Kirke.dk_23052026

TEMA: Dåben under forandring – for mennesker, der interesserer sig for kirkeliv

Barnet, der pjasker i døbefonten på forsiden af dette magasin, er et af mine børnebørn. De er alle døbt, og det er jeg glad for.

Jeg ville, ligesom mange andre bedsteforældre, blive ked af det, hvis ikke mine børnebørn blev barnedøbt. Og ligesom mange andre bedsteforældre ville jeg have svært ved at forklare hvorfor. For hvad er det egentlig, der sker i dåben, som er så afgørende for et lille menneske, at vi, som er lutherske kristne, insisterer på at døbe vores nyfødte?

Netop dåbens betydning diskuteres i folkekirken i denne tid, blandt andet på Kirke.dk. I 2023 nedsatte kirkeministeren en dåbskommission, der skal undersøge, om folkekirkens dåbsritual skal ændres.

Det er der delte meninger om. Dåben er et sakramente – en handling, som er indstiftet af Jesus, og som formidler Guds nåde til mennesker. Derfor er hvert eneste ord i ritualet ladet med betydning. Mens nogle præster og lægfolk efterlyser sproglig fornyelse og teologisk opdatering af ritualet, frygter andre, at den lutherske forståelse af dåbens afgørende betydning går tabt.

Dåbskommissionen vil i 2026 fremlægge et eventuelt nyt ritual til godkendelse hos biskopperne og til autorisation hos Kongen.

Men i folkekirken er dåben også et slags medlemsbevis. Når et barn døbes i folkekirken, bliver det samtidig medlem af kirken. Det tæller med i statistikkerne og kommer på et tidspunkt til at bidrage økonomisk gennem kirkeskatten.

En stadigt større andel af danskerne får imidlertid ikke deres børn døbt. Enten fordi de tilhører en anden tro (eller slet ingen). Eller fordi de mener, at dåben er en beslutning, som barnet selv skal træffe, når det bliver gammelt nok. Dåben – og folkekirkemedlemskabet – bliver dermed et blandt mange valg, barnet senere i livet kan foretage i det religiøse supermarked.

I folkekirken er dåben også et slags medlemsbevis. Når et barn døbes i folkekirken, bliver det samtidig medlem af kirken

Det er den vigtigste forklaring på, at folkekirkens medlemsprocent falder. Og derfor er der stort fokus på, hvordan folkekirken kan få flere til at vælge dåben til. Initiativer som drop in-dåb har vist sig at appellere til voksne, der ikke er blevet døbt, og konfirmationen får mange unge til at vælge dåben.

Det får til gengæld konsekvenser for, hvordan vi opfatter dåben. Når den bliver en beslutning, man personligt skal træffe, snarere end noget ens forældre har valgt, bliver dåben i højere grad en bekendelseshandling – ligesom i de baptistiske kirkesamfund, der praktiserer voksendåb.

I dette magasin får du en række perspektiver på dåbens betydning og praksis. Mød en præst, der går på barselsvisit hos nybagte forældre. Tag med til drop in-dåb i folkekirken, til voksendåb i den apostolske kirke og læs indlæg i debatten om et nyt dåbsritual.

God fornøjelse – og husk, at du kan læse meget mere på www.kirke.dk.

Kåre Gade, Redaktør for Kirke.dk

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Indhold

Side 4 Dåbskommissionens formand: Målet er et ritual, som præster og menigheder vil respektere

Side 6 Når præsten banker på, lukker dåbsforældrene op

Side 8 Forstå forskellen på dåbstallet og dåbsprocenten

2 I dette magasin får du en række perspektiver på dåbens betydning og praksis. Du kan blandt andet komme med til drop in-dåb i folkekirken og til voksendåb i en frikirke. FOTO: HEINER

Side 10 Behovet for et nyt dåbsritual handler om kirkepædagogik

Side 12 Stigning i konfirmanddåb kan udfordre folkekirkens dåbssyn

Side 14 Her er lektier og kirkegang en del af dåbsoplæringen af voksne

Side 16 41 blev døbt, da Risskov Kirke inviterede til drop in-dåb

Side 18 Stadigt færre indvandrere bliver medlem af folkekirken

Side 20 Der er brug for større viden om dåbens tegnhandlinger

Side 22 I en fyldt frikirke bekender syv voksne deres tro og bliver døbt

Side 24 Dåbsgaver er en påmindelse om dåbens betydning

Side 26 Bekendelsesdåb eller barnedåb?

Familien Bylund valgte et kompromis

Side 28 Når ens barn bliver døbt, er det ikke liturgien, man er optaget af

Side 30 DAO i ny skandale: Nytestamentligt brev nåede alt for sent frem – til den forkerte adresse

Forsidefoto: Kåre Gade

Kære læser

TORBEN BRAMMING med nyoversættelse

af fortællingen om Ansgars liv

Kr. 249,95

Forord af H.M. Kongen HHHHH

”Smukt, uforligneligt, originalt.”

KRISTELIGT DAGBLAD

”Forrygende genfortælling.”

BERLINGSKE

I år 826 går en ung munk frivilligt ind i vikingernes Danmark og satser alt på en tro, som ingen har bedt om.

Bibelselskabet udgiver nu en ny oversættelse af den oprindelige fortælling om Ansgars liv skrevet i år 875 af Rimbert, Ansgars tro rejsefælle gennem 25 år.

Oversættelsen er udarbejdet af sognepræst ved Ribe Domkirke Torben Bramming

Kom til bogsignering, mød Bibelselskabet og se vores bøger i Processionsgangen ved Kannikegården.

”Fremragende, sansende, dragende.”

JYLLANDS-POSTEN

WEEKENDAVISEN HHHHH

”Medrivende pageturner.”

BOGRUMMET.DK

”Mesterværk.”

HISTORIE-ONLINE

4 Da biskop Thomas Reinholdt Rasmussen døbte Ellen Elisabeth i Byrum Kirke på Læsø i 2023, var han som andre præster forpligtet til at spørge, om hun var hjemmedøbt. Det foreskriver ritualet nemlig, men mange præster undlader at gøre det.

FOTO: KÅRE GADE

Dåbskommissionens formand:

Målet er et ritual, som præster og menigheder vil respektere

Om kort tid har dåbskommissionen og dens formand, Thomas Reinholdt Rasmussen, læst alle høringssvar igennem. Allerede nu kan han dog fortælle, at en vigtig opgave for det videre kommissionsarbejde er at få menigheder og præster til at holde sig inden for ritualbogen

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Deltager man i en dåb ved en højmesse i folkekirken, vil man sandsynligvis overvære et ”regelbrud”. Det viser svarene på dåbskommissionens spørgeskema til præster.

Måske vil præsten undlade at spørge, om barnet er hjemmedøbt. Eller bruge en kortere form af trosbekendelsen, hvis flere børn skal døbes. Selvom det bryder med det autoriserede ritual.

Disse regelbrud vil biskop over Aalborg Stift og formand for dåbskommissionen, Thomas Reinholdt Rasmussen, gerne til livs: ”Opgaven er at få et dåbsritual, som flertallet bruger.”

Arbejdet med et eventuelt nyt dåbsritual har stået på siden foråret 2023 og har bestået af en lang række kommissionsmøder, en midtvejsrapport, en offentlig hørings- og afprøvningsperiode med tre dåbsmodeller samt en konference i begyndelsen af 2026. I disse dage læser Thomas Reinholdt Rasmussen de sidste af de næsten 2300 høringssvar og regner med at kunne præsentere det samlede resultat af høringsperioden i begyn-

delsen af juni. Og selvom arbejdet ikke er helt slut endnu, har Thomas Reinholdt Rasmussen indvilliget i at give et indblik i, hvad høringssvarene fortæller, samt give et bud på den videre proces.

”Mange af høringssvarene kommer fra almindelige mennesker, der er bekymrede for ændringer i det centrale i dåbsritualet. Det har dog aldrig været hensigten. Når det er sagt, kan langt den største del godt se, at der er brug for sproglige justeringer.”

Den foreløbige konklusion er ifølge Thomas Reinholdt Rasmussen:

”Der er en klar tilkendegivelse af, at man ønsker at blive inden for det nuværende rituals struktur.”

I foråret 2025 præsenterede kommissionen tre dåbsmodeller: en med få justeringer, en med visse sproglige og liturgiske ændringer samt en model, der gik mere radikalt til værks.

”Dåbskommissionen lykkedes med at lave tre forslag, som de fleste af respondenterne befinder sig indenfor. Det tager jeg som et udtryk for, at kommissionen lykkedes med at beskrive den folkekirkelige prak-

Der er en klar tilkendegivelse af, at man ønsker at blive inden for det nuværende rituals struktur

THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN, BISKOP

sis,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Dermed er Thomas Reinholdt Rasmussen tilbage ved ønsket om at få præsterne til at holde sig inden for de liturgiske rammer:

”Kun 13 procent af præsterne følger det gældende dåbsritual. For eksempel benytter 75 procent ikke det indledende spørgsmål om hjemmedåb.”

”På samme måde bruger 35 procent en forkortet version af trosbekendelsen, som ikke står i ritualbogen. Hertil kommer så andre, der bruger endnu mere vidtgående ting. Dåbskommissionens opgave er at få menighederne og præsterne ’tilbage i ritualbogen’.”

At præster ikke spørger om, hvorvidt barnet er hjemmedøbt, virker logisk, da præsten i forbindelse med den forudgående dåbssamtale har kunnet undersøge sagen. Alligevel mener Thomas Reinholdt Rasmussen, at det er et eksempel på, at selv små praktiske justeringer også har teologiske implikationer: fortsætter side 25

Årets store salmenyhed

151 af de bedste salmer fra de seneste 20 år.

Indeholder salmer af blandt andre Lisbeth Smedegaard Andersen, Iben Krogsdal, Holger Lissner, Simon Grotrian og Janne Mark.

264 sider / 249,95 kr. Køb 30 for 224,95 kr. pr stk. og spar 10%

Udkommer også i en udgave med stor skrift samt med en nodebog og en kommentar.

Læs mere og køb salmebogstillægget på Eksistensen.dk

Kirsten Nielsen (red.)

| Kirke.dk

1 Når Klaus Meisner en gang om måneden besøger nybagte forældre, er det ikke et succeskriterier for ham, at han bliver lukket ind. En snak i døren er godt nok. Der gik dog ikke lang tid, inden han blev inviteret indenfor at Sif Nielsen og Frederik Søegaard.

Når præsten banker på, lukker

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Klaus Georg Meisner sætter sig ind i den sorte Volvo og finder adressen på Google Maps.

”Jeg er nødt til at se, hvor det præcist er, for det område kender jeg ikke så godt.”

Klædt i afdæmpede mørke og blå nuancer, en stilsikker brille og et par brune lædersko ligner Klaus Meisner det, han er: en præst i sin bedste alder med en god portion erfaring i bagagen. Når man hertil lægger hans lette smil og en stemme fuld af varme og nysgerrighed, ligner han sådan en præst, mennesker har lyst til at tale med og betro sig til. Og det er netop, hvad en gruppe indbyggere i nordsjællandske Slangerup er på vej til, altså at tale med Klaus Meisner. De ved det bare ikke endnu. Om lidt vil han nemlig banke på hos en lille skare af nybagte forældre, hvoraf mindst den ene er medlem af folkekirken. For at sige

tillykke, overrække en lille gave og give forældrene noget materiale om kirkens familietilbud. Og for at stille sig til rådighed for en samtale om dåb, tro og andet, der fylder, når man lige er blevet forældre. Noget han og kollegaen, Louise Eleonora Vendelbo-Gjerløv, har gjort en gang om måneden i et års tid, og som nabopræsterne Anders Gadegaard og Eskil Simmelsgaard Dickmeiss også har taget fat på for nylig.

Ikke for at missionere, understreger han. Ikke for at få flere kirkegængere. Ikke for at få dåbstallet til at stige, selvom dåb er omtalt i det materiale, præsterne deler ud. Men for at vise, at kirken er der og er en del af lokalmiljøet.

Den første, der lukker op for Klaus Meisner, er Helle Nielsen. Det er blot seks måneder siden, hun sammen med kæresten, et par børn i konfirmationsalderen og nu en lille, nyfødt datter flyttede ind i et af de lyse rækkehuse i udkanten af Slangerup.

Huse, der er så nye, at skraldespandene udenfor hver af de 50 boli-

ger stadig står på præcis den samme plads, ligesom de flisebelagte veje endnu er uden huller. Hverdagen mangler stadig at slide området til. ”Jeg kommer for at sige tillykke,” siger Klaus Meisner, mens han rækker den brune papirspose med gaven og materialerne fra kirken frem.

