Sommerbøger

Sommerb Sommerbøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 11. JUNI 2022

F OTO : H A N S C H R I ST I A N J ACO BS E N

P

AT

FO

TO

F OTO

”Det kulturjødiske har jeg i mig,” siger saxofonist og romanforfatter Benjamin Koppel. Læs hvordan i Sommerbøger, der byder på et væld af inspirerende forfatterstemmer, som kan nydes ved strandkanten.

V RI

: MICHAEL STU B

, R IT

Z AU /

SC

AN

IX

IF

TU

XE

N

F OTO

: EM MAN

F OTO : E DM U N D T E R A KO P I A N / R I T Z AU S C A N P I X

Hvor går turen til?

Med Saxo Premium får du en gratis e-bog med på ferien - uanset hvor turen går til Kun med Saxo Premium får du 30 dages gratis adgang til alle e-bøgerne i Turen går til-serien.

Det betyder, at du kvit og frit kan tage en rejsebog med på din ferie.

Og er du uden net, kan du læse bogen offline.

Du finder hele Turen går til-serien i Saxos app.

Saxo Premium

Prøv 30 dage

Scan koden, og bliv klar til ferien

UEL

DUN

AND

/A F P

Ingen binding – efter prøveperioden fortsætter medlemskabet til kun 119 kr./md. Mindstepris 0 kr.

LE

P

FO

: TO

GYLDENDAL ANBEFALER

Sommerens store læseoplevelser Af forfatteren til den internationale bestsellerserie DE SYV SØSTRE

Anbefales til alle med et hjerte INFORMATION

En meget tilfredsstillende krimioplevelse JYLLANDS-POSTEN

Spændende og velskrevet krimi sætter kostskolelivet under lup LITTERATURSIDEN

En fremragende og ganske anderledes havebog, der taler til alle sanser og følelser, og som samtidig bevæger sig yndefuldt og intelligent mellem kulturhistorie og refleksion POV INTERNATIONAL

Det hele er durkdrevent tænkt, håndværksprofessionelt udført og elementært spændende, både politisk, kriminalistisk og spionistisk WEEKENDAVISEN

En forrygende god bog DAGBLADENES BUREAU

Et brag af en slægtsfortælling WEEKENDAVISEN

Rosalinde Mynsters smukke, rørende og ærlige portræt af sin far Søren Spanning.

Rosalinde Mynster skriver ømt og stærkt JYLLANDS-POSTEN

En smuk og hjertegribende fortælling om tab, mod og kærlighed. Anbefales varmt!

ALL ABOUT ROMANCE

Den sande historie om Inge Lehmann. Kvinden, der trodsede tid og normer og blev en af verdens største kvindelige forskere.

POLITIKEN

4 | Sommerbøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

”At læse er livet”, lød et svar fra en læser, da et bogmagasin spurgte: Hvorfor læser du?

Vel er det store udland lokkende, men bøgernes ophævelse af tid og sted kan intet trumfe.

God sommer og god læselyst. Jeg håber, at artiklerne i vores bogtillæg her vil inspirere.

Michael Bach-Henriksen, Kristeligt Dagblads kulturredaktør

indhold

42

6 Interview Sanger: Vi har brug for at tro på det forunderlige i verden

22 Anmeldelse Svensk litteratur er 4-stjernet.

Men så heller ikke mere

8 Interview Fra synagogens bagerste rækker til musiklivets top

24 Interview Amerikansk forfatter savner fortidens fælles sprog for troen 26 Anmeldelse Han kaster sit spyd ind i virkeligheden

35 12 Anmeldelse Opgør med rødvinsgenerationen 14 Ukraine/Rusland Disse bøger skal du læse, hvis du vil forstå Rusland og krigen i Ukraine

30 Sommer i kufferten: ”Fattig på sokker, men rig på læsestof” – Bastian Emil Goldschmidt

16 Interview Religiøs og kunstnerisk frihed går hånd i hånd

31 Sommer i kufferten: ”Læselysten blev sparket i gang i sommerhuset” – Katinka Bjerregaard

20 Anmeldelse Israel og USA tørner sammen, og stor komik opstår

34 Interview Sognepræst Thomas Ø. Aallmann om C.S. Lewis – modernitetens kirkefader

I L L U ST R AT I O N : B O B OJ E S E N

36 Baggrund Jordens kerne blev fundet af en dansk kvinde. 100 år efter er hun blevet et ikon 37 Sommer i kufferten: ”Litteraturen satte krydstogtscenen i perspektiv” – Signe Amtoft

28 Interview Asia Bibi: Glem ikke de forfulgte kristne!

18 Interview Dramaet ligger i de små konflikter

35 Sommer i kufferten: ”Om sommeren kan jeg rigtigt blive i bøgernes univers” – Ritt Bjerregaard

46

38 Baggrund 100 jumbobøger for de højpandede 40 Baggrund Sådan ligger landet 42 Interview Hvis egetræet var et dyr, ville det være en løve, mener arkitekt og forfatter Ulla Lund 44 Børnebog Krig og selvmordstanker i særegen børnebog 46 Interview Marianne Iben Hansen om børnerim, som skaber flor af sprogets blege mellemord

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå | Redaktør: Michael Bach-Henriksen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

★★★★★★ En genistreg, ganske enkelt

JYLLANDS-POSTEN

Fremragende ... helt suverænt udført WEEKENDAVISEN

♥♥♥♥ POLITIKEN

♥♥♥♥

En helstøbt fortælling ...

POLITIKEN

★★★★★

★★★★★ JYLLANDS-POSTEN

♥♥♥♥

Stærk og rørende historie POLITIKEN

Der er konsekvent flere lag på spil i det musikalske sprog WEEKENDAVISEN

★★★★★

KRISTELIGT DAGBLAD

♥♥♥♥ POLITIKEN

★★★★

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

★★★★★

KRISTELIGT DAGBLAD

JYLLANDS-POSTEN

SOMMERSOL OG SKYGGESIDER

LINDHARDT OG RINGHOF

FYENS STIFTSTIDENDE

6 | Sommerbøger |Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Sanger: Vi har brug for at tro på det forunderlige i verden Elisabeth Gjerluff Nielsen holder meget af de kirkelige ritualer, som hun har fået med sig fra barndommen. De kan forbinde os med noget større, med hinanden og med verden, siger hun Malene FengerGrøndahl kirke@k.dk

Sanger Elisabeth Gjerluff Nielsen holdt dukkedåb derhjemme som femårig. Hun var inspireret efter at have været i kirke med sin indremissionsk opdragede far. Her havde hun hørt orglet bruse og set lyset skinne gennem glasmosaikkerne højt oppe. ”Jeg holder meget af de kristne ritualer og er utrolig taknemlig for, at jeg har fået dem med mig. Der er ikke meget i livet, man får givet og får med sig, uden at man behøver at tænke over det eller tilkæmpe sig det. Men for mig har de kristne ritualer været sådan en gave – sammen med salmerne, som jeg også har fået sunget ind, siden jeg var barn,” siger den 64-årige sangskriver, komponist og forfatter, der for nylig udgav bogen ”Salmen i blodet” i Eksistensens serie ”Kristendommen ifølge…”.

Næsten 60 år senere sidder hun i sit hjem i København og glæder sig til, at familiens dåbskjole, som er gået i arv fra generation til generation, nu igen skal i brug, når hendes yngste barnebarn skal døbes senere på året. ”Jeg synes, at det er så smukt, at vi

kan tage sådan en kjole frem og se alle de navne, der står på den, og tænke på, at mange af dem er døde nu, men alle har været små børn og er blevet båret til dåben og har fået den samme gave – troen og salmerne – som en nåde, man så hver især må forsøge at forvalte på bedste vis,” siger hun. ”Jeg synes ikke, at vi kan få for mange af den slags ritualer, for de kan hjælpe os med hinanden og med verden og naturen. Ritualerne betyder, at livet nok er ensomt, men ikke behøver at være noget, vi lever i isolation. De forbinder os med det, der er større, end vi begriber – større end hver vores lille hverdag og vores madpakker,” siger hun.

Peace, Doors og kristendom

Elisabeth Gjerluff Nielsen er født i 1957 og vokset op i en tid med Beatles, ungdomsoprør og stærke antiborgerlige og antiautoritære strømninger. Hun husker, hvordan der i gymnasiet blev diskuteret politik, og det at definere sig som kristen blev opfattet som gammeldags eller ligefrem ubegavet.

Men for hende har der aldrig været nogen uoverkommelig modsætning mellem at følge nogle af tidens strømninger og samtidig have sin kristne tro og glæden ved ritualer og traditioner med sig.

Da konfirmationsfotoet skulle tages, havde hun et hjemmelavet armbånd i kærnelæder med Peace-symboler og Doors-citatet ”Music is your only friend undtil the end” på, og når hun tænker tilbage, glæder hun sig både over konfirmationen som en nådegave og over den Beocord 1200-spolebåndoptager, hun fik af sine forældre. ”Jeg har aldrig mistet troen eller haft behov for at lægge afstand til de kirkelige ritualer, og jeg vil hellere samles

med andre om kirkens ritualer end om bingo i tv eller familieprogrammer med indlagte konkurrenceelementer. For mig er kirkeåret og årstidernes skiften en kilde til stor glæde, og jeg holder af at gøre de samme ting på samme tid hvert år. At klippe påskepynt, at tænde adventskransen, at fejre jul,” siger hun.

Mange af de traditioner, hun fik med hjemmefra, har hun forsøgt at give videre til næste generation, for eksempel adventssøndagene, hvor hun og hendes tre søskende i barndomshjemmet i Skjern fik lov at tænde lys i adventskransen, og man hver adventssøndag sang et vers af Grundtvigs ”Vær velkommen, Herrens år”, mens børnene fik lov at tænde en stjernekaster og tegne mønstre i stuens mørke. ”Der er noget magisk og fællesskabsdannende over at gøre noget præcis på den måde præcis den aften. At få bragt noget ind i blodet af salmer og ritualer,” siger hun.

Maria er frugtsommelig

Især salmerne er for hende en rød tråd og en bankende puls, som er fulgt med hende hele livet, og som hun selv har givet til både sine egne børn ved at synge for dem, fra de lå i dåbskjolen, til de blev store, og til andres børn, ikke mindst via cd’en ”Lær mig nattens stjerne”, hvor hun sang sin barndoms salmer i ny forklædning. Hun har også udgivet en bog med genfortællinger af historier fra Det Gamle Testamente, og hun tror i det hele taget på poesiens og fortællingernes kraft. ”Jeg er en gammel romantiker, som tror på, at vi har brug for poesien, fordi den kan holde os åbne for det forunderlige i verden – midt i rædslerne, barbariet og alt det grusomme, som mennesker udsætter hinanden for. Der skal

være plads til alt det, der ikke kan og skal faktatjekkes,” siger hun.

Derfor er hun heller ikke begejstret for, når sproget, som hun oplever det, bliver forfladiget, fordi man ønsker at opdatere Bibelens og salmernes ordlyd til en ny tid. ”Da jeg var barn, var Maria ’frugtsommelig’, mens hun i nutidens bibeludgaver ’ventede et barn’, og i dag bliver ordet engle ofte skiftet ud med det nærmest Post Nord-agtige ’udsendinge’, fordi man åbenbart synes, at der er for meget julepynt over ordet ’engle’. Men for mig er der ingen tvivl om, hvad en engel er, og jeg forstår ikke, hvorfor man skal gramse på det ord og pille glimmeret af vingerne. Vi har brug for at tror på det forunderlige i verden, for det hjælper os også til at se det forunderlige i andre mennesker – og forsøge at behandle hinanden og verden derefJ ter,” siger hun.

Elisabeth Gjerluff Nielsen Født i 1957 i Skjern. Debuterede som komponist, tekstforfatter, sanger og frontfigur i gruppen Voxpop 1980-1983.

Herefter solomusikkarriere med 16 soloalbums, senest ”Rettidig ømhed” fra 2017.

Har skrevet tekst og musik til danske kunstnere som Ray Dee Ohh, Søs Fenger og Lis Sørensen.

Har skrevet børnesange og børnebøger samt romanen ”Isdronningen” og selvbiografien ”Store børn. Erindring om en familie”. Tidligere i år udkom bogen ”Salmen i blodet” i Bibelselskabets serie ”Kristendommen ifølge…”

0 Elisabeth Gjerluff Nielsen har forsøgt at videregive mange af de

traditioner, hun fik med hjemmefra, til næste generation.

- Foto: Søren Bidstrup/ Ritzau.

Scanpix

Medrivende og oprørende fortælling om kolonialismens aftryk på det enkelte menneskeliv.

”Stor og uforglemmelig litteratur”

”Pragtfuld læsning”

– Kristeligt Dagblad

– Berlingske

Hvad sker der med sjælen i de øjeblikke, krigen kommer buldrende?

En roman hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop.

“Mesterstykke af en versfortælling” – Information

Fyld kufferten med anmelderfavoritter

Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.

8 | Sommerbøger|Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Fra synagogens bagerste rækker til musiklivets top Anna Koppels livshistorie om arrangeret ægteskab, flugten fra nazisterne, sorg og livslang glæde ved musikken blev grundlaget for saxofonistens første roman

interview Jens Haag haag@k.dk

”Vil du se dagbøgerne?” spørger han pludselig.

Benjamin Koppel skridter hastigt hen til flygelet i stuen, de to hunde Polly og Lucy springer begejstret op og følger med. Flygelet er dækket af et hav af noder, der ligger hulter til bulter uden nogen klar orden.

Fra en indkøbsplastikpose fisker han en slidt, læderindbundet notesbog frem. ”3. september, 1945” står der på første side, med sirlig og meget lille håndskrift.

Men efterhånden, som Benjamin Koppel bladrer siderne igennem, bliver håndskriften endnu mindre, indtil det er næsten umuligt at læse den med det blotte øje. ”Det gik op for hende, at hun kom til at mangle papir. Altså på grund af rationeringen,” siger jazzmusikeren.

De mere og mere tætskrevne dagbøger tilhører hans grandtante Anna Koppel og stammer fra hendes ungdomsliv i København under besættelsestiden.

Et liv, hvor hun forelskede sig i en

3 ”Anna og jeg havde en øjeblikkelig forbindelse, både i kraft af musikken, men også, tror jeg, fordi vi som familie og jødiske var knyttet sammen,” fortæller Benjamin Koppel om forholdet til grandtanten.

– Foto: Johanne Teglgård Olsen.

dansker, selvom hendes jødiske familie havde indgået ægteskabsaftale med en anden jødisk familie i Paris. Et liv, hvor hun måtte forlade en plads som pianiststuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Først for at flygte til Sverige og siden for at flytte til Frankrig og blive gift. Et liv, som Benjamin Koppel nu har brugt som ramme for sin debutroman ”Annas sang”.

På ægte pariserfacon

Benjamin Koppel skrev masser af fiktion, da han var teenager. ”Jeg havde loftet fuldt af noveller.

Men pludselig kom den der,” – han gør et nik mod sin saxofon, som står i et andet værelse – ”og bulldozede det hele.”

Koppelslægten, som han er født ind i, er spækket med komponister og musikere. Både hans farfar og hans far var komponister og hans søster er sangeren Marie Carmen Koppel. Fætteren er pianist og journalist Nikolaj Koppel.

Selv udgav Benjamin Koppel sin første soloudgivelse som attenårig, og siden da har musikken, som han selv siger det, været omdrejningspunktet for hans liv. Det var først 30 år senere, at fiktionen skulle gøre indtog i hans liv igen for alvor.

Det var også i forbindelse med musikken at han lærte sin grandtante at kende og blev inspireret til det, der skulle blive hans første roman. ”Det var i midten af nullerne, og jeg skulle spille koncert på Det Danske Hus i Paris. Jeg vidste jeg havde en grandtante dernede, en af de sidste i den generation, som var i live. Hun boede i forstæderne, og jeg ringede til hende og inviterede hende,” husker han.

Anna Koppel ville meget gerne høre sin grandnevø, som hun insisterede på bare at kalde nevø, spille koncert, og kom kørende i sin lille bil, som hun parkerede på tværs af parkeringsbåsene på Champs-Élysées. ”På ægte pariserfacon,” indskyder Benjamin Koppel.

Efterfølgende inviterede hun sin nevø hjem til sig, og Benjamin Koppel lovede at kigge forbi, næste gang han var i ­Paris.

Det gjorde han, og det blev starten på et tæt venskab på tværs af 50 år. ”Hun tilbød mig altid en øl. Ifølge hende drak jazzmusikere øl, og så måtte jeg jo føje hende,” smiler Benjamin Koppel.

Under deres møder fortalte Anne Koppel åbenhjertigt om sit liv.

Om hvordan hun havde forladt sin ungdoms­ kæreste, som hun i

smug havde udvekslet breve med hele sit liv. Hvordan hun og hendes forældre blev truet til at overlevere tusindvis af kroner, som skulle bruges på overfarten til Sverige i flugt fra nazisterne. Om hvordan hendes mand ikke havde tilladt hende at have sin bryllupsgave, et flygel, hos sig, fordi kvinder ifølge ham ikke havde brug for at spille musik. Og hvordan hun havde skabt sig en musikskole ­efter mandens død, og havde fået plads til sin trofaste følgesvend, musikken, i sit liv igen. ”Jeg var meget rørt og fascineret af hende. Hun var meget særlig. Efter hendes mands død malede hun hele huset i klare pangfarver,” siger Benjamin Koppel.

I stuen var der plastikhavestole – Anna Koppel ville ikke trækkes med de tunge, triste egetræsmøbler fra sin mands familie. Toiletbrættet var udstyret med lyserødt plys, for nu skulle hun endelig udleve sin hang til spræl og lys. ”Hun talte både fransk, tysk, engelsk og dansk. Hendes dansk lød, som om det havde været indkapslet i en tidslomme fra fyrrerne, når vi talte det sammen,” siger Benjamin Koppel.

Han kom til at forstå, at han blev nødt til at fortælle hendes historie som en roman. Så det fortalte han hende.

Den besked modtog hun med begejstring.

Annas svanesang

Bogens titel, ”Annas sang”, refererer til jazzsangen ”What Are You Doing the Rest of Your Life?” skrevet af den franske jazzpianist Michel Legrand. Hannah Koppelmann, bogens hovedperson, som er baseret på Anna Koppel, opdager den sent i sit liv, og finder i dens bittersøde melodi og melankolske lyrik en anledning til at se tilbage på sit liv.

Men sangen refererer også til bogen selv. ”Den er også min tantes svanesang,” siger Benjamin Koppel. Anna Koppel døde i 2019, 97 år gammel, tre år før bogens udgivelse. ”Jeg holder af, at selvom hun nu er død, så findes der en udgave af hendes liv her, som bogform. Også selvom meget af det er fiktivt.”

Benjamin Koppel vurderer selv, at cirka 20 procent af bogen er virkelig, så at sige. Rammen for det hele. De store træk. ”Ungdomskæresten og brevvekslingen mellem dem er virkelig. At hun opgav en karriere som pianist for et arrangeret ægteskab er virkeligt. At familien måtte flygte til Sverige, at hun blomstrede op og malede sit hus og genfandt musikken i sin alderdom, er alt sammen virkeligt,” siger han.

Ved siden af dagbøgerne i plastik­ posen ligger også en ringmappe med indscannede versioner af de breve, hendes ungdomskæreste i smug sendte til Anna Koppel. ”Men kun de breve, hun modtog. Hun havde selvsagt ikke de breve, hun sendte til ham,” forklarer Benjamin Koppel.

Poesi efter holocaust

Selvom musikken i høj grad fylder i bogen, er der også en anden dimension, den kredser om. Nemlig det faktum at Anna Koppel blev født ind i en jødisk familie, hvor religion og tradition havde stor betydning.

Benjamin Koppel tænker sig om, idet talen falder på den jødiske tro.

”Det var min oplevelse, at hun, som mange andre jøder efter Anden Verdenskrig, havde svært ved at forlige holocaust med troen på Gud. Selvom hun nok troede som barn. Men hvordan kunne Gud tillade noget så grotesk frygteligt?” siger han.

Jeg kommer til at tænke på Theodor Adorno-citatet om, at ”det er umuligt at skrive poesi efter holocaust”. ”Ja, og det er jo et fantastisk smertefuldt og smukt citat. Men på den anden side tror jeg også, at det er tvingende nødvendigt at skabe og skrive, måske næsten på trods af noget så grusomt som holocaust. Jeg tror, at både Anna og jeg fandt og finder det spirituelle et andet sted end Gud – for eksempel i musikken,” svarer Benjamin Koppel.

Han betragter ikke sig selv som jøde.

Tilknytningen til jødedommen går gennem moderens slægtslinje, og Benjamin Koppels farfar, en af Anna Koppels fire brødre, giftede sig med en kristen fynbo. ”Og hun ville have stegt flæsk, og det spiser jeg også, så både min farfar og jeg må nok betragtes som godt og grundigt frafaldne,” smiler Benjamin Koppel og fortsætter: ”Men det kulturjødiske har jeg i mig.

Et stærkt familiebånd og en glæde ved at samle familien til store middage. Og det fyldte også for Anna. Vi havde en øjeblikkelig forbindelse, både i kraft af musikken, men også, tror jeg, fordi vi som familie og jødiske var knyttet sammen.”

Både bogens Hannah og virkelig­ hedens Anna går, fra en udenforståendes synspunkt, alskens grusomheder og store tab igennem. Men livslysten mister hverken den fiktive eller den virkelige kvinde. ”Jeg tror, det er det, jeg er allermest imponeret ved hende. At hun blev forfulgt, placeret i et arrangeret ægteskab eller måtte give afkald på musikken på grund af en småtyrannisk ægtemand, formåede aldrig at gøre hende bitter,” siger Benjamin Koppel. ”Det, som hun gjorde med ”The Rest of Her Life”, var at vælge lyset og pangfarverne og musikken til, og det er jeg stolt af at have fået lov at fortælle.” J

Benjamin Koppel Født den 21. februar 1974.

Dansk jazzmusiker og forfatter.

Søn af komponisten Anders Koppel og skuespilleren Ulla Koppel.

Bror til sangeren Marie Carmen Koppel og animatoren Sara Koppel.

Gift med Ann Koppel, med hvem han har to børn.

Udgav sin første plade som 18-årig og har i løbet af sin karriere udgivet flere end 50 plader som solist. Tildelt ridderordenen Chevalier des Arts et des Lettres i Frankrig i 2011.

Debuterede som fiktionsforfatter med sin roman ”Annas sang”, udgivet på Gyldendal den 20. maj 2022.

Der mangler noget i fortællingen om den danske grundlov

Nyt nummer på gaden 9. juni

Foto: Søren Sørensen-Hammer/Vejle Stadsarkiv

5. juni hylder vi vores demokrati, men den første grundlov fra 1849 var slet ikke særlig demokratisk.

Danmark fik ikke med ét ægte folkestyre efter enevælden. Vejen var lang og bød på årtier med bitter magtkamp, fængslede oppositionsledere, skudattentater og en sabelraslen blandt væbnede revolutionære. Og hvad med kvinderne?

Bliv klogere på vejen til dansk demokrati i den nye udgave af magasinet Politiken Historie.

Læs mere og bliv abonnent på politikenhistorie.dk/shop

Lyden af

SOMMER 

“Et mirakel"

THE WALL STREET JOURNAL

“Blændende" SUNDAY TIMES

“Et mesterværk" GUARDIAN

“Enestående" FINANCIAL TIMES

London, 1944. En bombe slår ned i et arbejderkvarter. Mange mister livet, heriblandt fem børn. Romanen forestiller sig en virkelighed, hvor bomben aldrig slog ned, og de fem børn får lov til at leve. De vokser op og gennemlever dage med personlige triumfer og tilværelsens katastrofer, der spejler det 20. århundredes største begivenheder.

DAGBLADENES BUREAU

 KRISTELIGT DAGBLAD

 JYLLANDSPOSTEN

100 år gammel skriver Violeta et brev til sit barnebarn om sit liv. Et liv, der er mærket af nogle af det 20. århundredes største begivenheder.

Det er en livsfortælling om knuste hjerter og passioneret kærlighed, fattigdom og velstand, forfærdelige tab og stor lykke.

KOMMER SOM TV-SERIE PÅ DR i 2022

I de brølende 1920’ere åbner et hotel langs den italienske riviera. Bella Ainsworth er hotellets charmerende værtinde, og hendes gæster fra den britiske overklasse har hårdt brug for et pusterum i kølvandet på 1. verdenskrig.

Men udenfor venter virkeligheden, og snart samler de mørke skyer sig over hotellet.

 KRISTELIGT DAGBLAD

 BERLINGSKE

En 54-årig forfatter med kone, børn og stor succes er kommet på Minnesota-kur i et forsøg på at afværge en skilsmisse. Behandlingen skræller lag på lag af ham og tvinger ham til at se med helt nye øjne på sig selv, sit liv og de store litterære nedtursfortællinger, han har elsket og spejlet sig i hele livet.

PSST ... DU KAN OGSÅ LYTTE TIL EN GOD BOG

 FEMINA

  FEMINA

BERLINGSKE

  JYLLANDSPOSTEN

En hyldest til verdens største cykelløb

Et festfyrværkeri af cykelhistorier og et underholdende portræt af en sportsbegivenhed, fortalt af de danske hovedpersoner. Vi er med hele vejen fra kampen om at blive udtaget og ved morgenbordet inden første etape via bjergrige strabadser og brændende rivaliseringer til sejrspodiet i Paris.

POLITIKEN

  BERLINGSKE

Eufori er en fiktiv fortælling om Sylvia Plath og hendes sidste leveår. Det er en historie om hendes indre liv og ægteskabet med Ted Hughes.

Hun står tilbage for ham både i ægteskabet og kunstnerisk, fordi samtiden anser hans poesi for at være vigtigere og bedre end hendes.

KRISTELIGT DAGBLAD

Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus’ grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg.

 JYLLANDSPOSTEN

“Euforisk, skræmmende og suverænt komponeret” WEEKENDAVISEN

Når vi ikke længere forstår verden er en roman om banebrydende opdagelsers skønhed og destruktivitet, venner og elskede som forsvinder når besættelsen overgår fornuften, og kunsten at beskrive det uforståelige uden selv at forstå.

12 | Sommerbøger|Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Opgør med rødvinsgenerationen Kristian Leths erindringsbog er ikke et klassisk faderopgør, intet blodigt hævntogt. Istedet er det et inderligt og tænksomt lille værk om en elsket fars fatale egoisme og en generations svigt

bog

Kathrine Maria Amann kultur@k.dk

Hvem har ret til erindringen? Til historien om en barndom med svigt og en fraværende far, der allerede har udlagt sin version af familiefortællingen offentligt i romanform og i talrige interviews. ”Narrativet må også tilhøre dem, der blev påvirket af handlingerne. Jeg må kunne leve i dette land,” insisterer Kristian Leth i sin intense lille erindringsbog ”En vej ud af tågen” om at vokse op med, og navnlig uden, faderen, filmskaberen og digteren Jørgen Leth. Landet er memoirelitteraturen, den litterære selvfremstilling, der ellers må siges at være Leth den ældres domæne. Nu træder sønnen ind på scenen og gør fortællingen til sin egen.

Og det er ikke en uinteressant historie, Kristian Leth får spundet over en ellers vel ret gennemsnitlig middelklasseerfaring med småsvigt, skilsmisser og travle forældre. Det afgørende her er, at han har formået at gøre sit personlige

traumearbejde til et litterært vedkommende værk. Til litteratur. Især reflekterer teksten så glimrende over selve hukommelsens bedrageriske natur. Om det selvbeskyttende tågeslør, vi ofte hyller erindringen i. Som en perlemusling, der indkapsler minderne i noget fint og glat, så de er til at leve med.

