Efterårsbøger

Efterårsbøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 30. OKTOBER 2021

Øjeblikket er – på tværs af alder – til for alle dem, der lever lige nu. Derfor bør man i virkeligheden omfavne hver livsfase med samme appetit som en eventyrlysten teenager, mener forfatteren Christian Jungersen, der er aktuel med ny roman.

Side 14

tema: bogmesse

GYLDENDAL PÅ BOGFORUM

Mød dine yndlingsforfattere live Vores program er spækket med spændende talks og interviews på Tranescenerne.

Oplev blandt andre:

Anders Matthesen • Maria Helleberg • Søren Ulrik Thomsen • Gry Jexen • Kim Leine • Christian Jungersen • Annette Heick • Peter Ingemann • Lærke Bagger • Peter Øvig • Olga Ravn • Jim Latrache-Qvortrup • Svend Brinkmann • Sofie Lassen-Kahlke • Laura Ringo • Erling Jepsen • Lars Kjædegaard • Kristian Ditlev Jensen • Kim Fupz Aakeson • Anders Lund Madsen & Michael Broberg Palmgren • Johannes Langkilde … og mange flere

4 | Efterårsbøger | Indhold

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Skal du også bruge noget af efteråret på at fordybe dig i nogle af bogsæsonens læseværdige udgivelser? Kristeligt Dagblads tillæg Efterårsbøger med tema på bogmessen indeholder nogle af de bedste tidligere bragte interviews med forfattere og anmeldelser af danske og internationale bøger, som tæller alt fra historiske værker til billedbøger for børn. Tak, fordi du læser med.

Julie Minnet Høgholm, kulturjournalist og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblad

indhold F OTO : R I T Z AU S C A N P I X

DANSK LITTERATUR

BØGER TIL BØRN

6 Interview Det hele begyn-

32 Anmeldelse Festlig virke-

der forfra, når man bliver forældre

lighedsfornægtelse 33 Anmeldelse Robinson

8 Anmeldelse Kvinden med ordets magt

Kruso fascinerer stadig 34 Interview Bibelen er vores

10 Anmeldelse Efter oprøret

me

14 Interview Det er aldrig for sent at genopfinde sig selv 18 Anmeldelse En ny Martha

UDENLANDSK LITTERATUR 36 Anmeldelse Skønhed og ­næstekærlighed i de helt

Christensen?

38 Interview Det har været vanskeligt at tage min sorg

20 Anmeldelse Mød Søren

22 Reportage Opslagsværkerne, der formede nationen 26 Anmeldelse En arv fra de yngste tider

Kulturministeriets historie

F OTO : B O G F O R S I D E F R A F O R L AG E T

34

40 Interview Ingen taler om drømme og længsler 42 Interview Du skal fortælle historien videre 44 Baggrund Mumiernes mor insisterede på det mystiskes plads i verden

28 Interview Fra Bomholt til håndbold. Forfatter fortæller

33

F OTO : L E I F T U X E N

alvorligt

Kierkegaard ved alterets fod HISTORIE

42

nære relationer

19 Anmeldelse Den gode tone er en, de andre skal holde

36

bedste fælles referenceram-

46 Interview ”Alle har lov til

30 Anmeldelse ”Man bliver glad af den bog”

at snakke om litteratur

6 F OTO : L E I F T U X E N

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Mie Petersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

F OTO : L E I F T U X E N

MØD OS PÅ

BOGFORUM ANDERS LUND MADSEN • ANE RIEL • ANNA GRUE • ANNECATHRINE RIEBNITZSKY • ANNE-MARIE VEDSØ OLESEN CHRISTIANE GJELLERUP KOCH • CLAUS MEYER • DENNIS RITTER DITTE HANSEN • FLEMMING TOFT • GHITA NØRBY • HELLA JOOF JACOB RIISING • JESPER BUGGE KOLD • KEVIN MAGNUSSEN KIM FUPZ AAKESON • KNUD ROMER • LEIF DAVIDSEN • LONE THEILS • MAREN UTHAUG • MERETE PRYDS HELLE MICH VRAA • MICHAEL KATZ KREFELD • NAJA MÜNSTER NIELS KRAUSE-KJÆR • PETRA NAGEL • PUK ELGÅRD SEBASTIAN KLEIN • SOFIE LINDE • SONJA OPPENHAGEN THOMAS BRUNSTRØM • THOMAS KORSGAARD TRINE GADEBERG • ULF PILGAARD ALBERTE WINDING • ANDERS AGNER PEDERSEN • ANDERS KOFOED ANJA C. ANDERSEN • ASSER AMDISEN • BENT ISAGER-NIELSEN • BORIS HANSEN • CARSTEN WERGE • CHRISTINA ENGLUND • DITTE WIESE • EINAR MÁR GUDMUNDSSON • FLORENCE MCLEAN • FRIDA BRYGMANN • GIGIS HANS PETTER HOUGEN • HELLE JUHL • HENRIK THOMSEN • JESPER CLEMMENSEN • HUNDEMAND • IDA-MARIE RENDTORFF • INEZ GAVILANES JOAN ØRTING • KIM ACE • KLAVS BRUUN JØRGENSEN • LARS ERSLEV ANDERSEN • LARS HENRIK AAGAARD • LENE SKRUMSAGER MØLLER LINE KYED KNUDSEN • LOUISA LORANG • MARTIN SOMMER • MATTI BRESCHEL • MICHAEL STOLTZE • MONA KLIPPENBERG • MUMMUM OLE SØNNICHSEN • PETER MADSEN • PUK KROGSØE • RAKEL HASLUND-GJERRILD • RASMUS KLUMP • SARAH ENGELL • SIDSEL ROGDE • SIRI RANVA HJELM JACOBSEN • SOFIE BOYSEN • SOFIE DUE • SOPHIE SOUID • SVEND BRINKMANN • SVEND GEHRS SØREN PAASKE • THOMAS ALBREKTSEN • THORBJØRN CHRISTOFFERSEN • TOMAS LAGERMAND LUNDME TONY SCOTT • TUE BLÆDEL • ULRIK JÖNSSON

LINDHARDT OG RINGHOF | CARLSEN

6 | Efterårsbøger|Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Det hele begynder forfra, når man bliver forældre Hvorfor har vi skabt en civilisation, der er i gang med at ødelægge sig selv, spurgte forfatter Julie Sten-Knudsen, da hun blev mor for tre år siden. Nu er hun aktuel med digtsamlingen ”Syv lag” om kejsersnit, moderskab og klimakrise AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

Det dufter af sommer. Ikke på bymåden – af hed asfalt og bilos – men af sødt græs, cikorier, kornblomster og tidsler.

Men vi er i byen. Midt på Østerbro i Københavns første klimatilpassede byrum, Tåsinge Plads, der er designet til at tilbageholde mest mulig regnvand fra de omkringliggende kloakker. Pladsen er omgivet af høje, røde murstensejendomme, hvor altandøre står på klem og lader den tunge sommerluft cirkulere ind og ud af lejlighederne.

Julie Sten-Knudsen bor lige i nærheden og er på gåben til kaffebaren på hjørnet, hvor hun bestiller en cappuccino med havremælk. Den 18. august udkommer hendes sjette digtsamling, ”Syv lag”, på forlaget Gutkind. Den handler om at sætte et barn i verden, når verden er ved at gå under. ”Det hele begynder forfra, når man bliver forælder. Dels skal man på ny finde ud af, hvem man selv er i verden, dels har man et barn, som skal lære verden at kende. Jeg følte en eksistentiel sorg over at føde et barn ind i en verden, som der er så meget galt med,” indleder Julie Sten-Knudsen.

Hun stryger det mørkebrune, skulderlange hår om bag øret og beholder solbrillerne på, da hun sætter sig ned ved et bord i skyggen. Over hende driver lyse skyer hastigt forbi. For snart fire år siden fødte Julie Sten-Knudsen sin datter ved akut kejsersnit efter et flere dages ”langt og smerteligt” forsøg på at føde vaginalt.

I 1984 kom hun selv til verden ved akut kejsersnit, og digtsamlingen kredser først og fremmest om det kirurgiske indgreb i livmodervæggen.

I et af digtene beskriver Julie StenKnudsen en scene, hvor nogen fortæller hende, at hun gerne må sige, at hun fødte sit barn. ”Men det var jo ikke det, der skete,” svarer hun i digtet. Barnet blev født. ”I begyndelsen følte jeg mig snydt. Jeg havde svært ved at sige, at jeg havde født mit barn den og den dato, men underviseren til min efterfødselstræning insisterede på, at det kunne jeg godt,” siger Julie Sten-Knudsen.

Under arbejdet med digtsamlingen blev forfatteren besat af kejsersnittets historie, som i Danmark begynder den 26. oktober 1813, hvor læger udførte det første dokumenterede kejsersnit på en levende kvinde. Karen Jørgensdatter hed hun. Barnet var sundt og raskt, men to dage efter indgrebet døde Karen. Hun blev 35 år. ”I den efterfølgende artikel skrev en læge, at ’konen’ døde. Ikke Karen,” siger Julie Sten-Knudsen, der har skrevet flere digte om den unge kvinde i ”Syv lag”.

Fælles for Karen Jørgensdatter, Julie Sten-Knudsens mor og Julie Sten-Knudsen selv er de syv lag, lægerne skar igennem for at tage barnet ud: hud, fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughinde, livmoder, fosterhinde. Deraf digtsamlingens navn.

Det første omrids af ”Syv lag” blev tegnet med et digt, Julie Sten-Knudsen skrev efter fødslen af sin datter. Til at begynde med forestillede hun sig en hel bog om moderskabet – skrevet i et sprog, hun selv savnede. ”Alle siger tillykke, men ingen gider at høre om, hvor slem fødslen egentlig var.

En fødsel er almindeligt anerkendt som en af livets største begivenheder, men alligevel fik jeg følelsen af, at det ikke rigtig er noget, vi vil tale om,” siger hun.

Julie Sten-Knudsens egen mor og far er henholdvis billedkunstner og læge. Med en mormor, som også var billedkunstner, voksede den unge Julie op i kreative rammer og vidste fra en tidlig alder, at hun ville være forfatter. Hun vidste bare ikke helt hvordan. Men i barndomshjemmet på Frederiksberg i København var det naturligt at ”udforske forskellige måder at udtrykke sig på”.

Vi spoler tiden frem. For i 2017 ville digtene om moderskabet hverken finde sit sprog eller sin form. Det var først, da Julie Sten-Knudsen fik en bestillingsopgave, hvor hun skulle skrive nogle tekster om ”ruiner og botanik” til et lydværk af billedkunstner Elsebeth Jørgensen, at inspirationen for alvor viste sig. ”Det var dragende for mig at skrive om sårbarhed og skrøbelighed, efter jeg blev mor. Min krop var helt færdig og udpint, men i arbejdet med ruindigtene gik det op for mig, at ting kan gå i stykker og komme tilbage i en ny form. Ligesom naturen,” bemærker forfatteren.

Som barnet suger næring ud af moderen, suger mennesket næring ud af jor-

den. Den sidste del har bekymret Julie Sten-Knudsen længe, og i hendes seneste digtsamling, ”Spor efter fugle” fra 2017, tematiserede hun som i ”Syv lag” det stadigt mere kritiske forhold mellem menneske og natur.

Som forfatter føler Julie Sten-Knudsen en pligt til ikke at lukke øjnene for ”ubehagelige ting”.

Heriblandt den globale opvarmning, som hun ifølge sig selv først har forstået omfanget af inden for de seneste år. ”Jeg gør alle mulige hverdagsting som at tænke over, hvad jeg forbruger, og hvordan jeg generelt gebærder mig i forhold til ikke at være et CO2-svin,” siger hun om sin egen indsats. ”Og så skriver jeg om det i et forsøg på at italesætte, at vi ikke er usårlige eller udødelige,” tilføjer hun og henviser til USA og Canada, som på tidspunktet for dette interview målte deres højeste temperaturer nogensinde.

Men det er noget helt grundlæggende, der skal laves om, siger Julie Sten-Knudsen. Systemer, strukturer. Politikere, der skal tage ansvar, lister hun op. ”I lyset af hende virker civilisationen pervers,” står der i ”Syv lag”. ”Jeg var ked af, at mit barn ikke ville blive ved med at stå i modsætning til verden,” forklarer Julie Sten-Knudsen og holder et øjeblik inde: ”... og jeg tænkte over alle de ting, min datter skal tage stilling til, stå igennem og kan risikere.”

For forfatteren er det hele forbundet.

Moderskab, klima, feminisme. Hun håber, at hendes digte kan være med til at tale sammenhængen frem. ”Det er med til at undertrykke kvinder, at kvindelige erfaringer stadig er et tabu og har været det gennem hele den vestlige kulturs historie. Vi bliver nødt til at gøre op med alle komplekser og neuroser omkring kvinders kroppe, for at kvinder kan blive mere frie,” siger hun.

Selvom man som læser måske kan sidde tilbage med en følelse af afmagt, når man vender sidste side i ”Syv lag”, så må man ikke glemme håbet, siger Julie StenKnudsen. Det gør hende for eksempel håbefuld, at flere og flere kvinder insisterer på at sætte ord på deres oplevelser, og at de unges klimabevægelse vinder indpas. ”Der er så mange oprør i gang lige nu.

Det må høre sammen med, at vi er virkelig mange, der kan se, at den verdensorden, vi har lige nu, ikke holder.”

Og børnene? Dem er det ikke uansvarligt at føde flere af. Tværtimod. ”Børn er vores håb. Og vi er nødt til at have et håb, ellers kunne vi alle sammen bare lægge os ned og dø. Tingene kan godt ændre sig. Men der skal meget til.”

J

Julie Sten-Knudsen 3 Født den 4. oktober 1984 på Frederiksberg i København.

3 Uddannet fra den svenske forfatteruddannelse på Göteborg Universitet og i litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

3 Debuterede med digtsamlingen ”Hjem er en retning” i 2011 og har siden udgivet digtsamlingerne ”Atlanterhavet vokser” (2013) og ”Spor efter fugle” (2017).

3 Bor på Østerbro i København med sin kæreste og treårige datter.

0 Julie StenKnudsen er vokset op i kreative rammer og vidste tidligt, at hun ville være forfatter. – Foto: Leif Tuxen.

eh

Søren Gosvig Olesen Filosofien i Frankrig

Friedrich Hölderlin Peter Brandes Urdel. Digte, skrifter og breve

Tove Thage Pictorialisterne. En fotografisk kunst uden for akademierne

Nyhed Ole Thomsen To par klare øjne. Mette Olsen og provsten i Tved

Der kræses for læseren i denne introduktion til de kendteste strømninger i fransk filosofi fra Descartes, over Sartre til Derrida.

En nøje udvalgt samling af ikoniske digte og betydningsfulde skrifter og breve. Nyoversat af Karsten Sand Iversen. Udvalgt og med et fyldigt essay af Jørn Erslev Andersen.

Enestående præsentation af det tidligste danske kunstfotografi. Bogen er resultatet af flere års research i arkiver og samlinger. Med et rigt udvalg af fotografier.

En enestående fortælling om ånd og liv og store personligheder i et svundet Danmark. Et rørende menneskeligt dokument. Med forord af Bertel Haarder.

★★★★★

★★★★★

★★★★★

Er man interesseret i fransk filosofi, er den uomgængelig Berlingske

En skøn buket Kristeligt Dagblad

Passioner for fotografi Nordjyske

Bogen er en uovertruffen introduktion Dagbladet Information

En uomgængelig bog Standart Rosværdig … enkel og elegant Weekendavisen

★★★★★★ Flydende at læse Kulturen.nu

Yderst stemningsfuld Magasinet Kunst Minutiøst … smuk bog Weekendavisen

Udkommer til november Cesare Pavese Maja Lisa Engelhardt Samtaler med Leuka En smuk og eksperimenterende gendigtning af gamle græske myter, og en hyldest til mytens samtidighed. Oversat og med efterord af Conni-Kay Jørgensen.

Velklingende nyoversættelser Atlas Magasin

Købes hos din lokale boghandler eller via netboghandlere. Følg forlaget på Facebook og Instagram – eller læs mere på forlaget-wunderbuch.dk

8 | Efterårsbøger |Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Kvinden med ordets magt Jernkvinde med vølvekraft er hovedpersonen i ambitiøs trilogi om de nordiske guder

anmeldelse 5 stjerner DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

En vølve var en kraftfuld skikkelse, frygtet og beundret i datidens vikingeæra. Ikke alene kunne hun se ind i fortiden, nutiden og fremtiden, men hun kunne, som en shaman, også rejse ind i ånderiget, hvor hun kunne tale med guderne.

Man kan læse om vølverne i de islandske sagaer. I Erik den Rødes saga fortælles blandt andet om vølven Thorbjørg, der sejler på hele bygdens vegne. Vølverne var agtede og blev rigeligt belønnet for deres virke. Ikke underligt, at en politiker som vores kulturminister gerne vil identificeres med en kraftfuld kvinde som en vølve.

Fascinationen af denne vølvekraft har Anne-Marie Vedsø Olesen villet udnytte fuldt ud i sin seneste romantrilogi, ”Vølvens Vej 1”, som har pigen Snehild som hovedperson.

Første bind, der er udkommet i samfulde otte sprog, handler om Snehilds fødsel og opvækst i landsbyen Himlinge. Hendes fødsel er dramatisk, for Snehilds mor, Asdis, må højgravid og alene flygte fra sin fødeby, da den angribes af en horde morderiske røvere, til et lille læskur ved åen, hvor hun nedkommer. Den stærke og kvindelige jætte Hyrrokin assisterer overraskende ved fødslen sammen med de tre skæbnenorner.

Nornerne fortæller, at Odin er Snehilds far, og at hun ”drak af den samme brønd” som han, altså af Mimers brønd, hvis vand var fyldt med visdom.

Med denne prolog er kimen lagt til Snehilds betydningsfulde fremtid, og første bind gennemgår Snehilds langsomme opvågnen fra landsbypige til magtfuld vølve. I landsbyen jages hun væk, da den lokale ypperpræstinde Ragnhild bliver opmærksom på Snehilds stærke væsen. Den magtsyge Ragnhild er ikke alene jaloux på Snehild, men også på hendes mor, der har et forhold til kongens rådgiver, Brynjulf, som Ragnhild begærer. Ved en grum list får hun udpeget Snehild som den pige, der må ofres til guderne for at lette landsbyen fra den sygdomsepidemi, der har ramt dem.

Snehild må flygte ud af landsbyen for at gå i lære hos Hyrrokin. Hyrrokin lærer hende om jernets væsen og om at udnytte sine vølveevner, mens jættens ulvebørn lærer hende udholdenhed og at slås med og uden våben. Snehild møder naturligvis også de tre norner, så hun har adgang til at se ind i fortid, nutid og fremtid.

Anne-Marie Vedsø Olesen, der er uddannet læge, er en rutineret forfatter, som debuterede med romanen ”Salernos sol” i 2000. Hun holder af det mystiske og historiske og har blandt andet skrevet en trilogi om den egyptiske gud Seth, der udkom samlet under titlen ”Gudestorm” i 2012. I den prisbelønnede horrorroman ”Lucie” fra 2019 tog hun for første gang den nordiske mytologi i brug. ”Vølvens vej 1” er skrevet med en andægtig, næsten oldnordisk tone.

Læs blot her: ”Brynjulf havde skabt uro i hen-

des liv. De var mødtes i favntaget tre gange, og alle tre gange havde det føltes som en rejse hinsides Midgård.”

Det er smukt og heller ikke muligt at misforstå, hvad der menes med ”i favntaget”. Da Snehild skal undervises af Hyrrokin i runernes magi, hedder det: ”Det skrevnes fortryllelse findes på flere planer. Det tager tid at få den indsigt. (...) Du kan placere dine tanker og drømme, dine løgne og sandheder, dine fortællinger og befalinger, i andre menneskers sind.

Og det kan du gøre på tværs af tid og sted. Selv efter din død kan dine forestillinger plante sig i andre. Så stærkt er det skrevne ord.”

Hvortil Snehild uvilkårligt udbryder: ”Det er jo farligt.”

Mon ikke, at det er forfatterens drøm, der her beskrives. Tonen virker. Man føler sig hensat til tidligere tider, og ganske som i andre af tidens romaner, der sværmer om nordisk mytologi, skifter fortællingen mellem det helt basale landsbyliv og så hovedpersonernes vandring i de syv riger, som asatroende delte verden i. Ubesværet går Snehild til jætterne, mens Brynjulf mister en stor del af sine kræfter, da han bortføres af alferne. Det overjordiske er virksomt og ægte. Guderne findes.

Det nordiske gudefolk blev særligt populære i nutiden, da Peter Madsen i 1979 begyndte at udgive sin ”Valhalla”-serie, som siden blev fulgt op af Lars Henrik Olsens ”Erik Menneskesøn” i 1986.

Bent Haller fulgte trop med en række alvorstunge og stærke romaner som for eksempel ”Brage Kongesøns saga” i 1993. Og for ganske få år siden var det Malene Sølvsten, der fik stor ros for sin trilogi ”Ravnenes

hvisken”. Det er ganske vist for børn og unge, hvilket ”Vølvens vej” ikke er, men grænsen er efterhånden flydende, og tendenser i ungdomslitteraturen smitter også af på voksenscenen. Det er også værd at notere sig, at asatroen i nyere tid først blev officielt godkendt som trosretning af Kirkeministeriet i 2003.

Som man næsten kan ane af bøgernes titler, er der sket en væsentlig ændring de seneste ti år. Heltene er ikke længere mænd (Erik og Brage), men kvinder (Anne og Snehild), en tendens, der i hvert fald i børneog ungdomslitteraturen har været synlig et godt stykke tid. Det er interessant nok i sig selv. Hvad årsagen er, kan man ikke vide.

Måske at kvinder både skriver og læser mere end mænd, eller også er det et tegn på en samfundsmæssig bevægelse, hvor kraften i det mystisk-feminine fremhæves på bekostning af det maskuline, som har svært ved at finde sin fordums litterære helteform. Smukt er ”Vølvens vej 1” i hvert fald skrevet af AnneMarie Vedsø Olesen, fængende, drevent og elementært spændende. Jeg J ser frem til det næste bind!

Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej 1 – Snehild. 418 sider.

299,95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

0 Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge og en rutineret forfatter, der holder af det mystiske og historiske. – Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix

Legendariske STEPHEN FRY genfortæller lidenskabeligt og farverigt den græske mytologi Triumf og tragedie.

Krig, erotik og bedrageri.

Der er helte – og så er der græske helte.

“Kan anbefales til både folk og fæ, unge som gamle, vidende såvel som ignoranter.”

“Vi elsker bare Stephen Fry – også når han går græsk.”

– Berlingske

– Weekendavisen

Heltemod og had.

Kærlighed og tab.

Hævn og anger.

“Stephen Frys kærlighed til antikken er forførende.”

– Berlingske

Bøgerne er oversat af Allan Hilton Andersen.

MYTHOS og HELTE er indlæst som lydbog af Karsten Pharao. TROJA er indlæst af Peter Carstens.

Modtryk.dk

10 | Efterårsbøger | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Efter oprøret Lise Ringhof og Erik Valeur har skrevet en medrivende roman om de dystre sider af ungdomsoprøret

bog

4 stjerner AF SVEND SKRIVER kultur@k.dk

Sidste år udkom Lise Ringhof og Erik Valeurs store roman ”Det er de danske som flygter”. Bogen var det første bind af deres ambitiøse romantrilogi om livet i Danmark fra 1900 og frem til i dag med udgangspunkt i en sømandsfamilie fra Fanø.

Nu har forfatterparret udsendt andet bind i serien, der bærer titlen ”Det er de oprørske der svigter”. Af bagsiden fremgår det, at der er tale om en selvstændig fortsættelse.

Man kan da også udmærket læse den nye del af den samlede fortælling uden at have stiftet bekendtskab med den tidligere udkomne.

Man vil dog få et større udbytte af at læse det første bind forinden. Det skyldes blandt andet, at det nye bind tilføjer persontegningen på de gennemgående karakterer yderligere dybde.

Den nye roman favner bredt. Forfatterparret vil meget. Til at begynde med kan det derfor være vanskeligt at bevare overblikket over de mange personer og handlingstråde.

Her må man hænge på og ruste sig med tålmodighed. For gør man det, bliver man vidne til en medrivende og psykologisk nuanceret fortælling om familien Brinch i tiden fra 1950 og frem til 1990.

Et tilbagevendende opmærksomhedspunkt i romanen er den sørgelige konflikt mellem halvbrødrene Jacob og Thomas Brinch, der på mange punkter er ens og alligevel vidt forskellige. Jacob er i udgangspunktet den idealistiske ungdomsoprører, som grundlægger et venstreorienteret forlag. Han bliver en central aktør i det kulturpolitiske spil i 1970’erne.

Thomas vælger modsat en målrettet kommerciel vej og bliver en succesrig figur i reklamebranchen. Omkring de stridbare brødre finder man de ældre generationer i familien, kærester, børn, veninder, venner og kolleger, der alle som én må undre sig over den manglende vilje til forsoning.

Under konflikten lurer sandheden om halvbrødrenes fædre, som de ikke selv kender identiteten på. Den har de ældre generationer holdt godt skjult.

Da fortiden brudstykkevis afdækkes for Jacob og Thomas, er det imidlertid svært for dem at komme i vatter med den. Den ene er søn af en højt dekoreret tysk officer fra nazitiden, den anden af en voldtægtsforbryder. Det giver selvsagt lidt at tænke over.

Hertil kommer, at Jacob, der måske nok er offer for et menneskeligt svigt fra de ældre generationers side, får sine egne vanskelige dilemmaer at håndtere, når han pludselig selv skal løfte et ansvar over for de generationer, der følger efter ham. Det er let nok at få øje på forældres og bedste-

”

Når man har læst sig igennem Ringhof og Valeurs nye ­roman, får man u­ vilkårligt trang til at begynde forfra.

forældres fejltagelser, langt mere smertefuldt er det at erkende sine egne og imødegå dem med menneskeligt overskud. Her bliver Jacob virkelig udfordret af sine egne valg.

Ikke mindst i relationen til sin søn.

Karakteristisk for Ringhof og Valeurs stil i trilogien er de mange historiske fakta, der nøje er indvævet i fortællingens forløb. Sovjetunionens invasion af Ungarn i 1957, mordet på Olof Palme og Murens fald er nogle af de begivenheder, der på den ene eller anden måde får betydning for personernes liv og selvforståelse.

Indimellem kan de historiske tids-

markører godt forekomme lidt overtydelige. Det bærer man dog gerne over med. For forfatterparret er velskrivende, orkestrerer meget overbevisende fortællingens helhed og formår frem for alt at anfægte læseren.

