Kosmorama225 142 artikel9

Leslie C heung og Tony Leung i W ong Kar-wais H appy Together (1997)

Made in Hong Kong - E n in tro d u k tio n til Ø sten s H o lly w o o d

a f Tanja Richter

M æ rket ‘M ade in H o n g K ong’ er lig m ed

P h ilip p in ern e, Sydkorea, Japan, vestlige

d iscou n t for m an ge m ennesker. På m an ge

C h in a to w n s o g sid st men ikke m in d st til

m åder op fører H o n g K ong sig da også

F olkerepublikken Kina. S åledes placerer

so m film kultu ren s svar på N etto . H o n g

H o n g K ong sig so m verdens tredje største

K ong m asseprod u cerer film o g leverer ‘v a ­

film in d u stri, n æ st efter H o llyw o o d o g

ren’, der i øvrigt ikke altid er a f b edste

Bom bay. Slap stick , action, k u n g-fu o g

kvalitet o g h old b arh ed . Film fabrikken

kom edier. M assep rod u ceret, højtbelagt

spytter cirka 150 film ud o m året, so m

u n d er h o ld n in g i overhalingsbanen.

eksporteres i en lin d strøm til Taiwan,

142

Singapore, M alaysia, T hailand,

M en d en tid lig ere k ronkolonis film k u l­ tur er også ek strem t rum m elig. Den in d e-

a f Tanja Richter

h older b åd e det væ rste skidt og det fineste

sp ø g elsesfilm o g svæ rdheltedram aer i m o ­

kanel. U d over at p rod u cere foræ ldede

d erlandet Kina. S am tid ig angreb jap an er­

Bruce L ee-efterlignin ger o g hårdtslående

ne i 1937. D et førte til, at en række in ­

B-film udklækker film b y en også in stru k ­

struktører fra fastlandet flygtede til H o n g

tører, der siden m id ten a f 1990erne har

Kong. E ntreprenører o g p en g em æ n d -

fået auteur-status i v erd en sfilm en s p a n ­

sp ecielt fra Shanghai - øjn ed e ch an cen for

th eon. En film m ager so m W ong Kar-wai

at sp in d e gu ld på de leven d e b illed er i den

får screenings i m u sealt regi og b lev kåret

britiske k ro n k o lo n i, der ikke var underlagt

som b ed ste instruktør v ed film festivalen i

m o d erla n d ets strenge censur.

C annes i 1997. O gså in stru k tøren Stanley

D a k o m m u n istp a rtiet overto g m agten i

Kwan m arkerede sig in tern a tio n a lt m ed

Kina (1 9 4 9 ), tiltrak k ro n k o lo n ien en d n u

sp øgelsesfilm en R o u g e (1 9 8 9 ) o g m e d d o-

en flygtn in gestrøm . N ye film kræ fter p ro fi­

k udram aet A ctress - C e n tr e S ta g e (1 9 8 9 ),

terede a f H o n g K ongs begræ n sed e censur,

der vandt priser i B erlin , C hicago, Taiwan

lem p elig e skatter o g billige jord. I 1950er-

o g H on g Kong.

n e p rod u cered e o m k rin g 50 sm å og m id ­

At reducere H o n g K on g-film til én g en ­

delstore selskaber 15 0 -1 7 0 film o m året.

re er altså en grov foren k lin g. A lligevel

D e d o m in eren d e genrer var fa m iliem elo -

forsøger artiklen h er at indkredse d e helt

dram aet, d en kan ton esisk e svæ rdheltefilm

o verordnede fæ llestræ k, der so m en fin og

o g kung fu -film en .

organisk h inde b in d er film fra H o n g Kong

I sa m m e p eriod e etablerede Shaw

sam m en. Artiklen v il påp ege karaktertræk

b rød ren e sig i H o n g Kong. Shaw b rød re­

ved H o n g Kongs film k u ltu r, so m n etop

ne, hvis im p eriu m havde forgreninger i

kan beskrives m ed b egreb er so m ru m m e­

T hailand, M alaysia, Singapore o g Taiwan,

lighed, ekstrem itet, græ nseoverskridelse

byggede en kæ m p e film b y m ed 10 studier,

og krydsning.

16 u d en d ørssets, tre d u b b in g stu d ios, film laboratorier, sku esp illersk ole, sovesale

H ong K on g som film æ stetisk lo ssep la d s.

og 1500 skuespillere på fast kontrakt.

Lidt h isto rie

Shaws u n d er h o ld n in g s-im p eriu m havde u d gan gsp u n k t i b iografled d et. H erved sik­

My movies were always entertainment. I’m here to make people happy. Good action, go­ od music, good picture. Still good. How do you call it good? Nobody can tell. Good be­ comes what the box office does. It’s the only way to measure.

