 dages fortrydelsesret.

�������������

Kostvejleder og personlig træner�

Sådan bestiller du: �����������������������70

80 81 81

������������������www.vitaelab.dk �������������������info@vitaelab.dk ���������������������RASK 33�����1230


Løgumkloster Refugium - et sted til ferie, oplevelse, fordybelse og rekreation FeRiedage Refugiet ligger i Løgumkloster – en gammel markedsby opstået omkring et cistercienserkloster fra middelalderen, som Refugiet er bygget sammen med. Her er brolagte gader. Smukke gamle huse med røde tage, markedsplads, cistercienserkirken og –klosteret, ådalen, skovene, de åbne vidder og ikke langt fra det særprægede marsklandskab. Løgumkloster er et ideelt udgangspunkt for udflugter og studieture nord og syd for grænsen.

ReFugiedage dage med foredrag, koncerter og udflugter. emnerne er mangfoldige og spænder fra kunst, historie, kirkeligt, litteratur, kultur til musik.

kuRSuS- og konFeRenceSted Refugiet er velegnet til kurser og konferencer – både dagskurser og kurser af flere dages varighed. Refugiet er veludstyret med aV-midler.

RekReationSdage Få fornyede kræfter fx efter slid, stress eller sygdom ved et ophold i rolige og smukke omgivelser.

Refugiet har åbent hele året, og man kan være her det antal dage, man ønsker. Hver dag kan man deltage i morgensang i klostersalen og aftensang i klosterkirken, benytte Refugiets store bibliotek. Ligeledes kan man deltage i foredrag, koncerter og udflugter.

StiLLe dage: For alle, der ønsker hvile og ro. Studiedage: til fordybelse i egne emner.

www.loegumkloster-refugium.dk tlf.: 74 74 33 01

”Stedet er så smukt i sin indretning at det alene er en æstetisk nydelse”

Løgumkloster Refugium Refugievej 1 dk - 6240 Løgumkloster

Sundhed & Senior 2011, tillæg til Kristeligt Dagblad  

Sundhed & Senior, tillæg til Kristeligt Dagblad