Kirke.dk

Livet på kirkegården

Kirke.dk for mennesker, der arbejder med kirkeliv

F OTO : K Å R E G A D E

2 | Kirke.dk , R EDAK ØR T

Indhold Side 4 Side 6

Der er ingen grund til at frygte forandring på kirkegården i fremtiden

Side 8

Engarealer og læbælter skal gøre kirkegården attraktiv for både dyr og mennesker

Side 10

Sådan møder ansatte på kirkegården bedst mennesker i sorg

Side 11

Graver: Det er vigtigt at tale med sine kollegaer, når det er svært

Side 13

Bier får bedre forhold på de danske kirkegårde

Side 14

Grandækning med fokus på ergonomi og bæredygtighed

Side 16

DE

Biskop: Kirkegården spejler vores syn på livet

KÅR

”H

er på kirkegården ender vi alle, før eller siden.”

Sådan lød en filosofisk replik i en tv-serie, jeg så for nylig. Og ja, det er ikke til at komme uden om, at vi alle skal dø, før eller siden. Men det er ikke længere en selvfølge, at vi ender på kirkegården.

I en befolkningsundersøgelse fra 2020 om danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken, svarer 16 procent, at de ønsker deres aske spredt over havet, når de dør.

Samtidig er private skovkirkegårde blevet populære blandt danskerne.

Derfor vil stadigt færre af os ende på kirkegården, og de fleste af dem, der gør, vælger at blive kremeret og nøjes med et lille urnegravsted. Konsekvensen er, at der bliver stadigt mere ledig plads på landets kirkegårde.

Hvor gravstenene engang stod tæt i velplejede små haver omkranset af buksbomhække, der breder perlegruset og den bare jord sig nu. Den traditionelle kirkegårdskultur er under hastig opløsning.

Det paradoksale er, at et flertal af danskere samtidig ønsker at bevare kirkegården.

I den samme befolkningsundersøgelse har man spurgt, hvad der er vigtigst, hvis folkekirken skal prioritere sine midler. 86 procent af respondenterne svarer, at det vigtigste er at vedligeholde kirkegårdene godt.

Derfor må alle kirkegårdansvarlige forholde sig til, hvordan den kan udvikles, så den fortsat er en ramme om både vores egen og fællesskabets sorg og erindring.

I dette magasin har vi samlet en række af vores mange artikler om livet på kirkegården. Vi håber, det kan bidrage med inspiration og gode idéer, når der skal tages fat. Og får du lyst til at læse mere, er der masser at hente på Kirke.dk.

God læselyst!

Kåre Gade, Redaktør for Kirke.dk

Kirke.dk

Side 18

For mennesker, der arbejder med kirkeliv

Formand for bedemænd: Folkekirken skal være fleksibel for at fastholde begravelser Ti gode råd til udvikling på kirkegården

Side 22

Reportage: Kirkegårdsvandring i Gershøj

Side 24

Sognepræst: Halloween-gudsteneste er en god anledning til at tale om liv og død

Side 26

Kirkegårdskulturen er under forandring

Side 28

Kirkegårdsgraver: Nu gør sten fra sløjfede grave nytte som tænkebænke

Side 29

Kåre Gade: ”Man kan kun tale om døden ved at tale om livet”

Side 30

GA

Kære læser

Kirkegårdsleder: Kirkegårdens vedtægt bør tage mere hensyn til brugernes ønsker

Side 20

E

Skriv dig op til Kirke.dk’s gratis nyhedsbrev og få: • • • • • •

Løsningsorienteret journalistik og nyheder Dagligt nyhedsoverblik om kirkerne og de kirkelige organisationer Redskaber, guides og gode råd til dit arbejde Inspiration og erfaringsdeling på tværs af faggrupper Anmeldelser af fagbøger og værktøjer Klummer og debatindlæg fra faglige eksperter

Få det faglige kalenderoverblik over dansk kirkeliv • Den mest omfattende kalender over gudstjenester og arrangementer • Kirkefagligt overblik over kurser, konferencer og konventer • Jobopslag med aktuelle stillinger i kirke og organisationer • Navnenyt med fødselsdage, ansættelser, jobskifte og dødsfald Venlig værkstedshumor i Hyrdebrevet Søndag Morgen Kirke.dk er et uafhængigt, digitalt fagmedie for beslutningstagere, ansatte og frivillige i dansk kirkeliv.

Modtag gratis Kirke.dk’s nyhedsbrev

www.kirke.dk/nyhedsbrev

Hyrdebrevet: Veganerne er krænkede

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Kåre Gade | Layout: Anne-Sofie Christensen, Ole Munk og Heiner Lützen Ank | Tryk: Sjællandske Medier

Få hjælp til kirkens liv og vækst VISIONER OG MÅL FOR SOGNET Kirkefondet hjælper med at tilrettelægge og gennemføre en dag, hvor I drøfter jeres kirkes fremtid. Vi sparrer med jer og hjælper diskussionen i gang, så I selv formulerer jeres visioner og mål. Gennem oplæg og drøftelser i grupper og i fællesskab, når I frem til konkrete målsætninger og udkast til handlingsplaner, som I sammen kan arbejde videre med.

TAL OM SOGNET Når I skal planlægge aktiviteter i kirken eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om indbyggerne i jeres sogn.

Kirkefondets sogneprofil eller sogneanalyse er et godt værktøj til jeres arbejde med at gøre kirken relevant og vedkommende. Profiler og analyser bygger altid på de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik og Kirkeministeriet.

GUDSTJENESTE Har I lyst til at arbejde med gudstjenesterne i jeres kirke? Så har Kirkefondet forskellige tilbud, I kan gøre brug af. Lær f.eks. gudstjenestens liturgi bedre at kende, få hjælp til at udvikle gudstjenesten i den retning, I gerne vil, eller få hjælp til at udvikle nye gudstjenesteformer.

Læs mere om vore tilbud på www.kirkefondet.dk eller kontakt os på kirkefondet@kirkefondet.dk eller på tlf. 33 73 00 33, hvis du vil høre nærmere om, hvad Kirkefondet kan hjælpe med.

Se mere på www.kirkefondet.dk

4 | Kirke.dk 4 En tur på kirkegården er en påmindelse om det kristne menneskesyn, mener biskop Elof Westergaard: ”Vi bliver klar over, at vi kommer af noget, at livet ikke kun beror på os selv og i sidste ende er en Guds gave. - Foto: Mads Dalegaard Ritzau Scanpix.

Biskop: Kirkegården spejler vores syn på livet HEINER LÜTZEN ANK

”P

å landsognenes kirkegårde bliver der mere plads, og stenene bliver sløjfet efter kortere tid, fordi folk ikke bor i samme område. Hertil kommer, at hele 9,5 procent af alle urner ikke ender på kirkegårdene. Det er et ryk væk fra kirkegården. Hvorfor har denne store glemsel sat sig igennem?”

Sådan spørger biskop Elof Westergaard, formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, og svarer selv: ”Nogen vil sige, at vi er bange.

Det kan også være fordi, vi har fået en øget mobilitet, hvor vi ikke længere bor i det samme sogn som vore børn og børnebørn. Dermed bevæger vi os fra den langsomme formuldning til den hurtige forbrænding. På den måde opstår en hurtig støvdannelse af mennesket.”

Med afsæt i foreningens bog ”Gravskrift ... eller? Kirkegårdens fremtid og betydning,” har Kirke. dk bedt ham sætte ord på, hvad nutidig, dansk kirkegårdskultur er. ”I en evangelisk-luthersk sammenhæng har kirkegården altid været i tæt sammenspil med det omkringliggende samfund. Her kan alle ligge, uanset om du er medlem af kirken eller ej.”

Kirkegården har nemlig en dobbeltfunktion, siger Elof Westergaard.

”Der er et naturligt fokus på trøst til de efterladte. Samtidig med at det er et sted til at være taknemmelig og erindre. Det har været med til at gøre kirkegården både til et natursted og et erindringssted.”

Udover denne dobbeltfunktion har kirkegården altid været et spejl af skiftende historiske tendenser. ”I begyndelsen af 1960’erne udgav Foreningen for Kirkegårdskultur ”Den danske kirkegård og dens problemer.” Da bogen udkom, var antallet af kremeringer i stigning, og man mente, der manglende anlæg til urnegravsteder.”

Og det fik betydning for udformningen af kirkegården. ”Dengang var man mere optaget af det demokratiske menneske. Det førte til nye anlæg, hvor de individuelle gravsteder blev lidt mindre eller blev omkranset af et fællesanlæg.”

Da Elof Westergaard og den øvrige bestyrelse læste bogen fra 60’erne, meldte et behov for en ny bog sig. ”Med de brændte natursten og de små plader, der er kommet til i stor stil siden, forsvinder nogle livshistorier hurtigere, hvorved erindringsaspektet bliver meget mindre.

Desuden er der sket noget i forhold til antallet af medlemmer af folkekirken. Dengang var medlemsprocenten på 97. Det er den ikke nu.”

Forandringen bliver tydelig, når man sammenligner forordet til bogen fra 1960 med det fra 2017. ”I deres bog stod der, at kirkegår-

den som den kristne menigheds begravelsesplads på indviet jord er et kirkeligt og æstetisk anliggende.

Det skal være præget af dette og af det kristne og demokratiske syn på fællesskabet og den enkelte.” ”I vores bog lyder det: Kirkegården er en begravelsesplads for alle i det danske samfund. Den skal give plads til både den personlige historie og de fælles religiøse og kulturelle udtryk samt symboler. Den skal være præget af borgernes forskelligartede tro og livssyn.”

S

om det tredje bør man have fokus på det teologiske perspektiv, mener Elof Westergaard. ”Vi ser, at livet ikke kun beror på os selv og i sidste ende er Guds gave. Samtidig kan vi se, at vi er en del af en slægt eller et folk. Et træ eller et gravminde minder os desuden om Jesu død og peger på opstandelsen.”

Denne forståelse af mennesket rummer implicit et opgør med tidens fremherskende menneskesyn. ”Vi lever i en tid, der på én gang gør mennesket til for lidt og for meget. For lidt ved at betragte det som en brik i den store verden eller på arbejdsmarkedet. For meget i forhold til tiltroen til, at mennesket kan frigøre sig ved egen kraft. Kirkegården understreger i modsætning til dette, hvor bundet menneskelivet er, og hvor grønt og håbefuldt, det er.”

J

”

I en evangeliskluthersk sammenhæng har kirkegården altid været i tæt sammenspil med det omkringliggende samfund.

Foreningen for Kirkegårdskultur Foreningen arbejder for, at kirkegårdenes æstetiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier bevares og udvikles, således at kirkegårdene fremtræder som værdige begravelsespladser.

På foreningens hjemmeside kan man læse mere om foreningen, og man kan også bestille bogen ”Gravskrifter eller …?

Kirkegårdens fremtid og betydning.”

ELOF WESTERGAARD

Find inspiration Kirkegården er en væsentlig del af folkekirkens virke. Der er en lang række inspirationsartikler til arbejdet på

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø –– så så er er det det Miljøhuset Miljøhuset

Arbejdsmiljø – såstilling er dettilMiljøhuset Som arbejdsgiver skal der tages meget og mange regler Som arbejdsgiver arbejdsgiver skal der der tages tages stilling til meget og og mange mange regler regler Arbejdsmiljø – såstilling er dettil Miljøhuset Som skal meget skal følges: skal følges: Som arbejdsgiver skal der tages stilling til meget og mange regler skal følges: Fx arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, velfærdsforhold, Fx arbejdsmiljøet, arbejdsmiljøet, indretning indretning af bygninger, bygninger, velfærdsforhold, velfærdsforhold, skal følges: Fx af køkkener, kemiske produkter, gravsten, maskiner osv køkkener, kemiske produkter, gravsten, maskiner osv osv Fx arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, køkkener, kemiske produkter, gravsten, velfærdsforhold, maskiner køkkener, kemiske produkter, gravsten, maskiner osv Miljøhuset hjælper med det hele!

Miljøhuset hjælper hjælper med med det det hele! hele!

Miljøhuset Miljøhuset hjælper med det hele!

Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?

Hvorfor samarbejde samarbejde med med Miljøhuset?

Miljøhuset?

