Ihe Godfather (Francis Ford Coppola, 1972) på iPhone. Når store biograffilm vises på mobiltelefonen, forsvinder en m ængde detaljer, men film produceret direkte til mobilplatformen kan åbne for helt nye oplevelser.
Film i lommeformat Små film til store oplevelser A f Sune Svanborg Sørensen
40
Film skal ses i biografen. Sætningen rin
ikke danskernes foretrukne medie til film
ger sandt - måske fordi vi har hørt den så
- det er tv. Bekvemmelighed og kontrol
ofte, måske fordi vi genkalder os glæden
er alfa og omega, og vi ønsker ikke alt for
ved at lade lys og lyd om slutte os i m ørket,
meget besvær, hvis vi kan undgå det. Der
helt alene blandt alle de andre i salen. Fra
er dog m ere på spil, når det gælder vo
stem ningen før, under og efter filmen til
res tv-præference - det er en anden type
duften af popcorn og smagen af cola - vi
filmoplevelse, vi søger, n år vi vælger det
er til stede, vi er klar, vi lader os henrykke,
gamle billedrørsijernsyn eller hjemmebio-
og vi giver slip for oplevelsens skyld.
grafens fladskærm og surround-anlæg. Tv
Accepterer vi den præm is, som biograf
er dog ikke længere det eneste alternativ til
visningen opstiller, kan vi udvide vores
læ rredet - en ny og endnu større aktør er
oplevelseshorisont og helt bevidst svømme
kom m et på banen i form af computeren,
væk i et hav af følelser.
der har placeret os m idt i en digital tidsal
Ikke desto m indre er biografen i dag
der, hvor film og alle andre gamle’ medier
a f Sune Svanborg Sørensen
m å rekonfigurere og reform ere sig. Med digitaliseringens gennem brud kan vi n u også se film på internettet, på spil konsollen og sågar på vores mobiltelefon. De mobile m edier synes at blive stadig vigtigere platform e for film. Bl.a. lance rede The Indian Film C om pany og Studio 18 Bollywoodfilmen Striker (2010, instr. Chandan Arora) samtidig via mobilen, på videoportalen YouTube og i biograferne, og Hollywood har for læ ngst taget mobile INDIAN FILM S
enheder i bru g som m arkedsførings værktøj, når nye film skal eksponeres. Eksempelvis lavede W arner Brothers ved
CHANDAN ARORA
lanceringen a f Observe and Report (2009, instr. Jody Hiil) landsdækkende sms-konkurrencer om biografbilletter til filmen. En afgørende faktor i m edieudviklin gen er personaliseringen eller ’intimiseringen af de medier, vi lever m ed i vores dagligdag. M obilen er en væsentlig aktør i denne udvikling, da de færreste i dag kan forestille sig en verden uden dette IVOIANHtWS-
uundværlige medie, som da også har udviklet sig til meget m ere end bare en telefon. Nogle af de m est avancerede - og populære - mobiler er de såkaldte smart-
CHAMAR ADOBA
MJUIfllMS
SÉHÓ1I SHH»WJII tlflVlURlSHWfi
IQRA1 UifltNAM
phones, en slags m inicom putere m ed alt fra kalendere, tekstdokum enter, regneark, sms, mms, notesblokke, m iniapplikationer, arkiveringsdatabaser og lom m eregnere
Digital optimisme. ”Åbn øjnene, lyt, lugt
til e-mail, webbrowsere, kam era, naviga
og føl - sans verden i alle dens storslåede
tion, spil og afvikling a f musik, video og
farver, dybder, lyde, lugte og teksturer -
film. Fra telefonens m est basale funktion,
dette er frem tidens biograf!” (Utterson
at kunne foretage opkald, har m obilerne
2007:21).
udviklet sig til fuldbyrdede m ultim edie
Fra 3D til 4D og ind i fremtiden. Lær
centre, som giver brugerne m ulighed for
redet i frem tidens biograf vil fylde hele
at (gen)opleve traditionelle m edier - som
vores visuelle felt; optiske virkem idler vil
film - på nye måder. Filmoplevelsen behøver ikke længere
Studi
Bollywood-filmen Striker (2010, instr. C handan Arora) blev i februar 2010 lanceret samtidig via mobilen, på videoportalen YouTube og i biograferne.
skabe ny dybde (uden brug af klodsede briller), og vores forestående filmoplevelser
være kollektiv, vi nyder gerne film for os
vil måske ligefrem blive interaktive. Sådan
selv og gerne, mens vi er på farten. Fra
lyder det fra de mest optimistiske kroge af
biograf til bus - fra læ rred til lomme.
