Jul_og_Advent_2025

Jul&Advent TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 29. NOVEMBER 2025

Stjernen er julens symbol. I Herrnhut i Tyskland folder og samler flittige hænder en af de mest ikoniske juledekorationer Side 10

FOTO: HENRIETTE VABØ

Brian og Bønny skabte et julemuseum og fik ro i sindet Side 22

Otte bøger med kristent tema til de stille aftener i adventstiden Side 26

Julen på hospice kan være svær, men også smuk og varm Side 30

2 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

Julen er hjerternes fest, men stjernen er et af årstidens stærkeste symboler, som minder os om den, der lyste over Betlehem. En af de mest ikoniske af slagsen blev skabt for over 180 år siden af forfulgte protestanter i den tyske by Herrnhut. Kristeligt Dagblad har besøgt byen og værkstedet og fortæller historien i dette tillæg. Her finder du også reportager, interviews og baggrundsartikler med advents- og juletiden som fælles tema. Tak, fordi du læser med. Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen

indhold 4 Interview Hvad skal årets juleprædiken handle om? To præster giver deres bud på emner. 6 Baggrund Hvorfor ser vi de samme film, hører den samme musik og synger de samme salmer til jul? 10 Reportage Herrnhuterstjernen blev oprindeligt skabt af børn fra forfulgte protestantiske familier. 14 Interview Advent er gået fra at være en tid med faste og forberedelse til en kulturel ventetid. 16 Kort nyt Om Tallinns julemarked, gratis S-tog om søndagen, fællessang og glade vindere. 18 Baggrund Derfor tæller vi frem, ned og op: søndage i advent, dage til juleaften og sekunder til det nye år.

36 22 Interview Brødrene Brian og Bønny, der kalder sig ”anderledes”, har mod alle odds skabt et julemuseum.

FOTO: JULEVENNER.DK

26 Baggrund Hvad skal man læse i adventstiden? Her er otte bud på bøger med et kristent tema. 30 Reportage På Hospice Fyn kan julen være svær. Men også præget af varme og taknemmelighed.

22

32 Interview Selvom man bor langt væk, kan man sagtens holde dansk jul. Også i 30 graders varme.

FOTO: FRANK CILIUS

36 Baggrund Julen kan være svær, hvis man skal sidde alene. Det gør initiativet Julevenner noget ved.

6 FOTO: CINEMA LEGACY COLLECTION/SHUTTERSTOCK/RITZAU

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå | Redaktør: Marchen Jersild | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

165 mm

11 mm

17 mm

165 mm

15 mm

eftertæ

nksom

K ASPE R A N DE RS S ON asper Andersson er i en ung alder gået på jagt efter både den store og den lille mening. Han har opsøgt nogle af sine forbilleder i kulturlandskabet til samtaler om, hvad der gør livet stort, svært, meningsfuldt og poetisk.

I mødet med Jørgen Leth, Svend Brinkmann, Leonora Christina Skov, Christian Stadil, Sørine Gotfredsen, Søren Ulrik Thomsen, Ghita Nørby, Alex Vanopslagh, Anne Sophia Hermansen og Pilou Asbæk bliver læseren klogt og kærligt klædt på til det liv, der skal leves. Alle øser generøst af deres livserfaring og fortæller om det væsentlige i tilværelsen: ensomhed, kærlighed, fællesskab, ophav, valget og tilfældet – og vigtigheden af at raffinere sansen for det, der er større end os selv.

HVAD A L E X VA NOPSLAGH · A N N E S OPH I A H E R M A NSE N

LIVET C H R I ST I A N STA DI L · GH I TA NØR BY

HAR

Hvad livet har lært os

LÆRT

Hvad er venskab – og hvordan har det ændret sig PI LOU ASBÆtiden? K · SV E N D B R I N K M A N N gennem

Kasper Andersson interviewer 10 store kulturpersonligheder om deres livs op og nedture. Pris: 269,95 kr. hinanden gennem alle stadier af livet. Man

SA M TA L E R OM DET VÆ SE N T L IGE

11 mm

17 mm

11 mm

I bogen undersøger McGuire venskabets kulturhistorie i den vestlige verden – fra det gamle helteepos om Gilgamesh, videre gennem antikken, Bibelen, middelalderen og romantikken og frem til det 20. århundrede. 165 mm

Uddrag fra bogen

VENSKAB En kulturhistorie

15 mm

En kulturhistorie

En indsigtsfuld og tankevækkende gennemgang af venskabets betydning – fra oldtiden til i dag.

15 mm

Venskab findes i stort set alle kulturer, men i Vesten har den græsk­romerske diskurs og den jødisk­kristne selvforståelse lagt et 165 mm fundament, som lever videre i dag.

Gennem historien er der blevet givet mange forskellige bud på, hvad et venskab egentlig er. Den romerske forfatter Cicero beskrev det som en harmonisk og moralsk relation. Filosoffen Aristoteles skelnede mellem venskaber baseret på nytte, nydelse eller 1000 år E K S I Såndsfællesskab. TENSEN senere kaldte biskop Isidor af Sevilla en ven for ”sjælens vogter”.

VENSKAB

kan gå ind og ud af hinandens liv uden besvær, fordi der er en forståelse og tillid, der ikke forsvinder … Venskab kan i sagens natur ikke udleves med alle de venner, der optræder på Facebook. Venskab i dets ægte version er begrænset til nogle få men­ 9 788741 012148 nesker.

OS

Venskab har en stor betydning i det moderne menneskes liv – både i den dybe glæde ved at blive set og forstået af en ven, og i den ensomhed og sorg, der opstår, når et venskab går i opløsning. Venskaber er en art kærlighedsrelation uden for familien, og selvom de sandsynligvis altid · S ØR S ØRved E NviU L Rmeget I K Tom HOM SEde Nførste I N E kilder. G OT F R E D SE N har eksisteret, ikke dem før skriftlige

Brian Patrick McGuire

Brian Patrick McGuire

JØRGE N L ET H · L EONOR A C H R I ST I NA SKOV

Samtaler om det væsentlige Af Kasper Andersson

Kasper Andersson (f. 1997) er journalist, podcastvært og debattør. En ven er betydningsfuld, men på samme Han er cand.merc. fra Copenhagen Business School og har tillige tid et menneske, man kan undvære i lange studeret journalistik, filosofi og religion i Aarhus og Oslo. Han har perioder, og ved gensynet er tidsfaktoren tidligere arbejdet som investeringsanalytiker. Hvad livet har lært os ligegyldig. Det er ikke nødvendigt at følge er hans debutbog.

me

246 mm

Hvad livet har lært os – samtaler om det væsentlige giver læseren nspiration, livsmod og gode råd.

15 mm

Til den

11 mm

KASPER ANDERSSON HVAD LIVET HAR LÆRT OS

K

Giv julegaver fra Eksistensen

Fra oldtid til nutid

Til d Fra lys til liv

Eksistensen

Venskab

En kulturhistorie – fra oldtid til nutid Af Brian Patrick McGuire

En atomfysiker om universets love og skabelsens mysterium Af Jens Olaf Pepke Pedersen

Hvad er venskab – og hvordan har det ændret sig gennem tiden? Pris: 329,95 kr.

Atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen udfordrer myten om, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden. Pris: 199,95 kr.

Til den ny

ærlige g e b e d i v en

★★★★★

sgerrige

“Fra lys til liv” er en fortræffelig udgivelse. Den er fermt skrevet, og selv om stoffet er vanskeligt, så er forfatteren hele tiden opmærksom på at få læseren med, hvorfor han leverer fine og anskueliggørende eksempler til belysning af sine pointer. – KRISTELIGT DAGBLAD

FIND DIN NÆSTE STORE LÆSEOPLEVELSE PÅ EKSISTENSEN.DK

Brian Patrick McGu amerikansk historik dragsholder. D.Phil lektor på Københa 1996 og professor e versitet. McGuire ha bag sig om den eu bl.a. Glemte dansker skabelse, 2022 og fødsel, 2014. Han h venskabet som beg forskning.

OMSL A G : NE T E B ANK E / IMP ERIE

4 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

Hvad er juletidens vigtigste budskab? Præster landet over skal atter prædike over Juleevangeliet. To præster fortæller om juleglæden og juleprædikenens betydning

interview Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk

Det skorter ikke på traditioner juleaften. Julemad, gaver, dans og sang er for de fleste uløseligt forbundet med en af årets helt store dage. Men også turen til kirken og præstens juleprædiken gør juleaften særlig for mange. Op mod 900.000 danskere vurderes at træde over tærsklen til kirken juleaftensdag. Det er måske en af de eneste gange på året, man oplever en gudstjeneste? Det er måske første gang, man har været i kirkerummet siden en begravelse, et bryllup, en dåb eller en konfirmation? Uanset hvad er juleprædikenen ikke en opgave, man som præst tager let på. Tværtimod. Juleprædikenen er en af årets vigtigste, mener Sarah Thorngreen Auken, sognepræst i Søborg Kirke ved Gilleleje. Hun er en af de mange folkekirkepræster, der den 24. december atter skal prædike over Juleevangeliets bundløse brønd af betydninger og fortolkninger. Hvad vil hun lægge vægt på i år? Hvad er tidens vigtigste budskab? ”Det er altid med en vis frygt og bæven, at man sætter sig ved tastaturet for at skrive årets juleprædiken. Den betyder meget for mange. Jeg vil holde juleprædiken for de knuste hjerter. Alting foregår så hurtigt i vores tid. Vi bliver konstant eksponeret for historier om kriser og krig og klima. Det hele kommer ufiltreret. Jeg tror, vi mangler et lag, der sorterer og filtrerer. Jeg tror, at disse kriser rammer os i hjertekulen og giver følelser af afmagt og bekymring,” siger hun. Sarah Thorngreen Auken fremhæver Brorsons julesalme, ”I denne søde juletid”. ”Knuste hjerter føler bedst, hvad denne store frydefest for glæde har at bringe,” skrev han. Mange år senere samlede Grundtvig salmen op og omskrev den: ”Og knuste Hjerter føle bedst, at Julens store børnefest har lægedom at bringe!”. ”Grundtvig betoner, at juleglæden er en form for lindring og lægedom, som vi kan modtage i julen, når vores hjerte er gået itu på grund af dødsfald, skilsmisse, skuffede forventninger eller et grundlæggende mismod over verdens gang. Det vil jeg have med i min prædiken,” siger Sarah Thorngreen Auken. Det bekymrer hende, hvordan vi altid skal angribe tidsånden. At forfaldshistorien får overmagten, så vi ikke får det gode, glædelige budskab frem. ”Den negative selvopfyldelse lagrer sig åbenbart bedre hos os,” konstaterer hun. Sarah Thorngreen Auken er ærgerlig over, at Grundtvigs redigering af julesalmen ikke har fundet vej i salmebogen. ”Hos Brorson får lidelsen karakter af noget, der giver tyngde og betydning, men evangeliets anliggende er tværtimod, at smertefulde tilstande ikke rummer mening i sig selv. Derfor er det vigtigt for mig at sende folk af sted fra kirken med den ægte juleglæde, for den giver livshåb, varme og lindring til kolde og knuste hjerter,” siger hun. Hvad gør en god juleprædiken? ”Den giver rum til alle. Både til dem, der glæder sig til at komme hjem, hvor alt er godt, og til dem, hvis hjerter er ødelagte. Vi ved aldrig, hvilke historier, drømme og forventninger folk sidder med på kirkebænken. Men vi ved, at kirkerummet forstærker de store følelser: afmagt, sorg, glæde og kærlighed. Juleprædikenen skal favne alle disse følelser. Det er en særlig balance mellem at være konkret

0 Julen i Søborg Kirke, her tegnet af Jacob Kornerup i 1856, kommer til at stå i hjerternes tegn. FOTO: STATENS MUSEUM FOR KUNST

i urolige og svære tider. Det har verden været så lang tid, vi kan se tilbage, forklarer han. Gråd, rædsel, fortvivlelse, afmagt findes mange steder i de bibelske tekster. ”Jesus blev født ind i en kritisk tid. Der var også drama og ballade dengang. Verden har altid været ramt af kriser. Men måske lige præcis derfor er det fantastisk, at vi har dette julens pulsslag, som minder os om, at verden er dejlig, at livet er værd at leve og kæmpe for på trods af alt.” Julen er for Jesper Fodgaard en form for genfortryllelse af verden. Alting bliver løftet lidt op, og vi får fornemmelse for det, der er på spil i vores liv, som vi ikke kan sætte ord på hver dag. Vi bliver mindet om, at verden er større, end det, vi kan se med vores øjne og måle med vores instrumenter. Vi bliver mindet om, at verden er større end alle de udfordringer, der findes.

”

FOTO: LEIF TUXEN

Jeg vil holde juleprædiken for de knuste hjerter.

SARAH THORNGREEN AUKEN, SOGNEPRÆST I SØBORG KIRKE VED GILLELEJE

og samtidig tale i billeder, så man kan få sin egen historie og forestillingsverden ind,” forklarer Sarah Thorngreen Auken.

Genfortryllelse

Dejlig er jorden. Det er årets juletema i Vor Frelsers Kirke i Aalborg, forklarer Jesper Fodgaard, der er sognepræst i kirken.

”

PRIVATFOTO

Jeg vil altid gå efter at sige noget, jeg selv bliver bevæget af.

JESPER FODGAARD, SOGNEPRÆST VED VOR FRELSERS KIRKE I AALBORG

”Vi har valgt det tema, fordi vi synes, at vi lige nu i særlig grad har brug for at blive mindet om lige præcis dét. Jorden er dejlig, trods alt det den også er.” Ganske som Sarah Thorngreen Auken understreger han vigtigheden af, at vi ikke fortaber os til forfaldshistorien, men husker på julens budskab om glæde, kærlighed og frelse. For vi skal ikke overdrive det nye ved, at vi er

Hvad kendetegner en god juleprædiken? ”En god juleprædiken knytter sig til det folkelige og det festlige og fortæller, hvad julen handler om. Den er med til at åbne op for det mysterium, som vi fejrer i julen. Der er født en frelser til verden. Det er grundsætningen, der forandrer alting. Juleprædikenen er enormt vigtig, synes jeg. Man har forberedt sig på dagen i flere uger. Man har set frem til den. Nu sidder man der i kirken. Sig noget vigtigt, kære præst. Sig noget, der betyder noget, rører os, løfter os, genfortryller os, åbner vores øjne.” Det er den samme tekst, man prædiker over hvert år. Hvordan balancerer man traditionen med fornyelsen? Hvordan laver man en juleprædiken til tiden? ”Det er prædikantens evige spørgsmål. Jeg vil altid gå efter at sige noget, jeg selv bliver bevæget af. Det værste for præsten må være at prædike uden at være berørt af sin prædiken. Hvis den skal røre andre, skal den røre prædikanten.” J

Julen er at lukke ind -ikke at lukke ude Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!

Støt os nu online på: julebidrag.dk

Mobilepay: 584604

6 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025 3 Bing Crosbys ”White Christmas” er en af julens klassikere. FOTO: TOPFOTO/RITZAU SCANPIX

”White Christmas”, ”Alene Hjemme” og ”Dejlig er den himmel blå”. Lyder det bekendt?

2 Macaulay Culkin spiller hovedrollen i filmen ”Alene Hjemme”. FOTO: CENTURY

FOX/ALBUM/RITZAU SCANPIX

baggrund

Når advents- og juletiden er over os, har mange tradition for at se de samme film, lytte til de samme sange og synge de samme salmer, som de har gjort de seneste mange år. Det kan hænge sammen med nostalgi, genkendelighed og spejling, mener eksperter

Julesange Henrik Smith-Sivertsen, populærmusikforsker på Det Kongelige Bibliotek, om julesange

”White Christmas” af Bing Crosby (1942) 5 5Hvad handler sangen om? Den begynder med ”I’m dreaming Of A White Christmas…”/”Jeg drømmer om en hvid jul”, ”Just like the ones I used to know…”/”Præcis som dem, jeg plejede at kende”. Bemærk, at den er skrevet under Anden Verdenskrig, hvor hele verden var ved at gå i stykker. Så der er drømmen om en hvid jul, der er noget nostalgi, der er træerne, og der er billedet af børn, der sidder og lytter. Det er ikke en sangtekst, det er et billede. Hvis man skulle male julen, er det sådan her, man ville gøre.

mig til jul, når jeg hører ”White Christmas”. Og jeg håber også, at jeg vågner dagen efter juleaften, og så er der kommet fred i verden igen. For det er det, der ligger i sangen.

”Last Christmas” af Wham! (1984) 5 5Hvad handler sangen om? Den handler om følelsen af at sidde alene, men at man har håb for, at i år bliver det bedre. Dybere kommer jeg ikke. Og så er teksten labyrintisk. Den går i ring, og år efter år tænker man: ”Åh nej, nu igen i år. Stakkels mand.” 5 5Hvorfor hører vi sangen år efter år? Man behøver ikke høre mere end et halvt sekund af den, før man ved, hvilken sang man hører. Det er lyden af en 80’er synthesizer, og det er lyden af faldende sne. Derudover er den så stor en tradition, at den har skabt sine egne traditioner, blandt andet i form af ”whamageddon” [en leg, hvor man skal forsøge at undgå at høre ”Last Christmas” i løbet af december].

5 5Hvorfor hører vi sangen år efter år? Vi hører den igen og igen, fordi den altid har været der, og fordi lyden er gammel. Den lyder lidt som Disneys juleshow, der kører igen og igen. Den har været der siden Anden Verdenskrigs afslutning og har en forbindelse til USA, som dengang var de gode, og som havde vundet den nye verdensorden. Det var og er lyden af den nye verdensorden og en verden, der hænger sammen.

5 5Hvad siger sangen om os? Den siger det om os, at vi godt kan lide gentagelser. Det kan godt være, at vi brokker os lidt og siger: ”Åh nej, nu igen”, men vi kan godt lide det. Og så er den også et billede på, at vi ikke hører efter. Det er en af konsekvenserne af, at vi har levet med engelsksproget musik i virkelig mange år. Det giver en ekstra dimension til, at musikken nærmere trykker på stemninger, end at vi lytter til teksten.

5 5Hvad siger sangen om os? Den siger det om os, at vi på mange måder er og har været kulturamerikanere de seneste 80 år. Den siger også, at vi er vanemennesker, der har brug for traditioner. Uanset hvad jeg kunne have af intellektuelle indvendinger, glæder jeg

”All I Want for Christmas Is You” af Mariah Carey (1994) 5 5Hvad handler sangen om? Grundidéen er utrolig simpel: Det eneste, jeg ønsker mig til jul, det er dig. Det er det tilbage-

Emilie Hvid Rasmussen og Camilla Nielsen erasmussen@k.dk, cnielsen@k.dk

”

Melodien er opadgående, hvilket understøtter, at man løfter blikket op mod himmelrummet – mod stjernerne og Gud.