Dette er faderens modus operandi, når hans ”ofte destruktive liv var tryllet om til anekdoter eller scener”. Og det er det tågeland af fortielse og nedarvet selvbedrag, Kristian Leth nu famler sig frem i og prøver at fordrive. Dog hele tiden klogt bevidst om sin egen erindrings mangler og subjektivitet.

Ud af tågen træder en fortælling

om en interessant, men sjældent nærværende, far, der ikke magtede faderrollen. En selvoptaget kunstnersjæl, der var travlt optaget af at dyrke sine interesser, sit job og udenlandseventyr. Følelsen af at være fravalgt danner grundtone i barndommen og skildres hjerteskærende med barnets brutale registreringer: ”Der er ingen far hjemme hos os. En far er noget, der ikke er der, som er langt væk i et skrattende telefonopkald på fødselsdagen. Hvis han husker den.”

Men undervejs tegnes også et næn-

4 stjerner Kristian Leth: En vej ud af tågen.

160 sider.

249,95 kroner.

Gladiator.

somt og rørende intimportræt af en mand med et skrøbeligt sind, der ofte græder ud i røret til sin voksne søn. En mand, der ikke alene ikke magter at være far, men ofte heller ikke orker at være menneske. Kristian Leth skriver smertemættet, sprødt poetisk – på en gang famlende og målrettet, skarpt og afsøgende. Ikke alle bidder af den fragmentariske tekst falder lige interessante eller litterært vellykkede ud. Men det er tekstens styrke, at den hele tiden insisterer på en ikke-dømmende dobbelthed, på nuancerne og de finere penselstrøg i portrætteringen. At der hele tiden levnes plads til stor ømhed og overbærenhed i en ellers krads skildring.

Et ­nænsomt og rørende intimportræt af en mand med et skrøbeligt sind, der ofte græder ud i røret til sin voksne søn. En mand, der ikke alene ikke magter at være far, men ofte h ­ eller ­ikke orker at være menneske.

”En vej ud af tågen” er ikke noget faderopgør i klassisk forstand. Der er ikke noget regnestykke, der skal gøres op, som han skriver. Snarere et ”stille oprør. Mod en overmagt, der ikke engang sanser det”. Der er ingen patriark at besejre, ingen bånd at bryde. Der er kun et tomrum og en tåge at bokse i. Men det gør ikke opgøret mindre akut eller påtrængende. Tværtimod. For Leth har på vellykket vis hævet sit private fader- og selvopgør til en kollektiv træffende generationskarakteristik.

En karakteristik af en mandegeneration, der helt mangler maskuline forbilleder, som er opflasket på velmenende feminine idealer og ”en grundlæggende mistro over for alt maskulint”. For mændene er fraværende i mere end fysisk forstand. En generation af ”petanque-spillende modernister”, der havde travlt med at realisere sig selv og vælge deres børn fra, lyder det skånselsløst, præcist. Og ”Konsekvenserne er til at tage at føle på. Noget gik i stykker. Et kar revnede. Et mekanisk ur gik itu. Ingen kan huske, hvordan man sætter det sammen igen.”

Med ”En vej ud af tågen” har Kristian Leth føjet et vigtigt lille værk til tidens overflod af bekendelses- og erindringslitteratur. En bog om at være søn, mand og far uden forbilleder og uden fast grund. Men mest af alt er det en fuldtræffer af et generationsportræt om konsekvenserne af den fraværende faderfigur – fraværende ikke alene i hjemmet, men i samfundet. Bogen bilder sig aldrig ind, at den kan indfange hele sandheden, kun at den med omhu kan forsøge at nærme sig en flig af den. Fordrive disen for en stund. Men der gives J ingen Leth vej ud af tågen.

0 Med ”En vej ud af tågen” har Kristian Leth føjet et vigtigt lille værk til tidens bekendelses- og erindrings­ litteratur. ­ – Foto: Leif Tuxen.

SOMMER MED NYE BØGER OM TRO OG EKSISTENS

Kirkegårde rummer ikke kun død, men også liv.

Kirkegården er et særligt sted for offent­ refleksion, håb og trøst. Et offent ligt og fredfyldt sted, hvor livets to modpoler mødes og går op i en højere enhed. Et memento mori og et memento vitae side om side – husk, at du skal dø, og husk, at du skal leve.

Intens og skarp kortroman om fortidens smerte.

  “Aldeles fremragende! …

Vellykket og velskrevet” – JYLLANDS-POSTEN

“Man simpelthen hælder bogen i sig.” – JYLLANDS-POSTEN

Tag med på turen gennem et generøst portræt af folkekirken folkekirken og en kærlighedserklæring til den mangfoldige gudstjeneste.



Et unikt venskab i dansk ånds­ historie



“Et lille storværk om den levende tro … Har som få en helt unik poetisk åre og en åndelig bega­ velse, der afspejler sig i hver eneste linje, hun nedfælder.”

– JYLLANDS-POSTEN

“En dyrebar lille bog.”

– WEEKENDAVISEN

Køb bøgerne hos eksistensen.dk

 

– JYLLANDS-POSTEN – BERLINGSKE

“Rasende interessant” – WEEKENDAVISEN

“Bravo!”

– INFORMATION

14 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Disse bøger skal du læse, hvis du vil forstå Rusland og krigen i Ukraine

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Litteraturen viser os, at mens vesteuropæere lever for frihed og tryghed, drømmer russere om storhed og ser lidelse som et grundvilkår. Fire eksperter peger her på værker, som kan gøre os klogere på den russiske folkesjæl og den aktuelle konflikt Mikhail Zygar: ”All the Kremlin’s Men – Inside the Court of Vladimir Putin” (2017) Den er allerede en bestseller i Rusland, den russiske journalist Mikhail Zygars (født 1981) ”All the Kremlin’s Men – Inside the Court of Vladimir Putin”, som bygger på interview med Vladimir Putins inderkreds. Og den er også et godt sted at begynde, hvis man som dansker vil forstå Putin og krigen i Ukraine, mener Marie Tetzlaff, oversætter, cand.phil. i russisk og tidligere leder af Dansk Kulturinstitut i Moskva. ”Det, der foregår i Rusland, er ikke almindelig statsræson, så hvis man skal forstå Rusland, skal man mere tænke på det som en bandekrig eller som ’Godfather’, og det viser den her bog. Den viser, hvordan det foregår i Kreml, og hvor afhængig Putin er af sine magtfulde nærmeste og derfor også, hvorfor det giver mening med sanktioner, der går imod hans nærmeste. Hvis de mister deres formuer, er Putin pludselig en sårbar mand uden magt,” siger hun.

Og i det hele taget kan man lære meget om magtens betydning i Rusland ved at læse ”All the Kremlin’s Men”, mener Marie Tetzlaff: ”Bogen viser en masse om synet på magt og magthavere i Rusland, som er helt anderledes end i Danmark. Russernes erfaring med demokrati er ikke positiv, og de har ikke noget imod, at alle ikke er lige. De vil gerne have en stærk mand, der kan sikre stabilitet og opfører sig rationelt.

Men det med det rationelle kniber lige nu.”

Samtidig viser bogen, at Putin ikke vil tilbage til Sovjettiden, men tiden før 1917, siger Marie Tetzlaff: ”Han ser mere sig selv som en tsar og drømmer om den store tsar-tid.”

Stina Ørregaard Andersen, Morten Mikkelsen og Nevine Reenberg andersen@k.dk, mikkelsen@k.dk, reenberg@k.dk

Steven Lee Myers: ”The New Tsar: The Rise and Reign of Vladimir Putin” (2015)

”

Hvis man skal forstå Rusland, skal man mere tænke på det som en bandekrig eller som ’Godfather.

MARIE TETZLAFF

Gennem hele livet har Vladimir Putin været optaget af at demonstrere styrke, også når det var begrænset, hvor stor denne styrke reelt var. I den amerikanske journalist og Moskva-korrespondent for The New York Times Steven Lee Myers biografi af den russiske magthaver gives flere eksempler.

Den senere russiske præsident befandt sig for eksempel i 1989 som ung efterretningsoberstløjtnant i Dresden, da Berlinmuren faldt. Demonstranter løb også stormløb på den bygning, Putin stod i, og kontakten hjem til Moskva var afbrudt. På eget initiativ trådte Putin ud og sagde, at huset var fyldt med sovjetiske soldater med ordre til at åbne ild. Det passede ikke, men det virkede. ”Steven Lee Myers’ bog er en af de mest detaljerede og veldokumenterede bøger om hele Putins liv, fra han var knægt – og en værre slagsbror – i Sovjettidens Leningrad, til han som ung gjorde karriere i efterretningstjenesten og fandt vej til toppen af systemet blandt andet gennem sit venskab med byens daværende borgmester, Anatolij Sobtjak,” fortæller forfatter og tidligere Moskva-korrespondent Leif Davidsen.

”

Hingley lærte mig om et centralt begreb i russisk kultur, Vranjo.

Det oversættes tit til ’løgn’, men løgn hedder lozh.

LEIF DAVIDSEN

Sommerbøger | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Vasilij Aksjonov: ”En Moskva saga” (på dansk 1997-2001)

Svetlana Aleksijevitj: ”Bøn for Tjernobyl” (1997)

Den russiske forfatter Vasilij Aksjonov levede 19322009. Han voksede op i Sovjetunionen, men blev i 1980 frataget sit russiske statsborgerskab og tilbragte derefter 24 år i USA, før han vendte hjem til Rusland. I 1990’erne skrev han sin trilogi ”En Moskva saga”, hvor han gennem en familie i tre generationer beskriver sit fødelands omskiftelige og lidelsesfulde historie i det 20. århundrede. Trilogien består af bøgerne ”Vintergenerationen”, ”Krig og fængsel” og ”Fængsel og fred”, og som titlerne på de to sidste bind antyder, har værket hentet inspiration fra Lev Tolstojs klassiker ”Krig og fred” fra 1867. ”Aksjonov formår at beskrive, hvordan russerne er splittede i deres syn på de skiftende sovjetledere, samtidig med at de igen og igen må gå i krig,” fortæller Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen og forfatter til blandt andet ”Rusland på røde plader”.

Hun mener, at selvom handlingen i Aksjonovs bøger foregår tilbage i Lenins og Stalins dage fra 1920’erne til 1950’erne, så kan bogen levere megen indsigt i den russiske tænkemåde, som gør det naturligt at gå i krig i Ukraine, selvom det for mennesker i Vesten forekommer ubegribeligt: ”I russisk historie og selvforståelse er lidelsen en fast følgesvend. En tilværelse uden lidelse er ikke værdig. I vores del af verden kan vi undre os over, hvorfor ingen russere protesterer over at blive sendt i krig, men for en russer er det ikke et spørgsmål, om det er værd at ofre sig for fædrelandet. Det er et vilkår, at man skal gøre det.”

Den hviderussiske eksilforfatter Svetlana Alekseijevitj (født 1948) modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur for blandt andet dette værk, der også ligger til grund for den populære tv-serie ”Chernobyl”. Nobelkomitéen begrundede valget med, at hendes bøger er et ”monument over lidelse og mod i vor tid”, og ifølge forfatteren Leif Davidsen er den på én gang litterære og dokumentariske bearbejdning af den fatale ulykke på atomkraftværket Tjernobyl i 1986 i det daværende Sovjetunionen en god vej til at læse sig ind i den russiske sjæl: ”Svetlana Alekseijevitj er jo en stor skønlitterær forfatter, men denne bog er nærmest en fagbog med sin dokumentariske tilgang til, hvad der skete dengang. Bogen giver også et dybt indblik i det ganske særlige forhold til magt og magthavere, som findes i Rusland.”

CO L L AG E : H E N R I E T T E VA B Ø

Vladimir Sorokin: ”En opritjniks dag” (2006, på dansk i 2009) Nogle gange viser fiktionen sig at være tættere på virkeligheden, end man gik og troede. Og det kan siges at være tilfældet for den dystopiske skønlitterære roman ”En opritjniks dag”, der udkom på dansk i 2009 og er skrevet af den russiske forfatter Vladimir Sorokin (født 1955). Ifølge Marie Tetzlaff, oversætter og tidligere leder af Dansk Kulturinstitut i Moskva, ”forudser romanen desværre ret præcist stemningen og situationen i Rusland lige nu”, og derfor peger hun på bogen som en god skønlitterær bog at læse, hvis man vil forstå Putins ageren. ”Handlingen foregår i 2027, som jo ikke er så langt fra nu. Den handler ikke om Putin, men om at Rusland er blevet omdannet til et tsardømme med en enehersker, og det er ikke langt fra, hvad Putin drømmer om. Han omgiver sig med pomp og pragt, og hans retorik kan lede tankerne hen på en røverhøvding – eller en tsar. Bogen er egentlig ret radikal, pornografisk og alt muligt, og det er slet ikke en folkelig forfatter, der har skrevet den, men det er jo tit forfatterne, der kan høre græsset gro,” siger Marie Tetzlaff om romanen.

Oversætter og lektor ved institut for tværkulturelle studier Tine Roesen anbefaler også ”En opritjniks dag”, som hun selv har oversat til dansk i 2009, og som hun også beskriver som en ”dystopi, hvori Sorokin på skræmmende præcis vis forudser udviklingen i Rusland”. ”Handlingen er forlagt til 2027, hvor Rusland har bygget en mur mod Europa, kan lukke op og i for gasforsyningerne og er gået tilbage til et middelalderligt enevælde, hvor herskeren – ganske som i sin tid Ivan den Grusomme – omgiver sig med en særlig hær af ’opritjnikker’,” forklarer Tine Roesen.

”

Aksjonov formår at beskrive, hvordan russerne er splittede i deres syn på de skiftende sovjetledere, samtidig med at de igen og igen må gå i krig.

ANNA LIBAK

Ronald Hingley: ”The Russian Mind” (1978) Da Leif Davidsen omkring 1980 skulle forsøge at forstå, hvad der foregik i hovedet på de russere, han som ­Danmarks Radios korrespondent i Moskva skulle forklare den danske offentlighed om, kastede han sig over dette store værk af den engelske historiker og litterat Ronald Hingley. ”Hingley lærte mig om et centralt begreb i russisk kultur, Vranjo. Det oversættes tit til ’løgn’, men løgn hedder lozh.

Det her betyder nærmere at stikke blår i øjnene. At sige ét og gøre noget andet, også selvom det er åbenlyst for alle, at det er det, der sker,” forklarer Leif Davidsen.

Han tilføjer, at vranjo ifølge russisk tradition praktiseres af både magthavere og borgere. I sovjettiden udsendte magthaverne for eksempel femårsplaner med instrukser til alle om, hvad der skulle ske. Alle vidste, planerne umuligt kunne blive virkelighed, men magthaverne lod, som om det var tilfældet, og borgerne lod, som om de troede på det: ”Putin gør flittigt brug af vranjo, når han holder tale om Ukraine. Til gengæld kan jeg kun komme i tanker om én eneste gang, en russer har indrømmet at have udført vranjo, nemlig da Boris Jeltsin overdrog præsidentembedet til Putin i 1999 og undskyldte til borgerne for alt det, han havde sagt, der ikke passede. Det var meget usædvanligt.”

Fjodor Dostojevskij: ”Kældermennesket (1864)”, ”Spilleren” (1866) og ”Brødrene Karamazov” (1879) Klassikerne er ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå den russiske folkesjæl, mener både Marie Tetzlaff, Leif Davidsen og Anna Libak. ”At læse god litteratur fra et land vil altid give et dybere indblik i befolkningens mentalitet og synsvinkel,” siger Marie Tetzlaff, som blandt andet anbefaler at læse Dostojevskijs ”Brødrene Karamazov”: Anna Libak foreslår to andre bøger af samme forfatter. ”’Kældermennesket’ er ét langt angreb på de vestlige oplysningstanker om individualisme og fri vilje, og ’Spilleren’ er karakteristisk for sin kritik af mennesket i Vesten, hvis hjerte banker for tryghed, velfærd og en bedre pensionsopsparing, mens russeren søger storhed, fatalisme og ofre – ved rouletten og på slagmarken,” siger Anna Libak og tilføjer: ”Det er netop de to meget forskellige måder at forstå livet på, der lige nu støder sammen i Ukraine.”

”

Rusland har bygget en mur mod Europa, kan lukke op og i for gasforsyningerne og er gået tilbage til et middelalderligt enevælde.

TINE ROESEN

16 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Religiøs og kunstnerisk frihed går hånd i hånd

Etgar Keret om...

Kunstneres værker skal ikke forbydes på grund af livsførelse eller private holdninger. Det ­siger den israelske ­forfatter Etgar Keret, der er træt af venstrefløjens knæfald for identitetspolitik

Fortiden: ”Min mor ville have, at jeg klarede mig, så hun opfordrede ofte til, at jeg var i slåskamp, også med meget ældre fyre, ud fra en logik om, at hvis jeg gik efter den stærkeste, ville alle andre lade mig være i fred.”

Nutiden: ”Vi lever i en tid, der bliver mindre og mindre tolerant over for det flertydige og det obskure. Du kan se det med pandemien. Der er ingen midte. Du kan se det i valgkampe, heller ingen midte.

Verden er delt i to.”

interview Michael Bach Henriksen skriver fra Tyskland bach@k.dk

Etgar Keret er en af Israels mest fremtrædende forfattere og debattører med solid international status. Salman Rushdie har kaldt ham ”en genial forfatter, fuldkommen ulig nogen anden, jeg kender”, og forfatterkollegaen George Saunders har istemt: ”Der er godhjertethed og visdom og elegance og transcendens i hans historier, fordi disse dyder til overflod lever i Etgar selv.”

The New York Times går lige til kernen: ”Etgar Keret er et geni.”

Der er imidlertid intet ophøjet ved geniet, som han sidder her på en larmende café i Berlin, hvor Kristeligt Dagblad møder ham, i krøllet cowboyskjorte og med munden fuld af æggesandwich.

Han gumler og griner, øjnene stråler af barnlig begejstring, og hvert interviewspørgsmål afføder svar i form af tirader af sammenvævede historier med lange ekskurser, der med standupperens aldrig svigtende fornemmelse for timing og præcision hver gang slutter med en pointe. ”Vi nåede slet ikke at snakke om ’Pineapple Crush’!”, udbryder Keret med et overrasket grin efter halvanden times ekstremt ordrigt interview, inden han signerer sin medbragte bog­gave, ikke med en krøllet autograf som andre forfattere, men med en fantasifuld tegning af et flyvende får og en glad mand i en båd og ordene: ”Til Michael. Må livet altid overraske dig.”

Israelske spændinger i kroppen

Etgar Keret er født i Israel, men opholder sig for en stund her i Prenzlauer Berg-bydelen i en lejlighed, han har lånt af en professorven fra Tel Aviv, sammen med sin søn og hustru, i en tid, hvor han står et særligt sted både privat og i offentligheden.

Hans liv indkapsler de mange modsætninger, der udgør Israel og i videre forstand den vestlige verden i disse år.

Hans søster er ultraortodoks jøde og mor til en større børneflok i Jerusalem, hans bror har arrangeret demonstrationer mod bosættere på Vestbredden og bor nu i Thailand, hvor han designer hjemmesider, og selv er Keret at finde på en helt tredje fløj, nemlig den urbane, venstreorienterede, verdslige kulturflanke af det moderne Israel med naturligt centrum i Tel Aviv.

Eftersom de tre søskendes forældre var holocaust-overlevere fra Polen, er Etgar Kerets liv et sammensurium af snart sagt alle israelske traumer og politiske spændinger, der nok kunne sende mindre standhaftige typer ud i en solid

0 Etgar Keret er oversat til over 40 sprog og brød igennem med novellesamlingen ”Missing Kissinger”.

Den 53-årige forfatter er især kendt for sit drilske smil og sorte, bidste humor.

– Foto: Emmanuel Dunand/AFP/ Scanpix

identitetskrise i ungdomsårene. I stedet valgte Keret under sin militærtjeneste at blive forfatter til absurde, underfundige og sprogfornyende noveller. ”Jeg opdagede den magi, som jeg behøvede for at overleve,” som han skriver i sin erindringsbog ”The Seven Good Years” (”De syv gode år”).

Siden er det kun gået én vej for Kerets forfatterskab, nemlig fremad, og han kan nu læses på over 40 sprog. Han er gift med Shira Geffen – datter af en af Israels berømteste børnebogsforfattere – og siger med karakteristisk sans for paradokser om sin svigerfar: ”Hans bøger for børn er fantastiske.

Virkelig. Men mellem dig og mig og den danske offentlighed: Han var en forfærdelig far. Jeg ville aldrig lade ham passe min søn.”

Forholdet mellem liv og værk er kernen i debatten om den såkaldte cancel culture, hvor aktivister på den identitetspolitiske venstrefløj advokerer for at dømme forfattere og andre kunstnere ude og boykotte deres værker, hvis de siger eller gør noget, der opfattes som stødende.

Senest er forfatteren J.K. Rowling som beskrevet her i avisen endt med ørerne nærmest permanent i meningsmaskinen på grund af angiveligt krænkende udtalelser om transpersoner. Debatten er særligt aktuel i Israel, hvis politiske ledelse er evigt omdiskuteret, og boykotten har mange former: Musikere som Radiohead og Roger Waters nægter at optræde i Israel på grund af højredrejning og bosætterpolitik, forfattere som Sally Rooney vil ikke oversættes til hebraisk, og internt i Israel er landets ellers nærmest sakrosante forfatter og frontfigur i den historiske fredsbevægelse Amos Oz efter sin død blevet lagt for had. Tidligere kom det frem, at lussingerne sad løst i barndomshjemmet, og dét gjorde kulturdebatten rødglødende ”Straks var der mange, der mente, at hvis Amos Oz var en dårlig far og slog sin datter, kan man ikke opkalde en gade efter ham, og så skal hans bøger ikke læses i skolen. Jeg er dybt uenig. Jeg voksede selv op med verdens kærligste far på jorden, jeg elsker ham, men også han gav mig lussinger, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde. Det ændrer intet ved min kærlighed til ham. Men sikkert er det, at han heller aldrig får opkaldt en gade efter sig,” smiler Keret og uddyber:

”

Jeg har deltaget i utallige debatter med højreorienterede politikere, der ville for­byde David Grossman og alle mu­lige andre af mine meningsfæller, men nu er det minsandten min egen fløj, der er begyndt at ville boykotte anderledes tænkende.

EDGAR KERET

”Vi er gået fra en tidsalder med relativ rationel offentlig debat til en tid, hvor den enkeltes mavefornemmelse er bestemmende. Det er vanvittigt, at enkelte højtråbendes øjeblikkelige følelser skal have direkte betydning for eksempelvis min mulighed for at få offentliggjort min kunst.” ”For mig er det lig med dødsstraf at sige til en kunstner, at hendes eller hans værk ikke må læses og vises i offentligheden. Selv elsker jeg filosoffen Bertrand Russel, men som privatperson var han forfærdelig, og hvis jeg så ham brænde på gaden, ville jeg ikke komme løbende med en spand vand. Men hans tænkning er stadig utrolig. Jeg elsker Ezra Pound, en kæmpe antisemit, men hvad gør det? Hans lyrik er fantastisk.

Jeg har deltaget i utallige debatter med højreorienterede politikere, der ville forbyde David Grossman og alle mulige andre af mine meningsfæller, men nu er det minsandten min egen fløj, der er begyndt at ville boykotte anderledestænkende,” fortæller Keret med armene slået opgivende ud, inden han slår sin pointe fast: ”Og Sally Rooney? Jamen, vil hun virkelig straffe den israelske befolkning ved at nægte at lade dem læse hendes bøger, der netop kan få dem til at skifte holdning? Det er vanvittigt.”

Håb for fremtiden trods alt

Keret fortæller, at han er stoppet med at skrive politiske kommentarer i international presse. Den potente cocktail af kritik af identitetspolitikere, bosættere og

Fremtiden: ”Da min kone og jeg overvejede at få et barn, var jeg i tvivl, for jeg syntes, verden var et forfærdeligt sted. Men min mor sagde: ’Hvis jeg efter alt, hvad jeg oplevede i holocaust, kunne få et barn, kan du også.’ Vi må tro på, at verden kan blive bedre ved at sætte børn i den.” den religiøse højrefløj på både israelsk og arabisk side gav i længden for mange tømmermænd. Nu henvender han sig i stedet til verden via et nyhedsbrev med fokus på fiktion og gennem novellesamlinger som ”Pineapple Crush”, der er udkommet på dansk. Han har ikke droppet sin kamp for det rationelle arguments plads i debatten, men som han siger: ”Det er jo ligesom at være i et klasseværelse, hvor alle dem, der laver lektier, bliver straffet, og alle dem, der råber og skriger, får en god karakter. Venlighed og medfølelse og forståelse belønnes bare ikke i den digitale verden. En Facebook-algoritme er jo ikke ond i sig selv, den indeholder bare ikke noget, der har med medfølelse og forståelse og dialog at gøre. Det ekstreme belønnes.”

I stedet finder han håb i dén verden, han som 26-årig kontrær soldat i den israelske hær trådte ind i for at overleve: Fiktionens. Han mener, at kunstnere må kunne tegne og skrive alt, og at religiøs og kunstnerisk frihed går hånd i hånd.

Det kan ikke nytte noget, mener han, at forbyde kunsten for potentielt at kunne krænke: ”Orwells ’1984’ var da også krænkende, for kommunister har også følelser, men det kan ikke nytte noget at være hensynsfuld. Ellers er der kun kunst som underholdning tilbage,” siger han og slutter talestrømmen med en sidste pointe: ”Kunst er et forsøg på at se verden fra en ny vinkel. Begrænser man kunsten, begrænser man muligheden for at drømme om en bedre verden. Og den J drøm vil der altid være håb i.”

Etgar Keret Israelsk forfatter og debattør. Født i 1967.

Har skrevet en lang række novellesamlinger, børnebøger, grafiske romaner og erindringer. Oversat til over 40 sprog og aktuel på dansk med novellesamlingen ”Pineapple Crush”, der har vundet Israels fineste litteraturpris, Sapir. Ofte benyttet kommentator i aviser som Le Monde og The New York Times.

Bosat i Tel Aviv med sin kone og søn.

eh

Finn Thrane Hindsholm. Den landfaste ø

Nina Sten-Knudsen Et essay om frihed (og ufrihed)

Cesare Pavese Samtaler med Leuka

Sappho Roser fra Piería. Samtlige fragmenter

Dansk fotografis »grand old man« Finn Thrane har samlet et drømmehold af fotokunstnere: Kurt Rodahl Hoppe, Kirsten Klein, Mikkel Østergaard, Charlotte Haslund-Christensen, Christina Capetillo og Peter Brandes. En smuk kaffebordsbog.

Billedkunstneren Nina Sten-Knudsen har skrevet en meget personlig kunsthistorie, der lyser af både viden og en smittende glæde ved kunsten. En opdagelsesrejse i verdenskunsten fra oldtiden til i dag.

Bogen er rigt illustreret.

Pavese er en af den moderne italienske litteraturs hovedskikkelser. Samtaler med Leuka er en smuk og eksperimenterende gendigtning af græske myter. Oversat og med efterord af Conni-Kay Jørgensen.

Illustreret af Maja Lisa Engelhardt.

Sappho levede omkring 600 f.Kr. på den græske ø Lesbos og betragtes som en af verdenslitteraturens største lyriske digtere. Oversat og med fyldig efterskrift af Rasmus Sevelsted. Illustreret af Peter Brandes. Dette er bogens 2. oplag.

