Issuu

Dangerous G round (1997), instrueret af Darrell R oodt

Sort er ikke et spørgsmål om farve - F ilm en i det n y Sydafrika

a f Mai Palmberg

M ed d et n y Sydafrika får det afrikanske

sydafrikanske sam fu n d . D en in d eh old er

k o n tin en t en ny film n a tio n at regne m ed .

forsøg på at forstå arven fra de afrikanske

D et er o g så en ny slags film , der vokser

kulturer o g knytte an til d en m u n d tlig e

frem. D e n er flersproget, m u ltik u ltu rel og

trad ition , m en en d n u m ere frem træ dende

den er p å én gang so rt o g hvid u den at le

er storbyen so m scen e for m øder, d rø m m e

ve op til om verd en en s forven tn in ger o m

o g konflikter.

en kon frontation m e lle m “h v id e” o g “so r te” som det prim æ re k en d etegn for det

En ny g en eration a f sorte b egyn d te at få m u ligh ed for at lave film i årene fra

103

Sort er ikke et spørgsmål om farve

S o w eto-op røret i 1976 til M an d elas lø sla

Sow eto. D e n ejedes a f e n sort fo rretn in g s

delse i 1990. D agen s sydafrikanske film ta

m a n d o g v is te kung fu -film og italienske

ger ofte afsæt i o g gransker effekterne a f

w esterns. Ikke noget m e d substans. “Så jeg

apartheid, m en d en er ikke en fortsæ ttelse

var ikke akkurat forberedt, da jeg k o m ind

a f kam pårenes p olitisk e film . F ortæ lle

på F ilm vid en sk ab ved W its (W itw aters-

glæ den, ikke p olitik k en , er u d g a n g sp u n k

rands u n iversitet) i 1984. Vi skulle skrive

tet for dagens sydafrikanske film skabere.

kritiske essays om kvalitetsfilm , m e n de b lev kun vist i biografer i Johannesburgs

Tre instru ktører. Tre film skaberes karrie

cen tru m , h v o r der ikke var adgang for sor

rer og baggrun d e kan illustrere, hvordan

te. M in p ro fesso r var d erfo r nødt til at gi

den ny sydafrikanske film vokser frem af

ve m ig andre opgaver, o g jeg så såled es de

forskellige kilder o g anvender forskellige

film a f bl.a. Fellini, so m fandtes på univer

m etoder.

sitetsb ib lio tek et. Den fø rste rigtigt god e

N tsh aven i Wa Luruli er født 1960 i

film jeg så, var Ingmar B ergm ans

Sow eto, en gruppe sorte forstæ der sydvest

S o r n m a r n a tt e n s leen d e (1 9 5 5 , S o m m e r n a t

for Johannesburg so m vok sed e frem efter

ten s s m il). D e t var inspirerende at se,

A n d en V erdenskrig. H an s vej til film en gik

hvordan m a n k u n n e b ru g e kam eraet psy

over fotografiet. D a han gik i tien d e klas

k o lo g isk til at fange m enneskers inderste

se, fik han et kam era a f sin far, o g han b e

tanker. En a n d e n instruktør jeg b eu n d red e

gynd te at gå rundt o g tage b illeder ved

for h a n s m å d e at fortælle m ed kam eraet

bryllupper o g fester. Sådan m ø d te han en

på, var K urosaw a.”

p rofession el fo to g ra f fra Israel, so m gav

W itw atersran d s universitetet var b e

ham et gam m elt V oigtländer-kam era og

gyn d t at o p ta g e et begræ nset antal sorte

in d vied e h am i kun stfotografiet.

stu d eren d e, m e n Wa Luruli måtte sø g e

D er var d engan g k un én b io g r a f i

d isp en sa tio n tre gange, fø r han k o m ind. H an s m or gav h a m m adpakker m ed m a d rester fra d en h v id e fam ilie, hvor h u n ar bejd ed e. “Jeg fø lte en slags sejrens sø d m e over at være n å e t så langt”, siger han. “D erefter fik je g som so r t i film b ran chen ikke lo v at lave andet end at tage m ig af apparater, s o m var gået i stykker o.l. Vi var stik iren d -d ren g e og fik hverken ansvar eller a n erk en d else. Vi blev stiltiende m e d hjæ lpere til forvræ ngede fortæ llinger.” Wa Luruli fik et F u lb righ t-stip en d iu m til C olu m b ia U niversity i N e w York, hvor han var så h e ld ig at k om m e til at arbejde so m assistent fo r Spike Lee. I dag ernæ rer han sig so m forelæ ser ved sit gamle u n i versitet i Johannesburg.

Ntshaveni Wa Lurulis debutfilm Chikin Biznis - the Whole Story (1998)

104

H an s første sp illefilm var C h ikin B iz n is - th e W h o le S to r y (1998), d er vandt to p ri

ser på d en store panafrikanske film festival

a f Mai Palmberg

FESPACO i 1999. En lavere tjen estem an d ,

de, der in d sa m led e beviser på, at h vid e

s o m arbejder på børsen , siger op efter 25

farm ere i N atalp rovin sen m ish a n d led e d e

års tjeneste for at starte for sig selv. H an

res landarbejdere, u n d ertid en m ed d ød en

d røm m er o m at ven d e tilbage til b ørsen

til følge. F ilm en blev lavet på otte dage og

m e d sin egen b lom stren d e v irk so m h ed ,

var ikke n o g et m estervæ rk, m en fik et

m e n karrieren i forretnin gslivet in d led es

stort p u b lik u m . Flere a f R ood ts senere

(o g slutter) m ed salg a f leven d e h ø n s i

film , bl.a. hans tredje, C ity o f B io o d , gjorde

Sow eto. Trods sin gan ske besk ed n e frem

h am im id lertid k en d t so m sydafrikansk

g a n g føler han sig so m en stor m an d og

e n fa n t te r r ib le in d en for gen re-film og

skaffer sig i sin forfæ n geligh ed en elsker

thrillers.

in d e, hvilket resulterer i, at hans k o n e sm i

R ood ts første film efter apartheids fald

der ham u d , og at h ele h an s tilvæ relse b li

var en ny og forbavsende fan tasiløs film a

ver um ådeligt problem atisk. O g det ville

tiserin g a f A lan P atons ep ok eg ø ren d e - og

ikke være e n sydafrikansk film , h vis der

flere gange film atiserede - rom an Cry, th e

ikke også var en grim gangster, der kryd

B e lo v e d C o u n try . I film en , der er fra 1995,

sed e h oved p erson en s vej. “D ette er ikke en

sæ tter R ood t hverken sp ørgsm ålstegn ved

realistisk film - dem laver d o k u m en ta r

den h vid e h o v ed p erso n s p atern alism e eller

film skabere bedre”, siger Wa Luruli. “D et

ved forestillin gen o m landsbyen so m

h er er fantasi, virk eligh ed en er overdrevet,

usp oleret idyl o g storbyen so m d em o ra li

o g alle er udklæ dte for at gøre grin m ed

serende vederstyggelighed. Selv har han

h ele situ ation en .”

senere udtalt, at film en var “alt for sen ti

Darrell R oodt er en etableret h vid in

m en ta l”, hvorfor han fulgte d en op m ed en

struktør, so m søger en ny rolle o g nye te

hårdkogt thriller, D a n g ero u s G r o u n d

maer i d et ny Sydafrika. H an startede på et

(1 9 9 7 ), der han d ler o m en sort sydafrika

dram akursus på W its, m en kom snart på

ner, so m vender h jem fra eksil o g finder

kant m ed lærerne o g b eslutted e, at den

sin bror involveret i en narkobande ledet

eneste m å d e han k u n n e lære at lave film

a f nigerianske gangstere. “D et er en x e n o

på, var v ed at gå u d o g lave d em selv.

