Hideo Nakata Japans nye mester i kolde, våde gys
“Hvem begyndte historien med? D en be
for M cCarthyismen. Joseph Losey: rLhe M an
gynder aldrig rigtigt m ed nogen bestemt.
With Four Names (Joseph Losey: Yottsu no
Folk bliver nervøse, og rygterne tager fart.”
Na o Motsu Otoko, 1998) var adskillige år
Således lyder det i den skelsættende japan
undervejs, hvor Nakata mere eller m indre
ske horrorfilm Ring (Ringu, 1998) og atter
pendlede mellem England og Japan, hvor
en gang i efterfølgeren Ring 2 (Ringu 2,
fra han fik finansieret sin portræ tfilm ved
1999). Når det gælder nyere asiatisk horror,
forskellige instruktør jobs på bl.a. erotiske
er der dog ingen tvivl om, hvor succeshi
film.
storien begynder - nemlig m ed instru k
Ghost Actress (Joyü-re, 1996) blev lige
tøren af samme to lavmælte gys, Hideo
ledes lavet for at finansiere Losey-filmen,
Nakata (f. 1961). I årene op til Rings over
m en dens uventede succes skulle vise sig
raskende og anselige succes var bevægelsen
skæbnesvanger for instruktøren. Den lavt
i ny asiatisk film en mere eller m indre
budgetterede Ghost Actress foregår på et
velbevaret hem m elighed blandt publikum
film-set, hvor et spøgelse begynder at m a
på filmfestivaler og diverse genrefilm-buffs
terialisere sig på de daglige rushes. Både
verden over. Siden er der blevet drevet rov
tem atisk og visuelt indeholder den mange
drift på regionens genrefilm, m ed et utal
af de detaljer, der blev videreudviklet m ed
af amerikanske genindspilninger som den
Ring.
sikre indikator for lukrativiteten. Seriøs forbandelse. Det kan hævdes, at Fra porno til spøgelseshistorier. Nakata
bevægelsen væk fra 1990 ernes selvbevidste
har en længere karriere som instruktøras
tungen-lige-i-m unden-horror begyndte
sistent for Nikkatsu-studiets højest profile
m ed H ideo Nakatas Ring, der peger lige
rede porno- og erotica-instruktør, M asura
frem m od Daniel Myrick og Eduardo Sán
Konuma, bag sig, tilbage i 1980 erne. Det
chez’ kæ m pehit The Biair Witch Project
var dengang, da Japan endnu havde et
(USA, 1999), selv om Nakatas film først
egentligt studiesystem. I begyndelsen af
udkom året efter i Vesten. M en begge ta
90erne tog Nakata til London, fortrinsvis
ger de udgangspunkt i teenagekulturens
for at studere den socialrealistiske Free
vandrehistorier og er m arkeret ved deres
Cinema-bevægelses film fra 50erne og
fravær af indforstået humor. I Ring drejer
60 erne, men sidenhen også klassisk H ol
skrønen sig om en række unge, der dør.
lywood.
Hver gang sker det præcis en uge efter,
M ed en uvis karriere ventende i hjem
at de har set fj er nsyn sent om aftenen og
landet efter Nikkatsus fallit i 1993 blev N a
m odtaget en opringning om, at netop dét
kata lidt i England, hvor han påbegyndte
vil ske. Heldigvis for den kvindelige repor
en dokum entarfilm om den store, landflyg
ter, der opsnapper historien, er der én, som
tige instruktør Joseph Losey, der var offer
har været snarrådig nok til at optage det
139
Hideo Nakata
Ring{Ringu, 1998)
dræ bende program på bånd. En kort, kor
død i rædsel, står ikke helt klart, men som
net lille sag, der mest af alt ligner en under-
horrorfilm er flest, har Ring sin egen indre
grunds-kunstvideo. Efterhånden som hun
logik. Som m ed det afsluttende clou, hvor
får afdækket sagen, får vi fragm enter af den
det afklares, at forbandelsen kun kan hæves
ulykkelige historie om den clairvoyante
ved, at m an kopierer videoen og viser den
Shizuko og hendes ligeledes forbandede
til en anden, der således overtager forban
datter, Sadako, der blev sm idt i en brønd
delsen.
for 30 år siden (i 2eren afsløres det, at hun har været levende gennem alle årene). Sa
svært at se attraktionen ved Ring. Den - og
bitter af sin indespærring, og hendes sam
den efterfølgende sequel, Ring 2 - insisterer
m ensparede telekinetiske energi har sat
stilfærdigt på at blive taget alvorligt og bi
hende i stand til at dræbe på afstand m ed
bringer publikum en snigende og befriende
viljens kraft. Det m est sensationelt effektfulde øje blik indtræffer, da Sadako kom m er op af
140
Sort h år og lettere m ørkt vand. Det er ikke
dako er, forståeligt nok, blevet temmelig
rædselsvækkende oplevelse uden på noget tidspunkt at bruge hum or som buffer. At den i dag kan virke en anelse tam, vidner
brønden i videoen og m ed mærkværdige
kun om det sædvanlige paradoks, der er
ryk bevæger sig helt hen til skærm en, for
horrorfilm ens egen ubrydelige forbandelse:
så at kravle ud af tv-apparatet og - m ed ét
at de mange efterligninger effektivt eli
enkelt sindssygt stirrende øje tittende gen
m inerer de fleste overraskelsesmomenter
nem sit lange, mørke, våde hår - skræm m e
og andre effekter gennem tilvænning og
livet af den sagesløse seer. Hvorfor det mest
udvanding.
er tilfældige teenagere, som skal lide en
Ring har utallige, åbenlyse referencer
Hideo Nakata
til vestlige horrorfilm, m en indskriver sig
være som det um iddelbart synes. Begge
også i en lang tradition i japansk film. Den
film er fascinerende og gennem førte helt
spektakulære gim m ick “kvinden m ed det
frem til de uforløste og utilfredsstillende
lange, sorte hår ned i øjnene” kan således
slutninger, selv om denne anke muligvis
spores tilbage til eksempelvis M asaki Ko-
kan føres tilbage til beskuerens etnicitet (jf.
bayashis antologifilm Kwaidan (Kaidan,
Kermode).
