Forsiden på den danske vod-kanal movieurope.com, der præsenterer sig som “filmmagernes egen distribution”.
Fremtiden er vod! Samtale med Niels Aalbæk Jensen AfBirgir Thor Møller
Det forekommer m ig svært at beskrive mig
H ar jeg ikke h ørt noget lignende før, er
selv som teknologiforskrækket. Tværtim od
m in første indskydelse - og indvending.
ser jeg mig helst som fremsynet, og når
Var det ikke om trent, hvad der blev sagt,
sandheden skal frem, så har jeg ligesom de
dengang videoen kom frem, og før den
fleste andre cinefile haft stor glæde af den
fjernsynet? Ligesom de m indre salgbare
udvikling, vi har oplevet, siden videom a
apparater såsom laserdisken (dvdens forlø
skinen blev hvermandseje. Ikke desto m in
ber) eller den System 2000-videomaskine,
dre går jeg direkte i forsvarsposition, da
jeg i 1983 lokkede m ine forældre til at
jeg i telefonen hører Niels Aalbæk Jensen,
købe, fordi den var frem tiden. Men som
direktør for vod-platform en Movieurope,
på trods af sin teknologiske overlegenhed
bebude, at cinefile og andre filmforbrugere
aldrig blev nogen reel trussel m od den vhs-
inden for en overskuelig frem tid via inter-
video, forbrugerne havde taget til sig. Og er
nettet vil se premierefilm hjem m e på flad
det ikke netop de forsigtige forbrugere, der
skærmen. Og at filmens nyeste platform,
i sidste ende afgør, hvilke teknologier der
vod (video-on-dem and), vil "flytte biogra
slår an?
fen ind i folks stuer”.
31
Fremtiden er vod!
In d i frem tiden. Før jeg har fået set mig
jeg, da jeg første gang hørte om tekno
om, har jeg allerede snakket, for ikke at
logiske frem skridt som videomaskinen,
sige debatteret m ed Niels Aalbæk i små 30
hjem m ecom puteren eller internettet, kun
m inutter om filmens fremtid. Vi aftaler at
lige akkurat nåede at afvise dem som den
m ødes to dage senere til et regulært inter
pure science fiction, før et kabel bragte
view.
den fagre, nye webverden direkte ind i min
Da jeg lægger røret på, er jeg stadigvæk meget forundret, for ikke at sige skeptisk.
stue. Så alt im ens jeg langsomt begynder at
Forud for m ødet m ed denne m and, der
erkende, at jeg nok alligevel har en snert af
står i spidsen for et selskab, hvis virksom
teknologiforskrækkelse, begynder jeg p a
hed er funderet i lige præcis vod-platfor
radoksalt nok også at mærke både en fri
m ens gennem brud, ringer jeg derfor og
hed og en nysgerrighed ved tanken om at
sender mails til en række branchefolk for
skulle lave et interview om noget så diffust
at høre deres mening. Kan vod konkur
som fremtiden.
rere med, og evt. udkonkurrere, filmens velkendte ’vinduer’? - dvs. de platforme, vi
M ovieurope. D et er blevet en smuk forårs
plejer at se film på: dvd, tv og, selvfølgelig,
fredag i m arts, da jeg m øder Niels Aalbæk
i biograferne.
Jensen på Movieurope, der har til huse i
Svarene er im idlertid lige så få, som de er forbeholdne. Vi snakker jo om den
kopper kaffe og påbegynder et interview,
fremtid, ingen kender, og om en tekno
som dog hurtigt udvikler sig til en ganske
logisk udvikling, de færreste har begreb
fri samtale i tak t med, at vi bevæger os ud
om. Eller som Klaus Hansen, direktør i
i fremtiden. M en indledningsvis fortæller
Producentforeningen, forklarer mig over
Niels Aalbæk m ig om virksom hedens h i
telefonen: ’’Enhver producent m ed respekt
storie og grundlag.
