Shree 420 (1955) a f den populæ re instruktør og skuespiller Raj Kapoor
Fra masala til modernisme - In d isk film m ellem k itsch og k u n st, ø st og vest, h in d ifilm og p arallelle film
a f Ulla Skram-Jensen
118
D en franske filo so f G illes D eleu ze har e n
erin d rin g o m deres foræ ldre og m åsk e al
gang udtalt, at film m ed iet kan synliggøre
lerede så sm å t danne sig et om rids a f den
tiden . D et vil enhver h in d ifilm -tilsk u er
k o m m e n d e generation. H erudover ville
sikkert gerne skrive under på, id et h in d i-
o v en n æ v n te h in d ifilm tilsk u er sikkert med
film en er vant til på kun 3 -4 tim ers fo r
lige så stor o v erb ev isn in g hævde, at film
tæ lletid at presse h elt u rim eligt store tid s
m ed iet o gså kan synliggøre det g u d d o m
afsnit sam m en , så m an ofte kan betragte
m elige.
h elten o g h eltin d en m ed en stadig frisk
a f Ulla Skram-Jensen
D e indiske film genrers sto r h e d stid . D et
ligt antyder, var det stadig de o v e r m e n n e
var de gu d elige tem aer, der for alvor fik
skelige bedrifter, der var på p rogram m et.
in derne til at tage film m e d ie t til deres
D en in d isk e stu n t-film havde sit store for
hjerte, så d e t nu, sm å h alvfem s år efter
b illed e i D o u g la s Fairbanks-film so m
d e n første egentligt in d isk e fik tion sfilm og
T h i e f o f B a g d a d (1 9 2 4 ).
guderne m å vide hvor m a n g e h in d ifilm
S o c ia l- genren, der o p sto d i slu tn in g en
efter, trækker 25 m illio n er tilskuere til lan
a f 20 erne, h en ted e også sin in sp iration fra
d ets ca. 14.000 biografer hver ev ig eneste
V esten, angiveligt fra k rim in alfilm en ; m ed
dag, i fjernsynets b ed ste sen d etid .
en dyster storbyskildring so m baggrund
F ilm skuespillere er g en sta n d for stærk
o g sam fundsrelaterede tem aer. G enren fik
idoldyrkelse, og (playb ack )m u sik k en fra
fo rm o d en tlig sit navn p.g.a d en sociale
h in d ifilm en e lyder fra alle lan d ets radioer
u ret/skæ bne, der i Indien var o g er visse
o g kassettebåndoptagere. D et var h in d u ism en s m y to lo g isk e skik
b efolk n in gsgru p p ers lo d (lavkastepersoner og k vin d er f.ek s.), o g so m udgjorde et
kelser som f.eks. kong M arischandra - der
g lim ren d e kildem ateriale til d isse tragiske
er en slags æ kvivalent til D et G am le
m elodram aer. S om n o g et helt n yt o g g a n
T estam entes A braham , id et han ofrede sin
ske rev o lu tio n eren d e i in d isk sa m m e n
sø n , sin eg en jordiske lykke, i en større
hæ ng havde so cia lfilm en ofte en tragisk
sags tjeneste - der først frem stilled es på de
slu tn in g , so m i U n to u c h a b le G ir i (1 9 3 6 ),
indiske film lærreder. D e n h in d u istisk e
hvor h e ltin d en , der er u h elb red eligt forel
m y tologi, s o m f.eks. sa g n et o m k on g
sket i en u n g m a n d fra brah m in er-k asten ,
Ram a og d e n onde d æ m o n R avanna, der
bliver k ørt over a f et tog. M en h in d u sa m
røver hans k on e Sita, b etragtes ikke kun
fu n d ets norm er, d en m oralske lo v
so m u n derholdend e litteratur. D et er reli
d h a r m a , der bl.a. dikterer, at m an ikke g if
g io n .
ter sig på tværs a f kaster, o g so m var m y
D erfor fik film m ed iet da også straks lidt a f en sæ rstatus, f.eks. i fo rh o ld til det in d i
to lo g ig en ren s bagved liggen d e id eo lo g i, havde også gyld igh ed i so cia lfilm en e og
ske folketeater, hvor g u d e illu sio n e n var
har det d en dag i dag i h in d ifilm en , hvad
knap så lydefri.
enten den om h a n d ler krig eller kæ rlighed.
M ytologi-film en o g d en nært b eslæ gte d e d e v o t io n a l- film, der so m b etegn elsen
S ocial-in stru k tørern e k om ofte fra det trad ition elt m o d ern e-in tellek tu e lt o rien te
indicerer han d led e o m sæ rligt g u d sh e n
rede B engalen (d en region fra hvilken o g
giv n e ind ivider og h elgen er, udgjorde 70%
så instruktører so m Satyajit Ray, M rinal
a f det sam led e film u d b u d in d til 1930.
Sen o g R itw ik G hatak stam m er) og har vel
D a det ellers tem m elig store film a tise
n o k også været en rig in sp iration sk ild e for
rin gsp oten tiale, der lå i d e to store n a tio
de senere regionale ‘n y b ø lg e’-film , der d og
naleposer M a h a b h a r a t a , der er v erd en slit
i øvrigt ikke ellers har så forfæ rdeligt m e
teraturens læ ngste d ig t (o tte gan ge så
get tilfæ lles m ed so cia lfilm en , so m jo var
lan gt som I lia d e n o g O d y sse en tilsa m
en sangfilm .
m e n ), og R a m a y a n a , h e n m o d 1920ernes b egyndelse syntes at væ re n o g et u d p in t,
For nu at fu ld en d e o m ta len a f de tidlige indiske film genrer bør også d en n o g et se
in trod u cered es stu n t-film en . S tu n t-fil
nere h is to r ic a l -film kort næ vnes. D e så
m e n s helte var ikke g u d er o g helgener,
kaldt historisk e film , stort op satte episke
m e n som g en reb etegn elsen m ere en d rige-
film , so m f.eks. S ik a n d e r (1940, A lexander)
119
Fra masala til modernisme
o g M u g h a l- e -A z a m (1 9 6 0 ), der m ere eller
Efter arab ern e kom en glæ n d ern e, der
m in d re frit gengav de sp æ n d en d e historier
tilsvarende har haft n o g e n indflydelse på
fra d en ikke helt så fjerne fortid , som
in d isk san g- o g dansetradition, b å d e hvad
f.eks. M ogu lriget 1 5 0 0 -1700, havde sin
angår form o g funktion. Karakteristisk for
b lom strin gstid 1 940-1960. O gså her var
san gen e i h in d ifilm en id a g er deres evne
in sp ira tion en fra H o lly w o o d m æ rkbar -
til at in k orp orere alverdens m u sik trad itio
især fra film so m C ecil B. D eM illes
ner på en m å d e så resultatet - en veritabel
C le o p a t r a (1 9 3 5 ), T h e C r u s a d e s (1 9 3 6 ) og
hybrid a f g a m m elt og n y t, verdsligt og
T h e Ten C o m m a n d m e n t s (1 9 5 6 ).
