Arkivmateriale fra V ietnam krigen - indgår i Trinh T. M inh-H as Surnam e Viet Given N am e N a m (1989)
Det Andet og det Samme: betragtninger over “vores” blik på ££de andre” - R e p ræ se n ta tio n a f k u ltu re l forskel i T rin h T. M in h -h a s væ rk
a f Arine Kirstein
156
H vorfra har v i vores v id en o m andre k u l
drin g a f de an d re. En u d vik lin g der har
turer? D en har vi i i høj grad fra d o k u
sp æ n d t fra d e t mere spektakulæ re so m
m en tarfilm . “D e andre” i fokus for “vores”
lø rg en B itschs film om “verdens aller far
blik har præ get m an ge d ok u m en tarfilm
ligste folk” - h oved jæ gern e på B orn eo -
sid en Flahertys N a n o o k o f th e N o r th
h e n im o d d et m ere nuancerede so m i
(1 9 2 2 ). I D an m ark har vi været vid n er til
Jørgen R o o s’ film om G rønland, til Jørgen
en ud vik lin g i d o k u m en ta rfilm en s skil
Leths n otater fra Trobrianderne o g Kina.
a f Arine Kirstein
Nyere eksempler på skildringer af små
lige, endsige på m åden, hvorpå kulturer
samfund uden for D anm ark er Ulla Boje
overlapper og udveksler inden for den
Rasmussens film om Færøerne og Sicilien.
tredje verden. Det er ofte i et velmenende
Man kan ikke uden videre slå disse film i
ærinde. Men pointen er, at dokum entar
hartkorn, for de indtager hver især uhyre
isten tit opnår at give et billede af en given
forskellige holdninger til det fremmede,
“frem m ed” kultur, som om den er “frosset
m en fælles for dem er, at de form idler op
i tid ”. Dette billede betyder, at der frem
levelsen a f distinkte k ulturer fjernt fra den
hæves nogle form odede m ere “ægte og au
almindelige danskers hverdag. Filmene har
tentiske” sider af en kultur, som udvikling
givet os indblik i forskelligheden i m åder
kun kan betyde et “tab” af. Det Andet kan
at leve på, ofte med rød d er i gamle trad i
siges at stå i m odsæ tning til det Første, det
tioner. Ikke mindst h a r vi fået visualiseret
vil sige den første verden som om fatter de
kulturers specifikke frem træ den, hørt
vestlige lande. Mens indlem m elsen i det
sproget, set øjnene bag sløret og så videre.
Samme beskriver, at det Andet faktisk ikke
Gennem dokum entarfilm om fremmede
beskriver noget virkelig radikalt andet,
kulturer h a r vi lært o m verden om kring
m en refererer tilbage til det Første! Det er
os og ofte fået større forståelse for andre
således hele tiden den første verden der
levemåder og verdensbilleder.
definerer den tredje verdens måde at være
Det kan derfor for en um iddelbar be
forskellig fra vesten på. Målet for M inh-ha
tragtning synes overraskende, at film som
er at få luget ud i den m åde den tredje
disse kan anskues som eksempler på en
verdens kulturer bliver repræsenteret som
fastholdelse af andre folk som det Andet,
det A ndet på. H un ønsker at dekonstruere
og ligefrem producenter af en sådan tæ nk
og derm ed synliggøre de uudtalte logik
ning. D ette er ikke desto m indre, hvad
ker, der er på spil når det Andet indlem
m an kan udlede a f den vietnamesisk fødte
mes i det Samme. En indlemmelse der be
instruktør og teoretiker Trinh T. M inh-has værk.
tyder at det Andet altid kun bliver repræ
M inh-ha påpeger, at vi, mens vi tror vi
Samme - vesten, m anden etc. - og aldrig
oplever d et Andet i dets radikale forskel lighed fra os selv, oftest faktisk kun gen
senteret som en m odsætning til det bliver beskrevet på egne vilkår. Vi skal se på, hvordan term erne det
indsætter det Andet i det Samme, hvorved
Andet og det Samme m anifesterer sig i
vi ikke bliver klogere på noget nyt og an
M inh-H as værk og angiver et filmæstetisk
derledes i verden. De to term er det Andet
arbejde med udstikning af bestemte m eto
og det Samme kræver en forklaring. Hvis
diske tiltag.
