Tim Burton Hans kunststykke er at rendyrke de lave genrers potentiale, krænge det inderste ud af b-film en og holde det op som et troldspejl for vores gode smag. I hans film dyrkes b-kulturen m ed en sådan iver, finesse og selvbevidsthed, at de er urørlige over for den gode smags kritik
Robotter, skeletter, genfærd, superhelte,
også legens og vildskabens: Fra det naivt -
superskurke og m arsboere hører traditio
poetiske som faldende småkager i Edward
nelt til i de underste kategorier i vores
Scissorhands (1990, Edward Saksehånd ) til
kultur: skrækrom antik, horror, science-
det bizarre som de brændende køer, der
fiction, b-film, tegneserier og dukkefilm.
åbner ballet i M ars Attacks! (1996) eller
Som en kærlig hilsen fra dette lækkerland
cirkusfolkets lyrisk-mareridtsagtige b o rt
af ukvalitet gakker T im Burtons (f. 1958)
førelse af G otham Citys førstefødte i
karakterer ud i bizarre forehavender, som
Batm an Returns.
da Pingvinen i Batm an Returns (1992,
M onstrene, deres bizarre projekter, de
Batm an vender tilbage ) planlægger et b ar
overraskende effekter og konstruktionen
nem ord af bibelske proportioner, eller da
er alle dele af det burtonske kunststykke,
halloween-kongen Jack vil være julem and
der rendyrker de lave genrers potentiale,
i stedet for julem anden i The Nightmare
krænger det inderste ud af b-film en og
Before Christmas (1993, instruktør H enry
holder det op som et troldspejl for vores
Selick).
gode smag. I hans film dyrkes b-kulturen m ed en sådan iver, finesse og selvbevidst
Effekter og m onstre. Effekternes åbenlyse
hed, at de er urørlige over for den gode
konstruktion, der understreger det kon
smags kritik. Hans gakkede universer
struerede og selvbevidste, er et genkom
søger næsten ud i vores sfære, når distri
mende element hos B urton. I Sleepy
butionsselskabernes logoer der trad itio
Hollow (1999) bliver den gotiske stem ning
nelt ligger uden for filmenes universer, bli
tegneserieagtig via billedernes gennem-
ver invaderet af rum skibe i Mars Attacks!
kom ponerede og grafiske præg og de teg-
Eller af lynild i Ed Wood (1994).
neserieagtigt opstillede personer. I Beetlejuice (1988) bringer den smukke åbnings
Skabertrang. H vad enten det er film, hæ k
scene os umærkeligt fra et virkeligt land
kekunst eller destruktion af mytiske p ro
skab til en kulisse inden for sam m e kam e
portio n er er Burtons figurer nogle kreati
rabevægelse. Den tem atiske pointe er vel
ve størrelser, hvis behov for at udtrykke
sagtens, at det der på overfladen ser kon
sig bliver bestem m ende for deres egen og
strueret og falsk ud gem m er på meget
om verdenens skæbne. Selv i Edward
ægte og inderlige skæ bner - Edward i det
Scissorhands og Pee-wee’s Big Adventure
konstruerede slot, genfærdene i Beetle-
(1985) der fejrer kreativitetens positive
juices modelverden og Bela Lugosi i Holly
sider, lurer der en destruktivitet som
woods kulisseby. M en Burtons effekter er
springer ud i fuldt flor hos skurke, m on-
Tim Burton
tvetydighed end morale, og der ligger en væsentlig forhindring i, at Ed og de fleste af karaktererne netop er karakterer: bevidst kantede og overspillede. Eds og Dolores’ sm erte og følelser er samtidig underlagt en gennem ført 50’er-b-filmstil, der gør at oplevelsen yderligere komplice res. Burtons foretrukne skuespiller, Johnny Depp, spiller Ed W ood som en overstadig fugl, i modsætning til hans portræ ttering af den indadvendte Edward Scissorhand eller den mere naturalistiske Sleepy Hollow
Ichabod C rane i Sleepy Hollow. Flere har set Ed Wood som en art pro gram erklæ ring for Burtons eget projekt, stre og freaks. Det er en vitam inindsprøjt
der netop skaber kunst af kunstens m o d
ning af de helt grum m e, når M iranda
sætning. H an parallelliserer ganske frækt
Richardsons skurkinde hidkalder et hes-
Ed W ood m ed Orson Welles ved at sende
sisk spøgelse for m ed m assem ord at
hilsner til hans oeuvre. Hilsnernes
kom m e arvefølgen i Sleepy Hollow til livs.