★★★★★

★★★★★

★★★★★

★★★★★

Flot foto- og kunstbog af seks danske mesterfotografer Nordjyske

Medrivende ... en intelligent iagttager af kunsten og en genuin billedtænker Kristeligt Dagblad

Svimlende visdomsspækkede og poetiske mytegendigtninger ... fuldendt bogkunst Kristeligt Dagblad

Runger af en dyb og rig forståelse for den tid, digtene udspringer af Kristeligt Dagblad

Et smukt bogværk fra Wunderbuch Weekendavisen

★★★★

Pragtværk ... en guldgrube af tekster, der sætter de gamle myter i nyt perspektiv Standart

Glimrende, grundig, lærd og pædagogisk introduktion til Sapphos verden Weekendavisen

Et wunderkammer ... inviterer til læsning, genlæsning og refleksion Atlas Magasin

Oplysende og fyldig ... som at læse en af den europæiske litteraturs urkilder Information

Både inspirerende og velgørende ... en fornøjelse at læse ... fuld af overraskelser Nordjyske En luksusbog ... Anbefales Lektørudtalelse

Pragtudgivelse ... unik ... poetiske og forfriskende gendigtninger Lektørudtalelse

★★★★★★ Fint og tindrende nærværende oversat Kulturen.nu

Købes hos din lokale boghandler eller via netboghandlere. Følg forlaget på Facebook og Instagram – og læs mere på forlaget-wunderbuch.dk

18 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Dramaet ligger i de små konflikter Svenske Johanna Hedman nørder sprog og stemninger i sin debutroman, ”Trioen”, der skildrer den bittersøde ungdom og stiller spørgsmål om kærlighed, seksualitet, og hvad det vil sige at være et godt menneske

interview Nevine Reenberg reenberg@k.dk

Johanna Hedman har altid skrevet. Det er hendes måde at være i verden på. Når hun møder nye mennesker, giver hun sommetider sig selv den udfordring at prøve at beskrive dem i én sætning. Hun vil gerne se, om hun kan fange essensen af den person, hun lige har mødt. For Johanna Hedman vil gerne komme tættere på at forstå, hvad det vil sige at være menneske, og det er derfor, hun skriver.

Det var også det, der drev hende til at skrive debutromanen ”Trioen”.

I ”Trioen” følger vi de tre venner August, Thora og Hugo i begyndelsen af deres 20’ere. August og Thora er barndomsvenner og kærester på skift, og da Hugo kommer ind i billedet, opstår der stærke og komplicerede følelser mellem de tre på kryds og tværs. ”Trioen” handler om kærlighed, seksualitet og identitet. Og om de forhold, der former os – selv længe efter at de er sluttet, siger Johanna Hedman. Men egentlig sker der ikke meget andet end det. Og med forfatterens egne ord er det ikke en særlig begivenhedsrig bog.

”Jeg tror måske, at nogle vil blive skuffet over, at bogen bygger op til, at der skal ske noget stort. Men jeg ville have, at der skulle være et antiklimaks.

Vi er så vant til at se problemer i kærlighed og forhold som store dramaer med en forløsning til sidst. Men det føles ikke ægte. I virkeligheden sker det langt oftere, at vi glider fra hinanden, fordi vi ikke kan udtrykke, hvad vi rigtigt føler – fordi vi er bange for at blive afvist,” siger hun.

Johanna Hedman skriver uden nogen traditionel fremgang i plottet. Frem for at skabe et stort drama er hun mere optaget af at undersøge de små konflikter og dynamikker, der eksisterer mellem karaktererne og i dem selv, og den skrøbelige balance, der er i deres forhold. ”Jeg ville se, om jeg kunne bevare min interesse for disse meget udramatiske liv alene ved at bruge sproget og etablere en atmosfære og en scene, som man får lyst til at udforske,” siger hun.

Hvad er et godt menneske?

Bogen skildrer desuden et gennemgående klasseperspektiv. Thora kommer fra gamle penge og er en del af den svenske overklasse. Hun skal hverken bekymre sig om job eller fremtid, for som del af Stiller-slægten er hun arving til en stor formue. En formue, som godt nok stammer fra den svenske våbenindustri, hvilket sætter hende i et moralsk dilemma.

Johanna Hedman vil gerne stille spørgsmål om, hvad det betyder at være et godt menneske i dag, og skildre det personlige hykleri, de fleste navigerer i, når vi agerer modsat de moralske holdninger, vi udtrykker.

Thora læser jura og vil gerne arbejde med menneskerettigheder. Da hun siger det højt til en fest, bliver hun mødt med modstand, for det er da en smule selvmodsigende, når hun er en del af

”

Vi er så vant til at se problemer i kærlighed og forhold som store dramaer med en forløsning til sidst. Men det føles ikke ægte.

JOHANNA HEDMAN

Stiller-koncernen, der får deres penge fra våben: ”Men du kan jo forsvare menneskerettigheder i de lande, Sverige ikke sælger våben til, som et slags kompromis,” bliver der sagt.

Thoras overklasseforældre bor i en herskabslejlighed, der i weekenderne besøges af kunstnere og intellektuelle, når de holder deres salonlignende middagsselskaber. Hugo kommer fra et almindeligt middelklassehjem, og han både drages og væmmes af Thoras privilegerede tilværelse. Han ser hende som ”beskyttet af et finmasket net, der afbøder hvert eneste fald”. For Johanna Hedman synes, det er interessant, hvordan de små klasseforskelle kommer til udryk i detaljerne, og hvordan de former én som person: ”Thora føler en form for ejerskab og berettigelse til verden, som man kun kan gøre, hvis man kommer med den baggrund, hun har. Omvendt kan Hugo hurtigt komme til at føle sig underlegen,” siger Johanna Hedman.

For meget fokus på forfatteren

Den svenske forfatter er jævnaldrende med karaktererne. Hun er født i Stock-

holm, har boet i Paris og New York og tilbragt meget tid i Berlin. Og det er også i de byer, at romanen udspiller sig.

Thora, Hugo og August tilbringer sommernætter i Djurgården og møder foråret i Paris. Men, slår Johanna Hedman fast, ”Trioen” er ikke autobiografisk. ”Jeg skriver om spørgsmål, som jeg synes er vigtige. Men autofiktion virker meget fjernt for mig. Jeg føler ikke, at jeg kan skrive om mit eget liv på den måde. At skrive er at gøre noget, der er vigtigt for én selv, relevant for andre,” siger hun.

Som forfatterdebutant har det overvældet Johanna Hedman, hvor meget interesse der er for hendes personlige liv. Selv foretrækker hun at være privat, og da hendes bog trak overskrifter hjemme i Sverige, afviste hun at blive interviewet i sit eget hjem – det føltes mere som et livsstilsinterview, og hun vil gerne holde fokus på bogen og sig selv som forfatter. ”Der er så meget fokus på forfatteren og forfatterens liv. Det synes jeg ikke er særlig interessant. Jeg har så mange gange skullet fortælle folk, at det er noget, jeg har opfundet. Kvindelige forfattere er også udsat for mere biografisk læsning end mænd, når det kommer til emner som kærlighed eller familieliv.

Men som forfatter er jeg altså i stand til at skabe en historie uden for mig selv,” J siger hun.

Johanna Hedman Født i 1993 i Stockholm.

Hun har studeret litteraturvidenskab i Uppsala og fransk i Paris.

Debutromanen ”Trioen”, der er oversat til 12 forskellige sprog og er udkommet på dansk på forlaget Turbine.

0 Johanna Hedman er født i Stockholm, har boet i Paris og New York og tilbragt meget tid i Berlin.

Og det er også i de byer, at romanen udspiller sig.

– Foto: Elvira Glänte.

Intellektuel Tour de France

FRANKRIGS STORE FORFATTERE Hovedpersonerne i fransk åndsliv fra Rabelais til Houellebecq og Piketty Redigeret af Peter Nielsen

Informations Forlag

Køb bogen på butik.information.dk

Informations Forlag

20 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Israel og USA tørner sammen, og stor komik opstår Den amerikanske forfatter Joshua Cohen modtog i maj måned den fornemme Pulitzerpris for årets bedste roman. Det er fuldt fortjent, for Cohen sætter nye standarder for samtidslitteraturen

kanten af de ubetydelige om en berømt familie, og dermed også sagt, at bogen overhovedet ikke er en biografi, men blot tager sit udgangspunkt i professor Benzion Netanyahus ophold på Cornell University.

Hans højreorienterede blik på Israels historie spiller ikke helt med det noget mere venstreorienterede universitet, og romanens hovedperson, Ruben Blum, der er ansat på universitetet og sat til at byde Benzion og familien velkommen, finder hurtigt sig selv i en lang række kattepiner. Ruben er selv jøde, men gør alt for at assimilere sin familie (kone og datter) i det kristne amerikanske samfund, så mødet med de iltre israelere, Michael Bach Henriksen der bærer deres politisk definerede ziobach@k.dk nisme på overfrakken, sætter den let En af USA’s fornemste litvægelsindede historiker i en række terære priser, Pulitzerpriidentitetspolitiske dilemmaer, hvor sen, blev i maj måned tildelt forfatteren hans had-kærlighedsforhold til svigerJoshua Cohen for romanen ”The Netanfamilien også spiller en munter rolle. yahus”. Komitéen har valgt helt rigtigt: ”The Netanyahus” er både lærd og Romanen er fantastisk morsom og amfalde på halen-humoristisk, både alvorbitiøs og på samme tid vildt nørdet og lig og sprogligt legende, både en cambred i sit sigte. Den bør oversættes til pusroman og en forelæsning, både fakdansk og blive den 41-årige Cohens genta og fiktion. nembrud herhjemme.

Den fornyer den jødisk-ameHvis avisens læsere nu rikanske litteraturtradition tænker, at både romanens og er fuldt på højde med de titel og forfatteren lyder begamle mestre Saul Bellow kendt, er det helt korrekt. og Philip Roth, og den viser ”The Netanyahus” handler samtidig, at den stamme- og om dén Netanyahu, altså identitetstænkning, der er den tidligere israelske preså vigtig for Benjamin Netmierminister Benjamin, der anyahus far og senere også i romanen er en lille dreng, for sønnen, der blev en af som i begyndelsen af de mest indflydelsesrige po1960’erne ankommer med litikere i Israel nogensinde, sin familie til et mindre unistadig er aktuel på både 0 Joshua Cohen. versitet i New England, hvor godt og ondt.

Foto: David Shankhans berømte far skal unHvordan kan man være bone/Creativedervise i jødedommens hibåde tro mod sit nye land og commons storie. bevare sin oprindelige kulFaderens selvfølelse fejler tur? Er man stadig jøde, hvis absolut intet, og scenen er samtlige ydre kendetegn er hurtigt sat for en række absurde samkastet bort? Hvad er vigtigst: religion elmenstød mellem mellemøstligt tempeler politik? Det er spørgsmål som disse rament og New Englandsk kølighed og om individ og kultur – evige spørgsmål, mellem jødisk og kristen identitet. som alle immigranter og de fleste andre Cohen selv blev introduceret tidligere lever med – som Cohens fænomenale her i avisen i en serie om de største esroman sætter i spil. sayister i USA lige nu, og hans forrige Det er fuldt fortjent, at ”The Netanyabog med artikler, ”Attention: Dispathus” nu er belønnet med den fornemme ches from a Land of Distraction”, er virpris, og det er udtryk for USA’s fortsat kelig værd at læse. sprudlende litterære tradition, at en så Cohen er en romanforfatter, der tænambitiøs og sprogligt selvsikker roman J ker logisk og konsekvent, en i sandhed får den store Pulitzerpris i år. uafhængig original, der ikke rigtig ligner andre. Hans roman om det ameriI ”læst udefra” omtaler vi en aktuel bog fra kanske boligmarked, ”Moving Kings”, udlandet, der handler om tro og værdidebat. skal i samme åndedrag også fremhæves.

læst udefra

4 Hvis avisens læsere nu tænker, at både romanens titel og forfatteren lyder bekendt, er det helt korrekt. ”The Netanyahus” handler om dén Netanyahu, altså den tidligere israelske premierminister Benjamin, der i romanen er en lille dreng i begyndelsen af 1960’erne.

- Foto: Scanpix.

I den seneste og prisbelønnede roman står han i dyb gæld til jødiske forfattere som Harold Bloom og Philip Roth.

Sidstnævntes geniale roman ”Modliv” må være en inspiration for Cohen, begge bøger er i hvert fald intenst optaget af de mange former, som jødisk identitet kan antage. ”The Netanyahus” har den opfindsomme og lange undertitel ”An account of a minor and ultimately even negligible episode in the history of a very famous family”, altså en beretning på

6 Joshua Cohen: The Netanyahus. 244 sider. Fitzcarraldo Editions.

Sommeren på ARoS Jakob Kudsk Steensen Berl-Berl 4. jun. — 23. okt. 2022 Den unge danske samtidskunster Jakob Kudsk Steensen indtager ARoS med det enorme, virtuelle og altomsluttende kunstværk Berl-Berl. aros.dk/berl

Jakob Kudsk Steensen, Berl-Berl, 2021. Live simulation © 2022 Jakob Kudsk Steensen

Åbner 25. juni

Sten Saks Papir 25. jun. — 4. dec. 2022 Udstillingen er opdelt i tre rum og viser værker fra museets samling, der relaterer sig til kategorierne: Sten, saks og papir.

Lil

Jeremy Shaw, Phase Shifting Index, 2020

ibe

th C ue

Vertigo

n c a Ra s m u s s e n H a

9. apr. — 11. sep. 2022

ll #

15

(

gh Af

an

Ho

u nd

aros.dk/vertigo

ir B a

Med fem installationsværker af markante internationale samtidskunstnere udvider udstillingen Vertigo begrebet svimmelhed til at spejle en samtid præget af voldsomme forandringer.

Café, Orangeri & Shop Kig forbi niveau 4 hvor du kan shoppe, nyde dejlig mad, et godt glas vin, kaffe og kage mens du slapper af i hyggelige omgivelser

) , 2 01 1

Tagterrassen Hen over sommeren kan du bl.a. dyrke yoga eller komme til koncert med Girls in Airports på tagterrassen.

Læs om disse arrangementer og flere på aros.dk/kalender – eller nyd udsigten og en god kop kaffe under regnbuen.

Mandag – fredag kl. 10 – 21 + weekend kl. 10 – 17

Åbent alle dage

Gratis entré for alle under 18 år

22 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Svensk kulturliv tegnes af ­forbenede identitetspolitiske diskussioner. Men smitter det af på skønlitteraturen? Jeppe Krogsgaard Christensen har læst fire ­­nyligt oversatte romantitler

bøger Jeppe Krogsgaard Christensen kultur@k.dk

Det er en helt særlig oplevelse at læse de norske romaner, der oversættes til dansk. Her løber stil, struktur og tematik gerne sammen på måder, som enten er personlige eller originale. Eller begge dele på én gang; tænk bare på bøger af Gunnhild Øyehaug, Matias Faldbakken, Monica Isakstuen, Jon Fosse, Cathrine Knudsen, Tomas Espedal eller Rune Christiansen.

Men hvordan står det til med romankunsten i Sverige? Byder oversættelserne fra Skandinaviens andet store land på lige så stærke læseoplevelser?

Selv har jeg længe haft en fornemmelse af en vis afmatning, men også af at identitetspolitikken, som i dén grad gør sig gældende i svensk kulturliv, har påvirket forlagenes udgivelsesprofiler, på måder det ikke er tilfældet i Norge. At der finder en form for social kontrol sted, hvor ”det vigtige” og ”det rigtige” at skrive om, det som udgives, anerkendes og lovprises, helst skal kredse om temaer som klasse, køn, strukturel ulighed, privilegieblindhed og flydende seksualitet.

Jeg har set på fire aktuelle svenske romaner, som er oversat til dansk. Og selvom fire langtfra er mange nok til at sige noget definitivt, må de dog formodes at høre til det bedste og vigtigste, svensk litteratur har at byde på lige nu.

Graviditetens karakter

Opmærksomhed skortede det da heller ikke på, da Johanna Hedman (født 1993) debuterede med ”Trioen”, der blev hypet og solgt til engelsk og tysk oversættelse allerede inden den svenske udgivelse. Og nu, et lille år senere, foreligger den også på dansk, og er en klart skrevet, sikkert fortalt historie om tre venner.

Thora kommer fra en fin Stockholm-familie og bor i sine forældres store, smagfulde lejlighed i Lärkstaden, hvor de gerne lader studerende leje et værelse. Thora er vokset op med ”gamle penge”, og hendes bedste ven, August – som hun indimellem også har sex med – er en spirende kunstner. Sammen driver de rundt i byen, går til fester, drikker og bader og har en relation, de færreste helt forstår.

Heller ikke Hugo, der lejer et værelse i den store lejlighed. Han er vokset op flere klasser under Thora, og det er, som om hun alene derfor tager afstand fra ham. Han er også en smule frastødt af hendes privilegerede liv, men samtidig tiltrukket af det. Og af hende.

Mens den biseksuelle August tiltrækkes af ham.

Sådan etablerer Hedman en trekant af Sally Rooneysk karakter og benytter dygtigt skiftende synsvinkler. Men hun taber også nærvær og intimitet i øvelsen. Nogle gange virker karaktererne således ”skrevne”, og hendes mange beskrivelser af lyset og vejret over Stockholm er for mange. Men den overordnede struktur fungerer. Historien udspiller sig for en del år siden, men er lagt ind i en nutidig ramme, hvor det særlige, de tre venner havde sammen, er fortid, og hvor minderne om det tabte, ungdommen og øjeblikkene, af årsager, der ikke skal røbes her, er blevet til længsel og smerte. Og Thora, den svale, distante Thora, er blevet mor og tænker mod slutningen: ”Under graviditeten kunne hun ikke lade være med at tænke på, at hun gav en anden liv, samtidig med at hun udslettede sig selv.”

Den tanke går igen i Elin Cullheds ”Eufori” med undertitlen ”En roman om Sylvia

Svensk litteratur er 4-stjernet. Men så heller ikke mere Plath”. Cullhed (født 1983) modtog den prestigefulde Augustprisen i 2021 for bogen om den amerikanske forfatter, der skrev klassikeren ”Glasklokken” og var gift med den engelske digter Ted Hughes, der dengang var et større navn end hende på den litterære scene.

Frieda Hughes, parrets datter, har i et interview frabedt sig flere udgivelser om dét, hun syrligt kalder ”The Ted and Sylvia Show”, men det har altså ikke forhindret Cullhed i at skrive endnu en fortælling om de to; om deres samliv, deres kærlighed og forskelligheder, deres brud og om alt det, der på uigennemskuelige måder ledte til Plaths selvmord i februar 1963.

I ”Eufori” er året 1962, og parret er flyttet til det kolde, fugtige England, som Plath ikke bryder sig om, og hvor hendes opførsel – selvovervurderende, depressiv, aggressiv, impulsiv – i bedste fald opleves som eksotisk.

I privatlivet findes det hele og mere til i en forstærket form, og Hughes mærker hendes vrede, misundelse, jalousi og ikke mindst seksuelle sult – også mens hun er højgravid med Nicholas – og sexscenerne er nogle af de stærkeste i romanen, konkrete, utilslørede, og viser en kvinde, der har mere lyst end sin mand. Og kræver sex af ham.

Det er også en af deres møder på sofaen, der fører til graviditeten og til de problemer, hendes forfatterskab møder: ”Jeg var spildt tid. Graviditeten, som gik rundt og boede i min krop, var det perfekte eksempel på denne fortabelse.” Og siden: ”Jeg ville også, som Ted, gå op på loftet og være vigtig, men jeg vidste, at nogen måtte ligge her og være uendelig for sit barn.”

Som Thora er Plath hæmmet af graviditet og barn, men Cullhed har med en anderledes vilter karakter at gøre. Plath slår sig i tøjret og i de snærende strukturer, som gør hende inaktiv og til sin ”mands kone”, og Cullhed skriver hende og det omgivende patriarkat frem ved fermt – flot fanget af oversætter Caroline Albertine Minor – at mime den stil, der kendes fra hendes poesi, prosa og dagbøger.

Et misbrug af en skæbne

Det er til at forstå, hvorfor Cullhed til Frieda Hughes’ fortrydelse har skrevet endnu en roman om Plath. Hendes historie er stærk, og den spejler mange af de diskussioner, der præger Sverige i dag, om kvinders ufrihed, mænds forrang, graviditetens ulighedsskabende karakter og om alle de overgreb, vi har lært at se som naturlige.

Men Cullheds ”Eufori” er også en form for overgreb: At udvælge et menneske, der har levet, og skrive en ”litterær fantasi” over det

Selv har jeg længe haft en fornemmelse af en vis afmatning, men også af at identitetspolitikken har påvirket forlagenes udgivelsesprofiler. er jo en form for vold. Et misbrug af en skæbne og en kvinde og hendes mand, der ikke kan forsvare sig.

Det giver mig en dårlig smag i munden, denne form for fri digtning over levede liv, der kaldes exofiktion. Til den genre hører ”Til San Francisco” også. Her fortæller Clara Eliasson (født 1991) om 15-årige Julie, der bor i Californien og møder B, der bygger på virkelighedens Brenda Ann Spencer – kvinden, der i 1979 stod bag dét, der regnes for USA’s første skoleskyderi. ”Til San Francisco” fortælles i to spor. I det ene er læseren tilbage i 1978, hvor Julie lever et venneløst ungdomsliv i en forstad. Det ændrer sig dog, da hendes ældre nabo banker på ruden. Hun lyser Julies liv op med dufte, intensitet og spænding. Men også med et voksende mørke, en latent destruktionskraft, og varslet findes allerede i romanens første sætning: ”Der ligger døde fugle under terrassen omme bagved.”

Det andet spor løber i 2019, hvor Julie er gift og bor i San Diego. En dag ser hun i nyhederne, at B er flygtet fra fængslet, hvor hun har siddet siden dommen for det frygtelige skoleskyderi. For drabene på skolens rektor og pedel. Minderne vælder op i Julie, ikke mindst om det roadtrip, de var på, dengang de var tætte, og om det utilgivelige, det uforståelige.

Undervejs mødte de mænd, som ikke var til at stole på, og hvis drifter og styrke var en fare, de havde svært ved at gennemskue. Toksisk maskulinitet, som det hedder på nutidssprog. Men hvor det er et tema blandt andre i Eliassons enkelte steder strålende og andre steder stillestående ”Til San Francisco”, er det hovedtemaet i Anne Svärds ”Jackie”.

Svärd (født 1969) er modsat Eliasson, Cullhed og Hedman ikke debutant. Hun har et rost forfatterskab bag sig og vakte desuden opmærksomhed, da hun i 2019 satte sig på den stol i Det Svenske Akademi, som Sara Stridsberg forlod i protest under skandalen med akademivennen og den nu voldtægtsdømte Jean-Claude Arnault.

”Jackie” handler også om en overgrebsmand skjult bag gode manerer. ”Det er ham, hun er på vej til, hun ved det bare ikke endnu,” lyder åbningslinjen, og Jackie er 19 år og på vej til Stockholm med toget. Året er 1988, og hun har forladt sin sløve lilleby, og forventningerne og frihedsfølelsen er som en brusen i blodet. Nu skal hun opleve gader, parker, butikker og mennesker, dyrke sex med fremmede og følge sine lyster. Hun læser Marguerite Duras’ ”Elskeren”, og der er en em af kliché over scenen i toget: Den unge pige på vej mod storbyen med hints til kærlighedshistorien i en af fransk litteraturs hovedværker.

Men hvad der ligner et problem, viser sig at være et litterært greb. Som læser lokkes man til at tro, at ”Jackie” er én slags roman, hvilket kun gør skiftet, omslaget, mere hårdtslående. Bogstavelig talt. For den smukke mand, Jackie ser i toget, og som er meget ældre end hende, og som hun i Stockholm indleder et forhold med, ja, han viser sig at være alt andet end venlig og godhjertet. Læser man de første 50 sider igen, lyser de små advarselslamper her og der. Som hans svagt blå fortand, en imperfektion i perfektionen; noget eller nogen har tidligere gjort modstand.

Omtrent midt i romanen falder det første slag, og gradvist træder manden i uhyggelig karakter, mens Jackie nedbrydes af volden og på sin vis forsvinder. Ødelægges af hans jalousi, hans manipulation, magtsyge.

Svärd lader skiftevis pigen og manden styre fortællingen et kapitel hver hele vejen gennem romanen, der desværre forklarer stadig mere, end den beskriver, samtidig med at fortællingens uafvendelighed gradvist bliver til forudsigelighed. Der som bekendt er kedsomhedens nabo.

De ødelæggende effekter af mødet med manden skildres desuden i en epilog, hvor pigen er blevet kvinde. Det er stærkt skrevet, men selve idéen om sådan at samle op på skadevirkningerne er for skematisk, for optaget af temaet og savner litterært schwung.

Den beskrivelse passer i og for sig på alle fire romaner: De kommer nøje omkring de emner, der brænder i tiden, og formidler deres fortællinger om forskellige former for ulighed og udsathed på udmærket vis. Men det sublime sprog og den suveræne fortælling, den dybt originale eller personlige tone, er ikke at finde. Så svensk kulturlivs insisteren på identitetspolitisk fokus opfyldes til fulde, men romankunstens højeste niveauer nås ikke. J

Johanna Hedman: Trioen. Oversat af Juliane Wammen. 404 sider. 300 kr. Turbine.

Elin Cullhed: Eufori. Oversat af Caroline Albertine Minor. 200 sider. 250 kroner. C&K.

Clara Eliasson: Til San Francisco. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 219 sider. 250 kroner.

Gutkind.

Anne Swärd: Jackie. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 334 sider. 250 kroner. Gyldendal.

BØGER TIL SOMMERFERIEN ROMAN OM LIVET SOM UNG PÅ EFTERSKOLE MED STORE FØLELSER OG MANGE KRAV

NY ROMAN AF LYNN AUSTIN OM LIVET I SKYGGEN AF ANDEN VERDENSKRIG

Lohse | 432 sider | 299,95 kr.

Nazisternes invasion af det neutrale Holland sender voldsomme rystelser gennem samfundet og efterlader en hel befolkning i chok.

Den tyske besættelse kaster tre kvinder ind i en verden af konstant usikkerhed og svære valg. Hver især søger de meningsfulde veje at gå i en skånselsløs tilværelse, hvor de risikerer alt i kampen for frihed, retfærdighed og ren overlevelse.

Lohse | 272 sider | 249,95 kr.

FORTABELSEN SET I LYSET AF FORTIDENS OG NUTIDENS STRØMNINGER

ÅBENHJERTIG OG VELSKREVET BIOGRAFI AF PETER V. LEGARTH

Lohse | 296 sider | 249,95 kr.

Professor emeritus Peter V. Legarth fortæller i sin biografi om et langt og indholdsrigt liv med teologien.

Blandt andet som professor og underviser på Menighedsfakultetet i Aarhus.

De seneste år har han kæmpet med fysiske sygdomme og en alvorlig depression. Som hans kollega og ven, Kurt Christensen, beskriver, er det lidt af et Guds under, at han har bevaret sit syn og sin livsglæde.

Lohse | 336 sider | 299,95 kr.

14 bidragydere giver hver deres vinkel på fortabelsens virkelighed set i lyset af fortidens og nutidens strømninger.

Bogen er krydret med 13 citater fra personer i kirkelandskabet, som reflekterer over frelse og fortabelse, bl.a. Søren Abildgaard, Charlotte Baunbæk Dyremose og Sørine Gotfredsen. Bogen er redigeret af Jørgen Sejergaard, Henrik Højlund og Hans-Ole Bækgaard.

Lohse | 208 sider | 249,95 kr.

HANDLINGSMÆT TET BIBELHISTORISK ROMAN OM DE FØRSTE KRISTNE I denne handlingsmættede roman, som udspiller sig i det 1. årh. efter Kristus, kommer vi vidt omkring, fra kejsernes palads til de usleste rønner.

Romanen tager udgangspunkt i den bibelske beretning om Priskilla og Akvila, som var med til at starte den første menighed i Korrinth.

Det er skønt at være ung! Hele livet ligger foran én. Der er så mange muligheder. Men samtidig er der så mange valg, der skal træffes. Og hvad sker der, hvis man vælger forkert? Hvis man ikke kan være den bedste?