filmverdenen. Muligvis, m en det er værd at notere sig, at filmbranchen samtidig med,
Film i lommeformat
at den forsøger at optim ere vilkårene for
Man kan tale om, at der er sket et (pa-
de biografer, der var filmens oprindelige
radigm e)skift, hvor hele kulturen i dag
forevisningssteder, nu i særdeleshed retter
overgår til computerm edierede form er for
blikket m od de nye m edier - som f.eks.
produktion, distribution og kom m unika
internettet og mobilen. Og m idt i alle de
tion (M anovich 2001: 19). Mobile enheder
fagre frem tidsvisioner skal man heller ikke
spiller en afgørende rolle i denne udvik
glemme, at forholdet mellem gamle og nye
ling, og i et forsøg på at im ødekomme et
m edier i høj grad er præget af konvergens,
hvert tæ nkeligt (og rentabelt) behov skub
dvs. anvendelse af det sam me indhold på
ber m obilbranchen på fremdriften inden
tværs af forskellige m edier (Jenkins 2006).
for næsten alle mediesektorer. D erved
M en når filmens analoge kemi digitali seres til simple algoritm er (0 og 1; tæ nd og
muliggøres nye kombinationer og ny funktionalitet, som man ikke havde forudset.
sluk), opstår der forandringer såvel af tek
Når film rykker in d på m obilmarkedet,
nisk art som i det indhold, m ediet form id
eller rettere, n år mobilmarkedet inddrager
ler. D er stilles nye krav til både filmskabere
film, er det altså på én gang som følge af et
og publikum , og vores hidtidige forståelse
håb om økonom isk gevinst og en afspejling
af filmm ediet m å på flere punkter reform e
af den aktuelle kulturs formodede behov
res eller reformuleres. Bl.a. vil filmoplevel
for intime og personaliserede m edier (Bol
sen antage nye former.
ter, G rusin 2000; Jenkins 2006).
Historisk set har overførslen af film som ’indhold’ fra ét medie til et andet u d
Størrelse og opløsning. Hvilken indvirk
løst både harm e og applaus - som det f.eks.
ning har det p å oplevelsen at se film i lom
skete, da tv i m idten af det 20. århundrede
meformat? N år lærredets 250 kvadratm eter
blev en ny distributionskanal for de film,
reduceres til en 2,5 tom m ers skærm, som
som hidtil havde været reserveret biograf
vi måske betragter på vej hjem i bussen,
teatrene.
toget eller flyet, ser vi så filmene på en
De digitale m edier har nu overtaget rol
anden m åde end i biografen? Er vi fortsat
len som filmens ’favoritfjende’, hvilket bl.a.
interesserede i den filmiske helhed - for
afspejler sig i den digitale paranoia, der
tælling, skuespil, stil, æstetik osv. - eller
kom til udtryk i film som Dark City (1998,
begrænser vores interesse sig til en overfla
instr. Alex Proyas) og David Cronenbergs
disk forståelse af fortællingen? Devalueres
eXistenZ (1999):
filmoplevelsen, eller udbygges den måske m ed nye aspekter?
Det digitale versus det analoge stod i centrum for den narrative konflikt i disse film, som om film mediet kæmpede for sit eget æstetiske eksistens grundlag. (Rodowick 2007: 4).
Skønt filmen består af både billeder og lyd, bygger 70 procent a f vores filmoplevelse på synssansen, ifølge en undersøgelse fore taget af A ndre w Utterson (Utterson 2007:
42
I dag er tv en af de væsentligste faktorer i
23). Filmen giver os i m odsætning til roma
udviklingen og produktionen af film, fordi
nen en konkret visuel gestaltning a f f.eks.
tv-kanalernes indkøb har afgørende betyd
karakterernes udseende og af, hvordan de
ning for en films succes - på godt og ondt.
gebærder sig i forhold til deres omgivelser.
Meget tyder på, at f.eks. vod via internet
D erm ed ikke sagt, at filmen ikke efterlader
og m obil kan spille en tilsvarende rolle i
rum for fortolkning, blot at visse visuelle (og
frem tiden.
auditive) forhold er fastlagt på forhånd.
a f Sune Svanborg Sørensen
Når filmens billeder reduceres fra lær
hvert billede på en 35mm filmstrimmel.
redets store format til m obilskæ rm en -
Hver gang vi reducerer pixelkvaliteten,
der som udgangspunkt er designet5med
reduceres altså også detaljeringsgraden,
henblik på brugervenlighed i den grafiske
dybden og dynam ikken i billedet. Det er
grænseflade og således ikke beregnet på at
således ikke ligegyldigt for filmoplevel
levere rumoplevelser - har det derfor en
sen, om der er tale om tyve m illioner eller
væsentlig indflydelse på oplevelsen. Filmen
56.000 pixels - vi kan sim pelthen se m in
bliver langt ’fladere’, m ere todim ensionel.
dre på mobilen.