JENS HESSELAGER, LEKTOR I MUSIKVIDENSKAB VED KØBENHAVNS UNIVERSITET, OM JULESALMER

I Want for Christmas Is You” giver os lyst til at få det så godt, at vi kan se på verden og tænke: ”Jeg håber lidt.” Det er ikke den dybeste sang, men den er en påmindelse om, at vi også har brug for den rendyrkede glæde og budskabet om, at vi kun har brug for hinanden.

Julesalmer Jens Hesselager, lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet, om julesalmer

”Glade jul, dejlige jul”, dansk tekst af B.S. Ingemann (1850), komponeret af Franz Xaver Gruber (1818) vendende tema i sangen. Og så er den det kvindelige modstykke til de to andre sange og et billede på den afroamerikanske musik, der begynder at trænge igennem alt det hvide. 5 5Hvorfor hører vi sangen år efter år? Igen: På et sekund genkender man den. Mariah Carey laver nogle virkelig vilde fraseringer, og så har hun et stort overskud igennem hele sangen. Og så er den utroligt dansabel og musikalsk, så den passer rigtig godt til julefrokosten. Når jeg hører den, begynder min krop med det samme at danse. Det er en sang, man bliver glad af, og det er en del af det skelet, vi har brug for i julen. 5 5Hvad siger sangen om os? Julen er hjerternes fest og håbets højtid. Det er fortællingen om det lille Jesusbarn og et tidspunkt, hvor vi bekræfter hinanden i håbet. ”All

5 5Hvad handler salmen om? ”Glade jul, dejlige jul” handler om Jesusbarnets fødsel, men først og fremmest om budskabet om det. Den foregår på marken hos hyrderne, som får budskabet overbragt. I den danske version, som B.S. Ingemann har skrevet teksten til, bruger han sit yndlingsbillede, englene, og lader dem træde i forgrunden som budbringere af budskabet. 5 5Hvorfor synger vi salmen år efter år? Mere vil have mere. Det er en international juleklassiker. Den er endda fortolket af Elvis Presley og Mariah Carey. Og så minder Ingemanns billedsprog og musik om en vuggesang. Den er fuld af beroligende gentagelser, men så overrasker den til sidst og går en takt op og bliver nærmest ekstatisk, når man synger ”fryd dig, hver sjæl, han har frelst!”.

fortsætter side 8

JULEPLATTER ISCENESAT

BLÅ JUL ROYAL COPENHAGEN 250 ÅR

02.11.2025-04.01.2026

8 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

... ”White Christmas, ”Alene hjemme” og ”Dejlig er den himmel blå” ... fortsat fra side 6 5 5Hvad siger salmen om os? At vi er nostalgiske væsener, der godt kan lide salmens budskab om fred, idyl og at vende tilbage til den, som var den en drøm, hvert år.

”Et barn er født i Betlehem”, dansk tekst af N.F.S. Grundtvig (1820), tysk visemelodi harmoniseret af A.P. Berggreen (1849) 5 5Hvad handler salmen om? Salmen handler også om Jesusbarnets fødsel, men i denne salme er det fortalt som et eventyr. Grundtvig skrev den til børn, og det kan man godt mærke. Den handler om barnetroen, og derfor tænker den barnet ind både som modtager og som sanger. 5 5Hvorfor synger vi salmen år efter år? Den er supernem at lære, og hele familien kan synge med, når man danser om juletræet. Den har en mere verdslig karakter end mange andre salmer. 5 5Hvad siger salmen om os? Når vi som voksne vender tilbage til ”Et barn er født i Betlehem”, er det også en måde, man kan føle sig forbundet med sin egen barndom og barndomsjul på. Det er en måde, man kan se tilbage på sit eget liv på. Vi fascineres af det barnlige ved salmen.

”Dejlig er den himmel blå”, tekst af N.F.S. Grundtvig (1810), komponeret af Jacob Gerhard Meidell (1840) 5 5Hvad handler salmen om? I denne salme følger vi de tre vise mænd, der følger ledestjernen og finder Betlehem og Jesusbarnet. Det er stjernehimlen, der er det vigtige. Den er også skrevet tiltænkt børn, men

denne gang er det prædikende element stærkere: ”Du skal også kigge på ledestjernen, altså Jesus i dit liv, fordi så kommer du til Gud,” siger salmen. 5 5Hvorfor synger vi salmen år efter år? Fordi den er prædikende, det er en god historie, og den er poetisk, når den maler smukke billeder af stjernehimlen. Melodien er opadgående, hvilket understøtter, at man løfter blikket op mod himmelrummet – mod stjernerne og Gud. 5 5Hvad siger salmen om os? Billedet af stjernehimlen er tiltalende for os alle. Stjernehimlen er evigheden, også i verdslig forstand. 5 5Hvorfor vender mange, der ikke er troende, tilbage til disse salmer hvert år, når de danser om juletræet? Det er lidt, som hvis man gik til halbal. Der skal være to hurtige og en sjæler. ”Dejlig er den himmel blå” og de andre er de hurtige.

Julefilm Heidi Philipsen, lektor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, om julefilm

”Alene Hjemme”, instrueret af Chris Columbus (1990) 5 5Hvad handler filmen om? ”Alene Hjemme” handler om familien i en travl tid. Det er op mod jul, og de voksne kommer til at glemme deres otteårige søn Kevin ved en fejl, da de rejser på ferie. Der opstår to verdener: familien, der er på vej til Paris, og Kevin, der håndterer et indbrud i huset med en

hel masse kreative påfund. Familien bliver splittet ad og finder sammen igen til sidst. Den handler om tilgivelse. 5 5Hvorfor ser vi filmen år efter år? Blandt andet fordi den har en lykkelig slutning. Der er en vis spænding og tryghed i at se ham gennemgå samme ting år efter år. 5 5Hvad siger filmen om os? Den vender et spejl mod den travle familie. Alting skal være så frygteligt fint til jul, vi skal købe de rigtige gaver og tage de rigtige steder hen. Og så glemmer vi måske det allervigtigste, som er at være nærværende i familien. Man kan se den og tænke: ”Ej, prøv lige at se, her er en familie, der glemte deres dreng. Vi skal for alt i verden huske hinanden og tiden til hinanden.”

”Love Actually”, instrueret af Richard Curtis (2003) 5 5Hvad handler filmen om? Den foregår i London midt i den travle juletid, hvor vi følger ni forskellige kærlighedshistorier, som bliver flettet sammen. Alle har travlt og tvivler på, hvem de skal være sammen med, og så kulminerer og forløses fortællingerne juleaften. 5 5Hvorfor ser vi filmen år efter år? ”Love Actually” siger noget om romantik, og den viser det på en humoristisk måde. Skuespillerne er også super gode og velkendte, eksempelvis Hugh Grant og Colin Firth. Man ved, at de kan tage én med på en emotionel rejse, og at man finder trygt og sikkert hjem igen. 5 5Hvad siger filmen om os?

Mange kan relatere til, hvor søgende disse karakterer er. De blafrer rundt og kan ikke rigtig finde ud af, hvem de egentlig er forelskede i, om det er den rigtige kærlighed, de har valgt, og hvor meget de skal ofre for at få den til at fungere. Ligesom ”Alene Hjemme” handler den også om tilgivelse og at huske på, hvad der er det vigtige i livet.

”The Holiday”, instrueret af Nancy Meyers (2006) 5 5Hvad handler filmen om? ”The Holiday” handler om to meget forskellige kvinder, der bytter hjem julen over. De forsøger at komme væk fra nogle kærlighedsproblemer, men så opstår ny romantik på uventede måder i det nye hjem, der er meget anderledes end det, de kommer fra. I filmen er julen en magisk tid, hvor meget går op i en højere enhed, og kvinderne får nye perspektiver og værdier. 5 5Hvorfor ser vi filmen år efter år? Det er en komedie, ligesom de to andre film. Vi kan virkelig godt lide, når julefilm er underholdende, sjove og hyggelige. 5 5Hvad siger filmen om os? At værdierne omkring kærlighed, fællesskab, tilgivelse og traditioner er vigtige, selv om julen kan se ud på mange måder. Alle tre er feel-good-film, der siger noget om vores behov for at blive spejlet i, at julen ofte stiller os over for nogle valg. Man kan få lidt for travlt undervejs og glemme de ting, der virkelig betyder noget, men så løser det hele sig, og man får tilgivet det, der skete undervejs. J

ARENA FYN 6.-22. DEC. 2025

PETERS JUL EN MAGISK OG MUSIKALSK JULEFORTÆLLING FOR HELE FAMILIEN. Peter og Rasmus drømmer om at bytte liv - og får mere, end de havde forestillet sig. Glæd jer til en forestilling fuld af humor, skurke og julemagi. ODENSETEATER.DK

ET HELT TEATER UNDER JULETRÆET MED ET GAVEKORT TIL ODENSE TEATER

Jule- og festborde Johannes Larsen Museet i Kerteminde Maja Lisa Engelhardt Veronica Hodges Alfio Bonanno Charlotte Jensen Marianne Boeriths Erik Claudi Jensen og Finn Schmidt Karin Heilmann Birgitte Møller Nielsen Nymarksskolen & Gudrun K. Heltoft “Christine Swane” v. Anna Stensgaard Nielsen Lis Engelbreth

15. nov. 2025 -

4. jan. 2026

Læs mere på Johanneslarsenmuseet.dk

10 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

Herrnhuternes

Betlehem-stjerne tænder julelys i hele verden

CHRISTOPH SCHOLZ MED DET INDRE AF EN STJERNE. FOTO: TOBIAS STERN JOHANSEN

For mere end 180 år siden skabte skoleelever fra forfulgte protestantiske familier en stjerne i den tyske by Herrnhut, som siden blev en af verdens mest ikoniske juledekorationer. Kristeligt Dagblad har besøgt byen for at finde ud af, hvad Herrnhuter-stjernen betyder for befolkningen, og hvorfor den er blevet så populær

reportage Tobias Stern Johansen skriver fra Tyskland johansen@k.dk

Umiddelbart gør den tyske by Herrnhut ikke meget væsen af sig. Ganske vist er bymidtens kompleks af barokke bygninger en arkitektonisk sjældenhed, som står i skærende kontrast til det beskedne indbyggertal på 6000 mennesker. Men frem for alt minder Herrnhut om så mange andre småbyer i det østligste hjørne af Udkantstyskland. Bindingsværkshuse, gråbrune facader fra DDR-tiden, æg til salg i vejkanten, et par busser, der sjældent kører. Herrnhut er imidlertid ikke som de fle-

ste andre byer. Og det første tegn på dette ser man klarest i skumringen, når det gyldne lys fra sylespidse stjerner på størrelse med fodbolde fortættes over husenes hoveddøre og i havernes nøgne træer. Herrnhut er hjemsted for Herrnhuterstjernen, en af verdens mest ikoniske juledekorationer og selve ophavet til alle håndlavede julestjerner, som pryder kirker og statslige bygninger i Europa, Afrika, USA, ja, hele den kristne verden, hvor de markerer begyndelsen på adventstiden. Stjernen blev skabt af Brødremenigheden, et af Europas første protestantiske kirkesamfund, som udsprang af den tjekkiske Jan Hus’ reformation i 1400-tallet. Den katolske kirkes forfølgelse tvang bevægelsen i landflygtighed,

og i 1722 slog den sig ned i Herrnhut, hvorfra den fik afgørende betydning for dansk kirkeliv. Ifølge den tyske historiker Hedwig Richter er Brødremenigheden i Herrnhut ”det mest betydningsfulde kirkesamfund, som pietismen har frembragt”. Herrnhuternes mere end 180 år gamle juledekoration, som symboliserer stjernen over Betlehem, opstod som en matematisk model til at undervise brødremenighedens skoleelever i geometri. Stjernen brændte næsten ud under det ateistiske DDR’s regime, men er i dag så stor en salgssucces, at Herrnhuts lille manufaktur – verdens eneste producent – dårligt kan følge med efterspørgslen. Kristeligt Dagblad er taget til stjernebyen for at få indblik i, hvordan dens ly-

”

I kristen forstand symboliserer den ikke kun stjernen over Betlehem, men det oprindelige rød-hvide design, som stadig er vigtigt for os, symboliserer også Jesu renhed og hans blod på korset.

CHRISTOPH SCHOLZ, DRIFTSASSISTENT OG STEDFORTRÆDENDE SALGSCHEF I HERRNHUTER STERNE GMBH

Jul&Advent | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

sende vartegn blev til, hvad den betyder for byens indbyggere, og hvorfor den har opnået verdensberømmelse. ”Hvad stjernen betyder for mig? Den betyder glæde og varme om vinteren, så hjertet åbner sig. Den hænger hjemme i stuen, og jeg kan altid se den ud af øjenkrogen,” siger den 58-årige Kerstin Buder, som sammen med fem andre kvinder i røde T-shirts sidder i et værksted ved virksomhedens indgang under en galakse af gule og røde Herrnhuter-stjerner og klipper, folder, bukker og limer de spidser, som udgør stjernens strålekrans.

Håndlavet af fingernemme hænder Kerstin Buder er blandt de 230 medarbejdere, som hvert år fremstiller de op mod 850.000 originale stjerner i Herrnhut, der sælges i butikker i Danmark og resten af verden. Siden 1982 er Herrnhuter-stjernerne også blevet fremstillet af plastic, men af den årlige produktion er 300.000 stjerner stadig fremstillet på traditionel vis af papir i hånden. Håndarbejdet ved bordet går sådan til: Alini, en ung medarbejder, sidder med en stak kraftigt gult papir skåret ud i trekanter og en kræmmerhusformet metalkegle spændt fast til bordet. Alini

tager et stykke trekantet papir fra bunken, folder rutineret papiret omkring metalkeglen, så papiret danner en kræmmerhuslignende spids. Hun limer kanterne af papiret sammen og trækker kræmmerhuset af metalkeglen. 25 af disse spidser går der på en færdig stjerne. Alini kan lave 2200 spidser på en dag, svarende til 88 stjerner. Når papirspidsen har hvilet, og limen er blevet tør, giver Alini den videre til Kerstin Buder, som forsigtigt stikker den runde spids ned i en træform med fire hjørner, så spidsen får sin firkantede form. Hun holder den firkantede spids op i lyset. Vender og drejer den omhyggeligt. Betragter den. Længe. Som var hendes handling en stille demonstration mod samtidens højteknologiske masseproduktion. ”Er den perfekt?”, spørger hun sig selv. ”Alt skal stemme. Alt skal være lige. Det må ikke gå for stærkt. Det handler jo om at glæde mennesker. Og alle spidserne skal passe, når de pakker stjernen ud derhjemme og samler den,” siger hun. Det tager næsten et år at få arbejdet ordentligt ind i fingrene, fortæller kvinderne.

Herrnhuter-stjernens spidser monteres på en kugle med 26 felter. 25 felter til spidserne – 17 firkantede og otte trekantede – og et felt i toppen til at føje lys til stjernen. Denne model har herrnhuterne haft patent på siden 1925. De største og mindste stjernemodeller leveres samlet, mens alle andre modeller leveres adskilt, så kunderne selv kan samle stjernen.

Stjerne for forfølgelse og afsavn

Beder man Christoph Scholz, driftsassistent og stedfortrædende salgschef i virksomheden, om at forklare, hvorfor stjernen er blevet så populær, begiver han sig ud på en tour de force om stjernens historie. Og man fornemmer, at den gamle stjerne passer perfekt ind i den moderne idé om, at hvis man vil have succes med at sælge et produkt, skal man også sælge en fortælling. ”Stjernen har den fordel, at den er symmetrisk, og det gør den ganske enkelt smuk at se på, uden at den virker forstyrrende. I kristen forstand symboliserer den ikke kun stjernen over Betlehem, men det oprindelige rød-hvide de-

sign, som stadig er vigtigt for os, symboliserer også Jesu renhed og hans blod på korset. Men stjernen har også en videnskabelig betydning, fordi eleverne på kostskolen i byen skulle lave stjerner efter en geometrisk skabelon, og deres arbejde i klasseværelset førte til den oprindelige skabelon, som ikke er blevet ændret siden,” siger han. ”Eleverne sendte de færdige stjerner til deres forældre, der var missionærer i fjerne lande, og derfor blev stjernen allerede dengang kendt i hele verden. Stjernen har også altid stået for fællesskab, og vi forsøger at opretholde traditionen med, at familien mødes første søndag i advent og samler stjernen i hjemmet,” siger Christoph Scholz. Stjernen er på sin vis født ud af forfølgelse og store afsavn. De protestantiske pietister, som siden blev til Brødremenigheden, måtte flygte fra forfølgelser under den katolske modreformation i Bøhmen og Mähren i det nuværende Tjekkiet.

fortsætter side 12

0 Herrnhuterne kom til Danmark i 1727 og begyndte i 1773 at anlægge Christiansfeld. Brødremenighedens Danske Mission sælger de tyske stjerner fra butikken i Christiansfeld, hvor dette billede er taget. FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX

12 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

... Herrnhuternes Betlehem-stjerne ... FOTOS: TOBIAS STERN JOHANSEN

fortsat fra side 11 Den pietistiske adelsmand Nikolaus Ludwig Graf von Zinzendorf sørgede for, at herrnhuterne i 1722 kunne slå sig ned på egnen her i det lutherske Sachsen og grundlægge byen Herrnhut. Zinzendorf stillede jord til rådighed for de flygtede og fremskyndede i 1727 grundlæggelsen af et nyt kristent samfund, Herrnhuter Brüdergemeine. Få år efter sendte menigheden sine første missionærer ud til klodens fjerne egne for at udbrede det kristne budskab. Men da leveforholdene i missionsområderne ofte var barske, sendte forældrene deres børn tilbage til hjemlandet, når de nåede skolealderen. Brødremenighedens kostskole i Herrnhut bestod hovedsageligt af missionærbørn, og menighedens skolevæsen fik hurtigt et godt ry. Det var i undervisningen her, at den første stjerne i papir og pap i begyndelsen af 1800-tallet blev til og lyste i kostskolens værelser. Børnene og forældrene savnede hinanden, og som trøst begyndte børnene hver advent at kreere stjerner, som de sendte til forældrene i fjerne lande.

6 6  Herrnhuter-stjernen Opstod for cirka 180 år siden på Brødremenighedens kostskole i byen Herrnhut i tyske Sachsen.

I 1925 fik bevægelsen patent på stjernen, som har 25 takker, og hvis kerne er dannet ud fra en af den græske filosof og matematiker Pythagoras’ geometriske figurer.

