Kosmorama227 228 039 artikel10

Tim Burton Hans kunststykke er at rendyrke de lave genrers potentiale, krænge det inderste ud af b-film en og holde det op som et troldspejl for vores gode smag. I hans film dyrkes b-kulturen m ed en sådan iver, finesse og selvbevidsthed, at de er urørlige over for den gode smags kritik

Robotter, skeletter, genfærd, superhelte,

også legens og vildskabens: Fra det naivt -

superskurke og m arsboere hører traditio­

poetiske som faldende småkager i Edward

nelt til i de underste kategorier i vores

Scissorhands (1990, Edward Saksehånd ) til

kultur: skrækrom antik, horror, science-

det bizarre som de brændende køer, der

fiction, b-film, tegneserier og dukkefilm.

åbner ballet i M ars Attacks! (1996) eller

Som en kærlig hilsen fra dette lækkerland

cirkusfolkets lyrisk-mareridtsagtige b o rt­

af ukvalitet gakker T im Burtons (f. 1958)

førelse af G otham Citys førstefødte i

karakterer ud i bizarre forehavender, som

Batm an Returns.

da Pingvinen i Batm an Returns (1992,

M onstrene, deres bizarre projekter, de

Batm an vender tilbage ) planlægger et b ar­

overraskende effekter og konstruktionen

nem ord af bibelske proportioner, eller da

er alle dele af det burtonske kunststykke,

halloween-kongen Jack vil være julem and

der rendyrker de lave genrers potentiale,

i stedet for julem anden i The Nightmare

krænger det inderste ud af b-film en og

Before Christmas (1993, instruktør H enry

holder det op som et troldspejl for vores

Selick).

gode smag. I hans film dyrkes b-kulturen m ed en sådan iver, finesse og selvbevidst­

Effekter og m onstre. Effekternes åbenlyse

hed, at de er urørlige over for den gode

konstruktion, der understreger det kon­

smags kritik. Hans gakkede universer

struerede og selvbevidste, er et genkom ­

søger næsten ud i vores sfære, når distri­

mende element hos B urton. I Sleepy

butionsselskabernes logoer der trad itio ­

Hollow (1999) bliver den gotiske stem ning

nelt ligger uden for filmenes universer, bli­

tegneserieagtig via billedernes gennem-

ver invaderet af rum skibe i Mars Attacks!

kom ponerede og grafiske præg og de teg-

Eller af lynild i Ed Wood (1994).

neserieagtigt opstillede personer. I Beetlejuice (1988) bringer den smukke åbnings­

Skabertrang. H vad enten det er film, hæ k­

scene os umærkeligt fra et virkeligt land­

kekunst eller destruktion af mytiske p ro ­

skab til en kulisse inden for sam m e kam e­

portio n er er Burtons figurer nogle kreati­

rabevægelse. Den tem atiske pointe er vel­

ve størrelser, hvis behov for at udtrykke

sagtens, at det der på overfladen ser kon­

sig bliver bestem m ende for deres egen og

strueret og falsk ud gem m er på meget

om verdenens skæbne. Selv i Edward

ægte og inderlige skæ bner - Edward i det

Scissorhands og Pee-wee’s Big Adventure

konstruerede slot, genfærdene i Beetle-

(1985) der fejrer kreativitetens positive

juices modelverden og Bela Lugosi i Holly­

sider, lurer der en destruktivitet som

woods kulisseby. M en Burtons effekter er

springer ud i fuldt flor hos skurke, m on-

Tim Burton

tvetydighed end morale, og der ligger en væsentlig forhindring i, at Ed og de fleste af karaktererne netop er karakterer: bevidst kantede og overspillede. Eds og Dolores’ sm erte og følelser er samtidig underlagt en gennem ført 50’er-b-filmstil, der gør at oplevelsen yderligere komplice­ res. Burtons foretrukne skuespiller, Johnny Depp, spiller Ed W ood som en overstadig fugl, i modsætning til hans portræ ttering af den indadvendte Edward Scissorhand eller den mere naturalistiske Sleepy Hollow

Ichabod C rane i Sleepy Hollow.