den hjemlige selvforståelse ses som et givet Første, er disse k u ltu rer det Andet. Det
M inh-has tværfaglige virke. M inh-ha må
Andet om fatter i denne forbindelse af
betragtes som en af de mest ukonventio
grænsede små sam fund, der frem træ der
nelle dokum entarister i dag. Hendes film
med en kulturel autenticitet. Mange dokum entarfilm tager udgangs
produktion balancerer på grænserne mel lem dokum entarfilm en, eksperimentalfil-
punkt i de traditionsbundne sektorer af
m en, den etnografiske film og fiktionsfil
tredjeverdens-kulturer. De færreste doku
men. Alligevel kan m an pege på, at det er
m entarfilm sætter fokus på skæ ringspunk
det dokum entariske ærinde, der træ der
ter m ellem den tredje verden og den vest
stærkest frem i hendes produktion. I og
157
D et Andet og det Samme
m ed at h u n til stadighed beskæftiger sig
skuerens forsøg på at få en klar fornem
m ed repræ sentationsproblem erne i for
melse for hvad filmenes em neom råde
hold til et identitetspolitisk ærinde. Dette
egentlig om fatter.
gælder repræ sentationen af såvel den tred je verden som af kvindelig identitet. M inh-has virke er derudover i sjælden
Der er en intim forbindelse mellem M inh-H as teori, metode og film produk tioner. Hver gang hun beskæftiger sig med
grad kendetegnet ved en kom bination af
repræ sentationer af det Andet, og det gør
praksis og teori. H un er ud over at være
hun i alle sine film, skaber hun en forbin
dokum entarfilm instruktør uddannet som
delse til sit teoretiske virke. Den dekon-
etno-m usikolog, forfatter til både et antal
struktive tilgang er i høj grad næret ved
digtsam linger og teoretiske værker; hun
det politiske projekt. I artiklen “O utside In
har en universitetsgrad i kom parativ litte
Inside O ut” beskriver h u n det selv på føl
ratu r og er professor i både kvindestudier
gende måde: “To raise the question o f re
og filmstudier. H un taler desuden om re
presenting the O ther is, therefore, to re
præ sentation af kulturel forskel fra et p er
open endlessly the fundamental issue of
sonligt ståsted, idet hun er vokset op i
science and art; docum entary and fiction;
Vietnam. H un har sidenhen taget sin u d
universal and personal; objectivity and
dannelse i Frankrig og USA, undervist i
subjectivity; masculine and feminine; out
Afrika og er nu bosidende i San Francisco,
sider and insider” (2). Disse oppositioner
hvor hun underviser på to universiteter.
om fatter det Sammes enhedslige opfattelse af sam fundets sfærer, og kendetegner vo
Eksotiske em neom råder - undersøgelse af
res måde at skelne mellem repræsentatio
identitet. Den mest stereotype m åde at
ner med politisk indflydelse og repræsen
fremstille den tredje verden på finder m an
tationer der betragtes som afvigende (eller
i eksotismen, og um iddelbart synes M inh-
som ren underholdning). Alle er det o p
has egen dokum entarfilm produktion p a
positioner som deler vores verden op, og
radoksalt nok at sætte fokus på eksotiske
problem erne m ed at repræsentere den
steder. M inh-H as to første film,
Anden rækker derfor ind i grundlæggende
Reassemblage (1982) og N aked Spaces -
tankegange i den vestlige verdensforståel
Living is Round (1985), er optaget i
se. Som den amerikanske teoretiker Bill
Vestafrika. Mens andre film som Surname
Nichols siger m ed en reference til M inh-
Viet Given N am e N am (1989), Shoot for
has første teoretiske værk, forstyrres d en
the Contents (1991) og A Tale o f Love
ne totalitetsopfattelse når “women, nati
(1995)
ves,Men others” får stemme (3). handler om asiatiske emner.
dette forhold synes netop at være et forsøg
158
på at tage udgangspunkt i de steder hvor
Surnam e V iet G iven N am e Nam.
det eksotiserende blik opstår, og derm ed
D okum entarfilm en Surname Viet Given
placere sig i konfliktens kerne. For filmene
N am e Nam fra 1989 beskæftiger sig netop
forstyrrer og forhindrer vores eksotiseren
m ed disse andre stemmer, der kan siges at
de blik. Der er, som Erika M uham m ad
udgøre ram m en for M inh-has projekt.
udtrykker det, tale om en udforskning af
D enne begrebsram m e sammenfattes såle
“black life th at resists images o f the exotic,
des i titlen på hendes bog Woman, Native,
the victim and the threat”( l). Det er film,
O ther (1989).
der ustandseligt udstiller og synliggør til-
Filmen beskæftiger sig m ed det Viet-
a f Arine Kirstein
nam , som vi aldrig h a r h ø rt om siden den
form ulerer det, “skruer stem m erne til
kom m unistiske magtovertagelse i 1975.
m unden” (5). Lydsporet tæller tre voice-
Filmen synes um iddelbart at sætte ud for
over’e: to amerikanske stem m er og en vi
at give os en up-date om virkeligheden
etnamesisk. De fletter sig ind og ud m el
blandt de vietnamesiske kvinder, som hele
lem hinanden og veksler mellem poesi,
verden husker som heroiske soldater u n
sange, teori, breve og erindringer. Voice-
der krigen. Men vi får ikke indfriet vores
over’ens flertydighed gør det um uligt at
forventninger om “det eksotiske, offeret
placere filmen i dokum entarfilm ens trad i
og truslen”. Eller rettere: vi får det hele, og
tionelle talehierarki, hvor en objektiv og
så alligevel ingenting, fordi de mange bil
allestedsnærværende kom m entarstem m e
leder af V ietnam i Indokinatiden, Viet
tager autoriteten over filmens “stem m e”.