for sig selv følger selvfølgelig spæ ndt med, m en det er et m arked under udvikling.” I Klaus Hansens øjne er det nok først
I korte træ k stiftede han anpartssel skabet Film m akers’ Independent Digital D istribution (FIDD) i 2005 med det for
og frem m est dvd’e n, der kan føle sig truet,
mål at udvikle en digital platform for d i
for selv om salget af dvd-enheder har væ
stribution af film. Selskabet lagde ud m ed
ret stigende, er priserne og om sætningen
at etablere filmkanalen Skandinavia, der
faldende. M en selv i den forbindelse er
udelukkende viste nordiske og fortrins
han forbeholden over for den nye digitale
vis smalle film, som blev udbudt via en
platform, al den stund de færreste kender
række kabel-netværk. Stationen opererede
til betegnelsen ’vod’ eller aner, hvor de skal
under overskriften ’’Filmmagernes egen
finde dens udbydere.
tv-kanal”, hvilket bunder i det forhold,
’’Produktet skal først være tilgængeligt
at ud over de kommercielle kræfter, der
for alle. Alene den faktor skal være på
ejer halvdelen af FIDD, så ejes resten af
plads, før m an kan begynde at tale om en
anpartshavere, der i dag tæller 160 film
overgang,” siger han.
producenter (oprindeligt 125) fra sytten
Og det kan han have en pointe i. E n hver frem tidssnak b ør selvfølgelig tages 32
Filmbyen. Vi sætter os til rette med et par
europæiske lande. Tv-kanalen var ikke nogen kom m er
m ed alle de forbehold, m an kan diske op
ciel succes, m en den gav FIDD adgang til
med. Samtidig husker jeg dog, hvordan
en lang række filmtitler, som i dag findes
a f Birgir Thor Møller
Alle ftlm
M
E D
Dokumenter
! A
H
I Poworod Dy <
=
Sp tleilm
o
m
>
c
Koitlltm
ril
Ptrtrtars
G B w es
3
u
Land
b
H
‘ %
^
.
-
é
tt ™
ftDO A|n -fkrtoyn14 -ÜK-iWrt «**>>«
g a m w a r d t
ojr- ■ **6 X M M 4 1
Et udsnit af den såkaldte Gold-pakke i maj 2010.
i vod-platformens bagkatalog på movi-
og brugervenlig side på movieurope.com
europe.com. ”Da jeg fødte det her projekt,
sidste efterår.
så vidste jeg godt, at vi skulle starte med
M ovieurope, der markedsfører sig u n
at lave en tv-kanal, hvor vi samlede film
der m ottoet ”Film direkte fra filmmagerne
ind, digitaliserede d em og prøvede at tjene
- direkte fra hjertet”, er dog ikke den eneste
penge på det, så længe vi kunne, m en det
web-baserede vod-platform på det danske
primære m ål var at lave en vod-platform,”
marked. De fleste kender nok TV 2’s snart
siger han selv.
fem år gamle webkanal sputnik.dk, der ved
Vendepunktet kom i 2008, hvor Movi-
siden af stationens tv-program m er også
europe ikke blot m odtog den første af to
udlejer en række filmtitler. Og i det sidste
millioner euro i støtte fra E U s MEDIA-
halve års tid er der kom m et en række nye
program, m en også blev nr. 1 blandt de
udbydere, som f.eks. headweb.dk, der kon
36 europæiske vod-projekter, der havde
centrerer sig om filmudlejning og mest af
søgt om EU -m idlerne. Sidste år lukkede
alt ligner internettets svar på Blockbuster.
man så tv-kanalen og lagde alle kræfter i
M en hvor konkurrenterne udlejer en
vod-platformen, d er også lancerede en ny
kelttitler, skiller Movieurope sig ud ved at
33
Fremtidert er vod!
sælge m ånedsabonnem enter til filmpakker,
konkurrence fra bl.a. de førnævnte filmka
der er sam m ensat på forskellige måder.
naler, Canal+ og TV1000?
