En fyldt biografsal til en 3D-forestilling i 1950erne. Skal m an også fremover bære briller i biografen? Eller er der overhovedet biografer i fremtiden?
Spillefilmens sidste åndedrag? Biografernes kamp for overlevelse A f Kim Pedersen
Den forretningsm odel, der hidtil har
er man nødt til at gå lidt tilbage i historien
garanteret spillefilmens (dvs. biograf-fil
og se på den succesfulde forretningsmodel,
mens) overlevelse i forhold til tv og video
der har været gældende i film industrien
mediet, er under forandring. For dem, der
gennem de seneste 30 år.
elsker spillefilmen og biografoplevelsen,
26
er frem tidsudsigterne ikke opløftende. I
Et spørgsm ål om vinduer. Modellen, der
det følgende skal jeg forsøge at forklare
sikrer maksimal udnyttelse af spillefilm
hvorfor.
i alle forevisningssituationer, også kaldet
For at forstå den nuværende situation
V induer’, så dagens lys m ed video-mediets
a f Kim Pedersen
frem kom st i begyndelsen af 1980 erne.
Men dø ville biograferne nu ikke, for
H vert led i forevisningskæden fik så at
branchen samlede sig til et frontalt angreb
sige sit eget vindue at udnytte en films
på det faldende besøgstal. Biografer blev
potentiale i. Først biograferne, så video, så
renoveret, andre revet ned, og nye skød
betalings-tv, og som rosinen i pølseenden,
op. Det skete samtidig med, at film produ
m inim um to-tre år efter en spillefilms bio
centerne bitterligt indså, at biograferne var
grafpremiere, public service-tv. En genial
selve fundam entet for en films succes i de
forretningsm odel, som hidtil har udnyttet
øvrige vinduer. Der blev derfor skubbet
filmenes forretningspotentiale m aksim alt
på fra alle sider, og de samlede anstrengel
og sikret hvert enkelt vindues overlevelse.
ser resulterede i biografernes nuværende
I første omgang var producenterne tilbageholdende og lod ikke forbrugeren
salgstal, der ligger på 12-14 m illioner solgte biografbilletter om året.
få adgang til at eje en film på video. Vi deofilm kunne udelukkende lejes, og det
D igitalt bonanza for pirater. D et digitale
var med betydelig irritation, producenten
holdt sit indtog m ed lanceringen af dvden
m åtte konstatere, at videoafspilleren også
i slutningen af 90erne - et nyt medie, som
kunne optage film - og overspille dem. På
gav knivskarpe og flimmerfri billeder,
arbejdspladser og i private hjem blev gi
en em inent lydgengivelse og tilm ed var
gantiske filmbiblioteker etableret i disse år.
forholdsvis uforgængeligt. Havde produ
Pludselig var film ikke længere et eks
centerne indtil da vist rettidig omhu, begik
klusivt produkt. M an lånte, byttede og ko
de i forbindelse m ed lanceringen af dvden
pierede film på livet løs, og producenterne
en alvorlig - fatal? - fejl. Studierne i H ol
halsede efter som ansatte i en bank, hvor et
lywood afviste et forslag fra video-kæden
vindpust h a r taget penge-beholdningen og
Blockbuster om bibeholdelse af leje- og
hvirvlet sedlerne ud over gaden. Som m odtræk opfandt film producen
salgsvinduet og slog i stedet de to vin duer sam m en til ét, således at film kunne
terne endnu et vindue: salg af kopibeskyt
både købes og lejes på én og samme tid.
tede film på vhs. Nu kunne forbrugeren
Hollywood var først ude m ed at udsende
langt om længe kom m e til at eje en film på
dvder, som blev langet over disken til for
helt legal vis. Video-salgsvinduet blev put
brugerens eje, og alverdens øvrige film pro
tet ind imellem lejevideoer og betalings-
ducenter fulgte beredvilligt med.
tv. Var dét et klogt træk? Ja. Eftersom en
På grund af dvdens langtidsholdbarhed
videokassette langtfra er uforgængelig,
kunne filmene ikke længere genudsendes
havde producenterne ingenlunde solgt ud
og bøtten derfor ikke vendes i samme
af arvesølvet. De havde tvæ rtim od udvist
grad, som det hidtil havde været tilfældet.
