Efterskoleliv2020

Efterskoleliv2020 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 12. SEPTEMBER 2020

Vind, sand og bølger.

Thy Sportsefterskole har ­netop taget imod sit første elevhold. Den nye efterskole skiller sig ud i efterskole­ landskabet med sin Cold ­Hawaii-linje, hvor eleverne lærer at surfe. Side 16-17

F OTO : J E N S BAC H

D

2 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

et er ikke nødvendigvis helt let at være 15-16 år og stå med hele livet foran sig. I dag er ungdomslivet i høj grad forbundet med usikkerhed, præstationspres og sågar angst og stress. Derfor spiller landets 240 efterskoler og de fællesskaber, skolerne tilbyder, en helt afgørende rolle i både vores samfund og i den enkelte efterskoleelevs liv. I Kristeligt Dagblads tillæg Efterskoleliv2020 kan læserne gennem reportager, interviews og baggrundsartikler blive meget klogere på, hvordan landets efterskoler påtager sig det store ansvar, der hviler på deres skuldre. Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads

kulturredaktion

indhold Kort nyt om efterskoler side 4 2 På Hedens Efterskole

må man gerne gå midt i timen side 6 Slog coronakrisen pusten ud af efterskolelivet? side 8

0 Frokost på Hedens Efterskole.

– Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Efterskoler skal i stigende grad forholde sig til elevers overvejelser om kønsidentitet side 10

F OTO : L E I F T U X E N

Med surfbrættet ud på de 70.000 favne side 16-17 Fælleskoret er fællesnævneren på Humble Efterskole 3 side 18 Åh, den kærlighed side 20

0 Koret under et besøg i New York.

– Foto: Søren Vestergaard Tolshave.

Efterskoleleder: Vi er jo ikke hele Danmarks efterskole 3 side 22

2 Efterskolelærer Thor

0 Efterskolelærer Thor Lehner.

– Foto: Karen Mathilde Møller.

Lehner: Det er ikke et arbejde, men et liv side 12

Den første uge som efterskoleelev side 14

0 Børn fra velstillede familier er overrepræsenteret i efterskolernes elevstatistikker. Billedet her er fra Midtsjællands Efterskole. – Arkivfoto.

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

4 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

kort nyt om efterskoler Rekordmange unge på efterskole

0 Elever fra Sundeved Efterskole i Aabenraa prøvede sidste år kræfter med syltning som en del af projektet Køkkentjansen. – Foto: Madkulturen.

Køkkentjansen tager hul på sidste år

På Sundeved Efterskole i Aabenraa fik efterskoleeleverne smag for at sylte både agurker, gulerødder, kål og rødbedder, da efterskolen sidste år holdt store syltedag.

Efterskolens store syltedag var en del af projektet Køkkentjansen, som omkring 4000 efterskoleelever og 40 efterskoler har medvirket i de seneste år, og som har til formål at give efterskoleelever

mere lyst til at gå i køkkenet og at give dem køkkenfærdigheder og viden om mad og måltider. Nu går projektet ind i sit sidste, hvor køkkenpersonalet på 25 efterskole i løbet af skoleåret 2020/2021 uddannes i at skrue op for involveringen af efterskoleeleverne i alt fra tilsmagning til syltning. Ifølge Køkkentjansens første evalueringer, oplever køkkenpersonalet på de medvirkende efterskoler, at de både har oplevet større arbejdsglæde og øget engage-

ment fra eleverne ved at involvere dem endnu mere i dagligdagen. Blandt de efterskoler, der skal medvirke i projektet i dette skoleår, er blandt andre Dronninglund Efterskole, Hobro Efterskole, Koldingegnens Idrætsefterskole, Frøstruphave Efterskole og Sædding Efterskole.

Projektet Køkkentjansen er et partnerskab mellem Madkulturen og Efterskoleforeningen, som støttes af Nordeafonden og løber over tre et halvt år fra 2017 til 2021.

Flere danske unge end nogensinde før tog i august hul på et ophold på en af landets 240 efterskoler. I alt er 30.669 begyndt på efterskole i skoleåret 2020/2021. Det er 600 flere end sidste skoleår, hvor 30.069 unge startede på efterskole. Det skriver efterskolerne.dk. ”Vi er meget glade for, at så mange unge bruger et år på at udvikle sig personligt og fagligt på en efterskole.

Alle efterskoler gør sig umage for at give eleverne et særligt år med fokus på fællesskab og oplevelser – ikke mindst i denne tid, hvor mange unge lider afsavn på grund af coronavirus,” siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne. I dette skoleår går 22.232 efterskoleelever i 10. klasse. Det svarer til 72 procent af det samlede antal elever på efterskole, mens 28 procent af efterskoleeleverne går i 8. og 9. klasse. Sidste skoleår var det 70 procent af efterskoleeleverne, der gik i 10. klasse.

Ny efterskole på Færøerne En helt ny efterskole på Færøerne kunne i august slå dørene op for sit første elevhold.

Den færøske efterskole, Foroyar Eftirskuli, ligger på øen

Suduroy, der er Færøernes sydligste ø, og har været på tale i snart 20 år, og er nu langt om længe blevet til virkelighed. Det skriver efterskolerne.dk. 14 elever begyndte på efterskolen den 18. august, men efterskolen forventer at tage imod endnu flere elever næste år – blandt andet er der allerede tikket flere elevtilmeldinger ind fra Danmark til årgangen 2021/2022. På efterskolens hjemmeside fremgår det, at Foroyar Eftirskuli tilbyder linjefag som madlavning, gaming, film og teater, sønæring, medie- og iværksætterfag og så det fag, som skolen selv kalder sit ”flagskib” – det færøske linjefag – hvor elever får mulighed for at opleve alle 18 færøske øer og tage med ud på eventyr i den færøske kultur og historie.

Åbent hus på landets efterskoler Om få uger, den 27. september, kan vordende efterskoleelever og deres familier få en smagsprøve på efterskolelivet, når alle landets efterskoler traditionen tro byder ind til Efterskolernes dag. Tidligere har alle efterskoler på Efterskolernes dag holdt åbent hus i tidsrummet fra klokken 13 til 17, men sådan bliver det ikke i år, hvor tidspunktet kan variere fra efter-

skole til efterskole og derfor skal undersøges på forhånd.

Til gengæld kan det måske blive nemmere at nå forbi flere forskellige efterskoler på dagen. På grund af coronavirussen kan der også være flere efterskoler, hvor man skal bestille tid til et besøg på et bestemt tidspunkt – derfor anbefaler Efterskoleforeningen, at de, der er nysgerrige på efterskolelivet og har lyst til at tage del i Efterskolernes dag ved at besøge en eller flere efterskoler, på forhånd orienterer sig om tidspunkt og retningslinjer på efterskolernes egne hjemmesider.

Bjerget Efterskole har haft sin sidste årgang Efter 43 år som efterskole er Bjerget Efterskole i Thy nu lukket på grund af for få elevtilmeldinger. Bjerget Efterskole, der tog afsked med det sidste elevhold i juni, blev oprindeligt oprettet af de folkekirkelige ungdomsorganisationer KFUM/KFUK, Indre Mission, KFUM-spejderne, De Grønne Pigespejdere og FDF. Efterskolens lokaler er blevet solgt til lokale forretningsmænd, der har omdannet stedet til Thy Event og Naturcenter, som skal fungere som hostel og huse koncerter, konferencer, fester og træningslejre for idrætsforeninger, skriver Tv 2 Nord. J

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk

Friluftsliv & Idræt Musik & Teater Kreativitet & Håndværk Fællesskab

Efterskolernes Dag: Søndag den 27. september kl. 12-18

Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Idræt/sport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk.

På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

På Efterskolernes Dag søn. Den 27. sep. kl. 12-18 holder vi åbent hus. I er velkommen til at tilmelde jer et besøg på www.mse.dk. Der er mulighed for at komme tre, inklusive eleven. I kommer på en rundvisning, møder eleverne og ser skolens mange gode faciliteter, ligesom I bliver budt serveringer. Lærerne er til stede og besvarer alle spørgsmål, der måtte være.

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG D. 27. SEPTEMBER 2020

EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK Starupvej 20, 8340 Malling

6 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

På Hedens Efterskole må man gerne gå midt i timen Siden Hedens Efterskoles opstart i midten af august har telefonerne ikke stået stille, og det er der en helt særlig grund til. Efterskolen henvender sig til sårbare og angstramte unge – og dem bliver der flere af.

Kristeligt Dagblad har besøgt den nye skole på den midtjyske hede

sårbare elever AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

”Jeg har en lillebror med en svær grad af adhd, som jeg havde brug for at komme væk fra, og så blev jeg mobbet ud af min gamle skole.”

Ordene er Lucas Møller Pedersens. Han er 13 år, og hætten på hans trøje er trukket godt ned om ørerne på ham. ”Jeg blev diagnosticeret med angst i går,” lyder det fra 14-årige Sarah Samsing, som sidder ved siden af Lucas Møller Pedersen på et bænkebord foran hovedindgangen på den netop grundlagte Hedens Efterskole i den lille landsby Sdr. Resen i Midtjylland. Hendes fingre vrider sig ind og ud mellem hinanden, mens hun taler, og da solen bryder igennem de grå skyer for et kort øjeblik, skinner hendes neongule negle om kap med det karseklippede, blonde hår på toppen af hendes hoved.

Flokkens sidste medlem, 16-årige Magnus Fink Stampe, der står op for at strække benene efter sidste time, er heller ikke er i tvivl om, hvorfor han har valgt Hedens Efterskole fremfor en af landets 239 andre efterskoler. ”Jeg har døjet med angst i fem år,” siger han.

På trods af deres unge alder er de fleste af eleverne på efterskolen udmærket klar over, hvad en angstdiagnose indebærer, og hvad det betyder at have tunge ting med sig i bagagen. Og det er netop sådan nogle som dem, Hedens Efterskole henvender sig til.

Lucas Møller Pedersen, Sarah Samsing og Magnus Fink Stampe er enige om, at det er rart at møde andre, som står i samme situation. De er tre ud af de omtrent 30 elever, der i midten af august flyttede ind på værelserne i efterskolens nyistandsatte gule murstensbygninger. Værelserne er egentlig beregnet til fire elever, men som en del af skolens særligt hensyntagende miljø, bor der kun en eller to elever på hvert værelse.

13-årige Lucas Møller Pedersen og 16-årige Magnus Fink Stampe er blevet værelseskammerater, efter Lucas Møller Pedersens tidligere bofælle blev smidt ud, fordi han mobbede de andre elever. På grund af hensyntagen til de sårbare elever har efterskolen nultolerance, når det gælder mobning.

Aldersforskellen på tre år gør dog ikke de to nye værelseskammerater noget.

0 Både Lucas Møller Pedersen (tv.) og Magnus Fink Stampe (th.) er glade for at møde andre, der ved, hvordan de har det. ”Der er et sindssygt godt fællesskab,” fortæller drengene. – Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen.

3 Lærer Louise Meissner snakker med Lucas Møller Pedersen om forskellige personlige styrker, og hvordan man kan bruge dem i relationen til andre mennesker.

Hedens Efterskole 3 3Tog imod sit første elevhold den 9. august i år. Har et særligt hensyntagende miljø, hvor også sårbare unge kan trives, og er en af de første af sin slags i Danmark. Har maksimalt plads til 55 elever, men har i år valgt kun at optage op til 40 elever.

