Scene&Kultur

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 28. AUGUST 2021

”Det er så rørende at sidde i mørket på premiereaftenen,” siger forfatter og dramatiker Tine Høeg, hvis bestsellerroman ”Tour de chambre” nu bliver til en teaterforestilling.

Interview side 6

F OTO : L E I F T U X E N

10.06 –17.10 Kr. Dagblad

Glyptoteket

Michael Armitage (1984-) Account of an Illiterate Man 2020. Private Collection, Sweden © Michael Armitage.

Michael Armitage

Beretning fra en analfabet

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Vores nysgerrighed og fantasi pirres, og vores forståelser af os selv og verden påvirkes, når vi sætter os til rette i salene foran landets mange scener. I Kristeligt Dagblads tillæg Scene&Kultur kan du få et indblik i mange af de oplevelser, der venter på de danske teatre og scener i den nye sæson, og ­blive klogere på, hvilke tendenser der præger teatrene netop nu. Tak, fordi du læser med.

Julie Minnet Høgholm, kulturjournalist og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblad

indhold 22 Reportage Tre scenekunstnere viser deres kreative værksted frem

6 Interview Tine Høegs ”Tour de chambre” bliver til forestilling

24 Reportage På teaterkursus i improvisationsteater

8 Tendens Bæredygtighedstanker rykker ind på landets teatre

26 Interview Søren SætterLassens spiller hovedrolle i Molières ”Den indbildt syge”

10 Baggrund Det moderne egnsteater er et kulturelt samlingspunkt

28 Tendens Terror som tema har indtaget teatrene de seneste 20 år

12 Interview ”Medea” lader os se ind i menneskets allermørkeste dyb, siger instruktør

30 Baggrund Teatre vil have flere unge gæster

15 Nyhed George Orwells roman ”1984” vender tilbage i en nyfortolkning 16 Baggrund Multikunstneren Sven Dalsgaard portrætteres på Randers Teater 18 Nyhed Danmark får ny dansefestival med internationale navne

Når jeg ser tilbage, synes jeg altid, at jeg har haft spændende, interessante roller. Og mange af dem.

26

32 Feature Må en ikke-autistisk skuespiller spille autist?

34 Portræt Sophie Louise Lauring har forandret Kolding Egnsteater

22 18

36 Nyhed Coronapandemien har udfordret de nyuddannede i scenekunst 38 Quiz Test din viden og kort nyt om scenekunst

F OTO : G A D I DAG O N

14 Tendens Det er slut med kun at være tilskuer på flere teatre

”

16

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Julie Minnet Høgholm | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

F OTO : J O H A N N E T E G LG Å R D O L S E N

4 Voxpop Det ser anmelderne frem til i den nye sæson

F OTO : M A R T I N G U N D E S E N

PREMIERE 18. MARTS GLASSALEN I TIVOLI

Musik og sangtekster af STEPHEN SONDHEIM • Manuskript af JAMES LAPINE Originalt iscenesat på BROADWAY AF JAMES LAPINE • Orkestrering af JONATHAN TUNICK Iscenesættelse af PETER LANGDAL • STIG ROSSEN som fortælleren Stort cast og live orkester

intothewoods.dk Presented by arrangement with Music Theatre International (Europe)

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

0 Kristeligt Dagblads musikanmelder Peter Dürrfeld ser blandt andet frem til at opleve Den Jyske Operas opsætning af Giuseppe Verdis ”Aida” med fængende melodier.

– Pressefoto.

Anmelderne: Det ser vi frem til i den nye sæson

En ny sæson står for døren, og den byder både på nye bekendtskaber og et gensyn med gamle klassikere.

Kristeligt Dagblads anmeldere deler her de forestillinger, de glæder sig mest til

Ægteskabets kampplads på teatret

En af operaens perler er på turné

Dansefestival og ballettens Picasso

Kathrine Maria Amann, teateranmelder

Peter Dürrfeld, musikanmelder

Alexander Meinertz, balletanmelder

Der er en del at glæde sig til. Men jeg vil gerne fremhæve en opsætning på Nørrebro Teater i København, der i samarbejde med Odense Teater laver ”En folkefjende” af Henrik Ibsen.

Den handler om lægen Thomas Stockmann, som spilles af Søren Pilmark, der ankommer til et lille kurbad i det sydlige Norge. Her er folk begyndt at døje med forskellige lidelser efter at have besøgt kurbadets badesø, og Stockmanns undersøgelser viser, at søen er giftig. Men han får hele byen på nakken, da han vil offentliggøre resultaterne, for kurbadet er hele kystbyens stolthed og største indtægtskilde. Han giver sig dog ikke og insisterer på, at sandheden skal frem.

Stykket er på den måde en eminent fortælling om sammenstødet mellem idealer og virkelighed samt stiller det evige spørgsmål, om flertallet altid har ret. Den bliver instrueret af det unge svenske instruktørtalent Viktor Tjerneld. Jeg glæder mig til at se, hvordan hans frygtløse og fandenivoldske tilgang kommer til udtryk i ”En folkefjende”.

Jeg vil også gerne fremhæve Teatret ved Sorte Hest på Vesterbro i København, som har en opsætning af ”Sandhed og konsekvens”, der er den store svenske dramatiker Lars Noréns nådesløse hudfletning af ægteskabets mest komiske kampplads: parmiddagen. Den er i denne omgang instrueret af Maria Vinterberg, som netop har vundet en Reumert som årets instruktør. Hun evner det absurde, forvrængede og mørke formsprog, og det passer godt til ”Sandhed og J konsekvens”.

Jeg vil fremhæve to af sæsonens højdepunkter, som jeg har sat kryds ved. Den Jyske Opera opfører som turnéforestilling Giuseppe Verdis ”Aida”, som er en meget flot opera med handling fra det gamle Egypten. Det er en af operaens absolutte perler med en meget flot triumfmarch og dejlige, fængende melodier, som gør dem lettilgængelige og nemme at nynne med på.

Normalt stiller ”Aida” meget store krav til iscenesættelsen. Jeg vil ikke sige, at jeg er nervøs eller bekymret, men jeg er spændt på, hvordan de vil løfte en så stor og krævende opera som turnéforestilling på en relativt lille scene. Det bliver en udfordring, fordi der er mange medvirkende. Normalt kræver ”Aida” en stor scene, og når den opføres på de største operascener rundt om i verden, kan de sagtens finde på at have heste og guld og glimmer med på scenen. Jeg tror nu, at Den Jyske Opera finder på noget, men man må nok trække lidt på publikums overbærenhed.

Desuden glæder jeg mig som et lille barn til et af mine absolutte yndlingsorkesterværker ”Sheherazade” i DR Koncerthuset med dirigenten Marin Alsop i spidsen. Med ”Sheherazade” lykkedes det den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov at forene ”1001 nats eventyr” og Østens mystik med den russiske tradition. Jeg har en stor svaghed for ”Sheherazade”, fordi der er nogle lækre instrumenteringer med smukke blæsere, ligesom der er en fantastisk modsætning mellem den sarte violin og den dybe klang fra messingblæserne. Der er lidt et eksotisk præg over begge mine anbefalinger, kan jeg godt se, for begge er meget spændende og glitrende. Så det er ikke sådan noget rødgrøds- eller J hverdagsagtigt, man vil få at høre.

Noget, jeg ser meget frem til i denne sæson, er den lille festival København Danser. Den er organiseret af den tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet Ulrik Birkkjær og teaterproducenten Thomas Mieth, så det er et privat initiativ, hvilket er usædvanligt. I år er første gang, festivalen skal afvikles, men det er meningen, at den fremover skal være en årlig begivenhed.

Et af de tre programmer på festivalen, som jeg ser meget frem til, er solodanserne fra San Francisco Ballet, som skal danse et blandet program af moderne ballet og klassisk ballet, hvoraf noget er helt nyt og koreograferet specifikt til dem.

San Francisco Ballet er jo et af de store amerikanske balletkompagnier, som sidst var i København for at danse ”Romeo og Julie” i Operaen. Det var en meget stor og konventionel forestilling, og selvom danserne var fantastiske, var koreografien ikke så spændende, så dengang var jeg lidt skuffet. Derfor glæder jeg mig meget til at se danserne i et repertoire, der nok er mere interessant, hvis man vil se noget nyt.

Jeg aner ikke, hvad de har tænkt sig, men jeg vil da gerne se det.

Jeg kan godt lide, at denne festival tilbyder noget nyt, når den sæson, som Det Kongelige Teater nu går ind i, rent ud sagt er en sæson fyldt med gentagelser. Det er fantastiske forestillinger, men det er de sikre kort og alt sammen noget, vi allerede kender virkelig godt. Derfor er det fedt, at denne festival pludselig opstår på et tidspunkt, hvor vi mangler den allermest. Det giver et andet udsyn, for det handler ikke kun om, at danserne fra San Francisco Ballet er fantastiske.

Det handler også om, at de kommer fra en anden kultur og bringer nye perspektiver med sig.

Når det er sagt, glæder jeg mig også til sidst i sæsonen at se Det Kongelige Teaters opsætning af ”Juveler” af George Balanchine, som jo simpelthen er ballettens Picasso. Geni, J geni, geni.

”En folkefjende” har premiere på Nørrebro Teater i København den 18. september og spiller frem til den 23. oktober 2021. ”Sandhed og konsekvens” har premiere den 15. oktober og spiller frem til den 27. november 2021 på Teatret ved Sorte Hest i København.

anbefalinger FORTALT TIL CAMILLA KLARSKOV OG SIGNE WULF TULINIUS klarskov@k.dk, stulinius@k.dk

Den Jyske Operas opsætning af ”Aida” har premiere i Odense Koncerthus den 15. oktober og er på turné frem til den 4. december 2021. ”Alsop & Sheherazade” kan opleves i DR Koncerthuset den 24. september 2021.

Danserne fra San Francisco Ballet gæster festivalen ­København Danser på Østre Gasværk i København fra den 2. til den 5. september 2021. ”Juveler” opføres på Det Kongelige Teater fra den 26. marts til den 21. maj 2022.

BERLINGSKE

POLITIKEN

ISCENE

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Tine Høegs ”Tour de chambre” får en tvilling på teatret Det krævede en dyb indånding, før dramatiker og forfatter Tine Høeg lod sin bestsellerroman ”Tour de chambre” transformere til teatret. En kunstform, som hun finder smuk – både i sit nærvær og sin forgængelighed

remediering AF TRINE LAVGESEN lavgesen@k.dk

Tine Høeg havde svært ved at sidde stille på sin stol den dag i maj, da replikkerne til teateropsætningen af hendes roman ”Tour de chambre” skulle siges højt for første gang. Om bordet i den lille prøvesal i Skuespilhuset sad hele holdet; skuespillerne, teknikerne, forestillingslederen, i alt måske 20 personer med manuskriptet foran sig.

Som en måde at bryde isen på bad husets instruktør alle på skift fortælle, om man havde boet på kollegium – ligesom karaktererne i romanen. Inden højtlæsningen måtte forfatteren gå på toilettet for at sende en sms til sin kæreste: ”Åh nej, hvad hvis de allesammen hader det.”

Hun følte det som en blottelse at sidde omringet af mennesker uden at vide, hvad de tænkte.

Den dag viste sig heldigvis at være den sværeste i forløbet, fortæller Tine Høeg måneder senere et stenkast fra prøverummet på promenaden foran Skuespilhusets glasfront. Nerverne er med tiden vekslet til et inderligt ønske om, at iscenesættelsen bliver vellykket, og en tillid til, at det også vil gå sådan.

For dem, der ikke har læst bogen, møder man den 33-årige forfatter Asta, som slås med sin anden roman, da hun får en invitation til en mindehøjtidelighed for sin gamle ven August.

Fortiden trænger ind i den bog, hun arbejder på: et fortrængt begær, samvittighedskvaler over for hendes bedste veninde, sorgen over at miste og en tour de chambre – en kollegiefest, hvor man bevæger sig fra værelse til værelse, og hvor alt går galt.

Forestillingen har premiere den 18. september 2021 på Mellemgulvet i Skuespilhuset i København.

Men hvorfor sagde Tine Høeg overhovedet ja til at lægge sin anden roman i hænderne på Det Kongelige Teater?

Hun var faktisk lykkelig over at blive spurgt. Hvis ikke teaterchef Morten Kirkskov havde ringet, havde hun sendt ham et uddrag. Transformationen til teater kendte hun fra debutromanen ”Nye rejsende”, som teatret satte op i 2018. ”Det er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet. Så jeg havde ingen betænkeligheder, da han ringede. Det var mere som en drøm,” fortæller hun.

Tine Høeg bearbejder selv teksten til scenen og har også skrevet helt ny dialog.

Det krævede overgivelse at forvandle den roman, som hun har brugt så meget tid på for at sikre sig, at alt stod rigtigt. Helt ned til det enkelte komma.

3 Som forfatter er Tine Høeg vant til at arbejde alene, men teateropsætningen af hendes roman ”Tour de chambre” føles som et fælles projekt. ”Det er en kæmpe lettelse at skabe sammen med andre. Så er vi flere om at have ansvaret ... eller æren,” siger hun.

– Foto: Leif Tuxen.

Forestillingen ”Tour de chambre”

”

Det er så ­rørende at sidde i mørket blandt publikum på premiereaftenen. Jeg er til stede på scenen, fordi det er min tekst, men jeg er også til stede blandt dem, der oplever teksten.

TINE HØEG, FORFATTER

3 Premiere den 18. september 2021. Spiller frem til den 21. oktober i Skuespilhuset i København.

3 Forestillingen er på danmarksturné fra den 25. oktober til den 26. november 2021 og kommer blandt andet til Skive Theater, Sønderborg Teater, Rønne Teater og Svendborg Teater. ”Man tager lige en dyb indånding, før man beslutter sig for, at nu eksploderer det ud over det hele, og så bliver det et nyt værk. Det er ikke 1:1 ’Tour de chambre’ som roman, men en teaterforestilling med sit eget univers, sin egen berettigelse og sin egen værdi.”

Snarere end en oversættelse har hun tænkt forestillingen som en tvilling, der udspringer af samme essens, men som også er noget i sig selv. Og den bevidsthed tillod hende at lade teksten bevæge sig nye steder hen.

Undervejs har hun sparret med forestillingens instruktør Sigrid Strøm Reibo og dramaturg Johan Holm Mortensen om alt fra manuskriptets fremdrift til karakterernes psykologi. Spørgsmål som ”hvorfor gør hun sådan?” eller ”kunne der ske noget andet her?” har været vendt.

Nogle beslutninger føltes brutale. Mens hun som romanforfatter kan lade fortællingen vokse vildt i mange retninger, er der i stykket ikke plads til en scene, som ikke direkte korrelerer med

hovedplottet. ”Hver eneste replik er nødt til at pege videre til den næste,” forklarer hun. ”Noget skal udelades – også nogle af de ting, der var vigtige for mig i romanen.”

Som eksempel er et vigtigt spor i bogen, at hovedkarakteren Asta længes efter at få et barn, mens det i forestillingen ender med at blive en mere uudtalt, underliggende fornemmelse. ”Det tror jeg var den rigtige beslutning, men jeg skulle lige finde ud af, hvem hun så er. Det kan virke paradoksalt at tage noget ud, der er godt, men det samlede resultat bliver bedre på den måde.”

Diskussionerne er gået helt ned i detaljen.

En skuespiller ville for eksempel hellere sige ”alle var klamme” end ”alle var ækle”, men for Tine Høeg er hvert enkelt ord nøje udvalgt. ”’Klamme’ er det første ord, man vil gribe efter, men der er en pointe i, at Asta arbejder med ord. Desuden passer l’et fra ’ækle’ til l’et i ’alle’, så lydligt er det

en sjovere sætning med bedre rytme,” siger hun.

Rytme, pauser og klang er essentielle for forfatteren, der lytter sin tekst frem og altid læser den højt for sig selv om og om igen. ”Jeg har altid haft en slags sprogligt gehør. Jeg er som en svamp, der suger replikker til sig, og jeg aflytter, hvordan vi taler med hinanden, og den dialog er en bærende del af min prosa.”

I hendes øjne er sproget i sig selv en karakter i forestillingen.

Ikke nok med at afsættet er et stykke litteratur, det handler tilmed om en forfatter og et værk, som bliver skabt, mens man læser det.

Derfor har den sproglige bevidsthed også været vigtig at bevare i manuskriptet, forklarer hun, før hun i samme åndedrag bemærker, at ”på scenen er ’klamt’ måske bare det rigtige ord”. Fordi det giver mening for karakteren.

Spørger man Tine Høeg, hvordan scenekunsten og litteraturen adskiller sig fra hinanden, svarer hun først, at teatret forpligter. ”Din krop er bundet i det rum i den tid, som den forestilling varer. Du kan ikke slukke, du kan ikke pause. Det er en meget intens konfrontation med den kunst, du møder.”

Samtidig ved publikum, at man er fælles om noget, som kun findes i dét nu. ”Man ved, at det er forgængeligt, og det er kun os, som er til stede, der kan mærke og opleve

det præcis på den måde. I morgen er det noget nyt.”

Hun gør et ophold i talestrømmen. ”Og når forestillingen ikke spiller mere, så er værket væk.

Der er noget på samme tid ubærligt og smukt ved et kunstværk, som ikke lader sig fastholde.”

En roman derimod er endegyldigt færdig, når den er sendt til tryk. Den forandrer sig aldrig og vil måske findes de næste 1000 år, funderer forfatteren. ”Det er jo også forunderligt at få lov at skabe et værk, som jeg kan forlade, men det vil stadig være der, og intet kan ændre på det.”

Og så er der udgivelsen versus premieren.

Når Tine Høeg udgiver en roman, er hun ikke med hjemme i sofaen, hvor læserne åbner bogen første gang – modsat på teatret. ”Det er så rørende at sidde i mørket blandt publikum på premiereaftenen. Jeg er til stede på scenen, fordi det er min tekst, men jeg er også til stede blandt dem, der oplever teksten. På den måde er forløsningen større og mere kropslig på teatret.”

Tine Høeg smiler, så hendes næse rynker bare ved tanken.

Når premieredagen kommer, vil hun endnu en gang være rystende nervøs. ”Et totalt nervevrag,” gætter hun på.

I ly af mørket vil hun forme sine læber lydløst til de ord, hun kender så godt, som var det hende, der læste dem højt. Ligesom J hun plejer.

Storheden som livsvalg

Peter Beard

Karen Blixen, December 3, 1961, Rungstedlund, Denmark

© The Estate of Peter Beard, www.peterbeard.com

BLIXENS PAGTER 08.05.202130.11.2021 SÆRUDSTILLING

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Der er noget grønt i gære på teatrene En ny grøn hensigtserklæring skal gøre landets teatre mere bæredygtige. Historisk set har teatret tradition for at være aktivistisk på samfundets vegne, men det er først nu, at de begynder at forholde sig til deres egen rolle, siger teaterforsker

bæredygtighed AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

Kostumer og parykker skal lånes ud. Teaterbygningerne skal energieffektiviseres. Mad og bar skal være mere bæredygtig, og scenografien genanvendelig.

Det er bare nogle af de tiltag, som lige nu bliver sat i gang på mange af landets teatre.

Og ønsket om en mere grøn og bæredygtig forretning har længe været stort hos de danske teatre, siger Jeppe Bo Rasmussen, der er politisk seniorrådgiver i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater. ”Fra teater- og scenekunstbranchen har der i lang tid været stor opbakning til at forbedre de eksisterende bæredygtige tiltag, men lige nu oplever vi et ønske om at skrue yderligere op for arbejdet,” siger Jeppe Bo Rasmussen, der fortæller, at der allerede er flere grønne samarbejder i gang – både i København og i Østjylland, hvor blandt andre Aarhus Teater prøver at finde frem til den bedste måde at lave bæredygtigt teater på i samarbejde med en række andre østjyske teatre.