”Hun ser sød og afslappet ud,” fortsætter Klaus Meisner og smiler mod datteren, der hviler på Helle Nielsens arm.

Samtalen i døren kommer hurtigt til at dreje sig om dåb. Helle Nielsen og hendes kæreste er nemlig allerede i gang med at planlægge, hvornår datteren kan blive døbt. Det skal helst være en lørdag, men da den kommende, månedlige lørdagsdåb i Slangerup ikke passer så godt i forhold til venner og familie, er hun udfordret.

”Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne bruge kirken meget mere om lørdagen. Både ved dåb og ved konfirmationer,” lyder det fra Helle Nielsen, der sådan set er glad for, at præsten kigger forbi. Hun kunne dog godt have tænkt sig, at det var blevet aftalt i forvejen.

Jeg er da meget positivt overrasket over, at han kommer ud og banker på og på den måde hilser på i lokalsamfundet.

SIF NIELSEN, NYBAGT MOR

Det forstår Klaus Meisner godt, siger han, da han syv minutter senere igen sidder i den sorte Volvo. Alligevel foretrækker han de uanmeldte besøg, siger han på vej mod næste stop:

”Så bliver det nemlig ikke et egentligt møde med kaffe og den slags. For det er slet ikke meningen. Ligesom det heller ikke er et succeskriterie, at jeg bliver budt ind, eller at vi taler om dåb. Det handler i stedet om at vise, at vi er der.”

Næste stop er også i et nybyggerområde. Husene er lidt større her og er alle omringet af en nyanlagt græsplæne og hække, der om nogle år kan skygge for solen og naboernes blikke.

Klaus Meisner sniger sig forbi to små biler i indkørslen og banker på en sort dør. Det er Sif Nielsen og Frederik Søegaard, et par omkring 30, der åbner døren og inviterer ham indenfor. Det er blot 17 dage siden, de blev forældre til Nanna og er nu ved at finde rundt i døgnrytmer, bleskift og hele pakken af babyudstyr. Midt i alt dette har de allerede

2 Selvom Klaus Meisner på sine rundture besøger nybagte forældre, sker det også, at han falder i snak med andre. For eksempel som her Marianne Hindsgavl, som han inviterer til påskemiddag i kirken.

1 Det er Klaus Meisners indtryk, at folk bliver glade for det besøg, han aflægger dem. I flere tilfælde er han den første, der enten ikke er familie eller sundhedsplejersker, og det kan folk godt lide.

dåbsforældrene op

bestilt tid til dåb, og i den forbindelse fandt de et foto af Klaus Meisner på nettet. Det er nemlig ham, der skal døbe Nanna.

”Derfor kunne jeg også kende ham med det samme, da jeg åbnede døren,” siger Frederik Søegaard. Nanna hviler helt naturligt på hans arm.

”Men jeg er da meget positivt overrasket over, at han kommer ud og banker på og på den måde hilser på i lokalsamfundet.”

”Han er meget opmærksom på, at han ikke vil forstyrre, men det gør han slet ikke,” lyder det fra Sif Nielsen og tilføjer, at parret er sådan nogle ”helt almindelige mennesker, der bruger kirken ved højtider og kirkelige handlinger som bryllupper og barnedåb”. Derfor har de heller aldrig været i tvivl om, at Nanna skulle døbes. En tradition, de gerne vil være en del af.

”Vi har lagt mærke til, at de har babysalmesang og sådan noget. Det har vi talt om, at vi gerne vil bakke op om, når den tid kommer. Vores naboer har små børn, der har været med til det, og de har kun talt positivt om det.”

Klaus Meisner takker for, at han måtte komme forbi og træder ud i indkørslen. Da de rækker hinanden hånden for at tage afsked, falder snakken på, at man også kan blive gift i kirken.

”Vi blev godt nok borgerligt gift, lige inden vi skulle være forældre. Men vi skal da helt sikkert giftes i kirken engang,” smiler Sif Nielsen.

”Det finder vi ud af. Det kunne være hyggeligt,” lyder Klaus Meisners afskedssalut, da han vinker farvel til det unge par.

På vej tilbage til bilen stopper

Klaus Meisner op og hilser på en dame, der er ved at feje sin terrasse.

”Hvor længe har du boet her?”

”Nogle måneder,” svarer kvinden, der hedder Marianne Hindsgavl.

”Jeg er præst og har lige været på besøg inde ved siden af,” lyder det fra Klaus Meisner.

”Er du præst nede i kirken? Min veninde siger, det er en meget smuk kirke. Jeg har desværre ikke selv set den endnu,” siger Marianne Hindsgavl og læner sig op ad kosten.

”Du kan komme skærtorsdag. Der har vi gudstjeneste og fællesspisning bagefter. Det plejer at være hyggeligt,” lyder invitationen fra Klaus Meisner.

”Det kan jeg desværre ikke,” begynder Marianne Hindsgavl, men afbryder sig selv.

”Hov, er det klokken 10? Så kan jeg godt alligevel. Det er først klokken 14, jeg skal noget.”

”Jamen, så ses vi,” siger Klaus Meisner og fortsætter hen til Volvoen, der holder parkeret for enden af vejen.

På vej til det næste stop fortæller Klaus Meisner, at han aldrig har mødt nogen, der ikke ville tale med ham:

”Folk bliver glade for et besøg, og i flere tilfælde er jeg den første, der enten ikke er familie eller sundhedsplejersker. Jeg tror, de fleste godt kan lide at få besøg af en fremmed, der ikke vil noget særligt.”

Der står syv adresser på dagens besøgsliste. Men da Klaus Meisner har en aftale senere på dagen, når han kun et en-

Læs mere

Også i Stenløse banker præsterne på hos nybagte forældre. Blandt andet Anders Gadegaard og han har tidligere gjort noget lignende i København. Læs mere: www. kirke.dk/stenloese

kelt besøg mere. Denne gang er det ikke i et nybyggerkvarter, men i et alment boligkvarter fra 1970’erne eller 1980’erne.

Klaus Meisner stiller sin bil i den ene side af vejen, finder gavesættet frem og går hen til rækkehuset i gult og banker på. Der er ingen, der åbner. Men indenfor giver en hund sig til at gø. Klaus Meisner banker endnu engang, og hunden, der lyder til at være temmelig stor, gør endnu højere.

”Nå, selvom man er på barsel, kan man jo godt være ude,” smiler Klaus Meisner og smider pakken med gave og foldere om kirken i den slidte postkasse.

Han sætter sig ind i bilen og gør klar til at køre mod andre opgaver. Om en måned venter en tur mere rundt til nybagte forældre i et stort sogn fyldt med gudstjenester, kirkelige handlinger og en bred vifte af sociale aktiviteter. Men hvor der altså også skal være tid til at stoppe op og banke på.

Viktor Dylander dylander@k.dk

Forstå forskellen på dåbstallet og dåbsprocenten

Udviklingen i antal dåb i folkekirken kan opgøres på to måder: det samlede antal dåbshandlinger eller dåbsprocenten i forhold til befolkningstallet

DÅBSPROCENTEN (andelen af befolkningen)

Dåbsprocenten viser, hvor stor en andel af befolkningen (målt mod det samlede indbyggertal), der bliver døbt i folkekirken hvert år.

I 2006 lå dåbsprocenten på: 74,5 procent

I 2024 er denne andel opgjort til: 54,7 procent

Tallene viser et jævnt fald gennem det meste af perioden.

Bemærk, at der er et udsving i året 2020, hvor første COVID19-bølge ramte Da nmark.

DÅBSTALLET (det absolutte antal)

Dåbstallet viser det samlede antal personer, der er blevet døbt i folkekirken hvert år. Tallet omfatter dåb i sognets kirker samt hjemmedåb. I 2006 blev der registreret: 54.992 dåb I 2025 er antallet opgjort til: 38.758

Alle tal er baseret på data fra henholdsvis Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt Danmarks Statistik og Kirkeministeriet.

Historisk udvikling i barnedåbsprocenten

HØJEST Viborg: 71,7 procent

Landsgennemsnit: 54,7 pct.

LAVEST København: 34,8 procent

Selv i stifter med høj tilslutning ses et fald over de seneste 12 år. Viborg Stift er gået fra over 80 procent i 2012 til 71,7 procent i 2024. Københavns Stift ligger nu under 35 procent.

Viborg Stift

Aalborg Stift

Ribe Stift

Lolland-Falsters Stift

Fyens Stift

Haderslev Stift

Aarhus Stift

Roskilde Stift

Helsingør Stift

Københavns Stift

Tallene dækker døbte i sognets kirker og hjemmedøbte i sognet. Året 2020 var præget af coronaepidemien.

Folkekirkens Nødhjælp støtter mennesker, hvis liv og fremtid trues af klimaforandringerne.

Årets pinsekollekt lader håbet spire.

MOBILEPAY: 64 64 64

SMS: SPIRE til 1911 så giver du 100 kr. til at støtte vores arbejde

NETBANK: Reg.nr.: 4183

Konto nr.: 605 2800

Mærket: Pinsekollekt

Læs mere på www.nødhjælp.dk/pinse

1 Et klart formuleret dåbsritual er vigtigt for at forberede forældrene til dåben, mener Hans Raun Iversen. Både i forhold til det praktiske og forståelsen af dåben. FOTO: JULIE MELDHEDE KRISTENSEN

Behovet for et nyt dåbsritual handler om kirkepædagogik

Det bliver mere og mere afgørende, at præster og lægfolk i folkekirken kan beskrive dåbens betydning. I dåbssamtalen er det en stor hjælp, hvis dåbsritualet indeholder klare og holdbare formuleringer, som præsterne kan knytte an til synspunkt

Hans Raun Iversen redaktion@kirke.dk

Selvfølgelig ønsker ”folket” ikke et nyt dåbsritual. Dåbshandlingens folkelige modtagelse afhænger kun i beskeden grad af dåbsritualets ord.

Vigtigere er rammen om dåben, herunder samspillet mellem præst, dåbsfølge og menighed, ikke mindst præstens imødekommende holdning og milde ansigt. Hvorfor er det så alligevel på tide at modernisere Peder Madsens ritual? Af to grunde især:

For det første viser dåbskommissionens midtvejsrapport, at det store flertal af kirker og præster allerede benytter sig af forskellige ændringer i forhold til Peders Madsens ritual: 13 procent bruger dåbsritualet helt uden variationer, 35 procent har nogle gange kort tilspørgsel, 75 procent undlader spørgsmål om hjemmedåb, henholdsvis 25 procent og 30 procent har enkelte sproglige eller andre variationer.

Hertil kommer en række kirker, hvor man på forskellig vis, inddrager dåbsfølget aktivt i dåbshandlingen. Et stort antal præster arbejder med forskellige lokale ændringer af dåbsritualet. Det gør de for at gøre ritualet lettere tilgængeligt og stærkere teologisk kommunikerende af hensyn til den bedst mulige modtagelse af dåben.

Præsternes arbejde med at inddrage og imødekomme dåbsfølget i dåbsritualet kan man kalde kirkepædagogisk. Der er imidlertid en anden side af kirkepædagogikken, som antageligt er endnu vigtigere. Det er den rolle, som dåbsritualet spiller i den dåbsforberedende samtale, hvor det gælder om at forberede forældrene rent praktisk til dåben, men samtidig også om at bibringe dem en enkel og holdbar forståelse af dåbens betydning, som kan klargøre deres opgave, sådan som den ellers kun fremgår indirekte af faddertiltalen til sidst.

Dåb sker i dag kun i mindre grad pr. tradition, men som et tilvalg i alle dele af livet. I stigende grad har dåbsforældre og konfirmander og voksne dåbskandidater derfor brug for stærke og gangbare ord, så de både over for sig selv og andre kan forklare, hvorfor de kommer til dåben, og hvad det er, der sker i dåben. Tab af forståelse for dåben skyldes i vidt omfang den alt for længe svigtende kirkepædagogiske indsats. Sognepræst Pernille Nærvig Petersen har fortalt en historie om, hvordan hun begyndte at studere teologi uden at være døbt. Da hun for mere end 30 år siden fortalte sine medstuderende og endda et par præster om det, fik hun at vide, at det skulle hun ikke være ked af.

Da hun så i 1995 kom til Tanzania som udvekslingsstuderende, skete der noget. Hendes afrikanske medstuderende og lærere bar hende i bogstavelig talt ind i og gennem den dåb, der siden har defineret hendes identitet. I de første år måtte hun flere gange vende tilbage og besøge de venner i Tanzania, der havde været sponsorer (faddere) ved hendes dåb. Kun på den måde kunne hun fastholde dåbens betydning. Jeg vil gerne pege på to ord, som Grundtvig bruger i sin dåbsteologi, og som ikke afspejles i Peder Madsens dåbsritual. I de to sidste vers af salmen ”Dybt fornedres skal enhver” (DDS 609) skriver Grundtvig om då-

Tab af forståelse for dåben skyldes i vidt omfang den alt for længe svigtende kirkepædagogiske indsats.

