Højskole for alle

Højskole for alle TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 21. APRIL 2018

I praktik som landmand Jyderup Højskoles nye landbrugslinje, Det lille jordbrug, kombinerer højskolerefleksion med praktisk dannelse på lokale gårde.

SIDE 4

På skolebænken for at lære dansk 25 familier fra syd for grænsen deltog i foråret i et weekendkursus i dansk på Jaruplund Højskole ved Flensborg.

Børn og forældre ønsker at styrke deres danskkundskaber for at holde fast i det danske mindretals fællesskab.

SIDE 10

Hvad ville Grundtvig have sagt?

0 På Rude Strand Højskole er håbet, at de snart kan blive en del af højskoleloven igen, så de kan blive ved med at tilbyde korte kurser til seniorer. Selv vil de ikke kaldes for en seniorhøjskole, men en højskole for folk i ”den tredje alder”. Her bliver kursisternes hjerter og hjerner fodret med alt fra fællesdans til erindringer. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Højskoler skal være for både unge og ældre Kulturministeren vil ændre loven, så tre udvalgte højskoler kan satse på korte kurser til ældre. Fin ambition, mener Folkehøjskolernes Forening, der gerne vil have flere til at løfte opgaven AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Vi bliver ældre. I løbet af de næste 10 år ventes det, at antallet af seniorer vil stige med 250.000. Og de skal have bedre mulighed for at komme på højskole. Sådan lyder det fra kulturminister Mette Bock (LA), der med en ændring af

højskoleloven vil øge udbuddet af korte kurser målrettet ”det grå guld”.

I dag stiller højskoleloven et krav om udbud af lange kurser. I øjeblikket får to seniorhøjskoler, Seniorhøjskolen i Nørre Nissum og Højskolen Marielyst på Falster, statstilskud efter højskoleloven. Justeringen af højskole-

loven handler om at give yderligere tre højskoler dispensation, så de kan satse på korte kurser til seniorer. ”Vi skal kigge på, at der skal være bedre muligheder for, at også seniorerne kan få glæde af at gå på højskole i Danmark. En del af højskoletanken er jo, at alle uanset økonomisk formåen skal ha-

ve en mulighed for at indgå i fællesskaber, og det er meningsgivende at være med på et kort kursus for ældre,” siger Mette Bock.

Formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, er enig i ministerens målsætning, men synes ikke, at tiltaget skal stå alene: ”Vi tænker, at vi løfter op-

gaven bedst ved at lave en kombination af, at der er flere seniorhøjskoler, men også at de andre højskoler i højere grad udbyder korte seniorJ kurser.”

SIDE 6 OG 8

Idéhistoriker og foredragsholder Hans Henrik Hjermitslev giver et bud på, hvad folkehøjskolens fader, N.F.S. Grundtvig (1783-1872), ville have sagt til 10 aspekter af nutidens højskolekultur.

SIDE 12

En del af en samlet helhed På Ry Højskole prøver unge forskellige fag af. Men hvad enten de øver med bandet, hænger i gymnastiksalens reb, har hænderne i lerklumper eller ser dokumentarfilm om bæredygtighed, er eleverne del af en samlet helhed.

SIDE 14 OG 15

Fællesskab og ritualer i Krogerup Fakler, røgelse og samtaler er en del af undervisningen på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Her lærer en gruppe elever at dyrke fællesskabet og passe på sig selv gennem ritualer.

SIDE 20

Sommerkurser på Silkeborg Højskole

natur- og kulturvandringer

kierkegaard maleri og sorg og kunsthistorie glæde

pilgrimsvandring

bibelen

på cykel i søhøjlandet

Uge 24: 10.06 – 16.06 2018

Uge 24: 10.06 – 16.06 2018

Uge 25: 17.06 – 23.06 2018

Uge 25: 17.06 – 23.06 2018

Uge 30: 22.07 – 28.07 2018

Uge 30: 22.07 – 28.07 2018

På pilgrimsvandringen forener vi tro, søgen efter indre ro og mening med oplevelser i den smukke midtjyske natur.

En højskoleuge med fokus på Bibelen som fortællingen om menneske og Gud, om sprog, kunst, poesi, skønhed og etik.

Store oplevelser venter i den midtjyske natur. Vi udforsker de store skove, betagende udsigter, snoede åløb og smukke søer.

Oplev en uges sommerhøjskole med guidede vandringer i Søhøjlandets smukke, historiske landskaber. Ture à 10-15 km.

Med nedslag i forskellige perioder finder vi inspiration til teknikker og indhold. Nye som øvede malere er velkomne.

Et emne, der på én gang er aktuelt og altid gyldigt. Sorgen kan føles meningsløs – men den er aldrig uden betydning.

Se mere: www.silkeborghojskole.dk/ pilgrim

Se mere: www.silkeborghojskole.dk/ bibelen

Se mere: www.silkeborghojskole.dk/ cykel

Se mere: www.silkeborghojskole.dk/ natur

Se mere: www.silkeborghojskole.dk/ maleri

Se mere: www.silkeborghojskole.dk/ kierkegaard

2 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Mange måder at lave højskole på Hvad enten man er 19, 45 eller 90 år, kan et højskoleophold give et lidt andereledes blik på verden, som man kan tage med sig videre i livet

kommentar

Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet.

AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Forestillingen om en højskole kan tage sig meget forskelligt ud blandt de danskere, der ikke selv har været der eller kender nogen godt, som har.

Der er én højskoleforestilling, som handler om en gammel mand i en foredragssal, der holder et langt, tørt foredrag om den nordiske mytologi og ældre dansk litteratur, inden forsamlingen sammen synger gamle Grundtvig-sange som ”Er lyset for de lærde blot?”, med linjerne:

Så er der den lidt nyere højskoleforestilling, som handler om det lidt flippede og tilbagelænede fællesskab med øl, vegetarmad og akustisk guitar. Sangvalget kunne være Peter A.G. Nielsens ”Danmark” med omkvædet: Li’meget hvem du er, li’meget hvor du er, så velkommen her.

Begge højskoleforestillinger rummer et vist strejf af sandhed, men i snart mange år har højskolerne arbejdet meget aktivt på at få omver-

WWHøjskole er både for dem på 19, 45 og 90 år.

denen til at forstå, at de er meget mere end dét. At de også er mere nutidige, end den første forestilling lægger op til, og mere velforberedte og ambitiøse, end den anden antyder. Ét går dog igen i begge forestillinger, og i de to citerede sange fra henholdsvis 1839 og 1986, Højskolesangbogens nummer 89 og 381: Alle skal kunne være med. Unge og æl-

dre. Rige og fattige. Lærde og bønder. Mænd og kvinder. At det så i praksis kun var unge mænd fra landet med et minimum af økonomisk ballast hjemmefra, der var med de allerførste årtier fra oprettelsen af den første folkehøjskole i 1844, er en anden sag.

I 2018 er der stadig stærke intentioner om, at højskoler skal være for alle. I dag er det ældre, som i stigende antal har ønsker om højskolekurser, men som højskolerne har svært ved at tilbyde de målrettede, korte kurser, de ønsker sig. Det vil kulturminister Mette Bock (LA) prøve at gøre noget ved.

På de følgende sider bringer vi artikler fra en række af landets højskoler, der er med til at illustrere, at

højskole både er for dem på 19, 45 og 90 år. For unge, der vil synge soul, forme ler eller gøre gymnastik.

For voksne, der kommer fra byen, men vil lære at drive fritidslandbrug. For kvinder med interesse for feministiske hekseritualer. For unge mænd, der lever og ånder for Esport. For tyske familier i grænselandet, der gerne vil lære dansk sprog og kultur. For ældre mennesker, der har mistet ægtefællen, men ikke troen på kærligheden.

Som det antydes, er højskole så mange ting, at én højskoleforestilling ikke rækker til at beskrive det.

Derfor er her et helt tillæg. Hvor vi også stiller det bagudrettede spørgsmål: Hvad ville Grundtvig mon have sagt til alt dét?

J

Kort nyt fra højskolerne Kritik af e-sporthøjskoler

”Jeg tror, højskolerne forregner sig. Det skal nok give nogle elever at indføre esport, men måske holder det andre væk,” skriver tidligere forstander på Egå Ungdomshøjskole og formand for Folkehøjskolernes Forening Louis Mogensen i et debatindlæg i Højskolebladet, hvor han svarer på, om e-sport kan være et højskolefag. Det kan man både argumentere defensivt for med, at det findes alle andre steder. Men man kan også argumentere offensivt ved at se et fremtidigt liv som professionel gamer som en mulighed for de unge, ”uagtet at det formentlig er én ud af en million, der kan nå det”. Og man kan argumentere strategisk med, at e-sporten lokker eleverne ind i butikken, og dér giver højskolen dem så også noget andet og mere vigtigt. ”Det er legitimt; men måske også farligt,” skriver Louis Mogensen, som derfor fraråder esport som højskolefag.

Højskolernes Dag

Lørdag den 5. maj 2018 er ikke alene dagen, hvor Danmark fejrer 73-året for Befrielsen, dagen er også udpeget som Højskolernes Dag, hvor der på de fleste af landets 69 højskoler er åbent hus for alle interesserede i at besøge en højskole. Højskolerne slår dog fast, at det ikke er den eneste chance på året for at besøge en højskole og komme på rundvisning. Enhver, der ønsker at mærke stemningen og møde lærere og elever, kan også på andre dage ringe til højskolens kontor og bede om en rundvisning.

Højskolerne får nye ambassadører

0 Udvalget, som skal udvælge 600 sange til den 19. udgave af Højskolesangbogen, består af fra venstre forfatter Dy Plambeck, musiker og komponist Anne Odgaard Eyermann, højskoleforstander og sanger Jørgen Launbjerg, efterskoleforstander Mette Sanggard Schultz, operachef Michael Bojesen og udvalgets formand, tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen. – Foto: Janne Bavnhøj/ Folkehøjskolernes Forening.

Ny højskolesangbog vækker debat Skal der være flere eller færre salmer? Skal den nuværende andel på fire procent kvindelige tekstforfattere og kun to procent kvindelige komponister øges? Skal der være flere sange på engelsk og flere popsange, eller er det snarere nyskrevne sange i klassisk fællessang-stil, der er brug for? Debatten er for længst gået i gang, efter at det for nylig blev offentliggjort, at et højskolesangbogsudvalg er nedsat for at sammensætte den næste, 19. udgave af den berømte blå sangbog. Den nye sangbog udkommer i 2020 med 600 sange i alt, hvilket er 28 sange flere end i den seneste udgave. Hvilke 600 sange, det bliver, vil tiden vise, men udvalgets formand, Jørgen Carlsen, har over for Højskolebladet næsten lovet, at der nok skal blive plads til sange af Anne Linnet i den nye sangbog. Til Kristeligt Dagblad siger han, at bykulturens sange vil fylde mere. Fra 3. maj og året ud kan alle skrive til udvalget og foreslå sange – dog kun fem sange pr. person.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

En ny frivillig bevægelse af unge, der ønsker at bringe højskoleånden ud i det danske samfund, er opstået. Højskolernes Ambassadørnetværk er betegnelsen for en kreds af foreløbig omkring 50 tidligere højskoleelever, som vil stå for en række arrangementer landet over.

Det allerførste arrangement var et generationsmøde med fællessang på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg den 6. april.

Blandt de senere arrangementer er debatmøder om fællesskab og fysisk bevægelse i Svendborg den 25. april, om jordens ressourcer den 29. juli i København og om FN’s verdensmål i begyndelsen af august på Oure Højskole.

forlanger eller opfordrer deres lærere til at bo i nærområdet. ”Resolutionerne ønskes vedtaget for at stoppe denne udvikling, hvor det kan ende med mere at blive reglen end undtagelsen, at lærere og for

stander bor uden for skolen.

Det er ikke ansvarlig højskolepolitik, at næste generation skal overtage en skoleform, hvor bopælstilknytningen i praksis næsten er afviklet,” skriver forslagsstillerne.

Bopælspligt til diskussion Når Folkehøjskolernes Forening holder årsmøde og generalforsamling på Egmont Højskolen den 3. og 4. maj, skal højskolefolket tage stilling til to resolutioner, som forstander på Rødding Højskole Mads RykindEriksen og forfatter Erik Lindsø har udarbejdet. Den ene pålægger foreningens bestyrelse at arbejde for et lovkrav om, at fremtidige nyansatte forstandere skal bo på højskolen. Den anden et lovkrav om, at højskolen skal råde over mindst tre forstander- og lærerboliger. Baggrunden for forslaget er, at en udnersøgelse har vist, at kun 69 procent af danske højskoleforstandere bor på højskolen, og kun 41 procent af højskolerne

0 Det er i år anden gang, der i Køge holdes Røst Festival for højskoleelever fra hele landet med mod på at holde tale for store forsamlinger. På billedet ses Amie Arense Bah fra Vallekilde Højskole på sidste års festival. – Foto: I Do Art Agency.

Festival for unge talere Den 25. og 26. maj 2018 mødes unge fra 13 højskoler i hele landet på KØS Museum for kunst i det offentlige rum i Køge, hvor de indtager talerstolene på Røst Festivals tre scener. Festivalen er to dage med taler, musik, samtaler og kunst, arrangeret i samarbejde mellem KØS, Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet. På programmet er taler af forfatteren Kaspar Colling Nielsen og chefredaktør ved netmediet Zetland Lea Korsgaard, koncert med Bisse og samtale med de nydanske feminister Khaterah Parwani, Geeti Amiri og Halime Oguz. Men først og fremmest deltager unge fra projektet Røst Talerskole, som netop handler om at give unge på landets højskoler mod og lyst J til at holde taler om det, de brænder for.