fobisk film ”, konstaterer R ood t u den r ø d

Man skulle m åske tro, at R ood t som

m en . B udskabet er, siger han selv, at det

hvid instruktør ville op træ d e so m repræ

ikke kan lade sig gøre at b ek æ m p e vold

sentant for de h vides privilegier. Sådan ser

m ed v o ld - m en det drukner n o g et i k u g

han det ikke selv: “Jeg k om m er fra en fat

ler og b lod .

tig hvid fam ilie. I m o d sæ tn in g til

“Jeg konkurrerer ikke m ed de nye syd a

N tshaven i har jeg aldrig haft m u lig h ed for

frikanske instruktører o m p e n g e ”, u n d er

at studere i udlan det eller arbejde m ed

streger R oodt. H an s taktik er at sø g e fi

Spike Lee. M ine første film b lev lavet af

n an sierin g i U SA m o d at lade en a m eri

film stum per, som jeg havde stjålet.”

kansk stjerne få en h oved rolle. H vad det

Den første film var P la c e o f W eep in g

betyder for følelsen a f lokalfarve, kan m an

(1986). Darrell R o o d t var d en gan g 23 år.

diskutere, m en W h o o p i G oldberg fik h o

Som tekniker ved d e t sydafrikanske tv

ved rollen i S a r a fin a (1 9 9 1 ), o g i D a n g e r o u s

syntes h a n , at dets d o k u m en ta rp ro g ra m

G r o u n d sp illed e Ice C ube d en h jem v en

mer h avd e væ ldig lid t at gøre m ed det,

d en d e bror.

som foregik i lan d et. H an fik id éen til sin

R o o d t planlæ gger nu en ny film sa m

sp illefilm , da han h ø rte om en sort k v in

m en m ed N tsh aven i Wa Luruli: en m o d er-

105

Sort er ikke et spørgsmål om farve m an kan a ltid få brug fo r at skulle leje en m order. T eboho M ahlatsi k o m på h isto rien , da han a rb ejd ed e som ‘so ft director’ p å et v i d eoprojekt, G h e tto D ia r ie s , i forstaden W hite City, h v o r en række alm in d elige m enn esk er fik in stru k tion i at b ru g e et v i d eokam era for siden selv at film e deres hverdag over to uger. R esultatet b le v W h ite Portrait o f a Young M an D row ning (1999), instrueret af

City, B la c k L iv e s (1997). En m and m ed en

Teboho Mahlatsi

v o ld so m fo rtid havde film et, hvordan han forgæ ves fo rsø g te at få lo v at tage et brusebad h o s sin e naboer. D en h isto rie

ne afrikansk M acbeth. F ilm en skal give et

g em te M ah latsi til eget brug. Han k o m o g

vu e ud over Afrikas sam tid. F.eks. skal

så til at tæ n k e på en w estern, hvor John

M acbeth skaffe våben fra Ø steuropa, og

W ayne rider in d i en by o g får en k old

der vil være fly g tn in g estrø m m e, in cest og

m o d ta g else på grund a f n o g et han gjorde,

id éen o m ikke-vold so m en este lø sn in g .

da han var der sidst. M u n d h a rm o n ik a -

S om en fo d n o te til h istorien kan m an n o

m usik k en i M ahlatsis k ortfilm er e n h y l

tere, at R ood t og Wa Luruli blev v en n er på

dest til d e n n e w estern. Ellers er h a n s ynd-

n ordisk grund i 1999, da de m ø d tes først

lin gsin stru k tører Pasolini, Sem béne,

på film festivalen i G øteb org i februar (fes

Scorsese o g Sp ik e Lee. D o g m e 95 har han

tivalen havde in d led t et sam arbejde m ed

læ st o m på internettet: “interessan t”.

film festivalen i C ape Town o m udvek slin g

H ver o n sd a g aften var d er fire m illio n er

a f film ) o g siden i sep tem b er ved Film fra

seere til tv -serien Yizo, Y izo, som M ahlatsi

Syd-festivalen i K øbenhavn. “Vi ville

skrev i 13 e p iso d er å en h a lv tim e. Serien,

m åske aldrig have truffet h in a n d en i

der var et bestillin gsarb ejd e for u n d e r v is

Sydafrika”, siger Wa Luruli.

n in g sm in isteriet, h andlede bl.a. o m v o ld i

T eboho M ahlatsis favoritm ed ie er tv. D et er effektivt so m rugekasse for sk u e

bejde m ed de u n g e, og d en ny m u sik b e

spillertalenter, o g det når ud til folk. “H vis

væ gelse i Sydafrika, k w a iti, en slags r a p

m an vil i biografen , m å m an tage taxa e l

m u sik , har en frem træ d en d e plads. Y izo,

ler to g , og det er dyrt, tager tid, o g m an

Y izo tog n ark o- o g vold sp rob lem ern e op

kan blive overfaldet på vejen”, siger han. I 1999 m o d to g M ahlatsi en sølvløve ved film festivalen i V enedig for sin suggestive 11

106

skolerne. D e n b le v skrevet i nært sa m a r

på en ganske realistisk m å d e og skabte d e bat. En del sorte kaldte M ahlatsi ‘s e ll-o u t’, fordi han frem stilled e de so rte så n egativt.

k o m m e n d e afsn it af serien skal vare en m in u tters kortfilm P o r tr a it o f D a eY oung

M a n D ro w n in g . En tidligere m o d sta n d s

tim e hver. “D et skal være m ere tre d im e n

m an d ernærer sig so m lejem order i den

sion alt. Vi skal o g så k om m e ind på, h v o r

sorte forstad. H an forsøger forgæ ves at

for d et er blevet sådan.” Sproget er ‘to w n -

forson e sig m ed sit sen este offers fam ilie

ship slang’ m ed indslag af zu lu , xhosa, afri-

og går rundt i kvarteret for at fin d e et sted

kaans og en gelsk . “Jeg er loyal over for m it

at tage sig et bad. M en in gen vil tage im o d

p u b lik u m o g b ru ger kun en gelsk dér, hvor

hverken ham eller hans o m v en d else, for

d et ville være n atu rligt i virk eligh ed en .”

a f Mai Palm berg

“Jeg håber en dag at få m u lig h ed for at lave en sp illefilm ”, siger M ahlatsi, m en han understreger, at han ik ke opfatter tv so m m indrevæ rdigt i fo rh o ld til film . H isto ri ern e er vigtigere end tekn ik k en o g m ed iet.

H v id t og so rt. Der eksisterer ikke læ ngere n o g en helt hvid film in d u stri i Sydafrika. N æ sten alle film har b å d e sorte o g hvide b ag kam eraet, på m a n g e forskellige n i veauer. M en når de fleste instruktører sta d ig er hvide, betyder d e t så ikke, at per spektivet bliver overvejende hvidt? Svaret er ikke givet på forhånd. I n o g le film er

The Unique Oneness o f Christian Savage (1999), instrueret af Jennifer Ussi

beskrivelsen a f de so rte ganske vist stadig paternalistisk, som f.ek s. i en a f de k ort film , som var udvalgt til at repræ sentere

for sorte o g hvide, adskilte socialt såvel

sydafrikansk film på d ette års film festival i

so m hvad angår ressourcer og m agt. M en

G øteborg, Jennifer U ssis T h e U n iq u e

1970ernes o g 80ernes k am p m o d apart

O n en ess o f C h ristia n S a v a g e (1 9 9 9 ). Her

h eid stod ikke m ellem sorte og hvide. D et

m ø d er vi e n hvid d ren g, som leger m ed

var en d em ok ratisk kam p m o d kapitalen

sin sorte v en ude på lan d et. D a ven n en

o g d en racistiske regering. V igtigere end

falder ned fra et træ o g dør, slutter film en

h vid o g sort er derfor forh old et til d en n e

m e d at hans skikkelse går i ét m ed den

p o litisk e proces.

