Raosaheb (1986) instrueret af Vijaya M ehta, der selv medvirker i film en (den ældre kvinde p3 billedet).
Kvinder og film i Indien - De indiske k v in d e rs k a m p for ligestilling, afspejlet i en h å n d fu ld reg io n ale film
a f Vijaya M ulay
S om de fleste andre sted er i verden har det
fo ld ig h ed a f tråde, so m d en indiske kultur
o g så i In d ien altid væ ret patriarkatet, der
og d et indiske sa m fu n d er væ vet af.
har defineret det ru m , hvori k vin d er skul
Å rh u n d red er eksisterer i bogstaveligste
le leve, arbejde og d ø . D ette fo rh o ld er ved
forstan d side o m side i dagens Indien.
at ændre sig , men i In d ien sker foran d rin
D erfor kan d et rum , so m de in d isk e k v in
gerne i u en s takt. D et kan være svært for
der råder over, være en ten stærkt b egræ n
u d en forståen d e, og u n d ertid en o gså for
set eller have ganske v id e ram m er, afh æ n
in d erne selv at forstå d e n broged e m a n g
gigt a f hvilken region eller en d o g hvilket
131
Kvinder og film i Indien lok alsam fu n d i d en p ågæ ld en d e region
re stillet e n d n o g en sin d e før. M en lovene
m an taler o m . S om D avid G u tn ick fra
d an n er k u n et ram m eværk; hvis tin g en e
C anadian B roadcasting Service en gan g b e
for alvor skal ændre sig i praksis, m å man
m ærkede: det er praktisk talt u m u lig t at
o gså bryde patriarkatets m entale lænker,
sige n oget på én gang d efin itivt og g e n e
d e læ nker s o m fastholder folks fo restil
relt dæ kkende o m In d ien (1),
lin gsverd en i bestem te m øn stre.
N år m an skriver for læ sere, so m m åske hverken har n o g et videre kendskab til d en
A lle g o d e film kom m unikerer n o g et væ rdifuldt o m kvinder. H er har jeg valgt
en o rm e indisk e film p ro d u k tio n ( 2 ) eller
a f fokusere p å en række hovedvæ rker fra
til de sociale o g p olitisk e strukturer, so m
d en parallelle, regionale film p rod u k tion ,
definerer de indiske k vinders ru m , er m an
m e n s jeg n æ ste n intet v il sige o m d en
n ød t til at træ de v arsom t for ikke u fo rv a
k o m m e rc ielle m ainstream film , b o rtset fra
rende at k o m m e til at cem en tere n ogle
et enkelt væ rk , som jeg benytter so m ek
forkerte opfattelser. leg har derfor b eslu t
sem p el, ford i d et viser, hvordan in d isk
tet først at op regn e de b egiven h ed er og
film b en ytter stærke m yto lo g isk e ikoner i
bevæ gelser, som over årene har været a f
sin frem stillin g af kvinder. (D et g ø r i
b etyd n in g for kvin d esagen i In d ien , for
ø v rig t b egge typ er film k u n st). M it fokus
derefter at beskrive en række film , so m re
er på den region ale film , fordi m a in -
laterer sig til d en n e u d v ik lin g i k vin d en s
strea m film en i sine bestræ belser på at nå
anliggender, i h en d es rum , h en d es b efø jel
et så stort p u b lik u m so m m uligt reducerer
ser o g h en d es status.
d en m eget pluralistiske indiske k u ltu r til
D e første tilløb til en æ n d rin g a f k v in
d en s laveste fæ llesnæ vner, hvilket resulte
dernes situ atio n k o m i de sidste 25 år a f
rer i p erso n er o g historier, der har m eget
d et 19. århundrede o g b eg y n d elsen a f det
lid t m ed v irk eligh ed en at gøre. D e t er for-
20 ., hvor reform istiske b evæ gelser over
m u la film m e d m ange san ge og d an se,
h ele Indien, m en især i B engalen og
a ctio n stu n ts etc. (4) D e regionale film ,
M aharashtra, k æ m p ed e for k vinders ret til
d erim o d , er m eg et m ere indiske i deres
u d d an n else, for enkers ret til at gifte sig
natur, fordi d e har deres rødder i jorden.
igen , og im o d Sati (3 ), børneæ gteskaber
D et kan m å sk e lyde m æ rkeligt, m e n
o g andre form er for u m en n esk elig b e
Satyajit Rays P a th e r P a n c h a li (1 9 5 6 ,
h an d lin g a f kvinder.
S a n g e n o m v e je n ) , som er kendt a f de fle
N æ ste fase i u d vid elsen a f k vin d ern es
ste u d en la n d sk e film interesserede, er en
h o riso n t in d tra f i k ølvan d et på d en n a tio
æ gte in d isk film , sim p elth en fordi d en er
nale frihedsbevæ gelse. For første gang gik
en æ gte b en g a li-film .
kvinder fra alle klasser på gaderne, hvor
132
de m ød tes a f p o litiets knipler, o g m an ge
M o th er In d ia . Først m a in stream film en .