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Morten Mikkelsen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Korte kurser 2018 Rødding Højskole

Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

September 26.5. - 1.6.

Juni Tro, håb og kærlighed. “Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

24. - 30.6.

2. - 8.9.

30.9. - 6.10.

Oktober

Juli Kreativ sommerhøjskole 2018: – Billedvævning. Tekstile dekorationer til væg.

1. - 7.7.

– Keramik. Skulpturel modellering i stentøj.

1. - 7.7.

– Skaftevæv. Leg med kontraster.

1. - 7.7.

Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og 1. - 7.7. marskens mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen.

I samarbejde med Vadehavscentret.

Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning.

1. - 7.7.

Litterære oplevelser.

1. - 7.7.

Mød litteraturen i bøger, naturen, musik og gastronomi.

Seniordans. En højskoleuge.

1. - 7.7.

I samarbejde med Dansk Seniordans.

Familiekursus. Med separat teenagehøjskole 15. - 21.7. (børn fra 5 år).

Familiekursus 2018.

22. - 28.7.

Det gode liv - med familien i centrum (børn fra 6. år).

Naturvandringer, filosoi og god mad.

29.7. - 4.8.

En højskoleuge for livsnydere.

På cykel langs Kongeåen.

29.7. - 4.8.

Oplev naturen, mød kulturen, hør historien.

Unikke tohjulsture i det sønderjyske kulturlandskab.

Humor og livsmod. En livsfilosoisk uge 29.7. - 4.8. om den muntre alvor.

August Rødding Revival. Højskoleessens.

Et ungdomskursus for alle.

Grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Mød kunst, kultur og mennesker, der bygger bro.

I samarbejde med Grænseforeningen.

Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken.

I samarbejde med Foreningen Norden.

4. - 10.8.

Livsglædens nødvendighed.

En livsfilosoisk uge om det gode liv.

27.10. - 2.11.

November Værkstedsugen 2018 på Rødding Højskole: – Skatevæv. Delected Double Weave.

18. - 24.11.

– Broderi på broderi. Re-design og tekstilt genbrug. 18. - 24.11.

– Keramik. Flise/Den dekorative lade.

18. - 24.11.

– Syning. Design og sy beklædning i jerseystof.

18. - 24.11.

– Strik. Masker med muligheder.

18. - 24.11.

Så syng da, Danmark - og syng dig glad.

25.11. - 1.12.

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

December Nytår i Rødding. Årsskite i højskolerammer.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, journalistik og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 19/8 og 16/9 2018.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

28.12. - 3.1.

4 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Byboere beskærer æbletræer og vender Grundtvig på hovedet Jyderup Højskoles nye landbrugslinje, ”Det lille jordbrug”, kombinerer højskolerefleksion med praktisk dannelse på lokale gårde. To af højskolelinjens københavnere har på praktikgården Farendløse Mosteri oplevet sanselighed, tilfredshedsfølelse og masser af hårdt arbejde

landbrugspraktik

2 Natascha Helverskov Jørgensen (tv.) og Anne Rehder (th.) bor begge i København, men har sat storbylivet på pause for at deltage i Jyderup Højskoles nye landbrugslinje, der skal give dem en større forståelse af arbejdslivet på landet.

– Begge fotos: Magnus Møller/Ritzau Scanpix.

AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Det ældre æbletræ foran flokken spirer af forår, og stammen har den helt rette mængde af bærende grene, hvilket bør gøre beskæringen let. Til gengæld trænger æbletræets nabo med sine talrige sammengroede grene og kræftramte pletter til en mere hårdhændet omgang med saksen. Men den viden er de to termotøjklædte byboere, 25-årige Natascha Helverskov Jørgensen og 34-årige Anne Rehder, kun lige ved at tilegne sig. For det er første gang, de med en boltsaks skal beskære æbletræernes krumme grene på Farendløse Mosteri i Ringsted.

Ved siden af de to kvinder står deres praktikvejleder, Sandra Villumsen, der er medstifter af mosteriets multilandbrug. De ansatte har egentlig beskåret jordbrugets træer hele vinteren, men har alligevel gemt to rækker æbletræer, så praktikanterne kan nå at få en føling med den del af produktionen også.

Meningen er nemlig, at de to byboere skal afprøve, følge og tage ved lære af så mange af gårdens sæsoner som muligt det næste halve år.

Små 60 kilometer fra mosteriet ligger Jyderup Højskole. Og det er faktisk netop denne højskole, der har arrangeret og muliggjort de to kvinders praktikophold på Farendløse Mosteri.

Praktikanterne er nemlig elever på højskolens nyoprettede linje ”Det lille jordbrug”, hvor mennesker, der drømmer om at drive eget landbrug, kan prøve kræfter med det i praksis. Flere af de 10 kursister er byboere i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne.

Fra en af trætoppene kalder Natascha Helverskov Jørgensen på praktikvejlederen. Hun er kommet i tvivl om, hvorvidt en gren, der krydser ind over en anden, bør skæres af. Alt herude er nyt for hende. I går stod hun for første gang med jord mellem hænderne for at forspire til marken. I dag beskærer hun sine allerførste æbletræer med sol i ansigtet.

Natascha Helverskov Jørgensen mærker her en helt anden sanselighed end den, hun får i hverdagen bag computerskærmen. Til daglig læser hun nemlig på bachelordelen af retorikstudiet på Københavns Universitet. ”Det giver mening for mig at bruge min dag på noget, som jeg kan se det konkrete udbytte og

3 Praktikvejleder Sandra Villumsen er selv vokset op på en gård og var blandt andet med til at etablere en bypark på Nørrebro i København, inden hun sammen med en gruppe andre byboere købte mosteriet i Ringsted.

produkt af. Det er ikke bare en tekst, som jeg analyserer og måske lærer noget af eller forstår.

Når jeg har malket, er der mælk, når jeg har beskåret et træ, kommer der æbler til sommer. Det giver mig en stor tilfredshedsfølelse at se, at jeg rent faktisk skaber noget håndgribeligt,” siger Natascha Helverskov Jørgensen.

I træet ved siden af hende bakser Anne Rehder med sin saks. Hun kan sagtens følge sin medpraktikant. For hun synes også, at der er noget idyllisk over hjemmelavet yoghurt og frisktappet mælk. For hende handler opholdet dog også om

et være en del af og opleve et skifte i den samfundsmæssige mentalitet. ”Hvordan kan vi skabe en jord, der er bæredygtig for os selv og andre, og hvordan kan vi gøre det i fællesskab? Det er den slags spørgsmål, der har fået mig herud. Og det var derfor, jeg valgte, at jeg ville i en landbrugspraktik, der var kombineret med et højskoleophold,” siger Anne Rehder, der til hverdag arbejder som udenrigspolitisk rådgiver hos Enhedslisten, som hun tog orlov fra for at kunne deltage i kurset hen over foråret.

Kombinationen af praksis og det refleksionsrum, højskolen skaber, er hun sikker på giver et bedre læringsforløb, end hun ville have kunnet finde andetsteds.

Og det er netop det ekstra læringslag, som Jyderup Højskole har ønsket med den nye landbrugslinje. Her har det været vigtigt at fremhæve, hvordan den almene dannelse også trækker ud i hverdagen og i den natur, som netop mange byboere søger i dag. Derfor har de med linjen forsøgt at bringe højskole og landbrug tættere sammen igen ved at ”vende Grundtvig på hovedet” og få mennesker, som lever og er uddannet i byerne, ud i landbruget.

For praktikstedet Farendløse Mosteri er det kombinationen af at fremhæve den danske højskoletradition historisk betydning for landbruget og samtidig drage nytte af en institution, der stiller nogle helt andre spørgsmål. ”Højskolen var helt afgørende for den dannelsesproces, som bønderne gennemgik fra slutningen af 1800-tallet, hvor de med andelsbevægelsen begyndte at tænke landbrug på anderledes måde,” siger Sandra Villumsen, og fortsætter: ”I dag ser vi en helt ny form for andelsbevægelse, hvor de små jordbrug vil være fælles og for eksempel dele produktionsapparater, men stadig have egne produktioner. For som lovgivningen er i dag, er den meget indrettet efter en ensartet storproduktion. Derfor gælder det som lille, alsidigt jordbrug om at have netværket i orden, inden du går i gang.”

Og derfor mener Sandra Villumsen også, at det er vigtigt, at højskoleopholdet får kombineret teorien med den praktiske oplevelse.

Ellers kan billedet af livet med et jordbrug på landet nemt blive alt for idylliseret. Praktikanterne får under opholdet et indblik i alt arbejde på gården – lige fra momsregnskabet og afsætning

til grøntsagshaven og honningproduktion.

Tilbage blandt æbletræerne er de to elever over de tre første ugers ophold allerede blevet meget mere bevidste om, hvad det kræver at have sit eget landbrug.

Anne Rehder har i nogle år haft et sommerhus i Sverige sammen med et par venner og har længe også været på udkig efter et kolonihavehus. Men hun ved, at der er langt fra et par gulerødder i en plantekasse til en decideret egenproduktion.

Også Natascha Helverskov Jørgensen drømmer om at have sit eget jordbrug på et tidspunkt. ”Men jeg er blevet overrasket over, hvor besværlig lovgivningen er for små landbrug. Det er virkelig tilrettelagt efter industrilandbrug og storproduktion, lærte vi blandt andet af undervisere på højskolen. Derfor går der nok også nogle år, før jeg springer ud i et multilandbrug med gårdbutik og det hele,” siger Natascha Helverskov Jørgensen, der vil gå efter at blive selvforsynende i et vist omfang og har valgt praktikken på mosteriet, fordi hun på sigt også gerne vil producere sin egen cider.

Eleverne har sammenlagt seks uger på højskole og 17 uger i J gårdpraktik.

Spændende højskolekurser på Brandbjerg Højskole i 2018 Brandbjerg Højskole ved Jellling er en alsidig højskole med mange jern i ilden. Både forår og efterår afholder højskolen sine populære lange kurser for unge i alle aldre. I foråret 2018 forventes omkring 80 unge mennesker på kurset som varer i 24 uger. Derudover har skolen over 40 korte kurser på mellem 5-7 dage fordelt over hele året. Kurserne er meget varierede og spænder fra seniorkurser med fokus på f.eks. højskolesang, vandring, debat og spændende foredragsholdere til familiekurser, bridgekurser og kreative kurser. Man kan med rimelighed mene at højskolen har et kursus for næsten enhver interesse og smag. Her følger en nærmere beskrivelse af nogle af højskolens kurser i 2018, men en oversigt er at finde på www.brandbjerg.dk

HISTORISKE KURSER

VANDREKURSER

SLOTTE OG HERREGÅRDE 14. – 18. maj Ture til bl.a. Bidstrup Herregård, Sønderskov Gods, Clausholm Slot og ”Magtens Smykker” på Kolding­ hus Slot.

VANDRINGER LANGS GUDENÅEN Søndag d. 24. – lørdag d. 30. juni En uges vandrekursus i midsom­ merlandskabet, hvor vi bliver klo­ gere på naturen og kulturen langs Gudenåen.

VIDUNDERLIGE VERDENSARV 6. – 12. august I denne højskoleuge går vi i dyb­ den med de tre lokaliteter på UNESCOs liste over Verdensarv i Danmark.

HERLIGHEDER LANGS HÆRVEJEN – HISTORISKE LANDSKABER Søndag d. 1. – lørdag d. 7. juli Kurset består af en række dagsud­ flugter med naturvejledere og lokale guider, som vil formidle om de landskaber, vi vandrer igennem.

I HARALD BLÅTANDS FODSPOR 3. – 7. september Temaet for årets vikingekursus på Brandbjerg Højskole er levende­ gørelse og formidling af vikinge­ tiden.

JYLLAND PÅ TVÆRS – FRA ØST TIL VEST Mandag 20. – søndag 26. august Her oplever vi spændvidden fra de østjyske smeltevandsdale til den barske vesterhavskyst. Vi går 15­20 km om dagen.

HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE

BÆREDYGTIGHED/ VÆREDYGTIGHED

Velkommen til en uge med klassisk højskole. Højskolesangen kommer til at blive en rød tråd igennem kur­ set med morgensang og sangaf­ tener med oplæg om historierne bag sangene.

FANTASTISKE URTER OG PLANTER – MAD, MEDICIN MED MERE Mandag d. 28. maj- fredag d. 1.juni Planternes fantastiske egenskaber fortælles af bl.a. Urteterapeut Rikke Goerlich, kendt fra TV2´serien Urt, etnobotaniker Jens Soelberg og Professor Ole G. Mouritsen.

Søndag d. 24. – lørdag d. 30. juni og Mandag 6. – søndag 12. august

Vi skal høre spændende foredrag fra højskolesangens forskellige for­ midlere som Erik Sommer og Erling Lindgren der begge har flere sange i højskolesangbogen.

Vi skal ligeledes på kunst­ og kulturtur i det midtjyske og selvfølgeligt nyde midsommeren i uge 26 og sensommeren i uge 32 på vandreture i lokalområdet med Grejsdalen og skolens smukke naturskove.

Men mest af alt skal vi synge “af karsken bælg” i ekstra lange mor­ gensamlinger, sangaftener m.m.

