Nicolas Cage som den plagede m anuskriptforfatter Charlie Kaufman i Spike Jonzes Adaptation. (2002, Orkidé-tyven), hvis manuskript er forfattet af Charlie Kaufman.
Mere end 12 pkt. Courier Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord A f Eva Novrup Redvall
Selv om film er en audiovisuel kunstart,
række åbenlyse m angler i forhold til at
er filmidéer siden film ens barndom for
beskrive og formidle en idé, der skal reali
trinsvis blevet form idlet på skrift. De første
seres som en audiovisuel fortælling præget
m anualer i at skrive film m anuskripter går
af tem po, stemninger, skuespil, billed
tilbage til 1910erne, og fra 1970érne be
kom positioner, kamerabevægelser, farver,
gyndte ’how -to’-bestsellere af nu verdens
lydbilleder, musik, klipning mm. Hvis hen
kendte g uru er’ som Syd Field, Linda Seger,
sigten m ed m anuskriptet først og fremmest
C hristopher Vogler og Robert McKee for
er, i forskellige sam m enhænge, at skabe en
alvor at give håbefulde m anuskriptforfat
forståelse af den film, m an har tæ nkt sig
tere verden over klar besked om det gode
at lave, kan m an m ed god grund spørge til
m anuskripts form og indhold. Det skrevne ord h ar im idlertid en
det hensigtsmæssige i at anvende ord på papir som det prim æ re redskab.
113
Mere end 12 pkt. Courier
H er tilbyder de digitale m edier en
praktikere argum enterer for, skal opfatte
række m uligheder for på et tidligt tids
m anuskriptet som et blueprint til den
punkt i processen at anskueliggøre idéen i
forestående film, eller om det skal opfattes
mere konkret visuel og auditiv form. Mens
som en selvstændig litteræ r eller dram a
der især tales om digitalisering i forhold
tisk tekst (se f.eks. W inston 1973; Stern-
til lancering og distribution af film, kan de
berg 1997; M acdonald 2004; Boon 2008a,
nye muligheder, som de digitale m edier
2008b; Nannicelli 2009; Maras 2009).
stiller til rådighed, således m ed fordel
Ifølge Kathryn M illard (2010: 14) ud
medtænkes også i en films tidlige udvik
fordrer de digitale teknikker og arbejds
lingsfaser.
m etoder opfattelsen af m anuskriptet som
D enne artikel kortlægger og diskuterer
et autonom t værk, fordi de ofte medfører
nogle af de danske forsøg m ed at bruge
en større sam m enblanding af præ produk
digitale hjælpem idler og nye m edier til
tion, produktion og postproduktion, end
at arbejde m ed filmidéer som mere end
det hidtil h ar været tilfældet. H un fore
skrevne ord. Jeg tager udgangspunkt i
slår derfor, at m anuskriptet i det aktuelle
em piri udarbejdet i forbindelse m ed m in
m edielandskab måske snarere skal opfattes
ph.d.-afhandling om m anuskriptskrivning
som ”en åben tekst, som skitserer m ulig
som kreativ proces i dansk spillefilm (Red-
heder og forbliver åben for forandringer
vall 2010a), m en først vil jeg kort in tro d u
gennem filmskabelsesprocessen” (ibid: 15).
cere to grundlæggende diskussioner om
Teksten skal ikke betragtes som endegyl
film m anuskriptets status og funktion.
dig, men blot som et udkast til en dyna misk proces.
Hvad er et film m anuskript? Et grundlæ g gende spørgsmål, når m an beskæftiger sig
argum enterer Steven M aras i Screenwrit-
m ed filmm anuskripter, er, om m anuskrip
ing: History, Theory and Practice (2009) på
tet kan betragtes som et autonom t værk,
lignende vis for værdien a f at overvinde
eller om det blot er et led i en transform a
den traditionelle adskillelse af ’undfangel
tionsproces.
se’ (conception) og udførelse’ (execution)
Den italienske instruktør Pier Paolo
i forståelsen af manuskriptskrivning (Ma
Pasolini har kaldt film m anuskriptet en
ras 2009: 5). Opfattelsen a f m anuskriptet
struktur, som vil være en anden struktur
som et autonom t produkt løfter det efter
(Pasolini 1977). Den franske m anuskript
hans opfattelse ud af dets produktionelle
forfatter Jean-Claude Carrière har insiste
kontekst. H an er fortaler for en m ere dy
ret på det som første led i en m etam orfose
nam isk opfattelse af m anuskriptskrivning
(Carrière 1995: 148). H erhjem m e ser
som en scripting-proces, d er ikke kun
m anuskriptforfatteren Kim Fupz Aake-
involverer selve det at skrive, men også en
son m anuskriptet som opskriften på den
række andre tiltag såvel u nder undfangel
m iddagsret, man h ar tænkt sig at servere,
sen som udførelsen af en idé.
mens instruktøren A nnette K. Olesen
Millard og Maras’ aktuelle udfordring
sam m enligner det m ed en arkitekttegning
af den udbredte forståelse af et film m a
eller en skitse (Redvall 2010a).