Run Run Shaw

rede det sig en tæ t tilk n ytn in g til p u b li­ ku m o g deres sm ag. Im periets kontrol over h ele p rocessen fra p ro d u k tio n til k o n su m tio n o g afsæ tn in g (d en vertikale in teg ra tio n ) gjorde, at de u d vik led e en egen tlig b eh ovsorien teret, k om m erciel

H ong K ong har ald rig lukreret på statslig film støtte. I m o d sæ tn in g til Folkerepublikken o g Taiwan, h vis film p ro ­

film in d u stri.

N o g le a f de k endteste instruktører, der var tilk n yttet Shaw, var Li H an xian g o g

d u k tion er h en h o ld sv is statskontrolleret

d en legendariske K ing H u, so m er tilb age­

og statsstøttet, har H o n g K ongs film p ro ­

v en d en d e in sp iration sk ild e for nye g e n e ­

d u cen ter altid arb ejd et på rent k o m m erci­

rationer. Shaw specialisered e sig i m an d a-

elle betingelser.

rin -sp ro g ed e svæ rdheltefilm ; en genre in ­

I 1930erne fo rb ø d det højreorienterede nationalistparti d ek ad en te genrer som

den for hvilken d e prod u cered e 50 sp ille­ film o m året. Kreativt o m reg n et betyder

143

Made in Hong Kong h an s k a m p k u n st. Bruce Lee havde sit eget k am p system , le e t kun d o , o g når h an u d ø v ed e sin kam pkunst p å film, var sce­ nerne k lip p et i stilstand o g ikke i b ev æ g el­ sen. Således k u n n e unge teen age-d ren ge verden over se, hvor d ygtig Bruce Lee egen tlig var til at svinge e n nantiago o g la­ v e et flyven d e cirkelspark. Efter B ruce Lee (også kaldet ‘D ragen’) m a ssep rod u cered e H o n g K ong en fæ n om en al m æ ngde k ung fu -film . D isse film blev d ø b t ‘chop so ck ies’ i U SA. I m id ten a f 70erne var H o n g K ongs film p ro d u k tio n stagneret i k ølvandet på B ruce Lees su cces. På d ette tidspunkt overskyggede k u n g fu -film en alle andre genrer so m m u sicalen , d et tragiske m e lo ­ dram a og eventyrfilm en. O g efter at over 50 Bruce L ee-k lo n er havde prøvet lykken m e d frit fo rto lk ed e kunstnernavne so m Bruce Le, B ruce Li, B ronson Lee - y o u n a m e it - v irk ed e den en d elø se gentagelse Kung fu-stjernen Bruce Lee i Enter the Dragon (Robert Clouse, 1973)

a f k u n g fu -film e n s ‘ung m a n d slår på tæ ven ’ d ræ n en d e o g dræ bende for H o n g K ongs film produktioner. D e m ange n yb ølg e-in stru k tø rer, som d eb uterede i

det, at Shaw skabte en ny k u n g fu -film

1979, var såled es et kæ rkom m ent frisk

hver 7. dag.

pu st for en film in d u stri, d er kørte i t o m ­

D et uafh æ ngige p rod u k tion sselsk ab G old en H arvest gav Shaw k on k urrence til

144

gang.

N y b ø lg en var ikke fra starten en h o m o ­

stregen, da fæ n o m en et B ruce Lee b lev la n ­

gen gruppe, so m arbejdede sam m en ud

ceret. Kung fu -stjern en , der havde k u ltsta ­

fra et vedtaget m anifest. A lligevel har ny-

tus i 1970erne o g in trod u cered e Ø sten s

b ø lg e-fo lk en e n o g le fællestræk, som gør,

H o lly w o o d i V esten, lavede k un tre film:

at vi kan se d em so m en gru p p e. I m o d ­

T h e B ig B oss (1 9 7 1 ), F ist o f F u r y (1 9 7 2 ) o g

sæ tn in g til d en æ ldre generation, der var

T h e W ay o f th e D ra g o n (1 9 7 2 ). F ilm ene

em igreret eller flygtet fra F olk erep u b lik ­

var hæ vn dram aer m ed et n ation alistisk

ken, havde n yb ølge-in stru k tørern e en l o ­

touch. Bruce Lees succes m å først og

kal b ev id sth ed . Instruktørerne var v o k set

frem m est tilskrives hans egen p erso n lig ­

op i m etro p o len H o n g K ong, de var en del

hed på film . H an havde en aggressiv u d ­

a f byens in tern a tio n a le puls. D e fleste var

stråling, so m især b lev udtrykt ig en n em

ikke i b esid d else a f en p erson lig h u k o m ­

hans stålblik, h vis dyriske in ten sitet gav

m else o m et liv o g en hverdag i m o d erla n ­

ham en film h isto risk p o sitio n so m d en k i-

det, der m ed sin agrare k ultur og sit lu k ­

nesiske C lint E astw ood. O g så var der

kede politisk e sy stem adskilte sig fra m illi-

a f Tanja Richter

onbyens højkapitalistiske leveform .

