Verden i Danmark (2007, instr. Max Kestner).
Danmark larger than life Max Kestner og Jørgen Leths subjektive visioner af Danmark A f Anders Leifer
M ax Kestners Verden i D anm ark fra 2007
dykke lidt ned i den udbredte diskussion
er seneste b u d i vores særegne filmgenre af
om dokum entarfilm genrens virkeligheds
nationale selvportræ tter med tråde tilbage
repræsentation, som disse film også kan
til PH s Danmark fra 1935. Kestner bladrer
være med til at belyse.
for os i et fascinerende billedalbum , der
Da Sami Saif og Phie Ambos dokum en
bebos af virkelige danskere m ed virkelige
tarfilm Family (2001) havde premiere i
drøm m e om det virkelige liv - og det lig
de danske biografer, kunne man i et dag
n e r sjovt n o k slet ikke reality-tv, selvom
blad læse en kritisk anmeldelse under en
det handler om dig og mig, helt nede på
overskrift, der lød noget i stil med ”Den
jorden.
løgnagtige dokum entär”. Så var grænserne
Jeg skal i denne artikel beskrive Verden
trukket op, med suggestive filmbilleder,
i Danmark m ed fokus på æstetikken og
følelsesladet m usikbrug og iscenesatte
d en særlige tone i K estners film gennem
handlingstråde på den forkerte side’. D oku
en sammenligning m e d Jørgen Leths Livet
m entarfilm skal m an derim od kunne stole
i Danmark fra 1972. M en allerførst vil jeg
på, de må ikke m anipulere m ed os, men
53
Danmark larger than life
skal vise og fortælle tingene som de er ...
om, at dokum entarprogram m er redigerer
Lyder det ikke ret kedeligt? Og naivt?
i virkeligheden, hvilket ellers turde være
H oldningen, som den omtalte anm el
en ret indlysende kendsgerning. O g det
delse repræsenterer, er ikke desto mindre,
er vel også lidt overraskende, at dom m en
rimelig eller urimelig, kedelig eller ej, en
herefter faldt så klart u d til virkelighedens
realitet, som dokum entarfilm genren ofte
fordel, om m an så må sige, på bekostning
må forholde sig til. Heroverfor m å man
af den gode historie.
argum entere for en mere nuanceret for
M en hvis m an lægger de fornærmede
ståelse af det dokum entariske felt, og uden
royale briller fra sig, kan de fleste dog nok
en sådan forståelse vil det i hvert fald være
blive enige om , at dokum entarens over
svært at sige noget fornuftigt om Max
ordnede forpligtelse væsentligst er at for
Kestners Verden i D anmark i det følgende.
stå som etableringen a f en kontrakt med tilskueren, en slags erkendelsesmæssig
Kan m an fifle m ed dronningen? I forbin
ram m e, og ikke at tilstræbe et rent l:l-for-
delse m ed den britiske såkaldte Queens-
hold til virkeligheden.
gate-affære rullede BBC-hovederne i 2007.
Tilskuerkontrakten indebærer en form
Forud for en serie om kongehuset (A Year
for afgræ nsning af, hvad det er for en slags
with the Queen, produceret af RDF Media)
virkelighed, d e t handler om (f.eks. sociale
havde BBC vist en trailer, som i jagten på
forhold, politik, kongehus, hverdagsliv
den gode fortælling m anipulerede med
eller familierelationer), hvilke fortælle
optagelser af den britiske dronning. Balla
mæssige greb der benyttes til at behandle
den gav tv-verdenen en ublid påm indelse
stoffet, og (m åske ikke mindst) hvilken
om, at den dokum entariske fremstilling af
tilskuerappel d er sigtes imod.
