Kunst&Kultur 10102026 by Kristeligt Dagblad

Kunst&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 10. OKTOBER 2026

Skagensmalerne brugte de lokale landmænd og fiskere som motiv. Side 16

Sneens maler mestrer iskolde landskaber på Ordrupgaard. Side 8

James Turrell har skabt en unik visuel oplevelse på ARoS i Aarhus. Side 20 FOTO: SKAGENS MUSEUM

Efterårsferie i farver ARoS’ regnbuevenner inviterer børn og deres voksne til sjove aktiviteter hver dag i efterårsferien.

10. – 18. oktober 2026 Gratis entré for alle under 18 år. Læs mere på aros.dk/efterårsferie

2 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

Et museumsbesøg er en dejligt fleksibel kulturoplevelse: Der er ikke noget bestemt tidspunkt, man skal møde op eller gå hjem på, og man kan selv bestemme tempoet undervejs. Gerne i godt selskab og efterfulgt af et hyggeligt cafébesøg, hvor dagens indtryk kan diskuteres og fordøjes. I dette tillæg, der er sammensat af tidligere bragte artikler og anmeldelser, er der inspiration til mange berigende besøg. God fornøjelse og tak, fordi du læser med! Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen

PRESSEFOTO

indhold 4 Nyhed Hvad er mest populært: sportsbegivenheder eller museumsbesøg? Nye tal kommer med svaret.

20 Anmeldelse Lyset ændres og bliver kunst i sig selv i James Turrells nye værk på ARoS, ”As Seen Below”.

4 Nyhed Bayeux-tapetet udstilles i London, så nu er interessen for det steget. Også i Nordjylland.

24 Anmeldelse Surrealisten Remedios Varos magiske og drømmende værker kan lige nu ses på Louisiana.

6 Anmeldelse Glyptoteket i København går bag om antikkens bystat Palmyra i det centrale Syrien.

28 Anmeldelse Bornholms Kunstmuseum udstiller store skulpturer skabt af Kirsten Ortwed.

8 Anmeldelse Finske Pekka Halonens snebilleder på Ordrupgaard er smukke og bevægende.

30 Anmeldelse Thorvaldsen samlede værker fra kendte og ukendte kunstnere. Nu udstilles de på museet.

12 Interview Peter Ejlerskov står bag udsmykningen af den 600 år gamle kirke i Sir nord for Holstebro.

34 Anmeldelse SMK sætter fokus på kunstnerduoer i udstillingen ”Parterapi” med et sanseligt univers.

16 Anmeldelse På Skagens Museum er der fokus på Skagensmalernes forhold til mad og skagboerne.

36 Anmeldelse De flyttede til Fyn og skabte stor kunst, der nu kan opleves på Den Hirschsprungske Samling.

PRESSEFOTO

FOTO: WIKIPEDIA

Forsideillustration: Udsnit af Anna Anchers (1859-1935) maleri ”Høstarbejdere” fra 1905.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

FOTO: SMK

Superposition

Asger Harbou Gjerdevik

Fossil Soup Regitze Engelsborg Karlsen

Udstillingsperiode indtil 10.01.2027 Viborg Kunsthal Riddergade 8, Viborg viborgkunsthal.dk

4 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

Vi går mere på museum end til fodbold Nye tal viser, at danskerne er flittige brugere af museer, kulturarv og scenekunst. Men mediedækningen giver indtryk af, at sport er vigtigere end kunst og kultur, lyder kritik

nyhed Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk

Hvad er mest folkeligt: en stadionkamp eller et museumsbesøg? Hvis man måler på besøgstal i den virkelige verden, vinder museerne i hvert fald stort. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 65 procent af danskerne var forbi et museum i 2025, mens 46 procent af befolkningen har overværet en sportsbegivenhed som tilskuer. Men ser man på mediedækningen, kunne man få den tanke, at tallene var omvendte. For mens sport fylder meget i fjernsynet og i avisspalterne, skruer flere medier ned for kulturdækningen. En rapport fra Roskilde Universitet opgjorde i 2024 al dansk mediedækning i en uge, og her handlede 12 procent af indholdet om sport, mens kultur fyldte 5 procent. Danske mediers kulturdækning er ligefrem ”beskæmmende dårlig”, mener Gitte Ørskou, der netop er trådt tilbage som leder af Sveriges nationale museum for moderne kunst, Moderna Museet. I vores naboland har hun oplevet langt større fokus på kultur i aviser og tv. ”På de store platforme, vi har, for

eksempel Danmarks Radio, prioriterer de ikke i tilstrækkelig grad at formidle om kultur. Der har været nogle forsøg gennem tiden. Jeg har selv været med i DR’s kunstquiz i en del sæsoner, men det kører ikke længere. De har også prøvet at have kulturnyheder, men det har man heller ikke længere. På SVT, DR’s søsterplatform i Sverige, er kulturnyheder en integreret del af den daglige nyhedsstrøm,” siger hun. Fra avisernes side oplevede hun også, at særligt kunstkritikken fyldte mere. Selv Aftonbladet og Expressen, som hun sammenligner med B.T. og Ekstra Bladet, har kunstkritikere, som fast anmelder udstillinger. ”Og det har vi jo slet ikke i Danmark på samme måde,” siger Gitte Ørskou. Man fristes ligefrem til at spørge, om kulturjournalistikken i Danmark er i krise. Netop det har Mads Daugbjerg undersøgt. Han er lektor i antropologi på Aarhus Universitet og medforfatter på en ny rapport om udviklingen i dansk kulturjournalistik. Den konkluderer blandt andet, at mange af de skrevne medier har nedprioriteret kulturstoffet over en årrække. ”Der er et markant fald i den klassiske skrevne presses dækning af kultur bredt set. Og for nogle kulturinstitutioner, måske særligt dem, der ikke har deres eget store kommunikationsapparat, kan det være en stor udfordring at komme ud med nyheder eller blive anmeldt,” siger han. Og det er et problem, når mediernes prioritering ikke afspejler det kulturforbrug, danskerne rent faktisk har, siger David Holt Olsen, direktør på Industrimuseet i Horsens. ”Når to tredjedele af danskerne bruger museerne, så er den gamle

6 6 Danskernes kulturvaner Inden for det seneste år har ... 69 procent af danskerne besøgt kulturarv. 65 procent af danskerne været på museum. 63 procent af danskerne været til koncert eller festival. 54 procent af danskerne været på biblioteket. 46 procent af danskerne været tilskuere til en sportsbegivenhed. KILDE: DANMARKS STATISTIK

så godt være en offentlig samtale. Jeg savner en kulturdækning, der går et spadestik dybere og faciliterer de samtaler om, hvem vi er som land,” siger han.

traver om, at museumsbesøg er noget for en lille snæver elite efterhånden afmonteret, men jeg tror ikke nødvendigvis, at den er afmonteret i vores offentlige debat om danskernes kulturforbrug. Der taler vi stadig om, at det er folkelig kultur at stå på et fodboldstadion og være i en håndboldhal, men elitær kultur at gå på museum, imens det i virkeligheden næsten forholder sig omvendt,” siger han. Ifølge David Holt Olsen går de danske mediebrugere glip af vigtige per-

0 Det tyske fodboldmuseum formår at kombinere sport og kultur hos deres besøgende. FOTO: DFM/SCHÜTZE spektiver, fordi den offentlige samtale mangler kulturel dybde. ”Jeg tror, at rigtig, rigtig mange danskere opsøger museerne i øjeblikket, fordi de er i gang med at fortolke og genfortolke deres eget liv og vores historie. Det er det, museerne i høj grad bliver brugt til, men den konstante genfortolkning kunne lige

DR kan dog ikke genkende kritikken af, at de ikke prioriterer kultur højt, lyder det i et skriftligt svar fra Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik. ”Kultur er en central del af DR’s public service-opgave, og derfor dækker vi hver dag kulturen bredt gennem journalistik, debat, programmer og oplevelser fra hele landet. DR’s opgave er at spejle danskerne. Derfor er det efter min mening en kunstig modsætning at sætte kultur og sport op over for hinanden. Begge dele samler danskerne, skaber fællesskaber og afspejler det samfund, vi er en del af. Derfor prioriterer DR begge områder højt.” J

Bayeux-tapetet kan nu – næsten – opleves i Danmark En særudstilling af verdens formentlig mest berømte broderi på British Museum har skabt international interesse for danske kopier

nyhed Thomas Conradsen conradsen@k.dk

Nordjyske Gitte Pedersen og hendes otte veninders omfangsrige hobbyprojekt blev forleden omtalt i amerikanske The New York Times – en af de mest toneangivende aviser på verdensplan. Grunden er, at de ni nordjyske brodøser mellem 2000 og 2014 skabte en kopi af det cirka 950 år gamle, 70 meter lange ikoniske billedtæppe, Bayeuxtapetet. En kopi, der kan opleves som en del af udstillingen på Børglum Kloster mellem Løkken og Vrå. Interessen for Bayeux-tapetet – og nu også dets kopier – er enorm på grund af British Museums særudstilling, der åbnede i september og løber frem til juli 2027. Hovedattraktionen er, at det originale broderi for første gang i historien er vendt tilbage til England. Man mener, at det oprindeligt blev skabt på Saint Augustine-klosteret nær Canterbury. I mellemtiden har broderiets sædvanlige hjemsted – Bayeux-museet i Normandiet i Frankrig – lukket på grund af renovering. Billetterne til British Museums særudstilling er blevet revet væk. Den første bølge af tidsbe-

0 På Børglum Kloster hænger en kopi af Bayeux-tapetet, som er broderet af ni nordjyske kvinder. FOTO: BØRGLUM KLOSTER stemte billetter blev frigivet den 1. juli og blev udsolgt inden for det første døgn. Man regner med den samme iver fra kulturinteresserede, når de næste to bølger sættes til salg. Og det er her, kopierne kommer i spil, mener The New York Times. Deres journalist oplister kopier over det meste af verden, og den på Børglum Kloster er altdå ifølge avisen en af de mest autentiske. Den pensionerede sygeplejerske Gitte Pedersen forklarer på brodøsernes hjemmeside, bayeuxgruppen.dk, at hun selv kom ind i det danske kopiprojekt, fire år efter at arbejdet var begyndt. Hun blev introduceret til selve Bayeux-tapetet og gruppen af broderende nordjyder i en historietime på VUC i 2004. På trods af sin interesse for billedtæppet har hun ingen planer om at sidde i digital kø til næste bølge af billetter i London.

”Der er ikke nogen af os brodøser, der overvejer at se udstillingen på British Museum. Personligt vil jeg hellere se den nye udstilling i Bayeux, når den åbner,” siger Gitte Pedersen til Kristeligt Dagblad.