PERNILLE NÆRVIG PETERSEN, SOGNEPRÆST

ben som en genoplivelse, hvor vi lægger vort støv tilbage i Guds hånd for at modtage hans oplivende Helligånd. Livet med Ånden kalder han tilsvarende at gå i ledebånd, sådan som Jesus gjorde i Nazaret (DDS 140,2), og som vi kan gøre det i kirken (DDS 379,8).

Oplivelse og ledebånd er bibelteologisk stærke ord. Om de rammer kirkepædagogisk plet i dag, ved jeg ikke. Den afgørende dobbelthed i dåben er, som de fleste præster vist siger det i dag, at den både er en gave og en opgave. Det er derfor en stående opgave at forklare og argumentere for dåben. Dens betydning skal kunne klargøres med få og stærke ord.

Udfordringen til dåbskommissionen er derfor, at vi får et ritual, der kan støtte den kirkepædagogiske opgave. Og at vi får et ritual, der ligesom en god salme er skrevet i ét stykke i stedet for blot at være stykket sammen af ulige dele. Når kommissionen når sit kompromis, bør den derfor først sende forslaget til en kirkepædagog og derefter til gennemskrivning hos en dygtig salme- og liturgiskriver. J

Læs mere

Dette er en forkortet version af et længere indlæg i forbindelse med debatten om et nyt dåbsritual. Læs hele indlægget og andre indlæg på: www.kirke.dk/daabsdebat

Kirkeklokker er allerede automatiske

Nu er det flagets tur

Når flagstangen bliver intelligent og traditionen bevares

I mange kirker ringer kirkeklokkerne automatisk hver dag. Det betyder ikke mindre tradition – det betyder blot, at traditionen bliver overholdt hver gang.

Det samme bør gælde for flaget.

Med vores intelligente flagstang fra Uptimast bliver flaget hejst og nedtaget automatisk – ved solopgang og solnedgang eller præcis efter jeres ønsker.

Det sikrer, at flaget bruges korrekt, behandles værdigt og altid fremstår flot ved kirken.

Den er jo som sendt fra himlen.

Vil du vide mere om mulighederne for automatisk flaghejsning ved din kirke, tager vi gerne en uforpligtende snak.

Respekt for Dannebrog Flaget hejses og nedtages korrekt med en rolig og værdig bevægelse – hver gang.

Flaget samler sognet Når flaget er oppe, markerer det fællesskab og ærer livets begivenheder – fra fejring til afsked.

Driftssikker løsning Systemet er udviklet til danske vejrforhold og konstrueret til at modstå vind og vejr året rundt.

Automatisk flagning I bestemmer selv, hvornår flaget skal op og ned – resten klarer flagstangen automatisk

Mindre tidsforbrug

Mindre tidsforbrug og færre manuelle opgaver – flagningen sker automatisk hver gang.

Bedre arbejdsmiljø

I slipper for det manuelle arbejde ved flagning – også i hårdt vejr og uden for normal arbejdstid.

4 Når kommende konfirmander, som her i Dyssegårdskirken i Hellerup, bliver døbt, er det vigtigt, at det ikke bliver opfattet som en fejl, der skal rettes, mener Karen Marie Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Stigning i konfirmanddåb kan udfordre folkekirkens dåbssyn

Stadigt flere bliver først døbt, når de skal konfirmeres. I længden kan det sløre folkekirkens dåbsteologi, mener dåbskommissionens formand. Samtidig skal man være opmærksom på, at de unge ikke opfatter deres dåb som en fejl, lyder det fra FUV

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Det er en lørdag i februar i Dyssegårdskirken i Hellerup, nord for København. Om lidt skal det første af dagens tre hold kommende konfirmander døbes. Sammen med sin kollega Thue Petersen har sognepræst Arendse Wulff-Jørgensen samlet holdets fem drenge for at tale igennem, hvad der skal ske, når de om lidt sidder oppe i kirken. To salmer, en kort tale og fem gange dåb. Så de om et par måneder kan

blive konfirmeret med klassekammeraterne.

De fem drenge er ikke alene. Tal fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) fortæller, at antallet af unge mellem 13 og 15 år, der er blevet døbt, er steget fra 2440 i 2020 til 4153 i 2025. ”En markant udvikling i en kirkestatistik, der ellers ændrer sig langsomt,” hedder det fra FUV.

”Dåben forsvinder ikke, men bliver i stigende grad et aktivt valg, som nogle træffer senere i livet,” siger Karen Marie Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent i FUV, og tilføjer:

”Set i forhold til folkekirkens samlede antal dåb er det mere end 10 procent. Det begynder at være en substantiel del af nogle præsters arbejde.”

”I 2014 interviewede vi første gang forældre om, hvorfor de valgte eller ikke valgte dåb for deres børn. Allerede dengang var det tydeligt, at både de, der valgte dåb, og de, der ikke valgte dåb, mente, at barnet skal vælge selv.”

”Tallet er steget, fordi der er mange flere, der selv kan vælge. Ligesom der er kommet en fornemmelse af, at tro er individets eget valg.”

Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift og formand for dåbskommissionen, glæder sig over tallene. Stigningen

kommer dog med en udfordring, mener han:

”Konfirmanddåb er en god ting, som jeg støtter. Men det kræver en større forkyndelsesmæssig indsats for præsterne, for hvis vi ikke er skarpe på, hvad der sker, kan det være med til at forandre folkekirkens teologi.”

”Hvis det begynder at minde om, at der i folkekirken foregår bekendelsesdåb, så sløres det, at Guds nåde er en tilsigelse, hvilket er kernen i luthersk kristendom. Det skal vi have blik for i en tid og en kultur, der stille og roligt forandrer sig.”

Thomas Reinholdt Rasmussen understreger, at spædbarnsdåb ikke er det eneste rigtige. Dåb senere i livet er lige så godt. Dåb af spædbørn taler blot sit tydelige sprog, mener han:

”Det er en genuin forkyndelse af retfærdiggørelse af tro alene. At troen tilsiges os, og at nåden skænkes os. Derfor er det også synligt for os andre, når vi ser et spædbarn blive døbt, at det sker ufortjent.”

”At flere og flere bliver døbt som konfirmander kan derfor også gøre noget ved andres syn på dåben, og det skal vi være opmærksom på.”

Ibegyndelsen af marts 2026 blev der afholdt en national dåbskonference. Her blev resultaterne af kommissionens arbejde og resultaterne af arbejdet med de tre modeller

Dåben forsvinder ikke, men bliver i stigende grad et aktivt valg, som nogle træffer senere i livet

KAREN MARIE LETHNISSEN, ANALYSEOG UDVIKLINGSKONSULENT I FUV

præsenteret. Hvad der efterfølgende skal ske, er endnu uafklaret. Én ting er dog sikker:

”Der skal ikke være et særligt ritual. Det er dåbskommissionen enig i,” siger Thomas Reinholdt Rasmussens og tilføjer:

”Men der kan åbnes op for andre læsninger, som foreslået i dåbsrapportens modeller, og som kan understøtte konfirmanddåb.”

De fem drenge i Dyssegårdskirken har sat sig på de forreste bænke i kirken. Efter den første salme træder sognepræst Thue Petersen ud på gulvet og hiver en snebold frem.

”Vand kan have mange forskellige former, men uanset hvad er det afgørende for, at vi kan leve. Vandet er således også en vigtig del af det, som sker her oppe ved døbefonten.” En efter en træder drengene op til døbefonten og svarer på trosbekendelsen. Hver gang rejser en ny familie sig, smiler og skynder sig at tage et foto, mens den kommende konfirmand bliver en del af en voksende statistik. J

Læs mere

Professor emeritus i teologi, Peter Lodberg, mener, at det stigende antal konfirmanddåb kalder på teologiske overvejelser. Læs mere på www.kirke.dk/loeftet-daabstal

Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen.

Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen.

Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er forsvundet.

Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er forsvundet.

Tlf. 36 41 14 66

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses www.aludesign.dk

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden.

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

Her er lektier og kirkegang en del af dåbsoplæringen af voksne

Sognepræst Ulrik Andersen tilbyder voksne, der vil døbes, et samtaleforløb forud for dåben. Det tager tid, men en tid der er givet godt ud både for dåbskandidaten og ham

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Når et barn skal døbes, har præsten en samtale med forældrene. Når en konfirmand skal døbes, bliver der talt om dåben i forbindelse med konfirmationsforberedelserne. Men hvad gør præsten, når det er en voksen, der skal døbes?

En, der har sat dette i system, er Ulrik Andersen, sognepræst ved Odense Domkirke. Han har således lavet et introduktionsforløb rettet mod voksne, der gerne vil døbes: ”Vi mødes fem-seks gange om et indhold inspireret af konfirmationsforberedelsen, så vi kommer rundt om væsentlige emner i kristendom-

men: Gudsbilleder, bøn, Bibelens historie og hvordan, man læser den, kirkerummets indretning, nadveren og dåben.”

”Der dukker dog også altid noget op, som særligt optager kandidaten, så griber vi muligheden og lader samtalen bevæge sig derhen,” tilføjer Ulrik Andersen.

Selvom introduktionen er tiltænkt voksne dåbskandidater, kan den også bruges, når der er tale om voksne konfirmandkandidater, fortæller Ulrik Andersen. Uanset hvad er det dog en forudsætning, at den voksne bidrager til forløbet.

”Jeg har lavet et lille kompendium med bibeltekster og teologiske tekster, som vi bruger som udgangspunkt for samtalen. De får en tekst for til næste gang, og opgaven er så at læse den og se, hvad det er, teksten vil fortælle os.”

”Desuden fortæller jeg dem, at de skal deltage i gudstjenesterne, så de får erfaring med det. Flere af dem sidder der i forvejen, så det behøver jeg ikke engang at opfordre dem til.”

Noget, der dog ikke er et problem, fortæller Ulrik Andersen. For de voksne, der opsøger ham med henblik på at blive døbt eller konfirmeret, vil det, fortæller han:

”Pludselig dukker de op og tager plads på kirkebænkene, fordi de har brug for det. Efter noget tid siger de

så: ’Jeg er faktisk aldrig blevet døbt, kan det lade sig gøre?’ Eller: ’Jeg sagde nej til at blive konfirmeret dengang for nogle år siden, kan jeg blive det nu?’”

Dåbsforløbet foregår altid som eneundervisning.

”Fordi, når det er noget så stort, der er på spil, så skal der være tid til at få talt om det, der fylder og optager dem,” som Ulrik Andersen formulerer det.

Selvom det dermed kan ende med, at Ulrik Andersen bruger meget tid på en enkelt dåbskandidat, er det indsatsen værd, mener han: ”Jeg finder tid til det, fordi det er vigtigt. For mig er motivationen den, at her kommer et ungt menneske, som tydeligvis har en interesse og har mærket noget, det betyder noget for dem. Så er det min allerfornemmeste opgave at stå klar med de åbne arme og gribe dem.”

Samtlige præster og biskopper vil hævde, at enhver dåb i folkekirken, rent teologisk, er en barnedåb. Når man hører om de unge mennesker, der opsøger Ulrik Andersen med henblik på at blive døbt eller konfirmeret, rejser der sig dog et spørgsmål: Er der tale om bekendelsesdåb? Altså dåb, hvor det kommer an på dåbskandidatens vilje og ikke Guds handlen.

2 Selvom flere i forvejen er erfarne kirkegængere, opfordrer Ulrik Andersen dem, han skal døbe eller konfirmere som voksne, til at deltage i gudstjenesterne. Så de får erfaring med det. ARKIVFOTO: KÅRE GADE

De får en tekst for til næste gang, og opgaven er så at læse den og se, hvad det er, teksten vil fortælle os.

ULRIK ANDERSEN, SOGNEPRÆST VED ODENSE DOMKIRKE

Nej, lyder svaret fra Ulrik Andersen:

”Det adskiller sig ikke fra det valg, forældre foretager, når de lader deres barn døbe. Det er min erfaring, at i vore dage bliver børn ikke døbt, fordi det er noget, mormor synes, eller fordi det er en tradition.”

”Alle bliver døbt på baggrund af bevidste overvejelser og aktive tilvalg. For nogle unge har der bare været nogle tidligere omstændigheder, der gjorde, at det ikke er sket. Så på en måde er der det samme på færde. Uanset om det gælder deres nyfødte barn eller dem selv.”