h vid e drengs hund. “E n forb an d et ulykke

En hvid in stru k tør kan n æ ppe på egen

lig slu tn in g”, knurrede Sydafrikas am b as

h å n d sæ tte sig in d i sortes erfaringer. M en

sadør i Sverige, da h a n så film en .

det m an ikke kan forstå, kan m an k o m

C atherine Stewarts 2 6 m in u tters C lea n

m un ik ere o m , og sådan arbejder m an ge

H å n d s (1 9 9 9 ) bygger for så v id t på en

instruktører. D er findes n æ p p e n o g en syd

ganske fyn d ig idé i besk rivelsen a f den af

afrikansk film , hvor h oved p arten a f de

sides beliggen de by, h v is indbyggere - far

n avn e, der figurerer på creditlisten, ikke er

ved e, sorte o g hvide - går sa m m en o m at

sorte sydafrikanere. M en hvordan k o m

narre p en ge fra turister til et “lokalt u d

m u n ik a tio n en er foregået, beretter credit-

viklingsprojekt”, der v iser sig at bestå i

listern e n aturligvis intet o m . D et hæ vdes

indkøb a f en storskæ rm o g en v id eo k a n o n

d o g , at m an arbejder m ere k ollek tivt og

for bedre at kunne se soap operas. M en

m in d re in stru k tørd om in eret end i USA

d et er kun d e hvide personer, der får k o n

( 1).

turer i film en , m ens d e ik ke-h vid e alene frem står so m sparsom t talende papfigurer. På den anden sid e er den m åd e, hvorpå

M it eget indtryk fra Sydafrika er, at der består et m eg et m ere afslappet forh old m ellem sorte o g hvide i dagens Sydafrika

d e sorte frem stilles i d isse film , n æ ppe en

e n d f.eks. i N o rd en . M an er stærkt bevidst

direkte konsekvens af, at film en e er in

o m , at der lin d es forskellige ‘etn isk e’ erfa

strueret a f hvide. D e t lykkedes apartheid

ringer - langt m ere varierede en d de fire

at skabe forskellige o g adskilte verdener

“racer”, so m apartheid op ererede m ed - o g

107

Sort er ikke et spørgsmål om farve

at k lassetilh ørsforh old er en v ig tig in gre diens. M an hykler ikke o m forskellene,

ve C harterston? D esu d en har der faktisk også tidligere

m en laver rå jokes o m d em , sa m m en .

væ ret sorte instruktører i Sydafrika. D en

Å b en h ed o g nysgerrighed er et god t

første sorte instruktør var Sim on Sabela

grund lag for den gen sid ige in d læ rin g sp ro

m ed U -D e liw e (1975). H an instruerede

ces.

yderligere et par film, hvor h an d lin gen var

A partheids fald indebæ rer, at også de

h en lagt til d e store sorte forstæder ( 2 ).

hvides skæ bner kan b eh a n d les friere end

D esu d en var der sorte instruktører, som

før. K unstneren Penny Siopis har f.eks.

b lev tv u n g et til at drage i eksil. K endtest

sam m en sat en v id eo a f sin m o rs rystede

blan d t d em er Lionel N gakane, d er lavede

fam ilie-am atørfilm o g sin m o rm o rs beske

d o k u m en ta rfilm en V u k a n i A w a k e i 1962

kom m en tarer o m , hvordan d et var at være

o g virkede ak tivt i den panafrikanske fil

indvandrer i det hvid e Sydafrika o g på én

m org a n iserin g . I dag er han ven d t tilbage

gan g være bedre en d d e sorte o g ikke så

til fø d ela n d et for at væ re m ed til at opbyg

god som andre hvide. Darrell R o o d t siger,

ge d en ny film in d u stri.

at han nu gerne både vil og kan lave en

S en egaleseren O u sm an e Sem b én e leve

film om sin fattige b oer-o p v æ k st, m en der

rede et an d et perspektiv på sagen, da han i

er in gen p en ge til d en slags film .

foråret 1999 b esøgte Sydafrika so m gæst

Til syven de o g sidst er det alligevel

h o s A frican M ed ia E ntertainm ent. H an

sandt, at der er brug for flere sorte in

søgte p en ge til sit projekt om k o lo n ia lis

struktører til at fortæ lle o m de sortes erfa

m en s in d v irk n in g på A frika og sagd e, at

ringer. M ange a f de film , so m sen d es til

han foretrak at gå til sin e “afrikanske

u dlandet, er lavet a f h v id e instruktører,

b rød re”, før h a n vendte sig m od Europa. I

so m angiveligt får flest stip en d ier og har

b etragtn in g a f at hans væ rt var en m e d ie

de bedste u d d an n elsesm u ligh ed er. D e h i

k on cern , so m ejes af h v id e, var der en del

storiske uretfæ rdigheder burde rettes op

sydafrikanere, so m m en te, at han lige så

hurtigere, m en er en nyd an n et org a n isa ti

g o d t k u n n e h ave været i Europa. M en

on for sorte film - o g videoarb ejd ere. M en

S em b én e svared e, at det var hans faste

al u d d an n else og m eriterin g, so m kræver

o v erb ev isn in g , at også d e hvide sydafrika

erfaring, tager tid. “Sort” so m legitim itetsm ark ør er ikke sæ dvane i sydafrikansk film , o g d en o v e n

nere er afrikanere - de er bare en sta m m e blandt m a n g e andre (3 ). D e sortes m u ligh ed er for at lære at lave

n æ vnte organ isation er da også åben for

film i Sydafrika må forbedres, ganske en

ik ke-sorte. M en i pr-m aterialet til film en

kelt fordi der fin d es u u d n ytted e ressourcer

F o o ls (1997) skriver in stru k tøren R am a

o g u forløste fortæ llinger. M en sort er ikke

dan Sulem an, at han har lavet “d en første

et sp ørgsm ål o m farve.

sp illefilm , so m er in strueret a f en sort sy d

108

afrikansk film skaber”. En b esyn d erlig

D istr ib u tio n e n . Sorte får lan gsom t m en

påstand, eftersom Su lem an k u n er “sort” i

sikkert m ere p la d s i den sydafrikanske

den brede b ety d n in g a f b egreb et, dvs. ik-

film p ro d u k tio n . Men vil film ene o g så nå

ke-h vid. O g hvorfor skulle en in d er fra

det sorte publikum ? D e to store b io g ra f

D u rban n ød ven d ig v is ud m æ rk e sig ved at

kæ der SterK inekor og N u M etro gør ikke

have et indefra-perspektiv, når h an film er

n o g et for at frem m e de n ation ale film og

en sort forstad til Johannesburg, det fik ti

d ø m m e r d em o fte på forh ån d til at være

a f Mai Palmberg

tabsgivende. C h ik in B iz n is b lev k un vist i

dialogen ikke er du b b et, anses film en e for

fire biografer og havde i slu tn in g en af

at være eksklusive k u n stfilm , h vorfor de

1 999 endnu k u n in d sp illet ca. 10.000

kun når ud til lan d ets to kunstbiografer,

R and, en b røk d el af p r o d u k tio n so m k o st

den en e i C ape T ow n, den an d en i

n ingerne. B lan dt de ca. 200 uafhæ ngige

Johannesburg, eller til n o g en a f film festi

biografer er der m ange, der overvejer at

valerne i disse to byer o g D u rb an .

lukke. Et n yt fæ nom en er biografer, der b enytter vid eok an on , hvorved de kan

Tv. M åske film en ikke har brug for tv,

sæ n ke billetprisen til en tredjedel. D e fle

m en s tv beh øver film en , so m Serge

ste nyopførte biografer h enlæ gges til stor

T oubiana siger. M en O livier Barlet kan o g

cen tre m ed g o d e parkeringsm u ligh ed er, i

så have ret, når han hævder, at tv kan give

d e fleste tilfæ ld e i overvejen d e h vid e o m

k valitetsfilm en en chance (4 ). T v er uden

råder. En repræsentant for d et sydafrikanske

sa m m en lig n in g d et vigtigste film m ed ie i Sydafrika i dag. H er findes både ressou r

k u ltu rm inisterium fortæ ller o m d en ene

cer, et stort p u b lik u m og m u lig h ed for

b io g ra f i S o w eto i ap artheid -æ raen . H vor

g en n em love og statutter at favorisere den

m a n ge er d er i dag, sp ørger jeg. Tre, tror

n ation ale p ro d u k tio n . Såvel det statslige

h a n . Sow etos b efolkn ing kan m eg et vel

SABC (S ou th A frican B roadcasting

væ re tre g a n g e større i dag, m ellem en og

C o rp o ra tio n ) so m b etalingskanalen M -

to m illioner.