gejstligt, ghaseler, ragaer, disco, klassiske sy m fo n ier o g direkte oversæ ttelser a f vest
S a n g film en s o g h in d ip o p ’en s triu m f.
lige p o p n u m r e - alligevel fremstår so m i
O m trent sam tid ig m ed lyd film en s o p stå
allerhøjeste grad sæ regent indisk.
en, dvs. i b egyn d elsen a f 1930erne, d a n n e
n in g sh y m n er, regional folk em u sik , gam le
m en - baggrund for det der i dag er h in d i-
vers a f h ellig e m æ nd ik læ d t nye, til tiden
film en s sæ rkende og stolthed: sang- og
tilp assed e ton er, og sid st, m en ikke
d ansesekvenserne.
m in d st, b liver der k om p on eret o r ig in a l
Inderne er et sangelskende folk, der har
m u sik - sa n g e, hvis p op u laritet b la n d t de
en sang for en hvilken so m helst lejlighed,
u n g e in d ere h elst ikke skal stå m eg e t tilba
for hver tim e i d ø g n et o g for en hvilken
ge for d en p op u laritet, d er i den vestlige
so m helst stem n in g , hvorfor sang da også
verd en tilfald er B a r b ie g ir l og lig n en d e øre
h elt naturligt b lev en integreret del af
hæ ngere.
film fortæ llin gen , da først lyd film en b lev in d ført. Faktisk vil flertallet a f den indiske
M an kan således g o d t tale om en vis u d v a n d in g - purister v ille snarere sige de-
b efolk n in g n o k ikke d r ø m m e o m at gå ind
florering - a f Indiens n ation ale sangskat.
o g se en film , hvis d en er u d en sang og
M en også i h in d ifilm sa m m en h æ n g er der
dans, dvs. hvis det er en u d en lan d sk film
sket æ n d rin g er i film sangenes fo rm og
eller de oven forn æ vn te region ale n yb ølge-
fu n k tio n fra d e n tidlige lydfilm til i dag: I
film , der også går un d er b eteg n elsen ‘d en
d isse tid lige film indså m a n ret h u rtigt
parallelle film ’.
san gen s væ rd i som fortæ llek o m p o n en t,
D er kan sæ ttes ligh ed stegn m ellem h in -
h vorfor der b le v lagt u h y re stor væ g t på
d ifilm san gen e, h in d ip o p ’en, o g d en store
det verbale, tek stin d h o ld et, i san gen e. De
k o m m ercielle succes der har været d en n e
in d g ik so m en dyn am isk del af film fortæ l-
typ e indiske film til del, ikke b lot i Indien
lin g en , e n te n so m en frem drifts-forstæ r-
m en også i den afrikanske o g arabiske ver
k en d e faktor eller til at beskrive en p er
den.
so n s sin d ela g o g stem n in g.
O p rin d elig, i tid ern es m orgen , havde
120
D er bliver brugt n a tio n a l- og lo v p ris
de de tekniske la n d vin d in ger - dvs. lyd fil
M usikledsagelsen var sparsom , id et san
san gen o g dan sen u d elu k k en d e en religiøs
g en e b lev væ rd sat efter deres sem antiske
fu nktion; ved cerem on ier o g i tem p ler for
in d h o ld o g deres egn eth ed i situ ation en .
de tu sin d vis a f guder, som h in d u ism e n
D et siger sig selv, at u n d er sådanne o m
rum m er. En fu n k tio n , der d o g gradvis
stæ n d igh ed er, m ed en m u sik led sagelse der
blev tø m t for sit religiøse in d h o ld o g er
k u n n e b estå a f blot et h a rm o n iu m , en ta
stattet a f en m ere ‘u n d erh o ld en d e ’, f.eks.
bla eller en sarangi, var d et begræ nset,
ved storm ogu lern es hof.
h v o r m eget m a n kunne lad e sig inspirere
a f Ulla Skram-Jensen
a f u defrakom m ende m usik trad ition er. I 1960erne og 1970 ern e b lev d en in stru m entale m usiks og isæ r rytm en s andel a f lyd billedet større o g ord en es tilsvarende
blev, at d et sam led e film u d b u d b lev m ere ensrettet - der var k u n h in d ifilm en , m ed stort set de sam m e stjerner. M an kan ikke u m id d elb a rt konkludere,
m indre. N ed en stå en d e sangtekst, frit m en
at playb ack -system et førte til en forrin gel
pålideligt oversat fra h in d i, er fra film su c-
se a f in d isk film . Selv den u n d ertid en d i
cessen S h o la y (F lam m e, 1975) o g tjener
straherende u o v eren sstem m else m ellem
so m ek sem p el på d e n nyere ten d en s in d en
en given skuepillers o g playback-sangerens
for h in difilm m usikk en: At d en sn ild t kan
respektive stem m er vil m an jo kende fra
undvæ res, uden at d e n ringeste del a f h e l
så e m in en te og k u n stn erisk -o rig in a le væ r
h eden eller m en in gen går tabt.
ker so m D en n is P otters tv-serier P en n ies f r o m H e a v e n (1 9 7 8 ), T h e S in g in g D e te c tiv e
O my love! O m y love! Flow ers b loom even in a desert! You seem to me a u n iq u e flow er in the sp rin g. You seem to me as th e m o o n a m o n g the stars.
(1 9 8 6 ) o g L ip stic k o n Your C o lla r (1 9 9 3 ). Efter et stykke tid accepterer tilskueren, at sangen o g fantasien har en lige så frem træ d en d e plads so m hverdagsbeskrivelsen in d en for fik tio n en , o g nyder film en . H in d ifilm en s playback-sange fungerer
At the sig h t o f you , I have a sin k in g feel
stort set på sa m m e m åd e. D et er ‘b lo t’ d en
ing in m y heart.
god e tekst, den g o d e h istorie o g h u m o ren der m angler.
0 m y lo v e !... Your love a n d yo u r beauty!