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRATIS SENGETØJ · GRØNT OG ØKOLOGISK

– kurser om natur, bæredygtighed og wayfinding

WAYFINDING – HVAD DRØMMER DU OM? Mandag d. 30. juli – søndag d. 5. aug.

Dette kursus er både for dig, som mærker frustrationen og behovet for forandring – og for dig som allerede har fundet din passion og gerne vil udfordre dig selv til det næste gear. En uge der handler om dine valg og muligheder i livet.

ET BÆREDYGTIGT LIV Mandag d. 30. juli – søndag d. 5. aug.

Et kursus hvor vi, uden løftede pegefingre, vil se på, hvordan vi kan inspirere hinanden til at leve et bæredygtigt liv, måske endda med større tilfredshed og livsglæde til følge.

Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

6 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Minister vil kæmpe for flere seniorhøjskoler Nye planer fra kulturminister Mette Bock (LA) om bedre mulighed for at komme på seniorhøjskole vækker glæde hos flere aktører. Folkehøjskolernes Forening vil dog gerne have flere med i ordningen

for alle aldre AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Højskolen har traditionelt fungeret som et dannelsessted for unge mennesker, en pause i livet til eftertænksomhed og overvejelse. Men siden 1970’erne har et stadigt stigende antal seniorer benyttet sig af muligheden for at tage på korte højskolekurser, hvor man sammen med andre seniorer kan mødes til en uge eller to med fælles aktiviteter.

Og nu kan muligheden for at komme på et seniorophold på en højskole blive endnu bedre.

For kulturminister Mette Bock (LA) vil ændre højskoleloven, så flere højskoler kan få lov til at satse på de korte seniorkurser.

Man vil helt konkret justere loven, så der kan tildeles tre nye højskolegodkendelser med dispensation fra kravet om udbud af lange kurser, som højskoler med seniorfokus kan søge.

Fremover er målsætningen at have fem højskoler med målrettede seniortilbud imod de nuværende to. Årsagen er, at antallet af ældre stiger, og fremadrettet vil den udvikling skabe en større efterspørgsel for tilbud som højskoleophold, som mange kan få glæde af, mener ministeren. ”Det handler simpelthen om, hvad kan vi forvente i de kommende år. Vi ved, at antallet af seniorer vil stige med mere end 250.000 de næste 10 år. Der synes jeg, at man skal se på at skabe bedre muligheder for, at også seniorerne kan få glæde af at gå på højskole i Danmark,” siger Mette Bock og uddyber, at et højskoleophold for mange seniorer kan række langt ud over de uger, hvor man er på kursus: ”På højskole møder du andre mennesker, men inden for en ramme, hvor der er noget at være sammen om. Det kan være et tema, der kører en bestemt uge, at man synger og går til foredrag sammen. Jeg ved fra mange seniorer, der har deltaget i de her korte kurser, at det kan grundlægge venskaber langt ud over højskoleopholdet.”

Det er dog nærliggende at se planen om flere seniorhøjskoler som et plaster på såret. Tilbage i 2010 gennemførte den daværende VK-regering med den såkaldte genopretningspakke en kraftig nedskæring på statstilskuddet til højskolernes korte kurser.

Det førte til, at Kolt Seniorhøjskole lukkede.

Ved samme lejlighed mistede Rude Strand Seniorhøjskole sit statstilskud, men det har været muligt at fortsætte under ejerskab af interesseorganisationen Danske Seniorer, men økono-

0 Der bliver stadigt flere ældre, og ældre kan have meget gavn af at være kursister på en højskole. Derfor vil kulturminister Mette Bock (LA) ændre reglerne, så det bliver lettere at få tilskud til seniorkurser for ældre.

Dette foto stammer fra Rude Strand Seniorhøjskole, der for tiden må klare sig uden statstilskud. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

misk er det ikke nemt, siger forstander Carsten Holvad. ”Vi har solgt 1880 billetter i 2018, og det er vi både stolte og glade over. Det viser bare, at rigtig mange gerne vil af sted. Får vi del i ordningen, håber vi, at de 1880 kan blive til 2200, så vi går i nul,” siger forstanderen, som håber på at kunne give så mange seniorer som muligt en god højskoleoplevelse. ”Horsens Kommune har eksempelvis købt et kursus her til 35 af deres seniorer. De vurderede, at den livsglæde, de får i en uge, sparer to lægebesøg i gennemsnit. Vi oplever ofte, at nogle kommer lidt med bøjet ryg, men når de så har været her i to eller tre dage, så rejser de sig op,” siger Carsten Holvad.

Formanden for Danske Seniorer, Per K. Larsen, er enig i, at der er brug for flere højskoler målrettet ældre, fordi vi lever længere, og fordi et højskoleophold for mange kan tilføre mening i otiummet. ”Højskolen er jo en måde at organisere de mange ældre mennesker på, der går ud af arbejdsmarkedet og savner fællesskabet. Jeg bliver selv 72 år, og jeg har aldrig oplevet en lignende frihed, som jeg har i min seniortilværelse, til at tage ting og sager op. Der skal man have nogle udfordringer, for at kunne prøve sig selv af og finde ud af,

hvad man gerne vil bruge sit liv på. Det er højskolen en fortræffelig mulighed for,” siger han.

Også fra Folkehøjskolernes Forening er der forsigtige, positive tilkendegivelser. Men man ser gerne, at man får flere af landets andre højskoler til også at løfte opgaven med at udbyde korte kurser til ældre. ”Vi er rigtig glade for ministerens ambition om, at der skal være flere seniorer på de danske højskoler. Det er på mange måder oplagt, og det er rettidig omhu. Vi synes dog, det er for smalt at tænke, at kun tre nye seniorhøjskoler skal løfte opgaven. Vi vil gerne, at hele skoleformen er med til at løse den opgave,” siger formand Lisbeth Trinskjær, der er forstander på Ubberup Højskole Hun peger på, at man ved at få flere af landets andre højskoler til i højere grad også at udbyde seniorkurser kan få et samspil og et møde mellem unge og seniorer, som kan være enormt givende for begge parter. ”Der sker noget spændende i det generationsmøde. Seniorerne er gode til at sige til de unge, at det nok skal gå, de behøver ikke være så perfekte. Der sker noget enormt fint, når generationerne møder hinanden,” siger Lisbeth Trinskjær, som tilføjer, at mange slet ikke vil stemples

som seniorer og opfattes som ældre. ”Vi har en generation af seniorer, der er optaget af ikke at blive kategoriseret og sat i kasse som gamle mennesker. Der har vi en stor formidlingsopgave i at finde ud af, hvad der matcher dem, og se på dem som en nuanceret gruppe,” siger hun.

Det er dog et spørgsmål om økonomi. Især med tanke på genopretningsplanen, hvor man skruede meget ned på tilskuddet til korte kurser. ”Der er ret mange skoler, der fokuserer mere på de lange kurser og har gjort de lange kurser længere, fordi de ikke har råd til at lave de korte. Det er ærgerligt,” siger Lisbeth Trinskjær, som ikke føler sig sikker på, at ministerens tiltag kan fungere som et skridt i den skridt i den rigtige retning, som vil føre en bredere ordning med sig. ”I min optik er det ikke noget, vi kan gøre i to omgange, for jeg er bange for, at den anden omgang ikke kommer. Så jeg glæder mig meget til, at vi skal have en god dialog med ministeren om, at vi skal finde en samlet løsning for, hvordan vi kan fremtidssikre, at der er korte kurser på alle landets højskoler og ikke bare på få. For mig er det ikke en hel løsning kun at skabe tre ekstra seniorhøjskoler,” siger højskolernes formand.

0 ”Der sker noget spændende i det generationsmøde.

Seniorerne er gode til at sige til de unge, at det nok skal gå, de behøver ikke være så perfekte,” siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for, Folkehøjskolernes Forening.

– Privatfoto.

Det ønske er Mette Bock opmærksom på. ”Vi taler også med Folkehøjskolernes Forening om, hvilke muligheder og perspektiver der ligger i det. Når vi har udarbejdet den konkrete model, vil jeg selvfølgelig igen drøfte den med foreningen,” siger ministeren, som håber, det er muligt at lande en politisk aftale i efteråret, så ordningen kan træde i kraft i begyndelsen af det nye år.

J

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid!

Korte kurser og rejser 2018 Maj

- Rejse til Bodensøen - ”Dreiländereck” , Tyskland, Østrig og Schweiz

Juni

August

- Motion på hjul - med cykel og dræsine - Kubik og kultur - marsk og motorcykel - Klostre og kirker i Brandenburg - Naturens gaver - sundhed og økologi

- Sydslesvigs østkyst - havnebyer, herregårde og fiskerlejer - Opera, ballet, kabaret - 5 forestillinger Hannover, Hamborg og Kiel - Motion på hjul i det sydlige Sydslesvig - Angel og Svans - Golf omkring Slesvig - med tilvalg af træning - Kanaler og vandveje - Slesvig-Holsten fra vandsiden - Grønland - med seljtur langs vestkysten (FÅ PLADSER)

- Livets lykkestunder med glade oplevelser - Sydslesvigske ”metropoler” - Flensborg, Slesvig og Husum - Konstruktiv tænkning - lev livet og styrk din resiliens - Rejse til Egypten - fra Cario til Aswan - Sort Sol - og traner ved Rügen

Juli

Oktober

- Familiehøjskole - Wild, Wild West (FÅ PLADSER) - Menneskelivet er (for)underligt - Kunst - maleri, skulptur, tegning og akvarel - Vandringer i marsken - Frederiksstad og Hallig Hooge - Golf og golftræning i Sønderjylland - Golf omkring Slesvig - med tilvalg af træning - Porten til Europa - mindretallet som resurse - Vadehavet og de nordfrisiske øer - Motion på hjul - cykling, damptog og sejltur

September

- Vin, Rhin, og musik - en kulturhistorisk rejse langs Rhinen - Verden i dag – og hvor er vi på vej hen?

November

- Kunst - raku keramik, bronzestøbning, tegning og akvarel - Filosofi - livets store spørgsmål - Vejen mod Det gode liv - ved Mikael Kamber - Lys i den mørke tid - kropslig og mental velvære

December

- Kulinarisk jul på Jaruplund Højskole

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.com

8 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Livet som vi erindrer det Rude Strand Højskole tilbyder året rundt forskellige kurser til den nysgerrige senior. Emnerne, foredragsholderne og aktiviteterne skifter fra uge til uge og tiltrækker vidt forskellige mennesker med mange år i bagagen. Vi fulgte en gruppe seniorer på en dag i erindringens tegn

seniorer på højskole AF CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk

”Hvad så, Turbo-Jørgen?”, siger forstander Helle Bak Holvad til højskolens ældste kursist, 90-årige Jørgen Dalby, da han stavrer gennem døren med sin stok og momentært afbryder morgensamlingen.

Det frembringer en mild latter hos de knap 40 seniorer, der er mødt op på Rude Strand Højskole for at dykke ned i ugens tema: ”Erindringer”. Et tema, der denne morgen får Helle Bak Holvad til blandt andet at tale om lykke. ”Jeg tror, at nogle af de øjeblikke, hvor vi er mest lykkelige, er de øjeblikke, hvor vi er mest sansemættede,” siger hun og kigger ud på forsamlingen.

Der er ikke sanseindtryk, der mangler på Rude Strand Højskole, der ligger i Odder syd for Aarhus. Højskolen er et gammelt badehotel med udsigt over Kattegat. På en god dag kan man se både Tunø og Samsø, men i dag ligger en tæt tåge over vandet og lader det være op til fantasien, hvad der gemmer sig ude i bugten. Flere af kursisterne er enige om, at det er Danmarks smukkeste højskole.

Efter morgensamlingen bliver der læst avis, drukket kaffe og spist meloner. På grund af tågen er der ikke er mange, der sidder og dvæler ved udsigten over vandet, men det er der heller ikke tid til. Det er tid til dagens første foredrag. ”Min bedstemor blev aldrig til noget, men hun blev til nogen,” siger forstander Carsten Holvad nogle minutter inde i sit foredrag om relationer og værdier.

Carsten Holvad bruger minder om sin bedstemor som et springbræt til at fortælle om begivenheder, der har betydet noget i hans liv. Han håber, at han kan gøre sin bedstemor efter og blive husket for den, han var.

Der er en grund til, at Carsten Holvad stiller sig op og snakker om sig selv foran kursister, han ikke kender. ”Ordet skaber det, det nævner.

Vi er med til at skabe det, vi fortæller om, og meget langt hen ad vejen er man med til at skabe den person, man er,” lyder det fra Carsten Holvad. Han håber, at det kan inspirere kursisterne til at sætte ord på deres eget liv.

I 2015 gik Rude Strand Højskole konkurs, og det fik landsorganisationen Danske Seniorer til at købe højskolen. Carsten Holvad og Helle Bak Holvad har været forstandere i et år, og sammen med et dedikeret personale og mange frivillige kræfter har de formået at få højskolen tilbage på rette spor.

Carsten Holvad håber, at højskolen snart kan blive en del af højskoleloven igen. Det vil sikre flere midler og være med til at sørge for, at højskolen kan blive ved med at tilbyde korte kurser til seniorer – både de ældre og de lidt yngre af slagsen. Selv vil han ikke kalde højskolen for en ”seniorhøjskole”, men en højskole for folk i ”den tredje alder”. Der er ikke et alderskrav, men det ér dog et krav, at deltagerne er ”friske i hovederne” og kan klare sig selv. Hvis det kriterium er opfyldt, er der lagt op til et inspirerende ophold. ”Her er noget til både hjerne og hjerte. Det er vigtigt at være opdateret med, hvad der sker ude i verden. Det giver en masse livsglæde, selvværd og livsløft,” siger Carsten Holvad.