virkeligheden indebærer forpligtelser. Det afgørende er im idlertid, at man
D et h an d ler o m pragmatisme. D et lyder
ikke glem m er at tage diskussionen om,
forholdsvis kompliceret, men film- og tv-
hvad det helt præcist er, den enkelte doku
seere er i alm indelighed ganske veltrænede
m entär forpligter sig på. For dokum entar
i at afkode de billeder og lyde, som de
genren spæ nder vidt (uanset om vi taler
præsenteres for, og ret kritiske, kunne man
om film eller tv), og ligesom en rom antisk
tilføje. Forskellige typer a f dokumentariske
kom edie under fiktionens paraply over
fremstillinger, i spektret fra det journali
holder andre genreregler og sim pelthen
stiske til det stærkt personlige værk, med
fordrer en anden oplevelsesmåde af tilsku
fører kort sagt tilskuerforventninger om
eren end en thriller, så er der himm elvid
forskellige grader af soberhed i omgangen
forskel på f.eks. dokum entarserien A Year
med facts. D et er en balanceakt, som do
with the Queen og Kestners Verden i D an
kum entären hele tiden uundgåeligt forhol
mark, eller på ovenfor nævnte Family og
der sig til, og som løbende kan forhandles
en tungere, politisk dagsordensættende
og justeres. O g når balancen brydes, ved
tv-dokum entarudsendelse om eksempelvis
vi, at der altid findes mennesker, d er er
overgreb på en døgninstitution i D an
klar til at bekym re sig p å både publikums
mark.
og virkelighedens vegne, på godt og ondt.
Det er jo fornøjeligt, at der skulle et mål 54
Det handler dybest set om pragmatisme;
af m ajestætsfornærm else i en tv-trailer
det er ikke en sort/hvid kamp om sandt
til for at m inde den britiske offentlighed
eller falsk.
a f Anders Leifer
O m fremstilllingen af den britiske
af krisens voldsom hed eller som udtryk
dronnings vredesudbrud under en foto
for hovedpersonens oplevelse af at leve på
seance med Annie Leibovitz, som blev vist
N ørrebro (frit for fortolkning)? Eller var
m ed tidsm anipulerende klipning i den
det ikke okay, fordi billederne forekom for
nævnte trailer, så var at gå over stregen,
bogstavelige m idt i en dokum entarfilm om
eller om det rent faktisk af seerne ville
en aktuel politisk debat? M eningerne var
kunne opleves som en menneskelig og
delte i den mediedebat, der fulgte; en de
naturlig reaktion hos dronningen i denne
bat, der i sig selv kan ses som et sundt tegn
udsendelsesrække om livet i kongehuset,
på, at vi tager dokum entarens forpligtelser
er en anden sag. Hele m iseren skal dog
alvorligt.
også ses i lyset af en generel troværdig hedskrise inden for britisk tv som følge af
Straffespark og fodfejl. For at se på et
en anden skandale, sto rt set sam tidig med
andet nyligt og måske lidt m indre spræng
Queensgate, hvor tv-stationer var blevet
farligt eksempel: Hvorfor reagerede så
afsløret i at slå plat på seere, der ringede
mange m ennesker negativt på de forløb i
ind til såkaldte call-tv-programm er, uden
dokum entarfilm en ...O g det var Danmark
mulighed for at deres opkald blev besvaret.
(Mads Kamp Thulstrup og Carsten Sø
D et er måske ligefrem rim eligt at hævde,
sted, 2008), hvor der f.eks. var æ ndret på
at enhver form for filmiske og fortæ l
kronologien (såsom rækkefølgen i straf
lemæssige greb principielt er tilladt, blot
fesparkskonkurrencen i semifinalekampen
tilskueren forstår og accepterer de ram
m od Holland ved fodbold-EM i 1992) i et
mer, der sættes, og så længe vi ikke ændrer
forsøg på at højne den dramatiske effekt?
fortegnet fra fakta til fiktion. G raden af
Jeg tror, det beror på en fodfejl i ram
frihed er naturligvis afhængig af, hvor i
m eforhandlingen m ed publikum: Dels er
dokum entarspektret vi befinder os.