Og det er godt nyt, mener skuespiller Christian Gade Bjerrum, der sammen med sin kompagnon, skuespiller Jacob Teglgaard, står bag foreningen Bæredygtig Scenekunst Nu. ”Alle har et ansvar for at være med til at løse klimaproblemet, og teatret har en stor styrke, fordi vi er i kontakt med mange mennesker, og fordi vi har en anden måde at skabe følelser og fortællinger på, som kan sætte gang i en forandringsproces,” siger Christian Gade Bjerrum. ”Men den proces kan kun fungere med dyb integritet, hvis teatret selv er med til at løse problemet og ikke bare fortæller, at vi har et problem,” tilføjer han.

For tiden arbejder Bæredygtig Scenekunst Nu sammen med Dansk Teater om at udvikle en grøn og bæredygtig hensigtserklæring, så den grønne bølge kan sprede sig til alle landets teatre – både de større og de mindre af slagsen. Jeppe Bo Rasmussen fortæller: ”Der er meget stor forskel på, om man er et stort teater med flere scener og bygninger, eller om man er et mindre kompagni, hvor det måske kan være den enkelte produktion, man i højere grad skal prøve at gøre bæredygtig. Helt konkret handler det om at skabe en fælles forståelse og nogle konkrete håndtag, så alle teatre får en løftestang at arbejde ud fra.”

Ifølge Christian Gade Bjerrum er der dog nogle helt særlige problematikker, der går igen hos de fleste teatre. ”Mange af teaterbygningerne

3 På Nørrebro Teater i København vil man blandt andet låne kostumer og parykker ud til andre teatre, fortæller Mette Wolf, der her ses blandt nogle af de kostumer, som for fremtiden skal lånes ud i kampen mod klimaforandringerne.

– Foto: Ida Marie Odgaard/ Ritzau Scanpix.

er gamle og bruger alt for mange ressourcer, og derudover finder der et kæmpe ressourcespild sted, når det kommer til scenografien, som ofte bliver smidt ud efter hver enkelt forestilling,” siger han.

Men hvordan afhjælper man så det? Mere om det senere.

Først må vi spole tiden tilbage.

For teatrenes aktivistiske agenda er langt fra ny. Det fortæller Stig Jarl, der er teaterforsker og lektor emeritus ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet. ”Teatrene har altid undersøgt politiske spørgsmål og sociale temaer, men specielt i det 20. århundrede har nogle teatre haft en mere eksplicit politisk dagsorden med forskellige budskaber om at ændre forhold i samfundet,” siger han.

Stig Jarl peger specielt på det politiske gruppeteater, der voksede frem i slutningen af 1960’erne i sammenhæng med ungdomsoprøret og den socialistiske samfundskritik. På den måde har teatrene altid afspejlet deres samtid – og så alligevel: ”Selvom mange teatre – især de mindre – prædikede det gode budskab om, at vi for eksempel skal handle miljøansvarligt, har ansvarligheden omkring egen aktivitet og adfærd ikke altid været der i samme udstrækning,” siger Stig Jarl.

Der findes dog en ”fantastisk undtagelse”, fortæller han:

Skuespiller Jytte Abildstrøm, der for mere end 20 år siden aktivt inddrog miljøspørgsmål i sit teater, Jytte Abildstrøms Teater, med økologisk inspirationshus, solceller på taget og komposttoiletter.

Men tendensen har først grebet rigtigt om sig de seneste år, understreger Christian Gade Bjerrum fra Bæredygtig Scenekunst Nu, der lige nu oplever stor interesse fra teatre over hele landet. ”De vil blandt andet gerne have hjælp til at måle deres CO2aftryk og etablere en referenceramme for fremtidige produktioner,” siger han.

Bæredygtig Scenekunst Nus vision er, at den danske scenekunstbranche skal være den førende i verden. Men der er lang vej endnu. Flere steder i udlandet er der længe blevet stillet strikse krav til bæredygtighed ved scenekunstprojekter.

Så hvorfor er de danske teatre først gået i gang nu? ”Det er på ingen måde ment nedladende, men jeg tror, at det drejer sig om uvidenhed. De har ikke vidst, hvad de skulle stille op, eller hvor de skulle starte.

Men nu går det langsomt op for dem, at det ikke længere er kunsten, man ikke kan gå på kompromis med, men naturen,” siger Christian Gade Bjerrum.

Hos Folketeatret i København, der for nylig deltog i et bæredygtighedsseminar i samarbejde

med Bæredygtig Scenekunst Nu, mener direktør Kasper Wilton, at det er på tide, at den danske scenekunstbranche rykker på den grønne omstilling.

I forvejen har Folketeatret udskiftet store dele af teatrets lysressourcer til de mere miljøvenlige led-lys, indrettet en affaldssorteringscentral og skiftet hele varesortimentet ud med bæredygtige alternativer, men på sigt håber Kasper Wilton, at Folketeatret kan blive CO2-neutralt. ”Vi er blevet enige om at gøre alt, hvad vi kan (teatrene imellem, red.), og så vil vi have en venskabelig konkurrence om, hvor langt vi er nået,” siger han.

En venskabelig konkurrence, som teaterdirektør på Nørrebro Teater, Mette Wolf, der også deltog i seminariet, gerne deltager i: ”Der har været en masse ting, hvor vi har tænkt, at det kunne vi ikke ændre på, men den viden, vi har fået inden for de seneste par år, senest på seminariet, har gjort, at vi har forstået, at vi sagtens kan ændre noget i det store regnskab,” siger teaterdirektøren. ”Vi har lavet en ’bæredygtighedsvæg’, hvor besøgende såvel som medarbejdere kan hænge deres egne forslag til forbedring op. Vi printer ikke længere alle manuskripter, folk tømmer deres egne skraldespande, så de får en bedre forståelse af, hvor meget vi smider ud, og jeg italesætter vores nye strategi over for

eksterne samarbejdspartnere,” svarer Mette Wolf på spørgsmålet om, hvilke konkrete initiativer der allerede er blevet iværksat.

For Christian Gade Bjerrum er det afgørende at få omsat ord og gode intentioner til konkret handling. Og her mener han, at netop Dansk Teaters og teatrenes strategi for bæredygtig omstilling har et stort potentiale: ”Når teatrene begynder at stille krav til deres egen gøren og laden, så vil det uundgåeligt også have en effekt på deres respektive samarbejdspartnere – J og der er mange.”

Udpluk af bære­ dygtige tiltag på landets teatre 3 3Fokus på energitiltag og udskiftninger skal optimeres.

3 3Der skal indføres standard­ moduler i scenebyggeriet, så man kan genbruge scenografi på tværs af teatrene, og der skal i højere grad lånes kostumer teatrene imellem.

3 3Produkter, som benyttes til vask og vedligehold, skal være miljømærkede, alt engangsservice skal afskaffes, og der skal indfø­ res vegetarisk mad i kantinerne.

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island

NERVESCAPE IX 28. august 2021 — 6. januar 2022

Naturen & kunsten

Blomsterdalen

Kurator Birta Guðjónsdóttir fortæller Nervescape-foredrag: 28. sept kl. 17

Bogsamtale med Niviaq Korneliussen Litteratur: 3. nov kl. 20

Nordatlantiske Filmdage 2021

Poesi uden grænser 2021

Unikke filmoplevelser fra det høje nord Filmfestival: 30. sept—10. okt

Lyrisk og tværkulturel eftermiddag Litteratur: 13. nov kl. 15

Gå på opdagelse i lyden af Nordatlanten Musikfestival: 4. sept (hele dagen)

Hvad skal vi med kolonitiden?

Håret & kunsten

Pakhusstrik 2021

Bogaktuelle Kirsten Thisted om stemmer fra 1920’ernes Grønland Foredrag: 28. okt kl. 19.30

Hør etnolog Inge Christiansen Nervescape-foredrag: 18. nov kl. 17

Garnboder, workshops, foredrag og masser af inspiration Strikkefestival: 10—12. sept

Arktisk Festival 2021

NERVESCAPE IX Shoplifter / Hrafnhildur Arnardóttir Træd ind i det farverige og forunderlige univers lavet i kunstigt hår Udstilling: 28. aug 2021—2. jan 2022

NJORD 2021

Stanley Samuelsen Færøernes poetiske troubadour Koncert: 16. sept kl. 20

Foredrag og oplæg, debatter og boder Festival: 30.—31. okt

Hjernen & kunsten Hjerneforsker Martin Skov fortæller Nervescape-foredrag: 25. nov kl. 17

Sigurdur Flosason / Lars Jansson Kvartet To af Nordens største jazznavne Koncert: 2. nov kl. 20

Se hele vores program og åbningstider på nordatlantens.dk

10 |S cene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

ed m g Syn hør r e g n i l l æ t r o f gode Heister

&

odil

B - ved

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musikquizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure: mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58 Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

openhagen C S oloists

MOZART

Klaverkoncert nr. 20 Violinkoncert nr. 3 Symfoni nr. 38 ('Prag') Maggie Cole - fortepiano Fredrik From- violin Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Konservatoriets Koncertsal, Kbh. 18.9.21 kl 16

Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal 19.9.21 kl 16 info og links til billetter:

www.copenhagensoloists.dk

Egnsteatrenes succe nærhed og lokal for I Danmark findes 27 egnsteatre, som er professionelle teatre placeret uden for landets største byer. Fælles for dem er blandt andet, at de er en slags kulturelt samlingspunkt i lokalområdet

det moderne egnsteater AF LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk

Team Teatret i Herning ligger lige der, hvor gågaden ender.

Eller begynder, om man vil.

Diskret gemt væk bag blomsterkummer og butikker står teatret – med sin grå facade og sit røde skilt over hoveddøren – i skærende kontrast til de imposante bygninger, som udgør landets store teatre som for eksempel Det Kongelige Teater i København, Odense Teater og Aarhus Teater.

Teatret i Herning er et af i alt 27 nuværende danske egnsteatre. Egnsteatrene opstod i anden halvdel af 1970’erne, hvor flere turnerende gruppeteatre begyndte at forankre sig lokalt. Det var i tråd med en kulturpolitik, der satsede på decentralisering og en mere retfærdig distribution af kunsten til en større dele af befolkningen.

Siden 1979 har egnsteatrene kunnet få et kommunalt tilskud, og i begyndelsen dækkede staten halvdelen af kommunernes driftstilskud, mens det i dag er knap 40 procent.

Men hvilken rolle spiller egnsteatrene i det moderne scenekunstlandskab anno 2021, og hvordan sørger de

for at forblive relevante?

Fælles for mange af egnsteatrene er, at de ser sig selv som en slags kulturelle fyrtårne i lokalområderne, hvor det ikke kun handler om at producere teater i traditionel forstand. Sådan er det også på Team Teatret på gågaden i Herning. Det ligger symbolsk i hjertet af lokalområdet, og den tætte forbindelse til egnen er netop et vigtigt aspekt i teatrets virke, fortæller leder af Team Teatret, Dorthe Bebe. ”At være egnsteater handler for mig ikke kun om at møde befolkningen med professionel scenekunst i form af teaterforestillinger. Vi indgår i det lokale scenekunstmiljø og det lokale kulturelle miljø med forskellige andre aktiviteter,” siger hun. ”Den lokale forankring er vigtig, fordi historier først er relevante, når de berører de enkelte mennesker og deres ståsted i livet. Vi kan jo ikke producere til alle hele tiden, men vi er meget bevidste om, at vi har mange forskellige målgrupper. Det handler om at komme hen i nærheden af noget, som er så nært som muligt,” siger hun.

Derfor skal Team Teatrets repertoire også ramme mange forskellige målgrupper. I den nye sæson kan man blandt andet opleve dukketeaterforestillingen ”Palle alene i verden”, men også en te-

aterkoncert med sange fra Arbejdersangbogen og ungdomsforestillingen ”Hey Lin”, der handler om ungdom og identitet.

Dorthe Bebe mener, at det er vigtigt, at scenekunsten er tilgængelig i hele landet. ”Jeg tror på, at scenekunsten gør os bedre til at reflektere og mærke og lytte til hinanden,” siger Dorthe Bebe.

En halv times kørsel længere mod vest ligger Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i Holstebro, som også er indbefattet af egnsteateraftalen og er Danmarks ældste af slagsen.

Teatret er internationalt anerkendt for sin eksperimenterende tilgang til teaterkunsten, hvor scenekunstnere fra hele verden undersøger, udvikler og eksperimenterer med teaterformer.

Men selvom Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i den grad bærer præg af internationalt udsyn, er den lokale forankring også vigtig her. ”Det lokale aspekt betyder, at vi er rigtig tæt på hinanden, og at der ikke er så langt fra tanke til handling, når man sætter projekter i gang,” siger teaterleder Per Kap Bech Jensen. Han er meget bevidst om de muligheder, men også forpligtelser, der følger med at være et egnste-

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Scene&Kultur |1 1 2 På Team Teatret i Herning er man meget optaget af, at repertoiret skal favne flere målgrupper. I den nye sæson kan man blandt andet opleve forestillingen ”Mombie”, som er en tragikomisk gyser. Forestillingen havde streaming-premiere i januar i år, men opføres live til april næste år.

– Foto: Mingo Photo.

es handler om rankring De danske egnsteatre 3 Et egnsteater er et lille professionelt teater, der får offentlig støtte fra kommunen, hvoraf staten refunderer en del af beløbet.

3 Egnsteatrene ligger uden for storbykommunerne København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense. I disse kommuner kaldes de små teatre for storbyteatre.

3 Er karakteriseret ved, at teatret ud over at spille forestillinger også på andre måder engagerer sig i egnens kulturelle liv.

3 Skal have minimum to produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring og være finansieret helt eller delvist af en eller flere kommuner.

KILDE: DEN STORE DANSKE

ater. Dette efterår kan man blandt andet se den korte, interaktive forestilling ”Vintage Amore”, som ruller ud i lokalområdet på en lille, trehjulet ladbil, men også en digtoplæsning af Susanne Jorn med akkompagnement af teatrets husorkester. ”Vi er selvfølgelig et internationalt teater, men det lokale islæt betyder enormt meget. Det ville være en spildt chance ikke at inddrage egnens særpræg og lade det indgå i vores kunstneriske profil,” siger Per Kap Bech Jensen, som tror på, at teatret bedst bevarer sin relevans ved at komme i kontakt med borgerne i alle afkroge af lokalområdet. ”Tilstedeværelsen er vigtig – ikke kun inde på teatret – det handler om at bringe noget ud til folk. Om de forstår, at det er teater eller ej, er underordnet. Det handler om at skabe relationer og gode oplevelser for folk.”

Lektor emeritus i teatervidenskab Stig Jarl har indgående kendskab til det danske scenekunstlandskab. Han fortæller, at der er stor forskel på de enkelte egnsteatres kunstneriske profiler, men at fællesnævneren for succes oftest er tætte bånd til lokalområdet. ”Det betyder enormt meget, hvis lokalområdet kan se, hvad de kan få fra teatrene. Det kræver en stor grad af åbenhed og velvillighed fra både teatrets og kommunens side, og at man er i stand til at se, hvad man kan bruge hinanden til,” siger han og påpeger, at det faktisk lykkes for de fleste egnsteatre: ”Når jeg kigger rundt i teaterlandskabet i dag, så synes jeg overordnet set, at det lykkes rigtig godt. Egnsteatrene hænger i tykkere tråde, end de gjorde for 20 år siden,” siger Stig Jarl.

Lektoren vurderer, at egnsteatrene nu til dags er særde-

les bevidste om deres rolle i lokalsamfundene. ”I dag ser egnsteatrene sig i langt højere grad som en instans, der går ud over det ’blot at lave teater’. De har selv været med til at udvikle den rolle, men det er nok også en konsekvens af, at mange teatre generelt ser sig selv i en bredere rolle i forhold til publikum,” siger Stig Jarl.

Lars Sennels er formand for Dansk Teater, der er en branche- og arbejdsgiverorganisation for professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier i hele Danmark, heriblandt egnsteatrene.

Han peger på, at den nære forbindelse til lokalområdet både er en drivkraft og en udfordring som egnsteater. ”Det, der både er det svære og det sjove ved at være egnsteater, er, at de for de flestes vedkommende er hele områdets teater. Egnsteatrenes tilbud skal på en eller anden måde vise hele paletten,” fortæller han.

Dansk Teaters formand mener også, at egnsteatrene er en enormt vigtig del af den danske teaterverden. ”Scenekunsten kan være med til at vise det samfund, vi er en del af, og er i lighed med andre kunstformer vigtig for vores identitet. Egnsteatrene er med til at brede scenekunsten ud,” siger Lars Sennels.

Og for enden af gågaden i Herning spår Team Teatrets leder, Dorthe Bebe, at egnsteatrene kun bliver mere og mere relevante i fremtiden. ”Teater er jo ikke on demand, men her og nu. Det handler om nærhedsoplevelsen, og det er det, egnsteatrene kan levere,” siger hun. J

Kunstner:

WOUTER STIPS, HOLLAND Udstillingsperiode:

31.08.2021 – 10.10.2021

ÅBNINGSTIDER: Tirsdag - fredag 11.00 - 17.00 Lørdag 10.00 - 13.00

Galleri Nørballe – Algade 49 – 5500 Middelfart

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Når Medea vinder, så taber hun allermest I sommer dimitterede Sullivan Lloyd Nordrum fra Den Danske Scenekunstskole. Nu skal han instruere ”Medea” på Aalborg Teater. Det er hans debutforestilling og hans drøm, og for den nyudklækkede instruktør handler den ikoniske fortælling om at turde brænde hele huset ned i et forsøg på at opnå retfærdighed

interview AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

Fortællinger om farlige mødre har eksisteret, omtrent lige siden det første ord undslap det første menneskes læber.

I den vestlige kulturhistorie har særligt én forfærdelig mor banet vejen for de andre: Medea – hovedpersonen i Euripides’ oldgræske tragedie af samme navn – der ender med at begå den største ugerning, man som forælder kan forestille sig. For at hævne sig over sit livs kærlighed, Jason, der har været hende utro, slår hun deres to børn ihjel.

Historien er næsten 2500 år gammel, men bliver spillet igen og igen over hele verden. Herhjemme behøver man bare at klikke sig ind på hjemmesiderne for Aalborg Teater og Det Kongelige Teater for med egne øjne at se, hvor populær forestillingen er – begge teatre har fortolkninger af ”Medea” i sæsonen 2021/2022.

Men dette interview handler om Aalborg Teater. Eller egentlig handler det om Sullivan Lloyd Nordrum, der lige nu får lov til at udleve sin største drøm, når han instruerer ”Medea” på teatrets Lille Scene.

Sullivan Lloyd Nordrum er født og opvokset i Norge, har en engelsk mor – deraf det meget lidt norskklingende navn – og bor lige nu i Danmark. Var det ikke nok til at tage pusten fra én, så bliver interviewet foretaget over en facetime-forbindelse fra Sverige, hvor hans kæreste bor.

Instruktøren kender altså til at være på ukendt vej i et fremmed land, som Medea selv, da hun sammen med Jason ankommer til Korinth, hvor han forlader hende til fordel for prinsessen og begynder den lavine, som ødelægger Medeas liv. ”Medea er udsat og flygtning og kvinde i et andet land uden nogen form for rettigheder,” bemærker instruktøren om sammenligningen.

Sullivan Lloyd Nordrum er hverken udsat, flygtning eller kvinde, og Danmark har han ikke et ondt ord at sige om. Tværtimod. ”Jeg har virkelig forelsket mig i den danske kultur og holder meget af, hvordan danskerne altid vil inkludere alle i samtalen – det er en sofistikeret måde, man omgås hinanden på.”

Alligevel indrømmer instruktøren – en kende modvilligt – at han godt kan spejle sig i Medea, der under ingen omstændigheder føler sig hjemme i Korinth.