u n g d o m sfilm , crim e thrillers, fa m iliem e-

Sam tidig var m ange a f de unge n yb ølge-

lodram aer, im m ig ra tio n sfilm osv. H o n g

instruktører udd ann et i U SA , C anada eller

K ong lavede ikke m ere ren slap stick -u n -

England. D e var b ek en d t m ed et in tern a ti­

d erh o ld n in g , m en nu også seriøse værker

onalt og vestligt orien teret film vokabular,

a f høj kvalitet.

der påvirkede og in sp irered e in stru k tører­ nes film isk e udtryk, so m var m ere k o sm o ­

B ad Taste o g H ig h A rt. H o n g Kongs

politisk o g mere sa m m en sa t.

film k u ltu r er k en d etegn et ved en ekstrem

De nye instruktører var m ere stilistisk bevidste - de b egyn d te at tæ nke i b evæ ge­

ru m m elig h ed , so m sæ tter vores vestlige fo rsø g på at at o p lø se skellet m ellem god

ligt kam era og i en friere rediger i ngstek-

o g dårlig sm ag, m ellem h øj- o g lavkultur i

nik, hvor handlingen ikke kun u d sp illed e

velfortjen t perspektiv. D er er plads til

sig foran kam eraet, m e n også var et p ro­

lo w b u d g et o g h elt ex cep tio n el bad taste.

dukt a f m ere sofistikerede m o n ta g efo rm er

M en H o n g K ong har også instruktører,

o g teknikker inden for p o st-p ro d u k tio n .

so m jon glerer m ed æ stetisk o g narrativt

Ved at kom bin ere en forbedret teknik m ed

a m b itiø se projekter, der er i fuld ø jen h ø j­

en ny æ stetik p u sted e n yb ølge-in stru k -

de m ed de m est k u n stn erisk vellykkede

tørerne n y t liv i allered e etablerede genrer.

film in d en for vores europæ iske film trad i­

For ek sem p el revitaliserede Tsui H ark den

tio n .

klassiske sp øgelsesfortæ llin g m ed A

S om ek sem p ler på d en dårlige sm ag har

C h in ese G h o st S to ry (1 9 8 7 ), m en s John

vi de såkaldte kategori 3-film . Film so m

W oo i A B etter T o m o r r o w (1 9 8 6 ) k o m b i­

C h in e s e T o rtu re C h a m b e r (1 9 9 4 ) o g T h e

nerede d e t tragiske m elod ra m a o g den ja­

E b o la S y n d r o m e (1 9 9 6 ) viser grafisk u d ­

panske yakuza-film . H erved k o n stitu ered e

p en sled e scener m ed k o p u la tio n , bizar dy-

han en n y genre (b a llistic b allets), der var

resex, k an n ib alism e, kastration, tortu r­

et p rod u k t og en n y tæ n k n in g a f H o n g

scener og b ø rn em ish a n d lin g . D isse film

K ong-industriens film isk e bagage.

u d p en sler grader a f perversion og ekstre­

N yb ølge-in stru k tørern e, der havde

m ism e, hvor hverken D alis og B unuels

H ong K ong og ikke F olkerepublikken som

andalusiske h und eller John W aters’ lyse­

deres ballast, lavede film , so m u d viste s o ­

røde flam in goer rigtigt kan være m ed .

cial bevidsthed, o g so m besk æ ftiged e sig

I den an d en , ku n stnerisk a m b itiø se e n ­

med n u tid ige problem er. N o g le film b e ­

d e har vi for ek sem p el instruktøren W ong

h an d led e m etaforisk det p o litisk e sp æ n d ­

Kar-wai, der b lev varm t m od taget i Vesten

in gsforhold m ellem F olkerepublikken og

so m ‘en æ gte au teu r’. Instruktøren har

H ong K ong (A nn H u is B o a t P eo p le , 1980,

skabt m estervæ rker so m A sh es o f T im e

Tsui H arks D a n g e r o u s E n c o u n te r , 1980).