der tale om en historisk dokum entär, oven
Men grænsen er altså ikke knivskarp.
i købet om et stykke nylig, gennem travet
Jo mere udfordrende, eller åbenlyst sub
historie, og her vil de fleste nok forvente
jektiv, virkelighedsfremstillingen bliver, jo
en høj grad af akkuratesse; dels vil filmen
m ere vil dokum entären typisk vække sund
gerne forføre det brede publikum, men
skepsis hos tilskueren, der tvinges til at
dette æ ndrer ikke på, at den prim ære
forholde sig til filmens eller program m ets
m ålgruppe består af alle fodboldnørderne,
greb. Ligesom tilskueren netop vil føle
der netop går op i den slags detaljer, som
sig snigløbet, hvis noget, der um iddelbart
filmen fiflede med.
præsenterer sig som en stærkt fact-baseret
På spørgsmålet om, hvorvidt det er
dokum entär, skulle blive afsløret i at være
tilladeligt at gøre, som denne film gjorde,
m anipuleret i en urim elig grad.
må m an vel svare ja, for virkeligheden
Et eksempel på et grænsetilfælde kunne
eller stoffet burde ikke være helligt, men
være den bræ ndende bil på Nørrebro, som
reaktionerne er faktisk forventelige. Det
optrådte i Cathrine A sm ussens M ig og N a
er kort sagt op til den enkelte dokum entär
ser (2007) om en dansk, m uslim sk kvindes
at retfærdiggøre fremstillingen over for sit
personlige udvikling u n d er M uham m ed-
publikum , og her fejler den ellers under
krisen. Bilen havde intet med krisen at
holdende og tiltalende ...O g det var D an
gøre. Var det da okay at bruge billedet
mark i hvert fald til dels.
som udtryk for instruktørens oplevelse
D enne lille omvej om kring nogle af de
55
Danmark larger than life
sentation, på den anden. Filmen blev som bekendt i 2003 gjort til genstand for flere spæ ndende gendigtninger i Jørgen Leth og Lars von Triers De fe m benspænd. 1 Livet i Danmark fortsætter Leth i spo ret fra Det perfekte menneske, blot er det hvide univers skiftet ud med en neutral, sort baggrund, og em neom rådet er så at sige bredt ud, således at det nu er ’hele D anm ark’, d e r udstilles i filmens montre. Som credo for filmen havde Leth udtrykt, at han ville lave nogle danmarksbilleder, L ivet i D a n m a rk (1972, instr. Jørgen Leth).
som var strålende og smukke, og hvor det ikke regnede hele tiden. Ud over at dette ganske givet i sig selv var et projekt, der
grundlæggende præm isser for dokum en
æstetisk tæ ndte Jørgen Leth, ligger der heri
targenrens virkelighedsrepræsentation, da
også en kom m entar til de tidlige 1970’eres
problem stillingen har relevans for Kestners
åndelige klim a, hvor en velmenende, social
æstetisk skarpe danm arksportræ t. Spørgs
indignation var fremherskende.
målet er, om vi skal være bekym rede for,
Stadig som en form for antropolog be
om det er et forvrænget, usandt eller måske
tragter Leth i sin film en række danskere,
upassende billede af D anm ark, der tegnes?
der inviteres indenfor i det sorte rum , hvor
D ette spørgsmål får dog lov at hænge i
de frem stiller små, redigerede udgaver af
luften lidt endnu.
deres liv, baseret på interviews, som Jørgen Leth og K risten Bjørnkjær først havde lavet
Leth og danskerne. Som næ vnt er Kestners
m ed de medvirkende. H er er blandt andet
Verden i Danmark et nyere bud i genren af
et antal unge, ugifte kvinder fra en pro
såkaldte danm arksfilm 1, m en den lægger
vinsby; en landm and, der både fortæller
sig samtidig m ere konkret i forlængelse
om sit arbejde og drikker kaffe og danser
af Jørgen Leths Livet i Danmark, som den
vals med sin kone; en færdselsbetjent, en
måske bedst kan beskrives som en blan
politiker, en cykelrytter og en fiskehandler.
ding af en opdatering af og en hyldest til.