Flere har set Ed Wood som en art pro­ gram erklæ ring for Burtons eget projekt, stre og freaks. Det er en vitam inindsprøjt­

der netop skaber kunst af kunstens m o d ­

ning af de helt grum m e, når M iranda

sætning. H an parallelliserer ganske frækt

Richardsons skurkinde hidkalder et hes-

Ed W ood m ed Orson Welles ved at sende

sisk spøgelse for m ed m assem ord at

hilsner til hans oeuvre. Hilsnernes

kom m e arvefølgen i Sleepy Hollow til livs.

frækhed er slående fordi de så tydeligt

I Batman Returns er det kloakkens hersker

om skaber det welles’ke fingeraftryk til b-

der i sin andetank sprænger sig vej til

filmens udtryk og indhold. Flere gange

borgm esterens maskebal for at bortføre

iscenesættes der i dybden men uden den

hans førstefødte, og det er halloween-kon-

dybdeskarphed, som Citizen Kane (1941)

gen Jack der om skaber juleuniversets hyg­

og The M agnificent Ambersons (1942,

gelige slædekørsel til en veritabel danse

Familien A m berson) er så berøm te for.

macabre i The N ightm are Before Christ-

Indledningsekvensen er en pastiche over

mas. D estruktionens skønhed understre­

den ekvilibristiske åbningssekvens i Touch

ges gennemgående af yndlingskom poni-

o f Evil (1958, Politiets blinde øje), hvor en

sten Danny Elfmans Tjajkovskij-inspirere-

tikkende bom be holder tilskueren i ånde­

de cirkusmusik. I Batm an (1989) accelere­

løs suspense. I Ed Wood går bevægelsen

rer og m odulerer Elfmans Waltz to the

gennem spøgelseshuse med åbne kister

Death i bedste rom antiske tradition, mens

videre ud på kirkegården, hvor skuespil­

jokeren tvinger sit gidsel til en brudedans.

lernes navne figurerer på gravsten. Den

Burton hylder kunstnerens skabertrang i

dykker ned i sum pen til dræ berblæ ksprut­

filmen om Ed Wood, berygtet som verdens

ten (!) og hen over tagene af 50’ernes

dårligste instruktør. Eds adelsmærke er en

Hollywood. Sammenhængen mellem disse

utrættelig vilje til at skabe og udtrykke sig

konstruerede universer er åbenlyst illuso­

selv og sine bizarre visioner, der når et

risk, og det bliver også understreget af, at

toppunkt i Plan 9 from Outer Space

m an kan se eller regne ud hvor filmen er

(1959). Burton synes at dem onstrere, at

splejset sam m en.

den energi der ligger i at erkende og udle­ 40

ve sin vision først og sidst er det, der gør

Melankolske legebørn. Følelsesmæssig

kunsten, m en Ed Wood giver os hellere

indlevelse er en overraskende gæst i et så

selvbevidst legende og sofistikeret

“Lifes a bitch, now so am I” bliver hun

filmværk som Burtons. Ikke desto m indre

den utilpassede og frustrerede hævnerske

gennemsyrer m elankolien The Nightmare

af sin egen og hele sit køns sørgelige

Before Christmas, Edward Scissorhands og

skæbne. Flere gange er det mere end hvad

de to Batman-film, og selv i de mest

h un selv kan overskue, og det giver karak­

udflippede af hans film er der pludselige

teren en sprængfarlighed, der også vender

forekomster af følelsesmæssig intensitet.

m od hende selv - perfekt illustreret ved at

Identifikationen skabes i overraskende

h u n skalter og valter m ed sine ni liv frem ­

ryk, når de mest klichéfyldte bipersoner er

for at bruge bare ét af dem med Michael

ofre for en grusom skæbne. I Sleepy

Keatons følsomme superhelt.

Hollow er det den rødhårede kernefamilie,

I Ed Wood bringes elem enter af genrebe­

der brutalt myrdes. I M ars Attacks! er det

vidsthed og patos sam m en og gør filmen

videnskabsmanden og speakerpigen, der

tvetydig i ordets bedste betydning. Bela

ender som afhuggede levende hoveder, der

Lugosi er i M artin Landaus skikkelse fil­

ikke kan nå hinanden, og i The N ightm are

m ens eneste utvetydige identifikationsfi­

Before Christmas er det den stakkels

gur. Han er den eneste i filmen, hvis skue­

julem and, der går fra at være rendyrket

spil er entydigt naturalistisk, og det gør

ho-ho-ho til terroriseret gidsel hos busse­

hans fallerede stjerne til filmens følelses­

manden.