På Børglum Kloster oplever man stor inte-

resse for det nordjyske broderi netop nu, siger Benedicte I. F. von S. Løvendahl Rottbøll, historiker og kulturarvsformidler på det privatejede gods. ”Det har været gældende hele sommeren. Især den seneste tid har vi kunnet mærke, at den internationale opmærksomhed omkring originalen har sat yderligere fokus på vores håndbroderede replika,” siger hun. Hun forklarer desuden, at broderiet har en særlig historisk relevans på klostret. Kun 19 år efter slaget ved Hastings – som er afbildet på broderiet – planlagde den danske konge Knud den Hellige en stor invasion af England, mens Vilhelm Erobreren stadig var konge: ”Togtet blev aldrig gennemført. Og året efter, i 1086, begyndte oprøret mod Knud her i Vend-

syssel ved kongsgården i Børglum. Det endte senere samme år med hans død i Odense. Historien, det fortæller, ligger derfor meget tæt på Børglums egen historie og på den politiske verden omkring Danmark og England i slutningen af 1000-tallet,” forklarer Benedicte I. F. von S. Løvendahl Rottbøll. Også på Frederiksborg i Hillerød hænger en interessant replika: en fotografisk udgave af Bayeux-tapetet skabt med 300 glaspladenegativer, der er farvelagt i hånden. De blev fremstillet ved hjælp af albuminteknikken, der var en af 1800-tallets mest udbredte fotografiske metoder. Man dækkede papiret med en blanding af æggehvide og salt, og derefter skabte man lysfølsomheden med sølvnitrat. ”Med den opmærksomhed, som Bayeux-tapetet får i London og hele verden i øjeblikket, synes vi, det er vigtigt, at det danske og internationale publikum finder ud af, hvilken kunstskat vi har herhjemme,” siger Tore Leifer, redaktør på Frederiksborg Slot, der er en del af Det Nationalhistoriske Museum. J

Kulturkongen.dk

Cphculture.dk

Børn i Byen

Kulturkupeen

Kristeligt Dagblad

Det Händer Sverige

Scenekanten

Cph Post

Juletraditionen der samler generationer

NØDDEKNÆKKEREN Fra 26. november 2026

PETER BO BENDIXEN SCENOGRAFI OG KOSTUMER DRONNING MARGRETHE AKKOMPAGNERET AF TIVOLI COPENHAGEN PHIL KOMPONIST PETER TJAJKOVSKIJ

KOREOGRAFI

BILLETTEN GIVER ADGANG TIL JUL I TIVOLI

6 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026 1 I Palmyra blev de velhavende begravet under særlige forhold med portrætter forestillende dem selv og inskriptioner, der i dette tilfælde desværre er ødelagt. Til venstre er det ”Skønheden fra Palmyra”, som gravbusten må have set ud, da brygger Jacobsen erhvervede gravmælet i 1929. Til højre ses et forsøg på rekonstruktion af busten, som den måske så ud omkring 200 e.Kr. PRESSEFOTO

6 6 Tidslinje Ca. 1800 f.Kr. Tadmor, Palmyras oprindelige navn, nævnes for første gang i tidlige mesopotamiske kilder. 63 f. Kr. Palmyra kommer under romersk indflydelse efter Pompejus’ erobring af Syrien. Ca. 100 f.Kr. -272 e.Kr. Palmyra blomstrer som et vigtigt handelscentrum med vidtstrakte forbindelser. 128/129 e.Kr. Kejser Hadrian besøger Palmyra; byen får status som fristad i Romerriget. 272/273 e.Kr. Kejser Aurelian nedkæmper opstanden ledet af Palmyras dronning, Zenobia; romerne indtager og raserer byen.

Byen Palmyra hørte til blandt antikkens vidundere. Historien levendegøres på Glyptoteket Glyptotekets fint tilrettelagte og ditto formidlede udstilling fortæller om en af de antikke oldtidsbyers storhed og fald

anmeldelse Torben Weirup kultur@k.dk

Palmyra er navnet på en by i Mellemøsten, der havde en praktisk beliggenhed i forhold til oldtidens globale handelsruter. Organiseringen af handlen gjorde i århundrederne efter Kristi fødsel oasen i den syriske ørken til en meget velhavende bystat, der opnåede en vis autonomi i det romerske imperium. Ikke ulig Venedig – en anden og noget senere bystat – gik man i Palmyra ikke voldsomt op i krige. Som venetianerne var palmyrenerne interesserede i handel, og byen udviklede en samfundsstruktur, hvor velhavende familier indbyrdes holdt hinanden i skak og delte velstanden, der symbolsk fulgte de fornemme familier helt til det sidste hvilested i nogle imponerende gravtårne, som vi skal vende tilbage til. Freden varede ikke evigt. I det 3. århundrede havde Palmyra en række blodige sammenstød med romerne, som endte med, at indbyggerne forlod deres stolte by, der mere eller mindre forsvandt som så mange andre af fortidens civilisationer. Byen blev nedbrudt af vind og vejr, men dog ikke værre, end at der blev gennemført arkæologiske udgravninger i 1800-tallet, hvor mange europæere begyndte at interessere sig for de gamle hensvundne dage. Meget af det blev hjembragt til museer i den vestlige verden – og det var heldigt, kan man sige, for da Islamisk

Stat (IS) opstod, var det ikke den kunstneriske og arkitektoniske del af fortiden, terrorbevægelsen gik op i. Så Palmyra og andre oldtidsbyer blev udsat for omfattende ødelæggelser.

Fra øl til kunst

Øl er øl – og omvendt, som Storm P. sagde, og fremstilling af det gjorde brygger Carl Jacobsen (1842-1914) til en endog meget velhavende mand. I en tid, da for eksempel præster oppebar en årlig gage på under 20.000 kroner, var bryggerens årlige indkomst på mere end en halv million. Carl Jacobsen samlede antikke artefakter og forskellige epokers kunstværker. Og til dem opførte han Ny Carlsberg Glyptotek, så offentligheden fik adgang til de rige samlinger. Udstillingen om Palmyra lægger sig i forlængelse af mindst tre begivenheder i Glyptotekets historie. En begivenhed er den ligeledes meget vellykkede og sanseligt tilrettelagte udstilling, ”Vejen til Palmyra”, der blev vist i 2019 og både belyste forbindelserne mellem bystaten og Vesten og fortalte om palmyrenernes fascinerende gravkultur. Fortællingen om Palmyra er en permanent udstilling, og den lægger sig fint – også rent geografisk – i forlængelse af udstillingen ”Middelhavshorisonten”, der i 2006 markerede genåbning af museet efter en renovering. Udstillingen belyste handel og vandel i oldtiden som en slags tidligt indre marked mellem lande i Afrika, Mellemøsten og Europa. Endelig – og den historie er behandlet i selve udstillingen om Palmyra – er der arven fra bryggeren. Bryggeren havde sine spejdere og opkøbere på jagt efter nye antikke artefakter, som han fik hjemsendt til sit glyptotek.

Største samling uden for Syrien

Udstillingen viser en del af Glyptotekets Palmyra-samling, der er den største af sin art uden for Syrien.

Det er for eksempel portrætbuster af – sådan var det også dengang – de velhavende, der havde råd til at bestille hos byens stenhuggere, og fint forarbejdede, små møntlignende lerplaketter – tesserae – der fungerede som en slags adgangskort eller billetter til deltagelse i bespisningen ved de religiøse banketter i Palmyra. Som antydet var samfundsstrukturen i Palmyra (og andre oldtidsbyer) kendetegnet ved handel og vandel efter de almindelige markedskræfters lovmæssighed. Karavaner bragte silke og andre luksusvarer til Palmyra, hvorfra de blev eksporteret til andre dele af verden. Palmyras religiøse liv må have været mangfoldigt. Der var templer til forskellige guder, hvoraf Bêl var den vigtigste. Efter døden blev de velhavende blandt andet begravet i tårne uden for selve byen, hvor de blev stedt til hvile i flere etager, og graven blev dækket af en plade med gengivelse af den afdøde ledsaget af forskellige symboler og sorgfulde inskriptioner. ”Ak,” begynder de gerne. Symbolerne henviser til vedkommendes jordiske liv. Det kunne være fugle (uskyld), kameler (karavanefører) eller de høje hatte, præsterne brugte. Ligene blev balsameret på forskellig vis med myrra og daddeltræ. Der er mulighed i udstillingen for at dufte til. Ikke til ligene, heldigvis. Men til de salver, der blev brugt. Udstillingen er fint formidlet med klare og koncise tekster på væggene, der ikke uventet sætter de udstillede artefakter ind i det historiske perspektiv og giver et indblik i den antikke bystats organisering, hvor der er adskillige træk, som også vor tids mennesker næsten 2000 år senere vil kunne leve sig ind i. J

5 stjerner Palmyra. Permanent udstilling. Glyptoteket, København.

634 e.Kr. Palmyra bliver en del af det tidlige islamiske kalifat efter de arabiske erobringer. 1516-1918 Regionen er en del af det Osmanniske Rige; fra slutningen af 1800-tallet begynder europæiske samlere og museer at købe palmyrensk skulptur. 1920-1946 Regionen er under fransk styre (det såkaldte mandat); danske udgravninger udføres med fransk tilladelse fra 1924. 1946 Syrien bliver selvstændigt; nationale myndigheder overtager ansvaret for Palmyra og dets kulturarv. 1980 Palmyra optages på UNESCO’s verdensarvsliste. 2011 Den syriske borgerkrig bryder ud; landet og Palmyra rammes af omfattende ødelæggelser, og lokale fællesskaber bliver hårdt berørt. I dag Syriske og internationale initiativer arbejder for at dokumentere, bevare og sikre Palmyra. Tidslinjen er udarbejdet af Ny Carlsberg Glyptotek

Mærk bøgernes bog – vedkommende læsning fra Bibelselskabet

Årets store gavebog om tro – til unge og deres voksne

Marianne Iben Hansen er kendt for sin særlige evne til at gøre store spørgsmål konkrete og vedkommende. I Jesus tættere på har hun kastet sig over Det Nye Testamente, som hun åbner indefra i en poetisk gendigtning. Mærk historierne og kom helt tæt på.

HHHHHH

HHHHH

”Bevægende uden at være sentimental. En bog fuld af håb og trøst.”

”En lille perle af en bog.”

”Forrygende udlægning af Bibelen.”

JYLLANDS-POSTEN

KRISTELIGT DAGBLAD

Gribende fortælling Nu i 3. oplag

Sørines bestseller som softcover

8 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

3 Pekka Halonen var kendt for at male sne. Her ses værket ”Vinterlandskab i sollys” (1911). FOTO: JENNI NURMINEN/FINNISH NATIONAL GALLERY

1 Selvportræt fra 1906. FOTO: WIKIPEDIA

Smuk og bevægende udstilling på Museum Ordrupgaard nord for København af maleren Pekka Halonen fra den finske guldalder

anmeldelse Erik Steffensen kultur@k.dk

Museum Ordrupgaard nord for København lægger i de kommende måneder hus til en skøn udstilling af den finske maler Pekka Halonen (1865-1933), der kunne male sne, som ingen anden nordisk kunstner hverken før eller siden har formået. Og det kan ses og mærkes helt ind i knoglerne i den veltilrettelagte udstilling, der har fået titlen ”Pekka Halonen – Finland kalder”. Første gang jeg selv stiftede bekendtskab med malerens værker, var på museet Atheneum i Helsinki engang i 1990’erne. De følsomt orkestrerede billeder virkede nære og håndgribelige: Her var en maler, der kunne se og male lysforhold som en impressionist i landskabet og nøgen drengehud, så den lyste af sårbarhed. Tilsvarende motiver er naturligvis også at se på den omfangsrige udstilling, der kommer omkring finsk saunakultur (man har et afslappet forhold til nøgenhed), køkkenhavepoesi (malerens elskede tomatplanter overvintrede i atelieret) og de eventyrlige hvidpudrede vinterlandskaber, der lå netop uden for malerens dør bare 30 kilometer nord for Helsinki. Det er ikke forkert at sammenligne med den samtidige Vilhelm Hammershøis landskaber. Dels fordi også de kan ses i det ordrupgaardske univers, dels fordi også han fandt sine foretrukne landskaber i nærheden af storbyen, blot København. Natur og skønhed er normalt ikke det, man forbinder med Virum, Lyngby eller Farum, men er maleren den rigtige, kan man kun bøje sig. For også Halonen tilfører noget nyt og upåagtet til traditionen. Sneen, lyset, luften, det bare at være og sanse sine omgivelser er noget, der kan mærkes på Ordrupgaard lige nu. Finland ikke bare kalder. Finland er her. Og ikke som en dårlig vittighed eller klimaforstyrrelse.

fortsætter side 10

Malerierne forestiller iskold is og snetunge graner, men udstråler en særlig varme og nærhed

MODERNE AGNES OG HARALD SLOTT-MØLLER

MIDDELALDER SÆRUDSTILLING 08.10.2026 - 21.02.2027

10 |

Fynboerne

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

1 ”Karelens pionerer” fra 1900. Sømotivet, der ses i venstre øverste hjørne, er fra Ristijärvi midt i Finland. FOTO: ALEKS TALVE/NATIONAL GALLERY