N et o g d en n u gratis satellitkanal e.tv har

M en folk ser film m a n g e andre steder e n d i biograferne: i m ød elok a ler, kirker,

givet et foru m for nye kort- o g d o k u m e n tarfilm .

skoler, garager og selvfølgelig i h jem m en e.

M -N e t har en sæ rlig afdeling, N ew

D e r sælges hvert år e n halv m illio n v id e o

D irectio n s, der støtter nye sydafrikanske

kassetter i Sydafrika. M en for de fleste er

film skabere. H id til har N ew D irectio n s

tv den en este m ulighed for at se film a f

stået bag 20 kortfilm , bl.a. M tu tu zeli

n o g en art. 2 5 m illion er m en n esk er har

M atshobas C h ik in B iz n is - en kort fo r

hverken ad gan g til v id e o eller biografer.

løb er for Wa Lurulis lange C h ik in B iz n is -

Film R esource U n it (FR U ) er en stadig vigtigere alternativ d istrib u tø r a f k valitets

th e W h o le S tory, der også har m an u sk rip t

a f M tu tu zeli M atshoba. O g m ed stø tte fra

film . “G en n em film en vil vi bidrage til at

H o lla n d , Frankrig, C anada o g Finland

styrke en national id e n tite t”, siger deres re

stod SABC i 1996 for det panafrikanske

k lam evid eo. FRU b lev skabt i kam pårene i

projekt A fr ic a D r e a m in g , hvor seks in

1980erne s o m et vid eo-ressou rcecen ter,

struktører fra hele Afrika b lev inviteret til

m e d støtte fra svenske b istan d sm id ler ka

at realisere deres drøm m eprojekter.

naliseret igen n em F ilm cen tru m . I dag er

M en S ou th A frican B roadcasting

FRU en d istrib u tion scen tral m ed en p o r

C o rp o ra tio n syn es at have et am bivalent

tefølje på ca. 500 film . D e sæ lger 2 000 v i

forh old til sp ørgsm ålet o m am erikansk

d eokassetter om m ån ed en o g får nu m ere

k ontra afrikansk p ro d u k tio n . D a “det nye

e n d en m illio n Rand in d i royalties til

SA BC ” b lev in d v iet m ed p o m p o g pragt

film sk abern e om året. FRU er også det

ved en cerem o n i, der kosted e 3,8 m illio n er

en este selskab, der v il distrib u ere film fra

R and, k u n n e tv-seern e se et m ilitæ rfly

Afrika nord for Z am bezi. Ellers er interes

lan d e på d en m ilitæ re flyveplads i

sen ikke sto r hos d istrib u tørern e. H vis

Pretoria, og ud væ lted e et større o p b u d a f

109

Sort er ikke et spørgsmål om farve am erikanske kunstnere, der skulle stå for

række sydafrikanske so a p operas, m ange

aftenens u n d erh o ld n in g . D et k u n n e have

a f d em , m e n ikke alle, på engelsk. Flere

været en afspejling a f det forh old , at

gransker Sydafrikas h isto rie på e n ny m å

H o lly w o o d læ nge har væ ret o g stadig er

de og dram atiserer d en vanskelige o m stil

en del a f den sydafrikanske kultur. M ed

lin g til et m u ltik u ltu relt og dem okratisk

d en nu anceforskel, at alle disse k u nstnere

sam fu n d . En serie m ed historisk m o tiv var

var sorte, anført a f Stevie W onder o g hans

Isid in g o (1 9 9 9 ), en rig tig sæ beopera m ed

n yk om p on ered e sang til M andela.

184 episod er. En anden lokal serie er

D en am erikanske d o m in a n s går tilbage

S a in ts, S in n er s, an d S e ttle r s , som i slu tn in

til 1950erne, da tv b egyn d te at true U SAs

gen a f 1999 anlagde et nyt blik p å en ræk

film in d u stri. Sydafrika, der først fik tv i

ke sa g n o m sp u n d n e skikkelser i Sydafrikas

1976, b lev et lukrativt m arked. I 1980erne,

historie: “gru n d læ ggeren ” Jan van Rie-

da ku lturboykotten b eg y n d te at slå ig en

beeck , d en k vindelige x h o sa -p ro fet N ong-

n em , var det kun am erikanske film , der

qaw use, apartheid-arkitekten H en d rik

u h ind ret væ ltede ind.

V erw oerd, z u lu h ø v d in g en D in gaan , som

D ertil k om m er d en rom an tiserin g af

b o ern e m ø d te og tilintetgjorde, o g den

jazzens H arlem o g C hicago, so m er ganske

britiske im p erialist Lord Kitchener.

udtalt blandt sorte in tellek tu elle i

P ro d u cen ten Phillip v a n Niekerk fik

Johannesburg. D et er m åske den v æ sen t

id éen , da h an så, hvordan hele v erd en , fra

ligste årsag til, at m an lo d sorte am erik an

R io til D u rb a n , fulgte d e n televiserede

ske kun stnere m arkere overgan gen fra

retssag m o d O.J. S im p son . Måske tv-m e-

apartheidstatens til d em ok ratiets tv.

d iets en o r m e kraft k u n n e anvendes i den

Bydelen S op h iatow n , der i slu tn in g en a f

v igtige debat o m , hvad d et er for et land

1950erne jæ vn ed es m ed jord en a f m y n

det d em ok ratisk e Sydafrika har arvet?

d igh ed ern es bu lld ozere for at give plads for b oliger til h vid e, er b levet et sy m b o l på

Staten v ågn er. En dyn am isk statslig film

storbyens kultur. L ionel R ogosin s C o m e

p o litik efterlystes allerede før valget i

B a c k A fr ic a (19 5 9 ) blev o p taget der o g er i

1994. M en d e t b egyndte ildevarslende.

dag en del a f k ulten o m k rin g S op h iatow n .