en d te i fæ ngsel. U n d er A n den V erdenskrig
M o t h e r I n d ia (1 957) er instrueret o g pro
b egyn d te piger at arbejde på kontor, o g ef
duceret a f M eh b o o b K h an , der o g så selv
ter In d ien s selvstæ n d igh ed i 1947 gav
skrev m an u sk rip tet. 17 år før, i 1940, hav
g ru n d loven , so m sigted e m o d et ligevæ r
d e han lavet e n anden film - A u ra t
d igt sa m fu n d baseret på social retfæ rdig
(W o m a n ) - o v er den sa m m e h istorie, m en
h ed , til slut k v in d ern e sa m m e rettigheder
d en blev ald rig en succes i sam m e om fan g
o g sam m e status so m m æ n d en e. Juridisk -
so m m ilep æ len M o th e r I n d ia . H o v ed p er
m en ikke altid reelt - er kvin d er i dag b e d
so n e n R adha, spillet a f N argis, er n u en
afV ijaya M ulay
g a m m el k v in d e, der ser tilbage på sit liv. H u n b oed e i en landsby m ed sin m and og to sønner, o g som alle b ø n d er m åtte også d e n n e fa m ilie arbejde hårdt for at k u n n e b etale de griske lånehajer. D a Radhas m a n d m ister arm ene i en ulykke o g derfor ik k e læ ngere er i stand til at gøre n o g et v e d fam ilien s stadig væ rre ulykke, stikker h a n af og overlader d e n gravide Radha til h en d es e g en skæbne. R adha m å nu på eg en hånd opdrage tre sø n n er o g sam tid ig afværge lånehajens sek su elle tilnæ rm elser.
D et indflydelsesrige m ytologiske m elodram a M other India (1957)
D e n æ ldste søn dør i e n ov ersv ø m m else,
instrueret af M ehboob Khan.
o g hendes anden sø n , Birju, en d er som b an d itled er og bringer skam over fa m ili e n , der u d stø d es af fæ llesskabet. Birju m yrder lånehajen o g forsøger at bortføre sin barndom skæ reste. M en Radha b eslu t ter at gøre e n ende på sø n n e n s o n d e ger nin ger ved at slå h am ihjel. H an s b lod g ø d er jorden. Dette m elod ram as overv æ ld en d e succes skyldes i v id t om fang d en dygtige m åde, hvorpå film e n forener de to m y tologisk e ikoner Sita o g D urga (5 ) og lader Sita for van dle sig til en stærk D urga efter en lang lid elsesp eriod e. D ertil k o m m er de sm ukke farvebilleder, historiens psykoanalytiske overtoner, brugen a f sy m b o lik , o g frem for alt Nargis’ klassiske sk ø n h ed - altsam m en m ed virk ed e til at gøre M o t h e r I n d ia til en slags nation al-ep os. ( 6 ) M o th er I n d ia s h a n d lin g og p erson er
Kvinden som hævner, her i box office-succes'en G odm other (1999), instrueret af Vinay Shukla.
k o m til at danne sk o le for m an ge efterføl gen d e film som f.ex. G a n g a J a m u n a (1 9 61) o g D eew a r (1 9 7 5 ). Et par a f dens sid eh an d lin ger har o g så fu n d et vej in d i n o g le af d e nyeste film , som f.ex. V aa sta v
dræbt; a n led n in g en til d ette om sla g i titel
(1999, R e a lit y ) , hvor m o d eren også skyder
p erso n en s hjerte er, at h en d es sø n , der er
sin egen o n d e søn. O g i det sen este b ox
v ok set o p i en voldskultur, har forgrebet
office hit, G o d m o t h e r , so m tilh ører kvin-
sig på en un g p ige. M o t h e r I n d ia s h eltin d e
d en -som -h æ vn er su b g en ren , tran sform e
forlod im id lertid aldrig g o d h ed en s sm alle
res en alm indelig h u sm o r til sk ånselsløs
sti og slo g sin egen sø n ihjel. M en i G o d
m afia b o ss, efter at h e n d e s m a n d er blevet
m o t h e r bliver h eltin d en selv dræ bt til sidst.
133
Kvinder og film i Indien
Enker i litteræ re film . Enker optræ der so m centrale p erson er i m a n g e film , der
hradha’-ritu a let, dvs. et fo rv isn in g s- og
tager afsæt i vigtige litteræ re værker. D et
yd m ygelsesritu al, hvor e n lerpotte slås i
er der ikke n o g et u n d erligt i, al d en stu n d
stykker - o g Yamuna b ortvises fra h jem
ind isk litteratur - på alle sp rog - er fu ld af
m et o g lan d sb yen . Efter således at have
o p riven d e fortæ llinger o m enkers van sk e
fo rso n et sig m e d lokalsam fundet, er h en
lige vilkår. Jeg v il o m tale fire film , der b e
des gam le far parat til at gru n d læ gge en
h and ler em n et m e d stor sen sitivitet. D er
ny fam ilie m e d en 16 år gam m el b rud.
er tale o m d eb u tfilm fra de fire in stru k
D en k ron raged e Yamuna sidder ned slået
tører (én m and o g tre k v in d er), o g de har
tilbage, m e n s lan d sb yb oern e trækker af
alle v u n d et adskillige priser. To a f d em er
m ed den lille dreng, der har holdt h ende
på kannada: G h a t a s h r a d d h a (1 977, T h e
m e d selskab.
