Kiyoshi Kurosawa Fra genreøvelser til genresammenbrud. Legebarnet og den alvorstunge modernist Kiyoshi Kurosawa er på mange måder en ’dobbelt’ instruktør Med film som Cure (Kyua, 1997), Cha-
på læben havde forlystet sig med at lave
risma (Karisuma, 1999) og Pulse (Kairo,
genrefilm i sm å femten år forud for Cure.
2001) blev japanske Kiyoshi Kurosawa (f.
Kurosawas seneste spillefilm, slapstick-
1955) fast A-festival-inventar - så godt
kom edien Doppelgänger (Dopperugenga,
som alle hans senere film er blevet udvalgt
2003), der er en hyldest til både Jerry Lew
til enten Berlin, Venedig eller Cannes.
is og den tidlige Rouben M amoulian, er
I det internationale filmmiljø blev hans
derfor ikke så radikalt et stilbrud, som den
navn hurtigt synonym t m ed eksistentielt
internationale presse har villet gøre den til.
tunge og stilsikre variationer over klassiske
Snarere vidner den om en instruktør, der
genrefilm, m en den m odernistiske sortseer
forstår at dyrke to aspekter af sin karriere
Kurosawa, der blev prom overet interna
sideløbende.
tionalt, har også en - set fra et vestligt perspektiv - m indre kendt dobbeltgænger i
Legesyge genrefilm . Kurosawas filmiske
legebarnet Kurosawa, der m ed et stort smil
karriere startede, da han i 70 erne begyndte
Doppelgänger (2003)
Kiyoshi Kurosawa
at gå til forelæsninger hos den japanske
han gennem hypnose får dem til at myrde
filmteoretiker Shigehiko Hasumi. Egentlig
tilfældige mennesker.
havde Kurosawa studeret sociologi, men
Det genremæssige udgangspunkt for
Hasumis prom overing af især am erikan
Cure er utvivlsomt start- og m idt-90er-
ske genrefilm betød, sam m enholdt med
nes am erikanske seriemorderfilm, som
Kurosawas egen interesse for bl.a. Jean-Luc
eksempelvis Se7en (1995) og Ondskabens
Godard og John Cassavetes’ film, farvel
øjne (Silence o f the Lambs, 1991), der på
til sociologi-studierne og goddag til en
sam m e m åde skildrer den intim psykologi
livslang pendulering m ellem klassiske
ske relation mellem en seriem order og den
genrefilm og m odernistisk-inspirerede
politibetjent, der er sat på sagen. Men bag
formbrud.
genre-fernisen lader Kurosawa en kom
På basis a f et par kortfilm og en pris
pleks fabel om identitet og fasti åsthed spire
vindende yakuza-parodi, Vertigo College
frem. H erm ed slår han et gennem gående
(1980), blev Kiyoshi Kurosawa ansat i
træ k i sine sene film an.
N ikkatsu-studierne, d e r specialiserede sig
Hans karakterer - hvad enten vi taler
i erotiske film. Ansættelsen var dog k ort
om Cure eller de efterfølgende film som
varig, da h an s første film, den G odard-in-
adventurefilmen Charisma, gyserne Pulse
spirerede Kandagawa Wars (Kanda-gawa
og Seance (Korei, 2000), kom edien License
inran senso, 1983), blev betragtet som væ
to Live (Ningen gokaku, 1998), m onster
rende for eksperim enterende og uerotisk.
filmen Bright Future (Akarui mirai, 2003)
Efter en del års pause vendte han i 1989
eller slapstickkomedien Doppelgänger
tilbage til instruktørgerningen m ed den
- befinder sig altid i en trøstesløs situation,
m orsom m e haunted house-gyser Sweet
de ikke kan handle sig ud af, og som låser
Home (Suito Homu, 1989). 1 lighed med
dem m ere og mere fast.
de film, han lavede de følgende syv-otte år,
Selv om Cure regnes for overgangen til
h a r den udelukkende til hensigt at leve op
en mere kunstnerisk løbebane i Kurosawas
til genrekravene på m est fornøjelig vis.
karriere, er hans karrierevej også efterfølg ende stedvist brolagt m ed genrestykker.
G enre er gen re værst. Anderledes ser
M en hvor han i sine tidlige film fulgte
d et ud med en række a f de film, Kiyoshi
konventionerne til punkt og prikke, bruger
Kurosawa lavede efter vendepunktet Cure,
han i filmene efter Cure i stedet genren
hvor han viser, at der bag den legesyge
som et reflekteret udgangspunkt for at
håndværker gemmer sig en alvorstung
skabe et sam m enstød mellem en bestemt
m odernist m ed et m o d en t billedsprog. Her
genre - forstået som en konventionel form,
er legen om sat til kom plekse billedkom po
der i en given situation dikterer sine per
sitioner og eksistentielle tematikker.