K ulturen b le v slået sa m m en m ed te k n o lo

A m erikanske soap operas er blevet en

gi o g vid en sk ab , og m in isterp o sten gik til

del a f tilvæ relsen. M in ib u s-selsk ab ern e i

Inkatha, d en orga n isa tio n som har flere

Sow eto æ ndrede ligefrem deres køretider,

tu sin d liv på sam vittigh ed en fra sin e for

så de passede m ed G la m o u r s sendetider. I

søg på u n d er B uthelezis ledelse at elim in e

en in terview u n d ersøgelse blan d t sorte sy

re A N C i N a talp rovin sen . Også v ic e m in i

geplejersker o g stu d eren d e k o m det frem ,

steren W in n ie M andela var mere k en d t for

at de n ok så serien so m esk ap ism e, m en at

v old en d for kultur.

de sam tid ig engagerede sig v o ld so m t og

110

Ved film festivalen i G øteb org i 1999

fandt paralleller til deres eg n e tilværelser,

klagede film skaberne fra Sydafrika over, at

f.eks. hvad angik van sk eligh ed ern e ved at

det nye Sydafrikas ledare kun var in teres

o p reth old e et forh old på lan g afstand,

seret i fo d b o ld , cricket o g rugby, ikke i

m æ n d en es svigefu ld h ed m m . Serien var

k u ltu rp ro d u k tio n . “Vi hen vises til et afsi

b levet “inkorp oreret i d en lokale k u ltu r”

des hjørn e o g bliver so m løver i e n z o o lo

(5 ).

gisk have”, sa g d e N tsh aven i Wa Luruli. “Vi

D er er faktisk også blevet prod u ceret en

forsøger at op b ygge en n ation a f m an gfol-

a f Mai Palmberg dighed, vi b urde spille en v igtig rolle.” Film en fik bedre vilkår i 1998 m ed d en

n in g a f at skabe en “frisk film in d u stri”, og hvis den ikke får støtte såvel fra m ed iern e

nye kulturm in ister B rigitte M abandla,

so m fra p u b lik u m , spår han, at sydafri

som har sagt: “Vi tror, at film er en a f de

kansk film b lo t vil blive en forlæ ngelse a f

mest m agtfu ld e u d tryk sm åd er for sydafri

am erikansk kultur ( 6 ).

kansk k u ltu r og kreativitet.” Sydafrika fik i

I dag er der d efin itivt ved at vok se en ny

1999 sit e g e t Film - o g V id eo in stitu t m ed

sydafrikansk film frem , m en er Keyan

inspiration fra A ustralien, Irland og

T om aselli, der er p rofessor ved U n iversity

Canada. Sydafrika har infrastrukturen, nu

o f N atals C entre for C ultural an d M edia

gælder d et o m at slå over i “fast forw ard,

Studies i D urban. D et er en film , der b yg

hvis vi skal nå m ed in d i det 21 . årh u n d re

ger på m an ge sprog og m an ge b efo lk

de”, siger in stitu ttets ch ef, Shan M ood ley.

ningsgrupper, et m u ltik u ltu relt sa m fu n d i

F ilm instituttet skal d els adm inistrere en

fu n k tio n , m en sa m tid ig også en film , der

fond til u d d an n else in d e n for forskellige

søger sin id en titet ved at granske effekter

sektorer, d els yde p ro d u k tio n sstø tte. Spørgsm ålet er bare, o m m an i iveren

n e a f apartheid og underkaste h isto rien en kritisk revurdering. D en bryder m ed

efter at ek sp on ere sig i u d lan d et o g - som

a p arth eid film en e, m e n adskiller sig også

M oodley udtrykker d et - “gøre sektoren

fra a n tiap arth eid -film en e.

bæ redygtig”, fo rsø m m er det n ation ale p ublikum og d istrib u tion sp ro b lem et.

A p a rth eid -film . A parth eid -æ raen s film

Sydafrikansk film har sid en 1995 været

spæ nder over et stort register, fra etn o g ra

stærkt repræ senteret på d en panafrikanske

fiske betragtn in ger over, hvor g o d t det var

film festival FESPACO i O u a g a d o u g o u , og

m ed adskilte stam m er o g kulturer, over

siden 1999 har der væ ret et udvalg a f syd

b efæ stelsen a f historiske m yter o m æ dle

afrikanske film m ed på film festivalen i

v ild e o g u p ålid elige sorte til ren krigs

G øteborg. Sithengi, so m løb er a f stablen

propaganda for “vore drenge i g ræ n selan

om efteråret i C ape T ow n, er på få år b le

d et” i kam p m o d terrorister, dvs. A N C .

vet et a f k o n tin en tets største film m arkeder

I 1956 in d førte m an i Sydafrika et stats

m ed m a n g e b esø g en d e, m en knap så

ligt system der gav støtte i forh old til de

m ange aftaler. I 19 9 7 b lev der underskre

b oxoffice tal, film en e havde op n å et i de

vet en cop ro d u k tio n sa fta le m ed C anada, i

biografer, som var g od k en d t a f staten. En

1999 en m ed Sverige.

stor del a f disse film , m åske de fleste, var på b o ern es sprog, afrikaans, m e n også b il

H vad er syd afrik an sk film ? “D er eksisterer

lige film for sorte k u n n e o p n å støtte.

ikke n o g e n sydafrikansk film id en titet”,

“Ingen bekym rer sig det m in d ste o m k va

skrev Johan B lignaut i 1992. “Vor unikke

litet, vi giver støtte til p rod u cen tern es

m angfolciighed o g vort en estå en d e m iljø

glu b sk h ed , ikke til k u n st”, udtalte Ross

er aldrig blevet b ru gt o g præ senteret m ed

D ev en ish , en a f d em , der forsøgte at lave

stolthed i vore film , for so m n a tio n er vi

god e film , bl.a. efter A thol Fugards stykke

n ed b øjed e af skyld. Intet a f vor kulturarv,

B o e s m a n a n d L e n a (7 ). Så snart støtten

bortset fra n ogle scen er fra apartheid og

forsvandt i 1988, k ollap sed e d en n e ikke-

en del v ild natur, er blevet præ senteret i

seriøse film p ro d u k tion .

vore film fra 1980ern e o g tidligere.” H vis der ikke bliver taget forh old sregler i ret

Jamie U y s’ T h e G o d s M u st b e C ra z y (1 9 8 0 , 1 G u d e r ) var den en este in tern a tio -

111

Sort er ikke et spørgsmål om farve

nåle succes blandt de film , der var farvet

D arrell R o o d t, m en d et b lev ikke til m a n

a f ap a rth eid -id eo lo g ien . I 1982 var den

ge sydafrikanske film o m apartheid. D e t

n u m m er ét på b oxoffice h itlisten i Japan, i

havde sin e krasse årsager, for sydafrikan

1983 var d en det sa m m e i Frankrig, og i

ske an tia p a rth eid -film k u n n e ikke v is e s i

USA in d sp illed e den 200 m illio n er dollars.

de g o d k en d te biografer, hvilket var e n fo r

H an d lin gen var m o rso m , m en også for

u d sæ tn in g for, at film en e kunne få sta ts

n ed ren d e, når m an tæ nkte næ rm ere over

støtte.

den. En to m C oca-C ola flaske k o m m er

R o o d t var selv den fø rste til at u n d erk a

p lu d selig d u m p en d e n ed fra h im len , og en

ste de sydafrikanske trop p ers massive o g

flok b u sh m en b egyn d er at slås o m k le n o

V ietn a m -lig n en d e v irk so m h ed i A n gola

diet. M od bedre v id en d e h æ vd ed e U ys, at

en kritisk b eh a n d lin g på film . Det sk ete i

b u sh folk et fortsat leved e so m de havde

T h e S tick (1 9 8 7 ). For fø rste gang fik h a n et

gjort i u m in d elig e tider, u d en at n æ vne, at

reelt b u d get o g lejede helikoptere, sp ræ n g

deres liv i h alv-ørk en en var en følge af, at

stoffer o g m asser af am p u ller med b lo d .

de var blevet træ ngt væ k a f den e u ro

En enkelt replik i film en var im idlertid

pæ iske k olon iserin g. H an syntes heller ik

n o k til, at cen su ren greb in d og forbød

ke at indse, at film en s budskab o m , at de

den. D en e n este o v erleven d e fra en d ø d s

hvides civilisatio n ikke var n o g et for de

patruljes m assakre af en angolansk by s i

lykkelige in d fø d te, passede so m h ån d i

ger: “You w ill n ever w in th is fucking w ar.”

handske til aparth eid regim ets id eo lo g i.