Hvorfor  Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med arbejdsmiljøet i Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?  Miljøhuset har en god solid viden og og erfaring erfaring med med arbejdsmiljøet ii  Folkekirken: Miljøhuset har en god solid viden Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004arbejdsmiljøet Kathrine Arenstorff og Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004arbejdsmiljøet Kathrine Arenstorff Arenstorff og  Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med i Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine og siden 2014 Bjørn Hauger siden 2014 Bjørn Hauger Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine Arenstorff og siden 2014 Bjørn Hauger  Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af ledelsen, ansatte og  siden Vores2014 rådgivning sker altid altid gennem gennem inddragelse inddragelse af af ledelsen, ansatte og Bjørn Hauger  Vores rådgivning sker arbejdsmiljøorganisationen – ved fremmøde hos jerledelsen, ansatte og arbejdsmiljøorganisationen – ved fremmøde hos jerledelsen, ansatte og  Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen vedalmindelige fremmøde hos jer  Vi hjælper med alle APVer:–den APV, stenapv, kemiapv,  Vi hjælper med alle APVer: den almindelige APV, stenapv, kemiapv, kemiapv, arbejdsmiljøorganisationen – ved fremmøde hos jer  granapv, Vi hjælper med alle APVer:og den stenapv, hækklipningsapv, vi almindelige hjælper medAPV, at holde styr på dem året rundt granapv, hækklipningsapv, og vi hjælper med at holde styr på dem året året rundt rundt  Vi hjælper med alle APVer: den almindelige APV, stenapv, kemiapv, granapv, hækklipningsapv, og vi hjælper med at holde styr på dem  Vi er uvildige  Vi er uvildige granapv, hækklipningsapv, og vi hjælper med at holde styr på dem året rundt  Vi er landsdækkende uvildige  Vi Vi er er uvildige landsdækkende   Vi er landsdækkende har support 365 dage om året gennem abonnement  Vi Vi er har support 365 365 dage dage om om året året gennem gennem abonnement abonnement  landsdækkende har support  Vi følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning  Vi Vi har følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager inddrager dem dem ii vores vores rådgivning rådgivning  support 365 dage om året gennem abonnement følger nøjelovgivning og  Vi har en Arbejdstilsynets bred indsigt i denafgørelser nødvendige  Vi Vi følger har en enArbejdstilsynets bred indsigt i den nødvendige lovgivning  afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning bred indsigt i denarbejdsmiljøhåndbog nødvendige lovgivning  Vi har vores egen digitale med det relevante materiale  Vi Vi har har en vores egen digitale med det det relevante relevante materiale materiale  bred indsigt i denarbejdsmiljøhåndbog nødvendige lovgivning  Vi har vores egen digitale med for Folkekirken, hvor voresarbejdsmiljøhåndbog kunder har automatisk adgang for Folkekirken, hvor vores kunder har automatisk adgang  Vi har vores egen digitale arbejdsmiljøhåndbog med det relevante materiale for Folkekirken, Kontakt hvor vores automatisk adgang oskunder og få ethar uforpligtende tilbud for Folkekirken, Kontakt hvor vores har automatisk adgang Kontakt oskunder og få få et et uforpligtende tilbud os og uforpligtende tilbud Kontakt os og få et Miljøhuset uforpligtende tilbud Tilmeld dig vores facebookgruppe: – arbejdsmiljø for folkekirker Tilmeld dig dig vores vores facebookgruppe: facebookgruppe: Miljøhuset –– arbejdsmiljø arbejdsmiljø for folkekirker Tilmeld og bliv en del af et aktivt fagligt netværkMiljøhuset med sparring døgnet rundtfor folkekirker og bliv bliv en del deldig af et et aktivt aktivt fagligt netværk netværkMiljøhuset med sparring sparring døgnet rundt rundtfor folkekirker Tilmeld vores facebookgruppe: – arbejdsmiljø og en af fagligt med døgnet og bliv en del af et aktivt fagligt netværk med sparring døgnet rundt NÅR MENIGHEDSRÅDET NÅR MENIGHEDSRÅDET MENIGHEDSRÅDET NÅR TRÆKKER I ARBEJDSTØJET OG NÅR MENIGHEDSRÅDET TRÆKKER ARBEJDSTØJET OG OG TRÆKKER II ARBEJDSTØJET ARBEJDSMILJØET TRÆNGER TIL EFTERSYN, TRÆKKER I ARBEJDSTØJET OG ARBEJDSMILJØET TRÆNGER TIL EFTERSYN, ARBEJDSMILJØET TRÆNGER TIL EFTERSYN, SÅ ER MILJØHUSETTRÆNGER DIN SPARRINGSPARTNER ARBEJDSMILJØET TIL EFTERSYN, SÅ ER MILJØHUSET DIN SPARRINGSPARTNER SÅ ER MILJØHUSET DIN SPARRINGSPARTNER SÅ ER MILJØHUSET DIN SPARRINGSPARTNER

www.miljohuset.dk www.miljohuset.dk www.miljohuset.dk www.miljohuset.dk

Sjælland og Fyn Sjælland og Fyn Fyn Kathrine Arenstorff Sjælland og Kathrine Arenstorff Sjælland og Fyn Tlf. 21275092 Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092 21275092 Kathrine Arenstorff kathrine@miljohuset.dk Tlf. kathrine@miljohuset.dk Tlf. 21275092 kathrine@miljohuset.dk kathrine@miljohuset.dk

Jylland og Fyn Jylland ogHauger Fyn Ulrik og Bjørn Jylland og Fyn Ulrik og Bjørn Bjørn Hauger Jylland og Hauger Fyn Tlf. 61301327/28510352 Ulrik og Tlf. 61301327/28510352 Ulrik og Bjørn Hauger ulrik@miljohuset.dk Tlf. 61301327/28510352 ulrik@miljohuset.dk Tlf.ulrik@miljohuset.dk 61301327/28510352 ulrik@miljohuset.dk

MILJØHUSETS ARBEJDSMILJØUDDANNELSER Styrk jeres forebyggende arbejdsmiljøindsats Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og alle vores kurser tager udgangspunkt i Folkekirkernes arbejdspladser.

Miljøhuset tilbyder:

Spændende kursusdage i godt selskab hvor I får ny konkret viden om alt relevant inden for Folkekirkers arbejdsmiljø.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Miljøhuset giver jer en uddannelse, I kan bruge i den virkelige verden. Her er chancen for at blive up to date med arbejdsmiljøloven og I undgår de dyre problemer.

Underviser: Kathrine Arenstorff, som er erfaren underviser, medejer af Miljøhuset og rådgiver på området. Alt materiale er tilpasset Folkekirker og udleveres på papir og mail.

I får overblik over de lovpligtige forhold, og inspiration til arbejdet til gavn for ansatte og Menighedsråd.

Pris inkl. moms Miljøhusets abonnenter 5.400 og andre 6.000 Derudover får I adgang til vores hotline og hjælp til AM-spørgsmål.

Kontakt Kathrine Arenstorff og hør nærmere Vi har en lang række kurser, som kan bestilles hos os: Psykisk

arbejdsmiljø, Kemi APV, Trivsel og samarbejde, Stresshåndtering, Førstehjælp og brand, Den svære samtale, Social kapital, Kom godt i gang igen, samt kursus til MR om ansvaret – kurserne kan tilpasses jer og afholdes online.

www.miljohuset.dk

Sjælland og Fyn Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092 kathrine@miljohuset.dk

DS - Gravstenssikring - Danske fagfolk med kendskab til kirkegårdene - Tilbudsgivning - Billeddokumentation af alle projekter - Gennemprøvede løsninger - Kvalitetskontrol

Tlf. 70 250 650 E-mail: sikring@stenhuggeri-as.dk

www.danske-stenhuggerier.dk

minder & mennesker

6 | Kirke.dk

”

Kirkegårde er offentlige. Det sender et signal om, at sorgen, som udleves der, ikke kun er privat, men også fælles.

BIRGITTE GRAAKJÆR HJORT

Der er ingen grund til at frygte forandring på kirkegården i fremtiden Hvordan ser fremtiden ud for kirkegårdene?

Det har Nationalmuseet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udgivet en bog om, og det er vigtigt at være åben for forandringer, mener en af bogens forfattere JOHANNE FAIGH LARSEN

”K

an landsbykirken aktiveres som en ressource i en tid, hvor fraflytning gør sig gældende?”

Sådan spørges der i forordet til bogen ”Herrens Hus, Herrens Have”, som i maj 2021 blev udgivet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i samarbejde med Nationalmuseet. Birgitte Graakjær Hjort, der er center- og afdelingsleder ved FUV, er kvinden bag ordene fra indledningen.

Bogens kapitler er skrevet af personer med forskellige fagligheder og handler om fortiden, nutiden og fremtiden for landsbyernes kirkegårde og kirkebygninger. Det er et område, der vækker debat og stærke følelser, fortæller Birgitte Graakjær Hjort, som fremhæver en central pointe fra bogen. ”Herrens huse og have – i denne kontekst landsbykirker og deres kirkegårde – er vigtige i kraft af anvendelsen af dem. De bliver anvendt af meget forskellige grupper, eksempelvis turister, lokalbefolkningen og kirkegængerne. Derfor har der i dette projekt også været en opmærksomhed over for ikke at indsnævre målgrupperne.” ”Det her er et samarbejdsprojekt både i form af indholdet og den måde, som vi har arbejdet med det på.

Der har været mange forskellige fagligheder inde over, og det er ikke

en tilfældighed. Det er vokset ud af et frugtbart samarbejde mellem tidligere projektleder provst Hasse N. Jørgensen og Nationalmuseet,” siger Birgitte Graakjær Hjort.

E

n anden pointe ifølge Birgitte Graakjær Hjort er, at både kirkegårde og kirker skal ses som ressourcer for mange mennesker.

Og at der også er et fællesskab indbygget i, at de steder er åbne for alle. ”Kirkegårde er offentlige. Det sender et signal om, at sorgen, som udleves der, ikke kun er privat, men også fælles. Man kan altid stille sig ved et gravsted og kigge, og vi hører eksempler fra pårørende, som har oplevet, at graveren nænsomt har fortalt, at der har været nogle forbi og kigge. Det har gjort de efterladte noget godt i deres sorg.” ”Der er i bogen eksempler på børnebegravelser, hvor det er vigtigt også at sørge i fællesskab. Det kan for eksempel være skolekammerater, der har været forbi gravstedet, og der er noget unikt i at vise en form for omsorg, der siger, at forældrene og den nære familie ikke står alene,” siger Birgitte Graakjær Hjort og tilføjer: ”Fællesskab er et nøgleord i bogen. Kirken er et hus, hvor folk forsamles i vigtige livssituationer. Det er ofte den flottede og mest særlige bygning i en by, og samtidig er den højst sandsynligt den ældste.”

Men hvordan ser fremtiden ud for

0 Det er vigtigt, at bevaring og delvis ny anvendelse kan gå hånd i hånd, når landsbykirkegårdene skal indrettes på en ny tids betingelser. Derfor skal der være dialog mellem eksperterne og den lokale befolkning, siger Birgitte Graakjær Hjort, FUV. – Foto: Kåre Gade.

både kirkebygninger og kirkegårde i en tid, hvor flere og flere flytter til byerne?

”D

et er vigtigt at holde fast i, at begge dele er ressourcer,” siger Birgitte Graakjær Hjort og understreger samtidig, at det er vigtigt ikke at låse sig fast på, hvad kirkebygningen og kirkegården kan og ikke kan bruges til, da anvendelsen af begge dele heller ikke har været fastlåst historisk set. ”Vi kan lære det af fortiden, at vi ikke skal være så bange for forandring. Det er vigtigt, at bevaring og delvis ny anvendelse kan gå hånd i hånd. Derfor er det vigtigt med en dialog mellem fageksperter som arkitekter og museumsfolk, præster og den lokale befolkning. Det er den lokale befolkning, som kirken skal rumme og samle,” siger hun.

J

”Herrens Hus, Herrens Have” Udgivet i maj 2021 og er et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Nationalmuseet.

Bogen er redigeret af Hasse Neldeberg Jørgensen, Per Kristian Madsen og Ingrid Wass og har bidrag fra Jørgen Demant, Maj Dalsgaard, Anna Mette Exner, Anne Galmar, Thue Raakjær Jensen, Jakob Kieffer-Olsen, Ulla Kjær, Anne Kjærsgaard, Tenna R. Kristensen, Martin Wangsgaard Jürgensen og Benny Grey Schuster.

Få installeret nyt lydanlæg af folk der selv går i kirke

Møgeltønder Kirke huser Danmarks ældste kirkeorgel, imponerende kalkmalerier og så er den kendt fra det royale bryllup mellem Prins Joachim og Prinsesse Marie.

Vi installere i hele land r et

— Stor passion for vellyd, æstetik og simple løsninger — Mere end 100 installerede anlæg i kirker og menighedshuse — Afviklet mere end 500 kirkekoncerter i svære akustiske rum

— Mindre virksomhed, som sikre en god og tæt dialog

Vi har fået installeret komplet lydanlæg af Sound-Tek. Samarbejdet med Anders og Peter omkring installationen var virkelig god og behagelig, og der har under hele processen været en god dialog, både ift. løsning, installation og indføring i det nye anlæg. Sound-Tek er meget professionelle og dygtige til deres arbejde og vi valgte dem fordi, de havde den bedste løsning og pris.

Vi nyder den gode lyd og jeg kan på det varmeste anbefale Sound-Tek. Hanne Boldt, fmd. Møgeltønder Menighedsråd

Sound-Tek leverer unik lydkvalitet, flot design og god brugervenlighed Se video med daglig leder Kristian Kappel, Bethlehemskirken, København på sound-tek.dk

T +45 71 990 994 E kontakt@sound-tek.dk W sound-tek.dk

KIR K E G Å R D E Udviklingsplaner, tilgængelighed og en fremtidig kirkegårdstradition En samlet planløsning for kirkegården tilgodeser alle forhold og er et godt arbejdsredskab for kirkegårdsledere, ansatte og menighedsråd. Vi arbejder med tilgængelighed og skaber smukke løsninger med et universelt design i respekt for kulturarven. Kontakt os for en uforpligtende samtale.

Vi dækker hele landet. www.annestausholm.dk

Tlf. 46 40 27 71

afs@annestausholm.dk

ANNESTAUSHOLM Landskabsarkitekter

8 | Kirke.dk

Engarealer og læbælter skal ­gøre kirkegården attraktiv for både dyr og ­mennesker

4 Kirkegårdene skal være et sted, hvor man har lyst til at gå en tur. Det vil være ærgerligt, hvis de besøgende står foran et gravsted i to minutter og så har lyst til at gå hjem igen,” siger Daniel Gabrielsen, kirkegårdsleder ved Haderslev Kirkegårde.

– Foto: Daniel Gabrielsen.

På Haderslev Kirkegårde vil man mindske miljøbelastningen og øge biodiversiteten.

