Walter Salles En brasilansk instruktør, der gennem sultens æstetik, genre-eksperimenter og low-budget filmproduktioner er nået til national-etiske visioner og ver densomspændende applaus
R oad m ovie-gen ren har en egen sær status - a f n eto p ikke at væ re n o g et sæ rligt. Film
H op p ers Easy Rider (1 9 6 9 ). K arakteristisk for road- o g rejsefilm en
so m Wild at H eart (1 9 9 0 , Vilde hjerter),
generelt er h ov ed p erso n ern es sø g en - efter
Thelm a and Louise (1 9 9 1 ) og N atural Born
frihed, so m i Easy Rider , hvor en H arley
Killers (1994) har en d ikke fo rm ået at
D a v id so n er o g bliver to p m å let a f alle util-
befri genren for den s b este m m else - at
passed es frih ed sd rø m m e - eller, so m i
være banal. Ikke d esto m in d re har brasili
Central do Brazil, en sø g en efter faderen.
anske Walter Salles (f. 1956) - i sam arbej
D er er næ sten altid tale o m både en ydre
de m ed D aniela T h o m a s - to gange
o g en indre rejse, hvorfor h o v ed p erso n er
op n ået international o p m æ rk so m h e d m ed
n e typ isk vil undergå en følelsesm æ ssig
film , der vel nok m å rubriceres in d en for
m eta m o rfo se i takt m ed d e m an ge k ilo
næ vnte film genre. Terra Estrangeira (1995,
meter, de tilbagelægger.
Foreign Land) vandt p u b lik u m sp risen i
D ora, d en inkarnerede g a m m eljo m fru
Paris’ Film Forum . C entral do Brazil
fra Central do Brazil, er in d b egreb et a f
(1 998, Central Station) van d t G uld b jørn en
selvtilstræ kkelighed o g k y n ism e - et p ro
i Berlin og var endda n o m in e r et til en
dukt a f storbyen Rio, hvor d en herskende
Oscar.
gade- o g leveregel er alles kam p m o d alle:
N u er det jo sådan, at ro a d -film en er
Folk skydes n ed på åben gade for et sølle
hvad m an kunne kalde en tem m e lig ru m
lille tyveri, o g b ø rn sæ lges til organiserede
m elig genre, al den stu n d det hoved sagelig
organ -ek sp ortører. D ora sæ lger o gså først
er et enkelt forløb sm æ ssigt træk - nem lig
den lille 9-årige Josué, hvis m or er blevet
’rejsen’, vejen ad h vilken, der u d g ø r rubri-
kørt over. H u n får d o g sam v ittig h ed sk v a
ceringsapparatet. Rejsen som narrativ-dram atu rgisk
ler, stjæler ham tilbage o g sæ tter sig for at hjæ lpe h am m ed at fin d e hans far.
m o d el har været k en d t o g brugt sid en
H erefter begyn d er r e jse n ... Josué bliver
tidernes m orgen - tæ n k t b lot på H om ers
D oras frelsende engel: qua ham o g rejsen
Odysseen eller D antes D en G uddom m elige
g en fin d er h u n sin e følelser, sin m e n n e sk e
Kom edie - skrevet for sm å 700 år siden.
lighed.
G enrens banale islæt k an da dels have at gøre m ed det forh old vis foru d sigelige nar-
A rven fra C assavetes. Salles’ film - når
rative forløb, selve d en dram aturgiske idé:
u n d tages d en første, m ere g en reorien tere
per aspera ad astram - so m D a n tes rejse
de stiløvelse H igh A ri (1 9 9 1 ) - en en gelsk
g en n em H elvede og Skæ rsilden før den
sproget thriller m ed Peter C oyote i h o v e d
en delige forløsning, d els have at gøre m ed
rollen - præ ges a f en d ok u m en ta risk for
roadfilm -genrens u d g a n g sp u n k t - D en n is
tæ lleteknik. Salles in d led te da også i
243
Walter Salles
Central Station
parentes bem æ rket sin karriere so m
M usik, lyd, farver, indstillinger, k am era
in struktør a f d o k u m en ta rfilm . H verken
fø rin g og k lip p ery tm e bruges til f.eks. i
skuespiller eller kam era ’fø res’ m æ rkbart,
Central do B razil at skildre overgangen fra
der hverken u d p eges eller tæ nkes for til
by til land, fra det nyliberale overfladisk
skueren. D et er en stil, der giver m in d elser
m aterielle R io til den sp iritu elt-in ten se
til C assavetes-film so m Shadows (1 9 6 0 ),
Sertåo, so m er den fattigt-golde n o rd ø stli
Faces (1 9 6 8 ) o g A W om an Under the
ge del af B rasilien , der også d an n ed e det
Influence (1974 , En kvinde under indflydel
geografisk -ik on ografisk e gru n d lag for
se ), hvor sk u esp ilp ræ station ern e synes
m an ge a f C in em a N o v o -film en e.