Også Leth selv og hans familie optræder, i
Leth havde i 1968 lavet kortfilm en Det
56
en form for solidaritet m ed de øvrige m ed
perfekte menneske, som i en reklamefilm
virkende, og vi får således et lille indblik i,
inspireret æstetik betragtede mennesket,
hvad en film instruktør og digter, bosidden
m anden og kvinden, i skikkelse af skuespil
de i hovedstaden, på en given dag har i sit
lerne Claus Nissen og M aiken Algren, i en
indkøbsnet. Filmen rum m er også enkelte
række banale gøremål. Det skete i et tom t,
landskabsbilleder samt nogle m ere vanvit
hvidt rum m ed få, udvalgte rekvisitter. En
tige elementer, såsom fire tavse, nøgne
form for pseudo-antropologisk undersø
digtere, en drivvåd m and og skuespilleren
gelse af m ennesket på den ene side og en
Jørgen Ryg i et lille one-man-show, hvor
meget konkret, elegant og legende u nder
han bl.a. parafraserer en populær reklame
søgelse af filmmediet, og for den sags skyld
for mælk fra den tid.
dokum entargenrens virkelighedsrepræ
a f Anders Leifer
’’M a n d e n e r v å d ”. Det vanvittige i projektet
som sådan - at skabe et katalog over livet i D anm ark på knap 40 m inutter - u nder streges og accentueres ved den forankring, eller stempling, som skabes af undertekster i hvert billede. Underteksterne siger nemlig ikke altid det, som m an um iddelbart ville forvente, i deres kondensering af billedindholdet. Samtidig giver en variation i tim in gen af underteksterne en yderligere effekt. Et par eksempler: ”H un bor i Algade” om en ung kvinde, der fortæller en lang, ind viklet historie om, hvordan hun m ødte sin kæreste, eller ’’M anden er våd” som redundant forankring a f et billede, hvor vi i forvejen funderer over, hvad det dog skal betyde, at vi skal se på en våd mand. Leth har beskrevet det som et artificielt
Digterkolleger uden en trævl. Til L ivet i D a n m a rk (1972, instr. Jørgen Leth) poserer (fra venstre) Svend Åge Madsen, Dan Turéll og Kristen Bjørnkjær. Liggende er det Hans Jørgen Nielsen.
dobbeltgreb, der også ru m m er dokum en tarismens vilkår som sådan: Dels er der i kraft af filmens æstetik m eget m arkant tale
og besvarer dem måske selv underfundigt
om , at det, vi ser, er billeder af virkelighe
m ed sin venlige tone. Det er både en film
den, ikke virkeligheden selv (hvilket der
om D anm ark og en leg m ed hele denne
også hentydes til i filmen i Leths billeder
dokum entariske gestus. Med Leths ord be
af en række romantiske landskabsm ale
finder den sig mellem statistik og æstetik,
rier, en afbildende fordobling), og dels får
og m an kan tilføje, at den i sidste ende nok
teksterne næ rm est deres eget liv og rykker
mest er et stykke konkret poesi.
derved yderligere ved afkodningen af vir keligheden, det vil sige ved afkodningen af den afbildede virkelighed.
