kosmorama245_059_artikel6

Alle har en historie at fortælle Digital Storytelling og filmmediets demokratisering A f Mette Holst Pape og Nina Marie Lassen

1 dag hærger en teknisk stormflod, hvis resultat bliver den ultimative demokratisering af mediet.

Alle har for første gang mulighed for at lave film.

(Dogme-manifestet, 1995)

Alle har i dag en mobiltelefon m ed indbyg­

at skrive, male, spille m usik osv., har det

get kamera. Alle har en com puter og gerne

været forbeholdt de få at udtrykke sig via

en fiks lille en af slagsen m ed webcam,

filmmediet, først og frem m est fordi filmen

på forhånd installerede redigeringspro­

har været et notorisk kostbart udtryksm id­

gram m er o.l. Mange h a r efterhånden også

del, m en også som følge af apparaturets

ganske velfungerende videokam eraer, som

kompleksitet. Sådan er det ikke længere.

de optager deres børns første skridt med

Digitaliseringen har dem okratiseret film­

og bringer m ed som trofast følgesvend på

m ediet og gjort det m uligt for såkaldt al­

samtlige ferier.

mindelige m ennesker’ selv at udtrykke sig i

Hvor alle og enhver - i princippet h ar haft i alt fald økonom isk mulighed for

billeder og lyd.

Det er som bekendt ikke første gang i

59

Alle har en historie at fortælle

filmhistorien, m an ser almindelige m en ­

digitalkam era og i ti uger dokumenterede

nesker’ og deres historier på lærredet.

deres egen hverdag. De små personlige

F.eks. den italienske neorealisme, den

dokum entarfilm blev redigeret af film­

britiske kitchen sink-realism e og en lang

instruktøren Michael N oer og derpå lagt

række dokum entarfilm har interesseret

ud på nettet, tilgængelige for alle (se arti­

sig for hverdagen og dens upåfaldende

kel om doxwise andetsteds i dette num m er

tilværelser. Men det h ar sjældent været

af Kosmorama).

disse m ennesker selv, der skabte filmene om deres egne liv. Det nye er, at køkken­

Alle historier, der fortælles ved hjælp af digitale m edier - f.eks. på blogs, YouTube,

vaskfilmene ikke længere har behov for

MySpace, Facebook osv. - kan naturligvis

kom petente, veluddannede filmfolk m ed

betegnes digital storytelling, men her skal

gode intentioner, m en kan skabes af dem ,

det handle om Digital Storytelling som

der selv står med fingrene i kartoffelskræl­

et specifikt begreb og en særlig praksis

lerne, så at sige.

funderet i C enter for Digital Storytelling

I den franske dokum entarfilm Free-

(CDS) i Berkeley, Californien.2

Dogme (2001, instr. Roger N arbonne) - en slags virtuel rundbordssam tale mellem

C om m unity arts. Center for Digital Story­

Trier, W im W enders, Lone Scherfig og

telling er en non profit organisation, hvis

Jean-Marc Barr, der befinder sig i hver

arbejde finansieres igennem en kom bi­

sit hjørne af Europa, hvorfra de kom m u­

nation af private fonde, offentlig støtte og

nikerer live via dv-kam eraer - udtrykker

donationer fra erhvervslivet. Formålet er

Trier fra Mølleåens solbeskinnede bred en

at hjælpe m ennesker til at bruge de digi­

vis ambivalens over for denne ’’ultimative

tale m edier til at finde en egen stem m e og

dem okratisering af m ediet”: ”Jeg er o p ­

fortælle meningsfulde personlige historier.

tim istisk i den forstand, at film m ediet er

Centret blev skabt af D ana Atchley og Joe

kom m et tilbage til folket. Det er også n o ­

Lambert i 1998, og sidstnævnte har i bog­

get politisk. At det er så billigt at lave film,

form beskrevet såvel Digital Storytellings

er fantastisk, synes jeg. Jeg er også lidt b e­

form og funktion som baggrunden for be­

kymret, m en jeg synes, det er fantastisk”.

vægelsen (Lambert 2002, 2006).

