Page 1

’’Divine decadence!” Sally Bowles (Liza Minnelli) og 1930ernes syndige Berlin i Bob Fosses Cabaret (1972).

Fra Mutter Krause til Sally Bowles Weimar-republikkens Berlin i sam- og eftertidens film A f Anne Jespersen

W e im a r -r e p u b l ik k e n s B e r lin : d e k a d e n c e ,

D e t t e b ille d e g å r ig e n i B o b F o s s e s Cabaret

k y n is m e o g f a n d e n - i-v o l d s k h e d p å e t p la n ,

( 1 9 7 2 ) , s o m o g s å p la c e r e r t id e n s f r e n e t is k e

d e r ik k e t id lig e r e v a r se t. ‘D e b r ø le n d e

n y d e ls e s s y g e i s k y g g e n a f d e h a g e k o r s , d e r

2 0 e r e ’s B e r lin m e d a lt in g s f o r f a ld , h y p e r i n ­

g r a d v is t k o m t i l at f y ld e m e r e o g m e r e i

f la t io n o g e n u t ø jle t , h e k t is k o g d e s p e r a t

g a d e b ille d e t . E f t e r t id e n s o p fa tte ls e a f p e ­

n e d b r y d n in g a f a ls k e n s n o r m e r o g r e s t r ik ­

r io d e n s B e r li n e r i h ø j g r a d f a r v e t a f v o re s

t io n e r v a r , m e d S te fa n Z w e ig s o r d , “d e n

v id e n o m , a t n a z is t e r n e s r a g n a r o k v e n te d e

s t o r e b a b y lo n s k e s k ø g e ” :

lig e o m h jø r n e t . P e r io d e n s e g n e f il m o m B e r lin o g b e r lin e r n e t e g n e r d e r im o d et

72

Statens Forordninger blev til Grin; ingen Skik og Brug, ingen M oral respekteredes. Berlin blev den store babylonske Skøge, Forlystelsespladser, Barer og Vinstuer skød op som paddehatte. (Zweig 1942: 270).

m a r k a n t a n d e r le d e s b ille d e a f b y e n o g t i­ d e n , m e n s d e t h e le s t o d p å . A l l e W e im a r -r e p u b l ik k e n s k n a p fjo rte n å r - f r a 1 9 1 9 t i l n a z is t e r n e s m a g t o v e r t a -


a f Anne Jespersen

g e ls e i 1 9 3 3 - v a r p r æ g e t a f p o lit is k u s t a b i­ lite t, ik k e m in d s t i d e f ø r s te å r, h v o r b å d e

B o w le s i s p id s e n . N å r lit t e r a t u r , te a te r e lle r f ilm f r a t id e n

d e n p o lit is k e v e n s t r e - o g h ø jr e f lø j k æ m ­

e ft e r 1 9 3 3 f o r e g å r i W e i m a r -B e r l i n , e r d e t

p e d e o m m a g t e n , o g h v o r in f la t io n e n g ik

n e t o p d e n n e t y p e s k ild r in g e r , d e r ta g e s

h e lt a m o k . D e t v a r p å n æ s t e n a lle o m r å d e r

u d g a n g s p u n k t i. M e d s in e d r a m a t is k e o g

e n u s t a b il o g b a r s k p e r io d e m e d a r b e jd s ­

e k s t r e m e e le m e n t e r e r b y e n e n o p la g t o g

lø s h e d o g s t o r n ø d , m e n o g s å e n p e r io d e ,

s p e k t a k u læ r s k u e p la d s f o r e n g o d h is t o r ie .

d e r b ø d p å e n u f a t t e lig r ig d o m a f k r e a t iv i­

I 1 9 5 1 d r a m a t is e r e d e J o h n V a n D r u t e n

te t, v o v e m o d o g k u n s t n e r is k e n y s k a b e ls e r .

Is h e r w o o d s B e r lin -f o r t æ l l in g e r i t e a te r ­

B e g g e d e le s æ r lig u d t a lt i h o v e d s t a d e n

s t y k k e t I A m a Camera, o g i 1 9 5 5 i n s t r u ­

B e r lin , o g b e g g e d e le o m d r e jn in g s p u n k t e r

e r e d e H e n r y C o r n e l i u s f ilm e n I A m a C a­

i p e r io d e n s ty sk e f i l m , d e r h ø r e r t il f i l m h i ­

mera (En jom fru i fåreklæder). H e r m ø d e r

s t o r ie n s b e d s te .

v i - o m e n d i e n n o g e t f e r s k 5 0 ’e r -u d g a v e - S a lly B o w le s s p ille t a f J u lie H a r r i s . H u n

D i v i n e d e c a d e n c e . I n g e n t v iv l o m , a t B e r ­

e r s jo v o g u n d e r h o ld e n d e , u f o r u d s ig e lig

l i n v a r hot i 1 9 2 0 ’e r n e . I B e r lin s lø s s lu p n e

o g d e k a d e n t - f a ld e r i s v im e o v e r t in g

n a t t e liv k u n n e a lle t ilb ø je lig h e d e r o g ly s t e r

s o m “g u le c ig a r e t t e r m e d r ø r ”, m e n d e t e r

le v e s u d - h v o r f o r b y e n i d is s e å r t ilt r a k

i e n d n u h ø je r e g r a d m u s ic a l -u d g a v e n a f I

f o lk fra d e t m e s te a f v e r d e n . F o l k , d e r n e t ­

A m a Camera, Cabaret, d e r e r k o m m e t t il

o p h a v d e b r u g fo r a t le v e d e r e s ly s t e r u d ,

a t s t å s o m in d b e g r e b e t a f d e t d e k a d e n t e

e lle r f o lk , s o m v ille s k r iv e o m d e a n d r e .

B e r li n i W e im a r t id e n . H e r i o p s u m m e r e r

B e r lin v a r d e n tid s b y , d e r a ld r ig g i k i s e n g .

S a lly B o w le s ( s p ille t a f L i z a M i n n e l l i ) h e le

H a r o l d N ic o l s o n - s o m v a r b r it is k c h a r g é

d e n s æ r lig e b e r l in e r -s t e m n in g m e d d e

d ’a ffa ire s i B e r lin i 1 9 2 8 , fo r f a tt e r o g g ift

b e r ø m t e o r d “d iv in e d e c a d e n c e ”. F il m e n

m e d V it a S a c k v ille -W e s t i e t p å a lle m å d e r

h a r i f o r h o ld t il d e n s y t t e n å r æ ld r e I A m

å b e n t ’ æ g te s k a b - f o r m u le r e r d e t s å d a n : D er er ingen by i verden, der er så rastløs som Berlin. Alt er i bevægelse... [I] nattetimerne, som får spirene på Gedåchtniskirche til at blinke af spænding, er der en pulserende forventnin­ gens glæde. Alle ved, at hver nat vågner Berlin op til et nyt eventyr. Alle føler, at det ville være en skam at gå i seng før det forudsete, eller ufor­ udsete sker. Uanset hvad der sker, så vil alle føle sig genfødt den næste m orgen. (Nicolson 1932, cit. in Kaes m.fl. 1994: 425-26).

a Camera f o r d e le n a f d e n k u lt u r e lle o g s e k s u e lle r e v o lu t io n , d e r h a v d e f u n d e t s t e d i 1 9 6 0 e r n e , fo r d e n k u n n e n u v is e a l d e n ‘d iv in e d e c a d e n c e ’, m a n k u n n e ø n s k e s ig . I k k e m in d s t s c e n e r n e f r a S a lly B o w le s ’ ‘a r b e jd s p la d s ’, T h e K i t K a t K l u b , in d e h o ld e r s p e k t a k u læ r e e le m e n t e r i f o r m a f u h æ m m e t n y d e ls e a f a lk o h o l o g sto ffe r, e t u d s v æ v e n d e s e x liv , e k s t r e m liv s f ø r e ls e , k ø n s r o lle r n e s f ly d e n d e g r æ n s e r o s v .

