Paul Thomas Anderson Film om familien og døden. Andersons tre film iscenesætter de store temaer med fuld bevidsthed om den kulturelle arv
Paul T hom as A nderson (f. 1970) har ind
om fortiden, der altid dukker op i n u ti
til videre lavet tre film, Hard Eight (eller
den.
Sydney, 1996), Boogie Nights (1997) og Magnolia (1999). For den sidste var han
Casino og porno. Debutfilm en Hard Eight
nom ineret til en O scar for bedste m an u
har kam m erspillets enkle form, m ens de
skript, en pris der im idlertid gik til Alan
to følgende film bærer mindelser om
Ball for American Beauty, Andersons tre
Robert Altmans kollektivfilm fra
film holdes selvbevidst sam m en af en gen
1990’erne og henter inspiration i Scorseses
nemgående gruppe skuespillere som
hektiske stil fra 1990’er-gangsterfilmene.
Philip Baker Hall, Philip Seymour
Hard Eight foregår i og om kring casino-
Hoffman, John C. Reilly, Julianne Moore
miljøet i Reno (en lokalitet som senere
og William H. Macy, ligesom han diskret
skal dukke op i Magnolias indledning),
genbruger navne og lokaliteter fra tidlige
hvor den unge John belæres af den ældre
re film og i øvrigt refererer til m oderne
og aldeles cool Sydney om, hvordan m an
am erikanske forfattere som D on DeLillo.
kan gebærde sig i rouletternes, spillema
Anderson tilhører den generation af yngre
skinernes og det grønne filts verden og
instruktører, der åb en t vedkender sig, at
holde skindet på næsen uden at gøre sig
deres kulturelle arv er film- og tv-kultu-
bem ærket. Sydney dukker pludselig op fra
rcn; således siger A nderson i Sight and
ingenting og tilbyder John sin hjælp, og to
Sound m arts 2000 i en diskussion om
år efter er den unge og den gamle stadig
Magnolia, at “jeg håber, at m in film både
sam men. Sydney er stadig cool og Johnny
er meget film-agtig og meget virkeligheds-
stadig en hvalp, og da han får rodet sig ind
agtig. Jeg tro r ikke, m an kan foregive at
i noget krim inelt sam m en med casinoser-
m an ikke h a r set en film hvis m an er film
vitricen, som han har forelsket sig i, træ
instruktør - jeg tror en del af m it job er at
der Sydney til som en aldrende Tarantino’sk
anerkende hvor m ange film jeg har set og
rengøringsm and eller som en beskyttende
hvor meget det præger vores liv. Film er
far. Han sender de to unge væk og reder
en stor indflydelse på hvordan vi forhol
trådene ud m ed koldblodighed og en
der os til døden, til fam ilieforhold, og jeg
revolver. Det afsløres tilsidst, at han også
ønskede at vise dette. M en film kan også
tidligere har været ferm m ed en revolver:
være fuldstændigt forræ deri i forhold til
H vorfor han har dræ bt Johns far, får vi
hvordan m an skal leve livet.” Også tem a
aldrig at vide, om m ødet mellem de to
tisk forbinder de tre film sig m ed hinan
m ænd er tilfældigt, får vi heller aldrig at
den, af en gennem gående iscenesættelse af
vide. Hard Eight er således en fortælling,
far-søn forhold og et spor, der drejer sig
der synes at prioritere fortællemæssige
Paul Thom as Anderson
M a g n o lia
brud frem for sam m enhæng. Boogie Nights blev Andersons gennem -
ler historier - m å vige m ed videomediets fremkomst (som Jack siger: “If it looks
brudsfilm , en film om film og en bestem t
like shit and sounds like shit, then it must
historisk periode, pornoindustrien i slut
be shit”), D irk Digglers ‘dick’ forbliver
ningen af 1970’erne og 1980’erne. Denne
ikke altid rede - især ikke da narkotikaen
på en gang m orsom m e og depressive film
introduceres i ‘familien’ i 1980, og sam
følger solidarisk en stor gruppe personer
m enholdet sm uldrer i jalousi, drab og
om kring pornofilm instruktøren og farfi
selvmord. D irk får konkurrence af en
guren Jack H orner og dennes nye unge
yngre og m indre narkotiseret dick, men
virile stjerne, der hurtigt efter at være ble
den fortabte søn vender til sidst tilbage til
vet opdaget af Jack tager kunstnernavnet
tilgivelse og en ny chance, og i filmens
Dirk Diggler (“Jack, I can do it again if
slutning er familien klar til at lave film
you need a close up”). Boogie Nights er en
sam m en igen. På et lavere, mere resigneret
historie om en parallelindustri, der i
blus, uden det tidligere overskud - som
1970’erne blom strer m ed sit eget stjerne
historisk faldt sammen m ed en række år,
system, sine egne prisuddelinger, sin hek
hvor også verden kunne tænkes på ny - og
tiske kreativitet, sit fællesskab og sine
uden troen på at kunne n å stjernerne.
