Julio Medem M ed sine finurlige og fantasifulde fortællinger om livets allerstørste spørgsmål h ar den baskiske instruktør Julio M edem med stor sans for det visuelle og en sælsom forkærlighed for dyr - m arkeret sig som Spaniens vigtigste instruktør i generationen efter Pedro A lm odovar
Julio Medem er født i 1958 i den baskiske
skinsyge Juan Mendiluze, hvis søster
by Donostia, alias San Sebastián, og har en
Catalina han har en affære med. En m o r
lægeuddannelse bag sig. Han begyndte
gen hører Juan lyden af Ignacios øksehug,
som dreng at lave sm å film med sin fars
og i vrede over ikke at kunne følge med i
super 8-kamera og instruerede op igen
hans tem po slynger han sin økse imod
nem 1980’erne flere kortfilm , samtidig
rivalen i det fjerne. Catalina frygter for
m ed at han fungerede som filmkritiker,
Ignacios liv og løber fortvivlet ind i sko
bl.a. på dagbladet La voz de Euskadi.
ven. Her finder hun sin elsker, uskadt, og i
Spillefilmdebuten Vacas (1992, Køer) gav
skovbunden undfanges den uægte søn
Medem en Goya-pris for bedste nye
Peru.
instruktør i Spanien.
I 1915 er Ignacio blevet egnens erklære de m ester-aizkolari, mens Juan er blevet
M ennesker og andre dyr. Vacas er et
en decideret sær snegl. Peru tilbringer
slægtsdrama om fam ilierne Irigibel og
tiden sam m en m ed sin senile bedstefar
Mendiluze, der lever side om side i en dal
M anuel og sin halvsøster Cristina, og de
i Baskerlandet, kun adskilt af en skov. 1 fil
tre er dels meget optaget af et mystisk hul
m ens begyndelse kan M anuel Irigibel ved
i et træ i skoven, dels af deres fælles skat,
fronten under den anden carlistkrig i 1875
et kam era. Ignacio og Catalina fuldbyrder
overbringe Carmelo M endiluze nyheden
endelig drøm m en om at stikke af sam
om , at han hjem m e er blevet far til en lille
men, m en Peru, der finder det magiske
pige. Glæden varer dog kort, for Carmelo
træ i skoven indsm urt i blod, tror først, at
ram m es dødeligt af fjenden, og Manuel
gale Juan har slået hans m or ihjel. Det
m å redde sit liv ved at sm øre sig ind i
viser sig dog at være gamle M anuel, der
Carmelos blod og spille død. En ko stirrer
har ‘ofret’ resterne af en død ko til træet.
overbærende på ham .
Drengen bliver nu hentet af en rytter og
I 1905 sidder den aldrende M anuel
rejser m ed sin m or og far til Amerika.
hjem m e i dalen og m aler billeder af sine
Peru vender i 1936 tilbage til Spanien
køer. Han er overbevist om , at han lever i
som reporter for en amerikansk avis, og
en verden mellem livet og døden, og hans
da han og Cristina atter mødes, opstår der
seksårige sønnedatter C ristina er indviet i
uundgåeligt et kærlighedsforhold imellem
denne hemmelighed. M anuels søn,
de to halvsøskende - men borgerkrigen
Ignacio, er en talentfuld ‘aizkolari’, b ræ n
banker samtidig på i dalen. Peru og
dehugger, og han vinder en dyst over den
Cristina gemmer sig derfor i skoven, og da
201
Julio M edem
Peru alligevel bliver taget til fange af nati
nærved, og Jota storm er til og finder føre
onalisterne, redder han sit skind ved at
ren, en køn, ung kvinde, liggende på
fornægte sin herkom st. H an undslipper
stranden. Pigen har mistet hukommelsen,
således i sidste øjeblik døden, ligesom
så Jota udgiver sig på hospitalet for at
bedstefaderen i sin tid gjorde det, og han
være hendes kæreste og giver hende nav
og Cristina kan sam m en flygte over
net Lisa. Skæbnen synes at have givet ham
grænsen til Frankrig.
en ny chance i livet... Da pigen vågner op,
I kraft af køerne, der m ed deres store
tilsyneladende stadig ram t af amnesi, ind
øjne ser både sm ådum m e, overbærende
vilger hun i at tage med Jota på ferie på
og sælsomt livskloge ud, anlægger Medem
cam pingpladsen ‘Det røde egern’, som lig
en ydre synsvinkel på sin fortælling om
ger sm ukt i det nordspanske landskab.
had, kærlighed og blodets bånd. Køerne
Jotas løgn afføder herefter et intrigant spil,
repræsenterer således en slags ren bevidst
hvor hovedpersonerne aldrig rigtigt ved,
hedstilstand, upåvirket af krigene og af
hvor de har hinanden.
spændingerne imellem de to familier.