T h e S tick , der er inspireret a f Oliver

M yten o m den lykkelige v ild e sattes yd er

Ston es P la t o o n , k u n n e fø rst vises i Syd

ligere i relief, da Jamie U ys hæ vd ed e, at

afrika i 1989, på en film festival arrangeret

b u sh m æ n d en e ikke forstår sig på p en ge,

a f d en p rogressive avis W eek ly M ail &

og betalte h oved rollein d eh averen N !X au

G u a r d ia n . På d et tid sp u n k t havde den a l

så lidt, at d en n e m åtte sø g e ju rid isk b i

lerede væ ret åb n in g sfilm v ed film festiva

stand for at få en an stæ n d ig b etalin g ( 8 ).

len i M ontreal o g var blevet vist på festiv a ler i Såo P aulo, M oskva o g London.

A n tia p a rth eid -film . D arrell R ood ts P la c e

112

Bedre gik d et for M a p a n t s u la (1988).

o fW e e p in g (1 9 8 6 ) b lev i reklam em aterialet

H o v ed p erso n en er en p rofession el tyv i

kaldt d en første sydafrikanske an tia

Johannesburg, so m i slu tn in g en af film en

p arth eid -film . D et var ikke h elt rigtigt, for

m ø d er en fagligt aktiv m a n d , som tilfæ l

allerede i 1960ern e lavede Jans

digvis har o v ertaget tyvens veninde. Tyven

R autenbach J a n n i e T otsien s , der i en let

begyn d er at in d se det n yttesløse i sin jagt

gen n em sk u elig allegorisk form frem stille

på andres m idler, hvilket p o litie t forsøger

de Sydafrika so m et m en talsygeh u s, hvor

at u d n ytte for at bruge h a m so m angiver.

de vanvittige sad på m agten , o g m ed en

Spike Lee, so m i an d en sam m en h æ n g har

læ ge (p rem ierm in isteren ), der forsøgte at

udtalt, at han v ille finde d et forkert, hvis

retfæ rdiggøre situ a tio n en . M en R ood ts

en h vid lavede en film o m M alcolm X, h il

film havde m ere karakter a f dok u d ram a.

ste film en v e lk o m m e n so m en spillefilm ,

O g frem for alt b lev d en m ere kendt. D en

der “en d elig præ senterede Sydafrika fra e t

blev frigivet a f cen su ren for b åde det h v i

sort p ersp ek tiv” (9 ). Han var øjensynligt

de o g det sorte p u b lik u m o g for u d lan d et,

ikke klar over, at M a p a n ts u la blev skabt i

og d en havde prem iere i C annes. “Jeg tro-

et sam arbejde m ellem en h v id instruktør,

ede, den skulle få en efterfølger”, siger

O liver S ch m itz, o g en sort skuespiller og

a f M ai Palmberg

m edforfatter, T hom as M ogatlan e. M ange an tiap arth eid -film har væ ret

B ra v e W o m en (1 9 9 9 ), der a f d en sydafri

kanske kritiker A n drew W orsdale er b levet

u d enlan dsk e, som f.eks. Z oltan Kordas en

frem hæ vet so m en a f de b ed ste k am p film

gelske v ersion af Cry, t h e B e lo v e d C o u n tr y

n o g en sin d e. H en d es film o m G an d h i i

(1951) m ed Sidney P o itier i h oved rollen ,

Sydafrika får prem iere til efteråret.

o g am erikaneren L ionel R ogosin s C o m e B a c k A fric a (1959), der isæ r er væ rd at hu

P o st-a p a rth eid -film . D et var ikke let for

ske for sin e stem n in gsfyld te bybilleder og

en sydafrikansk film skaber at lave kritiske

for scenen fra en sh eb een (dvs. et illegalt

film u n d er apartheid. I dag er der ikke

væ rtshus), hvor en u n g M iriam M akeba

m an ge sydafrikanske film skabere, so m v il

synger for d e m ænd, s o m tilfæ ld igvis er

lave kritiske film . N tsh aven i Wa Luruli er

film ens m anu skriptforfattere. M an kan

typisk for d en n y g en eration . D et p olitisk e

o gså næ vne H enning C arlsen s h a lv d o k u

elem en t i C h ik in B iz n is er begræ n set til re

m entariske D ile m m a (1 9 6 2 ), so m b lev op

ferencer, der serveres m ere eller m in d re en

taget i h em m eligh ed i Joh an n esb u rg på

p a s s a n t: I n o g le scener skim ter m an

grundlag a f N adine G ord im ers b o g /

Sydafrikas nye flag; en scen e b lev in d sp il

f r e e m e d l a n d (1958), d er var blevet for

let ved M ead ow lan d s H igh S ch ool, hvor

budt kort tid forinden. Med C r y F r eed o m (1 9 8 9 ) bragte

S o w eto -o p røret b egyn d te (for øvrigt Wa Lurulis egen g am le skole); en anden scen e

Richard A tten b orou gh d en sydafrikanske

udspiller sig i K lip tow n , hvor F riheds

m odstand skam p og p o litiv o ld o p på alver

m a n ifestet b lev vedtaget i 1955. M en det

d en s filmlærreder. H er var intet o m klas

er ikke n o g en p o litisk film , in gen b andw a-

sesolidaritet blandt so rte, som i M a p a n t-

g o n -film . T id en for p olitisk e film er ovre,

su la , m en derim od b e to n e d e s a n tiracis

m en er Wa Luruli: “H vorfor skal m an fo r

m en i frihedskam pen. D e n frem træ dende

søge at sæ lge san d i Sahara?” O g han

rolle, som d en hvide lib erale D o n a ld

tilføjer: “P olitiske dagsordener interesserer

W oods sp iller i film en, er u n d ertid en ble

m ig ikke. Jeg ville bare fortæ lle en h istorie.

vet kritiseret, men det var et b ev id st valg,

D er fin d es m an ge andre v igtige historier

for at film en skulle n å e t p u b lik u m a f bå

en d apartheid. K am pfilm er ofte n ed la

de sorte o g hvide i U SA .

d en d e. M ed deres stereotyp e frem stilling

Flere u denlandske film skab ere er fortsat

a f sorte som stakler m ed p o litiet på n ak

m ed at stille spørgsm ål ved røren d e racis

ken, g ø r de os svagere en d vi er. Vi lever i

m en s h istorie og effekter. M ed A d d ic t e d to

en forvirret tid o g forsøger at finde os selv

S o litu d e (1 9 9 9 ) tegner Jon Bang Carlsen

so m n a tio n . Vore fortæ llinger k o m m er til

f.eks. et portræ t af to h v id e k vin d er i

at afspejle gad en s historier. M en der fin d es

Karoos ø rk en lign en d e landskab. D e sørger

m an ge forskellige leg itim e fortællinger.”

m ere over d e m æ nd, d er har forladt dem,

T raum erne fra apartheid-æ raen k o m

en d over racism en, u d e n at give o p og

m er m e d sikkerhed til at dukke op m an ge

uden rigtigt at forstå. D e r skulle e n u den

gange en d n u . Et a f dem er Sydafrikas fo r

landsk iagttager til for at få deres historier

tiede krig i A n gola, der op træ d er som

frem. En a n d en nordisk Sydafrikaskildrer er

ra m m efo rtæ llin g i G avin H o o d s A R e a s o n a b le M a n (1 9 9 9 ). F ilm en s styrke