E n a n d e n g æ s t i B e r li n v a r d e n h o m o s e k ­ s u e lle e n g e ls k e fo r f a tt e r C h r is t o p h e r I s h e r -

M e n Cabarets b e r lin e r -d e k a d e n c e o v e r ­ g å s p å a lle m å d e r i Bent ( S e a n M a t h ia s ,

w o o d , d e r n e d f æ ld e d e s in e o p le v e ls e r i

1 9 9 7 , e fte r e t s k u e s p il a f M a r t i n S h e r m a n ) ,

b ø g e r n e Mr. Norris Changes Trains ( 1 9 3 5 )

h v is a lle r f ø r s t e b ille d e e r a f G r e t a , e n le t

o g Goodbye to Berlin ( 1 9 3 9 ) , s o m s id e n

a ld r e n d e d r a g q u e e n , d e r s y n g e r e n v e m o ­

k o m t il a t d a n n e f o r læ g f o r b l.a . Cabaret.

d ig s a n g a f u m is k e n d e lig t W e i m a r -t i l s n i t å

B ø g e r n e f o r e g å r i 1 9 3 1 , o g h e r m ø d e r v i,

la B r e c h t s o g W e ills m a l e r is k f o r t æ lle n d e

f o r u d e n Is h e r w o o d s e lv , e n r æ k k e f a r v e r i­

s a n g e . H u n - s o m s p ille s a f M i c k J a g g e r

g e p e r s o n e r m e d n a t k l u b -k u n s t n e r e n S a lly

- s id d e r i e n b ø jle -a n o r d n i n g , d e r s v æ v e r

73


Fra M utter Krause til Sally Bowles

i lu f t e n o v e r e t r u m f y ld t m e d f e s te n d e o g

W i lh e l m D i e t e r le s Geschlecht in Fesseln

s t ø je n d e m e n n e s k e r . S t r e n g t ta g e t b e f in ­

( 1 9 2 9 , S e x in Chains), d e r b e g g e t a g e r fa t

d e r v i o s ik k e i W e im a r -r e p u b l ik k e n , m e n

i d e n f o r h a d t e § 1 7 5 , s o m k r im in a lis e r e d e

i N a z i - t i d e n ( f ilm e n s h a n d l in g t a g e r s in

s e x m e lle m m æ n d o g a f s a m m e g r u n d b le v

s t a r t i 1 9 3 4 ) , m e n d e t u n d e r g r u n d s m iljø ,

u d n y t t e t t il a ls k e n s f o r m e r fo r a f p r e s n in g .

s o m f in d e s h e r , k a n p å a lle m å d e r se s s o m

I Geschlecht in Fesseln f o r t æ lle s h is t o r ie n

d e n a b s o lu t s id s t e o g d e r f o r u d i d e t e k s ­

i e t g e n k e n d e lig t re g i: B e r l i n a n n o 1 9 2 9 ,

t r e m e , d e s p e r a t e m a n if e s t a t io n a f W e im a r -

h v o r i m o d A nders als die Anderen f o r e g å r i

k u lt u r e n s f r ig jo r t h e d . H e r e r in t e t f o r b u d t .

e t b y m il jø , d e r ik k e u m id d e lb a r t la d e r s ig

D e t e r e t lø s s lu p p e n t o r g ie a f f r i s e x i a lle

id e n t if ic e r e .

a f s k y g n in g e r , c h a m p a g n e -d r ik n in g , k o k a ­

O g s å e t p a r a n d r e t y p is k e W e im a r -f il m

i n - s n i f n i n g m e d m e g e t m e r e . L ig e in d t il

b ø r n æ v n e s i d e n sa m m e n h æ n g . H a n d lin ­

d e t h e le lu k k e r , o g f ilm e n s h o m o s e k s u e lle

g e r n e u d s p il le r s ig g a n s k e v is t h v e r k e n i

h o v e d p e r s o n b liv e r s e n d t t il k o n c e n t r a ­

p e r io d e n e lle r i B e r lin , m e n e r n o k a llig e v e l

t io n s le jr e n D a c h a u .

in s p ir e r e t a f t id s å n d e n i W e i m a r -B e r l i n :

E f t e r t id e n s o p fa t te ls e a f k u lt u r e n i

J o s e f v o n S t e r n b e r g s D er blaue Engel ( 1 9 3 0 ,

W e im a r t id e n s B e r lin k r e d s e r - f o r s t å e lig t

Den blå engel), P a b s ts D ie Buchse der

n o k - o m d e t s p e k t a k u læ r e o g f a r v e r ig e ,

Pandora ( 1 9 2 9 , Pandoras æske) o g F r it z

d e t e r o t is k e o g fa r lig e , s o m f r e m s t å r m e r e

L a n g s M etropolis ( 1 9 2 7 ) , h v o r s c e n e r n e

g å d e f u ld t o g f a s c in e r e n d e , n e t o p f o r d i v i

f r a d e n v o v e d e Y o s h iw a r a n a t k lu b n e t o p

v e d , h v a d d e r fu lg te a f d ø d o g ø d e læ g g e ls e .

l ig n e r s c e n e r n e f r a Cabarets K it K a t K l u b

D e t g ø r W e i m a r -B e r l i n t il et s p æ n d e n d e o g

e lle r G r e t a s k l u b i Bent. M e n s e lv o m L a n g

d r a m a t is k s t e d a t b e f in d e s ig , a t s k r iv e o m ,

m å s k e h a r la d e t s ig in s p ir e r e a f et a u t e n t is k

a t d ig t e e n h is t o r ie i n d i. B e g r e b e t ‘d iv in e

‘v o v e t ’ s t e d i W e i m a r -B e r l i n , så e r M etro­

d e c a d e n c e ’ f å r s å le d e s e n t a n d e k s t r a f.e k s .

polis j o e n f il m , d e r fo r e g å r i 2 0 2 6 o g i e n

i M e l G o r d o n s k u lt u r h is t o r is k e b ø g e r Vo-

s t o r b y , s o m m e r e e r in s p ir e r e t a f N e w Y o r k

luptuous Panic. The Erotic World o f Weimar

e n d a f B e r lin .

