Zhang Yimou Efter i årtier at have været på kollisionskurs med myndighederne synes Kinas m est omdiskuterede instruktør med sine seneste martial arts-film at have fundet en ufarlig succes-opskrift
Kinesisk film blev kendt over hele verden
m ed de sociale problem er i Kina, men
i m idten af 1980 erne, hvor den såkaldte
mere generelt m ed individets forhold til
femte generation af instruktører, heriblandt
staten.
C hen Kaige, Tian Zhuangzhuang og Zhang
Alligevel blev både Ju Dou og Under den
Y im ou (f. 1951), m arkerede sig på de inter
røde lygte bandlyst og nægtet distribution
nationale filmfestivaler. Instruktørerne fik
i Kina. M edvirkende til bandlysningen
fællesbetegnelsen femte generation, da der
var uden tvivl, at filmene brød kulturelle
overvejende var tale om filmfolk, der var
tabuer ved at skildre kvindeligt begær. Det
udgået fra Filmakademiet i Beijing i 1982
gjaldt for så vidt allerede De røde marker,
som filmskolens femte årgang. Da Zhang
m en bade- og forførelsesscenerne i Ju Dou
Yimou forlod skolen, blev han sendt til det
og forspillet om kring fodmassage og lygte
lille Guangxi Film Studio, hvor han bl.a.
tæ nding i Under den røde lygte var alligevel
var fotograf på C hen Kaiges gennem bruds
for erotiske for de kinesiske censorer.
film Den gule jord (H uang tu di, 1986). Zhang Yimous første film som instruk
En fællesnævner for Zhang Yimous tidlige film er stærke kvindefigurer, hvis
tør, De røde marker (Honggao Hang, 1987)
individuelle ønsker, længsler og kamp for
- m ed Gong Li i hovedrollen - var også
retfærdighed udfordrer de patriarkalske
den første femtegenerations-film, som
strukturer, som undertrykker dem. Disse
fik succes såvel på hjem m em arkedet som
kvinderoller blev spillet af den smukke
p å den internationale filmscene. I Ju Dou
Gong Li, som kun var 21 år og stadig
(1990) og Under den røde lygte (Da hong
studerende, da Zhang Yimou opdagede
denglonggao gao, 1991) vendte Zhang
hende og gav hende hovedrollen i De røde
Yimou tilbage til det centrale tem a fra De
marker.
røde marker - salg af kvinder til ægteskab.
N utidsskildringen Historien om Qiuju (Qiu Ju da guan si, 1992) vandt juryens
Stærke kvinder i h istoriske m elodram aer.
store pris ved filmfestivalen i Venedig, og
I disse historiske m elodram aer satte Zhang
G ong Li m odtog prisen for bedste kvin
kritisk fokus på kinesisk kultur og histo
delige hovedrolle. Filmen er optaget i en
rie. Hans film betegnede et radikalt brud
gennem ført ciném a vérité-stil - med brug
m ed den film tradition, som efter sovjetisk
af skjult kam era og amatørskuespillere.
m odel skildrer folkets helte, der ofrer sig
Den handler om en højgravid bondekone
for fællesskabet. Zhang Yimous film var
og hendes kam p for retfærdighed, da
kendetegnet ved symbolsk brug af farver,
hendes m and bliver kvæstet af byens borg
landskaber og bygninger. A f hensyn til
m ester på grund af en strid om rettigheder
censuren beskæftigede de sig ikke direkte
til landbrugsland. Filmen blev rost af de
211
Zhang Yimou
kinesiske myndigheder, fordi den hylder
set fra periodefilm til nutidshistorier.
den kinesiske kvinde/m or, og fordi den
Den m untre kom edie Keep Cool ( Yao a
tilsyneladende priser Kinas igangværende
yao yao dao waipo qiao, 1997), der træ k
reform er af det juridiske system. Pointen i
ker på Hongkong-filmens hektiske stil, er
filmen er dog nok snarere, at en fjern, b u
historien om en boghandler, hvis kæreste
reaukratisk dom stol ikke er meget bevendt,
pludselig forlader ham til fordel for en rig
når det drejer sig om at æ ndre på feudale
mand. Boghandlerens efterfølgende gen
m agtstrukturer i en lille kinesisk landsby.
nem søgning af Beijing i forsøget p å at op
Med A t leve (Huozhe, 1994) vendte Zhang tilbage i rollen som agent provoca teur i kinesisk film. A t leve er en gribende beretning om Kinas historie fra 1940 erne
spore ekskæresten er skildret m ed megen humor. Keep Cool blev af de kinesiske m yndig heder trukket tilbage fra hovedkonkur
til 1970 erne. Vi følger en ganske alm inde
rencen i Cannes, og Zhang blev næ gtet
lig kinesisk familie, hvis hverdag gang på
deltagelse, prim æ rt som en protest im od at
gang bliver knust af de skiftende politiske
festivalen præsenterede M artin Scorseses
strøm ninger. Begge familiens børn dør
Kina-kritiske Tibet-historie K undun (1997)
som en indirekte følge af henholdsvis ’Det
i det officielle program .