En særlig rolle spiller ungdomsoprøret i 1968 og de efterfølgende unge generationers opgør med det bestående samfund. For selvom romanen i mange henseender demonstrerer sympati for de unges idealisme, sker det ikke uden et skarpt blik for de menneskelige tragedier, som kampen mod konventionerne i 60’erne, 70’erne og 80’erne også fostrer. Nogle af rebellerne kommer til tops med fine karriereforløb og villaer på Frederiksberg, andre går til bunds i radikaliseret afmagt.

Når man har læst sig igennem Ringhof og Valeurs nye roman, får man uvilkårligt trang til at begynde forfra. Det er basalt set svært at vinke farvel til personerne efter 569 sider.

Fortællingen åbner et stort og sammensat psykologisk rum og inviterer generøst læseren på rejse gennem historien og de skiftende generatioJ ner.

Lise Ringhof og Erik Valeur: Det er de oprørske der svigter.

569 sider.

299,95 kroner. Gutkind.

0 Den nye roman favner bredt.

Forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur vil meget med ”Det er de oprørske der svigter”.

– Foto: Henrik Saxgren.

Mød Gutkinds forfattere

på Bogforum

Lotte Kaa Andersen Ane Bjørn Daniel Dalgaard Cecilie Eken Geir Gulliksen Maria Hesselager Tine Høeg Julie Sten-Knudsen Åsa Linderborg Caroline Albertine Minor Katrine Muff Stine Pilgaard Kristina Stoltz Lise Ringhof & Erik Valeur Charlotte Weitze Elisabeth Åsbrink

Skal du ikke på Bogforum, så mød os på Gutkind.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet NYE SIDER og hold dig opdateret om nye titler, forfattere og events.

Politikens Forlag præsenterer

DANMARKS STØRSTE FORFATTERE PÅ BOGFORUM 5.- 7. NOVEMBER

VI SES I BELLA CENTER PÅ STAND C1-021 OG C4-001 Hvis du ikke har mulighed for at lægge vejen forbi Bogforum i Bella Center, kan du følge med virtuelt hjemmefra.

Oplev Politikens Forlags forfattere direkte fra Under Uret-scenen. Alt du skal gøre er at scanne QR-koden her → OBS! Intet billetsalg i dør. Køb billetter på Bogforum.dk

F O T O : L ES KAN ER

EN LOUISE RICK-KRIMI

Meget mod sin vilje er Louise nødt til at kontakte Eik Nordstrøm fra Eftersøgningsafdelingen i København. De to har ikke set hinanden, siden de skiltes på en strand i Thailand, hvor deres forhold sluttede.

SARA BLÆDEL er uddannet journalist og udgav i 2004 den første bog om kriminalassistent Louise Rick og hendes veninde, journalisten Camilla Lind. Den tavse enke er 11. bind i serien.

Sara Blædel er fire gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter, og i 2014 modtog hun boghandlernes fornemme pris De Gyldne Laurbær for Kvinden de meldte savnet.

For første gang nogensinde virker Camilla Lind ikke særlig interesseret i drabssagen, da Louise ringer for at spørge hende til råds. Til gengæld vækkes Camillas interesse af en sag om en ung fyr, der døde på Tåsinge et halvt år tidligere. Gennem sin journalistiske tilgang til den historie kommer hun i besiddelse af oplysninger, som Louise ikke ved noget om, og som har store omkostninger for de involverede personer.

Louise og Camilla bliver begge dybt engagerede i sagen, og da de til sidst står i en svær og sårbar situation, finder de ud af, hvor godt det er at gøre tingene sammen …

Sara Blædels bøger er solgt i mere end 4,5 millioner eksemplarer og er under udgivelse i 38 lande.

ISBN: 978-87-400-5661-7

SAR A BL ÆDEL

Louise Rick er efter en længere orlov tilbage på arbejde som leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13, da Fyns Politi tilkalder assistance. En kvindelig kroejer på Tåsinge er blevet dræbt, og politiet er på bar bund. En grundig gennemsøgning af kroens førstesal, hvor den dræbte boede, afslører en uventet detalje, som kaster politiets efterforskning i en helt uventet retning.

DEN TAVS E ENKE

DEN TAVS E ENKE

”

Udenfor hørte jeg en bil køre forbi, hverdagens almindelige lyde kom langsomt tilbage, og jeg blev klar over, at jeg måtte væk. Hurtigt.

Jeg overvejede ikke engang at fjerne mine spor. På en måde var jeg ligeglad. Med spækbrættet under armen forlod jeg kroen.

Tænkte, at nu var det overstået.

Nu kunne jeg endelig finde ro.

SAR A

BLÆDEL P OLITIKENS FORL AG

SB_DenTavseEnke_Dustjacket_148x224_R41_F94-25_OK.indd 1-5

22/09/2020 11.34

POLITIKENS FORLAG

14 | Efterårsbøger | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Det er aldrig for sent at genopfinde sig selv Livet stopper ikke, fordi man har rundet 40 eller 60 år, mener den romanaktuelle forfatter Christian Jungersen, som ­betragter midaldrende mænd i cykelshorts og modne kvinder med røde ­briller som helte, fordi de i det mindste forsøger at forny sig

interview DANIEL ØHRSTRØM

ohrstrom@k.dk

Johannes Møllehave sagde engang, at der findes to sætninger, der kan ødelægge livet: ”Det er for tidligt”, og ”det er for sent”. ”Det er virkelig godt sagt. Jeg ville faktisk ønske, at det var mig, der havde sagt det,” siger Christian Jungersen og slår en stor smittende latter op med sin dybe, rungende forfatterstemme, for Møllehaves gamle pointe passer perfekt ind i Jungersens nye roman ”Du kan alt” om en midaldrende mand, der erfarer, at det netop aldrig er for sent at genopfinde sig selv, så man i virkeligheden bør omfavne hver livsfase med samme appetit som en eventyrlysten teenager. For øjeblikket er – på tværs af alder – til for alle dem, der lever lige nu.

Christian Jungersens nye værk har til gengæld været ventet længe. Allerede debutromanen ”Krat” (1999) blev rost og prisbelønnet, og han fik kæmpesucces med de senere filmatiserede bestsellerromaner ”Undtagelsen” (2004) og ”Du forsvinder” (2012), inden han så selv forsvandt mere eller mindre fra offentlighedens søgelys herhjemme, da han flyttede til Malta for nu snart ti år siden. I mellemtiden har han for researchens skyld blandt andet taget en hypnotisør-terapeutuddannelse og flere voldsbekæmpelseskurser, der ellers var målrettet kriminelle. Men nu er han efter syv års researcharbejde og gennemskrivninger aktuel med sin nye store roman, der er udkommet i to bind.

I første bind møder vi først hovedpersonen Per Berg i en form for midtvejskrise. Sønnen Silas er lige flyttet hjemmefra, og nu kan Per kun bruges som gratis håndværker for sønnen, mens sønnen har travlt med at hjælpe andre, være på Tinder og drikke smart cafékaffe. Pers kone Astrid er allerede på vej væk – i første omgang på en egotripmeditationsferie på Bali, der ”des-

0 ”Jeg mener, at det er muligt at få flere mentale liv efter hinanden i et biologisk liv.

Det er et frihedsbudskab, som jeg gerne har villet udtrykke med denne bog,” siger Christian Jungersen om sin nye tobindsroman ”Du kan alt”.

– Foto: Leif Tuxen.

værre” bliver ødelagt, hvis hun skyper for meget med ham. Men da de bliver skilt, siger han sit kommunale topjob op og ender selv med at blive meditationscoach – blandt andet for indsatte i landets fængsler, og i stedet for at forblive forstadsvillaejer bliver han nu bofælle med den unge, kriminelle fyr, Michael (”Nosse”), som fører ham ind i et miljø, som mildt sagt sætter hans moralske kompas ud af kurs.

I andet bind kommer Per bogstaveligt talt vidt omkring, mens han selv får succes som bestsellerforfatter og lykke-coach, der – selvfølgelig – bliver kaldt Lykke-Per i medierne, efter at et ellers mislykket interview i ”Go’ morgen Danmark” giver ham det store mediegennembrud som midtvejskriseekspert. Drama mangler der heller ikke, for der er også plads til mord, brand, tortur og rockerforbin-

delser i plottet, så Jungersens tobinds-roman kan godt læses som et slags eksplosivt møde mellem Netflix-serien ”Breaking Bad” (som begynder ved gymnasielæreren Walter Whites 50-årsfødselsdag, inden han mildt sagt bliver en anden) og Henrik Pon-toppidans ”LykkePer”. Og det heller ikke helt ved siden af, siger Christian Jungersen, som netop kaldte sin hovedperson Per som en lille hilsen til Pontoppidan. ”Der er også nogle paralleller til romanen ’Lykke-Per’ med forsøgene på at erobre verden og starte sin egen virksomhed med store ambitioner. Den store forskel er, at kerneårene ikke er i ungdommen i min roman, men i årene fra Per er 50 år, til han kommer i 60’erne. Når man er 18 år, kan alting ske. Man behøver ikke længere være i en kernefamilie. Mange unge mennesker bliver også kede af det og bange, men det kan man også blive, når

ens børn flytter hjemmefra, hvor man også bliver sat fri. Det er derfor, Per siger, at 50 år ikke er de nye 40’ere, men det nye 18 år,” siger Christian Jungersen.

I romanen befinder Per sig selv i det, han som coach kalder ”den toenhalvte alder”. Det er dér, hvor man som 40-50-årig endnu ikke er kommet i den tredje alder og med sundhedsvidenskabens nye muligheder måske har 30 gode år til at genopfinde sig selv, inden man når alderdommen for alvor. Man kan alt, men mens alt er tilladt, er alt jo ikke gavnligt, som Paulus engang skrev.

Romanens titel ”Du kan alt” refererer på den måde til et af Pers mindfulnesscitater, som sikkert straks også ville få Svend Brinkmann til at tage nej-hatten på, men titlen spiller også på en mørkere og kritisk side, da Per for eksempel prøver at træne sin evne til at slå empatien fra.

”

Når man er 18 år, kan alting ske. Man behøver ikke længere være i en kernefamilie.

Mange unge mennesker bliver også kede af det og bange, men det kan man også blive, når ens børn flytter hjemmefra, hvor man også bliver sat fri.

CHRISTIAN JUNGERSEN, FORFATTER

fortsætter side 16

forlage t vandk uns ten

Tomas Lagermand Lundme

Gunnar Martens Grønlandske tidsbilleder 1965-2005

Mit liv som bureaukrat

Tomas Lagermand Lundme (1973) er dramatiker og billedkunstner.

Roman

forlaget vandkunsten

25/10/2021 16.54

FVA_122_TLL__omsl_valgt.indd 1

Anna Maria Indrio Hvem er hun?

Et liv som arkitekt, kvinde og ind­ vandrer, genoplevet i erindringen

Mit liv som bureaukrat

Aksel Haaning Aurora, eller morgenrøde

Tomas Lagermand Lundme Stenbroer

Tolv indledende kapitler og en fuldstændig oversættelse af den forbudte tekst fra middelalderen med titlen Aurora consurgens

Roman

Claus A. Andersen

Mogens Müller

Falsafa

TEOLOGISK FOLKEBIBLIOTEK

Ibn Rushd, filosofien og islam

xxx.

Bent Flemming Nielsen

Kritikken af Bibelen

Træk af en dramatisk og altid ny historie

v

Genfortryllelse

m vist sig at n, hvis man

1965 -2005

Gunnar Martens Grønlandske tidsbilleder 1965-2005

Kritikken af Bibelen

verblik over g på at samikke-kristne ættelser, opede spørgsarbejde med ogi, historie

Stenbroer

Grønlandske tidsbilleder

Gunnar Martens

Mogens Müller

ørgsmålet er og kritik har

Tomas Lagermand Lundme Stenbroer

Psykologen tog min hånd, og jeg holdt op med at presse kræfterne sammen, musklerne gav slip og han smilede som far. Pludselig kom ansigtet alt for tæt på og mit hår blev vådt af hans ånde, psykologen var som hunden. Jeg lo, og det var det, han allerinderst ønskede sig. Jeg var dygtig.

Forlaget Vandkunsten

Forlaget Vandkunsten

Genfortryllelse Om kirkens rum og gudstjenesten Bent Flemming Nielsen

isbn 978-87-7695-xxx-x

Bent Flemming Nielsen er ...

Mogens Müller Kritikken af Bibelen

Claus Asbjørn Andersen Falsafa

Trak af en dramatisk og altid ny historie

Ibn Rushd, filosofien og islam

xxxx

Lone Fatum

Carsten Selch Jensen er Dr. Theol., lektor, konstitueret dekan for det teologiske Fakultet ved København Universitet. Han beskæftiger sig fortrinsvis med middelalderens og reformationstidens kirkehistorie samt med den måde, hvorpå man i kirkens historie har forsøgt at legitimere brugen af krig og vold. Om det har han bl.a. skrevet Hvorfor slår vi ihjel?

Om Reformationen og krigen (2017).

Lone Fatum er ...

Paulus læst på baggrund af Platon, Cicero og Seneca

Om kirkens rum og gudstjenesten

Christina Petterson, Sigrid Nielsby Christensen, Tine Ravnsted-Larsen Reeh

isbn 978-87-7695-647-9

Lone Fatum Antikke breve

Bent Flemming Nielsen Genfortryllelse

Brødremenigheden

Christina Petterson, Sigrid Nielsby Christensen, Tine Ravnsted-Larsen Reeh

Lone Fatum

Brødremenigheden

Antikke breve

Antikke breve

Mogens Müller Evangelierne

Christina Petterson, Sigrid Nielsby Christensen, Tine Ravnsted-Larsen Reeh Brødremenigheden Herrnhuterne i Christiansfeld og missionen i Grønland, Vestindien, Trankebar og København

Mogens Müller Den glemte Bibel

Carsten Selch Gud vil det

Septuaginta, den førkristne græske oversættelse af jøde­ dommens hellige skrifter

En lille bog om korstogene

www.forlagetvandkunsten.dk

16| Efterårsbøger | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

fortsat fra side 14

... Det er aldrig for sent at genopfinde sig selv Og selv holder Per Berg sig som foredragsholder heller ikke tilbage for at sige, at ”livet er en tragedie for dem, som føler, og en komedie for dem, som tænker”. Alligevel rummer han trods alt følelser og falder for eksempel for den traumatiserede iranske kvinde Simin, mens det ene drama afløser det andet. ”Det er en bog, der er mere sammensat og peger i flere retninger end nogen bog, jeg før har skrevet. Der er komedier, der er forfærdeligt sørgelige scener, der er spænding, der er en kærlighedshistorie, men også mord.

Det er den stil, jeg har ønsket, men det passer også med det, jeg ville sige: At vores liv kan være meget mere frie, end vi går og tror. Det spejler bogens struktur og opbygning. Vi er vant til fortællinger, der slutter med at løse det problem, som hovedpersonen havde i begyndelsen.

Men sådan hænger livet ikke sammen. Vi kan ændre os og være optaget af vidt forskellige ting gennem livet, og det ville jeg gerne afspejle i min roman, så det har været en udfordring stadig at skabe en fortælling, som ikke føles som 750 siders rod.”

Christian Jungersen blev inspireret til bogen, da han havde boet på Malta i et stykke tid. Han begyndte med at bo i en vens lejlighed som en del af et skriveophold på Malta, men han faldt for den nye kultur, hvor han var omgivet af mennesker, der også havde begyndt et nyt liv.

”

Rigtig mange mennesker i Danmark har et billede af, at man er ankommet til den, man skal være, når man er 40 år, og så er man nok nogenlunde den samme de næste 20 år. Det er selvfølgelig fint, hvis man har det godt der, men der er også mange mennesker, der føler sig frustrerede der, hvor de er, så de har lyst til at prøve noget andet.

CHRISTIAN JUNGERSEN, FORFATTER

”Jeg havde det egentlig dejligt i Danmark, men jeg føler, at jeg blev en anden af at rejse til et andet land. Det var en stor befrielse. Her mødte jeg andre folk i 40’erne, 50’erne og 60’erne, som var rejst til et andet land, hvor de havde fået nye venner, nyt ar-

bejde og nye hobbies. Nye liv. Og nogle af dem var lykkeligere, end de nogensinde havde været før. Den oplevelse var utrolig.

For rigtig mange mennesker i Danmark har et billede af, at man er ankommet til den, man skal være, når man er 40 år, og så er man nok nogenlunde den samme de næste 20 år. Det er selvfølgelig fint, hvis man har det godt der, men der er også mange mennesker, der føler sig frustrerede der, hvor de er, så de har lyst til at prøve noget andet.

Enten fordi de er kede af det og frustrerede, eller fordi de simpelthen bare har en livssult – ligesom hovedpersonen i bogen begærer livet meget,” siger Christian Jungersen og tilføjer: ”Jeg mener, at det er muligt at få flere mentale liv efter hinanden i et biologisk liv. Det er et frihedsbudskab, som jeg gerne har villet udtrykke med denne bog. Folk griner hånligt ad midaldrende mænd i stramme cykelbukser eller modne kvinder med knaldrøde briller. Men jeg synes, at de mennesker er helte, fordi de i det mindste tør at prøve at forny sig.”

Hvor mange variationer kan man da være af en selv? ”Jeg tror, at det er forskelligt fra person til person, men generelt tror jeg, at vi rummer mange flere muligheder, end vi bilder os ind. Og rigtig mange mennesker tillader sig selv at blive holdt fanget af forestillinger om, hvem de er, og hvad de er i stand til at være. Måske kan man godt

lide at have de forestillinger, det kan også være trygt.”

Christian Jungersen

Men har du selv lavet dig om? ”Ja, det synes jeg egentlig, at jeg har. Egentlig mange gange i mit liv. Da jeg var barn, tænkte jeg aldrig, at jeg skulle blive forfatter. Der er ingen skrivende personer i min familie, og mine talenter gik mere i retning af matematik og fysik. Men da jeg var 17-18 år, måtte jeg træffe et valg om, hvad jeg ville med mit liv. Om jeg ville forfølge mit umiddelbare talent eller det, jeg selv syntes virkede meningsfuldt som et sted, jeg gerne ville hen. Det føltes som at være et lokomotiv, der løfter sig selv op fra et sæt skinner til et andet sæt skinner, så jeg stak en anden livsbane ud. Det føltes som en stor ting, men sådan har jeg gjort det flere gange.

Med mine bøger prøver jeg også at blive nye mennesker hver gang. Min første bog skrev jeg om en 82-årig mand, mens jeg selv var i begyndelsen af 30’erne. Sidenhen har jeg været fire kvinder på et kontor, der mobber hinanden, og jeg har været en hjerneskadet mand, og nu er jeg så en mand, hvis søn er flyttet hjemmefra, selvom jeg ikke har oplevet noget lignende selv.

På den måde prøver jeg at leve mange liv i et liv ligesom Per, så der er alligevel lighedspunkter imellem Per og mig,” siger han og tilføjer: ”Jeg er meget begærlig efter at få mest muligt ud af livet i de få år, vi har, inden det er forbi.” J

3 3Født i 1962. Dansk forfatter.

Uddannet cand.comm. i sociologi og kommunikation fra RUC. 3 3Han debuterede som forfatter i 1999 med romanen ”Krat”, som han fik BogForums Debutantpris for. I 2004 fulgte den psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen, ”Undtagelsen”, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk. For den modtog han De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”.

3 3Filmatiseringen af historien havde biografpremiere i 2020.

Christian Jungersens tredje roman, ægteskabsthrilleren om sygdom og normalitet ”Du forsvinder”, udkom i 2012 og blev tildelt Læsernes Bogpris.

Filmatiseringen af romanen havde premiere i biograferne i 2017. ”Du kan alt” udkommer i næste uge på forlaget Gyldendal.

0 Christian Jungersens hovedperson i romanen ”Du kan alt” hedder ikke Per for ingenting.

For Jungersen har været inspireret af Pontoppidans ”Lykke-Per”, og som lykkecoach bliver Jungersens hovedperson også kaldt ”Lykke-Per”.

– Foto: Leif Tuxen.

Dåbs(op)gave Sognepræst Kristine Krarup Ravn giver dåbsforældre og faddere enkel og praktisk hjælp til at løse opgaven, der følger efter dåben. Målet er at hjælpe børnefamilier til kristen tro og praksis i dagligdagen.

Gud kysser uden samtykke

Bogen er let læst, og der er på bedste vis tale om dåbs­

er en provokerende, postulerende – og dejligt forfriskende bog.

oplæring · Mette Bock på kirke.dk

Poul Joachim Stender efterlyser en kirke, der igen tør være stolt af sit budskab, og som ikke er bange for at demaskere klimadebat, MeToo bevægelse og andre “sådan bør vi mene for ikke at få ørerne i maski­ nen­debatter”. Kort sagt: En samling politisk ukorrekte opråb.

C. S. Lewis signatur-serie er en dansk serie af Lewis’ voksenlitteratur i Helge Hoffmanns nye oversættelse

Lidelsens problem Er der en modsætning mellem at tro, at der findes en god og almægtig Gud, og det faktum, at der findes lidelse i verden?

Her gennemtænker C.S. Lewis dette svære spørgsmål med stor indsigt, empati, håb og en dyb forståelse af den menneskelige natur.

Køb bøgerne på prorex.dk eller hos din lokale boghandler

18 |E fterårsbøger Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

ET UNIKT INDBLIK i Østeuropa Mød Ulla Terkelsen på Bogforum Under Uret-scenen fredag 5/11 kl. 17 Scan QR-koden og se med hjemmefra:

En ny Martha Christensen? anmeldelse 4 stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Kirkegang kan være en så indlysende del af livet, at den næsten ikke nævnes. Sådan er det i Karen Borg-Hansens debutroman ”Undervejs i vinden. En kvindes liv”. Hovedparten af handlingen udspilles i en vestjysk by, hvor modsætningen mellem Indre Mission og grundtvigianismen stadig gør sig gældende.

Det er dog en modsætning, der kun antydes.

Kajsa, hovedpersonen, føler sig tydeligvis mest hjemme blandt de grundtvigske.

Kristendommen er den – for det meste uudtalte – forudsætning bag det hele. Det er sjældent, at personerne forholder sig direkte til den. Men det sker med vægt, da Kajsa i en tale i forbindelse med sin mands, Kristians, begravelse vender sig mod visse personer, der mener, at det tragiske, der er sket i hendes familie, er udtryk for Guds vilje.

Hun siger: ”Deres Gud har jeg aldrig mødt. Den gud, som Kristian og jeg har lænet os op ad, er kærlig og omsorgsfuld.”

Vi følger hendes i perioder meget hårde liv.

Hun mister en psykisk syg søn og senere først sin ægtemand – der led af alzheimer – og derefter en kæreste. Vi får kort besked i romanens sidste sætning om hendes død som gammel på et ikke nærmere angivet tidspunkt.

Det giver mening, at forlaget sammenligner ”Undervejs i vinden” med Martha Christensens forfatterskab. Begge er, som det hedder, ”præget af dyb medleven og empati”. Fælles er også den prunkløse stil, der altid viser bort fra sig selv og ind i det forløb, der lægges frem.

med dets sorger og glæder vil de fleste umiddelbart kunne engagere sig i. Grundlæggende giver Karen Borg-Hansen sin version af historien om enhver. En version, der rummer gribende passager, men også løsere passager, hvor tomgangen truer.

Hverdagsnært og realistisk skildres den modne kærlighed, som Kajsa og ingeniøren Kristian – der tillige er medlem af menighedsrådet – oplever sammen. Den varmt skildrede mand er mere konkret nærværende end Kajsa.

Handlingen har flere lag, et synligt og et mindre synligt, der naturligvis alligevel er til stede bag det hele. Et symptom på fortielsernes magt er Kajsas problematiske møde med sin svigerinde, noget, der viser sig at dække over en tidligere relation mellem svigerinden og Kristian. En anden afsløring – formidlet af Kajsas mor på dødslejet – er sandheden om faderens tidlige død. Det handler om ”dårlige nerver”, en lidelse, der går igen i den efterfølgende generation. Og med de samme dødelige konsekvenser.

Et smerteligt højdepunkt i romanen er den lavmælt indtrængende og meget overbevisende beskrivelse af Kristians demens. Efter hans død danner Kajsa ”officielt” par med familiens læge, en enkemand, som hun havde et forhold til allerede, mens ægtemanden i en periode arbejdede i Grønland.

Det er en roman om at leve i vinden, også når den er mest strid. En roman om, hvad vi J alle er – undervejs.

Karen Borg-Hansen: Undervejs i vinden. En kvindes liv. 382 sider.

289,95 kroner. Hovedland.

Romanen har potentiale til at få mange læsere. Dens historie om ”det almindelige liv”

Efter flugten anmeldelse 3 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

I

sin nye bog tager Ulla Terkelsen på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os

med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af

moderne traktater med NATO og EU.

POLITIKENS FORLAG

Ethvert menneske, som ankommer til et asylcenter, har en voldsom, trist eller tragisk historie at fortælle. Sådan er det også i Alen Causevics debutroman ”Det egentlige liv i livet”, hvor Ibrahim, Aida og sønnen Sahil i første kapitel bliver sat af bussen foran et dansk center: ”Et gitter går automatisk op, og betjentene leder dem hen over gården og ind på et venteværelse, iltfattigt af kroppe på stole, langs væggene, over gulvet.”

Causevic kender selv proceduren. Han kom til Danmark som barn, da borgerkrigen på Balkan brød ud og drev en million bosniere på flugt og har selv mærket kontrasten mellem rædslen og flugten og så det liv, der leves på centrene. Og det fine ved ”Det egentlige liv i livet” er, hvordan fortiden står som et mørke bag nutiden og center-hverdagen, som er helt anderledes stillestående, og hvor basale behov dækkes, mens behandlingen af deres sag, deres ønske om asyl, behandles og trækker dagene ud. Krigen melder sig primært i opholdsstuen, og kapitel 6, 10 og 13 åbner alle på samme måde. ”I en af de fælles opholdsstuer følger de nyhederne,” står der, og så følger beskrivelser af uhyrlighederne, de er flygtet fra.

Det er et stærkt dramatisk greb i en roman, der forsøger at skildre en ny ikke-tilværelse, hvor den ydre voldsomhed er erstattet af en

indre usikkerhed, og hvor ængstelsen, ”Uroen”, som den kaldes et sted, er den store udfordring. Og jeg ville rigtig gerne kunne gå helhjertet ind for ”Det egentlige liv i livet”.

Men som skønlitteratur har kortromanen – den er på 103 små sider – nogle problemer, ligesom Causevic har truffet nogle problematiske valg.

Det sidste gælder den alvidende fortæller.