Berlin ( 2 0 0 9 ) o g The H ot Giris o f Weimar Berlin ( 2 0 0 2 ) .i

W e im a r -r e p u b l ik k e n s e g n e f ilm v is e r o fte st b e r lin e r e s o m m e n n e s k e r , d e r e r

‘D i v i n e d e c a d e n c e e r d e r im o d e t f o r ­

h å r d t p r ø v e d e , m e n f u ld e a f h u m o r , r e s ­

h o ld s v is s jæ ld e n t f æ n o m e n i t id e n s e g n e

s o u r c e r o g e n e r g i. S e lv e b y e n k u n n e n o k

f ilm . D e t f in d e s d o g i f.e k s . P a b s t s Abwege

v æ r e b a r s k , t r u e n d e o g f a r lig , m e n d e n v a r

f r a 1 9 2 8 . H e r f r is t e s d e n k v in d e lig e h o v e d ­

også c e n t r u m f o r d e t n y e o g d e t f r e m a d r e t ­

p e r s o n , s o m k e d e r s ig i s it æ g te s k a b , t il at

te d e . N o g le få f ilm f in d e r h å b fo r f r e m t id e n

f r e k v e n t e r e e n v i l d o g lø s s lu p p e n n a t k lu b ,

i e t s o c a l is t is k s a m f u n d , h v o r im o d in g e n

h v o r b å d e a lk o h o l o g k o k a in e r p å d a g s o r ­

f ilm f r a f ø r 1 9 3 3 d ir e k t e a d v o k e r e r f o r n a ­

d e n e n . O g s å k a ld t e ’A u f k lå r u n g s f ilm e ’ o m

z is t is k e id e a le r .

m e r e e lle r m in d r e t a b u b e la g t e e m n e r s o m

74

k ø n s s y g d o m m e , h o m o s e k s u a lit e t , e n lig e

E n sk æ v o g d e fo rm ve rd e n . I 1 9 1 7 /1 8 ,

m ø d r e , a lk o h o lis m e o g p r o s t it u t io n v id n e r

p å t æ r s k le n t i l o p r e t t e ls e n a f W e im a r -

v e d d e r e s b lo t t e e k s is t e n s o m W e i m a r ­

r e p u b lik k e n , m a le d e G e o r g e G r o s z , d e r

t id e n s å b e n h e d . D e t g æ ld e r ik k e m in d s t

v a r e n a f d e h e lt c e n t r a le s k ild r e r e a f d e n n e

Anders als die Anderen ( 1 9 1 9 , Anderledes

b å d e b r ø le n d e o g b a r s k e t id , “W i d m u n g

end de andre, in s t r . R i c h a r d O s w a ld ) o g

a n O s k a r P a n iz z a ”2 - e t b ille d e , d e r s k il -


a f Anne Jespersen

d r e r s t o r b y t ilv æ r e ls e n s o m e n u h y g g e lig

der Strasse ( 1 9 2 9 ) o g K a r l G r u ñ e s D ie

la b y r in t is k d ø d e d a n s . E t e k s p r e s s io n is t is k

Strasse ( 1 9 2 3 , Gaden). B e g g e f ilm b e h a n d ­

m a r e r id t a f g r o te s k e s k ik k e ls e r i t ils y n e la ­

le r s t o r b y e n s n ø d o g e le n d ig h e d o g s k i l ­

d e n d e o p lø s n in g , t u m le n d e a f s t e d la n g s

d r e r , h v o r d a n d e n s g a d e r f ø r e r t il f o r f a ld o g

e n s la g s g a d e m e d b y g n in g e r , d e r b y d e r s ig

s o c ia l d e r o u t e . M e n s t o r b y e n s g a d e r g iv e r

t il s o m “C a f é ” e lle r m e d lø f t e r o m “I a fte n

s a m t id ig e n f o r f ø r e n d e fø le ls e a f f r ih e d

d a n s ”. E n s k æ v o g d e f o r m v e r d e n , ik k e u lig

o g s t ø r r e v in g e f a n g , e n d e n f o r u d s ig e lig

d e n , d e r et p a r å r s e n e re d a n n e d e d e n f y s i­

s m å b o r g e r lig t ilv æ r e ls e k a n t ilb y d e . If ø lg e

s k e r a m m e o m h is t o r ie n i d e n ty s k e f i l m ­

n o g le k il d e r f o r e g å r D ie Strasse i B e r lin .

e k s p r e s s io n is m e s h o v e d v æ r k , D as Cabinet

A n d r e k il d e r ( b l.a . e n a m e r ik a n s k v i d e o -

des Dr. Caligari ( 1 9 2 0 , Dr. Caligaris kabi­

u d g a v e ) a n g iv e r , a t d e n u d s p ille r s ig i P a r is .

net, in s tr. R o b e r t W ie n e ) . G e o r g e G r o s z ’

M e n d e t u n d e r s t r e g e r b lo t d e t u n iv e r s e lle

m a le r i s k ild r e r S t o r b y e n s o m b e g r e b o g e r

v e d f o r t æ llin g e n , o g Die Strasse k o m i

ik k e et g e n k e n d e lig t p o r t r æ t a f B e r lin , m e n

1 9 2 0 e r n e t il a t n a v n g iv e e n l ille g r u p p e

B e r li n h a r u t v iv ls o m t in s p ir e r e t h a m .

f ilm , ’S t r a s s e n f ilm e ’, d e r n e t o p v il l e f o r t æ lle

P å t ils v a r e n d e m å d e m ø d e r v i p å f ilm

o m s t o r b y e n (o fte = B e r lin ) o g d e n s p å é n

d e n a b s t r a k t e s t o r b y i L e o M it t le r s Jenseits

g a n g fa r lig e , s k æ b n e s v a n g r e , lo k k e n d e o g

Menschen am Sonntag (Robert Siodmak, Edgar G. Ulmer og Fred Zinnem ann, 1930).


Fra M utter Krause til Sally Bowles

Abschied ( 1 9 3 0 , Afsked) o g Voruntersuchung ( 1 9 3 1 , En kvinde m yrdet) e r æ g te W e i m a r -B e r l i n f ilm . I a lle tre f ilm e r b y e n k o n s t a n t t il s t e d e i b a g g r u n d e n o g d e s u d e n o fte e n v ig t ig m e d s p ille r i h is t o r ie r n e . I Menschen am Sonntag f ø lg e r v i fire u n g e b e r lin e r e p å v e j m e d b u s , s p o r v o g n o g S to g t il o g f r a a r b e jd e g e n n e m t r a v le g a d e r, o g p å u d f lu g t v æ k fra b y e n , u d i n a t u r e n . I Abschied fø lg e s e n r æ k k e s k æ b n e r p å et b e r lin e r -p e n s io n a t . B l.a . f o r d i d e r e r ta le o m e n t id lig ly d f ilm , h o ld e r Abschied s ig h o v e d ­ s a g e lig in d e n d ø r e o g v is e r s å le d e s i h ø je r e g r a d le v e v ilk å r e n e i B e r lin e n d d e n f y s is k e b y s g a d e r o g b y g n in g e r . D e t a n ty d e s , a t d e r i d e n b e r lin s k e h v e r d a g u d e n fo r p e n s io n a t e t e r a r b e jd s lø s h e d (o g a n d r e s a m f u n d s p r o b le ­ m e r ) , m e n s e lv o m f ilm e n e r b å d e a lv o r lig o g h a r e n r e a lis t is k t ilg a n g til s in e p e r s o n e r , e r d e t t y d e lig v is ik k e d e n s æ r in d e a t b r in g e s to re s o c ia le p r o b le m e r f o r m e g e t i c e n t r u m , e n d s ig e a t b liv e p o lit is k . ”W idm ung an Oskar Panizza” malet af George Grosz i 1917/18.