Det skal være godt for naturen og attraktivt for besøgende, siger kirkegårdsleder Daniel Gabrielsen gende og gøre kirkegården mere ’levende’. ”Man kan komme hele sommeren rganisationen Grøn Kirke og plukke blomster til gravstederne. udgav for nylig en tjekliste Hvis de besøgende plukker flere, med 50 punkter, der gør det end der er, så skal vi have sået mere nemmere for kirkegårde at skabe til næste år. Det giver særligt børn forandringer i bæredygtig retning. en god oplevelse og relation til kirDet har man taget til sig på Hader- kegården. Samtidig mindsker vi ogslev Kirkegårde. Her har man nemså blomster, der flyves ind fra udlig igangsat arbejdet med at imødelandet.” komme den grønne omstilling ved Ifølge Daniel Gabrielsen, oplever at arbejde med biodiversitet, miljø de i Haderslev, at kirkegårdene i høog genbrug. Samtidig jere grad bliver til vil man også gøre det byparker. mere spændende at ”Kirkegårdene De frivillige besøge kirkegårdene skal være et sådant får meget ros sted, hvor man har for lokalbefolkningen.

Kirkegårdsleder ved for deres arbejde af lyst til at gå en tur.

Haderslev Kirkegårde Det vil være ærgerDaniel Gabrielsen for- dem, der kommer på ligt, hvis de besøtæller, at de på Damgende står foran et kirkegården. ager Kirkegård har lagravsted i to minutvet en helhedsplan, ter og så har lyst til og på Assistens Kirkegård er de ved at gå hjem igen. Vi forsøger at omat udarbejde en. danne dem, så det er attraktivt at ”Vi har på Damager plantet over være der.”

200 træer og buske gennem de sidå Damager Kirkegård har de ste fire år for at binde CO2. Vi har anlagt et stort staudebed i anlagt både engblanding på større samarbejde med haveforeninarealer efter ”Vild med vilje”-pringen med en frivillig ’hakkeklub’, der cippet for at øge biodiversiteten og passer bedet en gang om ugen, og store arealer med græs, der tiltræksamtidig socialiserer med hinanker bier. Vi tager også kompost fra den.

Damager Kirkegård og knuser det ”De frivillige får meget ros for depå Assistens Kirkegård, så vi senere res arbejde af dem, der kommer på kan bruge det til gødning.” kirkegården. Bedet står meget flot.

På Assistens Kirkegård har de anDet er helt fantastisk, at folk kan lagt store engarealer, plantet 600 komme og kigge på det.” planter i læbælte med en skovrejsFor at blive registeret som grøn ningsblanding, der er godt for dyrelivet. De lader også ukrudtblomster- kirkegård skal man sætte kryds ud for 26 af de 50 punkter, som organine stå, da det er godt for biodiversisationen Grøn Kirke har udarbejdet teten. i deres tjekliste. Ved Haderslev KirMotivationen bag at gøre kirkekegårde mangler de sammenlagt et gårdene mere grønne, er for kirkeJ enkelt kryds. gårdslederen også at få flere besøMARTIN KRATH-ANDERSEN

O

”

P

Initiativer på Damager Kirkegård Plantet over 200 træer og buske gennem de seneste fire år for at binde CO2.

Anlagt et stort staudebed i samarbejde med Haveforeningen med en frivillig ”hakkeklub”, der passer bedet en gang om ugen, og samtidig socialiserer med hinanden.

Anlagt engblanding på større arealer efter ”Vild med vilje”-princippet for at øge biodiversiteten.

Anlagt store arealer med langt græs, der tiltrækker bier. Samtidig sparer man tid, brændstof og vedligehold.

Man tager kompost med fra Damager Kirkegård, der bliver knust på Assistens Kirkegård, hvor det formulder i et par år, og så bruger man stakken til gødning hos planter og arealer med græs.

Stolte traditioner og forfinet håndværk igennem generationer er basis for vores orgler, hvor arkitektur, klang og håndværk tilpasses individuelt til hver enkelt kirke

Silkeborg skovkirkegård

VORES YDELSER

OM WAD Passion, faglighed og fællesskab

• Udvidelser • Nyanlæg • Omlægninger • Nummerplaner • Navigering i love og regler • Budgetter og bevillinger • • • •

Udviklingsplaner Indhentning af tilladelser Udbud Fagtilsyn, byggeledelse og økonomi

• •

Plejeplaner Introduktion til nye plejemetoder • Viden giver overblik • Behovsanalyser • Målsætninger • Registreringer, historie og eksisterende forhold • Økonomisk overblik •

Driftstyringsredskaber

Vi har mere end 30 års erfaring med rådgivning og design indenfor kirkegårde.

Vi har et indgående kendskab til hele processen; lovgivning, godkendelsesprocedurer og behov.

Wad skaber grønnere kirkegårde med identitet, hvor de arkitektoniske, landskabelige og naturmæssige værdier er i højsædet.

Vores kulturarv og den danske natur omkring os er vores inspirationskilder til fortsat udvikling af den danske kirkegård.

Kirkegården skal være et mødested til minde og fordybelse.

Sammen med jer, fører vi kirkegården ind i en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Bes ti l bogen p å www.wadl ands kab. dk

Vi tilbyder: • Nybygning • Stemning og vedligehold • Renovering / restaurering • Udbygning / ombygning

Vil du vide mere?

Kontakt os på 47 17 75 75

MARTINA E. RAHKONEN

Landskabsarkitekt MAA MDL

 martina@wadlandskab.dk

 61 46 27 80

Havremarken 3, 3650 Ølstykke • Årslev Bygade 7, 6230 Rødekro Telefon 47 17 75 75 • www.andersen-bruhn.dk • CVR 89419115

SICOM er også AV Installation

Stefan har været i Dyrup Kirke, for at vise jer de diskrete AV-installationer Sicom også er gode til at lave.

En del af Schmidts Radio A/S

Skan koden og se med, eller se filmen på www.sicom.dk/avinstallation.

10 | Kirke.dk

Sådan møder ansatte på kirkegården bedst mennesker i sorg Når pårørende besøger kirkegården, er graveren en nøgleperson. Her giver erhvervspsykologen, præsten og underviseren gode råd til det professionelle møde med sørgende

SIDSEL MARIE HEGNSVAD DRENGSGAARD

O

fte er det graveren, efterladte møder på kirkegården. Men hvad er det rigtige at sige og gøre som graver i sådan en situation? Kirke.dk har bedt underviseren, erhvervspsykologen og sognepræsten give et bud.

AMU-Fyn har siden 2016 udbudt et kursus for kirkegårdsansatte, kirketjenere og kordegne om mødet med mennesker i sorg og krise. Her underviser Heidi Kiilerich Udsen, der fortæller om stor efterspørgsel. ”Det er vigtigt at huske på, at en graver ikke skal være psykolog,” siger Heidi Kiilerich Udsen, der er uddannet ergoterapeut, men siden 2007 har undervist på AMU-Fyn i psykisk og fysisk arbejdsmiljø. ”Mit bedste råd er at turde være til stede med de sorgramte. Vi vil så gerne fjerne sorgen, men det kan vi ikke. Vi kan være til stede og lytte eller hjælpe med at finde vandkanden, så graven kan blive vandet.”

På kurset gennemgår man sorgteorier for at give graverne en forståelse for, hvad det vil sige at sørge. ”Sorg kan se forskellig ud. Umiddelbart kan alle forstå, at det er ubærligt at miste et lille barn. Det kan være sværere at forstå, at sorgen over at miste en aldrende, syg ægtefælle også kan være stor,” forklarer Heidi Kiilerich Udsen.

P

å kurset taler man om, at synet på sorg har ændret sig.

Hvor man før i tiden mente, at sorg var noget, man skulle gennemleve og komme på den anden side af, mener fagfolk i dag, at vi skal lære at leve med sorgen. ”Hvis man får en viden om, at sorgen altid er der, men at den sørgende med tiden lærer at bevæge sig ind og ud af sorgens rum, så forstår man måske bedre, hvorfor en kvinde stadig besøger sin afdøde mands grav to gange om ugen, selvom det er fem år siden, han døde,” forklarer hun.

Signe Steenfeldt Møller-Sørensen er psykolog i Folkekirkens Arbejds-

miljørådgivning. Hun fortæller, at de i rådgivningen er opmærksomme på, at kirkegårdsansatte lige så vel som præster har et job, hvor de i mødet med sorg- og kriseramte kan opleve følelsesmæssige belastninger. ”Det er vigtigt at have fokus på kirkegårdsansatte i denne sammenhæng, da de selv har givet udtryk for, at de savner viden og opbakning,” siger hun og fremhæver den kollegiale sparring som et afgørende redskab. ”Som graver er man en del af en kollegagruppe. Ofte har flere ansatte været involveret i den svære begravelse eller det svære møde med en sorgramt familie. Her er det vigtigt at bruge hinanden,” råder hun.

Hun foreslår, at man på store kirkegårde med mange ansatte gør supervision til en del af personalemødet. Andre gange kan der være brug for krisehjælp, hvis de ansatte har været udsat for vold eller trusler.

Desuden bør menighedsrådene have øje for, at kirkegårdsansatte efterspørger viden.

”

Det er vigtigt at have fokus på kirkegårdsansatte i denne sammenhæng, da de selv har givet udtryk for, at de savner viden og opbakning.

SIGNE STEENFELDT MØLLERSØRENSEN

”Det er vigtigt, at menighedsrådene forstår vigtigheden i at give deres gravere mulighed for at deltage i de kurser, der findes indenfor området,” siger Signe Steenfeldt Møller-Sørensen.

E

n anden anbefaling lyder, at de enkelte sogne indarbejder i deres personalepolitik, hvilke redskaber medarbejderne kan gøre brug af, når arbejdet er følelsesmæssigt udfordrende.

Tidligere sognepræst Lise Trap er forfatter til bogen ”Sorg - den dybeste ære glæden kan få.” I bogen beskriver hun, hvordan omgivelserne kan støtte mennesker i sorg. ”Grundlæggende skal graveren gøre det, vi alle skal i mødet med mennesker i sorg. Vi skal turde være med dem i sorgen i en erkendelse af, at vi ikke kan fjerne den eller gøre den mindre. Vi kan ikke gøre noget ved den, men vi kan og skal høre på klagesangen,” siger Lise Trap.

Typisk møder de pårørende graveren for første gang, når de skal vælge et gravsted.

Kirke.dk | 11 2 ”Jeg strækker mig langt for at møde de efterladtes behov.

Ofte er det ikke særligt store ting, der kan gøre en forskel, og folk bliver så glade,” siger graver Toni Bøgelund fra Kirke Eskilstrup ved Tølløse. ”Det kræver en høj grad at finfølelse at være graver. Man skal altid lige stikke fingeren i jorden og fornemme, hvor folk er. Man skal også have lov til at besøge et gravsted i fred.” – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Graver: Det er vigtigt at tale med sine kollegaer, når det er svært Når et barn er blevet begravet på kirkegården i Skibby, har graver Marlene Jensen gavn af at tale med sine kollegaer bagefter.

Det anbefaler hun alle kirkegårdsansatte at gøre SIDSEL MARIE HEGNSVAD DRENGSGAARD

H

vilke egenskaber kræver det, når man som graver skal møde mennesker i sorg?

Du skal udvise empati. Du skal ikke være berøringsangst. Du skal vide, hvornår du har brug for at vende svære oplevelser med dine kollegaer. Sådan lyder svaret, hvis man spørger graver ved Skibby Kirke nær Frederikssund i Nordsjælland Marlene Jensen. Hun har arbejdet som graver i mere end ti år.

Kirke.dk har bedt Marlene Jensen dele de tre vigtigste erfaringer, hun har gjort sig i mødet med sørgende på kirkegården.

1. Tal med dine kollegaer ”Det er særligt tungt, når børn og unge dør. Eller hvis der er én, der

”Her skal graveren huske, at det er mennesker, der er i krise. De har brug for en grundig vejledning, men samtidig skal graveren huske på, at det er dem, der har mistet, der ved, hvad de har brug for.” ”Efterladte kan være optagede af at ville gøre det så godt som muligt og derfor være tilbøjelige til at vælge et stort gravsted. Her er det vigtigt at rådgive om, hvad det indebærer af pasning og økonomi. Minde om, hvad det kræver, når hverdagen vender tilbage,” siger Lise Trap.

har begået selvmord. Her skal vi være professionelle, mens det står på. Men bagefter er det vigtigt at tale med sine kollegaer,” siger Marlene Jensen.

Hun fortæller, at alle de ansatte mødes over en kop kaffe, når de har haft en begravelse, der har været særligt svær. Her bliver alle spurgt, hvordan de har det, og der er plads til at fælde en tåre, hvis det er nødvendigt.

2. Vær ikke bange for at spørge Marlene Jensen mener, at en snak med graveren er mere uformel end en samtale med præsten. Derfor er det også en stor del af graverens arbejde at tage godt imod de sørgende, der besøger kirkegården. ”Det er ofte nemt at se, om folk gerne vil tale eller være i fred. Hvis man er i tvivl, kan man forsøge at skabe øjenkontakt og på den måde lige signalere, at man er her, hvis

”

Det er ofte nemt at se, om folk gerne vil tale eller være i fred.

MARLENE JENSEN

I

samtalen med de pårørende er den vigtigste ledetråd, at alle sørger forskelligt. ”Ofte har mennesker en mening om, hvor meget eller hvor lidt, man skal besøge en kirkegård. Her skal graveren sørge for, at de pårørende føler sig velkomne, uanset hvor hvor ofte de kommer.”

J

4 Du skal ikke være berøringsangst, er et af rådene fra graver Marlene Jensen. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

der er noget, de har brug for,” siger hun. ”Og så er det vigtigt bare at lytte og anerkende, at det er en møgdag for fru Hansen. Fordi lige netop denne dag kunne hun have fejret guldbryllup, hvis ikke hendes mand var død sidste år.”