Læseren kommer med ind i alle tre familiemedlemmers tanker, hvilket virker en smule gammeldags, og en enkelt jeg-fortæller – for eksempel drengen Sahil og hans forsøg på at blive en af de danske drenge – kunne have bragt forfatter og læser tættere på historien.

Sprogligt er der også nogle problemer. Nogle sætninger er knudrede eller ligefrem uforståelige.

De bedste passager i romanen er derimod rigtig gode, og de første møder med den danske kultur, og ikke mindst beskrivelserne af Ibrahims arbejde på et spinderi, har en egen resigneret, socialrealistisk poesi. ”Det egentlige liv i livet” har altså sine øjeblikke, men er som romanværk ikke fuldt forløst, og manuskriptet ville have haft godt af endnu en gennemskrivning og endnu en redigering. For historien er der. Det er bare, som om den ikke helt er trængt frem af ordene. J Alen Causevic: Det egentlige liv i livet. 104 sider. 200 kroner.

Silkefyret.

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Efterårsbøger |1 9

Den gode tone er en, de andre skal holde anmeldelse 3 stjerner

JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

Den 10. december 2011 noterede Suzanne Brøgger i sin dagbog, at hun ikke ville skrive mere om sig selv. Det fortsatte hun dog med i ti år, og nu kommer det skrevne på tryk. At pånøde den læsende offentlighed 400 siders løftebrud forekommer noget prætentiøst.

Det er vanskeligt at vurdere bogens genremæssige status. Er der tale om en offentliggørelse af noget, som oprindeligt var helt privat? I hvor høj grad havde Brøgger et publikum for øje, da hun satte pen til papir til at begynde med? Brøgger har i hele sit liv gjort det private til et offentligt anliggende gennem sine bøger, så det er vanskeligt ikke at få den tanke, at publicering har ligget som en mulighed hele tiden.

Det ligger også i tekstens tone. Den er ikke henvendt til forfatteren selv, for hun har ikke brug for at overbevise sig selv om noget. Teksten higer efter at blive læst, angler efter anerkendelse uden for det lille rum, som er dagbogens.

Der er dog næppe tale om et gennemkalkuleret litterært produkt, for læseværdigt er det netop kun i passager. Brøgger udbryder ganske vist: ”Mine dagbøger er mit livsværk”, og hun kan næppe udfærdige en dosmerseddel uden at give den et anstrøg af litterær kvalitet, så man skal ikke blive overrasket over, at en uredigeret dagbog fra hendes hånd har læseværdige passager.

Bogen slutter med et såkaldt ”omslag”, en kappe af generelle betragtninger om racisme, corona, klima, MeToo, og hvad der ellers fylder i den offentlige debat i disse år. Det virker lidt, som om Brøgger har forlæst sig på Carsten Jensen. Ingen af de to jævnaldrende ronkedorer synes at være klar over, at en verden, der har adgang til sociale medier, ikke længere venter i spænding på, at deres uredigerede strøtanker udkommer med ryg på.

Dagbogen handler i høj grad om hendes udadvendte liv, til foredrag, på kunstudstilling, til middag og reception, i teatret – London, Paris, New York, you know. Den er præget af spontane udfald og indforståede indskydelser. Som dagbog mangler den imidlertid i udpræget grad efterretninger om hverdagslivets tildragelser og fortrædeligheder.

Der er nogle antydninger om haven og naboer, der kommer til te og jordbærkage, eller at ”varmesystemet” ikke virker. Glæden over datterens færd i livet forekommer autentisk.

Sorger og bekymringer hører vi ikke meget om. Til gengæld har hun mange ærgrelser.

Hun er tydeligvis irriteret over, at hendes mand er blevet gammel. Selv har Suzanne Brøgger ingen alder, når hun selv skal sige det på sine overmodige dage.

Et gennemgående tema er Det Danske Akademi, i hvilket hun blev indballoteret i 1997.

Akademiet skabte overskrifter i foråret 2020, da flere medlemmer enten trådte ud eller ophørte som aktive. Stridens årsag var ifølge presserapporterne litteraten Marianne Stidsen, der med sine offentlige udtalelser om MeToo-bevægelsen har stødt mange mennesker fra sig. Men der føjes lag til historien med denne udgivelse.

Brøgger støttede Stidsens optagelse i 2014.

Man kan godt forstå denne sympati, for begge kvinder er som typer rundet af den seksuelle frigørelse i 1960’erne og -70’erne, Brøgger i dens begyndelse, Stidsen i dens afslutning, lige før ”Den store Sygdom med det lille Navn”, aids, gjorde en ende på festen i 1980’erne, og selv Suzanne Brøgger slog sig ned på landet med mand og barn. Det var den seksuelle frigørelse, der gjorde op med forestillingen om kvinden som den blotte

Unikke mennesker Unikke mennesker - unikke stole ‒ unikke stole

passive genstand for mandens begær.

Man må som ligestillet kvinde i dette spil påtage sig rollen som både handlingens subjekt og objekt, mener Brøgger: ”Aldrig har jeg ønsket at skade nogen. Men hvis min livsudfoldelse har såret andre, er det jo ikke anderledes, end at andres har såret min,” skrev hun i 2012.

Alligevel ser Brøgger og Stidsen forskelligt på grænsedragningen mellem seksuel frihed og seksuel chikane. Det udtrykker sig ikke mindst i synet på lederen af Det svenske Akademi 2015-18, Sara Danius, og hendes forgænger, Horace Engdahl. Brøgger hylder Danius, mens Stidsen mener, at Danius misbrugte sin stilling til at fremme sin egen dagsorden til skade for akademiet.

Den fortolkningskamp peger frem mod krisen i Det Danske Akademi i 2020. Det er dog ikke striden med Stidsen, der fylder mest i dagbogen. Det gør derimod Brøggers uenighed med to andre akademimedlemmer, Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt, som hun unådigt omtaler som ”Gøg og Gokke”. Thomsen og Stjernfelt har på hver sin måde og ofte sammen gjort op med 1968’erne. Selvom de er en god halv snes år yngre end Brøgger, repræsenterer de noget ældre i den forstand, at de i modsætning til hende ikke er uden alder. Forgængeligheden – også hans egen – er nærmest et hovedtema i Thomsens forfatterskab.

Striden går tilbage til 2011, da Per Kirkeby gjorde sit medlemskab passivt i protest mod Søren Ulrik Thomsen – stadig ifølge Brøggers dagbog. Det handlede om ytringsfrihed.

Brøgger stillede sig på Kirkebys side og overvejede at gøre som ham, hvad hun altså endte med at gøre knap 10 år senere.

Om årsagen til sin udmelding skriver Brøgger, at der i akademiet var arrangeret oplæsning af verdenslitteratur. Men da Stidsen foreslog at læse op af Horace Engdahl, ”som ikke er en klassiker, men notorisk proselyt af voldtægtsmanden, lød der ramaskrig, for og imod, og det endte i et sammenbrud, som ingen forvandt. Jeg meldte mig passiv med øjeblikkeligt varsel. Var blevet for gammel til endnu en ytringsfrihedskrig, som ingen kunne vinde”. Stadig ifølge Brøggers referat.

Nu kan man ikke sige, at Stidsen er sit eget synspunkts bedste advokat. Hun har en noget firkantet måde at sige tingene på. Men det var altså ikke Stidsens opførsel i akademiet, der førte til Brøggers opsigelse af medlemskabet. Det var Stidsens ønske om at læse op af et stykke litteratur. Det kunne Brøgger ikke tåle. Er Brøgger i virkeligheden en ”snow flake”, der går ind for ”de-platforming”, som det lyder med identitetspolitikkens vokabular? Hun er i hvert fald en ”drama-queen”, der ikke vil anerkende, at Stidsen kunne have en pointe, som er værd at diskutere. Brøgger mener selv, at hun repræsenterer den moderate midte i den offentlige debat og ”hjertets dannelse”, men hvis hun ønskede at fremstå som moderat og dannet, kunne hun begynde med at lade være med at udstille sin egen Hvis du ikke kan trang til at forsyne sine modstandere medkomme til os, øgenavne. ”Idealet for et akademi må være samtalen,” som Brøgger så rigtigt skriver. Mindelighed er bare ikke hendes stil. Vi kan jo alle skumle arrigt i vort lønkammer, men når skumlerierne stilles til skue for alle, må Brøgger stå til regnskab for sin egen rethaveriske uforsonJ lighed.

Hvilestole der tilpasses dine ønsker og behov

Unikke mennesker Priser fra Efterårskampa Efterårskampagne Efterårskampag 7.995,-Efterå - unikke stole Efterårskamp Efterårskampag Stolebussen Farstrup Comfort Ce Stolebussen Farstru

Stolebussen

Suzanne Brøgger: En forfatters dagbog 2010-2020. 426 sider.

300 kroner. Gyldendal.

hos hos Farstrup ComfortComfort Center Farstrup hos

Farstrup

hos hos Comfort

Cen Cente

Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Cen

Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plu Smukt udformet i eg eller bøg Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plus

Stolebussen • Smukt i eg elle Stolebussen derudformet tilpasses • Smukt u

Spar til 2000 ,- på udvalgte Plu •op Smukt udformet eg eller b • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat

Spar op tilHvilestole 2000 ,- påop udvalgte • Smukt udformet i eg bøP Spar tileller 2000 • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet i eg eller • Kvalitetsstoffet Hallingdal

fb • 10• års garanti på træstellet Kvalitetsstoffet Hallingdal • Kvalitetsstoffet Hallingdalfra fr • Fantastisk siddekomfort • Dansk møbelhåndværk i særklasse • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingda træstellet Kvalit Unikke menne Kig •ind hos Vestergaard Møbler 10 års garanti på træstellet • 10 års garanti på træstellet • •Fantastisk siddekomfort Dansk møbelhåndværk i sæ Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastis • Dansk møbelhåndværk i sæ • København Dansk møbelhåndværk i sær Torvegade 55

dine ønsker og behov

• 10 års garanti på træstell www.Farstrupstole.dk • 10 års ga Kig ind hos Vestergaard M Kig hos VestergaardMø Mi • Dansk møbelhåndværk Kig indind hos Vestergaard Kgs. Lyngby Jernbanepladse • Dansk m Kgs. Lyngby Jernbanepladse

Priser fra

hos Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 5 København Torvegade 5 Vestergaard Møb København kan komme til os,Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk

Hvis du ikke Kig ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk Kig ind ho 7.995,Hvis dukommer ikke kanvikomme til os, www.Farstrupstole.dk til Kgs. dig.

Lyngby Jernbaneplad Kgs. Lyngby Jernbaneplad Kgs. Lyng Hvis kommer du ikke kan til os, Torvegade 55 vi komme til København dig.

København Torvegade vikomme til dig. til Køben Hvis dukommer ikke kan os, Farstrupstole.d www.

Ring efter stolebussen www.farstrupstole.dk www.Farstrupstole.d kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen -Ring På tlf.

45 87 54 04 efter stolebussen Hvis du ikke kan komme til os - På tlf.

54 04 - På tlf.45 45 87 87 54 04 Ring efter stolebussen kommer vi til dig.

- På tlf. 45 87 54 04 efter stolebussen Ring På tlf: 45 87 54 04

Fantastisk siddekomfo Efterårskampa Efterårskampagne Efterårskampag hos Efterårskamp

Ve Ves Ves Stolebussen

hos Efterårskampa hos Efterå Farstrup ComfortComfort Center Farstrup Ce

Farstrup Comfort Cen Stolebussen Farstrup Comfort Stolebussen FarstrC hos hos

Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Ce

Spar op til 2000 ,- på udvalgte P Smukt udformet i eg eller bøg Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plu

Spar til 2000 ,- på udvalgte P •op Smukt udformet eg eller • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat

Spar op til 2000 ,- påop udvalgte • Smukt udformet i eg Spar tileller 200b

Kø • 10• •års garanti på træstellet Smukt udformet i eg el Kvalitetsstoffet Hallingdal fr • Kvalitetsstoffet Hallingdal • Smukt Kø • Fantastisk siddekomfort • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Ly • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort Kvalitetsstoffet Hallingd • 10 års garanti på træstelle • Kvalit Kgs. Unikke menn København | Torvegade | Tlf. 32 28 14 | Torvegade 55-57 | Tlf: København 32 57 57 28 14 Kgs. Ly Kig •55-57 ind hos Vestergaard Møbler 10 års garanti på træstellet • 10 års garanti på Kgs. København | Torvegade 55-57 | Tlf.•32 57 28 19-25 14 Fantastisk | Jernbanepladsen |siddekomfor Tlf. 45træstelle 87 Kgs. Lyngby

Stolebussen Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler

• Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet i eg eller • Kvalitetsstoffet Hallingdal

• Dansk| møbelhåndværk i

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen Tlf:2845 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 Fantast Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 19-25 | •Tlf. 32 57 1487 54• 04 Dansk møbelhåndværk is www.farstrupstole.dk • København Dansk møbelhåndværk i sæ Torvegade 55 www.farstrupstole.dk • 10 års garanti på træste www.farstrupstole.dk |

www.Farstrupstole.dk • 10 års g Kig ind hos Vestergaard

20 | Efterårsbøger | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Mød Søren Kierkegaard ved alterets fod Niels Jørgen Cappelørn har skrevet et imponerende værk om Søren Kierkegaards altergangstaler, der vil ind til kernen af geniets teologiske tanke

anmeldelse 5 stjerner SØRINE GOTFREDSEN kultur@k.dk

Det kan lyde som et lidt underligt spørgsmål, men det giver mening. Man kan med god ret spørge, om Søren Kierkegaard egentlig har en teologi, hvilket er, hvad en af landets dygtigste Kierkegaard-læsere, Niels Jørgen Cappelørn, gør i sit nye store værk Forligelsen om teologien i Søren Kierkegaards altergangstaler. Det er en enorm bog, både i fylde og indhold, båret af livslang kærlighed til Kierkegaard samt en systematisk forskningsindsats, og der bliver ikke fedtet for nogen. Fra yderste omslag til sidste side udstråler bogen saglighed, og man skal – helt i Kierkegaards ånd – læse omhyggeligt og langsomt, hvormed man til gengæld også vil blive belønnet. Når spørgsmålet om Kierkegaards teologi er så meningsfuldt, skyldes det, at han skriver meget lidt dogmatisk. Kierkegaard kan opfattes som religiøs forfatter snarere end teolog, og Cappelørn forsøger med sin gennemgang af Kierkegaards 13 såkaldte altergangstaler at ”fremlæse” det teologiske, som han kalder det. Og det lykkes, som vi skal se. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Kierkegaard dermed har en teologi, og netop denne sondring udgør en vigtig nerve i bogen.

Med altergangstalerne demonstrerer Søren Kierkegaard sit talent for at henvende sig til det individ, der i hans øjne i 1800-tallet var i fuld gang med at falde tilbage i den tilstand, vi i dag bredt benævner kulturkristendom. Det er omkring 1847, at Kierkegaard giver sig i kast med denne genre, altergangstalen, som en kristelig tale beregnet til den altergangsgudstjeneste om fredagen, han satte så højt. Jævnligt prædikede teologiske kandidater ved denne gudstjeneste, hvilket også Kierkegaard prøvede, men han afholdt sig konsekvent fra at bruge ordet prædikener, da han ikke var ordineret som præst.

Kierkegaard skriver på et tidspunkt, at ”der i stedet for dogmatik skulle indføres en kristelig talekunst”, og talerne er bygget over nytestamentlige skriftsteder og fungerer som intens forkyndelse ved alterets fod.

Når begrebet dogmatik har-

0 Teolog og filosof Søren Kierkegaard ser nadveren som ”forligelsens måltid” og heraf kommer titlen på den nye bog om hans altergangstaler.

– Foto: The Granger Collection/ Ritzau Scanpix.

monerer dårligt med Søren Kierkegaard, skyldes det, at det nemt får karakter af systematisk tænkning, hvilket Kierkegaard var skeptisk over for, men Cappelørn mener altså, at dogmatikken ligger som ”et skjult partitur” under talerne. Hans fremlæsning viser ganske rigtigt også, at Kierkegaards opbyggelige stil hviler på ret massiv klippegrund, blandt andet i synet på frelse og fortabelse.

I den forbindelse skal man ikke undervurdere betydningen af talernes anledning. Altergangen er for Kierkegaard nært knyttet til menneskets længsel efter Guds nåde, der ifølge ham tilbydes alle. Den enkelte kan dog afskære sig selv fra den ved at leve med for lidt agtpågivenhed over for denne længsel, der dybest nede bor i enhver, og Kierkegaard skriver: ”For sandelig, om Gud end giver alt, så fordrer han også alt, fordrer, at mennesket selv skal gøre alt for på rette måde at benytte det, Gud giver.”

Den enkelte er sat fri til at afvise Gud, og mens Gud ikke kan tilgive fornægtelsen af hele sit eget frelsende værk, er det vigtigt, at vi har denne frihed til at forarges og afvise. Ellers ville ”alvorens spændstighed”, som Cappelørn smukt formulerer det, gå tabt.

Fortabelsens mulighed er en konsekvens af friheden og ikke

mindst understreges det her, hvor alvorligt Kierkegaard tager individet. I modsætning til mange præster i dag, vil jeg hævde, der på den ene side hylder individets ukrænkelighed, men samtidig med vold og magt vil presse det ind i en frelse til alle, hvad enten man vil vide af den eller ej. Kierkegaard skriver: ”... godhed er at give ganske hen, men således at man ved almægtigt at tage sig selv tilbage, gør modtageren uafhængig.”

Vi er underlagt Gud, men vi er også frie til at benægte det.

Samtidig udgør altergangstalerne et fantastisk vidnesbyrd om Søren Kierkegaards evne til at beskrive, hvem Kristus er, og hvem vi er i forhold til ham. Altså, hans kristologi.

Den kommer for eksempel til udtryk i talen bygget over sætningen: den nat, da han blev forrådt..., hvor Kierkegaard udfolder sin overbevisning om alles samtidighed med Kristus.

Den, der også gør os alle delagtige i forræderiet i Jerusalem, og det lyder: ”Ak, selv om vi mennesker er af sandheden, så er vi dog – når vi er ved ’Sandhedens’ side, og når vi jævnsides skal følges med det menneske, der er ’Sandheden’, og når målestokken er ’Sandheden’ – så er vi dog kun som børn ved siden af en kæmpe; vi bliver dog i afgørelsens øjeblik – medskyldige.”

Med Jesus som målestok afsløres vi som afmægtige syndere, men samtidig bringes vi den trøst, som også er Kierkegaards varemærke. For Kristus er ikke kun øverste målestok for godhed, men også for lidelse, hvilket udfoldes i talen med titlen ”Ypperstetræsten”, der sammen med ”Tolderen” og ”Synderinden” blev udgivet i 1849. Skulle man vælge tre Kierkegaard-taler til turen ud på den øde ø, måtte det blive disse vidunderlige tre. I ”Ypperstepræsten” optræder Kierkegaards idé om, at intet menneske kan finde tilstrækkelig trøst i et andet, eftersom vi ikke har kræfterne til at bære hinanden, men vi har den ypperstepræst, der frivilligt har ladet sig prøve i alle ting. Frivilligheden er i centrum i Kierkegaards kristologi, Jesus vil gå den vej, der gør ham til den største udlever af medlidenhed, og han skal kende lidelsen fuldt ud, så han i ethvert øjeblik kan sætte sig i vores sted. Det er Kierkegaardsjælesorg i koncentreret form.

Bogens titel ”Forligelsen” hænger sammen med, at Kierkegaard ser nadveren som ”forligelsens måltid”. Her foregår den genforening med Gud, som Kierkegaard ønsker for sig selv og for det moderne menneske, som han vidste havde så hårdt brug for den. Men uhyre vigtigt er det altså at bemærke Kierkegaards

betoning af menneskets delagtighed i sin egen frelse, hvormed han adskiller sig fra Martin Luther, alt imens det også bliver synligt, at han virkelig er det moderne individs kristne tænker.

Man er langt hen ad vejen selv med til at vælge sin skæbne religiøst set, og jeg føler mig voldsomt fristet til også at læse bogens titel som en anbefaling til samtiden om at forlige sig med tanken om, at Søren Kierkegaard trods ihærdige forsøg på at tilpasse ham en sekulær og blot kulturel og psykologisk mennesketolkning, er en kristen tænker. Frem for noget andet.

Niels Jørgen Cappelørn møder Kierkegaard ved alterets fod, dér, hvor magisteren nok mere end noget andet sted var sig selv, og det er en fornøjelse som læser at tage plads ved siden af dem. Søren Kierkegaard og en af hans mest hengivne og indsigtsfulde læsere, for her kan man lytte og lære, hvis man giver sig selv tiden til det. For det er en lang og krævende bog, der nok kunne være lettet lidt gennem færre gentagelser og en mindre slavisk tekstgennemgang.

Niels Jørgen Cappelørn prøver at skabe tilgængelighed ved at forsyne Kierkegaard-citaterne med en vis nutidig sproglig tillempning, hvilket dog ikke passer denne anmelder. Jeg savner skønheden ved det gamle sprog og den omhyggelighed, man i mødet med det tvinges til at læse med, men jeg anerkender forsøget på at invitere flere indenfor.

Efter cirka 50 års intenst parløb med Kierkegaard og lang tro tjeneste ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret honoreret med offentlige midler ser Niels Jørgen Cappelørn det som sin pligt at berige andre med sin personlige formidling af den Søren Kierkegaard, han står i så nært forhold til. Det gør han smukt, i bedste forstand overlegent og helt imponerende omfattende og naturligvis ikke uden til sidst at besvare det centrale spørgsmål.

Har Søren Kierkegaard en teologi?

Niels Jørgen Cappelørns svar er nej. Søren Kierkegaard har ikke en teologi, men han forkynder en teologi, og har man sans for den forskel, er man på vej til J at begribe geniet.

Niels Jørgen Cappelørn: Forligelsen – om teologien i Søren Kierkegaards altergangstaler. 632 sider. 299,95 kroner. Eksistensen.

GULDTRYKT JUBILÆUMSUDGAVE PÅ GADEN 14.

OKTOBER Politiken Historie er magasinet, som giver dig historisk perspektiv på verden i dag.

Lige nu kan du få et digitalt abonnement til 29 kr. for den første måned. Herefter 49 kr./md.

Læs mere, og bliv abonnent på politikenhistorie.dk/shop

22 | Efterårsbøger| Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Opslagsværkerne, der formede nationen Maria Simonsen er forfatter til ny bog om det danske leksikons kultur-historie, der blev indledt med udgivelsen af første bind af det betydningsfulde Salmonsens Konversationsleksikon

2 Dette foto viser medarbejdere på Schultz Forlag i Niels Juels Gade i København og stammer fra 1908. På dette tidspunkt var Schultz sammen med en anden forlægger, Isac Salmonsen, i færd med at give Danmark sit første store konversationsleksikon. – Foto fra bogen/kbhbilleder.dk.

”Der skete meget i verden fra slutningen af 1980’erne og frem. Netop som Gyldendal havde besluttet at udgive et nyt stort leksikon, begyndte en digital udvikling med en hastighed, som havde været svær at forudse, men som skulle ændre på opslagsbogens status, så vi nok aldrig mere kan forvente at se et nyt dansk leksikonværk på tryk,” siger Maria Simonsen.

AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

En vittighed, der florerede i danske aviser omkring forrige århundredeskifte, handlede om en mand, der købte de to første bind af Salmonsens Konversationsleksikon, fordi han interesserede sig for bryggerivirksomhed og var interesseret i at læse, hvad dette dannede værk skrev om emnet. Han slog op under B i bind 2, men da han nåede til opslaget ”bryggerier”, stod der ikke andet end ”se øl”.

Det betød, at manden måtte vente længe på at læse om emnet, til leksikonet var nået til Ø. Historien vidner om, at man skulle være et tålmodigt menneske, hvis man i det store danske leksikons tilblivelsestid ventede på en oplysning, for det tog tid at samle alverdens viden i et oplagsværk på dansk.

Salmonsens første hæfter begyndte at udkomme i 1891, men først i 1911 var samtlige af værkets 18 bind samt et supplementsbind færdige. Året efter, i 1912, begyndte redaktionen forfra med værkets legendariske anden udgave, som nåede op på 25 bind plus et par supplementsbind, da det var gennemført i 1930.

Men vittigheden handler ikke kun om, at det tager tid at udgive et kæmpe bogværk.

Den beskriver også en tid, hvor videnskabeligt funderet viden ikke var tilgængelig på samme måde som i dag. Adgangen til kvalificeret viden på dansk om for eksempel bryggerier var ikke ligetil at finde for alle og enhver. Et af formålene bag Salmonsen var at skabe en original dansk-norsk encyklopædi, forklarer Maria Simonsen, boghistoriker og forfatter til bogen ”Det store leksikon”. ”Tilblivelsen af Salmonsens Konversationsleksikon er en god historie, og det er ikke helt klart, hvem der egentlig står fadder til projektet. Vi ved, at journalist og oversætter Laurits Stange, sandsynligvis engang sidst i 1880’erne, gik til trykkeri-forlægger, som det hed dengang, F.H. Schultz med idéen om at oversætte Meyers tyske konversationsleksikon til dansk, men siden udviklede projektet sig,” fortæller Maria Simonsen.

Inden den megen viden kom på tryk, blev én forlægger til to. Schultz allierede sig med den jødiske forlægger Isac Salmonsen, og de to forlag samarbejdede nu om projektet, så Salmonsen blandt andet stod for markedsføring og Schultz for trykningen af værket.

Hvorfor det alene var Salmonsen, der fik æren af at lægge navn til, er uklart.

Redaktør blev kaptajn Christian Blangstrup, og muligvis var det ham, der tidligt i projektet traf den helt afgørende beslutning, at værket ikke bare skulle være en oversættelse af et tysk leksikon, men en original dansk-norsk encyklopædi, der blev forfattet af danske og norske eksperter. ”Det er meget interessant, at hvis man ser på hele den danske leksikonhistorie fra første udgave af Salmonsen og frem til Den Store Danske Encyklopædi i 1990’erne og dens digitale arvtager i dag, lex.dk, så har argumentationen for, at vi skulle have sådan et værk, altid været den samme. Nemlig, at det er vigtigt, at der findes et værk med alverdens viden beskrevet ud fra en dansk synsvinkel,” fortæller Maria Simonsen.

I sin bog slår hun fast, at et stort leksikon er meget mere end en række bøger fulde af opslagsord. Det kan være både dannelse og underholdning, men også et symbol på noget større. Det barndomshjem, leksikonet stod i.

En vej til uddannelse. Et socialt miljø.