D et fjerne, d et frem m ed e o g d et u a lm in
Your sm o o th arm s and b ew itch in g eyes!
d eligt fjo lled e. D et er m eget karakteristisk
At the sig h t o f y o u , I have a sin k in g feel
for h in d ifilm en at blive b lan d et m od taget,
ing in m y heart.
sådan at forstå, at d et der i In d ien får ru-
O m y lo v e !...
p eern e til at rulle, i lan d e so m D an m ark i bedste fald bliver m o d ta g et m ed over
Der var især to fo rh o ld in d en for h in d i-
b æ rende sm il. D o g er det, in d rø m m et,
film -in dustrien der d a n n ed e gru n d lag for
næ sten en u m u lig h ed at se b ort fra det
n u tidens h in d ifilm , der qua sin e m an ge
faktum , at h in d ifilm en u m id d elb art synes
‘in gred ien ser’ også går under b etegn elsen
at være en hån m o d vores fatteevn e (d e n
m a s a la (d vs. karry) film en: S tu d iesyste
n e op fattelse deles nu også a f m an ge in d e
m ets o p h ø r og p laybackm u sik k en s in d
re).
førelse. F ør delingen a f Ind ien i 1947 hav
I an d en sa m m en h æ n g er d et blevet
de indisk film in d u stri et stu d iesystem m o
næ vnt, at h in d ifilm en på én gang virker
delleret over det tid lig e H o lly w o o d . D vs.
b ek en d t o g ufatteligt frem m ed . H in d i
hvert stu d ie havde sp ecialiseret sig i en g i
film en s sange so m o v en fo r beskrevet er en
ven genre o g havde e n fast skuespillerstab
a f de faktorer, der fjerner h in d ifilm en fra
tilknyttet. D ette sy stem b lev o p lø st, dels
vestlige standarder o g det vestlige p u b li
p.g.a. den massive u d v a n d rin g til Pakistan
k u m . G en resystem et er en anden.
a f dygtige film folk, d els p.g.a. stjerneskue
M an kan hæ vde, at h in d ifilm en er en
spillernes frafald; d et var m ere lukrativt at
genre i sig selv. M en d en har visse u n d er
være til fals for h ø jestb yd en d e. R esultatet
afdelinger. D e tid lige indiske film genrer er
121
Fra masala til modernisme
M .S. Sathyus (f. 1930) eller G ovind N ih alan i (f. 1 9 4 0 ) film atiserer autentiske b egiven h ed er fra k o lo n itid en , u afh æ n gig h ed sk a m p en eller delin gen a f Indien. H in d ifilm en inddrager sjæ ldent d en au ten tisk e virk eligh ed . D et fiktive u nivers frem står lø srev et fra h istorisk tid o g rum. En u n d tagelse er h in d ifilm en S a fa r o o s h (1 9 8 7 , P a trio ten ), der udm æ rker sig ved dels at a n v en d e en decideret karakterskue spiller so m N aseeru d d in Shah, dels at have u lovlig v å b en sm u g lin g s o m em ne (hvor skurkene stø tte s a f Pakistan selvfølgelig!). At film en så o g så in d eh old er m asser a f sange o g k æ rligh ed sin triger er en an d en sag. S o cia l-g en ren m ed d en sørgelige slu t n in g er lig e so m den o p rin d elige h is to r ic a l m eget sjæ lden. D et m elodram atisk tragi ske o g de på sk rø m t sam fu n d sd eb atteren de em n er - arrangerede æ gteskaber, so cia Stjernen Smita Patil (1955-86) i Shyam Benegals Bhumika (1977)
le skel m .m . - er dog inkorporeret i næ sten enh ver h in d ifilm m ed respekt for sig selv. A f genrer m a n aldrig ser - som u n d er
ikke h elt fyldestgøren d e i dag. D o g ek si
teg n ed e i h vertfald aldrig er stødt på i hin-
sterer m y tologi-g en ren stadig. I 1 989-90
d ifilm sa m m e n h æ n g - kan bl.a n æ vn es gy
vistes f.eks. R a m a y a n a o g sid en M a h a b h a -
sergenren, h eru n d er splatterfilm en, sk øn t
r a ta i serieform på D oord arsh an - det na
‘splattereffek ten ’ i h in d ifilm en til tid er kan
tion ale indiske tv - og lagde gaderne ød e
være udtalt, sc ien ce fictio n - og film
(i san d h ed et sæ rsyn) i sen d etid en .
n o ir/d etek tiv g en ren . G æ ldende for både
Stu n t-gen ren er afløst a f a ctio n film en ,
næ sten altid i d isse på d e n ene eller anden
ration fra H o lly w o o d . H vad angår k lip p e
m åd e er v en d t o p og n ed på den h ersk en
teknik, kam eraførin g, special effects og
de ord en , h v o rfo r der gives vision er o m
stu n ts står ‘B o lly w o o d ’ i v irk eligh ed en ik
alternative verdener, væ sn er og livsm åder.
ke så forfæ rdelig m eget tilbage for H o lly
H in d ifilm en udfordrer ald rig skæ bnen
w o o d . D o g er der sangen o g m oralen til
m ed sligt ‘a fg u d e r i’. D ens forn em ste e g en
forskel.
skab er bek ræ ftelsen af g a m m elt-v icto ri-
H is t o r ic a l-g e n v e n er sjæ lden i dag; det
anske dyder, en arv fra k o lo n itid en , o g
er so m regel d en statsfinansierede parallel
h in d u istisk e væ rdier - Barbara C artland
le eller regionale film der går h istorien s
m eets Lord K rishna.
açrinde, o g instruktører so m f.eks. R itw ik
122
gyser- o g sc ien c e fiction film er, at der
der lig eso m stu n tfilm en h en ter stor in sp i
Ghatak (1 9 23-7 6 ), Shyam Benegal (f. 1934),
H vad angår film n oir/d etek tivfilm en , skal jeg sen ere k om m e in d på, hvordan
a f Ulla Skram-Jensen
d et stram t k o m p o n ered e p lo t o g d ed u k ti
sen a f en d æ m n in g , et in d u strielt k o m
o n en som frem drift h arm o n erer dårligt
pleks eller b lo t en b rø n d i en lan d sb y er
m ed h in d ifilm en s ep iso d isk e struktur og
en regeringsbedrift i en m o d ern iserin g s
utal af sidehandlinger.
proces. H eru d over kan m an sagtens fore
H um or er notorisk svæ rt at udtale sig
stille sig en vis sårbarhed fra o fficiel side
o m . Der hersker d o g n æ p p e tvivl o m , at
overfor den kritik der m åtte k o m m e fra
d et vestligt-in d stilled e p u b lik u m o g h in d i-
den alternative film k u n st.