”Du kunne ligeså godt være den ældste på skolen,” siger Magnus Fink Stampe til flokkens yngste medlem.

Sammen bevæger de sig hen mod hovedbygningen, hvor uret på væggen afslører, at det er blevet frokosttid. Hedens Efterskole har overtaget de fysiske rammer fra den forgangne Kongenshus Efterskole, og afstanden mellem bordene i spisesalen fortæller, at det store rum førhen har huset mange flere elever end de 30, hvis stemmer lige nu breder sig i lokalet, mens skåle med dampende hed ris og indisk-inspireret kylling tømmes i takt med, at håndspritstanderen udpumpes.

I al ståhejet er Sarah Samsing listet væk fra spisesalen og ind på sit værelse. Her bliver hun indtil eftermiddagens værkstedstimer har været i gang i knap en halv time. Der er ikke nogen, der kommenterer på, at hun kommer for sent, da hun endelig træder ind af døren til faget Voksenværksted og lister ned bagved.

Ligesom efterskolen selv er Voksenværkstedet, hvor Sarah

Samsing og Lucas Møller Pedersen i dag har time, noget helt nyt. Her behandler underviseren voksenlivets udfordringer med alt fra budgetlægning og stemmeret til kærester og venskab.

Inden han startede på Hedens Efterskole, har Lucas Møller Pedersen altid været bange for at sige noget i timerne, men her bliver man ikke ”set ned på”, hvis man siger noget forkert, fortæller han. ”Kan du få mig til at blive 500 år, siden det hedder Voksenværksted?,” lyder det fra den 13-årige, mens han kigger på Louise Meissner – den ene del af dagens lærerhold, som altid består af to lærere uanset antallet af elever. ”Nej, men inden vi er færdige i dag, har vi til gengæld et billede af jeres fem topstyrker,” lyder det fra Louise Meissner, mens hun smilende peger på den grønne kridttavle i den ene ende af det lille lokale, hvor ord som nysgerrighed, optimisme, perspektiv, menneskelig indsigt, nærhed og vedholdenhed står skrevet som inspiration. Elever-

ne skal i dag tage en personlighedstest, som skal hjælpe dem med at finde frem til fem personlige styrker. Men først skal de ud fra ordene på tavlen prøve at beskrive, hvordan de ser sig selv. ”Hvad betyder optimisme?”.

Sarah Samsing kigger spørgende på Jens Chren, dagens anden lærer, mens blyanten står stille på papiret, hvor hun er blevet bedt om at skrive to kendetegnende styrker ved sig selv. Jens forklarer, hvad optimisme er, men hun ender med at skrive ”taknemmelighed” i stedet for.

Efter en kort tænkepause skriver hun ”ægthed og ærlighed” som nummer to.

På Lucas Møller Pedersens papir har han skrevet ”venlighed” og ”selvkontrol”, som de to styrker han bedst kan se i sig selv.

Han åbner sin computer og begynder på den personlighedstest, hvis formål er at give eleverne et billede af, hvilke personlige styrker de fremover skal lægge vægt på i deres relationer både på og uden for efterskolens trygge rammer.

Der går ikke længe, før Sarah Samsing rejser sig op fra sin stol bagerst i klasseværelset og med hænderne i lommerne nærmer sig døren. Hun har brug for en pause, og på Hedens Efterskole får man ikke skæld ud, hvis man har brug for at trække sig.

Tværtimod. ”Du må selvfølgelig gerne sætte dig nedenunder, Sarah,” lyder det fra Louise Meissner.

Imens hun sætter sig ved et bord for sig selv med musik i ørerne og arbejder videre med personlighedstesten, er Magnus Fink Stampe sammen med sit hold gået i hallen for at spille

0 Sara Samsing har for nylig fået diagnostiseret angst.

Hverdagen kan derfor være svær at komme igennem på en almindelig skole. Men på Hedens Efterskole får hun lov til at trække sig tilbage og slappe af på sit værelse, når hun har brug for det.

badminton. På grund af et maksimalt antal på 15 elever i hver time, er eleverne delt op, så Magnus Fink Stampe har først sine værkstedstimer dagen efter.

Maksantallet på hvert hold har ikke noget med coronarestriktioner at gøre, men er en hensyntagen til de sårbare elever.

Cirka 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk sygdom, som adhd, angst eller depression, inden de fylder 18 år.

Det fortæller forstander på Hedens Efterskole, Lise Munk, der også peger på, at skolen maksimalt kan tage imod 55 elever – altså en meget lille procentdel af de unge, der har det særlige behov. Alligevel har skolen valgt kun at optage op til 40 elever i år, så der er tid og ressourcer til at rette ind og prøve af under det første år som efterskole.

Da Sarah Samsing vender tilbage til klasselokalet, lister hun ind og sætter sig på den plads, hun forlod. Louise Meissner spørger, om hun må se Sarah Samsings testresultater fra personlighedstesten. En af de styrker, hun har scoret højest point på, er fairness – retfærdighed.

Ordet stod også på tavlen som inspiration, men hun havde ikke valgt det til at starte med. ”Er du fair overfor dig selv?”, spørger Louise Meissner, mens hun kigger på den 14-årige pige og sætter sig på hug foran hende. ”Du er lige så vigtig, som andre mennesker er.”

Sarah Samsing tænker lidt, før hun svarer. ”Det kommer an på, hvilken J dag, det er.”

7 1 0 1 .

L K 0 2 0 2 R E B M E T P E 27. S

G A D S E N R E L O K S R E E L O EF T K S EF TER P U R E M PÅ TOM TILMELDING

I D -19 PÅ V O C .

A G P N Ø DV E N D I G

OPLEV : E N R E J N I L

OLE .DK K S R E T F E P TO M M E RU

DANS MUSIK FODBOLD ESPORT ER G R O B S N E D VER

DT AF N U R T S I V V I BL MØD G O E N R E V E EL LÆRERNE .

R KLAR E T E N E K K Ø K GE .

A K G O E F F A MED K

Ly s t til l i ve t

8 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Slog coronakrisen pusten ud af efterskolelivet?

Med ét var det slut med natterend, roomies og den daglige aftente på landets efterskoler, da Danmark midt i marts lukkede. Kristeligt Dagblad har talt med fire tidligere efterskoleelever om deres erfaringer fra tiden

0 Silke Gamborg. – Privatfoto.

0 Viktor Bramming. – Privatfoto.

0 Esther Vognsgaard Brunsbjerg.

– Privatfoto.

0 Jonas Pors. – Privatfoto.

Da vi endelig kom til- Jeg savnede at vågne Jeg savnede at se Jeg følte, at jeg gik glip af det, jeg havde mine venner i øjnene bage, var alle klar på op til mine venner Pors, 10. klasse, idrætslinjen på Victor Bramming, 10. klasse, medielinjen at give den fuld gas Jonas glædet mig mest til Midtsjællands Efterskole, Hvalsø, på Grejsdalens Efterskole, Vejle, Silke Gamborg, 10. klasse, danselinjen på Gunslevholm Idrætsefterskole, Nørre Alslev, Falster, 2019/2020.

Vi sad nede til aftente, da vi fik at vide, at vi skulle sendes hjem i to uger. Vi gik op og pakkede vores ting, og der var mange, der græd.

Jeg tog forholdsvist let på det, og jeg pakkede ikke særligt mange ting, fordi jeg tænkte, at jeg snart ville komme igen.

I begyndelsen var det meget hyggeligt at være derhjemme. Man kom helt ned i gear, hvilket er svært på en efterskole, fordi der hele tiden sker noget. Men efter en uge, begyndte jeg at blive mere og mere ked af det. Det var mest slemt, når dagen for at vi måtte komme tilbage til efterskolen, blev udsat. Til sidst troede jeg ikke på, at vi måtte komme tilbage.

Jeg tænkte hele tiden på, at jeg følte, jeg gik glip af det, jeg havde glædet mig mest til – at få nye venner og glemme skolen lidt. Vi prøvede at lave sociale ting sammen efter onlineundervisning. Eksempelvis aftalte min basisgruppe og jeg, at vi skulle se en film sammen på Netflix, hvor vi samtidig skrev sammen om, hvad vi tænkte undervejs i filmen. Det er gået op for mig, hvor stor forskel der er på at se mine venner i virkeligheden og kommunikere over sociale medier. Jeg savnede, at man gik ind til hinanden på værelserne, og at der altid var nogle, man kunne snakke med.

Jeg har tænkt over, om der er noget, jeg kommer til at mangle fra efterskolen på grund af, at vi var sendt hjem, men det tror jeg ikke.

Lærerne gjorde meget for, at de sidste seks uger skulle være fantastiske, og vi brugte ikke meget tid på skole, men på sociale aktiviteter.

efterskole i coronatid FORTALT TIL FREDERIKKE ENGBERG LARSEN flarsen@k.dk

2019/2020.

Vi fik at vide, at vi skulle samles nede i salen, og så kom forstanderparret og fortalte os, at vi skulle hjem i to uger på grund af corona.

Jeg tænkte, at to uger ikke var så lang tid, og at det var til at overleve. Men som tiden gik, og ugerne blev til en måned, fulgte jeg mere med i nyhederne, end jeg plejede at gøre. Jeg sad bare og ventede på, at de ville sige, at vi kunne komme tilbage på skolen.

Vi havde undervisning hver dag, og det fungerede faktisk rigtig godt. Vi fik også hurtigt gang i at spille hver dag efter skole, hvor vi oprettede et online-rum, hvor alle kunne klikke ind og snakke og spille sammen. Lærerne var gode til at tjekke ind der, og der gik ikke én dag, hvor jeg ikke snakkede med en lærer, hvilket var med til at holde mig til ilden. Det var især, når den stod på Tegn og Gæt, at lærerne ofte deltog.

Vi fik også oprettet en kanal, vi kaldte for ”Tv-lockdown”, hvor eleverne sendte klip ind fra deres hverdag. Vi havde en volontør, der sad og klippede alle de indsendte videoer sammen. Der var ikke meget sammenhæng i det, men det var rart at se de andre. Nogle sang, andre lavede madvideoer, og nogle talte om, hvordan man kunne klare at være i lockdown.

Jeg savnede dog den fysiske kontakt og at kunne se mine venner i øjnene. Men det var positivt at sidde og spille sammen hver dag helt ind til midnat og få mulighed for at tilbringe tid med min familie.

Esther Vognsgaard Brunsbjerg, 10. klasse, musiklinjen på Ryslinge Efterskole, Ryslinge, Fyn, 2019/2020.

Det var onsdag aften, og på storskærmen så vi alle sammen pressemødet. Da Mette Frederiksen (S) sagde, at nu lukkede landet, tog jeg min veninde i hånden, og nogle begyndte at græde, og der opstod småsnakken i spisesalen. Forstanderen stillede sig op på et bord og sagde, at vi måtte huske på, at det ikke var verdens undergang, men sådan føltes det altså i øjeblikket! Det kom uventet, fordi, før vi blev sendt hjem, troede vi ikke, at corona ville blive så alvorligt og omfattende.