Hvis m an ikke kan se skuespillernes ansigtsudtryk og gestik i alle detaljer, kan
Tag f.eks. en film som Ridley Scotts Blade Runner (1982), der byder på talrige
det desuden blive vanskeligt at forstå ka
stemningsfulde øjeblikke i visuelt form ida
rakterernes bevæggrunde og leve sig ind i
ble scener. Hvis m an ser den på mobilen,
deres følelser. ’’Hvis vi ser og forstår h in
vil det pga. den lave opløsning være noget
andens ansigter og gestikulation, så forstår
næ r um uligt at opfange alle detaljer i de
vi ikke bare hinanden, vi lærer også at føle
m ættede billeder. Scenerne kan derfor blive
hinandens følelser” (Fabe 2004: 60).
vanskelige at afkode, og dertil kom m er en
Karakterdrevne film som f.eks. The
m arkant udjævning af billedets dim ensio
Godfather (Francis Ford Coppola 1972) vil
ner og dybde. Selv hvis skærm ens størrelse
derfor blive væsentligt m indre interessante
var den samme, ville filmoplevelsen altså
på mobilen. Marlon Brandos karakteristi
savne dynam ik og detaljegrad alene pga.
ske ansigtsudtryk i rollen som D on Vito
pixelopløsningen.
Corleone, d er sidenhen har været m ed til
Det kan derfor hurtigt blive en ’tam’
at forme talrige skuespilpræstationer både
eller ’flad’ fornem m else at se biograffilm
i egentlige mafiafilm og, ikke m indst, i
af denne kaliber på mobilen - i hvert fald
mafiaparodier, kom m er sim pelthen ikke til
hvis det er første gang, man ser dem. G en
sin ret i lomm eudgaven. Oplevelsen er dog
synets glæde er derim od en helt anden
ikke væk, den er bare m indre, fordi vi kun
sag. Med sine yndlingsfilm på mobilen kan
lige akkurat kan ane ansigtets rynker, hans
m an nårsom helst og hvorsomhelst gense
skæve m undvig og karakteristiske blik.
udvalgte scener, og indlevelsen vil da ikke
Dertil kom m er spørgsm ålet om bil
nødvendigvis være lige så mangelfuld, for
ledopløsning. Når film en digitaliseres til
di den kan tage sit afsæt i den oprindelige
m obilmediet, reduceres dens opløsning
biograf- eller fladskærmsoplevelse.
betragteligt. De såkaldte iPod- eller iPho-
Samtidig bør m an erindre, at filmop
ne-film, som kan dow nloades fra iTunes
levelse ikke nødvendigvis er et spørgsmål
og andre steder på nettet, er således typisk
om knivskarpe billeder i høj opløsning.
reduceret til 320 x 176 pixels. Selv ved
Bl.a. har dogmefilmene jo dem onstreret, at
samme billedstørrelse er der således tydelig
der er m indst lige så stort oplevelsespoten
forskel på et billede i m obilkvalitet og et
tiale i et håndholdt videokam eras rystede
dvd-billede i standard PAL-opløsningen på
og uskarpe billeder som i et professionelt
720 x 576 pixels.
steadicams rolige billedkompositioner.
Det nye Blu-ray form at har hele 1920 x 1080 pixels, men dets cirka to millioner
Og der er heller ikke noget, der tilsiger, at man ikke skulle kunne fordybe sig i en
pixels er kun en tiendedel af de over tyve
film, m an ser
millioner pixels, m an kan trække fra et
hjem. I andre
på m obilen i bussen på vej ’på farten’-situationer m ed
43
Film i lommeformat
fra mobiler og internettet til tv og i biogra fen. Det sidste kan måske virke usandsyn ligt, men mobilfilm bliver faktisk allerede vist på diverse festivaler, hvilket jeg skal vende tilbage til senere. På hver sin måde relaterer såvel m ini som mobilfilm sig - i m odsæ tning til de film, der f.eks. kan downloades fra iTunes - direkte til de mobile m edier og er skabt på disses egne præmisser. I deres egenskab af en fleksibel og intuitiv platform i kon stant bevægelse og med utallige m odifika tionsm uligheder. Film produceret af og/eller til de m o bile m edier anvender et langt stykke ad vejen det etablerede filmsprog, m en anlæg ger groft sagt tre strategier i måden, hvorpå Blade Runner (Ridley Scott, 1982) i hhv. dvd- og mobil-opløsning.