Lisas fortid er m ørk og foruroligende.
Andre bærende elem enter i Vacas er det
Hun frygter sin tidligere kæreste, en sinds
kam era, som sætter Manuel, Peru og
syg og vild person, der kører ru n d t i San
Cristina i stand til at identificere sig m ed
Sebastiåns næ tter og laver ravage i sin
køerne og herm ed iagttage verden for
røde bil. På den måde betyder den nye,
dom sfrit, samt skovens magiske og uhyg
falske identitet også en ny chance for Lisa,
gelige rum , der symboliserer menneskenes
og vi begynder at ane, at hun er ved fuld
n atu r og drifter.
bevidsthed og herm ed selv lyver for Jota.
Ikke kun filmens magisk realistiske
På cam pingpladsen, hvor de små egern
grundtone, men også fortællingen som
siges at herske, stifter Lisa og Jota b e
sådan giver påm indelser om Gabriel
kendtskab m ed et ægtepar - han er en ilter
García M árquez’ rom an 100 års ensomhed,
og ubegavet taxichauffør, hun en under
hvor den lille, colombianske by M acondo
kuet husm or - m en Jota, der har nok at
er skueplads for en frodig familiesaga, der
gøre m ed at holde styr på sine løgne over
m ed skæbnen som styrm and udspiller sig
for Lisa, er afvisende over for alt for
på baggrund af flere borgerkrige. O m lig
megen selskabelighed. Medem lader kvin
heden er tilsigtet, m å stå hen i det uvisse,
derne associere med de listige egern, som
m en at Julio M edem i sin debutfilm , skønt
fra træ toppene iagttager menneskene, og
den undertiden kan virke en smule gum
det, de kære, sm å væsener ser - og ind
petung, øser af et rigt og originalt talent
imellem piller ved! - er en forførende
samt af en forrygende visuel begavelse, må
historie om kærlighed, begær og bedrag
til gengæld være tydeligt for enhver.
mellem to mennesker, som ikke kender hinanden. En historie, der ifølge instruk
202
M ænd, kvinder, løgne og egern. I La
tøren selv skal ses som en refleksion over
ardilla roja (1993, Det røde egern) står den
den spanske ‘m achism o’. Jota forsøger
unge fyr Jota og sparker til et rækværk ved
således at snyde sig til at kontrollere Lisas
havet, idet han forsøger at samle m od til
følelser, m en han er dog ikke i stand til at
at begå selvmord. Inden han får gennem
kue hende på samme måde som hendes
ført sit desperate forehavende, kører en
farlige eks-kæreste, der lurer i kulissen.
motorcykel im idlertid igennem rækværket
Tonen i La ardilla roja er skæv, ironisk
Julio M edem
Tierra
og meget hum oristisk, og som det turde
både Prix de la Jeunesse og Publikum s
fremgå blander film en på elegant vis for
prisen ved filmfestivalen i Cannes i 1993.
skellige genreelem enter i form af det komiske, det rom antiske, en vis suspense
Livet, døden og den kosmiske orden.
og det erotiske. Em m a Suårez, Cristina i
Tierra (1996) er Julio Medems til dato
Vacas, brænder igennem som den smukke
mest ambitiøse, for ikke at sige præ ten
og gådefulde Lisa, og N ancho Novo leve
tiøse, film. Den begynder således med en
rer en fin og troværdig præ station som
kam eratur fra verdensrum m et og ned i
Jota, der efterhånden bliver et offer for
N ordspaniens røde muld! En ekspert i
sine egne løgne. Det hele serveres i et bil
sprøjtemidler, Angel, altså engel, spillet af
ledsprog, der måske ikke er ligeså stort
Carm elo Gomez, der havde frem trædende
anlagt som i Vacas, m en til gengæld er
roller i både Vacas og La ardilla roja,
både lækkert og ru m m er en række for
ankom m er til et afsides om råde i regionen
nøjelige detaljer, blandt andet en sælsom
Aragonien, hvor han skal bekæm pe en
slowmotion-sekvens og et frækt egerns
bænkebiderplage, der får den lokale vin til
POV! Den overrum plende film vandt
at smage af jord. Angel lider af personlig-
Julio M edem
hedsspaltning og ledsages på sin vej gen
deres skæbner er herm ed beseglet. Da
nem livet af en engleagtig dobbeltgænger,
deres forældre forelsker sig i hinanden,
som han fører lange, filosofiske dialoger
bliver O tto og Ana en slags halvsøskende,
med. Og her tales der om både liv og død,
men sam tidig udvikler deres forhold sig
tro, kærlighed og den store, kosmiske
med årene fra en uskyldig, barnlig forel
orden!
skelse til en stor og evig kærlighed, som de
Angel m ister orienteringen, da han
im idlertid m å holde skjult for forældrene.
m øder to kvinder - den sexede M ari og
O tto m ister for en tid troen på livet og
den gifte Angela, igen dejlige Emma
kærligheden, da hans elskede m or pludse
Suårez, og m an skal ikke være noget geni
lig dør af sorg og ensomhed, og da Anas
for at se de to piger som henholdsvis luder
m or sam tidig forelsker sig i en finsk tv-
og m adonna. Samtidig har Angel svært
producer og flytter fra Ottos far, taber Ana
ved at tackle den tem peram entsfulde
og O tto kontakten med hinanden.