Lærerne var gode til at finde på kreative tiltag i tiden derhjemme. Det hjalp også, at vi så hinanden på skærmen hver dag, når vi havde undervisning. Samme dag, vi blev sendt hjem, blev der oprettet et udvalg af elever, som med det samme tog nogle initativer til, hvad vi kunne gøre hjemmefra for at holde fællesskabet, vi havde bygget op, i gang. Der blev eksempelvis oprettet en Instagram-profil for årgangen, hvor vi alle sammen kunne sende videoer, billeder og fødselsdagshilsener ind, og på den måde følge mere med i hinandens liv. At blive sendt hjem og have undervisning på sit værelse foran skærmen var i stor kontrast til at være på skolen. Jeg savnede at se og have mine venner omkring mig, spise med kontaktgruppen og synge i foredragssalen.

Da vi kom tilbage på skolen, var alle med på, at de sidste seks uger skulle være de bedste nogensinde. Alle var klar til at give den gas og have det hyggeligt. Men samtidig være ansvarlige. Der blev sprittet af på værelset hver dag, borde og stole blev sprittet af efter hvert måltid, alle have en lille sprit på sig, og vi vaskede hænder før hvert måltid.

Da også Roskilde Festival blev aflyst, arrangerede vi vores egen, som vi kaldte Ryslinge Festival – prikken over R’et. Vi inviterede kunstnere udefra og lavede camps, så vi kunne sove i det fri. Det var en stor succes.

2019/2020.

Da vi fik at vide, at vi skulle sendes hjem, så mange det som en lille ferie. Men det hele var meget underligt. I den ene side af salen sad mange og græd, og samtidig sad nogle og sang ”ferie, ferie, ferie”. Vi tænkte, at vi skulle i Tivoli og bare hygge os, men alt var lukket, og der gik måske ikke mere end en uge, før jeg gerne ville tilbage på skolen. Så er to måneder lang tid at være væk.

I begyndelsen lavede vi ikke så meget fagligt derhjemme, men da lærerne fandt ud af, at vi skulle være hjemme i lang tid, kom der gang i en masse online-tiltag. Foruden undervisning kom vi alle sammen ind i en Facebook-gruppe, hvor lærerne udfordrede i forskellige discipliner. I faget ”Mad med mere” kom der hver tirsdag en ny udfordring. Eksempelvis skulle man lave en treretters menu for fire personer for under 100 kroner, hvilket resulterede i en Facebook-gruppe plastret til med madbilleder.

At blive sendt hjem havde den positive effekt, at det gik op for mig, hvor meget jeg elskede at være på skolen, og hvor meget jeg savnede at være der. Jeg savnede at vågne op til mine venner og spise alle måltider sammen med dem. Da jeg kom tilbage, gav jeg den en ekstra skalle, og jeg brugte eksempelvis ikke tid på at sidde på værelset og se Netflix, som jeg gjorde tidligere. Jeg var hele tiden sammen med mine venner og ønskede at J få det meste ud af tiden med dem.

Efterskolernes lock-down 3 3På det historiske pressemøde den 11. marts meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at landets efterskoleelever skulle hjemsendes i to uger fra den 16. marts. Det blev dog til godt to måneders nedlukning, og efterskolerne slog igen dørene op den 18. maj.

HYGGELIG KRISTEN EFTERSKOLE MED PLADS TIL 86 ELEVER OG MANGE MULIGHEDER

BEGEJSTRING FOR LIVET OG MASSER AF HYGGE! Her er vi begejstrede for livet. Vi er begejstrede for efterskolelivet, for menneskelivet, for hinanden, for oplevelser og udvikling på både det personlige, det faglige og det sociale plan.

Vi er begejstrede for livet som kristne mennesker.

GØR DIN SØNDAG FED! EFTERSKOLERNES DAG 27. SEPTEMBER FRA 13-17

ELLER BOOK ET BESØG PÅ

SÆDDING.DK

STORE TOMANDSVÆRELSER MED EGET BADEVÆRELSE KUNSTGRÆSBANE, TRÆ OG METAL VÆRKSTED, LÆKKERT MUSIK LOKALE, DYGTIGE UNDERVISERE

∙ Jesus Extra ∙ World Wide - New York ∙ Fodbold Extra ∙ Volley Estra ∙ Design & Kunst ∙ Musik & Band ∙ Markræs ∙ Cambridge IGCSE English ∙ Springgymnastik ∙ Ski Extra

Astrupvej 3 6900 Skjern 97 36 22 00 saedding.dk

10 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Efterskoler skal i stigende grad forholde sig til elevers overvejelser om kønsidentitet Landets efterskoler mærker i stigende grad elevernes tvivl og tanker om kønsidentitet. På Østerskov Efterskole har man som noget nyt indført kønsneutrale værelser, mens Askov Efterskole hellere vil løse eventuelle kønsrelaterede værelsesproblematikker fra gang til gang. Efterskoleforeningen frygter, at mangfoldighed klumper sig sammen på enkelte efterskoler

køn AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

”Jeg synes ikke, mine værelseskammerater skal være defineret af, hvilket køn jeg er.”

Det fortæller en 17-årig efterskoleelev, der blev født som pige og fik tildelt navnet Emma, men som præsenterer sig til Kristeligt Dagblad som Luca, og til daglig, af både lærere og elever på Østerskov Efterskole i Hobro, bliver kaldt Luca. ”Jeg bor på et kønsneutralt værelse med tre drenge, for jeg har bare oplevelsen af, at jeg ikke klikker med piger. Og jeg vil da gerne have lov til at bo på værelse med folk, som jeg føler mig tilpas med. Jeg vil bare gerne have lov til at være mig selv,” fortæller eleven, der for andet år i træk går på Østerskov Efterskole og har flere venner, der har valgt netop den efterskole på grund af de kønsneutrale værelser.

I alt har en tredjedel af de omtrent 80 efterskoleelever i år valgt at få tildelt værelseskammerater ud fra andre parametre end køn. Og hånd i hånd med den mulighed går frirummet for at tale om sin kønsidentitet og seksualitet, forklarer efterskoleeleven: ”Der er måske nogen, der tænker: ’Den eneste grund til, at du nu siger, du har en anden kønsidentitet, er, fordi du er kommet på efterskole.’ Men jeg tror, det handler om, at man ikke har chancen for at finde ud af det, før man befinder sig i et forum, hvor man frit kan tale om kønsidentitet.”

Og noget tyder på, at landets efterskoler i stigende grad udgør det forum. I en undersøgelse, Kristeligt Dagblad sidste år foretog blandt 188 af landets efterskoler, svarede 52 på spørgsmålet om, hvorvidt de havde elever, som opfattede sig selv som et andet køn end deres biologiske.

Hver femte efterskoleleder svarede ”ja”.

Adspurgt om en uddybning blev der blandt andet svaret: ”Vi har en enkelt dreng, som er tilknyttet en sexklinik med henblik på kønsændring.” Fra en anden efterskole lød det: ”Vi har næsten hvert år én til to elever, der oplever deres køn som værende anderledes, end det reelt er.” Og en tredje efterskole skrev: ”Der er næsten altid piger, som afprøver, hvordan verden vender, hvis de nu kalder sig en dreng.”

På Østerskov Efterskole var det flere årgange med non-binære elever, der trivedes dårligt på enten drenge- eller pigeværelser, der resulterede i, at man på

Om efterskoleundersøgelsen 3 Kristeligt Dagblad har i august 2019 udsendt et spørgeskema til 188 af landets 240 efterskoler. Blandt andet er efterskolelederne blevet bedt om at svare på, om der er elever på deres efterskole, som opfatter sig selv som et andet køn end deres biologiske. 52 har svaret på spørgsmålet.

Ud af dem svarer 11 ”ja”.

Undersøgelsens resultat viser en tendens, men er ikke repræsentativ.

0 ”Jeg håber, at en efterskole fortsat vil være et sted, hvor man først og fremmest kan være menneske med det, man nu kommer med,” siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. På billedet ses tidligere elever fra Thorsgaard Efterskole i Hobro. – Arkivfoto: Jens Welding Øllgaard.

elevernes opfordring indførte kønsneutrale værelser, forklarer forstander Anne-Marie Fledelius. ”Vi har en del drenge, der er lidt mere følsomme end den traditionelle dreng. Mange af dem fungerer faktisk bedre sammen med piger, hvor der er mere rum for at tale om følelser. Vi ser også det decideret modsatte, hvor piger ikke kan leve med fnidder, makeup, hårsnakke og for eksempel bare går op i rollespil og latexsværd. I begge de tilfælde har eleverne det bedre på kønsblandede værelser, hvor de kan være sikre på, at værdierne er mere neutrale.”

Anne-Marie Fledelius fortæller, at den løsning har givet ”en helt anden harmonisk elevflok” på efterskolen, fordi grupperinger og konflikter relateret til kønsidentitet er forduftet: ”For to år siden, da ønsket om kønsneutrale værelser opstod, var der nærmest krigslignende tilstande mellem en gruppe af non-binære elever (personer, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn, red.) og en drengegruppe, der slet ikke kunne rumme hinanden. Men efter vi har indført kønsneutrale værelser, har vi ikke oplevet andet end rummelighed, accept og forståelse,” siger Anne-Marie Fledelius, der tror, at vi i fremtiden vil se flere efterskoler adoptere muligheden for kønsneutrale værelser.

På Askov Efterskole i det sydlige Jylland deler man som udgangs-

punkt værelse med en elev, man deler oprindeligt biologisk køn med. Efterskolen har både tidligere og i år non-binære og transkønnede elever. Det er imidlertid mest, inden eleverne starter på efterskolen, at deres bekymringer om køn kan mærkes af forstander Thomas Tarp Hansen: ”Vi oplever, at nogle elever før skolestart er i tvivl om, hvordan deres kønsidentitet vil blive modtaget af andre elever. De er måske vant til en skolegang, hvor det ikke er accepteret, hvis man føler sig som et andet køn end sit biologiske. Men når først efterskoleåret er i gang, fylder kønsidentitet ikke ret meget. Så er det forholdsvis naturligt blandt eleverne.”

Derfor hælder Thomas Tarp Hansen også til, at skolen fra gang til gang tager hånd om de gnidninger med værelsesfordeling, der eventuelt måtte udspringe af elevers kønsidentitet.

Endnu har det ikke været nødvendigt. Af samme grund tror han heller ikke umiddelbart, at kønsneutrale værelser bliver vejen frem for Askov Efterskole. ”Jeg foretrækker, at elever vælger vores skole på grund af vores tilgang til eleverne, undervisningen, værdierne og linjefagene, og ikke på baggrund af muligheden for at bo på kønsneutrale værelser,” siger han.

Efterskolernes voksende erfaringer med elevers overvejelser om kønsidentitet har været til at

mærke de sidste fem år, fortæller Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. ”Skolerne kommer til at forholde sig til det. Det er uanset, om de går hele vejen med kønsneutrale værelser, eller om de vælger at bevare noget mere klassisk,” siger Torben Vind Rasmussen og uddyber: ”Mange finder nye sider af sig selv, når de kommer på efterskole. Man får mulighed for at finde ud af, hvem man er. Og for nogle elever bliver deres køn et issue.

Der er efterskolerne også et sted, hvor der er plads til de her overvejelser.”

Og den slags overvejelser kan rejse spørgsmål, tøven og rådvildhed hos ikke bare eleverne selv, men også efterskolerne. I hvert fald får Efterskoleforeningen i stigende grad henvendelser fra efterskoler, der søger råd om, hvordan de skal gribe det an. Svaret, de får fra Torben Vind Rasmussen, lyder noget i stil med: ”Det er vigtigt, at efterskolerne finder deres egen vej. Jeg håber, at en efterskole fortsat vil være et sted, hvor man først og fremmest kan være menneske med det, man nu kommer med.