Overlevede DDR’s ateistiske regime

I 1897 tog stjernen den endelige form, som bruges i dag, da den lokale forretningsmand Pieter Hendrik Verbeek konstruerede en stabil, rund metalramme, som de 25 spidser kunne sættes fast på. Han grundlagde en virksomhed, som ud over stjernen også fremstillede lampeskærme. Under DDR blev fabrikken i 1950 overtaget af den ateistiske stat, men i 1968 igen privatiseret. Produktionen var vanskelig under regimet, men mange stjerner blev eksporteret til Vesten for at skaffe valuta, og dermed var stjernen trods det kommunistiske jerntæppe kendt uden for DDR. ”DDR-tiden var helt sikkert den sværeste tid, fordi der ikke altid var nok materialer, og fordi regimet forsøgte at holde kristne virksomheder nede eller endda ødelægge dem,” siger driftsassistent Christoph Scholz. ”Virksomheden måtte fremstille andre ting, såsom lamHvad stjernen peskærme, for at overleve betyder for økonomisk. Stjernerne var sjældne, og det førte til myten mig? Den betyder om, at de i DDR-tiden kun glæde og varme om kunne købes under disken,” siger han. vinteren, så hjertet Selv i dag må kunderne indåbner sig. Den imellem vente for at få den stjerne, de ønsker sig, påpehænger hjemme i ger Christoph Scholz. For stuen, og jeg kan virksomheden er det nemlig vigtigt, at stjernerne fremstilaltid se den ud af les i Herrnhut, hvor de altid er øjenkrogen. blevet fremstillet. Også selvom det kan gå ud over udbudKERSTIN BUDER, MEDARBEJDER det. PÅ HERRNHUTER STERNE GMBH ”Det er meget svært i dag at få kunderne til at forstå, at ikke alle stjerner i alle varianter altid er tilgængelige med det samme. Mange forventer, at alt går meget hurtigt, og at alting altid er tilgængeligt. Vi forsøger at gøre folk opmærksomme på, at arbejdet nogle gange tager lidt tid,” siger han. I dag er stjernerne af plastic herrnhuternes største eksportsucces, ikke mindst fordi de kan hænge udendørs, og de pryder såvel danske parcelhuse som kanslerkontoret i Berlin, Sankt Sophiakatedralen i Kyiv, Europa-Parlamentet i Bruxelles og den anglikanske katedral i Liverpool. Den største måler 2,5 meter i diameter, den mindste måler otte centimeter og bliver samlet med pincet. Ved et bord i værkstedet sidder 51-årige Andrea og samler noget i retning af 12 små plastic-stjerner i timen. De måler hver 13 centimeter. Foran sig på bordet har hun en bunke hvide stjernespidser af plastic, hun tager en håndfuld og placerer dem en efter en som små pyrami-

”

Virksomheden i Herrnhut har i dag 230 medarbejdere og fremstiller årligt 820.000-850.000 stjerner.

Brødremenigheden blev dannet her i 1722 af protestantiske pietister på flugt fra den katolske kirke og tæller i dag cirka 500 medlemmer i Herrnhut, 6000 i Tyskland og over en million på verdensplan.

Herrnhuterne kom til Danmark i 1727. I begyndelsen blev de mødt af undertrykkelse fra kongemagten, men i 1771 tillod Christian VII dem at danne en bosættelse i Danmark, og i 1773 begyndte de at anlægge det, der skulle blive til Christiansfeld. Omkring år 1800 stod byen færdig, og i 2015 blev den optaget på Unescos verdensarvsliste. ”Herrnhut” betyder ”under Herrens beskyttelse”. 0 Øverste billede: Herrnhuter Stern har 230 ansatte. Midterste billede: 58-årige Kerstin Buder tjekker alle stjernespidserne, inden de sendes videre i produktionen. Nederst: 51-årige Andrea samler omkring 12 små plastic-stjerner i timen. der i en flad glasskål på en bund af filt og flydende lim. Derefter sætter hun en efter en spidserne på stjernens kerne, som er monteret på en drejende aksel. I løbet af fem minutter bliver den lille golde kugle til en strålende stjernesol i miniatureudgave. Hvis takkerne er smudsede eller ikke er helt spidse, bliver de smeltet om, siger Andrea. Hun kan godt lide gentagelsen. ”Jeg arbejdede tidligere som tjener, og det var omtrent det modsatte. Her falder ånden til ro,” siger hun, mens turister ankommer i busser til virksomheden og trisser rundt og betragter håndarbejdet ved bordene.

Hedninger stolte over stjernen

Stjernerne blev tidligere fremstillet i en gammel fabrik, som blev revet ned i 2000’erne, og i 2010 åbnede det nye hus, hvor gæster har adgang til en butik, en minibiograf, en restaurant og et værksted, hvor de selv kan samle stjerner. Turister kommer fra så fjerne lande som Japan og USA for at se stjernens tilblivelse og arnestedet for den verdensomspændende Brødremenighed. Shirley, en midaldrende kvinde fra den saksiske hovedby Dresden, besøger butikken sammen med sin ven Josef, som er på besøg fra Zanzibar. Josef er som muslim ikke vant til at se kristen julepynt, siger han, men stjernen er smuk, og var det ikke, fordi strømmen

svigter derhjemme, ville han købe en med. ”Jeg ville vise ham det mest typiske tyske. Stjernen symboliserer jul, hjemstavn, forbundethed til stedet her,” siger Shirley, som selv har 12 stjerner derhjemme. Den 60-årige Gabi har taget sit niårige barnebarn Maria med på værksted, hvor de hver har samlet to små stjerner i det åbne værksted for besøgende. Gabi husker stjernen fra sin barndom, også under DDR. ”Vi er jo hedninger her, men vi holder stadig af dette religiøse symbol, og vi fejrer stadig Jesu fødsel, det gør alle da,” siger Gabi. ”Man kan skamme sig over så meget her, for eksempel sådan som folk taler om udlændinge,” siger bedstemoderen og henviser til, at omtrent halvdelen af indbyggerne i Herrnhut og omegn stemmer på det højrenationale og delvist højreekstreme Alternativ for Tyskland (AfD). ”Men visse ting kan man også være stolt over, og jeg er naturligvis stolt af stjernen. Alle vil besøge vores by til jul, og overalt i haverne hænger stjernen i landsbyerne. Det er en tradition, der binder os sammen, selvom vi ikke kan enes om andre ting,” siger hun.

Symboliserer Guds lys i mørket

Ti minutters gang fra virksomheden ligger Herrnhuts barokke centrum opført af

brødremenigheden i 1700-tallet. En tredjedel af komplekset blev ødelagt under Anden Verdenskrig, men det elegante bygningskompleks omkring kirkesalen fra 1757 udgør stadig byens centrum og sæde for den verdensomspændende Brødremenighed-bevægelse. Det var herfra, de tyske pietister kom til Danmark og for godt 250 år siden slog sig ned i Christiansfeld, hvorfra de påvirkede det danske kirkeliv og prægede forfattere som Søren Kierkegaard og H.C. Andersen. Herrnhuternes bosættelser i Tyskland, Nordirland, USA og Danmark er på Unescos verdensarvsliste. Kirkesalen er næsten blottet for udsmykning og symboler og består af noget nær 10 nuancer af hvidt. Selv det lille kors på væggen går næsten i et med den mælkehvide væg. Herrnhuter-stjernens særstatus fornægter sig dog ikke, og det hvide rum brydes af en enorm gul stjerne midt i loftet. For menighedens 500 medlemmer, som tiltaler hinanden som ”brødre” og ”søstre”, symboliserer stjernen lyset fra Gud, fortæller menighedens pr-medarbejder Christian Flöter. ”Stjernen bringer et varmt lys ind i den mørke årstid. Den indbyder til at falde til ro og næsten lære at nyde vintermørket lidt,” siger han. ”For mig er det en trøst i verdens mørke at vide, at Gud ikke har glemt os. Hans lys stråler over os. J

Giv en gave, der åbner Bibelens verden HHHHH

HHHHH

”Smukt, uforligneligt, originalt.”

”Fremragende, sansende, dragende.”

KRISTELIGT DAGBLAD

JYLLANDS-POSTEN

HHHHH ”Forrygende genfortælling.”

”Medrivende pageturner.”

BERLINGSKE

WEEKENDAVISEN

HHHHHH KRISTELIGT DAGBLAD

POLITIKEN

HHHHH

”Mesterværk.”

BOGRUMMET.DK

HISTORIE-ONLINE

14 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

ILLU

S T R AT I O N: M O R T E N V O I

GT

Velkommen, grønne adventskrans – men hvad gemmer sig bag lysene og traditionerne? Fra historiske fasteperioder og kirkens tekster til pakkekalendere og nye adventssalmer: En sognepræst og en juleinspektør fortæller om, hvordan advent har udviklet sig fra religiøs forberedelse til kulturel ventetid

interview

køber ind, Peter ser, lommerne er fyldte, og moderen giver besked til bageren om, hvad der skal laves. På landet har der skullet slagtes og bages, og juleøllet skulle laves i god tid, så det kunne stå og gære.”

julens udvikling i det hele taget, hvor forberedelser gennem mange hundrede år har været i hjemmene, hvor man løber julen ind. I hjemmene forbereder vi os til festen, og religiøst forbereder man sig til det kirkelige budskab. Men for mange fylder det kulturelle nok mest.”

Benedicte Hammer Præstholm: ”Man gik i kirke og hørte adventsteksterne om eftertænksomhed, håb og længsel efter lyset, og man sang adventssalmerne. Vi har et stort arsenal af smukke adventssalmer i salmebogen, for eksempel ’Blomstre som en rosengård’.”

Benedicte Hammer Præstholm: ”Ja, folkeligt står advent svagt, fordi december opleves som juletid fra den 1. december. Advent er nærmest blevet opslugt af én lang julefejring.”

Hvorfor forsvandt den traditionelle adventsfaste i Danmark?

0 Anna Wowk Vestergaard, cand.mag. i historie og museologiske studier. Juleinspektør i Den Gamle by.

”Velkommen, grønne adventskrans med dine lys så hvide, de har så mild en højtidsglans, nu er det adventstide.” Sådan lyder den første del af sangteksten til Laif Møller Lauridsen og Bodil Dittmars ”Velkommen, grønne adventskrans” fra 1952. Sangen byder adventstiden velkommen, men hvad er den ud over krans og lys, og hvordan har den ændret sig gennem tiden? Kristeligt Dagblad har spurgt sognepræst Benedicte Hammer Præstholm og Den Gamle Bys juleinspektør Anna Wowk Vestergaard om adventstidens betydning fra et historisk perspektiv.

Anna Wowk Vestergaard: ”Fasten og dens strenge krav har passet dårligt til de forberedelser, der lå op til julen. Efter slagtningen har man haft en overflod af fersk mad med relativt kort holdbarhed, så det har givet mening at spise noget af det, der ikke skulle røges eller saltes.”

sig i Sønderjylland og opefter. Det interessante er, at det lader til, at det er hjemmet, der tager traditionen op før kirken. Først efter at adventskransene er i hjemmene, kan kirken se, at det er stemningsfuldt. Gennem tiden har der været tradition for både at have fire og seks lys og også at tænde dem hver dag i stedet for kun om søndagen.”

Hvad symboliserer advent?

Hvornår kom adventskransen til Danmark, og hvilken betydning har den?

Laura Houlind Søndergaard og Rikke Christiansen houlind@k.dk/ christiansen@k.dk

Anna Wowk Vestergaard: ”Ser man på det i en folkelig betydning, kan det oversættes til den forventningens glæde, der dækker perioden frem til jul. Læser man ’Peters Jul’ fra 1866, står der: ’Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer.’ Så den er en forberedelsesfase og en forventningsglæde, der har fulgt os i lang tid.”

Benedicte Hammer Præstholm: ”Da Danmark efter Reformationen ikke længere var et katolsk land, mistede den konkrete faste sin betydning. Baggrunden var blandt andet protestantismens kritik af fasten som en god gerning, mennesket kunne rose sig af over for Gud. Faste kunne i stedet forstås som en opfordring til næstekærlighed.”

Anna Wowk Vestergaard: ”Det er en tradition, der kommer fra Tyskland. Den kom til Haderslev omkring 1900, og i Aabenraa tog man traditionen til sig i 1914. I 1915 fik den lokale kirke i Aabenraa også en adventskrans, og herefter bredte traditionen

Benedicte Hammer Præstholm: ”Advent lyder som noget, der handler om at vente, og det gør det egentlig også, men ordet kommer af det latinske adventus domini, altså Herrens komme. Det er en ventetid, hvor man venter på, at Jesus bliver født. Advent er en forberedelsestid, som historisk set også har været en fastetid.”

Hvordan afspejler adventstraditionerne samfundsudviklingen? Anna Wowk Vestergaard: ”Velstandsstigningerne betød, at vi fik pakkekalendere og ikke kun papirskalendere. I 1994 kom skrabejulekalenderen. Her begyndte voksne også at blive et marked. Velstandsstigningerne har betydet, at der er blevet lagt flere og flere lag på. Da fjernsynet kom, kom tv-julekalenderen også, og den hjælper også med at tælle ned til jul.” Benedicte Hammer Præstholm: ”Ligesom så mange andre laver jeg selv pakkekalendere til mine børn, og man kan også se på de traditioner, vi har i kirkerne, at julen rykkes længere og længere tilbage. Det skyldes blandt andet, at vi gerne vil fortælle om julen til mange forskellige målgrupper og holder mange juleafslutninger i løbet af december. Der skal vi selvfølgelig synge ’Et barn er født i Betlehem’.”

Hvordan blev advent markeret førhen? Anna Wowk Vestergaard: ”Man har brugt adventstiden til at tælle ned i forhold til de forberedelsesopgaver, der har været i hjemmene. Det er også det, der ligger i teksten fra ’Peters Jul’: Faderen går ud og

Benedicte Hammer Præstholm: ”I kirkerne fik kransen lilla bånd, fordi advent er lilla i kirkeåret. Symbolikken er, at lyset breder sig: først ét lys, så endnu et – håbet vokser i en mørk tid.”

0 Benedicte Hammer Præstholm er sognepræst i Beder og Malling. FOTO: BO AMSTRUP/RITZAU SCANPIX

Er advent blevet mere kulturel end religiøs? Anna Wowk Vestergaard: ”Jeg mener, at der er en parallel udvikling til

Hvad er den mest udbredte adventstradition i dag? Anna Wowk Vestergaard: ”Når man kigger på, hvordan danskerne fejrer jul, så gør vi grundlæggende meget på den samme måde, men noget af det handler også om at finde ens families egen identitet, og det kan man med adventsperioden. Rigtig mange har en advents- eller julekalender til lige præcis den person, man nu skal give den til. En portvinskalender, en hjemmelavet kalender eller noget tredje. Mit indtryk er, at adventskransen er en temmelig udbredt tradition, fordi den er enormt nem at skalere op og ned. Man kan købe en dyr adventskrans hos blomsterhandlerne, men man kan også købe en billig krans i et supermarked og tilføje sin egen pynt eller købe en stage og bruge den samme år efter år. Lys i mørket er noget, der er genkendeligt og nemt at have behov for, uanset hvor man er.” Benedicte Hammer Præstholm: ”Den største forskel er i hvert fald, at vi i dag fejrer jul fra den 1. december og næsten ikke advent. De fleste aner ikke, at advent kan forstås som noget andet end jul – og af alle mulige gode grunde. Efter halloween bliver vi bombarderet med juleting, så advent ligger skjult under overfladen.”

Hvilke nye skikke er kommet til? Anna Wowk Vestergaard: ”Markedet for at tælle ned til jul er blevet udvidet, i takt med at samfundet er blevet rigere og rigere. Med tiden er der også kommet fokus på at dele sit overskud i julen med forskellige indsamlinger og gavemærker, hvor man kan købe noget og samtidig støtte.” Benedicte Hammer Præstholm: ”Noget af det, jeg synes er ret imponerende, er, at der faktisk er kommet en ny adventssalme, som lader til at gå hen og blive en nyklassiker, nemlig den, der hedder ’Hold håbet op’. Det er faktisk lykkedes nogen at skabe en helt ny adventssalme, som tydeligt markerer advent: Den handler om ventetid, nævner ordet ’advent’ og understreger, at mørket nok skal vige, for Han kommer.” J

1

Giv synet videre En gave i dit testamente kan gøre en verden til forskel for mennesker med øjensygdomme. Støt Øjenforeningen — og hjælp flere med at se hele livet. Læs hvordan på ojenforeningen.dk/arv

16 | Jul&Advent Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025 kort om jul

Læg vigtige fortællinger under træet

Mads Hanberg hanberg@k.dk FOTO: IMAGO/RITZAU SCANPIX

★★★★★ B E R L I NG S K E

”En vild historie ... et fremragende generationsportræt.”

A LT I NG ET

”Stille og storslået. Erkan Özden skriver ikke for at gøre sig til, men for at forstå.”

❤❤❤❤ P OL I T I K E N

*

”En fortælling, der sitrer af nødvendighed.”

En bog til alle antennebørn

28B.dk

Juletræstradition fortsætter på 584. år

0 Markedet i Tallinn byder blandt andet på pelshatte og estiske julespecialiteter.

Tallinns julemarked åbnede den 21. november på rådhuspladsen i den estiske hovedstad, hvor markedets midtpunkt, juletræet, er blevet stillet op siden 1441 – og dermed menes at være det første juletræ på offentlig plads i Europa. Julemarkedet er tidligere blevet kåret som Europas bedste og byder blandt andet på boder med pelshatte, ravsmykker og estiske julespecialiteter som gløgg og blodpølse.

Danmarks Radio har valgt Viborg som værtsby for årets ”Fællessang synger julen ind”, for det repræsenterer jo netop dét,” siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), i en pressemeddelelse.

Kør gratis med S-tog hver søndag resten af året Er man til julefrokost en lørdag i december i københavnsområdet og kan holde ud til efter midnat, kan hjemturen blive gratis. Det bliver nemlig gratis at køre med S-tog i hele søndagsdøgnet resten af året, skriver DSB i en pressemeddelelse. Tilbuddet gælder fra i morgen og altså alle resterende søndage året ud. For at rejse gratis kræver det, at man henter en kupon i DSB’s app. Dertil skal man have en DSB Plus-profil. Tilbuddet gælder kun for rejser på alle DSB’s S-togslinjer. Børn under 15 år kan rejse gratis uden DSB-appen og en DSB Plus-profil. S-toget dækker 87 stationer på kryds og tværs af hovedstadsområdet. På en almindelig hverdag er der omkring 350.000 rejsende med S-togene, men på de største rejsedage er der over 400.000, der rejser med togene.