lilm ens m ere trad ition elle p u b lik u m m o
In d ien er u n d tagelsen , der bekræ fter
rer sig over h in d ifilm en på vid t forskellig
reglen; o g det har m u lig v is at gøre m ed
vis. Man k u n n e m åske gå et skridt videre
den årelange o g ganske ulige k am p den
o g sige at h vor førstn æ vn tes m orskab
in d isk e regering har ført m ed h in d ifilm -
overvejende beror p å fortæ llep lan ets te
p rod u cen tern e, der unddrager sig b eta lin
m atisk m otiverede ‘k u n stgreb ’, er det u d e
gen a f m illio n er a f sk atte-ru p ees fra in d
lukkende h an d lin g sp la n ets in d h o ld og
tjen in gen på h in d ifilm . O g h vorfor den
m otiver, d er får sid stn æ vn te til at kluk-le.
forståeligt n o k ikke har været frem m ed
I film en R a j a H in d u s ta n i (K onge a f In d i
overfor at støtte en alternativ film k u n st.
en , 1996) er h eltin d en på rejse til d en by, hvor h en d es højt elsk ed e afd ød e m o r
I b eg y n d elsen a f 1950erne d a n n ed e lo kale regeringer (ø k o n o m isk ) gru n d lag for
m ø d te faderen, og h v o r h u n også selv (n a
en alternativ indisk film . D en første gnist
turligvis) sid en m ød er sin tilk o m m en d e.
o p sto d i V estbengalen, so m er b erø m t for
M ed på rejsen, der er en flugt fra ste d m o
sin in tellek tu elle elite, der søgte at g en sk a
deren, har h u n to ‘a n sta n d sd a m er’: den
b e en op rin d elig in d isk kultur so m m o d
e n e er en k vin d e, k læ d t i en slags m a n d e
stykke til p op u læ rk u ltu ren s m ix a f det
tøj, den a n d en er en m a n d m ed en b lo m
væ rste fra både Ø sten o g V esten, jvf. Raja
stret solhat. D ette skal ikke forled e én til at
Ravi Varmas m y to lo g isk e situ a tio n sb ille
tro, at h in d ifilm en er b lev et m ere frisindet
der i klassicistisk stil.
o g nu inddrager h o m o sek su e lle o g h ijr a s -
D en første in tern a tio n a le film festival
indiske eunukker - i sit univers. N ej, det
b lev således a fh o ld t i B engalen i 1952.
er M O RSOM T.
Festivalen, der især havde italienske o g ja
H in d ifilm en er fu ld a f den slags sm å ‘g im m ick s’; folk der taler m ed fordrejet
panske film på repertoiret, f.eks. Akira Kurosawas R a s h o m o n (1 9 5 0 ), b lev en stor
stem m e, ru ller m ed ø jn e n e og bevæ ger sig
in sp iration sk ild e for u n ge film in stru k
ru n d t i gakket gangart u d en n o g et som
tører in spe.
h elst form ål. D et er bare for sjov. H in d i film ens ‘h u m o r ’, sam t d en s m angel på en
D en (vest)b en galsk e regering sp o n so r e rede også Satyajit Rays (1 9 2 1 -9 2 ) P a th e r
ellers velk om m en selv iro n i, er n o k h o v ed
P a n c h a li (1 9 5 5 , S a n g e n o m v e je n ), der
årsagen til d e n vestlige verdens m an glen d e
van d t prisen so m ‘Best H u m a n D o c u -
respekt.
m e n t’ i C an n es i 1956. H erm ed b lev vejen banet for Rays Film S o ciety M o v em en t,
D e n p arallelle film. T redje v erd en s-la n d e
der var d an n et allerede i u afh æ n gigh ed -
n e har som hovedregel en m in d re generøs
såret 1947, m en so m i sin e første år ikke
p olitik , hvad angår film k u ltu ren s frem m e,
havde nydt sæ rlig stor b ev å g en h ed o g hvis
e n d de europæ iske, fo r m o d e n tlig fordi
fo rev isn in g a f ucen sorered e, n o to risk
film ikke i sam m e grad so m f.eks. o p fø rel
sk am løse vestlige film var et y n d et an-
123
Fra masala til modernisme
nu k u n n e stu d ere alverdens film o g selv u d d a n n e sig til instruktører, m anuskriptforfattere m .m . I det på m a n g e m åder skelsæ ttende år 1968 b eg y n d te også det centrale regerings organ T he F ilm Finance C orp oration (FFC) - der i 1980 blev til N ational Film D ev e lo p m en t C o rp o ra tio n (N F D C ) - at give støtte til d e n regionale film i Indien. B engaleren M rin a l Sen (f. 1923), d er nu betragtes s o m e n af In d ien s fineste in struktører, fik B h u v a n S h o m e (1 9 6 9 , M r. S h o m e ) statsfinansieret so m den første. Første film i Satyajit Rays A pu-trilogi, Pather Panchali (Sangen om
F ilm en , der p å stille og u n d erfu n d ig vis
vejen, 1955)
skildrer en bureaukrats ‘o m v en d else’ ved m ø d e t m ed en uspoleret, naturlig la n d b e folk n in g, v a n d t guld i V enedig. I 1969 fu lg te M ani K auls Uski R o ti (D agligt B rø d ). Den film sk o le-u d d a n n ed e o g yderst p rod u k tive M a n i Kaul (f. 1940) vil m an i D a n m a rk m åsk e kende fo r hans bidrag, L e tt e g e v a n d te r , til film en D a n s k e p ig e r v iser a l t (19 9 6 ), d er bestod a f 20 ka
pitler m ed h v er sin instruktør. U ski R o ti h an d ler i al sin enkelhed om
la n d sb y k v in d en Balo, d er hver dag går ad skillige k ilo m e te r ad stø v ed e veje til b u s sto p p ested et for, som in d isk trad ition by der det, at b r in g e sin m a n d , b u sch a u f Bhuvan Shome (1969, Mr, Shome), instrueret af M rinal Sen
føren , hans v a rm e m iddagsm ad. Et indisk p a rla m en tsm ed lem u d ta lte engang o m fil m en , at “d et er den k edeligste film , jeg i m it liv har se t” og “jeg v il aldrig g lem m e
grebspunkt. D et senere Federation o f Film S ocieties
124
d en ”. Begge d e le er u tv iv lso m t sandt. F ilm en s esse n s er ven tetid en . S om h o s
havde Satyajit Ray so m præ sid en t og se l
Tarkovskij sø g e s der in d bag ord (s o m der
veste Indira G andhi som vice-p ræ sid en t,
er få a f), h a n d lin g , og id eo lo g i til livets (i
hvorved m an ge tra d itio n elle hurdler -
bredeste fo rsta n d ) og tid e n s an atom i.