Tilsvarende blandede følelser udtryk­

nye m edier som redskab til at videreudvik­

indleder denne artikel, efterfølges af en vis

le det, som i årevis havde været grundste­

skepsis: ”Jo lettere tilgængeligt m ediet bli­

nen i deres arbejde m ed teater, folkemusik

ver, jo vigtigere er avant-garden.” Måske,

og lignende kunstformer. Nemlig historie­

m en resulterer dem okratiseringen ikke

fortælling i fællesskabsbaserede projekter

nødvendigvis i en perlerække af nybry-

m ed prim æ rt politiske og sociale formål.

dende og græ nseoverskridende kunstvæ r­

En vigtig del af den ideologiske bag­

ker1, betegner den et nybrud i og med, at

grund for CDS og centrets arbejde er såle­

den netop giver ’almindelige m ennesker’

des det såkaldte community arf5-fænomen

adgang til at fortælle deres egne historier

(en dansk oversættelse eksisterer så vidt

på film.

vides ikke), d er af Lam bert beskrives som

Et godt eksempel på dét er den danske 60

Parret så tidligt et sto rt potentiale i de

kes i dogm e-m anifestet, hvor det citat, der

”en kunst, der handler om socialt engage­

web-serie doxwise, hvor fire unge m en-

ment, om offentlig uddannelse og terapeu­

nesker hver især blev udstyret m ed et

tisk helbredelse, en kunst, der handler om

a f Mette Holst Pape og Nina Marie Lassen

at mindes det fælles offer for historiske/ sociale tragedier” (Lam bert 2009: 79).

Com m unity arts-bevægelsen er for­ ankret i lokalsam fundene og arbejder for

i lyd og billeder.

M ed afsæt i com m unity arts-traditionen parrer Digital Storytelling således en oldgam mel fortællekultur m ed den

social forandring ved at tage udgangs­

senm oderne verdens digitale kom m uni­

punkt i individet og d en personlige histo­

kationsmuligheder. De digitale m edier er

rie. Det er en grundtanke, hentet fra psy­

således for Lam bert og Digital Storytelling

kologien og social change movements, at

et afgørende redskab for det, de kalder en

det at fortælle ens egen historie og derm ed

re-storyfication af vores sam fund og kultur,

f.eks. nå til afklaring m ed ens fortid kan

hvor fortællingen har haft ringe vilkår,

være en vej til større selvtillid og personlig

siden fjernsynet blev hjem m ets kerne. For­

styrke (ibid.: 79-80). O g derm ed i sidste

tællingen skal tilbage i kulturens centrum .

ende til m ere om fattende sam fundsm æ s­ sige ændringer: Vi tager udgangspunkt i point ofview, fordi vi er af den opfattelse, at alle bør vide, at de har et. Selv om vi først og frem m est bestræber os på at hjælpe folk til at tage ansvar for deres eget liv, deres egne historier, som et første skridt i retning af en større bevidsthed, er der et stænk sam fundsomvæltning i alle vores valg. D er er en subtil eller ikke så subtil, en indirekte eller ikke så indirekte konfrontation m ed den dom ine­ rende kultur og de myndigheder, der er i færd m ed at køre planetens bus ud over afgrunden. Vi har ikke råd til at være naive eller pluralistiske i en grad, så det bliver meningsløst. (Lambert 2009: 82).

Internettet og den nye m edieeksplo­ sion beskrives som en befrielse oven på mange års frustration over at være den um æ lende part i en envejs-kommunikation. Vi h ar væ nnet os til, at massem edierne taler til os, uden at vi kan svare tilbage.

Det er derfor et om drejningspunkt for Digital Storytelling at bibringe ikke m indst de socialt ringest stillede en vis grad af digital sprogfærdighed’ (digital literacy) (Bratteteig 2008), så de får en m ulighed for at svare tilbage på deres egne præmisser.