Pernille og hendes jævnaldrende forsøger at navigere i ukendt land, mens de kæmper med forelskelser, relationer, perfekthedskrav og tro.

SJÆLESØRGERISKE ESSAYS TIL SOMMERFERIEN

Lohse | 328 sider | 299,95 kr.

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

Allan Graugaard Nielsen har skrevet syvogtres livskloge essays, med afsæt i bibeltekster til kirkeårets søn- og helligdage og rigt belyst af eksempler fra film, kunst og skønlitteratur. »Er holdt i et levende, ofte sprudlende og fabulerende sprog ...

Til personlig andagt er de knippelgode og har min allervarmeste anbefaling!« IMPULS

24 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Amerikansk forfatter savner fortidens fælles sprog for troen Kristendommen er en barriere for hovedpersonen i amerikanske Lauren Groffs roman ”Matrix”. Troen er rig og smuk, men den er samtidig marineret i fordomme mod kvinder, siger hun

interview Jens From Lyng skriver fra USA from@k.dk

”Kærlighed er ikke under­ kastelse, kærlighed er ophøjelse,” tæn­ ker hovedpersonen Marie de France i romanen ”Matrix”, da hun deltager i sin første tidebøn i klosteret, som hun mod sin vilje er ankommet til.

I den prisbelønnede amerikanske for­ fatter Lauren Groffs nyeste bog oplever hovedpersonen ikke, at bøn, lydighed og underdanighed er udtryk for kærlig­ hed, sådan som de andre nonner hæv­ der.

Tværtimod er kirken og troen en for­ hindring, tænker hovedpersonen, der er baseret på digteren Marie de France fra det 12. århundrede. For hvorfor skul­ le hun, ”som mærkede sin egen storhed brænde hedt i sit blod, regnes for ringe­ re, fordi den første kvinde blev skabt af et ribben og spiste en frugt og dermed mistede driverlivet i paradis? Det gav ingen mening.”

Det er en hovedperson drevet af femi­ nistisk indignation, der optræder i Lau­ ren Groffs anmelderroste bog, som fore­ går i det 12. århundrede, hvor den 17-årige Marie de France sendes fra Frankrig til et ludfattigt kloster i Eng­ land. Klosteret er sygdomsbefængt, og nonnerne sulter, inden Marie kommer til og udstikker en ny kurs. Under hen­ des ledelse udvikler klostret sig til at blive et sprudlende fællesskab.

Bogen er en udforskning af kvindelig ærgerrighed og magt sat i scene et sted, hvor mænd ikke eksisterer. Men selv uden mænd korrumperer magt, og det får man at se hos hovedpersonen Marie de France. ”Der er denne meget romantiske idé om, at hvis blot verden var ledet af kvinder, så ville det hele være meget bedre. Jeg er ikke sikker på, at det er rig­ tigt. Kvinder er mennesker og til fals for menneskelige drifter som stræben efter magt og grådighed. Det er også, hvad der sker for Marie i bogen. I sin kamp mod det patriarkalske overherredømme og mod den situation, hun er sat i, gen­ opfører hun nogle af disse strukturer og begynder selv at udøve magt. Jeg tror, at kvinder kan være lige så aggressive og magtsyge, som mænd kan være. Ba­ re fordi vi ikke har set en kvindelig Pu­ tin, betyder det ikke, at sådan en aldrig vil dukke op,” siger Lauren Groff.

Flere ting faldt på plads, da den ame­ rikanske forfatter i 2019 fik idéen til ”­Matrix”. Nogle år forinden havde hun fået et massivt kommercielt gennem­ brud, da den daværende præsident Ba­ rack Obama i 2015 havde udvalgt hen­ des bog ”Skæbne og hævn” som sin yndlingsbog det år. I mange år havde hun været fascineret af den historiske skikkelse Marie de France, som skrev digte, men hvis liv i næsten alle andre henseender er ukendt.

”

Der er denne ­meget romantiske idé om, at hvis blot ­verden var ledet af ­kvinder, så ville det hele være meget bedre.

LAUREN GROFF, FORFATTER

Marie de Frances historie åbnede sig for hende, da hun sad til en forelæsning om liturgiske processer i middel­ alderens klosterliv. Så hun begyndte at skrive. ”Det faldt tilfældigvis sammen med, at jeg lige havde set filmen ’The Wo­ men’, som var en fantastisk film med kun kvinder. Men eftersom filmen var 80 år gammel, var der nogle ting, der ikke helt stemte for mig. Ikke mindst det, at det eneste, kvinderne talte om, var mænd. Det var lidt skuffende, men fik mig til at overveje at skrive historien om dette nonnekloster, hvor mænd kun eksisterer langt ude i horisonten.”

Misogyni og kristendom

Der er ingen mænd i klosteret, men de patriarkalske strukturer er der stadig som usynlige barrierer. Det gennemsy­ rer det religiøse fællesskab, Marie de France er blevet en del af. Sådan er det stadig i dag, mener Lauren Groff, som oplever, at kirke og kristendom er mari­ neret i misogyni, der betyder kvindehad eller fordomme mod kvinder. For roma­ nens hovedperson og for mange kvin­ der i dag er troen derfor en barriere, me­ ner hun. ”Det er ikke entydigt. Troen og især den katolske tro er på så mange måder rig og smuk. På mange andre måder er den også rigid. Der er en indbagt miso­ gyni, som går igen gennem hele kirke­ historien op til i dag.”

Du mener, at visse dele af kristendommen er uforenelige med feminisme, men er det ikke et faktum, at mange fremskridt inden for kvindesagen har rod i kristne bevægelser for eksempel i USA, der var de første til at give kvinder taleret og tillidsposter? ”Det er umådeligt kompliceret. I den katolske kirke er der nonner, som er dybt optaget af sociale fremskridt og la­ ver progressivt arbejde. Det er sandt, at meget af kvindefrigørelseskampen her i landet blev drevet af kvinder, der var stærkt troende. Men det er på samme tid en kendsgerning, at de fleste kirke­ samfund har en patriarkalsk struktur, der giver kvinder færre muligheder. En kvinde vil aldrig blive pave, uanset hvor mange dybt intelligente og dygtige kvinder der findes i den katolske kirke.”

Beskrivelsen af troen og nonnetilvæ­ relsen som en hindring går igen i ”Ma­ trix”. Den unge kvinde var aldrig selv blevet overbevist af den kristne tro. Hun havde ingen som helst drøm om at skul­ le tilbringe sit liv i et kloster. Men på grund af et ønske fra en højerestående blev det Marie de Frances skæbne.

Fælles sprog for tro er gået tabt

Selvrealisering og muligheden for frit at udfolde sine drømme var ikke en mulig­ hed i middel­alderen. I stærk kontrast står den moderne verden, hvor de libe­ rale vestlige samfund giver unge men­ nesker uendelige muligheder for selv at forme og definere deres tilværelse. Ikke alle mener, at dette er det bedste alter­ nativ.

Spørgs­målet er, om man har skyllet ­noget godt ud med badevandet ved helt at forkaste tanken om, at man som menneske bliver født til en skæbne og et kald?

Det mener Lauren Groff ikke: ”Jeg har på ingen måde lyst til at skrue tiden tilbage til et tidspunkt, hvor mennesker og især kvinder havde min­ dre frihed til selv at vælge. Der er andre ting, jeg synes er gået tabt. For eksem­ pel det fælles sprog, man havde om tro­

en engang. I dag er der ikke på samme måde et fælles sprog, fordi vi meget me­ re ­orienterer os mod mange forskellige sekulære kulturtilbud. Det fælles sprog er på mange måder en forudsætning for en fælles historiefortælling.”

Meget apropos er kristendommen ved at miste sin magt i USA og har for længst gjort det i Vesteuropa. Hvad ser du af positive og negative konsekvenser ved det? ”Jeg er ikke enig i, at kristendommen mister magt i USA. Forleden kom nyhe­ den herovre om, at fem katolske høje­ steretsdommere i en indledende af­ stemning har stemt for at fjerne abort som en føderalt sikret rettighed,” siger hun med henvisning til en kommende højesteretsafgørelse, der kan ende med at underkende en tidligere afgørelse, der i snart 50 år har sikret kvinder ret til abort frem til det tidspunkt, hvor foste­ ret er leve­dygtigt uden for livmoderen.

Sker det, bliver det op til de enkelte del­ stater at lave abortlove. ”Det er muligt, at der er færre kirke­ gængere i antal, men dem, der er tilba­ ge, synes at blive mere højrøstede og ser ud til at få endnu mere magt,” siger J hun.

Lauren Groff Født i 1978. Fik et kommercielt gennembrud med romanen ”Skæbne og hævn”, der blev udgivet på dansk i 2016, efter at den t­ idligere præsident Barack Obama kaldte den sin yndlingsbog i 2015.

Lauren har været finalist til National Book Awards tre gange og modtog The Joyce Carol Oates Prize for ”Matrix”, der blev kåret til en af årets bedste bøger i den engelske avis The Guardian.

Bor med sin familie i Florida.

0 Lauren Groffs seneste bog handler om den historiske skikkelse Marie de France fra det 12. århundrede.

– Foto: Janerik Henriksson/ Ritzau Scanpix.

De ortodokse

Christian Gottlieb

Udgivet i samarbejde med Det teologiske fakultet ved Københavns Universitet

Christian Gottlieb

Herrnhuterne i Christiansfeld og missionen i Grønland, Vestindien, Trankebar og København Christina Petterson, Tine Ravnsted-Larsen Reeh, Sigrid Nielsby Christensen

En detaljeret og gennemarbejdet bog.

Lektørudtalelsen

Tomas Lagermand Lundme (1973) er forfatter, dramatiker og billedkunstner.

Ildfugle FVA_116_glemt_bibel_omslag_NY_t_tryk.indd 1

FVA_116_Evangelierne_omslag_t_tryk.indd 1

Dürers hare 1000 års tyske kærlighedsdigte.

Tysk og dansk tekst, udvalgt og oversat af Henrik Nebelong

Skrevet med det overblik, som kun en stor viden giver, og sproget er let-flydende og tilgængeligt for enhver, der må have interesse i Bibelens tilblivelseshistorie … at dømme efter den udgivelsesrække, der er planlagt, kan vi her vente en række i ordets bedste forstand folkelige introduktioner til forskellige af teologiens emner. Thomas Reinholdt Rasmussen, i Kristeligt Dagblad.

Evangelierne Mogens Müller

Evangelierne præsenterer sin læser for et måske overraskende syn på disse skrifters tilblivelse og karakter. Med udgangspunkt i udlægningen af Jesus’ betydning i Paulus’ breve bedriver de fire evangelieforfattere hver især teologi i fortællingens form. Det gælder for dem samtid og fremtid, ikke fortiden. De skaber herunder episoder og tillægger Jesus ord og lignelser med en frihed, der næsten er uforståelig for os i dag.

Evangelierne er blevet til over ca. 60-70 år, og de senere forfattere har skrevet for at forbedre deres forgænger(e).

Evangelierne

Septuaginta, den førkristne græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter Mogens Müller

DÜRERS HARE

10/12/2020 23.21 FVA_116_Genfortryllelse_omslag_t_tryk_cmyk.indd 1

FVA_116_KBHskolen__omslag_t_tryk.indd 1

Den glemte Bibel.

Mogens Müller

Frederik Poulsen

En lille bog om korstogene Carsten Selch Jensen

Kirkens rum kalder på en erfaring af noget anderledes, noget, som bryder med det, der hører til dagligdagen. Kirken og rummet skiller sig ud med klokkeringning, orgelspil, prædikestol, alter, hvælvinger, vand, brød og vin, gestik og klæder. Forskellen ses, høres, smages, duftes og sanses.

Alt, hvad derNiels finder sted, peger i Peter Lemche retning af, at her sker der noget ekstraordinært. En højtidelig stilhed indfinder sig, når gudstjenesten begynder – måske i form af en atmosfære af hellighed.

Perspektiverne forskydes.

Genfortryllelse. Kirkerum og guds­ tjeneste kaster et blik på folkekirkens gudstjeneste i lyset af kirkerummets historie, Martin Luthers reformation og dansk tradition for kirkeindvielse.

Københavner skolen

Københavnerskolen og Det Gamle Testamente.

Historien der forsvandt Niels Peter Lemche

Mogens Müller er professor emeritus i Det Nye Testamente ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Forståelsen af evangeliernes egenart og tilblivelse har altid optaget ham.

Et af resultaterne er Kommentar til Matthæus­ evangeliet (2000, ny, revideret udgave 2020).

Desuden foreligger bl.a. Evangeliet og evangelierne.

Evangelierne som bibelske genskrivninger (2015).

I Teologisk Folkebibliotek udkom tidligere Den glemte Bibel. Septuaginta, den førkristne græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter (2021).

Hans seneste bog er Kritikken af Bibelen. Træk af en dramatisk og altid ny historie (2021).

Evangelierne Mogens Müller Her viser Müller sig atter som en særdeles velargumenterende nestor og provokatør, der sætter et par fyndige klask på barnetroen.

Andreas Riis Damgaard, kirke.dk.

I dag anser de færreste Det Gamle Testamente for at være en beretning om, hvad der virkelig hændte i fortiden. Københavnerskolen fortæller hvordan det gik til.

31/10/2021 20.26

Carsten Selch Jens konstitueret dekan ved København Un sig fortrinsvis med mationstidens kirk måde, hvorpå man søgt at legitimere b det har han bl.a. sk Om Reformationen

01/12/2021 22.41

Stor videnformidling inden for (den) nyeste forskning og tillige spændende læsning for alment historieinteresserede. Lektørudtalelsen

Niels Peter Lemche er professor emeritus i Det Gamle Testamente ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Han har et omfattende forfatterskab bag sig, hvoraf to bøger, Det Gamle Israel fra 1983 og Det Gamle Testamente mellem teologi og historie (2008), er milepæle i udviklingen af det moderne syn på Det Gamle Testamente.

Genfortryllelse Kirkerum og gudstjeneste Bent Flemming Nielsen

Bent Flemming Nielsen

isbn 978-87-7695-645-5

Carsten Selch Jensen

Gud vil det.

Genfortryllelse

Tekster 2006-2022

Niels Peter Lemche

Ildfugle på Tycho Brahes Allé

Københavnerskolen beretter historien om, hvorledes Det Gamle Testamente ændrede sig fra at være en lærebog i Israels historie i oldtiden til at blive det, det oprindelig var, en fortælling om mennesket og dets tilværelse i denne verden. Det Gamle Testamente er ikke en beretning om, hvad der virkelig hændte i fortiden, men en forklaring på, hvorfor vi mennesker er, som vi er. Som sådan er Det Gamle Testamente, hvad Grundtvig kaldte det, en bog for skolen, det vil bog for livets skole.

Mogens Müllersige er en professor emeritus i Det Nye Testamente ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet. Han har i mange år beskæftiget sig med Septuaginta, som han bl.a. har skrevet bogen Kirkens første Bibel. Hebraica sive Graeca veritas? om (1994). Senest har han udgivet 2. udgave af sin Kommentar til Matthæusevangeliet (2020).

En lille bog om korstogene

Josef og brødrene Et glimrende folkeligt eksempel på gedigen eksegetisk formidling for novice og kender. … En flot udgivelse til Det Teologiske Folkebibliotek. Andreas Riis Damgaard, kirke.dk

Københavnerskolen

Mogens Müller Mogens Müller

Tomas Lagermand Lundme

Den glemte Bibel

forlaget vandkunsten

Den glemte Bibel

En overskuelig bog om »Brødremenigheden«, så man nu uden alt for stor indsats kan sætte sig ind i sammenhængen mellem Herrnhut og København, mellem den tyske mission og de danske kolonier.

Peter Tudvad, kirke.dk.

Carsten Selch Jensen

Paulus læst på baggrund af Platon, Cicero og Seneca Lone Fatum

Gud vil det

Frederik Poulsen er lektor i Det Gamle Testamente ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Ph.d. og dr.theol. på en afhandling om Esajas’ Bog. Han er optaget af eksil og migration i Bibelen, profeterne, bi­ belsk teologi og receptionshistorie. I 2021 ud­ nævnt til Sapere Aude: DFF­Forskningsleder.

13/12/2021 17.03

Brødremenigheden.

Tekster 2006 – 2022

Den glemte Bibel præsenterer sin læser for Septuaginta, den græske oversættelse af Det Gamle Testa­ mente, som blev til i de sidste århundreder før vor tidsregnings begyndelse. Det er ikke normalt den tekst, der har været brugt som grundlag for bibeloversæt­ telser i nordeuropæisk tradition, men det var ikke desto mindre den, som forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte og citerede fra. Det har ikke mindst betydning en række steder, hvor Septuagintas ordlyd er en anden end i den hebraiske Bibel.

Tine Reeh er Dr. Theol, lektor i dansk kirkehistorie, leder af forskningsnetværket om Christiansfeld og kulturarv (2018-2020), og 978-87-7695-558-8 Sigrid Nielsbyisbn Christensen er Ph.D-studerende ved afdeling for kirkehistorie hvor hun skriver om Brødresocietet i København 1739-1771.

09/11/2021 21.42 FVA_116_Korstogene_omslag_NY_t_tryk.indd 1

FVA_116_Josef_omslag_t_tryk.indd 1

Antikke breve.

Tomas Lagermand Lundme

Ildfugle på Tycho Brahes Allé

Filemon fortolket og bidraget til bl.a. Læsninger i Galaterbrevet, Den hemmelige Jesus, Frelsens biografisering, Skriftbrug, autoritet og pseudepigrafi og Paulusevangeliet. Fra 1981 til 2008 var hun lektor i Ny Testamente ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Forlaget Vandkunsten

Gud vil det

FVA_116_Christansfeld_omsl_031221.indd 1

FVA_116_Antikke_breve_omsl_t_tryk_cmyk.indd 1

Denne lille bog fortæller om Brødremenighedens internationale virke, sammenholdt med det lokale.

Det er bogens pointe, at Brødremenigheden længe prægede Danmarks udvikling – kirkehistorisk, industrihistorisk og kulturhistorisk.

Josef og brødrene

Da de første korsfarere i sommeren 1099 havde erobret Jerusalem, stod det dem ikke helt klart, hvad de var i færd med, og lige siden har tolknin­ gen af korstogene været omstridt.

Frederik Poulsen Dr. Theol. Carsten Selch Jensen åb­ ner sin lille bog Gud vil det med at behandle baggrunden for Det Første Korstog og de teologiske, fromheds­ mæssige, og (kirke)politiske fore­ stillinger bag. Da korsfarerne i 1291 mistede de sidste vigtige besiddel­ ser i Det Hellige Land, havde kors­ togene fået fastkandidater form i kirkeretten og Forfatterne er alle teologiske fra var modnetPh.D teologisk og fromheds­ Københavns Universitet.

Christina mæssigt. Bogens afsluttende Petterson er selvstændig og forsker i Brødre-kapitel introducerer denog nyeste forskning. menighedens historie i Europa kolonierne.

Frederik Poulsen

Et blik på den østlige kirke En bog i Teologisk Folkebibliotek

Lone Fatum

Livsdrømme, jalousi, udstødelse, Brødremenigheden gensyn og forsoning. Det er tema­ erne i Bibelens eviggyldige familie­ Christina Petterson, drama om Josef og hans brødre.

Sigrid Nielsby Christensen, Dramaet fortæller kun om, Tine ikke Ravnsted-Larsen Reeh hvad der skete engang, men om hvad der sker, når mennesker lever sammen. En læsning af fortællin­ gen vers for vers udfolder de mange tvetydigheder og finurlige detaljer, som man ofte kommer til at læse hen over. Et overblik over teorier om tilblivelse og over det rige efterliv i Lone Fatum, f. 1941, er kendt for sine Paulusreligion og kultur kaster nyt lys over studier og sine hermeneutiske feministiskbibelhistorien.ogI antikke gendigt­ teologiske arbejder.

Huni Koranen har bl.a. skrevet ninger, og i debatten bøgerne Kvindeteologi, Filipperbrevet og Brevet til om køn og seksualitet.

Christina Petterson, Sigrid Nielsby Christensen, Tine Ravnsted-Larsen Reeh

De ortodokse

Antikke breve

Den tyske pietistiske bevægelse, Brødremenigheden, var i 1700tallet en aktiv faktor i det vidtstrakte danske kongerige. Det begyndte med missioner til Dansk Vestindien og Grønland, fortsatte med et societet i København og kulminerede i grundlæggelsen af byen Christiansfeld i hertugdømmet Slesvig.

Josef og brødrene

Christian Gottlieb

Lone Fatum

Tanken bag denne bog er at sætte Paulus fri af hans kirkeligt definerede rolle som kristen, især lutheraner, ved at placere ham i den antikke kontekst, hvor han har sine forudsætninger som hellenistisk diasporajøde, præget af stoisk filosofi og socialmoral. Bogen præsenterer en række læsninger af antikke breve og skrifter, som tilsammen giver et indtryk af antikkens religiøse og teologiske livs- og tankeverden.

Brødremenigheden

Antikke breve

Christian Gottlieb er xxx.

Tomas Lagermand Lundme

Nebelong

Teologisk Folkebibliotek

De ortodokse

Bent Flemming N 1979, dr. theol. 19 leder af Institut fik, Grønlands Un i Praktisk Teologi 1999-2012 og prof sted 2012-2018. H ler om teologiske om Karl Barth, om ritualer, sakrame praksis og teori.

14/02/2022 21.45

Genfortryllelse.

Kirkerum og gudstjeneste Bent Flemming Nielsen Smuk og delikat lille udgivelse, der giver læselyst.

Lektørudtalelsen En folkelig relevant teologisk refleksion over og indbydelse til kristendommen som den vekslende, dynamiske og levende tradition, alle har adgang til i gudstjenesten og kirkerummet.

Kristoffer Garne i Fønix.

www.forlagetvandkunsten.dk

26 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Han kaster sit spyd ind i virkeligheden Ingen beskriver en hver­ dag som Karl Ove Knaus­ gård, så kopperne klaprer i skabet. Og ingen kan få os ud på leksikale flyveture, så vi næsten glemmer, at det er for meget.

bog Liselotte Wiemer kultur@k.dk

Virkeligheden. Tænk et øjeblik over det ord. Hvad betyder det? Noget, der virker? Eller snarere noget, der ER, det vil sige et vedtaget udtryk for den verden, de følelser og gestalter, vi kender. Jamen, hvordan kan noget så være uvirkeligt?

Og så er der drømmene. Er de også virkelige, selv om de intet anker har i det konkrete. For ikke at tale om evolutionen. Vi udvikler os. Og i så fald må virkeligheden jo blot være en station på en lang, lang rejse, hvor vi hverken kender begyndelse eller slutning.

Intet mindre end den ”virkelighed” har været forfatteren Karl Ove Knausgårds dybeste undren og mest indædte, insisterende fixpunkt i hele det lange forfatterskab. Fra han som ung i debutromanen (1998) var ”Ude af verden’ – til han over det gigantiske seksbindsværk ”Min kamp” prøvede at fange den selvsamme virkelighed gennem den mest kompromisløse hverdagsrealisme, der er set i flere generationer. Skrevet stort set en-til-en med forfatterens egne knogler og ben. Træt af falske virkeligheder, kæmpede han sig frem til en helt ny.

Det kan lyde langhåret, men tværtimod. Det er yderst konkret og kortklippet. Knausgård kaster sit spyd ind i virkeligheden med iskold præcision. Ikke for at finde og løse – men i en fundamentalt, ja sjælsrystende undren over den vaklende grund, der er verden. Og over døden, der tager det hele tilbage

igen.Og nu bliver alle spyd igen kastet.

Op over bjergene, ned i dalene, ind i cellerne. ”Ulvene fra evighedens skov”, der netop et udkommet på dansk i Sara Kochs respektindgydende oversættelse – er tænkt som et litterært projekt i fem selvstændige bind. I 2020 kom ’Morgenstjernen’. Dette er nummer to.

På en bagatel af 800 sider!

Og var ”Morgenstjernen” en mulig apokalypse, så er ”Ulvene fra evighedens skov” et bremsespor, før det går løs. Også her viser en enorm lysende kugle sig på himlen til sidst. Men det er et tegn ind i den fremtid, der ligger uden for romanens grænser.

For det er ikke jordens udslettelse, men den personlige, der kæmpes kampe med.

Vi begynder i 1977. I et kort glimt, der

et stykke tid undrer læseren, får vi omridset af en ulykke. Billygter i vandet. Et vidne, der løber bort. En skyld, der plantes – og som pointeres lige lovlig skarpt, da Dostojevskijs roman ”Forbrydelse og straf” popper op rundt om i romanen. Nå, nok om det.

Det var Syverts far, der blev dræbt i den bil. Syvert er 12 år gammel. Og i første store hovedspor møder vi ham, da han syv år senere vender hjem fra endt værnepligt på et, tror han, kort ophold hos mor og lillebror.

Her finder han, efter en varslende drøm, nogle breve til sin afdøde far, skrevet på russisk. De er fra en ukendt kvinde.

Først da afslører Syverts mor, at hans

Fars kærlighedsaffære resulterede nemlig i datteren Alevtina, der blev født samme år, han døde. Og det er hende, der fortæller historien.

far umiddelbart før ulykken ønskede at skilles. Men skilsmissen blev, som man kan forstå, af en helt anden kaliber.

Alt det finder Syvert ud af. Og så bliver mor syg. Og han får job i en bedemandsforretning. Også det skulle være midlertidigt, men bliver for livet. Intet går efter planen. Virkeligheden former ham bedst, som han selv vil forme den.

Syverts hjemkomst og sandhedens ankomst er romanens ene hovedspor.

Skrevet med så meget koncentrat af energi og fremdrift og et så suverænt hverdagsblik, at man må til Knausgård selv for at finde et sammenligningsgrundlag. Det er voldsomt overbevisende.

Det andet spor går gennem Rusland og er langt mere flyvsk og flydende.

Fars kærlighedsaffære resulterede nemlig i datteren Alevtina, der blev født samme år, han døde. Og det er hende, der fortæller historien. Hun er biolog.

Vi møder hende, da hun er ung mor til Seva, en original forsker, billedsmuk og dybt engageret i studier af træernes og svampenes symbiotiske liv. Hvad det betyder, vender jeg straks tilbage til.

For vi forlader først Alevtina igen, da hun og Syvert efter mange år mødes i Moskva. Og den mystiske stjerne dukker op.

Putin er der. Men heller ikke han rører på sig endnu.

Hvad så med virkeligheden? Er den,

som vi tror? Det vil den unge Alevtina med videnskabens klare blik skrive en afhandling om.

Men Alevtina er ikke bare iagttager.

Hun er også seer. Og hun aner snart, at intet er, som det ser ud til at være. At der kun er en tynd membran mellem mennesket og alt andet levende, og mellem den iagttagende og det, der iagttages – som allerede Bohr var inde på. For hvordan kan vi undersøge verden udefra, når den bor dybt i os.

Til sidst investerer Alevtina sig selv så radikalt, at hun under et studieophold spiser de analyserede svampe. Det bliver et vendepunkt i hendes liv. For herfra bevæger hun sig ud på en shamani-

stisk rejse – stadig med disse biologøjne, det er det stærke ved det – der fører hende fra skovbundens dyb til universets uendelighed.

Det hele hænger sammen, sådan som alle shamaner til alle tider har erfaret det.

Alevtinas hallucinationer igennem mos og lav er mesterligt beskrevet. Jeg har læst dem igen og igen. Alt har mening, alt er lykkeligt. Lige indtil rejsen fører hende ud i det modsatte ringhjørne. Tomhed og blind gentagelse afløser fylden. Ulvene løber ind i evighedsskoven.