Duften af mad spreder sig i kantinen. Rugbrød og sild, frikadeller og kartofler. Der er ikke sparet på noget. Carsten Holvad går hen til fadølsanlægget med tjekkisk øl for at skænke op til tørstige kursister. På den anden side af rummet står en boks med rødvin, og der er nok ikke mange højskoler, der kan lade begge ting stå ubevogtet hen.

I dag sidder 64-årige Karen Margrethe Kolbe med jævnaldrende Anna-Lisbet Eriksen og 75-årige Jytte Pedersen. De tre mødte hinanden på højskolen sidste år. Da Karen Margrethe Kolbe gik på pension for to år siden, lavede hun en to do-liste, hvor ordet ”højskole” også blev skrevet på. Det var et vigtigt punkt for hende at vinge af, en måde at byde en ny tilværelse som pensionist velkommen på.

Nu sørger de tre kvinder for så ofte som muligt at mødes på højskolen, hvis de kan blive enige om, hvilke kurser de vil på. ”Som regel er det emnerne, jeg går efter,” siger Anna-Lisbet Eriksen, og de andre giver hende ret. ”Men også foredragsholderne,” siger Jytte Pedersen, der glæder sig til at høre et foredrag med forfatteren og journalisten Egon Clausen dagen efter. ”Og når folk kommer igen, er

0 Ugens tema på Rude Strand Højskole er ”Erindringer”. Forstander Helle Bak Holvad (med ryggen til) står for dagens morgensamling, hvor hun reflekterer over, hvornår man er mest lykkelig. – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

1 90-årige Jørgen Dalby er kursets ældste kursist. Han nægter at sidde stille og har glædet sig til at opleve en masse på højskolen.

0 Forstander Carsten Holvad skænker øl til kursisterne, der skal til at spise frokost.

det på grund af en varm atmosfære,” siger Jytte Pedersen og fremhæver, at det også er blevet nemmere for sjællændere at komme til højskolen, fordi det som noget nyt er muligt at tage en bus direkte fra København.

Et sted bag kvinderne kan man høre Jørgen Dalbys karakteristisk tunge og nærmest mekaniske skridt hjulpet på vej af hans stok. Han sætter sig i en stol og læser avis. ”Denne uge synes jeg er utrolig vigtig. Det er så spændende, hvad der udløser erindringer,” siger Karen Margrethe Kolbe, der har elsket højskoler siden sin ungdom. Hun har tænkt over, hvad der adskiller det at gå på højskole som ung og det at tage af sted, når man har et liv bag sig. ”Som ung står du klar til livet efter at have været på højskole.

På en højskole som denne har du oplevet meget af livet og har selv noget bagage med, som skal blandes med det, du får her. Det er på en måde en gen-

WWJeg vil ikke

sidde stille, jeg vil opleve noget

JØRGEN DALBY, 90 ÅR, HØJSKOLEELEV

opfriskning og en frihed for mig,” siger Karen Margrethe Kolbe. Ligesom de andre holder hun øje med sit ur. Bussen kommer snart og fragter kursisterne til Den Gamle By. En god halv time senere deles kursisterne i to grupper: en hurtig og en langsom. Den hurtige gruppe følger guiden Anders, der fortæller om Aarhus’ tidlige historie og bevæger sig fremad i tiden i takt med, at bygningerne bliver mere moderne. Erindringerne rammer for alvor, da gruppen når til 1970’erne. I en rekonstruktion af et kollektiv fra den

tid bliver der peget på en gammel kurvestol og dernæst en grøn plakat med høns på. ”Den der har jeg da på væggen derhjemme,” siger en af gruppens kvinder og står lidt og betragter plakaten, inden hun går ned for at mødes med de andre. ”Der er højt ned,” siger Jørgen Dalby, da han tilbage på højskolen bliver hjulpet ud af bussen.

På trods af sit gangbesvær har han nægtet at blive hjemme. ”Jeg vil ikke sidde stille, jeg vil opleve noget,” siger han og går ind i varmen.

Jørgen Dalby er på Rude Strand, fordi han elsker atmosfæren. Og selvom han med sin alder er med til at hæve ugens aldersgennemsnit, er højskolelivet ikke passé for ham.

Han har planlagt flere højskolebesøg, fortæller han, da han langsomt, men sikkert, går ned mod sit værelse for at gøre sig klar til aftenens arrangementer.

J

Korte højskolekurser med substans Rønshoved Højskole tilbyder igen i 2018 et bredt udbud af korte kurser. Her er noget for enhver smag. Du har f.eks. mulighed for at tage på højskole med din familie i efterårsferien, tilbringe højtiderne påske, jul eller nytår hos os, vandre i den skønne kuperede natur her på østkysten eller gå på opdagelse under den høje himmel i Naturparken Vadehavet.

Alle vore kurser er fyldt med samme kendte grundkerne. Vi holder fast i at være en almen, grundtvigsk højskole. Vi lægger vægt på det klassiske, hvor sangene fra

højskolebogen, de gode fortællinger, morgensamlingerne, flaghejsning og fællesskabet er centralt placeret i hverdagen. Vi lægger endvidere stor vægt på at have foredrag af høj kvalitet. Skolens vision er grundtvigsk og klassisk dannelse både på vore ugekurser som på den traditionelle højskole.

Med udgangspunkt i højskolens unikke placering – lige ned til Flensborg Fjord, er vi en højskole midt i smørhullet her i grænseegnen.

Vi glæder os til at møde dig!

4. – 10. juni 2018 Tilværelsens veje og vildveje Mellem valg og viden.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad

15. – 21. juli Ad Hærvejens stier til Danmarks port Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute

”I den engelske Marine gaaer der gjennem alt Tougværket, smaat og stort, en rød Traad, der viser, at det tilhører Kronen; gjennem det menneskelige Liv, i Smaat og Stort, gaaer der en usynlig Traad, der viser, at vi tilhøre Gud”.

Menneskets forbindelseslinje til meningen med det hele kappes aldrig helt, synes H.C. Andersen at sige med ordene om den usynlige tråd i livet. Og dog kan tilværelsens veje synes alt andet end snorlige. Når veje bliver til vildveje melder valgene sig - hvordan samle tråden op, hvis den er tabt?

Litteraturen, livsfilosofien, naturvidenskaben samt kunsten og musikken bliver nogle af indfaldsvinklerne, når vi til foredrag, aftensang, i samtaler over kaffen eller diskussioner over et veldækket bord, i fællesskab søger den røde tråd - og knytter nye bånd.

I denne uge vil vi gå på udvalgte strækninger på Hærvejen. Vi vil vandre på de gamle smukke stier, der kaldes Hærvejen eller Oksevejen. Vi oplever skønne skove, går langs smukke søer og gennem store åbne heder og føler vejens historiske vingesus.

Vi begynder ved den gamle grænse ved Kongeåen og fortsætter mod syd igennem det smukke sønderjyske landskab over den dansk-tyske grænse helt ned til Dannevirke - porten til Skandinavien. Vandreturene er ca 10 km pr. dag.

18. – 24. juni 2018 Midsommervandringer Langs maleriske sunde og bælter

Vi skal først og fremmest ud i Vadehavet og mærke sandet - ”slikken” mellem tæerne. Vi skal besøge Oland - en hallig, dvs. en ø uden diger. Hvordan overlever folk herude, når landet går under vand? Vi skal snuse til dette fascinerende liv. På halligerne har klokken og årstiden mindre indflydelse på hverdagen end tidevandet og vejret. Vi går på Vadehavets bund! Vi vil glæde os til O-land, men også til andre glemte eventyrlige øer: Als, Amrum og Barsø venter forude. Velkommen til en dejlig uge på fortrinsvis gåben og med masser af frisk luft.

Vandreturene er på ca. 10km pr. dag.

Vi vil vandre i istidens kuperede landskaber, langs levende hegn, gennem skov og langs strand. Ligesom vi skal betages af østkystens stejle klinter med fantastiske udsigter mod Østersøen, Lillebælt og Flensborg Fjord.

Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag og sang og musik.

1. – 7. juli Vandreture langs Flensborg Fjord Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Det er ingen overdrivelse at hævde, at den legendariske Gendarmsti fra Padborg til Høruphav på Als langs den betagende Flensborg Fjord, hører til blandt de smukkeste vandreruter, vi har i Danmark. Vandreturene på Gendarmstien – den gamle grænsebevogtningssti, hvor det nu historiske Gendarmkorps bevogtede den dansk-tyske grænse fra 1920, vil være af en varighed på ca. 13-18km pr. dag.

15. – 21. juli Eventyrlige vandringer på glemte øer Amrum, O-land og Barsø

22. – 28. juli Kulturelle oplevelser langs Ejderen Fjordsejlads og Nordens Venedig Frederiksstad Denne uge byder på spændende fortællinger fra det gamle grænseland langs Ejderen nu efter 150-året for denne grænses flytning. Området byder på et væld af historiske, litterære og kunstneriske oplevelser: Fra det fantastiske moderne kunstmuseum, Nordart, over Carsten Niebuhrs ’Lykkelige Arabien’ og hollænderbyen, Frederiksstad, til flodsejlads på selveste Ejderen i storslået natur med ingeniørkunstværket ’Ejderdæmningen’.

En uge med perspektiv og fordybelse venter os forude.

8. – 14. juli Højsommer-vandringer Opdag smukke fjorde og idylliske øer Vi skal denne uge vandre langs de smukkeste fjorde i grænselandet og ud på øer som det frodige Als og den idylliske Barsø i Lillebælt. Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag, sang og musik. En særlig uge på gåben midt i højsommeren.

8. – 14. juli Sommer fra en cykelryg Kielerkanalen, Als og Rømø Denne uge byder på fem charmerende og historiske oplevelser nord og syd for den dansk-tyske grænse. Med historiens vingesus i ryggen cykler vi gennem Hyttener Berge, i frisk Vesterhavsluft på Rømø, langs historiske floder og kanaler, under himmelkuplen i frisernes flade marsklandskab og endelig i forfatternes spor på den smukke ø, Als.

22. – 28. juli Vandringer og bølgeskvulp Flensborg Fjord rundt Som noget helt nyt har vi lavet dette vandrekursus, hvor vi skal vandre rundt om den smukke Flensborg Fjord. Vi skal med andre ord se det bedste fra henholdsvis den tyske og den danske side af Fjorden. Alt dette krydres med den smukkeste natur, da fjorden ligger ud til tunneldale, grønne enge, naturreservater, laguner og bølgende marker. En uge med eventyrlige vandringer, hvor vi får bølgeskvulp i ørerne krydret med historiens vingesus.

Du kan læse de detaljerede ugeprogrammer og tilmelde dig online på www.ronshoved.dk

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

10 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Sydslesvigske familier lærer dansk på højskole 25 familier fra landet syd for grænsen deltog i foråret i et weekendkursus i dansk på Jaruplund Højskole ved Flensborg. Gennem spil, fællessang og tavleundervisning styrker både børn og forældre deres danskkundskaber for at holde fast i det danske mindretals fællesskab

dansk og tysk

skoler hvert år. ”De danske skoler er mindre end de tyske, der er mere forældreinddragelse, og så tror jeg, at der generelt er en opfattelse af, at pædagogikken er anderledes på den måde, at den retter sig mere mod det enkelte barn. Når det er sagt, så spiller det nationale og historiske stadig en rolle for en del familier, mens andre lægger vægt på, at det åbner muligheder for, at børnene kan at læse videre både i Danmark og i Tyskland, fordi de taler begge sprog på modersmålsniveau,” siger hun.

AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk

”Hvad er det her for en farve?”.

Højskolelærer Anna-Katharina Gaertner peger på den lille kurv af karton, som hun holder op foran sig. I den ligger en påskekylling, som også er klippet i karton, sammen med en skrøbelig, malet æggeskal på et underlag af lidt hø og vat med karsefrø.

Foran hende i klasselokalet på Jaruplund Højskole sidder en gruppe børn og deres forældre ved små runde borde. Store vinduer bagest i lokalet giver kig til den lille isbelagte Jaruplund Sø.

En pige i børnehavealderen sidder sammen med sin storesøster ved et af de forreste borde.

Hun ser op på påskekurven, som hun om lidt selv skal i gang med at klippe, klistre og male. Så rækker hun hånden op. ”Grün,” siger hun forsigtigt. ”Ja, og hvad hedder det på dansk?”, spørger Anna-Katharina Gaertner opmuntrende.

Den lille pige når ikke at svare, før syvårige Mikkel, som sidder ved vinduet sammen med sin mor, bedstemor og lillesøsteren Merte, bryder ind. ”Det ved jeg da godt. Den er grøn!”, siger han.

Anna-Katharina Gaertner nikker og stiller flere spørgsmål, som børnene skal svare på på dansk, inden de selv bliver sat i gang med at klippe kurvene og påskekyllingerne, male æggeskallerne og gøre vattet vådt til karsefrøene med lidt hjælp fra deres forældre.

Mikkel går i første klasse på en af de 45 danske skoler, som findes i det område syd for den tyske grænse, som på dansk kaldes Sydslesvig.