1964). Figuren er en tilbagevendende arke type i japansk horror, og den stam m er helt
Ringen sluttes. Trods Nakatas udtalte
tilbage fra Noh- og Kabuki-teatret fra hhv.
uvilje m od at blive sat i bås som horror
det 14. og det 17. århundrede (Hand).
instruktør, er der ikke meget, der tyder på,
Som den britiske horrorfilm -aficionado
at han kan undslippe sit stigma. Dette u n
M ark Kermode har påpeget, så er der en
derstreges ikke m indst af den relativt pæne
m arkant forskel på den måde, hvorpå vi i
succes, de am erikanske remakes har haft,
den vestlige verden opfatter spøgelser, og
sam t af hans egen gryende Hollywood-
så den mere ’holistiske asiatiske anskuelse
karriere. Indtil videre er det kun blevet til
af åndeverdenen. For japanerne er det
en alternativ The Ring Two (2005), der har
mere almindeligt accepteret end hos et
m ere at gøre med m or/barn-tem aet i Dark
vestligt publikum, at ånderne går blandt
Water end m ed den japanske 2’e r og end
de levende, samt at disse gespenster oftest
videre er blevet særdeles lunkent m odtaget
forekommer i forbindelse med vand. Og vand bliver der ikke sparet på hos
af kritikken. Tidligere har Gore Verbinski lavet en overforklaret, lidt kedelig The Ring
Nakata. Både i Dark Water (Honugurai
(2002), W alter Salles har lavet en meget
m izu no soko kara, 2002 - direkte oversat
poetisk og vellykket vestlig opdatering af
“Fra bunden af lettere m ørkt vand”) - og
Dark Water (2005), og Jonathan Glazer er
i puslespil-thrilleren Chaos (Kaosu, 2000)
i gang m ed at genindspille Chaos med bl.a.
flyder vandet fra alle mulige og umulige
R obert De Niro på rollelisten. Desuden har
vinkler. Og så er der selvfølgelig Sadako,
Norio Tsuruta lavet den officielle prequel
der hjemsøger de uheldige fra bunden af
Ring 0 ; Birthday (Ringu 0: Båsudei, 2002),
sin våde grav og altid ledsages af rigelige
og der findes flere andre spin-offs.
m ængder af vand. Både den første Ring og Dark Water er
Hideo Nakata har tillige lavet flere nonhorrorfilm , både for tv og som spillefilm.
i øvrigt filmatiseringer af den populære
Mest profilerede er nok det nostalgiske
horror-forfatter Koji Suzuki - ofte kaldet
m etafilm -dram a Last Scene (2003) og
den japanske Stephen King - og Ring blev
m anga-film atiseringen The Sleeping Bride
faktisk allerede filmatiseret for tv i 1995.
(iGarasu no No, 2000), der som antydet
Dark Water er en dyster, regnvåd affære
er en m oderne, dugøjet Tornerose-fabel.
om en nylig skilt m or og hendes lille dat
Ingen af dem har im idlertid haft nogen
ter, der terroriseres af både eksm anden og
videre succes.
spøgelset af en lille pige, som engang boede
For N akata er der flere projekter på teg
i lejligheden ovenpå. Chaos er en labyrin
nebrættet. For tiden er han i gang m ed en
tisk og næsten lige så regnvåd noir-thriller
Hollywood-remake af tvillingebrodrene
om en kidnapning, der går galt. Den er
Oxide og Danny Pangs ’Cassandra-kom -
akronologisk uden nogen m arkering af de
plekse’ horrorfilm The Eye (Jian gui, 2002)
forskellige tidsspring, og intet viser sig at
om clairvoyante nethinder m ed en hukom -
141
Hideo Nakata
melse å la Orlacs hænder. Ak ja, i Asien
Litteratur
spiser de hunde, m en hunden hjælper vist
H and, Richard J. (2005). “Aesthetics of Cruelty: Traditional Japanese Theatre and the H o r ror Film”. In: Jay McRoy (red.): Japanese Horror Cinema. E dinburgh, E dinburgh University Press. Kermode, M ark (2005). “Spirit Levels”. In: Sight and Sound, august 2005, volum e 15, issue 8. Mes, Tom & Jasper Sharp (2004). The Midnight Eye To New Japanese Film. Berkeley, Cali fornia, Stone Bridge Press.
godt til for tiden, den æ der i alt fald øjen synligt sin egen hale. Kenneth T. de Lorenzi
Filmografi
142
1995 1998 1999 2000 2002 2003 2005
Joyu-rei/G host Actress R ingu/Ring Ringu 2/R ing 2 G arasu no No/The Sleeping Bride H onugurai m izu no soko k ara/D ark Water Last Scene The Ring Two