Voruntersuchung p la c e r e r a lle r e d e fra fø r s te in d s t il l i n g s in h is t o r ie lig e m i d t i B e r lin s c e n t r u m , F r ie d r ic h s t r a s s e -b a n e g å r d e n , o g d e r f r a k lip p e s t il e t g a d e b ille d e i

k r i m i n e l l e s id e r .

n æ r h e d e n , h v o r e f t e r d e r z o o m e s i n d p å et

I d is s e f ilm in k o r p o r e r e d e s d e f o r ­

g a d e s k ilt : M it t e l S tra s s e , lig e s y d f o r b a n e ­

u r o lig e n d e , s k æ b n e s v a n g r e t r æ k fr a d e

g å r d e n . B y e n b r u g e s d o g m e s t i s t e m n in g s ­

e k s p r e s s io n is t is k e f ilm i e n m e r e n u t id ig

s k a b e n d e ø je m e d - p e r s o n e r n e t a g e r S -

o g g e n k e n d e lig r a m m e , m e n d e t e r n e t o p

to g e t, g å r e n t u r i T ie r g a r t e n - m e n h o ld e s

e n p o in t e , a t s k æ b n e f o r t æ llin g e n fo r e g å r

e lle r s p å r e la t iv t n e u t r a l a fs ta n d .

h v o r s o m h e ls t o g n å r s o m h e ls t .

M a n k u n n e s a m m e n lig n e d e t r e f ilm m e d f.e k s . D e S ic a s Ladri di biciclette

H v e r d a g i B e r l i n . E t g a n s k e a n d e r le d e s

( 1 9 4 8 , Cykeltyven), h v o r t ilv æ r e ls e n i e n

k o n k r e t B e r li n f in d e r m a n i tre f ilm fr a

s t o r b a r s k b y h e lle r ik k e e r n e m , m e n h v o r

o v e r g a n g e n m e lle m s t u m - o g t o n e f ilm , a lle

d e r ej h e lle r p e g e s p å e n p o lit is k l ø s n in g

in s t r u e r e t a f R o b e r t S io d m a k i 1 9 3 0 - 3 1 .

a f p r o b le m e r n e . S io d m a k s tre f ilm k a n til

D e t e r f ilm , d e r f o r e g å r ‘n u , o g t o n e n e r

g e n g æ ld f u n g e r e s o m o p t a k t t il d e n n æ s te

a u t e n t is k , n æ s t e n d o k u m e n t a r is k .

g r u p p e f ilm , h v o r p o li t i k e r d e t c e n t r a le

D e n m e s t k e n d t e e r s t u m f ilm e n Men-

e le m e n t .

schen am Sonntag ( 1 9 3 0 ) , la v e t i in s p ir e r e t

76

s a m a r b e jd e m e d E d g a r U l m e r , B i l l y W i ld e r

D e n u b ø n h ø r l i g e s t o r b y . E n lille , m e n

o g F r e d Z in n e m a n n , m e n o g s å t o n e f ilm e n e

m e g e t c e n t r a l g r u p p e a f f ilm fra W e im a r -


a f Anne Jespersen

M utter Krausens Fahrt ins Glück (1929, M utter Krauses himmelfart, instr. Piel Jutzi).

tiden udgøres af de åbenlyst politiske film.

Kollwitz’ protektorat”. Filmen melder her­

D e skildrer tidens sociale nød barskt og

m ed fra starten klart ud, at den har stærke

realistisk og peger på solidariteten og det

forbindelser til den yderste venstrefløj.

medmenneskelige sam m enhold i det ven-

Käthe Kollwitz var grafiker og billedhug­

strepolitiske arbejde som vejen frem.

ger, og stærkt engageret i storbyproletaria­

En af de vigtigste politiske film fra

tets dårlige kår. H einrich Zille, der døde

W eimar-perioden, M utter Krausens Fahrt

få m åneder før filmens premiere, var også

ins Glück (M utter Krauses himmelfart, instr.

grafiker, og en af de første kunstnere, som

Piel Jutzi) fik premiere i slutningen af 1929.

beskrev den uendelige nød, der herskede i

D en, Lohnbuchhalter Kremke (Marie H ar­

Berlins overfyldte slumkvarterer. Zille hav­

der, 1930) og Kuhle W ampe (Slatan Dudow,

de en særlig evne til at skildre disse barske

1931) udgør en treenighed af politiske

vilkår m ed et glimt i øjet, og han fokuse­

dokum enter, der alle h a r byen Berlin som

rede til stadighed på, hvordan proletarerne

central medspiller.

- og i særlig grad deres børn - besad en

Mutter Krausens Fahrt ins Glück, der var en kollektiv produktion, er tilegnet

ukuelighed og, m od alle odds, en tro på en bedre fremtid.

“det store menneske og den store kunstner

M utter Krausens Fahrt ins Glück er

Heinrich Zille” og blev lavet under “Käthe

lavet helt i Zilles ånd. Vi ser et væld af

77


Fra M utter Krause til Sally Bowles

dagligdags situationer fra Berlin: lejlig­

og pessimistisk: på den ene side er den

hedskomplekser m ed trange baggårde,

yngre generation (bl.a. M utter Krauses

hvorfra m an lige akkurat kan skimte et lille

datter) blevet politisk vakt og deltager i en

stykke af him len, børn der leger på asfalten

politisk dem onstration; p å den anden side

ved siden af skraldespande, gadens m en ­

vælger M utter Krause at begå selvmord, at

neskevrimmel, overfyldte sporvogne, en

“rejse ind i lykken”. M utter Krausens Fahrt

gammel kone der sam ler en cigaretpakke

ins Glück er en stærk og politisk engageret

op fra fortovet, nød, skænderier, alko­

film - og var da også en af de første film,

holisme, mv. “Berlin N. H er b or M utter

som nazisterne forbød.