Den såkaldte M ovieurope Gold-pakke er
”Jo, m en de er trods alt ikke rigtigt i
f.eks. et bredt sam m ensat udvalg af 100 ny
kontakt m ed det kreative miljø, som vi ind
ere kvalitetsspillefilm, 250 dokum entarfilm
går i. Nu vil jeg sikkert fornærm e nogle, og
og 50 kortfilm, som m an kan få fri adgang
det er da prisværdigt, n å r f.eks. Canal+ har
til for 119 kr./m d. Men der er også genre
lagt penge i nogle film, m en det er netop
pakker - comedy, dram a, action, romance,
kun nogle få ud af rigtigt mange film. Og
horror, erotica - eller m an kan formedelst
herhjem m e lægger TV2 og DR kun penge
49 kr./m d. købe sig adgang til foreløbig 25
i film, som de mener vil samle m indst en
af Zentropas film.
halv million seere foran skærmene. Det
Det kunne godt se ud til, at konkurren
giver ikke ligefrem spændende eller ny-
cen kan blive hård for dvd-udlejerne, men
tænkende film,” konstaterer han, før han
Niels Aalbæk vil først og frem m est lægge
fortsætter:
kræfterne et andet sted. ”1 første om gang kom m er vi til at ligge
”Det er i det hele taget blevet vanvittigt svært at bryde igennem muren til publi
i skarp konkurrence m ed kabel-tv, og de
kum, og de kreative kræ fter er presset ud i
skal nok få kamp til stregen om hele vod
en situation, hvor de ikke kan finde penge
m arkedet. D vd-m arkedet går jo selv sin
til at lave ordentlige film for. Derfor bliver
skæbnens gang m od at lukke og slukke.
de nødt til at finde nye veje - og det er de
Der kom m er så også noget Blu-ray i en el
folk, jeg gerne vil være noget for. For det vil
ler anden overgangsperiode, men um iddel
jo aldrig være et problem at få den sidste
bart ser den ikke ud til at blive særlig lang,
nye Bruce Willis-film, som i dag kan købes
og derefter vil alt, der i dag hedder dvd og
på den lokale tankstation, i supermarkedet
Blu-ray, ende på vod. Men så er der også alle kabel-tv-ka-
eller snart sagt alle steder. Nej, udfordrin gen ligger i at skabe en platform, d er nok er
nalerne, altså filmkanaler som Canal+ og
kommerciel, m en hvor m an også kan give
T V 1000. De skal også over på vod og læg
hele den kreative masse mulighed for at nå
ges til det marked, der i Skandinavien er
ud til et publikum .”
på cirka otte milliarder kroner årligt alene
”Den digitale distribution er altså især
for salg og udlejning af dvd. Så vi kan godt
en gave til filmmagerne,” indskyder jeg
antage, at vod-m arkedet om fem til ti år vil
spørgende?
ligge på et sted mellem otte og tretten milli
”Ja, for m ed den hidtidige, analoge
arder i Skandinavien. Det er det m arked, jeg
distribution - dvs. via biograferne, dvd og
kigger efter. Og hvad angår konkurrencen
hvad vi ellers h a r set - så h ar producen
dér, så bliver fordelingen sikkert sådan, at
terne været stæ rkt afhængige af m ange og
de udenlandske, dvs. de store, amerikanske,
for dem komplekse mellemled for at nå ud
platforme kom m er til at løbe med cirka
til publikum.” O g ifølge Niels Aalbæk gæl
halvdelen af markedet. M en så er der o m
der det ikke kun de helt sm å, uafhængige
trent 50 procent tilbage, og af de 50 procent
producenter, m en stort set hele det danske
vil jeg gerne have mellem fem og ti procent.”
produktionsm iljø, der igennem alt for lang tid har været bundet af en uheldig alliance
En gave til de kreative? M en før Movi34
europe når dertil, venter der vel en hård
med de nuvæ rende filmdistributører. ”Det er et m eget slidt forhold, eller
afBirgir Thor Møller
ægteskab, og der er ingen tvivl om, at det
regel får eksklusive visningsrettigheder på
er distributionsselskaberne, der har scoret
alle platforme inden for det pågældende
pengene. Det har ikke væ ret de kreative
territorium .
kræfter og kunstnerne, hvis vi ser b ort fra nogle ganske få.”