Og sådan har alt sin modsætning indbygget. Ligesom drømmen om udødelighed – et andet væsentligt fikspunkt i romanen – fører fra den religiøse evighedslængsel til systematiske eksperimenter med nedkølede lig.

Ja, alt har en indbygget modsætning.

Også romanen selv. For på den utrættelige jagt efter sandhed i bogens andet spor bliver denne læser desværre træt.

Der er for mange leksikale digressioner.

For mange filosofiske tænkere, for mange Knausgård-darlings vi lige skal runde, for mange åbne spørgsmål, skønt de er så blændende godt formuleret.

Summa summarum: man svimler.

Man oplyses og anspores. Og man går pletvis kold.

Men sikken et projekt!

Så jeg banker mit hoved mod virkelighedens dør og drikker den sorteste kaffe indtil næste bind kommer.

J Og en sidste stjerne lander.

5 stjerner Karl Ove Knausgård: Ulvene fra evighedens skov. Oversat af Sara Koch. 798 sider. 349,95 kroner.

Er udkommet.

1 Karl Ove Knausgård har før arbej­ det med seri­ er i bog­ format. Nu ligger andet bind i hans seneste serie, der blev ind­ ledt med ”Morgenstjernen”.

– Foto: Edmond Terakopian/ Ritzau Scanpix.

SOMMERLÆSNING MED KANT Thomas Østergaard Aallmann

C.S. Lewis – hans liv, tanker og verden er den første danske biografi om en af de mest kendte kristne trosforsvarere i nyere tid.

Thomas Ø. Aallmann har skrevet en af de bedste bøger om C.S. Lewis.

I 33 korte kapitler lader biografen os møde poeten, som gik i krig, fandt vejen tilbage til Gud og skrev om meningen med livet.

– Asle Toje, forfatter og næstformand i Den Norske Nobelkomite

Fælles kristendom

I denne klassiker præsenterer Lewis kernen i det kristne budskab. Han skriver kort og klart om det, som kristne er fælles om, og som er uendeligt meget vigtigere end det, der skiller.

C.S. Lewis signaturserie er en samling af Lewis' værker i Helge Hoffmanns nye danske oversættelse.

Nogle af bøgerne er her oversat til dansk for første gang. Serien udbygges løbende.

Steen Skovsgaard Mellem frygt og glæde

Kristine Krarup Ravn Dåbs(op)gave

Poul Joachim Stender Gud kysser uden samtykke

Hvordan ser en nutidig forståelse af dommedag ud i en dansk kristen og muslimsk sammenhæng?

Hvad tænker danske kristne og muslimer om dommedag?

Og har de noget at sige hinanden, spørger tidl. biskop Steen Skovsgaard i denne bog, der er hans ph.d.-afhandling om emnet.

Dåben er Guds gode og gratis gave – men ikke et quick-fix, der kan stå alene. Efter dåben følger en opgave, som forældre og faddere skal løse.

"Vi skal være stolte af det kristne budskab," siger Poul Joachim Stender i disse aktuelle politisk ukorrekte opråb.

"Vi behøver ikke undskylde for vores eksistens som kirke, men skal give folk et ord fra Gud."

Kristine K. Ravn giver konkret vejledning i, hvordan man i børnehøjde gør den kristne tro til en naturlig del af hverdagen.

Køb bøgerne på www.prorex.dk eller hos din lokale boghandler · tlf 7456 3343

28 | Sommerbøger |Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022 Canada, hvor hun bor med sin mand og to børn.

Asia Bibi: Kirken i Vesten skal ikke glemme de forfulgte kristne

Hun er blevet symbol på den forfulgte kirke i vor tid. Europæiske politikere burde tage forfølgelse af kristne alvorligt, sagde Asia Bibi under et besøg i Danmark tidligere i år Anders Ellebæk Madsen ellebaek@k.dk

Der går ikke længe, før Asia Bibi må tørre tårer væk fra øjnene, da hun møder Kristeligt Dagblad på Diakonhøjskolen ved Aarhus. Det sker straks efter første spørgsmål: Hvad gjorde hun uden sine børn, da hun blev dømt til døden for blasfemi i Pakistan og sad i fængsel i ni år?

Forsøget på at svare sender hende direkte tilbage til det helvede, som cellerne i skiftende fængsler har været. Efter at have sundet sig svarer den lille kvinde, at der faktisk var nogle helt konkrete ting, hun gjorde. For eksempel når børnene hvert halve år kom på besøg: ”Ja, der var flere ting, jeg var nødt til at gøre. Mine børn skulle ikke se mig græde. Jeg måtte være stærk. Så jeg ventede altid med at græde, til de var gået,” lyder det fra 51-årige Asia Bibi, som måtte flygte fra Pakistan og i dag bor i Canada. ”Jeg gjorde mig også mange tanker om deres fremtid. Hvad kunne jeg gøre for ikke at ødelægge den, fordi jeg sad i fængsel?”, spørger hun på urdu.

Hun taler ikke engelsk. Ved siden af hende på et kontor sidder tolken, som er den pakistanske biskop Humphrey Peters, der ligesom Asia Bibi deltog i kirkefestivalen Himmelske Dage i maj.

Asia Bibi blev offer for justitsmord.

Nogle muslimske markarbejdere beskyldte hende for blasfemi, fordi hun som kristen ville drikke af deres vand på en hed sommerdag. Hun blev dømt til døden i 2010 og kom først ud af fængslet i 2019 efter at være blevet frifundet. Herefter måtte hun flygte til Canada, fordi ekstremister ønskede hende død. Fængslet var barsk. En vogter dukkede op om natten og vækkede hende med tæsk. En anden sparkede hende og sagde, at han ikke kunne vente, til hun blev hængt.

Asia Bibi ved noget om, hvad udholdenhed er. Men hun tillægger ikke sig selv nogen ære for, at hun kom igennem de svære år: ”Når jeg ser tilbage på det, var jeg velsignet. Jeg takker Gud for, at han gav mig den tålmodighed og den udholdenhed, som der skulle til for at komme igennem det,” siger hun. ”Min far sagde fra begyndelsen af, at det nu var tid for en prøvelse. Jeg skulle være standhaftig og måtte være klar til at overkomme modgang.”

Også et pres for at blive muslim skulle hun modstå i fængslet. ”Jeg blev spurgt mange gange, om jeg ville konvertere til islam. Men det havde min far også forberedt mig på. Han havde sagt, at det ville blive en fristelse, som jeg måtte modstå. Det gav mig styrke, at min far sagde det så klart fra begyndelsen af,” siger den kristne kvinde.

Fuglen sendt op til Gud

Asia Bibi har tilbragt mange år alene.

Men ikke helt alene. ”Jeg bad hver dag til Gud. Der var ikke andre i rummet. Men jeg kunne hele vejen igennem mærke, at Gud var der med mig. Og jeg drømte om natten, at jeg var fri. I min drøm stod alle døre åbne, og jeg kunne gå ud. Kristi tilstedeværelse var tydelig,” siger hun.

Hun bad konstant om ikke at tabe troen i cellen. Det skete heller ikke. Hun be-

Asia Bibi Hedder officielt Asia Noreen. Født i 1971.

Vokset op i en landsby i Punjab. Blev en af verdens mest kendte forfulgte kristne, da hun som første kvinde i Pakistan blev dømt til døden for blasfemi. Sad i fængsel i ni år. Er gift og har fem børn, hvoraf de to bor i Canada med hende og hendes mand.

Asia Bibi i Danmark Kristeligt Dagblads Forlag udgav sidste år bogen ”Dødsdømt. En kvindes kamp mod religiøs fanatisme” skrevet af den franske journalist Anne-Isabelle Tollet.

varede troen på, at Gud var nær: ”Min far har altid lært mig, at Gud kan virke på mange forskellige måder,” indleder hun en lille historie. ”Der var ikke mange fugle ved mit vindue i fængslet. Men gennem tre år kom en spætte næsten dagligt. Den sad der, mens jeg bad. Derefter fløj den væk igen.

Jeg bad den fortælle Gud, at jeg ville forblive stærk, og at jeg en dag ville blive fri igen,” fortæller Asia Bibi, der også mener, at andre kristne har hjulpet hende igennem. ”Jeg var glad for, at de lokale kristne gjorde så meget for mig. De bad og fastede for mig. Jeg er også taknemmelig for, at så mange andre bad for mig.”

Asia Bibi er blevet et af sin tids store symboler på en international værdikamp. Vestlige politikere og paven gik ind i hendes sag, fordi hun var ansigtet på tidens forfølgelse af religiøse minoriteter i Asien og Afrika.

Blandt islamister blev hun symbol på en bevægelse for afskaffelse af Pakistans blasfemilov, som de opfattede som et tilbageskridt for landets islamiske kultur.

Hun blev i deres øjne en modsætning til islam med hele det kristne Vesten i ryggen.

Jeg blev et eksempel

Hun ved godt, at hun har fået den rolle som symbol. Og hun tror, at hendes historie med al den opmærksomhed, den har fået, har hjulpet andre forfulgte mennesker. ”Ja. Da jeg blev fri, blev mange frie.

Det fik stor betydning, at min sag endte med frifindelse. Den blasfemisigtede Shagufta Kausar, der overtog min celle, da jeg slap ud, endte også med at komme ud. Jeg henvendte mig til EU om hende.”

Mange sidder dog stadig fængslet for blasfemi? ”Ja. Desværre. Men jeg blev et eksempel. Jeg viste dem, at det kan lykkes at vinde over blasfemiloven. Min tro har løftet mange menneskers tro, også mennesker fra andre trosretninger,” siger hun og fortsætter: ”Når jeg bliver stærk igen, vil jeg arbejde for andre, der er i fængsel, ligesom jeg var. Men jeg har i dag ikke noget arbejde og lever fra hånden til munden,” forklarer hun om sit svære liv som indvandrer i

0 ”Jeg blev spurgt mange gange, om jeg ville konvertere til islam i fængslet.

Men det gav mig styrke, at min far fra begyndelsen af havde sagt så klart, at det ville blive en fristelse, som jeg måtte modstå,” siger Asia Bibi. – Foto: Leif Tuxen.

Hvordan ser du fremtiden for Pakistans kristne? ”Det går ned ad bakke for dem.”

Her bryder oversætteren ind: ”Kirkerne kæmper i Pakistan. De går måske tilbage talmæssigt. Men trosmæssigt bliver de stærkere,” siger Humphrey Peters, der er biskop for en sammenslutning af protestantiske kirker i Pakistan.

Asia Bibi, hvad skal de kristne gøre i Pakistan? ”De burde have støtte til at udvikle sig, både når det gælder uddannelse og på andre punkter. De skal lære at stå på egne ben. Den globale kirke kan hjælpe med at støtte den udvikling.”

Hæv stemmen danskere

Er der et problem med islam i Pakistan? ”Når det gælder de uddannede muslimer, er det vigtigt at opmuntre dem til at blive ved med at være åbne. Det er middelklassemuslimerne, der skaber alle problemerne. Her er der hårdt brug for at bygge en bevidsthed op om de andre religioner i landet,” forklarer hun.

Og så minder hun om, at hun også har mødt masser af godhed fra muslimsk side under sine lidelser.

Hvad burde danske kristne gøre for at hjælpe pakistanske kristne? ”De skal først og fremmest være stærke i troen. Og gennem troen skal de hæve stemmen mod de blasfemilove, der findes i Pakistan, og mod forfølgelse. Men det skal komme gennem troen.”

Og hvad skulle de danske politikere gøre? ”De skulle kigge på Jan Figel, tidligere EU-rapportør for trosfrihed, og journalist Anne-Isabelle Tollet (som har skrevet en bog om Asia Bibi, red.) og deres hårde arbejde. Hvis andre politikere kunne gøre lige så meget, ville det være godt.

De skulle protestere, hver eneste gang grusomheder mod kristne finder sted i hele verden. De skulle tage forfølgelserne alvorligt. De skulle gå ind i det med hele deres hjerte og med hele deres sjæl.

Der er i øjeblikket masser af kidnapninger af unge piger, som bliver tvunget til at gifte sig med fremmede og konvertere til islam. Det burde stoppes.”

Det hjælper, når medier skriver

Det diskuteres ofte i Vesten, om man giver de kristne forfulgte mere opmærksomhed end andre religiøst forfulgte. Kan man være for optaget af de forfulgte kristne på bekostning af andre minoriteter? ”Man skal være optaget af forfølgelser af alle religiøse grupper. Men særligt af kristenforfølgelser. Kirken skal ikke glemme den forfulgte kirke i resten af verden.”

Det hjalp dig, Asia Bibi, at der blev skrevet meget om din sag i vestlige medier.

Skulle de skrive mere om andre forfulgte kristne også? ”Ja, det burde I. Medierne i Vesten burde skrive mere om forfølgelser.”

Du har siddet og ventet i årevis på, at din dødsdom skulle eksekveres. Hvad er dit råd til andre mennesker, der lever i dødens skygge? ”Vær stærk i troen. Hold aldrig op med at håbe. Og som jeg sagde til min mand, mens jeg sad i fængsel: ’Hvis vi skal dø for Kristus, må vi gøre det. Men det er kun den fysiske død. Vi kan så se frem til det evige liv hos ham.’”

Er der noget, du ville gøre anderledes, hvis du skulle gøre det hele forfra? ”Nej. Jeg ville gøre det samme. Jeg ville blive ved at være den, jeg er.”

Du har i lang tid måttet leve under beskyttelse i både Pakistan og Canada. Lever du stadig i frygt og under anonymt navn? ”Nej. Ingen frygt mere. Og jeg vil ikke leve i anonymitet længere. Jeg er fri.” J

Sjostakovitj – En sovjetkunstner Af Mikkel Thrane Lassen

”Andet og mere end en komponistbiografi”

♥♥♥♥♥ – politiken

”Selv den mest forslugne læser vil føle sig forkælet af denne bog. Så medrivende et sprog er ikke hverdagskost”

– Weekendavisen

”Litterære vitaminer og kalorier i hobetal for alle, der interesserer sig for klassisk musik og historie”

”En absolut anbefalelsesværdig bog”

★★★★★

– berlingske

– kristeligt dagblad

”Fortræffelig biografi (...)

En stor læseoplevelse”

★★★★★

– Dansk Bibliotekscenters lektørudtalelse

multivers

KÆRLIGHEDS DRAMA AF

mørk studio visuel kommunikation

ELSEBETH EGHOLM

DIREKTE IND PÅ BESTSELLERLISTERNE

Livet skilte dem ad.

Døden fører dem sammen.

30 | Sommerbøger

Fattig på sokker – rig på læsestof Som Gud siger til Abraham i Første Mosebog, så handler det om at løfte blikket og se sig omkring, mener forfatteren og cykelsportsentusiasten ­Bastian Emil Goldschmidt. Han fyldte allerede som barn sin bagage op med ferielekture, men har også k ­ astet sig over en hotelbibel

bogen i kufferten Af Dorte Washuus washuus@k.dk

Hvilken ferielæsningsoplevelse har gjort størst indtryk på dig?

Mario Puzos ”Godfather”, som jeg læste som 14-årig på en ferie til Nordjylland med min familie, fordi det var den første gribende oplevelse, jeg havde med en bog, og jeg kunne ikke lægge den fra mig. På trods af sin voldsomme og kyniske tone var den i stand til at få mig til at holde meget af Corleone-familien. Jeg husker det meget tydeligt, for samtidig med at jeg læste den, kørte Michael Rasmussen under Tour de France fra de andre ryttere i bjergene og var iklædt den gule trøje. På den måde fulgte jeg en Michael Corleone i New York omgivet af pistoler og skudsikre veste og en anden Michael alene i alperne i Fran­ krig. Jeg havde en lykkelig tid med bogen og cykelløbet, men som bogen nærmede sig sin voldsomme afslutning, gjorde det samme sig gældende i løbet, og Michael Rasmussen blev smidt ud af Tour de France på grund af mistanke om doping. Da jeg slog blikket op, efter at have læst bogens sidste sætning og var fyldt med en trang til mere, indså jeg samtidig, at også løbet var slut, endda med en sørgelig udgang, og ferien virkelig var forbi.

Hvilken type bøger egner sig særligt til at blive læst om sommeren?

Engang på en ferie til Sverige, hvor jeg som barn for første gang selv skulle pakke min taske, opdagede min mor, da vi var kommet et godt stykke nordpå, at det eneste, jeg havde pakket, var mine 15 yndlings Lucky Luke-tegneserier. Jeg kan huske, at jeg baksede med at få plads til dem alle i rygsækken og tænkte, at det var et hyr selv at skulle pakke.

Det tog lang tid, og jeg måtte rangere dem, jeg var allergladest for, så de var inderst i stakken og på den måde ikke blev bøjet i hjørnerne af rygsækken, som ikke helt kunne rumme dem alle.

Selvom det ikke var så godt at mangle sokker, følte jeg mig rig, da vi kom frem, og jeg vidste, at jeg havde tegneserier nok. I dag kan jeg stadig på en rejse til Italien proppe tasken med fem tykke bøger, men ende med kun at få læst cykelsektionen i avisen La Gazzetta dello Sport.

Hvilke bøger pakker du i feriekufferten i år?

Jeg er i gang med at læse polarforskeren Fridtjof Nansens dagbøger fra Framekspeditionen i 1893, og den vil jeg fortsætte med at læse hele sommeren. Han er så optaget af sit mål, som er at nå Nordpolen som det første menneske.

Det har optaget ham, siden han var 10 år gammel. Nu nærmer han sig i det mest umulige og ugæstfri terræn med sit skib, som er frosset fast i pakisen i flere år. Udfordringerne er uoverkommelige. I dagbøgerne har han i hånden

indtegnet landkort. Her står det klart, at skibet for hver dag, der går, optegner områder, som dagen forinden var ukendte for mennesket. Det er stor læsning, som handler om at se fremad, fordi det på vej mod Nordpolen er den eneste brugbare retning. Det minder mig om noget andet: Sidst jeg var i USA, havde jeg en oplevelse, som jeg ikke kan lægge fra mig. I skuffen ved natbordet på langt de fleste hoteller og moteller ligger Bibelen. En aften slog jeg op og begyndte at læse Første Mosebog.

Som det sommetider sker, gik ordene rent ind, og jeg var målløs over, hvor smuk teksten var, og jeg læste længe.

Særligt gjorde en sætning, som Gud siger til Abraham, enormt indtryk: ”Løft Blikket og se dig omkring.” Er det ikke netop det, det handler om, når vi rejser?

Jeg prøver at minde mig selv om det hver dag – at huske at løfte blikket og se J mig omkring.

I bogen i kufferten stiller redaktionen en række kulturpersonligheder tre faste spørgsmål om sommerlæsning.

Bastian Emil Goldschmidt Født 1993. Forfatter og cykelsportsentuisiast.

Skrevet bogen ”Fremad” og er medvært på cykelsportsprogrammer på tv-kanalen Discovery+.

0 Bastian Emil Goldschmidt er i gang med at læse polarforskeren Fridtjof Nansens dagbøger. – Privatfoto.

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Sommerbøger | 31

Erindringer fra 15 år som politimand i Grønland

Læselysten blev sparket i gang i sommerhuset Sommeren giver sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard ro til at fordybe sig i tykke klassikere

bogen i kufferten Af Stina Ørregaard Andersen andersen@k.dk

Hvilken ferielæsning har gjort størst indtryk på dig?

Det må være, da jeg læste Benny Andersens samlede værker om Snøvsen, da jeg var omkring 12 år, for det var den første bog, jeg nogensinde selv læste.

Det var i et lillebitte sommerhus ved Hirtshals, som min mormor ejede, og som er fredet, fordi det er bygget lige efter krigen af smørkasser. Der var en spand som toilet udenfor, og der var også kun vand udenfor, men til gengæld kunne man se lige ud over Vesterhavet.

Når vi kom i sommerhuset, læste min far gerne højt for os børn af Charles Dickens eller Tolkien. Men der kom et tidspunkt, hvor mine storebrødre gerne ville læse selv, og så blev jeg også nødt til det, for der var ikke meget andet at lave end at læse, og det blev altså ”Snøvsen”. Jeg havde svært ved at knække koden omkring læsning i skolen, men mine forældre kunne godt se, at der egentlig gemte sig en interesse et sted. Benny Andersens måde at skrive på er meget let, og ”Snøvsen” er finurligt uforudsigelig i sit sprog, og det fangede mig. Og så var det jo det med at komme væk fra skolen, som man er i en ferie, og at sidde og læse, bare fordi jeg havde lyst, og ikke fordi det var noget, jeg skulle.

Hvilken type bøger egner sig særligt til at blive læst om sommeren?

Jeg er altid sådan en, der tager ret tunge bøger med på sommerferie, fordi jeg tænker, at det er dér, jeg har tid. Jeg har læst noget Primo Levi, ”Don Quijote”, ”Mesteren og Margarita” og andre store klassikere i sommerferien. I ferien er der ingen forstyrrelser, og der er tid til at sige, ”nu sidder jeg bare lige her og læser og græder for mig selv”. Dengang det sjette bind af ”Harry Potter” udkom på engelsk i Netto, kan jeg huske, at min far kørte mig til Netto i Hirtshals.

Jeg læste den på få dage og græd så meget, at mine forældre blev helt bekymrede, men det var fantastisk bare at sidde i en sofa, få liggesår, græde og virkelig føle det. Siden har jeg holdt fast i det med at læse de tungere bøger i ferier, og det har også været vigtigt for mig. Jeg har aldrig fået en uddannelse – jeg droppede ud af historie på universitetet og efterfølgende lærerseminariet – men jeg lovede mig selv, at jeg ikke skulle stoppe med at få læst de ting, jeg gerne ville. Jeg skriver jo også, så for mig er litteraturen en del af min egen lille uddannelse, og jeg har forsøgt så vidt muligt at gå igennem hele kanonen fra folkeskolen og gymnasiet for at undersøge den danske litteraturarv og klassikere i det hele taget. Jeg har gjort mig umage med at forstå ”Kongens fald”, Herman Bang og Tove Ditlevsen, og det har betydet meget for mig at kunne sige, ”det kender jeg, og det kan jeg lide”, eller ”det kan jeg ikke så godt lide”. Nu har jeg tvillinger på halvandet år, og jeg er

blevet nødt til at sætte nogle af de tykkeste bøger lidt på hylden og tage nogle lidt tyndere, for ellers når jeg aldrig at få læst noget færdigt.

Hvilke bøger pakker du i feriekufferten år?

På listen af bøger, jeg rigtig gerne vil læse, er ”Argumenter imod kvinder” af Birgitte Possing og Jesper Wung-Sungs nye bog ”Kvinde set fra ryggen” om Vilhelm Hammershøis kone Ida Ilsted. Jeg er vokset op i det samme byggeri på Christianshavn som Hammershøi – han boede vist i Strandgade 30, og vi boede i nummer 32 – så jeg har altid følt et J stærkt slægtskab med ham.

Ole Lukøjes bror – første spændende krimi i en serie på tre

Beretning om livet ombord som ung sømand i 1960erne Masser af fotos

I bogen i kufferten stiller redaktionen en række kulturpersonligheder tre faste spørgsmål om sommer-læsning.

Katinka Bjerregaard Født i 1991.

Sanger, sangskriver og komponist, kendt fra bandet Katinka.

Gift, mor til to, bor i København.

0 ”Jeg har gjort mig umage med at forstå ’Kongens fald’, Herman Bang og Tove Ditlevsen, og det har betydet meget for mig at kunne sige, ’det kender jeg, og det kan jeg lide’, eller ’det kan jeg ikke så godt lide’,” siger Katinka Bjerregaard.

– Foto: Leif Tuxen.

Oplevelser med fugle levende fortalt Illustreret af Inga Linde Jensen

En ny måde at præsentere teorierne om verdens skabelse og et forsøg på at finde ud af, hvad eller hvem Gud er Fås hos boghandleren og på www.bogshop.dk

BØGERNES BOG SOM ★★★★★

★★★★★

Man flyver gennem den nye oversættelse af verdens mest læste bog.

Hensigten er at udtrykke grundteksterne på et alment forståeligt dansk. Det er lykkedes.

”

Berlingske

”

Jyllands-Posten

★★★★★ Kristeligt Dagblad

”

En bibeloversættelse, som kan nydes på langs.

ATLAS

BIBELEN 2020 Bibelen 2020 er hele Danmarks nye bibel. En mundret oversættelse fra grundsprogene til nudansk – det sprog, vi taler med hinanden.

Fås som softcover (hvid) eller indbundet (sort).

FINDES OGSÅ SOM LYDBOG

SOMMERLÆSNING KOM OG VÆR MED Kom og vær med er 25 bibelfortællinger, der inspirerer til aktiviteter og lege og hjælper børn og voksne til at tale sammen om troen. Skrevet af mennesker fra hele det danske kirkeliv.

”

NETOP UDKOMMET

Bogen fremstår stringent ... vil være en oplagt faddergave eller bedsteforældregave.

URHISTORIEN DEN LILLE BIBEL Børnebibel for de 2-5-årige med 40 klassiske historier. Genfortalt af Joan og Daniel Øhrstrøm.

Peter Madsen har brugt tre år på at tegne og genfortælle nogle af de største fortællinger, vi har.

Kirke.dk

★★★★★★

”

En utrolig flot og relativ teksttro gendigtning … Illustrationerne er nærmest små malerier.

Kristeligt Dagblad

★★★★

”

Præget af overskud og fortælleglæde Kristeligt Dagblad

”

Tegnet med stor indlevelse … lægger op til debat om livets store spørgsmål.

Weekendavisen

”

Verdensklasseillustrationer.

Litteratursiden

Køb bøgerne på bibelselskabet.dk – eller hos din lokale boghandler

34 | Sommerbøger|Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Sognepræst og forfatter: C.S. Lewis er de modernitetssyges kirkefader C.S. Lewis

Den britiske forfatter C.S. Lewis bliver af teolog og sognepræst Thomas Ø.

Aallmann kaldt en venlig butler, der inviterer tvivlere og stædige ateister ind i kristendommen

interview Malene Fenger-Grøndahl kirke@k.dk

Han var en arrogant, satirisk ateist, der kendte alle rationalismens argumenter imod troen. Når han lod sig betage af en solnedgang, blev berørt af et stykke klassisk musik eller mærkede en dyb længsel og et stik af euforisk glæde ved læsningen af en middelalderlig ridderroman, holdt han sig selv ud i strakt arm og afviste det med selvironiens skarpe ragekniv. Den irsk fødte forfatter C.S. Lewis (1898-1963) var som ung et barn af sin tid – præget af en efterkristen kultur, der ikke længere troede på eviggyldige værdier. Som mange andre oplevede han tilmed Første Verdenskrigs rædsler fra skyttegravene – noget, der kunne have ført til, at han fuldstændig afskrev troen på Gud. Men i en alder af ca. 30 år blev C.S. Lewis – omend uvilligt – troende kristen – han beskrev sig selv som ”den måske mest modløse og modstræbende konvertit i England” – og det blev startskuddet til en forfatterkarriere af helt særligt format. Med sin Narnia-krønike, der indledtes med historien om ”Løven, heksen og garderobeskabet”, blev han en af de mest kendte og læste forfattere i sin tid, og med sine bøger om kristendom nåede han millioner af læsere i både USA og Europa. ”C.S. Lewis er det 20. århundredes kirkefader, en helgen for modernismesygens børn. Han har været der, hvor de fleste af os har befundet os; affortryllede, indignerede og opslugte af rethaveriskhed. Netop fordi Lewis var den oprører, der måtte lægge sine våben ned og indrømme sit hovmod, var han god til at beskrive stolthedens menneskelige arvesynd,” siger teolog og sognepræst på Thurø, Thomas Ø. Aallmann, der har beskæftiget sig indgående med C.S. Lewis i omkring 20 år og nu har skrevet den første dansksprogede biografi om ham. ”C.S. Lewis har været en formidabel rejsekammerat for mig, for jeg har gjort samme rejse ind i troen – ikke efter en lige så krigerisk modstand, men efter en form af agnosticisme.