Kunsten frem for alt! 18.09. 2026 – 24.01. 2027

... Malerierne forestiller iskold is ... fortsat fra side 8 Sneens maler er Pekka Halonen blevet kaldt. Men faktisk er det en hel nations fødsel og delvise selvforståelse gennem hans billedverden, man kan stifte bekendtskab med på den velkuraterede udstilling, der vises i tre sale. ”Kilden til min inspiration har altid været naturen. I 30 år har jeg boet det samme sted med skoven for mine fødder. Det er som at have Louvre og verdens største kunstskatte lige foran døren. Jeg behøver blot at gå ud i skoven for at se de mest vidunderlige motiver, og det er alt, hvad jeg har brug for,” citeres maleren for året før sin død. I år 1900 deltog han på verdensudstillingen i Paris og vakte opsigt med to store malerier. Her var en ny nation, der lagde kulturel afstand til det russiske overherredømme, man havde levet under indtil da. Værkerne er frie: De viser en kvinde, der knæler ved et hul i isen ude på en sø for at vaske tøj, og en jæger, der går på ski efter sit bytte, en los. Kunstneren bragte med billederne ny viden om det nordiske, om frihe1 ”Ung kvinde på ski.” (1910) af Pekka Halonen. Udsnit. FOTO: HANNU PAKARINEN/ FINNISH NATIONAL GALLERY

Kunstneren bragte med billederne ny viden om det nordiske, om friheden, selvstændigheden og overlevelsen på trods af strenge vintre og vilkår.

den, selvstændigheden og overlevelsen på trods af strenge vintre og vilkår. Det er ren ånd set gennem arbejdets eller dagligdagens sysler og motiver. Og en god portion holisme kan vel også spores. Her er mennesket, som det lever i pagt med naturen, i verdenshverdagen nogle kilometer fra hovedstaden. Pekka Halonen fik sin kunstneriske opdragelse som elev af Paul Gauguin i Paris. Maleriet som en symbiose mellem det følte og den underliggende farvebehandling, der både er naturalistisk på kanten af det symbolladede og henter sin næring i det impressionistiske friluftsmaleri. Også Gauguin malede nøgen hud som få. Men sjældent hvid hud, som man ellers kan se det i et af Glyptotekets smukke billeder af en syende kvinde. Pekka Halonen maler sin nærmeste familie. Sin bror i arbejdet med høsten eller sin nøgne datter før en dukkert i søen. Det er smukke, sensuelle billeder, og sidstnævnte ville enhver kunstner i dag have svært ved at forsvare i offentligheden. Den varme og nærhed, der udstråler fra lærrederne, skønt de forestiller formodentlig iskold is og snetunge graner, gør Ordrupgaards udstilling til noget helt særligt. Vi bliver ikke ramt af en tung årstid eller et bedaget politisk livssyn. Vi bliver i stedet vidner til en åbenbaring. Til motiver, der fortæller om skønhed og tilværelsens mirakel gennem møjsommelig iagttagelse og liv. Til tøbrud under isen, bevægelser i vand, sindrige kontemplationer, liv. Det er en bevægende oplevelse, der venter publikum. Finland kalder med en stemme, der både er dyb og fuld af mystik. Lyt og se! J

Pekka Halonen, Finland kalder. Museum Ordrupgaard, Ordrup. Udstillingen vises til den 10. januar 2027.

600 12 | Kunst&Kultur

ÅR SENERE

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

En gammel landsbykirke træder ind i nutiden 1 Kirken har altid været et sted, hvor den moderne kunst og det moderne design trives, mener Peter Ejlerskov. FOTOS: LEIF TUXEN

I den vestjyske landsby Sir har den 600 år gamle kirke gennemgået en omfattende forvandling. Kunstneren Peter Ejlerskov står bag udsmykningen, der trækker besøgende til fra hele landet

interview Thomas Conradsen conradsen@k.dk

Der er omtrent 2300 kirker rundt om i Danmark, og uden at overdrive kan man som kirketurist få et tilsvarende antal unikke kunstoplevelser, hvis man ellers kunne finde tiden til at besøge dem alle. En kirke, der er værd at besøge efter en nylig renovering, ligger i landsbyen Sir, små fem kilometer nord for den vestjyske købstad Holstebro. Den 600 år gamle hvidkalkede kirke har en beskeden størrelse, der egner sig til sognets 317 indbyggere. Den er omkranset af en smuk, velholdt kirkegård, og uden om denne er der marker, så langt øjet rækker. I Sir Kirke begynder den unikke kunstoplevelse allerede, når man går ad grusstien hen mod indgangen og får øje på den mørkebrune dobbeltdør. Riller og dybe snit er hugget ind i egepladerne, så træet ligner en klippevæg eller en stor sten. Selv på en varm sommerdag er de håndformede bronzehåndtag kølige, når man griber om dem og skubber dørene ind. Man træder et par trin ned og står så i våbenhuset. Fylder tvivlen på denne dag, ville man kunne få følelsen af, at man netop er trådt ned i en behagelig, sval hule. Dominerer troen, kunne man tænke, at man havde skubbet stenen til side og nu befinder sig i Jesu grav. I et rum, hvor opstandelsen er mulig, hvor miraklet lever.

Tvivlen følger troen

Døren er designet af den autodidakte kunstner Peter Ejlerskov (født i 1964), der har seks kirkeudsmykninger bag sig – tre mindre værker og tre totaludsmykninger. Menighedsrådet i det vestjyske sogn havde bedt ham udarbejde skitser til et nyt alterparti samt give et bud på en ny farvesætning til kirkens inventar. Men det endte med, at han, ud over disse elementer, også designede førnævnte yderdøre, adskillige blyindfattede vinduer samt de slanke,

”

Mange kirkegængere kommer til at sidde her søndag efter søndag i årtier. Derfor må kunsten omkring dem godt være noget, der åbner sig langsomt. PETER EJLERSKOV

gyldne pendler, der hænger højt over gulvets ternede klinker og får hele kirken til at lyse op. Arbejdet stod færdigt i 2024, og i dag kommer både menighedsråd og kirketurister fra hele landet til landsbyen for at se resultatet.

Denne dag viser kunstneren selv Kristeligt Dagblads udsendte rundt i kirken, og det er ham, der nævner dobbeltdørens tvedelte symbolik. For blandt mange nutidige kirkegængere følges troen og tvivlen ad, mener han. ”Moderne mennesker har en anden måde at bruge og forstå kristendommen på, end man havde i eksempelvis den tidlige middelalder. Vores tilgang i dag er langt mere intellektuel og personlig, og mange, der har holdninger til kristendommen, har måske også læst buddhistiske og hinduistiske skrifter, og så har de læst nogle af tankerne fra Søren Kierkegaard og Martin Heidegger og jeg-skal-give-dig,” siger Peter Ejlerskov og uddyber: ”Der er opstået et behov for at forstå de store tanker og religionen i forhold til sit eget liv. Og

6 6 Peter Ejlerskov Født i 1964.

Er maler, grafiker, skulptør, autodidakt kunstner samt uddannet grafisk designer. Opvokset i Nordjylland, men har siden 1980’erne boet i Aarhus.

Har fremstillet udsmykninger til en række kirker, herunder Mammen Kirke, Sdr. Ring Kirke, Sir Kirke, Vinkel Kirke, Ødis Kirke, Borbjerg Kirke og Gundersted Kirke.

Kunst&Kultur | 13

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

1 I Sir Kirke begynder den unikke kunstoplevelse allerede, når man går ad grusstien hen mod indgangen og får øje på den mørkebrune dobbeltdør.

Før

Efter

0 Fra før renoveringen. Prædikestolen er fra cirka 1650 og blev i 1981 udstyret med malerier af Sven Havsteen-Mikkelsen. Han besluttede også farverne, som altså nu er blevet ændret til et mere tidssvarende look. FOTO: ARNOLD MIKKELSEN lige dér opstår koblingen mellem tro og tvivl. Nogle gange får man nye erkendelser, nogle gange oplever man noget smertefuldt, og de elementer kan skabe denne vekselvirkning. Sådan er det i hvert fald for mig. Og derfor forsøger jeg at skabe rum for både tro og for tvivl i min kunst.”

Åbner sig langsomt

Siden midten af 1980’erne har Ejlerskov boet i Aarhus, men han voksede op i fiskerbyen Strandby i Vendsyssel. Blandt de cirka 2000 indbyggere var den indremissionske og mere dogmatiske tilgang til kristendommen udbredt, men den vordende kunstner gik sjældent i kirke, og han kom aldrig i missionshuset. Hans mor havde lagt afstand til den dog-

matiske fløj af kristendommen, efter at hun selv var opvokset i en indremissionsk familie i Hirtshals. Samme skepsis levede i sønnen, der som ung ”skyllede kristendommen ud med badevandet”. Alligevel var han på jagt efter ”noget”. Inden han stiftede familie, rejste Peter Ejlerskov til Mellemøsten og Sydøstasien. Han var interesseret i områdernes religioner og var tiltrukket af deres filosofiske retninger. Resultatet af mødet med de alternative tankegange kom bag på ham. ”Jeg oplevede, at kristendommen åbnede sig på ny, efter at jeg havde oplevet buddhismen og andre trosretninger. Da jeg kom hjem, læste jeg Bjergprædikenen, og pludselig rummede den nye dybder for mig. Det var også væsent-

0 Kirkerummet, som det tager sig ud i dag. Peter Ejlerskov har gentænkt farvesætning og designet alterpati, yderdør, ruder og lyskilder. FOTO: LEIF TUXEN

LIM

FJO

Struer

Sir Holstebro 500 km

Skive

ligt, at jeg valgte at læse den selv, i stedet for at andre fortolkede den for mig,” siger Peter Ejlerskov. Af samme grund har kunstneren valgt at undgå de alt for tydelige symboler i eksempelvis de blyindfattede vinduer i Sir Kirke. Hvert og et af dem er baseret på afsnit og lignelser fra Bibelen, men han håber, at mens nogle besøgende i kirken vil se en bebudende engel i en af ruderne, vil andre genkende formen af en smuk svane, der svømmer i en sø. I et andet vindue ser man klædet i den tomme grav. Igen vil det for nogle være blot et klæde, mens det for andre vil være et symbol på opstandelsen.

fortsætter side 14

14 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

... En gammel landsbykirke ...

”

Selv kalkmalerier i de ældste kirker var det mest moderne, man kunne lave dengang.

fortsat fra side 13 ”Mange kirkegængere kommer til at sidde her søndag efter søndag i årtier. Derfor må kunsten omkring dem godt være noget, der åbner sig langsomt,” siger Peter Ejlerskov.

Kirken har altid været moderne

Her støtter han sig samtidig til kollegaen Per Kirkeby (1938-2018), der sagde, at der ikke må være for meget kunst og for lidt kirke i kirkerummet. Ej heller det modsatte. Peter Ejlerskov forklarer, at man skal have følelsen af at træde ind i et lokale, hvor der først og fremmest er plads til mennesket og dets tanker. En kirke må aldrig fremstå som et museum for en eller flere kunstnere. ”Kirken er et sted, hvor man i overført betydning lader sine udtrådte træsko stå udenfor og er klar til at modtage nye indtryk indenfor. Stemningen skal ikke være for hjemlig eller for hyggelig, men tilpas ophøjet til, at man får lyst til at reflektere. Og det er jo det, enhver kunstner leder efter: at skabe kunst til et rum, hvor beskueren har en naturlig trang til at tage den alvorligt. Og derfor er kirken et fantastisk sted at lave kunst til, for kirkegængere har helt automatisk en åben holdning,” siger Peter Ejlerskov. Sir Kirke blev opført mellem 1435 og 1445 og har ad flere omgange fået tilbygninger og er blevet moderniseret. I det seneste renoveringsprojekt har Ejlerskov derfor skullet tage hensyn til den bevaringsværdige kunst, der allerede var i kirkerummet, som han ikke måtte ændre på. Det gælder en altermosaik fra 1957 af Roland og Johan Thomas Skovgaard. Den forestiller Den Gode Hyrde. Også Sven HavsteenMikkelsen satte i 1981 sit præg på rummet med små malerier på prædikestolen. Det var også sidstnævnte, der på dette tidspunkt fornyede kirkerummet med en tidssvarende farvepalet, men tiden løb altså fra Havs-