Måske er det fortællingens

grundmyte – den, der lader os kigge ind i menneskets allermørkeste dyb, som han spejler sig i, funderer instruktøren. For ja, han har selv handlet på destruktive måder. Men ikke helt som Medea, siger han og griner.

Medea er en svær skikkelse at leve op til, og igennem historien er hun blevet kaldt mange ting.

En af teaterhistoriens mest legendariske kvindeskikkelser.

Verdenshistoriens første terrorist. Europas modermonster.

Men hvad handler ”Medea” om for den 36-årige Sullivan Lloyd Nordrum, som i år er en af de første dimittender fra Den Danske Scenekunstskoles masteruddannelse? ”Guderne velsigner hende, selvom hun har myrdet sine børn, og sikrer hende en sejr imod hendes fjender. Det er det, ”Medea” handler om for mig; at hun har ret, selvom hun gør noget så forkert.”

Gudernes velsignelse eller ej.

Har Medea virkelig ret til at dræbe sine egne børn? ”Hun har ret til at kæmpe, men ikke til at vinde,” svarer han.

Han hviler hovedet i hænderne et øjeblik, før han fortsætter: ”Men egentlig er hun den største taber i verdenshistorien, for selv når hun vinder, så taber hun allermest. Og det tror jeg, at mange, der har været i opposition til overmagten, kan genkende sig selv i.”

Og ”Medea” er først og fremmest et stort nej til ”overmagten”, mener Sullivan Lloyd Nordrum, der siger, at det er fortællingens evne til at sætte gang i vigtige etiske og moralske dilemmaer, der gør ”Medea” eviggyldig. Han finder på et dilemma med afsæt i den oldgræske tragedie: ”Der er ét bestemt billede, som hele tiden kommer tilbage til mig,” siger han og fortsætter: ”Jeg ser en gammel slaveplantage i Jamaica. Den er brændt ned til grunden, og alle er døde – bortset fra slaveejeren og den slave, som har brændt det hele ned. De står på plantagen og kigger på hinanden, mens slavernes lig ligger under dem.

Hvem har gjort mest uret?”

Han roder en hånd igennem sit brune strithår. ”Det er Medeas opposition mod overmagten, som for mig er vildt relaterbar, selvom jeg ikke ville gøre noget lignende selv.

Men det der med at være villig til at brænde hele huset ned ...,” siger han og tøver et øjeblik. ”... er heroisk og respektindgydende.”

Da Sullivan Lloyd Nordrum begyndte på Den Danske Scene-

0 Sullivan Lloyd Nordrum har drømt at blive instruktør, siden han som 13-årig så det franske sort-hvid drama ”La Heine”, eller oversat til dansk ”Hadet”, om racisme og misfornøjede unge i en forstad til Paris.

– Foto: Privat.

kunst Skole i 2016, havde han en uddannelse fra den norske filmskole, fem år som freelancer og et arbejde på et asylcenter i Oslo på sit cv. Springet mod Danmark tog han efter at have set en forestilling, som handlede om, at

mennesket hellere vil dø end at indrømme, at det er bange. ”Jeg græd som besat. Skulle jeg fortsætte med at fake mit liv, eller skulle jeg get serious,” husker instruktøren at have spurgt sig selv på vej hjem fra teatret.

Det er vanskeligt for ham at forklare, hvad der præcist skete den dag, men han valgte get serious. At tage sit liv seriøst.

Derfor søgte Sullivan Lloyd Nordrum først ind på teaterskolen i Norge. Men han fik afslag.

Og så er vi tilbage ved Danmark.

Og det er hans største drøm. ”Medea”. Aalborg Teater. At arbejde under teatrets direktør, Hans Henriksen. Så hvordan føles det ligefrem at kunne nå stjernerne i sin første forestilling efter endt uddannelse?

Lige nu lidt hårdt. I arbejdet med ”Medea” befinder Sullivan Lloyd Nordrum sig på tidspunktet for dette interview i det, han kalder en ”eksistentiel mellemperiode”. ”Jeg troede, at jeg havde styr på, hvad forestillingens form og udtryk skulle være, men hver gang, jeg dykker ned i teksten igen, så er der noget, som ændrer sig. Jeg får en ny idé eller et nyt indtryk af en af karaktererne.”

Og karaktererne er netop en af grundene til, at ”Medea” stadig spiller for udsolgte sale den dag i dag, mener instruktøren. ”Karaktererne er så kreativt skrevet, at det næsten føles, som om de handler efter deres egen vilje og ikke forfatterens. Det gør forestillingen så levende og

uforudsigelig, at man som publikum sidder der og ikke kan gætte, hvad de har tænkt sig at gøre eller sige til hinanden,” siger Sullivan Lloyd Nordrum. ”Hvorfor gør hun det? Hvor går hun hen? Gør ikke det!”, udbryder han, som om hans egen forestilling kører for hans indre blik, og han sidder lige midt mellem publikum og overværer Medeas vanvidstrip udfolde sig J foran sig

Sullivan Lloyd Nordrum 3 Født den 13. september 1984 i Oslo i Norge.

3 Færdiguddannet fra Den Danske Scenekunstskoles masteruddannelse i 2021.

3 Bor i København.

3 ”Medea”, der spiller på Aalborg Teater frem til den 27. september 2021, er hans formelle instruktørdebut.

0 Det er skuespiller Camilla Gjelstrup, som har titelrollen i Aalborg Teaters opsætning af ”Medea”. – Foto: Allan Toft/Aalborg Teater.

EN MAGISK CABARET MED DUKKER OG LIVE MUSIK a f E i s l e r, We i l l m . f l . o g t e k s t e r a f B e r t o l t B r e c h t

BILLETTER: TEATERBILLETTER.DK & I DØREN

T L F. 7 0 2 0 2 0 9 6

14| Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Den fjerde væg er uddøende Det er ikke længere nok kun at være tilskuer, når man går i teatret. På flere af landets scener inddrages publikum som aldrig før. Vi vil ikke længere være passive forbrugere, men medskabere af alt – også teatret, lyder det fra flere

publikumsinddragelse AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

Den traditionelle – og usynlige – fjerde væg mellem scenen og tilskuerrummet slår langsomt, men sikkert, revner, og flere og flere teatre lukker publikum ind i deres forestillinger på nye og eksperimenterende måder.

Det siger blandt andre Alette Scavenius, der er teaterhistoriker og mag.art. i teatervidenskab: ”Lige nu går vi mere og mere bort fra, at teater ’bare’ er performet litteratur.

Publikum søger en totaloplevelse, der involverer dem selv såvel som lyd, lys, lugte, nærvær og berøring.”

Faktisk er vi midt i en periode, hvor teatret søger tilbage mod sin oprindelige form, fortæller Alette Scavenius. ”Fra middelalderen og frem til romantikken så man teater på en helt anden måde, end vi gør i dag. Man kom og gik, spiste og snakkede, havde endda sin hund med,” lister teaterhistorikeren op og tilføjer: ”I det hele taget var der dengang en meget intens korrespondance mellem scene og sal, men det ændrede den tyske komponist og sceneinstruktør Wagner i 1870’erne, hvor han med oprettelsen af sit festspilhus slukkede lyset og satte folk på lige rækker.”

Men det ændrer sig nu: ”Efter 2000 begynder teatrene igen at opbygge en relation til publikum og inddrage tilskuerne i deres forestillinger.

Det giver en fornemmelse af samhørighed og gør deres oplevelse så meget stærkere i forhold til at sidde placeret op til 20 meter væk fra scenen,” siger Alette Scavenius.

For Annelis Kuhlmann, der er lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, er det en pointe, at danskerne historisk set ikke har været gode til at tage teatret for pålydende. ”Vi er på en måde for velopdragne i den lidt kiksede forstand. Teater handler om blod, sved, tårer, levende mennesker og kroppe i bevægelser, men i Danmark er vi blevet pænt siddende på vores pladser og har ladet den fjerde væg skille os fra skuespillerne. Men lige nu ser vi, at teatret igen bliver en kommunikativ handling mellem skuespillere og tilskuere.”

I dag er der flere eksempler på teatre, som er opstået med et ønske om netop at kommunikere direkte med deres publikum. Blandt andre Teatergrad – et byrumsteater, som har forladt teaterinstitutionens lukkede bygninger og indtaget byen som scene. ”Teatergrads filosofi er at komme så tæt på publikum som overhovedet muligt. Det gør vi ved at spille, hvor publikum er, men særligt ved at involvere publikum i alle vores forestillinger,” siger Pelle Nordhøj Kann, der er kunstnerisk leder på teatret. Han fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan det konkret foregår: ”I vores mest radikale forestilling spillede publikum hovedrollerne som Thorvald og Nora i ’Et dukkehjem’, men det kan også bare være ved at synge med på en sang.”

I teatrets kommende forestilling, ”Antigone 2030”, skal publikum agere

0 I 2019 spillede Teatergrad ­forestillingen ”Dødsdansen”, hvor publikum var gæster til et sølvbryllup, spiste middag, medbragte gaver og sang lejlighedssange, mens ægteskabet mellem de to hovedpersoner langsomt udfoldede sin mørke side foran dem.

– Foto: Per Morten Abrahamsen.

”

Når man sidder sammen med andre mennesker i et teaterrum, så føles det naturligt, at man som publikum bliver en del af fortællingen

METTE WOLF, TEATERDIREKTØR PÅ NØRREBRO TEATER

nævninge i retssagen mod Antigone i Sofokles’ tragedie. Antigone er anklaget for at gå imod sin kommende svigerfar Kong Kreons jordiske love, men hendes handlinger har været affødt af hendes stærke moralske kodeks. Så hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Det er op til publikum at bestemme. ”Alle teatre vil gerne have sit publikum til at reflektere, men vi tager skridtet videre og beder dem om at handle på det, og det – oplever vi – inviterer til en debat efterfølgende. Hvad valgte du?

Hvor går dine grænser?”, spørger Pelle Nordhøj Kann retorisk.

Hos Aarhus Teater tager de også skridtet videre, når publikum i den kommende forestilling ”Til de lyse morgener”, der har premiere i begyndelsen af næste år, skal være med til at feste. Sådan helt bogstaveligt talt. ”I ’Til de lyse morgener’ er publikum mere end bare tilskuere. Forestillingen er et forsøg på at skabe et midlertidigt

fællesskab, hvor vi kan være nogle andre end dem, vi plejer at være,” fortæller instruktør Amanda Linnea Ginman.

Forestillingen er en del af sæson 2021/2022 på Aarhus Teaters Studio-scene, hvor hele sæsonen er lavet med tanke på at lave teater til alle sanserne: ”Det er bare noget andet at mærke sand mellem tæerne og dufte skoven på scenen end kun at kigge på sandet og skoven. I stedet for at give publikum oplevelsen af at sidde uden for værket som iagttagere, der forstår det intellektuelt, bruger vi milde publikumsinddragende greb, så de oplever, at det faktisk har betydning for værket, at de er i samme rum som skuespillerne.”

Og det er netop det medskabende aspekt, som Amanda Linnea Ginman peger på som katalysator for den voksende grad af publikumsinddragelse på landets teatre. ”Det medskabende er det, som adskiller teatret fra andre kunstformer. Fordi vi er der sammen, kan vi lave nogle regler om, hvad vi skal fantasere frem, og hvilken verden vi skal drømme os væk i sammen. På den måde er teater som kunstform overenskomstbaseret,” siger hun.

Hos Teatergrad overrasker det ikke, at fænomenet hastigt vokser sig større: ”Vi er gået fra at være passive forbrugere til at være medskabere af alt, hvad vi rører ved. Fra måden, vi laver vores mad på, til de Nike-sko, vi køber, og til måden, vi deltager i kunstoplevelser på,” siger Pelle Nordhøj Kann.

Og den samme præmis udgør grundlaget for det nye litteraturshow ”Enten-Eller”, der er et samarbejde mellem Gyl-

dendal og Nørrebro Teater i København.

I showet repræsenteres to forfattere af hver sin litteraturekspert, der ved hjælp af et hold skuespillere skal overbevise publikum om, hvorfor netop deres forfatter er den bedste. ”Vi vil gerne have meningsfulde møder. Hvis vi gerne vil have fiktion, hvor vi ikke har noget at skulle have sagt, så er tv og film eminent, men når man sidder sammen med andre mennesker i et teaterrum, så føles det naturligt, at man som publikum bliver en del af fortællingen,” siger Mette Wolf, der er teaterdirektør på Nørrebro Teater. ”Det handler om at mærke, at man er en del af et fællesskab,” tilføjer hun og fortæller, at det fremover vil være et stort fokus for Nørrebro Teater at indJ drage publikum.

Kommende forestillinger, der inddrager publikum 3 3”Når vi døde vågner” spiller fra den 16. september til den 16. oktober 2021 på Aarhus Teater.

3 3”Antigone 2030” spiller fra den 24. februar til den 4. april 2022 på Teatergrad.

3 3”Alle gode ting” spiller fra den 22. april til den 25. maj 2022 på Nørrebro Teater.

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Big Brother bliver til Big Mother i ”2084” Den dystopiske fortælling om den totalitære stat i George Orwells roman ”1984” vender tilbage i en nyfortolkning. Selvom romanen er fra 1949, er den stadig aktuel, mener producenten bag

nyfortolkning

2 Mange år ude i fremtiden står det så skidt til med klimaet, at staten og Big Mother kontrollerer borgerne. Det er handlingen i ”2084”, som spiller rundt om i landet i løbet af efteråret.

– Foto: Det Dramatiske Udgangspunkt.

AF SIGNE WULF TULINIUS stulinius@k.dk

Temperaturen og verdenshavene stiger.

Den yderste konsekvens af klimaforandringerne kan være, at staten må tage over i nødvendighedens tjeneste. Sat på spidsen: Hvis menneskeheden skal overleve, må den blive kontrolleret.

Dette er udgangspunktet for forestillingen ”2084”, som bliver præsenteret af Det Dramatiske Udgangspunkt i København og Teater Katapult i Aarhus, og som spiller fra den 29. september til den 8. november 2021 rundt om i landet.

Som navnet antyder, er stykket en nyfortolkning af George Orwells ikoniske roman ”1984”, hvor et totalitært styre har overtaget magten og kontrollerer dets borgere.

Da coronapandemien rullede ind over Danmark, oplevede Jonas Littauer, der både spiller hovedrollen i ”2084” og er producenten bag stykket, at vores politiske styringssystem faktisk kan ændre sig. Og endda ret drastisk. ”På meget kort tid var der en stor enighed om, at der skulle gøres en kæmpe statslig indsats for at få det her under kontrol. Og alle os almindelige borgere var ikke blege for også at give afkald på en smule af vores elskede frihed for at kunne leve op til denne fælles indsats

– styret af staten,” siger Jonas Littauer, der med disse tanker om sprækker i vores demokrati har været med til at gendigte George Orwells roman.

I ”2084” hedder det virtuelle overhoved, som er billedet på staten, Big Mother. Karaktererne og fortællingen læner sig op ad ”1984”, men man kan alligevel blive overrasket, lover Jonas Littauer.

Det er en moderne opsætning, der også med sit flermedielle udtryk skulle give et indtryk af, at man er ankommet til fremtiden.

”Det er faktisk en sandsynlig fremtid, at man for overlevelsens skyld har en kontrollerende stat – i hvert fald, hvis man ser på for eksempel det alarmberedskab, som Kina allerede har i dag,” siger Jonas Littauer og tilføjer: ”Det er selvfølgelig ude i det ekstreme, det, vi præsenterer i ’2084’. Men vi laver kunst, og det ser jeg som kunstens opgave: at vi tager et scenarie, som har bund i en virkelighed, og netop tager det ud i en ekstrem, så man kan føle og mærke på egen krop, hvad det egentlig er for noget, vi måske også er oppe imod.”

Det er måske også en grund til, at ­ eorge Orwells roman har overlevet i så G lang tid. Der er noget i den, som vi kan relatere til, mener Jonas Littauer. At vi ikke kan lide, når vores frihed bliver taget fra os. At det er skræmmende, når staten rykker ind i privaten, samtidig med at den får læseren til at se indad.

Hvilke handlemuligheder har jeg egentlig i mit liv? Hvad er mine værdier? ”Folk ser og læser en forestilling forskelligt, men det kan være, at publikum går derfra med tanker på klimaet. Det kan være, at de tænker over, at det ikke er givet, at demokratiet holder til alting.

Demokratiet skal faktisk plejes meget aktivt – som det også er blevet tidligere i vores historie. Vi kan ikke tage det for givet, hvis vi gerne vil have det,” siger J producenten bag ”2084”.

Kontakt | Goulet, Sejlund & Zwicki

Sansernes symfoni

Smag på musikken og rør ved tonerne. I fællesskab skaber vi en oplevelse, der bryder rammen for den klassiske koncert og ændrer spillereglerne for publikum – styr orkestret med badebold og sæbebobler, og nyd chokolade, der passer til koncerten.

Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus 22. september, kl. 19.30 105-175 kr

Om ”2084” 3 3Instrueres af den polsk-tyske instruktør Krzysztof Minkowski, som fik idéen til forestillingen sammen med leder af Det Dramatiske Udgangspunkt, Jonas Littauer.

3 3Har premiere den 29. september på Teater Katapult i Aarhus og spiller derefter rundt om i landet på blandt andre Mungo Park Allerød, Vejle Teater og Limfjordsteatret i Thisted. Turnéen slutter den 8. november 2021.

3 3Der er også planlagt en danmarksturné i sæsonen 2022/2023 samt internationale gæstespil.

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Sven Dalsgaards dagbøger bliver til et teaterstykke – og en udstilling Spørgsmål om identitet, sorg og kærlighed bliver behandlet i stykket ”Sven fra Randers”, som bliver opført på Randers Teater. Udgangspunktet er kunstneren Sven Dalsgaards liv, som han så tilbage på i sine sidste dagbøger.

Han var både en ekstrovert kunstner og et introvert menneske, som satte sit præg på den danske kunsthistorie

fra billedkunst til scene AF SIGNE WULF TULINIUS stulinius@k.dk

Multikunstneren Sven Dalsgaard levede stort set hele sit liv i Randers. Han blev født i byen i 1914 og døde på Randers Hospital i 1999. Derfor har han også en særlig plads i mange randrusianeres hjerter, selvom han ikke er blandt de allermest kendte kunstnere i landet, siger Moqi Simon Trollin, der er instruktøren bag forestillingen ”Sven fra Randers” på Randers Teater om kunstneren. Stykket havde premiere den 14. august og spiller til den 11. september. ”Jeg synes, han er undervurderet. Eller i hvert fald mindre kendt, end han burde være,” siger Moqi Simon Trollin.

Helt ukendt er Sven Dalsgaard dog ikke. Han bliver betragtet som en, der har sat et markant præg på den danske kunsthistorie. Blandt andet fordi han var inspireret af mange internationale moderne kunstneriske strømninger op gennem 1900-tallet, men alligevel havde sit eget udtryk fyldt med symbolik. Hans kunst afspejler også hans eksistentielle overvejelser, for han var igennem hele sit liv interesseret i at udforske sig selv og sin plads i verden.

Forestillingen ”Sven fra Randers” er baseret på Sven Dalsgaards sidste dagbøger inden hans død. Randers Kunstmuseum kom i besiddelse af dem sidste år, da et vennepar til Sven Dalsgaard, som havde tømt hans hjem, gav dagbøgerne til museet. Randers Kunstmuseum laver i forbindelse med forestillingen også en udstilling, der hedder ”Efterskrift”, hvor blandt andet noget fra dagbøgerne bliver udstillet i samspil med nogle af Sven Dalsgaards værker.