”De territoriale rettigheder er selvføl gelig en stor hæm sko og baseret på de ana
Vel vidende, at vi snakker om frem tids
loge strukturer, vi har i dag. Hvis f.eks. EU
muligheder, kan jeg alligevel ikke lade være
skulle gøre noget fornuftigt i den sam m en
m ed at spørge, hvorfor så ikke flere film
hæng, burde de kræve, at film, der støttes
magere allerede har lagt vejen forbi ham
m ed EU-midler, distribueres non-eksklu-
m ed deres film? Vi befinder os jo trods alt i
sivt inden for Europa. M an bliver nødt til
Filmbyen ...
at bryde m ed den nuværende eksklusivitet
”Jo, m en vi har skam over tusind film liggende på M ovieurope nu og er på den
og territoriale filmhandel.” ”D et kom m er dog ikke til at ske over
anden side af de første to tusinde titler,
night’,’ tilføjer han. ”Det bliver tværtim od
som vi allerede har digitaliseret. Vi har
svært, ingen tvivl om det. Men derfor
sam arbejdet med bl.a. Scanbox og Mis. La
bliver politikerne også nødt til at tilkende
bel, og lige så mange film, som de hælder
give - ikke for at diktere, m en for at hjælpe
i hovedet på os, lige så mange digitaliserer
branchen - at det nuværende system er
vi.
uholdbart. D et er klart både i producen Vi startede dog m ed den meget lang
tens og forbrugerens interesse, at systemet
somme gang, hvor vi tog kontakt m ed en
bliver ændret. Vi kan um uligt bibeholde
masse små, uafhængige og enkeltstående
det nuvæ rende system i en digital verden.
producenter, der blot havde en enkelt, til
Det går ganske enkelt ikke. Vi handler jo
tider tre eller fem film liggende. Og det
m ed film, ligesom m an gjorde det på Bu
vil vi blive ved med. M en sam tidig er det
ster Keatons tid.”
jo dejligt nem t bare at gå hen til Scanbox og få 250 film på en palle, og det gør vi så
M en visningsrettighederne og de øvrige analoge strukturer er vel også et problem
også nu, hvor udviklingen er begyndt at gå
på hjem m em arkedet, hvor m an må for
stærkt.”
vente, at den danske filmforbruger ønsker at få adgang til så mange danske film som
De analoge hindringer. De problemer, der ifølge Niels Aalbæk kendetegner nutidens
muligt? ”Ja, helt klart. Men først vil jeg lige sige
distribution, lader sig im idlertid ikke løse
noget. Der bor ca. 32.000 polakker i D an
blot ved oprettelsen af en digital platform.
m ark og 28.000 irakere, og sådan kan jeg
For selv om det i princippet er både nem t
blive ved. Og dem er der jo ingen, der viser
og billigt at lægge en film ud på internettet
film for. Også det skal der ændres ved, m en
- og det rent teknisk kan gøres selv samme
igen kom m er de territoriale rettigheder i
dag, som den er fæ rdigklippet - så lig
vejen. Ikke at det nødvendigvis er så svært
ger der en del hindringer i de nuværende
at få rettigheder til polske film, men hjem
distributionsstrukturer, såvel på nationalt
m em arkedet er med andre ord mere diffe
som internationalt plan. På det internatio
rentieret end som så.”
nale marked handles film i dag i forhold
”Hvad angår danske film,” fortsætter
til nationalt eller sprogligt afgrænsede ter
han, ”så kan jeg kun sige, at jo før distribu
ritorier, hvor den lokale distributør som
tører som M ovieurope og lignende platfor-
35
Fremtiden er vod!