nuskript som et selvstændigt værk - en
Mange diskussioner inden for den
114
I sin gennemgang a f tidligere forskning
færdig opskrift p å en film, efterfulgt af
gryende forskning i film m anuskripter1
præ produktion og produktion - klinger
handler om, hvorvidt man, som mange
godt sam m en m ed mine casestudier af
a f Eva Novrup Redvall
den kreative proces bag udvalgte danske
riale bag (Redvall 2008a, 2009b). Da Per
konsulentfilm, hvor en m ere dynam isk
Fly og D orte Høgh arbejdede m ed at skabe
forståelse af m anuskriptskrivning er ved at
en tvetydig film om bl.a. forholdet mellem
vinde indpas. Mange m etoder tages i brug
drøm og virkelighed, kom det skriftbase
for at udvikle teksten undervejs, og der
rede m anuskript til kort over for situatio
tilstræbes en åbenhed i teksten, så mange
ner og stemninger, som i den færdige film
samarbejdspartnere kan påvirke m an u
- Kvinden der drømte om en m and (2010)
skriptet langt ind i produktionsforløbet. Casestudierne illustrerer også, at spørgsmål forbundet m ed m anuskriptets natur og funktion langtfra kun er af akade
- overvejende skulle formidles m ed andet end verbale m idler (Redvall 2010a). Instruktør og m anuskriptforfatter op levede i begge tilfælde, at det skrevne ord
m isk relevans. Mens danske filmfolk p ri
ikke på tilfredsstillende vis kunne videre
m æ rt betragter m anuskriptet som en åben
give deres vision, og de filosoferede derfor
hensigtserklæring om en kom m ende film,
over andre mulige m åder til at formidle
gjorde casestudierne det klart, at denne
filmidéer.
hensigtserklæring om sættes i m ange for
Blandt praktikere i dansk spillefilm er
skellige typer af praksis, som det kan være
der opstået et behov for at supplere det
kompliceret at navigere ru n d t i.
traditionelle m anuskript m ed andet m ate riale. H vordan m an i øjeblikket forsøger at
Film m anuskriptets funktioner. I praktisk
gå nye veje med brug af digitale medier, vil
film produktion er m anuskriptet for det
der være eksempler på i det følgende. Men
første et internt arbejdsredskab for in
først en kort redegørelse for problem stil
struktør, manuskriptforfatter, producent
linger forbundet m ed det screenwriting
og eventuelle andre. For det andet er det et
software, der efterhånden er blevet etab
kommunikationsværktøj, der skal kunne
leret på m arkedet som et på én gang stan
formidle ens idé til diverse sam arbejds
dardiserende og frigørende hjælpemiddel.
partnere, såsom det tekniske hold, der skal være med til at realisere filmen. For det
Just add words! Sådan lyder slagordet for
tredje er m anuskriptet et argum entations
Final Draft, der sam m en m ed Movie Ma-
eller salgsredskab, som skal overbevise
gic Screenwriter hører til de mest anvendte
diverse finansiører om at investere i netop
screenw riting-program m er i branchen. I
dette projekt frem for andre.
dag tilbyder en række forskellige program
Casestudierne kortlagde en række si
m er hjælp til at skrive et m anuskript i det
tuationer, hvor det skriftlige m anuskript
rette form at og til strukturering (Dramati-
kom til kort i forhold til disse forskellige
ca Pro) og prævisualisering (f.eks. Frame-
funktioner. Under arbejdet m ed Lille sol
forge 3D) af ens historie. Enkelte - som
dat (2008) kondenserede og præciserede
det Java-baserede Celtx - er tilgængelige
Kim Fupz Aakeson og A nnette K. Olesen
som open source.
i løbet af en lang skrive- og udviklings proces gradvis form uleringen af deres idé
Final Draft, nu i sin ottende version, har sam m en med lignende program m er
i den skriftlige m anuskriptform , m en u n
været m ed til at gøre det såkaldte studio
dervejs blev idéen stadig sværere at de
fo rm a t til en standard verden over. Final
chifrere for læsere, som ikke havde samme
Draft har sågar udviklet sin egen version
kendskab som de selv til det store m ate
af skrifttypen Courier, Courier Final Draft,
115
Mere end 12 pkt. Courier
11
.
JOHN Well, one can't have everything,
absolut ikke b ø r - se ud. Hvor de mange screenwriting-program m er på den ene side har gjort det
CUT TO: EXT. JOHN AND MARY'S HOUSE - CONTINUOUS An old car pulls up to the curb and a few KNOCKS as the engine shuts down. MIKE steps out of the car and walks up to the front door. He rings the doorbell. BACK TO: INT. KITCHEN - CONTINUOUS
nem m ere for forfattere verden over at skri ve inden for ram m erne af disse almindeligt anerkendte formater, h ar program m erne på den anden side også bidraget til en stigende standardisering af film m anuskrip
JOHN Who on Earth could that be?
ters udform ning. Det er bemærkelsesvær
MARY I'll go and see.
digt, hvor ens de fleste filmmanuskripter
Mary gets up and walks out. The front door lock CLICKS and door CREAKS a little as it's opened. MARY (O.S.) (CONT'D) Well hello Mike! Come on ini John, Mike's here I JOHN Hiya Mike! What brings you here? Mary walks in, Mike following. Both sit down at the kitchen table, opposite one another. MIKE Oh, just thought I'd bring back your revolver. Thanks for letting me borrow it last week. Mike reaches in his pocket and fishes out a hammerless Smith & Wesson. He opens the cylinder with a CLICK and confirms it's unloaded before setting it on the table. John removes the paper towel from his plate, setting the bacon down on it. Then he takes his sunny-side up eggs from the frying pan and puts them on the plate. He sits down between Mike and Mary.