3. Udvis empati ”Det handler om at være medmenneskelig. Om at give sig tid til at lytte. Nogle har brug for at fortælle en sjov historie om en kær, der er gået bort. Andre har brug for at fortælle, hvor fantastisk et menneske afdøde var.” ”Nogle har fået at vide, at de kommer for ofte på kirkegården. At nu må de se at komme videre med deres liv. Men man kommer jo ikke bare videre, sorg tager den tid, den tager. Det er vigtigt at bekræfte de sørgende i, at de ikke er forkerte i den J måde, de sørger på.”

12 | Kirke.dk

Provsti går forrest i klimakampen I Favrskov Provsti vil de reducere provstiets CO2-udledning dramatisk. Skal det lykkes, er det vigtigt, at opgaven løftes nedefra af menighedsrådene, siger initiativtager provst Anders Bonde KRISTOFFER JOHANNES SCHMIDT-HANSEN

E

t bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019 at gøre noget ved klimaudfordringerne ved at reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 procent (i forhold til 1990, red.) inden 2030.

Et mål flere i folkekirken efterfølgende har ønsket at støtte på forskellig vis. Senest har en række af folkekirkens aktører således søgt om et tilskud på cirka fire millioner hos Folkekirkens Fællesfond.

Pengene skal bruges til at arbejde med den grønne omstilling på fire udvalgte områder: Folkekirkens jorder, energiforbrug, affaldssortering samt indkøb og transport. Efter planen skal der indsamles og spredes inspiration på såvel national som lokal plan, ligesom der skal etableres et sekretariat, der kan bidrage til arbejdet.

Skal folkekirkens bidrag til den grønne omstilling virkelig rykke noget, er der særlig en del af folkekirken, der skal melde sig ind i kampen, nemlig det enkelte menighedsråd.

I Favrskov Provsti, der ligger mellem Randers og Aarhus, er man godt klar over dette, og her har man længe taget opgaven på sig. På linje med de nationale mål ønsker provstiet nemlig at reducere provstiets CO2-udledning med 70 procent frem mod 2030.

Provstiet har til formålet fået udarbejdet en klimarapport. Rapporten viser provstiets aktuelle CO2-udledning og kommer med 36 konkrete anbefalinger til, hvordan klimadagsordenen bliver en integreret del af den kirkelige drift i provstiet.

En af projektets initiativtagere, provst Anders Bonde, fortæller, at der har været fuld opbakning til projektet i hele provstiet. Men at det

er et projekt i regi af provstiet, er ikke udtryk for, at projektet skal styres og ledes fra provstikontoret – tværtimod: ”Det her med den grønne omstilling bliver kun til noget, hvis det rejses nedefra. Opgaven skal altså løftes af menighedsrådene i samspil med medarbejderne, hvis der skal ske noget.”

Skal projektet lykkes, er det ikke nok at se på for eksempel bygningsdrift, fortæller Anders Bonde. Rapporten viser, at det er afgørende at komme hele vejen rundt og tænke grønt i alle dele af driften. ”Og her er det vigtigt, at det kollektive ansvar også bliver personligt for den enkelte, så alle tænker over, hvordan netop de kan byde ind og bidrage,” siger provsten.

Før den enkelte kan byde ind med idéer og forslag, kan det være en hjælp med noget inspiration til, hvordan man kommer i gang. Netop det forhold tager rapporten også højde for. ”Det vigtige med rapporten har været, at den skulle komme med nogle helt konkrete idéer og forslag.

Indholdet er derfor meget hands on og meget konkret.”

E

t af de menighedsråd, der skal være med til at føre projektet ud i livet, er Vissing Sogns menighedsråd. Formand for rådet Frank Iversen ser frem til arbejdet og har også gjort sig nogle tanker om processen. ”Det med at integrere klimaarbejdet i menighedsrådsarbejdet er noget nyt. Jeg tror derfor, det er vigtigt, at vi nu ser det som en integreret og naturlig del af det arbejde, vi i menighedsrådet udfører. Og så er det vigtigt at prioritere de lavthængende frugter, som kan høstes nu og her og helt lokalt, også så man kan se, at der sker noget,” siger formanden.

0 Favrskov Provsti har sat fokus på den grønne omstilling igennem en lokal klimarapport.

Der ses et foto fra Ulstrupbro Kirkegård. - Foto: Anne Dorte Nørby.

”

Det her med den grønne omstilling bliver kun til noget, hvis det rejses nedefra.

ANDERS BONDE

Frank Iversen pointerer desuden, at det vigtigt at have for øje, at det både er initiativer i både større og mindre skala, som betyder noget: ”Vi skal for eksempel se på vores græsslåmaskiner, om de skal være eldrevne. Og så har vi talt om forslaget om ”vild med vilje” (forslag i provstiets klimarapport, red.). For hvad gør vi for at få biodiversiteten frem? Det kunne for eksempel være at undlade at slå græs nogle steder og i stedet have vilde planter.”

Den ambitiøse reduktionsmålsætning stiller dog også krav til en god organisering af projektet. ”Det bliver afgørende, at der udarbejdes handleplaner, og det vil være gavnligt med et gensidigt inspirationsrum. På den måde undgår vi, at alle skal opfinde den dybe tallerken rundt omkring i hvert sogn.

Men mindst lige så vigtigt er det naturligvis med ildsjæle, der går foran,” siger Frank Iversen.

J

Eksempler på forslag fra Favrskovs klimarapport:

Forslag 1: Oliefyr udskiftes til varmepumper.

Forslag 9: Benzin- og dieselbiler erstattes delvist (75 procent) af elbiler.

Forslag 11: Spagnum erstattes helt af forskellige komposttyper.

Forslag 12: Maskiner på kirkegården elektrificeres.

Forslag 34: 10 procent af jorden udtages til skovrejsning.

Kirke.dk |13 2 ”De besøgende bliver simpelthen så overraskede og glade for, at vi har inviteret insekterne ind,” siger Hanne Gerken, kirkegårdsleder ved Ribe Kirkegårde.

– Foto: John Randeris, Kim Hong-Ji, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Bier får bedre forhold på de danske kirkegårde Flere kirkegårde arbejder på at skabe bedre vilkår for bier. Det gør de ved at tilgodese plejeplanerne, så de tiltrækker bier og får dem til at trives. Andre sætter bistader op, hvor bier får lov til at summe og lave honning MARTIN KRATH-ANDERSEN

I

takt med at antallet af urnebegravelser øges, frigives arealer til park og natur rundt omkring på de danske kirkegårde.

Tendensen er, at kirkegårde i stigende grad får velplejede naturområder, hvor det er attraktivt at opholde sig for både mennesker og dyr - og i særdeleshed for insekter.

Kirkegårde har nemlig områder med lang kontinuitet; en blanding af buske, træer, blomsterplanter og bar jord. Derfor er det naturligt, at disse usprøjtede områder bruges til insektliv. Det nyder specielt bierne godt af.

I følge Asger Søgaard Jørgensen, konsulent hos Danmarks biavlerforening, har ansatte på kirkegårde et stigende fokus på at give bierne et fristed med gode forhold.

Hos mange grønne kirker tilgodeser plejeplanerne hensynet til bierne, så bier frit kan flyve rundt og bestøve blomsterne.

Andre kirkegårde har bistader og biavlere tilknyttet. Her summer honningbier rundt og skaber en god oplevelse for de besøgende på kirkegården.

Et af de steder er på Ribe Kirkegård. Her har de grønne arealer, hvor de forsøger at give bilivet gode vilkår. De lavede for nogle år siden en udviklingsplan, hvor kirkegården i højere grad skulle være naturpræget, med farver og dufte.

Det tiltrak hurtigt bier, så de lavede et samarbejde med Biavlerforeningen i Ribe, der nu kaster den såkaldte Klosterhonning af sig, der høstes på Ribe Kirkegård.

For kirkegårdsleder Hanne Gerken fungerer de hvide bistader som udsmykning på kirkegården. ”Vi synes, det har stor signalværdi at lade bistaderne stå fremme der, hvor folk kommer forbi. Vi vil ikke gemme dem væk i et læhegn.

Vi har også fuglekasser og insektborde fremme, da det skaber god sammenhæng med resten af naturen her på kirkegården.”

På Ribe Kirkegård får de i følge kirkegårdslederen både fantastisk honning og tilbagemeldinger fra de besøgende ud af deres bier. ”De besøgende bliver overraskede og glade for, at vi har inviteret insekterne ind,” siger hun og griner.

De ansatte på kirkegården mærker tydeligt, at bierne skaber liv og gør det attraktivt at besøge kirkegården.

Biavlerne arbejder frivilligt på Ribe Kirkegård. Når de møder ind, trækker de i deres hvide bidragter og arbejder sammen i bistaderne. ”Her i Ribe er biavlerne bærere af den gode historie om bierne på kirkegården. Både når de ikke er på kirkegården, men i særdeleshed også, når der kommer mennesker forbi ved bistaderne. De er gode til at tale med de besøgende, og de fortæller glædeligt om bierne. Det kommer der nogle rigtig gode snakke ud af. Det bringer bestemt liv til kirkegården,” siger Hanne Gerken.

J

”

Her i Ribe er biavlerne bærere af den gode historie om bierne på kirkegården.

Både når de ikke er på kirkegården, men i særdeleshed også, når der kommer mennesker forbi ved bistaderne.

HANNE GERKEN

Fælles grønt fokus En række folkekirkelige aktører har søgt penge hos Fællesfonden til et projekt, der skal styrke den grønne omstilling. Læs mere på

14 | Kirke.dk 4 Lone Hage Rasmussen, graver ved kirkerne i Vråby og Himlingøje, vinterdækker hvert år kirkegårdens grave.

På grund af arbejdsmiljø­ lovgivningen må hun kun kravle rundt på knæene i to timer i løbet af en arbejdsdag. Derfor laver hun vinterdækningen ved et bord og transporterer det efterfølgende ud til gravene.

– Foto: Heiner Lützen Ank.

Grandækning med fokus på ergonomi og bæredygtighed Det er blevet tid til vinterdækning af kirkegårdene.

Kirke.dk var med, da arbejdet gik i gang på Himlingøje Kirkegård, hvor der er fokus på både arbejdsmiljø og æstetik HEINER LÜTZEN ANK

L

one Hage Rasmussen, graver i Vråby og Himlingøje, har slået et arbejdsbord op i det tidligere kapel på kirkegården i Himlingøje. Hun er klædt i vinterjakke, sikkerhedsstøvler og blå tophue. Selvom temperaturen endnu ikke bliver målt i minusgrader, gælder det om at være klædt på til en hel arbejdsdag i det fri. ”For 30 år siden brugte man rødgran og dækkede hele graven til. Nu bruger man i stedet nordmannsgran og nobilis, det er det bedste at arbejde med. For mig er det vigtigt, at vinterdækningen er høj og flot, og at der er nogle figurer, folk kan lide.”

Lone Rasmussen hiver en netrulle frem, skærer nogle figurer og beklæder dem med granstykker, som hun bærer ud på gravene. Andre gange samler hun grankvistene omkring et tov eller en gren. ”De fleste plejer at være meget godt tilfredse med det, jeg laver.”

For et par dagen siden tog Lone Rasmussen imod 600 kilo gran fra en lokal skovfoged, og i dag er hun så begyndt at binde grannet sammen til vinterdækning.

Hendes arbejdsbord befinder sig kun få meter fra gravene på Himlingøje kirkegård, hvilket er praktisk, når vinterdækningen skal transporteres ud på gravene. ”Vi må kun være ude på knæ på gravene to timer om dagen. Resten af tiden skal vi stå ved et bord og arbejde. Jeg er ikke afvisende over for det nye, men man skal lige vænne sig til det.”

Lone Rasmussen kigger ud på kirkegården. ”Fordelen ved at være ude på gravene er, at man kan tilpasse det 100 procent med det samme. Når man

står herinde, ved man ikke helt, hvordan det bliver.”

Lone Rasmussen kan dog godt se fornuften i arbejdsmiljøreglerne.

Men mener samtidig, det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til de enkelte gravere. ”Der er mange nedslidte gravere.

Derfor er det vigtigt, at vi fremover har fokus på ergonomien. Vi ved dog ofte selv bedst, hvad vores krop kan klare. Men med de gode hjælpemidler og opbakning fra arbejdsgivers side til, at vi selv planlægger og får de ønskede hjælpemidler og medhjælp, kan vi i høj grad aflaste os selv.”

Lone Rasmussen griber fat i trillebøren, der står klar med en træplade, hvorpå der ligger en granengel.

Hun skridter sikkert hen over perlegruset og når frem til en grav i den anden ende af kirkegården.

L

one Rasmussen løfter pladen og granenglen af trillebøren, og en-to-tre glider granenglen fra pladen ned på graven. Lone Rasmussen kigger kort på englen og retter den lidt til. Endnu en grav er vinterdækket. ”Den gran, vi bruger, kommer fra en lokal skovfoged. Det er vigtigt for mig, at det er lokalt produceret. På den måde sikrer vi, at vi belaster miljøet så lidt så muligt, samtidig med at kvaliteten er god.”

Der er ingen regler for, hvornår grave skal vinterdækkes. Men der er en tommelfingerregel. ”Man skal helst være færdig inden første søndag i advent, og normalt er det sådan, at grannet ikke skal ligge længere end til påskedag. Men det afhænger naturligvis af vejrforholdene.”

Lone Rasmussen fjerner et par efterårsblade, der er faldet på en af de vinterdækkede grave.

”

Der er mange nedslidte gravere.

Derfor er det vigtigt, at vi fremover har fokus på ergonomien. Vi ved dog ofte selv bedst, hvad vores krop kan klare.

LONE HAGE RASMUSSEN

”Vi har ikke råd til en løvsuger, der kan suge bladene op, så jeg samler dem selv. Derfor venter jeg også så lang tid som muligt, så der ikke er så mange blade på træerne.”