Digital Storytelling henvender sig til alle aldersgrupper, men de digitale m edier udm æ rker sig ved at være særligt attrak­

Digital Storytelling er funderet i en be­

tive for den yngre generation, der både er

kym ring over den hastige udbredelse af

flasket op med skærm -kulturen’ (ibid.: 85)

massemedierne, de m ange m iljøproble­

og sam tidig er vant til selv at tage billeder

mer, den måde kulturelle m inoriteter

og små film med deres mobiltelefoner.

bliver behandlet på, den stigende vold i

Mange af Digital Storytellings projekter

familier og sam fund osv. Problemer, som

retter sig derfor specifikt m od - udsatte -

Lambert sam m enfatter u nder overskriften

børn og unge.

’globaliserings-sygdom m e” (ibid.: 85).

I løbet af de sidste ti år har Digital Storytelling-fænom enet spredt sig til resten af

D en digitale fortæ lling. Som neorea-

verden, hvor selvstændige centre og insti­

lismens hum anistiske projekt er Digital

tutioner h ar taget den californiske praksis

Storytelling styret af en overbevisning om,

til sig og benytter den som udgangspunkt

at alle historier er væ rdifulde - og, ikke

for en bred vifte af arbejde m ed de digi­

m indst, at alle m ennesker har en væ rdi­

tale medier. Også København har fået sit

fuld historie at fortælle. Forskellen er som

eget center for Digital Storytelling, Digital

nævnt, at Digital Storytelling giver folk

Storylab3, der åbnede i 2008 som del af et

mulighed for selv at fortælle deres historier

europæisk Digital Storytelling-netværk,

61

Alle har en historie at fortælle

Split af 14-årige Luz Garcia, Downtown Aurora Visual Arts (DAVA), Denver, Colorado.

der arbejder efter samme principper som det amerikanske.

Centrets slogan er ’Tisten deeply, tell stories” (”lyt godt efter, fortæl historier”), og i hver af w orkshoppens faser står såvel

62

Lyt og fortæl. I Digital Storytellings p ro ­

det at fortælle som det at lytte helt centralt.

jekter inviteres m ennesker uden særlige

D er indledes således m ed en såkaldt story

forudsæ tninger til at deltage i workshops,

circle, hvor deltagerne på skift fortæller

der lærer dem at bruge de nye m edier og

den personlige historie, de hver især har

lader dem stifte bekendtskab m ed n ar­

i sinde at realisere, og m odtager feedback

rationens muligheder. Hvem som helst

fra w orkshoppens øvrige deltagere. Derpå

kan via CDS’s hjem m eside tilm elde sig en

følger selve produktionsfasen m ed m anu­

sådan workshop, alene eller sam m en m ed

skriptskrivning, indsamling af materiale,

andre, i privat eller arbejdsmæssig sam ­

redigering, indspilning af voice-over osv.

m enhæng. Og m an kan også tage kontakt

Det er et krav, at de digitale fortællinger

til centret og i sam arbejde m ed de ansatte

skal være personlige og korte - typisk tre-

få arrangeret en workshop specifikt til ens

fem m inutter. Ellers er form og indhold

eget projekt.

helt op til deltagerne selv. Der er ingen

a f M ette Holst Pape og Nina Marie Lassen

11-årige Devon Costeas film Trashed. Downtown Aurora Visual Arts (DAVA), Denver, Colorado.

grænser, og den kreative udfoldelse i b ru ­

m ed nogle af de mange projekter over hele

gen af mediet vægtes højt.

verden, hvor Digital Storytelling-strategien

Endelig er der frem visningen af fil­

anvendes - er det dog en del af præmissen,

mene. Det er en grundtanke i Digital Sto­

at de små film skal offentliggøres, m en i

rytelling, at den narrative proces p rim æ rt

så fald sker det, selvsagt, m ed de m ed­

er til for den enkelte film skaber selv, og

virkendes samtykke. Det gælder bl.a. de

et afgørende aspekt er etableringen af en

workshops, der afholdes af organisationen

såkaldt circle o f trust, en tillidscirkel, der

Downtown A urora Visual Arts (DAVA) i

er selve fundam entet for de deltagendes

Denver, C olorado - en com m unity arts­

fremlæggelse af deres personlige historier

organisation, hvis formål er at give børn og

for de andre. Som udgangspunkt afgør

unge fra de lavere sociale lag gratis m ulig­

filmskaberne selv, hvorvidt deres produkter

hed for at udfolde deres kunstneriske evner

skal fremvises uden for w orkshoppens fire

i projekter, der har m ed lokal kulturudvik­

vægge med den deraf følgende risiko for

ling at gøre.4

negativ respons.