Ville Lars von Triers Antichrist (2009) have tjent dobbelt så meget ind, hvis den var blevet lanceret via vod? Framegrab.
me bliver en succes, jo hurtigere får produ
det selvfølgelig i mine øjne interessant, at
centerne adgang til et middel, hvor de kan
ni ud af ti danske film sådan set giver un
få filmene hurtigt ud og pengene hurtigt
derskud i den danske biografdistribution.
hjem. Hidtil har det været sådan, at når en
Og for over halvdelens vedkommende
film er færdig, så skal den ud på festivaler
ved producenterne og distributørerne på
og derefter gøres klar til biograferne, som
forhånd, at det ikke er via biograferne, de
dog først skal finde ud af, om de overhove
kom m er til at tjene pengene hjem. Det
det gider vise den. Og der er jo kun de sale,
gælder også Lars von Triers film. Med
der er, og de fremvisere, der er, og de kan
andre ord, og fra et rent kommercielt syns
jo kun vise én rulle ad gangen. Systemet er
punkt, så burde de film slet ikke komme op
analogt fra ende til anden. I m ellemtiden
i de danske biografer.”
er det him m elråbende frustrerende for producenter, der har lavet en film, at de skal vente og vente på, at den kom m er i
må jeg lige vende et par gange i hovedet,
biografen, hvis den i det hele taget får plads
m ens jeg hører mig selv spørge, om han
der.” ”M en alt det kom m er til at æ ndre sig,”
ikke mente, at den slags filmpremierer bør understøttes m ed samtidig vod-premiere,
tilføjer han og bevæger sig hen im od det
i m odsæ tning til den nuværende praksis,
spørgsmål, der har ligget og luret under
hvor danske film først bliver tilgængelige
hele samtalen, nemlig hvilken plads der
på dvd et halvt år efter biografpremieren?
bliver til biograferne - og biografoplevel sen - i denne fagre nye verden: ”Så vil du sikkert spørge, om det så
36
F ilm prem ierer p å vod? D en udmelding
”Næ, egentlig m ener jeg, at de smalle film bør have et nyt vindue. At de slet ikke skal op i biografen. Om tre eller måske fem
kan blive aktuelt at lægge film prem iererne
år vil der være så mange mennesker, der
sim ultant på vod og i biografer? Og dertil
kan modtage og betale for at se nye film
kan jeg kun svare, at rent kom m ercielt er
på deres tv-skærm e, og så tror jeg ikke, at
afBirgir Ihor Møller
en film som f.eks. Antichrist kun sælger de
’’Jamen prøv at forestille dig, at lige så
cirka 84.000 billetter, den solgte, m en det
snart rulleteksterne er løbet hen over læ r
dobbelte. Og dét alene a f den grund, at det
redet ved gallapremieren - f.eks. i Cannes,
alt andet lige er meget nem m ere at snuppe
eller hvad ved jeg - så er filmen tilgængelig
og se den nye film, alle taler om, når den
på nettet”.
ligefrem er tilgængelig hjem m e i stuen.” Men det ville jo forudsætte en kultur
Listen over film, der trods strålende anm eldelser og fornem m e priser har fejlet
politisk kovending uden lige, er m in um id
grelt ved billetlugerne, er selvfølgelig lang
delbare reaktion. For en film som Antichri
og bliver stadig længere, så tanken er for
st er jo først og fremmest lavet til at blive
så vidt ikke helt kættersk, tæ nker jeg igen
oplevet på det store læ rred, og er det ikke
højt. Jeg falder dog hurtigt tilbage i rollen
lidt vel meget at forvente, at politikerne og
som djævelens eller rettere sagt biografens
film instituttet m.fl. skulle poste m illioner i
advokat og lufter m ine tanker om, at også
store filmprojekter, hvis resultatet kun skal
biograferne uundgåeligt vil blive digitalise
opleves på en fyrre tom m ers fladskærm
ret, nok ikke her og nu, m en før eller siden
hjem m e i stuen?
og form entlig m ed forskellige støttemidler.