D

en typiske udsmykning af en en-personers grav består af fem kilo nordmannsgran og halvanden kilo nobilis. Som i resten af provstiet koster en vinterdækning 499 kroner. Et tilbud cirka en tredjedel af gravstedsejerne i Vråby og Himlingøje tager imod. ”Årsagen til, at vinterdækningen fylder så meget i Danmark, er tradition. For 80 år siden skulle graverne selv udskrive regninger for deres arbejde på kirkegården. Da der ikke var så meget arbejde om vinteren, begyndte de at vinterdække gravene for at tjene penge på denne tid af J året.”

Kirke.dk| 15

16 | Kirke.dk 2 ”Jeg plæderer for brugernes frihed til at pynte deres kæres grave, som de lyster – når der lægges perleplader på et gravsted, er det jo, fordi et barnebarn har lavet noget til bedstemor,” siger kirkegårdsleder Jens Dejgaard Jensen. – Foto: Heiner Lützen Ank.

Tidligere kirkegårdsleder: Kirkegårdens vedtægt bør tage mere hensyn til brugernes ønsker Tidligere kirkegårdsleder Jens Dejgaard Jensen mener, at formålsparagraffen tydeligt skal kommunikere, hvad brugeren skal få ud af at besøge kirkegården JENS DEJGAARD JENSEN

E

nhver kirkegård skal have en godkendt vedtægt, som fastsætter grundlæggende regler om blandt andet gravsteder, begravelser, takster og orden. Men hvorfor ikke lade vedtægten afspejle menighedsrådets værdier og mål for kirkegården? Særligt forholdet mellem forvaltning og brugere fortjener fuld opmærksomhed.

Kirkegårdens vedtægt er således et vigtigt dokument af mange grunde. Grundlæggende fordi det er et lovkrav, at enhver kirkegård skal have en godkendt vedtægt. Men også fordi vedtægten er det første, en kirkegårdsforvaltning slår op i, når der er tvivlsspørgsmål.

Kirkegårdsvedtægten er desuden et vigtigt ledelsesredskab, da den kan udtrykke menighedsrådets holdninger og beslutninger på en række punkter.

Foreningen for Kirkegårdskultur påpeger i bogen ”Gravskrift eller...?”, udgivet i 2017, at en af de alvorligste mangler i flertallet af landets kirkegårdsvedtægter er, at målsætninger og værdier for arbejdet

med kirkegården ikke fremgår af kirkegårdsvedtægten.

I lovteksten er der ganske vist i § 1 en formålsbeskrivelse: Der skal være plads nok, og kirkegårdene skal fungere som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og det skal sikres, at der ikke sker en forringelse af kirkegårdens kulturværdier. Det er fint nok, som helt overordnede formål.

Men menighedsrådet bør afgøre, hvad der er vigtigt på sognets kirkegård. Hvad skal vi værne om og fremme? Lad det fremgå i § 1 i kirkegårdsvedtægten. Her er et eksempel fra førnævnte bog: ”Vi ønsker, at det skal være en god oplevelse at komme på kirkegården, og det vil vi opnå ved hjælp af flotte træer, den smukke udsigt mod søen, blomstrende bede, grønne plæner, borde/bænke.”

Mål og værdier som disse ville det være naturligt at gengive i kirkegårdens vedtægt.

E

t spændingsfelt mellem en kirkegårdsforvaltning og brugerne er, at forvaltningen skal kommunikere regler til personer, der har følelser i forhold til afdøde

og gravstedet. Det er en vigtig diskussion, for menighedsrådet kan godt i vedtægten fastslå, at på ”gravene skal al pynt være af naturmaterialer, og andre genstande kan forlanges fjernet.”

Engang mødte jeg mor og søskende til 12-årige Jasmin, som var død nogle måneder inden. De hyggede sig på gravstedet med pyntning af et lille juletræ med en lyskæde.

Skam over den kirkegårdsforvaltning, som med henvisning til vedtægten vil ødelægge familiens følelser og fællesskab med Jasmin.

For hvad er vigtigst? Kærligheden eller kirkegårdsvedtægten? Selvfølgelig skal der være en kirkegårdsvedtægt, som fastlægger rammer og sørger for, at det er muligt at drive kirkegården nogenlunde rationelt.

Men lige så selvfølgeligt må det være, at kirkegården og dens gravsteder tilhører brugerne, der skal have mulighed for at udtrykke deres følelser.

Jeg plæderer altså for brugernes frihed til at pynte deres kæres grave, som de lyster. Det første modargument er ofte: ”Det skal jo heller ikke ligne Tivoli.”Men vi skal se på det med andre øjne. Når der lægges

perleplader på et gravsted, er det ikke for at friske kirkegården op med stærke farver. Men fordi et barnebarn har lavet noget til bedstemor.

K

irkegårdens forhold til brugerne udtrykkes typisk i vedtægtens afsnit om ordensregler. Det kan passende udformes, så man husker, at brugerne skal have frihed og lyst til at komme på kirkegården. Jeg har offentligt plæderet for, at vi skal fjerne skiltene med ordensregler ved kirkegårdslågerne.

Disse er altid affattet helt upersonligt, for eksempel: ”Hunde må ikke medtages.” Hvorfor dog ikke?

En stor gruppe i befolkningen ville blive glade og lettede, hvis der stod: ”Du må gerne tage din hund med på kirkegården. Den skal være i snor, og du skal selvfølgelig rydde op efJ ter din hund.”

Jens Dejgaard Jensen er tidligere kirkegårdsleder for Silkeborg Kirkegårde & Krematorium og bestyrelsessuppleant i Foreningen for Kirkegårdskultur.

”

Kirkegårdsvedtægten er desuden et vigtigt ledelsesredskab, da den kan udtrykke menighedsrådets holdninger og beslutninger på en række punkter.

JENS DEJGAARD JENSEN

Kom i kontakt med den berømte filosof på en ny og anderledes måde.

Fem af Kierkegaards taler er omskrevet til sjælesorgsdialoger, så mesterfilosoffens tanker fremstår nærværende og lige til.

Til alle med interesse for Kierkegaard og den terapeutiske sjælesorgsproces.

TROENS PERSPEKTIV i Kierkegaards opbyggelige taler Af Preben Kok, Helle Møller Jensen og George Pattison

”Forfriskende anderledes måde at formidle de bibelske budskaber på – både i tegninger og ord”

 – KRISTELIGT DAGBLAD ”En stor, flot og rigt illustreret bog”

 – BERLINGSKE ”Potentiale til at blive fast, fascinerende inventar på børneværelset” – KIRKE.DK ”Wow! må man bare sige” – LEKTØRUDTALELSE

184 SIDER | 200,00 KR.

BIBELEN FOR NYSGERRIGE Af Sara Nørholm og Lars Vegas Nielsen 92 SIDER | 199,95

“En vedkommende og god bog om et emne, der på sin vis er hele kristentroens kerne”

 – KRISTELIGT DAGBLAD “Imponerende og tankevækkende samtids­ teologi” – INFORMATION “Vil blive stående i lang tid fremover” – KIRKE.DK

IND I FÆLLESSKABET En samtidsteologi om gudsriget og det evige liv Af Niels Henrik Gregersen 448 SIDER | 299,95

Inspiration, hjælp og vejledning til dåbstalen.

Til dig, der som ny præst mangler et udgangs udgangs­ punkt for egne taler. Og til dig som rutineret præst, der har brug for nye vinkler eller idéer.

JOHANNESDÅBEN Taler og tanker Af Leise Christensen 84 SIDER | 150,00 KR.

En håndbog i gudstjeneste­, prædiken­ og konfirmandforberedelse. Med konkret vejled vejled­ ning i, hvordan man som præst kan inkludere konfirmanderne i gudstjenesten.

PÅ SØNDAG 50 inspirationsoplæg til konfirmandåret Af Lars Nymark Heilesen, Lena Kjems, Stinna Ahrenst og Johanne Langkjær Fårup (red.)

224 SIDER | 249,95

Se flere titler på Eksistensens online boghandel eksistensen.dk

18 | Kirke.dk

Formand for bedemænd: Folkekirken skal være fleksibel for at fastholde begravelser Bedemændende og ansatte i folkekirken har et godt samarbejde, men bedemændenes formand minder om, at fleksibilitet er afgørende også fremover HEINER LÜTZEN ANK

L

ige inden coronaen lukkede Danmark ned (11. marts. 2020, red.), inviterede landets biskopper til konferencen ”Danskernes død i forandring - følger Folkekirken med?”

Konferencen fandt sted, samtidig med at nye tal viste, at folkekirken stadig står stærkt, når danskerne skal vælge begravelsesform. Således blev 82,7 procent af alle, der døde i Danmark i 2019, begravet eller bisat under medvirkning af en præst fra folkekirken.

Imidlertid er andelen af begravelser uden gejstlig medvirken stigende fra ni procent i 2006 til 16 procent i 2019.

Blandt oplægsholderne på konferencen var Knud Larsen, formand for Danske Bedemænd. Han pegede dengang som nu på, at præsterne er en af folkekirkens store styrker: ”Præsterne er veluddannede og empatiske, og den ærefrygt, der tidligere var for præster, er væk. Når vi taler med efterladte efterfølgende, er de oftest meget tilfredse.”

Folkekirken står imidlertid også

over for udfordringer, mener Knud Larsen og er ikke i tvivl om, hvad den største er: Manglende fleksibilitet. ”En bedemand skulle køre en afdød til kapellet en torsdag. Men da graveren havde fri, og der derfor ikke kunne ringes, som der altid bliver det pågældende sted, fik de efterladte at vide, at de kunne komme igen om tirsdagen. Det går ikke.”

F

olkekirken må være klar over, at den befinder sig i en konkurrencesituation, mener Knud Larsen. ”Vi oplever nogle steder, at man kun kan blive begravet på bestemte dage eller på bestemte tidspunkter.

Det kan få folk til at vælge andre begravelsesformer, der passer dem bedre.”

En anden udfordring, der kan påvirke folkekirkens status som det suverænt mest foretrukne sted at blive begravet, er de besparelser, der har fundet sted flere steder. ”De seneste år er der fra mange sider blevet arbejdet med den gode død, for eksempel ved at give folk mulighed for at dø i hjemmet eller på hospice. Når man så samtidig

”

Folkekirken må være klar over, at den befinder sig i en konkurrencesituation.

KNUD LARSEN

nedlægger kapeller med køleanlæg i deres lokalområde, kan det skabe problemer. Så risikerer man nemlig at skulle køre langt med de afdøde, endda flere gange. Det kan blive dyrt.”

B

edemænd og sognekirker har en fælles interesse i at hjælpe hinanden, mener Knud Larsen, og faktisk findes der også lokale eksempler på, at de to aktører har hjulpet hinanden. ”I Skive havde man et køleanlæg, som hverken kommunen eller regionen længere ville bekoste vedligeholdelsen af. Her gik provstiet og de lokale bedemænd ind og stod for det sammen.”

J

0 Formand for Danske Bedemænd Knud Larsen mener, at præsterne er en stor styrke for folkekirken, når danskerne skal vælge begravelsesform. Omvendt mener han, at manglende fleksibilitet kan være en udfordring.

– Foto: Heiner Lützen Ank.

Find inspiration Kirkegården er en væsentlig del af folkekirkens virke. Der er en lang række inspirationsartikler til arbejdet, som kan læses på

viborgny.dk

Godt håndværk Personlig dialog God stemning “Orgelstemning og målrettet vedligehold Sikrer orglets funktion og bevarelse ind i fremtiden” v/ Orgelbygger Peter Skibsted Nielsen | Nørre Langgade 77 - 8840 Rødkærsbro | | Email info@viborgny.dk | Telefon 30116566 |

Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen.

Problemer med fugt, kondens, Vor Kirke har værnet trækFrelsers og kuldenedfald er om kirkens mure, orgel og forsvundet. andet kostbart inventar ved at forsatsvinduer Enmontere forsatsløsning der fra Alu Design. Vel at mærke kan mærkes – ikke ses uden at skæmme arkitekturen.

Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er Tlf. 36 41 14 66 forsvundet.

www.aludesign.dk

Den Jyske Gørtler

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

SÆTTER DET GAMLE HÅNDVÆRK I HØJSÆDET Vi værner om de gamle klenodier, uanset om det er arvestykker eller flere hundrede år gamle kirkeeffekter.

Vi følger også med tiden og tilbyder at fremstille specialopgaver i kobber, messing, zink og bronze.

Vi laver alt fra lamper til lysekroner samt udfører større og mindre restaureringsopgaver.

Jysk håndværk, når kun det bedste er godt nok, til en overkommelig pris.

Den Jyske Gørtler ◊ Søndergade 13 ◊ 8883 Gjern Tlf.: 86 87 59 09 ◊ info@denjyske.dk

www.aludesign.dk

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

www.aludesign.dk

20 | Kirke.dk 1 Det behøver ikke at være dyrt, lyder et af Jan Støvrings ti gode råd til at skabe udvikling på kirkegården. – Foto fra bogen ”Kirkegårde i udvikling.”

Ti gode råd til udvikling på kirkegården Tænk langsigtet og vær opmærksom på, at kirkegården ikke blot bliver en mindestue, lyder det fra Jan Støvring, en af forfatterne til et inspirationsmateriale om udvikling af kirkegårde HEINER LÜTZEN ANK

J

an Støvring, landskabsarkitekt og senior forskningskonsulent ved afdeling for Landskabsarkitektur og Planlægning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet er en af forfatterne til inspirationsmaterialet ”Kirkegårde i udvikling”.

Her giver han ti gode råd til udvikling af mindre kirkegårde:

1

Tænk langsigtet

For det første gælder det om at se kirkegårdene i et større perspektiv, mener Jan Støvring. ”Vi låner og forvalter kirkegården på vegne af de næste generationer.

