Fleeing By N ight (Hsu Li-kong & Chi Yin, Taiwan 2000). Vises på dette års Gay & Lesbian Film Festival
Hvad skal vi med en græsrodsfestival? 17 år med Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival
a f S im o n V erheij
D et var ikke uden g ru n d , at biografdirek
film, der belyste bøssekærlighed, siden Det
tøren for den daværende Delta Bio, Børge
Danske Film m useum viste en serie af den
Nielsen, i 1986 kontaktede Landsforening
type film i 1979. Derfor m ente Børge
en for bøsser og lesbiske for at indgå et
Nielsen, at der m åtte være et stort behov
samarbejde om en filmfestival for bøsser.
for at vise film m ed et hom oseksuelt tema,
Samme år var det danske biografpubli
som ellers ikke ville finde vej til de kom
kum nemlig i stort tal valfartet ind for at
mercielle biografer. Samarbejdet u d m u n
se Stephen Frears’ M y Beautiful Laun-
dede i en filmfestival, der varede en uge,
drette, og det danske publikum havde ikke
og som havde fem film på program m et.
haft mulighed for at se en samlet serie
Allerede året efter kunne filmfestivalen,
Hvad skal vi med en græsrodsfestival?
der den gang hed Gay Film Festival, præ s
Filmfestival og nød godt af ”en rig onkel i
entere ikke færre end 16 film, hvoraf halv
ryggen” Da daværende kulturm inister
delen var nye produktioner fra hovedsage
Jytte Hilden i 1997 åbnede Cinemateket i
ligt USA, Frankrig og England, og hvor
G othersgade officielt, virkede det ikke kun
der også var lesbiske film m ed på p ro
naturligt, at Copenhagen Gay & Lesbian
gram m et. Filmene blev tillige vist i p ro
Film Festival fik til huse der, men også
vinsen m ed sam m e store succes som i
nødvendigt, da Copenhagen Filmfestival
hovedstaden.
var gået nedenom og hjem .
I de første leveår var det svært for den frivillige organisation, som Gay Film
Tre årtiers bøssefilm. M en hvorfor var det
Festivalen rent faktisk var og er, at udvæl
så vigtigt at starte og sidenhen holde liv i
ge kvalitet frem for kvantitet. Tit og ofte
denne festival? De homoseksuelles socio
købte festivalen ’’katten i sækken”, da m an
logiske bevægelse kan k o rt skitseres som:
ikke havde mulighed for at se filmene før
usynliggørelse i 40’erne, undertrykkelse og
program lægningen og derfor var afhængig
fængslinger i 50’erne og 60’erne, frigørelse
af pressemateriale og omtale. Af samme
i 70’erne, ligestilling i 80’erne og længslen
årsag blev festivalen rykket til efteråret i
efter de borgerlige værdier og samfundets
stedet for frigørelsesugen for bøsser og les
stille accept i 90’erne. Desværre m å vi i
biske i juni måned. På den m åde kunne
dag erkende, at m ønsteret og tem atiserin
festivalen være repræsenteret på de inter
gen af sam m e gruppe ikke har fulgt trop
nationale filmfestivaler i Berlin og London
på filmens om råde.
og derm ed få de nyeste produktioner på program m et i København. Festivalen blev på Berlin Filmfestival en del af et større
gende, blandt andet fordi det først og
internationalt netværk, der havde til for
fremmest gjaldt om at blive accepteret af
mål at udbrede film m ed et hom oseksuelt
sam fundet. I starten af 90’erne begyndte
tema. Ved samm e lejlighed bad de andre
den såkaldte New Queer Cinema-bølge. En
filmfestivaler Gay Film Festivalen om at
bølge der hovedsageligt startede i USA og
æ ndre navn til Copenhagen Gay &
til dels i Australien, Frankrig og England.
Lesbian Film Festival. Det skete i 1990.
Det var blandt andet film som M y Own
Sam arbejdet betød flere og bedre film for
Private Idaho, Poison, Go Fish og Bound,
festivalen, ligesom instruktørbesøg blev en
der var med til at skabe en ny stil indenfor
væsentlig del af festivalens aktiviteter. I
bøssefilm og nogle år senere også inden
1991 afholdtes festivalen for sidste gang i
for lesbiske film. Det var film, der var dre
Delta Bio, og årene efter husedes festivalen
vet af en kunstnerisk nødvendighed og
af Græshoppen (det nuværende Husets
uden den politiske korrekthed, som ellers
Biograf) og G rand Teatret.
havde kendetegnet 70’ernes og 80’ernes
På trods af stigende publikum stal kørte
6
Op gennem 70’erne og 80’erne var bøs sefilm meget propagandistiske og opdra
homofilm. Bølgen fik m ange homoseksuel
festivalen i de første leveår m ed u n d er
le til at rynke på næsen, fordi disse film
skud, der blev dækket af Landsforeningen
ikke var politisk korrekte. Det var også
for bøsser og lesbiske. Men da foreningen
nogle af de sam m e mennesker, der tilken
i 1993 gik i betalingsstandsning, m åtte fes
degav deres vrede og foragt for film som
tivalen prøve at stå på egne ben.