Uden at man nødvendigvis behøver at sige, ’Jeg føler mig sådan’. Jeg ville i hvert fald være ærgerlig over, hvis man specialiserede efterskolerne så meget, at diversitet samledes på enkelte steder.”

J

Moderne kønsopfattelser 3 3Ciskønnet: En person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, personen er født med. For eksempel en mand, der betragter sig selv som en mand.

3 3Trans-kønnet: En person, hvis oplevede køn ikke stemmer overens med det køn, personen er født med. For eksempel en kvinde, der betragter sig selv som en mand.

3 3Non-binær kønsforståelse: En opfattelse af, at kønnet ikke kun er maskulint og feminint. En person kan eksempelvis identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to.

3 3Queer: En tilgang til køn, seksualitet og kønsroller, som ofte forbindes med kritik af samfundets gængse forestillinger om disse emner. Queer er også en person, som for eksempel ikke anerkender, at der er to køn, eller at en kønsidentitet kun kan være mandlig eller kvindelig.

KILDER: LGBT DANMARK OG INFORMATION

Besøg os til Efterskolernes Dag – søndag 27. september fra kl. 10-17 eller til Åbent Hus 20. oktober eller 7. december lding e m l i t k s Hu -19 d i v o C . pga

På Hardsyssel er der plads til, at du kan være DIG midt i fællesskabet!

he

”Jeg har haft et fantastisk år på Hardsyssel Efterskole – her er der plads til alle og fællesskabet er helt unikt. Faciliteterne på skolen er nye og lækre, og jeg elsker de mange valgmuligheder for linjer og valgfag. Derfor blev jeg også nødt til at blive et år mere.”

Alberthe Gundersen 16 år, 2.årselev

lA bert

OUTDOOR

MUSIK

FILM

SPORT

E-SPORT

FEDE KONKURRENCER! Vi trækker lod om 1 x gavekort på kr. 5.000,til dit efterskoleophold og 1 x iPad blandt alle nye tilmeldinger inden 1. oktober* *Præmierne kan ikke ombyttes eller videregives.

BYGGET TIL FÆLLESSKAB ∠ 2 personer pr. værelse

∠ Eget bad og toilet på værelset

peoplez.dk

∠ 10 personer pr. syssel (lejlighed)

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer / T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

s Følg o

12 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Efterskolelærer: Det er ikke et arbejde, men et liv Thor Lehner er lærer på Ollerup Efterskole og bor med sin familie i et parcelhus lige ved siden af efterskolen.

For ham er det ikke svært at adskille det professionelle arbejde fra sit private liv

efterskolefamilie

Thor Lehner 3 3Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2002.

Uddannet naturfagslærer fra Den frie Lærerskole i 2012. Begyndte som underviser på Ollerup Efterskole i 2007. Underviser i matematik, fysik, kemi, biologi, geografi og idræt.

Derudover valgfag.

Flyttede med sin familie ind i parcelhuset ved siden af efterskolen i oktober 2011. Gift med Ane Lehner og har sammen børnene Otto, Asta og Marta Lehner.

AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk

Det er kun en lille grøn hæk, der adskiller grundarealet på Ollerup Efterskole og det lille gule parcelhus ved siden af.

Thor Lehner står med hånden i panden og skuer ud over bøgehækken, mens elkedlen koger i køkkenet bag ham.

Når de fleste mennesker skal hjem fra arbejde, tager de ofte bilen, cyklen eller toget hjem til deres hus. Det er ikke tilfældet for Thor Lehner, der kan nøjes med at gå de 200 meter, der er fra Ollerup Efterskole, hvor han er lærer, til sit hjem bag bøgehækken.

Familien Lehner flyttede ind i huset i oktober 2011. Før det boede de i et hus i Svendborg på Sydfyn, som de faktisk stadigvæk har, men nu lejes det ud. De ville ikke sælge det til at begynde med, fordi familien skulle prøve at mærke, hvordan det var at bo på en efterskole. ”Det er vigtigt at se, om man kan skille arbejde og privatliv ad,” fortæller Thor Lehner, mens han placerer sine sorte, runde briller højt op på næseryggen.

Thor Lehner har arbejdet på efterskolen i snart 14 år og underviser i matematik, fysik, kemi, biologi, geografi og idræt. Derudover tager han del i det kreative valgfag Spil og event, hvor eleverne går i dybden med brætspil, kortspil og rollespil.

På en efterskole skal der være en til rådighed på matriklen døgnet rundt. På Ollerup Efterskole bor der en anden lærer ud over Thor Lehner og forstanderen, Mette Sanggaard Schultz. ”Vi deler nattevagterne, så 105 timer ud af min årsnorm, ligger jeg i min seng med tændt telefon om natten. Nogle gange kan det godt være hårdt, hvis man har haft en lang arbejdsdag. Men normalt er det en enkelt nat, hvor man ikke får sovet ordentligt, og det er jo ligesom at have et lille barn,” smiler Thor Lehner med glimt i øjet.

Elkedlen melder sig færdig med et larmende klik. Køkkenet ligger i forlængelse af en lys spisestue, hvor Thor Lehners kone, Ane Lehner, sidder for enden med lidt arbejde. På væggene hænger familiebilleder og farverige plakater. Bag køkkenets glasdøre sidder parrets tre børn med tæpper i stuen og ser fjernsyn.

Den åbne havedør afslører, at der bliver spillet høj musik fra et åbent vindue på efterskolen. ”Hvis man boede i et parcelhus, og naboerne spillede dårlig musik, så syntes man, det var træls. Det er det samme her, det er bare unge mennesker, der spiller musik ud ad vinduerne. Da der var coronanedlukning, blev vi triste over, at her var så roligt. Selv bare, når eleverne er på juleferie, er de for længe væk. Så åbner vi terrassedøren op, fordi vi vil høre dem råbe og kramme derude,” fortæller Ane Lehner, mens hendes mand nikker bag køkkenbordet.

Men hvordan skiller man et professionelt arbejde med sit private liv, når skolens elever til hver en tid kan kigge ind over bøgehækken og følge med i familiens gøremål?

Det er overhovedet ikke svært, mener Thor Lehner, der nu hælder dampende vand fra elkedlen over i en lyserød kop med mumitrolde på. Der spredes en duft af mynte. ”Det grundlæggende er, at man har et mindset om, at det ikke er et arbejde, men et liv. De kolleger jeg har haft, der er flyttet, har savnet det helt private. Det er en hårfin balance. Når jeg er her i mit hus, føler jeg ikke, at jeg er på arbejde.

Men hvis der sker noget, der kalder min opmærksomhed, så ringer jeg op til vagttelefonen,” fortæller Thor Lehner og snupper en halspastil med lakridssmag.

Thor Lehner lukker døren til det gule hus og går med raske skridt op mod den storslåede efterskolebygning. Elever hilser glade på deres lærer og spørger, om han har det godt. Lyse perlesten knaser under fødderne på vej til den mægtige egetræsport, der er hovedindgangen til efterskolen. Inde bagved afsløres flere portrætbilleder af tidligere elever, og en gammel kontrabas står majestætsligt i hjørnet. Der har lige været eftermiddagsforfriskning, så Thor Lehner nupper en banan og et æble fra havens træer. ”Jeg har et arbejde, hvor man er meget væk hjemmefra – også på tidspunkter, hvor min familie har fri. Men når jeg bor her, bliver skolen en del af vores liv, hvor min familie også er med til arrangementerne. For eksempel ved at spise aftensmad på skolen, som giver den fordel, at de kommer til at kende eleverne og blive en del af dem. Så smelter arbejde og fritid sammen,” fortæller han og tager en bid af det grønne æble.

Som underviser på en folkeskole vil alt, hvad der foregår efter skoletid typisk være privat. Når man er efterskolelærer,

er der mulighed for at følge eleverne døgnet rundt. ”Man har dem i flere af deres livsaspekter end bare undervisningen.

Det gør nogle gange, at man bedre kan favne det hele menneske. Det der med, at man både er deres lærer og mentor – og til en hvis grad også deres ven. En voksen ven, som kan hjælpe dem med livet,” siger Thor Lehner.

Hvis eleverne har brug for en personlig samtale, inviterer Thor Lehner dem hjem i sin private bolig til en samtale under mere afslappede forhold, end hvis samtalen normalt ville foregå på skolen. På den måde har eleven muligheden for at komme ind i et hjemligt miljø, drikke en kop te og have en samtale. ”Det føler jeg ikke er arbejde – det er en samtale med et ungt menneske, men jeg har egentlig udført en arbejdsfunktion. Det er professionelt i private omgivelser,” forklarer Thor Lehner og fører an tilbage til sit gule parcelhus.

I køkkenet har den ældste søn, Otte Lehner på 15 år, slået sig ned sammen med sin mor. Han ser både fordele og ulemper ved, at far både bor og arbejder på efterskolen. ”Nogle gange kan det være irriterende, når far har weekendvagter. Men sådan er det jo for mange familier. Men det er tit hyggeligt sammen med eleverne, fordi jeg kan være så meget med. Jeg er med til rollespil, og så serverede to elever til min konfirmation i dametøj. Det var vildt sjovt,” griner Otto Lehner.

Thor Lehner mener også, at hans børns tilknytning til efterskolen er vigtig, både socialt og opdragelsesmæssigt.

Når familien har spist med i skolens spisesal, hvorefter der bliver ringet med klokken, og tallerkener skal samles sammen, så er børnene med til at rydde

op. Derudover får børnene, der ud over Otto tæller 12-årige Asta og niårige Marta Lehner, nogle store venner, der nærmest kan betragtes som et kæmpe hold af storesøskende. ”Jeg fik en aften en sms fra nogle pigeelever, hvor der stod: ’Bare så du ved det, så er Asta flyttet op på F12.’ Hun var blevet sur og gået hjemmefra. Så havde de lige sendt en beroligende sms,” siger Thor Lehner med skævt smil.

Skolens elever har også respekt for, at familien Lehner vil lukke deres hjem for det sociale i perioder. Så bliver der ikke holdt samtaler i huset, dørene bliver lukket og gardinerne rullet ned. Det skal der også være plads til, og det føler familien, at der bliver taget højde for. ”Jeg har ingen planer om at rykke nogen andre steder hen. Så skulle det kun være, fordi jeg kunne have mit helt eget hus, hvor jeg kunne bygge om. Nu bor vi til leje her, så der kan vi ikke bygge til.

Men fordelene ved at bo her kan slet ikke opveje idéen om at flytte,” forsikrer Thor Lehner, mens han kigger rundt på J sin familie. De nikker alle.

Ollerup Efterskole – sang og musik 3 3Tidligere håndværkerskole fra 1932.

Startede som musikefterskole i 1997.

Tidligere benyttet som Røde Korsflygtningecenter. Beliggende vest for Svendborg på Sydfyn og placeret i Ollerup by. 117 elever fordelt i 9. klasse og 10. klasse.

2 Thor Lehner skiller det professionelle arbejde og privatlivet ad, selvom han både arbejder og bor på Ollerup Efterskole. Blot en lille bøgehæk adskiller Thor Lehners private hjem med Ollerup Efterskole. – Foto: Karen Mathilde Møller.