tager sig ud - i Hollywood såvel som i m indre, nationale filmkulturer. De eksisterende screenwriting-program m er arbejder dog i stadig højere grad m ed, at m an også skal kunne inkorporere m usik og billeder i forlængelse af teksten, og program m erne fungerer tillige som vig tige redskaber til at få overblik over antal af locations, karakterer og rekvisitter, ligesom de har gjort det nemmere at arbejde med flere forskellige versioner af manuskriptet,
En standard-m anuskriptside i 12 pkt. Courier.
efterhånden som scener stryges eller skri ves til. M anuskriptskrivning i dansk film. De
til m anuskriptskrivning. D et har længe væ
fleste danske spillefilmprojekter udarbejdes
ret standard i filmbranchen, at m anuskrip
i dag i overensstemmelse med studiefor
ter skal udfærdiges i 12 pkt. Courier - dels
m atets norm er og har den skriftbaserede
som følge af en vis skrivemaskinenostalgi,
form idling i centrum.
m en også fordi alle bogstaver h ar sam m e
og kunstnerisk leder af New D anish Screen
at forholde sig til m anuskriptets længde i
konstaterede Vinca W iedemann im idlertid
screen time. Generelt siges det, at en sides
i en rapport om det danske konsulent
tekst i studieform atet svarer til cirka et
system, at m ange instruktører har store
m inut på lærredet, men det afhænger n a
problem er m ed det skriftlige (W iedemann
turligvis også af forfatterens stil.
2009: 7). Dels fordi ”det er uhyre svært i
På sin hjem m eside anbefaler det am e
116
Efter m ange år som spillefilmkonsulent
bredde i Courier, hvilket gør det nem m ere
ord at beskrive dét, der igennem en lang
rikanske W riters Guild ikke officielt en
teknisk og kunstnerisk tilblivelsesproces
bestem t m etode eller tilgang til m anu
skal blive til en handling i levende billeder
skriptskrivning, m en som det bl.a. frem
og lyd, en filmoplevelse” (ibid.). Dels fordi
går af Academy o f M otion Pictures Arts
de færreste filmfolk er skolet i en skriftlig
and Sciences’ hjem m eside og de såkaldte
tradition og - ifølge hende bl.a. på grund
Nicholl-legater, er der nogle klare forvent-
af ordblindhed - har store problem er med
ninger til, hvordan et m anuskript bør - og
at udtrykke sig skriftligt. Fra et andet per-
a f Eva Novrup Redvall
Thure Lindhardt som Steso i Oie Christian Madsens Jakob Ejersbo-filmatisering, Nordkraft (2005). Foto: Per Arnesen.
spektiv oplever Z entropa-producenten Ib
nuskriptskrivningen; projektudvikling kan
Tardini desuden, at den nye generation af
m ed fordel finde sted på et tidspunkt, hvor
filmskabere er markant m indre skriftlig
m anuskriptet endnu kan påvirkes, frem
end den foregående (Cit. in Redvall 2010a).
for når m anuskript betragtes som færdigt
På Det Danske Film institut har m an
(Redvall 2007a). Det er især penge fra u d
da også afprøvet andre mulige veje til
viklingspuljen, som i de seneste år er blevet
filmstøtte end den skriftbaserede. Spille
brugt til at afprøve alternative tilgange til
filmkonsulenten Kasper Leick iværksatte
m anuskriptudarbejdelse - alternative til
således i foråret 2009 en række såkaldte
gange, som netop kan kræve flere penge,
’Torsdagspitch’-arrangementer, hvor film
da inddragelse af andre m edier og m etoder
folk kunne m øde op og få m ulighed for at
oftest involverer flere aktører end instruk
præsentere deres idéer m undtligt eller m ed
tør og m anuskriptforfatter.
andre virkemidler. Filminstituttet har i de senere år des
I det følgende vil jeg fremhæve udvalg te eksempler på forskellige m etoder til at
uden forsøgt at stille skarpt på, at der kan
tænke og præsentere filmidéer som andet
søges udviklingsstøtte parallelt m ed m a
end tekst. De fleste af disse tiltag er mulig-
117
Mere end 12 pkt. Courier
FILM AF PER FLY
MICHAEL NYQVIST
SONJA RICHTER KVINDEN DER DRØMTE OM EN MAND M A R C IN D O R O C IN S K I
gengæld er to andre m etoder til at formidle en film i andet end ord de senere år blevet mere udbredt allerede i m anuskriptskriv ningsfasen, nemlig mood boards og mood reels. M ood boards stam m er fra reklam e verdenen, som længe h a r arbejdet med plancher eller plakater m ed en blanding af billeder, tekst og som m e tider ting til at illustrere den stemning, man agter at form idle i en forestående proces. I dansk film har scenografen Jette Lehmann væ ret m ed til at introducere mood boards som arbejdsredskab på bl.a. Ole Christian M adsens Nordkraft (2005) og Flammen og Citronen (2008), Paprika Steens Til døden os skiller (2007) og Kristian Levrings Den du frygter (2008). Som film m anuskriptet kan m ood boards have mange funktioner. Et mood board kan væ re et kreativt redskab for selve manuskriptskrivningen og for udviklingen af et visuelt sprog for historien, m en det
Plakat til Kvinden der drømte om en m and (2009, instr. Per Fly). Zentropa.