Maj W echselm ann. H u n har lavet en d o

ligger i d en interessante rettergangsse

k u m entarfilm om 25 k æ m p en d e kvinder,

kvens, hvor ration elle m otiver k on fron te-

113

Sort er ikke et spørgsmål om farve

tilk n y tn in g e n til det ø v rig e Afrika m ed d ets k o sm o lo g i og fortæ lleteknik, so m bu n d er i d e n m undtlige tradition. M en m an kan o g så sætte fo k u s på, hvad syda frikansk film har at byde på af nyt o g an derledes. D en m u n d tlig e trad ition kan sæ tte sig sp o r i film e n e på m ange forskellige måder. En im b o n g i - zulusprogets betegn else for en p r a is e p o e t eller en g r i o t - kan f.eks. fungere s o m fortæller. D e r kan o g så o p træ de en s a n g o m a , eller der kan væ re tale A Reasonable M an (1999), instrueret a f Gavin H ood , der selv spiller

o m en k o lle k tiv fortæ lling, som ikke n ø d

hovedrollen

v en d igvis skrid er lineæ rt frem. En eg e n tlig sydafrikansk griot-trad ition fin d es der ik k e m eget af. Keyan T om aselli res m ed trad ition el overtro. G avin H o o d

påpeger, at d er næppe fin d es mere en d én

har lad et sig inspirere a f en retssag fra

film , der in d eh o ld er en g riot, Two R iv ers

1930erne o m en u n g zulu, der havde

(1 9 8 5 ) a f M ark N ew m an , hvor en im b o n g i

dræbt et barn i d en tro, at d et var en to k o -

fra Venda fortæ ller h istorien om sit folks

losh , et o n d t væ sen , so m m åtte fordrives

k o lo n ise rin g . D et mest origin ale v ed fil

m ed alle m idler.

m e n er d o g d e n s forsøg på at sm elte

M en sam tid ig han d ler film en o m sy d a frikansk id en titet. Å rsagen til, at d en lib e rale advokat påtager sig sagen m ed d en

“h v id ” og “s o r t” kultur sam m en til en ik k e-racistisk blanding. S a n g o m a ’e r har optrådt som eksotiske

unge fyr, antydes i å b n in g sscen en , hvor

indslag i tid lig ere film, a f bl.a. la m ie Uys,

han so m soldat deltager i et san seløst sk y

o g også i d a g e n s sydafrikanske film bliver

deri i et forladt h u s i en an golan sk by.

tilk n y tn in g e n til trad ition en ofte b lo t en

Senere i film en gentages scen en , og v i ser,

to m m arkør. M a m la m b o (1997), der er la

at d en store fjende i h u set var en u n g

v et a f en a f Sydafrikas få kvindelige in

knæ gt, der nu er g en n e m h u lle t af d en li

struktører, Palesa Letlaka-Nkosi, in d led es

berales hysteriske k u gleregn. En s a n g o m a

o g afsluttes m e d åndekraften M am lam bo,

(m ed icin k vin d e) hjæ lper advokaten m e d

d er bor i flo d e n og kan forvandle m e n n e

at fordrive de o n d e m in d er o g d en dårlige

sker til dyr. G adedrengen M alusi bliver

sam vittigh ed , m en s hans b ritiske v e n in d e

v en n er m ed T inyie, en p rostitueret fra

væ lger at stikke a f fra al d en n e tro ld d o m .

F orm osa, et venskab so m hendes o n k el og

S a n g o m a e ns b eh a n d lin g bliver so m e n ri

alfo n s afslu tter m ed en k n iv i m aven på

tuel gen foren in g m ed den h v id e sydafrika

drengen. “Jeg kan mærke, at m ine for-

ners fortræ ngte afrikanske op rin d else.

fæ dre kalder på m ig”, siger han og bliver m e d ét til e n stor fugl der flyver h en over

D en sydafrikanske film s id e n tite t. U d vik lin gen a f en sydafrikansk film isk id e n

114

Joh an n esb u rg. D e k u ltu relle rødder forek om m er at

titet kan anskues på to m åder. M an kan

væ re lidt lø s t påklistrede i den ellers m eget

pege på træk o g elem enter, so m styrker

im p o n e r e n d e H illb r o w K id s (1999) a f

a f M ai Palmberg

M ichael H am m on o g Jacqueline G orgen. Film en in d led es og afslu ttes m ed en k vin de, som fra en bakketop i Johannesburg fortæller en legende, hvor forfæ drene o p fordrer til, at man ik ke opgiver tr a d itio n erne. D e n n e in d ram n in g g lem m er m an let. Størsteparten a f film e n giver en række portræ tter a f børn, d er lever på gaden. F ilm skaberne er v en d t tilbage til d em gan g på gan g, har v u n d e t deres tillid og tager del i deres dyrt erhverved e v isd o m . I et a f de sjæ ldne tilfæ lde, hvor vi får et in terview i sted et for b ø r n e n e s eg n e fortæ l linger, bliver en dreng spurgt, hvad han H illbrow Kids (Sydafrika/Tyskland 1999), instrueret af M ichael

v ille gøre fo r gad eb ørn en e, hvis han var

H am m on og Jacqueline G orgen

præ sident. H an svarer lid t genert, at først v ille han n o k være n ø d t til at gå i skole, ef tersom det er kræ vende at være præ sident. M en senere skulle alle ga d eb ø rn en e have

prøve lykken so m sanger, m en havner i en

lo v at gå i skole. Og n år de k om fra skole

S ow eto-gan gsters kløer. Efter n o g le år på

o g begyndte at tigge, sk u lle m an sørge for,

en b orep latform ven d er en h vid elektriker

at de kunne b o på et herberg, hvor ingen

hjem og finder sit h vid e Johannesburg

stjal det fra dem , so m d et var lykkedes

fo rb lø ffen d e sort. H an forelsker sig u h jæ l

d e m at tigge sam m en. I H illb r o w K id s er

p elig t i en h vid narkoluder, o g i en sy m

ga d eb ørn en e hovedpersoner, m ed den

bolsk scen e falder trio en i sø v n side o m s i

voldspræ gede og forfald n e bydel H illbrow

de på flugt fra S ow eto-gan gsteren s d ø d e li

so m en stæ rk kulisse.

ge våben. Scenen er blevet fortolk et so m et u d tryk for en forbrødring m ellem sorte o g

Storbyen. H illb r o w K id s peger på d en syd

h vid e, m en kan i lige så høj grad ses som

afrikanske film s sæ rtræ k o g styrke. D er er

en celebrering af, at racism ens afskaffelse

to hovedingredienser. D e ls er film en s vir

har legaliseret de h vid e m æ n d s o m g a n g

kelige tem a storbyens hverdagskonflikter,

m ed sorte kvinder.

so m frem stilles uden m oraliseren . D els

I bl.a. de tidligere om ta lte D a n g e r o u s

træ der m a n g fo ld ig h ed en frem ved, at fo

G r o u n d o g P o r tra it o f a Young M a n

kuseringen skifter m e lle m de forskellige

D ro w n in g , i O liver S ch m itz’ d o k u m en ta r

hovedpersoner.

film Jo b u r g S to ries (1 9 9 7 ), og i k ortfilm en e

Volden er en væ sen tlig del a f d en syd

L u c k y D a y (1 9 9 9 ) a f Brian T illey og H u sk

afrikanske hverdag, o g d et afspejler sig i

(1 9 9 9 ) a f Jeremy H andler er v o ld en h a n d

film ene. I J u m p the G u n (1 9 9 7 ), so m er la

lin g en s foru d sæ tn in g.