Den befrielse, C.S. Lewis beskriver ved sin omvendelse kan jeg fuldstændigt genkende,” siger han. ”Med Lewis som vejviser har jeg ikke behøvet at frasige mig nogle sider af min menneskelige natur for at kalde mig kristen. Han anviser en vej fra modernitetens meningsløshed til kristendommens meningsfuldhed, hvor man kan tage alt det med, som Gud har skabt én med – forstand, følelser, seksualitet, sindets vrangsider og hjertets længsler. Forstandens lynskarpe operationslys bliver aldrig slukket hos ham. Lewis var sokratisk i den forstand, at han ville lade det gode argument føre sig derhen, hvor det måtte. Førte argumentet ham et sted hen, han ikke ønskede at være, vidste han, at det var hans problem, ikke sandhedens,” uddyber Thomas Ø. Aallmann.

Forsker med bred folkelig appel

Lewis var uddannet i engelsk litteratur, skrev og læste en række sprog og var kendt som et lysende sprogligt, litterært og filosofisk ta-

F OTO : M I C H A E L BAC H H E N R I K S E N .

Clive Staples Lewis (1898-1963) var en ­britisk forfatter, der især blev kendt for sine bøger om Narnia med løven Aslan, heksen og garderobeskabet. Han var uddannet i engelsk litteratur og ansat først i Oxford siden i Cambridge som forsker og underviser.

Ved siden af skrev han en lang række bøger om kristendom og blev en af de mest læste kristne forfattere i det 20. århundrede.

Ved kirken, hvor C.S. Lewis er døbt, finder man dette lille dørgreb sammen med en inskription om, at denne dør kan have inspireret Lewis, da han senere opfandt løven Aslan og skrev de berømte Narnia-bøger. – Foto: Michael Bach Henriksen.

2 Den britiske forfatter C.S. Lewis brød med normerne i det engelske klassesamfund ved som akademiker at skrive bøger, som alle kunne læse og forstå, siger teolog og sognepræst Thomas Ø. Aallmann.

– Foto: Keystone/Ritzau Scanpix.

lent. Han bestred høje akademiske positioner på først Oxford og siden Cambridge University, hvor han forskede, underviste og vejledte.

Ved siden af skrev han litteratur inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasyog science fiction til voksne samt filosofiske bøger om kristen moral og etik. På opfordring fra BBC holdt han under Anden Verdenskrig en række radioforedrag om kristen moral og etik for at styrke det engelske folk, og disse radiotaler gav ham en bred folkelig appel – det siges, at folk tyssede på hinanden på pubberne, når hans taler blev transmitteret. ”Lewis brød med normerne i det engelske klassesamfund ved som akademiker at skrive bøger, som alle kunne læse og forstå, og ved at skrive børnebøger i en tid, hvor det blev anset som latterligt, at en akademiker beflittede sig med det. Siden sin omvendelse skrev og gjorde han – ligesom sin gode ven J.R.R Tolkien – alt i en større sags tjeneste. Selv hvis det ikke havde været Lewis’ hensigt, er det min fornemmelse, at det var Guds hensigt at skrive gennem ham,” siger Thomas Ø. Aallmann.

I 1952 blev Lewis’ radiotaler samlet i en bog med titlen ”Fælles kristendom”, hvor han indkredsede det fælles grundlag, som alle kristne kan blive enige om. Den blev det 20. århundredes mest solgte evangeliske bog, og ifølge Thomas Ø. Aallmann er det fuldt fortjent. ”Lewis forener alle brødre og søstre i Jesus på tværs af konfessioner, fordi han folder det ud, som alle kristne til alle tider har været enige om. Han er som butleren, der står uden for herresædet og peger og siger ’prøv at se det her dørhåndtag, det kan du tage i’. Som modernismesygt menneske tænker man måske ’jeg er ikke adelig, det er ikke mit hus’ el-

ler ’jeg har for længst gjort mig fri af den slags herregårde, jeg er parcelhuskommunist’,” siger han. ”Men vover man sig alligevel ind, står Lewis inde i hallen og tager venligt imod og peger mod de mange døre, man kan vælge imellem – døren ind til den strenge logiske calvinisme, den kæmpestore dør ind til den katolske tradition, døren ned til den ortodokse kirkes vinkælder og indgangen til den lutherske riddersal. Hvilken dør du går ind ad, beskæftiger han sig ikke med; han er blot interesseret i, at du føler dig hjemme og rækker dig nøglen til herresædet.”

Selv om Lewis’ omvendelse fandt sted for snart 100 år siden, mener Thomas Ø. Aallmann, at hans beskrivelse af kristendommen er lige så relevant nu som i Lewis’ levetid. ”Der er noget profetisk i hans beskrivelse af en åndelig narcissisme, hvor alt forklares ud fra selvet, og alting lægges ind i mennesket selv. Lewis mente omvendt, at det største og vigtigste kommer til os udefra og kalder os ud af vores egoisme og selvoptagethed, for at vi kan blive de mennesker, Gud har skabt os til at være,” siger han.

Ifølge Thomas Ø. Aallmann er det et udbredt problem langt ind i kirkelige og teologiske kredse, at man bekender sig til en form for værdirelativisme, hvor den enkeltes følelser bliver den afgørende målestok for, hvad der er rigtigt og forkert. ”Hvis det eneste, du har som myndighed for dine værdier, er, hvad du selv føler, skal du genopfinde dig selv hver dag, hvorimod der er en form for befrielse i at overgive sig til den virkelighed, som altid på et tidspunkt vil manifestere sig. Vi kan asfaltere naturen, vores sind og vores åndelighed, men på et tids-

punkt bryder en mælkebøtte gennem asfalten; du kan ikke asfaltere Gud væk. Det var det, Lewis opdagede og brugte resten af sit liv på at forsøge at overbevise flest muligt om.”

Ridderlighed og to alternativer

Lewis opstillede ifølge Thomas Ø. Aallmann et troværdigt alternativ til udviklingsoptimismen, der havde præget Europa siden Den Franske Revolution, nemlig en fast morallov.

Lewis var ikke pacifist, men mente, at kirkens to historiske forsøg på at imødegå ondskaben – pacifisme og ridderværnet – begge havde fejlet, men pacifismen havde haft den mest ubrudte række af fiaskoer.

C.S. Lewis var en realistisk mand, der ikke troede på patentløsninger eller store ideologier, men i sit hverdagsliv forsøgte at efterleve den moral, han beskrev i sine bøger. Ifølge Thomas Ø. Aallmann var Lewis’ livsførelse et eksempel på, hvordan Guds virkelighed kan sætte mennesker fri. ”Lewis gik fra at være en tvær, arrogant ateist til at blive kærlighed, hensynsfuld og gavmild,” siger han og henviser til, hvordan den britiske forfatter gav over halvdelen af indtægterne fra sin forfattervirksomhed til værdigt trængende, ligesom han holdt et løfte til en soldaterkammerat om at tage sig af dennes mor efter kammeratens død. ”Hans litteratur og liv genvakte den filosofiske strøm tilbage gennem kirkehistorien til Augustin, der handler om, at det onde er en forvrængning af det gode, som Gud har skabt os til. Han vis­te, at vi har en fri vilje til at vælge det onde fra, og pegede på det hus, han selv var trådt ind i, og som han ønskede, at vi andre også skulle gå ind i. Mit ærinde med J bogen er præcis det samme.”

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2021

Sommerbøger | 35

Om sommeren kan jeg rigtigt blive i bøgernes univers

LAD LÆSNINGEN STARTE MED ET GODT GRIN…

For forhenværende overborgmester, minister og EU-kommissær Ritt Bjerregaard elsker især at udforske islandske forfatterskaber og at mærke, at en bog giver rum til eftertanke

bogen i kufferten Af Matilda Lyager Hanscomb hanscomb@k.dk

Hvilken ferielæsningsoplevelse har gjort størst indtryk på dig?

Om sommeren kaster jeg mig ofte over gamle bøger, som jeg ikke har fået læst.

En af de bøger, der har gjort størst indtryk på mig, er ”Salka Valka” fra 1934, som er skrevet af den islandske forfatter Halldór Laxness. Den er socialrealistisk, handler om en meget modstandsdygtig kvinde i Island, der lever under dårlige kår, og den er skrevet helt fantastisk. ”Salka Valka” gjorde mig opmærksom på islandske forfattere generelt og fik mig blandt andet til at læse ”Mødrenes gade” af Kristín Marja Baldursdóttir. Islandske forfattere har en helt særlig evne til at skrive en unik stemning frem i deres bøger, så de gør ofte stort indtryk på mig. Jeg tror, at det er skildringen af hovedpersonernes hårde liv i midten af en barsk natur, som er en voldsom, men samtidig givende læseoplevelse, og det, som tiltrækker mig ved islandske forfatterskaber.

hele livet igennem var oppe imod hinanden. Jeg er en passioneret Günter Grass-læser, så jeg venter mig en del af den her bog, og det bliver en, som jeg vil nyde at læse. Jeg vil læse et kapitel, gå en tur og tænke over det og så læse lidt igen. Det er det specielle ved sommerlæsning: at der ikke er så mange andre ting, der skal nås samtidig, selvom det kan lyde mærkeligt at sige for en pensionist som mig. Men en sommer på liggestolen, med ture i vandet og en god bog, hvis stemning sidder fast bagefter J – det er simpelthen fantastisk.

I bogen i kufferten stiller redaktionen en række kulturpersonligheder tre faste spørgsmål om sommer-læsning.

Ritt Bjerregaard Født den 19. maj 1941.

Uddannet lærer i 1964, valgt til Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971 til 1995 og igen fra 2001 til 2005.

Var fra 2006 til 2010 overborgmester i København.

Gift med historikeren Søren Mørch

Hvilken type bøger egner sig særligt til at blive læst om sommeren?

Man siger jo tit krimier, men for mig er det ofte nogle lidt længere bøger, som jeg godt har kunnet tænke mig at læse i en længere periode. Det er ofte sådan med længere bøger, at man skal ind i stemningen for rigtigt at få noget ud af oplevelsen, og hvis det kun bliver til tre siders læsning, så kommer jeg ikke dybt nok ind i det. Så sommeren egner sig godt til længere bøger, fordi man kan blive i universet. For eksempel kunne jeg godt finde på at tage fat i Hanne Marie Svendsens ”Guldkuglen”, fordi jeg kan huske, at jeg fik et godt indtryk af den sidste gang, jeg læste den for år tilbage. Men jeg har nu også en krimi liggende – nemlig Iben Albinus’ helt nye ”Damaskus”. Hun er debutant, og jeg mødte hende, da hun ligesom jeg selv var inde og signere bøger i Politikens Boghal i København. Så hvis jeg trænger til at fordybe mig i noget elementært spændende, så er det ”Damaskus”, jeg kaster mig over.

Hvilke bøger pakker du i feriekufferten i år?

I kufferten til sommerhuset pakker jeg en bog, som jeg har fået i fødselsdagsgave. Den hedder ”Duellen”, er skrevet af den tyske forfatter og litteraturkritiker Volker Weidemann, og det er en bog, som skal læses langsomt og tankefuldt. Den handler om Günter Grass, den tyske forfatter, og Marcel ReichRanicki, som var litteraturkritiker, som

P opl erfekt æs til år o ning fra gs 6-7 elv læs fra nin g 9å r.

0 For Ritt Bjerregaard er det mest fantastiske ved sommeren at kunne fordybe sig i en af de bøger, som hun samler ind til sommeren i årets løb.

– Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix.

NYHED FRA DAVID WALLIAMS FULD AF SPRÆL, GAK OG LØJER

36 | Sommerbøger|Faglitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Den danske seismolog Inge Lehmanns køn var i 1912 en barriere. I 2022 er det med til at bringe hende i centrum som romanfigur, børnebogshelt, ­teaterkarakter, filmstjerne og akademisk for­ billede for piger i hele verden

modarbejdede kvinder, og også i København stødte Inge Lehmann sig på en lang række mænd og deres fordomme. I teaterstykket om hende blev mange af disse danske mænd samlet i personen Niels Bohr, den højt estimerede fysikprofessor, som også medvirkede til, at Inge Lehmann ikke i en moden alder fik stillingen ved et ny­oprettet professorat i geofysik på ­Københavns Universitet i 1952, selvom hun var åbenlyst den bedst kvalificerede til posten. ”Der er et citat, som stammer fra Inge Lehmanns nevø, Niels Groes, som efter hendes død citerede hende for at have sagt: ’Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd jeg har konkurreret med – forgæves’. Det citat dukker op allevegne,” fortæller Lif Lund Jacobsen, som vil nuancere historien om Inge Lehmann.

Det er dog en hovedpointe, at Inge Lehmann blev begrænset af sit køn. Ligesom det er en hovedpointe, at faderen fik hende til at opgive Cambridge-studiet, fordi han ikke troede, hun magtede en forskerkarriere, men mente, at hun ville blive mere lykkelig i en administrativ stilling på et kontor. ”Både Inge Lehmann og andre kvinder, der blev stressede og nervøse af at arbejde intellektuelt, blev det som en selvopfyldende profeti, fordi de fik at vide, at de ikke kunne,” siger Lif Lund Jacobsen.

Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

En tvetydig historie

Fortællingen om Inge Lehmann er åbenlyst en god historie. Den er fuld af forhindringer, der skal overvindes, fordomme, der skal udfordres, videnskabelige indsigter, der skal opnås, og familiemæssige komplikationer og svagheder, der skal kompenseres for.

I de senere år er der blandt skønlitterære skribenter ­opstået stor interesse for fortællingen, som er omsat til roman af Lotte Kaa Andersen, teaterstykke af Simone Isabel Nørga-

Overset eller fejret?

Jordens kerne blev fundet af en dansk kvinde. 100 år efter er hun blevet et ikon ard og børnebog af Jakob Lund Pedersen.

Dertil kommer, at ­Nordisk Film i øjeblikket arbejder med at skabe en spillefilm over Inge Lehmanns liv. Filmprojektet er langtfra realiseret, men manuskriptforfatter Sine Ingemann har arbejdet på det siden 2017, og Det Danske Filminstitut yder økonomisk støtte til det, oplyser Nordisk Film.

Fortællingen om Inge Lehmann er ikke kun en god ­historie, i nutiden er hun også blevet et internationalt ikon for arbejdet med at tiltrække flere piger til de såkaldte STEM-fag inden for naturvidenskab, teknologi og matematik, og i Danmark lægger hun ikke kun navn til to gader og siden 2017 en skulptur ved siden af Niels Bohr-busten uden for Københavns Universitets hovedbygning. Danmarks Frie Forskningsfond har også et særligt program for at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne, som bærer hendes navn. ”Det er en tvetydig historie,” siger Lif Lund

F OTO : D E T KO N G E L I G E B I B L I OT E K

Matematikstudiet på det engelske eliteuniversitet i Cambridge var i begyndelsen af det 20. århundrede noget af det mest akademisk snobbede, man kunne forestille sig. Særligt legendarisk var matematikprøven The Mathematical Tripos, som stillede uhyre store krav til de studerendes ­færdigheder. Den, der klarede prøven bedst af alle på årgangen, fik hæderstitlen The Senior Wrangler, som fortsat regnes for en af de højeste intellektuelle udmærkelser, man overhovedet kan få i Storbritannien. Der var dog dengang det forbehold, at kun en mand kunne få titlen. I 1890 klarede en kvinde, Philippa ­Fawcett, prøven bedst af alle, hvilket Cambridge måtte anerkende, men The Senior Wrangler ville man ikke ­betegne hende som.

Den titel tilfaldt den bedste af mændene.

20 år senere dukkede en ung kvinde fra Danmark op på matematikstudiet i Cambridge og forberedte sig til The Mathematical Tripos. At hun var særdeles intelligent, vidste både hun, hendes forældre og hendes øvrige omgivelser. At den akademiske verden i almindelighed og Cambridge i særdeleshed havde et temmelig mandschauvinistisk syn på piger og matematik, var hun også fuldt ud klar over. ­Akkurat derfor stilede hun imod The Mathematical Tripos og drømte måske ligefrem om, ligesom Philippa Fawcett, at overgå The Senior Wrangler. ”Jeg måtte helt til vejrs, aller-øverst op, derop, hvorfra man havde overblik over hele arbejdet, jeg måtte indtage en s­ tilling helt for mig selv,” skrev den da 20-årige Inge Lehmann juledag 1908 i et brev, som gengives i Hanne Stragers nye videnskabelige biografi om Inge Lehmann, ”Skyggezone”.

Inge Lehmann gennemførte imidlertid aldrig sit akademiske himmelstormerprojekt.

Hun begyndte i 1910 på matematikstudiet i Cambridge, hvor hun gik i en særlig kvindeklasse, der fik lov til at overvære forelæsninger, men ikke til at deltage i universitetets øvelsestimer, ­tutorials, fordi der var mænd til stede. Året efter, i 1912, fik hun imidlertid et sammenbrud, som betød enden på Cambridge og planen om at komme helt op.

Det førte til, at Inge Lehmann fik job i et forsikringsselskab og foreløbig måtte sige farvel til sin drøm om at forske, men den fandt hun tilbage til. I stedet for ”aller-øverst op” kunne man sige, at hun rent akademisk kom allerdybest ned, idet hun blev seismolog, forskede i jordskælv og i 1936 opnåede et forskningsresultat, der i dag anerkendes som et vigtigt bidrag til menneskenes indsigt i vor egen planet: opdagelsen af Jordens indre kerne. ”Inge Lehmann nåede langt, fordi hun var pragmatisk og ikke tog alle kampene. Hun opgav at fortsætte på det prestigefulde og mandsdominerede matematikstudium og kastede sig i stedet over et dengang helt nyt område, som gav hende mulighed for at gøre store ­videnskabelige opdagelser,” fortæller Lif Lund Jacobsen, forsker ved Rigsarkivet og forfatter til en ny videnskabelig artikel om samfundets syn på kvindelige forskere frem til 1930 med Inge Lehmann som eksempel.

Jacobsen og uddyber: ”Inge Lehmanns liv er blevet et kar, man kan hælde alle mulige dagsordner ned i. Måske fordi vi faktisk ikke kender ­detaljerne om hendes liv så godt. For eksempel er det påfaldende, at når man fortæller om hende i USA, fremhæves hun som en kvinde, der var kendetegnet ved at være udholdende og disciplineret, mens hun i Danmark oftere fremstilles som skrøbelig.”

En anden tvetydighed i historien er splittelsen imellem, om den skal fortælles som historien om en kvinde, der blev modarbejdet af en mandsdomineret akademisk verden og dermed forhindret i at udfolde sine evner fuldt ud. Eller om den skal fortælles som historien om en kvinde, der ikke blev udsat for mere kønsdiskrimination, end at hun i sin levetid formåede at blive anerkendt som både afdelingsleder på Geodætisk Institut og international topforsker.

I Cambridge var der en masse regler, som

Også Hanne Strager, forfatteren til Inge Lehmann-biografien ”Skyggezone”, vil meget gerne nuancere historien. Inge Lehmanns 104-årige liv var så fuldt af medgang og modgang, at historien kan fortælles på mange måder. Alfred Lehmann skrev så mange modsatrettede ting i sine breve til datteren, at nogle kan tolkes som støtte, andre som at han smækkede pengekassen i og tvang hende hjem fra Cambridge. Og Inge Lehmann mødte utvivlsomt mange inkompetente mænd på sin vej, som hun kæmpede forgæves imod.

Men der er brug for at ­moderere fortællingen om Inge Lehmann som en forsker, der altid blev glemt eller overset, fordi hun var kvinde.

Hun fik også stor anerkendelse. Ikke mindst i sine modne år, hvor hun blev æresdoktor på både Columbia University i USA i 1964 og Københavns Universitet i 1968.

Hanne Strager er enig med Lif Lund Jacobsen i, at Inge Lehmann utvivlsomt er blevet diskrimineret, fordi hun var kvinde, men mange andre faktorer end hendes køn har spillet ind i hendes liv. ”Der er nogle, der gerne vil gøre Inge Lehmann til et geni, hvis eneste begrænsning var, at hun blev diskrimineret på grund af sit køn. Hun blev diskrimineret, men derudover var hun også skrøbelig på én eller anden facon, ligesom hendes mor også var.”

At Lehmann blev forbigået som professor, kan have haft at gøre med, at hun i givet fald ville blive den første kvindelige naturvidenskabelige professor nogensinde på Københavns Universitet, men Hanne Strager påpeger, at der også var den formelle barriere, at det var et krav for at blive professor, at man J havde skrevet disputats.

Nyere værker om Inge Lehmann ”Skyggezone”. Biografi om Inge Lehmann af Hanne Strager. Gyldendal 2022.

”Intellectually gifted but inherently fragile”.

Videnskabelig artikel af Lif Lund Jacobsen i History of Geo- and Space Sciences 2022.

”Inge Lehmann og Jordens indre”. Podcast af Ina Fischer Andersen. Gyldendal Naturfag 2022. ”Den inderste kerne”. Roman om Inge Lehmann af Lotte Kaa Andersen. Gutkind 2021. ”Inge Lehmann opdager Jordens kerne”.

Børnebog af Jakob Lund Pedersen.

Børnebogsforlaget 2020.

”Jordens Indre”. Teaterstykke af Simone Isabel Nørgaard med Iben Hjejle. Folketeatret 2019.

”Store danske videnskabsfolk: Inge Lehmann”.

Tv-dokumentar med Johan Olsen som vært. DR 2015.

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Scene&Kultur | 37

Litteraturen satte krydstogt-scenen i perspektiv

MØD AURORA BOREALS FORFATTERE TIL LITERATUREXCHANGE

Radio- og tv-vært Signe Amtoft har altid læst meget og er en flittig biblioteksbruger. ”Welcome to Paradise” og ”Americanah” blev hendes redning under en krydstogtsferie

bogen i kufferten Af Stina Ørregaard Andersen andersen@k.dk

Hvilken ferielæsningsoplevelse har gjort størst indtryk på dig?

Jeg har faktisk to, der har gjort stort indtryk. Den ene er mit første ferielæsningsminde, fra da jeg var barn. Vi var på bilferie i Frankrig, og min far, min bror og jeg sad og sendte de fire ”Harry Potter”-bøger, som dengang var udkommet som paperback, rundt mellem os. Det var en følelse af, at fiktionen var med på ferien som sådan et slags femte familiemedlem.

Min anden oplevelse er en helt anden.

Jeg var i 2018 på krydstogt i Middelhavet for at fejre min engelske svigermors 60-årsfødselsdag. Jeg læste Mahi Binebines ”Welcome to Paradise” og Chimamanda Ngozi Adichies ”Americanah”, som på hver sin måde behandler flugt og migration. Det med at tage på et cruise var nok ikke en ferie, jeg selv havde valgt, og det, bøgerne kunne, var at sætte den på mange måder vanvittige scene i perspektiv. På et cruise står en guide klar, når man går i land, og viser en hen til alle de pæne ting, det nu er meningen, man skal se – der kan litteraturen vise en anden side.

Hvilken type bøger egner sig særligt til at blive læst om sommeren?

Sommerferien er et godt tidspunkt at læse tungere ting, fordi man ved, at nu kan man bare ligge i sofaen eller i en strandstol i to uger. Jeg læste engang ”Without Lying Down” af Cari Beauchamp, som er en biografi, der handler om stumfilmsmanuskriptforfatteren Frances Marion. Den gjorde vildt stort indtryk på mig, men er nok også en bog, jeg ikke ville have læst færdig, hvis ikke jeg havde haft to ugers ferie til det, selvom jeg læser meget i min hverdag. Om sommeren finder man en anden disciplin i læsningen. Det er ikke bare 20 minutter, mens man venter på bussen, eller en halv time inden arbejde. Man har en hel dag til at læse, hvis det er det, det kræver.

Hvilke bøger pakker du i feriekufferten i år?

Mit store projekt bliver Obama-biografien, men jeg tror måske, jeg vil læse den som lydbog. Jeg elsker, når forfatteren selv læser op, men jeg står stadig i kø til den på biblioteket, så måske bliver det først til efteråret. Jeg har læst Audur Ava Olafsdottirs ”Miss Island”, ”Ar”, og ”Stiklingen”, men jeg mangler ”Svaner bliver ikke skilt”, som jeg regner med at skulle læse over sommeren – jeg er nummer tre i køen på biblioteket. Hun skriver virkelig fint og har et meget nøgternt sprog, hvor hun rammer følelser godt, uden at det bliver for sentimentalt.

Jeg vil også gerne læse Maggie O’Farrells ”Hamnet”, som jeg har fået anbefalet af en veninde. Det er noget med, at Shake-

speares oprindelige Hamlet-historie trækker på, at han selv mistede en søn, der hed Hamnet, og det har hun skrevet en bog om. Den har også fået rigtig flotte bedømmelser på Goodreads, hvor jeg er meget aktiv og finder inspiration til, hvad jeg skal læse. Det er virkelig et sted, jeg er vild med – ligesom biblioteket. Jeg synes, det er den vildeste luksus, at man kan gå ind på nettet eller på en app og trykke ”reservér”, og så kommer bogen hen til dit lokale bibliotek helt gratis. Vi bruger tit biblioteket meget med børn, men mange glemmer, at voksne også kan bruge det – det er lidt J som en kulturel cykelhjelm.

Eduardo Halfon GUATEMALA

I bogen i kufferten stiller redaktionen en række kulturpersonligheder tre faste spørgsmål om sommer-læsning.

Signe Amtoft Født i 1991. Radiovært, tv-vært, lydbogsoplæser og forfatter.

Har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og er derudover uddannet fra DR’s talenthold.

Udgav i 2020 podcasten ”Søren” om Søren Kierkegaard og podcasten ”Pippi for voksne” om Astrid Lindgren-karakteren. Udgav i 2019 bogen ”Noter om angst”.

Bor i København.

Marta Orrantia COLOMBIA

Gonçalo M.Tavares PORTUGAL

www.litx.dk

AURORABOREAL 0 I sommerferien er der plads til at læse tungere og mere krævende litteratur, mener radiovært Signe Amtoft.

– Privatfoto.

www.auroraboreal.dk

38 | Sommerbøger|Faglitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

100 jumbobøger for højpandede Boghandlerne var skeptiske, da Aarhus Universitetsforlag lod forskere formidle deres viden i små ­tematiske bøger på 60 sider hver. Nu runder ”Tænkepauser”-serien 100 bøger og er blevet en stor bogsucces

de ligger snarere i den tunge ende som læsestof, og de prædiker nok også især for dem, der allerede er konverteret.”

Forskning for folket

Baggrund

Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

For en halv snes år siden kontaktede Aarhus Universitetsforlag en række boghandlere for at tale med dem om den store satsning, forlaget var ved at sætte i søen. En serie af små bøger på 60 sider hver, hvor forskere fra Aarhus Universitet formidlede deres videnskabelige indsigter i en overskuelig og konkret, men ikke alt for overfladisk form.

Længere end en avisartikel, men kortere og mere appetitligt formidlet end en doktordisputats. Hver enkelt bog skulle ikke fylde så meget på en boghylde, men målet var at udgive 10 bøger om året i 10 år. 100 bøger i alt. ”Jeg havde dengang selv fornøjelsen af at tale med boghandlerne. Nogle af dem var enige med os i, at der kunne være et marked for sådan nogle bøger. Men de vurderede, at der nok højst kunne sælges gennemsnitligt 300 eksemplarer pr. bogtitel. Jeg tænkte, at potentialet måtte være større,” fortæller Carsten Fenger-Grøndahl, som i dag er forlagsdirektør.