Det strækker sig fra den dansk-tyske grænse i nord til floderne Ejderen og Levenså i syd og huser godt 50.000 mennesker, som tilhører det danske mindretal. Mindretallet har egne kirker, foreninger, skoler og børnehaver. Og på skolerne modtager Mikkel og de andre børn undervisning på dansk, også selvom der måske kun tales tysk i deres hjem.

Det er derfor, han og familien tilbringer denne vinterkolde forårsweekend på den danske højskole Jaruplund, som ligger 10 kilometer fra Flensborg.

Højskolen har siden 1950 haft det som sin hovedopgave at formidle viden om den særlige region, dens historie og det at være en del af et mindretal. Og som et led i det tilbyder højskolen fire gange om året et kursus for familier, som gerne vil lære dansk, eller som vil styrke de

0 Wiebke Krause har valgt, at hendes børn skal gå i en dansk skole i Sydslesvig, selvom hun ikke selv er vokset op med tilknytning til det danske mindretal. Hun mener, at lærernes tilgang til børnene i de danske skoler er bedre end i de tyske.

– Foto: Lene Esthave/Ritzau Scanpix

0 Der terpes danske gloser og bøjninger i klasselokalerne på Jaruplund Højskole.

For når man som forældrer skriver sine børn ind på en dansk skole i Sydslesvig, skriver man samtidig under på, at mindst en af forældrene skal lære dansk. – Foto: Lene Esthave/ Ritzau Scanpix

danskkundskaber, de allerede har.

Selvom der ikke er meget forår at få øje på denne snekolde martsweekend, skal læringen for børn og forældre foregå i et påsketema.

Klasseværelserne er fyldt med børn, der klipper sommerfugle, synger forårssange og spiller spil. De frivillige, som sætter dem i gang, forsøger at hjælpe dem til at tale så meget dansk som muligt, men hist og her sniger der sig et par tyske gloser ind.

Og mens børnene lærer gennem legen, sidder deres forældre på skolebænken til mere traditionel danskundervisning på forskellige niveauer.

Men det er tydeligvis ikke, fordi Mikkel, Merte og de andre børn i påskekurvs-gruppen har

store vanskeligheder med det danske sprog. Som Anna-Katharina Gaertner siger, så er det børnene i de i alt 25 deltagende familier, som er eksperterne.

Selvsikkert og naturligt skifter de mellem sprogene.

Kurset er mest af alt til for deres forældre, for når man skriver sit barn ind på en dansk skole, som er drevet af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, så forpligter man sig samtidig til at lære det sprog, som børnene undervises på. Men det er ikke en helt let opgave, hvis man spørger Mikkel og Mertes mor, Wiebke Krause. ”Jeg har gået til danskundervisning hver uge i cirka fire år nu, men jeg kæmper stadig med at finde ordene. Og så er udtalen utroligt svær. Jeg kan ikke rigtig høre, hvornår et ord stopper, og et nyt begynder. Mikkel retter al-

tid på mig, når jeg siger noget forkert,” siger hun på tysk, mens hun hjælper Merte med at male æggeskallen til påskekurven.

Hun forklarer, at hendes barn går i dansk skole, fordi familien bor tæt på grænsen, holder af at holde fereie ved den jyske vestkyst og er bevidste om, at de tilhører mindretallet. Hendes tipoldemor kom fra Als. ”Men det er også, fordi jeg synes, at de danske lærere er meget mere engagerede i undervisningen, og så er de gode til at se og give plads til det enkelte barn,” siger Wiebke Krause, som selv gik i en tysk skole som barn.

Ifølge Anna-Katharina Gaertner er netop dét en typisk årsag til, at hundreder af sydslesvigske børn, inklusive hendes egne fem børn, begynder i de danske

Det sidste er en af de vigtigste årsager til, at Mirko Kleinen har valgt at sætte sine to børn i danske børnehaver og skoler. I gymnastiksalen, ikke langt fra lokalet, hvor påskekurvene er ved at være klippet færdige, sidder han og klipper gækkebreve med sine børn.

Mirko Kleinen har selv gået i dansk skole som barn, og han taler derfor flydende dansk. Men det gør hans hustru, som er fra det sydlige Tyskland, ikke, og derfor er hun lige nu til undervisning på begynderniveau i et af højskolens klasselokaler. ”Jeg vil gerne lære mine børn at være omstillingsparate, og det bliver man helt naturligt, når man har to modersmål og dermed to lande, som man kan begå sig i. Det er en fantastisk mulighed, som der kun er fordele ved at benytte sig af, når man er så heldig at bo her, hvor vi bor,” siger han.

Ligesom for Wiebke Krause mener han dog også, at pædagogikken er anderledes i de danske skoler, hvilket også var en af grundene til, at han har valgt at sætte sine børn i dansk skole.

Men det vigtigste er, at børnene bliver en del af det særlige fællesskab blandt de dansksindede indbyggere syd for grænsen. ”Vi har et rigtig godt og stærkt fællesskab, hvor ingen bliver tabt. Vi er ikke så mange mennesker, men jeg tror, at netop det er med til, at vi holder øje med hinanden og passer på hinanden. Der er et fantastisk sammenhold, som bygger på nogle bestemte traditioner og værdier, som jeg meget gerne vil give videre til mine børn. Min hustru er ikke herfra, men hun var med det samme meget begejstret over, hvor velfungerende det danske mindretal er her i Sydslesvig,” siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Mirko Kleinen føler sig mest tysk eller mest dansk, tøver han, inden han svarer: ”Jeg føler mig mest sydslesJ vigsk.”

UGEKURSER EFTERÅR 2018 PÅ ASKOV HØJSKOLE WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK TLF. 76 96 18 00

Vandrekurset

– Fodrejse i Danmark

26.08.18 – 01.09.18

Gå efteråret i møde på Vandrekursus med Askov Højskole og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen med spændende foredrag og kultureventyr til fods. Mød bl.a. Jens-Jacob Fristed Sørensen, skovløber og skytte, Gert Hougaard Rasmussen, kulturhistoriker, Asbjørn Skjøth Bruun, fra slædepatruljen SIRIUS

Dans Dans Dans 02.09.18 – 08.09.18

Danseinstruktør er Birgit Husted, leder af Husted Dans Kolding. Mød bl.a. deltager i “Vild med Dans” Michael Olesen, foredragsholder, gymnasielærer og forfatter Jutta Boysen-Møller og journalist, forfatter og foredragsholder Peter Borberg

Arkæologi 26.08.18 – 01.09.18

Arr. Museet på Sønderskov i samarbejde med Askov Højskole. Mød bl.a. museumsinspektør Lars Krants, Moesgård Museum, Amatørarkæolog, medlem af Team Rainbow Power, Kristen Dreiøe, tidligere museumsinspektør Jørgen Holm – Kursusledere: Museumsleder på Sønderskov Bo Ejstrud og højskolelærer Ulla Henningsen

Kunst – Litteratur – Historie 07.10.18 – 13.10.18

Mød bla. skuespiller Stina Ekblad, fhv. højskoleforstander Aage Augustinus, fortæller Lillian Hjorth-Westh, skuespiller Henning Jensen, vært på DR P1 ”Vis mig din sang skat! Helle Solvang og filmkritiker, journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen. Koncert med Gaia-koret fra Århus o.m.a.

Familiehøjskole 14.10.18 – 20.10.18

Ugen er fyldt med gode, blæsende og lærerige oplevelser for hele familien. Vi skal opleve og lege med vinden – og bruge vinden som inspiration til spændende projekter. Vi arbejder i højskolens kreative værksteder og tager på indholdsrige, stormende inspirationsudflugter.

Efterårsmøde 26.10.18 – 28.10.18

Mød bl.a. fhv. biskop Kjeld Holm, forfatter og journalist Flemming Rose, forfatter og digter Søren Ulrik Thomsen, Anna Carina Sundstedt, sopran og Mimi Kjær Dulong, klaver. Kursusværter ved Efterårsmødet: Højskolelærerne Ulla Henningsen og Kristian la Cour

Humor og Livsglæde 28.10.18 – 03.11.18

Mød bl.a. skuespiller Søs Egelind, sanger og entertainer Eddie Skoller, medarbejder på DR P2, Helge Baun Sørensen, forfatter og foredragsholder Erik Lindsø, bandoneonspiller Christian Gerber og pianist Fernando Bruguera. Kursusledere Lillian Hjorth-Westh og Kristian la Cour

Skriv din Livshistorie – Skriv om dit liv 11.11.18 – 17.11.18

Når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspektiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Den fortælling om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn. Mød bl.a. skuespiller Lisbeth Lundquist, højskolelærer, visesanger og komponist Kristian la Cour, højskoleforstander Klaus Majgaard. Kursusledere Mona Østerlund og Ole H.B. Andreesen

Musik på Tværs 18.11.18 – 24.11.18

Mød bl.a. museumsinspektør ved Carl Nielsen Museet, Ida Marie Vorre, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, musikformidler, forfatter og foredragsholder Henrik Engelbrecht, tenor Tonny Landy, underdirektør i Tivoli, musiker, TV-vært Nikolaj Koppel, Niklas Walentin, violin og Alexander McKenzie, klaver

Grundtvig og fortællingen 25.11.18 – 01.12.18

Hos Grundtvig havde fortællingen en stor betydning i opfattelsen af historien, folkelighed og pædagogik. Dette undersøger vi på dette kursus, hvor du bl.a. kan møde Ove Korsgaard, Michael Schelde og Ole Vind. Kurset henvender sig til alle, der interesserer for Grundtvig.

Julekursus 21.12.18 – 27.12.18

ASKOV HØJSKOLE TLF. 76 96 18 00 WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK

Jul handler om fællesskab og nye håb.

På Askov Højskoles julekursus får du mulighed for begge dele. Vi inviterer til seks dage med foredrag, koncerter, fællessang og julehygge, værksteder, ture og masse af samvær.

12 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Hvad ville Grundtvig have sagt?

Friluftsliv, e-sport, alkohol og selvrealisering. Idéhistoriker og foredragsholder Hans Henrik Hjermitslev giver et bud på, hvad folkehøjskolens fader, N.F.S. Grundtvig (1783-1872), ville have sagt til 10 aspekter af nutidens højskolekultur

nye tider, nye skikke

Hans Henrik Hjermitslev

AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

1. Alkohol og fester På Grundtvigs tid blev der, i modsætning til i dag, ikke drukket på højskoler. Faktisk var højskoler, forsamlingshuse og den grundtvigske kultur blandt andet et opgør med kroen. I stedet for at drikke skulle folket nu lære. Grundtvig ville nok være skeptisk over for alkohol på højskolerne, fordi det kan besværliggøre dannelsen og det levende ord, som han jo var meget begejstret for. Men med det sagt så var de færreste af Grundtvigs tilhængere afholdsfolk. De drak gerne alkohol til særlige lejligheder. Det er klart i Grundtvigs ånd, hvis man ude på højskolerne, som der også bliver gjort i dag, kombinerer at drikke alkohol med at synge sange fra Højskolesangbogen.

2. E-sport og computerspil Mere eller mindre specialiserede linjer med for eksempel e-sport er blevet populære de senere år, og det var der i Grundtvigs tid ikke en udbredt tradition for.

Eleverne havde undervisning sammen, når man lige ser bort fra, at piger og drenge til at begynde med var opdelt. Men for Grundtvig ville det afhænge af, hvilket computerspil der blev spillet. Hvis det er et spil om eksempelvis Anden Verdenskrig, som kunne fortælle om noget historisk, ville han være positivt stemt. På de første højskoler fandtes der landbrugsfag, hvor det var muligt at specialisere sig i det, som man skulle arbejde med efter sit ophold. Så hvis idéen med e-sport på højskoler var, at de unge skulle forbedre sig inden for teknologi og it, ville han ikke være afvisende over for det.

Så længe det ikke bare var underholdning.

3. Højskoler uden kristen praksis Grundtvig ville først og fremmest påpege, at højskolerne ikke er kirker. Han plæderede for en klar opdeling mellem kirken og højskolen, som handlede om livsoplysning og dannelse frem for forkyndelse af kristendommen. Kristentroen var ifølge Grundtvig familiens opgave og et valg, som den enkelte selv måtte træffe. Men nu var det også en anden tid dengang, hvor det i højere grad end i dag var naturligt for eleverne at tage i kirke om søndagen sammen med lærerne. Men for Grundtvig handlede højskolerne mere om det menneskelige end det kristelige.

4. Forstandere og lærere, der ikke bor højskolen For Grundtvig og særligt Christen Kold var den hjemlige at-

3 Hans Henrik Hjermitslev, født 1976, er lektor ved professionshøjskolen UC SYD i Aabenraa. Han er uddannet idé- og videnskabshistoriker og har skrevet mange artikler om grundtvigianismens og folkehøjskolernes historie.

Medlem af styrelsen for Grundtvig Selskabet.

0 Faktisk var højskoler, forsamlingshuse og den grundtvigske kultur blandt andet et opgør med kroen. I stedet for at drikke, skulle folket nu lære.

– Tegning: Rasmus Juul.

mosfære på højskolerne meget vigtig. De så gerne, at der blev dyrket en form for familiefællesskab, og faktisk var der helt frem til 1960’erne en tradition for, at lærerne og deres familier boede sammen med eleverne på højskolerne. Generelt var det for Grundtvig vigtigt, at forstandere og lærere var en del af miljøet og boede på højskolerne. Det kom sig også af, at højskolebevægelsen stammede fra bønderne, som også vægtede hjemmet og den hjemlige atmosfære særligt højt.