har sam tidig en kommunikativ styrke ved konkret at anskueliggøre nogle af de ting, som det kan være svært at udtrykke på skrift. M ood boards kan være analoge såvel
gjort af de nu alm ent tilgængelige digitale
som digitale, m en stadig flere arbejder med
teknikker, som gør, at m an hurtigt selv kan
at sakse og sammenstykke stemningerne i
filme og klippe smagsprøver1fra den kom
com puteren.
m ende film eller sample fra eksisterende
Fra film til film kan m ood boards i
værker til anskueliggørelse af stem ninger
større eller m indre grad præge selve ma
o.l.
nuskriptet såvel som den færdige film. I Per Flys Kvinden der drømte om en mand
118
M ood boards og m ood reels. Mange
er en række m ode foto-sessions centrale i
kender til storyboarding som et konkret
historien, og for Flyvar det derfor vigtigt
redskab til at visualisere en historie, og
tidligt i forløbet at få en fornemmelse af,
også her tilbyder ny software - som f.eks.
hvad m an eventuelt ville kunne fortælle
Storyboarding Pro - hjælp til at gå digitalt
gennem dem . Han fik kontakt til m odefo
til værks. I anim ationsfilm er detaljerede
tografen Signe Vilstrup, som udarbejdede
visuelle skitser centrale allerede på m a
m ood boards. De blev et vigtigt redskab for
nuskriptplan, mens mere eksplicit story
m anuskriptskrivningen såvel som i præ
boarding norm alt først bliver aktuelt i
produktionen (Redvall 2010a).
præ produktionsfasen i live action film. Til
Fly udarbejdede desuden selv en se-
a f Eva Novrup Redvall
kvens af research-fotos fra Warszawa og
The Player (1992) kunne høre filmfolk
satte musik til den - altsam m en for at
slynge titler nonchalant hen over bordet,
form idle en stemning, som han syntes, det
når de beskrev, hvordan deres fremtidige
var svært at fange i ”det der m anuskript”
værker skulle være ”Ghost m øder The M an-
(cit. in Redvall 2010a). Mens selve resear-
churian Candidate m ed Bruce Willis” eller
chen var vigtig for skriveprocessen, var den
”et m øde mellem Out ofAfrica og Pretty
sam menklippede version af m usikledsa
Woman m ed Goldie Hawn”, kan man i dag
gede billeder først og frem m est en måde til
forholdsvis om kostningsfrit vælge at klippe
at formidle filmens stem ninger og steder til
sine inspirationskilder eller ligesindede
andre.
værker sam m en i en multim ediem osaik,
Dét er almindeligvis også et centralt
som kan formidle intentionerne.
form ål med udarbejdelsen af m ood reels, som tit henvender sig direkte til potentielle
P iloter og film ede readings. Et analogt til
investorer. M ood reels består af filmklip
tag, som som m e tider anvendes under m a
fra andre film, som form idler forskellige
nuskriptskrivningen, er at lave en reading,
elementer, m an gerne vil præcisere. Et
eller højtlæsning, af selve m anuskriptet.
dansk eksempel på et m ood reel er udar
M etoden har i en årrække været brugt på
bejdet af Angel Film til at præsentere en
Den Danske Filmskole, både som et internt
m ulig filmatisering a f Camilla Hiibbes bog
arbejdsredskab for m anuskriptforfattere og
Cirkus Saragossa. D et tre m inutter lange
som en m åde til at formidle et m anuskript
m ood reel præ senterer elem enterne ’farver’,
til andre (Redvall 2010b). En reading kan
’klippe/kamerastil’, ’de to verdener’ ’park-
være m ed til at skabe en fornemmelse af et
our/flugt’ og ’karakter/hum or’ m ed klip fra
m anuskripts tem po og samtidig give skue
en række velkendte danske og udenlandske
spillerne m ulighed for at fornem m e situa
film tilsat livlig cirkusm usik. M ood reel’e t
tioner og smage på replikker. Det er gene
giver en fornem m else af, at farvevalget
relt en god indgang for sam arbejdspartnere
i filmen vil være inspireret af en Pedro
såvel som finansiører, der ikke nødvendig
Almodovar-film som Volver (2006), og
vis er begejstrede for selv at skulle læse sig
at den tænkte hum or er i stil m ed scener
ind på en film.
fra Spider-Man (2002, instr. Sam Raimi),
Under arbejdet m ed Lille soldat lavede
hvor Tobey Maguire i starten udforsker sit
A nnette K. Olesen og Kim Fupz Aakeson
nye talent. Et m ood reel kan således ikke
således både skuespillerimprovisationer
alene formidle tanker om stem ning, stil
og readings af m anuskriptet. Begge dele
og skuespil, som ellers kan være svære at
m edførte markante forandringer, og begge
udtrykke og forholde sig til på baggrund af
var tænkt som kreative m etoder til at kom
blot tekst, det har også en grundlæggende
m unikere m ed og få input fra skuespillere
forførende kvalitet i og med, at det låner
og A-hold.
fra populære værker. Mood reels er et eksempel på, hvordan nye medier giver m ulighed for at supplere
Nyt er det im idlertid, at m an også er begyndt at filme readings og bruge dem i en præsentation af materialet - som det
det skrevne m anuskript m ed illustrerende
f.eks. fremgår af Den Danske Filmskoles
materiale, som i dag er alm ent tilgængeligt
hjemmeside, hvor m an kan se eksempler
og let at bearbejde på egen hånd. Mens
på filmede readings af scener forfattet af
m an i Robert Altm ans Hollywood-satire
m anuskriptuddannelsens afgangselever.
