Kosmorama227 228 243 artikel63

Walter Salles En brasilansk instruktør, der gennem sultens æstetik, genre-eksperimenter og low-budget filmproduktioner er nået til national-etiske visioner og ver­ densomspændende applaus

R oad m ovie-gen ren har en egen sær status - a f n eto p ikke at væ re n o g et sæ rligt. Film

H op p ers Easy Rider (1 9 6 9 ).

K arakteristisk for road- o g rejsefilm en

so m Wild at H eart (1 9 9 0 , Vilde hjerter),

generelt er h ov ed p erso n ern es sø g en - efter

Thelm a and Louise (1 9 9 1 ) og N atural Born

frihed, so m i Easy Rider , hvor en H arley

Killers (1994) har en d ikke fo rm ået at

D a v id so n er o g bliver to p m å let a f alle util-

befri genren for den s b este m m else - at

passed es frih ed sd rø m m e - eller, so m i

være banal. Ikke d esto m in d re har brasili­

Central do Brazil, en sø g en efter faderen.

anske Walter Salles (f. 1956) - i sam arbej­

D er er næ sten altid tale o m både en ydre

de m ed D aniela T h o m a s - to gange

o g en indre rejse, hvorfor h o v ed p erso n er­

op n ået international o p m æ rk so m h e d m ed

n e typ isk vil undergå en følelsesm æ ssig

film , der vel nok m å rubriceres in d en for

m eta m o rfo se i takt m ed d e m an ge k ilo ­

næ vnte film genre. Terra Estrangeira (1995,

meter, de tilbagelægger.

Foreign Land) vandt p u b lik u m sp risen i

D ora, d en inkarnerede g a m m eljo m fru

Paris’ Film Forum . C entral do Brazil

fra Central do Brazil, er in d b egreb et a f

(1 998, Central Station) van d t G uld b jørn en

selvtilstræ kkelighed o g k y n ism e - et p ro ­

i Berlin og var endda n o m in e r et til en

dukt a f storbyen Rio, hvor d en herskende

Oscar.

gade- o g leveregel er alles kam p m o d alle:

N u er det jo sådan, at ro a d -film en er

Folk skydes n ed på åben gade for et sølle

hvad m an kunne kalde en tem m e lig ru m ­

lille tyveri, o g b ø rn sæ lges til organiserede

m elig genre, al den stu n d det hoved sagelig

organ -ek sp ortører. D ora sæ lger o gså først

er et enkelt forløb sm æ ssigt træk - nem lig

den lille 9-årige Josué, hvis m or er blevet

’rejsen’, vejen ad h vilken, der u d g ø r rubri-

kørt over. H u n får d o g sam v ittig h ed sk v a ­

ceringsapparatet.

Rejsen som narrativ-dram atu rgisk

ler, stjæler ham tilbage o g sæ tter sig for at hjæ lpe h am m ed at fin d e hans far.

m o d el har været k en d t o g brugt sid en

H erefter begyn d er r e jse n ... Josué bliver

tidernes m orgen - tæ n k t b lot på H om ers

D oras frelsende engel: qua ham o g rejsen

Odysseen eller D antes D en G uddom m elige

g en fin d er h u n sin e følelser, sin m e n n e sk e ­

Kom edie - skrevet for sm å 700 år siden.

lighed.

G enrens banale islæt k an da dels have at gøre m ed det forh old vis foru d sigelige nar-

A rven fra C assavetes. Salles’ film - når

rative forløb, selve d en dram aturgiske idé:

u n d tages d en første, m ere g en reorien tere­

per aspera ad astram - so m D a n tes rejse

de stiløvelse H igh A ri (1 9 9 1 ) - en en gelsk ­

g en n em H elvede og Skæ rsilden før den

sproget thriller m ed Peter C oyote i h o v e d ­

en delige forløsning, d els have at gøre m ed

rollen - præ ges a f en d ok u m en ta risk for­

roadfilm -genrens u d g a n g sp u n k t - D en n is

tæ lleteknik. Salles in d led te da også i

243

Walter Salles

Central Station

parentes bem æ rket sin karriere so m

M usik, lyd, farver, indstillinger, k am era­

in struktør a f d o k u m en ta rfilm . H verken

fø rin g og k lip p ery tm e bruges til f.eks. i

skuespiller eller kam era ’fø res’ m æ rkbart,

Central do B razil at skildre overgangen fra

der hverken u d p eges eller tæ nkes for til­

by til land, fra det nyliberale overfladisk­

skueren. D et er en stil, der giver m in d elser

m aterielle R io til den sp iritu elt-in ten se

til C assavetes-film so m Shadows (1 9 6 0 ),

Sertåo, so m er den fattigt-golde n o rd ø stli­

Faces (1 9 6 8 ) o g A W om an Under the

ge del af B rasilien , der også d an n ed e det

Influence (1974 , En kvinde under indflydel­

geografisk -ik on ografisk e gru n d lag for

se ), hvor sk u esp ilp ræ station ern e synes

m an ge a f C in em a N o v o -film en e.