Krause,” forkynder mellemteksten. Hendes

A f de tre film står Lohnbuchhalter Krem-

søn Paul præsenteres som en af de 6 V2

ke noget i skyggen af de andre to. M en den

m illioner arbejdsløse. Vi ser berlinernes

indeholder det samme engagerede portræ t

daglige kam p for at få m ad på bordet, deres

af folk, der befinder sig i en klemt og um u­

hyppige besøg hos pantelåneren, og i glimt

lig situation. D en trofaste, ældre bogholder

introduceres vi også for den proletarisk

Kremke bliver fyret, fordi hans arbejds­

revolutionære kamp for bedre levevilkår.

plads har anskaffet en maskine, der kan

Filmen viser stor forståelse for de mange problemer, og der er absolut ingen

erstatte fem ansatte. Småborgeren troede ikke, at den slags kunne ramme ham . Han

sentim entalitet eller rom antik forbundet

føler sig hæ vet over den politiske kamp, for

m ed ‘det ægte, folkelige liv’. En scene fra

han er jo ikke en simpel arbejder. Kremke

en forlystelsespark har sam m e diskrete,

er af den gamle skole, d e r mener, at alle,

m en ubønhørligt kritiske tone over for de

der vil arbejde, også kan få et arbejde.

måder, som et sam fund pacificerer sine

Men der er millioner a f andre arbejdsløse,

borgere på, som m an godt tyve år senere

og Kremke går alle steder forgæves. Han

finder i Lindsay Andersons O Dreamland

har yderm ere svært ved at acceptere, at

(1953): Er dette virkelig det bedste, m an

hans datter vil forloves m ed en ‘proletar’,

kan tilbyde folk, der i den grad kunne

og nægter at deltage i forlovelsesfesten. I

trænge til lidt opm untring? Forceret glæde,

stedet vandrer han rundt i Berlins gader og

falsk morskab, kunstigt oppisket stemning.

ender med at drukne sig, alt imens andre

Ingen ser ud til at m ore sig!

af de mange arbejdsløse m archerer gen­

M utter Krauses billede af den tyske

nem gaderne m ed krav om arbejde - en

hovedstad står derm ed i grel m odsæ tning

slutning m ed flere m indelser om M utter

til opfattelsen af W eimar-Berlin som et

Krause.

fristed, hvor enhver tænkelig drøm kan

Mange elem enter både fra denne film og

udleves. Friheden er decideret ikke for alle.

fra M utter Krause går igen i Kuhle Wampe,

Som den tysk-jødiske journalist, satiriker

hvis tilblivelse skyldes et kollektiv m ed

og forfatter Kurt Tucholsky form ulerer det:

instruktøren Slatan D udow og forfatteren

Står Berlin for frihed? Det ville være en stor m is­ forståelse at tro det. Berlin er blot en stor by... For lige så stor den negative frihed er i Berlin (“Her kan du gøre lige hvad du vil og ignorere alle andre”), lige så begrænset er den positive. (Tucholsky 1928, cit. in Kaes m.fl. 1994: 420).

Bertolt Brecht i spidsen. Kuhle Wampe etablerer fra starten et dystert og deprim e­ rende billede a f storbyen Berlin, d er nok frem står som en dynamisk by m ed fabrik­ ker, skorstene, røg, tog og biler, m en hvor arbejdsløsheden ikke desto m indre stiger

78

Filmens slutning er på én gang optim istisk

fra 2 V2 til 3 V2 til 4*4 til 5 millioner, samtidig


a f Anne Jespersen

’’Ein arbeitsloser weniger” - nabokonens tørre kommentar, da en ung arbejdsløs har kastet sig ud ad vinduet. Kuhle Wampe (Slatan Dudow, 1932).

m ed at understøttelsen bliver sat ned. En

byens nød og elendighed. Kuhle Wampe

storby m ed boligmangel, m ørke baggårde

hedder det - hvilket på berliner-dialekt

og alt for små lejligheder.

betyder ‘tom mave’. Lejren bliver skildret

Da en ung arbejdsløs, der ikke vil ligge sin familie til last, i starten af filmen sprin­

som et solidarisk og omsorgsfuldt sted, uden at det bliver sentim entalt eller ureali­

ger ud ad vinduet - efter omhyggeligt at

stisk. Tværtim od vises det tydeligt, at be­

have efterladt sit arm båndsur i vindues­

boerne bæ rer på mange tragiske oplevelser,

karm en - kom m enterer en nabokone tørt:

som ikke lige kan overvindes. Men Kuhle

“Én arbejdsløs mindre,” m ens horder af

Wampes indvånere er politisk engagerede:

cyklister forgæves kører gennem byen på

Filmen viser flere dem onstrationer i Berlin

jagt efter et arbejde.

og ender m ed en slagsang om solidaritet.

Uden for byen, ved Miiggelsee, en stor sø øst for Berlin, ligger til gengæld et alter­

Den kriminelle by. En særlig gruppe film

nativt m ini-sam fund, næ rm est en teltlejr,

beskriver i mere generel forstand Berlin

der på alle m åder er et m odstykke til stor­

som et farligt sted at opholde sig. Uden

79


Fra M utter Krause til Sally Bowles

j,

km11- 3uni &

|tw i Slawtøtø nnb i>e|Ten m r . 470. kam i? ju fdjlid il åif f tranftat rmm fflftifiihfrj En by på jagt efter en morder. Fritz Langs M (1931).

social indignation og politiske dagsordener

vogne, dobbeltdækkerbusser og biler, og

fremstilles byen sim pelthen som et sted for

hovedpersonen Franz Biberkopf har svært

krim inalitet. En overgangsfilm fra forrige

ved at klare det altsammen efter at have

gruppe er Piel Jutzis tidlige lydfilm Berlin

været spæ rret inde i Tegel-fængslet. Filmen

Alexanderplatz (1931). Selv om Piel Jutzi

giver et realistisk billede af dagligdagen for

også var instruktør på M utter Krause, er

arbejdere i kvarteret om kring Alexander­

den sociale indignation, der findes i for­

platz, m en først og fremmest skildres byen

lægget, Alfred Doblins m urstensrom an,

som uoverskuelig og skræm m ende - og et

blevet stærkt udvandet i filmen - m en den

sted, hvor forbrydere altid er på udkig efter

findes igen i Fassbinders store tv-serie fra

nye rekrutter.

1980. I Jutzis film lægges der vægt på at skil­ 80

En beslægtet fremstilling findes i Joe Mays Asphalt (1929, Asfalt). Filmen angi­

dre Berlin som en meget larm ende og

ves at foregå i Berlin, m en bortset fra nogle

overvældende by. Det vrim ler m ed spor­

stem ningsfulde og lidt truende nattescener


fra storbyen i starten a f filmen og et kort

slutreplikken, “Vi må passe bedre på vores

vue ud over Berlin set fra en flyvemaskine,

børn”, peger klart på, at løsningen på p ro ­

er filmen optaget i studiet og har ikke det

blem erne findes i familien, ikke i politisk

væld af dokum entariske optagelser, som

aktivitet.

m an finder i mange a f tidens andre film. Asphalt er en film om begrebet storby,

Og i Das Testament des Dr. Mabuse b ru ­ ges Berlins gader og stednavne konstant

en rendyrket Strassenfilm, hvor gaden er

for at placere den ellers så spektakulære

identisk m ed farlige laster og forbryderi­

historie om hypnose, sindssyge og ter­

ske ugerninger. “Jeg er frygtelig bange for

rorism e i en genkendelig ramme. Vi får

gaden!” siger filmens kvindelige hovedper­

oplyst, at attentatet på Dr. Kramm finder

son. Joe Mays film o m handler ikke tidens

sted i et næ rm ere angivet gadekryds, røve­

problem er og/eller politiske kampe, men

riet finder sted på Unter den Linden, osv.

begrænser sig til at skildre (små)borgerens

Lang gør sig mange anstrengelser for at

psykologiske konflikter imellem drifter på

gøre byen realistisk og genkendelig, f.eks.