I dagbøgerne ser Sven Dals­ gaard både tilbage på sit liv og reflekterer over livets store spørgsmål. Han skriver også digte, tegner og indsætter fotografier af sin aldrende krop. Han skriver om angsten for at dø og forholdet til Gud. Derfor begynder teaterforestillingen ”Sven fra Randers” også ved Sven Dalsgaards dødsleje på Randers Hospital i 1999. Herfra ser man tilbage på kunstnerens liv i både konkrete og abstrakte scener, der forholder sig til Sven Dalsgaards kunst, oplevelser, tanker og følelser. ”Der ligger en dobbelthed i, hvem Sven Dalsgaard var. På

3 Klaus T. Søndergaard indtager rollen som kunstneren Sven Dalsgaard i stykket ”Sven fra Randers”, der spiller til den 11. september på Randers Teater.

– Foto: Martin Gundesen.

den ene side var han en enormt produktiv og modig kunstner, der hyldede sig selv, var kompromisløst ærlig, lod sig fotografere nøgen og kaldte sig selv for Jesus og Gud,” siger Moqi Simon Trollin og fortsætter: ”På den anden side var privatpersonen Sven Dalsgaard meget ydmyg og hemmelighedsfuld.

Hans barndom og kærlighedsliv ved vi meget lidt om. Men vi ved dog, at han var biseksuel, og at hans store kærlighed, pølsemanden Jens, døde fra ham. Ligesom hans far gjorde, da han var ganske ung.”

På grund af dette modsætningsforhold mellem kunstneren og privatpersonen Sven Dalsgaard, er der to skuespillere, der portrætterer hovedpersonen i forestillingen.

Og netop forholdet til døden er noget, Sven Dalsgaard reflekterede meget over i sine dagbøger.

For hvorfor elske, når man risikerer at blive forladt? Hvorfor skabe kunst, når vi alligevel dør? ”Det er en forestilling, der varer 2,5 timer, og folk bliver dybt berørte, når de ser den. Den handler blandt andet om, hvornår man tøver, og hvornår man giver sig hen. Om smerten, når kærligheden forsvinder. Det er noget, mange kan forholde sig

til,” siger Moqi Simon Trollin, der samtidig fortæller, at forestillingen mest kredser om de eksistentielle spørgsmål, men alligevel – på en teaterfacon – viser nogle af Sven Dalsgaards kunstværker. Blandt andet et værk som ”Pigen i Gudenåen”, som han havde fået til opgave at lave til Randers by. Men det blev ikke modtaget godt af alle beboerne i Randers i 1952, da skulpturen blev sat op. Flere så værket som en provokation og hån mod byens piger, da motivet af kvinden ikke lignede en rigtig kvindekrop, men havde et kunstnerisk udtryk med spidse bryster. Skulpturen blev derfor vandaliseret og efterfølgende fjernet.

Sven Dalsgaard følte sig meget misforstået, fortæller direktøren for Randers Kunstmuseum, Lise Jeppesen. ”Efter den store skuffelse med ’Pigen i Gudenåen’ udstillede Sven Dalsgaard nogle billeder i København, hvor han fremstillede sig selv som korsfæstet på et for lille kors. Underforstået: Sven Dalsgaard så sig selv som denne her profet eller frelserskikkelse, der var blevet korsfæstet af sin hjemby,” siger hun.

Trods den dårlige modtagelse af værket i hjembyen blev Sven Dalsgaard boende. ”Hvis man kigger rundt i de

private hjem her i Randers, tror jeg, at der hænger 1000 værker i hjemmene. For han er stadig i allerhøjeste grad i folks bevidsthed på en eller anden måde,” siger Lise Jespersen, der selv har læst det nye dagbogsmateriale.

Hun blev rørt til tårer, da hun læste det. Både fordi meget er skrevet i et smukt og poetisk sprog, og fordi han kæmpede med indre dæmoner og forholdt sig til de helt store spørgsmål om livet.

For Sven Dalsgaard lå meget af det poetiske og det kunstneriske op ad det hverdagslige og banale.

Museumsinspektøren kommer med et eksempel på et ”klassisk Dalsgaard-værk”: en ni centimeter lang nøgle, som han maler blå. ”Han siger, at det her er nøglen til poesiens verden. Men fra tunger i Randers lyder det, at det er nøglen til lokummet i gården, han har malet blå,” fortæller Lise Jeppesen.

Hun mener, at Sven Dalsgaard stadig er relevant – netop på grund af hans evige udforskning af sig selv, sin rolle og sin identitet. ”Der er blandt andet den her tvetydighed omkring kønsidentitet. Han var biseksuel, og i enkelte værker tematiserer han sig

selv med et dobbelt køn,” siger hun og fortsætter: ”Samtidig er der det forhold, at han veksler mellem enorm egomani og ydmyghed, hvor han alligevel har trang til at trække sig tilbage. Det er virkelig en kunstner, der bidrager J med stof til eftertanke.”

Sven Dalsgaard 3 3Født i Randers og forblev bosat her til sin død i 1999. Han var udlært håndværksmaler og var autodidakt billedkunstner.

3 3Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1943. Blev senere medlem af Majudstillingen (1953-63), Grønningen (1964-75) og Den Frie Udstilling (1975-93), og i 1978 modtog han Thorvaldsens Medalje. I 1973-79 var han gæsteprofessor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

3 3Randers Kunstmuseums samling rummer godt 1200 værker af Sven Dalsgaard.

KILDE: RANDERS KUNSTMUSEUM

Jyllands-Posten

Kristeligt Dagblad

Politiken

Avisen Danmark

N E A N D E R T A L E R SÆRUDSTILLING

PÅ

MOESGAARD

MUSEUM

|

1 7. 1 1. 2 0

-

24.10.21

Neandertalerne brugte træspyd, som de ikke kastede, men jagede ind i dyret.

De skulle derfor helt tæt på for at nedlægge deres bytte.

I udstillingen om neandertalerne kan du se det 120.000 år gamle Lehringen-spyd fundet i brystkassen på en skovelefant og tre rekonstruktioner af spyd.

Neandertaler – i mammutjægernes land er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett-Fonden, Spar Nord Fonden, KrogagerFonden og Knud Højgaards Fond.

Udstillingen produceres af Moesgaard Museum i samarbejde med Neanderthal Museum i Tyskland.

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Ny dansefestival bringer moderne dan I den kommende uge lyder startskuddet til Danmarks ny dansefestival, København Danser. Arrangørerne håber på, at det kan bane vejen for en ny scene for international dansekunst i Danmark

dansefestival AF LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk

Dette efterår kan man for første gang i 25 år opleve et værk af den ikoniske, tyske koreograf Pina Bausch opført i Danmark. Det sker, når landets nye dansefestival, København Danser, løber af stablen. Festivalen, som begynder den 2. september og strækker sig hen over september og oktober måned, skal være med til at skabe et nyt rum for international dansekunst i Danmark, for det mangler der i den grad, mener arrangørerne bag. ”Vi har ikke rigtig nogen scener eller teatre, som kun har med dans at gøre, så de store dansenavne kommer simpelthen ikke forbi København. I billedkunstens verden svarer det til, at alle de store Picasso-malerier, som turnerer rundt blandt muséer i hele verden, aldrig kommer til Danmark. Vi vil meget gerne skabe et hjem til udenlandsk dansekunst her i landet,” siger Ulrik Birkkjær, der er idémanden og en af de to festi-

valledere bag festivalen. ”Vi tror på, at grunden til, at dansen ikke fylder mere på de danske scener, er, at folk ikke har haft muligheden for at opleve det endnu. En by og et land kan jo ikke have et stort dansepublikum, hvis oplevelserne ikke er tilgængelige,” siger festivalarrangøren.

Ulrik Birkkjær er selv tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet i København og nuværende solodanser ved San Francisco Ballet i USA. Med sig ombord har han makkeren Thomas Mieth, der har mere end 35 års erfaring som forestillings- og turnéleder på danseforestillinger i hele verden, blandt andet på Det Kongelige Teater, hvorfra de to kender hinanden.

Sammen vil de gøre dansekunsten tilgængelig for det danske publikum og håber, at denne festival kan være det første skridt på vejen til at markere Danmark på det dansemæssige verdenskort.

For de to festivalledere mener, at dansen som kunstform bidrager med noget helt specielt.

”Dansekunsten kan noget særligt, fordi der ikke er nogen ord. Der kan forekomme små monologer, men de kan være på fremmedsprog og alligevel kan alle forstå, hvad der foregår, fordi historien fortælles gennem dansen. Dans er enormt godt til at sige det, ord ikke kan udtrykke,” siger Thomas Mieth og påpeger, at dans er en universel udtryksform. ”Det er bare en menneskelig ting at danse. Alle kan i princippet gøre det, og alle gør det mere eller mindre bevidst. Omend nogle helst ikke gør det ædru,” siger han.

Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth er garvede i scenekunstbranchen, men de er stadig nybegyndere som iværksættere og oplever også, at folk af og til sætter spørgsmålstegn ved det nødvendige i dansekunsten. ”Folk spørger ret ofte, hvorfor det er nødvendigt med en dansefestival, og hvorfor det overhovedet er nødvendigt med dans på en scene. Det er kommet lidt bag på mig i processen med at skabe det her,” siger Ulrik Birkkjær, som er parat til at

BLAST FRE 17.09

Ud over at markere Danmark på den internationale dansescene har arrangørerne også et ønske

3 11 solodansere fra San Francisco Ballet tager publikum med på en rejse gennem højdepunkterne i ballettens historie. Gallaprogrammet suppleres af tre helt nye værker, der er iscenesat af Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth.

– Foto: Jack Devant.

STORE MUSIKALSKE OPLEVELSER I SILKEBORG

CALBY FRE 10.09

EFTERÅR 2021 PIND + DJ AZZET FRE 03.09 CALBY FRE 10.09 BLAST FRE 17.09 BAEST FRE 24.09 BACK TO BACK TOR 30.09 MIRIAM MANDIPIRA & THE SOUL FAMILY FRE 01.10 IRIS BERGCRANTZ QUARTET (SE) FRE 08.10 JACOB TAARNHØJ (COMEDY) TOR 14.10 LAU HØJEN FRE 15.10 ATHLETIC PROGRESSION LØR 16.10 MENS ROOM 4 (COMEDY) LØR 23.10 HYLDEST TIL BENNY ANDERSEN TOR 28.10

slås for dansekunstens berettigelse.

Han er overbevist om, at festivalen kan være et skridt på vejen til at åbne publikums øjne for dansen. ”Man skal konstant have en eller anden værdikamp omkring nødvendigheden af scenekunst.

Men den tager vi gerne op. Jeg vil gerne overbevise folk om, at kunsten og dansen gør verden større og rigere. Livet handler jo om oplevelser, der kan løfte dig og inspirere dig til at se nye veje, og det kan dansekunsten i den grad,” siger Ulrik Birkkjær.

HUUN HUUR TU (RU) FRE 29.10 MARIE GRUBBE (TEATER) MAN 01.11 ANNIKA AAKJÆR FRE 05.11 MONSIEUR IBRAHIM (TEATER) LØR 06.11 PHLAKE TOR 18.11 RENÉ DAHL THOMSEN (FOREDRAG) TIR 30.11 ROTTER PÅ LOFTET (JULECABARET) ONS 15.12 + FROKOSTJAZZ LØR KL. 12.00 + SILKEBORG SYNGER MORGENSANG

HIGHLIGHTS 2022 KIRA SKOV - SPIRIT TREE FRE 14.01 DIE HERREN LØR 05.02 ABEKEJSER + KARMEN + HORNS TOR 10.02 KALAHA feat. HILAL KAYA FRE 04.03 FOCUS feat. THIJS VAN LEER (NL) LØR 23.04 DREAMERS’ CIRCUS TOR 19.05

KEDELHUSET PAPIRFABRIKKEN 72 8600 SILKEBORG KEDELHUSET.COM

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

ns i verdensklasse til landet Tre hovednavne 3 3San Francisco Ballet i et gallaprogram med 11 solodansere og tre helt nye værker fra den 2. september til den 5. september 2021.

3 3”Le sacre du printemps” af Pina Bausch og ”Common ground(s)” af Germaine Acogny og Malou Airaudo fra den 29. september til den 3. oktober 2021.

3 3Batsheva Dance Company med ”YAG” af Ohad Naharin fra den 9. oktober til den 10. oktober 2021.

3 3Alle tre værker kan opleves på Østre Gasværk Teater i København.

København Danser 3 3Ny international dansefestival i København. Ud over de tre hovednavne byder programmet også på filmvisninger og talks i Cinemateket samt en koncert med Middle East Peace Orchestra og efterfølgende GAGA-danseworkshop, der er et bevægelsessprog, udviklet af koreograf og kunstnerisk leder af Batsheva Dance Company Ohad Naharin i Østerbrohuset i København.

3 3Programmet henvender sig til både unge og ældre og det erfarne og uerfarne publikum.

KILDE: KBHDANSER.DK

om at sætte fokus på nogle af de aktuelle problemstillinger og debatter, som optager danskerne. Derfor har festivalen i år ligestilling og diversitet som hovedtema. ”Vi er ikke et politisk teater, men et menneskeligt teater, og

Danske

menneskeheden går bare igennem nogle ting, som vi gerne vil være med til at gribe an,” siger Thomas Mieth.

Derfor kan man på København Danser opleve en mangfoldig gruppe af dansere, ligesom årets program spænder bredt fra San

Francisco Ballet, som er et klassisk kompagni med fokus på moderne værker, til højdepunktet for moderne dans med det israelsk baserede kompagni Batsheva Dance Company.

Og så kan man som bekendt opleve et værk af Pina Bausch.

Denne gang den ikoniske opsætning af Stravinskij-balletten ”Le sacre du printemps” (Forårsritualet), men i en ny udgave med dansere fra mere end 14 afrikanske lande. ”Pina Bausch er en af de største tyske koreografer nogensinde, og hun spiller en helt vildt vigtig rolle i dansehistorien. Det er et kæmpe scoop i sig selv, men hun er også en stærk kvindefigur, og det her værk er med til at understrege den forskelligartethed, som vi gerne vil opnå med den her festival,” siger UlJ rik Birkkjær.

0 Coronapandemien gav solodanser Ulrik Birkkjær (til højre) en pause fra scenen. Det gav ham tid til at udvikle dansefestivalen København Danser, som afvikles i København dette efterår.

Med sig om bord har han den garvede teatermand Thomas Mieth (til venstre).

– Foto: Thomas Roger Henrichsen.

STEL fra yndige blomster til grov glasur 29.08.21 — 15.05.22 KO N G EB R O V E J 42 MID D EL FA R T

claymuseum.dk

SÆSON

2021-22

byder bl.a. på:

TEATERKONCERT

JEG ER JO LIGE HER EN HYLDEST TIL KÆRLIGHEDEN MED SANGE OG TEKSTER AF ANNE LINNET PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED DET KONGELIGE TEATER

STORE SCENE FRA 28. AUG

MORTENBUCKHOJ.DK

UNGTTEATERBLOD.DK

CPHCULTURE.DK

SCENEKANTEN.DK

GIRLS & BOYS EN INTENS MONOLOG OM NÅR DRØMMELIVET BLIVER ET MARERIDT STIKLINGEN FRA 12. AUG

BIG BANG — COLLECTIVE MATTER

NÅR VI DØDE VÅGNER

EN KUNSTNERISK VANDRING IGENNEM AARHUS C SKABT AF SVALHOLM OG VIBSKOV

IBSENS SIDSTE SKUESPIL, HVOR NATUREN ÆDER SIG IND PÅ FORSTENEDE EKSISTENSER

I BYRUMMET 1. - 4. SEPT

STUDIO FRA 16. SEPT

ÅRETS FORESTILLING Reumert-vinder 2020 POLITIKEN

JYLLANDS-POSTEN

KRISTELIGT DAGBLAD

SCENEKANTEN.DK

ISCENE.DK

UNGTTEATERBLOD.DK

ÅRHUS STIFTSTIDENDE

EKSTR

OVER

A!

TORVE

25. sep

Aarhus

Dom

tembe

r

T

kirke o invitere g Aarh r samm us Teat en på e kulture er n rækk lle, kun e fælles stneris begive k e og mu nheder. sikalsk Læs m e ere og på aarh køb bil usteate let r.dk

KAJ MUNKS RØRENDE OG SMUKKE DRAMA OM TRO, TVIVL OG MIRAKLER (GEN)OPLEV DEN ANMELDERROSTE OPSÆTNING FRA 2020 ISCENESÆTTELSE ANJA BEHRENS / SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN DAVID GEHRT LYSDESIGN SÚNI JOENSEN / LYDDESIGN KIM ENGELBREDT / VIDEO KIM GLUD MEDVIRKENDE HENRIK BIRCH, MORTEN SUURBALLE, KJARTAN HANSEN,

EMIL PRENTER, LASSE STEEN, METTE KLAKSTEIN, ANDERS BAGGESEN, CHRISTIAN HETLAND, KAJA KAMUK, NANNA FINDING KOPPEL M.FL. SCALA SCENEN FRA 4. SEPT — aarhusteater.dk

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

det kreative værksted | Når tæppet går op på premiereaftenen, er det oftest kulminationen på et

kunstnerisk holds arbejde i måneder. Publikum i salen præsenteres for det endelige værk, men hvor bliver forestillinger egentlig til? Tre scenekunstnere inviterer Kristeligt Dagblad ind i deres arbejdsrum

Det rene, det rodede og det mørke: Her bliver teatret til Scenografen: Det begynder altid med et rent lærred ”Når man arbejder ved siden af andre uden at arbejde sammen, skaber det en fokusering.

Det inspirerer mig til at få lavet noget, når der sidder nogen ved siden af og koncentrerer sig.”

På tredje sal i et gammelt baghus på Nørrebrogade i København gemmer sig et værksted, hvor 10 kunstnere med hver deres håndværk arbejder side om side under samme tag. En af dem er scenograf Julie Forchhammer, som faldt for stedet for et årti siden. ”Da jeg trådte ind, blev jeg mødt af folk med silketryksrammer og væve, nogen malede, og

der duftede af indfarvning. Alt det er en stor inspiration, som ellers forsvinder omkring os, fordi vi mere og mere arbejder på en skærm.”

Etagen er indrettet, så kunstnerne har hver deres hjørne. En uskreven regel påbyder stilhed det meste af dagen. Symaskiner er selvsagt tilladt, men samtalerne er de enige om at begrænse.

0 Forestil­ling­ erne ”Shakes” i H.C. Ørsteds­ parken er et legerum med plads til at larme med pangfarver for Julie Forchhammer.

– Foto: Leif Tuxen.

Som scenograf foregår arbejdet primært alene, så på værkstedet får hun stillet sit sociale behov ved morgenkaffen og frokosten. ”Det er rart at have et øjeblik, man deler med andre for så at gå tilbage i sin egen fordybelse.”

Når Julie Forchhammer tager hul på en ny forestilling, giver hun typisk sig selv en uges tid, hvor hun arbejder frit med løse skitser uden at forholde sig til teksten. ”Man bliver meget hurtigt produktorienteret. Så for at udvikle sin stil er det vigtigt at give sig selv et frirum, hvor man ikke tænker på deadline eller prøverummets dimensioner.”

Det begynder altid med et rent lærred. Et bord med en lys, tom overflade. Med tiden overtager farver, mønstre og inspirationskilder. ”Indtil jeg når et punkt, hvor jeg ikke kan overskue, hvad jeg laver,” siger hun. ”Så må jeg starte forfra. Jeg er nødt til at rydde mit bord indi-

mellem for at cleare min hjerne.”

Da hun begyndte som scenograf i slutningen af 1980’erne, gik hun altid på biblioteket, fandt en bog og lod den ene bog inspirere hende til hele den forestilling, hun arbejdede på. I dag fortaber hun sig ofte i billedsøgningsportaler og internettets uendelige muligheder for at finde materiale. ”Det er en stor gave, men nogle gange må jeg bare sige stop, før jeg mister fokus på, hvad forestillingen har brug for, og hvad mit publikum vil se.”