so m im p orttillad else, cen su r m .m . - blev
Kauls p u ristisk e tilgang til film m ed iet
overvu n d et. In d vielse a f F ilm in stitu ttet/
åbenbares i udtalelser s o m “cin em a is the
Film and T elevision In stitu te o f India
o n ly pure art” o g “all th e work th at I have
(FTII) i P oon a i 1961 o g Film arkivet i
seen or read th a t has b e e n created from
1964 var en d n u en fjer i h atten for de in -
w ith in an id e o lo g y ( . . . ) has been purely
diske ‘m o d strø m s’-film instruktører, der
illustrative. S u ch work is not strictly art-
a f Ulla Skram-Jensen
istic.” (N e w In d ia n C in e m a , red.: U m a da C unha p. 113) Mani K auls æ stetiske m in im a lism e, hvor den enkelte in d stillin g s k o m p o sitio n i tod im en sion ale flad er er et væ rk i væ r ket, giver m in delser til R obert B resson og Carl Th. Dreyer, m e n er helt foru d en den kristelige tem atik så karakteristisk for bå d e Bresson o g Dreyer. M ani Kaul kan m e g et vel væ re Indiens b ed ste b u d på en p ostm od ern istisk film in stru k tø r - hans o p gør m ed ideologier, h elh ed er o g k u n Salaam Bombay! (1988) af Mira Nair
stens forud sigeligh ed taget i betragtning. N FD C s to d bag fire p rod u k tio n er i 1960erne o g havde fo rd o b let antallet af p ro d u k tio n er i 1970erne, hvor n o g le a f de vigtigste d eb utfilm var: Kumar Shahanis
S a la a m B o m b a y ! (1 9 8 8 ) a f M ira N air (f.
M a y a d a r p a n (dvs. Spejlets blæ ndvæ rk,
1957), der havde d et indiske fjernsyn,
1 9 72),A vtar Kauls 2 7 D o w n (1 9 7 3 ), M.S.
D oord arsh an , sam t Frankrig so m c o -p ro -
Sathyus G a r a m haxva (B ræ n d en d e vin d ,
d u cen t. F ilm en o p n å ed e såvel O scar-n o-
1973),
en a f de i In d ien sjæ ldne film , der m in erin g so m en C am éra d ’O r-pris i
p å autentisk-h istorisk vis skildrede d elin
C annes 1989. F ilm en skildrer d en 10-årige
g en i 1947 a f Indien i et Pakistan o g et
slu m d w e lle r K rishna og hans verden o g
Indien, og d en kollektive ch ok tilstan d , der
fæ rden i m a n g e-m illio n b y en Bom bay. D er
fulgte i kølvandet. A f andre klassiske film
er h a sslin g o g hu stlin g , m en n esk eligt m is
o m em net kan næ vnes T ita sh E k ti N a d ir
brug o g forfald, m en også m en n esk elig
N a a m (1 9 7 3 , En flod kaldet T itash) a f
gen erøsitet. M ira Nair, der har en grad i
R itw ik G hatak, den n u afd ød e professor
so c io lo g i fra Harvard, øk o n o m iserer klæ
fra F ilm instituttet i P o o n a . I 1980erne producerede N F D C op m od
deligt m e d den so cia le in d ig n a tio n og de løfted e pegefingre. F ilm ens billeder, hvis
5 0 film, deriblandt Satyajit Rays G h a ir e
u slebne realism e er et særsyn i in d isk film ,
B a i r e ( T h e H o m e a n d t h e W orld , 1984), en
får lov at tale for sig selv.
film atiserin g a f nob elp risvin d eren
A ntallet a f N F D C -p ro d u k tio n er i
R abindranath Tagores rom an a f sam m e
1990erne har oversteget de 60, a f hvilke
navn; et kæ rlighed sd ram a m ed historisk
k un en fo rsv in d en d e lille del er blevet vist
turbulens u n d er britisk h erred ø m m e a n
i den vestlige verden, og da so m regel k un
n o 1905 s o m baggrund. N æ vn evæ rd ig er
i festivalsam m en h æ n ge - so m f.eks.
o g så den lille fine k o m e d ie M irch M a s a la
Kum ar Shahanis (f. 1940) fam ilied ram a
(1 9 8 6 , Stærk Chili) a f K ehtan M ehta o m
K a s b a (1 9 9 0 ), en film atiserin g a f en
e n lille landsbys sæ rlige h æ vn over en
T jek h o v -n o v elle, sa m t H k h a g o r o lo i B o h u
skatteopkræ ver og m e d d en i k u n stfilm -
D o o r ( I t ’s a L o n g W ay to th e S e a , 1995) a f
regi m eget b erø m m ed e o g nu afd ød e
lah n u Barua, der m o d to g en pris ved
S m ita Patil i hovedrollen.
C hicago film festivalen . A lligevel fortæ ller
Særlig sto r succes fik N F D C m ed
d et b lo tte antal a f film p rod u k tion er, at
125
Fra masala til modernisme
D en m o d e r n e fortæ ller v s . den d iv in e d is k urs. B h u v a n S h o m e m .fl. gjorde o p m ed d en etablerede h in d ifilm i m ange h e n se ender: D er var ingen sa n g -o g d a n sen u m re, in g en film stjerner, in g e n spektakulære lo ca tio n s, stu n ts eller sp ecia l effects å la B ollyw ood . M a n u sk rip tet var origin alt, i b egge ordets b etyd n in ger, uden d e g e n k o m m e n d e g en k en d elige temaer o g hindifilm en s gen ea lo g isk udstrakte h a n d lin g s plan, hvor flere generationers livsforløb og skæ bne u d fo ld es. Film en var m ed andre M ukham ukham (1984, A nsigt til A nsigt), instrueret a f A door Gopalakrishnan
ord ‘vestlig’. Akira Kurosawa, for n u at tage et kendt ek sem p el, b le v i m ange år udsat for en lig n en d e kritik a f sine film , bl.a. af R a s h o m o n . A n g iv elig t leflede h a n s film fo r et
v estlig t(sin d et) p u b lik u m i m od sæ tn in g til N F D C har nået sit mål - at skabe et fø le
et japansk, s o m ifølge kritikken sk u lle
ligt alternativ til h in d ifilm en .
væ re hans prim æ re m ålgruppe.