Og hver gang Ulrik Andersen har haft et forløb med en voksen dåbseller konfirmandkandidat, sidder han tilbage med den samme fornemmelse:

”Det er nogle meget spændende og givende samtaler. Så jeg får også noget ud af det, fordi vi taler om det, der er selve kernen i vores arbejde.” J

Læs mere

Kirke.dk bringer løbende anmeldelser af faglitteratur. Læs for eksempel anmeldelsen af bogen ”Argumenter for dåb,” som anmelderen mener kan inspirere forældre og faddere til at tale mere åbent og nede på jorden om dåb og tro. Læs mere på: www.kirke.dk/forsigtigt-forsvar

DET RELIGIØSE LANDSKAB I DANMARK

- trossamfund, folkekirke og spirituelle fællesskaber

Kom med til en uge med fuld fokus på den religion, der er lige om hjørnet. For hvordan ser det religiøse landskab ud i Danmark i 2026?

I 2020 var der over 185 anerkendte trossamfund i Danmark. Herunder 121 kristne, 28 muslimske og 16 buddhistiske. I januar 2024 var 71,4 % af befolkningen medlemmer af folkekirken, og næsten en fjerdedel af alle danskere siger, at de tror på reinkarnation. Det religiøse landskab er mangfoldigt, og i denne uge bliver vi klogere på, hvad danskerne egentlig tror på, og hvordan de praktiserer det.

Vi tager ud i det midt- og vestjyske og besøger forskellige trossamfund, hvor vi skal undersøge, hvordan man bliver anerkendt som trossamfund - hvad det vil sige at være en del af en minoritetsreligion, og hvordan religionerne ser ud i praksis. Vi skal diskutere, hvad religion egentlig er for noget og overveje, hvorfor mennesker blive religiøse.

Vi skal tale om engle, fjernhealing og afdødekontakt - og blive klogere på det spirituelle Danmark.

Velkommen til en uge, hvor vi tager på tur i det religiøse supermarked og får indblik i danskernes tro og praksis.

EKSKURSIONER

Trossamfund i Midt- og Vestjylland Kirker på Vestkysten

Onsdag 21. oktober

Kl. 13-14 Indkvartering

Kl. 14.00 Kursusstart med velkomst, personaleintroduktion og kaffe

Kl. 15.00 Kursusintroduktion, introduktion til Højskolen og omgivelserne samt en lille byvandring . v/Janni Kjeldager Østergaard

Torsdag 22. oktober

Kl. 09.30 ”Ønskesang fra højskolesangbogen” Højskolesangbogen og den danske sangskat. Denne eftermiddag bliver der mulighed for at synge netop din yndlingssang, når skolens forstander byder op til sang. v/Jesper Vinther

Kl. 14.00 Det religiøse landskab i Danmark Vi danner os et overblik over det religiøse landskab og bliver klogere på, hvordan man kan blive anerkendt som trossamfund i Danmark og hvad dette medfører. v/Janni Kjeldager Østergaard

Fredag 23. oktober

Kl. 09.30 Heldagsekskursion - trossamfund Vi besøger trossamfund i det midt- og vestjyske og stiller skarpt på, hvordan det er at være en minoritetsreligion i Danmark. v/Janni Kjeldager Østergaard

Lørdag 24. oktober

Kl. 09.30 ”Clairvoyance, healing og sorte katte - spiritualitet og nutidig folketro” Vi dykker ned i begreberne spiritualitet og folketro og undersøger, hvordan disse kan forstås på et utal af måder. Vi sætter derudover fokus på et af Danmarks største holistiske og spirituelle fællesskaber: Krop-sind-ånd Messerne. v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 14.00 Samtalecafe: Hvad er religion og hvorfor bliver man religiøs? I skal på banen og i grupper diskutere og overveje, hvad religion egentlig er for noget. Er det tro? Er det praksis? - eller måske begge dele?

v/Janni Kjeldager Østergaard

Søndag 25. oktober

Kl. 09.30 ”Den mangfoldige kristendom - folkekirker, frikirker og valgmenigheder” Vi bliver klogere på, hvordan folkekirken i 2026 ser ud. Hvad er babysalmesang og hvorfor er det en af folkekirkens mest populære aktiviteter? Vi stiller skarpt på frikirkerne og valgmenighederne og undersøger, hvordan disse kan se ud i dag. v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 13.30 Ekskursion - kirker på Vestkysten Vi kører ud til Vestkysten og forholder os til, hvordan kristendommen har set ud - og ser ud - på disse kanter. v/Janni Kjeldager Østergaard

Mandag 26. oktober

Kl. 09.30 ”Et kig på nyere trossamfund” Vi sætter de nyeste anerkendte trossamfund under luppen og undersøger, hvordan udviklingen her ser ud. Hvem er kommet på listen, og hvorfor er de det netop nu? v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 14.00 ”På indkøb i det religiøse supermarked - religion i det senmoderne samfund” Hvordan har religionen ændret sig i takt med samfundets udvikling? Og er der noget, som særligt karakteriserer den måde, danskerne er religiøse på i dag?

v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 18.00 Afslutningsmiddag

Tirsdag 27. oktober

Kl. 07.45 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling & efterfølgende afslutning

PRAKTISK OM KURSET

Kurset finder sted onsdag 21. okt - tirsdag 27. okt Kurset koster 5.950 kr. på dobbeltværelse. - Enkeltværelsestillæg 750 kr. Alle værelser er med eget bad og toilet.

Prisen inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion.

Tilmelding og program på tlf. 97 89 10 11 eller www.seniorhoejskolen.dk

41 blev døbt, da Risskov Kirke inviterede til drop in-dåb

Til drop in-dåb i Risskov Kirke i Aarhus blev kirken næsten væltet omkuld af mennesker, der ville døbes. Men der blev også plads til et vigtigt spørgsmål: Er det i orden at blive døbt, selvom man ikke rigtigt tror på Gud?

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

En af de frivillige stiller sig klar i døren til sognegården. Udenfor sner det, og på Aarhus Bugt har et par skibe retning mod havnen. Nogle hundrede meter længere op ad vejen er et tidligere psykiatrisk hospital omdannet til grundstammen i et nyt, attraktivt boligområde.

”Velkommen,” lyder det fra den frivillige, da hun byder en familie indenfor.

Det er en februareftermiddag i Risskov i Aarhus. Klokken er 14.35, og de næste tre timer kan folk, der ikke tidligere er døbt, komme ind fra gaden og blive det her i Risskov Kirke ved dagens drop in-dåb. Et arrangement med en velafprøvet rutine. Først tager frivillige imod gæsterne i sognegården, hvorefter de skal udfylde et dokument, der skal afleveres til en af de to kordegne. Så følger en samtale med den ene af kirkens fire præster, inden man fortsætter over til kirken og dåben. Herefter tilbage til sognegården, så kordegnen kan notere, hvem der har stået for dåben. Til sidst en kop kaf-

fe og en boggave. Et tilbud, som 1015, og på gode dage 20 personer, tager imod. Indtil i dag.

Ved et bord sidder en mor, to børn og et hold bedsteforældre.

”Hvad er en fadder?”, spørger pigen, der ser ud til at være i konfirmationsalderen.

”Det er en slags vidner,” lyder det fra moren.

”Jeg er ikke klar over, om vi selv skulle have faddere med.”

Hun kigger på bedsteforældrene.

”Måske kan I være det, selvom vi er i familie med hinanden. Det må vi lige spørge om.”

Så er det blevet familien Frisch Junges tur til at udfylde papirerne. De er her, fordi døtrene Luka og Bjørk skal døbes. Luka skal konfirmeres om et par måneder, og så var det lettest, at begge piger blev døbt på én gang. Mor Merle og far Richard er begge taget med, så det kan blive en fælles familieoplevelse.

”Må jeg spørge om noget?” Merle Frisch ser på en frivillig, der kom-

mer forbi med et par ekstra stole.

”Kan man blive begravet af en præst, hvis man ikke er døbt?”

”Det afhænger af præsten. Nogle vil nok sige nej, andre vil svare ja. Det må du hellere spørge præsten om i det sogn, hvor du bor,” siger den frivillige og tilføjer:

”Hvis man er døbt, har man naturligvis ret til det.”

Merle Frisch og den frivillige kigger på hinanden et øjeblik.

”Jeg kan også bare blive døbt i dag sammen med pigerne,” siger Merle, der et par minutter senere har udfyldt og afleveret papirerne hos kordegnen.

I den seneste tid har Merle Frisch været til flere begravelser og er blevet enig med sig selv om, at en præst skal stå for hendes til den tid, fortæller hun. Hun tror ganske vist ikke på Gud som en gammel mand i himlen, der styrer folks liv. Men kan godt lide kulturen, gudstjenesterne og kirken som rum. Er dåben en forudsætning for, at det kan være en del af hendes begravelse, kan hun lige så godt blive det i dag.

Jeg skal konfirmeres om to år, og vi tænkte, at det ville være smart at blive døbt samme dag.

BJØRK FRISCH JUNGE, LILLESØSTER

Karen Margrethe Trolle Viholm, er som de andre præster klædt i præstekjole og krave, rækker hånden frem til hilsen og viser familien ind i et lille mødelokale.

”Hvordan er det faldet i hak, at I vil døbes?”, indleder hun.

”Jeg skal konfirmeres i domkirken til maj. Lige nu går jeg til konfirmationsforberedelse, og det er okay,” svarer Luka Frisch Junge.

”Jeg skal konfirmeres om to år, og vi tænkte, at det ville være smart at blive døbt samme dag,” tilføjer lillesøster Bjørk Frisch Junge.

”Hvad med mor?” Karen Margrethe Trolle Viholm smiler til Merle Frisch, der gentager fortællingen om begravelserne og ønsket om, at en præst skal stå for hendes, når den tid kommer.

”Det er ikke, fordi jeg vil forhøre jer, inden det sker, og høre, hvor I ligger på en skala fra 1 til 10,” siger Karen Margrethe Trolle Viholm og tegner med hænderne nogle tydelige streger i luften, der viser, at her er en præst, der ønsker at komme folk i møde.

”Det er ikke altid, vi kan sætte ord på. Nogle gange kommer vi faktisk til at sætte så mange ord på, at det ligesom forsvinder for os. Og så er der gange, hvor vi kan mærke, at her er noget særligt. Det kan være sådan et rum, man gerne vil herfra i, når man skal det en dag. Fordi det er et rum, hvor der er tro og håb på spil,” siger hun.

Samtalen kredser om, hvad tro er. Her sidder en familie, der som mange andre, ikke er trænet i at tale om tro. Men som har fået emnet ind på livet, fordi døtrene snart skal konfirmeres, og fordi forældrenes familie og venner er begyndt at falde fra.

Samt en præst, hvis profession det er at tale om tro og skabe balance inden for rammerne af en evangelisk-lutherske folkekirke, der har vide rammer for, hvordan troen kommer til udtryk for den enkelte.

Merle Frisch kigger på Karen Margrethe Trolle Viholm.

”Jeg bliver nødt til at spørge: Hvordan har I det med, at man skal

2 En af de 41 personer, der blev døbt ved drop-in dåben i Risskov Kirke er Bjørk Frisch Junge. Hun blev døbt sammen med sin søster Luka, som er blevet konfirmeret dette forår.

1 Merle Frisch (i midten) besluttede spontant, at hun ville døbes sammen med sine døtre. I løbet af samtalen med sognepræst Karen Margrethe Trolle Viholm blev hun dog enig med sig selv om, at det var bedst at vente.

2 Normalt bliver 10-15 mennesker døbt, når der er drop in-dåb i Risskov Kirke. Fredag den 20. februar døbte sognepræsterne Carsten Tranberg-Krab og Karen Margrethe Trolle Viholm sammen med deres kolleger 41 mennesker.

sige ja til Gud både nu ved dåben og senere ved konfirmationen, hvis man egentlig ikke tror på Gud?”

”Det er et godt spørgsmål. Som det første vil jeg sige: Hvor findes det termometer, barometer eller en anden måleenhed, der kan måle og veje, hvad tro er? I sidste ende ved man nok også bedst selv, om man kan stå inde for det, der bliver sagt i trosbekendelsen.”

Udenfor er der en konstant strøm af mennesker. Der er efterhånden kø for at komme til at tale med en præst. Måske er det derfor, Merle Frisch træffer en beslutning:

”Det har været en god samtale, som har givet mig noget at tænke over. Jeg tror dog, at vi skal nøjes med, at det kun er Luka og Bjørk, der skal døbes. Jeg må tænke videre derhjemme.”

Karen Margrethe Trolle Viholm rejser sig.

”Jeg håber virkelig, du vil række ud til mig eller en anden præst, hvis du har brug for det. Jeg vil meget gerne fortsætte samtalen med dig, hvis du har lyst til det.”