(1 9 9 4 ), F a lle n A n gels (1 9 9 5 ) og C h u n g k in g

Andre undersøgte d et socialt o g kulturelt

E x p ress (1 9 9 6 ), hvis film sp rog er avantgar­

b etin ged e skel m e lle m Folkerepublikkens

distisk, o g hvis fortæ lletråde er ekstrem t

traditioner og H o n g K ong so m h istorieløs

k om p lek se. S am tid ig udviser W on g Kar-

og m o d ern e m etro p o l (Y im H o s H o m e -

w ai og fotografen C hristopher D o y le en

co m in g , 1984, o g Joh n n y M aks L o n g A r m

billedæ stetisk sen sitivitet, der kan sa m ­

o f th e L a w , 1984). Tem aer so m national

m en lig n es m ed K ieslow skis visu elle p oesi.

id en titet, tab af tra d itio n en o g det p erso n ­

M en selv o m W ong Kar-wais b illed d igte

lige følelsesliv b lev indkredset g en n em

virker so m kunstprojekter på u n d ersk u d s-

145

M ade in H ong Kong

T ony Leung og Faye W on g i Wong Kar-wais Chungking Express (1 9 9 6 )

garanti, er de faktisk selvfin an siered e film ,

H o n g K ong tiln a v n et ‘D o n g Fang

so m får prem iere i a lm in d elige b io g ra f­

H aoL aiw u’ - Ø ste n s H ollyw ood . D e to

teatre.

film kulturer har da også v is se ligheder

D et interessante i d en n e sa m m en h æ n g

m ed h in a n d en . Ligesom H o lly w o o d s o li­

er ikke blot, at H o n g K ongs film kultur

garkisk styrede studier arbejder H o n g

levner plads til såvel d en go d e so m den

K ongs ditto m e d stjerne- o g genresyste­

dårlige sm ag. D et tankevæ kkende er, at

m et. K endte n a v n e og k ø n n e ansigter sæ l­

begge film iske form ater er inkorporeret i

ger billetter. D iv a er som M aggie C h eu n g

d en k om m ercielle film in d u stri o g klarer

( C o m r a d e s - A lm o s t a L o v e S tory , 1996) og

sig dér. Selv o m kategori 3 -film en e er fo r­

M ich elle Yeoh ( T o m o rro w N e v e r D ies,

b u d t for u nge un d er 18 år, får de vel at

1997) var sk øn h ed sd ron n in ger, før de blev

m æ rke prem iere på h elt alm in d elig vis.

film sk u esp illere, o g krydsbefrugtningerne

O gså en instruktør so m W on g Kar-wai

m ellem film b ra n ch en og d e n kantonesiske

startede sin karriere in d en for tv-u n d er-

p o p -sc en e er m a n g e. Andy Lau ( T h e

h old n in gsb ran ch en og arbejder in d en for

T igers, 1991), L eslie C heung ( H e s a

b o x-officetallen es param eter. D e H o n g

W o m a n , S h e ’s a M a n , 1994), Takeshi

K ong-film , der virker g ræ n sesøgen d e, ek s­

K aneshiro ( C h u n g k in g E x p ress, 1994) o g

perim en teren d e eller kun stnerisk e på os,

C harlie Y oung ( G r e e n S n a k e, 1993) er p r o ­

er altså ikke skabt so m v isu elle m o d sty k ­

m in en te sk u esp illere og sæ lger sam tidig

ker til den m assep rod u cered e p op u læ rfilm

alb u m s i m illio n o p la g . H ele film in d u stri­

eller so m extra-features til d en etablerede

en er således krydslinket til e t enorm t

film ind ustri. H verken den n y b ø lg e-lig n en -

u d e n o m sfilm isk m ed ieu n ivers, som skaber

de art-film eller det porn ografisk e v o ld s­

og v ed lig eh o ld er idolerne m e d p lad eu d gi­

væ rk er alternativer til d en etablerede

velser, nyheder o g sladder.

film kultur, m en h elt integrerede dele a f

146

denn e.

O p era tio n R ip -O ff. Hvad gen rer angår,

S k ø n h ed sd ro n n in g er o g k a n to n esisk e

koger p ro d u cen tern e suppe p å gamle

pop san gere. F olkerepublikken har givet

film form ater, so m har vist sig at appellere

a f Tanja Richter

bredt. D er tilsæ ttes n o g le b erøm te navne, o g vupti: så har m an et velanrettet g a n g ­ sterdrama, en spiselig k o m ed ie , en urban culture film , en sp øgelsesfortæ llin g eller e n martial arts-film .

Typisk rækker H o n g K ongs film fo lk ud efter am erikanske b lo ck b u sters for at få in spiration o g producerer så deres egn e lokale versioner ud fra d et am erikanske forbillede. Således b le v S ile n c e o f th e L a m b s m ed psykologen H an n ib al the

C annibal til en H on g K on g-film m ed den lidet selvhøjtidelige tite l Dr. L a m b (1 9 9 2 ).

H o n g K ong har sin eg en P retty W o m a n , sin egen L ia r -L ia r o g sin lok ale N ik it a ; en ikke særlig kreativ fo r m for gen b ru g, som v i også fin d er i USA. Som sæ dvanlig går H o n g K ong d o g lidt længere e n d USA, d er ellers presser citro ­ n en, når d e t gælder o m at m alke en su c­ ces. Det er set m ange gan ge, at am erik an e­

Jackie Chan i karakteristisk positur

re følger o p på en su cces m ed en to ’er.