DR’s ”Fællessang synger julen ind” optages i Viborg Når DR i morgen sender den traditionsrige udsendelse ”Fællessang synger julen ind”, bliver det med den lysklædte juleby Viborg som ramme. Programmet optages i dag ”live on tape” på Viborg Teater, hvor Katrine Muff og Johannes Langkilde byder seerne indenfor til en aften med musik, fællessang og julestemning.Undervejs i udsendelsen vil Thomas Buttenschøn tage seerne med ud i byen. Han besøger blandt andet Julemarkedet på Nytorv, Englehaven i gården bag Skovgaard Museet, Viborgs Nisseskole og Ønskehjertet. I Viborg har man i mange år haft et særligt fokus i december på at skabe hygge, stemning og aktiviteter i den historiske midtby. Byen blev i 2023 kåret som Årets Juleby. ”Vi har en stærk tradition for at samles om kultur, musik og fællesskab – ikke mindst i juletiden. Derfor glæder det mig, at

FOTO: DANMARKS RADIO/AGNETE SCHLICHTKRULL

”Det var den 22. december, og vi manglede kun ét juletræ ...” Et rigtigt godt juleeventyr begynder hyggeligt – og slutter godt. Det gælder også for den historie, som et yngre par fra Lolland kan fortælle om sidste december, hvor de havde købt en skrabekalender fra Danske Spil, og hvor de nøjedes med kun at skrabe én låge om dagen. ”Det var den 22. december, og vi manglede kun ét juletræ ... Da jeg skrabede, troede jeg først, at det var en mistelten, så vi havde vundet 5000 kroner,” fortæller manden ifølge en pressemeddelelse fra Danske Spil. 5000 kroner havde været en helt fantastisk, ekstra julegave for det unge forældrepar: ”Men så skrabede jeg mere, og så gik det langsomt op for mig, at det var et JULETRÆ! Min kæreste og jeg sad bare og kiggede på det juletræ,” fortæller manden, som simpelthen ikke troede sine egne øjne. Han havde lige fritskrabet det 12. juletræ på kalenderen, og 12 juletræer på Danske Spils og Quicks ”Den Store Julekalender” udløser hovedpræmien på én million kroner her og nu – og desuden én million kroner de efterfølgende tre juleaftener. Altså 4.000.000 kroner alt i alt. Skattefrit. ”Vi troede ikke på det. Vi talte alle juletræerne tre-fire gange for at være sikker på, at det var rigtigt. Så gik vi ind på Danske Spils hjemmeside, hvor man kunne tjekke, og så stod der bare ’Tillykke!’. Så sad vi bare og kiggede på hinanden. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Vi kiggede bare på skærmen og på hinanden. Det var surrealistisk!”, mindes den glade vinder. Så skulle man måske tro, at julen blev noget ganske særligt det år, men det blev den slet ikke. ”Det var jo den 22. december, så vi var færdige med at købe julegaver. Faktisk blev det en helt almindelig jul, mere som om det ikke var sket. Vi jokede meget med det, men det var ikke rigtigt gået op for os, at det var rigtigt. Vi sagde det ikke til andre end vores forældre, men vi kunne nok ikke helt forstå det,” fortæller manden. Nu nærmer tiden sig, hvor parret fra Lolland får udbetalt den anden af fire millioner kroner. Det er en lidt speciel måde at få udbetalt en stor gevinst på, men det er helt perfekt, mener parret. ”Det er meget vildt, men vi kan godt lide, at vi får de fire millioner i fire portioner. Vi har aldrig haft med så mange penge at gøre før. Så hvis vi får lavet nogle fejl eller dummer os, så er vi stadig sikret, for der kommer endnu en million næste år. Planen er, at pengene skal vare resten af livet. Vi får jo aldrig sådan en chance her igen. ” J

Fagot IGNAS MAŽVILA

Chefdirigent ADAM FISCHER

Kor MALMÖ OPERAKÖR

30% RABAT indtil 31.12

MOZART Tre inspirerende dage i selskab med Danmarks Underholdningsorkester, chefdirigent Adam Fischer & Mozarts udødelige musik

4.–6. SEPTEMBER KONSERVATORIETS KONCERTSAL Køb billetter på underholdningsorkester.dk

SF_ANNONCER_PRINT.indd 2

24.11.2025 14.28

18 | Jul&Advent

Julen er kalenderens og dermed nedtællingens tid – men vi mennesker ynder generelt en god nedtælling til en vigtig begivenhed. Ifølge eksperter har den nemlig en både praktisk og eksistentiel funktion

baggrund Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk

Vi mennesker tæller. Vi tæller op, vi tæller ned, vi tæller hen mod noget. Om det er år siden Kristi fødsel, uger hen til terminen, eller 10-20-30, inden vi dukker hovedet under vandet, så har tal og tællingen af dem været et centralt omdrejningspunkt for vores liv i tusindvis af år. Og der findes ikke det tidspunkt på året, hvor det bliver mere tydeligt end i december. Her tæller vi søndage i advent, vi tæller ned til midnat nytårsaften – og vi tæller dagene til jul. Det gør vi blandt andet ved hjælp af julekalenderen, som dag for dag, låge for låge, pakke for pakke, tæller ned til juleaftens komme. Men hvorfor er det egentlig nødvendigt? Hvorfor går vi mennesker så meget op i at tælle? Det findes der formentlig mange rigtige svar på. Kristeligt Dagblad har bedt tre eksperter inden for hver sit område om et bud.

En praktisk hjælp Louise Hauberg Lindgaard er uddannet historiker med særligt fokus på trolddomsprocesserne og magisk praksis i Danmark. Hun fortæller, at nedtællingen til bestemte tidspunkter på året går meget langt tilbage – og som regel havde den en praktisk funktion. ”Tager man 1500-1600-tallet, var mennesket på det her tidspunkt underlagt årstidernes skiften på en helt anden måde. Tilstedeværelsen eller fraværet af lys og temperaturskifte har været helt basale faktorer, der har påvirket livets gang for mennesker. Det har givet mening at have nogle bestemte tidspunkter at orientere sig efter, som kunne diktere, hvornår man skulle pløje marken eller så

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

bestemte afgrøder,” siger historikeren. Ofte kredsede nedtællingerne om helligdage og højtider, og som regel koblede der sig også bestemte praksisser og traditioner til dem. Ifølge Louise Hauberg Lindgaard var der i befolkningen en tydelig bevidsthed om disse vigtige datoer. Således kan man i eksempelvis kriminalitetshistorien finde flere eksempler på, at man i retssager har orienteret sig efter årets højtider og mærkedage. ”I stedet for at skrive den pågældende dato for en forbrydelse har der i stedet stået ’tre dage efter Santa Lucias nat’ – og det indikerer jo, at de her specielle dage har været langt vigtigere end de enkelte datoer,” siger historikeren, der tilføjer, at der før i tiden også var langt flere mærkedage, der var vigtige og blev markeret. Med den kristne kirkes indtog får mange af disse vigtige dage også et kristent lag – og det er julen et godt eksempel på. Her tæller man ned til Kristi fødsel, og nedtællingen kulminerer juleaften, den 24. december. Ud over blot at være en kristen højtid havde julen dog også flere andre funktioner, forklarer Louise Hauberg Lindgaard: ”Julen er også på det her tidspunkt en anledning til at samles og noget, man glæder sig til. Den er et lyspunkt i en mørk og kold tid, hvor nogle også har haft svært ved at overleve. Men julen er også skemalagt. Der er nogle helt faste ting, man skal på bestemte tidspunkter, og julen er også en forberedelse til det nye årshjul, der inden længe går i gang. Derfor er der nogle helt faste ritualer for alle dagene, som vi ikke har på helt samme måde i dag.” Af samme årsag forberedte man sig også på julen lang tid i forvejen, fortsætter historikeren – og her har nedtællingen til den store højtid været en hjælp. ”Der skulle laves snaps og honningkager, som mange stadig gør det i dag, og det krævede tid. Mange tog på visit hos hinanden, og det var forventet, at man diskede op med et stort julebord. Derfor var der også et praktisk element i at tælle ned til julen.”

Spændingen i en nedtælling Den opfattelse deler Henrik Jøker Bjerre, der er lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet. Han fortæller, at

”

Julen er også på det her tidspunkt en anledning til at samles og noget, man glæder sig til. Den er et lyspunkt i en mørk og kold tid, hvor nogle også har haft svært ved at overleve.

LOUISE HAUBERG LINDGAARD, HISTORIKER MED SÆRLIGT FOKUS PÅ TROLDDOMSPROCESSERNE OG MAGISK PRAKSIS I DANMARK

mennesket altid har levet sit liv i faser og sæsoner og forholdt sig til bestemte tidspunkter. ”Helt lavpraktisk tæller vi jo op eller ned, fordi vi skal noget – og fordi det, vi skal, ofte kræver en eller anden form for forberedelse. Det kunne være høstfesten, der kræver en forberedelse eller en viden om, hvornår på året det var smart at tage ud på jagt, der har nødvendiggjort en orientering i tiden.” Ifølge lektoren har evnen til at tælle dage og forholde sig til bestemte og vigtige datoer givet mennesket en følelse af både orden og mening – ligesom den har givet en forbundethed til naturen og årstidernes skiften. Og nedtællingen i sig selv er med til at gøre de udvalgte dage ekstra særlige. Det fortæller religionshistorikeren Mikael Rothstein og udpeger julen som det lysende eksempel. ”Man har placeret julefesten på et bestemt tidspunkt, og det faktum gør i sig selv nedtællingen nødvendig. I takt med at man nærmer sig festen, kilder det i maven, og folk begynder så småt at pusle rundt og forberede sig,” siger Mikael Rothstein, der beskriver nedtællingen som en spændingskurve: ”Forventningen og spændingen bygger op og op og op, og det gør den faktisk over en lang periode, før den så kulminerer med juleaften.” På den måde er julen og julefesten ikke kun sit klimaks, fortæller Mikael Rothstein. Den eksisterer som et forløb, der gradvist bliver bedre og bedre, mens man nærmer sig den 24. december – en

Jul&Advent | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

familie. Når man får det brud med hverdagen og mørket ved at insistere på det ekstraordinære, på lyset og på glæden, giver det en god følelse – og det er der jo ingen, der vil snydes for,” siger Michael Rothstein.

Rammer og orden i en meningsløs verden

Når nedtællingen til vigtige begivenheder i dag fylder meget i menneskets bevidsthed, skyldes det også, at den rummer en ekstra dimension end blot spænding eller praktiske foranstaltninger. Ifølge filosofilektor Henrik Jøker Bjerre er nedtællingen også med til at give mennesket en fornemmelse af meningsfuldhed i livet. ”Vi har mistet fornemmelsen af en naturlig meningsfuldhed i vores liv, og derfor søger vi en form for retning. Nedtællingen udstikker en retning, fordi vi med nedtællingen bevæger os hen mod noget,” fremhæver han. Henrik Jøker Bjerre fortæller, at mennesket før i tiden følte mening netop på grund af forbundetheden med jorden og årstidernes gang, der dikterede, hvad man skulle foretage sig for at overleve. I nutidens samfund er mennesker mere uafhængige af både naturen, verden og tidens gang – men meningen søger vi stadig: ”I dagens samfund har vi mistet nogle af de gamle projekter og idéer, der før i tiden gentog sig år for år, og som gav os en fornemmelse af, at vi bevægede os. Vi har brug for stadig at tælle ned og forberede os på vigtige begivenheder.”

”

Helt lavpraktisk tæller vi jo op eller ned, fordi vi skal noget – og fordi det, vi skal, ofte kræver en eller anden form for forberedelse.

HENRIK JØKER BJERRE, LEKTOR I ANVENDT FILOSOFI PÅ AALBORG UNIVERSITET

Mens der ifølge Henrik Jøker Bjerre stadig findes naturlige begivenheder i livet som graviditet og fødsel, hvor det giver mening at tælle, har mennesket de seneste årtier også skabt en masse andre kulturelle begivenheder at tælle ned til, der er knapt så naturlige. ”Tag halloween og den betydning, den 31. oktober har fået de seneste år. Vi går og tæller ned og forbereder os, men når alt kommer til alt, er det ikke en vigtig begivenhed,” siger Henrik Jøker Bjerre, der beskriver nedtællingen til nutidens kulturelle begivenheder som en ”leg”, mange går med på. ”Vi leger, at Super Bowl er vigtigt. At sæsonpremieren på en ny sæson af et realityprogram er vigtig. At valentinsdag skal markeres med blomster og chokolade. På den måde er flere af nutidens kulturelle begivenheder i virkeligheden forbrugsbegivenheder, mere end de rent faktisk handler om eller udspringer af vores forbindelse til den jord, vi lever på,” siger lektoren og tilføjer, at der er opstået et marked for at sælge os mennesker en fornemmelse af meningsfuldhed: ”Mange virksomheder lukrerer på at opfinde nye begivenheder, vi kan orientere os efter – og som vi er nødt til at købe en masse ting af for at deltage i. Det er en form for erstatningskultur og eskapisme – og den dækker over, at vi faktisk ikke har så mange vigtige ting tilbage at forberede os på.” Ifølge Henrik Jøker Bjerre betyder det ikke, at en højtid som julen ikke kan være meningsfuld. Eksperten fortæller, at netop julen giver os en følelse af meningsfuldhed og forbundethed med generationerne før os. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal tælle ned til Tour de France eller melodigrandprix. For nedtællingen kan også få os til at overse de vigtige og naturlige begivenheder, der stadig finder sted, advarer lektoren: ”Nedtællingen kan blive dårlig, når den dækker over nogle meget virkelige ting, der stadig er i vores liv. Klimaforandringerne er et godt eksempel på noget vigtigt og enormt meningsfuldt, som noget kunne tyde på, at vi glemmer. Her kan man virkelig også tale om en vigtig nedtælling, men er vi opmærksomme nok på det?” J

FOTO: LEIF TUXEN

følelse, de fleste nok genkender. På den måde er forventningsopbygning en integreret del af julefejringen, som kun kan lade sig gøre, fordi der tælles ned til den. ”Opbygningen er umådelig vigtig – og den bliver mere og mere spændende. Børnene synes, at juleaftensdag er ulidelig lang. De venter hele dagen, og så kommer ’Disneys Juleshow’ om eftermiddagen, og så må man jo være tæt på. Men så skal børnene først tortureres med en lang middag ved bordet, og så skal de synge de irriterende julesange og gå rundt om juletræet, inden der endelig kan åbnes gaver.” Ifølge Mikael Rothstein er nedtællingen til jul også med til at opretholde og styrke de kristne forestillinger og fortælling gennem spænding og forventning. ”Hvis guder ikke skabes og opretholdes i ritualer, forsvinder de. Det har vi set med utallige gamle guder, vi kun kender gennem arkæologien. Forsvinder guderne fra vores sprog og bevidsthed, overlever de ikke. I de kristne religioner er julefesten en central mekanisme, der er med til at sikre de religiøse forestillingers overlevelse. Når man tæller ned til sin guds fødsel, som det sker i julefejringen, bliver de religiøse forestillinger tydelige og religionens ideer klarere.” Samtidig med at nedtællingen bygger spændingen op, er den også med til at afkorte tiden. Dag for dag, led for led, kan man fjerne tid og nærme sig det punkt, man gerne vil nå hen til. ”Tiden skal nærmest overkommes, så man kan komme frem til den store aften. Men omvendt kan man også sige, at festen kun kommer, fordi der tælles ned til den. Julen ville ikke være så glitrende og gnistrende, så velduftende og velsmagende, hvis ikke den blev bygget op over lang tid,” siger Mikael Rothstein. Og det brud med hverdagen kan der være særligt brug for i netop december. Julen markerer nemlig også et lys og en optimisme i en mørk og kold tid, hvor man ellers går rundt og keder sig og måske endda føler sig lidt modløs. ”Når man glæder sig til jul og går og tæller ned til den, handler det også om tidspunktet for festen. Festen kalder på noget sjovt og noget hyggeligt i den mørke, kolde tid. Der skal pyntes op og gives gaver og spises særlig mad, og man skal være sammen med hele den udvidede

Annonce

Sundere med Magnetterapi Gennem århundreder, har magnetterapi været anvendt til at styrke blodomløbet og lindre smerter. Magnetterapi har været brugt til at hele og lindre gener i muskler og led. Man kan se en ændring af de røde blodceller på personer, der har brugt magnetprodukter gennem få uger. Blodcellerne har en tendens til at klumpe sig sammen og magnetvirkningen gør, at de skilles ad og flyder hurtigere og nemmere gennem blodbanerne. Vi får tilført ilt og affaldsstofferne transporteres væk mere effektivt. Når kredsløbet er i orden, er kroppen bedre i stand til at hele sig selv.

Det er ikke magneterne som er helbredende. Det er de forudsætninger som magnetfelterne skaber, der styrker organismens kredsløb. Ioner er elektrisk ladet atomer. De findes i vores blod og er påvirkelig over for magnetfelter. Når et magnetisk felt påvirker hhv. negative og positive ladet ioner, vil de oftest trækkes mod det modsatte ladet felt – nordpol(+) og sydpol(-).

Optimeret og øget blodgennemstrømning

Optimeret blodgennemstrømning forekommer når ionerne skiftevis passerer

nord- og sydpoler (+/-), da ionerne hhv. tiltrækkes og frastødes af de cirkulære magnetfelter, hvilket kan medvirke til forøget transport af ioner – dog ikke forøget blodtryk.

HVORDAN VIRKER MAGNETFELTER:

Øget blodtransport

• Reducerer muskelspændinger og forstrækninger

Menneskets blodkar er forholdsvis elastiske og disses vægge kan udvides når der skabes en forbedret blodgennemstrømning. Dette giver ionerne mulighed for at øge blodtransporten gennem de nu udvidede blodkar. Alle produkterme kan købes på www.magnocare.dk Du kan også ringe og bestille på tlf. 2924 5099

• Forbedrer iltoptagelsen • Fjerner affaldsstoffer (kuldioxid) • Forbedrer blodcirkulationen • Afhjælper muskeltræthed • Afhjælper blod- og væskeansamlinger/ødemer • Lindrer smerter • Normaliserer cellernes stofskifte • Får kroppen til at slappe af • Kan have en forebyggende effekt på degenerative og ikke-degenerative sygdomstilfælde • Fremmer helingsprocesser

Magnetterapi virker først og fremmest ved at forbedre blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Blodgennemstrømnings-hastigheden bliver forøget, og alle celler får øget ilttilførsel, næring, og affaldsstoffer bliver ført væk. Magnetterapien påvirker dit blod hver gang det passerer over magnetfeltet. Magnetfelter øger cirkulationen i levende væv, og har desuden effekt mod de fleste former for smerter og betændelsestilstande. Det er ikke magneterne i sig selv som er helbredende, men det er de forudsætninger som magnetfelterne skaber, der bedrer kroppens evne til at vedligeholde og helbrede sig selv. Jo bedre dit blodomløb er – jo bedre fungerer din krop.

• Virker forebyggende

Magnetterapi Produkter: Magnet topmadras og magnetpude Magnetpude

Magnocare by MAGNOFLEX® magnethovedpude er til dig der ønsker afspænding i skuldre, nakke og hoved. Puden indeholder magnetterapi, der forbedrer blodgennemstrømingen og derved giver et bedre velbefindende, afhjælper muskelspændinger og nakkeinfiltrationer.

Magnet topmadras

blodcirkulation, behandlingen giver. Magnocare by MAGNOLFEX® magnet topmadras arbejder uden strøm fra nettet og uden batterier. I det mellemste lag i Magnocare by MAGNOFLEX® magnet topmadras er magneterne syet fast. Hver madras indeholder 4 magnetstriber og 18 patenterede bipolære propelformede vekselmagneter.

stændigt de farlige mikrober. Denne kombination har stor virkning mod husstøvmider og sengelus. Virkningen mod husstøvmider og sengelus er blevet testet ved det uafhængige laboratorium TEC. Kombinationen af sølv og olieessenserne forbliver stabil og virkningsfuld også efter mange vaske. MAGNOFLEX® magnetanordning er alle beregnet til medicinsk brug. Den eneste ægte type magnet topmadras med bipolare vekselmagneter og patenteret sølvunderside, som dræber husstøvmider og sengelus 100%. Patentregistreret og CE-certificeret som medicinsk udstyr. 100% håndsyet i Tyskland.