R it u a l ) a f G irish Kasarvalli, o g P h a n i-
G h a t a s h r a d d h a er en cin em atografisk
y a m m a (1982) a f Prem a Karanth. D en
k raftp ræ station . Film ens h øjdepunkter
tredje film , R a o s a h e b , er på m arathi o g er
fo rm id les i fin e so rt-h v id e billeder ledsa
instrueret a f Vijaya M ehta i 1986. O g e n
get a f et in n o v a tiv t lyd sp or - som i scenen,
delig vil jeg se næ rm ere på A d a jja (1 9 9 6 ).
hvor en k a stelø s hjælper Yamuna til abort,
F ilm ens engelske titel er F lig h t, selv o m
m en s vi h ører lyden a f fordrukne sta m
d en direkte oversæ ttelse er ‘u b ræ n d elig’.
m efolk , og d er klippes v æ k til den forfæ r
A d a j ja , der er på assam esisk, er instrueret
d elige fakkeloplyste nat o g til N a n is ræd
a f Santw ana B ardoloi, en praktiserende
sel. S om en sid eh a n d lin g viser film e n tilli
læ ge, der ligeso m Prem a o g Vijaya også er
ge de k a stelø ses situation inden for ram
m eg et aktiv so m teaterskuespiller.
m ern e a f d en ortod ok se h in d u ism e.
G h a t a s h r a d d h a er baseret på en h istorie
134
h an s datter h ar begået, udfører h a n ‘ghats-
M ens G h a t a s h r a d d h a viser k v in d en som
a f U. R. A nantm urthy. D en udsp iller sig i
et h jæ lp eløst offer, skildrer den a n d e n
1920erne i en o rto d o k st h in d u istisk la n d s
k an n a d a -film e n enke, d er finder sin egen
by i Karnataka o g handler o m en barne-
lø sn in g på prob lem et in d e n for ram m ern e
enke, Y am una (M een a K uttappa), so m er
a f d en o r to d o k se religion. P h a n iy a m m a er
v en d t hjem for at leve m ed sin far, der er
baseret på en autentisk k vin d e, P h a n i
en k em an d , b rah m an (dvs. præ st o g m e d
yam m a, so m leved e fra 1870 til 1952.
lem a f d en forn em ste kaste, red.) o g leder
Forfatteren M . K. Indira, hvis m or kendte
a f en præ steskole. N an i, en n y elev fra en
P h an iyam m a, har skrevet en rom an over
anden landsby, bliver gen stan d for de æ l
h en d es h isto rie. Kun n i år gam m el blev
dre drenges practical jokes, m e n Yamunas
P h an iyam m a g ift med e n ung fyr, so m d ø
m od erlige o m so rg skaber et fristed for
de kort tid efter brylluppet. G en n em hele
d ren gen , gen n em hvis øjn e vi oplever h i
resten a f sin b arn d om h a r hun m å ttet lide
storien. Efter en affære m ed skolelæ reren
u n d er de g ru so m m e k on ven tion er, so m
bliver Y am una gravid. D a læreren hører
gæ lder for enker. Men P h an iyam m a vok
o m det, flygter h an , og Y am una har ikke
ser efterh å n d en op og bliver en stæ rk,
an d et valg end abort. N ani, so m tilbeder
stilfæ rdig o g k lo g kvinde, som m a n g e o p
h en d e, bliver et skræ kslagent v id n e til
søger for at få hjælp. H u n lader h å n t om
h en d es forsøg på først at frem kalde en
k a ste-lo v en e o g hjælper e n kasteløs kvinde
abort o g siden begå selvm ord.
m e d at fød e, o g da en a n d e n ung k vin d e,
D a Y am unas far hører o m d en synd,
der er b levet e n k e som 16-årig, gør oprør
afVijaya Mulay
m od traditionen, stø tter h u n hende.
d en d e præster. F loved p erson en er den u n
G en n em Sharada R aos væ rdige præ station
ge enke G iribala, so m er ven d t h jem til si
i titelrollen gengiver film en , der o v erv e
ne foræ ldre, efter at h en d es m a n d er d ød .
jende er fortalt i flashbacks, fint ån d en i
Selv o m h u n er deres yndlingsdatter, bliver
det pop u læ re rom an forlæ g. P h a n iy a m m a
h u n tvu n get til at følge de foreskrevne e n
er ikke e n radikal k ritik a f d et o rto d o k st
ketabuer o g -ritualer, so m h u n er stærkt
h in d u istisk e sam fund, m en selv o m d en
im o d . D a h u n ved, at h en d es m an d havde
pakker sin e anklager in d , lader den in gen i
elskerinder, har h u n in tet øn sk e o m at ære
tvivl o m , hvor d en står.