U d over de a f N F D C sp on sorered e k u n stfilm produceres der også årligt en
når det hverken er sp roget, kulisserne, ko
h ånd fuld film a f sa m m e kvalitet, m en i
stu m ern e eller film ens forlæ g o g /eller m a
privat regi. F.eks. har n o g le a f Satyajit Rays
n uskript, der er a f vestlig oprindelse?
film væ ret p roduceret m e d støtte fra
I B h u v a n S h o m e såvel som i R a s h o m o n
N F D C , andre ikke. Lige så m ed Shyam
er d en a lv id en d e fortæller, som k en d eteg
B enegals film , a f hvilke der findes 60 (fo r
ner m ere ‘arkaiske’ fortæ lleform er, afløst
skellige) inklusive en d o k u m en ta rfilm om
a f en registrerende p erson al og e n d o g - i
Satyajit Ray ( S a ty a jit R a y , 1987) o g en tv-
tilfæ ldet R a s h o m o n - u p ålid elig fortæller.
serie, D is c o v e ry o f I n d ia (1 9 9 0 ). I m id ten
D en registrerende, observerende fortæ ller
af 1990erne fik Shyam B enegals tidligere
in stan s giver m indre fortalth ed p ræ g og
assistent, D ev B enegal (f. 1960), stor inter
større virk eligh ed sau ten ticitet. D e n perso
nation al o p m æ rk so m h ed m ed d eb u tfil
nale fortæ ller - med sk iften d e subjektive
m en E n glish, A u g u st (1 9 9 4 ) o m d en unge
o g objektive synsvinkler - er sa m tid ig også
A gastya Sen, der er h jem ven d t fra England
d en in stan s, d er giver e n fortæ lling psyko
til en ansæ ttelse so m em b ed sm a n d i det
lo g isk væ gt, hvorved d e im plicerede per
landlige A ndra Pradesh, o g hvis væ sen og
so n er træ der i karakter.
verdensbilled e ikke står m ål m ed de p ro
126
H vori b estår da det sæ rlig vestlige islæt,
D en p syk ologisk e u d vik lin gs- o g karak
blem er o g ‘p erso n lig h ed er’ han k o m m er
terskildring ses ofte b la n d t de region ale
ud for. En klassisk fortæ llin g so m B h u v a n
indiske film jvf. f.eks. Satyajit Rays Apu-
S h o m e , m en m e d en h u m o r og fortæ llestil,
trilogi fra 1950erne eller de senere
der i højere grad udtrykker 1990ernes tid-
C h a r u la t a (1 9 6 4 ), A r a n y e r din R a t r i (1969,
sånd.
D a g e o g n æ t t e r i s k o v e n ) og A g a n tu k
a f Ulla Skram-Jensen
(1 9 9 1 ), E k D in A c h a n a k (1988, P lu d selig
m ed bred ep iso d isk h a n d lin g so m G o n e
en d a g ) af M rinal S en, eller i film a f A door
w ith th e W in d , Dr. Z h iv a g o , L a w r e n c e o f
G opalakrishnan so m d en i D an m ark viste
A r a b ia , B e n H u r m .fl., hvor det er b egi
E lip p a t h a y a m (1 9 8 1 , R o t t e fæ ld e n ) o m en
ven h ed ern es gang, leg en d en , der er det es
ung velhaver, der i sin egen feudalistisk
sen tielle.
in d stilled e verden er v ed at gå til a f inerti
H in d ifilm en har et n æ rm est barnligt -
og paranoia. D en d v æ len d e klaustrofobi-
even tyrligt univers, der ikke stræber efter
frem kaldende kam eraførin g n æ rm est hyp
en au ten tisk , m en d erim o d en ideel m e n
n otiserer tilskueren, der således trækkes
nesk esk ild rin g, hvor karaktererne i dra
ind i d en sygeliges u n ivers. Siden har
m aet refererer til såvel pop u læ rk u ltu ren s
G opalakrishnan in stru eret
m yter - jvf. f.eks. de såkaldte ‘curry w est
M u k h a m u k h a m (1 9 8 4 , A nsigt til A n sigt),
ern s’ fra 1970erne o g 1980erne, hvor h e l
der d els om handler staten Kerelas p o liti
ten var en b lan d in g a f C lin t E astw ood og
ske h istorie 1955-65, d els skildrer en p o li
K ong R am a - so m til d e klassiske (h in d u -
tisk idealists d erou te, o g A n a n ta r a m
istiske) m yter. O g når helten , d en kække
(1 9 8 7 , M o n o lo g u e) o m en u n g m an d ,
taxachauffør Raja fra R a ja H in d u s ta n i
A jayan, der er fød t u d en for æ gteskabet og
(1 996, K onge a f In d ien ) bliver væ kket og
p.g.a. dette sociale stig m a har v an sk eligh e
bruger udtrykket d æ m o n er o m d em , der
der v ed at definere sig selv i fo rh o ld et til
har væ kket h am , vil d en indiske tilskuer
det om given d e sa m fu n d o g efterhånden
typ isk associere til d æ m o n k o n g en
b liver til særling. D e t overord n ed e tem a
R avanna fra R a m a y a n a .
for sto rt set alle G op alak rish n an s film er
For h in d ifilm en s prim æ re m ålgruppe
in d ivid ets u tilp asseth ed til det o m g iv en d e
findes der in gen rigtigt væ gtige verdslige
sa m fu n d og de lid elser o g m en tale forstyr
forklaringsm odeller, id et h in d u isten b e
relser, der bliver resultatet deraf. S o m også
tragter verden so m rent m a y a , dvs. b læ n d
g æ ld en d e for Satyajit Rays o g M rinal Sens
værk. D et id eelle liv op n å s for en d en a f
film form år A door G op alak rish n an at give
reinkarnationsræ kken o g ved en livsførelse
sine film et u n iverselt-m en n esk elig t b u d
i ov eren sstem m else m e d d h a r m a (den
skab på trods a f de in d isk k u ltu r-sp ecifik
m oralske lo v ), k a r m a o g v a r n a (kaste).
ke em ner.
M an kan sige, at hvor h in d ifilm en s gud-
D e n regionale in d isk e (o g d en vestlige) film s eksperim en teren m ed v ek slen d e for
d om m elig t-fa ta listisk e diskurs reducerer d et enkelte m en n esk e til en (m ere eller
tæ llerinstanser tilh ører so m stiltræ k det
m in d re v iljeløs) brik i et større sk æ b n e
20 . århundredes m o d e r n ism e i d en vestli
spil, hvis regler det ikke går at trodse, har
ge verden, som igen affød tes a f o p ly s
d en region ale film , lig eso m den vestlige
n in gstid en og id eern e o m in d ivid ets ret
film , en m u n d a n -h isto r isk diskurs, hvor
tig h ed er fra D en Franske R evolu tion - den
hverken religion eller sa m fu n d et er stati
v estlige civilisations o g h u m a n ism en s ar
ske størrelser og det enkelte m en n esk e
ne.