Foruden sit computerbord har scenografen en opslagstavle, skuffer med papir, pap, maling, stållinealer og knive til de papmodeller, hun altid bruger, og en masse kasser med materialer og ”dimser”, hun samler ind. ”Sådan noget, som man ellers smider ud,” forklarer hun.

Når man laver kunst, bruger man materialer, og det er et dilemma for hende. Tanken om klimaet, affald og udnyttelse af ressourcer infiltrerer hendes arbejde. ”Er det nødvendigt at bruge så meget stof eller så meget maling? Det kan være begrænsende for min kunstneriske proces

at tænke sådan,” siger hun.

Derfor forsøger hun i stedet at udnytte det, hun kan finde, genbruge og give det nyt liv. ”Og det er der faktisk også en masse kreativitet i.”

Da coronapandemien var på sit højeste, og værnemidlerne flød i gaderne, lavede scenografen kostumer til forestillingen ”Absolute Shakes vol. 6”, som spiller hver sommer i Ørstedsparken i København. ”Jeg gav de her efterladte materialer nye former, indfarvede dem, syede dem om og sammen, og det blev til både shakespearske kraver af mundbind og skørter af indfarvede handsker,” fortæller scenografen.

Kan man ikke vente til næste sommer med at opleve Julie Forch­hammers arbejde, laver hun blandt andet scenografien til forestillingen ”Hvis jeg bliver voksen”, en co-produktion mellem Sart Danseteater og Baggårdteatret i Svendborg, som har premiere den 29. oktober 2021, og scenografien til ”Livets små mirakler” – en Paolo Nanisoloforestilling i samarbejde med Limfjordsteatret i Nykøbing Mors med premiere den 13. oktober 2021.

J

Dukkemageren: Jeg smider ikke uhæmmet ud Der findes ikke ret mange steder som dukkemager Paul Arne Krings værksted. I kælderen under hjemmet i Søborg nord for København har han indrettet et arbejdsrum og en tegnestue efter sine helt egne præferencer. ”Her kan jeg gøre, hvad jeg vil,” som han siger.

Det første, de fleste bemærker, er væggene, som er plastret til med plakater af dukkemagerens store idol, sangerinden Pink, og med årene har Britney Spears også sneg­et sig ind. I en montre på bagvæggen står tre neandertalerdukker, fordi de var ekstra sjove at lave, og i en tilstødende tegnestue har han et terrarium med fugleedderkopper. ”De er enormt sjove at have gående, men når jeg får gæster, siger jeg altid, at jeg har edderkopper. Det er ikke for at være morsom, men så er de advaret,” siger Paul Arne Kring.

Og så indrømmer han gerne, at det roder. ”Det kan man tillade sig, når man har sit eget sted. På teatrene er det naturligt, at jeg holder

en disciplin og ikke roder ud over det hele, men det behøver jeg ikke her,” forklarer han.

En gang imellem tager han en ”massiv oprydning”, men det betyder som regel bare tre uger, hvor han ikke kan finde det, han skal bruge, fordi det ikke ligger på sin plads.

Desuden er der meget inspiration gemt i kælderens uorden, og nye idéer opstår, når han kigger rundt. ”Lige pludselig kan det være, at det lille stykke syntetiske pels, jeg har gemt, passer til håret på en dukke. Det giver måske et lidt andet udtryk til dukken, end det jeg først havde tænkt.

Derfor smider jeg heller ikke uhæmmet ting ud,” fortæller han.

Derfor er det også en af de eneste regler hjemme hos Paul Arne Kring: ”Hvis nogen kommer på besøg, så vil jeg ikke have, at de på egen hånd begynder at flytte ting eller rode og rage. Det bryder jeg mig ikke om.”

3 Det siges, at kun et geni behersker kaos. Selvom dukkemager Paul Arne Kring trives i sit rod, ind­ rømmer han, at han ikke altid kan finde det, han mangler.

– Foto: Leif Tuxen.

De mest berømte dukker, han har kreeret, må være havmågerne Kaj og Bøje fra Scandlines’ reklamefilm i slutningen af

1990’erne, og nu er Paul Arne Kring aktuel med endnu en måge. Hvis man vil se den i ”levende live”, turnerer forestillingen

”Hattemågen”, der er sat op af Randers Teater, fra den 8. september til den 15. oktober J 2021.

Scene&Kultur | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021 AF TRINE LAVGESEN lavgesen@k.dk

Lysdesigneren: Scenen er mit arbejdsbord Hans skrivebord er ualmindeligt kedeligt at kigge på. Faktisk gør lysdesigner Jesper Kongshaug en dyd ud af, at skrivebordet er helt ryddet og så neutralt som muligt. ”Så vi starter fra blankt. Vi begynder i virkeligheden fra mørket,” forklarer han.

Jesper Kongshaug beskriver sit arbejdsrum som en hybrid mellem et fysisk værksted og så et mere mentalt rum, som både rummer hans egen fantasi og de samtaler, han har med andre kreative kræfter på en forestilling.

I et fagligt fællesskab med 10 kolleger i midten af København udveksler han idéer, afstemmer farver og taler om det, der er svært. ”Der er en kollegial generøsitet i det rum, som altid har været en meget vigtig del af mit arbejde.”

Et møderum udgør de fysiske rammer for samtalerne med instruktøren, scenografen eller koreografen om forestillingens koncept. ”Eftersom vi taler om noget, der skal ske ude i fremtiden, er

vi afhængige af, hvordan vi taler sammen. Lyset er en størrelse i tid og rum, så det er vanskeligt at aftale, men vi taler os frem til de stemninger, vi vil skabe. Der har vi en vidunderlig

verden af drømme og idéer og selvfølgelig konkrete vilkår. På den måde er det et fag mellem mennesker.”

Tidligere nedfældede lysdesig-

0 Jesper Kongshaug ved arbejds­ bordet. – Foto: Jo­hanne Tegl­ gård Olsen.

neren plantegninger over, hvor lamperne skulle hænge, eller tegnede lyset med hvid olie på sort papir. ”Det gav mening for mig, men det er svært at forholde sig til, når man ikke er mig, så jeg var ikke sikker på, vi forestillede os det samme.”

Det endelige skitsearbejde laver lysdesigneren 1:1 i selve scenerummet, når performerne er til stede. ”Så på den måde bliver scenen jo også mit arbejdsbord,” forklarer han.

Under aftenprøver bevæger statister sig efter performernes koreografi, så der er tid til at fokusere på, hvordan lyset skal opføre sig. ”Der begår vi de fejl, vi gerne vil have tid til at begå i vores kunstneriske proces. En vigtig del af afsøgningen er at fremvise muligheder, man bliver enige om ikke at bruge.”

Når Jesper Kongshaug hænger lamper op, går han i virkeligheden ganske systematisk til værks og tænker i cirkler og linjer, som kan skabe forskellige systemer. Et system af lamper,

der kan skabe et dagslys eller et system, der giver en morgenstemning eller måske et forhørsrum.

Han placerer altid nogle lamper i scenerummet, som han endnu ikke ved, hvordan skal bruges. ”Jeg har ikke det fulde svar, men jeg har forberedt mig på at overraske mig selv. Jeg har lyst til at overraske mig selv.”

Vil man også gerne overraskes af Jesper Kongshaugs arbejde, står han bag lysdesignet til Njord Festivals åbningskoncert i Holmens Kirke i København den 3. september 2021, ligesom han har skabt lysdesignet til total­installationen ”Celeste” på Copenhagen Contemporary i København, der vises indtil den 5. september 2021.

Desuden er Jesper Kongshaug manden bag belysningen i Tivoli i København.

J

KUNSTNERNES CHRISTIAN 2.

—

FORTOLKNINGER I BILLEDKUNST, LITTERATUR OG DRAMA

Sønderborg Slot 17.06.21–02.01.22

Læs mere på msj.dk

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Vild forvandling på en mandag Der var leg og nye bekendtskaber på programmet, da Folkehuset Absalon holdt sommerskole i improvisationsteater. Men ”impro” handler om meget mere end teater og skuespil, var budskabet til de fremmødte kursister

reportage AF CAMILLA KLARSKOV klarskov@k.dk

”Har I prøvet det før?”, spørger en ung mand og bryder tavsheden i den cirkel af mennesker, han har placeret sig i. Det er første dag i et fire dage langt sommerkursus i improvisationsteater, som Folkehuset Absalon på Vesterbro i København har arrangeret.

Imens de sidste deltagere træder ind ad døren, fortæller flere forsigtigt om deres begrænsede erfaring med ”impro”, som det i daglig tale betegnes. Alle har efterhånden fundet sig til rette, da kursets underviser, Rolando Yunquera, højlydt udbryder ”HEJ!” og byder velkommen. ”Husk, at det skal være sjovt.

Det er leg og teater, og det er ikke terapi. Men jeg tager øvelserne et spadestik dybere, fordi der er en visdom bag ’impro’. Fejl er en gave. Det kan vi tage med videre i livet,” siger han.

På skift præsenterer deltagerne sig selv med et tillægsord, der deler forbogstav med deres navn, og hurtigt kender de hinanden som Elegante Emil, Alsidige Amalie og Brutale Brynhild. Med fagter og spejlinger af hinandens mimik gentages navnerunden i mere og mere avancerede udgaver, og inden længe slår deltagerne ud med armene, lister på tæer og snurrer rundt om sig selv. ”Fantastisk!”, udbryder Rolando Yunquera og klapper begejstret.

Et omdrejningspunkt i improvisationens kunst er at være opmærksom på den effekt, øvelserne har på én selv og de øvrige i rummet, forklarer han. ”Vi er allesammen født som improvisatører, så faktisk behøver jeg slet ikke at undervise jer i det. Men jeg kan undervise jer i at være mere opmærksomme,” siger han, inden deltagerne giver sig i kast med næste øvelse. ”Kuglepen.” ”Bryllup.” ”Ghita Nørby.”

Ordene flyver mellem deltagerne, der parvist har fået til opgave at associere hinandens ord.

Som ordkæderne vokser sig længere og mere absurde, begynder flere at ændre toneleje og spjætte med både arme og ben. En høj latter blander sig med de mange stemmer. ”Mange har en tendens til at tænke forud, men øvelsen handler netop om at være tom og bare sige noget impulsivt,” siger Rolando Yunquera.

Det er blevet tid til en pause, og deltagerne falder hurtigt i snak på kryds og tværs. ”Skæbnen var med mig. Jeg elsker at stå her,” siger 66-årige Christian Jakobsen, der fortæller, at han så plakaten for kurset og impulsivt besluttede sig for at melde sig til. ”Jeg har gang i et indre eventyr. Når nu jeg ikke kan rejse ud, må jeg rejse ind,” forklarer han.

For 34-årige Esben Cowland havde coronakrisen også en finger med i spillet, da han besluttede at tilbringe en del af sin sommerferie med – indtil for lidt siden – fremmede ansigter i den gamle kirke. ”Efter corona har jeg behov for at komme ud og møde nogle mennesker og få lidt mere indhold i hverdagen,” siger han.

Emil Petersen på 23 år bemærker, at de er en broget forsamling. ”Det er ret interessant, at det er meget forskellige mennesker, som kommer her. Når først øvelserne er gået i gang, og man griner, så tænker man ikke så meget over, hvor gamle folk er, eller hvad de laver til daglig. De dér mærkater, vi normalt har, forsvinder, og det er fedt at opleve, at de ikke betyder så meget,” siger han og bakkes op af 67-årige Brynhild Aanes. Hun tøver ikke, da hun bliver spurgt, hvad hun regner med at få ud af improkurset: ”At blive gladere.”

Rolando Yunquera peger på nogle brædder i gulvet, der tilsammen udgør en firkant. Han tager et skridt til venstre og stiller sig i firkanten. ”Nu er jeg på scenen,” siger han og træder så et skridt tilbage. ”Nu er jeg ikke på scenen.”

Med øjnene følger kursisterne

0 Med både lyde og kropssprog fik deltagerne til improvisationskurset til opgave at spejle hinanden. Det udløste mange grin i flokken, når der blev slået ud med armene, hvisket og snurret rundt.

– Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix.

3 Kursets underviser sparede hverken på mimik, parodier eller eksistentielle livsråd i sin undervisning.

– Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix.

opmærksomt Rolando Yunquera, som han bevæger sig hen over gulvet og træder af og ind på scenen. ”Det er jo ikke en scene, som I ellers forstår en scene. Der er ikke en sceneforhøjning, et scenelys eller et scenetæppe. Egentlig er det her bare et gulv. Men her i lokalet er vi nu enige om, at denne her firkant er en scene. På den måde er vi med til at konstruere, at det her faktisk er en scene. Vær opmærksom på alle de ting, I tager for givet ude i den virkelige verden,” opfordrer han.

I mindre grupper placerer deltagerne sig skiftevis på den forestillede scene foran de hvidmalede vægge, der med deres anonyme udseende står i kontrast til det farvestrålende kirkerum på den anden side af døren, som oplagt kunne have udgjort en kulisse. Men ingen af deltagerne synes at have problemer med at lade fantasien råde, og både publikum og skuespillerne på scenen lever sig ind i de roller,

de finder på til hinanden. En sexet cykelrytter, en melankolsk pauseklovn og en magtfuld prostitueret giver sig hen til en dramatisk sæbeopera og bryder kun rollerne, når endnu et grin bliver for vanskeligt at undertrykke.

Udenfor er aftenhimlen begyndt at blive lilla, da gruppen igen stiller sig i den cirkel, de begyndte i for tre timer siden. ”I improens verden snakker man meget om taknemmelighed. Man siger tak for at have fået lov til at lege og tak for sine fejl,” siger Rolando Yunquera og forklarer, at de nu står i en taknemmelighedscirkel.

En kvinde løfter tænksomt højre fod og tager et skridt ind i cirklen. ”Tak til gruppen, fordi I bevarede tålmodigheden, selvom jeg tabte tråden indimellem,” siger hun og får øjenkontakt med en anden deltager, der smiler og sender en tommelfinger i vejret mod hende.

En anden træder frem. ”Jeg vil gerne sige tak til min krop, fordi der ikke er smerte i den i øjeblikket.” ”Jeg er meget taknemmelig for det her hold og den livsfilosofi, vi får med,” siger en tredje.

Rolando Yunquera spørger, hvad de tager med sig fra dagens undervisning. ”Vild forvandling på en mandag,” svarer en deltager impulsivt. ”Fejl er en gave,” siger en anden, og gruppen nikker indforstået.

En deltager supplerer: ”Det er okay at være sårbar.”

Rolando Yunquera kigger rundt på gruppen og ser tilfreds ud. Han er overbevist om, at improen rummer en visdom, som kan komme alle mennesker til gavn. Det handler nemlig om meget mere end skuespil. ”Improteater er et spejlbillede af det menneskelige. Alt det, vi baserer øvelserne på, er emotionelt. Det handler om at bryde med normer og erkende, at det er okay at lave fejl. Det handler om at udvide de usynlige mure og rammer, som vi sætter for os selv.”

Af samme grund er Rolando håbefuld for de kommende dages undervisning og kursisternes udbytte. ”Jeg håber, de bliver inspirerede til at anskue verden og sig selv mere håbefuldt, taknemmeligt og med nogle andre, positive øjne. At de får noget, som er med til at give dem en gnist J fremadrettet.”

Begynderøvelse til impro Kunne man tænke sig selv at prøve improteater, anbefaler Rolando Yunquera en klassisk begynderøvelse: I en rundkreds begynder en deltager at fortælle en historie ved at sige et par ord eller en kort sætning, inden næste person i rundkredsen digter videre.

Sådan fortsætter man fortællingen, indtil man i fællesskab har digtet en hel historie.

Anette Harboe Flensburg

Træerne findes Nivaagaards Malerisamling 29.6. – 26.9.2021

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Komediens kunst skal tages dødalvorligt Det Kongelige Teaters store satsning i den nye sæson er nyopsætningen af Molières ”Den indbildt syge” med Søren Sætter-Lassen i hovedrollen som Argan. Opsætningen er den sidste for skuespilleren som del af Det Kongelige Teaters ensemble

interview AF REBECCA ALLOUCHE allouche@k.dk

Et indbundet manuskript ligger inde på spisebordet i Søren Sætter-Lassens oldeforældres gamle hus. Og selvom skuespilleren virker ganske afslappet, vidner manuskriptet om, at han allerede er i fuld gang med at forberede sig til sin næste store rolle.

Nemlig hovedrollen i Det Kongelige Teaters store satsning denne sæson, ”Den indbildt syge” af Molière.

Søren Sætter-Lassen er perfektionist, for hysset – eller tingene skal i hvert fald gøres ordentligt. Og da han senere bladrer let manisk gennem manuskriptet, kan man se utallige noter og ord med cirkler rundt omkring i hans – efter eget udsagn – ”helt eget hieroglyf-system”.

Det er hovedrollen, Argan, i Molières ikoniske komedie, som den 66-årige skuespiller forbereder sig til. Han har før spillet hovedroller skrevet af den franske komedieforfatter. Men noget er alligevel særligt denne gang.

Når Søren Sætter-Lassen træder på scenen som den kendte hypokonder, er det sidste gang, han står på Det Kongelige Teaters scene som en del af ensemblet. Det ensemble, som han har været en del af i 30 år.

Teaterstykket portrætterer en selvcentreret hypokonder, som tyranniserer hele sin familie med sine opdigtede sygdomme, og som er overbevist om, at enden på hans liv er nær.

Som i ”Tartuffe” er teaterstykket også en kritik af de autoriteter, som Molière kæmpede med gennem sit liv.

I dette stykke er kritikken rettet mod datidens læger, som i ”Den indbildt syge” hånes og skildres som kvaksalvere, der udnytter den desperate Argan, som bruger sin formue på medicin og lavementer. ”Det er en skøn rolle. Han er så urimelig, rædselsfuld og latterlig. Men han er en stakkel.

Han lever i et frygteligt ægteskab med en kone, han er fuldstændigt vild med, men som kun er glad for hans penge. Han er en rig mand og har i virkeligheden alt, men er så bange for at dø. Og han er ensom og støder folk fra sig, fordi han er blevet så sindssygt selvoptaget med hypokondri,” siger Søren Sætter-Lassen om rollen, som han skal spille fra den 1. oktober. ”Jeg kender det godt lidt selv.

At jeg tænker, Gud, hvad er det for en plet, jeg har her? Eller jeg har det pludseligt så mærkeligt i halsen. Det tror jeg også, at mange andre kan relatere til,” siger han, mens han undersøger

Søren SætterLassen 3 3Født i 1955.

Uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole 1978.

3 3Fik en Reumert for sin rolle som Ritmesteren i ”Faderen”, for sin præstation i ”Don Carlos”, for titelrollen i ”Richard III” og for Salieri i ”Amadeus” og har modtaget en række andre hædersbevisninger, heriblandt Teaterpokalen og Lauritzenprisen.

3 3Bor i Lyngby nord for København.

Har to børn.

3 3”Den indbildt syge” har premiere den 1. oktober på Det Kongelige Teater.

0 ”Det er ikke, fordi jeg bare vil sætte mig og glo ud i luften. Men det bliver skønt at lade være med at pukle lige så meget,” siger Søren Sætter-Lassen efter 30 år på Det Kongelige Teater. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

sin hals med den ene hånd.

I stykket overtager dødsangsten Argans liv. Dog ganske ubegrundet.

Søren Sætter-Lassen har selv haft døden helt tæt på, da han var udsat for en alvorlig ulykke i 2012. Under generalprøven til teaterforestillingen ”Lulu” på Det Kongelige Teater væltede en 500 kilo tung væg ned over skuespilleren, netop som han havde leveret en replik. ”Jeg lå der bare. Jeg vidste ikke, hvad der var sket. Det var så tungt og mørkt, og jeg kunne høre de andre skrige, som var det gennem vand,” fortæller han.