de overfører dette til det nye medie. Den første kan kaldes transparent (Bolter og G rusin 2000), idet det nye medie her blot overfører ud try k fra ældre medier uden at henlede opm ærksom heden på sig selv.
com putere eller mobile enheder har de fle
Mobil- og minifilm kan således adoptere
ste nok oplevet at forsvinde væk i en proces
filmens koder, stil og genrer uden at forsø
eller en oplevelse, selv om de befandt sig
ge at ændre på dem eller tilføre dem noget
m idt i et offentligt rum . Den interaktive
nyt.
stim ulering fra et spil, den intense skri
En anden strategi går ud på tværtim od
veproces m ed en opgave eller den direkte
at understrege de iboende forskelle mel
påvirkning af m usik - i alle tilfælde er der
lem m edierne ved at betone de æstetiske,
tale om rige oplevelser i fuld offentlighed.
tekniske og repræsentationelle uligheder.
Hvorfor skulle m an ikke på tilsvarende vis
En mobilfilm kan eksempelvis fremhæve
kunne synke ned i en film på mobilen?
pixeleringen, fortrinsvis i forbindelse med
M obil m ediesam m ensm eltning. At m obi
nyt digitalæstetisk udtryk, der samtidig
len trods alt ikke er det bedst egnede medie
selvrefleksivt kom m enterer mediets egen
at se store nye spillefilm på, betyder ikke,
underlegenhed i forhold til film. Og m ini
at den er uden kvaliteter i forhold til nye
film kan im itere mobilfilmenes pixelerede
filmformater, der relaterer sig specifikt til
æstetik og spontanitet eller placere ele
mobilen. O verordnet set kan m an tale om
m enter i forgrunden af billedram m en, der
to kategorier: minifilm - dvs. film p ro d u
im iterer mobilmediets grænseflade - som
natoptagelser - og på den måde skabe et
44
ceret m ed henblik på at blive vist på m ini
f.eks. en stor rød og blinkende REC-lampe
m edier - og mobilfilm - dvs. film optaget
eller navigationselem enter såsom optag-,
på mobile enheder (mobiltelefoner, iPod,
sluk’-, og arkiv’-knapper.
PSP osv.) m ed henblik på at blive vist på alt
Den sidste af de tre remedieringsstra-
a f Sune Svanborg Sørensen
tegier går ud på at kom binere de to første strategier, således at m ediernes forskel ligheder fremgår, gerne m ed et blink i øjet, samtidig m ed at visse ligheder mellem m edieelem enter udnyttes. I praksis opstår en slags hybrid, som på én og samme tid bygger på vores fortrolighed m ed filmens velkendte virkem idler og på m obilm ediets særlige egenskaber. H er kan mobilfilm altså trække p å kom binationen af subtile klippeteknikker - som f.eks. i en klas sisk samtalescene - og pixelerede billeder. D enne tilgang er med andre ord disponeret for parodien, idet man på én og sam m e tid kan sigte m od en følelsesmæssig respons å la den, vi kender fra biograffilmen, og give denne en særlig twist i kraft af det nye m e dies teknologiske og æstetiske særegenhed. Mobil- og minifilm ens svagheder, hvad angår størrelse, opløsning, todim ensiona litet osv., kan således bruges som greb til at opnå en effekt. Mobilfilmen Twins (Vadocz Péter, 2009) anvender bevidst den ringe gengivelse af lys og den forholdsvis lave opdateringsfrekvens af data på en måde, så billederne a f to ikke helt identiske tvil Mobilfilmen Twins (Vadocz Péter, 2009).
linger fremstår æstetisk bevægende. D er fades, beskæres og krydses på betagende vis mellem de to karakterer, m ens det grovkornede og surrealistiske visuelle u d tryk bringer mindelser om de kunstnerisk
dansende fingres fejende elegance frem
provokerende scener fra The Red Room i
kalder en følelse af lethed, frihed og glæde,
David Lynchs Twin Peaks (1990 tv-serie;
lige til filmen afslutningsvis går ud i et m e
1992 film).
