Abel Ferrara Med sine barske storbyskildringer har den uafhængige new yorker Abel Ferrara etableret sig som en af de seneste tyve års mest kompromisløse filmskabere
Når Abel Ferrara (f. 1952) laver en vam
ge til det elendige - uden at det dog af den
pyrfilm, så er der ikke meget Bela Lugosi
grund bliver uinteressant.
eller gotisk uhygge over resultatet. Filmet i
I 1992-93 lavede Ferrara både et af høj
stilfuld sort-hvid og fyldt m ed blod er den
depunkterne i sin karriere, det m oralsk
amerikanske instruktørs forsøg i gysergen
religiøse dram a Bad Lieutenant med
ren, The Addiction (1995), et både barskt
Harvey Keitel, den aldeles forfærdelige
og snakkesaligt livtag m ed eksistentielle
studiethriller Dangerous Game m ed Keitel
spørgsmål - blodsugerne diskuterer
og M adonna og ikke m indst den stort
Nietzsche og Kierkegaard og citerer
anlagte scifi-gyser-genindspilning Body
Baudelaire - og, som titlen antyder, den
Snatchersy en film Ferrara selv er stolt af,
sygelige afhængighed af blod, en vam pyr
og som var m ed i Cannes det år.
ifølge sagens natu r lider under. En af
Som John Cassavetes var det, er Abel
hængighed som ikke adskiller sig væsent
Ferrara en uafhængig instruktør i ordets
ligt fra den, enhver anden junkie oplever.
egentlige betydning. Han laver sine inten
På sam m e vis er Ferraras version af en
se, brutale portræ tter af livet på gaden i
familiefilm, R-Xmas (2001), der fik prem i
sin hjem by for meget små penge, ofte med
ere på dette års filmfestival i Cannes, hel
de samme m ennesker foran og bagved
ler ikke helt i overensstemmelse m ed gen
kam eraet, og han insisterer på at bevare
rens konventioner. Filmen følger et ungt
den kunstneriske og kreative kontrol med
ægtepar m ed en lille datter i deres daglige
det færdige produkt. Et par ture til
gøremål. Til at begynde m ed synes det at
Hollywood er det dog også blevet til, lige
være en velfungerende og harm onisk lille
som han har arbejdet sam m en m ed super
familie som så m ange andre, der er ved at
æsteten M ichael Mann på dennes bane
varm e op til jul, m en så afsløres det, at far
brydende 80’er-tv-serier, M iam i Vice og
og m or er narkohandlere i stor stil, og da
Crime Story.
far kidnappes af korrupte strøm ere, krake lerer familieidyllen. Efter 22 år og 15 spillefilm fra Ferraras
Ferrara vælger sjældent, for ikke at sige aldrig, de nem m e løsninger, hvorfor hans film har det m ed at fremkalde stærke
hånd - faktisk har han lavet mere end 30
reaktioner hos publikum . Med et lidt slidt
film i alt, men kun dem fra og m ed Driller
udtryk kunne m an sige, at hans film er af
Killer (1979) tælles norm alt med - er det
den slags, m an enten hader eller elsker.
stadig svært at greje den inkarnerede new
Han tør udfordre den gode smag, skæb
yorker-instruktør. Ikke gerne forlader han
nen og den G ud, han er opfostret i troen
sine m ean streets, og fra den ene film til
på, men siden har forsaget.
den næste kan han svinge fra det m esterli
Det betyder, at Ferraras film som regel
Abel Ferrara
The Blackout
ikke når et særligt sto rt publikum og kun
ambitiøse, og i 1979 instruerer Ferrara sin
meget sjældent kan opleves i danske bio
første egentlige spillefilm, den i splatter
grafer - den seneste var vist Body Snatchers.
kredse vældigt værdsatte Driller Killer m ed
Omvendt h a r det været m ed til at sikre
m anuskript af St. John. Det forlyder dog,
hans position som en a f sin generations -
at m akkerparret før Driller Killer lavede en
og de seneste 20 års - m est spændende,
pornofilm , N ine Lives o fa Wet Pussy, m en
kom prom isløse og tro d s alt alsidige film
det er ikke noget Ferrara gider snakke om
skabere.
i dag, og filmen er vist ikke let at få fat i.