næ sten ubæ rligt h u d lø se o g in ten se i kraft a f kam eraets registrerende rolle. O g Gloria
S u lten s æ stetik . H os Walter Salles so m h os
(1 9 8 0 ) - m ed G ena R ow lands i rollen som
m a n g en en tredjeverdens-instruktør m ed
d en hårdkogte jagede k vin d e, der p åduttes
respekt for sig selv og sit m ed iu m kan rej
en dreng, h vis foræ ldres er blevet dræ bt a f
sen også væ re en overordnet m etafor for
m afiaen, giver da også i m ere en d én fo r
især p o litisk e idealer: At vise vejen til n a ti
stand m in d elser til Central do Brazil.
o n a l (læs: an ti-im p erialistisk ) id en titet og
O gså h o s Salles er der tale o m en yderst
244
et n a tion alt film sp rog. Karakteristisk er
b evid st tem atisk brug a f film m ed iets v ir
det da også, at titlen på Salles’ hovedvæ rk
kem idler dvs. fortæ llep lan ets elem enter:
på orig in a lsp ro g et betyder Brasiliens
Walter Salles
hovedbanegård - e l l e r centru m . For brasil
so m f.eks. G lauber R ocha m ed bl.a.
iansk film s v ed k o m m en d e er d et en rejse,
A n to n io d a s M o r te s (1 9 6 9 , A n to n io
der påbegyndtes i 6 0 ’erne m ed (film -
D r æ b e r e n ) stod so m ek sp o n en t for.
k u n st)m anifester s o m G lauber R ochas “Sultens Æ stetik”, fo r sid en at blive brat
D en n a tio n a le allegori. I Salles’ også
afbrudt a f m ilitæ rregim er og en p ræ si
m eget roste film n oir-agtige, so rt-h v id e
d en t, F ernando C o llo r de M ello, der i
T erra E s tr a n g e ir a (dvs. F rem m ed Land,
b eg y n d elsen af 1990’ern e ød elagd e enhver
1995) følger vi Francisco (P aco) fra
m u ligh ed for at lave film i landet. Er de
B rasilien til P ortugal og slu ttelig på rejse
revolutionæ re idealer fra 1968 da intakte?
m o d San Sebastian i Sp an ien . Rejsen er
- og taler v i m ed C e n t r a l d o B r a z il o m et
dels fo ran led iget a f den sp a n sk -fø d te og
C inem a N o v o r e v is ite d 7. Nej da, m en in d
elskede m ors d ø d , dels a f d et faktum at
flydelsen er der: N år W alter Salles i et in
Brasilien er en “syn k en d e sk u d e” so m
terview siger, at “på en eller an d en vis blev
følge a f p ræ sid en t C ollor de M ellos p o li-
film en h ele tiden æ n d ret a f berørin gen
tisk -ø k o n o m isk e d isp osition er. I Portugal
m ed virkeligheden” refererer han dels til
m ø d er han d en n o g et æ ldre, tilsvarende
sin brug a f am atører - f.eks. den lille
brasilian sk-lan d flygtige p ige Alex, m ed
h o v ed p erso n Josué, d els til situ ation er og
hvem han in d led er rejsen “gen n em træ n g
locations d er har gen ereret sp o n ta n , folke
slerne til stjernerne”. “Træ ngslerne” er her
lig m edvirken og så led es skabt “n o g e t” i
en k rim in a l-in trig e m ed F au st-m ytisk e
sig selv u d o v er den b lo tte repræ sentation. D en sa m m e glæde v ed det sp o n ta n t og
u n d ertoner, “stjernerne” er k æ rligheden og det at finde hjem . Igen er det d en stæ r
uredigeret folkelige giver Jorge Sanjines
ke fo rb u n d eth ed m ed m oderlandet, der er
udtryk for i essayet “P rob lem s o f Form
det u n d erlig g en d e tem a.