frækhed er slående fordi de så tydeligt
I Batman Returns er det kloakkens hersker
om skaber det welles’ke fingeraftryk til b-
der i sin andetank sprænger sig vej til
filmens udtryk og indhold. Flere gange
borgm esterens maskebal for at bortføre
iscenesættes der i dybden men uden den
hans førstefødte, og det er halloween-kon-
dybdeskarphed, som Citizen Kane (1941)
gen Jack der om skaber juleuniversets hyg
og The M agnificent Ambersons (1942,
gelige slædekørsel til en veritabel danse
Familien A m berson) er så berøm te for.
macabre i The N ightm are Before Christ-
Indledningsekvensen er en pastiche over
mas. D estruktionens skønhed understre
den ekvilibristiske åbningssekvens i Touch
ges gennemgående af yndlingskom poni-
o f Evil (1958, Politiets blinde øje), hvor en
sten Danny Elfmans Tjajkovskij-inspirere-
tikkende bom be holder tilskueren i ånde
de cirkusmusik. I Batm an (1989) accelere
løs suspense. I Ed Wood går bevægelsen
rer og m odulerer Elfmans Waltz to the
gennem spøgelseshuse med åbne kister
Death i bedste rom antiske tradition, mens
videre ud på kirkegården, hvor skuespil
jokeren tvinger sit gidsel til en brudedans.
lernes navne figurerer på gravsten. Den
Burton hylder kunstnerens skabertrang i
dykker ned i sum pen til dræ berblæ ksprut
filmen om Ed Wood, berygtet som verdens
ten (!) og hen over tagene af 50’ernes
dårligste instruktør. Eds adelsmærke er en
Hollywood. Sammenhængen mellem disse
utrættelig vilje til at skabe og udtrykke sig
konstruerede universer er åbenlyst illuso
selv og sine bizarre visioner, der når et
risk, og det bliver også understreget af, at
toppunkt i Plan 9 from Outer Space
m an kan se eller regne ud hvor filmen er
(1959). Burton synes at dem onstrere, at
splejset sam m en.
den energi der ligger i at erkende og udle 40
ve sin vision først og sidst er det, der gør
Melankolske legebørn. Følelsesmæssig
kunsten, m en Ed Wood giver os hellere
indlevelse er en overraskende gæst i et så
selvbevidst legende og sofistikeret
“Lifes a bitch, now so am I” bliver hun
filmværk som Burtons. Ikke desto m indre
den utilpassede og frustrerede hævnerske
gennemsyrer m elankolien The Nightmare
af sin egen og hele sit køns sørgelige
Before Christmas, Edward Scissorhands og
skæbne. Flere gange er det mere end hvad
de to Batman-film, og selv i de mest
h un selv kan overskue, og det giver karak
udflippede af hans film er der pludselige
teren en sprængfarlighed, der også vender
forekomster af følelsesmæssig intensitet.
m od hende selv - perfekt illustreret ved at
Identifikationen skabes i overraskende
h u n skalter og valter m ed sine ni liv frem
ryk, når de mest klichéfyldte bipersoner er
for at bruge bare ét af dem med Michael
ofre for en grusom skæbne. I Sleepy
Keatons følsomme superhelt.
Hollow er det den rødhårede kernefamilie,
I Ed Wood bringes elem enter af genrebe
der brutalt myrdes. I M ars Attacks! er det
vidsthed og patos sam m en og gør filmen
videnskabsmanden og speakerpigen, der
tvetydig i ordets bedste betydning. Bela
ender som afhuggede levende hoveder, der
Lugosi er i M artin Landaus skikkelse fil
ikke kan nå hinanden, og i The N ightm are
m ens eneste utvetydige identifikationsfi
Before Christmas er det den stakkels
gur. Han er den eneste i filmen, hvis skue
julem and, der går fra at være rendyrket
spil er entydigt naturalistisk, og det gør
ho-ho-ho til terroriseret gidsel hos busse
hans fallerede stjerne til filmens følelses
manden.