nam krigen og fortællinger om de vietna
Både på billedsiden og på lydsiden tales
mesiske kvinder efterlader os m ed et frag
der således fra mange steder, i m odsæ t
menteret væld af kolliderende billeder,
ning til en m odeltækning, hvor virkelighe
som vi selv skal stykke sam m en for at få et
den ses fra et sam m enhængende punkt.
meningsfyldt hele ud af dem. Som M inh-ha siger, er hendes film orienteret m od: “not
Tilskuerens aktivitet. På disse vilkår bliver
offering an object to look at b u t an articu-
tilskuerens aktivitet vigtig for filmen.
lation of images to consider” (4).
M inh-ha beskriver sine film som et stykke papir, hvor h u n godt nok er ansvarlig for
Abstrakt udforskning. I m odsæ tning til en
hvad papiret indeholder inden for sine
traditionel dokum entarfilm begrænser fil
ram m er, m en ikke for hvordan det “fol
mens associative sam m enstilling af bille
des”: “ ...th e viewer can fold it horizontal-
der sig ikke til et klart afgrænset emne, pe
ly, obliquely, vertically. They can weave the
riode eller begivenhed. I stedet foretages
elements to their liking and background.
en udforskning af vietnam esisk kvindelig
The interfolding and interweaving situa
identitet p å den filmiske medierings p rin
tion is what I consider to be m ost exciting
cipper.
in m aking films” (6). Denne arbejdsforde
Filmens kom position af skiftende bille
ling er m æ rkbar i receptionen af filmen,
der sammenvæver i et kom plekst tæppe
og er da også det der nok vil skræmme
både visuelle og auditive fortællestrenge,
nogen væk. Det er en krævende film, m en
der skiftevis forholder sig til spørgsmål
dens næ rm est interaktive natur betyder
om historie, identitet og dokum entarisk
også, at m an kan vende tilbage til den
repræsentation. Filmen er præget af en
gang på gang og opdage nye ting. Det kan
meget selvbevidst tilgang til sit eget m ate
desuden være en næ rm est blufærdig
riale. Vi oplever f.eks., at arkivoptagelser
handling, fordi m an må investere sine eg
og stillbilleder bliver repeteret flere gange,
ne erfaringer for at forstå filmen.
men hver gang beskåret forskelligt eller i forskellige hastigheder. Lyd og billede er
De m ange Andetheder. Gennem inter
skilt ad, og lydsiden lever sit eget reflekte
views, sange og arkivmateriale etableres de
rende liv. Adskillelsen af lyd og billede er
vietnamesiske traditioner som grundlaget
vigtig for forståelsen af filmens tematik,
for et patriarkalsk sam fund, der stadig
da den er et led i opgøret m ed den reali
opererer i det Hanoi-regerede Vietnam, li
stiske film, der, som M arguerite Duras
gesom det er nærværende hos eksilvietna-
159
D et A ndet og det Samme
m eserne i USA. Et overordnet dictum for
ellers ville ligge gemt i den realistiske vir
filmen kunne være den tekniske su n d
kelighedsgengivelse. I den modulerede be
hedskadre Thu Vans udtalelse: “There is
vægelse i slow-m otion effekten ligger dis
an image o f the wom an and there is her
kursens åbning mod ny betydning. Den
reality. Sometimes the two do not go well
æstetiserede og manipulerede anvendelse
together. They have m ade us heroic w ork
af det historiske materiale søger i den for
ers, virtuous women. We are good
stand at frisætte betydningen i materialet
m others, good wives, heroic fighters...
fra at genskabe den dom inerende diskurs’
ghost wom en stripped o f our h u m an ity ...
opfattelse af “A ndethed”.