Familien Frisch Junge og Karen Margrethe Trolle Viholm må presse sig gennem gruppen af mennesker, der efterhånden har samlet sig i sognegårdens indgang. På vej over kirkepladsen fortsætter samtalen om tro.

Karen Margrethe Trolle Viholm siger farvel og understreger, at Merle Frisch endelig må tage kontakt, hvis hun har brug for at fortsætte samtalen.

Et par minutters senere bliver familien lukket ind i kirken. I denne omgang er der 11 mennesker, der skal døbes.

Spredt rundt på bænkene sidder folk i alle aldre. Stemningen er glad og afslappet. Det er sognepræst Carsten Tranberg-Krab, der skal stå for dåben, og han gennemgår kort, hvad der skal ske.

Efter en salme beder han de 11 dåbsbørn træde op til døbefonten. Caroline, en pige i børnehavealderen, er den første. Derefter følger de andre, hver gang med hele trosbekendelsen. Til sidst er det Lukas og Bjørks tur. Som de andre knæler de

Læs mere

Organist og projektmedarbejder i Liturgisk Forum, Martin Lysholm Hornstrup, mener, at konfirmander skal gøres fortrolige med gudstjenesten. Men de behøver ikke at forstå den eller tro på den. Læs mere på: www.kirke.dk/ laer-men-forstaaikke

og bekræfter med fem gange ja, at de vil døbes.

Carsten Tranberg-Krab ønsker alle tillykke og lyser velsignelsen. De 70 kirkegængere stemmer herefter i med ”Morgenstund har guld i mund”. En halv time senere passerer de nydøbte og deres familie det næste hold, der allerede står klar.

Klokken nærmer sig 17.30. Familien Frisch Junge har været forbi kordegnen igen for at fortælle hvem, der har døbt Luka og Bjørk. Derefter sætter de retning mod Burger King, hvor dagen skal fejres.

I sognegården stiller Carsten Tranberg-Krab sig på trappen og beklager ventetiden. Imens kommer en frivillig forbi med en ny forsyning af kaffe, småkager og slik, som er hentet frem fra reservelageret –en fastelavnstønde. Det kræver store mængder forsyninger, når 41 mennesker skal døbes.

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF INDVANDRERE og efterkommere af indvandrere i Danmark og deres medlemsskab af folkekirken 2008-2026

VESTLIGE lande. Heraf i folkekirken 700.000

Antal indvandrere og efterkommere, fra IKKE-VESTLIGE lande

Antal indvandrere og efterkommere, VESTLIGE lande

IKKE-VESTLIGE lande. Heraf i folkekirken

MEDLEMSPROCENT AF FOLKEKIRKEN fordelt på fire grupper indvandrere og efterkommere af indvandrere 2008-2026

Efterkommere af indvandrere fra VESTLIGE lande

Indvandrere fra VESTLIGE lande

Efterkommere af indvandrere fra IKKE-VESTLIGE lande

Indvandrere fra IKKE-VESTLIGE lande

Når man flytter til Danmark, kan man blive medlem af folkekirken enten ved at blive døbt eller ved at melde sig ind, hvis man allerede er døbt. Men det gør stadigt færre indvandrere og efterkommere efter indvandrere – heller ikke fra vestlige lande 2008

Indvandrere er født i udlandet: Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark: Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Vestlige lande omfatter: Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Morino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter: Alle øvrige lande.

Kilde: Danmarks Statistik

Stadigt færre indvandrere bliver medlem af folkekirken

Kåre Gade gade@k.dk

Folkekirkens medlemsprocent fortsætter med at falde. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er 70 procent af danskerne i 2026 medlem af folkekirken. I 2025 var det 70,7 procent. I 1990 var det 89,3 procent.

En af forklaringerne er, at færre danskere vælger at få deres børn døbt. En anden, at nogle vælger at melde sig ud. Men den væsentligste årsag til folkekirkens faldende med-

lemsprocent er indvandringen. Antallet af indvandrere og efterkommere efter indvandrere stiger, men kun få af dem bliver medlem af folkekirken.

Medlemsprocenten for personer af dansk herkomst er faldet med 6,21 procentpoint fra 2008 til 2026. For indvandrere og efterkommere af indvandrere er faldet på 6,18 procentpoint i samme periode.

Hvis man sammenligner udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande med antallet af folkekirkemedlemmer i de to grupper, bliver tendensen tydelig: Mens antallet af indvandrere og deres efterkommere

øges støt, er der nærmest ingen udvikling i antallet af folkekirkemedlemmer fra de to grupper.  Ganske vist er antallet af indvandrere og efterkommere efter indvandrere, som er medlem af folkekirken, steget med 1384 personer fra 2008 til 2026. Men antallet af ikke-medlemmer fra samme gruppe er steget med 511.689 personer fra 2008 til 2026. Til sammenligning er antallet af personer med dansk herkomst, som ikke er medlem af folkekirken, steget med 315.234 personer fra 2008 til 2026.  Det er ikke kun indvandringen fra ikke-vestlige lande, der påvirker folkekirkens medlemsprocent negativt. Andelen af vestlige indvandre-

Læs mere

Skal folkekirkens faldende medlemsprocent vendes fra minus til plus, er der brug for, at de lokale sogne sætter fokus på at missionere, mener Peter Lodberg, formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Læs mere: www.kirke.dk/ mission-kanvende-fald

re, der er medlem af folkekirken, er faldet 32 fra procent i 2008 til knap 12 procent i 2025. Også færre efterkommere efter vestlige indvandrere bliver medlem af folkekirken. Men faktisk er der et lille, men stigende antal efterkommere efter ikke-vestlige indvandrere i folkekirken.

Hvis man zoomer ind på gruppen af efterkommere efter ikke-vestlige indvandrere, som er medlem af folkekirken, ser man, at der en støt stigende tendens gennem alle år fra 2008 til 2026: Fra 2,22 procent til 3,58 procent. I antal er det en stigning fra 2298 til 6676 –knap en tredobling. Tallene er små, men tendensen er tydelig. J

Valg af stole og bænke handler ikke kun om inventar. Det handler om at skabe rum, hvor mennesker samles.

Stolespecialisten leverer siddeløsninger til kirker, menighedshuse og større forsamlingsrum over hele landet.

Vi rådgiver hele vejen — fra behov og indretning til levering og praktisk anvendelse.

Med vores mobile showroom kan vi komme til jer og præsentere løsningerne direkte i kirkens egne rammer.

Vi kommer gerne forbi med vores mobile showroom

www.stolespecialisten.dk

Telefon 53 85 00 30

Der er brug for større viden om dåbens tegnhandlinger

Det, dåbsfamilier husker og forbinder med dåb, er det, de ser, og det, der sker, lyder det fra sognepræst Tine Illum. Det burde dåbskommissionen forholde sig, mener hun synspunkt

Tine Illum redaktion@kirke.dk

Idåbskommissionens midtvejsrapport er der et kort afsnit om anvendelse af inddragende symboler og tiltag. Afsnittet rummer ikke meget andet end bekymringen for, at man nogle steder kunne finde på at tilføje noget uigennemtænkt i selve dåbsritualet. Desuden nævnes det, at menighedsråd og menighed bør inddrages, hvis inddragende symboler og tiltag ønskes indført. Det er tydeligt, at det er et felt, hvor der er brug for mere viden om

de forskellige menigheders konkrete praksis og overvejelser. Ligesom der er brug for større skarphed i den teologiske og liturgiske samtale om semiotik og ritualteori.

Hvis vi kort skal se på tegnene i dåbsritualet, så er dåben med vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn det sakramentale tegn. At tegnet er gået fra at være fuld neddykning til at være overøsning med vand er en overvejelse i sig selv.

Derudover husker dåbsfamilien typisk korstegningen og velsignelsen ved håndspålæggelse. Gordon Lathrop, den protestantiske liturgis grand old man, sagde engang: ”make the symbols larger”. Liturgien skal i sig selv vise, hvad der er på færde. Menigheden skal tydeligt se og fornemme, hvad dåb er. Han nævner som eksempel, at vandet bør være tydeligt som sakramentalt tegn. Det bør ses og høres. Hver dåb er også dåbsforkyndelse for mange og dåbserindring for alle, der allerede er døbt. Her kunne man begynde med at lade korstegningen, selve dåben og velsignelsen være tydelige.

Selve gudstjenesten nævnes ofte af dåbsforældrene som et tegn. Er den et tegn på den Kristus, som vi forkynder? Selve atmosfæren i gudstjenesten bliver et tegn. Kirke-

rummet og gudstjenesten i sin helhed forkynder.

Inddrager man andre tegn eller symboler – for eksempel dåbslys, dåbsservietter eller lignende – skal det naturligvis gøres på en måde, så det peger hen på dåben.

Lyset, hvis brug i dåbssammenhænge går tilbage til oldkirken, er et stærkt Kristussymbol med bibelske rødder – et lys, der er ”tændt, når livet slukkes”, som vi synger. Denne symbolik har jeg hørt fremhævet på fineste vis i forskellige taler til forældre og faddere.

Nogle steder strikker man dåbsklude som en gave til hvert enkelt dåbsbarn, der skal ønske barnet velkommen i menigheden. Når man i dåbssamtalen før dåben nævner dette, lyser forældrene op.

Dåbskluden bliver et tegn på det fællesskab, barnet døbes ind i. ”Tænk, at der er nogen, der har siddet og strikket den for at give den til et barn, de slet ikke kender”, sagde en far engang. Dåbskluden fremhæves ikke i selve dåben, men er mere –ligesom dåbsbibelen – noget, familien får med hjem som dåbserindring.

Iafsnittet i dåbskommissionens midtvejsrapport nævnes også inddragelse, uden at man kommer mere ind på det.

Hvis vi kort skal se på tegnene i dåbsritualet, så er dåben med vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn det sakramentale tegn

Alle i kirken inddrages ved at sige trosbekendelsen og bede fadervor. I mange menigheder har man desuden længe givet mulighed for, at dåbsgæsterne kan inddrages på en særlig måde:

Den første bøn kan læses af en af forældrene, og talen til faddere og forældre kan erstattes af en bøn, der bedes af en af fadderne. Også de bibelske læsninger ved dåben kan læses af andre end præsten. Dette kræver naturligvis omhyggelighed. De, der beder bønner eller læser tekster, skal have dem i god tid så de kan øve sig før gudstjenesten. Flere steder går børn ind i kirken lige efter dåbsforældrene, hvor hvert barn bærer et bæger med vand. Mens forældrene sætter sig på bænken, hælder børnene vand i døbefonten.

Der er ikke tale om, at ritualet udvides med uvedkommende sniksnak, men at lægfolk inddrages og overtager nogle af de liturgiske led, som præsten før udførte. J

Læs mere

Dåbskommissionen skal i løbet af 2026 skal tage stilling til et eventuelt nyt dåbsritual. Det hidtidige arbejde i dåbskommissionen har affødt stor debat. Læs mere om debatten: www.kirke.dk/daabsdebat

TINE ILLUM, SOGNEPRÆST 0 I forbindelse med dåben, husker dåbsfamilierne typisk korstegningen og velsignelsen ved håndspålæggelse. Et udtryk for at der er brug for større fokus på tegnhandlingerne, mener sognepræst Tine Illum. FOTO: KÅRE GADE

Sommerhøjskole - Åndelig oprustning i fællesskab?

9.-15. august 2026

Opfordringen til åndelig oprustning har været centrum for debat de seneste år for eksempel i statsministerens Grundlovstale i 2025. Men kunne åndelig oprustning være mere åben, end den ofte bliver gjort til. Det kan let komme til at handle om at lukke os inde i et indre eksil, et værn mod omverden, men bygges vi ikke op af fællesskabet, ordkunsten/poesien, billedkunsten, sangen, musikken og kristendommen?

Sammen med en række teologer, forfattere og journalister tager vi den samtale og viderefører derigennem en mere end 100 år lang tradition på Liselund Højskole om oplysning, samtale og fællesskab. Det hele under ledelse af sognepræst og fortæller Unna-Pernille Gjørup. Mød blandt andet:

Dr. Theol. og lektor i kirkehistorie Nils Arne Pedersen

Teolog, lektor emeritus og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen

Politiker Bertel Haarder

Forfatter og digter Ursula Andkjær Olsen Oplev livet på Sjællands Seniorhøjskole

3 I Københavns Frikirke skal gudstjenestedeltagerne mærke, at gudstjenesten er Jesuscentreret og relationsorienteret.

I en fyldt frikirke bekender syv voksne deres tro og bliver døbt

Fællesskab, lovsang og forbøn præger gudstjenesten i Københavns Frikirke – en apostolsk menighed, der ønsker at hjælpe det enkelte menneske til at ”leve livet i sit fulde gudgivne potentiale”

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Et ældre ægtepar stiger ud af taxien. Manden holder godt fast i rollatoren, og de bevæger sig langsomt ned mod kirken for enden af vejen.