Kestners kortlæ gning. Max Kestners Verden i D anmark er som sagt en slags
Men det er samtidig en afgørende
opdatering af Leths film, 35 år efter, og vi
pointe, at det, der siges i underteksterne,
skal nu se på filmens elementer, æstetik og
n o k kan være mærkeligt, m en ikke desto
tone. Hvor Leths D anm ark blev bragt ind
m indre er uomtvisteligt sandt. Ligesom
i det sorte undersøgelsesrum , går Kestner
de medvirkende, deres historier og deres
ud i den danske virkelighed udstyret med
medbragte genstande er virkelige, m en i
et måleapparat, der på én gang konkret og
kraft af deres indtræ den i filmens univers
symbolsk lægges ind i ’billedvirkeligheden’.
bliver til noget andet, nem lig et stykke film. Man må opsum m erende spørge: Hvor
En lang række danskere optræ der på forskellige, naturlige baggrunde, hvor
m eget virkelighed kan m an putte ind i en
m ålestokken er lagt ind, og Kestners egen
lille film? Hvorfor disse mennesker, disse
stem m e forankrer kortfattet hvad vi ser:
landskaber, disse historier? Hvorfor ikke
”En pensioneret vognm and”, ”En racist”,
alt det andet Danm ark, som findes derude?
”En skyldner”, ”En sam m enbragt fami
Livet i Danmark rejser disse spørgsmål -
lie”. .. I fem tilfælde uddyber filmen nogle
57
Danmark larger than life
Tre almindelige buspassagerer i Verden i D a n m a rk (2007, instr. Max Kestner).
af disse lakoniske portrætteringer, idet
i Irma, en arkitektstue m.m. Vi er desuden
hastige m ontager af stills viser personernes
m ed Pia Kjærsgaard og pressechefen i
livshistorie baglæns, indtil vi ser dem som
Dansk Folkeparti til et forberedende møde
små børn, mens Kestners stem m e fortæller
forud for et DF-landsm øde og m ed Ma
fortættede, markante livshistorier. Dette
rianne Jelved i sminkerum m et forud for
greb kunne være inspireret af den tyske
en tv-optræ den, flankeret af en rådgiver
spillefilm Lola rennt (1998, Lola, instr. Tom
(delvist uden for billedrammen). Endelig
Tykwer), og Kestner har selv lavet lignende
følger vi i denne kategori af scener også
m ontager i sin særprægede, virtuose, selv
en klageskriver foran com puterskærm en
biografiske dokum entarfilm Rejsen på op
og en ISO-chef, der besvarer klagen, samt
havet (2004).
en kvinde, d er skriver en jobansøgning
Filmens mere enkle billedkategorier om fatter også en række overbliksbilleder
og m odtager et afslag, verbalt form idlet i voice-over.
i fugleperspektiv af danske landskaber og skove, tilsat toner af Carl Nielsen, som en slags rolige, sanselige åndehuller m idt i
filmiske forløb er, sam m en med Kestners
Kestners rablende katalogisering.
drøm m escener, som jeg straks skal vende
I en række dokum entariske scener i
58
Urolige p u n k te r i kataloget. Alle disse små
tilbage til, den væsentligste tilføjelse i Ver
mere traditionel forstand ser vi indenfor
den i D anm ark i forhold til den sceniske
på bl.a. en kulturredaktion på Danm arks
fremstilling i studiet i Livet i Danmark.
Radio og på m agasinerne Bo Bedre og
Men udvælgelsens spøgelse er det samme:
Eurowoman, vi besøger en skole og en bør-
Hvorfor Eurowoman og ikke Tipsbladet?
nehave, et reklam eavis-planlægningsm øde
Hvorfor Kjærsgaard og ikke en scene med
a f Anders Leifer
statsm inisteren? Og så videre. Kestner
ikke rigtigt ude i virkeligheden, hvilket
betragter sine smukt film ede danm arksbil
m an jo kan argum entere for er en ærlig
leder loyalt og nysgerrigt, i filmens alm in
udm elding i en dokum entarisk fremstil
delige varme tone, m en leder m an efter en
ling. Og så kan m an selvfølgelig spørge, når
rød tråd, der overskrider dette sanselige og
m an inden for dokum entarfilm ens ram m er
adspredte fokus, går m an sandsynligvis galt
har m ed så skarpe greb på både indholdssi
i byen.