5. Seniorhøjskoler Meget af det, der bliver dyrket på seniorhøjskoler i dag, hvor ældre oplever foredrag, taler, lytter, synger og generelt bliver klogere på hinanden og verden, er helt i Grundtvigs ånd. Derudover er et af hans kendetegn, at børneskolen langtfra var det eneste sted, hvor man kunne lære, så seniorhøjskoler ville klart have begejstret ham. I det hele taget var han fortaler for, at folk skulle holde sig orienteret, og at dannelsen foregik gennem hele livet.

6. Målrettet uddannelsesforberedende forløb

Grundtvig var ikke fremmed over for, at der på højskolerne også kunne være det, man kan kalde for ’nyttig viden’ i forhold til en kommende karriere eller et arbejde. Han argumenterede selv for kompetencegivende fag til eksempelvis håndværkere og landmænd, som også i hans tid lod sig opkvalificere på højskoler. Hvis motivationen for at tage et højskoleophold er, at det efterfølgende er adgangsgivende til en uddannelse, så er det højskolens opgave, at den enkelte derudover dannes og opnår indsigt i den kultur og historie, som vi er en del af.

7. Højskoler for eliten på et bestemt område Var der noget, Grundtvig hadede, så var det eliten, og han sondrede klart mellem dem og folket. Man kan sige, at hans egentlige projekt var at gøre alle til en del af eliten igennem det danske sprog, for dengang var eliten i høj dem, der havde gået i gymnasiet og kunne tale latin, græsk og tysk. Grundtvig mente, at højskolerne skulle være gennemsyret af en lighedstanke, hvor den enkelte skulle møde andre med en anderledes baggrund og andre forudsætninger.

I dag er der på nogle højskoler specialiserede linjer med nogle af de bedste inden for et givent felt, men ifølge Grundtvig er det vigtigt, at også de omgiver sig med de resterende elever og ikke kun møder dem, der minder om dem selv.

8. Staten er med til at finansiere opholdet Allerede tidligt i højskolernes historie var det muligt at få tilskud, hvis man ikke selv havde de økonomiske ressourcer. Faktisk var det muligt for højskolerne at give gratis eller billigere ophold til fattige folk. Eksempelvis fik dansksindede slesvigere fra 1864 til 1920 tilskud til at komme på højskole, så de kunne forsvare dansk sprog og kultur under det tyske herredømme. Det så man også som højskolens opgave. Grundlæggende var Grundtvig dog liberal og mente, at markedet skulle styre prisen på et højskoleophold. Han så hellere, at det var dyrt at komme på højskole, end at staten fik medindflydelse.

9. Friluftsliv Grundtvig var glad for naturen, som han betragtede som Guds skaberværk. Han var særligt glad for fugle, som han også

nævner meget i sine salmer.

Han mente, at fugle, ligesom mennesker, har et sprog og derved kan lovprise Gud. Så hvis eleverne på en højskole for eksempel studerer det ornitologiske, når de er udenfor, så er det helt klart i Grundtvigs ånd. Hvor højskoler i højere grad tidligere dyrkede gymnastikken, så har friluftsliv i nogen grad overtaget den del. Det fysiske og kropslige var slet ikke fremmed for ham, selvom han personligt ikke motionerede synderligt.

10. Selvudvikling og selvrealisering Grundtvig ville være kritisk over for tidens bølge af nyreligiøsitet, selvrealisering og psykoterapi.

Han ville mene, at personlig udvikling og dannelse er noget, der opstår, når man kigger ud i verden og ikke ind i sig selv.

Først da indser man, hvilken verden og kultur man er en del af, og for Grundtvig var det vigtigt at forstå, at en person kun er noget i kraft af andre. Han var lutheraner og mente, at folks arvesynd er, at de har svært ved at se ud over egen næsetip, og det er en del af dannelsesprocessen at blive i stand til det.

J

Fællessang får vores hjerter til at slå i takt Sanghåndbogen Præsentation af 572 højskolesange.

Højskolesangbogen Kr. 215,Magnaprint Kr. 275,-

Halfdan sanghæfte Kr. 25,-

Kr. 320,-

HALFDAN

100 SANGE

FRA HØJSKOLESANGBOGEN

Klaverakkompagnement til fællessang Pianister: Stig Kaufmanas, Jesper Moesbøl, Erik Sommer, Dan Søndergaard og Rasmus Skov Borring

NYHED: 100 sange Klaverakkompagnement til 100 fællessange + Det blå sanghæfte iTunes 129,Cd-boxsæt 250,App 149,Stream via din musiktjeneste* *søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn.

SANGE MED TEKSTER AF HALFDAN RASMUSSEN

Melodihæfte Kr. 50,-

Det blå Sanghæfte Kr. 25,ILLUSTRATIONER AF IB SPANG OLSEN

Melodihæfte Kr. 50,Cd Kr. 50,-

App Højskolesange, noder, melodier, 100 indspillede sange, artikler fra Sanghåndbogen, mest populære sange, din favoritliste m.v.

10 gratis sange Højskolesangbogen kr. 149,Sanghæfter kr. 25,-

LÆS MERE OG KØB VIA:

hojskolesangbogen.dk

14 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

2 På natursafari-holdets første dag hænger de ned fra loftet indendøre. Når vejret bliver varmere, vil mere af aktiviteten foregå udenfor.

0 På turnéteater-holdet er det de kreative positurer, der findes frem, når deltagerne i grupper af to skiftes til at forme og blive formet – i bedste skulpturstil.

0 Kloden kalder, og denne dag kalder den på opmærksomhed fra holdet med samme navn. Deltagerne på holdet starter dagen med at se dokumentaren ”The Crisis of Civilization”. – Alle fotos: Emid Kastrup Andersen.

Soulsang, sovseskål og sammenhold På midtjyske Ry Højskole prøver unge forskellige fag af i en afslappet atmosfære. Hvad enten de øver med bandet, hænger i gymnastiksalens reb, har hænderne i lerklumper eller ser dokumentarfilm om bæredygtighed, er eleverne del af en samlet helhed

mangfoldig fordybelse AF CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk

Der er rig mulighed for at fordybe sig på Ry Højskole. Især i dag, torsdag, for om torsdagen har eleverne fokus på et af deres valgfag.

Fordybelsen er nærmest til at tage og føle på, når man går forbi musiklokalet: Soul- og motown-toner strømmer ud fra bag den dybblå dør, og bag døren får elevernes indlevelse deres kroppe til at bevæge sig i takt med tonerne. Alle eleverne har været på højskolen i syv uger, men i dag er første dag på nye fag. For

WWVi

har et stort sammenhold her, en hel familiefølelse.

HØJSKOLEELEV FREJA OXHOLM, 20 ÅR.

musikholdet betyder det, at de kun har øvet sammen i få timer.

Fra et vindue i musiklokalet kan 21-årige Sofie Abildgaard og 20-årige Freja Oxholm betragte musikerne. Men de har ikke tid til at observere, for de to piger er i gang med at øve sangteksten, der skal fuldende musikken. De skal gerne nå at øve sammen med bandet inden frokost.

Begge piger er på højskolen for at ”prøve nogle ting af”. Ud over band-kurset, som ligger om torsdagen, har begge piger et hovedfag, som de får undervisning i tre gange om ugen. I skemaet er der også flettet de såkaldte sidefag ind, og som alle andre elever når Freja Oxholm og Sofie Abildgaard at forsøge sig med mange forskellige fag.

Sofie Abildgaards nuværende hovedfag er keramik, der i denne periode er et af de mest populære fag. Freja Oxholm skal derimod bruge mere af sin tid på friluftsliv-faget Natursafari. Pigerne kender ikke hinanden, og før i dag har de knap nok snakket sammen. Men det betyder ingenting. ”Her kan du nærmest komme og lægge hovedet på en hvilken som helst skulder, og det vil ikke være mærkeligt. Vi har et stort sammenhold her, en hel familiefølelse,” siger Freja Oxholm om skolen. Sofie Abildgaard nikker ivrigt. ”Der er simpelthen så rart her,” istemmer hun. Begge piger tager plads hos bandet i rummet ved siden af, og der går ikke

lang tid, før stemmer og musikinstrumenter mødes i samklang.

Et passende eksempel på, hvordan alsidighed kan samle folk.

Ry Højskole ligger en halv times kørsel fra Aarhus. Fra facaden ser højskolen måske ikke ud af meget, men bag bygningen gemmer sig højskolens egen park og Møllesø, som Gudenåen løber igennem. Hvis man trodser den karakteristiske højskolelugt af gamle ølflasker og sure sko og går igennem en af sovesalene, kan man gå op i højskolens tårn og betragte åen smyge sig gennem landskabet med høje grantræer på hver side.

For 22-årige Lee Paludan er det blandt andet den omgivende natur, der virker dragende. I dag

fordyber han sig i keramik. For ham er det vigtigt, at han har mulighed for at lave noget med sine hænder, men han har også et andet formål med kurset. ”Jeg vil gerne være bedre end min søster,” siger Lee Paludan og kigger ned på en blød lerkop, der mest af alt kunne minde om en sovseskål. Hans søster har gået på højskolen engang, forklarer han, da han med et smil fører koppen op til læberne og lader, som om han drikker sovs af den. Han er nødt til at vente på, at der bliver ledigt ved drejeskiven.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Højskole for alle| 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. spril 2018 3 På musikholdet øver musikerne og sangerne hver for sig, inden de mødes og kombinerer rytmer og tekst.

1 Det er svært at mærke, at Freja Oxholm (tv.) og Sofie Abildgaard (th.) ikke har snakket meget sammen før i dag, hvor de skal synge sammen. Begge er meget glade for det sammenhold, der er på højskolen.

0 Keramikholdet er et meget populært hold. Her får eleverne mulighed for at arbejde med blandt andet drejeskive, så de kan forme og kreere det, de ønsker.

3 Lee Paludan er glad for, at han på højskolen har mulighed for at lave noget med sine hænder.

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Lee Paludan fortæller, at det tidligere friluftshold lige har været i Norge og sove i iglo, og at hele højskolen snart skal til Berlin.

Han sidder blandt fire piger om et bord plastret til med ler. Med fingrene dybt plantet i den brune masse bliver de enige om, at det er godt, at de stadig har 15 uger tilbage af deres ophold.

Kulden bider i huden, når man går over den lille gårdsplads og ind i den sal, der mest af alt ligner en lille gymnastiksal med jungletema. Her træner natursafariholdet, når der er for koldt til udendørs aktiviteter.

Hver gang eleverne fører karabinhagerne længere op ad deres

WWEle-

verne er her ikke for at føle sig presset ind i et rum.

OLE TOFTDAHL, FORSTANDER

klatrereb, kan man høre rebene skurre mod loftsbjælkerne. Der er dyb koncentration, men der er plads til masser af smil og småsnakken, et gennemgående kendetegn for højskolen.

For det såkaldte Turnéteaterhold er der ikke nødvendigvis mulighed for at smile. Holdet har lige viftet vildt med hænderne for at fange imaginære myg, og nu er det tid til en tillidsøvelse inden frokost. To og to fører eleverne hinanden rundt, den ene foran den anden, den forreste med lukkede øjne. ”Højre, venstre, stop!”, lyder det forskellige steder fra salen.

Alle går rundt i salen i forskellige tempi, nogle med bombastiske skridt, andre foretrækker de

mere korte og forsigtige af slagsen. Nogle er tæt på sammenstød, men det får bare smilene frem og sender en latter gennem rummet.

På højskolen er bæredygtighed et gennemgående opmærksomhedspunkt. Det kommer blandt andet til udtryk i faget Kloden kalder, der handler om klodens tilstand set i et bredere perspektiv. Her foregår aktiviteten mest i hovederne på kursets fem deltagere. To piger slænger sig i den sofa, der står midt i rummet, mens tre drenge sidder på stole bag dem. Alles fokus hviler på storskærmen, der denne formiddag er tilegnet dokumentaren ”The Crisis of Civilization”: ”This infinite growth has to

stop. We need to reach a limit, we need to reach a steady-state system of some kind,” lyder det fra højttalerne i det lille rum.

Den uendelige vækst må stoppe, det må være en grænse, så vi kan nå en form for status quo.

Til frokost mødes alle eleverne i kantinen og kaster sig over burger med laks på det ene bord, rødbeder på det andet til vegetarerne.

Forstander Ole Toftdahl sætter sig ofte og spiser sammen med eleverne. I dag er ingen undtagelse.

Flere gange under maden bliver han afbrudt af elever, der har spørgsmål eller bemærkninger. Han lytter og svarer alle med et smil.

Højskolen bugner med fag, så

der er noget for enhver smag. Et af de fag, man kan tage i løbet af året, er journalistik. I foråret er der mulighed for at fokusere hårdnakket på de berygtede optagelsesprøver.

Men det pres, som optagelsesprøverne nærmest er synonymt med, er meget atypisk for højskolens væsen. ”Vi har skruet lidt ned for fokus på journalistoptagelsen, for eleverne er her ikke for at føle sig presset ind i et rum,” siger han og tager en bid af sin burger.

Snakken går, og snart har alle elever og undervisere fundet en plads i det dunkle rum. Som i musiklokalet tidligere er det lykkedes forskellige enheder at bliJ ve til en helhed.