mæssige fikspunkt. Men da han indlægger

M onstrene er i kraft af deres storladne

sig selv på en afvænningsklinik, konspire­

og excentriske visioner de mest fascine­

rer en effektsøgende filmstil m od identifi­

rende a f hans karakterer, og det er deres

kation m ed ham. Langsomt, snigende

meget menneskelige behov for at høre til,

bevæger kam eraet sig ned ad den dystre

der er d en handlingsmæssige igangsætter i

hospitalsgang, akkompagneret af en

de fleste af Burtons film. Op til det pastel­

m ands skrig. Kameraet drejer m od en dør

farvede forstadskvarter i Edward

og kigger ind igennem lugen til den skri­

Scissorhands grænser opfinderens eventyr­

gende Bela. Skuespillerens patetiske

slot, hvor den følsom m e Edward bor. Det

skæbne er her iscenesat i stil m ed en b-

er et usam m enhæ ngende landskab m ed

h o rror film, hvilket sætter det tragiske i et

vældigt symbolsk potentiale, der lægger an

ganske pirrende perspektiv.

til at filmen ses som fabel om den ensom ­ me kunstner og hans forhold til sam fun­

Lag på lag. Burtons lag på lag-strategi,

det. De lever i en gensidig fascination,

hvor genrer afsøges og raffineres, peger

men deres møde bliver fatalt pga. væsens­

også på en lag i lag-oplevelsesmulighed

forskelle. Den dybt rom antiske forståelse

hos tilskueren. Vi har følelsen af distance

af kunstnerens solitude og kærlighed, der

pga. konstruktionen, selvbevidstheden og

er forskudt i tid og rum , er meget ansvar­

freaksenes bizarre forehavender, m en vi

lig for den melankoli, der hersker i filmen.

tilbydes også oprigtig medfølelse over for

Lignende adskillelse er facit i Batman-fil-

den meget menneskelige søgen efter et til­

mene, hvor både helte og skurke er døm t

hørssted, og til tider også en patos, når

til ensomme, udgrænsede skæbner. I

forfærdelige skæbner giver en pludselig

Batman spiller Michelle Pfeiffer den

næ rhed til selv de mest firkantede kli­

underlegne, sem i-am bitiøse sekretær, der

chéer.

bliver til Catwoman. Med slagord som

Burtons værk peger på en erkendelse af

Tim Burton

smagskategorier som ganske irrelevante. I

Roth den koleriske general Thade. Deres

sin suveræne om gang m ed lavkulturelle

vellykkede præ stationer er tilvejebragt af

genrer og forlæg viser han gang på gang

kam eraets fokusering på deres m im ik og

sjæl, følelse og tanke. Det gør hans dårlige

bevægelsesmønstre i en helt anden grad

smag til godt selskab.

en den fokus, der er på menneskekarakte­

Your monkey leaves at 1600 hours. I stor­

le.

rerne, der frem står ganske endim ensionelproduktionen Planet o f the Apes (2001,

En af de m est ladede passager udspiller

Abernes plan et ) har Burton leveret sin hid­

sig, da general Thade i en enkelt scene

til mest nedtonede vision. H istorien om

bevæger fra top til bund i evolutionsstigen

m agthaveriske aber og undertrykte m en ­

- m ed en hilsen til dens kreative m odpart

nesker er didaktisk som en børnebog, der

i starten af Kubricks 2001: A Space

trækker sit publikum ru n d t i en m oralsk

Odyssey (1968, Rumrejsen å r 2001).

manege. Dens force er den fantastiske

Symbolet på hans magt er evnen til at

kustum ering og m ake-up, Elfmans fare­

bruge laserpistolen, men da han ikke kan

truende m usik og de flotte men ukcentri-

ram m e sine fjender, der er gemt bag

ske effekter. På mange m åder m inder den

skudsikkert glas, bliver han en energibom ­

om Batm an , der etablerede et filmisk

be af akkum uleret frustration og tilsidst til

skabt univers og opstillede nogle karakter­

et lille vredt og rystende væsen, der gem­

typer, m en hvis vision først fuldbyrdedes i

m er sig for verden.

efterfølgeren Batman Returns. Måske den

Burtons forkærlighed for aberne lægger

største tematiske pointe i Planet o f the

an til en kom m entar om menneskelighed

Apes ligger i abernes opførselsmæssige

som en relativ størrelse, m en den frem står

nuancer i forhold til menneskene. Helena

noget utydeligt, fordi aberne rent p lo t­

B onham -C arter spiller den eftertæ nksom ­

mæssigt er bipersoner til M ark Wallen-

m e m enneskeretsforkæm per Ari og Tim

bergs endim ensonelle actionman.

Niels Henrik Hartvigson

Filmografi

42

1985 1988 1989 1990 1992 1993 1994 1996 1999 2001

Pee-wee’s Big Adventure Beetlejuice Batman Edward Scissorhands/Edward SaksehSnd Batman Returns/Batman vender tilbage The Nightmare Before Christmas (prod., story) Ed Wood Mars Attacks!

Sleepy Hollow Planet o f the Apes/Abernes planet