fornuftigt købm andskab, for snart lå alle
Og eftersom prisforskellen på en leje- og
de solgte videokassetter på lossepladsen.
en salgs-dvd ikke er næ r så stor som for
Video-mediet i kom bination m ed
skellen mellem en leje- og en salgs-video
frem kom sten af bl.a. TV2 fik im idlertid
kassette, faldt udlejningsindtægterne snart
det årlige danske biografbesøg til at falde
drastisk. I Hollywood, hvor m an igennem
til den foreløbige b u n d i 1992 på 8,4 m il
en årrække var blevet vant til to-cifrede
lioner solgte billetter - fra en top i 1953
stigningstakter, bredte panikken sig med
på 57 millioner. Biograferne blev erklæret
lynets hast. Svaret blev en ny prissæ tnings
dødsdømte.
politik, som resulterede i, at dvd-film kort
27
Spillefilmens sidste åndedrag?
tid efter deres udsendelse sælges for en
Hongkong netop forsøgte at bekæm pe pi
ijerdedel af den oprindelige pris, samtidig
rateri ved at udsende film på dvd og i bio
m ed at tids-intervallet mellem en films
graferne på samme tid, faldt biografernes
udsendelse i biograferne og på dvd gjordes
om sætning m ed 70 procent. Og undersø
kortere og kortere. Drevet af en ufatteligt
gelser foretaget bl.a. af investeringsbanken
kortsigtet tankegang, der ikke rakte ud
J.P. Morgan, som har økonomiske interes
over den næste bonusudbetaling, udviste
ser i alle dele af filmindustrien, m elder
producenterne for første gang virkelig
om et fald i biografernes tilskuertal på 49
dårligt købm andskab, Og oven i al denne
procent, hvis alle film udsendes samtidig i
elendighed kom nye problem er til: illegale
alle vinduer.1
downloads fra internettet og piratkopiering af dvd-film uden tab af billedkvalitet.
Selvfølgelig vil forbrugeren fortsat øn ske at kunne gå i biografen. Problemet er,
Ovenstående er et bevis på, at en sam
at kommerciel biografdrift ikke kan overle
m ensm eltning og afkortning af vinduerne
ve en så om fattende nedgang i besøgstallet.
er den helt forkerte vej at gå, for resultatet
At den bliver vist i en biograf, er sim
har vist sig blot at være faldende om sæ t
pelthen en af de ting, der definerer en
ning for film industrien.
spillefilm. Hvis en film ikke har været vist
Således under pres spejdede alverdens
i en biograf, hvad er den så? Dvd-film?
film producenter efter en ny indtjenings
Tv-film? Download-film? Hvis der ikke er
kilde, som atter kunne sikre om sætningen.
nogen biografer, vil der heller ikke være
Dét er baggrunden for Blu-ray, der dog
nogen spillefilm, og derm ed vil den kælen
har vist sig ikke at være svaret på H ol
for detaljer, de m inutiøse billedkomposi
lywoods bønner, idet den teknologiske
tioner og, som m e tider, de enorme budget
landvinding i forhold til dvd’e n er til at
ter, vi forbinder med spillefilmen, være en
overse. I stedet retter m an nu blikket m od
saga blot. I stedet vil vi - i bedste fald - få
video-on-dem and (vod), som måske kan
film på det niveau, vi kender fra de bedste
redde producenterne ud af kattepinen på
tv-serier: film, som er optaget i huj og hast
kort sigt, samtidig med at de respektive
m ed mange nærbilleder og en handling,
vinduer får kortere og kortere tid til at
der skal toppe hvert femtende m inut for at
indtjene deres del af om sætningen, og en
fastholde publikum til efter reklam epau
kelte medier, som f.eks. dvd, vil dø helt ud.
sen. For hvorfor producere film til et for
Men Hollywoods m åde at håndtere denne
m at (biografernes store lærred), der ikke
problem atik på svarer til, at m an blot pres
længere eksisterer?
ser bilen op i fart, når den er ved at løbe tør for benzin. Man behøver ikke have en
I håb om at kunne bekæmpe pirateriet drøm m er Hollywood om at gøre spille
videregående økonom isk uddannelse for at
filmene tilgængelige på alle platforme på
forudse, hvor det ender.
