Kosmorama227 228 258 artikel67

Todd Solondz Familien som en løs struktur omkring mennesker, hver især spærret inde i deres private helvede af desperation og depression - af smerte, af pubertetsutilpassethed, af ensomhed og angst for døden, af perverse seksuelle lyster. Det er temaet i Todd Solondz’ film, især gennembrudsværket Happiness

Todd S o lo n d z’ Suburbia er ikke et rart

n ø g tern t o g lid en sk ab sløst m ennesker

sted at b efin d e sig - d et er hans fam ilier

ud en e m o tio n e lle b ånd eller m ed læ ngsler

heller ikke. Ved hjælp a f en g en n em fø rt

efter at skabe en næ rhed til andre, so m de

g rim h ed en s æ stetik o g en form for ‘co o l

slet o g ret ikke er i stan d til at indfri, m e n ­

realism e’, der blander realism en m ed ele ­

nesker u d en m ed fø lelse, der ep isod isk

m en ter a f m orb id h u m or, giver Todd

indgår i relation er til h in a n d en . M en sa m ­

S olo n d z (f. 1959) i Welcome to the

tid ig er d e n n e lakoniske d ekontekstualise-

Dollhouse (1 9 9 6 ) og H appiness (1 9 9 9 ) en

ring a f p erso n ern e, der har som k o n se ­

beskrivelse a f fam ilien so m en lø s struktur

k vens at de frem står i al deres frygtin d gy­

om k rin g m ennesker, so m hver især er

d en d e m en n esk elig h ed , også baggrunden

spærret in d e i deres private h elved e af

for film en es g ru m m e h u m or; der er så få

desp eration o g d ep ression - a f sm erte, af

fo rm ild en d e o m stæ n d ig h ed er ved h an s

p u b ertetsu tilp asseth ed , a f e n so m h e d og

personer, at d e næ sten kam m er over o g

angst for d ø d e n , a f perverse seksuelle

bliver m en n esk elig e. D e n ene karakter er

lyster. F oreløbig har han m ed d isse to film

for så v id t ikke m ere en so m o g desperat

fu n d et sin to n e og sit tem a efter d en første

end d en a n d e n hos S o lo n d z, m en d esp era ­

film Fear, A n xiety & Depression (1 9 8 9 ),

tio n en giver sig forskellige udtryk; n o g le

der foregår o m k rin g N e w Yorks u n d er­

falder in d en fo r lovens ram m er, andre

gru n d sk u n stscen e m ed S o lo n d z selv i rol­

udenfor. H ar S o lo n d z n o g en so m h elst

len so m en W o o d y A llen -agtig taberfigur.

m ed fø lelse fo r sine personer, tildeles den d em , hvis d esp era tio n får d em til at begå

258

D y sfu n k tio n i d u k k eh jem m et. 'Welcome to

forbrydelser. Ikke fordi han sym patiserer

the Dollhouse o g Flappiness in d eh o ld er til­

m ed f.eks. k v in d en i Happiness, hvis afsky

sam m en et veritabelt katalog over m id d e l­

for sek su alitet og kropslig kontakt får

k lassem on strøsitet o g seksuel frustreret-

h en d e til at dræ be o g partere en m a n d ,

hed. M en i m o d sæ tn in g til de m an ge film

der gør tilnæ rm elser, m en fordi den afsky­

o m den d ysfu n k tio n elle fam ilie, so m den

elige h a n d lin g udtrykker en form for

nyere film h isto rie in d eh old er, hvor p sy k o ­

san d h ed , so m hu n dernæ st ikke kan lade

logisk e m ø n stre, årsagsforklaringer og lig i

være m ed at gøre rede for, nøgternt so m

lasten på b ed ste klassisk realistiske vis står

var der tale o m et referat a f in d k ø b ssed ­

i cen tru m , er S o lo n d z ’ k ølige o g d ista n ce­

len.

rede realism e b lo ttet for p syk ologi og for

D u a n e H a n so n s superrealistiske sk u lp ­

forsøg på at give forklaringer. S o lo n d z er

turer fra o m k r in g 1970 rinder en i h u , når

fu ld stæ n d ig u sen tim en ta l. H an beskriver

m an ser T od d S o lo n d z’ film . Ikke så m eget

Todd Solondz

fordi S o lo n d z ’ univers er befolk et a f sam ­

æ llings h am i en fo rlø sen d e gestus. F ilm en

m en su n k n e b um ser eller overvæ gtige h u s­

efterlader D aw n i en bus på vej på en ek s­

m ød re iført p ap illotter o g in d k ø b sv o g n ,

k u rsion m e d sin skoleklasse, so m h u n hele

so m fordi hans m åd e at beskrive m e n n e ­

tid en har frygtet - fanget i det fjendeland,

sker m in u tiø st kon kret m in d er o m

so m er ou tsid eren s, der ikke er ligeglad

H ansons. D et foru roligen d e ved D u a n e

m ed sin o u tsid e r p o sitio n , m en desperat

H an son s skulpturer er, at d en om h yggeligt

ønsker at væ re populæ r.

skabte in d ivid u alitet i figurerne falder fu ldstæ n dig sa m m en m e d en tilsvarende