kunstneriske am bitioner. M en Boogie
Anderson h ar selv karakteriseret slutnin
Nights er også en melankolsk historie om
gen som den bedrøveligste happy ending,
forfald, om svækket potens på mange
han kunne kom m e på.
niveauer. Jack H orners kunstneriske ambi
16
tioner - han vil lave pornofilm der fortæ l
Skæbnefortællingernes symfoni. Den over
Paul Thom as Anderson
tre timer lange Magnolia er Paul Thomas
rustningskurser for m ænd, der mener, at
Andersons seneste to u r de force, hvor vi
kvinder styrer verden. Disse to skæbner
over et døgn følger en række personer i
fordobles i de to “quiz kids”, drengen som
den uformelige urbanisering i San
kan besvare alle Jimmy Gators spørgsmål,
Fernando Valley, som også var lokaliteten i
og m anden, der engang var berøm t “quiz
Boogie Nights. Magnolia er et sandt audio
kid”, og som nu lever i skyggen af sin
visuelt overflødighedshorn af patos og
barnlige berøm m else. Børn pacet frem af
realisme, af lyd, dialog og musik, der fal
fædre, der øj ner store penge. Disse m en
der over hinanden i flere lag, af talestrøm
nesker er m ærket af deres fortid, som ikke
m e der ofte ikke er til at stoppe, m en som
er færdig m ed dem, og fortiden indhenter
taler uden om det vigtige, af hurtigtklip-
de to patriarker, der dør uden deres fam i
pede, sideordnede scener og af en række
lie. “One is the loneliest num ber that
skæbnefortællinger, der holdes sam m en af
you’ll ever know ” lyder et vers i en af
et væv af fordoblinger og gentagelser. Men
Aimee M anns sange i filmen, og Magnolia
i m odsætning til i Boogie Nights er der
er da også, i m odsæ tning til Boogie Nights,
ikke et m arkant historisk tidspunkt, der
først og frem m est en film om ensom m e
ekkoer i personerne og er m ed til at for
eksistenser. Dog slutter den m ed en vis
klare dem. D erim od reflekterer en koket
forløsning, samtidig m ed at him len holder
fortællerstemme, der kalder sig for “this
op med at dryppe, for i denne City of
humble narrato r” over, hvorvidt livets
Angels uden centrum og uden periferi, er
underlige sam m entræ f er tilfældigheder
der også m ennesker m ed næstekærlighe-
eller skæbnebestemte. For et par af personerne er det klart nok
den i behold, Earls sygeplejer Phil og poli tim anden Jim, som måske vil være i stand
familien, m ere præcist faderen, patriarken,
til at redde Claudia fra narkotikaen og
der er blevet skæbne. To fædre dør i en
hjælpe hende med at balancere fortiden
syndflod af regn, tv-produceren Earl
m ed nutiden. “Two can be as bad as one,
Partridge af kræft, og den kræftram te
it’s the loneliest num ber since num ber
gam e show vært Jimmy Gator, mangeårig
one”, synger Aimee M ann ganske vist
væ rt i det børnequizprogram , som den
også; m en Jim er en tålsom engel.
første har skabt, skyder sig selv. To svig
Magnolia er et stort symfonisk sam tids
tende fædre, den ene h ar forladt kone og
værk, der med tidstypisk narrativ selvbe
b a rn for at forfølge andre lyster, og den
vidsthed blander m elodram a og patos
anden har måske forgrebet sig på sin d at
m ed en urolig og lavmælt realisme. Det
ter. Og brændte børn: en datter, Claudia,
skal blive spændende at se, om Paul
der sniffer kokain og en m achosøn, Frank
Thom as A nderson kan holde pusten.
T. J. Mackey, der laver m askulinitetsop Anne Jerslev
F ilm o g ra fi 1996 1997 1999
Hard Eight (Sydney) Boogie Nights Magnolia
17