Idéen til den bogserie, som siden skulle blive kendt under navnet ”Tænkepauser”, havde han udviklet i samarbejde med Claes Hvidbak, som var forlagsdirektør frem til 2013, og Katja Teilmann, som kom til at stå for den praktiske tilrettelæggelse og det hårde arbejde med at få forskerne til at skrive enkelt og konkret, men stadig klogt. Senere kom forlagsredaktør Søren Mogensen Larsen til og har været rorgænger på de seneste 70 af de i alt 100 bøger, som forlaget nu er ved at være i mål med.

Den 6. juni udkom ”Tænkepauser” nummer 100 – plus et bonusbind, nummer nul, som er seriens første skønlitterære bog, men mere herom senere. ”Det er vel 13-14 år siden, idéen til ’Tænkepauser’ blev undfanget. Det tager tid at løbe sådan et projekt i gang og give bøgerne den helt rigtige udformning. Vi havde nogle tanker om, at hvis vi skulle nå bredt ud med bøgerne, skulle vi gøre op med nogle af dogmerne for, hvordan universitetsansatte skriver og formidler deres viden,” forklarer Carsten Fenger-Grøndahl.

Professorens dårlige knæ

Her må vi hellere give et konkret eksempel på, hvad han taler om. For netop den tanke, at formidlingen ikke kun foregår i et højt akademisk luftlag, men at den er forankret i noget konkret og jordnært, som alle kan relatere sig til, er et af de faste kendetegn ved en ”Tænkepauser”-bog.

Den allerførste bog i serien udkom i 2012 og var skrevet af den legendariske professor i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz, som døde i januar i år. Bogens titel var ”Frihed”, og det kunne nemt blive meget abstrakt og teoretisk. ”Vi ville gerne begynde med nogle stærke bøger om brede emner, der er til at forstå af alle. Schanz’ bog om frihed indeholder selvfølgelig en masse politisk teori, men tager også afsæt i, at Schanz, da han skrev bogen, havde dårligt knæ og derfor var udfordret på sin bevægelsesfrihed. På denne måde blev begrebet frihed koblet sammen med det konkrete eksempel, at når man har en skade, finder man ud af, hvor stor en frihed det er at kunne bevæge sig rundt,” fortæller forlagsdirektøren.

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Bogen om frihed solgte helt godt. Det har de fleste af de efterfølgende bøger også gjort.

Der er trykt i alt omkring 1,7 millioner eksemplarer af de 100 bogtitler. Det kræver ingen akademisk ekspertviden at regne ud, at dette betyder 17.000 eksemplarer pr. bogtitel, altså mere end 50 gange så mange, som boghandlerne oprindeligt anslog. ”I retrospekt kan jeg godt undre mig over, at vi havde så meget selvtillid, at vi bare kørte løs i den helt store skala, og glæde mig over, at vi endte med at sælge rigtig mange bøger.

Hvis der kun var kommet 300 eller for den sags skyld 3000 eksemplarer af hver bog, havde det været en katastrofe,” siger Carsten Fenger-Grøndahl.

Han understreger, at med seriens bind nummer 100 – og nummer 0 – er den oprindelige målsætning opfyldt, men det slutter ikke her. Slet ikke. ”Vi har tænkt at fortsætte serien, men nu ikke kun med forfattere, der er tilknyttet Aarhus Universitet. Fremover vil andre forskere også kunne bidrage,” siger Carsten FengerGrøndahl.

Han tilføjer, at fra juni er der også indledt samarbejde med det berømte amerikanske Johns Hopkins University i Baltimore om at udgive ”Tænkepauser” på engelsk under titlen ”Reflections”.

Tænksomme talebobler

I Danmark er ”Tænkepauser” på 10 år ikke kun blevet en forlagsmæssig salgssucces, men et brand. Et bogformat, som de fleste vil nikke genkendende til, og som andre forlag har ladet sig inspirere af til lignende udgivelser, selvom det i 2012 virkede mærkeligt med de små bøger på kun 60 sider.

Det var heller ikke kun det korte format og de jordnære eksempler, forskerne lige skulle vænne sig til. Det var også bøgernes markante grafiske design, udarbejdet af Camilla Jørgensen, hvor centrale citater i hver bog fremhæves med en farve og ledsages af en taleboble som i tegneseriernes verden. En lille grafisk fremhævning, der fungerer uden at støje for meget.

Vibeke Hjortlund er chefredaktør på videnskabsmediet Videnskab.dk, som siden 2008 har formidlet akademisk viden og forskningsresultater i kort, letfordøjelig form. Hun

Tænkepauser Bogserie fra Aarhus Universitetsforlag, skrevet af forskere tilknyttet Aarhus Universitet og udgivet 2012-2022. Hver bog fylder 60 sider og behandler et bestemt tema.

Bøgerne sælges enkeltvis og i såkaldte ”Tænkebokse” med 8-10 bøger i hver.

Bøgerne og deres forfattere præsenteres også i podcasts, videoer og arrangementer i samarbejde med Nørrebro Teater.

ser de to produkter som beslægtede, selvom forskerne selv skriver ”Tænkepauser”, mens videnskabsjournalister formidler forskningen på Videnskab.dk ”’Tænkepauser’ surfer med på den samme bølge som Videnkab.dk og er også fra omtrent samme tid. Begge dele handler om populært formidlet forskning, og begge dele er eksempler på, at hele måden, der skrives om forskning på, har flyttet sig, efter at der blev indført pligt til formidling i Universitetsloven fra 2003,” siger chefredaktøren, som ikke kun på grund af taleboblerne associerer fra de små akademiske bøger til en kendt tegneserieudgivelse. ”Rent forretningsmæssigt er ’Tænkepauser’-serien virkelig godt set. Det er smart, at bøgerne er i mandelgaveformat, og at det er muligt at samle på hele serien, ligesom børn samler på Jumbobøger,” siger Vibeke Hjortlund, som skynder sig at tilføje, at videns- og abstraktionsniveauet er et ganske andet end de populære kulørte udgivelser fra Andeby og omegn: ”’Tænkepauser’ er ikke overfladiske bøger,

Gennem de seneste 10-20 år er der sket en udvikling i retning af, at forskere gerne vil formidle deres indsigter bredt ud i befolkningen, og at befolkningen gerne læser eller lytter, hvis formidlingen er tilpas indbydende.

Internationalt set er der stor interesse for TED-talks, som er videoforedrag af førende forskere eller debattører af 15-20 minutters varighed og formidlet på Youtube. Et andet format i kraftig fremgang er podcasts, som også kan bruges til korte lydudsendelser om videnskabelige emner. ”Tænkepauser” var fra begyndelsen udtænkt som et bogformat, der også skulle udbredes ad andre platforme, herunder podcasts og videointerview. I de senere år er konceptet udvidet med ”Tænkepauser Live”, som består af møder med forfatterne om deres bøger, der afvikles på Nørrebro Teater i København.

Gitte Gravengaard, der er lektor i kommunikation ved Københavns Universitet og medforfatter til bogen ”Forskningskommunikation”, konstaterer, at interessen blandt forskere for at kommunikere professionelt til offentligheden er stor – ligesom der i dag er mange, der byder sig til over for Aarhus Universitetsforlag med et oplæg til en ”Tænkepauser”-bog, de gerne vil skrive. ”Jeg ser ikke det korte ’Tænkepauser’-format som udtryk for overfladiskhed. At skrive en disputats er bare en anden genre. Der er en stigende bevidsthed blandt forskere om, at man kan kommunikere på flere måder, afhængigt af, hvem man kommunikerer til. Og der står i dag også respekt om at kunne kommunikere på 60 sider til almindelige mennesker,” siger hun.

Fra Vortsted til Jorden

Nu er ringen sluttet med ”Tænkepauser”-udgivelse nummer 100. Den handler om sprog – nærmere bestemt jysk. Meget passende slutter kredsen af bøger skrevet af Aarhus-forskere med en medarbejder fra verdens eneste forskningscenter af sin art, Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. Hun hedder Inger Schoonderbeek Hansen og er i øvrigt født i Holland.

Inden det er kommet så vidt, har ”Tænkepauser” behandlet et utal af menneskelige følelser og begreber fra vrede, terror og monstre til lykke, romantik og nydelse. Der er tre bøger om henholdsvis tro, håb og kærlighed, tre andre om Gud, Jesus og Buddha og atter tre andre om hjernen, hjertet og tarmen. Det er nært, det er klogt, og det er faglitteratur.

Og så er der lige bog nummer nul, som bryder det hele, selvom den både i sit grafiske udtryk og sin sprogtone vidner om, at forfatteren er fuldt bekendt med ”Tænkepauser”formatet. Samtidig med bogen om jysk udkom den 6. juni ”Vortsted” af Svend Åge Madsen. Den 82-årige skønlitterære forfatter og ærke-aarhusianer læste matematik på Aarhus Universitet for cirka 60 år siden, men opnåede ikke fine akademiske grader og titler.

Nu kaster Aarhus Universitetsforlag Madsen ind som en joker i kortspillet med en lille bog, som er fortalt af væsener fra en anden civilisation end Jorden. En civilisation, som er præcis dobbelt så gammel som vores planet, og lige fra begyndelsen vidste mere, end vi gør nu. Set fra denne civilisation, Vortsted, forekommer jordboerne og deres kroppe, deres munde, ører og øjne meget mærkelige. Så mærkelige, at det kalder på en videnskabsformidlende bog i ”Tænkepauser”-serien, hvorfra dette citat om menneskenes begreber, ord og alfabeter stammer: ”En nøjere undersøgelse viser, at der ofte kun findes mellem tyve og tredive forskellige tegn, men afhængigt af hvilken rækkefølge de er anbragt i, kan de gøre væsnet lykkeligt, bedrøvet, ophidset, fraværende og så videre i J én uendelighed.”

“… slår benene fuldstændig væk under anmelderen.”

Politiken

“Glæd dig til at blive blæst bagover af vidunderlige Vigdis Hjorth.

Hvad skulle vi gøre uden hende?”

Berlingske Foto: Sara Angelica Spilling

“Romanen er som en rus af indtryk. Man opsluges og drives af sted i en malstrøm af hændelser. Monika Fagerholms litterære teknik er noget af det vildeste! … Uhyggen slår kløerne i læseren fra første side og holder sig til det allersidste. Det har egentlig ikke noget at gøre med, at morderne går frit rundt.

Det skyldes, at Monika Fagerholm er usandsynlig dygtig.”

Jyllands-Posten

“Den er ultralitterær og ultraunderholdende.”

Information

Foto: Niklas Sandstrom

“Hvis man gik rundt og troede, at parforholdet var den problematiske relation, skal man bare læse norske Monica Isakstuens ”Mine venner”.

Det er godt, intenst og grumt.”

Kristeligt dagblad Foto: Paal Audestad

Politiken

Kristeligt dagblad

Jyllands-Posten Foto: Elvira Glänte

40 | Sommerbøger|Faglitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Sådan ligger landet

Siden 1856 har navnet Trap været forbundet med ambitionen om at beskrive hele Danmark i bogform. Nu er sjette ud­gave af Trap Danmark snart i mål med 34 bind til alle, der vil kende deres land

Baggrund Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Danmark er formet af istidsgletsjere, luthersk reformation, liberale folkelige bevægelser og socialdemokratisk velfærdsideologi. Danmark har 627.338 hektar skov, 34.000 fredede fortidsminder, 8750 kilometer kystlinje, 2100 sogne og 98 kommuner. Det danske rigsvåben består af tre løver og ni hjerter, og den danske sjæl består af lige dele militære nederlag og humanitært overskud. Danmark er det land i verden, hvor fonde i størst omfang understøtter kulturlivet.

At blive som Danmark fremstår som en umulig drøm for store dele af verden.

Det kunne også ligne en umulig drøm at ville udgive et bogværk, som beskriver hele landet: dets landskaber, klimaforhold, dyreliv, menneskeliv, historie, kultur, religion og politiske system. En udgivelse i 34 bind, der fortæller, hvordan landet ligger. Plus 98 ekstra bogudgivelser – en om hver kommune. Plus udgivelser om Færøerne og Grønland. Plus et digitalt univers, hvor enhver kan gå ind og læse samtlige informationer fra de mange bøger.

Men det er ikke umuligt. Denne sommer fuldbyrdes udgivelsen af Trap Danmarks sjette udgave. Det sker med udgivelsen af det, der traditionen tro betegnes bind 1 og bind 2, selvom de er sidst i udgivelsesrækken; de to bind, der opsamler hele Danmark på tværs af de landsdele, som de øvrige bind går i detaljer med. Bind 1 beskriver Danmarks natur og landskaber, mens bind 2 beskriver samfund og kultur. ”Vi slutter af med helikopterperspektivet.

De to samlebind leverer den overordnede ramme for at forstå de mere lokale beskrivelser, som de øvrige bind rummer. For eksempel er corona­pandemien nævnt i beskrivelsen af enkeltkommuner, men det er i danmarksbindet om samfund og kultur, der er en overordnet opsamling af dens betydning i Danmark,” fortæller Trap Danmarks chefredaktør Niels Elers Koch, som tilføjer, at det akkurat lykkedes at få Ukraine­krigen nævnt, inden redaktionen sluttede, så den videre proces frem mod en færdig trykt udgave kunne begynde.

I de to danmarksbind har 20-30 udvalgte eksperter pr. bind på godt 500 sider tilsammen samlet alt det, som er forsøgt yderligere koncentreret i denne artikels indledning: faktuel viden i tal, historiske og analytiske beskrivelser og vurderinger af den danske folkesjæl og nationens placering i verden. Det kulminerer med en tekst af den amerikanske politolog, filosof og professor ved Johns Hopkins University Francis Fukuyama, som har skrevet om ”at blive som Danmark” som et ideal. Det er herfra, citatet er hentet om, at dette forekommer som en umulig drøm for andre end os. Os, der bor i landet, hvor enevælden ikke som i Rusland i midten af 1800-tallet fortsatte med mere topstyring og ­undertrykkelse, men blev afløst af folkeoplysning, medbestemmelse, andelsbevægelse og velfærdsstat.

Det var akkurat i det danske folkestyres fød-

0 I løbet af de 166 år, der er gået siden første Trap Danmark-udgivelse er langt flere danskere blevet byboere. Her ses udsigten til Frederikshavn by og havn.

— Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark

Trap Danmark 34-bindsværk, som beskriver Danmark, samt 98 kommune­bøger, hvor det samme stof er fordelt på de enkelte kommuner. Værket er udkommet siden 2015 og afsluttes denne sommer. Efterfølgende udgives også to bind om Grønland og Færøerne, der udkommer sidst på året. Trap Danmark findes på hjemmesiden trap.lex.dk. selsfase, at idéen opstod om et bogværk, der skulle beskrive landet i præcise, faktuelle optegnelser. Købmandssønnen J.P. Trap fra Randers tjente sig i denne periode op som kancellist, altså embedsmand for kongen, indtil han i 1856 fik titel af kabinetssekretær. Samme år begyndte udgivelsen af hans værk med den fængende titel ”Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark”. I årevis forinden havde den flittige embedsmand på rejser rundt i landet med kongeparret foretaget notater som forberedelse til det værk, der 166 år efter bærer hans navn.

Kirkesølv eller madkultur

Trap Danmarks første udgave var færdig i 1860. I 1879 forelå hele anden udgave, som Trap også selv stod bag. De følgende to udgaver lå klar i 1906 og 1932. Femte udgave blev udgivet i årene 1953-1972 og var med Niels Elers Kochs ord et forsøg på at lave en database på tryk, et fortættet bogværk med så mange komprimerede data som muligt. Men ingen stor læseoplevelse. En af ambitionerne med bogens sjette udgave har været at gøre bøgerne mere indbydende, at formidle stoffet bedre i en tid, hvor vi for længst har fået rigtige databaser til ophobning af informationer.

Dermed er den nye Trap Danmark ikke bare en beskrivelse af, hvordan landet ligger her 50 år efter den seneste udgave. Udgivelsen i danmarksbind, egnsbind, topografiske atlasser, kommunebøger og en digital platform med alle dataene samlet fortæller også meget om, at tiden er en ganske anden end i 1972. ”Der er sket en kolossal forandring i Danmark siden femte udgave. Vi er gået fra landbrugs- og industrisamfund til industri- og ­videnssamfund. Danskernes bosætningsmønstre, beskæftigelses- og uddannelsesniveau er

et helt andet end i 1972,” siger Niels Elers Koch.

Et konkret eksempel på forandringerne er, at der i hans fødeby Aarhus var registreret 10 lokale brændevinsbrænderier i 1857. I dag er den slags centraliseret.

I de tidligere udgaver af Trap var der også omfattende og detaljerede beskrivelser af de lokale folkekirker, helt ned til hvor meget sølvtøj de hver især rådede over. Den slags detaljer er der færre af i den nye Trap. Til gengæld er der en detaljeret redegørelse for alle de folkekirker, frikirker, valgmenigheder, migrantmenigheder, muslimske moskeer og buddhistiske og hinduistiske templer, der er i Aarhus. ”Når man skal beskrive et sted, er det hele tiden et spørgsmål om at udvælge, hvad der er vigtigt. Denne gang har vi gjort mindre ud af kirkesølvet og mere ud af kulturlivet, herunder kunsten i det offentlige rum og den lokale madkultur. Vi har også gjort mindre ud af landbrug og skovbrug – selvom jeg oprindeligt er uddannet forstkandidat – ganske enkelt fordi disse erhverv fylder mindre i dag, end de gjorde for 50 år siden,” fortæller Niels Elers Koch.

Ved siden af nøgleordet forandring fremhæver han et andet nøgleord, forskellighed, om det Danmark anno 2022, som træder frem af de mange sider i det store værk. Et værk, hvor nogle egne skal beskrives med mange ord om natur og landskab og knap så mange om menneskene og alle deres frembringelser, mens det er omvendt for andre egne. ”Vi har lavet en fordeling af beskrivelserne efter befolkningstal og areal. København beskrives på to bind på i alt 588 sider. Gentofte får 112 sider, Læsø får 67. Beskrivelserne bliver så fordelt mellem 10 fagredaktører, så der afsættes relativt mere til naturbeskrivelsen i Læsø-­teksten, mens der afsættes mere til kulturlivet i Gentofte og København. Vi forsøger at få det væsentligste med. Også de lokale særpræg som Gentoftes vejskilte med røde hjerter og salt­sydningen på Læsø,” siger Niels Elers Koch.

Fødebyen og hjembyen

Udover digitaliseringen og omstillingen til et moderne videnssamfund har også struktur­ reformen fra 2007 ændret beskrivelsen af Danmark radikalt. I de første fem udgaver var Trap Danmark nemlig struktureret efter sogne, ikke kommuner.

Og ifølge chefredaktøren findes der inkarnerede ”trappister”, som for at holde kontinuiteten fra de tidligere bind har kæmpet for, at værket stadig skal organiseres efter sogne.

Her har værkets ansvarshavende imidlertid ­skåret igennem og besluttet, at Danmark nu

skal beskrives ud fra de 98 kommuner, der opstod for 15 år siden.

Dette har samtidig muliggjort, at Trap Danmark har kunnet udgive sine ganske populære kommunebøger. Det er kun ganske få almindelige danske bogkøbere, der anskaffer sig alle 34 bind med beskrivelse af hele landet. Men en del køber det bind, som handler om kommunen, de bor i. Eller kommunen, de blev født og voksede op i. Eller den kommune, deres sommerhus ­ligger i. Hvis mange danskere tidligere levede hele deres liv inden for ét lokalområde, så er det i dag særdeles udbredt, at fødebyen og hjembyen ikke længere er den samme. Danmark er siden 1972 ikke kun blevet et land med flere udenlandske indvandrere, men i høj grad også et land, hvor de indfødte skifter hjemby og landsdel flere gange livet igennem.

For at komme ud til flere læsere har Trap-­ redaktionen efter udgivelse af hvert egnsbind udgivet de tilhørende kommunebøger og derpå taget kontakt til disse kommuners borgmestre for at spørge, om de var interesserede i at købe nogle eksemplarer. Kalundborg Kommune købte for eksempel 5000 bøger, så byens borgere kunne læse om det sted, hvor de bor.

Grundlæggende har det overrasket chefredaktøren, der siden 2014 har anført en redaktion på 35 medarbejdere og et samlet hold af 1400 forfattere, hvilken kolossal mængde viden og indsigt, der er tilgængelig i vores lille land. En viden, som i henhold til en gammel dansk tradition samles, ordnes og formidles og på typisk dansk vis finansieres af store fonde, fordi det aldrig vil kunne blive et økonomisk overskudsforetagende – især ikke, når alt stof gøres gratis tilgængeligt på nettet. En viden, som derefter trykkes i pæne bind med danske løver og hjerter på ryggen, og som kommer til at stå på folkebiblioteker, så alle kan læse dem.

Men spørgsmålet er, om drømmen herefter bliver umulig? Om sjette udgave bliver Trap Danmarks sidste udgave, fordi fremtiden er endnu mere digital, og tiden løber fra store trykte opslagsværker som Den Store Danske Encyklopædi? Det føler Niels Elers Koch, som også er chefredaktør for den fortsatte digitale udgave af det danske nationalleksikon på lex. dk, sig ikke sikker på: ”Den Store Danske kommer ikke på tryk igen. Men jeg tror, at der til stadighed vil være et ønske om at få opdaterede versioner i bogform af de beskrivelser af Danmark, som vi har samlet i Trap Danmark. Derfor er rettighederne givet videre til Gads Forlag til at kunne udgive op­ dateringer af de enkelte bind. Hvis der engang skal udgives en syvende udgave af hele Trap Danmark, vil det kræve en kraftanstrengelse.

J Men det håber jeg da, at nogen vil gøre.”

Ef

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne Kampagne tilbud tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til (1.

31.marts maj) til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj)

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilb (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31.

Efterårskampagne Hvilestole Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskampagne

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol +Cantate 6011 stol + Cantate 6011 Cantate stol + 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammelCantate 6009 Cantate skammel 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammel

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol Cantate + 6011 st Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 ska

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfriStof: farve) Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: Mood farve)(valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: farve) Mood (valgfri Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr.

Pris: / Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 Pris:kr.

Stol / 13.525 kr. / Skammel 4.225 Skammel kr.

4.225 kr.

Efterårskampagne Efterårskamp der tilpasses

Pris: Stol 13.525 kr. / Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

hos

hos Farstrup ComfortComfort Center Farstrup Center hos hos Farstrup Comfort Center

Pris: Stol 13.525 kr.

Pris: / Stol 13.525 Skammel 4.225 kr.

Skammel 4.225

hos Comfort Center Spar opFarstrup til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Farstrup Comfort C • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Spar op

dine ønsker Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller og behov • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,på udvalgte Spar • Smukt udformet i eg eller fra bøgKvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal Efter Spar Efterårskampagne Smukt udformet i eg eller bøg • •Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Spar o • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Efterårskampagne • Smukt udformet i eg el • Fantastisk siddekomfort Efterårskampagne Efterårskampagne • •Efterårskampagne Fantastisk siddekomfort Efterårskampagn • Fantastisk siddekomfort fra Kvadrat Farstrup Comfort Center Sp •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingdal træstellet Kvalitetsstoffet hos Unikke mennesker -Hallingd Unikk hos Farstrup Comfort Center Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Center • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Fantastisk siddekomfort

• 10 års garanti på træstellet

hos i særklasse hos • Dansk møbelhåndværk Farstrup Comforthos Center hos

Møbler 10 hos garanti påmodeller træstellet •års års garanti på træstellet Spar Kig op til•ind 2000 ,-10 påVestergaard udvalgte Plus Farstrup Comfort Center

Spar o

• Lyngby siddekomfort Farstrup Comfort Center •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i Comfort særklasse Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Kgs. Jernbanepladsen 23 Farstrup Center • Fantastisk siddekomfor • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op• København til 2000 ,på udvalgte Plus modeller • Dansk møbelhåndværk i særklasse Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Spar op til

• 10 års garanti på træstellet Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller www.Farstrupstole.dk • 10 års garanti på op træste • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op ,- Kvadrat på udvalgte Spar Plus til m Kig ind hos Vestergaard Møbler • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet itil eg2000 eller fra bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal Kig ind hos Vestergaard Møbler •Kvalitetsstoffet Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indLyngby hos Vestergaard Møbler • 10 garanti på træstellet Smukt udformet i •eg eller bøg • •års Hallingdal fra Kgs. Jernbanepladsen 23 • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Dansk møbelhåndværk Spar til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller •op Smukt udformet eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat

Spar op Spar op ti • Smukt udformet i eg eller bøg • Fantastisk siddekomfort Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

hos • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar o

23 København Torvegade 55 • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort Hallingdal fra55 Kvadrat Torvegade •Kvalitetsstoffet 10 års København garanti på træstellet • Kvalitetsstoffet Kv Vestergaard Møbler Unikke mennesker -Hallingdal Unikke fra stole København Torvegade 55 Kig ind hos Vestergaard Møbler • •10 garanti påVestergaard træstellet ind hos Møbler •års 10 årswww.Farstrupstole.dk garanti på træstellet Unikke mennesker - unikke stole Kig siddekomfort www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaar •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort www.Farstrupstole.dk Farstrup stole tilpasses dine ønsker og behov.

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 2323 • Dansk møbelhåndværk i særklasse • København Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar op t

• 10 års garanti på træstellet Kgs. Lyngby Jernbanepla København 55 på træstellet www.Farstrupstole.dk • Torvegade 10 års garanti Kig ind hos Vestergaard Møbler København Torvegade 55 Torvegad København Kig ind hos Vestergaard Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig ind hos Vestergaard Møbler www.

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Farstrupstole.dk Dansk møbelhåndværk i særkla www.farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

Stolebussen Stolebussen Stolebussen

Kig

hos www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55www.Farstrupstole København Torvegade 55 Vestergaard Møbler Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk Kig København ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk Kig ind hosMøbler Møbl Hvis du ikke kan komme tilVestergaard os, www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 Kgs. kommer Lyngby vi Jernbanepladsen 23 til Kgs. dig. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55 København Torvegade 55 København Torvegade 55 Ringwww. efterFarstrupstole.dk stolebussen

Stolebussen Stolebusse Kig ind www.farstrupstole.dk Påwww.Farstrupstole.dk tlf: 45 87 54 04 www.Farstrupstole.dk

Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset sp

Stolebussen Hvis du ikke kan komme Hvis til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, du ikke kan komme til kommer vi til dig. kommer vi til dig.

Hvis du ikke kan komme til os, Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt ti kommer vikomme til dig. til os, Hvis du ikke kan Ring efter stolebussen Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 kommer til54 dig.

- På tlf. 45vi87 04 Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler

København | Torvegade 55-57 | Tlf: 32 57 28 14 | Tlf:57 Kgs.København Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 4528 8714 54 04 | Torvegade 55-57 | | | Tlf. 32 København Torvegade 55-57 Tlf: 32 57 28 14 Kgs.Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf. 8704 54 04 | Jernbanepladsen | Tlf: Lyngby 19-25 45 45 87 54 www.farstrupstole.dk

www.farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk

V V

V

42 | Sommerbøger|Faglitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Hvis egetræet var et dyr, ville det være en løve Egen er skovenes konge og nok det nationaltræ, vi burde have, mener Ulla Lunn, som er aktuel med bogen ”Eg”

interview Tine Maria Winther winther@k.dk

Når arkitekt og forfatter Ulla Lunn går tur i skoven, hvor hun bor, lader hun gerne hånden hvile lidt på egetræernes gamle stammer. Det giver ro at fornemme historien og langsommeligheden gennem den ru bark.

Og det er ikke et tilfælde, at artens navn, eg, på de nordiske sprog ligger snublende nær det personlige pronomen jeg (på islandsk og færøsk hedder ”jeg” stadig ”ég/eg’”). For hvem vil ikke gerne have egens egenskaber: styrke, vedholdenhed, stabilitet. ”Vi er ikke blege for at sige, at naturfolk har et sprog, der forholder sig til omgivelserne. Men også vi er i symbiose med naturen; egetræet er vores livsvidne, rammen om vores civilisation,” siger Ulla Lunn, om sin bog ”Eg”.