H istorien o m Abel F errara begynder i
(spillet af Ferrara selv under pseudonym et
Bronx. Sam men med en håndfuld venner,
Jimmy Laine), der efter at være blevet for
bl.a. den senere faste m anuskriptm akker
styrret af et punkband i nabolejligheden
Nicholas St. John, rendte Abel som teena
ikke kan genfinde sin inspiration og ender
ger rundt og lavede film m ed et super 8-
m ed at gå am ok og dræbe hjemløse i New
kamera. “Vi var som musikere,” h ar en
Yorks gader m ed, ja, De gættede rigtigt, en
ellers meget interviewsky Ferrara fortalt
Black & Decker boremaskine. D riller Killer
om den tid. “Vi havde et rockband. Nicky
er ikke Ferraras bedste film, men den er
var forfatter. Nicky var en meget kreativ
typisk for instruktøren og hans meget
fyr, og han banede på en måde vejen for
direkte og visuelt næsten dokum entariske
D riller Killer handler om en kunstner
os og lærte os, at vi k u n n e være kreative.” Siden bliver de unge ’m usikere’ mere
tilgang til sine barske, usentim entale historier fra skyggesiden af det glittede
73
Abel Ferrara
storbyliv. I sin næste film, Ms. 45 (1981, også
facon og, efterhånden som han bliver et navn man regner med i de kunstneriske
kendt som Angel ofVengeance ), skrevet af
kredse, m ed solide skuespillernavne som
Zoe Lund, der også spiller titelrollen som
Tom Berenger, Flarvey Keitel og C h ri
et voldtægtsoffer på m orderisk hævntogt
stopher Walken i hovedrollerne.
iført et nonnekostum e, slår den katolsk opdragede Ferrara et tema an, som kom
I C at Chaser, der er baseret på en roman af Elmore Leonard, gælder det den politi
m er til at gå igen i flere af hans efterføl
ske thriller, i Dangerous Game (1993) den
gende film - ikke m indst B ad Lieutenant
erotiske thriller. I den ultravoldelige King
og gangsterfilmen The Futteral (1996). Som en anden, m ere rå og uforsonlig
o f N ew York (1990) og den inciterende The Funeral vender Ferrara henholdsvis den
M artin Scorsese dyrker Ferrara forbryde
m oderne storby- og den stilfulde, klassiske
ren - en tragisk skikkelse fanget i et spind
gangsterfilm på hovedet, og på baggrund
af selvbedrag og m ed et katolsk skyldkom
af en novelle a f cyberpunkforfatteren
pleks af dim ensioner - og han knytter an
William G ibson prøver han i 1998 kræfter
til kirken m ed sine karakterer, tvivlende
m ed science fiction-filmen i New Rose
katolikker på jagt efter forløsning og tilgi
Hotel,
velse, desperat søgende efter menneskelige
Nej, det er ikke nemt at få styr på Abel
værdier og en m oral i en afstum pet virke
Ferrara, m en der er én ting, man kan være
lighed.
sikker på, og det er, som en kritiker har
Op gennem 1980’erne og 90’erne prøver
udtrykt det, at han ikke er ude på at udvi
Ferrara forskellige genrer af, hele tiden på
de grænserne for, hvad m an kan tillade
en uigendriveligt særegen og konsekvent
sig, men snarere vil rive dem helt i stykker. Christian Monggaard Christensen
Filmografi 1979 1981 1984 1987 1989 1990 1992 1993 1993 1995 1996 1996 1997 1998 2001
D riller Killer Ms. 45 (Angel o f Vengeance^ Fear City C hina Girl C at Chaser King o f N ew York Bad L ieutenant D angerous G am e Body Snatchers T he A ddiction T he Funeral C alifornia T he Blackout New Rose H otel R-Xm as