the very idea o f heroism is m onstruous”. De mange projektioner af den kvindelige
V ietnam som det Andet. Denne Andethed
identitet har et gennem gående “visuelt
ligger begravet i meget a f det materiale
ledem otiv”. M inh-ha præ senterer os tre
M inh-ha undervejs i film en føjer ind. Det
gange for den samme kornede sort/hvid
er historisk materiale d er ikke er “n e u
news-reel bid fra V ietnamkrigen. I hver
tralt”, m en derim od skabt af koloniherrer
gentagelse er der en lille forskel i rytm en
eller fjender, der enten ønskede at skildre
og beskæringen. Vi ser tre kvinder i trad i
de indfødtes autentiske skikke eller tru en
tionelle dragter gå arm i arm og i takt
de livsform. D et mest barske m ateriale i
tværs over billedet. Optagelsen er i slow
Surname Viet Given N am e Nam stam m er
m otion der gør bevægelserne vuggende og
naturligvis fra Vietnamkrigen. Billederne
poetiske og forlener scenen med en “sub
af de kvindelige krigsfanger, selvafbrænd
jektiveret” kvalitet. D enne subjektive kva
inger i protest m od krigen og likvidatio
litet står i skarp m odsæ tning til det klassi
ner er alle optagelser der under krigen gik
ske credo om journalistisk objektivitet,
verden ru n d t og vakte vestens sympati for
der er knyttet til newsreelens voice-over,
den nordvietnamesiske kam p. Fordi
der tilføjes da sekvensen til sidst optræ der
V ietnam krigen desuden var den første tv-
i sin “oprindelige” udgave. Den am erikan
dækkede konflikt - og de grufulde billeder
ske mandlige voice-over inform erer os om
på afgørende vis skabte den opposition,
at disse kvinder er krigsfanger, der trad iti
der rejste sig m o d USAs intervention - har
onelt blev brugt som “am m unition bear
dette historiske materiale som sagt karak
ers, village infiltrators and inform ers”. Den
ter af at være “m edieerindringer”. M en, si
repetetive og æstetiserede m åde at bruge
ger M inh-ha, billedet af den heroiske viet
arkivmateriale på skaber en form for “re
namesiske kvinde og det stolte vietnam e
sonans” i dets status som endegyldige
siske folk beror på de vestlige mediers
“m edieerindringer”.
konstruktion. Billedet af vietnam esernes
M anipulationen af den vestlige m ediee
160
heroiske kam p for den socialistiske revo
rindring om den heroiske vietnamesiske
lution og efterfølgende mirakuløse sejr
kvinde kunne være en illustration af, at
passede godt ind i det politiske klima i ve
M inh-ha ønsker at indfange en indre
sten på det pågældende tidspunkt. At det
kvindelig virkelighed. Uden dog at ville
tidligere ansås for progressivt at verden fik
overføre en subjektiv-objektiv dualism e til
adgang til billederne af krigens virkelig
M inh-has værk er det m ere oplagt at pege
hed, pointerer M inh-ha som den faktor
på, at hun bruger den filmiske teknik til at
der nu fastholder Vietnam i en bestem t
fremdrage perceptioner af materialet, der
identitet, som det Andet d er bekræfter ve-
a f Arine Kirstein
stens forestilling om et m odelsam fund.
for nationen selv. Kvindens udslettelse af
D et afgørende som M in h -h a sætter finge
egne individuelle behov og tanker i u n
ren på ved at underm inere sandhedsvæ r
derkastelsen under først faderen, dernæst
dien i arkivmaterialet, er m åden, hvorpå
æ gtem anden og til sidst sønnen, synes i
“m edieerindringerne” indskriver det viet
traditonel tæ nkning at udgøre rygraden i
namesiske folk i en offerrolle.
nationens ve og vel. Et argum ent der bely ser valget af filmens titel. M inh-ha refere
D et kvindelige perspektiv. M inh-ha synes
rer således til den vietnamesiske talemåde,
derfor at sæ tte ud for at skildre et andet
som den ugifte kvinde anvender over for
perspektiv på det vietnam esiske samfund,
en ung m and der gør tilnærm elser til h en
et perspektiv som vi ikke hidtil har haft
de: “Young wom an are you m arried yet?”
adgang til, og som m åske vil kunne slå hul
“Yes I am with husband. His surnam e is
på vores tendens til at opfatte hendes
Viet and his given name is N am ”. I det
hjemland so m det A ndet. Et kvindeligt
konfucianske ideal om kvindelig selvopof
perspektiv p å hverdagen i det vietnam esi
relse for nationens sag ser M inh-ha en
ske samfund. En pointe i filmen er at in d
gruopvækkende baggrund for kvinden
førelsen af et socialistisk styre ikke æ ndre
N hat Chi Mais m otiv til at sætte ild til sig
de noget ved den vietnam esiske kvindes
selv i protest m od Vietnamkrigen. H un ci
undertrykte kønsrolle. Både i socialismen
teres i filmen: “I wish to use my body as a
og i den asiatiske k u ltu r har m an som
torch - to dissipate the darkness - to
kvinde vanskeligt ved at opnå en selvstæn
awaken love am ong people and bring
dig identitet endsige en individualitet. Et
peace to V ietnam ”.
element på lydsiden illustrerer måske det,
Befrielsen af landet fra et feudalistisk,
som alle sm å vietnamesiske piger er fla
religiøst og traditionsbundet sam fund be
sket op m ed. En folkesang vender tilbage
tød dog langtfra en befrielse for kvinden.