M en pu b lik u m bliver ofte ‘m etaltræ tte’ m ed treere, og firere er privilegier, so m næ rm est k u n A lien , L e t h a l W ea p o n og B a tm a n kan bryste sig af. I H o n g K ong

Jackie C han - Ø sten s B uster K eaton

derim od frem stiller m a n uden at blinke to ’ere, treere, firere, fem m ere og seksere sam t et u tal af billigere plagiater (jvf. O n ce U pon a T im e in C h in a ) . Et an d et ekstrem t

eksem pel p å genbrug er film en T h e T rue S to ry o f W o n g F ei H o n g (1 9 4 9 ), der b lev til

i alt 99 spillefilm o m d en sydkinesiske fol-

The thing about my movies, you don’t have to understand the dialogue to understand them.

So all over Asia, people go see them. [...]

When you make a movie you get Oscar, O.K. Very difficult. But when you make one movie around the world everyone wants to see it, it’s more difficult than to get Oscar.

Jackie Chan

kehelt fra Q in g-d yn asiets tid. Vel at m ærke m ed skuespilleren K w an Tak H in g so m

N år m an arbejder m ed film , so m skal ap ­

hovedrolleindehaver i sam tlige film .

pellere bredt o g in tern ation alt, er det

H ong K ongs k o m m ercielle film in d u stri henter således frit in sp ira tio n fra b åd e Øst

næ rliggende at gribe til m idler, so m n em t forstås på tværs a f forskellige kulturer.

o g Vest. H erved er H o n g K o n g -film en e ex­

D erfor har H o n g K ongs film k u ltu r en m e ­

cep tion elt eklektiske o g m u tered e p rod u k ­

get u m id d elb ar o g visu el tilgang til det at

ter, der fo r så vidt er præ cise afspejlinger

fortæ lle o g fo rm id le en h an d lin g. I utallige

a f byens e g e n unikke status so m overgang

kung fu -film , svæ rdheltedram aer o g tria­

o g transit m ellem ø stlig o g vestlig kultur

d eh istorier u d fold er h a n d lin g en sig g e n ­

o g levevis.

n em konkret actio n , og p lo ttet er bygget

147

M ade in H ong Kong

op om k rin g fysisk b evæ gelse. D isse film er

D e n fø lelsesm æ ssig e p u n ch -lin e. Jackie

ikke båret a f en gæ ngs narrativ k o n stru k ­

C hans film taler som m a n g e andre H on g

tio n . D et væ sen tlige er ikke h istorien eller

K on g-film d irekte til følelserne o g aktive­

p lottet, m en koreografien, stilen og

rer en u m id d elb a r e m o tio n e l reaktion hos

stu n ts’ene. Et tyd eligt ek sem p el på den fy­

deres p u b lik u m , det væ re sig v æ m m else,

siske film finder vi h o s k u n g fu -k lo v n en

angst, latter eller m edfølelse. H yp p igt fo ­

Jackie C han.

r ek o m m en d e følelsesm æ ssige p u n ch lin es

Frem driften i hans værker er d en u m id ­ delbare visu elle payback i form a f kro p sli­

le H o n g K on g-film . D erfo r virker værker­

ge udfoldelser. Seerne taber næ se o g

n e ofte o v erd oseret m elodram atiske.

m u n d , når Jackie hæ nger u d a f h elik o p te­

N år h elten d ø r en h ero isk og tragisk

re, slæ bes efter lastbiler, falder n ed fra

d ø d , aktiveres følelserne h o s seeren (A

højh u se. Vi trækker os fysisk sa m m en , når

B e tt e r T o m o r r o w , 1987). N år den hårdkog­

actio n m a n d en bræ nder sig på k o g en d e te,

te C h o w Yun Fat med et m askingevæ r i

propp er sig m ed chili-fru gter og spytter

d en en e h ån d o g en h ob a f forfølgere i

dem ud i øjn en e på sin e forfølgere. Eller

h æ len e a lligevel tager sig tid til at redde en

brækker b en o g får hjernerystelse i

lille fro tté o m sv ø b t baby, opstår der en fø ­

fraklippene. I Jackie C hans film bliver h i­

lelsesm æ ssig reaktion h o s seeren ( H a r d -

storien u væ sen tlig og n æ rm est bare en

b o ile d , 1992). Herved får film ene en

u n d sk yld n in g for at vise n o g et andet.

“u m id d e lb a r h e d ”, som san d synligvis er

H erved ligner d en n e typ e film stu m fil­ m en. S tu m film u d en b illed er er ‘in g e n ­ tin g ’ akk om pagn eret a f klaverspil. På sam ­

m ed til at gøre værkerne eksporterbare på tværs a f n a tio n a le skel.