dium shot, der afslører, at fingrenes ejer, en
I mobilfilmen Dancing Queen (Sumit Roy, 2009) spilles der bevidst på de ko
ung pige, sidder i rullestol. Ved at trække på en kom bination af det
der, vi associerer med YouTube og andre
traditionelle filmsprog og de konventioner,
online-portaler, nemlig am atør- eller
der allerede er etableret i kom m unikatio
hjem m evideoens æstetik, hvor det enkle
nen på internettet, kan mobilfilm appellere
og simple træ d er i forgrunden. Forførende
direkte til et publikum , som er bekendt
latinske rytm er sætter i Dancing Queen
m ed disse konventioner - dvs. ikke m indst
scenen for en inspireret finger-ballet, som
den yngre generation.
hurtigt bliver et udtryk for meget mere end dansen selv. Legen med m usikken og de
I dag kan sm artphones problem frit stream e video fra YouTube, hvilket giver
45
Film i lommeformat
af båndets indhold resulterer i en markant anden besked: Nu giver manden, tydeligt sam m enklippet, udtryk for, at h an savner hende og gerne vil hjem - deraf titlen ’Dét du gerne vil høre’. Filmen im ødekom m er i høj grad det, som publikum gerne vil se på mobilen. Da de mobile enheder er m ed os ’på farten’ og tages i anvendelse i tide og utide, er det væsentligt, at mini- og mobilfilm formår at skabe indlevelse og formidle følelser på kort tid, m ed et koncist fortælleapparat og en hurtig, m en gennemtænkt pointe. De kan altså i høj grad bidrage til at reformulere og forny kortfilmen som genre. M obilfilm - et værdigt foretagende? Hvis m an sam m enligner filmoplevelsen på mobilen m ed biografoplevelsen, vil mobil oplevelsen uvægerligt komme til kort. Men nye medier, det være sig tv i m idten af for rige århundrede eller digitale m edier i dag, har det m ed i en indledende fase at blive degraderet til simple distributionskana ler - en slags ekstra læ rred’ - indtil de på sigt finder deres plads i medielandskabet Mobilfilmen Dancing Queen (Sumit Roy, 2009).
m ed egne produkter produceret specifikt til dem. M ed afsæt i mobilens kvaliteter kan film produceres til og tilpasses såvel de behov, som mobile brugere har, som,
m inifilm en gratis kanal direkte til det m e
ikke m indst, de teknologiske udfordringer,
die, folk er allermest i berøring med. Den
der ligger i mediet. M ini- og mobilfilm har
ti m inutter lange spanske minifilm Lo que
selvstændigt potentiale som genre og for
tú quieras oír (Guillerm o Zapata, 2006) -
mat - et perspektiv, som branchen er ved
der trods sin spanske dialog er blevet set af
at få øjnene op for - og kan byde ind med
over 100 m illioner m ennesker på YouTube
nye kvaliteter og anderledes perspektiver i
og er på Top 10-listen over de mest sete
forhold til traditionel film.
videoer på portalen nogensinde - handler
46
Den 7. oktober 2005 lød startskuddet til
om en kvinde, som kom m er hjem til en
Europas første mobilfilm-festival, Festival
telefonsvarerbesked fra hendes kæreste,
Pocket Films (festivalpocketfilms.fr), ar
der meddeler, at han forlader hende. Efter
rangeret af filmcenteret Forum des Images
en naturlig katatonisk periode, hvor hun
i Paris. Form ålet m ed festivalen, der løber
afspiller beskeden igen og igen, tager hun
af stablen hvert år i juni, er at skabe øget
til sidst affære. En grundig om redigering
opm æ rksom hed om kring mobilfilm og at
a f Sune Svanborg Sørensen
tiltrække friske, kreative film producenter m ed mod på det nye medie. Festivalen vi ser alt fra 30 sekunders mobil- og minifilm til helaftensfilm, og også her er der udbredt forståelse for, at det næ ppe bliver Scorsese, vi vil se ved roret for disse filmformater (Amini 2005). Tilsvarende festivaler findes i Toronto, Taiwan og Yokohama i Japan, hvor mobilfilm i det hele taget er eksplode ret. Mobilfilm får altså støt m ere opm æ rk somhed, også her i D anm ark, hvor både DR og TV 2 er gået aktivt ind i det nye medie. FIDD (Filmmakers’ Independent Digital Distribution) og DR opfordrer med deres Dogma Mobile International Film Festival (dogmamobile.com), der er spon soreret af Nokia, den spirende talentmasse til at begynde deres film produktions drøm m e ’fra lom m en’, mens D et Danske Film institut og TV 2 h ar lanceret en række
Minifilmen Lo que tú quieras oír (Guillermo Zapata, 2006).