Det er ikke sikkert, at der er brug for store ændringer, men selv ved små ændringer er det vigtigt at have blik på helheden. Så man får i respekt for det nuværende.”

2

Udvikling kan også foregå i det små

Når først planen er på plads, kan ændringerne ske i små skridt. hvor arealer lidt efter lidt omlægges fra perlesten til for eksempel stauder, buske eller græs.

3

Få professionel hjælp

Skal udviklingen af en kirkegård virkelig rykke, er det nødvendigt med professionel hjælp. ”Alle får alle med tiden et fast blik på noget, fordi vi har været med til at forme det. Der kommer landskabsarkitekten, eller en anden rådgiver, ind med sin viden, der rækker ud over dette.”

4

Det behøver ikke at være dyrt

Det er typisk ikke de økonomiske ressourcer, der mangler. Men ofte ideerne, inspirationen og overblikket. ”Der er brug for lokalt engagement. Et menighedsråd, der sætter sig for at få lavet planen, sørger for et helhedskig og har blik for, at der både er noget, der er bevaringsværdigt og noget som kan blive bedre.”

5

Ræk ud efter de lokale

Det er vigtigt at huske på, at kirkegårde er mere end et hvilested for døde. ”Der er eksempler på, at arbejdet med udviklingsplanen bliver brugt til at revitalisere interessen for kirkegården. Således kan processen bruges til at skabe forbindelse til

borgere og lokalmiljøet. Det skal også være et sted, man har haft en dejlig oplevelse. Et miljø som også kan være stimulerende for sanserne.”

6

Nyt er godt

7

Sortér på kirkegårde

Det er vigtigt at udfordre sædvanen i forhold til planter. ”Tænk i nye planter og udtryksformer. Blomstrende træer og buske kan være et supplement til de stedsegrønne planter, som også skal være der. Husk også træer, som giver oplevelser året rundt.”

Når man sætter gang i udviklingen er det en god ide at benytte lejligheden til at rydde op på kirkegården. ”Man kan ikke bevare alt, for så reduceres kirkegåden med tiden til et museum for det, der har været.

”

Man kan ikke bevare alt, for så reduceres kirkegården med tiden til et ­museum for det, der har været.

JAN STØVRING

Kirke.dk | 21

0 Det er oplagt at samle inspiration fra andre kirkegårde, men tag altid udgangspunkt i dialogen med lokale brugere, anbefaler Jan Støvring. – Foto fra bogen ”Kirkegårde i udvikling.”

Fakta

ledning til at få de gode historier frem.”

8

Kirkegården er også en arbejdsplads

Udover at være et sted for pårørende og et rekreativt område, er kirkegården også er en arbejdsplads. ”Husk at tænke arbejdsmiljøet med. Kan man for eksempel lave nogle hække eller beplantninger, som er lette at passe? Et godt arbejdsmiljø handler også om at komme nemt og sikkert rundt på kirkegården. Det betyder, at forbedringer i arbejdsmiljøet også skaber bedre tilgængelighed for kirkegårdens besøgende.”

9

Tænk på biodiversiteten

I en tid, hvor biodiversiteten generelt er udfordret, har kirkegårdene noget at bidrage med. ”Nye planter kan være gode fødekilder for insekter og fugle, eller man kan nogle steder lade græsset vokse, langt eller lade en træstamme eller grene ligge og forgå på stedet. Bistader og fuglekasser kan være en måde at få involveret den lokale biavlerforening eller lokalforening af Dansk Ornitologisk Forening.

10

Vær opmærksom på nye gravplads­ tendenser

Nye begravelsestendenser vinder frem i disse år. Det er dog svært at sige noget entydigt om dem. ”Hvad der slår an ét sted, er ikke nødvendigvis det rigtige et andet sted. Men det er oplagt at samle inspiration fra andre kirkegårde, men tag i øvrigt udgangspunkt i dialogen med lokale brugere.”

Desuden bør man bruge den øgede konkurrence fra andre begravelsesformer positivt, tilføjer Jan Støvring. ”Kirkegården befinder sig i en konkurrencesituation, hvor særligt mere naturprægede former vinder frem. Det skal man hilse velkommen og samtidig være opmærksom på, at man på mange punkter er foran. For kirkegården tilbyder en forankring i et kulturhistorisk miljø og som en del af en kirkelig tradition.”

J

Det er afdeling for Landskabs­ arkitektur og Planlægning ved Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Lands­foreningen af Menig­heds­råd, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og Foreningen af Danske Kirke­ gårdsledere, der står bag projektet.

Det er gratis at downloade bogen ”Kirkegårde i ud­­vikling”.

Man kan samle inspiration på den tilhørende hjemme­side.

22| Kirke.dk

Kirkegårdsvandring i Gershøj

Kirkegårdsvandringer er populære. Det mærker de hos Folkeuniversitetet Skjold­ ungernes Land nord for Roskilde.

I efteråret afholder de fire godt ­besøgte vandringer. Kirke.dk var med på en af dem

BO NYGAARD LARSEN

Septemberhimlen er blå, kirketårnet er rødt, og på jorden knitrer vandreskoene i det lyse grus. Vi er med på kirkegårdsvandring ved Gershøj Kirke nordvest for Roskilde.

Mellem altid duftende Thujaer fører Karl-Johan Rubæk, lokalhistoriker af Guds nåde og egen passion, an, udpeger og fortæller. ”Allerede fra tidlig tid lå kirkegården her midt i byen. Først var det en indelukket mark med nogle tuer, men senere kom de mere personlige gravsteder til. Og det har stor betydning for de pårørende, så de har et sted at gå hen,” siger Karl-Johan Rubæk.

Vandringen er arrangeret af Folkeuniversitet Skjoldungernes Land er den anden af i alt fire på områdets kirkegårde. For formanden, Jesper Brandt, er det naturligt, at Folkeuniversitetet også udbyder denne form for formidling. ”Vores kirker og deres beliggenhed er gode udgangspunkter for at lære vores nationalpark godt at kende. Hele vores lokale historie er afspejlet i kirkegårdene, og det vil vi gerne være med til at dokumentere på et mere videnskabeligt niveau med disse vandringer. Ved at se på gravstenene får vi også et indtryk af dem, der har boet i sognet, både godsejere og almindelige bønder, og dermed får vi en større forståelse for lokalområdet, siger Jesper Brandt.

Og det er noget, der vækker interesse. De fire kirkegårdsvandringer er populære, og dermed bekræfter de en landsdækkende tendens. Med på dagens vandring er Per Diderichsen. ”Jeg kan godt lide kirkegårde, fordi de er en del af vores kultur og historie. Det sker ofte, at jeg på mine cykelture holder ind og går en tur på en kirkegård, også her i Gershøj.

Det giver en vis ro og plads til eftertænksomhed,” siger Per Diderichsen.

Han er afklaret med sin egen død, og derfor har han købt et gravsted til sig selv og hustruen på den nærliggende Lyndby Kirkegård. ”Det ligger inde i stengærdet, hvor menighedsrådet har oprettet

Kirke.dk | 23 2 De lokale kirker og deres beliggenhed er gode udgangspunkter for at lære lokalområdet at kende, mener Jesper Brandt, formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land. – Fotos: Bo Nygaard Larsen.

0 Et familiegravsted binder s­ ammen på tværs af generationer og sociale skel, mener Anne Jægerskou fra Kirke Saaby.

”

Hele vores lokale historie er afspejlet i kirke­ gårdene.

Kirkegårdsvandringer Der findes en lang række muligheder over hele landet for at komme på kirkegårdsvandringer.

JESPER BRANDT, FORMAND FOLKEUNIVERSITET SKJOLDUNGERNES LAND

nogle nye pladser. Jeg fik den sidste,” siger han og fortsætter: ”Man jeg kan ikke sige, at jeg ser frem til at ligge der, for så er jeg jo død, men det giver en tryghed at vide, at det er der, jeg skal stedes til hvile. Jeg frygter ikke døden, men jeg håber ikke, at den kommer lige nu. Jeg har masser af ting, jeg gerne vil nå inden.”

Anne Jægerskou fra Kirke Saaby er også med. Hun er et bevis på kirkegårdenes dybe lokale forankring. ”Jeg har i lighed med mine forfædre boet i Kirke Saaby hele mit liv. Vores familiegravsted er på den lokale kirkegård, og jeg kender familierne til halvdelen af de andre gravsteder. Det giver et unikt fælles-

skab, at vi på tværs af sociale skel på den måde kan være sammen på kirkegårdene. Det giver en stor værdi, at vi kan se egnens sociale historie. Det vil jeg gerne være med til at fastholde, og derfor er jeg modstander af den eksklusivitet, der let kan opstå på en skovkirkegård,” siger Anne Jægerskou.

Hun er optaget af sine slægters gang. Hvert år mødes familien på forældrenes dødsdage for at spise frokost og mindes. ”Det giver en større samhørighed mellem de døde og vi levende, og på den måde lever slægtens historie videre. Mine børnebørn er da også meget begejstret, når jeg tager dem med hen på kirkegården og fortæller dem om, hvad deres forbindelse

er til de navne, der står på gravstenene, og hvordan deres liv og historier har påvirket vores liv.”

Jesper Brandt knytter perspektiverne for kirkegårdsturene til udviklingen af den nye nationalpark. ”Folkeuniversitetet understøtter Nationalpark Skjoldungernes Land, der har til formål at udbrede viden om parkens natur og kultur. Her spiller kirkerne og kirkegårdene en central rolle, og for os er det vigtigt at formidle sammenhængen helt tilbage fra før vikingetiden og frem til i dag. Kirkegårdene er en afgørende del af vores kultur,” siger han.

J

I København kan man for eksempel komme på rundtur på Bispebjerg Kirkegård og Vestre Kirkegård ved at kontakte kirkegårdene på telefon 3366 9100. Her kan man også komme på digital rundtur via app’en ARtour.

I Aarhus udbyder Besættelsesmuseet en række by- og kirkegårdsvandringer i Aarhus C og på Aarhus Nordre og Vestre Kirkegård. Her skal man kontakte Den Gamle By på 8612 3188.

Også mindre kirkegårde indbyder til vandreture. For eksempel kan man på Grøn Kirkes hjemmeside finde introduktion til en række grønne gåture på udvalgte kirkegårde.

24 | Kirke.dk

0 Halloween er kommet for at blive, mener sognepræst Inge-Hanne Djernes Broström. Derfor kan man ligeså godt gribe interessen. og fortælle, hvad halloween i virkeligheden er. – Foto: Kåre Gade.

Sognepræst: Halloween-­gudstjeneste er en god anledning til at tale om liv og død Hele kirkegården inddrages, når Hvidovre Kirke holder halloweengudstjeneste for hele familien. Gudstjenesten giver halloweenfænomenet er overbygning, der sætter livet, døden og troen i perspektiv, skriver sognepræst Inge-Hanne Djernes Broström INGE-HANNE DJERNES BROSTRÖM

Familierne strømmer til. I træerne udenfor hænger der spøgelser, og fra vinduerne lyder uhyggelige skrig.

Sådan har det set ud flere år i træk i slutningen af oktober måned i Hvidovre Kirke, når man har fejret halloween-gudstjeneste.

Vi er klædt ud, jeg selv er blevet til et skelet, dog med mit eget hoved. Børnene skal kunne genkende os.

Al den ”ulækre mad” bliver serveret i vores store sal. Der er mørkt derinde, kun spøgelseslyskæder og sorte lys lyser op. Der kører en gyserfilm på storskærm. Dugene er sorte, og over alt er der edderkoppespind og flagermus. Der er rigtig halloween-stemning.

Hvis man ikke sætter sig ind i, hvad halloween er, og hvad vi laver, kan man godt komme til at tro, at vi kun er faldet på halen for Fætter BR og Toys’R’Us’ store oktobersalg?

Jeg mener, at det er vigtigt at have et ben både i verden og i kirken.

Kirkens fornemste opgave er at møde mennesker, hvor de er, og at forsøge at vise, at der kan komme en ”overbygning” på det, de interesser sig for, og som de finder vigtigt.

Er det ikke det, kirken altid har gjort, mødt mennesker, hvor de er?

Det er i hvert fald derfor, vi inviterer til halloween i Hvidovre kirke.

Hos os oplever vi, at alle, der kommer til halloween, er meget glade for den gudstjeneste, som vi slutter af med, efter at vi har været i gang med alt det, der hører til halloween.

Halloween er kommet for at blive.

Det er en aften, som langt de fleste børn ser frem til, så hvorfor ikke gribe den interesse og fortælle, hvad halloween i virkeligheden er? Altså putte indhold i festen.

Halloween er i sig selv ikke bare en tomhedens fest. Den er også en anledning til at komme til at tale om noget væsentligt – om liv og død, og at livet har en alvorlig side og troen lige så. At tale om, at lyset er stærkere end mørket, og at vi aldrig er alene i mørket. Og at vi nogle gange må give afkald på noget.

Desuden giver halloween mulighed for at tale om, at mange steder i verden er troen noget, der kan koste én livet.

At forbinde en folkelig fest med den kristne tro er noget, kirken altid har gjort. Det er årsagen til, at vores jul ligger, hvor den gør.

Sådan er der også en forbindelse mellem halloween og Allehelgen.

Halloween var en gammel keltisk førkristen markering af aftenen mellem den 31. oktober og den 1. november; en nytårsfest, hvor grænsen mellem de levendes og de dødes rige blev gennemtrængelig.

Da kelterne blev kristne, havde de svært ved at slippe de gamle forestillinger, ligesom så mange andre steder i verden. Så kirken så sit snit til at få det bedste ud af det – og placerede sin allehelgensdag op ad nytårsfesten, så den kunne få en kristen tilknytning.