Silence o f the Lambs og Basic Instinct ved
1994-1997 var den en del af Copenhagen
at afholde store dem onstrationer ved pre-
a f Simon Verheij
miererne m o d fremstillingen af hom osek
film m ed homoseksuelle karakterer end
suelle. De anklagede de to film for at være
for bare 10 år siden, m en det sker på
m ed til at banke de hom oseksuelles fri
Hollywood-selskabernes præmisser, hvor
gørelse tilbage til 50’erne og for ikke at
m an hovedsageligt bruger hom okarakterer
vise et pæ nt og retlinet billede af ho m o
i fjollede og m orsom m e biroller. Tænk
seksuelle. D ette skete hovedsageligt i USA,
blot på film som Mrs. Doubtfire, hvor
hvor den politiske kam p for hom oseksuel
Robin W illiams skal transform eres til en
les rettigheder og ligestilling langtfra var
m idaldrende kvinde. Her får han ’’selvføl-
overstået.
gelig” hjælp til transform ationen af sin
Til alles store overraskelse blev New
ven - der er bøsse! Bedre bliver det ikke i
Qweer-filmene kommercielle succeser og
den am erikanske re-make af den franske
lagde sig i kølvandet på et utal af andre
film La cage aux folies - The Birdcage -
succesfulde independent-film . N år disse
hvor forskellen mellem de heteroseksuelle
blev store succeser, hang det unægteligt
og de homoseksuelle er så stærkt karike
sammen m ed, at den nye generation af
ret, at det grænser til det stupide. Eller for
homoseksuelle ville have noget mere når
nu at tage førnævnte Philadelphia, hvor
de gik i biografen, og at de var opvokset
Tom H anks’ tidligere chef og dennes
m ed den postm odernistiske film og dens
advokat fremstilles som stygge og væm
instruktører, såsom D avid Lynch og
melige heteroseksuelle, hvilket må beteg
Tarantino. M en det skulle hurtigt tage en
nes som værende både perfidt og infantilt.
negativ retning. I slutningen af 90’erne opkøbte de store am erikanske selskaber
Det er eksempler som disse, der er med til at gøre billedet af homoseksuelle skævt
rettighederne til at distribuere disse film,
og unuanceret, og som gør det svært for
der snart var renset for originalitet, styrke
homoseksuelle at identificere sig med
og, ikke m indst, skævhed. Når de store
disse karakterer og historier. Karakterer og
selskaber satsede på N ew Queer-bølgen,
historier hvor det almene og naturlige
var det ikke m indst på grund af den store
samspil m ed familie og venner, kvinder og
H ollyw ood-produktion Philadelphia, der
m ænd, heteroseksuelle såvel som h om o
år forinden havde givet masser af penge i
seksuelle er fraværende. Et fravær, som
kassen og en Oscar til hovedrolleindeha
hverken det homoseksuelle eller det hete
veren Tom Hanks. D erfor kunne m an i
roseksuelle publikum kan være tjent med.
slutningen a f 90’erne se et boom af film
Samtidig må m an se i øjnene, at de
om og med homoseksuelle. Desværre blev
danske distributører ikke har været flinke
kvaliteten a f både m anuskripterne og fil
nok til at satse på nogle af de gode hom o-
m ene også derefter. Hollywood prøvede så
film, der trods alt er blevet lavet de sidste
at sige at gøre de homoseksuelle stuerene,
20 år. M an kunne have dem m istænkt for
så de bedre kunne absorberes af det store
at lide af en vis form for berøringsangst,
m ainstream publikum .
m en det er vel næppe - forhåbentlig ikke - forklaringen på den manglende satsning
Festivalens berettigelse. Det er på bag
og distribution. Problemet ligger nok sna
grund af denne udvikling, det stadig fore
rere i vanskeligheden ved at markedsføre
kom m er nødvendigt at afholde en Gay &
disse film, og meget få distributører er
Lesbian Filmfestival i D anm ark. For godt
vilde m ed prædikatet bøssefilm eller les
nok produceres og distribueres der flere
biskfilm. Men når nu det danske publi-
7
Hvad skal vi med en græsrodsfestival?
kum rent faktisk er et rim eligt trofast og
de m indre og private biografer, m en det er
liberalt biografpublikum , hvorfor så snyde
trods alt en urimeligt lille procentdel.
dem for nogle af disse film?
Derfor er det stadig vigtigt at afholde den
Mange af de film, Copenhagen Gay &
8
årlige græsrodsfilmfestival, der startede
Lesbian Film Festival gennem årene har
som en lille filmweekend og nu måske er
præsenteret, er rigtigt interessante, også
en af de vigtigste filmfestivaler i D anm ark,
for et større publikum . Bevares, der er da
set ud fra et politisk og et kunstnerisk
enkelte af disse film der h ar fundet vej til
synspunkt.