Leksikon­et var med til at forme os som individer og som nation. ”Det har været en forholdsvis lille del af danskerne, som direkte fik adgang til Salmonsens Konversationsleksikons førsteudgave og kunne slå ord op, som var gode at konversere om. Men værket bliver et symbol på viden og det at være et dannet menneske, og det får central betydning,” siger Maria Simonsen.

Hun tilføjer, at der i perioden, hvor Salmonsens enorme værk udkom i to udgaver, også blev udgivet flere andre opslagsværker til forskellige målgrupper. Og mens Salmonsens anden udgave nåede et samlet oplag på cirka 30.000, så udgav bogkøbmanden Jørgen Lademann cirka 40 år senere, i 1970’erne og 1980’erne, sit populære Lademanns Leksikon i svimlende 500.000 eksemplarer. Store, farverige billeder og et forenklet sprog uden alt for mange svære udtryk var – sammen med den snedige bogklubskonstruk­tion, salget indgik i – medvirkende til succesen. Men leksikonet symboliserede et ganske andet Danmark. ”Mens Salmonsen var elsket af samfundets højere lag, blev der for eksempel i min studietid talt lidt nedsættende om ’Farvelademanns leksikon’. Alligevel skal man ikke undervurdere Lademanns Leksikons betydning for at udbrede viden og dannelse bredt i befolkningen,” siger Maria Simonsen.

I sin bog citerer hun såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som journalist Niels Krause Kjær for i hver deres erindringer at slå på, at de voksede op i hjem med Lademanns Leksikon på reolen. Det billedrige folkeleksikon i de 20-30 store grønsorte eller orangebrune bind står som symbolet på den familie, der søger viden og dannelse på trods af, at man ikke er akademikere gennem fem generationer.

Det kan måske være svært at forstå i dag, at udgivelsen af et opslagsværk på dansk kunne være en så god forretning for Jørgen Lademann, at det bar hele hans bogklub oppe. Da sidste bind var udkommet, begyndte medlemmerne at sive og dermed gik det øvrige bogsalg også tilbage. Men faktisk har udgivelse af leksika for flere danske forlæggere gennem tiderne været en udmærket forretning. Ganske vist er det en stor investering, flere fonde har ydet lån eller støtte, og ofte skal et stort antal skribenter aktiveres, men

0 Op gennem det 20. århundrede blev det et tegn på dannelse at komme fra et hjem med leksikon. Her ses en reklame for ”Salmonsenreolen”, som man kaldte det møbel, Schultz Forlag forhandlede sammen med sit leksikon. – Foto fra bogen/Det Kongelige Bibliotek.

til gengæld kan man som forlag sikre sig en stabil indkomst i en længere periode, mens værket udgives. Hvis man køber bind 1, vil man naturligvis som leksikon-køber også have resten af værket. Samtidig har de større opslagsværker været et vigtigt brand for forlag som Schultz eller Lademann.

Det sidste store trykte leksikon på dansk var faktisk også en salgssucces. Fra 1994 og frem til 2001 udkom Den Store Danske Encyklopædi i 35.000 eksemplarer, hvilket var godt over succeskriteriet for udgivelsen.

3500 forfattere og 100 redaktører anført af chefredaktør Jørn Lund stod bag udarbejdelsen af værkets 115.000 artikler, og 20.000 illustrationer medvirkede til, at leksikonet var folkeligt indbydende som Lademanns, samtidig med at de mange fageksperter, der skrev opslagene, sikrede en akademisk troværdighed, der gav det en status som det nye Salmonsens Konversationsleksikon.

Alligevel er fortællingen om Danmarks nye store nationalleksikon modsætningsfyldt, for værket nåede på en måde at blive teknologisk agterudsejlet ikke kun én, men hele to gange på få år. Først skiftede værket fra bog til cd-rom. Så blev dét format også agterudsejlet af internettet.

Kort fortalt stjal computeren og internettet leksikonmarkedet fra den trykte bog netop i de år, den nye store danske satsning udkom.

Elektroniske opslagsværker kan ajourføres løbende og kan i omfang langt overgå de trykte. Trykke- og materialeudgifterne kan man spare.

Afløserne for de store danske leksika hedder wikipedia.dk og lex.dk.

Det første er en mangfoldig, dynamisk encyklopædi, som mange mennesker – og ikke nødvendigvis fageksperter – bidrager til. Det andet er også mangfoldigt og dynamisk, men med forlag, fonde og ikke mindst en fast redaktion i ryggen, der skal garantere for alle artiklers videnskabelige indhold. Lex.dk er netop nu økonomisk truet på grund af en manglende finanslovsbevilling. ”Lex.dk har mellem 50.000 og 60.000 dagligt besøgende, så man må sige, der er sket en yderligere demokratisering i retning af, at alle med internet har adgang til opslagene, sammenlignet med tidligere tiders trykte storværker,” siger Maria Simonsen.

Hvor en del af idéen med Salmonsens Konversationsleksikon var, at dannede mennesker skulle læse i leksikonet med henblik på at kunne konversere andre, har kombinationen af smartphones og onlineleksika givet så godt som alle borgere hele verden i lommen.

Hvis vi i en samtale bliver usikre på en faktuel oplysning, slår vi den bare op midt i samtalen. Ser vi i en film en skuespiller, der virker bekendt, kan vi midt i filmen slå op, hvilke film hun ellers har spillet med i.

Meget er sket, siden en leksikonkøber for 120 år siden måtte vente nogle år på at læse om bryggerier. Til gengæld kan der være stor usikkerhed om, hvorvidt de oplysninger, vi i forbifarten googler os til, overhovedet er korrekte, og hvem der står bag, hvilket ifølge Maria Simonsen er et af de stærkeste argumenter for at blive ved med at understøtte det ekspert-baserede lex.dk.

Og til gengæld kommer vi i fremtiden til at savne den eksistentielle tyngde, den særlige tone, barndomshjemmet får, når der centralt på reolen troner en majestætisk stribe leksikon-bind som symbol på den dannelse, der J formede os.

Maria Simonsen Født i 1978. Lektor på Aalborg Universitet. Ph.d. fra Lunds Universitet på en afhandling om skandinaviske encyklopædier og medlem af styrelsen for Nordisk Forum for Boghistorie.

Hendes nye bog, ”Det store leksikon”, indgår i Aarhus Universitetsforlags serie ”100 danmarkshistorier” og udkom i går.

Tid til eftertanke Hvad har planter, marginaliserede mænd og fortidens fejltagelser til fælles? Måske meget lidt. Måske mere end man tror. Alle tre højaktuelle emner er på efterårets program hos Hans Reitzel. De tre bøger har noget særligt på hjerte. De vil os noget og lægger op til interessante overvejelser og nye indsigter. Så hvis du har lysten, har vi bøgerne, der kan sætte tankerne og samtalerne i gang.

Er udkommet

Udkommer 19. november

Mød forfatteren på Bogforum 7. november

Køb bogen på hansreitzel.dk

BOGFORUM 2021 I BELLA CENTER

MØD FORFATTERNE – se bognyheder MØD BIBELSELSKABETS FORFATTERE PÅ DE OFFICIELLE SCENER FREDAG 12.00

FIND BIBELSELSKABET PÅ STAND

C2-047

MØD BIBELSELSKABETS FORFATTERE PÅ STAND C2-047 FREDAG

Debatscenen

Skønlitterært take på Corona

11.15

Bellascenen

14.45

Forfulgte kristne

LØRDAG 13.30

Som Sørine læser Bibelen Forfatter, præst og debattør Sørine Gotfredsen giver et personligt indblik i, hvordan Bibelens fortællinger har dannet hendes liv og værdier. Interviewer: Anders Ellebæk Madsen.

12.00

14.30

SØNDAG 11.30

Debatscenen

Tro mod sig selv og sin krop Charlotte Rørth fortæller om sin bog Med rank ryg, en rå og tankevækkende bog om at være kvinde og troende i dag.

13.00

Debatscenen

14.15

Den Lille Scene

13.15

Urhistorien i Peter Madsens streg Tegneserieskaber Peter Madsen i samtale med Christian Monggaard om at gendigte og illustrere Bibelens 11 første kapitler til Urhistorien.

Ny fagbog om Det Gamle Testamente Teolog og lektor emerita Else Kragelund Holt om Gud og os, der præsenterer aktuel bibelforskning fra 27 forskere fra ind- og udland.

Oversættelse er mere end sprog Søren Holst, der medvirkede ved oversættelsen af Bibelen 2020, i samtale med Niels Lyngsø og Lotte Hansen om at oversætte klassikere.

En rå fortælling fuld af håb Journalist og forfatter Charlotte Rørth i samtale med Anne-Cathrine Riebnitzsky om sin seneste bog Med rank ryg – en fortælling om tro og moderskab.

14.15

SØNDAG

Klog på sprog – Bibelen 2020 Adrian Lloyd Hughes interviewer Søren Holst og Birgitte Stoklund Larsen om arbejdet med at nyoversætte Det Gamle Testamente til Bibelen 2020.

Comicscenen Peter Madsen og Urhistorien Peter Madsen har i Urhistorien fortolket Bibelens 11 første kapitler i tegneserieform. Teolog og folketingsmedlem Ida Auken interviewer ham.

16.10

Håndbog om det vigtigste i Bibelen Forfatter og præst Jesper Tang Nielsen i samtale med generalsekretær Johannes Baun om Møder med Gud

LØRDAG Debatscenen

Urhistorien i Peter Madsens streg Tegneserieskaber Peter Madsen om at gendigte og illustrere Bibelens 11 første kapitler til Urhistorien.

Kathrine Lilleør, biskop Marianne Gaarden og tidligere ambassadør Birger RiisJørgensen i paneldebat om forfølgelse af religiøse grupper.

Paula Larrain er ordstyrer.

11.40

Juleeventyr for hele familien Mød børnebogsforfatter og historiefortæller Anette Wilhjelm Jahn, der er aktuel med Sarahs første juleaften.

Biskop Elof Westergaard, der sidste år udgav coronadagbogen Sørgesange fra Ribe, i panelsnak med bl.a. Caspar Eric og Pelle Hvenegaard.

14.00

PROGRAM

15.00

Bibelens store kærlighedsdigt Forfatter Caroline Albertine Minor og lektor emerita Else Kragelund Holt om at oversætte Højsangen til Bibelen 2020.

Oplev Sarahs første juleaften Smag småkagen, Sarah bød hyrderne på i stalden, og få din egen Mariamedaljon.

Anette Wilhjelm Jahn laver hyggeligt og inddragende børneteater.

16.15

Som Sørine læser Bibelen Forfatter, præst og debattør Sørine Gotfredsen i samtale med Lotte Thorsen om sin seneste bog.

LÆS MERE PÅ WWW.BIBELSELSKABET.DK/BOGFORUM

NYHEDER OG GODE TILBUD FRA BIBELSELSKABET URHISTORIEN Tegnet og fortalt af Peter Madsen

SARAHS FØRSTE JULEAFTEN af Anette Wilhjelm Jahn, illustreret af Kirsten Gjerding

KR. 249,95

KR. 229,95

NYHED MED RANK RYG af Charlotte Rørth NORMALPRIS KR. 249,95 MESSEPRIS KR. 199,95

JULEPYNT KR. 150,-

BIBELEN 2020 Indbundet

SOM SØRINE LÆSER BIBELEN af Sørine Gotfredsen NORMALPRIS KR. 259,95 MESSEPRIS KR. 199,95

VI TRÆKKER TRE VINDERE KL. 17.30 HVER DAG!

NORMALPRIS KR. 399,95 MESSEPRIS KR. 299,95

KONKURRENCE Tilmeld dig nyheder fra Bibelselskabet og vind en bogpakke til en værdi over 1.000 kr. med: Urhistorien, Med rank ryg, Sarahs første juleaften, Som Sørine læser Bibelen, Julepynt

BIBELEN 2020 Softcover NORMALPRIS KR. 399,95 MESSEPRIS KR. 299,95

26 | Efterårsbøger |Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

En arv fra de yngste tider Arven fra antikken viser overvældende mange facetter af vores brug af den græsk-­romerske oldtid

anmeldelse 4 stjerner SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

I disse år er det omstridt, hvordan vi skal forholde os til kulturel arv. Reaktionære kræfter som Taleban bortsprængte i 2001 nogle 1500 år gamle Buddha-statuer midt i Afghanistan. Såkaldt progressive kræfter i USA og England fjerner statuer, og herhjemme forsøgte en lærer og nogle studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi at ødelægge en kopi af en buste af Frederik V. Den sidste aktion endte dog mere lattervækkende end farlig, fordi både lærer og studerende forklarede sig studentikost og uden historisk indsigt. Men fænomenet er alvorligt nok. Det er tankevækkende, at George Orwell forudså det i sin roman ”1984” (fra 1949): ”Hvert stykke kildemateriale er blevet ødelagt eller forfalsket, hver bog er blevet omskrevet, hvert billede er blevet ommalet, hver statue, gade og bygning er blevet omdøbt, hver dato er blevet ændret. Og den proces fortsætter dag for dag, minut for minut. Historien er standset. Intet andet eksisterer end en endeløs nutid, hvor Partiet altid har ret.” ”Antikken omkring os” har ikke denne diskussion som tema, men den lader læseren vurdere ved selvsyn, hvordan antikken virker som vores arv i dag. Det er en væsentlig vurdering, fordi antikken sammen med kristendommen er vores kulturs to største bærende søjler.

Journalist ved P1 Tore Leifer og lektor emeritus Chr. Gorm Tortzen har delt 12 kapitler om statuer, det gode

samfund, renæssancen, sporten, arkitekturen, levende latin, litteraturen, naturvidenskaben, musikken, filosofien, kalenderen og antikken omkring os.

Man bemærker hurtigt, at antikken ikke en entydig.

Den diskuterer selv, overrasker og er blevet brugt meget forskelligt. Statuer og templer fremstod ikke i hvid marmor, men stærkt farvede. Det er glemt i dag. Derimod ser vi antikke statuers afkom specielt i senere herskerstatuer, for eksempel Frederik V’s rytterstatue ved Amalienborg, et værk i verdensklasse. Man kan sige, at antikken var en mandsdomineret kultur, men når Lea Guldditte Hestelund i 2014-2015 lader sig fotografere i samme stilling som Myrons ”Diskoskasteren”, åbnes vores øjne for nye sider af Myrons værk og det naturlige i kvinders ligestilling: Hun fremstår smuk og endnu mere elegant end ”Diskoskasteren” fra for 2500 år siden.

Der, hvor antikken var ensidigt mandsdomineret, viser vores brug af den en ny alsidighed.

Antikken diskuterede sig selv hele tiden. Debatten om styreformer var skarp, direkte demokrati over for kongedømme eller fåmandsvælde, og til tider udviklede uenigheden sig til åben kamp. En afvisning af antikken er en afvisning af en pluralisme. Det gælder også seksualidentiteter. Antikken var ikke interesseret i individers seksuelle orientering, den var vidtgående biseksuel og ikke homoseksuel, modsat hvad mange tror. Det gav et tolerant miljø i skærende kontrast til resultatet, da psykologer og læger i det 19. århundrede på positivistisk vis opdelte mennesker efter seksualdrift, en øvelse, der i dag er endt i kombinatorisk ekvilibrisme, som mangler fornuft og tolerance. De tydeligste arvestykker fra antikken finder vi i kunsten og videnskaben. Tore Leifer viser med en gennemgang af skønlitterære figurer og temaer fra antikken, hvad lærde allerede i 1100-tallet tænkte på, da de om deres egen kunst sagde: ”Vi er som dværge, der sidder på skuldrene af giganter.”

Inden for arkitekturen indtager København en særstilling. 1794 brændte Christiansborg, 1795 dele af byen, og i 1807 bombede englænderne København i verdens første bombeangreb mod civile mål. Ødelæggelserne var store. Heldigvis var København godt forberedt på en genopbygning. Nicolas-Henri Jardin var i 1754-71 professor ved Kunstakademiet, hvor han underviste i nyklassicisme, C.F. Harsdorff var hans elev, og han blev igen lærer for C.F. Hansen. Samtidig underviste Kunstakademiet københavnske håndværkere i nyklassicistisk formsprog. Derfor blev det nedbrændte København genopbygget med klassicistiske huse efter en byplan, der styrede gaders bredde og huses højde. Resultatet er en by, der stadig charmerer med sit harmoniske og facetterede enhedspræg. Og hertil kommer så nyklassicistiske perler som Slotskirken, Domkirken og domhuset på Nytorv.

Nogle kunne måske tænke, at det var mangel på idéer, der førte kunstnere tilbage til antikken, men virkeligheden er en anden. Enten har den simpelthen virket så inspirerende, at kunstnere ikke kunne lade være at bruge den, eller også søger kunstnere tilbage til antikken, når de synes, deres egen tids stil er blevet træt. Komponisten Carl Nielsen skrev i en note: ”Jeg ser i Aanden en hel ny Kunst af det reneste archaiske Præg (...) Vi maa tilbage – ikke til det Gamle – men til det Rene og Klare.”

Og Carsten Thau sammenfattede indtrykket fra billedkunst og arkitektur: ”Dele af det 20. århundredes billedkunstneriske modernisme så nyklassicismen som regressiv, man opfattede den som tilbageskuende, tragisksentimental, melankolsk og som indbegrebet af trangen til musealisering og monumental forstening. I dag (...) ser vi den snarere som en tidlig moderne søgen, hen imod hvad der kunne foreligge af fantastiske muligheder, efter at naiviteten er ophørt.”

Man kan så more sig over enkelte af resultaterne af

0 København blev efter branden i slutningen af 1700-tallet og bombardementet i 1807 genopbygget med klassicistiske huse efter en byplan, der styrede gaders bredde og huses højde.

Resultatet er en by, der stadig charmerer med sit harmoniske og facetterede enhedspræg. Her er det den nyklassicistiske perle domhuset på Nytorv i København.

– Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix.

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Historie | 27

Engle og smykker fra Astrid Munck Der er smukke opaler, akvamariner, månesten, ametyster og citriner sat sammen med englene i mange af smykkerne.

Hvert smykke er unikt og skabt af Astrid Munck Lyset i glasset kommer med en lille hilsen fra englenes verden

den søgen tilbage: Operaen opstod omkring 1500 som et forsøg på at rekonstruere, hvad man opfattede som det oprindelige græske teater. Operaen er givetvis meget forskellig fra det græske teater, men uanset det viste antikken sin evne til at nære kreative frø: Der er siden skrevet over 40.000 operaer!

To emner er stedmoderligt behandlet. Den juridiske arv fra Rom er kun lige omtalt. Ærgerligt, for romerne var de første til at skelne mellem religiøs og verdslig lov. Denne skelnen er en del af den europæiske frihed, sammenlign bare igen med vores naboer i Mellemøsten og Lilleasien.

Naturvidenskab fylder en del, med spændende eksempler, men her har bogen for en gangs skyld overset noget centralt i inspirationen fra antikken. Antikkens naturvidenskab følger tre spor.

Platon-Aristoteles’ spor, der filosofisk vil bestemme, hvad for eksempel tyngdekraftens væsen er, lægevidenskabens, der helt empirisk beskriver sygdomsforløb, og Archimedes’ spor, der ikke spørger til fænomenernes væsen, men blot etablerer talrelationer. De to sidste spor førte til den moderne naturvidenskabelige revolution: empiri og matematikken som sproget i naturens bog. Newton fortabte sig ikke i spekulationer om tyngdekraftens væsen, han ”nøjedes” med at beskrive den matematisk – og resultaterne vældede frem under hans pen.

Efter læsningen af denne i øvrigt virkelig smukke bog med dejlige billeder og et passende antal bogstaver på hver side står det klart, at antikken er omkring os både i et omfang og i en kvalitet og som en så inspireren-

de og diskuterende kultur, at det er umuligt at sætte den på formel og tage et opgør med den.

Og skulle nogen prøve alligevel, er den franske revolutionskalender og tid fra 1793 et advarende eksempel.

Den opdelte året i 12 måneder a 30 dage med tre uger a 10 dage. Hertil fem til seks skuddage, så tiden passede med solåret. Døgnet blev opdelt i 10 timer, og hver time inddeltes i 100 minutter. Endelig var hvert minut opdelt i 100 sekunder (her har bogen i øvrigt en underlig fejl ved at opdele hver time i kun 10 minutter).

Timerne blev aldrig indført i praksis, bare udgiften til ure og den mentale omstilling var uoverkommelig, og månederne holdt i 12 år.

Så gik Frankrig tilbage til den babylonskgræsk-romerske model, antikken var igen omJ kring dem.

Livets træ sat sammen med glas

Tore Leifer og Chr. Gorm Torzen: Antikken omkring os.

Indbundet og illustreret. 384 sider. 350 kroner.

Gads Forlag.

www.astridmunck.dk Tlf. nr. 21 44 57 18

28 | Efterårsbøger | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Fra Bomholt til håndbold. Forfatter fortæller Kulturministeriets historie Der er sket meget, siden Kulturministeriet blev oprettet i 1961. Men Danmarks første kulturminister Julius Bomholts kulturstøttesystemer er stadig forbløffende levedygtige, mener forfatter

interview DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

I morgen er det 60 år siden, at Danmarks første og måske største kulturminister Julius Bomholt (S) for alvor kunne gå i gang med at danne danskerne, da han havde sin første arbejdsdag i det dengang nyoprettede kulturministerium.

Den ikoniske murstensbygning på Gammel Strand over for Thorvaldsens Museum og med kig til Christiansborgs spir kender Poul Bache særdeles godt indefra.

For han havde fra 1993 til 2003 som afdelingschef, lige under departementschefen og de skiftende kulturministre, en central rolle i udformningen af blandt andet en ny bibliotekslov, som omfavnede den nye digitale virkelighed med oprettelsen af bibliotek.dk og en ligestilling af digitale og fysiske medier på landets biblioteker. Men nu har han selv skrevet en stor bog, som utvivlsomt vil finde vej til mange af landets folkebiblioteker, som blev oprettet som en del af en kulturoffensiv, han nu har beskrevet.

I ”Finkultur og mangfoldighed” skriver han nemlig om de seneste 60 års kulturpolitik herhjemme – og lidt til. For allerede fra afslutningen af Anden Verdenskrig fandtes der et stort ønske om at styrke kulturpolitikken i Socialdemokratiet, forklarer han. ”Kulturministeriet blev skabt på den ideologiske baggrund, at Socialdemokratiets kulturpolitik skulle være med til at fremme ligheden i samfundet og nedbryde klasseskel. Julius Bomholt talte ligesom de svenske socialdemokrater om, at man først havde det, man kunne kalde det politiske demokrati, så kom det sociale demokrati med sociale rettigheder og næste skridt i udviklingen af det socialdemokratiske velfærdssamfund skulle så være det kulturelle demokrati, hvor kulturen blev alles eje,” siger Poul Bache, da han i sit hjem i Valby tager fat på de seneste 60 års kulturpolitik.

Disse ideologiske argumenter var fraværende, da Kulturministeriet blev oprettet. Statsminister Viggo Kampmann (S) brugte i Folketinget administrative argumenter om, at undervisningsministeriet var blevet for stort til også at kunne rumme de kulturelle anliggender, og da den nye kulturminister Julius Bomholt, som tidligere havde været både socialminister og undervisningsminister, fremlagde loven om Statens Kunstfond, lagde han ifølge Bache ideologien til side. ”I stedet argumenterede han med, at kulturen skulle kaste glans over riget, som man kunne have sagt på enevældens tid, og det kunne næsten alle være enige i. Kun det daværende liberale parti De uafhængige stemte imod, fordi de ikke mente, at staten skulle bruge penge på kunst og kultur,” siger Poul Bache og understreger, at det nok også gik så

nemt igennem, fordi der var råd til at udvide de offentlige udgifter i de år. ”Da Kulturministeriet blev oprettet i 1961, var man på vej ind i en af de mest heftige højkonjunkturer i dansk økonomis historie, så det var en periode, hvor der i forvejen var vækst i økonomien og en voldsom vækst i de offentlige udgifter.”

Samme tendenser så man i mange andre lande i de år, forklarer han. ”I vores nabolande blev kulturpolitikken også opprioriteret som et led i den almindelige velstandsstigning. Franskmændene oprettede således allerede et kulturministerium i 1959, og svenskerne talte også meget om kulturpolitik i de år.

Det, der skete i Danmark, var altså meget parallelt med det, der skete andre steder.

Det var en del af tidsånden understøttet af nogle gunstige økonomiske omstændigheder. Og skal man være ærlig, har de økonomiske konjunkturer nok betydet mere for den førte kulturpolitik end hvilke kulturministre, der senere har siddet i kulturministeriet,” siger den erfarne embedsmand og tilføjer: ”Den løbende kulturpolitik handler utroligt meget om penge. En ny kulturminister bliver altid spurgt til hans eller hendes visioner, men først og fremmest står hele kulturlivet jo med hatten i hånden. Det er kulturlivet, der skal skabe visionerne, ministeren skal finde pengene.

Det kan selvfølgelig blive lidt trivielt, så skiftende ministre har også brugt Kulturministeriet til at rejse debatter. Brian Mikkelsen (K) fik for eksempel sat gang i kanondiskussionen, og Bertel Haarder (V) fortsatte med sin Danmarkskanon, der rakte langt udenfor Kulturministeriets område.”

Men selv Bertel Haarder skrev for nyligt et avisindlæg om, hvor skuffet han havde været over, at alt handlede om penge som kulturminister, hvor han havde glædet sig til en masse åndfulde dannelsessamtaler… ”Fuldstændig rigtigt. Men til gengæld har det ofte været kulturministrenes ar-

gument for, at staten skal bruge penge på kultur, at kulturen højner den demokratiske og kulturelle dannelse i befolkningen. I 1990’erne begyndte man så også at bruge økonomiske argumenter med, at kunsten var med til at fremme vækst og beskæftigelse, men specielt efter årtusindskiftet er det i meget høj grad blevet et hovedargument, at kulturpolitikken skal være med til at styrke den nationale identitet og sammenhængskraft i takt med, at udlændingedebatten også har øget fokus på vores egen kultur og identitet.”

Ifølge Poul Bache er Mette Frederiksens (S) regering den første regering siden 1993, der ikke har fremlagt et bud på en kulturpolitik, da den tiltrådte. ”Siden Nyrup (S) blev statsminister i 1993 er alle nye regeringer kommet med et regeringsgrundlag, hvori der var en side om kulturen. Mette Frederiksen valgte i stedet sammen med støttepartierne at lave et forståelsespapir, hvor der ikke var plads til kulturpolitikken. Og Joy Mogensen (S) nåede ikke at komme med et kulturpolitisk udspil, før dagsordenen blev overtaget af coronakrisen.”