store spring frem ad’ og K ulturrevolution
Også Ikke en mindre (Yige dou bu neng
en. Filmen veksler mellem im ponerende
shao, 1999) er en nutidshistorie i sam m e
m asseoptrin og intense dialogscener, båret
sem i-dokum entariske stil som Historien
af store skuespilpræstationer.
om Qiuju. Ikke en mindre udspiller sig i
A t leve m odtog juryens store pris og
en landsbyskole, hvor en tretten-årig pige
prisen for bedste mandlige hovedrolle ved
pludselig får ansvaret for undervisningen.
filmfestivalen i Cannes. Zhangs kritik af
Filmen vandt førsteprisen på filmfestivalen
Kina under Mao m edførte im idlertid, at
i Venedig.
filmen blev officielt bandlyst af de kinesi
Vejen hjem ( Wo d e fu qin m u qin, 2000)
ske myndigheder, og som straf blev Zhang
er en kærlighedshistorie om ’m in far og
Yimou frataget m uligheden for at lave film
m in m or’ set fra en søns synsvinkel. De
i fem år. Beslutningen blev dog ret hurtigt
sm ukke flashback-scener (og film ens egent
ophævet, og hans næste projekt, den far
lige handling) skildrer den atten-årige
verige gangsterhistorie Shanghai triaden
Zhao Dis storm ende forelskelse i la n d s
( Yao a ya o yao dao waipo qiao, 1995), der
byens nye skolelærer. Det er historien om
foregår i 1930’e rne, havde prem iere allerede
grænseløs rom antisk kærlighed i en tid
i 1995. Shanghai triaden m arkerede afslutning
(1950’e rne) præget af arrangerede æ gte skaber og Maos politiske kampagner.
en på sam arbejdet mellem Zhang Yimou og Gong Li. De b rød m ed hinanden profes
M yter og m artial arts. Hvor faderfigurer
sionelt og privat i 1995 efter et kontrover
og autoriteter i Zhangs tidlige film over
sielt forhold, som de kinesiske m yndighe
vejende blev skildret som negative og syge’
der tog officielt afstand fra, fordi Zhang
og som repræ sentanter for et u n d e rtry k
allerede var gift.
kende, feudalt patriarkat, præ senterer
Fokus på sam tiden. I anden del af sin kar-
lede, som bæres videre til Hero (Yingxiong,
riere bevægede Zhang Yimou sig generelt
2002), der kan siges at markere starten på
Vejen hjem et anderledes positivt faderbil 212
Zhang Yimou
House o f Flying Daggers (Shi mian m aifu, 2004)
tredje del a f Zhangs karriere. Hero og Zhangs seneste film, House o f
Den symbolske faderfigur i Hero, den første kejser Qin, bliver præsenteret som
Flying Daggers (Shi m ian m a ifu , 2004),
en fredsmægler, der samler hele Kina. I vir
er historiske gongfu-film, der kom binerer
keligheden var han, ifølge mange kritikere,
mytiske tem aer med den mest populæ re af
en hensynsløs despot, der bl.a. begravede
alle kinesiske genrer - m artial arts. Hero
400.000 soldater levende efter at have in d
foregår i år 300 f.v.t. og handler om tre
taget staten Zhao. Hero er blevet tolket som
lejemordere, der hyres til at stoppe hersker
et forsvar for Kinas centralistiske styre,
en af Qin-dynastiet, Ying Zheng, og hans
som tog sin begyndelse m ed den første
bestræbelser på at forene hele Kina. Til at
kejser og er videreført i kom m unistpartiets
beskytte sig har Zheng den gådefulde No Name. Hero er en visuelt overvældende
ideologi. Zhang Yimou er altid blevet vurderet
sm uk film m ed storslået actionpoesi.
i en politisk optik - af såvel de kinesiske
Også House of Flying Daggers er dom i
m yndigheder som af den intellektuelle
neret af medrivende kam pkoreografier og
elite. Selv har han altid afvist, at han for
farverige sansebom bardem enter. Filmen
m idler politiske budskaber, m en han er sta
foregår i 800-tallets Kina, hvor Tang-dy
dig Kinas førende og mest om diskuterede
nastiet presses af folkelig utilfredshed og
instruktør.
revolutionære undergrundsgrupper. Den mest magtfulde af dem er ’House of Flying
Jesper Andersen
Daggers’ m ed den blinde kvindelige leje morder M ei som sam lingspunkt.
213
Zhang Yimou
Filmografi
214
1987 1988 1990 1991 1992 1994 1995 1997 1999 1999 2000 2002 2004
H ong gao liang/Red S orghum /D e røde m arker D aihao m eizhoubao/C odenam e C ougar Ju D ou/Ju D ou - Flam m ende begæ r D a hong deng long gao gao gua/Raise the Red L antern/U nder den røde lygte Q iu Ju da guan si/The Story o f Q iu Ju/H istorien om Qiuju H uozhe/To Live/At leve Yao a yao yao dao waipo qiao/Shanghai Triad/Shanghai triad en You hua hao hao shuo/Keep Cool Yi ge dou bu neng shao/N ot O ne Less/Ikke en m indre Wo de fu qin m u qin/The Road H ome/Vejen hjem X infu shiguang/H appy Tim es Ying xiong/H ero Shi m ian mai fu/H ouse o f Flying Daggers