E gentlig er d e n m elodram atiske tilgang

m e m åd e fortæ lles Jackie C h a n -film en e

til film m e d iet n oget, der også kendetegner

også g en n em rent v isu elle, kropslige u d ­

m an ge am erikanske a ctio n -film . M en der

foldelser, hvis ligh ed er m ed Buster

er gradsforskelle. I H on g K ong-film en

K eatons akrobatiske k ru m sp rin g er slå en ­

skrives d e fø lelsesm æ ssig e højdepunkter

de. H vor seeren kan følge m ed i h a n d lin ­

m e d både k u rsiv og fed. En H ong K ong-

gen i trad ition elle am erikanske film og

film sv ø m m e r over m ed close-u p s, frys­

soap operas b lot ved at h øre d ialogen og

ninger, step -fra m in g , tin tn in g og slo w ­

talen, er b illed ern e det b æ rende fo rtæ llen ­

m o tio n . H erv e d understreger H o n g Kong-

de elem en t i Jackie C hans film , lig eso m de

film en en situ a tio n s følelsesm æ ssige kvali­

selvsagt var i stu m film en .

teter i ek strem t stilbevidst grad. D e n redu­

H o n g K on g-film en i a lm in d elig h ed o g

cerer ikke d e em o tio n elt aktiverende te­

Jackie C hans film i sæ rdeleshed er også i

m aer o g de stæ rke film iske virkem idler til

fam ilie m ed m u sicalen , so m m ed jæ vne

en sp æ n d in g so p b y g g en d e start-scene, et

m ellem ru m sæ tter h a n d lin g en på stan d by

in ten st k lim ak s o g en h eroisk slu tn in g,

til fordel for indslag m ed sang og dans. 1

so m vi g en erelt finder d et i den am erik an ­

øvrigt virker sa m m en lig n in g en m ed m u si­

ske a c tio n -film . H ong K on g-film en spiller

calen naturlig, når m an sa m tid ig husker

lø b en d e o p til beskueren for at frem p ro ­

på, at Jackie C han lig eso m andre store

vokere en k ro p slig eller fø lelsesm æ ssig re­

H o n g K ong-stjerner (S a m m o H u n g, Kwan

aktion.

Tak H in g) er u d d a n n et ved d en klassiske

148

er også et træ k, der går igen i snart sagt al­

P eking O pera.

D en fysisk-sanselige, d e n visuelle o g fø ­ lelsesak tiveren d e tilgang til film form idlin g

a f Tanja Richter

u d m øn ter sig også i et a n d et typ isk træk

H o n g K ong - m ellem k a p ita lism e o g k o m ­

v ed H ong K on gs film trad itio n . H an gen til

m u n ism e

at dyrke alt det, der ligger u nder b æ lteste­ d et. Helt g en n em sn itlig e film so m D ra g o n In n (1990) handler o m k rom u tteren , der

koger su p p e på sine gæ ster, og T h e B la d e

In Hong Kong, we just see ourselves as a mirror reflecting different aspects of the environment around us.

Tsui Hark

(1 9 9 6 ) viser scener, h v o r en hest får revet sin ene h o v af, hvor en h u n d bliver klippet

S o m n æ vn t i in d led n in g en er H o n g K ongs

a f en rævesaks, og h vor h ov ed p erso n en

film k u ltu r k en d etegn et ved træk som

m ister hele sin arm til forfølgeren s sabel.

ru m m elig h ed , ekstrem itet, græ n seover­

D isse eksem pler, der er to ud a f m an ge,

skridelse og k rydsning. F ilm in d u strien in ­

ekspliciterer en m orbid , fysisk sm erte,

d eh old er alle variationer in d en for den

so m beskueren kan la d e sig forbløffes a f

g o d e og d en dårlige sm ag. D en opererer

eller væ m m es over.

m ed ek strem itet og græ nseoverskridelse

Enhver g en n em sn itlig H o n g K on g-film

på flere planer; både i sin accelererede o g

har også en toilet-scen e eller en bræ ksce­

frenetiske m åd e at producere o g rep rod u ­

n e. Opkast, on an i-scen er, afførin gs-scen er

cere en o rm e m æ n gd er leven d e billeder på

o g tvangsm æ ssig fø d ein d ta g else er g en ­

(d et film in d u strielle p la n ), i sin overdrev­

n em gåen d e eksem pler på, hvordan H o n g

ne brug a f hyperæ stetiske virkem idler (d et

K on g-film en e afprøver krop p en s græ nser

film æ stetisk e plan ) o g i sin h yp p ige a n ­

o g skillelinjen m ellem u d v en d ig h ed og

ven d else a f tabubelagte em n er (d et tem a-

in d ven d igh ed på en græ n seoversk rid en d e

tisk e-in d h o ld sm æ ssig e p lan ). H o n g Kongs

m åde. Selv o m Vesten er k o m m e t på b a ­

film k u ltu r kan også beskrives so m tilp a s­

n en m ed d e n film historiske p en etra tio n s­

n in gsd ygtig. F ilm en e appellerer på tværs

scene i I d io t e r n e (1 9 9 8 ) o g o n a n i-sce n e n i

a f kulturer, fordi de opererer m ed de m est

d en oscarn om in ered e A m e r ic a n B e a u ty

basale fæ llesnæ vnere.