mæssige fikspunkt. Men da han indlægger
M onstrene er i kraft af deres storladne
sig selv på en afvænningsklinik, konspire
og excentriske visioner de mest fascine
rer en effektsøgende filmstil m od identifi
rende a f hans karakterer, og det er deres
kation m ed ham. Langsomt, snigende
meget menneskelige behov for at høre til,
bevæger kam eraet sig ned ad den dystre
der er d en handlingsmæssige igangsætter i
hospitalsgang, akkompagneret af en
de fleste af Burtons film. Op til det pastel
m ands skrig. Kameraet drejer m od en dør
farvede forstadskvarter i Edward
og kigger ind igennem lugen til den skri
Scissorhands grænser opfinderens eventyr
gende Bela. Skuespillerens patetiske
slot, hvor den følsom m e Edward bor. Det
skæbne er her iscenesat i stil m ed en b-
er et usam m enhæ ngende landskab m ed
h o rror film, hvilket sætter det tragiske i et
vældigt symbolsk potentiale, der lægger an
ganske pirrende perspektiv.
til at filmen ses som fabel om den ensom me kunstner og hans forhold til sam fun
Lag på lag. Burtons lag på lag-strategi,
det. De lever i en gensidig fascination,
hvor genrer afsøges og raffineres, peger
men deres møde bliver fatalt pga. væsens
også på en lag i lag-oplevelsesmulighed
forskelle. Den dybt rom antiske forståelse
hos tilskueren. Vi har følelsen af distance
af kunstnerens solitude og kærlighed, der
pga. konstruktionen, selvbevidstheden og
er forskudt i tid og rum , er meget ansvar
freaksenes bizarre forehavender, m en vi
lig for den melankoli, der hersker i filmen.
tilbydes også oprigtig medfølelse over for
Lignende adskillelse er facit i Batman-fil-
den meget menneskelige søgen efter et til
mene, hvor både helte og skurke er døm t
hørssted, og til tider også en patos, når
til ensomme, udgrænsede skæbner. I
forfærdelige skæbner giver en pludselig
Batman spiller Michelle Pfeiffer den
næ rhed til selv de mest firkantede kli
underlegne, sem i-am bitiøse sekretær, der
chéer.
bliver til Catwoman. Med slagord som
Burtons værk peger på en erkendelse af
Tim Burton
smagskategorier som ganske irrelevante. I
Roth den koleriske general Thade. Deres
sin suveræne om gang m ed lavkulturelle
vellykkede præ stationer er tilvejebragt af
genrer og forlæg viser han gang på gang
kam eraets fokusering på deres m im ik og
sjæl, følelse og tanke. Det gør hans dårlige
bevægelsesmønstre i en helt anden grad
smag til godt selskab.
en den fokus, der er på menneskekarakte
Your monkey leaves at 1600 hours. I stor
le.
rerne, der frem står ganske endim ensionelproduktionen Planet o f the Apes (2001,
En af de m est ladede passager udspiller
Abernes plan et ) har Burton leveret sin hid
sig, da general Thade i en enkelt scene
til mest nedtonede vision. H istorien om
bevæger fra top til bund i evolutionsstigen
m agthaveriske aber og undertrykte m en
- m ed en hilsen til dens kreative m odpart
nesker er didaktisk som en børnebog, der
i starten af Kubricks 2001: A Space
trækker sit publikum ru n d t i en m oralsk
Odyssey (1968, Rumrejsen å r 2001).
manege. Dens force er den fantastiske
Symbolet på hans magt er evnen til at
kustum ering og m ake-up, Elfmans fare
bruge laserpistolen, men da han ikke kan
truende m usik og de flotte men ukcentri-
ram m e sine fjender, der er gemt bag
ske effekter. På mange m åder m inder den
skudsikkert glas, bliver han en energibom
om Batm an , der etablerede et filmisk
be af akkum uleret frustration og tilsidst til
skabt univers og opstillede nogle karakter
et lille vredt og rystende væsen, der gem
typer, m en hvis vision først fuldbyrdedes i
m er sig for verden.
efterfølgeren Batman Returns. Måske den
Burtons forkærlighed for aberne lægger
største tematiske pointe i Planet o f the
an til en kom m entar om menneskelighed
Apes ligger i abernes opførselsmæssige
som en relativ størrelse, m en den frem står
nuancer i forhold til menneskene. Helena
noget utydeligt, fordi aberne rent p lo t
B onham -C arter spiller den eftertæ nksom
mæssigt er bipersoner til M ark Wallen-
m e m enneskeretsforkæm per Ari og Tim
bergs endim ensonelle actionman. Niels Henrik Hartvigson
Filmografi
42
1985 1988 1989 1990 1992 1993 1994 1996 1999 2001
Pee-wee’s Big Adventure Beetlejuice Batman Edward Scissorhands/Edward SaksehSnd Batman Returns/Batman vender tilbage The Nightmare Before Christmas (prod., story) Ed Wood Mars Attacks! Sleepy Hollow Planet o f the Apes/Abernes planet