Hvordan allehelgen og halloween hænger sammen, hører forældre og børn om på en sjov og lidt anderledes måde i vores mausolæum, som er et af de fire steder, der bliver

”

Hos os oplever vi, at alle, der kommer til halloween, er meget glade for den gudstjeneste, som vi slutter af med.

INGE-HANNE DJERNES BROSTRÖM

besøgt på deres rundtur på kirke­ gården.

De andre steder er kapellet, hvor der bliver fortalt en spøgelseshistorie. Spindelvævshulen, hvor børnene skal røre ved klamme ting, som de ikke kan se, og gætte, hvad det er. Og en rundtur på kirkegården med en god fortæller og indbyggede overraskelser.

Rundturen slutter af i kirken med en gudstjeneste. Gudstjenesten begynder med et stykke virkelig grim musik, som langsomt bliver smukkere og smukkere, mere og mere roligt.

Gudstjenesten slutter vi af med at synge ”Lysets engel går med glans”, og til alles overraskelse kommer en fin engel gående med et stearinlys i hånden i den mørke kirke. Lyset bryder mørket.

Kristendommen skaber lys, liv og håb og overvinder alle de uhyggelige ting, som vi mennesker kan finde på.

Det er værd at blive mindet om, og derfor har vi i mange år holdt halloween.

J

Indvendig istandsættelse af Rårup kirke 2020

KØB IND TIL KIRKEN PÅ LOHSE.DK TIL BARNEDÅB

TIL BRYLLUP

H o s L I N J E N a r k i t e k t e r h a r v i m e r e e n d 4 0 å r s e r f a r i n g m e d k i r k e o p g a v e r, d e r o m f a t t e r k i r k e r e s t a u r e r i n g e r, i n d v e n d i g k a l k n i n g , b e l y s n i n g , i n v e n t a r, o r g e l e r, v a r m e a n l æ g , g r a v e r h u s e , s o g n e h u s e o g p r æ s t e b o l i g e r.

V i t i l b y d e r e t u f o r p l i g t e n d e m ø d e m e d d r ø f t e l s e a f j e r e s i d e e r o g t a n k e r.

Allegade 8700

45

Horsens

Tlf. 75 62 64 55

ARKITEKTER MAA

info@linjen.dk w w w. l i n j e n . d k

Fast mængderabat:

• •

10-49 stk.: 10% 50 stk. eller mere: 25% på egne udgivelser og 20% på udgivelser fra andre forlag

TIL PRÆDIKENEN F L E M M I N G B A AT Z K R I S T E N S E N

På pilgrimsrejse i kirkeåret I og II

»Adskillige søndage har bogen givet mig ny inspiration til prædikenskrivningen, ofte med nye vinkler og andre ideer end dem, jeg plejer at forfølge.

Som erfaren præst er det en stor kvalitet at møde en bog, der kan det« Lohse | 416-536 sider | 299,95 kr. pr. bog

H A N N E L U N D S G A A R D, P R Æ S T I SUNDKIRKEN

TILBUD: Køb bind I og II samlet og spar 50% på bind II

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

26 | Kirke.dk

0 Naturligvis skal der være plads til, at man kan sørge på en kirkegård, mener Michael Hviid Jacobsen, som er professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Men der skal også være mulighed for, at kirkegården er et rekreativt sted.. – Foto: Heiner Lützen Ank.

Kirkegården skal kunne rumme både sorgen og hverdagslivets glæder Kirkegårdene er ikke kun et sted, hvor man kommer med sine nærmeste for at dem, man har mistet. Kirkegårdene kan også blive brugt som et værested for fællesskabet, mener forsker i sorgkultur og biskop JOHANNE FAIGH LARSEN

Ølfestival, teater og kaffedrikning.

Umiddelbart er det ikke lige de tre ord, som man forbinder med kirkegårde. Men en ølfestival blev der alligevel holdt dette efterår på en kirkegård i det nordlige England. Det vakte både kritik, men også begejstring for en ny måde at anvende kirkegården på.

Kirkegårdskulturen er nemlig i denne tid under udvikling. Så kirkegårdene i højere grad bliver tilpasset at rumme et fællesskab end tidligere.

Samtidig bliver gravstederne mere individualiserede. Det fortæller Michael Hviid Jacobsen, som er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og har forsket i dansk sorgkultur. ”Der sker meget i vores sorg- og mindekultur i disse år, og kirkegården er i flere forbindelser et vigtigt sted i den sammenhæng. For eksempel ved allehelgensaftensarrangementer, hvor vi mindes det forgangne års døde i sognet. Men det gælder også i den måde, vi udsmykker gravsteder, der også er under forandring med mere personliggjorte gravsteder,” siger Michael Hviid Jacobsen og fortsætter:

”Også til jul og påske afholder kirker forskellige aktiviteter for både børn, unge og ældre på kirkegården. I tillæg hertil er der jo så den rekreative brug af kirkegården, som mennesker selv forestår, som når de spiser madpakker, solbader eller nyder et glas vin på forskellige kirkegårde. Dette er i udgangspunktet ikke kirkegårdens formål, men så længe det foregår respektfuldt og afdæmpet, så er der sikkert også plads til dette.”

Michael Hviid Jacobsen fortæller også, at der skal findes en balance i forhold til at gøre kirkegårdene til et mere levende sted, for det går ikke, at muligheden for at mindes sine døde i ro og fred tages fra nogen. ”Opfindsomheden er ofte stor, når vi ønsker at personliggøre gravstederne. Samtidig handler det dog også om at følge de regler, der gælder på kirkegården. Selvom vi kommer på kirkegården for at mindes netop vores egne afdøde, så er det jo et sted, hvor mange andre også færdes for at mindes deres afdøde,” siger han og tilføjer: ”Derfor er det vigtigt, at der opretholdes en vis justits med, hvordan man anvender kirkegården. Så vi

ser, at kirkegården i stigende grad skal afspejle de afdøde på måder, som i det 20. århundredes begravelseskultur ikke var almindeligt, samtidig med at vi skal undgå en tivolisering af kirkegården. Kirkegården skal sikre den balance mellem tradition og fornyelse.”

Det er også klart, at kirkegården ikke er det eneste sted, hvor man mindes sine døde i dag. Der er også mulighed for eksempelvis at gøre det digitalt med virtuelle gravsteder, hvor der også er mulighed for at dele tanker og følelser omkring tabet. ”Det betyder dog ikke, at kirkegården helt forsvinder som et sted at mindes og sørges, men det aktualiserer, at vi i de kommende generationer nok vil se nye og andre måder at mindes de døde på, der kan betyde, at kirkegården må tilpasse sig nye ønsker og behov,” siger Michael Hviid Jacobsen og tilføjer: ”Man kan i princippet mindes sine døde, stort set hvor end man vil.

For mange er kirkegården og gravstedet dog stadig det sted, hvor de tager hen, hvis de skal mindes deres afdøde. Særligt hvis kirkegården er forholdsvis tæt på. Dette gælder sik-

”

I Køben­ havn funge­ rer nogle kirkegårde også som parker, mens det i for eksem­ pel Ribe ­ikke har været ­naturligt.

ELOF WESTERGAARD BISKOP

kert for de fleste, men måske i stigende grad for de ældre, der oftere har deres gang på kirkegården end de yngre.”

Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard kender ikke umiddelbart til, at der holdes eksempelvis ølfestivaler på kirkegårde i Danmark. Og selvom han mener, at en ølfestivalen måske er for langt at gå, tror han, at det er en god idé, at kirkegårdene i højere grad åbnes op for andet end til den individuelle sorg. ”Grundloven for kirkegårdskulturen i Danmark er grundlæggende, at vi er individuelle i vores sorg og passer på de jordiske rester af vores døde. Kirkegårdene bliver som udgangspunkt ikke set som en park ­eller et offentligt forlystelsessted, men der er også forskel på by og land. I København fungerer nogle kirkegårde også som parker, mens det i for eksempel Ribe ikke har været naturligt,” siger Elof Westergaard og tilføjer: ”Men samtidig er det mit indtryk, at ønskerne til, hvordan vi bruger kirkegårdene, er under forandring.

Mindekultur kan være forskellig, og vi bliver også i højere grad præget af J forskellige kulturer.”

Sproget levende.

Tanken klar.

KIRKEINVENTAR.DK

sk tvig de d n u n Gr Tide

Nye hynder så kontakt os.

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.

Læs inte rview med modtage rne af N.F. Grundtv S. igs Pris 2020: Phillip Faber og Anne Karine Prip

sk Grundtvig Tidende side 8

jerne

og så r­

rktø , der fo e væ jet brug værktø ,” siger t et nd­ er de ennesk eeke m på W rnsen mer alist s Be en­ journ Marku m n w om avise tervie nologien in et tek i et og nesk

Salmebogen anmeldt

dal har brugt Iben Krogs inger til at forårets aflysn bogen fra ende læse salme usionen til anden. Konkl skende overra er, at der er salmer, hermange ringe med en dise under mang i kutabel teolog side 12

2020 ber ptem 24. se GANG ÅR 172.

Abonnement pr. år

KIRKE SAMFU N KULT U D R SKOLE

350,-

CASE

E KIRK FUND S AM UR T KU L E L S KO

07

Studerende

2020 22. oktober NG 172. ÅRGA

175,-

ND

KIRKE SAMFUND KULT UR SKOLE

TTE EKSTRA FOTOS: CHARLO

• Hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

06

08

17. dec ember 2020 172 . ÅRG ANG

OTO O: PH FOT

• Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker

Grund tvig Tidendsk e

’Marieh Eviggladønen ’Hil dig ’ og og Forso, Frelser begge ek ner’ er på perfe sempler håndvæ kt rk

Grundtvigsk Tidende skriver om kirke, skole, kultur og samfund og om sammenstød og mødepunkter herimellem. Med afsæt i den grundtvigske tradition søger tidsskriftet efter bud på, hvad det grundtvigske er, vil og skal i dag. Grundtvigsk Tidende udkommer 8 gange årligt og udgives af foreningen Grundtvigsk Forum. Som medlem af Grundtvigsk Forum følger tidsskriftet med gratis.

Se mere på www.grundtvig.dk

Mail. hl@woodwize.dk • mobil. 40325272 • www.kirkeinventar.dk

CRONI MINILÆSSER

PERFEKT TIL TUNGE OPGAVER, KOMPAKT, STÆRK OG MANØVREDYGTIG! Minilæsser til kirkegården - Dansk produceret minilæsser, en manøvredygtig maskine, af meget høj kvaitet. Maskinen er produceret i 100% stål, og er en maskine der virkelig kan tåle at blive brugt. Denne minilæsser er markedets mest driftssikre og komfortable maskine, endda med lave vedligeholdelsesomkostninger.

Croni Minilæsser er motor og hydraulik mæssig stærk, samtidig med at den kan komme rundt på kirkegårdens smalle gange. Maskinen er perfekt til kirkegårde, hvor den vil blive en uundværlig kollega der kan håndtere de tunge opgaver. Den kan blandt andet være behjælpelig med løvsugning, kantklip, hækkeklipning, rive, feje, grave og tunge løft mm.

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK

DSN A/S · N.A. Jensensvej 1, Tornby · 9850 Hirtshals · Tlf. 96 56 41 00 · E-mail: info@dsn24.dk · www.dsn24.dk

28 | Kirke.dk

0 Det var over 30 sten, der røg ud, og jeg blev nok upopulær hos de ældre i byen herefter. Jeg kom dog ind i varmen igen, da jeg gemte granitfundamenterne og enkelte af de flade gravsten og lavede bænke – tænkebænke – til hele kirkegården af dem,” skriver Lone Hage Rasmussen. – Foto: Privatfoto.

Kirkegårdsgraver: Nu gør sten fra ­sløjfede grave nytte som tænkebænke Livet på kirkegården: Ved fælles kraft og tove fik vi løftet granitblokkene op på sækkevognen, kørt dem op ad bakken i perlegruset og placeret dem som flotte, unikke bænke rundt omkring, skriver Lone Hage Rasmussen LONE HAGE RASMUSSEN

Vi satte os på den nyopsatte bænk med kold juice. Klokken nærmede sig 17.30, og vi havde været i gang siden klokken 7.

Usikkert havde jeg skævet til min medhjælper på 70 år, men han havde insisteret på, at vi godt kunne magte opgaven. Måske tvivlede jeg mest på min egen kvindelige muskelkraft. Vi klarede det og havde fri nu.

Gravsten skal ikke stå på gravstedet, når der ikke bliver betalt længere. Punktum. Jeg bliver ikke aflønnet pr. gravsten, har ikke følelser i klemme, og det har Provstiudvalget heller ikke, når de deler penge ud til budgetterne.

Argumenterne om, at så ser der tomt ud – at man fjerner historien, at folk skal kunne komme og finde deres gamle klassekammerater og så videre – køber jeg ikke. Nogle mener, at alle sten skal i lapidariet for ikke at forskelsbehandle, men

man freder jo heller ikke alle huse i hele Danmark.

Der er flere muligheder: At pårørende afhenter deres sten til bevarelse hjemme, at de fortsat betaler for gravstedet, at man affotografere og laver en fotobog, inden man kasserer. Ikke at gøre noget betyder gratis pasning og vanskeligheder med at sælge gravstedet igen, når det er ”optaget”.

Menighedsrådets opgave er aktivt at udpege gravsten og gravsteder til gravminderegistrering i samarbejde med museet. Det koster lidt, men så er fredningen godkendt.

Vi fjernede kobberbogstaverne, før stenene blev afhentet til knusning.

De kunne ikke genbruges på grund af skaderne fra de lange søm.

Det var over 30 sten, der røg ud, og jeg blev nok upopulær hos de ældre i byen herefter. Jeg kom dog ind i varmen igen, da jeg gemte granitfundamenterne og enkelte af de flade gravsten og lavede bænke – tænkebænke – til hele kirkegården af dem.