Ranum Efterskolernes Dag d. 27. sep. kl. 10-17

På Ranum Efterskole College lever 450+ elever fra hele verden sammen.

Vi er en boglig efterskole med niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. Vi har 20+ Cambridge IGCSE fag, 50+ profil- og valgfag, og 3 gange årligt rejser vi ud i verden.

Tilmelding til Efterskolernes Dag på www.ranumefterskole.dk Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser • 450+ venner Ledige pladser til skoleåret 2018-19 • Kom til Efterskolernes dag den 24. sep. kl 10 - 17 eller book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk

14 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Den første uge som efterskoleelev Nye rutiner, ansigter og indtryk følger med, når man begynder på efterskole. Og måske ender det ud i et helt nyt perspektiv på tilværelsen. 15-årige Rachel Munch Kofod har taget turen fra Bornholm til den vestjyske by Tarm, hvor hun går på Efterskolen Solgården, der har et kristent fundament. Her fortæller Rachel om sin første uge på efterskolen

ugen der gik AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

SØNDAG

Vækkeuret ringer klokken fem, og så tager mine forældre og jeg med færge og bil fra Bodilsker til Tarm.

Da vi ved middagstid kører ind i Tarm, tænker jeg ”Uh, nej, nu bliver det spændende!”. Men jeg har set efterskolen før, fordi min bror og mine fætre har gået der. Det var vigtigt for mig at finde en efterskole, hvor man kan dyrke det kristne fællesskab. Og så får man den der rigtige efterskolefølelse, når man er langt væk og ikke lige kan ringe til mor og få hjælp med vasketøjet. Vi får vores værelser at se, jeg får pakket nogenlunde ud, og så kommer vi ned i salen til et velkomstshow, hvor der er sang, musik, og lærerne bliver præsenteret. Forstanderen har et guldjakkesæt på, og rundt omkring er der guldballoner og guldkonfetti. Det skal symbolisere, at nu afleverer forældrene deres guldklumper, som nok skal blive pudset på efterskolen. Det er rigtig sjovt. Vi spiser middagsmad med forældrene, og det er som om, den akavede stemning forsvinder lidt, da de kører. Vores telefoner bliver inddraget for de næste to uger. Det er egentlig lidt befriende, for man er mere social, når man ikke lige kan tage telefonen op, hver gang der er en akavet situation. Det hele er spændende og lidt skræmmende, men alle er desperate for at få venner, så det er nemt at falde i snak.

Efter vi har spist, har min roomie, Laura, og jeg det ret hyggeligt på værelset. Klokken 22.30 kommer læreren rundt og siger godnat.

MANDAG

Vi bliver vækket 6.30, spiser morgenmad, ser nyheder og holder andagt. Om morgenen består andagten af bibellæsning og en kort refleksion. Bagefter får vi en introduktion til it, skema og rengøring. Vi skal gøre vores værelse rent hver dag, og så står min familiegruppe for rengøring i tre klasselokaler. Det er egentlig hyggeligt nok, og når man lige kommer ind i rutinen, går det jo hurtigere. Vi går en lille tur rundt i Tarm, så vi får at se, hvor Dagli’Brugsen, ABC Lavpris og genbrugsbutikkerne ligger. Efter aftensmaden leger vi nogle lege udendørs, blandt andet én, hvor man skal samarbejde om at spytte vand i en spand. Der er også mange navnelege. Klokken 21 er der en andagt på cirka 20 minutter, hvor vi også synger en salme eller lovsang. Inden vi skal i seng, er der ”fri leg”, så nogle spiller volley, og andre spiller brætspil i dagligstuen.

TIRSDAG

Vi bliver vækket på samme tidspunkt og spiser morgenmad. Så bliver vi introduceret til skolens ordensregler. Bagefter er der et slags orienteringsløb på skolen, som vi laver i vores familiegrupper. Vi får også en rundtur på skolen og lidt tid til at være sammen med vores roomie. Tirsdag er den første dag, vi

0 Den første dag byder forstander Peter Jensen velkommen til Efterskolen Solgården med guldjakkesæt, guldballoner og guldmedaljer. – Foto: Efterskolen Solgården.

0 Det kan være både hyggeligt, overvældende og udmattende at begynde på efterskole, fortæller 15-årige Rachel Munch Kofod fra Bodilsker på Bornholm. – Foto: Peter Jensen.

0 På Efterskolen Solgården går i alt 71 elever. Her er Rachel Munch Kofod (iført sort trøje) sammen med nogle af sine nye veninder.

– Foto: Peter Jensen.

har almindelig undervisning. Jeg er så heldig, at jeg har en del fritimer, og så har jeg bibellinje i to timer.

Det er virkelig, virkelig spændende.

Vores lærer Peter Brun gennemgår det vigtigste i hver bog i Bibelen.

Han underviser på en måde, så man virkelig kan mærke, at han brænder for det. Så selvom emnet måske kunne have været lidt tungt, er han så frisk og engageret, at det er vildt spændende at høre ham fortælle.

Selvom jeg kender Bibelen ret godt, får jeg meget at vide, som jeg ikke lige vidste. Vi spiser aftensmad, og så er der lovsang. Det er rigtig fedt, men selvfølgelig også lidt udmattende, fordi der stadig er mange, man ikke kender. Selvom man måske ikke er helt tryg, ligner det, at folk har det sjovt med det. Vi synger flere af de klassiske lovsange, som ”Ud af mørket” og ”Foran tronen står jeg nu”. Da det er blevet mørkt, har nogle af vores lærere arrangeret stjernekiggeri, så vi lægger os på et blødt underlag med dyner og tæpper og kigger på stjerner. Vi skal først være i seng klokken 00.

ONSDAG

Onsdag har vi almindelige timer.

Jeg har dansk, studietime, engelsk og et af mine valgfag. I alt har jeg fire valgfag: musik og lovsang, volley for piger, fodbold for piger og volley mix. Jeg får hele tiden snakket med nogle nye. Det er selvfølgelig meget sådan noget ”Hvad var det du hed?

Hvor kommer du fra? Hvilke timer har du? Hvad synes du om at være her?”. Til eftermiddagskaffen spiser vi chokoladeboller. Om aftenen kan man lave, hvad man har lyst til.

Hvis nogen spiller volley, spiller jeg for det meste også volley. Det er sindssygt varmt den første uge, så for det meste spiller vi i hallen indendørs. Der sker egentlig ikke så meget onsdag, og det hele begynder at blive lidt mere hverdag. Det er rart at komme ind i rutinerne, for man føler lidt, at nu har man et ske-

ma, så behøver man ikke vade rundt og tænke over ’Hvad skal jeg nu lave, og hvem skal jeg snakke med?’.

TORSDAG

Efter morgenmad og andagt har jeg to timers engelsk, en fritime og to timers tysk. Klokken 12 er der middagsmad, og så har jeg to timers dansk, fritime og til sidst volley. For det meste har vi dobbelttimer, altså to gange 45 minutter, men det føles egentlig slet ikke som lang tid, fordi man hele tiden er sammen med venner, og alle lærerne gør en indsats for at engagere os. Om aftenen er der fri leg, så jeg spiller volley.

Klokken 22.15 skal vi være på vores værelser, og det er også nogenlunde der, jeg plejer at gå i seng. Så ligger jeg og snakker med Laura. Om hvad vi har lavet i løbet af dagen, hvem vi har talt med, og hvad vi plejer at lave derhjemme. Det er en positiv overraskelse, at vi har så meget tilfælles. Hun er hestepige, ligesom jeg er. Læreren kommer rundt og siger godnat klokken 22.30.

FREDAG

Om fredagen har vi normale timer, og så er der fællestime på torvet, som er vores mødested. Jeg har to fritimer og to timers bibellinje. I dag kommer vi til Ordsprogenes Bog.

LØRDAG

Vi får lov at sove lidt længere, og det er tiltrængt. Der sker så meget, at man hele tiden er helt oppe på dupperne. Vi bliver vækket klokken 10.30. Efter vi har spist brunch og gjort rent, cykler vi i grupper til Ringkøbing Fjord. Vi bader, spiser is, laver nogle konkurrencer og spiller rundbold. Til aften griller vi ved et shelter. Omkring klokken 20 kører vi hjem, og så er der udendørs biograf. Lærerne har sat et lærred op, lagt presseninger og madrasser ud, og nogle har snacks med. Vi ser ”Mr. Deeds”, en sød komedie, som alle kan være med på, og omkring midnat spiser vi nachos. Det er først

sengetid klokken 00.30. Der er bare noget over weekend, man kan sove længere, og alle hygger sig på en lidt anden måde. Det minder mere om en hyggelig lejr.

SØNDAG

Vi bliver vækket klokken 9.30. På grund af corona kan vi ikke alle sammen tage i kirke, så vi holder vores egen gudstjeneste på torvet.

Der er nogle sange, bøn og en prædiken af ”PJ”, som vi kalder vores forstander Peter Jensen. Så er der middagsmad, og en tidligere volontør kommer og filmer lidt af vores hverdag på skolen. Jeg spiller volley stort set hele dagen, så til sidst er jeg træt, men på den gode måde.

Det går ret godt med at huske navnene, men en gang imellem er der stadig nogle ansigter, hvor jeg lige skal tænke mig om. Det er mærkeligt, at der allerede er gået en uge.

Også lidt skræmmende, for jeg føler J jo, det var i går, vi kom.

Rachel Munch Kofod er en af 71 elever, der begyndte på Efterskolen Solgården i Tarm søndag den 9. august. Hun har fortalt Kristeligt Dagblad sin første uge på efterskolen, det vil sige om dagene fra den 9. august til den 16. august 2020.

Ny Fjordbo Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et botilbud til unge med en erhvervet hjerneskade, og et ophold bygger på et neuropsykologisk grundlag, med specialiseret neuro- og tværfaglig viden.

Vi arbejder i et rehabiliterende miljø med henblik på at minimere de negative konsekvenser af hjerneskaden og gøre den unge i stand til at opnå så selvstændigt og livstilfredsstillende en tilværelse som muligt.

Alle forløb tilrettelægges i et sammenhængende tværfagligt terapeutisk miljø bestående af neuropsykologer, psykomotorisk terapeut, neuropædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, lærere og talepædagoger.

Der er ligeledes tilknyttet speciallæge, psykiater, diætist og neuro-optometrist.

Ophold på Ny Fjordbo bliver altid individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål, ressourcer og begrænsninger. Desuden lægger vi vægt på tæt samarbejde med visiterende myndighed i forhold til, hvordan det går den unge, og om der er udvikling i forhold til de opsatte målsætninger. Vi vægter et tæt samarbejde med den unges familie og venner, både i den daglige dialog men også ved særlige arrangementer.

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Tilbud: Rehabilitering til unge i alderen fra 15 år med en medfødt eller erhvervet hjerneskade og/eller andre neurologiske lidelser.

Gennemsnitsalderen er omkring de 20 år.

Vi er et botilbud der laver højt specialiseret neurorehabilitering efter Lov om social service § 66 stk. 5 og §107, herunder eksempelvis unge i ressource- og STU forløb.