I visse tilfælde - f.eks. i forbindelse

Unge i lokalsam fundet. DAVA afholder

63

Alle har en historie at fortælle

THESE ARE THE DAYS THAT MUST HAPPEN TO YOU" -Walt Whitman

Erzen’s Story: The Modern World (2007). HopeLab: Stories by Young Cancer Survivors, San Francisco, Californien.

bl.a. som m erskoler for børn i alderen el­

forhold selvsagt begrænset. Men det gør

leve til femten år. Temaerne kan spænde

ingenting, for deres fortællinger er netop

fra ’’The Power of the W ord” og ’’Border

derfor blevet så meget desto mere ærlige og

Crossings” til ’’Capturing C om m unity”. I

personligt forankrede.

det følgende vil vi se næ rm ere på to film, der er blevet produceret i sidstnævnte kon­ tekst: Split af fjorten-årige Luz Garcia og

og handler om deres tilknytning til deres

Trashed af Devon Costea på bare elleve år.

lokalsam fund, deres by.

Begge film er tilgængelige på DAVA’s web­ site, davarts.org.5 I workshoppen blev Luz og Devon bedt

64

Både Split og Trashed tager således udgangspunkt i de unge filmskabere selv

I Split er det altoverskyggende tem a frygt, frygten for at miste sine nærmeste.

Luz stam m er fra en indvandrerfamilie,

om at tage stilling til, hvad der set fra deres

der nok er velintegreret i det amerikanske

synspunkt bedst fangede deres lokalsam ­

sam fund, m en hvis medlemmer alligevel til

fund. I betragtning af deres unge alder

stadighed bliver opfattet som ’fremmede

er Luz og Devons politiske indsigt i disse

- hvilket gør, at Luz ikke føler sig velkom-

a f M ette Holst Pape og Nina Marie Lassen

Shanti’s Story: cancercancercancercancer... (2007).

HopeLab: Stories by Young Cancer Survivors, San Francisco, Californien.

m en i sin egen by.

Trashed er en dobbelttydig fortælling om en by, hvor skraldet flyder alle vegne.

Både i bogstavelig og social forstand. De-

rier. På lydsiden fortæller både Luz og Devon deres egne historier i voice-over m ed forholdsvis diskret musik i baggrunden.

Luz film er mere personligt forankret

von dokum enterer på kreativ vis, hvordan

end Devons, hvilket bl.a. kom m er til u d ­

graffiti, afskallende m aling og sm adret glas

tryk ved de mange selvportrætter og bille­

fylder gadebilledet, og beretter samtidig i

der af hendes familie-medlemmer, der op­

sin voice-over om, hvordan det ikke læ n­

træ der i filmen. Devon ser vi kun en enkelt

gere er sikkert at opholde sig nogen steder,

gang, netop som han drejer beskrivelsen

end ikke på d en lokale legeplads.

af den forfaldne by over im od ham selv og

Visuelt er begge film sam m ensat af en

forfaldets betydning for hans liv. Samtidig

kom bination a f billeder, d er dokum enterer

giver han udtryk for en meta-refleksiv b e­

de beskrevne forhold, billeder af de unge

vidsthed om, hvordan han m ed sit kam era

filmskabere selv, samt m ere kreativt frem ­

kan åbne om verdenens øjne for problem er­

stillede, undertiden m etaforiske, billedse­

ne: “Jeg har lært, at et billede kan æ ndre en

65

Alle har en historie at fortælle

persons synspunkt. [... ] Få folk til at forstå,

klassisk dokum entarisk stil, virker det

at de ikke er de eneste i verden.”

visuelle u d try k i Erzeris Story inspireret af

Et com m unity arts-projekt er ikke

com puterspil og musikvideoer. Shanti viser

nødvendigvis politisk i sit udgangspunkt,

fotos af sig selv fra sin sygdomsperiode og

m en som regel er form ålet at bibringe såvel

gør desuden brug af tydeligt symbolske bil­

afsendere som m odtagere en forståelse af

leder som f.eks. af en skovbrand. Størstede­

at være en del af et dem okratisk fællesskab.