Værket falder i to dele. Første del handler om den levende, kulturbærende eg, som fylder godt i dansk kunst, litteratur og folkesjæl. Anden del beskæftiger sig med arkitekten Ulla Lunns kæphest: det ædle træ som byggemateriale og fascinationen af det håndværk, der har været en del af egens skæbne i tusinder af år. ”Jeg er fascineret af egetræet som individ og art, men også af det håndværk, der gennem historien er fulgt med.

Uden eg ingen vikingeskibe, fiskekuttere, middelalderkirker, hårdføre gulve, bindingsværk, tagværker og dansk møbelkunst. Eg har været en ressource, siden man overhovedet begyndte at bo på vores breddegrader,” siger hun.

Selvom ”Eg” handler om danske ege, er forfatteren også lige forbi genopbygningen af Notre-Dame, hvor Charpentiers sans Frontières – tømrere uden grænser – på pladsen foran opførte ét fag til tagkonstruktionen for at vise, at de gamle metoder stadig kan bruges til den store rekonstruktion, som vil kræve flere end 1200 gamle ege. ”Men hvor skal vi i dag snart få de over 1000 egetræer fra, som skal til for at genopføre tagværket, som det var,” funderer Ulla Lunn over og fortsætter: ”Med egens kulturhistorie vil jeg gerne give en stolthed til dem, der rent faktisk kan gøre egetræ til smukke bygninger og brugsgenstande. At være håndværker og arbejde med det, der gror, og det, vi bor i, er efter min opfattelse et ædelt – men desværre ikke længere så eftertragtet – arbejde.”

Lidt imod den del af tidsånden, som foretrækker naturskov og træer, der dør

på rod, har Ulla Lunn intet imod dyrkningen af ege, hvor man tvinger dem til at stå med lige stammer, så de er klar til at lave plankegulve og Wegner-møbler af. ”Den skov, vi har tilbage, skal vi passe omhyggeligt på, og der skal være områder, hvor biodiversiteten kan folde sig ud. Men vi skal også have egetræer, som vokser lige op og ned ligesom flådeegene, for ellers ender det med, at vi skal importere endnu mere egetræ fra Tyskland, og det bliver det hele jo ikke bedre af.”

Den sure eg

Kemisk er egen sur. Garvesyren er blevet brugt til huder og skind, konservering af sejl, modning af whisky og vin, og da man skulle konservere Grauballemanden, gjorde man det ved hjælp af syren fra egebark.

I Ludvig Holbergs ”Niels Klims underjordiske rejse” er egenes land da også fyldt med sure gamle træer. Men egentlig er egen et venligt træ. ”Jeg er ikke heks, men jeg kan godt følge Dannie Druehyld (selverklæret dansk heks, som døde maj sidste år, red.), når hun sagde, at ’egen er en matriark, en stammoder, der lader alt gro omkring sig’. For egen er et moderindivid i vores flora. Stærkt og bærende breder det sig på sin lille høj i skoven og lader alt omkring sig leve: andre træer, svampe, insekter, fugle og dyr.

Egen er en venlig superpower,” siger Ulla Lunn.

Men med sin gæstfrie facon bringer egetræet sig selv i fare og inviterer sine fjender ind. For yngre og hurtigere træer er ikke nænsomme ved matriarken.

Bøg, ahorn og klimaforandringer er vældige fjender. Og når træarter i skoven støder sammen, taber egen. De andre er hurtige på rødderne, mens egen er langsom, eftergivende og slet ikke

Egen i Danmark Indvandrede omkring 7000 år f.Kr. Ved Jægerspris findes Kongeegen, som vurderes at være omkring 1800 år.

Springer normalt ud i sidste halvdel af maj måned, men er først helt udsprunget omkring den 1. juni.

Normal levetid er 400-500 år, men de kan blive over dobbelt så gamle.

Egetræer over 300 år er fredede.

KILDE: MILJØMINISTERIET

trives, hvis den ikke får lys, og det får den ikke i andres skygge. ”Bøgen er en monokultur ligesom gran. Der er intet, der gror under bøg, ud over anemoner. Bøgen lukker af. Og nu er der en ny spiller på banen: den invasive art ahorn. Ahorn kvæler alt omkring sig, og gør vi ikke noget, får vi ahorn overalt i Danmark. Vi bliver nødt til at passe bedre på den gamle dame og sørge for, at bøgen og ahornen bliver fjernet omkring hende,” advarer Ulla Lunn.

Som om det ikke var nok, opruster endnu en fjende; en sygdom, som kan tage livet af især rødege på blot et år. ”Egens visnesyge”, der stammer fra Sydamerika, frygtes at kunne sprede sig til Europa med flis fra USA. ”Ødelægger vi balancen mellem skoven og os, ødelægger vi også vores forankring og mister fornemmelsen af at høre hjemme i landskab og bygningskultur. Det er en af grundene til, at jeg gik i gang med bogen, for det må bare ikke ske. Hvis vores største levende organisme ikke kan leve her, hvordan kan vi så?”, siger Ulla Lunn.

Et træ med personlighed

I midten af 1800-tallet tog Danmark bøgetræet til sig som nationalt symbol.

Egen var trængt tilbage, fordi man plantede bøg, som uden svinkeærinder voksede lige og hurtigt. ”Bøgen blev symbolet på den nye tid, på, at vi kunne styre naturen og dyrke i lige rækker. Det var folkestyrets, fællesskabets og den gryende industrialismes træ. Egen var gammeldags. Adlens, kongens og Slesvig-Holstens træ (som havde dobbeltegen som symbol, red.). Så vi valgte bøgen, som vi jo også hylder i nationalsangen: ’Der er et yndigt land, det står med brede bøge.’ Bøgen blev indbegrebet af det moderne lilleputland. Men egen bærer en kulturhistorie, der rækker langt længere tilbage,” siger Ulla Lunn, som egentlig synes, at egen også i dag ville være et værdigt nationaltræ.

Og så efterlyser hun en national politik for generationen af egetræer på mellem 200 og 300 år. Lige nu ender mange af de gamle træer som parketgulve i rige kinesiske hjem. ”Store gamle ege er i vanvittig høj pris, kineserne elsker gulve i massivt egetræsparket. Men hvis vi fælder dem på grund af vanvittigt rige mennesker, der er ligeglade med, hvor ressourcerne kommer fra, risikerer vi at miste en hel generation egetræer. Der er ingen restriktioner for, hvor mange af dem man må fælde. Først når ege er 300 år, er de fredede.”

De såkaldte flådeege, som nu er mellem 200 og 300 år, blev plantet på kongens bud, da englænderne stjal den danske flåde i 1807. Men Ulla Lunn vil ikke lægge hovedet på blokken med hensyn til, om historien om skovrideren, der angiveligt for nogle år siden meddelte staten, at nu var flådeegene klar til levering, er sand.

I modsætning til de ranke flådeege

kaldes den krogede i folkemunde for sparekasseegen. En sådan stilkeg var symbolet for Danmarks første sparekasse, og det specifikke eksemplar, som var præget på sparekassebøgerne, stod på Holsteinborg Kirkegård, Vestsjælland, til det faldt i en alder af 350 år. ”Som individer er de krogede ege vanvittigt interessante og forskellige,” siger Ulla Lunn, som selv bedst kan lide egeskoven af alle skove, fordi den er lys, og der er masser af liv i underskoven. Og fordi egene har personlighed. ”Mange har garanteret et egetræ, som de mere eller mindre bevidst tjekker ud i den skov, de går tur i, eller kører forbi på landevejen. Egen er vores største og ældste levende individ, man fornemmer, hvordan det har stået her, før man selv kom til, og at det vil findes længe efter, man selv er væk,” siger hun.

Måske derfor er vi tilbøjelige til at give ege navne, oftere end det times gran eller bøg. ”Visse ege har deres eget navn, og mange stednavne refererer til noget med eg. Samhørigheden med egetræet er stor, det bærer vores kultur, historie og danner rammen om vores civilisation. Det er derfor, man kan gå ud og læne sig op ad et egetræ og huske, hvad tid er,” siger Ulla Lunn.

Og så er brugen af fornavnet Ege i øvrigt i stigning, og i 2021 hed 71 danskere Ege til fornavn. Det går til både drenge J og piger.

Sommerbøger | 43

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

4 Majoren Eg, værnetræ ved Dorthealyst.

— Foto: Fra bogen ”Eg”

0 Bogens anden del beskæftiger sig med arkitekten Ulla Lunns kæphest: Det ædle træ som byggemateriale og fascinationen af det håndværk, der har været en del af egens skæbne i tusindvis af år. — Foto: Fra bogen ”Eg”

0 Denne kristusfigur er skåret af et kæmpe egetræ — Foto: Fra bogen ”Eg”

Ulla Lunn Født i 1954. Arkitekt. Har i mange år arbejdet med bevaring og formidling.

Har tidligere skrevet bogen ”Stedet fortæller” om Dansk Vest­indien (2016).

Bor ved Regstrup i Vestsjælland sammen med sin mand, skuespiller Nis Bank-Mikkelsen.

Sommerbøger

44 | Sommerbøger|Børnelitteratur

HISTORIA

fra

10 LEVEREGLER MICHAEL HUNTLEY

DIN VEJ TIL ET LIV I BALANCE

Michael Huntley: 10 leveregler – Din vej til et liv i balance 230 sider, ill. hæftet

249,95 kr.

HISTORIA

Ulrik Bo Vind-Andersen

Ulrik Bo Vind-Andersen: Forståelsen – Hvilken farve er du?

320 sider, ill. hæftet

299,95 kr.

FORSTÅ ELSEN Hvilken farve er du?

HISTORIA

JØRGEN LANGE THOMSEN

SORT UNIFORM

Syv år i

Jørgen Lange Thomsen: Syv år i sort uniform 110 sider, ill. hæftet

229,95 kr.

Krig og selvmordstanker i særegen børnebog Et eventyr, som med stor følelsesmæssig spændvidde går fra det mest dystre til det overgearede glade

anmeldelse Damián Arguimbau

HISTORIA

kultur@k.dk MARIE-LOUISE DEMANT og GERD WEBER i samarbejde med

ANNE HOLM CHRISTENSEN

Natur, heste og rideterapi FØLG HJERTETS VEJ MED HEST

Børn kan ikke forstå krig.

Hvordan skal man forklare, at et land invaderer et andet og sender mere end fire millioner mennesker på flugt? Hvordan skal man forklare, at verden også kan være uforståelig smertefuld, og at ens muligheder for at påvirke dette er yderst begrænsede? Det

korte svar er, at det kan man ikke.

Tina Sakura, som netop har modtaget Kulturministeriets forfatterpris, har sammen med den rutinerede og fabulerende illustrator, Lilian Brøgger, kastet sig ud i en oplæsningsbog til børn fra en seks-syv år og opefter kaldet ”Horisonten og sådan noget”, der dækker både krig og depression. Det er beklageligvis sørgelig aktuelt, og kan være med til at give børn et sprog for den pinefulde virkelighed.

Historien ganske kort er, at Daimi forlades af sin elskede mand, Henning.

Han vil hellere have en anden kvinde.

Daimi kan ikke længere se en mening med livet og bytter sit hus ud med et lille sørøverskib. Så stikker hun til søs alene, men depressionen bliver så stor, at hun ender med at forsøge at begå selvmord ved at gå planken ud. Heldigvis lander hun på toppen af en mindre

FORLAG • KOMMUNIKATION • GRAFISK DESIGN

HISTORIA

HISTORIA

Marie-Louise Demant og Gerd Weber: Natur, heste og rideterapi – Følg hjertets vej med hest 188 sider, ill. i farver, hardback

269,95 kr. www.historia.dk

0 Eventyret sprænger rammerne for det, man forventer, og der optræder blandt andet spøgelsespirater.– Illustration: Lilian Brøgger/fra bogen.

| 45

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

I det nuværende Østjylland finder Tolkien en tabt saga, nærmest en glemt fødselsberetning om Danmark og om den vestlige civilisations fødsel, 350 år før vikingetidens begyndelse!

»TOLKIEN BEVISTE, AT DE VAR JYDER« Casper Clemmensen præsenterer, Tolkiens store oversete opdagelse At Tolkien var tosset med jysk historie, afslører stribevis af jyske stednavne og begivenheder, han har planket og brugt i ’Hobbitten’ og ’Ringenes herre’. Men som forsker gik han skridtet videre.

I en ny bog præsenterer Casper Clemmesen, hvad han kalder Tolkiens store oversete opdagelse: at det var jyske krigere og folkemasser, der for 1.600 år siden anførte angelsaksernes invasion og lagde grunden til et nyt England.”

329,95

Politiken

Indb.

Linda Lassen

MARTHA CHRISTENSEN At vi alle er udleveret til hinanden, kunne være en passende overskrift til Martha Christensens forfatterskab.

ubåd, som pigen Noura er kaptajn i.

Noura har været udsat for noget så slemt, at hun har glemt, hvem hun er, og hvor hun kommer fra, men efter en del forviklinger kommer hun i tanke om, at hun er flygtning.

Hendes forældre døde i den båd, der skulle fragte dem til et nyt land. Lillebror og mormor måtte blive tilbage, og Noura vil nu tilbage og redde dem fra krigens rædsler. Daimi og Noura tager derfor tilbage til landet, hvor en ond konge terroriserer befolkningen, for at finde Nouras familie og få en ende på krigen.

Det er en vild bog, og det mærkes på

illustrationerne, for Lilian Brøgger har ladet følelserne få en stemme. Der er tårer, vrede, kærlighed og glæde. Dramatikken er til at tage og føle på. Hvalen, der på et tidspunkt sluger Noura og Daimi, er stor som et hus, og når hovedpersonerne som en anden Jonas spyttes ud, er de som genfødt. De har nu et mål og en retning med deres liv, og det giver et andet perspektiv til deres respektive sorger. Nu kan de handle, og det gør de så. Brøgger er altid generøs med sine illustrationer, og i ”Horisonten og sådan noget” viser hun, hvordan hun evner at spænde fra det umanerligt pjattede til den kraftfulde følsomhed med masser af farver og en skarp streg. Hun kan med sine tegninger vise just, hvor svært det kan være at tro på sig selv, når der

kommer en hel hær af soldater marcherende lige foran en.

Bogen udtrykker en blanding af stærke følelser som glæde, sorg, vrede og depression, hvilket dog nok også er grunden til, at historien hist og her er noget ujævn. Eventyret sprænger rammerne for det, man forventer, og der optræder spøgelsespirater, mærkelige små væsner kaldet moslinger og talende, vise blomster. Hvorfor de dukker op, er ikke til at forklare, ganske som det er vanskeligt at redegøre for selvmordstanker og krige. Man må håndtere det med fantasi og gåpåmod. Man skal videre, skal man. Og det kommer man så sandelig også her, takket være Tina Sakura og LiJ lian Brøgger.

Martha Christensen var stille og beskeden uden lyst til at fortælle offentligheden om sig selv. ”Alt står i mine bøger,” sagde hun. Alligevel har Linda Lassen skrevet en indfølende biografi om hende.

Hun modtog De Gyldne Laurbær, blev kåret til Danskernes yndlingsforfatter. Flere af hendes romaner blev filmatiseret. Alligevel findes der ingen biografi om hende – før nu.

269,95

Bogens billedmateriale skyldes bidrag fra familie og venner.

Lars Holmgaard Jørgensen

MIG OG ØHAVET I BAKKERNE Selvbiografisk roman og en af årets absolut bedste - som en doven litteraturkritik måske aldrig vil opdage!

Lars Holmgaard Jørgensen voksede op i Hammer Bakker, på åndssvageanstalten Vodskov. Det har han skrevet en fortryllende roman om. Om hans alter ego, Carit’s liv med familien og de åndsvage i bakkerne.

Tina Sakura og Lilian Brøgger (ill.): Horisonten og sådan noget. 184 sider, 299,95 kroner. Forlaget Carlsen.

De eksilerede blev betegnet som åndssvage. Nogle var svagt begavede, andre var promiskuøse eller kriminelle – alle var de til besvær. I disse omgivelser vokser Carit op. I det lille mini-hus, som hans far har bygget. Plastikhuset kalder de det, for glas var for dyrt.

199,95 Indb.

Poul Blak

FRA BAGLOKALET HOS POUL ANKER BECH Poul Anker Bechs liv og billedunivers var emnet i journalisten og forfatteren Poul Blaks portræt- og samtalebog, den eneste, der er lavet om Bech.

Bogen bygger på samtaler i Poul Anker Bechs atelier og hjem i det nordjyske, og bogen kredser om hans verden i almindelighed og hans liv som billedkunstner i særdeleshed.

Bogen er en revideret 2. udgave. Udgives i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum.

Rummer et meget stort, udvidet billedgalleri, i forhold til 1. udgaven.

369,95 Indb.

0 I illustrationerne har Lilian Brøgger ladet følelserne få en stemme. Der er tårer, vrede, kærlighed og glæde. – Illustration fra bogen: Lilian Brøgger.

FORLAGET HOVEDLAND

h WWW.HOVEDLAND.DK

46 | Sommerbøger|Børnelitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2022

Børnerim, som skaber flor af sprogets blege mellemord I sin børnebog ”Hele herligheden” har rimspecialisten Marianne Iben Hansen påtaget sig at digte liv ind i skal”, af”, ”når” og mange andre af sprogets hyppigste og kedeligste ord

interview

Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Skal skaldepanden Polle koges i en kasserolle?

Nej, han skal spises rå med salt og peber på.

Enhver kan komme og sige, at et digt skriver sig selv, men i det ovenstående tilfælde er det så godt som sandt. Det var et dogme, at digtet skulle begynde med ordet ”skal”. Det er dels et verbum, dels et substantiv, som både kan være en æggeskal og en hovedskal. Fra ordet ”skaldepande” er det givet, at personen skal hedde noget med P, så det bogstavrimer med ”pande”, og når først Polle er på plads, kommer kasserollen og resten af digtet helt af sig selv. ”Nogle gange skal man bare følge med ordene,” forklarer Marianne Iben Hansen. ”Skal”-digtet indgår i hendes bog, ”Hele herligheden”, som bygger på det koncept, at hver tekst skal begynde med et af de 120 hyppigst forekommende ord i det danske sprog. I nutidens skole er der en antagelse om, at hvis først børn har styr på disse 120 ord, ligger vejen til at blive en god læser og staver åben.

De 120 ord er sprogets basis, og derfor optræder de på masser af ordlister, som bliver listet ned i skolebørns tasker. Problemet er bare, at ordlisteord som ”skal”, ”af”, ”fra” og ”når” nok er vigtige, men også kedelige. ”Det er alle sprogets anonyme, oversete ord. Det er alle mellemordene, som ikke har nogen karakter,” fortæller Marianne Iben Hansen, som ikke lægger skjul på, at hun også lige skulle vende skråen, da hendes redaktør præsenterede hende for den idé at skrive en bog med rim over de 120 ord. Men så fandt hun ud af, at hun ville lade hvert digt begynde med ét bestemt ord og derefter lade ordene og fantasien gøre arbejdet.

Så måtte rim, rytme, indhold og budskab bare følge med, hvis det kunne.

Som hun skriver i sit rim om ordet ”ind”: Ind i mørket, liste, liste, ad en hem’lig sti.

Ind i midten af mit hoved til min fantasi.

Benspænd og lysten

”Jeg var lidt tøvende over for opgaven, men da jeg først fik formuleret mit benspænd, gik jeg til det med stor lyst. Hvis et digt skulle begynde med ordet ’trold’, ville der danne sig billeder i mit hoved.

Ved at indlede med et ord med så lidt kød på, satte jeg min hjerne fri til at gå i alle retninger,” siger hun.

Og formen er meget fri, løs og omskiftelig. Nogle af Marianne Iben Hansens rim følger et traditionelt rim- og rytmeskema

– ligesom de fleste af Halfdan Rasmussens berømte børnerim som dette om ”med”: Med benene på nakken løber Aya op ad bakken for at fange ti cyklister med en lasso af medister.

Men andre af rimene er mindre formbundne, skifter rytme undervejs eller rimer slet ikke. For eksempel dette om ”nu”: Nu er nu, men lige før var lige nu om lidt.

Ud over Halfdan Rasmussen har Marianne Iben Hansen mange andre inspiratiFar er rar. onskilder, herunder Benny Andersens Farfar er rarrar. underfundige digte og sprælske raptek...mens ”mor” førte fantasien og rimene ster på dansk af for eksempel Østkyst i retning af mere: Hustlers.

Mor er vild med vafler, flødeskum Et stort budskab ligger der ikke bag alog kage. le rimene; ikke andet end at børn skal Mor har varme øjne og en ekstra hage. have lov at smage på ordene og lege med Mor kan li’ ballade, fest og hurlumhej. sproget. Og dog, ligesom i Halfdans tosMor er vild med verden og især sede rimfinurligheder fra 1950’erne og med mig.

1960’erne sniger der sig lidt satire ind hist og ”her”: Her hos os i Fredsted er våben strengt forbudt.

Her bli’r folk med våben alle sammen skudt.

Allerede da Marianne Iben Hansen som barn læste ”Halfdans børnerim”, en lille, tyk guldskat af vrøvl på vers med tegninger af Ib Spang Olsen, var hun solgt.

Hun rimede løs og drømte om at dele sine vers og sange med verden. Men hendes forældre syntes, det var en lidt mærkelig passion, som ville være svær at leve af.

Derfor uddannede hun sig i andre retninger. I en tilværelse med mand og to børn var tiden og pengene ikke lige til at tage springet ud i noget så usikkert som at leve af at rime. ”Da jeg var 40 år, arbejdede jeg på fuld tid som psykoterapeut. Jeg tænkte tit på, at her brugte jeg alle mine kræfter på at hjælpe andre med at folde det uudfoldede ud, men jeg var selv uudfoldet. Så tog jeg en stor beslutning, sagde op, fik et job som handicaphjælper for dog at tjene nogle penge og gav mig til at skrive,” fortæller Marianne Iben Hansen.

Hendes forældre havde absolut ret i, at det er svært at leve af at rime, men kombineret med at hun laver projekter for børn på skoler og biblioteker og deltager i konferencer, har hun faktisk kunnet leve af sine børnerim og fortællinger på vers de seneste fem år – efter at have udgivet mere end en snes bøger.

Hendes børn er for længst voksne og var store, allerede da hun udgav sin første bog. At hun selv er mor har dog en betydning for forfatterskabet. Og for indholdet i ”Hele herligheden”, hvor hun faktisk for egen regning har tilføjet et bonusord, ord nummer 121, til den liste, der ellers arbejdes ud fra. Det viste sig nemlig, at ordet ”far” var på listen, men ikke ”mor”. Måske ud fra en tankegang om, at mor er så stor en selvfølgelighed i børns liv, at der er mindre grund til at benævne hende, funderer Marianne Iben Hansen.

Men mødre fortjener at blive benævnt i mindst lige så høj grad som alle de andre selvfølgelige basisord, der dukker op i sproget hele tiden, men sjældent hyldes efter fortjeneste. Hun så derfor et behov for at tilføje et mor-digt. Og det viste sig, at far kunne klares på seks ord:

- P R I VAT F OTO

Marianne Iben Hansen Født i 1961 i Virum. Uddannet rytmisk gymnastikpædagog og kropsorienteret psykoterapeut. Debuterede som børnebogsforfatter i 2004 med bogen ”Fikkedik og Falderina” og har siden udgivet flere end 20 bøger. Modtog i 2011 Gyldendals Børnebogspris.

Hendes seneste bog, ”Hele herligheden – 120 rim om 120 ord” er udkommet på forlaget Carlsen.

1 Tegneren Niels Bo Bojesen har illustrereret hvert af Marianne Iben Hansens små rim. Her ses teksten, som bogens titel er taget fra, ”Hele herligheden”. – Illustration fra bogen: Niels Bo Bojesen.

100 TÆNKEPAUSER SMÅ BØGER, STORE TANKER ”… Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie” – Berlingske

TÆNKEPAUSE NR. 100

ANNE MARIE PAHUUS

Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

AU

AARHUS UNIVERSITET

TÆN KE PAU SE R

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen.

Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

De fleste af os elsker kød, og bare tanken om fedtdryppende steaks får munden til at løbe i vand. Men kød er ikke så uskyldig en næringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind.

Millioner af dyr får hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kødhakkeren for at tilfredsstille vores kødelige lyster, og spørgsmålet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist på tide, at Jonatan Leer, kødæder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kødet, der får safterne til at stige.

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen – og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet.

Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag.

Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.

DAN RINGGAARD

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG



  



  

TÆN KE PAU SE R

kod

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

Leg er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Alle vi kedelige voksne leger også. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med den nærmeste familie og gode venner. Vores legesyge er nu ikke noget at være flov over ifølge Marc Malmdorf Andersen, højtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprøve det ene skøre påfund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan også få kærligheden til at blomstre og redde hele verden. Det lyder da ikke så fjollet, og så er det tilmed smadderskægt.

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et menne­ skeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus’ ord: Størst er kærligheden.

JØRGEN MØLLER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbs­ historiker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz­lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er, og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handling og lader os ikke give op – selv når håbløsheden hersker.

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu nok en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

STEEN KAARGAARD NIELSEN

JONATAN LEER

EURKPA MARC MALMDORF ANDERSEN

MUSIK

BERTEL NYGAARD

LITTERATUR

Kærlighed

KØD

ULRIK NISSEN

EUROPA

H

PETER LODBERG

ANSVAR

LEG

KÆRLIGHED

HÅB

TRO

åb

TRO

OG NR. 0

TÆN KE PAU SE R

I 2012 udkom den første Tænkepause. Nu kommer bog nr. 100, og i anledning af jubilæet udsender forlaget samtidig Tænkepause nr. 0, en helt særlig Tænkepause skrevet af aarhusforfatteren par excellence, Svend Åge Madsen.

Find alle Tænkepauser på tænkepauser.dk AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Store FORTÆLLINGER Hemmelighedernes bibliotek Sommerens store feel good-roman.

“En kærlighedserklæring til Paris, til bøgernes kraft og til skønheden i venskaber mellem generationer.“ BOOKLIST

”Som skræddersyet til alle, der elsker bøger og biblioteker.”

Den mørke engel Endnu en skøn hyggekrimi om den elskelige arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.

♥♥♥♥

“Den mørke engel tager os med på en god og underholdende afstikker til Italien.

POLITIKEN

“En af Englands bedste krimiforfattere.”

KRISTELIGT DAGBLAD

KIRKUS REVIEWS

Magtens kvinder

Rejsen mod Europa

Den glemte danmarkshistorie om de mange kvinder der kunne udøve magt - og gjorde det.

Fortællingen om det moderne Europas tilblivelse

★★★★

★★★★★

“vellykket som et inspirerende oversigtsværk eller kulturhistorisk menukort.”

“et stykke vigtig danmarkshistorie.

Grethe Jacobsen har beriget vor forståelse af senmiddelalderen.”

JYLLANDS-POSTEN

BERLINGSKE

★★★★

” undersøgelsen af lenskvindernes virke, forhold og relationer står stærkt.”

BERLINGSKE

WEEKENDAVISEN

Amdi og Tvind

Stærk fortælling kaster nyt lys over Mogens Amdi Petersen og hans tid

★★★★★ ”398 hæsblæsende sider … en stærk biografi.”

JYLLANDS POSTEN

★★★★★ KRISTELIGT DAGBLAD

♥♥♥♥ ”Klogere på Amdi.”

POLITIKEN

Den yderste grænse Bogen om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere.

På ski over Indlandsisen, til hest fra Mongoliet til Danmark, i luftballon over Moskva, på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

★★★★

“Eventyrernes vagtparade viser ekspeditionsbegrebet under forandring.”

JYLLANDS-POSTEN