HVORDAN VIRKER EN MAGNETMADRAS? Grundlæggende drejer magnetfeltterapi sig om, at kroppen tilføres mere energi. Behandling med magnetfelter kan blandt andet medvirke til at forbedre kroppens iltoptagelse, øge blodcirkulationen, forbedre kredsløbshastigheden, opløse smerteblokader og minimere muskelspændinger. Magnetfelterne reparerer ikke men understøtter derimod menneskets selvheldbredende kræfter.

Magnocare by MAGNOFLEX® magnettopmadras består den lækreste lammeuld fra Australsk merino fåreuld, ØKOtex 100 certificeret, med indvævede silketråde, viskose og polyester.

Garnet i Magnocare by MAGNOFLEX® magnet topmadrassens underside er specielt indvævet med sølvpartikler og olieessenser, som forhindrer dannelsen af lugtbakterier og fjerner næsten fuld-

Merino fåreuld er et yderst åndbart, naturligt og meget komfortabelt materiale med en høj absorberingseffekt.

*OEKO-TEX® mærket er din garanti for produkter uden skadelig kemi. CE-mærkningen beviser, at et produkt er blevet vurderet af producenten til at opfylde EU's krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Afslappende og helsegivende søvn

Sammensætningen af uld og MAGNOFLEX® magneter optimerer forudsætningerne for et optimalt kredsløb og muligheden for at få en afslappende og helsegivende søvn. Magnetterapibehandlinger er fuldstændigt smertefrie og der er ingen kendte bivirkninger eller anden form for ubehag. Tværtimod føler de fleste patienter en behagelig varme i det behandlede område, hvilket antageligvis skyldes den forbedrede

t effekt

tere Dokumen

® KO-TEX og Patentregistreret, OE medicinsk udstyr* CE-certificeret som

MAGNET TOPMADRAS KAN MED FORDEL ANVENDES VED: • Smerter, kramper, uro og hævelser i benene • Tunge og trætte ben • Dårlig nattesøvn

• Kolde hænder og fødder

• Kramper om natten

• Sår på ben/fødder

• Spændingshovedpine

• Muskel- og ledsmerter

• Forhøjet blodtryk

• Rygproblemer

• Følger af diabetes

• Arbejds- og nedslidningsskader • Tendens til blå mærker • Smerter fra åreknuder

1

Køb dine Magnetprodukter på tlf. 2924 5099 eller www.magnocare.dk t effekt

tere Dokumen

® KO-TEX og Patentregistreret, OE udstyr* k ins dic me CE-certificeret som

1. klasses kvalitet

MAGNOFLEX®

Magnet topmadrassen mod smerter, stivhed og søvnløshed – håndsyet i Tyskland

*OEKO-TEX® mærket er din garanti for produkter uden skadelig kemi. CE-mærkningen beviser, at et produkt er blevet vurderet af producenten til at opfylde EU's krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

UDSALG - KÆMPE RABATTER TOPMADRASSER: Mål: 90 x 200 cm Før kr. 5.825,- NU 3.495,Mål: 120 x 200 cm Før kr. 6.658,- NU 3.995,Mål: 140 x 200 cm Før kr. 7.325,- NU 4.395,-

Mål: 160 x 200 cm Før kr. 7.992,- NU 4.795,-

Mål: 180 x 200 cm Før kr. 8.325,- NU 4.995,Madrasserne kan også syes efter ønsket mål!

PUDE: Mål: 60 x 63 cm

Før kr. 1.658,- NU

995,-

Magnetpude

Puden med magneter er til dig der ønsker afspændning i skuldre, nakke og hoved. Puden indeholder magnetterapi, der påvirker dit blodomløb mest muligt og derved giver et bedre velbefindende.

Leveres direkte til din hoveddør!

Alt kan maskinvaskes på uldprogram ved 30o

SPAR

40%

Ring og bestil 2924 5099

Sådan virker det!

Magnetterapi virker først og fremmest ved at forbedre blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Blodgennemstrømnings-hastigheden bliver forøget, og alle celler får øget ilttilførsel, næring, og affaldsstoffer effekt mod de fleste former for smerter og betændelsestilstande. Det er ikke magneterne i sig selv som er hel’bredende, men det er de forudsætninger, som magnetfelterne skaber, der bedrer kroppens evne til at vedligeholde og helbrede sig selv. Jo bedre dit blodomløb er – jo bedre fungerer din krop. En magnetmadras giver dig mulighed for selv at behandle egne skavanker på en enkel og meget effektiv måde mens du sover. De fleste skavanker kan bedres efter at have ligget kort tid på en magnetmadras. Læs mere om magnetterapi på www. magnocare.dk

Hvad kan magnetterapi hjælpe mod • Smerter, kramper, uro og hævelser i benene • Tunge og trætte ben • Dårlig nattesøvn • Kolde hænder og fødder • Sår på ben/fødder • Muskel- og ledsmerter • Rygproblemer

• Kramper om natten • Spændingshovedpine • Forhøjet blodtryk • Følger af diabetes • Arbejds- og nedslidningsskader • Tendens til blå mærker • Smerter fra åreknuder

Personer med pacemaker, bør søge godkendelse fra lægen før brug.

Magnetbandager fremmer helingsprocesser, forbedrer kredsløb og virker forebyggende

Lændebandage

Nakkebandage

Skulderbandage

Knæbandage

Egner sig perfekt til behandling af smerter og stivhed i ryggens og lændens led og muskler. F.eks. smerter ved forstrækninger og forvridninger ved ischias, lumbago og hekseskud.

Egnet til blandt andet ryg- og nakkesmerter, muskelspændinger, migræne, hovedpine og kroniske smerter. Magnetbandage med original MAGNOFLEX® magnetanordning.

Egner sig perfekt til problemer med skulder og arm, som leddegigt, sportsskader, forstuvninger, brud, slag, hævelser mv. Magnetbandage med original MAGNOFLEX® magnetanordning.

Egnet til ledproblemer, smerter, spændinger og skader omkring knæet. Magnetbandage med original MAGNOFLEX® magnetanordning.

Indeholder 4 bipolare magneter med 780 Gauss.

Indeholder 8 bipolare magneter med 780 Gauss.

Indeholder 4 bipolare magneter med 780 Gauss.

Indeholder 4 bipolare magneter med 780 Gauss.

NU KUN KR. 799,-

NU KUN KR. 699,-

NU KUN KR. 699,-

NU KUN KR. 599,-

FØR kr. 1.332,-

FØR kr. 1.165,-

FØR kr. 1.165.,-

FØR kr. 998,-

22 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025 3 På Lillelunds Julemuseum kan besøgende gå på opdagelse i mere end 100 års julehistorie, når de forskellige udstillinger byder på gamle koglenisser, julepynt af vat og mange andre klenodier. Alt er samlet af brødrene Brian (tv.) og Bønny Lillelund. FOTOS: FRANK CILIUS

Brødre skabte et julemuseum og fandt ro i sjælen: Vi er julens vogtere De enæggede tvillinger Brian og Bønny Lillelund driver et julemuseum i deres eget, private hjem. Brødrene vil gerne slå et slag for, at der skal være plads til de skæve typer i samfundet

interview Claudia Mazur kultur@k.dk

En decemberdag kort før juleaften stod Brian og Bønny Lillelund på Kolding Banegård og ventede på den

bus, der skulle tage dem med på en julerejse for enlige til den sydtyske by Rothenburg ob der Tauber. ”Vi følte os ensomme det år. Vi var splittet i familien og havde ikke nogen at fejre jul med,” siger Brian Lillelund. ”Det var lidt hjerteskærende,” tilføjer hans bror Bønny Lillelund. I en alder af 27 år var de de yngste i gruppen af rejsende, der primært bestod af enlige over 50 år – herunder deres mor, som også var med. Men det skulle alligevel vise sig at blive en både magisk og skelsættende jul for de to brødre. Juleaften besøgte de nemlig det, de med egne ord betegner som ”det smukkeste julemuseum” beliggende på tredje etage i en gammel, historisk bygning. ”På julemuseet følte vi, at vi var i tryghedens land,” siger Brian Lillelund.

”Vi blev helt vildt fascinerede. Den rejse satte dybe spor i vores liv, og vi ville hjem og åbne et julemuseum,” siger Bønny Lillelund. Brian og Bønny Lillelund er enæggede tvillinger og har altid haft et tæt bånd til hinanden. De er i dag 41 år og bor sammen i deres fælles ejendom i Brørup i Sydjylland, hvor de driver Lillelunds Julemuseum, Danmarks største julemuseum. I år har museet 10-årsjubilæum, og i den anledning har Kristeligt Dagblad aflagt det et besøg for at høre historien om, hvordan de mange juleudstillinger er blevet et trygt fristed for de

to brødre, der hele deres liv har måttet kæmpe med mobning og følelsen af at være forkerte.

Et magisk juleunivers

På Lillelunds Museum træder man ind i et vaskeægte juleunivers med mekaniske nisser, snebelagte julelandskaber, antikke lågejulekalendere og skinnende julekugler i alle regnbuens farver. På flere vægge er der monteret lysende knapper eller skiltning med teksten: ”Tryk her for magi.” Et tryk på knappen får de mekaniske

2 Denne nisse har en særlig betydning for Bønny Lillelund, fordi det var en af de allerførste ting i museets julesamling.

Jul&Advent | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

nisser til at bevæge sig, synge og gå i gang med julens forberedelser. På ejendommens cirka 800 kvadratmeter, der ud over juleudstillingerne også rummer brødrenes private hjem, er der udstillet mere end 6000 samlerobjekter. De fleste af dem er fundet i diverse genbrugsbutikker og på loppemarkeder rundt om i landet. ”Det her er min yndlingsnisse,” fortæller Bønny Lillelund og kigger over på en mellemstor nisse, der sidder udstillet i et glasskab i en af udstillingerne. Den skiller sig ud, for det er en af de allerførste genstande i julesamlingen. Han husker, hvordan han kort før sin 18-årsfødselsdag var inde i en genbrugsbutik med sin mor og fik øje på den mellemstore nisse, der sad lidt skjult i et lille skab. Nissen havde været til salg i genbrugsbutikken i to år uden at blive solgt, for der var ingen, der kunne lide den, fortalte ekspedienten.

”

Pludselig skete der noget magisk. Folk kunne lide museet, og hver gang vi tjente penge på billetindtægterne, kunne vi bruge dem på at bygge nye udstillinger.

BRIAN LILLELUND

Men Bønny syntes, at den kiggede så sødt på ham, og han fortalte sin mor, at den ville han gerne have. Senere på året – juleaften – fik han den i gave. Ligesom nissen rummer hvert et lille stykke julepynt sin egen unikke historie, som de to brødre er i stand til at gengive meget detaljeret og med en historisk viden, der vil kunne måle sig med et juleleksikon. Når de fortæller, bliver der tændt et (jule)lys i deres øjne, og gejsten i stemmen afslører en oprigtig kærlighed til julens traditioner og dens historie. ”For os er det ikke et museum. For os er det en livsstil og vores private hjem,” siger Bønny Lillelund, mens han viser rundt i udstillingen.

Bump på vejen

Drømmen om at åbne et julemuseum har egentlig altid ligget og luret under overfladen hos de to brødre, men det var først efter jule-

rejsen til Rothenburg ob der Tauber, at de gjorde alvor af idéen. De besluttede sig derfor for at flytte hjemmefra og købe en ejendom, der kunne rumme deres museum. De var godt klar over, at det ville blive en udfordring at sælge den idé i banken, men samtidig havde de brug for et boliglån for at komme videre med projektet. Det var Bønny Lillelund, der tog af sted til bankmødet sammen med sin mor, og han havde en klar strategi inden mødet. ”Du må prøve at være mere normal nu, hvor du skal i banken,” havde han sagt til sig selv. I dag griner han, når han husker tilbage på det, der skete under mødet.

fortsætter side 24

24 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

... Brødre skabte ... har købt med tanken om at udstille gammelt, dansk julepynt.

fortsat fra side 23 Inspireret af de mange populære loppeprogrammer på tv havde han i sit hoved planlagt en dækhistorie. Han fortalte bankmanden, at han sammen med sin bror planlagde at åbne en antikvitetsforretning, der skulle sælge loppefund. En forretningsidé, der nok ville tale mere ind i bankmandens ånd, tænkte han. ”Det føltes forkert og virkelig ubehageligt. Jeg løj en bankmand op i hovedet, og mor sad og lavede store øjne til mig,” siger Bønny Lillelund. Netop moderens overraskede ansigtsudtryk og det faktum, at Bønny Lillelund nævnte julepynt som de eneste eksempler på antikviteter, fældede ham, og hans løgn blev afsløret. Bankmanden bad ham fortælle, hvad han i virkeligheden søgte et lån til. Bønny Lillelund husker, hvordan han fik svedeture og næsten ikke kunne få sig selv til at sige det højt, da han med en meget lille stemme forsigtigt fik fremstammet: ”Jeg vil åbne Danmarks første julemuseum.” Da han fik sagt det, kunne han sænke skuldrene igen, for bankmanden ville gerne støtte idéen. ”Vi skulle bare glemme alt om hans kolleger, der ikke havde nogen fantasi. Han forstod vores verden,” siger Bønny Lillelund. To dage efter fik de et ja til at låne de resterende penge, som de manglede for at købe ejendommen på Sønderskovgårdvej 6 i Brørup. Og så fangede bordet. Brødrene havde ikke lagt noget budget på forhånd og anede ikke, om der ville være billetindtægter nok til, at det kunne løbe rundt. Men de tog chancen. ”Det med pengene var ikke så vigtigt. For mig handlede det om at bygge verdener op med små landskaber, huse og kulisser og at kunne finde sig selv i livet nu, hvor vi skulle flytte hjemmefra i en sen alder,” siger Bønny Lillelund. Det skulle senere vise sig, at museet ud over at blive brødrenes egen redning også var med til at redde en del af den kulturarv, der er forbundet med den danske jul, og som de to brødre langsomt ser forsvinde fra de moderne juleudstillinger. ”På en måde kan man sige, at vi er julens vogtere,” siger Brian Lillelund.

Åbningsdagen

Den anden weekend i november 2015 kunne Brian Lillelund og Bønny Lillelund for første gang slå dørene op til deres julemuseum. ”Jeg kan tydeligt huske, at jeg var anspændt og nervøs for, om det overhovedet ville lykkes. I begyndelsen var det angstprovokerende at lukke folk ind, for det var også vores hjem,” siger Bønny Lillelund. På åbningsdagen kom der færre end 20 besøgende, og i løbet af hele den første julesæson kom der omkring 120 mennesker forbi museet. ”Det var så skuffende,” erindrer Bønny Lillelund, og tilføjer:

Ikke længere alene til jul

Julemuseet har mange forskellige slags besøgende, og alle bliver budt på kaffe og småkager. Der kommer mange enlige, som måske ikke siger så meget, men som kan fælde en tåre, mens de bevæger sig gennem udstillingen. Museet holder også åbent juleaftensdag, hvor der plejer at være en del gæster, og stemningen er altid ganske speciel den dag. ”Mens mor laver and i køkkenet, får vi nogle meget personlige, dybdegående samtaler med de besøgende,” siger Bønny Lillelund. Folk bliver typisk meget eftertænksomme og beskriver museet som et lyspunkt i en brutal verden og et fredspunkt, hvor man kan finde ro, fortæller brødrene. På det personlige plan har museet også givet de to brødre en helt anden ro i sindet. Mens de før i tiden var plaget af social angst og gik en stor bue uden om sociale arrangementer, møder de i dag fremmede med et helt andet mod og en åbenhed. ”Det er noget af en rejse, vi har været på. I dag kan vi tale med Gud og hvermand. Julemuseet er en form for terapi og den bedste psykolog, jeg har gået til i mange år,” siger Bønny Lillelund. Museet har også givet dem mange nye venner, og nu er brødrene ikke længere alene i julen. De seneste mange år har de fejret juleaften med deres mor og et ægtepar, som de lærte at kende gennem parrets frivillige arbejde på museet. ”Vi har stadig op- og nedture bag kulissen, men vi er godt med,” siger Bønny Lillelund. ”Vi vil slå et slag for, at man gerne må være lidt skæv og anderledes i det her samfund. Det er sådan set de anderledes typer og projekter, der holder Danmark og verden kørende. Vi ér anderledes, og det står vi ved,” siger Brian Lillelund. J

0 Brian (tv.) og Bønny ved indgangen til Lillelunds Julemuseum. FOTOS: FRANK CILIUS

”

Mens mor laver and i køkkenet, får vi nogle meget personlige, dybdegående samtaler med de besøgende.

BØNNY LILLELUND

1 Lillelunds Julemuseum ligger ud mod landevejen på Sønderskovgårdvej 6 i Brørup. Den nye facade har tiltrukket mange flere interesserede.

”Vi tænkte, at der måtte ske et mirakel, hvis projektet overhovedet skulle lykkes.” Brødrene investerede derfor i en ny facade med skiltning, der gjorde det tydeligere for omverdenen at se, at der gemte sig et julemuseum bag de triste bygningsfacader. Samtidig fik museet medieomtale i både lokale medier og senere også i diverse tv-programmer, og så tog det fart. ”Pludselig skete der noget magisk. Folk kunne lide museet, og hver gang vi tjente penge på billetindtægterne, kunne vi bruge dem på at bygge nye udstillinger,” siger Brian Lillelund. Siden er der kommet flere og flere gæster til, og for tre år siden slog besøgstallet rekord med over 6200 besøgende på en sæson. En enkelt dag var der sågar kommet 600 gæster forbi. I år udvider museet med en ny udstilling på ”Gåsemandens Gård”. Det er en fredet, firlænget gård fra 1700-tallet nær Bork Havn i Vestjylland, som brødrene

6 6  Hvem er julebrødrene? Tvillingerne Brian og Bønny Lillelund, der i folkemunde bliver omtalt som ”julebrødrene”, er født den 17. november 1984 i Holsted i Sydjylland. I dag bor de i Brørup vest for Vejen i Sydjylland. Brian Lillelund har tidligere været ansat i Legoland.

Bønny Lillelund er uddannet blomsterbinder og har tidligere haft eget galleri i Ribe.

I dag er de begge førtidspensionister og driver Lillelunds Julemuseum, som er den eneste af sin slags i Danmark. I år har museet 10-årsjubilæum, og i den forbindelse udvider museet med en ekstra udstilling på ”Gåsemandens Gård” i en fredet, firlænget gård fra 1700-tallet, der ligger nær Bork Havn i Vestjylland.

