Tid til Haven

Page 6

6 Tid til haven

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2013

Havens guldgrube – aspargesbedet Mangler der asparges i din have, er det i april, der kan laves om på det! Det er perfekt at anlægge aspargesbed nu, læs her hvordan

april af Mette Østergaard indland@k.dk

Find en solrig plads til aspargesbedet i haven. Er der et stykke køkkenhave i forvejen, kan asparges se godt ud som rækken, der afslutter køkkenhaven. Aspargesrækken skal stå længst mod nord, så den ikke skygger for urterne. Planterne bliver godt halvanden meter høje, når de er vokset fuldt ud midt på sommeren og har brug for lidt støtte. Sæt stolper med tre meters afstand på begge sider af rækken og træk snor mellem stolperne. Så er der styr på rækken.

Asparges, Asparagus officinalis, er en flerårig, vildtvoksende plante i store dele af verden blandt andet langs Middelhavets kyster og også i Danmark i de sydligste egne. Den trives i almindelig, kalkrig havejord. Jorden må ikke være våd og dårligt drænet. De lette jorder anses for de bedste, fordi skuddene her ikke møder så megen modstand. Men også på lerjorder kan der dyrkes asparges. På en leret jord kan det anbefales inden plantning at lægge et lag af den gode kommunekompost ud på stykket og vende det ned i de øverste centimeter. Det giver jorden en smuldrende overflade, som aspargesskuddene nemmere bryder igennem. Når jorden er klar og herunder befriet for alskens ukrudt, er det tid at købe planterne. På denne årstid købes asparges som et bundt rødder, der minder en del om blæksprutter. Den enkelte aspargesplante har en knop i midten og så en masse rødder som fangarme rundt om knoppen. Der er sjældent noget stort udvalg af sorter, ofte kun en enkelt slags, og det gør jo det hele meget nemmere. Jeg har ej heller kendskab til sorter, der bør advares imod! Mine asparges er den danske sort Årslev nr. 270. Der er mange nyere hollandske sorter, kaldet Lim-sorter for eksempel Backlim og Thielim, også fortræffelige. For 60-70 år siden var den amerikanske sort ”Mary Washington” meget almindelig, den får et smukt violet skær og er stadig en skøn, velsmagende asparges. Når bedet er markeret og aspargesplanterne står parat, graves rækken ud. Den skal være så bred, at rødderne frit kan bredes ud.

0 Et aspargesbed i drift. Når aspargesen høstes, knækkes den blot af ved jordoverfladen. – Begge fotos: Mette Østergaard.

post først på sommeren. Når det tredje forår er i vente, er der udsigt til den første høst af egne asparges, dog med begrænsninger. Der må kun høstes frem til første juni, herefter skal planterne skal have lov at vokse op. Det fjerde forår er jubelår, nu kan der høstes fra første skud i april frem til sankthans, og der kan høstes på de samme planter i de næste mange, mange år. Aspargesplanten kan blive mindst 100 år, men produktionen må påregnes at være for nedadgående efter de første 30 år!

0 En lækker sandblandet muldjord er perfekt til aspargesbed. Der er 40-50 cm mellem planterne.

På billedet er rækken 40-50 cm bred. I bunden af udgravningen er der klappet en lille forhøjning af jord, således at topskuddet står øverst på forhøjningen, og rødderne hænger en smule. Det hele skal beregnes således, at når jorden er lagt tilbage, er der minimum fem centimeter fra top af asparges

til jordoverflade. Herefter skal der først og fremmest ventes. Inden længe kommer der tynde, grønne skud frem, og de skal have lov at vokse. Vand rækken i tørre perioder hele første sommer.

Om efteråret får aspargestoppen en skøn, gylden høstfarve. Fjern den visne top inden

vinter, det hører med til pasningen hvert eneste år. Næste forår skal rækken igen have lov at vokse frit frem, og der skal luges for ukrudt. Det med ukrudtet er, når sandheden skal frem, aspargesbedets værste fjende. Hold ukrudtet væk lige fra starten, så bliver det ikke noget problem. Giv bedet et lag kom-

Der er alt for få, der dyrker asparges i egen have, desværre, men jeg ved godt hvorfor. Jeg har hørt det utallige gange. ”Det tager jo flere år, før vi kan begynde at høste af dem!” – det er den klagesang, jeg altid hører. Sådan sagde min gode ven Arne også til mig sidste år i april, da jeg havde taget lidt friske asparges fra haven med til ham. Hvortil hans søde kone lidt afslørende tilføjede ”ja, det har vi jo sagt hvert år de sidste 10 år.” Det blev startskuddet til projekt aspargesbed i Arnes urtestykke, og allerede sidste sommer stod der en fin række asparges med tynde, lysegrønne skud. Aspargesbedet bliver nu vist

frem som havens kommende guldgrube, og jeg tror helt sikkert, at Arne snupper en enkelt smagsprøve allerede dette forår!

Hvide eller grønne asparges? Der er ingen forskel på hverken plantemåde eller sortvalg. Den eneste forskel ligger i dyrkningsmåden. Vil du have hvide asparges, skal bedet om foråret dækkes af en 30 centimeter høj jordvold, så lyset holdes ude. Det giver hvide asparges, der stikkes med et aspargesjern.

Gøremål i haven 33Læg de forspirede kartofler i haven. 33Beskær forsythiabuske, når de er færdige med at blomstre. 33Grav små, selvsåede planter op, som for eksempel fingerbøl og matrem og plant dem, hvor du gerne vil have dem. 33De sentblomstrende klematis, med blomstring juli-september, for eksempel ”Jackmanii”, skæres tilbage til 15-30 cm fra jorden. 33Begynd beskæring af roser.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.