PETER EJLERSKOV

0 Det lille orgel i Sir Kirkes bagerste hjørne har nydt godt af nye paneler og tidssvarende farver.

2 Det første, man møder i Sir Kirke, er de brune døre med bronzehåndtag, som Peter Ejlerskov designede på få timer, da han tror på skitsens ærlighed og umiddelbarhed. Dørene er hugget i egetræ af en sønderjysk samarbejdspartner. FOTOS: LEIF TUXEN

teen-Mikkelsens køkkenblå kirkebænkerygge og de røde bænkepuder. I dag har Peter Ejlerskov satset på olivengrønne bænke med gyldne, mørkeblå og grå detaljer, og han har ændret altertavlen rundt om mosaikken til en træramme, der er forgyldt og udhugget ligesom indgangsdøren. Han er ikke bange for, at hans valg er ”for moderne” til den gamle, klassiske kirkebygning. ”Kirken – ikke bare her i Sir, men dem alle – har altid været et moderne sted. Gennem århundreder med skiftende kunstepoker har man aldrig rakt tilbage i tiden, når man har fornyet kirkens rum, men altid bestilt tidssvarende værker,” forklarer Peter Ejlerskov og fortsætter: ”Man kan se på kirkekunst fra renæssancen og tænke, at det måtte have været gammeldags selv dengang, det blev skabt, men det var det mest moderne på sin tid og lavet af de bedste kunstnere og træskærere, man kunne opstøve. Selv kalkmalerier i de ældste kirker var det mest moderne, man kunne lave dengang.” Ifølge Peter Ejlerskov skal menighedsrådene aldrig være tilbageholdende med at forny kirkerne og med at lukke moderniteten ind. For det har man altid gjort. J

KunstCentret Silkeborg Bad EFTERÅR / VINTER

TID * MULD * STJERNE Jeanette Land Schou, Bodil Brems, Nina Maria Kleivan, Karen Gabel Madsen, Henriette C. Hansen, Pernelle Maegaard, Vicky Steptoe, Nanna Gro Henningsen Udstillingerne vises indtil 10. januar Læs mere her: silkeborgbad.dk

A TREE IS A TREE IS A TREE: THE TREE CHAPEL Maria Dubin

�. OKTOBER �0�6 – 11. APRIL �0�7

FUGLSANG KUNSTMUSEUM

LANGT UDE I SKOVEN

Anette Abrahamsson, Vibeke Glarbo, Christina Jensen, Svend-Allan Sørensen

Ler, pensel og glasur 21.6. – 30.12.2026

16 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

Mere alvor end hip, hip, hurra Skagens Museum viser en både tankevækkende og underholdende udstilling om Skagensmalerne og bordets glæder

anmeldelse Torben Weirup kultur@k.dk

Skagensmalerne er en kunstnerisk og museal bankkonto, der bliver ved og ved med at give renter. Høje renter. Der er skrevet talrige monografier og tilrettelagt monografiske udstillinger om navnlig hovedpersonerne. De mest kendte er Anna og Michael Ancher, Viggo Johansen, Lauritz Tuxen, Holger Drachmann samt P.S. Krøyer, hvis mægtige børsbillede, ”Fra Københavns Børs”, 1895, efter at være blevet reddet fra fortabelse under branden i Børsen i København er på danmarksturné. Fra den 28. november og et år frem kan det således ses på ARoS. Skagensmalerne fylder i dansk kunsthistorie og på landets mange kunstmuseer. Og så er der selvfølgelig Skagens Museum, der som primært undersøgelsesområde har Skagensmalerne. Et par af dem var i øvrigt med til at stifte det i 1908. Museet viser resten af året en udstilling om Skagensmalernes forhold til mad, der udmærker sig ved, at der er mere alvor og hverdag end frokoster og hip hip hurra i udvalget af motiver. Ud over malerier er der midt i udstillingssalen placeret et meget langt bord med eksempler på det husgeråd, der indgik i Skagensmalernes privilegerede liv: de grønne rhinskvinsglas, den tyrkiske kaffekande, hummergaflerne, samovaren, karaflerne, smukt dekorerede fiskefade og så videre. Men hvad og hvem er Skagensmalerne? Det er en gruppe yngre skandinaviske kunstnere, der fulgte en af de store tendenser i anden halvdel af 1800-tallets europæiske billedkunst: Mod deres professorers anbefaling forlod eleverne i sommermånederne akademierne og de fastlagte studier i fortidens genremalerier, hvor man dygtiggjorde sig gennem efterligninger. Ud ville de. Ud. Så de rejste ud på landet og slog sig ned så smukke steder som Barbizon syd for Paris, St. Ives i Cornwall og Skagen i Danmark, der dengang og på alle måder lå meget, meget langt væk fra det København, hvor de unge kunstnere studerede. Parentetisk ganske kort bemærket var det selvfølgelig ikke første gang, kunstnere malede i plein air, ude i det fri – guldaldermalerne gjorde det eksempelvis i Rom. Men her var det en hel bevægelse, der på mange måder ændrede maleriet.

Den første kunstnerkoloni

Barbizon var den første kunstnerkoloni. Den opstod allerede i 1820’erne. Siden kom andre – omtrent 100 alt i alt – hvor kunstnere fandt landskabeligt smukke steder med en pittoresk lokalbefolkning, der var glimrende motiver til det ændrede kunstmarked. Hvor kunstnerne tidligere havde været leverandører af forherligende og forklarende billeder til konge og kirke, opstod en ny efterspørgsel fra det stadig økonomisk mere betydningsfulde borgerskab.

fortsætter side 18

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

Kunst&Kultur | 17

1 Det var ikke, fordi Skagensmalerne ikke selv bidrog til deres husholdninger. De gik for eksempel på jagt og forevigede denne forening med Skagens natur som i ”Skagensjægere” af P.S. Krøyer fra 1898. P.S. Krøyer (1851-1909) var på mange måder den mest succesrige af sin generation af malere. Men også han oplevede mod slutningen af sit liv stor modgang. Hustruen, Marie Krøyer, forlod ham, og han blev syg i sindet og døde i fattigdom. PRESSEFOTO

18 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

... Mere alvor end hip, hip, hurra fortsat fra side 17 Med Martinus Rørbye som en tidlig pioner allerede i 1833 var det Skagen, der blev kulisse for en gruppe danske malere. Senere kom Fyn og Bornholm. Men det er en anden historie. Michael Ancher var også en pioner. Han ankom til Skagen allerede i 1874 – og for ham var det andet end motiverne, der fik ham til at vende tilbage: Det var Anna, datter af en lokal gæstgiver ved navn Brøndum, der også skulle komme til at spille en central rolle i dannelsen af kunstnerkolonien i Skagen. Det blev på Brøndums, man boede. Spisesalen med kunstnerportrætter er i dag en del af Skagens Museum. I Brøndums gæstgivergård blev der – som udstillingen beretter – serveret østers. Den lokale befolkning forsøgte at spise sig mæt i blandt andet kullerhoveder fyldt med grød. Som det meget tydeligt fremgår af udstillingen, var der fisk på menuen i Skagen.

Konger af det virkelige liv

Den besøgende på museet modtages af et udvalg af malerier forestillende sild og andre fisk som nærstudier eller som hele ophobninger på trillebøre. Et af de første større malerier er Viggo Johansens ”Fangsten deles” fra 1885, der er ledsaget af en af udstillingens glimrende, bredt kulturhistoriske formidlingstekster, der redegør for, hvordan fiskerlaugene ved brug af en såkaldt blind fordeling sikrede, at hver fik som fortjent – og der også var en del, der blev solgt til fordel for den fælles brændevinsbeholdning. Så malerfyrsten P.S. Krøyer og hans kammerater og konkurrenter kom til Skagen år efter år og gjorde verdens ende til verdens navle, for nu

at parafrasere introduktionen til udstillingen. Kunstnerne blev konger i en verden af ”virkeligt liv” og landskabelig skønhed. Udstillingen følger årstidernes gang – der skal sås, der skal høstes, der skal fiskes, der skal slagtes – men det slående ved hovedparten af motiverne er, hvor mange af billederne der skildrer arbejdet. Skagensmalerne bliver ofte forbundet med gengivelser af festlige stunder eller for eksempel P.S. Krøyers forførende skildringer af kvinder i lange hvide kjoler, der promenerer i et landskab, hvor himmel og hav mødes i en forening af blå nuancer. Men de billeder, der er valgt til udstillingen, skildrer nærmest nænsomt mennesker fordybet i deres gerning i en landbokultur, hvor alle må bidrage – også Gamle Lene, der plukker en gås i Anna An-

TIL DØDEN JER SKILLER Kærlighed skildret i kunsten Frem til 6. december

MUSEET FOR RELIGIØS KUNST

0 Billedet til venstre: ”Fru Brøndum skræller kartofler, grøn væg” af Helga Ancher (1883-1964). Skagens Museum. Billedet til højre: Lokalbefolkningen spiste ikke blot brød frembragt i deres ansigts sved. De såede og høstede også. Her har Anna Ancher i 1905 foreviget den monumentale dagligdag i ”Høstarbejdere”. PRESSEFOTOS

chers stilfærdige maleri fra omkring 1887. Skagensmalerne blev en langtrækkende succes. Deres billeder er også blevet trivialiserede og reproducerede til banalitet. Men i deres samtid var de oprørere og fornyere. Det understreges heldigvis af en sideløbende udstilling, ”Romantiserede rebeller”, på museet, hvor dele af den store faste samling er taget i brug for at påvise, hvordan Krøyer & Co. var andet end blot kønne og indsmigrende motiver i forførende farver. J

Tak for mad – Skagensmalernes spisekammer. Skagens Museum, Skagen. Udstillingen vises til den 30. december.

KNUD ODDE OG ROUAULT DEN KULØRTE MELANKOLI 15.08.2026—22.11.2026 I kunsthallens aktuelle udstilling ‘Den kulørte melankoli’ præsenteres Knud Odde og Georges Rouaults fascination for outsideren eller den udstødte — forstået som den, der er tvunget til eller har valgt at stå uden for det borgerlige samfund fx skildret i figurer som den prostituerede, klovnen, kunstneren, munken og Jesus. Den franske kunstner Rouault regnes for en af de mest betydelige religiøse kunstnere i det 20. århundrede. I udstillingen vises to af Rouaults mesterlige grafiske serier samt ældre og helt nye værker af Knud Odde, hvor han går i en intens dialog med Rouaults billedverden. ★★★★★★ — Kristeligt Dagblad En uforglemmelig udstilling — Kunstavisen

Knud Odde ’Munk ved kors’, 2025 (udsnit)

ANDERS BRINCH ALIEN DIARY 28.11.2026—14.03.2027 Kunsthallens kommende udstilling ‘Alien Diary’, som åbner sidst i november, er en fortolkning af verden, som den tager sig ud gennem Anders Brinchs syner, hans humoristiske tvist og kunstneriske idiosynkrasier. Udstillingen er en organisk totalinstallation med helt nye skulpturer, malerier og tegninger, der kredser om fremmede væsner, mytologiske livscyklusser, menneskelig eksistens og metamorfoser. Brinch portrætterer en verden i kollaps — ved et eksistentielt gys og et æstetisk gisp, som imellem mørke sprækker af fortabthed og angst også rummer glimt af håb.