Det er anden søndag i advent. Uden for Københavns Frikirke på Filippavej på Frederiksberg i det indre København er Dannebrog hejst, og kirkens yderdør er slået op.

Da ægteparret når frem til kirken, kommer en høj mand med et venligt smil og et fast håndtryk dem i møde. Det er ledende præst Jacob Viftrup. Han er klædt i hvide jeans, brune læderstøvler og sort skjorte med opsmøgede ærmer: ”Godt at se jer.”

Parret fortsætter forbi bordene med kaffe foran kirken. Der er en halv time til, at gudstjenesten går i gang. Inden den er færdig, er deltagerskaren vokset til 244 mennesker, ifølge Jacob Viftrup.

Inde i kirken er det ældre par ikke alene. Her er den unge, karseklip-

pede og bredskuldrede mand med diskrete ansigtstatoveringer, der under hele gudstjenesten står i døråbningen og regelmæssigt nikker til det, der bliver sagt.

Der er også gruppen af teenagedrenge oppe foran, der er blandt de første, der rejser sig, når der skal synges eller bedes for andre.Der er veninderne i moderigtige, sorte kjoler, den ene med et diskret Burberry-halstørklæde, den anden i en postkasserød trøje. De har sat sig på balkonens forreste række og finder flere gange telefonerne frem og tager noter og fotos af det, der sker på scenen.

Københavns Frikirke er en del af Apostolsk Kirke i Danmark. Et netværk af cirka 30 menigheder, der i 2024 til sammen havde 5135 medlemmer. Blandt kirkens karakteristika er voksendåb, helbredelse ved bøn og et tydeligt missionsfokus.

”Et fællesskab hvor det enkelte menneske opdager sit ståsted, sin plads, sit formål og sin værdi og dermed kan leve livet i sit fulde gudgivne potentiale,” som det hedder på kirkens hjemmeside.

På scenen spiller bandet blød, iørefaldende musik.

Bagerst i lokalet sidder to personer ved teknikbordet. Det er herfra, billeder, lys og lyd bliver styret, og det er også her, kameraet, der optager gudstjenesten til YouTube, står. Klokken passerer 10.30. I første omgang uden at der sker noget. Bandet spiller videre, og gudstjenestedeltagerne fortsætter med at småsnakke og le. Så træder Jacob Viftrup op på scenen og byder velkommen.

Han fortæller, at der under prædikenen er juletræsfest for børnene på anden etage, og at der bagefter er gløgg og æbleskiver til alle. ”Velkommen til gudstjeneste, hvor vi i dag har den glæde at skulle overvære dåben af hele syv mennesker.”

Efter cirka en halv time er det blevet tid til dåben. Den står Kenneth Decker, en anden af kirkens præster, for. Han træder op på scenen og fortæller med et smil, at dåben er dagen: ”Hvor man på grund af sin egen overbevisning og tro bekender over for himlen, at din tro er på Jesu død og opstandelse. Du bekender over

for kirken, at du er blevet en del af den. Over for det gamle liv, at du er færdig med det. Og over for den onde, at du har tilsluttet dig Gud.”

Der lyder stille, spredte ”amen” fra salen.

”Derved får du en personlig tro. For du har taget imod Jesus som din Herre og frelser.”

Dåbskandidaterne stiller sig på en række på scenen. Kenneth Decker rækker mikrofonen frem mod dem og beder dem fortælle, hvorfor de vil døbes.

”Jeg føler, det er noget, Gud har sat meget tydeligt på mit hjerte, og det vil jeg naturligvis sige ja til,” fortæller Amalie.

Der bliver klappet og hujet.

”Gud sagde, at nu er det nu, og at jeg ikke skulle tænke på, hvad andre siger. For ham er det nemlig rigtigt,” lyder det fra Olivia. Endnu engang klapper og hujer salen.

For Christina har beslutningen ikke været længe undervejs:

”Jeg drømte i nat, at det var nu, og derfor kom jeg her i dag.”

Kenneth Decker kigger ud over menigheden:

”Er der andre, der har det ligesom

Christina? For så kom herop, I kan nå det endnu.”

Lærredet bliver rullet op, og dåbsbassinet kommer til syne. Kenneth Decker og en hjælper stiller sig i midten af det. På skift kommer dåbskandidaterne op til dem i vandet, folder hænderne på brystet og lukker øjnene.

”På vores Herre Jesu Kristi befaling og på din egen overbevisning og tro på ham døber jeg dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn,” lyder Kenneth Deckers stemme i rummet, mens han dypper dåbskandidaterne under vandet og hiver dem op igen i én bevægelse. Hver gang til højlydte klapsalver og pift.

Benja Skartveit er blandt dagens døbte:

”Jeg kunne mærke dybt i mit hjerte, at det var det, jeg skulle. Jeg er født og opvokset i Frelsens Hær, hvor man ikke døber, og var kommet til et punkt, hvor jeg havde brug for noget andet. Da jeg trådte ind i kirken for tre måneder siden, blev jeg bare ramt og vidste, at det skulle være her.”

Frikirken er således det helt rigtige sted for Benja Skartveit:

”Jeg kan godt lide åndeligheden, der er omkring alle mennesker og omkring gudstjenesten. Det er det, der fanger mig, at jeg kan mærke Helligånden.”

Efter dåben og yderligere et par lovsange er det blevet tid til dagens prædiken. Den står kirkens australskfødte ungdomspræst Joel Bagnall for.

”There is a lot going on at the moment. God is doing a lot.”

”Der sker en masse for tiden. Gud gør rigtig meget,” lyder tolkens oversættelse.

I små mundrette sætninger, der løbende bliver oversat til dansk, udfolder Joel Bagnall de næste tre kvarter dagens budskab. Mens Joel Bagnall prædiker, har flere fundet bibler og notesbøger frem og læser med på de tekststeder, han kommer omkring.

Klokken 12.15 nærmer gudstjenesten sig sin afslutning. Jacob Viftrup træder op på scenen til den afsluttende bøn. Han opfordrer til, at man rækker en hånd i vejret, hvis man vil have andre til at velsigne sig.

0 Alle dåb i Københavns Frikirke er med fuld neddykning.

2 I den Apostolske Kirke er alle dåb trosdåb. Dåbskandidaterne fortæller menigheden, hvorfor de vil døbes, inden de i dåbs bassinet bliver døbt ”på vores Herre Jesu Kristi befaling og din egen overbevisning og tro på ham” – til høje klapsalver og pift.

Læs mere

Fra at have levet i skyggen af folkekirken er frikirkerne trådt ind i både mediernes og politikernes søgelys. Derfor har Kirke.dk i løbet af 2026 sat fokus på de anerkendte kristne trossamfund. Læs mere på: www.kirke.dk/ frikirkernesvaekst

”Gud, vi takker dig for alle dem, der rækker hånden op, at du her i julen må komme til dem og alle os andre. Også midt i det, der er svært og er gået i stykker, tak Gud, at du vil være lige der. Tak for, at du er med gennem de ting, der er svære.”

Jacob Viftrup nævner en anden særlig gruppe, der skal bedes for i dag.

”Er der nogen, der har problemer med ryggen? Ræk lige hånden i vejret. Ja, se bare, der er mange, der har det. Må vi også lige lægge hånden på jer?”

”Gud vi takker dig for, at du er her både for ånd og krop og sjæl. Vi beder nu om, at du vil komme med lægedom til hver eneste, som kæmper med problemer i ryggen. Tak for lægedom, helse og sundhed. Tak for, at du sætter din styrke på spil i nervebaner og muskler.”

Gudstjenesten er slut. En kvinde kommer hen til Joel Bagnall og beder ham lægge en hånd på hendes skulder. De taler lidt sammen, og Joel Bagnall beder en bøn for hende. I køkkenet står Jacob Viftrup og spiser æbleskiver og drikker gløgg. Der er mange, der skal hilse på og vende et par ord med ham, inden de sætter sig hen og taler med venner og bekendte.

”Vi vil gerne være en Jesus-centreret og relationsorienteret kirke. Det er det, vil gerne vil have, at deltagerne kan mærke. Det betyder meget, at folk forbinder sig. Derfor gør vi for eksempel meget ud af at hilse på hinanden,” siger han.

”Folk skal ikke bare sidde på en række og lytte, men skal være sammen til gudstjeneste. Det er det, vi gerne vil måle gudstjenesten på.”

Langsomt begynder folk at forlade kirken på Filippavej. I et par timer har de været en del af et smittende fællesskab, som de nu skal prøve at passe ind i den gråtunge søndag udenfor. J

I Den Apostolske Kirke er alle dåb trosdåb. Dåbskandidaterne fortæller menigheden, hvorfor de vil dø

24 | Kirke.dk

Symbolske handlinger som for eksempel dåbsklude er blevet en udbredt skik ved barnedåb i folkekirken. De nydøbte får en fysisk gave med hjem og bliver mindet om, at de er en del af en større menighed

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Dåbstræer, dåbslys og dåbsklude.

Flere steder i folkekirken bliver dåbshandlingen ledsaget af et symbol i form af en fysisk gave, som dåbsbarnet og familien kan tage med hjem på dagen eller komme tilbage efter ved en senere lejlighed.

Det er for eksempel tilfældet i Helligtrekongers Kirke i Vallensbæk på den københavnske vestegn, fortæller sognepræst Charlotte Holm:

”Når et barn bliver døbt, hænger vi et lille æble med dåbsdag og navn på vores dåbstræ som et symbol på, at vi nu er kristne sammen. Når det har hængt der et stykke tid, inviterer vi familierne til at komme efter det ved et fælles arrangement, æblehøsten.”

”Tidligere fik mange dåbsdagen indgraveret på et stykke bestik. Vi håber, dette initiativ minder om det og hjælper folk til at huske dåbsdagen,” fortæller Charlotte Holm, der i begyndelsen var usikker på, hvordan dåbstræet ville blive modtaget og brugt, men nu er meget glad for det:

”Det er blevet en integreret del af min faddertiltale at inddrage træet. I den situation fungerer det rigtig godt.”

Hos i hvert fald én familie bliver

Charlotte Holms ønske omsat til handling, fortæller hun:

”En minikonfirmand fortalte mig, at de hvert år tog æblet frem og hængte det på juletræet, når de skulle pynte det.”

I 2016 fik Ann Maj Lorenzen, der dengang var hospice- og sognepræst i Thorsager, Bregnet og Feldballe Sogne på Syddjurs, idéen til dåbskluden, en hvid strikket klud med motiv, der bliver brugt til at tørre barnet med efter dåben.

Siden da har idéen spredt sig til flere hundrede kirker landet over, blandt andet til Elsted Kirke nord for Aarhus, hvor Iben Vinther Nordestgaard er sognepræst:

”Familierne er meget glade for kluden. Lidt flot sagt tager de et lille stykke af evigheden, vandet, der er blevet opfanget i kluden, med hjem,” fortæller Iben Vinther Nordestgaard.

Faktisk er dåbsforældrene så optaget af det, at hvis der er to dåb i samme gudstjeneste, er de meget opmærksomme på at få den rigtige klud med hjem.

Iben Vinther Nordestgaard har som præst ikke noget problem med at dele dåbsklude ud. Dåbskluden er et fint eksempel på, at det kirkelige og det folkelige kan passe godt sammen:

”Ligesom det heller ikke er ringen, der gør det, når man bliver gift, er det heller ikke kluden, der gør det i dåben. I stedet er det en fin måde at gøre det personligt på. I fle-

DÅBSGAVER

symboliserer dåbens betydning

re tilfælde er det familiemedlemmer, der har strikket til dåbsbarnet og så broderet navnet i kluden. Yderligere en måde at gøre det almene mere personligt.”

Inden dåbskluden finder vej til kirken og dernæst hjem til dåbsbarnet og familien, er der et stykke arbejde, som man også bør huske på, tilføjer Iben Vinther Nordestgaard:

”Der er en gruppe af frivillige, der strikker og presser dem og sørger for, det er en fin gave. Så hele det frivillige, der ligger bag kluden, er også en vigtig del af det.”

I Turup ved Assens på Fyn får dåbsfamilien også en dåbsklud. De er strikket af frivillige seniorer i sognet og fungerer som et tegn på, at den ældre generation giver noget videre til den næste, som sognepræst

Adam Torp siger.

Der følger dog mere med, når man er blevet døbt i Turup, fortæller

Adam Torp:

”Når vi har dåb ved en gudstjeneste, så tænder vi et lys, der brænder

under hele gudstjenesten. I forlængelse af faddertiltalen fortæller jeg, at lyset er et tegn på, at lyset har brudt mørket.”