Han ”slap” med et brækket ben og skinneben, en flænge i hovedet og brud på fire ryghvirvler. Udmeldingen fra lægerne lød, at havde han stået nogle få centimeter længere den anden vej, havde han mistet livet. ”Da de endelig fik væggen op, var jeg så rasende. Og det er en vrede, Argan også har. Han er vred hele tiden og skælder ud i bare afmagt. For han tror jo, at han er døende, og han har så ondt af sig selv.”

I sin desperation efter at blive helbredt for sine imaginære sygdomme beordrer Argan sin datter Angelique til at gifte sig med en læge. Men datteren er forelsket i en anden, og det bliver omdrejningspunktet for stykkets intrige. ”Han er ekstremt egoistisk. Alting handler om ham. Jeg håber, at man, når man ser stykket, genkender nogle ting i sig selv, og hvor selvoptaget man kan være,” siger han.

Kan Søren Sætter-Lassen selv genkende sig i det? Hans karriere har i hvert fald haft sin pris. ”Det er en klassiker – og for sent nu – men jeg ville godt have været noget mere for mine børn, da de var små. Jeg var altid væk om aftenen, næsten. Vi startede også Grønnegårds Teatret (i 1982, red.), da de var små, og der brugte jeg næsten hver sommer i 10 år på at lave teater,” siger Søren Sætter-Lassen.

Han var med i teatrets ledelse frem til 1991. ”Jeg kan huske, at da min ældste søn var tre-fire år, kom han ind til mig, mens jeg var i bad, og spurgte mig: ’Far, hvor bor du?’. Fordi han aldrig så mig. Det er frygteligt. Jeg har

tænkt meget over det, men jeg er da fortsat alligevel. Man skulle jo også sige ja, nu hvor tilbuddene var der. Jeg har været meget forkælet i forhold til roller hele mit liv. Når jeg ser tilbage, synes jeg altid, at jeg har haft spændende, interessante roller.

Og mange af dem. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg blev nødt til at tage imod rollerne, for ellers ville jeg blive afkoblet. Men fordi det var en drift.”

Efter mange år på scenen og tre-fire forskellige roller hvert år på Det Kongelige Teater forsøger han stadig at gøre det nyt hver aften. ”Hvis ikke man gør det, bliver det for det første dødkedeligt for én selv, men også for publikum,” siger han. ”Man skal tage det dødalvorligt. Det er en af hemmelighederne. Hvis Argan siger til Angelique, at hun skal i kloster, og hun er ulykkelig over det, så skal det altså være alvor. Hendes liv er i ruiner, fordi hun skal i kloster – og hans for så vidt også. Det er jo ikke alletiders at gøre sin elskede datter ulykkelig.

Man bliver nødt til at tage det for pålydende. Hvis ikke man får al-

voren med, bliver det ikke sjovt.”

Da Molière skrev ”Den indbildt syge”, var han syg med tuberkulose. Han spillede selv rollen som den dødsangste Argan, da stykket blev opført i PalaisRoyal i Paris i 1673. Og det blev hans sidste rolle nogensinde.

Under fjerde forestilling kollapsede han på scenen, og få timer senere døde han i sit eget hjem.

Det var Molières sidste sarkastiske farvel til verden.

Så dramatisk forløber det forhåbentlig ikke, når Søren Sætter-Lassen indtager selvsamme rolle. Men alligevel er det dog et adieu til det ensemble, han har været en del af i over 30 år. ”Selvfølgelig er det vemodigt.

Det har jo været ens andet hjem, når man har været der i så mange år. Men det er faktisk også en lettelse. Det her skal ikke lyde pivet på nogen måde, men det er godt nok hårdt det med at skulle ind og spille næsten hver aften.

Selvom jeg føler mig ung, så er jeg det jo ikke – jeg er jo 66 år.

Nu må det være tid til, at jeg også kan sige ja til andre ting, og jeg vil også gerne sidde her,” siger han.

J

28. august – 21. november 2021

Efter stilheden

Simone Aaberg Kærn, Micro-Global Performance #1 (Open Sky), 2002. © Simone Aaberg Kærn. Foto/photo: Magnus Bejmar

KUNSTENS KVINDER TAGER ORDET

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

I to årtier er terrorismen krøbet ind på teaterscenen Det er 20 år siden, at terrorister fløj to ­kaprede ­passagerfly ind i tvillingetårnene i New York. Siden er terrorismen blevet et populært emne på teaterscenen

2 Til september har Odense Teater premiere på teaterstykket ”Terror/is/me”, der skildrer terrorens væsen og betydning. – Foto: Emilia Therese.

terror på teatret AF REBECCA ALLOUCHE allouche@k.dk

Når Odense Teater til september skyder teatersæsonen i gang, bliver det ikke stykker af Molière eller Holberg, der åbner den store scene. Derimod er det ”Terror/is/me” – en forestilling baseret på øjenvidneberetninger og interviews med personer, der var til stede, da tvillingetårnene kollapsede, efter at al-Qaeda-terorrister havde fløjet to kaprede passagerfly ind i dem. Om knap to uger er det 20 år siden, at de skæbnesvangre begivenheder fandt sted. Og siden har terrorismen, og ikke mindst frygten for den, infiltreret de flere aspekter af samfundet og privatlivet – og altså også teaterscenen. For stykket på Odense Teater er ikke enestående. ”Vold og konflikt har altid spillet en rolle i kunst. Men før den 11. september 2001 var terror et niche-fænomen i moderne kunst. Efter terrorangrebet begyndte kunstnere i højere grad at interessere sig for emnet. Og der er kommet flere teaterstykker om det,” siger Daniel Przastek, der er dramaturg og professor i statskundskab ved Warszawa Universitet i Polen og har forsket i forholdet mellem politik og teater.

De seneste to årtier er der blevet spillet teaterstykker om terrorisme over hele verden. I Danmark gjorde især Christian Lollike sig i 2012 bemærket med teaterstykket ”Manifest 2083” om Utøya-massakren, der havde fundet sted året forinden. Forestillingen, der sidenhen også blev opsat i andre lande, vakte stor opsigt og blev heftigt kritiseret for at skabe sympati for terroristen Anders Behring Breivik i dens forsøg på at prøve at forstå ham. Men også flere andre mindre kontroversielle teaterstykker om terrorisme er de senere år blevet opsat på danske teatre.

At terrorisme som tema fylder på scenen, er ikke overraskende, siger Daniel Przastek. ”Det er et tema, der kommer fra den virkelige verden. Og kunsts hovedhensigt er at referere til sociale fænomener, der påvirker folks liv i både lokale og globale samfund,” siger han og refererer til William Shakespeares konge-dramaer. ”Næsten alle stykkerne er funderet i noget, der faktisk fandt sted på det tidspunkt. Sådan er det med det meste teater,” siger den polske professor.

Et af de første moderne teaterstykker om terrorisme var ”Happiness”, skrevet af amerikanske Laurie Anderson. Stykket, der blev opført i 2002, er en redegørelse for de følelser, man i samfundet oplevede efter terrorangrebet den 11. september. Stykket er et eksempel på, hvordan terrorisme ofte sidenhen er ble-

Terrorisme

vet brugt som tema i teaterstykker, forklarer Daniel Przastek. ”Ofte er det en meget lille del af teaterstykket, der er forbundet med selve terrorangrebet. I teaterstykker om den 11. september er det sjældent selve begivenheden, der er det vigtige. Det handler mere om de personlige historier,” siger han.

Det er en af de væsentligste forskelle på traditionelt politisk teater og moderne teater om terrorisme, siger Daniel ­Przastek. Han kategoriserer dog stadig

teater om terrorisme som politisk teater. ”Emnet er politisk, men den måde, stykkerne er skrevet på, adskiller sig ofte,” siger professoren.

Den tyske instruktør Erwin Piscator (1893-1966) anses i dag som faderen til episk teater, der fik en voksende rolle i det 20. århundrede. Hvor hans idéer om politisk teater var rettet mod politisk forandring, og hans forestillinger skulle inspirere publikum til at genoverveje deres meninger, er teater om terrorisme i højere grad en kommentar til og præ-

Teater om terrorisme 3 ”Manifest 2083” om Anders Breivik og Utøya-massakren. Sort/hvid, 2012.

3 ”Hellig krig”, et lydspil om et fiktivt islamisk terrorangreb, der efterlader København i ruiner. Teatergrad, 2016.

3 ”Terror” om en jagerpilot, der skyder et passagerfly ned, som er blevet kapret af en terrorist. Det Kongelige Teater, 2017.

3 ”Terror/is/me” om den 11. september baseret på øjenvidneberetninger og interviews med danske og internationale nøglepersoner. Spiller fra den 11. september til 1. oktober 2021 på Odense Teater.

3 ”Generation 9/11” om terrorangrebet den 11. septembers betydning for det moderne menneskes identitetshistorie. Co-produktion mellem Betty Nansens Teatret og Mungo Park. Spiller fra den 11. september til den 25. september 2021 på Betty Nansen Teatret. Derefter på turné landet over.

3 ”Den første dråbe blod”, der er baseret på sagen om Kundby-pigen, der blev idømt otte års fængsel for at have planlagt et terrorangreb. Teatret Fair Plays forestilling fra 2019 er på turné landet over fra den 13. januar til den 5. februar 2022.

sentation af fænomenet. Det er ikke på samme måde beregnet til at påvirke publikum til at få bestemte holdninger, forklarer Daniel Przastek. Derimod er der ofte tale om intime dramaer, der agter at vise individets følelser, handlinger, kamp og holdninger til de tragiske begivenheder. ”Det er derfor, teater om terrorisme fungerer. Det er et tema, der optager mange mennesker. Og så handler terrorisme om følelser,” siger han.

Der er også en væsentlig lighed mellem terrorisme og teater, påpeger Daniel Przastek med reference til Richard ­Schechner, professor emeritus ved Tisch School of the Arts, New York Universitet.

Ifølge den amerikanske professor og teaterskribent kan terrorangreb – ligesom teaterstykker – involvere et planlagt scenarium, ”aktører” og et stort publikum, der kigger med via internationale medier.

Også Brian Michael Jenkin, amerikansk ekspert i terrorisme og transportsikkerhed, har sagt følgende: ”Terrorisme er teater, instrueret til dem, der kigger. Det er ofte koreograferet til at tiltrække opmærksomhed fra internetmedier og den internationale presse.”

Denne lighed mellem terrorangreb og teater er også én, der bliver brugt i teaterstykker om terrorisme, forklarer Daniel Przastek. Blandt andet har den libanesiske kunstner og filminstruktør ­Rabih Mroué lavet en performance, hvor han viser videoer optaget af jihadister, før de begår terrorangreb.

J

3 Ordet terrorisme stammer fra det latinske ord ’terrere’, der betyder at sprede rædsel eller skræk.

3 Det er i år 20-året for terrorangrebet den 11. september i New York og 10-året for Utøya.

3 I 2015 blev Danmark for første gang i nyere tid ramt af et terrorangreb: angrebet mod Krudttønden og synagogen i København. To mennesker mistede livet.

3 En fjerdedel af den danske befolkning var i 2017 bange for at være ofre for terrorangreb. Det steg især, efter at der var flere terrorangreb i Europa i årene forinden.

KILDE: TRYGFONDEN, SPROGET.DK

FOLKEKIRKENS HUS EFTERÅRET 2021 Gammel Torv 4, 9000 Aalborg

KONCERT Peter Lodahl Opera & operette

KONCERT Jan Harbeck Quartet En af DK’s bedste saxofonister

LIVET PÅ SPIL SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Anna Vestergaard, Hanne Dahl & Johannes Konstantin Neergaard Ole Izard Høyer Fællessang & jazz

KONCERT Nick Cave undercover project

FRODES HØJSKOLE Arne Boelt Borgmester med kant

LØRDAG 7. AUGUST 16.00 150 KR. / 75 KR. / ST. 50 KR.

FREDAG 13. AUGUST 19.30 150 KR.

ONSDAG 1. SEPTEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

MANDAG 6. SEPTEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TIRSDAG 14. SEPTEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR. / ST. 25 KR.

ONSDAG 15. SEPTEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

FOREDRAG Sørine Gotfredsen Som Sørine læser Bibelen

FOREDRAG Finn Jorsal Klassisk dannelse som ideal

FOREDRAG Pia Søltoft Kirkegaard

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Mette Sanggaard Schultz Højskolesangbogen

FOREDRAG Jens Lundgren Coronakrisen

FOREDRAG Anna Elisabeth Jessen Om hundrede år

ONSDAG 22. SEPTEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR. / ST. 50 KR.

TORSDAG 23 SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 30. SEPTEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR. / ST. 50 KR.

MANDAG 4. OKTOBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

ONSDAG 6. OKTOBER 19.30 200 KR.

MANDAG 11. OKTOBER 19.00 100 KR. / FOKUS 50 KR.

KONCERT Vodskov Kirkes Pigekor Dirigent: Martin Kjeldgaard

NU SKAL I HØRE Kim Sjøgren Foredrag/koncert

FOREDRAG Paula Larrain Min vej til troen

FOREDRAG Benny Vindelev Livsbilleder - om kunstens sprog

PYNDTS SAMTALE-SALON Lone Kühlmann Det skal se nemt ud

FOREDRAG Niels Grymer Den guddommelige dans

TIRSDAG 12. OKTOBER 19.30 100 KR. / 50 KR. / ST. 50 KR.

ONSDAG 13. OKTOBER 14.00 100 KR. INKL. KAFFE & KAGE

ONSDAG 13 OKTOBER 19.30 200 KR. / 100 KR. / ST. 50 KR.

TORSDAG 14. OKTOBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TIRSDAG 19. OKTOBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

MANDAG 25. OKTOBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

KONCERT BarbAros Barbershop i verdensklasse

KEND DIN KLASSIKER Ivar Gjørup Hvad skal vi med dannelse?

FOREDRAG Connie Hedegaard Hvordan skal vi håndtere klimaet?

RADIOBIOGRAF Døde forældres klub Tim Krogh Vestergaard

RADIOBIOGRAF Døde forældres klub Emma Gjerndrup Johansen

RADIOBIOGRAF Døde forældres klub Birgitte Hillingsøe

TIRSDAG 26. OKTOBER 19.30 150 KR. / 75 KR. / ST. 50 KR.

ONSDAG 27. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 28. OKTOBER 16.00 250 KR.

TORSDAG 28. OKTOBER 19.30 50 KR.

FREDAG 29. OKTOBER 19.30 50 KR.

SØNDAG 31. OKTOBER 14.00 50 KR.

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Erik Sommer Du som har tændt millioner...

FOREDRAG Sarah Arnd Linder Israelerne - Palæstinenserne

KONCERT Bobo Moreno & The Soul Shakers

KONCERT Mogens Dalsgaard & Nickie Johansson

LIVET PÅ SPIL Hanne Dahl, Anna Vestergaard & Ole Izard Høyer

KONCERT

Dyveke Revyviser fra gamle dage

MANDAG 1. NOVEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TIRSDAG 2. NOVEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR. / ST. 25 KR.

ONSDAG 3. NOVEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR. /ST. 50 KR.

LØRDAG 6. NOVEMBER 16.00 150 KR. / ST. 50 KR.

TIRSDAG 9. NOVEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 11. NOVEMBER 19.30 100 KR.

FRODES HØJSKOLE Jørn Henrik Petersen Jern-Henrik kommer forbi

NU SKAL I BARE HØRE! Kjeld Pedersen Da Kjeld flyttede fyret

JULEMARKED Lions Budolfi Aalborg Nu står julen for døren

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Hans Anker Jørgensen Du satte dig selv i de......

FYRAFTENS-JUL Coro Misto Dirigeret af Søren Birch

JULEKONCERT Dicte & The Christmas Diamonds

ONSDAG 17. NOVEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 18. NOVEMBER 14.00 75 KR. INKLUSIVE KAFFE & KAGE

LØRDAG 27/11 KL. 10 - 18 SØNDAG 28/11 KL. 10 - 16

MANDAG 6. DECEMBER 19.30 50 KR. / 25 KR.

ONSDAG 8. DECEMBER 17.00 75 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 9. DECEMBER 19.00 250 KR. / 125 KR.

PYNDTS SAMTALESALON Jens Ringberg Dansk politik & AaB

FYRAFTENS-JUL Mariagerfjord Pigekor Dir.: Christian Fris-Ronsfeld

U SH EN IL K R RT KI E KE TER L I FO INV AN

MOR

G

S

BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard & Hanne Dahl

NG ENSA

T ET

- med Anette Kjær E

TIRSDAG 14. DECEMBER 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

ONSDAG 15. DECEMBER 17.00 75 KR. / ST. 25

ALLE TIRSDAGE I LIGE UGER

09.30 - 10.00

06.09 / 04.10 / 01.11 / 06.12 10 - 12 / GRATIS ADGANG

BILLETTER: folkekirkenshus.dk eller 9812 1313 Billetkontor juli: 10 - 13 Uge 29 + 30 LUKKET

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

De unge skal mærke, hvad en teateroplevelse kan give Landets teatre vil gerne have, at flere unge får øjnene op for de skrå brædder. Her fortæller to teaterdirektører, hvordan de forsøger at imødekomme det yngre publikum

unge i teatret AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk

Det er en fredag aften, og to venner skal finde på noget at give sig til. I biografen viser de en romantisk komedie. På teatret kan vennerne opleve en nyfortolkning af Kaj Munks ”Ordet”.

Rundt om på landets teatre er man optagede af, at flere unge skal tilvælge sidstnævnte mulighed oftere, end det er tilfældet nu.

Og hvordan sørger man så lige for det? På Odense Teater fortæller teaterdirektør Jacob Schjødt for eksempel, at de forsøger at konstruere et program, der rækker bredt. Der er eksperimenterende forestillinger, nyskrevne og selvfølgelig også de gode gamle klassikere. ”Jeg tror, teatret har noget, som er ret unikt. Især fordi vi er så digitale i hverdagen, hvor den yngre generation er det i høj grad. I teatret opstår en analog live-oplevelse, hvor man lægger sin mobil væk og er sammen med andre mennesker.

Man får fortalt en historie af levende mennesker på en scene – og det fællesskab, man er en del af i de timer, er helt unikt.

Det tror jeg tiltrækker de unge,” siger han.

For at favne det unge publikum har Odense Teater et tilbud om et såkaldt Klub/U-kort for studerende og unge mellem 15 og 24 år. Med kortet har man i et år fri adgang til teatrets forestillinger, mulighed for at se samme forestilling flere gange, adgang til særlige arrangementer, der går bag om forestillingerne, og et fællesskab med andre unge i form af workshops, teatersport og quiz-aftener. ”Studerende har ikke så mange penge at rutte med, så hvis vi skal få dem i teatret, kræver det et godt tilbud. Det er også med til at skabe en kultur for, at unge kommer i teatret. Vi vil jo gerne have, at de bliver ved med at komme – også når de er ældre. Tilbuddet er en måde at udrydde den barriere, som økonomien kunne være, og så forhåbentlig lokke folk ind, så de bliver bidt af teateroplevelsen,” siger Jacob Schjødt.

I en stor lejlighed på Jernbanegade, lige ved siden af Odense Teater, bor 26-årige Elisabeth Sejbak med sin kæreste. Hun er lige blevet færdiguddannet psykolog fra Syddansk Universitet.

Alderen og uddannelsen betyder, at hun desværre ikke længere kan købe et Klub/U-kort.

Hun har ellers været flittig teatergæst, siden hun købte sit første kort med sine medstuderende, da hun var 21 år. ”Jeg er kommet mere i teatret

Teater­ tiltag for unge 3 3Teatret Masken i Nykøbing Falster har oprettet et Unge Drama­ turgiat bestå­ ende af syv unge, der køber gæste­ spil hjem til teatret, som de ved, at de unge vil kunne lide at se.