”Det er selvfølgelig et vægtigt argu
Det forekom m er mig i hvert fald be
m ent. Men omvendt tro r jeg, at der er
synderligt, hvis m an i EU - hvilket vil sige
mange kulturpolitikere, der vil prioritere
via det M EDIA-program, der allerede støt
højere, at en film kan ses af et stort publi
ter mange af vores art cinemas - pludselig
kum , end at den nødvendigvis kom m er op
overlader alle biograferne til Hollywood,
på et stort lærred.” H an ser på mig et øje
alt imens m an støtter Movieurope og lig
blik og bem ærker m in skeptiske mine, før
nende projekter som del af en strategi, der
han fortsætter:
skal forberede Europa til den uundgåelige
”Sagen er jo også den, at et navn som
konkurrence m ed de amerikanske vod
f.eks. Lars von Trier vil kunne hente bety
platforme. Og traditionen tro vil den p ro
deligt flere penge hjem direkte fra kunden,
tektionistisk vinklede kulturpolitik sikkert
n år vod en dag er blevet fuldt ud im ple
gå igen på det nationale plan, så de danske
menteret. Hos mig går 50 procent af al den
biografer vil vel få støtte til digitalisering,
omsætning, hans film genererer, direkte til
hvilket vil gøre det billigere for dem at h en
ham . Det er mange penge i forhold til, at
te film hjem og sågar de meget smalle titler.
en filmproducent må nøjes m ed at hente et
Digitaliseringen skaber vel i hele taget også
sted mellem 15 og 30 procent af om sæ tnin
en ny fleksibilitet i den ende af distributi
gen fra distributøren i den analoge verden,
onsverdenen?
vi kender i dag.” I et sådant fremtidsscenarie ville en
’’Måske. Lige nu er det ekstrem t dyrt for biograferne at erhverve det digitale
lang række film, og ikke m indst art-film,
fremvisningsudstyr, m en jo, det kom m er
jo kun kunne opleves på det store lærred
givetvis også til at æ ndre sig,” svarer Niels
under filmfestivaler, tæ nker jeg højt, før jeg
Aalbæk.
spørger Aalbæk, om han i så fald forestiller sig, at det bliver festivalerne og lignende
Set fra hans stol vil det derim od give en større spredning af europæiske film, og
events, der skal overtage den m arketing
derm ed kulturpolitisk m ening, hvis man
rolle, som biografprem iererne udfylder i
brugte den støtte på at give de digitalise
dag?
rede film tekster på betydeligt flere sprog,
37
Fremtiden er vod!
delsesteknologi har invaderet dagligstuen m ed alt fra netop fladskærme og dvd-film over bærbare computere til spilkonsoller. Ikke desto m indre har biograferne solgt et stigende antal billetter i selv sam m e perio de. Kan det ikke tænkes, at også fremtidens forbruger vil efterlyse filmoplevelser uden for hjem m ets fire vægge? ”Jo, og det er også derfor, jeg siger, at biograferne skam ikke dør. Jeg tro r bare ikke, de får det nemt. Og et eller andet sted må de begynde omstille sig, og helst før det bliver for sent, så man ikke ender ligesom folkekirken, der prøver at holde rockkon certer for at være moderne. Det holder jo ikke en meter,” indskyder han, før han igen understreger, at hans m ål ikke er at skyde Alverdens film direkte til hjemmebiografen. Movieuropes logo.