Patricio, der ikke blot er Angelas ægte m and, m en også Maris elsker, og selv ikke
Medem skaber et univers, hvor skæbnen er det styrende princip, og hvor selv den
hans tilsyneladende kontakt m ed en ver
m indste - tilsyneladende tilfældige -
den hinsides denne synes at kunne løse
hændelse synes at have en forudbestemt
hans livtag m ed et velkendt skisma: Det
betydning. D en finske tv-mand, der en
kødelige versus det åndelige. Førend
dag spadserer ind i Anas mors liv, er såle
denne fabel om det at finde sig selv og
des i virkeligheden halvt tysk, halvt
turde kaste sig ud i kærligheden kan nå en
spansk, og hans far viser sig at være ingen
løsning, m å Angel således, for at sige det
anden end den tyske pilot, Otto, som
banalt, bringes voldsom t ned på jorden. At
under bom bningen af Guernica styrtede
den jordiske Angel til slut vælger Mari, m å
ned i N ordspanien og blev venner med
vel være rim eligt nok, selvom hans indre
O ttos bedstefar, der reddede hans liv. Efter
engel utvivlsom t ville have valgt A ngela...
et forlist forhold følger den nu femogty-
Tierra faldt hverken i pressens eller ju ry ens smag, da den som konkurrencefilm
veårige Ana en pludselig indskydelse og rejser til finsk Lapland, hvor den gamle
blev vist i Cannes i 1998, og filmen er da
O tto tager im od hende, og hvor hun
også rent ud sagt kryptisk. Hvis m an kan
begynder at forberede sig på genforenin
acceptere, at den stiller langt flere spørgs
gen m ed sin elskede. Unge Otto synes også
mål, end den ønsker at besvare, er den dog
at handle efter samme, større mønster, da
et fascinerende bekendtskab, og alene den
han uddanner sig til pilot og begynder at
fantastiske billedsides røde marslandskab
flyve post til Finland: Skæbnen vil det
gør den seværdig! Desuden vil Julio
selvfølgelig sådan, at Ana og O tto, der som
M edem-fans selvfølgelig sætte pris på, at
børn sam m en betragtede et kort over
også denne film rum m er et originalt POV,
Finland og billedet af en elg i en bog, atter
nemlig bænkebidernes.
skal m ødes ved Polarcirklen, m en selvom kærligheden gennem hele filmen giver løf
204
K æ rlig h e d u d e n g ræ n se r. I d e n sm u k k e og
ter om at være den menneskelige kraft,
r ø r e n d e k æ rlig h e d sfa b e l Los amantes del
der kan måle sig med skæbnens og tilfæl
Circulo Polar (1998, De elskende ved
dets ydre principper, skal mødet desværre
Polarcirklen) m ø d e s d e to o tte å rig e b ø rn
blive tragisk. Det bemærkes flere gange i
O tto og A na u d e n fo r sk o le n s p o r t, og
filmen, at navnene Ana og Otto - ligesom
Julio M edem
instruktørens eget navn - både kan læses
hans magisk realistiske tone m ed et um is
forfra og bagfra, og at de repræsenterer
kendeligt hum oristisk drys er intakt. Det
livets cyklus. I det lys er en ny begyndelse,
er en sm uk og vemodig kærlighedshisto
bagfra, måske m ulig, og kærligheden h er
rie, som i et tem atisk blik agterud rum m er
m ed hævet over dødens endelighed?
klare paralleller til M edems tidligere film.
Den elegant vævede historie i Los aman-
Og m on ikke livets rigdom samt ikke
tes del Circulo Polar er fremstillet i et flot
m indst kærlighedens svære valg og store
og stringent billedsprog, der til gengæld
skrøbelighed rum m er stof til flere origina
rum m er færre overraskelser end i de tidli
le oplevelser fra den baskiske billedmagers
gere film. En enkelt elg er sam tidig alt,
hånd?
hvad vi ser til M edem s glæde for dyr, m en Anders Leifer
Filmografi 1992 1993 1996 1998
Vacas/Køer La ardilla ro ja/D e t røde egern Tierra Los am antes del C írculo Polar/D e elskende ved Polarcirklen
205