3 3Odense Teater tilbyder studerende og unge mellem 15 og 24 år et Klub/U-kort, så de kan komme i teatret til en lavere pris.

3 3U er Folke­ teatret i Københavns initiativ for børn og unge.

Forestilling­erne er hånd­ plukkede for at skabe oplevelser i øjenhøjde.

Hver forestil­ ling danner ramme om en udvidet teater­ oplevelse med relaterede efterfølgende aktiviteter.

3 3Teater­ bøtten i Helsingør underviser 1.-10. klasser i teatrets verden og dets talrige kommunikati­ onsformer.

3 3Teaterhuset Filuren i Aarhus har et fritidstilbud til børn og unge i alderen 4-20 år. Hver sæson går 600 børn og unge til enten dans eller teater.

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

med mit Klub/U-kort. Jeg har ønsket mig det hvert år til min fødselsdag, fordi jeg har fødselsdag i september, hvor teater­ sæsonen starter. Min kæreste og jeg har også givet det til hinanden i gave, så vi kunne se forestillingerne sammen,” fortæller Elisabeth Sejbak, der synes, at tilbuddet er et godt initiativ for unge. ”Kortet gjorde også, at jeg tog ind og så nogle forestillinger, jeg normalt ikke ville købe billet til.

Så man ikke kun ser de mest populære forestillinger, men også de små,” siger hun.

I Nykøbing Falster ligger et murstensrødt hus gemt bag grønne træer. Det er egnsteatret Teatret Masken, der har underholdt på de skrå brædder i 42 år.

Guldborgsund Kommune forsøger at få et endnu yngre publikum ind på teaterrækkerne.

Derfor har kommunen betalt for, at 0.-10. klasse kommer i Teatret Masken minimum én gang om året. Det betyder meget for teaterlederen, Hannah Karina Mikkelsen. ”Det i sig selv gør, at man som barn bliver vant til at besøge teatret. Man vil måske få lettere ved at gå i teatret som ung og voksen,” fortæller hun.

På Teatret Masken viser de en børneforestilling og en ungdomsforestilling, de selv har skrevet. Derudover får de gæstespil udefra, som er for det voksne publikum.

Til foråret spiller ungdomsforestillingen ”Den første gang”.

Her har 8. klasserne deltaget i en workshop på teatret, hvor de sammen med en scenekunstner har talt om, hvad en første gang kunne være. Her blev blandt andet nævnt første gang, man blev uvenner med en veninde, og før-

ste gang man oplevede en forelskelse, en skilsmisse eller et dødsfald. ”Med forestillingen ’Den første gang’ får man talt om svære emner på en teaterscene. De unge bliver spejlet i, at der er andre, der kan have de samme følelser. Man kan tage nogle vanskelige emner op på en teaterscene, som måske er svære at tage op derhjemme ved familiebordet,” siger teaterlederen.

Når de unge er færdige med 10. klasse, vil Teatret Masken gerne fastholde dem som gæster. Derfor har de oprettet et Unge Dramaturgiat, som består af syv unge mennesker, der arbejder frivilligt. De er med på diverse teaterfestivaler, hvor de ser en masse ungdomsforestillinger, som de køber med hjem til teatret. På den måde bliver programmet på Teatret Masken nogle forestillinger, de ved, at

andre unge formentlig vil kunne lide at se. ”Jeg er 50 år. Hvis jeg siger til et ungt menneske: ’Den her forestilling er så fed!’, så tror jeg ikke, de vil tage ind og se den.

Men hvis der står en 20-årig og siger det samme, så virker det på en helt anden måde,” siger Hannah Karina Mikkelsen. ”I teatret er det her og nu. Du sidder over for nogle levende mennesker på en scene. Det er ren virkelighed. Du er sammen med skuespillerne i et rum fyldt med følelser. Skuespillerne kan også mærke publikummet. Det er et nærvær, som de unge ikke kan finde i en biografsal eller andre steder,” siger teaterlederen.

J

Særudstilling indtil 2. januar 2022

Tirsdag til søndag 10 –17 Onsdag 10 –21 Mandag lukket davidmus.dk

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

At spille eller at være – det er sp

Må en ikke-autistisk skuespiller spille autist? Må en hvid oversætte en sort digters værk? På et dybere plan handler debatterne i kulturens verden om repræsentation af minoriteter. Og det hele begyndte på teatret

repræsentation AF BJØRG TULINIUS OG LISE KABELL SØGAARD tulinius@k.dk, lise.soegaard@k.dk

Hvem har ret til at fortælle og fortolke andres historier? Den slags debatter opstår med jævne mellemrum i kunstens og kulturens verden. Tidligere i år trak den hollandske oversætter af den unge, amerikanske digter Amanda Gormans debut, ”The Hill We Climb”, sig fra jobbet. Årsagen var aktivisters kritik af forlagets valg af en hvid person til at oversætte en ung, sort kvindes digte.

En anden sag handler om spille­filmen ”Music”, der er den australske hitsangerinde Sias instruktørdebut. Filmens hovedkarakter er en autistisk pige ved navn Music, og til rollen er valgt en ikke-autistisk skuespiller, Maddie Ziegler. Det har resulteret i kritik, beskrevet i februar i avisen The New York Times: ”’Music’ er sådan noget, der gør skade på mennesker,” lød det fra den autistiske skuespiller Ashley Wool, og hun fik opbakning fra flere, der pegede på filmen som en oplagt, forpasset chance for at give autister repræsentation på det store lærred.

Her i Danmark findes debatterne også: Måtte Nikolaj Lie Kaas eksempelvis lægge stemme til en sort karakter i animationsfilmen ”Sjæl”, der havde premiere i december? Og var det rigtigt at lade den ikke-transkønnede Mikkel Boe Følsgaard spille transkønnet i filmen ”En helt almindelig familie” fra 2020? Og var det nok, at de to (hvide) instruktører af den anmelderroste ”Shorta” om et opgør mellem bander og politi tog ud i et udsat boligområde og lavede research forud for filmen? Nej, mente de to filmfolk, Anita Beikpour og Catherine Pattinama Coleman, der fremlagde kritikken i magasinet Sound­venue: ”Instruktørernes hvidhed vil stadig påvirke projektet. Det er ikke nok, at de har snakket med nogle brune drenge undervejs, for de har aldrig oplevet på egen krop, hvad det vil sige konstant at blive stoppet, visiteret og udspurgt af politiet,” sagde Coleman, og fra Beikpour lød det: ”Vi er efterhånden mange brune mennesker i filmbranchen, der godt kan finde ud af at fortælle vores egne historier. Så måske er det simpelthen blevet tid til, at hvide mennesker giver plads i stedet for at fortælle dem for os?”.

Hassan Preisler er med en pakistansk far og dansk mor et af ”de brune mennesker” i den danske

kulturverden. Han er skuespiller, forfatter og dramatiker og har med egne ord flyttet sig i spørgsmålet om, hvem der kan repræsentere hvem på scene og lærred. ”Tidligere var jeg meget optaget af, hvad netop hudfarve betød for, hvilke roller man dels kunne spille og dels fik tildelt.

Men i dag synes jeg, det er en helt gakket, kærlighedsløs og voldsomt deprimerende diskussion, der i stedet for at gavne kunstverdenen gør det stik modsatte.”

Som et eksempel på tankegangen nævner Hassan Preisler en opringning, han fik fra en journalist på et dansk dagblad. ”Han spurgte, hvad jeg – underforstået ’som brun’ – mente om, at den daværende Ramasjang-vært Kristian Gintberg – en hvid mand – skulle spille Hodja i Folketeatrets opsætning af ’Hodja fra Pjort’. ’Burde man ikke have fundet en skuespiller, der bedre kunne repræsentere Hodja?’, lød spørgsmålet. Jeg bad så journalisten svare mig på, hvor Pjort ligger, og så kom der vist ikke mere ud af det interview.”

Hassan Preisler mener, at hvis man hele tiden har sit fokus på bestemte gruppers krav og behov,” så risikerer man at miste blikket for det, der er fælles for os. Og man kommer derfor ’i den gode sags’ tjeneste i stedet til at opdele verden i ’dem og os’, selvom det er det modsatte, man ønsker”. ”Lige for tiden arbejder jeg med at dramatisere Hans Kirks ’Fiskerne’, og det har faktisk slået mig, at fiskerne i Kirks skildring af det indremissionske miljø på mange måder minder om nutidens identitetspolitiske bevægelser. Deres selvforståelse og retorik minder om hinanden.

Især det frelste, selvretfærdige og stærkt fordømmende,” siger Hassan Preisler, hvis dramatisering af ”Fiskerne” spiller fra den 24. september til den 22. oktober 2021 på Teater Nordkraft i Aalborg.

Spørgsmålet om, hvem der må spille hvilke roller, er selvfølgelig ikke nyt. For eksempel var det først i midten af 1600-tallet, at kvinder overhovedet fik lov til at optræde på franske og engelske teaterscener. Indtil da var det derfor mænd, der havde spillet kvinderoller. ”Så hvis man kigger historisk på udviklingen, har det helt klart været positivt, at for eksempel kvinder og folk med anden hudfarve end hvid fik adgang til selv at spille deres roller. I stedet for at blive fremstillet som stereotyper,” fortæller Alette Scavenius, teaterhistoriker og mag.art. i teater­ videnskab.

Men samtidig oplever hun, at udviklingen i de senere år med hendes ord ”er begyndt at kamme over, for det er, som om man helt har glemt, at skuespilkunst netop handler om at spille en rolle. Det handler om præsentation, ikke om repræsentation,” siger Alette Scavenius, der tilføjer, ”at man derfor netop som skuespiller skal kunne spille tyk, gal eller hvid, uanset om man selv er det eller ej.”

Ifølge hende findes en del af forklaringen på den nutidige repræsentationsdebat i de skuespilsmetoder, der kom ind i faget omkring år 1900. ”Den russiske skuespiller og instruktør Konstantin Stanislavskij er blevet meget berømt for sin fornyelse af teaterkunsten, og hans metoder lagde især vægt på at gøre skuespillerne i stand til at skabe troværdige roller ved at arbejde med deres evne til at sætte sig i andres sted.”

I USA arbejdede skuespilleren, instruktøren og teaterpraktikeren Lee Strasberg videre med metoden, der blev kendt som ”the method”, hvor skuespillerne for at kunne fremføre rollen bedst, skulle føle på egen krop, hvordan deres karakter havde det, fortæller Alette Scavenius. Hun nævner et konkret eksempel, hvor skuespilleren Dustin Hoffmann i filmen ”Marathonmanden” fra 1976 skulle spille en mand med søvnproblemer og derfor undlod at sove for virkelig at kunne leve sig ind i rollen. ”Resultatet blev, at Hoffmann mødte fuldstændig søvndrukken op på settet og ikke var i stand til at spille sin rolle, hvortil hans medspiller Laurence Olivier sagde: ’Prøv at spille skuespil i stedet for. Det er meget lettere.’”

Når man så i dag går skridtet videre: at skuespilleren ikke kun skal forsøge at sætte sig i den andens sted, men være fuldstændig af ”samme slags”, siger Alette Scavenius, ”så er det, fordi hele minoritetsdebatten definerer den politiske korrekthed i dag, og derfor er det nu ’mest rigtigt’ for eksempel at lade autister spille autister. Men jeg vil meget hellere se en kunstner fremføre en rolle end se en autist, der spiller sig selv.”

Det var altså på scenen, det hele begyndte – det med at spille noget andet end det, man er. Instruktør Katrine Wiedemann, der har stået for instruktionen af ”Kong Lear” på Aarhus Teater, der dog blev aflyst på grund af nedlukningen, fortæller, at der de senere år er opstået et fænomen kaldet ­”colourblind casting”: ”Det vil sige, at man caster skuespillere med en villet blindhed over for hudfarver. Jeg så for

”

Det er fantasi, og netop de fantasifulde greb er det, der åbner vores horisont.

KATRINE WIEDEMANN, INSTRUKTØR

nylig en sort mand spille William Shakespeare i en svensk opsætning af ’Shakespeare in Love’, der netop er en kønsbevidst komedie. Først skulle jeg vænne mig til det, men endte med at finde, at det fungerede, omend det virkede en smule politisk korrekt,” siger hun. ”Det var frisættende, fordi det mindede tilskueren om, at det er kunst, vi ser på, og ikke dokumentarisme. Det er fantasi, og netop de fantasifulde greb er det, der åbner vores horisont.

Lige der var den meget bevidste, racepolitiske vinkel i valget af skuespillere en god ting. Folk med anden etnisk baggrund har stadig alt for svært ved at komme til fadet, når det gælder de komplekse roller, der ikke bare reproducerer raceklichéer,” ­siger hun.

Men den anden variant: at en

hvid skuespiller eksempelvis ikke kan spille en sort karakter, bryder hun sig ikke om: ”Vi har jo en tradition for, at det er den bedste skuespiller, der spiller den store rolle. ’Hamlet’ bliver ofte spillet af en mand, der er betydeligt ældre, end karakteren er skrevet, fordi det tager tid for en dygtig skuespiller at blive en stjerne. Jeg caster selv efter evner frem for det fysiske ydre, og jeg har opdaget, at det er mere interessant at caste en voksen til at spille barn, eller at en smuk kvinde ikke behøver blive spillet af en skønhed. Hvis der er et spring imellem fortolkeren og rollen, tvinges man netop til at vide, hvad man skal fortælle på et dybere plan, for eksempel om begrebet ’skønhed’ eller ’ungdom’,” forklarer hun.

I bredere forstand ser Katrine

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Scene&Kultur | 33

ørgsmålet!

Et levende, musikalsk foredrag egnet til Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester. sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester.

konfirmationsforberedelse og fester.

Humor og alvor går hånd i

Humor og alvor går hånd i hånd, når Jeannet synger Humor ogJeannet alvor går hånd i hånd, når synger smukke, gamle, danske hånd, når Jeannet synger smukke, gamle, danske sange og salmer. sange og salmer. smukke, gamle, danske

sange og salmer.

Hunakkompagnerer akkompagnererpåpå guiHun guitar,cello celloog oglut, lut,ogogpublikum publikum tar, Hun akkompagnerer på guiermed medpå påfællessang. fællessang.

Jeaner Jeantar, cello og lut, og publikum netfortæller fortællerom omsangene sangene net er med på fællessang.

Jeanundervejs. undervejs. net fortæller om sangene Man Mankan kanogså ogsåbestille bestille undervejs. musikalske musikalskeforedrag foredragom om Man kan også bestille Benny BennyAndersen, Andersen,Halfdan Halfdan musikalskeTove foredrag om Rasmussen, Ditlevsen, Rasmussen, Tove Ditlevsen, BennyAakjær Andersen, Halfdan Jeppe Jeppe Aakjærog ogmange mange Rasmussen, Tove et Ditlevsen, andre. andre.Der Derererogså også etfint fint Jeppe Aakjær og mange juleprogram. juleprogram. andre. Der er også et fint juleprogram.

Pris 3.500 kroner Pris 3.500 kroner plus transport. plus transport.

Rabat til små foreninger.

Pris 3.500 kroner Rabat til små foreninger. plus transport.

Rabat til små foreninger. ★ Ring For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk ★ Ring til 4048 1668 Jeannet Ulrikkeholm ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Taastrup

★ Ring For mere Jeannet information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Ulrikkeholm Taastrup

wwwww

“fænomenal præstation fra Victoria Carmen Sonne” ALT FOR DAMERNE

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L .

Wiedemann de tilbagevendende kulturdebatter omkring, hvem der har ret til at fortælle, fortolke og oversætte hvilke historier, som et angreb på kunstens væsen. ”Debatterne er forstemmende og udtryk for dræbende tendenser i tiden. Kunsten skal udvide horisonten på tilskueren eller læseren, ikke det modsatte. Kunsten skal bygge bro mellem én selv og det fremmede, og jeg synes næsten, det kan være inhumant, når mennesker reduceres til repræsentanter for en race, et køn og så videre – det er i hvert fald ukunstnerisk.

Hele pointen med kunst er jo, at den kan række ud og give en fælles oplevelse på tværs af skel. Den skal tro på menJ nesket.”

Debatter om race, køn og etnicitet Verden over har der været debat om repræsentation af minoriteter i en række kunstværker. Her er et udpluk:

3 3Teater: ”Falsettos” (2019) af William Finn, Selladoor Productions. Musicalen, der blev sat op på West End i London, fik en række jødiske teaterfolk til at skrive et åbent brev, hvori de kritiserer musicalen for at handle om jøder uden at inddrage jødiske stemmer.w

3 3Musik: ”Black is King” (2020) af Beyonce. Musikvideoen ”Black is King”, der var lavet i forbindelse med Disneys nye udgave af ”Løvernes Konge”, fik kritik for at vise et stereotypt og fortærsket billede af afrikansk kultur.

3 3Film: ”Kampen om Grønland” (2020) af Kenneth Sorento. Den roste dokumentarfilm om grønlandsk ungdom blev afvist ved internationale film­festivaler med den begrundelse, at den ikke var lavet af en grønlandsk instruktør.

MISS OSAKA EN FILM AF daniel dencik

premiere 9. SEP

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

0 ”Teater er altid en langtidssport, hvor man ofte planlægger flere år ind i en ofte lidt uvis fremtid, men nu føles genåbningen ekstra lykkelig,” siger Sophie Louise Lauring, der er teaterchef på Kolding Egnsteater. – Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix.

Sophie i krig for Kolding Egnsteater På Kolding Egnsteater har teaterchefen, Sophie Louise Lauring, ledt teatret gennem en svær forandringsproces

portræt AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Kolding Egnsteater har mildt sagt gennemgået nogle dramatiske år bag kulisserne, siden Sophie Louise Lauring blev teaterchef i 2016. Dengang hed teatret Mungo Park Kolding som en jysk afdeling af Mungo Park i Allerød. Men sammen med bestyrelsen fandt hun hurtigt ud af, at det gav mere mening for teatret at blive selvstændigt og mere lokalt forankret i Kolding.

Byrådet i Kolding kom dog med skiftende signaler, og et stykke tid så teatret lukningstruet ud, allerede før det var blevet til egnsteater med en ny og spændende profil. Til sidst besluttede kommunalpolitikerne dog, at de gerne ville have et egnsteater.

Bedst som Kolding Egnsteater sidste år skulle byde teatergæsterne indenfor i eget hus og navn, blev landet lukket ned, så det slet ikke var muligt at opsætte iscenesættelsen af ­Erling Jepsens roman ”Erna i krig” som planlagt. Men siden maj har det så endelig været muligt for Kolding Egnsteater at invitere publikum til deres forestillinger.

”

Teater er altid en langtidssport, hvor man ofte planlægger flere år ind i en ofte lidt uvis fremtid.

SOPHIE LOUISE LAURING, TEATERCHEF

”Teater er altid en langtidssport, hvor man ofte planlægger flere år ind i en ofte lidt uvis fremtid, men nu føles genåbningen ekstra lykkelig,” siger teaterchefen, som har erfaring som både skuespiller, instruktør og teaterchef flere steder i landet, før hun blev hentet til Kolding.

Men hun blev faktisk allerede scene- og især teatergarderobevant som barn.

Hendes far, Bertel Lauring, var kongelig skuespiller, og hendes farfar, Gunnar Lauring, var mindst lige så berømt i sin tid som stjerne på både scenen og i datidens danske film, ligesom hendes oldefar, Bertel Krause, endda også var en berømt skuespiller. ”Min mor var oprindeligt balletdanserinde, og hun mødte min far på Jørgensens ­Hotel, mens de to var på hver deres turné i Jylland, da hun var 19 år, og han var 40 år. Og jeg er faktisk resultatet af deres første møde den aften. Min far giftede sig straks med min mor, da hun blev gravid, men de passede ikke sammen, så de blev heldigvis skilt, da jeg var tre år. I stedet mødte min mor en ung læge, mens hun selv var blevet sygeplejerske.”