h an s træsandaler; o g h u n spiser k ød , so m
Vijaya Mehtas R a o s a h e b bygger på et
er forb u d t for enker, selv o m det er en sb e
kendt m arathi-teaterstykke, B a r r is te r , a f
ty d en d e m ed et renselsesritual. D a h en d es
layaw ant Dalvi. S k ø n t titelp erson en er en
far indser, at h u n er rastløs, b ed er han
advokat, der har stu d eret i E ngland o g b e
h en d e hjæ lpe en englæ nder, der er k o m
tragter sig selv so m en frem skridtsvenlig
m et for at studere sektens g am le assam esi-
m and, g ø r filmen m est ud a f at frem stille
ske skrifter. E nglæ nderen vækker læ ngsler
to enkers situation. D e n en e er R aosahebs
i Giribala, m en da en tjener ser h en d e o m
tante (Vijaya M eh ta), d en anden deres nye
favne h am , rejser d en h vid e m an d , m en s
lejers livlige unge b ru d , R adhika (Tanvi
h u n tvin ges til at g en n em g å et ild -ren sel-
A zm i). D a hendes m a n d dør, gør Radhika
sesritual. D e n gam le præ st, so m h old er
oprør m o d sin fars fo rsø g på at få h en d e
m eget a f h en d e o g er b ed røvet over h e n
til at underkaste sig de brah m an istisk e e n
des m ors sorg, lover, at d en græ shytte,
keritualer. Tanten o g R aosaheb støtter
so m m an ifølge tra d itio n en skal sæ tte ild
hende, o g Raosaheb o g Radhika bliver
på m ed p igen in d en i, vil blive o p ført m ed
venner. Men sk øn t han gerne vil giftes
en flugtvej. M en G iribala beslutter, at hvis
med e n enke, er h an ikke i b esid d ele a f det
h u n ikke selv kan b estem m e hvor eller
n ød ven d ige m od til at bryde b rah m an is
hvordan h u n skal leve, så v il h u n i det
m ens m entale b ån d . U d e a f stand til at
m in d ste selv b estem m e hvor o g hvordan
h an d le i overen sstem m else m ed sin over
h u n skal d ø . D a der bliver sat ild på h y t
b e v isn in g bliver h a n sind ssyg, og en d esil
ten , væ lger h u n at blive d erin d e. Til slut
lu sion eret Radhika, so m havde regnet m ed
sm id er selv h en d es gam le m o r de h ellige
at b liv e gift m ed h a m , beslu tter at påtage
skrifter væ k, da de ikke er i stand til at yde
sig ro lle n som en k e o g lade sig kronrage.
n ogen trøst.
F ilm en følger forlæ gget ganske tæ t og vir
R om an en var sn ørk let o g m ere optaget
ker s in e steder teatralsk, m en den er en in
a f sø n n en o g a f o p iu m h a n d el, m en
teressant frem stilling a f de liberale, som
S antw ana har elegan t drejet h istorien , så
gik in d for, at en k er sk ulle k u n n e gifte sig
film en fokuserer på k vin d ern es situ ation .
igen, m en selv var u d e a f stand til at sætte
Bl.a. skildres tilvæ relsen for andre enker,
sig u d over den o r to d o k se religion s sociale
so m har accepteret tra d itio n en s bud, so m
og m oralske pres.
en m o d væ g t til d en å n d fu ld e Giribala.
A d a j j a er baseret på en kendt assam e-
A d a jja er sm u k t fotograferet, og
sisk rom an, T h e M o th E a te n H o w d a h , af
Santw anas k lip n in g og brug a f stillbilleder
M s. G osw am i. F ilm en udspiller sig i
sam t d en m åde, hvorpå h u n har fået sk u e
1940ern e og skildrer tre enkers tilvæ relse i
spillern e til at yde deres ypp erste, d e m o n
h u set hos en a f D am o d a rd ev -sek ten s le
strerede o verb evisen d e h en d es talent so m
135
Kvinder og film i Indien æ gteskab. Efter at Neela h a r været ig e n n em m a n g e prøvelser - b l.a. repræsenteret ved h en d es m a n d s tante o g hendes nye li derlige ste d sø n , so m hun slår m ed en stok, da han gør tilnæ rm elser til hen d e - in d ser Kakasaheb, at h a n s unge b r u d er en b e u n dringsvæ rdig, k lo g og prin cip fast k vin d e, og han angrer d en uret, h a n har gjort h e n de. H ans datter, der er socialarbejder (r o l len b lev sp illet a f en frem træ dende v irk e lig socialarbejder, Shakuntala Paranjapye), støtter N eela o g leverer m a n g e fe m in isti M eghe D haka Taaraa ( C loud C apped Star) (1960), instrueret a f Ritwik
ske k om m en tarer. Kakasaheb ville gern e gøre sin b rø d e g o d igen, m e n da sk ilsm is
Ghatak.
se er u m u lig , b eslu tter han at begå selv m ord for at give N eela en m u lig h ed for at gifte sig igen. N eela sp illes superbt af Shanta A pte, der film skaber.
fik sit store gen n em b ru d s o m skuespiller m ed d en n e film , o g også d e n kendte te a
S elvm ord so m en este udvej. Selvm ord var
terskuespiller Keshavrao D a te s frem stilling
lø sn in g en for m an ge kvinder, m en i en
a f Kakasaheb er frem ragende. Shantaram
film fra 1937 er det en m a n d , der slår sig
frem hæ ver h isto r ie n s m elodram atiske
selv ihjel på gru n d a f stærk sk yld følelse
overtoner, der form id les i en kongenial v i
over for en kvin d e. Shantaram s K u n k u
suel stiliserin g - so m f.eks. i e n scene, h v o r
(R e d D o t) bygger på rom an en N o n e W ou ld
den b ed røved e Kakasaheb ser sig selv i
A c c e p t a f N arayan H ari A pte, en a f re
spejlet, so m i sp lin tred e b illed er reflekterer
form b evæ gelsen s anerkendte forfattere.
en h ob a f g r in e n d e ansigter, eller i form a f
K u n k u o g d ens h in d i version , D u n iy a n a
film en s leitm o tif: et tikkende gam m elt ur,
M a a n e (T he W orld W ill n o t A ccep t), har
der a f og til sæ tter tiden i stå.