vet a f den engelske in stru k tø r Les Biair

“I m å h o ld e o p m ed al d en v o ld i syd

m e d aktiv m edvirken fra im p roviserend e

afrikansk film ”, siger en som alisk in stru k

sydafrikanske skuespillere, sa m m en b rin

tør, A bdulkadir A h m ed Said: “I har en

ges tre vildfarne m enneskers skæbner. En

voyeu ristisk film k u n st, so m bygger på

so rt kvinde v il efter et m islyk k et ægteskab

v o ld og bestyrker forestillin gen o m et

115

Sort er ikke et spørgsmål om farve

traum atiseret sam fu n d . Sydafrikansk film

debæ rer a f u d d an n else, fin an sierin g, te

bliver ikke rigtig afrikansk, før den o p g i

m aer og d istrib u tio n - so m skal g ive fil

ver v o ld en ” (1 0 ). “S lu d d er”, siger Keyan

m en en sydafrikansk o g afrikansk id en ti

T om aselli, “v o ld en er en del a f vores sa m

tet. D et er e n d n u for tid lig t at b ed ø m m e

fund. Sydafrika er et vold eligt sa m fu n d , og såvel årsager so m sy m p to m er m å u n d er

u d v ik lin g en , m e n to tin g kan slås fast: På

kastes en kritisk efterp røvn in g. At sæ tte

d en ene sid e er Sydafrika ved at u d vik le

fortid o g n utid over for h in a n d en er en

sig til et sp æ n d en d e film la n d på d et afri

del a f h ele p rocessen , o g hører m ed til u d

kanske k o n tin e n t. På d e n anden sid e er

vik lin gen af en æ stetik, so m afspejler og

fo rv en tn in g er n e til d en ny films h u rtige

b ehandler d isse vilkår. At lave film i

b lo m strin g i et vibrerende og gen erøst

Sydafrika u den at referere til v o ld en eller

kulturelt k lim a ikke b lev et indfriet.

apartheids kon sek ven ser ville svare til at

E ndnu, siger e n del, og peger på nye stats

lave film i Som alia u d en at referere til krig

lige initiativer. D e indfries aldrig, siger an

og su lt” ( 11).

dre, so m p eg er på, hvordan m arkedskræf terne styrer - o g får lo v til at styre. Kun på

D er er et elem en t a f d é jà vu over d agens

tv er der b le v et åbnet m u lig h ed for nye ta

sydafrikanske film , b lo t m e d andre for

len ter i større m ålestok.

tegn. D e to m est frem træ dende stridsråb er h ø rt før. Efter apartheid og k u ltu rb o y

N o ter

kot satser det nye Sydafrikas film in d u stri

T om aselli 1993, s. 73.

igen på at op n å in tern ation al anerkendelse

T om aselli 1989, s. 5 7 och 72.

og udbredelse, ligesom m an i b egyn d elsen

Citeret a f Andrew W orsdale, Wee/c/y M a il & G u a r d ia n . 2 5.2.2000.

af d et 20 . århundrede gik i brechen for p rod u k tion o g d istrib u tio n a f film . S an d

Barlet 1 9 9 6 , s. 308, 300.

synligvis blev verdens første new sreel o p

Tager 1 9 9 7 , s. 113.

taget u nder b oerkrigen 1 8 9 9 -1 9 0 2 , “ver

Blignaut: “We Are W ho...? W h at!”, in B lignaut & Botha 1992, s. 109-110.

den s første m a ssem ed iek rig ”. Sydafrikas første sp illefilm blev lavet i 1910 ( T h e

W orsdale 23.12.1999.

G r e a t K im b e r le y D ia m o n d R o b b e r y ). O g i

D avis 1 9 9 6 , s. 91.

de første tiår efter årh undredskiftet viste

T om aselli 1993, s. 71.

om k rin grejsen d e film forevisere britiske og

10. C iteret a f W orsdale 25.2. 2 000 i rap

am erikanske film i store m æ ngder. N u kræver film in d u strien igen flere res

p ort fra film festivalen i R otterdam .

11. Brev fra Keyan T om aselli 2 7.3.2000.

sourcer under parolen ‘til kam p m o d den angelsaksiske verdens k u ltu rim p erialism e.’

L itteratur

O gså dét er h ø rt før, i 1930erne, hvor det

B lignaut, Joh an & M artin Botha

afrikaans-talende h vid e estab lish m en t

(r e d .)(1 9 9 2 ): M o v ie s - M ogu ls -

m ob ilisered e m o d im p o rt af film fra de

M a v e r ic k s . South A fr ic a n C in e m a

angelsaksiske lande.

1 9 7 9 -1 9 9 1 , Cape Town: Show data.

D en store forskel er, at der sid en

116

B otha, M artin (1999): N a t io n a l F ilm a n d

apartheids o p h ø r er k o m m e t nye spillere

V id e o F o u n d a tio n : S trateg y d o c u m e n t.

på b an en , de sorte. M å lsæ tn in gen er i dag

S e c o n d v ersion , C a p e Town (u p u b lice-

en ny film in d u stri - m ed alt, hvad det in

ret).

a f M ai Palmberg

fa c q u e s B id o u p r é s e n t e : F o o ls, u n fil m d e R a m a d a n S u le m a n , Paris: JBA

Productions. Davis, P eter (1996): D a r k e s t H o lly w o o d . E x p lo rin g th e J u n g le o f C in e m a ’s S o u th A fr ic a . Randburg: Ravan Press.

Shepperson, A rnold 8c Keyan G. T om aselli (1 9 9 8 ): “South A frican C inem a: B efore and B ey o n d A p arth eid ”, in T h e

T om aselli, Keyan G (1 993): “‘C o lo u rin g It In’: F ilm s in ‘Black’ or ‘W h ite’ R eassessing A u th orsh ip ”, in C r itic a l A rts (D u rb an )V ol. 7, s. 6 1 -7 7 .

T om aselli, Keyan G. & M aureen Eke (1995): “S econ d ary O rality in South A frican Film ”, in Ir is (U n iversity o f Iow a) N o. 18, s. 6 1 -6 9 . W orsdale, A ndrew , diverse artikler i

I n t e r n a tio n a l M o v i e In d u s tr y (red. G.

W eek ly M a il & G u a r d ia n

K in d em ), S ou th ern Illin ois U niversity

(Johannesburg) 2 .2 .1 9 9 6 -2 5 .2 .2 0 0 0 .

Press. Sh epperson, A rnold 8< Keyan G. T om aselli

Interview s med:

(19 9 7 ): “South A frican C in em a

M ike D earham , Pretoria 3 .1 2 .1 9 9 9

B eyon d Apartheid: A ffirm ative A ction

T eboho M ahlatsi, G øteb org 2.2 .2 0 0 0

in D istrib u tion a n d S torytellin g”, in

Shan M ood ley, G øteb org 3.2 .2 0 0 0

a n to lo g i af J. G. Z . A k u d in o b i, A bebe

D arrell R ood t, G øteb org 1.2.1999

(u n d er udgivelse).

Trevor Steele-Taylor, C ape Town 28.11.

Tager, M ich ele (1997): “Id en tification and Interpretation: T h e B old an d the Beautiful and th e U rban Black V iew er

1999 N tsh aven i Wa Luruli, G øteb org 1.2.1999 o g Johannesburg 3 .1 2 .1 9 99

in K w aZ ulu-N atal”, in C r itic a l A rts (D u rb an ) Vol. 11 (N o . 1-2), s. 95-119. Tom aselli, Keyan G. (1 9 8 9 ): T h e C in e m a o f A p a r th e id . R a c e a n d C lass in S o u th

K orrespondance m ed M artin B otha, A rn o ld S h epperson o g Keyan T om aselli m arts 2000

A fr ic a n Film . L o n d o n and N e w York:

R outledge.

M a i P alm berg er fin sk m agister i statsvidenskab o g k oord in a to r for forsk n in gsp rojek tet ‘Cultural Im ages in a n d o f A frica’ ved N ordiska A frikainstitutet i U ppsala i Sverige. H u n h ar igen n em mange år besk æ ftiget sig m ed d et sydlige Afrika o g har skrevet o g redigeret e n lang ræ kke bøger o m Afrika - bl.a. S y d a fr ik a - en r e g n b å g s n a tio n fo d s (1 9 9 5 ), so m h u n skrev sa m m en med Per Strand.

Oversat fra svensk a f Eva Jørholt.

117