(so m regel) har ansvaret for sit eget liv.
H in d ifilm en har overvejen d e en m ere arkaisk’ alvidende fortæ llerin stan s, hvor
A risto teles vs. N atya. S om b ek en d t er sto
såvel fortælleren s o m p u b lik u m ved mere
re dele a f film sp roget et sp ørgsm ål o m
end personerne i film e n , hvilket har at
k o n v en tio n o g tilv æ n n in g - jvf. de tidlige
gøre m ed dens karakter a f ‘ep isk ’ storfilm
stu m film d a g es rekvisitter so m f.eks. den
12 7
Fra masala til modernisme
ternede du g, der altid v id n ed e o m et fat
h in d ifilm en m åsk e m ere beslæ gtet m ed
tigt, m en ærligt hjem . H vis slige n ation ale
den vestlige verd en s klassiske op era end
fortæ llek on ven tion er brydes, m åske endda
m ed dens film . D væ les der i d e n vestlige
i ren trods fra en in struktørs side, giver
film læ ngere e n d strengt taget n ød ven d igt
det i b edste fald a n led n in g til refleksion, i
ved en tragisk eller lyksalig b egiven h ed ,
væ rste fald til fejlfortolk n in g o g m ish a g
hvor stem n in g en m åske endda er forstær
h o s pu b lik u m .
ket a f sm æ g ten d e und erlæ gn in gsm u sik , vil
D en vestlige film s dram aturgi bygger på
d en til v estlige film k o n v en tio n er tilv æ n n e
A ristoteles’ d ram ateorier o m virk eligh ed s-
de betragter stem p le pågæ ld en d e film so m
efterlign ingen ( m im e s is ) so m en fo ru d sæ t
en ten o v erk illed ’, sm agløst sen tim en tal, e l
n in g for p u b lik u m s in d levelse, sam t på en
ler b lot o g bar kedelig.
p lotorien teret struktur b ygget op o m k rin g en konflikt i et n øje afstem t årsag-virk n in gsforh old . A lt i det aristoteliske dram a
hvorfor i alverd en gå glip af e n særlig se n
indgår i en større e n h ed o g kan ikke så
tim en ta l ste m n in g eller en san g for den
god t fjernes u d en at h elh ed en i fo rtæ llin
sags skyld? O m v e n d t har frem drift og p lo t
gen går tabt.
vel kun status so m en slags interm ezzi
Såvel i Japan so m i In d ien er de k lassi
m ellem én sa n g - og d ansesekvens og den
ske n ation ale teatertrad ition er - hhv. N o
næ ste. D ette kan også til en v is grad for
og Natya - h øjt stiliserede m u sisk e d ram a
klare, dels h v o rfo r stram t k om p on ered e,
form er, der ikke har m eget tilfæ lles m ed
p lo t-o r ien te re d e film genrer so m detektiv
det aristoteliske dram a. D ram atrad ition en
film en o g scie n c e fictio n -film en ikke hører
N atya (= sanskrit for dram a) bygged e på
til blan d t h in d ifilm e n s undergenrer, dels
teorien om de ni rasaer, de ni følelser eller
d en m assive u d van d rin g, der i Indien fin
stem ninger, der skulle repræ senteres og
der sted u n d er en h in d ifilm forevisn in g
d erm ed frem elskes i tilskueren i enhver
cirka 1 0 -1 5 m in u tter før film en egentlig
forestilling: f.eks. kæ rlighed, had, o fferv il
slutter: D er er ikke flere sangsekvenser, o g
je, (g u d s)h en g iv en h ed , vred e, skurkagtig
slu tn in g en - A n d th ey Hved h a p p ily ev e r a f-
h ed, hæ vn tørst, m ed fø lelse etc. F ølelsernes
ter - er jo allered e bekendt på forhånd. I
repræ sentation var a f større v ig tig h ed end
h in d ifilm en er der altid - og so m m e tider i
fortæ llin gen selv, der i øvrigt også var
b ogstaveligste forstand - en d eu s-ex -m a -
p u b lik u m b ek en d t på forhånd. E ssensen
ch in a, der sørger for, at alt en d er godt o g i
a f dram aet var m ed andre ord m usik k en
o v eren stem m else m ed den m oralske or
o g sk u esp illern es sang, dans o g gestik,
d en.
h vorm ed de fortolk ed e de velk en d te reli g iøse myter. U lig det japanske N o-teater, der sid en 1970erne har op lev et en veritabel ren æ s sance, er det o p rin d elig e N atya-d ram a ik ke læ ngere en lev en d e del a f den h in d u istiske kultur, m e d m in d re m an lader sig nøje m ed de sp or d en sæ rlige N atya-traditio n har sat i d et h in d u istisk e folketeater 128
I h in d ifilm -r e g i vil man betragte sådan et hastvæ rk so m forfærdelig k yn isk - for
o g i h in d ifilm en . I visse h en seen d er er
a f Ulla Skram-Jensen
Hindifilmen
D en region ale film
Er altid m elo d ra m a tisk o g ep isod isk -fragm enteret - med store spring i tid og sted og m ed et h a v af indskudte afsnit.
Er overvejen d e realistisk og m ere scenisk dvs. d en fortalte tid og fo rtæ lletid en er i højere grad sam m enfaldende.
S p illetid en er cirka 3 tim er. Fortæ lleren er overvejende alvidende.
S p illetid en er cirka 100 m inutter. Fortæ lle ren er ov erv ejen d e p erson al o g /eller r eg i strerende.
F ortæ lleplanet d om in erer. D et stærke for tæ llerpræ g ses bl.a. i d en h y p p ig e brug a f slo w m o tio n , ‘frysninger’, zo o m , påfaldende klip og musikalske ledem otiver.
H andlingsplanet dom inerer. Fortæller-præ get er so m regel begrænset; en ‘slice o f life’struktur m ed lange low key-indstillinger .