igen og igen og positionerer kvinden som
D er sidder stadig ingen kvinder i politbu
et æstetisk og føjeligt væsen: “I am like a
reauet, og de taler som holdes af arbej
piece of silk flowing in the m idst of the
derkvinder på kvindelige fagforeningsm ø
market, knowing n o t into whose hånds it
der er skrevet af mænd.
will fall”. Kvinden, læ rer vi, er af et sart og
Der er derfor al mulig grund til at ville
skrøbeligt materiale og har ikke kontrol
give disse undertrykte kvinder en stemme.
over sin egen skæbne. På ægteskabsmarke
M en dette påtrængende ærinde vækker
det udbydes hun til højest bydende. Det
M inh-has repræsentationspolitiske skep sis.
føjelige og underdanige traditionelle kvin debillede som udtrykkes gennem ordsprog og kvindelige dyder ifølge konfucianis-
At give stemme. Surname Viet Given
men, spejler M inh-ha i nationen Vietnams
N am e N am præsenterer os også for n u ti
ydmygede rolle under de mange årh u n d
dens vietnamesiske kvinder, både dem der
reders kolonisation, først af naboen Kina
emigrerede til USA og dem der blev tilba
og siden a f Frankrig. At kvindelig identitet
ge efter den kom m unistiske m agtoverta
altid er blevet defineret af m anden, relate
gelse. Eller gør den? For undervejs i fil
rer sig derm ed til m åden hvorpå den viet
m ens forløb bliver tilskueren gru n d
namesiske kultur tro d s sine 4000 års h i
læggende i tvivl om autenticiteten i præ
storie er blevet defineret af kulturer uden
sentationen af de medvirkende kvinder.
161
D et Andet og det Samme
Rekonstruktion af interview med den 37 årige Ly, der er ansat i restaurationsservicen i Vietnam, og spilles af eksilvietname seren Tran Thi Hien, der er bosat i USA
Filmen benytter arkivmateriale, der er optaget af tidligere kolonimagter for at skildre den vietnamesiske kultur
Ngo Kim Nhuy forlod Vietnam efter Vietnamkrigen og ses her i "amerikansk setting"
News-reel fra Vietnamkrigen. Voice-overen informerer os om at de tilfangetagne kvinder bruges af fjenden, VietCong, som stikkere og bærere af ammunition. Billeder som disse skabte den vietnamesiske kvindes heltestatus i vesten
Miss Vietnam 1988 kåres blandt eksilvietnameserne i USA
Rekonstruktion af interview med den 50-årige Cat Thien, der arbejder som læge i Vietnam. Hun spilles af Ngo Kim Nhuy der er bosat i USA, hvor hun arbejder på et vandkraftværk
a f Arine Kirstein
M inh-has film rykker provokerende ved
streret. Hendes m ands og hendes egen
nogle af de bærende piller i dokum entar
indkom st rækker tilsam m en ikke til hus
film traditionen og sam tidig ved tilskue
holdningen, så hun m å tage sy-jobs om
rens forventninger: m uligheden af at k u n
aftenen for at spæde til den spinkle øko
ne indfange en autentisk virkelighed og
nom i. Hendes families seks medlemmer,
forestillingen om at k u n n e repræsentere
der inkluderer hendes 60-årige mor, bor
den kulturelle forskel.
på to små værelser. N år hun ind imellem
H un griber fat i de klassiske elem enter i
gennem sit job i restaurationsservicen
dokum entarfilm ens repræ sentation af an
kom m er ud på ambassader, føler hun en
dre kulturer. Et afgørende angrebspunkt
vis frihed, m en m uligheden for at udvikle
er forestillingen om at dokum entaristen
venskaber m ed udlændinge er vanskelig
via interviewet kan give stem m e til “de an
gjort. Hverdagen i Vietnam er gennem sy
dre”, der ikke har en naturlig adgang til
ret af frygten for at blive angivet og bety
samfundets talerør.
der mistillid til udlændinge, m en også
I essayet “Outside In Inside O u t” be skriver hun denne teknik som dokum en
mistillid mellem hende og hendes m and. I kvinden Kius m onolog går kam eraet
taristens forsøg på at legitimere sin re
“på opdagelse” og søger væk fra hendes
præsentation. En film om det Andet m å
ansigt, ned ad hendes krop - dvæler ved
benytte en række tekniske greb for at blive
hendes hæ nder og søger videre m od h e n
betragtet som seriøs. I skildringen m arke
des fødder. Sammen m ed kam eraet u n
res ikke, at dette i realiteten er et m øde
dersøger vi “sporene” efter hendes histo
mellem dokum entaristen og de andre
rie. Den konventionelle dokum entariske
m en snarere vises hvordan “du ser dig selv
dækbilledæstetik, der lader hæ nderne a n
og repræsenterer din egen slags”. Faktuel
tyde det dokum entariske subjekts sinds
autenticitet hviler tungt på den Andens
stem ning og historie, giver her tilskueren
ord og udsagn. For at legitimere en doku
lejlighed til at antage, at Kius hæ nder
mentarfilm om de A ndre, bliver det derfor
bæ rer spor af mange års hårdt m anuelt
vigtigt at vise, at de A ndre har deltaget i
arbejde i opdragelseslejr. En konstatering
skabelsen af filmens billede af dem. Hertil
tilskueren sidenhen må revurdere i lyset af
hører f.eks. teknikker som en række af in
at det ikke var hendes egen historie hun
terviews, talkings heads der forsyner os
fortalte.