Anders Brinch ‘Tree of Life’, 2026 (udsnit)

KUNSTHAL HOLMEN Østergade 13 6240 Løgumkloster

Kunsthal Holmen har åbent torsdag—søndag kl. 13—17 Vi modtager gerne gruppebesøg uden for normal åbningstid Se og læs meget mere på vores hjemmeside: kunsthalholmen.dk

20 | Kunst&Kultur

0 83-årige James Turrell specialiserer sig i at skabe ”lysteater” gennem sin kunst. FOTO: MORTEN FAUERBY

Han har skabt en katedral af lys og stilhed i Aarhus Den amerikanske lys- og rumkunstner James Turrell har sat et smukt og varigt aftryk på Aarhus’ kulturelle firmament med sit monumentale værk ”As Seen Below”. Det imponerende lyskunstværk udgør den helt centrale del af ARoS’ nye store udvidelse

anmeldelse Lisbeth Bonde kultur@k.dk

James Turrell (født i 1943) er en af pionererne inden for den amerikanske kunstretning Light & Space (lys og rum), som opstod i 1960’erne, og hans internationale fanskare er enorm. Hans nye værk til ARoS, der blev indviet i juni, er nummer 100 i rækken af Skyspace-værker, permanente lys- og rumværker, som er installeret så vidt forskellige steder som Østrig, Japan, USA, Israel, Mexico, Australien og England.

fortsætter side 22

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

Kunst&Kultur | 21

FOTO: FLORIAN HOLZHERR

22 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026 FOTO: FLORIAN HOLZHERR

... Han har skabt en katedral ... fortsat fra side 21 De falder under kategorien immersiv kunst, og det dækker over værker, der omslutter betragteren, som træder ind i dem. Gennem anvendelsen af forskellige former for teknologi ophæves grænsen mellem betragter og værk, da man oplever det med hele kroppen og mange af sanserne. Det mest kendte af alle Turrells lys- og rumværker er hans livslange, endnu uafsluttede projekt ”Roden Crater” i Arizona. Det er en udslukt vulkan, som han erhvervede i 1970’erne for at forvandle den til et monumentalt observatorium, der gør himmelrummet bedre tilgængeligt for det blotte øje. Altså en slags naturens teleskop. Hans nye, også monumentale, værk til ARoS er en genskabelse af vulkanværket i beton og andre solide materialer. Aarhus Kommune har været bygherre og har stillet den tidligere eksercérplads mellem Musikhuset og ARoS til rådighed for projektet. Arkitekterne er Schmidt Hammer Lassen, som også står bag ARoS-museet. Det var den daværende direktør Jens Erik Sørensen, der fik idéen til værket, og idéen blev videreført af efterfølgeren Erlend Høyersten. Efter en 10 år lang, intens og meget krævende ingeniør- og arkitektindsats er værket nu endelig fuldbragt med et stort personligt engagement fra Rebecca Matthews, der tiltrådte som ARoS’ direktør i 2022. Salling Fondene, Ny Carlsbergfondet, Aarhus Kommune og en anonym donor har sørget for, at det over 200 millioner kroner dyre kunstværk blev til virkelighed. Det store kuppelrum måler 40 meter i diameter og er 16 meter højt. Udvendigt er det beklædt med græs. Oculus – hullet i kuplen – måler seks meter i diameter og er direkte inspireret af det berømte Pantheon i Rom. Når det er åbent, kan man opleve himlen og fugle, der flyver hen over det, og også mærke vejret – herunder regnen – som opsamles i en brønd i bunden af det store rum. Derinde i rummet hersker en forunderlig akustik, hvor det mindste host vender mangefold og højlydt tilbage efter at have ramt den massive betonvæg. Det er lydmæssigt en sælsom, næsten surreel oplevelse at opholde sig inde i kuppelrummet. Brønden er udført i blå, svensk granit. Langs hele kuppelrummet løber der en opvarmet siddekant med hynder, men på trods af dette må rummet være en kold oplevelse om vinteren.

med oliefarver, skaber Turrell fysiske rum med farvet lys. Hans materiale er lys.

Ud af en kvækerfamilie

Forpremiere i finregn

Entrébilletten til ARoS inkluderer adgangen til As Seen Below, mens det kræver forhåndsreservation at opleve værket under tusmørke ved solopgang og solnedgang. På begge tidspunkter, hvor dagen henholdsvis begynder eller slutter, holdes låget i det cirkulære hul i toppen af kuplen åbent. Her oplevede pressen under en forpremiere, inden værket blev offentligt tilgængeligt, at lyset i kuppelrummet ændrede farve. Det skete i et langsomt tempo, og rummet fremtrådte vibrerende smukt. I værket er farverne forskellige, alt efter lysets karakter, årstiden og vejrliget. De dage lå der et tyndt skylag over Aarhus, der fik ”motivet” til at virke som en akvarel i bevægelse hen over den cirkulære åbning. Også fugle krydsede ind over åbningen på en sen flyvetur. Tusmørket ved solopgang eller -nedgang varer på vore breddegrader mellem 37 og 64 minutter, alt efter årstiden. I sommerperioden med de lyse nætter er begge meget lange og omvendt om vinteren. Når Turrell i sit præprogrammerede ”lysteater” lader de skiftende farver langsomt og umærkeligt brede sig over det hvidmalede kuppelrum, forandrer himlen farve. Det er paradoksalt nok os selv, der genererer disse skiftende farver, fordi vores øjne altid korrigerer en given farve ved efterfølgende at fremkalde dens komplementærkontrast. Når vi ser rødt inde på kuppelrummets krumme væg, danner vi derfor et grønt efterbillede i åbningen, så himlen fremtræder grøn. Når farven i rummet skifter til orange, ser den cirkelrunde himmel blå ud og så fremdeles.

Således er vores eget sanseapparat medskaber af værket. Nøjagtigt som når man oplever Olafur Eliassons cirkelrunde glaskorridor fra 2011, ”Dit regnbuepanorama”, på toppen af ARoS, hvor vi tilsvarende danner efterbilleder, når vi går fra et farvefelt til et andet. Derved har ARoS nu skabt en direkte forbindelse mellem de to ikoniske værker, og Olafur Eliasson har også erklæret sin store beundring for sin ældre kollega. Det er en velgørende pointe, at toppen og bunden af det store, aarhusianske kunstmuseum nu mødes i en fælles kunstnerisk vision. Personligt glæder jeg mig til at opleve ”As Seen Below” på en skyfri vintereftermiddag, når mørket er faldet på, og kuppelrummets oculus – dets ”øje” – ligger frit, så den skarpt slebne cirkulære åbning mod himlen vil gøre mig i stand til at se himmelfænomener som Mælkevejen og vores nærmeste planeter tydeligere end ellers. Det sker, fordi hullet eller oculus skaber tunnelsyn, som får al lysforurening fra Aarhus by til at forsvinde. På den måde vil himlen ifølge ARoS kunne opleves på én gang fjern og uendelig og helt tæt på. ARoS tilbyder også lyssessioner hver anden time i museets åbningstid, hvor det udvendige låg er lukket, og opmærksomheden derfor er rettet mod det hvidmalede rum, som fungerer som James Turrells ”lærred”. Hvor malere som J. M. W. Turner (1775-1851) og vores egne malere Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og Anna Ancher (1859-1935) skildrede lyset mesterligt

FOTO: MORTEN FAUERBY

James Turrell voksede op i en kvækerfamilie i Los Angeles med alt, hvad dertil hører af puritansk levevis og tro på et indre lys. Derudover har han studeret perceptionspsykologi, som han også er inspireret af og benytter i sine sanseforførende værker.

James Turrell: As Seen Below – The Dome, et Skyspace, ARoS, Aarhus. Permanent værk og en del af udbygningen ”Next Level” – næste niveau – af ARoS.

En tilsvarende oplevelse som den, ARoS nu tilbyder – blot i et meget mindre rum – har publikum længe kunnet få i Copenhagen Contemporary på Refshaleøen i København, som i 2024 erhvervede James Turrells enestående lys- og rumværk ”Aftershock” (dansk: Efterskælv) fra 2021. Så nu råder vi i Danmark over to vægtige værker af den amerikanske lyskunstner. Ud over den sublime visuelle oplevelse, som ”As Seen Below” vitterlig leverer, er værket også et stykke ”velvære-kunst”. Her masseres beskuerens sjæl med de skiftende farver, og stille og roligt opnås en langsommere puls og – måske – også en meditativ tilstand for de tålmodige. James Turrell voksede op i en kvækerfamilie i Los Angeles med alt, hvad dertil hører af puritansk levevis og tro på et indre lys. Derudover har han studeret perceptionspsykologi, som han også er inspireret af og benytter i sine sanseforførende værker. Allerede som 16-årig tog han pilotcertifikat. Han vender ofte tilbage til betydningen af de mange timer, som han tilbragte i luften med skiftende oplevelser af lys. Undertiden, når han fløj i tåge eller gennem skyer, oplevede han desuden et tab af orientering, som han gennem over fem årtier har forsøgt at genskabe i sine værker. Centralt i Turrells værker står begrebet ganzfeld, som er udviklet af gestaltpsykologen Wolfgang Metzger (1899-1979): Ved at udsætte synet på en forsøgsperson for en intens strøm af farver kan man miste orienteringen, og hjernen begynder at skabe hallucinationer for at forsøge at genvinde rumorienteringen. Vi er ikke i tvivl om, hvad der er op og ned i Turrells store kuppelrum. De smukke farver, der oscillerer – pendler eller svinger – vibrerende smukt, fremkalder en indre stilhed, som vi nok alle har brug for i en usikker tid med høj puls og mange kraftigt ringende alarmklokker. Der er ingen tvivl om, at ”As Seen Below” bliver en kæmpe attraktion for ARoS og dermed for Aarhus by. Eneste anke er – med al respekt for ARoS og James Turrell – at himmelrummet i sig selv er så svimlende stort og så ufatteligt smukt, at konkurrencen fra led-lys i mange farver virker en anelse futil – som endnu et bidrag til oplevelsesøkonomiens evige jagt på spektakulære events? Når det er sagt, vil jeg anbefale alle at opleve værket. J

KUNST PÅ BORDET! 10.10.26 — 22.08.27

24 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

3 Remedios Varo: ”På vej mod Vandmanden” (1961).

FOTO: JUAN FRANCISCO MATOS

En troldkvindes vision om nutiden Drømmeverdenen og den virkelige verden er i grunden den samme. Louisiana udfolder fortællingen om den spansk-mexicanske maler Remedios Varo og hendes surrealistiske billeder

anmeldelse Torben Weirup kultur@k.dk

I lange tider var surrealisme en noget etnocentrisk, europæisk affære. Paris i Frankrig var hovedstaden for den surrealistiske bevægelse. Så var der satellitbyer i Belgien (Magritte i Bruxelles), Spanien (Dalí – og filminstruktøren Buñuel – i Madrid), og i Torino i Italien skabte Giorgio de Chirico et såkaldt metafysisk maleri. Men undervejs arbejdede de alle i Paris, der var det centrale, visuelle udviklingslaboratorium. Sådan som det var for adskillige nye kunstretninger i første halvdel af det 20. århundrede. Egentlig begyndte surrealismen som en litterær bevægelse båret af skikkelser som forfatterne og teoretikerne Antonin Artaud og André Breton. Siden bredte den surrealistiske synsmåde sig til andre kunstarter og herunder billedkunstnere som Marcel Duchamp, Max Ernst og de allerede nævnte. Og det meste – manifester, tidsskrifter og udstillinger – foregik i Paris. I lange tider var surrealismen også en udpræget mandlig affære. De fleste af de skikkelser, der er blevet kanoniseret i kunsthistorien, er af hankøn, og der var i bevægelsens tidlige år en opfattelse af, at kvinder da var velkomne. Men helst som muser og elskerinder. Om end der også var en opfattelse af, at kvinder var tættere forbundet med drømme; følelsesfulde, som man mente, at de var. Modsat (mente man) rationelle mænd. Surrealisterne havde som antydet en litterær bagage og kunne citere Baudelaire: ”Kvinden er det væsen, der kaster den længste skygge eller klareste lys i vore drømme.”

Personerne i hendes billeder synes på vej mod nye erkendelser, som kan gemme sig i mystiske skove, bag lukkede døre, i laboratoriet og et sted i kosmos.

Alligevel – eller måske netop derfor – blev en del kvinder fremtrædende skikkelser i den surrealistiske bevægelse. Blandt dem Méret Oppenheim, Frida Kahlo, Leonora Carrington og Remedios Varo (1908-1963), hvis værker Louisiana viser i udstillingen ”Remedios Varo. Magiens maler”.

Interesse for kvindelige kunstnere

I de senere år har der været en stigende interesse for nogle af de billedkunstnere, der ikke var mænd med adresse i mellemkrigstidens Paris. Leonora Carrington, der var fra England, men i 1942 bosatte sig i Mexico, var nærmest udgangspunktet for de store hovedudstillinger under Venedig-biennalen i 2022. Samme år viste Kunstmuseet Arken en udstilling med hendes værker. Ligeledes i 2022 påviste Tate Modern i London i en perspektivrig udstilling, ”Surrealism Beyond Borders”, hvordan surrea-

lismen havde spredt sig ud over alle grænser og til praktisk taget alle kontinenter. Men allerede i 2020 præsenterede Louisiana Remedios Varo for et dansk publikum. Det var med udstillingen ”Fantastiske kvinder”, som netop var et forsøg på at revurdere kunsthistorien og undersøge kvindelige kunstneres placering i den. Ifølge museet var der blandt Louisianas gæster (på museet i Humlebæk er besøgende ”gæster”. Ikke bare ”publikum”) en særlig interesse for Remedios Varo. Så nu vises hun i fuldt udtræk. Hvem var hun? Remedios Varo blev født i Anglès i det nordøstlige Spanien, uddannet på kunstakademiet i Madrid og søgte som så mange andre europæiske kunstnere mod Paris.

fortsætter side 26

ÅBNER NU

“At se Emins kunst er som at se livets destruktion og tilblivelse på samme tid. Det er menneskekunst. Politiken

Tracey Emin, I never Asked to Fall in Love – You made me Feel like This, 2018. Detail. Private collection c/o Xavier Hufkens Gallery © Tracey Emin / VISDA 2026.