(1999), er H on g K o n g -film en alligevel

At H o n g K ongs film k u ltu r afspejler d en

tankevæ kkende ex p licit o g excessiv.

tidligere k ro n k o lo n i selv, k o m m er vel ikke

Sam tidig tem atiserer H o n g K on g-film en e

bag på n o g en . Byen, den fysiske og sociale

gennem sin dyrkelse a f bad taste en række

ram m e for film in d u strien , u d gør et ek s­

kropserfaringer, so m alle kan forstå og

trem t stykke kultur o g h istorie, en ex cep ti­

forholde sig til. H erved adskiller H o n g

o n e l bastard, skabt a f østlige o g vestlige

K o n g-film en e sig fra Folkerepublikkens

foru d sæ tn in ger og om stæ n d igh ed er. I

film , der - ihvertfald fra 5. g en eration og

lø b et a f sin under 200 år g am le h istorie

tilbage - kræver et større forh ån d sk en d ­

har byen væ ret u nder in d flyd else a f im p e ­

skab til n yere kinesisk h istorie o g p olitik

rialism e, h øjk ap italism e og k o m m u n ism e.

sam t in d sig t i den k o n fu cian sk e m orallæ re

Siden 1841 er H o n g K ong gået fra at væ re

for at blive ordentligt forstået (jvf. E n b y

en u b etyd elig fiskerlandsby til at være ver­

v ed navn H ib iscu s, 1984, F a r v e l m in k o n ­

d en s 11. største h an d elsn a tio n - vel at

k u b in e, 1993, og B ø r n e n e s k o n g e, 1988).

m æ rke m ed et indbyggertal på 5 m illio n er

Hvor Folkerepublikken har en lang traditi­

m en n esk er vertikalt stablet på et areal, der

on for at belære, op lyse eller propagandere

svarer til L ollands. Sidst har H o n g Kong

m ed sine film , er F lon g Kongs m ission at

fået status so m en del a f det k o m m u n isti­

skabe so lid underholdning for m asserne.

ske Kina un d er det m o d sæ tn in g sfy ld te

149

M ade in Hong Kong

slogan: “ét-lan d -to-system er.” H o n g Kongs

H o lly w o o d . Jackie C h an fik sit g e n n e m ­

tu rb u len te historie o g drastiske statusskift

b rud m ed R u m b le in T h e B ro n x (1 9 9 5 ) og

gør, at det ikke virker overraskende, at b y ­

cem en tered e sit navn m e d Rush H o u r

ens film in d u stri har udviklet sig til at være

(1 9 9 8 ). Jet L ee gjorde sig som sid esp ar­

en eklektisk, m uteret kryd sn in g, der er

ken d e sup ersk u rk i L e t h a l W ea p on 4

græ nseoverskrid en d e o g ekstrem i sin ka­

(1 9 9 8 , D ø d b r in g e n d e V å b e n 4), P ierce

rakter.

B rosnan fik væ rdigt m o d sp il af M ich elle Yeoh so m d e n latex-klæ dte James B on d -

H o n g K ong g o es H o lly w o o d . I 25 år var

p ige i T o m o r r o w N ev er D ie s (1 9 9 7 ). C how

H o n g K ong det en este k om m ercielle

Yun Fat sp iller sam m en m ed Jodie Foster i

film sted, hvis lokale film p ro d u k tio n er til­

A n n a a n d t h e K in g (1 9 9 9 , A n n a o g

trak flere biografgæ ngere end de store im ­

K o n g e n ). D eru d over har John W oo, Ringo

porterede H o lly w o o d -film . I slu tn in g en a f

Lam o g Tsui H ark alle h a ft deres (m ere el­

80erne var 73 % a f de film , so m b lev vist i

ler m in d re succesfu ld e) H o lly w o o d d eb u t

byen s 90 biografteatre, p roduceret lokalt.

m ed sk u esp illeren Jean-Claude van

A n n H uis B o a t P e o p le (1 9 8 2 ) overgik E.T. i

D a m m e.