Optagelser og pladser: Løbende optag - Max 16 pladser Forløbene fra ca. 3 mdr. og op til 3 år

16 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Med surfbrættet ud på de 70.000 favne På den nyopstartede Thy Sportsefterskole stifter eleverne bekendtskab med både surfing og kristne værdier. Det er dog ganske tydeligt, hvilken af de to ting der trækker mest i de sportsglade unge

vandsport AF JOHAN STORGAARD JESPERSEN jespersen@k.dk

I de seneste måneder har Klitmøllers strand været fyldt til bristepunktet med badende gæster og surfere fra nær og fjern. Men ikke i dag.

Efter en flere uger lang hedebølge har det grålige danske sommervejr, som vi kender det, atter indfundet sig. Derfor er stranden nærmest tom på denne sensommereftermiddag, da syv elever fra Thy Sportsefterskoles Cold Hawaii-linje ankommer for at surfe. ”Der kommer måske skybrud, så vi skal lige være lidt vågne og holde os i samlet flok hele tiden”, råber surferinstruktøren til eleverne, mens han stående i strandkanten viser, hvordan man bedst holder balancen på brættet.

Det er i dag blot anden gang, at eleverne får lov til at stå på bølgerne. Thy Sportsefterskole, der promoverer sig selv som en sportsefterskole med et kristent fundament, er et af de seneste skud på stammen af danske efterskoler. Det nuværende kuld af elever, der startede for to uger siden, er derfor det første, som skolen nogensinde har taget imod – og altså også det første surfhold.

I dag må eleverne dog nøjes med at paddleboarde, hvor man står op og bruger en padle til selv at skabe fremdrift. For selvom det trækker op til uvejr, er der ikke skyggen af den vind og de bølger, der i de seneste år har gjort Klitmøller til en eftertragtet destination for surfere. Eleverne tager det dog ikke så tungt. For Ronja Bruhn på 14 år er der belønning nok i bare at være på havet. ”Jeg synes faktisk, det er megafedt. Jeg kan godt lide havet, det er en helt særlig frihed i at være ude på vandet. Jeg har også altid elsket at sejle,” siger hun.

Mia Mikol Schmidt, der også er 14 år, stemmer i: ”Jeg har også altid været glad for havet. Det synes jeg bare er dejligt. Min morfar har en båd,

som jeg altid har været glad for at komme ud på,” fortæller hun.

Midt imellem alle eleverne står Andreas Bjerregaard, der er den ansvarlige lærer for Cold Hawaii-linjen. Lærer er måske så meget sagt, for han er endnu selv på samme niveau som eleverne, og det er heller ikke ham, men en professionel instruktør, der skal tage sig af undervisningen. ”Vi har det samme udgangspunkt, og vi bliver kastet ud i det sammen, og så må vi tage den derfra. Der er ingen, der kan stikke af fra de andre, hvilket er vigtigt,” siger han.

Andreas Bjerregaard underviser også i dansk og samfundsfag, og så er han uddannet kristendomslærer. Selvom Andreas Bjerregaard ikke selv kommer fra en religiøs familie, finder han sig godt til rette i efterskolens kristne filosofi. Han ser surfundervisningen som en slags ”troens spring”. ”Vi er her jo for at hjælpe eleverne med at finde deres egen vej. Og der tror jeg, at sådan noget som surfing kan være vigtigt, for eleverne kommer virkelig til at blive kastet ud i nogle ting, som de ikke har prøvet før. Det er vigtigt, at få dem skubbet ud over kanten en gang imellem – velvidende om, at de nok skal lande på benene igen,” siger han.

Kort efter er instruktøren færdig med at forklare, og eleverne spæner ned mod vandet. ”Hvor er det koldt,” råber en af drengene i et chokeret tonefald, mens han kæmper for at komme op på sit surfbræt.

I strandkanten står skolens forstander, Brian Højer Nordstrøm, med armene over kors og skuer ud over de surfende elever. ”Det ville jo være helt fjollet ikke at tilbyde surfing, med den beliggenhed vi har,” siger han med en skarp københavnsk dialekt, der står i skærende kontrast til de idylliske jyske omgivelser.

Brian Højer Nordstrøm, der er uddannet socialrådgiver, er flyttet fra Herlev med sin kone og fire børn, og har i det seneste års tid arbejdet på at få efterskolen

0 Selvom vejret i Klitmøller er gråt, er udsigten alligevel god. – Alle fotos: Jens Bach.

3 I august begyndte 30 elever på Thy Sportsefterskole. Syv af dem er med på Cold Hawaii-linjen.

op at køre. Opstarten holdt hårdt, da coronakrisen indtraf, og nærmest satte en stopper for nye tilmeldinger et halvt år før efterskolen skulle åbne. Men det lykkedes at byde velkommen til første årgang med 30 elever i begyndelsen af august, og Brian Højer Nordstrøm håber på, at antallet af elever vil komme til at stige.

Ud over surfing på Klitmøllers normalvis stejle bølger tilbyder skolen også linjefag i eksempelvis fodbold, håndbold og dans, hvor eleverne kan få lov til at boltre sig på skolens idrætsfaciliteter, der blandt andet tæller en imponerende stor multihal.

Der er ingen tvivl om, at man befinder sig på en sportsorienteret efterskole, når man træder ind på grunden, der tidligere husede Thylands Idrætsefterskole, der gik konkurs og lukkede i

2016. Efterskolens kristne islæt optræder ved første øjekast ikke lige så tydeligt som sporten, men kristendommen gennemsyrer ifølge Brian Højer Nordstrøm de dannelsesværdier, som eleverne får med i bagagen. ”Der er en vigtig lektion i, at livet ikke starter og slutter med dem selv, men at der faktisk er noget større til stede her i livet, hvor man kan hente noget styrke. Vi fokuserer meget på at gøre dem livsduelige. De skal udvikles til at kunne begå sig her i livet, så der er også meget fokus på pligter og ansvar. Det handler også om helt lavpraktiske ting, som at man rydder op efter sig selv,” siger han.

Skolens kristne fundament har dog endnu ikke fæstet sig i nogen konkrete kristne praksisser. Der bliver ikke sunget salmer eller holdt morgenandagter, og på skolen er der ikke nogen

0 Efterskoleeleven Mads Kronholm J brættet, mens en anden mindre held

Efterskoleliv2020 | 17

Lørdag 12. september 2020 Kristeligt Dagblad

0 Ud over surfing tilbyder efterskolen også linjefag i eksempelvis fodbold, håndbold og dans, hvor eleverne kan få lov til at boltre sig på skolens idrætsfaciliteter, der blandt andet tæller en imponerende stor multihal. – Foto: Thy Sportesefterskole.

0 15-årige Emma Sollok fra Thy Sportsefterskole er ved at bære det tunge surfbræt ud til vandet.

Jensen fra Thy Sportsefterskole kæmper for at holde sig oprejst på dig elev netop har mistet balancen.

kristne symboler at spotte, men Brian Højer Nordstrøm forklarer, at mere håndfaste kristne traditioner måske vil komme til senere. For som han selv siger, tager det noget tid, før traditioner kan tage form. Blandt eleverne på Cold Hawaii-linjen er behovet for de kristne værdier dog ikke slående. ”Jeg flækkede lidt af grin, da jeg så, at de havde skrevet en bibel på pakkelisten. Skulle jeg gå i skole med en masse nonner eller hvad?”, siger Emma Sollok på 15 år, mens resten af surferholdet griner.

Ingen af dem betragter sig selv som troende, selvom de fleste af dem for nyligt er blevet konfirmeret. ”Jeg har da en bibel, men den er mest til pynt. Jeg fik den til ’konf’,” forklarer Ronja Bruhn, inden hun bliver afbrudt af Mia Mikol Schmidt:

”Jeg har altid synes, at kristendommen var meget spændende.

Det er ikke fordi, jeg selv er specielt troende, men de grundlæggende budskaber og moraler er jo i alt. Så det er sjovt at lære om også,” siger Mia Mikol Schmidt. ”Men det kan altså også være lidt dødssygt,” tilføjer Ronja Bruhn.

Brian Højer Nordstrøm ved godt, at ikke alle elever vil være lige modtagelige for det kristne budskab. Men det er heller ikke formålet, at eleverne skal omvendes. Det handler om at præsentere dem for de forskellige facetter i livet og lære dem at tage stilling, pointerer han. ”De skal virkelig ikke tro, at de kommer herop og skal gå i takt eller noget i den stil. Men vi præsenterer dem for vores værdier, og vi holder fast i dem. De unge mennesker skal selv finde deres vej, men i sidste ende har

vi hvert fald givet dem mulighed for at tage stilling til de kristne værdier i de år, hvor de bliver J formet.”

Thy Sportsefterskole 3 Efterskolen åbnede sidste år og tager i år for første gang imod elever fra 8. til 10. klasse.

3 Skolen er åbnet i Thylands Idrætsefterskoles gamle lokaler, efter at den gik i konkurs i 2016.

3 Skolen ligger på ”Gåsebjerget” i den lille by Hundborg i Thy.

0 Eleverne er udmattede efter en hård omgang paddleboarding.

18 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Fælleskoret er fællesnævneren for Humble Efterskole Musikefterskolen i Humble på Langeland værner om den Grundtvig-koldske tanke om, at fællessangen kan noget for helheden og det enkelte individ. Coronaen truede skolens fælleskor, men innovative idéer har gjort det muligt at bevare sangskatten

fællessang AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk

På de fleste efterskoler fylder sangen meget. Men på Musikefterskolen i Humble betyder fællessangen rigtig meget. Efterskolen huser et fælleskor, som alle 100 elever er med i, og som øver mindst tre timer om ugen. Viceforstander Mette Hansen beskriver fælleskoret som selve helheden for musikefterskolens ånd. ”Ligesom andre efterskoler laver gymnastikopvisninger, så har vi mange korkoncerter henover skoleåret, hvor eleverne står sammen som en helhed – skulder ved skulder

– og mærker, hvad det kan,” fortæller Mette Hansen med engagement i stemmen.

Da coronaen ramte Danmark i marts, ramte også en nervøsitet for, om efterskolens fælleskor nu var dømt helt ude. Men da det forrige elevhold fik lov til at vende tilbage til efterskolen i midten af maj, lavede skolen et kor på interimistisk facon, hvilket betød, at de ikke kom til at synge nogen koncerter.

De sang kun for sig selv med de rigtige afstandskrav – to meter imellem dem.

I august, hvor den nye årgang skulle starte, havde skolen lavet en logistisk plan for fælleskoret på forhånd. En ny opstilling i fællessalen, hvor koret øver, gjorde, at eleverne

kunne sidde i primærgrupper med 24 elever i hver. Her måtte eleverne synge tæt og stå i de rigtige stemmegrupper – lige fra sopran til bas – hvilket gjorde, at de kunne mærke fællessangen på ny. ”Fælleskoret betyder alt for efterskolen, fordi det er der, eleverne løfter sig og viser, hvad summen af alle de små dele af efterskolelivet kan.

Det betyder, at man musisk kan give hinanden og sig selv en kæmpe oplevelse af, hvad man kan, når musikken får lov til at fylde i et stort fælleskor,” siger Mette Hansen.

Selvom coronaen stadig har sin klo i Danmark, skal det ikke bremse efterskolen i deres kærlighed til sang og musik.

0 Efterskolens fælleskor optræder under deres studierejse i Central Park i New York.

– Foto: Søren Vestergaard Tolshave.