Med støtte fra:

26 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

... En troldkvindes vision om nutiden fortsat fra side 24 Under Anden Verdenskrig drog hun i eksil i Mexico, hvor hun udfoldede sit værk og blev et væsentligt navn i latinamerikansk kunst. Det var langt fra Paris, men helt glemt var hun ikke, for André Breton, der var en slags selvudnævnt leder af surrealismen, beskrev i en nekrolog Varo som ”troldkvinden, der forlod os for tidligt”. Selv havde Remedios Varo også synspunkter om forholdet mellem mænd og kvinder. I 1955 maler hun et billede, ”Roulotte” (”Husvogn”), der illustrerer hendes ideal af et ægteskab. Gennem et landskab fører en mand et gennemsigtigt hjem på hjul, hvori der sidder en kvinde og spiller klaver. ”Denne vogn repræsenterer et smukt og harmonisk hjem, hvor alle perspektiver er til stede, og den kører lykkeligt fra sted til sted, mens manden styrer den, og kvinden roligt spiller musik,” som hun formulerede det.

Lærte surrealismens grundprincipper

Mange kunstnere tog dengang til Paris, fordi det var der, man kunne se det nye og låne greb, metoder og materialer fra andres værker til at formulere sit eget kunstneriske udtryk. Remedios Varo var ingen undtagelse. I de fire år i den franske hovedstad lærte hun surrealismens grundprincipper. Ud fra dem udviklede hun i Mexico et maleri, der forekommer at være drømmeagtigt. Men her skal man måske ikke lade sig narre, for selv sagde hun – og citatet indleder Louisianas udstilling – at ”drømmeverdenen og den virkelige verden er den samme”. Spiritualitet og okkultisme er sammen med forestillinger om andre virkeligheder end den synlige vigtige forudsætninger for Remedios Varos maleri, der også har rejsen som et tilbagevendende tema. Personerne i hendes bille-

der synes på vej mod nye erkendelser, som kan gemme sig i mystiske skove, bag lukkede døre, i laboratoriet og et sted i kosmos. Hun var, fremgår det af udstillingen, tillige optaget af Bohr, Einstein og kvantemekanikken og udviklede et syn på økologi og feminisme, der må have et bud til vores tid. Kun med kvinders indflydelse kunne planeten bevæge sig mod harmoni og balance. Billederne er pertentligt malet, fulde af detaljer og symboler og en slags mumitroldeagtige, ofte nuttede væsner, der minder om eventyr og glansbilleder og en insisteren på uskyld. I mange af de overvejende mandlige surrealisters malerier er der ofte skarpe og truende former; noget aggressivt, stikkende, krigerisk. Hos Varo er helhedsindtrykket blødt og empatisk. Udstillingsscenografien understøtter den eventyrlige tone i Remedios Varos billeder. I mange af Varos malerier skabes en stemning af at være i en middelalderby med hemmelighedsfulde passager og lukkede døråbninger, som – kan man måske forestille sig – sagtens kan være portaler til andre verdener. Science fiction og eventyr, alkymi og transformation og herunder opstigen til andre bevidsthedsniveauer er gennemgående temaer i malerierne. Og de halvmørke sale inddelt i mindre rum synes at gentage en tilsvarende labyrintisk arkitektur. Sædvanligvis er det en fordel at præsentere malerier på hvide vægge i klart lys. Men i denne udstilling går det hele op i en højere enhed. J

2 Remedios Varo: ”Beskeden” (1935). FOTO: LOUISIANA

Remedios Varo – Magiens maler. Louisiana, Humlebæk. Udstillingen vises til den 10. januar 2027. Derefter vises udstillingen fra den 20. februar til den 9. maj 2027 på Moderna Museet i Stockholm.

26.9.26 — 31.1.27

Christine Swane En mangfoldig ener

Christine Swane, Opstilling med blomster, ca. 1935. Johannes Larsen Museet

PEKKA HALONEN FINLAND KALDER

04.09.26 – 10.01.27

POLITIKEN

28 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

Bornholms Kunstmuseum præsenterer en seværdig udstilling af udsøgte værker af Kirsten Ortwed gennem fem årtier

har skønnet det. Skulpturerne er fastfrosset i tiden og fremstår afklarede. Mystiske måske? Vanskeligt at afkræve fortolkning? Men ikke desto mindre afklarede. Og åbne. De er tilbud til enhver om at lægge betydninger i dem. Eller ikke. Titlerne kan rumme en antydning af en retning. Men de kan også gøre det modsatte.

anmeldelse

Konceptkunst og minimalisme

Torben Weirup kultur@k.dk

Man kan få den fornemmelse, at Kirsten Ortweds skulpturer fortæller deres egen tilblivelseshistorie. Måske kunne de være i evig forandring – men det er snarere sådan, at også hendes skulpturer har fundet deres form. Netop som kunstneren har ønsket det. Mange skulpturer – også ældre og mere konventionelle monumenter – kan bære præg af, hvordan de er fremstillet. Men i Kirsten Ortweds værker synes det i sig selv at være en pointe – som man kan se i kunstnerens omfangsrige udstilling, der vises indtil den 1. november. Gennem århundreder har idealet været, at skulpturer skal udføres i ædle materialer som marmor og bronze og i nyere tid også granit – men Kirsten Ortwed vælger nærmest demonstrativt mere ydmyge materialer med et industrielt præg. Der hviler en stemning af værksted over dele af udstillingen: en væg er fyldt af eksempler på former, som udgjorde de en slags skulpturens grundalfabet. Nogle skulpturer står på billedhuggerborde eller er ganske enkelt smeltet sammen med en sækkevogn. Der kan synes at være noget uforarbejdet over værkerne. Men arbejdet med dem er netop indstillet på det tidspunkt, hvor kunstneren

Kirsten Ortwed (født i 1948) modtog i begyndelsen af 1970’erne sin første billedkunstneriske uddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi hos Arthur Köpcke og Gunnar Aagaard Andersen. De to professorer fik ry for at åbne deres elevers øjne for, at billedkunst kunne være hvad som helst, de selv syntes. Det må efterfølgende være blevet bekræftet for Kirsten Ortwed under et længere ophold i New York i 1976, da byens eksperimenterende kunstscene var optaget af konceptkunst og minimalisme. I minimalismen skærer kunstnere så at sige ind til benet. Enkle, klare former. Industrielle materialer. Der er en ambition om at undvige den dybe, psykologiske fortolkning af værket, som eksempelvis (men ikke tilfældigvis) den

Verden består ikke af ting, men af forbindelsen mellem dem, og et morsomt eksempel er skulpturen ”Fy & Bi”, der måske – også – kan henvise til komikerparret Fyrtårnet og Bivognen.

0 Blandt hovednumrene i Bornholms Kunstmuseums udstilling af værker af Kirsten Ortwed er kunstnerens bidrag til biennalen i Venedig i 1997, ”Tons of Circumstances”. abstrakte ekspressionisme lægger op til. Mange minimalistiske værker bærer ikke spor af kunstnerens følsomme fingre. Sådan er det dog ikke i Kirsten Ortweds værker. Her er aftryk af forarbejdning af materialet. De bærer deres egen tilblivelseshistorie i prægningen af materialet. Kirsten Ortwed bidrog i sommeren 1997 med værket ”Tons of Circumstances” til kunstbiennalen i Venedig, og det var en overvældende oplevelse at træde ind i den store sal i den danske biennalepavillon: På gulvet bredte sig et omfangsrigt skulpturlandskab skabt til stedet. Som øer i et hav lå kæder og skulpturfragmenter spredt over salen. Det er stadig et mindeværdigt syn – og nu kan man så gense ”Tons of Circumstances” i en af de fem sale, Bornholms Kunstmuseum har afsat til Kirsten Ortweds værker gennem fem årtier. ”Tons of Circumstances” blev efterfølgende erhvervet af Statens Museum for Kunst og har også været udstillet der. I den lange skulpturgade i Sølvgade i København så de mange tons ”omstændigheder” ud til at krybe langs gulvet tynget til jorden af højden til loftet. Men her, i Bornholms Kunstmuseum, fremstår de med lige så stor selvfølgelighed som i Venedig. ”Tons of Circumstances” kan – også – minde om en skrotplads. Nogle af formerne er aluminiumsgrå skaller fra afstøbninger af andre værker, og man kan med lidt god vilje komme til at tænke på et landskab af drivtømmer. Hvad er gået forud? ”Tons of Circumstances” synes på flere måder at behandle verdens op-

FOTO: ANDERS SUNE BERG

Skrotlignende skulpturer med varme og humor

ståen og universets forvandlinger i en stor, kosmisk cyklus. Udstillingen hedder Off-Shore, og det er også titlen på to af udstillingens skulpturer. Den mest iøjnefaldende kan ses i en sal, hvorfra der faktisk er udsigt til havet. Til offshore. Det er én omfangsrig skulptur, der umiskendeligt ligner et stykke drivtømmer. Med tiden er en vis figuration begyndt at dukke op i Kirsten Ortweds ellers overvejende abstrakte værk. Der er en betydelig varme i adskillige af Kirsten Ortweds skulpturer. Den imødekommende varme ligger i den bevidst personlige bearbejdning af materialet – og så er der humoren. Den findes også i titlerne. Et genkommende greb i den moderne skulptur, der har forladt soklen og den kanoniserede højtidelighed, er, at den ud over materialeundersøgelser har forbindelse mellem elementer som et af sine karakteristika. Verden består ikke af ting, men af forbindelsen mellem dem, og et morsomt eksempel er skulpturen ”Fy & Bi”, der måske – også – kan henvise til komikerparret Fyrtårnet og Bivognen, som opnåede stor popularitet i 1920’erne. Den ene høj og tynd. Den anden kort og buttet – og skulpturen indbyder betragteren til at overveje forbindelsen mellem de to forbundne dele. Det lange stavær – og den lille klump. Fra de tidligste værker til de senere har udstillingen en karakter af katalog over et skulptursprog eller en nøgtern registrering af de mange muligheder i skulpturen, når kunstneren frisætter sig i forhold til konventionen. J

5 stjerner Kirsten Ortwed: Off-Shore. Bornholms Kunstmuseum. Udstillingen vises til den 1. november.

Ny særudstilling på Moesgaard Mayaerne skrev sig ind i verdenshistorien med et avanceret skriftsprog, tidsregning, tempelpyramider og jademasker. For første gang er mayaernes jademasker udstillet i Danmark. De enestående masker rangerer som hovedværker inden for global kulturarv. Fra ca. 250-900 e.v.t. voksede et væld af riger frem i Mesoamerika. Men ét rige overgik dem alle – Slangedynastiet. Så længe mayaerne troede på rigets guddommelige herskere, var Slangedynastiet en supermagt. Oplev mayaernes farverige verden i udstillingen Maya – riget under junglen fra 9. oktober.

Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde med Secretaria de Cultura og Instituto Nacional de Antropología e Historia (INAH) i Mexico. Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

30 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. oktober 2026

2 I Bertel Thorvaldsens private billedsamling indgår blandt andet billeder malet af C.W. Eckersberg. Her er det ”En sovende kvinde i antik dragt, Alkyones amme” fra 1813. PRESSEFOTO

Thorvaldsens private billedsamling tilbyder et nyt syn på fortiden Thorvaldsens Museum viser en perspektivrig udstilling af Bertel Thorvaldsens egen malerisamling. Den fortæller en anden historie end den traditionelle hyldest til den danske guldalder

anmeldelse Torben Weirup kultur@k.dk

Mange glade givere – for nu at bruge et udtryk af Louisianas stifter, Knud W. Jensen, stod i midten af 1800-tallet bag opførelsen af Thorvaldsens Museum: Frederik VI forærede grunden. Der blev foranstaltet en landsindsamling til byggeriet. Københavns Kommune bidrog. Og Thorvaldsen selv skænkede en betydelig samling af sine egne værker. Hjemsendelsen, som det hedder, fra Rom af mesterens værker er skil-

dret i Jørgen V. Sonnes frise på bygningens ydre mure. Museet er i øvrigt tegnet af Gottlieb Bindesbøll. Bertel Thorvaldsen (1770-1844) selv så det ikke fuldført. Men om bygningens facade skal han have sagt: ”Se, museet smiler.” Med i gaven for at sikre sit eftermæle indgik også Thorvaldsens samling af 350 malerier, der for manges vedkommende blev udstillet ved åbningen i 1848. Siden er nogle af dem fra tid til anden dukket op på museet. Men nu vises et nyt udvalg af dem i renoverede lokaler. Udstillingen giver et andet billede af det, vi kalder guldalderen. Guldalderen i dansk kunst blev i øvrigt ikke

kaldt guldalderen, mens den stod på, og skikkelser som Eckersberg, Købke, J. Th. Lundbye, Constantin Hansen og Wilhelm Bendz skabte et maleri, der strålede i Norden, for nu at låne et udtryk fra Oehlenschlägers ”Guldhornene”, som kan siges at markere et præludium til guldalderen.

Den store billedhugger

Måske er det på sin plads med et par ord om Bertel Thorvaldsen, der ved siden af kollegaen og konkurrenten Antonio Canova blev den store nyklassicistiske billedhugger i 1800-tallet. Efter en trist barndom – skildret af Marie Helleberg i bogen ”Alberto” fra 2007 – kommer Thorvaldsen i 1781 på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Med hæder og stipendium i bagagen rejser Thorvaldsen efter studietiden til Rom, hvortil han ankommer den 8. marts 1797, som han resten af sit liv markerede som sin romerske fødselsdag.

Inspireret af antikken skaber Thorvaldsen en række af sine bedste værker og opbygger også en kundekreds, der bidrager til hans berømmelse. I omgangskredsen findes også en del malere, der ligesom Thorvaldsen var i Rom, fordi byen var en hovedstad i europæisk kunst – ligesom Paris i 1900-tallet skulle blive det, og Thorvaldsen køber værker af sine venner. Omtrent 40 år senere vender Thorvaldsen tilbage til Danmark. Blandt meget andet for at udføre skulpturgruppen ”Kristus og de 12 apostle” til C. F. Hansens nyklassicistiske Vor Frue Kirke i København. Udstillingen af Thorvaldsens malerier fylder ni sale. Efter en introduktion, der gengiver motiver som Thorvaldsen selv, hans familie, arbejde og hjemkomsten til København med fregatten ”Rota”, vises logisk disponerede, tematiske ophængninger.

fortsætter side 32

Festival of Wonder SILKEBORG DUKKETEATERFESTIVAL 4.- 8. NOVEMBER 2026

Kære publikum, Hjerteligt velkommen på Festival of Wonder 2026. I år fejrer vi festivalens 40 års fødselsdag. 100 forestillinger for børn og voksne. Gratis dukkeværksted. Billetter: www.festivalofwonder.dk Vi ønsker jer en rigtig dejlig festival og glæder os til at se jer. Ulla Dengsøe Kunstnersk leder

Festival of Wonder

Forman Brothers Theatre: Obludarium

TRE FÆRØSKE BRØDRE

32 |

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

TORBJØRN OLSEN HANS PAULI OLSEN MARIUS OLSEN

0 Folkelivsscener var et yndet motiv i 1800-tallets maleri, også i dette maleri fra 1827 af Dietrich Lindau, ”Saltarello danses i et romersk osteri”.

MALERI · SKULPTUR · GRAFIK

PRESSEFOTOS

30.08.-22.11.2026

Mikkelberg Center for nordisk kunst og cricket

www.mikkelberg.de

0 Thorvaldsen var en stor beundrer af den norske maler J. C. Dahl (1788-1857), der malede adskillige motiver af dramatiske europæiske bjerglandskaber. Dette billede fra 1821 hedder ”Norsk Fjelddal”.

... Thorvaldsens private billedsamling ... fortsat fra side 30 Det er for eksempel folkelivsscener, dramatiske naturpartier med bjerge, billeder forestillende borgerskabets selviscenesættelse og en sektion om nogle af tidens forbilleder; ikke mindst Rafael (1483-1520). Formidlingsteksterne er venligt faktuelle og fint underspillede, og af en af dem fremgår det, at Thorvaldsen var blandt dem, der bevidnede åbningen i 1833 af Rafaels grav: Det var helt sikkert ham, der lå der. Et par af den danske guldalders definerende navne er medtaget. Eckersberg og Marstrand for eksempel. Men der er også et væld af udenlandske kunstnere, der aldrig rigtigt har været en del af fortællingen om den danske guldalder. Friedrich Nerly og Albert Küchler blandt andre. Sidstnævnte portrætterede i øvrigt Thorvaldsens datter, hendes mand og børn. Ind på scenen: Den ualmindeligt indflydelsesrige kunsthistoriker med meget mere, N. L. Høyen (1798-1870), der gennem sit virke fik en voldsom betydning for dansk kunst. Som et led i en national genoprustning i 1800-tallets nederlagsramte Danmark bød Høyen danske malere at forevige nationale landskaber, så alle kunne se og forstå, at Danmark var noget ganske særligt. Nok muligt, at der var langt højere bjerge nede i Europa, men i Danmark spejler bøgen sin top i bølgen blå.

En verden udenfor

Efter Thorvaldsens død og forud for åbningen af mesterens museum sorterede Høyen i malerisamlingen og prioriterede selvfølgelig

billeder af de kunstnere, der var i samklang med hans sag. En bestyrelse rettede efterfølgende op på skævheden – og det er også det, der foregår i museets nye udstilling: Der var en verden uden for Kongens Nytorv. Strømningerne i europæisk kunst var mere facetterede, end den traditionelle kunsthistorieskrivning vil vide det. Thorvaldsen har været mere europæisk orienteret. Et par andre udstillinger i de senere år har påpeget den skelnen, der var i dansk kunst mellem ”de nationale” og ”europæerne”. En håndfuld museer viste eksempelvis omkring 2000 en udstilling om Johan Ludvig Lund, der var samtidig med Eckersberg og i tiden lige så berømmet. Men han var født i Kiel og i sin palet orienteret mod det kontinentale Europa. Så han gled ud af billedet. Nivaagaard viste i 2017 en udstilling om Ditlev Blunck, der var en anden glemt guldaldermaler. Også han orienterede sig kunstnerisk sydover, og da han i 1848 deltog på hertugdømmernes side i den første slesvigske krig, efter han var udvist fra Danmark, forsvandt han mere eller mindre fra den officielle danske kunsthistorie. Det er sejrherrerne, der skriver historien. Men undertiden bliver den efterfølgende justeret. Det er en af kunstmuseernes mest fornemme opgaver. Et nyt syn på fortiden. Det er også det, der er på færde i udstillingen i Thorvaldsens Museum.

Liv, Længsel & Landskab – Thorvaldsens Malerisamling. Thorvaldsens Museum, København. Udstillingen vises indtil videre.

En musikalsk komedie

Gasolins med

fantastiske musik

20. august - 18. september 2027

TI GE

L 70’E

Hvad sker der, når ejendomspekulation og 70’er-kollektiv kolliderer? Kom med på en forrygende musikalsk tidsrejse fra hashkager og hippiedrømme til grådighed og Excel-ark.

Forsalget er startet!

En morsom og rørende forestilling om at finde hjem igen, før det er for sent. Med fem skuespillere og et liveband på scenen - og masser af de store Gasolin-hits.

Skuespillere

Lisbeth Knopper, Avesta Sommer, Anders Brink Madsen, Bue Wandahl, Bjarne Antonisen Jan Svarrer, Jannik Fuglsang Joy-Maria Frederiksen Marianne Nilsson Thomas Møller Steffen Schackinger, Jacob Venndt, Frederik Larsen

Dramatikere

Kapelmester

Find billetter på rt.dk

Instruktør

Scenograf

Musikere

Book teater-ophold på Hotel Randers

Randers Teater er støttet af Kulturministeriet og Randers Kommune • Hovedsponsorer: Spar Nord, Scanditek, Strømmen 32, Jysk Vin, Reeholm & Bredahl

34 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

SMK inviterer publikum ind i et sanseligt og legende univers med en understrøm af blød samfundskritik. Det er absolut inspirerende

2 De i alt otte kunstnere bag fællesudstillingen er Randi & Katrine (i brunt tøj), Hesselholdt & Mejlvang (i hvidt), J&K / Janne Schäfer and Kristine Agergaard (stående øverst og liggede) og Bank & Rau (til højre). FOTO: NATASCHA THIARA RYDVALD/SMK

anmeldelse Helle Fagralid

kedeligt som opvask, bliver til en legende performance med maling og service i udskårne træplader.

kultur@k.dk

Man skulle næsten tro, at Statens Museum for Kunst i København havde koordineret åbningen af sin nye samtidskunstudstilling tidligere på året med DR’s premiere på en række dobbeltinterviews med kreative duoer. Både udstilling og programrække bærer titlen ”Parterapi” og har samskabelse som tema. I SMK’s pressetekst lyder det, at de fire kunstnerduoer blandt andet vil ”lægge samfundet på briksen”, hvilket ikke umiddelbart pirrer min nysgerrighed, men netop mere lyder som et forsøg på at ramme en tendens i tiden, hvor terapi bliver underholdning, som vi især kender det fra diverse satireog realityprogrammer. SMK lægger dog skarpt ud med en række blafrende signalflag i kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvangs eget design, placeret langs museets imposante, symmetriske facade. Det er et enkelt virkemiddel, der både vender blikket udad og indad og straks får spørgsmål om nationalitet, fællesskab og identitet til at poppe op. Allerede her forestiller jeg mig, at ”Parterapi”, trods titlen, vil være relevant for skoleklasser. I forhallen stimler en flok unge da også sammen omkring Randi & Katrines bygningsskulptur ”Call Center” (2026), der er et lille samlingssted: et skur med bænke og – en væsentlig del af tiltrækningskraften – gule ledninger til opladning af mobiltelefoner. Med et net af telefontråde udspændt mellem skurets tag og museets vægge synliggør værket med et nostalgisk præg de ellers usynlige kommunikationsforbindelser, vi hele tiden benytter eller har mulighed for at skabe med mennesket ved siden af, og som vi måske tager for givet.