soner at handle på en bestem t måde - og
I Cure følger vi politibetjenten Takabes
psykologisk komplekse karakterer, der ikke
forsøg på at opklare en serie m ord, hvis
lever op til genrens snævre krav om gen
eneste fællestræk er et sto rt X skåret i ofre
nemskuelige motiver og skabelonagtige
nes hals. Parallelt med hans efterforskning
handlinger
følger vi bagmanden: En tilsyneladende identitetsløs m and m ed hukomm elsestab,
Begyndelsen til enden. På billed- og ind
d e r vandrer hvileløst ru n d t i Tokyo og stil
holdssiden m inder Kurosawas film meget
ler folk spørgsmålet ”hvem er du?”, førend
om M ichelangelo A ntonionis filmformelle
169
Kiyoshi Kurosawa
skildringer af det m oderne menneskes
at han selv ru m m er den ondskab, h a n som
livslede. A kkurat som A ntonioni filmer
politibetjent h a r baseret sit liv på afsløre
Kurosawa ofte sin karakterer fra ryggen el
hos andre. I gyserfilmen Pulse benytter
ler siden, ligesom filmene er spækket m ed
Kurosawa tilsvarende spøgelseselementet
’ligegyldige hverdagsdetaljer. Hvor K uro
til at få karaktererne til at sande, at de lever
sawa i sine mere rendyrkede genrefilm ofte
et isoleret og ensom t liv m ed ryggen til
fokuserede på de skem atisk plotdrivende
virkeligheden, mens det i Bright Future er
øjeblikke, berører han i stigende grad blot
et m onster i form af en giftig vandm and,
handlingsm æssige vendepunkter en pas
der tvinger d en unge hovedperson til at
sant. Det ses eksempelvis ved konens af
tage et nødvendigt generationsopgør, der
sked i Seance, ved seriem orderens tilfange
kan foranledige et værdiskift i det japanske
tagelse i Cure og ved afsløringen af årsagen
samfund.
til katastrofen i Pulse. Man fristes til at sige, at de relevante
G enrestrukturen løber med andre ord som en revolutionær understrøm i Kuro-
detaljer altid finder sted i udkanten af bil
sawas film; d en åbner for, at noget nyt og
lederne eller bag ryggen på karaktererne.
bedre kan opstå, når de gamle værdier
I en karakteristisk scene fra Pulse ser vi en
bliver destrueret. Og det bliver de vitterlig i
person begå selvmord ved at kaste sig ud
såvel Pulse og Cure som Charisma, der alle
fra en høj bygning. Scenen er filmet i én
ender med dommedagsprofetiske visioner.
indstilling. I forgrunden står den kvinde
Selv har Kurosawa i forbindelse m ed den
lige hovedperson og venter rastløst m ed
franske prem iere på Pulse udtalt: ”Jeg tror,
ansigtet vendt m od os, m ens den tragiske
vi i Japan lige n u befinder os i en slags kao
begivenhed um ærkeligt udspiller sig langt
tisk tilstand, hvor de traditionelle værdier
borte i billedets dyb. Først ved et gensyn
er i gang m ed at styrte i grus. Selv om visse
m ed scenen bliver m an klar over, hvor
m ennesker kæm per en hård kamp for at
store dele af selvm ordet m an overså i første
bevare dem for enhver pris, m ener jeg, at
omgang. I øvrigt ikke ulig hovedpersonen,
vi har brug for en total forandring. Og for
der overser de væsentlige begivenheder
at nå dertil er det nødvendigt m ed en total
om kring hende og derfor heller ikke er i
destruktion. Udgangspunktet for at snakke
stand til at påvirke dem.
om frem tiden og måden, hvorpå vi skal
I m odsæ tning til A ntonioni lader Kurosawa det dog ikke blive ved den rene
bebo denne fremtid, er den totale destruk tion.”1
pointering af karakterernes fastlåsthed.
At de unge, som Kurosawa altså spår så
Han vil tvinge karaktererne til at se den
lys en frem tid, i den sidste scene a f Bright
sam m ensunkne virkelighed, de omgives af,
Future spankulerer ned ad Tokyos gader
i øjnene, og det er her, genren kom m er ind
iført Che G uevara-t-shirts under deres
i billedet. Kurosawa bruger nemlig genren
skoleuniform er, er næ ppe tilfældigt. Sna
til at præsentere et udefrakom m ende ele
rere end decideret venstrefløjsideologi skal
ment, der tvinger karaktererne til ikke blot
trøjerne tages til indtægt for viljen til for
at forlade deres vante og ganske realistisk
andring. En vilje, som også lurer et pænt
skildrede miljøer, m en også til at revurdere
stykke over overfladen i Kurosawas film.
de værdier, deres liv har være skabt på. I Cure er det eksempelvis den ensom m e
170
vandringsm and, der får Takabe til at indse,
Thure M unkholm
Kiyoshi Kurosawa
Note 1. Interview i det franske tv-program ’’Rive droite, rive gauche”, d er er inkluderet som ekstramateriale på d en franske dvd-udgave af Pulse (Kairo).
Film ografi 1983 1985 1989 1989 1992 1996 1996 1996 1996 1997 1997 1998 1998 1998 1999 1999 2000 2001 2003 2003 2004 2005
Kanda-gawa inran senso/K andagaw a Wars D o-re-m i-fa-m usum e no chi wa sawagu/The Excitem ent o f the D o-Re-M i-Fa Giri Abunai hanashi m ugen m onogatari Suito Homu/Sw eet H om e Jigoku n o keibiin/The G uard from the U nderground Doa 3/D oor 3 Katte n i shiyagare! Eiyu-keikaku/Suit Yourself o r Shoot Yourself: The Hero Katte n i shiyagare!! G yakuten keikaku Katte n i shiyagare!! N arikin keikaku/Suit Yourself or Shoot Yourself: The Nouveau Riche Kyua/Cure Fukushu the Revenge Kienai Shokon Hebi n o m ichi/Serpent’s Path Kumo n o hitomi/Eyes o f the Spider Ningen gokaku/License to Live K arisum a/C harism a O inaru genei/B arren Illusions Korei/Seance Kairo/Pulse Akarui m irai/B right Future D opperugenga/D oppelgänger Ghost C op Shi no otom e