”De får så lyset med hjem, ligesom de får et elektrisk lys med, som de kan stille på børneværelset. Det er nemlig ikke så god en idé med levende lys på børneværelset.”

Adam Torp peger på, at det er svært at sige, om dåbsforældrene får noget ud af det, og om de overhovedet tænder lyset, når de kommer hjem.

”Mit håb er dog, at de på årsdagen for deres dåb tænder lyset og husker på, at det er et tegn på, at lyset bryder frem i mørket.” J

Læs mere

En dåbsgudstjeneste kan imødekomme familiens dåbsfest og dens menneskelige, jordiske og himmelske længsler, mener Jøren Demant, projektmedarbejder i Liturgisk Forum. Læs mere: /www.kirke.dk/ folkereligioese-dimension

fortsat fra side 4

”Når spørgsmålet står i ritualbogen, understreger det, at det kan lade sig gøre at døbe ved siden af institutionen. Dåben er ikke noget, kirken ejer, men er noget, alle kan bruge. Derfor er det ikke kun et praktisk spørgsmål.”

Om kort tid har Thomas Reinholdt Rasmussen læst sig gennem alle høringssvarene. Det er stadig for tidligt med de endelige konklusioner. Dog siger Thomas Reinholdt Rasmussen:

”Der er ikke et ønske om et ritual, der ligger alt for langt væk fra det, vi har nu.”

Og så tilføjer kommissionsformanden, at han personligt gerne havde set et nyt ritual:

”Jeg savner større fokus på pagtstanken, ligesom jeg er uenig i, at Fadervor står, hvor det står. Og så synes jeg, at dåbsbefalingen [Matthæusevangeliet 28, 18-20] har for fremtrædende en plads, som i stedet burde gives til Markusevangeliet 10, 13-16 [”Lad de små børn komme til mig”].”

”I min optik er ritualet fra 1912 et brud med de tidligere ritualer. De ritualer ville jeg gerne have været tilbage til. Det er der bare ikke stemning for i høringssvarene. Det skal vi lytte til.”

Et nyt dåbsritual er, siger Thomas Reinholdt Rasmussen, en måske-opgave for kommissionen. Det kommissorium, kommissio-

nen arbejder ud fra, indeholder dog også et par skal-opgaver.

”En af skal-opgaverne er en vejledning for dåb uden for højmessen. Ligesom vi, uanset om der kommer et nyt ritual eller ej, skal komme med en formulering til kort tilspørgsel.”

Beslutter kommissionen sig for at fremlægge et nyt ritual, skal det ske senest den 31. marts 2027. Det skal

biskopperne så nikke ja eller nej til. Bliver det et ja, fremlægger kirkeministeren ritualet for Kongen, som skal autorisere det. Går alt efter planen, kan et nyt dåbsritual tages i brug første søndag i advent 2027.

Kommer det til at ske?

”Det kan jeg ikke svare på,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

”Det kan være, at skal-opgaverne

2 Personligt havde biskop

Thomas Reinholdt Rasmussen gerne set et nyt dåbsritual. Det er der dog ikke stemning for i høringssvarene. Her ses han under en gudstjeneste i Byrum Kirke på Læsø i 2023.

FOTO: KÅRE GADE

mere

Dåbskommissionens arbejde har ført til en heftig debat. Find alle indlæg om emnet på www.kirke. dk/daabsdebat

peger på et behov. På den baggrund tyder det på, at der kommer et nyt ritual af en vis slags. Dog ikke et ritual, der afviger markant fra det nuværende.”

Dog trods alt så anderledes, at det kan få flere præster til at holde sig inden for ritualbogen igen, må man forstå. J

Æstetiske og skræddersyede lyd- og billedløsninger

Højttalerløsninger

Auracast™ lydløsninger

Teleslyngeanlæg

Musikløsninger

Projektorer og interaktive tavler

Kameraer og streaming

Skærmløsninger

Pyloner

Optageløsninger

Trådløs styring via tablet

Lysstyring og stemningslys

Højvangen Kirke

Hør mere på telefon 4445 2540 eller besøg oticon.dk/av og læs mere om vores lyd- og billedløsninger.

Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud

26 | Kirke.dk

Bekendelsesdåb eller barnedåb?

Familien Bylund valgte et kompromis

Den ene er baptistpræst, og den anden har rødderne helt nede i den folkekirkelige muld. Løsningen for ægteparret Bylund blev kompromis og respekt for hinandens ståsted

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

”For mig var det vigtigste, at der var et ritual – ikke om der var vand.”

Louise Heldgaard Bylund smager på ordet et par gange.

”Forlig? Vil du virkelig kalde det et forlig. Det er sådan ... så formelt.”

Ansigtsudtrykket afslører, at hun faktisk smager på ordet, inden hun fortsætter:

”Vi lavede en aftale om, at vi skulle vies i folkekirken, og at børnene ”bare” skulle velsignes.”

”Ja, et forlig,” siger Christian Peter Heldgaard Bylund og kigger på hende med et stille, venligt smil.

”Okay, vi kan godt kalde det et forlig, og det kunne vi indgå, fordi vi over tid fik os talt frem til, at vi alligevel ikke ser forskelligt på det.”

Louise Heldgaard Bylund er ph.d. og cand.theol. fra Aarhus Universitet og er i dag ansat som projektleder på DetMedGud.dk, en aktivitetsdatabase med inspiration til børne- og ungdomsaktiviteter. Ved siden af dette er hun med til at nyoversætte Bibelen 2036, og så er hun medlem af folkekirken og kan ikke forestille sig andet.

Christian Peter Heldgaard Bylund er cand.theol. fra Aarhus Universitet og er i dag præst i Tølløse Baptistkirke og næstformand i Baptistkirken i Danmark.

Og så er de to gift, har to børn sammen og har et forskelligt syn på, hvad dåben betyder. En kendsgerning, der rejser det oplagte spørgsmål: Hvordan får man det til at fungere, når troen nu er en væsentlig del af familien Bylunds liv?

Et spørgsmål, og altså et forlig, der netop meldte sig første gang, da de efter at have mødt hinanden på teologistudiet i Aarhus fandt ud af, at det ville føre til både ægteskab og børn.

”For dig var det afgørende, at det ikke var en dåb – at der ikke var vand,” siger Louise Heldgaard Bylund og kigger på Christian Peter Heldgaard Bylund.

”For mig var det vigtigste, at der var et ritual. At der var en markering af, at vi har fået et barn. Om der var vand med eller ikke, var mindre vigtigt. Derfor blev midterløsningen, at Carla blev barnevelsignet.”

En midterløsning, der betød, at der både ved parrets vielse og ved velsignelserne af Carla og hendes lillesøster Ellen, da de var spæde, var både en baptistpræst og en folkekirkepræst involveret. Men altså uden vand.

Både Carla, der i dag er ni, og Ellen, der er seks år, var sunde og raske, da de kom til verden. Havde det ikke været tilfældet, og havde det ligefrem været et spørgsmål om, hvorvidt de ville overleve, var det ikke sikkert, at midterløsnin-

gen havde holdt, fortæller Christian Peter Heldgaard Bylund:

”Hvis det nu var et barn, der var livstruet, ville vi så have velsignet det der? Eller havde vi været enige om at lade det barn døbe? Det kan jeg ikke svare på, jeg tror aldrig, vi blev færdige med den samtale.”

En aftale er en aftale, og heldigvis er det et hypotetisk spørgsmål. Alligevel, når Louise Heldgaard Bylund skal være helt ærlig:

”Jeg har det helt ind i hjertet fint med, at vores børn er barnevelsignede. Men stod vi med et barn, hvor der

0 Christian Peter Heldgaard Bylund har svært ved at se forskellen på, at unge bliver døbt lige inden konfirmationen i folkekirken og en bekendelsesdåb i baptistkirken.

FOTO: HEINER LÜTZEN ANK

skulle træffes en hurtig beslutning om nøddåb, kan det godt være, jeg ville have insisteret på, at det skulle vi.” Hendes mand, baptistpræsten, nikker. Hans stemme er helt rolig:

”Det ville vi.”

”Jeg har flere gange oplevet, at ritualer virkelig kan noget. Når ord og fornuft hører op, er det en gave at komme ind i kirken og få tildelt nogle ord, jeg ikke selv skal finde på,” fortsætter Louise Heldgaard Bylund.

”Stod man i den helt vanvittige situation, at et barn var døende, ville der virkelig være brug for sådan et

ritual. Der ville dåbsritualet så være det, der var til rådighed.”

At balancere mellem folkekirkens barnedåbssyn og baptisternes bekendelsesdåb er ikke nyt for Christian Peter Heldgaard Bylund. Hans mor er således medlem af folkekirken, mens hans far, og ikke mindst farens familie, er baptister. På samme måde gik hans søster til konfirmationsforberedelse i folkekirken, uden dog at blive konfirmeret, mens han selv blev døbt i baptistkirken.

Og selv i dag er hans egen dåb en påmindelse om, hvorfor det blev det baptistiske dåbssyn, og ikke det folkekirkelige, der blev det rette for ham: Det afgørende er det bevidste valg, eller rettere sagt den bevidste tilslutning til Guds kald:

”Da jeg blev 14, sagde præsten, at det var nu, man skulle overveje at blive døbt. Og alle undtagen mig blev døbt.”

”Jeg havde allerede på det tidspunkt en forståelse af, at det var noget, hvor valget var vigtigt, og da så en ungdomsleder på et senere tidspunkt sagde: ’Der er dåb i morgen, skal du ikke døbes?’, så sagde jeg ja, for nu kunne jeg selv få lov til at bestemme. Og så blev jeg døbt dagen efter, uden min familie vidste det. Der var altså ikke andre end mig selv, der har truffet valget.”

Christian Peter Heldgaard Bylund griner af den forvirring, det skabte hos præsten, menigheden og familien.

”Både mine bedsteforældre og oldeforældre var i kirken den dag, så de var alle med til det.”

Endelig har balancegangen også vist sig ved, at selvom Christian Peter Heldgaard Bylund havde sagt ja til at blive præst i Tølløse Baptistmenighed, insisterede han på, at han først ville deltage i præsteuddannelsen på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og modtage præcis den samme undervisning som de medstuderende, der efterfølgende skulle være folkekirkepræster. For at få noget praktisk viden om præstegerningen.

Det er et par årtier siden, Christian Peter Heldgaard Bylund blev døbt i baptistkirken i Hjørring. Siden da er barnedåbstallet i folkekirken faldet støt, mens antallet af kommende konfirmander, der bliver døbt kort tid før konfirmationen, er steget. Så måske er et stigende antal folkekirkemedlemmer blevet baptister, uden selv at ane det:

”Flere danskere har fået det baptistiske syn, at de unge selv skal vælge. Tidligere kunne man ikke forestille sig, at man ikke blev døbt, og i dag er dåbstallet for småbørn relativt lavt. I stedet bliver ret mange døbt, når de bliver konfirmeret. Det er da et voksenvalg.”

Og når han møder unge i baptistkirken, der tænker på at blive døbt, understreger han netop, at valget ikke kræver en kraftanstrengelse:

”Jeg kan ikke se forskellen på det, der sker for unge mennesker i folkekirken, og det, der sker i den baptistiske dåb. Jeg gør også meget ud af at sige, at man ikke skal præstere alt muligt, at man ikke skal have en færdig tro.”

Louise Heldgaard Bylund kender ægtemandens synspunkt. Ja, faktisk kan hun et stykke hen ad vejen følge ham.

”Men,” som hun siger:

”Jeg har det alligevel svært med, at der i den baptistiske kirke er så meget fokus på det personlige valg. At det er noget, det unge eller voksne menneske virkelig aktivt skal beslutte sig for. For hvornår er det godt nok?”

”Som Christian, der var nødt til at tage beslutningen i hemmelighed, uden at der var nogen, der vidste det. For så var det i hvert fald et personligt valg. Hvornår er det personligt nok? Det er en stor beslutning at lægge over på mennesker.”

”Jeg ved godt, at du vil sige, at det er Gud, der kalder først.”

Louise Heldgaard Bylund kigger på sin mand og fortsætter:

”Der er noget i tiden, hvor vi hele tiden skal beslutte så mange ting. Det er fint, at det med Gud og kirke ikke er noget, vi skal beslutte os for. Fordi Gud har valgt os til.”

Idag går Carla i 3. klasse. Dermed ligger beslutningen stadig nogle år ude i fremtiden. Dagen og spørgsmålet vil komme: Skal hun konfirmeres og altså inden da døbes i folkekirken? Eller skal hun, når hun er klar, døbes i baptistkirken?