én gang. Når først forbrugeren får legal
O m sæ tning i frit fald. Hollywoods svar
hun angiveligt gerne betale for at se spille
på nutidens alvorligste problem , pirateri,
film via nettet. Mon? For hvordan skal man
er kortere og kortere vinduer, som ulti
nogensinde k unne konkurrere med gratis?
adgang til spillefilmene fra dag ét, vil han/
mativt kan føre til sim ultanudsendelse af
28
spillefilm i alle vinduer på én gang. D ét vil
Frem tiden? Problem atikken kan koges ned
biograferne ikke kunne overleve! Da m an i
til tre ganske korte spørgsmål:
a f Kim Pedersen
-
I hvor høj grad vil fri tilgængelighed modvirke illegale downloads?
-
I hvor sto r udstrækning vil film produ centen kunne hente indtæ gter fra de nye medier?
-
Hvor store vil de skadelige eftervirknin ger være for biograferne
Uanset svarene på disse spørgsmål vil u d viklingen væ re definitiv. Der bliver ingen mulighed for fortrydelse. M an kan ikke vende tilbage til det, som var en gang. Sandt n o k byder digitaliseringen også p å fordele for biograferne - i form af f.eks. 3D og digitale kopier. M en disse fordele er få og kan langtfra opveje de ulemper, som kortere vinduer eller sim ultanudsendelse af film på alle platforme indebærer. Den suc ces, biograferne oplever netop nu m ed 3D, m å forventes at flade ud i løbet a fk o rt tid, når nyhedens interesse har fortaget sig Frem tiden for biograferne?
som man så det i 1950 erne, da biograferne sidst forsøgte sig m ed 3D som et m odtræ k over for det dengang helt nye tv-medie. Og i forbindelse m ed omstillingen af salene til d-biografer skal m an være opm ærksom på, at fordelene stort set
begrænse biografernes m ulighed for den
udelukkende er på distributørernes side.
slags aktiviteter til et m inim um . Studierne
Film branchen vurderer, at de amerikanske
taler allerede om, at de vil have kom pensa
studier alene fremover kom m er til at spare
tion, hvis biograferne aflyser forestillinger
over en m illiard dollars om året, når de
af amerikanske film for i stedet at vise al
ikke længere skal fremstille og rundsende
ternativt indhold’.
de tunge 35m m spoler. Vil publikum så få glæde af biografer
G ennem de seneste ti år har biografer ne været igennem en større investerings
nes digitalisering? Tjah, lyden er allerede
bølge - efterhånden er der ikke den by i
digital, og det er et åbent spørgsmål, om
D anm ark, der ikke har sit eget funklende
tilskuerne reelt kan se forskel på en digital
flotte biografpalads - og når m an dertil
billedgengivelse k ontra de konventionelle
lægger investeringen i den digitale tekno
35mm-billeder. Selvklart åbner digitali
logi, kan m an frygte, at der ikke vil være
seringen mulighed for visning af andet
yderligere finansiering tilgængelig, hvis/når
end spillefilm, men det er og bliver kun
m arkedet bliver vigende i forbindelse med
en marginal niche for biografernes indtje
en eventuel afkortning eller fuldstændig
ning - og under alle om stæ ndigheder skal
afskaffelse af vinduerne.
de amerikanske studier nok sørge for at
Men det korte af det lange er, at alt,
29
Spillefilmens sidste åndedrag?
hvad m an gennem de sidste fem år har
nettet via betaling skal effektiviseres, med
forsøgt sig m ed for på langt sigt at bedre
respekt for biografernes vindue, forstås.
film branchens økonom i, er slået fejl, fordi
Det er næppe nødvendigt at understrege,
initiativerne har været styret af helt kort
at undertegnede er dybt bekymret på spil
sigtet tænkning.
lefilmens og biografernes vegne.
Såfremt spillefilmen og biograferne skal kunne overleve, må et eksklusivt vindue for biografvisning opretholdes, tyveri af ophavsret via internettet skal krim inalise res, og legal tilgængelighed af spillefilm på
Note 1. U ndersøgelsen omtales bl.a. i det canadiske branche-organ CinéScope: http://mptac.ca/ cinescope/Cine-scope-06-Winter-en.pdf