119
Mere end 12 pkt. Courier
Juan (2010, instr. Kasper Holten). Foto: Steffen Aarfing.
Tanken er, at de korte scener skal give en
En audiovisuel frem for blot verbal
fornem m else af forfatternes kompetencer.
eller skriftlig fremstilling af et projekt har
I international sam m enhæng er der
ikke m indst relevans, når ambitionen er
eksempler på, at readings bliver anvendt
at lave noget, som det kan være svært for
som et mere udadvendt formidlings- og
en læser af et m anuskript at forestille sig.
salgsredskab. Eksempelvis har filmskabe
Somme tider udarbejder man derfor en
ren og forskeren Sue Clayton eksperim en
form for pilot, som ikke trækker på andre
teret m ed at præsentere et projekt som en
værker, m en er en smagsprøve på en scene
filmet reading m ed skuespillere, hvor der
eller sekvens fra den film, man vil lave.
undervejs indklippes stemningsbilleder og
Mens piloter i tv-verdenen er hele afsnit af
m usik (Clayton 2008). Filmen - Jumolhari
en potentiel tv-serie, er det i filmverdenen
-
alt en forholdsvis kort eksemplifice udspiller sig i Bhutan, og hvis mnorm an ikke
er bekendt m ed landets bjerglandskaber og den lokale musik, kan m an i denne type 120
ring af udvalgte elementer i en produktion. Til Peter Schønau Fogs Kunsten at
præsentation få en fornemmelse såvel af
græde i kor (2007) blev således udarbejdet
m iljøerne som af dram aets karakter.
en pilot bestående af en scene med histo-
a f Eva Novrup Redvall
riens far og søn til en begravelse. Piloten
sin filmatisering af M ozarts opera Don Gio
gav forløsende inspiration til, hvordan
vanni. Piloten skulle vise, hvordan Holten
m anuskriptet kunne struktureres på en
i sin første spillefilm, Juan (2010), ville gå
anden måde end tidligere, og var samtidig
anderledes til det at lave en operafilm. Med
udslagsgivende i forhold til at overbevise
udviklingsstøtte fra Film instituttet lavede
investorer om , at Erling Jepsens svære b a
han en pilot m ed operaens første scene, og
lance mellem humor og alvor k unne fu n
resultatet var så overbevisende, at Mogens
gere på film (Redvall 2007b).
Rukov, der ellers havde været skeptisk ved
Da Lars von Trier skulle arbejde m ed
operafilm -konceptet, besluttede at gå ind
sine originale kridtstreger i Dogville
i projektet, fordi han i piloten oplevede et
(2003), blev der i 2001 udarbejdet en fem
sikkert filmisk greb om materialet (Redvall
ten minutters pilot for at illustrere og af
2009b).
prøve, hvordan den sparsom m e scenografi
Piloter og filmede readings er to kon
ville fungere på det store lærred. Piloten
krete eksempler på, hvordan m an kan gøre
havde Sidse Babett K nudsen og Nikolaj Lie
teksten levende og anskueliggøre udvalgte
Kaas i rollerne som G race og Tom, og det
scener og problem stillinger som supple
overbevisende resultat var m edvirkende til
m ent til m anuskriptet. Begge tiltag kan
at sikre filmens realisering (piloten kan ses
både fungere som redskaber under det
p å den danske dvd-udgivelse af Dogville).
kreative arbejde med at udvikle en idé og,
På lignende vis havde operachef Kasper Holten udbytte af at udarbejde en pilot til
især, som et kom m unikationsværktøj og argum ent for, at den foreslåede tekst lader
M achinima-forstudie til Kvinden der drømte om en m and (2009, instr. Per Fly).
Mere end 12 pkt. Courier
sig føre ud i livet på den tiltænkte måde.
de tre m achinim a-scener svært ved at løfte sig til det udtryk, han ledte efter, for ”der
Machinima og Al-impro. Det visuelt avan
er stadig for langt til de kvaliteter, jeg kan
cerede software, der anvendes til anim a
stoppe ind i et billede m ed Sonja Richter
tionsfilm og interaktive fortællinger, bliver
i en taxi i Polen” (Cit. in Redvall 2009c).
sjældent brugt i forbindelse m ed danske
I Flys øjne var machinim a derfor ikke et
live action-film, m ed m indre der er tale om
attraktivt redskab til m anuskriptskrivning
film m ed mange CGI-effekter. M en som
og præ produktion, m en han spåede, at det
led i et sem inar under filmfestivalen CPH
kunne blive interessant som et selvstændigt
PIX i 2009 fik Per Fly teknisk assistance
udtryk i hæ nderne på en ny generation.