”Umiddelbart tænker jeg, at hun både skal gå til konfirmationsforberedelse og til kristendomsundervisning i baptistkirken, og så kan hun vælge frit på et tidspunkt,” lyder det fra Louise Heldgaard Bylund, der godt kan se, at hun atter peger på den midterløsning, der er familiens røde tråd i den slags sager. Ligesom hun indrømmer, at hun som flere og flere folkekirkemedlemmer giver plads til det baptistiske dåbssyn:

Om der var vand med eller ikke, var mindre vigtigt. Derfor blev midterløsningen, at Carla blev barnevelsignet.

LOUISE HELDGAARD

BYLUND, PRÆST I FOLKEKIRKEN

”Når den tid kommer, håber jeg ikke, hun føler, hun skylder mig eller præsten, altså hendes far, eller menigheden noget. Så hvis jeg skulle håbe på noget, er det, at det i første omgang bliver skudt til hjørne. At vi holder en fest, men at beslutningen bliver udskudt.”

”Det er jo sådan set et baptistisk syn på sagen,” siger Louise Heldgaard Bylund.

”I og med at hun ikke blev døbt som barn, har jeg ligesom allerede lagt mine æg i den baptistiske kurv, ved at hun selv skal tage en beslutning på et tidspunkt.”

At leve i et ægteskab, og særligt i et ægteskab med børn, er at leve med et konstant blik for midterløsningen. Også når det kommer til det, de fleste kristne ser som selve fundamentet for deres tro: Dåben. J

Fakta

Baptisternes syn på dåben:

Dåben er en bekendelsesdåb, hvor mennesker, der har modtaget undervisning om Gud og har taget stilling til det kristne budskab, bliver døbt. Dåben sker i et dåbsbassin med hel neddykkelse.

Folkekirkens syn på dåben: Folkekirken har tradition for barnedåb. Man kan dog også blive døbt senere i livet. Man kan kun blive døbt én gang.

Dåben foregår oftest i en folkekirke og af en præst, der bruger et autoriseret ritual.

Kristeligt Dagblads Forlag

Nyt storværk af Lisbeth Smedegaard

Oplev kristendommens 2000 år lange historie i smukke ord og billeder

“En smuk bog, vidende og underholdende”

Kristeligt Dagblad

Når ens barn bliver døbt, er det ikke liturgien, man er optaget af

Lone Hage Rasmussen har deltaget i mange barnedåb og har aldrig oplevet, at gudstjenestens forløb blev diskuteret. Men derimod om præsten sagde det rigtige navn, om babyen var sød, og om alt gik, som det skulle klumme

Lone Hage Rasmussen redaktion@kirke.dk

Jeg kan ikke huske mine børns dåbsdatoer og slet ikke liturgien til dåben. Derfor har jeg ingen mening om ændringer i den. Men dåbsbabyer er så søde, de små fingre med det faste greb, og øj-

nene, der kigger så stille og ser så kloge ud. Vi regner med dåb i vores familie til efteråret” til ”Noget kunne tyde på, at vi i familien inden længe snart skal til dåb igen.

Min mor glæder sig til at blive oldemor i år, og min mormor og min farmor bliver snart tipoldemødre.

Mine børn glæder sig også til at få børn. Knægten på 12 er begyndt at lægge legetøj til side, som hans børn skal have.

Jeg har holdt barnedåb fem gange på 11 år med fem forskellige præster. Med babyen på skødet, gæsternes øjne hvilende på én og en fest, der venter hjemme, har jeg aldrig helt præcist hørt, hvad det er, præsten siger til barnedåben.

Jeg har ammet babyen, fornemmet den gode stemning, nydt orgelmusikken, og lykken har strålet i rummet imens.

Gudstjenestens forløb er ikke et emne til dåbsfesten. Derimod taler vi om alt det andet: Var babyen sød, sagde præsten det rigtige navn, skete der andre hændelser, forløb alt godt i kirken.

Som graver har jeg været til en del

barnedåb på arbejdet gennem 20 år. Jeg står på bageste række og smiler lige så meget, som familien gør, når den lille, eller store, bliver døbt. Jeg hører ikke ordene. Mine øjne er på dem, der render rundt i resten af kirken, fordi de skal spørge om vej til toilettet, snakke, løbe efter vilde børn eller tage billeder. Jeg tænker på døren, der snart skal åbnes, om vandet har den rette temperatur i kanden, som kan være svær at temperere, om jeg har husket at lægge en serviet op, om præstens mikrofon virker rigtigt, temperaturen i kirken, blomsterne på alteret, om pærerne i lysekronen er sprunget.

Jeg står og beundrer gæsternes tøj og opsatte frisurer. Jeg prøver at regne ud, hvem der er i familie med hinanden. Hvem er den klovnede onkel, hvem er den stolte, dårligt gående oldemor, hvem er mosteren, som aldrig har holdt en lille i sine arme før, hvem er de friske fætre, hvem er vennegruppen, som også selv lige har fået børn eller snart skal have, og har farens og morens familie mødt hinanden før?

Jeg tænker, det er bedst, at dåben ligger om søndagen, men jeg forstår,

Gudstjenestens forløb er ikke et emne til dåbsfesten. Derimod taler vi om alt det andet

LONE HAGE RASMUSSEN, GRAVER VED JUNGSHOVED KIRKE

når det bliver om lørdagen. Folk har virkelig mange gæster med, så de faste kirkegængere kan føle sig fortrængte i larm og fint tøj.

Jeg har selv haft dåb om lørdagen, af hensyn til dem, som kom fra Bornholm og Jylland. Det fungerede fint. Jeg har også haft dåb om søndagen. Det fungerede også fint. Jeg kan ikke lide at tale om dåben med mine børn. Hvis de spørger ind til det, opdager de, at jeg ikke kan huske deres dåbsdatoer. Hvem fik hvad i gave, hvor gamle var de, da de fik tænder, og hvornår lærte de at gå? Jeg aner det ikke. Det er lidt pinligt. Derfor skynder jeg mig at tale om noget andet, når de spørger ind til det. Det nummer laver jeg tit, men vejret var godt, da de blev døbt. J

Læs

mere

Hver uge skriver Lone Hage Rasmussen om arbejdet som graver ved Jungshoved Kirke og fortæller samtidig om livet i og omkring kirken. Læs mere: www.kirke.dk/kirkegaard

0 Lone Hage Rasmussen har holdt barnedåb fem gange på 11 år med fem forskellige præster. Her ses hun (bag de tre piger) ved den yngste datters dåb i 2015 sammen faderen og fasteren, som er gudmor. FOTO: PRIVATFOTO

ISTANDSÆTTELSE

40 ÅRS ERFARING MED RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KIRKERESTAURERING, -INVENTAR, VARMEANLÆG, ORGLER, PRÆSTEBOLIGER, GRAVER- OG SOGNEHUSE. VI DELTAGER GERNE ET UFORPLIGTENDE MØDE.

ALLEGADE 45 - 8700 HORSENS - Tlf. 75 62 64 55 - INFO@LINJEN.DK - WWW.LINJEN.DK

Passion, faglighed og fællesskab

Sammen med je r , fører vi kir k egården ind i en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

KIRKEINVENTAR.DK

Snedkeri & Systue

Snedkeri & Systue KIRKEINVENTAR.DK

Trænger kirken til nye hynder så kontakt os.

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald. Nye hynder så kontakt os. KIRKEINVENTAR.DK

Nye hynder så kontakt os

Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem.

Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem.

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.

Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.

• Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.

• Hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.

3 fotos fjernes, tekst gøres så stor som muligt.

mere end 65 kirker

Mail. hl@woodwize.dk • mobil. 40325272 • www.kirkeinventar.dk

fra levering

over

Erfaring fra levering af inventar til over 65 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

Mail. hl@woodwize.dk mobil. 40325272 www.kirkeinventar.dk

Mail: hl@woodwize.dk mobil: 40325272 www.kirkeinventar.dk

Stolte traditioner og forfinet håndværk igennem generationer er basis for vores orgler, hvor arkitektur, klang og håndværk tilpasses individuelt til hver enkelt kirke

Vi tilbyder:

• Nybygning

• Stemning og vedligehold

• Renovering / restaurering

• Udbygning / ombygning

Vil du vide mere?

Kontakt os på 47 17 75 75

Erfaring

af inventar til

50 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

På billedet: Arnborg kirkegård

Først var det kreditkort. Så var det julekort. Nu er en ny skandaløs forsinkelse fra DAO en realitet: Et brev, der skulle have været med i Det Nye Testamente, er først dukket op nu – ovenikøbet på en forkert adresse

satire

Hyrdebrevsredaktionen

De måbede lidt i den lille sydfynske by Korinth forleden dag. For pludselig dukkede et brev op – og ikke et hvilket som helst brev.

”Det var simpelthen 3. Korintherbrev, der endelig kom frem – men

DAO i ny skandale: Nytestamentligt brev nåede alt for sent frem – til den forkerte adresse

Jeg synes, det der DAO skal til at tage sig alvorligt sammen. De har jo haft tid nok – brevet er afsendt i år 56.

BENT ”BRUGTVOGN” OLSEN, FORMAND FOR DET LOKALE MENIGHEDSRÅD

altså noget forsinket må man sige. Og så var det endda ikke engang til os.”

Bent ”Brugtvogn” Olsen, som er formand for det lokale menighedsråd, lægger ikke skjul på sin ærgrelse: ”Det er da en kæmpe skuffelse. Man når lige at tro, man har fået brev fra selveste Paulus, og så er det ikke til os alligevel. Jeg synes, det der DAO skal til at tage sig alvorligt sammen. De har jo haft tid nok –brevet er afsendt i år 56.”

Menighedsrådsformanden har nu taget sagen i egen hånd:

”Jeg har simpelthen faxet det til dem i Korinth i Grækenland. Og de blev meget glade dernede. Og også lettede. Det var noget med, at Paulus skrev i det nye brev, at det der med kvinder og bøsser ikke var så slemt ment. Kvinderne må godt sige lidt, og hvis det ikke kan være anderledes, så må de homoseksufile godt være det.”

”Og alt det der med pælen i kødet var altså bare en hælspore, som han bøvlede noget med. Det er jo ikke sjovt for en vandreprædikant.” J

Hyrdebrevet

Hyrdebrevet tilrettelægges af sognepræst Kristian Bøcker i samarbejde med kirkeanalytikeren Myrna Mågensen, friskpræsten Heidi Mums, kirkecoach Pelle ”Powerpoint” Madsen, ungdomspræst Tjalde Rah og organist Rued Langhår. Surpræsten Ejnar Knast er tilknyttet redaktionen på freelancebasis.

Hyrdebrevet Søndag Morgen udkommer hver søndag på Kirke.dk Læs mere på www.kirke.dk/hyrdebrevet

Kirke.dk

For alle, der interesserer sig for kirkeliv

Hold dig opdateret på dansk kirkeliv

– læs med gratis og uforpligtende i 14 dage på Kirke.dk

Kirke.dk er for alle, der arbejder med eller interesserer sig for den danske folkekirke. Vi skriver om livet i og omkring kirkerne – om alt det, der fungerer godt, og alt det, vi kan lære af hinanden.

Kirke.dk er ua hængig af kirkepolitiske interesser, og vi er sat i verden for at være et arbejdsredskab for dig. Et sted, hvor du kan få inspiration og viden, men også blive klædt godt på til dit virke i Kirkedanmark med nyheder, inspiration og debat, som du ikke finder andre steder.

Prøv Kirke.dk gratis og uforpligtende i 14 dage på kirke.dk/2ug

41 blev døbt, da Risskov Kirke inviterede til drop in-dåb

Hvorfor prøve Kirke.dk i 14 dage?

Du får:

• Adgang til de vigtigste nyheder om dansk kirkeliv

• Inspiration fra andre menighedsråd og kirker

• Debat, analyser og perspektiv på kirkens udfordringer

• Tips, guides og gode råd til al praktik, der vedrører kirkelivet

• Seneste nyt om navne, fødselsdage og overblik over kirkefaglige kurser og arrangementer

LAD DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG

– OGSÅ NÅR DERES FORÆLDRE BOR I UDLANDET

Vi føler os aldrig mere danske, end når vi er væk fra Danmark.

Den Danske Kirke i Udlandet leverer ord, rammer og ritualer til livets betydningsfulde øjeblikke.

Derfor kan I få jeres barn døbt på dansk – også når I er langt hjemmefra.

Vi har kirker i 5 verdensdele og sender præster ud til mere end 40 steder verden over.

SCAN KODEN

Bliv medlem som privatperson eller som menighedsråd. Så sikrer du, at danskere verden over har en kirke at komme til.