16 |

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Sommer med indhold

- på Hadsten Højskole

Uge 26: • Vandring og herregårdsbesøg • Cykelture og herregårdsbesøg • Vandring og fugle i Østjylland • Naturfoto

0 Der var aldrig rigtig tid til, at Mads Langer kunne tage på højskole, men tiden som højskolelærer har givet ham blod på tanden, og han drømmer om at komme af sted på sommerhøjskole. – Foto: Jannik Børlum

Mads Langer: ”Jeg har lært enormt meget som højskolelærer”

Uge 27: • Maleri (udsolgt) • Keramik & Raku (udsolgt) • Design af accessories • Digital Fotografi • Strik (udsolgt) • Tegning • Skriveværkstedet Uge 28: • Familiekursus - fra 6 - 100 år Uge 29: • Så syng da Danmark - på opdagelse i Højskolesangbogen og nærmeste omegn • Italiensk for begyndere og øvede - snakkekursus • Slægtsforskning - for begyndere og øvede • Erindringsskrivning - Skriveværkstedet

De fleste kender Mads Langer som sangeren bag flere hits, men de færreste ved, at det var med til at forme ham som musiker og menneske, at han i halvandet år underviste på Engelsholm Højskole

Uge 30: • Run & Fitness • Adventuresport • Tennis • Vild med dans • Yoga

popstjerne og højskolelærer AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Uge 31: • Seniordans • iPad for seniorer • Maleri for kreative seniorer • Digital foto for seniorer • Fransk for begyndere og let øvede - for seniorer • Yoga for seniorer Uge 32: • Smag på Østjylland • Vandring i Østjylland • På cykel i Østjylland • Naturfoto

Hadsten Højskole

t: 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

siden 1876

I 2007 stod Mads Langer på randen af et stort internationalt gennembrud, da han trak stikket og rejste hjem til Skive. Træt af store spillesteder og den distance, han mærkede, det gav til publikum, købte han en gammel Volkswagen Polo og drog på højskoleturné. ”Nogle gange kunne jeg blive på en højskole i flere dage.

Det gav mig muligheden for at møde en masse forskellige bud på, hvad en højskole er.

Samtidig var det spændende for mig at møde en masse unge kreative mennesker,” siger Mads Langer om turnéen.

Et af de steder, hans rundtur bragte ham hen til, var den jyske højskole Engelsholm. Her var der noget, som klikkede, og da højskolen tilbød ham et job, tøvede han ikke med at sige ja. I halvandet år arbejdede han på skolen, inden han drog videre. ”Det var en enormt sund ting for mig at arbejde som lærer. Jeg tror altid, det der med at undervise tvinger en til at italesætte det, man gør.

På Engelsholm fik jeg sat ord

på mine egne processer og tanker om kreativitet,” siger Mads Langer.

De erfaringer, han gjorde sig på højskolen, er noget, som han har taget med sig i sin videre karriere. Det gælder ikke mindst hele sangskatten fra Højskolesangbogen. Den er i dag en klar del af hans DNA som sangskriver, mener han.

Samtidig gav tiden som højskoleunderviser Mads Langer muligheden for at sidde ansigt til ansigt med andre unge mennesker og for at se, hvordan han påvirkede dem. Da han startede med at undervise på Engelsholm, var han i begyndelsen af tyverne. Det gav ham mulighed for at se højskolelivet ikke bare som lærer, men også som ungt menneske.

På den måde føler Mads Langer, at han har fået tre højskoleophold foræret – og det har gjort et uudsletteligt indtryk på ham. ”På højskolerne lærer man som ung at forstå sig selv, og man lærer også at forstå hinanden på et helt andet plan.

Under et højskoleophold mødes man i fællesskabet og bliver tvunget til at forholde sig til mennesker, som kommer med et helt andet udgangspunkt end en selv. Det synes

WWPå højskoler-

ne lærer man som ung at forstå sig selv, og man lærer også at forstå hinanden på et helt andet plan.

MADS LANGER

jeg er enormt vigtigt,” siger Mads Langer.

Selvom han ikke længere er fast tilknyttet højskolen, bliver han ved med at komme tilbage til slottet ved søen, som han kalder sin oase. For der føler den travle popstjerne, at han kan sætte tempoet helt ned – fri for hverdagens stress og jag. Derfor håber han også på, at han engang i fremtiden kan afsætte endnu mere tid til højskolelivet. ”Det er klart noget, som jeg tænker skal være en del af mit liv fremover. Jeg drømmer om at tage på sommerhøjskole, når jeg engang selv får familie. Det er noget, som jeg kan blive ved med at dyrke, også selvom jeg ikke er et sted i livet, hvor jeg har meget tid,” siger Mads Langer. J

18 | W

læs mere om på sommerkurserne .dk www.ryhojskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Katinka: ”Jeg vil give eleverne en wow-oplevelse” Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard gør sjældent noget halvt. Det gælder også, når hun underviser på Krogerup Højskole, for det er lysten og passionen for litteratur, som driver hende

Velkommen til en uge med klassiske højskolefag på Ry Højskole.

Her kan du opleve et koncentrat af det, der foregår på længere højskoleophold. På Ry Classic sker det hele bare på én uge.

Maleri / Pilgrimsvandringer / Ro i Kajakken / Skriv så det fænger / Argentisk Tango

Findes der et magisk pengetræ? Kan man få en gratis frokost?

Nej, siger økonomerne. Jo, siger folkene bag foreningen GODE PENGE, der i uge 33 sætter fokus på rejsen gennem pengenes mysterium.

anetmai.com

SKYND DIG TIL TASTERNE Flere sommerkurser er allerede udsolgt!

Det gælder: Musik i Ry, Ry for familier, Ry uden filter.

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · kontoret@ryhojskole.dk

popstjerne og højskolelærer AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Der har været gang i den, siden bandet Katinka fik sit gennembrud for snart tre år siden. Derfor var et bijob som højskolelærer da heller ikke noget som forsanger Katinka Bjerregaard umiddelbart havde i tankerne. Alligevel kunne hun ikke lade være med at sige ja, da en bekendt tilbød hende at blive tilknyttet Krogerup Højskole som underviser.

Bevæbnet med en ”går den, så går den”-attitude gik hun i efteråret i gang med at undervise sit første hold på valgfaget ”Den unge digters lidelser” – et skønlitterært skrivehold. ”Min sangskrivning starter altid med et digt. Og jeg finder det meste af min inspiration ikke i musikken, men i litteraturen. Derfor gav det mening for mig at undervise i skrivning, selvom jeg er sanger og sangskriver,” siger Katinka Bjerregaard.

Som autodidakt sangskriver og poet har hun taget udgangspunkt i sin mavefornemmelse.

Inspirationen har været hendes egen omfattende samling af klassisk og moderne dansk litteratur. Hun er passioneret omkring værkerne, som hun kalder sine gamle venner, og det er en passion, som hun gerne vil give videre. ”Som underviser vil jeg gerne give mine elever en ’wow-oplevelse’ med litteraturen. Mine elever synes også nogle gange, at jeg er lidt for meget, fordi jeg kan blive helt sådan: ’Aaaaarrrrhhhh, hvor er det fedt’,” siger Katinka Bjerregaard.

Nogle gange skal man ikke vide, hvad man skal med tingene, man skal også bare blive klogere på noget, man ikke vidste før, mener Katinka Bjerregaard. At højskolerne giver mulighed for det, gør dem til noget særligt for hende. Det har været en vigtig grund til, at hun underviser på Krogerup. ”Det betyder rigtig meget for mig, at det ikke handler om, at du skal fra a til b, og

0 Katinka Bjerregaard har altid skrevet. Side op og side ned, omhyggeligt noteret i dagbøger, der senere hen har dannet fundamentet i hendes dybt personlige sange.

– Foto: Daniel Buchwald.

inden du overhovedet har nydt b, så skal du videre til c.

Alting skal ikke være et trin videre, nogle gange skal man også bare se på trinnet og finde ud af, om det gjorde en klogere, dummere eller gladere,” siger hun.

Et ophold på Testrup Højskole, et sabbatår, en mislykket tur forbi universitetet og så næsten to år på lærerseminariet. Katinka Bjerregaards egen vej i livet har ikke fulgt den lige linje. Rejsen har været lang, og havde hun ikke gået på højskole, var hun måske aldrig nået dertil. For det var på Testrup Højskole, at hun fandt sin stemme, både musikalsk og som sangskriver. ”På højskolen fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle synge li-

gesom alle andre, men bare som mig selv – både på godt og ondt. Selvom jeg ikke gik på litteraturlinjen, lærte jeg mange forfattere og digtsamlinger at kende, og det har betydet rigtig meget for den måde, som jeg skriver sange på,” siger Katinka Bjerregaard.

Det har været medvirkende til, at hun gerne vil dedikere tid i en travl hverdag til at lære fra sig. For måske kan hun være med til at hjælpe andre på vej: ”Starttyverne er nogle år, hvor der kan blive rykket rigtig meget rundt på ens verden og på ens tanker om, hvordan livet skal være. Derfor kan jeg anbefale alle 19-årige, som ikke ved, hvad de vil med deres liv, at tage J på højskole.”

Oplev Verden i Danmark

Efterårsholdet: Få pladser tilbage Forårsholdet: Ansøg nu!

Tag på Den Internationale Højskole og bliv klogere på verden .... og dig selv!

Læs også om vores sommer sprogkurser på hjemmesiden. For mere information se www.ipc.dk

20 | Højskole for alle

Hekseritualer på skemaet

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

0 En studerende bliver en del af ritualets cirkel ved at lægge sin personlige ejendel i bunken i midten. – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

0 En samling blade fra en hvid salvie tændes i en fakkel for at skabe røg, der kan bruges til renselsesritualet.

Fakler, røgelse og ærlige samtaler er en del af undervisningen på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Her lærer en gruppe elever at dyrke fællesskabet og passe på sig selv gennem hekseritualer

magisk valgfag AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

I skovens dybe, rungende ro står en gruppe unge kvinder i rundkreds. Sparsom sne er drysset hen over den frosne jord, og mellem kvinderne er høje fakler plantet i jorden. Flammerne lægger sig fladt ned i vinden, men nægter at gå ud. Nogle af kvinderne har stillet sig forkert i rundkredsen, og de bytter plads, for de skal stå ved siden af hinanden i en bestemt rækkefølge, som kun de kender logikken bag. Det er tydeligt, at de har rettet sig efter den mange gange før.

Det er torsdag eftermiddag, og i valgfaget ”Heksekredsen” på Krogerup Højskole udfører de studerende deres sidste hekseritual for at markere fagets afslutning. De skiftes til at lægge en ting, der har betydning for dem, på jorden i midten af cirklen, mens de fortæller de andre, hvor betydningen kommer fra. De typiske tegn på, at man befinder sig i kulden, som at hoppe lidt eller favne sig selv og gnide sig på armene, er fraværende. Alle står stille, og er stille, mens turen går videre i cirklen. ”Det er skrevet af min far,” fortæller 23-årige Freja Nielsen om det postkort, hun lægger i bunken. ”Det er en af de få ting, jeg har fra ham, og der står, at jeg bare skal give mig tid til at finde min vej i uddannelsessystemet. Det betyder meget i dag, hvor man ellers presses fra alle sider til at blive hurtigt færdig.”

Krogerup Højskole ligger i Humlebæk 35 kilometer nord for København. Det er første gang, skolen prøver kræfter med ”Heksekredsen”, der har været på skemaet siden januar. I klasseundervisningen kobles litteratur med feministisk teori. Eftersom faget er helt nyt, har underviserne Mille Breyen Hauschildt og Anne Steen Himmelstrup ladet de studerende og deres interesser være med til at definere undervisningens fokus og forsøgt at give de studerende værktøjer til at bearbejde deres omverden i en kontekst, der giver mening for dem. ”Mange af eleverne er interesserede i køn og undertrykkende strukturer, men de føler ikke, at

de har et sprog til at tale om det, og de har svært ved at finde ord i diskussioner med andre. Derfor har det været en vigtig del af faget at introducere eleverne for feministiske begreber som privilegier, heteronormativitet, og ubevidste kønsbias,” forklarer Mille Breyen Hauschildt.

Hekseritualerne er med til at omsætte teorien til praksis. Gennem fagets briller er det eksempelvis en meget feministisk handling, når unge kvinder passer på deres eget helbred, da kvinder historisk er blevet tillagt egenskaber, der handler om at pleje andre på bekostning af sig selv. I Heksekredsen forsøger de at gøre op med den tanke ved at starte hver undervisningsgang med et ”tjek ind”-ritual. Her fortæller både underviser og studerende på skift, hvordan de har det, om de har sovet dårligt, er glade, spændte eller frustrerede. ”Det er et forsøg på at gøre en eller anden modstand mod det samfund, som gør, at mange af os har det svært. Den nye sundhedsundersøgelse viser, at 41 procent af alle unger kvinder mellem 16 og 24 år har et målbart højt stressniveau, og hver fjerde har et dårligt mentalt helbred,” siger Mille Breyen Hauschildt.