til at realisere tre scener fra m anuskriptet til Kvinden der drømte om en m and i det såkaldte machinima. O rdet m achinim a er
Filmskole lave en kort scene med to karak
en sam m ensm eltning a f ’m achine’, anim a
terer i program m et Movie Storm. M odsat
tion og cinem a og betegner en m etode
com puterspillene er Movie Storm skabt
til at lave film ved hjælp af real tim e 3D-
til at lave film i, og man kan i højere grad
produktionsteknikker fra computerspil (se
arbejde m ed at iscenesætte bevægelser
A nne Mette Thorhauges artikel andetsteds
og ansigtsudtryk. Ifølge Soderstrom, der
i dette num m er af Kosmorama, red.). Man
havde købt en soveværelsesscenografi til
optager sim pelthen scener i et com puter
sin scene, er styrken ved program m et den
spil og klipper en film sam m en af m ate
m ulighed, det giver for at prøve forskellige
rialet. I 2006 vandt folkene bag South Park
ting af m ed kameraet. H an havde også haft
en Em m y-pris for et afsnit delvist optaget i
det sjovt m ed at lade sig inspirere af A rti
com puterspillet World o f Warcraft. Scenerne fra Per Flys m anuskript blev
ficial Intelligence-improvisationer’ fra de virtuelle medvirkende. ’A l-im pro’ er dog,
skabt i spillet Grand Theft Auto 4, hvor
som han sagde, hæm m et af dårlige skue
m an netop har m ulighed for at filme se
spillere, som prøver en masse mærkelige
kvenser undervejs. En fordel ved den m e
ting af, m en det udfordrer og giver noget
tode er, at computerspillet tilbyder et hav
input og kan i den forstand være m ere gi
af mulige vinkler på den enkelte sekvens,
vende end at sidde alene og skrive uden at
og at der i spillet er et færdigt univers
’få noget tilbage’ (ibid.).
m ed locations, som m an um iddelbart kan gå i gang m ed at filme i. Her skulle der
Sem inarets to afprøvninger af de fagre, nye m ultim edie-m uligheder illustrerede, at
bl.a. bruges en taxi, en by og et hotel. Ved
mens screenwriting software har revolutio
grundig location-jagt kunne det hele fin
neret den skriftlige m anuskriptskrivnings
des i spillet, og udfordringen var så at få
del, så ser det um iddelbart ud til at kunne
scenerne til at udspille sig i et univers m ed
vare længe, inden computere vil kom m e
forholdsvis udtryksløse karakterer.
til at spille en væsentlig rolle i forbindelse
M achinim a giver bl.a. mulighed for
122
Sem inaret lod også anim ationsinstruk tøren Rikard Soderstrom fra Den Danske
m ed udarbejdelsen af audiovisuelle story
at afprøve stem ninger og tempi, m en Per
boards eller omfattende univers-udforsk
Flys vurdering af de tre scener, der kom ud
ninger til danske live action-spillefilm. Der
af eksperim entet, var, at den begrænsede
er tale om tidkrævende og teknisk avance
ansigtsm im ik udgjorde et problem. Som
rede processer, som - på deres nuværende
han formulerede det ved sem inaret, havde
stade - ikke tilbyder den detaljerigdom og
a f Eva Novrup Redvall
de nuancer, som instruktørerne efterlyser,
forhold til at formidle filmens stem ning til
for at det skal være um agen værd. Der
andre både inden og under optagelserne
kom m er form odentlig til at ske meget på
(Redvall 2010a).
denne front i de kom m ende år, men dansk
På Lille soldat var Bjerkø involveret al
spillefilm er p.t. ikke præ get af m arkante
lerede fra manuskriptm øderne. Det m ener
forsøg med at udvikle eller raffinere histo
han, at en komponist bør være, så musikken
rier m ed den form for digital hjælp.
kan påvirke historie, karakterer og miljøer og blive et integreret, medfortællende ele
M usik som m edspiller. M ens ovenstående
ment. Hvilken musik hører karaktererne?
eksempler har involveret faglig og teknisk
Hvad synges der i scenen på karaokebaren?
assistance til m anuskriptudviklingen fra
Musik kan sige meget om karaktererne, og
bl.a. scenograf, fotograf, klipper og com
m ed de nye m edier kan m an dels hurtigt
puterkyndige assistenter, giver de digitale
skaffe smagsprøver fra andres værker, dels
m edier tillige mulighed for i højere grad
forholdsvis hurtigt selv producere noget,
at inddrage kom ponisten på et tidligt
som andre kan forholde sig til.
tidspunkt i processen. At kom ponere
Til Lille soldat havde Bjerkø til det før
originalm usik til en film er ikke længere
ste m anuskriptm øde m ed A-holdet k om
ensbetydende med, at m an skal have et real
poneret nogle musikstykker til filmen. Bl.a.
life symfoniorkester eller band på banen,
en sekvens m ed sangen ’’Lille soldat” i mol
og kom ponisten har således fået bedre
m ed m elodien klippet over, og en mere
muligheder for at afprøve forskellige ting
fragm enteret version m ed sekvenser, hvor
undervejs og gøre musikken til en m edspil
dele aflydbilledet blev afspillet baglæns.
ler allerede på m anuskriptplan.