vist sig at være sted seg rø n n e film . H istorien er centreret o m N eela, der er
K vinder so m forsørgere. K vinden op træ
datter a f oplyste foræ ldre, m en so m n u le
der so m forsørger i to ben gali-film af to
ver m ed sin on k el og tante efter faderens
m estre, Satyajit Ray og Ritwik Ghatak.
og m o d eren s d ø d . O n k len o g tan ten over
G hataks film fra 1960 hedder M eg h e
beviser h en d e o m , at der er aftalt æ gteskab
D h a k a T a a r a a ( C lo u d C a p p e d S ta r), o g t it
for h en d e m ed en u n g m an d , m en da
len på Rays film , der er fra 1 9 6 3 , er
sløret m ellem b rud o g g o m fjernes, o p d a
M a h a n a g a r (D e n s to r e by),
ger h u n til sin ræ dsel, at h u n er b levet gift m ed Kakasaheb, en ældre sagfører m ed
er flygtet i fo rb in d else med B en galen s d e
vok sn e børn.
lin g o g nu b or i et fattigkvarter nær
N eela er rasende på sin on k el, m en fly t
136
G hataks film h a n d ler om e n fam ilie, der
C alcutta. F a m ilien overlever i kraft af de
ter til sin ny æ gtem an d s hus, hvor h u n
p en ge, so m d en æ ld ste datter N eeta
d og næ gter at fuldbyrde d et p å tv u n g n e
(Supriya C h o u d h u r y ) tjener. H en d es sto -
a f Vijaya Mulay rebror Shankar vil væ re klassisk sanger, og N eeta udskyder sit b ry llu p m ed Sanat for at forsørge fam ilien o g betale for sin e søskendes ud dan nelse. F am ilien ram m es a f en række ulykker, da b åd e faderen og N eetas lillebror k om m er ud for ulykker, h vilket tvin ger N eeta til at være en e -fo r sørger, trod s hendes tilta g en d e tu b erk u lo se. Sanat venter tå lm o d ig t på h en d e, m en efter n ogen tid gifter h a n sig m ed N eetas lillesøster, m ed m od eren s stiltien d e velsig n else. Shankar når la n g t o m læ nge sit mål o g kan nu betale for, at N eeta bliver b e
Umrao Jaan (1981), instrueret af Muzaffar Ali.
h an dlet på et sanatorium i bjergene. D ød ssyg o g efter at h ave ofret de b edste år a f sit liv skriger N eeta her sin læ ngsel efter at leve ud. H istorien er et velkendt bengali-m elodram a, m en G hatak understøtter d en m ed adskillige lag a f forskellige k o n
håbninger, arbejdsgiverens h en sy n slø se
tekster o g udnytter tillig e lyden m eg et kre
forretn in gstak tik o g -etik, m o d sta n d en
ativt. Rays M a h a n a g a r skildrer overgangen
m o d d en a n g lo -in d isk e pige, der på gru n d a f sin nederdel bliver stem p let so m ‘vesti-
fra feud alism e til u rb an m assekultur.
ficeret’ o g derfor am oralsk (selv o m h u n
Subrata, e n k on torfu n k tion æ r a f m id d el
op fører sig præ cis lig eso m enhver an d en
klassen, overtaler sin k o n e Arati (M adhabi
in d isk p ige, der forsøger at forsørge sin fa
M ukherjee) til at tage et job so m sælger,
m ilie). Æ gtem an d en s bem æ rk n in ger o m ,
eftersom hans b esk ed n e lø n ikke rækker
at han ikke ville have haft det n ø d v en d ig e
til at b rød fød e storfam ilien . F am ilien er
m o d til at v en d e sig im od d en uretfærdige
bestyrtet ved tanken o m , at Arati skal gå
arbejdsgiver, sådan som hans u d earb ej
fra dør til dør og sæ lge strikkem askiner,
d en d e h u stru har gjort det, levn er håb
m en for A rati åbner jo b b e t for en ny ver
o m , at k vinders en tré på arbejdsm arkedet
den, der indbefatter en a n g lo -in d isk ven
kan føre til højere m oral o g ø g et so lid a ri
inde, E dith, og h en d es chef, M ukherjee.
tet m ellem arbejderne.
D et at h u n nu tjener p en ge, æ ndrer Aratis status i fam ilien, h vilk et skaber yderligere
F rihed g e n n em sex. Frihed g en n em sex i
p roblem er ikke m in d st da h en d es m and
en m a n d sd o m in eret verden k u n n e være
m ister sit job. Da E d ith bliver uretfærdigt
en p assen d e beskrivelse a f to b em æ rk el
fyret på grund af sin race, siger A rati op i
sesvæ rdige h in d i-film , so m ikke er a m o r
protest, hvilket styrter fam ilien u d i dyb
fe, m en , so m Shakespeare ville sige, har ‘en
krise. F ilm en ender m e d , at de to vandrer
lokal skueplads o g et lokalt n avn ’. U m r a o
b eslu tsom t ind i g a d en s syd en d e m en n e
J a a n (1 9 8 1 ) a f M uzaffar Ali udspiller sig i
skem asse.
det 19. århundredes Lucknow, og B h u m ik a
Ray væ ver adskillige tråde in d i h istori en, såsom svigerfaderens feudale for-
( T h e R o le, 1976) a f Shyam B enegal u d sp il
ler sig i G oa o g M aharashtra.