Sophie Louise Lauring voksede fortrinsvis op hos moderen og dennes nye mand, men maden var allerbedst, når hun var på besøg hos sin gourmetglade skuespiller-far. ”Inden min far gik på teatret om aftenen, gik han altid ned og hentede de bedste råvarer fra fiskehandleren, grønthandleren eller slagteren på Gammel Kongevej. Og jeg husker stadig, hvordan jeg som helt lille blev placeret alene for enden af et bord, mens han serverede fasaner for mig, inden han tog ind på Det Kongelige Teater, hvor jeg også tit var med. Jeg plejer at sige, at jeg blev passet af frisørerne på Det Kongelige Teater. Han havde også en jagthund, som blev hos mig i garderoben, mens han spillede på scenen. Det lyder måske lidt skørt i dag, men det var faktisk en dejlig barndom.”

Alligevel gjorde hun efter eget udsagn et stort arbejde for at ikke at ende i samme karrierebane som sin far. ”Jeg rejste til Nordjylland for at komme langt væk fra København og dets teatre, men så gik der ikke lang tid, før Vendsyssel Egnsteater opstod. Og stifteren ringede til mig, fordi han gerne

ville ansætte nogen, der kendte teaterverdenen, og sådan startede min egen teaterkarriere dér.”

Senere blev hun i 1995 uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater, hvor hun blev frem til 2013. Allerede i 2011 stiftede hun dog U-teater, ligesom hun i 2012 blev bestyrelsesformand for Baggårdteatret i Svendborg. Og selvom hun også har taget en uddannelse som terapeut og arbejdet som sådan i en årrække, trak teaterverdenen hende alligevel tilbage som instruktør på en lang række forestillinger og revyer på blandt andet Mungo Park, Odense Teater og Den Fynske Opera, så det var et teatermenneske med stor erfaring, der i 2016 kom til Kolding.

I denne sæson kan man på Kolding Egnsteater blandt andet opleve egenproduktionen ”Syren Hawaii undulat”, der handler om en kvinde i sin bedste alder, som arbejder som scenograf i Jylland. Forestillingen, der er bygget op om en monolog om fortvivlelse, kærlighed, klichéer og sorg, spiller fra den 28. september til den 28. oktober 2021.

J

Sophie Louise Lauring 3 3Født i 1966. Teaterchef på Kolding Egnsteater (det tidligere Mungo Park Kolding) siden 2016.

Uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater 1995, hvor hun også var skuespiller frem til 2013.

3 3Hun har spillet med i filmen ”Broderskabet” og DR-­dramaerne ”Nikolaj og Julie”, ”Rejseholdet” og ”Taxa”, ligesom hun har stiftet U-teater og været bestyrelsesformand for Baggårdteatret.

3 3Gift med skuespiller og direktør for Kerteminde Revyen Mads Nørby og har to børn – Carl Vigfus og Emilie Viktoria.

Zanele Muholi, Thatha II, Sheraton Hotel, Brooklyn, 2019

Århus Stiftstidende

Kristeligt Dagblad

Jyllands-Posten

Politiken

27. marts - 24. oktober 2021 Udstillingen præsenterer en bred vifte af værker skabt af 26 toneangivende samtidskunstnere fra eller med relation til det afrikanske kontinent. aros.dk/tina

Jyllands-Posten

EJB, Ruth fra Smyrna, 1874, privateje, foto Torben Meyer

Kristeligt Dagblad

Århus Stiftstidende

8. maj - 12. september 2021 En omfattende udstilling med den polsk-danske kunstner Elisabeth Jerichau-Baumann (1818-1881).

Hendes pendulering mellem det globale og det nationale gør hende til et markant modstykke til periodens nationale orientering.

SIDSTE CHANCE 12. SEP

aros.dk/ejb

Tirsdag – fredag kl. 10 – 21 Weekend kl. 10 – 17 Vi tager forbehold for evt. kommende ændringer i retningslinjerne fra myndighederne vedr. COVID-19

Gratis entré for alle under 18 år

36| Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021 HANS KIRKS

FISKERNE 24. SEPTEMBER – 22. OKTOBER 2021

Skuespilbranchen bakker coronaramte debutanter op Coronapandemiens restriktioner har givet store ud­ fordringer for de studerende og nyuddannede på landets scenekunstuddannelser. Men skolerne og branchen har gennem krisen holdt hånden under de nye

de nyuddannede AF LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk

Få en hyggelig aften i Aalborg og oplev Hans Kirks klassiske roman Fiskerne på Teater Nordkraft Ny dramatisering af Hassan Preisler på baggrund af Hans Kirks klassiker fra 1928. En spiddende satirisk gennemboring af selvgodheden og en smertelig kærlighedssang til Limfjordens indre og ydre landskaber.

Med Fiskerne inviterer Teater Nordkraft dig ind i et landsbysamfund anno 1928, hvor du kommer helt tæt på byens personligheder og deres skæbner. Se Limfjorden komme til live for øjnene af dig og følg familiernes op- og nedture, når de forsøger at finde fodfæste i en tid, hvor forandring var uundgåeligt, men ildeset.

Billetter fra 100 kr. på teaternordkraft.dk

Kombiner jeres teatertur med ”Fiskerne”-menu på restaurantskibet Prinses Juliana!

Efter to lækre retter er det en hyggelig gåtur langs Limfjorden ned til Nordkraft, hvor drinks venter på jer i pausen.

I får specialmenuen med to retter for kun 265,- Inkl. 1 drink pr. person i teaterbaren.

På skuespiller William Hal­ kens værelse på Nørrebro i København ligger et støvet manuskript af Christopher Hamptons dramatisering af den franske litteraturklassi­ ker ”Farlige forbindelser”.

Det har ikke været åbnet si­ den sidste vinter. Her skulle William Halken have stået i rampelyset på Det Kongelige Teater og mærket suset fra salen, når han, foran et skif­ tende publikum, adskillige aftener i træk sagde sine re­ plikker i stykket højt. Så langt kom han aldrig. Fire ugers prøver blev det til, før coronapandemien lagde stykket ned, og resten af Wil­ liam Halkens praktik blev af­ lyst.

Som nyslået skuespiller kan William Halken nu se til­ bage på en studietid, der blev væsentligt anderledes end ventet. Nu er han en del af en pulje af nyuddannede skue­ spillere, hvis uddannelses­ forløb har været ramt af det lukkede samfund, og som står foran jobsøgning i en te­ aterbranche, der ser tilbage på et noget ustadigt år. ”Hvis der er noget, jeg har lært af det her, er det, at jeg ikke regner med, at vi spiller forestillingen, før vi står og bukker til sidst. Men jeg har prøvet at finde en ro i uvis­ heden,” fortæller den unge skuespiller, som dog oplever, at branchen er god til at stå sammen – både blandt nye og erfarne. ”Der har faktisk ikke været nogen bitterhed eller spidse albuer, og folk er helt utrolig hjælpsomme, når man er ny i branchen,” siger William Halken.

Det har krævet stor fleksibi­ litet at få corona-kabalen til at gå op på Den Danske Sce­ nekunstskole, hvorfra Wil­ liam Halken er uddannet. Det fortæller konstitueret rektor Peder Dahlgaard. ”Det er først og fremmest meget forskelligt, hvordan de studerende har været ramt.

Nogle har måttet have Zoombaseret undervisning, andre har lavet videobaserede ba­ chelorprojekter, mens flere har fået forkortet eller helt aflyst deres praktik.”

Den primære udfordring

0 Fire ugers prøver blev det til, før Det Kongelige Teater lukkede, og William Halkens debut i rollen som Azolan i det franske drama ”Farlige forbindelser” blev aflyst. Den resterende praktiktid blev erstattet af andre fagligt relevante projekter. – Foto: Hans-Jørgen Hersoug.

Skuespilleruddannelsen 3 Den Danske Scenekunstskole er en statslig ­uddannelsesinstitution inden for scenekunst.

3 Skolen tilbyder en uddannelse som skuespiller på bachelorniveau.

3 Skuespilleruddannelsen udbydes i Aarhus, Odense og København og varer tre år.

3 På tredjeåret skal de studerende i scenetjeneste på et teater.

KILDE: DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE, DDSK.DK

har været, at skuespil og sce­ nekunst handler om nærvær og tilstedeværelse, og at sto­ re dele af processen med at skabe scenekunst foregår fy­ sisk i arbejdsrum sammen.

Derfor har det været svært at facilitere undervisningen på skolerne med de skrappe krav om afstand og afsprit­ ning. ”Vi har måttet lave en mas­ se tiltag for at imødekomme

det, som de studerende har manglet. Det har været en øjenåbner, at online-under­ visning har kunnet lade sig gøre, men kunstnerisk set ved jeg simpelthen ikke, om Zoom-formatet gør noget godt for scenekunsten,” siger Peder Dahlgaard.

En anden udfordring har været dimittendernes synlig­ hed over for branchen i en tid, hvor det ikke har været

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

Scene&Kultur | 37

0 William Halken (i midten) dimitterede sammen med sit hold på Den Danske Scenekunstskole i Odense i slutningen af juni i år. Holdets bachelorforestillinger blev på grund af restriktioner spillet uden publikum, men til afgangs­forestillingen ”Irakisk Kristus” kunne de langt om længe invitere publikum ind i salen på Odense Teater.

– Foto: Rico Feldfoss.

muligt at invitere et stort publikum eller turnere med afgangsforestillinger. ”Vi har prøvet at omgås det ved blandt andet at invitere branchen ind til mindre arrangementer og ved at sende videoer ud, og jeg fornemmer, at jobmulighederne i sidste ende faktisk har været okay på trods af krisen. For teatrene, produktionsselskaberne og lignende aftagere til vores dimittender har jo for de flestes vedkommende overlevet,” lyder det fra den konstituerede rektor, som understreger, at der endnu ikke findes officielle opgørelser over konsekvenserne for de nyuddannede.

Benjamin Boe Rasmussen er formand for Dansk Skuespillerforbund, der er en faglig organisation for omkring 2200 skuespillere, sangere, koreografer og dansere. Han har med egne ord ”et stort hjerte” for eleverne på scenekunstskolerne. Han møder dem, når de dimitterer og står på tærsklen til deres karriere, og han er meget opmærksom på de udfordringer, pandemien har medført. ”Coronanedlukningen har på mange måder været en barsk omgang for de studerende på scenekunstskolerne. Både dem, der netop er dimitteret efter en vinter med nedlukning, og især dem, der kom ud sidste år, lige inden alting lukkede igen,” fortæller han og uddyber: ”Det værste, man kan opleve, er jo at blive færdiguddannet og så ikke have noget at lave. Skuespil er et håndværk, og som nyuddannet har man brug for at komme ud og prøve det af, man har lært,” siger han.

I den danske skuespillerbranche er det derfor også kutyme, at teatrene sørger for

at tage mange af de nyuddannede skuespillere ind, så de får mulighed for at få arbejde og erfaring, så snart de er færdige. Men lige nu er der et flaskehalsproblem, fordi der for to år siden dimitterede en dobbeltårgang, efter at skuespilleruddannelsen blev kortet fra fire til tre år. ”Der er generelt en ophobning af ungt talent for tiden.

Og sidste år havde teatrene ikke samme mulighed for at tage nogen ind, og nu er endnu en ny årgang dimitteret.

Så kan det være svært som ny at komme ud og få fat i branchen,” siger Benjamin Boe Rasmussen, hvis bekymring altså går på de nyuddannedes synlighed. ”Mit indtryk er, at skolerne overordnet set har været gode til at håndtere situationen, og vi gør meget ud af at møde folk på uddannelserne og rådgive dem om at komme i gang,” siger Benjamin Boe Rasmussen. ”Men det giver et netværk, når eleverne kommer ud i praktik, og hvis man ikke får det eller ikke kan pleje det, så snart man er færdig, giver det et problem,” lyder det fra formanden for Dansk Skuespillerforbund, som blandet andet inviterer branchen til castings, hvor de kan møde forbundets medlemmer.

En af dem, der sætter pris på branchens hjælp, er skuespiller Kimmie Liv Sennova.

Hun dimitterede fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i sommeren 2020 og var en del af det første afgangshold, der blev ramt af corona. ”Der har været en kæmpe angst for, hvad det her ville komme til at betyde, og hvordan vores branche ville komme til at se ud,” siger hun. ”Men jeg har været heldig, at jeg alligevel har fundet ar-

”

Det værste, man kan opleve, er jo at blive færdiguddannet og så ikke have noget at lave. Skuespil er et håndværk, og som nyuddannet har man brug for at komme ud og prøve det af, man har lært.

2021 SEPTEMBER

18. - 25.

9 koncerter i verdensklasse Åbne masterclass og prøver

BENJAMIN BOE RASMUSSEN, FORMAND FOR DANSK SKUESPILLERFORBUND

bejde. Som skuespiller skal man selvfølgelig ikke være bange for at lave noget larm om sig selv, men min oplevelse er, at nogle i branchen har været vildt gode til at holde øje med os,” siger Kimmie Liv Sennova.

Den oplevelse deles som bekendt af William Halken, der fik aflyst sin praktik på Det Kongelige Teater. For ham har coronapandemien også medført, at han i den grad er opmærksom på at pleje sit netværk. ”Jeg er simpelthen blevet klar over, at det nu virkelig kræver, at man tager ’netværkshatten’ på og tager ud og møder folk. Og jeg har lært, hvor meget det betyder, at vi bruger hinanden i branchen – i stedet for bare at J vente ved telefonen.”

Med professorerne Nino Gvetadze Tim Frederiksen Isabelle van Keulen Winfried Rademacher Henrik Brendstrup

www.hvidesande-masterclass.dk

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. august 2021

kort nyt om scenekunst i sæsonen 2021/2022 Ironisk operette markerer jubilæum I anledningen af Den Jyske Operas 75-årsjubilæum forener operaen alle kræfter i huset både foran og bag scenen og opsætter Franz Lehárs ironiske operette ”Greven af Luxembourg”. Operetten handler om en kvinde, der gifter sig med en mand, som hun ikke må se under vielsen, men som hun bagefter så forelsker sig i uden at vide, at de allerede er gift. ”Greven af Luxembourg”, der er instrueret af Philipp Kochheim, synges på dansk med dansk dialog og danske overtekster og vises fra den 11.-19. marts 2022 i Musikhuset Aarhus, hvorefter den er på turné frem til den 30. april 2022.

Verdens stærkeste pige på scenen Hun har mod på at vende de voksnes regler på hovedet og kan løfte en hel hest.

Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe får sin helt egen forestilling, når Folketeatret i efteråret opsætter styk-

2 Danseforestillingen ”The Danish Girl” turnerer landet over fra den 2. november 2021 til den 6. maj 2022.

– Foto: Vejle Musikteater.

ket ”Verdens stærkeste”, der både rummer liv og alvor.

Forestillingen om Pippi Langstrømpe er instrueret af Birgitte Næss-Schmidt og byder på et genhør med Georg Riedels melodier, som også var med i tv-serien fra 1968.

Fra den 7. oktober til den 12. december 2021 er forestillingen på turné over hele landet.

og et umiskendeligt iørefaldende omkvæd.” Man kan også opleve musicalen i Musikhuset Aarhus, Musikteatret Holstebro og Odeon Odense i løbet af efteråret.

”The Danish Girl” som danseforestilling Holstebro Dansekompagni præsenterer i samarbejde med Vejle Musikteater danseforestillingen ”The Danish Girl” om kunstmaleren, der blev født Einar Wegener, (sidenhen Lili Elbe), og som følte sig fanget i en mands krop og i 1931 fik foretaget en kønsskifteoperation som den første transkønnede i verden.

Produktionen er frit baseret på David Ebershoffs bestsellerroman, hvis filmatisering fra

Wagners mesterværk i to dele

2015 modtog en Oscar. Nu er det så koreografen Tim Rushtons tur til at iscenesætte og koreografere ”The Danish Girl” som danseforestilling, der er på turné rundt om i landet fra den 2. november 2021 til den 6. maj 2022.

Musicalen ”Atlantis” genopstår Den 10. september har musicalen ”Atlantis” premiere i Tivolis Koncertsal. Opsætnin-

gen er den hidtil største af sin slags, og i den indgår både de melodiøse sange, der også var med, da musicalen spillede i Danmark i 1993, og en helt ny, der er skrevet til Stig Rossens karakter, skurken Jabbadoor, der ønsker at herske over alle havene. Forestillingens dirigent og producent Mikkel Rønnow fortæller om den nye sang: ”’Atlantis’ er jo i sig selv et overflødighedshorn af fantastiske sange.

Men vi synes, det kunne være

sjovt at få en helt ny sang med, så selv de største fans kunne opleve glæden ved at høre en ’Atlantis’-sang for allerførste gang. Sangen handler om Jabba­doors foragt for Kong Atlas, og det er i den sang, han bliver klar over, at han må og skal dræbe kongen for at kunne indfri sine egne ambitioner. Det er en melodi med smukke, lyriske fraser, som rummer raffinerende musikalske virkemidler, uregelmæssige taktarter

Skærtorsdag og langfredag, den 14. og 15. april 2022, opfører DR Symfoniorkestret hele Richard Wagners opera ”Parsifal” med dirigenten Adam Fischer og internationale sangere i DR Koncert­ huset, mens publikum ledes gennem mysteriet med den hellige gral, som Jesus drak af ved den sidste nadver. Det er danske Stephen Milling, der har rollen som gralsridderen Gurnemanz, der lider under den svære opgave at bevogte gralen. Men den ­unge Parsifal kommer for at forløse gralridderne. Til ­påskeopførelsen af Wagners berømte opera kan publikum opleve første akt den 14. april 2022 og anden og tredje akt J den 15. april 2022.

F OTO : F O L K E T E AT R E T

Quiz med om Scene&Kultur Gæt og vind 3 3Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 9. september klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 11. september.

3 3De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Det Kongelige Teater til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder et gavekort til Musikhuset Aarhus til en værdi af 300 kroner. Den tredje vinder et gavekort til en værdi af 200 kroner til teaterbilletter.dk.

1

Hvilket stykke instruerer Sullivan Lloyd Nordrum på Aalborg Teater dette efterår?

2

Hvad hedder den nye dansefestival, som begynder i København den 2. september?

3

På hvilket teater kan man se stykket ”Sven fra Randers”?

4

5

8

Hvilken opera fra Den Jyske Opera ser musikanmelder Peter Dürrfeld frem til at opleve i denne sæson?

6

Hvor mange år har Søren Sætter-Lassen været en del af Det Kongelige Teaters ensemble?

7

9

10

11

Hvilken opsætning på Det Kongelige Teater glæder balletanmelder Alexander Meinertz sig mest til i foråret 2022?

Hvilken polsk-tysk instruktør har instrueret forestillingen ”2084”, der spiller flere steder i landet dette efterår?

Hvor mange egnsteatre er der i Danmark?

Hvornår blev Sophie Louise Lauring teaterchef for Kolding Egnsteater?

Hvornår har forestillingen ”Tour de chambre” premiere?

På hvilket teater spiller ”Når vi døde vågner”, der inddrager publikum i forestillingen?

12

På hvilket teater kan man opleve forestillingen ”Terror/is/me” i efteråret?

SIDSTE CHANCE 10.10 Gå ikke glip af Mamma Andersson, sæsonens helt store og mest omtalte maleriske must-see.

HUMDRUM DAYS Holiday, 2020 (detail). San Francisco Museum of Modern Art. © Mamma Andersson / VISDA / Foto: Per-Erik Adamsson. Courtesy of the artist, Galleri Magnus Karlsson, Stephen Friedman Gallery and David Zwirner.

Illustration af Oleg Borodin / Layout af Anders Alstad

www.200YearsDostoevskyAnniversary.info