Nostalgi som gennemgående tema

Nostalgien er gennemgående i Randi & Katrines værker, der ligesom de tre andre duoers installationer desuden breder sig over Østhallen, Gammel Festsal og Skulpturgaden. Eksempelvis er en af gangbroerne, der højt oppe forbinder den gamle museumsbygning med den nye, omdannet til en gammeldags træbeklædt bro med tag. Den skaber en elegant fysisk forbindelse mellem tider med sin duft af varmt træ og giver mindelser om svunden arkitektur og gamle rutsjebaner. I det hele taget er der noget legende over udstillingen, der også ses i duoernes brug af materialer som blandt andet fundne (hverdags) genstande, træ, tekstil, ler, sten, der tilfører værkerne et uhøjtideligt og taktilt udtryk. Det er for eksempel sanseligt lækkert at befinde sig i J & K’s univers, hvor en installation af ind-

Arkiv og interviews

Fire kunstnerduoer udfordrer idéen om det enestående geni bydende sengelejer placerer sengen som et almenmenneskeligt sted for hvile, fødsel og død. Og mens jeg lytter til et meditativt lydspor, hvor ordene bliver stoflige, forvandles assemblager og skulpturvæsener i uld, keramik, frotté, knogler og fossiler omkring mig til poesi. Som var det et arkæologisk skatkammer, er det her i den dunkelt belyste Østhal, man finder udstillingens hjerte, og her får duoernes værker aura i modsætning til i Skulpturgadens udramatiske flade lys. Her kan publikum også

møde Hesselholdt & Mejlvangs udstoppede hybrid mellem en ko og en løve samt keramiske beholdere med banale opbyggelige ordsprog som ”Every storm runs out of rain, just like every dark night turns into day” (”Enhver storm løber tør for regn, ligesom enhver mørk nat bliver til dag”). Der er en blødhed i samfundskritikken, som også ses i Bank & Raus omsorgsscenarier fra hverdagen og sundhedsvæsenet, hvor det usynlige arbejde, som eksempelvis noget så

I Gammel Festsal har kunstnerne i samarbejde med kuratoren skabt et arkiv over deres praksis kombineret med videointerviews. Det er god formidling, der fungerer som et iscenesat katalog og giver en dybere forståelse af udstillingens egentlige kernefortælling: samarbejde og dét, at én plus én oftest er lig med tre. Det er samtidig helt i tråd med samtidskunstscenens øgede fokus på kreative fællesskaber – for eksempel viser Arken året ud en stor retrospektiv udstilling med kunstnertrioen Superflex, mens flere kunstnergrupper og -kollektiver lige nu blomstrer op fra undergrunden. Kunstnerduoerne på SMK er kendetegnede ved konsekvent at have arbejdet sammen igennem mere end 20 år og i et langt, sejt træk, hvor individerne træder i baggrunden, og alle idéer kommer i den fælles pulje. Det er tydeligt, at de alle tilhører en anden generation end de kunstnere, der dannede fællesskaber og engagerede sig i samfundet i 1960’erne som blandt andet medlemmerne af den alternative kunstskole Eks-skolen, etableret af Poul Gernes og kunsthistorikeren Troels Andersen. Et kendt citat af Gernes lyder i øvrigt: ”Jeg kan ikke alene, vil du være med?”. Alligevel blev det Gernes, der alene løb med opmærksomheden frem for hans hustru, kunstneren Aase Seidler, der ellers bidrog til deres fælles værker som udsmykningen af Palads og Herlev Hospital, vel at mærke i hans navn. I dag er tiden heldigvis en anden, og de fire kunstnerduoer og udstillingen på SMK bryder med idéen om det unikke kunstobjekt og byder på et alternativ til kunstnergeniet, som skaber alene i pagt med en udefinerbar kreativ inspiration ovenfra (alt imens hustruen hjælper til fra kulissen). Og det er ydermere ret herligt, at hele museet bliver indtaget med store armbevægelser, samtidig med at ingen af værkerne konkurrerer om, hvem der råber højest. Den uprætentiøse og smittende legende tilgang præger også den generøse formidling, hvor publikum lukkes ind i den kreative proces, samt formidlingsprogrammet, hvor man kan deltage i en rebslager- eller flagworkshop. ”Parterapi” vidner om et oprigtigt og fantasifuldt engagement i samskabelse. J

Parterapi. Statens Museum for Kunst, København. Udstillingen vises indtil den 24. januar 2027. FOTOS: SMK

0 Bank & Raus

Hylet” Duo 1 ”Ulvetæven fra 2018.

0 J&K’s installation,

”Unshore” Duo 2 fra 2026.

0 Randi & Katrines

”Super Sweet” Duo 3 fra 2007.

0 Hesselholdt & Mejlvang stiller

andet spørgsmål ved flaget Duo 4 blandt som identitetsskabende nationalsymbol.

Ferietid er læsetid Efterårets store læseoplevelser for hele familien Ny bog i Mira-serien

En vidunderlig tegneserie om venskaber og familie - og om at holde fast i sig selv, når alt føles nyt og ukendt.

Så mange guder og så mange historier om dem. Et flot og rigt illustreret værk af Kenneth Bøgh Andersen og Kristian Eskild Jensen.

Fra 8 år

Fra 9 år

Læs me o g bø rn d bø rn efterår ebørn i sferien

”

Kuren mod læsekrisen begynder med Kenneth Bøgh Andersen WEEKENDAVISEN

Alfons vil være forsker! Og opfinder! Det hele begyndte, da han tegnede en by med en grøn sol…

Fra 4 år

10 år med tern nu som bokssæt

En samling med fem af de skønneste Vitello-historier i en flot pragtudgave. Kommer snart.

Fra 5 år

Et fedt bokssæt med de tre bøger om Aske, Ternet Ninja, onkel Stewart og alle de andre.

Fra 11 år

Tag med tilbage til Hogwarts i en ny, magisk illustreret udgave af Harry Potter og Halvblodsprinsen.

Fra 8 år

36 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

2 Johannes Larsen: ”Piger på Lundsgård Klint, Kerteminde” (1897). Olie på lærred. Johannes Larsen Museet.

Fynboerne fravalgte hovedstaden og slog sig ned i Danmarks have Den Hirschsprungske Samling i København viser de tre centrale ægtepar blandt Fynbomalerne fanget i kampen mellem husligt arbejde og kunstnerisk ambition

anmeldelse Torben Weirup kultur@k.dk

Hvis man synes, at sommeren nærmest er fløjet forbi, at man igen og igen møder efterårsblæsten uden for døren og måske tilmed allerede hører vinterens stemme, skal man unde sig et besøg i Den Hirschsprungske Samling i København. Her åbnede der i september en særudstilling med en overdådighed af grønt. Malerier med blomster og landskaber og udsyn til havet og den fede fynske muldjord som fremherskende motiver. Der er også malerier forestillende mennesker, for ud over – endnu – en udstilling om Fynbomalerne er der et sidetema, som behandler ægteskab og alternative livsformer. Det sidste i hvert fald i forhold til Fynboernes samtid. Som navnet antyder, er Fynbomalerne en kreds af danske billedkunstnere, der med overlæg fravalgte hovedstaden og i stedet slog sig ned i Danmarks have. Både på grund af motiverne og ud fra et ønske om at bo i kontakt med naturen og give deres børn en anden opvækst. Sådan som det også sker i dag hist og her. De var ikke de første kunstnere, der gjorde

1 Fritz Syberg: ”En kunstnerfamilie” (1899). Akvarel og tusch på papir. Johannes Larsen Museet.

det. Fynboerne lå i forlængelse af det, der efterhånden var blevet en tradition i europæisk kunst: Imod kunstakademiernes anbefalinger begyndte flere og flere af kontinentets malere tidligt i 1800-tallet at søge ud i provinserne for at male landskaber og landbefolkning under åben himmel. I Frankrig opstod eksempelvis en koloni i Barbizon uden for Paris. I England drog John Constable til sin fødeegn, Dedham Vale, og henimod slutningen af det 19. århundrede samledes adskillige nordiske kunstnere i Skagen for at male og råbe hip hip hurra ved stort anlagte kunstnerfrokoster. Om det handler en udstilling på Skagens Museum, der vises resten af året. Også Fynboerne dannede en slags kunstnerkoloni.

Tre ægtepar rejste til Fyn

Tre ægtepar er centrale i denne gruppering i dansk kunst – og det er de sørme også i udstillingen i Den Hirschsprungske Samling: Anna Syberg (1870-1914) og Fritz Syberg (1862-1939), Alhed Larsen (1872-1927) og Johannes Larsen (1867-1961) samt Christine Swane (1876-1960) og Sigurd Swane (1879-1973). Mændene var uddannet i København på en skole oprettet af Kristian Zahrtmann (18431917). Zahrtmann valgte blandt andet bibelske og historiske motiver i intense og stærke farver. Men han var også en lærer, der opfordrede sine elever til at følge egne spor. Det gjorde nogle af dem. De rejste til Fyn og malede – demonstrerer udstillingen – landskabet i blide farver, georginer, alpevioler og hyacinter i glas og potter på bordet eller i vindueskarmen.

fortsætter side 38

38 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2026

... Fynboerne ... fortsat fra side 36 De skildrede de nære motiver – og det omfattede også hinanden og familielivet med hjemmet og børnene. Ser man billederne i dag, kan man måske tænke, at de ser tilforladelige ud. Kønne og uskyldige – motiver, der siden er blevet nedslidt til kliché. Men dengang var det noget ganske andet og nyt og mødte hård modstand fra det, der kaldes eliten i København. I den danske hovedstad kaldte deres kunstnerkolleger dem bondemalere, og det var ikke venligt ment. Det mente på den anden side forfatteren Johannes V. Jensen, der rykkede sine fynske fæller til undsætning under polemikken. Det skal kun nævnes for at sætte de ophængte billeder i perspektiv i forhold til tiden. Der er et andet perspektiv i forhold til tiden, museet lægger meget større vægt på i udstillingen. Med det håb at ikke blot malerierne, men også malernes indbyrdes forhold har et bud til vores tid.

Ikke kun idyl

Det var jo ikke så nemt alligevel, det med at flytte ud på landet og slå sig ned for at leve og arbejde som kunstner. For hvem skal lave maden, hvem bærer barnet først i maven og siden på armen, dernæst holder det over potten (et tilbagevendende motiv i udstillingen) og kører barnevognen så tålmodigt og længe, at ægtefællen kan få tid til at male netop dét motiv, som Johannes Larsen for eksempel gør? Hvem er den vigtigste kunstner i familien? Far? Eller mor? Eller kan man finde en måde at deles om opgaverne? Det kan man måske forstå ud fra

en del af udstillingens billeder – men denne delikate balance i et ægteskab, som også er et partnerskab, er ikke mindst belyst i ledsagende tekster og eksempler på kunstnernes korrespondancer. Udstillingen er disponeret, så de tre kunstnerægtepar har hver sin sal omsluttende en temaophængning om haven som motiv og indrammet af en optakt – og et opbrud. Den fynske sommer varede nemlig ikke evigt. Kvinderne faldt fra eller forlod kunstnerægteskabet og flyttede til København. Nye vinde blæste over den danske kunstscene. I udstillingens sidste rum er en illustrativ ophængning af to omfangsrige billeder over for hinanden. Malet med et års afstand henholdsvis i 1938 og 1937. Billedet fra 1938, ”Dønning på Kerteminde Bugt” af Johannes Larsen, rummer måske vemod, men også det, der blev et af malerkredsens og ikke mindst Johannes Larsens foretrukne motiver: det rolige vand, kystlinjen uden nævneværdige bygninger, en fugl svævende over landskabet. Anderledes med et maleri fra 1937 af Christine Swane, der i 1920 var blevet skilt. Billedet hedder ”Udsigt, Tisvilde Hegn” og er måske nok saftigt grønt. Men motivet er også opløst i bløde geometriske former. Vi er på vej ind i modernismen. Ikke desto mindre: Fynbomalerne er stadig nogle af de mest elskede i store dele af det kunstinteresserede publikum. J

3 Fritz Syberg: ”Malerinden Christine Larsen” (1901). Akvarel og blyant på papir. Faaborg Museum. 2 Johannes Larsen: ”Badende drenge” (1889). Olie på lærred. Den Hirschsprungske Samling.

4 stjerner

Fynboerne – Kunsten frem for alt! Den Hirschsprungske Samling, København. Udstillingen vises til den 24. januar 2027.

Efterår på museerne

Rune Bosse

25.09.— 04.04.

NANNA HERTOFT Kosmiske Landskaber

25.09.2026 — 21.02.2027

SOM ET TRÆ LIKE A TREE

Udforsk din forbundethed med naturen i ny særudstilling på Karen Blixen Museum

Museer i København & Omegn

kbhmuseer.dk

Amalie Smith Levende 26 Sep 2026 – 21 Feb 2027 ★★★★★ – Berlingske

”Levende er en af efterårets mest ambitiøse udstillinger” – ATLAS “Amalie Smith indtager en helt særlig position i dansk samtidskunst” – Weekendavisen

Frihedens Fald Kunsten i Tyskland 1910 – 1945 Mesterværker fra Neue Nationalgalerie, Berlin Kultur Information Kulturkongen

Jyllands-Posten

Udstillingen er skabt af Neue Nationalgalerie, Berlin i samarbejde med ARoS

03.10.2026– 21.02.2027

Karen Knorr & Olivier Richon, Vortex 6 fra serien Punks, 1976-1977.

Ron Mueck, Couple under an Umbrella, 2013. Foto: Mads Smidstrup

As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell

Favoritter fra samlingen

Ulydig Kroppen i punk

19.06.2026 –

12.09.2026 – 29.08.2027

27.06. – 13.12.2026

Gratis entré for alle under 18 år Se aktuelle åbningstider på aros.dk