- på Gl. Torv i Aalborg . Billetkontor 9812 1313 . Bestil billetter på folkekirkenshus.dk 5. januar kl. 10:00 8. januar kl. 19:30 12. januar kl. 17:00 13. januar kl. 9:30 13. januar kl. 14:00 15. januar kl. 19:30 20. januar kl. 19:30 21. januar kl. 16.30 27. januar kl. 9:30 27. januar kl. 19:30 28. januar kl. 19:30 29. januar kl. 14:00 29. januar kl. 19:30 2. februar kl. 10:00 2. februar kl. 19:30 3. februar kl. 19:30 5. februar kl. 18:30 10. februar kl. 9:30 10. februar kl. 16:00 12. februar kl. 20:00 24. februar kl. 9:30 25. februar kl. 19:30 27. februar kl. 19:30 2. marts kl. 10:00 2. marts kl. 19:30 3. marts kl. 9:30 4. marts kl. 19:30 7. marts kl. 10:00 10. marts kl. 19:30 11. marts kl. 18:30 14. marts kl. 16:00 17. marts kl. 19:30 18. marts kl. 19:30 18. marts kl. 20:00 23. marts kl. 14:00 23. marts kl. 20:00 24. marts kl. 9:30 24. marts kl. 19:30 25. marts kl. 19:30 26. marts kl. 19:30 7. april kl. 9:30 7. april kl. 14:00 8. april kl. 18:30 9. april kl. 19:30 13. april kl. 10:00 14. april kl. 19:30 15. april kl. 19:30 21. april kl. 9:30 22. april kl. 19:30 23. april kl. 19:30 25. april kl. 12:00 25. april kl. 16:00 28. april kl. 14:00 4. maj kl. 17:00 5. maj kl. 9:30 5. maj kl. 16:30 11. maj kl. 10:00 13. maj kl. 16:00 19. maj kl. 9:30 21. maj kl. 19:30 1.-3. juni kl. 10.00

Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Dylanband ved Thomas Ubbesen Om sorg ved Kathrine Lilleør Morgensang ved Palle Fogh Ordcafe ved Ove Nørhave Nytårskoncert ved Isabel Schwartzbach Midt i livet ved Henrik Fevre Hvor hører du til? Morgensang ved Palle Fogh Så syng da Nordjylland ved Johannes Konstantin Neergaard Hanne og Husorkester med Holdninger Underskud og værdien af omsorg ved Emma Holten Underskud og værdien af omsorg ved Emma Holten Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Kyndelmissekoncert ved Nordvestjysk Brass Band Teaterkoncert: Guitaristen og de sarte sjæle Inklusion i børnehaven ved Salamanca Morgensang ved Palle Fogh Gavekort til masser Cabaret-portræt af Cornelis Vreeswijk af oplevelser for enhver Unge talenter folder sig ud - Scenekunst ved SGK Morgensang ved Palle Fogh Klima: Løsningerne på forandringerne ved Ida Auken Ekblad og Kruse om Edith Södergran Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Så syng da Nordjylland ved elever fra MGK Morgensang ved Palle Fogh Fortælling og fællessang ved Plambeck og Søgaard Luksuslopper ved Zonta Sange til Simon ved Dueholm og Stenbäck Alle Drenge Har Det ved Salamanca Verdensledernes musik ved Aarhus Kammerorkester Halfdan Rasmussen som far ved Tom Nagel Rasmussen Sange fra min dagbog ved Thomas Meilstrup Et lydunivers uden grænser ved MGK John Mogensen jubilæum - foredrag ved Rasmus Mogensen Hvad sker der på øverste etage? Ved MGK’s sangskriver-hold Morgensang ved Palle Fogh Bæredygtighed og kvalitet i køkkenet ved Nikolaj Kirk Foredrag ved Anne Linnet Så syng da Nordjylland ved Kammerkoret Dorimus Morgensang ved Palle Fogh Ordcafe ved Ove Nørhave Når Ole ikke kommer i skole hjælper Anne - ved Salamanca Cohen i kirken Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Så spørg dog ved Kristian Sloth Nostalgisk aften ved duoen Dyveke Morgensang ved Palle Fogh Hanne og Husorkester med Holdninger Om krigen i Ukraine ved Anders Puck Nielsen Lørdagsfrokost til tonerne af Radioens Wienertrio Kage og kaffe tagselvbord til tonerne af Radioens Wienertrio Ordcafe ved Over Nørhave Alsang på Gammel Torv i anledning af Danmarks Befrielse Morgensang ved Palle Fogh Hvor går verden hen ved Clement Kjersgaard Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Fernisering - Årsudstilling ved BGK Morgensang ved Palle Fogh Four No More - traditionel jazz med et twist Biskoppens Sommerhøjskole

- gaven der ikke skal byttes!

8 26 | Jul&Advent

bøger til adventstidens stille stunder I morgen er det kirkeårets nytårsdag. Michael Bach Henriksen, tidligere kulturredaktør på Kristeligt Dagblad, anbefaler her otte gode bøger med et kristent tema

baggrund Michael Bach Henriksen kultur@k.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

0 Bille August skabte filmen ”Jerusalem” efter Selma Lagerlofs roman om 40 voksne og børn fra Nås sogn i Dalarne i Sverige, der for 100 år side udvandrede til Jerusalem. Maria Bonnevie (billedet) spillede rollen som ”Gertrud”. FOTO: METRONOME/RITZAU SCANPIX

Jesus og hjertets længsel i ”Jerusalem” Vi lever i en Selma Lagerlöf-renæssance. Den svenske nobelprismodtagers værker nyoversættes, genudgives, sættes op som teater og læses som sjældent før. ”Kejseren af Portugalien” er et godt sted at begynde opdagelsen eller genopdagelsen af Lagerlöf, og har man børn, er historien om Niels Holgersen uomgængelig. Her i adventstiden er der imidlertid ét værk, der trænger sig særligt på som en stor oplevelse i den mørke tid: ”Jerusalem” fra 1901-1902. Romanen, som Bille August filmatiserede i 1996, handler om en gruppe svenske bønders udvandring fra Dalarna i 1896 til Jerusalem. Vakte som de er, drages de af kristendommens kernesteder i forventning om Jesu genkomst. Deres drøm om at grundlægge en koloni efter kollektivistiske principper kolliderer imidlertid med virkeligheden: ”Den hellige stad” er larmende, svedig, sygdomsbefængt og alt andet end en fantasiforestilling om et land, der flyder af mælk og honning. Kulturkritiker og forfatter Henrik Wivel, som har skrevet ”Snedronningen” om Lagerlöfs forfatterskab, har præcist karakteriseret ”Jerusalem” på denne måde: ”I hendes suveræne blanding af realisme og magiskvisionær prosa åbnede hun således for en klassisk konflikt mellem troens magt og kærlighedens styrke. Hun skabte hermed et af den nordiske litteraturs stærkeste opgør med den sekteriske religiøse vækkelse og erotiske askese til fordel for den kærlighed, der ytrer sig i hengivelse og som tilgivelse og forløses i moden vækst på erfaringens og den hjemlige jords betingelser.”

Gud og sjælegranskning i ”Gilead” At Gud findes også de mest upåagtede steder, vil Marilynne Robinson skrive under på. Om hun kender Lagerlöfs ”Jerusalem”, er uvist, men hun er særdeles velbevandret i kirkehistorien og kender vækkelsernes betydning i sit hjemland USA. Forfatterens roman om den lille prærieby Gilead i romanen af samme navn fra 2004 er perfekt til den stille venten i tiden op mod jul. Alting går meget langsomt i romanen – der er tid til eftertanke og dvælen for både læseren og hovedpersonen, præsten John

Ames. Han er gammel og ser tilbage på et langt liv som prædikant i den lille by. I en sen alder er han blevet gift (med Lila, som man kan læse mere om i Robinsons roman af samme navn) og har fået en søn, som ”Gilead” er skrevet til. Heri samler den gamle præst sine erindringer, tanker om troen og generelle livsråd til drengen, samtidig med at Midtvesten i USA i 1950’erne beskrives indgående. En moderne klassiker om tro og eksistens fra en af USA’s største forfattere.

Passioner og provokationer i ”Øst for Paradis” En anden af de helt store landlige forfattere fra USA er John Steinbeck. Hans bibelsk betitlede ”Øst for Paradis” (1952) har lagt navn til både den bedste biograf i Aarhus og Elia Kazans vidunderlige filmatisering med James Dean fra 1955. Filmen dækker kun en mindre del af den storladne fortælling om tre slægter i Salinasdalen i Californien i årene omkring Første Verdenskrig. Et gennemgående tema i romanen er forholdet mellem skæbne og fri vilje. Den ene af de to Kain og Abelagtige brødre i romanen er bange for, at moderens ondskab lever videre i ham, men romanen viser, at man kan løfte sig fra sit ophav og vælge godheden og tilgivelsen. Savner man en episk beretning om tilværelsens og kristendommens store spørgsmål fra en forfatter, der nok fik Nobelprisen, men som skrev utroligt jordnært, er ”Øst for Paradis” en dejlig julebog.

Frygt og håb i ”Juleoratoriet” En anden afdød forfatter, hvis værker lever videre i bedste velgående, er svenske Göran

Tunström, især hans roman ”Juleoratoriet” (1883), som han fik Nordisk Råds Litteraturpris for i 1984. Det er blevet sagt, at romanens sorgmuntre lyriske tone indkapsler ”det særligt nordiske”. Det er dog en tysker, der har givet romanen navn, nemlig Johann Sebastian Bach og i særdeleshed hans store oratorium af samme navn. I romanen er det – som i alle de væsentlige romaner – det uoprettelige tab og den livslange sorg, der er emnet. Göran Tunström fortæller her om en dreng, der som 12-årig mister sin mor. Hun trampes ihjel af familiens køer, som drives hjem til aftenmalkningen, og romanen beskriver, hvordan sønnen Sidner og ægtemanden Aron forsøger at leve med tabet. Som i mange store romaner tematiserer Tunström, hvordan vi mennesker forholder os til fænomener, vi mødes med i tilværelsen. Her er det døden, og enkemanden Aron kan ikke slippe den. Han er som bundet til sin afdøde kones skæbne. For sønnen bliver det anderledes, og her spiller Bachs kirkemusik en afgørende rolle. Præst og forfatter Doris Ottesen har skrevet om romanen med disse ord: ”Sidner kommer til at erkende, at det vigtigste er, at man én gang har mødt kærligheden, og at man derfor ved, at den findes, også når man ikke møder den. Man kan også sige, at Sidner erfarer, at der er en kærlighed, der er stærkere end døden. Og at den er guddommelig, også selvom den bæres frem til os af andre mennesker, døde såvel som levende.”

Fugaer og frelse i ”Flugt” Vi bliver i samspillet mellem det nordiske og Bach med romanen ”Flugt” (2021), som Carl Frode Tiller har skrevet, og som tegner til at blive et hovedværk i det hastigt voksende og meget læste norske forfatterskab. Tiller besøgte Danmark ved årets kirkefestival ”Himmelske Dage” i Silkeborg, og mange både inden- og uden for kirkelivet følger nøje Tiller, som er blevet kaldt ”den nye Knausgård”.

fortsætter side 28

HJÆLP OS MED AT GIVE HÅB OG HANDLEKRAFT VIDERE

Når vinteren er på sit koldeste, og mørket føles tungt, kan din gave tænde lys og give håb. Med din støtte kan vi hjælpe kirker – store som små – med at række ud til mennesker i nød. Din støtte kan blive til varme, fællesskab og tro, dér hvor livet er allermest sårbart.

Giv håb og julefred til dem, der har mest brug for det. Din gave kan bl.a. bidrage til: y

Mad og varme til fordrevne familier i Libanon

y

Dialog og fredsarbejde i Cambodia og Myanmar

y

Tryghed og tro for menigheder i Tanzania

SMS: FRED til 1245 (150 kr.)

MobilePay: 411165 (valgfrit beløb)

Tak, fordi du er med til at gøre julens budskab levende

Bankoverførsel: reg.nr. 4190 konto 6000 398

28 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

... 8 bøger til adventstidens ... fortsat fra side 26 I ”Flugt” er omdrejningspunktet julenat, hvor de bibelsk betitlede Elisabet og Sakarias tænder lys på graven for deres 12-årige Johannes, som er død i en ulykke. Tillers læsere er vant til eksperimenter, og i ”Flugt” optræder alle tre personer på skift som jegfortællere. Musikken af Bach, der spiller med i hele romanen, er fra ”Das Wohltemperierte Klavier”, som i øvrigt også præsident Bartlett i tv-serien ”The West Wing” holder af, og som Ian McEwan har inddraget i en roman. Det forstår man godt: ”Bach, altid Bach”, som Elisabet siger på første side af ”Flugt”. I Norge skrev Dagens Næringsliv ved udgivelsen: ”Årets bedste norske roman”. Her i avisen skrev anmelder Liselotte Wiemer: ”Tillers roman er alt andet end flugt. Snarere ser jeg den som et helt nyt møde i forfatterskabet. En skriven sig frem til kernen i ikke bare sorgen, men i julenat, hvor engle vandrer gennem alle verdener. Men det kan ikke engang præster forstå, som han tørt kommenterer gennem Elisabet. Gad vide?”.

Vidunderlige højtidsbeskrivelser i ”Om vinteren” Vi bliver i Norge med Karl Ove Knausgård, som er berømt for sine serier ”Min Kamp” og ”Morgenstjerne”-bøgerne, der fortsat er under udgivelse (i hjemlandet er efterfølgeren til ”Arendal” lige udkommet). Men Knausgård har også skrevet en årstidsserie: fire

bøger, der følger årets gang, og som ”Gilead” er skrevet til et barn, i dette tilfælde stjerneforfatterens dengang ufødte datter. Den bog i serien, der passer bedst til advents- og juletiden, er selvsagt ”Om vinteren” (2015), der rummer korte kapitler om stort og småt, der har med årstiden at gøre: julegaver, julemænd, gæster, fyrværkeri, sne. Knausgård kan som få andre observere et hverdagsfænomen og udfolde dets betydning på få sider og løfte det til nye højder. I ”Om vinteren” sammenligner han eksempelvis litteraturen og legetøjet, pakket ind som gave, ventende under juletræet: ”Den evne, til at give det døde liv, til at skabe en verden hvor det lukkede åbner sig mod os, er forædlet i litteraturen, for der er ingen principiel forskel på, hvad der sker, når jeg åbner en af bøgerne her, lad os sige Tolstojs ”Krig og fred”, og når børnene i morgen åbner deres gaver”. Det døde vækkes til live: Knausgård er ofte påskehenvisende i sin prosa, og hans vinterbog er oplagt at læse nu.

Kærlighed og kristendom i ”Korsveje” Det første ord i amerikanske Jonathan Franzens roman ”Korsveje” er ”Advent”, og bogen er da også utrolig oplagt at læse i denne tid, hvis man både vil forsvinde i en god historie og opleve kirkelivet indefra. Franzen slog igennem med ”Korrektioner” fra 2001 og organiserer sin seneste bog på dansk, altså ”Korsveje” (2021), efter kirkeåret: Første

afsnit hedder advent, det næste påske. Kirkeårsromanen på næsten 600 sider er første bind af en trilogi med den samlede titel ”En nøgle til alle mytologier” og handler om familien Hildebrandt fra Midtvesten i begyndelsen af 1970’erne. Hovedpersonen Russ er præst i kirken First Reformed Church of New Prospect, Illinois, gift med Marion, og sammen har de børnene Clem, Becky og Perry. I store afsnit følger man i ”Korsveje” hvert familiemedlem gennem kirkeåret, og samlet tegnes et portræt af en tid, hvor kirkeliv flød sammen med det brede kulturliv på en måde, så stemmer i samtiden begyndte at efterlyse en mere tydelig kristendom. Russ ser sig selv som frisindet og antiborgerlig, men overhales alligevel indenom i kulturåbenhed af en nyansat ungdomspræst, der bliver enormt populær i lokalsamfundet. I et interview her i avisen har Franzen udtalt, at han er interesseret i at skildre, hvad der sker, når faste former eroderer, og længslen efter holdepunkter og etisk og religiøs retning fødes: ”1970’erne var det triste efterspil til 1960’erne, hvor mange af de sociale normer blev brudt op. Og man kan argumentere for, at vi stadig lever i skyggen af 1960’ernes normbrud, og at det ikke er spor gavnligt for et samfund at befinde sig her. Allerede med Shakespeare ser man, hvor katastrofalt det kan udvikle sig, når den herskende orden trues. Man skulle jo tro, at kaos er frisættende, og dele af kunsten bevægede sig også interessante steder hen, da forskellen mellem fin- og lavkultur blev ødelagt fra 1960’erne og frem. Men man bliver på et tidspunkt og-

så bevidst om, hvad man mister, når der ikke er nogen struktur.” Dyk ned i Franzens kirkeårsroman. ”Korsveje” er værd at kende for den litterært og teologisk interesserede læser.

Kloge formuleringer i ”Katekismus i kristendom” Vi slutter i Danmark med en lille abc om det, det hele handler om i julen: kristendommen. Tidligere biskop Jan Lindhardt var en mester til at formulere sig fyndigt. Han åbnede evangeliet for danskerne gennem sin tørre humor og selvironiske kommentarer. Om kristendommen sagde han for eksempel: ”Gud har man i ryggen, ikke på nakken.” Det er jo sandt. Gud er ikke en moralsk linjevogter. Gud sætter fri til at leve det liv, vi har fået givet. Bag vittighederne gemte sig altid et anliggende. Lindhardt udgav i 2000 en katekismus, altså en bog, der i Luthers ånd udlægger kristendommens lære. Heri minder han om, at ordet synd er beslægtet med ordet sund. Altså en vandmasse eller et bælt, der adskiller to landområder. På samme måde som et sund adskiller synden. Den adskiller mennesket fra Gud. Synd er at være egoistisk og kun tænke på sig selv. Og hvis man kun tænker på sig selv, glemmer man Gud. Man glemmer, at man faktisk aldrig står selv, men kristeligt set altid holdes oppe af Gud. Hvis man på kort plads vil have styr på, hvad kristendommen handler om, er Lindhardts katekismus en kærkommen julegave. J

Jul på museerne 21.09.2025

Gå på opdagelse i udstillingen 1950’erne, der er pyntet op til jul. Slip børnene løs i børnemuseet, lav jeres egne garnnisser i juleværkstedet og smag hjemmelavet gløgg og æbleskiver i Kaffebaren.