”Vi holder stædigt fast i at kunne bevare fælleskoret og vores morgensang. Vi synger hver dag i orkestergraven, hvor vi har indrettet lokalet, så det kan lade sig gøre. Vi tror på den grundtvigkoldske idé om, at fællesskab kan noget for helheden og det enkelte individ,” fortæller Mette Hansen.

Det er ikke kun det store fælleskor, coronaen har udfordret på Musikefterskolen i Humble, hvor der er blevet taget en række forholdsregler. Eleverne har medbragt deres egne instrumenter, så de ikke skal dele, og derudover har skolen udleveret individuelle mikrofoner til sangerne. Begge dele for at undgå, at instrumenter går på

skift mellem eleverne. Den største trussel mod efterskolen er, hvis fællesskabet opløses, mener Mette Hansen. ”Der, hvor coronaen udfordrer os mest, er i det nære fællesskab. Det nære fysiske fællesskab mellem eleverne.

Vi snakker derfor om at skabe nærvær på et abstrakt niveau, uden man nødvendigvis behøver at ligge i en stor bunke,” siger hun.

Næste opgave for Musikefterskolen i Humble bliver at finde frem til, hvordan fælleskoret kan komme ud og optræde for et publikum. Den første store koncert er til Efterskolernes Dag den 27. september, som snart skal stables på benene. Lige nu snakker skolens personale om,

hvordan det forhåbentlig kan komme til at foregå under trygge rammer og med et fælJ leskor på programmet.

Musikefterskolen i Humble 3 3Grundtvigsk musikefterskole i Humble på Langeland.

3 3Har 100 elever fordelt mellem 9. klasse og 10. klasse.

3 3Mette Hansen er viceforstander og studievejleder på efterskolen. Derudover underviser hun i skolens fælleskor og i solosang.

Tro, håb og krammere

BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG 27/9

EFTERSKOLERNES DAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 13-20

MASSER AF LINJER OG VALGFAG - VÆLG FX: VOLLEY • MUSIK • ESPORT • FITNESS • OUTDOOR PARKOUR • SVØMNING • HÅNDBOLD • CHEERLEADING BILLEDKUNST • BADMINTON • TEKSTIL & DESIGN DIGITAL FOTO • MOUNTAINBIKE • TRIATLON

8. - 10. klasse Anderledes 10. klasse og Klimaklasse Oplevelser og rejser Fantastisk fællesskab og venner for livet

Vesterbølle Efterskole • Sognevejen 300 • Vesterbølle • 9631 Gedsted • 98 64 53 80 • www.v-e.dk

20 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Åh, den kærlighed Forelskelsen i en 15-årig krop kan virke altoverskyggende, og rammerne for, at de romantiske følelser kan spire frem, er så godt som perfekte på en efterskole. Mød tre tidligere efterskoleelever i forskellige aldre og stadier i livet, der alle oplevede den første store forelskelse på efterskolen, og hør, hvordan teenageforholdene udviklede sig

Kærligheden holdt ikke i længden Mathilde Liv Lundgaard, 25 år. Bachelor i kunsthistorie.

Elev på Flakkebjerg efterskole i 2011. Oplevede den første forelskelse på efterskolen, men den unge kærlighed holdt ikke i længden.

5 Hvordan begyndte forelskelsen?

3 Vi spillede i band sammen og boede i samme husgruppe.

Efter en fest gik det op for mig, at han var det sjoveste menneske i verden, og vi blev derefter kærester. Og så var vi sammen hele tiden, og lå tit og hørte musik, snakkede og så film.

0 Mathilde Liv Lundgaard oplevede sin første store forelskelse, da hun gik på Flakkebjerg efterskole i Slagelse i 2011 og fik en 5 Hvad er det specielle ved kæreste på efterskolen. at blive forelsket på en efter- – Privatfoto.

skole?

3 Alle er jo taget ud af deres hjemlige kontekst, så efterskolen bliver et sted, hvor man kan lege lidt med, hvem man er – og vil være. Så man er måske lidt mere åben over for hinanden.

3 For mig var det en tandklaprende forelskelse. Jeg kan tydeligt huske, at jeg oplevede forelskelsen sådan fysisk. Helt fjollet. Vi var forelskede på en meget ren og naiv måde, hvor ingen har fået sit hjerte knust.

5 Hvad oplevede du, da efterskoleopholdet sluttede?

3 Vi skulle på forskellige gymnasier, men vi besøgte hinanden hver weekend. Han boede i Køge, og jeg boede i Nordsjælland. Nogle dage kunne jeg tage toget for bare at besøge ham i et par timer. Forholdet endte i slutningen af 1.g. Vi voksede vel fra hinanden, selvom vi faktisk ikke havde lyst. Jeg var virkelig ked af det efter at have slået op med ham, havde dårlig samvittighed og savnede ham hver dag. Det tog mig faktisk et helt år at komme nogenlunde videre.

5 Hvad tænker du om jeres forhold, når du ser tilbage på det nu?

3 Jeg tror stadig at han er den, der kender mig bedst. Og vi begyndte at snakke sammen igen, da vi skulle på samme højskole. I dag er han faktisk en rigtig god ven.

5 Har du oplevet en tilsvarende forelskelse siden?

3 Nej, mit andet forhold var en helt anden type forelskelse – og hjertesorg, da det sluttede. Man bliver måske lidt mindre naiv og mindre modig, men det er måske derfor, den første kæreste er så vigtig, hvor det jo er første gang, man bare satser alt. Og det er jo magien ved den første forelskelse – at alt er muligt.

efterskoleforelskelse AF SIGNE WULF TULINIUS

stulinius@k.dk

Det var slet ikke på tale, at forholdet skulle ende

Ungdomsforelskelsen holder stadig 40 år efter

5 Hvad er det specielle ved at blive forelsket på en 0Signe Malmkjær efterskole?

3 Man bor jo det samme sted Rosengren og Jonas og er omkring hinanden hele Malmkjær Rosengren tiden, så man kommer meget mødte hinanden på Balle hurtigt ind på hinanden. Det Musik- og Idrætsefterskole var kun efter et par dage, Jonas i Bredsten i 2011. og jeg havde været meget sam- – Privatfoto. men, at alle begyndte at spørge os, om vi ikke skulle være kærester. Jeg rendte rundt i gymnastiktøj hele tiden og ingen makeup. Så jeg tror, man er mere afslappet, og på den måde lærer hinanden at kende bag facaden.

5 Hvilken type kærlighed opstår på en efterskole?

3 Det var en almindelig ung0 Else Brik har været samdomsforelskelse, hvor det var men med sin mand Bent meget spændende at møde det Tandrup Jensen i 40 år.

Parret mødte hinanden som andet køn.

3 Sommersted var en kristen teenagere på Sommersted efterskole. Bent og jeg har nog- Efterskole i Sønderjylland i le fælles værdier med skolen 1979. – Privatfoto. omkring kærlighed og respekt, og det kan have en betydning for, at vores forhold har fungeret i så mange år.

Signe Malmkjær Rosengren, 24 år. Psykologistuderende.

Elev på Balle Musik- og Idrætsefterskole i 2011. Hun og Jonas Malmkjær Rosengren, som hun mødte på efterskolen, var hinandens første kærlighed. I dag er parret gift, og i juni blev de forældre til sønnen Storm.

5 Hvad var dine tanker om forholdet, da opholdet var ved at være ved vejs ende?

3 Jeg var rimelig sikker på, at det skulle fortsætte. Det var slet ikke på tale, at forholdet skulle ende. Men vi var meget spændte på, hvordan det ville gå, nu når vi skulle starte i gymnasiet i hver vores by: ham i Herning og mig selv i Aarhus. Det blev tre år, hvor vi savnede hinanden meget, men også satte tid af til at ses i weekenderne.

5 Føler du, at du er gået glip af noget?

3 Det var jo anderledes at gå i gymnasiet med en kæreste, som boede i en anden by. Det kunne være lidt sværere at føle, man var en del af fællesskabet. Men det var helt klart det værd.

5 Hvad er fordelene ved at slå sig ned med sin efterskolekæreste?

3 Det er nok, fordi vi kender hinanden så godt, at vi har turdet at kaste os ud i at blive forældre så tidligt. Det gør det meget nemmere, når man bliver forældre, at man bare kan være sig selv, for man har jo på ingen måde overskud til andet. Og det tænker jeg, vi blandt andet kan takke efterskolen for: At vi altid bare har været os selv i vores forhold.

5 Det er langt fra alle mennesker, der finder hinanden, når de er så unge, hvad er det, de går glip af?

3 Når man har været sammen så længe, opbygger man en helt særlig form for kærlighed. Den tryghed, sikkerhed og loyalitet, man kan have sammen, når man har kendt hinanden så længe, tænker jeg, er unik.

5 Havde I været sammen i dag, hvis I havde mødt hinanden et andet sted end på efterskolen?

3 Det er svært at sige, men det tror jeg nu alligevel, for vi har en helt særlig forbindelse. Men jeg er taknemmelig for, at vi mødtes på efterskolen og havde nogle gode rammer for at lære hinanden at kende.

Else Brik, 56 år. Hjemmesygeplejerske. Elev på Sommersted Efterskole i 1979.

Faldt som teenager for Bent Tandrup Jensens lyse hår og blå øjne, og derefter valgte de hinanden og deres kærlighed til. Ægteparret har i dag tre børn, der alle er flyttet hjemmefra.

5 Hvad skete der efter opholdet?

3 Vi begyndte på hver vores uddannelse i hver sin by, og var weekendkærester – og det var vi egentlig helt indtil, vi blev gift. Jeg kan huske, at det var hårdt at savne ham.

5 Føler du, at du er gået glip af noget?

3 Nej, sådan tænker jeg det ikke! Vi ville bare have hinanden, så der var ikke så mange overvejelser dybest set. Det var egentlig dejligt befriende, at der ikke var så meget at rafle om.

Jeg tænker, at man måske godt kan blive forvirret, når der er så mange muligheder, man kan tage stilling til i dag, og at det kan være svært at se, hvad der egentlig er vigtigt.

5 Det er langtfra alle mennesker, der finder hinanden, når de er så unge, hvad er det, de går glip af?

3 Et livsforløb med sin soulmate ved sin side – fyldt med gensidig tryghed, kærlighed og styrke.

5 Hvordan får man et forhold til at fungere i så mange år?

3 Bliv ved med at se det smukke i det andet menneske og forsøg ikke at ændre på hinanden, men giv plads til forskellighederne. Det er vigtigt at have respekt for den forskellighed, der bliver mere og mere synlig, jo ældre man bliver. Man kan jo godt gå samme vej, og samtidig have sit eget liv. Da børnene var små, handlede det meget om familielivet, hvilket var fuldstændig fantastisk og dejligt – men så er der en årrække nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Bent og jeg har siden prioriteret fælles oplevelser som for eksempel teaterture, og det har været skønt. Så har min mand også cyklet meget, og jeg tror, det er vigtigt, at man også har nogle interesser, der ikke involverer familien – og på den måde ikke begrænser, men udvikler hinanden.

5 Havde I været sammen i dag, hvis I havde mødt hinanden et andet sted end på efterskolen?

3 Det tror jeg egentlig. For vi har samme tilgang til parforholdet. Vi har tilvalgt hinanden. Det er et tilvalg i perioder, for selvfølgelig er der også problemer, men vi har tilvalgt hinanden som mennesker – også i dagligdagen med de forskelligheJ der, vi nu har.