Andre ledende socialdemokrater havde dog forinden udtalt sig i nye toner om kulturpolitik, påpeger han og sigter blandt andet til den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen, der før valget i 2019 sagde om finkultur som ballet og teater, at ”desto snævrere det er, desto flere penge bruger man på det, lader det til”. ”Han talte den folkelige kultur op på bekostning af finkulturen. På samme måde kan man se et slags opgør med det elitære i Kaare Dybvads (S) bog ’De lærdes tyranni’, ligesom Mattias Tesfaye (S) har været ude i det samme ærinde i sine bøger. Jeg er ikke sikker på, at de svære prioriteringer i coronanedlukningerne var udtryk for kulturpolitik, men det var påfaldende, at man gav fri adgang til Brøndby Stadion, mens der stadig var strenge restriktioner på at gå til ballet eller i kirke. Det var tydeligt, at Joy Mogensen havde meget lidt gennemslagskraft i regeringen. Det bliver spændende at føl-

ge Ane Halsboe-Jørgensens (S) linje,” siger Poul Bache og tilføjer, at man også hurtigt kan blive misforstået som minister. ”Jytte Hilden (S) lagde for eksempel meget vægt på finkulturen, men hun blev ret urimeligt hånet for et citat i et tiltrædelsesinterview om, at kultur også er morgenbajere og mågestel, som om det var hele hendes kulturbegreb. Hun satte også fokus på madkultur, men havde nok et særligt hjerte for finkulturen. Men der er ikke nogen kulturminister, som ikke har fået tæsk undervejs.”

Gennem skiftende ministre har Bomholts støttesystemer dog vist sig at være ”forbløffende levedygtige”. ”Da Per Stig Møller (K) som ny kulturminister blev spurgt, om han ville komme med store systemforandringer, svarede han, at han syntes, at Bomholt havde skruet et gedigent system sammen. Og det holder altså også stadig.”

Til gengæld skriver du jo, at kulturbegrebet er blevet voldsomt udvidet? ”Ja, man havde utvivlsomt et mere elitært kultursyn på Bomholts tid. I dag kan man undre sig over, hvor åbenlyst elitært man udtrykte sig dengang. Da man traf beslutningen om at lukke Radio Mercur, talte Bomholt om den ’afskyelige popmusik, som henvendte sig til folk med intelligenskvotient væsentligt under 100’. Sådan ville man jo ikke kunne tale i dag. Tværtimod.”

Var det med til at rejse oprøret med rindalismen mod Bomholt og finkulturen? ”Det er klart, at arrogancen over for populærkulturen gødede en folkelig modstand mod finkulturen. Dengang brugte DR sit monopol til at bringe for eksempel uformidlet avantgardeteater eller britisk avantgardemusik i den bedste sendetid i fjernsynet. Siden er rytmisk musik, tegneserier og børnekultur blevet støtteberettiget og kanoniseret som en del af finkulturen, så i dag opfattes finkultur meget bredere end på BomJ holts tid.”

0 ”Den løbende kulturpolitik handler utroligt meget om penge. En ny kulturminister bliver altid spurgt til hans eller hendes visioner, men først og fremmest står hele kulturlivet jo med hatten i hånden,” siger Poul Bache.

– Foto: Leif Tuxen.

Poul Bache Født i 1947.

Har i mange år arbejdet med praktisk kulturpolitik, først som afdelingschef i Kulturministeriet fra 1993 til 2003, derefter som direktør i Kunststyrelsen og siden i Kulturstyrelsen, som han forlod i 2015.

MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM

– KRISTELIGT DAGBLAD

– BERLINGSKE

“Sprogligt overskud” – INFORMATION “Mange fine iagttagelser” – WEEKENDAVISEN

– POLITIKEN

VEJE IND TIL TROEN

LENE SJØRUP

PAULA LARRAIN



LISBETH BULIG

LOTTE HEISE

VEJE IND TIL TROEN

PIA JØNSSON



AT LEVE MED SORGEN

INGEBORG KASTBERG

– KRISTELIGT DAGBLAD

LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN

 

KVINDE, KEND DIN HISTORIE KVINDE. MARGRETE AUKEN

JENS CHRISTIAN GRØNDAHL

ANMELDERROST NY BOG

“Opbyggelig og skæg læsning”



– KRISTELIGT DAGBLAD

– LOTTE HEISE

SØREN ULRIK THOMSEN

VEJE IND TIL TROEN

BIRTE ANDERSEN

“Det er vigtigt at lade sig forbløffe, overvældes af storhed og glæde sig over andres succes”

“Vi dør og genopstår. Både fysisk og bogstaveligt, men også hele tiden gennem livet” – PAULA LARRAIN



– POLITIKEN

En personlig rejse til kristendommen

– KRISTELIGT DAGBLAD

NIELS GRØNKJÆR



NIELS HENRIK GREGERSEN

RELIGIONENS ROLLE I DET MODERNE SAMFUND

NIELS BRUNSE

“Imponerende bog”



– KRISTELIGT DAGBLAD

– INFORMATION



Find os på BogForum stand C3-028

– KRISTELIGT DAGBLAD

30 | Efterårsbøger | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

”Man bliver glad af den bog” Historikeren Jes Fabricius Møller har skrevet en finog afbalanceret bog om Kristeligt Dagblads livtag med tidsånden fra 1896 til i dag. Bogen er udkommet i anledning af avisens 125-årsjubilæum

anmeldelse 5 stjerner BO LIDEGAARD kultur@k.dk

Det er bladet selv, der har pudset den kyndige Jes Fabricius Møller på sagen. Ikke med ført hånd, men frit stillet, som det skal være. Forfatteren er ikke tilfældigt valgt. Dels er han avisens læsere vel bekendt som flittig anmelder og skribent, dels er han en produktiv universitetsansat forsker og forfatter med hang til velskrevne bøger om dansk åndsliv, senest blandt andre om Grundtvig og Hal Koch.

Samtidig har Møller siden 2018 beklædt den betroede stilling som kongelig ordenshistoriograf, det vil sige den, der forvalter Ordenskapitlets arkiv, og som fungerer som historisk rådgiver for vores ældgamle kongehus.

Jes Fabricius Møller gør præmissen klar fra begyndelsen: Det er avisens egen historie, det handler om, ikke landets og rigets. Han bruger de ledende artikler om tidens store temaer som hovedkilde til, hvad bladet har stået for, men er nok så meget optaget af alt det andet, der har stået i avisen, og som afspejler, hvor den selv stod i tidens strøm – især der, hvor strømmen bliver stridbar.

Det sker tit. For avisen har med forfatterens ord ”fra begyndelsen kæmpet og arbejdet med, hvad det vil sige at være et kristeligt dagblad i en åben og kritisk dialog med den øvrige presse”.

Bogen udgør et bud på et svar på det spørgsmål, vel at mærke ikke som Jes Fabricius Møllers mening om, hvad det burde sige, endsige burde have sagt, men som hans fortælling om den brydning, der i og omkring avisen har fundet sted gennem 125 års kamp om, hvad svaret er. Hans underforståede pointe er, at den kamp i sig selv udgør svaret.

Det var fra begyndelsen meningen, at avisen skulle være uafhængig af partipolitik, hvilket lyder mere indlysende i dag, end det var, da næsten alle andre dagblade bekendte sig til det ene eller det andet politiske parti – med deraf følgende konservativ, liberal eller social livsanskuelse. Kristeligt Dagblad ville være noget andet: en holdningsavis, der byggede på en idé, men som var uden fast politisk ståsted.

Holdningen var – og er – defineret af det kristelige afsæt, måske endda af troen selv. Så har vi straks balladen, der sætter historien i gang, for er troen en holdning? Og

kan der udledes en holdning af den kristne tro? Der var nok at skrive om til 125 år.

Selvom Kristeligt Dagblad udsprang af provinsen, var den fra begyndelsen en københavner­avis.

Idéen var at gå op mod københavneravisernes livs- og verdensopfattelse. Det gjaldt især i forhold til Politiken, der siden sin grundlæggelse 12 år tidligere havde udviklet en særlig evne til at bringe sindene i kog med radikale holdninger og skarpe vinkler, herunder også om skæbnesvangre begivenheder i den jyske provins, hvor mange havde svært ved at genkende sig selv i Politikens ugudelige spalter.

Kristeligt Dagblad skulle tage kampen op og skulle netop derfor ikke være et kristeligt menighedsblad.

Tværtimod skulle det handle om alt det, også de andre aviser skrev om, bare skulle det ikke ”skrives med fede typer”, som Johannes Møllehave udtrykte det i en kærlighedserklæring, da avisen fyldte 100 år.

Det var Indre Mission, der først tøvende og siden beslutsomt lyste Kristeligt Dagblad i kuld og køn, og Vilhelm Beck, missionens – og siden også avisens – mangeårige formand, forklarede hvorfor: ”Længe har vi maattet finde os i at holde og læse Blade, hvoraf den største Del haane det, som er os helligt og dyrebart. Det er paa Tide, at vi lade Verden beholde deres Blade og selv have et Blad, som vi kunne modtage dagligt og hilse som en god Ven.” Den 1. oktober 1896 udkom Kristeligt Dagblad første gang, og efter de tøvende børneskridt er den siden trofast udkommet i en landsdækkende udgave – med redaktionelt hovedsæde i København. Det var ikke fredens sag, der var avisens anliggende. Tværtimod: ”Der var lagt op til kamp, for Kristeligt Dagblads neutralitet bestod i, at bladet ikke var knyttet til noget bestemt politisk parti, ikke at den ikke havde holdninger.”

Holdningerne handlede typisk mere om politik end om tro, selvom kirkelige forhold fra første færd har nydt særlig redaktionel opmærksomhed. Som meningsavis var Kristeligt Dagblad tidligt ude med støtte til kvinders deltagelse i typiske mande-erhverv og var blandt de aviser, der i begyndelsen af 1900-tallet ivrede for kvinders valgret. På andre felter var Kristeligt Dagblad bestemt ikke på den liberale fløj. Avisen spillede en aktiv rolle i de store sædelighedssager i begyndelsen af det nye århundrede og førte blandt andet an i anklagerne mod prins Harald – der var Frederik den Ottendes søn – for at have homoseksuelle tilbøjeligheder.

Det kom til at koste chefredaktøren en tur i fængslet. Omvendt lykkedes det i 1918 avisen at forhindre, at forfatteren Agnes Henningsen skulle modtage en velfortjent livsvarig ydelse på finansloven. Hun blev anset for uværdig, fordi hun førte et usædeligt levned. Man kan ikke anbefale ”en Belønning for Perversitet og Blasfemi”, som en af bladets medarbejdere udtrykte det.

Det er ikke mange dagblades dækning af den voksende diskrimination og forfølgelse af jøder i 1930’er-

2 Jes Fabricius Møller er sympatisk indstillet, men på ingen måde ukritisk over for Kristeligt Dagblad anfører Bo Lidegaard i sin anmeldelse af ”Livtag med tidsånden”. Bogens forside er illustreret af Morten Voigt.

– Foto: Kristeligt Dagblads Forlag.

Dagblad. Men det får ham ikke til at mene, at han kan lave pr for kristendommen. Den kommer nemlig indefra, og brænder den dér, kan den også brænde igennem – eller tænde ild, som unge Bjerager udtrykte det i nævnte programerklæring.

”

Under Besættelsen blev Kristeligt Dagblad med tiden en af de skarpeste kritikere af de tilbagevendende knæfald for besættelsesmagten.

nes Nazityskland, der tåler genlæsning. Jes Fabricius Møller tager kritisk fat på Kristeligt Dagblads pænt sagt tvetydige holdning, som på samme tid fordømmer nazisternes antisemitisme og gør en stor del af dens tankegods til sit eget, blandt andet racetænkningen og sammenkædningen af det jødiske med den kommunistiske fare.

Det er ikke noget tilfælde, og man savner gennem læsningen af de mange problematiske citater fra skribenter på Kristeligt Dagblad, at der knyttes en forbindelse til Indre Missions Tidende, som var et af de få steder, hvor mere udbredt ideologisk antisemitisme trivedes i Danmark i begyndelsen af 1930’erne, sådan som Fabricius Møllers kollega Sofie Lene Bak har påvist i sin bog ”Dansk antisemitisme 1930-1945”.

I takt med uhyrlighederne syd for grænsen greb om sig, blev holdningen på Kristeligt Dagblad dog klarere. Det var avisens kristelige livssyn og underliggende humanisme, der slog igennem, og efter Krystalnatten i november 1938 organiserede bladet en landsindsamling til fordel for de forfulgte tyske jøder.

Herfra gik det i klar anti-nazistisk retning, og under Besættelsen blev

Kristeligt Dagblad med tiden en af de skarpeste kritikere af de tilbagevendende knæfald for besættelsesmagten, så skarp det nu lod sig gøre med respekt for censuren.

Bogens tyngdepunkt ligger i tiden frem til 1945. Fra Befrielsen går det raskt fremad mod den avis, også nutidens læsere kender og holder af. I Fabricius Møllers fremstilling er ringen sluttet med Erik Bjeragers lange virke som avisens holdningsfaste chefredaktør, der falder sammen med en voksende erkendelse i tiden af, at ”det politiske og det religiøse er to elementer af det samme spørgsmål”.

Det har gjort det lettere for Kristeligt Dagblad at bære sit navn, mener Møller, der også peger på avisens imponerende oplagsfremgang de seneste 25 år, der falder sammen med Bjeragers tid og et dramatisk opbrud i mediemarkedet med digitale og sociale medier – for ikke at tale om det helt forandrede medieforbrug.

Det er svært at overse Bjeragers rolle, og et herligt billede fra 1994 af den unge chefredaktør halvt ude af vinduet illustrerer i et enkelt blik Bjeragers svar på spørgsmålet om, hvad et Kristeligt Dagblad er og skal være for en størrelse. Man kan godt lave pr for kirken, men man kan ikke lave pr for kristendommen, skriver han omtrent på den tid i en skjult polemik mod højskole- og tv-manden Niels Højlund, der i en kronik har rejst spørgsmålet, om ”der overhovedet bør være et kristeligt dagblad?”. ”Det er der mange gode grunde til at sige nej til,” svarer Højlund og opsiger avisen.

Men Bjeragers svar er et andet.

Han laver gerne pr for Kristeligt

Jes Fabricius Møllers håndelag fornægter sig ikke. Han får os til at leve med i historien gennem nedslag i principielle sager, hvor Kristeligt Dagblad har taget stilling på en måde, der har været med til at sætte præg på tidsånden. Ikke altid på det vindende hold, typisk tværtimod, men ofte som modpol til den ukristelige kulturradikalisme. Alligevel slet ikke til at sætte i snæver eller konservativ bås, trods kritik af fri abort og vielser af homoseksuelle i kirken. Der er noget andet på spil i avisen, og det har der – som vi forstår efter endt læsning – altid været.

Fabricius Møller er sympatisk indstillet, men på ingen måde ukritisk. Hans bog er ingen anmeldelse af avisen, endsige af dens synspunkt. Det er en ægte fødselsdagshyldest, som hverken handler om alle de andre eller om den historie gennem de seneste 125 år, som vi alle har tilfælles. Det er avisen, der er i centrum, dens redaktionelle valg, dens ledere, dens idé og holdning.

Der skal nok være svage sjæle i de store mediehuse, der mener, at Kristeligt Dagblad – ligesom fætter Information – er lidt for forkælede, lidt for uafhængige, og måske også lidt for dygtige til at udnytte deres privilegerede situation med forholdsmæssigt størst mediestøtte.

Men der er ingen grund til at være jaloux. Hvis nogen har fortjent støtten, er det sådanne aviser, og vigtigheden af, at de findes, bliver kun større med konsolideringen af store, magtfulde private mediekoncerner.

Kristeligt Dagblad kan noget særligt. Det er det ”noget”, Jes Fabricius Møller får indkredset. Man bliver glad af den bog og glad for avisen, hvis historie den fortæller.

Glad for, at der fandtes og stadig findes et Kristeligt Dagblad, der mener, tænker og tror, uden at lukke sig om sin egen mening, bruge troen som slagvåben eller skabe sin egen menighed. Det er Jes Fabricius Møllers store fortjeneste at skrive den historie frem, helt i avisens J ånd.

Gæsteanmelder Bo Lidegaard er forfatter, historiker, dr.phil. og tidligere ansvarshavende chefredaktør for dagbladet Politiken.

Jes Fabricius Møller: Livtag med tidsånden. Kristeligt Dagblad gennem 125 år. 288 sider. 249,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.

Efterårsbøger 249,95 kr.

Carl Stampe Jochimsen Hvad gulduret gemte 207 sider, ill. hæftet

269,95 269,95kr. kr.

Inge Schützsack Holm Forkert 199 sider, hæftet

249,95 kr.

249,95 kr.

Preben Kirkegaard Hansen Det glemte Vesterbro 230 sider, ill. hæftet

249,95 kr.

Majbritte Ulrikkeholm Vision 295 sider, hæftet

159,95 kr.

299,95 kr.

Jørgen Rosted Den økonomiske genopretning 1976-93 264 sider, ill. hardback

399,95 kr.

To bind

Lisbeth Høgh De satte os fri I-II 920 sider, hæftet

249,95 kr.

269,95 kr.

Anne Marie Jensen Fertilitet og fysioterapi Revideret udgave 211 sider, ill. hæftet

Anders Vægter Nielsen Københavnerdiagnosen 143 sider, hæftet

HISTORIA

FORLAG • KOMMUNIKATION • GRAFISK DESIGN

MØD OS PÅ BOGFORUM

5.-7. november i Bella Center Susanne Højsting Den skæve jul 137 sider, ill. hæftet

Lena Jo Hursh Edderkoppen, der så gerne ville have et kram 40 sider, ill. hardback

Stand nr. C3-016

www.historia.dk

32 |B øger til børn Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

DET FALSKE VIDNE

”Karin Slaughter er en af de mest velskrivende amerikanske forfattere, krimi eller ej.”

- Bo Tao Michaëlis, Politiken

Festlig virkelig­ hedsfornægtelse Fantasiforladte skole­ inspektører skal selvfølgelig drysses med støv fra børne­ værelser!

anmeldelse 6 stjerner AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Gribende stand-alone thriller fra Karin Slaughter

Forfatteren Adam O., der formelt hedder Adam Oskar Fridal Illemann, har været i vælten det seneste år. Sidste år modtog han Kulturministeriets Forfatterpris for tredje bind i sin trilogi, ”Den rustne verden”, og han blev i år nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for samme bog. Han har i øvrigt modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat ikke færre end fem gange, senest i 2018. ”Den store Tonni2Ton” består af tre billedfortællinger om den to tons tunge kæmpetrold, Tonni, der er pigen Ingeborgs fantasiven. De to første fortællinger er tidligere udkommet på forlaget Fahrenheit, mens den sidste, ”Drager findes”, er ny. Det er Gyldendal, der har samlet alle fortællingerne i én samlet bog. Det er en rigtig fin udgivelse, for så kan man få det hele med.

I ”Ingeborg møder Tonni2Ton” møder Ingeborg et par arbejdere, der er ved at grave rør uden for hendes hus. De bilder hende ind, at de leder efter en skat. Da Ingeborg kommer hjem fra skole, vil hun selv finde skatten, og da hun ser, at arbejderne er gået hjem, begynder hun selv at grave. En skat finder hun ikke, men til gengæld dukker trolden Tonni2Ton op. Han er høj som et hus og har en dyb, rumlende stemme.

Mærkeligt nok kan hendes forældre slet ikke se ham, selvom han står lige uden for huset.

Ingeborg fortæller også om trolden dagen efter, men selvfølgelig vil ingen af hendes skolekammerater tro hende, og til sidst sendes hun hen til den sure Inspektør Blommegård, der lokker hende til at sige, at Tonni2Ton ikke findes. Først da Ingeborg trækker dette tilbage, vender trolden tilbage.

Illustrationerne har Adam O., der også har udgivet en række tegneserier, selv stået for.

De er fulde af liv og er en skønsom blanding af troldehistorie, tegneseriefortælling og satiretegning. Jord er grundfarven, men man fornemmer fare, når der er rødt, og nat, når byen er badet i lilla. I næste historie, ”Jagten på Hugtandia”, forstår man, hvorfor Inspektør Blommegård er så sur. Hun har nemlig også haft en fantasiven, dragen Hugtandia, der er forsvundet.

Heldigvis kan Ingeborg og Tonni2Ton finde dragen og forvandle Blommegård til en lykkelig person, der om natten får malet hele skolen i en skønsom blanding af skrigende farver som en hyldest til fantasien.

Klart nok må det skabe røre i de fantasiforladte skoler, og i tredje bind, ”Drager findes”, omringer andre skoleinspektører skolen, fordi de er sure over, at Blommegård, nu kaldet Betty, har malet skolen og tror på fantasivenner. Tonni2Ton forsøger at blæse dem væk, men de er, som han siger, ”fuldstændig fantasiresistente”.

Betty siges at være blevet indlagt på en anstalt, så Ingeborg og trolden må afsted for at redde hende. Heldigvis viser det sig snarere at være et kollektiv for ”mennesker med forhøjet fantasi”, som derfor har svært ved at ”finde sig til rette ude i den virkelige virkelighed”, som Doktor Frank fortæller. Lykkeligvis har den flinke doktor også samlet støv fra

børneværelser, som Ingeborg kan drysse over de fantasiforladte skoleinspektører. Det vil gøre det muligt for Tonni2Ton at blæse skoleinspektørerne, der spærrer for adgangen til Bettys skole, væk for alvor. Hvordan historien slutter, vil jeg dog ikke afsløre her. Men underholdende er det.

”

Tiden flyver afsted, mens man læser, med et sjældent godt samspil mellem tekst og billede.

Billederne er store, sympatiske, farverige og, ja, underholdende.

At Adam O.’s bøger er så overdådigt underholdende, er kendetegnende for hans værker.

Tiden flyver afsted, mens man læser, med et sjældent godt samspil mellem tekst og billede. Billederne er store, sympatiske, farverige og, ja, underholdende. Der er noget at kigge på, pege på og tale om, alt imens teksten hopper derudad med sin finurlige historie om fantasiens betydning.

Samtidigt er der noget sært gammeldags og enormt naivt over Adam O.’s historier for børn. Adam O. er fast tegner på de hjemløses blad, ”Hus forbi”, og hans bøger repræsenterer en klar afstandtagen til kapitalismen og den faktuelle verden, der ifølge ham ikke levner plads til individet og fantasien. Det er netop matematiklæreren, der sender Ingeborg til skoleinspektøren i raseri: ”Jeg finder mig ikke i, at mine matematiske formler bliver afbrudt af pjat, pjank og kraftpust!”, råber han.

I trilogien, ”Den rustne verden”, er det ligeledes kapitalen, der har ødelagt naturen og forsøger at dræbe de børn, der mod alle odds forsøger at standse det verdensomspændende firma, der er ved at overtage ledelsen af verden og ødelægge den endnu mere.

På en måde er det befriende med en slags tilbagevenden til 1970’ernes socialrealistiske samfundskritik, bare i anderledes nye, farverige og fantasifulde klæder. Historierne peger klart på præsentationssamfundet, fantasiløsheden og kapitalen, som de kræfter, der er ved at gøre kål på mennesket. Det gør de helt og aldeles ensidigt, uden nuancer og aldeles kompromisløst. De er derfor kraftfulde, sprængfulde af energi og giver ved læsningen en helt uforlignelig følelse af frihed og skaber et brændende ønske om aktivisme.

For selvfølgelig skal der være plads til fantasivenner. Og naturligvis er støv fra børneværelser et temmelig potent tryllepulver, når man skal forsvare sagesløse børn mod fantasiforladte skoleinspektører. At virkeligheden ikke lige matcher Adam O.’s opfattelse af den er en helt anden sag, som kunstnerisk set faktisk ikke svækker bøgerne om Tonni2Ton. J De er en fest, og du er inviteret!

Adam O.: Den store Tonni2Ton. 144 sider. 249,95 kroner.

Høst & Søn/Gyldendal.

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Bøger til børn |3 3

Robinson Kruso fascinerer stadig

På sporet af

Marcel Proust

Det er utroligt som den gamle historie om Robinson Kruso, der for nylig er udkommet i en ny udgave til børn, stadig kan fænge

anmeldelse 5 stjerner

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

I disse identitetspolitiske tider, hvor for ek­ sempel hvide oversættere nægtes at oversætte sorte forfatteres digte, er det nærmest modigt at genudgive den nu 302 år gamle klassiker, ”Robinson Kruso” fra 1719, skrevet af den yderst farverige forfatter Daniel Defoe.

At tiderne påvirker forfatterne, og hvad og hvordan de må skrive, kan man se på en ny­ ligt udgivet billedbog, Sally Altschulers ”Da­ vid og Goliat”, som af en dansk biblioteks­ lektør netop er ­blevet stemplet som proble­ matisk, fordi der i bogen optræder ordet ”tø­ sedreng”. Det kan man slet ikke skrive i dag, mener lektøren.

Tænk engang, at man er nået dertil, at man har et dansk sprogpoliti på bibliotekerne, der skal kommentere, hvilke ord der er accepta­ ble at skrive i en bog! Den pågældende lektør vil derfor næppe sætte pris på den nye genud­ givelse af Robinson Kruso, der blev oversat og forkortet af Else Schiøler i 1953. Også selvom der ikke her bruges nogle af de i dag indtil vi­ dere uacceptable ord.

Men historien er gennemvædet af den tids hvide imperialisme og opfattelsen af, hvor­ dan de hvide på alle måder var de sorte over­ legne.

Daniel Defoe, som blev født i London i 1660 i en middelklassefamilie med flamske rødder, skrev sin historie om Robinson Kruso stærkt inspireret af sørøveren Alexander Selkirk, der efter et skænderi med sin kaptajn blev efter­ ladt på en øde ø og måtte blive der i fire år, indtil han blev reddet af et par engelske skibe.

Selkirk hjalp ovenikøbet mandskabet ved at sikre proviant nok til dem, da de på det tids­ punkt led af skørbug, sikkert på grund af for ensidig kost uden C-vitaminer.

Daniel Defoe selv havde et vildt liv. Om sig selv skrev han ”Ingen har som jeg haft så skif­ tende lykke, tretten gange har jeg været rig og fattig”. Hvilket er sandt nok. Blandt andet på grund af sine politiske interesser var Defoe også i fængsel adskillige gange, hvilket kan forklare et par af hans konkurser. Men han var også noget af en ødeland, der tog adskilli­ ge forretningsmæssige risici.

Defoe var en dygtig skribent og blev berømt i England blandt andet for sin satiriske pam­ flet, ”The Shortest Way With Dissenters”, hvor han gjorde grin med en kendt højkirke­ præst, der hadede frikirkefolk som Defoe og fik vedtaget en lov om, at de ikke længere måtte sidde i et offentligt embede.