m ed verbale vidneudsagn “inde fra” en gi
Filmen leger således provokerende med
ven kultur. Dette kaldes “giving voice”. På
tilskuerens tillid til interviewet, og u n d er
trods af at disse stem m er aldrig rigtigt for
vejs i filmen bliver de interviewede kvin
m er filmens “stem m e”. I stedet låner de en
ders frem træ den m indre og m indre n a tu r
autoritet til filmens skildring af dem! (7).
lig i forhold til konventionelle interviews. Først og frem m est i form af en yderst stili
Legen med tilskuerens tillid. Vi m øder
seret lyssætning - et varm t gult lys på an
den 37-årige Ly i et køkken, hvor et smukt
sigtet og et blåt lys på den ellers dunkle
lys falder ind på hendes ansigt. H un sidder
setting. Subjektet befinder sig i et bart og
på gulvet i færd med at tilberede et måltid.
halvm ørkt rum , som f.eks. teatralsk anty
Hendes forsigtige diktion og noget kon
der sit asiatiske emne i form af en lille
trollerede ansigtsm im ik giver hendes h i
gren der som en tuschtegnet kulisse figu
storie et anstrøg af noget tilbageholdt, fru
rerer i højre hjørne.
Idisse billeder er
163
D et A ndet og det Samme
kvinderne placeret i tableauer - f.eks. sid
m ed at tilkende dem en eller anden form
dende m ed siden til ved et lille bord m ed
for dokum entarisk kvalitet. O m vendt går
en kande the. Kameraet er statisk eller be
m an i en fælde, hvis m an tager de nye,
væger sig i en form for kvadratiske og for
konventionelle interviews for gode varer.
maliserede zooms, der ikke bare in d ram
Dette dilem m a opstår trods det faktum at
m er et “talking head”, men snarere antyder
vi jo kender den konventionelle doku
det i en beskæring, der lader rum m et træ
mentariske æstetik så godt. I den am eri
de frem ikke som baggrund m en som
kanske setting bliver kvinderne fremstillet
medspiller.
som de fleste dokumentarfilm-subjekter.
Laura Marks beskriver, hvordan det i de
De kigger lige ved siden af kam eraet, så vi
lange uklippede scener langsom t gik op
kan se deres ansigter og især øjnene tyde
for hende at den noget tøvende, hakkende
ligt. Vi hører deres stem m er fortælle i
og forsigtige diktion som prægede kvin
voice-over til dækbilleder, der ikke er sty
dernes fortællinger, ikke beroede på en
ret fra noget bestemt point-of view, men
“asiatisk tilbageholdenhed”, m en på at
netop derfor fremstår som objektive.
m onologen var indøvet! (8). Langt hen ad
De “ikke-iscenesatte” og “spontane” in
vejen tilskriver m an ikke den selvbevidste
terviews kom m er til at fremstå lige så
form en egentlig fiktiv status.
konstruerede og arbitrære i deres valg af tekniske greb som de foregående fiktivt
Interview et som fiktion. Trods det at fil
iscenesatte. M an gør sig altså som tilskuer
m en er meget selvbevidst, tror m an på, at
en erfaring undervejs i Surname Viet
kvinderne i filmens første interviews selv
Given N am e Nam. Det M inh-ha synes at
har oplevet de ting de fortæller om. Indtil
ville lære os via denne erfaring, fremhæves
filmen så at sige “knækker”, og en reflekte
af en af filmens mange stemmer på føl
rende voice-over form idler betragtninger
gende måde: “Interview: an antiquated de
som: “By choosing the m ost direct form of
vice of docum entary. Truth is selected,
voicing and docum enting, I find myself
renewed, displaced and speech is always
closer to fic tio n ...” Og dette fiktive aspekt
tactical”. Surname Viet Given N am e Nam
er netop hvad tilskueren bliver bevidst
foretager via interviewenes dekonstruktive
om , da vi pludselig m øder de m edvirken
form en udstilling af, hvordan det autenti
de kvinder igen i en am erikansk setting.