minifilm til børn og unge - film, som di stribueres på mobil og via internettet. Der er dog lang vej endnu. De prim ære spillere på m ini- og m obilfilm scenen er
Mobilfilms store styrke er, at næsten
stadig reklamebureauer, erhvervsvirksom
alle kan lave dem, distribuere dem og se
heder og uafhængige filmskabere, men
dem. Ganske vist er der stadig nogen, der
potentialet i mediet er der, ikke m indst
ikke kan se film på deres mobiltelefon, m en
fordi tilgængeligheden gør, at am atører og
i dag produceres de fleste mobile enheder
professionelle kan arbejde side om side.
m ed henblik på afvikling af m ultimedia,
For instruktører og producenter ligger
herunder sociale platforme og film.
potentialet i distributionen, som er gratis
Uanset om mobil- og minifilm pro
og mere bredt favnende end for noget an
duceres m ed et økonomisk, idealistisk,
det medie. Alene YouTube får på blot to
kreativt, kunstnerisk eller sågar politisk
m åneder m ere nyt videoindhold end det
sigte, er det dog afgørende, at nogle helt
samlede program udbud på de tre største
fundam entale principper holdes i hævd.
tv-netværk i USA (NBC, CBS og ABC)
Hvis film på mobile m edier skal have en
siden slutningen af 1940’e rne, hvis disse
chance for at blive taget alvorligt, og ikke
vel at mærke havde vist nye program m er
bare være talerør for propaganda og re
24 tim er i døgnet. Og de tre største sociale
klame, skal filmskaberne allerede nu vise,
netværk - MySpace, YouTube og Facebook
at der eksisterer et iboende potentiale for
- har over 250 m illioner brugere om m å
nye oplevelser på lige fod m ed computer,
neden. Ingen af disse platform e eksisterede
film og tv. Langt hen ad vejen er det altså
for bare seks år siden.
et spørgsmål om at behandle m ediet med
47
Film i lommeformat
den sam m e respekt, som traditionelle m e dier har nydt, dvs. bruge det ikke alene til kom m unikation, men også til engageret og inspireret fortælling m ed blik for den gode idé og m ed forståelse dels for mediets egenart dels, og ikke m indst, for dets publi kum.
Litteratur Amini, Malene (2005). ’’Europas første Mobilfilm-festival starter i dag”. In: M o b ilsid en : h ttp ://w w w .m o b ilsid e n .d k /? a Id = 2 3 7 1 .
Bolter, Jay David og Grusin, Richard (2000). R em ediation : U n derstan din g N ew M edia.
Cambridge og London, MIT Press. Bordwell, David og Thompson, Kristin (2007). Film A rt: A n In trodu ction. New York, McGraw-Hill. Bull, Michael (2007). S ou n d M oves: iP od culture a n d urban experience. London, Routledge. Christensen, Jørgen R. og Nicholas, Kyle (2005). O pen W indow s: R e m ediation strategies in g lo b a l film a da p ta tio n s. Aalborg, Aalborg
University Press. Deuze, Mark (2007). ’’Convergence culture in
the creative industries”. In: In tern ational Journal o f C u ltu ral S tu dies 10 (2). Los Ange
les, London, New Delhi og Singapore: Sage Publications. Fabe, Marilyn (2004). Closely W atched Film. A n in trodu ction to the a r t o f n arrative film technique. Berkeley, Los Angeles, London, University o f California Press. Frampton, Daniel (2006). Film osophy. London, Wallflower Press. Grodal, Torben (1997). M o v in g Pictures. Oxford, Clarendon Press. Grodal, Torben (2003). F ilm oplevelse - en indfø rin g i au diovisu el teori og analyse. Frederiks berg, Forlaget Samfundslitteratur. Grodal, Torben. (2009). E m b o d ied Visions. Evo lution, em o tio n , culture, a n d film . Oxford, Oxford University Press. Jenkins, H enry (2006). C onvergence Culture. W here o ld a n d new m e d ia collide. New York, New York University Press. Manovich, Lev (2001). The Language o f N ew M edia. Cambridge and London, M IT Press. Rodowick, David N. (2007). The V irtu al Life o f Film . Cambridge, Mass., Harvard University Press. Utterson, A ndrew (2007). Technology a n d Cul ture. The f ilm reader. London, In Focus.