137
Kvinder og film i Indien
H istorien i U m r a o J a a n bygger på en
lem k vin d er optræder i m ange film og
stor u rd u -rom an a f M eer H ad i H assan
m an ifesterer sig især i fo r m af en æ ldre
R uswa og (sk ø n t d ette bestrid es a f m ange)
k vin d e, der hjælper o g støtter en yngre
tillige på en selvbiografi a f en legendarisk
m e d prob lem er. Jeg er ikke stødt på nogen
kurtisane, so m leved e i L u ck n ow i m id ten
film o m lesb isk e relationer (D eep a M ehtas
a f det 19. århundrede. Efter at være blevet
F ir e h an d ler næ ppe o m lesbisk k æ rlig
b ortført som barn bliver U m rao Jaan
h ed ).
(R ekha) solgt o g op læ rt so m kultiveret, p oesi-sk riven d e kurtisane. H u n forelsker
M en i m a ra th i-film en D o g h i ( T h e Two, 1995) a f S u m itra Bhave o g b en gali-film en
sig i en fyrste, m en slår sig sa m m en m ed
P a r a m ita r E k D in (1998, T h e H o u s e o f
b arn d om sven n en G auhar M irza. D a h e n
M e m o r ie s , sk ø n t titlen direkte oversat be
des liv im id lertid udvikler sig til en k lo
tyder ‘En d a g i Paramitas liv’) a f A parna
stertilvæ relse, flygter h u n sa m m en m ed
S en m ød er vi yngre kvinder, som støtter
b an d itten Faiz Ali. F ilm en er et stort a n
æ ldre m ed sø stre.
lagt k ostu m ed ram a, m ed adskillige sang-
Sum itra har været socialarbejder o g har
og d an sen u m re o g m ed in d lagte digte a f
lavet ad sk illige dokum entarfilm o m sit ar
U m rao. Teksten antyder m åske, at en
bejd e i landsbyerne. D o g h i , der er h en d es
sådan k vin d e er d en eneste relativt frie
første sp illefilm , viser, at m en s andre fam i
k vind e i vores sa m fu n d , fordi h u n ikke vil
lie m e d le m m e r er parate til at fo rd ø m m e
være afhæ ngig a f en m and.
d en æ ldste søster, da det viser sig, at de
D en n e tanke k o m først til udtryk i
p en g e h u n har sendt h jem til fam ilien var
B enegals Film B h u m ik a , der er en fri fil
tjen t ved p ro stitu tio n , så er det den yngste
m atiserin g a f m arath i-teater- o g film sk u e
søster, der giv er hende d en afgørende
sp illerinden H ansa W adkars selvbiografi,
m en ta le o p b a k n in g .
S a n g ty e A ik a ( L is te n , I t e l l y o u ) . H eltin d en
D et venskabsbånd, der optræ der i
U sha (Sm ita Patil), der er ud a f en fam ilie
A parnas film er usæ dvanligt, da det u d
a f tem p elsan gere, bliver lovet b o rt til d en
spiller sig m e lle m to trad ition elle fjender -
m eget ældre Keshav. M ed ejerens ret tager
en svigerm or o g en svigerdatter. A parna er
han h en d e m ed ru n d t til forskellige teater
en k vin d e m e d m ange talenter. H u n har
k om p agn ier og film studier. M en da h u n
op tråd t i film a f kendte in d isk e og u d e n
bliver stjerne o g tjener m an ge p en ge, b li
landske instruktører, h un redigerer et
ver han jaloux. Efter et o p g ø r forlader h u n
k vin d eb lad på bengali, er aktiv i m a n g e
ham - o g sin datter, so m h u n er n ø d t til at
so cia le sp ø rg sm å l, og har bl.a. protesteret
lade blive tilbage. For barnets skyld vender
aktivt m od d e n h årdhæ ndede b eh an d lin g,
h u n til sidst h jem igen , m en på nye b e tin
so m D eepa M eh ta blev u d sa t for a f h in d u -
gelser. F ilm en u d m æ rk es a f b ru gen a f se
istiske fundam entalister. O g så har h u n la
p ia -to n in g i flashbacks, a f m åd en hvorpå
vet fem v ig tig e film - alle m e d kvin d er i
forskellige b egiven h ed er an ven d es so m
h o v ed ro llern e - so m har indbragt h e n d e
tidsm arkører, sam t a f Sm itas fø lso m m e
m eg en ros o g adskillige priser. H endes
p ræ station. O g U shas forh old til de fire
v igtigste film er 3 6 C h o w r in g h e e L a n e ,
m æ n d i h en d es liv giver a n led n in g til at
P a r o m a , S a ti, o g nu også d e n n ation ale
tage fem in istisk e sp ørgsm ål op.