den (materialeudvælgelsen) og billedsiden
Alligevel er der, og m åske netop derfor, en sidste kategori af scener, der åbner en sprække ind til sådan noget som en egent
(iscenesættelseseffekten) at gøre: Bare fordi det ikke er objektivt, er det så fiktion? Der ligger et lille paradoks her: Fiktio
lig forståelse af Kestners danmarksfilm: I
nen norm aliserer og usynliggør som h o
en række scener ser vi personer, der taler i
vedregel de filmiske greb til fordel for det
mobiltelefon, mens de befinder sig i f.eks.
narrative fokus, og dokum entarprogram
en bus eller et tog, og vi forstår efterhån
mer, der ønsker at signalere en høj grad af
den, at de lid t mærkelige og indimellem
objektivitet, gør noget tilsvarende, søger
usam m enhængende historier, de fortæller
ægthed og næ rhed i optagelserne, undgår
til deres usynlige (eller ikke-eksisterende?)
skarpe greb og skaber ofte udglattende
sam talepartnere, er private drøm m e, som
sam m enhæ nge hen over billedsiden i kraft
de genkalder sig.
af verbal forankring. Kestners filmgreb er
Midt i filmens nøgternhed, m enneske
skarpe i den forstand, at m an aldrig slipper
katalogets og scenernes alm indelighed
fornem m elsen af iscenesathed, men det
finder vi således disse m ere urolige p u n k
enkelte billede er nøgternt. Det er, hvad det
ter, som samtidig bringer tankerne hen på
er, og den iscenesatte bid af Danmark, som
Kestners Nede på jorden (2004), hvor den
det indeholder, er virkelig.
almindelige danskers d røm m e i livet var
Både Leth og Kestner tilbyder meget
det centrale tema, personificeret ved en
subjektive visioner af den danske virkelig
række medarbejdere p å fabrikken Viking i
hed, og for at gribe tilbage til denne arti
Esbjerg. Og det er næ rliggende at læse den
kels indledende overvejelser om forplig
pointe ind i Verden i D anm ark, at drøm
telserne i virkelighedsrepræsentationen,
m ene er en kerne eller en ledetråd i vores
så foregiver filmene dybest set ikke at vise
(danske) liv, hvor forskellige de end er.
noget som helst andet end dette, subjektive billeder. Det skulle lige være i titlerne, men
Fornuft og følelse. Fælles for Livet i D an
det bliver også hurtigt klart, at der ligger en
m ark og Verden i D anm ark er, at filmene skærer virkeligheden u d i firkanter, laver
leg i disse. Tilskuerkontrakten synes derfor for
ram m er om den, forstørrer enkeltdele og
holdsvis uproblematisk. Der er nok tale om
detaljer. Leth i kraft af den m ørke bag
ret udfordrende film, m en det er samtidig
grund mere ekstremt en d Kestner, der dog
utænkeligt, at særlig mange af dem, der
lader vante omgivelser give en naturlig
rent faktisk vælger at se Verden i Danmark,
baggrund for de m edvirkende, sådan at de
vil beskylde den for at vise et usandt billede
måske kan føle sig lidt m ere trygge foran
af vores land. Fra første færd er filmen så
kameraet.
klart forankret i en underfundig tone, at
Men også hos Kestner er det sådan, at vi oplever, at vi befinder os i en billedverden,
m an m å opleve den i denne tone. Filmenes dokum entariske påstand, hvis
59
Verden i Danmark (2007, instr. Max Kestner).
m an kan tale om en sådan, kan samtidig
At behandle m ed hånden. Er det proble
lidt skarpt siges at være, at der netop lig
matisk for dokum entargenren at rum m e
ger en troværdighedsværdi i, at Leth og
disse film? Er Leth og Kestners film løgn
Kestner engagerer sig stærkt subjektivt i
agtige og manipulerende?