Sidstnævnte version gav A nnette K. Olesen
Kåre Bjerkø er blandt de danske film komponister, som flere gange har været
idéen til at optage scener i filmen baglæns og afspille dem forlæns for på den måde at
involveret i udviklingen af kom m ende
eksperim entere m ed at skabe anderledes
spillefilm inden færdiggørelsen af det en
vibrationer. D et kan bl.a. ses i et kort klip
delige manuskript. Han betragter det som
i starten af den færdige film, hvor Trine
en styrke at tæ nke m usikken ind tidligt,
Dyrholm s karakter åbner sit køleskab.
så den bliver et aktiv frem for noget, som klistres på til sidst. Bjerkø var bl.a. involveret i H enrik Ru
Takket være de digitale hjælpemidler kan m usikken ikke alene gennemgå flere rewrites undervejs - ligesom teksten - den
ben Genz’ filmatisering af Erling Jepsens
kan også indgå som en organisk del af p ro
rom an Frygtelig lykkelig (2008) i en tidlig
cessen og på mange forskellige m åder være
fase. Genz og Bjerkø havde talt om filmens
m ed til at give inspiration til bl.a. karakter
western-stem ning, og Bjerkø havde derfor
udvikling, historie eller stil.
først kom poneret musik m ed m arkant we stern-præg, som Genz og holdet havde haft
F rem tidens film -’m an u sk rip ter’. Når man
m ed på optagelserne. D a Genz og Bjerkø
taler om digitalisering i produktionsled
siden så det filmede materiale, var der så
det, er det som regel i forbindelse med
meget western i billederne, at det blev for
forskellige form er for spektakulære og/
meget med den oprindelige musik. Derfor
eller forunderlige CGI-effekter. Men som
skulle der nu skabes ny musik, m en den
det fremgår af ovenstående, kan de digitale
oprindelige m usik havde væ ret essentiel i
m edier også på forskellig vis både lette og
123
Mere end 12 pkt. Courier
Peter Hesse Overgaard, Kim Bodnia, Niels Skousen og Sune Geertsen i Frygtelig lykkelig (2008, instr. H enrik Ruben Genz). Foto: Karin Alsbirk.
dynamisere film produktionen allerede i idé- og præproduktionsfasen på en helt anden måde end det klassiske m anuskripts skrevne ord.
budget og finansiering, m en i en tid m ed digital teknologi, hvor film kan laves hurtigere og bil ligere, kan ’d et passende arbejdsredskab under en filmoptagelse’ naturligvis være et manuskript, men de alternative muligheder er uden tvivl uendelige (M urphy 2010: 192).
Som den am erikanske forsker J. J. M urphy slår fast i forbindelse m ed sine studier af am erikansk independent film,
De kom m ende år vil formodentlig byde på
er der netop behov for en mere dynam isk
flere sådanne alternative tilgange til skrift
tilgang. D enne kan for så vidt godt blot
lig såvel som visuel skrivning’ af spillefilm.
bestå i en æ ndret udform ning af m anu
F.eks. foreslår Steven Maras en film m aking
skripterne og en ny opfattelse af deres grad
by layering-strategi, dvs. en lag-på-lag-
af åbenhed, m en den kan ifølge M urphy
strategi, hvor man m ed brug af de digitale
netop også bygge på den digitale teknolo
m edier gentænker filmmanuskriptets
gis m uligheder for at arbejde m ed idé-for
placering og den traditionelle adskillelse
m ulering som mere end bare ord på papir:
af arbejdsopgaver i film produktion (Maras
Det er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om
2009: 182).
a f Eva Novrup Redvall
Trine Dyrholm, Lorna Brown og H enrik Prip i Lille soldat (2009, instr. A nnette K. Olesen). Foto: Mike Kolloffel.
Maras næ vner George Lucas som ek sempel på en instruktør, der gennem en årrække har arbejdet m ed ’layering’ og en
ting mellem et m anuskript og et treatm ent - kaldet scriptm ent’. De digitale m edier udfordrer den se
nedbrydning af skellet m ellem undfan
kventielle produktionsproces ved i højere
gelse og udførelse sam t af forståelsen af
grad at åbne for bidrag fra mange forskel
det færdige m anuskript som fundam entet
lige sam arbejdspartnere m ed hver deres
for den videre udvikling og p roduktion af
særlige kom petencer allerede på idéplanet.
en film: Mens den klassiske produktionsform i Holly wood begunstiger det autonom e m anuskript eller blueprint frem for andre form er for scripting (udforskning gennem prøver, skrivning med kameraet), er Lucas’ fremgangsmåde i harm oni med flere scriptings: små videokam eraer mulig gør, at visuelle notationsform er, storyboarding, skrivning, optagelse og klipning foregår samtidig. (Ibid.).
Lucas sammenligner selv processen m ed at lave et maleri, hvor m an gradvis ser hel heden tone frem. Maras næ vner desuden flere eksempler på uafnængige filmskabere m ed en mere im provisationsbaseret og proces-orienteret tilgang til film produktion - som f.eks. at arbejde u d fra en m ellem
Kun frem tiden vil vise, hvor længe film fortsat vil blive født og fremelsket som ord på papir, eller om det snart er tid til film m anuskript 2.0. Note 1. Forskning i m anuskriptskrivning er først for nylig kom m et i det akademiske søgelys med bl.a. etableringen af et Screenwriting Research NetWork i 2008 og tidsskriftet Journal o f Screenwriting i 2010. Som påpeget af forskere som John R. C ook og Andrew Spicer (2008), Ian M acdonald (2010) og Jill Nelmes (2010) rum m er feltet mange vidt forskellige problemstillinger. Blandt dem er spørgsmål om film manuskriptet som tekst, om narrative strukturer og dramaturgi, om manuskriptskrivning som faglig disciplin, om branche- og arbejdsforhold forbundet m ed manuskriptudvikling og om specifikke forfattere, film og samarbejder.