Tre søstre. D et er i en tilsvarende co o l og

om h yggeligt skabt typ ificer in g . På en gang

grim realism e, S o lo n d z placerer sine fa m i­

synes de så m en n esk elig t leven d e, at m an

lier i H a p p in e s s . D et er den seksuelle fru­

får lyst til at tale til d e m , o g så frem står de

stration , der er i cen tru m i film en , og d en

i al deres typificerede stivn eth ed sam tid ig

beskrives råt og u d en fo rm ild en d e u n d er­

so m livløse billeder. E n sådan stiliseret-

toner. D en p æ d ofile fam iliefar, so m

m en n esk elig figur er p u b ertetsp ig en

ernærer sig so m psykoanalytiker, fortæller,

D aw n , h o v ed p erso n en i W elc o m e to th e

hvordan han vågn ed e o p efter en drøm o g

D o llh o u se. H un er in d b egreb et a f u h eld igt

næ sten følte sig lykkelig. “But th en I get

u d seen d e - uklæ delige, usm arte briller,

very depressed b ecau se I’m liv in g in reali­

store, lidt u dståend e tæ nder, sm a g lø st tøj -

ty ”, afslutter han. H o s S o lo n d z er realite­

h u n er ekstrem t u p o p u læ r o g u ch a rm e­

ten u p o etisk o g grim . D et er således ga n ­

rende, h u n er en stereotyp og alligevel

ske b eteg n en d e, at han lader en række a f

også - eller m åske - n e to p - d istan cen til

sin e p erson er bo i en trist N ew Jersey

trods - sm erteligt g en k en d elig . D aw n er

b eb o else o g lige præ cis ikke på d en anden

n etop startet i ju n ior h ig h , o g d ette er en

sid e a f H u d so n River i N ew York. O g

del a f h en d es dagligd ags m areridt; h u n er

beskrivelsen a f de tre søstre D a w n , Trish

udenfor, bliver beskyldt for at væ re lesbisk

o g H elen , deres frem m ed gjorte foræ ldre

(o h skræk!), bliver ch ik an eret a f klassens

o g deres eg n e fam ilier eller m a n g el på

desperate ou tsid erd ren g - og h u n hader

sa m m e ligger m ilev id t fra W o o d y A liens

d et hele, sam tid ig m e d at h un heroisk

b eskrivelse a f H an n ah o g h en d es søstre i

aggressivt byder verden trods. M en værre

et sofistikeret k u n stn erisk -in tellek tu elt

er, at m areridtet fortsæ tter hjem m e: h e n ­

N ew Y orkerm iljø. M en s T h an k sgivin g-

des storebror, som ser næ sten lige så u h el­

m id d agen , der afslutter H a n n a h a n d H e r

d ig ud som h u n selv, kan ikke hjæ lpe

S isters (1 9 8 6 , H a n n a h o g h e n d e s s ø s tr e )

h en d e, og lillesøsteren er en torn i øjet på

n ostalgisk beskrives so m hjertevarm og

D a w n , fordi hun er alt d et, D aw n ikke selv

frodig, dér er den afslu tten d e fa m ilie m id ­

er: sin m ors yndling, en y n d ig n ip stin g ,

dag i H a p p in e s s tilsvarende steril og fru­

der iført lyserød balletk jole ek sponerer sig

streret; W ood y A llen s N ew York er tran s­

selv i tilsyn eladende e v ig dans, so m sladrer

form eret til et Florida’sk plasticparadis,

o m sin storesøster til m o d ere n , der altid

hvor den fæ n gsled e p æ d ofile æ gtem an d

h older m ed d en lille, o g so m , ligegyld igt

ikke om tales, og hvor d en slu ttelige fælles

hvad der sker, får al o p m æ rk so m h e d e n .

skål “to h a p p in ess” frem står so m et u k u e­

D et er slem t, o g det b liver ikke bedre - i

ligt ønske o m det u m u lig e. S om et udtryk

T odd S o lo n d z’ univers er der in gen svaner,

for S o lo n d z’ k on k ret-u b arm h jertige og

der p ludselig springer u d a f den g rim m e

u sen tim en ta le realism e er film en s afslut-

259

Todd Solondz

Happiness

ten d e fo rlø sn in g intet m in d re en d en

ikke, svarer h a n lakonisk, “I d o n ’t feel any­

u d løsn in g. D en k lu n ted e pubertetsdreng

th in g ”. D e n n e e m o tio n elle nedfrossethed

Billy er op taget a f sit k ø n s m ysteriu m ,

er det d ep ressive n u lp u n k t i S o lo n d z ’ film;

so m faderens afslørin g a f sin u b øn h ø rlig e

d en v a n d ren d e sædklat, der fra h u n d en

lyst til drenge ikke har gjort m indre

overføres til B illys k o n fo rm e m id d elk las­

m ystisk. D ren gen s tr u m f er tilsidst, so m

sem or, tilsvaren d e et ek sem p el på film enes

han henrykt fortæ ller sin fam ilie, at han

sorte h u m or. 1 dette k øligt realistiske felt

“ca m e”; sæ dklatten so m hans h u n d deref­

spæ nder S o lo n d z sine fam ilieportræ tter

ter henrykt slikker i sig, er det konkrete

ud. O g o gså S o lo n d z ’ nyeste film , S to ry ­

ek sem p el herpå.

Efter at væ re flyttet fra de tre d øtres m or

tellin g, syn es at kigge på verden gen n em

de sa m m e m o rb id e briller og m ed bevidst

har den m ere en d m id ald ren d e far et for­

fok u s på realism en; således falder S to ry ­

kram pet sam leje m ed en a f æ gteparrets

tellin g i to d ele, som h an har givet over­

venner, og h u n siger bagefter til h am , at

skrifterne “F ictio n ” og “N o n -F ic tio n ”

han ikke skal føle skyld. D et gør han heller A n n e Jerslev

F ilm ografi 1989 1995 1998 2001

Fear, Anxiety & Depression Welcome to the Dollhouse Happiness Storytelling