næ sten ubæ rligt h u d lø se o g in ten se i kraft a f kam eraets registrerende rolle. O g Gloria

S u lten s æ stetik . H os Walter Salles so m h os

(1 9 8 0 ) - m ed G ena R ow lands i rollen som

m a n g en en tredjeverdens-instruktør m ed

d en hårdkogte jagede k vin d e, der p åduttes

respekt for sig selv og sit m ed iu m kan rej­

en dreng, h vis foræ ldres er blevet dræ bt a f

sen også væ re en overordnet m etafor for

m afiaen, giver da også i m ere en d én fo r­

især p o litisk e idealer: At vise vejen til n a ti­

stand m in d elser til Central do Brazil.

o n a l (læs: an ti-im p erialistisk ) id en titet og

O gså h o s Salles er der tale o m en yderst

244

et n a tion alt film sp rog. Karakteristisk er

b evid st tem atisk brug a f film m ed iets v ir­

det da også, at titlen på Salles’ hovedvæ rk

kem idler dvs. fortæ llep lan ets elem enter:

på orig in a lsp ro g et betyder Brasiliens

Walter Salles

hovedbanegård - e l l e r centru m . For brasil­

so m f.eks. G lauber R ocha m ed bl.a.

iansk film s v ed k o m m en d e er d et en rejse,

A n to n io d a s M o r te s (1 9 6 9 , A n to n io

der påbegyndtes i 6 0 ’erne m ed (film -

D r æ b e r e n ) stod so m ek sp o n en t for.

k u n st)m anifester s o m G lauber R ochas “Sultens Æ stetik”, fo r sid en at blive brat

D en n a tio n a le allegori. I Salles’ også

afbrudt a f m ilitæ rregim er og en p ræ si­

m eget roste film n oir-agtige, so rt-h v id e

d en t, F ernando C o llo r de M ello, der i

T erra E s tr a n g e ir a (dvs. F rem m ed Land,

b eg y n d elsen af 1990’ern e ød elagd e enhver

1995) følger vi Francisco (P aco) fra

m u ligh ed for at lave film i landet. Er de

B rasilien til P ortugal og slu ttelig på rejse

revolutionæ re idealer fra 1968 da intakte?

m o d San Sebastian i Sp an ien . Rejsen er

- og taler v i m ed C e n t r a l d o B r a z il o m et

dels fo ran led iget a f den sp a n sk -fø d te og

C inem a N o v o r e v is ite d 7. Nej da, m en in d ­

elskede m ors d ø d , dels a f d et faktum at

flydelsen er der: N år W alter Salles i et in ­

Brasilien er en “syn k en d e sk u d e” so m

terview siger, at “på en eller an d en vis blev

følge a f p ræ sid en t C ollor de M ellos p o li-

film en h ele tiden æ n d ret a f berørin gen

tisk -ø k o n o m isk e d isp osition er. I Portugal

m ed virkeligheden” refererer han dels til

m ø d er han d en n o g et æ ldre, tilsvarende

sin brug a f am atører - f.eks. den lille

brasilian sk-lan d flygtige p ige Alex, m ed

h o v ed p erso n Josué, d els til situ ation er og

hvem han in d led er rejsen “gen n em træ n g­

locations d er har gen ereret sp o n ta n , folke­

slerne til stjernerne”. “Træ ngslerne” er her

lig m edvirken og så led es skabt “n o g e t” i

en k rim in a l-in trig e m ed F au st-m ytisk e

sig selv u d o v er den b lo tte repræ sentation.