Mere end 12 pkt. Courier Litteratur Boon, Kevin Alexander (2008a). “The Screenplay, Imagism, and M odern Aesthetics”. In: Litera ture Film Quarterly, 36: 4. Boon, Kevin Alexander (2008b). Script Culture and the American Screenplay. Detroit, Wayne State University Press. Carrière, Jean-Claude (1994). The Secret Lan guage o f Film. London, Faber and Faber. Clayton, Sue (2008). Oplæg ved konferencen ReThinking the Screenplay afholdt på University of Leeds 12. september 2008. Cook, John R. og Spicer, A ndrew (2008). “Intro duction”. In: Journal o f British Cinema and Television, 5: 2. Macdonald, Ian W. (2004). ’’The Presentation of the Screen Idea in Narrative Filmm aking”, upubliceret ph.d.-afhandling. Leeds, Leeds M etropolitan University. Macdonald, Ian W. (2010). ’’Editorial”, In: Journal o f Screen-writing, 1:1. Maras, Steven (2009). Screen-writing: History, Theory and Practice. London, Wallflower Press. Millard, Kathryn (2006). ’’W riting for the Screen. Beyong the Gospel of Story”. In: Scan, 3: 2, http://scan.net.au/scan/journal/display. php?journal_id=77 Millard, Kathryn (2010). ’’A fter the Typewriter: The Screenplay in a Digital Age”. In: Journal o f Screen-writing, 1:1. Murphy, J. J. (2010). ”No Room for the Fun Stuff: The Question of the Screenplay in American Indie Cinema”. In: Journal o f Screenwriting 1:1. Nanicelli, Ted (2009). ’’A re Screenplays Artworks?”. Oplæg ved konferencen Locating Media organiseret af European Network for Cinema and Media Studies og afholdt ved Lunds Universitet 27. juni 2009. Nelmes, Jill (2010). “Editorial”. In: Journal of Screenwriting 1:1. Pasolini, Pier Paolo (1977 [1966]). ’’The Scenario as a Structure Designed to Become Another Structure”. In: Wide Angle 2: 1. Redvall, Eva Novrup (2007a). ’’Transformatio ner”. In: FILM nr. 59. Redvall, Eva Novrup (2007b). ’’Kunsten at blande hum or og alvor”. In: Dagbladet Information d. 25/7/2007. Redvall, Eva Novrup (2008a). ’’Virkeligheden som råstof og m odstand for fiktionen. Om brugen af research, readings og improvisatio ner i udarbejdelsen af m anuskriptet til Lille soldat”. In: Kosmorama nr. 242.
Redvall, Eva N ovrup (2008b). ’’Virale verdener for film”. In: FILMupdate d. 4/11/2008. Redvall, Eva N ovrup (2009a). “Scriptwriting as a Creative, Collaborative Learning Process of Problem Finding and Problem Solving”. In: Mediekultur nr. 46. Redvall, Eva N ovrup (2009b). ’’Don Juans sans for m anipulation er hyperm oderne”. In: Dag bladet Information d. 30/10/2009. Redvall, Eva N ovrup (2009c). ’’Computerspil giver nye vinkler på biograffilmene”. In: Dag bladet Information d. 20/4/2009. Redvall, Eva N ovrup (2010a). “M anuskriptskriv ning som kreativ proces. De kreative sam arbejder bag manuskriptskrivning i dansk spillefilm”, upubliceret ph.d.-afhandling. København, Afdeling for Film- og Medievi denskab, Københavns Universitet. Redvall, Eva N ovrup (2010b). “Teaching Screen writing in a Time of Storytelling Blindness: The M eeting of the Auteur and the Screen writing Tradition in Danish filmmaking”. In: Journal o f Screenwriting, 1:1. Sternberg, Claudia (1997). Written fo r the Screen. The American Motion-Picture Screenplay as Text. Tubingen, Stauffenburg. W iedemann, Vinca (2009). Kunsten at være film konsulent. Rapport om kompetenceudvikling fo r filmkonsulenter i Norden. Oslo, Nordisk Film 8t TV Fond. W inston, Douglas Garrett (1973). The Screenplay as Literature. Rutherford, NJ, Fairleigh Dick inson University Press. Links (m arts 2010) Academy of M otion Picture Arts and Sciences: Nicholl Fellowships - Formatting, http://web. archive. org/web/20080822084909/http:// www. oscars.org/nicholl/format.html Angel Film: http://angelfilms.dk/index. php?option=com_content&task=view&id=13 9 & Item id -l Den Danske Filmskole: http://www.filmskolen.dk/ index.php?id=322 Final Draft: http://www.finaldraft.com/productsand-services/final-draft/ Movie Magic Screenwriter: http://www.screenplay.com/ Writers Guild o f America: http://www.wga.org/ subpage. aspx?id=75