Museer i København & Omegn

01.03.2026

Mands Drøm kbhmuseer.dk

Giv en gave der kan åbnes hver uge

Julepris 3 måneder for 299,De fleste gaver bliver åbnet og glemt igen. Men nogle kan man blive ved med at åbne. Som et abonnement på Børneavisen. Her får du lov til at åbne en hel verden af ord og bogstaver, gys og grin, viden og indsigt hver eneste tirsdag. Det er en gave, der varer lige til påske - og måske resten af livet. Køb et gaveabonnement på borneavisen.dk/jul eller ring på 70 15 95 15

30 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025 2 De hvide julestjerner, som hvert år pryder hospicets vinduer, er flettet af sygeplejerske Lene Saugmann Sørensens far for 21 år siden. På billedet ses hospicechef Anne Mette Krebs. FOTOS: HEIDI LUNDSGAARD

Jul på hospice De fleste af os ved ikke, om denne jul bliver vores sidste. Anderledes er det for nogle af dem, der er indlagt på hospice, og som ved, at de snart skal herfra. På Hospice Fyn gør de alt for at gøre den sidste jul så god som mulig

reportage Camilla Nielsen cnielsen@k.dk

Hvert år den sidste fredag i november pynter frivillige på Hospice Fyn op til jul sammen med de beboere og pårørende, der kan og ønsker at være med. Når engle, stjerner og andre julemotiver pryder hospicet, og mørket falder på, samles alle og ser ud ad de store vinduer på den mørke gård. Det kan måske virke underligt, at de sådan ser ud i mørket i flok, men der er en særlig grund til det: Hvert år efter oppyntningen bliver lyskæder tændt i træerne. Tændingen markerer juletidens begyndelse. Det er blot en af flere traditioner på Hospice Fyn. Andre traditioner tæller en klippeklistre-dag, forskellige former for julemiddage og æbleskiver om torsdagen.

Julen er følelsernes tid

På Hospice Fyn er døden en del af hverdagen året rundt. Alligevel ændrer juletiden stemningen. Den vækker minder og sorg, og personalet ved, at behovet for støtte og nærvær ofte er ekstra stort i denne periode. ”Især juleaften kan der pludselig opstå situationer, hvor en hospicebeboer eller pårørende særligt har brug for støtte, fordi alting er mere følsomt på grund af datoen,” siger hospicechef Anne Mette Krebs. Derfor er der som regel flere hænder i huset, så der er tid og plads til at hjælpe med at bære de svære følelser og understøtte de gode. ”For nogle er julen en trist og ensom periode, der minder dem om, at de er syge og skal miste. Men det er også en tid, der bringer mange minder frem. En tid, hvor de tænker tilbage på familie og kære samt de traditioner, de har haft. De minder kommer der ofte gode samtaler ud af,” siger Anne Mette Krebs. Det oplever Lene Saugmann Sørensen også i sin daglige gang som sygeplejerske på hospicet: ”Højtider betyder meget for folk. Traditionerne er vigtige. Det er vigtigt for mange at gøre, som de plejer.”

Jul&Advent | 31

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

2 Personalet og frivillige sætter et bord op med julepyntsartikler til den årlige klippe-klistre-dag. Til højre: Karen Marie Winther Jacobsen laver julemad og -bag efter sin oldemors opskrifter.

Derfor har sammensætningen af beboere stor betydning for, hvordan julen bliver markeret. Nogle gange bliver den endda markeret helt uden for sæsonen. ”I juni havde vi en beboer, der virkelig elskede jul, og som gik stærkt op i at fejre den. Vi blev enige med hende om at rykke tiden frem, så hun kunne fejre sin sidste jul sammen med familien. Vi fik hendes kasser med julepynt herud, og så blev hele stuen pyntet op. Hun og hendes familie involverede sig i det på en sådan måde, at det virkelig blev jul for dem,” fortæller Anne Mette Krebs og understreger, at Hospice Fyn holder jul på alle tidspunkter af året, hvis beboerne ønsker det. ”Vi er klar til at tage de gode øjeblikke, når de kommer,” siger Anne Mette Krebs.

”

I juni havde vi en beboer, der virkelig elskede jul, og som gik stærkt op i at fejre den. Vi blev enige med hende om at rykke tiden frem, så hun kunne fejre sin sidste jul sammen med familien.

ANNE METTE KREBS, HOSPICECHEF

Julemanden og hans kone

På Hospice Fyn kommer der løbende nye traditioner til. En af dem står Karen Marie Winther Jacobsen bag. Hun er ernæringsassistent og har arbejdet i hospicets køkken de seneste tre år. Karen Marie Winther Jacobsens ophav er lidt specielt: Hun er datter af julemanden og hans kone. Eller rettere af to, som har job som julemand og julekone. ”Da jeg blev ansat herude, spurgte jeg, om julemanden og hans kone kom på besøg til december. Det gjorde de ikke. Så spurgte jeg, om de måtte, og det måtte de gerne. Nu er det blevet en tradition, vi har tænkt os at holde fast i,” fortæller Karen Marie Winther Jacobsen om besøget, som hun oplever, at særligt de pårørende børn er glade for. Og det er flere af de voksne også, siger hun: ”Selvom man godt kan tænke ’de er jo ikke børn’, er der stadig en barnlig sjæl i os alle sammen. De synes, det er fantastisk, at der er nogen, der vil gøre det for dem.” Julemanden er kendt for at have gaver med, og det har han selvfølgelig også, når han besøger Hospice Fyn. Det kan være legetøj, en blomst eller noget chokolade. En anden gave, julemanden medbringer, er tid. Tid til samtale, leg og klippe-klistre. ”Det er meget vigtigt for julemanden og hans kone, at der er masser af tid til besøget. Når de går rundt på stuerne, tager det den tid, det tager, om det så er fem minutter eller en time,” siger Karen Marie Winther Jacobsen. Køkkenet arbejder tæt sammen med personalet og de frivillige. Hører nogen, at en beboer har en særlig julemadstradition, bliver det straks sagt videre til køkkenpersonalet. ”Har nogle været vant til at få en speciel småkage, når det er jul, så griber vi den og får den lavet så hurtigt, vi kan,” fortæller Karen Marie Winther Jacobsen.

Advent og juleaften på hospice

Advent bliver markeret ved, at adventskransen tændes, og der er en art underholdning, eksempelvis Sanderum Børnekor, der synger for beboerne. Adventskransen er elektrisk, da man ikke må have levende lys på et hospice. Kransen står på en patchworkstjerne, lavet af en pårørende til en tidligere beboer. Og så er det en tradition, at de frivillige laver en adventsbakke til beboerne. Frivillig Helen Tokebjerg står for bakken til tredje søndag i advent. På bakken ligger en foldet julestjerne og engel samt en seddel, hvor

6 6  Hospice Fyn Opført i 2004. Danmarks første nybyggede hospice indrettet til formålet.

Det tværfaglige personale udgøres af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog, kok, ernæringsassistenter, sekretær, pedel, præst og musikterapeut. Hospice Fyn har 12 sengepladser. Disse er fordelt som eneværelser med udgang til terrasse og have. Et ophold varer i gennemsnit tre uger.

der står, at papirspynten er et symbol ”på lys og omsorg”. ”Det er ikke altid, det behøver at være så stort, når man sender en juletanke. For mig er glitter og gaver rigtig fint, men for andre kan det blive for meget. Jeg oplever, at der er en del mænd, der kan tænke ’puha’, hvis vi gør et for stort nummer ud af det,” siger Helen Tokebjerg. Adventsbakken er der en helt særlig tanke bag. Når hun afleverer den, er det en god anledning til at snakke med beboerne om jul, eller hvad de nu ellers måtte have på hjerte: ”Lige siden jeg begyndte, har min mission været at give tid og rum til samtaler, der ikke handler om sygdom.” Hendes taktik er at tage udgangspunkt i sig selv, fordi hun oplever, at beboerne responderer godt på det. ”For eksempel siger jeg: ’Hjemme hos mig gør vi sådan og sådan til jul. Gør I også det?’. Og så begynder vi ellers at snakke, fordi det gør det nemmere at få en samtale i gang, når jeg selv deler lidt,” forklarer Helen Tokebjerg, og når samtalen først er godt i gang, er det helt specielt. ”Tiden står på en eller anden måde stille, når man er i et rum sammen med beboerne. Det føles meget intenst, fordi man aldrig ved, om det var sidste gang, man talte sammen.” Når man taler om jul, må man selvfølgelig ikke glemme juleaften – og på Hospice Fyn er den 24. december også en helt særlig dag. Klokken 11 er der juleandagt med hjemmebag og portvin. Herefter går præsten rundt og taler med beboerne om tro og håb. ”Mange bliver mere religiøse, når de bliver

syge. Og når juletiden nærmer sig, har mange brug for at tale om deres tro. Troen er noget, de kan læne sig op ad. Her kan de finde trøst, fordi det giver svar på, hvad der sker, når de går bort,” siger Anne Mette Krebs. Ønsker beboerne at tage til julegudstjeneste i en kirke, hjælper Hospice Fyn også gerne med at arrangere det. Både frivillig Helen Tokebjerg, ernæringsassistent Karen Marie Winther Jacobsen, hospicechef Anne Mette Krebs og sygeplejerske Lene Saugmann Sørensen holder af at være på Hospice Fyn juleaften, selvom det kan være svært at tage hjemmefra. ”Det er hårdt at sige farvel og vide, at familien skal holde jul, uden at man selv kan være der. Men når man først kommer herud, er det rigtig hyggeligt. Der er et stort juletræ, der skal pyntes, julemiddag og mandelgaver – der mangler intet,” siger Lene Saugmann Sørensen. Nogle beboere tager hjem og spiser juleaften, andre gør det på deres stuer med familie og venner. Men det er også muligt at deltage i en fælles julemiddag, som selv de, der ikke kan spise fast føde, er glade for, fortæller Anne Mette Krebs. ”Så nyder de selskabet og duften af maden. Måske får de lidt mad i munden og smager på det, selvom de ikke kan tygge det.” Er man frisk på en julesang og svingom efter maden, er det også muligt, fortæller personalet. Et år sang de ”Nu er det jul igen” og løb hele hospicet rundt med en beboer i kørestol og vedkommendes pårørende. ”Jeg synes, det er et godt billede på, at de fleste af vores beboere gerne vil leve fuldt ud indtil den dag, de dør,” siger Anne Mette Krebs. J

32 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

Dansk jul langt hjemmefra

interview Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk

Karsten Møller Hansen, 51 år, præst i den danske kirke i London, St. Katharine’s ”Jeg er præst i den danske kirke St. Katharine’s i London, og derfor holder min familie og jeg jul i England. Det er anden gang, vi prøver det, og første gang var sidste år. Da det blev en realitet, at vi skulle til London, var julen noget af det første, mine børn spurgte ind til: Betød det så, at vi skulle holde den der? Svaret de ikke særligt begejstrede for. Jeg har fire børn på 22, 18, 16 og 13 år, og inden vi flyttede, havde vi holdt den samme jul hvert år, siden de var helt små. Den foregik i den gamle præstebolig, vi boede i på Amager, da jeg var præst i Tårnby Kirke, og det var altid på samme måde. Da samlede vi min og min kones familie på præstegården. Inden da havde jeg selvfølgelig julegudstjenester, men bagefter spiste vi middag sammen og sang og tændte lys og åbnede gaver som så mange andre. Det var på mange måder en helt klassisk og traditionel jul, ikke noget særligt. Jeg kunne godt lide tanken om, at vi gjorde det, som generationerne inden os havde gjort det, som da jeg var barn. Til jul bliver man som et barn igen. Det er sådan, det skal være. I England er det noget helt andet. Her holder vi jul sammen med menigheden den 24. december. Det begynder med en julegudstjeneste, og derefter inviterer vi til julemiddag i en tilstødende kirkesal. Det er på mange måder en kristen lektie, at man skal åbne døren for fremmede juleaften, men det har jeg aldrig selv været særligt god til – jeg er nok lidt for privat anlagt. Julen er jo også ofte for det inderste af en familie, et tidspunkt om året, hvor tiden står stille, hvor vi holder fast og samler. Julen er hellig på mange måder. Herovre prøver menigheden også at holde fast i mange af de klassiske danske juletraditioner, maden, pynten, ’Peters Jul’ og det at gå rundt om træet. Det er ret smukt, men det kan også komme til at føles, som om man forsøger at holde fast i noget, der alligevel ikke er det samme. I stedet kommer man til at længes efter noget, der ikke kommer igen. Sidste år holdt vi også jul uden den øvrige familie, og det fungerede ikke. I år kommer familien heldigvis til London, så vi kan markere højtiden sammen. Når det er sagt, så handler julen også meget om rammerne, stedet, det fysiske, for mig – og de bliver aldrig helt de samme uden præstegården i Tårnby. I år vil vi gøre tingene lidt anderledes. Derfor holder vi to gange jul i år. Den 24. holder vi jul med menigheden. Det skal nok blive fint. Gaverne gemmer vi i stedet til dagen efter,

Anders Bastholm Hansen, 46 år, landechef for Folkekirkens Nødhjælps Uganda-program ”Min familie og jeg har boet i Ugandas hovedstad, Kampala, de sidste otte år i forbindelse med mit arbejde som landechef i Folkekirkens Nødhjælp, og i fem af de år har vi holdt jul her i stedet for i Danmark. Ud over mig og min kone er vi mine døtre på 14 og 1 år, min søn på 6 år og så min nevø på 8, som bor fast hos os. Vores første jul i Uganda var, lige efter at vi var flyttet hertil. På det tidspunkt var Uganda midt i en enorm flygtningekrise, og jeg blev derfor kastet direkte ind i den som en af de øverste ledere i en humanitær operation – jeg arbejdede hele julen. Siden er det blevet nemmere at holde fri, så vi kan fejre højtiden som familie. Mange ting er anderledes, når man holder jul her. For det første er klimaet et helt andet. Hvis man forestiller sig den bedste danske sommerdag med 27 grader og godt med sol, så har du et typisk decembervejr i Uganda – for sådan er vejret hele året rundt her. For mig handler meget af den klassiske julestemning

FOTO: FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

”

Heldigvis er min kone fra Uganda, og julen er også en stor højtid her, så derfor ser vi meget til dem i juledagene.

ANDERS BASTHOLM HANSEN

FOTO: SØREN BIDSTRUP/RITZAU SCANPIX

Hvordan fejrer danskere jul i udlandet? For de fleste er julen forbundet med særlige skikke – og man skal helst ikke afvige for meget fra normen. Alligevel er der hvert år danskere, der må lægge ”plejer” til siden, når de skal holde jul i udlandet, væk fra både familie og rammer. Her fortæller præst Karsten Møller Hansen, landechef Anders Bastholm Hansen og operationsbefalingsmand Michael Sundgaard om deres jul i udlandet. Om, hvordan julen er anderledes og hvad de savner mest, når julen foregår uden for Danmarks grænser

”

Gaverne gemmer vi i stedet til dagen efter, hvor vi så holder en engelsk jul kun for familien. Her åbner vi gaver fra morgenstunden og spiser klassisk engelsk julemad.

KARSTEN MØLLER HANSEN

også om det mørke og den kulde, der omgiver os, når vi hygger indendørs i varmen. Til gengæld savner jeg ikke det danske vintervejr i november, januar eller februar. En anden forskel er maden. Vi prøver at gøre det så lidt anderledes fra en traditionel dansk jul som muligt, men det kan være svært at opstøve en ande- og flæskesteg, ligesom det kan være svært at finde de helt rigtige små, faste kartofler, der egner sig til brune kartofler. Det er heldigvis noget, vi er blevet bedre til med årene. Jeg har virkelig sat mig ind i, hvilken del af kødet, man skal have, og hvordan man får slagteren til at skære de rigtige svær. Sovs og rødkål laver vi selv, og den smager heldigvis helt rigtigt. Vi har også fundet nogle italienske risottoris, der tilnærmelsesvis minder om grødris, så vi kan lave risalamande, og vi har opdaget et sted, hvor man kan få kirsebærsovs. Vi gør også meget ud af at skabe julestemningen, selvom omgivelserne er nogle andre. Vi har både adventskrans og julepynt, og selvom det er plastic og ikke gran, har vi stadig et juletræ, som vi pynter med børnene. Juleaften foregår også helt traditionelt med sang og dans om træet og med at åbne julegaver.

hvor vi så holder en engelsk jul kun for familien. Her åbner vi gaver fra morgenstunden og spiser klassisk engelsk julemad som den dér tørre kalkun og et eller andet, som jeg ikke kan huske navnet på. De engelske Christmas carols kan jeg godt lide – og julepynten i gaderne og i butikkerne. De kan noget med det højtidelige herovre, de er verdensmestre i den slags. Det kan være, at vi en dag vil opdage, at vi har skabt en ny tradition, at børnene vil sige: ’Kan du huske julen i London?’. En jul, som ikke prøver at efterligne det, der engang var. Jeg synes egentlig, at det er en smuk tanke, at det, der var engang, får lov til at blive ved minderne, og at vi i stedet prøver noget nyt.”

Det er primært familien, jeg savner i juletiden. For mig handler julen om at samles med familien, og der er enormt meget nostalgi forbundet med den, der knytter sig til det. Mine forældre og min søster har været på besøg i julen en enkelt gang, og der holdt vi jul i en nationalpark, omgivet af giraffer og løver. Ellers har det bare været den lille kernefamilie. Heldigvis er min kone fra Uganda, og julen er også en stor højtid her, så derfor ser vi meget til dem i juledagene. Der er flere familiesammenkomster med klassisk ugandisk mad. Jeg synes faktisk, vi lykkes ret godt med at bevare den klassiske julestemning hos os. Både min kone og jeg holder meget af julen. Vi nåede at holde dansk jul mange gange i Danmark, inden vi flyttede til Uganda, så vi gør meget ud af at markere den som familie. Vi er også begge glade for at lave mad, og da maden er en vigtig del af julen, skaber det også den helt rigtige følelse af julestemning, når man kan nyde et glas gløgg, og køkkenet dufter af æbleskiver, pebernødder og klejner.”

fortsætter side 34

Franciska Clausen & det underste land Kunstmuseet Brundlund Slot 20.09.25–06.09.27

Oplys KD-Sønderj ylland i billetsalg æ lde 25 re ntré re ten af 20 s

*G

KUNSTOPLEVELSER I SØNDERJYLLAND

20 % RABAT*

Se mere på msj.dk

ANETTE ABRAHAMSSON

FEMALE MUSES KUNSTMUSEET I TØNDER 22.3.2025 – 4.1.2026

34 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

... Dansk jul langt hjemmefra

”

Min mor kommer som regel på besøg i julen, så hun er begyndt at tage en frossen and med i kufferten. Den kan sagtens holde sig kold på flyturen.