Kom og besøg os på Efterskolernes dag!

Stubbekøbing Efterskole er en specialefterskole, der tilbyder undervisning til elever med forskellige former for indlæringsvanskeligheder og sociale- og personlige udfordringer. Med skolens fysiske indretning er der også mulighed for at optage fysisk handicappede.

Skolen har ca. 55 elever fordelt på 4 klasser med minimum to lærere i klassen.

Som specialefterskole har vi fokus på de mange forskellige særlige behov eleverne har – generelle fokusområder er: Kristent værdigrundlag: Stubbekøbing Efterskole er for alle uanset baggrund og tro. Med et kristent værdigrundlag er det vigtigt for os, at vi gennem skolens liv og hverdag formidler kristendom i ord og handling. Skolen har en fast rytme med morgen- og aftenandagt, ligesom der er frivillige tilbud om at komme i kirke og deltage i en kristen teenklub.

Erhvervs og samfundsrettet undervisning: Vi tilbyder differentieret undervisning mellem 1-9. klasses niveau. Vi arbejder målrettet med, at selvstændiggøre eleverne og gøre dem klar til at indgå i nogle af de særlige uddannelsestilbud eller på en arbejdsplads. Gennem et skoleår vil der være mulighed for at eleven kan komme i erhvervspraktik og brobygning.

Vi tilbyder, at de elever der ønsker det kan få undervisning med henblik på at gå til 9. klasses afgangsprøve.

For at blive optaget på dette hold skal eleven bestå en prøve på 8. klasses niveau.

Social- og personlig træning: Gennem kontaktlærerordning og undervisning lægger vi vægt på, at eleverne skal udvikle sig til selvstændige mennesker der kan tage vare på deres eget liv. Botræning, trafik- og mobilitets træning samt, træning i almene sociale processer og normer, er et vigtigt element i skoletilbuddet.

Godt og trygt ungdomsfællesskab: Skolen ønsker at give eleverne en god efterskoleoplevelse i et roligt ungdomsfællesskab hvor der er plads til forskellighed.

Kom og besøg os på Efterskolernes Dag, søndag d. 27. september kl. 13-17 Er du interesseret i at høre mere om vores skoletilbud og hvordan vi laver en målrettet indsats med udgangs-punkt i den enkelte elevs behov – så kom forbi.

Hvis du ikke har mulighed for at komme på Efterskolernes Dag, kan du altid ringe og lave aftale om en rundvisning på tlf. 54 44 17 00.

S�����k���n� E��r�k��� – �� s���i� �k��� ��� s���i�� ��h��

22 | Efterskoleliv2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2020

Efterskoleforstander: Vi er jo ikke hele Danmarks efterskole Efterskolerne har en social forpligtelse til at sikre mangfoldighed og understøtte velfærdssamfundet, mener forstander. Alligevel er prisen på et efterskoleophold så høj, at børn fra velstillede familier er overrepræsenterede i elevstatistikkerne

efterskole for alle

TEGNING: RASMUS JUUL

AF TRINE LAVGESEN lavgesen@k.dk

30.669 unge mødte nervøse op, da efterskolerne åbnede dørene til det nye skoleår. Antallet er det højeste nogensinde, men med til historien hører, at børnene som oftest bliver afleveret af forældre med en sammenlagt indkomst, der overstiger 800.000 kroner om året.

Der er nemlig en overvægt af unge efterskoleelever, der stammer fra velstillede familier, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, som bygger på tal fra perioden 2012-2018.

I 2012 udgjorde andelen af elever, hvis forældre tjener 800.000 kroner eller derover om året, 41 procent, mens det tal var steget til 56 procent i 2018. Omvendt havde 16 procent af eleverne forældre med en årsløn på 400.000 kroner eller derunder i 2012, men det tal var faldet til 12 procent i 2018.

Tendensen forklares med, at egenbetalingen for et efterskoleophold er steget gennem de seneste 10-15 år.

I 2009 lå efterskolernes gennemsnitlige ugepris på 1795 kroner, mens prisen for skoleåret 2020/2021 er 2400 kroner om ugen for et efterskoleophold. En stigning på mere end 33 procent.

Efterskoleprisernes himmelflugt er et problem for det, der burde være ”hele Danmarks efterskole”. Det mener forstander på Horne Efterskole, Mogens Jensen, som også er bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. ”Nu kan jeg jo gribe i egen barm,” indleder efterskoleforstanderen. ”Vores ugepris er løbet af sted, fordi vi har levet i et opsving med resten af landets efterskoler. Forventninger om komfort og ubegrænsede muligheder betyder, at ugeprisen sættes efter, hvor vi rejser hen på tur, eller hvilken hal vi er i stand til at bygge.”

På Horne Efterskole er ugeprisen 2375 kroner, hvilket altså ligger lige akkurat under landsgennemsnittet. ”Det betyder jo, at vi ikke er hele Danmarks efterskole, for der vil også være nogen, der ikke har råd til os,” siger Mogens Jensen, som ellers er meget optaget af mangfoldighed på den enkelte efterskole. ”Vi er delvist finansieret af staten, og det forpligter os på at understøtte velfærdssamfundet. Vi skal hver især som skole optage elever fra alle samfundslag og være et naturligt billede på samfundet,” forklarer han.

På den nordjyske efterskole forsøger de blandt andet at gøre plads til mangfoldighed gennem niveaudelt undervisning, der kan rumme en faglig spredt elevgruppe. På mate-

matik niveau 1 kan man måske ikke dividere endnu, mens niveau 6 svarer til gymnasiet. Samtidigt tilbyder skolen dansk som andetsprog til etniske minoriteter og interessefag, som ikke kræver et særligt kendskab på forhånd.

Alligevel mener forstanderen, at skolen med dens høje ugepriser har frasagt sig en del af befolkningen og på den måde svigtet dens sociale ansvar. ”Mindsteprisen er jo for høj til, at en kontanthjælpsmodtager kan sende sit barn på efterskole, så reelt er vi ikke et tilbud til alle.”

At efterskolen skal være for hele Danmark, kan formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, skrive under på. ”Et efterskoleophold lykkes, når det er mangfoldigt, og eleverne møder unge, der er et helt andet sted, end de selv er. De bliver konfronteret med deres eget liv, hvis nogen siger, ’jeg lever på en helt anden måde, og jeg har haft et ligeså godt liv’,” forklarer formanden. ”Nu er det lige på den store filosofiske klinge,” afbryder han sig selv. ”Men det der med at sætte et spejl op og møde nogle andre end sig selv, det er det, der danner et menneske.”

For Torben Vind Rasmussen er det også at vigtigt at påpege, at antallet af elever fra mindrebemidlede familier har ligget stabilt over en årrække.

Lige under en fjerdedel af de danske efterskoleelever modtager nem-

lig støtte på det højeste elevstøttetrin, hvilket betyder, at deres forældres indkomst er lav nok til, at de er berettiget til mest mulig støtte til opholdet. Samtidigt erkender han, at stigningen i elevtallet sker blandt de mere velstillede. ”Udfordringen er, at det skaber en fortælling blandt mindre velstillede familier, som får dem til at give op forhånd,” forklarer formanden og understreger, at der er mange muligheder for at søge ekstra støtte.

Samlet set bruger staten godt 1,1 milliarder kroner om året på elevstøtte. Omkring 33 millioner kroner af de penge forvalter efterskolerne selv som individuel støtte til enkelte elever, der af forskellige årsager har brug for økonomisk hjælp.

Efterskolen Ådalen mellem Aarhus og Skanderborg får omtrent 100.000 kroner til formålet, men ligesom mange andre efterskoler vælger skolen at give mere. I dette skoleår forventer Ådalen at bruge op mod 150.000 kroner i håb om at give flest muligt chancen for et år på efterskole. ”Vi synes, det er vigtigt, at det ikke er et spørgsmål om penge hjemmefra, der bestemmer, om man kan komme på efterskole,” fortæller Kim Fleischner, der er skolens forstander.

Den individuelle støtte kan skolen give, hvis de vurderer, at en elev vil have gavn af et efterskoleophold. ”Der kan være sociale eller familiemæssige grunde til, at en elev ville have godt af efterskoleophold, eller måske har barnet brug for et mil-

jøskifte fra dets eksisterende klasse.”

En anden årsag kan være, at en familie pludselig ikke længere har råd, fortæller forstanderen. Statsstøtten beregnes ud fra forældrenes indkomstgrundlag for to år siden, hvilket betyder, at egenbetalingen for en familie, der havde et arbejde for to år siden, men som i mellemtiden er blevet arbejdsløse, udregnes som om, familien har to årsindkomster. ”Så kan vi gå ind og hjælpe med den urimelighed, man er blevet ramt af i den situation,” forklarer Kim Fleischner.

SF har netop foreslået, at forældre skal have mulighed for at låne penge af staten til deres børns efterskoleophold. Det er dog ”ikke nødvendigvis lykken”, hvis man spørger Mogens Jensen, forstander på Horne Efterskole, som hellere vil overveje at justere på ugepriserne. ”Måske skal vi i gang med at lave vores egen sociale taksameter, så vores ugepriser ikke er de samme for alle, for der er jo nogen, der faktisk godt kan betale,” forklarer forstanderen.

Mogens Jensens budskab er, at efterskolen som institution skal kunne rumme alle – også dem med særlige udfordringer. ”Efterskolens styrke er, at når der er 90, der fungerer, så kan vi godt tage 10 ind, som har brug for hjælp og støtte. Det svarer til en familie på fem, hvor én har et problem, så er der fire andre, der kan bakke op. Efterskolen er jo en stor familie.” J

Støtte til et efterskoleophold 3 3Alle danske elever kan få elevstøtte fra staten. Ugeprisen på gennemsnitligt 2400 kroner fratrækkes den statslige elevstøtte, som højest udgør 1279 kroner om ugen i 2020.

Det giver en samlet egenbetaling på i gennemsnit 50.000 kroner pr. elev pr. år. Elevstøtten afhænger af familiens indkomstår to år før skolestart.

3 3Ud over elevstøtten kan man søge om individuel supplerende støtte, som den enkelte skole står for at uddele. Støtten tildeles omkring 10 procent af alle elever, og de får i gennemsnit cirka 12.000 kroner til et år.

3 3Familier med en samlet indkomst under 240.000 kroner årligt kan søge om 20.000 kroner i tilskud hos initiativet En Håndsrækning. Til skoleåret 2020/2021 fik 108 elever støtte, mens omkring 50 procent af ansøgerne fik afslag.

3 3Ubemidlede flygtninge- og indvandrerunge samt økonomisk trængte grønlandske unge kan desuden søge et særligt stipendium fra staten.

3 3I særlige tilfælde kan elever modtage kommunal støtte.

KILDE: EFTERSKOLERNE.DK

Besøg os på Efterskolernes dag d. 27. sept. kl. 13-17

Grundet Corona kræves en tilmelding via mariagerefterskole.dk

#PrægetForLivet

Vi giver troen og de kristne værdier videre til næste generation

L E K T I O N N O.

06

AT BLIVE MODEN HANDLER OM AT TÆNKE SINE EGNE TANKER

OPDAG LIVET PÅ EN EFTERSKOLE

KOM TIL EFTERSKOLERNES DAG Søndag 27. september Læs mere på efterskolerne.dk