ske nærvær hos det dokum entariske sub
Vi ser dem denne gang på arbejdet, i køk
jekt konstrueres. Det er en pointe hos
kenet m ed alle ønskelige hårde hvidevarer
M inh-ha, at et sådant nærvær forudsætter
og ude at løbe-træne. I denne “nye set-
en opfattelse a f at identitet er en afsluttet
ting” fortæller de om deres karriere i USA
og essentiel størrelse, der kan træ de mere
og deres overvejelser om at skulle spille
eller m indre autentisk frem.
m ed i en film! Det vi hidtil har set i filmen får m ed disse udtalelser unægteligt et fik
nogen vished for at det vi hører er auten
tivt præg. Vi havde taget de asiatiske tab
tisk. Vi bliver grundlæggende sat ud af
leauer for pålydende, og da vi finder ud af
stand til at hæfte de “personlige historier”
at de ikke er autentiske, får m an um iddel
på en autentisk fremtræden.
bart lyst til at afvise dem som “ikke-doku-
164
Filmens repræsentation frembyder ikke
De historier som kvinderne først for
m entariske”. Men de har stadig gjort et
tæller, er således oprindeligt interviews fo
stort indtryk, og m an kan ikke lade være
retaget med kvinder der blev i Vietnam ef-
a f Arine Kirstein
ter den kom m unistiske magtovertagelse -
mellem de “falske m edieerindringer” i
der siden er blevet indøvet m ed vietnam e
form af am erikansk propagandam ateriale
siske kvinder, der forlod Vietnam efter kri
fra Vietnamkrigen og eksilidentitetens as
gen. Desuden kom m er vi ikke engang til
similering af vestlige værdier. Fortid og
Vietnam, for de “vietnam esiske inter
nutid, øst og vest, de falske og de objekti
views” er optaget i et studie i Texas!
verende billeder og de personlige erin dringer sm elter sam m en som forbundne
M etakom m entar til den dokum entariske
aspekter i M inh-has skildring af vietna
form. D en amerikanske filmteoretiker Bill
mesisk kvindelig identitet (9).
Nichols påpeger, at m an både kan betragte
En anden årsag til at den kulturelle for
denne undersøgelse af interviewet som en
skel ikke bliver distinkt og afgrænset, er
metakomm entar til den dokum entariske
tilskuerens rolle i receptionen af filmen.
form, m e n også som en kritik af etnogra
Som sagt kræves det at tilskueren “folder”
fisk repræsentation. U nderm ineringen af
og derm ed konstruerer en repræsentation
interviewets evne til at indfange autentiske
af identitet inden for dette flydende felt af
situationer peger ifølge Nichols også på
facetter af den vietnamesiske kvinde.
den etnografiske repræ sentations traditio
Dette betyder, at der ikke længere er tale
nelle m å d e at indram m e en kultur på,
om en traditionel subjekt/objekt-opfattel-
som noget der kan afgrænses til et geogra
se, fordi objektet - filmen - uvægerligt vil
fisk om råde og hører uløseligt sam m en
blive en del af subjektet - tilskueren - i
med dette. Men M inh-ha driller denne fo
dennes tilegnelse af repræsentationen. Der
restilling. I stedet iscenesætter hun i inter
er derm ed ikke længere tale om en “ren
viewene den “anden k u ltu r” (efterkrigsti
genstand”, fordi subjektet farver og intera-
dens Vietnam) som “d er(u d e)” kun for at
gerer m ed objektet. Med denne aktive til
afsløre d e n som “h er(h jem m e)”. Vietnam
skuerrolle synes M inh-ha at nedbryde n o
placeres i USA og den kulturelle forskel på
get af den oppositionelle tænkning, som
disse to steder fortaber sig i interviewenes
opstår hver gang m an undersøger repræ
sammenfald mellem “h er” og “der”. De to
sentationen af den Anden. De mange lag i
“steder” kan ikke længere adskilles, m en
kulturel og kønslig identitet som filmen
understreger i stedet den kontinuitet der
frembyder, gør det svært for os at sætte
synes at ligge i den kvindelige identitet på
fingeren på den kulturelle forskel og “det
tværs a f landegrænser. I sam m enfaldet
autentiske” i den vietnamesiske kultur. De
mellem “her” og “d e r” synes den kulturelle
mange lag angiver den kulturelle identitet
forskel således ikke længere at kunne an
som en særdeles kompleks størrelse. Men
skueliggøres hverken som forskel mellem
disse lag m å samtidig anskues som for
kulturer, mellem individuelle identiteter
bundne aspekter af den kulturelle identi
eller m ellem geografiske områder.
tet.