b o x office indtægter, Tsui Harks A C h ín e s e G h o s t S to ry 2 (1 9 8 7 ) b lev set a f flere end B a t m a n , o g John W oos O n ce a T h i e f

id et V esten sid e n slu tn in gen af 1980erne

(1 9 9 1 ) udkonkurrerede T e r m in a to r 2 . 1

o g starten a f 1990erne er begyndt at vise

slu tn in gen a f 1980erne købte H o n g Kongs

H o n g K o n g -film en e o p m æ rk so m h ed . På

indbyggere i g en n em sn it 12 b io g ra fb illet­

festivalerne, i d e små biografer, på b o g h y l­

ter o m året o g placerede sig herved som

derne o g i u n iversitetern es auditorier.

en a f verdens m est b iografgåen d e b efo lk ­

V estens in teresse for H o n g K ong-film en

ninger.

var m åske ikke kun forårsaget af d e d ygti­

D ette b illede har d o g æ ndret sig siden

ge n yb ølge-in stru k tørers debut. D e n kan

m id ten a f 1990erne. D e lok alt-p rod u cere-

også forklares v ed kronkoloniens prekære

de film har tabt seere til am erikanske stor­

p olitisk e sta tu s, som en h øjkapitalistisk

film , til satellit-tv, h jem m ev id eo o g til den

k o lo n i, der sk u lle overdrages til et k o m ­

i A sien udbredte forlystelse kaldet karao-

m u n istisk K ina i 1997. S id en M argaret

ke. H o n g K ongs film seere har åbenbart

T hatcher b eg y n d te forhandlingerne m ed

æ ndret vaner, sm ag o g krav, so m ikke læ n ­

D en g X ia o p en g og underskrev T he S in o -

gere h on oreres a f d en lokale in d u stri. I

B ritish Joint D eclaration i 1984, h o ld t

1996 var kun 54 % a f de viste film p ro d u ­

V esten vejret o g ventede spæ ndt på k o n se­

ceret i H o n g Kong. O g selv o m det p ro ­

k venserne a f overdragelsen. Jeg tror, m an

centtal k u n n e gøre m a n g e europæ iske

fastfrøs film k u ltu ren i opslagsvæ rker,

film lan d e m isu n d elig e, vid n er d et alligevel

bøger o g forelæ sningsræ kker for på d en

o m et drastisk fald a f lokale tilhæ ngere.

m åd e at vid ereb rin ge n o g e t, der m åske

Til gen gæ ld har H o n g K ong fået aktier i

150

H vad H o n g Kong har tabt lokalt, har film k u ltu ren altså v u n d et internationalt,

snart ville fo rsv in d e på g r u n d af k o m m u ­

det in tern ation ale film m arked. Å rene op

n ism en s lave tolerancetæ rskel over for

til d en højkapitalistiske k ro n k o lo n is tilb a­

p erson lig skabertrang og vestlig tek n o lo g i.

geven d en til m o d erla n d et Kina, forsøgte

M an gisn ed e o m , hvordan - og i hvor høj

m an ge instruktører, skuespillere o g stu n t-

grad - Folkerepublikken v ille holde sit lø f­

m en at slå igen n em i drøm m efab rik k en

te o m e t-la n d -to -sy stem er d e følgen d e 50

a f Tanja Richter

år. Ville ræ dslerne fra M assakren på D en

har fu n d et tilstræ kkeligt k o n flik sto f i at

H im m elsk e Freds P lads (1 9 8 9 ) gentage

dæ kke M acaus lig n en d e in d le m m e lse i

sig?

m o d erla n d et i 1999.

H on g K ongs instruktører, so m aldrig

Sådan so m situ a tio n en ser ud i H o n g

har haft trad ition for at påtage sig en kri­

K ong nu, er det således ikke udslag i

tisk rolle i forhold til p o litisk b etæ n d te

F olkerepublikkens k o m m u n istisk e p olitik ,

om råder eller uretfæ rdigheder, tilpassede

der syn es at afgøre film in d u strien s frem ­

sig den nye situ ation . N o g le drog til

tid. For øjeblikket virker d et so m o m det

H o lly w o o d , andre p rod u cered e film

er in d u strien s egen evn e til at tilpasse sig

m ålrettet til det p o ten tielt en o rm e folkere-

m arkedskræfter, æ ndrede p u b lik u m svan er

publik anske marked. U m id d elb a rt efter

og nye tek nologier, der afgør hvilken

overdragelsen viste d et sig, at H o n g Kongs

væ gtklasse in d u strien skal gøre sig gæ l­

in d lem m else i M od erlan d et foregik m in ­

d en d e i som lokal og in tern ation al en ter­

dre dram atisk og m ere sm ertefrit en d for­

tainer.

ventet. Så sm ertefrit, at Vesten ikke rigtig

Tanja R ichter er ca n d .m ag. fra A arhus U niversitet i k u n sth isto rie, k o m m u n ik a tio n o g m e ­ dier. H u n skrev i 1998 speciale o m W ong Kar-wai o g v isu el stil i H o n g K on g-film .

151