den ene side og pligt og anstændighed på

er krim inalkom m isæ r Lohm ann (spillet

den anden.

af Otto W ernicke) en genganger fra Langs

F r i t z L a n g . Blandt de film, der fokuserer på

er næ rm est dokumentariske: gadelivet,

storbyens krim inalitet, indtager tre af Fritz

arbejdsløsheden (det unge par m øder h in ­

Langs film en særlig plads: de to Dr. Mabu-

anden på arbejdsanvisningen), osv. Hvor

forrige film, M, og detaljerne fra dagliglivet

se-film, Dr. Mabuse, der Spieler (1922, Dr.

det berlinske sam fund i den første Mabuse-

Mabuse, The Gambler) og Das Testament

film var en afspejling af den faktisk eksiste­

des Dr. Mabuse (1933, Dr. Mabuses Testa­

rende ustabilitet, fristes m an selvsagt til at

mente), sam t M fra 1931. Alle tre udspiller

læse Das Testament des Dr. Mabuse som en

sig i Berlin. Stumfilmen Dr. Mabuse, der Spieler har

dyster forudsigelse om det, der meget snart kom til at ske.

ikke mange location-optagelser, m en fan­

“Meget snart” skal tages helt bogstave­

ger i særdeleshed den ustabile og utrygge

ligt: Filmen var planlagt til at have prem i­

periodes berliner-tidsånd. Filmen er da

ere den 24. m arts 1933, altså m indre end to

også netop optaget, m ens inflationen var

m åneder efter nazisternes magtovertagelse

på sit højeste - en tid, hvor lyssky kræfter

den 30. januar, m en prem ieren blev først

havde let spil. Storforbryderen Dr. Mabuse

udsat, og siden blev filmen forbudt af cen­

karakteriserer meget præ cist sam fundets

suren, hvorfor dens verdenspremiere fandt

tilstand: “Alles ist heute Spielerei!” - her

sted 12. maj i Wien. Om Das Testament des

hersker ingen orden eller retfærdighed. Ens

Dr. Mabuse faktisk er en advarsel om, hvad

skæbne afgøres udelukkende af tilfældighe­

en nazistisk frem tid kunne bringe, er im id­

d er og udspekulerede, lyssky manøvrer.

lertid usikkert. Som tingene udviklede sig,

Også M beskriver en utryg storby. En

valgte Fritz Lang at hævde det - forståeligt

barnem order sætter i d en grad byen på

nok - m en om det faktisk var hensigten at

den anden ende, at det får den kriminelle

advare m od nazismen, er måske tvivlsomt.

underverden til at ‘hjæ lpe’ politiet, og

Det var jo trods alt hans kone, Thea von

det virker som om byen formelig vrim ler

Harbou, den senere så flittige m anuskript­

m ed kriminelle elementer. M fokuserer

forfatter på nazistiske propagandafilm, der

på kriminalitetens psykologiske sider, og

havde skrevet m anuskriptet.


Fra M utter Krause til Sally Bowles

Berlin - aktivitet, dynamik og kultur. I

m oderne storby Berlin, er af et sted med

flere af W eim ar-tidens film frem står Berlin

udvikling, aktivitet og optimisme.

som stedet, hvor højkulturen blomstrer. M odernitetens m etropol par excellence. Den dynamiske m oderne storby finder

Som et kuriosum kan nævnes, at Greta Garbo-film en Grand Hotel (Edm und Goulding, 1932), som bygger på Vicki Baums

vi først og frem m est i Berlin: Die Sinfonie

rom an fra 1929, foregår i Berlin. T m stay-

der Großstadt (1927, Berlin - en storby-

ing here at the Grand Hotel. It’s the most

symfoni, instr. W alter R uttm ann). Idéen

expensive hotel in Berlin!” fortæller én af

til dette hovedværk inden for storby-por­

gæsterne. Film en viser dog ingen autenti­

træ tter opstod ifølge Siegfried Kracauer3

ske billeder fra byen, m en Berlin fungerer

en dag, hvor m anuskriptforfatteren Carl

her netop som indbegrebet af en stor euro­

Mayer stod foran den store UFA Palast am

pæisk m etropol, et kulturelt centrum med

Zoo-biograf. H an blev hverken foruroliget,

tilrejsende kulturpersonligheder som f.eks.

skræm t eller overvældet, m en umådeligt

den russiske balletstjerne Grusinskaya,

opløftet over byens og trafikkens rytm e,

spillet af Garbo. Det russiske islæt signa­

bevægelser og dynam ik - og forestillede sig

leres bl.a. ved i underlægningsmusikken

straks, hvordan de kunne forenes i en sym­

at knytte Grusinskaya til Rachmaninovs

foni af billeder.

2. klaverkoncert. På lignende måde har

Berlin: Die Sinfonie der Großstadt er

m an flere steder villet signalere europæisk

et 5-delt m ontage-portræ t af storbyens

kulturby’ i underlægningsm usikken, f.eks.

døgncyklus med fokus netop på den u r­

under forteksterne, og n år vi befinder os

bane dynamik: fart, rytme, ledninger, røg,

i hotellobbyen. Men m an har åbenbart i

teknik, og ikke m indst m asser af tog og

Hollywood ikke kunnet finde noget berli­

banegårde, sporvogne og gadekryds. M en­

nerm usik m ed den rette atmosfære, så der

nesker er medspillere i det hele: effektive

høres Strauss-toner som “An der schönen

arbejdere, der i stort tal vrim ler ind og ud

blauen D onau” og “G’schichten aus dem

ad fabriksporte eller knokler på byggeplad­

W iener W ald” eller omkvædet “W ien,

ser, flittige kontorfolk, der taler i telefon og

Wien, nur du allein”. N år man befinder sig

skriver på maskine, og som i fritiden dyr­

i Hollywood, kan det være svært at høre

ker sport eller m orer sig i nattelivet. D er er

forskel på W ien og Berlin!

kun få mislyde i det ellers så begejstrede og optimistiske billede: M an noterer sig klas­

Slagfærdig og ukuelig. D en sidste, store

seforskellene, når Berlins overklassemænd

gruppe film består mest a f tidlige tonefilm,

sm ider deres cigaretskod, og de straks

der hylder Berlins ganske almindelige

samles op af en bums; eller når m an stiller

mennesker, deres energi og muligheder

den fine mad, der spises på restaurant, over

- film, som n o k kan have øje for folks leve­

for Bockwürsten, der spises på gaden. Og

vilkår, m en som ikke h ar nogen klar poli­

i m yldretiden vrim ler m ennesker i flok ud

tisk dagsorden.

af togstationen, hvorefter der klippes til en

82

Nogle af disse film er typiske tidlige

flok køer, der gennes af sted i rækker - jf.

tonefilm m ed musik og populære melodier,

Chaplins Modern Times (1936, Moderne

og genren er ofte komedien - å la danske

Tider), hvor m ennesker sam m enlignes

film m ed M arguerite Viby & Co. I denne

m ed en flok får. Men det altoverskyggende

gruppe af film er Berlin - ligesom i Berlin:

indtryk, m an sidder tilbage m ed af den

Die Sinfonie der Großstadt - et sted for


a f Anne Jespersen

foretagsomme, handlekraftige mennesker. M an trives i m alstrøm m en af biler, spor­

Et ganske særligt eksempel på foretag­ som hed og berliner-snarrådighed findes i

vogne og tog, og farten og dynam ikken er

den meget populære børnefilm Emil und

berusende og inspirerende. M en trods den

die Detektive (1931, Emil og detektiverne,

lette tone afspejler film ene alligevel den

instr. G erhard Lamprecht) - Tysklands

berlinske dagligdag, som ikke altid var en

første børnefilm. M anuskriptet var af Billy

dans på roser i begyndelsen af 1930 erne.