p risvin d er T h e H o u s e o f M e m o r ie s . F ilm en er e n m eget sen sitiv skildring af
138
V enskab m ellem kvin d er. V enskaber m e l
venskabet m e lle m en ældre kvinde Sanaka
a f Vijaya Mulay (Aparna S en ) og h e n d e s svigerdatter Param ita (R ituparna). D e er begge gift
m ere o g m ere rastløs. Provokeret a f at gem alen praler a f sin
m ed u fø lso m m e m æ n d . S om u n g elskede
strategi for at tilsvæ rte et vold tæ gtsoffers
Sanaka en m and, der var svag og usikker,
n avn, b eslutter Sulabha at tage et job i en
m en efter at have v en tet på, at han skulle
an d en by so m daglig leder a f et k v in d e
fri til h en d e, endte h u n m ed at gifte sig
hjem . H er er h u n o p p e im o d grov korru p
m ed en an d en , hvis å n d elig e h o riso n t er
tio n o g grådighed, so m bidrager til y d erli
stærkt begræ nset. På gru n d a f sin m en talt
gere at u dbytte o g plage de kvinder, der
retarderede datter er d en ældre k vin d e
b efin d er sig i h en d es varetæ gt. In stitu
fanget i sit ægteskab. Svigerdatteren har en
tio n e n s øverste ansvarlige er fu ld stæ n d ig
søn , der lid er af D o w n s syn d rom , m en da
ligeglad e o g gør h en d e efterhånden til
han dør, bliver hun i stand til at bryde si
væ relsen så u m u lig, at h u n er n ød t til at
n e lænker. Hun bliver skilt og gifter sig
v en d e hjem . M en n u b efin d er h u n sig i en
igen m ed d en m and, der var sø n n en s
en d n u værre situ a tio n end før, da sviger
lærer, o g so m hun er k o m m e t til at kende
fam ilien b lo t havde betragtet h en d es
o g elske. M inderne væ ld er frem , da
første forsøg på at gøre sig n y ttig og give
Param ita kom m er for at vise d en d ød e
tilvæ relsen m en in g so m en besyn d erlig
Sanaka d en sidste ære. H u n sidder alene i
grille. D a h en d es m an d m ed d eler h en d e,
et hjørne o g bliver hverken b u d t v elk o m
at han har taget en elskerinde, so m han
m en eller kastet på p o rten . B åndet til h u
har til h en sig t at b eh o ld e, har Sulabha fået
set er bru d t, nu da h en d es gam le v en in d e
n ok , o g h u n b eslutter at rejse bort. Vi ser
ikke er m ere.
h en d e sid d e i et tog. H verken vi eller h u n ved, hvad frem tid en vil bringe. Alt, hvad
K vinden so m in d iv id i egen ret. Jeg har
h u n ved, er, at h u n ikke kan acceptere at
ledt efter film, der ik ke definerer det k vin
leve i m a n d en s fam ilie, og at h u n er n ø d t
delige r u m på g ru n d lag a f k vin d en s fu n k
til at skabe sig en tilvæ relse, der tilgod eser
tion so m datter, h u stru , m o d er eller arbej
h en d es egn e in d iv id u elle behov.
der, m en frem stiller k vin d en so m et in d i vid i eg en ret. D en en este film , jeg er stødt
F ilm en igangsatte m an ge d isk u ssion er o g fik stor væ rdi i d en fem in istisk e d is
på, er en d n u en m a ra th i-film , U m b a r th a
kurs, dels på g ru n d a f Sm itas frem ragende
( ‘D øroverliggeren - hvilket betyder at træ
p ræ station , dels fordi såvel Sm ita so m a n
de over tæ rsklen), instru eret a f Dr. Jabbar
dre har anvendt film en i k am pagner for
Patel i 1981. F ilm en bygger på et selv b io
k vinders rettigheder.
grafisk væ rk af Shan ta N isal m ed titlen B e g h a r ( H o m e le s s ). D e t er h istorien om
M ilita n t v id e o p r o d u k tio n . D er p ro d u ce
Sulabha (Smita P atil), en velu d d a n n et p i
res også m an ge frem ragende k ortfilm og
ge, so m er blevet g ift in d i en storfam ilie
v id eo er i Indien. D e fleste a f dem er b a se
af den højere m id d elk lasse. H en d es datter
ret på au ten tisk e h istorier - so m f.ex. T h e
blev fra spæd overtaget a f æ gtem an d en s
S h a m e is n o t M in e o m et voldtæ gtsoffer,
ældre bror og d e n n es k on e, so m ikke selv
der sa m m en m ed sin m a n d o g andre
har b ø rn . Svigerm oderen er en fash ion a
lan d sb yk vin d er kæ m per for at bringe ger-
bel socialarbejder, o g æ gtem an d en
n in g sm æ n d en e for retten; eller W h en th e
Subhash er advokat. Sulabha føler sig ikke
W o m en U n ite o m k vinders k am p agn e
h jem m e i denne h u sh o ld n in g o g bliver
m o d arrak i et distrikt i A ndhra Pradesh.
139
Kvinder og film i Indien sp illefilm o m året eller cirka 17 film
S a m m en slu tn in g en a f selvstæ n d ige kvin d elige erhvervsdrivende har lært deres
o m u g en , på om k rin g 20 forskellige
k u nd er - for det m este analfabetiske eller
sprog.
halv-analfabetiske k vin d er - at lave v id eo -
3.