Hun forklarer, at det ikke er tilfældigt, at heksen lægger navn til faget. ”Hekse har jo engang været nogle konkrete mennesker, som er blevet forfulgt og slået ihjel, fordi de på en eller anden måde ikke har passet ind i samfundet, eller fordi de har været en trussel, som vidste eller kunne for meget. De ville simpelthen ikke indordne sig,” siger hun og fortsætter: ”Nærmest ingen af vores tekster handler om hekse, men vi arbejder med at indkredse, hvad det heksede potentiale kan være i en tekst. Heksen kan repræsentere alt det, som samfundet ikke accepterer, eller det, der ikke vil makke ret. Derfor er hun et godt udgangspunkt at tale ud fra om ting som racisme, sexisme, tykfobi, og transfobi.”

Studerende Freja Nielsen kan ikke huske, at hun er stødt på heksen som figur, før hun startede i heksekredsen, men i dag sætter hun stor pris på ritualer som tjek ind-runderne, og hun er ikke i tvivl om, hvad hekse-

2 Heksekredsen mediterer med lukkede øjne i skovens stilhed.

2 Fra venstre mod højre: underviser Anne Steen Himmelstrup, studerende Sarah Cant og Hannah Keegan.

0 Freja Nielsen står helt stille, mens en medstuderende udfører et renselsesritual på hende med røgen fra hvid salvie.

kredsen og dens fællesskab har betydet for hende. ”Vi har været gode til at lytte og til at hjælpe hinanden. Det er trygt, fordi vi er så få på holdet, og uden heksekredsen ville jeg måske være droppet ud,” siger hun.

I skoven bag skolen handler dagens ritual om at afslutte faget og starte på en frisk. Kvinderne renser hinanden med røgen fra en klump hvid salvie, der tændes i en af faklerne. En ad gangen træder kvinderne ind i midten af cirklen og står med lukkede øjne, mens en anden omhyggelig fører røgen rundt om dem. Gløder falder på den frosne jord, og en enkelt må børstes væk fra et halstørklæde.

Højtideligheden brydes af latter et kort øjeblik. Det er ikke ufarligt det her.

Både studerende og undervisere er enige om, at fællesskabet i heksekredsen er stærkt. Og at dyrke venskabet og kollektivet i

gruppen har også været et af undervisernes fokusområder. ”Sammen med de studerende har vi skabt en helt særlig stemning i gruppen, som kan føles stærk og magisk. Det er feministisk praksis, at man bygger stærke bånd, som kan hjælpe én, når man for eksempel er uden for heksekredsen. Hvis man er tunet ind på den feministiske måde at se verden på, så kan man opleve situationer, hvor man står alene med det, når man for eksempel ikke synes, at en racistisk vittighed er sjov. I det fællesskab, vi har skabt, kan man hente sin styrke og opbakning,” siger underviser Mille Breyen Hauschildt.

Ude i skoven slukkes røgelsen i sneen på jorden. Kvinderne tager hinanden i hånden og gør rundkredsen lille ved at trække tæt på hinanden inde i midten.

Her står de med lukkede øjne og uden at røre sig i mange øjeblikke. Fugle vover at bryde stilhe-

WWUden hekse-

kredsen ville jeg måske være droppet ud

FREJA NIELSEN, HØJSKOLEELEV

den med forårspip. Men stilheden er slet ikke så fredelig, når man lytter efter. De nøgne træer knager og brager, og vinden rusker i alt omkring sig. Den konstante hvide støj er overdøvende og samtidig fjern. Det er denne del af ritualerne, der er studerende Freja Nielsens favorit. ”Der er en sjælden ro, derude hvor ingen siger noget. Man bliver tvunget til at trække vejret helt ned i maven, så man kan mærke sig selv og hvordan man har det,” forklarer hun. ”Jeg tror, det er helt vildt sundt. Alle burde have en heksekreds.” J

22 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. april 2018

Fra Aladdins hule til Den syvende himmel Ketty Hansen og Leon Jespersen mødte hinanden under et ophold for enlige ældre på Vallekilde Højskole.

Det blev begyndelsen på et nært forhold fuld af oplevelser og forståelse

ny kærlighed AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Side om side går Ketty Hansen og Leon Jespersen på en grussti.

Sammen med resten af gruppen, som i alt tæller elleve, er de på vej op til gravstedet for grundlæggeren af Vallekilde Højskole, Ernst Trier. Solen står højt, og deres ophold er netop begyndt.

Fem dage, som står i fællesskabets og nye bekendtskabers navn. Og tilfældigvis ender Ketty Hansen og Leon Jespersen ved hinandens side. Nærmest med det samme falder snakken hen på golf, som viser sig at være en fælles interesse.

Han har et lavere handicap, end hun har. Det må kunne gøres bedre, tænker han og foreslår, at de en dag skal på golfbanen sammen. Det vil hun gerne.

Han spørger hende efterfølgende ind til, hvorfor hun har valgt at tage på højskole sammen med andre ældre. ”For et halvt år siden mistede jeg min mand til kræften. Men det tror jeg ikke, vi skal tale om,” fortæller hun og forsøger at lukke den der. Han er uenig. ”Det tror jeg lige netop, vi bør,” slår Leon Jespersen fast.

Han mistede selv sin kone til sygdommen i 2015.

Det blev begyndelsen på et nært forhold. Det er nu snart to år siden, at de hver især tog beslutningen og takkede ja til opholdet ”Alletiders Højskole” på Vallekilde Højskole. Et forløb for ældre, som har det tilfælles, at de er enlige. Og det var også blevet realiteten for Ketty Hansen og Leon Jespersen, som begge var tilbageholdende, da de blev spurgt, om de ville deltage. ”Først tænkte jeg, at det var alt for hurtigt, at jeg skulle sådan noget,” fortæller 78-årige Ketty Hansen, som i dag bor i Vig. Han nikker. ”Jeg skulle bare ikke ned og sidde i en rundkreds og tale om, hvordan jeg havde det. Det var det med min kone alt for privat til. Men det ændrede sig jo så, da jeg gik ved siden af Ketty. Jeg lukkede pludselig op og havde lyst til at tale om alt.”

Efter gåturen blev de ledt op til deres værelser. På døren ind til Leons stod der ”Aladdins hule”. På Kettys ”Den syvende himmel”. Om aftenen skulle alle elleve spise sammen, og for Leon Jespersen var det indlysende, hvem han skulle sidde ved siden af. Han tilbød hende at give en flaske vin, og svaret var selvfølgeligt.

De næste dage var fyldt med aktiviteter, og til hvert og et af dem fulgte Ketty Hansen og Leon Jespersen hinanden. De

0 Både 78-årige Ketty Hansen og 79-årige Leon Jespersen var præget af tabet af en ægtefælle, da de mødte hinanden på Vallekilde Højskole. Det bragte dem sammen. Her er parret i den traditionsrige vestsjællandske højskoles foredagssal.

– Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

WWDet er mere

ukompliceret at tale med Ketty om, at jeg har mistet min kone.

Jeg kan for eksempel ikke tale med mine døtre om det, uden at jeg bliver ked af det

LEON JESPERSEN

hørte om malerierne, som pryder væggene rundt omkring på Vallekilde Højskole. De lyttede til Frank Sinatra, hvor de begge sang med på ”My Way”. De spillede brætspil, hvor Leon Jespersen beskyldte Ketty Hansen for at snyde. Selvfølgelig bare for sjov. Og så skulle de også selv forsøge sig med malerkunsten, hvorefter der blev holdt fernisering. Og selvom det ifølge Leon Jespersen var ”noget lidt mærkeligt noget”, fordi alle skulle gå rundt og se, hvad de hver især havde malet, viste det samtidig også, hvad meningen med opholdet var.

”Vi gik rundt blandt vores malerier og hinanden, talte og grinte. I det hele taget gør sådan noget det nemmere at tale sammen. På den måde kom vi alle sammen hinanden nærmere,” siger Leon Jespersen på 79 år, som bor i Nykøbing Sjælland. ”Ja, og hver morgen startede vi alle sammen ud med et par højskolesange. Der var virkelig en helt særlig stemning, som man kun kan opleve på en højskole,” fortæller Ketty Hansen.

Så da opholdet sluttede om fredagen, var de begge spændte på at se, om interessen ville vare ved, når højskoleboblen bristede. Men Leon Jespersen skulle allerede næste dag rejse til Ungarn sammen med familien i to uger, og det ærgrede Ketty Hansen, der havde andre planer for dem begge to. Men hun tænkte, at hvis de ikke kunne være sammen, så måtte hun jo gøre opmærksom på sig selv på en anden måde. ”Jeg har aldrig i mit liv fået så lange sms’er,” siger Leon Jespersen og kigger Ketty Hansen i øjnene, mens de begge griner. ”Og så kunne vi jo tale sammen over FaceTime (videoopkald, red). Den sidste dag på ferien fik jeg så den allerlængste besked fra Ketty, som inviterede mig hjem til hende. Jeg fortalte

efterfølgende min datter, at vi ikke skulle have en overnatning på turen hjem.”

Det kunne datteren godt forstå, og da de igen var tilbage i Danmark, stod romantikeren straks foran Ketty Hansens hoveddør med favnen fuld af blomster og chokolade. Også hun oplevede familiens begejstring for, at hun havde mødt en ny at tilbringe sin tid med, men fortæller, at børnebørnene lige skulle vænne sig til den nye situation. ”Første gang både Leon og min familie var hjemme hos mig, sagde mit ældste barnebarn til mig: ’Mormor, det er altså lidt underligt, at det ikke er morfar, som sidder i den stol der. Nu er det en fremmed mand.’”

Og det kunne Ketty Hansen godt forstå. Men for dem begge var det vigtigt at fortælle deres familier, at den nye partner ikke skulle overtage den plads, som deres ægtefælle havde haft. ”Det var og er jo slet ikke meningen,” fastslår hun og fortæller, at hendes familie forstod, at det var mindre sørgmodigt, når hun talte med Leon om sorgen over at have mistet. Den samme opfattelse har han. ”Det er mere ukompliceret at tale med Ketty om, at jeg har mi-

stet min kone. Jeg kan for eksempel ikke tale med mine døtre om det, uden at jeg bliver ked af det,” forklarer han.

De deler begge glæden ved at kunne fortælle om de minder, som er forbundet med deres ægtefæller, og på den måde bliver det positive nedslag i fortiden i stedet for en dvælen ved sorgen.

Det er en del af historien om, hvem de er, og den fælles forståelse er meget værdifuld, mener Ketty Hansen. ”Det er vigtigt, at jeg kan tåle, når Leon fortæller om sin kone og omvendt. Hvis vi for eksempel taler om ferier, så kan det jo ikke undgås. Det betyder rigtig meget, at vi på en måde er i samme båd.”

Og ferier taler de meget om, og de nyder også at tage væk sammen.

Deres seneste tur var i marts, da Ketty Hansen fyldte år, hvor turen gik til det nordtyske for at spille golf. Derudover sørger hun for, at de besøger museer, og til gengæld byder han på restaurantbesøg. ”Og vi taler meget om alt det, som vi oplever sammen,” siger Leon Jespersen, og Ketty Hansen tilføjer: ”Vi har jo begge to fået et helt nyt liv. Det er bare så dejligt.”

J

www.seniorhoejskolen.dk

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed.

Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

68’ - Hippier, ungdomsoprør og rødstrømper Jylland med kryds og tværs - 3 nationalparker Cykelkursus - ca. 20 km/dag Korstævne - med Skovbakke & Lindgren Gospel - med Ole Jørgensen & Nicolai Majland Vikingernes Jylland 68’ - Hippier, ungdomsoprør og rødstrømper Kreative værksteder - maleri eller raku Livskraft, latter og let på tå Kunsthistorie I form til livet - vandreture, vandmotion, spinning Mental sundhed gennem hele livet Erindringsværksted med Lotte Printz

Udpluk fra årets endnu ledige kurser 06.06 - 12.06.18 20.06 - 03.06.18 04.07 - 10.07.18 11.07 - 17.07.18 18.07 - 24.07.18 25.07 - 07.08.18 19.09 - 25.09.18 26.09 - 02.10.18 26.09 - 02.10.18 24.10 - 30.10.18 24.10 - 30.10.18 24.10 - 30.10.18 31.10 - 06.11.18

14-dages kurserne tilbyder bl.a.

Højskolesangbogen, Kunsthistorie, Litteratur, Musikhistorie, Akryl, Natursafari, Vandreture, Svampejagt, Kirkearkitektur, Raku, Glas, Jyllands Nationalparker, Vikingernes Jylland, Danmarkshistorie, Grundtvig, Kulturekspeditioner, Akvarel/farvekridt samt meget, meget mere...!!! Årets rejser: Kulturrundrejse - Belgien; Brugge & Gent m.fl - venteliste Vandreture i Norge - fjeldene i Hardangervidda - få pladser

I 2018 tilbyder vi 6 5-dages kurser, 35 ugekurser samt 12 14-dages kurser

Bestil katalog: kontor@seniorhoejskolen.dk

KURSUSKATALOG 2018

N KA YT T A L

OG B E S T I L 97 P Å 8 9 1 0 1 1

Besøg en højskole. Vind 20.000 kr.

Sms: 0,- + alm. sms-takst. Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K., tlf. 33 36 40 40

til et højskolekursus HøjskolernesDag.dk /sms HDAG til 1272

“Jeg opdagede, at jeg er en holdspiller.”

“Jeg ville ikke være noget af det, man kunne blive.”

“Jeg kendte ikke så meget til dansk sprog og kultur.”

Camilla Kur, professionel fodboldspiller

Frank Erichsen, Bonderøven

Khaled Ksibe, YouTube-underviser i dansk på arabisk

Find det, du er god til hojskolerne.dk