W ilder efter Erich Kåstners rom an. Her

I Ich bei Tag und D u bei Nacht (1932, Jeg om dagen og du om natten, instr. Ludwig

bliver provinsdrengen Emil af sin m or sendt til Berlin, og han oplever straks byen

Berger) dan n er både tidsbilledet og dag­

(og ikke m indst dens m ennesker) fra den

ligdagen en realistisk ram m e om en ellers

værste side: Lige inden ankom sten til Ber­

forudsigelig forvekslingskomedie. I de hår­

lins Zoo banegård bliver Emil franarret alle

de tider m å to unge m ennesker (som ikke

sine penge, og ankom sten til Berlin bliver

kender hinanden) dele seng og værelse.

ikke det eventyr, det skulle have været.

H an har værelset om dagen, hvor hun er

Emil indleder snarrådigt en forfølgelse af

på arbejde, og hun h a r det om natten, hvor

tyven, og undervejs ru n d t i byen m øder

han er tjener på en nat-restaurant. D er er

han en m ængde ukuelige, frække, foretag­

stor social spændvidde blandt filmens p er­

somme, slagfærdige og ikke så lidt modige

soner, og m ed den populæ re sangkvintet

drenge samt en enkelt pige, hans kusine.

Comedian Harm onists på lydsiden - og

Alle vil uden betæ nkning hjælpe til med at

ikke m indst den kvindelige hovedpersons

fange den væmmelige tyv (som spilles af

(også erotiske) selvstændighed, handlekraft

W eimar-filmens superskurk, Fritz Rasp).

og generelle m odernitet - giver filmen et

D et bliver til en veritabel turisttur rundt

meget charmerende billede af en særlig

i Berlin, hvor byen viser sig som et sted

berlinsk slagfærdig ukuelighed. I Sunset

fyldt m ed ressourcer og muligheder. De

Blvd. (1950, Sunset Boulevard) sender Billy

snarrådige børn fanger (selvfølgelig) tyven,

W ilder en kærlig hilsen til filmen (og til

som viser sig at være en eftersøgt bankrø­

sin tid i W eimar-Berlin) i en scene, hvor

ver. Emil m odtager en kæm pe dusør (1000

et muligt filmplot er til diskussion blandt

M ark), som gør ham i stand til at flyve

Param ounts m anuskriptforfattere - plottet

hjem igen til m or i Neustadt!

er netop historien fra Ich bei Tag und Du bei Nacht\ Foretagsomme og initiativrige personer

Emil und die Detektive er filmatiseret adskillige gange siden. I denne sam m en­ hæ ng er den m est interessante en vesttysk

er nærm est fast inventar i komedier, men

version fra 1954 (instr. R.A. Stemmle), og

på den særlig barske tyske og berlinske

ved at sam m enholde de to versioner (som

baggrund frem står personerne m ed et gan­

i store træ k følger samme manuskript) kan

ske særligt gå-på-m od. D et gælder f.eks.

m an meget tydeligt se, at Berlin anno 1954

også i den tidligere om talte Menschen am

er meget langt fra W eimar-Berlin. Et af

Sonntag og i den interessante, næ rm est

byens vartegn, Kaiser W ilhelm Gedåcht-

tosprogede film Hallo hallo! Hier spricht

niskirche ved Kurfurstendam m , spillede i

Berlin! / Allo? Berlin? Ici Paris! (Julien Du-

filmen fra 1931 en rolle som pejlemærke.

vivier, 1932), hvor personerne søger lykken

1 1954 udgør den børnenes hovedkvarter,

i både Berlin og Paris, og ikke er det m ind­

m en nu ligger kirken i ruiner. Den var i lig­

ste i tvivl om , at den findes.

hed m ed store dele af byen blevet ødelagt

83


Fra M utter Krause til Sally Bowles

eksisterer. Og hvis de gør, er det i en ny­ opført udgave, eller - som det er tilfældet m ed Gedächtniskirche - som en bevaret ruin. I nogle af de centrale bydele af Berlin var op m od 90 procent af bygningerne ødelagt ved krigsafslutningen i 1945. Hvis m an i dag besøger Berlin, gøres der på flere forskellige m åder opm ærksom på det før-nazistiske Berlin, og i de seneste år - efter genforeningen - bliver m an også mere og m ere mindet om , hvor jødisk en by Berlin var. Under den kolde krig og opdelingen af Berlin var dette ret usynligt, m en er nu gjort tydeligere: Restaureringen af den forreste del af den store synagoge i O ranienburger Strasse (åbnede 1995), åbningen af det jødiske museum i 2001, afsløringen af holocaust-m indesm ærket i 2005. Men ud over disse store begivenheder er der også en del m indre, lokale initia­ tiver. I 2000 afsløredes et mindesmærke på Hausvogteiplatz, der ligger lige syd for Unter den Linden. Pladsen var centrum for Berlins beklædningsindustri, der tradi­ tionelt beskæftigede m ange jøder. I løbet af 1930’e rne forsvandt de jødiske firmaer im idlertid ét for ét, fordi indehaverne rejste G edächtniskirche før og efter de allieredes luftangreb, fra 1931- og 1954-versionen ziE m il und die Detektive (Emil og detektiverne, instr. af hhv. G erhard Lamprecht og R.A. Stemmle).

eller blev tvunget væk. (Som kuriosum kan her nævnes, at man fra 1936 følte behov for at kunne betegne dameundertøj som “ga­ ranteret arisk”). Mindesmærket på plads­ en består dels af en skulptur og dels af en

ved et bom beangreb i novem ber 1943. Hele

diskret, m en meget m arkant m arkering af

historien udspiller sig i 1954-versionen

fortiden: På hvert trin op fra U -bahn sta­

blandt udbom bede eller nyopførte huse.

tionen står navnet og adressen på et tøjfir­ ma, der hørte hjemme på pladsen, 16 i alt.

84

Tidsdokumenter. Når m an studerer

Her kan det ses, at Leopold Lindemanns

W eim ar-republikkens film og i særlig grad

firma indtil 1935 holdt til i Hausvogteiplatz

fokuserer på Berlins fysiske tilstedeværelse

nr. 9, firm aet Rosenfeld & Nathan boede

i filmene, bliver m an uundgåeligt og hele

i nr. 11 indtil 1939, i nr. 13 havde firmaet

tiden konfronteret m ed det faktum, at stort

B. Loewenthal & Co til huse frem til 1936,

set alle de bygninger, pladser og berøm te

osv.