Vores lille budget rækker ikke til at få gravemaskine plus fører til at hjælpe mig.

Generelt tror jeg ikke på ideen med at få entreprenører og anlægsgartnerfirmaer til at komme og lave de spændende projekter. Dem vil jeg da selv lave.

Min medhjælper havde lånt et treben ved nabokirken, og vi har købt en sækkevogn i god kvalitet. Ved fælles kraft og tove fik vi løftet granitblokkene op på sækkevognen, kørt dem op ad bakken i perlegruset og placeret dem som flotte, unikke bænke rundt omkring.

Min kontaktperson vil lave siddepladser til at lægge over af en valnøddestamme, han har liggende.

Det er skønt at have en håndværker i menighedsrådet med eget værksted og interesse i små, sjove projekter.

Måske vil han også lave navneskilte til tænkebænkene, da han er god til at gravere i træ. Han er i hvert fald i gang med skilte til æbletræerne.

”

Generelt tror jeg ik­ ke på ideen med at få entrepre­ nører og anlægs­ gartner­ firmaer til at komme og lave de spændende projekter.

LONE HAGE RASMUSSEN

Vi har hverken plejehjem eller parcelhuskvarter i byen, så folk vælger ofte den nærliggende Hårlev Kirkegård til deres kæres sidste hvilested.

Men mon ikke vi med tiden får folk til at genvælge deres hjemby Himling­øje, hvis kirkegården er velholdt? Og så er her skøn udsigt over hestefolde, når man kigger mod syd.

Nu, da de gamle gravsten er væk, kan jeg få rettet gravstederne op med jord, plantet og sået nyt og gravstedsregulere størrelserne, så graveudstyr og maskine får mere plads end de 120 gange 240 centimeter, der står i vedtægterne.

Bortset fra at jeg også skal nå rundt og sidde på alle bænkene. Der J er nok at lave her.

Livet på kirkegården Hver måned skriver Lone Hage Rasmussen om livet på kirke­gården.

Hun er graver ved Himlingøje og Vråby landsbykirker og kirkegårde. De ligger på Sjælland i Stevns Kommune.

Kirke.dk | 29

2 Kåre Gade (tv) i samtale med præst Poul Joachim Stender under optagelserne til første afsnit af Kristeligt Dagblads podcast ”Når jeg dør”, der foregår på kirkegårde og gravpladser – i dette tilfælde Kalvehave Kirkegård på Sydsjælland.

– Foto: Leif Tuxen.

Kåre Gade: ”Man kan kun tale om døden ved at tale om livet” I podcasten ”Når jeg dør” sætter Kåre Gade fokus på døden i en række samtaler om blandt andet at tage afsked og om at få talt ud med sine nærmeste. Her fortæller værten om serien og sit eget forhold til døden BENJAMIN KRASNIK

5 Kåre Gade, hvorfor er det interessant at tale om døden? ”Døden er jo noget, vi deler på tværs af alder, kultur og social status. Vi er fælles om at vide, at vi engang skal dø. Derfor er døden et godt samtaleemne – selvom det måske ikke er det første, man skal spørge sin borddame om til en fest.”

5 Hvad kan lytterne forvente at få ud af lydserien? ”En række gode samtaler akkompagneret af lyden af fuglesang og skridt i perlegrus. I hvert afsnit møder jeg en gæst på det sted, hvor vedkommende vil begraves. Vi går på kirkegården og taler om stedet, begravelsen og gravstedet – alle de praktiske overvejelser, der knytter sig til døden.”

5 Hvordan udvikler samtalerne sig netop der? ”Når man begynder at tale om,

hvordan begravelsen skal foregå, om det skal være kiste eller urne, og hvad der skal stå på stenen, fører det naturligt til en samtale om livet, som det ser ud i lyset af døden.

Hvad betyder noget i dit liv? I virkeligheden kan man nok kun tale om døden ved at tale om livet.”

5 Hvad får du ud af at tale med de medvirkende? ”Først og fremmest er jeg altid nysgerrig efter at høre, hvordan andre mennesker forholder sig – altså sådan helt lavpraktisk – til, hvad der skal ske, når de dør.

Men der er også noget frisættende ved at tale sammen om, at vores liv skal slutte. Døden bliver aldrig en ven, det er en fjende, vi er fælles om, og den bliver mindre frygtindgydende, når vi sammen ser den i øjnene.”

5 Hvad har især gjort indtryk ­under samtalerne? ”Det er påmindelsen om, at vi skal

”

Vægten af en kiste, man sænker i ­graven, er et meget håndgribeligt og smukt farvel til et menneske.

KÅRE GADE

gøre os umage med at tale med vores børn og børnebørn om det, der betyder noget for os. Sognepræst Poul Joachim Stender fortæller, hvor skuffet han blev, da hans mors testamente kun handlede om, hvem der skulle arve den grimme skænk og den slags. Han havde håbet, hun havde skrevet noget om sit liv. Derfor vil han hellere efterlade et åndeligt testamente, der fortæller, hvad han har lært af livet.”

5 Hvornår har du selv været i berøring med døden?

”Jeg er et heldigt menneske, som kun få gange har oplevet dødsfald blandt mine nære jævnaldrende.

Jeg har også begge mine forældre endnu, så jeg er endnu ikke ’rykket frem i bussen’. Men jeg har efterhånden været til mange begravelser af ældre venner og slægtninge – næsten altid kistebegravelser, selvom det statistisk set hører til sjældenhederne. Vægten af en kiste, man sænker i graven, er et meget håndgribeligt og smukt farvel til et menneske.”

5 Tænker du meget på døden? ”Det ved jeg ikke. Men jeg tænker anderledes om døden, end da jeg var ung og kunne ligge vågen ved tanken om, at jeg allerede havde ­levet en fjerdedel eller tredjedel af mit liv. Nu, hvor jeg har det meste af min fremtid bag mig, er det ikke noget, jeg går i panik over. Det er jo meget praktisk. Men selvfølgelig vil jeg gerne leve.”

J

Når jeg dør Kåre Gade mødes i pod­ casten ”Når jeg dør” med en række danskere det sted, hvor de ønsker at blive stedt til hvile.

Her taler de om døden og om, hvordan man siger ordentligt farvel til livet.

Lyt til podcasten ”Når jeg dør” i Kristeligt Dagblads app eller på k.dk/ historier/doed.

30 | Kirke.dk Hyrdebrevet |Ifølge Johannesevangeliet blev Ordet til kød og tog bolig iblandt os. Nu kræver veganere et opgør med inkarnationen og et mere positivt syn på frugt og grønts rolle i Bibelen

Veganere er krænkede over Bibelens ­favorisering af kød 2 Veganere anklager Bibelen for strukturel frugt- og grøntsagsfobi og peger på, at det er et æble, der bringer Adam og Eva til fald. ”Hvorfor er det ikke millionbøf eller en kyllingesandwich?” spørger de.

– Foto: Colourbox.

HYRDEBREVSREDAKTIONEN

De seneste uger har der været fokus på den bibelske og kirkelige tykfobi.

Nu sætter en anden minoritet, veganerne, kritisk fokus på et nyt problem i Bibelen, nemlig den tydelige frugt- og grøntsagsudskamning samt favoriseringen af kødet. ””Ordet blev kød og tog bolig i blandt os,” står der i Johannes­ evangeliet. Men hvorfor lige kød?

Hvorfor ikke en aubergine eller en mangofrugt?” spørger formand for Dansk Veganersammenslutning, Rune Alrune Rod, og fortsætter: ”Det er svært ikke at føle sig krænket, når man læser om alt det kød i den bolig.”

Jesu inkarnation (”kommen i ­kødet”, red.) er dog ikke det eneste, der er faldet veganerne i øjnene: ”Gang på gang står der det her ”Frugt ikke!” Der er vi jo ude over krænkelsen. Det er decideret hellig-mobning!”

Endelig ser veganerne kritisk på syndefaldsberetningen: ”Igen er det en frugt, der må stå for skud. Æbleskud, kan man måske sige. Hvorfor er det ikke millionbøf eller en kyllingesandwich, de spiser af? Det er svært ikke at se en strukturel frugt- og grøntsagsfobi her,” slutter Rune Alrune Rod. Hyrdebrevet Søndag Morgen har forelagt kritikken for Det Danske ­Bibelselskab: ”Det vil jeg lige tygge lidt på,” ­siger generalsekretær Birgitte Stokværk Larsen.

Sådan skal det siges!

Endnu en dramatisk uge! Så kort kan de sidste syv dages kamp om bispestolen i Aalborg beskrives.

”

Gang på gang står der det her ”Frugt ikke!”

Der er vi jo ude over krænkelsen. Det er ­ ecideret hellig-mobning!” d

RUNE ALRUNE ROD, FORMAND FOR DANSK VEGANERSAMMENSLUTNING

Det blev bispekandidat Hanne Dahlailama, der tog bladet fra munden og uden omsvøb konkluderede på kandidaternes debat om seksuelle krænkelser i folkekirken: “Jeg vil foreslå, at biskopperne nedsætter en taskforce, der kan lave en struktur for, hvordan man undersøger omfanget af dette problem.”

Kirkeanalytikeren Myrna Mågensen, der selv bor i Aalborg Stift, siger dog om udmeldingen: ”Jeg er rygendes uenig. Der skal bare tages hånd om det problem. Så går det hurtigt over!”

J

Hyrdebrevet afslører: Dagsorden for det næste bispemøde En anonym kilde har lækket den for­ trolige dagsorden for det kommende bispe­ møde i folkekirken HYRDEBREVSREDAKTIONEN

4

8

5

9

6

10

1

Forslag om, at vi biskopper ­melder ud senest fem år, før vi går af. Det vil øge arbejdsroen den sidste tid.

2

Valg af formand for repræsentantskabet i MAE (Missionsselskabet for Arktiske Egne).

DAGSORDEN FOR NÆSTE BISPEMØDE

Valg af repræsentant til det ­intergalaktiske lutherske kosmosforbund.

Valg af delegation til studierejse til Ubawallawallah m.s.h.p. udvikling af udendørs gudstjenester i tropisk klima.

3

Installering af solcelleanlæg i samtlige præstegårde i Roskilde Stift inden bispevalget.

Valg af repræsentanter til ­formandsskabet for den 56. økumeniske kongres i Vladivostok.

7

Resumé af klimakampen i Viborg Stift.

Vedtagelse af fællesudtalelse om Hærvejsmotorvejen, asyl­ politikken og brugen af Round Up i danske prydhaver.

Drøftelse af etablering af ­ladestationer til elbiler i stor­ pastorater.

Eventuelt: Drøftelse af visitats i sognene – hvis der er tid. Ellers videresendes opgaven til provsterne – gerne permanent.

J

aby

Balle Innovation A/S

CIsT

NYHED KOMMER SNART!

Kirke- og kisteudstyr

Ring og hør mere - og book en fremvisning

Balle INNOVATION

Cedervej 2C 7400 Herning Tel.: +45 7216 1755 info@balleinnovation.dk www.cist-a.dk

Katafalk med 4 hjulstræk

Last og terræn test rundt på kirkegården

Løftehøjde fra 38cm - 126cm Løftevandring 88cm

Ergonomisk styr

Punktérfri hjul

Driftsikker og minimal vedligeholdelse

Klapstole i høj kvalitet

Klapstole i høj kvalitet

NYE GENSTANDE I KIRKEN?

Klapstole i høj kvalitet Klapstole i høj kvalitet

Model Jubileum 190 (lædersæde uden kneeling) Farve som foto

Model Jubileum 190 (lædersæde uden kneeling) Lædersæde 599,Foto Ole Akhøj

Foto Ole Akhøj

Gulvstage smedet af Jokum Lind Jensen

Messehagel til Rødovre Kirke af billedkunstneren Mikael Thejll

Skal der anskaffes nyt eller ændres på kirkernes indretning eller udstyr, så rådgiver Selskabet for Kirkelig Kunst menighedsrådene i hele landet om design og funktionalitet.

Se mere på www.kirkeligkunst.dk Instagram: @kirkeligkunst Tlf.33 15 58 66

SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST

Model Jubileum 190 (lædersæde uden kneeling) Model Jubileum 190 (lædersæde uden kneeling)

Farve som foto Træsæde 498,Farve som foto Farve som foto

Lædersæde 599,599,Lædersæde Telf. 86872288 / 20281141 Lædersæde 599,mail@starfurniture.dk

priser er ab. fabrik ekskl.moms

Træsæde 498,Træsæde Træsæde 498,498,Telf. 86872288 / 20281141 Telf. 86872288 / 20281141 mail@starfurniture.dk priser er ab. fabrik ekskl.moms mail@starfurniture.dk er ab. fabrik ekskl.moms Telf. 86872288 /priser 20281141

mail@starfurniture.dk

priser er ab. fabrik ekskl.mo

FELIX REJSER

Dit vindue til en anden verden

Passionsspil

2022

i Oberammergau

Og efterfølgende ophold i ferieområder.

Vi tilbyder blandt andet: 24.-28. maj og 3.-7. juli

Oberammergau tur/retur Fra kr. 7.975,-

1.-6. juni

Salzburg

24.-29. juni og 10.-18. juni

I Luthers fodspor Fra kr. 9.475,-

Fra kr. 11.975,-

25.-30. sept. og 11.-18. sept.

Rüdesheim-området – Hildegard-tema

Fra kr. 9.575,-

Lad Felix Rejser arrangere Jeres næste menighedsrejse

– en gylden mulighed for at genopbygge og forny det fællesskab, som covid-19 satte en stopper for

Se alle vores rejser til Oberammergau på

felixrejser.dk 7592 2022