D en sa m m e glæde v ed det sp o n ta n t og

u n d ertoner, “stjernerne” er k æ rligheden og det at finde hjem . Igen er det d en stæ r­

uredigeret folkelige giver Jorge Sanjines

ke fo rb u n d eth ed m ed m oderlandet, der er

udtryk for i essayet “P rob lem s o f Form

det u n d erlig g en d e tem a.

a n d C on ten t in R evolution ary C in em a”

O ven p å T erra E stra n g e ir a s store succes

(1 9 7 6 ), “h v o r folket selv spiller roller, stil­

havde de to franske prod u cen ter C aroline

ler forslag o g bliver d irek te involveret i

B enjo o g C arole Scotta fået Salles i tanker­

d e n kreative proces. I såd an n e tilfæ lde er

n e til et bestillingsarbejde: O pgaven for

folk et allerede i færd m e d at præ ge

Salles lø d på at skildre de sid ste tim er a f

arb ejd sm etod en . D e lu k k ed e m an u sk rip ­

det 20. årh u n d red e. I den d era fk o m m en d e

ter begynd er at forsvin d e og d ialogen ska­

M e ia N o it e (dvs. M idnat, 1998) bliver

b e s, i selve frem stillin gen , a f folkets eget

B rasiliens m en n esk elige m a n g fo ld ig h ed og

fæ n o m en a lt frugtbare talent. D et er livet

b etragtninger over landets o g m en n esk e­

selv, der taler, i al d ets styrke og sandhed.”

nes sa m m en v æ v ed e skæ bne beskrevet

Walter S a lles’ film giver især m in d elser

e n d n u en gang, d en n e gang u d en den

til de dele a f C inem a N o v o -b e v æ g e lsen ,

store h a n d lin gstråd , der kan gribe forstyr­

d er var inspireret af italien sk neorealism e

rende ind i au tenticiteten: Vi følger en

- so m film en e af N e lso n Pereira d os

række p erson er på forskellige trin a f den

Santos, f.eks. R io q u a r e n t a g ra u s (dvs. Rio

sociale rangstige o g på forskellige trin i

4 0 grader, 1955) og V id a s S ecas (dvs.

deres liv /u d v ik lin g . D er er d et in tellek tu el­

T ørre Liv, 1 963), og ik ke d en m ere tropi-

le ægtepar, hvis kæ rlighed o g lykke tilsy ­

calism o-orien tered e d e l ( tr o p ic a lis m o var

n elad en d e er stor. D o g forsvin d er den

fra 1920’ern e en særlig brasiliansk variant

m an d lige part p lu d selig o g k vin d en s lykke

a f avan tgard ism en /surrealism en , red.)

ven d es til selvm ord erisk ulykke. D er er

245

Walter Salles

fæ ngselsfangen, der hjæ lpes til flugt a f

led e på B rasilien - og h er taler vi ik k e om

p o litiet/m a fia en - på den b etin g else at

sm å in d en rigsp olitisk e problem atikker.

han dræ ber sin ven. Fangen op sø g er v e n ­

D er er tale o m e n stærk n a tio n a litetsfø lel­

nen, der lader sig skyde frivilligt (han er

se o g so lid a ritet m ed la n d e t og d ets in d ­

håbløst forgæ ld et), m en ulykken ram m er

byggere: F orandringen, fo rv a n d lin g en og

så de efterladte. Fangen tager siden tilflugt

fo rlø sn in g en , d er er de g en n em g å en d e

på det tag, hvor d en ulykkelige kvin d e er i

tem aer h o s S alles, får da næ rm est bibelske

færd m ed at kaste sig ud, h u n reddes o g

d im en sion er.

de oplever få tim ers ny kæ rlighed før han

W alter Salles er ikke erklæ ret kristen,

bliver dræ bt - a f d em , der havde hjulpet

m en han ser d e t som sin m ission at bruge

ham til flugt.

film m ed iet i e tisk øjem ed , dels so m et

N o g le d ør eller m yrdes, andre forsvinder

m id d el til o m g å else af forloren h ed i skil­

eller vil selv tage deres liv - a ltsam m en

d rin gen a f la n d et, dels s o m en øjenåbner

ved indgangen til d et 21. århundrede. D er

til at fatte d en A nden m e d - for m e d

gives in g en dybere bag- o g b evæ ggru n d e

R oberto R o ssellin is ord, so m også i flere

for p ersonernes handlinger. M en intet har

sa m m e n h æ n g e er blevet refereret a f Salles:

tilsyn elad en d e væ ret forgæves: D en u n ge

“H vad jeg ø n sk er at v ise er, at v erd en er

kvin de har fået en ny tro på livet - så selv

fuld a f venner.” Dette o g så m ent a f Salles

den, der er m order, kan have fu n k tion a f

so m et bu d på et alternativ og et m o d sty k ­

frelsende engel. Igen kan m an se p erso n er­

ke til den in d e n for film in d u strien a n n o

nes skæ bne og fo rvan d lin g so m et sin d b il­

2001 o m sig g rib en d e k yn ism e.

Ulla Skram-Jensen

F ilm ografi (sp illefilm )

_ A g.

246

1991 1995 1998 1998 2001

High Art Terra Estrangeira Meia Noite Central do Brazil/Central Station Abril despeda<;ado