Sati refererer til en g a m m el skik, der
er, hvor de fortæ ller deres egn e historier.
p rak tisered es i de h øjere klasser, sp eci
B aggrunden var k vin d ern es utilfredshed
elt i B en g a len og M adhya Pradesh, og
m ed d e film , der var lavet a f u d en fo r
so m gik u d på, at m a n bræ ndte en en
stående, som ikke havde n o g en anelse o m
ke le v en d e sam m en m e d hen d es a fd ø
disse kvinders tilvæ relse, kam p eller arbej
de m a n d . D erom h an d ler A parnas
de. V id eoern e er vellavede o g v id n er o m ,
film , der sim p elth en h edder S a ti.
at m ed iet også kan an ven d es i k a m p en for
R eform bevæ gelsen fo rd ø m te d e n n e
m en n esk elig u d vik lin g, o g ikke alen e til at
praksis o g fik den b ritiske regering til
prom overe en glob al forbrugerkultur.
at ved tage en lov, der forbød d en , m en Sati b lev fortsat h old t i hævd i v isse sp orad isk e tilfælde. Så sent som i
N oter 1.
N o g le a f de m est udbredte forestillin
1980erne b le v en k v in d e i Rajasthan
ger o m Ind ien er, at h in d u er ikke sp i
b ræ ndt so m en Sati. D e t blev hæ vdet,
ser oksekød; at æ gteskaber u d en for
at det sk ete efter h en d es eget øn sk e,
en s kaste ikke san k tion eres a f den o r
m en d et er d et rene n o n sen s. P igen
to d o k se religion; at en k vin d e skal
var bare 19 år gam m el o g havde kun
væ re sin m a n d tro eller være parat til
kendt sin m a n d i en m å n ed s tid (selv
at blive h æ n gt ud offen tligt. Ingen a f
o m de h a v d e været gift i næsten o tte
d isse forestillinger er generelt d æ k
m å n ed er). A fb ræ n d in gen af h en d e af
kende. For m an ge h in d u er fra n o g le af
fødte stæ rke protester.
de såkaldt lavere kaster har det aldrig
2.
Satyajit R ay leverer en m eget præ cis beskrivelse a f form ula m ain stream fil-
ven e for N a m b o o d iri b rah m an ern e
m en i b o g e n O u r F ilm s T h eir F ilm s ,
fra Kerala kræ vede, at alle sø n n er
der er en sa m lin g af h a n s artikler o m
b ortset fra d en æ ldste skulle gifte sig
film . D ish a B ooks O rien t L ongm ans
u d en for kasten (h en sigten var at k o n
P u b lica tio n 3. udgave 1993; s. 90 o g
solid ere jo rd b esid d elsern e, m en det
91.
skabte utålelige b etin gelser for
140
4.
væ ret tabu at spise oksekød; k a stelo
5.
Sita var g ift m ed Rama, helten i d et
N a m b o o d iri k vin d ern e, so m ikke
klassiske Ram ayana ep o s. H endes t o
k u n n e gifte sig u d en for kasten, og
tale u n d erk astelse i fo rh o ld til æ g te
so m var tv u n g et til at gifte sig m ed
m an d en er trad ition elt blevet frem
m eg et ældre m æ n d , der allerede havde
stillet so m et eksem pel til efterfølgelse
flere koner). O g så sen t so m i d e c e m
for alle u n g e piger. M en faktisk g e n
ber 1999 viste in d isk tv en d o k u m e n
n em g ik h u n så mange lidelser, at
tarfilm om , hvordan p olyan d ri (dvs.
m ød re i m a n g e egne a f landet ikke vil
kvinder, der har flere æ gtem æ n d , red.)
kalde deres d ø tre Sita a f frygt for, at
stadig praktiseres i en lan d sb y i
de skal k o m m e til at lid e en tilsvaren
H im alaya - en trad ition baseret på
de skæ bne. D u rga er d e n stærke m o
n ø d ven d ig h ed .
d erg u d in d e, et ikon i d e t h in d u istisk e
Ind ien producerer gen n em sn itlig t 800
p a n th eo n . H u n opfattes o g påkaldes
a f Vijaya Mulay
5.
generelt som m o d erfig u ren , der er p a
g lim t i øjet i en senere film , K a la
rat til at gøre alt for sin e god e b ørn og
B a z a a r ( B la c k M a r k e t ) , hvor h o v e d
sine protégéer, o g so m straffer
p erso n en ses sæ lge billetter på det sor
ondskab. En stæ rk k vin d elig urkraft.
te m arked til M o t h e r I n d ia forestillin
M o t h e r In d ia s fæ n o m e n a le b o x office
ger.
succes dem on streres m ed et ironisk
Vijaya M u lay har b esk æ ftig et sig m ed film ig en n e m de sid ste 50 år. H u n har in strueret, p roduceret og skrevet m an u sk rip ter til en lang række pæ d agogisk e film og film for børn og har vu n d et priser på film festivaler i U SA , Japan, Iran o g Indien. H u n har væ ret en le d end e kraft i u d v ik lin g e n a f d e in d isk e film k lu b b e r o g er i dag fo rm a n d for T h e Federation o f F ilm S ocieties o f India. D eru d over har h u n virket so m film kritiker o g u n d ervist p å u n iv ersitetet i P atna o g på d et in d isk e film in stitu t, o g h u n har fo relæ st på Stanford universitetet i U SA, på M cG ill o g C on cord ia universiteterne i C anada sam t på en række indiske universiteter. H u n er i øjeblikket i gan g m ed et forsk n in gsp rojek t for T he N ational Film A rchive o f India ved røren d e u d en lan d sk e film o m Indien.
Oversat fra engelsk a f Eva Jørholt.
141