deres udvalg af den danske virkelighed og
Til det første spørgsmål er svaret na
derudover sætter sig lidt på spil i den. Leth
turligvis nej. Filmene findes, de udfordrer
som m edvirkende, Kestner som fortæller
muligvis tilskueren m ed deres billeder af
stemme.
den danske virkelighed, men hele denne
D ette bringer os samtidig hen til det
mekanisme, at vi forholder os til det stykke
udbredte, forsimplede nonsens, som man
virkelighed, vi præsenteres for, er ikke an
ofte støder på, om at fiktionsfilm taler til
derledes, blot fordi filmene adskiller sig fra
følelserne, mens dokum entarfilm taler
en objektivitetssøgende eller argum ente
til fornuften. Nej, følelser og fornuft skal
rende journalistisk dokum entarstil.
tvæ rtim od ses som et kontinuum i m en neskesindet, og der findes masser af doku
sværere at svare entydigt på. Hvis en halv
mentarfilm , som vægter en følelsesmæssig
sandhed også er en halv løgn, så er Leth og
oplevelsesform højest.
Kestner i hvert fald ikke bange for at drille
Jeg vil således ikke tilråde folk at se Li
60
Det andet spørgsmål er måske en anelse
deres tilskuere lidt ved deres åbenlyse leg
vet i Danmark og Verden i D anm ark som
m ed sandhedsbegrebet. De pirrer kort sagt
fornuftsbårne argum enter om den danske
vores forståelse af, hvordan et sandt eller
virkelighed, m en som åbne og sanselige,
troværdigt filmisk udsagn tager sig ud.
på én gang m orsom m e, tankevækkende og
Samtidig betyder det at manipulere egent
indimellem rørende billedfortællinger om
lig at behandle noget m ed hånden, og uden
os selv og vores land.
ordets negative værdiladning stem m er det
a f Anders Leifer
jo meget godt med de to instruktørers sub
Og det gør bestem t ikke noget, hvis vi kan
jektive greb i deres danm arksbilleder ...
genkende os selv lidt i de medvirkende. Både Livet i D anmark og Verden i D an
Ud over tilskuerkontrakten om den form for virkelighedsrepræsentation, der er
mark holder deres danm arksbilleder ud i
på spil, er en anden væsentlig ting natur
strakt arm , uden at den æstetiserende in d
ligvis dokum entarens forpligtelser over for
ram ning af bidder af den danske virkelig
de medvirkende, og de etiske overvejelser,
hed på nogen måde betyder, at billederne
som dokum entarfilm skaberen m å gøre sig
ikke em m er af virkeligt liv. Indram ningen,
i denne forbindelse. En problemstilling,
og selve valgenes og fravalgenes underfun
som også presser sig på i Livet i Danmark
dige gestus, gør billederne og de små for
og Verden i Danmark,
tællinger, som de rum m er, emblematiske.
Filmenes æstetiserede fremstilling giver således som udgangspunkt en form for
Og lysende. D et er D anm ark larger than life.
distance til de medvirkende, der, fornem m er man, ikke rigtigt h ar m ulighed for at røre ved eller sprænge de rammer, som de fremstilles i. Leths og Kestners opgave har derfor i denne forbindelse været at gøre de m edvirkende trygge inden for ram m erne. D er er tale om en balancegang, hvor fil m ene fremstiller, m en ikke udstiller de m edvirkende; hvor vi ikke griner ad d an
Note 1.
Et opslag under em neordet tianmarksfilm’ i DFI-kataloget giver fem resultater: D a n m a rk (Poul H enningsen, 1935), L ivet i D an m ark (Jørgen Leth, 1972), D a n m a rk 1974 (Ole Askman, 1974), D a n m a rk A + B (Kristen Bjørnkjær, 1978), samt Kestners film. Til li sten over danmarksfilm kan føjes i hvert fald Ib Makwarths lidt oversete L in dkn u d, 1992.
skerne i filmenes m ontre, m en m ed dem.
61