I pamfletten foreslog Defoe, at dissidenter i stedet burde hænges eller deporteres øjeblik­ keligt. Da det gik op for højkirkepræsten og Parlamentet, at han gjorde grin med dem, blev han sat i offentlig gabestok i tre dage for æreskrænkelse og efterfølgende smidt i fæng­ sel.

Det lykkedes ham at blive løsladt mod at agere som spion for regeringen. Defoe stiftede en avis, som han brugte til at opbygge et net­ værk af spioner, der efter sigende var grund­ laget for ”British Secret Service”. De skiftende politiske vinde gjorde, at Defoe måtte skifte loyalitet afhængigt af, hvad der bedst kunne betale sig.

Først da hans karriere som spionchef og journalist var ovre, begyndte han at skrive på ”Robinson Kruso”. Romanen blev vældig po­

pulær og blev oversat og udgivet i hele Euro­ pa, hvilket fik Defoe til at skrive et opfølgende bind, der imidlertid ikke fik så stor udbredel­ se.

Robinson Kruso er i romanen en eventyrly­ sten tysk købmandssøn, der på grund af et skibsforlis strander alene på en øde ø. Takket være en utrolig praktisk sans får han hurtigt bygget en bolig i en klippehule, får efterhån­ den sikret sig husdyr (lamaer, geder og pape­ gøjer) og dyrket jorden, så han kan få afgrø­ der.

Selve skrivestilen er meget kontant og lige så praktisk som Kruso. Til tider har den nær­ mest karakter af en inventarliste. Efter at ho­ vedpersonen har set klippehulen, skriver De­ foe: ”Her ville han bo! Men hvordan skulle han beskytte sig mod angreb udefra?”

Straks efter får Kruso øje på piletræer, han kan plante, og som skjuler hulens indgang.

En dag opdager Kruso, at han ikke er alene på øen, men at den bruges af ”vilde” kannibaler, der kommer, når de skal fejre en sejr og stege sig et par fanger, som de kan fortære. Kruso redder en fange fra bålet og kalder ham Fre­ dag. Utroligt nedladende, i virkeligheden, for manden har helt sikkert haft et navn allerede.

Sammen opbygger de et fællesskab, hvor Kru­ so er den ukronede konge af øen. Fredag er utroligt uvidende: ”Fredag havde aldrig før set noget blive kogt i vand. Han gjorde store øjne, og netop, mens Robinson var udenfor, begyndte vandet at koge og boble i gryden. Fredag troede, at der måtte være et levende dyr dernede, så han stak hånden ned for at fange det.”

Det giver et meget godt billede af, hvordan hvide dengang så på den sorte indfødte be­ folkning.

Der er flere usandsynlige forhold også i det praktiske liv, hvis man går lidt omhyggeligt til værks med stoffet. Men det er detaljer, for hel­ hedsindtrykket er fortsat, at det en fortælling om, hvordan man overlever på en øde ø og ef­ terhånden får opbygget sig en velfungerende kristen civilisation mod alle odds midt i det fremmede.

Det er uanset det aldeles politisk ukorrekte billede af de indfødte en fascinerende og spændende roman.

Dette på trods af det noget fattige og kon­ tante sprog, som egentlig også forværres af at være i en forkortet og børnevenlig udgave.

Defoes roman har været en inspirations­kilde for mange, herunder Rousseau, der kun lader sin Emile læse lige præcis denne bog.

Interessant nok mente Rousseau, at den burde forkortes, så alt det religiøse og spiri­ tuelle blev redigeret bort, og romanen ude­ lukkende fokuserede på, hvordan Robinson tæmmede naturen. Det er lige præcis det, der er sket i denne og andre forkortede udgaver, men dirigeret af et helt andet hensyn, nemlig at gøre dem mere tilgængelige for børn og un­ ge. Forenklinger, som sidenhen har været medvirkende til, at den har fået en velfortjent J klassikerstatus.

Daniel Defoe: Robinson Kruso.

Oversat og forkortet af Else Schiøler. 120 sider.

99,95 kroner. Gads Forlag.

m u lt i v e r s

Find os på Bogforum stand C3-027

34 | Efterårsbøger|Bøger til børn

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Bibelen er vores bedste fælles ref Forfatteren Kim Fupz Aakeson tror ikke selv på Gud, og han har heller aldrig læst hele Bibelen selv, men han har ladet sig inspirere af den, siden han var dreng. Og nu er han aktuel med sin egen børnebibel

interview DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

”Mørke. Mørke og ingenting.

Sådan var det i begyndelsen.

Det var så mørkt at man slet ikke kunne se nogen begyndelse.

Men der var Ordet. Ordet var hos Gud, og på den første dag trillede Gud jorden stor og rund og sagde: Lys.” Sådan lyder begyndelsen af Bibelen, når det er den populæ-

re børnebogsforfatter og filmmanuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, der skal fortælle historien over alle historier. Men det er ikke tilfældigt, at han også har lånt en bid af den berømte begyndelse af Johannesevangeliet om Ordet til sin egen skabelsesberetning i ”Barnets Bibel”: ”Jeg har altid været meget forelsket i det bibelske sprog. Tænk at få lov til at skrive ’velsignelse’, ’salig’ eller ’30 sølvmønter’. Det klinger bare federe end ’dankort’. I den forstand er Bibelens sprog større end mit eget, så jeg har plukket i Bibelens gloser, der har fået lov til at stå mellem mine egne,” siger Kim Fupz Aakeson, som efter eget udsagn også har ladet Bibelens formidable fortællinger stå – næsten – uden ironisk distance. Men humor slipper læserne heldigvis ikke for. ”Gud var træt efter at have skabt både himmel og jord og satte Adam til at navngive alting,” som han skriver et sted, og en lille pædagogisk refleksion sniger han for eksempel også ind efter den barske historie

om Abraham og Isak. ”Gad vide om Abraham og Isak nogensinde fik snakket om den dag på Moriabjerget? Den har været svær for Abraham at forklare, at sådan kunne stå med slagterkniven hævet? Den har nok osse været svær for Isak at forstå, at man aldrig diskuterer med Gud?”, skriver Kim Fupz Aakeson og lader dermed de svære spørgsmål hænge i børneværelserne, så der måske med nogle tusind års forsinkelse alligevel kan finde en svær snak sted mellem forældre og børn. ”Børn tænker jo alligevel over alle de svære ting i en ret tidlig alder, hvor de jo kommer og spørger, om det er rigtigt, at man skal dø og den slags, så jeg tænker, at oplæsningsbøger for børn er gode redskaber til at få nogle gode snakke med sit barn,” siger Kim Fupz Aakeson.

Bibelen er i virkeligheden et helt bibliotek af 66 bøger fordelt i to afdelinger – Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

En børnebibel kan derfor også betragtes som en slags populær

bibelkanon over de historier, som i forvejen går igen som fælles referencerammer langt uden for søndagsskolemiljøerne. Kim Fupz Aakeson har selv tidligere gendigtet lignelser som den fortabte søn og den barmhjertige samaritaner for Bibelselskabet og skrevet en bog om syndefaldet, og i ”Barnets Bibel” har han medtaget 61 af de ”allervigtigste bibelhistorier fra Det Gamle og Det Nye Testamente”, som der står i bogens pressemeddelelse.

Alligevel har han faktisk endnu ikke selv stavet sig slavisk igennem alle Bibelens 66 bøger, som ”godt kan virke som lidt af en ørkenvandring med slægtstavler så tørre som Toyota-manualer og offermanualer så blodige som en anden Taleban-bibel”, som han siger. Men jo mere han beskæftiger sig med Bibelen, desto mere optager den ham. ”Jeg læste for nylig Bibelens ret syrede afslutning, Johannes’ Åbenbaringen, og der kunne jeg godt se, at jeg slet ikke er færdig med Bibelen, som også farver meget af det, jeg har skrevet. En ting er de direkte gendigtninger, men der findes

næppe en bog, der har præget vores kultur og værdier som Bibelen. Og når jeg har lavet film, har vi tit brugt Bibelen som referenceramme, når vi har sagt, at det skal være en ’Kain og Abel’-historie eller en ’Judas-historie’, for så ved alle straks, hvad man taler om,” siger forfatteren og peger på, hvordan det danske sprog stadig trækker gloser op af Bibelens dybe brønd.

Hvem har ikke hørt om en rigtig Laban? Eller en Uriaspost?

Men det er to af de historier, som der trods alt heller ikke er blevet plads til i Kim Fupz Aakesons nye børnebibel. ”Det er svært at vælge historier til en børnebibel i især Det Gamle Testamentes buffet af forrygende historier. Det Nye Testamente har måske ikke lige så forrygende historier, men det har til gengæld et budskab, som på mange måder er fundamentet for vores samfund og vores kultur. Næstekærligheden og omsorgen for den svage er jo det, vi bygger på, når Danmark er smukkest,” siger Kim Fupz Aakeson, som dog ikke selv tror

”

Jeg vil til enhver tid hellere have en præst end en forkvinde for ateistisk selskab til bords, for jeg kan godt lide samtaler om tro.

KIM FUPZ AAKESON, FORFATTER

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Bøger til børn| 34 2 ”Børn tænker jo alligevel over alle de svære ting i en ret tidlig alder, hvor de kommer og spørger, om det er rigtigt, at man skal dø og den slags, så jeg tænker, at oplæsningsbøger for børn er gode redskaber til at få nogle gode snakke med sit barn,” siger Kim Fupz Aakeson om sin nye børnebibel. – Foto: Leif Tuxen.

Julekalender

Kim Fupz Aakeson 3 Født i 1958. Uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og er forfatter. Siden Kim Fupz Aakeson debuterede i 1984 med børnebogen ”Hvem vover at vække guderne?”, har han udgivet over 100 bøger til børn og voksne – herunder ”Vitello”-serien – ligesom han har skrevet manuskript til mange danske film, blandt andet ”Den eneste ene”, og han har modtaget mange priser.

3 ”Barnets Bibel”, der er illustreret af Signe Kjær, er netop udkommet på forlaget Carlsen.

Julekalender med stor magnetisk panoramatavle, hvor barnet kan skabe sin egen julekrybbe. Bag hver af de 24 låger gemmer sig en magnetfigur, der knytter sig til juleevangeliet. Det er let flytte figurerne rundt på tavlen.

ferenceramme på kristendommens budskab om en frelser, der skulle korsfæstes, for at vi kunne få evigt liv.

Og troen fyldte heller ikke så meget i hans barndomshjem.

Kim Fupz Aakeson voksede efter eget udsagn op i en typisk socialdemokratisk håndværkerfamilie i ”sovebyen Albertslund”, hvor fædrene bakkede ud af carporten om morgen og lod børn og kvinder blive hjemme. Og mens faderen ligefrem havde meldt sig ud af folkekirken, sørgede moderen for, at Kim Fupz Akeson blev døbt og konfirmeret – og fik bedt sit fadervor om aftenen. Det var derfor også hende, Kim Fupz Akeson førte sine første religiøse samtaler med. ”Jeg blev tidligt ret optaget af bibelhistorier. Jeg kan huske, at jeg spurgte min mor, om Adam og Eva virkelig ville have levet evigt, hvis de ikke havde spist af æblet. Og jeg kunne ikke forstå, hvor dumme de kunne være!”, siger

Julen har englelyd Juleevangeliet er gengivet på bagsiden og er velegnet til højtlæsning.

Kim Fupz Aakeson, der dog med tiden også selv glemte Gud og sit fadervor, da han kom i teenagealderen og i stedet fik smag for at skrive og tegne, og han har aldrig rigtig genfundet sin barnetro siden. ”Min kone er helt anderledes åben over for kristendommen og nyder at gå i kirke, så jeg går sommetider med og kan også godt nyde en god prædiken. For selvom jeg ikke er troende, synes jeg, at kristendommen med sit slægtskab med filosofi er vildt spændende, når det drejer sig om at søge svar på de store spørgsmål, som vi alle tumler med, og jeg vil til enhver tid hellere have en præst end en forkvinde for ateistisk selskab til bords, for jeg kan godt lide samtaler om tro.

Men jeg føler ikke rigtigt, at man kan vælge troen til.”

Bibelens historier, ligesom jeg har haft en sognepræst, der har holdt mange børnegudstjenester, til at se den igennem løbende. Men det er klart, at enhver forfatter nok har en grundideologi neden under det, han eller hun skriver. Jeg har ikke forsøgt at mase en bestemt teologi ned over min tekst, men det er da for eksempel bevidst, at jeg bortset fra fadervor ikke har kønnet Gud, som jeg da forestiller mig må være mere end bare en mand eller en kvinde. Og jeg har også lagt mærke til, hvordan teksten påvirker mig, så jeg tør skrive direkte om større følelser, end jeg er vant til, når jeg for eksempel har skrevet om kærlighedsbudskabet i Det Nye Testamente, så i den forstand har arbejdet med Bibelen også gjort mig selv mere åben.”

Hvad betyder det forhold, at du ikke selv tror, for din måde at have skrevet din børnebibel på? ”Jeg synes stadig, at jeg har skrevet den med respekt for

J

Format: A3 – kr. 129,95 Køb julekalenderen i boghandlen eller på www.prorex.dk

Stort udvalg af engle – køb dem på www.prorex.dk –

De sødeste mini-engle i porcelæn med sølv- eller guldfarvede vinger og hjerte.

Guld: i trææske med tekst ”Angel to go” Sølv: i smuk hvid gaveæske Højde: ca. 4 cm · 99,95 kr.

Engle og andre figurer i bronze og sølvbronze Se det store udvalg på www.prorex.dk

www.prorex.dk · info@prorex.dk · tlf 7456 3343

36| Efterårsbøger|Udenlandsk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021 2 Den irske forfatter Sally Rooney (født 1991), som er blevet kaldt Jane Austen for Instagramgenerationen, og som blev mangemillionær på sine første to romaner, fortæller i det nye værk om fire personer, hvis skæbner er filtret sammen med tidsånden. – Foto: Ellius Grace/New York Times/ Ritzau Scanpix.

Skønhed og ­næstekærlighed i de helt nære relationer Et af de største litterære navne i den engelsk­ talende verden, Sally Rooney, er tilbage med den ambitiøse samtids­ roman ”Skønne verden, hvor er du”

anmeldelse 5 stjerner

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Der er meget på spil for Sally Rooney i hendes ambitiøse nye roman, ”Skønne verden, hvor er du”, der udkom samtidig i en række lande. Vidunderligt nok lykkes hun med det hele.

Den irske forfatter (født i 1991), som er blevet kaldt Jane Austen for Instagramgenerationen, og som blev mangemillionær på sine første to romaner, fortæller i det nye værk om fire personer, hvis skæbner er filtret intrikat sammen med både hinanden og tidsånden. Alle er de omkring de 30 år og oplever, at livet stadig ligger åbent for dem, men også at deres valgmuligheder gradvist begrænses – hvilket ikke nødvendigvis er negativt. Ligger der en frihed i begrænsningen? Er faste holdepunkter et aktiv for en generation, der ellers trives med foreløbighed og flydende grænser?

Svaret er ikke så enkelt, og spørgsmå-

let måske også forkert stillet, men det er blandt andet derfor, vi har romankunsten: til at gennemspille forskellige scenarier i opfundne rum og sætte krop på den kompleksitet, der kendetegner samtiden.

Kroppene i ”Skønne verden, hvor er du” tilhører lagerarbejderen Felix, forfatteren Alice, redaktøren Eileen og Simon, som arbejder i en politisk interesseorganisation. Simon er lidt ældre end de andre, er praktiserende katolik og har kendt Eileen siden barndommen.

Ved romanens begyndelse genoptager de to forbindelsen, og en del af plottet går ud på at undersøge, hvor dyb deres relation kan blive? To scener med Simon og Eileen cirka midt i bogen er hjerteskærende smukke og viser, at kombinationen af sex og Gud fortsat kan kaste noget af den fineste prosa af sig. Læs endelig selv. Her ligner Rooney lidt amerikanske John Updike, som i sin tid også blev kaldt sin generations talerør, og som ofte sagde, at døden, sex og Gud er de tre mest interessante emner for en romanforfatter.

Tredje person i firkløveret, Alice, ligner på mange måder Rooney selv: forfatter til bestsellere, flyttet fra Dublin og ud på landet og kritisk over for de måder, det kapitalistiske system præger vores liv på. Alice har, fornemmer man tydeligt, intet godt fået ud af sin rigdom og berømmelse, men hun iscenesætter sine bekymringer på en interessant måde, så de intetsteds kan forveksles med selvoptaget, privilegieblind jammer. I lange emails til sin veninde Eileen fortæller hun om sine erfaringer og filosofiske syn

på verden, kombineret med beskrivelser af, hvordan forholdet til Felix udvikler sig. Han bor i samme landsby som hende og kommer fra en betydeligt mindre velstillet baggrund. Igen viser Rooney, at hun er en mester til at beskrive de begrænsninger, to mennesker, der har forskellig klassebaggrund, kan føle over for hinanden.

I disse mails fylder overvejelser om kristendommen en del, fordi Alice, der er ateist, går langt i en beskrivelse af den længsel, man som ikke-troende kan have efter en dommer og en instans uden for sig selv. Hvordan ellers kende forskel på godt og ondt, som hun spørger, og hvordan føle en mening med dét, man laver. Den ikke-troendes længsel efter autoritet er et vigtigt spor i romanen, ligesom Alices tanker om sammenhængen mellem næstekærlighedsbegrebet og den måde, vi opfatter figurer i en roman på, er inspirerende og atypiske for en samtidsroman med så bred appel som denne.

Sally Rooney fortæller det meste af sin historie i tredjeperson, hun ser sine karakterer udefra. Det har den effekt, at hun virker lige så nysgerrig som læseren: Hvad foregår der egentlig inden i disse fire personer? Hvorfor tiltrækkes og frastødes de ofte i samme bevægelse, hvorfor søger de nærvær og ægthed, men bakker væk, når den er inden for rækkevidde?

Samtidig er hun dybt inde i personernes tankeverden, når de kommunikerer med beskeder eller mails; hér ser vi dem indefra med blotlagte følelser og famlen

sig frem mod at sætte præcise ord på deres skiftende sindstilstande. ”Skønne verden, hvor er du”, der henter sin titel fra et digt af Friedrich Schiller, er i høj grad også en roman om sprog og æstetisk form. Den er både en forlængelse af det univers, man kender fra de to første bøger, og en rejse frem mod noget nyt i forfatterskabet. Et både undersøgende og ambitiøst og tilgængeligt værk, der tager bolig i læseren på samme måde, som Ali Smiths årstidsbøger og Geir Gulliksens ”Den jeg skulle blive” har gjort det, i hvert fald for denne læser.

Det er kun fire år siden, at Rooney brød igennem til sin nuværende stjerneposition, hvor man måske kunne tro, at hun ville blive. Hun viser i den nye bog – eksempelvis i overvejelserne om kristendommens autoritet – at hun fortsat J vil gå nye veje.

Sally Rooney: Skønne verden, hvor er du.

Oversat af Karen Fastrup.

360 sider. 250 kroner.

Gutkind.

”

Ligger der en frihed i begrænsningen? Er faste holdepunkter et aktiv for en generation, der ellers trives med foreløbighed og flydende grænser?

Krimi

De to børnebogsforfattere Hundebøll og Thorhauge har skrevet en uhyggelig og spændende krimi En grusom seriemorder – kaldet Ole Lukøje – huserer – en dysfunktionel familie indblandes...

Bliv overrasket undervejs, find både let skjulte og nemt fangede ledetråde samt fine personskildringer

Krimi Se alle bøger fra forlagene Wisby & Wilkens, Mikro og Limbo på:

www.bogshop.dk

Opskrifter, gode råd og smukke akvareller

– til din egen fornøjelse...

– gode gaver og højtlæsning – mange børnebøger og romaner Kirkens tjenere – som tegneren Julius oplever dem...

Humor

To bøger med et kapitel til hver dag i december – Nissehøj med indlagt CD – usædvanligt flot illustreret

Natur Bøger om at sejle

Julebøger

Med indlagt CD

38 |Efterårsbøger |Udenlandsk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

4 ”Fordi jeg er meget optaget af idéer og mere abstrakte ting, kunne jeg godt lide tanken om at tage udgangspunkt i noget konkret som naturen,” siger Karoline Brændjord. – Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Det har været vanskeligt at tage min sorg alvorligt Da den prisbelønnede norske digter Karoline Brændjord var barn, begik hendes biologiske mor selvmord. Hun nåede aldrig at kende hende.

Sidste år udgav hun digtsamlingen ”Jeg vil vågne til verden” om død, sorg og natur

interview REBECCA ALLOUCHE

allouche@k.dk

Hun ville bare kende deres navne, tænkte Karoline Brændjord. Men i 2014 tog hun alligevel kontakt til familien. For første gang mødte hun sin biologiske far og halvsøster og så billeder og hørte fortællinger om moderen, der bortadopterede hende som spædbarn. Og som syv år efter havde taget sit eget liv. ”Jeg vidste, at hun var død. Og jeg havde mistænkt det for at være selvmord. Men det gjorde alligevel et stærkt indtryk på mig, da

jeg fik det at vide. Det er en usædvanlig sorg, når man mister nogen, man ikke kender,” siger digteren Karoline Brændjord over en telefonlinje fra hjemmet i Oslo.

For et år siden debuterede hun med digtsamlingen ”Jeg vil vågne til verden”. Den tog Norge med storm og indbragte hende – som den første nogensinde – både Norges Kritikerpris og Tarjei Vesaas’ debutantpris samme år.

Den er nu udkommet på dansk. ”Arbejde får alt til at lyse. Sorg får alt til at lyse./ Jeg blev født og lyste mine forældres ansigter op.”

Sådan begynder det første digt i digtsamlingen, som skildrer sorgen efter tabet af en moder, der har taget sit eget liv.

Med idyllisk norsk natur som kulisse genbesøger jeget barndomsminder og forsøger gennem syner, åbenbaringer og logiske observationer at forsone sig med moderens beslutning om at tage sit eget liv.

Det var efter mødet med sin biologiske familie, at Karoline Brændjord begyndte at skrive. I første omgang ikke på grund af moderen, men på grund af farfaderen. ”Jeg fandt ud af, at han var professor i sociologi og havde skrevet tekster. Han havde endda fået en sprogpris. Og det inspirerede

mig til at skrive,” siger den 30-årige forfatter, der selv har studeret socialantropologi ved Oslo Universitet og efterfølgende har gået på Skrivekunstakademiet i Hordaland. ”Jeg havde aldrig selv læst digte før. Jeg tænkte, at det var noget meget gammeldags og højtideligt. I begyndelsen skrev jeg bare løst og spontant, og så var der indimellem et digt, der handlede om følelser forbundet med min biologiske mor. Jeg skrev også digte om meget andet – men det var digtene om hende, som folk fæstnede sig ved,” siger hun.

Først fra et halvt år før hun færdiggjorde digtsamlingen, holdt hun sig til to temaer: moderen og naturen.

Moderen portrætteres i digtsamlingen ofte som en fraværende, distanceret og mystisk figur, som eksisterer i en mytologisk verden, som i digtet ”Mor er i havet”: ”Vi ledte i havet hele dagen. En gammel mand roede os ud i/ sin båd, mens vi spejdede. Om vi i det mindste kunne finde/ en flaskepost. Men vi så kun gopler, et genskin af mors/ glasagtige blik og hendes retningsløse måde at bevæge sig på./ Hun vinkede ikke til os gennem bølgerne.”

På trods af at jeget i digtsamlingen har mi-

stet sin mor til selvmord ligesom Karoline Brændjord selv, er digtsamlingen ikke udelukkende selvbiografisk, forklarer hun. Der nævnes for eksempel fem forskellige måder, hvorpå moderen dræber sig selv, og i skriveprocessen havde hun en vis distance til historien om sin biologiske mor. ”Jeg havde ikke en følelse af, at jeg skrev om mig selv og min biologiske mor, selvom jeg jo gjorde det. Men jeg ved ikke i hvilken grad. Det glider lidt sammen,” siger hun og fortsætter: ”Jeg har aldrig set en død person, på trods af at der er flere af digtene, hvor den døde mor er til stede. Jeg tror, at det i høj grad handler om indlevelse. Det er en blanding af, at jeg både ser det for mig, og at jeg placerer mig i barnet og lever mig ind i situationen, så det bliver kropsligt, og på den måde faktisk bliver mig. Det er, som om det er en anden logik, der gør sig gældende, når jeg skriver,” siger hun.

Et gennemgående element i digtsamlingen er sanseligheden i naturbeskrivelserne, som hensætter læseren til et landskab med fjelde, rislende vandkilder og grønne skove. ”Jeg mærkede mossets blødhed mod kin-

Efterårsbøger | Udenlandsk litteratur | 39

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021 den/ og kneb øjnene sammen for at undersøge vinden, men så ikke andet end/ himlen,” står der i et digt. ”Da jeg tunede mig ind på at skrive om naturen, kom det let, og jeg har skrevet fra mit indre billede,” siger Karoline Brændjord, der selv er vokset op på en gård i det sydøstlige Norge.

Og på nær en enkelt motorvej og en skrivebordsskuffe er digtsamlingen nærmest blottet for noget, der vidner om den samtid, den er skrevet i. ”Jeg havde et ønske om at skrive tidløst. Ikke at bogen i sig selv var det, men nærmere at fange verden i en tidløs tilstand. Og fordi jeg er meget optaget af idéer og mere abstrakte ting, kunne jeg godt lide tanken om at tage udgangspunkt i noget konkret som naturen.

Jeg tænker på naturen som verdens urtilstand, og jeg føler, at mennesket har en stærk tilknytning til naturen,” siger hun.

Trods det tragiske omdrejningspunkt er der også en tillid til verden i digtsamlingen og et håb om, at jeget kan nå en afklaring med, hvad der er hændt. ”Jeg håber, at digtsamlingen kan hjælpe, hvis man har mistet nogen, og give en form for forløsning. For det er nok det bedste, kunst kan gøre. Og det er den bedste respons, jeg har fået, når folk siger, at det har hjulpet dem,” siger Karoline Brændjord og fortsætter: ”Poesi er jo et snævert felt og vanskeligt for mange at læse. Da jeg var yngre, var jeg meget optaget af nytte og af at lære noget. Men digte kan virkelig vække nogle følelser i én og bringe én tættere på verden – eller vække én til verden.”