‘sites’, der optræ der i filmene, ikke længere

Men hvorfor nævne dette i en artikel


a f Anne Jespersen

Hausvogteiplatz i Menschen am Sonntag (Robert Siodmak, Edgar G. Ulmer og Fred Zinnemann, 1930).

om film fra og om W eimar-Berlin? Svaret findes i Menschen am Sonntag. H er foregår som tidligere nævnt en del afhandlingen i Berlins om egn - søndagsturen væk fra storbyen, u d i det grønne, ud til vandet. M idt i udflugtssekvensen forkynder en mellemtekst: “På sam m e tid i byen”, og derpå vises den ellers så travle by næsten helt tømt for mennesker. Og den lokalitet, vi ser, er netop Hausvogteiplatz. Vi ser U-Bahn skiltet og nedgangen til stationen, og kameraet giver sig god tid til at p ano­ rere rundt p å pladsen, hen over de mange firmanavne, som vi n u ved ophørte m ed at eksistere b lo t få år senere.

Film Abschied (Afsked, Robert Siodmak, 1930) Abwege (G.W. Pabst, 1928) Anders als die Anderen (Anderledes end de andre, Richard Oswald, 1919) Asphalt (Joe May, 1929) Bent (Sean Mathias, 1997) Berlin: Die Sinfonie der Großstadt (Berlin - en storbysymfoni, Walter Ruttmann, 1927) Berlin Alexanderplatz (Piel Jutzi, 1931) Der blaue Engel (Den blå engel, Josef von Sternberg, 1930) Cabaret (Bob Fosse, 1972) Das Cabinet des Dr. Caligari (Dr. Caligaris kabi­ net, Robert Wiene, 1920) Dr. Mabuse, der Spieler I+II (Dr. Mabuse, the Gambler, Fritz Lang, 1922) Emil und die Detektive (Emil og detektiverne, Gerhard Lamprecht, 1931) Emil und die Detektive (Emil og detektiverne, R. A. Stemmle, 1954) Geschlecht in Fesseln (Sex in Chains, Wilhelm Dieterle, 1929)

85


Fra M utter Krause til Sally Bowles Grand Hotel (Edm und Goulding, 1932) Hallo hallo! Hier spricht Berlin! / Allo? Berlin? Ici Paris! (Julien Duvivier, 1932) I A m a Camera (En jom fru i fåreklæder, Henry Cornelius, 1955) Ich bei Tag und Du bei Nacht (Jeg om dagen - du om natten, Ludwig Berger, 1932) Jenseits der Strasse (Leo Mittler, 1929) Kuhle Wampe oder Wem gehört die Welt? (Slatan Dudow, 1932) Lohnbuchhalter Kremke (Marie Harder, 1930) M (Fritz Lang, 1931) Menschen am Sonntag (People on Sunday, Robert Siodmak, 1930) Metropolis (Fritz Lang, 1926) M utter Krausens Fahrt ins Glück (M utter Krauses himmelfart, Piel Jutzi, 1929) Die Strasse (Gaden, Karl Grüne, 1923) Das Testament des Dr. Mabuse (Dr. Mabuses testamente, Fritz Lang, 1933) Voruntersuchung (En kvinde myrdet, Robert Siodmak, 1931)

Noter 1. I de senere år er der også udkom m et adskil­ lige kriminalrom aner, der foregår i WeimarBerlin eller i tiden lige efter - som Erich Kochs The Man Who Knew Charlie Chaplin (2000) og G unnar Kunz’ Organisation C. (2007), Philip Kerrs Berlin Noz'r-trilogi (1989-91) og David Downings ‘banegårds­ trilogi’ Stettin Station, Zoo Station og Silesian Station (2007-9). Og et helt særligt portræ t af Weimar-Berlin ses i Jason Lutes’ to fasci­ nerende tegnede fortællinger Berlin City o f Stones (2000) og Berlin City o f Smoke (2008). 2. Oskar Panizza (1853-1921) var en tysk psykiater og avantgardeforfatter, hvis kon­ troversielle skrifter indbragte ham flere fæng­ selsdomme for blasfemi. Panizza tilbragte de sidste 16 år af sit liv på en psykiatrisk klinik. 3. Kracauer (1947), s. 182.

Litteratur Bois, C urt (1982). Zu wahr, um schön zu sein. Berlin, Henschelverlag Kunst und Gesell­ schaft. Dahlke, G ünther og G ünter Karl (red.)(1993). Deutsche Spielfilme von den Anfängen bis 1933. Berlin, Henschel Verlag. Downing, David (2007). Zoo Station, London, Old Street Publishing.

Downing, David (2008). Silesian Station, Lon­ don, Old Street Publishing. Downing, David (2009). Stettin Station, London, Old Street Publishing. Everett, Susanne (1979). Lost Berlin. London, Hamlyn. Friedrich, O tto (1972). Before the Deluge. A Por­ trait o f Berlin in the 1920s. New York, HarperPerennial 1995. Gay, Peter (1968). Weimar Culture. The Outsi­ der as Insider. New York, W.W. N orton & Company, 2001. Gill, Anton (1993). .A Dance Between the Flames. Berlin between the Wars. London, Abacus, 1995. Gordon, Mel og Barbara U lrich (2002). The Hot Girls o f W eimar Berlin, Los Angeles, Feral House. Gordon, Mel (2009). Voluptuous Panic. The Erotic World o f Weimar Berlin (Expanded Edition). Los Angeles, Feral House. Isherwood, Christopher (1935). Mr. Norris Chan­ ges Trains. London, Penguin, 1975. Isherwood, Christopher (1939). Goodbye to Ber­ lin. London, Penguin, 1974. Kaes, Anton, M artin Jay og Edward D imendberg (red.) (1994). The Weimar Republic Source­ book. Berkeley, University of California Press. Korte, Helmut (1998). Der Spielfilm und das Ende der Weimarer Republik. Gottingen, Vandenhoeck & Ruprecht. Kracauer, Siegfried (1947). From Caligari to Hitler. A Psychological History of the German Film. New Jersey, Princeton University Press, 1974. Nicolson, H arold (1932). “I h e Charm o f Berlin”. In: Der Querschnitt 9, no. 5. Optrykt i: Anton Kaes et al, (red.): The Weimar Republic Sour­ cebook. Berkeley, University of California Press, 1994. Roth, Joseph (2004). What I Saw. Reports from Berlin 1920-1933. London, Granta Books. Tucholsky, Kurt (1928). “B erlin und die Provinz”. In: Die Weltbuhne 24. O ptrykt i: A nton Kaes et al. (red.): The Weimar Republic Sourcebook. Berkeley, University of California Press, 1994. Wendtland, Karlheinz (1991). Geliebter Kintopp. Jahrgang 1929-1934. Berlin, Verlag Medium Film. Willett, John (1984). The Weimar Years. A Cultu­ re Cut Short. London, Thames and Hudson, Zweig, Stefan (1944). Die Welt von Gestern. Dansk udg. Verden a f i går Signet, 4.udg. 1. opl., 2002.

kosmorama244_072_artikel6  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you