PRIVATFOTO

Michael Sundgaard, 45 år, udstationeret operationsbefalingsmand for forsvaret i Letland

fortsat fra side 32

”Jeg har været i Letland de sidste tre år, da jeg er udstationeret gennem min stilling i forsvaret. Fordi jeg er udstationeret og ikke udsendt, har jeg min familie med, og det betyder, at vi kan holde jul sammen. Jeg har to sønner på 14 og 18 år fra et tidligere ægteskab, og min kone har en søn på 12. Vi prøver så vidt muligt at fejre julen så dansk som muligt. Vi pynter op og danser om juletræet og åbner gaver om aftenen – og så er vi også begyndt at spille pakkeleg efter maden, og inden vi går rundt om juletræet. Det er en ret sjov tradition, som min kone, der er polsk, holder meget af. I Letland er der altid masser af sne i julen, og det er jo ikke ofte, at man oplever en hvid jul i Danmark, så det giver faktisk lidt ekstra julestemning. En rigtig jul for mig handler meget om den mad, man spiser. Hos os får vi både polsk og dansk mad. Heldigvis er der meget af det, man skal bruge til julemaden, som man kan få her, og vi kan også finde juletræer, som vi kan pynte. Det største problem har været anden, som vi plejer at spise, men det har vi fundet en løsning på: Min mor kommer som regel på besøg i julen, så hun er begyndt at tage en frossen and med i kufferten. Den kan sagtens holde sig kold på flyturen. Hun har også danske grødris med, for det kan vi heller ikke finde herovre. Det er virkelig dejligt, at min mor kan være med til at fejre jul hos os. For mig handler julen i høj grad om at tilbringe tid med familien, så jeg ville have svært ved at give afkald på, at hun skulle være der. Jeg har tidligere været udstationeret i Polen

MICHAEL SUNDGAARD

og har også været udsendt til Afghanistan. Derfor er jeg blevet rimelig vant til at holde jul i udlandet. Det er en meget særlig tid for mig, og det har den været, siden jeg var helt lille. Uanset hvor jeg befinder mig i verden, prøver jeg at gøre så meget ud af den som muligt. Da jeg var udsendt til Afghanistan, fejrede jeg jul med de andre på holdet. Forsvaret sendte et plasticjuletræ og dansk julemad ud til os for at få det til at føles mere hjemligt, og det lykkedes egentlig ret godt. Der var risalamande og alkoholfri rødvin, og vi fik også alle sammen en gave fra forsvarsministeren. Mange af os modtog også gaver og kort derhjemmefra med feltposten, ligesom vi også sendte kort og ringede hjem for at ønske glædelig jul – men vi manglede helt sikkert alle vores familie. Min jul i Afghanistan var faktisk min første hjemmefra, og den blev heldigvis en rigtig fin en af slagsen under lidt varmere himmelstrøg. Men det var underligt ikke at være sammen med dem, man holdt af. Jeg tænkte meget på min familie. Det sætter også noget i gang i en, når man er udsendt sådan et sted, for der er jo altid en fare, der lurer. Men den juleaften var faktisk en af de dage, hvor vi lykkedes bedst med ikke at tænke på alt det, der foregik på den anden side af hegnet.” J

GIV en PAKKE fyldt med mad

Din donation går til Mission Uden Grænsers generelle arbejde med uddeling af julepakker.

JULEHJÆLP TIL UKRAINSKE FAMILIER STØT MED 350 kr Mobilepay

644409 | Reg.nr. 9570 Kontonr. 13428255 | Mrk. 3851 JUL + dit cpr-nr for skattefradrag. MORGENMADSPRODUKTER

OLIE

RIS SUKKER MEL

MORGENMADSPRODUKTER

TE

KONSERVES PASTA

OLIE

RIS

JULEGODTER

SUKKER MEL

MORGENMADS PRODUKTER

TE

KONSERVES PASTA

RIS MEL

JULEGODTERMEL

OLIE

RIS SUKKER

SUKKER

OLIE PASTA

KONSERVES PASTA

KONSERVES

Eksklusivt udvalgt til abonnenter

Kunstkalender 2026 Af Maja Lisa Engelhardt Igen i år udgiver Kristeligt Dagblad en kunstkalender i samarbejde med den anerkendte danske billedkunstner Maja Lisa Engelhardt. Kalenderen er en del af Kristeligt Dagblads serie af samtidskunst og består af en række værker med titlen ”Skovtrappe”. Kunstkalenderen måler 17,4 x 30,2 cm og har en alu-wire i toppen.

Om motivet ”Skovtrappe” fortæller Maja Lisa Engelhardt: Bag træerne inde i skoven åbner der sig en trappe. Den fører ikke noget sted hen, men er der som en længsel og dragen mod det ukendte. En gådefuld overgang mellem det indre og ydre landskab. Trappen fortæller om menneskets tilstedeværelse, skrøbelighed og håb. Kultur og natur.

Pris: 300,-

Kunstkalenderen kan købes på k.dk/butik/kunst

36 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

Dorte og Claus holdt jul med en fremmed: Rekordmange er ensomme i julen

Ensomhed rammer hårdt i december, men initiativer som Julevenner giver mulighed for nye fællesskaber. Dorte Sloth Vestergaard og hendes mand fandt selskab, nærvær og en ny forståelse af højtiden gennem Julevenner

baggrund Laura Houlind Søndergaard og Rikke Christiansen houlind@k.dk/christiansen@k.dk

Allerede i døren vidste de, at det var det helt rigtige valg. Juleaften sidste år lukkede Dorte Sloth Vestergaard og hendes mand, Claus Sloth Vestergaard, en fremmed mand ind i deres hjem i Aalborg. Han var deres juleven. Selvom de ikke kendte hinanden, krammede de som det første. Claus Vestergaards mor var død af kræft, så parret vidste, at den juleaften ville blive anderledes – og ensom. ”Min mand havde læst en artikel om, at mange sidder alene juleaften, og om folk, der begynder at arrangere fælles juleaftener i større forsamlinger,” siger Dorte Sloth Vestergaard. ”Men det var ikke dér, vi kunne se os selv. Vi tænkte, at vi gerne ville hjælpe nogen, som måske ville føle sig mere tryg i et mindre, hjemligt fællesskab.” Derfor meldte parret sig som værter til Boblberg og Røde Kors’ initiativ Julevenner. Hvis man mangler et sted at holde juleaften, eller hvis man har plads til en gæst om sit julebord, så kan man gennem initiativet blive julevært eller julegæst. Det er en bred vifte af mennesker, som søger værter eller gæster juleaften, fortæller Emma Trave Func, projektleder ved Boblberg, der er en digital platform for fællesskaber. ”Det kan eksempelvis være skilsmissefamilier, hvor børnene er hos den anden forælder, ældre personer, hvor børnene er hos svigerfamilien, eller folk, der bare gerne vil prøve nye traditioner,” siger hun. Engang imellem ser de økonomien spille ind, men det handler mest om det sociale og at få selskab, fortæller Emma Trave Func. For særligt én ting går igen: ensomhed. Ifølge tal fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023 oplever næsten én ud af ti danskere ”tegn på svær ensomhed” – det svarer til 470.000 mennesker. Sidste år havde Julevenner over 3000 værter og gæster. I år forventer de mellem 3500 og 4000 tilmeldinger, for på nuværende tidspunkt er der flere tilmeldte end samme tidspunkt sidste år. Sidste år viste en undersøgelse, at hver femte dansker var klar til at invitere fremmede indenfor. Til trods for det er der flere, der melder sig som gæst end som vært, så Emma Trave Func håber, at endnu flere vil være værter og åbne deres hjem i år. ”Blandt værterne ser vi en del børnefamilier, men også enlige melder sig som vært. Det kræver ikke, at man er en familie,” siger hun. Den 25. november gik processen med at matche værter og gæster i gang. ”Man kan vælge selv at finde sine gæster og værter via opslagene på vores hjemmeside, som fungerer som en opslagstavle, og ellers hjælper Røde Kors med at matche folk,” siger Emma Trave Func og fortsætter: ”Så kan Røde Kors ud fra postnumrene ek-

0 Gennem initiativet Julevenner meldte Dorte Sloth Vestergaard og hendes mand, Claus Sloth Vestergaard, sig som juleværter. Der blev delt grin, snak og tårer, da de juleaften sidste år åbnede deres hjem for en fremmed. PRIVATFOTO

sempelvis se, at Michael bor tæt på Søren, og det kunne være et hyggeligt match ud fra det, de hver især søger, og så etableres der kontakt mellem gæst og vært.” Der kan være mange forskellige krav, ønsker og forventninger sådan en traditionsrig aften. ”Det er også derfor, at nogle gerne selv vil stå for matchningen, hvis de eksempelvis går meget op i, at der er and, pakkeleg, guitarspil eller noget andet specifikt.” Der er intet krav om, at man som gæst bidra-

ger økonomisk, men de fleste tilbyder en hjælpende hånd.

Den dybe ensomhed eksisterer altid

Christine E. Swane, der er direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn, mener også, at ensomheden er steget gennem de senere år.

fortsætter side 38

S ÅRET IDÉ GAVE E L U J

REVYOPHOLD

GLÆD DIG TIL ÅRETS SJOVESTE REVYER! CHARLOTTE GULDBERG RASMUS KROGSGAARD TROELS MALLING THOMAS MØRK

RIKKE BUCH • MIKKEL SCHRØDER • SILAS HOLST • CHRISTINE ASTRID • HENRIK LYKKEGAARD INSTRUKTØR: BIRGITTE NÆSS-SCHMIDT

KAPELMESTER: RASMUS FRIIS TVØRFOSS

VICKI BERLIN LARS ARVAD THOMAS PAKULA

8 . MA J - 18

. JUNI

7. APRIL - 10. MAJ 2026

REVY INKL. MIDDAG OG OVERNATNING PÅ VISSENBJERG STORKRO

REVY INKL. MIDDAG OG OVERNATNING PÅ HOTEL ÅRSLEV KRO

OPHOLDET INDEHOLDER

OPHOLDET INDEHOLDER

• Bus fra Vissenbjerg Storkro til revyteltet på Engen i Fruens Bøge

• Middag på hotellet (serveres efter revyen ved eftermiddagsforestilling)

• Velkomstdrink • Billet til Odense Sommerrevy kategori A • En forfriskning i pausen

BEGRÆNSET ANTAL PLADSER!

• Bus fra Hotel Årslev Kro til Tivoli Friheden • Velkomstdrink • Revy på Hermans, Tivoli Friheden

• Bus retur til Vissenbjerg Storkro

• Drink i pausen

• Dagens 2-retters menu serveret fra buffet

• Bus retur til Hotel Årslev Kro

• Overnatning i delt dobbeltværelse

• Overnatning i delt dobbeltværelse

• Stort dansk morgenbord

• Stor morgenbuffet

FRA

1.545,-

FRA

1.495,-

pr. person i delt dobbeltværelse

pr. person i delt dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse 300,- / Opgradering til comfortværelse på 1. sal 150,Opgradering til comfortværelse med egen terrasse 200,-

Tillæg for enkeltværelse 300,-

AFTENFORESTILLING KL. 20.00 - NATMAD PÅ HOTELLET Fredage 8. maj (Premiere), 15., 22., 29. maj samt 5. og 12. juni 2026 Lørdag 9. maj 2026

EFTERMIDDAGSFORESTILLING KL. 15.00 - MUSIK OG DANS PÅ HOTELLET Lørdage 16., 23., 30. maj samt 6. og 13. juni 2026 Torsdag den 14. maj 2026

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk

AFTENFORESTILLING KL. 20.00 - NATMAD PÅ HOTELLET Torsdage 9., 16., 23., 30. april samt 7. maj Fredage 10., 17., 24. april samt 1., og 8. maj

BESTIL ONLINE PÅ AARSLEVKRO.DK ELLER PÅ TLF. 8626 0577

EFTERMIDDAGSFORESTILLING KL. 16.00 - MUSIK OG DANS PÅ HOTELLET Lørdag 11., 18., 25. april samt 9. maj

Silkeborgvej 900 · 8220 Brabrand · Tlf. 8626 0577 hotel@aarslevkro.dk · www.aarslevkro.dk

38 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. november 2025

... Dorte og Claus holdt jul med en fremmed ... fortsat fra side 36 Selvom hun er enig i, at følelsen af ensomhed kan opstå i juletiden, peger hun også på, at det kan være et udtryk for et grundlæggende fravær af nære relationer i hverdagen. ”Ensomhed er en følelse – noget, man oplever og erfarer. I juletiden bliver den ofte mere markant, fordi højtiden i vores kultur er billedet på samhørighed – vi skal være sammen med dem, vi holder af,” siger hun: ”Men jeg tror ikke, at den dybe og langvarige ensomhed – den, der virkelig gør ondt og påvirker livskvaliteten – kun findes juleaften. Den varer hele året.”

ILLUSTRATION: JULEVENNER.DK

Flere årsager til ensomhed

Ifølge Christine E. Swane hænger en ensom jul ikke nødvendigvis entydigt sammen med dét at sidde alene juleaften. Der kan være flere årsager til, at ensomhedsfølelsen opstår i julen. Det kan være, hvis man føler sig overset eller ikke føler sig rummet i fællesskabet med andre. For ældre, der har mistet deres ægtefælle, kan minderne om den sidste jul sammen også gøre det ekstra svært at deltage. Det ender måske endda med, at de vælger at være alene i julen, fordi det er for smertefuldt. ”Samtidig handler det også om de praktiske og sociale vilkår. For mange meget gamle mennesker kan det være overvældende at deltage i en larmende juleaften, hvor alt drejer sig om børn, gaver og tempo. Mange vil heller ikke være en belastning eller til besvær for familien – og det kan i sig selv føre til ensomhed,” mener Christine E. Swane. Og da juleaften ofte kan være en broget forsamling af generationer, mener Christine E. Swane, at det kan være udfordrende at balancere forskellige behov og samtidigt skabe ro og plads til en ældre gæst. ”Derfor er planlægning vigtig: Inviter i god tid, sørg for transport, og tænk over, hvor

6 6  Initiativet Julevenner Julevenner.dk blev etableret i 2012 og har siden 2019 fungeret som et fælles projekt mellem Røde Kors og Boblberg. Initiativet er til for at sikre, at så få som muligt sidder ufrivilligt alene juleaften. Hvis man mangler et sted at holde juleaften, eller hvis man har plads til en gæst om sit julebord, kan man gennem initiativet blive julevært eller julegæst.

Ved tilmelding vælger man, om man selv vil finde en julevært/gæst eller om man vil lade Røde Kors stå for det.

Sidste år havde Julevenner over 3000 værter og gæster. I år forventer de mellem 3500 og 4000 tilmeldinger. KILDE: JULEVENNER.DK

gæsten skal sidde, så vedkommende både kan høre, blive hørt og føle sig tryg,” siger hun. Christine E. Swane synes, at Julevenner er et fantastisk initiativ, som hun har stor respekt for. ”Når man inviterer en fremmed ind i sit hjem juleaften – som Julevenner – kræver det mod. Både for værten og for gæsten. Man tager et ansvar for hinanden den aften. Det bygger på næstekærlighed og medmenneskelighed,” siger hun: ”Men jeg tror også, det kræver, at vi i de yngre generationer tør tænke lidt mindre på os selv og vores egne behov. Måske er det vigtigere at kunne køre onkel Verner hjem juleaften end at få det ekstra glas portvin.” Ifølge Christine E. Swane er der flere steder, hvor man, ligesom gennem Julevenner, holder juleaften på selve juleaften – og for eksempel ikke dagen før. ”Det kan gøre en forskel. Det at fejre jul samtidig med andre kan give en oplevelse af normalitet,” siger hun. For Dorte Sloth Vestergaard var det vigtigt, at det ikke var en børnefamilie, der kom hjem til dem juleaften. ”Jeg havde ikke selv mine børn sidste juleaften, så det ville være sårbart. Så besluttede vi, at vi gerne ville invitere en person, der sad alene,” siger hun. Manden, de inviterede hjem, kom fra Island og boede i Aalborg. Han var omkring 70 år og havde ikke rigtig familie i Danmark. Inden juleaften havde de skrevet lidt sammen, så han vidste, hvordan Dorte Sloth Vestergaard og hendes familie plejede at holde jul – meget traditionelt dansk med and, flæskesteg, risalamande og dans om juletræet. ”Han ville gerne bidrage og tog en islandsk ret med, som vi smagte på, og så kom han med en flaske vin som værtindegave,” fortæller Dorte Sloth Vestergaard. Stemningen var hyggelig og afslappet. Der

blev grinet og snakket, og der kom også lidt tårer, fordi snakken blev personlig – om mandens skilsmisse, om savn og om at sidde alene. ”Men det var utroligt rart. Han gled naturligt ind i selskabet og var nærværende hele aftenen,” siger Dorte Sloth Vestergaard.

Vi bor småt, men der er plads hos os

Projektleder Emma Trave Func fortæller, at de tydeligt mærker, hvilken forskel initiativet gør: ”Når vi snakker med folk efter jul, er de generelt positive hele vejen rundt. Folk synes, det er dejligt, at muligheden er der, og det har virkelig hjulpet nogle mennesker, som i mange år har siddet helt alene,” siger hun: ”Allerede den 25. december kan vi se, at folk begynder at lave nye opslag til juleaften året efter. Omkring august kommer der nye opslag næsten hver dag. Det siger noget om, hvor meget det fylder – i hovedet og i hjertet hos folk.” Dorte Sloth Vestergaard er ikke i tvivl. Hun vil helt sikkert bruge Julevenner igen. ”Sidste år var første gang, og selvom vi har børnene hjemme i år, har vi allerede talt om at kigge i appen igen for at se, om der er nogen, der mangler et sted at være. Så vil vi åbne døren – selvfølgelig på en måde, hvor det passer med børnene og vores egen jul. Der kan sagtens være plads til flere hos os – også selvom vi ikke bor stort,” siger hun og fortæller, at hun har fået et andet blik på, hvad julen egentlig handler om. Og overvejer man at skrive sig op til Julevenner, hvad enten det er som gæst eller vært, mener Dorte Sloth Vestergaard, at det vigtigste er forventningsafstemning. ”Man skal tage en snak både med sin partner og med gæsten på forhånd: Hvordan fejrer vi jul? Hvad forventer vi af hinanden? Selv små ting kan have betydning,” siger hun. ”Hvis man får talt det igennem, bliver det som regel en rigtig god oplevelse for alle.” J

Vind

præmier for 35.000 kr.

Du kan allerede nu svare på det første spørgsmål:

I år falder første søndag i advent den 30. november. Hvilken dato kan første søndag i advent tidligst falde? a) 27. november b) 28. november c) 29 november

Quiz med på k.dk/julekalender

EN RÅ OG AFBALANCERET FORTÆLLING OM AT OVERLEVE PÅ TRODS „Som vidnesbyrd om menneskelig ondskab og overlevelsesevne er beretningen uvurderlig i traditionen fra Primo Levi og Viktor Frankl.“ WEEKENDAV IS E N

„Bogens styrke i en dansk og vestlig kontekst er, at den gør den rædsel og sorg, som angrebet medførte for israelerne, nærværende for læserne.“ IN FORMATION

„Her må jeg tage hatten af for Eli Sharabi. Han spænder mig ikke for en politisk vogn og forsøger ikke at udnytte sine oplevelser som gidsel til at gøre kløften endnu større blandt os og dem, tværtimod.“ D aniel Rye, K RIS TE L IG T DAG B L A D

KØB BØGERNE PÅ K.DK/BUTIK ELLER HOS DIN BOGHANDLER

Har du talt med dine kære om hvilken forskel du vil gøre med din arv?

Det kan være svært at starte samtalen - det ved vi godt. Vi ønsker at gøre det nemmere at åbne for de dybe og meningsfulde samtaler i trygge omgivelser, og derfor har vi lavet et sæt samtalekort til netop dette formål.

Find kortene på detgodetestamente.dk/samtalen