Hvad digtsamlingen har betydet for hendes egen sorg, er hun ikke sikker på. ”Jeg har ikke skrevet for at bearbejde mine følelser. I hvert fald ikke bevidst. Det har sikkert hjulpet lidt. Når man skriver et digt, der virkelig indkapsler en følelse, føles det jo godt. Men jeg har arbejdet så længe og meget med digtsamlingen nu, at jeg ikke føler per-

sonlig tilknytning til digtene på samme måde længere. Og jeg har ikke rigtig kontakt til sorgen,” siger Karoline Brændjord. ”Jeg har jo ikke oplevet det på samme måde som andre børn, der mister en forælder. For dem er det nok mere traumatisk. Men det har også været vanskeligt at tage min sorg alvorligt. For jeg var der ikke. Min mor døde, men jeg kendte hende ikke. Jeg har også nogle gange betvivlet mine egne følelser. Så jeg vil ikke gøre det til noget mindre, end hvad det er. Men det havde nok været en anderledes J bog, hvis jeg havde kendt hende.”

Karoline Brændjord 3 3Født den 8. august 1990, vokset op på en gård i Romerike i den sydøstligste del af Norge.

Bor i Oslo.

3 3Har studeret Nordamerika-studier og socialantropologi ved Oslo Universitet og gået på Skrivekunstakademiet i Hordaland på det almindelige etårige studie i 2016 og derefter tillægskurset i 2019.

3 3Modtog den norske Kritikerprisen 2020, Tarjei Vesaas’ debutantpris 2020 og blev kåret til Æ Å Trondheim litteraturfestivals ”favoritlyrikdebutant” 2019-2020.

3 31-årige Karoline Brændjord begyndte at skrive poesi, efter at hun første gang mødte sin biologiske familie i 2014.

– Foto: May Therese Vorland.

Udgiv din egen bog Salg

Distribution

Tryk

Digitalisering

Markedsføring

Grafisk arbejde

Priseksempler:

bog bog bog bog

140 200 350 500

sider sider sider sider

25 50 100 400

eks. eks. eks. eks.

i i i i

alt alt alt alt

4.890 5.999 9.570 28.745

kr. kr. kr. kr.

(Format 13*20 cm, s/h m. farveomslag) Alle priser er inkl. moms.

F orlaget underskoven APS | Store kirkestræde 1, | 1073 København K | Telefon: 33 15 05 13 | forlaget@underskoven.dk | www.underskoven.dk

40 | Efterårsbøger | Udenlandsk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Ingen taler om drømme og længsler 33-årige Simon Strauss er blevet kaldt sin generations stemme blandt de unge tyske forfattere. Og han insisterer på at tale om vores inderste følelser og tanker i en tid, hvor politiske spørgsmål eller ironi fylder det hele

interview BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk

Simon Strauss er født i 1988.

Et år før Murens fald og to generationer efter Anden Verdenskrig. Han kalder sig selv og sine jævnaldrende for ”Generation Merkel”, for når man er i begyndelsen af 30’erne, har Angela Merkel været kansler i hele ens voksenliv, efter hendes 16 år på posten som Tysklands forbundskansler. ”Min generation har stort set kun oplevet stabilitet, for Merkel-æraen har været uden de store omvæltninger eller revolutioner. Vi har ikke de samme sår eller voldsomme oplevelser med os, som generationerne før. Samtidig har unge under Merkel haft langt flere valgmuligheder end tidligere generationer, så vi er i høj grad privilegerede,” fortæller Simon Strauss, der arbejder som kulturredaktør på avisen Frankfurter Allgemeine.

I virkeligheden er netop stabiliteten og de uendelige valgmuligheder nok en del af forklaringen på, hvad Strauss savner i sin egen generation: drømmene og visionerne. For den 33-årige forfatter er kendt for sætninger som: ”Vi mangler ilden. Modet”, og ”... hvad der virkelig betyder noget for mig, hvad jeg virkelig tror på, kan jeg ikke sige. Kun hvor jeg vil hen: højere og højere op – stigen er lang”.

Strauss er et at de nye – og store – tyske forfatternavne.

De udvalgte sætninger er fra hans debutbog, ”Syv nætter”, der udkom i Tyskland i 2017.

Han blev med det samme udråbt til tysk litteraturs nye superstjerne, og bogen blev kaldt et nøgleværk eller manifest for den nye generation. Strauss fik endda hæftet prædikatet ”sin generations stemme” på sig, selvom han faktisk føler sig temmelig anderledes end de fleste andre unge og blandt forfatterne generelt.

I hvert fald de nulevende. Det er nærmere litterære stemmer fra en svunden tid, han umiddelbart er forbundet med. Johann Wolfgang von Goethe, Thomas Mann og i virkeligheden også Søren Kierkegaard

0 Nutidens største problem er ifølge Simon Strauss, at vi helt har glemt de store eksistentielle spørgsmål og vores inderste længsler.

Derfor mangler visionerne også i den aktuelle valgkamp, siger den tyske forfatter.

– Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix.

popper op som tankemæssige referencer, når man læser hans bøger.

Den unge forfatter insisterer nemlig på at skrive en slags dannelsesromaner med fokus på eksistensens længsler og de store metafysiske spørgsmål, der for mange andre i hans generation synes passé eller meningsløse.

Han skriver om en tid, hvor eksistensen er faret vild, og hvor nyttetænkning, kedelig fornuft og ligegyldighed dominerer, mens ingen længere taler om deres inderste tanker og følelser. ”For nylig interviewede jeg den tyske skuespiller Lars Eidinger, der er aktuel med et teaterstykke i Berlin. Han blev helt paf, da jeg spurgte, om han tror, der findes en Gud. For mange tror simpelthen ikke, at det spørgsmål findes længere,” fortæller Simon Strauss, der ser den manglende interesse for de metafysiske spørgsmål som en af de helt store udfordringer i nutidens Tyskland. ”Netop spørgsmålet om Guds eksistens er stadig utroligt afgørende for vores måde at tænke på. Og min generation er da nødt til at forholde os til den slags store spørgsmål. Ellers bliver vi ganske enkelt aldrig voksne,” siger Strauss. ”I stedet er der et kæmpe pres på litteraturen i dag, som handler om at gøre den ansvarlig for

de helt aktuelle problemer i verden. Som for eksempel identitetspolitikken. Men jeg ser mig selv på et helt andet spor. Jeg har en interesse i både fortiden og fremtiden og ønsker at skabe litteratur, der ikke kun er vigtig lige nu og her, men i flere generationer fremover. Som tager livtag med det, vi har glemt, at vi længes efter,” siger Simon Strauss og understreger, at netop det indre liv for ham at se er det allermest interessante ved den menneskelige eksistens. ”I stedet er det, som om vi primært lever med oplysningstiden som fortegn, og fornuften er selvfølgelig virkelig vigtig for os.

Men det er romantikken også.

Og jeg tror ikke, man intellektuelt kun skal følge den ene af traditionerne.”

Derfor mener Simon Strauss, ”at kulturen burde være mere optaget af vores følelser og tanker i stedet for at være så fokuseret på ydre ting som politiske dagsordener. Vi er nødt til at komme tilbage til det, der foregår inde i vores hoveder, hvis vi igen skal stimulere kreativitet og fantasi”.

Når han formulerer sig på den måde, forstår man godt, hvorfor Strauss også har fået prædikatet ”nyromantiker” hæftet på sig.

Han er da også helt med på, at hans litterære forbilleder, hans

åndelige arv, er hentet i en tid, hvor hverken han selv, hans forældre eller bedsteforældre har levet. Men han vil gerne forklare, hvad det er for strømninger i litteraturen i det moderne Tyskland, han på den måde går op imod. Eller i hvert fald ikke følger. ”Man kan sige, at hvor forfatterne i tiden efter Anden Verdenskrig var optagede af, hvordan man som tysker overhovedet kunne komme videre, hvor spørgsmålet om skyld var det helt centrale, så sker der et skifte i 1970’erne og 1980’erne, hvor det er nutiden, der bliver behandlet. Med masser af aktuel samfundskritik. I 1990’erne kommer så den vending, som jeg kalder den ironiske, hvor mange forfattere godt nok forholder sig kritisk til det kapitalistiske samfund, men hele tiden med en ironisk distance,” lyder det fra Simon Strauss, der understreger, at det selvfølgelig er meget kort og forenklet sat op.

Ligesom han pointerer, at Anden Verdenskrig og skyldsspørgsmålet stadig er relevant at beskæftige sig med.

Men den nyere, ironiske distance er ifølge Strauss en kæmpe udfordring. For her træder dekonstruktion i stedet for visioner og mod til at tænke nyt. Som han formulerer det i romanen ”Syv nætter”: ”Jeg tager mange store ord i min mund, taler om revolution, frihed, lidenskab og kamp. Men jeg holder altid afstand og tager kun fat om begreberne med fingerspidserne, så jeg kan slippe dem, hvis de skulle blive for varme. Jeg rejser som blind passager på begivenhedernes gang.

Uden risiko, uden eget initiativ.”

Strauss ser dog en ny tendens hos de helt unge. Hvor for eksempel klimakrisen får dem til at græde, til at vise følelser og langt fra møder verden med ironisk distance. ”Det er så bare ikke det, jeg er optaget af litterært, men det er en interessant udvikling,” siger han.

Simon Strauss peger på, at vi med den teknologiske udvikling har fået en helt ny udfordring, en ny fjende, som han kalder det. ”Litteraturen har en kæmpe opgave med at undersøge, hvad teknologien betyder for os eksistentielt. Den er overalt, i bilen, i vores hjem og i vores kærlighedsliv. Hvordan påvirker det vores eksistens? Det mangler jeg svar på både filosofisk og litterært.”

Men i stedet for netop dén undersøgelse, oplever han, at læserne i stigende grad er mere optaget af forfatteren bag værket end værket selv. ”Groft sagt: Ingen læser bøgerne længere, men er mere optaget af forfatteren. Det er meget trist og kan betyde litteraturens endeligt,” lyder hans dom.

I både ”Syv nætter” og opfølgeren ”Romerske dage” fylder Europa meget. Især i tillægsordet ”europæisk”, når det gælder ånd, identitet og fællesskab.

Strauss er da også medstifter og leder af tænketanken ”Arbeit an Europa”, hvor omkring 50 mennesker på tværs af kontinentet mødes for at tale sammen.

På spørgsmålet om, hvorvidt han ser sig selv mere som euopæer end tysker, svarer han: ”Jeg er selvfølgelig tysker frem for alt. Men jeg føler også en stor forpligtelse til at gøre noget for Europa. Jeg vil gerne føle mig som en del af Europa – og ikke forstået som det projekt, politikerne vil sælge os. Men som det store eksperiment, vi alle er en nødvendig del af. For lige nu er der fred, og hvis vi ser bort fra corona, så kan vi jo rejse frit mellem landene. Selvom vi har forskellige sprog, kan vi for eksempel bo fire år i Trieste eller i København. For bare 80 år siden, var det jo helt utænkeligt.

Det er vi nødt til at minde hinanden om.”

Men hvad tænker han så om den almindelige tyskers syn på Europa – og på det politiske fællesskab i EU? For i disse år har vi jo set en del tilbagetrækningsønsker fra transnationale forpligtelser og et England, der helt har trukket sig. ”Tyskland vil altid være ’the last man standing’. For som den tidligere kansler Helmut Kohl sagde, så er et forenet Tyskland ensbetydende med et forenet Europa. Vi har stadig en historisk forpligtelse over for fællesskabet, og vi har fået så megen sympati fra lande omkring os, som vi ellers påførte så mange lidelser, – så fortiden tæller stadig. Og så tror jeg, at mange unge fik et voldsomt chok under pandemien, da grænserne pludselig lukkede. Rejsefriheden i et fredfyldt Europa blev pludselig en meget tydelig værdi. Og at være alene på en ø i det 21. århundrede, omgivet af store magter som Rusland og Kina, virker heller ikke tillokkende på ret J mange.”

Simon Strauss 3 3Født i 1988 i Berlin. Tysk forfatter. På dansk er udkommet ”Syv nætter” og ”Romerske dage”. Søn af den berømte dramatiker og forfatter Botho Strauss.

3 3Uddannet historiker med studier i Basel, Poitiers og Cambridge og har en ph.d. fra Humboldt-universitetet i Berlin.

3 3Arbejder som kulturredaktør ved avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.

42 | Efterårsbøger | Udenlandsk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Du skal fortælle historien videre Bøger forbinder mennesker på tværs af tid og sted – som både ”tidsmaskiner” og en god træning i empati, mener den amerikanske bestsellerforfatter Anthony Doerr, der har dedikeret sin nye store roman ”Byen i skyerne” til bibliotekarer gennem tiden

interview DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Alt kan lade sig gøre i romaner, men sommetider kan de nærmest også virke profetiske. Da coronakrisen – til overraskelse for de fleste – brød ud sidste år, sad den amerikanske bestsellerforfatter Anthony Doerr på sit arbejdsværelse i delstaten Idaho i USA og så forbløffet til, mens hans romanmanuskript og dagens friske avishistorier lod til at flyde sammen. For på det tidspunkt var han allerede ved at færdiggøre sin nye store roman ”Byen i skyerne”, der blandt andet handler om den 14-årige pige Konstance, der godt 100 år ude i fremtiden sidder i isolation i et rumskib på grund af smittefare fra en global pandemi på jorden.

Doerrs nye fabulerende roman trækker faktisk også tråde tilbage til antikken, men det var en fagbog om blandt andet fugleinfluenza, der inspirerede ham til den dystopiske del af den nye roman. For Doerr blev både skræmt og inspireret, da han for nogle år siden læste den amerikanske videnskabsjourna-

list David Quammens bog ”Spillover” (2014), der advarer om risikoen for globale pandemier i fremtiden som følge af klimakrisen og overbefolkningen på jorden, hvor mennesker og dyr lever stadig tættere på hinanden, så infektionssygdomme nemt hopper over i mennesker som legesyge lopper. Og det måtte gå galt på et tidspunkt, mente også Anthony Doerr. ”Men jeg havde nu ikke forestillet mig, at det skulle ske så hurtigt. Pludselig var mine egne teenagesønner også isoleret herhjemme – lidt ligesom Konstance i romanen, mens de sætninger, jeg havde siddet og skrevet om, hvordan en virus kan blive på en overflade i 14 dage, blev hverdagsstof i alle aviser,” siger Anthony Doerr fra sit arbejdsværelse i Idaho, hvor bagvæggen er fyldt med fotografier af hans smilende sønner. Men han kunne næsten lige så godt selv sidde på et rumskib, for interviewet med Kristeligt Dagblad foregår med 8000 kilometers afstand via en skypeforbindelse sent fredag aften på grund af tidsforskellen. ”Jeg ville ønske, at vi sad over for hinanden i København ligesom sidst (da han udgav bestselleren ’Det lys vi ikke ser’, red.). Jeg husker København som en dejlig by, og jeg savner at rejse. Der er sikkert heller ikke så skørt i Danmark som her,” siger han og griner, så den skaldede isse ryster, inden han vender tilbage til sine amerikanske børn. ”Mine egne sønner er nu 16 år, og de har mistet mindst et af deres dyrebare teenageår, hvor de burde have festet, fået deres første kys og nydt at frigøre sig fra os forældre. Jeg tror ikke, at de så en eneste pige i de 12 måneder, hvor vi sad i coronakarantæne. De havde fjernskole på deres værelser, og i den alder vil hele ens væsen jo netop gerne være væk fra ens forældre. Men vi var sammen konstant sidste år, og på mange måder føler jeg

0 ”Det er ikke en selvfølgelighed, at nogen indsamler og beskytter viden og fortællinger. Og jeg ser bibliotekarer og arkivarer som vores civilisations helte,” siger Anthony Doerr. –Foto: Leif Tuxen.

mig heldig som far, fordi vi kom til at få ekstra tid sammen med dem, men lige nu er de nok lidt bagud. Jeg tror ikke, at nogen har dem har kysset en pige endnu,” siger Anthony Doerr med endnu et grin.

Romanen ”Byen i skyerne” er også befolket med børn, der må vokse op under dramatiske forhold – i både fortiden, nutiden og fremtiden. Og den næsten 700 sider lange roman, som udkom fornylig i en dansk udgave på næsten samme tid som den amerikanske, kommer mildt sagt vidt omkring i både tid og rum.

Titlen refererer til en historie, som Anthony Doerr godt nok selv har digtet, men i romanen tillægger den antikke græske forfatter Antonius Diogenes. Det meste af Diogenes’ forfatterskab er i virkeligheden gået tabt, men i Doerrs roman bliver Diogenes’ manuskript til ”Byen i skyerne” først (påstået) fundet i en grav og dernæst genopdaget i 1400-tallets Konstantinopel, inden det bliver oversat til amerikansk i 2020 af bibliotekaren Zeno, der både er god til børn og oldgræsk. Og engang ude i fremtiden sidder Konstance altså i sit rumskib uden biblioteksadgang fra sit eget værelse og prøver at sammenstykke Diogenes’ eventyrlige historie (som hun selv har fået fortalt af sin far) om en hyrde, der besøger en utopisk by i himlen. Sådan bliver ”Byen i skyerne” til en bog i bogen og en slags metafor for værdien af overleverede fortællinger.

”Måske kan man læse romanen her som min midtvejskriseerkendelse af, at jeg selv skal dø og kun er et led i en kæde. Når man bliver far, opdager man jo også, at man ikke længere er centrum i sit eget liv. Nu handler det mere om mine sønner, som jeg gerne vil have får lov til at opleve den frihed og uskyld, som jeg selv oplevede som ung.

Men jeg tror, at vores pligt her på Jorden, ud over at efterlade en klode, der er beboelig for vores efterkommere, er at videregive vores fortællinger.”

Er det derfor, du dedikerer din roman til ”alle verdens bibliotekarer før, nu og i fremtiden”? ”Ja, netop, det er måske lidt sent gået op for mig, hvor meget jeg har taget biblioteker for givet. Men det er ikke en selvfølgelighed, at nogen indsamler og beskytter viden og fortællinger.

Og jeg ser bibliotekarer og arkivarer som vores civilisations helte.”

Anthony Doerr voksede selv op i et katolsk hjem med både bibellæsning og flittige biblioteksbesøg. Moderen var naturvidenskabslærer og så ingen modsætning mellem tro og videnskab.

Og det farver stadig Anthony Doerrs forfatterskab, som kredser meget om både tro, teknologi og filosofi. Men hurtigt begyndte Anthony Doerr at fatte interesse for andre bøger end Bibelen. ”Min mor brugte biblioteket som en slags sfo for mine to ældre brødre og mig, så når hun

havde brug for ro til at forberede sig som high school-lærer, satte hun bare os af på biblioteket.

Det blev mit andet hjem. Det var et meget sikkert sted. Dengang fik vi også bare lov til at læse, hvad vi ville. I dag er man nok mere opmærksom på, at børn kun bør læse det, der er beregnet til deres egen aldersgruppe.

Men jeg tog bare de bøger ned fra reolerne, som jeg havde lyst til at læse, så det gav mig fri adgang til bøger, der var fyldt med sex eller vold.”

Nu har vores børn jo til gengæld fri adgang til voldelige film og porno på nettet? ”Ja, så det er nok trods alt sundere at få dem til at læse. Men jeg tænker egentlig på teknologi som ret værdineutrale ting. Bogtrykkerkunsten i 1400-tallet blev jo også hurtigt et middel til at sprede både viden og propaganda. Min tidligere roman ’Alt det lys vi ikke ser’ handler om, hvordan radioen både var et dannelsesværktøj og et propagandaredskab under Anden Verdenskrig, og sådan tror jeg, at historien gentager sig med internettet.

Under pandemien har man kunnet bo i Mongoliet og studere fransk. Det er jo glimrende, og internettet hjalp os også til at kommunikere med hinanden i en tid, hvor vi ellers var adskilte.

Se bare, hvordan vi to nu sidder og taler med hinanden her på 5000 mil afstand. Det er da en praktisk opfindelse. Men samtidig er internettet også et redskab til at sprede konspirationsteorier og løgne, så de virker plausi-

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

ble. Man kan hurtigt lave en graf, der ser pålidelig ud, hvad enten man prøver at bilde folk ind, at corona skyldes magnetisme eller andre skøre teorier.

Teknologien er i den forstand neutral, så det hele handler om, hvordan vi lærer vores børn at bruge teknologien. Men internettet har også øget behovet for dygtige bibliotekarer, der kan sortere i information og misinformation, ligesom de sociale medier har øget behovet for kildekritik og pålidelige historiefortællere.”

Den amerikanske forfatter tænker her ikke kun på god journalistik, men også forfattere, der ellers lever af deres løgne. ”Skønlitterære forfattere er jo i princippet løgnere, men jeg synes, at vi har en moralsk forpligtelse til at sige sandheden, selvom vi bruger opdigtede rammer til at fortælle den. Der er en ironi i det. Men god litteratur kan udvide vores forståelse, fordi vi pludselig kan sætte os ind i, hvordan andre føler og tænker.”

Det er der ikke mindst brug for i dag, hvor de sociale medier har været med til at styrke stammetænkningen i samfundet. Men gode bøger er mere nuancerede end Facebook, mener han. ”Gode forfattere har det med at fremkalde en vis form for sympati for selv dem, vi ellers betragter som skurke og modstandere. Sådan tror jeg faktisk, at fiktion kan træne vores empati og medfølelse, ligesom fiktion kan bruges som et spejl, når man som læser føler sig gen-

kendt,” siger han og smiler nærmest undskyldende. ”Jeg vil ikke overdrive romanforfatteres betydning. Men jeg mener, at god litteratur både kan trøste og opdrage os. Selv som læser af en fiktiv fortælling kan det jo være trøstende at opdage, at andre mennesker også oplever sorger, ligesom andre også kan føle sig alene og isolerede, som så mange har gjort under pandemien. Og på den anden side kan litteraturen give os et indblik i, hvordan helt andre tænker og føler. Derfor kræver det selvfølgelig også empati at skrive bøger, fordi man et eller andet sted skal elske alle sine karakterer, ligesom Gud uden sammenligning elsker alle sine skabninger. For en god forfatter skal have medfølelse med alle sine karakterer, ellers kan læseren straks mærke det, så historien kommer til at virke falsk.”

Bibliotekerne er dog stadig fyldt med fortællinger, der stadig holder, selvom mange af dem er skrevet for længe siden.

Anthony Doerr husker stadig barndommens glæde ved at læse en ny god bog på biblioteket. ”Og det bedste var, at jeg kunne tage dem med hjem gratis,” siger han med et nærmest forelsket udtryk i øjnene. ”Min roman er et kærestebrev til biblioteker og bibliotekarer.

Man tror måske, at biblioteker eksisterer lige så naturligt som bladene på træerne, men når man bliver ældre, går det op for en, at det er mennesker, der skaber biblioteker. Og der er men-

Udenlandsk litteratur | Efterårsbøger |43

nesker, der har gjort det til deres liv at beskytte bøger. Det er hædersfolk, man bør sætte pris på, så det prøver jeg at gøre i bogen.”

I romanen bliver historien om den gamle røverhistorie om byen i skyerne en måde at overleve for Konstance, men for Anthony Doerr er selve forestillingen om en utopisk by i himlen også et billede på, at man skal glæde sig over det liv, man har, i stedet for at drømme om et andet liv i skyerne. Alligevel kalder han den kristne forestilling om et efterliv i Himlen for smuk. ”Himlen er måske også en historie, vi fortæller os selv for at komme igennem midlertidige lidelser. Det er en stærk forestilling, at livet kun er en midlertidig lidelse, for så kan man udholde hvad som helst, fordi man ved, at det hele ender godt. Det er lidt ligesom med pandemien.

Hvis man ved, at vi kommer ud til et bedre sted, så er man villig til at gå meget igennem.”

Anthony Doerr kan også godt lide de gamle gospelsange, der indgyder håb om et evigt liv, så man kan udholde sine trængsler her og nu. ”Men,” siger han, ”det, jeg prøver at sige med bogen, er, at det uperfekte nu er nok for mig.

Til sidst i bogen siger en pige endda, at ’verden, som den er, er nok for mig’. Jeg har selv svært ved at begribe tanken om et evigt efterliv, men jeg synes også, at der er en skønhed i at gribe det, vi har fået givet lige nu og her,” siger han og tilføjer:

”Reklamebranchen har på sin vis overtaget kirkens gamle himmelfortællinger, for de kommercielle reklamer lover altid en et bedre liv, hvis man bare køber deres produkt. ’Drik denne drik, og du vil blive gladere eller en bedre version af dig selv.’ Især vores børn vokser jo op omringet af netreklamer, som fortæller dem, at de kan klare sig bedre og føle sig lykkeligere. Men jeg prøver at sige: ’Se, hvad vi har lige nu.’ Vi får aldrig alting, men lige nu har vi noget, som det er værd at være taknemmelig over,” siger den amerikanske forfatter, som om han er ved at indlede en bordbøn, inden han vender tilbage til vor tids medievirkelighed. ”Internettet minder os også hele tiden om andre steder og andre ting, som du kunne lære eller gøre. Men jeg er ikke sikker på, at det gør os hverken klogere eller gladere. Livet handler ikke altid om at jagte det, man ikke har. Sommetider findes den største lykke i at tænde et bål med sine børn i haven, man behøver ikke drikke tequila med George Clooney for at have det sjovt.”

Den amerikanske forfatter har tydeligvis talt sig varm på den anden side af Atlanterhavet. ”Du ser måske kun 70 efterår eller 70 vintre. Derfor må du hellere være opmærksom på hver eneste af dem. Hvis jeg virkelig er heldig, er jeg kun her i 4000 uger. Det er jo ingenting, så jeg prøver at være så nærværende i nuet, som jeg kan. Men jeg fejler

hele tiden i det. Jeg er elendig til at være i nuet. Jeg tænker konstant på fremtiden, så jeg ikke lever lige nu og her i mit hoved, men altid tænker frem til mine pligter og gøremål i næste uge, men jeg prøver at minde mig om, at tiden er kostbar. Og en måde at minde mig selv om det er at tænke på mine afdøde venner, for hvad ville de ikke give for at være her nu, selvom det bare er en almindelig hverdag, som kan være træls med trafikpropper og pligtopgaver. For selv når livet virker surt – som i en trafikprop, så kan man bruge øjeblikket til at mærke Guds kærlighed. Og når man tænker over det, er selv små, sure scener en stor sensation.”

Det opdager Konstance – uden at afsløre for meget – også i romanen, da hun finder livsglæde i de små ting og de store J fortællinger.

Anthony Doerr 3 3Født i 1973.

3 3Amerikansk forfatter. Har prisvindende forfatterskab bag sig. ”Alt det lys vi ikke ser” blev hans store gennembrud og sikrede ham Pulitzer-prisen.

3 3Bor i Boise, Idaho, med sin hustru og to sønner.

0 ”Det, jeg prøver at sige med bogen, er, at det uperfekte nu er nok for mig,” siger Anthony Doerr, der er aktuel med romanen ”Byen i skyerne”. – Foto: Leif Tuxen.