len af Erzens film, derim od, viser ham selv

Og som følge af undervisningen i w ork­

gående i profil i et transparent, sort-hvidt

shoppen er Luz og Devon blevet bragt til

univers, som h an har frembragt ved en leg

at overveje såvel deres egen identitet som

m ed visuelle effekter - parallelt m ed at han

deres tilhørsforhold i en større social kon­

i sin voice-over beskriver sig selv som et

tekst. Og Devon har tilsyneladende faktisk

spøgelse.

draget en politisk lære af forløbet. I alt fald

For begge er den digitale fortælling

opfordrer han i filmen direkte til at ”passe

im idlertid et - måske ligefrem terapeutisk

på vores lokalsam fund”.

- redskab til at skabe m ening og afsøge de­ res egen identitet. Tydeligst i Shanti’s Story,

Iden titet og fortælling. Et andet projekt er

hvor hun reflekterer over, hvem kræften

blevet til i et samarbejde m ellem CDS og

har gjort hen d e til:

non-profit forskningsgruppen HopeLab6 med det formål at få en bedre forståelse af og indsigt i tidligere kræftsyge unges behov og interesser.

I HopeLab-projektet fortæller syv unge kræftoverlevende således deres historier, som alle er tilgængelige på YouTube. Vi vil se næ rm ere på to af disse fortællinger -

Denne fortæ lling handler ikke om kræft. Den handler om, hvem kræften har gjort m ig til.

D en gjorde m ig mere selvsikker, den gjorde mig opm ærksom p å så mange velsignelser [...] Kræft var på sam m e tid den bedste og den værste op­ levelse, jeg nogensinde h a r haft. Af alle de ord, der har betydning for vores liv, er kræ ft det, jeg er mest stolt af, taknem melig for, og det ord, jeg tror har gjort m est for at gøre mig til den, jeg er id ag.

Shantis Story og Erzeris Story7. Både Shanti og Erzen giver et indblik i, hvordan kræ f­ ten æ ndrede deres selvopfattelse, samtidig

Ikke alle er så velformulerede og reflek­

med at de reflekterer over deres personlige

terede i deres identitetsovervejelser som

erfaringer m ed sygdommen. Shanti opfat­

Shanti, m en hun er et godt eksempel på,

ter kræften som en delvist positiv hændelse

hvordan m an efter at have gennemgået et

i og m ed, at sygdom m en har hjulpet hende

Digital Storytelling-forløb kan opnå større

til at få et bredere perspektiv på tilværelsen

indsigt i sig selv.

og læ rt hende at værdsætte det, der er vig­

66

Ifølge bl.a. sociologen Anthony Gid-

tigst for hende. På den m åde forsøger hun

dens og den narrative psykolog Jerome

at godtgøre sygdom mens ellers m enings­

Bruner er netop fortællingen et essentielt

løse plads i hendes liv. Erzen, derim od,

redskab for personlighedsudvikling og

fokuserer først og frem m est på sin glæde

identitetskonstruktion: M ennesket ska­

ved at have fået livet tilbage. Kræftforløbet

bes gennem sine fortællinger - såvel de

var for ham en næ rm est spøgelsesagtig til­

historier, vi fortæller om os selv, som de

stand, hvilket han forsøger at udtrykke i og

historier, an d re fortæller om os (Bruner

gennem sin fortælling.

2000). For Digital Storytelling er de små

Hvor Shanti fortæller sin historie i en

films funktion som redskaber i en stadig

a f M ette Holst Pape og Nina Marie Lassen

identitetsforhandling derfor lige så vigtig som - og ofte nært forbundet til - fælles­ skabstankegangen: Fortæ llingerne bidrager til at skabe m ening for det enkelte individ i dets relation til andre.