Identitet synes ikke endeligt at kunne lo
For M inh-ha er dokum entarfilm ens
kaliseres, men overskrider og flyder i ste
væsentligste kvaliteter, at den kan bryde
det m ellem enheder som kultur, tid og
vores vante forestillinger om virkelighe
rum. M inh-has subjekter synes at indop
den. Med Surname Viet Given N am e N am
tage både de efterladte kvinders historier,
stræber hun efter at bevidstgøre tilskueren
samt d e m der slap væk, på linje m ed at
om den traditionelle dokum entariske
der ifølge Minh-ha er en forbundethed
forms bevidstløse konstruktion af det
165
D et A ndet og det Samme
Andet. M inh-H a sætter fingeren på re præsentationens øm m e punkter, så de bli
Viet Given Narne Nams faktiske effekt på
ver m ærkbare i tilskuerens egen oplevelse.
tilskueren m å m an tilkende M inh-ha en
Men denne oplevelse forudsætter, at man
uomgængelig position både inden for d o
virkelig gør en indsats for at skabe m ening
kum entarfilm ens produktion og teori
ud af filmens fragm enterede og polyfone
idag. D okum entaristen Jean-Pierre G orin
frem træden, og selv da efterlader filmen
sagde engang om filmskaberen Jean-Luc
stadig mange løse ender. Det er et meget
G odard, at han kæmpede i sproget, i fil
svært tilgængeligt værk, og det opdragen
mens materiale, og at dette er en både
de æ rinde fordrer at tilskueren er villig til
æstetisk og politisk kamp (10). Noget lig
at revurdere ikke blot sine egne antagelser
nende kunne m an hævde o m M inh-has
om dokum entarfilm ens form , m en tillige
rolle i dokum entarfilm en i disse år. For
sine forventninger og forestillinger om
M inh-ha er en a f de få virkelig kritiske fi
kulturel identitet. M inh-ha serverer ingen
gurer i dokum entarfilm ens verden. En
svar, for det ville være at opstille en ny to
genre der ofte er præget a f kun at forholde
talitet, som hun jo netop bestræber sig på
sig til den indholdsmæssige side af sagen,
at bryde ned. Det er et am bitiøst projekt, og m an kan
dvs. forpligtelsen over for e n social virke
have sine tvivl om det helt lykkes. I og
form en betyder for indholdet - og at fo r
m ed at konstruktionen af filmens budskab
m en måske kan tænkes på ny. M inh-has
uddelegeres til tilskueren, kan værket blive
film er netop eksempler på både politisk
for åbent, og det er derfor behæftet m ed
og poetisk nytænkning af dokum entarfil
den indbyggede risiko, at tilskueren ikke
mens udtryksregister.
form år at læse de rigtige kontekster ind 166
Trods disse forbehold ov er for Surname
“mellem filmens billeder”.
lighed, frem for at tage stilling til, hvad
a f Arine Kirstein
Noter 1. 2.
6.
M uhammed, Erika: DOX, W inter
Jayamanne og Anne Rutherford:
1995, s. 39.
“’’W hy A Fish Pond?”: O f Nation,
M inh-ha: “O utside In Inside O ut”, in
C om m unity and First Person
When the Moon Waxes Red,
Routledge, 1991, s. 65. 3.
M inh-ha: “Outside in Inside O ut”,
8.
Marks, Laura: “A Deleuzian Politics of
When The M oon Waxes Red , s. 67.
M eaning in Contem porary Culture,
Hybrid Cinem a”, Screen 35: 3, efterår
Indiana University Press,
1994.
Bloomington a n d Indianapolis 1994
5.
Interviews”, in Framer Framed, s. 173. 7.
Nichols, Bill: “E th n o g rap h er’s Tale”, in Blurred Boundaries: Questions of
4.
M inh-ha i interview m ed Laleen
M inh-ha: “A M inute Too Long”, in
9.
Nichols, Bill: “Performing D ocum entary”, in Blurred Boundaries:
When the Moon Waxes Red , s. 115.
Questions o f M eaning in Contemporary
M inh-ha i interview m ed Laura
Culture.
Mulvey og Isaac lulien: “W ho is Speaking?”, in Framer Framed,
10. Interview med Jean-Pierre Gorin i Politisk Filmkunst (red. Jan Aghed,
Routledge, New York and London,
Mette Knudsen og Christian Braad
1992, s. 208.
Thom sen), Film/Rhodos 1973, s. 147.
Arine Kirstein er cand.m ag. i Filmvidenskab og Antropologi. I sit speciale beskæftigede hun sig indgående m e d Trinh T. M inh-has teori og m etode i forhold til postkolonialismens problemstillinger. H u n har sidenhen u ndervist i dokum entarfilm på K øbenhavns Universitet og har publiceret tekster om 1990ernes innovative dokum entarfilm , samt, i sam arbejde med to kunstnere, om repræsentation af den kulturelle forskel i videokunst. Hun har netop været m edarrangør og kurator på den internationale dokum entarfilm fes tival “Crossing Boundaries” i Cinemateket i København. P.t. arbejder h un som m anuskrip tkoordinator på kunstprojektet Housing Spirits, som er et sam arbejde mellem kunstnere og filmfolk i Benin, Sydafrika og Danm ark.
167