44 | Efterårsbøger |Udenlandsk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

Mumiernes mor insisterede på det mystiskes plads i verden Mumitroldene og de andre væsener i Mumidalen får stadig mere opmærksomhed. I de senere år er blikket især rettet mod den bærende idé om tilværelsens gådefuldhed, som går igen i Tove Janssons værker BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk

”Her skal vi leve godt – og besværligt.”

Sådan lyder det motto, som dramatiker Anna Bro og hendes mand, skuespilleren Pilou Asbæk, har hentet direkte ud fra Mumidalen og gjort gældende i deres eget liv. ”Præcis som det er hos mumierne, så vil vi på den ene side selvfølgelig gerne hygge os og have det mageligt. Men på den anden side er der jo altid et eventyr, der lokker. Og som det er med eventyr, så ved man aldrig, hvad de bringer – der er noget i tilværelsen, vi ikke selv styrer,” siger Anna Bro. For den danske dramatiker er Tove Janssons særlige univers med mumitroldene og alle de andre væsener i Mumidalen en kæmpestor inspiration. Hun kalder fortællingerne for en slags klangbund i sit liv, som noget hun altid har med sig, ”præcis som salmer også kan være det”, siger Anna Bro. Hun er langtfra den eneste, der har en stor kærlighed til fortællingerne. Selvom Tove Janssons første bog om mumierne udkom i 1945 og den sidste i 1971, er hendes og mumiernes popularitet på ingen måde blevet mindre i de senere år.

Hvert år bliver flere japanske par for eksempel viet af en mumikarakter i den finske temapark Moomin World, og flere steder i verden findes endda særlige mumiforretninger, ligesom man i London kan besøge en mumicafé, der blandt andet serverer pandekager, der er pyntet med det blå mumihus.

Herhjemme behøver man heller ikke at lede længe efter butikker med et kæmpe udvalg af for eksempel kopper og tallerkener, babytøj og puslespil med de kendte mumifigurer på. Og ikke kun karaktererne og universet møder i disse år stigende opmærksomhed. Det samme gør deres skaber, Tove Jansson (1914-2001).

I sommer kunne man for eksempel se den finske film ”Tove” i de danske biografer, og for nylig udkom en helt ny biografi på dansk, ”Tove Jansson. Arbejde og kærlighed”, hvor Tuula Kar-

geniale, at hun lader det blive der. Hun går ikke ind med en tydelig forklaring eller åbenlys morale – det er op til læseren, barnet eller den voksne selv at tænke videre. Selv at undre sig,” siger Anna Bro, der oplever det som en af de helt store gaver i Janssons bøger, der ifølge hende adskiller sig fra meget af den børnelitteratur, der udkommer i de her år, ”hvor man får hele moralen skåret tydeligt ud i pap.

Det gør man aldrig i mumifortællingerne”.

Tove Jansson Finsk kunstner, der levede fra 19142001. Ud over forfatterskabet var Jansson også billedkunstner, illustrator og manuskriptforfatter. Hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog.

Jansson bliver ofte omtalt som ”Mumitroldenes mor”.

Hendes første bog om Mumidalen og dens beboere udkom i 1945 og kan læses af både børn og voksne.

At vi i dag har større fokus på Janssons filosofi og menneskesyn er forholdsvis nyt. Den svenske professor emeritus i litteraturvidenskab, Boel Westin, mødte ikke den store forståelse, da hun som den første forsker nogensinde fik adgang til Janssons private arkiv og på den baggrund skrev en doktorafhandling om netop den dybere filosofi og det livssyn, man finder i Janssons værker.

Westins doktorafhandling ”Familien i dalen. Tove Janssons mumiverden” er fra 1988, og her var det blandt andet forskerens anliggende at vise, at det netop er på grund af filosofien i bøgerne, at de er så evigtgyldige og kan læses af både børn og voksne. ”Tove Jansson var selv meget optaget af filosofi og læste mange filosofiske værker. Men dengang jeg skrev om filosofien og det bagvedliggende livs- og menneskesyn i hendes bøger, var der mange, der syntes, det var en underlig måde at tolke dem på. Det var jo ’bare børnebøger’. Senere er det blevet mere udbredt, ” siger Boel Westin i telefonen fra sit hjem i Stockholm.

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

jalainen tegner et portræt af den finske multikunstner, der ud over at skrive også var en fremragende billedkunstner og illustrator.

Sidste år var der for første gang en hel festival i Stockholm dedikeret til Tove Janssons liv og værk, og i år afholdes den netop i dag, lørdag den 18. september, i Helsingfors, i Toves hjemland, Finland. Temaet er ”Nye måder at tænke på, nye indsigter”.

Og det er netop Tove Janssons blik på tilværelsen, på det at være menneske, der især har gjort hendes værker så enestående, og som gør, at Anna Bro også bliver ved med at vende tilbage til dem. ”Jeg var nok tre år, da jeg første gang hørte fortællingerne. Vi havde et kassettebånd, hvor datidens store danske skuespillere

lagde stemme til de forskellige karakterer som Mumitrolden, Lille My og Snorkfrøkenen. Jeg var ret gammel, før jeg opdagede, at der også var tegninger af de mange væsener, så det siger noget om, hvor stor en litterær begavelse Tove Jansson var. Jeg har derfor haft mange af replikkerne kørende i mit hoved lige siden,” fortæller Anna Bro, der tidligere har skabt teaterstykket ”Mumin” på Mungo Park Kolding og skrevet forord til den samlede udgave af Tove Janssons tre sidste bøger om mumiverdenen.

En af sætningerne, der bliver ved med at dukke op, stammer fra bogen ”Troldvinter”, hvor mumitrolden pludselig vågner fra sit vinterhi. Før foråret er kommet, og mens alle andre stadig sover. Han forsøger uden held at vække mumimor, og da

han senere bevæger sig ud i det ukendte snelandskab, går han ned til badehuset, som om sommeren tilhører mumifamilien.

Men nu bor vennen Too-ticki der. Hvad sker der lige med den verden, han troede, han kendte? ”Hele verden er blevet væk,” siger mumitrolden. ”Tove Jansson insisterer på at vise os, at verden ikke altid er, som vi umiddelbart forestiller os den. For der er altid mere og andet at sige, og det foranderlige sker hele tiden. Hvis du for eksempel løfter en sten, dykker ned i vandet eller bevæger dig ind i et krat, ser du en anden verden. Den, der ellers ikke er synlig,” siger Anna Bro og uddyber: ”På den måde kommer hendes fortællinger altid med en undren og en plads for det mystiske. Og Tove Jansson gør så det

Et eksempel er Jukka Laajarinnes bog ”Mumitroldene og tilværelsens gåde”, der udkom på dansk i 2012. Her tager forfatteren, præcis som Westin gjorde tidligere, læseren med på en filosofisk opdagelsesrejse ind i Mumidalen.

Han refererer da også til Westins doktorafhandling, og hun betragtes i dag som en af de mest kyndige Jansson-forskere og har siden skrevet flere bøger om det finske multitalent – blandt andet ”Ord, bild, liv” fra 2007, den allerførste biografi om Tove Jansson, som Westin selv nåede at møde flere gange og blev gode venner med.

Hvis Boel Westin skal prøve at sætte ord på noget af den tænkning, vi kan finde i Mumidalen, ”kan man sige, at Jansson altid giver plads til det, der er svært i eksistensen. For godt nok er der masser af kærlighed og tryghed i mumifamilien, og venskaberne står stærkt.

fortsætter side 46

Mød forfatterne og bøgerne 5.-7. november på Bogforum!

Stress og skam i arbejdslivet Af Pernille Steen Pedersen Kreativitet, innovation og humor Af Martin Einfeldt

Lyt langsomt Af Christian Kock og Julie Tandrup Kock

LEG Af Dion Sommer

Sharia og samfund Af Niels Valdemar Vinding og Jesper Petersen

Statsministeren, bind 4 Af Tim Knudsen

Samfundslitteraturs program på årets Bogforum Program på Samfundslitteraturs stand (nr. C2-015) Fredag d. 5/11 Kl. 13: Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding interviewes af Anika Liversage om Sharia og samfund.

Kl. 16.30: Overrækkelse af Lærebogsprisen 2021.

Prisoverrækker: Hanne Leth Andersen, Rektor på RUC

Lørdag 6/11 Kl. 11: Pernille Steen Pedersen interviewes af Michael Christophersen om Stress og skam i arbejdslivet.

Kl. 14: Martin Einfeldt interviewes af Carsten Eskelund om Kreativitet, innovation og humor.

Læs mere på samfundslitteratur.dk

Søndag 7/11 Søndag kl. 14: Julie Tandrup Kock spiller Bach for cello, og Christian Kock fortæller om musikoplevelse med udgangspunkt i Lyt langsomt.

Program på Bogforums scener Fredag kl. 11 på Temascenen: Dion Sommer om legens udvikling med udgangspunkt i bogen LEG – en ny forståelse.

Lørdag kl. 15.45 på Fagscenen: Tim Knudsen i samtale med Niels Krause-Kjær om Statsministeren.

46 | Efterårsbøger | Udenlandsk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. oktober 2021

... Mumiernes mor insisterede på det mystiskes plads i verden fortsat fra side 44 Men der er også et mørke, som Jansson ikke gemmer væk, men meget nænsomt skriver ind i fortællingerne. På den måde var hun en pioner i forhold til at tage børnene alvorligt, og hun var overbevist om, at børn skal præsenteres for verdens foranderlighed og uforudsigelighed. De møder den jo, og de undres over den. Præcis som voksne gør. Så med mumifortællingerne blev mørket og det, der gemmer sig bag det vante, pludselig noget, man gerne måtte tale om, og på den måde blev det faktisk mindre farligt,” siger Boel Westin.

Samtidig er respekt, tolerance og mangfoldighed andre vigtige nøgleord, når det gælder livs- og menneskesynet hos mumitroldenes mor, påpeger den svenske litteraturprofessor. ”De mange væsener i Mumidalen har alle hvert deres udtalte karaktertræk, og selvom for eksempel Murren er frygtindgydende med sin kulde og tavshed, så er hun der jo. Hun findes, og der er plads til hende i det her univers. Præcis som der er plads til den frække My og den ængstelige Filifjonken. Så på den måde viser Jansson, at vi ikke alle er ens, men skal respekteres alligevel,” siger Boel Westin.

Mange har også tolket de mange forskellige figurer i Mumidalen som billeder på sider, vi hver især rummer som menneske. Angsten, som vi møder den hos Filifjonken. Frihedstrangen, som Mumrikken er fyldt med. Eller genertheden og ensomheden, som vi oplever hos Knytten, der er hovedperson i billedbogen ”Hvem skal trøste Knytten” fra 1960.

Læst på den måde er det netop erkendelsen af, at man selv og den anden i virkeligheden slet ikke er så væsensforskellige, men minder om hinanden. Og via den erkendelse er det derfor også muligt at undgå opdelingen i ”dem og os”. ”Sådan kan man også tolke det, hvilket igen viser, at mumibøgerne kan læses på mange måder, og det er præcis det, der gør forfatterskabet så spændende,” siger Boel Westin.

I de senere år er Tove Jansson også blevet fremhævet som forud for sin tid i forhold til spørgsmålet om kønsidentitet.

Mange af figurerne i Mumidalen er nemlig ikke udpræget kvindelige eller mandlige ud fra de mere traditionelle skabeloner. Godt nok er der en mumimor og en mumifar, en drenge-mumitrold og Snorkfrøkenen. Men så er der figurer som Too-ticki, der godt nok bliver kaldt en hun, men opfører og klæder sig mere som en dreng gjorde i den periode, Tove Jansson skrev. Too-ticki elsker at snitte i træ, hun fanger fisk i søen og bærer altid en blå hue. En anden figur, Homsen Toft, er af hankøn, men ligner lige så meget en pige. Der er heller ingen præcis kønsangivelse på de spøgelsesagtige hatifnatter, der kan blive elektriske i tordenvejr, og som ”er farlige for alle, der bor i dagligstuer og på verandaer og gør de samme ting på samme tid resten af dagen...”, som der står i fortællingen ”Hattifnatternes hemmelighed”. Så kønsforskellene er på en måde ophævet i Janssons univers.

Mange har af den grund set Tove Jansson som foregangskvinde for de mere flydende kønsidentiter, som vi debatterer i de her år. At hun også selv havde både mandlige og kvindelige partnere er med til forstærke den tolkning, men ifølge den svenske litteraturprofessor Boel Wes­tin ønskede Jansson ikke selv at blive taget til indtægt for særlige politiske dagsordener, og hun så på ingen måde sig selv som offentlig frontfigur.

”

Hun var en pioner i forhold til at tage børnene alvorligt.

BOEL WESTIN, LITTERATUR PROFESSOR

”Hun har skrevet flere noveller om problematikken, og den flydende kønsidentitet er selvfølgelig også tydelig i mumiuniverset. Men det var ikke noget, hun talte offentligt om. Hun talte ikke engang med sin mor om sin kærlighed til kvinder, selv ikke i de mange år, da hun boede med sin livspartner, Tuulikki Pietilä.

Hun levede det bare, og så skrev og tegnede hun det. På den måde kan man sige, at hun var meget modig, når man tænker på datidens moralkodeks. Hun var jo nærmest grænseoverskridende hele tiden,” siger Boel Westin og tilføjer, at kærlighedslivet og parforholdet selvfølgelig var vigtigt for Jansson: ”Men hun sagde flere gange, at det var livet som kunstner, der fyldte mest. Hun sagde direkte, at hun aldrig ville opgive arbejdet for kærligheden. Så på den måde sprængte hun også forestillingerne om, hvad en kvinde skulle prioritere og leve for.”

I mange af mumihistorierne spiller naturen en afgørende rolle. Ofte i form af en voldsom hændelse, der sender mumierne og deres venner væk fra deres vante og trygge tilværelse i Mumidalen. I den første mumibog fra 1945 er det en komet, der pludselig vender op og ned på mumiernes liv og verden, mens det i ”Farlig Midsommer” fra 1954 er et vulkanudbrud, som fører til stormflod og oversvømmelse af dalen, så de kære væsener må rejse væk fra hjemmet. Som flygtninge på rejse, har nogle tolket det. Mens andre har fokuseret på Janssons næsten profetiske evne til at forudsige de klimaudfordringer, der er virkelighed i dag. ”Jeg tror mere, man skal se fortællingerne med naturkatastroferne med baggrund i den krigstid, Tove Jansson voksede op i. Vinterkrigen og siden Fortsættelseskrigen (også kaldet den finsk-russiske krig, red.) betød, at både hendes ældste bror og en af hendes ungdomskærester blev indkaldt som soldater. Så det var en tid, hvor døden var tæt på blandt de unge, og hvor familien som base og tryghed derfor også blev meget vigtig,” siger Boel Westin.

Også dramatiker Anna Bro har lagt mærke til, at der i de senere år er kommet større og større fokus på Tove Jansson og hendes liv. På forfatteren bag Mumidalen. ”Men for mig er det hendes kunst, der er det primære. Ikke hende som person.

Og jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at man ikke skal lede alt for meget efter forklaringer og bagvedliggende pointer i hendes værker. For hendes fortællinger kommer fra det mystiske. Fra det vi ikke uden videre kan begribe,” siger hun og kalder dem ”dejligt fri for den ellers udbredte nyttetænkning”. ”De giver os mulighed for at blive i den undren og den eventyrlyst, der gennemsyrer hele mumiuniverset,” siger hun og tilføjer: ”Det dunkle, det mystiske og det gådefulde er nemlig mindst lige så vigtigt for børn og voksne, som det er at få opklaret J alting.”

0 Julie Rasmine Larsen har siden 2016 haft sit online bogunivers Litfix, hvor hun blandt andet skriver anmeldelser, boganbefalinger og forfatterinterviews. – Foto: Brian Karmark/Ritzau Scanpix.

”Alle har lov til at snakke om litteratur” Alle samtaler om litteratur er vigtige, ligegyldigt om de kommer fra bogbloggere eller aviskritikere, mener blogger Julie Rasmine Larsen

interview AF REBECCA ALLOUCHE

allouche@k.dk

Det begyndte egentlig som et universitetsprojekt. Men de seneste fem år er Julie Rasmine Larsens online bogunivers, litfix.dk, vokset og blevet en af landets mest populære bogblogs. ”Det er en sideting og en hobby, men derfor tager jeg det stadig seriøst,” siger Julie Rasmine Larsen, der har et fuldtidsarbejde i et foredragsbureau.

Fra hjemmet på Fyn deler hun dagligt sin kærlighed til litteraturen gennem anmeldelser, anbefalinger og forfatterinterviews, på sin blog eller sin profil på det sociale medie Instagram, hvor hun har mere end 5000 følgere. Her har hun også en online læseklub og kommenterer løbende på debatter om litteratur.

Og noget, der har fået Julie Rasmine til tasterne, er Kristeligt Dagblads igangværende serie ”Bogbranche i bevægelse”, hvor blandt andre litteraturkritiker på Weekendavisen, Lars Bukdahl, har rejst kritik af bogbloggere, som han mener i stigende grad har påtaget sig rollen som litteraturkritikere og udkonkurrerer avisanmelderne.

Den kritik er Julie Rasmine Larsen ikke enig i. ”Bogbloggere er et supple-

ment, og vi kan noget andet end aviskritikere – jeg læser også selv begge dele. Vi vil bare gerne sameksistere og prøver ikke at udkonkurrere nogen. Vi er trætte af at blive kaldt amatører og dilettanter, som Lars Bukdahl kalder os, og som vi i denne sammenhæng mener er negativt ladet, og vi er trætte af at blive talt til, som om vi ikke har evnerne til at formidle litteratur kritisk. Jeg synes, at det er vildt fedt, at folk har energien og gør det frivilligt uden at blive betalt – det er bare glæden ved litteratur, der driver os,” siger Julie Rasmine Larsen, der mener, at bogbloggere kan bidrage til samtaler om litteratur på en anden måde end aviskritikere.

Selvom Julie Rasmine Larsen selv er cand.mag. i dansk, mener hun ikke, at et fagligt udgangspunkt er en forudsætning for at være bogblogger. ”Litterær uddannelse eller ej så skal man stadig have lov til at lave litteraturkritik. Man skal nok ikke være aviskritiker, hvis ikke man har en litterær uddannelse, men man kan sagtens være en superdygtig blogger.

Det er der mange, der er. Der er flere, der er cand.mag. i dansk som jeg, men også bogbloggere, der er uddannet læger eller noget tredje. Det er ikke folk uden nogen idé om verden, der har bogblogs. Det vigtigste er, at alle, der gerne vil snakke om litteratur, gerne må snakke om litteratur. Al samtale om litteratur er vigtig, og der er ikke nogen, der har mindre ret til at skrive end andre.”

En del af kritikken lyder, at bogbloggere ikke er kritiske nok over for de bøger, de skriver om. Kan du genkende det? ”Vi er uden tvivl mere positive

end aviskritikerne. Det bunder – i hvert fald for mit eget vedkommende – i, at det er noget, jeg gør i min fritid ved siden af mit fuldtidsarbejde. Jeg har kun tid til at læse én eller to bøger om måneden, så jeg vælger typisk bøger, som jeg tænker, jeg vil kunne lide at læse. Derfor er mine anmeldelser selvfølgelig ofte positive. Jeg har før givet én stjerne til bøger, og jeg forholder mig altid kritisk, men jeg prøver at have fokus et andet sted end på det negative, for jeg vil også godt have folk til at læse mere.”

Hvordan ser fremtiden for litteraturkritikken ud? ”Jeg håber på mere spalteplads til aviskritikerne, for frygten er jo, at der ikke er plads til litteratur i det store mediebillede. Bogen bliver nedprioriteret og er som underholdningsmedie også i konkurrence med meget andet. I det lange løb tror jeg ikke, at aviskritikken kan blive ved, som den er nu. Den skal nok gentænkes. Der skal kæmpes, men beslutningerne skal komme oppefra, så jeg synes, at mediebranchen skal kigge på sig selv. Lars Bukdahl siger, at han føler sig truet, men han får løn, og det gør vi ikke, så jeg tror ikke på nuværende tidspunkt, at vi er en trussel. ” J

Julie Rasmine Larsen 3 3Født i 1991. Cand.mag. i dansk.

Har haft bogbloggen litfix siden 2016. Arbejder i foredragsbureauet Opus Group. Bor på Fyn med sin kæreste og deres barn.

Mød forfatterne fra Kristeligt Dagblads Forlag til Bogforum i Bella Center i København 5.-7. november Klip programmet ud og medbring det til Bogforum

SCENEPROGRAM

Fredag

Lørdag

Søndag

Kl. 14-14.30

Kl. 13-13.30

Kl. 13-13.30

Kl. 14.30-15

Kl. 13.30-14

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager drøfter dannelse og selvbyggerbørn med journalist Daniel Øhrstrøm.

Forfatter og tidligere minister Per Stig Møller om de danske frihedskæmperes sidste timer og Sommeren ’45.

Interviewer: redaktør Anders Ellebæk Madsen.

Kl. 15-15.30

Det gode liv. Forfatter Leonora Christina Skov giver råd til en bedre tilværelse.

Journalist Daniel Øhrstrøm interviewer.

Kl. 15.30-16

Om kunsten at visne glad. Forfatter Hans Boll-Johansen i samtale med journalist Else Marie Nygaard.

Grønlandsforsker Kirsten Thisted og antropolog Anne Knudsen drøfter den danske kolonitid i forlængelse af Stemmer fra Grønland.

Kl. 14-14.30

Udlandsredaktør Anna Libak diskuterer værdikampen i det 21. århundrede med debatredaktør Johannes Henriksen.

Kl. 14.30-15

Den danske drøm om revanche. Store Nordiske Krig. Historiker Lars Christensen og redaktør Anders Ellebæk Madsen.

Kristeligt Dagblad gennem 125 år. Chefredaktør Erik Bjerager interviewer historiker og forfatter Jes Fabricius Møller om avisens jubilæumsbog.

Kl. 16-16.30

Kl. 15-15.30

Midt i livet. Journalist og forfatter Paula

Troens almanak 2022. Teolog og kunst-

Larrain drøfter skaberkraft, tro og kærlighed med musiker Chris Minh Doky.

historiker Lisbeth Smedegaard Andersen i samtale med journalist Else Marie Nygaard.

Kl. 16.30-17

Kl. 15.30-16

Ti spørgsmål til professoren om køn, natur og klima i sproget.

Med Johs. Nørregaard Frandsen.

Kl. 17-17.30

Sociolog Anette Prehn om det syngende menneske og sangens mange positive virkninger.

Med redaktør Kåre Gade.

Kunstkritiker Henrik Wivel om livet, tiden og lyset i kunsten. Interviewer: kulturredaktør Michael Bach Henriksen.

Kl. 16-16.30

Heksene og hofmanden i 1600-tallets Ribe.

Mød teolog Torben Bramming og forfatter Maria Helleberg.

Vi ses på stand C3-046

Se mere på www.k.dk/forlag

Forfatter Mirjam Capelle om at fortælle sin jødiske familiehistorie. Med journalist Benjamin Krasnik.

Kl. 13.30-14

Tro versus tro. Professor Peter Lodberg i samtale med tidligere generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen.

Kl. 14-14.30

Hvem var den danske agent for Lenin og Stalin?

Journalist Samuel Rachlin interviewer forfatterne Julie Riisbro og Niels Erik Rosenfeldt.

Kl. 14.30-15

To musikkritikere drøfter Beethoven – den symfoniske mester. Peter Dürrfeld og Søren Schauser.

Kl. 15-15.30

Hvordan opnår man det gode liv og ikke mindst familieliv? Mød psykolog Annette Due Madsen og journalist Mette Skov Hansen.

Kl. 15.30-16

Folket og magten. Hvad kendetegner USA og verden efter Trump? Forfatter Samuel Rachlin og debatredaktør Johannes Henriksen.

Kl. 16-16.30

Midt i livet. Journalist og forfatter Paula Larrain

drøfter kærlighed, køn og åndelighed med præst og forfatter Pia Søltoft.

Kl. 16.30-17

Biskoppen og jødeforfølgelserne. Professor Martin Schwarz Lausten og historiker Bent Blüdnikow om Hans Fuglsang-Damgaards indsats under Anden Verdenskrig.

EFTERÅRETS BØGER Kærlighedens år

Urtid

”Johanne Mygind debuterer sikkert og vedrørende med en samtids- og slægtsroman, om tre generationer af mødre og døtre.” – WEEKENDAVISEN

Jeanette Varberg fortæller Danmarks ældste historie fra stenalder til vikingetid – og kvindernes aftryk på historien som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.

”Romandebut er fyldt med nærvær ...

Johanne Mygind sprudler som forfatter.”

”Jeanette Varberg er en engageret fortæller.” – POLITIKEN

–JYLLANDS-POSTEN

”Jeanette Varberg kan fortælle, så det hele synger.” – WEEKENDAVISEN

”Johanne Mygind debuterer med begavet og følsom roman om kvindeskæbner på tværs af tiderne.” – POLITIKEN

”En inspirerende indføring i vores egen dybe historie.” – JYLLANDS-POSTEN

Forsvundet i mørket

Union eller undergang

Ny krimi i serien om Ruth Galloway.

Den dramatiske fortælling om hvor tæt et forenet Skandinavien var på at blive til virkelighed.

”En af Englands bedste krimiforfattere.” KRISTELIGT DAGBLAD ”Den mest interessante krimihelt lige nu ... Hun er relaterbar og ægte og kan lægge krimipuslespil som ingen anden.” – POLITIKEN

”... bygger på en kolossal arbejdsindsats og viden. (...) en fascinerende undersøgelse af fortidens mulige fremtider.”

– JYLLANDS-POSTEN

Engelsk hyggekrimi når det er bedst. ”Det er et imponerende værk.”

– POLITIKEN

Frederik i flåden Historier fra Frederik 9.’s liv med flåden ”Bogen er en skatkiste af fotos fra bl.a. dronningens håndbibliotek (...) en elegant dokumentation om et kongeligt liv i Det Blå Danmarks tjeneste. Det er en bog, der vil fornøje søens folk, bolværksmatroser og landkrabber.” – JYLLANDS-POSTEN

NU I 5. OPLAG

Entreprenørstaten ”Entreprenørstaten er dyster læsning for alle, der kerer sig om det danske folkestyre. (…) Et must-read for alle med interesse for politik.” – POLITIKEN ”Entreprenørstaten er et af de bedste indspil i demokratidebatten længe.”

– ALTINGET

”En begavet pen.”

– WEEKENDAVISEN

”Klog og vigtig bog.”

– INFORMATION