D er er endvidere en lystig brug a f metaforer - tem atisk m otivered e m otiv er so m f.eks. tordenvejr som sin d b illed e på heftige passi oner. Logiske såvel som psykologisk e u rim eligh e der er en d el af h in d ifilm en s præmisser. Ofte eksotiske, i hvert fald ikke landlige, in diske locations. Som n oget helt specielt indeh old er hindifilm en m in d st 6-7 sa n g - o g d a n sea fsn it, der k un lø s e lig t er fo rb u n d et m ed h a n d lin g s planet. D et er m usik - ind isk pop - der som regel er k o m p on eret sp ecielt til film en . En h indifilm er afhængig a f m indst ét kæ m pe h it for at sikre film en s gentagelsesvæ rdi og derm ed et overskud. H in d ifilm en s referen ceram m e/d isk u rs er religiøs-m ytologisk. H in d ifilm en sværger til de genkendelige og tr a d itio n elle h a n d lin gsm øn stre - form ulaen. G entagelse betragtes ikke som et onde. M enneskeskildringen er stereotyp o g uden p åfald en d e in d ivid u elle v isu elle karakteri stika. Udtryksregistret er begræ nset.
M usikken kan væ re både in cid en ta l o g te m atisk - ofte original, dvs. skrevet direkte til p ågæ ld en d e film - m en aldrig d o m in e r e n de. D en regionale film er ofte optaget on loca ti o n i In d ien m ed brug a f am atører o g /eller u d d a n n ed e skuespillere, der ikke ses i h in d ifilm -regi. D en regionale film bliver støttet a f reg erin g so rg a n et N F D C o g er ikke af h æ n g ig a f n o g en sp ecielle h a n d lin g sty p er eller hits. D en regionale film hylder ikke gentagelseso g fo rm u la p rin cip p et, m en d erim o d d et o rig in a le og det ek sp erim en teren d e både i tem a og stil. D en udfordrer tilsk u eren o g stiller krav (o m refleksion). M en n esk e-sk il d rin g en er ofte em p a tisk o g p sy k o lo g isk problem atiserende. U dtryksregistret - såvel skuespillerens so m fortæ llerens - er præget a f m angfoldighed. D en regionale film s overordnede reference ram m e og diskurs er verdslig-historisk. Instruktøren, der so m regel er uddannet på film sk o len i P oon a, inddrager film m ed iets teori og historie i skabelsesprocessen, hvor for in tertek stu a litet langtfra er et u k en d t fæ n om en i den regionale film .
Film en s o m m ediu m eller k u n stfo rm vur deres ikke, tages ikke i betragtning, ligesom in stru k tøren også har en m in d re frem træ dende rolle.
129
Fra masala til modernisme I o m stå en d e skem a er n o g le a f de v æ s
væ kkende o g paradoksalt, at den v isu elle
en tligste forskelle på d en region ale film og
stilart, i h vilk en d en h in d u istisk e m y to lo g i
h in d ifilm en kort skitseret. M an kan k o n
bliver g en g iv et - på film, posters o g p o st
kludere, at det n atio n a lt-k u ltu relle arve
kort - og so m a f flertallet betragtes so m
gods - myter, sang, dans o g teatralsk gestik
d en eneste g y ld ig e, ikke stam m er fra
- lever videre i h in d ifilm en iklæ dt vestlige
A janta-freskernes ideelle m otiver, sten reli
poprytm er, læ der og lårkort. D et er d o g
efferne a f V ish n u og Shiva eller
ikke d en ekspressivt-teatralske fortæ llem å
R ajp u tm aleriet for den sa g s skyld. D e n
de, der i sig selv er en sb ety d en d e m e d et
stam m er så m æ n d fra k o lo n itid en , hvor de
m o d sæ tn in g sfo rh o ld til k u n stfilm en .
eu rop æ isk e realistisk-akadem iske stilarter,
Triviel bliver h in d ifilm e n først, når d en n e
affødt a f d en n y naturvidenskabeligt o r i
fortæ llem åde k om b in eres m ed et fo ru d si
en terede b ev id sth ed , k om til at d o m in ere
geligt p lot og de g e n k o m m en d e stereotype
o g næ sten udradere de tra d itio n elle in d i
figurer o g situationer.
ske kunstarter.
Størstedelen a f den in d isk e b efo lk n in g hilser h in d ifilm en s m yter v elk o m m en , bå
Litteratur
de d em , der har form a f pop u læ rk u ltu relle
A rm es, R oy (1 9 8 7 ): T h ir d W orld F ilm
d røm m eforestillin ger, o g d em , der er overleveringer a f klassiske h in d u istisk e fo restillinger, o g so m låner lid t m e n in g til en
M a k in g a n d th e W est. London:
U n iversity o f C alifornia Press. Banerjee, S (red .)(1982): N e w In d ia n
ellers u d sigtsløs tilvæ relse so m f.eks. skral
C in e m a . N e w Delhi: D irectorate o f
d em an d i Bom bay. H eroverfor står d en re
Film F estivals.
gion ale film , der søger at afm y to lo g isere den indiske d rø m , nå ind bag det ‘g u d d o m m elig e’ gloss o g give et b u d på en an den indisk virkelighed, ydre såvel so m in
Barnouw , E. 8i K rishnaswam y, S. (1 9 8 0 ): I n d ia n F ilm . USA, O x fo rd U niversity
Press, S eton , M arie (1971): P o r t r a it o f a D ir e c to r
dre. F ortæ lleform en - stilen - bliver kaldt
- S a ty a jit R a y . L ondon: D o b so n
vestlig, m en det er sp ørgsm ålet, o m m an
B ooks.
ikke lige så god t k u n n e sige, at d en reg io nale film har bevæ get sig ud over de p o p u læ rt-n ation a le frem stillin gsform er til en m ere alm en tm en n esk elig o g alm en tgyld ig stil. D et er i d en n e forb in d else både ta n k e
Vasudev, A & Lengiet, P (r e d .)(1 9 8 3 ): In d ia n C i n e m a S u p e r b a z a a r . N e w
D elhi: V ik as P u b lish in g H ouse. W illem en , P. 8c Gandhy, B. (1980): In d ia n C in e m a (BFI D ossier 5 ). London:
British F ilm Institute.
U lla S k ram -Jen sen er m ag.art i F ilm vid en sk ab m ed sp e c ia le i h in d ifilm (p lan læ gger en fo llo w -u p om d en region ale in d isk e film ). H u n har b o e t i In d ien og taget et d iplom kursus i jo u r n a listik fra T h e X avier In stitu te o f C o m m u n ic a tio n s , B om b ay. B idragyder til F ilm lek sik o n o g D e n S tore D a n sk e E n cy k lo p æ d i. H ar tid lig ere sk rev et artik ler for
130
K osm oram a, bl.a. o m in d isk film (nr. 196, so m m er 1991).