biograferne ned, men at gøre også den smalle film både så tilgængelig og så renta bel som muligt. ”Jeg håber jo, der altid vil være et Im perial-læ rred, hvor m an kan se den nye James Bond-film for fuld hammer. Men
end de har i dag, hvor han m ed rette påpe
jeg tvivler f.eks. på, at alle de tyve små lær
ger, at kun meget få europæiske film kom
reder i Palads har meget at sige publikum
m er ud over deres hjem lands grænser. Des
i fremtiden. Jeg ved det ikke, men jeg tror
uden vil en digitalisering af de traditionelle
det ikke. Og d er er vel ingen, der kultur
biografer ikke æ ndre ved den konkurrence,
politisk set vil savne dem. Det kan så også
Niels Aalbæk forventer, at de vil m øde fra
være, at de sm å kunstbiografer vil dø. Og
vod-platform ens digitale hjemmebiograf.
dem vil der væ re nogle, der kom m er til at
”Nej, for du m å huske, at når først folk sidder m ed en 40 eller 50 tom m ers plasm a
næste generation vil ikke huske dem , og
skærm, der er koblet direkte til internettet,
den type film, de viser, vil til gengæld blive
så kan de gå lige ind på Piratebay, eller
set af betydeligt flere via nettet. Det ville
f.eks. Movieurope og iTube, og hente en
selvfølgelig væ re hårdt, fordi både Gloria,
hvilken som helst film det skal være, og
Vester Vov Vov, Øst for Paradis og alle de
højst sandsynligt før den overhovedet er
øvrige små art cinemas er vidunderlige, og
nået ud i en biograf. Og så er det bare, at
vi elsker dem. O g det er da også m uligt, at
jeg siger, at jeg har meget svært ved at se,
de kan blive ved, at de kan redefinere sig
hvordan biograferne skulle kunne ekspan
og fortsætte i al evighed. De skal bare ikke
dere i det marked.”
være det bæ rende led for, at den slags film
Fra den m odsatte grøft påpeger jeg, at vi inden for de sidste ti år har oplevet,
38
savne. Men kun de få, der var der, for den
hvordan en hulens masse ny digital adspre
når ud til publikum.”
afBirgir Thor Møller
Coda. Blot en uge efter, at jeg havde afle
ring, synes vi altid, det er meget spæ nden
veret ovenstående artikel til Kosmorama,
de. M en i sidste ende er det producenter,
bragte Politiken en artikel m ed overskriften
distributører og biografejere, der bestem
”TDC vil bryde biografm onopolet” (11.
mer, hvornår en film kan sælges til video
april 2010). Af den frem gik det, at T D C s
on demand.” For H enrik Bo Nielsen var
datterselskab YouSee ønskede at præ sente
det desuden vigtigt, at m an fik taget hul på
re sine brugere for danske premierefilm, og
diskussionen om nye indtjeningsm ulighe
at det udspil blev m ø d t m ed m odstand fra
der i filmbranchen: "Filmens gamle forret
Kim Pedersen, form and i brancheforenin
ningsm odel er under enorm t pres, og i dag
gen Danske Biografer, og Klaus Hansen,
spørger m an sig selv om, hvor pengene så
direktør i Producentforeningen. Artiklens
skal kom m e fra. H er er video on dem and
debat fik im idlertid yderligere brod af, at
en del afløsningen. Men hvorvidt m an tror
vicedirektøren i YouSee, U lf Lund, bebu
på, om det vil det føre til biografdød og et
dede, at selskabet var parat til at investere
udhulet filmsystem, eller om det betyder
penge i dansk film produktion - som en art
nye indtjeningsmuligheder, er en diskus
kom pensation til branchen - og at YouSee i
sion på linje m ed religionskrigene.”
den anledning havde aftalt m øde m ed Det Danske Filminstitut. DFI’s adm inistrerende direktør, H enrik Bo Nielsen, var ikke helt afvisende: ”Når nogen siger, at de vil bidrage m ed finansie
Frem tiden er m ed andre ord stadigvæk diffus, m en den synes samtidig betydeligt nærm ere, end jeg havde turdet forestille mig.