a n d C on ten t in R evolution ary C in em a”
O ven p å T erra E stra n g e ir a s store succes
(1 9 7 6 ), “h v o r folket selv spiller roller, stil
havde de to franske prod u cen ter C aroline
ler forslag o g bliver d irek te involveret i
B enjo o g C arole Scotta fået Salles i tanker
d e n kreative proces. I såd an n e tilfæ lde er
n e til et bestillingsarbejde: O pgaven for
folk et allerede i færd m e d at præ ge
Salles lø d på at skildre de sid ste tim er a f
arb ejd sm etod en . D e lu k k ed e m an u sk rip
det 20. årh u n d red e. I den d era fk o m m en d e
ter begynd er at forsvin d e og d ialogen ska
M e ia N o it e (dvs. M idnat, 1998) bliver
b e s, i selve frem stillin gen , a f folkets eget
B rasiliens m en n esk elige m a n g fo ld ig h ed og
fæ n o m en a lt frugtbare talent. D et er livet
b etragtninger over landets o g m en n esk e
selv, der taler, i al d ets styrke og sandhed.”
nes sa m m en v æ v ed e skæ bne beskrevet
Walter S a lles’ film giver især m in d elser
e n d n u en gang, d en n e gang u d en den
til de dele a f C inem a N o v o -b e v æ g e lsen ,
store h a n d lin gstråd , der kan gribe forstyr
d er var inspireret af italien sk neorealism e
rende ind i au tenticiteten: Vi følger en
- so m film en e af N e lso n Pereira d os
række p erson er på forskellige trin a f den
Santos, f.eks. R io q u a r e n t a g ra u s (dvs. Rio
sociale rangstige o g på forskellige trin i
4 0 grader, 1955) og V id a s S ecas (dvs.
deres liv /u d v ik lin g . D er er d et in tellek tu el
T ørre Liv, 1 963), og ik ke d en m ere tropi-
le ægtepar, hvis kæ rlighed o g lykke tilsy
calism o-orien tered e d e l ( tr o p ic a lis m o var
n elad en d e er stor. D o g forsvin d er den
fra 1920’ern e en særlig brasiliansk variant
m an d lige part p lu d selig o g k vin d en s lykke
a f avan tgard ism en /surrealism en , red.)
ven d es til selvm ord erisk ulykke. D er er
245
Walter Salles
fæ ngselsfangen, der hjæ lpes til flugt a f
led e på B rasilien - og h er taler vi ik k e om
p o litiet/m a fia en - på den b etin g else at
sm å in d en rigsp olitisk e problem atikker.
han dræ ber sin ven. Fangen op sø g er v e n
D er er tale o m e n stærk n a tio n a litetsfø lel
nen, der lader sig skyde frivilligt (han er
se o g so lid a ritet m ed la n d e t og d ets in d
håbløst forgæ ld et), m en ulykken ram m er
byggere: F orandringen, fo rv a n d lin g en og
så de efterladte. Fangen tager siden tilflugt
fo rlø sn in g en , d er er de g en n em g å en d e
på det tag, hvor d en ulykkelige kvin d e er i
tem aer h o s S alles, får da næ rm est bibelske
færd m ed at kaste sig ud, h u n reddes o g
d im en sion er.
de oplever få tim ers ny kæ rlighed før han
W alter Salles er ikke erklæ ret kristen,
bliver dræ bt - a f d em , der havde hjulpet
m en han ser d e t som sin m ission at bruge
ham til flugt.
film m ed iet i e tisk øjem ed , dels so m et
N o g le d ør eller m yrdes, andre forsvinder
m id d el til o m g å else af forloren h ed i skil
eller vil selv tage deres liv - a ltsam m en
d rin gen a f la n d et, dels s o m en øjenåbner
ved indgangen til d et 21. århundrede. D er
til at fatte d en A nden m e d - for m e d
gives in g en dybere bag- o g b evæ ggru n d e
R oberto R o ssellin is ord, so m også i flere
for p ersonernes handlinger. M en intet har
sa m m e n h æ n g e er blevet refereret a f Salles:
tilsyn elad en d e væ ret forgæves: D en u n ge
“H vad jeg ø n sk er at v ise er, at v erd en er
kvin de har fået en ny tro på livet - så selv
fuld a f venner.” Dette o g så m ent a f Salles
den, der er m order, kan have fu n k tion a f
so m et bu d på et alternativ og et m o d sty k
frelsende engel. Igen kan m an se p erso n er
ke til den in d e n for film in d u strien a n n o
nes skæ bne og fo rvan d lin g so m et sin d b il
2001 o m sig g rib en d e k yn ism e.
Ulla Skram-Jensen
F ilm ografi (sp illefilm )
_ A g. 246
1991 1995 1998 1998 2001
High Art Terra Estrangeira Meia Noite Central do Brazil/Central Station Abril despeda<;ado