At røre andre. Netop d et relationelle aspekt er uhyre vigtigt - som også u n d er­ streget af Bruner. Og de sm å film relaterer sig da også til andre på flere planer. For det første er Shanti og Erzen blevet bedt om at lave de sm å film. De er ikke blot alm in­ delige hverdagsfortællinger af den slags, vi allesammen hele tiden skaber, m en deri­ m od en del a f et projekt, hvor det yderm ere fra starten var en præm is, at andre skulle se filmene. N etop bevidstheden om at h en­ vende sig til andre har form entlig indvirket på deltagernes fortællinger og personlige

Noter 1. Dog er det værd at nævne f.eks. Jonathan Caouettes flere gange prisbelønnede doku­ mentarfilm Tarnation (2003), der næppe ville have set dagens lys uden det gratis Macprogram iMovie. Filmen havde et budget på 218,32 dollars og er skabt af filmmateriale, som Caouette selv har optaget gennem hele sit liv, blandet m ed familiebilleder og gamle videoklip fra film og tv.

2. Center for Digital Storytellings hjemmeside: http://www.storycenter.org/indexl.html 3. Digital StoryLabs hjemmeside: http://blog. digitalstorylab.com/ 4. Om DAVA’s Digital Storytelling-projekt, se: http://www.davarts.org/art_storiesB.html 5. Split kan ses på http://www.davarts.org/ LuzGarciaCD.html. Trashed er tilgængelig på http://www.davarts.org/Devon.html.

6. O m HopeLab, se http://www.hopelab.org/ 7. Shanti’s Story findes på http:/Zwww.youtube. com/watch?v-uoALKVJoD6k, og Erzen’s Story kan ses på: http://www.youtube.com/ watch ?v=32DsDNwRvg8

identitetsovervejelser.

Samtidig kan man let forestille sig, at ikke blot familie og v enner m en også u den­ forstående vil blive rørt a f at se de to film.

Begge indeholder elementer, der opfordrer til indlevelse og m edm enneskelighed som f.eks. billederne af en syg Shanti m ed skaldet isse. Ifølge den narrative psykologi er det, når m an rører an d re m ed sin fortæl­ ling - i denne skabelse a f et ’fælles liv’ - at såvel fortællingen som den fortællende får deres betydning (Holm gren 2008).

Med afsæt i den ’’ultim ative dem okra­ tisering” af filmen, som de digitale m edier har tilvejebragt, bygger Digital Storytelling således videre på m enneskets grundlæ g­ gende behov for at reflektere over sin egen identitet og udforske sin egen personlige stem m e ved at udtrykke sig over for andre - og derigennem opnå en form for aner­ kendelse af at være ’noget’ eller ’nogen’.

Litteratur Brake, David (2008). ’’Shaping the ’me’ in MySpace: The framing of profiles on a social network site”. In: Lundby, Knut (red.) Digital Storytelling, Mediatized Stories - Self-representations in New Media. New York, Peter Lang Publishing.

Bratteteig, Tone (2009). “Does it m atter that it is digital?”. In: H artley & McWilliam (red.): Story Circle - Digital Storytelling Around the World. Oxford, Blackwell Pub­ lishing.

Bruner, Jerome (2000). Mening i handling. Århus, Forlaget Klim.

Giddens, A nthony (1991). M odernity and SelfIdentity - Self and Society in Late Modern Age. Cambridge, Polity Press.

Goffman, Erving (1956). The Presentation o f the Self in Everyday Life. Edinburgh, University of Edinburgh Social Sciences Research C en­ tre.

Holmgren, Anette (2008). Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis. Danm ark, Psykolo­ gisk Forlag A/S. Lambert, Joe (2002). Digital Storytelling Capturing Lives, Creating Community. Berke­ ley CA, Digital D iner Press.

67

Alle har en historie at fortælle

Lambert, Joe (2006). D ig ita l S torytellin g Cook Book. Berkeley CA, Digital Diner Press.

Lambert, Joe (2009). “Where It All Started: The Center for Digital Storytelling in California”.

In: Hartley og M cW illiam (red.): S tory Circle - D ig ita l S torytellin g A ro u n d the W orld. Ox-

ford, Blackwell Publishing Lundby, Knut (red.) (2008). D igital Storytelling, M e d ia tiz e d Stories - S elf-representations in N e w M e d ia . New York, Peter Lang Pub­

lishing.